KIRKEBLADET
www.haslund-olst-kirke.dk
Haslund Ølst “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes” (Matt 5,3-4)
HASLUND KIRKE
ØLST KIRKE
September, Oktober & November 2013
TRINITATISTIDEN ER IKKE EN FESTLØS TID Jeg har sagt det før: Hver gudstjeneste er en fest. Og det er vel ikke for meget at sige, selvom vi nu kan se tilbage på et forår præget af festlige helligdage samt en sommer med lange lyse dage. Set i det lys kan man godt fristes til at kalde trinitatis søndagene for en festløs tid. En festløs tid fordi vi ikke bliver højtidsstemte, og fordi vi ikke får de forlængede weekender, de lange eftermiddage i haven og de gode måltidsoplevelser, der knytter sig til de særlige helligdage. Men trinitatistiden, som i år forløber fra søndag d. 26. maj til sidste søndag i kirkeåret d. 24. nov., mangler til gengæld ikke udfordringer. Og det er endda udfordringer af forskellig slags. For det første er der den stilhed, eftertænksomhed og gentagende rytme, som den traditionelle højmesse kalder os til. Her kan tekstudvalget til tider virke overraskende, og der er en sand variation af tekster til skræk og advarsel og til trøst og opmuntring. Tekster, der gang på gang udfordrer os til at se på det liv, vi lever, og samtidig husker os på, at selv en grum og ulykkelig skæbne ikke er et tabt liv i Guds øjne. For det andet er vi på vej ind i en mørk og kold tid – en tid, som i det hele taget gerne måtte have været kortere. Ikke desto mindre står kirken klar på selv den mørkeste og korteste dag, hvor den inviterer os ind i lyset, varmen og fællesskabet. Det er tid til eftertanke, tid til at mindes og tid til at se frem ad.
For det tredje har vi vores særlige samlingspunkter. Vi kan f.eks. se frem til vores to høstgudstjenester, vores stille aftengudstjeneste, Alle helgens gudstjenesterne og andre kirkelige aktiviteter, der kalder os ud af vores hjem og hen i kirken for at blive mindet om de mange billeder og fortællinger, der indgyder mod og planter håb. Det er samlingspunkter, der taler såvel til hovedet som til hjertet. Trinitatistiden er slet ikke så festløs. For den inviterer os til at tage del i troens gave og opgave – den tro, der sætter os fri til at elske. Fordi Gud elskede os først (jf. Joh 3,16) og gav sit liv til os. Og så er der jo ingen grund til at dø af kedsomhed, vel?
/Sognepræst Anne Hanson
KONCERT OG FOREDRAG: STEDET HVOR SOLEN STÅR OP Tors. d. 3. okt. kl. 19.00 Kristrup Kirke/sognegård. Fra arresterede og torturerede - til landflygtige pga. deres musik - til stolte danske statsborgere Kristrup, Vorup og Haslund-Ølst sogne inviterer denne aften til foredrag og anatolsk musik med Cahit Ece og Fuat Talay. Anatolien betyder ”stedet hvor solen står op”. Da Cahit og Fuat var 10 år gamle, besluttede de sig for at lære at spille instrumenterne kaval og baglama, som de i dag mestrer som få i verden. De har begge læst musik på universitetet og konservatoriet i Istanbul. Cahit Ece og Fuat Talay var som teenagere med i en protestgruppe i Tyrkiet. De lavede bl.a. et tvprogram, hvor de sang kurdiske
folkemusiksange, som de tyrkiske myndigheder havde bandlyst. Derfor blev de arresteret og tortureret i 23 dage og senere idømt 15 års fængsel. Det lykkedes dem at flygte ud af landet og til sidst ende i Danmark, hvor de begge to nu bor og arbejder. Alt det vil Cahit og Fuat fortælle om under foredragsdelen, mens vi under kocertdelen vil høre sange, der er blevet til som et produkt af de mange sørgelige kærlighedshistorier. Pris: 50 kr. inkl. kaffe
FOREDRAG V. ENA LYKKE OLESEN Tors. d. 24. okt. 2013 kl. 19.30 Haslund præstegård ”Seks år blandt Rumæniens fattigste” Ena og hendes mand er netop hjemvendt fra det nordøstlige Rumænien, hvor de i seks år har boet og arbejdet. Her har de oplevet romaernes utrolige fattigdom og kamp for overlevelse. De har på egen krop mærket de store kulturforskelle, bureaukratiet og korruptionen, som rumænerne dagligt må
kæmpe med. De har mødt hjemløse børn. Og endelig mødte de Maria, der i nødværge dræbte sin mand og kom i fængsel. Disse levende beretninger vil Ena via billedvisning fortælle meget mere om. Undervejs i foredraget vil Ena også komme ind på, hvordan man aldrig bliver den samme igen, når man har været blandt de fattige familier med deres mange børn i de små lerklinede huse. Foredraget er gratis.
HVOR DER ER HÅB, ER DER LIV Fred. d. 11. okt. 2013 kl. 20.00 Aftengudstjeneste i Haslund Kirke Når Haslund kirke slår dørene op til den næste stille aftengudstjeneste, er det under temaet: Håb. Måske har du også et helt særligt håb for en af dem du holder af, måske et håb for fremtiden, et håb om medmenneskelighed. Vi vil under gudstjenesten høre
nogle forskellige bud på håb, synge et par håbs-salmer, tænde lys for vores verden og så vil vores organist, Tine Bang Sørensen, også give sit musikalske bud på håbet i den verden, der til stadighed bringer rystelser ind i vores liv. Vi slutter af med kaffe og kage i våbenhuset. Alle er velkomne!
ALLE HELGENS DAG: MUSIKALSKE GUDSTJENESTER. Søn. d. 3. nov. 2013 Haslund og Ølst Kirker Alle helgens dag mindes vi vores afdøde. Derfor sætter gudstjenesterne denne dag særligt fokus på det, vi alle til tider kan blive berørt af: At blive adskilt fra dem, vi
holder af. I år har vi inviteret violinist, Björn Clausen fra Sverige, som undervejs i gudstjenesten vil spille nogle musikstykker for os. Gudstjenesterne er for alle og finder sted i Haslund Kirke kl. 10.30 og Ølst Kirke kl. 19.00.
BØRNETEATER: EN GUDSTJENESTE FOR BØRN OG DUKKER Lør. d. 9. nov. 2013 kl. 10.30 Haslund Kirke Alle små som store børn inviteres til en særlig gudstjeneste, hvor vi
får besøg af Elena og hendes talende dukker. Kom og se, hvad de kan finde på. Vi slutter af med en lille forfriskning.
VI SYNGER JULEN IND Tirsdag d. 3. dec. kl. 19.00 i Haslund Kirke Med Hadsten blandede Kor og de ni læsninger.
Traditionen tro synger vi julen ind sammen med Hadsten blandede Kor og de ni læsninger. Vi starter ovre i kirken kl. 19.00, og slutter af ovre i den gamle præstegård, hvor der vil være kaffe og klejner.
NY ORGANIST I HASLUND-ØLST SOGNENE Fredag d. 10. maj 2013 havde vi den glæde at byde vores nye organist, Tine Bang Sørensen, velkommen her i Haslund-Ølst sogne. Tine har tidligere arbejdet både som organist og sognemedhjælper, hun bemestrer orgelmusikken samt andre musikinstrumenter og
er hurtigt blevet en del af vores kirkelige team. Vi ser frem til vores fremtidige samarbejde.
BABYSALMESANG I Haslund Kirke begynder babysalmesang mandag d. 26. august kl. 10.30 og fortsætter de efterfølgende 9 mandage. Babysalmesang er for børn mellem 0 og 1 år og deres forældre. Det er salmesang med fagter og bevægelse og stimulation af alle sanser. Efter musikken er der kaffe/te og en småkage og hyggesnak. Vi håber rigtig mange har lyst til at deltage. Tilmelding til organist og babysalmesanger ->
Tine Bang på tlf. 20 14 68 33
VÆR MED TIL LUCIAOPTOG I HASLUND - ØLST SOGNE Alle piger (Luciapiger) og drenge (Luciasvende) fra børnehaveklasse og opefter kan deltage. Vi øver i Haslund Kirke tre gange: • Mandag den 25. nov. kl. 16.00 - 16.45 • Tirsdag den 3. dec. kl. 16.00 - 16.45 • Fredag den 13. dec. kl.16.00 - 17.40 (denne sidste øvedag køres børnene i taxa til Ølst Kirke, hvor vi øver, pigerne får uddelt kjo-
ler og vi får lidt kage m.m. – vi er tilbage i Haslund kl. 17.40) og deltager derefter med Luciaoptoget ved gudstjenesten i Ølst Kirke søndag den 15. dec. kl. 16.00. Vil du være med i Luciaoptoget, skal du møde mindst to øvegange. Tilmelding til Tine Bang Sørensen, organist eller Knud Wieland, kirkesanger 86445196 / 24675198 kwieland@mail.tele.dk
KONFIRMANDER I ØLST OG HASLUND D. 26. APRIL 2013
Nikolaj V. R. Rasmussen, René Skjødt og Kenneth Skjøtt.
Øverst fra venstre: Mikkel M. Hansen, Christoffer E. Sommer, Alexander M. Hollerup og Anton M. B. Zethner. Nederst fra venstre: Maja C. Nielsen, Dorthea T. Rasmussen, Emma K. Nielsen og Amalie E. V. Eliasen.
KIRKELIG KONTAKT
KIRKELIG VEJVISER
Sognepræst Anne Hanson Kontortid: Haslund præstegård Tirsdag kl. 10.00 - 15.00 Eller efter aftale. Tlf. 86445052 anlh@km.dk
Fødsel Senest 14 dage efter fødslen skal du aflevere fødselsanmeldelsen på kirkekontoret. Husk at tage de papirer med, som er nævnt på fødselsanmeldelsen.
Graver Niels Thomsen Tlf: 40966810
haslund-olst-graverkontor@mail.dk
Kirkebil Randers TAXA Tlf.: 87113030 Kirkekontor Vorup, Kristrup, Haslund og Ølst Sogn Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kontortid: Man-Fre kl. 9.00 – 13.00. Torsdag kl. 16.00 - 17.00. Telf. 86413099 / 86425016 Menighedsrådsformand Finn Arne Sørensen Tlf. 86 44 52 62 fas@pc.dk Kirkebladets redaktion Kirsten Breum Jørgensen Anne Hanson Finn Arne Sørensen De grønne pigespejdere Anne Marie Baadsgaard (tlf. 86 41 16 19) ab@fc.randers-hf-vuc.dk
Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben, husk at medbringe navn og adresse på fadderne. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignede så henvend dig til graveren. Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også henvende jer på folkeregisteret i den kommune, hvor den ene eller begge bor, for at få en prøvelsesattest. I bliver kontaktet af præsten for at aftale vielsessamtale. Dødsfald Senest to dage efter dødsfaldet skal du anmelde det til kirkekontoret. Husk at tage dødsanmeldelse og den afdødes attester med. Du kan aftale nærmere om bisættelse eller begravelse med kirkekontoret. KFUM-spejderne Niels Kragh, (tlf. 86 41 58 92)
GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I SEPTEMBER Søn. d. 01. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste Søn. d. 15. kl. 10.30 Ølst Kirke Høstgudstjeneste (kirkekaffe) Søn. d. 22. kl. 10.30 Haslund Kirke Høstgudstjeneste (kirkekaffe)
GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I OKTOBER Tors. d. Søn. d. Fred. d. Søn. d. Tors. d. Søn. d.
03. kl. 06. kl. 11. kl. 20. kl. 24. kl. 27. kl.
19.00 Kristrup Kirke Foredrag og kirkekoncert 10.30 Ølst kirke Gudstjeneste (kirkekaffe) 20.00 Haslund Kirke Stille aftengudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 19.30 Haslund præstegård Foredrag 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste
GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I NOVEMBER Søn. d. 03. kl. 10.30 Haslund Kirke Allehelgens gudstjeneste (kirkekaffe) Søn. d. 03. kl. 19.00 Ølst Kirke Allehelgens gudstjeneste (kirkekaffe) Lør. d. 09. kl. 10.30 Haslund Kirke Børnegudstjeneste (saftevand) Søn. d. 24. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste NB.: Musisk indslag v. Alle helgens gudstjenesterne
Hvor ikke andet er nævnt er gudstjenesterne ved Sognepræst Anne Hanson
KOLLEKTINDSAMLING TIL VÅGETJENESTEN
September, oktober og november 2013