Beboerdemokratiet i forandring

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Beboerdemokratiet i forandring

Det klassiske beboerdemokrati er trygt og genkendeligt for mange ildsjæle, men også begrænsende og formelt for andre. Hvad skal der til for at gøre det mere attraktivt og tilgængeligt for alle?

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk Illustration: Prik.dk

Som beboer i en almen bolig kan du bruge din stemme til at få indflydelse i dit boligområde. Herudover har du også mulighed for at få en stemme i, hvordan foreningsfællesskabet Boligkontoret Danmark – som administrerer dit boligselskab – udvikler sig. Det er essensen i beboerdemokratiet, men nye strømninger, der udfordrer den traditionelle foreningsstruktur, vinder frem.

Der har i den almene sektor gennem mange år været tale om fornyelse af beboerdemokratiet. Generationer og tidsånden skifter, og den måde, vi danskere engagerede os frivilligt på, er en anden, end den var for årtier tilbage. Antallet af ildsjæle falder over hele foreningsdanmark, og flere og flere boligselskaber melder om udfordringer med at rekruttere nye, aktive bestyrelsesmedlemmer. Det betyder bl.a., at det bliver svært for bestyrelserne at være repræsentative i forhold til beboersammensætningen, når yngre kræfter holder sig tilbage fra at deltage, fordi det bliver for tidskrævende, begrænsende eller uoverskueligt.

Derfor er udviklingen af foreningsdemokratiet et hovedfokus for Karina Lauridsen, der 1. august 2022 tiltrådte som direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.

“Vi har arbejdet med udvikling af beboerdemokratiet i mange år og har prøvet mange ting af, men der, hvor vi er nødt til at gøre noget anderledes, er, at vi tidligere har arbejdet meget inden for de traditionelle rammer og det traditionelle beboerdemokrati. Fremover er vi nok nødt til at kigge på, hvordan vi kan nytænke rammerne,” fortæller Karina Lauridsen.

Faste rammer udfordrer

En udfordring, der gør det beboerdemokratiske arbejde tungt for mange at tage del i, skyldes lovgivningen på området, der sætter nogle meget faste rammer: “Den almene sektor har en meget traditionel foreningsstruktur, som stort set ikke har ændret sig i årtier. Det skyldes, at den er lovbestemt, og at vedtægter og bekendtgørelser udførligt beskriver, hvordan der skal holdes årlige afdelingsmøder, vælges bestyrelse osv.,” forklarer Karina Lauridsen.

Andre af beboerdemokratiets udfordringer er rodfæstet i gamle traditioner og kulturer – og de er ikke altid lige sådan at ændre på. Karina Lauridsen peger bl.a. på den manglende gennemsigtighed i bestyrelsesarbejdet for beboerne: “Beboerne ved ofte ikke rigtigt, hvad der sker på et afdelings- eller organisationsbestyrelsesmøde, og

Hvordan kan vi tilpasse rammerne for beboerdemokratiet til kommende generationer? Det er et af Karina Lauridsens vigtigste fokusområder som ny direktør for kunde- og foreningsudvikling.

hvorfor det holdes. Nogle møder bliver lagt i arbejdstiden eller på tidspunkter, hvor børn skal puttes eller hentes fra fodbold, og man signer op for en relativ lang periode til bestyrelsesposter.”

Hun fortsætter: “Derfor tror jeg, at tiden er inde til at gøre det mere let, gennemsigtigt og indbydende for beboerne. Her er vi nok nødt til både at tage nogle sværdslag med de utrolig mange detaljereguleringer, der er lovgivningsmæssigt på området, men også nogle vigtige forandringsgreb med den eksisterende kultur.”

Nye måder at bidrage på

For mange beboere vil gerne bidrage, bare uden nødvendigvis at få trukket den klassiske foreningsstruktur ned over sig.

“Beboerne kommer med nogle virkelig vigtige frivillige kræfter, der kan gøre en kæmpe forskel ikke bare for boligområdet, men for hele lokalmiljøet. Vi så jo bl.a. under corona-krisen, hvordan beboerdrevne hjælpenetværk skød op, og beboere gik sammen om og støttede op om forskellige arrangementer som f.eks. fælleskoncerter i det fri,” siger Karina Lauridsen og påpeger, at det er enormt vigtigt, at beboerdemokratiet kan rumme disse nye – mere uorganiserede – strømninger, hvis det skal kunne overleve på sigt.

Hun kigger gerne i retning af andre medlemsejede organisationer for at få inspiration til at fremtidssikre beboerdemokratiet, eks. brugsforeninger, kreditforeninger og mellemfolkelige organisationer, der alle arbejder med at række ud til medlemmerne på nye måder for at engagere dem.

Beboernes input som rettesnor

Uanset hvilken sti beboerdemokratiet kommer til at bevæge sig ned ad i fremtiden, kommer det til at ske i tæt samarbejde med det eksisterende beboerdemokrati og de lokale ønsker fra beboernes side til, hvordan man styrker viljen og lysten til at engagere sig.

Det er bl.a. en af grundene til, at Boligkontoret Danmark planlægger at afholde beboernetværksmøder på tværs af boligselskaberne for alle beboere. Det ser Karina Lauridsen frem til:

“Nogle siger, at fremtiden tilhører den uorganiserede frivillighed, men vi skal gerne kunne forene både det uorganiserede med vores mere formelle demokrati. Min drøm er, at vi får skabt nogle veje ud til dem, der vil engagere sig på nye måder, og får bygget bro til den formelle del. Der er jo heldigvis mange måder at engagere sig og være frivillig på – det oplever vi i rigtig mange boligområder hver eneste dag. Vores opgave er at få skabt rammerne for en foreningsstruktur, der på fleksibel vis rummer dem alle – for vi har brug for alle typer af engagement.”

I den kommende tid vil Karina Lauridsen i samarbejde med beboerdemokrater fra Boligkontoret Danmarks boligselskaber netop drøfte nærmere, hvordan man kan både understøtte de lokale spirende interesser og lysten til at engagere sig på egen vis og samtidig få lagt de næste store sten i brobygningen til det mere formelle demokrati i boligselskaberne. Én ting er i hvert fald sikker ifølge Karina:

“Vi kommer til at skulle være dér, hvor beboeren er klar til at engagere sig – hvad enten det er i traditionelt bestyrelsesarbejde, som tovholder på den lokale facebookgruppe eller noget helt tredje.”