Islandsk Hest Juni / Juli 2021

DYRLÆGENS VINKEL: NÅR HOPPEN LÆKKER UDEN FORKLARING? SIDE 6 AROS GAIT EVENT - SOM ET MINI VM SIDE 14 "BESTEM" FARVEN PÅ DIT FØL SIDE 24 SMILLA BEYER STUDENTEREKSAMEN MIDT I RIDESTÆVNE SIDE 40

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Nyhed! Flóki Sadel

Nyudviklet sadelbom med mideldybt smalt sæde og god svungen pasform.

Vejl. udsalg: 14.900 kr.

Find din nærmeste forhandler:

karlslundriding.com 2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

KARLSLUND

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST JUNI / JULI 2021

Du kan også blive klogere på, hvordan du lindrer sommereksem hos islandske heste.

Elite eller bredde?

Spændende nyt fra Dansk Islandshesteforening

Sommer betyder også studenterhuer

Er eliten vigtig for bredden? Og hvad gør DI for eliten?

Det har eMagasinet Islandsk Hest sat fokus på i dette nummer.

Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forsidefoto: © Britt Søby Layout / Editing: Jes Lassen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Sådan en erhvervede toprytteren Smilla Beyer sig - samtidig med, hun deltog i et stort ridestævne. Læs interviewet I Dyrlægens Vinkel kan du læse om ”Når hoppen lækker uden forklaring”.

Eliteudvalget har længe efterlyst opbakning fra DI. Det fortæller Dina Rosenberg Asmussen fra Eliteudvalget om i ”Eliten savner opbakning.”

Du kan også læse interviewet med DI’s nye formand Sus Ulbæk, der bringer den dejlige nyhed, at der nu udarbejdes en strategi for elite- og talentudvikling.

Og vi bringer også de første resultater fra den danske screeningsundersøgelse for CEM hos heste.

Plus meget mere. God læselyst og god sommer! Nu tager vi til nordjylland og dækker DM Sport 2021.

De bedste hestehilsner

Du kan se eller gense videoerne fra Aros Gait Event, der næsten blev et mini VM. Toprytterne Nils-Christian Larsen og Trine Risvang fortæller, hvad der for dem kendetegner et godt stævne.

Britt Søby

Og så er det sommer. Det er dejligt, men det betyder også planter, der er giftige for din hest. Læs hvilke, der oftest giver problemer i Danmark.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

3.

NYHED!

Sammensæt selv din sygeforsikring – og betal kun for dækninger du har brug for!

4,9 ud af 5,0 Ingen ønsker at betale for dækninger som ikke er relevante. Derfor har vi ændret vores sygeforsikring, så vi kun tilbyder én sygeforsikring, og så kan du selv tilvælge de dækninger som passer til dine behov.

VORES SYGEFORSIKRING DÆKKER: • Undersøgelse, behandling, røntgen- og ultralydsscanning • Materialer og medicin, som dyrlægen anvender • Kolikoperation med op til 2 X forsikringssum • Dyrlægens transport

HOVEDSPONSOR FOR

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

MULIGHED FOR TILVALG: • Udleveret medicin • Alternativ behandling • Tand- og bihulelidelser • Udvidet undersøgelse og behandling • Genoptræning og sygebeslag

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

INDHOLD eMagasinet Islandsk Hest Juni /Juli 2021

Dyrlægens vinkel Når hoppen lækker uden forklaring?

G DELI VI EN R A SÅ V

NT E V E TILIGEN - LIVE!

6 7

Aros Gait Event - Som et Mini VM

14 10

Lovnyt - Krav til mærkning og registrering af dyr

12 18

Dina Rosenberg Asmussen - Eliten savner opbakning

21

Sus Ulbæk - Strategi for Elite- og talentudvikling på vej

23 25

Har du valgt hingst til din hoppe - Lær at "styre" farven på føllet

24 30

Lovnyt - ændring om handel med heste

30 36

Tredobbelt Verdensmester - Flytter til Fredensborg

42 32

Lindring af sommereksem - Hos Islandske Heste

36

CEM i Heste - Resultater fra screeninng undersøgelse

39

Smilla Beyer - Studentereksamen midt i ridestævne

40

Peter Hjuler - Svarer på spørgsmål om forfangenhed

45

Evidensia dyrlæge - Om giftige planter for heste

47

Spørg os om noget - Skal jeg vaccinere mine heste

63

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

5.

Mange hopper står med galactorrhea fra tid til anden. Det er en tilstand, hvor der spontant eller uafhængigt af drægtighed eller diegivning udskilles sekret fra yveret.

6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

DYRLÆGENS

VINKEL NÅR HOPPEN LÆKKER

UDEN FORKLARING Dyrlægens vinkel med Jenny Katrine Boye Her er lidt baggrundsinfo, så du nemmere og hurtigere kan iværksætte en plan og evt. få behandlet din hoppe.

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Se info

PPER D R Y KKE T E YVER LTRÆ HVISN DET TI KA

R FLUE

RE OKE ROVONER P G O FEKTI IN

Du opdager at din hoppe drypper med mælk fra yveret. Men hoppen er hverken drægtig eller har føl ved siden. Hvad skyldes det mon?

Mange hopper står med galactorrhea fra tid til anden. Det er en tilstand, hvor der spontant eller uafhængigt af drægtighed eller diegivning produceres og udskilles mælk fra yveret.

Du har sikkert hørt om tilstanden før, uden helt at vide, hvad det betyder eller hvordan det kan forklares, men det er faktisk et større problem, da det tiltrækker fluer og giver anledning til infektioner i yveret.

Hvad sker der ved den normale laktation?

Udvikling af kirtelvæv og stimulering af mælkeproduktion hos den folende hoppe er influeret af steroidhormoner fra binyrer og æggestok, samt af prolaktin, væksthormon, skjoldbrusk- hormoner samt andre faktorer. Østrogen er for eksempel den styrende faktor for udviklingen af kirteludførselsgangene. Progesteron stimulerer udviklingen af selve kirtlen.

Prolaktin stimulerer produktionen af mælk fra kirtlen. Prolaktin-sekretion er styret af dopamin, som udskilles fra hypofysen.

Der findes flere årsager til galactorrhea, men desværre er det nogle gange en kompliceret diagnose og behandling, som kan kræve længere udredning.

Galactorrhea er mere et symptom, ikke en egentlig sygdom. Og det er selvfølgeligt vigtigt at finde ud af, hvad problemet i virkeligheden er.

Prolaktin stiger hurtigt den sidste uge inden foling og har sit maksimum et par dage efter foling.

Herefter forsvinder den gradvist over et par måneder, selvom mælkeproduktionen vedligeholdes indtil føllet fravænnes.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

7.

Optimal 10 - Icelandic Nature Koncentreret fiberholdigt foder til islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold og let arbejde.

Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold eller let arbejde.

Består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler samt fibre, som bidrager til en god og naturlig fordøjelse.

Icelandic Nature har et lavt energiindhold (kalorieindhold) og et højt indhold af vitaminer og mineraler. Icelandic Nature er dækkende ved en lille daglig mængde, og kan bruges som eneste foder ved siden af græs eller hø/wrap, og er derfor ideel til heste, som skal begrænse kalorie- eller sukker/stivelsesindtaget.

Læs mere på www.brogaarden.eu

8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

DYRLÆGENS

VINKEL

Oxytocin anvendes derfor ofte I forbindelse med inseminering og skylning af hopper, eller ved tilbageholdt efterbyrd.

Foto Jørgen Søby

Oxytocin er et hormon som mange hoppeejere kender, fordi det stimulerer tømning af livmoderen.

Oxytocin anvendes derfor ofte I forbindelse med inseminering og skylning af hopper, eller ved tilbageholdt efterbyrd.

Oxytocin stimulerer dog også muskulaturen omkring kirtelvævet i yveret, og forårsager ”mælkenedlægning”, det vil sige hjælper mælken som bliver produceret med at komme ud af yveret.

Dertil har oxytocin også en vigtig rolle i forbindelse med at skabe forbindelsen mellem mor og afkom. Nogle gange kaldes oxytocin også for ”kærlighedshormonet”.

Galactorrhea opstår derfor, når hoppen af en eller anden grund udsættes for de hormoner, som styrer mælkeproduktionen: For det første kan det være forårsaget af hormoner som kan være produceret af hoppen selv. Eller det kan være indtaget med føden.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

9.

DYRLÆGENS

VINKEL

ER VI KENDÅ GKSERNRE O S N E STVILSTANDEN,HFVOAR KER MENNESKALDES DET MÆLK” ”HEKSE

Hos nyfødte føl kan det som den tredje mulighed være overført under drægtigheden og med mælken.

Behandling Behandlingen kommer selvfølgeligt an på årsagen til problemet. Det er vigtigt at finde ud af hvad man behandler for, så man har en chance for at behandle den rette sygdom. Derfor kan man ikke give nogen opskrift på behandlingen uden at have set og undersøgt hesten.

Hvad er heksemælk hos nyfødte føl?

Af og til ses mælkeproduktion hos nyfødte føl. Vi kender også tilstanden fra mennesker, hvor det kaldes ”heksemælk”. Heksemælk opstår, fordi føllet har været påvirket af hoppens hormoner inden og efter foling og derfor selv udvikler mælkeproduktion.

Det er oftest helt ufarligt og forsvinder af sig selv, men nogle tilfælde kan de få infektion i yveret på grund af mælke-sekretionen.

Infektion skal naturligvis behandles, men generelt gælder det om ikke at røre ved pattespidserne.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Står den ældre hoppe med mælkeflåd?

Heste med Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID) har en defekt sekretion af Dopamin. Dopamin nedregulerer blandt andet sekretionen af prolaktin, og derfor kan hopper med PPID have forøget produktion af prolaktin og derfor mælkeproduktion. Ældre hopper, som pludseligt får galactorrhea, bør derfor testes for PPID. Andre stofskiftelidelser Der findes andre stofskiftelidelser hos heste, og ved nogle af disse kan der også ses galactorrhea.

Derfor kan det være nødvendigt at lave nogle yderligere undersøgelser såsom udredning for Equine Metabolic Syndrome (EMS) og undersøge skjoldbruskkirtel-status, hvis man ikke kan finde nogen anden diagnose. Den slags udredninger kan kræve nogle udvidede undersøgelser.

Cancer Tumorer i hormonproducerende væv såsom hypothalamus, hypofysen, binyrerne eller æggestok og livmoder kan forårsage mange forskellige symptomer. Hvis tumoren er funktionel, og rent faktisk producerer hormoner, kan det også i nogle tilfælde forårsage galactorrhea.

DANSKPRODUCERET • • • •

Lavt indhold af sukker og stivelse Lille daglig dosering Støtte til fordøjelsen med Agrimos gærkultur Organiske mineraler og naturligt E-vitamin

Nøjsom hest?

Prøv HorsePro Easy Nature Se yderligere produktinformation og forhandlerliste på www.HorsePro.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

11.

DYRLÆGENS

VINKEL

FAKTA Dyrlæge Jenny Katrine Boye har redet islandske heste siden hun var barn - og hun er vokset op i en dyrlægefamilie.

Efter hun færdiggjorde sit studie på Københavns Universitet har hun rejst meget og tilbragt tid på hestehospitaler mange steder i Verden.

Jenny blev specialist i reproduktion efter 2 års klinisk efteruddannelse på UC Davis i Californien.

Rødkløver, soyabønner og lucerne-hø med højt indhold af aktive phytoøstrogener er også kendt for at kunne stimulere mælkeproduktion, især hos får og kvæg.

I denne forbindelse er det vigtigt også at lave en fyldestgørende undersøgelse af hoppens reproduktionsorganer, så man ved om hun har normal brunst og hormoncyklus.

Rødkløver, soyabønner og lucerne-hø med højt indhold af aktive phytoøstrogener er også kendt for at kunne stimulere mælkeproduktion, især hos får og kvæg.

Det er vigtigt at hoppen og yveret undersøges for andre sygdomme. For eksempel bør hoppen undersøges for yverinfektion (mastitis), yverbylder eller tumorer. Yveret bør undersøges både med palpering og ultralyd. Dertil bør man selvfølgeligt tjekke om hoppen eventuelt kunne være drægtig.

Det er ikke velbelyst hos heste, men det antages at være det samme.

Phytoøstrogener er østrogenlignende steroidhormoner produceret af planter.

Hvis der ikke kan findes nogen anden årsag til mælkeproduktionen, kaldes tilstanden ”idiopatisk”. Det betyder slet og ret at en dyrlæge har undersøgt alle kendte årsager og ikke fundet nogen. Desværre får mange hopper denne diagnose uden at have været undersøgt til bunds, og så er det måske ikke helt rimeligt at bruge betegnelsen idiopatisk.

Gennemgå hestens foderplan Fodring med højt proteinniveau har i visse tilfælde været koblet til galactorrhea. Vi ved ikke præcist hvorfor, men de høje proteinniveauer stimulerer formentligt stofskifte og steroidhormonerne til mælkeproduktionen. Det er derfor en god ide, at dyrlægen gennemgår din foderplan hvis din hoppe har galactorrhea.

12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Det er ikke alle phytoøstrogener som er biologisk aktive hos dyr, men vi ved at nogle af dem er. De kan godt have en effekt der ikke er helt tilsvarende den østrogen, hopper selv kan producere.

Har din hoppe et problem med mælkeproduktion og samtidigt går på en mark med for eksempel rødkløver, er det en god ide at få hestene flyttet fra marken, og evt. lagt den om.

Pas på med phytoøstrogener, herunder planter på marken, foder eller tilskud.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

13.

14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

AROS GAIT EVENT

SOM ET MINI VM Af Helle Skram de Fries Foto / Redigering: Britt Søby

G DELI VI EN R A SÅ V

NT E V E TILIGEN - LIVE! Det flotte stævne i Herning er nok det tætteste, vi kommer på det VM, der skulle have været afholdt samme sted.

Det var et overflødigshorn af topryttere blandt de mange deltagere, og dommerne fik rakt de høje karakterer i vejret.

På finaledagen blev det blandt andet til to 10-taller til verdensmesteren Jón Stenild på Eilífur frá Teglborg i F.1, som ekvipagen vandt med 8,45.

I V.1 scorede Jóhann Rúnar Skúlason to 10-taller i hurtig tølt på Finnbogi fra Minni-Reykjum og vandt klassen med 8,17.

Flotte karakterer, flot ridning, flot stævne og super stemning.

1.-8. august skulle landsskuepladsen i Herning danne ramme om VM 2021.

Det er, som bekendt, for længst aflyst.

Men samme location var 10-13. juni rammen af AROS GAIT EVENT 2021, og det flot arrangerede stævne er nok det tætteste, vi kommer på en minierstatning for det aflyste VM.

Se de mange video interviews her på næste side:

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

15.

https://youtu.be/Ryq3y8cWgAk

https://youtu.be/ejh-CYzZpek

AROS

https://youtu.be/H8PuRRnSCrs

https://youtu.be/_bvUWRR4dXU

GAIT EVENT

INTERVIEWS https://youtu.be/IPrVe-FoxkQ

https://youtu.be/-kUYffK0POE

https://youtu.be/YMTpstDEQwk

https://youtu.be/nd9tYqdzlTQ

https://youtu.be/qQ5WB_dDHjk

https://youtu.be/6l8piNoyfVQ

16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

17.

§ DYRESUNDHEDSLOVEN OG

KRAV

§

TIL MÆRKNING OG REGISTRERING AF DYR Hvilke steder med dyr skal være registreret i Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)?

Alle steder, hvor disse dyr holdes, skal være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR):

Kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler, fjerkræ, ræve, mink, ildere, akvakulturdyr, humlebier samt kaniner til konsum. Desuden skal chinchillaer og fritter registreres, med mindre de holdes som selskabsdyr. Selskabsdyr er dyr, der holdes i privat, ikke kommercielt øjemed.

For mange af de nævnte dyrearter er kravet om registrering i CHR langt fra nyt. Men det er nyt, at der nu er EU-regler, der betyder, at du skal lade dit dyrehold registrere i CHR, hvis du holder heste, hjorte, kameler, humlebier, kaniner til konsum samt chinchillaer og fritter, der ikke holdes som selskabsdyr.

Udover kravet om registrering i CHR er der krav om, at du skal: l Føre fortegnelser over aktiviteterne i din besætning (alle dyrearter undtagen heste) l Mærke dyrene, f.eks med øremærker eller en chip (kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte og kameler)

Du skal være opmærksom på, at der stadig er regler om identifikation af heste og om hestepas. Det betyder, at alle heste skal mærkes med en chip, have et hestepas og registreres i Hestedatabasen hos Seges Heste.

l Registrere i CHR når dyrene flyttes (kvæg, svin, får og geder) Nedenfor kan du læse mere om reglerne for de dyrearter, som ikke tidligere har været omfattet af EUkrav om enten registrering i CHR, identifikation af dyrene eller føring af fortegnelser.

På sigt vil der også komme krav om, at flytninger af heste skal registreres i CHR.

Heste

Det er således ikke længere muligt for dig selv at vælge, at hesten skal udelukkes fra konsum.

Hvis du holder heste, skal du lade dig registrere i CHR. Den, der ejer en ejendom eller et areal, hvor der holdes heste, skal lade stedet registrere i CHR som en besætning med heste. Det gælder, uanset om du selv ejer hestene eller ej.

Kravet gælder for alle steder, hvor der holdes heste, uanset hvor mange heste, der er på stedet. Eneste und-

18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

tagelse herfor er steder med heste, hvor der kun befinder sig dyr i mindre end 30 dage i træk, og hvortil hestene er flyttet fra samme sted.

Fra 7. juli 2021 kan en hest kun udelukkes fra konsum af dyrlægen, hvis den er blevet behandlet med lægemidler, der medfører dette.

KILDE

Dyrlægen - et muletryk væk Download appen i dag!

Agria Vet Guide - dyrenes lægevagt!

Nu lancerer vi appen Agria Vet Guide hvor vi tilbyder gratis digital dyrlægerådgivning til alle vores kunder. Via appen kan du booke et digitalt møde med en dyrlæge og få rådgivning ved sygdom og mindre skader. Læs mere på agria.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

19.

STORE HESTEDAG Dyrskuepladsen i Roskilde

// 4. – 5. september 2021

VI GLÆDER OS TIL ENDELIG AT SE JER IGEN!

Hest //

Hund

// Shows //

Konkurrencer

EN HYGGELIG WEEKEND MED HELE FAMILIEN STOREHESTEDAG.DK STORE HESTEDAG @STOREHESTEDAG 20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

// Stævne //

Handel

DINA ROSENBERG ASMUSSEN FRA ELITEUDVALGET:

ELITEN SAVNER OPBAKNING Af Helle Skram de Fries Foto: Privat

Dina Rosenberg Asmussen, der sidder i Dansk Islandshesteforenings eliteudvalg, mener ikke, DI prioriterer deres elite tilstrækkeligt.

Hun er bevidst om, at det er et ømtåleligt emne, fordi alene ordet elite provokerer nogle.

-Men jeg synes, det er vigtigt. Ikke bare for eliterytterne, men for hele DI, lyder det fra Dina Rosenberg, der forklarer: -DI er vel nærmest den eneste sportsforening, der ikke prioriterer elite og talentudviklingen. Det er vigtigt med talentudvikling – ikke kun for de unge, men også for seniorerne.

-Der er mange senior-ryttere, der ligger lige under eliten og er fulde af potentiale, men de bliver slet ikke prioriteret.

Der er altid kun fokus på den samme snævre gruppe omkring landsholdet og elitegruppe.

Dina Rosenberg påpeger, at gør man noget for eliten, gavner det også bredden.

Det gælder i alle sportsgrene, at det er eliten, der tegner sporten udadtil og får omtale, der gavner hele sporten - og er med til at trække nye til og skaffe flere medlemmer.

Med i eliteudvalget er også Sys Pilegaard, Lone Panduro, Rikke Wolf og to

fra Sportskomiteen, Wiebke Madsen og Karen-Julie Poulsen (observatør).

-Der skal meget mere gang i arbejdet med elite-og talentudvikling, fortæller Dina Rosenberg, der gerne ser, at eliteudvalget placeres direkte under DI’s bestyrelsen og ikke under sportskomiteen.

skabt mere opmærksomhed om den islandske hest herhjemme

Her skal det, ifølge Dina Rosenberg, gennem flere lag af beslutninger, hvor dagsordenen er en anden.

-Vi ender ofte for langt fra målet.

Hun er overbevist om, at der går mange talenter tabt, som ikke får de relevante udviklingsmuligheder.

-Eliten og dommerne kunne have så meget glæde af et frugtbart samspil. Vi skal have kigget på strukturen.

-Den skal understøttes af et samarbejde og menneskelige ressourcer, der kan bidrage med noget i en positiv og konstruktiv ånd.

Du skal som seniorrytter op på et snit over 7 – hele 7,83 i T.1 for at komme i Sport Elite A.

Sys Pilegaard repræsenterer toprytterne i eliteudvalget, og personligt håber jeg at få Christina Løwe Johansen med også.

