Board Institute Curriculum

Page 1


BESTYRELSESUDDANNELSE HOS BOARD INSTITUTE

Styrk dine faglige kompetencer, dit netværk og øg dine karrieremuligheder

Bliv inspireret af de dygtigste. Bliv undervist af Danmarks mest anerkendte erhvervsledere, keynote speakers og undervisere.

1.500+ KURSISTER har gennemført Board Institute

Øg dine karriere- og indtjeningsmuligheder. Bliv certificeret ledelses- og bestyrelsesmedlem.

Få adgang til et eksklusivt netværk i topledelse og blandt succesfulde iværksættere. Alt sammen på KUN 3 dage.

Board Institute er en af Danmarks mest populære bestyrelsesuddannelser, som stiller skarpt på de fundamentale dele af bestyrelsesarbejdet.

Med uddeling af mere end 1.500 uddannelsesbeviser er bestyrelsesuddannelsen et gennemprøvet koncept. Vi er en stærkt balanceret forsamling – hele 40 procent af kursisterne er kvinder.

Du får executive undervisning på et 5-stjernet hotel centralt i København eller Aarhus over 3 intense dage.

4 GRUNDE TIL AT TAGE UDDANNELSEN

1

Få adgang til eksklusivt netværk

Opbyg et værdifuldt og professionelt vidtrækkende netværk.

3

Boost dine faglige kompetencer

Omsæt teori til praksis med moderne værktøjer, du kan tage i brug med det samme.

2

Bliv inspireret af de dygtigste Mød Danmarks mest anerkendte erhvervsledere, keynote speakers og undervisere.

4

Find dit personlige talentpotentiale

Få klarhed over dine styrker og områder til udvikling, øg din energi, kreativitet og resultater og skab en stærk position i fremtidens bestyrelser.

Hvem er deltagerne?

Uddannelsen er målrettet nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer, ledere, mellemledere, ejerledere, iværksættere og specialister.

Bliv professionelt bestyrelsesmedlem på

kun 3 dage

MODUL

1

Bestyrelsesarbejde og -ansvar i et selskabsretligt perspektiv samt

fremtidsforskning

På Modul 1 vil vi fokusere på selskabsretten og de ansvarsområder, der er forbundet med at være et moderne bestyrelsesmedlem.

Advokat (H) Jackie Phillip fylder din ”bestyrelsesrygsæk” med alle de redskaber, som vi anvender i den strategiske ledelse af en virksomhed samt de fundamentale teorier og begreber, som er nødvendige for at forstå rammerne for bestyrelsesarbejde. Du bliver helt opdateret i hvilke lovkrav, der gælder for bestyrelsesarbejdet og får en uundværlig tjekliste til anvendelse i din due diligence til en bestyrelsespost. Derudover bliver du klædt på til effektivisering i bestyrelseslokalet og får en dybdegående forståelse for det personlige ansvar og de potentielle risici, der følger med bestyrelsesposter.

Desuden vil du, i forlængelse af teorierne om bestyrelsesansvar og erstatning udenfor kontrakt, møde tidl. topchef i IC Companys Niels Mikkelsen, der deler sine erfaringer fra en af nyere tids mest omdiskuterede sager, Hesalight, hvor bestyrelsen blev stævnet for 200 mio. kr.

Fremtidsforskning er også altafgørende som bestyrelsesmedlem for at kunne lægge en god strategi, og du vil på dette modul derfor også blive undervist af en af landets førende eksperter i fremtidsforskning, som vil guide dig gennem de nyeste megatrends, og hvordan disse kan påvirke beslutningstagningen på bestyrelsesniveau.

Dine kompetencer vil blive styrket gennem:

• En grundig forståelse af juridiske principper og ansvar som bestyrelsesmedlem.

• En forøget bevidsthed om de seriøse forpligtelser, der følger med at indgå i en bestyrelse.

• Værdifulde perspektiver på fremtidige globale megatrends, som er essentielle for et effektivt og strategisk bestyrelsesarbejde.

DU ENDER MED

Alt i alt vil dette modul forberede dig til at varetage og forstå dit ledelsesansvar via en fremadrettet strategisk tilgang. Endvidere får du forståelse for fremtidens megatrends i bestyrelsesperspektiv, samt får fyldt rygsækken med de nødvendige og lovmæssige ledelsesredskaber.

Tag moduler, når det passer dig

MODUL 2

Regnskabsforståelse

og talentpotentiale i bestyrelsesarbejdet

På Modul 2 vil du blive introduceret til nøgleelementerne i sammensætningen af en bestyrelse, rekrutteringsprocesser samt afgørende regnskabsforståelse.

Du vil blive undervist af Statsautoriseret Revisor, Niels Kristian Tordrup Mørk, der med sin ekspertise, vil give en dybdegående gennemgang af finansielle rapporter, risikostyring og de centrale elementer i et regnskab, du som bestyrelsesmedlem skal kunne navigere i og fortolke. Du vil også blive stillet over for regnskabsmæssige dilemmaer, og du bliver mester i at spotte og reagere på de røde flag i en balance eller et regnskabsmateriale.

Ud over de finansielle aspekter, vil du arbejde med dit personlige talentpotentiale. Med førende talentudviklingsekspert Iris Isabella Engelund fra Play Your Talent, vil vi under-

søge, hvilke faktorer der dræner og motiverer dig både i dit lederskab, personlige liv og i din bestyrelseskarriere. Du vil også gennemføre en kompetence-test for at give dig klarhed over dine styrker og områder til udvikling og til sammensætning af fremtidens bestyrelser.

Du vil i løbet af dette modul:

• Lære at identificere de advarselssignaler i et regnskab, der kan kræve hurtig handling.

• Få mulighed for at øge din energi, kreativitet og resultater med op til 31% ved at udforske dit talentpotentiale gennem en personlig test.

• Lade dig inspirere af en top erhvervsleders ærlige perspektiver og oplevelser.

DU ENDER MED

I kraft af Modul 2 vil du være bedre rustet til at træffe informerede beslutninger, se de røde flag i regnskabet og få den regnskabsforståelse, som er altafgørende når du sidder i en bestyrelse. Derudover vil du få fornyet forståelse for, hvordan dine og andres unikke talenter kan sikrer værdiskabelse i bestyrelsesarbejdet.

12 anerkendte og inspirerende undervisere

MODUL

3

Strategisk bestyrelsesarbejde og meningsgivende

ledelse

På Modul 3 vil du få indsigt i den nyeste forskning og viden inden for strategi og eksekvering.

Strategiekspert og rektor Lars Ib vil lære dig, hvordan du som bestyrelsesmedlem kan sikre, at de rette beslutninger træffes for at skabe værdi både på kort og lang sigt. Fokus vil være på at udvikle strategiske dialoger, en systematisk tilgang til usikkerhedshåndtering, skabelsen af robuste strategier, og hvordan du kan stressteste virksomhedens strategiske retning. Endvidere og det helt afgørende emne: Hvordan implementerer du den nye strategi?

Ekspert i forretningsudvikling og ledelse, forfatter Flemming Christensen vil også dykke ned i det vigtige samspil mellem bestyrelse og direktion. Vi vil få værktøjer til at få hele organisationen til at forstå og se meningen med den strategi, som bliver lagt i bestyrelsen. Dertil vil vi gennemgå hvordan man inspirerer til en kultur, hvor alle medarbejdere er rettet mod samme mål, og hvor ledelsen giver arbejdet dybere mening.

På modulet får du dybere indsigt i ´det personlige lederskab´, og hvordan dine menneskelige kernekompetencer skaber grobund for din succes, og hvordan du uanset din personlighed, skaber en meningsfuld kultur i organisationen eller virksomheden.

Modulet giver dig redskaber til:

• At sikre strategiens effektivitet gennem en systematisk tilgang, særligt i tider med krise, samtidig med at du lærer at undgå de mest almindelige strategiske faldgruber.

• At skabe en meningsfuld arbejdskultur, hvor dine unikke menneskelige kompetencer kan blomstre, og hvor du, uanset personlighedstype, bidrager til at forme en kultur, der understøtter virksomhedens vision og mål.

DU ENDER MED

Efter at have gennemført Modul 3 vil du have de nødvendige færdigheder til at lede med mening og sikre, at strategien ikke bare er ord på et papir, men en retning, som hele organisationen følger med overbevisning og klar forståelse.

TAG MODULERNE, NÅR DET PASSER DIG

Du kan følge et hold eller tage de tre moduler i vilkårlig rækkefølge over flere hold, når det passer i din kalender - det er yderst fleksibelt. Du skal blot gennemføre uddannelsen inden for 12 måneder SE ALLE DATOER OG HOLD HER

Vi har brug for et opgør med bestyrelsesmedlemmer, som er valgt, fordi de er familie, en del af vennekredsen eller enige med virksomhedens ejer. Fremtidens bestyrelser har brug for stærke kompetencer, som er håndplukket til at kunne skabe udvikling for virksomheden i den aktuelle virkelighed.

Fremtidens bestyrelseUddannelsespensum

’Fremtidens bestyrelse’ af advokat (H) Jackie Phillip er pensum på Board Institute. Du modtager den som lydbog ved tilmelding samt udleveres fysisk ved dit 1. modul og er en del af den samlede uddannelses-pakke.

Fremtidens bestyrelser har brug for stærke kompetencer, som er håndplukkede til jobbet.

Bogen klæder dig på til at udfylde rollen som professionelt bestyrelsesmedlem.

På uddannelsen vil du også møde bogens medforfattere, som giver dig viden om det fremtidssikrede bestyrelsesarbejde 2.0.

Du vil blive klar til at træffe strategiske valg, styre kriser og håndtere beslutningsbias samt via en række refleksionsspørgsmål finde frem til den overordnede mening med det at sidde i en bestyrelse.

Formålet er at give dig et godt opslagsværk, inspiration og nogle unikke værktøjer til at drive din virksomhed eller din bestyrelse til endnu mere succes.

MØD DE 10 INSPIRERENDE UNDERVISERE

Anerkendte undervisere, keynote speakers, topledere, professionelle virksomhedsejere, forfattere og bestyrelsesmedlemmer, som vil inspirere dig til at skabe mere værdi i bestyrelseslokalet eller i din virksomhed.

Morten Breum-Leer
Lars Ib Daria Krivonos
Niels Kristian Tordrup Mørk
Iris Isabella Engelund
Jackie Phillip
Morten Wagner Flemming Christensen
Rikke Østergaard
Niels Mikkelsen

Jackie Phillip

HØJESTERETSADVOKAT, SERIEIVÆRKSÆTTER OG INVESTOR

Jackie Phillip er højesteretsadvokat, serieiværksætter og driver sit eget investeringsselskab. Han har ejerskab af 15 virksomheder og har siddet i godt 40 bestyrelser. Jackie Phillip & Co. Advokatfirma står bag Board Institute og indgik i 2022 et strategisk samarbejde med Nykredit Mægler om formidling af fast ejendom på Costa del Sol i Sydspanien samt Mallorca. Jackie Phillip har studeret topmanagement på Danske Bestyrelses advokaters bestyrelsesuddannelse, læst HD i ledelse og organisation. Han har en fortid hos Danmarks største advokatfirma Bech-Bruun. Han er desuden ambassadør for Røde Kors, Mandela Bangle, Copenhagen Charity Week og CoolUnite, samt CoolcarRace.

Morten Breum-Leer

PARTNER HOS CLEMENS

Morten Breum-Leer har i en lang årrække særligt arbejdet med skatteret, M&A og generationsskifte, og har gennem årene holdt talrige kurser herom. Morten er interesseret i virksomheder og deres udvikling ledelse og prioriterer derfor bestyrelsesarbejde i en tæt relation med virksomheden.

Han er resultatorienteret i sin rådgivning, som skal være praktisk anvendelig såvel som juridisk korrekt. Morten sætter pris på langvarige relationer, og den værdi de bibringer, såvel i forhold til den rådgivning, han yder, som de personlige relationer, der skabes.

Lars Ib

REKTOR & CEO, BUSINESS INSTITUTE DENMARK

Lars Ib er en af Danmarks førende strategispecialister med stærk passion for at udvikle mennesker og organisationer. Han har fokus på at skabe sammenhæng mellem bestyrelse, direktion og ledere med henblik på at sikre en helhedsorienteret udvikling. Udover sin daglige gang hos Business Institute, der udbyder nogle af Danmarks mest moderne MBA-uddannelser, er Lars Ib en meget velbevandret bestyrelsesformand primært hos SMV-virksomheder. Lars Ib udgav i 2019 et personligt Ledelsesmanifest for det 21. århundrede.

INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING

Daria Krivonos er øverste direktør for Instituttet for Fremtidsforskning. Hun har en baggrund i strategisk risikoledelse på tværs af flere sektorer. Hun er fast overbevist om, at kortsigtet risikostyring og fremsyn ud over den nære tidshorisont er lige vigtige tilgange til at manøvrere en organisation gennem de usikkerheder, fremtiden byder på.

Dashas brede viden om både megatrends og samfundsmæssige udviklingsmønstre, kombineret med praktisk erfaring som Head of Enterprise Risk Management i A.P. Møller-Mærsk Group, demonstrerer Dashas evne til at anvende forskning direkte på de konkrete udfordringer som virksomheder og organisationer står overfor.

Niels Kristian Tordrup Mørk

UNDERVISER, STATSAUTORISERET REVISOR

Niels Kristian Tordrup Mørk er statsautoriseret revisor med en omfattende baggrund inden for revisionsbranchen. Han har mere end 25 års erfaring med rådgivning og revision af virksomheder i forskellige størrelser og brancher. Niels er partner hos Piaster Revisionspartnerselskab, hvor han er ansvarlig for at levere skræddersyede revisions- og rådgivningsløsninger til sine kunder.

Med dyb indsigt i finansielle processer og strategisk virksomhedsrådgivning, er Niels en eftertragtet underviser, der brænder for at dele sin viden og erfaring. Hans undervisning fokuserer på praktiske og anvendelige løsninger inden for revision og regnskab, og han er kendt for sin evne til at gøre komplekse emner tilgængelige og relevante for deltagerne.

Iris Isabella Engelund

KEYNOTE SPEAKER, CEO OG STIFTER AF PLAY YOUR TALENT

Iris Isabella Engelund er en af de førende eksperter inden for talentudvikling. Hun er talent-coach for ledere og fungerer som sparringspartner i forbindelse med strategisk udvikling og innovationsprocesser. Hun har undervist 18.000+ kursister i, hvordan man kan arbejde strategisk og operationelt med virksomhedens talentpotentiale og øge effektiviteten med op til 30 procent. Iris Isabella Engelund har udviklet ledelsesværktøjet ’Play Your Talent’, der kan afdække talenter og give indsigt i, hvordan du opnår større produktivitet, bedre samarbejde og øget motivation og arbejdsglæde.

Morten Wagner

SERIEIVÆRKSÆTTER, CEO I FREEWAY OG STIFTER AF DATING.DK

Morten Wagner er en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Han startede Freeway i 1998 og har siden været medejer og CEO af en koncern, der i dag består af ca. 30 webbaserede virksomheder som bl.a. Dating.dk. Avisen.dk, Trendsales.dk, Lejebolig.dk. Freeway er familieejet, da han ejer det sammen med sin far, den tidligere topadvokat Morten L. Wagner. Morten Wagner er nok mest kendt for Dating.dk, som han med stor succes opbyggede i 90’erne. I 2013 udgav han selvbiografien ’Datingkongen’. Morten Wagner er i øvrigt cand.jur. fra Københavns Universitet og er derudover uddannet jurist.

Flemming Christensen

DIREKTØR I THINK ABOUT IT OG FORFATTER TIL 18 BØGER

Flemming Christensen har mere end 35 års erfaring inden for forretningsudvikling, krisehåndtering, ledelse, personlig ledelse og teamudvikling. Han har en evne til at spotte netop det sted i det personlige lederskab, teamet eller kulturen, som bremser den enkeltes eller teamets udvikling. Mere end 50.000 kursister har modtaget træning af THINK ABOUT IT. Samtidig har Flemming Christensen siden 1999 uddannet ledere hos Microsoft, Lundbeck, Ørsted, Novo Nordisk, Novozymes, Leo Pharma, Pfizer, Danske Bank, Danica Pension, Grundfos, Georg Jensen, Top Danmark m.fl. Han er desuden forfatter til 18 bøger.

Rikke Østergaard

SOCIOLOG, FORFATTER OG ANERKENDT FOREDRAGSHOLDER

Rikke er en eftertragtet erhvervssociolog og foredragsholder i dansk og internationalt erhvervsliv. Rikke Østergaard er specialiseret i social intelligens, stress management, konfliktløsning, samarbejde, arbejdsglæde, mentaltræning og Neuro Leadership. Hun er desuden forfatter til flere bøger: Senest ’TAK’ om taknemmelighed fra 2019 og ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben’ fra 2021.

Niels Mikkelsen

CEO NICLANCA GROUP

Niels Mikkelsen er et veletableret navn i branchen og har i mange år været med til at lægge internationale vækststrategier for globale, anerkendte brands og er medejer af Stine Goya og Park Lane Fashion, og nu også bestyrelsesmedlem hos Miinto, der allerede tæller signifikante profiler som serieiværksætter Jesper Buch og Danish Fashion Institutes Eva Kruse.

1.000+ VIRKSOMHEDER

"Jeg har fået stor indsigt i bestyrelsesarbejdet og en masse brugbare værktøjer. Dagene var fyldt med spændende indlægsholdere, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger."

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Board Institute Curriculum by boardinstitute - Issuu