SKOLEPROJEKTET
Værsgo Vi vil allerhelst indlede med at sige; “værsgo” - men vi kunne også være lidt frække og sige;
“HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?” I hvert fald er vi helt sikre på, at det er et godt udgangspunkt, når en skole, en virksomhed og en børnefysioterapeut vælger at gå sammen i treenighed, med dét formål at skabe et motorisk tiltag. Et motorisk tiltag, der gør det lettere for barnet at opnå motoriske færdigheder, og som især smitter af på lærernes arbejdsmiljø, fordi børnene kan blive længere på deres plads og kan koncentrere sig bedre om en given opgave. Der er mindre uro i klassen og lærerne kan se frem til, at en lille forandring kan gøre en kæmpe forskel.
EN DOMINOEFFEKT I ORDETS MEST POSITIVE FORSTAND - ALTSÅ EN WIN-WIN-WIN SITUATION PÅ MOTORIK, LÆRING OG ARBEJDSMILJØ.
Velkommen Så er det måske på sin plads at sige; “velkommen til Skoleprojektet fra Skolen ved Sundet”. Et projekt hvor vi (firmaet bObles og børnefysioterapeuten, Louise Hærvig), sammen har opnået så fine resultater, at vi både må, skal og har lyst til at dele vores viden. For helt overordnet er Skoleprojektet baseret på lyst - lyst til at gøre en motorisk forskel for barnet, men også på viden, erfaring og overbevisning.
Det er nemlig vores overbevisning, at jo mere kropsbevidst et barn er i forbindelse med skolestart, jo færre ressourcer skal barnet bruge på sin krop. Det gør det nemmere for barnet at starte i skole, opnå sociale relationer, tage viden og læring til sig, og i det hele taget få den bedste start på skolelivet. Der er lavet undersøgelser i hele verden og skrevet mange artikler og bøger om børn og motorik, som underbygger vores overbevisning. Det er herligt, at hvad øjet ser, og hjertet føler, stemmer overens med, at de børn der er glade og gode i deres egen kropslige formåen, også er dem, der evner at sige;
klar, parat, skolestart!
Sådan gjorde vi Vi lavede i fællesskab et skoleprojekt, hvor det overordnede formål var følgende: At undersøge hvorvidt skolebørn i 0. klasse kan profitere af et interventionsforløb på 26 uger, hvor deres almindelige stole bliver skiftet ud med bObles’ Orm (tumlemøbel,, hvor en vippefunktion er mulig,). Dette med henblik på at øge børnenes kropsbevidsthed, truncus stabilitet og siddende balance. Ydermere havde vi et ønske om afslutningsvis at spørge lærerne, hvordan de havde oplevet forandringen i klassen.
Fakta:
To 0. klasser var involveret i projektet. En implementeringsklasse og en kontrolklasse. Alle børn blev motorisk testet før udleveringen af bObles Orm, og alle børnene blev motorisk testet igen efter 26 uger. I alt var 54 børn med i Skoleprojektet. Testen, der er benyttet til Skoleprojektet, er Movement Assessment Battery for Children (MABC-2). MABC-2 giver objektive og kvantitative data omkring børns motoriske kompetencer. Den består af 8 deltest, som undersøger håndmotorik, boldfærdighed og balance.
Byttede stolene ud med bObles Orm
Resultat Implementeringsklassen har forbedret sig signifikant i: + 2 håndmotoriske opgaver + 1 boldfærdigheds opgave + og 1 balance opgave Ved evalueringsskemaet til lærerne er svarene helt sammenfaldende, for:
Lærerne oplever
I meget høj grad,: + at vippemøblet har lagt op til større variation af barnets siddestilling i klassen. I høj grad: + at børnene kan blive længere i en opgave. + at børnene kan sidde længere på deres plads. + at der er mindre uro i klassen. De er blevet opmærksomme på: + at implementere bevægelse i undervisningen + at børnene kan koncentrere sig langt bedre, når de sidder på et bevægeligt møbel som bObles Orm.
Årsagen til disse fine forbedringer hænger forventeligt sammen med en øget kropsbevidsthed, truncus stabilitet og siddende balance hos de børn, der har siddet på bObles Orm - på alle mulige forskellige måder.
Vi får lyst til at sige; “hvor svært kan det være”, når vi ser disse resultater. Ved at udskifte de almindelige stole med bObles Orm har projektet på blot 26 uger gjort en positiv forskel for børnene, lærerne og arbejdsmiljøet i klassen. DERMED SKABTES GROBUND FOR UDVIKLING AF SOCIALE RELATIONER OG LÆRING, HVILKET ER DÉT, - NÅR ALT KOMMER TIL ALT - DET GODE SKOLELIV HANDLER Om.
Kom godt igang Der skal først og fremmest tages en beslutning, som vil gøre en forskel for barnet, lærerne og arbejdsmiljøet. Vi har lavet en implementering, som kræver minimalt af omgivelserne, men vi vil alligevel gerne gøre opmærksom på følgende forhold:
o GLAD KROPSLIG BEVÆGELSE I KLASSEN,
fordi bObles Orm skal blive en møbelkammerat som børnene kender rigtig godt - så brug den første uge til at finde ud af alt det Ormen kan.
o ”SID STILLE”, ER IKKE LÆNGERE GANGBAR
Grundtanken er, at børnene kan sidde uroligt, og dermed give deres krop de stimuli, den beder om, uden at skabe uro.
o SID SELV PÅ ORMEN
Som underviser er det godt også selv at sidde på bObles Orm. På den måde ved du, hvad børnene oplever, og du vil formodentlig opleve, at hele din krop bliver stimuleret ved at sidde bevægeligt.
o ÉN ORM - MANGE FUNKTIONER
I de klasser hvor bordene ikke er så høje kan bObles Orm bruges både lodret og vandret. Ormen er desuden nem at bære rundt på for børnene inde i klassen, eller hvis den skal bruges i et andet lokale.
o BLIV SØSYG
Den første uge vil være præget af en bølgende fornemmelse i klassen, hivlket kan stille krav til det visuelle indtryk og den vestibulære fornemmelse. Det skal man som underviser lige vænne sig til, men det går over.
o VÆR OPMÆRKSOM
Enkelte børn kan have svært ved at sidde på Ormen, men de har blot brug for lidt tid. Det er okay at falde ned af Ormen til at starte med. Men hvis det fortsætter med at være svært eller ubehageligt, kan det være at barnet er motorisk udfordret i forvejen, og det skal tages alvorligt.
o GÅ GLAD I BAD
Efter lidt tid kan Ormen godt få brug for en vask. Det kræver en klud,, vand og eventuelt lidt mild sæbe. En god måde er at sætte hele klassen i gang, for på den måde føles der ejerskab og ansvar for deres Orm. Ja, og det bedste er, at også her bliver motorikken stimuleret og erfaringer rigere - for alt hvad kroppen gør, er motorik.
Partnere: Børnefysioterapeuten
“
At børns trang til bevægelse, især i klasseværelset, skal imødekommes, har for mig været den største fornøjelse at arbejde med -for det tror jeg på! Bevægelse på bObles Orm er en så enkel, og tilmed ligetil løsning, at jeg virkelig håber det kan blive til gavn for mange andre børn og deres lærere, og dermed være med til at skabe rammen om det gode læringsmiljø.
“
-Børnefysioterapeut, Louise Hærvig
Skolen Ved Sundet
“
Den vigtigste viden vedrørende bobles Orm ér, at den inkluderer alle børn, der naturligt er urolige. De får ikke konstant besked om at sidde stille. Vi ved børn naturligt er urolige, og vi ved, at de har brug for mange forskellige stimuli for at indlære. Her får de automatisk stimuli ved at sidde på Ormen.
“
- Viceinspektør, Annette Vistesen
bObles
“
Det bedste ér, at børn får lov at bevæge sig, og blive bevidste om, hvad deres krop vil og kan. Jeg tror på, at man med en god kropsforståelse, får en større tro på sig selv, hvilket har en positiv indvikrning på indlæring og samvær med andre menensker.
“
- Stifter, Bolette Blædel
Mål på Ormen med en lille Fisk:
Mål på Ormen:
h=40cm Ø=30cm
h=52cm Ø=30cm
For yderligere informationer om skoleprojekter, kontakt: bObles
Nyrnberggade 21, 1. sal 2300 København S E-mail: bobles@bobles.dk Tlf: 33151040 www.bobles.dk