-Der foregår meget godt arbejde med talentudvikling for de unge rundt omkring hos toprytterne, men det bliver så fragmentere.

Det mener Dina Rosenberg er et passende krav til en super elitegruppe, men hun er overbevist om, at det også er vigtigt at have fokus på den gruppe, der ligger ½ point under.

Eliten er vigtig for bredden. Gennem eliten får vi opmærksomhed på vores skønne islandske heste og deres kvaliteter.

Det gavner både konkurrenceryttere, skovturryttere og avlen, der gerne vil afsætte heste.

-DI bør sørge for, der også er plads til at prioritere eliten. Der skal sættes nogle langsigtede og ambitiøse mål - og nogle strategier.

-Uden en strategiplan - ingen sponsorer. Ingen af DI’s sponsorpenge går til eliten - ikke én krone.

Dina Rosenberg Asmussen er tydeligt meget engageret i emnet og efterlyser opbakning til en helt ny strategi omkring eliten.

-Eliten er spydspidsen. Sådan har det altid været i alle sportsgrene. Begynder vi at prioritere den, så klarer vi os også bedre ude i verden, og vi får samtidig

-Det er et arbejde, der kræver passion.

Hvis man ikke brænder for det, skal man lade være. Vi bør også etablere et samarbejde mellem eliten og dommerne.

-Vi har brug for at trække noget af det ind i DI. Sammen med vores landstræner, Agnar Snorri Stefansson, håber jeg, vi kan få planlagt et par elitesamlinger og få lagt en fremadrettet strategi for talentudvikling. Så vi er klar til at gå i dialog med potentielle sponsorer, der heldigvis har vist interesse.

-Vigtigst af alt er opbakningen fra ledelsen i DI. Dina Rosenberg Asmussen er klar til at smøge ærmerne op og arbejde seriøst for sagen.

Efter interviewet med Dina Rosenberg har eMagasinet Islandsk Hest kontaktet DI´s formand, Sus Ulbæk, der præsenterer en nyhed om DI’s netop igangsatte arbejde om en strategi for elite- og talentudvikling.

Læs mere på side 23

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

21.

PRO MULTIMAX TIL 2 HESTE

EGET VÆRKSTED

Alt i service, reparationer, forsikringssager og reservedele.

NYHED

TEKNISK INFO Varenr.:

30.450

Mål udv. LxBxH: Mål indv. LxBxH: Materiale Tag/Front: Materiale sider: Egenvægt: Totalvæg standard:

503x229x272 cm 378x181x225 cm Glasfiber, se farver Aluminium Ca. 960 kg 2.600 kg

Østergaard TrailerCenter ApS, Østre Vindingevej 170, 4000 Roskilde Tlf. +45 2331 8384 • mail@oetc.dk • www.oetc.dk

22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Det nye Pullman 2 Performance system er konstrueret på et nyt chassis med meget lav læssehøjde - ca. 18 cm.

STANDARDUDSTYR Aluminiums bund Pullman hjulophæng P2 Udtageligt skillerum Stor justbart saddelrum med stor adgangsdør og vindue Stor rytterdør med vindue 5 flotte glasfiberfarver Reservehjul Justerbar bomme Sidepuder

Indven Forseg 4x Vind Hoveds Udven AIRTEC Autom Multira Sparke

ü ü ü ü ü ü ü ü ü

EKSTRAUDSTYR MED VARENUMMER Ekstra opbindningsbøjle i rustfri stål Alu fælge 185/65R14 (max 2.500 kg) Reservehjul 185/65R14

175 180 -

Eks x L:

Bag

SUS ULBÆK – FORMAND FOR DANSK ISLANDSHESTEFORENING:

NU UDARBEJDES DER EN STRATEGI FOR ELITE- OG TALENTUDVIKLING Af Helle Skram de Fries Foto: Anne Bols Zeuthen

En elite er en vigtig del af enhver sportsgren. Eliten er med til at skabe opmærksomhed om sporten både blandt alle udøvere og bredere i samfundet.

Hvordan skaber vi et elitesystem, som også bidrager til at fastholde de unge ryttere, selvom de ikke lige kom med i elitegruppens øverste lag. Og så videre.

Som organisation bakker DI op om eliterytterne. Vi har et Eliteudvalg, som i foråret var travlt beskæftiget med at forberede Danmarks deltagelse i VM. Det blev så desværre ikke til noget, da FEIF valgte at aflyse VM.

Det arbejde er nu sat i gang under Eliteudvalgets ledelse. Der vil være mulighed for at bidrage med gode ideer.

Nu bliver der så mere tid til at tage fat på det lange seje træk, det er at få udviklet en Elite - og talentudviklingsstrategi. eMagasinet Islands Hest har stillet formanden for DI en række spørgsmål vedr. foreningens holdning og fremadrettede planer for støtte til eliten og talentudvikling.

Formand Sus Ulbæk har svaret følgende: Vi er på vej til DM, og jeg tror, der er mange, som glæder sig til at se flotte og velredne heste, hvor samspil mellem hest og rytter er i centrum.

Mange af disse heste rides af ryttere, som har opnået point til at være en del af islandshestesportens elite.

Mens det pågår, er Eliteudvalget i gang med at organisere forskellige tiltag for den nuværende elite i samarbejde med landsholdstræneren.

Det venter jeg mig meget af. Vi glæder os til at fortælle mere herom, så snart alt er på plads.

Det er ikke fordi, det skal være noget langt og forkromet – men der er en række aspekter af elite- og talentudviklingsarbejdet, som er godt at få tænkt igennem.

Læs også interviewet med Dina Rosenberg fra Eliteudvalget på side 21

Blandt de spørgsmål, der skal tænkes igennem, er bl.a. hvordan samarbejdet skal være mellem eliteryttere, deres trænere/undervisere, og hvad DI skal levere?

Der er også spørgsmål vedr. spotning af talenter. Det er jo ikke bare at kunne ride høje point på en fin hest. Det handler også om at være villig til at lære og udvikle sin ridning, og være hold-orienteret.

"Nu bliver der så mere tid til at tage fat på det lange seje træk, det er at få udviklet en Elite og talentudviklingsstrategi."

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

23.

24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

HAR DU VALGT HINGST TIL DIN

HOPPE?

Af: Freja Brønnum Foto: Privat

Når du går ud og vælger hingst til din hoppe, er du så sikker på at det er den ønskede farve du får?

Har du allerede bestemt dig for, at dit kommende føl skal være vindott (sølv farvet), men ikke helt sikker på hvordan du vælger de rigtige forældre. Eller har du allerede en fin hoppe til dit føl, men mangler lidt mere viden til at få endnu flottere afkom ud. Om du er helt nybegynder eller har avlet i mange år, så er det stadig de samme faktorer der spiller ind.

Farvegenetik spiller en stor rolle, når du skal avle heste. I avl vil der altid komme et farvegen fra moderen og et fra faderen, hvis disse to farvegener er ens kaldes det for homozygot, hvis farvegenerne ikke er ens kaldes de for heterozygot. Hvis der kommer to forskellige farvegener, vil der altid være et af farvegenerne der er stærkere end det andet, hvilket kaldes for dominante gen (det stærke) og recessive gen (det svage).

Derfor vil det altid være det dominante gen som bestemmer farven på hesten.

For at gøre det nemmere at forstå kan det vises ved et eksempel. Hvis begge forældre er sorte med skjult gen for rød, det vil sige heterozygot for sort, vil 3 ud af 4 afkom blive sorte, og kun et enkelt afkom vil blive rødt.

Man siger at genet for sort farve er dominant overfor genet for rød farve, sådan at afkom kun skal have et enkelt sort gen fra den ene forældre for at blive sort. Hvis derimod den ene af forældrene bærer 2 gener for sort, det vil sige er homozygot for sort, vil alle afkom blive sorte, selvom den ene af de sorte forældrene bærer gen for rødt.

At nogle farvegener er dominante kan man således med fordel bruge i avlen, så man er så sikker som man kan blive, på farven på det kommende afkom.

Det betyder at hvis man gerne vil undgå at avle røde føl, så skal blot en af forældrene være homozygot for sort, da alle afkom vil være sorte.

Det kan du ved at benytte en service som flere laboratorier tilbyder, nemlig en såkaldt DNA-farvetest. Det eneste man selv skal gøre er at udtage ca 3040 hår fra hale eller man. Dog er det vigtigt at de udtages helt inde fra roden så hårsækkene kommer med, da det nemlig er der DNA’et findes.

Prøven sendes for eksempel til Animal Genetics i USA eller i England som laver DNA-farvetest på både basis farver og tillægsfarver. Ved at farveteste kan man således fastslå den genetiske farvekode.

Føl design kan man på en måde godt kalde det når man kan vælge forældre udfra et specifik ønske og mål om farve hos afkom.

Hvis man ser på billedet, brugt i starten af artiklen, så er føllets mor farvetestet homozygot for sort så røde afkom er udelukket. Det kan måske være lidt svært at se, men føllet er faktisk sort i basisfarve, og er også testet for det for at være helt sikker.

Men hvordan kan du være sikker på, at din hest er homozygot eller heterozygot, og ikke har tid til, at avle en lang række føl før du er overbevist om dens genetiske farvekode?

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

25.

Brun hest

Sort hest

Nogle gange kan det nemlig være svært at afgøre den farve man kan se på hestens pels, som man kalder fænotype, også er identisk med den genetiske farve, som kaldes genotype.

Ligeledes har hoppen fra billedet fået tillægsfarven “blak” fra sin mor.

Tillægsfarven blak fortynder den sorte basisfarve, og tillægsfarver kaldes derfor ofte for fortyndingsfarver.

Fra farens side, har hoppen fået endnu en tillægsfarve, nemlig sølv, også kaldet Vindótt. Da hesten kun har fået blak tillægsgen fra morens side, er den derfor heterozygot for blak, og indgår den senere i avl, vil den give blakgenet videre til 50% af sine afkom. Ligeledes har den fået vindott i enkeltdosis fra farens side, og vil også give dette tillægsgen videre til 50% af afkom.

Som tidligere nævnt er moren homozygot for sort, mens faren er testet heterozygot for sort. Hoppen er farvetestet heterozygot for sort, og vil altså derfor selv kunne give røde afkom - medmindre man netop vælger en hingst som er homozygot for sort, hvilket jo netop gør at hingsten ikke ville kunne avle røde afkom.

Og hvorfor så al den snak om farve-test og fravalg?

Svaret er egentligt meget enkelt. Det handler langt hen ad vejen om mode, og om økonomi og efterspørgsel. Der findes et stort udbud af heste med rød, sort eller brun basisfarve, og ærligt talt er rød ikke længere en eftertragtet farve.

Det store udbud kan påvirke priserne i en negativ retning, og det kan tage længere tid for avlerne at sælge hestene med de almindelige farver.

Rød hest

Medmindre helt andre kvaliteter med topforældre og/eller topgangarter gør sig gældende. For en del af den brede målgruppe er heste med de specielle fortyndede farver mere attraktive.

Helt anderledes forholder det sig med efterspørgsel og pris på heste med smukke og sjældne farver, som f.ex. vindott. Er sindet godt og gangarterne i orden, er disse farvede heste langt nemmere og hurtigere at sælge, og nogle gange med “farve-tillæg” oveni prisen.

Det lyder måske underligt eller skurrende i nogles ører. Men samme gør sig gældende når folk køber ny bil.

Hvem kan se sig fri for at være ligeglad med farven, hvis man selv kan vælge ?

mange år kendt til arvelige sygdomme, og hunde skal f.ex. dyrlægeundersøges for øjen eller hoftesygdomme inden avlsgodkendelse.

Dette gælder ikke - i al fald ikke endnu - i hesteverdenen. Men måske noget man burde overveje i fremtiden ?

For hoppen afbilledet i starten af artiklen, som er farvetestet vindott, betyder det at man i fremtidig avl skal sikre sig, at man ikke vælger hingst som enten selv er vindott eller bærer vindott skjult. I så fald kan man risikere at afkom kan få øjenproblemer.

Sundhed, godt sind og temperament må være det der afgør hvilke dyr der indgår i avlen. Ikke kun hos heste, men i alle dyreracer.

——-

Videnskab og økonomi gør det således muligt at avle efter føl med bestemt eftertragtet farve. Desværre har bestemte farvegener i dobbelt dosis vist sig at medføre sygdom der kan påvirke hesten.

Tak til Rebecca Bellone, Ph.D., Director, Veterinary Genetics Laboratory, UC Davis, School of Veterinary Medicine for at have sendt mig foto og information om hvordan man udfører DNA-farvetest i laboratoriet hos Animal Genetics.

I 2006 udgav en gruppe forskere fra det Svenske Landbrugsuniversitet, SLU, en artikel hvor de beskrev at en bestemt øjensygdom MCOA (nærsynethed) varkoblet til vindottgenet, og det især når dobbelt dosis.

I undersøgelsen indgik mange afkom efter en meget flot hingst som var homozygot for vindott. Hingsten havde mange afkom i Danmark og Sverige, og var gennem næsten 20 år blevet flittigt brugt idet man var sikker på vindottfarvet afkom.

Tak til Professor Gabriella Lindgren, Dept of Anumal Breeding and Genetics, SLU, Uppsala, Sweden for at have sendt mig artiklen “A missence mutation in PMEL17 is associated with the Silver coat color in the horse” fra 2006.

En anden og meget alvorlig sygdom som genetisk kan kobles til farve, er hudkræft melanom hos hvide skimlede heste. I hundeverdenen har man i

26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

WWW.TOPREITERDANMARK.DK

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

27.

Foto Krijn Buijtlaar 28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

P O T RES E T T RY ING N E M

OM HESTE OG STÆVNER

Nils-Christian Larsen 1.

For mig er kriterierne for en god stævnehest en arbejdsom, entusiastisk hest, som er villig til at gå hele vejen.

og flæskestegssandwich. Et godt stævne kræver også kvalificerede, inspirerende dommere – det er en vigtig del!

En hest som har et optimalt sind og godt temperament – som vores Gustur Vom Kronshof, som er verdensmester i 5-gang.

Vi stiller høje krav til os selv, til vores heste, til trænerne osv. Så at ride for dommere, som er konstruktive og engagerede, er guld værd.

2.

Et godt stævne blandt andet kendetegnet ved en imødekommende stævneledelse.

3.

Jeg læser altid dommersedlerne igennem efter hver udtagning. Der er desværre ofte ikke særligt uddybende kommentarer.

Aros Gait Event er et godt eksempel. Lisa la Cour stod ved indgangen og bød velkommen med et stort smil. Mega start!

Det burde der være tid til med én hest på banen, der viser én gangart pr. omgang.

Med til et godt stævne hører desuden gode forhold for hesten – stald, adgang til græs, gode opvarmningsforhold – gerne med samme underlag som på konkurrencebanen.

Hvis der er noget, som er uklart, synes jeg, det kan være en god ide at tage sedlen med til dommeren og høre, om de kan hjælpe med at forklare det.

Herning er et perfekt sted med masser af plads, toilet og det hele.

Det ville være fantastisk, hvis maden kunne byde på andet en pølsemix

Så har man mulighed for at rette det til næste gang.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

29.

HEST TIL SALG GEN

AF

ENA V O L FR E KØÆBDER I KARRAF20T 22 RIN ÆND

TR

1. JAN

U

30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

§ SEGES, HESTE:

ÆNDRING I KØBELOVEN GIVER STOR GLÆDE I HESTESEKTOREN

§

Det får stor positiv betydning for hestesektoren – og både købere og sælgere af heste, at folketinget torsdag har vedtaget en ændring af købeloven, der betyder, at de særlige regler om forbrugerkøb ikke længere skal omfatte køb af heste.

Det mener Jørgen Kold, chef for SEGES, Heste.

Et nyt EU-direktiv har åbnet for, at de enkelte lande kan vælge, om handel med levende dyr skal være omfattet af forbrugerbeskyttelse. Nu har folketinget altså bestemt, at handel med heste skal være undtaget.

Det er en ændring, som SEGES, Heste og Landsudvalget for Heste har arbejdet politisk for, godt støttet af en bred vifte af hestesektorens hovedorganisationer.

- Lovændringen er et udtryk for sund fornuft. Intentionerne med forbrugerreglerne var gode, men den passer ganske enkelt ikke til hesten, som ofte ændrer både fysik og adfærd efter få uger hos en ny ejer i et nyt miljø.

Det harmonerer dårligt med forbrugerreglernes omvendte bevisbyrde og ufravigelige reklamationsperioder.

Samtidig er der en dyrlæge på købers side i en meget stor del af hestehand-ler, hvilket jo sikrer køber både viden og erfaring på et højt niveau. Dermed oplever vi ikke en ulige retsstilling i disse handler, siger Jørgen Kold.

- Reguleringen af handel med heste som forbrugerkøb har givet rigtig mange konflikter, som er blevet afgjort ved domstolene. Under disse konflikter er der mange tabere. Det gælder både de involverede parter og hestene.

Heste bliver tabere, fordi de ofte er blevet nedprioriteret af de aktuelle ejere, fordi det har været hensigten, at købet skulle ophæves. Derfor har vi set mange af disse konfliktheste i en dårlig tilstand efter en periode uden at blive rørt eller trænet.

Der har været tale om væsentligt dårligere dyrevelfærd for disse heste. Det undgår vi med lovændringen, siger Jan Pedersen.

Jørgen Kold understreger, at der fortsat er en god beskyttelse af køber. Både de aftale- og køberetlige principper skal stadig overholdes.

- Det vil fremover være købelovens almindelige regler, der gælder. Man vil for eksempel også fremadrettet skulle stå til ansvar, hvis man som sælger ikke fortæller den fulde sandhed om en hest, altså ikke opfylder sin loyale oplysningspligt.

Lovændringen vil give parterne bedre mulighed for at aftale vilkårene for handelen. For eksempel kan der nu aftales en konkret reklamationstid, siger Jørgen Kold. Ændringen af købeloven træder i kraft fra 1. januar 2022

Også næstformand for Landsudvalget for Heste, Jan Pedersen glæder sig over lovændringen.

Han peger på, at mange opdrættere er blevet skræmt fra at sælge heste under de hidtidige regler, da de har haft bekymring for den ulige retsstilling.

På den måde taber både købere og sælgere.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

31.

Finnbogi går bare og nyder livet og bliver redet lidt hver anden dag - så vi stille og roligt lærer hinanden at kende siger Tine Terkildsen

32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

TREDOBBELT VERDENSMESTER FLYTTER TIL FREDENSBORG Af: Helle Skram de Fries Foto: Privat

Den tredobbelte verdensmester Finnbogi flytter til Fredensborg Efter mange måneders overvejelser har Jóhann Runar Skúlason og Tine Terkildsen besluttet, at Jóhanns tredobbelte verdensmester, hingsten Finnbogi frá Minni-Reykjum freover skal være Tine Terkildsens hest.

-Det er korrekt, og jeg glæder mig helt vildt til at få ham hjem, fortæller Tine Terkildsen til eMagasinet Islandsk Hest.

Lige om lidt flytter Finnbogi ind på Stutteri Skovhjørnet i Fredensborg, hvor den nye ejer glæder sig til at lære ham rigtigt at kende.

-Det unikke er at lære at ride så god en hest. Det er det, der driver mig, forklarer Tine Terkildsen.

-Jóhann kontaktede mig, fordi han gerne ville sælge Finnbogi til mig.

Det er adskillige måneder siden.

-Det er en stor beslutning - både at købe og sælge sådan en hest.

Men nu er det en realitet, og jeg er sindssygt glad!

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

33.

Foto Krijn Buijtlaar 34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

P O T RES E T T RY ING N E M

OM HESTE OG STÆVNER

Trine Risvang 1.

En god stævnehest er for mig en hest med nogle jævne og gode gangarter, herunder selvfølgelig særligt tölten.

Derudover er det meget afgørende og vigtigt, at den har et godt temperament og en god arbejdsvilje. Den skal være villig til at gå de runder, der skal til, for fuldt tryk, ligesom den skal kunne klare presset fra de andre heste og publikum i finalerne.

Det er selvfølgelig noget, der kræver tilvænning for de fleste heste, og noget de skal lære at være trygge i.

Men der findes desværre nogle heste, der aldrig rigtigt lærer at gå under det pres, fordi de er for nervøse, spændte eller alt for villige.

Den perfekte stævnehest har for mig lidt over middel vilje, er samarbejdsvillig, og er tilpas følsom, så den kan rides for meget lette hjælpere.

2.

Et godt stævne indebærer, at der er gode baneforhold, gode opvarmningsforhold og dygtige og engagerede dommere. Jeg søger også gerne hen mod stævner, hvor der kommer mange gode ekvipager.

Det hjælper med at højne niveauet, og det er godt at kunne måle sig med nogle af de bedste. Derudover er det virkelig fedt med stævnearrangører, der er engagerede, fleksible og hjælpsomme.

3.

Desværre oplever jeg ofte at der ikke står noget - eller kun meget lidt - på dommersedlerne.

Jeg kunne godt ønske mig, at der blev skrevet lidt mere, både positivt og negativt.

Jeg synes begge dele er vigtigt, da det er med til at motivere en, og gør at man hanker lidt op i sig selv.

Derudover er det rart med kommentarer, så man kan få lidt større forståelse for de karakterer, man har fået.

Især de gange hvor man har været alene på banen, og der er meget forskel på karakterne.

Når der er kommentarer, reflekterer jeg altid over dem, og har dem i tankerne inden finalen og inden næste stævne.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

35.

36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

LINDRING AF SOMMEREKSEM HOS ISLANDSKE HESTE

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

M EREKSEAN SOMMIT K R E T OG M

NS E T N I E GIV ØE KL S OG PÅ HALROD HALE

Schweiziske forskere har udviklet en vaccine, som reducerer overfølsomhed overfor mitteangreb hos heste med sommereksem.

Når en hest med allergisk respons bliver angrebet af mitter, er det spyttet fra mitten som udløser en immunreaktion i huden. Eosinofile hvide blodlegemer bliver aktiveret og frigiver deres celleindhold på grund af det underliggende allergiske immunrespons, hvilket igen forårsager vævsskader i huden og fører til de typiske allergi-læsioner i huden.

Overfølsomheden forårsager intens kløe typisk langs lynlåsen, øvre hals og over halen.

Vaccinen er rettet mod interleukin (IL-5), som er et stof der dannes i hestens immunsystem. IL-5 er den øvre regulator for en type hvide blodlegemer kaldet eosinofile. Eosinofile celler spiller en stor rolle i mange allergiske reaktioner.

Disse celler indeholder store granula med giftige enzymer, der netop er i stand til at forårsage den kløe og massiv vævsødelæggelse, vi kender fra sommereksem.

Vaccinen virker ved at narre kroppen til at identificere IL-5 som en fremmed indtrænger, der skal neutraliseres.

For at opnå dette bandt forskerne IL-5 til et protein fra en ikke-relateret virus. Virus-proteinerne er fremmede for hestens immunsystem, så dette aktiveres og danner antistoffer mod både virus-proteinerne og det tilkoblede IL-5.

Forskerne har afprøvet vaccinen på 34 raske islandske heste. Nitten heste fik en række allergi-vaccinationer: en i starten af undersøgelsen og derefter fire, otte, 12 og 20 uger senere. De resterende 15 heste modtog placebovacciner efter samme tidsplan som kontrol.

af et år var der otte af de vaccinerede heste, der viste en 50% reduktion i de kliniske tegn herunder kløe og hudirritation.

Fire af de vaccinerede heste udviste en 75% bedring i de klassiske sommereksemstegn. I den samme periode var der kun to heste i kontrolgruppen der viste en bedring på 50%.

Målet med vaccinen er ikke at eliminere den eosinofile reaktion i huden, men snarere at kontrollere tilstanden, idet cellerne udfører andre vigtige funktioner.

Ifølge forskerne var der stadig et basalt niveau af eosinofile celler tilbage, da vaccinen ikke rammer eosinofildannelsen. Eosinofile celler understøtter blandt andet immunrespons mod parasitter, så forskerne kiggede på parasitforekomsten hos hestene både før og efter at have modtaget vaccinen, for at se, om denne funktion var påvirket. Forskerne så ikke en stigning hos vaccinerede heste sammenlignet med placeboheste. Det ventes at vaccinen er tilgængelig i løbet af 2021.

Reference: “Treating insect-bite hypersensitivity in horses with active vaccination against IL-5,” Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Allerførst fandt forskerne at alle vaccinerede heste undtagen to havde udviklet antistoffer mod IL-5. I løbet

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

37.

38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

FORELØBIGE RESULTATER FRA DEN DANSKE SCREENINGSUNDERSØGELSE FOR:

CEM I HESTE Af SSI Foto: Privat

Den 1. februar 2021 åbnede Statens Serum Institut (SSI) for indsendelse af prøver for screening for contagiøs equin metritis (CEM), et initiativ som har til formål af afdække udbredelse af Taylorella equigenitalis i landets hestepopulation.

I tilslutning til dette er der igangsat et forskningsprojekt i samarbejde med Dansk Islandhesteforening og KU SUND, som sigter bl.a. på at opspore smitteveje og evaluere behandlingsstrategier.

Senest redigeret den 18. juni 2021 Tilbuddet om screeningsundersøgelse er blevet godt modtaget hos hesteejerne. Siden begyndelsen af februar er antallet af indsendte prøver vokset støt.

Status medio juni 2021 er, at SSI har modtaget 1.322 indsendelser til CEM screening og analyseret 2.373 prøver (Figur 1) fra flere end 1500 hopper og 350 hingste samt vallaker og føl.

Heraf er 35 heste detekteret PCRpositive – hvilke alle var raske smittebærere. Stort set alle berørte hesteejere har takket ja til tilbud om opfølgende bakteriologisk undersøgelse, hvor nye prøver bliver indsamlet og indsendt til SSI med henblik på dyrkning af Taylorella bakterier.

Der er foreløbigt isoleret Taylorella equigenitalis fra prøver af i alt 13 dyr ud af 20 afsluttede analyser. Dette repræsenterer et meget værdifuldt materiale, hvis yderligere undersøgelse vil give øget viden om bakteriens populationsstruktur og smitteveje.

CEM screeningsinitiativet fortsætter over sommeren. Grundet ferie vil der dog forekomme ændringer i den daglige bemanding af laboratoriepersonale, og dette kan påvirke besvarelsestiden for CEM screeningsundersøgelser.

Den gennemsnitlige besvarelsestid for de hidtil afsluttede CEM screeningssager har været lige under 4 dage og langt det fleste sager (98,7%) blev afsluttet inden for en 7 dages periode fra modtagelsen af prøverne. Vi vil gøre vores bedste for at fortsætte med at besvare sager hurtigst muligt, men vil samtidig bede vores kunder om forståelse for, at svartiden kan blive længere i den kommende sommerferieperiode.

Figur 1.

Kilde Statens Serum Institut

"Stort set alle berørte hesteejere har takket ja til tilbud om opfølgende bakteriologisk undersøgelse, hvor nye prøver bliver indsamlet og indsendt til SSI med henblik på dyrkning af Taylorella bakterier"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

39.

40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

20-ÅRIGE SMILLA BEYER

SÅ TOG HUN LIGE EN

STUDENTEREKSAMEN MIDT I

ET RIDESTÆVNE Af Helle Skram de Fries

TIGT ET HURELLEM SKIFT M

Foto: Privat

RHUE E T N E D STU DEHJELM OG RI

DELE BEGGE ODT -Undskyld alt bøvlet, men jeg skulle GIK G

ter heste, har sit eget talent-team og sælger heste – med meget mere.

-Derfor valgte jeg også businesslinjen i mit studie – med afsætning i markedsføring, så jeg kan bruge det fremadrettet i mit arbejde med hestene.

For heste er det Smilla Beyer har valgt vil som sin levevej.

lige afsluttet en handel på to heste.

”Bøvlet” var, at toprytteren Smilla Beyer måtte udsætte telefoninterviewet med eMagasinet Islandsk Hest en halv time, før hun var klar.

Intet problem, men det irriterede Smilla Beyer, der er meget ordentlig og sætter en ære i at have styr på tingene.

Det har hun også i den grad.

I juni afsluttede hun tre hårde og travle år og fik en studenterhue på hovedet.

Midt i eksamensperioden red hun så lige det store stævne Aros Gait Event.

-Jeg tog til Herning og installerede mine heste, så tog jeg tilbage og gik op til eksamen – og tog så tilbage og red stævne.

Og endelig kunne ridehjelmen skiftes ud med en studenterhue. Men kun for en stund. Så kom ridehjelmen på igen, for Smilla Beyer har mange travle funktioner i hesteverdenen.

Hun har allerede gang i flere projekter.

Blandt andet sit ”SB-Talent-team”.

-Her har jeg en 12-14 ungryttere mellem12-18 år. De er gode og har stor succes – og det er superdejligt at være en del af.

-Herudover underviser jeg folk i alle aldre – også hyggeryttere med luksus skovtursheste – eller stævneheste.

-Jeg har lige haft en voksenrytter, der ved sit første stævne vandt T.3 og fik A-point til både 4.1 og T.1. Det blev jeg faktisk ret stolt af. Det er næsten lige så godt som at vinde selv, ha!

8. august flytter Smilla Beyer til Aalborg – nærmere betegnet Svenstrup – syd for Aalborg, hvor hun skal arbejde på Rasmus Møller Jensens stutteri.

-Jeg var også hos Rasmus for tre år siden, hvor jeg lærte at ride heste til, fortæller Smilla Beyer.

Både med og uden hjelm på hovedet.

Udover at være en dygtig toprytter er hun også træner, tilrider og gangsæt-

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

41.

-Det er fantastisk at arbejde med heste. Det er sjældent, jeg oplever en hest som fræk.

De fleste prøver virkelig deres ypperste for at forstå, hvad det er, vi beder dem om.

Lige som med eksempelvis kåringsheste kan menneskekroppen heller ikke klare at stå knivskarpt hele tiden.

-Man kan ikke permanent være helt cuttet. Det kan hestene heller ikke.

Smilla Beyer – der netop har rundet de 20 – glæder sig til alt det spændende, fremtiden byder på.

-Det er fantastisk at arbejde med heste. Det er sjældent, jeg oplever en hest som fræk. De fleste prøver virkelig deres ypperste for at forstå, hvad det er, vi beder dem om.

Denne gang er der dog fokus på noget andet.

Udover at arbejde på stutteriet skal Smilla Beyer nemlig i lære som kåringsrytter.

-Ja, jeg skal lære at kåre heste, og det glæder jeg mig meget til.

-Jeg ved ikke vanvittigt meget om det endnu, men jeg tænker, at det blandt andet handler om at finde nogle mønstre i de unge heste og få dem i balance, så de kan yde 100 procent – og så lige lidt mere – uden for mange fejl. Nu må vi se – det bliver i hvert fald spændende.

-Rasmus har jo selv peget på, at der mangler nogle unge kåringsryttere.

Der er jo kun en lille håndfuld – og primært mænd, bemærker Smilla og tilføjer med et grin: -De har godt af, at der bliver lidt flere kåringsryttere at vælge mellem.

Smilla har flere heste med, når hun lander hos Rasmus. Blandt andet sine egne to hingste Fokus og hendes nye hingst Léo fra Nøddegården, som er efter Smillas egen avlshoppe Lilja fra Arbakka og Lykill fra Blessastöðum.

-Jeg har selv købt ham som 3 års, tilredet og gangsat ham. Han er blevet kåret med 8,22 totalt – med blandt andet 9 for hals/mankekam/skulder og pas, tilføjer den stolte ejer.

Herudover har Smilla fire heste med.

-Og mulighed for flere, da Rasmus også gerne vil have, jeg sælger heste.

Udover at træne heste, dyrker Smilla Beyer også selv fysisk træning -Det er vigtigt også at holde sig selv i form, lyder det beskedent fra Smilla, der faktisk træner bodybuilding på seriøst plan.

-Men jeg har været nødt til at tage en pause fra træningen for at prioritere min heste-business. Jeg har valgt at have mere vægt på kroppen og bruge det fornuftigt.

-Jeg er ikke så markeret, som jeg kunne være, men jeg har det godt i min krop, og jeg sover godt om natten.

42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

-Især de villige heste er parat til at gå langt for dig. Og så er det vigtigt at rose dem. Det forstår de godt. Det skal man ikke tage fejl af.

-Når tingene ikke lykkes, er det oftest fordi, rytteren ikke giver den korrekte hjælp – eller beder hesten om noget, den ikke er i stand til at udføre på det niveau, den er på.

-I stedet for så at blive ved med den øvelse, der ikke fungerer lige den dag – så stop det og slut af med at træne noget, der fungerer. Og ros den. Det husker den og starter positivt til næste træning.

Den allerførste ting Smilla glæder sig til er at ride DM i Svenstrup hos Rasmus Møller Jensen på Gnúpur fra Dalbæ og Fokus fra Nøddegården.

-Jeg vil gøre mit allerbedste!

DIN NYE HESTETRANSPORTER OG TRAILER

HORSETRUCKS.DK 61 46 67 12

BEDST TIL HEST KOM GODT OG TRYGT AFSTED, HVER GANG

Skydsbjerg Horsetrucks er importør og forhandler af hestetransportere fra Nuyts Horsetrucks i Holland og hestetrailere fra Mustang.

Nuyts Horsetrucks og Mustang er kendetegnet ved kvalitet og stil uden at gå på kompromis med sikkerhed

Skydsbjerg A4 annonce.indd 2

14/04/2021 11.12

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

43.

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

FORFANGENHED:

3 SPØRGSMÅL TIL DYRLÆGEN Islandske heste er vel skabt til at gå på græs hele døgnet.

Bliver de lige så let forfangne som andre racer?

Ja, det gør de. Der er faktisk en overrepræsentation af islandske heste i vores patientgruppe med forfangenhed. I vores optik er islandske heste særligt følsomme og tilbøjelige til at blive forfangne.

Islandske heste er ganske rigtigt opdrættet til at gå på græs nærmest året rundt, men man må forstå, at det græs som islandske heste historisk har gået på er naturgræs, hvorimod det vi har her i Danmark er kulturgræs. Kulturgræs er fremavlet særligt med henblik på at kunne give næring til mælkeydende kreaturer, derfor er det meget mere energiholdigt og "stærkere" end naturgræs.

Jeg har en hest, der har været forfangen. Er det så ikke en fordel at sætte den på noget helt kort nedbidt græs, når den skal på græs igen?

Helt kort og nedbidt græs er typisk mere "stresset" og har derfor et højere sukkerindhold. Så hvis arealet med det nedbidte græs er stort nok, kan sådan en hest komme til at indtage ret store mængder sukker på forholdsvis kort tid.

Jeg vil til enhver tid anbefale jordfold samt udfodring med kontrolleret hø, så man ved, hvad man hælder i munden af hesten. Alternativt til hø, hvor du har fået lavet grovfoderanalyse kan du bruge udvasket hø, men det er vigtigt at du ved, hvor meget sukker hesten indtager.

--Jeg har en hest, der var forfangen for fire uger siden.

Min smed siger, at der ikke er noget at se og at den er rask. Kan jeg stole på det? Hvordan ved jeg om en hest er rask og klar til at komme på græs igen?

Nej, du kan ikke stole på, at smeden efter fire uger kan sige, at der ikke er noget at se. Du kan ikke med sikkerhed vide om hesten er rask. Du kan få taget røntgen for at sikre dig, at der ikke har fundet en hovbens-drejning eller sænkning sted, men med sikkerhed kan du ikke vide om hesten er rask. Derfor er du, for at være på den sikre side, nød til at lade være med at lukke din hest på græs, når den har været forfangen.

Med mindre du har særlige forhold, såsom græs med særligt lavt sukkerindhold, vil jeg være tilbøjelig til at sige, at man ikke mere kan lukke en hest på græs, hvis den har været forfangen.

---

Peter Hjuler Hestedyrlæge gennem 30 år og indehaver af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

45.

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

GIFTIGE PLANTER FOR HESTE

DISSE GIVER OFTEST PROBLEMER I DK Af: Evidensia dyrlæge Foto: Privat

HESTE

LEVER T" "FARLIGGE

N MED MALANTER P GIFTIGEN SKAL MA For at undgå de giftige planter UNDGÅ for heste, er det en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt, med henblik på at fjerne uønskede planter m.m.

På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hesten uforvarende kommer til at indtage dem.

Træer, buske, planter og blomster kan være kønne at se på, og i nogle tilfælde fungere godt som læhegn eller skygge for heste på folden.

Men selv om de ser pæne ud eller har en nyttig funktion, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle planter potentielt kan være giftige, hvis hestene får sat tænderne i dem.

Uddybende liste over giftige planter for hest

plante, som du søger, kan du prøve at se på nedenstående hjemmesider, hvor listerne er mere udførlige:

LISTE 1 LISTE 2 Hvis hesten har fået en forgiftning Er du bekymret for, om din hest har fået en forgiftning, bør dyrlægen kontaktes. Fjern om muligt de planter, der kan have udløst symptomerne og gem gerne nogle af dem i det tilfælde, at der er tvivl om, hvilken plante hesten har indtaget.

Forebyggende tiltag ved giftige planter for heste Det er en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt med henblik på at fjerne uønskede planter m.m. På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hestene uforvarende kommer til at indtage dem.

Måden de kan være giftige på kan være meget forskellige, og dette er ikke en fuldstændig liste. Finder du ikke information om netop den

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

47.

Vær opmærksom på, at nogle planter bibeholder den giftige effekt selv efter tørring, hvorfor der ikke bør laves hø eller wrap fra marker, hvor disse forefindes.

Yderligere har nogle planter en bitter smag i frisk form, der forsvinder ved tørring. Derfor sorterer hestene ikke nødvendigvis planterne fra i hø eller wrap.

ER AHORN

RE GIFTIGE ROR NT END MA PÅ SÅ PAS

1 Ahorn (Acer pseudoplatanus) Frøene (helikopterne) og potentielt bladene fra dette træ, kan under specielle forhold medføre en alvorlig forgiftning kaldet atypisk myopati, der kan være dødelig for heste.

Specielle vind og vejrforhold kan medføre, at toksinet (giftstoffet) hypoglycin-A i frø og blade aktiveres.

Dette medfører voldsomme muskelskader hos de heste, der indtager dem og giver symptomer som ømme, stive muskler, nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, portvinsfarvet urin (myoglobinuri), hjertearytmi (forstyrrelser i hjerterytmen) og ofte døden.

Undgå derfor at plante ahorn ved/ på folde med heste og fjern blade og frø, i det omfang det er muligt, fra vandtrug og folde.

Giftige planter for heste omfatter frøene (helikopterne) fra ahorn og potentielt bladene fra dette træ. De kan under specielle forhold medføre en alvorlig forgiftning kaldet atypisk myopati, der kan være dødelig for heste.

2 Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium subsp. sphondylium) Denne plante vokser typisk i skove og vejkanter og kan let forveksles med andre skærmplanter, som grønblomstret bjørneklo, kæmpe bjørneklo og strand-kvan. Den kan blive op til 150 cm høj og blomstrer typisk i juli og august. Planten indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten.

48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvilket betyder, at især lyse områder af hestens hud får hudlæsioner/kemiske brandsår der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

▪ ▪ ▪

Hvis hesten selv kunne vælge Indtegning fra foster til 20 år Livslang dækning på alle forsikringer

KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING g/s - FRA HESTEFOLK TIL HESTEFOLK

www.kdh.dk – tlf. 3315 3970 – kontakt@kdh.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

49.

i tørret form. I frisk form undgår heste ofte at æde den, da planten har en bitter smag.

Den bitre smag forsvinder dog ved tørring/ensilering, og derfor vil heste ikke sortere den fra i f.eks. wrap eller hø. Der bør således ikke laves grovfoder til heste på marker, hvor der vokser brandbæger.

3 Alsike kløver (Trifolium hybridum) Planten findes ofte på folde, marker og langs vejen. Heste der afgræsser disse kan udvikle symptomer på sekundær fotosensibilisering.

Giftige planter for heste omfatter Alsike kløver, som kan give hesten symptomer på sekundær fotosensibilisering. Årsagen er endnu ikke kendt, men man mener, at årsagen kan være en svamp, der danner et toksin (giftstof), som kan være skadeligt for leveren.

Årsagen er endnu ikke kendt, men man mener, at årsagen kan være en svamp, der danner et toksin (giftstof), som kan være skadeligt for leveren.

Planten indeholder pyrrolizidin alkaloider, som kan give alvorlige leverskader. Symptomerne på forgiftning kan variere fra nedstemthed og nedsat appetit til tegn på alvorlig leverskade med neurologiske symptomer, hovedpressen, væskeansamlinger, ikterus (gulfarvning af slimhinderne) og vægttab.

Heste er følsomme overfor forgiftning med denne plante, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid.

Dette gør, at leveren ikke kan omdanne og udskille stoffet phylloerythrin, som er et nedbrydningsstof fra klorofyl fra de grønne planter, som hestene indtager. Når phylloerythrin ophobes i huden, og denne efterfølgende udsættes for sollys, opstår der læsioner/slem solskoldning på specielt hestens lyse hudområder.

Her ud over kan der ved akut forgiftning være tegn på leversygdom i form af gulsot, neurologiske symptomer, vægttab og nedstemthed.

4 Brandbæger (Senecio ssp.)

Her taler man oftest om engbrandbæger eller vårbrandbæger. Når disse planter bærer blomster, er de karakteristisk gule, men kan være svære at genkende i wrap eller hø

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Heste er følsomme overfor forgiftning med brandbæger, og et indtag på 1-5 kg gennem hestens liv kan i værste fald føre til døden, da leverskaderne forværres over tid.

5 Egetræer/agern (Quercus) Egetræer indeholder gallotanniner i barken, bladene og i dens agern.

Egetræer er mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/ spirer. Som bladene modnes, aftager giftigheden og på samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke.

Giftstoffet påvirker primært mavetarmkanalen og nyrerne. Typiske symptomer på forgiftning er nedsat ædelyst, kolik, forstoppelse og herefter mørkfarvet diarre. Der ses ofte mørkfarvet urin og eventuelt gulfarvede slimhinder (ikterus).

Egetræer er mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/ spirer. Som bladene modnes, aftager giftigheden og på samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke.

6 Fingerbøl (Digitalis spp.)

Dette er typisk ikke en plante, som heste æder i frisk form, da den smager dårligt. I tørret form smager den dog mindre dårligt, hvorfor heste kan finde på at æde den iblandet hø. Planten er meget giftig, og indtag af omkring 100 gram kan være fatalt (dødelig).

Symptomerne på forgiftning kan være kontraherede pupiller (små pupiller), kramper, vejrtrækningsbesvær og herefter kan hesten dø.

Fingerbøl er en meget giftig plante for heste, og indtag af omkring 100 gram kan være dødeligt.

7 Gifttyde (Cysticus scoparius) Disse planter med de karakteristiske gule blomster indeholder en række giftige quinolizidin alkaloider, som kan medføre symptomer som

savlen, nedsat ædelyst, muskelsitren, inkoordination og kolik. Typisk æder hestene dem ikke, men er der ikke andet på folden, kan indtag forekomme.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

51.

8 Hestekastanjer (Aesculus hippocastanum) Er et træ, der oftest plantes som skyggetræ på folde mm. De giftige stoffer aesculin og fraxin findes primært i nye skud, i bladene og i frøene. Symptomet på forgiftning er typisk kolik. Forhøjet blodsukker (hyperglycæmi), glukose i urinen (glucosuri) og protein i urinen (proteinuri) er typiske fund ved alvorlige forgiftninger. Her ud over kan der ses muskelsitren og generel svækkelse.

Hestekastanjer er giftige for heste.

Træet ses ofte plantet som skyggetræ på folde mm.

Dette er en 2-årig skærmplante, der kan blive mellem 2-4 meter høj.

med saft fra planten. Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af hestens hud får hudlæsioner/solskoldning, der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Planten spirer typisk i marts til april og blomstrer i juli til august. Den vokser primært på fugtige arealer, men kan også findes andre steder.

Kæmpe bjørneklo er giftig for heste og vokser primært på fugtige arealer, men kan også findes andre steder.

9 Kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum/Heracleum pubescens)

Planten indeholder furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt 52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

10 Kærpadderok (E. Palustre)

11 Liguster (Ligustrum Vulgare)

Dette er en plante, der ofte vokser på fugtige områder samt engområder. Den forveksles let med agerpadderok, der ikke er nær så giftig som kærpadderokken. Agerpadderok vokser ofte langs veje, i skovkanter og på marker. Kærpadderok indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1 vitamin og dermed medfører vitaminmangel. Giftstoffet nedbrydes ikke ved tørring, hvorfor udfodring med planten i f.eks. hø kan give anledning til forgiftning.

Hestene æder gerne planten, hvis ikke der er andet på folden. Symptomerne på forgiftning kan være neurologiske symptomer, nedsat appetit, vægttab, diarré og almen svækkelse.

Denne plante bruges ofte som hækbeplantning, men indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin.

Afklippede hækdele bør derfor ikke udfodres til heste. Symptomer på forgiftning kan være savlen, kolik, diarré og nedstemthed.

Kærpadderok indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1 vitamin hos hesten og dermed medfører vitaminmangel.

Liguster ses ofte som en hækbeplantning. Liguster indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin som giver hestene en forgiftning.

"Vi ser normalt på "grønt" som "noget sundt" men en del af det grønne kan altså være livsfarligt for hestene"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

53.

HER ER

E "EN LILL TE" AN KØN PL EN ST SOM HENDGÅ SKAL U

12 Rhododendron Heste æder typisk ikke denne plante, men selv et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning. Alle dele af planten indeholder grayanotoksiner. Planten smager ikke særligt godt, men er der ikke andet at æde, kan hestene godt finde på at æde den. Symptomerne på forgiftning kan opstå blot få timer efter indtag og kan være savlen, diarre, svaghed, lavt blodtryk, neurologiske forandringer, koma, hjertestop og død.

omdannes til anemonin, som ikke er giftigt. I hø er planten ikke giftig, men i ensilage og i meget fugtig wrap kan den potentielt være problematisk. Hesten skal indtage store mængder, for at planten er dødelig. Symptomerne på forgiftning kan være depression, kolik, nedsat ædelyst, mundhulesår og neurologiske symptomer.

13 Smørblomster (Ranunculus spp.)

Er en gruppe af planter, der indeholder ager-ranunkel, bidenderanunkel, knold-ranunkel, tiggerranunkel m.fl. Planterne kan variere

Heste æder typisk ikke rhododendron, men selv et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning hos hesten.

lidt i udseende og bærer typisk små gule blomster. Hesten æder oftest ikke planten, hvis der er andet at vælge på folden. Derfor giver den sjældent forgiftning i græsningssæsonen. Planterne indeholder toksinet protoanemonin, der let

54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

I hø er smørblomster ikke giftig for heste, men i ensilage og i meget fugtig wrap kan den potentielt være problematisk. Hesten skal indtage store mængder, for at planten er dødelig.

14 Sort natskygge (Solanum nigrum) Dette er en mellemhøj plante på op til 60 cm højde, som især genkendes på grund af dens sorte bær. Den indeholder giftstoffet solanin og solanidin. Indholdet af giftstof er højere i de yngre planter med grønne bær end i de ældre med sorte bær. Typisk indtager heste ikke planten, med mindre der ikke er andet tilgængeligt på folden, men i hø og wrap sorterer hesten ikke planten fra. Planten medfører som oftest ikke døden, men kan give alvorlige forgiftningssymptomer i form af savlen, nedstemthed, udspilede pupiller, bevidstløshed og kramper.

Typisk indtager heste ikke sort natskygge, med mindre der ikke er andet tilgængeligt på folden, men i hø og wrap sorterer hesten ikke planten fra.

15 Taks (Taxus spp.)

Taks er en plante, som man skal være ekstremt forsigtig med i forhold til heste. Selve planten, bladene og bærene er alle meget giftige for heste. Alle plantedelene indeholder taxinalkaloider, men det højeste indhold findes i bærrene.

Giftstoffet optages let over tarmen og kan føre til hjertestop eller respirationsproblemer. Indtag af ½ kg taks kan være dødelig for heste.

Selv efter tørring kan planten være særdeles giftigt.

Selve planten taks, bladene og bærene er alle meget giftige for heste. Alle plantedelene indeholder taxinalkaloider, men det højeste indhold findes i bærrene.

16 Rødkløver (Trifolium pratense) Rødkløver inficeres ofte med svampen Rhizoctonia leguminola.

Svampen giver planterne brune pletter og producerer ved høj luftfugtighed og regn et toksin kaldet slafaramin. Toksinet er et indolizidin alkaloid, der aktiveres i leveren og virker som et parasym-

patomimetika (et stof, der virker på det parasympatiske nervesystem).

Dette stimulerer spytkirtlerne til at producere spyt i store mængder, hvorfor symptomerne på forgiftning er voldsom savlen efter optag af planterne. Det skal nævnes, at svampen også kan vokse på

lucerne og hvidkløver.

Rødkløver inficeres ofte med svampen Rhizoctonia leguminola.

Svampen giver planterne brune pletter og producerer ved høj luftfugtighed og regn et toksin kaldet slafaramin.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

55.

MÅSKE

GOD TIL N SNAPSE L KE TI MEN IK HESTEN

17 Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) Prikbladet perikon indeholder stoffet hypericin i primært blade og blomster. Planten er udbredt på græsmarker, overdrev og naturarealer. Planten får knopper, hvorfra der kan presses en rød saft ud, hvorfor den også kendes som ’Johannes blod’. Symptomerne på forgiftning er fotosensibilisering, hvor der opstår læsioner/solskoldning i de lyse områder af huden, der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

Prikbladet perikon er udbredt på græsmarker, overdrev og naturarealer. Symptomerne på forgiftning er fotosensibilisering, hvor der opstår læsioner/solskoldning i de lyse områder af huden

18 Vild pastinak (Pastinaca sativa) Er en plante, der ofte findes på folde og græsningsarealer. Det er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt.

Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden. Den indeholder stoffet furocoumarin, som kan give vabler og eksemlignende udslæt på huden ved direkte kontakt eller ved kontakt med saft fra planten.

Planten kan desuden give fotosensibilisering, hvor især lyse områder af huden får hudlæsioner/solskoldning der forværres, hvis huden efterfølgende udsættes for sollys.

56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Vild pastinak er en skærmplante med karakteristiske gule blomster, så den er let at genkende. Den er i familie med gulerod og smager ikke dårligt. Hestene kan derfor godt finde på at æde af planterne, hvis de er på folden.

KILDE

Islandsk Hest / Februar 2019

Side 18. - Islandsk Hest / Februar 2019

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

57.

NOT

FRA DET VIR

Vær varsom med den kronisk forfangne hest Amerikanske forskere fra Texas A & M University har undersøgt om vaccination kan forværre kronisk forfangenhed.

Forskerne udførte en hudallergitest på 7 kroniske forfangne heste med roteret/nedsunket hovben. 70 forskellige allergener blev injiceret og respons blev overvåget efter injektion.

Her viste det sig at gruppen af kronisk forfangne heste havde betydelig reaktion på hudtesten sammenlignet med kontrolgruppen af raske heste.

Er dit stråfoder ikke af bedste kvalitet?

Gærtilskud ser ud til at kunne fremme omsætningen af lavere kvalitet grovfoder, ifølge et studie udført på University of Georgia i USA. Her har man undersøgt om gærkulturer som fx Saccharomyces cerevisiae og Saccharomyces boulardii tilsat til henholdsvis højkvalitet - og lavkvalitet stråfoder kan fremme fordøjelsen af hestens grovfoder.

Fæcesprøver fra studiet viste, at kvaliteten af grovfoderet i høj grad afgør, hvor effektivt hesten kan optage det. Gærtilskud tilsat højkvalitets foder havde ingen signifikant effekt på fordøjelsen af foderet. Gærkultur tilsat lavkvalitets stråfoder forhøjede derimod omsætningen af tørstof- og fiberindholdet i stråfoderet.

Forskerne peger derfor på, at gærtilskud især kan have en effekt ved fx stråfoder af lav/svingende kvalitet samt seniorheste som ofte har sværere ved at nedbryde fibre.

58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

TER

RKELIGE LIV

Forskerne undersøgte også celleforandringer omkring injektionsstedet efter injektion med et af de allergener som opnåede størst respons i den første del af eksperimentet.

Hudbiopsier fra de kronisk forfangne heste afslørede et udtalt længerevarende inflammatorisk respons sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne råder derfor hesteejere til at være varsomme med at vaccinere en kronisk forfangen hest, da deres immunsystem kan overreagere på antigener.

Læg en strategi i samråd med din dyrlæge, lyder anbefalingen.

i 2 løb, med 2 ugers mellemrum, hvor transport var involveret. Det første løb indgik som kontrolgruppe.

Akupunktur virker imod stress Hvordan forebygger man stress ved transport? Stress som følge af transport samt hård motion er et kæmpe velfærdsproblem hos hesten.

Først og fremmest er det velkendt at vibrationer fra transporten, temperatursvingninger, ingen adgang vand og foder og nye hesterelationer og nyt miljø alle er stressudløsende faktorer.

Men derudover er det fundet bevist, at akupunktur har en gavnlig virkning på stress. Italienske forskere har udført et studie, hvor fem fuldblodsheste indgik

Her blev det påvist, at der hos de 5 akupunkturbehandlede fuldblodsheste var et signifikant højere niveau af blodglukose-værdier, mens både de røde blodlegemers sårbarhed overfor osmotisk stress samt mælkesyre-værdier var lavere.

Alt i alt tyder resultaterne på at akupunktur afbøder nogle af de fysiologiske stressstimuli heste oplever ved transport og hård motion.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

59.

NOT

FRA DET VIR

60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

TER

RKELIGE LIV

ER

ST G I T LITET VIFG ERTI F R O ALD

Hoppens alder vigtigst for fertilitet Hoppens alder er stadig det vigtigste og afgørende parameter i forbindelse med fertilitet, viser et irsk studie udført på fuldblodshopper.

Irland er blandt de største i forhold til opdræt af fuldblodsheste og står for 10 procent af alle fuldblodsføl på verdensplan. Et hold irske forskere fra University College Dublin, har undersøgt, hvilke faktorer, der har indflydelse på hoppens fertilitet.

Elizabeth Lane har indsamlet og analyseret data fra 2385 hopper i alderen

3-24 år fra en stor fuldblodsfarm i Irland. Fordelingen af hopper var overvejende hopper med føl ved siden som udgjorde 64%, førstegangshopper 12% og resten udgjordes af hopper som var tomme, havde aborteret tidligt og/eller hopper som havde sprunget et år over, nemlig 24%.

Hoppens alder, reproduktionsstatus, folingstidspunkt, folingsproblemer, tidspunkt for bedækning, følbrunst, brunstcyklus, medicinske behandlinger, ’walk in’-status, blev noteret ned. Den gennemsnitlige ifolingsrate pr. cyklus var 67,8% i løbet af de to sæsoner, hvor undersøgelsen fandt sted.

De anvendte hingste havde en gennemsnitsalder på lige over 8 år og information omkring hingsten herunder afstamning, alder, tidspunkter og antal bedækninger i alt her 4141, drægtighedsprocent og aborter blev analyseret af forskerne og holdt op imod data fra hopperne.

sprunget et år over øgede sandsynligheden for abort.

-Selv en behandlet endometritis (livmoderbetændelse) påvirkede ikke fertiliteten signifikant.

- Kun et højt antal bedækninger, hvor hingsten var brugt mere end 21 gange i ugen forinden, var forbundet med nedsat fertilitet hos hopperne - De såkaldte ’shuttle-hingste’ anvendt i studiet (hingste som fx bliver fløjet ind fra andre verdensdele) forbedrede drægtighedsprocenten.

Opsummerende var hoppens alder klart den væsentligste faktor som havde størst indflydelse på hoppens fertilitet , men forskerne gør klart, at med korrekt rådgivning og management kan man stadig opnå meget gode avlsresultater.

Følgende resultater var hvad de irske forskere noterede sig: -Høj alder og bedækning inden for 20 dage efter foling var forbundet med lav chance for ifoling.

-Høj alder hos hopper var tomme, havde aborteret tidligt og/eller hopper eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

61.

Af Kristina Christensen Fotos: Privat

62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

SPØRG OS

SPØRG FAG EKSPERTEN

OM NOGET

HESTE? SKAL JEG VACCINERE MINE

Kære brevkasse,

Jeg har en lille flok af ældre islændere gående. De er gamle og kommer ikke ud af flokken længere. De går bare og hygger sig. Er det stadig nødvendigt at vaccinere?

Venligst Helle Jørgensen, Vejle.

Hej Helle Det er et rigtig godt spørgsmål og det kan ikke bare besvares med ja eller nej.

Når vi vaccinerer danske heste får de typisk det, man kalder en kombivaccine.

Det vil sige at det er en vaccine mod både influenza og mod stivkrampe.

Når man har hestene gående meget isoleret som du har, vil risikoen for at de får infuenza være meget lille og man kan derfor overveje vigtigheden af denne del af vaccinen.

MEN..

Stivkrampe er noget alle heste kan få, og de heste der får stivkrampe dør af det, det er også en meget smertefuld sygdom at få.

Derfor vil jeg anbefale at du minimum hvert andet år vaccinerer dine heste så du er sikker på at de er dækket for denne sygdom.

Hvis vi så går tilbage til influenza-delen i vaccinen så er hestes immunsystem meget dårlige til at "huske" deres vacciner, det er blandt andet derfor de bliver vaccineret ret ofte i forhold til andre arter (heriblandt os).

Virus ændrer sig også hele tiden, og det gør at influenza-vaccinerne jævnligt bliver opdateret.

Når man vaccinerer så siger man at hvis vi vaccinerer 70 % af hestebestanden mod influenza så har vi en tilfredsstillende beskyttelse af hele bestanden.

Vi ved også at heste godt kan få influenza selvom de er vaccineret, men de bliver typisk ikke så syge som de uvaccinerede og de komme sig hurtigere Når dine heste ikke er i kontakt med andre heste, så skal du huske at tænke på at de stadig får besøg af dyrlæge, smed, alternative behandlere, dine ridevenner mm. Det vil sige at der er mulighed for at der kan komme smitte udefra selvom du ikke har dem med til stævner og lign. Samtidigt er en vaccine med til at

pirre deres uspecifikke immunsystem, det betyder helt kort at immunsystemet bliver sat i beredskab en gang i mellem og på dem måde er mere vågent til hvis der f.eks. kommer en anden virus eller bakteriesygdom forbi.

Så min anbefaling er, at du vaccinerer dine heste minimum hvert andet år, så du er helt sikker på at de er beskyttet imod stivkrampe -og hvis du vil beskytte mod influenza også, så en gang om året.

Det er naturligvis noget helt andet, hvis du skal til at starte stævner og lign, for så er der nogle vaccinationsregler, der skal overholdes.

Jeg vil anbefale at du vender det med din dyrlæge, som kender dine heste og kender det område du bor i -og dermed også har en fornemmelse omkring smittepresset, der hvor dine heste bor.

Med venlig hilsen Dyrlæge Sisse Holm-Thomsen

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

63.

PRODUKT TOP REITER Grime Skraut - Navy Smukt grimesæt med rosa guld bånd på næsestykket

KØB DEN HER KØB DET HER Smukt dobbeltvægget termoglas, der holder varme drikke varme, og kolde drikke kolde. Undgår også kondensringe på bordet ved kolde drikke eller desserter i glasset.

HorsePro Hybenskaller

Elegant udført i hærdet glas, og med töltende islænder som dekoration.

er fremstillet helt naturligt ud ningsstoffer og indeholder le miner – især C-vitamin, der b vedligeholde immunforsvare

Overvågning af dyr og ejendom.

Solar-Eagle.com leverer overvågningsudstyr til stalden, stævnet og på folden.

På en app kan du se til din hest døgnet rundt, også selvom du er langt væk fra den, det giver dig tryghed som hesteejer.

Kameraerne kan sættes både med og uden wi-fidækning, og de kan oplades via solceller.

KØBES HER

64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

NYHEDER

den kunstige tilsætetoptagelige vitabl.a. er kendt for at et.

KØB DEM HER

KØB DEM HER

NYHED - Brogaarden Optimal Treats Brogaarden Optimal Treats kommer i 3 smagsvarianter, med hver deres unikke egenskaber.

Alle varianter har et lavt indhold af sukker/stivelse. l Lakrids og Præbiotika – 4% stivelse, 3% sukker l Æble, Gulerod og Gærkultur – 3,7% stivelse, 5,7% sukker

l Urter, Mint og Antioxi-

danter - 4% stivelse, 3% sukker Find dem hos din lokale Brogaarden forhandler eller

KØB DEM HER

Cooler/sveddækken Dækken kan osse bruges som insektdækken, gjordspænder kan afmonteres Str 125 cm og 130 cm God pasform.....pris kr 399,-

KØB DET HER

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

65.

BLINGBLING Webshoppen blev lanceret i januar 2021 og er blevet taget rigtig godt imod.

BirgittesBlingBling.com startede som hobby med pandebånd for 3 år siden og har derefter udviklet sig til hvor vi er idag.

NGB

LING

RR E N E G DESI INE" FARV

BIRG

BLI IT TES

OGS

Å I "D

Filosofien bag BirgittesBlingBling er at god kvalitet ikke behøver at være dyrt.

Det vigtigste ved produkterne er, at pasformen skal være perfekt, således at hest og rytter får den bedste oplevelse, derfor er alle produkter nøje udvalgt ud fra kvalitet, pasform og pris.

Kunder kan få designet deres egen trense med tilhørende BlingBling i de farver de ønsker.

Sikkerhed uden Wi-Fi og strøm.

Plug ’n play pakke fra 3.295kr.

Brugervenlig app. til flere brugere.

Bevægelsessensor, night-vision og alarm.

Overvåg stald, løsdrift, fold, stævnestald.

Foto: Kim Dang Trong 66. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

Se alt udstyr på hjemmesiden: www.avant.dk

Hestepæreopsamler

Fingerklipper

Overfaldsgreb

Underhegnsklipper

Ridebaneplaner

Skubbekost

En økonomisk og effektiv arbejdshest til indendørs- og udendørs brug.

Perfekt til stalden og marken • Løftekapacitet fra 550kg - 2.000kg • Den bedste førerposition • Ergonomi i topklasse

Fra kun kr 158.000,Eksl. moms

8 Maskinserier +260 redskaber

Jylland/Fyn : 8695 7522 - Århusvej 12, 8670 Låsby Sjælland: 5965 6037 - Industrivej 17, 4534 Hørve

Se alt udstyr på hjemmesiden:

www.avant.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021

67.

HUSK AT eMAGASINET

ISLANDSK HEST ER GRATIS ONLINE MELD DIG TIL HER

JA TAK 68. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUNI / JULI 2021