Skip to main content

Haslund Ølst kirkeblad december 2018 - marts 2019

Page 1

Kirkebladet

www.haslund-olst-kirke.dk

Haslund Ølst ”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien” (Luk 2, 1-2).

Haslund kirke

Ølst kirke

December 2018 - marts 2019


Præsten skriver Imens jeg skriver de her linjer, så sidder jeg på et kontor, der bærer præg af, at vi skal flytte. Rod er der. Bunker, der skal sorteres. En masse, der lige skal ordnes, før vi som familie og jeg som præst river teltpælene op og bevæger os fra Flade på Mors til Haslund og Ølst hos jer. Jeg har været præst i små, dejlige landsogne i godt 11 år, og der er lige nu så mange i området, der skal tages afsked med. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor stort et privilegium det er som præst at få lov til at komme tæt på mange mennesker. Det er en ære at få lov til at gå med på menneskers livsvej, og man kommer til at holde så meget af dem… Udflugtsudvalget i sognene her har lovet at lægge et program, der indeholder Haslund Kirke næste år, og jeg glæder mig allerede til at tage imod en busfuld fra Mors. Og sammen med den vemodighed, afskeden i disse dage giver, så er der en glæde, der ligger og bobler. Hvor jeg dog glæder mig til at lære jer og jeres sogne at kende! Jeg var på besøg i sognene i september, da stillingen blev slået op. Menighedsrådets formand viste mig rundt, og jeg vidste, da jeg kørte hjem, at en ansøgning skulle sendes afsted. Lige præcis dér på grænsen mellem land og by og med arresthuset som en god faglig udfordring ville jeg gerne bo og virke. Jeg håber, at vi kommer til at kende hinanden godt,

og at I vil bruge mig som præst, når livet er let og himlen skyfri, når livet gør ondt og på alle de andre dage! Og så lige lidt ord om mig og min familie: Jeg hedder Louise Krogh Raahede. Jeg er vokset op i Salling ved Limfjorden, men da jeg var færdig med gymnasiet flyttede mine forældre til Hammel. Min mand hedder Bart. Han stammer fra Belgien, men har boet i Danmark siden 2006 og er også præst. Vi har en søn på 13, Niels, som skal gå på Tirsdalens Skole, og så har vi Silke på 21 måneder. Silke er et lidt særligt barn, for hun har et kromosom mere end de fleste (Downs syndrom). Hun har også et godt humør og kan charmere en hel købmandsbutik! I fritiden bruger vi noget tid på gåture. Vi holder også meget af at se film sammen og at læse bøger.


Noget, vi ikke har gjort så meget på Mors, men som vi glæder os til at gøre meget mere, er at være sammen med familien. Børnenes bedsteforældre bor som sagt i Hammel, og min søster og niece er for nyligt flyttet til Randers fra København, så nu kan vi ses lidt mere og give hin-

anden en hånd i ny og næ. Vi ses! 1. søndag i Advent og mange gange derefter. Jeg glæder mig meget! Louise Raahede Sognepræst

Vi SYNGER JULEN IND MED HADSTEN BLANDEDE KOR Ons. d. 28. nov. 2018 kl. 19.00 Haslund Kirke Traditionen tro synger vi julen ind sammen med Hadsten bl. Kor. Vi stater i kirken, hvor ”de ni læsninger” vil blive læst op i et sammenspil med korets stemningsfulde

sange og lige så stille lade julefreden sænke sig. Herefter er der mulighed for at gå med over i sognegården og synge videre, mens vi nyder kaffen og klejner. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

INDSÆTTELSE AF LOUISE KROGH RAAHEDE Søn. d. 2. december kl. 10.30 I Haslund Kirke Denne søndag indsættes vores nye præst Louise Krogh Raahede, af provst Birgith Nørlund Jensen. Efter gudstjenesten vil menighedsrådet gerne fejre denne begivenhed. Vi er derfor værter ved et traktement i sognegården, hvor alle er velkomne.


Præsenterer Gospel koncert i Ølst kirke Rejoice er et af Aarhus’ bedste og mest eftertragtede gospelkor, som består af dygtige sangere, der i stor stil formår at formidle genrens glæde og positive budskab til tilhørerne. Sammen med Rejoice er du som publikum sikret en vedkommende oplevelse, hvor den gode energi og det stærke nærvær er i fokus. Koret er under ledelse af Lene Nørrelykke, som mange måske husker fra DR-programmet Stjerne for en aften og duetten med Søren Poppe til Melodi Grand Prix. Lene er et kendt og værdsat navn på den danske gospelscene såvel som korleder som solist. Med til koncerten har Rejoice den rutinerede, swingende musiker Stephen Nørrelykke på klaver. Du får svært ved at sidde stille, hvis du tager med til gospelfest med Rejoice - og selvfølgelig kan du også glæde dig til et par julesange, som er med på aftenens program.

