5 minute read

Valg i USA

Next Article
Leder

Leder

Valg i USA Det amerikanske valg 2020

Det amerikanske valg forløb som en ganske dramatisk affære. Undervejs fløj beskyldningerne om valgfusk og stemmesnyd fra den siddende præsident Donald Trumps lejr, mens udfordreren Joe Biden i en imponerende slutspurt vandt embedet.

Advertisement

Biden var før valget, af meningsmålinger og bookmakere, spået som den ubestridte favorit til at tage sejren. Dette ændrede sig dog i løbet af valgdagen, da stemmerne på Trump væltede ind.

På valgdagen og i dagene efter sendte det rekordstore antal brevstemmer Trump bagerst i feltet igen. I adskillige timer var den siddende præsident ellers bookmakernes favorit, og den såkaldte blå mur var på valgdagen farvet republikansk lyserød på samtlige mediers valgkort. Altså så staterne ud til at gå til Trump.

Biden generobrede dog den blå mur, som Trump vandt dele af i valget 2016, og kunne med 306 mod Trumps 232 valgmænd på komfortabel vis erklære sig som præsident nummer 46 af USA. Den 20. januar 2021 indsættes Biden som præsident af USA.

Herunder ses resultatet af den endelige optælling, og således endte præsidentvalget 2020. Den røde farve repræsenterer republikanske stater og den blå de demokratiske. På trods af at Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters, nægtede at ville erklære sig som vinder inden den endelige stemmeoptælling var indtruffet, valgte præsidenten alligevel at gøre netop dette. Rygterne om, at han ville erklære sig som sejrherre før optællingens afslut-

ning svirrede i luften, men som så ofte brugte han det ofte anvendte begreb fake news for at tone rygterne ned.

Inden valget var definitivt afgjort meldte Trump dog alligevel om republikansk sejr, og han mente derudover, at stemmeoptællingen burde stoppes omgående. Samtidig truede han med at indbringe sagen for den amerikanske højesteret.

Denne højst kontroversielle udmelding skabte ikke blot furore blandt nyhedsmedier, eksperter og Demokraterne, men ligeledes i hans eget parti, hvor blandt andet tidlige-

Kilde: CNN re præsidentkandidat Mitt Romney og tidligere præsident George W. Bush modsatte sig denne fortolkning af hændelserne, og lykønskede Biden med resultatet.

I forlængelse af Trumps benægtelse over Bidens sejr, har præsidenten nu også valgt ikke at følge traditionen at overlevere de amerikanske efterretningstjenesters rapporter til Biden, som det er sædvane ved et præsidentskifte.

Senatet bliver afgørende for Biden

Hvis Joe Biden skal have mulighed for at implementere afgørende forandringer, er han afhængig af et demokratisk flertal i både Senatet og Repræsentanternes hus, de to kamre i Kongressen.

Grunden til dette er, at en lov skal godkendes i begge kamre, og i Trumps periode som præsident havde Demokraterne flertallet i Repræsentanternes hus. En prognose fra CNN skyder dette til at fortsætte i Bidens præsidentperiode.

Det afgørende bliver dog Senatet.

I senatet er der 100 sæder, men ender begge partier med 50 senatorer har den siddende præsident den fordel, at vicepræsidenten er tungen på vægtskålen ved eventuel stemmelighed. Det er altså vitalt for Biden at opnå mindst 50 sæder i Senatet.

Her havde Republikanerne flertal under Trump, og hvis Demokraterne ender med et flertal, er Bidens handlemuligheder væsentligt forøget.

Det er altså vitalt at Demokraterne sikrer sig et flertal i begge kamre, hvis Biden skal have succes med at gennemføre politiske tiltag. Det tegner dog også til, at demokraterne får flertal i begge kamre.

Hvem, der får kontrollen med Senatet og Repræsentanternes hus, afgøres først endeligt i januar 2021.

America first eller Buy America?

De amerikanske vælgere har vist omverden, at de foretrækker Bidens Buy American fremfor Trumps America First. Den økonomiske politik, Biden planlægger at føre, afhænger, som beskrevet, af udfaldet af fordelingen i Senatet og Repræsentanternes hus, men får Demokraterne held med at vinde at vinde blot 50 procent, ser hans muligheder væsentligt bedre ud.

Helt grundlæggende har Biden ført valgkamp på en mere ekspansiv finanspolitik end sin modstander og har samtidig slået sig op på et mere internationalt udsyn end Trumps mere protektionistiske linje. De helt store overskrifter i Bidens økonomiske program er at skaffe job tilbage til amerikanerne gennem en markant forøgelse af offentlige investeringer. Biden har bebudet enorme stimuluspakker, der skal modvirke de negative effekter, som Coronapandemien har haft på den amerikanske økonomi.

Derudover har den nyvalgte præsident ambitiøse planer om en grøn profil, der først og fremmest skal cementeres ved at bring USA tilbage i Paris-aftalen.

Dansk økonomi

Det er ingen hemmelighed, at USA er en yderst vigtig handelspartner for Danmark. Den handelskrig som Trump blandt andet har ført mod Kina og EU har sat sine spor, og spørgsmålet er om Biden kan genvinde det positive image amerikanerne har nydt godt af så mage år.

Relationen mellem USA og EU kommer i høj grad til at afspejle sig i de danske virksomheders eksportmuligheder.

Siden Biden afgivet løfter om en langt grønnere profil vil grønne danske virksomheder kunne stræbe efter et betydeligt større marked i USA, end hvis Trump havde taget sejren.

På Finans.dk kan man blandt andet læse Michael Bremerskov Jensens, fagchef for international handel hos Dansk Erhverv, forventning til Biden som præsident, forudsat at han har kontrol med kongressen.

Lægger man potentialet for et grønt eksportboom oven i roen på handelsfronten, stiger gevinsten for dansk eksport til mellem 11 og 20 mia. kr. i 2023, ifølge Hjarsbech. Det vil i sidste ende løfte bruttonationalproduktet (bnp) med omtrent 5 mia. kr.

Kongressen er nøglen

Det helt store spørgsmål er nu, hvilken sammensætning den amerikanske kongres får. Skal Biden have held til at gennemføre sine ambitiøse økonomiske planer, er det i udtalt grad afhængigt af netop kongressen.

Får republikanerne held med at vinde et flertal i blot et af de to kamre, vil Bidens muligheder for at føre især indenrigspolitik være alvorligt begrænset. For Danmark er udsigterne til et større handelssamarbejde ligeledes betinget af sammensætningen af den amerikanske kongres, men blot det at Biden har vundet præsidentvalget er et skridt i den rigtige retning.

Til januar afgøres det om Demokraterne får det nødvendige flertal i begge kamre, og derefter vil det vise sig, om Biden er en bedre samarbejdspartner end Trump har vist sig at være.

This article is from: