Skip to main content

Kirkeblad november 2017 - marts 2018

Page 1

Kirkebladet

www.haslund-olst-kirke.dk

Haslund Ølst Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren (Luk 2,10-11)

Haslund kirke

Ølst kirke

November 2017 - marts 2018


PRÆSTEN SKRIVER…”Om jul og julesorg” Nu er jeg nok efterhånden blevet for gammel til det med at lave en juleønskeseddel. Alligevel kan jeg i år ikke lade være med at skrive bare et enkelt lille ønske, og det skal være titlen på en bog: Sorgens Grundstof. Sorgens Grundstof er en helt ny bog af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der handler om de universelle ting, der binder menneskeheden sammen på godt og ondt. Kærlighed, sorg, længsel, erindring og magt. For en af de ting vi mennesker har til fælles med hinanden er netop disse universelle ting som f.eks. sorgen og længslen. Herunder julesorgen. Jeg ved, at der sidder mange mennesker rundt omkring og tænker: Hvordan bliver det jul uden ham eller hende, jeg holdte så meget af? Lige så forskellige vi mennesker er, lige så forskellig er vor sorg og lige så forskellig er hver vores måde at bearbejde sorgen på. Derfor findes der heller ikke et entydigt svar på, hvordan man holder julen, måske endda den første jul, uden ham eller hende, der plejede at være ved ens side. Men der er helt sikkert dem, der forsigtigt rækker en hånd ud og siger: Her er jeg. Du er ikke alene. Tag min hånd og lad mig følge dig et

stykke på vejen. Og så er der Ham, der er anledning til, at vi overhovedet fejrer julen sådan, som vi har gjort gennem efterhånden mange generationer. Ham, der får stjernen over stalden i Betlehem til at lyse, og som samler både hyrder og vismænd, så de kan se, at et barn er blevet født. Her i stalden for mange år siden starter nemlig den fortælling, der igen og igen giver os grund til at huske på ordene: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren (Luk 2,10-11). Men hvad har den form for ”juleglæde” så at gøre med vores ”julesorg”? For mig betyder jul først og fremmest ’menneskelig’. På den ene side handler det om at være menneske i alt, hvad et liv rummer af godt og ondt. På den anden side betyder det også, at Gud blev menneske for at være Gud-med-os-midt-i-denneverden. Det vil altså sige, at julen er en fortælling om og en fejring af, at Gud ikke er en gud i det fjerne (på en hvid sky), men derimod er en menneskelig Gud lige præcis dér, hvor vi er, også når det sted hedder sorg, savn eller tomhed. Sorgen har jo mange navne og mange rum. Den kommer i bølger og ofte helt uventet i hverdagens


små ting som, når man sidder alene med morgenkaffen, eller, når man vil ud og gå den aftentur, man så ofte gjorde med sin forhenværende mand eller kone. Derfor kan julen være en svær og angstfyldt tid at gå i møde, for vi ved ikke, hvad der venter os. Måske er det netop derfor, at det kan være godt at huske på englens ord julenat, fordi de ord fortæller os, at vi – selv i sorgens mørke stunder – aldrig er alene. Han, som elskede os før nogen anden, kender os, også

vores sorg. Det er i hvert fald det, vi i kristendommen giver os selv lov til at tro på. Fordi det giver trøst og nyt livsmod. At vide, at vi ikke er alene. At vide, at der i mørket er en stjerne, der lyser for os. Med de ord ønsker jeg jer alle en glædelig jul og et godt nytår! /Anne Hanson

At blive ”Grøn kirke” Fra det nye års begyndelse, år 2018, vil vi i Haslund-Ølst arbejde på at gøre vores to dejlige kirker til en del af det projekt i Danmark, der hedder ”Grøn Kirke”. At blive ”Grøn Kirke” handler om at tænke kirken ind i en grøn sammenhæng. Teologisk handler det om, at vi som mennesker har til opgave at tage vare på jorden, mens det praktisk handler om, hvordan vi gør det. Gode grunde til at blive en grøn kirke, kan f.eks. være: • Glæde og respekt for hele Guds skaberværk • Klima-, miljø og naturhensyn • Global retfærdighed • Penge og ressourcer at spare For at blive ”Grøn Kirke” skal vi opfylde 25 af de i alt 48 tiltag, der er opstillet af ”Grøn kirke-Gruppen”

(som hører under Danske Kirkers Råd). Disse tiltag gælder både kirkens liv, information, indkøb, energiforbrug, transport og naturarealer samt affald. Vi har oprettet et grønt udvalg, der vil arbejde for at opfylde så mange af disse tiltag som muligt. Og vi ser frem til at tage hul på den nye udfordring. Søndag d. 21. januar 2017 holder vi klimagudstjeneste i Haslund Kirke, hvor vi – som en del af den almindelige højmesse – indleder det at blive ”Grøn Kirke”. Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer til projektet ”Grøn Kirke”.


VI SYNGER JULEN IND – M. HADSTEN BL. KOR Ons. d. 29. nov. 2017 kl. 19.00 I Haslund Kirke Igen i år kan vi se frem til en hyggelig aften, hvor ”vi synger julen ind” sammen med Hadsten bl. Kor, mens de ”9 læsninger” vil blive læst op undervejs.

Efter en times tid i kirken fortsætter vi ovre i Sognegården, hvor der vil være mere sang og hygge samt kaffe og klejner.

Kom og vær med!

GOSPELKONCERT M. REJOICE Tirs. d. 12. dec. 2017 kl. 19.30 Ølst Kirke Rejoice er et af Aarhus’ bedste og mest eftertragtede gospelkor, som består af dygtige sangere, der i stor stil formår at formidle genrens glæde og positive budskab til tilhørerne. Sammen med Rejoice er du som publikum sikret en vedkommende oplevelse, hvor den gode energi og det stærke nærvær er i fokus.

Koret er under ledelse af Lene Nørrelykke, som er et kendt og værdsat navn på den danske gospelscene såvel som korleder som solist. Med til koncerten har Rejoice den rutinerede, swingende musiker Stephen Nørrelykke på klaver. Du får svært ved at sidde stille, hvis du tager med til gospelfest med Rejoice - og selvfølgelig kan du også glæde dig til et par julesange, som er med på aftenens program. Gratis entré


SOGNEEFTERMIDDAG

- KONFEKT TIL INDSATTE I RANDERS ARREST

Tors. d. 14. dec. 2018 kl. 14.00 I Haslund Sognegård Det er endnu en gang blevet tid til at slå den store marcipandej ud på bordet. Det gør vi med den hensigt at lave lidt julekonfekt til de indsatte i Randers Arresthus, for hvem julen er en højtid omgivet af både høje mure og lukkede døre. En højtid præget af savn og ensomhed.

Menighedsrådet er vært med kaffe og æbleskiver – og vi skal naturligvis synge et par sange undervejs.

LUCIAGUDSTJENESTE Søn. d. 17. dec. 2017 kl. 16.00 I Ølst Kirke Kom og vær med til Luciaoptog i Haslund - Ølst Sogne Alle piger (Luciapiger) og drenge (Luciasvende) fra 0. klasse og opefter kan deltage. Vi øver i Haslund Kirke tre gange: Fredag d. 24. nov. kl. 16.00 - 16.45 Torsdag d. 30. nov. kl. 16.00 – 16.45 Onsdag d. 6. dec. kl. 16.00 – 17.15 (kjoler udleveres) - og deltager derefter med Luciaoptoget ved gudstjenesten i Ølst Kirke: Søndag d. 17. dec. kl. 16.00 (vi mødes i graverhuset i Ølst kl. 15.40 – denne dag) Vil du være med i Luciaoptoget, skal du møde mindst to øvegange.

Tilmelding kan ske til Knud Wieland, kirkesanger i Haslund og Ølst Kirker 24 67 51 98 knud@kwieland.dk


STRESS–AF GRUPPE Opstart Tors. d. 11. jan. 2018 kl. 19.30 I Haslund Sognegård

Er du nysgerrig, så kom endelig – og kom, som du er.

Måske har du det lidt som mig, at hverdagen med de bestemte mødetider, deadlines og præstationer hurtigt kan føre til en ikke bare travl hverdag, men også et ’presset liv’. ’Et presset liv’ - eller ’et stresset liv’ – er hverken godt for krop eller sjæl. Vi ved det godt. Og alligevel kan det til tider være svært at geare ned, svært at ændre livsstil og svært at slappe af. Når vi mødes i denne gruppe, er det min tanke, at vi sammen kan lære hinanden lidt mere om afslapning og langsomhed. Om vejrtrækning og livtag.

For mere info eller tilmelding kontakt mig på 86 44 50 52 / anlh@km.dk Kærlig hilsen Sognepræst Anne Hanson

Vinterens sange MED OPLÆG AF SOGNEPRÆST ANNE HANSON Tors. d. 18. jan. 2018 kl. 14.30 I Haslund Sognegård Vi vælger denne eftermiddag ” vinterlige” sange fra både Højskolesangbogen og vores nye Kirkesangbog.

Undervejs vil vores præst, Anne Hanson, fortælle om det at være ”indsat” som præst i Randers Arrest. Velmødt til en hyggelig eftermiddag i vores sognegård.


KYNDELMISSEGUDSTJENESTE – EN FEJRING AF LYSET Søn. d. 4. feb. 2018 kl. 17.00 I Ølst Kirke Traditionen tro skal lysets tilbagevenden fejres med en stemningsfuld og musikalsk gudstjeneste i vores smukke kirke i Ølst. Der vil være mulighed for at tænde lys, og efter gudstjenesten serveres der kaffe og æbleskiver i våbenhuset.

FILMAFTEN: DEN UBEKVEMME SANDHED Ons. d. 7. feb. 2018 kl. 19.00 I Haslund Sognegård

Menighedsrådet er vært med lidt godt ganen.

Filmen, Den ubekvemme sandhed, er lavet af den tidligere vicepræsident, Al Gore, og handler om de klimaforandringer, vi dagligt konfronteres med. Al Gores skildring er alt andet end en virkelighedsfjern, og som et ekstra plus er den fyldt med grønt håb: Håb for planeten Jorden. Håb for vore børns og børnebørns fremtid.

Velmødt til en hyggelig filmaften!

Efter filmen er der mulighed for snak/debat samt en ekstra øjenvidne-beretning fra en af vores lokale, Ulrik Edelmand.


FASTELAVNSGUDSTJENESTE Søn. d. 11. feb. 2018 kl. 10.00 I Haslund Kirke Så er der atter gudstjeneste i ”børnehøjde”, for i dag skal vi fejre fastelavn. Kom derfor gerne udklædt – eller kom som du er (uden udklædning). Efter gudstjenesten afholder Haslund Beboerforening tøndeslagning på Ulvehøj, hvor alle er velkomne.

FRA KONVENTIONEL TIL ØKOLOGISK LANDBRUG Ons. d. 21. feb. 2018 kl. 19.00 I Haslund Sognegård - EN FORTÆLLING V. SVEND ERIK H. RASMUSSEN, KORSMEDERGAARD I TÅNUM

Hvad var det, der i en alder af 60 år fik Svend Erik fra Korsmedergaard i Tånum til at omlægge sit konventionelle landbrug til en helt anden produktionsform inden for det økologiske landbrug?

Og hvad skal der til for at få prisen som ’årets økologiske landmand’, som 80 årige Svend Erik fik i oktober 2017? Der lægges med denne fortælling op til en snak om de udfordringer, som vores klimaforandringer giver os, men også en snak om de små forskelle, vi hver især – og ikke mindst kirken – kan gøre.


KONCERT M. KAARE NORGE - Danmarks nok mest kendte og anerkendte klassiske guitarvirtuos Tors. d. 15. marts 2018 kl. 19.30 I Johannes Kirken, Vorup Med sit solospil har Kaare Norge nu igennem flere årtier tryllebundet publikum, høj som lav i alle aldre. Dette har gjort Kaare Norge til en eftertragtet instrumentalist, som mestrer at spænde sit repertoire fra de helt store komponister som Bach, Mozart, Chopin, til de mere folkelige melodier fra nær og fjern, over til de store populære navne som The Beatles og Led Zeppelin, for bare at nævne nogle få eksempler.

På repertoiret denne aften er: Bach, Mozart, Chopin, Carl Nielsen, Evert Taube, nordiske folkemelodier, The Beatles og Kaare Norge m.fl. Entré: 50 kr. Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Vorup, Kristrup og HaslundØlst sogne.

SKÆRTORSDAGSGUDSTJENESTE: ”NÅR BRØDDET BRYDES” Tors. d. 29. marts 2018 kl. 16.00 I Haslund Kirke Når vi fejrer Skærtorsdag, gør vi det med tanke på Jesu sidste måltid med disciplene. Derfor vil gudstjenesten denne eftermiddag have særligt fokus på den aften, hvor Jesus brød brødet med disciplene. Efter gudstjenesten inviterer min lille familie og jeg jer, der har tid og lyst, til at følge med over i Sognegården, for at spise et måltid mad sammen med os. Det gælder alle aldre, herunder også børn.

Spisningen er gratis, men af praktiske årsager må du/I gerne melde jer til senest søndag d. 25. marts 2017. /Sognepræst Anne Hanson


LANGFREDAG Der er en særpræget stilhed over Langfredag, som er den dag, hvor Jesus korsfæstes. Derfor bærer vi ved skærtorsdagsgudstjenestens afslutning alterblomsterne ud. Det gør vi for at

markere, at vi nu går mod langfredagen som den dag, hvor vi i stilhed mindes Jesu lidelse og død – og i lyset deraf vores eget nuværende liv. Vi har derfor valgt at lade denne dag stå uden gudstjeneste.

PÅSKEDAGSGUDSTJENESTE: EN FEJRING AF LIVET Søn. d. 1. april 2018 kl. 10.30 Ølst Kirke

Påskemorgen stod du op, du kan ikke bindes, gravens sten er ikke nok, og døden overvindes. Hver gang at jeg syns jeg ku’ helt la’ vær’ at være, står du der med livets nu, Jesus, du min Herre! (DDS 70)

Påskedag fejres i år i Ølst Kirke. Kom og vær med til at fejre livet. Det nye livs begyndelse. Og forårets spiren. Det er ikke en aprilsnar!

NYT FRA KIRKEGÅRDENE Jer, som har sin gang på kirkegårdene i Haslund og Ølst, har nok bemærket, at der er sket noget nyt ang. grandækningen. Vi er gået fra ’grandækning’ til ’granpyntning’. Hvorfor nu det, er der måske nogen, der spørger. Det er af arbejdsmiljømæssige årsager. Det betyder, at der er kommet fokus på de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, vi bruger, når vi grandækker. Vi har derfor været på kursus i alternativ grandækning/ pyntning.

Vi mødte dog op med en smule skepsis (gravere er nok ikke altid de bedste til at omstille sig til noget nyt). Men igennem kursusforløbet blev vi overbeviste om, at den nye måde at granpynte ”nok ikke var så dårlig endda”. Faktisk syntes vi selv, det er noget, vi kan bruge fremover. Så til jer brugere af kirkegårdene: Vi håber, I vil tage godt imod den nye ’granpyntning’. Jette og Niels ønsker alle en god jul samt et godt nytår!

SIDSTE KOLLEKTINDSAMLING Fra september - november 2017: Ølst Kirke: 196 kr. Haslund Kirke: 243 kr. I alt er der samlet 439 kr. ind til Kirkens Korshær.


Kirkelig kontakt

Kirkelig vejviser

Sognepræst Anne Louise Lindström Hanson Træffes efter aftale. Tlf. 86 44 50 52 Fri hver mandag Mail: anlh@km.dk

Fødsel Jordmoderen anmelder automatisk fødslen til kirkekontoret, hvis du føder på hospitalet. Føder du derhjemme skal du selv anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage (se vejledning på borger.dk). Er I ikke gift, kan Omsorgs- og ansvarserklæring” (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemId på borger.dk

Graver Niels Thomsen Tlf: 40966810

haslund-olst-graverkontor@mail.dk

Kirkebil Randers TAXA Tlf. 87113030 Kirkekontor Randers Syd Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kontortid: Man-Fre. kl. 9.00 – 13.00 Torsdag kl. 16.00 – 17.00 Tlf.: 86413099 / 86425016 kirkekontor@randerssyd.dk Menighedsrådsformand Finn Arne Sørensen Tlf. 86445500 / 40207403 fas@pc.dk Kirkebladets redaktion Anne Hanson Ebba Benedicte Castberg Finn Arne Sørensen

Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben. Husk at medbringe navn og adresse på fadderne. Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også udfylde en ægteskabserklæring (se borger.dk), hvorefter I modtager en prøvelsesattest som afleveres på kirkekontoret. I bliver kontaktet af præsten for at aftale samtale. Dødsfald Skal anmeldes af pårørende eller evt. bedemand via borger.dk senest 2 dage efter dødsfaldet. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignende, så henvend dig til kirkegårdslederen (graveren).


Gudstjenester og arrangementer i november Ons. d. 29. kl. 19.00 Haslund Kirke ”Vi synger julen ind” (Hadsten bl. kor)

Gudstjenester og arrangementer i december Søn. d. Søn. d. Tirs. d. Tors. d. Søn. d. Søn. d. Søn. d. Søn. d. Man. d. Søn. d. Søn. d.

3. kl. 1 0. kl. 12. kl. 1 4. kl. 1 7. kl. 2 4. kl. 2 4. kl. 2 4. kl. 2 5. kl. 3 1. kl. 3 1. kl.

10.30 Haslund Kirke Adventsgudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Adventsgudstjeneste 19.30 Ølst Kirke Gospelkoncert 14.00 Haslund SG. Sogneeftermiddag Vi laver konfekt til Arresthuset 16.00 Ølst Kirke Lucia-gudstjeneste 10.00 Haslund Kirke Juleaftensgudstjeneste ”I børnehøjde” 14.00 Ølst Kirke Juleaftensgudstjeneste 15.30 Haslund Kirke Juleaftensgudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Juledagsgudstjeneste 14.00 Ølst Kirke Nytårsgudstjeneste 15.30 Haslund Kirke Nytårsgudstjeneste

Gudstjenester og arrangementer i januar Tor. d. Søn. d. Tor. d. Søn. d. Søn. d.

1 1. Kl. 19.30 Haslund SG. ”Stress Af”- gruppe 4. Kl. 10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste 1 1 8. Kl. 14.30 Haslund SG. Vinterens sange, oplæg v. Anne Hanson 2 1. Kl. 10.30 Haslund Kirke Klimagudstjeneste 2 8. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste

Gudstjenester og arrangementer i februar Søn. Ons. Søn. Søn. Ons.

d. d. d. d. d.

4. kl. 7. kl. 1 1. kl. 2 5. kl. 2 1. kl.

17.00 Ølst Kirke Kyndelmissegudstjeneste 19.00 Haslund SG Filmaften 10.00! HaslundKirke Fastelavns-gudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 19.00 Haslund SG Fortælling v. Svend Erik H. R., Korsmedergaard

Gudstjenester og arrangementer i marts Søn. d. 4 kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste Søn. d. 11. kl. 10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste Tors. d. 1 5. kl. 19.30 Johannes Kirken Koncert m. Kaare Norge Søn. d. 2 5. kl. 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste (Palmesøndag) Tors. d. 29. kl. 16.00 Haslund Kirke Skærtorsdagsgudstjeneste - med fællesspisning i Sognegården (April) Søn. d. 1. kl. 10.30 Ølst Kirke Påskedagsgudstjeneste


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeblad november 2017 - marts 2018 by Bruno Sørensen - Issuu