Tirsdag den 4. december kl. 19:30


SOGNEEFTERMIDDAG –

KONFEKT TIL INDSATTE I RANDERS ARREST.

Ons. den 12. december kl. 14.00 Haslund Sognegård Også i år vil vi mødes for at hygge os og lave konfekt til Randers arrest. Der sidder indsatte på det sted, der ikke oplever megen hygge i december og som må se frem til en jul uden deres kære. I sådan en situation er det godt at være husket. En lille hilsen fra Haslund og Ølst sogne i form af en lille pakke med hjemmelavet konfekt kan ikke løse ret meget, men dog

gøre en lille forskel. Menighedsrådet sørger for indkøb af marcipan m.v. og er desuden vært ved kaffe og æbleskiver.

LUCIAGUDSTJENESTE Sønd. d. 16. december kl. 16.00 Haslund Kirke Siden 1920`rne har man, i Sverige, gået Luciaoptog – og den smukke og dejlige adventstradition har for længst vundet indpas i vore hjerter herhjemme også. 3. søndag i advent vil vi, igen i år, derfor også nyde kirkerummet blive oplyst af lysbærende og syngende Luciapiger – og svende. Har du lyst at være med i Luciaoptoget? Kontakt da senest onsdag den 28. nov. Knud Wieland, kirkesanger i Haslund og Ølst Kirke, via mail Knud@kwieland.dk eller tlf. 24 67 51 98


JUL I HASLUND OG ØLST KIRKER ”Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by!” Julens gudstjenester Den 24 december • Kl. 10.00 Haslund Kirke ”Jul for børn” (Gudstjenesten varer ca ½ time). • Kl. 14.00 Ølst Kirke ”Juleaftensgudstjeneste” • Kl. 15.30 Haslund Kirke ”Juleaftensgudstjeneste” Den 25. december (Juledag) • Kl. 11.00 i Haslund Kirke

NYTÅRSFEJRING I HASLUND OG ØLST KIRKER Kl. 14.00: ”Nytårsgudstjeneste” i Ølst Kirke Kl. 15.30: ”Nytårsgudstjeneste” i Haslund Kirke Det gamle år er slut – og lidt vedmodigt tager vi afsked med det. Samtidig ser vi dog også fremad – og sammen knytter vi håb og længsler til det nye år, der skal til at begynde. Efter begge gudstjeneste vil vi ønske hinanden ”Godt nytår” med et lille glas vin i våbenhuset. FREMTIDIGE KONFIRMATIONSDATOER • 2019: Store Bededag fredag d. 17. maj • 2020: Store Bededag fredag d. 8. maj


Sang eftermiddag – vi synger det nye år i gang Tors. d. 17. jan. 2019 kl. 14.30 I Haslund Sognegård Vi vælger denne eftermiddag ”vinterlige” sange, og der vil være rig mulighed for at ønske sange fra både Højskolesangbogen og vores nye Kirkesangbog. Der er kaffe og hjemmebag.

KYNDELMISSEGUDSTJENESTE – EN FEJRING AF LYSET Søn. Den 3. feb. 2019 kl. 17.00 I Ølst Kirke Traditionen tro skal lysets tilbagevending fejres med en stemningsfuld gudstjeneste i vores smukke Ølst Kirke. Der vil være mulighed for at tænde et lys, og efter gudstjenesten, serveres der æbleskiver og kaffe i våbenhuset.

FASTELAVNSGUDSTJENESTE Søn. 3. marts 2019 kl. 10.00 I Haslund Kirke Det er fastelavn! Haslund Kirke slår derfor dørene op for udklædte (store som små) og fastelavnsinteresserede. Efter gudstjenesten går vi op på Ulvehøj, hvor vi sammen med Haslund Beboerforening slår ”katten af tønden”

TAK FOR DENNE GANG, pluseligt er der gået et halv år Sådan er det, når man er i godt selskab, og godt selskab har jeg været i her i Haslund-Ølst. Et veloplagt menighedsråd, professionel kirkebetjening og en flink menighed. Alle venlige og imødekommende. Tradition og kristendommen betyder

noget for folk. Det glade budskab, Jesus kom med, har haft betydning og har det stadigvæk. Tak for den tid jeg fik lov til at være en del af Haslund-Ølst pastorat som præst, jeg har nydt det. Venlig hilsen Åse Merete Morsø


FOREDRAG med Ulrik Edelmann Tirs. d. 12. marts 2019 kl. 19.00 Haslund Sognegård Foredraget har Ulrik kaldt ”Et arbejdsliv i Kongens klæder, med særlig blik på Arktis og livet set fra helikopter og andre fly”. Efter ca. 20 år med arbejdet som læge i forsvaret på redningshelikopter, i internale missioner, øvelser i nord, syd, øst og vest, på inspektionsskibe og Færøerne og Grønland, ser jeg tilbage på oplevelser af en ganske anden art, end jeg havde drømt om som ung nyudlært læge. Jeg vil vise billeder og fortælle om tildragelser fra en helt anden arbejdsverden, om store naturoplevelser og slutte af med en introduktion til, hvordan man overlever på indlandsisen, hvis man skulle være uheldig at måtte nødlande der. Foredraget er gratis og der vil blive serveret kaffe/the og kage.

MALERIUDSTILLING I Haslund Sognegård Anne Marie Rubak Møller, som bor i Haslund, har tilbudt at udstille næste gang: Der vil være mulighed for at se hendes malerier i løbet af vinteren og foråret enten til et af vores kommende arrangementer i sognegården, efter en gudstjeneste i Haslund Kirke eller ved at kontakte menighedsrådsformanden, Finn Sørensen, på tlf. 40 20 74 03. Tak til Mia Lund for den sidste udstilling.


ELVIS I KIRKEN Ons. den 27. marts kl. 19.30 I Haslund Kirke Autenticitet, nærvær, smuk sang og sans for detaljen er fundamentet for sanger Karsten Holm musikalske foredrag ”Elvis i kirken”. Publikum får en time i selskab med en stribe af Elvis’ foretrukne gospel-sange og andre sange der passer til kirkerummet. Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for rock n’roll og de på hans tid vovede hoftesving. Men Elvis var et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær. Sangene er blot ikke blandt de mest kendte. Ikke desto mindre blev de tre amerikanske grammys som Elvis modtog, alle tildelt for gospeludgivelser. Det er denne for mange ukendte side af Elvis som afdækkes på smagfuld vis i det musikalske foredrag. Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, men har sunget Elvis og rock’n roll fra han var ganske ung. Der tilsættes en god portion personlighed i Karstens fortolkning af Elvis’ sange, hvilket han har fået stor anerkendelse for gennem årene. Ved en særlig anledning blev Karsten i sommeren 2007 bedt om at synge et par af Elvis’ gospelsange i en kirke, og det vakte så stor begejstring blandt

publikum, at det gav ideen til et decideret koncertprogram omkring Elvis’ gospelmusik. Koncerten er en afvekslende rejse mellem de store ballader som ”Stand by me” og de swingende uptempo-numre, som ”Walk dem golden stairs”. Karsten Holm synger sangene med stor indlevelse og glimt i øjet.

Med sig har Karsten Holm to fremragende konservatorieuddannede musikere, nemlig pianist og organist, Christian Spillemose, der er organist i Brædstrup kirke, og uddannet pianist. Som noget nyt er bassisten Anders Nyløkke Jørgensen kommet med på kontrabas. Anders og Karsten mødte hinanden på Vestbirk højskole i 1981, - og har siden spillet sammen i show-rock´n roll bandet Mell & Shaky Legs tilbage i 80´erne. Arrangementet arrangeres i samarbejde mellem Vorup, Kristrup og Haslund-Ølst sogne Bagefter serveres en lille forfriskning. Entré 50 kr.


NY TRADITION MED DÅBSKLUDE Som en ny tradition i Haslund og Ølst Kirker har man taget strikkede dåbsklude i brug i forbindelse med dåben. Dåbskluden bliver brugt til at tørre barnets hoved med efter, at præsten har øst vand på ved dåben. Forældrene får efterfølgende dåbskluden med hjem til et minde om dåben. Vi er derfor taknemmelige for, at nogen vil bruge tid og evner på at lave disse dåbsklude til gavn og glæde for andre.

Har du lyst til at være med til at strikke dåbsklude eller bare være kreativ sammen med andre, er du velkommen i vores kreative værksted, som finder sted sidste onsdag i måneden kl. 14.30 – 16.30 over følgende måneder: januar, februar og marts 2019. Og er der stemning for det, fortsætter vi hen over sommeren.

STORMEN KNUDS RASEN DEN 21. SEPTEMBER 2018 Da vi udstykkede de fire grunde på præstegårdsjorden, blev der lavet en lokalplan nr. 597. I den blev det pålagt menighedsrådet at bevare en 5 meters stribe mellem Amstrupgårdsvej og de nye grunde. Af to grunde 1: der er et stendige, som skulle bevares, 2: samtidig skulle de to ahorntræer bevares i resten af deres levetid, men blev træerne til fare, måtte de fældes. Meningen med at bevare disse to træer var, at flagermus kunne raste i dem. I september havde vi en forstkandidat fra Randers Kommune ude og besigtige begge ahorntræer, og han var overbevist om, at de kunne leve yderligere 170 år.

Men ingen havde taget højde for, at vi den 21. september fik besøg af stormen Knud, og desværre rev han en meget stor gren af det ene træ. Heldigvis kom ingen mennesker skade. Havde de ramt en bil eller menneske, tør jeg ikke tænke på konsekvenserne. Derfor kontaktede vi igen kommune. De gav tilladelse til at fælde det nævnte træ hurtigst muligt, og som I kan se på stedet, er det væk nu. Finn Arne Sørensen


Kirkelig kontakt

Kirkelig vejviser

Sognepræst Louise Krogh Raahede Træffes efter aftale Tlf. 86 44 50 52 Fri hver mandag Mail: Lraa@km.dk

Fødsel Jordmoderen anmelder automatisk fødslen til kirkekontoret, hvis du føder på hospitalet. Føder du derhjemme skal du selv anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage (se vejledning på borger.dk). Er I ikke gift, kan Omsorgs- og ansvarserklæring” (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemId på borger.dk

Graver Niels Thomsen Tlf: 40966810

haslund-olst-graverkontor@mail.dk

Kirkebil Randers TAXA Tlf. 87113030 Kirkekontor Randers Syd Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kontortid: Man-Fre. kl. 9.00 – 13.00 Torsdag kl. 16.00 – 17.00 Tlf.: 86413099 / 86425016 kirkekontor@randerssyd.dk Menighedsrådsformand Finn Arne Sørensen Tlf. 86445500 / 40207403 fas@pc.dk Kirkebladets redaktion Louise Krogh Raahede Ebba Benedicte Castberg Finn Arne Sørensen

KFUM-spejderne Niels Kragh, (tlf. 86 41 58 92)

De grønne pigespejdere Anne Marie Baadsgaard (tlf. 86 41 16 19) ab@fc.randers-hf-vuc.dk

Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben. Husk at medbringe navn og adresse på fadderne. Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også udfylde en ægteskabserklæring (se borger.dk), hvorefter I modtager en prøvelsesattest som afleveres på kirkekontoret. I bliver kontaktet af præsten for at aftale samtale. Dødsfald Skal anmeldes af pårørende eller evt. bedemand via borger.dk senest 2 dage efter dødsfaldet. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignende, så henvend dig til kirkegårdslederen (graveren).


GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I NOVEMBER Ons. d. 28. kl. 19.00 Haslund Kirke Vi synger julen ind m. Hadsten bl. kor

GUDSTJENESTER OG ARRANGMENTER I DECEMBER Søn. d. Tirs. d. Søn. d. Ons. d. Søn. d. Man. d. Man. d. Man. d. Tirs. d. Man. d. Man. d.

02. kl. 04 kl. 09. kl. 12. kl. 16. kl. 24. kl. 24. kl. 24. kl. 25. kl. 31. kl. 31. kl.

10.30 Haslund Kirk Adventsgudtjenste-/præsteindsættelse 19.30 Ølst Kirke Gospel koncert 10.30 Ølst Kirke Advents-gudstjeneste 14.00 Haslund SG. ”Vi laver konfekt til indsatte” 16.00 Haslund Kirke Lucia-gudstjeneste 10.00 Haslund Kirke Børnegudstjeneste 14.00 Ølst Kirke Julegudstjeneste 15.30 Haslund Kirke Julegudstjeneste 11.00 Haslund Kirke Juledagsgudstjeneste 14.00 Ølst Kirke Nytårsgudstjeneste m. skål 15.30 Haslund Kirke Nytårsgudstjeneste m. skål

GUDSTJENESTE OG ARANGEMENTER I JANUAR Søn. d. Søn. d. Tor. d. Ons d.

06. 13. 17. 29.

kl. kl. kl. kl.

10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 14.30 Haslund SG. Sang eftermiddag 14.30 Haslund SG. Kreativ værksted

GUDSTJENESTE OG ARANGEMENTER I FEBRUAR Søn. Søn. Søn. Ons.

d. d. d. d.

03. kl. 10. kl. 24. kl. 27. kl.

17.00 Ølst Kirke Kyndelmissegudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 14.30 Haslund SG. Kreativ værksted

Søn. d. Søn. d. Tir. d. Ons. d. Ons. d. Søn. d.

03. 10. 12. 27. 27. 31.

kl. kl. kl. kl. kl. kl.

10.00 Haslund Kirke Fastelavnsgudstjeneste 10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste 19.00 Haslund SG. Foredrag 14.30 Haslund SG. Kreativ værksted 19.30 Haslund kirke Elvis i Kirken 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste

Klip af og hæng op

GUDSTJENESTE OG ARANGEMETER I MARTS


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Haslund Ølst kirkeblad december 2018 - marts 2019 by Bruno Sørensen - Issuu