Islandsk Hest Særnummer Juni 2020

ER DIN HEST OVERVÆGTIG? SIDE 7 DRØMMEN OM DEN PERFEKTE HEST SIDE 12 OG 20 SVENSKERNE SLÅR OS PÅ VIDEN OM FODER SIDE 28 LONGER DIN HEST, MEN GØR DET RIGTIGT SIDE 44

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI SÆRNUMMER 2020

Forsikring er en tillidssag

WIEGAARDEN 164944

– både før og efter skaden er sket

HOVEDSPONSOR FOR

Dansk Hesteforsikring støtter både bredden og sporten i Dansk Islandshesteforening

Annonce 210x280mm Islandsk hest.indd 1

2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

04/02/2020 08.50

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST SÆRNUMMER JUNI 2020 Alle events er desværre blevet aflyst på grund af Corona, så derfor besluttede vi at udkomme med dette særnummer.

Redaktionen på eMagasinet Islandsk Hest ønsker alt det bedste for dig, islænderfolket og alle jeres heste.

Udgiver BJ Media

Coronatiden har været lang. Der bliver nu åbnet op for mere og mere, men vi skal stadig passe på os selv og hinanden.

Redaktionen skulle have dækket flere små og store events som desværre er blevet aflyst, så derfor besluttede vi at producere et særnummer af magasinet.

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Det er føl tid og de sociale medier bugner af følspam. Det er altid lige stort at se de fantastiske føl komme til verden og følge dem, og hvem ved, måske er det en ny verdensstjerne der ser dagens lys.

Forsidefoto: Jørgen Søby Layout / Editing: Jes Lassen

Derfor er det også tiden, hvor der skal vælges hingste.

Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471

Vi har talt med Rune Hansen som er formand for avlskomiteen om de reviderede avlsmål som Danmark stemte for ved årets FEIF-konference.

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Dyrenes beskyttelse advarer mod ahorn som er giftigt for heste og kan få fatale konsekvenser, hvis de spiser det. Netop nu meldes der om flere heste, som er døde efter at have spist planten, og mange dyrlæger er derfor ude for at advare hesteejere.

Hestefysioterapeut Cecilie Stadler mener, at vi skal longere vores heste 1 gang om ugen. Men det skal gøres rigtigt for ellers er der risiko for skader.

Du kan blive meget klogere på longeringens svære kunst i den utroligt informative artikel om longering.

Har DU en god historie, er du altid velkommen til at kontakte os.

Se også videoer på eMagasinet Islandsk Hest facebookside.

Vi glæder os til at se jer derude når det igen er forsvarligt.

Pas på jer selv og hold afstand..

Vi drømmer alle om den perfekte hest. Journalist Helle Skram De Fries har talt med to professionelle avlere.

Er det bedst at lade sin heste stribegræsse eller lukke dem ud på restriktivt græs, hvis man gerne vil undgå forfangenhed? Få gode råd af Dyrlæge Nanna Luthersson i ”Dyrlægens Vinkel”

De bedste hestehilsner

Britt Søby

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

3.

NATURLIG, STÆRK & SUND

VÆLG OPTIMAL ICELANDIC

OPTIMAL #6

ICELANDIC POWER

OPTIMAL #10

ICELANDIC NATURE

Lækre og sunde müesliblandinger til islandske heste.

Rige på essentielle næringsstoffer, urter og forskellige fiberkilder der tilsammen giver god mavesundhed, fordøjelse og trivsel. Icelandic Nature indeholder urter, som giver blank og flot pels og hjælper i sommerperioden mod kløe. Icelandic Power er til konkurrencehesten og giver støtte, styrke og power til musklerne.

Er du i tvivl om, hvilket foder som passer bedst til din islandske hest, er du altid velkommen til at kontakte vores foderrådgivning.

CAND.AGRO/ FODRINGSRÅDGIVER MARIA BRUN-RASMUSSEN Skriv til Maria på mail mbr@brogaarden.eu

Brogaarden® | Smedevangen 5 | 3540 Lynge | T: 39 65 18 80 | E: Brogaarden@brogaarden.eu | www.brogaarden.eu

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

INDHOLD eMagasinet Islandsk hest særnummer juni 2020 Dyrlægens vinkel Er din hest overvægtig?

RNE E K S N E SV

S SL ÅR O

7

Drømmen om den perfekte hest / Hans-Christian Løwe

12 10

Drømmen om den perfekte hest / Jón Stenild

12 20

Flere heste er døde

24 21

Hvordan motiverer man hesten

26 25

Svenskerne slår os på viden om foder

28 30

Undgå at fodre i blinde

33 36

Stævner og kåringeri Corona tiden

42 35

De nye mål er bedre for ryttere og avlere

36

Nyt om kølesæd

40

Longer din hest en gang om ugen, men gør det rigtigt

44

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

5.

6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

DYRLÆGENS

VINKEL

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Jørgen Søby

Typiske symptomer på lavgradig eller subklinisk forfangenhed er heste som bliver småt gående, går langsommere end de plejer, vælger at trække ind i rabatten og udviser ubehag, når de går på hårdt underlag.

ER DU I TVIVL FÅ TESTET HESTEN Islandske heste er gennem generationer fremavlede til at være meget nøjsomme. De er derfor genetisk disponerede for subklinisk eller klinisk EMS. - Interview med Dyrlæge Nanna Luthersson.

Overvægt og stofskiftesygdomme Det frodige klima vi har i Danmark samt vores management af heste i dag gør, at de er i konstant risiko for at blive overvægtige og derved kunne udvikle stofskiftesygdomme.

Vores opgave er at erkende denne risiko og så tage de nødvendige forholdsregler, så de IKKE bliver overvægtige samtidig med, at de får deres behov opfyldt for tyggetid og adgang til god kvalitet grovfoder. Det er en svær balancegang, da ingen heste kan stå på jordfold i mange timer uden at have noget at tygge på. Disse modsatrettede hensyn gør det ofte til en stor udfordring at holde den islandske hest på en god og sund måde.

Efter græstilvænning, er der bestemte tidspunkter, det er bedst at lukke ud på græs?

Typisk afhænger det af årstid. I det tidlige forår med kolde nætter og sol om morgenen, vil sukkerindholdet i græsset være højst i de tidlige morgentimer. Her vil fotosyntesen køre (sukkerproduktion) dog uden at græsset vokser.

grund af den højere temperatur, og det vil være fotosyntesen, der afgør, hvornår sukkerindholdet er højt eller lavt. Men at gå efter “sikre tidspunkter” kan skabe en falsk tryghed og samtidig gøre livet ualmindelig kompliceret.

Min erfaring er, at det ofte er langt bedre at udpege de heste som er i risikogruppen for laminitis og gøre en ekstra indsats for at beskytte dem i stedet for at putte alle i samme kategori.

Normale heste skal naturligvis altid græsses langsomt ind så tarmkanalen vænner sig til græsset. Normale heste er her heste som bliver motioneret regelmæssigt, ikke er overvægtige, ikke har været forfangne tidligere og ikke er diagnosticeret med hverken EMS eller PPID. Det som er hesteejerens primære opgave her er at holde øje med at hesten ikke tager for meget på - altså bliver overvægtig af at gå græsset. Der kan sund fornuft, restriktiv græsning og skarpt øje på hestens foderstand hjælpe os til at undgå forfangenhed.

Græsset bruger ikke sukkeret, før senere på dagen, hvor temperaturen stiger og græsset begynder at vokse og derved bruger energi.

Senere om sommeren, når temperaturen er høj hele døgnet rundt, så er natten det sikreste tidspunkt, da sukkerproduktionen er lavest der.

Græsset kan vokse hele døgnet på

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

7.

Divar från Lindnäs ...og Stutteri Agerholm i HelsingeNordsjælland byder velkommen til bedækningssæsonen 2020!

Divar er hingsten lidt ud over det sædvanlige – imponerende udstråling, ekstraordinære og klart adskilte gangarter, stærke ben og hove, et vidunderligt og samarbejdsvilligt sind og charme der kan score os alle...

indehaver af verdens højeste kåring i 2015, fortsat blandt verdens absolut højest kårede hingste, unik og stærk afstamning med masser af flotte afkomskåringer!

Divars afkom er virkelig smukke og elegante, meget velrejste og langbenede med flotte og adskilte gangarter og så tilmed med et elskeligt og samarbejdsvilligt sind!

Tilbagemeldingerne på Divars afkom

er virkelig positive, og flere ventes kåret i år ud af de relativt få afkom der er gamle nok!

Vi tilbyder enefolde med læskur til hopperne og har en meget erfaren og dygtig reprodyrlæge til rådighed. Divar vil håndbedække i sæsonen 2020.

Læs mere om Divar på www.divar.dk og følg Divar og alle hans vidunderlige afkom på facebook.

Kåringsresultater for Divar Total: 8,78 Byg: 8,69 Rid: 8,83 9 for Tölt, Pas, Vilje&Sind, Form, Proportioner og Hårpragt 9,5 for Hove og Benkvalitet Mildt og samarbejdsvilligt sind. Glóbrunn – avler ofte cremegenet videre.

Kontakt Henriette på tlf.: 51702874 eller post@divar.dk

15141_Stutteri Friis.indd 1

8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

Afkom efter Divar: Hrönn från Gröna Gången Kåret som 6 års med Total: 8,44 Rid: 8,67 Byg: 8,11 – bl.a. 9,5 for pas!

12/02/2020 14.18

DYRLÆGENS

VINKEL

Hvilke heste er i risikogruppen?

Det er heste, der tidligere har været forfangne, heste som er overvægtige, dem med udtalt spækkam, men også de heste som har spækkam uden at være specielt overvægtige på resten af kroppen og heste diagnosticerede med PPID (Cushing) eller EMS. Disse heste er utrolig følsomme for de mindste ændringer i sukkerindholdet i græsset og vil derfor kunne reagere med forfangenhed, hvis de går på græs i de tidlige morgentimer her om foråret. Man kan vælge her at holde dem væk fra græsset om foråret indtil væksten og sukkerindholdet er mere stabilt og græsset ikke længere så kraftigt.

Hvad gør man så, hvis man er i tvivl om hesten er i risikogruppen?

Man kan få hesten testet. Ældre heste kan få målt deres niveau af ACTH i blodet, for at se om de har PPID (Cushing) - og dette er bestemt aktuelt hos alle ældre heste. Ikke kun dem der er langhårede, har krøllet pels eller andre meget tydelige symptomer på PPID. Det er bedre at opdage problemet, inden

at hesten har for mange symptomer.

Så er vi bedre i stand til at forebygge eventuelle konsekvenser i form af forfangenhed.

Overvægtige heste og/eller heste med stor spækkam bør testes for EMS. Man tester ved at faste hesten natten over, og tildeler glukosesirup i en bestemt mængde afhængig af hestens vægt, og derefter tager man en blodprøve efter 60-75 minutter, for at måle hestens insulinproduktion.

Denne metode giver størst sikkerhed for at vurdere, hvordan hesten reagerer på sukker i græsset og derved om hesten er i risiko for at udvikle forfangenhed ved indtag af græs med for højt sukkerindhold.

Er det bedst at lade sin heste stribegræsse eller lukke dem ud på restriktivt græs, hvis man gerne vil undgå forfangenhed?

Det afhænger helt af, hvilken kategori hesten tilhører. Heste som er belastet af EMS eller PPID og derved meget følsomme overfor ændringer i sukkerindhold i græsset, tåler ikke stribegræsning særlig godt.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

9.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

DYRLÆGENS

VINKEL

De vil få en meget pludselig stigning i blodsukkeret, når der åbnes op for en ny stribe. De vil være bedre tjent med at gå på et mindre areal med sparsomt græs, så der ikke sker pludselige ændringer i græsindtag.

Omvendt, kan heste som ikke er i den særlige risikogruppe bedre kunne håndtere stribegræsning, hvor mængden af græs bliver styret.

Min erfaring er, at det kan være effektivt at have mindre græsarealer til heste som skal begrænses i deres græsindtag - mindre arealer, hvor der eventuelt bliver roteret imellem flere stykker hvor andre heste går foran og græsser ned eller hvor arealerne bliver slået sådan at græsmængden hele tiden holdes nede.

Det er vigtigt at påpege, at heste med EMS som ikke er under kontrol eller heste med PPID som ikke er i behandling, kan være så følsomme, at små svingninger i vejr, temperatur, regn etc. kan være mere end nok til at få bægeret til at flyde over.

De heste er nok bedst tjent med at få tildelt grovfoder med lavt sukkerindhold og gå på arealer, hvor der ikke vokser græs, indtil deres sygdom er så meget under kontrol, at de bedre kan tåle disse små ændringer.

Hvad er tidlige symptomer?

Typiske symptomer på lavgradig eller subklinisk forfangenhed er heste som bliver småt gående, går langsommere end de plejer, vælger at trække ind i rabatten og udviser ubehag, når de går på hårdt underlag.

symptomer, der kan indikere at hesten er ved at udvikle et problem.

Gode råd: Det vigtigste er at holde hesten normalvægtig og i god kondition.

Sørg for at de bliver dækket ind med vitaminer og mineraler, bliver beskåret med regelmæssige intervaller og aldrig får lov til at blive langtåede.

Erkend risikofaktorer hos den enkelte hest. Er du i tvivl om hestens status, så få undersøgt hestens risiko ved hjælp af blodprøver.

Vær indstillet på, at management med hensyn til nøjsomme heste i perioder kan være mere arbejdskrævende, såsom hyppige mindre udfodringer af hø eller wrap og/ eller ind- og udlukning på græs.

Måske får de pludselig dårlig hornkvalitet og har puls i benene eller unormalt varme hove. Dog er heste individuelle her og heste med subklinisk forfangenhed har IKKE altid puls i benene eller varme hove, så ofte er det små bitte

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

11.

12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

Professionelle avlere fortæller

DRØMMEN OM DEN PERFEKTE HEST Hans-Christian Løwe - Vivildgård

Af Helle Skram de Fries Foto: Althing.dk

Sammen med sin kone Christina Johansen har Hans-Christian Løwe stutteri Vivildgård, hvor der bådes avles, trænes og sælges heste.

Vigdis har f.eks. 8,5 for pas i hendes kåring, men fungerer super godt som T.1 hest, og jeg træner slet ikke pas på hende.

Ægteparret har desuden en omfattende undervisnings og kursusvirksomhed.

Hvor mange heste har I på Vivildgård?

Begge er topryttere med lange, flotte resultatlister.

Ved VM i Berlin kom Hans-Christian hjem med en bronzemedaljer i T.1 på Vigdis, som stutteri Vivildgård selv har avlet.

For bare at nævne ét af mange flotte resultater.

Hvad går I efter, når I avler?

-Som udgangspunkt avler vi efter konkurrenceheste til vores eget forbrug, Smukke heste med godt sind og god tølt. Ikke alle heste bliver top sportsheste, men vi avler efter at alle heste skal som minimum være gode rideheste med gode gangarter.

Vi avler på hopper, vi selv har konkurreret på. De har alle gået over 7,0 i sporten og er kåret i 1. klasse.

Althing.dk

-Vi bruger primært 5-gangs hopper med god tølt og pasanlæg, men de skal ikke hele tiden tænke pas.

Vi lægger primært vægt på tølt, da vi ønsker at avle let ridelige og selvbærende heste, fordi T.1 og T.2 er vores yndlingsdiscipliner.

-Omkring 40 som vi ejer selv.

Derudover har vi enkelte heste inde i træning for kunder, og så har vi fire opstaldere. Det er piger, der bor i området og er med på vores talent-team.

Hvornår kårer I jeres heste?

-Vi sender primært kun hopper til kåring, som vi selv har lyst til på sigt at bruge i avlen. Kåringen er et led i deres uddannelse. Vi venter som regel, til de er seks år, hvor vi har lagt grunduddannelsen i dem.

Ved en kåring skal hesten løbe 10 baner frem og tilbage. Det er hårdt, så vi venter bevidst, til de er uddannede, så de kan klare det fysiske og psykiske pres.

Hans-Christian Løwe holder en tænkepause- inden har tilføjer: -De nye ændringer i kårings systemet kommer den yngre hest til gode og gør det efter min mening mere brugbart. Så måske i fremtiden vi begynder at kåre dem tidligere, men det må tiden vise.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

13.

Tænker I nogensinde i farver – måske i forhold til, at nogle farver er mere eftertragtede end andre?

-Nej egentlig ikke. Som udgangspunkt avler vi heste til os selv. Jeg kan personligt bedst lide sorte hest. Sort er pænt, og det er en dejlig praktisk farve. Vigdis er nærmest tis-gul, men er jo en rigtig god hest alligevel, konstaterer Hans-Christian Løwe og griner.

-Når vi bruger hingste udefra, skal de have bevist noget i form af sportsresultater, og deres afkom skal være typer, vi kan se bliver sportsheste.

-Top konkurrenceheste er naturligvis lidt som en Formel 1 bil. Den kører også bedst med en chauffør, der kender bilen og kan finde ud af at køre den.

-Er det en ung hingst, uden afkom der er redet, så skal de være en, der slår benene væk under os.

-Stævneheste har i forhold til hobbyheste mere tænding, men du skal vide, hvornår du skal tænde og slukke for at styre energien. Og de skal også kunne slappe af.

Hvor mange føl laver I om året?

-Mellem fem – otte.

Efter hvilke kriterier vælger I hingstene?

-Vi avler på hingste, som selv har præsteret på højt plan i sporten. Vi har selv Eldjarn, som også er min konkurrencehest og har præsteret højt, og har givet os virkelige gode heste og de begynder at nå en alder hvor de kommer frem på stævnebanerne.

Vores egen Tjörvi - Christinas tidligere konkurrencehest, som hun blandt andet er blevet Nordisk Mester på – er vi også meget glade for. Tjörvi avler elegante, langbenede sportstyper som præsterer på aller højeste niveau i sporten.

At topheste ofte skal besidde meget tænding, er Hans- Christian Løwe ikke enig i.

-Hvis de ikke har det afslappede moment og ikke kan tænde og slukke for energien, er det ikke brugbart. Hverken som fritidshest eller stævnehest

-Det er en gammel skrøne. Sådan var det måske før i tiden, men i dag går man ikke efter, at hesten skal løbe hurtigt, fordi den flygter. I dag handler det om, at bevægelserne skal være smidige. Det er de kun, hvis hesten er afslappet.

Hvad synes du om, at man avler mere og mere spinkle islændere?

-Før i tiden blev hestene redet lidt kårings-agtigt, hvor de skal løbe hurtigt frem og tilbage. I dag skal de ikke være vilde og anspændte.

Hans-Christian holder en pause - og fortsætter:

Og man skal ikke gå på kompromis med holdbarheden. Men der er forskel på en turhest og en sportshest. Og man skal vide, hvad man går efter, når man avler.

14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

-Det har fordele og ulemper. I avlen skal man naturligvis sørge for, at de er sunde og raske – og at de kan holde til det arbejde, vi byder dem.

Hvad går du selv efter?

At topheste ofte skal besidde meget tænding, er Hans- Christian Løwe ikke enig i.

-Det er en gammel skrøne. Sådan var det måske før i tiden, men i dag går man ikke efter, at hesten skal løbe hurtigt, fordi den flygter. I dag handler det om, at bevægelserne skal være smidige. Det er de kun, hvis hesten er afslappet.

Hvornår kan du se på et føl, om der er potentiale?

-Jeg tænker meget i længden af musklerne, at halsen skal være vel ansat og gerne lang, og at ryggen ikke er for lang, og så skal den være muskuløs i overlinjen. Hesten skal være velproportioneret, og smidig. Og så skal den have gode hove.

Hvordan ser din drømmehest ud?

-Den er sort, bevæger sig med smidighed og har nemt ved at bære sig. Letbygget, langbenet, smidig og stærk.

Hvad satser du på at have med til VM 2021?

-Når de er tre uger gamle og har fået lidt styr på lemmerne, og jeg nogenlunde kan se, hvordan de er bygget.

-Hvis de som 3-ugers føl har smidige bevægelser og er smidige i kroppen, er jeg nogenlunde sikker på, det er en god hest. Så kigger jeg ikke på dem igen, for at vurdere deres potentiale, før de er 3 ½ år.

Hans-Christian Løwe tøver lidt – og tilføjer så: -Nogle heste viser aldrig noget på den måde – og ender alligevel godt.

Jeg havde en, der absolut ikke viste andet en stiv grisepas på marken.

-Selv satser jeg på at konkurrere på Eldjárn og Vigdis til næste år. Derudover har jeg to lidt yngre hopper, Skvisa og Kringla, som jeg forventer mig meget af i fremtiden.

Den var virkelig kedelig og ikke noget hingsteemne. Men da den kom i træning gik den fra grisepas til virkelig god tølt.

Derudover satser Christina til næste år på vores hingste Nori, Töfri og Falinn, og så har Christinas Ofeig, som er et super talent i T.2

Hans-Christian Løwe solgte hesten til Agnar Snorri Stefánsson, der blev tredobbelt nordisk mester på den i sporten.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

15.

Neddens tierfoto -Og ja, jeg fik en fin pris – jeg havde jo set, det var en fin hest, tilføjer Hans Christian med et grin.

Stutteri Vivildgård sælger aldrig helt unge heste.

-Vi skal først se, om der er noget i dem, så vi ved, hvad vi sælger. Som udgangspunkt avler vi til os selv, og skal vi ikke bruge hesten, sørger vi for at matche hest og rytter.

Kigger I på BLUP, når i avler?

-Mange avler efter BLUP, men der er også mange andre parametre.

BLUP er fint, hvis man ikke har så meget erfaring. Selv bruger jeg det ikke super meget. Det er da fint, hvis hesten har højt blup, hvis den også er dejlig at ride på.

Men er den ikke rar at ride på, så er blup efter min mening ikke brugbart. Og lige præcis det, håber jeg bliver nemmere at bedømme med det nye og ændrede kårings system.

Har du nogle gode råd til hobbyavlere?

-Vil man prøve at avle et føl, skal det være fordi, man har en hoppe, man er glad for. Synes man den er lidt træls, så lad være. Og så skal man vælge en hingst, der har vist gode, brugbare afkom – og vide, hvad det er man gerne vil have som rytter.

Hvad er den bedste hest, du selv har avlet?

-Umiddelbart tænker jeg Eldjárn.

Jeg havde både ham og Vigdis med til VM i sommer, hvor jeg valgte at tage Vigdis på banen.

Men skulle jeg vælge kun én af de to, blev det nok Eldján. Han opfylder alt. Han er en top stævnehest og showhest. Alle kan sætte sig op og ride på ham, og altid få en god rideoplevelse – selv min niece på 6 år kan ride rundt på ham.

16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

BEDSTE

H E S T?

NYHED HorsePro IceGold Specialudviklet havrefri müsli til islandske heste i ridning.

Indeholder bl.a. kamille, hyben, ølgær, hørfrø, brændenælde, islandsk tang og Agrimos, for optimal støtte af den islandske hest.

Vejledende udsalgspris KUN 209,- for 25kg

HorsePro Danskproduceret kvalitetsfoder med fokus på hestens sundhed og præstation

Se forhandlerliste på www.HorsePro.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

17.

NYHEDER din

Finesse Bridles trensen – nu også specieldesignet til islænd Fås i sort og med sort lak – kan bestilles i brun

Udstyr i TOP KVALIT

Hold dig orienteret på wwwtopreiterdanm dig til vores fordelagtige Nyhedss

MELD D

TOP REITER 18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

n hest vil elske

deren

TET til dig og din hest

mark.dk og facebook, hvor du kan melde service. Eller meld dig til lige her:

DIG TIL

R Danmark eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

19.

20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

Professionelle avlere fortæller

DRØMMEN OM DEN PERFEKTE HEST Jón Stenild - Stutteri Langtved Isheste Af Helle Skram de Fries Foto: Andreas Heindorf Foto: Krijn Buijtelaar

Hesteavl er et forsøg på at virkeliggøre drømme. Drømmen om den perfekte hest.

Målene i avlen af islandske heste har ændret sig meget. Fra små lavbenede, robuste heste til elegante sportsheste. eMagasinet Islandsk Hest har spurgt en række avlere, hvad de går efter i avlen.

Jón Stenild verdensmester i 5-gang 2019 på hingsten Eilífur fra Teglborg, har stutteri Langtved Isheste.

Hingsten Eilífur er nok den mest succesfulde hest, Jón Stenild har trænet.

Hingsten er avlet af Henriette Teglborg, men Jón Stenild har også stor andel i avlen af Eilífur.

-Vi solgte moren med ham i maven.

Da jeg så Eilífur som 3-års, kunne jeg se, han var rigtig god, fortæller Jón Stenild, der fik mulighed for at købe hingsten tilbage.

Det var et godt køb for i en alder af bare ni år, har Eilifur allerede en imponerende resultatliste.

Udover VM i Berlin 2019 har han – blandt andet – følgende flotte resultater.

Nordisk mester og Danmarksmester i 5-gang 2018. Danmarksmester i 5-gang 2017 og tre gange udtaget til landsholdet.

med et godt sind. Gode heste med et godt sind. Sindet er det vigtigste, og det går vi ikke på kompromis med, forklarer den erfarne avler.

-Hver hest kan have sin værdi, men personligt som rytter lægger jeg vægt på, at de skal have nemt til tølt, tage lange skridt og have en brugbar hals. Og så kan jeg godt lide langbenede heste.

-Hver gang du tager en hoppe til hingst, starter du en drøm. Og hver gang er det langt fra sikkert drømmen går i opfyldelse. Det er præcis det, der gør avl usikkert, men også præcis det, der gør det så spændende.

Jón Stenild har en del hopper, der ikke er kårede, og han går heller ikke særlig meget op i BLUP-tal.

-Jeg synes, at BLUP-listen er et usikkert instrument at bruge. Jeg kigger på hestene. Det handler om at kombinere en hoppe og en hingst, man godt kan lide. Og så må man satse på, at føllet kommer til at ligne faren eller moren. Det kan være svært at læse.

Nogle hopper ser for eksempel ikke ud af noget, når de løber ude på marken, men kan være rigtig flotte under rytter – og omvendt.

På stutteri Langtved Isheste laver de cirka 15 føl om året.

-Vi går primært efter at avle heste eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

21.

Jeg har selv en hoppe med 9 for tølt, der ikke er særlig flot på marken, fortæller Jón Stenild.

Familien har avlet over 400 føl og kårer ikke nødvendigvis sine egne heste.

-Det er ikke det, der skaber kvaliteten. Vi sælger primært hestene, når de er redet et stykke tid. Det er sjovt at følge dem og ride dem og sætte dem godt i gang med grunduddannelsen. Og vi sælger både talentfulde stævneheste og luksus skovtursheste. Vi har en bred pallette af gode rideheste med gode sind. Og markedet for gode rideheste er stort, forklarer Jón Stenild.

Der går noget tid, før de kan se, hvorvidt drømmen om den perfekte ridehest er lykkedes.

-Ungheste kan flytte sig utroligt meget. Man kan som regel se noget, lige når de kommer til verden.

Så kan det forandre sig, mens de vokser til, og så kan man se det igen, når de er 4-5 år. De vokser i ryk.

At topheste skal have meget tænding er Jón Stenild ikke helt enig i.

-De skal primært have et godt sind. Folk fejlfortolker ofte, hvis de prøver en tophest.

Topheste er trænet til at reagere hurtigt for små signaler. Det betyder ikke, de er følsomme eller hidsige. De er bare redet med mindre signaler, men de skal ikke stresse. De skal kunne slappe af, ellers bliver de anspændte, og en spændt hest er ikke det, dommerne vil se. De vil se løsgjorte heste.

Jón Stenild holder en tænkepauser og forklarer videre: -En talentfuld hest får nemt rytteren til at bliver grådig. Det er et problem, mange støder på. De går for hurtigt frem og forlanger for meget både fysisk og mentalt af hesten. Så bliver den anspændt, og det går ud over gangarterne.

At Jón kunne se, Eilífur var god, allerede da hingsten kun var tre år, betyder ikke han kunne se, han var SÅ god.

22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

-Han har bestemt overrasket positiv.

Prisen på en bedækning hos Eilífur er ikke hævet efter VM-titlen.

-Men der er da en øget efterspørgsel, afslører den heldige ejer – og tilføjer: -Eilífur er også ekstremt god. Hans store styrke er de gode gangarter og hans gode sind. Han slapper af og tænker kun fremad, når han bliver bedt om det. Han bliver 10 i år, og mit mål er at forsvare min VM-titel i 2021.

Jón Stenild har naturligvis også selv afkom efter sin VM-hingst.

-Jeg har ikke solgt nogle af dem endnu, da der er nogle stykker, der ser lovende ud, og som jeg drømmer om bliver til stjerner. Men reelt set ved jeg ingenting, konstaterer Jon Stenild med et grin.

Har du et godt råd til folk, der har en hoppe og gerne vil avle et føl – bare for at prøve det?

Topheste er trænet til at reagere hurtigt for små signaler. Det betyder ikke, de er følsomme eller hidsige. De er bare redet med mindre signaler, men de skal ikke stresse.

De skal kunne slappe af, ellers bliver de anspændte, og en spændt hest er ikke det, dommerne vil se.

De vil se løsgjorte heste.

-Man skal avle på heste, man gerne selv vil have. Hvis du har en hoppe, du er glad for, så lav et føl på den.

I stedet for at avle på en hoppe du måske ikke er så glad for – i håb om at få et føl, du kan blive mere glad for. Og vælg en hingst, der har klaret sig godt, og som du selv synes er en flot – og harmonisk hest.

Hvad synes du om tendensen til at den islandske hest avles mere og mere spinkel?

LANGSTVED ISHESTE Langtved Isheste er et større professionelt islandshestecenter og stutteri beliggende i den smukke Jyske Ås ca. 35 km. nord for Ålborg.

Langtved Isheste har cirka 100 islandske heste af egen avl og omkring 40 heste i pension.

-Den helt gammeldags type med lave ben, ser du stort set ikke længere. De er næsten avlet helt væk.

Jeg kan godt lide, de har lange ben – og at de passer til rytteren i størrelse. Jeg kan også godt lide, de er let byggede, men ikke alt for spinkle. Og så skal de give en god ridetur.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

23.

Dyrenes beskyttelse advarer mod ahorn:

FLERE HESTE ER DØDE Ahorn er giftigt for heste og kan få fatale konsekvenser, hvis de spiser det. Netop nu meldes der om flere heste, som er døde efter at have spist planten, og mange dyrlæger er derfor ude for at advare hesteejere.

Af Dyrenes Beskyttelse Foto: Jørgen Søby

Tirsdag morgen tog Marie Thielsen og hendes døtre ud for at morgenfodre deres islænder, som gik sammen med 9 andre heste. Alt var fint, hestene fik mad og de tog hjem for at begynde dagen.

Klokken 17 samme dag fik Marie et voldsomt opkald: hendes hest Eyja var syg, og hun skulle komme straks.

Marie skyndte sig ud til hesten for at se, hvad der var galt. Da hun kom frem, rystede Eyja, kunne ikke stå på sine ben, og hendes næse løb. Hun tissede også blodig urin.

En dyrlæge var allerede på stedet, da Marie ankom, og hendes hest havde allerede fået morfin.

Desværre havde det ingen effekt.

Det blev derfor besluttet, at hesten skulle køres på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup.

Blev forgiftet og måtte aflives 8 timer senere Eyja nåede kun at være på dyrehospitalet i et par timer, før hun måtte aflives. To andre heste fra samme fold måtte også aflives. Alle tre heste var blevet forgiftet af en ahornplante, de havde spist, hvilket er livsfarligt for heste.

- Heste er sensitive, og de forkerte planter kan have dødelige kon-

sekvenser. Ahorntræer er giftige for heste, og derfor er det vigtigt, at man sørger for, at der ikke vokser ahorntræer i nærheden af folden, fortæller Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse.

folden regelmæssigt og grundigt.

Frøene fra ahorn spredes med vinden, så selv om ahorntræet står flere meter fra hestefolden, kan de små helikopterformede frø bevæge sig langt. Når hesten indtager blot en lille mængde ahorn, vil den hurtigt blive meget afkræftet og få symptomer, der minder om kolik og få stive bevægelser.

Man skal også være opmærksom på, at hvis hø eller wrap er slået på en mark med giftige planter, kan det stadig gøre heste syge selv i tørret tilstand, siger Yvonne Johansen.

Hestene har godt af fri bevægelse på fold. Af andre planter, man skal være på udkig efter, findes også engbrandbæger og taks, som er meget giftige for heste.

Flere tilfælde af ahornforgiftning i hele Danmark Indtil videre er der set flere tilfælde af ahornforgiftning i år rundt omkring i landet. Marie Thielsens hest gik på fold ved Dyrehaven i Nordsjælland, men både Højgård Hestehospital på Fyn og Bindslev Dyrehospital i Nordjylland har på deres Facebook-side advaret om flere tilfælde af forgiftning.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at man som hesteejer er særligt opmærksom på sin fold, så man undgår de giftige ahorntræer.

- Hesteejere skal ikke være bange for at lukke deres heste ud på folden, men det er vigtigt, at de tilser

24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

SEL ADVAR

FAKTA

ANDRE GIFTIGE PLANTER FOR HESTEN: Der er også en række andre planter end ahorn, som er giftige for heste.

HUSK DERFOR at tjekke folden jævnligt, så du trygt kan have din hest på græs i sommerhalvåret.

Listen tæller:

l l l l l l

Taks Hestekastanje Agern Padderok Engbrandbæger Smørblomst

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

25.

HVORDAN MOTIVERER MAN HESTEN? CLINIC MED TOPRYTTERE TIL HILLERØD HORSE SHOW

Foto: Dion Philippe

Nils Christian Larsen

Foto: Marius Mackenzie

Driver til daglig sin gård Kronholt i Herning, som er et avl, kursus og kompetence center med web shop med udvalgte kvalitets produkter. ( www.kronholt.dk) Det skal handle om, hvad der er vigtigt at forstå. Både læring/træning af hjælpere.

Hvad motiverer hesten, og hvad demotiverer den.

Passe på at bede om ting, som hesten rent faktisk har en mulighed for at udføre.

Nils Christian er flere ganger Norsk mester i flere discipliner.

2 gange Nordiskmester, Verdensmester-titel, Trippel sølv vinder fra WM, Europamester på is 4 gange.

Nils Christian har også fra tidligere været landsholdstræner og er uddannet rideinstruktør/berider fra Norsk Islandshestforening RIK3.

Mette Mannseth Driver til daglig sin gård Thufur Icelandic Horsefarm på Nord-Island sammen med sin mand, Gisli Gislason.

Sammen med Mette Mannseth havde han sidste år en clinic på Vilhelmsborg med Dansk Islandshestforening, hvor der blev solgte 450 billetter.

Deres gård er ved flere lejligheder blevet kåret til årets avlsgård på Island, noget som rangerer meget højt.

Vi ankommer med højt humør og glæder os til en lærerig clinic og foredrag til Hillerød Horse Show, lørdag kl. 9.

Mette er desuden chefridelærer Hòlar University på Island, der uddanner beridere og instruktører.

Mette er en af 5 mestre i verden – registreret og bedømt af en udvalgt komite - en enestående bedrift!

Mette avler og uddanner sine egene konkurrenceheste op til internationalt niveau både på Island og til WM. Hun er desuden meget succesfuld kåringsrytter.

Udover sin tid som landsholdstrænerfor Norge, er hun flere gange Islandsmester i forskellige dicipliner.

26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

Mette Mannseth

Nils Christian Larsen eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

27.

28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

SVENSKERNE SLÅR OS PÅ VIDEN OM FODER LÆS HVORFOR SVENSKERE VED MERE END DANSKERE OM HESTEFODER

Af Eva Lind Gleerup Foto: Sydney Angove

Eva Lind Gleerup, cand. Agro, Lektor på Erhvervsakademi Aarhus: Vi diskuterer altid hvem der er bedst til at spille fodbold - svenskerne eller danskerne. I det hele taget kan vi godt lide at konkurrere mod vores nærmeste naboer.

Op imod en fjerdedel af de danske heste dør af fodringsbetingede lidelser som kolik, tarmslyng, forfangenhed og sygdomme relateret til langvarig overvægt.

Derfor bliver jeg nok heller ikke populær, når jeg spørger: ”Kan det virkelige passe, at svenskere ved mere om at fodre heste end vi gør her i Danmark”?

Det ser nemlig sådan ud, når jeg ser på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet gennemført, først i Sverige, England, Tyskland og USA og dernæst i Danmark.

Hesteejerne blev bedt om at svare på 12 vidensspørgsmål. Her viste det sig, at det var de svenske hesteejere, der scorede højest, med flest korrekte svar.

Men min vurdering er, at det ikke bare er fordi, de svenske hesteejere simpelthen er klogere end hesteejere i andre lande.

Pointen er, at det simpelthen er lettere at være hesteejer i Sverige.

Det er det fordi, hele branchen er gået sammen om at drive et site, hvor hesteejere kan tilgå faglig viden om heste.

Det betyder, at det er let for de svenske hesteejere at finde den nyeste viden om fodring af heste.

Det betyder også, at aktører i branchen er enige om, hvad de svarer. For eksempel hvis en hesteejer spørger ind til foder hos sin foderleverandør.

Skal vi gøre det lettere at være hesteejer i Danmark, kan det være vi skal arbejde henimod et tilsvarende system. Eller gøre noget andet der kan øge de danske hesteejeres adgang til faglig viden om fodring af heste.

Derfor er det smart med Grovfoder Analyser Op imod en fjerdedel af de danske heste dør af fodringsbetingede lidelser som kolik, tarmslyng, forfangenhed og sygdomme relateret til langvarig overvægt.

Ligeledes er overvægt et stigende problem. Derfor er det relevant at se på, om vi kan ændre fodringen, så risikoen for fodringsbetingede lidelser og fedme falder.

Det bedste sted at starte, hvis vi vil ændre på de negative tendenser, er at se på næringsstofindholdet i grovfoderet, da grovfoderet udgør 70-100 procent af hestes foder.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

29.

NYHED

GOLD 3 Spændende nyhed i lækkert design med stort sadelrum Den sidste nye model i GOLDserien med stort sadelrum, parallelogram vinduer, side og frontvindue, låsbar håndtag og nye store hjul 185/65R14”.

Totalvægt 2000/2600 kg.

Egenvægt 825 kg.

LUKSUS

EGET VÆRKSTED

Alt i service, reparationer, forsikringssager og reservedele.

Østergaard TrailerCenter ApS, Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde Tlf. +45 2331 8384 • mail@oetc.dk • www.oetc.dk

30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

MUSTANG ELITE Eksklusiv trailer med ekstra plads til heste og sadelskab Det dobbelte bundbeslag gør det endvidere muligt at forskyde skillevæggen, så en pladskrævende hest også vil befinde sig vel i traileren.

Totalvægt 2000/2400 kg.

Egenvægt 950 kg.

Den gode nyhed er, at modsat kreaturer, hvor landmanden næsten altid ønsker sig ”meget af alt”, altså et højt energiindhold og et højt proteinindhold, så er hesteejernes ønsker til deres grovfoder meget mere forskelligartet.

Hvis grovfoderet er i en ordentlig hygiejnisk kvalitet - altså uden giftige planter, døde dyr, jord, mug og svampe - så er alt grovfoder godt grovfoder. Til den rette hest.

Heste, der skal vokse, eller præstere, har ligesom køerne behov for et grovfoder med et højt energiog proteinniveau.

Hvis grovfoderet er i en ordentlig hygiejnisk kvalitet - altså uden giftige planter, døde dyr, jord, mug og svampe så er alt grovfoder godt grovfoder.

Til den rette hest.

Hyggeheste, ponyer og andre nøjsomme individer har derimod behov for et grovfoder med et lavt energiindhold, og et relativt lavt proteinindhold. Endeligt er der heste, hvor det er nødvendigt med et særligt fokus på sukkerindholdet i grovfoderet. Det er heste, der er i risiko for at blive forfangne eller har stofskiftelidelser.

Den eneste sikre metode, til at få kendskab til grovfoderets næringsstof indhold, er ved at lave en grovfoderanalyse. For at analysen skal være retvisende, så er det grovfoderproducenterne, der skal lave den.

Det er også mest økonomisk at lave en analyse for hvert parti fremfor af enkelte baller, som hesteejerne køber. For et par år siden lavede SEGES og Eurofins et samarbejde om at få lavet gode analyser til hestefolket. De har lavet en vejledning til procedure for korrekt indsamling af grovfoder til analyse. Det kan du læse mere om i faktaboksen.

Ved at indkøbe grovfoder med analyse kan hesteejerne tage højde for grovfoderets næringsstofindhold og tilrettelægge fodringen ud fra det.

Det vil ofte give en pæn besparelse på foderbudgettet, og samtidig er det sikret, at hesten er dækket ind med næringsstoffer.

Så en grovfoderanalyse er en fordel både for grovfoderproducenten, hesteejeren og ikke mindst for hesten.

Fakta: Udtagning til grovfoderanalyse: Uddrag fra ”Udtagning af grovfoderanalyser 2016” Af Landskonsulent for heste Eric Clausen, SEGES. Når der er tale om hø eller wrap er den mest enkle metode, at man udtager prøven umiddelbart inden presningen af høet eller wrappen.

Så kender man også næringsværdien, inden man starter med udfordring af ballerne. Hvis man går en tur diagonalt over marken, tager man nogle prøver af skåret tilfældige steder sådan, at prøven bliver repræsentativ fra hele marken.

Hvis græsset ligger i strenge er det vigtigt, at man får taget materielle fra hele skårdybden og ikke bare toppen af skåret, hvor græsmassen typisk er mere tør, men også fra midten af skåret og fra bunden, hvor der ofte er flere bladdele.

Udtager man kun prøven fra toppen af skåret hvor tørstofindholdet normalt er højest, får man en forkert værdi for partiet som helhed.

Læs mere her:

Når grovfoderproducenten har analyse på sit grovfoder, kan markedsføringen målrettes til de hesteejere, der efterspørger netop den kvalitet.

LÆS HER

Hvis grovfoderet laves i flere kvaliteter, kan producenten vejlede hesteejeren omkring hvilket grovfoder, der skal indkøbes. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

31.

Behov for mere viden Baggrunden for et øget fokus på grovfoder til heste er, at Erhvervsakademi Aarhus i 2019 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, hvor danske hesteejeres fodringspraksis og viden om fodring blev afdækket.

Spørgeskemaet blev besvaret af over 4000 personer, og vidner om at fodring er et område, der interesserer mange hesteejere.

Undersøgelsen afslører, at cirka halvdelen af hesteejerne ikke har en hestefaglig uddannelse, og at under en fjerdedel kender næringsstofindholdet i deres grovfoder og dermed fodrer lidt i blinde.

Forskningsprojektet peger derfor på, at der er behov for at ændre fodringspraksis samt øge de Danske hesteejeres vidensniveau om fodring, idet fejlfodring potentielt går ud over hestenes velfærd.

Projektet ”Er havre Davre - En afdækning af danske hesteejeres viden om fodring af heste” er et forskningsprojekt, som blev gennemført i Erhvervsakademi Aarhus Forsknings og innovationsafdeling i 2019.

Læs om projektets resultater her:

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker også danske hesteejeres vidensniveau i forhold til de svenske, tyske, engelske og amerikanske hesteejere. Her viser undersøgelsen at vidensniveauet hos hesteejerne i Danmark ligger noget under vidensniveauet hos de engelske og svenske hesteejere, på niveau med de tyske hesteejere, og over vidensniveauet hos de amerikanske hesteejere. Der er altså plads til forbedring af vidensniveauet.

32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

LÆS

HER

HOVEDPARTEN AF DANSKE HESTEEJERE KENDER IKKE NÆRINGSINDHOLDET I DERES GROVFODER

UNDGÅ AT

FODRE I BLINDE Af Eva Gleerup

Over 4000 besvarelser på et spørgeskema om fodring af heste i Danmark, vidner om, at fodring er et område, der interesserer mange hesteejere. Svarene blev fremlagt på Hestekongressen den 25. januar og er et af elementerne i et projekt, hvor det er blevet undersøgt, hvordan hesteejere i Danmark fodrer deres heste, og hvad hesteejerne ved om fodring.

Undersøgelsen afslører, at der er forskel på, hvordan hesteejerne planlægger deres fodring, afhængigt af om de har en hestefaglig uddannelse eller ej.

De hesteejere, der har en uddannelse vil i højere grad planlægge deres fodring ved hjælp af faglitteratur og foderoptimeringsværktøjer end hesteejere uden uddannelse, der i hørere grad baserer deres fodring på egen erfaring, og det der står på fodersækken.

Tilsvarende viser undersøgelsen, at konkurrenceryttere, der konkurrerer på eliteniveau, og hesteejere med en faglig uddannelse i højere grad end andre indkøber grovfoder med analyser, og tilrettelægger fodringen ud fra det. Der er dog fortsat plads til forbedring på netop det område, da hovedparten af de danske hesteejere ikke kender næringsindholdet på deres grovfoder, og derved kommer til at fodre lidt i blinde.

For at demonstrere dette havde Eva Gleerup, som har været projektleder for projektet og fremlagde projektets resultater på kongressen, medbragt grovfoderprøver.

Her viste analyseresultaterne, at der var store forskelle på næringsstofindholdet i grovfoderet. For eksempel var der to foderprøver fra marker, der var udsået med den samme græsblanding til nøjsomme heste og som begge var høstet i andet slet. Her viste analyserne, at sukkerindholdet i den ene foderprøve var næsten 3 gange så højt som i den anden.

Ud fra analyseresultaterne blev det også klart, at både energi og proteinniveauet var højere i andet slet end i første slet, i dette års høst. Stik imod hvad mange hesteejere forventer.

Ved at indkøbe grovfoder med analyse kan hesteejerne i langt højere grad tage højde for grovfoderets næringsstofindhold, og tilrettelægge deres fodring ud fra det. Det kan måske ovenikøbet give en besparelse på foderbudgettet.

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker også danske hesteejeres vidensniveau i forhold til de svenske, tyske, engelske og amerikanske hesteejere. Her viser undersøgelsen at vidensniveauet hos hesteejerne i Danmark ligger over vidensniveauet hos de amerikanske hesteejere, på niveau med de tyske hesteejere og lidt under de engelske hesteejere.

Svenske hesteejere har et højere vidensniveau end hesteejere i de andre undersøgte lande.

Procent respondenter som har et meget godt (11 ud af 12 korrekte svar), godt (9 ud af 12 korrekte svar), dårligt (5 ud af 12 korrekte svar) eller meget dårligt (0-4 ud af 12 korrekte svar) videns niveau. Opdelst efter land

Eva Gleerup vil derfor gerne undersøge hvad denne forskel skyldes, og hvad der kan gøres for at øge vidensniveauet hos de danske hesteejere.

Dernæst håber hun, at hestebranchen kan samarbejde om at iværksætte tiltag, der gør det enkelt for hesteejerne at finde faglig viden om fodring og sammensætte gode foderplaner.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

33.

BACXITIUM® ER ET NYT 100% NATURLIGT SÅR- OG HUD-PLEJE PRODUKT TIL BEHANDLING AF MUK, SÅR, RIFTER OG SUR STRÅLE.

FÅ BUGT MED MUK MED BACXITIUM® Bacxitium® eliminerer effektivt skadelige bakterie, vira, sporer og svampe i sår og på huden allerede efter få sekunder.

Hermed reduceres bakterieniveauet på heste og behandlingen understøtter derfor den naturlige helingsproces.

Bacxitium kan anvendes på alle dyr og er fri for kemikalier, allergivenligt og skaber ikke resistens. Bacxitium® kan anvendes når såret, riften, bakterietilstanden er opstået, men kan også anvendes forebyggende.

Samarbejde med eMagasinet Islandsk hest

5 heste søges til mukbehandling med Bacxitium

Bacxitium® har startet et samarbejde med eMagasinet Islandsk Hest om at hjælpe hesteejere med behandling af muk.

l Indsend din deltagelse inden

Samarbejdet betyder at vi nu søger hesteejere og deres heste der har udfordringer med muk som ønsker behandling med Bacxitium. Vi vil så udvælge 5 cases og følge dem her i magasinet. Hvad skal du gøre for at være med ?

34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

mandag d. 22 juni til Britt Søby på bs@bjmedia.dk l 5 cases vil blive udvalgt blandt de indsendte heste i maj og blive kontaktet af Bacxitium for at starte behandlingen.

SKRIV

IND

STÆVNER OG KÅRINGER I CORONATIDEN

FORSAMLINGSFORBUDET RAMMER STADIG HESTESPORTEN Af Helle Skram de Fries

eMagasinet Islandsk Hest følger naturligvis også spændt udviklingen.

Foto: Krijn Buijtelaar

Fysiske stævner Dansk Islandshesteforening, DI, oplyser på deres hjemmeside, at i fase 2 i genåbningsplanen for det danske samfund opretholdes forsamlingspåbuddet mod flere end 10 personer.

Det betyder, at det stadig ikke er muligt at afholde fysiske ridestævner.

Det samlede deltagerantal må nemlig – over en hel dag – ikke overstige de 10 personer.

Det gælder fortsat til og med 8. juni.

Sportskomiteen holder sig opdateret på myndighedernes udmeldinger og er også i dialog med Dansk Rideforbund og Dansk Idræsforbund.

Hvornår må man ride stævner Dansk Rideforbund (DRF) har meldt ud, at der åbnes for stævner og aktiviteter i DRF-regi fra og med tirsdag 9. juni.

Vi krydser fingre for nye retningslinjer efter 8. juni, så det igen bliver muligt at afholde stævner Og så bliver vi ved med at passe på os selv og hinanden.

Sammen og hver for sig.

Virtuelle stævner På DI’s hjemmeside oplyser Sportskomiteen, at de bakker op om virtuelle stævner, der kan give en god indikation af hest og rytters niveau og muligheden for at have et træningsmål, så man er klar til at indtage stævnepladserne efter coronaen.

Også her er der naturligvis retningslinjer, der skal overholdes.

På islandshest.dk kan man læse guidelines og retningslinjer for afholdelse og deltagelse i virtuelle stævner.

Dansk Islandshesteforening (DI) oplyser til eMagasinet Islandsk Hest, at de ikke kan melde noget konkret ud, for de helt præcis ved, hvordan det forsamlingsforbud, der sandsynligvis lempes efter 8. juni, skal tolkes.

Kåringer På grund af det stadigt gældende forsamlingspåbud har det kun været muligt at afholde bygningsbedømmelser ved Kåring 1.

Der er nu – og frem til 4. juni – åbent for tilmelding til Kåring 2.

Avlskomiteen oplyser på DI’s hjemmeside, at man fastholder kåringen, men at det bliver med en række restriktioner.

Kåringen finder sted på Landsskuepladsen i Herning den 18-21. juni, og der er plads til 70 heste.

Inden ved p.t., hvordan coronasituationen ser ud til den tid.

DI er løbende i kontakt med myndighederne, men foreløbig bliver kåringen uden tilskuere.

eMagasinet Islandsk Hest følger naturligvis udviklingen nøje, og så snart DI er klar med en udmelding, orienterer vi vores læsere.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

35.

RUNE HANSEN, FORMAND FOR AVLSKO

DE NYE MÅL ER M

FOR RYTTERE

Med de nye avlsmål, som Danmark stemte for ved år at aflæse ud fra kåringsresultatet, om he

Af Helle Skram de Fries Foto: Privat

Det gør det også nemmere for avlerne, og den større brugbarhed af kåringsresultaterne er én af grundede til, at formanden for avlskomitéen i Dansk Islandshesteforening, Rune Hansen, synes, de nye avlsmål er positive.

-Det er blandt andet godt for sportsryttere, fordi langsom galop nu får en særskilt karakter. I sporten er det ikke så relevant, at hesten for eksempel har 9 i hurtig galop, men det er enormt relevant, at den har en god karakter i langsom galop, forklarer Rune Hansen.

-En anden væsentlig ting er, at alle heste nu får to totalkarakterer i rideegenskaber – en ligesom vi har været vant til, hvor passen tæller med en faktor. Og en som ekstra information, hvor passen ikke tæller med en faktor.

Dette giver brugeren mere information og et bredere kendskab til hestens kvaliteter.

ikke det, giver det problemer.

Rune Hansen tænker igen – og tilføjer så:

-Du får en ekstra totalkarakter, hvor passen ikke tæller med, hvilket kan give relevant information i forhold til firgænger sportsheste. Avlsmæssigt er passen en vigtig faktor. Jeg forstår godt, hvis ikke alle finder passen vigtig, men for os avlsinteresserede er det relevant.

-Rene firgængere kan have en superfin tølt, men nogle skal rides meget. Femgængerne har et mere naturligt anlæg for tølt. Avler du firgænger på firgænger, kan giver det heste med stærk travtendens, og disse heste kræver ofte meget og længerevarende uddannelse for at have let ved tølt.

Rune Hansen avler selv to-tre føl om året på hopper med en totalkarakter over 8.0 (det man tidligere kaldte 1. Klasses hopper).

Rune bor tæt på og samarbejder med sin far, Bo Hansen, der har stutteri Katulabo i Hundested, hvor der bliver avlet en del føl hvert år.

-Hvis du udelukkende avler på heste uden pas, kan det i længden blive problematisk at avle heste med god tølt.

Rune Hansen holder en pause – og forklarer så videre: -Vi avler også efter udbud og efterspørgsel. Der er firgængere, femgængere og så firenhalvgængere. Sidstnævnte er heste med gode tøltanlæg, hvor passen ikke bliver trænet.

For at kunne gå pas skal hesten stive sig, og det vil vi helst ikke have den gør i tølt. Nogle femgængere kan fint skille det ad, men kan de

36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

Der er stor efterspørgsel på gode skovtursheste. Ifølge Rune Hansen skal de have let ved tølt, være modige – og ikke være bange for at gå over et vandløb. De skal også være trafiksikre, rare at ride i flok med mere.

-På sigt ønsker vi at skabe let ridelige, modige heste, der bygningsmæssigt passer til alle slags købere.

Med hensyn til bygning mener Rune Hansen, det er positivt, at det nye kåringssystem lægger mere vægt på videnskabeligt bevist sammenhæng mellem bygningskarakterer og ridekarakterer. Ændringerne er baseret på et PhDstudie af Þorvaldur Kristjánsson.

OMITÉEN OM DE REVIDEREDE AVLSMÅL

MERE BRUGBARE

E OG AVLERE

rets FEIF-konference, bliver det nemmere som rytter esten har potentiale i sportskonkurrencer

Personligt kan jeg også godt lide heste med vilje godt over middel, men de er ikke altid så nemme at komme af med, hvis det ersalgsheste, man vil avle.

Hvad mener du om, at islændere avles mere og mere ædle og høje?

skal de kunne tølte for fuld hammer.

Tølten er trods alt den vigtigste gangart hos den islandske hest.

Påvirker det hestevelfærden?

Hvilke kriterier går du efter, år du avler?

-Jeg mener ikke, at vi er gået på kompromis med hestevelfærden.

Nogle synes jo, islænderne er blevet for store. Ser man historisk på det, har hestene i vikingetiden haft omtrent samme højde, som hestene har i vor tid. Der har været perioder, hvor stangmålet på den islandske hest har været lavere. Det har blandt andet været afhængigt af mængden af føde.

- At hesten skal have god tølt, dvs. naturligt nemt ved tølt, rummelige bevægelser og potentiale til både hurtigt og langsomt tølt.

- Wow-faktor og udstråling, her tænker jeg på form under rytter og karakter for hals. Velrejste flotte heste, med højt ansat hals og en god skulder.

Hvordan ser din egen drømmehest ud?

- Modige og let ridelige heste, selvgående og god samarbejdsvilje.

-Den er velrejst, den skal have udstråling, og den skal have rammerne for god muskelsætning. Der kan sagtens være meget hest at sidde på, selvom den ikke er høj.

- Den sidste vigtige faktor er anlægget for pas. Det vil jeg ikke være foruden.

Efterspørgslen på store heste er ofte baseret på, at ryttere er bange for at se store ud på en lille hest.

Personligt synes jeg, det vigtigste er, hvilken følelse man får, når man sidder på hesten. Set udefra er det meget sjældent et problem, at rytteren ser for stor ud.

-Jeg kan godt lide let byggede heste, men de skal være robuste, sikre på benene og modige. Og så

-Personligt kan jeg også godt lide heste med vilje godt over middel, men de er ikke altid så nemme at komme af med, hvis det er salgsheste, man vil avle.

Hvornår kan du se, du har avlet en god hest?

-Jeg kigger på dem, når de er tre dage gamle. Og så kigger jeg først på dem igen, når de er tre-fire år.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

37.

Rune hansen Her kan de godt se ud af ingenting og ligne nogle æsler. Og når de så får rytter på, sker der noget magisk.

Har du et godt råd til folk, der bare gerne vil lave et føl eller to?

-Først skal man blive enig med sig selv om, hvilke fire ting der er vigtigst ved den hest, man selv vil avle. Skal det være en hest til dem selv, til skovtur eller skal det være en god hest til sporten eller skal det være det ypperste af det ypperste; nemlig en top gæðingakeppni/ avlshest.

hingst med dårlig benkvalitet.

ÆNDRINGER AF BLUP-TAL

Er man i tvivl om sit hoppemateriale, kan man vælge at kåre den eller søge hjælp hos en erfaren avler.

De reviderede avlsmål har betydet en videreudvikling og ændring af BLUP-tallene.

-Man kan med god grund overveje at tage sin hoppe til kåring for at få noget information om den. Det kunne for eksempel være en international FEIF-kåring, dyreskue eller en vejledende kåring.

De ændrede avlsmål påvirker også BLUP-værdierne, der nu også beregnes med og uden pas.

- Det svarer lidt til at få en varedeklaration, som man så kan navigere efter, lyder de gode råd for formanden for avlskomitéen.

-Og så skal man ikke falde for fristelsen for at bruge naboens hingst – fordi det er det nemmeste, “og den er da også meget pæn.”

Hvad skal man så?

-Der er så utroligt mange gode hingste i Danmark. Man skal kende sit hoppemateriale for at kunne lave det bedst kvalificerede valg af hingst. Har man en hoppe med dårlig benkvalitet, skal man selvfølgelig passe på at man ikke vælge en 38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

På Dansk Islandsheste forenings hjemmeside skriver stambogsfører, Kristiane Klindt, blandt andet, at der til efteråret forventes at blive en BLUP-værdi, der er baseret på resultater i sporten.

På DI’s hjemmeside, kan du læse mere de nye BLUP-værdier.

I kåringerne ændres – som Rune Hansen fortæller i artiklen forholdet mellem bygning og rideegenskaber, så rideegenskaber fremover tæller højere.

Før talte bygning 40 procent – det er ændret til 35.

Rideegenskaber talte før 60 procent

Islandsk Hest / Februar 2019

Side 18. - Islandsk Hest / Februar 2019

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

39.

40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

DYRLÆGE CHARLOTTE COOK BAKKEHOLM HESTEPRAKSIS

NU GODKENDT SOM HINGSTESTATION DYRLÆGE CHARLOTTE COOKS BAKKEHOLM HESTEPRAKSIS KAN NU SENDE KØLESÆD RUNDT I DANMARK.

Ved naturlig bedækning bedækkes hoppen ofte mange (?), mens man ved insemination kan være mere præcis med at ramme det rigtige tidspunkt.

Af Eva Lind Gleerup Foto: Privat

Med den godkendelse som hingstestation kan Bakkeholm Hestepraksis nu kan tappe hingste og sende kølesæden rundt i Danmark eller tappe og inseminere hoppen på stedet med fersk sæd.

På Bakkeholm Hestepraksis bruges en latex-skede, en såkaldt colorado-skede, der for hingsten føles som en hoppeskede.

Man kan så vælge at få sin hingste tappet på Bakkeholm, og i øjeblikket kan Cooks Hestepraksis sende sæd fra følgende hingste:

-Der er to måde at gøre det på.

Man kan bruge et fantom – sådan et er jeg selv ved at få bygget.

Så kan man bruge en klud med hoppebrunst på til at få hingsten til at hoppe på fantomet.

Glymur fra Saudarkroki Grani fra Torfunesi Kapall fra Kommu Hrimnir fra Osi Styrmir fra Skagaströnd

-Man kan også have en hoppe i brunst, som hingsten hopper på, og så tager man penis og putter over i den kunstige skede, så udløsning sker der.

Der er mange fordele ved at ikke at benytte naturlig bedækning.

-Der findes en liste over godkendte hingstestationer – og der er en del, men kun fire islændersteder, fortæller Charlotte Cook.

Dels undgår man risiko for skader både på hoppen og på hingsten i forbindelse med en fysisk bedækning.

-Desuden er det sådan, at ved en naturlig bedækning kommer der en stor mængde sæd ind i hoppens livmoder. Det giver inflammation, som hoppen selv renser op. Når man inseminerer, er mængden af sæd, der kommer ind i livmoderen væsentlig mindre, og det er derfor lettere for hoppen at rense det op.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

41.

Frysesæd arbejder hun ikke med.

Desuden er det sådan, at ved en naturlig bedækning kommer der en stor mængde sæd ind i hoppens livmoder.

Det giver inflammation, som hoppen selv renser op.

Når man inseminerer, er mængden af sæd, der kommer ind i livmoderen væsentlig mindre, og det er derfor lettere for hoppen at rense det op.

-Det er mit liv for kort til, forklarer hun med et grin.

-Der skal hoppen scannes hver sjette til ottende time i hele brunsten. Det har jeg ganske enkelt ikke tid til.

Hos varmblodshestene bedækker man stort set ikke naturligt, og i islænderverdenen går flere og flere også over til at tappe og inseminere.

-Men man skal træffe et valg. Du må ikke skifte frem og tilbage mellem at bedække naturligt og inseminere, lyder det fra dyrlæge Charlotte Cook, der altså nu også har et stutteri med godkendelse som hingstestation.

-Jeg gjorde jo alle de her ting i forvejen. På den måde er det rent formalia, men jo, jeg er absolut glad for godkendelsen.

42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

DU NU KAN

L FÅ ETYSFESØ ÆD MED FR

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

43.

LONGER DIN HEST 1 GANG OM UGEN

MEN GØR DET RIGTIGT Det er rigtig vigtigt at vide, hvad man gør når man longerer sin hest.

Gøres det forkert kan den udsættes for skadesrisiko.

Af Cecilie Stadler Foto: Jørgen Søby

Der er mange holdninger til longering – næsten lige så mange holdninger, som der findes måder at longere på.

Men én ting er vigtig at have sig for øje: Hvad er mit mål med longeringen?

Longering af heste er et genialt hjælpemiddel til træning af din hest. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er mange måder at gøre det på og at de forskellige måder har forskellige mål.

Hvis hesten spændes forkert eller får hårdt ind i hjælpetøjler, kan det forårsage skader på nakkebånd, nakke/halsmuskulatur og lændemuskulaturen.

Longering er en træningsform, som kan bruges på alle hesteracer og i alle discipliner. Alle heste har godt af at blive longeret og gerne fast en gang om ugen.

Da der findes så mange forskellige måder at longere på, er det vigtigt at vide, at hver måde har sit formål og sin indvirkning på hesten.

Longering er god træning Et godt longerings-træningspas er lige så udbytterigt for hesten som en god ridetur – hvis longeringen er gjort rigtigt.

Målet med longering er altid at få hesten til at bruge sig korrekt, og at ryggen kommer til at svinge.

Dermed opnår den et større og bedre rygsving, bedre balance og træder mere ind under sig. Får aktiveret sin bagpart.

Hvorfor vil nogle måske spørge?

Mavemusklerne er vigtige Der findes mange gode grunde til at longere hesten.

Longering bruges i forbindelse med genoptræning eller som afveksling for både hest og rytter.

Når hesten skal trænes med hjælpetøjer, er det vigtigt, at hesten aldrig spændes mere ind end til lod eller lidt foran lod. (Lod er, når næseryggen på hesten er i lod).

Fortsættes side 00

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

45.

Hvis hesten spændes for meget ind, kan det medføre skader/overbelastning på nakkebåndet, nakke/hals – og lændemusklerne. Derudover fratager man hesten dens naturlige gangarter.

Den får problemer med takten, og hestens rygsving bliver mindre eller forsvinder. Det medfører ,at ryggen bliver stram og fikseret. Nogle heste kan gå i panik, og så kan der opstå svære skader såsom afsprunget nakkebånd, brækket kæber etc.

Hvis man spænder den for meget ind, indsnævrer man også hestens synsfelt, hvilket igen kan medføre spændt eller panisk adfærd.

Men hvad er så basis for en god stærk ryg?

Det er mavemusklerne, for uden mavemuskler ingen ryg.

Hesten aktiverer stærkest sine mavemuskler i galoppen. Her bølger bevægelsen fra motoren – bagparten op gennem bagbenene – gennem krydset – op igennem ryggen og til sidst gennem halsen. En hest, som har en låst, stiv ryg, har en dårlig galop. Den kan blive 4-taktet eller næsten ligne haregalop!

ANALYSER OG LAV EN PLAN FOR HVILKEN SLAGS LONGERING DIN HEST HAR BRUG FOR

Når hesten går på bøjet spor eller i versader og traverser i trav, får den ligeledes rigtig godt fat i sine mavemuskler. Men man ser også heste, som kan gå med en fuldstændig inaktiv ryg med rytter, men med meget bevægelse i benene. Det er ikke en sund hest!

I de følgende afsnit vil jeg gennemgå de forskellige longeringsteknikker – for og imod, og til hvilke situationer de passer.

Hos disse heste ser man tendens til svajryg – også under ridning, og maven ”hænger” ligesom lidt ned.

Her bliver mavemusklernes primære formål at holde på bugindhold og ikke lave modspændingen til ryggen.

Core-stability.

Retninger for begrænsninger for hesten

l Inferior = nedad = i l Superior = opad = h l Cranial = Fremad = g l Rostralt = Frem og ned = m (retning munden) l Lateral = til siderne = fg l Tryk = X

Man taler om, at hesten har en god over- og underlinje. Samspillet mellem disse to strukturer gør hesten i stand til at bære en rytter. Evnen til at have en dynamisk muskelaktivitet i både over og underlinjen får den til at udvikle muskler.

Det er kun i det dynamiske muskelarbejde, vi ser hesten udvikle en flot stræk muskelansætning. Den flotte hals, ryg og bagpart sammen med en markerede mavemuskler.

Når hesten aktiverer sine mavemuskler, skubbes ryggen ryggen opad- og kurver opad – i fasen hvor ryggen svinger opad.

Modsat en hest som stiver ryggen, smider eller hænger i ryggen.

Den kan komme til at ligne en hængekøje! Denne stilling kan i nogle tilfælde medføre Kissing Spine (ryghvivler som ligger for tæt op af hinanden og udvikler artrose).

Når hesten bruger sin ryg korrekt, er den i stand til at bære rytteren uden det største besvær. Det er jo ikke naturligt, at vi sidder på hestens ryg.

Den er i princippet ikke bygget til det, men vi nå gøre vores til at styrke den, så den bliver i stand til det.

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

A

X

h

i f

X

m

g B

INDSPÆNDINGSTØJLER Indspændingstøjler er gode at bruge i en tilridningsfase, hvor de kan lære hesten, at den har en ramme, som den skal gå i.

Den kan også bruges som en ydre afgrænsning i kombination med andre hjælpetøjler.

a. Begge indspændingstøjer er lige langt indstillet. b. Udvendig indspænding er længere end den indvendige. c. Udvendige indspænding endnu længere

Sættes oftest fast i siderne på en longeringsgjord eller sadlen. På longeringsgjorden kan man variere, hvor højt/lavt de sættes fast.

d. En indspænding imellem forbenene.

Man kan også vælge at sætte en enkelt mellem forbenene på hesten og op i en deltaklips som fæstnes i bidringene.

Ved a, b og c: lateralt, cranial, superior, inferior og rostralt.

C

Begrænsning:

a. Hesten stiller sig udad.

Hesten stiller sig udad. Hesten får træk i mundvigen, især i den udv endige side, hvor den får uønsket parader ved hver fremføring af det udvendig forben. Udvendige forben og bagben træder kortere. Dette bevirker, at hesten ikke går helt taktfast. Hesten går ikke løsgjort i sin ryg, da indspændingstøjlerne giver en for fast ramme fortil, og derved begrænser hestens rygsving. b. Forandring: Mindre udadstilling.

Udvendige forben træder længere og hesten får en bedre takt.

Ved d kun cranial og superior Nogle heste kan have en tendens til at gå ligesom at støde ud på biddet ikke vil acceptere begrænsningen som indspændingstøjlerne giver.

Hvis den bliver ved med det vil jeg anbefale at man skifter til en anden hjælpetøjle.

c. Forandring: Hesten bliver forbøjet, hvorved udvendige skulder ”falder ud” og hesten mister muligheden for at gå taktfast. d. Hesten har muligehed for at stille sig udad og indad i volten.

Derved kan der balancere sig til siderne hvis den har brug for det.

Tryk: (angivet med X) Trykket fra indsændingstøjlerne har gennem biddet indvirkning på hestens mund og øverste nakkehvirler.

fg

Den kan gå dybt og til lod eller lige foran lod, alt efter hvor meget den spændes ind. Hesten går taktfast og løsgjort. Den har mulighed for at svinge i ryggen og ikke blive begrænset i siderne.

Indvirken:

D

h g

Indpæningstøjlerne er gode at bruge i en tilridningsfase, hvor de kan lære hesten at den har en ramme, som den skal gå i. Hesten kan vænne sig til, at der kommer et let træk i mundvigene, som senere vil komme fra tøjlen.

Den får ikke de konstante træk i munden, som ved de ovennævnte indstillingesmuligheder.

Normalt spændes indspændingstøjlen ikke så fast, da det vil begrænse hesten i at finde sin balance i begyndelsen,da den bruger sin hals som balancestang.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

47.

FAST CHAMBON Fast Chambon Der er ret stor forskel på om man bruger fast Chambon eller elastik Chambon.

Jeg vil I det efterfølgende beskrive de 2 forskellige virkemidler.

Fast Chambon: Den faste Chambon består af 3 dele. Et nakkestykke med 2 ringe i enderne, som spændes på trensen, en gennemgående snor med enten 2 eller 3 karabiner og et forstykke (kan enten ligne en indspændingstøjle eller en læderrem med flere ”øjne” man kan sætte en karabin fast i).

Forstykket fastgøres imellem forbenene enten i en longeringsgjord eller i gjorden.

Den gennemgående snor sættes i forstykkets karabin og snoren 2 ender skal så på højre side igennem højre ring på nakkestykket også ned i biddet og derefter det sammen på venstre side.

respons da trykket med det sammen forsvinder når den gør det korrekte. Fordelen er ligeledes at hesten har mulighed for at arbejde med en god sund svingende ryg.

Den kan i dette system træde så langt ind under sig som den ønsker og man kan anspore den til det. Der kan arbejdes i alle tre gangarter da ryggen frit kan svinge kan det fint bruges til skridtarbejde også.

Man kan ved hjælp af longensplacering ydermere arbejde med små afbøjninger i halsen. Hvis man har en hest som har en meget mobil skulder og har en tendens til smide skulderen, kan man med fordel bruge en indspændingstøjle til at lave den ydre begrænsning.

Begrænsning: Superiort Tryk: (angivet med X) Hvis hesten spænder op og slår kraftigt fra – Nakken Den får ikke tryk på laderne som ved mange andre hjælpetøjler da trykket er mere på mundvigen.

Indvirken: Hesten anspores til at søge FREM OG NED! (IKKE ned og ind.)

X

h

Det muliggør at hesten kan arbejde i en ubesværet holdning i halsen hvor den kan trænes i at gå i selvbæring, men hvis den slår fra vil den mærke et tryk i nakken og i mundvigen. Hesten lærer lyn-hurtigt at hvis den bare sænker sit hovedet en smule og retning frem og ned vil hele systemet give efter og den får derved et positivt

48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

X

ELASTIK CHAMBON Elastik Chambon Hvis man har heste som har manglende rygmuskler eller svag overlinje egner dette system sig fantastisk. Det er forholdsvis nemt at bruge og de fleste heste lære hurtigt at finde sig tilpas i det.

Heste som hele tiden slår fra og ikke vil gå frem og ned kan have stort gavn af dette system også. Man på denne type heste ligeledes bruge det under ridning.

Elastik Chambon:

Hesten vil går kort og ikke løsgjort. Den bliver spændt i sin nakke og i sin lænd af at gå og spænde fortil. Den holder sig ”fast” i ryggen og svinger ikke igennem. Den bliver småt gående bagi.

En del heste går ydermere og trækker hovedet frem i ryk, mange i frustration over ikke at kunne undslippe dette kontante tryk.

2. Hesten går med hovedet for dybt, ruller sig ind (Rollkür), eller den bliver lang og undviger nedad. Den får konstante træk i munden og tryk i nakken.

En Elastik Chambon består af en lang elastik, nogle har et spænde i enden hvorved længden kan justeres og i enderne en karabin.

Chambonen kan placeres på 2 forskellige måder: 1. Ned til siderne hvor den sættes fast på enten gjorden eller på longegjorden.

2. Ned mellem forbenene.

Begrænsning: 1. Superiort, lateralt, rostralt, cranialt og inferior 2. Superiort, rostralt og cranialt

X

g

Tryk: (angivet med X) Nakken, munden, biddet (på laderne).

Indvirken: 1. Hesten forhindres i at få en naturlig fremad/nedadsøgning (med en postiv respons), da den konstant udsættes for et tryk i nakken (selvom den prøver at søge frem og ned). Den kan ikke indtage nogen holdning, uden den får tryk – kun igennem en indrulning – altså ved at gå kraftigt bag lod for at slippe for trykket. Biddet hænger for højt og kommer ikke ned på laderne i hestens mund. Hesten kan ikke gå ”til biddet”.

Hvis Chambonen sættes fast i siden på longegjorden eller sadlen vil den derudover få et ryk i mundvingen på den udvendige side, hver gang hesten træder frem med udvendig forben.

h X X

i

m

fg

h g

m

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

49.

PESSOA LINJER Pessoa Linjer Har til hensigt at få hesten til at søge ned og få bagparten med.

Består af at et langt snorestystem med karabiner i enderne. Den ene ende af snoren fastgøres i longeringsgjorden oppe ved de øverste ringe. Fra den går snoren ned til et snore træk som forbinder snorene til den modsatte side bag om bagparten i et plysforret stykke. Snoren går så frem via en af sideringene på gjorden op til munden og ned mellem forbenene. (Den sidste snor kan dog placeres flere steder oppe eller nede alt efter hvilken retning/højde hesten skal gå).

Tryk: (angivet med x) Mund, nakke, manke, lænd og bagpart.

Begrænsninger: Cranialt, superiort, rostralt, lateralt Indvirken: Får hesten til at søge ned og ind! Systemet ser ved første øjekast måske ikke så hårdt ud, men her er man nød til at gå mere i detaljer med hvad der sker.

Man har i dette system en meget lang vægstangsarm når man har et snortræk som går fra bagbenet frem til munden også spændt i de forskellige højder. Det giver en helt enorm trækkraft som kan påvirke hesten helt ekstremt og deraf hos nogle udløse ekstreme reaktioner.

I dette system har man imens longering finder sted ikke direkte indflydelse på om der skal gives mere efter eller tages igennem, hvilket gør systemet ufølsomt.

Det er jo vigtigt som longerfører at man kan tage og give efter igen, når man får

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

det ønskede svar. Det kan man ikke her.

Hesten får ved hvert eneste skridt den tager med sine bagben et kraftig træk i biddet og et voldsomt træk i udvendig bidring når hestens bagben går tilbage.

Hestens eneste mulighed for at komme væk fra disse kraftig træk og lette trykket er at gå dybt og indrullet. Hesten begynder at tage kortere skridtlængde med sine bagben og som jeg plejer at kalde det får: Stempel-gang. Benene går mere op/ned i stedet for frem/tilbage.

Hesten kommer til at gå med en ryg som buer opad men ikke svinger nedad. Så den går med en overspændt ryg som ikke arbejder dynamisk op/ned.

Det ser måske effektivt ud og systemet har også været anbefalet til heste med diagnosen: Kissing Spine, men hesten bliver ikke ærlig i sin bøjning da den undviger i stedet for at bruge sig og de har en tendens til at blive noget ufølsomme i munden af denne form for indspænding.

(Jeg har i min tid som Hestefysioterapeut desværre mødt heste som efter longering i dette system er kommet slemt til skade; afsprængt nakkebånd, brækket kæbe fiberskader etc. Jeg anbefaler ALDRIG dette longeringssystem! Jeg beskriver det kun for at informere om, hvad der findes på marked og for at du som læser kan være ordentligt informeret).

h Xm

X X X

X

g

fg

KAPSUN Kapsun Brug altid en kapsun i læder, da en i nylon ikke ligger ordentligt og kan komme til at glide rundt over næseryggen på hesten, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, da det kan være forbundet med smerte/irritation for hesten. Ydermere skal den forreste ring på kapsunen være ”styrestykket” og ligge fast.

Den fastgøres således at næsestykket ligger lige så højt som man ville ligge det engelske næsebånd. Så ca. 1 fingers bredde under kindbenskammen. Den skal spændes stramt fast da den ellers vil kurre rundt. Det er vigtigt, da det er den midterste ring på kapsunen der skal bruges.

Hesten går meget løsgjort og da den ikke er begrænset i nogle bevægeretninger, kan hesten bevæge sig i balance og gå taktfast.

Man vil kunne udvikle hestens rygsving og brug af bagpart ved den rigtige træning i kapsunen. Desuden kan man derigennem træne heste, som har fået forskellige belastningsproblemer i kroppen/ledene.

Heste, som ikke har brugt ryggen under rytter eller i longe, kan gennem kapsuntræningen trænes til at bruge ryggen.

Kapsunen er velegenet både til trænede heste samt ungheste. Selv varme heste kan kontrolleres i kapsunen, da man har god kontakt til hesten gennem næstestykket på kapsunen.

Hesten lærer at gå i selvbæring i dette system.

Den midterste ring rem spændes også stramt. Så den holder fast på det øverste af kaspunen (forhindre at den drejer ind i øjet på hesten).

Kæberemmen spændes som på en trense.

Tryk: (angives med x) Kun trykket fra kapsunen Begrænsninger: Ingen.

Indvirken: I kapsunen har hesten mulighed for at bevæge sig frit med hovedet/hals i den højde som den ønsker. Hesten kan derved bruge halsen som balancestang.

Longerfører har god mulighed for at kunne indvirke på hesten, da han har fat i det yderste af hesten – næseryggen.

Derigennem kan man bestemme, hvor megen bøjning man vil have i hestens

(X)

hals, som derefter indvirker på hestens ryg og bagpart. Som longefører har man god kontakt med hesten, da man hele tiden kan justere, hvordan man vil have at hesten skal gå, samt tage og give efter på de rigtig e tidspunkter.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

51.

GLIDETØJLER Glidetøjler

Begrænsning:

Glidetøjen fastgøres imellem forbenene op igennem bidringene og tilbage i longegjorden.

Cranial, superior lateral Tryk: (angivet med x) Munden, biddet, spænding på de øverste nakkehvirvler.

Den kan varieres i højden alt efter hvilken indvirken man ønsker på hesten.

Indvirken: Hesten søger frem og ned, hvilket fjerner noget af trykket på de

øverste nakkehvirvler. Den går dog ej til biddet. Hesten kan gå mere taktfast og løsgjort end ved fx indspænding, pessoa og elastik chambon.

Man skal dog være opmærksom på at systemet ikke kan give efter da der ikke er nogen elastiske foranstaltninger på den.

DOBBELTLONGE/KØRELINER Der findes et utal af måder at fastgøre dobbeltlongen på. Den kan for eksempel føres igennem de øverste øjne på longegjorden og frem til biddet, eller fra biddet ned til siderne og bagud etc.

Man kan gå bagved eller longe fra midten. Man kan lade den yderste longesnor gå over ryggen eller bagom bagparten.

I kyndige hænder kan det være et fint redskab, men i ukyndig/ utrænede hænder kan det bliver et torturredskab.

Det kan udløse voldsom konfliktadfærd hos hesten da den kan blive panisk over det hårde tøjletræk.

Det skyldes at man som longefører her en utrolig lang vægtstangsarm, hvilket betyder, at man med megen lille kraft kan overføre en enorm kraft på hesten.

Det kan føre til skader i nakkebåndet og muskulaturen, problemer omkring kæbeled samt mundproblemer. Det er desværre sket for en del heste at de har rejst sig og væltet bagover.

h

X X

g

fg

Glidetøjler

52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

Dobbeltlonge / Køreliner

Hvilke metoder og hvornår?

Hvis formålet med longeringen er genoptræning efter skadesperiode eller anden længere pause ville jeg anbefale følgende metoder: Chambontræningen med den faste chambon og/eller kapsuntræning.

Ved disse 2 metoder har hesten mulighed for at bruge sin ryg. Den bliver ansporet til at søge frem og ned men ikke på en måde, hvor den bliver holdt i en fastlåst holdning. Den får lov til at gå i selvbæring hvilket er essentielt for god ridning. (vi skal som ryttere ikke bære på hesten det er omvendt).

Kun gennem rigtig brug af hjælpetøjerne kan hesten genoptrænes korrekt. Der er ingen genveje og det tager tid at opbygge en god sund muskulatur hos hesten.

Hvis hesten især har problemer i overgangene og ”slår fra” er den faste chambon god da den giver et tryk i nakken når den slår fra. Hesten lærer hurtigt at det er rarere at blive i den gode frem/ned søgningen end at slå fra. Dette kan efterfølgende nemt overføres til ridningen hvor rytteren skal ”stå imod – ikke hive i overgangen – bare have en stille fast hånd i overgangen og lige så snart hesten giver efter straks blive blød i hånden igen. (Følsomme hænder).

X

X Dobbeltlonge / Køreliner

Hesten kan arbejde taktfast, løsgjort , men anspores til fremad/ nedadsøgningen, samtidigt med at den kan finde støtte på biddet.

Har man en hest som har en høj hals-ansætning og måske derigennem har lidt sværere ved at ligge sig frem og ned er det ligeledes et glimrende redskab til dette.

Hvis hesten er ung, meget på forparten, ikke bruger sin ryg, er skæv eller ubalanceret vil kapsuntræningen være at fortrække. Her kan man arbejde med hesten uden at blive begrænset af hjælpetøjler.

En anden fordel er, at hesten ikke bliver påvirket i munden, da den ikke har bid på. I kapsunen har man mulighed for at rette hestens naturlige skævhed og derigennem anspore hestens rygsving.

Den får mulighed for at balancere sig selv og komme i selvbæring.

Hvis hesten er ubalanceret og får rytter på forstærkes dette yderligere.

Forkert brug af hjælpetøjler Ved ukorrekt brug af de forskellig hjælpetøjler, eksempelvis for stram indspænding, hesten gå utaktet.

Den vil kompensere og forsøge at undvige sig de forskellig tryk, som den udsættes for. Dette kan medføre en stram og fastlåst lænd, eller at hesten ”krøller sig sammen”, går stærkt bag lod og bliver uærlig på tøjlen eller bange for sin mund og biddet.

Nogle heste får spændte, ømme nakke-og kæbemuskler, hvis de udsættes for et for stort tryk i nakken, ved eksempelvis elastik chambon, pessoaliner eller dobbeltlongen i ukyndige hænder.

Kom i gang!

Jeg elsker at longere selv om jeg er en passioneret dressurrytter.

Fra jorden har man mulighed for at se om hesten arbejder med en smidig svingende ryg. Om den træder rigtigt ind under sig og om den har fundet sin balance.

Derudover giver det hesten en ”ryg-fri-dag” hvor rytteren ikke sidder på den.

Den kan arbejdes i alle gangarter og nogle gange nyder hesten også at kunne ”slå røven i vejret” og være lidt fri. Heste skal arbejde med glæde og udstråling. Og variation i træningen er vejen til det.

Når du vælger at longere så lad være med at se det som kedeligt hvor du mener det er en sur pligt.

Så giv den hellere en fridag eller træk den en tur. Men anse det som et træningspas som både du og den får glæde af.

Grundudstyr:

l 1 longe Altid handsker – for at undgå brændvabler hvis longen glider gennem hænderne!

l En longeringsgjord l En longepisk

ER LONGE ST DIN HNG 1 GA GEN OM U

DU NU VED AN HVORD

En ufølsom mund kan være resultatet af eksempelvis pessoaen og indspændingtøjer.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020

53.

HUSK AT eMAGASINET

ISLANDSK HEST ER GRATIS ONLINE MELD DIG TIL HER

JA TAK

54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / SÆRNUMMER JUNI 2020