Beboermagasinet #82

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #82 • november 2017

PÅ KANTEN Tema om at leve på samfundets kant Interview med Finn Nørbygaard

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Thomas Yde Søgaard Skribenter

Maria Dyrborg

Niklas Ingerslev

Lonnie Møller Jensen

Karina Lauridsen Grafisk Design www.prik.dk Tryk Bording A/S Oplag 26.000 eksemplarer Udgivet: 15. november 2017 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Vi kan alle miste fodfæstet ...

Vi nærmer os den tid på året, hvor dagene er kortest, og hvor døgnets timer i mørke er flest. Af samme grund er mange af vores juletraditioner funderet på en lysfest, hvor vi på alle ledder og kanter omgiver os med lys. Det har vi brug for – ellers bliver det alt for mørkt.

For nogle mennesker er livet i perioder mere mørkt end for andre. I denne udgave af Beboermagasinet har vi med temaet ’På kanten’ fokus på de mennesker, der lever eller har levet på samfundets kant. Dem, der har prøvet at blive skubbet helt derud, hvor de har måttet kæmpe ekstraordinært for at genvinde fodfæstet.

Nogle kæmper eksempelvis med stress, misbrug eller psykiske lidelser, andre med at få enderne til at nå sammen. Fælles er, at vi tager hatten af for dem, der tager kampen op eller spørger om hjælp og således nægter at lade sig definere af ydre omstændigheder. ’På kanten’ handler også om at bo på kanten af Danmark. I dette nummer tager vi derfor til en egn i Sønderjylland, der for en fremmed ved første møde kan virke tom, flad og kedelig, og som for medierne blot er en del af det døende og såkaldte Udkantsdanmark. Sandheden er dog, at kommer man først ind i fællesskabet i disse ydre provinsområder, så møder man en varme og en velkomst, der kan få én til at undre sig over, at ikke flere vælger at bo her.

Jeg håber, at denne udgave af Beboermagasinet vil give jer et indblik i, hvordan man kan leve på kanten – både fysisk og mentalt. I må gerne både grine og græde, føle sympati eller blive forargede. Skyggesiderne er nemlig alle steder, og vi har nok alle på et tidspunkt i livet stiftet bekendtskab hermed. Lige præcis derfor skal vi også huske at passe på os selv og på hinanden, for vi kan alle ende på kanten, og vi kan alle få brug for en hjælpende hånd.

God vinter og rigtig god læselyst.

bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold

Reportager 38

På forkant i udkanten

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 36 og 49

Artikler 6

“Uanset hvor langt ned man kommer,

så kan man komme op igen ...”

14

Mental sundhed i Danmark

15

Beboerservice i Bogense

24

På kanten til forandring

48

Fakta om udkanten

Inspiration 22

6 veje til mentalt velvære

34

Skab vinterhygge på budget

50

Kære Henriette

51

Opslagstavlen

– juridisk brevkasse

Konkurrencer 37 Vind en lysterapilampe

Boligkontoret rundt Dragør

Hjerteløberne i Dragør I Dragør får ca. 10 mennesker om året hjertestop.

Ved hjertestop er det vigtigt at få påbegyndt hjertemassage så hurtigt som muligt, så blodet kan blive ført rundt i kroppen og specielt op til hjernen. Som så mange andre steder i landet er der derfor i Dragør opsat hjertestartere – men de kræver folk, der kan betjene dem. Det har Boligselskabet Strandparken i Dragør taget konsekvensen af og oprettet en hjerteløber-gruppe. I dag er de oppe på omkring 40 hjerteløbere, der alle er undervist i hjerte-lunge-redning samt brugen af en hjertestarter. Hjerteløberne er tilknyttet boligselskabets 10 hjertestartere gennem Trygfondens app “Trygfondens Hjerteløbere”, hvor man kan tilmelde sig, hvis man lokalt vil hjælpe og bringe nærmeste hjertestarter til patienten og yde hjertemassage. Og gode gerninger har det med at sprede sig – også Engparken, Dragør Boligforening er ved at starte et lignende beredskab til deres 3 hjertestartere.

Søllerød

Orla fik kongelig medalje Nybyggeri

Startskud til nybyggeri i Vedbæk og i Haslev I dag markeres stort set alt nybyggeri med ceremonien “første spadestik”, der skal markere den officielle start på byggeriet. Det gælder også for dem af Boligkontoret Danmarks medlemsselskaber, som kan tilføje “bygherre” på visitkortet.

I sommer var det bygherren Boligselskabet Flexbo Sjælland, som kunne fejre første spadestik på 32 nye rækkehuse i henholdsvis 1 og 2 plan på Arne Jacobsens vej og Teestrupvej i Haslev. Og i efteråret kunne bygherren Søllerød almene Boligselskab markere første spadestik og dermed startskuddet til opførelsen af 51 nye lejligheder fordelt på 5 fritliggende 3-etagers bebyggelser på den attraktive grund på Henriksholm Allé i Vedbæk. Nybyggerierne forventes færdige til indflytning til efteråret 2018 og i starten af 2019.

4

beboermagasinet BoDanmark

Hele 44 års ansættelse blev det til, inden Orla S. Petersen fra Søllerød almene Boligselskab kunne gå på velfortjent pension. Inden da nåede han dog, i slutningen af august 2017, at få overrakt Dronningens fortjenstmedalje, som tildeles for mindst 40 års uafbrudt tjeneste indenfor samme tjenesteområde. Vi ønsker Orla og Søllerød almene Boligselskab et stort tillykke.

Foto: Jonas Søndergaard, Frontier Film.

Albertslund

Droneoptagelser i boligafdelingen Rådhusdammen Siden 2013 har det i renoveringssager støttet af Landsbyggefonden været en betingelse, at boligorganisationerne udfærdiger en dokumentationsfilm, der synliggør indholdet af de enkelte renoveringer. Formålet er at afrapportere til Landsbyggefonden og offentligheden, der således blandt andet kan lære af de valg og de erfaringer, de forskellige almene boligorganisationer gør sig.

Den første film i Boligkontoret Danmarks regi er nu færdig. Filmen dokumenterer den gennemgribende renovering og modernisering af boligafdelingen Rådhusdammen i Albertslund. Flere frivillige fra boligselskabets byggeudvalg medvirkede i filmen, ligesom flere beboere måtte ud og kigge op, da droneoptagelserne gik i gang. Droneoptagelserne gav et flot helhedsindtryk af den nyrenoverede boligafdeling.

beboermagasinet BoDanmark

5

Tema

6

PĂĽ kanten

beboermagasinet BoDanmark

“ Uanset hvor langt ned man kommer, så kan man komme op igen …”

Tekst og foto: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk

Det er en varm sommerdag i juli, en af de få denne sommer, da jeg er på vej til Egevang Nord, en del af Søllerød almene Boligselskab. Her skal jeg møde Gert, der selv har kontaktet os – han vil nemlig gerne fortælle sin historie, i håb om at den kan hjælpe eller inspirere andre.

beboermagasinet BoDanmark

7

G

ert har været helt derude, hvor han var selvmordstruet og var ved at drikke sig selv ihjel, men nu er han heldigvis kommet ovenpå igen og er så småt begyndt at hjælpe andre psykisk sårbare i lignende situationer.

Det er svært ikke at have en forestilling om, hvem det er, man nu skal møde.

Men jeg bliver positivt overrasket. Det, jeg træder ind i, er nemlig et nydeligt hjem, hvor man kan se, at der er styr

8

beboermagasinet BoDanmark

på tingene. På den måde er det nok de færreste, der ville tænke, at her bor en, der for nylig har været helt til rotterne.

Men det siger vel også bare noget om, at vi alle kan få det skidt, og at vi alle kan komme derud, hvor livet gør rigtig ondt.

Gert og misbruget Gert byder mig velkommen, inden vi går ind i køkkenet af den rummelige 2-værelses lejlighed. Mens han laver den første kop kaffe til os, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til billedet af en smilende dreng på køleskabet.

“Ja, det er mig. Det er jo mange år siden efterhånden,” siger Gert med et hurtigt smil.

Drengen på billedet er født og opvokset i Nærum, hvor den nu granvoksne mand beskriver barndommen som god og tryg. Her er Gert vokset op med hyppige familieudflugter i naturen og en høj arbejdsmoral, der har betydet, at han altid har sat en ære i at passe sit arbejde.

I teenageårene ender han dog i en klike, hvor mange af vennerne eksperimenterer med forskellige rusmidler.

Gert tyr aldrig selv til andet end alkohol, men flasken bliver til gengæld hans ufrivillige følgesvend i over 40 år.

“Jeg har drukket i over 40 år, siden jeg var 18 eller 19, og alkoholmisbruget har altid været en pestilens for mig. Jeg har ikke været typen, der mødte beruset

op på arbejde, men jeg har drukket, når jeg fik fri, og jeg har drukket meget. Jeg kan være helt flov over det i dag, men jeg kunne ikke kontrollere det, og til trods for det har jeg heldigvis altid kunnet passe mit arbejde og min familie.”

Den sidste gang Gert er fraskilt og bor i dag alene, men datteren Samanta er stadig en stor del af hans liv. Misbruget har han til gengæld endelig fået bugt med, og da jeg besøger ham er det således 7 måneder siden, han sidst har drukket en genstand. Men inden da var han også kommet så langt ud, at han næsten var ved at drikke sig selv ihjel.

“Det endte jo med at Louise, min

bostøtte (billedet tv.), og en af hendes kollegaer bankede på døren og spurgte, om de ikke måtte køre mig på Hillerød psykiatrisk til afrusning. Og var de ikke kommet, så var jeg død … Jeg har aldrig drukket så meget, som jeg gjorde i de 10 dage, inden de kom.”

Forinden episoden har Gert faktisk været ædru i halvandet år, men han får desværre et alvorligt tilbagefald.

“Jeg havde ikke fået antabus i 2 uger, og får det normalt 2 gange i ugen, og så kommer der jo desværre en dag, hvor jeg tænker, at jeg godt lige må drikke en enkelt øl. Og så er man jo fanget – sådan er det med alt misbrug. Så derfra fik den ellers hele armen. Normalt har

jeg måske drukket 10-12 genstande om dagen, men den sidste tur her, der drak jeg 15-20 halvliters årgangsøl om dagen.”

Psykisk kommer Gert samtidig så langt ned, at han kort overvejer selvmord.

“Det hele var bare noget lort på det tidspunkt. Jeg var bagud med huslejen, og der var mange ting i vejen, men jeg har kun overvejet selvmord den ene gang.

Det er den eneste gang, hvor jeg har tænkt, at nu kan det hele sgu være lige meget. For kunne jeg tillade mig at gøre det overfor min datter? Kunne jeg tillade mig at gøre det overfor Louise eller andre, der står mig nær? Nej, det kunne jeg ikke.”

beboermagasinet BoDanmark

9

Baggrunden Da selvmordstankerne begynder at spire frem, taler Gert blandt andet med Stina Amdi Letvad, der er boligsocial konsulent i Boligkontoret Danmark.

“Jeg snakker på et tidspunkt med Stina, hvor jeg fortæller hende, at jeg har tænkt på selvmord. Der rejste hun sig i stolen – så langt skulle jeg ikke ud. Men da jeg havde fortalt hende det, så var det samtidig som om, tanken ikke var der mere.

Det sagde en psykolog også til mig senere, at hvis jeg ikke havde sagt det, så havde der været store chancer for, at jeg stadig ville gå med tankerne og måske føre det ud i livet. Så det der med at få sat ord på og snakke med nogen, det hjælper altid.”

10

beboermagasinet BoDanmark

Jeg prøver at spørge ind til årsagen til Gerts misbrug og til, at han til sidst kommer så langt ud, men han har svært ved at forklare, hvorfor det skulle gå så galt.

“Jeg har snakket med flere kloge hoveder om det, men der har ikke været nogen, der kunne pege på den præcise grund.”

Alligevel bevæger han sig over i en potentiel årsag.

“Jeg kan også fortælle noget andet, som egentlig sætter noget i relief. Jeg er transkønnet og har altid, lige siden jeg var lille, ønsket at være en pige. Nu er jeg så endelig begyndt inde på sexologisk klinik til nogle samtaler, i håb om at jeg kan få hormonbehandling. Men hvis man sagde, man var transkønnet, da jeg var ung, så blev man sgu

spærret inde. Så var der noget galt inde i hovedet på én. Og det har jeg så levet med hele mit liv – at hvis du siger det her til nogen, så bliver du buret inde … Det lyder måske lidt overdrevet, men sådan var det næsten.”

Men det har jo også været en stor hemmelighed at bære rundt på?

“Ja det har det, og det har det været i 58 år. Og det har da gjort ondt, ikke at kunne vise, hvem jeg virkelig var, men om det er årsagen til, at jeg er blevet alkoholiker – det ved jeg ikke. Det kan da godt være, at det har været en god grobund for mit misbrug.”

Ud af skjulet Gert var blot 6 år gammel, da han opdagede, at han var mere til kjoler end bukser,

“Hvis man sagde, man var transkønnet, da jeg var ung, så blev man sgu spærret inde ...” og følelsen af at være født i den forkerte krop har fulgt ham igennem hele livet.

Indtil for et år siden havde han stort set ikke fortalt andre om det, men bostøtten Louise, der kommer en gang om ugen, har hjulpet ham på vej.

“Jeg vender hele tiden tilbage til Louise, men hun har virkelig været guld værd.

Hun har fået mig til at åbne op for det og gøre noget ved tingene, så nu skal mit liv sgu frem i lyset – jeg er blevet for gammel til at gå og skjule mig. Samtidig kan det jo være, at min historie kan hjælpe andre.

Der er mange, der har det dårligt, og hvis jeg kan hjælpe til, at de får det lidt bedre, så er det sgu det jeg skal.”

Det er især efter det sidste tilbagefald og den efterfølgende afrusning, at Gert vælger at lave nogle ændringer i sit liv.

“Jeg har jo været til afrusning 3-4 gange før, men da jeg kom hjem derfra denne gang, så skulle mit liv bare ændres, og det skulle være radikalt bedre. Så nu vil jeg ud

af mit misbrug, og nu vil jeg have lov til at være den kvinde, jeg altid har ønsket mig at være.”

På dette tidspunkt var han desværre kommet bagud med huslejen for første gang i sit liv, men i stedet for at lade sig styre af problemet, valgte han i stedet at række ud.

“Jeg ringede ind til Boligkontoret og snakkede flere gange med Stina om det – hun var virkelig en stor hjælp. Nu afdrager jeg så med et fast månedligt beløb for at komme på ret køl med det, jeg skylder.”

Gert er samtidig startet i behandling for sit misbrug, og sammen med Louise tog han til lægen, der sendte ham videre til sexologisk klinik.

beboermagasinet BoDanmark

11

“Jeg har været til afrusning 3-4 gange før, men da jeg kom hjem derfra denne gang, så skulle mit liv bare ændres, og det skulle være radikalt bedre.”

12

beboermagasinet BoDanmark

“Jeg ville gerne i hormonbehandling, men fik først et afslag, fordi jeg ikke havde været ædru i 6 måneder. Nu har jeg så holdt det i 7 måneder og er begyndt på samtaler om mine muligheder for behandling. Det er virkelig fedt, både at være ude af misbruget, men også at komme frem i lyset. På den måde er risikoen der heller ikke mere for at falde i vandet – jeg har det simpelthen for godt til at falde tilbage.”

Det er okay at række ud Efter at have taget beslutningen om at gøre noget ved sine problemer har Gerts liv ændret sig markant. Han fortæller blandt andet, at han har fået en energi og et overskud, han ikke havde før.

“Min datter er også lykkelig over, at jeg er stoppet med at drikke – hun har jo fået en ny far. Hun kan mærke, at jeg er meget mere glad og seriøs end før. Før var det fuldemandsdiskussioner, hvor det var mig eller branderten, der havde ret. Nu er jeg til stede, og det er jeg glad for, at min datter når at opleve.”

Og så er det sjovt at se, når man sidder her helt klar i hovedet og tænker tilbage på, hvordan fanden man kunne havne i så dybt et hul? At uanset hvor langt ned man kommer, så kan man altså komme op igen. Man skal bare gribe det redningsbælte, der bliver smidt ud.”

I samme åndedrag understreger Gert, at vi mennesker ikke skal være for stolte til at række ud.

“Den stolthed, der rammer en, hvis man inderst inde gerne vil bede om hjælp, men så ikke gør det, fordi det rammer ens stolthed, den kan man ikke bruge til noget. Det er med at komme ud af busken og over den hurdle. Ens situation kan nemlig se håbløs ud her og nu – og det kan den have gjort længe – men den kan også

gøre det længe endnu, hvis man ikke gør noget ved det.

Så ræk ud efter en hjælpende hånd, for folk giver gerne hele armen. Det har været rigtig godt for mig, og det kan være rigtig godt for alle mennesker.”

Fakta: Antallet af selvmord er faldet markant de seneste 20 år. Siden 2000 er antallet faldet med 22,6 % Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen

Hjælp til andre og til naboen Tidligere var Gerts netværk de andre alkoholikere oppe på pladsen, men det har han nu valgt fra. I stedet tilbringer han i dag mere tid med datteren Samanta og bruger blandt andet fritiden på det lokale værested.

“Jeg er ved at skabe en masse andet i mit liv lige nu – jeg skal også til at være besøgsven for folk, der har det svært og har svært ved at komme ud ad døren.

Noget der giver bonus for andre og for mig selv. Det er det liv, jeg gerne vil leve, og jeg glæder mig hélt vildt meget.”

Jeg slutter af med at spørge Gert, om han har et råd til andre, der gerne vil gøre en forskel eller har en mistanke om naboens velbefindende.

“Har man mistanke om noget, så synes jeg man skal banke forsigtigt på og spørge, om personen kan hjælpe en med noget nemt. Hvis vedkommende så siger ja, er der så noget jeg kan hjælpe dig med? Lige for at få tøet lidt op og for at vise, at man er der. Derudover tror jeg bare, man skal hilse, når man møder en nabo på trappen.

Lad være med at kigge nedad, kig dem i øjnene i stedet og sig goddag med et smil.

Så kan det være, du har reddet dagen for én, der har det svært.”

Ca. 140.000 danskere er afhængige af alkohol og kan ikke stoppe deres forbrug uden behandling.

For mange alkoholikere handler misbruget om at undgå en ubehagelig følelsesmæssig tilstand. En følelsesmæssig tilstand som alkoholen hjælper med at dulme.

Kilde: www.blaakors.dk

Ring til os: Er du bekymret for en nabo eller kæmper du selv med psykiske problemer?

Vores boligsociale konsulenter sidder altid klar til at hjælpe dig – kontaktinfo finder du på www. bdk.dk/beboere/raad-til-husleje

beboermagasinet BoDanmark

13

Tema

På kanten

Mental sundhed i Danmark Generelt har vi danskere det godt! Faktisk har 'World Happiness Report' kåret danskerne til verdens lykkeligste folkefærd i 5 ud af de sidste 7 år. Men dykker vi ned i tallene, så får vi også et andet billede af, hvordan vi danskere går og har det ...

85,2

?

%

Hvad er mental sundhed

af danskerne har et fremragende, vældig godt eller godt selv-vurderet helbred.

Mænd vurderer generelt deres helbred bedre end kvinder, og unge vurderer deres helbred bedre end ældre.

Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som “en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.”

Kilde: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Kilde: Sundhedsstyrelsen

12,8

%

8,7

%

af danske kvinder og af danske mænd vurderer, at de har et mentalt dårligt helbred. Det er typisk enlige og folk uden for arbejdsmarkedet, der vurderer deres helbred som relativt dårligt.

20

%

af befolkningen, svarende til ca. 1,2 millioner mennesker, har i løbet af et år symptomer, der kendes fra psykiske sygdomme.

Kilde: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013

9

%

af den voksne befolkning er ofte stressede i dagligdagen. I 2000 lå tallet på 7,8 %.

Sygefravær grundet blandt andet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.

Kilde: www.stressforeningen.dk

14

beboermagasinet BoDanmark

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. 29 % af befolkningen vil få en angstlidelse i løbet af deres liv.

Social angst, OCD (tvangstanker) og fobi er blandt de mest kendte former for angst.

Caligynefobi er angsten for smukke kvinder.

Kilde: www.psykiatrifonden.dk

$$

På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en

depression.

Kilde: Poul Videbech, professor, overlæge, speciallæge i psykiatri

Vindere a f BDKpri sen 2017

Beboerservice i Bogense Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk Foto: Stefan Kristensen

Viceværter, varmemestre, gårdmænd, ejendomsfunktionærer – kært barn har mange navne, og de mange indstillinger til årets BDKpris vidner netop om, hvor kær vi har dem.

Ejendomsfunktionærerne i Bogense Boligforening var en af hovedvinderne af årets BDKpris. Jeg tilbragte en dag i selskab med teamet for at finde ud af, hvem de er, og hvad der gør dem i Bogense til den uundværlige brik i boligforeningen.

Klokken er før syv, da jeg træder ind på Bogense Boligforenings kontor i Bogense og møder Dan, boligforeningens driftsleder.

Jeg har faktisk altid undret mig over, hvorfor mandskabet i marken møder så tidligt, for der kan næppe være mange beboere,

der ringer så tidligt om morgenen? For Dan er de tidlige morgentimer uden kimende telefoner en gylden mulighed for at besvare mails, håndtere fakturaer og få overblik over dagens gøremål og boligforeningens igangværende arbejder.

beboermagasinet BoDanmark

15

Dan sidder mest på kontoret og tager sig af de administrative opgaver, der i stigende grad hører til jobbet. Han har været i boligforeningen i 10 måneder og kommer fra et job som selvstændig håndværker. Det har været en større omvæltning end forventet ikke mere at arbejde ude året rundt, men to diskusprolapser tvang ham til at skifte.

Han nyder dog stadig at give en hjælpende hånd til i marken.

“Det ville da være træls, at det første, man oplever efter at være flyttet ind, er en stoppet køkkenvask.”

'Gør det selv' sparer penge Dagen er endnu i sin gryende stund, da jeg kobler mig på boligforeningens serviceteam. Stefan er på vej ud for at rense et køkkenafløb i en bolig, der er ved at blive gjort i stand til indflytning. Det er fast kutyme, at hver bolig gennemgås inden genudlejning for at tjekke, om det hele nu også fungerer, som det skal.

“Det ville da være træls, at det første, man oplever efter at være flyttet ind, er en stoppet køkkenvask,” siger Stefan.

Kompressoren får hul igennem, og han konstaterer med et smil, at der lige er sparet udgifter til en VVS-regning.

Jeg finder hurtigt ud af, at netop evnen til selv at klare en stor del af smårepara-

16

beboermagasinet BoDanmark

tionerne er en af Bogense teamets styrker.

Ikke mindst pga. deres sammensætning.

En god blanding af forskelligartede håndværkerbaggrunde, mangeårig erfaring og et velfungerende samarbejde gør dem i stand til at dække bredt. Og det sparer boligforeningen for unødvendige håndværkerregninger.

Fikses hurtigst muligt Tilbage på kontoret møder jeg Niels, den anden del af serviceteamet. Niels har været ansat i boligforeningen i over 20 år og kender hver en krog. Det er typisk Niels, der koordinerer dagens opkald fra beboere.

Der er ingen tvivl om, at for Niels er

Stefan er den nyeste i teamet.

Han er tømrer. Fra at have arbejdet i fast makkerpar som håndværker kører han nu som vicevært mest ud på egen hånd, men ensom føler han sig aldrig: “Her er jeg jo sammen med beboerne hver eneste dag.”

ejendomsfunktionærteamets vigtigste rolle at agere serviceorgan for beboerne.

Når beboerne ringer med et problem, skal det fikses hurtigst muligt. Ellers begynder listen bare at rulle og blive alt for lang. Og så er det, at utilfredsheden melder sig. For Niels er det alfa og omega, at beboerne er tilfredse.

Det mærkes da også tydeligt, at Niels er utrolig vellidt blandt beboerne. Vi er på besøg hos Sigrid, hvis vandhaner trænger til ny si, og samtidig kommer naboen Lærke forbi, der godt lige vil bede Niels om at kigge på et drillende køleskab. Tingene bliver ordnet, telefonen ringer, og Niels er på vej igen.

Undervejs når vi at tale om modtagel-

sen af nye beboere. Niels har gennem alle årene investeret i en personlig snak med alle indflyttere. Det behøver kun at tage en halv time, og Niels’ erfaring er, at det skaber tryghed at byde velkommen og give hver nye beboer ens telefonnummer, så de ved, hvor de skal henvende sig, hvis noget brænder på.

Hvad laver de grønne mænd når det regner?

Halvdelen af dagen er gået med at følge serviceteamet på beboerbesøg og til småreparationer. Over middag mødes jeg med boligforeningens grønne team, der består af Jan, Henrik og Per. De er sammen i gang med at vinterklargøre

beboermagasinet BoDanmark

17

de grønne områder ved plejehjemmet Søbo i Bogense. Sommerfuglebuskene skal beskæres, hækkene klippes til og græsarealet kantes.

Det grønne teams arbejdsopgaver er meget sæsonbetonede og yderst afhængige af vejrets luner. I dag skinner solen heldigvis, men hvad laver de så, når det regner? Jan og Henrik nævner i flæng opgaver som vedligeholdelse af maskiner, rengøring ved

containerpladser og fælles byggeprojekter på værkstedet. For både serviceteamet og det grønne team er der altid “bufferprojekter”, som de kalder det – opgaver som ikke er akutte, og som de kan gå til og fra efter behov.

Det er især Jan, der står for reparation og vedligeholdelse af maskinparken. Han er lidt af en tusindkunstner og kan efter sigende fikse nærmest alt, hvis nogle af

maskinerne pludselig strejker. Det er en vigtig funktion at have, for boligforeningen har investeret mange hundrede tusinde kroner i maskinparken, og derfor skal den plejes vel.

Den nyeste investering er en smal elbil med lad. Den kan komme ind stort set alle steder og larmer ikke. Det betyder også, at teamet kan starte tidligt om morgenen uden at genere beboerne med støj. Det

“Det skaber tryghed at byde hver ny beboer velkommen og give dem ens telefonnummer.”

“Når de ringer, kører vi! De skal føle, at vi er der med det samme”. Hurtig reaktion og opfølgning er ifølge Niels den bedste opskrift på beboertilfredshed. Og med hans over 20 år på bagen i boligforeningen er der nok noget om det …

18

beboermagasinet BoDanmark

Henrik og Jan er i det grønne team. Højsæsonen for deres arbejde er april til juni og august til oktober, hvor det grønne vokser. I juli står den tit på malerarbejder, og i vinterperioden arbejder de typisk med træbeskæring, belægning, saltning og snerydning.

beboermagasinet BoDanmark

19

20

beboermagasinet BoDanmark

samme gælder de nye eldrevne hækkeklippere, som især Henrik er blevet meget glad for. Ikke alene er de 5 kg lettere end de gamle hækkeklippere på benzin. Han kan også sagtens mærke, at hovedet ikke er så tungt mere efter en lang arbejdsdag i benzindamp. Så han er klar fortaler for flere eldrevne apparater, der ikke kun gavner miljøet, men også arbejdsforholdene.

Hellere bedre redskaber end flere hænder Det betyder meget for både serviceteamet og det grønne team, at de har ordentligt grej at arbejde med. Derfor var deres melding også klar, da de blev spurgt til behovet for flere mandskabsressourcer, når boligforeningens nyeste afdeling går i drift, hvilket nok vil øge arbejdsmængden med 10-15 %. Hellere bruge de ekstra indtægter på at opgradere redskaberne fremfor flere mandetimer, er de enige om.

Det nuværende team fungerer optimalt, og ordentlige arbejdsredskaber øger både kvaliteten af arbejdet, arbejdsglæden og ikke mindst servicen til beboerne.

Og så er vi tilbage ved selve grundlaget for viceværternes arbejde.

Dagen er slut, og jeg kører fra Bogense en del erfaringer rigere. Klogere på, hvem mændene bag arbejdstøjet er, hvad der betyder noget for dem, og ikke mindst hvad de betyder for boligforeningen og beboerne.

Teamet mødes hver dag til kaffe.

Humøret er højt, snakken går lystigt, og eventuelle løse ender koordineres.

beboermagasinet BoDanmark

21

Tema

På kanten

Start dagen med musik

Når du er kommet ud af sengen og skal ind under bruseren, er det tid til at starte dagen med en sang. For indrøm det bare, du synger også under bruseren. Det er helt okay, det gør vi alle sammen, men hvis du ligesom hovedparten af os ikke har X Factor, kan du få lidt hjælp uden at skulle bekymre dig om, at din telefon eller højtaler bliver udsat for vand.

Aquatunes trådløs højtaler.

Set hos Grohe.dk til 1.566 kr.

6 veje til mentalt Energi og velvære i et glas

Hvis du virkelig vil forkæle dig selv, kan du investere i en slowjuicer. En slowjuicer presser skånsomt frugten og sørger for, at du får mere juice samt flere vitaminer og fibre ned i dit glas. På denne måde får du også mere energi og velvære i hverdagen.

Wilfa Slowjuicer. Set hos Skousen.dk til 785 kr.

Lysterapi for krop og sjæl

Undersøgelser viser, at ca. 10 % af befolkningen lider af vinterdepression, og ca. 25 % af vintertræthed. Så føler du dig træt, uoplagt eller i dårligt humør, kan det være fordi du mangler sollys. Forskere har nemlig fundet bevis for, at lys påvirker de kemiske processer i hjernen, der kontrollerer døgnrytmen og humøret. Den mest effektive behandling er at rejse sydpå i vinterhalvåret. En billigere løsning kan være lysterapi, der simulerer sollys og giver fornyet energi.

Beurer mini lysterapilampe. Set hos Lysterapi.dk til 599 kr.

22

beboermagasinet BoDanmark

Vågn op til solopgang og fuglefløjt

Det er ikke alle, der rammes af en vinterdepression, men den mørke vinterperiode kan alligevel ikke undgå at påvirke de fleste af os. At mange så ovenikøbet vækkes af en kimende alarm i mørket, gør ikke dagens start mindre stresset. Her kan et lysvækkeur give dig en bedre start på dagen. Med dette lysvækkeur bliver du i løbet af 30 minutter vækket blidt af naturens solopgang, simuleret af et stærkt gult lys og en naturlig fuglelyd efter eget valg.

WakeUp Light. Set hos Philips.dk til 799 kr.

velvære Mental sundhed handler om at trives og kunne håndtere dagligdagens udfordringer. Men hvordan opnår og bevarer man egentlig et mentalt overskud i en hektisk hverdag? Det er vigtigt at opretholde en god balance i tilværelsen, hvor vi giver os selv tid og ro til at pleje sjælen. Her får du 6 veje til øget mentalt velvære – fra du står op, til du går i seng.

Fitness når det passer dig

For mange er arbejdsdagens afslutning også lig med daglige gøremål og kvalitetstid med familien. Mange har derfor ikke tid til at prioritere turen ned i fitnesscentret, der ellers giver både fysisk og mentalt overskud. Her er træning med elastik en enkel og fleksibel træningsform, der kan klares foran fjernsynet, mens du træner stort set samtlige muskelgrupper i kroppen.

Casall træningselastik.

Set hos Sportmaster.dk til 200 kr.

Velvære på jobbet

Vi er ikke skabt til at sidde på stole, men til at gå, løbe, stå og ligge ned – med andre ord til at være i bevægelse. I dag har mange dog et arbejde, hvor de sidder ned en stor del af dagen. Her kan du få hjælp af en siddebold, der gør, at du ubevidst skifter arbejdsstilling for at holde balancen og træner både muskler og balanceevne. Det kræver selvfølgelig lidt øvelse, men når du er kropslig aktiv, smitter det til gengæld af på både din mentale sundhed og velvære.

Hock siddebold med stofbetræk. Set hos T-fitness.dk til 779 kr.

beboermagasinet BoDanmark

23

Tema

PĂĽ kanten

På kanten til forandring Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

Fra at blive tvangsfjernet fra sine plejeforældre til at blive landskendt entertainer, til at blive trecifret mangemillionær og til at miste det hele igen. Finn Nørbygaard har på mange måder levet et liv i yderkanterne. I dag arbejder han som terapeut og foredragsholder og har endelig fundet en indre ro, men vejen derhen har været lang og plaget af følelsen af at være forkert.

beboermagasinet BoDanmark

25

i sutteflasken, og da jeg ankom til mine senere adoptivforældre, var ryggen helt flosset, fordi jeg aldrig var blevet skiftet.”

Det mest skelsættende punkt i Finns liv betegner han derfor som den nabo, der ringer til børneværnet og siger, at babyen inde ved siden af har ligget og skreget i flere uger.

“Havde det ikke været for hende, så ved jeg virkelig ikke, hvor jeg var endt henne.”

S

iden 2008 har Finn Nørbygaard været synonym med Stein Bagger og krakket af IT Factory. I kølvandet på finanskrisen i ’07 blev han måske endda synonym med kapitalismens begærlighed, hvorfor mange måske havde mindre tilovers for hans personlige konkurs.

Med hans begrænsede tilstedeværelse på scenen de senere år kunne man samtidig fristes til at tro, at krisen efterlod ham som en knækket mand, men sandheden er, at filmen er knækket flere gange før, og hver gang er Finn Nørbygaard vendt tilbage, stærkere og lidt mere hel indeni.

En opvækst i to dele Der har altid været noget galt med Finn Nørbygaards fundament. Det har han kunnet mærke, lige siden han var lille – også selvom han voksede op i et skønt middelklassehjem i Esbjerg.

Grunden får han først senere i livet.

Finns første leveår er nemlig ikke, som det burde være. Da de biologiske forældre efter kort tid ikke magter ansvaret, tilbringer han 8 måneder hos en plejefamilie, der misrøgter ham groft.

“De var der simpelthen ikke, er jeg siden blevet fortalt. De drak, gav mig alkohol

26

beboermagasinet BoDanmark

Altid lidt bagefter

“Jeg har altid følt mig forkert ... Og det er selvfølgelig et resultat af den grundlæggende oplevelse som spæd – oplevelsen af at være uønsket.”

Heldigvis ender Finn i Esbjerg hos en kærlig familie, der ender med at adoptere ham. Men selvom han ingen intellektuel erindring har om de første 10 måneder af sit liv, så sidder oplevelsen stadig i ham.

“Jeg har altid følt mig forkert. Jeg har altid som barn følt, at jeg ikke hørte til.

Og det er selvfølgelig et resultat af den grundlæggende oplevelse som spæd – oplevelsen af at være uønsket.”

Konsekvenserne viser sig samtidig ved, at Finn altid halter lidt bagefter.

“Det gør jo, at jeg udvikler mig ret sent. Jeg har i de første 10 måneder levet i ekstrem utryghed, så der er nogle helt fundamentale indlæringer, der kommer af den kærlighed, et barn normalt vil få, der hos mig bliver forsinkede. På den måde falder jeg først sent i hak med min alder, kan man sige.”

Også i skolen er Finn bagud, og socialt kalder han sig selv en medløber.

“Jeg har jo ingen selvstændighed, fordi jeg simpelthen er så bange for igen at blive forladt. Det er lidt ligesom i en Nils Malmros film, hvor der er en karakter, der hedder “Klister”. Er der en gruppe, så skal jeg bare være med der, og så klistrer jeg mig til dem. På den måde går der mange år, inden jeg begynder at tage initiativ og ansvar for lige nøjagtig mit liv.

Så i mange år var jeg Klister – det synes jeg er et meget sjovt ord – jeg klistrede mig til alt jeg kunne af socialitet.”

fulgte ham dog livet igennem og betød, at han mange år senere måtte have flere års terapi for at komme dem til livs.

“Jeg gør det jo af ekstrem nød. Som ungt menneske havde jeg først fået at vide, at det, du skal gøre, hvis du har en krise, det er bare at drikke og hore noget mere. Og jeg trykkede virkelig på den knap der i håb om, at det var den vej, man kunne gå for at få det bedre, men det hjalp ikke.”

“Senere går jeg derfor i terapi, også selvom det er voldsomt angstprovokerende for mig. Men jeg måtte jo erkende, at jeg sgu var ked af det og ikke kunne finde ud af tingene. Det ender så heldigvis med at blive et kæmpe vendepunkt for mig, og efter jeg har slidt 2-3 terapeuter op, hvor vi især kredser omkring forladthed, er jeg nu som mand kommet på fødderne igen.

Men det blev mit livslod, kan man sige – at få mig selv rettet op i forhold til min start,” opsummerer han eftertænksomt.

Terapien sår samtidig frøet til den levevej, Finn har valgt i dag, hvor han nu selv arbejder som foredragsholder og terapeut.

Finnsk terapi

Tilbage til det sjove?

I dag er Finn blevet 65 år, og han har nu næsten indhentet sin alder, siger han med et glimt i øjet. Konsekvenserne

Inden karriereskiftet har Finn Nørbygaard dog en anden beskæftigelse, der altid har været en del af ham, og som for

beboermagasinet BoDanmark

27

“Det er de steder, jeg har mødt ekstrem modstand, at et nyt livskapitel spirer frem ...â€?

de fleste ikke kræver nogen nærmere introduktion. Entertaineren.

“Nogle var gode til at skrive, andre var gode til sløjd, jeg var ingen af delene,” siger han med et grin og fortsætter: “I stedet havde jeg en niche, der hed humoren. Der opdagede jeg, at jeg kunne et eller andet – at jeg havde en timing og nogle idéer, der ligesom blev min vej. Og den lagde sig faktisk ret tidligt. Var det for eksempel sidste time inden juleafslutningen, så sagde læreren, at Finn lige kunne komme op og sige noget sjovt. Og det gør jo meget ved en knægt på den størrelse.”

Resten er dansk kulturhistorie. Jydekompagniet, Squash, Musik og fis – bare for at nævne nogle få. Finn har haft sine 15 minutes of fame og beskriver det som en fantastisk tid, men succesen havde også en skyggeside.

“Jeg synes sgu ikke, jeg var så god til at blive berømt. Karrieren tog mig lidt.

Da jeg startede på terapien, var en af opdagelserne hurtigt, om det var mig, der havde den karriere der, eller var det i virkeligheden karrieren, der havde mig?

Jeg kunne ikke se det dengang, jeg var jo på turne hele tiden, men det blev lidt neurotisk, fordi jeg blev så ensidigt optaget af dét at være entertainer og leve op til folks forventninger. Øvrige dele af mit liv, for eksempel at være mere sammen med mine

30

beboermagasinet BoDanmark

sønner, det havde jeg ikke så meget øje for. Det har jeg så heldigvis fået sidenhen, men i en periode var jeg lidt selvcentreret, tenderende til selvoptaget, tenderende til træls,” afslutter han selvironisk.

“Det er en rimelig dramatisk historie – den er også mere dramatisk, end de fleste ved.”

Scene med nyt fortegn Siden starten af 00’erne har der været flere grunde til, at Finn ikke længere er i showbiz, men han beskriver stadig scenen som sit andet hjem. I dag lever han dog primært af at holde foredrag.

“Der er jo sket et betydeligt skift, der startede med Stein Bagger. Jeg er gået fra at være ren entertainer til nu at være foredragsholder og psykoterapeut. Det er faktisk også noget af det, jeg holder foredrag omkring – det mærkværdige i at det er de steder, jeg har mødt ekstrem modstand, at et nyt livskapitel spirer frem.”

Men skiftet har taget tid – og det skal

det også ifølge Finn, for at folk kan tage det seriøst og ikke bare ser ham som en Karl Ejnar, der kun kan synge med Jette og lave fis med Jakob.

“Showbiz-scenen er jo noget med at gemme sig bag et tæppe og hoppe frem, når lyset tændes. Og så skal vi ellers sørge for, at folk glemmer tiden. Der har jeg været, og jeg synes faktisk, det lykkedes fint, men den åre er ligesom brugt op nu. Da jeg kom mig over Stein, fik jeg så en periode, hvor jeg satme ville producere nogle foredrag. Så jeg producerede 5-6 forskellige foredrag, hvoraf et af dem var om humor. “Det skal nok blive en sællert,” tænkte jeg. Men nej … Jeg tror, jeg har været ude med det fire gange. Til gengæld har jeg lavet et foredrag, der på baggrund af Stein Bagger-affæren handler om, hvordan vi mennesker kommer igennem en personlig krise. Det har jeg kørt i 10 år nu, og det er jeg glad for. Det er meningsfyldt, og i modsætning til showbiz har det jo mere substans.”

Mavepusteren Vi er allerede kommet ind på ham.

Stein. Og pudsigt nok er det nu blevet Finns største indtægtskilde at fortælle om hans største krise.

“Det er jo en rimelig dramatisk historie – den er også mere dramatisk, end de fleste ved. Og når jeg står foran 500 landmænd,

Danske Bank kommer og fortæller, hvad de skal have … Og jeg går totalt i koma.

Totalt koma.”

Man kan tydeligt se, hvordan følelserne vender tilbage, men efter en kort pause fortsætter han: “Jamen, hvad fanden tog de ikke? De tog min bil, de tog mit sommerhus på Samsø og mit sommerhus i Sydspanien.

Så tog de mine aktier, mine obligationer og min kontantbeholdning. Så tog de min mors lejlighed og ville også have huset her. Og oveni ville de så have et millionbeløb i årene fremover. Så … et eller andet sted i bakspejlet så synes jeg, det var okay, at jeg tiltede, for det var sgu så voldsomt. Og inden da havde jeg fået at vide, at jeg var 437 millioner kroner værd, og så skulle man sættes på gaden – det var altså mere, end jeg lige kunne klare.” hvoraf mange er forgældede ad helvede til, så er det utrolig vigtigt for mig, at de mærker, at det er noget, man kan komme igennem – også selvom jeg troede, jeg skulle gå i opløsning, da det var værst.”

Finn husker tydeligt den dag, hvor Asger Jensby (bestyrelsesformand i IT Factory, red.) ringer og spørger, om han sidder ned. På det tidspunkt er han slet ikke klar over, hvad det kommer til at medføre, men samme dag har bl.a. han og Jakob planlagt en studietur til London.

32

beboermagasinet BoDanmark

“Da jeg kommer til Billund, kan de godt se, at jeg satanedeme er ramt. Jeg er som en bokser, der er ét sekund fra at tilte, og øjnene er helt væk. Men vi tager så til London, og så går vi på pub. Og hvis der er noget, Jakob ved noget om, så er det altså alkohol. Han er jo tørlagt alkoholiker, så han kom lige med de ting, der skulle til for at give lidt luft under vingerne.”

Da Finn kommer hjem, venter realiteten dog stadig.

“Så er det jo, at jeg kommer hjem, og

Vejen tilbage De første måneder efter krakket af IT Factory beskriver Finn som et totalt knockout.

“Det er et knockout så voldsomt, at jeg troede, jeg skulle gå til. Det var det virkelig. Hvis folk har svært ved at forstå følelsen, når jeg er ude, så laver jeg billedet af et bungee-jump uden elastik, hvor man hele tiden har den der fornemmelse af at falde. Og det er jo en meget rigtig følelse – det er et fald i ens liv, man oplever – her

“Da jeg kommer til Billund, kan de godt se, at jeg er ramt. Jeg er som en bokser, der er ét sekund fra at tilte, og øjnene er helt væk ...”

er det bare fra nogle tinder af økonomisk karakter.”

Han erkender samtidig, at han slet ikke er i stand til noget som helst i de første måneder, og det er kun med hustruens indsats, at de med nød og næppe beholder bopælen i Holte.

“Imens kæmper min kone jo som en sindssyg for at redde huset her, og for at vi ikke skal sættes på gaden. Det havde hun ikke klaret. Jeg var mere ligeglad, jeg var helt færdig. Men det lykkedes så heldigvis Hanne at redde huset i 12. time med hjælp og støtte fra gode venner og familie. Og det har jo virkelig været vigtigt for os på den lange bane, derfra har vi langsomt kunnet bygge tingene op igen, men jeg har også været flittig, vil jeg sige.”

Millionerne der forsvandt Det er nok de færreste, der vil komme til at opleve de økonomiske yderligheder, som Finn Nørbygaard har været igennem. Og selvom mange går og drømmer om den store gevinst, så er han faktisk glad for, at det endte, som det gjorde.

“Jeg befandt mig ikke særlig godt med at være rig, og det er hverken noget, jeg eller min kone vil gøre os til nu. Jeg må jo sande, at det at få at vide af min revisor, at jeg er 437 millioner kroner værd, gjorde noget ved mig. Det sker ikke fra

den ene dag til den anden, men hen ad vejen, så jeg blev ramt på mine kreative ædlere dele, hvis der er noget, der hedder det. Billedligt talt ligger jeg i den her sofa og keder mig og råber ind til Hanne om, hvornår vi skal på det cruise der… Jeg vidste ikke engang, hvor vi skulle hen. Så produktiviteten, idérigdommen og mit ’drive’ forsvandt sgu for mig.”

Ifølge Finn var han endt i en livsstil, der ikke passede til hans indre grundpiller.

“Det er jo også det, der er fantastisk ved den her historie. Mine grundpiller var simpelthen så smadrede, men heldigvis ikke mere, end at de kunne komme sig igen. Så der går et år efter Stein, så begynder pillerne at stå lidt stærkere igen.

Jeg begynder at skrive foredragene, og så føler jeg faktisk – og det er ikke pis – jeg føler, at jeg har flere kræfter, end inden jeg mødte Stein Bagger. Altså virkelig.”

Han klapper hårdt i hænderne.

“Sådan noget her. Fysiske kræfter, som var ved at dø ud, da jeg lå der på sofaen.

Og det er jo fantastisk at komme tilbage og have en energi som 20 år forinden.”

Den fornyede energi og arbejdsomhed gør, at gælden i dag er betalt. Finn og Hanne lever dog på et helt andet niveau end dengang, men det gør dem bestemt ikke noget.

“Jeg savner ikke pengene. Det betyder meget mere at være i gang. Samtidig er jeg

jo ikke den eneste, der har haft en voldsom tur efter finanskrisen. Så hvis jeg kan vise andre, at man kan komme igennem det og give dem nogle værktøjer og noget håb, så har det været det hele værd.”

På kanten til forandring Spørger man i dag, om Finn ville ændre noget, hvis han kunne, så er svaret et klokkeklart nej.

“Det kan godt være, at det her lyder underligt, men jeg mener det sgu. Jeg har været så heldig at få nogle store kriser i mit liv, der mærkeligt nok har skubbet mig videre i min personlige udvikling.

Det gør ondt, det skal man være klar over, og de her kriser er jo ikke noget, jeg har selvaktiveret. Det er nogen, der er kommet udefra – dels ved noget kæresteri, dels ved Stein Bagger, og dels ved den der forladthed, jeg har arbejdet med i mange år. Men der er det der tidspunkt, hvor man bliver skubbet ud over kanten, og det føles, som om man er i frit fald. Og indtil man på en eller anden måde føler, man lander igen, så tror man, ens liv eller karriere er færdig, men hvis man tackler det rigtigt og ikke giver op, så kan det være kimen til et nyt kapitel. Men det kan være svært at se, når man står i mørket – der kan det være svært at se noget som helst,” afslutter han eftertænksomt.

beboermagasinet BoDanmark

33

TIP 1

TIP 2

IDÉ 1

IDÉ 2

Skab vinterhygge på budget Vinteren banker lige straks på døren, og vi kan igen pakke os ind i tæpper og med god samvittighed finde os til rette med en god bog og en varm kop kaffe. Her kan du få hjælp til at skabe en stemningsfuld hyggekrog, på budget.

Tekst & foto: Mette Foldager, info@mettefoldager.dk

Vinteren er en smuk årstid, hvor den hvide sne lægger sig som en dyne over landskabet – hvis vi er heldige. Vinteren betyder nemlig også slud, blæst og kulden, der tager fat i vores kinder. Derfor er det skønt at kunne putte sig under et varmt tæppe og betragte vejret indefra. Du kan nemt og billigt skabe en hyggelig læsekrog i varme farvenuancer, som giver ro til, at du kan fordybe dig i en bog.

Basen for en stemningsfuld hyggekrog er en lænestol, der har et uformelt og afslappet udtryk. Stolen er med til at skabe den ramme, der skal til, for at du har lyst til at sætte dig godt til rette og nyde et øjebliks ro. Denne smukke stol designet af Robert Wengler er købt brugt til 300 kroner og skaber med sit materiale i rattan en naturlig varme til hjemmet.

Når rammen er sat, så starter alt det sjove, nu skal der nemlig leges med personlighed og varme til hyggekrogen, og hvad bringer mere stemning og varme end stearinlys og masser af bløde tekstiler?

Det er muligt at finde både billige og smukke tekstiler til hjemmet hos mange af de større butikskæder. Alle disse er købt hos H&M til en meget fornuftig pris. Stemningen i hyggekrogen er skabt med varme farver som blomme og rust, der begge er en stor farvetendens i indretningen i år. De mørke farver skaber en dekadence til hjemmet, særligt når det kombineres med det smukke og meget populære velour.

Stearinlys kan man aldrig få for mange af, når man gerne vil skabe en hyggelig stemning i hjemmet. De bløde lyskilder giver en rolig, varm atmosfære i rummet, men man behøver ikke at spendere en masse penge på dyre designerlysestager. Gå på jagt efter alternative lysestager i dit lokale byggemarked eller gem dine gamle flasker og lav dine egne.

IDÉ 1: Giv dine gamle puder nyt liv med tekstilmaling. Du kan lave dine egne dekorative tryk med eksempelvis blade fra haven eller papirasietter fra skuffen – det er kun fantasien, der sætter grænsen.

IDÉ 2: Du kan også sætte dit eget præg på nye puder ved at tilføje en ekstra lille detalje, som her med en lille kvast i det ene hjørne. Det giver puderne et ekstra pift og et særlig eksklusivt udtryk.

TIP 1: Gem et par tomme hvidvinsflasker og dekorer dem med tørrede kviste eller smukke blomster, der matcher sæsonens nuancer.

TIP 2: Du kan også lave en smuk og minimalistisk lysestage af messingrør fra dit lokale byggemarked. Lad stagen være helt enkel, som her, eller skab dit eget kreative design ved at skrue flere rør sammen. beboermagasinet BoDanmark

35

Boligkontoret rundt

Skanderborg

Renovering skaber nye venskaber I Skanderborg er den omfattende renovering af Midtjysk Boligselskabs store boligafdeling på Poul La Coursvej i fuld gang, og mens renoveringen af lejlighederne står på, er beboerne genhuset i opstillede beboelsespavilloner. Det har faktisk styrket sammenholdet i afdelingen. “Når vi sidder uden for vores midlertidige bolig her i pavillonen, kan vi jo ikke lade være med at snakke med de andre. Det kommer helt naturligt, for vi er tætte

på hinanden. Det kan give nye venskaber. Der er da naboer, jeg tidligere bare hilste på, men som jeg nu snakker med. Og der er beboere, jeg slet ikke kendte, som jeg nu kender”, udtaler beboeren Maiken Koch Poulsen til Midtjysk Nyt. Pavillonerne er da også netop bygget op som en hel lille by med en gade mellem lejlighederne med grønne områder for enden.

Boligkontoret

Tipperupparken, Espergærde

Stigbøjlen, Glejbjerg

Sct. Anna Park, Bogense

Tagevej, Ribe

Der er noget helt specielt ved at være den første Der er godt gang i nybyggerierne og ombygninger hos Boligkontoret Danmarks medlemsselskaber for tiden. Efter en oftest lang og krævende byggeperiode ser alle frem til det forløsende øjeblik, hvor dørene til de nye boliger kan åbnes for dem, der flytter ind. Og der er noget helt specielt ved at være den første, der be-

36

beboermagasinet BoDanmark

træder de spritnye gulve og tager boligen i brug. Selvom der kan være ulemper og gener, når fejl og mangler i byggeriet skal udbedres, så plejer følelsen af at “pakke den ubrugte bolig ud” og indrette den til sit helt eget personlige hjem alligevel at trumfe.

Vi byder her i efteråret alle de nye

beboere velkommen i Bogense Boligforenings 36 nye lejligheder i Sct. Anna Park, i Holsted Boligforenings 4 nye rækkehuse på Stigbøjlen i Glejbjerg, i Ribe Boligforenings 2 nye ombyggede boliger på Tangevej i Ribe og i Boligselskabet Nordkystens 32 nye boliger i Tibberupparkens blok 4 i Espergærde.

Konkurrence

VIND EN LYSTERAPILAMPE Vinteren nærmer sig, og dagene bliver endnu kortere. Som du kan læse på side 22 påvirker manglen på dagslys ca. 35 % af befolkningen. Derfor har du nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om 1 x 2 Beurer mini lysterapilampe fra lysterapi.dk til en værdi af kr. 599,-. Lysterapilampen er på størrelse med en IPAD og leveres inklusive strømadapter samt en praktisk opbevaringstaske. Lampen vejer samtidig kun 0,5 kg og er således nem at have med på farten.

For at deltage i lodtrækningen skal du sende en mail med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk.

Skriv ’Lysterapi’ i emnefeltet, efterfulgt af svaret på nedenstående spørgsmål: Hvor stor er en Beurer mini lysterapilampe? På størrelse med et 40” fladskærms-TV? På størrelse med en IPAD? På størrelse med en elefant?

Alternativt kan du udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att.: Thomas Yde Søgaard.

Besvarelsen skal være fremme senest d. 1. februar 2018. Vinderne offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

Svaret på spørgsmålet: Konkurrencevindere Beboermagasinet #81. Vinderne af 3 x 2 billetter til Huxi Bachs onemanshow ’Ind til benet’ blev: Bodil Nielsen (Ribe Boligforening), Maria Hansen (Boligforeningen Faaborg-Midtfyn) og Jan Bielefeldt (Gl. Holte Boligselskab).

beboermagasinet BoDanmark

37

Tema

PĂĽ kanten

PÅ FORKANT I

UDKANTEN Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

Hjordkær ligger i det såkaldte ‘Udkantsdanmark’. Den lille landsby med 1.600 indbyggere er dog alt andet end en udkantsby. Her er man nemlig på forkant og gør en ekstra indsats for at bibeholde både handelsliv, sammenhold og sociale fællesskaber – og indbyggerne de kunne aldrig forestille sig at bo andre steder.

Vi mødes først med beboerne i boligafdelingerne Møllevej, Møllehøj og Tøndervej (DVB Syd).

Her er Fælleshuset det centrale mødested, med fællesspisning en gang om måneden, kortspil hver 2. onsdag, hyggeklub og meget mere.

40

beboermagasinet BoDanmark

Herfra tager Viggo og sønnen Henning os på rundtur i byen.

Viggo har boet i Hjordkær siden 1976 og har været med i hallens bestyrelse i mange år.

Hans 3 sønner bor også stadig i byen, men i dag er det dog kun Henning, der er med.

Henning er blandt andet med i byens mandekor, der øver hver 2. tirsdag.

beboermagasinet BoDanmark

41

Vi møder Benny nede ved 'Stokhytten', der er tilholdssted for byens spejdere. Det ogsü her, byen hver sommer fejrer sankthans.

Benny er aktiv i flere bestyrelser og fast inventar til tirsdagsklubben i Fritidshuset nede ved hallen. Der spiller de nemlig whist, og Viggo understreger grinende, at man ikke kan lĂŚse ham.

beboermagasinet BoDanmark

43

Idrætsanlægget er en vigtig del af byen med et stort og aktivt foreningsliv. Viggo går selv i motionscenter hernede og til tirsdagsklub i Fritidshuset, der er et populært socialt mødested.

I aften er der stormøde i hallen om Hjordkærs fremtid. Det skulle oprindeligt foregå i forsamlingshuset, men med over 200 tilmeldte blev de nødt til at opgradere.

44

beboermagasinet BoDanmark

Maden til aftenens stormøde sponseres af Bjarne, der overtog den lokale brugsforening for 3 år siden. Han er en populær mand blandt byens borgere, der nu kan få særtilbud via sms og sociale medier.

I forsamlingshuset holdes der ofte fester og fødselsdage, og så er der også fællesspisning et par gange om året, hvor man kan komme hinanden ved.

Hjordkær har også en folkeskole, en ungdomsklub og to børnehaver. Her er vi i børnehaven Smilehullet, hvor naturen og udelivet vægtes højt.

beboermagasinet BoDanmark

45

Hanne er en af byens frisører, og mange af kunderne har hun klippet, siden de var små. Hanne står også for en kristen pigegruppe, hvor de snakker om alt fra Bibelen til hemmeligheder om deres mænd, siger hun med et glimt i øjet.

Robert har været byens præst siden 2010 og er en aktiv én af slagsen. Formiddagscafé, koncerter og spaghettigudstjenester er blot nogle af tilbuddene, og med et gennemsnitligt fremmøde på over 90 personer til en almindelig gudstjeneste, er populariteten tydelig.

beboermagasinet BoDanmark

47

Tema

På kanten

Fakta om udkanten Hvordan kan man egentlig tale om udkant i et land, hvor man kan køre fra kyst til kyst inden for få timer? Udkantsdanmark er noget, vi mennesker og medierne har fundet på.

Udkantsdanmark beskrives generelt som værende store dele af den jyske vestkyst, øerne, samt Lolland og Falster.

?

81 % af de danskere, der bor i det såkaldte Udkantsdanmark, mener ikke selv, de bor i Udkantsdanmark, og 3 % ved ikke, om de bor der.

33 % af udkantsdanskerne angiver lokalsamfundet som årsag til, at de bor, hvor de gør.

De såkaldte udkantsdanskere mener i mindre grad end ikke-udkantsdanskerne, at de er stressede.

For over halvdelen af udkantsdanskerne er naturen afgørende for valget af deres bopæl.

Hver fjerde udkantsdansker kører gerne op mod 100 km for en oplevelse eller kulturel begivenhed, mens dette tal for ikke-udkantsdanskere ligger på 16 %.

Udkantsdanskerne køber i gennemsnit haveredskaber og værktøj for 800 kr. mere om året end storbyboerne.

25

%

Ifølge SKAT er 25 % af Danmarks 98 kommuner udkantskommuner.

Disse er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere. Antallet af til- og fraflytninger, butikslukninger m.m. er også udslagsgivende.

18

%

af de danskere, der bor i Udkantsdanmark, ser lav kriminalitet som en af årsagerne til, at de bor, hvor de gør.

Kilde: ’På forkant med udkanten’, Dentsu Aegis Network

48

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt

Boligkontoret

Tilbage og tæt på beboerne Boligkontoret Danmarks afdelingskontor på Lolland-Falster er den 5. oktober 2017 flyttet fra Nykøbing Falster tilbage i de gamle lokaler på Vestergade 2 i Sakskøbing. Kontorets åbningstider er i lighed med de andre afdelingskontorer: mandag og tirsdag kl. 8.30-12.00 og igen kl. 12.30-15.00, lukket onsdag, torsdag kl. 8.30-12.00 og igen kl. 12.30-16.00 og fredag kl. 8.30-13.00.

Køge

Vindere a f BDKpri sen 2017

Ejendomsfunktionærer hyldet Traditionen tro blev de landsdækkende vindere af BDKprisen hyldet på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde i juni, men i år var det alligevel lidt anderledes. I år var det nemlig ejendomsfunktionærerne, der blev hyldet, og med rekordmange indstillinger var det svært at vælge. Det blev faktisk også til hele to vindere: det nordsjællandske team i Boligselskabet VENBO og ejendomsfunktionærteamet i Bogense Boligforening fra Fyn. Tusind tak til alle jer, der indstillede jeres ejendomsfunktionærer. Det er en stor anerkendelse og noget, som vores ejendomsfunktionærer kan være stolte af.

I kan på www.bdk.dk under “Beboere” og “BDKprisen” se, hvem de lokale vindere inden for hvert lokalråd blev.

Velkommen til Køge Lejerforenings Boligselskab Tidligere har Boligkontoret Danmark kun udarbejdet regnskaber for Køge Lejerforenings Boligselskab, der består af 36 boliger beliggende midt i Køge by. Det er nu udvidet til at omfatte fuld boligadministration, da boligselskabet i april måned underskrev en administrationsaftale med Boligkontoret Danmark.

Køge Lejerforenings Boligselskab vil blive administreret fra afdelingskontoret Holte.

Vi byder beboere og boligselskabet et stort velkommen!

beboermagasinet BoDanmark

49

Juridisk brevkasse

Kære Henriette

hete@bdk.dk

Kære Henriette

Jeg er havnet i en frygtelig situation. Jeg har desværre ikke fået betalt min husleje i de sidste to måneder, og nu har jeg modtaget en rykkerskrivelse, hvor der står, at mit lejemål kan blive ophævet, hvis jeg ikke betaler inden 2 uger. Desværre har jeg ikke råd til at betale pengene på én gang, da det drejer sig om ret mange penge.

Hvad skal jeg mon gøre? Jeg håber inderligt du kan hjælpe.

Med venlig hilsen den bekymrede lejer Kære bekymrede lejer

Det er desværre således, at når du ikke betaler din husleje, så modtager du en rykkerskrivelse. Hvis du fortsat ikke betaler den skyldige husleje, vil du efterfølgende modtage en ophævelse af dit lejemål.

Hvis du fortsat ikke betaler huslejen, så vil sagen i sidste ende blive sendt i fogedretten.

Det er derfor vigtigt, at du straks får en til at gennemgå din økonomi, inden sagen bliver sendt i fogedretten. I Boligkontoret Danmark er der ansat boligsociale medarbejdere, som hjælper de lejere, der er i økonomiske problemer. Medarbejderne kan hjælpe dig med at få et overblik over din økonomi og vejlede dig i din konkrete situation, så du forhåbentlig kan blive boende i dit lejemål.

Med venlig hilsen Henriette

Kære Henriette

Mit toilet løber, og jeg er i tvivl, om jeg selv skal ringe til en håndværker, der kan lave toilettet, eller om det er udlejer, der skal betale for, at det bliver lavet?

Med venlig hilsen Rasmus Kære Rasmus

Udlejeren har den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse for så vidt angår toiletter, hvorfor du bør kontakte udlejeren i forbindelse med at toilettet løber, så det hurtigst muligt kan blive repareret. Det vil i dette tilfælde være udlejer, der skal betale for reparationen.

Som lejer har du en forpligtelse til at give udlejeren besked herom hurtigst muligt, da du ellers kan komme til at hæfte for vandspild, hvis du ikke giver udlejer besked.

I en situation hvor skaden på toilettet er en følge af lejers forhold, vil det dog betragtes som misligholdelse i henhold til Almenlejelovens § 25, stk. 4, og det vil i så fald være lejer, der må betale for reparationen.

Med venlig hilsen Henriette

50

beboermagasinet BoDanmark

Kære Henriette

Jeg er blevet ophævet, fordi jeg ikke har betalt husleje de sidste par måneder, og om en uge kommer fogeden ud på min adresse for at smide mig ud.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre nu?

Hilsen Per Kære Per

Hvis du ikke har mulighed for at betale den skyldige husleje samt sagsomkostninger, er det en fordel, hvis du fraflytter lejemålet, og afleverer nøglerne, inden fogeden kommer.

På den måde kan du spare udgifterne til flyttemand, låsesmed og fogedkørsel.

Samtidig med at du afleverer nøglerne, skal du huske at give besked til afdelingskontoret eller varmemesteren om, at lejemålet er tømt.

Med venlig hilsen Henriette

Opslagstavlen 70-års jubilæum i 2018 Boligkontoret Danmark blev stiftet i 1948 af en række mindre boligselskaber. Formålet var at skabe et administrationsselskab, der både kunne varetage selskabernes økonomi og være til stede lokalt. Selvom der er kommet mange flere boligselskaber til, og opgaverne er blevet større, så er den lokale forankring stadig vigtig. Sådan vil det også være i 2018, når vi fejrer 70-års jubilæum med flere lokale arrangementer.

Boligkontoret Danmark ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt lykkebringende nytår

zz

Gode råd mod stress

zz z

1 2 3

Pas din søvn I travle perioder har kroppen behov for ekstra hvile. Søvnproblemer kan være et varsel, du bør tage alvorligt.

Prioritér Prøv at prioritere dine gøremål og sig fra der, hvor du kan. For at undgå stress skal man kunne give slip.

Pas på din krop Motion bruges ofte som behandling af stress. Find balancen, da hård træning kan give kronisk stress.

Kend signalerne For at undgå stress skal man kende sine stresssignaler. Nedsat immunforsvar, søvnproblemer eller koncentrationsbesvær kan være klare stresssignaler.

Pas på med mobilvanerne Vi tjekker i snit vores mobil over 100 gange om dagen. Er det et problem for dig, så prøv f.eks. at indføre mobilfrit soveværelse.

Vidste du det?

En del af den kongelige russiske familie boede i 1780 i Horsens. Horsens er blot en af de mange byer med lejeboliger,deradministreresafBoligkontoretDanmark.

Indbyggertallet i Horsens er ca. 59.000, hvilket svarer til antallet af boligtilbud, Boligkontoret Danmark sendte ud til ventelistemedlemmerne i 2016.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Ved Skrænten 4 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Hillerød Bakkegade 25, st.

3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk

Lokalkontoret Skanderborg Poul La Cours Vej 21 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 21 77

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Vestergade 2 2990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6470 Bramming Tlf. 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk