Beboermagasinet #86

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #86 • november 2019

Tema om klima og bæredygtighed Interview med Jytte Abildstrøm

GOD KARMA OG KLIMAILDSJÆL

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Eva Rastén Skribenter

Nina Ulrich Østergaard

Katrine V. Køber

Niklas Ingerslev

Karina Lauridsen Grafisk design www.prik.dk

Hvorfor gå i skole, når man ikke har nogen fremtid?

Det spørgsmål er ét blandt mange, der bliver rejst af de unge, efter at 16-årige svenske Greta Thunberg sidste år startede med at skolestrejke i klimaets navn.

Jeg bliver inspireret, når jeg ser på vores ungdom. En generation med en fælles mission. De handler og kæmper for klimaet og for at forandre den måde, vi lever på. Regeringen er i gang med forhandlinger om vores lands første klimalov, og den grønne omstilling er på dagsordenen på stort set alle globale topmøder. Jeg håber, at vi på tværs af alle generationer lader os motivere af de unges gejst og forandringsvillighed til at agere mere klimavenligt. Det er tiden moden til.

For selvom fagfolk er enige om, at der er sket et positivt skred i vores klimabevidsthed, så er vi danskere på verdensplan blandt dem, der udleder mest CO2 pr. indbygger. Hvis vi skal nå Danmarks klimamål om at reducere 70 % af vores CO2-udslip inden år 2030, må vi alle, ung som gammel, gøre en indsats.

Tryk Bording A/S Oplag 25.000 eksemplarer Udgivet: 18. nov. 2019 Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner.

Jeg tror, vi kan gøre meget, os, der bor alment. Derfor er der i denne udgave af Beboermagasinet sat fokus på vores fælles klima, og hvordan vi kan tage den grønne førertrøje på. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, som Signe Wenneberg siger i artiklen om vores grønne fremtid.

Mød også Jytte Abildstrøm her i magasinet. Hun slås med overjordisk kampgejst for vores klima i en alder af 85. Det har hun nu gjort i 40 år. Eller få viden om dit indeklima, fremtidens vejr og gode råd til en mere klimavenlig dagligdag samt til at dyrke nabofællesskabet i dit boligområde. Klimavenlige indsatser er i høj grad noget, vi kan være fælles om. Lad dig endelig inspirere af vores bæredygtige boligafdelinger med solstrålehistorier om solceller i Bogense og nyttige nyttehaver i Nakskov. Og meget mere.

Jeg håber, du får gode idéer og mere viden. Jo klogere vi bliver, jo mere kan vi måske arbejde sammen om en grøn omstilling til gavn for os alle, vores fælles fremtid og vores klima.

God læselyst!

Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold Boligkontoret rundt

Artikler

Side 4, 5, 10, 11, 34 og 35

6 Passer du godt på (inde)klimaet?

Fotoreportage 12 Bæredygtige boligafdelinger

Konkurrencer 22 Gør noget godt for klimaet – vind BDK-prisen 2020 43 Vind unik solcellelampe

Inspiration 32 Vi har brugt vores ressourcer for i år 36 Gør verdensmål til hverdagsmål med 6 klimavenlige råd 48 Skab fællesskab med dine naboer 50 Kære Henriette

8 Boligselskabet Birkebo er gået til kamp for et godt indeklima 24 God karma og klimaildsjæl 40 Fremtidens vejr – hvordan skal vi bo?

44 Det lille ekstra betyder en hel masse 51 Fremtiden er grøn

Boligkontoret rundt

På billedet med de fem herrer ser du fra venstre Stefan Hjerpe Petersen, bestyrelsesformand i afd. 1, Andelsboligforeningen Røntofte, Lars Lehmann, forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark, hovedbestyrelsesformand Erik Grønning og bestyrelsesformændene Klaus Kesje, afd. 4 og Flemming Gjellebøl, afd. 3 fra Andelsboligforeningen Røntofte.

Helsingør

Marienlyst Boligselskab tilbyder bl.a. 25 vidt forskellige almene lejeboliger i denne smukke bygning fra 1861, hvor der også er to atriumgårde. Bygningen er en del af det oprindelige Marienlyst Kur- og Søbad i Helsingør.

Velkommen til to nye medlemmer af vores fællesskab Fra 1. oktober 2019 bliver vores fællesskab i Boligkontoret Danmark yderligere styrket, når vi siger velkommen til Andelsboligforeningen Røntofte og Marienlyst Boligselskab i Helsingør med 152 nye boliger.

“Det er et fuldstændig ideelt match. Der er mange ligheder mellem de boligselskaber, som vi allerede administrerer i Boligkontoret Danmark, og vores to nye medlemmer. De har et levende beboerdemokrati, som tager god hånd om udviklingen, og nogle attraktive boliger,” fortæller forvaltningsdirektør Lars Lehmann.

4

beboermagasinet BoDanmark

De to nye boligselskaber har velholdte og eftertragtede boliger tæt på Øresund og Helsingør centrum. Den ene bygning hos Marienlyst Boligselskab er det oprindelige Marienlyst Kurog Søbad, der blev indviet i 1861, hvor man havde prominente gæster som fyrster, kongelige og den københavnske overklasse.

Boligkontoret

Vi sparer millioner på lave renter i vores almene boligafdelinger De seneste år er renten på realkreditlån faldet og faldet. Det har særligt de danske boligejere kunnet nyde godt af. Hvad der ikke bliver talt så meget om i medierne er, at det faktisk også kommer de almene

Er seniorbofællesskaber på alles læber?

I Lillerød Boligforening og Boligselskabet Nordsjælland går man med tanker om at starte et seniorbofællesskab. Derfor arrangerede Boligkontoret Danmark to feltture for beboerdemokrater i boligselskaberne med besøg i forskellige seniorbofællesskaber hos både 3B, KAB samt Holmegården, Bogense og Brabrand Boligforening. “Det er inspirerende at høre om beboernes oplevelser i fællesskaberne og se de forskellige fysiske rammer,” fortæller Birthe Petersen, der er formand for Lillerød Boligforening. Inspirationen bringer måske flere fremtidige seniorbyggerier med sig, for som Birthe siger: “Vi bliver klædt på til at handle og arbejde videre med vores eget seniorbofællesskab.”

boligafdelinger til gode.

Mange boligafdelinger afdrager på almindelige realkreditlån, der typisk optages i forbindelse med renoveringssager og udgør en bekostelig post på boligafdelingernes budget. Derfor har de seneste års rentefald givet anledning til at konvertere lån med en højere rente. Boligkontoret Danmark har over de seneste fem år omlagt 391 lån for de boligselskaber, vi administrerer, og det har givet en samlet besparelse på mere end 190 millioner kroner. Det er penge, der kan gå til at holde huslejen i ro eller til at henlægge ekstra midler på vedligeholdelseskontoen.

Nordsjælland

Billedet er fra et besøg hos Kamelia Hus i Valby, som er et privat seniorbofællesskab, der er opført af PKA i samarbejde med Realdania..

beboermagasinet BoDanmark

5

Tema

Klima

Passer du godt på (inde)klimaet?

Tekst: Niklas Ingerslev

Når vi taler om klima, tænker de fleste måske på klimaforandringer, men der er også klimaet i vores bolig, som vi skal passe på. Vi bruger godt 90 % af vores liv indendørs og en stor del i vores bolig. Indeklimaet er derfor ekstremt vigtigt for din sundhed og ikke mindst for standen på din bolig.

Indeklimaet i din bolig kan påvirke din sundhed på mange måder, og konsekvenserne af et dårligt indeklima kan være forskellige. Måske bliver din søvnkvalitet og din koncentrationsevne påvirket, eller måske oplever du symptomer som irriterede øjne, hoste, hovepine, træthed eller allergi. Bliver din krop udsat for et dårligt indeklima over længere tid, er der risiko for at udvikle mere alvorlige sygdomme.

Det kan være en svær øvelse at opretholde et tilfredsstillende indeklima

6

beboermagasinet BoDanmark

i boligen, når vejret og temperaturerne skifter så meget, som de gør over et år.

Måske glemmer man at lufte ud hen over vinteren, eller man får ikke opretholdt en fornuftig temperatur i alle rum.

Ofte opdager man først konsekvenserne af sin adfærd, når det er for sent, og boligen er ramt af fugt eller skimmelsvamp.

Det kan både have store sundhedsmæssige konsekvenser, og det kan også udvikle sig til en sag om mislighold af boligen. Der er derfor mange gode grunde til at passe godt på sit indeklima.

8 gode råd til et sundt indeklima Ofte er det kun små tiltag eller vaneændringer, der skal til. Her er 8 gode råd til et sundere indeklima: 1. Hold en fornuftig temperatur i boligen Det er vigtigt at have en god middeltemperatur i hele din bolig. Alle rum bør have en temperatur på mere end 18 grader for at undgå fugt på kølige vægge.

Hvad er et godt indeklima?

• En god middeltemperatur Temperaturen er afgørende for vores komfort, men også for at undgå fugt og skimmelsvamp. En rumtemperatur bør altid være på minimum 18 grader.

2. Luft ud i din bolig Lav gennemtræk med åbne vinduer to gange om dagen i 5-10 minutter. Det er med til at nedsætte risikoen for skimmelsvamp og husstøvmider. Ny tør luft er hurtig at opvarme, så udluftning påvirker ikke din varmeregning.

3. Undgå at tørre tøj indendørs Vådt tøj afgiver meget fugt i luften.

Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at bruge det fælles tørrerum. Har du ingen anden mulighed end at tørre tøjet i din bolig, så husk at lufte ud imens.

4. Læg låg på gryden Madlavning er en stor kilde til fugt.

Læg derfor låg på gryden, brug emhætte og luft ud, når du laver mad. På den måde sparer du også på elregningen.

5. Vær opmærksom på fugt i badeværelset Luftfugtigheden i dit badeværelse er naturligt høj. Det betyder øget risiko for skimmelsvamp. Sørg altid for god udluftning og gennemtræk, når du har været i bad.

