Bodanmarknyt 102 - november 2010

BoDanmarkNyt od s elskab sskik »Følg udgiver manual eller ejledBoligkontoret n Nr. 102 december 2010

ing til arb selskfor selskabsskik ejdet m abssgod k ed side 2 i k i beforstbeboerne Positivt boligforlig – Leder yrelse sarbej Fri os fra ghettoerne d

et

– Synspunkt af direktør Michael Demsitz side 4 Vejledning med anbefalinger til god selskabsskik i bestyrelsesarbejdet – side 6

forkla r«

Foto: Peter Elmholt

Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz

Hvem siger nej tak til 5 milliarder kroner Boligaftalen er på plads, som en del af finansloven for 2011. Vi havde håbet på ekstra otte milliarder til renoveringer, men rammen blev aftalt til fem milliarder kroner over tre år. Og det er vel at mærke ud over de 2,6 milliarder, der i forvejen er afsat pr. år frem til 2014.

Vi kan være tilfredse med aftalen, også selvom der er tale om beboernes egne opsparede midler. Der er i øjeblikket en venteliste på renoveringssager for otte milliarder i Landsbyggefonden, og Boligkontorets medlemmer repræsenterer arbejder for minimum 600 millioner. Vi skal nu sammen med medlemmerne planlægge de kommende års renoveringer – de der er forberedt og som vi er klar til at gå videre med. Næste etape af moderniseringerne skal vi og medlemmerne forberede nu – de kan søsættes allerede om få år.

Jeg vil her udtrykke min store tilfredshed med det arbejde som Boligselskabernes Landsforening, og foreningens nye direktør, Bent Madsen, har udført for at komme i reel dialog med forligspartierne. Lidt af et svendestykke, der kun kan betegnes som veludført.

Der blæser nye vinde for det almene boligområde, måske også påvirket af, at der venter et valg inden

for et år. Lad os håbe på, at de nye og nyttige kontakter også frem over kan skabe gode resultater til gavn for en million almene beboere.

Til gengæld har debatten siden statsministerens åbningstale og brug af sloganet Ghettoen tilbage til samfundet været det mest forstemmende, jeg har oplevet, mens jeg har arbejdet med almene boliger.

Et stort illusionsnummer, der får store dele af befolkningen til at tro, at vi har ghettoer og parallelsamfund. Det har vi ikke. Hvad værre er: Debatten smitter af på den generelle opfattelse af almene boliger.

På side 4 uddyber jeg, hvorfor boligområder i Danmark er langt fra at kunne kaldes ghettoer og parallelsamfund.

Vores helt store opgave de kommende år bliver at generobre opinionen og sætte vores boligområder på landkortet, med helt almindelige gode og nogle steder meget attraktive boliger. En opgave, der kræver en klar strategi for, hvordan vi sammen med bestyrelser og beboere lokalt kan skabe et nuanceret kendskab til vores boligområder.

Michael Demsitz

BoDanmarknyt Nr. 102 december 2010

Redaktionen afsluttet den 25. november 2010

Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø

Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Redaktion: Michael Demsitz (ansv.)

Anders Juel Hansen Mette Kramshøj Flinker

Oplag 2.700 stk

Almen boligadministration Design: Lundsgade 9 www.prik.dk 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax: 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

2 BoDanmarknyt nr. 102

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Får plads på to ventelister og betaler for én Fra 2010 skal alle – også medlemmer i boligforeninger – betale årligt for at bevare ancienniteten på ventelisten. Måske betaler du hvert år 165 kr. for at stå på den interne venteliste i din boligorganisation. Så har du har en god placering på listen, hvis du vil have en større, en mindre eller en mere attraktiv bolig. Men hvis du flytter fra boligorganisationen, bliver du slettet af listen, og pengene er spildt, hvis du vil vende tilbage til boligorganisationen. For at undgå den situation, skal du nu – mens du bor i boligorganisationen – samtidig betale til den eksterne venteliste, dvs. i alt 330 kr. om året.

For medlemmer i andelsboligforeninger, der før fik plads på ventelisten efter deres medlemsnummer, er den nye lovgivning fra 2010 derfor en forringelse. Nu er der en løsning på vej.

Forbedring for alle beboere Boligkontoret Danmark tilbyder alle boligorganisationer – også boligselskaber – at gøre brug af en ny mulighed. At vi registrerer deres beboere på både den interne og den eksterne venteliste uden ekstrabetaling. Det sker administrativt, og beboerne skal intet gøre for at opnå fordelen ved at stå på begge lister for 165 kr. om året. I det øjeblik f.eks. du vælger at flytte fra boligorganisationen, kan du beholde din anciennitet på den eksterne venteliste ved at betale det årlige opnoteringsgebyr. Boligkontorets boligorganisationer bestemmer selv, om ordningen skal gælde for deres beboere.

Foto: Erik Thorsen

Sakskøbing Boligselskab går til filmen Sakskøbing Tambourkorps trækker op, syngepigerne underholder på havnen, og beboerne og formanden fortæller.

Sakskøbing Boligselskab er i gang med et fremstød for boligselskabet og byen, og har bedt firmaet Web-Vision producere filmene Sakskøbing – et godt sted at bo til at lægge på nettet. I de to film, der varer fire og syv minutter, fortæller formanden Henning Tønning og beboerne om boligafdelingerne og mulighederne i Sakskøbing.

Du kan se filmene på Sakskøbing Boligselskabs hjem- ajh meside, link finder du på www.bdk.dk.

Kaos med digital tinglysning vendt til gevinst Beboerne i Hejrevangens Boligselskabs afdeling 1 har været heldige med renten, og mange sparer 1.000 kr. om året i de næste 30 år. Side 8.

Hold øje med de ledige boliger Boligkontoret Danmarks hjemmeside for medlemmernes ledige boliger har fået en ansigtsløftning.

Side 9.

Landsbyggefonden kan starte maskineriet Med boligforliget kan Landsbyggefonden bruge ekstra fem mia. og skære af ventelisten til renoveringer.

Side 10.

BoDanmarknyt nr. 102 3

Synspunkt

Fri os fra ghettoerne Af Michael Demsitz, administrerende direktør, Boligkontoret Danmark.

Ghetto mig her, ghetto mig der. Danmarks største problem lige nu er tilsyneladende ikke finanskrisen, arbejdsløsheden, besparelserne på ældreområdet, på skoleområdet og på sygehusene eller for den sags skyld den tiltagende udflytning af alle former for arbejdspladser til østen. Det er noget helt andet – nemlig alle vores ghettoer. Ghettoer fyldt med indvandrere, der sammen har skabt et andet samfund end det danske – det, vi så opfindsomt kalder parallelsamfundet.

lykkedes at bilde befolkningen ind, at de parallelsamfund, som man påstår findes i disse omtalte boligområder er til stor fare for os alle, rigtige danskere. Og faren er så stor, at regeringen har vedtaget en ghettoplan ”Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfund i Danmark”

Ikke en avis, ikke en nyhedskanal i tv og radio, ikke en politiker med ønsket om genvalg, har gennem de sidste mange måneder undladt at fortælle den danske befolkning, at vi har ghettoer. Ghettoer, der for enhver pris må bekæmpes med alle midler. For vi kan jo alle blive enige om, at en ghetto er noget meget negativt, blandt andet fordi ghettoen producerer parallelsamfund. Og åbenbart kan alt det, der truer vores trygge samfundsmodel, tilsyneladende tilregnes de danske ghettoer – og så skal der jo også gøres noget, og derfor sætter staten nu penge af til at rive disse ghettoer ned – og vupti, er alle problemerne væk.

På den måde har beslutningstagerne på Christiansborg skabt deres helt egen diskurs omkring landets sociale og integrationsmæssige problemer, og herigennem har de skabt sig selv en platform til at udvise stor handlekraft ved at dømme problemerne fjernet – i dette tilfælde ved at rive boligområder ned. Og denne falske diskurs er efter min opfattelse langt farligere end koncentrationen af socialt dårligt stillede og etniske nydanskere i enkelte boligområder. Den er nemlig med til at skabe grobund for forkerte antagelser og dermed også forkerte løsninger. Den er skyld i, at vi går glip af muligheden for at tage rigtigt fat på de sociale og økonomiske problemer, som findes i de udsatte boligområder. Vi får simpelthen ikke mulighed for at komme med de rigtige løsninger, når diagnosen er forkert.

Problemet er bare: Vi har ingen ghettoer i Danmark.

Det er altså lykkedes at bilde den danske befolkning ind, at 50.000 medborgere (under 1 procent af befolkningen), som bor i nogle større, socialt udsatte boligområder, udgør en fare for samfundet. Det er

Når man samtidig stempler alle almene bebyggelser som ghetto-agtige, belastes hele sektoren, og 500.000 velfungerende boliger må tage faldet sammen med de udpegede syndere, idet vi mister muligheden for fortsat at prioritere og modernisere dem op

4 BoDanmarknyt nr. 102

Skovvejen i Kolding er blandt de boligområder i Danmark, der har fået Socialministeriets stempel som en ghetto.

Skovvejen er afdeling 2 i Boligselskabet Kolding.

på et niveau, hvor den almindelige befolkning opfatter dem som et reelt alternativ til andre boformer. Hvem flytter frivilligt til en ghetto?

Når jeg så bestemt kan konkludere, at vi ikke har ghettoer i Danmark, er det fordi, ingen af de 29 boligområder, som regeringen har sat på ghettolisten, har ghettopræg. En ghetto er karakteriseret ved en homogen befolkningsgruppe, som er udelukket fra resten af samfundet, såvel fysisk som økonomisk og socialt. I sådanne samfund skabes af nød parallelsamfund. De i historien mest kendte ghettoer i århundredets bysamfund er ghettoer for jøderne.

Men ingen vil med deres fulde fornuft kunne konkludere, at de danske udråbte ghettoområder er karakteriseret ved en ensartet befolkningsgruppe, eller at samfundet holder indbyggerne ude. I Tåstrupgård er der eksempelvis mere end 80 forskellige nationaliteter. Alle de øvrige udpegede boligområder har ligeledes samme blandede etniske beboersammensætning. Og det eneste, de har til fælles, er, at mange ikke er født i Danmark. Ingen vil vel påstå, at 80 forskellige nationaliteter danner parallelsamfund? Hvis det overhovedet var en mulighed, havde vi vel mere fred på denne jord. Nej, de mange beboergrupper har hver deres subkulturer – et ikke ukendt fænomen, selv i en etnisk homogen befolkning.

Jeg tror eksempelvis godt at kunne udpege forskellige subkulturer hos de mennesker, der bor i Hellerup, og dem, der bor i Nakskov. For ikke at tale om subkulturer blandt kriminelle, Hells Angels, den gamle milliardærklub med Erik Damgaard i spidsen, jetsettet, kendisserne osv. Men dem laver vi vel ikke nedrivningsplaner for? Jeg kan derfor også konkludere: Vi har heller ikke parallelsamfund i Danmark – men mange subkulturer.

De fleste samfund kan heldigvis slet ikke fremvise ghettoer længere. Men mange kan desværre fortsat vise slumområder. Hvem har ikke billedet af de store slumbyer uden for den tredje verdens store metropoler inde på lystavlen? I Danmark rev vi de sidste egentlige slumområder ned i 70èrne og 80èrne. Vores boligområder fremstår som hovedregel fysisk pæne og sunde – både ejerboligerne og de almene boligområder.

Men vi har fortsat socialt udsatte boligområder.

Boligområder med en større koncentration af dagens fattige. Boligområder med en større koncentration af arbejdsløse, nydanskere og med en højere frekvens af kriminalitet og utilpassede unge som jo ofte følger med fattigdom. Men ens for alle disse boligområder, hvor nogen har været uheldige at falde i statens statistiske ghettolodtrækning er, at de fungerer på godt og ondt, som så mange andre boligområder i Danmark.

Ved at udpege nogle boligområder som ghettoer, er vi med til at stigmatisere såvel områderne som beboerne. En stigmatisering, der ikke har rod i virkeligheden, men som alligevel er i stand til at undergrave den folkelige opbakning til det vigtige arbejde med sociale, økonomiske og integrationsmæssige problemstillinger.

Mit råd til politikerne er derfor: ”Fri os for ghettosnakken og kom i stedet med reelle forslag til løsning af de udfordringer, som vi, der arbejder med de udsatte boligområder, møder dagligt. Stop dæmoniseringen og udpegningen af særligt udvalgte befolkningsgrupper som værende skyld i problemet”.

BoDanmarknyt nr. 102 5

Takt og tone i bestyrelserne Din boligorganisation er en virksomhed, der kræver lederskab. Boligkontorets anbefalinger i God selskabsskik – følg eller forklar hjælper med at sætte standarden for ledelsen i en moderne organisation.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Støtter du albuerne på bordet, når du sidder til bords ved et selskab? Og følger du rådet: Man skal aldrig drikke for megen vin?

Emma Gads råd og formaninger var engang en sikker vejledning til at føre sig frem i selskabslivet.

Boligkontoret Danmark har udgivet pjecen God selskabsskik – følg eller forklar, der over 40 sider behandler de krav, en moderne boligorganisation skal leve op til. 2/3 af pjecen omfatter konkrete anbefalinger og tjekskemaer, der gør pjecen meget anvendelig for ledelsen.

Styringsdialogen Som i enhver anden privat erhvervsvirksomhed, der omsætter for millioner, er sparsommelighed, effektivitet og udvikling på dagsordenen i boligorganisationerne.

Udover de store økonomiske værdier har bestyrelserne ansvaret for skabelsen af overordnede rammer som kan sikre beboerne et godt og trygt liv i boligen og boligområdet.

Et forhold, som styringsdialogen mellem boligorganisation og kommunen tager fat på, når boligorganisationens udvikling og overordnede målsætninger hvert år er til evaluering.

Lovgivningen med dokumentationspakken og styringsdialogen har været forberedt i et udvalgsarbejde underlagt socialministeriet, og Boligkontorets direktør, Michael Demsitz, har siddet med i udvalget og udarbejdet anbefalinger til styringsdialogen.

Dokumentationspakken udarbejdes af Boligkontoret

Resultatet drøftes med formandskabet for den enkelte boligorganisation, forretningsføreren og en repræsentant fra Boligkontorets direktion

Dokumentationspakken forelægges for organisationsbestyrelsen, som drøfter og godkender den endelige udgave

Den endelige udgave sendes til kommunen og offentliggøres på organisationens hjemmeside.« 6 BoDanmarknyt nr. 102

Følg eller forklar – Det helt afgørende har været, at styringsdialogen bliver en brugbar hjælp for parterne. På samme måde med God selskabsskik – følg eller forklar, der kan bruges direkte i boligorganisationens forberedelse af styringsdialogen, siger Michael Demsitz.

– Der findes ikke kun én løsning for de bløde målsætninger – hver boligorganisation må finde sin model. Anbefalingerne fra Boligkontorets eget udvalg er lige til

Det er vigtigt, at bestyrelsen altid kan forklare sine beslutninger med udgangspunkt i en fair og professionelt håndteret beslutningsproces« Uddrag fra anbefalingerne Det anbefales: at bestyrelsen udarbejder etiske regler for rejser, honorar, tabt arbejdsfortjeneste og repræsentation, og at regler offentliggøres over for øverste myndighed.

at følge, men skal tilpasses de lokale forhold.

Følger man ikke rådene, er der grund til at forklare, hvorfor man vælger andre løsninger. Derfor kalder vi også modellen Følg eller forklar.

Det anbefales: at bestyrelsen udarbejder en skriftlig plan for introduktion af nye bestyrelsesmedlemmer.

Skepsis eller blind tillid En vigtig del af arbejdet med god selskabsskik er evaluering af samarbejdet internt i bestyrelsen og evaluering af bestyrelsens samarbejde med administrationen. En forudsætning for boligorganisationens udvikling er nemlig, at parterne har den nødvendige tillid, der kan skabe et positivt klima og et trygt og godt samarbejde. Men hvad enten det er i bestyrelsen eller i samarbejdet med administrationen, er der brug for at følge tingene, spørge ind til uklare punkter eller byde ind med forslag og støtte gode ideer.

Pjecen indeholder derfor også tjekskemaer til evaluering af bestyrelsens samarbejde og samarbejdet med administrationen.

Det anbefales: at bestyrelsen udarbejder strategier for rekruttering af nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

Det anbefales: at bestyrelsen udarbejder en klar kommunikationspolitik bygget på åbenhed og troværdighed samt en proaktiv ageren over for offentligheden.

God selskabsskik – følg eller forklar er udarbejdet af Boligkontoret Danmarks udvalg for god selskabsskik under ledelse af udvalgets formand Jens Hunderup og direktør Michael Demsitz.

Det ideelle punkt for gensidig tillid det ideelle punkt for gensidig tillid

graden af nytænkning og fremdrift høj

god idé!

– men har vi tænkt på ...?

IKKE TALE OM!

hold op hvor er du bare dygtig!

lav manglende tillid stor skepsis

stor tillid sund skepsis

graden af tillid

blind tillid manglende skepsis BoDanmarknyt nr. 102 7

Beboere sparer på kaos med digital tinglysning En heldig renteudvikling har vendt en usikker situation til en økonomisk gevinst.

Beboere sparer 1.000 kr. om året.

Af Erik Andreasen, era@bdk.dk, byggeafdelingen

I august 2009 lukkede tinglysningskontorerne landet over, og tinglysningen blev erstattet af digital tinglysning fra den 20. september 2009. Siden har der mildest talt været kaotiske forhold omkring tinglysningen, eller rettere, den manglende tinglysning. Det har betydet risiko for tab, hvis der ikke kunne hjemtages lån, og renten begyndte at stige. Da tinglysningen gik i stå, var renten for et 30-årigt lån på 5,25 %.

Rettidig omhu Vi havde forudset problemer med overgangen – også realkreditten havde advaret – og vi fik i Boligkontoret udformet en aftale med alle kreditforeningerne. Den gav mulighed for at hjemtage kreditforeningslån på garanti.

Det betød, at såfremt renten ville begynde at stige, imens vi ventede på den digitale tinglysning kunne vi låse renten på lånene fast mod at betale en garantiprovision.

Faldt uden at vi slog os Igennem hele 2010 har vi fulgt renteudviklingen dag 8 BoDanmarknyt nr. 102

for dag. Den har været svagt faldende gennem hele året, og den 30-årige rente faldt fra 5,18 % den 4. januar til 4,25 % den 21. oktober.

På kun to dage i februar skete det største fald fra 5,10 % den 2. februar til 4,66 % den 4. februar.

Det har betydet, at de lån vi skulle have hjemtaget i september 2009, hvor renten var 5,25 %, og som ikke blev udbetalt på grund af den digitale tinglysning, først er blevet hjemtaget efter den 4. februar 2010.

Samtlige afdelinger, der har haft lån til udbetaling i denne periode, har således haft en besparelse på mellem 0,62 % og 0,69 %.

1.000 kroner til hver beboer I Hejrevangens Boligselskabs afdeling 1 i Humlebæk, der har udskiftet vinduer, har det betydet en besparelse på 105.253 årligt eller 12 kr. pr. m2. For en beboer i en 3 værelses lejlighed på 83 m2 betyder det en besparelse på 1.000 kr. om året eller 83 kr. mindre i husleje hver måned i 30 år!

Boligkontoret hanker op i de ledige boliger Målet er at udleje vores ledige, men gode boliger. Midlet er at gøre det nemt at finde boligerne på internettet og præsentere dem på en lækker og overskuelig måde.

Det kan vi nu.

Af webredaktør Louise Honoré Pryn

Afdeling 1 på Oscar Brunsvej i Humlebæk har udskiftet bebyggelsens vinduer og har ført dem tilbage til husenes oprindelige udseende med sprossede vinduer.

Beboerne har været heldige og sparet penge på skandalen med digital tinglysning. Bebyggelsen tilhører Hejrevangens Boligselskab.

Renteudviklingen har med andre ord stor betydning for huslejen, når der skal renoveres, og finansieringen sker med ustøttede lån.

Flere beregninger – mere information I byggeafdelingen har vi indført to beregninger, når vi laver et budget til en renovering. Den ene beregning viser huslejen, hvis lånet hjemtages til renten den dag, vi laver beregningen. Den anden beregning tager udgangspunkt i en rente, der er 1 % højere. Det giver et billede af risikoen ved rentestigninger, der på ingen måde er urealistiske.

Fra 1. januar 2011 vil vi komme med en renteudsigt hvert halve år, og sker der større renteudsving vil vi øjeblikkeligt melde det ud.

Lige nu er renten 4,25 % på 30-årige lån og 3,63 % på 20-årige lån. Frem til årsskiftet forventes ikke de store udsving, allerhøjst en mindre stigning på 0,15 %.

Indførelsen af den digitale tinglysning har givet os store udfordringer, men tab som følge af for lang ekspeditionstid er vi ikke mærket af i 2010.

Problemerne med digital tinglysning i sektoren er ikke ovre, men det er en anden historie.

Erik Andreasen er administrativ ansvarlig i byggeafdelingen og står får hjemtagning af lån til boligafdelingerne.

Hjemmesiden www.ledigeboliger.dk har gennemgået et makeover, der gør det muligt at fremvise vores boliger i en lækker ramme, der samtidig giver et let overblik. Men det er ikke kun det ydre, der tæller, så funktionaliteten bag siden er også gået efter i sømmen. Det åbner for nye tekniske muligheder med bedre billedvisning. I fremtiden er det muligt også at arbejde med filmklip og 360 graders visning af boligerne, hvilket vil blive planlagt i samarbejde med marketingsafdelingen.

Fuldt integreret Med den nye side er der desuden indarbejdet mere automatik, som kommer os til gode på de indre linjer.

Først og fremmest bliver www.Ledigeboliger.dk integreret helt og aldeles på Boligkontorets egen hjemmeside www.bdk.dk. Det skulle afhjælpe følelsen af at være landet på en ukendt side med en anden struktur.

Ledige boliger hos Boligkontoret vil blive vist på forsiden af vores hjemmeside med nogle skiftende eksempler. Herfra kan man klikke sig videre ind i menustrukturen for både ledige boliger og boliger med kort ventetid. Vi har valgt også at bibeholde adressen www.ledigeboliger.dk, da den er let at huske, er sigende for sidens indhold, og fordi den allerede er kendt hos boligsøgende.

Vi har forbedret den nyhedsservice, som man kan tilmelde sig for at modtage information om nye ledige boliger i det område, hvor man søger boliger.

Det betyder, at nyhedsservicen samler relevante ledige boliger i en samlet mail, som den tilmeldte boligsøgende vil modtage på ugebasis.

I det hele taget bliver markedsføringen af vores boliger vigtigere og vigtigere. Ventelisterne er på skrump i mange boligorganisationer, mens der er tendens til, at der enkeltvis dukker ledige boliger op i områder, hvor der før var: “Alt optaget”.

BoDanmarknyt nr. 102 9

Foto: Scanpix

n e t s i el t n e v af r e r æ nge Sk r skal nedbri

veringe kstra til reno e r e n ro k . ia Fem m

køen på støtte fra Landsbyggefonden, og boligområder får støtte til huslejenedsættelse og beboeraktiviteter. Nyt boligforlig er positivt for beboere og boligselskaber.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Hvorfor skal det tage fem og ti år at få støtte fra Landsbyggefonden til en renovering? Et spørgsmål utallige bestyrelsesmedlemmer har stillet de seneste år. Sagen er, at fonden er blevet bremset af et flertal i Folketinget, men nu sker der noget.

Med boligforliget den 8. november har forligspartierne stukket Landsbyggefonden en ny sav i hånden.

Ikke den helt store kraftige motorsav, men én, der kan bruges til at skære en god bid af Landsbyggefondens venteliste. Fonden har en liste med støtte til renoveringer for 8,3 mia. kr. klar, og de ekstra 5 mia. kr. kan skære ca. 2/3 af ventelisten.

Pengene i Landsbyggefonden er som bekendt beboernes egen opsparing, og rammen for renoveringer forhøjes med 2,5 mia. kr. i 2011, 1,5 mia. i 2012 og 1 mia. i 2013.

Hvert år er i forvejen afsat 2,6 mia. kroner til renoveringer.

Vi betaler med renters rente I en situation med mangel på byggeopgaver og lave byggepriser, hvor boligselskaberne får meget for pengene, og samfundet får gang i hjulene, tog regeringen dog ikke skridtet fuldt ud og afsatte 8 mia. kr.

Det ærgrer direktør Bent Madsen i Boligselskabernes Landsforening.

– Jeg kan helt oprigtigt ikke se begrundelsen for ikke at give os det fulde beløb, sådan som Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ønskede. Det koster ikke staten en krone – det er penge vi betaler med renter, renters rente og gebyrer, udtalte han til Berlingske Tidende.

10 BoDanmarknyt nr. 102

Penge til nedrivning Fonden skal med forliget stadig betale 25 % af statens udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeri.

Siden sommerferien har debatten raset om de boligområder, regeringen har defineret som ghettoer.

Beboernes huslejekroner skal også bruges som led i kampen for at ændre områderne. 500 mio. kr. er afsat fra 2011 til 2014 til nedrivning af boliger, og 900 mio. kroner er afsat frem til og med 2016 til ”infrastrukturændringer”. Formentlig et andet ord for at forbedre offentlige vejsystemer og trafikforhold og boligområdernes sammenhæng med den øvrige by. Til huslejenedsættelse og den boligsociale indsats er der afsat 440 mio. kr.

Boligforliget indeholder en række andre ændringer, bl.a. af lejeloven. Fogedretterne kan således afgøre oplagte sager med grov overtrædelse af husordenen, f.eks. ved truende eller voldelig adfærd, for at undgå, at sagerne trækker i langdrag.

Boligforliget er indgået mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Du kan læse hele boligforliget på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk.

Marianne Lundberg Andersen er formand for AB Hørsholm Kokkedal og har god tid til at male, mens hun venter på at hendes bebyggelse kan få nye badeværelser, forbedret de grønne områder og lagt boliger sammen. Byengen Nordengen i Kokkedal har fået foreløbigt tilsagn fra Landsbyggefonden og er på ventelisten til de renoveringer, der kan få gavn af boligforliget.

Dansen med momsen

Mulighed for momsfritagelse i 2011 og 2012 forsvandt med lovforslag.

Af direktør Michael Demsitz

Boligkontorets bestyrelse havde netop besluttet at indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Boligkontoret midt i december for at få opbakning til at bruge en overgangsordning i momsreglerne.

Reglen ville spare medlemmerne og dermed beboerne for momsen på administrationshonoraret for 2011 og 2012. I alt en besparelse på mere end 20 millioner kroner. Overgangsordningen foreskrev nemlig, at man kunne fakturere og forudbetale administrationshonoraret inden udgangen af 2010 for et eller to år frem.

Ordningen var bekræftet af SKAT og diverse revisorer.

Men sådan skulle det ikke gå Flere administratorer af private ejendomme blev citeret i medierne om momsfritagelsen, og presset på politikerne blev for stort. Embedsmændene kom på overarbejde og den 23. november var Skatteministeriet klar med et ændringsforslag til den lov, der regulerer bl.a. momsen. Loven, der bliver vedtaget inden jul, lukker hullet i overgangsordningen.

Så ikke noget ekstraordinært repræsentantskabsmøde, ingen besparelser på momsen. Momsen kom, momsen gik og så kom den frygteligt tilbage.

BoDanmarknyt nr. 102 11

Al henvendelse til: Boligkontoret Danmark • boligkontoret@bdk.dk • Telefon 35 44 80 80

Magasinpost UMM ID-nr. 42804

Johannes Stensgaard (nr. 2 fra højre) fra Sct. Jørgen sammen med fødselaren Cato Nielsen, der må have pegefingeren frem overfor Boligkontorets formand og direktør.

Sct. Jørgen holdt åbent hus i Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup holdt åbent hus for alle beboere fredag den 5. november. Selskabet fejrede sine næsten 80 år og de seneste 10 års kraftige ekspansion, der gør selskabet til Viborgs største boligselskab.

Ved arrangementet blev en anden 80-årig fejret. Selskabets formand siden 1995, Cato Nielsen, blev hyldet for sin indsats for selskabet og Viborg, hvor han har været borgmester.

Advisory board Boligkontorets bestyrelse har oprettet et panel på tre personer, der kan rådgive bestyrelsen, formandskabet og Boligkontorets ledelse.

Panelet består af Carsten Koch, direktør i Dyrtidsfonden og tidligere minister, Liselotte Lyngsøe, fremtidsforsker og Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF og tidligere medlem af Folketinget.

De tre personer skal være med til at sætte perspektiv på Boligkontorets udvikling, og se på Boligkontorets og medlemmernes problemstillinger med den udefrakommendes øjne.

Medarbejdere Afskedsreception for Bjarne Karlsen Bjarne Karlsen, chef for drift og teknik i Boligkontoret Danmark, går på efterløn 1. januar 2011.

Bjarne har beskæftiget sig med almene boliger helt tilbage fra 70’erne, hvor han var aktiv i bestyrelsesarbejde, og siden 1987 har han arbejdet som ansat med driften af boligafdelingerne, fra 1996 i Boligkontoret Danmark.

Han har undervist på et utal af kurser for bestyrelser og ejendomsfunktionærer og udarbejdede blandt andet Boligkontorets synshåndbog. Med arbejdsplaner for ejendomsfunktionærer, driftsanalyser og sin praktiske tilgang til arbejdet, har han været med til at rationalisere driften i mange bebyggelser.

Der er afskedsreception for Bjarne Karlsen fredag den 17. december kl. 14-16 i Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø.

Lukket mellem jul og nytår Boligkontoret Danmark holder lukket mellem jul og nytår. På afdelingskontorerne vil der være en ordning med vagttelefon i tilfælde af, at der er brug for afdelingskontorets hjælp ved akut opståede problemer i boligafdelingen.

Telefonnumre kan du finde på www.boligkontoret.dk/afdelingskontorer Glædelig jul og godt nytår Boligkontoret Danmark ønsker alle bestyrelser og andre samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.