Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 77

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #77 • maj 2015

PÅVIRKER FARVERNE MIG I MIT HJEM? Side 6

PARIS ELLER PHI PHI NÆRUM ELLER NAKSKOV?

En mand LEJ DIG TIL EN BILLIG FERIEBOLIG

Side 38

Side 14

SPAR MERE VED AT SKRIVE DIG OP TIL FLERE – DET ER BLEVET BILLIGERE AT SKRIVE SIG OP TIL FLERE BOLIGER I BOLIGKONTORET

og hans mikrofon

Side 12

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Trænger du også til et serviceeftersyn?

Sådan har Lars Hjortshøj det i en alder af 47 år. Han har lavet en slags tilstandsrapport over sit liv.

Bilen har været til syn, Lars Hjortshøj har været til helbredstjek, og der er gjort status over tilværelsen. Det kan du læse om i dette nummers interview ud over andre emner som klipklappere, Dalai Lama, og at livet er hårdt, hvis man ikke evner at grine af sig selv.

Eva Rastén Skribenter

Netop humoren og glæden ved at arbejde for, at alle har ret til det bedst mulige sted at bo, afspejler sig på mange måder i dette blad. Påvirker farverne dig i dit hjem? Det har KalleThesbjerg fra DR1-programmet “Helt på plads” et bud på.

Niklas Ingerslev

Det kan også bringe glæde at rejse. Lige nu arbejder vi på, at vi kan feriebytte eller ferieudleje vores bolig. Det kan du læse om i artiklen Paris eller Phi Phi – Nakskov eller Nærum.

Det kan også være glæden ved at få en ny bolig, og med vores nye rabatordning er det blevet billigere at skrive sig op til flere boligselskaber – spar mere ved at skrive dig op til flere.

Anders Juel Hansen

Jeg håber, du med et smil på læben vil nyde at sætte dig med dette blad og – blandt andet – læse om aktuelle emner fra alle vores boligselskaber landet over i Boligkontoret, mens du nyder sommeren.

God læselyst og god sommer.

Katrine V. Køber

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

Grafisk Design www.prik.dk Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 24.712 eksemplarer Udgivet: 26. maj 2015 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

NOR DI

5

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

Tr y k s a g 1 6

6

Fotos: Scanpix

Fotos: Colourbox

Indhold Artikler 6

Er det ikke bare sådan noget Fång Swææj, at farverne i mit hjem påvirker mig?

10

Der er særligt én ting ...

12

Spar mere ved at skrive dig op til flere

14

Lars Hjortshøj: En mand og hans mikrofon

21

Reportager 32

Fotoreportage

Vinduer gennem tiden

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 9, 25, 31 og 43

Inspiration 28

Sæt kulør på din bolig

Føler du dig overvåget?

30

Tag ud i det blå ... og det grønne

22

Frivillighed – en kolossal bevægelse

50

Kære Henriette

26

Fremtiden kommer nogle gange hurtigere, end du tror

51

Det sker – rundt omkring

38

Paris eller Phi Phi?

40

Tricktyv eller e-syn?

42

Naboskab, venskab, interessefællesskab

44

Forelsket ved første duft

48

Æbletræet skal have en ejer

– juridisk brevkasse.

Konkurrencer 41

Vind 2 billetter til Lars Hjortshøjs show

Boligkontoret rundt

KÆMPER MOD ENSOMHED Espergærde

6,7 MILLIONER TIL FÆLLESHAVER Fælleshaver er både godt for helbredet, koncentrationsevnen og fællesskabet.

Det kanTibberupparkens beboere i Nordsjælland nyde godt af. Boligafdelingen har sammen med to andre almene bebyggelser fået millionstøtte fra Nordeafonden.

Tibberupparken skal indgå i projektet “Bo & Gro”, der skal skabe engagerende og indbydende udemiljøer, og her får fælleshaverne en vigtig rolle.

– Vi ved, at sociale relationer er med til at forbedre beboernes liv, men fællesskaber opstår typisk ikke af sig selv. Vi vil trække på erfaringerne fra skolehaveprojektet “Haver til Maver” og bruge havedyrkning, fællesspisning og bevægelse til at bringe beboerne sammen, fortæller projektleder Dorthe Qwist Greve til Nordea-fonden. Projektet løber frem til 2017.

-ajh

Rabatter

FÅ RABAT PÅ NYT KØKKEN Skal du i gang med nyt køkken eller bad, kan du få gode rabatter.

Indtil den 30. juni 2015 giver Vordingborg Køkkenet mulighed for, at du kan vælge mellem et af 3 tilbud ved udførelse af dit køkken i totalentreprise: 1. 50% rabat på elementer og bordplader fra Vordingborg Plus Serien eller 2. Bordplade til 1 kr. til hele køkkenet eller 3. En tapetsering eller ny maling af dit køkken til 0,- kr.

Svane Køkken, der giver op til 40 % i rabat, og DESIGNA giver op til 30 % i rabat på køkkenelementer m.v. På www.boligkontoret.dk/beboere/indretdigsomduvil finder du alle vores rabataftaler.

-ajh

4

beboermagasinet BoDanmark

En ny folkebevægelse har set dagens lys, og BL – Danmarks Almene Boliger – er gået med i bevægelsen. Det drejer sig om kampen mod ensomhed, som er et problem, der berører mange mennesker, og som DR har sat fokus på.

Sammen med Boligselskabernes Landsforening har DR kåret Danmarks bedste ensomhedsbekæmper, der fik besøg af DR’s ensomhedsambassadør,Thomas Blachman, foruden 10.000 kr. til en fest.

Find Folkebevægelsen mod ensomhed på Facebook. Søgeord: Modensomhed.

-ajh

Fødselar

60 ÅR Boligkontoret Danmarks direktør, Michael Demsitz, fyldte 60 år den 1. februar 2015. Michael Demsitz kom til Boligkontoret som administrerende direktør i 1996, og siden har Boligkontoret fordoblet antallet af administrerede boliger. Blandt mærkesagerne har været kampen mod salg af almene boliger, og med sin evne til at engagere medarbejdere og beboerdemokrater satte Michael turbo på idéen om at gøre beboerne til herrer i eget hus – med den udvidede råderet “Din bolig – dit valg”. Det medførte i 2005 en ændring af loven om råderet til gavn for beboerne.

Michael Demsitz er medlem af bestyrelsen i Nykredit, Realkredit og Danmarks Almene Boliger (BL), og han er formand for Byggeskadefonden.

Fødselsdagen blev fejret med morgenbrød til Boligkontorets medarbejdere.

-ajh

Midtjysk Silkeborg

Danmarks ældste

bor alment Signe Højer bor i gågaden midt i Silkeborg. Det har hun gjort i 29 år, siden Midtjysk Boligselskab i 1986 stod for et nybyggeri med en huludfyldning i Nygade. Signe Højer er 109 år, Danmarks ældste, og kommer stadig ned i gågaden og går rundt med sin rollator. Hun bor på 2. sal i ejendommen, der er uden elevator.

-ajh

BIOGRAFREKLAME GØDER VENTELISTEN “Vil du være fri for det meste vedligeholdelse? Vil du have din egen vicevært?Tænk på fremtiden! Meld dig ind i Midtjysk Boligselskab”.

Midtjysk Boligselskab har taget biografreklamer i brug for at blive kendt. Hidtil i Klovborg Bio tæt på Nørre Snede, hvor boligselskabet jævnligt har ledige boliger. Biografen har årligt 54.000 besøgende.

Alt for få kender os – Folk skal vide, at vi er der. Alt for få kender til boligselskaberne og fordelene ved at bo til leje, og nu viser biografen i Kulturhuset i Skanderborg også vores reklame, fortæller Bente Søndergaard, medlem af bestyrelsen i Midtjysk Boligselskab og selskabets imageudvalg.

Biografmediet står stærkt Midtjysk Boligselskab har længe deltaget på messer og i anden markedsføring og har de seneste 4 år fået 770 nye opskrivninger på ventelisten.

– Biografmediet er et stærkt medie i kraft af, at vi har biografgængernes fulde opmærksomhed.

Det er den optimale situation med den gode lyd og det store billede. Biografreklamen har bestemt sin andel i stigningen på ventelisten, mener Karina Lauridsen, marketingchef i Boligkontoret Danmark.

-ajh

beboermagasinet BoDanmark

5

Er det ikke bare sådan noget

Fång Swææj,

at farverne i mit hjem påvirker mig?

Så godt som alle bygninger i HongKong er anlagt efter godkendelse fra en mester i Fång Swææj, som det udtales – Fengshui – som det korrekt staves.

Lige siden de gamle grækere har man haft viden om, at valget af farver i hjemmet skaber psykiske reaktioner i din hjerne. De gamle grækere mente endda, at visse farver til hjemmet kunne virke helbredende. Som den danske designer Verner Panton (1926-1998) udtrykte det: “Farver har både mening og funktion”.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk MED DESIGNTIPS FRA KALLE THESBJERG FRA DR1-PROGRAMMET ”HELT PÅ PLADS”

Ofte uden tanke for den psykologiske betydning har valget af farver og sammensætninger af tapeter været dikteret af tidens trend. I 1970’erne havde væggene forskellige farver. Brun kombineret med olivengrøn og orange – kombineret med tapet og masser af hessian. I 1980’erne skulle alt være lyst og hvidt. Nu er de stærke farver ved at vende tilbage igen, men på nye måder. Mere grafisk. Nu er det bare én væg eller et felt på en væg, der males eller tapetseres.

6

beboermagasinet BoDanmark

Indret dig som du v il

Din bolig – dit valg – når du vil lave nyt i din bolig

Lån til dit køkken ellenye r bad

Hos os får flere mu du ligheder Få godtgø hvis du invrelse esterer

I din almene lejebolig må du indrette dig, som du vil. Læs folderen og find ud af reglerne for hvordan og hvorledes på bdk.dk/beboer/ indretdigsomduvil eller ring til dit lokale afdelingskontor.

Står flytt du for at sk bolig e ind ulle i er at se ? Elle en af vo r er res på Vi hj dit ga du træ m t æ best lper di le køkk af g en? hvis illing og med lå n, du vi beta l lave ling, bolig nyt i di n .

2013

beboermagasinet BoDanmark

7

Hvad er det så med farver og Fengshui 風水 (Fång swææj)?

Man behøver på ingen måde at sværge til den filosofiske teori Fengshui, som er en teori om, hvordan man skaber et harmonisk samspil mellem mennesket og dets omgivelser. Men det er dokumenteret, at alt efter hvordan du bruger farver i dit hjem, kan du påvirke dit eget og familiens humør og stemningen i din bolig.

Farver vækker følelser i os.

Bo med farver – designerens mening!

Kalle Thesbjerg fra DR1-programmet “Helt på Plads” er designer og har fingeren på pulsen, når det gælder design og indretning af hjemmet.

• Trenden bliver flere og stærkere farver i forhold til den lyse, nordiske stil, der har været siden starten af 2000, fortæller Kalle. Farverne tager bl.a. udgangspunkt i naturen og jorden, men også mere klare og stærke farver kommer nu frem.

• Vær ikke bange for at bruge farver, det skaber liv og personlig hed til dit hjem frem for de hvide, sterile sort-hvide hjem, der har været så mange af.

Du kan få farver ind i boligen på 2 måder 1. Brug en hvid vægfarve som en ramme om rummet og indret med farvede møbler, lamper og kunst. Diodelamper, der kan skifte farve, kan give rummet et anderledes udtryk. Du kan også bruge specialsyede madrasser med farver på eller store, farvede prints på væggene.

2. Mal væggene – evt. bare 1-2 vægge i et rum. Hvis du er modig, kan du male et helt rum i 2 vidt forskellige farver eller nuancer.

8

beboermagasinet BoDanmark

FARVER TILFØRER RUMMET STEMNING OG PÅVIRKER DIG BLÅ: Ro, fred og afslapning (og er derfor oplagt til et soveværelse).

GRØN: Natur, friskhed, lykke.

RØD: Energi, varme, kærlighed, kraft.

ORANGE: Varme, sensualitet.

GUL: Glad, udadvendt, varm.

HVID: Ren, kølig, rolig.

SORT: Mystik, kraft.

HUSK! •

•

•

At tænke over det rum, der skal males, i forhold til størrelse, lys, funktion og interiør.

Husk at købe farveprøver og prøvemale lidt først, så du får tjekket, om dine idéer holder.

Husk at købe en tone lysere end den, du har valgt på farvekortet.

