Beboermag 75 net

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #75 • september 2014

FORÅRSLØG OM EFTERÅRET MED CLAUS DALBY Side 6

Side 18

ANNE HJERNØE

SELVFORSYNING BYHAVER OG MADTRYLLERI BOLIGKONTORET DANMARK er på rette vej og i god fart Side 31

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Tilbage til rødderne Fra naturens side er vi skabt til at dyrke, og vi kan modstå al slags vind og vejr. Det har lige siden tidernes morgen været et praktisk design. Flere og flere søger tilbage til deres rødder – så mange at det er blevet en hel trend. Vi planter i krukker, poser og altankasser som aldrig før.

Eva Rastén

Anne Hjernøe fortæller i et interview om selvforsyning, byhaver og madtrylleri og om at have en holdning til mad. Anne fortæller, at alle sagtens kan være selvforsynende i et eller andet omfang – enten ved at bruge hver en lille udendørs plet, vi har til vores rådighed, eller ved at samle fra skoven hvad sæsonen har at byde på.

Skribenter

Niklas Ingerslev

Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk Stibo Graphic A/S

Når vi bor alment til leje, har vi også flere muligheder end det. Vi kan gennem beboerdemokratiet bruge vores stemme til at påvirke i en retning af, at de grønne arealer i vores boligafdelinger bliver brugt til køkken- og nyttehaver, hvis ikke det allerede sker i dag. Vi kan være selvforsynende i kraft af, at vores fællesskab byder på muligheder som store udendørs arealer. Vi opfordrer også til, at flere unge deltager i beboerdemokratiet – det kan du læse i artiklen om, hvordan du får nøglen til indflydelse.

Men at vi har brug for fællesskab på flere måder, kan vi se i fotoreportagen om familien Poulsen, der bor inden for en radius af 443 m med børn, børnebørn og deres x-svigerdatter. Det kan være værdifuldt for den enkelte, at vi kan være fælles om hverdagen.

Jeg håber, du får en god læseoplevelse.

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

Oplag 23.200 eksemplarer Udgivet: 29. september 2014 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NOR DI

5

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagssom boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Tr y k s a g 1 6

6

32

28

Indhold Artikler

Reportager

6

Få nøglen til indflydelse – bliv beboerdemokrat

32

Fotoreportage

Kend din nabo

8

Forårsløg om efteråret

48

Hvilken type nabo er du?

Claus Dalby

11

Lad dine feriebilleder svæve på en sky

12

Børnebestyrelser giver boligområde nyt liv

14

Boliggaranti

Kom først på ventelisten

28

Halloween

16

I nye rammer på Havneholmen i København

47

Hvad skal vi lave i efterårsferien?

17

Vejen til det gode boligliv

50

Boligkontorets målsætningsprogram

Kære Henriette

18

Interview med Anne Hjernøe om selvforsyning, byhaver og madtrylleri

51

Det sker – rundt omkring

26

Er du klar til D-dag?

Digital postkasse fra 1/11-2014

30

4 minutter mellem liv og død

38

Boligkontoret Danmark er på rette vej og i god fart

40

En sti til barnet i os

42

Vi lyver os interessante

46

5 veje til et godt liv

I Egevang Nord i Nærum

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 25, 27

Inspiration

– juridisk brevkasse.

Konkurrencer 10

Vind en bog af Claus Dalby

24

Vind en bog af Anne Hjernøe

39

Vind en bog af Anne Hjernøe/Claus Dalby

6

Boligkontoret rundt 0% stigning Der bliver ingen stigning i Boligkontoret Danmarks administrationsbidrag for 2015.

Prisen for boligselskaber og boligforeninger er næste år uændret 3.533 kr. pr. administrationsenhed. Boligkontoret er samtidig i gang med at styrke muligheden for en tidlig boligsocial indsats, tilbyde fælles indkøbsordninger og kommer med forslag til at opnå besparelser på driften i afdelingerne. Initiativerne er iværksat for at komme beboerne til gode og er en del af vejen til det gode boligliv.

Hos Jysk er det sådan, at hvis du kan finde ud af at løse tingene, får du et stort ansvar. Det fik jeg som 16-årig. Der var noget at leve op til, og det har gjort mig mere ansvarsbevidst i fritiden, fortæller Joseph Ghanoum, der boede i Søhusene i Nakskov. Han fik job i Jysk med midler fra helhedsplanen i Nakskov Almene Boligselskab og går på Maribo Gymnasium.

Digitalisering FÆRRE BREVE – FLERE E-MAILS =

STORE BESPARELSER Boligkontoret udsendte i 2013 i alt 50.000 boligtilbud. Halvdelen af alle tilbud udsender vi nu på e-mail. I forhold til 2010, hvor 3 ud af 4 tilbud blev sendt med brev, er der store besparelser.

Vi sparer porto, kuverter og papir foruden det tager omkring 3 minutter at printe, kuvertere og trykke porto på hvert brev. En samlet besparelse på ca. 190.000 kr. alene i 2013.

-ajh Afsendte tilbud på mail og brev 2010-2013 60.000 50.000 40.000

49.138

40.801

42.024

32.979

30.000

20.087 27.695

20.000

0

7.822

2010 Brev

4

25.819 24.547

20.051

14.329

10.000

50.366

2011 Mail

2012 Samlet

beboermagasinet BoDanmark

2013

Nakskov

11 JOB TIL 11 I PRAKTIK Penge fra lommepengeprojekt hjælper unge til fritidsjobs – Når man er 13-17 år er vores lommepengeprojekter ikke lige sagen. De unge vil gerne noget mere. Vi tog fat i en håndfuld virksomheder, bl.a. Jysk, Statoil og Quickpack og fik lavet en aftale med dem, fortællerThomas Østergaard, projektleder for den boligsociale helhedsplan i Nakskov Almene Boligselskabs afdelinger.

– Vores unge kommer i 2-3 ugers praktik i et 10-15 timers fritidsjob, så firmaet kan se dem an. Alle de 11, vi har haft i praktik, fik fast ansættelse efter de første uger. Vi havde ikke drømt om sådan en succesrate, siger han -ajh

Espergærde

Beboercafe og sommersjov Hver torsdag kan beboerne i Tibberupparken komme og få en kop kaffe og en snak i cafeen. 1. juni var der sammen med lokale foreninger og biblioteket arrangeret en dag for børnene med ansigtsmaling, bygning af bogtårn, tovtrækning, snobrød, floorball og panna fodbold, der er en-mod-en fodbold på

en ottekantet lukket bane. Aktivitetsdagen blev afholdt for at gøre opmærksom på kommunens og lokale foreningers fritidstilbud til børn og unge.

Sommeren igennem har der været grillaftener og leg og spil for børnene arrangeret af projektmedarbejdere tilknyttet “Tibberupparken – det er her vi lever.”

Tibberupparken tilhører Boligselskabet Nordkysten og er i gang med en stor modernisering og har også fået tilknyttet to medarbejdere til at igangsætte beboeraktiviteter og styrke beboernes netværk i området.

-ajh

Torsdag den 26. juni åbnede beboercafeen i Tibberupparken. I det gode vejr var cafeen, der skal være mødested for beboerne, rykket udenfor.

beboermagasinet BoDanmark

5

I øjeblikket gøres der et ihærdigt stykke arbejde for at inddrage flere unge i beboerdemokratiet – kampen mod fordomme om møder med citronmåner og institutionskaffe tages op gennem workshops, motivation, synlighed og frivillighed.

AF MIA FELBO-KOLDING, projektleder i Boligkontorets udviklingsafdeling

Hvem er I? Og hvem er vi?

De unge kender ikke afdelingsbestyrelsen, og afdelingsbestyrelsen kender ikke de unge. Første skridt mod et frugtbart samarbejde starter her. De unge ved, at beboerdemokratiet kan være nøglen til indflydelse, men de synes, det er svært at finde døren.

Boligkontoret Danmark inviterer i projektet “De unge beboerdemokrater – hvor er de henne?” indenfor til en workshop for unge beboere i 4 forskellige boligområder. Her får de unge nøglen til indflydelsen – nemlig muligheden for at deltage i beboerdemokratiet.

Indflydelse og output er noget, der optager de unge De unge har et ønske om, at beboerdemo-

6

beboermagasinet BoDanmark

kratiet kan være et sted, der forbereder dem til arbejdslivet. En megafonundersøgelse blandt målgruppen viser, at man gerne deltager i kurser om projektledelse og gerne vil skrive det beboerdemokratiske arbejde på sit CV. Kvalificerede ønsker der vidner om, at de unge er klar til at gøre et stykke arbejde, der giver dem mulighed for at gøre en forskel, og som kan være med til at åbne endnu flere døre i deres liv.

Citronmåner og institutionskaffe...

Der findes fordomme på begge sider af bordet. En typisk fordom blandt de unge er, at møderne i det beboerdemokratiske arbejde er lange, at det mere er en kaffeklub end en idéklub, og at det er møder uden et mål. De ældre i afdelingsbestyrelserne tænker samtidig ofte om de

unge, at de er for udisciplinerede og bare hopper ind og ud af projekter, som det passer dem, i stedet for at lægge det arbejde, der skal til for at noget kan lykkes.

Fordomme skaber barrierer for deltagelsen, men fordomme forbliver fordomme, hvis man aldrig mødes og tager dialogen. Med dialog kommer indflydelse, og med indflydelse kommer ændringer. Et afdelingsmøde behøver ikke foregå som et forældremøde i folkeskolen med et panel og 5 stolerækker med publikum.

For at få flere frivillige med til at løse opgaverne i afdelingerne er det vigtigt, at vi ser på hele konstruktionen af beboerdemokratiet. Bare fordi en måde har virket i en årrække, er det ikke ensbetydende med, at den måde stadig passer til det liv, vi lever i dag.

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT OGSÅ DE YNGRE BEBOERE ØNSKER AT DELTAGE I BEBOERDEMOKRATIET? 1. Det skal give personlige udviklingsmuligheder.

2. Der skal være mere fleksibilitet i mødeformen – fx. ved at bruge elektroniske platforme.

3. Fleksible deltagemuligheder – det skal fx. være muligt at deltage efter interesse for emnerne.

4. Beboerdemokratiet skal reklamere med, at det findes. Ønskerne afprøves!

4 boligafdelinger afprøver, om opfyldelse af de 4 ønsker øger deltagelsen i beboerdemokratiet.

FAKTA OM PROJEKTET Projektet skal identificere de barrierer, der er for unges deltagelse i beboerdemokratiet og samtidig udvikle og afprøve nye metoder til at øge deltagelsen. Opstartet i januar 2012. Finansieringen sker gennem bevillinger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 860.000 kr. og fra Tips- og Lottomidlerne på i alt 450.000 kr.

Workshop:

I august 2014 i boligafdeling VA 4 Række i Albertslund mødte en gruppe unge beboere op til en snak om forventninger til beboerdemokratiet.

Der blev sat fokus på motivation, barrierer, deltagelsesformer og frivillighed. Herefter tog afdelingsbestyrelsen og VA 4 Række fat på, hvilke konkrete opgaver der er i netop deres boligafdeling og hvor meget tid, kræfter, indflydelse og ansvar opgaverne kræver.

Det lagde op til en snak om inddragelse af nye kommunikationsformer i beboerdemokratiet i VA 4 Række. Blandt andet havde de unge fremmødte og afdelingsbestyrelsen en god og konstruktiv dialog omkring brugen af Facebook og Digitalt Beboerdemokrati. Flere af de unge ønskede større tilgængelighed i beboerdemokratiet. Nemme og fleksible værktøjer, som ikke kræver et fast mødetidspunkt og en alt for fastlagt ramme for diskussionen.

I VA 4 Række har dialogen været starten på et samarbejde mellem flere generationer. Der er vist stor vilje til forandring i beboerdemokratiet. “De unge er glade for at være blevet inviteret indenfor, og afdelingsbestyrelsen ser frem til et samarbejde med flere stærke idérige kræfter.” – Astrid B. Hansen, afdelingsbestyrelsen i VA 4 Række. Næste skridt i VA 4 Række er en kompetenceafklaring med de unge for derigennem at skabe overblik over beboernes ressourcer i afdelingen.

ENGAGEMENT OG NYSGERIGHED En kompetenceafklaring er en oplagt mulighed for at få et overblik over, hvad de enkelte beboere i en afdeling kan byde ind med for derigennem at kunne skabe et beboerdemokrati.

De konkrete opgaver i afdelingen koordineres af afdelingsbestyrelsen og uddelegeres til de personer, der har kompetencerne og ressourcerne.

Man behøver således ikke at være medlem af afdelingsbestyrelsen for at få indflydelse på sit boligområde, det kræver blot engagement og nysgerrighed.

BEBOERDEMOKRATI?

SørenThormann på 34 år, som er afdelingsformanden i forsøgsafdelingen Haragergård (Helsinge) glæder sig til mødet med de unge og siger “Vi er spændt på, hvad de unge har af idéer. Det er ikke os, der skal komme med alle idéerne. Det er de unge, der her får en oplagt mulighed for at komme med idéer og få indflydelse på livet i deres boligområde”

Vi er nødt til at være åbne over for ændringer i beboerdemokratiet, så det kan favne flere generationer – så flere generationer kan få nøglen til indflydelse i deres boligområde – for mange vil faktisk gerne være nøglebærere!

57 % af de unge beboere i almene boligområder kender ikke ordet ”beboerdemokrati” - men det kommer de til, for de vil gerne.

Op til 44 % af de unge vil gerne deltage i frivilligt arbejde i deres boligområde. De ved godt, de kan få indflydelse, men der er alligevel mange bump på vejen til faktisk at få det.

beboermagasinet BoDanmark

7

Tema

8

Grønne fingre

beboermagasinet BoDanmark

Forårsløg om efteråret

– i krukker på altanen, i gården og i haven

Det er nu, foråret skal forberedes. Forårsløgene skal nemlig lægges i september/ oktober. Enten i bede eller krukker. De mest almindelige forårsløg er påske- og pinseliljer, hyacinter og tulipaner.

MED CLAUS DALBY – havemand, forfatter og forlægger.

Hvis du vil plante i krukker i sensommeren, hvor sommerplanterne begynder at se lidt triste ud, kan du med held plante f.eks. lyng, asters og pyntekål.

Løg i krukker: Læg 5-10 cm småsten eller potteskår i krukken og fyld dernæst ca. halvt op med krukkemuld. Mængden af muld tilpasses efter, at løgene skal kunne placeres i en dybde svarende til tre gange deres højde.

Fyld op med muld. Vand til sidst godt igennem ad nogle gange. Herefter skal du først vande igen til foråret.

Stil krukkerne et beskyttet sted. Det kan være under et halvtag eller under et dække af plastic eller lignende. Står løgene og sopper, rådner de, men frost klarer de fint. Løgene har ikke brug for lys i de kolde måneder, men de skal altså værnes mod vintervæde.

I foråret, når spirerne viser sig over jorden, er det tid til at sætte krukkerne

ud i det fri. Først nu skal du begynde at vande. I april kan du nyde narcisserne og hyacinterne og i maj tulipanerne.

TIP: Når der lægges løg i krukker, er det meget vigtigt med dræn. Der skal være en del huller i bunden af krukken, så vandet kan løbe væk, ligesom med alt andet du planter. beboermagasinet BoDanmark

9

Grønne fingre BLÅ BOG OM CLAUS DALBY

Hvad gør jeg med løgvæksterne,

TV UDSENDELSER: Drivhusdrømme og Drømmehaver - med Claus Dalby som vært. Haven i Hune – i samarbejde med Anne Just. Og Kender du typen samt Jul og nytår hos Claus Dalby.

når de er afblomstrede?

Du kan vælge at lade dem stå i krukkerne og visne ned. Det er meget vigtigt for at sikre, at løgene bliver blomsterdygtige året efter. Blade og stængler skal have tid til at visne ned, for derved bringes kraften tilbage til løgene. Når den visne top slipper af sig selv, gør den ikke yderligere gavn. Så frigøres løgene for muld og lægges til tørre sommeren over.

Til efteråret kan de igen lægges i krukker

BØGER UDGIVET PÅ FORLAGET KLEMATIS: I potter og krukker, 2014 Den hvide have, 2013 Vis mig dit drivhus, 2012 Havedrømme I+II og Hemmelige haver, 2011 Bonderoser og pæoner, 2011 Mit haveliv, 2010 Et haveår, 2010 Juleroser og påskeklokker, 2009 Jeg ved, hvor der findes en have, 2008 Drivhusdrømme, 2007 Min krukkehave og Den levende have.

Til oktober udgiver Claus Dalby en julebog og til januar en forårsbog om buketter og dekorationer. Til marts kommer en bog om romantiske haver.

Claus Dalby skriver dagligt om sit haveliv på www.clausdalby.dk.

eller i bede.

VIND CLAUS DALBYS SMUKKE HAVEBOG “I POTTER & KRUKKER”: Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Konkurrence Claus Dalby” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att. Eva Rastén.

Besvarelserne skal være fremme senest 1. december 2014. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn: Adresse: Boligorganisation:

10

beboermagasinet BoDanmark

Telefonnummer:

LAD DINE

FERIEBILLEDER

SVÆVE PÅ

EN SKY

TIP TIL NET

x Foto: Colourbo

terkommende ef rholdning til de s de ho un is at er gr vn r sa ie Hvis du og tv-ser m fil se du t n de så ka et an årsmåneder, jenester. Bland af streamingt atis lg gr va s ud ed t ån or m st et tilbyder en x fli et N og c be sker at tale HBO Nordi hvis du ikke øn – t en e at em nn prøveabo al du blot husk rfølgende, sk te ef en st b. ne lø for tje iodens ud den prøveper afmelde dig in

Kaffe i tastaturet, en ondsindet virus eller en tyv med lange fingre – og på et splitsekund har du mistet alle dine dyrebare billeder og dokumenter.

Computeren kan erstattes, men det kan dine data ikke.

AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Vi har altid skullet passe godt på vores computer, men jo mere digitale vi bliver, jo større bliver den mængde data, vi risikerer at miste. Billeder, musik og bøger er eksempler på ting, som før stod trygt på reolen, men nu skal beskyttes på anden vis, fordi det hele ligger opbevaret på vores computer. Mange anvender en ekstern harddisk eller et USB-stik til at opbevare deres data.

Dette kan være en fin løsning, men hvis du først får besøg af en indbrudstyv, er der risiko for, at både computer og ekstern harddisk bliver stjålet.

Gratis opbevaring af data En af de mest moderne dataopbevaringsmetoder er brugen af de såkaldte cloud-tjenester. En cloud-tjeneste er en online lagringsmulighed, hvor du har dine data liggende i ”skyen” og altid kan hente dem ned på din computer. Det betyder praktisk talt, at dine data ligger på nettet, men kun er tilgængelige for netop dig. Der findes en række gratis cloud-tjenester, men hvis du ønsker at opbevare større mængder data, opkræves der typisk

et årligt beløb. En af de store fordele ved cloud-tjenesterne er, at du kan tilgå dine data fra alle computere med internetforbindelse. Herunder ser du nogle af de mest populære tjenester: •

•

•

•

•

Dropbox – populær tjeneste, hvor du får 2 GB gratis og løbende kan optjene mere lagringsplads Windows LiveSkydrive – Microsofts tjeneste, hvor du får 25 GB gratis Minus – Med 25 GB gratis kan du overføre dine filer med en smart “drag and drop funktion”.

Google Drive – Googles lagringstjeneste giver dig 5 GB plus 1 GB i Picasa og 10 GB til din Gmail.

Flickr – Denne tjeneste kan kun lagre billeder, men til gengæld får du 1000 GB gratis

NB: Selvom det kun er dig selv, der har adgang til dine dokumenter, bør du undgå at opbevare kodeord, personfølsomme data og andre vigtige dokumenter på cloud-tjenester.

beboermagasinet BoDanmark

11

Børnebestyrelser

giver boligområde

nyt liv

For få år siden blev Melfarparken på Fyn betragtet som et udsat boligområde – i dag emmer området af liv med fællesaktiviteter blandt beboerne.

Forandringen skyldes i høj grad, at områdets børn og unge er blevet involveret i udviklingen og har fået en demokratisk stemme.

AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Det var ikke usædvanligt at se smadrede ruder, ødelagte cykler eller ildspåsatte skraldespande i Melfarparken, da startskuddet til en boligsocial helhedsplan lød i august 2009. Det var særligt områdets unge beboere, der havde ry for at lave ballade og skabe utryghed blandt andre beboere, når mørket faldt på. Ideen bag en boligsocial helhedsplan for området var derfor at skabe større ansvar, ejerskab og engagement blandt beboerne med hovedvægt på de unge. Et af omdrejningspunkterne i projektet

12

beboermagasinet BoDanmark

var blandt andet at få involveret børn og unge i det udviklende arbejde og sørge for, at de kunne få indflydelse. I dag står netop dette tiltag tilbage som en stor succes.

Den hårde tone var et problem Et af de største problemer i Melfarparken var den respektløshed og hårde tone, der var blandt områdets unge beboere. Projektleder Flemming Koch, der gennem den femårige projektperiode havde sin daglige gang i Melfarparken, fandt hurtigt ud af, at det var et vigtigt indsatsområde.

“Jeg fik arrangeret et børne- og et ungeråd, der kunne betragtes som to små bestyrelser. Vi mødtes en gang om ugen og fik

drøftet alt fra demokrati og ansvar til, hvordan man taler pænt og ordentligt til hinanden. De fik ansvar og var med til at planlægge aktiviteter og projekter, hvilket har betydet, at forældrene begyndte at tage dem seriøst”, forklarer han.

Det er ikke kun forældrene og beboerne i området, der har kunnet mærke forandringen. I den nærliggende skole har lærerne oplevet et større engagement og en fornyet selvtillid hos mange af eleverne.

Foto: Scanpix

Fællesskab og sammenhold Gennem projektets femårige levetid er der sket meget med det sociale liv i Melfarparken. Sokol Zahiti på 18 år fortæller, at han har oplevet et langt større sammenhold blandt de unge beboere: “Førhen var der mange, der gik uden for Melfarparken og tog til andre klubber, men i og med at vi havde de her aktiviteter, så kunne vi jo lave det her i Melfarparken. Det har givet et bedre sammenhold” Nogle af de aktiviteter, der har opnået stor succes, er børne- og ungeklubberne, hvor man både kan hygge sig med kammeraterne, men også få hjælp og blive hørt, hvis der er noget, man ønsker at tale om.

En nyanlagt fodboldbane og lokale fodboldturneringer er ligeledes et par af de aktiviteter, der har skabt nyt liv i boligområdet. Finansieringskilden bag fodboldbanen er det internationale firma Dan-Bunkering, der har indgået et samarbejde med Melfarparken – et samarbejde, der blandt andet skal inspirere de unge og skabe interesse for de erhvervsmæssige muligheder hos Dan-Bunkering.

Hvad skal der nu ske?

Det boligsociale arbejde i Melfarparken må siges at have båret frugt, men spørgsmålet er nu, hvad der skal ske fremover. I juni 2014 udløb den boligsociale helhedsplan, og det

videre arbejde er nu op til de frivillige og beboerne selv. Flemming Koch beskriver, at mange beboere er bekymrede for, hvad der kommer til at ske, og om de mange aktiviteter kan drives videre af frivillige kræfter. Lis Glans, som er frivillig i Melfarparkens børneklub, beskriver, at en af udfordringerne bliver at tage hånd om de 12-13 årige i boligområdet: “Vi har en udfordring med at få de børn videre, som er blevet for gamle til vores aktiviteter i børneklubben. Ungeklubben blev drevet videre i starten, men nu er mange af de unge flyttet hjemmefra eller hænger ud andre steder. Det rammer den generation af børn, som har set deres ældre søskende få en masse spændende oplevelser med ungeklubben, men nu selv står tilbage med ingenting”, fortæller hun.

De positive effekter fra det boligsociale arbejde skal nu videreføres til de yngre generationer. Ungdommens Røde Kors har været nævnt som mulig overtager af projektet, så der er nye muligheder for, at den positive udvikling i Melfarparken kan få endnu et skub med på vejen.

Fakta: En boligsocial helhedsplan er et 4-5 årigt projekt med en række indsatser, der skal være med til at forebygge og afhjælpe sociale udfordringer i et givent boligområde. Til at styrke projektet ansættes en projektleder og evt. en eller flere boligsociale medarbejdere. Boligsociale helhedsplaner finansieres primært af Landsbyggefonden.

Den boligsociale helhedsplan for Melfarparken blev udviklet i samarbejde mellem Middelfart Kommune, Middelfart Andelsboligforening, Boligkontoret Danmark og beboerne i området. Det overordnede mål for planen var: • At skabe en positiv opvækst for boligområdets børn og unge, blandt andet ved at lave en række fælles aktiviteter • At Melfarparken skal være et attraktivt boligområde med tilfredse beboere • At beboerne skal føle sig trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet • At beboerne får større ejerskabsfølelse for afdelingen Projektet har været en stor succes, hvilket understøttes af resultaterne fra den nyeste beboerundersøgelse:

Tilfredshed med boligområdet 2010

77%

2014

Tryghed i boligområdet 2010

2014

92% 86% 94% beboermagasinet BoDanmark

13

Jeg havde aldrig taget sådan en chance, hvis ikke der havde været den garanti Beboere kan komme først på ventelisten, hvis de fortryder, de er flyttet AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

– Det er guld. Det har reddet mig og min familie.

Mie Vorbech Achilles er helt uforbeholden i sin begejstring for ordningen med boliggaranti, der gjorde, at hun hurtigt kunne vende tilbage til en stor 4-værelses stuelejlighed med to terrasser.

Hun boede med sine børn i Boligselskabet Strandparken i Dragør, da hun mødte en kæreste og ville prøve kærligheden af.

– Min genbo var flyttet sammen med en mand og flyttede tilbage med boliggarantien, så jeg talte med Helle Vasegaard på afdelingskontoret i Holte for at købe en boliggaranti på 3 år. Jeg havde aldrig taget sådan en chance med at flytte, hvis ikke der havde været den garanti.

En chance mere I november 2013 flyttede Mie ind i huset hos kæresten med sine børn, Miklos, Cecilia og Magne.

14

beboermagasinet BoDanmark

Der gik ikke lang tid før, det ikke helt svingede for den sammenbragte familie.

Til sidst tog hun en drastisk beslutning.

– Jeg tænkte: Nu gør jeg det!

I marts lånte hun en campingvogn og flyttede på campingplads med sine to yngste børn, mens Miklos boede hos sin far.

Jeg var så spændt Mie Vorbech Achilles talte med Helle Vasegaard på afdelingskontoret og aktiverede sin boliggaranti. Nu kunne hun ikke gøre andet end at sætte sig til at vente.

Hurtigt tikkede det første boligtilbud ind i indbakken. Det var ikke i samme boligområde, og derfor var andre beboere på den interne venteliste med i kapløbet.

– Den uge, jeg gik og ventede på svar, var jeg så spændt. 2. april kunne jeg slappe af i min krop. Jeg havde en anden lejlighed og var sikker på at flytte ind i juni. Der forsvandt min angst.

Populært i Dragør I Boligselskabet Strandparken benytter mange beboere ordningen med boliggaranti, hvis de flytter fra boligselskabet.

Garantien sikrer dem muligheden for at vende tilbage inden for tre år til samme boligområde. De kommer helt foran på ventelisten til en tilsvarende bolig, som de flytter fra.

– Jeg kan godt forstå, at mange, der flytter fra Strandparken, benytter sig af boliggarantibeviset med de lange ventelister, de har i boligselskabet, siger Helle Vasegaard, gruppeleder for husleje og udlejning på afdelingskontoret i Holte.

Kender du til boliggaranti?

– Når jeg fortæller om ordningen med boliggaranti, er der ingen der har hørt om den, siger Mie Vorbech Achilles, der arbejder som serviceagent i SAS og har fortalt kolleger om ordningen. Og hun

kan ikke forstå, at alle boligselskaber ikke har den ordning.

– Hvorfor ikke værne om de beboere, man har? Det er et fedt koncept, at man passer på dem, man har boende.

HVORDAN OPSTOD IDÉ OM GARANTI? Ideen med at give beboere, der flytter, en boliggaranti opstod i Boligkontoret Danmark og KAB og en forsøgsordning startede i 2002.

Ordningen, der er særlig nyttig i boligområder med lang venteliste, blev siden gjort permanent og skrevet ind i lovgivningen om udlejning af almene boliger. (§ 6)

BOLIGGARANTI Ved flytning fra dit boligselskab eller boligforening kan du købe et boliggarantibevis til 780 kr. Det sikrer dig i en periode på 3 år, at du kan vende tilbage til en tilsvarende bolig som den, du er flyttet fra.

Med boliggarantien kommer du foran på ventelisten til de ledige boliger. Det har stor betydning i boligselskaber og afdelinger, hvor der er lange ventelister.

Benytter du ikke boliggarantien, kan du konvertere den til tre års anciennitet på ventelisten.

Vilkår for at få boliggaranti • Du er enlig og flytter for at indgå i parforhold eller • du er pensionist eller efterlønsmodtager og flytter i sommerhus eller til udlandet eller • du flytter på grund af nyt job Enkelte boligselskaber har ingen vilkår for at få boliggaranti.

Har dit boligselskab eller din boligforening boliggarantibevis?

Se hvor vi kan udstede boliggaranti på www.bdk.dk/beboere/ind-og-fraflytning/ boliggaranti.

beboermagasinet BoDanmark

15

FACTS OM HAVNEHOLMEN 21 • Huset måler 17,76 x 49,19 meter i grund areal og består af 5 etager, med i alt 5.000 m². Øverste etage er udlejet.

• Der er ca. 300 arbejdspladser.

• Ca. 100 servere sikrer driften.

• I stueetagen er kursuslokale, møderum og kantine, som også kan bruges til større møder.

• Bygningen lever op til 2020-standard og har 327 m² solceller på taget, Velfac lavenergiglas, og ventilationsanlæg med varmegenindvinding og køling.

• Energiforbruget forventes at blive på 20 kWh/m² pr. år – mindre end 2020-kravet – og Skanska har ikke tidligere opført er hvervsbyggeri med så lavt et energiforbrug.

I nye rammer

på Havneholmen i København Boligkontoret Danmark er flyttet sammen med Boligforeningen 3B Mandag den 31. marts fik Boligkontorets medarbejdere i København et væld af nye kolleger. Det skete, da de mødtes til fælles morgenmad med 3B’s medarbejdere i det nybyggede kontorhus ved Kalvebod Brygge i København.

Havneholmen 21 er opført i fællesskab af 3B og Boligkontoret Danmark og er udgiftsneutralt for Boligkontorets beboere.

Skal arbejde sammen Boligkontoret Danmark indgik allerede den 1. juli 2013 et strategisk samarbejde med 3B. Vi har oprettet en fælles it-afdeling og indkøbsafdeling

16

beboermagasinet BoDanmark

og deler reception, omstilling, printere, kantine og mødelokaler.

Samarbejdet stopper ikke der. Medarbejderne sidder sammen på etagerne i åbne kontorlandskaber.

Det skaber en kreativ og åben kultur og giver god mulighed for sparring på tværs af de to organisationer.

Målet er at spare dobbeltarbejde og få mere for pengene ved at udveksle viden og erfaring.

-ajh

Vejen til det gode boligliv Med målsætningsprogrammet Lej dig til muligheder – vejen til det gode boligliv 2020 vil Boligkontoret Danmark sætte fokus på at bevare og forbedre miljøet og livskvaliteten i vores boligområder. Det skal ske i et tæt samarbejde med bestyrelser, beboere og kommuner og med fokus på fem indsatsområder.

1

2 3 4 5

Flere digitale løsninger og markedsføring af boligerne Boligkontoret yder en solid administration med velovervejede digitale løsninger med hjemmesider til beboere, boligsøgende og bestyrelser og et særligt fokus på en moderne markedsføring af boligerne.

En økonomisk drift Vi vil sammen med bestyrelserne sætte fokus på en økonomisk forsvarlig drift og optimere indkøb for at opnå de bedst mulige rabatter.

Vi fremtidssikrer boligerne miljøog energimæssigt Vi samarbejder med bestyrelserne for at fremtidssikre boligerne, fysisk som miljø- og energimæssigt, for at imødekomme beboernes og de boligsøgendes boligbehov.

Vi styrker den boligsociale indsats Den boligsociale opgave vil vokse i omfang, og Boligkontoret vil styrke muligheden for en tidlig indsats i boligafdelingerne. Projekt Stop Udsættelser bliver udvidet for at hindre udsættelser, og sammen med lokale medarbejdere og kommunen vil vi arbejde på en hurtig indsats, når der er behov for at løse problemer hos beboerne - også for at undgå boligsociale problemer.

Fornyelse og gode rammer for beboerdemokratiet Beboerdemokratiet er boligselskabernes fundament. De lokale beslutninger er grundlaget for Boligkontorets arbejde, og vi vil styrke indsatsen for at skabe de rigtige rammer for beboernes og bestyrelsernes arbejde. Vi vil bl.a. fremme det frivillige arbejde i boligafdelingerne med fornyelse og kompetenceudvikling hos bestyrelserne.

Boligkontorets repræsentantskabsmøde godkendte den 14. juni 2014 det nye målsætningsprogram. Ovenstående tekst er en tilrettet version.

beboermagasinet BoDanmark

17

MADTRYLLERI

Grønne fingre

SELVFORSYNING, BYHAVER OG

Tema

Marmeladekoger, kogebogsforfatter, rejseguide, uddannet socialpædagog, journalist, TV-kok og foredragsholder – Anne Hjernøe holder kog i mange gryder i mere end én forstand.

18

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

19

Grønne fingre

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk FOTO: SØREN MALMROSE, fra Den Gamle By i Århus

– Jeg kan ikke spille musik. Der er nogen, der kan sidde ved et klaver og trylle med musikken, så man tænker “Det var da helt fantastisk!”. Sådan har jeg det med mad, fortæller Anne Hjernøe, der fra køkkenhaven i Den gamle by i Århus tager en tur tillbage til den tid, hvor det var en del af dagligdagen at være selvforsynende med sin egne grønsager, bær og frugter. Her fra fortæller Anne om det, der ligefrem bliver kaldt en mega-trend nemlig Urban farming, om selvforsyning og om at have en holdning til mad.

– Altså det der med, at jeg har et kålhoved, og så går der 10 minutter, og så har jeg 5 forskellige retter, det synes jeg bare er enormt interessant. Der er en lille smule magi over det. Både det med at se hvordan råvarerne ændrer sig fra start til slutresultatet. Og så elsker jeg at spise. Tænk på dem der snakker om 5:2 fastekuren og ikke spiser i 2 dage. Du kan lige så godt bede mig om at lade være med at trække vejret i 2 dage. Det er uinteressant – hvad skal man lave? Når jeg kommer hjem, så går jeg jo i køkkenet, hvor andre folk går i haven og luger eller sætter sig med avisen.

Alle kan sagtens være selvforsynende – i et eller andet omfang Selvforsyning er mange ting. Der sker tit det, at folk tænker, at hvis man skal være selvforsynende, skal man have en form for landbrug eller som minimum en stor køkkenhave. Jeg synes, der er flere niveauer. Du kan sagtens være selvforsynende i et eller andet omfang, også selvom du bor i en by. Selvforsyning er også, at du begynder at lave noget af din mad fra bunden selv. Det kan snildt være, at du laver dine egne marmelader og chutneyer. Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis vi alle sammen havde urtehaver og kunne gå ud og høste, men sådan er virkeligheden ikke for ret mange mennesker. Mange af os bor i lejligheder og har små haver.

Jeg synes godt, man kan starte i det små.

Alle steder, hvor noget kan gro, er fantastiske Anne var i New York for et par år siden for at optage AnneMad, hvor hun blandt andet besøgte en “hustags-

20

beboermagasinet BoDanmark

farm” i Brooklyn. – De dyrker deres egne grønsager på tagene. Haverne ligger over smoggen, fordi de har så høje bygninger, så der er ikke specielt forurenet. Der er også bistader i den højde, hvor bier samler fra alt, hvad der er af små grønne pletter og altaner. Jeg synes, det er sjovt med alt det, folk kan få til at gro og spire i potter og krukker.

Jeg tror, vi kommer til at se mere af det, ikke fordi man vender tilbage til de gode gamle dyder, som her i køkkenhaven i Den gamle by, men fordi det er blevet trendy. Folk vil gerne lave deres mad selv og vide, hvad de spiser og serverer for deres børn, familie og venner. Jeg håber, det er en trend, der gror fast.

FAKTA: Urbaniseringen ses som verdens største mega-trend.

I dag bor 60 % af jordens befolkning i byer. I 2050 vil det være 80 %. Hver uge kommer der en ny mega-by med over en million indbyggere. Flere bor sammen på mindre plads. Mennesket er grundlæggende skabt til at dyrke og designet til at være udendørs i vind og vejr - og i lys. Derfor er urban farming, byhaver, de nye altaner og det nye urbane udendørsliv så populært, at det også ligefrem bliver kaldt en megatrend. 86 % af os danskere bor i dag i byer.

Urban farming er når fødevarer dyrkes i byen.

Noget at være sammen om På et eller andet tidspunkt synes man sikkert, at det er sjovt at forsyne sig selv ved at gå ud og samle. Når ramsløgene kommer om foråret – eller om efteråret, hvor det typisk vil være nødder, æbler, svampe, brombær og havtorn. Det kan være en fed måde at spendere tid sammen med sine venner eller unger. Jeg har ikke sådan en eller anden idyllisk tanke om, at vi alle sammen skal være selvforsynende i Danmark, men det er en sjov ting at gøre til en del af ens hverdag. Ligesom det er fedt at tage ungerne med i køkkenet og lave mad, fordi de skal lære noget om, hvor råvarerne kommer fra og om gode spisevaner.

Rullepølsen behøver ikke altid at være hjemmerullet Når man som jeg er privilegeret - har meget tid og i forvejen arbejder med mad - så er det nemt at sige, at man fx skal lave sin egen müsli.

Men her bliver man nødt til at tage udgangspunkt i den almindelige hverdag, hvor tiden er knap. Så lad være med at gå og slå dig selv i hovedet med, at vi skal have sådan et køkken, hvor bjørneskinken hænger i loftet, og hvor rullepølsen altid er hjemmerullet, og vi selv har skudt det ene og det andet. Men lidt en gang i mellem. Det smager meget bedre, det er skide sjovt, ungerne synes det er fedt, og så er der en enorm tilfredsstillelse i at lave det selv. Jeg laver jo heller ikke yoghurt i tide og utide, men det er sådan noget, jeg gør i løbet af året, fordi jeg synes, det er sjovt. Men så har jeg næsten altid hjemmelavet müsli og ymerdrys. Det har jeg indarbejdet, sådan at det bliver nemt at gå til.

beboermagasinet BoDanmark

21

Grønne fingre

Hvad der driver mig? Rastløshed, en form for nysgerrighed, passion og en “nåh, hvad skal vi nu finde på”.

Jeg sidder ikke og tvinger min hjerne til at finde på nye ideer. Det er mere – hov, det kunne også være sjovt, og så kan jeg godt lide at bevæge mig på flere platforme. Det er sjovt at lave tv, det er fedt at skrive kogebøger, og det er dødinteressant at stå hjemme i køkkenet og koge marmelade. At lave marmeladeprøver, holde møder, testsmage og lige pludselig – så er den der. Det er skægt – at få en idé og senere gå ind i et supermarked, og så står marmeladen lige dér.

22

beboermagasinet BoDanmark

Jeg synes, det er fint at arbejde med en tallerken, hvor de 5 grundsmage – sur, sød, salt, bitter og umami – er dækket ind. Men også at arbejde med konsistensen, sådan at du får noget, der er lidt friskt, sprødt, knasende og blødt, fordi det tilfredsstiller både den mundfornemmelse, der er ved at spise, og samtidig mætter smagsløgene.

Mens aftensmaden bliver lavet, smider jeg en plade med müsli i ovnen. Jo flere gange jeg gør det, jo nemmere bliver det. Jeg tror, der er rigtig mange, der fx laver sin egen hyldeblomstsaft. Den kunne måske udvides med en rabarber- eller jordbærsaft .

Men lad endelig være med at favne over for mange ting for så knækker du halsen.

Mad med holdning Jeg vil helst have et dansk, økologisk æble. Og hvis jeg ikke kan få det, så er det vel bedre bare at spise et dansk æble end et æble, der er økologisk men fra Brasilien. Eller er det? Det danske ikke-økologiske æble er sprøjtet op til 30 gange. Efterfølgende bliver det lagersprøjtet, fordi det skal have en holdbarhed i op til 7 måneder. I landbruget bliver der brugt så mange sprøjtemidler, at køerne tisser gluphosat.

Gluphosat er det aktive stof i Round up, der forårsager muskel- og organskader. Hvad sker der så med mælken? Hvad sker der med kødet? Hvad sker der med os, der spiser det?

Jeg synes, der er en virkelig god grund til, at vi tænker over, hvad vi kommer i munden, og at vi også lærer vores børn det. På den måde slipper vi for følgesygdommene. Bare det at man overvejer, at ADHD skyldes sprøjtegifte, synes jeg gør, at vi skal tænke os om. Hvert 6. barn på verdensplan har faktisk en adfærdsforstyrrelse.

56 sprøjtemidler til spanske peberfrugter Mad med en holdning er mad, hvor der er nogen, der har lagt noget kærlighed i og overvejelse omkring,

hvordan det er produceret. For mig vil det være noget økologisk, men man kan jo også sige, at meget af det, vi dyrker i Danmark, er bedre end noget af det, som fx bliver dyrket i Spanien.

En spansk peberfrugt – jeg tror, der er 56 forskellige sprøjtemidler, som bliver brugt til de spanske peberfrugter. Jeg har været i et drivhusområde i Sydspanien, hvor der var så fint og solfyldt, og man kunne se havet – men

TIP FRA ANNE: Sådan kan du selv starte med at dyrke!

Prøv fx med gulerødder, beder eller radiser i potter. Eller vælg mellem alle former for krydderurter, de er nemme at starte med.

Har du et godt læsted, så prøv at dyrke tomater. Det er super hyggeligt at lave og hyggeligt at kunne gå ud og høste selv. Har du mere plads – så kartofler.

beboermagasinet BoDanmark

23

Grønne fingre der var helt, helt stille. For alt var dødt. Der var ikke en sangfugl, der var ingen insekter. Luften var tyk af sprøjtemidler - du kunne smage det og føle det på din hud. Derfor har jeg en ide om, at det måske ikke er så sundt at spise de spanske peberfrugter, der ligger og ser så flotte ud i supermarkedet. Varer kommer ikke ind i Danmark, hvis de overstiger en grænseværdi. Men når du spiser de 56 sprøjtegifte fra peberfrugten, og du lige har spist en bakke vindruer med 27 sprøjtegifte og nogle tomater med 36 forskellige sprøjtegifte – så opstår der det i kroppen, som hedder en cocktaileffekt af alle de sprøjtegifte.

Sammenhængen er afgørende for måltidet Et godt måltid for mig kan lige så vel være en rugbrødsmad med spegepølse og remoulade og en kold øl på kanten af et bord, hvor man har været i gang med at male et eller andet sted - som det kan være 28 retter på The Fat Dog. Det har meget med sammenhængen at gøre. Mit bedste måltid var for 3-4 år siden, hvor jeg så menneske-pyramider – syd for Barcelona. En lidt sjov tradition, som de har udført

HVAD ER UMAMI? Umami er den 5. grundsmag af protein, som vi genetisk forbinder med velsmag.

Umami fremhæver de andre fødevarers smag og bliver ofte brugt sammen med ord som mundfylde, tilfredsstillende, rig, bouillon- og kødsmag.

i mange hundrede år, hvor byerne konkurrerer mod hinanden om at stable flest mennesker. Her fik vi serveret vilde løg, der minder om en blanding af forårsløg og porrer. De bliver grillet, til de er fuldstændig sorte udenpå, og serveret i tagsten med en Romesco sovs.

Man bliver fuldstændig smurt ind i det, når man spiser, så man får forklæde og gummihandsker på – trækker de sorte blade af de lange løg og dypper dem i sovsen og drikker rødvin af porron, kander, der sender en stråle af vin ind i munden. Det er et af de bedste måltider, jeg længe har spist. For mig var det hele situationen omkring måltidet – stedet, stemningen, rødvinen og energien i at være en del af en fælles oplevelse.

VIND BOGEN SPISEKAMMERET ELLER ANNE HJERNØES SENESTE BOG SUNDE SALATER: Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Anne Hjernøe” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att. Eva Rastén.

Besvarelserne skal være fremme senest 1. december 2014. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet. Husk at skrive, hvilken præmie du ønsker.

Navn: Adresse: Boligorganisation:

24

beboermagasinet BoDanmark

Telefonnummer:

Boligkontoret rundt BLÅ BOG ANNE HJERNØE: Udlært socialpædagog, journalist, tvkok, kogebogsforfatter, foredragsholder, kulinarisk rejseguide og marmeladeskaber – og du kan ifølge Annes egne ord støde på hende overalt, hvis bare emnet er mad. Bor i Århus sammen med sin mand Jens Folmer Jepsen og deres datter Camille.

TV-udsendelser: • AnneMad • Frilandshaven • På Ø-eventyr med Anne og Anders • Danske Slotte Socialt arbejde: • Ambassadør for Verdensnaturfonden og formand for slowfood i Århus.

• Arbejder frivilligt med sund mad for børnehjælpsdagen med blandt andet at få ensomme ældre ud at spise og underviser anbragte børn i sund mad Forfatter til følgende kogebøger: • Sunde Salater, 2014 – inspiration til dine kommende salater • Annes spisekammer, 2013 – udgangs punkt i det selvforsynende køkken • Politikens bog om kryddersnaps, 2011 • AnneMad med mere, 2011 • AnneMad – små retter fra hele verden, 2010 • Det gode køkken - sund mad mod kræft, 2009 • Familiemad – fra mos til middags mad, 2002 • Nemme sylteopskrifter, 2005 • Det rene barnemad, 2008 Det kan vi forvente i fremtiden fra Anne: • Kulinarisk holdrejse med Victors farmor i september til Sicilien • Nye produkter med Svansø – udover marmeladen • En kogebog, der skal udgives i samarbejde med Politiken • En serie af køkkengrej

Konference

ER DER EN FREMTID FOR ALMENE BOLIGER I LANDDISTRIKTERNE? Fraflytninger og tomme boliger på landet betyder lejetab for boligselskaberne. Redningen er, at ældre på landet gerne vil flytte til en lejebolig. Det viser en undersøgelse om almene boligers udviklingsvilkår i landdistrikterne, som Boligkontoret Danmark har gennemført i Vejen Kommune. ”I provinsen opfattes den almene lejebolig primært som et boligtilbud, der er attraktivt i de sidste livsfaser. Særligt de 66-75-årige er interesserede i en almen lejebolig i en ”mindre” eller ”større” by i kommunen. De ældre lægger vægt på at bo tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport, service og venner. Og så skal boligerne være velholdte og med bredbånd”, er en af konklusionerne i undersøgelsen.

Det afgørende er dog at finde ud af, hvor der i fremtiden vil være små levedygtige bysamfund. En proces hvor mange parter, og særligt kommunen, skal være med til en uundgåelig prioritering af, hvilke boligområder og bebyggelser der skal satses på i fremtiden. Andre steder må der i stedet igangsættes en afviklingsplan.

Boligkontoret Danmark afholdt 1. september en konference for at fremlægge undersøgelsen og debattere fremtiden for almene boliger på landet. Konferencen skete med deltagelse af boligselskaber og kommuner med almene boliger beliggende i landdistrikter, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Kommunernes Landsforening, kreditforeninger, rådgivere, forskningsinstanser og BL (Danmarks Almene Boliger).

-ajh

beboermagasinet BoDanmark

25

ER DU KLAR TIL D-DAG? Fra 1. november 2014 skal du have en digital postkasse til at modtage post fra det offentlige, men det er muligt at søge om fritagelse eller give andre adgang til at se din post AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

Digital Post er smart og langt de fleste af os får allerede digital post fra det offentlige og bruger NemID til at logge på netbank, SKAT og andre offentlige myndigheder, når vi benytter selvbetjening. For ældre forholder det sig lidt anderledes.

Svært for mange ældre 41 % i aldersgruppen 75-89 år har aldrig

26

været på internettet og for aldersgruppen 65-74 år er det 12 %, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kommunerne skønner, at omkring 532.000 danskere vil ansøge om at blive fritaget for obligatorisk digital post fra 1. november. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Gallup i juni har foretaget for Ældre Sagen. I juni måned

var mere end 200.000 personer blevet fritaget for digital post.

Kilder: www.borger.dk, www.ældresagen.dk og www.danske-seniorer.dk

# HVORDAN TILMELDER MAN SIG DIGITAL POST?

# DU KAN GIVE ANDRE LÆSEADGANG TIL DIN DIGITALE POST

Digital Post kan du tilmelde dig på www.borger.dk eller på www.e-boks.dk. Uanset hvilken af de to sider du bruger, er det den samme indbakke og den samme post, du ser. E-boks.dk og borger.dk er to indgange til den samme post. Hver gang der er ny post, kan du få tilsendt en e-mail til din almindelige e-mailadresse.

Du skal oprette en NemID med Bruger Id og adgangskode, og du får tilsendt et nøglekort, som du skal bruge en kode fra, hver gang du logger på.

Vil du gerne have en eller flere i fx din familie til at læse din digitale post for dig og holde dig ajour, kan du give vedkommende læseadgang. Det betyder, at det stadig er dit ansvar, at posten bliver læst, nøjagtig som om du selv læste din papir post.

Du skal henvende dig til Borgerservice med legitimation eller du kan give en fuldmagt til den, der skal have læseadgang. Personer, der får læseadgang, skal vise legitimation og får via deres egen digitale postkasse adgang til din digitale postkasse.

Er du allerede tilmeldt Digital post, kan du selv tildele læseadgangen, når du er logget ind.

beboermagasinet BoDanmark

# SÅDAN SØGER DU OM FRITAGELSE

Boligkontoret rundt

For at blive fritaget skal du møde op i borgerservice i din kommune med legitimation, f.eks. dit sundhedskort. Her skal du skrive under på, at du opfylder en eller flere af de betingelser, der er for at blive fritaget. Det er fx, hvis du ikke har adgang til en computer derhjemme med tilstrækkelig internetopkobling, hvis man er blind eller har sproglige barrierer, fx er ordblind. Har du en pårørende, der er lettere dement, kan vedkommende blive fritaget.

Du er ikke forpligtet til at angive eller dokumentere, hvilken af grundene det drejer sig om. Med gyldig fuldmagt kan en anden person søge om fritagelse for dig, hvis du ikke selv kan møde op.

Hvis du er fritaget for digital post, skal du som udgangspunkt stadig benytte digital selvbetjening fx ved flytning, ansøgning om nyt sundhedskort etc. Kontakter du kommunens borgerservice, kan medarbejderne dog beslutte, at du skal betjenes ”på anden vis” end ved selvbetjening.

# HER KAN DU FÅ HJÆLP Du kan få hjælp til Digital Post på kommunens borgerservice og bibliotekerne. Her kan medarbejderne hjælpe og eventuelt guide dig videre til anden hjælp.

Hvis du vil lære at bruge internettet, kan du henvende dig på biblioteket, ligesom aftenskolerne holder kurser i brug af pc og internettet. To organisationer hjælper ældre med it. www.ældresagen.dk Her finder du mange oplysninger, bl.a. betingelser for fritagelse for Digital Post, gratis e-kurser etc. Ældre Sagen har en Senior PC Support, tlf. 70 10 10 06 kl. 10-15, og en række lokalafdelinger i Ældresagen tilbyder it-hjælp. www.danske-seniorer.dk Danske Seniorer har et netværk af mere end 100 datastuer, hvor du kan få hjælp, og du kan ringe til datastuekonsulent Marie Bendix Jordt, tlf. 35 24 00 46; mobil 60 21 20 46; mab@ danske-seniorer.dk.

CSR nominering

Foto: Scanpix

# SELVBETJENING ER IKKE DET SAMME SOM DIGITAL POST

It’s All About People Boligkontoret Danmark er nomineret til en europæisk CSR pris for boligselskaber i kategorien Responsible Human Resource Management. CSR kan oversættes til ”Virksomhedens sociale ansvar” eller “Virksomhedens samfundsansvar.”

Det er ERHIN – The European Responsible Housing Initiative – der i 2014 uddeler prisen for første gang og har indstillet tre danske boligselskaber til at deltage i konkurrencen med i alt 25 europæiske boligselskaber.

Det er Boligkontorets mange programmer til uddannelse af medarbejderne – deraf titlen på ansøgningen It’s All About People - som har medført indstillingen til prisen. Vinderen offentliggøres på en konference i Bruxelles i oktober måned.

-ajh

beboermagasinet BoDanmark

27

HalLow - det er uhyggeligt Blodbadsbruseforhæng Badekarret - stedet for afslapning og MORD! 145,- kr. fra Coolstuff.dk Spis et spøgelse – af marengs.

Ingredienser: 6 æggehvider 3 dl sukker 1 knsp. salt Sådan gør du: Pisk æggehviderne til fast skum med en elpisker på mellemste hastighed. Tilsæt salt og sukker og fortsæt med at piske, til massen bliver blank. Hæld fyldet i en sprøjtepose, og sprøjt små toppe ud til spøgelser. Bages midt i ovnen ved 125° i godt 1 time. Stil til afkøling på en rist. Brug smeltet chokolade eller glasur til at lave øjne på spøgelserne.

Opskrift fra dansukker.dk

Lav dit eget uhyggelige monsterbogmærke af hjørnet fra en kuvert. Se hvordan på ww.w.badut.typepad.com

Skulle det være en larveslikpind?

- eller måske en chokolademyre?

Forny din Halloween-godtehylde med insekter i lækkert slik.

Fra 23,- kr. på Coolstuff.dk

Ehyggeligt en Det er frygteligt hyggeligt at læse uhyggeligt - her er 2 bud på bøger fra Saxo.com.

Genganger af Charlotte Amalie von Skeel om en nat, hvor landet lukkes af århundrets snestorm, og en lille flok bliver overladt til sig selv på et gods, afskåret fra omverdenen.

Så begynder uheldene...E-bog pris 49,75 kr.

Eller Cykose af Birgitte Lorentzen – som er nomineret til Le Prix Des Incorruptibles 2014/ 2015 - et gys for teenageren. E-bog pris 69 kr.

Zombie havenisse Uddød havenisse 149,- kr. fra Coolstuff.dk

Uhyggelige dragter, kan du blandt andet finde på blikfangskostumer.dk.

Kostumet her koster 155,- kr.

Se også halloweenfest.dk, hvor du kan få massere af tips til Halloween festen.

Sådan laver du græskar til halloween – skriv denne tekst i søgefeltet på Youtube og du vil aldrig mere være i tvivl...

beboermagasinet BoDanmark

29

4

minutter mellem liv og død

Et telefonopkald vendte op og ned på Jonna og Jesper Becks liv.

I dag har Boligselskabet Strandparken hjertestartere i alle afdelinger.

AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

– Anni er død! Vi fik beskeden på en telefonopringning. Det var uvirkeligt. Vi stod midt i en butik i Oslo, vi var på weekendtur, og min kone kunne slet ikke fatte, hvad jeg fortalte hende. Hendes søster og tætteste veninde var død.

Jesper Beck kan fortælle roligt om begivenheden i dag. Han har vendt den hundredvis af gange med sin kone, Jonna.

Vi ved det ikke Det er tre år siden, Anni døde. Hun sad i sin lejlighed i Dragør og talte med en kollega, da der blev stille i telefonen. Kollegaen fik alarmeret Falck. Falckstationen ligger 6 minutter fra Krudttårnsvej i Dragør, men der gik omkring 10 minutter, inden redderne kunne sprænge sig igennem døren og forsøge at genoplive Anni. Hjertet var stoppet, pludseligt og uden forklaring. Anni blev 50 år.

– Hun kunne måske være reddet, men vi ved det ikke. Vi snakkede meget om, om man mon kunne have fået hjertet i gang igen.

Vi skulle være fri, opleve og rejse – Du tænker ikke rationelt, når det sker. Det er en uvirkelig verden, noget der er helt forandret. Det er noget, man hører, der sker for andre.

Hendes hjerte stoppede bare, og så var hun væk. Uden varsel.

– Senere gik det op for os, at det var alle de ting, vi skulle opleve sammen, der var væk – sådan. Vi havde talt om, at når vi gik på pension, skulle vi tage ud at rejse, tage på ture og bare hygge os. Vi var meget tit sammen, både til hverdag og i ferierne og senest var vi sammen med hende weekenden inden.

30

Der var bare klapsalver – Det har altid ligget i mig at gøre en forskel for folk. Jeg er bloddonor.

Så jeg gik i gang med at undersøge, hvad hjertestartere er for noget, hvordan systemet fungerer.

Anni boede jo lige ovre i næste blok, så jeg tænkte, at jeg ville tage det op på et beboermøde. Jeg stillede et forslag. Det er den måde, vi gør det på her. Det er beboerdemokrati.

– På mødet fortalte jeg kort om baggrunden for mit forslag, og jeg beboermagasinet BoDanmark

havde undersøgt, hvad en hjertestarter kostede. Der var ingen diskussion, bare klapsalver. Ingen afstemning – det var bare vedtaget.

24 hjertestartere – Så talte jeg med vores formand, Søren Keldorff, der foreslog, at jeg talte med formændene i Strandparkens

DOWNLOAD APP OG FIND NÆRMESTE HJERTESTARTER Jesper er administrator for Dragørs to boligselskaber, Standparken og Engparken, på www. hjertestarter.dk, Trygfondens hjemmeside. Her har han registreret selskabernes hjertestartere med adresse og fotos.

På hjemmesiden er det muligt at downloade Trygfonden Hjertestart, en app, der på din mobiltelefon viser de nærmeste hjertestartere netop der, hvor du befinder dig. Trygfonden har registreret mere end 10.000 hjertestartere.

I øjeblikket er Jesper med til at teste et system til brug for redningsfolk, så de kan kontakte hjerteløbere i området ved hjertestop.

En hjerteløber er en frivillig akuthjælper, der er førstehjælpsuddannet og registeret med mobiltelefon, og hurtigt kan være til stede og hjælpe med hjertemassage.

Jesper Beck hjælper gerne med gode råd, hvis du vil indføre hjertestartere i din boligafdeling eller dit boligselskab. Tlf. 22 29 49 45; jejob1@gmail.com.

– Det er en uvirkelig verden, noget der er helt forandret. Det er noget, man hører, der sker for andre. Siden svigerindens pludselige død af hjertestop for tre år siden har Jesper Beck fået indført hjertestartere i Boligselskabet Strandparken.

Strandparken har betalt omkring 20.000 kr. pr. hjertestarter inklusiv skab til ophængning og undervisning. Hjertestarteren er tilgængelig hele døgnet, og en alarm går i gang, når skabet til

andre afdelinger. De var med, fortæller Jesper Beck.

Strandparken besluttede at lade selskabet betale hjertestarterne, og alligevel var Jesper ved at løbe sur i arbejdet. Da Boligkontorets driftsforretningsfører Finn Weidekamp kom til, blev der igen sparket liv i processen.

Nu besluttede to andre boligselskaber også at indføre hjertestartere, og Jesper endte med at hjælpe Finn Weidekamp med at indhente tilbud på 24 hjertestartere. Blandt tilbuddene blev Beredskabsforbundet valgt som leverandør.

Du har 2 gange 2 minutter Jesper har været rundt i Strandparkens otte afdelinger og placeret skabene med ti hjertestartere. Beboerne har maksimalt to minutter til skabet og maksimalt to minutter til den beboer, der skal have hjælp.

De første minutter er helt afgørende for at overleve et hjertestop. Chancen for succesfuld hjertestart falder med 10 % for hvert minut, der går.

hjertestarteren åbnes.

Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop uden for et hospital kan øges fra under 10 pct. til ca. 70 pct., hvis man får stød inden for de første fire minutter.

Grethe Thomas, projektchef, Trygfonden.

HER ER DER HJERTESTARTERE HOS BOLIGKONTORETS MEDLEMMER Ribe Boligforening - et par udvalgte steder Boligforeningen Bevtoft - en hjertestarter til selskabets 40 boliger Boligselskabet Kolding, afdeling 2, Skovvejen - en hjertestarter i fælleshuset AOC Engholm i Allerød - en hjertestarter til selskabets plejeboliger Boligselskabet Birkebo -11 hjertestartere i selskabets afdelinger Søllerød almene Boligselskab - hjertestartere i tre afdelinger Dragør Andelsboligforening “Engparken” - 3 hjertestartere i selskabets boligafdeling.

Boligselskabet Strandparken, Dragør - 10 hjertestartere.

beboermagasinet BoDanmark

31

Kend din nabo

Lisbeth og Benny Poulsen, er henholdsvis 74 år og 76 år.

s t e r o t n o k g Boli

beboere Kend din nabo!

I Søllerød almene Boligselskab i Nærum er der naboer, der kender hinanden særdeles godt. Benny og Lisbeth Poulsen har nemlig børn, børnebørn og deres x-svigerdatter boende inden for en afstand af 443 m. Her har Benny og Lisbeth boet i 50 år.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk FOTO: DANSK FOTOLAB, LARS SØRENSEN

32

beboermagasinet BoDanmark

Brian Poulsen (47 år) og Charlotte Anker (48 år) med deres tre børn Sebastian (16 år), Simon (13 år) og Silas (8 år) og hunden Smilla.

Sebastian går til fodbold, Simon til springgymnastik og Parkour og Silas går til svømning og bordtennis. yngste barn med familie 284 m.

ældste barn 365 m.

René Poulsen, 53 år, der kan kigge ned til sin datter, der i det daglige bor hos sin mor i huset i baggrunden.

x-svigerdatter og børnebørn 443 m.

Signe Poulsen (t.v.) på 16 år, lige inden hun tager til USA på 1 års highschool. Her sidder Signe med hendes veninde Laura. beboermagasinet BoDanmark

33

Kend din nabo

FOTO:COLOURBOX

Der kan også høre hakket æg og rødbeder til, hvis det skal være det helt store.

34

beboermagasinet BoDanmark

OPSKRIFT PÅ FARMORS TORSK Kom en renset torsk i en gryde med koldt vand, salt, eddike og laurbærblade.

Varm op til kogepunktet, skum vandet og kog fisken stille og roligt i 15-20 minutter.

Herhjemme spiser vi kartofler til, fortæller Lisbeth.

Der kan også høre hakket æg og rødbeder til, hvis det skal være det helt store. Til hverdag har vi bare fiskesennep i sovsen. Ben og skind skal man selv pille fra, slutter Lisbeth sin opskrift.

Når torsken er færdig, skal den holdes varm – så læg låg på. Lav en opbagt sovs ud af margarine, vand fra torsken og mel. Pisk til rette konsistens og kom en 1-2 teskefulde fiskesennep i.

beboermagasinet BoDanmark

35

Kend din nabo

REJSETIPSTIL RHODOS Farmor, farfar, børn og børnebørn er ude at rejse sammen, når der er anledning til det, fortæller Lisbeth.

– Når jeg fylder 75 år, skal vi alle sammen til Mallorca - børnebørnene skal lige komme tilbage fra efterskole på Bogø og et år i USA. Til denne rejse giver jeg et tilskud. Vi har også været 3 gange på Rhodos. Alle gangene har vi boet på Sunwing Kallithea Resort.

Den gamle by tager vi gerne ned til. Og vi sejler ud til den hvide by Lindos og de unge tager til et kæmpe badeland. Vi hænger ikke sammen hele dagen med hinanden, når vi er ude at rejse, men vi mødes altid til aftensmad.

På resortet er der familievenlige restauranter, og fordi vi har halvpension, spiser vi mest der.

36

beboermagasinet BoDanmark

Vi hÌnger ikke sammen hele dagen med hinanden, nür vi er ude at rejse, men vi mødes altid til aftensmad.

beboermagasinet BoDanmark

37

Boligkontoret Danmark er på rette vej og i god fart

En solbeskinnet dag i midten af juni måned mødtes den øverste myndighed i Boligkontoret Danmark – repræsentantskabet. Afgørende beslutninger om prispolitik, budgetter, målsætningsprogram og ikke mindst uddeling af Boligkontoret Danmarks hæderspris var på programmet.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk FOTO: SCANPIX

“Når vi stiller de tiltag, vi er i gang med, op imod de udfordringer, vi står over for, giver det en klar fornemmelse af, at vi er på rette vej. Vi har sat retningen og er i god fart mod det fælles formål: Det gode boligliv”.

Sådan lød ordene fra Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark den 14. juni 2014, da hun med sin årsberetning fra talerstolen skød årets repræsentantskabsmøde i gang. Lisbet Riis blev genvalgt til at fortsætte som formand,

38

beboermagasinet BoDanmark

og Irene Jensen fra DVB Næstved og Susanne Henriksen fra DVB København blev valgt til Boligkontoret Danmarks bestyrelse.

10.000 kr. til Bornholm Repræsentantskabsmødet blev, traditionen tro, afsluttet med uddeling af Boligkontoret Danmarks hæderspris – BDK-prisen. Prisen gik i år til Kystparken i DVB Parken på Bornholm. At være beboer i Kystparken i Rønne er nemlig

noget ganske særligt. Ikke alene kan man nyde udsigten over Østersøen. Beboerne kan også gå til banko, gymnastik, fællesspisning og gudstjeneste i beboerhuset.

– Det er meget overraskende, at vi vandt prisen, og det er en dejlig belønning. Vi gør det, fordi vi kan lide at arbejde med mennesker, siger Birthe Elfstrøm som er formand for bestyrelsen i Kystparken.

e c n e r r u k Kon Jeg netværker – og møder op fordi jeg synes, det er interessant. Jeg har lært en masse ting om regnskaber, organisation. Det synes jeg er godt at have på mit cv.

Ninna Breum Hansen, næstformand, DVB København.

FAKTA: De tidligere Bo- og Initiativpriser har i år taget en ny form. I år har lokalrådene uddelt en 1. og 2. pris. Vinderne af Lokalrådenes 1. pris er gået videre i dysten om BDK-prisen.

En pris til en værdi af 10.000 kr.

Temaet for BDK-prisen har været “Åbenhed gør forskellen”, der kan inspirere beboere og bestyrelser til aktiviteter, der kan være med til at bryde mure ned og styrke tilknytningen til lokalsamfundet.

DU KAN VÆLGE MELLEM: Sunde Salater af Anne Hjernøe I potter & krukker af Claus Dalby Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Konkurrence” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att. Eva Rastén. Husk at skrive, hvilken præmie du ønsker.

Besvarelserne skal være fremme senest 1. december 2014.

Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

FAKTA: • Repræsentantskabet består af ca. 150 personer. Hvert bolig selskab kan stille med mindst 2 delegerede, afhængigt af selskabets størrelse.

• Repræsentantskabet træffer alle væsentlige beslutninger og vælger formanden for Boligkontoret Danmark samt 12 medlemmer til bestyrelsen.

KONKURRENCEVINDERE BoDK74 Vindere af de 3 bøger Livet på kanten af BS Christiansen Ruth Heiselberg, Ribe Boligforening Kirsten Nielsen, AB Hørsholm Kokkedal Conny Krogh, Sakskøbing Boligselskab Vinder af 1 stk. Dr. Zukaroffs Testamente af Peter Lund Madsen Ellen Højgaard Jørgensen, Midtjysk Boligselskab Vinder af en Weber bordgrill Maria Hansen, Boligforeningen Faaborg Midtfyn

beboermagasinet BoDanmark

39

EN STI TIL BARNET I OS Omdan den store græsplæne med en spændende sti. Tilføj lege- og motionsredskaber og skab et område til leg og ophold for alle aldersgrupper

40

beboermagasinet BoDanmark

Bålpladsen blev taget i brug Skt. Hans Aften

Legeredskaberne er fordelt langs stien

Stiens slyngninger giver et afvekslende forløb igennem Grydemosegård og integrerer legeredskaberne som en del af oplevelsen. I området er der også bænke, og stiområdet indbyder til ophold – der er noget at følge med i. Stien er udført i slotsgrus, og giver en hårdtstampet belægning, der kan bruges af kørestolsbrugere. Stien er kantet med grå betonsten (herregårdssten) for at lette vedligeholdelsen af græsset op mod stien.

AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

Afdelingsbestyrelsen i Grydemosegård ønskede et grønt område, der skulle være inspirerende for alle beboere. Ikke en isoleret legeplads for børn og et andet sted til voksne. Nej, et område for alle aldre og et sted, hvor det er skægt at gå forbi og sætte sig for at følge legen og de forbipasserende.

– Vores centrale idé var at anlægge en grussti i et naturligt forløb igennem den store græsplæne. Langs stien skulle der plantes frugttræer og opstilles legeredskaber, og stien skulle være både til gående og for cyklende børn. Vores idé var at placere legeredskaberne, så også voksne får lyst til lidt balancegang, og vi er meget tilfredse med resultatet, fortæller John Jensen, formand fra afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen vandt i foråret 2014 Boligkontoret Danmarks lokalrådspris for forvandlingen af afdelingens grønne områder.

for beboere og boligsøgende. Boligkontoret Danmark er ved at udarbejde en inspirationsfolder om boligafdelingernes grønne områder og viser Grydemosegårds spændende løsning. Økonomi Den grønne sti og legeredskaberne i Grydemosegård er del af en overordnet skitse for hele området udarbejdet af landskabsarkitekt Lars Hegnet Knudsen og projekteret i samarbejde med anlægsgartneren Det grønne team, Kastrup, og Lisbet Steffensen i Boligkontorets byggeafdeling.

Prisen har været 35.000 kr. til landskabsarkitekt, 200.000 kr. til anlægsgartner, 200.000 kr. til legeredskaber og 40.000 kroner til bænke. Afdelingsbestyrelsen har været aktiv i processen og bl.a. selv nedrevet en gammel legeplads.

Grydemosegård har 151 boliger og ligger i Espergærde, syd for Helsingør, og tilhører Boligselskabet Nordkysten.

Grøn inspirationsfolder på vej Flotte grønne områder med muligheder for leg og ophold er en vigtig forudsætning for at skabe attraktive boligområder

beboermagasinet BoDanmark

41

Vi lyver os interessante Løgnen er svigefuld, og ikke noget man møder tit, tænker de fleste nok. Men faktisk lyver næsten alle danskere hver eneste dag over for familie, venner og kolleger for at fremstå interessant, sjovere og mere spændende AF MIKKEL AIS ANDERSEN ILLUSTRATION: RASMUS JUUL PEDERSEN

Har du løjet i dag? Det er der faktisk ganske stor sandsynlighed for. Undersøgelser viser nemlig, at ni ud af 10 danskere lyver hver eneste dag. Det behøver ikke, at være en voldsomt graverende løgn, men svarer du med hånden på hjertet eksempelvis altid ærligt på spørgsmål som, hvordan sidder mit hår? Hvor meget arbejde har du lagt i denne her rapport? Og klassikeren Ser min røv for stor ud i de her bukser?

Det er ikke til at komme udenom, at løgnen i høj grad spiller en rolle, når vi socialt agerer med andre mennesker.

Ifølge psykologiprofessor Henrik HøghOlesen lyver vi i langt de fleste tilfælde for at opnå personlige fordele, og han kalder det en slags imageoptimering og selvpromovering.

– Mennesket er et socialt hierarkisk dyr, og det kommer til udtryk ligesom i dyreflokke.

Alfa-hannen har tættere adgang til resurserne i form af mad, men også i forhold til parring, og så følger det ellers bare hierarkiet nedefter. Vi vil derfor gerne ligge så højt

42

beboermagasinet BoDanmark

i hierarkiet som muligt, og det kan løgnen hjælpe os med, når vi iscenesætter os selv.

Løgnen er i følge Henrik Høgh-Olesen med til at skjule vores mindre heldige sider og fremhæve det billede, man gerne vil give af sig selv. Så det er meget strategisk, når vi lyver, hvad enten vi er bevidste eller ubevidste om det, for det ligger dybt i os at lyve.

Den strategiske løgn Løgnen forekommer oftest i sammenhænge, hvor det kan gavne os, og når der er et direkte afkast at spore. For eksempel på arbejdet, hvor man gerne vil fremstå flittigere end kollegerne, men også i situationer, hvor det gælder om at vinde sympati hos det modsatte køn, fortæller han og eksemplificerer.

– På en date gør man sig nok lige lidt mere interessant, end man egentlig er, når man fortæller om sig selv og sit job. Og på jobbet er man nok heller ikke altid helt ærlig omkring sine egne kompetencer og begrænsninger. Vi lyver kort sagt overfor dem, som vi vinder en fordel ved at lyve overfor i vores netværk, og dem vi prøver at få ind i vores netværk.

De billeder, vi har af vores kolleger og omgangskreds, er altså ikke direkte funderet på løgne, men de er ofte sminket med usandheder.

Løgn – et farligt spil Vi fremmer vores sociale status gennem løgn, og det kan den sagtens være et udmærket værktøj til, men Henrik Høgh-Olesen advarer mod at

beboermagasinet BoDanmark

43

lyve sig selv bedre, da det er en enorm satsning.

– Man bruger et helt liv på at positionere sig i flokken – lad os kalde det vores sociale netværk – men hele det billede, man bygger op om sin person, bliver revet ned på et sekund, når man afsløres i en løgn. Der er næsten ikke noget værre end at blive afsløret i en løgn, fordi man bliver stemplet som løgner, og folk mister tilliden til dig.

Uanset om den afslørede løgn er stor eller lille, vil det hurtigt rygtes, da vi bruger en stor del af vores tid på at sladre om andre, og det vil hænge ved. Vores samfund er nemlig bygget på tillid, så det er en alvorlig social forbrydelse at lyve.

Tilliden til hinanden er dog ganske stor i Danmark, og det kommer små præstationsfremmende løgne ikke til at ændre på. Kigger man derimod på lande som det russiske og iranske, er løgnen og korruptionen blevet så omfattende en del af samfundet, at den er en fast del af hverdagen og hele livsfundamentet. Når man møder en person er udgangspunktet altså en grundlæggende mistillid, hvor vi i Danmark stoler på hinanden. Vi stoler både på hinanden og myndighederne, og det giver Danmark en høj social kapital, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

– Paradoksalt nok stoler vi grundlæggende på hinanden i Danmark, selvom stort set alle lyver overfor hinanden. Derfor bliver løgnen en accepteret del af hverdagen, som vi kan leve med. Vi godtager derfor de små løgne, der ikke skader andre i netværket, konkluderer han.

Sandheden er for brutal Når vi pynter på sandheden for at give identiteten et ansigtsløft, bruger vi den egoistiske løgn, som Henrik Høgh-Olesen kalder den.

Når vi derimod lyver for at skåne andre for sandheden for deres egen skyld, er det den hvide løgn, der kommer i spil. Og betegnelsen “Den Hvide Løgn” misbruges tit af folk,

44

beboermagasinet BoDanmark

der er blevet afsløret i en mindre løgn, de selv mener, er uskyldig.

– En hvid løgn er udelukkende næstekærlig, og man anvender den, når man kan vurdere, at sandheden er for brutal. Jeg ville for eksempel sikkert være ked af, at folk altid fortalte mig sandheden om mig selv. Man skal grundlæggende spare hinanden for nådesløse tilkendegivelser, siger han og understreger, at man ofte prøver at fortolke sin egen løgn om til en hvid løgn.

– Hvis man for eksempel har været sin partner utro og lyver omkring det, siger man måske til sig selv, at man bruger en hvid løgn for at beskytte personen for sandheden, fordi de ville blive såret. Men sandheden er nok snarere, at man prøver at beskytte sig selv.

Selvom løgn kan bruges i en barmhjertig sammenhæng, er den en grundlæggende del af selvopholdelsesdriften og overlevelsen, og derfor kommer den i sidste ende altid os selv til gode.

– Mennesket er flokdyr, og hvis man konstant gik rundt og fortalte sandheder råt for usødet, ville flokken falde fra hinanden. Vi har et behov for at passe på os selv og hinanden, så vi kan overleve i flokken, og det gør vi eksempelvis med løgnen, slutter han.

VI LYVER FOR OS SELV Dem, vi lyver mest over for til daglig, er os selv. Vi skaber hele tiden en sammenhæng inde i hovedet, som ikke stemmer helt overens med virkeligheden. Og det er vi udmærket klar over.

Vi vælger alligevel at opbygge et slør, så vi bliver lidt bedre i vores egne øjne. Det kan for eksempel være i en arbejdssituation, hvor vi ikke opnår det ønskede resultat, og vi så vælger at sige, at det skyldes uheld fremfor dovenskab eller inkompetence.

Hvis vi i enhver situation skulle se ærligt på os selv, ville vi simpelthen miste selvtilliden og kærligheden til os selv. Derfor lyver vi.

9 TEGN Når vi lyver, føles det unaturligt for kroppen, og vi udviser derfor forskellige tegn på at tale usandt.

HER ER 9 TEGN, DU KAN SPOTTE EN LØGNER PÅ:

1

Rastløse bevægelser er et af de tydeligste tegn på løgn. Kig på hænder og ben, der konstant bevæger sig, og fingre der hele tiden rører ved næse, bryst, bag øret eller i panden. Kvinder har en tendens til at holde sig om halsen i området omkring struben, når de lyver.

2 3

Løgnehistorier har ofte en stor mangel på detaljer.

Spørg ind til konkrete holdepunkter i historien, og så vil løgneren ofte være på bar bund.

Kig på øjnene, hvis du er tvivl, om du bliver løjet for.

Hvis personen kigger op mod det venstre hjørne af øjnene, henter de strategi fra den højre hjernehalvdel, som er den kreative side. De skaber altså en løgn.

Personen der modsat kigger op med højre hjørne, henter fra den venstre halvdel, som står for hukommelse.

Når man skal fortælle en historie, vil man - hvis den er sand – ikke have brug for lange pauser for at huske den. Hvis det derimod er en løgn, skal personen bruge længere tid til at huske, hvad man har fortalt andre for ikke at blive fanget i løgnen. Vær derfor opmærksom på unaturligt lange pauser.

4

5

Hvis du laver et abrupt emneskift i samtalen, vil løgneren byde det velkomment og endda være med til at presse det igennem. En person, der taler sandt, vil derimod blive forvirret over det pludselige emneskift og højst sandsynligt vende tilbage til det oprindelige emne i samtalen.

6

Når man taler sandt, vil man forsøge at sidde eller stå så komfortabelt som muligt, fordi man slapper af. Når man lyver, vil man derimod have en tendens til at være mere oprejst og stiv i kroppen, fordi man er anspændt.

7

Øøøh, vil ofte være indledningen på en løgnehistorie, fordi det køber personen lidt ekstra tid til at konstruere en historie.

8

Overformel tale kan være et tegn på løgn. Hvis man pludselig begynder at bruge overkorrekt grammatik og udtale af ord, som man normalt forkorter i udtalen, kompenserer man ubevidst for det usande indhold i historien.

9

Det er normalt at gestikulere og pege for at illustrere, når man fortæller en anekdote. Løgneren derimod vil være meget stiv i kroppen og derfor næsten ikke bruge tegn og fagter.

LØGN KAN VÆRE EN SYGDOM Der findes folk, som simpelt hen ikke kan lade være med at lyve, og så er det en sygdom. Mytomanen – populært kaldet lystløgneren, lyver konstant for at få opmærksomhed, og de fleste kender typen, der ikke engang kan tage bussen uden at komme ud for det ene eventyr efter det andet.

Mytomani spænder mellem de milde tilfælde til de helt voldsomme. Der findes eksempler på folk, der har hældt syre ud over sig selv, så de havde en historie at fortælle. De kan ikke undvære opmærksomhed og søger den gennem løgnehistorier.

TAL SANDT Den egoistiske løgn er ikke nødvendig for, at vi kan fungere socialt, og den er næsten altid skadelig for gruppen. Løgnen er i sin natur destruktiv for sammenholdet.

Det er en kortsigtet strategi at bruge løgnen, og det optimale ville være helt at lægge løgnen på hylden.

Der er dog ikke nogen smutveje, og det bedste – og eneste – man kan gøre, er at kigge sig selv i spejlet og beslutte sig for ikke at ville lyve. Herefter bør man hele tiden være bevidst om, hvornår og hvor meget man lyver og ikke bare per automatik stikke en plade.

LØGN – EN DEL AF EVOLUTIONEN Darwins evolutionslære bygger på, at den bedst tilpassede overlever, og her spiller løgnen en rolle. Mennesket har gennem evolutionen lært at bruge løgnen til overlevelse ved at tilpasse sig i grupper.

Mennesket er et flokdyr, og vi kan ved at bruge løgnen skabe sammenhold i gruppen og derved grundlag for vores egen overlevelse. Eksempelvis kan vi finde på at rose hinanden - selvom vi ikke mener det – for at skabe sammenhold i gruppen.

beboermagasinet BoDanmark

45

Projektmedarbejder Nana Jørgensen glæder sig til at møde beboerne i Egevang Nord og skabe aktiviteter i afdelingen sammen med dem.

5 VEJE

• Styrk dit netværk • Lær noget nyt • Lev dit liv aktivt • Vær til stede i nuet • Giv af dig selv.

til et godt liv i Egevang Nord

AF ANDERS JUEL HANSEN, anha@bdk.dk

– Fællesskabet er vigtigt for vores trivsel og udvikling, fortæller Nana Jørgensen, der er ansat af Rudersdal Kommune til at stå for projektet “Nye veje i lokalområdet”.

Projektet skal understøtte trivsel blandt beboerne i afdelingen, der har 202 boliger og ligger i Nærum, nord for København.

- Beboerne skal selv formulere, hvilke aktiviteter de ønsker, og projektet er for alle beboere i Egevang Nord, forklarer Nana Jørgensen.

Jo mere glæde – jo sundere lever vi Forandringen for beboerne skal ske gen-

46

beboermagasinet BoDanmark

nem brugen af 5 veje til et godt liv, som er principper udviklet i England. Ved at anvende de 5 principper til at skabe mere trivsel og glæde i sit liv, viser forskning, at jo mere glæde, vi mennesker oplever i hverdagen, des sundere lever vi.

Nana Jørgensen skal de næste to år udbrede principperne i samarbejde med beboerne, bestyrelsen i Egevang Nord og kommunale medarbejdere. Målet med projektet er at skabe sociale relationer blandt beboerne, sætte fokus på sundhed i hverdagen og som en sideeffekt øge beboernes tilfredshed med at bo i boligområdet.

Projektet er kommet i stand i et samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Egevang Nord og Søllerød almene Boligselskab og Boligkontorets udviklingsafdeling. Projektet er startet i august 2014.

Det løber over to år og får økonomisk støtte fra flere fonde og Rudersdal Kommune.

Læs folderen 5 veje til at godt liv på www.rudersdal.dk, se under Borgerservice/sundhedspolitik.

HVAD SKAL VI LAVE I EFTERÅRSFERIEN Det behøver ikke at være dyrt at have det sjovt. Der er mange gratis glæder, og har du nerver til at vente til sidste øjeblik, eller elsker du det spontane, er det ofte muligt at få det lidt billigere…

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk ILLUSTRATION: PRIK.DK

Sidste øjebliks-rejser • Prøv for eksempel at tjekke www.eurocamp.dk. Her kan du være heldig at finde restpladser på campingpladser rundt om i Europa. På Momondo.dk, travelmarket.dk eller afbudsrejser.dk kan du også tjekke, hvad der er af afbudsrejser.

Bo gratis eller bo billigt • På Bytbolig.com kan du bytte din bolig med hvem, du vil, og til hvor du vil – og bo lokalt for en feries tid. På airbnb.dk kan du leje en privat bolig fra en lokal vært over hele verden.

Efterårsstrandtur – Prøv at se blaaflag.dk som er Friluftsrådets Blå Flag centre med naturoplevelser og aktiviteter.

Filmmaraton • I en måned kan du prøve gratis streamingtjenesterne som f.eks.

HBO Nordic eller Netflix. Gratis filmmaraton til en hel dag i efterårsferien.

Geocaching • Moderne skattejagt, gåture, vidensture eller hovedbrud med GPS. Se www.geocaching.dk.

Besøg det lokale bibliotek • Mange biblioteker har arrangementer i efterårsferien – prøv at tjekke bibliotek.dk, der giver dig en oversigt over alle biblioteker i Danmark ud fra postnummer.

Post & Tele Museum i København • Gratis legeland med adgang mellem 10-16.00, hvis du er i København og har lyst til at se 104 frimærker i kæmpeformater.

Udendørs, gratis sysler for børn og barnlige sjæle • Prøv at samle mange af de smukke kastanjer og lav kastanjedyr. –Tag på svampetur med en svampebog i hånden og se om du kan genkende og finde svampene. – Lav stoftryk hvor du maler tekstilmaling på æbler, kartofler eller efterårsblade, tryk det på stoffet og lad det tørre.

beboermagasinet BoDanmark

47

Hvilken type nabo er du?

Det spørgsmål fik henved 400 personer svar på i starten af september på messen i Bella Centeret – How to House. Det var nuværende som måske kommende beboere, beboerdemokrater og besøgende på messen, der deltog i Boligkontorets test. Vi kan godt være glade, for resultatet af testene afslørede, at langt størstedelen var DEN OMSORGSFULDE NABO – der er hjælpende, opmuntrende, tolerant og forstående.

AF EVA RASTÉN, evra@bdk.dk

Scenen var sat med hygge og snacks, til en film om hvad der sker ude mellem husenes skyggefulde facader. Der var lagt op til gys og gru, da et godt stykke over 1500 besøgende kiggede forbi Boligkontorets stand den 5. og 6. september. Men tingene er ikke altid som de ser ud til – når man på storskærmen gennem 6 kortfilm blev budt indenfor til hverdagen i vores boliger. Grøn græsplæne med hygge og kanelfristelser, gratis opskrivninger på messedagene og konkurrence om en fladskærm gjorde standen til et godt trækplaster. Børn sad og tegnede på tæpperne, og stemningen var positiv og hjertevarm, næsten som en dokumentation på slutningen af vores kortfilm – uden at hele handlingen skal afsløres her.

48

beboermagasinet BoDanmark

Vores besøgende kunne også komme ud og opleve et alment boligområde i Køjevænget i Dragør på første hånd. Beboerne viste rundt i de hyggelige huse, og delte ud af erfaringer med hvordan de bruger Facebook. Boligkontorets projekter om hvordan vi finder vejen til en mere effektiv drift i boligafdelingerne, og hvordan vi kan finde nøglen til de unge beboerdemokrater, var der også mulighed for at blive klogere på. Se filmene fra Bella Centeret på www.bdk.dk/beboere/ lej dig tilmuligheder.dk – så du også kan blive overrasket.

Jytte Matthiesen fra Fredericia var den heldige vinder af et fladskærms TV – her trukket af Michael Demsitz.

– Jeg synes, en messe som How to House sætter den almene sektor i fokus. Det er en inspiration for alle deltagende som et forum for erfaringsudveksling til gavn for vores boligområder og dermed vores beboere, siger Michael Demsitz.

beboermagasinet BoDanmark

49

Juridisk brevkasse

Kære Henriette Kære Henriette Vi bor til leje i en dejlig lejlighed, hvor jeg efterhånden har boet i mange år. Vi betaler til en vedligeholdelseskonto, hvor der står ret mange penge på. Vi kunne godt tænke os at få gulvene slebet og lakeret. Vi synes, de trænger og vil gerne bruge pengene fra vedligeholdelseskontoen til det. Udlejer har sagt nej, da de ikke mener, at gulvene trænger. Kan de det ?

Venlig hilsen R og T Kære R og T Fra det, som I beskriver, har I en såkaldt “B-ordning” i jeres lejemål. Det betyder, at det er udlejer, som har den indvendige vedligeholdelsesforpligtigelse, som består af maling, hvidtning, tapetsering og gulvbehandling.

Der kan kun kræves arbejder udført for det beløb, der står på vedligeholdelseskontoen. Du beskriver i dit brev, at der står en del penge på jeres vedligeholdelseskonto. Det fremgår klart af loven, at I som lejere kan kræve, at der udføres enten maler-, hvidtnings-, tapetserings- eller gulvarbejder, “når det er nødvendigt”.

I har altså ret i, at I kan kræve det gjort, men kun hvis I også har ret i, at gulvene trænger til vedligeholdelse. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at I ønsker dem lakeret i en anden farve eller lignende. Lakken skal være slidt igennem flere steder, før man kan sige, at gulvene trænger til en behandling. Hvis den er det, vil jeg foreslå, at I viser udlejer billeder af det. Hvis udlejer fastholder, har I mulighed for at få Beboerklagenævnet til at træffe en afgørelse.

Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, advokat

Kære Henriette Min datter har en psykisk diagnose, som gør, at hun ikke kan færdes i det offentlige rum, og derfor primært opholder sig i sin lejebolig uden anden kontakt til omverdenen end via internettet. Jeg har læst mig frem til, at en optrænet servicehund ofte kan hjælpe personer med denne type psykiske problemer. På vegne af min datter har jeg kontaktet udlejer for at forhøre mig om mulighederne for at få en dispensation til min datter, da det desværre klart fremgår af husordenen for hendes lejemål, at man ikke må holde hund, og det vil være bedst for min datter at blive boende. Hendes udlejer har sagt nej, da de siger, det kun er personer med fysiske handikap, der kan kræve at få lov til at have en servicehund. Er det virkelig rigtigt, at der er forskel på fysiske og psykiske handikap på det punkt ?

Venlig hilsen den bekymrede mor Din datters udlejer har ikke ret. Reglerne om servicehunde i almene boliger er for nyligt blevet ændret, således at servicehunde til psykisk handikappede sidestilles med servicehunde til fysisk handikappede. Din datter er således berettiget til at få en servicehund. Hendes udlejer vil dog kunne kræve at se dokumentation for, at det er en til det formål optrænet servicehund og ikke en almindelig familiehund.

Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel advokat

50

beboermagasinet BoDanmark

Ef ter en uges fant astisk som mer ferie ved vil 17 familier Skanderborg i Lerbakken i Sø H el singør gent ag søge fonde og e succesen og puljer om tilsk ud til en tur næ ste år.

r e k s t De

Boligselskabet Nordkysten

SOL, SOMMER OG SKUMFIDUSER

Nakskov

Bade dagen lang, fiske med varmemesteren, bål hver aften, sidde udenfor og hygge sig og spise i det gode vejr, ture til Legoland og Givskud Zoo

SØHUSENE REJSER SIG AF STØVSKYERNE

Det var 51 superglade beboere, der vendte hjem med nye venskaber, glade børn og solbrune arme efter en

Side om side arbejder byggefolk og nedrivningsarbej-

uges ferie på Skanderborg Vandrerhjem. 17 familier

dere i øjeblikket med at nedrive Riddersborgparkens blokke og bygge Søhusene på fundamentet fra de store blokke.

Allerede den 28. august 2014 kunne Nakskov Almene Boligselskab invitere til rejsegilde på de første rækkehuse. Minister Carsten Hansen, borgmester Holger Schou Rasmussen og direktør Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark var blandt talerne ved det banebrydende projekt, der skaber et attraktivt område med 104 nye rækkehuse. Efter rejsegildet var der informationsmøde og kommende beboere og andre interesserede strømmede til for at høre mere om de nye huse.

Helsingør

var af sted. En madmor styrede madholdene i køkkenet hver morgen og aften, og Lerbakkens varmemester lavede bål hver aften og bagte snobrød og ristede skumfiduser med børnene.

En fantastisk god stemning bragte børnene sammen på tværs af alle aldre, og beboere, der ikke rigtig kendte hinanden, hyggede sig sammen hele dagen. De har allerede aftalt, at de sammen vil søge fonde og puljer til en uges sommerferie igen næste år.

Boligafdelingen Lerbakken havde søgt penge fra Helsingør Kommunes sociale særtilskudspulje til sommerferieturen, så alle havde råd til at være med.

Lerbakken tilhører Boligselskabet Nordkysten.

FUSION I NO RDSJÆLLA Boligkontoret s medlemmer ND D V B Helsingør og Nordkysten Bolig

er fra 1. sept em selskabet ber 2014 fusion Med fusionen eret til et sels vil Boligselska kab. bet Nordkyste 1.800 rækkehus n rå de ov er mere end e, lejligheder og parcelhuse Helsingør, Sne i Hornbæk, Å kkerst en og Es lsgårde, pergærde.

Boligselskabe t Nordkysten får med fusion på Hans Påsk en boliger i H es Vej i Snekke ornbæk og rsten

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til venteliste kan ske på www.boligkontoret.dk under Søg Bolig.

For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Adelgade 106 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.

8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 - 1561 København V. (Fra 31. marts 2014)

Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk