Årsberetning 2009

N u mm e r 6 2 | j u ni 2 0 0 9

Vi vandt Beboernetværket der vandt Initiativprisen, side 22

Beretning 2008/2009 Læs om Boligkontorets planer i dette års beretning

Vi står overfor en enorm udfordring Klima- og energiminister Connie Hedegaard Side 14

Plads på solskrænten Beboer tegner utraditionelt projekt Side 18

Kære læser I dette års beretning sætter vi fokus på fællesskabet i de almene boligområder.

En lille snak med naboen i opgangen, en hjælpende hånd med indkøbsposerne eller en aftale om at hente overboens post.

Et godt naboskab kan være mange ting.

I Borupgård 1 og 2 i Helsingør har frivillige oprettet et beboernetværk, hvor de skaber sammenhold med fælles udflugter og hjælper afdelingernes ældre beboere.

Et initiativ der er startet med hjælp fra Boligkontorets Initiativpris.

Melfarparken i Middelfart og Ørnevang og Uglevang i Allerød er blandt de fire boligområder hos Boligkontoret, som i år igangsætter en boligsocial helhedsplan.

Helhedsplanerne skal skabe gode og trygge rammer for beboerne og give boligafdelingerne et løft. En opgave der kun kan løses med de mange beboerdemokraters store engagement.

Nutidens krav om boligers størrelse og funktionalitet stiller også andre krav til boligselskaberne. Med hjælp fra Boligkontorets udviklingsafdeling iværksætter flere

boligselskaber nu en strategi- og udviklingsplan, hvis formål er at opkvalificere og modernisere de almene boliger.

Et stille og godt liv i ubemærkethed.

Sådan lever mange af vores boligselskaber og foreninger også. Aktive beboertillidsfolk er med til at skabe velfungerende boligområder og trygge forhold for beboerne. Succeshistorier vi også gerne vil fortælle – de glemmes nemlig alt for ofte.

Vi vil gerne byde vores nye læsere i BSB Søllerød velkommen til Boligkontorets beretning. God og nærværende service, også til nye beboere, ligger os på sinde.

Og flere investeringer i IT og uddannelse skal hjælpe os i samarbejdet med beboere og beboertillidsfolk. Ikke mindst omkring de store udfordringer på klimaområdet som presser sig på, når vi skal nedbringe energiforbruget og CO2-udslippet. Både individuelt og i fællesskab i boligafdelingen.

Det bliver vores store fælles opgave.

God læselyst.

Lisbet Riis Formand

Michael Demsitz Adm. direktør

Kære læser Foto: Nikolaj Jonas.

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Hanne Lykke Andersen, Nikolaj Koch Nielsen, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer Fotos hvor intet andet er angivet Boligkontoret Danmark Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret Juni 2009

Grafisk design Nina Grut MDD

Indhold Hoveddel 4 Når gode huse bliver trætte

side 4

6

Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg går sammen

8

Sammen kan vi mere

10 13. mio. kr. til boligsocialt løft 12 Udsigt til skybrud og oversvømmelser 14 Boligselskaberne kan være med til at sikre klimavenlige løsninger 16 På tur med miljøkufferten side 14

Historier – rundt i landet 8 Afdelingskontoret Holte – Beboere på en skrænt 1 20 Afdelingskontoret Skanderborg – Midtjysk Boligselskab gør en indsats for

beboerdemokratiet

22 Afdelingskontoret Helsingør – Et signal om at vi er på rette vej side 18

24 Afdelingskontoret Ribe – Nye moderne boliger skal redde afdeling 5 i Boligselskabet RI-BO 26 Afdelingskontoret Sakskøbing – Provinsens velfungerende boligforeninger 28 Afdelingskontoret Fyn – Beboerne skal løfte Melfarparken til nye højder 30 Afdelingskontoret Allerød – Vi vil ikke have de samme problemer igen

side 22

Status 2008 32 Boligkontoret udvider og fastholder høj service 33 Talent for udvikling 34 Et trin op side 26

Boligkontoret Danmark 36 Vores lokale kontorer 40 Bestyrelsen 41 Hovedkontoret 42 Organisationen

side 34

Forsidefoto: Nikolaj Jonas, bagsidefoto: Nikolaj Jonas.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Når gode huse bliver trætte Almene boliger er en succeshistorie, men nu er der brug for nye investeringer.

Der er et stort behov for moderniseringer, så vores boliger fortsat kan være konkurrencedygtige.

Af Michael Demsitz, mde@bdk.dk, administrerende direktør, Boligkontoret Danmark

Folketinget skal inden sommerferien vedtage en ny lovgivning for almene boliger. En lovgivning der skal sikre større frihed og en bedre og mere målrettet dialog mellem boligselskaberne og kommunerne.

I dialogen skal vi fokusere på de problemer, der findes, hvad enten det er fysiske, sociale eller administrative problemer. På den måde kan vi være med til at mobilisere fælles kræfter på løsning af problemerne. I Boligkontoret Danmark hilser vi den udvikling velkommen. Vi tror, at de mange dygtige bestyrelser og medarbejdere vil være i stand til at få etableret et fremadrettet og konstruktivt samarbejde med kommunerne.

Drømmehuse der var Den nye lovgivning favner bredt, men der er efter min vurdering et emne, som stikker langt op over de andre. Som et fyrtårn, der

for omverdenen viser den almene boligs særlige eksistensberettigelse – nemlig at vores boliger og boligafdelinger skal være attraktive og konkurrencedygtige – også om ti, tyve og tredive år.

En tur på tværs gennem byer og landskaber fortæller os om en helt utrolig succeshistorie. Vi kan, med nogle undtagelser, det skal ikke benægtes, nikke anerkendende til gode, trygge og menneskeværdige almene boliger og boligområder. Dengang var mange af disse boliger opfyldelsen af en drøm for beboerne, som gennem tiden har udfoldet deres liv indenfor og udenfor murene. Boligområderne har summet af livsglæde og mangfoldighed og skabt et fælles fundament for hverdagslivet. Almene boliger og boligområder har været platformen for den sammenhængskraft, som det danske velfærdssamfund bryster sig med.

Samme mission Men huse og udearealer bliver trætte med

alderen. Samfundet og borgerne får nye ønsker, stiller andre krav, og der kan opstå social skrævvridning af bysamfundet.

De almene boliger har, selv efter 100 års virke, fortsat den samme grundlæggende mission: At skabe gode boliger for den brede befolkning. For at nå den målsætning skal der helt andre boller på suppen i dag.

Vi skal meget mere målrettet modernisere vores boliger og boligområder, hvis vi også om 20 år skal kunne nikke anerkendende på vej gennem bylandskabet. Men ikke mindst hvis de almene boliger fortsat skal levere til sammenhængskraften i det danske samfund.

Spekulationsfri Den igangværende finansielle og økonomiske krise har vist os, at den almene bolig står klippefast i orkanen, og at det er gennem fællesskabet, at trygheden opbygges og bevares.

Her har ikke været gamblet med risikobetonede lån og investeringer i håb om fortsatte prisstigninger, men i stedet været fokus på en solid drift og vedligeholdelse af boligområderne.

• Vi har brug for mere albueplads Hvad mener vi så, at der skal ske de kommende 10-20 år? For det første vil flere af vores boliger slet ikke leve op til den almindelige boligstandard, hvad angår størrelse. Vi skal altså slå flere boliger sammen, eksempelvis så tre boliger kan blive til én større og én mindre. En reduktion af antallet skal selvfølgelig erstattes af andre nye almene boliger, men ikke nødvendigvis samme sted. På den måde kan man også få en mere blandet beboersammensætning i lokalområdet.

– Sammen med boligselskaberne skal vi drøfte strategi- og udviklingsplaner, som mere konkret viser, hvorledes boligafdelingerne skal udvikle sig, siger Michael Demsitz. Foto: Nikolaj Jonas.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Almene boligafdelinger skal moderniseres og kan målrettes til forskellige beboergrupper. I Riddersborgparken i Nakskov er nogle af afdelingens boliger moderniseret og gjort ældrevenlige. Afdelingen tilhører Nakskov Almennyttige Boligselskab. Foto: Ole Friis.

• Strategier for boligområderne For det andet skal Boligkontoret sammen med boligselskaberne og beboerne drøfte strategi- og udviklingsplaner, som mere præcist anviser, hvorledes de enkelte boligafdelinger skal udvikle sig. Nogle afdelinger og boliger skal måske målrettes ældre, andre unge og børnefamilier, afhængig af kommunernes planer for udbygningen af henholdsvis ældreområdet og skole- og institutionsområdet.

• Grønne lokalmiljøer For det tredje skal vi sammen med beboerne skabe et langt mere bæredygtigt lokalmiljø, og hvor er det ikke mere oplagt at starte end i boligen og de nærmeste omgivelser. Energi- og miljøforbedringer og CO2–neutrale løsninger bliver emner, som kommer til at sætte dagsordenen for udviklingen de kommende mange år. Hvis vi

samtidig kan være med til at reducere energiforbruget og spare beboerne for udgifter, er ideen jo ekstra god.

• Plads for dig Endelig skal vi fortsætte arbejdet med den individuelle råderet – Din bolig – dit valg, så beboerne risikofrit kan låne til forbedringer og være med til at udforme og indrette deres hjem.

I boligafdelinger, hvor det er vanskeligt at forny boligerne, fordi beboerne ikke kan eller vil betale mere i husleje, vil det være oplagt med beslutninger om at modernisere boligerne ved fraflytning. På den måde får vi over tid moderniseret boligafdelingerne uden at genere de nuværende beboere.

siere fremtidssikringen af de almene boliger. Her kan vi kun anbefale, at regering og Folketing slipper deres stramme greb om beboernes midler i Landsbyggefonden og lader fondens penge gå ubeskåret tilbage til beboerne og boligafdelingerne.

Som en naturlig udvikling vil det også være indlysende at lade beboerne i almene boliger få mere gavn af de finansieringsmuligheder, som pt. allerede eksisterer, eksempelvis afdragsfrihed i en periode, længere låneperioder m.m.

I Boligkontoret opfordrer vi beslutningstagerne i ministerier, regering og Folketing til at tage en reel dialog med boligselskaberne, så parterne sammen med kommunerne kan finde de bedste løsninger, når vi skal skabe fremtidens almene boliger.

Giv pengene tilbage Og så til det alvorlige. Planer og ideer kan vi have mange af. Men nogen skal jo finan-

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

”

Vi tror på, at alle har ret til et godt sted at bo, med mulighed for størst mulig indflydelse på egne bo-forhold, såvel inden for hjemmets fire vægge som udenfor, i nærområdet. Sammen kan vi mere.

”

(Boligkontorets vision fra Forretningsstrategi 2015)

Foto: Ole Friis.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg går sammen Ny forretningsstrategi sætter fokus på vækst for at kunne matche de stigende omkostninger og krav til moderne boligselskaber.

Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Det er ikke størrelsen, det kommer an på. Og dog. Når det gælder boligselskaber, bliver det stadig vanskeligere at leve i fred og ro med en lille, tapper skare af medarbejdere.

Kravene til dokumentation er ikke kun noget, der tynger hjemmehjælpere, sygeplejersker og skolelærere. Det gælder også for boligselskabernes ansatte, og samarbejdet med kommunerne stiller krav til medarbejdere, IT-systemer og specialfunktioner. F.eks. når der skal søges penge til boligsociale projekter og udførelse af strategiplaner.

Det kræver et robust boligselskab med størrelse og knowhow for at løse opgaverne.

Derfor indeholder Boligkontoret Danmarks forretningsstrategi et mål for væksten frem til 2015. 33% vækst eller administration af 30.000 boliger er målet i 2015.

”

Kravene til de administrative funktioner har været støt stigende de seneste 10 år.

”

(Fra Forretningsstrategi 2015)

”

Målet er derfor i den kommende periode frem til 2015 at sikre en forretningsmæssig vækst på 33% i forhold til administrerede enheder i 2009.

”

(Fra Målsætningsprogram 2015)

Strategisk samarbejde er afsluttet Boligkontoret Danmark har igennem mere end to år undersøgt mulighederne for at opnå stordriftsfordele indenfor et strategisk samarbejde med Lejerbo og det københavnske boligselskab FSBbolig. Ved samarbejdets udløb i 2008 afsøgte Lejerbo og Boligkontoret mulighederne for en fusion.

Men Boligkontorets meget decentrale og fleksible struktur, der giver de lokale bestyrelser stor indflydelse på den service, som afdelingskontoret skal levere, var dog ikke mulig at rumme i et fælles selskab.

”

Den almene sektor holdes oppe af mange tusinde frivillige beboertillidsfolk støttet af dygtige og engagerede administrative medarbejdere og ejendomsfunktionærer.

”

(Fra Forretningsstrategi 2015)

”

En måde at sikre Boligkontorets medlemmer en fortsat driftssikker administration var indgåelse af et tæt samarbejde med andre større boligadministrationer.

”

”

Der vil komme et stigende offentligt pres for at gøre boligselskaberne stærkere administrativt og politisk.

(Fra Forretningsstrategi 2015)

(Fra Forretningsstrategi 2015)

”

5.000 boliger i Viborg Boligkontoret går selv Boligkontorets bestyrelse og strategiog målsætningsudvalg har besluttet, at Boligkontoret og medlemmerne skal gå egne veje og bevare den meget fleksible og decentrale udvikling. Her får bestyrelser og beboere en mere nærværende og fleksibel service, når de f.eks. kontakter afdelingskontorets medarbejdere for en aftale.

Boligkontoret anslår, at løsningen vil øge administrationsbidraget og dermed beboernes husleje med 150 kr. om året eller 12,50 kr. om måneden. I stedet for at øge administrationsbidraget, vil Boligkontoret opnå stordriftsfordele, og det betyder, at der i 2015 skal være tilknyttet 30.000 boliger til organisationen.

– Når vi repræsenterer flere beboere, får vi også en større gennemslagskraft og kan opnå en større indflydelse, så vi kan gøre en forskel, både lokalt og på landsplan. Vi har en vigtig opgave med at sikre, at vores boliger stadig er attraktive om både ti og tyve år. Det skal ske sammen med vores medarbejdere, ejendomsfunktionærer og mange frivillige i bestyrelserne, siger Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark.

Siden 1. januar 2008 har Boligkontoret Danmark samarbejdet med Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg. Det har hurtigt udviklet sig til et tæt samarbejde mellem byggeafdelingerne, juridisk samarbejde om bl.a. incassosager foruden lokal sparring mellem Boligkontorets afdelingskontor i Skanderborg og Boligselskabet Sct. Jørgen.

Bestyrelserne i de to selskaber har derfor besluttet at arbejde videre på at tilrettelægge en administrativ sammenlægning, der skal blive en realitet fra 1. januar 2010.

Boligselskabet Sct. Jørgen administrerer 5.200 boliger i Viborgområdet og vil blive Boligkontorets største medlem.

Boligkontoret Danmark er hele tiden opmærksom på de fælles fordele, der kan være i et fasttømret samarbejde.

Boligkontoret samarbejder således fortsat med Haderslev Andels Boligforening, Espergærde Andelsboligforening og det grønlandske boligselskab INI om konkrete projekter, udveksling af informationer og erfaringer, der kan lette arbejdet for medarbejderne.

”

Den generelle velfærdsstigning vil fortsat sætte pres på den almene sektors evne til at følge med udviklingen, således at vi også om 10 og 20 år har attraktive boliger og boligområder til en bredere del af befolkningen.

(Fra Forretningsstrategi 2015)

”

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Sammen kan vi mere Boligkontorets nye målsætninger lægger op til et samspil med beboere og bestyrelser for at udvikle fællesskabet, der også skal nyde godt af investeringer i IT.

Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Det er fællesskabet, der skal skabe mulighederne for den enkelte beboer.

Sådan kan Boligkontorets målsætning for udviklingen frem mod 2015 også beskrives.

Med Din bolig – dit valg, blev beslutninger på beboermøder til muligheder for individuelle moderniseringer og beboerlån. Fællesskabets styrke bliver til den enkeltes styrke.

Boligkontorets nye målsætningsprogram med titlen Sammen kan vi mere understreger fællesskabets betydning for den kommende udvikling. Ikke mindst når bestyrelser og beboere står overfor den helt store opgave med at nedbringe energiforbruget og formindske CO2-udslippet drastisk.

Besparelser i boligafdelingerne

Medarbejdere, ikke stive systemer

Fælles initiativer skal hjælpe den enkelte beboer med at spare på energien samtidig med, at det fælles energiforbrug skal reduceres. Prisstigninger på energi og de afledte problemer fra et voldsommere klima med flere storme, regnskyl og oversvømmelser kræver en fremsynet planlægning i boligafdelingerne.

Ved at være fælles om udvikling er der penge og ressourcer til at udvikle og undersøge de ting, der også skaber besparelser for beboerne, når klimaet ændrer sig.

Kloakering og planlægning af udearealer er et eksempel. Vejledninger til at gennemføre besparelser et andet.

Boligkontorets varemærke er fleksibel service til bestyrelser og beboere. Senest udmøntet i et nyt servicekoncept, hvor individuelle aftaler med alle boligforeninger skal sørge for at tilpasse vores service lokalt.

Det kræver medarbejdere med indlevelse, erfaring og evne til at træffe selvstændige beslutninger og til at gøre brug af systemer og hjælperedskaber på nye måder.

Talentudviklingen for Boligkontorets egne medarbejdere er godt i gang, og uddannelse, erfaringsudveksling og udviklingsmuligheder for medlemmernes ejendomsfunktionærer er på tegnebrættet. At fastholde medarbejdere med erfaring og konduite er livsvigtigt, når der skal findes smidige løsninger på hverdagens opgaver.

”

Beboerdemokratiet og naboskabet er fundamentet for driften af en almen boligafdeling. Det er derfor vigtigt, at der fortsat fokuseres på samarbejdet i beboerdemokratiet, ligesom rekruttering og udvikling er fremtidens nøgleord.

Der iværksættes en kampagne ”Miljø og energi – sammen kan vi mere” i et tæt samarbejde med medlemmerne. Kampagnen skal ud til beboerne og berøre såvel beboernes individuelle muligheder for at spare på energien som afdelingsvis, ligesom kampagnen også berører tiltag i den daglige drift.

Tilfredse og veluddannede medarbejdere er en forudsætning for den kommende periode. Derfor styrker Boligkontoret HR funktionen og supplerer den igangværende talentudvikling.

(Fra Målsætningsprogram 2015)

(Fra Handlingsplan 2009-2010).

(Fra Målsætningsprogram 2015).

”

”

”

Behovet for digital kommunikation og vidensdeling mellem medarbejdere, bestyrelser og beboere vokser. Det stiller krav til IT-funktionaliteten i Boligkontoret.

Foto: Nikolaj Jonas.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

”

”

”

En effektiv drift og god lokalservice overfor beboerne afhænger også af gode og dygtige ejendomsfunktionærer.

”

(Fra Målsætningsprogram 2015).

– men systemer der hjælper Bestyrelser og medarbejdere får stadig større brug for at udveksle informationer og kommunikere om de opgaver, der skal løses i boligområderne. Et stort antal emails er blevet en fast del af hverdagen, og der er behov for at systematisere de mange oplysninger for at give overblik over alt fra flytninger til moderniseringsprojekter og andre opgaver.

For beboerne handler det om at lette hverdagen, så udskiftning af pakningen i vandha-

Målsætningsprogram Boligkontorets strategi- og målsætningsudvalg har sammen med bestyrelsen arbejdet med det nye målsætningsprogram, Sammen kan vi mere, der rækker fem år frem.

nen kan aftales via en mail til ejendomskontoret. Eller at følge med i eget varmeforbrug på hjemmesiden, der også giver anvisninger på, hvordan du kan nedsætte forbruget.

Investeringer i udvikling af IT-systemer og bedre hjemmesider får en høj prioritering i de kommende års udvikling i Boligkontoret.

”

Der udarbejdes et nyt intranet, som både medarbejdere og bestyrelser kan benytte. Det nye intranet skal forbedre projektstyring, kommunikation og vidensdeling i organisationen.

(Fra Målsætningsprogram 2015).

”

Sammen med handlingsprogrammet for det kommende år var det fremlagt til godkendelse på Boligkontorets årlige repræsentantskabsmøde, der blev afholdt den 13. juni 2009 i København.

”

... en stadig større del af kommunikationen, såvel internt som eksternt, vil foregå digitalt, og Boligkontorets og medlemmernes hjemmesider skal løbende forbedres.

(Fra Målsætningsprogram 2015).

”

En god vicevært er guld værd for boligforeningen. De er foreningens ansigt overfor beboerne. Boligkontoret støtter erfaringsudveksling og udviklingsmuligheder for ejendomsfunktionærerne – her bestyrelsen i fællesklubben for ejendomsfunktionærer i Boligkontoret Danmark. Foto: Peter Elmholt.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

13. mio. kr. til boligsocialt ansigtsløft Landsbyggefonden har givet 13 mio. kr. til boligsociale helhedsplaner i fire boligselskaber. Planerne er udarbejdet af Boligkontorets udviklingsafdeling i samarbejde med boligselskaberne og skal bane vejen for netværk og tryghed i boligafdelingerne.

frugt. Arbejdet med at sende boligsociale helhedsplaner til Landsbyggefonden på Et godt sted at være børnefamilie, vegne af medlemmerne er siden da blevet dejlige rammer for børn, et trygt sted intensiveret. at blive gammel og et godt naboskab: I Udviklingschef i Boligkontoret, Katja Boligkontorets udviklingsafdeling er en af Adelhøj Lindblad kan med stolthed fortælle, de fornemmeste opgaver at skabe de bedat de boligselskaber, som Boligkontoret ste vilkår for medlemmerne. Dette gøres har hjulpet med helhedsplaner til blandt andet ved at hjælpe boligselskaber Landsbyggefondens boligsociale 2009 med at søge om tilpulje, alle har fået ”Det overordnede mål med en skud til boligsociale bevilget penge til boligsocial helhedsplan er ganske boligsociale projekter. helhedsplaner og skabe enkelt, at gøre afdelingen til et et tiltrængt løft i boligDe boligsociale helbedre sted at bo” afdelingerne. Tidligere hedsplaner opstarter udarbejdede eksterne i 2009 og fortsætter, konsulenter de boligsociale helhedsplaner afhængig af projektets størrelse, to-fem år for boligselskaberne – og afdelingerne, men frem. siden januar 2008 er denne opgave rykket – Det overordnede mål med en boligind i udviklingsafdelingen, og det har båret social helhedsplan er ganske enkelt, at Af Hanne Lykke Andersen, hla@bdk.dk

10

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

gøre afdelingen til et bedre sted at bo. En helhedsplan omfatter mange tiltag og initiativer, og dermed henvender en boligsocial helhedsplan sig ikke kun til én målgruppe men til alle afdelingens beboere. Det handler også om at finde de ressourcer, der er ude i afdelingerne hos beboerne og bruge dem til glæde for hele afdelingen. Når en boligsocial helhedsplan bliver sat i værk i en boligafdeling, foregår det dermed ofte med frivillig hjælp fra de beboere, som har ressourcer og overskud til at hjælpe projektet på vej, fortæller Katja Adelhøj Lindblad.

Helhedsplanerne henvender sig til afdelinger med særlige sociale udfordringer.

For at få tilskud fra Landsbyggefonden skal afdelingen således have nogle bestemte problemer. Høj fraflytningsprocent, problemer med skrald og hærværk og dårligt

Hvem har fået penge?

Landsbyggefondens boligsociale pulje 2010 Ansøgningsfrist 1. april 2009.

Til denne pulje har Boligkontoret udarbejdet 11 nye helhedsplaner på medlemmernes vegne.

Boligkontoret Danmark håber på svar efter sommerferien.

Boligsocial pulje Som led i en boligaftale besluttede Folketinget at oprette en boligsocial pulje på 400 mio. kr. til huslejestøtte og boligsociale foranstaltninger i afdelinger med behov for sociale tiltag. Boligkontorets udviklingsafdeling har i samarbejde med fire boligselskaber udarbejdet helhedsplaner, som alle har fået bevilget tilskud fra Landsbyggefonden.

En boligsocial helhedsplan indeholder ofte initiativer og tiltag, som er til glæde for alle afdelingens beboere, fortæller Katja Adelhøj Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret. Fotos: Marianne Svovlgaard, KAB (stort foto) og Michael Schlosser.

image er nogle af problemerne, som Katja Adelhøj Lindblad nævner, men hun understreger samtidig, at der er skrappe krav fra Landsbyggefonden for at få pengene.

Ros til beboerdemokraterne Ansøgningen til de boligsociale helhedsplaner foregår i tæt samarbejde med boligselskabet, boligafdelingen og den kommune, hvori afdelingen ligger. Sammen med beboerdemokraterne formulerer udviklingsafdelingen, hvilke initiativer, der skal igangsættes, samt hvilke målsætninger, der er for afdelingen. Men det er samtidig vigtigt, at kommunen er med på ideen. For at få bevilling fra Landsbyggefonden til en boligsocial helhedsplan skal boligselskabet, boligafdelingen og kommunen nemlig være enige om at medfinansiere projektet med

25 procent, mens Landsbyggefonden bevilliger resten.

– Der er mange niveauer, som skal arbejde sammen, og som skal være enige om at udføre en boligsocial helhedsplan i afdelingen. Men det første og vigtigste skridt i processen er, at beboerdemokraterne erkender, at der er et behov for væsentlige tiltag i deres afdeling. Og den ros skal de mange beboerdemokrater, som udviklingsafdelingen har samarbejdet med, have. De har været bevidste om afdelingens udfordringer og ønsket hjælp til at løse dem. De er socialt bevidste og ønsker, at beboerne skal have det bedre, især dem med sociale udfordringer i livet, lyder det fra Katja Adelhøj Lindblad.

Riddersborgparken og Nørrevænget II fra NAB- Nakskov Almennyttige Boligselskab Bevilling ca. 1,2 mio. kr.

Afdelingerne har døjet med hærværk og cykeltyveri, og der er brug for en indsats for børn og unge. Der har indtil nu været ansat en beboerrådgiver, men nu er perioden blevet forlænget til og med 2010. Der skal blandt andet etableres en ungdomsklub, som skal danne rammerne om en række aktiviteter – det være sig teater, ture, værested for socialt udsatte beboere. Der er allerede ungdomsklubber i området, og dem vil projektet også samarbejde med.

Lerbakken, fra Boligselskabet Teglværksgården Bevilling ca. 3,2 mio. kr.

Afdelingen døjer med en høj fraflytningsprocent, og det medfører manglende sammenhold og tilslutning til beboerdemokratiet. Desuden driver unge udefra omkring på fællesarealerne, hvilket er til gene for mange beboere. Den kommende helhedsplan skal give området et socialt løft. Der skal ansættes en beboerrådgiver til at styrke beboernes netværk og aktiviteter. Projektet strækker sig over en fem-årig periode.

Melfarparken fra Middelfart Andelsboligforening Bevilling ca. 4 mio. kr.

Melfarparken har været hærget af småbrande, henkastet affald, og det har medført en generel utryghed i afdelingen. Den boligsociale helhedsplan rummer derfor en række projekter og enkeltstående arrangementer, bla. en drengeog en pigeklub, boldspilarrangementer, lektiehjælp og et computerrum som skal realiseres de næste fem år. Derudover skal der ansættes en projektleder på fuld tid. Flere frivillige beboere har allerede meldt sig til at bakke op om projektet.

Afdelingerne Ørnevang og Uglevang fra Lillerød Boligforening Bevilling ca. 4,7 mio. kr.

De to afdelinger har haft problemer med unge, som driver omkring i afdelingerne og skaber uro og utryghed. Afdelingerne har derfor fået bevilliget penge til ansættelse af en projektleder, som skal opstarte en række aktiviteter for afdelingens unge – blandt andet en drenge- og en pigeklub samt udflugter. Derudover skal der igangsættes andre aktiviteter, som også henvender sig til de voksne beboere. Projektet strækker sig over en fem-årig periode.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

11

V ejrudsigten :

Udsigt til kraftigt skybrud og oversvømmelser For blot få år siden kom ord som affugtere, oversvømmelse, stormflod og fugtige kældre på den brede befolknings læber. Danmark stod pludselig overfor et klimafænomen, som var rykket helt tæt på.

Af Nikolaj Koch Nielsen, nkn@bdk.dk

Kraftigere storme og oversvømmelser bliver fremover en mere integreret del af danskernes hverdag. Effekten af den globale opvarmning og dermed de ændrede klimaforhold kommer til at få en særlig regional og lokal betydning. Der er med andre ord dele af landet, som vil være mere udsatte end andre, og befolkningen i disse områder kan risikere ekstraudgifter til forsikringer med gennemsnitlige stigninger på helt op til 7 procent, hvilket for nogle husejere i områderne kan betyde årlige ekstraregninger på op til 600 kr.

I 2007 steg udgifterne til skader forårsaget af klimaforandringerne, og det endte med, at slutregningen for forsikringsselskaberne kom helt op på trekvart milliard kroner til dækning af vandskader. Det er sådanne stigende udgifter, der har fået genforsikringsselskaberne, altså de selskaber, der forsikrer forsikringsselskaberne, til at hæve priserne. Når dette sker, bliver det i sidste ende dyrere at forsikre sig.

Uenighed blandt eksperter Ulrich Ebel, der til daglig er ansat som stormspecialist i genforsikringsselskabet Swiss Re, påpeger, at Danmark geografisk set er placeret i centrum af forskellige vindsystemer, som vil give ødelæggende udslag. Derfor vil forsikringsbranchen hæve præmierne og dermed lukrere på fremtidens truende vejrudsigter. En af verdens førende klimaeksperter, professor Eigil Kaas fra Niels Bohr-Instituttet, stiller sig lidt skeptisk overfor dette.

– Det er et af de parametre, hvor man er meget usikker på fremtiden, siger han.

– Man kan sige, at det virker på en måde

12

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

uvidenskabeligt, forklarer han videre, når der på grund af tørke med mere vil måske det kommer til forsikringsbranchens arguogså komme til at præge vores fælles fremmentation for de stigende præmier. tid, og på dette område bør vi også tænke i Den er efter hans mening baseret på et helt nye baner. pessimistisk scenarie fra FN, som fokuserer Som en del af Boligkontoret Danmarks på effekten af klimaforandringerne ud fra initiativ på området, er der lavet en aftale en opfattelse af, at man globalt set intet med COWI A/S om udførelse af en rapport, gør for at tage hånd om der skal danne grundsituationen. lag for en strategi for ”Det handler ikke kun om Vi kommer dog med vedligeholdelse og oversvømmelser i Bangladesh sikkerhed til at skulle renovering af kloakog cykloner i fjerne lande. forholde os til de klimakerne. Med denne rapDet handler også om mæssige forandringer, port vil man have et oversvømmelser i Greve og der er skabt som følge værktøj, der peger på Nordsjælland” af den globale opvarmkonkrete og nødvenning. Det betyder, at dige tiltag i forhold til man rundt omkring i landet er nødt til at indsatsen på området. forholde sig til denne virkelighed og tænke Endvidere mener Alex Gren, at nogle af præventivt. boligselskabernes tiltag bør være årlig gennemgang af brønde og tagnedløb samt at Boligkontoret Danmark ændre befæstigelsen, så der fremadrettet – vores initiativ på området bliver færre arealer med fliser og asfalt og Spørgsmålet er, hvordan man i de enkelte mere med grus og jord. Desuden bør regnafdelinger tager hånd om klimaproblematikvandet opsamles og efterfølgende anvendes ken, og derfor har Boligkontoret Danmark til vanding i tørre perioder og toiletskyld. igangsat et initiativ til at skabe et analyse– Det er vigtigt at gå foran med udvikredskab, der skal være udgangspunktet for lingen af lavenergihuse eller endnu bedre de enkelte medlemmer på vejen mod bæreplus-energihuse, understreger han. Rækken dygtige tiltag. Ifølge bestyrelsesformand i af tiltag er uendelig, vi skal blot kunne Bo Godt Ejby, Alex Gren, er det en udforforudse, hvad der kan ske de kommende dring, som skal løses i fælleskab. mange år.

– Vi har som boligbevægelse, og Boligkontoret Danmark har som administrationsselskab, en udfordring sammen med medlemmerne. Vi skal forholde os til problemet og sammen med disse sikre, at der bygges attraktive huse, hvor risikoen for skader opstået på grund af klimaændringer bliver minimeret. Det er ikke nok at have fokus på de skader, der kan opstå på grund af vandskader. Stormskader, skybrud og brandska-

Oversvømmelse i Godsparken, Greve. 6. juli 2007. Foto: Jan Grarup/Polfoto.

Boligkontoret Danmark har i samarbejde med COWI A/S taget initiativ til en strategisk handlingsplan for fremtiden.

Hermed skabes det bedst mulige analyseredskab for at sikre forebyggende tiltag i forhold til klimaforandringernes udfordringer.

Orkanen den 3. december 1999 kostede forsikringsselskaberne ca. 12 -14 mia. kr.

Stormen i januar 2005 kostede ca. 5. mia. kr.

Skybrud i 2007 kostede ca. 400 mio. kr.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

13

Boligselskaberne kan være med til at sikre klimavenlige løsninger

14

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Jeg synes, det er et godt initiativ, at Boligkontoret Danmark har indgået en klimapartneraftale med DONG Energy, hvor man køber energi fra nye vindmølleparker. Foto: DONG.

Af klima- og energiminister Connie Hedegaard

Det har været et rekordvarmt forår.

April måned blev næsten 4 grader varmere end normalt. Det har de fleste af os i Danmark nydt, men ser vi lidt længere frem, kan udsigterne blive ganske dystre Foto: Klaus Holsting mange steder i verden, hvis temperaturen bliver ved med at stige. Her skal vi forholklimavenlige løsninger. Første skridt bliver de os til konsekvenserne af vandstandsstigigangsætning af et udviklingsprojekt om ninger, øget ørkenspredning og en strøm anvendelsen af 3. partsfinansiering i sektoaf miljøflygtninge. Klimaændringerne er ren, hvor en ekstern part bidrager til finanen af de største udfordringer, vi står over sieringen af energibesparelser, der betales for i dag, og det er helt nødvendigt, at vi tilbage via besparelser på energiregningen. ændrer kurs og nedbringer udledningen af Det skal være med til at skaffe penge til drivhusgasser. energiforbedringer, uden at det går ud over Herhjemme har regeringen sat turbo på den samlede husleje. udbygningen med vedvarende energi og Selv om vi i Danmark har en rimelig styrket indsatsen for at reducere energiforbygningsstandard, så kan vi reducere enerbruget. I løbet af de næste par år vil tre nye giforbruget med op til 20 pct. alene ved at havvindmølleparker levere strøm svarende gennemføre rentable energiforbedringer af til 800.000 husstandes elforbrug. bygningerne. Det er derfor en hovedopgave Så omlægningen for boligselskatil et samfund uden berne at gennemgå "Det er derfor en hovedopgave for fossile brændsler er deres bygninger boligselskaberne at gennemgå godt i gang. og tilrettelægge deres bygninger og tilrettelægge Men det er også gennemførelsen gennemførelsen af besparelser i vigtigt, at vi retter af besparelser i samarbejde med lejerne" søgelyset mod enersamarbejde med giforbruget i vores lejerne. Alle boligbygninger, hvor 40 pct. af Danmarks enerselskaberne skal gennemføre energimærkgiforbrug bliver brugt. Det er en af hovedningen af deres bygninger, og det er en årsagerne til, at regeringen for få uger udfordring at kombinere energimærkningen siden udsendte sin strategi for reduktion af med bygnings­vedligeholdelsen, så de renenergiforbruget i bygninger. Oplægget indetable energibesparelser gennemføres på en holder 22 konkrete initiativer, som regerinfornuftig måde. Det er en stor udfordring, gen vil tage for at sikre, at der gennemføres men det er vigtigt at tage den op, fordi der flere energibesparelser i bygninger. ligger et stort potentiale for at opnå reelle I de kommende år strammer vi kravene CO2-besparelser netop her. meget betydeligt til energiforbruget i nye Jeg synes, det er et godt initiativ, at bygninger, så nye bygninger bruger mindst Boligkontoret Danmark har indgået en kli75 pct. mindre energi i 2020 end i dag. Og i mapartneraftale med DONG Energy, hvor forhold til de eksisterende bygninger ændrer man køber energi fra nye vindmølleparker. regeringen byggeloven, så der kan stilles Med denne aftale yder den almindelige komponentkrav ved mindre renoveringer og borger et bidrag til et mere bæredygtigt udskiftninger. Dermed sikrer vi, at bygningsDanmark. Også initiativet med opkøb af ejerne vælger energieffektive løsninger, hvis CO2-kvoter er spændende, fordi man med der alligevel skal bygges om. disse opkøb er med til at påvirke rammerne I forhold til de almene lejeboliger vil for CO2-udledningerne i hele samfundet. regeringen i samarbejde med sektoren Vi står over for en enorm udfordring udvikle tiltag, der gør det lettere at genmed klimaforandringerne, som griber ind nemføre energibesparelser, både organii vores alles hverdag. Og det er meget satorisk, praktisk og økonomisk. Det vil opmuntrende at se, at mange har taget give Boligkontoret Danmark langt bedre udfordringen op, og er med til at gøre en muligheder for at hjælpe sine medlemmer indsats, der kan være med til at skubbe med at nedbringe energiforbruget og vælge vores samfund i en bæredygtig retning.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

15

På tur med miljøkufferten Miljøkoncept gør det lettere for ejendomsfunktionærer at finde årsagerne og bekæmpe angreb af fugt og skimmelsvampe sammen med beboerne.

Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Risikoen for skimmelsvampe er den helt store svøbe i mange byggerier.

Svampene kan gro, så snart der er fugtigt nok, og de sundhedsskadelige svampe skal ikke inviteres indenfor. Men er skaden sket, hjælper det ikke kun at fjerne skimmelsvampene – årsagen til fugten skal findes.

Er det fordi, muren skjuler en kuldebro, der danner fugt på væggen? Eller er det fordi, der ikke bliver luftet ud efter badet? Eller måske en kombination af de to årsager?

Går systematisk frem Boligkontoret Danmark har udviklet et samlet miljøkoncept, som kan finde årsagen til skimmelsvampe. Konceptet indeholder et kursusforløb, en praktisk mappe med manualer, og en miljøkuffert proppet med måleudstyr.

– Førhen var det mere tilfældigt, hvordan vi behandlede henvendelser fra beboerne, og hvilke måleinstrumenter vi havde. Nu går vi systematisk til værks, og ejendomsfunktionærerne har en vejledning, som de

kan følge. Vi har samlet de nødvendige måleinstrumenter i en miljøkuffert, så man har det hele med, fortæller driftschef Jan Larsen, der har været ankermand under udviklingen af konceptet.

Bænket for at lære

fugtproblemer.

– Tit glemmer vi at lufte ud – og i dag er vores huse mere tætte med nye vinduer og bedre isolering, og så bliver det hurtigere et problem. Med en udskrift fra dataloggeren kan vi sort på hvidt vise, hvis det kniber med udluftningen, fortæller Jan Larsen.

Mange ejendomsfunktionærer hos Boligkontorets boligforeninger har været Termografisk kamera på et todages kursus, hvor de har lært at Konstaterer din ejendomsfunktionær deribekæmpe skimmelsvampe og finde årsagen mod, at din væg er fugtig og kold, er næste til fugten. Med en datalogger registrerer skridt at finde årsagen – er det en kuldede rummets fugt og temperatur, overfladebro, opsivende fugt eller fugt fra taget? målere bruges til at måle temperaturen Normalt kræver det henvendelse til et på væggen, en fugtfirma, som bruger ”Vi må lære, at mange af måler kan måle et meget fintføvores boliger har små skavanker, fugten i f.eks. træ lende termografisk som vi skal tage hensyn til” og murværk, og en kamera, der viser vindmåler afslører, temperaturforskelle om ventilationen fungerer ordentligt. i bygningskonstruktionen. En kostbar løs– Vores ejendomsfunktionærer er klædt ning, der nu kan gøres meget billigere. rigtig godt på, når de får henvendelser fra – Vores boligselskaber begynder nu at beboerne. Med vores Y-skema, der skridt købe et kamera i fællesskab, så vi selv kan for skridt viser, hvordan de skal gå frem, tage ud og se, om der er kuldebroer eller og med kufferten med måleudstyret, kan andre utætheder i murene. Det sparer vi de komme langt med at fastslå årsagen til mange penge på, fortæller Jan Larsen.

Med termografikameraet kan driftschef Jan Larsen fra afdelingskontoret i Helsingør afsløre kuldebroer og utætheder i facaderne, der kan skabe fugt og skimmelsvampe. Foto: Harry Nielsen.

16

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

– I Hornbæk sparede vi 40.000 kr. i en lille bebyggelse ved at bruge vores eget termografikamera til at undersøge, om det var en god idé at isolere facaden.

Hører noget andet På kurset undervises ejendomsfunktionærerne i kommunikation med beboerne.

– Begge parter kan typisk være lidt nervøse, da alle i dag ved, at skimmelsvampe er giftige. Når vi så nogle gange med vores måleudstyr kan konstatere, at beboerne selv er med til at skabe grobund for skimmelsvampe, fordi de ikke sørger for ordentlig udluftning og ofte har glemt at rense ventilationen, er det afgørende, at vi ved, hvordan vi skal tale sammen.

Vi skal på en omhyggelig og entydig måde forklare, at man som beboer selv skal spille en aktiv rolle i at bekæmpe skimmelsvampene. Det kan nogle godt føle som et angreb på deres person – at de gør noget forkert.

Så er det guld værd, at vi på kurset har lært, hvordan vi skal kommunikere i sådan en situation, hvor det der bliver sagt, ofte slet ikke er det, som den anden hører, uddyber Jan Larsen.

Undgår lejestigning ved samarbejde – Det er vigtigt, at vi forklarer beboerne, at mange af vores ældre boliger har små skavanker, som vi skal tage hensyn til. Lidt ligesom en gammel bil man skal køre lidt mere forsigtigt i.

Jeg har netop været på besøg hos en familie, der har klaget over skimmelsvampe. Jeg kunne konstatere, at ventilationen i badeværelset ikke fungerede, som den skulle. Så vi aftalte, at den skulle renses, og beboeren skulle være opmærksom på at holde den ren.

I hjørnet, hvor der har været lidt skimmelsvampe, kunne jeg måle let forhøjet fugtighed på væggen. Og da jeg brugte termokameraet, kunne jeg ane en kuldebro.

Heldigvis var der en meget enklere løsning end en omfattende facaderenovering af hele byggeriet for mange millioner kroner.

Problemet kunne løses ved, at beboerne flyttede deres natbord lidt ud fra hjørnet, så der kom lidt mere luft omkring. Jeg sørgede for, at tapetet i hjørnet blev skiftet, og så kunne beboerne starte på en frisk. Vi må samarbejde om at undgå skimmelsvampe – det betaler sig, slutter Jan Larsen.

Kufferten er pakket med måleinstrumenter, når ejendomsfunktionærerne skal på besøg og behandle henvendelser om skimmelsvampe. Foto: Harry Nielsen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

17

Holte

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal, 2840 Holte Telefon 39 25 10 00

Beboere på en skrænt Selv om han er pensioneret, lever de kreative idéer ikke et tilbagetrukket liv hos den 79-årige arkitekt Knud Erik Thurø Hansen, der står bag utraditionelt projekt.

Af Nikolaj Koch Nielsen, nkn@bdk.dk

Siden 1997 har Knud Erik Thurø Hansen boet på Øverødvej med sin hustru i Ny Holte Port. Lejligheden var nyopført, og de var de første beboere, der kunne opleve udsigten over søen og skoven fra hjørnelejligheden. Nogle år forinden havde Knud Erik Thurø og hans tegnestue selv budt ind med forslag og tegninger til bygningerne på Øverødvej, der i dag rummer både ældre- og familieboliger. Men opgaven gik til en anden arkitekt.

Der mangler noget Selv om de personlige idéer ikke blev udlevet igennem konkurrencen, har ægteparret Thurø været rigtig glade for at bo i det skønne byggeri. Der mangler dog en ting.

Udendørs opholdsarealer. Et meget sparsommeligt område ligger stille hen i skygge og byder ikke ind til hyggeligt ophold. Skal man nyde lidt af forårssolen, må man flytte

sig rundt alt efter, hvor der findes en lille lysning uden skygge, og det kan være vanskeligt, når man er ældre, gangbesværet eller kørestolsbruger.

Projekt Skrænten Men Knud Erik Thurø har set en vej ud af skyggen, eller måske ”op fra skyggen”. På bagsiden af de syv blokke ligger skrænten, som er omtrent fem meter høj. Det er her, at de kreative idéer har taget sit udgangspunkt til tegnebrættets konkrete forslag. Et forslag, der munder ud i et plateau med både højbede, frugt-/dufthave med søjlefrugttræer, grillpladser, flotte træbænke, et redskabsskur med liggestole og parasoller og et udendørs køkkenbord med vask ved siden af skuret.

Plateauet vil blive en hyggelig rekreativ opholdsplads for op til 40 personer, og alle detaljer er gennemtænkte i forhold til beboernes behov, når det gælder kørestole og gangbesvær. På hver side af skrænten skal der være trapper, og desuden skal der opfø-

res en elevatorlift af glas i midten. Udover blomster og efeutræer skal der være kunst, og der er allerede skænket et stort granitrelief, som skal pryde bagvæggen. Anlægget skal, udover at betjene beboerne, også stå til rådighed for de mange besøgende, der til daglig kommer i Café Ny Holte Port, som ligger midt i byggeriet og drives af kommunen med hjælp fra frivillige.

Stor begejstring, men op ad bakke Projektet blev med store forventninger godkendt af beboerne på afdelingsmødet den 5. marts i år, og byggemyndighederne har også vist stor velvilje. Der mangler bare udarbejdelsen af de fornødne tegninger og ansøgninger for at opnå endelig byggetilladelse. Projektet er helt afhængigt af støtte fra Gl. Holte Boligselskab, der ser positivt på projektet. Men der skal findes yderligere 350.000 kr. til projektet, der koster 2 mio. kr. Knud Erik Thurø har ihærdigt søgt otte fonde om støtte, men

Til venstre: Når projektet realiseres, vil beboerne kunne nyde solen hele dagen på toppen af skrænten.

Herover: På plateauet bliver der højbede og søjlefrugttræer til højre og bænke til venstre. Øverst midtfor ses redskabsskuret med vasken placeret til højre for det.

18

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

alle har afslået trods stor begejstring og interesse for projektet.

Opførelsen af en mangel Knud Erik Thurø påpeger, at fordi Ny Holte Port siden opførelsen har manglet udendørs opholdsarealer, har han aldrig betragtet byggeriet som færdigt.

– Det er ikke opførelse af noget nyt og ekstra til vores byggeri, men udbedring af den mangel, som byggeriet har eksiste-

ret med. Beboerne i Ny Holte Port har et uopfyldt behov, og opførelsen af Projekt Skrænten vil på den måde opfylde behovet, siger han.

Der er nogle hurdler, der skal overvindes i forhold til økonomien, og der mangler en endelig beslutning fra organisationsbestyrelsen. Falder den på plads, vil beboerne endelig få mulighed for at opleve de kreative idéer fra tegnebrættet ført ud i virkeligheden takket være Knud Erik Thurø.

Herover: Projektet ses her fra gadeplan, med elevatorliften midt på skrænten.

Herunder: Knud Erik Thurøe Hansen er tæt på at få realiseret sit ”Projekt Skrænten” med terrasse og haveanlæg på skrænten i bebyggelsen på Øverødvej i Holte. Boligafdelingen, der tilhører Gl. Holte Boligselskab, har ikke udendørsarealer, hvor beboerne kan opholde sig. Foto: Nikolaj Jonas.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

19

Skanderborg

Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27, 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77

Midtjysk Boligselskab gør en indsats for beboerdemokratiet Midtjysk Boligselskab vil holde infomøder inden de ordinære afdelingsmøder for at gøre flere beboere interesserede i beboerdemokratiet.

Af journalist Tor Stenstrop, tor.stenstrop@mail.dk

Midtjysk Boligselskab vil styrke kommunikationen for at rekruttere afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Helt konkret betyder det, at beboerne skal gøres interesserede i bestyrelsesarbejdet på særlige informationsaftener forud for valgene på de ordinære afdelingsmøder.

– Vi vil forsøge at få beboerne tændt på

20

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

bestyrelsesarbejdet på et tidligere stadie.

Vi skal ikke bare fortælle dem om det, efter de er blevet valgt. Derfor vil vi arrangere nogle kursusaftener, som handler om, hvad det indebærer og måske få nogle forhåndstilkendegivelser fra interesserede, siger Bente Kristensen, formand for Midtjysk Boligselskab gennem 13 år.

I første omgang er der planlagt en informationsaften i Skanderborg, Silkeborg,

Horsens/Nørre Snede og Hammel i august forud for afdelingsmøderne i slutningen af august og hele september.

– Vi oplever en relativ stor udskiftning i vores afdelingsbestyrelser, så der er brug for mere information omkring det frivillige arbejde. Og hvis det er lidt spændende, kommer de. Det er en succes, hvis der kommer 10-15 stykker hver aften, siger Alfred Larsen, forretningsfører på

Afdeling Rosenkjærvej følges op med etape II Tre bestyrelsesmedlemmer skal sammen med forretningsfører Alfred Larsen (tv) stå for udgivelsen af et nyhedsbrev til beboerne. Fra højre Bjarne Almind Johansen, Gunnar Henriksen og Knud Erik Helbo fra bestyrelsen. Lille billede indsat: Bente Kristensen, formand for Midtjysk Boligselskab.

Foto: Tor Stenstrop.

Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Skanderborg.

Bestyrelsen nedsatte fire arbejdsgrupper Informationsaftenerne er bare et af udspillene for at forbedre beboerdemokratiet.

Bestyrelsen vil også udgive et blad til alle beboerne, kommunerne og samarbejdspartnere og således komme bredt ud med information om hele boligorganisationen. Beboerbladet afløser det nuværende nyhedsbrev, som kun sendes ud til afdelingsbestyrelserne. Det nye blad forventes at udkomme tre gange om året.

– Vi vil fortælle historier fra alle vores boligområder. Det kan være historien om et nyt vaskeri, en ny legeplads, eller et portræt af en ejendomsfunktionær eller en beboer. Der skal også være brugervenligt stof, som for eksempel nyttige telefonnumre, uddyber Bente Kristensen.

Initiativerne kommer efter en spørgeundersøgelse blandt boligselskabets repræsentantskabsmedlemmer. Den pegede på, at der skulle arbejdes mere målrettet med beboerdemokrati gennem bedre kommunikation. Midtjysk Boligselskabs bestyrelse nedsatte derfor fire arbejdsgrupper, som har udviklet de nye tiltag, der også omfatter en opdatering af hele formen på det årlige repræsentantskabsmøde.

– Det får en mere enkel og indbydende stil, og udover det formelle indhold vil vi gerne sætte lidt mere krydderi på, siger Bente Kristensen.

Midtjysk Boligselskab har knap 2000 boliger fordelt på 72 boligafdelinger i Skanderborg, Silkeborg, Horsens-Nørresnede og Hammel.

Hvis alt går vel, skyder 20 nye familieboliger snart op på grunden ved siden af Afdeling 75, Rosenkjærvej i Skanderborg.

I Skanderborg ligger den lille charmerende bebyggelse, afdeling 75 på Rosenkjærvej med 20 almene familieboliger opført som tæt/lavt byggeri. Inden længe får boligafdelingen en søsterafdeling på græsmarken ved siden af. Økonomiudvalget i Skanderborg Kommune har sagt god for planerne for etape II af byggeriet. Det er Skanderborg Kommune, der ejer grunden, og det er boligselskabets fjerde forsøg på at få lov til at bygge.

Afdeling 75, Rosenkjærvej etape I stod færdig for seks år siden, og anden etape skulle egentlig være gået i gang et par år senere, men kommunen var ikke parat til at yde støtten. Denne gang godkendte Teknik og Miljø dog tegningerne og indstillede byggeriet til godkendelse, så formanden for Midtjysk Boligselskab, Bente Kristensen, har været optimistisk undervejs i processen.

– Kommunernes tilskud til alment byggeri, grundkapitalen, er jo sænket fra 14 procent til 7 procent, så denne gang troede vi på det, siger hun.

Den nye etape består af 20 tæt/lave familieboliger i samme stil – dog ikke i to etager – og Midtjysk Boligselskab håber at komme i gang allerede i efteråret 2009.

Etape I på Rosenkjærvej har både boliger i to plan og rækkehuse i et plan. Etape II kommer til at bestå af etplans rækkehuse. Foto: Jørgen Ploug Larsen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

21

Helsingør

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8C, 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44

Et signal om at vi er på rette vej Sidste år vandt Borupgård 1 og 2 Boligkontorets Initiativpris for at stifte et beboernetværk. Præmien på 20.000 kr. har gjort det muligt at udvide netværket med en bred vifte af aktiviteter, som henvender sig til beboere i alle aldersgrupper.

Af Hanne Lykke Andersen, hla@bdk.dk

Det er søndag morgen i april. Morgendisen har endnu ikke lagt sig og efter mange dage med sol fra en skyfri himmel, synes denne spæde forårsmorgen pludselig råkold. Det er ’Store affaldsdag’ og Borupgårds beboernetværk har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening arrangeret den årlige beboerdag.

– Selvom det er en lidt kølig morgen, så skal der nok dukke folk op. Til affaldsdagen

Svend Åge Jensen, vicecvært i Borupgård, Anne Svarer, formand for netværket og Benny Larsen, næstformand i netværket er nogle af ildsjælene bag Borupgård beboernetværk.

– Beboernetværket handler ikke kun om udflugter men også om at yde omsorg overfor svage og ældre beboere, fortæller de. Foto: Nikolaj Jonas.

22

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

sidste år, deltog over 30 beboere. Mange kom først lidt op af dagen, og vi endte alligevel med at få samlet temmelig meget affald, fortæller Benny Larsen, som er næstformand i beboernetværket.

Inden affaldsdagen for alvor går i gang, kan vi lige nå en kop kaffe inde i beboerhuset med nogle af de frivillige fra beboernetværket.

Det var formand for beboernetværket, Anne Svarer, der fik ideen til netværket.

Efter en omfattende facaderenovering for et par år siden var mange af de tilhørende haver i meget dårlig stand og trængte til en kærlig hånd. Men da der er mange ældre i de to afdelinger, var det ikke alle, der havde ressourcer til at gå i gang med det helt store havearbejde.

– Beboerne i området begyndte at snakke om de haver, der stod urørte hen, og det gav mig ideen til at oprette et netværk, som kunne hjælpe de ældre lidt på vej, fortæller Anne Svarer.

Det blev startskuddet til netværket, der opstod sidste forår.

Beboernetværket er baseret på frivillige ildsjæle, der har lyst til at styrke fællesskabet i Borupgård og lette hverdagen for de beboere, som har svært ved at klare de praktiske gøremål. Siden beboernetværkets opstart har 19 beboere meldt sig som frivillige, hvoraf 9 af dem er særligt aktive – blandt andet en 86-årig kvinde, som ofte hjælper ’de ældre’, som hun selv siger, med

praktiske gøremål og indkøb.

– En beboer fik for noget tid siden en hjerneblødning, og der kunne vi efterfølgende træde ind og hjælpe ham med blandt andet indkøb og med at male det hegn færdigt, som han var i gang med, fortæller Palle Wørmann, organisationsselskabsformand og formand for afdelingsbestyrelsen i Borupgård 1.

Men også Borupgårds øvrige beboere

Borupgårds beboernetværk Sidste år fik Borupgårds beboernetværk tildelt Boligkontoret Danmarks Initiativpris på 20.000 kr. Derudover har Boligkontorets udviklingsafdeling hjulpet netværket med ansøgning til Helsingør Kommune, som har bevilget 50.000 kr. til projektet. Pengene betyder, at netværket i år kan udvide med en række nye udflugter og arrangementer. Netværket er et samarbejde mellem afdeling 1 og 2 i Borupgård i Boligselskabet Teglværksgården.

Som i gode gamle dage Malle Møller, som har boet i Borupgård i tre år, er ude med børnebørnene og samle skrald. Det er første gang, hun er med i år. – Det er et sjovt og godt initiativ. Jeg passede børnebørn, og så skulle der ske noget, fortæller hun. Foto: Nikolaj Jonas.

I Hejrevangens Boligselskab, afdeling 1 i Humlebæk har man ført vinduer og indgangspartier tilbage til den oprindelige stil. Det har skabt et smukt og æstetisk udtryk i afdelingen.

Af Hanne Lykke Andersen, hla@bdk.dk

kan få glæde af netværkets initiativer. En lørdag om måneden får Borupgård besøg af deres faste, frivillige cykelsmed.

– Cykelsmeden er en stor succes. Folk kommer hen og får en kop kaffe, mens han hjælper dem med at lappe og reparere cykler, fortæller Svend Åge Jensen, vicevært i Borupgård og peger over mod det nyrestaurerede skur, som i dagligdagen fungerer som hans redskabsskur.

Beboerne skal have en oplevelse Siden netværkets opstart er behovet for flere initiativer i afdelingerne også blevet synlige. Derfor udvider beboernetværket aktiviteterne dette forår ved at stable en række udflugter på benene. Udflugterne strækker sig over sommeren og går blandt

andet til den lokale biograf og til Sverige, hvor ’slot-sightseeing’ står på listen.

I beboernetværket er de overbeviste om, at der nok skal komme stor tilslutning til udflugterne. Allerede nu viser folk interesse, og det er både familier og enlige, som vil med.

– Behovet for at udvide beboernetværket med udflugter har vist sig at være stort, blandt andet fordi, der er beboere i afdelingerne, som ikke har mange ressourcer til at tage på større dagsudflugter.

Med beboernetværket bliver det muligt at komme af sted til en overkommelig pris, og det betyder, at børn, som måske ellers ikke ville komme ud og opleve så meget i sommerferien, nu får mulighed for at komme en tur på bakken med turpas, forklarer Palle Wørmann.

– Vi vil jo gerne have, at netværket skal være en hjælpende hånd, og derfor er det en dejlig følelse at sende folk af sted, som ellers ikke ville have råd til det, supplerer Anne Svarer.

Udover de mange udflugter vil beboernetværket i år også holde juleaften for Borupgårds beboere. Her vil de to ildsjæle Anne Svarer og Benny Larsen selv deltage.

Og til vinter håber beboernetværket at kunne opstarte madlavningsdage for de beboere, som har lyst til socialt fællesskab i dagligdagen.

Initiativer er der nok af, og ifølge beboernetværket opstår ideerne ved at have en god kontakt med beboerne.

– Vi holder øjne og ører åbne for, hvilke behov, der er hos beboerne. Det er noget, vi opfanger ved at gå rundt og snakke med dem. Og så er vi altid åbne over for nye forslag. Derfor afholder vi også en gang om måneden et beboermøde, hvor beboere kan byde ind med ideer til netværket, forklarer Benny Larsen.

Udenfor har de første deltagere trodset den kølige morgenluft og er så småt gået i gang med at samle skrald.

– Vi har jo lovet lidt pizza til at slutte dagen af med, så det skal nok få nogle flere beboere ud, lyder det smilende fra Benny Larsen.

Da afdeling 1 i tidernes morgen blev opført, blev ejendommene udstyret med trævinduer med sprosser. Men da de oprindelige vinduer i 1982 stod for tur, blev de udskiftet med firkantede trepunktsvinduer, som bar præg af et noget mere konventionelt udseende.

Lykke Kragelund, formand for afdelingen, boede tilbage i tresserne i afdelingen og kender derfor afdelingens oprindelige udseende. Hun har i mange år ærgret sig over trepunktsvinduerne fra firserne.

– Vinduerne var udover at være dårligt isolerede blevet skæve i årenes løb, så da vi alligevel skulle have nye vinduer, fik vi i bestyrelsen ideen til at føre vinduespartierne tilbage til det oprindelige ’look’, forklarer hun.

Større vinduer igen I efteråret 2008 stod det flotte resultat med de nye vinduer færdigt.

– Vi har nu fået Velfac 400 vinduer med sprosser og pudsebeslag, så vinduerne kan drejes, hvilket er særligt praktisk, når der skal pudses vinduer udvendigt. Vinduerne giver også mere lys til boligerne, fordi selve rammerne er smallere. Derudover har vi fået nye indgangsdøre og nye kældervinduer i samme oprindelige stil.

Samlet har projektet kostet 17 mio. kr., fortæller Lykke Kragelund.

Øverst, før: Afdelingen med trepunktsvinduer havde et noget konventionelt præg.

Nederst, efter: I efteråret 2008 blev afdelingen ført tilbage til sit oprindelige ’gamle’ look.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

23

Ribe

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30, 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00

Nye moderne boliger skal redde afdeling 5 i Boligselskabet RI-BO Boligselskabet oplever massive udlejningsproblemer og vil nu ombygge en hel ungdomsboligafdeling på baggrund af en strategi- og udviklingsplan fra Boligkontoret Danmark.

Af journalist Tor Stenstrop, tor.stenstrop@mail.dk

I Boligselskabet RI-BO i Ribe tænker man i disse tider meget på fremtiden.

Og det er der grund til, for selskabet har et alvorligt problem. De 159 ungdomsboliger i afdeling 5 er blevet så svære at leje ud, at noget må gøres. Hvert år går det dårligere og dårligere med udlejningen, og med

Ribe Statsseminariums lukning til sommer, frygter man, at bunden helt går ud af ungdomsboligafdelingens økonomi.

– Fraflytningsprocenten i afdeling 5 ligger normalt på 60-70 procent om året.

Der er en kæmpe udskiftning. Og hvis den ene tredjedel ikke flytter ind i løbet af efteråret, er der 50 ledige boliger, og det kan en afdeling overhovedet ikke bære,

Foto: Tor Stenstrop.

24

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

siger Anders Fabricius, forretningsfører for Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe.

Men RI-BOs bestyrelse har en plan. En strategi- og udviklingsplan som kan være med til at sikre afdeling 5’s overlevelse i fremtiden.

Fremtidssikring er vejen frem – Bestyrelsen sagde til sig selv, at vi måtte op på mærkerne for at løse problemet. Vi bad derfor Boligkontoret Danmark om at lave en strategi- og udviklingsplan. Det havde de lavet for andre, og så kunne vi høste af deres erfaringer. Og jeg må erkende, at det er et godt stykke arbejde. Den er et godt værktøj for bestyrelsen til at træffe beslutninger, siger RI-BOs formand, John Søborg.

Strategi- og udviklingsplanen er på flere hundrede sider, og den beskriver detaljeret alle problemerne. Den kommer desuden med en række anbefalinger og en strategi frem.

– De unge vil ikke bo i ungdomsboliger, der er for små og utidssvarende med fælles køkken og badeværelse. De vil bo i en to-værelses, og det er svært at konkurrere med, når man har umoderne boliger. Og så er det desværre ikke længere så attraktivt at bo i Ribe, som det har været. Markedet flytter ind mod Esbjerg efter den nye kommunalreform, siger Katja Lindblad, der er udviklingschef i Boligkontoret Danmark og har udarbejdet strategi- og udviklingsplanen for RI-BO.

I afdeling 5 har vi en alt for høj fraflytningsprocent, og derfor må vi i bestyrelsen op på mærkerne for at gøre noget ved problemet, fortæller RI-BOs formand, John Søborg. Foto: Tor Stenstrop.

– Det er en plan, der anbefaler at fremtidssikre afdeling 5 ved at satse på et bredere udvalg af boliger og derved få andre grupper af mennesker ind som lejere, tilføjer Katja Lindblad.

Vil modernisere og bygge om Det har RI-BOs bestyrelse lyttet til.

– Vi har besluttet at ombygge og modernisere afdeling 5 fuldstændigt, så vi ender med omkring 100 ungdomsboliger. Resten bygger vi om til ældre- og familieboliger, og så sælger vi en bygning. Men vi skal have søgt nogle penge, hvis det skal føres ud i livet. Der er opsamlet et huslejeunderskud på en million kroner, så vi har i forvejen søgt Landsbyggefonden om huslejetilskud. Vi kan ikke bidrage med andet end de henlæggelser, der er på nuværende tidspunkt, siger John Søborg, som er begejstret for de fleste anbefalinger i strategi- og udviklingspla-

nen. Han er dog også lidt forbeholden – for og udviklingsplanen og har oven i købet eksempel overfor forslaget om en afdelingsværet en tur på besigtigelse i afdelingen. bestyrelse i ungdomsboligerne.

Det tolker man som et godt tegn i Ribe.

– Hvordan? Der kommer ingen til bud– Nu går arkitekten ind og prisfastsætgetmøderne. Vi kan ter udgifterne "Vi har besluttet at ombygge og jo ikke vride armen nærmere, så vi kan modernisere afdeling 5 fuldstænom på folk. Og arkifå et overblik over digt, så vi ender med omkring tekten foreslår at økonomien. Når vi 100 ungdomsboliger. Resten bygger nedlægge boliger har et godt beslutvi om til ældre- og familieboliger" for at få plads til lysningsgrundlag for indfald og grønne Landsbyggefonden, planter. Men jeg spørger bare, hvem skal søger vi midlerne. Vi vil ikke bare læne os holde det? Jeg kan se nogle problemer i det tilbage, og håbe problemerne løser sig selv.

– ikke fordi jeg ikke synes, vi skal lave det.

Vi vil være fremme i skoene og have lov til Beboerne får bare lov til at betale for det, at præge det her. Nu kører det, siger John siger John Søborg.

Søborg med en optimistisk røst.

Følelsen af at være blevet groft forforFornyet optimisme i Ribe delt og tilsidesat af Esbjerg kommune de På papiret ligner ombygningen en byggeseneste år er stadig tydelig at spore i Ribe. sag til 35 millioner kroner, men LandsbygNu spirer en tro på fremtiden igen. I hvert gefonden er positivt stemt overfor strategifald i RI-BO.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

25

Sakskøbing

Fakse Hylleholt har indført Det grønne hold, der tager rundt og er med til at holde de grønne områder i boligafdelingerne.

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2, 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50

Provinsens velfungerende boligforeninger I Fakse og Hylleholt Boligforening er man påpasselige og værner om sit gode ry og gode boliger. Det har givet foreningen en solid venteliste.

Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

”Tag til Faxe og nyd livet i provinsen” kunne næsten være overskriften på fortællingen om Fakse og Hylleholt Boligforening. Her bliver der taget hånd om bebyggelserne og fulgt med i, hvordan det står til.

– Vi har et rigtig velfungerende team af ejendomsfunktionærer, og jeg kører selv ud og ser, hvordan der ser ud i afdelingerne, fortæller formand for boligforeningen Jette Frederiksen, der er på efterløn og har god tid til at følge med i livet i bebyggelserne.

For tiden kører hun dog ingen steder. Efter et fald og et brækket ben er hun i gang

med genoptræningen, så hun igen kan sætte sig bag rattet og være formand på fuld tid.

– Jeg deltager i alle beboermøderne, og hver uge har jeg et møde med vores driftschef. Her gennemgår vi, hvad vi har gang i af vedligeholdelse; går det som planlagt, og er beboerne tilfredse med det, der bli-

Alle fotos på dette opslag: Nikolaj Jonas.

26

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

ver lavet? Det er vigtigt at vide, hvad der rører sig blandt beboerne.

Er der problemer på Lærkevej?

I Faxe kan man ikke være formand uden at møde beboerne, når man er på indkøb nede i byen.

– Flere gange mødte jeg beboere nede fra Lærkevej, der var utilfredse – der var for mange kommunale anvisninger – de ville gerne have nye køkkener. Det lød ikke godt, siger Jette.

Det var med nogen bekymring, at Fakse Hylleholt Boligforening bad Boligkontorets udviklingsafdeling tage temperaturen på beboernes utilfredshed i de fire afdelinger på Lærkevej.

– Som formand forsøger jeg at værne om vores gode ry i boligforeningen.

Stor var bestyrelsens spænding, da naboskabsundersøgelsen i marts skulle fremlægges på et møde for beboerne.

– Jeg må jo nok tilstå, at da jeg hørte om resultatet, kunne jeg godt se, at der faktisk ikke var de store problemer.

Undersøgelsen aflivede, at der er stor utilfredshed med forholdene og naboskabet. Men undersøgelsen viser, at der er ting, der kan forbedres.

I afdeling 1 planlægger boligforeningen således at indrette et bedre badeværelse Til venstre: Boligforeningen har tre boligafdelinger i det lille bysamfund Karise, og på trods af at byen opfattes, "at være langt ude på landet", er der ikke udlejningsproblemer. Her afdeling 10 på Jomfru Ellensvej.

Johnna Andersen på Jomfru Ellensvej i Karise har benyttet sig af sin råderet og klippet hækken ned og bygget en udestue, hvor hun kan sidde og nyde udsigten ud over markerne.

Her skal man have de laveste numre i boligforeningen for at få et hus, fortæller Brian Leif Nielsen om de fem parcelhuse på Præstøvej.

Husene på 113 m2 inklusiv bryggers og tilbygning koster 3.600 kr. i husleje.

og køkken i forbindelse med renovering af boligerne. Også i afdeling 3 skal boligerne renoveres og køkkenerne moderniseres, og de to afdelinger får etableret en parkeringsplads, ligesom den fælles legeplads for alle afdelingerne på Lærkevej bliver renoveret.

på. Jeg tror, at det er derfor, at så mange – særligt lidt ældre – er helt vilde med at flytte til Teglvænget. Vi har det hele lige ved hånden, og så er der stille og roligt, fortæller Steffen Kjær, der er formand i bebyggelsen i Faxe Ladeplads. På et møde med andre bestyrelser i boligforeningen erklærede han, at det er et paradis at bo i Teglvænget.

Beboernes mand – Vi har et godt samarbejde med beboerne.

Jeg går næsten en tur hver dag rundt i afdelingerne og får en sludder med beboerne, fortæller Brian Leif Nielsen, der sidder i bestyrelsen og er formand for afdeling 1, 3, 4, 5 og 7.

– Så banker de på ruden, hvis jeg skal komme ind. Hvis de vil have lavet noget, beder jeg dem skrive et forslag til afdelingsmødet, og nogle gange tager jeg deres ønsker med i hovedbestyrelsen. Nu har de f.eks. foreslået, at vi skal lave en hundegård på Lærkevej i afdeling 1 og 3, hvor de kan lukke hundene ud, mens de står og får sig en snak.

Selv bor han i afdeling 4, på Præstøvej – den måske mest eftertragtede afdeling i boligforeningen. Her nyder han livet og den billige husleje, der giver ham og konen mulighed for at spænde campingvognen bag på bilen og køre til Spanien i et par måneder om året.

Jette Frederiksen, formand i Fakse og Hylleholt Boligforening tager med rundt til alle beboermøder i boligforeningen.

Fakse og Hylleholt Boligforening

Et paradis at bo i Teglvænget

Stiftet 1944.

– Da vi flyttede herned, sagde folk: Hvad vil I derude? Det var min kone, der ville ud til skov og strand, og så har vi tilmed kun tre minutter til tog og bus, og Brugsen og Superbest ligger også tæt

Eget kontor i Faxe.

20 afdelinger med 547 boliger i Faxe, Faxe Ladeplads og Karise.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

27

Fyn

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B, 5260 Odense C Telefon 63 12 75 80

Varmemester Jens Ørum og Ruth Christensen, formand for Middelfart Andelsboligforening ser frem til, at der bliver ansat en projektmedarbejder, og det boligsociale arbejde kommer i gang.

Foto: Tor Stenstrop.

Beboerne skal løfte Melfarparken til nye højder

Boligsocial helhedsplan for Melfarparken

Tilskud: 3.969.000 kroner Eget bidrag: 1.323.000 kroner Samlet budget: 5.292.000 kroner

Beboerne i Melfarparken i Middelfart vil vende den negative udvikling i boligafdelingen.

Og Middelfart Kommune er så glade for initiativet, at projektet er vokset til en strategi for hele bydelen.

Af journalist Tor Stenstrop, tor.stenstrop@mail.dk

Melfarparken hedder en lille 1970’erboligafdeling med 93 etageboliger i Middelfart. På papiret har den det hele.

Den ligger dejligt i nærheden af centrum og byder på både 1-, 2-, 3- og 4-rumsboliger. De 30 største er på hele 120 kva-

28

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

dratmeter, og de er forholdsvis billige.

Alligevel er den gal.

Melfarparken har været hærget af småbrande i trappeopgange og kældre, affaldet smides under trappen, træerne bliver knækket, og der hersker en generel utryghed i afdelingen. Der har ikke været voldsepisoder, men Melfarparken får alligevel dårlig

omtale i lokalpressen.

– Der er krig i min opgang, fortalte en beboer mig.

– Vi trænger til at få rettet op på tingene her i afdelingen. Der er alt for meget bøvl og ballade, siger Ruth Christensen, formand for Middelfart Andelsboligforening, der ejer Melfarparken.

Fusioner er gået over al forventning

Men der er lys forude, for nu skal den negative udvikling vendes med hjælp fra beboerne selv. Den 1. april trådte en redningsplan for afdelingen i kraft, en såkaldt boligsocial helhedsplan støttet af Landsbyggefonden.

– Vi vil sætte fokus på ejerskabet og det boligsociale liv og gøre det bedre og mere attraktivt at bo i Melfarparken, siger Katja Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret Danmark. Hun har stået for udviklingen af helhedsplanen, som har fået navnet ”Mit Melfarparken”.

– Ressourcerne er til stede, det er beboerne. Det er deres plan, og de skal selv være med til at løfte boligområdet. Vi kan trække på nogle professionelle samarbejdspartnere, men hvis ikke vi får beboerne med, bliver det ikke en succes, siger Katja Lindblad.

Løfter i flok Den boligsociale helhedsplan rummer en række projekter og enkeltstående arrangementer, som skal realiseres de næste fem år. Der skal for eksempel skabes en drengeklub, en pigeklub, boldspilarrangementer, lektiehjælp og et madpakkeprojekt, der skal sørge for, at børnene får en sundere kost.

Med planen følger knap 4 millioner kroner fra Landsbyggefonden, og derudover forpligter andelsboligforeningen, afdelingen og kommunen sig til at lægge godt en million kroner. Til at styre processen er der nedsat en styregruppe, og næste skridt er at få ansat en projektleder på fuld tid fra 1. juli.

På lokalt plan er der også begejstring for projektet. Middelfart Kommunes Børne- og familiechef og den lokale skoleinspektør er kommet med i styregruppen. Og det er planen at gå et ind i et tæt samarbejde med de omkringliggende foreninger, fritidsklubber og børnehaver. Kommunens engagement har også betydet, at beboerne på de omkringliggende gader og villaveje får information om projektet og bliver inviteret med til infomøderne.

– Det er et skoleeksempel på, hvordan en kommune kan hjælpe en boligafdeling.

De har allerede tilbudt lokaler og flere kontakter. Boligafdelingen bliver tænkt ind som en faktor for det generelle sociale arbejde i hele byen. Middelfart Kommune skal have meget ros for at forstå projektet og se en mening med det. Det er fedt, siger Katja Lindblad.

Beboere bakker op Melfarparkens beboere har selv sagt ja til helhedsplanen på et ekstraordinært afdelingsmøde. Flere meldte sig endda frivilligt til at være med til at starte projektet op.

– Der kom mange, og der var en god stemning. Og det har allerede haft en positiv effekt på hærværk og affald.

Fraflytningsprocenten har været høj, men den er faldet på det seneste. Udviklingen er begyndt at vende efter beboerinformationen er begyndt. Det er meget spændende, og jeg er sikker på, det får en positiv udgang, siger Ruth Christensen, der er blevet formand for Styregruppen.

– Om sommeren sidder der ti børn i min trailer, som vil hjælpe til med at samle papir. De har ikke har noget at lave. Jeg ser meget frem til, at det boligsociale arbejde kommer i gang, så børnene kan få noget at give sig til, siger Jens Ørum, der har været varmemester i Melfarparken i fire år.

De sidste to år har Boligkontoret Danmark været med til at gennemføre to fusioner på Fyn. Først var det Bo Godt Ejby med 390 boliger, som så dagens lys den 1. oktober 2006. Selskabet er et resultat af en sammenlægning af Ejby Boligselskab og Arbejdernes Boligselskab i Ejby.

Dernæst var det Boligforeningen Faaborg-Midtfyn med 566 boliger, da Arbejdernes Andelsboligforening i Ringe og Midtfyns Boligselskab valgte at fusionere fra den 1. oktober 2007 – Det er gået over al forventning.

Beboerdemokratisk og økonomisk har de fået flere virkemidler overfor de svage afdelinger. Samtidig har de fået bedre modvægt og mere styrke i samarbejdet med kommunen. For det tredje er der kommet et større grundlag for at tiltrække kandidater til bestyrelsesarbejdet.

Og så oplever vi, at det giver organisationerne fornyet styrke og energi, siger Karina Lauridsen, forretningsfører for Boligkontoret Danmarks afdelingskontor på Fyn og tilføjer: – Der skal være god kemi i forvejen mellem de to bestyrelser for, at det kan lade sig gøre. Bestyrelser skal kunne forestille sig det, så det er en fordel, de kender hinanden i forvejen. Og kendskabet bliver ofte styrket på vores tværgeografiske sammenkomster.

Bogense Andelsboligforening brugte 60 års jubilæum til at komme i front Bogense Andelsboligforening brugte sit 60 års jubilæum som afsæt til en mere aktiv markedsføring i 2008.

Bogense Andelsboligforenings 60 års jubilæum den 28. marts 2008 blev markeret med en kæmpe lagkagefest og forrygende underholdning. At jubilæet blev så stor en succes, skyldtes ikke mindst bestyrelsens informationsudvalg, som havde udarbejdet en flot invitation til jubilæet. Desuden fik informationsudvalget fremstillet en PR-folder for boligforeningen, som blev husstandsomdelt i kommunen.

Resultatet af folderen og pressedækningen af jubilæet blev over 170 nye medlemmer på ganske kort tid. Jubilæet blev altså afsæt til at få markedsført boligforeningen mere, og informationsudvalget er nu tovholder på boligforeningens nye beboerblad, der udsendes cirka en gang i kvartalet.

Både beboerbladet og informationsudvalget blev en realitet, fordi beboerne efterspurgte mere information og mindre lukkethed fra organisationsbestyrelsen. Siden da har Bogense Andelsboligforening været med på forreste række i informative tiltag til gavn for beboerne i boligforeningen.

Informationsudvalgets sidste nye produkt, er en folder om alle de almene boligorganisationer i Nordfyns Kommune, som udvalget er blevet redaktør på. Målgruppen er kommunalbestyrelsen, embedsmænd og andre samarbejdspartnere.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

29

Allerød

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A, 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21

Vi vil ikke have de samme problemer igen Ørnevang og Uglevang i Lillerød Boligforening har fået bevilget 4,6 mio. kr. af Landsbyggefonden til en boligsocial helhedsplan. Lige nu er der ro i afdelingerne, men uden indsatser og initiativer for de unge, frygter formændene for de to afdelinger, at problemerne vil gentage sig.

Af Hanne Lykke Andersen, hla@bdk.dk

Ørnevang og Uglevang – de to søsterafdelinger ligger i naturskønne omgivelser i Allerød og kun et stenkast fra stationen. Stuelejlighederne har små tilhørende haver, mens de øvrige har store altaner. I begge afdelinger er der grønne fællesarealer, hvor børn og unge kan boltre sig. Rammerne for at vokse op i et roligt og trygt miljø er til stede, og alligevel har de to afdelinger, de seneste år, haft en del problemer med utilpassede unge.

Indtil for ganske kort tid siden brugte mange af de unge beboere – uden tilladelse – kælderfaciliteterne som varmestue.

Foruden støjgener blev kælderlokalerne udsat for misligholdelse og hærværk.

Samtidig stod afdelingernes fællesarealer for skud, henkastet affald var ikke noget særsyn, og derudover stod der en overgang nogle unge og solgte hash bag de høje hække på fællesarealerne.

Mangler ungdomsklub – Problemerne er især opstået, fordi de unge ikke har noget sted at være.

Kommunen nedlagde for nogle år siden en ungdomsklub i området, og fritidsklubben i Ørnevang står for at skulle lukke. Det betyder, at de unge skal rejse fra Allerød øst til Allerød vest, hvilket svarer til ca. 4 km, og det er noget, der kan få de unge til at droppe ungdomsklubben, fortæller Jeanette Oxfeldt N. Braae, formand i Uglevang og

30

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

hele Lillerød Boligforening. børn og unge.

De to afdelinger har især brug for nogle – Grunden til at vi både laver en drengeopholdssteder i området, da der bor mange og en pigeklub er, at vi har en del beboere, unge med anden etnisk herkomst i afdelinhvor drengene og pigerne ikke må opholde gerne, hvor specielle forhold i hjemmene sig i samme rum. Derfor laver vi adskilte gør sig gældende. klubber for at give alle vores unge en – I mange etniske hjem må en bror og mulighed for at komme i klubberne, forklaen søster ikke være alene hjemme sammen, rer Jeanette Oxfeldt. og det medfører, at mange unge- især drenMen Jeanette Oxfeldt understreger samtigene – vandrer rundt i området, uddyber digt, at der stadig kan være barrierer for at Lene Wald, formand for Ørnevang. få de unge til at dukke op.

De to afdelinger er derfor gået sammen – For mange forældre er det afgørende, om en boligsocial at drenge- og pige"Problemerne er især opstået, helhedsplan, som klubberne har et fordi de unge ikke har noget sted skal skabe gode og element af underat være. Kommunen nedlagde for trygge rammer for visning. En klub må nogle år siden en ungdomsklub alle beboere. ikke bare være et i området, og fritidsklubben i – Selvom vi er sted, hvor de unge Ørnevang står for at skulle lukke" to afdelinger, oplehænger ud. De skal ver vi mange af de have mulighed for samme problemer at lære noget og og har stort set de samme behov. modtage lektiehjælp. Det er derfor vigtigt, Derudover har vi et virkeligt tæt samarat vi samarbejder med forskellige aktører, bejde, så vi ser det kun som en fordel, at blandt andet Skovvangsskolen og kommuvi sammen skal arbejde for at skabe nogle nen – for at kunne skabe nogle flere initiatibedre forhold for vores beboere, fortæller ver, forklarer hun.

Lene Wald.

Og der er flere ideer på tegnebrættet.

Udover sommerudflugter, håber de to forDrenge- og pigeklubber mænd også i nærmeste fremtid på at kunne Som noget af det første skal der ansættes søsætte et ’lommepengeprojekt’, hvor de en projektleder, hvis fornemmeste opgave unge får stillet opgaver af afdelingernes bliver at skabe bedre forhold for alle bebovarmemestre. Det kan enten være at male, ere. Særligt skal børne- og ungeindsatsen samle skrald eller andet forefaldende skærpes og til sommer, skal der opstartes arbejde, hvor de unge kan træde til efter en drenge- og en pigeklub for afdelingens skoletid. I stedet for at tjene penge, samler

"Man skal også selv tage initiativ og handle, hvis man vil have ændret på nogle forhold i sit boligområde"

– Hvis vi ikke har forældrenes opbakning, kan det være svært at få de unge til at komme til diverse initiativer og arrangementer, forklarer Lene Wald, formand i Ørnevang til Jeanette Oxfeldt N. Braae, der er formand for naboafdelingen Uglevang og hele Lillerød Boligforening. Foto: Nikolaj Jonas.

de point, som de så kan bruge i den lokale sportsbutik.

– Vi synes, at det var en god ide med sportsbutikken, da det er noget, som kan aktivere de unge på en god måde. På sigt håber vi også at få skabt et samarbejde med den lokale sportsklub, så vi kan give de unge nogle flere tilbud, siger Jeanette Oxfeldt.

Beboerne mangler engagement – For at realisere alle disse initiativer, er det dog altafgørende, at vi får skabt et tættere samarbejde med forældrene til de unge. Hvis vi ikke har forældrenes opbakning, kan det være svært at få de unge til at komme til diverse initiativer og arrangementer. Forældrene er søde, når man

møder dem i vaskekælderen, men de dukker desværre sjældent op til beboermøder, siger Lene Wald.

Den nye projektleder skal derfor arbejde ihærdigt på at skabe en øget dialog med forældrene. Men også de øvrige beboere, skal engageres i deres lokalmiljø.

– Lige nu kommer der desværre ikke ret mange beboere til det årlige beboermøde. De har for travlt med deres eget liv, eller også har de ikke overskud til at møde op. Det vil vi gerne lave om på, og derfor igangsætter vi, i samarbejde med Boligkontoret Danmark og projektlederen, en naboskabsundersøgelse, fortæller Jeanette Oxfeldt.

Undersøgelsen skal give alle beboere

mulighed for at fortælle om deres oplevelser af forholdene i afdelingerne. Med undersøgelsen håber Jeanette Oxfeldt også at kunne gøre opmærksom på, at man selv skal tage initiativ og handle, hvis man vil have ændret på nogle forhold i sit boligområde.

– Hvis man er utilfreds med noget, så er det en god begyndelse at dukke op til møderne. Jo flere der dukker op til møder og aktiviteter, jo større indflydelse kan man få, og så skaber det også et større sammenhold. Selvom der i første omgang kun kommer fem mennesker, så har vi da i det mindste fået fat på fem mennesker, og så skal der nok komme nogle flere næste gang, lyder det forventningsfuldt fra Jeanette Oxfeldt.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

31

Status 2008 Boligkontoret udvider og fastholder høj service

kr.

300

IT-udgifter pr. boligenhed

250 200 150

Nye medlemmer og flere midler til IT og uddannelse af medarbejderne er en investering i fremtiden, men stigende krav og udgifter til den almindelige administration er en udfordring.

100 50 0

Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Medarbejdere er omdrejningspunktet

Der er to veje frem, når økonomien strammer til i boligselskaberne.

Man kan begynde at spare og skære ned på servicen, så der f.eks. bliver længere ventetider og mindre hjælp ved henvendelser. Eller man kan fastholde og udvikle en god service og håbe på at få flere boligselskaber at administrere. Samtidig kan man effektivisere arbejdet med bedre IT-systemer og uddanne medarbejderne for at øge kreativiteten og effektiviteten.

Boligkontoret har valgt den sidste vej.

Nye landsdækkende overenskomster giver lønstigninger på 4%. Bedre forhold omkring barsel, omsorgsdage og andre goder er en del af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, der sætter boligselskaberne under pres. Her er ikke mange udgifter til maskiner, biler etc. at skære ned på. ¾ af udgiften i boligselskaberne går til lønninger, og Boligkontoret investerer i uddannelse og udvikling for at fastholde veluddannede og dygtige medarbejdere.

I 2008 medvirkede nye overenskomster til at bringe Boligkontorets drift ud af balance, og årets resultat betød et underskud på 5,7 mio. kr. Alene ekstra udgifter på grund af nye overenskomster og færre indtægter fra byggesager udgør et minus på knap 4. mio. kr. i regnskabet.

Flere boliger Stadig flere ønsker at indgå samarbejde med Boligkontoret Danmark. Fra 1. oktober 2008 blev boligselskabet BSB Søllerød medlem af Boligkontoret, og fra 1. januar 2009 overdrog Rudersdal Kommune administrationen af deres boliger i Birkerød til afdelingskontoret i Holte. I Boligkontorets nye forretningsstrategi skal tilgang af flere boliger være med til at fordele udgifterne på flere boliger og dermed begrænse stigningen i udgiften pr. enhed.

Boligkontoret forventer et fuldgyldigt samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg fra 2010, og det vil betyde tilgang af flere end 5.000 boliger. Det bringer Boligkontoret op på at administrere 28.000 boligenheder.

Udgifter

32

n n n n n n n n n n

Mere dokumentation Den 22. april 2009 fremsatte Indenrigs- og socialministeren en omfattende lovændring for almene boliger, der ventes vedtaget inden Folketinget går på sommerferie.

Kommunens tilsyn med boligselskaberne skal foregå igennem en såkaldt styringsdialog, der skal ske på baggrund af en regnskabs- og dokumentationspakke fra boligselskaberne. Pakken beskriver de opgaver og udfordringer, som boligafdelingerne og selskabet står overfor. Boligselskabernes

Kontorhold 11% Lokaler 5% Afskrivninger 4% Revision 0,2% Tilskud til afdelinger 0,02% Møder 2% Ekstraordinære 3% Honorarer 1% Renter 1% Personale 73%

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Indtægter

2006

2007

2008

2009

2010

Udgiften til IT er pr. boligenhed svagt faldende, da tidligere investeringer er fuldt afskrevet i 2009.

Nye og ekstraordinære investeringer i IT fra 2010 er ikke medregnet i tallene. kr.

4.400

Omkostninger pr. boligenhed

4.200 4.000 3.800 3.600 3.400 3.200 3.000 2006

2007

2008

2009

2010

Udgifterne til administration pr. bolig stiger. Det skyldes bl.a. nye overenskomster, men også flere medarbejdere, der skaber indtægter fra byggesager, strategiplaner og andre særlige ydelser.

Indtægterne er med til at begrænse stigningen i beboernes betaling, der i 2009 er knap 3.000 kr. årligt, mens de samlede udgifter uden særlige indtægter er 4.000 kr.

selvkontrol via forvaltningsrevision skal styrkes – et område, hvor Boligkontoret vil satse på fortsat at være førende. Øgede krav til dokumentation betyder flere arbejdsopgaver og dermed flere medarbejderressourcer foruden, at Boligkontoret vil investere i IT-systemer til at minimere ekstraarbejdet.

n Ekstraordinære 4% n Moderniseringer 3% n Nybyggeri 2% n Eksterne 5% n Lovmæssige gebyrer 7% n Renter 4% n Administrationsbidrag 75%

Udgifter og indtægter Boligkontoret Danmarks samlede udgifter var i 2008 97,3 mio. kr. mens indtægterne var på 91,6 mio. kr.

Talent for udvikling – Formålet med et skræddersyet program specielt til Boligkontoret er at satse mere målrettet på medarbejderudvikling, samt fastholdelse af dygtige medarbejdere, fortæller coach og projektleder på talentudviklingsprogrammet, Annitta Vejstrup Veje.

Af Hanne Lykke Andersen, hla@bdk.dk

Siden august sidste år har 20 medarbejdere fra Boligkontoret Danmark deltaget i Boligkontorets interne talentudviklingsprogram. Deltagerne er blevet indstillet af deres leder, og alle har vist særlig interesse for at udvikle sig internt i organisationen. Boligkontoret har valgt at sammensætte et hold af medarbejdere fra alle dele af Boligkontoret, og derfor deltager både ledere, sagsbehandlere og konsulenter.

– Talentudviklingsprogrammet indbefatter alle, og det er derfor vigtigt, at vi kommer rundt i alle krogene og giver de medarbejdere, som har givet udtryk for at arbejde

– Boligkontoret Danmarks interne talentudviklingsprogram

målrettet med realisering af karriereønsker, siger Annitta Vejstrup Veje. mulighed for at deltage. En progressiv For at sikre kontinuitet underviser to, organisation fokuserer nemlig ikke kun på erfarne erhvervspsykologer gennem hele fastholdelse af lederne men også på at fastforløbet. Erhvervspsykologerne følger delholde og udvikle ”specialisterne”, og derfor tagernes udvikling og underviser i emner satser vi på alle medarbejdergrupper i prosom personlig kommunikation og feedback, grammet, fortæller Annitta Vejstrup Veje. kollegial coaching og konflikthåndtering.

Udover en fastholdelse af dygtige – Umiddelbart kan det måske virke lidt medarbejdere, er formålet med talentudbanalt at skulle lære at kommunikere, når viklingsprogrammet mange af deltaogså at skabe en gerne jo i forvejen "Talentudviklingsprogrammet synergieffekt i orgaer vant til at omgås indbefatter alle, og derfor satser nisationen. Frem for mange forskellige vi på alle medarbejdergrupper i at sende folk ud på folk. Men på kurset programmet" 20 forskellige kurser har deltagerne lavet i byen, får medaren række øvelser, bejderne med talentudviklingsprogrammet som viser, at det faktisk er sværere end mulighed for at lære hinanden at kende og som så at kommunikere klart og tydeligt, efterfølgende bruge hinanden i arbejdsrelaforklarer Annitta Vejstrup Veje. terede situationer.

Lærer at kommunikere Talentudviklingsprogrammet er et procesorienteret forløb, som rummer plads til refleksion og tager udgangspunkt i kommunikation og personlige kompetencer. På den måde adskiller det sig fra andre kurser, som oftest fokuserer på et mere resultatorienteret forløb, hvor det instrumentelle output er i fokus.

– Vi har valgt at lave et forløb med stort fokus på personlig udvikling og kommunikative kompetencer, da det er nogle kompetencer, som både giver bedre ledere og kolleger. Vi tror på, at de medarbejdere, der deltager i programmet kan være med til at give mere værdi til organisationen, hvilket i sidste ende vil komme alle medarbejdere og ikke mindst vores medlemmer til gode, Vi tror på, at de medarbejdere, der deltager i programmet kan være med til at give mere værdi til organisationen, fortæller Annitta Vejstrup Veje, coach og projektleder på talentudviklingsprogrammet. Foto: Michael Schlosser.

Erfaringerne skal bruges fremadrettet Holdet er ydermere blevet inddelt i tre mindre læringsgrupper, som skal give deltagerne mulighed for at arbejde mere grundigt med nogle af øvelserne. Grupperne fungerer som et sted, hvor deltagerne kan sparre med hinanden og komme med feedback. Det er derfor også her, at deltagerne kommer til at kende hinanden særligt godt, og indtil nu har der været gode tilbagemeldinger fra de tre læringsgrupper.

Evaluering er en vigtig del af kurset.

Efter hver kursusgang er der indsat tid til evaluering for at sikre, at deltagerne hele tiden får det mest optimale ud af at deltage, og i oktober afholdes der et midtvejs-seminar, hvor det første år tages op til evaluering.

– Dette hold er det første, vi har, og derfor er det særligt vigtigt, at vi bruger erfaringerne herfra i det fremadrettede arbejde med kompetenceudvikling i Boligkontoret, slutter Annitta Vejstrup Veje.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

33

Et trin op Jette Egebjerg, sagsbehandler, og Gitte Tvilling, chefkonsulent deltager begge i Boligkontorets talentudviklingsprogram. Med programmet føler de sig bedre rustet til deres arbejdsopgaver.

Af Hanne Lykke Andersen, hla@bdk.dk

Jette Egebjerg startede på talentudviklingsprogrammet kort tid efter, at hun var kommet tilbage fra barselsorlov.

– Jeg havde tidligere snakket med min chef om, at når jeg kom tilbage fra barsel, så ville jeg gerne noget mere. Og da jeg på sigt gerne vil have flere forvaltningsopgaver, tænkte jeg, at talentudviklingsprogrammet ville være et godt sted at starte, fortæller hun.

En bedre kollega Med talentudviklingsprogrammet føler Jette Egebjerg, at hun har fået nogle gode værk-

tøjer til at arbejde målrettet med kommunikation og arbejdsmiljø.

– Vi har lært meget om personlig udvikling. Jeg er f.eks. blevet bedre til at reflektere over mine handlemønstre og tænker mere over, hvordan jeg er overfor andre.

Jeg tror, at jeg kan blive en bedre kollega af at gå på kurset, og at det kan give mig nogle redskaber til at arbejde konstruktivt med arbejdsmiljøet, forklarer hun.

Kurset har også givet Jette Egebjerg grobund for at lære flere af sine kolleger rundt om i landet at kende, og så giver det lange forløb en vis fortrolighed med de andre kursusdeltagere.

– På kurset er vi blevet opdelt i nogle

mindre læringsgrupper, og her har vi stor gavn af hinanden. I læringsgrupperne kan vi arbejde videre med de opgaver, vi får tildelt på kurset eller selv tage aktuelle problemstillinger op. Det fungerer som en slags erfaringsudveksling, og der er en utrolig stor fortrolighed i gruppen, fortæller hun.

Hjælper mig i mit nye job Også Gitte Tvilling deltager med stor tilfredshed i talentudviklingsprogrammet.

Det seneste år har karrieremæssigt budt på store omvæltninger i hendes liv, da hun i efteråret tog et karriereskift fra sagsbehandler til chefkonsulent. På omtrent samme tid startede hun på Boligkontorets talentudviklingsprogram. Det faglige indhold fra talentudviklingsprogrammet har hun brugt konstruktivt til at forberede sig på den nye rolle som chefkonsulent.

– Jeg har fået en masse ahaoplevelser og lærer en del om kommunikation.

Underviserne lærer os at se ting fra en ny vinkel, og det gør os bevidste om, hvordan vi kommunikerer med forskellige mennesker. Vi arbejder meget med, hvordan man fremstår, og det er noget, jeg kan gøre brug af, når jeg f.eks. skal ud til beboerne. Det er samtidig blevet nemmere at løse mange arbejdsopgaver, da jeg internt i Boligkontoret har fået et større netværk. Nu ringer jeg oftere til mine kolleger rundt om i landet, hvis jeg skal vide noget på et bestemt område. Talentudviklingsprogrammet har givet mig et netværk på tværs af geografi og stillingsbetegnelser, hvor jeg førhen overvejende kun kendte kolleger i samme stilling som mig selv, fortæller hun. På sigt håber Gitte

Jette Egebjerg, som til daglig sidder som sagsbehandler på lokalkontoret i Nyborg, synes hun får særligt meget ud af at deltage i talentprogrammets læringsgruppe.

– Gruppen fungerer som en slags erfaringsudveksling, og der er en utrolig stor fortrolighed, fortæller hun. Foto: Ole Friis.

34

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Gitte Tvilling, som er chefkonsulent på Afdelingskontoret Helsingør, bruger mange af sine nyerhvervede kompetencer fra talentudviklingsprogrammet i sit daglige arbejde.

Foto: Nikolaj Jonas.

Tvilling, at hun kan bruge programmet til at videreudvikle sine lederevner.

Satser på medarbejderne Gitte Tvilling glæder sig over, at Boligkontorets ledelse fokuserer på medarbejdernes kompetenceudvikling og giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig inden for Boligkontorets rammer.

– Talentudviklingsprogrammet er udtryk for, at ledelsen er blevet opmærksom på, at der skal satses på medarbejderne, og det, tror jeg, kan være med til at fastholde mange medarbejdere – netop fordi man engagerer sig i et forløb og føler, at der bliver gjort noget for én.

– Det er tydeligt, at medarbejdere i dag bliver mere værdsat. Tiden er en anden, virksomheder gør mere for at holde på sine medarbejdere, uddyber hun.

Også i Jette Egebjergs øjne har det stor betydning at være på en arbejdsplads, hvor ledelsen vægter medarbejdernes udvikling – den faglige såvel som den personlige.

– Det sender et signal om, at ledelsen har tænkt sig at bruge energi på os, slutter hun.

Boligkontorets talentudviklingsprogram Formålet med programmet er at fastholde og og udvikle en gruppe medarbejdere, som har vist særlige evner og interesse i enten at specialisere sig eller at avancere i organisationen. Programmet lægger op til et forløb, hvor der både arbejdes målrettet med den enkeltes personlige og faglige udvikling og med at skabe et fagligt og socialt netværk internt i Boligkontoret.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

35

A fdelingskontorer

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2.

2840 Holte Telefon 39 25 10 00 Forretningsførere Dennis Larsen Torben Eriksen Driftschefer Bo Lund Pedersen Niels Posselt Kim Svarre Jens Møller Mette Chang Niels F. Kjeldgaard Chefkonsulenter Ulrik Breidahl Rene Robertsen Charlotte Heitmann

Medlemmer

Forvaltningskonsulent Helle Poulsen Driftskonsulent Nathalia Lund Sagsbehandlere Jette Schiøtt Annemette Aagaard Helle Hjorting Dorte Bertelsen Lena Scott Jane Trab Voldborg Susanne Engelhardt Sekretærer Eva Guldbæk Ramsing Charlotte Krebs

Afdelingskontoret Holte Fra venstre, forreste række, Niels F. Kjeldgaard, Annemette Aagaard, Helle Poulsen, Charlotte Heitmann, Mette Chang og Helle Hjorting. Anden række fra venstre: Bo Lund Petersen, Torben Eriksen, Dorte Bertelsen, Rene Robertsen og Jette Schiøtt. Bageste række fra venstre: Jens Møller, Eva Guldbæk Ramsing, Dennis Larsen, Charlotte Krebs og Ulrik Breidahl.

Foto: Nikolaj Jonas.

36

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Afdelinger Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe 1 Funktionærernes Boligselskab i Rødovre 2 Funktionærernes Boligselskab i Lyngby 1 De Vanføres Boligselskab, Stenløse 2 Boligselskabet Venbo, Stenløse 10 Hareskov-Værløse Andelsboligforening 11 Boligforeningen Ringbo 1 Gl. Holte Boligselskab 6 Boligselskabet Rådhusdammen 1 Boligselskabet Hareskovgård 1 Statsbanepersonalets Andels-Boligforening 5 Søllerød almene Boligselskab 5 Villabyernes Boligselskab i Gentofte 2 De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune 11 Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge 1 DVB Parken 8 Søllerød Sociale Boligselskab 8 Halsnæs Boligselskab 1 Boligselskabet Holtegårds Jorder 1 Foreningen af alderdomsfriboligers Byggeselskab 1 Boligselskabet “Birkebo”, Birkerød 10 BSB Søllerød 3 Administration for

Dansk Blindesamfund 1 DSI Solgaven, Valby 1 DSI Solgaven, Vanløse 1 A/B Lykkebækparken III, Køge 1 Stenløse Kommunes boliger 1 Rudersdal Kommunes boliger 14 I alt 111 Desuden administration for ejerforeninger i Birkerød, Rønne og Nærumvænge Torv og antenneforeninger.

Boliger 135 297 95 62 207 462 33 629 96 65 204 679 118 529 50 187 214 35 50 51 1.052 76 53 143 64 31 33 178

5.828

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21

Driftschef Frede Petersen (til 1/8 2009) Michelle Pedersen

Forretningsfører Finn Weidekamp

Sagsbehandlere Marit Christensen Birthe Dahl Poulsen Bente Madsen

Medlemmer

Lillerød Boligforening Andelsboligforeningen Lundegaard Lynge-Uggeløse Boligforening DVB Greve

Afdelingskontoret Allerød Fra venstre: Birthe Dahl Poulsen, Michelle Pedersen, Finn Weidekamp og Bente Madsen. Foto: Nikolaj Jonas.

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8C, 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 Forretningsfører Lars Lehmann Driftschefer Jan Larsen Jesper Kjærsgaard

Chefkonsulent Gitte Tvilling Sørensen Sagsbehandlere Else Ernstsen Mai-Britt Lindenskov Christina Nielsen Hanne Svane Andersen

Administration for

AOC Engholms boliger

Afdelinger 19 4 5 1 2

I alt

31

Boliger 914 70 126 75 81

1.266

Afdelingskontoret Helsingør Fra venstre: Christina Nielsen, Jan Larsen, Gitte Tvilling Sørensen, Jesper Kjærsgaard, Mai-Britt Lindenskov, Lars Lehmann og Else Ernstsen.

Foto: Nikolaj Jonas.

Medlemmer

Hejrevangens Boligselskab Boligselskabet Teglværksgården, Helsingør DVB, Helsingør Den Almene Boligforening Jellerødparken Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo I alt

Afdelinger 6 16 3 1 8

34

Boliger 245 933 107 41 1.029

2.355

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

37 37

Afdelingskontoret Sakskøbing Fra venstre, siddende: Gitte Vagner, Lynge Nygaard, Annette Rasmussen, Bettina Garner, og Ranko Kozuh. Stående, fra venstre: Pia Christiansen, Tina Oldrup, Erling Olsen, Kim Frederiksen og Lene Jensen. Foto: Ingrid Riis Hovgaard.

Medlemmer

Sakskøbing Boligselskab Fakse og Hylleholt Boligforening Nakskov almennyttige Boligselskab DVB Næstved Fakse Ældreboligselskab

Administration for

Afdelinger 16 20 8 2 4

Boliger 613 547 925 152 206

17 27 1 1

343 290 24 22

Guldborgsund Kommune ældreboliger Faxe Kommune DSI Humlehaven Region Sjælland

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 Forretningsfører Kim Frederiksen

Chefkonsulent Tina Oldrup

I alt

96

Desuden administration for ejerforening i Fakse

Driftschefer Erling Olsen, lokation: Faxe Lynge Nygaard, lokation: Nakskov

Sagsbehandlere Lene Jensen Ranko Kozuh Annettte Rasmussen Gitte Vagner, lokation: Faxe

Synsinspektør Søren Jørgensen

Kontormedhjælper Maria Rasmussen (barsel)

3.122

Bettina Garner, lokation: Nakskov Pia Christiansen, lokation: Nakskov

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27 B 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 Forretningsfører Karina Lauridsen Souschef Jørn Stiil Frederiksen Chefkonsulent Helle Duus Andresen

Driftschefer Leif Madsen Torben Hansen Jørgen Slangerup

Forvaltningskonsulenter Conny Bruun Mona Jensen, lokation: Nyborg Sagsbehandlere Trine Grønlund (barsel) Jette Egebjerg. Lokation: Nyborg Susanne Madsen Line Klelund Højsgaard Susanne Vissing (barsel) Kirsten Hansen (vikar) Karina Haun Larsen (vikar) Lone Ellegaard (vikar)

Medlemmer

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn Andelsboligforeningen Holmegården, Nyborg Andelsboligforeningen Samvirke, Odense Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde De Vanføres Boligselskab, Fyn-Langeland Ringe Boligselskab Boligselskabet af 1945 i Strib Nørre Aaby Andelsboligforening af 1946 Middelfart Andelsboligforening af 14. maj 1946 Bo Godt Ejby Bogense Andelsboligforening

Administration for

Afdelinger 24 29 7 3 5 3 6 9 8 25 18

Billund Kommune A/B Skt. Klemens I, Odense A/B Skt. Klemens II Odense Plejecentret Nørrevænget, Faaborg-Midtfyn Kommune Middelfart kommune Ørbæk Pensionistboligforening DSI Solgaven, Pårup I alt

13 1 1 1 1 1 1

156

Boliger 566 905 276 40 98 82 106 306 350 390 322 270 18 26 45 16 30 24

3.870

Desuden administration for ejerforeninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

38

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Afdelingskontoret Fyn Forreste række fra venstre: Trine Grønlund, Jette Egebjerg, Kirsten Hansen, Susanne Madsen, Helle Duus Andresen og Torben Hansen. Bageste række fra venstre: Søren Jørgensen, Jørgen Slangerup, Karina Lauridsen, Leif Madsen og Jørn Stiil Frederiksen. Foto: Ole Friis.

Afdelingskontoret Ribe Fra venstre: Marianne Forsberg, Heidi Dam, Vibeke Monberg Kappel, Sonni Jørgensen, Gitte Nielsen, Hanne Thomsen, Rudi Post, Asger Helles, Morten Køhlert, Kristian Bechsgård, Anders Fabricius, Gitte Borup og Tina Ehmsen.

Foto: Tor Stenstrop.

Medlemmer

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30, 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00

Synsinspektør Rudi Post

Forretningsfører Anders Fabricius

Sagsbehandlere Hanne Thomsen Tina Ehmsen Sonni Jørgensen Heidi Dam Marianne Forsberg Gitte Nielsen, lokation: Holsted Gitte Borup, lokation: Kolding Vibeke Monberg Hansen, lokation: Kolding

Souschef Morten Køhlert Chefkonsulenter Asger Helles Anders Deleuran Fajstrup Driftschefer Kristian Bechsgård Leif Sleimann

Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 Forretningsfører Alfred Larsen Driftschefer Jan Vissing Andersen Lars Larsen, lokation: Silkeborg Medlemmer

Midtjysk Boligselskab

Administration for

Boliger 54 29 222 76 23 121 645 313 40 237 298 222 22 650

Tistrup Boligforening 1 Seminariekollegiet i Ribe 1 Ældreboligerne v/Esbjerg Kommune 4 Ældreboliger og bofællesskaber v/ Tønder Kommune 12 Bofællesskaber, Region Syddanmark 2 Ældreboliger og bofællesskaber v/ Haderslev Kommune 6 Bofællesskaber v/ Sønderborg Kommune 2 Aabenraa Kommunes Ældreboliger 2

8 30 82 131 19 111 50 24

Administration for

I alt

Forvaltningskonsulent Dorthe Støve Sagsbehandlere Bente Würtz Susanne Jensen Birgitte Høj Jørgensen Anita Skarregaard Dideriksen Joan Ballegaard

Afdelinger 71

Samsø Boligselskab Samsø Kommune Silkeborg Kommune Horsens kommunes ældreboliger Desuden administration for ejerforening i Nørre Snede.

I alt

Afdelinger 3 4 5 6 1 4 17 20 2 11 17 3 1 5

De Vanføres Boligselskab, Bov De Vanføres Boligselskab, Tinglev Boligselskabet RI-BO De Vanføres Boligselskab, Rødekro Rødding Egnens Boligselskab Boligselskabet Flexbo Ribe Boligforening De Vanføres Boligselskab, Ribe Bevtoft Boligselskab Gram Boligforening Holsted Boligforening Andelsboligforeningen Brande Sct. Georgs Parken Boligselskabet Kolding

129

3.407

Afdelingskontoret Skanderborg Fra venstre: Susanne Jensen, Bente Würtz, Annette Tümmler (regnskabsafdelingen), Alfred Larsen, Dorthe Støve, Kim Würtz (ejendomsmester, Midtjysk Boligselskab), Anita Skarregaard Dideriksen, Jens Hovind, (ejendomsmester, Midtjysk Boligselskab), Joan Ballegaard, Jan Andersen og Lars Larsen.

Foto: Jørgen Ploug Larsen.

Boliger 1.905

1 2 1 1

24 60 10 3

76

2.002

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

39

B oligkontoret danmark

Bestyrelsen

40

Lisbet Riis (formand) Søllerød Sociale Boligselskab (Medlem af forretningsudvalget)

Jens Hunderup Ribe Boligforening

Bent Nielsen Boligselskabet Birkebo

Hans-Chr. Andersen (næstformand) Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge (Medlem af forretningsudvalget)

Nathalia Lund Valgt af medarbejderne

Birgit Larsen Holsted Boligforening

Knud Kingo Christensen Boligselskabet af 1945 i Strib (Medlem af forretningsudvalget)

Bente Kristensen Midtjysk Boligselskab

Lisbet Hansen Søllerød almene Boligselskab

Leif Christensen Andelsboligforeningen Holmegården

Marianne Lundberg Andersen Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo

Torben Hansen Valgt af medarbejderne

Niels Chr. Hansen Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo (Medlem af forretningsudvalget)

Klaus Bentzen Bogense Andelsboligforening

Henning Tønning Sakskøbing Boligselskab

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

n Forreste række fra venstre: Bjarne Nigaard, Bjarne Karlsen, Michael Demsitz og Sureshkanna Subaschandrabose. n Anden række fra venstre: Benedikte Ginderskov, Margit Mølgaard, Lotte Thygesen, Ulla Jakobsen, Christine Danielsen, Nataly Cordova, Martin Kuhlmann og Lars Murmann Kragh. n Gruppe øverst – fra venstre: Rasmus Kjeldgaard, Henrik Skjoldlund, Henrik From Jørgensen, Michael Pedersen, Marianne Larouci, Christian Hauser, Klaus Kramshøj, Heidi W. Jensen, Anders Juel Hansen og Nikolaj Koch Nielsen. n Tredje række – til højre for træ langs midterrækværk: Kate Lyngsig, Jette Bek, Søren Møgelgaard Jensen, Tanja Breitenkam Kreuger, Manda Zvirovski og Danny Lauritsen. n Anden række langs midterrækværk: Anne-Lis Pedersen, Jessie Nørgaard, Henriette W. Rasmussen, Simone Pernille Christensen, Heidi Gormsen, Kasper Ougaard og Hanne Lykke Andersen. n Tredje række langs midterrækværk: Pernille Godtfred, Line Nilausen, Karina Sabroe, Finn Lodsgaard, Susanne Agger og Birgit Engelsen. n Fjerde række fra midterrækværk: Inge Michelsen og Thomas Andersson. Foto: Peter Elmholt.

Hovedkontoret Lundsgade 9 2100 København Ø.

Telefon 35 44 80 80 Direktion Adm. direktør, Michael Demsitz Forvaltningsdirektør, Klaus Kramshøj Direktionssekretær, Christine Danielsen Udvikling Udviklingschef, Katja Adelhøj Lindblad Udviklingskonsulent, Vakant Udviklingsmedarbejdere, Line Nilausen, Jessie Nørgaard, Anna Louise Austring Kommunikation Kommunikationschef, Anders Juel Hansen Kommunikationskonsulent, Mette Kramshøj Flinker (Barsel), Hanne Lykke Andersen

Sekretariat Forvaltningsdirektør, Klaus Kramshøj

Drift og teknik Teknisk chef, Bjarne Karlsen

Forbrugsregnskab Forbrugschef, Jesper Telcs

Projektleder, Annitta Vejstrup Veje (barsel)

Byg og jura Chefjurist, Bjarne Nigaard

Regnskabskonsulent, Pernille Godtfred

Projektmedarbejder, Kasper Ougaard

Byggechef, Christian Hauser

Direktionssekretær, Karina Lindberg Sabroe

Projektledere, Erik Andreasen, Birgit Engelsen, Søren Møgelgaard Jensen, Grete Alvagaard, Ellen Bisgaard, Per Bager

Regnskab Regnskabschefer, Inge Michaelsen, Michael Pedersen

Sekretariatsmedarbejder, Anne-Lis Pedersen Løn og personale Lønchef, Benedikte Ginderskov Lønkonsulenter, Heidi Gormsen, Susanne Agger, Jette Holmboe Medarbejder, Marianne Larouci IT-afdeling IT-chef, Henrik Skjoldlund IT-konsulenter, Poul Vad, Martin Kuhlmann,Thomas Andersson, Heidi W. Jensen

Økonomikonsulenter, Poul Degenkolv, Jette Bek

Regnskabskonsulenter, Gitte Deleurand, Lars Murmann Kragh, Sureshkanna Subaschandrabose, Manda Zvirovski, Danny Lauritzen Regnskabsmedarbejdere, Rasmus Kjeldgaard, Henriette W. Rasmussen, Nataly Cordova Gajardo, Annette Tümmler, lokation: Skanderborg, Simone Pernille Christensen, Tanja Breitenkamp Kreuger, Mette Kaibæk Bille (barsel)

Juridiske medarbejdere, Rikke Line Lyngaae, Maria Nielsen Sekretær, Lotte Thygesen Økonomi Økonomichef, Finn Lodsgaard Økonomikonsulenter, Henrik From Jørgensen, Inge-Lise Bokvist, Kate Lyngsig, Ulla Jakobsen, Indira Vojnikovic, Margit Mølgaard, reception

Webmaster, Nikolaj Koch Nielsen

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

41

o r g a n is a ti o n e n

Boligkontoret Danmark Beboernes repræsentanter

Repræsentantskab

Bestyrelse

Kontoret i København Direktion

Kommunikation

Byg/Jura

Udvikling

Løn og personale

Sekretariat

Økonomi

Drift og teknik

Regnskab

Finans

IT

Forbrug

De lokale kontorer

Afd. kontor Sakskøbing

Lokalkontor Fakse

Beboernes repræsentanter

Afd. kontor Allerød

Afd. kontor Fyn

Afd. kontor Holte

Lokalkontor Nakskov

Lokalråd

Beboernes repræsentanter Repræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark; de mødes en gang om året og vælger bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 15 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året. Foruden et forretningsudvalg har bestyrelsen nedsat seks permanente udvalg, alle med repræsentanter fra lokalrådene. De seks udvalg er: Et serviceudvalg, et bygge-, teknik- og miljøudvalg, et strategi- og målsætningsudvalg, et beboerdemokratiudvalg, et kommunikationsudvalg og udvalget for god selskabsskik.

42

Afd. kontor Helsingør

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

Afd. kontor Ribe

Lokalkontor Kolding

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Til afdelingskontorerne er knyttet et lokalråd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. Lokalrådene vælger repræsentanter til de seks udvalg nedsat af bestyrelsen, og indstiller kandidater til Boligkontorets bestyrelse.

Kontoret i København Boligkontoret Danmarks organisation er decentral. Ca. 40% af medarbejderne – 60 – er beskæftiget på kontoret i Lundsgade i København – heraf én placeret på et afdelingskontor.

Lokalkontor Holsted

Lokalråd

Afd. kontor Skanderborg

Lokalkontor Silkeborg

Lokalråd

De lokale kontorer Ca. 60% af medarbejderne – 84 – er beskæftiget på 7 afdelingskontorer og 5 lokalkontorer, der står for udlejning og service. Lokalkontoret i Silkeborg er dog uden udlejning.

De lokale kontorer samarbejder med 245 ejendomsfunktionærer, der er beskæftiget i boligafdelingerne.

Boligkontoret Danmark administrerer medio 2009 21.850 boliger for 62 boligforeninger og -selskaber og 30 samarbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 633 afdelinger.

r

B o li gkontoret

danmark

n

Udlejning af 22.000 boliger fra afdelings- og lokalkontorer

ommuner hvor K Boligkontoret administrerer boliger

n Hovedkontor l Afdelingskontorer l

Lokalkontorer

Silkeborg

●

Skanderborg

Helsingør

●

●

Allerød

● ● København n Holte

Holsted

● Ribe

Kolding

● Fyn

●

●

Faxe

●

●

Nakskov

●

Sakskøbing

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2008-2009

43

Boligkontoret Danmark Hovedkontoret Lundsgade 9 – 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 Boligkontoret@bdk.dk Boligsøgning, opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider. www.boligkontoret.dk www.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 – 4640 Faxe Telefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 – 4900 Nakskov Telefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 Silkeborg Telefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C – 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 – 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk