Skip to main content

Haslund Ølst kirkebladet 2018 efteråret

Page 1

Kirkebladet

www.haslund-olst-kirke.dk

Haslund Ølst Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig (Matt 16,24)

Haslund kirke

Ølst kirke

September - November 2018


KONFIRMATION – FOR FESTENS SKYLD? Hvad i alverden skal vi med konfirmationen, er der nogle der spørger. Alligevel er det størstedelen af eleverne i 7. klasse, der vælger at lade sig konfirmere. Og det er der nok en grund til. Årsagen skal ikke kun findes i den fest og det væld af gaver, som følger efter handlingen i kirken. Der findes også andre årsager til, at man vælger konfirmationen. Konfirmationen er en tradition. Tradition er den bagage, som vi bærer med os, og den kan vi ikke bare stille fra os. Konfirmationen betyder noget for os i dag. Den siger os et eller andet, om end vi måske har svært ved at sætte ord på, hvad det er, den betyder. Spørger man konfirmanderne, om de ikke bare hellere vil nøjes med festen og gaverne - hvis de altså kunne det - uden konfirmationsforberedelsen og konfirmationen, svarer stort set alle et klart nej. De vil altså ikke undvære konfirmationsforberedelsen og konfirmationen. Både konfirmationsforberedelse, konfirmation i kirken og fest er nemlig en helhed. De hører sammen. Hvis man blot nøjedes med én af delene, ville det virke falskt og hult. Alle tre dele, konfirmationsforberedelse, konfirmationsgudstjeneste og konfirmationsfest sætter konfirmanderne ind i et fællesskab. Ved konfirmationsfesten både i kirken og derhjemme, oplever konfirmanden, at der er nogen, som

holder af ham eller hende og slutter op om hende eller ham. Det har en virkning, som ikke bare er glemt dagen efter. Hvad skal vi så bruge konfirmandundervisningen til? Konfirmandundervisningen en unik mulighed for at tale om tro og livsspørgsmål. Spørgsmål, som vi alle på et eller andet tidspunkt har spekuleret over: Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Hvad er et godt liv? Hvorfor er der ondskab på jorden? Hvad tror vi på? Hvorfor tror vi? Hvad vil det sige at være kristen? Hvem var Jesus? Hvad betyder Guds rige? Det kræver selvfølgelig noget baggrundsviden at kunne debattere på et sagligt grundlag.


Den viden får man ved konfirmandundervisningen. f.eks. skal vi vide noget om, hvem Martin Luther var, og hvad han sagde. Vi vil også beskæftige os med sammenhængen mellem religion og samfund. Hvorfor er der stor grad af tillid mellem folk i de nordiske lande, og hvorfor stoler vi på hinanden? Hvad betyder åndsfrihed? Det er blot nogle af de emner, der tages op. Jeg spurgte en gang nogen konfirmander om, hvad de gerne ville lære i løbet af konfirmandforberedelsen, og her er nogle af svarene: Hvad skal vi bruge kristendommen til; hvorfor skal vi gå i kirke; Fadervor; hvad tror vi selv på; trosbekendelsen; hvad der står i bibelen? At konfirmanderne gerne vil vide noget, vidner ovennævnte udsagn om. De er altså ikke totalt uinteresserede i spørgsmål, som angår kristendom og livet. Samtidig vil konfirmanderne også godt have lov til at sige ”ja” i kirken på konfirmationsdagen. De vil altså gerne over for alle bekende, at de tror på Gud,

og at den kristne tro betyder noget for dem. I dag er det vigtigt at kende sin historiske, kulturelle og religiøse baggrund. Kun hvis man kender den, kan man gøre sig klart, hvorfor man er, som man er, og hvad man vil med sit eget liv. Uanset om man er bevidst om det eller ej, så har vores måde at leve på, tænke på og opføre os på oprindelse i vores historiske, kulturelle og religiøse rødder. I kirken og i konfirmandundervisningen tør vi godt kalde en spade for en spade. Vi tør godt vedkende os, at kristendommen har betydning for os den dag i dag. Og det tror jeg også godt, at konfirmanderne gør. Et eller andet sted har de en følelse af, at her hører de til, det her har betydning. Ellers ville de ikke lade sig konfirmere. Så konfirmationen er ikke bare er for festens skyld. Åse Merete Morsø.

Maleriudstilling i haslund sognegård Mia Lund, som har boet i Haslund, har tilbudt Anne Hanson at udstille næste gang Der vil være mulighed for at se hendes malerier i løbet af efteråret og vinteren enten til et af vores kommende arrangementer i sognegården, efter en gudstjeneste i

Haslund Kirke eller ved at kontakte menighedsrådsformanden, Finn Sørensen, på tlf. 40 20 74 03. Tak til både Grethe Østergaard Jensen og Birgit Christiansen for den sidste udstilling.


Vores præste vikar skriver De kommende måneder står jeg til rådighed som jeres sognepræst. I sin tid startede jeg som sømandsog kolonipræst i Gøteborg, hvor jeg dels var præst for de fastboende danskere dels for danske skibe, der lagde til Gøteborg havn. Jeg skulle af og til klatre op ad løsthængende trapper på skibssiden for at komme om bord på skibene, og der var langt ned, i Haslund-Ølst er der heldigvis kun et trin op til kirken. Jeg er også uddannet lærer, og det seneste årti har jeg være lektor på læreruddannelsen, hvor jeg har undervist i kristendomskundskab/religion og kri-

stendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab, som fagene meget omstændeligt hedder. Privat bor jeg i Lystrup ved Århus sammen med min mand og vores to yngste børn samt vores hund ikke at forglemme. De to ældste børn er fløjet hjemmefra. Jeg ser frem til nogle gode måneder i Haslund-Ølst. I er altid velkomne til at kontakte mig. Venlig hilsen Åse Merete Morsø

Anne Hanson skriver Om at hoppe ud i det kolde vand Når man skal ud og bade i havet, så må man beslutte sig for at hoppe ud i det – ellers trækker man bare pinen ud og i værste tilfælde bliver det ikke til noget.

tog dog beslutningen, og hoppede ud på ’dybt vand’. Og her svømmer jeg så formentlig stadig rundt et sted nede i det lollandske øhav, hvor jeg øver mig i at finde ind i bølgernes rytme og tidens nye vingesus.

Sådan har vi nok alle prøvet at stå i vandkanten og soppe lidt med fødderne, mens vi tøvende har samlet os mod til at hoppe ud i det kolde vand. Omtrent sådan vil jeg beskrive det, der skete under foråret, da jeg hen over nogle måneder tog den svære beslutning om at hoppe ud i et nyt præsteembede. I en tid stod jeg og soppede lidt i vandkanten, mens jeg med kolde fødder nøje overvejede, om jeg nu ville kunne bunde. Jeg

For sådan blev det som bekendt: Jeg og min familie flyttede i slutningen af maj fra præsteboligen for at starte et nyt kapitel i vores liv i det naturskønne Maribo. Her startede jeg pr. 1. juni op i et nyt præsteembede som henholdsvis sogne- og pilgrimspræst i Maribo Dompastorat. Her skal jeg fortsætte med meget af det, jeg har lært i mit præstevirke hos jer og er glad for samtidig med, at jeg skal snøre vandrestøvlerne og bogstavelig talt ud og van-


dre i fællesskab med alle de mange pilgrimme, der søger ud på livets snoede og til tider bakkede veje. Nu har jeg så taget afsked med alt det kendte, trygge og dejlige ”hjemme” i Haslund-Ølst. Og det er ikke overdrevet at sige, at det kostede både sved og tårer. Men sådan er ethvert opbrud, formoder jeg. Når det er sagt, så har det altså været noget helt særligt at få lov til at være præst hos jer i Haslund-Ølst Pastorat. Jeg har fra allerførste dag følt mig velkommen og tilpas. Jeg har altid kunnet være mig selv og arbejde med de ting, jeg gerne ville. Tænk en gang: Mit første præsteembede i så behagelige og trygge rammer. Det vil jeg aldrig glemme. Derfor skal I alle have en stor tak!

Tak for den måde I tilbage i 2011 tog imod mig på. Tak for jeres opbakning og mange smil gennem årene. Tak fordi I har været med til at gøre årene som jeres præst til noget særligt for både mig og min familie. Jeg ønsker jer alt det bedste fremover! Og hvis I en gang skulle komme til Lolland, så kig endelig forbi. I kan finde mig i Maribo – hvis ikke hjemme, så formentlig et sted ude i det lollandske øhav, hvor jeg ihærdigt gør et forsøg på at lære at svømme i det kolde vand :-) Kærlige hilsner med tak for alt / Anne Hanson

Årets KONFIRMAnTer Haslund Kirke d. 27. april 2018

Ølst Kirke d. 27. april 2018

Laurits Johannes Baadsgaard Zethner, Asbjørn Carl Høj Laursen, Magnus Wilson Pape, Nina Amstrup, Andrea Mitchelly Christensen og Laura Juul Nielsen.

Kristian Agger Vindum

FREMTIDIGE KONFIRMATIONSDATOER 2019 Store Bededag fredag d. 17. maj

2020 Store Bededag fredag d. 8.maj


FORFATTERFOREDRAG MED: Anne Lise Marstrand-Jørgensen om ”Sorgens Grundstof” Torsdag d. 4. oktober 2018 kl. 19.30 i Kristrup sognegård Anne Lise Marstrand-Jørgensen er cand. mag. i litteraturvidenskab. Hun debuterede i 1998 med en digtsamling og siden da er det blevet til mange skønlitterære bøger. Bl.a de to bøger om Hildegard af Bingen. Foredraget denne aften vil handle om hendes seneste udgivelse ”Sorgens Grundstof” som udkom i efteråret 2017, en fortælling om menneskets sorg og længsel, om folkevandringer og politiske magtkampe, om glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og kærlighed, der aldrig hører op. Anne Lise Martrand-Jørgensen har modtaget adskillige legater for sit forfatterskab, deriblandt Statens Kunstfonts tre-årige arbejdslegat og er blevet kaldt en af Danmarks

NYHEDSMAIL Når du tilmelder dig vores nyhedsmail, bliver du opdateret hver gang, der sker noget i Haslund-Ølst. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på vores hjemmeside www.haslund-olst-kirke.dk. Din mailadresse bliver IKKE videregivet, og du kan til enhver tid framelde dig nyhedsmailen igen.

mest velskrevne forfattere. Senest har hun modtaget Politikkens Litteraturpris 2017. Undervejs vil der bliver serveret en forfriskning Entré: 50 kr. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Vorup, Kristrup og Haslund Ølst sogne.


FOREDRAG: HVORDAN HJÆLPER VI HINANDEN BEDST? Tirs. d. 18. sep. 2018 kl. 19.00 Haslund Sognegård Ole Råkjær Hvordan hjælper vi hinanden, når livet er svært? Ole Raakjær, der er præst ved KamilianerGaardens Hospice i Aalborg, vil give et bud på, hvordan vi bedst hjælper hinanden, når vi rammes af alvorlig sygdom, sorg og tab. Han vil beskæftige sig med spørgsmål som: Er sorg sygdom eller sundhed? Hvad er trøst? Hvad er mest hjælpsomt for den sørgende? Handler det om at give slip eller holde fast? At få hjælp til at huske eller lægge den afdøde bag sig? Hvordan bliver den svære samtale mindre svær? Det er ikke ualmindeligt, at vi tror, at det at trøste betyder, at få den sørgende til at holde op med at sørge. Men måske har det ikke meget med trøst at gøre. Hvis man er ked

af det, vred eller fortvivlet, så er der ofte en god grund til det. Og det føles ikke spor hjælpsomt,når nogen vil fortælle en, at det ville være meget bedre for en, hvis man ikke havde disse følelser. Tværtimod vil det ofte kun gøre ondt værre. Den virkelige trøst handler om, at man kan få lov til at være lige nøjagtig så ked af det, så vred eller så fortvivlet, som man er. Det om, at nogen vil være sammen med mig, dér hvor man er, ja, nogen vil lægge ører og øjne til det, der er svært for mig lige nu, og at de ikke lader sig skræmme væk af mine følelser. Foredraget er gratis og der vil blive serveret kaffe/the og kage.

KONFIRMANDERNES ROLLESPIL: LUTHERS NØGLE Fred. d. 21. sep. kl. 8–16.00 Hvert år har vi en fantastisk dag, hvor vi sætter et kæmpe rollespil op. Det handler om reformationen. Det foregår ved det smukke Fussingø, og de fleste konfirmander i Randers deltager. Der medvirker mere end 100 frivillige, så vi har hele tiden brug for nye. Har du mod på at slås med sværd, går du med en skuespiller i maven eller vil du bare lave kaffe og mad til de frivil-

lige, så ring på 86 44 50 52 eller mail: ammo@km.dk og meld dig under fanerne. Det kunne være, at du selv har et barn, som deltager, eller også har du bare lyst til at dele denne fantastiske dag med glade børn og voksne.


Høst for børn Tirs. d. 25. sep. 2018 kl. 14.30 Haslund Kirke

Der serveres kaffe, saftevand og kage.

”Høst for børn” er for alle dagplejerne samt alle andre børn (ifølge med en voksen), der har lyst til at fejre den smukke høsttid sammen med os. Vi begynder i kirken med en kort gudstjeneste, hvorefter vi går over på gårdspladsen. Her er der rig mulighed for boltre sig i halmballer og kravle op i en traktor og mejetærsker.

Kreativt værksted Ons. d. 26. sep. 2018 kl. 14.30 Haslund Sognegård

Kreativt værksted er for dig, der har lyst til at være kreativ sammen med andre. Som udgangspunkt vil vi strikke dåbsklude og karklude. Men der er også plads til andre kreative indslag og/eller blot en god snak over en kop kaffe. Vi mødes den sidste onsdag i måneden kl. 14.30 – 16.30 over følgende måneder: August, september, oktober og november 2018. Og er der stemning for det, fortsætter vi i det nye år.

TRANSPORT TIL OG FRA KIRKEN Hvis du har et problem med at komme frem og tilbage i forbindelse med en gudstjeneste eller et af vores arrangementer i Sognegården eller i kirkerne, er du velkommen til at kontakte formand Finn Sørensen, eller et af de øvrige menighedsråds-

medlemmer for at få kørelejlighed. Der er også mulighed for at benytte kirkebil. Du bestiller en taxa ved Randers TAXA på telefon 87 11 30 30, kirken betaler.


FAMILIEGUDSTJENESTE Ons. d. 24. okt. 2018 kl. 17.00 Haslund Kirke Så er det tid til endnu en gudstjeneste i ’børnehøjde’. Tag derfor mor eller far (eller begge to) i hånden og kom op i kirken. Det bliver som altid: Sjovt! Efter gudstjenesten er der fællesspisning ovre i sognegården. Det er gratis at deltage i spisningen.

ALLEHELGEN Søn. d. 4. Nov. 2018 Haslund Kirke kl. 10.30 Ølst Kirke kl. 19.00

præsten. Pårørende vil få en særlig invitation til vores to Allehelgensgudstjenester.

Allehelgen er den dag på året, hvor vi mindes vore døde. Derfor holder vi denne dag to gudstjenester, hvor navnene på de, der er døde i sognet inden for det sidste år, læses op af

Alle er naturligvis velkomne til en stemningsfuld og mindeværdig gudstjeneste i henholdsvis Haslund og Ølst Kirker.

SYNG JULEN IND M. HADSTEN BL. KOR Ons. d. 28. nov. 2018 kl. 19.00 Haslund Kirke Traditionen tro ’synges julen ind’ sammen med Hadsten bl. Kor. Vi begynder i kirken, hvor ’de ni

læsninger’ vil blive læst op i et sammenspil med korets stemningsfulde sange. Herefter går vi over i sognegården, hvor der vil være mere sang samt kaffe og klejner.


GOSPELKORETS KONCERT Tirs. d. 4. dec. 2018 Ølst Kirke Vi får igen i år mulighed for at høre det dejlige gospelkor fra Aarhus i

Ølst Kirke, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Se mere i næste kirkeblad.

TELEFONVENNER En at dele hverdagens oplevelser med Savner du en at vende dagligdagens store og små oplevelser med? Mangler du nogen gange en person at snakke med? En person der kan lytte til dig? En du kan dele dine bekymringer, sorg og glæde med? Din telefonven tager udgangspunkt i det, du gerne vil snakke om. Din telefonven Med en frivillig telefonven får du 1-2 ugentlige opkald. Det er altid den samme telefonven der ringer til dig, så med tiden lærer I hinanden rigtig godt at kende.

Forventninger til dig: - Du har lyst til at lære en ny person at kende. - Du er indstillet på, at telefonvennen ikke ringer mere end højst 2 gange om ugen. Har du lyst til at få en telefonven? Så kontakt aktivitetsmedarbejder Inge-Schultz-Knudsen, tlf. 20 47 64 73 eller mail inge.schultz-knudsen@ randers.dk eller frivilligkoordinator Birgitte Saksø, tlf. 23 81 55 91 eller mail birgitte.sakso@randers.dk Selvhjælp Randers og Ældreområdet i Randers Kommune står bag tilbuddet, som er gældende i hele kommunen.


Kirkelig kontakt

Kirkelig vejviser

Sognepræst Åse Merete Morsø Træffes efter aftale Tlf. 86 44 50 52 Fri hver mandag Mail: ammo@km.dk

Fødsel Jordmoderen anmelder automatisk fødslen til kirkekontoret, hvis du føder på hospitalet. Føder du derhjemme skal du selv anmelde fødslen til kirkekontoret inden 14 dage (se vejledning på borger.dk). Er I ikke gift, kan Omsorgs- og ansvarserklæring” (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemId på borger.dk

Graver Niels Thomsen Tlf: 40966810

haslund-olst-graverkontor@mail.dk

Kirkebil Randers TAXA Tlf. 87113030 Kirkekontor Randers Syd Absalonsvej 2 8960 Randers SØ Kontortid: Man-Fre. kl. 9.00 – 13.00 Torsdag kl. 16.00 – 17.00 Tlf.: 86413099 / 86425016 kirkekontor@randerssyd.dk Menighedsrådsformand Finn Arne Sørensen Tlf. 86445500 / 40207403 fas@pc.dk Kirkebladets redaktion Åse Merete Morsø Ebba Benedicte Castberg Finn Arne Sørensen

Dåb Henvend dig på kirkekontoret i god tid før dåben. Husk at medbringe navn og adresse på fadderne. Bryllup Kontakt kirkekontoret for at reservere en dato. Herefter modtager I en bekræftelse på reservationen samt en skriftlig vejledning. Før vielsen skal I også udfylde en ægteskabserklæring (se borger.dk), hvorefter I modtager en prøvelsesattest som afleveres på kirkekontoret. I bliver kontaktet af præsten for at aftale samtale. Dødsfald Skal anmeldes af pårørende eller evt. bedemand via borger.dk senest 2 dage efter dødsfaldet. Gravsted Skal du have anlagt eller repareret et gravsted, eller vil du lave en aftale om pasning eller lignende, så henvend dig til kirkegårdslederen (graveren).


Gudstjenester og arrangementer i september Søn. d. 02. kl. Søn. d . 16. kl. Tirs. d. 18. kl. Fred. d. 21. kl. Tirs. d. 25. kl. Ons. d. 26. kl. Søn. d. 30. kl.

10.30 Ølst Kirke Gudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 19.00 Haslund SG. Foredrag 08-16 Fussingø Konfirmandernes rollespil 14.30 Haslund Kirke Høst for børn 14.30 Haslund SG. Kreativt værksted 10.30 Haslund Kirke Høstgudstjeneste

Gudstjenester og arrangementer i oktober Tor. d. Søn. d. Søn. d. Ons. d. Ons. d.

04. kl. 07. kl. 14. kl. 24. kl. 31. kl.

19.30 Kristrup SG. Foredrag om sorgens grundstof 10.30 Ølst Kirke Høstgudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 17.00 Haslund Kirke Familiegudstjeneste 14.30 Haslund SG. Kreativt værksted

Gudstjenester og arrangementer i november Søn. Søn. Søn. Ons. Ons.

d. d. d. d. d.

04. 04. 18. 21. 28.

kl. kl. kl. kl. kl.

10.30 Haslund Kirke Allehelgensgudstjeneste 19.00 Ølst Kirke Allehelgensgudstjeneste 10.30 Haslund Kirke Gudstjeneste 14.30 Haslund SG. Kreativt værksted 19.00 Haslund Kirke Vi synger julen ind m. Hadsten bl. Kor

Gudstjenester og arrangementer i december Søn. d. 02. kl. 10.30 Haslund Kirke Advents-gudstjeneste Tir. d. 04. kl. 19.00 Ølst Kirke Gospel koncert

KFUM-spejderne Niels Kragh, (tlf. 86 41 58 92)

De grønne pigespejdere Anne Marie Baadsgaard (tlf. 86 41 16 19) ab@fc.randers-hf-vuc.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook