Beboermagasinet #84

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #84 • december 2018

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Thomas Yde Søgaard Skribenter

Maria Dyrborg

Katrine V. Køber

Niklas Ingerslev

Karina Lauridsen Grafisk Design www.prik.dk Thomas Yde Søgaard Tryk Bording A/S Oplag 25.000 eksemplarer Udgivet: 12. december 2018 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Hos os kan du føle dig hjemme Årets sidste nummer af Beboermagasinet har vi valgt at dedikere til noget, mange af os vægter rigtig højt: vores hjem. For langt de fleste er hjemmet nemlig et sted, hvor man kan lade facaderne falde, slappe af og lade op. Det er en tryg base, hvor vi har indrettet os på den måde, vi nu synes om, og hvor vi selv bestemmer, hvor skabet skal stå.

Men hjemfølelse er også noget, vi kan føle uden for hjemmets fire vægge. Du har sikkert oplevet, at der kan være stor forskel på, i hvilken grad du føler dig hjemme, når du besøger andre. Sådan er det også med fællesarealerne i vores boligafdelinger – hvis de ikke virker indbydende og inviterer til samvær beboerne imellem, føler man sig ikke hjemme, og de vil stå ubrugt hen.

I denne udgave af Beboermagasinet vil du blandt andet møde dem, der har oplevet at stå uden et hjem, og dem, der går op i indretningen af hjemmet. Du vil møde dem, der gør en indsats for at gøre det fælles hjemligt, dem, der forsker i hjemfølelse, og så vil du møde en række beboere, der åbner deres dør for at vise os, hvad de går og hygger sig med i privaten. Jeg tror, de mange indblik vil gøre os klogere på værdien af almene boliger i samfundet og på mangfoldigheden iblandt os. Den er vigtig at værne om i denne tid, hvor regeringen lægger op til nedrivning af gode gedigne boliger i de særligt udsatte boligområder – uden omtanke på, at det er folks trygge hjem, der er på spil.

I Boligkontoret Danmark betyder hjemmet alt. Vi arbejder ikke blot med boliger og mursten – vi arbejder med hjem og mennesker. Det er en vigtig grundingrediens i vores organisation og den måde, vi alle arbejder på. Derfor er vores vision, at både vores beboere, boligsøgende og beboerdemokrater, uanset hvor, hvordan og hvornår de er i kontakt med os, alle føler sig hjemme i mødet med Boligkontoret Danmark. Som ny formand er det en vision, jeg vægter højt, og som også skal gælde langt ind i fremtiden.

I ønskes alle en rigtig dejlig jul fyldt med hjemfølelse for hver og én – og god læselyst!

Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold Boligkontoret rundt 4, 5, 16, 28, 29 og 49

Fotoreportage 36

Mig og min hobby

Konkurrencer 17

Vind en unik plakat af Leif Sylvester

Inspiration 18

Jul i den digitale tidsalder

50

Kære Henriette

51

Opslagstavlen

Artikler 6

Hvornår føler du dig hjemme?

8

Det handler om det liv,

man gerne vil leve

20

Hjemløs, men ikke rodløs

26

Fakta om hjemløshed

30

Byttebiksen i Birkebo

34

Hvad betyder de almene boliger

for din kommune?

48

Føl dig hjemme i det fælles

Boligkontoret rundt

Kokkedal

Tillykke til Klimatilpasning Kokkedal Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal, der også løber igennem AB Hørsholms Kokkedals boligafdelinger Byengen og Nordengen, vandt for nylig publikumsprisen ved kåringen af Byplansprisen 2018. Klimatilpasningsprojektet har givet et samlet løft til hele området ved blandt andet at afprøve nye løsninger, åbne og forny byrummet og skabe nye rekreative områder.

Læs mere på www.klimatilpasningkokkedal.dk

4

beboermagasinet BoDanmark

Vi følte os hjemme fra dag 1

Vestfyn

Midtjysk Boligselskab kunne i august 2018 byde velkommen til de nye beboere i 16 nye lejligheder i Silkeborg. Den nye boligafdeling med navnet ’Ved Skrænten’ ligger centralt i byen, med en fantastisk udsigt over Silkeborg Langsø. Walter og Mona Lisa Koch Jensen flyttede ind på øverste etage og fortæller: “Vi følte os hjemme fra den første dag. Jeg tror det skyldes, at vi over en længere periode gjorde os mentalt klar til at flytte fra parcelhuset, og nu har vi fået den helt rigtige lejlighed, både hvad angår størrelse og beliggenhed. Nu er alt det daglige jo i gåafstand.” Alle lejlighederne i det nye byggeri har både en østvendt og en vestvendt altan, begge med en flot udsigt. Niels Jørgen Steenbjerg, der også har været heldig at flytte ind øverst oppe, fortæller, at “udsigten til begge sider er fantastisk og bliver beundret både af os selv og vore gæster.”

Fra rådhus til almene boliger

Silkeborg

Sidste år forlod de sidste kommunale medarbejdere Ejby Rådhus for at flytte i nyt domicil i Middelfart. Boligforeningen Lillebælt slog til og købte det gamle rådhus, rev størstedelen ned, da konstruktionen desværre ikke tillod en ombygning, og nu er forvandlingen til et nyt spændende boligområde bestående af 42 rækkehuse i gang. I nabobyen Nr. Aaby har boligforeningen ligeledes købt det gamle rådhus – i alle fald den øverste del. Her er stueetagen omdannet til nyt bibliotek, og på 1. og 2. sal bygges almene boliger.

Haslev

Nybyggeri med større egenindsats Boligselskabet Flexbo Sjælland står bag opførelsen af 32 nye lejeboliger i Haslev på Sydsjælland også kaldet “Viften”, som i oktober i år stod klar til at tage imod de nye beboere. Særligt for disse beboere er, at de alle har accepteret en højere grad af egenindsats i driften af området. Der er med andre ord flere forpligtigelser end i normal praksis, hvilket til gengæld er med til at reducere udgifterne til drift og vedligehold. Om hækkeklipning så skal gå på tur, og hvem der skal slå græs i fællesarealerne, er op til beboerne at blive enige om på de kommende beboermøder i afdelingen.

beboermagasinet BoDanmark

5

Tema

Hjem

Hvornår føler du dig hjemme?

Vi har alle mærket hjemfølelse på egen krop og kan også relatere til det modsatte, men hvad er det i grunden, der får os til at føle os hjemme, og hvorfor er det vigtigt?

De spørgsmål undersøger jeg nærmere i denne artikel.

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

For nylig skiftede jeg mit hjem gennem 10 år ud med en ny bolig. Efter to års udmattende boligsøgning var det næsten som at lande i en drøm, da jeg endelig kunne sætte nøglen i min nye hoveddør og træde ind i den lyse entré. Det var dét, jeg havde ventet på så længe.

Efter et par uger med malerpensel i hånden og køreture til IKEA blev det endelig tid til at slappe af i de nye omgivelser. Men der var noget galt. Hvor var begejstringen og glæden ved de nye omgivelser blevet af? Hvorfor var jeg rastløs, når jeg var hjemme? Og hvor skulle jeg placere mig, når der skulle slappes af? Manglen på hjemfølelse havde ramt mig.

Ifølge Carsten Schjøtt Philipsen, der har forsket og skrevet ph.d. om hjemfølelse, er det meget typisk at have følelsen af, at noget mangler, og at det er svært at finde ro i nye omgivelser efter en flytning. Det kan både handle om, at man skal acceptere at slippe det sted, hvor man følte sig hjemme, men også at man mangler nogle forudsætninger for at føle sig hjemme i det nye hjem. I et nyt hjem oplever man typisk manglende genkendelighed. Det kan eksempelvis være

6

beboermagasinet BoDanmark

fremmede lyde, underlige lugte, eller at ens ting står meget anderledes. Det kan alt sammen være med til at give følelsen af ikke at føle sig hjemme.

Hvad er hjemfølelse?

Da jeg spørger Carsten Schjøtt Philipsen ind til, hvad hjemfølelse er, har han svært ved at komme med en egentlig definition. “Det er jo en individuel følelse, som vi alle sammen kender, og som er lige foran os, men som er svær at sætte ord på. Ofte er det lettere at beskrive dens modsætning, for man kan godt mærke, når man ikke føler sig hjemme, og at noget er forkert,” fortæller han.

Når man læser Carsten Schjøtt Philipsens afhandling om hjemfølelse, får man et indblik i nogle ret bemærkelsesværdige historier om hjemfølelse og de ting, der kan påvirke, om man føler sig hjemme eller ej. Han har blandt andet talt med en blind kvinde, der flyttede sammen med sin kæreste, men som havde brug for at danne sig et indre billede af, hvor hendes ting stod i hjemmet, før hun kunne føle sig hjemme. Han har også talt med en mand, der boede 11 år i et betonbyggeri i Lyngby og aldrig følte

sig hjemme – blandt andet på grund af larm fra naboer og en underlig lugt i boligen.

Carsten Schjøtt Philipsen beskriver sågar en historie, han har fra et værested, han har besøgt, hvor en tidligere hjemløs havde fået en lejlighed, men ikke kunne falde i søvn om aftenen.

Han beslutter derfor at tage hen til en trafikeret vej for at lave en lydoptagelse af bilerne, der kørte forbi. Herefter afspillede han optagelsen, når han skulle sove, fordi lyden fik ham til at føle sig hjemme.

Forudsætninger for hjemfølelse Selvom det ikke er let at definere hjemfølelse, så forklarer Carsten Schjøtt Philipsen, at det er en kropslig og tankemæssig tilstand, der kommer til udtryk, når man kan slappe af og finde ro et bestemt sted. Han peger blandt andet på nogle forudsætninger, der kan være med til at frembringe hjemfølelsen:

 Fravær af stress

Når man føler sig hjemme, kan man bedre finde ro og slappe af.

 Reduceret opmærksomhed

Når man føler sig hjemme, er omgivelserne velkendte og kræver ikke så meget opmærksomhed.

 Kontrol over nære omgivelser

Hvis der sker ting i hjemmet, man ikke selv er herre over, kan det give en følelse af ikke at føle sig hjemme. Det kan eksempelvis være en nabo, der larmer urimelig meget.

 Frihed fra andres regler

Skal man underlægge sig andres regler, kan det påvirke hjemfølelsen. Det kan eksempelvis være, hvis du gerne vil have et husdyr, men din boligafdeling ikke tillader det.

 Anerkendelse af ens tilstedeværelse Hvis man bor sammen med andre, er det vigtigt, at man føler sig velkommen og trives, når man kommer hjem.

 Mulighed for tilbagetrækning

Det er vigtigt at kunne trække sig tilbage fra vores travle samfund og bare være sig selv.

 Personlige ejendele

De ting, der fortæller noget om, hvem vi er, er vigtige for vores hjemfølelse. Det kan eksempelvis være en gammel plakat, vi har haft, siden vi var børn, eller familiebillederne på væggen.

Jo flere af disse forudsætninger der er til stede, jo større sandsynlighed er der for, at vi føler os hjemme.

Vi har behov for hjemfølelse I et moderne samfund, hvor hverdagen ofte går stærkt, hvor der stilles mange krav til os og konstant kæmpes om vores opmærksomhed, er det vigtigt at have et sted, hvor vi bare kan være os selv og få ro.

“Selvom vi glemmer det nogle gange, så er mennesket stadig et dyr med grundlæggende instinkter og behov. Vi fungerer ikke godt i konstant alarmberedskab og har brug for en tryg base. Vi har et helt grundlæggende behov for at være trygge, og at give hjernen en pause, så vi ikke skal tænke så meget og bekymre os,” forklarer Carsten Schjøtt Philipsen.

Ofte er hjemmet det sted, hvor vi føler os mest hjemme eller i hvert fald ønsker at føle os hjemme, og derfor er det også vigtigt at skabe rammerne om et godt og trygt hjem, hvor vi kan opnå hjemfølelsen. Men for mange mennesker kan der være sociale udfordringer ift. opnåelsen heraf. Det kan f.eks. være ensomhed, nabokonflikter og problemer med huslejebetalinger, som gør, at det er svært at føle sig hjemme.

Hvad kan vi gøre for at opnå hjemfølelse?

Det vil altid være individuelt, hvad der kan frembringe hjemfølelsen, men når man eksempelvis skal finde sig til rette i et nyt hjem, har Carsten Schjøtt Philipsen nogle gode råd til, hvad der kan hjælpe hjemfølelsen på vej.

“Mange mennesker har brug for at præge deres omgivelser, når de flytter ind. For nogle er renselsesprocessen og det at gøre rent efter tidligere beboere et vigtigt skridt. Det kan også være at præge de fysiske rammer ved at male, lave noget om og få tilføjet sine egne ting. Efterfølgende kan det handle om at få indarbejdet nogle ritualer og vaner,” fortæller han.

Netop det at få skabt nogle nye vaner gør, at vi kan slappe mere af. Jo mere vi kan indarbejde i rutiner, jo mindre behøver hjernen nemlig at skulle forholde sig til. Vi har eksempelvis ikke brug for at stå op om morgenen og starte dagen med at lede efter kaffen, her skal vi bare kunne gå ud i køkkenet og række hånden ind i venstre skab, tage kaffen ud og starte vores morgenrutine.

beboermagasinet BoDanmark

7

Tema

8

Hjem

beboermagasinet BoDanmark

DET HANDLER OM DET LIV, MAN GERNE VIL LEVE Boligstylist Mette Helena Rasmussen blev født ind i etTvindkollektiv i Randers, men bor i dag med sine to børn i København. Vi møder hende til en snak om hjemmet, hjemfølelse og så selvfølgelig indretning, der ifølge hende skal støtte op om det liv, man lever.

Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

beboermagasinet BoDanmark

9

M

ette Helena har boet i sin 5-værelses lejlighed på Amagerbro siden 2015, og da døren åbnes, bliver man helt som på TV mødt af et stort smil og et par smilende øjne. Kigger man hende samtidig en lille smule over skulderen, er man ikke et sekund i tvivl om hendes altoverskyggende passion – indretning.

Det er ikke første gang, Mette Helena har boet her på sidegaden til Amager Boulevard. Første gang var med hendes tidligere kæreste, hvor hun faktisk

10

beboermagasinet BoDanmark

fødte sønnen Johs i lejligheden inde ved siden af. Siden har Mette blandt andet boet i Valby, hvor hun egentlig troede, hun skulle ende op, men skæbnen ville det anderledes, og da hun tilfældigt så en salgsannonce for en lejlighed i den gamle opgang, var der et eller andet, der trak i hende …

Første barn i kollektivet Men vi starter et helt andet sted. Mette Helena blev nemlig født i den anden

Fakta om Mette Helena Rasmussen Uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi

ende af landet, som det første barn i et Tvind-kollektiv i Randers, hvor der i fællesskab blev stemt om hendes navn. Her tilbragte hun sine første fire år, inden forældrene valgte at flytte lidt længere sydpå og starte et bofællesskab i Ry. “Det var jo vildt at flytte i et bofællesskab, hvor vi fik vores eget lille rækkehus, og der pludselig var en masse andre børn at lege med. Samtidig var der både legerum, TV-stuer, værksted, musiklokale og dyregård – og ligesom i kollektivet

blev de voksne, der boede der, også mine voksne. Så det var Karin ovre i nummer 2, der lærte mig at lægge neglelak, og Karen nede i nummer 10, der hjalp mig med at sy,” fortæller hun begejstret.

Boformen og opvæksten har ifølge Mette gjort, at hun i dag har det godt med mange mennesker omkring sig og ikke har det store behov for at være privat. I mange år troede hun endda, at hun ville vende tilbage til “Vadestedet” i Ry. “I mange år var jeg faktisk skrevet op til at skulle bo der, fordi jeg syntes, det var sådan en fed måde at bo på. Det der med at have et stort gårdareal, hvor børnene bare kan løbe frit, og dørene er åbne – den provinsidyl var bare virkelig skøn, men jeg kom simpelthen til at holde alt for meget af København,” konkluderer hun.

Hun besøger dog stadig jævnligt sin mor og bofællesskabet, hvor de mennesker, hun er vokset op med, især også bidrager til hjemfølelsen.

“Jeg synes, det er vidunderligt at tage toget til Jylland og skulle hjem til min mor og fællesspisning i fælleshuset. Det allerbedste er fredagsaftnerne, hvor der er god tid, og man kan sidde og hænge ud med de andre i en sofa bagefter. For mig er det lige så meget at komme hjem til de mennesker, jeg er vokset op med, som det er at komme hjem til min mor.

De er også en del af mit “hjem” og det, jeg stammer fra.”

Arbejder som boligstylist og er indehaver af RetroVilla. dk samt en interiørbutik af samme navn.

Har i år modtaget ’Danners Ærespris 2018’ for sit arbejde med at indrette fællesrummene på Danners Krisecenter og deres udflytterboliger på Jægerspris Slot.

Er lige nu i gang med optagelserne til næste sæson af “Nybyggerne”, hvor hun medvirker som dommer (vises på TV2 fra februar 2019).

København og kunsten, der blev til indretning Som 18-årig er det dog en uddannelse som billedkunstner, der trækker Mette til København. Mange af hendes egne værker hænger da også mellem de store billedkollager på væggene i den nuværende lejlighed, men under uddannelsen sker der et skift i hendes fokus.

“Det er jo egentlig lidt et uheld, at interessen for indretning opstår. Det startede, da jeg for første gang skulle flytte på et værelse og lå syg i tre uger med kyssesyge og derfor læste utroligt mange Bo Bedre, jeg havde lånt af min

beboermagasinet BoDanmark

11

5 tips fra Mette om indretning

nabo. Senere havde jeg så et studiejob som omstillingsdame, hvor jeg igen bare sad og læste boligmagasiner og drømte mig væk,” fortæller hun grinende og fortsætter: “Og efter et stykke tid fik jeg det altså sådan lidt “jamen hvorfor så ikke bare prøve det?” Så jeg skrev til nogle af redaktørerne på de der magasiner, der sagde, at jeg da bare kunne prøve at sende noget. Det gjorde jeg, og så kom min allerførste artikel faktisk på forsiden af boligmagasinet, og lige siden er det egentlig bare kørt derudad. Så det, der var tænkt som et sjovere studiejob, det kom faktisk til at fylde rigtig meget.

Det gjorde så også, at det blev sværere og sværere for mig at fokusere i den tid, jeg gik inde på kunstakademiet, så jeg måtte faktisk vride armen om på mig selv for at gøre det færdigt.”

Uddannelsen blev dog færdiggjort, og selvom hun i dag ikke ville ane, hvad hun ellers skulle lave andet end arbejde med interiør og indretning, så bliver der stadig lavet et billede fra tid til anden.

Mennesker og værdier Når vi taler om Mette Helenas job og interesse for indretning, refererer hun generelt til det som en passion og noget, hun brænder inderligt for. Hun fortæller desuden, at opvæksten i både kollektiv og bofællesskab meget vel kan have haft en finger med i karrierevalget.

“Jeg tror, det har gjort mig temmelig

12

beboermagasinet BoDanmark

nysgerrig på andre mennesker, så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg har fået et job, hvor jeg navigerer rigtig meget i andre folks hjem og private sfære. Samtidig har jeg nok været vant til, at man hjælper hinanden, så jeg bliver enormt begejstret, når jeg kan hjælpe andre med at indrette sig – også fordi jeg simpelthen ser muligheder alle steder. Det føles meget forløsende for mig, når jeg kan få lov til at iscenesætte, skabe eller gøre et rum endnu bedre.”

Og når det handler om indretning, handler det ifølge stylisten netop om mennesker og værdier – om, hvilket liv vi gerne vil leve, og hvilke rammer det liv bedst kan udleves i. Men når kunder kontakter hende, er udgangspunktet dog ofte et helt andet.

“Folk ringer ofte og spørger mig: “Åh nej, hvad er den helt rigtige farve at male min væg i?” Der kan jeg faktisk godt have lidt svært ved at forstå, hvorfor man skal male sin væg i den helt rigtige farve? Det skal jo mere handle om, hvem man er, og hvad man synes er dejligt.

På den måde bliver det der med indretning nogle gange lidt fremmedgørende i forhold til det der med hjem, fordi det kan komme til at handle om noget overfladisk i stedet for, hvad hjemmet skal være for os helt personligt og praktisk.”

Hvis man på den måde kun agerer på overfladen i forhold til ens hjem, kan man ifølge Mette Helena komme til at

Gør det!

“Man skal ikke være bange for det her med indretning. Man skal bare kaste sig ud i det og prøve. Så går man og overvejer at male en væg, så synes jeg, man skal gøre det. Det er jo bare maling – det er ikke et realkreditlån.”

Brug farver “Netop det at male en væg er noget af det, der allerhurtigst kan give en forandring i et rum. Selv det mest røvsyge savsmuldstapet kan se bedre ud, hvis det har en flot farve.”

Små ting kan gøre forskellen “Er man ikke tilfreds med køkkenet, kan man eksempelvis tage grebene af lågerne, gemme dem i en plasticpose og sætte nogle greb på, man bedre kan li’. Man kan faktisk ændre sit køkkens look virkelig meget, bare ved grebene.” Åbne hylder “Mangler hjemmet personlighed, kan man hænge nogle bogkasser eller åbne hylder op, hvor man kan sætte sine personlige ting. Det er et godt tip til at skabe hygge og indtage sit hjem.”

Planter er gode for os “Planter giver liv og er gode for alle mennesker. Samtidig er det sundt at have noget, man kan passe og pleje, og noget, man kan se udvikle sig.”

 “Billederne på væggene er alt fra noget, jeg eller min søn har lavet, til billeder fra genbrug til 25 kr. eller noget fra en kunstauktion. Jeg er jo nok lidt af en samler.”

beboermagasinet BoDanmark

13

14

beboermagasinet BoDanmark

 “Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg slet ikke skulle have et spisekøkken – køkkenet skulle bare være et sted, hvor jeg lavede mad. Det duede slet ikke, så kunne jeg jo bare stå der og kalde på børnene. Så jeg fik lavet en spisekrog, og nu er det et af de steder, vi bruger allermest.”

underordne sig sit hjem. Her mener hun i stedet, at hjemmet skal afspejle og understøtte det liv, man lever, nærmere end at det skal se “rigtigt” ud og følge de seneste tendenser.

“Jeg havde eksempelvis en veninde, der boede med sin mand og barn i en 4-værelses lejlighed. I teorien kunne de have haft et helt almindeligt hjem med stue, soveværelse, spisestue og børneværelse, men de syntes, det var vigtigere at have hver deres arbejdsrum, hvor de virkelig kunne fordybe sig – altså et musikrum og et atelier. Det gjorde så, at de havde stue, spisestue og soveværelse i et og samme rum, fordi de opprioriterede at kunne være kreative. Og det synes jeg var virkelig befriende, at man kunne indrette sit hjem sådan, at de største rum gik til dem hver især og det, de brændte for.”

Hjemfølelsen Vi skal tilbage til lejligheden, vi sidder i. Kort tid efter Mette føder sin søn i nabolejligheden, flytter hun og ekskæresten til Valby. Da Mette flytter tilbage til Amagerbro og ind i den nuværende lejlighed, er det således med et forlist forhold i bagagen og en bristet drøm om et familieliv på en villavej.

“Jeg var virkelig ked af det. Jeg ville jo gerne have boet i det hus og havde

et kæmpe ønske om at være en familie. Samtidig var huset noget, vi havde skabt sammen, så det var en stor sorg at forlade hele den drøm …”

Vi kommer ikke nærmere ind på bruddet, men Mette fortæller, at det tog tid at komme sig. Men hvad var det så, der trak i hende og fik hende tilbage til den gamle opgang?

“Da jeg tog hen for at se lejligheden, tænkte jeg egentlig ikke, at jeg skulle bo her, men bare det der med at se, at det var de samme mennesker, der stod på postkasserne – det føltes bare hjemligt.

Samtidig synes jeg, der var noget hyggeligt ved, at jeg havde kendt den kvinde, der havde boet her i lejligheden de sidste 60 år. Så ja, det føltes bare lidt som at komme hjem igen.”

Foruden hjemfølelsen og trygheden var der samtidig noget terapeutisk i igen at skabe sit eget.

“Det der med at gå og male alt det træværk, der skulle males, var virkelig godt for mig. I det hele taget var det at bygge et nyt hjem op et stort skridt i min helingsproces. Der ligger en egenomsorg i at skabe et nyt hjem – det giver en følelse af, at man har indflydelse på sit eget liv. Så selvom det her med indretning kan lyde lidt overfladisk, så kan hele processen med at indrette være med til, at man finder sig selv igen,” afrunder hun eftertænksomt.

beboermagasinet BoDanmark

15

Boligkontoret rundt Ændringer i lovgivningen fører til mere digital kommunikation

Boligkontoret

Afgående formand og næstformand hædret som æresmedlemmer Ved sommerens repræsentantskabsmøde stoppede formand Lisbet Riis og næstformand Hans Christian Andersen i Boligkontoret Danmarks bestyrelse og diverse udvalg. De har begge ydet en enorm indsats gennem årene og blev derfor udnævnt som æresmedlemmer af Boligkontoret Danmarks bestyrelse. “Både Lisbet og Hans Christian har været med til at skabe Boligkontoret Danmark, som vi kender det i dag. De har været initiativtagere til hele vores nuværende værdigrundlag, selvfølgelig sammen med bestyrelsen og direktionen, men de har haft en enorm betydning for, hvor vi er i dag,” siger Boligkontoret Danmarks nye formand Klaus Bentzen. Han fortsætter: “I Boligkontoret Danmark strør vi ikke om os med udnævnelse af æresmedlemmer. Vi er meget selektive, så det er en stor ære at blive udnævnt. Den ære har Lisbet og Hans Christian fortjent. De er vigtige rollemodeller for os.” Som æresmedlemmer inviteres de fremover til det årlige repræsentantskabsmøde.

16

beboermagasinet BoDanmark

1. januar 2018 trådte nye regler om digital kommunikation mellem lejer og udlejer i kraft. Indtil da har udgangspunktet været, at såfremt kommunikation i et lejeforhold skulle ske digitalt, så krævede det forudgående aftale mellem de to parter. Med de nye regler om digital kommunikation er det derimod valgfrit, hvilken skriftlig form der kommunikeres i. I den digitale tid, vi lever i, vil det betyde, at udlejer i langt højere grad vil kommunikere med beboerne digitalt.

For beboere, som er flyttet ind før 1. januar 2018, vil lovændringen først træde i kraft 1. januar 2019. Det vil betyde, at beboere, som hidtil har været vant til kommunikation pr. post, nu vil kunne modtage meddelelser om deres lejeforhold digitalt. For nyere beboere, der er flyttet ind efter 1. januar 2018, gælder lovændringen dog allerede, hvorfor disse ikke nødvendigvis vil mærke en forskel efter årsskiftet.

“Selvom lovændringen åbner op for mere digital kommunikation, kan ting som udlejers opsigelse og rykkerskrivelser fortsat ikke sendes digitalt til beboerne. Begge parter har desuden mulighed for med 1 måneds varsel at forlange, at meddelelser ikke sendes digitalt; ligesom lejere, der er fritaget for Digital Post, fortsat ikke kan modtage meddelelser digitalt. Det er dog beboerne selv, som skal gøre udlejer opmærksom på, at de er fritaget herfor”, fortæller Laura Alberte Villumsen, advokatfuldmægtig i Boligkontoret Danmark.

Hele landet

e Fotokonkurrenc

VIND EN UNIK PLAKAT AF LEIF SYLVESTER Med råderetten kan du som almen beboer bygge om i din lejebolig, så den passer til netop dine behov og ønsker. Mange tusinde beboere har allerede gjort brug af denne mulighed, og vi kunne derfor godt tænke os at se nogle af de mange forbedringsprojekter. Så hvis du vil dele din råderetssag med os, kan du samtidig deltage i konkurrencen om to unikke plakater af Leif Sylvester til en værdi af 500 kr. stykket – lige til indretningen af din bolig.

Hvem kan være med?

Alle forbedringer, store som små, kan være med i konkurrencen. Det kan være alt fra et splinternyt køkken eller badeværelse til en ny pejs eller et nyt udhus.

Det eneste krav er, at din råderetssag skal være udført efter d. 1/1 2014.

Sådan gør du 1 Tag et eller flere gode billeder af din boligforbedring. Husk, hvis der er personer på billedet, skal du have deres tilladelse til at bruge billedet.

2 Lav en kort beskrivelse af din råderetssag og skriv gerne, hvorfor du valgte at gøre brug af din råderet.

3 Send dit foto sammen med dit navn, adresse, boligorganisation og ­telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv konkurrence i emnefeltet.

Alternativt kan du sende et printet foto og beskrivelse med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til: Boligkontoret Danmark, Att.: Thomas Yde Søgaard, Havneholmen 21, 1561 København V Der er 2 plakater på højkant, og vi skal have dit konkurrencebidrag senest 1. april 2019. Vinderen kontaktes direkte og afsløres i næste magasin.

Sidste udgaves konkurrencevinder af en måneds husleje blev Ruth Heiselberg (Ribe Boligforening)

beboermagasinet BoDanmark

17

Spiir

Julen varer længe, koster mange penge. Måske er den netop anledningen til at få styr på din økonomi med Spiier-appen. Spiir snakker sammen med din netbank, så du løbende kan se dit forbrug og få hjælp til at overholde budgettet.

Appen er gratis og fås til både iPhone og Android.

Jul i den digitale Houzz

Er dit juleønske eller nytårsforsæt eksempelvis at bygge om via råderetten, eller overvejer du at skifte stuemøblerne ud? Med appen Houzz bliver det muligt at planlægge en ombygning og spørge et helt netværk af brugere og eksperter til råds om dit næste boligprojekt.

Du kan desuden se, hvordan nye møbler passer ind i din stue. Appen er gratis og fås til iPhone og Android.

Coach me

December er også de gode intentioners tid. Med appen Coach me kan du få hjælp til at holde dit nytårsforsæt, hvad enten det er at kvitte smøgerne, dyrke mere motion eller noget helt tredje.

Appen fås i en gratis version til iPhone og Android.

18

beboermagasinet BoDanmark

Juleappen

Elsker du krea-projekter? Få inspiration til alt fra julepynt, mad og julegaver til et hav af andre gør det selv-projekter med Pinterest.

Kniber det med at huske julesangene? Med “julesange & hygge – juleappen” får du blandt andet 20 danske julesange, ganske gratis. Og så er der ingen undskyldning for ikke at synge med.

Gå ind på www.pinterest.dk eller hent den gratis app, der fås til både iPhone og Android.

Kun tilgængelig i App Store til iOS-enheder.

Pinterest

tidsalder Julen nærmer sig med hastige skridt, og årets afslutning står for mange i hyggen og nærværets tegn. Hvad enten du søger inspiration til at lave dine egne julegaver og julepynt, har problemer med at huske julesangene, mangler nogen at holde jul med eller blot vil sikre dig, at nytårsforsættet holder, findes der en app eller digital tjeneste til formålet. Vi har her samlet seks bud, der kan hjælpe julen og starten på det nye år på vej.

Julevenner – Hvem holder du jul med i år?

Har du plads til en ekstra omkring julebordet, eller mangler du et sted at holde jul? Julen handler om nærvær og fællesskab, og igen i år hjælper Røde Kors juleværter og julegæster med at finde hinanden, så alle kan få en juleaften i godt selskab.

Læs mere på www.rodekors.dk/jul/julevenner, hvor du kan tilmelde dig som enten julegæst eller julevært frem til den 20. december. Herefter bliver du kontaktet af Røde Kors med et bud på, hvem du skal holde jul med.

Alle får besked senest d. 21. december.

beboermagasinet BoDanmark

19

Tema

Hjem

Hjemløs, men ikke rodløs

B

Hjemme er de fleste menneskers sikre base.

For mange en selvfølgelighed, men ikke for den, der har oplevet at miste det. Birger Pedersen på 55 oplevede for to år siden sit livs største mareridt – at blive smidt på gaden.

irger har gennem hele sit liv været en aktiv mand med mange jern i ilden. “Jeg har altid haft arbejde – alt muligt forskelligt, og jeg har også altid været engageret i andre mennesker,” fortæller han. Lige fra at være træner i sine tre drenges sportsklub, aktiv i deres børnehave og skole, til at støtte folk på gaden med en 20’er eller sågar en indkøbskurv fuld af mad, når han nu alligevel handlede ind. Vi sidder i hans gode ven, Thomas Hye-Knudsens, hyggelige stue. Udenfor skinner solen. Men vinden slider de sidste efterårsblade løs, og temperaturen er faldende. Kulden er noget af det, Birger husker bedst fra tiden, da han ikke havde noget hjem.

Ned i det sorte hul

Tekst: Katrine V. Køber, kako@bdk.dk Foto: Thomas Yde Søgaard

Det startede, da Birger blev arbejdsløs efter 6 år på Toms og kom ind i dagpengesystemet. Et system, han ikke kendte i forvejen, og hvor reglerne var fremmede for ham. “Jeg har altid haft det sådan, at når jeg var syg, så ringede jeg til min arbejdsgiver og meldte mig syg.

Og når jeg så blev rask, ringede jeg og meldte mig rask igen, men sådan fun-

beboermagasinet BoDanmark

21

gerede det ikke hos jobcenteret.” Birger fik på et tidspunkt influenza, men i stedet for at ringe hver dag i den periode han var syg, som reglerne jo krævede, ringede han kun første og sidste dag.

Da han ringede for at raskmelde sig, fik han derfor besked om, at han var røget ud af systemet.

Meldingen fik Birger til at gå helt i sort. “Jeg sad bare og gloede ind i væggen eller i fjernsynet, der ikke var tændt.” Birger kan godt forstå, hvis andre tænker, at han da bare skulle kontakte systemet, men selv den dag i dag kan han ikke forklare, hvorfor han ikke kunne. Birger kunne heller ikke få sig selv til at fortælle andre om sin situation og dermed måske have fået hjælp. “Det var 3 måneder i ét stort mareridt,” fortæller han om den periode, hvor det eneste, der holdt ham oppe, var drengene, der var hos ham hver anden uge. Uden dagpenge eller andre indtægter var det kun et spørgsmål om tid, før han ikke kunne betale husleje. Det endte med, at fogeden kom for at smide ham ud af lejligheden. Birger var forberedt, men kunne stadig ikke få sig selv til at reagere og søge om hjælp. I stedet pakkede han drengenes ting: Playstation, bamser, tøj og tog det med sig, for det skulle ikke gå ud over dem.

Flygtede ud i skoven Samtidig med fogeden kom der også en socialarbejder og gav Birger en stak pa-

22

beboermagasinet BoDanmark

Økonomisk rådgivning I Boligkontoret Danmark tager vi os af de beboere, der har problemer med at betale huslejen.

Hvis en beboer ligesom Birger er kommet bagud med huslejen, kontaktes vedkommende af en af vores boligsociale medarbejdere.

Formålet er at give økonomisk rådgivning og vejlede beboeren, således at huslejen bliver betalt, både nu og fremover. Det er Boligkontoret Danmarks ønske, at alle kan beholde deres hjem.

Derfor forsøger vi både at finde løsninger i den aktuelle situation, men også at sikre, at der er råd til huslejen på den lange bane. Indsatsen har betydet 20% færre udsættelser i 2018 end året før.

pirer med adresser på steder, hvor man som hjemløs kan søge hen. Men Birger kunne ikke se sig selv bo på et herberg eller en varmestue. “Det var ikke dér, jeg hørte til.” I stedet stak han af. Ud til Ganløseskoven, hvor han som dreng havde været spejder. Det var februar, så regn, sne og slud stod om ørene på ham. “Min telefon ringede hele tiden, men jeg tog den ikke.” Skammen over at være havnet i denne situation var for stor. Om dagen gik han rundt i skoven. Mødte han nogle mennesker, lod han som om, at han var ude at gå tur, men om aftenen tændte han bål for at holde varmen. Kulden fra den tid sidder stadig i ham, og når det bliver koldt, mindes han de forfærdelige 14 dage, han opholdt sig i skoven.

Til sidst skrev to af hans allerbedste venners datter til ham: “Onkel Birger, jeg ved ikke, hvor du er henne, men der er noget galt. Nu ringer du!” “Og så kunne jeg godt se, det ikke holdt at blive her i skoven. Så jeg gik 25 km i slud og sne hjem til dem.” Birger boede hos vennerne i to uger, hvor han langsomt kom til sig selv. Da han endelig var klar til at kontakte systemet igen, fik han hurtigt en plads på herberget Kollegiet på Gl. Køge Landevej, hvor han boede i knap 2 år. “Jeg trivedes på Kollegiet, men det var svært at have drengene der. Jeg var meget aktiv i beboerrådet og frivillig i OMBOLD og Dansk Røde Kors. Jeg havde det godt med alle derude. Men altså, det føles jo ikke rigtig godt at bo

 “Jeg tænker meget på de folk, der går ude på gaden. Jeg var selv hjemløs i den kolde periode, så jeg ved, det ikke er rart.”

beboermagasinet BoDanmark

23

Birgers ven Thomas ligger gerne hus til en snak om Birgers tid som hjemløs.

blandt 116 andre mænd, hvor mange slås med problemer. Der var flere af beboerne, der virkelig havde brug for hjælp og ikke hørte til dér.”

Endelig sit eget hjem Efter et år på Kollegiet blev Birger boligindstillet af kommunen, og efter endnu et år flyttede han endelig ind i sin egen almene lejebolig på Amager. “Jeg er så glad for min lejlighed, og jeg elsker at være der. Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke “Hold

24

beboermagasinet BoDanmark

kæft Birger, du er hjemme,”” fortæller han taknemmeligt. Grunden til, vi ikke mødes i hans eget hjem, er af hensyn til drengene.

Heldigvis lægger Thomas gerne hus til en snak om Birgers tid som hjemløs, og om OMBOLD, der kort fortalt er et fodboldfællesskab for udsatte, hvor Birger også har lagt en masse energi.

For selv på Kollegiet oplevede han ikke at være rodløs. “Det skyldes nok, at jeg altid har holdt mig beskæftiget. Jeg går i seng kl. 22 og står op kl. 04:30 og drikker min

 “Jeg er så glad for min lejlighed ...

Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke ’Hold kæft Birger, du er hjemme.”

men vi kan få nogen til at hjælpe sig selv, når de kan se, at der er brug for dem.” Birger supplerer: “Ja, da jeg flyttede fra Kollegiet, gik det op for mig, hvor meget OMBOLD havde givet mig til at komme videre. I OMBOLD deltog jeg i noget, der virkede, og det virkede for andre mennesker.” Det er sammenholdet, der betyder noget. Folk kan være med på så mange måder, og alle, både spillerne, dem der sætter banen op, dem der organiserer stævnerne, dem der hepper og krammer på sidelinjen, er med til at få det til at lykkes. “Jeg kender ikke nogen, der ikke får det bedre af at være med i OMBOLD,” fortæller Birger.

Sprede glæden til andre

morgenkaffe, og så skal jeg i gang.” Birgers engagement kom også de andre beboere til gavn, da han var med til at starte et OMBOLD-stævne på Kollegiet. “Jeg bankede på de andre beboeres døre og tilbød dem at være med. Der var mange, der opdagede, hvor fedt det var,” fortæller Birger med et smil.

Thomas, der er seniorkonsulent og stifter af OMBOLD, har sit bud på, hvorfor OMBOLD er så populært: “Jeg tror, folk vælger OMBOLD, fordi man kan komme, som man er. I OMBOLD prøver vi ikke at hjælpe nogen,

Følelsen af at høre til og at være en del af fællesskabet er vigtig for alle mennesker. Desværre er følelsen især udfordret i den tid, vi netop går i møde, da julen er en af de sværeste tider på året for en hjemløs – også selvom man har tag over hovedet. “Julen på Kollegiet var noget følsomt noget,” siger Birger. Han får et sorgfyldt blik i øjnene, da han fortæller om, hvordan gardinerne blev trukket for, og et mørke sænkede sig over stedet: “Folk er kede af det. Deres ensomhed bliver ekstra tydelig, og de føler sig endnu mere alene.” Til stor glæde for Birger og de andre beboere begyndte Kollegiet heldigvis at fejre juleaften for dem. “Lige den aften kom folk stort set ædru og pæne i tøjet,” fortæller han, da der var en vis andægtighed over aftenen, som alle respekterede.

Hans egne juleplaner for i år er ikke lagt fast, men hvis han selv kan bestemme, vil han hjælpe til med at holde jul for udsatte og hjemløse.

“Jeg fik en øjenåbner, da jeg var hjemløs, og jeg tænker meget på de folk, der går ude på gaden. Jeg var selv hjemløs i den kolde periode, så jeg ved, det ikke er rart. Derfor vil jeg hjælpe til i diverse varmestuer, herberg, ja nærmest hvad som helst. Jeg vil se folk blive glade, få varmen og et måltid mad.” Thomas smiler over vennens engagement. Han fortæller selv, at han selv skal være frivillig juleaften på Kofoeds Skole, der har som mål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, der har sociale vanskeligheder. “Det vil jeg også gerne,” udbryder Birger begejstret.

beboermagasinet BoDanmark

25

Tema

Hjem

Fakta om hjemløshed Definition af hjemløshed Hjemløshed kan være mange ting. Fælles for hjemløse mennesker er, at de ikke har egen bolig, men benytter midlertidige boalternativer uden at have en boligkontrakt. Det kan også skyldes, at den hjemløse ikke har et opholdssted den kommende nat. Hjemløshed omfatter ofte andre sociale problemstillinger som psykisk sygdom eller misbrug, der kan gøre det svært at skaffe og fastholde en bolig.

Kilde: www.vidensportal.dk

6.635

90%

hjemløse i ­Danmark

ønsker sig et hjem

Hver andet år optæller Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i uge 6, hvor mange hjemløse der er i Danmark. I 2017 var tallet 6.635, hvilket er en stigning på 8% i forhold til 2015.

90% af de hjemløse svarer i en undersøgelse fra 2015, at de gerne vil have deres egen bolig.

Blandt de unge vil hele 97% gerne bo i eget hjem.

Kilde: www.husforbi.dk

75%

25%

75% af de hjemløse er mænd, og 25% er kvinder.

Andelen af kvinder er dog steget, da den ved tidligere registreringer har ligget på omkring 22%.

Kilde: www.sfi.dk

Unge udgør over 1/3 Unge mellem 18 og 29 år udgør hele 37% af de hjemløse i Danmark.

Kilde: www.vidensportal.dk

Kilde: www.sfi.dk

1ud af 10 er gadesovere

Det vil sige, at de har overnattet på gaden i uge 6, hvor man tæller op – altså en vinteruge!

Størstedelen af de hjemløse sover dog på herberger eller hos venner og familie.

26

Kilde: Hus Forbi beboermagasinet BoDanmark

Over halvdelen har en psykisk sygdom Andelen af hjemløse med psykisk sygdom er steget til 53 % i 2017 fra 49 % i 2015 og 37 % i 2009. 61% af de hjemløse kvinder lider af en psykisk sygdom og 50% af mændene.

Geografisk placering

Lever 19 år mindre end resten af os

49 % af hjemløse i Danmark befinder sig i hovedstadsområdet. 12 % i landkommunerne og resten i de større bykommuner.

Generelt lever hjemløse ca. 19 år kortere end resten af os. Socialt udsatte havde i 2015 en middellevetid på kun 61 år. Det svarer til den generelle levetid i 1920’ernes Danmark eller i lande som Etiopien og Senegal.

Kilde: VIVE-rapport ‘Hjemløshed i Danmark 2017.

National kortlægning’

Kilde: www.arbejderen.dk

Kilde: www.sfi.dk

Det handler ikke kun om manglen på en bolig!

Anerkend dem

“Det er en udbredt misforståelse, at hjemløshed bare handler om en bolig. Nej, det gør det ikke. Der er tale om meget mere komplekse problemstillinger. De fleste folk er uden for arbejdsmarkedet, har en lille indkomst, måske et misbrug, oplever psykiske vanskeligheder. Hvis de så får en bolig, oplever nogle, at deres ensomhed og deres triste liv bliver endnu mere udstillet, end da de boede på gaden – hvor de trods alt var en del af et fællesskab blandt byens og gadens udsatte mennesker,” slår Thomas Hye-Knudsen, seniorkonsulent og stifter af Ombold, fast.

“Jeg tror nok, vi må erkende, at der altid vil være hjemløse. Som samfund må vi derfor fokusere på at gøre deres liv lidt lettere. Ved at møde dem, snakke med dem og ikke nødvendigvis tro, at vi skal redde dem. Men inspirere dem til at få det bedste ud af livet,” fortæller Thomas Hye-Knudsen.

beboermagasinet BoDanmark

27

Boligkontoret rundt Boligkontoret Danmark har fået ny hjemmeside

Her fejrer Lillerød Boligforening 75 års jubilæum.

Jubilæer i flere boligselskaber Boligkontoret Danmark er ikke de eneste, der fejrer jubilæum i år. Søllerød almene Boligselskab fyldte 75 år, hvilket blev fejret på Skt. Hans med en fest for beboere, ansatte og interesserede med taler, aktiviteter for børn og liveband. Også Lillerød Boligforening rundede de 75 i år, og selvom foreningen blev stiftet af en gruppe engagerede beboere tilbage i 1943 på Lillerød Kro, var kroen i dagens anledning skiftet ud med et stort telt på plænen i boligforeningens største afdeling. Over to dage kunne beboere, ansatte og samarbejdspartnere opleve fest, underholdning og markedsdag med boder. På Fyn var det Bogense Boligforening, der nåede en milepæl.

Her blev 70 år fejret ved, at flere hundrede beboere mødte op til en særdeles hyggelig eftermiddag på Bogense Havn med god mad, taler og underholdning undervejs.

28

beboermagasinet BoDanmark

Den 1. november 2018 fik www.bdk.dk en gevaldig opgradering, hvor der blandt andet er lagt vægt på en bedre boligsøgning, bedre selvbetjeningsmuligheder i loginområdet og et mere brugervenligt design.

Hos Boligkontoret Danmark arbejder vi nemlig hele tiden på at forbedre de digitale selvbetjeningsmuligheder og skabe de bedste digitale løsninger til gavn for vores brugere – uanset om man er boligsøgende, beboer eller bestyrelsesmedlem. Med lanceringen af det nye www.bdk.dk har vi taget et stort og vigtigt skridt for at sikre en bedre service. Hjemmesiden er blandt andet blevet langt nemmere at betjene fra en mobiltelefon, og boligsøgningen er blevet mere præcis, da det nu er muligt at skrive sig op til den enkelte bolig, der passer til ens ønskekriterier. Samtidig har alle de boligselskaber, der har egen hjemmeside, fået et designmæssigt løft.

Bramming

Flotte nye lejeboliger på vej i Bramming

Billedet er et modelfoto fra vinderbuddet

Bramming Boligforening påbegynder snarligt opførelsen af 51 lejeboliger på den gamle rådhusgrund i Bramming centrum. Boligerne skal stå klar til indflytning i efteråret 2020, men hvordan starter sådan en byggesag egentlig, og hvad sker der, inden de nye beboere flytter ind i deres nye lejeboliger? En af milepælene i den proces er udbud, prækvalifikation og tilbudsafgivning. Det er her, den totalentreprenør, som skal stå for selve byggeriet, bliver fundet.

Bramming Boligforening modtog i oktober i alt 4 tilbud på opførelsen af de 51 lejeboliger. Efterfølgende blev det projekt, som blev vurderet til at være det økonomisk mest fordelagtige tilbud, med et godt forhold mellem pris og kvalitet, udpeget. Vinderen blev BM Byggeindustri og Prisme Arkitekter samt ingeniør MOE A/S. Hele projektet har en samlet værdi på knap 100 millioner kroner.

beboermagasinet BoDanmark

29

Byttebiksen i Birkebo

Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk Foto: Elisabeth Eibye

Da Boligselskabet Birkebos største afdeling, Birkerød Parkvej, pludselig stod uden bestyrelse sidste år, sprang 5 kvinder til og blev straks valgt af beboerne. Uden nærmere tilløb eller bestyrelseserfaring gik de øjeblikkeligt i gang – drevet af et fælles mål: at beboerne skulle komme hinanden noget mere ved. Den sociale byttebiks er første resultat, men næppe det sidste …

30

beboermagasinet BoDanmark

Byttebiksen har åbent en time hver anden uge og er godt besøgt. Ofte trækker kaffen og snakken mere end det at gøre en god byttehandel. Resultatet er glade beboere og mere social komsammen.

Den nyvalgte afdelingsbestyrelse står bag byttebiksen i Birkebo: Catharina Jensen, Anne Cathrine Corneliussen, Merete Susanne Overballe, Connie Bloch og Dorte Folke Olesen.

I

ndtrykket efterlader ingen tvivl, når man træder ind i det gamle viceværtlokale, som blev tilovers, da boligselskabet overgik til fællesdrift, og viceværten flyttede til et større fælles driftskontor. Her er ikke tale om en helt almindelig byttebiks, hvor fokus alene er på, hvilke ny-indkomne støvler, tøj og legetøj der ligger på

reolerne. De fleste kommer i byttebiksen for noget mere.

“Vi fandt hurtigt ud af, at beboerne havde brug for et fysisk sted at mødes uden for deres hjem – bl.a. over en kop kaffe. Et fælles sted, hvor man føler sig hjemme sammen med andre,” fortæller afdelingsformand Catharina Jensen.

Derfor blev det forreste rum i de gamle

viceværtlokaler omdannet til beboerrum og det bagerste rum til en byttebiks, der altid har fyldt op på hylderne.

“Mange beboere kommer her jo ikke kun for at aflevere eller finde nyt tøj eller nye ting. De bliver til en kop kaffe og får mødt nogle af de andre. Og selvom byttebiksen kun har åbent en time hver anden uge, udvikler det sig tit, fordi vi sidder og

beboermagasinet BoDanmark

31

Flemming er beboer i afdelingen og kiggede egentlig kun forbi i byttebiksens åbningstid, fordi han gerne ville opfordre bestyrelsen til at se lidt nærmere på nogle bedre tv-pakker til beboerne.

 “Mange beboere kommer her jo ikke kun for at aflevere eller finde nyt tøj eller nye ting. De bliver til en kop kaffe og får mødt nogle af de andre”.

32

beboermagasinet BoDanmark

Afdelingsbestyrelsen har medbragt blomster, lys og nips hjemmefra for at gøre beboerrummet indbydende, så beboerne kan føle sig hjemme.

snakker,” siger Catharina smilende og er slet ikke i tvivl om vigtigheden i at komme ud og møde andre, især for de mange, som bor alene i lejlighederne.

Det sociale trækker Birgith er beboer i afdelingen Birkerød Parkvej. Hun bor alene og flyttede ind i foråret.

“Jeg kommer i byttebiksen, fordi det er sådan en dejlig måde at møde de andre beboere på, fremfor at vi hver især bare sidder alene i hver sin lejlighed,” siger hun.

Birgith er samtidig vant til at gå på loppemarkeder og er tilhænger af at genbruge fremfor at smide ud. Så hun er stor fan af byttebiksen. Men det er nu det sociale, der trækker mest, og hun glæder sig til, at beboerrummet også kan bruges til andre fælles arrangementer: “Jeg underviser i håndværk og design og glæder mig derfor meget til, at vi også kan

mødes og lave kreative ting sammen. Der er allerede inviteret til fælles juledekorationsdag, hvor jeg helt sikkert skal med,” fortæller hun.

Connie og Dorte fra bestyrelsen for­ tæller, at der allerede er mange tanker om, hvad de ellers kan bruge fælleslokalerne til. I beboerrummet vil de eksempelvis skabe et hjemligt rum for, at også børnene kan mødes, da det i dag hovedsageligt er de voksne, der bruger det fælles rum.

Derfor har de taget initiativ til beboerklubber, som starter op i starten af det nye år.

Beboerklubberne sætter selv rammerne for, hvad beboerrummet skal bruges til.

Behøver ikke koste en bondegård Bestyrelsen fik på beboermødet i marts bevilliget 4.000 kr. til at sætte de gamle viceværtlokaler i stand med maling,

Bertram, Liva Sofie og Frida – alle 9 år gamle, prøver nogle af de nye legesager af i byttebiksen.

Det er altid spændende at se, hvad der er kommet af nyt.

Dorte tager imod og sorterer de nye varer til ­byttebiksen.

Dialogkaffe

reoler, tøjstativer m.m. Budgettet holder endnu, for de fleste pynteting, der er med til at gøre rummene hjemlige, har de på ægte byttebiks-manér selv medbragt hjemmefra. Og møblerne i beboerrummet har de arvet fra viceværten.

Med rammerne på plads og en god opbakning fra beboerne er byttebiksen stort set selvkørende. Alligevel er det bestyrelsens intention, at den skal være beboerdrevet på langt sigt uden bestyrelsen som tovholder. Heldigvis er der allerede nogle beboere, som har meldt sig på banen til at tage over, og det giver bestyrelsen tid til det næste projekt, som beboerne skal kunne mødes om i Birkebos største afdeling, nemlig fælles nyttehaver. “Og så er det jo ikke tosset, at vi allerede har en beboer med, som er gartner,” afslutter Connie.

Den nyvalgte afdelingsbestyrelse inviterede ret hurtigt beboerne til dialogkaffe for at høre, hvad de havde af ønsker og behov i afdelingen. De er enige om, at dialogkaffe med beboerne er en god og uformel måde at møde hinanden på. Man kan sludre sammen, som man ikke rigtig kan til de mere formelle beboermøder. Det kommer der tit noget godt ud af.

beboermagasinet BoDanmark

33

Hvad betyder de almene boliger for din kommune ?

Det spørgsmål stillede vi lokalpolitikere til seks forskellige debatarrangementer rundt om i landet i efteråret. Arrangementerne blev afholdt i anledning af Boligkontoret Danmarks 70-års jubilæum med målet om at sætte den almene boligsektor på dagsordenen.

Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk

“Vi i Boligkontoret Danmark vil gerne benytte vores jubilæum til at sætte de almene boliger på dagsordenen rundt om i lokalsamfundene. Vi vil gerne fortælle politikere og andre samarbejdspartnere om, hvad det vil sige at bo alment, og om alt det arbejde beboerdemokraterne og vores boligselskaber gør for at skabe gode boligområder’,’ fortæller Boligkontoret Danmarks bestyrelsesformand Klaus Bentzen. “Tidens overskrifter har det med at sætte den almene bolig i en knap så attraktiv boks, og det bevirker desværre, at vores samfund hurtigt glemmer, hvad den almene bolig skaber af værdi for kommunen og lokalsamfundet,’’ fortsætter han.

Der blev debatteret mange vigtige emner ved de 6 arrangementer. Lige fra behovet for at holde huslejen nede og behov for flere billige boliger generelt, til vigtigheden i, at både nye og gamle boligområder er blandede – blandet i boligform mellem ejer/leje, men også blandet i form af, hvem der bor i områderne.

Det stigende antal af enlige i vores samfund, og hvordan vi håndterer det på boligmarkedet, blev også debatteret. Og så kom flere af debatterne selvfølgelig også omkring regeringens ghettoudspil. Direkte adspurgt om lokalpolitikerne var enige i regeringens ghettopakke, svarede Silkeborgs borgmester på debatten på Papirfabrikken i Silkeborg, at “jeg er enig i målet, men redskaberne er helt hen i vejret”.

Følg med i de kommende nyhedsbreve på mail, hvor vi går mere i dybden med konklusionerne på de politiske jubilæumsdebatter.

34

beboermagasinet BoDanmark

Flere år med politisk pres på de almene boligområder Efterårets debatter har været med til at sætte fokus på, hvad de almene boliger gør for vores samfund – og det er der i høj grad brug for. De seneste år har nemlig været år med stort politisk pres på den almene boligsektor. Flere regeringsforslag med store konsekvenser for de almene beboere i Danmark er blevet fremlagt, og landets boligselskaber er sammen med BL – Danmarks Almene Boliger – trukket i arbejdstøjet for sammen at kæmpe for bl.a.

Landsbyggefondens midler og imod øget bureaukrati.

2017

Kamp for fastfrysning af grundskyld – også for lejeboliger og ikke kun ejerboliger. Endte med fastfrysning indtil 2021.

7 201 uar Jan

Kamp imod forslag om fordobling af grundkapitaltilskud (kommunens støtte) til alment nybyggeri. Tilskuddet forbliver uændret i 2018, og vi undgår derved et frygtet fald i alment nybyggeri.

Kamp for fritagelse af ny solcellelov, der gør det sværere for boligselskaber at etablere nye solcelleanlæg. Loven godkendtes ultimo 2017.

aj

Ju ni 2

17

01

7

Politisk opråb på repræsentantskabsmødet Au gus t2

Boligkontoret Danmarks repræsentantskab valgte på årsmødet i juni at udarbejde et politisk kommuniké til Folketinget og regeringen med det formål, at politikerne, medierne og danskerne får øjnene op for, hvad det egentlig er, den almene boligsektor bidrager med til vores samfund – og hvad konsekvenserne af en fremtidig svækket almen boligsektor kommer til at betyde for vores land.

“Det er som om, at folk i al almindelighed glemmer, at 1/5 af den danske befolkning bor alment til leje,” siger Boligkontoret Danmarks bestyrelsesformand Klaus Bentzen, “hvilket gør det så legende let at ændre lidt på hjulene i det store maskineri, uden tanke for de vidtrækkende konsekvenser selv tilsyneladende små ændringer kan få for vores mange beboere. Netop derfor er det ekstremt vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at kæmpe for de almene boliger og fortsat styrke den allerede positive, men ofte oversete udvikling i vores boligområder.”.

18

2018

r Ma

Kamp imod lovforslag om nedbringelse af almene boliger i særligt udsatte boligområder med 60 % frem mod 2030. I november 2018 godkendtes lovforslaget i en modereret udgave, hvor afdelinger i boligselskaber med under 2100 beboere, hvor kriminaliteten ikke er for høj, kan få dispensation.

ts

20

Læs repræsentantskabets politiske kommuniké på www.bit.ly/2ALNWMr

8

Kamp imod boligministerens forslag om ændring af anvisningsreglerne, hvor alle ledige almene boliger skulle forbi kommunen inden udlejning. Forslag trukket tilbage.

01

017

Kamp imod finansiering af ghettoudspil, som kunne risikere, at mange planlagte almene renoveringer og nybyggerier ville komme i klemme. Endte med, at Landsbyggefonden bidrager med 10 milliarder kroner til ghettoudspillets indsatser.

20

Ju li 2

Kamp imod regeringens forslag om statslån fremfor realkreditlån til finansieringen af de almene boliger.

Endte med fortsat finansiering med realkreditlån, men realkreditinstitutterne skal betale provision til staten, som til gengæld garanterer 100% for udlånene.

M

35

Tema

Hjem

Vi bruger vores hjem til mange ting. Vi får gæster på besøg, vi gør rent og vasker tøj – vi hygger med familien, ser fjernsyn og spiller spil på mobilen – vi spiser, vi sover, og vi slapper af. Hjemmet er vores frirum.

Det er her, vi kan gå ind ad døren, smide jakken og ånde ud på sofaen efter en lang dag.

Samtidig er hjemmet det sted, vi kan være os selv og gøre lige akkurat, hvad vi har lyst til. For mange betyder det netop at dyrke deres interesser og hobbyer. Men hvad sidder vi egentlig og sysler og nørder med i stuerne? På de næste sider er vi taget til Melfarparken i Middelfart, en del af Boligforeningen Lillebælt, hvor vi besøger fem forskellige beboere med hver deres hobby.

[

]

HOBBY Ordklasse: Substantiv (en) Bøjes: Hobbyen, hobbyer, hobbyerne = interesse eller yndlingsbeskæftigelse i fritiden.

I modsætning til det beslægtede begreb husflid, der er stærkt præget af et nytteaspekt, er hobby i sin kerne uforpligtende voksenleg.

MIG OG MIN HOBBY Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

 “Bougainvilleaerne smuglede vi i sin tid med hjem fra Rhodos,”

siger Ina med et smil.

Ina, 82 >

Blomster fra varmere himmelstrøg Ina og manden Kurt havde en stor have med eksotiske blomster, da de boede i hus, men nu er det den store altan på 2. sal i Melfarparken, der oser af varmere himmelstrøg. Flere af blomsterne stammer fra parrets mange tidligere rejsemål – og da de af helbredsmæssige årsager ikke kan rejse mere, nyder Ina at gå og passe planterne, mens hun drømmer sig tilbage.

beboermagasinet BoDanmark

39

Modelfly og ­medfødt interesse for luftfart Tobias har haft mange hobbyer, men det har altid været noget med flyvning og luftfart. For Tobias er hobbyen et afbræk fra hverdagen, og normalt bruger han et par timer på den om dagen, men nogle gange kan det godt tage overhånd, fortæller han grinende. Den gule flyver har han været i gang med i et par måneder.

Tobias, 26 >

 “Når jeg sætter mig i stolen, så går min kæreste ind i soveværelset.

Så ved hun godt, hvad det betyder,”

fortæller Tobias med et stort grin.

Kur t, 78 >

 “Jeg øver mig 2 timer hver dag og slapper rigtig meget af med det, men det er jo svært at lære, når man bliver ældre, så det har taget mig 10 år at blive nogenlunde til det,”

fortæller Kurt grinende.

Harmonika, keyboard og sav Efter en lang karriere som beslagsmed begyndte Kurt at spille harmonika som 69-årig, og siden er der også kommet et keyboard og en sav til. Interessen for musik kommer dog ikke fra fremmede, da både hans farbrødre og søstre også har spillet. For Kurt er der en stor tilfredsstillelse i at blive bedre.

beboermagasinet BoDanmark

43

Julie, 26

>

 “Mit første tæppe arbejdede jeg på i flere måneder, men nu kan jeg lave en bamse på et par timer, mens den lille sover.”

Nybagt mor med hækletrang Julie bor sammen med kæresten og sønnen Theodor, der kom til verden i juli måned.

Under graviditeten fik hun en interesse for hækling og har siden lavet alt fra tæpper til bamser og uroer. Efter fødslen har hun selvfølgelig ikke den samme tid til sig selv, men hun nyder livet som mor og hækler, når der indimellem er et frirum.

beboermagasinet BoDanmark

45

Per, 56 >

 “Det er faktisk afstresning for mig – jeg er fuldstændig fordybet i det, når jeg sidder med det. Og så er det da fantastisk at have en fælles interesse med kæresten.”

LEGO på hjernen Per er født og opvokset med LEGO ligesom så mange andre danske børn, men interessen genopstod, da han blev alene i 2010. Han interesserer sig især for at bygge tog og landskaber, og indtil videre er samlingen af LEGO-klodser forsikret for 400.000 kroner. Pers nye kæreste bor også i Melfarparken, og parret mødte hinanden gennem Byggepladen – en dansk forening for LEGOentusiaster.

beboermagasinet BoDanmark

47

Tema

Hjem

Føl dig hjemme i det fælles

Illustrationer: Københavns Kommune

Trygge og gode fællesarealer er essentielle for, at beboere trives. Det fysiske miljø er nemlig med til at forme vores adfærd, tilknytning til et sted, sociale relationer, og aktivitetsniveau. Ved at arbejde bevidst med fællesområderne kan man således påvirke det sociale miljø i en afdeling og invitere til fælles samvær.

Mangler halvprivate og halvoffentlige zoner, kan allemandsland opleves som ingenmandsland.

Gad vide om drengene derovre er nogen, der hører til her?

Privat

Offentlig

Det her en min private have

Med zonering kan man tydeliggøre, hvem der hører til hvor, hvilket giver en bedre social infrastruktur.

Privat

Arkitekter arbejder ofte med zonering i de fælles udearealer for at tydeliggøre for beboerne, hvem der hører til hvor og har adgang til hvad. Det handler om at etablere og markere halvprivate og halvoffentlige zoner, så der opstår naturlige sociale mødesteder for mindre og større grupper af beboere.

Markeringer kan ske med både beplantning, tørrestativer, postkasser, skure eller lignende, eller med bænke eller legeog træningsmuligheder.

Udearealer, der inviterer til s ­ amvær Arkitektfirmaet Arkplan arbejder med renovering af større almene boligområder. Blandt andet på et projekt i Randers under overskriften: “Mennesker skaber tryghed”, hvor området skulle åbnes op og byde indenfor, da udearealerne ikke rigtigt blev brugt.

48

beboermagasinet BoDanmark

Her må kun jeg og mine naboer sidde

Halvprivat

Her kan alle børn, der bor i bebyggelsen, komme og lege

Halvoffentlig

Her kan alle komme og spille basketball

Offentlig

Beboerne havde et klart ønske om, at arealerne i højere grad skulle invitere til mere samvær. Så udover at åbne arealerne op ved at rydde de gamle beplantningsbælter rundt om bebyggelsen blev der plantet stauder og græs ved hoveddørene, så områderne fik mere præg af have. Der er lavet hjemlige opholdssteder, så beboerne nu gerne sidder på de nye bænke og mødes med sine naboer. Eller bruger fællesgrillene eller ser børnebørnene lege. Alle mødestederne er omgivet af lægivende beplantning, som er med til at skabe tryghed og hygge.

Til børnene og de unge, der også skal føle sig hjemme i de fælles udearealer, har Arkplan skabt et moderne område med plads til skating, fodbold, volley, rulleskøjter og cykling.

Området er sammen med beboerne døbt “Falken” – det er nemlig vigtigt at give de fælles steder en identitet. Så er det også nemmere at sige: “Vi mødes på Falken”.

Boligkontoret rundt Informationsmøde for boligsøgende i Nærum Nærum

Søllerød almene Boligselskab er godt i gang med at bygge 51 attraktive lejeboliger på Henriksholms Allé i Vedbæk. Med en beliggenhed, der byder på skov og vand nærmest lige uden for hoveddøren samt en alenlang venteliste, da boligselskabet sidst byggede for et par årtier siden, er der meget stor efterspørgsel på de nye boliger.

Derfor afholdt Søllerød almene Boligselskab og Boligkontoret Danmark et informationsmøde i efteråret, hvor flere hundrede mødte op for at høre nærmere om det nye boligområde, om udlejningen og om det at bo alment til leje.

Boligerne forventes at stå færdige til maj 2019.

Kender du nogen, der gør en stor forskel for andre?

Så indstil dem til BDKprisen 2019 Det kan være et frivilligt projekt, en gruppe eller en person, som med særligt engagement og virkelyst har gjort eller gør en positiv forskel til gavn for beboerne i dit boligområde. Eller nogen, som har igangsat nyskabende aktiviteter i dit boligområde. Det kan tilmed være, at de har skabt god opmærksomhed om værdierne af det frivillige arbejde til inspiration for andre?

Tøv ikke med at indstille til BDKprisen 2019. Prisen er nemlig til for at hylde dem, der lige gør dét ekstra for trivslen i vores boligområder.

Du kan indstille din kandidat direkte på www.bdk.dk/beboere/bdkprisen eller ved at sende din indstilling til dit lokale afdelingskontor, hvor du skriver, hvem og hvorfor vedkommende bør vinde.

Alle indstillinger deltager i konkurrencen om at vinde lokalrådsprisen i dit lokalområde. Her er 1.-præmien på 3.000 kr. og 2.-præmien 2.000 kr. Vinderne af lokalrådspriserne går automatisk videre i konkurrencen om at vinde BDKprisen med en præmie på 10.000 kr. Alle præmiebeløb skal anvendes til noget, der kommer afdelingen og beboerne til gavn.

Frist for indstilling er den 15.3.2019.

Hele landet

beboermagasinet BoDanmark

49

Juridisk brevkasse

Kære Henriette

hete@bdk.dk

Kære Henriette

I min boligafdeling har der flere år i træk været stillet det samme forslag om ændring af vores TV-pakke til det ordinære afdelingsmøde.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi hver gang der bliver afholdt et afdelingsmøde, skal behandle nøjagtig det samme forslag, når det nu gang på gang bliver forkastet?

Med venlig hilsen Tom

Kære Tom

Det er helt i overensstemmelse med reglerne, at nogen stiller samme forslag på det ordinære afdelingsmøde nogle år i træk. Det er der som sådan ikke noget til hinder for.

Med venlig hilsen Henriette

Kære Henriette

Jeg bor i en afdeling, hvor der i husordenen står, at man kun må have indekatte.

Men nu har jeg opdaget, at der er flere katte, som færdes frit på fællesområderne, og sådan nogle løse katte har det altså med at lægge sig på mine havemøbler, og havemøblerne bliver meget grimme af det.

Varmemesteren nægter at gøre noget, så jeg overvejer derfor at sætte fælder op for at indfange kattene.

Må jeg godt det?

Med venlig hilsen en meget træt beboer

Kære Henriette

Jeg er i den heldige situation, at jeg har fået tilbudt en anden lejlighed, som jeg har sagt ja til. Jeg har derfor opsagt mit lejemål her i december og fraflytter min lejlighed her til den 1. januar 2019. Nu har jeg modtaget en bekræftelse fra udlejer om, at de har modtaget opsigelsen, men at jeg stadigvæk hæfter for husleje frem til den 1. april 2019. Da jeg også skal betale husleje i den nye lejlighed, kan det godt blive en lidt dyr start på året, og jeg vil spørge, om det virkelig kan passe?

Venligst Karen

Kære Karen

Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned. Det vil sige, at når du har opsagt dit lejemål i midten af december, så vil du hæfte for husleje i opsigelsesperioden, som er 3 måneder til den første hverdag i en måned.

Udlejer har dog en forpligtelse til at forsøge at genudleje boligen hurtigst muligt, efter lejemålet er blevet istandsat, hvorfor du kan være heldig, at lejemålet bliver genudlejet til den 15. januar 2019. I det tilfælde vil du så alene skulle betale husleje for halvdelen af januar.

Med venlig hilsen Henriette

50

beboermagasinet BoDanmark

Kære trætte beboer

Reglerne i husordenen skal naturligvis følges af alle beboere.

Det er dog ikke tilladt at “tage” andres katte. Derimod kan jeg opfordre dig til, at du – hvis du ved, hvem ejerne er – sender en klage til din udlejer/ afdelingskontoret.

Det er udlejers pligt at sørge for, at der hersker god orden i afdelingen, og det er derfor også udlejer, der skal sørge for, at en adfærd, der er i strid med reglerne i husordenen, bliver stoppet.

Med venlig hilsen Henriette

Opslagstavlen Mitmiljø.dk Mitmiljø.dk er en webportal drevet af Miljøstyrelsen, som via artikler med tips, videoer, quizzer osv. tilbyder dig korte og informative råd om miljø og natur, som du kan bruge i hverdagen. Målet er at gøre det nemt for dig at tænke grønt.

Indholdet er opdelt i temaer som bolig, have, forbrug, børn, ferie & fritid, natur, mad og del & spar.

Boligkontoret Danmark ønsker alle beboere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!

Vi vil så gerne kommunikere med dig!

Men det kræver, at du oplyser din e-mail adresse.

Gå ind på ’Min side’ på www.bdk.dk og giv os din e-mail, hvis du ikke allerede har gjort det. Så får du til gengæld relevante nyheder og nyttige beboerinformationer, direkte i din indbakke.

Vidste du det?

Julemanden skal juleaften besøge 108 millioner husstande. Det har han på grund af jordens rotation 31 timer til, hvis han rejser fra øst til vest. Det svarer til, at han skal besøge 967,7 husstande pr. sekund og med den fart vil det blot tage ham 32 sekunder at besøge Boligkontoret Danmarks 31.000 lejeboliger. Langsom kan man ikke kalde ham!

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Ved Skrænten 4 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Hillerød Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Tlf. 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6470 Bramming Tlf. 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk