Skip to main content

Kirkeblandet 2015 - 2016

Page 1

KIRKEBLADET

www.haslund-olst-kirke.dk

Haslund Ølst ” … hun svøbte og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget …”

HASLUND KIRKE

ØLST KIRKE

December 2015, Januar, Februar & Marts 2016


ER DER PLADS...? Ved juletid rykker vi sammen og hygger os inden døre. Det er tid til samvær med familie og gode venner. Så kan det gøre ekstra Karen Stubkjær ondt, hvis man ikke har nogen at hygge sig med. Det kan der være mange grunde til. Livet kan have artet sig sådan, at man har mistet de mennesker, man allerhelst ville være sammen med i denne tid. Og dog har du, der lige nu sidder med dette blad i hånden, tag over hovedet. En seng at sove i. Og nogen, du skal se her i løbet af julemåneden. Nogen som byder dig indenfor og vil dig det godt.

der ikke. Det er op til os at skrive de næste par linjer ... Sangskriveren vil udfordre os. Akkurat sådan som juleevangeliet vil det. Først og fremmest er det en GAVE, at Gud sender sin søn til verden. Med ham skænker han os sin kærlighed. Men det er også en kærlighed, der vil os noget. Gud ønsker fred og glæde.

Og så er der de mennesker, som ikke har tag over hovedet. Som måske ikke bliver budt inden for NOGEN steder. Vi har her i efteråret set dem stå ved Europas grænser, set dem gå på VORE veje. Pludselig er det kommet tæt på, at vi lever i en meget urolig verden, hvor alt for mange drives på flugt. Mest af alt på grund af krig. Men det kan også være sult og fattigdom og umulige fremtidsudsigter sådan i det hele taget, der får mennesker til at bryde op.

Hvis en båd på havet helt forsvandt i en nat, og hvis jeg blev reddet men sad helt efterladt, fandt du så en plads til mig?

I oktober måned kunne man i Haslund Kirke høre Betty og Peter Arendt fremføre versene nedenfor. Sangen slutter lidt pludseligt. Er der nogle linjer, der er faldet ud? Det er

Giver vi det her budskab plads? Har vi plads til Maria og Jesusbarnet? Ikke bare i hjertet. Ikke bare i overført betydning. Men også helt konkret? Hvis jeg hed Maria med et barn på min arm, tvunget til at flygte fra mit lands krig og larm, fandt du så en plads til mig?

Hvis jeg havde vandret op mod nord, og hvis jeg nu kom til din grænse, op langs din motorvej, fandt du så en plads til mig? Hvis jeg hed Maria med et barn på min arm. Hvis jeg nu hed Jesus Fra ”Hvis jeg hed Maria” af John Bell, Iona Community 2015


Jeg har bedt vores menighedsrådsformand, Finn A. Sørensen, skrive lidt om juletiden – i relation til alt det, der sker i vores verden. Finn skriver:

Julen er en dejlig tid. Højdepunkterne er for mig ”Vi synger julen ind” og ”Lucia”. Og så selvfølgelig juleaften. Man hører tit, at folk er trætte af julen. Men i bund og grund tror jeg, hovedparten af os danskere elsker julen. Det kunne måske hjælpe lidt, hvis man lod være med at skrue det hele op i et alt for højt plan. Og så lidt malurt i bægeret: Jeg kan harmes over det enorme madspil, der sker i julemåneden, særlig når

vi tænker på de svagest stillede i vort samfund. Sidste år blev der i december smidt brugbar mad væk for 1,5 milliarder (ja, desværre var det ikke 1,5 millioner … Vi danskere skulle skamme os!). Og så til alt det med flygtningene. Det er ikke særlig sjovt at se på. Nyhederne handler mest om de mennesker, der er på vej herop. Men hvad med dem, der ikke har råd til at rejse? De er ligesom glemt. Det kan nok heller ikke undgå at bekymre en, at mange af de mennesker, der kommer, er højt uddannet. Hvad så når der igen er ro i de lande, de kommer fra, er der så kvalificerede mennesker til at føre landet videre? Når det er sagt, skal vi selvfølgelig hjælpe de flygtninge, der bliver hos os, så de bliver en del af det danske fællesskab. Det er vigtigt, at de kommer til at føle sig hjemme. Vi danskere skal holde op med kun at tænke på os selv, men i højere grad hjælpe folk, der har det svært. Og hvis der er nogen, der har det svært, er det alle de mennesker, der er flygtet fra deres engang trygge hverdag.


VI SYNGER JULEN IND

SOGNEEFTERMIDDAG

Ons. d. 2. december kl. 19.00 Haslund Kirke

Tors. d. 10. december kl. 14 Haslund gl. præstegård

Så er julemåneden tilbage – og med den mange dejlige traditioner. Blandt andet den, at julen skal ”synges ind” i Haslund Kirke med Hadsten bl. Kor. Det bliver en aften, der begynder i kirken, hvor vi lytter til tekster, der hører adventstiden til, og gennem korsang og fællessang stemmer sindet til julens højtid. ”Fredslyset” fra Betlehem vil også i år blive båret ind i kirken, og efter musikgudstjenesten fortsætter vi med kaffe og fællessang i den gl. præstegård. Det er gratis at være med, og har man brug for kørelejlighed, kan man henvende sig til menighedsrådet.

I lighed med sidste år vil vi mødes og fremstille konfekt til Randers Arrest. De 42 indsatte på det sted oplever ikke megen decemberhygge og må se frem til en jul uden deres kære. I sådan en situation er det godt at være husket. En lille hilsen fra Haslund og Ølst sogne i form af en lille pakke med hjemmelavet konfekt kan ikke løse ret meget, men dog gøre en lille forskel. Menighedsrådet sørger for indkøb af marcipan og er desuden vært ved kaffe og æbleskiver. Tilmelding – af hensyn til indkøb – skal ske til Finn A. Sørensen eller Karen Stubkjær senest mandag den 7. december.

14 ber 20

leef Fra ju

term

cem en de iddag


LUCIAGUDSTJENESTE Søn. d. 13. december kl. 16.00 Ølst Kirke 3. søndag i advent falder i år på Luciadagen, og så er det ekstra oplagt, at vi får vores smukke kirkerum oplyst af Luciapiger og –svende. Der øves tre gange i Haslund gl. præstegård: torsdag den 3. dec. kl. 16-16.45, onsdag den 9. dec. kl. 16-16.45 og lørdag den 12. december kl. 11-12.15 (kjoler udleveres). Vil du være med i Luciaoptoget, skal du møde mindst to øvegange. Nærmere oplysninger hos Knud Wieland, kirkesanger i Haslund og Ølst, tlf. 86 44 51 96 / 24 67 51 98.

NYTÅRSFEJRING Tors. d. 31. december kl. 14.00 i Ølst Kirke kl. 15.30 i Haslund Kirke ”Vær velkommen Herrens år”. Den salme findes i to udgaver. Den ene synger vi 1. søndag i advent, hvor vi byder velkommen til et nyt kirkeår. Den anden synger vi nytårsaften. De to salmer, som begge er skrevet af Grundtvig, har et lidt forskelligt indhold. Det geniale, som også Grundtvig fanger ind med disse to salmer, er, at Gud har en stor fortælling til os, som går forud for det nye kalenderår. Før vi tager hul på det nye år, som nok kan kræve sit af os, ”pakkes vi ind” i kirkeårets store fortælling – den om jul, påske og pinse. Og så kan vi ellers fejre nytår! Efter nytårsgudstjenesterne er der et lille glas i våbenhuset at gå hjem på.


SANG PÅ EN VINTERDAG Tirs. d. 12. januar kl. 14.30 Haslund gl. præstegård Vi mødes i Haslund gamle præstegård til kaffe, te og kage (menighedsrådet er vært), og derefter findes højskolesangbogen frem. Man er meget velkommen til at foreslå sange og salmer – og til også at medbringe andre sange med hjemmefra. Så skal vi gøre vores bedste for at få sunget og spillet til. Med os har vi vores organist, kirkesanger og præst. Vel mødt til en hyggelig eftermiddag!

KYNDELMISSE Tirs. d. 2. februar kl. 19.00 Ølst Kirke I år vil vi fejre kyndelmisse på selve kyndelmissedagen, som er den 2. februar. Det er vinterens knudepunkt, vi rykker sammen i mørket og tænder i lys – i forvisning om, at lyset nu er på vej tilbage. Efter gudstjenesten er der æbleskiver og kaffe.


”EN FREMMED ER EN VEN, DU ENDNU IKKE HAR MØDT …” Torsdag den 25. februar kl. 19.00 Haslund gl. præstegård Her i efteråret har vi fået en ny, stor problematik tæt ind på livet. Nogle af verdens mange flygtninge kommer til vores land – på en ny og anderledes måde end tidligere. Det kan gøres op i tal. Men der kan også sættes ansigter og navne på. Denne aften vil vi få besøg af nogle af de mennesker, der har brug for vores hjælp og gode naboskab. De vil blive præsenteret for os af lektor Hanna Broadbridge. De vil fortælle, vi kan spørge – og ellers bare være sammen. Naturligvis også omkring den fællessang, kaffe og kage, vi nødigt vil undvære. Menighedsrådet er vært.

TRO, HÅB OG KÆRLIGHED Fælles sogneaften med Kathrine Lilleør Torsdag den 10. marts kl. 19.30 Johanneskirken, Vorup Kathrine Lilleør er til daglig sognepræst i Sankt Pauls Kirke i Nyboder, er ph.d. på en afhandling om H.C. Anderens eventyr, blogger og meningsdanner på Berlingske, tidligere medlem af Etiks Råd og forfatter til en række bestsellere – her iblandt ”Kvinde, hvorfor græder du” og ”Kærlighed er”. Denne aften vil byde på et collageforedrag om syndefald, lykke, selvforståelse – og en grim ælling. Aftenen er blevet til i et samarbejde mellem Vorup, Kristrup og HaslundØlst sogne. Entré: 50 kr. inkl. kaffe.


SÅ BLEV HØSTEN FEJRET I HASLUND! Tirsdag den 29. september myldrede det med børn og voksne omkring Haslund Kirke. Der var inviteret til ”høst for børn” - med en halv times tid i kirken, hvor vi talte om (og smagte på!) de fine ting, kirken var pyntet med.

Høsten er også blevet fejret ved søndagsgudstjenester i både Ølst og Haslund. Her kom i alt 1230,50 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp. I forvejen var der kommet 436,50 kr. ind, så vi har nu sendt 1667,00 kr. til dette formål.

Bagefter kunne børnene lege i sandet og kravle rundt på store maskiner. Det var et hit! Og så var der naturligvis kaffe til de voksne.

Til Aflastnings- og vågetjenesten i Randers har vi samlet et lignende beløb ind, nemlig 1697,00 kr. Tak for jeres støtte!


NYT FRA KIRKEGÅRDEN Her ved udgivelsen af kirkebladets vinternummer skal vi helst være færdige med at lægge gran på gravstederne, sådan der kan falde lidt ”julero” over kirkegårdene. Det betyder så, at vi kan begynde at gøre klar til de dejlige arrangementer i kirken i december måned. Vi har i graverteamet prøvet at lægge hovederne i blød omkring, hvordan vi kan undgå at få helt grønne kirkegårde, når nedlagte gravsteder udlægges til græs. På Ølst kirkegård har vi fulgt vores kirkeværges ide om at tilplante nogle tomme gravsteder med stauder, så gæsterne på kirkegården kan få noget kønt at kigge på, og så vi samtidig får nogle blomster til buketafklip. På Haslund kirkegård har gravermedhjælper Jette fået en rigtig god ide. Det er en opfordring til beboerne i Haslund: hvis man har en staude i overskud fra sin egen have, så kan man - i stedet for at smide den på komposten - aflevere den til Jette på kirkegården. Så vil stauderne blive udplantet på de tomme gravsteder, til glæde for alle kirkegårdens besøgende og selvfølgelig også for os gravere. Med denne lille orientering og opfordring vil vi ønske alle en rigtig god jul samt et godt nytår. Hilsen Jette Mørk og Niels Thomsen

TAK FRA KAREN Med udgangen af januar 2016 slutter jeg mit vikariat i Haslund og Ølst, fordi Anne Hanson vender tilbage fra sin orlov. Tak for rigtigt godt samvær og fint samarbejde – til både menigheden og de ansatte. Jeg er nødt til at rose menighedsrådet. Det er ikke alle steder, man bliver bakket så godt op, som præsten bliver det her i Haslund og Ølst. Pas godt på dem, bak DEM op – og gør flittigt brug af alt det, der foregår omkring jeres smukke kirker, så det kan blive ved med at være en fornøjelse at være med omkring dem. Med ønsket om alt godt – og så kan jeg endnu sige: på godt gensyn her hen over advent, jul og nytår! Karen Stubkjær


OG JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE …” ”Nej, det er ikke sandt, nej, det er ikke sandt, for derimellem kommer fasten!” Søndag den 7. februar er der fastelavnsgudstjeneste i Haslund Kirke. Bemærk at gudstjenesten den dag begynder kl. 9.45. Kom gerne udklædt! Derefter er der tøndeslagning på Ulvehøj. Dagen arrangeres i samarbejde med Haslund Beboer- og Grundejerforening.

PÅSKEFEJRING I HASLUND OG ØLST KIRKER Påskeugen er et stort og stærkt drama – fra palmesøndag over langfredag til påskemorgen. Gudstjenesterne i denne uge vil være meget forskellige, og det kan ikke anbefales nok, at man netop kommer og er med på forskellige dage. Sådan så det kan komme ind under huden på os, at påskens evangelium forbinder sig med alt det, der nu hører vores menneskeliv til. Vi ledes i den grad fra mørke til lys. Sættes ind i et stærkt fællesskab af den Gud, der vil os, og som knytter os til hinanden.

VI MINDER OM … HJERTESTARTERE Som vi skrev i kirkebladet for nogle måneder siden, så vil vi benytte pladsen her, til at minde hinanden om, at der findes en hjertestarter i Ulvehøjhallen, til højre når man kommer ind i selve hallen. Men der hænger også en hjertestarter ved virksomheden FL Automatic, Haslund Klostervej 23. Den hænger udenfor, for enden af indkørslen, til venstre for porten. Den er opvarmet og klar til brug. Menighedsrådet


KIRKELIG KONTAKT

KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst Karen Stubkjær (indtil 31. januar) Anne Hanson (fra 1. februar) Træffes efter aftale. Tlf. 86 44 50 52 Mail: Karen Stubkjær kjns@km.dk Anne Hanson anlh@km.dk

Fødsel Jordmoderen anmelder automatisk fødslen til kirkekontoret, hvis du føder på hospitalet. Føder du derhjemme skal du selv anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage (se vejledning på borger.dk). Er I ikke gift, kan Omsorgs- og ansvarserklæring” (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemId på borger.dk

Graver Niels Thomsen Træffes efter aftale Tlf: 40 96 68 10

haslund-olst-graverkontor@mail.dk

Kirkebil Randers TAXA Tlf.: 87 11 30 30 Kirkekontor Vorup, Kristrup, Haslund og Ølst Sogn Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kontortid: Man-Fre kl. 9.00 – 13.00. Torsdag kl. 16.00 - 17.00. Telf. 86 41 30 99/86 42 50 16 Menighedsrådsformand Finn Arne Sørensen Tlf. 86 44 55 00 fas@pc.dk Kirkebladets redaktion Kirsten Breum Jørgensen Karen Stubkjær Finn Arne Sørensen

Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben. Husk at medbringe navn og adresse på fadderne. Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også udfylde en ægteskabserklæring (se borger.dk), hvorefter I modtager en prøvelsesattest som afleveres på kirkekontoret. I bliver kontaktet af præsten for at aftale samtale. Dødsfald Skal anmeldes af pårørende eller evt. bedemand via borger.dk senest 2 dage efter dødsfaldet. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignende, så henvend dig til kirkegårdslederen (graveren).


GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I DECEMBER Ons. d. Søn. d. Tors. d. Søn. d. Fre. d. Tors. d. Tors. d. Tors. d. Fre. d. Tors. d. Tors. d.

02. kl. 19.00 Haslund Kirke ”Vi synger julen ind” 06. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste (kirkekaffe) 10. kl. 14.00 Haslund gl. præstegård Sogneeftermiddag 13. kl. 16.00 Ølst Kirke Luciagudstjeneste 18. kl. Haslund Kirke Skolejul 24. kl. 11.00 Haslund Kirke Jul for børn 24. kl. 14.00 Ølst Kirke Juleaften 24. kl. 15.30 Haslund Kirke Juleaften 25. kl. 11.00 Haslund Kirke Juledag 31. kl. 14.00 Ølst Kirke Nytårsaften 31. kl. 15.30 Haslund Kirke Nytårsaften

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I JANUAR Søn. d. 10. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste (kirkekaffe) Tirs. d. 12. kl. 14.30 Haslund gl. præstegård Sangeftermiddag Søn. d. 17. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste (kirkekaffe)

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I FEBRUAR Tirs. d. Søn. d. Søn. d. Tors. d. Søn. d.

02. 07. 14. 25. 28.

kl. kl. kl. kl. kl.

19.00 Ølst Kirke Kyndelmisse (æbleskiver) 09.45 Haslund Kirke Fastelavn (eft. tøndeslagning) 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste (kirkekaffe) 19.00 Haslund gl. præstegård Sogneaften 10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste (kirkekaffe)

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I MARTS Tors. d. Søn. d. Søn. d. Tors. d. Fre. d. Søn. d. Søn. d.

10. 13. 20. 24. 25. 27. 27.

kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl.

19.30 10.30 10.30 16.00 10.30 09.00 10.30

Johanneskirken Sogneaften m. Kathrine Lilleør Ølst Kirke Gudstjeneste (kirkekaffe) Haslund Kirke Palmesøndag (kirkekaffe) Haslund Kirke Skærtorsdag Ølst Kirke Langfredag Haslund Kirke Påskedag (kirkekaffe) Ølst Kirke Påskedag (kirkekaffe)

KOLLEKTINDSAMLING Dec. 2015 KIRKENS KORSHÆR Jan., feb. og mar. 2016 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeblandet 2015 - 2016 by Bruno Sørensen - Issuu