6. Reager hurtigt ved tegn på fugt og skimmelsvamp Jo hurtigere du kontakter dit ejendomskontor ved tegn på fugt eller skimmelsvamp, jo hurtigere bliver der gjort noget ved problemet.

7. Tildæk aldrig ventilationskanaler Varme forsvinder ikke ud gennem ventilationskanaler. Lukker du ventilationskanalerne, opnår du en mere fugtig luft. Det giver både en dyrere varmeregning og en øget risiko for skimmelsvamp. Ventilationskanaler eller friskluftventiler skal derfor aldrig lukkes eller tildækkes.

8. Stil ikke store møbler op ad kolde ydervægge Hvis store møbler står op ad kolde ydervægge, samler fugten sig bag møblerne. Det hæmmer luftcirkulationen og øger risikoen for fugtskader og skimmelsvamp.

Er du interesseret i at vide mere om indeklimaet i din bolig?

Hvis du og din boligafdeling har interesse i jeres indeklima, er det muligt som boligafdeling at bestille indeklimamålinger, fugtmålinger, sundhedstjek m.m. hos Boligkontoret Danmark. Foreslå det evt. for din afdelingsbestyrelse, eller tag det op på jeres næste beboer-/afdelingsmøde i din boligafdeling.

• Lav relativ luftfugtighed Relativ luftfugtighed er et udtryk for mængden af vand i luften. Det anbefales, at luftfugtigheden er i et interval på mellem 30 % RF-55 % RF. • Et godt CO2-niveau CO2 findes naturligt i både inde- og udeklimaet.

Udenfor er niveauet af CO2 på ca. 400 ppm. Hvis koncentrationen af CO2 indenfor overstiger 1.100 ppm i en periode, kan det give alvorlige bivirkninger som hovedpine, træthed, kvalme eller koncentrationsbesvær.

• Lav partikelforurening Partikler i luften stammer fra vores omgivelser og aktiviteter i boligen som eksempelvis madlavning og brug af stearinlys. Hvis du lufter godt ud, er det med til at minimere partikelforureningen.

beboermagasinet BoDanmark

7

Tema

Klima

Boligselskabet Birkebo er gået til kamp for et godt indeklima Tekst: Niklas Ingerslev

En lang række skimmelsvampsager har fået Boligselskabet Birkebo i Birkerød til at lave en stor forebyggende indsats for at sikre et godt indeklima i deres boliger. Indsatsen er både for beboernes sundhed og for at undgå fremtidige sager ved at hjælpe beboere til indeklimavenlig adfærd.

Boligselskabet Birkebo har siden 2012 kæmpet med mellem 80 og 90 skimmelsvampsager om året, hvilket de seneste år har fået bestyrelsen til at igangsætte storstilede forebyggende indsatser for at komme problemet til livs.

Selvom det er boligselskabets ansvar at sikre, at boligerne ikke er sundhedsfarlige at bo i, er løbende vedligehold og eftersyn ikke altid nok. Beboernes

8

beboermagasinet BoDanmark

adfærd spiller også en afgørende rolle i forhold til at undgå fugtskader og skimmelsvamp. Manglende udluftning og dårlig opvarmning af boligen kan medføre skimmelsvamp. Det er blandt andet denne beboeradfærd, Boligselskabet Birkebo vil komme til livs. Samtidig holdes der øje med, om der kan være nogle byggetekniske årsager til eventuelle indeklimaproblemer i fremtiden.

Det er en storstilet indsats, der koster boligselskabet op mod 150.000 kroner om året, men på den lange bane er det en rigtig god investering, fortæller boligselskabets formand, Bent Nielsen. “Det har været vigtigt for mig og boligselskabets bestyrelse at beskytte Boligselskabet Birkebos ejendom og sikre vores beboeres sundhed. Derfor igangsatte vi i 2010 et arbejde med at udarbejde

“Det har været vigtigt for os at beskytte vores ejendom og vores beboeres sundhed", fortæller Bent Nielsen, formand for Boligselskabet Birkebo.

tilstandsrapporter for alle vores boligafdelinger og lave handleplaner for at forbedre indeklima og sundhed i boligerne.

Samtidig er der god økonomi i vores indsats. Nogle af vores skimmelsager er løbet op i en regning på 500.000 kroner, så selvom den forebyggende indsats også koster penge, er det på den lange bane med til at spare boligselskabet og vores beboere for endnu dyrere regninger,” fortæller han og fortsætter: “Arbejdet med at sikre gode og sunde boliger vil også de kommende år være på min og bestyrelsens dagsorden. Jeg er stolt af det massive fald i anmeldte sager og ikke mindst det store fald i alvorlige sager på grund af vores indsats.”

Fugtmålere skal hjælpe beboerne En række af de tiltag, der er igangsat, handler om at informere, inddrage og hjælpe beboerne til at bevare et sundt

indeklima, så der ikke opstår skimmelsvamp og andre sundhedsproblemer i boligen. Det handler bl.a. om at lave informationsskrivelser og vejledninger og følge op i de lejemål, hvor der er mistanke eller kendt risiko for sundhedsskadelig adfærd i boligen.

I flere af boligselskabets afdelinger er det desuden blevet vedtaget at sætte indeklimamålere op i lejemålene, som giver boligselskabet mulighed for at holde øje med temperatur, fugtighed og CO2- niveau i boligen. Da målerne er sat op i samtlige lejemål, giver det mulighed for at tyde mønstre i, om problemerne opstår i enkelte lejemål, eller om det f.eks. er et problem i flere lejemål ved siden af hinanden og derfor kan være relateret til noget byggeteknisk.

selskabet Birkebo betyder, at driftspersonalet er klar til at reagere hurtigt, hvis der opstår mistanke om skimmelsvamp.

Der har desværre også været eksempler på sager, hvor man har måttet opsige lejere på baggrund af misrøgt af boligen.

Der er desuden blevet investeret kraftigt i udbedring af klimaskærme i flere boligafdelinger, og naturlige udluftningskanaler er blevet tænkt ind i de renoveringssager, der har været.

Samtidig er der blevet sat fokus på at nedbringe energipriserne, så beboerne ikke sparer unødigt på varmeregningen i boligen og i stedet sørger for at holde en god middeltemperatur.

Fokus på indeklima i driften Det øgede fokus på indeklima hos Bolig-

beboermagasinet BoDanmark

9

Boligkontoret rundt

Middelfart

Boligforeningen Lillebælt vil have flere bier og blomster Boligforeningen Lillebælt vil være med forrest i at styrke biodiversiteten. Organisationsbestyrelsen opfordrer derfor afdelingsbestyrelserne til at indføre mere vild natur på deres grønne fællesarealer til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter. Nu er det op til boligafdelingerne at beslutte, hvordan de vil gøre det lokalt, så det passer til deres boligområde. Generelt i Danmark er biodiversiteten, altså mangfoldigheden af arter i den levende natur, presset. Det har negative konsekvenser for rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter og afgrøder. Boligforeningen Lillebælt vægter i forvejen klimavenlige løsninger højt, i alt lige fra LED-belysning på fællesarealer til miljøvenlige materialer i renovering og nybyggerier.

Skal Beboermagasinet bestå? t ontore Boligk Danmark

beboerm

agasine

t

#84 • dece

mber 2018

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #85 • juni 2019

NABOER Tema om naboskab og om at være åben for det fremmede Interview med Jacob Holdt

10

beboermagasinet BoDanmark

I disse klimafokuserede tider er de traditionelle tryksager under pres.

Flere vælger reklamer i post-kassen fra, og virksomheder digitaliserer kommunikationen over i bl.a. flere nyhedsbreve på mail og mere målrettet kommunikation på de sociale medier. Måske har du opdaget, at du ikke længere modtager Beboerbladet fra vores brancheorganisation BL – Danmarks Almene Boliger? Det kan du nu i stedet følge inde på www.beboerbladet.dk og på Facebook. I Boligkontoret Danmark har vi også overvejelser om, hvorvidt Beboermagasinet – som du sidder med i hænderne lige nu – skal bestå. Giver det nok værdi for dig og dine naboer i forhold til omkostningerne forbundet med at producere det?

For at få svar på det spørgsmål igangsætter vi en læserundersøgelse i december måned, hvor et udsnit af alle beboere kontaktes for, at vi kan høre om deres oplevelse af Beboermagasinet.

Nordsjælland

Biodiversiteten spirer også frem i Nordsjælland I Klosterstenen hos Boligselskabet Nordkysten blev der ved sidste beboermøde taget godt imod et forslag om at styrke biodiversiteten i boligafdelingen. Beboer Flemming Ejlersen tog teten som tovholder for et mindre udvalg og kontaktede Jesper Telcs, der er driftssekretariatschef hos Boligkontoret Danmark. Jesper formidlede kontakt til rådgivningsvirksomheden Habitats.dk.

I samarbejde vil man lave en plan for at styrke biodiversiteten i forhold til anlæg og drift for at gøre uderummene grønnere til gavn og glæde for dyr og mennesker. “Vi skal nu til at udvælge de områder, vi skal arbejde med, og hvilke planter der vil egne sig bedst til vores område,” fortæller Flemming. Han har især fire store områder, der er på omkring 1.000 kvadratmeter hver, i kikkerten.

E-drift giver overblik og tid til det nære i Midtjysk Boligselskab

Silkeborg

Vicevært Preben hos Midtjysk Boligselskab vægter tid og ro til at løse opgaverne og en snak med beboerne.

I Midtjysk Boligselskab har man siden maj 2019 arbejdet med e-drift, som er et system, der elektronisk giver overblik over alle opgaver i driften. I Silkeborg bruger de indtil videre systemet til at håndtere beboerserviceopgaver, hvor driftsassistent Mette i det daglige tager imod beboernes henvendelser. Hvis det er en opgave for viceværten, taster Mette den ind i kalenderen i e-driftsystemet. Hun oplever, at beboerne har taget godt imod det nye system.

“Der har endda været en beboer, der ringede tilbage dagen efter for at takke os. Det er dejligt at give en god service.”

Også viceværterne er generelt glade for systemet, fortæller Mette. Preben, der er vicevært i Midtjysk Boligselskab, fortæller: “Jeg har fået mere tid og ro til at løse opgaverne nu, da Mette står for planlægningen.” Samtidig understreger han, at der stadig er tid til en snak med beboerne, og at de er velkomne til at hive fat i ham, når de mødes.

beboermagasinet BoDanmark

11

Tema

Klima

Bæredygtige boligafdelinger Tekst: Eva Rastén Foto: Roar Paaske

Vi er godt 1 million danskere, der bor i en almen lejebolig. Det er en sjettedel af Danmarks befolkning. Sammen kan vi påvirke udviklingen i en mere bæredygtig retning. Det er der allerede mange boligafdelinger, der gør, som du kan se her på de følgende sider. Vi har f.eks. solceller i Bogense Boligforening, et af Danmarks største vandafledningsprojekter i AB Hørsholm-Kokkedal, LED-gadebelysning i Grydemosegård og klimavenlige nyttehaver i Nakskov Almene Boligselskab.

FN’s 193 medlemslande arbejder med 17 verdensmål for at skabe en mere bæredygtig udvikling for os mennesker og vores jord. Verdensmål, vi kan gøre til hverdagsmål.

1. Afskaf fattigdom 800 millioner mennesker lever hver dag for under 1,25 dollars om dagen.

2. Stop sult 795 millioner mennesker skønnes at være kronisk underernærede (opgjort i 2014).

3. Sundhed og trivsel 6 millioner børn dør, inden de fylder fem år.

4. Kvalitetsuddannelse Børn fra fattige hjem har fire gange så stor risiko for ikke at komme i skole.

5. Ligestilling mellem kønnene 6. Rent vand og sanitet Vandmangel påvirker mere end 40 % af verdens befolkning.

7. Bæredygtig energi Hver femte person mangler adgang til elektricitet.

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst Mere end 204 millioner er arbejdsløse på verdensplan (opgjort i 2015).

9. Industri, innovation og infrastruktur Over 4 milliarder mennesker har ikke adgang til internettet.

10. Mindre ulighed Verdens rigeste 10 % tjener op til 40 % af den samlede globale indkomst.

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund I dag bor halvdelen af verdens befolkning i byområder, i 2050 bliver det to tredjedele.

12. Ansvarligt forbrug og produktion 13. Klimaindsats Udledningen af drivhusgasser stiger og er i dag mere end 50 % højere end i 1990.

14. Livet i havet I gennemsnit er der 13.000 stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer i havet.

15. Livet på land 12 millioner hektar land går hvert år tabt på grund af tørke- og ørkendannelse. Af de 8.300 dyreracer, vi kender, er 8 % uddøde, og 22 % er i fare for at uddø.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner 17. Partnerskab for handling Sammen kan vi gøre en forskel.

Modsat, hvad mange måske tror, er der opnået betydelige fremskridt gennem de sidste 20 år.

Politisk velvilje, klare mål og prioritering skaber resultater.

Ligesom vi alle har ret til et godt sted at bo, har alle ret til et værdigt liv. Vi har i dag viden, teknologi og ressourcer til at realisere målene.

Du kan læse mere om FN’s verdensmål på verdensmaalene.dk. Ønsker du og din boligafdeling rådgivning om forsyning, energi, miljø og bæredygtige tiltag?

Tag kontakt til Boligkontoret Danmarks driftssekretariat.

Solstråler og bæredygtig energi i Bogense Boligforening Solens stråler bruges i Bogense Boligforening med et hybridt solcelleanlæg på taget af det nybyggede Sct. Anna Park. “Vi vil gerne være en miljøbevidst boligforening, og vi tror på, at det gavner vores børnebørn, ligesom det gavner økonomien for beboerne. Når vi bygger nyt, kan vi betale for anlægget over byggesagen. På den måde er det muligt,” fortæller Klaus Bentzen, der er formand for Boligkontoret Danmark og Bogense Boligforening. “Solens stråler leverer energi til ventilations- og varmegenvindingsanlægget, elevatorerne og gadebelysningen. Solcelleanlægget er et hybridt et af slagsen, hvilket betyder, at den energi, der optages om dagen, gemmes til natten i et batteri. På den måde dækkes fællesstrømmen næsten 100 % med vedvarende solenergi.”

På toppen af taget med solceller i Sct. Anna Park ser du Klaus Bentzen, der er formand for Boligkontoret Danmark og Bogense Boligforening.

14

beboermagasinet BoDanmark

Nyttige nyttehavekasser i Nakskov: Bæredygtigt lokalsamfund på Lolland Jord under neglene og et klart billede af, hvordan grøntsagernes gang er fra jord til bord, har gjort unge og børn klar til fritidsjob i Nakskov Almene Boligselskab.

“Havearbejde er godt for kroppen, det er afstressende, lærende, og vores plantekasser får beboerne ud af boligerne til samling om bålet hver onsdag. Her spiser vi nogle af de ting, som vi har plantet,” fortæller Karsten Jensen, der er projektleder af helhedsplanen på Lolland.

Når du dyrker dine egne grøntsager, tager du kun det op af jorden, du skal bruge.

Det betyder mindre madspild, og der er ingen plastikemballage eller transport på lange landeveje.

Nyttehavekasserne er så stor en succes, at Maya Nada med sin mor, Fatima Albahri, og projektleder Karsten Jensen fra Nakskov Almene Boligselskab er i gang med at gøre dem klar til genbrug på et 1.000 kvadratmeter stort jordområde. Idéen er at tilbyde alle beboere deres egen nyttehavekasse.

beboermagasinet BoDanmark

17

Lys over land med genbrug af gadelamper: Ansvarligt forbrug hos Boligselskabet Nordkysten Freja, Thea og John kan i dag cykle og gå sikkert, klima- og lysvenligt hjem om aftenen i Grydemosegård. Armaturet på de eksisterende gadelamper er genbrugt og tilføjet moderne LED-teknologi. Samtidig er der tilføjet 80 cm høje stolper med lys, de såkaldte pullerter, til at oplyse de store, grønne fællesarealer. “Gadebelysning giver tryghed, og LED-teknologien er meget energieffektiv. Vi har haft en besparelse på ca. 80 %, som vi bruger til at holde vores husleje i bero. Samtidig opfylder vi vores ønske om at passe på miljøet og tage vores samfundsansvar alvorligt,” fortæller John Jensen, der er afdelingsformand i Grydemosegård og medlem af organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Nordkysten.

Freja, Thea og John på cykel er alle sikkert, klima- og lysvenligt på vej hjem.

18

beboermagasinet BoDanmark

Der er løbet meget vand i Usserød Å: Klimatilpasning i Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal Flere voldsomme skybrud med oversvømmelser af private boliggrunde har sat gang i et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter. “I 2007 og 2010 havde vi en Usserød Å, der gik over sine bredder,” fortæller Lone Schrøder, der er formand for afdelingsbestyrelsen i AB Hørsholm-Kokkedal. “Derfor bruges de grønne områder ned mod åen i dag til opsamling af regnvand, ligesom åen er gjort bredere. Det er projekter, der har gjort vores grønne områder helt unikke og givet os mere fugle- og dyreliv. Samtidig har vi fået grønne tage på vores skure, og på to af vores legepladser er der indbygget regnvandsbassiner, som ud over den klimapraktiske funktion også er skønne at have med i en leg.”

Midt på legepladsen i vandleg og klimatilpasning står Lone Schrøder, der er formand for afdelingsbestyrelsen i AB Hørsholm-Kokkedal.

20

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

21

Tema

Klima Eksempelvis: stop af madspild deleværktøjer indkøb af fælles el-delebiler beplantning for biodiversitet genbrug opsamling af regnvand vandbesparende tiltag affaldssortering indsamling af skrald omskiftning til LED-lys i fællesarealer

GØR NOGET GODT FOR KLIMAET

OG VIND 10.000 KR.

Næste års BDKpris har til formål at hylde konkrete klimaindsatser i det almene.

Store som små! Hvad enten du gør noget selv, går sammen med dine naboer, eller I som boligafdeling eller boligselskab har igangsat indsatser med det formål at forbedre vilkårene for vores fælles klima.

Emnet er bredt, og intet er for småt til at dyste om BDKprisen 2020. Det gælder både initiativer inden for affaldssortering, indsamling af skrald, stop af madspild, opsamling af regnvand, vandbesparende tiltag, beplantning for biodiversitet, omskiftning til LED-lys i fællesarealer, indkøb af fælles el-delebiler, deleværktøjer, genbrug osv. osv.

22

beboermagasinet BoDanmark

Sådan kan du indstille

Vind op til 10.000 kr.

Kender du nogle beboere, der fortjener at vinde BDKprisen 2020 for deres konkrete klimaindsatser, eller gør du eller I selv en ekstra indsats i det daglige til gavn for klimaet, som andre beboere med fordel kan inspireres af? Tøv ikke med at indstille!

Du kan indstille din kandidat direkte på www.bdk.dk/beboere/bdkprisen eller ved at sende din indstilling til dit lokale afdelingskontor, hvor du skriver hvem, og hvorfor vedkommende bør vinde BDKprisen 2020.

Alle indstillinger deltager i konkurrencen om at vinde lokalrådsprisen i dit lokalområde. Her er 1. præmien på 3.000 kr. og 2. præmien på 2.000 kr. Vinderne af lokalrådspriserne går automatisk videre i konkurrencen om at vinde BDKprisen med en præmie på 10.000 kr. Alle præmiebeløb skal anvendes til noget, der kommer din boligafdeling og dine medbeboere til gavn.

Frist for indstilling er 1. april 2020.

EKSTRA BØRNE-BDKPRIS I 2020: VIND EN TUR FOR BØRN OG UNGE I DIT BOLIGOMRÅDE

HVEM FIK GAVN AF BDKprisen 2019?

Ja, det gjorde ikke blot beboere og bestyrelser i Boligforeningen Lillebælt – vores insekter får formentlig også god gavn af den.

Lene Jensen fra Boligforeningen Lillebælt vandt BDKprisen 2019 for sit store frivillige engagement i boligforeningen og i lokalrådet og for altid at have døren åben, hvis naboerne har brug for en snak eller en hjælpende hånd.

Hun besluttede at bruge præmien på at invitere museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D.D. Hansen (du kender ham måske fra TV2-programmet ’’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’’) til et fællesmøde for alle afdelingsbestyrelser i boligforeningen, så de kunne blive klogere på, hvad biodiversitet er. Her blev bestyrelserne inspireret til at omdanne deres grønne områder til slaraffenland for bier, sommerfugle og andre truede insekter ved at indføre mere vild natur i de grønne fællesarealer.

Vores næste generation skal klædes ordentlig på til at spille hovedrollen i fremtidens klimafilm. Heldigvis er mange af nutidens børn og unge klimabevidste. Det vil vi gerne hylde.

Derfor bliver det nu muligt for børn og unge i vores boligområder at vinde en særlig BDKpris i 2020 for klimaindsatser i børnehøjde.

Hold dig ikke tilbage. Hvis dine børn, dine naboers børn eller andre børn og unge i dit boligområde gør en indsats for klimaet fortæl os om det. Uanset om det er stort eller småt – opsamling af skrald, at man sparer på vandet, går i genbrugstøj, undgår plastik, at man sår grøntsager i nyttehaverne eller andre klimavenlige tiltag.

Muligheden er her nu for at hylde de børn og unge i dit boligområde, der gør en klimaindsats.

Præmien er en heldagstur for børn og unge i dit boligområde/boligselskab til en værdi af max. 10.000 kr. til f.eks. Danfoss Universe eller Den Blå Planet.

Indstillingen foretages på www.bdk.dk/beboere/ bdkprisen eller send din indstilling til dit lokale afdelingskontor, hvor du skriver hvem, og hvorfor vedkommende bør vinde BDKprisen 2020 for klimaindsatser i børnehøjde.

Frist for indstilling er den 1. april 2020.

beboermagasinet BoDanmark

23

Tema

24

Klima

beboermagasinet BoDanmark

God karma & klimaildsjæl Længden af Jytte Laila Zabell Abildstrøm Myginds navn rimer næsten lige så meget på Pippi Langstrømpe som den skrigrøde hårfarve. I en alder af 85 år kæmper Jytte Abildstrøm med overjordiske kræfter for klima, ydmyghed og nøjsomhed.

Tekst: Eva Rastén Foto: Dennis Morton

beboermagasinet BoDanmark

25

Jytte Laila Zabell Abildstrøm Mygind • 85 år gammel.

• Bor i alment, økologisk bofællesskab i Roskilde, hvor der er store miljøhensyn i både etablering og drift.

• Teaterleder på Riddersalen i 39 år, som i den daglige drift har komposttoilet.

• Har haft eget turnerende teater gennem 45 år.

• Har medvirket i og lavet adskillige revyer, film- og teaterforestillinger.

Gøgler for børn og voksne med historier og sit dukketeater.

• Har siden 1980'erne markeret sig som miljøforkæmper og fortaler for økologi med flere end 2.700 foredrag om økologi og bæredygtighed.

• Er stifter af Byøkologisk Forum, der arbejder med formidling og forskning inden for økologi.

• Er blandt andet Ridder af Dannebrog, har modtaget Peter Sabroe-prisen og Reumerts Hæderspris.

• Datter af varemægler Harry Abildstrøm og hustru “Kylle” Marguerithe Betsy Malany Esther.

• Tidligere gift med Søren Mygind, med hvem hun har sønnerne Lars og Peter Mygind.

26

beboermagasinet BoDanmark

F

lere end 2.700 foredrag om miljø og bæredygtighed har Jytte Abildstrøm med i kufferten, som også rummer gøgl og fortællinger med hendes teater, der har turneret gennem 45 år. I kufferten er der også en teaterledertitel. En Ridder af Dannebrogsorden. En filmrolle som distræt mor til Sonja fra Saxogade (med meget højt franskbrødshår og meget lårkort kjole) og som eventyrlysten flyvende farmor i Wikke og Rasmussens film. Altid frisk på at spille et stykke musik på sav, som da hun fik Reumerts Hæderspris som tak for skøre afveje.

Kufferten er faktisk propfuld af oplevelser, priser, film-, revy- og teaterroller, som dog ikke har krævet nogen klimabelastende flyrejser for den ellers flyvende Jytte Abildstrøm.

Jytte: Beboer i et alment, bæredygtigt bofællesskab Jeg er ikke kommet ind over dørtærsklen, før Jytte spørger mig, hvordan jeg varmer mit hus op. Jordvarme står højt på ønskelisten til Jyttes boligafdeling, og frustrationen over, at det ikke sådan lige kan lade sig gøre, står malet i hendes ansigt. “Jeg synes, mit hjem er for stort,

men de vil desværre ikke bygge boligerne mindre,” kommer det herefter fra Jytte med en håndbevægelse ud mod sin omkring 40 m2 store almene lejebolig i Roskilde. “Men hvor skulle jeg ellers bo, hvis ikke her?” siger Jytte om sit hjem, hvor hun har boet i godt 20 år, og som er et alment, økologisk bofællesskab i Boligselskabet Sjælland. Her kan Jytte være tro mod sin overbevisning om at leve med respekt for, hvordan vi er over for vand, jord, luft og ild.

“De fire elementer kan ikke sige noget, men kun reagere,” kommer det med tydeligt brændende engagement fra Jytte. “Det lærte jeg under Anden Verdenskrig, da min far mistede sit job, og jeg blev sendt på en gård på Stevns.

Her fik jeg respekt for, hvor vores mad, lys og varme kommer fra. Der havde vi hverken varme eller varmt vand. Nu tror jeg, at det er ved at gå op for alle, at vi skal til at leve mere ydmygt og nøjsomt.

Vores høje forbrugsniveau gør jorden så sårbar.” I ren protest mod det høje forbrugsniveau, vækst og konkurrence mødte Jytte op med klappesang i TV 2.

Her viste hun en flig af sine overjordiske kræfter i sin funktion som god karmaog parti-fe for Alternativet under Uffe Elbæks formandsinterview.

Det starter om morgenen, når storetåen rammer gulvet “Hver morgen, når du står op, skal du tænke over hver en lille gerning, du gør.

Tænk over, hvad dit sengetøj er lavet af, og om det er økologisk. Hvad er det for noget tøj, du har du på? Hvor kommer

“Vi hilser og siger hej til hinanden her i boligafdelingen,” siger Jytte. Jytte er en dame med en klimamission. Hun har som den eneste i sin almene boligafdeling installeret solcelleanlæg for at bruge den vedvarende energi i hverdagen. Hendes bolig er bygget af træ og isoleret med papiruld. Der bliver indsamlet regnvand til tøjvask, og boligafdelingen har eget rensningsanlæg. beboermagasinet BoDanmark

27

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert.

PIPPILOTTA VIKTUALIA RULLGARDINA KRUSMYNTA EFRAIMSDOTTER LANGSTRØMPE

din morgenkaffe eller te fra? Det er store spørgsmål, der begynder i det små.

Hvad sker der f.eks., når du trækker ud i toilettet? Her, hvor jeg bor, indsamler vi urinen til gødning af markerne, og humørbomben (altså “nummer to”, red.) går i et sandfilter. Hele dagen igennem skal vi have omtanke for alt, hvad vi gør og bruger. Jeg er godt klar over, at jeg er opvokset med omtanke, fordi vi ikke havde så meget, men netop omtanke, ydmyghed og nøjsomhed synes jeg er vigtigt for at hjælpe kommende slægter.”

Tid til at af-opfinde “Det er ikke, fordi jeg ønsker at være uforskammet over for opfindelser, men konsekvensen af vores opfindelser har vi ikke set endnu. Det er derfor, vi har brugt kortsigtede løsninger som f.eks. kunstgødning. Vi har opfundet bilen, og vi har glæde af den, men skal den bruges? Du må huske på, at jeg er 85 år gammel, og i min tid er der opfundet så meget. Henrik Nordbrandt har engang skrevet et digt, der hedder “Opfindelse”, hvori han siger, at når man én gang har opfundet noget, er det svært at af-opfinde. Jeg synes, vi skal hjælpe hinanden med at af-opfinde for at få et bedre afsæt og en bedre begyndelse.”

Jytte er måske nøjsom i sit liv, men når det kommer til litteratur og poesi, er hun umættelig. Her læser hun op af bogen “Da Jorden fik feber”, som hun skal være med til at lancere i oktober måned.

Jeg bliver så træt, men jeg skal betro dig en hemmelighed Da jeg spørger Jytte, om hun aldrig bliver træt af at kæmpe for klimaet, som hun nu har gjort det gennem fire

beboermagasinet BoDanmark

29

I miljøåret 1987 holdt jeg mange børn i hånden med spørgsmålet, om der ville være en fremtid, når de blev store. Det spørgsmål bliver nu stillet igen af den lille Greta Thunberg, og jeg håber, at der er nogen, der holder hende i hånden.

JYTTE LAILA ZABELL ABILDSTRØM MYGIND

årtier, nikker hun bekræftende. “Jeg bliver så træt, men jeg skal betro dig en hemmelighed. I år 2000 blev jeg inspireret af min dreng Lars til at blive tankefeltterapeut. Tankefeltterapi er en form for terapi, hvor man banker let på akupunkturpunkter, samtidig med at man fokuserer på det ubehag, man har oplevet. Hvis ikke jeg kombinerede det medicinske med det alternative, sad jeg ikke her i dag. Du kan måske få en pille, men du kan ikke fjerne årsagen. Det er det, som det alternative også kan.”

“Derudover har jeg mine inspirationskilder, som holder mig til ilden. Jeg har f.eks. været med til at starte Haver til Maver med Søren Ejlersen og Energiakademiet på Samsø, hvor jeg var med i en tænketank for at gøre øer selvforsynende med energi og mad. Men der er også klimaaktivister som Vandana Shiva, der prøver at redde Indien, og som jeg har hørt tale på Christiansborg. Havde jeg ikke det alternative og min inspiration, så havde jeg ikke min vedvarende energi i ånden, som jeg praktiserer i hånden.”

tak og et nik med det rødhårede hoved – som en slags skål til klimaet. Vi går derfra med indtrykket af at have mødt en kæmpende, kunstnerisk klimaildsjæl.

Uddrag af Jyttes bogliste: • Entropi: et nyt verdensbillede af Jeremy Rifkin.

• H2O og glemselens vande af Ivan Illich • Det levende vand af Olof Alexandersson • Plan B for en klode i drift af Lester Brown • En solar verdensøkonomi af Herman Scheer • Energiautonomi af Herman Scheer • Ecovillage Living: Restoring the Earth and Her People af Hildur Jackson • Beyond beef af Jeremy Rifkin

Hånden får også fotografen og jeg ved interviewets afslutning sammen med en

30

beboermagasinet BoDanmark

“Jorden nedslides langsomt, vi kan aldrig brænde den samme mængde kul eller olie to gange og få et arbejde ud af det, og vi kan ikke høste en afgrøde på den samme mark år efter år med det samme resultat,” læser Jytte op fra bagsiden af en bog af Jeremy Rifkin om et nyt verdensbillede. “Genialt, ikke?” siger Jytte og giver bogen et næsten kærligt klap, samtidig med at hun viser mig sin liste med anbefalinger til bøger om økosamfund, og hvordan vi passer bedst muligt på vores planet.

beboermagasinet BoDanmark

31

Tema

Klima

Selvom vi bruger mindre, i Danmark har vi allerede brugt vores ressourcer for i år ...

EN DANSKER UDLEDER I GENNEMSNIT 19 TONS CO 2 I SIT LIV FORBRUGET ER FALDET, DOG IKKE PÅ FLYREJSER I gennemsnit bruger en dansk husstand 73 % af sin indkomst efter skat på forbrug. I 2010 var andelen 82 %. Det lavere forbrug kan være udtryk for en mere klimabevidst adfærd. Siden 2010 er flyrejser dog steget med 54 %. Et fly udleder 223 g CO2 pr. km. Til sammenligning udleder en bus 27 g.

Kilde: Concito/Oxfam

Kilde: Greenwatch, Arbejdernes Erhvervsråd, Arbejdernes Erhvervsråd

32

beboermagasinet BoDanmark

Earth Overshoot Day. Dagen, hvor Danmark har brugt de ressourcer, som kan gendannes på et år. Resten af 2019 er overforbrug, hvilket betyder, at vi tager af ressourcerne til fremtidige generationer.

VEDVARENDE ENERGI

Sammenlignet med andre lande er danskerne blandt de største klimasyndere pr. indbygger i verden.

Vores materielle forbrug af biler, boliger, tøj, elektroniske apparater og rejser er højt og kræver mange ressourcer. FN vurderer, at verdens middelklassebefolkning stiger fra de nuværende godt 2 til 5 milliarder i 2050, hvilket betyder, at vores samlede globale forbrug vil stige, fordi folk får flere penge at købe for.

19 TONS

Den 29. marts 2019 var

I 2017 udgjorde vedvarende energi omkring 35 % af energiforbruget i Danmark. Til sammenligning bruger Norge og Sverige henholdsvis 53 % og 39 %.

Kilde: Danmarks Statistik

MINDRE MAD GÅR TIL SPILDE I 2011 gik 261.000 tons mad til spilde i de danske husholdninger. I 2017 var tallet faldet til 247.000 tons.

Forskere peger på, at det både skyldes øget bevidsthed om miljøbelastningen ved at smide god mad ud og økonomien for den enkelte husholdning.

Kilde: Miljøstyrelsen

DE UNGE ER MERE BEKYMREDE Over halvdelen af de 18-29-årige syntes i 2016, at klimaudfordringerne var et meget alvorligt problem. I 2018 var 71 % af de unge meget bekymrede.

Kilde: Klimaguiden

Her kan du se hvor mange kloders ressourcer vi har brug for, hvis vi alle har et forbrug som i ...

U.S.A 5.0 AUSTRALIEN 4.1 RUSLAND 3.2 TYSKLAND 3.0 SCHWEIZ 2.8 JAPAN 2.8 U.K. 2.7 FRANKRIG 2.7 ITALIEN 2.7 PORTUGAL 2.5 SPANIEN 2.5 KINA 2.2 BRASILIEN 1.7 INDIEN 0.7

VERDEN 1,75 Kilde: Global Footprint Network National Footprint Accounts 2019

beboermagasinet BoDanmark

33

Boligkontoret rundt

Silkeborg

Midtjysk Boligselskab hopper med på bølgen og bygger højt i Silkeborg I købstæder landet rundt bliver der opført højhuse, og flere almene boligselskaber deltager i projekterne. Heriblandt Midtjysk Boligselskab, der med den nye boligafdeling Bredhøj bygger fire højhuse på 10 etager med 120 boliger på en attraktiv grund i det nordlige Silkeborg. Højhusene passer rigtig godt til mange boligsøgendes behov: “Flere og flere ønsker minimalt vedligehold, en flot udsigt og en stor altan i stedet for en ejerbolig med stor have,” fortæller formand Bjarne Almind Johansen fra Midtjysk Boligselskab, der glæder sig til at byde de nye beboere velkommen.

Nyt alment byggeri med udsigt til Nationalpark Vadehavet Ribe Boligforening har købt den gamle jernstøberigrund i Ribe. Der vil de bygge 120 nye boliger med kun 500 meter til Ribe Domkirke og udsigt til Nationalpark Vadehavet. Dermed viser boligforeningen, at den almene sektor er klar til at gå forrest, når det kommer til byudvikling og visioner for, hvordan vi kan bo i fremtiden. Ribe Boligforening har god efterspørgsel på almene lejeboliger i byen med over 2.000 boligsøgende på ventelisten.

34

beboermagasinet BoDanmark

Ribe

Boligkontoret

Vi vil så gerne kommunikere med dig.

Har du tjekket, om vi har din rigtige e-mailadresse?

Vi vil i Boligkontoret Danmark rigtig gerne kommunikere med dig digitalt ved hjælp af e-mail, SMS, e-boks og på bdk.dk via ‘Min-side’.

Du vil blandt andet modtage boligtilbud, lejekontrakter, forbrugsregnskaber, budgetter, mødeindkaldelser og andet relevant materiale digitalt og direkte til dig. Det er hurtigere, mere enkelt og sparer tid, papir og porto. Derudover har du altid adgang til dine dokumenter digitalt.

For at vi kan kommunikere sammen digitalt, er det vigtigt, at du tjekker, at vi har din rigtige e-mailadresse og mobilnummer på www.bdk.dk/min-side.

Kontakt gerne dit lokale afdelingskontor, hvis du har spørgsmål. Find kontaktinformation på www.bdk.dk/om-boligkontoretdanmark/kontakt/.

Almenlejelovens §5 gav pr. 1. januar 2019 tilladelse til, at vi må kommunikere med dig digitalt, uden at du har givet dit samtykke. Hvis digital kommunikation ikke er en mulighed for dig, kan du ifølge Almenlejeloven blive frigjort med en måneds varsel.

Hørsholm-Kokkedal

75 år med beboerdemokrati og attraktive boliger i AB Hørsholm-Kokkedal Gode, tidssvarende boliger til en fornuftig pris – sådan lyder målsætningen fortsat hos Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal, der d. 4. september i år kunne fejre 75-års jubilæum. Det betyder dog ikke, at boligforeningen ligger på den lade side, tværtimod. Her arbejder man løbende med at renovere boligerne, så de lever op til nutidens krav, samt at optimere driften til gavn for beboerne, fortæller formand Marianne Lundberg Andersen: “Vi har indført fællesdrift og er gået fra at have tre ejendomskontorer til ét. På den måde har vi kunnet optimere drift, indkøb og udbud. Samtidig har vi sikret, at vi kan holde huslejen i bero. Beboernes penge ligger bedst i beboernes lommer – det er vores overbevisning, og det arbejder vi efter.”

beboermagasinet BoDanmark

35

Tema

Klima

Sæt et blødere CO2-aftryk

gør verdensmål til hverdagsmål med disse 6 klimavenlige råd Lyder det ikke besnærende at leve mere klimavenligt, smartere og bedre uden at lide afsavn? Den kombination forskes der i øjeblikket på højtryk for at finde. Mange synes, det giver god mening, og har et reelt ønske om at genbruge, genanvende og gentænke deres daglige forbrug. Hvordan kan vi dele og bruge vores ressourcer bedst muligt? Her får du 6 gode råd til, hvordan du på én og samme tid kan spare penge, være klimavenlig og gøre en forskel her og nu og for eftertiden.

Tekst: Eva Rastén

1

KØDFRI MANDAG, DOBBELTPORTIONER OG UNDGÅ MADSPILD Danskerne udleder i gennemsnit 3 tons CO2 om året på mad og drikke.

Erstat grisen og den røde bøf med kylling, fisk eller plantebaserede produkter. Lav en dobbeltportion på din kødfri dag, det er dobbelt så klimavenligt. Hvis du reducerer dit madspild med 50 %, sparer du penge og 110 kilo CO2 om året.

Oksekød udleder 19,4 kilo CO2 pr. kilo fødevare, en kylling 3,1 kilo.

I gennemsnit spiser danskerne 52 kilo kød om året og smider 47 kilo mad ud. I Danmark er der 247.000 tons husholdningsmadspild om året.

Find mere inspiration her: kogebogen “Rig på rester”, www.planteaederen.dk, samvirke.dk/artikler/22-klimavenligemadopskrifter, stopspildafmad.dk.

36

beboermagasinet BoDanmark

2

GENBRUG, GENANVEND OG GENTÆNK Danskerne udleder i gennemsnit 5 tons CO2 om året, når de køber tøj, telefoner og møbler.

Du husker måske dengang, der kom en lap på knæene, hvis bukserne var lidt slidte? I stedet for at smide ud er det godt for klimaet og pengepungen at reparere med nål og tråd, købe mindre og bedre, sælge dit tøj, når du ikke længere bruger det, eller bytte dig til nyt.

Elektronikprodukter forældes hurtigt, men vi kan prøve at efterspørge produkter med en længere levetid.

I gennemsnit køber danskerne 16 kilo tøj om året hver.

På verdensplan bliver der produceret ca. 150 milliarder stykker tøj om året.

Find mere inspiration her: byttemarked.nu, tradono.com, repaircafe.org, trendsales.dk, dba.dk

3

DEL DIN TRANSPORT MED DELEBILER, ELBIL, (EL)CYKEL, ELLER DEL DEN OP I BIDDER Danskerne udleder i gennemsnit 1 ton CO2 om året på at flyve.

Er der langt til arbejde, og er det svært at tage en hjemmearbejdsdag, kan det måske være en mulighed at tage cyklen eller bilen til toget eller bussen. Prøv at arrangere samkørsel med en kollega. Med fire personer i bilen er det lidt mere klimavenligt at køre.

Sparer du 10.000 km om året i din bil, sparer du klimaet for ca. 3 tons CO2 om året.

Find mere inspiration her: mikonomi.dk – søg på test af delebiler i Danmark, taenk.dk søg på – elcykler bedst i test, gomore.dk søg på – del din rejse med andre.

beboermagasinet BoDanmark

37

4

DYRK DINE EGNE GRØNTSAGER Hjemmedyrkede grøntsager er næsten gratis på CO2-kontoen.

Transport og emballage er de største CO2-syndere, når vi køber grøntsager. Dyrk altanen som køkkenhave, eller brug de grønne fællesarealer til nyttehaver eller dyrehold. På den måde får du billigere grøntsager og mulighed for at møde dine naboer. Er der ingen nyttehaver i din boligafdeling i dag, kan du komme med idéen på dit afdelings-/beboermøde.

Kun 59 % af danskerne spiser dagligt grøntsager, mens Irland topper listen med 84 % af befolkningen. Gennemsnittet i EU ligger på 64 %. (Kilde: Eurostat 2017) Find mere inspiration her: bogen “Spis din have", samvirke. dk/artikler/10-planter-der-ikke-kan-slaa-fejl-i-koekkenhaven, bolius.dk/dyrk-altanen-som-en-koekkenhave

5

GRØN ENERGI Danskerne udleder i gennemsnit 2,5 tons CO2 om året på el, varme og brændsel.

Brug LED-pærer, læg låg på gryden, når du laver mad, og spar 70 % i el. Vælg den rette størrelse kogeplade til din gryde, tø frostvarer op i køleskabet, vælg om muligt hårde hvidevarer og energimærkning A+++. Hverdagsting, der er gode for klimaet, sparer på elektriciteten og pengene. Vælg om muligt energi fra elselskaber, der leverer vedvarende energi.

Måske er solceller en god energi for din boligafdeling? Tag spørgsmålet med på dit afdelings-/beboermøde.

LED-pærer bruger 4-5 gange mindre strøm end halogen.

Find mere inspiration her: grøntelvalg.dk, lavenergi.dk, energivenlig.dk, sparenergien.dk

38

beboermagasinet BoDanmark

Vidste du?

6

DEN ENES AFFALD, DEN ANDENS GULD Hver dansker producerer op imod 781 kilo affald om året.

Det nytter at sortere dit affald! Især inden for papir, pap, plast, glas og aluminium. Hvordan der skal sorteres, afhænger af din kommune.

Vores råstoffer som olie, ler, kobber, kalk og sand er begrænsede. Vores forbrug skal være gennemtænkt fra vugge til vugge, hvor vi genbruger og genanvender i stedet for at bruge og smide væk.

En mobiltelefon vejer ca. 100 gram.

Affaldet fra produktionen af en mobiltelefon vejer 75 kilo.

Find mere inspiration her: groenforskel.dk/affaldssortering, recyclenow. com, avv.dk

Kilder: CONCITO, Danmarks grønne tænketank, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, DTU Fødevareinstituttet, Grøn Fremtid v./medstifter Dorte Gade Godsk Hansen, Tag kontakt til driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark, hvis du har spørgsmål til forbrug, forsyning, energi og miljø. Se bdk.dk/ om-boligkontoret-danmark/kontakt/hovedkontoret/driftssekretariat/

• At nogle forskere mener, at vores klima forandrer sig hurtigere end normalt, fordi vi bruger unaturligt meget olie, kul og gas til at fremstille f.eks. mad, biler, boliger, tøj og elektronik.

• At en dansker udleder 19 tons CO2 i gennemsnit i sit liv. Vi er blandt de største klimasyndere i verden på grund af vores høje materielle forbrug.

• At Danmark gerne vil være i den grønne klimaførertrøje med et ambitiøst mål om at reducere vores CO2-aftryk med 70 % inden år 2030.

• At FN anbefaler, at vi i 2050 kun udleder 2-3 tons CO2 om året pr. verdensborger. På den måde kan den globale temperaturstigning holdes under 2 grader.

• En temperaturstigning på 2 grader er den grænse, videnskaben har sat, for at vi stadig har en chance for at kontrollere klimaet.

• At vi i mange år har haft den såkaldte brug og smid væk-kultur, en lineær økonomi, hvor vi udvinder råstoffer af jorden, fremstiller, forbruger og smider ud. Det betyder, at mange ressourcer går tabt.

• At man nu snakker om en vugge til vugge-produktion, en cirkulær økonomi, hvor vi producerer produkter i god kvalitet, genbruger, genanvender og gentænker, så ingen ressourcer går tabt.

• There is no planet B!

beboermagasinet BoDanmark

39

Tema

Klima

Fremtidens vejr – hvordan skal vi bo?

Tekst: Nina Ulrich Østergaard

Der er ingen vej udenom: Fremtidens vejr i Danmark bliver vådere, mere blæsende og såmænd også varmere, end vi før har været vant til. Det har længe været meldingen fra meteorologer og klimaforskere, der hver dag ser følgevirkningerne af den globale opvarmning. Man skal da heller ikke opholde sig meget udendørs, før man selv mærker det vilde vejr på egen krop. Regnfrakken har i hvert fald fået en fast plads i min taske, og er det ikke, som om der altid er modvind på cykelstierne?

“Det lyder voldsomt, men faktisk er der ikke noget abrupt i det,” siger mangeårig klimaformidler Jesper Theilgaard med ro i stemmen, da jeg ringer til ham for at få en forklaring på den ofte utilfredsstillende vejrsituation i dagens Danmark. “Det er sket i en glidende overgang, og det er som sådan ikke nogen overraskelse for meteorologerne – selvom vi alle har en tendens til at huske, at da vi var børn, skinnede solen altid fra en skyfri himmel om sommeren, og om vinteren lå sneen hvid og frostklar.”

Fremtidens vejr er her allerede

Skybrud og storm

Vi behøver slet ikke at kigge frem i tiden – for fremtidens vejr er her allerede. Hvis du føler, at efteråret i år har været noget vådt, så er du ikke helt galt på den: Bare i september faldt der på 35 timer, hvad der normalt ville svare til en hel måneds nedbør – godt 73 mm.

Generelt har regntøjsproducenterne længe haft kronede dage herhjemme. Siden 1874, hvor DMI begyndte at måle på vores vejr, er den gennemsnitlige nedbør steget med 15 %. Det skyldes bl.a., at den globale opvarmning forøger atmosfærens indhold af vanddamp. Vanddamp giver en stigning i den samlede globale nedbør med voldsommere

byger og deciderede skybrud, særligt om sommeren.

Klimaforskerne forventer også, at vi kommer til at opleve mere blæst og voldsommere storme. Som Jesper Theilgaard forklarer: “Vi har ikke haft nok storme herhjemme gennem de sidste par år til, at man kan snakke om en tendens – men man kan godt sige, at det stormvejr, der vil ramme os i ny og næ, bliver kraftigere. Årsagen er det, som vi forstår som den globale opvarmning, da det er det opvarmede havvand, der giver energi til stormene.”

Et varmt plaster på såret Men alt skal ikke gå op i regntøj og sure cyklister. For siden 1874 har vi fået det 1,5 grader varmere, og al forskning peger på, at hedebølger bliver mere og mere almindelige i fremtidens Danmark.

Jesper Theilgaard vil ikke love, at vi snart får en sommer magen til den i 2018, som blev rekord solrig og tør, men det bliver mere almindeligt med temperaturer på over 30 grader. Så alt efter ens temperament kan det fremtidige varmere klima måske være et lille plaster på såret.

Havudsigten har sin pris Tusindvis af danskere har stået i vand til knæene i deres boliger de sidste par år, når sommerhimlen har åbnet for sine sluser med voldsom kraft. Der er ingen tvivl om, at vejret i dag stiller nogle skrappe krav til vores boliger og måden, vi bygger og indretter os på.

Tue Patursson er klimasikringsekspert hos videncenteret Bolius, og han oplever også, at der gennem de sidste

42

beboermagasinet BoDanmark

10 år er sket et kæmpe skred i, hvor optagede vi danskere er af klimaforandringerne og den betydning, det har for vores boliger.

“Nybyggeri fra cirka år 2008 og frem er fornuftigt sikret mod øgede vandstande. Fra da af har man indført stramninger i bygningsreglementet og dimensioneringerne, så f.eks. tagrenderne er blevet større og bedre kan matche mængden af regnvand. Men det er en udfordring, at så mange mennesker stadig drømmer om at bo tæt ved vandet.

Det har sin pris,” siger Tue. Det gælder ikke bare de udsigtsglade danskere, men også kommunerne og bygherrerne ønsker at udvide og bygge nye vartegn ved havne og fjorde. Måske vi alle skal til at arbejde lidt med vores mentalitet om, hvor det er skønt at bo?

Det er vores største udfordring: Folk interesserer sig først for et skybrud, når det kommer, og så er det glemt, når solen skinner igen.

Intet er så skidt …

Vi kan ikke ændre på vejret, desværre.

Til gengæld har vi flere muligheder for at tilpasse vores boliger og lokalområder, så vi nedsætter risikoen for dyre oversvømmelser og samtidig høster de fordele, som det nye vejr bringer med sig. For der er faktisk også positive ting ved fremtidens danske vejr – og det gælder ikke kun det øgede antal stranddage om sommeren, men også stigningen i nedbør.

“Genbrug af regnvand er en af de mest oplagte muligheder til f.eks. toiletskyl og til vaskemaskiner. Vi gør det stort set ikke herhjemme endnu, for der er nogle utrolig høje krav til, hvad man må bruge vandet til, og hvordan man skal opbevare det. Der bliver heldigvis tænkt i mange nye løsninger hele tiden på det

her område,” fortæller Tue Patursson og nævner også regnbede som eksempel, der bogstaveligt talt kan få biodiversiteten i vores grønne områder til at blomstre. Han oplever, at mange danske kommuner og foreninger begynder at kigge i den retning, men udfordringen er, at regnvandsanlæggene skal tilpasses de stadigt stigende nedbørsmængder.

Når alt kommer til alt, er det bedste tip at gøre sin klimasikringsindsats i god tid. “Det er vores største udfordring: Folk interesserer sig først for et skybrud, når det kommer, og så er det glemt, når solen skinner igen. Det er svært at få folk til at handle og bruge penge på en klimasikringsløsning, hvis ikke de har oplevet problemet på egen krop,” slutter Tue Patursson.

Konkurrence

VIND UNIK SOLCELLELAMPE – og støt fadderbørn i Zimbabwe Little Sun Original er en smuk solcellelampe, udviklet af bl.a. kunstneren Olafur Eliasson. Læg lampen til opladning om dagen, og nyd lyset, når mørket falder på. Lampen er oplagt at bruge som læselampe eller hyggebelysning i børneværelset. En del af salget fra Little Sun-lamper går direkte til tidligere fadderbørn i Zimbabwe. Læs mere på https://solarcamp.dk/littlesun-solcellelamper-71/little-sun-original-solcellelampe-p155 Du har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om denne fine solcellelampe. Vi udlodder to stk. til to heldige vindere, der får én lampe hver. Alt, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål:

Hvilken dansk-islandsk kunstner har været med til at udvikle Little Sun Original-lampen?

Send dit svar sammen med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk.

Skriv konkurrence i emnefeltet.

Alternativt kan du sende dit svar, dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til: Boligkontoret Danmark, Att.: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21, 1561 København V Indsend dit svar senest den 1. april 2020. De to vindere kontaktes direkte og afsløres i næste nummer af Beboermagasinet.

Konkurrencevindere Beboermagasinet #85: Det rigtige svar var 1977. Vinderne af bogen ‘Amerikanske billeder’ af Jacob Holdt blev Paul Gliese-Hansen, Søllerød almene Boligselskab, Lis Lindtoft, Søllerød almene Boligselskab, og Dorthe Christiansen, Boligselskabet Birkebo.

beboermagasinet BoDanmark

43

Det lille ekstra betyder en hel masse Tekst: Katrine V. Køber

Man kan næsten ikke tale om at bo alment uden også at komme ind på viceværten og hans rolle som håndværker, gartner og ikke mindst altmuligmand, der hjælper til med stort og småt. I Søllerød almene Boligselskab har de, som så mange andre steder, indført fællesdrift i 2018. For viceværterne betyder det, at de nu er 12 mand, der tager sig af otte boligafdelinger. Deres opgave er at passe på boligafdelingerne og levere den service, der er med til at gøre det så attraktivt at bo alment.

44

beboermagasinet BoDanmark

M

åske bemærker du dem slet ikke. I hvert fald ikke før din vandhane drypper, eller din radiator skal have skiftet termostat. Eller også er du netop en af dem, der vinker og er på fornavn med jeres viceværter. En af de viceværter, der altid vinker igen, er Kim Hansen. Han er ejendomsfunktionær, som de fleste i daglig tale kalder vicevært, i Søllerød almene Boligselskab. Her startede han for 13 år siden som lærling. “Utroligt nok lod de mig fortsætte,” siger Kim med et smil og et glimt i øjet. Kim er rigtig glad for at gå på arbejde. Blandt andet fordi det rummer stor variation med mange forskellige opgaver, hvor han synes, at det mest interessante er mødet med beboerne. Beboere har han fået flere af, efter at Søllerød almene Boligselskab indførte fællesdrift i alle deres otte boligafdelinger i 2018.

Vi har altid hjulpet hinanden Selvom de nu har indført fællesdrift, er det at arbejde på tværs af boligafdelingerne ikke nyt for Kim og hans kollegaer, da de jo altid har samar-

46

beboermagasinet BoDanmark

bejdet, når det var nødvendigt. Det nye er, at før servicerede de tre boligafdelinger, og nu tager de sig af otte. Det kræver naturligvis et større logistisk overblik og planlægning. De har derfor samlet alle beboerhenvendelser på ét kontor, der også fungerer som samlingssted for alle 12 viceværter.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at beboerne har kunnet mærke, at viceværtens rolle har ændret sig siden indførelsen af fællesdrift, svarer Kim, at det håber han ikke. “Serviceniveauet kan have været forskelligt fra boligafdeling til boligafdeling, men så vidt muligt

I dag skal Kim skifte termostat på Inga Falkenblads radiator. Inga har boet i Nærumvænge siden 1969. Hendes hyggelige rækkehus ligger ud til et lille anlæg, og på den anden side af hækken ligger nogle huse med røde tage. “Der voksede jeg op,” fortæller Kim og tilføjer med et smil: “så Inga har kendt mig, siden jeg var dreng.”

prøver vi at fortsætte med den kendte standard,” fortæller Kim. Han kan dog godt frygte, at man generelt som beboer ikke føler, at der er den samme tid til at hyggesnakke som tidligere – uagtet om man arbejder med fællesdrift eller ej. “Det gælder både for os og beboerne.

Dengang jeg startede, fik vi ofte en snak og en kop kaffe med fru Jensen. Det sker sjældent i dag,” fortæller Kim. Han oplever også engang imellem selv, at han føler, han skal videre, selvom han egentlig gerne ville tage sig tid til at blive og sludre lidt mere med en beboer. Kim understreger, at han ser det som en generel tendens i samfundet, at der er mindre tid til at hyggesludre, og ikke specielt for Søllerød almene Boligselskab.

Regnen giver tid til hyggesnak Kim får hurtigt skiftet termostaten, og Inga sætter tydeligvis stor pris på hans hjælp. Hendes mand døde sidste år, og der er mange ting, hun ikke selv kan klare. “Det er så dejligt, at de kommer og hjælper med stort og småt,” fortæller Inga, der altid smiler og vinker til viceværterne, hver gang hun ser dem.

Denne efterårsdag regner det i stride strømme. Vejret viser med al tydelighed, at der netop i dag er tid til en lidt længere hyggesnak. “Ja, det kan I da ikke gå ud i, man kan jo ikke engang løbe mellem dråberne,” siger Inga og nikker ud mod regnen. Hun og Kim falder straks i snak om Ingas forestående 80-års fødselsdag. På fredag skal hun nemlig have 40 gæster her i huset. “Så jeg håber jo sådan, det bliver vejr til at være ude,” siger hun. “Det har de lovet,” beroliger Kim. Samtalen glider nemt og venskabeligt mellem de to. Det er tydeligt, at øjeblikke

som dette bringer en masse godt med sig – både for Inga og Kim.

Hjælper mere end man kan forvente Beboerservice betyder rigtig meget for viceværtens arbejde, og Kim oplever, at rigtig mange beboer er glade for, at han og hans kollegaer kommer forbi og hjælper med stort og småt. “De sætter især også pris på, at vi gør alt det ekstra, som ikke lige er en del af jobbeskrivelsen,” fortæller han. Det gælder f.eks., når viceværterne hjælper med at flytte et bord eller bære et skab ned til storskrald osv.

For enlige og ældre beboere, der ikke har familie i nærheden, er det en stor hjælp.

Kim fremhæver, at han og hans kollegaers indsats bidrager til, at beboerne får et godt forhold til dem. “Og det er vigtigt, at der er en god stemning omkring os. Vi er jo heller ikke interesserede i, at folk synes, vi er nogle sure idioter,” siger Kim med et varmt smil. Det er svært at forestille sig, at det nogensinde skulle være tilfældet.

Flere boligafdelinger har indført fællesdrift for at organisere sig, så ressourcerne anvendes på bedste vis. Det kan gøres på mange måder. Eksempelvis ved at ansætte eller uddanne viceværter med specialiserede håndværkermæssige kompetencer for at kunne løse flere af den type opgaver internt og dermed spare på udgifterne til eksterne håndværkere. Typisk sparer boligafdelingerne også penge ved at deles om maskiner, kompetencer og medarbejdere.

Trods regnvejret fortsætter Kims arbejdsdag. Nu er der tagrender, der skal renses og efterses.

beboermagasinet BoDanmark

47

Skab fælleskab med dine naboer Drømmer du om at styrke fællesskabet og naboskabet i din boligafdeling? Synes du, I mangler aktiviteter, hvor I lærer hinanden bedre at kende? Hvis det er tilfældet, kan du her få råd fra erfarne aktivitetsarrangører.

S

Tekst: Katrine V. Køber Illustration: Prik.dk

om almen beboer er du en del af et helt særligt fællesskab. Især på det årlige beboermøde har du og dine naboer rammerne og anledningen til at dyrke fællesskabet blandt jer. Det er der mange gode grunde til. Med et godt nabofællesskab stiger både trivslen og følelsen af tryghed.

Det er rart at blive mødt af en nabo, der hilser. Som bekendt er den korteste vej mellem to mennesker et smil.

Nogle boligafdelinger har lange traditioner for fællesspisning, sommerfest og juletræstænding. Bor du i en boligafdeling, hvor du godt kunne tænke dig inspiration til at etablere, ændre eller få

48

flere traditioner og aktiviteter, har du her nogle bud fra to erfarne beboere.

Et helt årsprogram af aktiviteter På Apotekervænget i Sakskøbing Boligselskab startede formand Johnny L. Bælum for 12 år siden en beboerforening, der i den grad sætter liv i boligafdelingen. Hver onsdag mødes beboerne – den ene uge til bankospil og den anden uge til filmaften. I efteråret er der også spil hver tirsdag. Ud over de faste ar-

rangementer inviteres der til foredrag, petanqueturneringer og en sommerfest.

“Vi er en meget social afdeling, hvor folk kender hinanden godt. Det sætter vi stor pris på,” fortæller Johnny.

I Egevang Nord i Søllerød almene Boligselskab er der en mere end 30 år gammel beboerdrevet klub. Formand Bent Eriksen fortæller, at de har prøvet alle mulige arrangementer – både for klubbens medlemmer og for alle beboerne. “Ud over de faste arrangementer som f.eks. banko, håndarbejdscafé, Qi Gong og bogbytning holder vi også fastelavn, sankthans og sommerfest, fortæller Bent. “Jeg synes, interessen fra beboernes side er lidt faldende. Især sommerfesten er ikke så populær, som den har været. Folk har måske rigeligt i sig selv,” funderer han og fortsætter med en anbefaling: “Det kan være en god idé at hægte sig på et lokalt arrangement, der allerede er etableret, det havde vi

held med, da der var byfest på Torvet.”

Ildsjælene, som står for de mange arrangementer, fortsætter dog med at prøve at få beboerne til at deltage.

Find ildsjælene og start lige så stille og roligt Både Johnny og Bent er enige i, at de lokale ildsjæle er afgørende for at få gang i beboeraktiviteterne. Johnny råder til, at man finder sammen med en mindre gruppe af ligesindede. “Find ud af, hvad I vil,” siger Johnny: “Er det eksempelvis en bankoaften, fællesspisning eller et foredrag?” Bent anbefaler, at man starter med nogle få nemme arrangementer, der ikke kræver så meget: “Så kommer folk og falder i snak og får forhåbentlig lyst til at sætte flere aktiviteter i gang.

Det er netop, hvad der sker i Sakskøbing, hvor de mange aktiviteter inspirerer beboerne til selv at byde ind med flere nye idéer.” Johnny fortæller: “Jeg beder dem

som regel om at komme med et oplæg, og så støtter vi op om det.”

Søg økonomisk tilskud, spred budskabet og find et sted at starte fra “Spørg boligselskabet om økonomisk tilskud til at komme i gang, det har vi opnået,” siger både Johnny og Bent. De fleste aktiviteter finansierer beboerforeningerne dog selv gennem indtægterne fra deres velbesøgte bankoarrangementer.

Husk at informere, siger Bent: “Spred budskabet mange steder, som f.eks. på Facebook, hjemmesiden, opslagstavlen og i folks postkasser.”

Både i Egevang Nord og i Apotekervænget er der beboerlokaler til brug ved de forskellige aktiviteter. “Prøv at høre viceværterne eller afdelingsbestyrelsen, om der er et tomt rum, man kan bruge,” opfordrer Bent til slut.

Man skal jo starte et sted.

6 gode råd til godt nabofællesskab 1. Smil og sig hej til din nabo.

2. Deltag i fælles aktiviteter i din boligafdeling.

3. Hvis du har overskud, kan du evt. melde dig som frivillig i boligafdelingen.

4. Deltag på boligafdelingens beboermøder. Kom evt. med forslag til aktiviteter i boligafdelingen.

5. Tag problemerne i opløbet.

6. Hvis hensyn over for din nabo.

Juridisk brevkasse

Kære Henriette

hete@bdk.dk

Kære Henriette

I vores husorden er der fastsat nogle regler for, hvordan vi skal affaldssortere. Desværre har vi en beboer, der smider al sit affald i den samme container. Vi har prøvet at snakke med ham, men han siger, at han ikke gider at bruge tid på at affaldssortere. Hvad kan vi gøre?

Venligst, de frustrerede naboer Kære frustrerede naboer

Husordenen skal overholdes af alle beboere. Hvis en beboer ikke overholder den, så kan udlejer (jeres boligselskab) sende vedkommende en påmindelse om husordenen. Ved gentagende overtrædelser kan udlejer sende sagen til behandling ved Beboerklagenævnet og i alleryderste tilfælde opsige lejemålet. Hvis afdelingen har merudgifter i forbindelse med beboerens manglende overholdelse af affaldssorteringsreglerne, kan udlejer desuden kræve udgifterne dækket af den pågældende beboer. Jeg vil derfor anbefale, at I sender skriftlige klager til jeres udlejer via jeres lokale afdelingskontor, når I konstaterer, at beboeren overtræder husordenen.

Med venlig hilsen Henriette

Kære Henriette

For et år siden flyttede jeg ind i min bolig. Min far hjalp mig med at installere en opvaskemaskine i køkkenet. Det ved jeg, at mange af mine naboer også har. Opvaskemaskinen har i et stykke tid været utæt, og der er kommet en vandskade på det meste af køkkengulvet. Mit boligselskab er i gang med at reparere skaden, men de har skrevet til mig, at de tager forbehold for at gøre mig erstatningsansvarlig for skaderne.

Det forstår jeg ikke, for jeg har jo ret til at installere en opvaskemaskine. Kan det virkelig passe, at det er mig, der skal betale?

Mvh. Louise Kære Louise

Kære Henriette

Jeg går op i miljøvenlige og energibesparende løsninger og vil gerne installere en varmepumpe i min bolig. Den er ret dyr, så inden jeg køber den, vil jeg gerne vide, om jeg skal have min udlejers tilladelse til at sætte den op?

Hilsen Allan Kære Allan

Almenlejeloven giver dig som lejer ret til at foretage sædvanlige installationer indenfor i din egen bolig (jf.

Almenlejelovens §§ 35-36). Selvom varmepumpen sidder indenfor i din egen bolig, vil en stor del af pumpen også sidde udenfor boligen. Derfor hører opsætning af en varmepumpe ikke under installationsretten.

Hvis du skal have ret til at opsætte en varmepumpe, kræver det, at du får tilladelse fra afdelings-/beboermødet. Tilladelsen skal godkendes af boligselskabet. Jeg vil anbefale dig at kontakte dit lokale afdelingskontor, for at de kan hjælpe dig med en løsning. Du kan finde dit lokale afdelingskontor på www.bdk.dk/om-boligkontoretdanmark/kontakt/afdelingskontorer/ Med venlig hilsen Henriette

50

beboermagasinet BoDanmark

Da opvaskemaskinen ikke er en del af det lejede, bliver du selv erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, som du foretager (jf. Almenlejelovens § 35 og 36, jf. Almenlejelovens § 38). Det er derfor korrekt, at du selv skal betale for udbedring af en vandskade, som den utætte opvaskemaskine desværre har forårsaget.

Med venlig hilsen Henriette

Signe Wenneberg Klimaaktivist, optimist og journalist. signewenneberg.dk instagram.com/signewenneberg/

Fremtiden er grøn “Årets bæredygtige” – titlen er hot, grøn og lige blevet tildelt Signe Wenneberg. Hun inspirerer på sin blog, i bøger, til foredrag og på sin Instagram-profil med over 600.000 visninger om ugen til hverdagsaktivisme. For at vi hver dag lever en smule mere bæredygtigt. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Tekst: Eva Rastén

Her er et bud på fremtidens grønne tendenser set med Signe Wennebergs optimistiske briller …

Bevidst bæredygtighed i byggeriet: Boliger, kontorer og byggeri er

der, hvor vi belaster miljøet mest med vores tilstedeværelse. Vi vil stoppe med at smide gode materialer – som kernetrævinduer og dannebrogsdøre – ind i ilden på forbrændingsanlæggene. I stedet vil vi istandsætte og vedligeholde.

I fremtiden vil vi næsten ikke tro på, at der engang var noget, der hed storskrald, hvor vi smed fine ressourcer til afbrænding.

Vi kommer til at værdsætte patina. Vi anerkender, at alt ikke skal

være nyt. Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på jordkloden, der alle har brug for tøj, mad, grøn energi, hjem og materialer. Vi taler om, at det er mere hyggeligt at omgive os med patinerede møbler og materialer med historie.

Mode og bæredygtighed er hinandens modsætninger. I dag bruges

hvert stykke tøj få gange. Vi vil gå tilbage til farmor-garderoben. Få, men gode ting. Kvalmegrænsen er nået i forhold til ”fast fashion”. Vi kommer til at se kvalitet, genbrug, skræddersyet tøj og håndstrikkede sweatre fra Bornholm.

Håndarbejde og håndværk, der kan holde i hundrede år, er tilbage.

I fremtiden deltager vi alle sammen i fællesskaber. Vi er fælles om

arbejdet med at vedligeholde skove, jord, kyster. Og med at producere ren mad. Vi er medlemmer af gårdfællesskaber, hvor vi tager ud og er med i månedlige arbejdsweekender, yder mikrolån og stiller vores viden til rådighed for fællesskabet. Vi spiser sammen – måske i store forsamlingshus-drivhuse. Vi kender maden fra jord til bord og fra stald til spisebord. Vi spiser lokal mad fra vores eget land – kål, fisk, muslinger – og ikke så meget kød. Inde i byerne har vi krydderurter til daglig brug, høns til husbehov og masser af blomster, der tiltrækker de livsvigtige insekter og bier, der ellers var lige ved at uddø i 2017.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Tlf. 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6470 Bramming Tlf. 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk