Page 1

KIRKEBLADET

www.haslund-olst-kirke.dk

Haslund Ølst ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde” (DDS 728 v. 1)

HASLUND KIRKE

ØLST KIRKE

August - November 2019


PRÆSTEN SKRIVER - Bryllup, dåb og sommer… Det er stadig sommer lidt endnu, og hvor er det skønt. Der har været et væld af blomster, og det har været helt svært at vælge, hvilken sang eller salme, man skal nynne, når man går tur gennem det alt sammen. Jeg har nydt og nyder sommeren – og det håber jeg, at I også gør. Store og dyre bryllupper og små og gratis vielser En anden dejlig side af sommeren er de mange bryllupper. Sidste år var der få her i sognene, men i år har mange par valgt at sige ”ja” til hinanden i Haslund Kirke. Det er så rørende at se to mennesker, der elsker hinanden højt, stå ved alteret og love at elske og ære hinanden, indtil døden skiller dem ad. Nogle gange er der masser af gæster – andre gange få eller ingen. Nogle gange er der meget pynt i kirken – og andre gange bare de buketter, graveren har sat på alteret. Nogle gange er bryllupskjolen storslået og andre gange bare en helt almindelig sommerkjole. Der findes nemlig ingen regler for, hvordan et bryllup skal være! Og det bryllup, der ikke har kostet noget, kan sagtens være lige så fint som det allerdyreste. Det vigtige, ja, det er jo, at to mennesker elsker hinanden og ønsker at leve sammen resten af livet. Nogle gange hører jeg, at par har valgt kirken fra, fordi de ikke lige syntes, at de havde råd til et kirkebryllup, men det koster jo INGENTING! Man skal bare aftale en tid med præsten og to vidner, og så behøver man faktisk ikke mere. Vidnerne kan endda være kirkens personale, og så kan det hele

ske lige så hemmeligt eller stille som henne på rådhuset. Dog med en væsentlig forskel: Her får parret Guds velsignelse. Vi beder Ham om at gå med på deres vej gennem livet… Guds rungende ja til os Sommertid rimer også på dåbstid. Da jeg begyndte som præst i Haslund i vinter undrede jeg mig over, at der ingen dåb var. Men nu er de der! Stolte forældre kommer med deres dejlige, små piger og drenge, der får den største gave et menneske kan få: Kærligheden. Det er jo det, dåben handler om: At Gud siger til os, at vi er Hans elskede børn, og at Han vil være hos os altid! Lige før sommerferien blev lille Lauge, som I kan se her, døbt. Det var en stor dag med masser af glæde og fællesskab! Med disse ord og det skønne billede af Lauge og hans forældre, Pernille og Steen, vil jeg ønske jer alle en god sensommer og et dejligt efterår! Louise Raahede Sognepræst


INDSKRIVNING TIL KONFIRMATION Haslund og Ølst Sogne Tors. d. 15. august kl. 17:00 i Sognehuset Skal du eller kender du en, der skal konfirmeres, i Haslund eller Ølst i foråret 2020, så læg lige mærke til dette: Som noget nyt afholder vi et lille indskrivningsmøde her i sognene. Vi mødes en kort stund i sognegården (Amstrupgårdsvej 8, Haslund), og jeg fortæller lidt om forløbet. Børn og unge, der går på Tirsdalens Skole, er fordelt på 4 konfirmationshold i Johanneskirken i Vorup, men i perioder før både jul og påske samt på

to hele dage skal alle unge, der skal konfirmeres i vores sogne, undervises i Haslund. Vi skal bl.a. på en udflugt til Århus, vi skal forberede et julearrangement og meget andet. Jeg glæder mig meget til at lære jer og jeres familier at kende! Indskrivningen giver en mulighed for lige at fortælle lidt om det år, der venter, og en mulighed for at høre lidt mere om hinanden. Hvis man er forhindret, må man meget gerne lige ringe eller sende en mail: 86445052 / lraa@km.dk Mange Hilsner Louise – præsten

FRILUFTSGUDSTJENESTE med Søndermarkens Blæseorkester Søn. d. 25. aug. kl. 10:30 ved Sognegården i Haslund På denne søndag flytter vi gudstjenesten udenfor. Vi skal mærke Guds skaberkraft, og at der er højt til himlen.

Søndermarkens Blæseorkester har lovet at spille for os, og efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde kaffe, kage, gode samtaler og musik i det fri. Hvis det mod forventning regner, flytter vi over i kirken.


HØSTGUDSTJENESTE Søn. d. 15. sept. kl. 10:30 i Ølst Vi fejrer, at høsten er ved at være kommet i hus. Denne søndag står i taknemmelighedens tegn. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i våbenhuset. Søn. d. 22. sept. kl. 10:30 i Haslund Vi fejrer Guds kærlighed og gavmildhed. Efter gudstjenesten er der frokost i sognegården, hvor vi kan få snakket med hinanden. Vi håber, at mange har lyst til at deltage! Efter frokosten – og lige før kaffen – orienterer menighedsrådet om deres arbejde. Hvad har de lavet i løbet af det sidste år, og hvilke planer er der for de(t) kommende år?

ANSÆTTELSE AF NY GRAVER OG NY GRAVERMEDHJÆLPER Menighedsrådet har ansat Jette Mørk, vores tidligere gravermedhjælper gennem 10 år, som graver.

Vi var også så heldige, at Pia Bruun, der har hjulpet Jette, har søgt og fået stillingen som gravermedhjælper.

Jette har fungeret som graver under Niels Thomsens sygdom. Hun har på meget kort tid måtte sætte sig ind i flere nye områder bl.a. administrationen og har overtaget de fleste kirkelige handlinger. Jette har løst de mange opgaver, som jobbet indebærer, på en ansvarsfuld måde. Vi er derfor meget glade for, at Jette havde lyst til at fortsætte i den stilling.

Mange af jer har sikkert allerede mødt Pia på en af kirkegårdene, så derfor bliver det to personer, som vi og en del andre kender, der fremover vil arbejde i et team som graver og gravermedhjælper i både Haslund og Ølst. Menighedsrådet

FOREDRAG: MUSIK BAG TREMMER Tirs. d. 8. okt. kl. 19:30 i Sognegården Kirsten Saurus Mehlsen vil denne aften fortælle og synge sammen med os. Hun har i syv år arbejdet som musikmedarbejder på det lukkede, topsikre fængsel, Enner Mark, ved Horsens. Hun fortæller om at være sammen med fanger, som afsoner

straffe fra et par år til livstid og forvaring. Hvordan det er at manøvrere på en arbejdsplads med maksimal sikkerhed, hvor fangerne er inddelt i grupperinger, der ikke må være sammen med hinanden. Om at dirigere tre forskellige fangekor, at få bandekriminelle til at sidde stille i fængslets kirke og lytte


til musik, at styre et band, hvor de fleste, som udgangspunkt, ikke kan spille. At ”så små frø” og opleve de slår rod, og hvordan musikken kan være med til at lette afsoningen. Der er fotos/video fra fængslet og lydklip af fangekor o.a. Undervejs er der fællessang. Sangene er udvalgt blandt de mest populære i fangekorene.

højskoler og været musikterapeut i socialpsykiatrien, haft eget firma og optræder på 23. år i serveringsteatret Frk. Olsens Vikarbureau.

Kirsten Saurus Mehlsen er uddannet musikpædagog og musikterapeut og har før sit fængselsarbejde undervist på musik-, efter-, fri- og

HØST FOR DE SMÅ BØRN Dagplejere, hjemmegående og alle andre! Tirs. d. 1. okt. i Sognegården Haslund Program: Tidlig morgen: Områdets dagplejere er inviteret til at tilbringe hele dagen i sognegården. Her er der både plads indenfor og udenfor og masser af legetøj.

Kl. 14:30: Arrangement i sognegården for alle små børn i Haslund og Ølst Sogne. Der vil være musik, fagter og ganske lidt fortælling… Alle forældre er også velkomne! Ca. kl. 15:00: Dagplejens børn kan hentes, og alle kan nyde, at den lokale maskinstation har opstillet høstmaskiner på parkeringspladsen foran sognegården, så børnene kan kigge og kravle. Der vil være forfriskninger til både store og små.


BØRNEGUDSTJENESTE/DÅBSJUBILÆUM (5 ÅR) OG PIZZA Tors. d. 24. okt. kl. 17:00 i Haslund Kirke Denne eftermiddag inviteres alle børn i Haslund og Ølst Sogne til en kort og festlig gudstjeneste i kirken.

Efter gudstjenesten er der pizza i sognegården. Man må gerne tilmelde sig spisningen til LRAA@KM.DK senest den 20. oktober.

Der vil være leg, sang og fortælling. Som noget særligt får alle børn, der er døbt i sognene i 2014, og børn, der bor i sognene, der er født det år, en særlig invitation, for dem skal vi fejre. Der vil også være en lille overraskelse til dem!

FOREDRAG MED TINE GÖTZSCHE Sådan blev jeg chef i mit eget liv Ons. d. 30. okt. kl. 19:30 i Johanneskirken, Vorup Fællesarrangement sammen med Vorup og Kristrup Sogne En stribe af tilfældigheder og mangel på masterplan kombineret med arbejdsomhed, entusiasme og viljen til at sige ja til de muligheder, der opstår. Det er ingredienserne i en ikke særligt planlagt karriere, der førte Tine Gøtzsche fra en trist hverdag som arbejdsløs erhvervssproglig korrespondent til prisbelønnet vært på TV Avisen med både statsministerdueller og kongelige transmissioner i bagagen. En bagage, der nu har givet hende modet til at springe ud som selvstændig og blive chef i sit eget liv. Entré kr. 50,-


ALLEHELGEN Søn. d. 3. nov. I Ølst Kirke kl. 17:00 I Haslund Kirke kl. 19:00 Denne aften mindes vi vore afdøde. Vi nævner navnene på dem, vi gennem det sidste år har mistet her i vore sogne, og vi tænker på både dem og dem, vi har mistet andre steder og andre år. Årets konfirmander vil bære lys ind i kirkerne som et tegn på det lys, vore afdøde var i vores liv, og som et symbol på dåbens lys – Guds Lys – der brænder for os med sine løfter også på den anden side af døden.

VI SYNGER JULEN IND MED HADSTEN BLANDEDE KOR Ons. d. 27. nov. Kl. 19:00 i Haslund Kirke Traditionen tro skal vi synge julen ind med Hadsten Blandede Kor. Der vil være masser af korsang, fællessang og musik samt bibelske læsninger. Efter gudstjenesten er der kaffe og kage i sognegården.

FREMTIDIGE KONFIRMATIONSDATOER • •

2020: Store Bededag fredag d. 8. maj 2021 Store Bededag fredag den 30. april


NYT FRA KIRKEGÅRDEN Efter en vinter, et forår og en halv sommer, blev graverstillingen endelig slået op. Den søgte jeg så, og fik den. Siden september 2018 har jeg været konstitueret graver, med alt hvad det indebærer. Der har været nok at se til og der har kun været vikarer en del af tiden. Men jeg synes det er gået godt og de fleste har være flinke og forstående. Sidst i juli i år fik jeg så endelig en fast gravermedhjælper. Det blev Pia Bruun, som også har vikarieret en del. Her håber og tror jeg, at vi får et godt samarbejde ved begge Kirker og Kirkegårdene.

Udskiftningen forsætter af hække, og anlæg af nye urnegravsteder. Som et nyt tiltag vil vi forsøge på nogle tomme gravsteder at plante bi blomster (godt til bier), derfor vil vi stadig gerne modtage stauder el. lignede, som I måtte have i overskud I jeres haver, så kan I gå en tur på Kirkegårdene og følge dem. I efteråret skal vi have sikret ”farlige” gravsten. De pårørende vil blive kontaktet. PS: Nye skilte er opsat, og det er nu tilladt at gå en tur med hund i snor på vores kirkegårde. Mange Hilsner Jette Mørk og Pia Bruun.

INDSAMLING VED KIRKENS ARRANGEMENTER.. ..til julegaver til børn af indsatte i Randers Arrest Vores sognepræst, Louise, er ikke kun præst i Haslund og Ølst Sogne, men også i Randers Arresthus. Desværre er der mange børn, der oplever, at en af deres forældre bliver varetægtsfængslet. Børnene bliver så efterladt med mange tanker og spørgsmål og en ensomhed, der kan være svær at bære, ligesom der ofte også er økonomiske problemer. Tit sidder far eller mor (oftest far) i arresthuset i mange måneder, før der kommer en afklaring:

Bliver han frikendt eller skal han i fængsel? Personalet i arresten forsøger at gøre børns besøg hos forældre så gode som muligt, og en vigtig del af dette arbejde er, at indsattes børn også kan få en julegave. I menighedsrådet har vi på Louises opfordring besluttet, at vi fremover ved vores arrangementer fortsat intet tager for kaffe m.m., men at man, hvis man ønsker det, kan lægge en mønt eller andet i en lille kurv. Beløbet bliver så givet til de børneansvarlige i Randers Arrest.


TRANSPORT TIL OG FRA KIRKEN Hvis du har et problem med at komme frem og tilbage i forbindelse med en gudstjeneste eller et af vores arrangementer i Sognegården eller i kirkerne, er du velkommen til at kontakte formand Finn Sørensen, eller et af de øvrige menighedsrådsmedlemmer for at få kørelejlighed.

Der er også mulighed for at benytte kirkebil. Du bestiller en taxa ved Randers TAXA på telefon 87 11 30 30 og så er det kirken, som betaler.

LUCIAOPTOG I HASLUND - ØLST SOGNE Haslund efterår 2019 Alle piger (Luciapiger) og drenge (Luciasvende) fra 0. klasse og opefter kan deltage. Vi øver i Haslund Kirke tre gange Tors. den 28. nov. kl. 16.00 – 16.45 Ons. den 4. dec. kl. 16.00 – 16.45 Fre. den 13. dec. kl. 16.00 – 17.15 (kjoler udleveres) og deltager derefter med Luciaoptoget ved gudstjenesten i Ølst Kirke søndag den 15. dec. kl. 16.00 (vi mødes i graverbygningen i Ølst kl. 15.40)

Vil du være med i Luciaoptoget, skal du møde mindst to øvegange. Piger ældre end 7. kl., og som har været vant til at deltage i optoget, er meget velkomne til at deltage søndag i egne hvide kjoler. (Vil du låne, så kom gerne sidste øvegang for at få en kjole). Knud Wieland, kirkesanger i Haslund og Ølst Kirker 24 67 51 98 knud@kwieland.dk

MALERIUDSTILLING I Haslund Sognegård Birgit Glavind, som før har boet i Haslund, har tilbudt at udstille næste gang. Der vil være mulighed for at se hendes malerier i løbet af efteråret enten til et af vores kommende arran-

gementer i sognegården, efter en gudstjeneste i Haslund Kirke eller ved at kontakte menighedsrådsformanden, Finn Sørensen, på tlf. 40 20 74 03. Tak til Anne Marie Rubak Møller for den sidste udstilling.


KREATIVT VÆRKSTED Ons. d. 25. sep. 2019 kl. 14.30 Haslund Sognegård Kreativt værksted er for dig, der har lyst til at være kreativ sammen med andre. Som udgangspunkt vil vi strikke dåbsklude og karklude. Men der er også plads til andre kreative indslag og/eller blot en god snak over en kop kaffe.

Vi mødes den sidste onsdag i måneden kl. 14.30 – 16.30 over følgende måneder: september, oktober og november 2019. Og er der stemning for det, fortsætter vi i det nye år.

KONFIRMATION I HASLUND KIRKE

17. maj

Øverste: Kira Sloth Brandbyge, Lærke Soelberg, Nora Rasmine Henssel Quottrup, Nana Nygaard-Hesselberg, Emma Vandel Würtz Nederste: Præst Louise Raahede, Victor Lindgaard Hindborg, Lærke Elfving, Christoffer Høj Hoffmann, Amalie Juncher Prip, Mathias Fjordvald Sørensen, Niklas Pedersen.

9. marts 27. april

Niels Raahede Vanden Auweele og Sebastian Albæk Bojsen Christensen

Kasper Bang Jensen


KIRKELIG KONTAKT Sognepræst Louise Krogh Raahede Træffes efter aftale Tlf. 86 44 50 52 Fri hver mandag Mail: Lraa@km.dk

KIRKELIG VEJVISER

Graver Jette Mørk Tlf: 40 42 11 07 haslundgraver@mail.dk

Fødsel Jordmoderen anmelder automatisk fødslen til kirkekontoret, hvis du føder på hospitalet. Føder du derhjemme skal du selv anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage (se vejledning på borger.dk). Er I ikke gift, kan Omsorgs- og ansvarserklæring” (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemId på borger.dk

Kirkebil Randers TAXA Tlf. 87113030

Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben. Husk at medbringe navn og adresse på fadderne.

Kirkekontor Randers Syd Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kontortid: Man-Fre. kl. 9.00 – 13.00 Torsdag kl. 16.00 – 17.00 Tlf.: 86413099 / 86425016 kirkekontor@randerssyd.dk Menighedsrådsformand Finn Arne Sørensen Tlf. 86445500 / 40207403 fas@pc.dk Kirkebladets redaktion Louise Krogh Raahede Ebba Benedicte Castberg Finn Arne Sørensen

De grønne pigespejdere Anne Marie Baadsgaard (tlf. 86 41 16 19) ab@fc.randers-hf-vuc.dk

Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også udfylde en ægteskabserklæring (se borger.dk), hvorefter I modtager en prøvelsesattest som afleveres på kirkekontoret. I bliver kontaktet af præsten for at aftale samtale. Dødsfald Skal anmeldes af pårørende eller evt. bedemand via borger.dk senest 2 dage efter dødsfaldet. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignende, så henvend dig til kirkegårdslederen (graveren). KFUM-spejderne Niels Kragh, (tlf. 86 41 58 92)


GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I AUGUST Søn. d. Søn. d. Tor. d. Søn. d.

04. kl. 11. kl. 15. kl. 25. kl.

10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste 17.00 Haslund Sognegård Indskrivning af konfirmanter 10.30 Haslund Sognegård Friluftgudstjeneste

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I SEPTEMBER Søn. Søn. Ons. Søn.

d. d. d. d.

15. 22. 25. 29.

kl. kl. kl. kl.

10.30 Ølst Kirke Høstgudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Høstgudstjeneste 14.30 Haslund Sognegård Kreativt værksted 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I OKTOBER. Tirs. d. Søn. d. Tirs. d. Søn. d. Søn. d . Tor. d. Ons. d. Ons. d.

01. 06. 08. 13. 20. 24. 30. 30.

kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl.

14.30 Haslund Sognegård Høstgudstjeneste for børn 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 19.30 Haslund Sognegård Foredrag v/Kirsten Mehlsen 10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 17.00 Haslund Kirke Børnegudstjeneste og dåbsjubilæum 14.30 Haslund Sognegård Kreativt værksted 19.30 Johanneskirken Vorup Foredrag v/ Tina Gøtzsche

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I NOVEMBER Søn. Søn. Søn. Søn. Ons. Ons.

d. d. d. d. d. d.

03. 03. 17. 24. 27. 27.

kl. kl. kl. kl. kl. kl.

17.00 Ølst Kirke Allehelgens gudstjeneste 19.00 Haslund Kirke Allehelgens gudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 10.30 Ølst kirke Gudstjeneste 14.30 Haslund Sognegård Kreativt værksted 19.00 Haslund Kirke Vi synger julen ind

Indsamlinger i kirken

December – marts Den Blå Paraply April – august Kirkens Korshær

Klip af og hæng op

August – november Aflastnings- og vågetjenesten i Randers

Profile for Bruno Sørensen

Haslund Ølst kirkeblad august - november 2019  

Haslund Ølst kirkeblad august - november 2019  

Profile for bks0401
Advertisement