VÆR IKKE BANGE FOR FARVER, LAD VÆRE MED AT GÅ EFTER HVID OG SORT, FORDI DET ER SIKKERT. DET ER KEDELIGT. FIND DINE YNDLINGSFARVER OG BRUG DEM. DU KAN ALTID MALE OVER IGEN ELLER KØBE NYE PUDER! Designbykalle.dk

4 GODE FIF VED VALG AF FARVER:

Boligkontoret rundt

1. Se på dit rum i forhold til lys Hvis der kun er lidt lys i rummet, er det en god idé med lyse farver for at få rummet til at føles større og mere luftigt.

Husk at der er forskel på, hvor i rummet du maler med en farve. Er det ved siden af et vindue, vil farven virke mørkere, da der ikke kommer lys direkte på.

Rum, der vender mod øst og vest, har generelt et rødgult til gult lys, som du kan understrege med varme eller gyldne farver. Sydvendte rum får et gult til hvidgult lys. Nordvendte rum har et svagt lys, som er godt til de lidt køligere farver.

2. Se på dit rum i forhold til størrelse Lyse og kølige farver kan få et rum til at virke større og mere luftigt.

Mørke og stærke farver kan få et rum til at synes mindre, men kan også give følelsen af hygge, varme og hule.

Farvede endevægge kan samle rummet og få det til at virke kortere. Ved at farve én væg kan du ændre opfattelsen af rummet og give det proportioner.

Et lille rum med højt til loftet kan med fordel males, så den øverste del af væggen har samme farve som loftet. På den måde fornemmes væggene lavere.

En mørk farve i loftet kan være med til at trække loftet ned, hvis man synes, rummet er for højt.

Generelt er stærke pangfarver bedst til større rum med højt til loftet, og hvor fladerne er hvide.

3. Se på dit rum i forhold til funktion Soveværelset får ro, ved at du vælger rene, rolige og afdæmpede farver gerne i den blå tone, der giver ro, fred og afslapning. Vælger du varme farver, giver det en hyggelig atmosfære, og neutrale farver gør rummene nemmere at møblere og hænge ting på væggene.

4. Se på dit rum i forhold til dit interiør Hvis du maler vægge i en lys farve, kan rummet nemmere bære farvede puder, gardiner, møbler og tæpper. Hvis du maler 1-2 vægge i en farve, er det en god idé at skabe sammenhæng i rummet med interiør i samme tone eller nuance som de farvede vægge. Flere nuancer af samme farver i et rum kan give ro, dybde og perspektiv.

Nakskov

1. maj står nye rækkehuse klar i Nakskov Første beboere flytter ind i nye boliger i Søhusene Håndværkere og medarbejdere i Boligkontoret Danmark og Nakskov Almene Boligselskab knokler på fuldt tryk, for at alt skal være klar, når beboerne i de første 16 rækkehuse flytter ind på denne særlige forårsdag.

Første etape revet væk Der har været kamp om at få fat i en nøgle til de første boliger, og allerede den 7. april kan de første beboere møde deres kommende naboer. På et informationsmøde fortæller Boligkontorets medarbejdere om den forestående indflytning, og der bliver mulighed for at tale med viceværterne og afdelingsbestyrelsen i Søhusene.

Indflytning i etaper fra 1. juli De næste af de i alt 104 nye rækkehuse er klar til indflytning den 1. juli og hver måned frem til 1. december. Selvom rækkehusene er forhåndsreserveret, er det stadig muligt at komme i betragtning til de elegante huse til en meget overkommelig husleje. Fx er lejen for et hus på 120 m2 på 6.790 kr., idet husene er opført med støtte fra Landsbyggefonden.

Se mere om rækkehusene på Søhusenes hjemmeside under www.nab.dk -ajh

beboermagasinet BoDanmark

9

DER ER SÆRLIGT ÉN TING,

SOM VI PRØVER AT GØRE FOR JER (VORES BEBOERE) HER HOS BOLIGKONTORET DANMARK

Selvom spindoktorer og guruer fraråder, at man direkte fortæller om os til dig, vil vi alligevel dele det med dig – fordi det gennemsyrer os som organisation.

Nemlig at vi hver dag arbejder for, at alle har ret til det bedst mulige sted at bo!

Nogle vender nok allerede øjne af den sætning, og andre kan godt få en klump i halsen (og det er ikke af gråd), men den er god nok. Vi mener at hjemmet en del af vores identitet – det er en del af os – og det giver værdi for os at arbejde med at give dig det.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk

Gå vinterm ørket i møde

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark

il med et sm

44

ANDERSEN ILLUSTRATI ON:

MAI-BRITT AMSLER

Den lange sommer er definitivt ovre.

Vintermørket lurer, og humøret blomstrer ikke, som dengang solen stod højt fra tidlig morgen til sen aften. Men for ca. 5 procent af danskerne er vinteren direkte forbundet med en depression – en såkaldt vinterdepression.

Vinterdepressionen betyder manglende livslyst, ingen energi og en konstant træthed.

Du spiser mere, end du plejer. Men begrebet bliver forkert brugt i flæng, fortæller Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri og specialist i behandling af vinterdepression.

– Hvis du kommer på arbejde om mandagen og siger, at du er lidt vinterdeprimeret, er det noget pjat. En depression defineres først og fremmest ved at vare minimum 14

beboermagasinet BoDanmark

Side 10

45

Side 14

DELTAG I KONKURRENCEN OM BDK-PRISEN

ab fra vores fællessk Høst af frugten

MADTRYLLERI

SELVFORSYNING, BYHAVER OG

ANNE GLAD

Marmeladekoger, kogebogsforfatter, rejseguide, uddannet socialpædagog, journalist, TV-kok og foredragsholder – Anne Hjernøe holder kog i mange gryder i mere end én forstand.

10

By tte

ER EFFEKTIV DRIFT SEXET?

dage, og en vinterdepression er en alvorlig ting for dem, som lider af den.

Han henviser til, at det dårlige humør, som følger med vinteren, spænder over et spektrum med lidt dårligt humør i den ene ende og en decideret depression i den anden.

– Du skal bestemt tage en vinterdepression alvorligt, og det er en decideret diagnose, fortæller han og beretter om, hvordan det er en arvelig sygdom, du kan være disponeret for.

– Vinterdepressionen sætter som regel ind i teenageårene, hvor du begynder at være meget træt om vinteren og ligefrem sove 12-14 timer i

beboermagasinet BoDanmark

18

Dele

Låne

#76 • januar 2015

Humøret daler i takt 20 procent af danske med temperaturen, når vinterm ørket sænker sig. rne rammes af tristhed og kvinder har 75 , energiforladthed procent større risiko og stor træthed, fordi østrogen kan for at blive ramt være af en vinterdepress for du kan selv dæmpe med til at udløse den. Men du ion, behøver ikke at fortvivl vintertristessena e, Grønne fingre Tem og undgå vinterdepress ionen.

AF MIKKEL AIS

s lle Fæ

Le je

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

19

Side 36

Den glæde prøver vi at dele med dig på flere måder: I hvordan vi hjælper dig som beboer på vores lokale afdelingskontorer, hvordan vi arbejder med driften af boligafdelingerne, deltager i bestyrelsesmøder, beboermøder, giver værktøjer til bestyrelserne, tilbyder kurser, indholdet i dette beboermagasin osv., osv.

Vi håber, at vores glæde smitter positivt af på dig, hvor du bor – og indimellem kan give dig inspiration og smil.

Videofilm Korte videofilm, der også har til formål at bringe smilet frem med overraskende slutninger, der spiller på folks fordomme.

Se dem på vores hjemmeside bdk.dk.

Fokus på muligheder fremfor umuligheder De sidste 2 år har du haft mulighed for at gå ind på hjemmesiden www.lejdigtilmuligheder. dk. Her er der fokus på de mange muligheder, der er, når du bor til leje. Du kan fx bruge de grønne områder til køkkenhaver eller legepladser – eller blot placere en bænk det helt rigtige sted i solen. Du har mulighed for at skabe bofællesskaber med ligesindede, dele bil – værktøj eller bøger og meget andet – med dine naboer. Muligheder vi har i kraft af vores fællesskab. Vi tænker, at tanken er i god tråd med tidens trend omkring deleøkonomi, der af Collaborative Consumption er udnævnt til at ændre vores verdensøkonomi.

Beboer boliger fællesinteresser Fællesinteresser Få byen på

Byt teByt te købmand

Lån dig Frem Bytte Lån Indkøb lige til døre n Lån

Beboerhotel

hotel

Besøg

besøg

bytte

Postkort med udtryk, der ønsker at bringe smilet frem hos dig.

indkøb dig frem

bytte

er Jeg seret res nabo inte så i min

vi Skal .. . t t y b e nabo

min å med – ogs

– og

www.lejdigtilmuligh eder.dk

dk www.lejdigtilmuligheder.

Ja, det er reklame – men derfor kan det vel godt være sandt, ikke?

beboermagasinet BoDanmark

11

Spar mere

ved at skrive dig op til flere – Det er blevet billigere at skrive sig op til flere boliger hos Boligkontoret Danmark AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk

Før 1. boligselskab 195 kr.

2. boligselskab 195 kr.

3. boligselskab 195 kr.

I alt 585 kr.

Nu 195 kr. (*) 30 kr.* 30 kr.* 255 kr. årligt Prisnedsættelse 85 %

Du får nu rabat, når du skriver dig op til flere boliger i flere forskellige boligselskaber. Eller sagt med andre ord: Du betaler kun 30 kr.* ekstra pr. ekstra boligselskab, du skriver dig op til. Skriver du dig op til fx.

3 boligselskaber får du en prisnedsættelse på ikke mindre end 85 %. Står du skrevet op i flere selskaber får du allerede i år og i alle årene der kommer rabat ved dine opskrivninger fra den 20. april 2015.

1.

Skriv dig op til 1. boligselskab for 195 kr.

12

beboermagasinet BoDanmark

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – Hvis man ønsker at flytte, er man ofte mere interesseret i beliggenheden af sit nye hjem, end hvilket boligselskab boligen hører til. Ofte oplever vi, at man ønsker at skrive sig op til mange forskellige boliger for at øge sine chancer for at få tilbudt en bolig. Men der kan være en barriere hos dem, som søger en ny bolig, i forhold til prisen for at skrive sig op og i forhold til det årlige gebyr for at rykke op på ventelisten. Nu gør vi det så billigere at blive skrevet op til flere boliger i forskellige boligselskaber, fortæller forvaltningsdirektør hos Boligkontoret, Lars Lehmann.

Billigere at bruge opskrivning som forsikring – Også for dem, der benytter opskrivningen som en slags forsikring, fordi de skal flytte om mange år, har den billigere pris en betydning. Eller hvis du står på flere ventelister for at have bedre muligheder, når du

2.

Skriv dig op til 2. boligselskab for 30 kr.*

Karina Lauridsen, marketingchef Lars Lehmann, forvaltningsdirektør

skal til at flytte, siger Karina Lauridsen, der er marketingchef hos Boligkontoret Danmark. – Jeg har en klar forventning om, at den nye ordning vil øge antallet af opskrevne på ventelisterne i boligselskaberne. En velpolstret venteliste er med til at sikre en stabil udlejning og dermed undgå økonomisk tab for beboerne.

ER DU ALLEREDE SKREVET OP I FLERE BOLIGSELSKABER? Står du skrevet op i flere selskaber, får du allerede i år, og i alle årene der kommer, rabat ved dine opskrivninger fra den 20. april 2015.

Har vi din e-mailadresse, får du en mail om ændringen.

*OBS!

Pr. 1. juni 2015 er der planlagt en forhøjelse på 10 kr. pr. opskrivning.

Enkelte andelsboligforeninger har et engangsbeløb ved indmeldelse eller årlig betaling, der går til foreningen.

3.

Skriv dig op

til 3. boligselskab for 30 kr.*

...

FÅ RABAT VED OPSKRIVNING PÅ FLERE VENTELISTER Skriv dig op til flere boliger • Billigere at skrive dig op til flere boliger – du får mere at vælge imellem.

• Jo flere boliger, du skriver dig op til, jo større chance har du for at få en bolig.

Du spar 330 kr. o er m året, hvis du fx skriver di op til 3 b g oligselskab er

Skriv dig op

til 4. 5. 6. . . . boligselskab for 30 kr.*

beboermagasinet BoDanmark

13

En ma

gh

14

beboermagasinet BoDanmark

m kr

Foto: Colourbox

nand “Jeg er midtvejs i livet. Jeg er 47. Jeg er endda måske mere end midtvejs. Derfor har jeg lavet en tilstandsrapport.” Lars Hjortshøj føler ikke mere, at han har så meget at bevise – han er blevet omvendt, har fundet ro, men er alligevel voldsomt produktiv og barnlig begejstret, hver gang han skal optræde.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk FOTO: SØREN MALMROSE

hans

rofon

Som barn tænkte jeg, at jeg nok skulle være tømrer. Jeg hjalp min morbror i ferierne.

Så læste jeg dansk på universitetet i Aarhus.

Hvis ikke det var gået så galt – så var jeg nok blevet gymnasielærer.

– Jeg synes, at god standup tager sit afsæt dér, hvor komikeren er i sin tilværelse. Jeg har lige lavet en slags tilstandsrapport på mit liv, fortæller Lars Hjortshøj. – Bilen har været til syn, jeg har været til helbredstjek. Helbredstjek! – Jeg er en mand. Jeg går aldrig til lægen – ikke medmindre jeg skal have amputeret et eller andet. Men jeg har gjort status over tilværelsen. Det er et grusomt sted at være for mange. Jeg kan ikke andet, end det jeg laver. For bare en 5-10 år siden ville jeg have troet, at jeg kunne nå at have skiftet klub mange gange endnu.

Jeg fik en åbenbaring – Uden at jeg havde ambitioner om, at jeg skulle være skuespiller, fortalte min mor mig, at jeg i en ret tidlig alder kunne mange monologer nærmest udenad. Jeg kan kongerækken i de danske komikere, fordi jeg har siddet på kommunebiblioteket og lyttet til Jørgen Ryg og Dirch Passer. Men i midten af 80’erne fik jeg nærmest en åbenbaring.

Jeg så standup for første gang i fjernsynet i USA. Anført af Eddie Murphy og Steve Martin. Det var ekstremt populært. Det var så rent i sit udtryk. Det var bare en mand og hans mikrofon. Det var moderne, ærligt og med et personligt afsæt, som jeg rigtig godt kan lide.

Det er en profession, der er voldsomt meget opmærksomhed

16

beboermagasinet BoDanmark

omkring, når jeg laver tv, radio eller optræder. Det er jeg voldsomt glad for. Men jeg har lige så meget brug for den underlige, indadvendte og nørdede proces med at sidde og skrive og lave noget, som I andre ikke ser. Der er nogen, der kan noget med en pensel, et instrument eller udtrykke sig via en dans. Mit redskab, det er at skrive, og jeg er begejstret for sprognørderi. På den anden side er der scenen.

Jeg kan ikke ret meget andet, men jeg er fandeme god til at optræde – det er lige så meget en erkendelse, som det er en befrielse. Jeg har ikke så meget mere at bevise over for mig selv. Jeg har fundet en anderledes ro. Det handler mit nye show også om.

Dalai Lama er sådan lidt sjusket – Jeg troede, at det med tiden blev nemmere at skrive jokes. Det gør det ikke. Når jeg skriver en joke, er der nogle ting, den gerne skal indeholde. Der må fx gerne være en konflikt og et element af genkendelse. Nu er jeg en mand på 47 år, så jeg står tidligt op, for jeg skal tisse. Bagefter kan jeg ikke falde i søvn igen – og når jeg er vågen, kan jeg lige så godt begynde at arbejde. Jeg har længe haft en seddel liggende, hvor jeg har skrevet, at jeg synes, Dalai Lama er sådan lidt sjusket. Jeg har aldrig set ham i andet tøj. Vi andre, vi klæder os på sådan lidt efter anledningen – hvis man nu fx skal til bryllup. Men Dalai Lama, han går konsekvent altid i det samme tøj. Normalt så vil jeg gå efter en joke om det, men der er ligesom også et eller andet cool over det. Der er rigtig mange mænd, der i alderen omkring de 30 år ligesom har fundet ud af, hvilken slags tøj de skal have på. Herefter ændrer vi ligesom ikke vores stil. Det er ligesom, at vi lidt bedrevidende og alvidende tænker “jeg har prøvet alt, jeg har gået i al slags tøj nu.” Det kan jeg genkende, fordi mit tøj, som jeg har på i dag. Den stil har jeg altid. Jeg havde den samme slags tøj på turnéen i 2009 og i 2013. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at til mit næste show skal jeg have en lyseblå skjorte på. Nej, jeg har altid det her tøj på, og jeg synes, det er komisk at se verden på sådan en kategorisk måde.

Kun homoseksuelle mænd kan gå med klipklappere – Jeg bliver aldrig træt af at observere hverdagen. De små ting. Jeg har fx lige skrevet noget om klipklappere. Det kan

næsten ikke blive mindre. De er opkaldt efter det, de siger, og hvad har jeg gjort, siden jeg fortjener et bifald fra mit skotøj? Og designet er bare en sål og så noget mellem tæerne. Det klæder ikke voksne mænd at gå med klipklappere – udover homoseksuelle mænd – de kan godt slippe af sted med det.

Så har jeg to teenagere derhjemme – der får jeg en del inspiration fra. Jeg har været gift med den samme kvinde i 20 år, og det er, rent comedy-mæssigt, en fantastisk gave. Så er der også større ting, som interesserer mig. Organdonation, folkekirken, og jeg synes, at man er blevet køns- og kropsforskrækket. Jeg er selv et produkt af 60’erne og vokset op i 70’erne. Her kammede det måske lidt over med, hvor frit det hele skulle være. Men jeg synes, at det i dag er meget puritansk og bornert. Det sidste år har jeg lavet radio hver fredag, så der kom jeg igennem det aktuelle nyhedsstof, og der er ingen emner, der er hellige for mig.

Vi hiver hele tiden ytringsfrihedskortet frem – Efter tragedien i Paris har der været fokus på, hvad sådan nogen som mig må og tegnere. Jeg kunne godt tænke mig, at diskussionen måske løftede sig lidt ud over min ret til at joke med andre offentligt. I princippet synes jeg ikke, at ytringsfriheden handler om at beskytte sådan nogen som mig, men mere om mindretallets ret til at ytre sig og tale magthaverne imod. Ytringsfriheden er én af grundpillerne i vores demokrati. Det synes jeg, man glemmer, og ytringsfrihedskortet bliver hele tiden hevet frem. Det kommer til at handle om, om man kan tillade sig at sige “det” og “det” om muslimer, og ugen efter er det kronprinsen.

Det bliver en debat på sagen – denne uges Kählervase.

Vi løber alle sammen i den samme retning i en uge, og de sociale medier har gjort, at vi godt kan få et barnligt reaktionsmønster. Vi bliver følelsesmæssigt meget involveret, men har sjældent særlig viden.

– Jeg taler også om muslimer, men har gjort det ud fra en holdning om integration. Jeg tror først, at man er rigtig integreret i Danmark, når man laver grin med hinanden. Man må finde sig i at blive hængt ud på godt og ondt. Det er den ret, man som komiker og satiriker forbeholder sig. Det kan gå ud over alle.

beboermagasinet BoDanmark

17

Alle får fokus. Det er det, som jeg synes, der kendetegner god satire, for ellers bliver det meget hurtigt forudsigeligt, hvis man hele tiden kun angriber tingene fra én side.

Hvad fanden vil det sige at have sex med dyr?

– Humor er, når den er allerbedst, et effektivt våben og kan udstille sandheden om magthavere, hykleri, egne svagheder osv. Det lyder måske højtravende, men humoren kan gå direkte til kernen og fjerne alt unødvendigt fedt rundtom – og det er dér, at jeg synes, humoren er allersjovest og bedst. Emner, som er politisk ukorrekte, og noget som man normalt ikke taler om – som fx dyresex. Hvorfor dukker det emne altid op en 2-3 gange om året? Det synes jeg, at man er nødt til at forholde sig til som komiker. Hvad fanden vil det sige at have sex med dyr? Det skal andre jo ikke gå og bryde sig selv med – eller dyr for den sags skyld. Derfor bliver humor ved med at være interessant, fordi jeg undersøger – hvor er det komiske i dyresex? Jeg prøver at skrive mig igennem emnet med nysgerrighed og undren. De fleste andre ville nok bare have ladet det ligge, men jeg spilder min og andres tid med det. Jeg prøver så joken af foran publikum. Er det, jeg har skrevet, godt nok, eller bliver joken forkert leveret?

Selvom jeg fortæller den samme joke 100 gange, går jeg virkelig i detaljen for at vide, at den er der.

Der er mange af mine yngre kollegaer, hvor man går på foran 500 mennesker med en joke, man har skrevet derhjemme samme dag. Det er fuldstændig nøgent og helt sindssygt grænseoverskridende med risiko for, at man kan dø så hårdt deroppe. Vi har et udtryk blandt komikere, der hedder “han døde på scenen”. Det er meget skrøbeligt og sensitivt at stille sig op på scenen og bilde sig selv og folk ind, at her den næste time skal man underholde folk med, hvordan det er at være mig.

Ingen unge kender landgangsbrød – Jeg har fået lov til at lave alt muligt: Film, tv-shows, serier, tegnefilm, julekalender osv. Opgaverne behøver ikke nødvendigvis længere at være nye. Jeg skal finde passionen for mit arbejde, som overskygger, at det ikke

18

beboermagasinet BoDanmark

Nu er jeg en mand på 47 år, så jeg står tidligt op, for jeg skal tisse. Bagefter kan jeg ikke falde i søvn igen – og når jeg er vågen, kan jeg lige så godt begynde at arbejde.

Alle får f kus.

Det er det, s m jeg synes, der kendetegner g d satire. er noget nyt, jeg skal prøve. Hvor er det så, jeg finder begejstringen for mit fag? Når man er buschauffør, kører man altid samme rute. Hvad kan jeg så finde på, for at det kan blive ved med at være sjovt at køre denne her samme rute? Jeg nægter at tænke, at der ikke er mere til mig, at tænke det var det. Det er et af de steder, hvor jeg er blevet omvendt. Uanset hvad, så har jeg prøvet det, sådan kan jeg ikke gå gennem livet. Jeg vil blive ved med at møde publikum. Undersøge hvordan der bliver reageret, når jeg siger eller gør. Det udløser altid en spænding og er interessant, for det er altid på publikums betingelser. Jeg kan ikke kalkulere det – eller være sikker på, at jeg får et grin. Der er så mange ubekendte faktorer, hvordan er publikum sammensat den aften?

Er der flest kvinder? Hvor er vi geografisk – Lolland eller Nordjylland? Hvad er alderen? Jeg lavede et show engang, hvor jeg talte om landgangsbrød. Men jeg har også et ret ungt publikum, og jeg måtte faktisk forklare for dem, at det var rigtigt, at jeg fik sådan noget at spise som barn. De grinte af noget helt andet – de troede, det bare var noget syret noget, vi havde fundet på.

De, der ikke evner at grine af sig selv, forstår jeg godt har det hårdt – Jeg vælger meget hurtigt mennesker fra, som går gennem tilværelsen uden rigtigt at kunne grine af noget, eller hvis de har en meget snæver form for humor, som de stort set kun selv forstår. For humor er for mig en måde at forstå verden på, og for rigtig mange af os er det også en måde at overleve på. Når jeg står op en mandag morgen i regnvejr, sidder i kø med 10 km/t – i en bil, der kan køre 280 km/t – kunne jeg godt finde meget, der var lort. Jeg kunne have købt en bil med en tophastighed på 15 km/t. Her bruger jeg humoren som et skjold. En måde at overleve og forstå tilværelsen på. De, der ikke evner at grine af sig selv, forstår jeg godt har det hårdt.

– Jeg har intet højere ønske om at bidrage til andre mennesker, så skal de hellere se en temaaften på DR2 eller et foredrag. Havde jeg det, var jeg blevet gymnasielærer. Min opgave er at underholde. Hvis nogen kan gå fra mit show og finde et element af genkendelse – så er det rigtig fint.

20

beboermagasinet BoDanmark

BLÅ BOG: Standupkomiker, skuespiller og tv- og radiovært og opvokset i Bogense Født 3. juni 1967 i Hinnerup Uddannelse: Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Udover at være forfatter til bogen “Spiser op i Toscana” har Lars Hjortshøj medvirket i radioprogrammer som “Strax”, “Badabing Show” på P4 hver fredag og “TV2 – Rundt på gulvet” samt i teaterforestillinger som “En enlig komedie” og diverse shows. Her ser du også et uddrag siden 2000 fra Lars Hjortshøjs tv-præstationer: 2013 2009-2012 2011 2011 2010 2010 2009 2009 2005-2009 2009 2008 2006 2006 2005 2005 2005 2004-2005 2004 2004 2001-2003 2003 2003 2002 2001 2001 2000

Tvillingerne & Julemanden Live fra Bremen Ludvig & Julemanden Lykke Klovn: The Movie 1001 hemmeligheder for børn og ikke for voksne Lærkevej Æblet og ormen Klovn Vølvens forbandelse Disco-ormene Undskyld Krøniken De tre musketerer Nynne Wulffmorgenthaler The Fairytaler Brødre Oh happy day Langt fra Las Vegas Manden bag døren Casper & Mandrilaftalen Casper og drengene fra Brasilien En kort en lang Mit liv som Bent 80-års fødselsdagen

Foto: Colourbox

Føler du dig overvåget?

De seneste år er der kommet et stort fokus på overvågning i vores digitale færden. Måske har du oplevet reklamer, som er skræmmende målrettet dit behov, eller at nogle hjemmesider kender lidt for meget til din person, uden at du bevidst har oplyst det.

AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Hver gang, du besøger en hjemmeside, efterlader du et spor eller en form for data, som fortæller noget om din færden på nettet. Det kaldes cookies, og de fleste virksomheder er rigtig glade for at bruge dem til at indsamle viden om dig og målrette reklamer, der passer til dine behov. Selvom mange virksomheder er pålagt at oplyse om indsamling af cookies, vælger de fleste brugere bare at klikke OK, så de kan komme videre på hjemmesiden. Det er dog ikke svært at komme af med disse cookies eller at frabede sig indsamlingen af dem – sådan gør du: • I Internet Explorer: Klik på “funktio ner” og derefter “internetindstillinger”.

Nu åbnes et vindue, hvor du kan trykke på knappen “slet”. Sæt derefter hak ved de informationer, du ikke ønsker, at andre skal kunne spore.

• I Firefox: Klik på “funktioner” og derefter “indstillinger”. Nu popper der et vindue op, hvor du kan vælge fanen “privatliv”. Her kan du vælge, hvilke oplysninger du ønsker og ikke ønsker at dele.

• I Google Chrome: Klik på ikonet med de tre streger oppe i højre hjørne. Vælg derefter “indstillinger”. Klik derefter på “vis avancerede indstillinger” nederst på siden. Tryk så på knappen “indstillinger for indhold”. Nu kan du vælge, hvilke oplysninger du vil dele.

• I Safari: Klik på tandhjulet i højre hjørne. Tryk derefter på “indstillinger” og vælg “sikkerhed”. Her kan du ad ministrere cookies.

Vær opmærksom på, at hvis du sletter dine cookies, vil de komme igen, når du surfer videre på nettet. Du kan også vælge at slette alle cookies fremadrettet,

men så sletter du også adgangskoder og adresser på de sider, du tidligere har besøgt. Vælg derfor en løsning, der generer dig mindst muligt, men samtidig beskytter dit privatliv.

ET LILLE TIP: Flyselskaber og bookingselskaber er flittige til at bruge cookies.

Der er eksempler på folk, som har kigget på flybilletter til en bestemt destination flere gange, hvor billetten steg hver gang.

Efter at have slettet cookies fra computeren faldt prisen igen.

Det kan derfor være en god idé at slette cookies, inden du bestiller din sommerferie.

beboermagasinet BoDanmark

21

FRIVILLIGHED – en kolossal bevægelse

Tænk dig et samfund uden lokale idrætsforeninger, festivaler og arrangementer i dit lokalområde. Eller hvad med at fjerne besøgsordninger til ældre og støttearrangementer til folk i nød – det er svært at forestille sig, men det kunne meget vel være realiteten, hvis det ikke var for danskernes store frivillige engagement.

AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Foto: Colourbox

Lad os slå det fast med det samme, danskerne vil gerne bidrage til fællesskabsfølelsen i samfundet. Vi er faktisk rigtig gode til det – også selvom det foregår frivilligt og går ud over vores dyrebare fritid. Frivillighed kan vel næsten kategoriseres som en del af den danske folkesjæl, og vi kunne ikke være den foruden.

– Det er jo en kolossal bevægelse. Det danske samfund kunne ikke hænge sammen uden det frivillige arbejde. Over 40 % af danskerne over 16 år er aktive som frivillige og den frivillige sektor svarer til omkring 10 procent af bruttonationalproduktet. Sådan lyder det fra Laust Kristensen, leder af Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

22

Kampsoldater i fuldt beredskab – Som jeg kender de frivillige, betragter de sig selv som en slags kampsoldater i en offentlig besparelsestid.

Hvis en ældre dame mangler besøg fra hjemmehjælpen, så springer de frivillige til uden at stille spørgsmål til, om det ikke er kommunens ansvar. Det er styrken ved de frivillige kræfter – de opfanger konkrete behov i samfundet og er klar til at springe til med det samme, fortæller Laust Kristensen.

De senere år er der kommet en større efterspørgsel på frivillig arbejdskraft, og det skyldes blandt andet, at der er en forventning om, at borgerne selv skal overtage en række funktioner, og at det ikke er så selvfølgeligt, at

beboermagasinet BoDanmark

disse ydelser varetages af kommunen, mener Laust Kristensen.

Fremtidens frivillige sektor Der er en forandring i gang inden for den frivillige sektor. Der er flere eksempler på, at den frivillige sektor samarbejder på kryds og tværs med det offentlige og med virksomheder.

Vi ser også, at det offentlige har fokus på at støtte frivilligheden og nogle af de problemer, som borgerne selv kan løse. Ifølge Laust Kristensen kan det give god mening, da man derved kan tilbyde en støtte og nogle ydelser, som er mere individuelt og lokalt tilpassede, end tilfældet er i dag. En ting er sikkert, den frivillige bevægelse er vigtig for fremtiden, og vi kommer formentlig til at se endnu flere frivillige end i dag.

GODE RÅD TIL FRIVILLIGHED Brug de digitale muligheder, når du skal melde dig som frivillig eller tiltrække andre frivillige: Apps • Friværk: Denne app gør det nemt at tiltrække frivillige til et projekt eller selv at melde sig som frivillig under et eksisterende projekt.

• Helpfully er i gang med at lancere en app, der skal gøre det nemt at hjælpe hinanden og bidrage til mere fællesskab i dit nærmiljø. Læs mere på helpfully.dk

Sociale medier • Brug sociale medier som Facebook og Twitter. Der findes mange grupper med fokus på frivillighed både lokalt og nationalt. Følg eksempelvis Frivilligrådet eller Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

• Opret eller søg efter din egen afdeling på Facebook – erfaring viser, at det er en rigtig god måde at organisere og koordi nere det frivillige arbejde på.

• Søg på hashtags som: #frivillighed, #fådeungemed, #beboerdemokrati gørenforskel, og se hvordan andre arbejder med frivillighed.

Er der FOKUS på frivillighed i din boligafdeling?

Frivillighed er en drivkraft i de almene boligområder. Som frivillig i din boligafdeling er der mulighed for at få indflydelse på lokalområdet, blive involveret i spændende projekter og få ført gode idéer ud i livet. Det giver både et stort socialt udbytte, men også nogle faglige kvalifikationer, som kan bruges i andre sammenhænge.

Et grønt opholdsområde, en lille fodboldbane, en ny legeplads eller nogle sjove fællesarrangementer – hvad kunne du tænke dig at ændre i dit boligområde? Det er et af de spørgsmål, du kan få indflydelse på som frivillig i dit boligområde. Alligevel kæmper rigtig mange boligafdelinger med at få engageret flere frivillige. Ifølge Katja Lindblad, udviklingschef hos Boligkontoret Danmark, er en af de store udfordringer, at man skal forstå de forskellige indgangsvinkler, beboerne kan have til arbejdet.

– Når afdelingerne skal tiltrække frivillige, er det vigtigt at forstå folks forskellige behov og forventninger. Nogle har meget tid, mens andre ikke har. Nogle ønsker at engagere sig i flere projekter, mens andre er mere interesserede i en konkret sag. Hvis man formår at imødekomme de forventninger, folk har til deres funktion som frivillig, så får man både flere frivillige, og man får nogle meget engagerede frivillige.

Få styr på kompetencerne Få steder har man samlet så mange forskellige ressourcer som i et boligområde, derfor er der også et kæmpe poten-

tiale for at sammensætte et stærkt hold af frivillige i din boligafdeling. Katja Lindblad mener, at et af succeskriterierne for at lykkes med den frivillige indsats er at få organiseret de arbejdsopgaver, som afdelingen har, og involvere folk i de opgaver, der favner netop deres kompetencer.

Boligkontoret har udviklet en frivillighedsmodel, der netop har fokus på, hvordan man organiserer arbejdet og får bragt beboernes forskellige kompetencer i spil. Modellen viser, hvordan man kan adskille og fordele opgaver, hvis der eksempelvis skal opføres nye højbede i afdelingen. Her kan modellen hjælpe med at beslutte: • Hvor lang tid skal projektet tage? Og hvem bidrager hvornår?

• Fordeling af ansvar – hvem koordinerer, hvem bygger kasserne, og hvem tilplanter bedene?

• Hvor meget indflydelse har de frivillige på udførelsen af deres opgaver?

• Hvilke kvalifikationer kræver det fra hver af de frivillige?

Du kan læse mere om frivillighedsmodellen på boligkontorets hjemmeside bdk.dk.

beboermagasinet BoDanmark

23

Hvorfor blive

FRIVILLIG? Det frivillige arbejde i vores boligområder er altafgørende for fællesskab, aktiviteter og udviklingstiltag. Men hvad er det, der driver de frivillige, og hvad får de ud af det? Vi har spurgt Michelle, som har siddet tre år i Skoleparkens bestyrelse i Hillerød.

Navn: Michelle Bodin Felby-Olsen Alder: 31 år Daglig beskæftigelse: Laborantelev hos Coloplast Frivilligt engagement: Har siddet tre år i Skoleparkens bestyrelse, Boligselskabet Nordsjælland (bruger ca. en times tid om ugen plus bestyrelsesmøder) Hvorfor skal man blive frivillig?

– Jeg tror på, at hvis man gerne vil være glad, hvor man bor, og have indflydelse på det område, man bor i, så er man nødt til at melde sig som frivillig.

Hvad får du ud af at være frivillig i din afdelingsbestyrelse?

– Jeg får mulighed for at komme med en masse gode idéer og møde mange nye mennesker. Derudover kan jeg se, at mange af de ting, jeg er med til at diskutere på vores møder, de sker ude i vores område. Det er jo meget givende, at den tid og energi man lægger, den eksempelvis viser sig som forbedringer i form af et nyt aktivitetshus og en nært forestående renovering til gavn for alle.

Er der nogle udfordringer ved at være ung i en afdelingsbestyrelse?

– Nej, det synes jeg ikke. Nu er vi en forholdsvis ung bestyrelse, men jeg oplever ikke, at de ældre går mere ind i det, end de yngre gør – vi brænder alle sammen for en sag, og det er det, vi arbejder mod. Det er faktisk en rigtig god kombination, fordi de ældre har nogle andre indgangsvinkler, og de yngre ser måske nogle ting, som de ældre ikke ser.

Hvilke erfaringer kan du tage med videre fra dit frivillige engagement?

– I det her frivillige arbejde gælder det jo om at sige sin mening og få de gode idéer frem på bordet. Så jeg bliver bedre til at argumentere, udtænke forslag og nå til enighed. Det kan jeg også bruge i min hverdag, hvor jeg arbejder i et udviklingslaboratorie – her gælder det også om at komme frem med tingene, så det hænger meget fornuftigt sammen, synes jeg.

Har du et godt råd til andre, der overvejer at blive frivillig?

– Jeg synes da, man skal springe ud i det. Man kan jo altid møde op og se, om det er noget for en. Jeg tror, der er mange, der sidder med lysten til at gå ind i noget, men tror det er meget omfattende og tidrøvende – det behøver det jo ikke at være. Vi har mange frivilliggrupper, som engagerer sig i et enkelt projekt såsom at få et aktivitetshus op at køre. Så hvis man brænder for noget, skal man da bare melde sig som frivillig.

24

beboermagasinet BoDanmark

FAKTA: Hvad er en frivillig?

En person, der udfører et ulønnet stykke arbejde, der ikke gavner dem selv eller deres nærmeste.

Mænd udfører oftere frivilligt arbejde end kvinder.

Blandt deltagerne i den seneste kortlægning af frivillige fra 2014 var 36 % af mændene frivillige, mens tallet for kvinderne var 33 %.

16 timer om måneden Så mange timer om ugen bruger de frivillige i gennemsnit om måneden. Ældre frivillige på over 66 år bruger flest timer på det frivillige arbejde, mens gruppen på 30-49-årige bruger mindst tid i gennemsnit.

Boligkontoret rundt Rådgivning

Pia (tv.) og Katja.

Få økonomisk støtte og overblik Få rådgivning fra erfarne rådgivere om boligstøtte, budgetlægning og aftaler med kommunen eller banken.

– Vi kan se, at mange beboere slet ikke får den økonomiske støtte, som de har mulighed for efter loven. Der er nemlig mange kringelkroge i lovgivningen afhængigt af netop din personlige og familiemæssige situation. Når vi taler med folk, dukker der altid muligheder op, fortæller Katja Giebel. Det er erfaringen fra projekt Stop Udsættelser, der rådgiver beboere, der har svært ved at betale huslejen.

En vigtig del af rådgivningen omfatter

www.bdk.dk

aftaler med banken og afbetalingsordninger, foruden at man får hjælp til at lægge et budget. Økonomisk rådgivning på hotline Er du i tvivl, om du får de rette ydelser fra kommunen, hvordan du tilmelder dig PBS eller lægger et budget, så ring til Katja Giebel eller Pia Krenchel, der sidder parat ved telefonerne på vores økonomiske hotline.

Katja og Pia er klar til at rådgive dig hver onsdag kl. 13-15 på tlf. 73 75 79 90.

Hjemmeside Tjek vores hjemmeside på www.bdk.dk/ Beboere/Få hjælp til din økonomi. Her finder du information om økonomi – f.eks. boligsikring, budgetlægning, kontokort og praktiske redskaber til at styre økonomien.

-ajh

BEDRE BOLIGSØGNING PÅ WWW.BDK.DK Nu har du lettere ved at finde den rigtige bolig på vores hjemmeside.

Et nyt design og nye muligheder er resultatet af brugertest af hjemmesiden.

• • • • •

En mere overskuelig resultatvisning ved boligsøgning Nemmere at søge bolig i et specifikt nærområde Mulighed for kun at søge på ungdomsboliger Flere betalingsmuligheder bl.a. girokort og forskellige kreditkort Flap i højre side af hjemmesiden, hvor man altid kan finde åbningstider og kontaktinfo.

-ajh

beboermagasinet BoDanmark

25

N E D I T M E E R G F AN R E M M O K

G E L G O N

D N E , E R E G I T R HU 26

beboermagasinet BoDanmark

R O R T U D

Langt størstedelen af danskerne ønsker at eje et parcel- eller rækkehus.

Færre unge bor til gengæld i eget hus, og de ældre enlige over 60 år ønsker ikke at eje sin egen bolig.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk

Det er fremtidsscenariet for det danske boligmarked ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som holdt foredrag på Boligkontorets boligkonference i slutningen af marts måned. Men han taler også om dominansen inden for aldersgruppen af dem over 70 år – “den grå tsunami”, den store efterkrigstidsgeneration – og så de unge mellem 25-34 år. Gennem de næste 10 år sker der en stigning i befolkningstilvæksten, hvilket betyder, at boligbehovet også vokser med omkring 120.000 boliger.

En 70-årig i dag er ikke det samme som en 70-årig i 1960’erne

I 1960’erne varede barndommen, indtil du var 18 år. Teenageog ungdomsårene blot en 4-5 år, inden det var tid til at være forælder, til børnene flyttede hjemmefra, når du var omkring 50 år gammel. Alderdommen indtraf, før du var 60 år.

Sådan er det ikke længere. Barndommen varer blot, til du er 12 år gammel, teenageårene til du er på den anden side af 20’erne, ungdommen til omkring de 30 år. Du er forælder, til du er 60 år, men alderdommen indtræffer til gengæld også først, efter du er 80 år gammel.

FÆLLESTRÆK FOR VORES GENERATIONER I FORHOLD TIL DEN DIGITALE UDVIKLING Baby boomers Født mellem 1940-54

Generation Jones Født mellem 1955-66

Generation X Født mellem 1967-79

Den store under- og efterkrigstidsgeneration. Går fra mangel til overflod, og p-pillen er en del af hverdagen.

En stor generation, der hedder ”Jones”, fordi de er almindelige.

Stereoanlægget er en selvfølge.

Nå-generationen, der er selvcentrerede, selvoptagne, og videomaskinen er en selvfølge.

Generation Y Født mellem 1980-89

Generation Z Født 1990-2001

New Millenium Født 2001-

Den mindste generation. Kvinderne er på arbejdsmarkedet. PC’en og mobiltelefonen er en selvfølge.

Mellemkrigstidsgeneration, der har store familieværdier med projektog curlingbørn. Digitalt indfødte.

De er født efter terrorangrebet 9/11 og er kulturelt ensartede. De har et verdensborgergen, og trådløst netværk er en selvfølgelighed!

Kilde: Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Fremtiden, og når man bor helt almindeligt alment Boligdrømmene, de ændrede familieforhold, befolkningstilvæksten, aldersgruppefordelingen, udviklingen og ikke mindst digitaliseringen skaber ifølge Jesper Bo Jensen nye krav til vores beboerdemokrati og vores boliger. Vores gamle beboerdemokrati risikerer at uddø relativt snart, hvis ikke vi gentænker formen og organiseringen. Vores boligorganisationer skal være rygraden, og så skal vi give mulighed for spontane og

lejlighedsvise aktiviteter med boligområder, der er skabt til, at ”vi lige løber ind i hinanden”. Vi skal udvikle opgangs- og klyngefællesskaber og sociale miljøer omkring boligerne. Og ikke mindst vores boligområder med vores trimmede græsplæner skal erstattes med arealer, der kan bruges til noget som fx fitness, parkour og kolonihaver.

Er I klar til at møde fremtiden i dit boligområde?

beboermagasinet BoDanmark

27

Årets farve 2015: fra Pantone hedder Marsala og er en blanding af jordfarve og dyb vinrød.

Farven er varm, imødekommende og udtrykker ifølge Pantone selvtillid, stabilitet og tillid. fra Dyrup hedder Vandfald og signalerer ifølge Dyrup ro, klarhed og fordybelse.

Læg kulør på dit gulv en sommernyhed fra IKEA.dk til 179 kr.

Sæt kulør på Lys op med glade kugler Sæt kulør på dit lys med Happy Lights Nuwara Eliya Lyskæde LED. Fås hos Heymay.dk til 249 kr.

28

beboermagasinet BoDanmark

Sving blomsterne ned i en lille rød vase fra Swing, Normann Copenhagen.

Fås hos Royaldesign.dk til 199 kr.

Lad dine sommerfugle sværme på væggen Vægklistermærker fra Ferm.

Fås hos Tapetkunst.dk til priser fra 250 kr.

Hæng din jakke på en dråbe Dekorér din gang med disse flotte blå drop it-knager fra Normann Copenhagen.

Fås hos Designdelicatessen.dk til priser fra 200 kr.

Invitér skoven indenfor Dekorér dine vægge, møbler eller vinduer med tapet, du kan kigge igennem.

Fx dette Casa shade Leaf, som du finder hos Designdelicatessen.dk til priser fra 189 kr.

Sæt kulør på samarbejdet Boligkontoret Danmarks bog om det moderne beboerdemokrati handler om, hvordan vi med forståelse for hinandens forskelligheder kan styrke samarbejdet.

Med brug af fire friske farver illustrerer bogen folks forskellige tanke- og handlemønstre. Bestil bogen på bdk.dk

din bo ig Pynt din sofa med farverige puder som fx dette pudebetræk fra IKEA, der hedder Stockholm til 69 kr.

beboermagasinet BoDanmark

29

TAG UD I DET BLÅ … OG DET GRØNNE AF KATRINE V. KØBER, kako@bdk.dk ILLUSTRATION: PRIK.DK

Sommeren står for døren, og nu er det tid til at tage ud i den danske natur – på cykel og gåben. Tag fx soveposen under armen og overnat under åben himmel. Find vilde hyldeblomster og lav din egen saft, eller hold ferie på en sofa hos en fremmed. Her har du tips og idéer. Rigtig god sommer!

Overnat i det fri Der findes mange gode overnatningsmuligheder i den danske natur. Tag børnene med ud i skoven og leg indianere med bål og overnatning i eget telt eller i et shelter. Læs mere på www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning.

Lån en sofa – bliv couch surfer Skal du ud at rejse, men vil gerne spare penge til hotellet? Eller vil du bare gerne komme endnu tættere på de lokale? Så opret en profil på www.couchsurfing.org og overnat hos en fremmed. Idéen er enkel: Du inviterer fremmede indenfor, når de er på ferie, og får til gengæld lov til at overnatte hos andre, når du er ude at rejse. Bliv inspireret her: www.opture.dk/couchsurfing-en-fantastisk-made-at-rejse-pa

Tag på højskole Højskoler landet over tilbyder en lang række spændende sommerkurser for alle aldre og interesser.

Dyrk fx seniorsang, fotokunst, vandreture eller familieferie. Nyd højskolestemningen af fællesskab og faglighed. Du finder en oversigt over alle kurser her www.hojskolerne.dk

Tag på sanketur Pluk løs af naturens bugnende spisekammer. Med www.byhøst.dk finder du let vilde råvarer i nærheden af dig, så lad bær og spiselige blomster finde vej til salatskålen.

Lige nu blomstrer hylden – måske du skal gribe muligheden og lave en liter hjemmelavet saft?

Pluk 40 hyldeblomstskærme, tilføj 2 hele citroner i skiver, 80 g citronsyre, 1 l vand og 1 kg sukker. Kog vand, citron, citronsyre og sukker op og hæld det over skærmene i en stor gryde. Læg låg på og lad det trække 2-3 dage. Rør i saften undervejs. Si saften gennem et rent klæde og hæld den på flasker, der er skoldet og skyllet i atamon.

j j j j

30

beboermagasinet BoDanmark

j

j j

j

j

j

j j

Boligkontoret rundt Kør Danmark tyndt på cykel Det er ikke uden grund, at Danmark er en cykelnation. Vi har mere end 11.000 km skiltede cykelruter, et forholdsvis fladt landskab, mange cykelstier og overskuelige afstande. Spænd cykelhjelmen og kør ud og oplev landet. Du kan finde inspiration til ruter og gode råd på www.visitdenmark.dk Se film i det fri Nyd de lange sommeraftner med gode film under åben himmel. Tjek programmet på: www.zulu.dk/zulu-sommerbio Gratis dukketeater i Kongens Have Fra juni til august opfører Marionetteatret forestillinger under åben himmel i Kongens Have i København. Se mere her: www.marionetteatret.dk Afbudsrejser Hvis den danske sommer svigter, er en afbudsrejse måske sagen? På fx www.afbudsrejser.dk, www.travelmarket.dk eller www.momondo.dk kan du måske være heldig at gøre et kup.

Gå på e-biblioteket Siler sommerregnen ned, kan du måske blive hjemme og hygge med en bog. Du kan låne lydbøger på biblioteket via: www.ereolen.dk

Beboerne på Poppelvej i Dragør kan spare 25 % på malerregningen ved flytning. Afdelingen tilhører Boligselskabet Strandparken.

Dragør

Billigere at flytte i Dragør Fraflyttere og beboere i Boligselskabet Strandparken i Dragør kan se frem til at spare hver fjerde krone, når boligerne skal males ved fraflytning.

Det er resultatet af, at selskabet er gået sammen med Dragør Andelsboligforening Engparken om at udbyde malerarbejdet og gulvarbejdet i boligerne. Når håndværkerne skal byde på større opgaver i skarp konkurrence med andre, presses priserne.

Det er indkøbschef i Boligkontoret Danmark, Anne Løvgreen, der står for udbuddet, der sparer beboerne i Engparken for op til 40 % på malerarbejde i afdelingen svarende til en forventet besparelse på ½ million kroner over en fireårig periode. Boligselskabet Strandparken forventer at spare 1 million kroner over fire år. .

-ajh

beboermagasinet BoDanmark

31

Vinduer

Fotos: Colourbox

gennem tiden Et vindue skal i dag have flere funktioner end blot det, at man kan kigge ud af det. I fremtiden stilles der også krav om naturlig eller mekanisk udluftning og ventilation, solceller i glasset, og ikke mindst er der fokus på bæredygtig.

Når vi ser på udviklingen af vinduer gennem tiden, har der været mere fart på udviklingen af vinduer gennem de sidste 100 år, men vinduer har alle dage givet os et kig til vores omverden.

Før ca. 1700. Blyindfattet vindue Før 1700-tallet kunne man kun fremstille mindre glasstykker, og de små ruder blev monteret i en blyindfatning. De blyindfattede ruder blev så monteret i en træramme med kitfals. Da bly er blødt, blev ruderne sikret med vindjern på ydersiden.

32

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Scanpix

Ca. 1700 -1800. Småsprosset vindue Ruderne er større, fordi det bliver teknisk og økonomisk muligt at fremstille vinduesglas i lidt større stykker. Samtidig bliver blyindfatningen afløst af træsprosser.

På de ældste vinduer fra perioden er de øverste og de nederste rammer lige store.

Ca. 1775 -1875. Vindue med enkelt tværsprosse Det almindelige vindue er på to fag, der er tredelt i højden – tværsprossen er placeret, så de øverste rammer er ca. halvt så store som de nederste, der er delt op med en enkelt tværsprosse.

beboermagasinet BoDanmark

33

1850 -1900. Vindue uden sprosser Dannebrogsformatet bruges stadig, men efterhånden uden tværsprosse. Det ses også, at man stadig bruger tværsprosserne i vinduerne mod gården, mens der ikke er sprosser mod gaden.

Begyndelsen af 1900-tallet. Romantik og dekoration Vinduer fra begyndelsen af 1900-tallet er meget forskellige. Der findes både almindelige dannebrogsvinduer og vinduer med andre opdelinger og udformninger. Nationalromantik og historicisme præger bygningskulturen, og det dekorative element er fremherskende. De småsprossede vinduer kommer igen, og på de finere bygninger ses ofte kunstfærdigt udformede beslag.

34

beboermagasinet BoDanmark

Ca. 1930. Funktionalisme I kølvandet på funktionalismen bliver vinduerne enklere. Ruderne er større, og vinduerne er ofte 2-rammede, evt. med et større fast parti. Det ses ofte, at vinduerne er forsynet med en lille ventilationsrude.

Trævinduer med kitfals er stadig det almindelige, men “rigtige funkisvillaer” får vinduer i jern med meget smalle profiler.

Ca. 1960 -1970. 1.-generations termovinduer Kitfalsvinduer og enkeltlagsruder egner sig ikke til store glaspartier – men det gør termoruderne, der er altdominerende op gennem 1960’erne. Vinduerne er ofte ét-rammede – eller indgår i sammenhængende glaspartier eller vinduesbånd. Vippe/vende vinduerne, der er lettere at pudse, er almindelige. Og de nye vinduestyper bruges ikke kun i nybyggeriet, men også til udskiftning af gamle vinduer.

beboermagasinet BoDanmark

35

Foto: Scanpix Foto: Scanpix

Ca. 1990. Opdelte termovinduer I løbet af 1980’erne kommer der en reaktion mod de meget forenklede ét-rammede termovinduer.

Termovinduer med flere rammer og sprosser bliver almindelige, ikke kun til udskiftning, men også til nybyggeri.

1990 - 2000. Træ/aluvindue I løbet af 1990’erne bliver trævinduer med en udvendig aluminiumskappe et stadigt mere almindeligt vindue.

Det er svaret på ønsket om “det vedligeholdelsesfrie vindue” – også selv om de ikke er fuldstændig vedligeholdelsesfrie.

Vinduerne bruges både til udskiftning og til nybyggeri.

36

beboermagasinet BoDanmark

Før og efter Før

Efter

– Vinduesrenoveringer i Boligkontoret.

Før

Lejligheder i Boligkontorets boligafdeling Hejrevangen, der ligger i Helsingør. Bygningerne er fra 1940’erne, og vinduerne blev i 70’erne udskiftet til store vinduer i sjove farver, men er i dag ført tilbage til de oprindelige sprossevinduer.

Efter

Før

Rækkehuse i Nr. Åby på Fyn i gule og røde mursten, der alle har fået skiftet kviste og vinduer – nu til hvide.

Før

Vinduesrenovering resulterede i vinduer med sprosser.

Boligafdelingen giver mulighed for, at man som lejer selv vælger sine vinduer.

Enfamilieshus i Silkeborg.

Efter beboermagasinet BoDanmark

37

S I R P

ELLER

– Nakskov eller Nærum. Drømmer du om en billig måde at rejse på ferie?

Du kan leje (og måske også snart bytte) dig til en privat feriebolig.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk

Det er, udover at være en billig måde at holde ferie på, en spændende og anderledes mulighed for at opleve autentisk, lokal kultur fra første hånd, når du træder ind i nogle fremmede menneskers hjem. Et hjem, som du har byttet eller lejet dig til i din ferie. Måske er det en klassisk parisisk perle af en lejlighed, der almindeligvis huser en familie, der interesserer sig for kunst, musik og god mad, eller det kan være en bungalow ud til de kridhvide strande på Phi Phi Øerne i Thailand.

Vi har en 3.-plads i boligbytteri Tricket er, at du gennem en hjemmeside bytter/ udlejer/lejer private hjem i et land, som du har lyst til at rejse til. Du bliver medlem af en feriebytte-/lejeorganisation og betaler typisk et månedligt beløb for adgangen til lokale hjem i resten af verden. Fx har homeexchange.com godt 40.000 medlemmer i 144 lande.

– Det er i øjeblikket en stor ferietrend, som går ud på, at man bytter sig til en feriebolig i en 2-3 ugers ferieperiode, og vi tror ferietrenden er kommet for at blive, fortæller Lars Lehmann, der er forvaltningsdirektør hos Boligkontoret

38

beboermagasinet BoDanmark

Danmark. I dag siger lovgivningen, at når vi bor alment, må vi som udgangspunkt ikke feriefremleje/feriebytte vores bolig, medmindre organisationsbestyrelsen i boligorganisationen har vedtaget det modsatte. Vi er før i Boligkontoret, sammen med vores medlemmer, gået forrest i forhold til at få ændret lovgivningen omkring råderet, så det blev sikret, at alle har ret til at indrette sig, som man vil. Men vi tænker også, at alle har ret til at rejse, som man vil, og kan vi med accept fra organisationsbestyrelserne være med til at give lejerne den mulighed, samtidig med at det via feriebytte/feriefremleje bliver billigere at holde ferie, så vil det være et rigtig godt tilbud til vores lejere. I løbet af de næste måneder vil Boligkontorets bestyelse og organisationsbestyrelserne hos Boligkontorets medlemmer få et oplæg omkring feriebytte og feriefremleje, som der kan tages en beslutning ud fra i hver boligorganisation.

Men det er ikke kun, fordi det er billigt, men også fordi det er en anderledes og sjov måde at holde ferie og opleve en anden kultur på, fortæller Michael Støvelbæk, der er ansvarlig for den danske afdeling af intervac-homeexchange.com, som gennem de sidste 10 år har mere end fordoblet medlemstallet på deres hjemmeside.

Alt, hvad du har kært, bliver overladt til fremmede Hvad hvis der bliver ødelagt noget? Og hvad hvis der, som det store skrækscenarie, slet ikke er en lejlighed, når man kommer hjem? Det er grænseoverskridende at overlade sit hjem med alt, hvad man har kært, til fremmede mennesker. Men hvis vi bytter bolig, løber begge parter samme risiko. Boligbytte er baseret på gensidig tillid, respekt og sund fornuft, der lidt kan sidestilles med netdating: Man mailer med hinanden, viser billeder af hinandens hjem, fornemmer om der er tillid og god kemi. Er du usikker, må du høfligt afslå – og ellers er det bare om at

DE 5 REGLER DU SKAL OVERVEJE, INDEN DU FERIEBYTTER ELLER FERIEFREMLEJER DIN BOLIG:

Lige fra studerende til direktører på Strandvejen Trenden med at bytte bolig i ferien startede blandt skolelærere og præster tilbage i 1950’erne, men der er ikke længere en entydig profil på, hvem der gør det, siger Michael Støvelbæk. Det er alt fra unge studerende til direktører på Strandvejen, der bytter bolig. Ifølge Michael Støvelbæk er der hvert år 2-3 danske familier, der bytter bolig med andre danske familier. Langt de fleste aftaler går på at bytte bolig med en udenlandsk familie.

Fra sofaen kan du leje/udleje din feriebolig.

Hos fx Airbnb.dk eller homeaway. dk kan du ferieleje et hjem lokalt eller feriefremleje din egen bolig.

I oktober 2014 havde Airbnb (som den største) ifølge dem selv 13.403 ferieudlejningsboliger i Danmark.

På verdensplan findes der mere end 800.000 lokale hjem, du kan leje.

De private ferieboliger er en del af den såkaldte deleøkonomi, hvor vi kan leje, låne og bytte med hinanden. Deleøkonomi kan du i øvrigt læse alt om i sidste nummer af vores beboermagasin.

1. Feriefremleje/feriebytte af din bolig skal være godkendt af din organisationsbestyrelse, før det er lovligt. Det er endnu IKKE vedtaget, men bliver behandlet i løbet af sommeren. Hold øje på www.bdk.dk for opdateringer om emnet!

2. Tjek reglerne for lige dit boligselskab Hvor lang tid må du feriefremleje/feriebytte – hvad er reglerne for lige dit boligselskab? Tjek på www.bdk.dk eller hos dit lokale afdelingskontor.

3. Antallet af lejere skal passe til antal beboelsesrum i din bolig Familien, du bytter med eller fremlejer til, må højst være et bestemt antal personer. Hvis du lejer hele boligen ud, må der være 2 personer pr. beboelsesrum.

Hvis du lejer et værelse ud, må der i alt ikke bo mere end det antal personer, som der er værelser (som du har skrevet).

4. Du bærer ansvaret for din ferielejer Du er ansvarlig for, at dine ferielejere overholder husordenen og andre regler, der gælder i ejendommen. Du bærer selv det fulde ansvar for evt. misligholdelse eller hærværk i din bolig/ejendommen.

5. Spørg dit forsikringsselskab, om du er dækket ved misligholdelse eller hærværk!

Det anbefaler Boligkontoret Danmarks advokat Henriette Fabritius Tengnagel.

– Jeg anbefaler, at du altid spørger dit forsikringsselskab, om de dækker skader i din bolig. Skader som følge af brand, vandskade og indbrud vil som udgangspunkt være dækket. Men ting i din bolig, som bliver ødelagt af din ferielejer, vil næppe, medmindre du tegner en tillægsforsikring, være dækket. Derfor er det en god idé, at du altid tjekker din forsikring, inden du feriefremlejer.

beboermagasinet BoDanmark

Fotos: Colourbox

komme i gang med at pakke sydhavsfrugterne.

39

TRICKT YV

ELLER E-SYN?

Telefonen ringer, og en fremmed mand spørger, om han må komme hjem til dig – lukker du ham ind? Det har mange beboere allerede gjort hos Boligselskabet Nordkysten, og det er der en rigtig god grund til. Boligkontoret har nemlig sat gang i boligopmålinger til elektronisk syn, som i sidste ende kan komme alle beboere til gavn.

AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Det fraflytningssyn, der normalt foretages, når en beboer flytter fra sin bolig, kan fremover gøres smartere. Boligkontoret er nemlig i gang med at indføre elektroniske syn, som sikrer en præcis opmåling og et konkurrencedygtigt renoveringstilbud. Der er betydelige besparelser at hente på driften i boligselskabet ved at indføre denne løsning – penge, der eksempelvis kan gå til at holde huslejen i ro eller til at give mere service til beboerne i dagligdagen. Samtidig sikrer det også fraflytteren en fornuftig pris på istandsættelsesarbejdet, hvis boligen er misligholdt.

Formålet med e-syn er at få alle typer lejemål registreret i et digitalt system, som automatisk kan generere renoveringsudbud, dokumentation og synsrapportering. Derfor er Boligkontorets e-synskonsulent, Ib Hougs, i øjeblikket ved at lave opmålinger af lejemål hos Boligselskabet Nordkysten.

Det er bare Ib Det er ikke alle beboere, der ved, hvad e-syn er, og hvad det skal gøre godt for. Derfor er Ib Hougs, som er e-synskonsulent hos Boligkontoret Danmark og en af ankermændene bag e-synet, glad for den positive modtagelse, han har oplevet under sine boligbesøg i forbindelse med opmålinger.

– Vi har pligt til at varsle vores besøg, og indimellem bliver vi nødt til at ringe folk op, hvis en beboer har glemt vores henvendelse. Når man tænker over det, kan det jo godt virke lidt mærkeligt, at en fremmed mand ringer og spørger, om han må komme forbi og opmåle ens hjem. Derfor er vi også rigtig glade for, at beboerne har åbnet deres hjem for os og har spurgt ind til det, vi laver, fortæller han.

Det forventes, at e-synet udbredes til flere boligselskaber fremover, og efterspørgslen er stor blandt Boligkontorets medlemmer. Det er derfor ikke utænkeligt, at flere af vores beboere i fremtiden får et uventet opkald.

40

beboermagasinet BoDanmark

HVAD ER E-SYN? Fordelen ved e-syn ligger i opmåling og udbud. Ved at opmåle boligerne opnår synsmedarbejderen viden om lejemålenes eksakte størrelse og derved viden om præcis, hvor meget væg der skal males, eller hvor meget gulv der skal slibes. Således betales der for lejemålets faktiske m2 i stedet for et skøn. Ved samtidig at konkurrenceudsætte istandsættelsesarbejdet kan man sikre yderligere store besparelser.

E-syn kan i kombination med opmåling og udbud: • Gøre synsrapportering og administrationen nemmere for boligselskabet • Sikre en klar, effektiv og ensrettet proces omkring istand sættelsesarbejdet • Nedsætte udgifterne til istandsættelse af fraflytterboliger • Mindske antallet af frister, der ikke bliver overholdt For fraflytteren betyder det: • En tryg og effektiv service med dokumentation for indgåede aftaler • En lavere istandsættelsesregning

Konkurrence

KØBENHAVN • ESBJE RG • HJØRRING • SK AALBORG • AARHU ANDERBORG S • O D EN S E • S TRUER • VEJLE • BIR HOLSTEBRO • HELS KERØD • GRENÅ INGØR • RINGSTED • HOLBÆK • KOLDIN NAKSKOV • RØDOV G • AABENRAA RE • FREDERIKSVÆ RK • SVENDBORG • SILKEBORG • HERNIN RANDERS • GREVE G • RØNNE • ASSENS • NYKØBING M. • FR HORSENS • SKIVE • EDERIKSHAVN SØNDERBORG • BA LLERUP • ROSKILDE

VIND 2 BILLETTER TIL LARS HJORTSHØJS SHOW I KØBENHAVN ELLER AARHUS: 2 billetter til BREMENTEATER i KBH 10. september eller 2 billetter til Musikhuset Aarhus den 26. september Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “København eller Aarhus” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att. Eva Rastén. Husk at skrive, hvilken billet du ønsker. Besvarelser skal være fremme senest 24. august 2015. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

En dag vågnede jeg op midt i livet og troede, jeg var blevet klogere med alderen. Det er heldigvis ikke sket.

KONKURRENCEVINDERE BoDK76 Vindere af Kom indenfor: Anette Dinesen, Boligselskabet Nordkysten • Anders Bech Kristensen, Boligselskabet af 1945 • Lone Thorius, Midtjysk Boligselskab

beboermagasinet BoDanmark

41

NABOSKAB, VENSKAB,

INTERESSEFÆLLESSKAB

– i dag vælger du i høj grad selv dine fællesskaber, og bofællesskaber er populære som aldrig før

Bofællesskaber er populære! Det skyldes måske, at ligegyldigt hvilken generation du tilhører, kan fællesskabet gøre din hverdag nemmere, billigere eller mere social – kort sagt dække et behov – om du så er 3 eller 63.

AF: EVA RASTÉN, evra@bdk.dk

For børnefamilier kan bofællesskaberne være en håndsrækning til løsningen af hverdagens praktiske tidspres. Kokkereringen af aftensmaden skiftes man til, og på den måde kan Alma på 3 år få mere tid sammen med far og mor.

– For studerende kan et bofællesskab være den eneste måde at få en bolig på. Der er i dag flere singler, blandt andet på grund af de mange skilsmisser. For mange ældre danskere har i deres ungdom selv boet i kollektiver og bofællesskaber, hvilket betyder, at tanken ikke ligger dem fjernt. Og i et bofællesskab kan du slippe ud af ensomhedens forbandelser og samtidig bevare din integritet, din økonomi og dit privatliv, forklarer Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Märklin tog, stolegymnastik eller synkron svømning I Boligkontorets afdeling DVB København blev der i foråret, som et banebrydende koncept, opsendt en prøveballon om almene bofællesskaber som interessefællesskaber. 3 lejligheder med glasvægge til ét fællesrum skaber rammen om et interessefællesskab. Så har man en passion for franske filmklassikere, Märklin tog eller synkronsvømning eller noget helt fjerde – har man i interessebofællesskabet

42

beboermagasinet BoDanmark

mulighed for at finde sammen og lade sine interessefæller blive til bofæller.

Men også i seniorbofællesskabet i Gelsted på Fyn nyder 10 ældre damer godt af hinanden og trygheden ved fællesskabet. – Vi går til stolegymnastik hver fredag, drikker kaffe, spiser middage ved højtiderne, spiller kort og holder fødselsdage for alle i fællesskabet, fortæller Edith Rasmussen, der selv har boet i fællesskabet i 30 år i Gelsted og været med til at opstarte omkring 20 bofællesskaber i Danmark.

Gigt og stæroperationer Gennem de sidste 6 år er der kommet 20 % flere bofællesskaber i Danmark.

Ifølge Danmarks statistik er bofællesskaber særligt populære blandt den ældre generation. Det giver ifølge Margrethe Kähler god mening: – De fleste ældre stiller i dag langt flere krav til tilværelsen som seniorer, end sofaen kan dække. Samtidig er det godt for ældre at kunne tale om gigt og stæroperationer med hinanden og, hvis der er mulighed for det, blive holdt på sporet af de unge, forklarer Margrethe Kähler.

FØR DU FLYTTER SAMMEN MED ANDRE 1. Gør dig klart, hvad dine motiver og forventninger er.

2. Vælg ikke bofællesskab alene for at undgå ensomhed.

3. Du skal have overskud til at arbejde for fællesskabet.

4. Alle har stadigvæk deres egen bolig og deres egne problemer.

5. Der kommer sjældent nogen og hjælper dig, bare fordi du har brug for det. Du må ud og bede om det.

6. Hvis du sætter din person lige frihed meget højt, er det en dårlig idé at bo for tæt på andre.

Kilde: Bøgerne “Bofællesskab – fra drøm til virkelighed” og “Alle tiders boliger” af Margrethe Kähler, Ældre Sagen

Boligkontoret rundt BOFÆLLESSKABER MED PANORAMAUDSIGT Skal vi have yogarum eller hjemmebio? Nye beboere skal finde sammen efter interesser i seks nye bofællesskaber på Østerbro i København.

AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

På 10. og 11. sal i Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads er udsigten formidabel. Mod Øresund kan du se over den kommende bydel i Nordhavn til Sverige i det fjerne. Og med hele København for fødderne har du solnedgangen langt ude over Utterslev Mose.

Her – i to etager øverst i Kollektivhuset, hvor der har været erhvervslokaler – har Boligselskabet DVB København indrettet 21 utraditionelle boliger, som er klar til indflytning juni 2015.

Yogarum, legelandskab, hjemmebio, dansegulv, hjemmebar?

– Del jer efter interesser 17 af boligerne er bygget omkring seks minibofællesskaber – hver beboer eller familie har sin egen bolig, men i klyn-

ger med tre og et større fællesareal. En enkel klynge har dog kun to lejligheder.

Idéen er at dele sin hverdag med ligesindede og indgå i et fællesskab, så man ikke står alene med opgaver og udgifter og kan udnytte fælles fritidsinteresser.

Et spændende fællesareal i dobbelthøjde er omdrejningspunktet for hvert af de seks bofællesskaber, og derfor er det vigtigt, at der er enighed om, hvad det store lokale skal bruges til.

Giv et bud, og lad dine interessefæller blive dine bofæller Udlejningen foregår på en særlig måde. Interesserede opfordres til at finde sammen i grupper på tre og give et bud på, hvilke interesser eller værdier fællesskabet er bygget omkring. Det er

naturligvis også muligt at søge individuelt og derigennem finde andre med samme interesse.

Fordelingen af boliger i bofællesskabet aftales internt i ansøgergruppen.

Bliver en bolig ledig senere, inviteres de tre øverste på ventelisten til samtale i bofællesskabet for at finde den eller de nye beboere.

Er du interesseret?

Du finder lejlighedsplaner, materiale om bofællesskaberne, og hvordan du ansøger, på DVB Københavns hjemmeside.

Du kan også ringe til vores kontor, der står for udlejningen.Telefon 48 17 22 21.

København Den 13.-14. marts var flere hundrede interesserede forbi. Kollektivhuset holdt åbent hus i nogle af de nye lokaler.

www.bdk.dk/selskaber/de-vanfoeres-boligselskab-for-koebenhavns-kommune/afdelinger/ afdeling-1-kollektivhuset/mini-bofaellesskaberne.aspx

beboermagasinet BoDanmark

43

Forelsket ved første duft Størstedelen af vores popkultur, hvad enten det er sange, film, bøger eller poesi, handler om kærlighed og forelskelse. Forelskelse fylder meget og kan både føles som lykke og en midlertidig sindssyge. Vi er ikke selv herrer over den – desværre kan man mene – for nu kommer foråret og dermed forelskelsen.

AF MIKKEL AIS ANDERSEN, ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

44

beboermagasinet BoDanmark

og her er de påvirkelige centre i hjernen mere åbne for at blive tiltrukket af en anden person og forelsket. Foråret skaber de helt rette betingelser for at blive forelsket.”

“Alle går rundt og forelsker sig, hjerterne banker på alfarvej ... Og når våren er inde, vandrer han hen til hende og foreeelsker sig.” Sådan lyder Kai Normann Andersens kendte vise fra 1941, og han havde fat i noget af det rigtige, for klichéen om, at foråret er forelskelsens tid, er helt videnskabelig funderet. Så det er nu, du skal ud i våren, hvis du leder efter kærligheden. Det fortæller overlæge Troels W. Kjær, der beskæftiger sig med hjerneforskning og uddyber, hvordan forelskelse opstår af hormoner i hjernen.

“Man kan sagtens sige, at foråret er forelskelsens tid, fordi dagene begynder at blive længere, der er mere lys, og alt springer ud. Der er mere energi i kroppen, som er et godt grundlag for forelskelsen,

Svedig forelskelse Troels W. Kjær beskriver, hvordan forelskelsen kan inddeles i tre faser.

Først er der tiltrækningsfasen, hvor vi tiltrækkes af den anden person på grund af udseende, charme eller noget helt tredje, men duftstofferne, feromoner, spiller også ind, og man kan derfor nærmere tale om forelskelse ved første duft frem for første blik, siger Troels W. Kjær.

“Feromonerne findes bl.a. i sved, og de går ind i hjernen og tiltrækker os ubevidst mod det andet menneske – helt irrationelt. Vi kan ikke selv bestemme, hvem vi vil forelske os i, for følelserne opstår i nogle centre i den primitive del af vores hjerne, og dem har vi ingen indflydelse på. Vi kan altså både blive forelsket i folk, vi møder første gang eller har kendt i længere tid, hvis de rigtige betingelser er til stede,” fortæller han.

Forelskelse er narkotika Efter tiltrækningsfasen opstår den rigtige forelskelse, hvor man nærmest

beboermagasinet BoDanmark

45

kan blive som besat af den anden og ikke kan tænke på andet.

Det er her, hjernen udleder masser af dopamin – belønningsstoffet, som også bliver udledt af chokolade, alkohol og narkotika – og en forelskelse kan derfor nærmest være som et stof, fortæller Troels W. Kjær.

“Man kan jo føle sig helt sygelig og have lyst til den anden person konstant og blive ekstatisk lykkelig, hvis følelserne er gengældt. Det er ganske enkelt, fordi der bliver udledt hormonstoffer i hjernen, som den altid gerne vil have. Den anden person kan derfor i forelskelsen blive som et narkotikum,” siger han og uddyber, at der derfor er nogle, der direkte er afhængige af forelskelsesfølelsen og derfor aldrig slår sig ned med en fast partner. Selve forelskelsen varer nemlig sjældent mere end et år, før man går over i den tredje fase – den gensidige sympatifase – hvor man knytter bånd og føler tryghed ved hinanden. Men her er den voldsomme forelskelse, som vi ser på film og hører om i sange, helt overstået.

Forelsket i forældre Par- og psykoterapeut Connie Kragelund Jensen har haft egen praksis de sidste 20 år, hvor hun bl.a. uddanner kærlighedsterapeuter og kærlighedscoaches. Hun beskriver, hvordan vi psykologisk er disponeret for, hvem vi bliver forelsket i.

7 TIPS TIL VEDVARENDE GNIST I FORHOLDET Connie Kragelund Jensens 7 tips til at holde forelskelsen i forholdet

1

Lyt til hinanden, og lev jer ind i, hvordan det er at være den anden. Manglende kommunikation er den næsthyppigste skilsmisseårsag – utroskab er den hyppigste, men mange utroskaber skyldes dårlig kommunikation.

2

Accepter og respekter jeres forskelligheder, og lær at elske dem. Det er dem, som dybest set giver gnisten, og de bliver alligevel sjældent mindre med tiden.

3

Reparer, og kom videre, hvis den ene har trådt den anden over tæerne. Sig undskyld, eller tag imod undskyldningen. Husk, at den anden ikke altid kan regne ud, at du blev såret.

4

Lær dine egne og din elskedes foretrukne måder at få kærlighed på. Antropologen Gary Chapman har opdelt måderne at give og få kærlighed på i fem kategorier: fysisk berøring, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver og tjenester.

5

Bryd dagligdagens trummerum. Udforsk verden og hinanden, vær nysgerrige, og hav nogle nye oplevelser sammen. Det giver et fællesskab og frigør dopamin.

6

Kys og kram din elskede hver dag. Det frigør dopamin. Ikke bare hurtige tantekys, men kram der varer lidt længere, hvor I begge er nærværende og ikke tænker på alt muligt andet.

Sørg for at have et godt og levende sexliv. Det kan være en udfordring i en travl hverdag måske med små børn og/eller krævende jobs. Aftal dates, I sætter i kalenderen, og overhold dem.

7

46

beboermagasinet BoDanmark

“Forelskelsen opstår i hjernestammen og det limbiske system, som er den første del af hjernen, der bliver udviklet. Det er den ældste del af hjernen, og den er helt irrationel. Derfor er det heller ikke fornuften, der bestemmer over forelskelsen, som vi ikke er herrer over. Den ældste del af hjernen refererer til vores tidlige barndomsoplevelser, og vi bliver derfor oftest forelsket i folk, der har potentialet til at være ligesom vores forældre,” fortæller Connie Kragelund. Hun giver et eksempel på, hvordan sandsynligheden for at blive forelsket i et karrieremenneske er stor, hvis dine forældre var det og refererer til den såkaldte imago-teori, der er udviklet af den amerikanske psykolog Harville Hendrix. Den baserer sig netop på billeder – deraf navnet imago – fra barndommen, hvor forældrene skabte rammerne om tilværelsen, og da den ældste del af hjernen – hvorfra forelskelsen udspringer – altid søger tilbage til de tidligste oplevelser, vil man opleve den store forelskelse overfor den person, der kan skabe de samme rammer som forældrene.

“Det er ikke på nogen måde rationelt, og derfor vil det oftest også gå galt i den voldsomme forelskelse,” siger hun.

Et sted midt imellem Den store forelskelse – besættelsen, dramaet og jalousien – ligger som oftest i det negative, fortæller Connie Kragelund Jensen.

“Det er det her med, at hjerte rimer på smerte. I den voldsomme forelskelse går bølgerne højt. Det er hele tiden enten-eller, og det er ikke en særlig sund proces. Men det er den følelse, vi altid ser illustreret i film og hører om i sange, og som så er blevet romantiseret. Derfor er det også den følelse, vi søger, hvor det konstant slår gnister, men det er vigtigt, at man kan følge med og lade følelserne udvikle sig i det rette tempo,” siger hun og sammenligner med østens mentalitet, hvor man ikke nødvendigvis søger den stormfulde forelskelse. “Østerlændinge siger, at vi i vesten skruer op for højeste blus og får vandet til at fordampe, mens deres forelskelse er mere en gryde, der simrer ved svagt blus. Jeg tror på, at den lykkelige forelskelse ligger et sted imellem de to yderpunkter.”

beboermagasinet BoDanmark

47

Brombær

En solplet i læ og lige uden for

er oplagt at

havedøren, hvor

plante på en

man er klar til

solplet ved et

en snak med

hegn og kan

naboen. Beboer

gro mere vildt

på Skjoldagervej

eller bindes

i Gentofte,

op som her på

Villabyernes

Emil Reesens

Boligselskab.

Vej, der hører til Boligselskabet af 1945 i Strib ved Middelfart.

Grønne plæner kan

Omgivet af blomster

være en fryd for

giver opholdet på altangangen en helt

øjet. I sommerhalv-

anden oplevelse som

året er græsslåning

her i Skovkanten i AB Hørsholm Kokkedal.

også en kostbar tidsrøver.

Æbletræet skal have en ejer Hvorfor ikke gå hen og plukke timian og oregano hele sommeren? Og økologiske æbler i efteråret? Kombinationen af fælles investeringer og privat ejerskab er noget, man ikke finder i mange andre boligområder.

AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

48

Når beboere med grønne fingre sætter deres præg på trappen op til deres bolig, fletter et æbletræ ind i hækken eller åbner haven, præger det stemningen – giver mere liv, mere sjæl til området.

De grønne, grønne græsplæner og de velplejede busketter, som viceværterne sørger for, skaber en perfekt ramme. Så vores beboere kan lægge til og sætte deres personlige præg på indgange og haver. Og vi kan mere.

rækkehusvejen i Gentofte og krydderurter i Snekkersten ved Helsingør. Enkelte boligafdelinger har indført frugt og grønt og endda nyttehaver, som i dag er populære i byområderne at gå sammen om.

Vil du have plantet æbletræer i din afdeling, fungerer det bedst, hvis du finder andre, som vil være med til at plukke æblerne og fordele dem, så de bliver brugt. Og hvad med pærer, blommer og brombær?

Æbletræer og krydderurter kan trives i det fælles Blommetræer i Ejby på Fyn, æbletræer på

Mere krydderi til hverdagen At vi ikke kan gå ud og plukke frisk purløg, timian, oregano, salvie, løvstikke

beboermagasinet BoDanmark

og mynte i vores fælles have, er en stor mangel. For ikke at tale om rabarber og skovjordbær. Alle er de hårdføre og kommer år efter år med kun lidt pleje, og når fx oregano og timian blomstrer, tiltrækker de sværme af sommerfugle og bier.

Lad boligafdelingen købe rigeligt med planter, så det ser ud af noget og dækker jorden. Det minimerer ukrudtet, og der er nok krydderurter til alle. Igen. Du må selv gå ind og være med til at tage opgaven og hjælpe med at organisere krydderurterne. Når de først er etableret, er det tilbagevendende arbejde med at luge ikke overvældende.

Foto: Colourbox

Oreganoblomster.

Hjemmebagte pizzaer på en lun efterårsaften i Sjælsø Vænge i Kom glad hjem. Ankomsten med blomster hele

Boligselskabet

vejen op ad trappen og ekstra ved døren – en

Birkebo i

fornøjelse for øjet. Trappe til lejlighed i Åparken i

Birkerød.

Sakskøbing Boligselskab.

Velfungerende grønne områder med plads til leg i trygge omgivelser er en stor kvalitet for småbørnsfamilier.

Gør ikke som din nabo – lad fantasien blomstre og æblerne gro – her i

Gode æbler – lige til at plukke. Beboerne

Krohaven i Brenderup.

på Skjoldagervej i Gentofte valgte at plante

Boligafdelingen

æbletræer, som alle kunne plukke fra. Træerne

tilhører Nordvestfyns

beskæres og står på græsområdet ved de små

Boligforening.

private haver på bagsiden af byggeriet.

beboermagasinet BoDanmark

49

Juridisk brevkasse

Kære Henriette

hete@bdk.dk

Kære Henriette Min mand og jeg har netop opsagt vores lejemål og skal derfor snart flytte ud. Jeg vil gerne vide, om det kan passe, at vi skal betale for husleje i istandsættelsesperioden?

Kære E Jeg går ud fra, at der gælder en såkaldt A-ordning for jeres lejemål, således at lejemålet skal normalistandsættes ved jeres fraflytning. I så fald har udlejer ret til at bestemme i kontrakten, at lejerne enten flytter ind 14 dage efter lejeforholdets begyndelse eller flytter 14 dage før lejeforholdets ophør, således at han kan udføre istandsættelsen i den periode. Hvis jeres kontrakt siger, at I skal flytte 14 dage før lejeforholdets udløb, er det således ensbetydende med, at I reelt fortsat er lejere i disse 14 dage (istandsættelsesperioden) og derfor hæfter for lejen i den periode.

Hvis I flytter i god tid i forhold til jeres opsigelsesvarsel, så har udlejer dog en forpligtigelse til at søge lejemålet genudlejet hurtigst muligt, således at jeres lejehæftelse mindskes mest muligt.

Kære Henriette Jeg har fået en kæreste i Sverige og vil derfor gerne give min lejlighed til min kærestes søster. Hun bor på nuværende tidspunkt hos mig, men leder efter en lejlighed i Danmark, da hun har fået arbejde her.

Hun har nu boet hos mig det sidste halve år.

Nu, hvor jeg alligevel har planlagt at flytte til Sverige om et par måneder, ville det jo være smart, hvis jeg kan give hende lejligheden.

Kan hun få lov til at overtage lejemålet, nu hvor jeg alligevel flytter?

Med venlig hilsen Henriette

Hilsen Pernille

Hilsen E

Kære Per Ifølge loven kan du gøre indsigelser mod forbrugsregnskabet indenfor de første 6 uger, fra det er kommet frem til dig.

En sådan indsigelse skal dog indeholde nogle specifikke klagepunkter, og det er derfor ikke nok at begrunde klagen med, at du synes beløbet er for højt.

Såfremt du stadig ønsker at klage over dit forbrugsregnskab, skal du derfor huske at uddybe dine indsigelser, så det fremgår, hvad dine specifikke klagepunkter lyder på. Se mere på www.bdk.dk/beboer

Kære Pernille Det er desværre sådan, at din svigerinde ikke kan overtage lejemålet, når du fraflytter, heller ikke selvom hun har boet i lejemålet i det sidste halve år. Du bor i en almen bolig, og derfor skal boligorganisationen følge de regler, der er omkring udlejning i forhold til ventelisten. Man vælger derfor ikke selv, til hvem man overgiver sit lejemål.

Det fremgår af loven, at ægtefæller og samlevere i visse tilfælde kan overtage et lejemål, men det er helt særligt reguleret og kan ikke bruges i dit tilfælde.

Med venlig hilsen Henriette

Med venlig hilsen Henriette

Kære Henriette Jeg har modtaget mit forbrugsregnskab, men jeg synes altså, det er noget højt! Jeg vil derfor gerne klage over det.

Hilsen Per

50

beboermagasinet BoDanmark

r e k s t De HAR D

Foto: Henrik Bech Knudsen

U BRUG

FOR HJ

• Få hjæ lp til alt nær dig. opgav Bed om e – grati hjælp ve s d at opre o g n e m • Få ogs t. tt e din S e h vordan p å inspira å ti H o elp fully n til mulig søge p .dk heder i d å Lej dig it boligo til mulig mråde ve heder på d at w w w.bd k.dk.

ÆLP?

Ribe FOR GODT TIL AT FLYTTE – Der er så dejligt herude. Vi synes, det var store forhold. Vi kom fra en lille bitte lejlighed i Ribe og flyttede ud med 4 børn. Her var der plads til at lege, skoven er tæt på, og vi har en dejlig have, fortæller Gerda Pedersen, der har boet i sit parcelhus lige siden.

Hun flyttede ind i 1965, og det har hun tilfælles med to andre kvindelige beboere, der stadig bor i de

Boligkontoret ference, hvor 200 beboerdeBoligkontoret holdt i foråret Boligkon n til brug i vores beboerdemokrater fik værktøjer og nyttig vide og foredrag af fremtidsforsker mokrati, boligområder, workshops ent i fremtiden. 99% fandt Jesper Bo Jensen om det at bo alm nde/spændende interessant.

Boligkonferencen meget spænde

ualmindeligt attraktive parcelhuse på Lundgårdsvej i udkanten af Ribe. Boligafdelingen består af 28 huse, der netop har fået nyt tag, og huslejen er steget til 3.300 kr. for de 91 m2 store huse.

Boligkontore

På Fyn har int et mind re end 18 varmemestre fundet tilbage på skolebænken for at opkvalificere sig til eje ndomsserviceteknikere. En eft eruddan nelse der både giver dygtigere ejendomsfu nktionærer og er med til at skabe lærlingepla dser til unge under uddannelse. Læs mere på www.bdk.dk/ nyheder.

t Danmark er kommet på F acebook.

Like og få fx s pændende ny heder indenfo r boligindretn ledige bolige ing, r, sparetips o g delt ag i kon kurrencer.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Se mere på www.bdk.dk for at skrive dig op til en bolig og find information om alt der vedrører dig som beboer.

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

For boliger i Viborg-området se www.boviborg.dk.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Skanderborg Adelgade 106 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Hillerød Bakkegade 25, st. – 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.

8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 - 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 Kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk