Bodanmarknyt103

BoDanmarkNyt Nr. 103 februar 2010

Boligkontoret udgiver en guide til det moderne beboerdemokrati Sæt kulør på samarbejdet – leder side 2 – artikel side 8 90 år og aktiv på nettet og i afdelingsbestyrelsen – side 7 Moderniserer hele huset – flere vindere i Boligkontorets konkurrence – side 14-15

Foto: Peter Elmholt

Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark

En guide til det moderne beboerdemokrati Vi er på vej mod en mere dialogpræget og bevægelig styringsform. Evnen til at indgå i netværk, udsyn til at sætte tingene ind i en større sammenhæng – og ikke mindst åbenhed i de vigtige beslutningsprocesser – bliver nye vilkår for fremtidens bestyrelsesarbejde.

Boligkontoret har valgt at udgive en bog om det moderne beboerdemokrati med redskaber til de forandringer, vi står over for. Vi har fået mere frihed, og dermed også et større ansvar, som skal forvaltes – først og fremmest gennem effektive og frugtbare samarbejdsrelationer. Styringsdialogen med kommunerne sætter nye rammer for arbejdet i både afdelings- og organisationsbestyrelser. Nye vilkår, som Lotte Jensen og andre forskere sætter fokus på i bogen.

Utrolig mange yder en stor indsats i beboerdemokratiet, og den samfundsmæssige værdi af vores arbejde er tårnhøj. Derfor er det også vigtigt, at vi får rettet fokus på, hvordan vi præger udviklingen af vores almene boliger og kvarterer, og hvordan vi bruger ressourcerne rigtigt.

De mange regler for almene boliger har en tendens til at stjæle vores opmærksomhed, mens vi ofte glem-

mer, hvordan vi kan fungere bedre sammen og tackle de konflikter, der opstår på grund af vores forskelligheder. Forskellighed er nemlig en styrke – hvis den bruges rigtigt. Formålet med denne bog er at give en række redskaber til at styrke det samarbejde, der i dag er omdrejningspunktet for vores moderne beboerdemokrati.

I samarbejde med konsulentfirmaet Implement Consulting Group, der arbejder med NBI®-hjerneprofilen (”Whole Brain-modellen”) præsenterer vi et enkelt og effektivt værktøj til at skabe et bedre samarbejde.

Ved at få indsigt i andres tanke- og handlemønstre et det muligt at vende konflikt til dynamik. Vores medarbejdere på afdelingskontorerne har inspireret til de fiktive, men illustrative, eksempler på konflikter, vi præsenterer her i bogen. Eksemplerne fortæller deres egne små historier, som jeg tror mange vil kunne nikke genkendende til fra deres arbejde i beboerdemokratiet.

Jeg håber, at du og mange andre i beboerdemokrater, vil få glæde af bogen – til inspirerende læsning og praktisk brug i bestyrelsesarbejdet.

Lisbet Riis

BoDanmarknyt Nr. 103 februar 2011

Redaktionen afsluttet den 2. februar 2011

Oplag 2.700 stk

Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø

Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Almen boligadministration Design: Lundsgade 9 www.prik.dk 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax: 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk

Redaktion: Michael Demsitz (ansv.)

Anders Juel Hansen Mette Kramshøj Flinker

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

2 BoDanmarknyt nr. 103

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Direktionen møder formænd styrke afdelingerne med f.eks. boligsociale helhedsplaner, moderniseringer eller ved at få større økonomisk pondus igennem sammenlægninger. Fusion med andre boligorganisationer vil også blive drøftet i en række områder, hvor bestyrelserne finder det hensigtsmæssigt.

På møderne vil en af Boligkontorets direktører ligeledes drøfte samarbejdsrelationerne med Boligkontoret, og hvad der eventuelt kan gøres bedre eller anderledes.

Foto: Ole Friis

I foråret 2011 vil formandskaberne hos alle Boligkontorets boligorganisationer få besøg af Boligkontorets direktion og den lokale forretningsfører.

Styringsdialogen og samarbejdet med kommunen giver naturligt anledning til, at bestyrelser og formænd får behov for mere sparring om boligorganisationens udvikling og rolle i kommunen. Politiske udfordringer og en presset økonomi kræver nye initiativer. Centralt bliver prioriteringen af boligorganisationernes opgaver med at bygge nyt eller

NAB inviterer til vinduesshopping Som et ud af flere initiativer til at få ventelisterne fyldt op i kraft af Boligkontorets nye marketingfunktion, har Nakskov Almene Boligselskab (NAB) i samarbejde med Boligkontoret Danmark produceret en film, der fremviser selskabets otte boligafdelinger.

Filmen, der varer godt 3 minutter, vises på to store skærme i lokalkontorets vinduer på Axeltorv, der ligger i hjertet af den charmerende købstad lige i forlængelse af byens gågade.

– Det er sjovt at se, hvordan filmen fanger folk. Der

er flere forbipasserende, som stopper op og kigger – nu må vi se, om den også kan hjælpe os med boligudlejningen, siger Bettina Garner på lokalkontoret.

Herudover har Boligkontoret også ophængt ’prospects’ over ledige lejemål i vinduerne. I den forbindelse er det vigtigt ikke kun traditionelt at fokusere på de visuelle indtryk af boligområderne – boligernes indvendige standard og rumfordeling skal også fremvises.

Se filmen på Nakskov Almene Boligselskabs hjemmeside, www.nab.dk

Virker annoncering af ledige boliger?

Boligkontorets marketingafdeling har gjort de første erfaringer med boligportaler på nettet.

Side 4.

Beboere sparer millioner på naturgasaftaler Boligkontorets aftale med DONG Energy giver beboere besparelser på 2,3 mio. kr.

Side 11.

Må jeg bare rive væggen ned?

Uanset reglerne om beboernes ret til at nedrive skillevægge kan kommunen stadig kræve at behandle sagen. Side 13.

BoDanmarknyt nr. 103 3

Foto: Ingrid Riis

Karina Lauridsen hjælper Nakskov Almene Boligselskab med at få synliggjort selskabets ledige boliger, her i afdelingen Præstestræde midt i Nakskov.

Annoncering af ledige boliger – virker det?

Landsdækkende boligportaler på nettet er bedst til annoncering af boliger i større byer, men giver også flere boligfremvisninger i de mindre byer.

Af marketingchef Karina Lauridsen, kal@bdk.dk

I Boligkontorets nye marketingfunktion har vi i første omgang kastet os over det stigende antal ledige boliger, som koster medlemmerne – og dermed beboerne – unødigt mange penge i manglende lejeindtægter. I den forbindelse har vi blandt mange forskellige tiltag undersøgt markedet for annoncering.

Traditionelt set har vi benyttet os af annoncering i de trykte medier – typisk i den lokale uge- eller dagspresse. Flere og flere har også valgt at annoncere deres ledige boliger på Boligkontorets www.ledigboliger.dk, som netop for nyligt har fået forbedret sit visuelle udtryk og indarbejdet flere effektive kvaliteter for de boligsøgende. Men der ligger en uudforsket jungle af annonceringsmuligheder på nettet, som vi har valgt at teste nærmere.

Boligportaler Diverse boligportaler skyder op som svampe i skovbunden, og udbuddet kan umiddelbart virke forvirrende. Vi har valgt at afprøve de to største boligportaler inden for lejeboliger: www.Boligportal.dk og www.

Lejebolig.dk. Annoncering på disse er gratis for stor4 BoDanmarknyt nr. 103

udlejere, men de boligsøgende skal betale (medmindre udlejer ’frikøber’ på forhånd). Herudover afprøvede vi www.guloggratis.dk samt Den Blå Avis www. dba.dk, som begge tager sig betalt pr. annonceret ledig bolig.

Vores erfaringer udmøntede sig i grove træk i følgende: • Via disse store landsdækkende portaler fik vi uden tvivl adgang til en langt større skare af aktive bo ligsøgende end hidtil.

• De store boligportaler er mest anvendelige i de større byer samt byer med uddannelsesinstitu tioner, hvor antallet af henvisninger fra bolig søgende topper.

• Ikke desto mindre steg antallet af fremvisninger markant i de mindre provinsbyer i testperioden og flere endte også i reelle udlejninger.

• Målgruppen er primært studerende og unge sing ler/par, men udviklingen går stærkt og breder sig løbende til flere befolkningsgrupper.

• Uanset om man benytter sig af gratis-, frikøbs eller betalt annonce, er her tale om langt billigere annoncering end i de (traditionelt) trykte medier.

Gennemsnitligt antal visninger af Boligkontorets udvalgte ledige boliger på en uge på boligportal.dk, januar 2011 Gennemsnitlig antal visninger på en uge

700 600 500 400 300 200 100 0

by

e rr

e

g or

ed

Aa

e rr

Nø

Sn

b ov Kl

Nø

sø

g or

or

Th

eb ilk

S

y

db

n Bu

sø

g

in

m

Sa

øb sk

k

Sa

Oversigt over udvalgte ledige boliger i Boligkontoret, der i perioden 15. december 2010 til 17. januar 2011 har været på lejebolig.dk, samt hvor mange heraf der er blevet lejet ud 25

Antal boliger Boliger i alt på lejebolig.dk Antal udlejninger

20

15

10

5

0

e

ed

e rr

Nø

Sn

Nø

e rr

by

Aa

be

Ri

e

ns

e Od

k

Sa

y e rg sø ov ng lb ng sk ebo ddi am si Va l S ø k l R He Si

g

in

øb sk

k Na

Henvend jer gerne til marketingfunktionen, hvis I ønsker uddybende oplysninger om ovenstående.

Vi kommer rundt i hele landet I visse regionale områder må vi dog konstatere, at annoncering i de lokale trykte medier endnu er nødvendig for at nå ud til boligområdets primære målgruppe. For at skærpe kampen om læsernes opmærksomhed, har vi derfor udarbejdet nye annonceskabeloner med visuelt blikfang.

Selvom vi i marketingsafdelingen har haft fokus på brændpunkterne i afdelingens første tre måneder,

Ry M

ge

in

es

ro

ek

d Rø

ø d g xe øse in rs tve Fa ld rl s ho o T æ K V Næ

bevæger vi os nu mere ud til hele landet og ser nærmere på udviklingen i markedets efterspørgsel hos alle Boligkontorets andre medlemmer.

Ultimo marts 2011 bestræber vi os på at have udarbejdet et statistisk værktøj, som tager temperaturen på udlejningssituationen i medlemmernes afdelinger.

På baggrund af denne statusrapport for hvert medlem, vil vi sammen med afdelingskontorerne komme med anbefalinger til konkrete tiltag. Den statistiske rapport og anbefalingerne vil blive gennemgået på organisationsbestyrelsesmøder.

BoDanmarknyt nr. 103 5

90 år og aktiv på nettet, i afdelingsbestyrelsen og frimenigheden Han havde netbank, før vi andre havde hørt om det.

Han Skyper med sin søn og sønnesøn, og handler ind på nettet.

Af Anders Juel Hansen, kommunikationschef, ajh@bdk.dk

– Min første computer var en Commodore 64. Der var ikke nogen harddisk, men kun et floppydrev til disketter, fortæller Ebbe Frisch om computeren, han købte i 1985. I dag er han 90 år og bor i Kastanieparken i Ryslinge, hvor han stadig er aktiv i afdelingsbestyrelsen, om end han har trukket sig lidt tilbage.

– Det kniber med hørelsen og med at følge snakken i forsamlinger, så jeg har valgt at blive suppleant.

Ebbe har tidligere siddet i bestyrelsen for Arbejdernes Andelsboligforening i Ringe og været aktiv i frimenigheden og ældrerådet.

I slutningen af 2. verdenskrig var han på højskole og mejeriskole ved grænsen i Sønderjylland og oplevede de mange flygtninge i området. ”Jeg mener, det kapitel i mit liv har haft stor betydning for mit virke og livssyn”, har Ebbe mailet som opfølgning på mit interview.

Aftenkurser og programmering I afdelingsbestyrelsen er han kasserer, og på nettet overfører han indbetalinger til afdelingens konto. Selv 6 BoDanmarknyt nr. 103

har han, mens han var i 60’erne været på aftenkurser i pc og tog matematik på HF. I en alder af 70 år gik han på et programmeringskursus på Tietgenskolen i Odense. Pc’en har været en stor hjælp, når han skulle holde styr på medlemslisterne i Ryslinge Frimenighed, hvor han er medlem og hjælper til.

– Det var med til at lære mig, hvordan jeg kunne bruge en computer. Jeg starter den gerne om morgenen, og så er den tændt hele dagen.

TV2’s nyheder og mailen er blandt de ting, som Ebbe Frisch dagligt er inde og læse.

Er du også på netbank?

– Hvad skulle jeg ellers have en computer til? Der kan jeg ordne det hele. Jeg har også Nem Id, og et par gange om ugen ringer jeg over Skype til mit barnebarn og taler med mine to oldebørn i København. Min søn er også på Skype.

Ebbe handler på nettet og har købt sit fjernsyn, senge og senest sin nye plæneklipper på nettet.

Miljøagenter på vej til boligafdelingerne Formålet med miljøagenterne er at få miljøformidlingen til beboerne helt ind i deres stuer, bogstaveligt talt.

Af projektmedarbejder Martin Hedevang Andersen, mha@bdk.dk

– Man skal sørge for at finde et grundlæggende kursus i brug af pc’en, siger Ebbe Frisch. Selv tog han sit første pc-kursus i en alder af 65.

Tror du folk på 75-80 år kan komme i gang og bruge internettet?

– Det vil jeg da næsten håbe for dem. Jo længere tid der går, jo mere afhængige bliver vi af nettet. De, der ikke er på nettet, er tvunget til at gå på posthuset med girokort og betale i dyre domme. Man skal sørge for at finde et grundlæggende kursus i brug af pc’ en. Jeg tog mit første kursus, da jeg var 65 år.

Den 26. og 27. februar bliver Boligkontoret Danmarks første hold miljøagenter uddannet som miljøvejledere i de bolignære spørgsmål om energiforbrug og vaner i hverdagen.

De uddannes i god kommunikation og dialog, så de på bedste vis viderebringer det gode budskab om en mere miljøvenlig bolig til beboerne i deres boligafdelinger.

Miljøagenten uddannes til personligt tilpassede besøg, hvor de i beboernes hjem skal videregive gode råd og forslag til energibesparelser. Der vil være fokus på el, vand og varme og på hvordan man ved hjælp af små ændringer i rutiner og vaner kan spare penge og gøre en god gerning for naturen.

I første omgang bliver der uddannet 20 miljøagenter fra hele landet. Det er meningen, at erfaringerne skal være springbræt til at få uddannet en langt større gruppe beboere som miljøagenter. Ønsker du mere information om miljøagentuddannelsen kan du kontakte: Jesper Telcs Forbrugs- og miljøchef Tlf. 35 44 80 14 Mail: jte@bdk.dk Martin Hedevang Andersen Projektmedarbejder Tlf. 35 44 80 31 Mail: mha@bdk.dk

Også lidt for min egen skyld Ebbe bor i Boligforeningen Faaborg Midtfyn og har været aktiv i Kastanieparken med 31 rækkehuse af flere omgange.

– Afdelingsbestyrelsens opgave er at finde ud af, hvad de andre beboere synes. Vi holder åbenthus en gang imellem og inviterer beboerne på kaffe og kage og en snak. Når vi annoncerer det, så er det mig der skriver og printer ud. Bagefter går vores formand Diana rundt og deler informationen ud. Det er også lidt for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt.

BoDanmarknyt nr. 103 7

Sammenfatn ing af de fire kv adranter

Det rationelle

Det eksperimen terende jeg

Kritisk Logisk Essens Konkret Objektiv Rationel Realistisk

jeg

Kvantitativ Nøjag Faktuel hukomtighed Faktuel argum melse

16

entation Performanceorie nteret Matematis Analyserende k/økonomisk (graver dyber e)

Det relationel le jeg

Det praktiske

jeg

Velorganiseret/o rdent Punktlig/tidsbevi lig Resultatorientedst ret Detaljeorientere Trinvis tilgan t g Vedholdende Struktureret Planlægger Traditionel Sekventiel Pålidelig Tryghed Grundig Sirlig

Fleksibel Nysgerrig Strategisk Risikovillig Spekulerer Fantasifuld Kunstnerisk Undersøger Visualiserer Ustruktureret Eksperimenterer Søger altern ativer Gør flere ting Holistisk/det samtidig Forkærlighed store billede for forandring

Social (en-til-en eller i grupp Opmærksom på mennesker er) Non-verbal komm unikation Imødekomm ende Gruppearbejde Samarbejde Respektfuld Tilgængelig Udtryksfuld Involveret Berøring Følsom Empati Støtter Leger

Sæt kulør på samarbejdet – en bog om det moderne beboerdemokrati Med nye vinkler på samarbejdet i bestyrelserne, og en mere politisk tilgang til beboerdemokratiets rolle, fortæller Boligkontoret i en ny bog om den del af bestyrelsesarbejdet, der ikke kan sættes på formel.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

I eksempler fra bestyrelsesarbejdet viser bogen, hvordan man med indsigt i hinandens forskelligheder får ny dynamik i samarbejdet. Følgende uddrag fra bogen introducerer tankegangen ”Whole Brain”, der er et værktøj til at synliggøre vores forskellige tankeog handlemønstre.

Fra Sæt kulør på samarbejdet, kapitel 1. ”Vores værdifulde forskelligheder Hvordan pakker du din kuffert, inden du skal ud at rejse…? Har du i god tid lagt dit tøj frem sengen og systematisk sorteret det efter praktisk brug? – eller sker pakningen med lynets hast lige i sidste øjeblik?

Og hvad med dit rejsemål? Har du undersøgt mulighederne grundigt på nettet og sammenlignet priser og faciliteter hos forskellige rejsebureauer? Eller har du valgt stedet, fordi dine naboer har fortalt, at der er rart at være og en fantastisk god stemning?

Nogle mennesker føler sig godt tilpas med at planlægge tingene nøje og have styr på alle detaljer, mens andre bedst kan lide at holde alle muligheder åbne og beslutte sig undervejs. Nogle mennesker vil typisk tage beslutninger på baggrund af fakta og analyseresultater for at få størst muligt udbytte – mens andre først og fremmest må mærke efter med maven, om

8 BoDanmarknyt nr. 103

noget føles rigtigt. Vi har alle vores foretrukne måder at gøre tingene på. Ingen måder er mere rigtige end andre, vi er bare forskellige, vi tænker forskelligt, og gør tingene på den måde, der falder os mest naturligt.

Hvis vi folder hænderne, vil vi helt automatisk gøre det på samme måde hver gang – med den venstre eller den højre tommelfinger øverst. Vi kan sagtens folde hænderne med den modsatte tommelfinger øverst – men det kræver, at vi lige tænker over det og måske koncentrerer os lidt mere.

Whole Brain Whole Brain-tænkning er et værktøj, der er udviklet med henblik på netop at synliggøre vores forskellige tankestile, så vi nemmere kan drage nytte af dem i de mange samarbejdsrelationer, der fylder vores liv og hverdag. Bogen giver en indgående beskrivelse af Whole Brain modellen med udgangspunkt i et møde i en boligafdeling. Fire personer, med hver deres typiske tankestil og hver deres forventninger, kan vende en negativ oplevelse til et konstruktivt møde ved at bruge kendskabet til hinandens forskelligheder.

I bogens bilag er gengivet et testskema, som er en selvvurderingsøvelse til at finde sin egen farveprofil.

Testen er udarbejdet af konsulentfirmaet Implement.

17

En bog til at dykke ned i og finde inspiration

Sæt kulør på samarbejdet er beregnet til beboerdemokrater, der vil have inspiration til at skabe et bedre samarbejde og få nye perspektiver på beboerdemokratiets arbejde. Bogen er velegnet til at læse i forskellige tempi og dykke ned i enkeltkapitler, hvis man har brug for andre vinkler på bestyrelsesarbejdet.

Kender du situationen?

Med en række eksempler fra hverdagens beboerdemokrati får du i kapitlet praktiske forslag til at løse op for situationer, hvor samarbejdet er kørt fast.

Eksemplerne er konstrueret over de mange virkelige hændelser, som medarbejdere i Boligkontoret er stødt på i deres arbejde.

Åbenhed er et vilkår Beboerne forventer i højere grad at blive inddraget og komme til orde, når der skal træffes beslutninger.

Dialog og åbenhed kan blive omdrejningspunkter for arbejdet, siger professor Jens Hoff i et interview, hvor han ser muligheder i brug af blogs og Facebook, når beboerdemokratiet vil bruge digitale medier i kommunikationen. ”Det er en vigtig del af visitkortet, hvordan din digitale tilstedeværelse er.”

”Din formand er også politibetjent i afdelingen. Hvad gør du?”

Sæt kulør på Samarbejdet – en bog om

det moderne

mette kramshø

beboerdemok rati mette kramsh øj Flinker (red.)

j Flinker (red.)

”Ellers står man på bagperronen, når alle rammebeslutningerne er taget og kan tage stilling til fastelavnstønder og grusbelægning.”

Forskellighed er en styrke , hvis den rigtigt. Sæt bruges kulør på samar bejdet er en med redska ber til at styrke bog samarbejdet moderne beboer i det demokrati. et samarbejde, som i dag stiller dialog, åbenh større krav ed og nye initiat til sinde før. iver end nogen -

ne beboerdemok rati

Hvem ka’ ? Vi ka’ !

Styringsreformen skal skaffe staten ro, mens kommuner og boligorganisationer skal vise, at de kan selv. Styringsdialogen med kommunerne sætter dagsordenen for beboerdemokratiet, og afdelingsbestyrelserne skal stå tidligt op for at komme med på toget. Det lokale beboerdemokrati skal ifølge professor Lotte Jensen zoome ud for at fastholde og udvikle indflydelsen.

på Samarb ejdet – en bog om det moder

”Min påstand er, at beboerdemokratiet kan fornys og rekruttere nye deltagere, hvis….”

Sæt kulør

Kan beboerdemokraterne i den almene sektor udvikle beboerdemokratiet?

Seniorforsker Lars A. Engberg tager de kritiske briller på og beskriver et beboerdemokrati stillet overfor barske udfordringer, der er udsprunget af ændringer i samfundet, og vanskeligheden ved fortsat at rekruttere nye og engagerede beboere til det frivillige arbejde.

Boligkontor et Danma

rk

Sæt kulør på samarbejdet – en bog om det moderne beboerdemokrati Redigeret af Mette Kramshøj Flinker 240 sider Udgivet af Boligkontoret Danmark med støtte fra Nykredits Fond.

Pris: 250 kr.

Bogen udkommer 10. marts 2011 og uddeles til alle organisationsbestyrelser og afdelingsbestyrelsesformænd tilknyttet Boligkontoret Danmark samt medarbejdere og samarbejdspartnere.

Bogen kan købes ved henvendelse til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, tlf. 35 44 80 20, mail: boligkontoret@bdk.dk.

BoDanmarknyt nr. 103 9

Nakskov Thomas Østergaard, 44 år, er oprindelig uddannet håndværker, men har i mange år arbejdet med udsatte grupper, senest på en produktionsskole.

I Nakskov skal han bl.a. arbejde med uddannelse af medarbejdere og beboerdemokrater og en række aktiviteter for børn og unge.

Kolding Pernille Hansen er 33 år og har de seneste år arbejdet med at forbedre beboeres forhold i bebyggelser i Haderslev. Uddannelse: Cand. mag. i religionsvidenskab og spansk.

På Skovvejen skal hun bl.a. arbejde med venskabsfamilier, sportstilbud til børnene og fædre, der skal skabe ro i aftentimerne i stil med natteravnene.

København Katrine Sundgaard er 31 år og nyuddannet socialrådgiver. Hun har bl.a. arbejdet flere år som studerende på Døgnkontakten.

I Kollektivhuset skal hun bl.a. arbejde med madordning og fællesspisning samt sundhed og wellness.

Tre nye helhedsplaner og tre nye projektledere Flere boligområder har fået midler af Landsbyggefonden til at forbedre beboernes vilkår.

Af konsulent Grete Madsen, grm@bdk.dk

Boligkontoret Danmark lægger stærkt ud i 2011 med tre projekter, der over de næste fem år giver beboerne nye muligheder og skal være med til at ændre deres hverdag.

Det drejer sig om helhedsplaner i • Skovvejen, afdeling 2 i Kolding Boligselskab • Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads, afdeling 1 i DVB København • Riddersborgparken/Nørrevænget II og Nørrevold, afdelinger i Nakskov Almene Boligselskab.

Alle vores helhedsplaner sætter fokus på at skabe større trivsel og fællesskab i afdelingerne. De primære indsatser handler om 10 BoDanmarknyt nr. 103

• bedre forhold for børn og unge • beskæftigelse eller uddannelse for unge og voksne uden for arbejdsmarkedet • sundhed og integration Du finder en kort udgave af vores helhedsplaner på www.boligkontoret.dk – se under Udgivelser.

Tre nye projektledere Vi har netop ansat tre projektledere, der gennemgår en grundig introduktion tilrettelagt i samarbejde med afdelingsbestyrelserne. Introduktionen sigter imod at klæde alle parter på i forhold til arbejdet med helhedsplanerne.

Beboere sparer millioner på naturgasaftale med DONG Energy Indkøbsaftaler med variabel pris og overvågning af markedet giver gode resultater.

Af forbrugs- og miljøchef Jesper Telcs, jte@bdk.dk

Boligkontoret Danmark indgik i februar 2010 en rammeaftale med DONG Energy om indkøb af naturgas til vores mange selskaber og afdelinger.

Formålet med rammeaftalen er at kunne tilbyde en attraktiv rabat samt forskellige individuelle aftaler på indkøb af naturgas.

Det er DONG Energy’s afdeling for boligselskaber, vi har lavet aftalen med, og som vi også samarbejder med omkring denne aftale.

Et par af de vigtigste elementer i aftalen er som sagt, at der er mulighed for, at hvert enkelt selskab eller afdeling løbende kan indgå individuelle naturgasaftaler. Om det skal være en variabel erhvervspris på 12 eller 24 måneder, eller det skal være en fastpris, afgør den enkelte afdeling eller selskab.

Overvåger fastprismarkedet Ved at indgå aftale om variabel erhvervspris overvåger DONG Energy gratis fastprismarkedet på natur-

gas – og i samarbejde med den pågældende afdeling eller selskab kan udarbejdes en indkøbsstrategi, der tilgodeser ønsker og behov for budgetsikkerhed.

Der har været en god tilslutning til denne aftale i 2010. I alt er der tegnet kontrakt for ca. 1,8 millioner m³ naturgas, og som det ser ud over de 24 måneder, aftalerne løber, giver det en besparelse på omkring 2.340.000 kr.

Fortsætter f.eks. de 12 første måneders priser et år mere, betyder det, at beboerne i Lillerød Boligforening sparer 137.000 kr. om året.

Der er stadig et stort tilslutningspotentiale i rammeaftalen på naturgas, når vi ser samlet på vores selskaber og afdelinger, der bruger naturgas.

Er du interesseret i at høre mere om aftalen kan du kontakte Jesper Telcs på 35 44 80 14 fra Boligkontoret Danmark eller Henrik Hjorth fra DONG Energy på 99 55 47 51

BoDanmarknyt nr. 103 11

80 år med Viborg Kan du huske….? Er det virkelig så længe siden….?

Hvor tiden dog går….!

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup har gennem Forlaget Viborg udgivet en bog, der skal være med til at lægge puslespillet om domkirkebyens seneste 80 års historie. En rejse gennem tiden og Viborgs udvikling beskrevet i 12 artikler af museumsfolk, journalister og historisk interesserede viborgensere.

Den meget afvekslende bog er spækket med historiske fotos og dykker ned i alt fra ”røvskubberen” – knallerten der blev populær efter krigen – til Campus Viborg med bl.a. The Animation Workshop,

12 BoDanmarknyt nr. 103

der uddanner bachelorer i animation, og Boligselskabet Sct. Jørgens byggeri Camp Logos.

Bogen er redigeret af journalisterne Jesper Hjermind og Kristian Melgaard og er tilegnet selskabets formand Cato Nielsen, der i november kunne fejre sin 80 års fødselsdag.

Bogen på 128 sider kan købes af beboere og boligsøgende i selskabet til den favorable pris af 100 kr. ved henvendelse til Boligselskabet Sct. Jørgen, Brovej 18 i Viborg. Den almindelige pris i boghandlen er 198 kr.

Overskuddet fra bogen går ubeskåret til ”Verdens Flygtninge 2010.

Skal – skal ikke – skillevæg Den fri råderet giver den enkelte beboer en række muligheder for at forandre og forbedre sin bolig.

Af chefjurist Bjarne Nigaard, bjn@bdk.dk

Én af mulighederne er retten til at ændre på rumfordelingen i sin bolig. Den ret fremgår af den såkaldte driftsbekendtgørelse, hvor der i § 81 står: ”… Ud over at udføre forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte og fjerne ikke-bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang,…”

Man må altså gerne fjerne, flytte eller opsætte en ikke-bærende skillevæg. Dog er udgangspunktet, at det ikke er en forbedring, og man kan derfor ikke låne til manøvren og heller ikke få godtgørelse for arbejdet, hvis man selv lægger ud for det. Det er altså helt for egen regning.

Hvis man i forbindelse med en forbedring, fx et nyt køkken eller et nyt badeværelse, flytter eller fjerner en væg, så der ud fra en samlet betragtning er tale om en forbedring, så kan man dog få godtgørelse for det samlede forbedringsarbejde. Er man i tvivl om sådan noget, kan man tale med sin lokale driftschef.

Står man i den situation, at man overvejer alene at nedtage eller opsætte en væg, så er det altså i udgangspunktet en ret man har. Selvfølgelig skal det ske håndværksmæssigt korrekt og forsvarligt, som ethvert andet arbejde i boligen, men der er tale om en ret, jf. § 81.

Hvad ligger der så i udtrykket ”sædvanligt omfang”?

Ja, det kan være svært at definere nærmere, og da det er en forholdsvis ny regel, så er der endnu ikke nogle afgørelser fra domstolene, der kan hjælpe med at fortolke udtrykket.

Vi må dog antage, at det ikke er et sædvanligt omfang at fjerne alle skillevægge i en stor fire-værelses bolig og lave den om til ”New York”-stil, lige så

lidt som det er sædvanligt at lave en lille toværelses bolig om til en seks-kammers intimbolig i fire dimensioner. Det er altså den sunde fornuft, der må råde omkring omfanget.

Nu skulle man så tro, at hvis man bare bruger sin fornuft og udfører arbejdet håndværksmæssigt korrekt, så kan man bare gå i gang.

Men her spiller den stedlige kommune nogle gange med i kampen.

Nogle kommuner har nemlig den opfattelse, at det at ændre på ruminddelingen er en såkaldt ”enkeltstående ombygning eller anden forandring”, jf. det, der hedder Bygningsreglementet 2010 punkt 1.7, stk. 1.

Det betyder konkret, at kommunen opfatter opsætning og nedtagning af lette skillevægge som omfattet af bygningsreglementets bestemmelser, og at det dermed bliver en byggesag (!) – ikke en sag der kræver byggetilladelse, men en sag der kræver anmeldelse til bygningsmyndigheden. Mon denne vurdering hænger sammen med, at kommunen derved kan opkræve et gebyr for byggesagen?

Vurderingen varierer dog fra kommune til kommune. Det bedste man derfor kan gøre, inden man kaster sig ud i sine planer om at ændre rumfordelingen ved at nedtage eller opsætte skillevægge, er altså at kontakte sin lokale driftschef, så man kommer på den sikre side. Viser det sig nemlig ved senere fraflytning, at man har foretaget et arbejde, som den stedlige kommune kræver godkendt/ anmeldt, og kommer der en omkostning ved det, så hænger man som beboer på denne udgift.

Og det er jo en uheldig konsekvens af at benytte sig at det, der ellers er ens gode ret.

BoDanmarknyt nr. 103 13

Ny trend:

De går hele vejen Konkurrencevindere moderniserer hele huset og repræsenterer en ny trend blandt beboerne i almene lejeboliger.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Karina og Henrik Larsen tager imod i deres rækkehus i Nærum nord for København. Deres super flotte køkken har yderst fortjent gjort dem til de glade vindere af 2. præmien i Boligkontorets konkurrence om de flotteste moderniseringer. Henrik har selv lavet hele arbejdet, brækket gulvet op, lagt nyt, revet væg ned, bygget en ny et andet sted og sat køkkenet op. Det er finansieret med en huslejeforhøjelse. Kun til vand og el har han haft autoriserede håndværkere.

Da de flyttede ind i huset, havde den tidligere beboer bygget en udestue, som reelt udvider det 106 m2 store rækkehus med 20 m2. Til huset, der ligger helt tæt på Jægersborg Hegn og ti minutters cykeltur fra stranden ved Øresund, hører der en 400 m2 stor have. En perfekt bolig for familien med tre drenge og ganske almindelige jobs.

– Det havde været helt umuligt for os at finde noget på ejerboligmarkedet, hvor vi havde råd til at bo. Så skulle vi

Vinder af 2. præmien: Modernisering af køkken Karina og Henrik Larsen, Nærum huse, afdeling 1, Søllerød almene Boligselskab.

Rækkehus på 106 m2 med 400 m2 have. Husleje: 5.625 kr. + lejeforhøjelse for nyt køkken: 734 kr.

Husleje i alt: 6.359 kr. om måneden.

14 BoDanmarknyt nr. 103

være flyttet til Sydsjælland, fortæller Karina og Henrik, der er henholdsvis sygeplejerske og leder af den tekniske service på et plejehjem.

Flere moderniserer hele huset De repræsenterer en ny trend blandt beboerne i de mange boligorganisationer med attraktive boliger, især når det gælder parcel- og rækkehuse.

– Jeg ser flere og flere, der moderniserer huset fra ende til anden. De finansierer typisk et nyt køkken eller badeværelse over huslejen og investerer desuden både penge og en masse arbejde, så man dårligt kan genkende huset, fortæller Lars Larsen, driftschef i Boligkontoret Danmark og Midtjysk Boligselskab. Han opfordrer gerne beboere, der flytter ind, til at gå i gang med at modernisere, og to af vinderne i Boligkontorets konkurrence bor i Silkeborg.

De har begge overtaget et træt og altmodisch 60’er parcelhus, der siden er moderniseret fra kælder til kvist.

– Det var noget af en lettelse at flytte ind her. Vi kom fra 60 m2 og havde dengang tvillinger på to år, fortæller Karina og Henrik Larsen. De vandt 2. præmien i Boligkontorets konkurrence om de flotteste moderniseringer.

Vinder af 3. præmien: Modernisering af badeværelse

Badeværelse med stil – Det var Lars Larsen, der spurgte om vi ikke skulle deltage i konkurrencen, fortæller Karsten. Han og Ingelise vandt 3. præmien i konkurrencen om de flotteste moderniseringer med deres elegante badeværelse, der er indrettet med en rund brucheniche.

– Vi var rundt at se på badeværelseudstillinger og så en oval bruseniche. Det var der, jeg fik ideen.

Væggen mellem det lille badeværelse og bryggerset blev revet ned. Så købte Karsten nogle brøndringe i leca-sten, skar dem igennem og stablede oven på hinanden for at få den runde facon. Rundingen betyder, at en del at brusenichen kan være i bryggerset uden at dække for vinduet.

Moderniseringen tog 1½ måned, og undervejs måtte dele af kloakrørene udskiftes, så der var gravet ud helt ned i to meters dybde. Alt er eget arbejde på nær tilslutningen til kloakken foruden rør- og elarbejdet.

Siden Karsten overtog huset, der på mange områder kunne betegnes som et håndværkertilbud, har det gennemgået en total forvandling. Et værelse er lagt sammen med stuen, der er installeret brændeovn, afhøvlet gulve og sat nyt køkken op.

Karsten Halberg og Ingelise Hvam, Sensommervej i Resenbro ved Silkeborg, afdeling 17, Midtjysk Boligselskab.

Parcelhus på 97 m2 med 800 m2 have. Husleje: 3.241 kr., lejeforhøjelse for nyt badeværelse 466 kr. Husleje i alt: 3.707 kr. om måneden.

Karsten og Ingelise vandt 3. præmien for den elegante løsning med rund bruseniche.

Formanden for Midtjysk Boligselskab, Bjarne Almind Johansen (tv), var den glade budbringer af Boligkontorets præmiecheck til Karsten Halberg og Ingelise Hvam.

Parrets tre drenge har fået hver deres værelse på 1. salen, mens Karina og Henrik har inddraget en lille bid af stuen, bygget en væg og har på ingen plads fået et velindrettet soveværelse med en lille arbejdsplads med skab som adskillelse til sengen.

Flere og flere moderniserer deres lejeboliger fra ende til anden. Siden Karsten flyttede ind i 2001 har hele huset undergået en forvandling og fået stor stue med brændeovn.

BoDanmarknyt nr. 103 15

Al henvendelse til: Boligkontoret Danmark • boligkontoret@bdk.dk • Telefon 35 44 80 80

Magasinpost MMP ID-nr. 42804

Annoncering af ledige boliger på hjemmesiden Fra årsskiftet er det gratis at benytte sig af at få lagt ledige boliger på Boligkontorets hjemmeside og på domænet www.ledigeboliger.dk. Det har Boligkontorets bestyrelse besluttet på bestyrelsesmødet den 14. december 2010.

Beslutningen sker for at understøtte arbejdet i den nye marketingafdeling og markedsføringen af medlemmernes ledige boliger.

Kun hvis boligafdelingen, hvor der skal annonceres en ledig bolig, ikke allerede er oprettet i Boligkontorets system for ledige boliger, skal der betales et engangsbeløb på 1.030 kr. til at dække arbejdet med at oprette afdelingen.

Per Schrøder er død Boligselskabet Flexbo har mistet deres mangeårige formand, Per Schrøder.

Han døde lørdag den 11. december efter kort tids sygdom. Han blev 78 år.

Per blev valgt til boligorganisationens bestyrelse i 1994, og allerede året efter blev han valgt til formand. Per har med sit engagement og vedholdenhed været en særdeles markant formand, der har været med til at udvikle det daværende De Vanføres Boligselskab bestående af 21 boliger til Boligselskabet Flexbo med 121 velfungerende ældre- og handicapvenlige boliger. Per har ligeledes i en periode været valgt til Boligkontorets Byggeudvalg og til bestyrelsen for lokalrådet i Ribe.

Per har i alle årene været med til at præge arbejdsgangene på afdelingskontoret i Ribe og i særdeleshed lokalkontoret i Kolding, hvor han ofte kom forbi for en sludder og en kop kaffe. Vi vil savne Per og hans opbakning. Ære være Pers minde.

Anders Fabricius

Medarbejdere Odense Lonnie Møller Jensen er startet i en 20 timers stilling som studentermedhjælp i marketingafdelingen. Hun er 24 år studerer til Cand. Merc. i strategi og organisation på Syddansk Universitet i Odense.

Sakskøbing Ove Larsen overgik fra årsskiftet til at være ansat som driftschef på afdelingskontoret. Ove har de seneste år været ansat som driftschef i Sakskøbing Boligselskab, og ændringen sker i forbindelse med at selskabet overgår til at købe den fulde driftschefydelse i Boligkontoret.

Lundsgade Line Aagaard Nilausen er startet som vikar i sekretariatet og lønafdelingen. Line er 28 år og har tidligere arbejdet i udviklingsafdelingen. Hun er uddannet geograf fra Københavns Universitet.