Beboermagasinet 83

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Kære læser Thomas Yde Søgaard Skribenter

Maria Dyrborg

Katrine V. Køber

Rikke Kristjansen

Karina Lauridsen Grafisk Design www.prik.dk Thomas Yde Søgaard Tryk

Med denne jubilæumsudgave af Beboermagasinet fejrer vi vores 70-års jubilæum.

Med et tilbageblik på vores fælles fortid kan du læse om, hvordan ”Administrationsselskabet af 1948” med blot 850 boliger i Københavnsområdet blev til Boligkontoret Danmark med 32.000 boliger i hele landet. Dyk ned i de 7 ret så forskellige årtier, der hver især viser den rejse, både vi og samfundet har oplevet gennem tiden. Eller mød Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og hør hendes bud på, hvordan de almene boligers rolle, vilkår og muligheder vil se ud i fremtiden. I dette møde – mellem fortiden, nutiden og fremtiden – kan vi sammen skabe et billede af, hvem Boligkontoret Danmark er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.

Vi befinder os lige nu i en tid, hvor der sker rigtig meget i og omkring den almene sektor. Siden 2018 blev skudt i gang med kanonerne direkte rettet mod landets almene boliger, har debatten kørt i alle medier med ghettolister, bulldozertaler og særlige straffezoner i almene boligafdelinger. Men værst af alt er dog forslaget om at lade hele ghettoudspilsgildet betale af vores opsparede penge i Landsbyggefonden. Penge, som vi beboere har sparet op i fællesskab, så vi kan renovere vores boliger også i fremtiden. Tyverier af Landsbyggefondens midler er noget, vi har set før. Vi har kæmpet, vi har oplevet sejre, og vi har oplevet nederlag. Nu skal vi på den igen. Og måske netop derfor er det så vigtigt, at vi husker på, hvem vi er – og at vi bringer denne viden videre til nye beboere og nye beboerdemokrater. Det vigtige budskab om vores almene boliger og deres rolle i vores velfærdssamfund lever i mange afskygninger, hvilket artiklerne i dette jubilæumsnummer også afspejler.

Bording A/S Oplag 25.500 eksemplarer Udgivet: 15. juni 2018 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Beboermagasinet

Når sommerens Beboermagasin udkommer, har jeg videregivet stafetten som formand i Boligkontoret Danmark, og jeg vil derfor gerne benytte mig af denne min sidste udgave af ”Kære læser” til at sige tusind tak for 16 gode, spændende og berigende år – fyldt af fællesskab, oplevelser og læring, men først og fremmest fyldt af mødet med talrige dejlige mennesker, beboere, beboerdemokrater og ildsjæle blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer, medarbejdere og holdet bag dette Beboermagasin.

Tusind tak for denne gang, tillykke med jubilæet – og god læselyst!

Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Afgående formand Lisbet Riis

Indhold Boligkontorets historie 4, 9, 26, 33, 40, 54 og 59

Fotoreportage 18

Beboerdemokrati for alle

42

Kollektivhuset

Konkurrencer 41

Vind en mĂĽneds husleje

Artikler 5

Her er det dig, der bestemmer

10

Alle kan komme bagud med huslejen

16

Fakta om dig og dine naboer

27

Fra udskĂŚldt ghetto til eftertragtet boligkvarter

34

Mette Frederiksen: Almene boliger sikrer solidariteten

55

FĂŚllesskabernes formand takker af

Boligkontorets historie 50'erne Gl. Holte Boligselskab er et af de boligselskaber, som har været med i (næsten) alle 70 år. Boligselskabet kom ind i fællesskabet i 1949. Her ses Skoleparken i Nærum - den ældste afdeling i Gl. Holte Boligselskab.

I 1948 går en række københavnske boligselskaber sammen og danner Administrationsselskabet af 1948 A-48

Solidariske boliger

I årene 1946-48 blev der født over 270.000 børn i Danmark. Det er de største årgange nogensinde.

Den ugentlige arbejdstid var i 50’erne på 48 timer.

Foto: Aalborg Stadsarkiv

Boligkontoret Danmark blev skabt i 1948, hvor en række københavnske boligselskaber gik sammen. Ønsket var en fælles forretningsførelse til at varetage den daglige drift og administration af boligerne.

Boligselskaberne kendte hinanden, for de brugte i forvejen byggeadministrationen Arbejderbo til deres nybyggerier. Det var baggrunden for, at Arbejderbo og boligselskaberne sammen oprettede Administrationsselskabet af 1948 – i daglig tale kaldt A48. Allerede efter et år omfattede den fælles administration 850 almene boliger, og inden udgangen af årtiet dækkede fællesskabet hele 7.000 boliger. ”Vi er et udtryk for solidaritet i boligbevægelsen,” sagde den daværende formand Thorkild Hansen.

Det var en tid, hvor efterkrigstidens bolignød prægede Danmark, og hvor de fleste levede i ganske små boliger. Arbejdsløsheden var betragtelig, og kvinderne gik hjemme ved kødgryderne. Og så blev Danmarks største årgange født i disse år. De blev spået en pauver fremtid, men kom til at opleve konstant fremgang, øget frihed og masser af indflydelse.

Efter 2. verdenskrig prægede bolignøden, og de fleste levede i ganske små boliger.

70 års

Muligheder

HER ER DET DIG, DER BESTEMMER Tekst: Maria Dyrborg, mady@bdk.dk Foto: Cathrine Ertmann

Privatfoto

Din lejebolig er din, mens du bor i den.

Derfor har du ret til at bestemme, hvordan den skal indrettes. Og det handler ikke bare om farven på væggen eller sofaens placering. Med den individuelle råderet kan du bygge om og modernisere – næsten som du vil. Drømmer du om at blænde en dør, bygge et nyt køkken eller en ny terrasse?

Mulighederne er mange, og det har de bl.a. fundet ud af i Midtjysk Boligselskab.

Den almene boligform er opbygget efter kollektive principper med vægt på lighed. I dag er fællesskabet stadig en af vores største styrker, men fællesskab og individualisme kan sagtens gå hånd i hånd, hvilket den individuelle råderet (vedtaget af Folketinget i 1993) er et godt eksempel på.

I starten var reglerne noget rigide, og i 2002 var det stadig kun få beboere, der havde gjort brug af deres råderet. Op gennem 00´erne gjorde Boligkontoret Danmark derfor en indsats for at påvirke politikerne til at forenkle reglerne. Det lykkedes, og beboerne fik mulighed for at igangsatte en individuel råderetssag, hvor de kunne gå i gang, når de ville, og enten låne af afdelingen eller betale selv og få godtgørelse ved fraflytning.

Boom i sager hos Midtjysk Boligselskab

Midtjysk Boligselskab blev en del af Boligkontoret Danmark i 1996, men havde allerede inden gennemført de første råderetssager. Driftschef Lars Glintborg Larsen har været med helt fra råderettens spæde start: ”Jeg har kæmpet for råderetten og brændt for at fortælle om de muligheder, den giver beboere,” fortæller Lars og fremhæver, at han ved indflytning og på beboermøder fortæller om mulighederne. ”Men når først der kommer gang i brugen af råderetten i en afdeling, ja så behøver vi faktisk ikke gøre så meget. Folk taler sammen og lader sig inspirere af hvad naboen har fået lavet”.

På billedet øverst tv. ses Torben og Inges nye køkken i Skanderborg.

6

beboermagasinet BoDanmark

Privatfoto

Lone fik en ny brændeovn

Vi behandler huset, som var det vores helt eget Jeanett og Karsten kendte allerede til råderetten, da de i 2016 flyttede ind på Slesvigvej i Silkeborg.

Derfor fik de installeret nyt køkken allerede inden indflytning. ”Samarbejdet med HTH, som styrede projektet fra start til slut, har været fantastisk, og vi er meget tilfredse,” fortæller Jeanett og Karsten, som valgte ikke at lave et køkken/alrum, men beholdt det lukkede køkken. For at udnytte pladsen bedst muligt fik parret indsat en skydedør fremfor en almindelig dør.

Karsten og Jeanett betaler 670 kr./mdl. for deres nye køkken.

Da Lone flyttede ind på Sensommervej i Silkeborg, havde 90 procent af beboerne i hendes nye afdeling allerede forbedret deres bolig. ”Jeg er jo ikke flyttet ind i en ny bolig, og min bolig er ikke isoleret som et nybyggeri. Derfor er varmeudgifterne jo større. Jeg har været vant til brændeovn tidligere. Det er så hyggeligt, og jeg har god plads til opbevaring af træ i min have,” fortæller Lone, som oplyser, at hendes nye brændeovn blev installeret på en halv dag, og at hun inden indhentede flere tilbud. ”Jeg er jo jyde, så jeg ville have rabat.” Lone giver hermed rådet om at indhente flere tilbud hjem videre til andre, som overvejer at få lavet en råderetssag: ”Jeg sparede ca.

6.000 kr. ved at tage flere tilbud hjem. Så stor forskel på priserne var der.”

Det er altid en god idé at indhente flere tilbud

beboermagasinet BoDanmark

7

På Ekkodalen i Virklund i udkanten af Silkeborg bor Stig og Jytte med deres hund Tino. Parrets lejebolig har en flot udsigt til engen, og det er nok også en af grundene til, at Stig og Jytte opholder sig rigtig meget på deres hyggelige terrasse. Jytte fortæller, at ”lige så snart vejret er til det, er vi på terrassen,” hvor to højtalere, som den tidligere musiker Stig selv har sat op, skaber en hyggelig baggrundsstemning.

Netop det, at Stig, Jytte og Tino bruger meget af deres tid på terrassen, var også baggrunden for, at de i sommeren 2017 valgte at få en ny terrassebelægning via råderetten. Ukrudtet havde fået for meget magt på den gamle terrasse, og derfor er Stig og Jytte rigtig godt tilfredse med deres valg om at gøre brug af råderetten for første gang.

Lav et budget over dine indtægter og udgifter, og beslut dig for en maks. husleje. Så kan du bedre vurdere dine muligheder

Hvordan gør du?

Hvis du går med tanker om at lave din egen råderetssag, skal du kontakte dit lokale afdelingskontor, inden du går i gang. Her står vi klar med råd og vejledning, både med hensyn til finansiering og den rent praktiske udførelse.

Obs

For hver 10.000 kr. du køber for, skal du regne med en månedlig huslejestigning på ca. 100 kr. (ekskl. omkostninger til administration, tilsyn, renter, låneoptagelse m.m.)

8

beboermagasinet BoDanmark

Privatfoto

Nu venter vi kun på sommeren Selvfinansiering med godtgørelse ved fraflytning

Kirsten boede i mere end 10 år på Poul La Cours Vej i Skanderborg. Her fik hun lavet et nyt badeværelse via råderetten. Hun valgte selv at finansiere ombygningen.

Da Kirsten i vinteren 2015 flyttede til Dalsvinget i Silkeborg, fik hun ved fraflytning derfor udbetalt det endnu ikke afskrevne beløb i godtgørelse. ”Hvis man har pengene stående på en bankkonto, kan det godt betale sig at regne på, om det kunne være en fordel at betale selv. Da jeg skulle have et nyt badeværelse på Poul La Cours Vej, brugte jeg min opsparing, da jeg syntes, renten på en råderetssag via huslejen var for høj.” I hendes nye bolig har Kirsten også valgt at gøre brug af råderetten til et nyt køkken. Også denne gang har hun valgt selv at finansiere det. ”Jeg er rigtig meget i mit køkken, hvor jeg bl.a. bruger meget af min tid på bagning og syltning, og derfor er det vigtigt for mig at have et velfungerende køkken.” Kirsten valgte et HTHkøkken og fortæller, at ”det var tydeligt, at håndværkerne var vant til at arbejde sammen og vidste, hvornår de forskellige håndværkergrupper skulle til, og fra start til slut tog det faktisk kun 3 dage.”

Ved selvfinansiering kan du gøre brug af det skattemæssige håndværkerfradrag

Boligkontorets historie 60'erne

Mere velfærd De glade 60’ere kendetegnes ved, at vi nu er godt på vej ud af verdenskrigens skygge. Velfærdsstaten udfolder sig, og beskæftigelsen ryger i vejret.

Det betyder mangel på arbejdskraft, og vi oplever i dette årti de første fremmedarbejdere fra bl.a.

Jugoslavien og Pakistan.

Den stigende velstand giver flere og flere danskere råd til eget hus, bil og udlandsrejser. Der bygges på livet løs – også hos Boligkontoret Danmarks boligselskaber. Boligmanglen afskaffes, og fremtiden sikres i disse år. Solide murstensbyggerier skyder op med centralvarme, rækkehuse

med egen have og lejligheder med eget køkken og bad – boliger, der passer til kernefamilien.

For at kunne bygge hurtigere og mere effektivt til den stigende efterspørgsel bliver det nødvendigt at rationalisere byggeriet. Som noget nyt ses elementbyggerier og typehuse. Og Danmark får sine første højhuse flere steder i landet. Boligkontoret Danmarks boligselskaber var ikke rigtigt med på højhusbølgen, men byggede i stedet rækkehuse og mindre etagebyggerier. Der er godt gang i administrationsfællesskabet, som nu er oppe at runde 14.000 almene lejeboliger.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Efter 2. verdenskrig og årevis uden nybyggeri, blev der nu bygget på livet løs. Og det var især det solide murstensbyggeri der voksede op overalt. Boliger med centralvarme og egne haver, som her i Midtjysk Boligselskab, Næsset i Skanderborg fra 1962.

Den ugentlige arbejdstid er i 1967 på 42,5 timer.

Danmarks største årgange står bag 60’ernes ungdomsoprør, hvor håret skulle være langt og kroppen fri. De demonstrerede imod atomvåben og signalerede et klart behov for at gøre tingene anderledes end forældrene, der med 1930´ernes depression og 2. verdenskrigs usikkerhed og afsavn i baghovedet værdsatte tryghed frem for alt.

Foto: Flemming Højer

70 års

Nærvær

ALLE KAN KOMME BAGUD MED

10

beboermagasinet BoDanmark

HUSLEJEN Tekst: Katrine V. Køber, kako@bdk.dk Foto: Cathrine Ertmann

beboermagasinet BoDanmark

11

Siden 2015 har Boligkontoret Danmark tilbudt alle beboere økonomisk vejledning.

Gurli og Bent fra Holsted Boligforening har oplevet hjælpen på egen krop, da de pludselig fik problemer med at betale huslejen.

G

urli og Bent Bernberg bor i et hyggeligt rækkehus på Fasanvej 23 i Holsted. Til august har de boet her i 10 år og er meget glade for deres hjem. ”Vi har ingen planer om at flytte, i hvert

12

beboermagasinet BoDanmark

fald ikke så længe vi kan blive boende,” udtaler 52-årige Gurli med et smil. Nu er stemningen anderledes afslappet og sorgløs, end den var i sommeren 2016.

Dengang oplevede parret enhver lejers mareridt: en overhængende fare for at gå fra hus og hjem, fordi de ikke kunne betale husleje. Heldigvis tog Gurli sagen i egen hånd og reagerede prompte, da hun opdagede, at de ville få svært ved at betale august måneds husleje. ”Jeg skrev til Gitte (boligrådgiver Gitte Nielsen red.) fra kontoret og spurgte, om vi måtte udskyde august måneds husleje og fordele den på de kommende måneder,” fortæller hun. Årsagen til problemerne med at betale huslejen opstod, da parrets månedlige råderum ændrede sig. ”Min mand Bent har desværre en arbejdsskade, og derfor fik vi normalt 3.400 kroner om

måneden i tabt erhvervsevne. Men da han fyldte 60 år, mistede vi de 3.400 kroner,” fortæller Gurli. På det tidspunkt var Bent på kontanthjælp og hun på ledighedsydelse. Det betød, at pengene var små, og det var svært for dem at få enderne til at mødes, når så stor en del af deres månedlige råderum forsvandt. ”Heldigvis har vi udsigt til en kompensation. Vi får brev fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor de skriver, at vi som kompensation for de 3.400 kroner om måneden kan få et skattefrit engangsbeløb på knap 300.000 kroner,” fortæller Gurli glad, men tilføjer: ”De penge skal dog udbetales af Topdanmark Forsikring, og det vil de ikke.”

En sag, der trækkes i langdrag

Topdanmark Forsikring afviser at betale engangsbeløbet, da de mener, at Bent

“Vi forsøger at finde løsninger på den lange bane, så beboerne kan blive boende i mange år ...”

Karin Stenumgaard, boligsocial konsulent i Boligkontoret Danmark.

har været i arbejde på fuld tid og derfor ikke har nedsat erhvervsevne. ”Men det passer simpelthen ikke, da Bent kun arbejdede 20 timer som køkkenmedhjælper,” understreger Gurli og fortæller også, at fagforeningen gik ind i sagen. ”Men det betyder jo, at sagen trækkes i langdrag.”

Boligrådgiver Gitte Nielsen, der sidder på lokalkontoret i Holsted, giver parret henstand, og de aftaler at fordele august måneds husleje ud på de kommende måneder. ”Det var jo rigtig rart, at Gitte var så forstående, hun kunne jo have sagt nej i første omgang, men det gjorde hun ikke, fortæller Gurli og er tydeligt taknemlig for den hjælp, parret har fået fra Holsted Boligforening, afdelingskontoret i Ribe og Boligkontoret Danmark. Men i og med, at sagen ikke er afsluttet, har de stadig problemer med at få økonomien til at strække. I løbet af efteråret har de

igen problemer med at betale husleje.

Gurli tager igen selv initiativ og kontakter Gitte på afdelingskontoret. ”Denne gang fortæller Gitte mig, at man kan få noget økonomisk rådgivning fra Boligkontoret Danmark.” Økonomisk rådgivning til alle beboere

Boligkontoret Danmark tilbyder alle vores beboere økonomisk rådgivning gennem det initiativ, vi kalder Råd til husleje. Tre medarbejdere sidder klar til at hjælpe alle beboere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Målet er både at hjælpe de udsættelsestruede beboere og samtidig at undgå det økonomiske tab, som udsættelser betyder for boligselskabet og de enkelte afdelinger. Det er forfærdeligt for den enkelte beboer, der oplever at blive smidt ud grundet manglende huslejebetaling, men det er også dyrt for

boligselskabet, da regningen ender hos dem. En udsættelse koster i gennemsnit ca. 45-50.000 kroner. Der er derfor mange penge at spare ved at reducere antallet af udsættelser. Derfor har Boligkontoret Danmark siden 2015 tilbudt alle beboere økonomisk rådgivning. ”Vi arbejder konkret med at få den manglende husleje ind, men vi forsøger også at finde løsninger på den lange bane, så beboerne kan blive boende i mange år,” fortæller Karin Stenumgaard, der er boligsocial konsulent i Boligkontoret Danmark.

Til daglig sidder Karin på afdelingskontoret Ribe. Hun hjælper blandt andet med økonomisk rådgivning for beboerne i Jylland og på Fyn. Derfor er det hende, der tager kontakt til Gurli. ”Vi er rigtig glade for den hjælp, vi har fået. Jeg oplever, at Karin meget gerne vil hjælpe os, og hun beroliger mig med, at vi nok skal finde ud af

beboermagasinet BoDanmark

13

det. For som hun understreger, så skal vi jo ikke gå fra hus og hjem,” fortæller Gurli om snakken med Karin Stenumgaard. ”Gurli fortæller mig om sagen, der nu er i Ankestyrelsen, hvilket jo forklarer deres problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Jeg ringer også til Ankestyrelsen (med Gurlis samtykke) og parrets advokat, der fortæller mig, at sagen med meget stor sandsynlighed vil falde ud til deres fordel.

Derfor laver vi en særlig aftale, hvor Gurli ringer til mig, hvis hun på forhånd kan se, at huslejen en måned bliver svær at betale,” fortæller Karin, der hjælper parret med at få delt huslejen op i afdrag, der skal betales over flere måneder. ”Karin har været rigtig god at snakke med, og hun har også hjulpet os med at

14

beboermagasinet BoDanmark

være realistiske omkring, hvor meget vi kunne betale ekstra om måneden.

Når jeg gerne ville betale 2.000 kroner ekstra for at få høvlet gælden af hurtigt, har Karin spurgt, om ikke vi alligevel skulle nøjes med at betale 1.000 kroner ekstra af om måneden og så til gengæld strække perioden,” fortæller Gurli.

Endelig kom afgørelsen

”Jeg tror, Karin og jeg taler sammen omkring 20 gange, før jeg endelig kan ringe til hende og fortælle, at det lysner – og at vi nu har fået erstatningen,” fortæller Gurli og påpeger, at vi på daværende tidspunkt skriver sommeren 2017. ”Det var så skønt og lettende, at vi endelig kunne betale vores kreditorer og få al

gælden ud af verden,” siger Gurli med et smil. Hun er tydelig lettet over at være gældfri. Gurli og Bent har ikke siden haft problemer med at betale deres husleje.

Det her kan ske for enhver

I dag er både Bent og Gurli i arbejde som fleksjobbere. Gurli arbejder hjemmefra med at lave brochurer og flyers for et servicefirma. I fritiden er hun en aktiv dame, der sørger for at komme ud og være social. Gurli er besøgsven gennem Røde Kors for en ældre dame, og så kommer hun i Midtpunktet – Holsted Aktiv Center hver onsdag. Hun er også kreativ og fiks på fingrene, da hun både strikker, hækler og syr med grønlandske perler.

Gurli elsker at spille – alt fra brætspil,

“Hvis der er nogen derude. som er kommet i bekneb, så skal de bare tage kontakt og få den hjælp, de har brug for ... Det her kan jo ske for enhver.”

banko til computerspil som Minecraft og FarmVille2. ”Uden hjælpen fra Karin tror jeg, vi var blevet smidt ud. Men dialogen med hende gjorde mig tryg, for hun sagde hele tiden, at vi nok skulle finde en løsning. Så hvis der er nogen derude, som er kommet i bekneb, så skal de bare tage kontakt og få den hjælp, de har brug for,” understreger Gurli. På spørgsmålet om, hvorfor hun har valgt at træde frem og fortælle sin historie, svarer hun hurtigt og afklaret: ”Det ville jeg meget gerne, for jeg vil gerne hjælpe andre i samme situation, så de kan se, at der er en vej ud. Det her kan jo ske for enhver,” afslutter hun.

Oplever du problemer med at betale huslejen?

Ring eller skriv til dit afdelingskontor, så snart du ved, at du ikke kan betale din husleje, så vil vi sammen forsøge at finde en løsning. Jo hurtigere du kontakter os, desto nemmere vil det være for os at hjælpe dig.

Bor du på Sjælland, Lolland, Falster eller Bornholm, så kontakt: Stina Amdi Letvad (tlf.: 73 76 21 65, e-mail: stle@bdk.dk) og Nada Jørgensen (tlf.: 73 76 21 41, e-mail: nadj@bdk.dk). Bor du på Fyn eller i Jylland, så kontakt: Karin Stenumgaard (tlf.: 73 76 26 15, e-mail: kast@bdk.dk).

beboermagasinet BoDanmark

15

70 års

Boligliv

FAKTA OM DIG < > OG DINE NABOER Da fire boligselskaber i 1948 gik sammen og formede grundstenen til din nuværende boligadministration, var vi blot ca. 1.600 beboere.

I dag er vi næsten 63.000 beboere på tværs af vores 59 selskaber.

Men hvor meget ved du om dig selv og dine naboer?

Hvem er vi?

63

%

af Boligkontoret Danmarks beboere er kvinder og 37 % er mænd.

56%

29

%

af beboerne i den almene boligsektor er indvandrere og efterkommere.

Andelen af indvandrere og efterkommere er størst blandt beboerne i Hovedstaden og mindst i Nordjylland.

af de almene husstande består af en enkelt beboer, mens 10% udgøres af 4 eller flere.

1,1% er topledere.

16

beboermagasinet BoDanmark

I 2016 måtte vi tage afsked med Danmarks ældste kvinde, der boede i Midtjysk Boligselskab.

Hun blev 110 år gammel.

110

61

%

af vores beboere har deltaget på et beboermøde i deres boligafdeling.

35%

har benyttet sig af råderetten og fået udskiftet deres køkken, bad, gulv eller lignende.

17,2

%

er under uddannelse.

75% læser beboermagasinet hver gang eller en gang imellem.

23.865 FAMILIEBOLIGER

1.668 UNGDOMSBOLIGER

4.647

215

ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER

BOFÆLLESSKABER

59 BOLIGSELSKABER og -foreninger, med en

Boligkontoret Danmark er en sammenslutning af bred palette af boligtyper i alle former og størrelser.

Vores største bolig er på

162 m

2

og ligger i Nakskov.

Boligen med flest rum ligger i Bramming og har i alt

13.189 kr.

6 rum

. Boligen er på 137 m2.

Den dyreste bolig ligger i Herlev og koster pr. måned i ren husleje. Boligen er på 125 m2 og har 4 rum.

Vores mindste bolig ligger i Ribe og er på 19 m2. Den har 1 rum og koster 1.948 kr. i husleje.

Vores billigste bolig ligger i Brenderup på Fyn og koster 1.319 kr. Den har 1 rum og er på 29 m2.

Den gennemsnitlige bolig i BDK er på 74,81 m2, med 2,6 rum til 5.323 kr. om måneden.

1.319 kr.

Hvor længe bor vi her?

Den gennemsnitlige boperiode hos Boligkontoret Danmarks boligselskaber er 10 år, 7 mdr. og 9 dage.

44

%

Beboere under afdelingskontoret i Helsingør har den højeste gennemsnitlige boperiode på hele 14 år.

af beboerne forventer ikke at skulle skifte bolig igen. De bor i den bolig, de ønsker at blive boende i.

Beboere under afdelingskontoret i Silkeborg har til gengæld den laveste gennemsnitlige boperiode på ca. 6 år.

69

Elly Knudsen har boet hos os i år, og er den beboer, der har boet her i længst tid – hun bor i Skanderborg.

beboermagasinet BoDanmark

17

70 års

Beboerdemokrati

La sse

Lasse Lindquist 31 år. Beboerdemokrat i halvandet år. Bor i København hos Boligselskabet Hareskovgård.

Hvorfor er du beboerdemokrat? ”For mig er det naturligt, at man bidrager til de fællesskaber, man er en del af. Min boligforening er skabt af skomagere, og der hører en stærk identitet og historie med samt et fællesskab, som jeg synes er spændende at blive klogere på og en del af - også selvom jeg ikke selv er skomager.”

Hvad får du ud af at det? ”Jeg har fået et større tilhørsforhold til det sted, jeg bor. Før betød det ikke noget, om jeg boede i en almen bolig, eller om det var privat udlejning, men nu er jeg stolt over at være en del af den almene boligsektor. Jeg har fået et større netværk: venner og bekendtskaber. Samtidig får jeg nogle redskaber i forhold til at arbejde i bestyrelser på en mere seriøs måde.”

>

beboerdemokrati for alle Tekst og Foto: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk

Som almen beboer er du med til at forme dagligdagen og udviklingen i dit boligområde – det er en af grundpillerne i den almene tankegang. Alle lejemål har således en stemme, når der træffes beslutninger til det årlige beboermøde, og er man interesseret i at gå dybere ind i arbejdet, kan man stille op til bestyrelsen i sin boligafdeling. Det er det, vi kalder beboerdemokrati.

I april måned dannede hotel Nyborg Strand rammen om årets boligkonference, der hvert andet år samler beboerdemokrater fra alle Boligkontoret Danmarks boligselskaber.

Vi udnyttede chancen til at tage en snak med nogle af de 140 fremmødte, om hvorfor de vælger at gøre en indsats for deres boligområde.

beboermagasinet BoDanmark

19

Tonny Bech 75 år. Beboerdemokrat siden 2008. Bor i Almind hos Boligselskabet Kolding.

Hvad er det der driver dig ved beboerdemokratiet? ”Jeg er glad for at være en del af det, fællesskab, der er i en afdelingsbestyrelse, og så synes jeg, det er sjovt at være med til at træffe beslutninger til gavn for beboerne.”

Hvordan er du som beboerdemokrat? ”Jeg blander mig lidt på den gode måde. Jeg arbejder for alle beboere og er ikke egenrådig. Jeg kan godt lide samarbejdet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og at vi arbejder sammen for at få det til at fungere på den bedst mulige måde for afdelingen.

Tonny >

Tonny er fotograferet med Bjarne Olesen, der også bor hos Boligselskabet Kolding.

20

beboermagasinet BoDanmark

Yardena Jensen 39 år og beboerdemokrat i 16 af dem. Bor på Amager hos Boligselskabet DVB København.

Bedste oplevelse i bestyrelsesarbejdet? ”Det var, da jeg fik en legeplads gennemført til stor glæde for børnene, som kostede mange penge. Det er nok den bedste oplevelse i bestyrelsesarbejdet, jeg har oplevet, da det var sådan en glæde at se”.

Hvilken type beboerdemokrat er du? ”Jeg er en aktiv medspiller, talende og jeg prøver at udnytte de kompetencer, jeg kan byde ind med i de forskellige ting.

Det er jo ikke alt, jeg er lige stærk på, men det betyder ikke, at man ikke kan byde ind. Jeg er aktiv, fordi jeg deltager både i debatter og stiller spørgsmål ved ting.”

na < Yarde

Marianne L. Andersen 67 år. Beboerdemokrat i ca. 35 år og bosat i Kokkedal hos AB Hørsholm-Kokkedal.

Hvordan kom du ind i beboerdemokratiet? ”Det gjorde jeg lidt i protest fordi nogle af dem, der opstillede ikke var nogle, jeg ønskede skulle repræsentere os beboere. Og så tænkte jeg, at jeg måske kunne gøre en forskel. Det handler for mig om, at jeg synes, at man har pligt til selv at være aktiv og tage ansvar, hvis man ønsker at ændre på noget.”

Hvad er din bedste oplevelse? ”Jeg har oplevet flere store renoveringssager og det er altid spændende, men det giver også udfordringer. Men når ting falder på plads og der kommer ro på, så er det dejligt at spore beboernes glæde. Når man sidder med i byggeudvalget får man personligt også rigtig meget ud af det fagligt, da man lærer en hulens masse om begreber og ting, man ikke tidligere havde forstand på. I det hele taget synes jeg, at det på alle måder er meget beringende og udviklende at være beboerdemokrat."

Mariann e>

Beboerdemokratiet Før 1970 havde beboerne kun ret til at udtale sig - men ikke ret til at træffe beslutninger. I 1970 kom loven, der gav beboerne mulighed for indflydelse i boligafdelingerne, og i 1984 kom loven, der gjorde de beboervalgte repræsentantskaber til boligorganisationernes øverste myndighed. Loven bestemte også, at der skulle være beboerflertal i boligorganisationernes bestyrelser. Beboerne var nu bestemmende i både afdelingerne og organisationerne (boligforening eller boligselskab).

Lis Louring-Nielsen 66 år og beboerdemokrat i 3 af dem. Bor i Silkeborg hos Midtjysk Boligselskab.

Hvad driver dig? ”Jeg kan godt lide at gøre en forskel og have medindflydelse i min boligafdeling. I min boligafdeling har vi desuden en udlånscentral med boremaskiner, højtryksrenser o.lign., og det er bestyrelsen, der står for udlånet, så jeg kommer i kontakt med mange forskellige personer. Det synes jeg er spændende.”

Hvordan er du som beboerdemokrat?

“Idéskabende og så går jeg ofte forrest, men det er vigtigt for mig, at alle høres.”

< Lis

Lis er fotograferet med Ingelise Jensen, der er medbestyrelseskollega i boligafdelingen i Silkeborg.

Hans Christian Andersen 75 år og beboerdemokrat siden midt '80'erne.

Bor i Herfølge hos Boligselskabet DSB Herfølge.

Hvordan kom du ind i beboerdemokratiet? ”Da min kone og jeg flyttede ind i 60'erne var organisationsbestyrelsen mildest talt usynlig, og det var en af naboerne, der samlede vores huslejepenge sammen. En dag ringede kommunen og sagde, at hvis der ikke kom mere styr på det, blev vi sat under administration. Så nedsatte vi en bestyrelse, og da jeg jo var én af dem, der åbnede munden, blev jeg valgt ind. Vi blev nu administreret af en revisor. Men da en af mine gode venner fortalte om Administrationsselskabet A48, tog vi kontakt til dem. Og dér fik vi fuld administration for 1/3 del af revisorens pris."

Hvad giver det dig? ”Det giver mig mulighed for at være med ved bordet. Jeg er jo tidligere skolelærer, tillidsmand og viceinspektør, så jeg har altid syntes at administration og udvikling var spændende. Jeg kan godt lide at finde nye og bedre måder at gøre tingene på. Jeg lytter og prøver at gennemskue, hvad der er på spil i samtalerne. Udover at få lov at være en del af maskinrummet, så synes jeg, det er fantastisk at komme rundt og møde en masse dejlige mennesker i hele landet.

For mig er det mødet med mine medmennesker, der tæller.

Derfor har jeg også været så glad for kommunikations- og marketingsudvalget, hvor vi tager rundt og mødes med folk, jeg ikke ellers ville møde.”

< Hans

Chr.

Nævn 3 fordele ved bestyrelsesarbejdet?

"For det første er det mødet med andre mennesker og bevidstheden om, at vi laver noget meningsfuldt sammen.

For det andet er det muligheden for at forme og udvikle organisationen. For det tredje synes jeg, at vores boligform, samfundsmæssigt er noget af det mest værdifulde, vi har. Jeg har oplevet, at folk siger: Nå, du bor i sådan noget socialt boligbyggeri? Til det har jeg altid svaret: Jeg vil hellere bo i noget socialt end i noget asocialt."

“Jeg vil hellere bo i noget socialt end i noget asocialt.”

Farvel efter +30 år Hans Christian har både været næstformand i DSB Herfølges organisationsbestyrelse og Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse. Han har desuden været medlem af vores forretningsudvalg og formand for kommunikations- og marketingsudvalget. Til Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde 2018 træder han ud af bestyrelsesarbejdet i Boligkontoret Danmark regi.

Fakta På tværs af Boligkontoret Danmarks boligselskaber er der p.t. hele 1.723 frivillige beboerdemokrater.

beboermagasinet BoDanmark

25

Parcelhusene har kronede dage i 70’erne. De unge familier flytter i stor stil i parcelhus, hvilket går ud over beboersammensætningen i de store relativt nybyggede almene boligblokke.

Forstæderne blomstrer 70’erne bød på den første oliekrise efterfulgt af økonomisk afmatning og stigende arbejdsløshed. Det sætter dog ikke en stopper for boligbyggeriet, som er større end nogensinde før. Boligmassen blev forøget med over 20 %. Især opførelsen af almene boliger sætter tydelige aftryk på byernes – og forstædernes – udvikling, hvor tusindvis af gode boliger til almindelige mennesker skyder op, og mange flytter fra dårlige og trange forhold i byerne og ud til lys og luft i kanten af byen.

Det er også årtiet, hvor parcelhuskvarterer opføres som løbeild overalt på landkortet, hvilket går ud over de store planlagte almene områder med meterlange boligblokke, som hidtil har huset den faglærte arbejder med hjemmegående hustru og et par børn. De unge familier flytter nu i stor stil videre til parcelhuskvartererne, og flere fraskilte mænd og kvinder flytter i stedet ind i boligblokkene. Arbejdsløsheden betyder, at flere af de store almene boligblokke begynder at opleve social deroute i disse år.

Også Boligkontoret Danmark oplever et knæk i denne periode. Nogle af de store københavnske boligselskaber melder sig i midten af 1970’erne ud af fællesskabet, hvilket nærmest halverede antallet af boliger. Opsigelsen tog hårdt på Boligkontoret Danmark, der lige kort forinden havde investeret stort i et magnetbåndssystem til administrationen.

Det er de små og mellemstore boligselskaber i provinsen, som bliver tilbage – og som for de flestes vedkommende fortsat er med den dag i dag.

26

beboermagasinet BoDanmark

Blomsterbørnene begynder nu selv at blive forældre.

Nogle kvinder smider bh’en.

Kodeordene var sammenhold, kærlighed, fred og fri sex.

Riddersborgparken i Nakskov fra 1976 er et tidstypisk alment boligbyggeri. I dag er området delvist revet ned og erstattet af rækkehuse, hvilket har ændret markant på både beboersammensætningen og omdømmet.

Foto: Colourbox

70’erne

ourbox Foto: Col

Boligkontorets historie

Den ugentlige arbejdstid er i 1976 på 40 timer.

70 års

Udvikling

Fra udskældt ghetto til eftertragtet boligkvarter Tekst: Rikke Bremsøe Kristjansen, rbkr@bdk.dk Foto: Thomas Yde Søgaard

Med kombinationen af en stor fysisk renovering og en boligsocial helhedsplan har Tibberupparken over de seneste år forvandlet sig fra at være et nedslidt og monotont blokbyggeri til i dag at være et flot og eftertragtet boligkvarter. Ventelisten er siden april 2015 steget med hele 73%, og afdelingen, der tidligere fungerede som svingdør for beboerne, er nu et sted, som selv de omkringliggende boligejere sælger deres hus for at flytte til.

beboermagasinet BoDanmark

27

Tibberupparkens venteliste er de sidste 3 ĂĽr steget med hele 73 %, svarende til 1.019 ekstra opskrivninger.

28

beboermagasinet BoDanmark

penthouselejligheder. Ikke desto mindre valgte Birgit og Christer at dukke op, da Boligselskabet Nordkysten inviterede til åbent hus i afdelingen, og her fangede de nye boliger alligevel interessen. ”Vi kunne godt se på de mange fremmødte, at interessen var stor. Men det var først, da vi kom ud på den nye altan og så den fantastiske udsigt, og hvor rummelig altanen var, at jeg tænkte – her kunne jeg godt bo.”

I dag er haven hos Birgit og Christer derfor udskiftet med en altan prydet af alverdens farver af blomster placeret i krukker over det hele. I midten står havebordet og parasollen, hvorfra de to tilbringer eftermiddagene med at nyde de grønne planter og udsigten.

Et stort løft

“Det kunne aldrig falde os ind at skulle bo her.” Sådan lyder det enstemmigt, når Birgit og Christer Petersson tænker tilbage på alle de gange, de førhen kørte forbi det belastede boligområde på vej ind til byen. Alligevel skulle de ende med at skifte det hus ud, som de har tilbragt 44 år af deres liv i, til fordel for en lejlighed netop her i Tibberupparken.

Parret er blot en blandt flere familier, som har valgt at sælge huset for at flytte ind i afdelingen. ”Vi havde et skønt hus, som vi havde totalrenoveret fra top til bund. Og min have betød alt for mig,” fortæller Birgit.

Derfor var hendes første reaktion også et stort og rungende ”Aldrig i livet”, den dag hendes mand kom hjem og fortalte om byggeriet og de nye, kommende

Ikke alle var lige så heldige som Birgit og Christer. På den anden side af vejen bor Jens Heinrichsen, som byggede sit hus samtidig med, at Tibberupparken blev opført for 50 år siden. Heller ikke han kunne tidligere have drømt om at flytte ind hos genboen. ”Der var så meget ballade og folk, der kørte med hundrede kilometer i timen i bilerne derovre. Vi gik aldrig igennem området. Men i dag har det fået et stort løft. Beboersammensætningen er blevet meget bedre, og vi har lyst til at færdes derovre nu,” siger han. Derfor besluttede Jens og hans kone sig også for at tage med til åbent hus og skrive sig op til en bolig, da de gerne ville flytte i noget mindre. ”Men det skulle være en af de nye penthouselejligheder med sydvestvendt altan og udsigt til havet. Vi fik den desværre ikke, så nu flytter vi i et andet, mindre hus, vi har købt her i nærheden.”

Solgte huset, før lejligheden var på plads

For Birgit og Christer Peterssons vedkommende gik det til gengæld stærkt ef-

beboermagasinet BoDanmark

29

Fraflytningsprocenten faldt i 2017 til 6, efter at have vĂŚret godt over 10 i en lang ĂĽrrĂŚkke.

I dag er haven hos Birgit og Christer udskiftet med en altan prydet af alverdens farver af blomster placeret i krukker over det hele.

30

beboermagasinet BoDanmark

ter besøget til åbent hus-arrangementet.

Parret besluttede sig for at sælge huset, og det endte med, at de skrev under på salgskontrakten, allerede inden de vidste, om de overhovedet fik tilbudt en lejlighed i Tibberupparken. ”Vores hus blev solgt på blot 10 dage i juni sidste år, og så satsede vi. Vi aftalte, at den nye ejer kunne overtage fra den 15. november, for vi vidste, at datoen for at flytte ind i Tibberupparken ville blive den 1. november. Jeg var så nervøs, for vi kunne se, at ventelisten var eksploderet,” fortæller Christer og fortsætter: ”Vi kunne have stået uden bolig i november måned.”

Birgit og Christer havde inden da været skrevet op i Boligselskabet Nord-

kysten i ni år og håbede derfor, at deres anciennitet ville give dem en chance for en af de nye taglejligheder ud til gavlen og med et ekstra vindue. ”Vi gik og frygtede, at naboerne skulle få den samme idé som os, efter at Tibberupparken havde forandret sig, for tænk hvis nu de blev tilbudt noget af det, vi gerne ville bo i. Det var forfærdeligt at gå og have det sådan,” siger Birgit, men fortsætter med et stort smil: ”Indtil den dag i august, da Alice (fra Boligkontoret Danmark, red.) ringede og tilbød os gavllejligheden her. Det var en kæmpe lettelse!”

Fællesskab og aftenhilsner

Ud over den fysiske transformation af boligerne har forvandlingen af udeom-

råderne sammen med de sociale tiltag i Tibberupparken skabt et miljø, som står i stor kontrast til afdelingens tidligere ry.

Hver blok har for eksempel fået sin egen kontaktperson, som beboerne kan tage fat i, hvis de oplever bekymrende adfærd. Herefter bliver der taget hånd om sagen. Samtidig bugner det med fælles arrangementer i afdelingen, såsom en kommende fælles bustur til Korsbæk på Bakken – og så har beboerne lige holdt fællesspisning i forbindelse med påsken. ”Vi har lige været til påskefrokost, hvor vi var 60 mennesker, der mødte op. Det var så hyggeligt,” siger Birgit.

Også på en almindelig hverdagsaften glæder parret sig over det hyggelige miljø, der er kommet i afdelingen.

Jens Heinrichsen havde i sine næsten 50 år som nabo til Tibberupparken aldrig troet, at han skulle finde på at skrive sig op på ventelisten til det før så uroplagede område.

beboermagasinet BoDanmark

31

”Man skulle tro, det var løgn, men vi står faktisk og diskuterer, hvis tur det er til at få lov at gå ned med skraldespanden. Så kan man lige nå at gå en lille aftentur og hilse på de folk, der er ude, inden man skal op igen og se fodbold i fjernsynet,” griner Christer, som har været fodbolddommer i 30 år. Han mærker det tydeligt, når han har været ude og dømme en kamp. ”Når man kører hjem fra fodbold om aftenen, så er det med en dejlig fornemmelse i maven. Nu skal man hjem og ved, at folk hilser pænt, og at her altid er noget at kigge på. Og når man så tænker på den ballade og uro, Tibberupparken før var kendt for, er det utroligt. Folk i byen plejede at sige, at hvis du har fået stjålet din cykel, så skal du bare tage til Tibberupparken. Så finder du den. Den udvikling er der virkelig blevet taget hånd om,” siger Christer og fortsætter med et stolt smil: ”Når vi i dag bliver spurgt, hvor vi bor, så kan vi sige, at vi bor i penthouselejlighed med havudsigt og det hele.” ”Aldrig har jeg set Birgit og hendes to veninder, der også er flyttet ind i Tibberupparken, være så aktive omkring indretning og ny stil. Man kunne nærmest sige, de holdt byggemøder,” griner Christer, mens Birgit finder sin helt egen målestok frem, hvor hendes navn står på.

Fakta: Tibberupparken, der i år kan fejre 50-års jubilæum, har sideløbende med en boligsocial helhedsplan været igennem en omfattende renovering.

Foruden de 240 totalrenoverede boliger har afdelingen fået 12 splinternye penthouselejligheder, og bebyggelsen har fået nye facader, vinduer og døre i materialer af høj kvalitet.

De nye arkitektoniske udtryk i Tibberupparken har sammen med de boligsociale tiltag skabt en højere oplevet værdi af hele området og tiltrukket langt flere blandede beboergrupper til afdelingen.

32

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontorets historie 80’erne

Den ugentlige arbejdstid er i 1988 på 38 timer.

I 80’erne bygges rækkehuse, hvor børn frit kan færdes trygt, og hvor fokus er på fællesskab. Boligerne her på Grydemosevej i Espergærde, Boligselskabet Nordkysten, blev bygget i 1982.

Foto: Ritzau/Scanpix

fattigfirserne Kartoffelkur, AIDS, BZ'ere, Palmemordet og murens fald var bare nogle af de ting, der fyldte i vores bevidsthed i 1980'erne. Økonomisk gik det stadig skidt for Danmark med voksende arbejdsløshed, hvorfor årtiet fik tilnavnet fattigfirserne. Men det var også et årti, hvor underholdningen spredte sig på flere nye platforme. Vi kunne nu se Lykkehjulet på den nye tv-kanal, og alle fulgte med, da Danmarks fodbolddrenge blev dyrket som idoler til VM i 1986.

Det store byggeboom fra 1960’erne og 70’erne afløses af en mere forsigtig tilgang til byggeriet af nye boligområder. De effektive betonblokke afløses af det tæt-lave byggeri inspireret af landsbyens smalle gader og stiforløb. Boligområderne blev bygget som trygge trafiksikre områder, hvor børn kan færdes frit og med fokus på fællesskabet og nærdemokratiet.

Boligkontoret Danmarks medlemmer bygger de nye boligområder i provinsen – i forstæder, stationsbyer og landsbyer. Og i Nordsjælland opfører vi almene boliger i rigmandsghettoerne.

For nogle blev 80’erne en protest mod de gennempolitiserede 70’ere. Trods den kolde krigs mørke skyer var det en tid, hvor mange festede igennem med stærke farver til glad popmusik – alt sammen hjulpet godt på vej af de nye kommercielle radio- og tv-stationer.

For Danmarks største årgange er frisind og flip nu afløst af tradition og kontrol. Samtidig er 1983 det år, hvor der fødes færrest børn nogensinde i Danmark: 50.822. beboermagasinet BoDanmark

70 ĂĽrs

34

Politik

beboermagasinet BoDanmark

ALMENE BOLIGER SIKRER SOLIDARITETEN Tekst: Katrine Nadia Jørgensen Foto: Dennis Morton

Mette Frederiksen voksede op i et broget boligområde. Den sociale kamp blev vigtig for hende, da hun fik kammerater fra dårligere kår. I dag kæmper hun for flere billige almene boliger.

beboermagasinet BoDanmark

35

boligområde, der går under navnet Grønlandskvarteret, selvom de skiftede lejligheden ud med et hus.

“Det var et broget område med mange forskellige typer mennesker, og der var masser af sociale problemer – som for eksempel misbrug og omsorgssvigt. Mange af de andre børns levevilkår satte sig i mig som en social indignation,” siger Mette Frederiksen, der netop ser barndomskvarteret som en af årsagerne til, at hun allerede som ganske ung blev politisk aktiv. Som 15-årig meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og som 24-årig blev hun valgt ind i Folketinget, hvor hun blev den yngste af folketingsgruppens 52 medlemmer. Nu er hun fyldt 40 og kan se frem til at blive landets yngste statsminister, hvis hun ved næste folketingsvalg formår at overtage posten fra sin konkurrent.

H

un tog sine første skridt i en ganske almindelig almen bolig. En lille lejlighed på Peter Freuchens Vej i udkanten af Aalborg dannede rammen om Mette Frederiksens tidligste barndomsminder. Her voksede hun op i det, hun selv kalder for “en klassisk arbejderfamilie”. Faderen var typograf, og moderen var dagplejer.

Alligevel var familien i stand til at spare op til eget hus med hæk og carport. Men de valgte at blive boende i det blandede

36

beboermagasinet BoDanmark

Solidariteten er på spil

Vi møder den målrettede toppolitiker på Christiansborg en sen eftermiddag, hvor aprillysets sidste stråler strømmer ind ad vinduet og lander på det blanke bord foran os. Vores aftale er blevet et kvarter forsinket. Hun lægger en blok med et par håndskrevne noter foran sig og forklarer, at hun netop har brugt dagens spørgetime med statsministeren på at udtrykke sin bekymring over regeringens ghettoplan.

“Lige nu bruger jeg det meste af min tid på de almene boliger. Hvis regeringens mange nye forslag bliver vedtaget, er jeg bange for, at vi mister selve solidariteten.

Jeg tror på, at vi har behov for at møde hinanden på kryds og tværs,” siger hun og nævner London som et eksempel på en by, hvor solidariteten så småt fordamper.

Hun er bange for, at København er på vej i samme retning, fordi boligpriserne ryger til vejrs, mens der mangler almene boliger, der er til at betale for både skolelæreren og sosu-assistenten.

“Vi skal have en by, hvor alle har råd til at bo. Ellers sætter vi solidariteten på spil,” siger hun.

Alle skal betale til almene boliger

Det er især regeringens forslag om at lade Landsbyggefonden finansiere udspillet mod parallelsamfund, der holder Mette Frederiksen vågen om natten. Regeringen vil bruge 12 milliarder kroner ud af fondens 21 til at komme de udsatte boligområder til livs. Og det får konsekvenser for både huslejen og boligstandarden i den almene sektor, mener hun.

“Det er en utroligt kortsigtet vej at gå, for vi har mange boliger, der har brug for at blive renoveret. Derudover kan jeg godt lide det princip, at vi alle betaler for de almene boliger over skatten. For sektoren handler ikke om lejerne – den handler om os alle sammen,” siger hun og uddyber, at mange af os kommer til at bo alment i løbet af et langt liv. Derfor er det en fælles opgave at holde en høj boligstandard i den almene sektor. Det er også med til at sikre, at de mest ressourcestærke stadig har lyst til at flytte ind i sektoren.

“Nogle af os bliver født der, andre vokser op der. Når vi bliver skilt, har mange af os brug for en almen bolig igen. Og for rigtig mange mennesker er den almene bolig et aktivt valg, fordi de vælger fællesskabet til – eller for eksempel værdsætter, at en vicevært gør det praktiske arbejde,” forklarer hun.

Bor selv i broget bydel

Da Mette Frederiksen blev skilt for fire år siden, valgte hun at købe et rækkehus i en af de kommuner med flest almene boliger. Ballerup kan bryste sig af at have hele 60 pct. alment byggeri ud af den samlede boligmasse. Ligesom mange af

nabokommunerne på den Københavnske Vestegn ligger Ballerup helt i top på det område. Og bydelen Egebjerg, hvor partilederen selv bor, er et af kommunens mest brogede områder.

“Her er et plejehjem, og her er bofællesskaber for mennesker med handicap.

Her er plads til mennesker i flere forskellige livssituationer, og vi bor klos op og ned ad hinanden,” siger hun begejstret.

Bydelen rummer mennesker i flere forskellige livsfaser, og det styrker solidariteten, understreger hun.

“Vi bor mange forskellige mennesker på et ret lille areal. Det giver en større forståelse for hinanden og betyder, at vi kender hinanden og hilser på gaden,” siger Mette Frederiksen.

På mange måder minder den brogede beboersammensætning hende om Grønlandskvarteret, hvor hun selv voksede op. Her kunne hun møde både bankmandens og bistandsklientens børn. Hun mødte dem til spejder, i fritidsklubben og på fodboldbanen, hvor hun spillede for B52.

En lys bolig til alle livsfaser

Den almene boligsektors vigtigste opgave er, ifølge Mette Frederiksen, at kunne tilbyde en høj boligstandard til mennesker i alle livsfaser. Uanset størrelsen på bankkontoen skal vi alle have råd til en almen bolig i høj kvalitet, slår socialdemokraten fast.

“Vi må ikke undervurdere boligens betydning for os. Det er vigtigt, hvad vi omgiver os med, at vi har lys og luft, og det er især vigtigt for vores børns opvækst.”

Danmark har generelt en høj boligstandard, og det skyldes den almene sektor, mener Mette Frederiksen. “Det er godt gået,” udbryder hun og rykker sig frem i stolen.

“Antallet af paraboler er blevet for mange – for at sige det lidt populært. Når jeg ser i bakspejlet, har indvandringsproblemet været for stort for sektoren.”

beboermagasinet BoDanmark

37

“Vi skal have en by, hvor alle har råd til at bo. Ellers sætter vi solidariteten på spil ...”

38

beboermagasinet BoDanmark

“Jeg er også enormt stolt over, at enlige mødre og mennesker med handicap kan bo i lyse og dejlige boliger. Du skal ikke langt væk fra Danmark, før de havner i en form for boligslum, og det er primært i den private sektor,” tilføjer hun og bevæger sig ind på det område, hun mener er den almene sektors næstvigtigste område.

“Boligstandarden har første prioritet for mig. Herefter er det vigtigt, at sektoren tager sig af dem, der er udfordret i livet,” understreger hun. Og det er ikke tilfældigt, at den boligsociale opgave kommer efter prioriteringen af den høje boligstandard. Ifølge Mette Frederiksen har den almene sektor allerede løftet alt for mange boligsociale problemer alene.

Især på flygtninge- og indvandrerområdet har sektoren stået alene med problemerne, og det har haft konsekvenser for trivslen i de almene boliger.

For mange paraboler i det almene

“Antallet af paraboler er blevet for mange – for at sige det lidt populært. Når jeg ser i bakspejlet, har indvandringsproblemet været for stort for sektoren,” siger hun. Af samme grund mener Mette Frederiksen, at der højst skal bo 30 pct. med ikkevestlig baggrund i de almene boligområder. Og hun mener, at vi helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark. Det er en holdning, der særligt er blevet omfavnet af de borgerlige partier, men Mette Frederiksen står ved den hårde linje. For Socialdemokraterne er det vejen til en bedre integration – og en endnu stærkere almen boligsektor.

“Vi skal have spredt integrationsopgaven ud over langt flere hænder,” siger hun og nævner Gentofte som en af de kommuner, der i højere grad bør hjælpe med at løfte integrationsopgaven. Knap 8 pct. ikkevestlige indvandrere og efterkommere har Gentofte Kommune, og det hænger i høj grad sammen med, at de er en af de kommuner, der har færrest almene boliger. Blot 4 pct. af den samlede boligmasse er almene boliger, mens mange af kommunerne på Vestegnen har omkring 50 pct. almene boliger.

“Det er et stort problem, når den kon-

servative borgmester Hans Toft siger, at de ikke kan tage imod flygtninge i Gentofte, fordi de mangler almene boliger,” siger Mette Frederiksen og ryster på hovedet. “Jamen – så byg dog nogen!”

I skrivende stund ser det faktisk ud til, at kommunen har taget partiformandens opfordring til sig. Om et år begynder de at bygge 100 nye almene boliger i Gentofte Kommune, og 26 af dem er afsat til økonomisk trængte som for eksempel flygtninge.

Nordhavn og NordVest er pragteksempler

Planloven fra 2016, der gør det muligt for kommunerne at kræve, at 25 pct. af alle nye boliger skal være almene, er Mette Frederiksen stor fortaler for. Den sikrer en bred beboersammensætning i de store byer, og hun nævner det nye Nordhavn som et eksempel på et sted, hvor visionen bliver til virkelighed. Også Lejerbos 66 nye almene boliger, der bugter sig som en slange udover det brogede NordVest-kvarter, nævner hun som et pragteksempel.

“Her kan et par med to helt almindelige indtægter faktisk bo. Derimod har en sygeplejerske og en skolelærer ikke længere råd til et hus i Københavnsområdet,” siger hun og erkender, at der stadig er for få billige almene boliger i byen.

“Jeg er helt med på, at vi skal i gang med at diskutere, hvordan vi sikrer flere billige boliger – især i de store byer.

Mange af os bliver skilt og bor alene,” siger hun og ærgrer sig over, at mange af de små klassiske københavnerlejligheder er lagt sammen og eksploderet i pris. Og ventelisterne til de billigste lejelejligheder tårner sig op. Og det er netop grunden til, at der ikke er flere, der bor alment.

Bliver der derimod bygget flere almene boliger, vil de blive revet væk, mener socialdemokraten, der ser den almene bolig som et aktivt valg for langt de fleste beboere. Men kan hun se sig selv i en almen bolig, når hun bliver ældre? Til det spørgsmål svarer hun uden at tøve: “Jeg kunne lige så godt bo alment som at eje min bolig selv. Det er bare sådan, tingene har udviklet sig for mig.”

GHETTOAFTALEN Regeringen, SF, S og DF er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet. Målet er at afskaffe Danmarks ghettoområder frem mod 2030: · Antallet af almene boliger i de 16 hårdeste ghettoområder skal ved hjælp af bl.a. nedrivning og salg nedbringes til under 40 procent inden 2030. · 10 milliarder kroner fra de almene beboeres Landsbyggefond målrettes renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger i de udsatte boligområder i perioden 2019-2026. · Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse får forbud mod at flytte i de 16 belastede ghettoer og bl.a. folk med job og uddannelse skal have fortrinsret i udlejningen. · Det skal være lettere at forhindre, at kriminelle flytter ind i de udsatte boligområder. · Børn fra udsatte boligområder, der fylder ét år, skal ind i et såkaldt "obligatorisk læringstilbud". Alternativt ryger børnechecken. · Der indføres tre sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor elever fra udsatte boligområder udgør mere end 30 procent. Forældre til elever med et ulovligt fravær på mere end 15 procent i kvartalet vil blive frataget retten til børnecheck. · Daginstitutioner må have maksimalt 30 procent af børn fra udsatte boligområder.

Følg udviklingen og konsekvenserne på www.bl.dk

beboermagasinet BoDanmark

39

Boligkontorets historie

k

Seniorbofællesskabet Fredensborg i Gelsted, Boligforeningen Lillebælt opføres i 1995 og var blandt de første til at bygge den efterspurgte boform målrettet seniorer.

Administrationsselskabet af 1948 bliver i 90’erne til Boligkontoret DANMARK. I 1996 bliver Michael Demsitz ny direktør.

90’erne

kGhe-k ttoisering

Den ugentlige arbejdstid falder i 1990 til 37 timer.

Foto: Ritzau/Scanpix

Børnene flyver fra reden, og for Danmarks største årgange er det at blive ældre noget ganske andet end for en generation siden.

Livet leves uden at gå på kompromis med udseendet, sundheden, arbejdet, rejserne og det sociale liv.

Foto: Colourbox

90'erne indledes af en række begivenheder, som fik stor betydning for nutidens Danmark. Øst- og Vesteuropa genforenedes, den kolde krig sluttede med Sovjetunionens opløsning, og verdensgrænserne blev ophævet i takt med internettets fremgang. Prisfaldet på computere og mobiltelefoner gjorde den nye teknologi tilgængelig for den brede befolkning.

Hvor boligbyggeriet stagnerede i 1980’erne, faldt det i 1990’erne til det laveste niveau siden 2. verdenskrig. Samtidig deler Danmark sig i stigende grad socialt mellem lejere og ejere. Vi oplever ghettoisering af flere almene boligområder, der nu bebos af en overvægt af enlige forsørgere, pensionister og indvandrere.

Administrationsselskabet af 1948 er nu blevet til foreningen Boligkontoret DANMARK, da vi får muligheden for også at lave konsulent- og byggeopgaver for både egne boligselskaber og andre typer af bygherrer og boligpartnere (kommuner, andelsboligforeninger m.fl.). Og Michael Demsitz bliver den nye direktør, der skal stå i spidsen og styre Boligkontoret DANMARK ind i et nyt årtusinde.

Konkurrence

VIND

HUSLEJE

Foto: Colourbox

EN MÅNEDS

I anledning af vores jubilæum har du nu mulighed for at vinde en måneds husleje (uden forbrug og antenne). Det eneste, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange år fylder Boligkontoret Danmark i 2018?

For at deltage i lodtrækningen skal du sende dit svar i en e-mail med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk Skriv ”konkurrence” i emnefeltet.

Alternativt kan du udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, att.: Thomas Yde Søgaard.

Vi skal have dit svar senest 1. september 2018. Vinderen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

Svaret på spørgsmålet:

Konkurrencevindere Beboermagasinet #82. Vinderne af en lysterapilampe blev Anna M. Knudsen (Faxe og Hylleholt Boligforening) og Wiwi Friis (Boligselskabet Nordsjælland).

beboermagasinet BoDanmark

41

70 års

Mangfoldighed

Kollektivhuset Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

Med sine 11. etager skiller Kollektivhuset på det ydre Østerbro sig synligt ud fra den øvrige bebyggelse. Men det er ikke det eneste unikke ved boligafdelingen med det bastante ydre. Husets beboere er nemlig glade og stolte over den mangfoldighed, som beboersammensætningen også vidner om. Her bor alle sammenfundslag side om side – nogle i bofællesskaber, andre i ungdomsboliger, nogle i penthouselejligheder og andre i plejeboliger. De lange gange og lobbyen i stueetagen gør samtidig, at beboerne dagligt støder ind i hinanden, når de skal ned at hente posten, på arbejde eller ud at lufte hunden.

Kollektivhuset er med andre ord et mangfoldigt lokalsamfund i storbyen, hvor beboerne ved, hvad naboen hedder, og hvor man stadig bekymrer sig om hinanden – akkurat som det var tanken ved opførelsen for snart 60 år siden.

“Jeg flytter aldrig herfra.

Jeg bliver glad i låget af min udsigt hver eneste dag ...”

Kurt

Kurt og konen flyttede i 1994 ind i Kollektivhuset, efter at have boet på Bornholm i over 30 år. Fruen døde desværre for halvandet år siden, men Kurt på 76 er en social person, der bl.a. holder sig beskæftiget som bestyrelsesmedlem og nummeroplæser ved det månedlige bankospil nede i fælleslokalerne.

Georg Bonnevie har boet i Kollektivhuset siden han var en ung mand og har desuden fundet kĂŚrligheden i et af de andre lejemĂĽl.

Georg, 75

Kollektivhuset blev opført i 1957 og er en boligafdeling under boligselskabet DVB København. Dengang var målet at bygge et mangfoldigt hus, der både skulle rumme de vanføre (handicappede) og de uvanføre (almindelige borgere). En idé, der var banebrydende for sin tid og stadig er unik den dag i dag.

beboermagasinet BoDanmark

45

Rika og hunden Scooby har boet her i 3 år. Vi møder dem ved indgangen efter en gåtur i den nærliggende park.

46

beboermagasinet BoDanmark

Rika

“Foyeren gør jo Kollektivhuset lidt speciel – man er ligesom tvunget til at tale med naboerne, når man kommer herned. Det tror jeg mange boligafdelinger kunne have godt af ...”

Henrik Dyeremose flyttede ind for 9 år siden, da han fik en læreplads i et TV-produktionsselskab længere nede ad vejen. Siden er konen Cara, der oprindeligt er fra Sydafrika, kommet til, samt sønnen Luke, der er opkaldt efter den populære Star Wars figur. Henrik er desuden formand for Kollektivhusets bestyrelse på 3. år.

48

beboermagasinet BoDanmark

“Vi har det sgu godt her i Kollektivhuset, og der er gode muligheder for at komme hinanden ved i vores beboercafé, hvor især de ældre gør en kæmpe indsats ...”

Luke Connie Mistarz, tv., startede i Kollektivhuset som handicaphjælper og overtog sidenhen en bolig efter en ældre kvinde. Nu har hun boet her i 36 år og står bl.a. for beboercaféen, hvor beboerne mødes og holder sig opdateret på naboerne.

beboermagasinet BoDanmark

49

Yaser, 38

Sanne (ovenfor) og Yaser bor i et at bofællesskaberne på 10. etage, hvor de har deres helt egen lejlighed, men samtidig deler fællesstue med et andet par og en enlig mand. Deres gæstfrihed er ikke til at tage fejl af, og i dagens anledning inviterer de to af husets ældre beboere på aftensmad.

“Jeg elsker, at dagen kan udvikle sig til noget uventet. Nogle gange tror man, at man skal hjem til en aften på sofaen, men så ender man pludselig med at have melodigrandprixaften med naboerne ...”

Sanne om en af de store fordele ved at bo i bofællesskab.

50

beboermagasinet BoDanmark

Avilda, <1

52

beboermagasinet BoDanmark

Vera, 75

Vera Bendix flyttede ind for blot 3 måneder siden i en af husets nyrenoverede lejligheder på 9. etage.

Vera har boet 40 år på Østerbro, så for hende var det vigtigt at have et sted, der er tæt på hendes børn og børnebørn, der også bor i København. Vera har samtidig et hus ved Sjællands Odde, som hun ynder at tage til.

Boligkontorets historie 00’erne

BOLIGBOBLEN

beboermagasinet BoDanmark

: Fot o

54

Den ugentlige arbejdstid er stadig på 37 timer.

Det nye årtusinde indledes med terrorangreb på New York, og med krig i både Irak og Afghanistan stiger frygten for fremmede og fremmede religioner.

Pessimismen lurer. Samtidig er det årtiet, hvor USA får sin første sorte præsident, og EU udvides med 10 nye medlemslande.

På boligmarkedet stiger huspriserne med raketfart, og kløften mellem ejerboliger og lejeboliger graves kun dybere. Boligkontoret Danmark introducerer i 2003 ”Din Bolig – dit valg” som en modreaktion på den stigende ulighed mellem at leje og at eje. I dag har mange tusinde beboere taget muligheden for at ændre og indrette deres bolig, som de vil, til sig og benyttet den individuelle råderet.

Boligboblen eksploderer i 2008 og efterlader mange husejeres økonomi i ruiner. Den almene boligbranche bliver endnu en gang den redningskrans, som pressede borgere redder sig i land med.

Alligevel begynder almene boligområder i provinsen også at få vedvarende udlejningsproblemer i de mindre landsbyer. Folk vil bo tæt på indkøb, offentlig transport og kultur- og serviceydelser.

Boligkontoret Danmark reagerer ved som den første boligadministration nogensinde at etablere en marketingafdeling for at styrke udlejningen disse steder.

Lisbet Riis vælges enstemmigt som ny formand for fællesskabet, der nu huser 22.000 almene boliger og en række nye boligselskaber. Boligkontoret Danmark skifter fra privat forening til et alment andelsselskab ejet af de boligselskaber, vi administrerer. I dag, 20 år senere, er vi et alment administrationsselskab – stadig ejet af vores boligselskaber. x urbo Colo

Danmarks største årgange er nu blevet bedsteforældre og nyder godt af, at pensionsalderen er reduceret til 65 år. En del vælger også at gå fra før tid og benytte sig af efterlønsordningen.

Den 3. alder skal nydes og leves i fulde drag.

: Fot o

På boligmarkedet er de store etagebyggeriers tid forbi. Alle bygger tæt-lavt.

Over 60 % af Boligkontoret Danmarks administrerede boliger er rækkehuse og parcelhuse. Her ses Engdalen i Sdr. Bjert, Boligselskabet Kolding, opført i 2005.

x urbo Colo

Boligkontoret Danmark introducerede i 2003 ”Din Bolig – dit valg” som en modreaktion på den stigende ulighed mellem at leje og at eje. I dag har mange tusinde beboere taget muligheden for at ændre og indrette deres bolig, som de vil, til sig og benyttet den individuelle råderet.

Fællesskab

Akivfoto

70 års

Fællesskabernes formand takker af Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk Foto: Thomas Yde Søgaard

Efter 16 år som formand for Boligkontoret Danmarks bestyrelse takkede Lisbet Riis af på sommerens repræsentantskabsmøde.

Det var kampen om bevarelse af de grønne fællesarealer i hendes boligafdeling, der i slutningen af 1970’erne vakte Lisbets lyst til at gå ind i beboerdemokratiet. Siden er det blevet til flere bestyrelses- og formandsposter og 2 valgperioder i det daværende Søllerød Kommunes kommunalbestyrelse. Drivkraften har for Lisbet altid været fællesskabet og dets muligheder. Hun har aldrig siddet for bordenden for magtens skyld. Lisbet er repræsentant for det fælles demokrati, der giver Boligkontoret Danmarks boligselskaber afgørende indflydelse i organisationen.

beboermagasinet BoDanmark

55

“Jeg har altid vægtet fællesskabets kraft og værdier højere end den magt, det giver at sidde for bordenden.’’

Det hele startede med en kamp for det grønne

Lisbet husker tydeligt, hvad der i sin tid fik hende til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Vi skal tilbage til slutningen af 70’erne, hvor der var planer om at udvide p-pladserne på Nærum Torv. Lisbet var sammen med mand og 2 børn flyttet ind i en lejlighed i Søllerød almene Boligselskab nogle år før og frygtede, hvordan de grønne arealer nu skulle vige pladsen for p-pladser. Med læserbreve og strategisk allierede fik hun og de lokale medkombattanter forhindret, at udvidelsen blev så stor som først planlagt. ’’Jeg tror, at afdelingsbestyrelsen herefter så et kommende bestyrelsesmedlem i mig, for de spurgte, om ikke jeg ville stille op som suppleant. Det gjorde jeg – og har arbejdet for almene boliger lige siden,’’ fortæller hun.

Af de personer, der har betydet mest for Lisbet gennem hendes beboerdemo-

56

beboermagasinet BoDanmark

kratiske virke, nævner hun uden tøven Jørgen Schunck, den daværende formand for Søllerød almene Boligselskab og Gl. Holte Boligselskab. ’’Schunck introducerede mig på fornemste vis til det politiske liv. Det var også ham, der fik mig overtalt til at stille op til kommunalvalget i Søllerød i 1998.

Og han foreslog mig som formandskandidat til Boligkontoret Danmarks bestyrelse. Uden Schunck ville mit politiske liv have formet sig ganske anderledes,’’ siger Lisbet eftertænksomt og mindes Jørgen Schunck, der gik bort i april i år.

Fodbold fremfor ny formand

Lisbet blev valgt ind i Boligkontoret Danmarks bestyrelse i år 2000, og blot 2 år senere stod hun som formand for hele organisationen. Hun husker lige så tydeligt det repræsentantskabsmøde i juni, hvor forsamlingen enstemmigt valgte hende som formand:

’’Jeg var helt høj efter valget og fyldt med gåpåmod – kunne ikke vente med at komme i gang. Efter repræsentantskabsmødet gik vi så alle til frokost, og bagefter stod den på landskamp på storskærm, da der var VM i fodbold.

Det fyldte tydeligvis meget mere hos forsamlingen, end at jeg lige var blevet ny formand,’’ fortæller hun grinende.

Selvom fodbolden måske fyldte lidt mere netop den dag, er der vist ingen tvivl om, at det kræver sin kvinde at være formand for så stor en organisation som Boligkontoret Danmark med knap 200 ansatte og en omsætning på over 130 mio. kr. Men Lisbet var ikke i tvivl: ’’Jeg sagde ja til at stille op, for min mavefornemmelse sagde mig, at det kunne jeg godt klare. Mine betænkeligheder gik mere på, om det kunne passe ind med job og familien. Så jeg vendte først beslutningen med min familie, og de støttede alle op – det var vigtigt for

Rundt om Lisbet Riis:

mig, da der lægges mange timer uden for hjemmets fire vægge,’’ siger hun.

Lisbet havde desuden god erfaring med i rygsækken fra både bestyrelsen i Søllerød almene Boligselskab og kommunalbestyrelsen. På den måde minder bestyrelsesarbejder meget om hinanden med indstillingsoplæg fra embedsmandsværket, uanset hvilket politisk hverv man besidder.

Det gælder blot om at skalere op og ned alt efter niveau og omfang ifølge Lisbet.

Værner om nærvær i fællesskabet

Det Boligkontoret Danmark, som Lisbet har kendt i mange år, har altid haft fokus på nærværet til beboerne og fællesskabet mellem boligselskaberne.

Disse grundlæggende værdier i organisationens arbejde passer meget godt til Lisbets personlige grundholdninger.

Hun mener, at det er en væsentlig grund til, at hun altid har fundet sig så vel til rette i Boligkontoret Danmark. Men hun

• Født den 20. november 1942 • Valgt ind i afdelingsbestyrelsen i 1982, først som suppleant • Sad i kommunalbestyrelsen for Søllerød Kommune i 1998-2005 • Udpeget af kommunen til bestyrelsen i Søllerød almene Boligselskab og Søllerød Sociale Boligselskab • Valgt ind i Boligkontoret Danmarks bestyrelse i 2000 • Formand for Boligkontoret Danmarks bestyrelse siden 2002 • Formand for Søllerød almene Boligselskab og Søllerød Sociale Boligselskab siden 2009 • Har boet i Nærumvænge, afd. 02 i Søllerød almene Boligselskab, siden midten af 1970’erne med mand og 2 børn. Først i lejlighed, men byttede ca. 10 år senere med en ældre beboer til sit nuværende rækkehus i samme afdeling og har boet der lige siden. Børn og børnebørn bor tæt på.

beboermagasinet BoDanmark

57

Lisbets råd til den kommende formand:

er også overbevist om, at hun af samme årsag har spillet en vigtig rolle i at værne om og bibeholde værdierne og kulturen i organisationen gennem årene og på den måde sat sit præg på Boligkontoret Danmarks udvikling. ”Og det glæder mig meget, at vi, selvom vi er blevet større gennem tiden, er flyttet i nyt hovedkontor og især de seneste år har oplevet en rivende udvikling, stadig formår at holde fast i fællesskabet og den nærværende service. Det er en vigtig del af vores kultur,” understreger hun.

Selvom Lisbet stopper som formand for Boligkontoret Danmark, fortsætter hun som formand for Søllerød almene Boligselskab og Søllerød Sociale Boligselskab og kan på den måde følge med Boligkontoret Danmarks fortsatte udvikling som ”kunde i butikken”. ”Det er en krævende fremtid, vores organisation går i møde, hvor det handler om at være på forkant med udviklingen og at kunne tilpasse serviceydelserne til det, som efterspørges. Men med en dygtig direktion, der ligesom vores er på dupperne og sover med støvlerne på, og dygtige medarbejdere, er jeg nu ganske rolig – uanset hvad fremtiden bringer,” afslutter Lisbet, inden hun siger farvel og tak for 16 spændende og lærerige år i formandssædet.

58

beboermagasinet BoDanmark

”Pas nu godt på Boligkontoret Danmark og vores bærende kultur!

– uanset hvad, må den ikke ødelægges. Der skal meget til at bygge en så værdifuld kultur op gennem årene, men der skal også så lidt til at ødelægge den.”

Lisbets uforglemmelige episode: ’’Jeg glemmer aldrig, da vi tilbage i 2003 ville skifte navn. Vi kom i vores visdom frem til, at vi skulle hedde Azena. De ældste bestyrelsesmedlemmer kunne slet ikke det dér – magen til sludder havde de aldrig hørt. Det mindede dem både om Maizena mel og et eller andet undertøjsfirma. Niks, det skulle fortsat hedde Boligkontoret Danmark. Slut. Og de fik jo hele salen med sig til afstemningen.’’

Hvorfor Lisbet stopper nu: ’’Jeg har altid været bevidst om, at jeg ville stoppe, mens jeg er ”i god form”, fremfor at folk udefra skulle bede mig herom. For 1½ år siden begyndte jeg at overveje, hvornår tiden var inde, og siden er beslutningen modnet undervejs. Nu er jeg klar til at give stafetten videre.’’

Lisbet vil allermest savne: ’’De mange dejlige mennesker, ingen tvivl om det! Jeg har gennem alle årene følt, at jeg er en del af et større team. Og det er jo et netværk bygget op gennem mange år, som i et eller andet led nu brydes.’’

Boligkontorets historie

Den digitale tid

10’erne Foto: Colourbox

Det er et årti, hvor der igen er kommet godt gang i byggeriet af de almene boliger – også nye spændende bebyggelser. Eksempelvis de ottekantede fritliggende boliger i Rødtjørnen, Horsens ved Midtjysk Boligselskab og spændende minibofællesskaber i Kollektivhus på Hans Knudsens Plads på Østerbro ved DVB København.

Digitaliseringen tager til. Nærmest hen over natten går vi fra trykt til digitalt og fra kabler til trådløs. Streaming, podcast og apps er den nye hverdag i 10'erne, og vi følger med i hinanden og verden på de utallige nye digitale platforme. I Boligkontoret Danmark betyder digitaliseringen, at store dele af udlejningen klares uden papir ved hjælp af bl.a. e-Boks, og vi kommunikerer nu også via digitale nyhedsbreve og sociale medier.

Det politiske landskab er i disse år blevet et bakket terræn med ghettolister, effektiviseringskrav og nye lovforslag om statsfinansiering og indhug i Landsbyggefondens renoveringspulje. Boligkontoret Danmark ruster sig bl.a. til udfordringerne ved at etablere en indkøbsfunktion og indføre e-syn.

Som en konsekvens af kontanthjælpsloftet og den stigende sociale ulighed i samfundet introducerer vi i 2016 ”Råd til Husleje” som en gratis rådgivning til alle beboere.

I et samfund, der hele tiden sætter tempoet i vejret og presser den enkelte, bliver det ekstra vigtigt at holde fast i nærværet og de nære værdier. Det gælder også for Boligkontoret Danmark, der trods konkurrenters centralisering og de nye selvbetjeningsmuligheder på nettet holder fast i organisationens decentrale opbygning og muligheden for at være tæt på beboerne.

I dag tror vi nemlig stadig på, at alle har ret til en ordentlig bolig, hvor vi kan føle os hjemme. Derfor har vi i mere end 70 år arbejdet for at sikre attraktive boliger, der er veldrevne, tidssvarende og til at betale. Vi har aktivt været med til at forbedre danskernes boligforhold som en væsentlig del af den almene boligbevægelse, der har løftet en vigtig social opgave og styrket sammenhængskraften i samfundet. Med frihed i hjemmet og et fællesskab lige uden for døren, hvor vi kan møde hinanden på tværs af baggrunde og sociale skel.

en jobudvikling g o n ie g lo o Tekn gør, at arbejdst iden er fleksibe l.

Arbejdstid og fritid smelter sammen.

Danmarks største årgange fylder ligesom Boligkontoret Danmark 70 år. Boligkontoret Danmark er nu oppe på omkring 32.000 boliger fordelt på 59 boligselskaber.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Ved Skrænten 4 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Hillerød Bakkegade 25, st.

3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk

Lokalkontoret Skanderborg Poul La Cours Vej 21 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 21 77

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Vestergade 2 2990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6470 Bramming Tlf. 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk