PROBLEMHEST TIL ÉN KRONE KUREREDE DAGNÝS ANGST

Af Helle Skram de Fries Foto:sefotoinfo

Nogle mennesker skal gå grueligt meget igennem, før de oplever, at lykken findes. Som i en rigtigt eventyr, og sådan et er Dagnýs historie.

Hvis du nogensinde har siddet i VIP-sektionen til IcehorseFestival i Herning, har du sikkert lagt mærke til Dagnys mor, Íris.

Ikke som VIP-gæst, men som den mest smilende, sødeste og helt vildt servicemindede tjener. Der er stort set ikke det problem, Íris ikke – med et varmt smil - finder en løsning på.

At løse problemerne for datteren Dagný var til gengæld en større mundfuld. Her var vejen noget længere end at servicere en VIP-gæst med specielle ønsker.

Men – lykken findes! For Dagný var det en opgivet hest til én krone, der blev nøglen til lykken.

Vejen var kringlet – læs eventyret her:

Dagný er født i Island i en familie med mor, far og en seks år ældre storebror. Da Dagny er tre år, vælger forældrene at flytte til Danmark for at prøve noget nyt.

Valget falder på Danmarks midtpunkt: Odense. Dagnýs modersprog er derfor dansk. I familien bliver hun kaldt for danske-Dagný, men hun taler også flydende islandsk.

Mor Íris er vokset op i Island med heste.

-Jeg startede tidligt og var noget af en pestilens for dem, der havde heste i den lille by. Jeg kunne finde på at ”låne” en hest ude på en mark og ridebaremed et bånd fra en hø-balle, fortæller Íris og griner.

Hun var mere i stalden end dem, der selv havde heste. Da Íris får sin egen hest, går tingene stærkt. Men da hun bliver gravid med sit første barn, beslutter hun at stoppe i sporten og sælge sin dyrebare vallak.

-Inden prisen på hesten er forhandlet på plads, bliver den kørt ned og må aflives på stedet. -Jeg beslutter mig for aldrig at vende tilbage til sporten igen. Alt, hvad der minder mig om den tid, bliver smidt ud eller pakket væk.

Da datteren Dagný er seks år gammel, mens familien bor i Odense, fortæller hun sine forældre, at hun gerne vil gå til ridning.

Hun får lov til at gå til storheste-ridning på en rideskole. Íris håber, at rideskoleridning vil gøre datterens rideinteresse til et forbigående fænomen.

-En dag, siger ridelæreren, at Dagný skal skifte hest. Valget står mellem en hoppe, der har tendens til halthed og en vallak, som ikke kan rides, da den er vurderet til at være utilregnelig, fortæller Íris.

Dagný vælger den utilregnelige vallak med den forklaring, at det vil hun lære mest af.

-Præcis der er jeg klar over, at min datter er seriøs omkring sporten, og at der nu er mere på spil end hyggeridning.

Årene på rideskolen går, og Dagný får lov til at prøve kræfter med rideskolens mest frygtede heste. Hendes ridelærer nævner endda, at hvis hun kunne klone Dagný tre gange, ville hun ikke have nogle heste med adfærdsproblemer.

Men udenfor stalden er Dagný presset. I det skjulte bliver hun udsat for grusom mobning i skolen, hvilket naturligvis påvirker hende psykisk.

Hun skifter skole i håb om at finde balance i nye omgivelser, men det er for sent. -Konsekvenserne af mobningen er blevet for store, og Dagný har brug for mere omfattende hjælp, end skolen kan give hende, forklarer Íris.

Dagný skifter skole flere gange, men ender med at stoppe helt at gå i skole. Hun har udviklet svær, traumabaseret angst, viser tegn på PTSD og spiseforstyrrelse.

På grund af Dagnýs interesse i heste foreslår hendes far, Ingvar, i håb om at hjælpe sin datter, at hun kan være frivillig ved events for islænderheste. Så hun kommer lidt udenfor de kendte, trygge rammer.

Til disse events går Dagný rundt hos udstillerne og kigger, stiller spørgsmål – og drømmer.

-Det vækker lidt opsigt, at hun er islandsk, men rider i storheste-verdenen og ikke ejer en islandsk hest, husker Íris.

I nogle år får Dagný det samme spørgsmål af udstillerne:

”Nåh, Dagný. Har du nu fået din hest?”. Svaret er hver gang nej.

Men efter ti år i storhesteverdenen, kommer der pludselig en besked fra en sød dame,som har en hest med adfærdsproblemer, hun ikke kan løse. Hun har forsøgt nogle år, men har givet op.

-Dagný køber Sólfari for én krone, da hesten er angstpræget, svær at fange og håndtere og mangler tillid til mennesker.

-Ingvar og jeg bliver enige om, at enten vil Dagný lære en masse om sig selv og sin angst, eller også får vi billigt kød til fryseren. Man er jo trods alt islænding, bemærker Íris med et grin.

De første ti måneder arbejderDagný kun fra jorden med Sólfari. For at opbygge tillid, øve signaler og få hesten til at give sig til hende.

Efter de ti måneder sætter Dagný sig i sadlen og rider hesten på en aflukket ridebane. Efter to år bliver Sólfari mors skovturshest.

-Set i bakspejlet blev Sólfari også den billigste og mest effektive psykolog, vi kunne investere i, konkluderer Íris.

For samtidig med at Dagný hjalp hesten af med dens angst, hjalpSólfari med de svære traumer, Dagny selv kæmpede med.

Som det sker for mange, blev én hest til flere. To år efter, Dagný fik sin første islænder, fik hun hest nr. to, Adall, som i dag er hendes konkurrencehest.

Sidst de red var til Worldtölt- til fabelagtig karakter, lyder det fra en glad og stolt mor.

Ja, lykken findes!