Den første motorik
Børnefysioterapeutens inspiration til motoriske lege med bObles for det helt lille barn

Børnefysioterapeutens inspiration til motoriske lege med bObles for det helt lille barn
bObles handler om nærvær, bevægeglæde og motorisk udvikling gennem leg. Vi understøtter bevægeglæde, leg og motorisk udvikling med multifunktionelle tumlemøbler i et enkelt og kvalitetsbevidst design.
Vi tror på det smilende nærvær mellem dig og dit barn. En opmærksomhed eller en leg - lige nu, lige her. Nærvær er en følelse, der lejrer sig i kroppen og stimulerer børns evne til at udvikle sig motorisk. Bevægeglæden og nysgerrigheden bobler, når børn bliver rørt ved, set på, lyttet til og leget med på egne præmisser.
Vi vil gerne give børn en bedre start i livet.
Når børn gennem motorisk udvikling og leg opnår en god kropforståelse, så styrker de evnen til at lære, føler et større selvværd og har lettere ved at interagere med andre. Kort sagt: Børnene bliver bedre rustet til at møde verden, som de mennesker, de er.
Det er så dejligt - men også vigtig - at have en stille stund, hvor din ro, opmærksomhed, nysgerrighed og dit nærvær kan give et sansende samvær - sammen med dit barn. Dit barn kan ligge på maven eller ryggen, på et Tumlegulv, puslepladsen eller på dig – det vigtigste er, at I er sammen.
• Tril bolden lige så stille og giv små tryk, så dit barn kan mærke sin krop på en lidt anden måde. Giv det tid, så dit barn får tid til at fornemme det nye, og hvis dit barn får lyst til at røre ved bolden eller smage på bolden – så er det alt sammen med til at skærpe sanserne.
Du kan gøre så meget med dine egne hænder når dit barn skal sanse. En bObles Bold der bevæger sig på huden, er en lille anderledes fornemmelse. På samme tid skaber den både opmærksomhed og ro i kroppen. Så prøv dig frem og mærk efter, hvilken en af de 3 størrelser af bolde, der matcher dit barn.
En stærk nakke og ryg er med til at give de bedste betingelser for dit barns motoriske udvikling. Her er bObles Bolde i fuld bevægelse for at skabe glæde, nysgerrighed og nærvær i den fremliggende stilling, så dit barn senere kan komme fremad.
• Læg dit barn på maven, og tril med boldene foran dit barn – se om der er en størrelse, der virker for dit barn, lige nu, og leg så mest med den. Det er nemlig hårdt statisk muskelarbejde, dit barn laver her. Så det kræver at det er sjovt – så du skal smile, måske synge lidt og lave det til en lille stund, hvor dit barn bliver nysgerrig på BoldBevægelsen. Dit barn vil følge bolden med øjnene, dreje hovedet og måske række ud.
• Hvis dit barn kan eller hellere vil ligge i sit krybemønster eller stå i sit kravle mønster, får dit barn så fint fat i balance og vægtoverføring, når der skubbes til bolden med en hånd.
• De lidt større børn vil måske krybe, kravle, gå eller løbe efter boldene og fange dem – det er lige det bObles Bolde er lavet til – det er simpelthen svært at lade være.
Kroppen er en helhed, hvor for- og bagside muskulatur supplerer hinanden. Dit barn skal derfor både have en stærk bagside og en stærk forside, så der er symmetri og balance i kroppen. Ikke kun for dit barn nu og her på sin motoriske rejse – men også fremadrettet, når dit barn med kroppen forrest, skal lege, le, lære og bruge bevægeglæden til at mærke den verden de er en del af. Læg derfor dit barn på ryggen, måske de rækker ud, måske de lægger sig på siden, måske de triller rundt – og så er det ligesom det skal være, når den motoriske udvikling, netop er udvikling.
• Tril Mellem eller Stor Bold op på maven – det lidt større barn kan nemlig få lyst til at gribe ud med både hænder og fødder. Det er så fint fordi hoftebøjerne bliver aktiveret og musklerne i benene og forsiden spænder op.
• Tag den Store Bold og placer ved fødderne, så dit barn kan se den. Tæerne skal sanse den bløde overflade, og i et samspil med dig, bøje, strække og sparke til bolden. Der er samvær og samspil, timing og træning af musklerne, på den bevægeglade måde!
• Tril en Bold, Lille, Mellem eller Stor, rundt om dit barns krop – både tæt til kroppen og lidt oppe i luften. Dit barn tænker ”Hov, hvor blev bolden af?”. Derigennem får dit barn arbejdet med det perifere syn, skærpet sin opmærksomhed, gerne drejet hoved både til højre og venstre, får måske kigget ned af sig selv og får lyst til at række ud, kommer om på siden og vupti så ses et tril, når dit barn er klar til det.
Kyllingen kan være i bevægelse eller ligge helt stille – det er helt op til jer. Men variationen giver mulighed for stimulation både til det helt lille barn, som mest af alt skal ligge på maven, men også til det større barn, der kan gå og stå og holde balancen. Kyllingens stimulering til bevægelse er også til dig som voksen, så du både kan være et godt eksempel, dit barn kan spejle sig i og du kan også udfordre dig selv motorisk!
• Læg dit barn på maven, hvor Kylling er en slidske og dermed hjælper til hovedløft.
• Læg dit barn på maven, hvor Kylling kan bevæges og dermed hjælper til hovedløft. Den lille vippende bevægelse kan både hjælpe til øget spænding i muskulaturen, og det er godt. Hvis det føles lidt for balancespændende, så skal I lige øve jer sammen og give det tid.
• Når dit barn har hovedkontrol, så nyd en lille vippetur sammen. Når dit barn sidder på Kylling med hjælp fra dig, så stimuleres balancen så dejligt
• Prøv at stå på Kylling med eller uden vip - uanset hvad I gør, stimuleres balancen.
Fordi niveauforskelle og bevægelses overraskelser er balancefornemmelsens bedste ven – så mere af det, hele tiden, dagen lang – alle aldre til alle tider.
Hvis du ikke har en Kylling derhjemme så leg gerne med niveauforskelle og bevægelsesoverraskelser i jeres hjem – det hele styrker balancen.
Helt oplagt og helt enkelt – og lige netop det Skildpadden kan. Skildpadden har det dejligste vip, og det skal bare bruges. Et vip, lille som stort, er stimuli til balance- og muskel-ledsansen og super for kroppen at lære af.
• Læg dit barn på ryggen på Skildpadden, og vip fra side til side, eller frem og tilbage
– alt imens du smiler og holder øje med dit barns reaktioner. Er det sjovt, så skal det måske være lidt vildere. Er det knap så sjovt, skal I gå lidt forsigtigt frem og give det tid.
• Læg dit barn på maven på Skildpadden – her kan I både vippe og snurre. Dit barn får både arbejdet med balancen og nakke- og rygmuskulatur.
• Lad dit barn stå på Skildpadden i sin kravleposition og gør nøjagtig det samme. Her får dit barn arbejdet med sin statiske balance med vægtbæring på arme og ben.
• Lad dit barn stå på Skildpadden - med eller uden et vip. Her får dit barn arbejdet med sin balance. Du støtter dit barn på hofterne, alt imens du går med i bevægelsen.
Prøv de forskellige variationer, når dit barn har alderen til at prøve det af. Det kan blive vildt, når I laver Skildpaddesnurresjov – hvor mange gange kan I mon snurre? Og på hvor mange forskellige måder? Kroppen vil nyde at prøve de forskellige variationer af.
Alle Donuts skal prøves af, for der er kropslige forskelligheder at fornemme afhængig af størrelsen på Donut. Hvis I blot har en enkelt, så er det den, I bruger.
• Læg dit barn på maven, kig på hinanden og fornem, at blot ved en lille bounce-tur kan I skabe den lille bevægelse, der har så stor indflydelse på både balance- og muskelledsansen. Læg dit barn på maven så tit som det er muligt, med så stor variation som det er muligt. Nakken og ryggens muskulatur vil elske det.
• Læg dit barn på ryggen, og gør nøjagtig det samme. Denne gang er det forsiden I får fat i, når du lige så stille trækker dit barn op fra denne position. Herligt – for så får vi både arbejdet med kroppens for- og bagside. Der er balance – helt kropsnært.
Det, du skal være opmærksom på, er dit barns hovedkontrol – følger hovedet med op, eller skal det have lidt hjælp? Det er altid vigtigt at hjælpe!
Aktiviteter uden Tumlemøbel:
Hold dit barn i dine arme – barnet kan være mave- eller rygliggende. Bevæg så armene op og ned, så barnet får en lille bounce-tur. Det er ikke helt det samme, men en god variation, lige ved hånden. En variation, vi kun kan anbefale, som egentlig bare skal gøres, uanset om du har en Donut eller ej.
Krokodillen kan her fungere som en anden position, en variation, hvor I kan se hinanden og samarbejde om en cykeltaur ud i det fri…
• Hvis I cykler hurtigt, er det dig, som voksen, der styrer bevægelsen
– det kan være dejligt og sjovt.
• Hvis I cykler langsomt, kan I samarbejde om at skabe bevægelse
– det kan være nærværende og givende.
• Hvis I krydser midtlinjen, så venstre hånd møder højre fod, og faktisk slet ikke cykler
- det kan det være skønt for hele kropsfornemmelsen.
Prøv at lave små bevægelser, der støtter dit barn til at bevæge sig fra sit flexionsmønster (fra graviditeten) til at bevæge arme og ben, på alle mulige bevægeglade måder.
Hvis du ikke har en Krokodille derhjemme så prøv at læg dit barn på ryggen på gulvet, eller på skødet og tag en dejlig cykeltur.
Siden bObles blev stiftet i 2006 har den gennemstrømmende agenda været at give børn den bedste start på livet ved at tilskynde til bevægelse, kreativitet og glæde. Under barsel med sin førstefødte boede arkitekt Bolette Blædel i en lille københavnerlejlighed, og da hun ikke fandt æstetiske børnemøbler, som opmuntrede til bevægelse og udfoldelse, og som ikke larmede på trægulvene, skabte hun sine egne med søsteren Louise Blædel, og således startede eventyret om bObles.
Tumlemøblerne i sikre materialer understøtter motorisk udvikling - det, der er selve fundamentet for mod, selvværd, nysgerrighed og livskvalitet. Skabt med høj kvalitet og klassisk design i tankerne, vokser bObleselementerne med dit barn og de vaskbare flader gør, at de kan bruges igen og igen, år efter år. De enkle og geometriske former minder om dyr eller bygninger, hvilket instinktivt vækker genkendelse hos barnet. Det faste EVA-skum føles som varm hud og understreger yderligere det tillidsskabende bånd mellem barn og produkt.