Islandsk Hest Februar / Marts 2022

eMagasinet

Nye regler for KØB OG SALG AF HESTE • FINNBOGI med ny ejer på ryggen Rytterprofil af SYS PILEGAARD • Mød Lettír ”HESTEN MED CRAZY LEGS”

STOR INTERESSE for at lære om kåringssystemet eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

1.

2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST FEBRUAR / MARTS 2022

Forår og stævner på vej

Udgiver BJ Media

Stævnesæsonen blev startet med et brag af en hestefest til World Toelt 2022 i Arena Fyn.

Som noget nyt har vi indført ”Advokatens klumme”, der denne gang handler om nye regler for køb og salg af heste.

I denne udgave af eMagasinet Islandsk Hest kan du møde nogle af toprytterne fra stævnet.

Toprytter Sys Pilegaard fortæller, hvordan en enkelt sætning i barndommen sandsynligvis kom til at definere hendes liv.

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Blandt andre Rosemarie Wodschow og hesten Lettír, der har deltaget i VM og været Nordisk Mester i T.2 – og nu, for første gang, har prøvet at ride World Toelt.

Forsidefoto: © Fotograf Birgit Zimmermann. Hesten, Börkur frá Strandarhjáleigu.

Toprytter Nils-Christian Larsen fortæller, hvorfor World Toelt er en vigtig event.

Forsidelayout: Mette Reichstein Ejlersen Layout / Editing: Jes Lassen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

Mød også hestetræner Susanne Topp Olsen, der har sin helt unikke måde at træne ungheste på.

Sammen med krokus og erantis pibler stævnerne nu frem.

Og Tine Terkildsen fortæller, hvordan det går med hingsten Finnbogi, som hun havde med i byen for første gang.

eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis på plads med videodækning og med nye magasiner med spændende artikler og masser af fagligt indhold af høj kvalitet.

I ”Dyrlægens vinkel” med Sigrid Hyldahl Laursen, kan du blive klogere på fænomenet herpesvirus.

Bedste hestehilsner

Læs også den interessante artikel om styrkelse af hestens immunforsvar.

Journalist Berit Ertmann har været på kåringskursus hos Anne Stine Haugen og Agnar Snorri Stefánsson.

Britt Søby

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

3.

Optimal #6 - Icelandic Power & Optimal #10 - Icelandic Nature Lækre og sunde müesliblandinger til islandske heste.

Rige på essentielle næringsstoffer, urter og forskellige fiberkilder der tilsammen giver god mavesundhed, fordøjelse og trivsel.

Icelandic Nature indeholder urter, som giver blank og flot pels og hjælper i sommerperioden mod kløe.

Icelandic Power er til konkurrencehesten og giver støtte, styrke og power til musklerne.

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Er du i tvivl om, hvilket foder som passer bedst til din islandske hest, er du altid velkommen til at kontakte vores fodringsrådgivning Mandag - fredag 08:00 -16:00 på telefon 45 76 58 70.

Læs mere om produkterne på www.brogaarden.eu

INDHOLD eMagasinet Islandsk Hest februar 2022 Dyrlægens vinkel - langt de fleste heste har herpesvirus

6 7

Sys Pilegaard - Hvis ikke du øver dig til næste gang..

16 10

Strongylider - forekommer hos alle heste

12 22

Susanne Topp Olsen - træner heste

24 21

Rosemarie Wodshow - Det har jeg glædet mig til..

30 25

Er islandske Heste mere tilbøjelige - til at få Spat?

36 30

Islænder Heste Collage

40 36

Styrk immunforsvaret med - Fibre

42 44

Nils-Christian Larsen, - Hvorfor er world Tølt vigtig?

50

Kåringssystemet

54

Portræt af - Evert fra Slippen

60

Tine Terkildsen - er glad for Finnbogi

64

Glæd dig til Icehorse

69

Anne Sofie Nielsen - opgraderer uniformen

72

Brevkassen - Ifol for tidligt?

76

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

5.

DYRLÆGENS

VINKEL

Hav en sygdomsplan klar for stalden på forhånd

6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

DYRLÆGENS

VINKEL

LANGT

DE FLESTE HESTE HAR HERPESVIRUS MED DYRLÆGE SIGRID HYLDAHL LAURSEN

Af Shaila Sigsgaard Foto: Privat

Lige nu er der flere udbrud af herpesvirus EHV1 i Nordjylland. Der har også været løbende udbrud de senere år, og mange af os er med rette nervøse. eMagasinet Islandsk Hest har spurgt dyrlæge Sigrid Hyldahl til råds om, hvad der er op og ned på Equin herpesvirus.

Kan du forklare hvad Equin herpesvirus er - og hvilke typer vi skal være mest bekymrede for?

Equin herpesvirus (EHV) er en gruppe af smitsomme herpesvirus som er vidt udbredt i hestebestanden og findes i stort set alle heste over 2 år. Der findes mange forskellige typer af EHV.

IL AR T

IRUS V S E TE P HEREN DINE HITETEST KL VÆR

IND IVER SM BL

De virustyper der har størst klinisk relevans er EHV-1 og EHV-4. I langt de fleste tilfælde giver disse anledning til infektioner i de øvre luftveje, EHV-1 kan desuden forårsage abort hos hopper, dødelig infektion hos neonatale føl samt neurologisk sygdom hos heste i alle aldre (Equine Herpes myeloencephalopathy /EHM).

Infektionen starter i hestens luftveje og spredes hurtigt via de hvide blodlegemer til hele kroppen. Både abort og neurologisk sygdom som følge af EHV-1, skyldes en inflammation i blodkarrene i henholdsvis centralnervesystemet og livmoderen i forbindelse med spredning af virus i kroppen.

EHV-1 og 4 har en særlig evne til at inficere hestens nervesystem, som vi kender det fra forkølelsessår hos mennesker, som også skyldes herpesvirus.

Hos både mennesker og heste kan herpesvirussen ligge i en form for dvale, også kaldet latens i nervevævet. Virusinfektionen kan så reaktiveres under særlige forhold, som f.eks. stress, anden sygdom og svækket immunsystem. På grund af denne latens, er langt de fleste heste smittede med herpesvirus. De fleste smittes tidligt i livet og har latent virus i kroppen resten af livet.

Mens virus er latent, har hesten ingen tegn på sygdom og udskiller heller ikke virus. Dette forklarer at nye infektioner tilsyneladende kan opstå ud af det blå og føre til store udbrud. Det er derfor svært at udrydde EHV.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

7.

KOMPLET FODERPROGRAM TIL ISLANDSKE HESTE NYHED!

ICELANDER

ICELANDER

ICELANDER

DAILY MIX

SPORT MIX

ENERGY MIX

Fiberrig musli sammensat ud fra behovet hos den nøjsomme islandske hest i vedligehold eller ganske let træning.

100% kornfrit, og dermed stivelsesfattigt, foder til den aktive islandske sportshest.

Sikrer vedvarende og kontrolleret energi.

Udviklet til den højtydende islandske hest, der går konkurrencer og skal yde præstationer med høj intensitet.

Højt indhold af vitaminer og organiske mineraler sikrer at hesten er 100% dækket ind ved en lav daglig dosering.

Strukturen og det meget høje fiberindhold sikrer et stabilt blodsukker, lang tyggetid og en dermed en velfungerende fordøjelse.

Den unikke fordeling af hurtige og langsomme energikilder sikrer udholdenhed og power i alle stadier af arbejdet.

aveve.dk 8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

DYRLÆGENS

VINKEL

"Langt de fleste heste har herpesvirus i deres nervesystem og kan i stress-situationer begynde at udskille virus uden de selv bliver syge af det"

Visse varianter medfører større risiko for at udvikle neurologiske symptomer, og vi har gennem de senere år set flere større udbrud af neurologisk sygdom som følge af EHV-1.

EHV-3, er en anden form for herpesvirus som er seksuelt overført og giver læsioner på vulva og penis.

Hvordan smitter herpesvirus og hvilke tegn skal man kigge efter?

Langt de fleste heste har herpesvirus i deres nervesystem og kan i stress-situationer begynde at udskille virus uden de selv bliver syge af det.

Derved kan de smitte modtagelige heste, som så kan blive syge. Sygdommen smitter oftest ved direkte kontakt mellem to heste.

EHV-2 og 5 er to andre typer, der ligeledes forekommer i størsteparten af hestebestanden.

EHV-2 giver milde luftvejsinfektioner hos føl og unge heste. EHV-5 kan give en sjælden, særlig tilstand af lungeinflammation.

EHV er ikke direkte luftbårent, men kan spredes over kortere afstande (max 50 meter), hvis en hest fnyser eller hoster. Virusset kan overleve flere uger i miljøet og derfor kan smitte ske indirekte via

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

9.

DYRLÆGENS

VINKEL

”I reglen giver infektionen ingen skader på hoppens reproduktionsorganer, og behøver ikke have betydning for fremtidig drægtighed eller frugtbarhed.”

Staldredskaber kan være kilde til smitte

menneskers hænder, tøj, fodtøj, udstyr og staldredskaber en vigtig faktor i spredningen af sygdommen. Aborterede fostre og efterbyrder fra virusaborter indeholder ekstremt store mængder virus og udgør en vigtig smittekilde.

Ved EHV-1 og EHV-4 får hesten ofte feber i to faser. Første fase varer 1-2 dage (> 38,5C), hvor virus inficerer de øvre luftveje efterfulgt af anden fase, som varer 6-7 dage (< 38,5C), hvor virus spredes via blodbanen. Heste der udvikler luftvejssygdom vil typisk være nedstemte, få nedsat ædelyst, feber, hoste, næseflåd og forstørrede lymfeknuder.

Det er værd at nævne at yngre heste som regel vil udvise flere symptomer end ældre heste, der smittes med samme sygdom, hvor symptomerne kan være meget milde eller stort set ikke til stede.

EHV-1 kan give anledning til neurologisk sygdom (EHM), og dette kan forekomme sporadisk eller som et regulært udbrud. Sygdommen starter med luftvejssymptomer efterfulgt af varierende grader af neurologiske symptomer som inkoordination, slingerhed og udtalt svaghed i bagparten, som i visse tilfælde forværres så hesten bliver ude af stand til at rejse sig.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Der kan opstå urineringsbesvær samt besvær med at komme af med gødning som følge af lammelserne i bagparten. Fælles for heste med neurologiske symptomer er, at de forbliver mentalt friske. De neurologiske symptomer indtræffer oftest en uge efter hesten er startet med at have feber og luftvejssymptomer.

Heste med den neurologiske herpes kan komme sig, men det kan tage lang tid. Heste, der er ude af stand til at rejse sig, har markant dårligere prognose end heste, hvor symptomerne stabiliseres, og hesten fortsat er i stand til at rejse sig og stå og gå.

Herpesrelateret abort mistænkes ved abort over 8 måneder henne i drægtigheden, hvor fosteret er friskt uden tegn på nedbrydning eller forrådnelse. Smittes drægtige hopper sent i drægheden, kan der fødes meget svage føl med voldsom luftvejsinfektion, leversvigt og der ses 100% dødelighed blandt disse føl.

I reglen giver infektionen ingen skader på hoppens reproduktionsorganer, og behøver ikke have betydning for fremtidig drægtighed eller frugtbarhed.

Brug separat udstyr til de forskellige grupper og undgå at gå mellem grupperne hvis muligt, skift tøj og fodtøj, brug handsker, vask og sprit hænder. Håndter de raske heste først hvis det ikke er muligt at undgå at gå mellem grupperne.

Hvad skal man gøre som hesteejer, hvis man har fået konstateret smitte af ens hest?

Har man mistanke eller bekræftet smitte i sin stald skal man iværksætte en række tiltag, for at begrænse smitten i stalden og undgå at smitten spredes til andre besætninger.

Som nævnt kan herpesvirus ligge latent i hesten, og det er derfor umuligt at udrydde den totalt.

Selvom virus findes vidt udbredt i hestebestanden kan udbrud af klinisk sygdom få store konsekvenser i form af lang tids nedlukning af stalde, aflysning af arrangementer, et potentielt stort antal syge heste og særligt i forbindelse med neurologisk sygdom få dødelig udgang for modtagelige heste.

Besætninger med heste, der har haft herpesvirus 1 - eller 4 infektioner, bør isoleres i 28 dage efter de sidste kliniske tegn på sygdom er væk (feber, hoste, snot, abort, dødfødte føl). Herefter kan de frigives uden yderligere tests.

Det er derfor vigtigt, at alle tager smitten alvorligt og tager de nødvendige forholdsregler. Det er en stor fordel at lade én dyrlæge varetage smitteudbruddet og styre slagets gang. Det er en god ide straks at informere alle, der har deres gang i stalden om smitten og gå igennem planen med den ansvarlige dyrlæge.

Det er vigtigt at reagere med det samme, der opstår en mistanke og få isoleret heste med kliniske symptomer og rengjort udstyr og områder, hvor hesten har været.

Det kan desuden være en rigtig god ide at indføre trafiklys systemet (se nedenstående) og opdele hestene i grupper, for at ind-dæmme smitten i besætningen.

Rød – syge heste isoleres fra resten af besætningen, temperatur tages 2 gange dagligt.

Gul – heste der har været i kontakt med syge heste isoleres og overvåges for udvikling af symptomer, bliver de syge flyttes de til den røde gruppe, tag temperatur 2 gange dagligt.

Ønsker man at bryde karantænen før de 28 dage, skal alle heste i besætningen testes negative på en PCR-test. Skal en hest efter endt karantæne flyttes til en ny stald, anbefales isolation fra de andre heste i den nye besætning i 21 dage, før den introduceres til resten af flokken. Drægtige hopper, som aborterer grundet herpes 1 eller 4, bør isoleres fra andre drægtige hopper, der er tæt på foling, samt hopper der er tidligt drægtige resten af folingssæsonen. Dette bør gøres uanset om hoppen udviser tegn på sygdom eller ej.

Hvordan finder dyrlægen ud af om det er herpes og hvilken type?

Ved mistanke om equine herpesvirus udtages en næsesvaber, helst mens hesten stadig har feber, samt en blodprøve til viruspåvisning (PCR).

Man kan desuden tage parrede blodprøver med 14 dages interval og foretage en måling af stigning i antistoffer i blodet.

Grøn – heste der ikke har været i kontakt med syge heste, overvåges med daglig temperaturmåling.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

11.

DYRLÆGENS

VINKEL

Dyrlæge Sigrid Hyldahl Laursen

Behandling, hvad gør man typisk?

"Er man ofte i byen med sin hest, er det en god ide at undgå direkte kontakt med andre heste, undgå at røre andres heste og bede andre om ikke at røre din hest, hvis de håndterer andre heste.

Tag eget foder med og undgå at dele vandtrug, fold osv. med andre heste"

Heste med feber og luftvejssymptomer behandles ofte symptomatisk med antiinflammatorisk- og feberdæmpende medicin i nogle dage. Hesten skal have ro og hvile, god ventilation i stalden, der skal tilbydes grovfoder af god kvalitet og rigeligt frisk vand.

Heste med neurologiske symptomer kan få brug for professionel intensiv pleje igennem lang tid.

Der er ingen mirakelkur, men man kan forsøge at begrænse virus og dæmpe symptomerne. Eksperimentelle studier peger på at virusbekæmpende medicin kan være med til at give et mildere neurologisk forløb, hvis man giver det tidligt i forløbet efter smitte.

Bedste råd til med hensyn til forebyggelse?

Det er vigtigt at forstå at alle besætninger kan få et udbrud af herpes. Derfor er det en rigtig god ide på forhånd at udarbejde en plan for, hvad der skal gøres f.eks. i samråd med egen dyrlæge, og kommunikere strategien ud til alle i stalden. Har man en plan, betyder det, at man hurtigere kan lukke et udbrud ned. Et sygdomsudbrud kan potentielt lukke

12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

stalden i lang tid, og større udbrud kan blive en bekostelig affære, så det betaler sig at være godt forberedt. Generelt er det en god ide at isolere og tage temperatur dagligt på nyankomne heste i 3 uger, inden de lukkes ind i flokken.

Har man en besætning med megen trafik f.eks. konkurrenceheste, træningsheste osv. er det desuden smart at dele besætningen op, så unge heste og avlsdyr holdes adskilt fra heste, der potentielt udsættes for smitte ofte.

Er man ofte i byen med sin hest, er det en god ide at undgå direkte kontakt med andre heste, undgå at røre andres heste og bede andre om ikke at røre din hest, hvis de håndterer andre heste. Tag eget foder med og undgå at dele vandtrug, fold osv. med andre heste.

Det er desuden en god ide at tage temperatur på sin hest dagligt en uges tid efter man kommer hjem.

Sidst men ikke mindst, er god hygiejne med til at mindske risikoen for at smitte bæres på tøj, udstyr, foderspande, drikkekar osv.

Sammensæt selv din sygeforsikring – og betal kun for dækninger du har brug for!

4,9 ud af 5,0 Ingen ønsker at betale for dækninger som ikke er relevante. Derfor har vi ændret vores sygeforsikring, så vi kun tilbyder én sygeforsikring, og så kan du selv tilvælge de dækninger som passer til dine behov.

VORES SYGEFORSIKRING DÆKKER: • Undersøgelse, behandling, røntgen- og ultralydsscanning • Materialer og medicin, som dyrlægen anvender • Kolikoperation med op til 2 X forsikringssum • Dyrlægens transport

MULIGHED FOR TILVALG: • Udleveret medicin • Alternativ behandling • Tand- og bihulelidelser • Udvidet undersøgelse og behandling • Genoptræning og sygebeslag

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

HOVEDSPONSOR FOR

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

13.

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com

DYRLÆGENS

VINKEL

"Vær åben og ærlig om at hesten er smittet.

Luk stalden, isoler hesten og iværksæt trafiklyssystemet"

TRAFIKLYSSYSTEMET:

Der findes flere godkendte vacciner på det danske marked mod EHV1 (og EHV4). Der er dog ingen vacciner, der beskytter hesten fuldstændigt mod den neurologiske form af sygdommen.

Den primære grund til at vaccinere heste mod EHV1, er at undgå abort hos drægtige hopper samt reducere luftvejssymptomer hos føl, plage, ungheste og stævneheste, der har størst risiko for at blive udsat for sygdommen.

Sigrid Hyldahl Equine Medical Consult Dyrlæge udd. Københavns Universitet 2009 Europæisk specialist i medicinske sygdomme hos heste, Diplomat ECEIM Equinevetconsult.com

l Syge heste isoleres fra resten af besætningen. l Marker alt udstyr der anvendes til disse heste med rød tape, og undgå at blande dette med udstyr til de øvrige heste. l Undgå kontakt med raske heste. l Tag hestenes temperatur 1-2 gange dagligt.

Gul Gruppe: l Isoler heste som har været i kontakt med mistænkte eller bekræftede syge heste indenfor de sidste 3 uger i en gruppe for sig selv. l Marker alt udstyr der anvendes til disse heste med gul tape, og undgå at blande dette med udstyr til de øvrige heste. l Hestene skal have taget temperatur 2 x dagligt og får de feber > 38,5 eller andre kliniske symptomer flyttes de til den røde gruppe hurtigst muligt.

Ved at vaccinere kan man desuden reducere mængden af virus inficerede heste udskiller, samt mængden virus der kan spredes via blodbanen til f.eks. moderkagen. Man skal dog være opmærksom på, at hesten skal have 2 doser med min. 4-6 ugers mellemrum - og at den maximale immunitet, der kan opnås efter vaccination først er 10 dage efter 2. dosis.

Det anbefales ikke at vaccinere heste i karantæne, dvs. heste i stalde med udbrud, men omkringliggende stalde uden direkte kontakt mellem besætningerne kan med fordel vaccinere deres heste.

Bedste råd, når hesten er smittet?

FAKTA

Rød gruppe:

Vær åben og ærlig om at hesten er smittet. Luk stalden, isoler hesten og iværksæt trafiklyssystemet.

Lav en plan for besætningen og for den enkelte hest med den ansvarlige dyrlæge, så optimal behandling sikres og smitten begrænses mest muligt.

Grøn gruppe: l Heste som ikke har været i kon takt med mistænkte eller bekræftede syge heste. l Marker alt udstyr der anvendes til disse heste med grøn tape, og undgå at blande dette med udstyr til de øvrige heste. l Isoleres i gruppen i minimum 3 uger. l Heste skal have taget temperatur 2 x dagligt og får de feber > 38,5 eller andre kliniske symptomer flyttes de til den røde gruppe hurtigst muligt. l Denne gruppe heste tilses altid først, før hestene i gul og rød gruppe, for at undgå spredning af sygdommen. Er der begrænset personale, anvendes beskyttelsetøj/overtrækstøj, der skiftes mellem grupperne og fodtøj/overtrækssko, som vaskes og desinficeres.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

15.

Alt gik bare op i en højere enhed på dagen i Stockholm med Abel

Foto Roland Thunholm 16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

HVIS IKKE DU

ØVER DIG TIL NÆSTE GANG… Af Shaila Sigsgaard Foto: Se fotoinfo

For Sys Pilegaard lå det ikke lige i kortene, at hun skulle komme til at beskæftige sig med heste 24/7 - og slet ikke i den øverste top i sporten. Her fortæller Sys Pilegaard til eMagasinet Islandsk Hest, hvordan en enkelt sætning i barndommen sandsynligvis kom til at definere hendes liv.

Sys Pilegaard er vokset op på en stor gård på Fyn med hobbyheste. Det var skovtursheste og de passede lige præcis til det familien havde udtænkt dem til. Hun husker med et smil tilbage på en barndom med helt almindelige, men skønne grissepassere og tregængere med et smil.

-Det var ikke noget med specielt fine heste. Slet ikke. Da jeg var barn, tænkte jeg faktisk slet ikke på, at man kunne arbejde med heste. Det var sådan noget man så i bladene. Egentlig troede jeg, at jeg måske skulle blive skolelærer, griner hun.

Sys var lille pige da hun startede med at få regelmæssig undervisning på en af familiens egne heste hjemme på barndomsgården. Underviser var dengang lokale Anne Marie Thomsen. (i dag

Vestergaard. red.). Sys syntes selv, at hun lærte en masse og blev meget engageret i alt med træningen af hestene.

Det hele var en proces, tilføjer hun.

Der var alligevel især en enkelt undervisningstime, som gjorde indtryk på kun 10-årige Sys. En helt almindelig ridelektion ud af utallige, men som kom til at definere hele Sys’ videre retning indenfor træning af heste.

Sys fik undervisning som sædvanligt, og red stille og roligt rundt på ridebanen.

Som afslutning på timen, siger underviser Anne Marie Vestergaard: ”Hvis ikke du øver dig til næste gang, så vil jeg ikke undervise dig mere.” En enkelt sætning som gjorde så tilpas indtryk på hende, at hun i dag stadig husker det som var det i går.

- Jeg glemmer det aldrig. Det gav mig et chok. Jeg blev i hvert fald meget bange for, at Anne Marie ikke ville undervise mig mere.

For Sys syntes jo egentlig selv, at hun øvede sig, fortæller hun. Men det var tilsyneladende slet ikke nok. Sys skulle øve sig meget mere. Det fik hun så gjort til næste time, hvor hun fik masser af ros for sit arbejde, mindes Sys med et stort grin, og fortæller, at de ler meget af den episode i dag, hvor det er Anne Marie, der kommer og får undersving af Sys.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

17.

Da Sys prøvede Fluga, tænkte hun, det her kan blive Danmarks bedste 4-gænger

-Det ”spark i rumpen” var en øjenåbner, for Sys. Træning af heste er krævende og at gøre dem bedre, kræver at man øver sig igen og igen og tusind gange mere oven i det. Det skal være lysten som driver det, men når det går nedad, skal man bare være ekstra disciplineret, pointerer Sys. For mig var det, nok det helt rigtige skub.

Når Sys reflekterer tilbage på episoden i dag, føler hun nogle gange trang til at sige det samme til folk i visse situationer: ”Så er det nu kammerat, hvis du vil noget.” Det er ikke altid så skidt at være lidt direkte eller gammeldags, mener Sys. Det kan nogle gange vende op og ned på ens perspektiv.

- Jeg synes det er en træner og undervisers’ opgave, at være ærlig. Folk får ikke bedre heste eller bliver bedre ryttere af, at blive talt efter munden, fx hvor flot og fin deres hest er, hvis det rent faktisk ikke er særlig godt. Og så er det synd, at de bliver bildt noget andet ind end hvad virkeligheden er, selvom sandheden ikke altid er rar at høre.

Årene gik, og da Sys var omkring 15 år, begyndte hun selv at undervise de lokale damer på Nordfyn. Det var i årene omkring 2005. Det er lidt underligt for hende at tænke tilbage på i dag, at hun var så ung, da hun underviste, men ikke desto mindre gjorde hun det i en længere årrække, og fik masser af erfaring, fortæller hun.

Gennembrud med Muni Da Sys så Muni første gang som 3-4 års tænkte hun, ”wow, en lækker hest”. Der var mange, der ikke rigtig troede på den - og måske netop derfor blev Sys ekstra opildnet til at vise hele vejen med ham. Ikke for at (be) vise noget over for nogle. Kun over for sig selv, at hun både ville og kunne.

Resten kender vi: Muni havde nu været undervejs siden 2012 og vundet stort set alt. Enhver sejr føltes nu næsten som en dobbelt sejr, fordi Sys var senior nu, hvilket altid kan være en meget udfordrende overgang for mange talentfulde ungryttere. Der skal du op lege med de store drenge, og her mister en del desværre modet, pointerer Sys.

18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Foto Christine Smit

Sys’ første gennembrud, ifølge hende selv, var til DM i 2016, hvor hun vandt T.2, 5.1 og femgangs-kombination og senere sejren ved Nordisk.

-Der slog vi de store drenge, og pludselig stod jeg øverst på podiet med Jóhann Skúlason og Rasmus Møller.

-Jeg var på landsholdet første gang i 2006, men som senior var det 10 år senere på Muni fra Hrafnsholt. Det var derfor et meget vigtigt resultat, da jeg, jvf ovenstående, ikke ville være barnestjerne.

Planer som lykkedes Det giver ikke mening at liste samtlige præstationer, men der er især en, Sys er meget stolt over – fordi alt klappede i takt i bogstaveligste forstand. Det var sejren i Stockholm ved World Cup sidste år i 2021 med hendes nuværende konkurrencehest Abel fra Tyrevoldsdal.

Den udførlige plan som Siggi (Sigurður Óli Kristinsson, partner og kæreste, red.) og hende havde lagt på forhånd, viste sig at være perfekt.

Sys og Muni de Nordiske Mesterskaber i 2016 Jessica harved sammen med Rasmus Møller købt en ny lovende hest – en ung hingst, Ari på 3 ½ år

Foto Christine Smit

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

19.

-Alt gik bare op i en højere enhed på dagen. Vi formåede at toppe på præcis det bedst tænkelige tidspunkt. Bagefter fik Abel en to måneders lang pause.

Når Sys tænker længere tilbage har der også været en række andre episoder, hvor hun følte det samme, at alt ligesom faldt i hak, blandt andet med hendes tidligere konkurrencehoppe Fluga fra Langsstödum. En hoppe, som har en helt særlig plads hos Sys. -Jeg prøvede hende i Island og tænkte, det her kan blive Danmarks bedste 4-gænger. Det blev hun så også 5 sæsoner senere, hvor alt klappede til DM i 2019. Hun er nok en af de mest specielle heste, jeg har haft, og rejsen med Fluga har været et eventyr. Det har gået op og ned, men hun er en af de heste, som har den største plads i mit hjerte. Vi har i dag en vindott hingst efter Fluga og Abel, som er opkaldt efter sin mor og hedder Flugar.

Når talen falder på sporten, er Sys ikke bleg for at sige, at hun mener, der tit kan gå lidt rigeligt points i det hele.

Det er meget resultater, det hele ofte kommer til at handle om. Stævner og points.

-Jeg synes det er rigtig synd, for mange mister faktisk glæden, fordi de ikke ser processen som lige så værdifuld. Og går hesten ikke godt længere, så får man måske bare en ny. Men det bør også handle om hjerte og trivelighed hos hesten – og igen, tiden det tager at nå hen til noget.

Pil skoene af hesten og luk den ud Det her med at få hesten til at toppe er et spørgsmål Sys får tit.

-Jeg tror det bedste råd jeg kan give, er, at holde hesten stærk fysisk og mentalt og træne den varieret.

Det tager rigtig mange år at bygge en hest op, understreger Sys og siger, at hesten skal være så veltrænet, at du kan få den til at gøre det, du vil, når du ønsker det. Det betyder ikke, at den skal kunne samtlige dressurøvelser. Jo mere er ikke altid des bedre.

Pauser er derimod centralt for hestens trivelighed -og gerne længere pauser.

Lange pauser, hvor hesten kan få lov til at restituere og være hest sammen med andre, er uvurderligt – og især for de helt unge er det vigtigt.

Sys ved godt det er meget kontroversielt. Men hun synes, det er lidt trist, når mange ryttere er bange for, at deres heste bliver dårlige af en lang pause.

En del tænker måske at nu er alt tabt på gulvet, og man skal starte helt forfra, fordi hesten mister en masse styrke og kondition.

Pil skoene af og ud på marken med den, anbefaler Sys. Hvis det var lort og lagkage inden du gav hesten fri, så er det det med stor sandsynlighed også efter pausen.

-Hvis hesten er i god form, er to måneders pause uden for stævnesæsonen helt normalt for mig. De fleste heste er ret hurtigt oppe på beatet igen – og det fantastiske er, at hesten ofte har en ny ivrig og smitsom arbejdsglæde.

Sys fortæller, at de to måneders ferie Abel fik efter sejren i Stockholm ikke alene var forfriskende for hesten, men også stimulerende for hende selv.

Ifølge Sys, er det her man har mulighed for som rytter at få tænkt både indad og få inspiration – og så bare en boblende glæde over at skulle tage hul på sin hest igen.

-For mig er Abel jo min dygtige kammerat som jeg altid får et sug i maven over at skulle i gang med igen efter en pause.

Pauser bliver dog ikke brugt til at hvile på laurbærrene, slår Sys fast, men til at definere nye mål og udtænke planer, som måske bliver ændret lidt i undervejs. Men der er altid en rød tråd.

Sys har tre konkurrenceheste med til World Toelt, hvor Abel er en af dem.

20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Daglig inspiration Inspirationen i det daglige kommer meget fra sparring og gode råd fra Sys’ makker Siggi.

-Vi bytter fx ofte heste og spørger hinanden til råds, når vi træner – og igen, vi elsker at lægge planer for hver enkelt hest. Vi får også ind imellem trænere til vores sted, for det er vigtigt at blive hevet lidt i ørerne.

Hverdagen derhjemme på gården går meget med at vurdere heste, da 80% er præstationsheste -og parret kører helt samme træningsskema, om det er kåringsheste eller sportsheste, forklarer Sys. De skal jo høre efter på samme måde, tilføjer Sys. Avl er ikke en del af Sys’ og Siggi’s forretning. Det foregår en smule på Island hos Siggi’s søster og kun på hobbyplan. Her ejer parret halvdelen af en avlshoppe og ellers har de lidt embryo-avl hjemme.

-Vi har besluttet, at vi hellere vil bruge embryotransfer, da vi så kan bevare hoppen i sporten, og holde øje på sidelinjen, hvordan hun avler. Det synes vi for os er en optimal udnyttelse af tiden.

Vi har fx fået en mulighed for at lave et embryo-føl på verdens højest kårede hoppe efter Spuni.

BEDSTE RÅD TIL UNGE TALENTFULDE RYTTERE: Hold fokus på dig selv, det er det eneste du kan ændre.

Kig indad og lær af fejl.

Græsset er ikke grønnere andetsteds.

Hold hovedet koldt -stævneresultater er ikke hele verden.

Det er derimod vejen derhen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

21.

STRONGYLIDER

Af dyrlæge Martin Krarup Nielsen Foto: Privat

Strongylider: Forekomst: Strongylider forekommer hos alle heste. Årstid: Strongyliderne er til stede året rundt, men smitten sker i løbet af græsningssæsonen og er temperaturafhængig. Græsmarkssmitten er oftest kraftigst i sensommeren.

Diagnostik: Gødningsprøver kan bruges til at påvise hvor meget den enkelte hest bidrager til græsmarkssmitten med strongylider samt til at undersøge effekten af ormekuren. En larvedyrkning kan påvise blodorm.

Behandling: Der findes tre typer ormemidler til behandling af strongylider: fenbendazol, pyrantel og ivermectin/moxidectin. I Danmark er der udbredt resistens mod fenbendazol, ligesom pyrantelresistens kan forekomme.

Gode tidspunkter: Hos voksne heste er det fornuftigt at tage gødningsprøve i foråret og igen i efteråret. Heste med høje ægtal kan genbehandles midt på sommeren. Hvis der konstateres blodorm, anbefales det ofte at alle heste får en ormekur mod strongylider og bændelorm om efteråret.

Bændelorm:

Spolorm:

Forekomst: Bændelorm forekommer hos 20-80% af alle heste, men findes normalt i alle besætninger.

Forekomst: Spolorm forekommer hos alle føl og kan desuden findes sporadisk hos plage og voksne heste.

Årstid: Som med strongyliderne er foregår smitte med i løbet af græsningssæsonen. Bændelormebyrder ophobes gennem græsningssæsonen og vil oftest være kraftigst i efteråret.

Årstid: Spolormene følger ikke årstidernes skiften, da smitte kan forekomme ude såvel som inde. Hos føllene er smitten hovedsageligt styret af føllenes alder og immunitet.

Diagnostik: En særlig gødningsanalyse kan bruges til at påvise bændelormeæg og er fundet pålidelig til påvisning af ormebyrder på over 20 orm. Blod- og spytanalyse for antistoffer mod bændelorm kan bruges på besætningsplan til at undersøge hvor kraftigt smittepresset er.

Diagnostik: Gødningsprøver kan bruges til at påvise spolormeinfektion fra omkring tremånedersalderen. Desuden kan ultralydsscanning bruges til påvisning af større ormebyrder.

Behandling: Der findes to typer ormemidler til behandling af bændelorm: pyrantel (dobbelt dosis) og praziquantel. Begge er virksomme.

Gode tidspunkter: Den særlige gødningsanalyse er bedst at gennemføre om foråret, mens blod- og spytanalyserne er bedst at foretage om efteråret. En efterårsbehandling for bændelorm anbefales medmindre blod- eller spytanalyser har vist at besætningen har et meget lavt smittepres med bændelorm. Denne undersøgelse skal foretages på et bredt udsnit af heste i besætningen.

22. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Behandling: Der findes tre typer ormemidler til behandling af spolorm: fenbendazol, pyrantel og ivermectin/moxidectin. I Danmark er der påvist resistens mod ivermectin/moxidectin.

Gode tidspunkter: Føl bør behandles første gang, når de er cirka 2 måneder gamle og anden gang ved 5-månedersalderen, før de fravænnes. En gødningsprøve kan være brugbar på dette tidspunkt. De bør desuden undersøges igen tidligt i deres åringsår, for at fastslå om der stadig er spolorm til stede.

VÆLG GOD DANSK KVALITET – VÆLG HORSEPRO Få en god foderøkonomi.

Få skræddersyet et tilbud til netop dit hestehold. Ønsker du konsulentbesøg kontakt NAG HorsePro på tlf.: 48 72 72 08 eller mail: horsepro@nag.dk

Vores foder indeholder bl.a: Organiske mineraler, naturligt E-vitamin, gærprodukter, urter, kvalitetsprotein

Elitefoder til eliteheste – til den kvalitets- og prisbevidste avler HorsePro Elite: Koncentreret pelleteret foder – kun 1,9% stivelse – tilsat Agrimos – også velegnet til avlsheste på græs.

HorsePro Unique: Lækker kornfri müsli – kun 9,9% stivelse – tilsat Levucell SC TITAN og Agrimos.

Se yderligere produktinformation og forhandlerliste på www.HorsePro.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

23.

24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

HESTETRÆNER SUSANNE TOPP OLSEN

DET NYTTER IKKE MED AL DET SKÆLD UD Af Helle Skram de Fries Foto: Privat

29-årige Susanne Topp Olsen træner heste – primært ungheste og primært islændere. Sådan har det ikke altid været – det der med islændere. De har lige så langsomt sneget sig ind i hendes hesteliv, der efterhånden er blevet til en levevej.

Susannes hesteliv startede på en shetlandspony med besked fra sin mor om, at hun først kunne komme med i skoven, når hun kunne galopere uden sadel på ridebanen.

-Det var sådan set et meget fint koncept, fortæller Susanne og griner.

Det er mange år siden. eMagasinet Islandsk Hest møder Susanne Topp Olsen på det nystartede stutteri Skovgaard i Hørsholm, hvor hun træner ungheste.

I dag skal Susanne arbejde med en 4-års hingst Frekur, som hun har trænet i snart tre måneder.

Selvom Frekur var redet til, da Susanne startede træningen, trænede hun den første tid kun fra jorden.

-Jeg sætter mig ikke op, før jeg har skabt en tillid, der betyder, at hesten stoler på mig – også hvis den bliver bange.

Susanne Topp Olsen er også meget nøje med, hvordan hun bruger godbidder i sin træning.

-Godbidder som forstærkning er et enormt effektivt træningsredskab, men for nogle heste kan de også distrahere rigtigt meget.

-Jeg træner den i selv at vælge den rigtige løsning – nemlig at blive hos mig i stedet for, hvilket er det naturlige for den, at løbe væk, hvis den bliver forskrækket.

Susanne funderer lidt. Hun er fuldt ud klar over, at hingste kan kræve lidt særbehandling.

-Men hvis hesten – uanset køn – for eksempel stresser op, når du går med den, nytter det jo ikke noget, at du rykker i træktorvet og råber ”Gå ordenligt!”.

Det gør den ikke mindre stresset. Tvært imod. Så bliver den sandsynligvis først for alvor nervøs – og ønsker at komme væk fra dig for at undgå ballade.

-Frekur får for eksempel sjældent godbidder, netop fordi det gør det svært for ham at holde fokus. Og han er heldigvis meget modtagelig for ros med stemmen.

Når Susanne giver godbidder, er det vigtigt, at hun afleverer godbidden til hesten, så det ikke er hesten, der tager den.

-Det nytter ikke noget med al det skæld ud, konkluderer Susanne og tilføjer: -Det er uvenligt og, vigtigst af alt, ineffektivt.

Heste er store dyr, og det er naturligvis nødvendigt, at de gør det, vi beder dem om.

-Der er klart ting, jeg ikke tillader. De skal ikke bide mig, sparke efter mig eller skubbe mig. Alt derimellem kan vi, med venlighed og klar kommunikation, træne os ud af.

Susanne demonstrerer ved at gå et skridt væk fra hingsten og tage en godbid op af lommen. Det er tydeligt, at Frekur ved, hun har en godbid, men han bliver stående – og først, når han står helt stille og slapper af i hals og nakke, går Susanne et skridt frem og afleverer godbidden til ham.

Susanne er kommet langt med Frekur, så nu rider hun ham både i ridehus og i skoven.

"Susannes hesteliv startede på en shetlandspony med besked fra sin mor om, at hun først kunne komme med i skoven, når hun kunne galopere uden sadel på ridebanen"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

25.

Frekur sammen med sin ejer Helle

Arbejdet med heste er næsten blevet fuldtids -I starten havde jeg fast fuldtidsarbejde ved side af, men nu er jeg næsten fuldtidsselvstændig og arbejder i forskellige stalde.

Susanne Topp Olsen bor fast på et stutteri for islændere i Fredensborg, hvor hun træner ungheste.

-Jeg er uddannet dyrepasser med heste som speciale – en uddannelse, der i dag hedder ”hestemanager”.

-Jeg har altid trænet heste – blandt andet min mors veninders heste – ved siden af skolen og de jobs, jeg har haft som teenager.

I dag har Susanne selv en hollandsk varmblods hest og har derudover tidligere dyrket en del westernridning.

-I 2012 - 2014 var jeg i lære i en westernstald. Specielt westernhestens udvikling fra føl til ridehest fascinerede mig, og det var her, jeg for alvor fik sat min hestetræning i system.

Efter endt uddannelse blev Susanne sat i kontakt med Dorte Rasmussen på Tjenergården i Rude, der havde brug for

en til at ride en flok islænderheste til.

-Min eneste erfaring med islændere var det på tidspunkt en, der var stukket af med mig som barn. Men jeg kastede mig ud i det med åbent sind og blev ansat på Tjenergården til at ride heste til – i en tisbegrænset stilling på tre-fire måneder, forklarer Susanne.

arbejde med islændere, men fordi hun arbejder i de kredse, hvor flere og flere har fået øje på hendes talent og evner, får hun flere og flere opgaver med islændere.

-Derfor har de lige så langsomt sneget sig ind på mig, konstaterer hun og griner.

Dorte Rasmussen opfordrede mig til at søge ind på Ute Lehmanns helt nystartede uddannelse - Horse in Harmony trainer.

-Det var lige noget for mig, mente hun, men jeg tænkte ”uha er jeg mon god og horsemanship-agtig nok til det?”

Det var hun, og Susanne fik en plads på holdet.

Efterfølgende fik hun job på en horsemanship rideskole i Fredericia.

-Her trænede og underviste jeg i bidløst, bomløst og barefoot.

-Min force er grundridning. Jeg er ikke dygtig nok endnu til decideret tølt-træning, men det arbejder jeg på.

Efter endt uddannelse i Jylland flyttede Susanne Topp Olsen til Fredensborg for igen at arbejde fuldtids med unge quarterheste og westernridning.

-Ved at blive anbefalet til andre, begyndte jeg at ride islændere til i min fritid.

Susanne har ikke selv aktivt valgt at

26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Sidste år tog Susanne til Island – netop for at lære mere om tølt-træning.

Om den islandske hest siger Susanne: -Jeg vil næsten sammenligne den med quarterhesten. De er begge arbejdsheste, hvor varmblods er showheste.

Og selvom det også går den vej med islænderne, så synes jeg, den gyldne tråd er, at islændere, i lighed med quarterheste, er enormt pålidelige af sind og har en stærk arbejdsvilje.

Kan du fortælle om grundprincipperne i din træning?

-Det er min opgave at definere rammen og være en leder, hesten har tillid til. Heste opfører sig, sådan som de har det. Så hvis den har en uønsket adfærd, må man kigge på, hvad der ligger til grund for den adfærd.

-Det dur selvfølgelig ikke, at den snapper, bider, skubber og maser. Det er en adfærd, man må analysere på og ændre.

Susanne tager en tår af den varme kaffe, inden hun fortsætter.

-Du kan jo godt opdrage hesten med hård hånd, så den bliver fuldstændig passiv. Men det er ikke rart. Jeg bryder mig ikke om at arbejde med en hest, som ikke tør røre en muskel, men står ret som en tinsoldat og holder vejret.

-Det er trist og ikke bæredygtig træning. Jeg er heller ikke tryg ved en hest, der udviser sådan en adfærd. Det er lidt som bombe, der lige pludselig kan eksplodere, når den ikke kan ”holde vejret” længere.

-Hesten skal kunne stole på mig. Jeg vil være den træner, den kan bede om hjælp, når den skal løse en udfordring.

-Træner jeg en ung, nervøs hest, har jeg ikke lyst til, den flygter fra mig. Og slet ikke når jeg sidder på ryggen af den.

Susanne funderer igen.

-Det er jo ikke fordi, jeg behandler hesten som en lyserød enhjørning. Det kan selvfølgelig have sin berettigelse at sige fra, men det nytter ikke at skælde ude og eskalere pres i tide og utide.

-Det er ligesom med mennesker – du respekterer jo heller ikke en leder, der konstant skælder ud. Det er ikke ham/ hende, der får dig til at yde dit bedste.

Det er derimod den leder, der inviterer til et samarbejde – med respekt for, at der er en leder.

-Heste er hurtige til at bedømme, hvem der er en egnet leder. Hvem de stoler på, og hvem de tør indgå en dialog og et samarbejde med.

-Det gælder om at skabe connection, og det er ikke snyd at bruge godbidder.

De skal bare bruges med stor bevidsthed og omtanke, for det er en enormt effektiv adfærdsforstærker.

Hvis du giver din hest et dask med en pisk, er det jo som regel ikke for sjov.

Godbidder skal heller ikke gives for sjov eller bare for hyggens skyld. Hesten skal gøre noget aktivt og rigtigt for at få en godbid.

Susanne tolerer ikke ulydig hesteadfærd, men hun elsker at arbejde med heste, der er engagerede og trygge nok til at tage initiativ og selv tilbyde noget i træningen.

-Der er ikke noget mere kedeligt end at ride på en hest, der helt robotagtigt gør alt, hvad du beder den om, hverken mere eller mindre – helt uden lyst, men af ren disciplin. Èn af dem, der - blandt andre - har betydet meget for Susanne Topp Olsen er Finn Christensen, der arbejder med horsemanship.

-Han har været en af de største øjenåbnere med simple principper inspireret af blandt andet amerikansk horsemanship.

-Finn har givet mig meget værdifuld sparring i at se og læse hestens krop og bevægelser og dennes betydning for hestens balance og evne til at præstere under rytter.

Selvom Susanne har haft sin varmblodshest i 16 år, har hun kun redet måske fem-ti dressurstævner.

-Jeg er meget perfektionistisk, så jeg kaster mig ikke bare sådan ud i noget, forklarer hun.

Men faktisk har Susanne planer om at starte et islænderstævne på en islænderhoppe, hun har fået lov til at låne.

-Jeg er jo næsten konverteret til islændere, indrømmer hun med et smil - og tilføjer: -Det med stævner er lige en barriere, jeg skal over. Men når jeg har været med til stævner som tilskuer, har jeg da tænkt ”Aj, det der kan jeg også godt”.

Udover stævner byder fremtiden på mere tølt.

-Jeg vil gerne til Island igen og have mere tølt-træning.

-Altså ikke permanent til Island, tilføjer hun – henvendt til kæresten Odinn Karlsson, der er taget med til dagens hestetræning.

Odinn bor i Island, men er på besøg i Danmark, så til daglig er kæresteparret langt fra hinanden.

-Men det er jo svært sådan lige at flytte.

Jeg er rigtig glad for den karriere, jeg har her og den kundekreds, jeg har fået bygget op.

-Jeg kan godt lide at være selvstændig og træne heste ud fra mine egne principper.

-Hvis jeg arbejder for andre, kan jeg risikere at bryde med de principper. Det har jeg prøvet, og det har jeg ikke lyst til at komme tilbage til. Jeg vil gerne træne på den måde, der giver mening for mig.

-Det tager tid at bygge en kundekreds op, og min er jo kommet ved, at folk i islænderverdenen har fået kendskab til mig og anbefalet mig til andre. Det er jeg meget taknemmelig for, så det er svært at slippe.

Så foreløbig må kæresteriet plejes med gensidige besøg og den moderne tekniks lyksaligheder som facetime m.v.

Susanne stopper talestrømmen.

-Mange tror også, det er den mest aggressive hest, der bliver førerhest, men aggression og lederskab fungerer ikke godt sammen. Og det er ikke den aggressive hest, de andre heste stoler på kan beskytte flokken.

Det handler om tillid

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

27.

ANMELDEL

FINN ERLAND C TITEL: MIDDL

Finn E. Christensen har udgivet en bog der videregiver nogle af hans mangeårige erfaringer med arbejdet med heste. Han har gjort det i form af en samling af observationer som med hans egne ord er et forsøg på at give et glimt af det vanskeligt tilgængelige mellemområde mellem principper og teknikker og krop og sind - deraf titelen.

Disse observationer spænder fra enkle og tilsyneladende simple statements til mere komplicerede og indforståede. I alle tilfælde er det langt fra så enkelt som det umiddelbart kunne opfattes. Bogen er skrevet på engelsk og texten flyder let og man fornem-

mer en usynlig tråd der løber igennem bogen som bliver mere og mere klar ved gentagne gennemlæsninger som et landskab , en middleground, der åbner sig.

Bogens billeder understreger denne særlige stemning - For når det drejer sig om samspillet mellem hest og Mennesker, favner Finn det hele.

Fordybelsen, filosofien, forståelsen, følingen, forbindelsen.

Bogen er inddelt i fire kategorier : Generelt, krop-sind, ridning og kommunikatioon. Man fornmmer at hvert statement er særligt udvalgt som en repræsentation af emnet , både

28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

specifikt og generelt. Man får lyst til at formulere med og blive draget ind i den særlige stemning.

Derfor kan denne unikke bog læses, og genlæses i det uendelige, og hos de fleste vil hver genlæsning bringe dybere og større forståelse af det udefinerbare forhold der er og kan opstå mellem os mennesker og vores elskede heste,

LSE AF BOG:

CHRISTENSEN LEGROUND Rigtig god fornøjelse på rejsen.

Finn blev tidligt fascineret af heste gennem sin familierødder på Ærø, hvor han er født. Senere i livet kom han , via en international karriere i rumforskning , på et længerevarende ophold i Californien .

Her fik han lejlighed til at fordybe sig i studiet af den Californiske bridle horse tradition og dens filosofiske baggrund.

Den forfinede og indlevende omgang med heste med rødder tilbage til den tilsvarende Europæiske tradition er blevet omdrejningspunktet for Finns tilgang til heste. Da han vendte tilbage

til Danmark begyndte han at arbejde med mennesker og deres heste og har nu gjort det i snart 30 år.

Finn bor i Nordsjælland men rejser landet rundt for at dele sin viden og uddanne hesteejere til at blive respektfulde og værdige partnere til deres heste. Finns undervisning strækker sig over hele spektret af heste arbejde fra jordarbejde til ridning.

Teknisk er hans tilgang til arbejdet tæt op ad vacquero traditionen som stadig er i udvikling og som deler sit udgangspunkt med den klassiske dressur som den udøves i dag.

Specifikt underviser han i brugen af bosal som er et bidløst hovedtøj og senere i hestens uddannelse, two rein stadiet med både bosal og bridle bit for endelig at bringe hesten til at kunne rides straight up in the bridle, som er den ypperste forfinelse.

Bogen kan købes her: Kr 249,-

KØB BOGEN

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

29.

Foto: LM-Photo 30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

ROSEMARIE WODSCHOW GLÆDER SIG TIL AT RIDE WORLD TOELT

DET HAR JEG DRØMT OM SIDEN JEG VAR LILLE

Af Helle Skram de Fries Foto: Privat m. v.

20-årige Rosemarie Wodshow er en erfaren stævnerytter, og hendes 18-årige vallak Lettír fra Hellesylt er bestemt også en erfaren herre.

Er du nervøs inden sådan et stævne?

Rosemarie købte hesten i januar 2017 og red samme år VM på ham i Holland og fik en flot 5. plads i T.2. Året efter blev Rosemarie Nordisk Mester i T.2 på Lettír.

DT N Æ E SP RVØS R E M D NE EN J EG

ER

-Nej, jeg er mere spændt og glæder mig. Jeg har redet indendørs stævner før – det er en spændende udfordring.

2022 er Rosemaries sidste år som ungrytter

Nu skal Rosemarie en tur til Odense med sin dygtige hest og ride World Toelt. For første gang.

Hvad tænker du om at skulle op i seniorrækken, hvor kravene er større?

-Ja, jeg har faktisk ikke prøvet at ride World Toelt før, så jeg glæder mig meget. Lige siden jeg var lille, og min mor tog mig med til World Toelt, har jeg tænkt: ”det vil jeg gerne ride, når jeg bliver stor”.

-Det har jeg ikke gjort mig de store tanker om. Jeg bliver ved med at ride, som jeg gør. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget anderledes. Jeg vil bare blive ved med at bestræbe mig på at dygtiggøre mig.

-Det er rart, stævnet ligger så tidligt på sæsonen. Det en god optakt til de kommende stævner.

Den svære ridekunst begyndte Rosemarie på allerede som helt lille, da mor Pia tog hende med på en rideskole i Gentofte.

-Efter et år rykkede hun mig til en rideskole med islandske heste, og siden har jeg kun redet islændere.

Rosemarie skal ride T.2, som er hendes og Lettírs favorit-disciplin.

-Jeg rider også 4.1 men det er fint at fokusere på den ene klasse. Jeg skal også ride Youth Match om lørdagen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

31.

Lettír fandt Rosemarie hos Dennis Hedebo Johansen, som hun fik undervisning af.

-Dengang red Dennis ham, så jeg kendte godt Lettír. Første gang jeg prøvede ham, var jeg ikke i tvivl. Jeg vidste, det var Lettír, jeg skulle have.

meget, når han står i sin boks og nysgerrigt følger med i, hvad der foregår på staldgangen.

-Jeg red rundt med det største smil, og jeg faldt bare for alt ved ham.

Hans gangartsmønster, hans vilje, sind, udstråling – bare alt.

Den lille røde hest syner ikke af

-Dennis kaldte ham ”hesten med crazy legs”, fortæller Rosemarie og griner.

Men så snart, han bevæger sig – bare på folden uden rytter – kan man godt se, Lettír er noget særligt.

32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

33.

Foto: Sofie Lathinen Carlsson

Lettír er helt igennem en talentfuld hest. -Han har fem gode gangarter, men især hans tølt for løse tøjler er fin. Og han tilbyder sig selv, når jeg rider – og det er rigtig dejligt.

Hvordan har du trænet ham op til World Toelt?

-Meget ligesom jeg plejer. Jeg presser ham ikke så meget så tidligt på sæsonen. Lettír er ikke i den vildeste showform lige nu.

Der er en lang stævnesæson forude, og du kan ikke ride i stævneform hele tiden.

-Men jeg har selvfølgelig trænet tølten med løse tøjler. Det skal jeg jo ride, så det skal vi selvfølgelig kunne.

Nu er Lettír jo en lidt ældre herre.

Hvor længe tænker du, han gå stævner på topniveau?

-Så længe, han får lov. Han viser ingen tegn på, at han ikke skulle kunne holde længe endnu. Jeg tror stadig, der er masser af gode stævne-år i ham.

Du er så til gengæld ung, træner du også selv for at være i form?

-Det gør jeg – både styrke og kondition. Jeg har meget fokus på skuldre og ryg, når jeg træner.

R SSE A ER MODE R E D AF G EÅR VN STÆLETTÍR I

Hvad er dit mål med Lettír?

-At blive en dygtig, selvstændig rytter og hele tiden udvikle mig. Jeg føler mig meget heldig, fordi jeg har været med både til Nordisk Mesterskab og til VM. Men jeg vil rigtig gerne ride Nordisk Mesterskab i Finland til sommer.

Rosemarie er ret sikker på, at heste altid vil være en del af hendes liv.

-Jeg er jo vokset op med det, så jeg kan ikke forestille mig et liv uden hest.

-Det er mit frirum, når jeg kommer herop, fortæller Rosemarie, der har Lettír opstaldet på det nystartede stutteri Skovgård i Hørsholm.

Her er der både gode forhold for hestene og fine træningsmuligheder.

Efter World Toelt gælder det Icehorse Festival.

34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

-Og så ligger der mange gode stævner forude. Jeg tror, vi er mange, der glæder os til en god sæson med masser af stævner.

-Folk har savnet det, og World Toelt er et fint startskud.

"Han har fem gode gangarter, men især hans tølt for løse tøjler er fin. Og han tilbyder sig selv, når jeg rider – og det er rigtig dejligt"

§ ADVOKATENS KLUMME

NY REGLER

FOR KØB OG SALG AF HESTE

§

Den 1. januar 2022 trådte ændringer i købeloven i kraft, som har stor betydning for handel med heste.

Det helt afgørende element i de nye regler er, at handel med heste ikke længere er omfattet af reglerne om forbrugerkøb, men nu i juridisk forstand betragtes som handels- og civilkøb.

Lovændringen sker på baggrund af implementeringen af et EU-direktiv (varedirektivet 2019/771/EU), som netop har gjort det muligt at fritage hestehandel fra forbrugerbeskyttende køberegler.

Hvad kommer det så rent faktisk til at betyde?

På nogle punkter bliver det lettere at manøvrere i de nye regler. Tidligere kunne et køb eller salg af hest nemlig også være omfattet af købeloven som civil- og handelskøb, men det har ofte givet anledning til diskussioner mellem købets parter, fordi der ikke var faste rammer for, hvornår hvilke regler skulle gælde. Det bliver således frem over lettere for parterne i en hestehandel at vide hvilke regler, der gælder for handlen.

"En gang imellem kan jeg også kigge på en færdig tegning og tænke, ”Det der har jeg lavet. Det er sgu ret blæret"

En af de afgørende ændringer i reglerne vedrører fristen for reklamation. Tidligere var det sådan, at så længe køber reklamerede over for sælger inden for 6 måneder efter købet, var der juridisk en formodning for, at manglen var til stede på købstidspunktet, og det var derefter sælger, der skulle bevise, at hesten ikke led af en mangel allerede dér. Det var en bevisbyrde, der var meget svær at løfte, og de nye regler vil derfor stille nogle hestesælgere gunstigere.

Efter de tidligere regler ville man ikke kunne afskære køber fra at gøre reklamationsret gældende, men når købet nu omfattes af reglerne om handels- og civilkøb, kan man indgå friere aftaler, og det vil derfor i de fleste tilfælde lovligt kunne aftales, at hesten købes ”som beset” eller lignende, eller køberen pålægges en undersøgelsespligt, således at sælgers ansvar indsnævres.

Grundlæggende er konsekvenserne af lovændringen alt i alt, at køber pålægges en større risiko, mens sælgers bevisbyrde begrænses markant.

UNIVERSADVOKATER anbefaler altid, at man ved handel med heste sikrer sig, at der foretages en grundig dyrlægeundersøgelse, og at der udarbejdes en købsaftale, som tager højde for alle relevante detaljer.

Denne artikel er skrevet af advokatfuldmægtig Sofie Thøgersen, UNIVERSADVOKATER.

Du er meget velkommen til at rette henvendelse til Sofie.

Den indledende kontakt er altid gratis.

Tlf.: 89 34 35 06

E-mail: st@universadvokater.dk Website: www.heste.tips

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

35.

F

36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

ER ISLANDSKE HESTE MERE TILBØJELIGE

TIL AT FÅ SPAT? Af Dyrlæge Peter Hjuler Foto: Privat

Dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc Hestehospital Århus sætter fokus på spat og den islandske hest.

Hvad er spat?

HJU

LER

HER R E G ETA VE I FOR ØJEPRØ SE L EN B ERSØGE UND R PETE

PAT S R FO

Man kan sige at spat pr. definition er en slidgigt-lidelse i hasens glideled. For at forklare de anatomiske forskelle på mennesker og heste, så svarer hestens store haseled til vores ankelled, og hestens glideled svarer til vores fodrodsled eller vristen.

Der er tre glideled ovenpå hinanden, og det øverste glideled kommunikerer med det store haseled. De to nederste glideled kommunikerer hos nogle heste med hinanden, men aldrig med det øverste glideled. Glideleddene er ikke særligt bevægelige, og derfor vil spat, der rammer de to nederste glideled i reglen medføre lavgradig halthed.

Hvis spatten rammer det øverste glideled, så vil det også udløse en inflammation i det store haseled, og dermed en højere grad af halthed.

Brugen af ordet slidgigt kan lede til misforståelser. Spat er ikke nødvendigvis et resultat af slitage. Der kan ligge et traume forud, som har startet en sygdoms proces i hasen og i glideleddene, som siden fører til de for lidelsen karakteristiske røntgenforandringer og kliniske symptomer.

Hvornår kan man sige, at en hest har spat?

Fra en dyrlæges synspunkt, så kræver en korrekt spat diagnose et sammenfald mellem tre diagnostiske kriterier: 1. Den skal være halt på et eller begge bagben.

2. Man skal kunne fjerne den halthed med lokalbedøvelse af et eller flere af hasens glideled 3. Der vil skal være røntgen forandring er i hasens glideled.

Der er naturligvis en gråzone, da der tidligt i forløbet ved spat ikke vil være tydelige røntgenologiske fund.

"Hvis spatten rammer det øverste glideled, så vil det også udløse en inflammation i det store haseled, og dermed en højere grad af halthed" eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

37.

Andre fejlkilder ved halthedsundersøgelsen er at bedøvelse af det nederste glideled ofte vil medføre diffusion af lokalbedøvelse til gaffelbåndets udspring på bagsiden af pibeknoglen, lige under hasen. Hvis man venter for længe med at vurdere effekten af glideledsbedøvelsen, så kan den observerede effekt rent faktisk stamme fra bedøvelse af et ømt gaffelbåndsudspring.

til halthed på begge bagben. Halthed på mere end et ben udgør en udfordring for det menneskelige øje, og derfor kan computer-assisteret halthedsdiagnostik være et nyttigt hjælpemiddel.

Hvordan stilles diagnosen spat?

Et klassisk tilfælde af spat vil vise sig ved en halthed, der medfører at benet føres i en indadgående bue, og hesten vil dermed bevæge sig på to spor.

Undersøgelse for spat følger mønstret for en almindelig halthedsundersøgelse. Efter at have spurgt ind til sygdomshistorien vil hesten blive mønstret og longeret på fast og blød bund, og der vil blive foretaget bøjeprøver.

Hos nogle hestedyrlæger vil hesten blive udstyret med bevægelses-sensorer, og der anvendes computer-assisteret halthedsdiagnostik. Dette kan særligt være en fordel ved lidelser som spat, der er tilbøjelig til at findes i større eller mindre grad i begge bagben, og dermed give anledning

Efter bøjeprøver vil man typisk begynde at ligge nerveblokader eller ledbedøvelser startende nedefra og arbejdende sig op ad benet.

Haltheden vil visuelt have karakter at støttehalthed, men ved computeranalyse registreres både støtte- og fremføringshalthed. Bøjeprøve på den øvre del af benet, altså has og knæ bøjet samtidigt, vil medføre en tydelig forværring af haltheden.

Først ved bedøvelse af et eller flere af glideleddene bliver hesten rengående. Ofte oplever man at når man har bedøvet haltheden væk på

38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

ENF

OTO

IGT YDEL PÅ T R VISE KELLEN G S FOR E SPAT O IKK TG RØN

SPAT

det ene bagben, så begynder hesten at halte på det andet bagben. Dette sker, som sagt, fordi spat ofte findes i begge bagben.

Efter at have lokaliseret haltheden til et eller flere glideled på et eller begge bagben vil dyrlægen i reglen foretage en røntgenundersøgelse af hasen/haserne med henblik på at bekræfte diagnosen spat.

Er problemet større hos islandske heste?

Rent historisk har islandske heste været kendt for deres tilbøjelighed til at få spat. Dette skyldes nok mest det faktum den gamle type af islandske

Side 39.

Dyrlæge Peter Hjuler

heste var relativt små arbejdsheste, der ofte var lidt mere ret-hasede, altså havde en mere lodret benstilling af bagbenene, end andre hesteracer.

Afvigende hasestilling af enhver art øger risikoen for udvikling af spat, og lodret hasestilling kan således også bidrage til at hesten udvikler spat.

De moderne islændere er avlet med henblik på sportslige præstationer og ikke som små arbejdsheste. Den rette hasestilling er afløst af en mere korrekt hasevinkel, der giver en bedre stødabsorption ved bevægelse.

Fra Dansk Islandshesteforening er der blevet gjort et stort stykke arbejde med at udelukke hingste med røntgenologiske tegn på spat fra avlen.

Dette skete som følge af en svensk undersøgelse, der dokumenterede et arveligt grundlag for udvikling af spat.

Det er nu ca. 20 år siden den svenske undersøgelse gav os indsigt i nogle af årsagsforholdene omkring spat.

Vores praksis tager rigtig mange

røntgenbilleder af islandske heste i forbindelse med handelsundersøgelser og kåring, og status idag er at islandske heste i vores praksis ikke har større tilbøjelighed til at udvikle spat end andre hesteracer.

Vil du høre mere om Spat Så find dyrlæge Peter Hjulers podcast Equication hvor afsnittet fra oktober 2021 handler om spat, og hvor du også kan høre om unghestespat, behandlingsmuligheder og en snak om, hvornår du bør lade være med at købe en hest med røntgenforandringer. Ønsker du at dyrlæge Peter Hjuler tilser din hest, kan du finde ham hos Horsedoc.dk

"Efter bøjeprøver vil man typisk begynde at ligge nerveblokader eller ledbedøvelser startende nedefra og arbejdende sig op ad benet"

FAKTA Peter Hjuler Hestedyrlæge gennem 30 år og indehaver af Horsedoc Hestehospital og Hestetandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

39.

40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

ISLÆNDER HESTE COLLEGE ET NYT SAMARBEJDE MELLEM STALD BIRKEGAARDEN & SYDDJURS GYMNASIUM

Af Diana Øster Pedersen Foto: Privat

Drømmer du om at kunne tage din islænder med på Gymnasium?

Og udvikle dig inden for ridesporten, samtidig med at du tager en gymnasial ungdomsuddannelse?

Syddjurs Gymnasium og Stald Birkegaarden er nu indgået i et samarbejde. Derfor er det nu muligt at tage din islænder med når du skal på gymnasium. Om du er skovtursrytter, stævnerytter eller begge dele.

Der er plads til alle. Til alle dem der ønsker at udvikle sig sammen med sin hest, uanset ambitioner og niveau.

Være en del af et fællesskab med andre som har samme interesse for islænder. Et fællesskab hvor man udvikler sig sammen og kan støtte hinanden i hver sin rejse og drøm.

Men samtidig har du tid og mulighed for at nyde livet på Syddjurs Gymnasium sammen med dine andre klassekammerater. Syddjurs Gymnasium tilbyder også en kostskoleafdeling. Der er kun 8 km i mellem Syddjurs Gymnasium og Stald Birkegaarden, samt gode busforbindelser, hvilket gør det nemt for eleverne at komme frem og tilbage.

Som elev på Islænder Heste College vil du modtage undervisning som være en blanding af teori og praksis.

Både teori og praksis vil blive tilpasset til dig og din hest og dine interesse, samt niveau og målsætning.

Der vil blive afholdt undervisning ca. en gang i måneden (med forbehold for ændringer). Diana Øster Pedersen vil være ansvarlig for planlægning af din undervisning og uddannelse under opholdet.

Hun er selv uddannet FEIF Level 1 Instruktør (2019), Rideterapeut med Hesten som Guide (2020) og Pædagog (2017). Diana vil være den primære kontaktperson, samt underviser.

Men vi bestræber os efter at du også får inspiration og sparring fra andre kompetente undervisere.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

41.

Der vil også være mulighed for forskellige teoretiske oplæg igennem hele forløbet. Fx hestens gangarter, første hjælp til hest og rytter, fodring, rytteranalyse, hesten anatomi, hestemassage, udstyr osv. Med målet om at udvide din viden omkring den islandske hest. Ønsker du måske blot at have din hest opstaldet tæt på dig mens du går på gymnasium, så er det helt sikkert også en mulighed.

Med denne løsning får du opstaldning hos os på Stald Birkegaarden.

Alt andet er helt op til dig, i forhold til undervisning osv.

42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

”Vi håber at kunne skabe et hyggeligt, lærerigt og spænende miljø hvor unge kan kombinere deres sport/fritidsaktivitet og uddannelse” Er du nysgerrig er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Stald Birkegaard enten på mail kontakt@ stald-birkegaarden.dk eller giv et ring på 51 32 93 57.

Vi giver dig gerne en rundvisning på gården og på skolen.

"Ønsker du måske blot at have din hest opstaldet tæt på dig mens du går på gymnasium, så er det helt sikkert også en mulighed"

1K 0% lubra bat

Fordi islændere er noget helt specielt Hos Agria forsikrer vi alle slags heste – også de islandske, fordi alle heste har fortjent en god forsikring! Vi ved også godt, at der kan være flere dyrlægebesøg, når alderen begynder at trykke. Derfor er vores sygeforsikring livslang, og du får samme forsikringssum hele hestens liv.

Har du ikke brug for en livsforsikring? Så behøver du selvfølgelig ikke at tegne den. Du kan tegne sygeforsikring uden liv allerede, når dit føl er to døgn gammelt. Og den gamle hest?

Den forsikrer vi også!

Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller tag et kig på agria.dk

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret heste siden 1924.

TØLT A4 hest.indd 1

23-09-2020 11:06:10

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

43.

M

ER ON D

K VAN

ER

BLE, ET Æ EROD UL EN G R ANDET ELLE

?

GUF

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

FIBRE STYRK IMMUNFORSVARET MED

-Rasmussen Maria Brun dgiver / Fodringsrå ro .ag Cand rden hos Brogaa

Af Maria Brun-Rasmussen Foto: Privat

Sammenhængen mellem tarmflora, immunforsvar og nedsat risiko for sygdomme, som kronisk tarmbetændelse, EMS, slidgigt og andre autoimmunsygdomme er langsomt ved at blive afdækket.

Og helt utroligt viser fibre i planter, frugt og grøntsager sig at være naturlig medicin for hesten.

Fra forskning ved vi, at fibre kan ændre tarmfloraen, og det er oplagt at starte her for at øge hestens immunstatus i kroppen. Den komplekse opbygning af planter giver dem mulighed for at tilpasse sig forskellige levesteder, hvilket har skabt en stor diversitet i planter.

Planter har også, indenfor arter, tilpasset sig og skabt stor diversitet i fibres opbygning og sammensætning, hvilket planteædere har udviklet sig til at udnytte på eminent vis. Hele planten bruges af kroppen, enten i form af vitaminer, mineraler, enzymer, alkaloider og andre plantestoffer, som kan optages delvis eller direkte og så ved en tur igennem mikroorganismen i tarmene.

Hesten har tilpasset sig denne diversitet i planter og den forskelligartede fiberstruktur planterne i mellem.

Forskning peger nu i retning af, at hesten har brug for denne brede vifte af planter og plantestoffer for at vedligeholde et stærkt immunforsvar.

Udbytterige planter, som græsser og kløver er der flest af i det moderne grovfoder i Danmark i dag. Det gør fiberdiversiteten mindre, og hestene indtager en mere ensformig kost, som kan påvirke mikroorganismer i tarmen negativt og deraf forringe immunforsvaret.

Derfor kan supplementer af forskellige fibre være med til at øge diversiteten og tilgodese tarmens mikrobiota og styrke immunforsvaret.

Immuncellerne er små politimænd Immunsystemet er til stede over alt i hele kroppen i form af immunceller.

Immuncellerne fungerer som små politimænd, der hele tiden patruljerer miljøet for at se, om der er nogle ”kriminelle” bakterier eller vira til stede, der kan gøre kroppen syg.

alle organismer i kroppen både gode og dårlige.

Fra lymfeknuderne sendes informationer og signalement på mikroorganismerne rundt i hele kroppen via lymfekar. Lymfekar er et komplekst kommunikationssystem (lige som internettet), hvor alle informationer bliver lagt ud, så alle immunceller ved, hvad der er i kroppen.

Hvis kroppen møder en farlig bakterie, er det først de lokale immunceller, der rykker ud, men de sender samtidig besked til resten af kroppen om at komme dem til hjælp. Det sker ved, at signalstoffer og alle immunceller i hele kroppen, der har fået signalementet på den dårlige bakterie, sendes via blodet til det sted, hvor der er infektion.

Her kan de enten selv bekæmpe den uønskede bakterie eller virus eller sende ordre til væv eller andre celler om at sætte deres forsvarsfunktioner i gang. Dette komplekse system er derfor uundværligt for kroppens virke.

Når immuncellerne har indsamlet information i et område, rapporterer de tilbage til den lokale lymfeknude.

Immunceller samler ikke kun informationer om uønskede bakterier, men eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

45.

Immunsystemet i tarmen Immunsystemet patruljerer på samme måde i tarmvæggene, som resten af kroppen og sørger for at tilkalde hjælp, hvis uønskede mikroorganismer opdages.

Immunsystemet har en stor opgave foran sig, da det bekæmper og fjerner uønskede bakterier, svampesporer fra skimmel og gærsvampe, som lever på planter. Konserveres hø og wrap ikke ordentligt, eller får regn under tørring, er risikoen for disse større, hvilket belaster immunsystemet.

Det har ikke mulighed for at bekæmpe infektion et andet sted i kroppen, hvis det er ekstra udfordret i tarmene.

Udover uønskede mikroorganismer kan der også ske en skævvridning af de ”gode” bakterier, så der pludselig er flere af nogle, end der plejer, og det ødelægger balancen.

Hver bakteriegruppe er nemlig specielt udviklet til at nedbryde og omdanne forskellige fibre. Så opstår der en ubalance, kan fibrene ikke

fordøjes i samme grad eller mængde, som de plejer, og det er en alvorlig udfordring for tarmen.

Det kan nemlig resultere i både kolik og diarre. En anden konsekvens er, at når bakterierne dør, frigiver de en række giftstoffer, som både kan blive absorberet over i blodet og være med til at give forfangenhed.

Tarm-peristaltikken kan også blive påvirket, hvor bevægelserne oftest forøges og bliver uregelmæssige. Det betyder, at foderet kommer hurtigere igennem tarmen, og at der ikke er så meget tid til at nedbryde det og optage væske, som der bør være.

Det ses typisk ved forandringer i konsistensen af hestepærerne eller i mere alvorlige tilfælde bidrager det til kolik og/eller diarré.

Dette sker, fordi ubalancen medfører ændringer i de beskeder, tarmbakterierne sender til immunsystemet, og det begynder at begå fejl.

Hvis immunsystemet tillader uønskede mikroorganismer at slå sig ned i kroppen, kan de potentielt ændre nogle ”gode” bakterier og cellers formål.

Det kan medføre, at der dannes inflammatoriske signalstoffer, og øges den inflammatoriske tilstand i kroppen, vil det ændre hele systemet. Så går der ikke kun kludder i fordøjelsen, men også hormoner, enzymer og kroppens celler forstyrres.

Langtidseffekter af ubalance i tarmen

Ændres hormonsystemet stiger risikoen for f.eks. EMS og stress. Det kan også gå så galt, at immunforsvaret begynder at bekæmpe rask væv i stedet og øger risikoen for at udvikle autoimmunsygdomme som slidgigt.

Ubalance i tarmbakterier medfører ikke bare her- og nu sygdomme, som kolik og diarré, men kan også ændre hele hestens metabolisme.

Helt enkelt betyder det, at kroppens immunforsvar angriber kroppen og gør den syg. Kroppen kan ikke længere komme sig over almindelige

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

sygdomme, og hesten bliver mere syg - og oftere end den plejer.

Forskning med mennesker viser, at man kan forebygge udviklingen af autoimmunsygdomme ved at genetablere balancen. Og det tyder heldigvis på, at det samme gælder for heste.

Fibre – kroppens redning Præbiotika er fibre, som kun kan omsættes af tarmbakterier. De giver næring til bakterien selv, så den kan overleve, formere sig, nedbryde og omdanne resten til energi for hesten.

Det skaber balance og et stabilt miljø, hvilket påvirker immunsystemet positivt. Nogle af disse fibre kan direkte ændre sammensætningen af tarmbakterier og kan genoprette ubalancer. De er dermed meget interessante for den forskning, der prøver at finde måder at undgå autoimmunsygdomme på.

Planter, frugter, urter, grøntsager, bælgfrugter og dele af korn er gode kilder til præbiotika. En af de fodermidler, vi har til heste, som er mest kendt for sine præbiotiske effekt, er roefibre.

Fiberdelen i roefibre adskiller sig fra andre fibre ved at være meget lette at fordøje, for mikroorganismen i tarmen. De er derfor gode for mikroorganismerne selv, men giver også energi til hesten.

Roefibre findes i mange foderblandinger, men de kan også gives for sig selv i opblødt tilstand - enten som fast del af alle hestens måltider eller som et ekstra måltid.

Andre mere kendte fibre, som oftest bruges som godbidder, indeholder også præbiotika, nemlig æble- og gulerodsfibre. Her kan et stort indtag af hele æbler, dog lave ubalance, da æblesaft har et højt indhold af frugtsukker. Det kan skabe en opblomstring af forkerte tarmbakterier og skabe unødig ubalance. Derfor skal de gives med måde.

Præbiotika omfatter også frugtooligosakkarider (FOS), mannanoligosakkarider (MOS), gærcellevægge fermenteringsbiprodukter. FOS og MOS er den funktionelle del af fibrene, som kan isoleres og gives som

et meget koncentreret tilskud.

Disse kan modellere tarmfloraen og fremme mængden af de ”gode” bakterier og er derfor interessante.

Til eksempel viste et forsøg mindre ændring i bakteriebestanden ved et pludseligt foderskift, hvis hesten fik et tilskud af FOS imens. Dette betyder at FOS kan gives forebyggende, hvis hesten står over for et skift i foder, hø, wrap eller græs.

Andre præbiotika i denne gruppe f.eks. gærkultur er også anvendt forebyggende, da de medvirker til at pH ikke falder i tarmen. Et sådan fald kan være tegn på ubalance i tarmfloraen og dårligere fordøjelse af fibre.

Der findes mange tilskud til heste, som indeholder én eller flere af disse, som kan være en hjælp, hvis hesten er ekstra udfordret en periode.

Kontakt altid dyrlægen ved tvivl om hestens almene tilstand, da der kan være anden sygdom bag.

Bakteriesammensætningen i tarmen afhænger ikke kun af fibrene hesten

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

47.

spiser, men også flowet. Længere fasteperioder medførte skift i tarmfloraen, i et forsøg, hvilket tyder på, at nogle bakterier skal have kontinuerlig forsyning med deres type fibre.

Ligeledes lider tarmbakterierne under hurtige foderskift, især overgangen fra hø til græs og kun i mindre grad fra hø til wrap. Et skift mellem hø og wrap kræver derfor mindre tilvænning end overgangen til græs, men særligt sarte heste vil formodentlig reagere på disse skift også.

Fibre og fodring er ikke det eneste, som kan ændre mikroorganismerne i tarmen, men stress, medicin (f.eks. penicillin), smerter og sygdom kan også skabe ubalance, og foreløbige resultater indikerer, at motion også kan have positiv indflydelse.

Fibre er vigtige for et sundt immunforsvar og ved at gøre nogle overvejelser her, kan den generelle sundhed øges.

Lav en længerevarende overgang ved foderskift, især ved indgræsning, hvilket kan minimere udfordringer i tarmfloraen. Sørg derudover for at skabe stabile foderrutiner med kontinuerlig indtagelse af fibre og giv flere forskellige fibre eller tilføj frugter, urter og grøntsager til hestens foderplan og immunsystemet styrkes.

Forebyg sygdomme allerede fra føl Føl har ikke nogen tarmflora, lige når de bliver født, hvilket betyder, at de heller ikke har noget fungerende immunsystem. Det skal derfor etableres i de første uger/måneder af føllets liv. Samtidig med at immunsy-stemet etableres, skal det reagere på de

48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

bakterier, det møder, særligt dem i tarmen.

Det har derfor stor betydning for udviklingen af immunsystemet, hvilke bakterier der er i tarmen i denne periode. Noget tyder på, at stor udskiftning af tarmbakterier i den første tid, kan forårsage føldiarré, så et godt bakteriemiljø omkring føllet kan måske reducere risikoen.

"Føl har ikke nogen tarmflora, lige når de bliver født, hvilket betyder, at de heller ikke har noget fungerende immunsystem"

Forskning har vist, at tarmflora udvikles og ”sætter sig fast” i de første 8 leveuger. Herefter sker der en minimal ændring i tarmbakterierne. Har de forkerte bakterier derfor fundet vej til tarmen og dannet en koloni, er det svært at ændre på igen senere i hestens liv.

En måde føllet får de første tarmbakterier på er ved at spise moderens hestepærer og derved få fæstnet de første ”gode” bakterier i tarmen.

I et studie, som er i gang lige nu, undersøger man om føl med en ”rigtig” sammensætning af tarmflora nedsætter risikoen for, at hesten senere i sit liv udvikler fedme og deraf EMS og forfangenhed.

Undersøgelser med mennesker tyder nemlig på, at fedme kan fremmes af

tarmbakterierne og deraf give livsstilssygdomme. Det er meget spændende, at føllets første otte leveuger måske har så stor betyd-ning for resten af hestens liv. Og det er svært at vente på disse resultater, men fedme og forfangenhed udvikles ofte først, når hesten er lidt ældre, og dette studie er derfor sat til at følge hestene i 8 år.

Viser der sig at være hold i det, så er hoppens sammensætning af tarmbakterier pludselig meget vigtig, da føllet får de første bakterier herfra.

Har hoppen selv udfordringer med en autoimmunsygdom forårsaget af ubalance i tarmflora, risikerer føllet måske også at få det. Forskning er stadig i sin spæde start på dette område, og mere viden er nødvendigt for at få fuldstændig forståelse for betydningen.

Fibre er en meget vigtig del at optimere på i hestens foderplan. Især hvis din hest er særligt udfordret på et område. Med tanke på, at det er hestens primære foder med omkring 85-98% af det samlede foderindtag, giver det god mening, at det også har den største betydning.

Så med et godt grovfoder med høj hygiejnisk kvalitet og forskellige fibre og et foder med forskellige næringskilder til tarmens mikrobiota - plus eventuelt tilskud af snittede eller opblødte fibre - er der grobund for en stærk og sund tarmflora og deraf en sund og stærk krop.

REFERENCER I UDVALG: *Coverdale JA. HORSE SPECIES SYMPOSIUM: Can the microbiome of the horse be altered to improve digestion? J Anim Sci. 2016 Jun;94(6):2275-81. doi: 10.2527/ jas.2015-0056. PMID: 27285904. *Garber A, Hastie P, Murray JA. Factors Influencing Equine Gut Microbiota: Current Knowledge. J Equine Vet Sci. 2020 May;88:102943. doi: 10.1016/j.jevs.2020.102943. Epub 2020 Jan 31. PMID: 32303307.

*Muhonen, S., V. Julliand, J. E. Lindberg, J. Bertilsson, A. Jansson, Effects on the equine colon ecosystem of grass silage and haylage diets after an abrupt change from hay, Journal of Animal Science, Volume 87, Issue 7, July 2009, Pages 2291–2298, https:// doi.org/10.2527/jas.2008-1461

*Julliand, Véronique & Grimm, Pauline. (2017). The Impact of Diet on the Hindgut Microbiome. Journal of Equine Veterinary Science. 52.

10.1016/j.jevs.2017.03.002.

*Share, E. R. (2015). Effects of Maternal Dietary Yeast Supplementation on Foal Growth and Microbial Diversity of the Hindgut in Quarter Horse Mares and Their Offspring [Master's thesis, Ohio State University].

OhioLINK Electronic Theses and Dissertations Center. http://rave. ohiolink.edu/etdc/view?acc_ num=osu1429838808

* Lindenberg, F., Lützhøft, D., Krych, L., Fielden, J., Kot, W., Frokiaer, H., Galen, G., Nielsen, D., Hansen, A. (2021). An Oligosaccharide Rich Diet Increases Akkermansia spp.

Bacteria in the Equine Micrbiota.

Frontiers in Microbiology. 12.

10.3389/fmicb.2021.666039.

*Stewart, H.L., D. Pitta, N. Indugu, B. Vecchiarelli, M.L. Hennessey, J.B. Engiles, and L.L. Southwood. 2021.

Changes in the faecal bacterial microbiota during hospitalisation of horses with colic and the effect of different causes of colic. Equine Veterinary Journal 53:1119-1131.

*Moore-Colyer, M.J.S., J.J. Hyslop, A.C. Longland, and D. Cuddeford.

2002. The mobile bag technique as method for determining the degradation of four botanically diverse fibrous feedstuffs in the small intestine and total digestive tract of ponies. British Journal of Nutrition 88:729-740.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

49.

Gustur vom Kronshof

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

NILS-CHRISTIAN LARSEN

WORLD TOELT ER EN VIGTIG OPTAKT TIL STÆVNESÆSONEN Nils-Christian skal ride T.1 på hingsten Thór-Steinn frá Kjartansstöðum.

På Flaumur frá Sólvangi har han meldt til i både T.1 og 4.1.

Af Helle Skram de Fries Foto: Se fotoinfo

Den erfarne stævnerytter Nils-Christian Larsen, deltager i World Toelt med to hingste Thór-Steinn frá Kjartansstöðum og Flaumur frá Sólvangi, der begge er 12 år.

Hvorfor rider du World Toelt, når resultaterne ikke tæller nogen steder?

-Fordi World Toelt er vigtigt for at få rutine. Sæsonen starter typisk med Istølt i Frederikshavn (som blev aflyst i år), og så World Toelt. Og så er man tunet ind til de kommende stævner, hvor pointene tæller, forklarer Nils-Christian Larsen – og tilføjer: -Selvom jeg har masser af stævneerfaring, er det vigtigt at træne rutinen.

Derhjemme kan du ikke skabe den stemning, der er til et stævne med publikum, larm og hele det set-up, der er ved stævnerne.

-Og så er det også sjovt at måle sig med de andre deltagere - og være der og nyde stemningen og møde en masse andre hesteelskere.

Hvorfor rider du kun én klasse på Thór-Steinn?

-Jeg føler hans speciale er T.1, og jeg kan også kun have én hest med, hvis jeg er så heldig at komme i finalen.

Du har også Flaumur med.

Hvad kan du fortælle om ham?

-Jamen, han er en mega, megagod hest, som har haft stor succes på Island – både i firgang og i Gædingafimi.

-Det tager tid at blive ét med sin hest.

Og når du får en hest hjem fra Island til Danmark, tager det også tid for hesten bare at falde til.

Alt er anderledes. Foder, klima, temperaturer, menneskene – alt.

"Og så er det også sjovt at måle sig med de andre deltagere - og være der og nyde stemningen og møde en masse andre hesteelskere."

Foto: Krijn Buijtlaar eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

51.

Flaumur fra Solvangi

Foto: Finja Photo

Nils-Christian Larsen holder en tænkepause – og fortsætter så:

-Men jeg vil gerne beholde ham i flere år. Flaumur er godt på vej.

-Flaumur kom for to år siden, og det er først nu, jeg er ved at finde tasterne til ham. Det er en proces, der tager tid, og man er nødt til at give det den tid.

Nils-Christian Larsen griner og konstaterer:

Nils-Christian har da også brugt meget tid sammen med Flaumur.

-Jeg har fået en masse undervisning på ham, så jeg har fået god hjælp på vejen, og nu fungerer det.

Mange af de heste, Nils-Christian Larsen rider, er ikke hans egne. Heller ikke den 1. klasses kårede firgænger firgængeren Flaumur.

-Jeg ved ikke, hvor længe jeg har ham, men jeg tænker, han er en hest med VM-potentiale.

Lige nu ser Nils-Christian Larsen derfor frem mod 2023, hvor der er VM i Holland.

-Vi har kun lige skrabet i overfladen. Der er så meget mere i den hest.

Udover sportsklasserne har Nils-Christian Larsen også planer om at deltage i stutteri show der er en opvisning af heste avlet samme sted.

Den tyske toprytter Frauke Schenzel har opfordret ham til at deltage i Kronshofs stutteri show til World Toelt.

Nils-Christian Larsen rider nemlig hingsten Gustur vom Kornshof, der er ejet af Jette Wenckheim og Ove Lorentzen fra stutteri Katknøs i Nordsjælland.

Gustur, der blev verdensmester i 5 gang i 2017 er kåret med total 8,74 bedækker hos Nils-Christian i Jylland.

52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

-Ja, Frauke har spurgt, om jeg ikke vil ride med i showet på Gustur, og det kunne da være sjovt.

Så mon ikke vi også får fornøjelsen af at se en, som vanligt, storsmilende, Nils-Christian Larsen til stutteri show på Gustur vom Kronsholt til World Toelt 2022.

Næste stævnemål for Nils-Christian Larsen er Ice Horse Festival.

Og det overordnede mål for dette år?

-At være bedre end næste år. Jeg vil gerne ride Nordisk Mesterskab 2022, der afholdes ved Ålandsøerne i Finland 9.-14. august.

Hlekkur frá Ytra-Vallholti

HLEKKUR FRÁ YTRA-VALLHOLTI IS2010157593

Hlekkur er en smuk 5-gænger hingst med x-factor og fantas-

BYG: 8,36 RID: 8,67 TOTAL: 8,54

banerne. I 2021 er Hlekkur med sin 14-årige junior rytter blevet

F: Annoddur frá Auðsholtshjáleigu M: Gnótt fra Ytra-Vallholti

Elitestatus i både sporten og gædingakeppni. I 2016 blev han

Pris: 10.000,-

aktion. Hlekkur avler farver som palomino, brunblak, sortbrun,

tiske gangarter, der ud over sin flotte kåring med bl.a. 9 for tølt, vilje og sind, allerede har leveret flotte resultater på ovaldanmarksmester i 5 gangskombination, vundet sølv til DM i T.1, blevet danmarksmester i gædingakeppni teenageflok, sjællandsmester i T.1 og 5 gangskombination samt redet sig til den 6. højst kårede 6 årige hingst på Island, hvor dommernes kommentarer var ivrig, entusiastisk, store bevægelser og høj brun og rød. Yderligere billedmateriale og video kan ses på In-

Tlf: +45 28989090 Mail: julie@juliesandlau.com

stagram @Palmasandlau. Hlekkur bedækker hele sæsonen ved insemination/kølesæd på Guldsmedegården, 3080 Tikøb.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

53.

54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

“DET ER VIRKELIG POSITIVT”:

RIGTIG MANGE HAR FÅET LYST TIL AT LÆRE MERE OM KÅRINGSSYSTEMET Af Berit Ertmann Foto: Se fotoinfo

Anne Stine Haugen og Agnar Snorri Stefánsson holder i foråret flere kåringskurser både hjemme i Silkeborg og på Sjælland. Og interessen for at deltage har været overvældende.

I slutningen af januar - samtidig med at stormen “Malik” hærgede Danmark - holdt Anne Stine Haugen og Agnar Snorri Stefánsson det første af flere kåringskurser på Stald Gavnholt.

De 35 pladser til kurset blev revet væk på kort tid, og det var således en gruppe meget motiverede deltagere, der mødte op med håbet om at lære mere om at fremvise og træne heste frem til kåring, samt blive klogere på, hvad dommerne egentlig lægger vægt på både i bygningsbedømmelser og ridebedømmelser.

For arrangørerne var målet med weekenden klart: Deltagerne skulle få en forståelse for, at kåringssystemet ikke er svært at forstå, og at det faktisk ikke er så “farligt” at træne og vise sin egen hest, hvis man har lyst til det.

“Vi er meget glade for, at der har været stor interesse for kurserne.

Det ville være godt for både avlere og ryttere, hvis vi kunne få vist flere heste i Danmark, og vi synes, at der skal være en positiv stemning omkring det at få kåret sin hest. Jeg tror, at mange er lidt bange for kåringer, fordi de ikke helt forstår, hvad der kræves af hest og rytter, og derfor håber jeg, at vi kan være med til at “afmystificere” det lidt,” siger Anne Stine Haugen.

Skæbnen ville, at den inviterede kåringsdommer Heimir Gunnarson lagde sig syg med corona i ugen op til kurset. Heldigvis lykkedes det at finde en fuldgod erstatning i islændingen Gísli Guðjónsson, der er både rytter, gæðingakeppni-dommer og kåringsdommer, og som kunne tage turen til Danmark med kort varsel.

Først blev kursisterne udsat for en grundig omgang teori, hvor det blev gennemgået, hvad avlsmålene for vores islandske hest egentlig er, og hvad dommerne lægger vægt på, når de bygningsbedømmer heste.

Foto: Majken Soelberg eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

55.

Foto: Anne Bols Zeuthen

Der var rigeligt med billeder af hestehoveder, hove, rygge og benstillinger til at illustrere, og Gísli forklarede, hvordan samtaler mellem dommerne kan være under bygningsbedømmelsen.

“Her har vi et ret fint hoved og en relativt lige profil. Ørestillingen kunne måske være lidt bedre, og øjnene er måske ikke så store, som vi gerne ville se. Så jeg ville sige til de andre dommere, at jeg tænker på at give et 8-tal for hoved til den her hest. Og så taler vi om, om de synes det samme.

Nogle ville måske sige 7,5-8,0, og så kan vi diskutere dét,” ræsonnerede han, mens et af billederne blev vist på storskærmen.

“Knowledge is power” Også ridebedømmelserne - dem, som i det seneste år har været genstand for megen debat - blev gennemgået med videoer af heste i alle gangarter og på alle niveauer som reference. Nogle af videoerne blev diskuteret ivrigt, og oplagte spørgsmål blev stillet: “Hvorfor får den her 8,5 for tölt, når den anden, vi så før, fik 9?”. “Kan man godt give 8 for skridt, selv om den er ufokuseret i begyndelsen?”. “Er der en grænse

for, hvor høj en karakter, hesten kan få, hvis den smeder i trav?”.

Gísli svarede beredvilligt på spørgsmålene ud fra et dommerperspektiv, mens Agnar – der har fremvist over 800 heste i sin karriere – svarede på de spørgsmål, som omhandlede hvordan man forbereder sig selv og hesten bedst muligt til en kåring.

Ifølge Gísli Guðjónsson hviler avlen på devisen om, at “knowledge is power”, og derfor er det en fordel for alle, at et større antal heste bliver kåret.

“Det er vigtigt ikke at stirre sig blind på totalkarakteren. En firegængerhoppe, der har 8 for tölt og form, 8,5 for trav, 8 for galop og 7,5 for skridt, kan være en virkelig god hest, selv om hun måske “kun” har 7,50 i alt for rideegenskaber. Det er vigtigt at huske på, at 7,5 markerer gennemsnittet. Så man skal ikke være bange og tænke, at hesten ikke kan kåres, hvis den ikke får en masse 9-taller. Det vigtige er, at vi får et bedre billede af hestens styrker og svagheder. Det giver avleren og ejeren vigtig information, og det hjælper samtidig hele avlen gene-

56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

relt,” siger Gísli Guðjónsson og tilføjer, at der på Island også bliver kåret en del vallakker, fordi det giver avlerne et bedre indblik i, hvad forældrene giver videre af egenskaber.

En del af kursisterne deltog med deres egne heste og fik lejlighed til at vise dem frem og få et fingerpeg om, hvad hestene kunne få til en kåring.

Alle hestene blev stillet op som til en bygningsbedømmelse og kigget på af Gísli og de øvrige deltagere.

Og både lørdag og søndag blev hestene også vist under rytter. Nogle af hestene var blevet kåret tidligere, mens andre var unge og ikke særligt trænede, og blandt deltagerne var der enighed om, at det var en lærerig oplevelse at se mange typer af heste på forskellige træningsniveauer vise sig frem – hvilket både ryttere og heste klarede sig fint igennem på trods af heftigt stormvejr lørdag eftermiddag.

Foto: Anne Bols Zeuthen

Små ting kan gøre en stor forskel Søndag eftermiddag blev afsluttet med, at Agnar prøvede hestene på ovalbanen og gav rytterne tip til, hvordan de kunne forbedre gangarterne. Og selv om Agnar utvivlsomt var den mest erfarne rytter til stede hvad angår kåringsfremvisning, var det tydeligt at se, at det for alle rytterne, uanset niveau, var muligt at få hesten til at få større eller mere stabile gangarter frem i hesten ved at ændre nogle få ting i ridningen.

Flere spørgsmål i løbet af weekenden gik på, hvordan man egentlig træner en hest op til kåring. For Agnar er der dog ikke særlig meget hokus-pokus forbundet med dét. Man skal generelt set træne og ride en hest op til kåring, som man ville træne og ride enhver anden hest, lyder svaret.

“Vi avler først og fremmest rideheste, og derfor skal de kunne alle de ting, som vi normalt kræver af vores heste.

Svare for hjælperne, være bløde og lydige og motiverede for at arbejde.

Men nogle ting skal man have fokus på. F.eks. er det vigtigt, at hesten kan finde ud af at gå frem og tilbage på en bane og ikke skal bruge 100 meter på at få en rentaktet tölt frem.

Vi træner derfor altid vores heste i at ride op og ned ad vejen, vende rundt og ride frem igen. Så bliver de ikke forvirrede, når de til kåringen skal vende rundt for 8. gang,” siger han.

En positiv debat I flere af FEIF’s medlemslande, herunder også i Danmark, var der sidste år flere ryttere og avlere, der luftede frustrationer over kåringerne.

Systemet var uigennemskueligt, og de seneste ændringer, der var blevet lavet i reglerne, var ikke blevet kommunikeret ud til fremvisere og avlere, lød noget af kritikken. Også dén debat blev taget på kåringskurset, hvor de fleste var enige om, at kommunikationen i forløbet kunne have været bedre, så alle var “med på”, hvilke regler og retningslinjer, der var gældende, før sommerens kåringer gik i gang.

Undervejs på kurset blev der imidlertid også talt om, hvordan systemet gennem mange år er blevet justeret flere gange for at fremme avlsmålene. Og hvorfor kåringssystemet er så vigtigt for at skabe fremgang i avlen og give alle ryttere, fritidsryttere såvel som konkurrenceryttere, bedre og bedre heste at ride på.

E ARB

JDE

T

IGETORI T T I FL BÅDE TKSIS

B DER

LIV

ER

D A ME G PR O

“I 1990’erne blev skridten f.eks. slet ikke bedømt ved kåringer. Da man tog skridt med ind i bedømmelsen, var der nogle ryttere, der mente, at det var noget pjat, for hvad skulle man da bruge skridten til? Vi bliver heldigvis hele tiden klogere, og derfor er det fornuftigt at justere systemet, så det følger med udviklingen,” mener Gísli.

"Ifølge Gísli Guðjónsson hviler avlen på devisen om, at “knowledge is power”, og derfor er det en fordel for alle, at et større antal heste bliver kåret"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

57.

Foto: Anne Bols Zeuthen

Spørger man Agnar, er de nuværende retningslinjer nemme at forstå. Der bliver lagt vægt på samarbejdsvillige heste, der er lette på tøjlen og har smidige, taktrene gangarter. Egenskaber, som de fleste ryttere gerne vil have i en ridehest.

Han mener samtidig, at det er godt, at flere lærer kåringssystemet at kende, så de kan se med kritiske øjne på deres egne heste. Ikke mindst hingstene, der bør være af en vis kvalitet for at gå i avlen.

“Hvis man f.eks. har en hingst, som man gerne vil avle på, så må man spørge sig selv, om den her hingst er med til at give avlsfremgang. Har den potentiale nok? Jeg ser ikke nogen grund til at bruge hingste, der går grisepas eller avler dårligt.

Så er det bedre at kastrere den eller tage den ud af avlen. Vi har så mange gode hingste at vælge imellem, og for at kunne bedømme deres avlspotentiale, er det også vigtigt, at vi får

flere afkom efter dem frem for at avle hovedløst på ubedømte heste. Det giver i mine øjne ikke bedre rideheste,” lyder vurderingen fra Agnar.

Håber på flere kurser Arrangørerne håber, at flere ryttere og avlere fremover vil vise interesse i kåringer, tage deres heste med eller i hvert fald komme og kigge på de danske kåringer og træne sig selv i at se, hvad der bliver lagt vægt på.

Det bør ikke være en “lukket fest” for ganske få ryttere og avlere, men noget, som flere tager del i, lyder argumentet.

Derfor har Anne Stine Haugen og Agnar Snorri Stefánsson også planlagt flere opfølgende kurser, hvis efterspørgslen er til det, for at give interesserede endnu flere lejligheder til at dygtiggøre sig og lære mere om kåringer.

“Det ville kun være positivt, hvis flere fik lyst til at træne eller vise heste. Vi

58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

har mange dygtige ryttere, som jeg håber vil have lyst til at prøve kræfter med det. Og selv om man ikke har lyst til at vise sin egen hest, behøver det ikke koste 50-100.000 kr. i træning at få en hest kåret.

Hvis man er en nogenlunde dygtig rytter, kan man med lidt hjælp fra sidelinjen selv træne sin hest langt hen ad vejen. Og så kan man overlade den til den professionelle fremviser lige op til kåringen. Der er mange måder at gøre det på, som ikke koster en halv bondegård,” siger Anne Stine.

"Det er godt, at flere lærer kåringssystemet at kende, så de kan se med kritiske øjne på deres egne heste"

TOP REITER

TOP REITER BUTIK OG SADEL SERVICE

WEBSHOP PÅ VEJ..

TOP REITER BUTIK OG SADEL SERVICE l Der tilbydes sadelservice på alle Top Reiter sadler i hele landet l I bilen er der altid mindst 15 fabriksnye sadler - derfor er der et bredt udvalg når man søger ny sadel l Det nyeste udstyr til både hest og rytter fra Top Reiter l Bilen kører gerne mindst 2 gange om måneden i Jylland

KONTAKT BO HANSEN Tlf. +45 2068 3430 Mail: katulabo@katulabo.com Hjemmeside: www.topreiter.de

Top Reiter Butik og Sadelservice 59.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Evert fra Slippen

60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Foto: DI avl og kåringer

PORTRÆT AF

EVERT FRA SLIPPEN Af: Shaila Sigsgaard Foto: Se fotoinfo

I en nylig afstemning blev Evert fra Slippen kåret af eMagasinets læsere som den mest talentfulde danskavlede hingst på vej. Læserne ønskede også at høre mere om, hvem hingsten bag den fænomenale kåring er. Lå det fx i kortene fra føl, at han skulle blive stjerne? Hvordan er han at arbejde med? Hvordan reagerer han på ting? Vi har derfor dykket ned i hans meritter og lavet et lille portræt af den imponerende hingst.

7-årige Evert fra Slippen fik et 10-tal for tølt ved sidste års kåring som 6-års. Det er han den første og hidtil eneste danskavlede hest, der har opnået.

Everts ejer og avler verdensmester Jóhann Rúnar Skúlason afslører, at Evert er resultatet af mange års nøje, målrettet avlsarbejde med udplukkede avlslinjer, som ligger tæt på hans hjerte. Avl som indbefatter Flugumyri-blod som ligger bag Hnokki fra Fellskoti, hvor morfar er Ófeigur frá Flugumýri. Super tøltheste.

Evert selv er avlet på en embryonhoppe, med Lif fra Slippen som mor og Hnokki fra Fellskoti som far.

Lif fra Slippen, som altså er Everts mor, er født i DK af hoppen Andrá frá Skarði, som kom til DK tilbage i 2006 med berømte Garri fra Reykjavik som far. Moren Andra fra Skardi er en hoppe som blandt er kåret med 9.00 for arbejdstølt kåret i 2007.

Mens Hnokki og Garri måske ikke behøver en grundig præsentation, er det interessant at dykke ned i Lif’s meritter. For kender man Lif’s meritter, kan Evert ses som en vidunderlig parallelhistorie.

Evert og Lif har, nemlig, måske ikke overraskende, mange lighedspunkter.

De er indlysende super tøltere begge to og viste det i en meget tidlig alder som et helt naturligt talent. Og netop ikke noget, der skulle kæmpes for eller med.

Lif er selv en fantastisk tølthest, som overvejende viste tølt, da hun var føl og plag – helt ligesom Evert gjorde.

Trav kom først langt senere. Da den endelig kom, var den til gengæld jordvindende.

vilje for blot at nævne et lille udpluk af de imponerende kåringstal hun opnåede. For hendes bygningskåring er lige så overvældende. Her har hun 8.61 med blandt andet 9 for hals, proportioner og hove.

-Ja, for mig, betyder en god karakter for arbejdstølt ret meget. Det er bedre at have en hest som tidligt kan bære sig selv, men måske mangler styrke fx til det hurtigere tempo.

Det skal nok komme, når de bliver stærkere. Hvor nemt de har ved arbejdstølt tidligt, siger meget om hestens talent.

Da Evert var føl, udviste han allerede en enorm gang. Da Evert jo er født af en rugemor, Gáfa frá Garðsauka var det hende som prægede hende, da han var føl. Rugemor var af natur en meget sky hoppe, så det var ikke altid nemt at komme tæt på dem.

Ikke desto mindre mindes Johann, hvordan føl-Evert fløj efter moren i en afsindig tølt med meget høje bevægelser. Lige som sin mor, var det kun en ganske lille smule trav han viste som ung.

Lif fra Slippen blev allerede som 5 års kåret med hele 9.5 for arbejdstølt og 9 for tølt og form under rytter samt

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

61.

Kamma fra Slippen født 2020 efter Evert og Kara, begge fra Slippen

Da Evert blev redet til, travede han overhovedet ikke – helt ligesom sin mor. En dag skete det bare, og så var traven der bare. Som om han ikke gad besvære sig med at vise den, før den kunne vises sikker og jordvindende. Årsagen var nok på grund af hans kæmpe bevægelser, at han simpelthen ikke kunne trave dengang – helt ligesom mor Lif. Han havde ikke styrken endnu. Den dag i dag, er Johann ret overbevist om at Evert snildt kunne få 9 (har pt. 8.5) for trav, hvis han stillede til kåring igen.

Hvad man naturligvis ikke altid kan aflæse fra kåringer og Worldfengur er spørgsmålet om en hingsts sind.

Hvordan er Evert egentlig?

-Evert bobler af glæde og energi, og ja han er også lidt møgforkælet.

Vi har berørt et emne, som tydeligvis ligger avler meget nært. Det står ret klart, at Everts personlighed og glæde for livet er noget som værdsættes højt. Han har en enorm glæde ved livet, men det gør også, at man skal være meget fokuseret på, at man aldrig overskrider hans grænser.

Den løbeglæde og lethed han har, skal man virkelig passe på, så han ikke føler sig presset. Udover en stor portion energi, så er Evert sådan en, der ikke lader sig slå ud, og har altid alle fire hove på jorden i overført be-

62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

tydning. Han har fx aldrig nogensinde så meget som lavet et bukkespring under rytter.

-Han er bare en ren fornøjelse at arbejde med, og er nok anderledes end de fleste andre heste jeg har redet.

Evert bliver for kun redet ca. 3 gange om ugen under sadel. Ellers bliver han rørt på andre måder, men som regel ikke mere end 4-5 gange om ugen. Det er også helt med vilje at han netop ikke blev kåret igen som femårs - efter Everts’ super flotte 4 års kåring. Hans karakterer kunne godt have været forbedret er allerede dengang, men det var der ingen grund til.

Foto: Sanne Mikkelsen

"Han er bare en ren fornøjelse at arbejde med, og er nok anderledes end de fleste andre heste jeg har redet"

FAKTA Smidige, meget høje, fremadgribende og lette bevægelser. Meget velrejst. Lange skridt og høj fartkapacitet. Det er nogle af kåringsdommernes kommentarer til Everts tølt på kåringsbanen i 2021. Blup: 132 Evert fra Slippen Evert fra Slippen er 7 år gammel og efter Hnokki fra Fellskoti. Mor er Líf fra Slippen. Evert er kåret første gang som 4-års og kåret igen i 2021, 6 år gammel.

Nína fra Tøttenborg. M: Anita fra Slippen. Blup: 126. Ejer Sanne Mikkelsen

-Jeg vil meget hellere bygge ham op som stævnehest - stille og roligt, og det gør man bedst ved ikke at gøre alt for meget.

i hesten. Det er forfærdeligt, hvis knappen er på off, da man ikke kan snakke med en, der ikke er til stede.

Begge knapper er vigtige.

Evert var med til årets første rigtige store stævne til World Toelt fornyligt.

-Han var både lidt bange og anspændt. Det er nok det allersværeste sted at ride overhovedet.

Men jeg var meget tilfreds.

-Det ville være for meget at ride Evert igen. Igen, glæden er mit ansvar at passe på.

De fleste heste reagerer markant på larm og klappen fra publikum, som sidder meget tæt på og lyden som strømmer ned i hovedet ovenfra. Og netop derfor var beslutningen om at spare Evert for finalen let. Den der on og off knap er så vigtig at bevare, så man kan styre spændingsniveauet

-Evert bliver her hos mig.

Til spørgsmålet om, hvad fremtidsplanerne er for Evert, lyder svaret:

Evert er kåret med 8,59 i bygning og 8,60 i rideegenskaber uden at vise pas. Han er den første danskavlede hest, som opnår 10 for tølt, og han er derved iblandt de 11 hingste i verden, som har opnået højeste karakter for tølt.

Byg: 8.59 Rid: 8.60 Total: 8.60 F: Hnokki frá Fellskoti M: Líf fra Slippen Avler: Jóhann Rúnar Skúlason Ejer: Jóhann Rúnar Skúlason Hvor bedækker han i år?

Evert bedækker hjemme på Slippen.

Der tilbydes håndbedækning.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

63.

64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

TINE TERKILDSEN TIL SIT FØRSTE STÆVNE MED FINNBOGI

JER ER MEGET MEGET GLAD FOR HAM

Af Helle Skram de Fries Foto: Birgitte Sandvik

Det er nu fem måneder siden Tine Terkildsen købet verdensmesterhesten Finnbogi frá Mini-Reykjum af Johánn Runár Skuláson.

World Toelt bliver det første stævne, hvor vi skal se Tine Terkildsen og Finnbogi, der er meldt til i T.1.

Tine Terkildsen er også tilmeldt med hingsten Stramur frá Feti, som skal gå T.1 og 4.1.

-Det er første gang, jeg har Finnbogi med i byen, så han skal kun gå én klasse, forklarer Tine Terkildsen – og tilføjer: -Jeg er meget, meget glad for ham.

Han er SÅ sød i omgang og nem at have med at gøre.

Tine Terkildsen har i forvejen endnu en verdensmesterhingst, nemlig Hrímnír frá Feti.

-Finnbogi er teknisk sværere end Hrímnír, der er ekstremt villig og altid tilbyder lidt mere end man beder om. Finnbogi gør det man beder om.

-Men det går rigtig godt med Finnbogi – faktisk bedre end jeg havde forventet.

Han er jo en mega god hest. Dejlig at være sammen med og mild ligesom Hrímnír. En hest jeg altid føler mig helt tryg på.

Tine Terkildsen har fået noget ”starthjælp” af Johánn Runár Skuláson.

-Faktisk var det Johánn, der sagde jeg skulle tage Finnbogi med til World Toelt.

-Det kan du godt, det er du god nok til.

Afsted med dig!

Tine Terkildsen griner – og siger så: -Men jeg var da ved at få kaffen galt i halsen, da World Toelt skrev at ”toprytteren Tine Terkildsen deltager på Finnbogi”.

Tine griner igen. Hun elsker at ride stævner og klarer sig rigtig flot på sine dygtige heste, der også tæller hoppen Salka, som hun rider 5 gang på.

-Hver gang jeg har Salka med til et stævne, får jeg henvendelser fra folk, der gerne vil købe hende. Men jeg vil aldrig sælge hende. Hun er super sød, og nu kan jeg endelig ride 5 gang på hende.

-Og jeg føler mig virkelig privilegeret over at have så gode heste at ride på hver dag. Jeg bor også lige ved skoven og elsker også at ride der, forklarer Tine Terkildsen, der – sammen med sin mand Jørgen Svendsen – har stutteri Skovhjørnet i Fredensborg.

Før Finnbogi flyttede ind på Skovhjørnet boede han hos Johán Skulason på Stutteri Slippen i Bording.

-Johánn har jo haft Finnbogi altid. Han blev redet til på Island, og jeg tror Finnbogi kom til Danmark, da han var fire år, og nu bliver han 12 til sommer.

-Han kan heldigvis rigtig godt lide at være her. Han er også forkælet med stor fold – og masser af kærlighed, forsikrer Tine Terkildsen.

Glæder sig til stævnerne -Næste stævne bliver Icehorse Festival, og jeg regner også med at ride og DM. Der er også nogle DLR/WRL stævner i Fredensborg i foråret.

Stævnerne er noget, Tine Terkildsen rider hen imod.

-Men det er helt klart hverdagen, der tæller. Det er en kæmpe livskvalitet at bo her og have livet med hestene.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

65.

-Jeg glæder mig til stævnesæsonen og til at komme ud med mine heste.

Hvorfor vil du ride World Toelt, når det ikke tæller nogen steder?

-Jeg kan godt lide, der sker noget, og det er jo skønt, der igen er åbnet op for de store stævner. Det er også hyggeligt at være til stævne og møde andre ryttere. Det skal være fest og god stemning.

-Fordi det er sjovt at være med. Det er god træning både for mig og hestene, og jeg glæder mig meget. Også til at have Finnbogi med i byen.

-Jeg tænker ikke målrettet mod Nordisk og VM, men hvis jeg rider højt nok og bliver inviteret, så tager jeg da med. Jeg siger ikke nej tak til en plads der. Men jeg bliver heller ikke dybt skuffet, hvis det ikke sker.

-Jeg ser frem til nogle spændende og hyggelige dage, lyder det fra Tine Terkildsen.

Bagefter tager hun hjem til sit skønne stutteri og nyder, at hun og hendes mand, der er pasrytter på topplan, hver dag kan nyde udsigten til deres folde med de skønneste heste.

66. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

"Fordi det er sjovt at være med. Det er god træning både for mig og hestene, og jeg glæder mig meget. Også til at have Finnbogi med i byen"

Nyhed!

Gå på opdagelse i vores nye omega olier!

Pavo LinseedOil

• Hørfrøolie til en sund og skinnende pels

Pavo OmegaFit

• Unik omega 3-6-9 olie

• Lavet af Ahiflower® olie

• Understøtter immunsystemet, led, luftveje og meget mere

www.pavo.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

67.

Islandsk Hest / Februar 2019

Mangler du tag over hovedet til Icehorse Festival

Hvis alle nærliggende hoteller er optagede, kan du altid Når du lejer en vogn hos os, vil den stå klar på pladsen når leje en campingvogn hos Herning Camping Udlejning. Det du ankommer. Eller du kan afhente den på vores adresse er altid en god ide at være i god tid, når du bestiller hos os. efter aftale. Ring og aftal eller bestil her:

(+45) 97 12 15 16

www.herning-campingudlejning.dk

Side 55. - Islandsk Hest / Februar 2019

68. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

GLÆD DIG TIL ICEHORSE FESTIVAL

Efter to år med aflysninger bliver der endelig inviteret indenfor i Equsana Arena Messecenter Herning til Icehorse Festival 2022.

På programmet er - blandt meget andet - også et fantastisk Hingsteshow og Futurity klasserne for de unge talentfulde heste.

Fire spændende dage, hvor vi kan samles om vores fælles passion for den islandske hest.

Ved DI Talks kan du hente ny viden, og der er selvfølgelig også rig mulighed for at shoppe til både hest og rytter.

En forlænget weekend spækket med lækkerier for alle os, der har passionen for den islandske hest til fælles.

Icehorse Festival er det største indendørs WRL-stævne for islandsheste i verden. Her kan du opleve topryttere konkurrere i sport A og B-klasser.

Du vil se både de erfarne stævneryttere og de nye unge stortalenter.

Du kan – ikke mindst – nyde fire dage sammen med en masse andre, der er lige så begejstrede for den seje islandske hest, som du selv er.

Det bliver en herlig fest. eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis på plads og klar til at forkæle dig med masser af video-interviews fra hestefesten i Herning.

Glæd dig – det gør vi!

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

69.

Styrkur frá Leysingjastöðum II - IS2014156308 F. Gandálfur frá Selfossi

Hvor bedækker hingsten:

M. Framtíð frá Leysingjastöðum II

Nørresundby, Danmark og Europa

FF. Gustur frá Hóli MF. Orri frá Þúfu í Landeyjum Byg: 8,72

kontakt: gitte@mcfast.dk /+4522457340

Rid: 8,38 Total: 8,5

Kveikur frá Stangarlæk 1 - IS2012188095 F. Sjóður frá Kirkjubæ

Hvor bedækker hingsten:

M. Raketta frá Kjarnholtum I

Nørresundby, Danmark og Europa

FF. Sær frá Bakkakoti MF. Glaður frá Kjarnholtum I Byg: 8,57

kontakt: gitte@mcfast.dk +4522457340

Rid: 8,88 Total: 8,76

Börkur frá Strandarhjáleigu - IS2015184890 F: Konsert frá Hofi

Hvor bedækker hingsten:

M: Bylgja frá Strandarhjáleigu

Nørresundby, Danmark og Europa

FF: Ómur frá Kvistumi MF: Orri frá Þúfu í Landeyjum Byg: 8,72 Rid: 8,15 Total: 8,35

70. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

kontakt: gitte@mcfast.dk /+4522457340

ISLÆNDERE BÆRER IGEN I ÅR EN VIGTIG ROLLE I DETTE ÅRS GALLASHOW

Islændere bærer igen i år en vigtig rolle i dette års show – Et åbningsnummer og en lille overrækkelse har Niels-Christian Larsen trukket op af hatten.

Dansk Varmblods showudvalg har en vildt god mavefornemmelse omkring det gallashow, de arbejder på at vise for os alle sammen fredag og lørdag aften under hingstekåringen i Herning, hvor vi skal på en visuel og musikalsk oplevelse med heste i fokus.

Louise Ringsbo fra Dansk Varmblods showudvalg fortæller, udvalget konstant har holdt gallagryden i kog og har brugt den toårige pauseperiode på at finde veje til at give showet et nyt twist og finde numre, som aldrig før har vist været i Danmark.

– Det er indslag, der ikke er set i gallashowet før og heller ikke har været vist i Danmark overhovedet, og i showet skal vi selvfølgelig også hilse på gamle kendinger. Vi vil levere en visuel og musikalsk oplevelse med heste i fokus, og den bliver krydret med en masse dejlige DV-hingste og -hopper, forsikrer Louise Ringsbo.

Udvalget lægger vægt på, at hestene er i fokus i et show, hvor hele følelsesregistret og spændingsbarometeret sættes i spil igennem det søde og følsomme, det frække og hurtige og det, der bare er helt vildt flot og bevægende.

De tager os med i et tilbageblik i den tid, der er gået siden sidst med store danske præstationer på forskellige fronter. Alt sammen drysset med stjernestøv.

– Jeg tør godt sige, at vi har nogle hårrejsende fede numre, og vi har en helt vildt god mavefornemmelse med det her show, slutter Louise Ringsbo fra Dansk Varmblods showudvalg.

Kom og oplev følgende topryttere: Nils-Christian Larsen, Tine Terkildsen, Steffi Svendsen, Julie Christiansen, Emma Hannover, Frederikke Bøgeblad, Kristian Jørgensen, Nathalie Fischer, Mette Haugslien, Britt Werner Råbymagle, Eline Bengtsen og Anne Stine Haugen

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

71.

Foto: Sashart

NORTHERS HISTORIE:

Foto: Sashart

”JEG HAVDE LYST TIL

AT OPGRADERE UNIFORMEN Af Shaila Ann Sigsgaard Fotos: Se fotoinfo

Northers er et nyt eksklusivt tøjbrand til hestefolket. I første omgang har de designet og sælger luksus ridebukser i stretch lammeskind primært til kvinder.

Men hvorfor lave en ny type ridebukser til ryttere? Og hvordan opstod ideen?

Anne Sofie Nielsen, der er ansigtet bag Northers, fortæller ”Jeg lever af at undervise ryttere og træne heste. Ridebukser er min hverdagsuniform. Jeg har ridebukser på stort set hver evig eneste dag hele året. Det er kun når vi går i byen eller er på ferie, at jeg ikke har ridebukser på. I hverdagen med heste savnede jeg simpelthen at kunne variere min påklædning. Jeg savnede at føle mig mere velklædt, godt tilpas men stadig med en afslappet stil.

Derfor opstod ideen om at lave nogle anderledes ridebukser.”

Udover at være flotte, skulle bukserne jo også være praktiske, behagelige og holdbare. Jeg har sværget til naturmaterialer som uldsweatre og dunjakker i mange år, fordi de er åndbare og utroligt behagelige at bevæge sig i.

Når man er udendørs hele dagen, er det vigtigt at have noget tøj på, som kan tilpasse sig svingende kropstemperaturer samt vind og vejr. I min hverdag skifter jeg mellem at ride, hvor man i den grad får varmen, for så lige efter at skulle undervise, hvor jeg står mere stille. Så nytter det ikke noget at tøjet er vådt af sved, for så bliver man kold, når man ikke bevæger sig så meget lige efter.

Her kommer naturmaterialer altså ind i billedet, fordi de er åndbare og kan tilpasse sig de skiftende temperaturer.

Jeg har altid syntes at skindbukser var flotte. De går aldrig af mode og de er stilige og cool.

Samtidig er de suverænt lækre at have på. Det er noget helt andet, end at gå rundt i polyester hele dagen. Man føler sig bare godt tilpas i dem, og så er de praktiske. De er bløde, åndbare, skærmer mod vinden og skidt kan tørres af med en fugtig klud.

Designet blev til på baggrund af en blanding af egne erfaringer, features, jeg savnede til hverdag, og så ønsket om et par bukser, der også hjælper kvindeben til at tage sig godt ud. Derfor er bukserne fx højtaljede og telefonlommen placeret højt bagpå. Samtidigt er lynlåsen en flot detalje. Syningerne på låret er også lavet både af praktiske og æstetiske årsager.

Man slipper for den irriterende søm mod indersiden af knæet (dvs. mellem knæ og sadelklap red.), men sømmen er også placeret, så den skaber en flot, slankende linje langs låret. Jeg er stolt over, at bukserne faktisk er blevet så flotte, at flere vælger også at bruge dem som hverdagsbuks.

Jeg går ind for kvalitet frem for kvantitet.

Jeg har selv mit tøj i lang tid. Derfor er jeg også glad for bukserne, for designet er klassisk og passer man godt på dem, kan man have dem længe.

Vi startede med at få lavet nogle testbukser og vi var nogle stykker, der gik i gang med at teste dem, for at se om de kunne klare at blive redet i dag ud og dag ind. Vi havde bukserne på hver dag i stalden og til hest i mange timer og måneder. De klarede det fint og blev nærmest vanedannende at have på, og så blev de oven i købet bare flottere i brug.

"Jeg går ind for kvalitet frem for kvantitet. Jeg har selv mit tøj i lang tid. Derfor er jeg også glad for bukserne, for designet er klassisk og passer man godt på dem, kan man have dem længe."

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

73.

Næste trin var at få produceret et mindre antal bukser, for at teste om der var flere ryttere, som også syntes om bukserne. Da jeg præsenterede dem på min facebook-profil, var der en overvældende interesse – ikke kun fra Danmark, men også fra ryttere og ridebutikker i Island, Sverige og Tyskland.

Jeg blev blæst bagover og var helt overvældet over interessen. Jeg fik hurtigt solgt den første lille mængde bukser. Og da jeg skulle bestille flere, besluttede vi at udvide sortimentet med endnu en model, så vi nu har to forskellige modeller og dermed har buksemodeller der kan passe langt de fleste kvinders kropstype. Vi udvidede også med endnu en farve og kan nu tilbyde bukserne i både sort og en flot brun farve.

Processen mod det endelige produkt har været lang og forskellige mennesker har været involveret undervejs. Jeg har fået god vejledning af professionelle i tøjbranchen, for jeg har virkelig bevæget mig ud på ukendt område. Jeg har bl.a. skullet arbejde med design, valg af materialer, CSR, systuer og deres miljø og arbejdsforhold osv.

Det har været spændende og sjovt, men også udfordrende. Jeg vidste intet om noget af det jeg gik i gang med og uden den gode hjælp, var det aldrig gået. Men jeg har fået mod på mere, så mon ikke vi føjer nye produkter til sortimentet inden året er omme.

Foto: Sashart

Foto: Sashart

Foto: Kira Thielke 74. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

Bósi frá Húsavik IS2011166018 TOTAL: 8.54 NY I DK! Verdens højest kårede vindótt hingst!

AFKOM

AFKOM

Total: 8.54 – Rid. 8.61 med 9.5 for pas og 9 for Vilje/Sind B: 8.43 Fantastisk sportshest med ungrytter på Island – uendelig række af høje resultater i T.2, 5-gang og pas.

Mere info på stutteridanakilde.dk – Facebook: /stutteridanakilde eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

75.

Af Kristina Christensen Fotos: Privat

3 ÅR EL M GAM UN

ER HUNG? FOR

76. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

SPØRG OS

SPØRG FAG EKSPERTEN

OM NOGET

IFOL FOR TIDLIGT? ELLER?

Kære Dyrlæge

Hej Mette

Jeg påtænker meget at fole min 3-års islænderhoppe. Er det en god ide?

Der er mange, der siger, det er alt for tidligt.

Du kan godt ifole din 3-årige hoppe, hvis hun er veludviklet, ved godt huld og af god størrelse.

Vil det være bedst at forsøge at få hende ifol så tidligt på sæsonen som muligt - eller er det bedre at vente til at brunsterne er stærkere?

Hun er rimelig veludviklet, men er stadig ret unghesteagtig af sind.

Sidst vil jeg høre om det måske er bedst at bruge kølesæd til sådan en ung og umoden hest, så hun ikke får traumer?

Kh Mette Bæk Christensen

Det er en god ide at starte i marts/ april med at få taget CEM test og også et svab/en biopsi såfremt din hoppe har gået med vallakker. Gør du det i en brunst, kan du få din dyrlæge til at skanne hoppen samtidig.

Der kan I se, om der er væske i livmoderen og om din hoppe laver fine æg.

Er hun rolig med skanning, er det min erfaring at inseminering er det mindst potentielt traumatiserende for hoppen.

Så kan hun blive hjemme i sit eget miljø og ikke risikere foldskader fra andre hopper eller skader fra hingsten.

"Sidst vil jeg høre om det måske er bedst at bruge kølesæd til sådan en ung og umoden hest, så hun ikke får traumer?"

Der er dog også fordele ved at sende hoppen ud. Hun bliver stimuleret af en hingst, der er større succesrate per brunst og hun bliver mere moden. Det vigtigste her er, at du sender din hoppe et sted hen, hvor hingsteejer har stor erfaring, og hvor du føler dig tryg.

Venlig hilsen Dyrlæge Charlotte Cook Cooks Hestepraksis

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

77.

GOURMET NYHE

HER ER EN RÆKKE GO

AVEVE Icelander Energy Mix "Udviklet til højtydende islandske heste der går konkurrencer og skal yde præstationer med høj intensitet – herunder også avlshingste i avlssæson."

Pavo OmegaFit: En unik olie til heste med omega 3-6-9 Den vigtigste ingrediens i Pavo OmegaFit er Ahiflower® som er helt ny i fodring af heste. Ahiflower® har den mest avancerede fedtsyrersammensætning som vi kender i dag inden for planteolier, hvilket understøtter hele hestens system.

l Meget højt indhold af omega fedtsyrer l Videnskabelig dokumenteret effekt l Bruges til pels, hud, led og immunsystemet l Velsmagende

78. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

EDER TIL HESTEN

ODE PRODUKTER:

Nyhed Hartog Senior,

meget mere end bare lucerne

HorsePro Compete & Care – fiberrigt foder med kun 3,5% stivelse til heste med sarte maver. Nu tilsat Acid Buf. Hvordan virker det?

Acid Buf hjælper din hest med at holde en sund og velfungerende mave og tarm, idet Acid Buf er med til at stabilisere pH – surhedsgraden i hele mavetarmsystemet

Velegnet til ældre heste, samt heste i nedsat arbejde eller boksro, hvor man gerne vil forsøge at opretholde muskulaturen. l Fri for korn og melasse l Meget lavt stivelses indhold 0,13% l Tilsat aminosyrer, vitaminerne C og K l Tilsat hørfrø, hørfrøolie og urter l Tilsat lakrids, der giver en dejlig smag Dette produkt skiller sig ud fra de andre vi har i sortimentet med urteblanding, aminosyrer og hørfrø tilsat.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

79.

NY 3 ÅRIG SAMARBEJDSAFTALE Agria Dyreforsikring og Store Hestedag har indgået en treårig strategisk samarbejdsaftale. Formålet med samarbejdet er at skabe fokus på sundhed, øge kundskab om heste samt øge bevidst-heden om sikkerhed, hestesundhed og videreudvikle godt hesteejerskab.

Store Hestedag er Danmarks største udendørs hestearrangement, hvor tusindvis af heste- og hundeentusiaster hvert år sætter kurs mod Dyrskuepladsen i Roskilde for at opleve et væld af aktiviteter, konkurrencer, udstillinger og shows.

Agria Dyreforsikring er nordens største udbyder af sygeforsikringer til dyr.

Det var derfor oplagt at indlede et samarbejde, der støtter op om hestesporten og samtidig være med til at øge forsikringsgraden af de mange heste i Danmark.

Agria Dyreforsikring og Store Hestedag er begge glade for at offentliggøre det nye hovedsponsorat. ”Heste beriger livet for rigtig mange mennesker i Danmark. Hos Agria er vi specialister i dyreforsikring, og vi har forsikret heste siden 1890. Tryghed for mennesker og dyr er vores mission og præcis som hesteejerne, ønsker vi, at alle heste lever et langt harmonisk liv. Gennem vores samarbejde med forskellige organisationer bidrager vi til forskning og dyrevelfærd på mange niveauer”, siger salgschef i Agria Dyreforsikring Jens-Erik Majlund. ”På Store Hestedag kommer man hele vejen rundt om hesteholdet, det gode hesteliv og de forskellige racer – lige fra brugsheste til konkurrenceheste. Det er fantastisk at opleve den entusiasme, der er hos hestefolket – og opleve de mange forskellige hesteracer, bedømmelser og konkurrencer. Store Hestedag har udviklet sig helt fantastisk – og er et rent slaraffenland, hvis man er til heste eller hunde. Derfor er vi meget

80. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

glade for at kunne indgå dette samarbejde med Store Hestedag”, fortsætter salgschef i Agria Dyreforsikring Jens Erik Majlund. ”Vi er utrolig glade for den støtte, som Agria Dyreforsikring med dette hovedsponsorat yder til den fortsatte udvikling af Store Hestedag. Store Hestedag skal fortsat tiltrække både hobbyfolk og professionelle, og vi ser et fantastisk match mellem Store Hestedag og Agria Dyreforsikring, som begge har fokus på det gode hesteliv”, siger ansvarlig for Store Hestedag Helle Lyngfeldt.

Store Hestedag foregår på Dyrskuepladsen i Roskilde i dagene 3.-4. september 2022.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

81.

LOVENDE FØL FRA Aldís fra Tinggårdslund fra 2021 DK2021200815 Smuk feminin hoppe med lovende gangarter.

M: Hátidð frá Skíðbakka III / IS2006284357 MM: Kolskeggur frá Oddhóli / IS1997186060 F: Valdimar fra Bækkegården / DK2013100290 FF: Heikir frá Kjartansstöðum - IS1994187340 Aldís er klar til at flytte hjemmefra og er fravænnet.

Pris kr. 28.000,-

Kontakt Britt Søby på tlf 2789 5471 eller på mail: bs@bjmedia.dk

82. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

TINGGÅRDSLUND Ljómi fra Tinggårdslund DK2021100775 Super flot palomino hingst med snip efter Divar. Flot velrejst, viser gode gangarter og får helt sikkert flot hårpragt.

M: DK2003204912 Kengâla fra Toftemosen MF: DK1998103637 Ikorni fra Hessellund F: SE2006106452 Divar fra Lindnäs FF: SE2002101107 Ómi från Stav Ljómi er klar til at flytte hjemmefra og er fravænnet.

Pris kr. 28.000,-

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

83.

LÆR AT TJEKKE LÆR AT TJEKKE

PULS

MED DYRLÆGE PETER HJULER MED DYRLÆGE PETER HJULER

Pris kr 0,Pris kr 0,www.equication.dk/tjekpuls www.equication.dk/tjekpuls 84. eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

HUSK AT DU FÅR eMAGASINET

ISLANDSK HEST LIGE I INBOXEN TIL KR. 0,MELD DIG TIL HER

JA TAK eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2022

85.