eMAGASINET Islandsk Hest - jubilæum 10 år - december 2023

10

20

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

ÆUM BIL

13 - 2 0

Velfærd 2023

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10ISLANDSK ÅR / DECEMBER 2023 10 ÅR / DECEMBER 2023 eMAGASINET HEST / JUBILÆUM

1.

VELKOMMEN TIL

eMAGASINET ISLANDSK HEST JUBILÆUMMSNUMMER DECEMBER 2023 TAK FOR TI ÅR MED VERDENS BEDSTE LÆSERE

Uden læsere, ingen annoncører og uden annoncører ikke noget gratis magasin.

Og uden dedikerede medarbejdere går det slet ikke.

Udgiver BJ Media / eMagasinet Islandsk Hest

eMagasinet Islandsk Hest har heldigvis det hele. Det er resulteret i ti fantastiske år. Tak for dem og tak for jer!

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Ti år hvor vi fra den spæde start er vokset til at være de største på markedet - med stadig flere følgere.

Forside foto: Unsplash Layout / Editing: BS Media Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Det har været hårdt arbejde, men det har dæleme også været sjovt, lærerigt og på alle måder berigende. Fordi det handler om den seje, sjove, skønne islandske hest, som vi alle sammen elsker.

I kender vores videoindslag med korte interviews med unge, voksne, modne, ældre – alle med det til fælles, at de elsker den islandske hest.

Vi bringer artikler om foder, jordarbejde, alternativ behandling, avl, træning, tænder, sygdomme, forebyggelse, føl, ungheste, ældre heste, udstyr osv. Alt, hvad der rimer på islandsk hest.

I kender vores mini-interviews med ”5 hurtige”, ”3 skarpe” og vores meget populære RideTips i Verdensklasse.

Og vores faste ”Dyrlægens vinkel”, samt den spritnye ”Hestens brevkasse”.

I dette jubilæumsnummer tager vi et nostalgisk tilbageblik med diverse udvalgte artikler, der har været bragt gennem årene.

eMagasinet Islandsk Hest blev startet i 2013, og i 2015 overtog Britt Søby tøjlerne.

Vi kigger selvfølgelig også fremad. eMagasinet Islandsk hest har i 2023 haft hestevelfærd som tema. Et emne, der helt aktuelt er kommet ekstra og hårdt tiltrængt fokus på.

Gennem årene har vi været til stede på stævnepladser rundt om i landet, til VM 2019 i Berlin, på kurser, på stutterier m.v. I de senere år i vores elskede reportagebil, der både transporterer os, fungerer som stand ved stævner – og sågar har været brugt til overnatning ved et meget vådt DM 2021 i Svenstrup v. Aalborg.

Derfor vil vi også næste år kaste ekstra lys på dette vigtige emne. Uden ordentlig hestevelfærd, har vores anvendelse af heste ingen berettigelse.

Hverken i sporten, i alrid, gæðingakeppni, trek, skovture, avlsheste, selskabsheste m.v.

2. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Velfærd 2023 ÆUM L I B

10

20

ÅR

23

JU

Så derfor stopper vi ikke med at have hestevelfærd med i alt, hvad eMagasinet Islandsk Hest står for.

13 - 2 0

I en netop afsluttet læserundersøgelse kan vi se, at I, heldigvis, er glade for magasinet. Vi kan også se, at der efterlyses flere artikler om andre aktiviteter med den islandske hest end sport og gæðingakeppni. For eksempel jagt, som også er en disciplin, der udøves på islandsk hest. Og de mange andre aktiviteter, man kan have med sin hest ude i naturen. eMagasinet Islandsk Hest er også læsernes magasin. Så de emner lover vi at tage op.

I er også altid velkomne til at sende os en mail på bs@bjmedia.dk, hvis I har en god historie eller forslag til et emne, vi skal belyse.

Vi elsker at lave eMagasinet Islandsk Hest. Og vi elsker alle jer, der er med på rejsen. Som læsere, som annoncører og som skribenter. Og alle jer, der stiller op til interviews – og jer der kommer forbi til en snak og et smil, når I møder os.

Og så elsker, elsker vi de islandske heste. Det er jo dem, det hele handler om.

Vi kan, sammen med jer hjælpe dem med fortsat at fokusere på hestevelfærd. Fordi eMagasinet Islandsk Hest er størst og når længst ud.

Vi ruller videre på rejsen, og der er plads til flere, så kom med ombord!

De Bedste hestehilsner

Og møder I os og reportagebilen ude i verden, er I altid velkomne til at tage fat i os.

Britt Søby, Også bare for en snak og en kop kaffe – eller et glas bobler, når det skal være festligt. Det skal det tit i reportagebilen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 3.

10

20

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

ÆUM L I B

13 - 2 0

STOR KONKURRENCE MED FLOTTE PRÆMIER Deltag i den store Jubilæums Konkurrence og vind flotte præmier fra vores jubilæumssponsorer.

4 poser Pavo EasyPower

Arius Handsker med varme

TOP REITER Dækken

DELTAG HER:

3 slags foder fra HorsePro NAG

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER

4. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

10

20

ÅR

23

JU

ÆUM L I B

13 - 2 0

INDHOLD

eMagasinet Islandsk Hest december 2023

023 2 d r æ f l e V

Gensyn, artikel 2013 - Det begyndte med Gunnar og Marit

6

Gensyn, artikel 2014 - Hvad er regneksem?

12

Gensyn, artikel 2015 - Dyrlægens Vinkel med Mette Aarup

16

Heste velfærd - ifølge Claus Toftgaard

22

Optimale Vilkår - for din hest om vinteren

24

Gensyn, artikel 2016 - Breyer Hesten

30

Nøjes aldrig - Med udstyr der næsten passer

34

Gensyn, artikel 2017 - Få styr på grundridningen

38

Foder - Der dækker behovet for islandske heste

42

Gensyn, artikel 2018 - Det kribler og krabler om vinteren

46

Gensyn, artikel 2019 - Dyrlægens Vinkel med Anne Marie Vejstrup

48

Forsikring - Handler om tryghed og sikkerhed

52

Gensyn, artikel 2020 - Dyrlægens Vinkel med Peter Martin Hjuler

56

Gensyn, artikel 2021 - Forbindelsen til hesten behøver ikke gå gennem tøjlen 60 Gensyn, artikel 2022 - Det nytter ikke med al det skæld ud

68

Gensyn, artikel 2023 - Vi skal holde vores heste glade

74

Gensyn, artikel 2023 - Sådan får jeg svar fra hestene

80

Arne - Den glade stevnehest

82

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 5.

10

20

Gunnar rider stadig 3-4 gange om ugen 6. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

ÆUM L I B

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA SEPTEMBER 2013:

DET BEGYNDTE MED

GUNNAR OG MARIT Af Kim Rooed Petersen Fotos : Privat

Alt har en begyndelse – og med dette nummer også eMagasinet Islandsk Hest.

Vi kunne ikke forestille os et mere passende startskud for magasinet end et tilbageblik på, hvordan eventyret med islandsk hest startede, og hvordan det kommer sig, at vi islandshestemennesker har lige præcis den islandske hest at kaste vores interesse på. De to absolutte helte i eventyret er Gunnar og Marit.

Gunnar og Marit var meget imødekommende, da vi ringede til dem i håbet om et interview. Det blev en samtale, som hurtigt udmøntede sig i en accept, og vi aftalte et møde i deres dejlige hjem, Stenholt, som ligger lige op ad Gribskov.

Vi var meget taknemmelige for deres tilsagn, men sådan

er Gunnar og Marit, åbne og givende. Og sådan har Marit ønsket, at huset skulle være: Åbent. Vi bliver budt indenfor til kaffe og småkager, og i fortællingen supplerer Gunnar og Marit hinanden, sådan som de har gjort det hele livet. Her fornemmer man en fuldstændig symbiose, helt som vi var blevet informeret om i vores research.

Gunnar og Marit er blandt de få, der har været med til at starte det islandske hesteeventyr i Danmark og har ubetinget bidraget mest.

Det er godt 50 år siden, det hele startede, og vi er interesserede i at høre hvordan.

Gunnar beretter, at da han stoppede som professionel jazzmusiker og ville finde en anden hobby, havde gode venner fortalt ham, at der var startet en rideskole lige ved siden af deres hjem i Hjortekær.

Det vakte Gunnars interesse.

Ridelæreren var en ungarsk flygtning, der var højt ud-

dannet i sit hjemland, og han fandt Gunnar så talentfuld, at han hurtigt fik enetimer og en god hest at ride på.

Marit så ikke meget til Gunnar, for når han ikke arbejdede, red han. Men kærligheden besejrer alt, og hvis Marit skulle tilbringe tid med sin Gunnar, måtte hun lære at ride. Også selv om hun var lidt bange for hestene.

Gunnar møder Gunnar Gunnar er islænding, og på en tur til familien på Island i 1960 ville Gunnar gerne prøve at ride en islandsk hest, men familien i Reykjavik havde ingen kontakt til hestefolk.

Faktisk vidste de ikke helt, om det kunne lade sig gøre men foreslog dog nordøen som en mulighed.

Med det i baghovedet tog Gunnar og Marit bussen mod familien på den nordlige del af øen. Efter et par timers kørsel stiger en mand ved landbrugsskolen på bussen.

Foto Loise Bjørk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 7.

Hestene på Stenholt

Marit betragter ham indgående og spørger så Gunnar, om ikke det er et familiemedlem og det var det. Det viste sig at være en af Gunnars mange fætre. Fætteren, som også hed Gunnar, var ansvarlig for avlen på Island, og derfor var det ikke vanskeligt at arrangere en ridetur. Så Gunnar og Marit indlogerede sig på et lille hotel og ventede på, at en bonde skulle komme med nogle heste.

Siddende på terrassen så de pludselig et hoved over hækken. Hovedet var helt i ro, selv om det bevægede sig fremad.

Gunnar og Marit forstod ikke helt, hvordan det kunne lade sig gøre - men det blev deres første møde med tølt, leveret af bonden, der kom med hestene, som lige skulle testes, før Gunnar og Marit kunne begive sig ud på et langt ridt i den islandske natur.

Så var Gunnar solgt, og han fik fætteren til at sende to heste til Danmark. Nu var det ikke

sådan, at man bare kunne flyve hestene ned til Danmark, nej nej, de skulle fragtes på et skib, og det var ikke tilladt før maj måned året efter. Derved gik der næsten et år, før de to indkøbte heste endelig kom hjem og kunne opstaldes sammen i en boks på rideskolen. Og fordi de var så små (stangmål 130), skulle der kun betales for én.

Så tog det fart I starten af 60’erne var der ikke mange islandske heste i Danmark, og der kom mange muntre tilråb, når Gunnar og Marit red i Dyrehaven.

“Er rotterne ikke meget store i år”, var blot et af de mange tilråb, de måtte leve med.

At der blev set ned på den islandske hest var der ingen tvivl om.

Heldigvis påvirkede den etablerede hesteverdens nedladende holdning ikke Gunnar og Marit – de så nok snarere muligheden for at præge en udvikling i retning

8. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

af en hesteverden, der var “fri for snobberi”, som Marit udtrykker det. Hvilket bl.a. udmøntede sig i, at når man red islandsk hest, var datidens uniform sweater og gummistøvler.

Det var først da daværende kronprinsesse Margrethe skulle giftes med Henrik, at der kom gang i den islandske hest i Danmark. Fætteren, Gunnar Bjarnason, på Island, der var ansvarlig for avlen og samtidig besad et pr-talent, øjnede en unik mulighed for at promovere den islandske hest i Danmark.

Han gik til den islandske præsident, der accepterede, at man genoplivede en gammel tradition med at forære heste i bryllupsgave.

Så der blev udvalgt to dejlige hopper Stjarna og Perla, som blev sendt til Danmark og i første omgang opstaldet hos – ja, naturligvis - Gunnar og Marit, der i mellemtiden var flyttet til Stenholt.

Gunnar og Marit

Og først da der kom islandske heste i de kongelige stalde, blev den accepteret som ridehest i Danmark.

Gunnars største bedrift Det blev naturligvis udnyttet af en driftig hestehandler, der tog til Island og købte ca. 250 heste - primært hopper. Der var ikke tale om nøje udvalgte dyr, men hestehandleren tilbød de islandske bønder 10% over slagteprisen, og så kunne de bare levere alt, hvad de havde lyst til.

De indkøbte heste blev med et kvægtransportskib sejlet til Esbjerg. Med denne transport var der lagt op til en mangedobling af antallet af islandske heste i Danmark, men potentielt også en katastrofe, hvis ikke de nye hesteejere vidste, hvordan hesten skulle behandles, og hvad den kunne.

Og senere i samtalen kan vi forstå, at Gunnar fik en idé, han selv føler, var en af de absolut vigtigste for den

islandske hests udvikling i Danmark. Dansk Islandshesteforening blev startet, naturligvis med Gunnar som den første formand, men der var kun få medlemmer, så økonomien var stram.

Gunnar Foto Loise Bjørk er jo en foretagsom mand, så han får med økonomisk hjælp fra fætteren i Island trykt en brochure, der fortæller om den islandske hest.

Og i stedet for at bekæmpe katastrofen, samarbejder han med hestehandleren om afsætningen af de islandske heste – kravet er blot, at den udarbejdede brochure udleveres. Det bevirkede, at mange af de nye islandshesteejere meldte sig ind i DI. Så i stedet for at der blev avlet på kryds og tværs af racerne, blev langt de fleste afkom rene islandske heste.

Vi har tidligere omtalt symbiosen mellem Gunnar og Marit, og den kommer også til udtryk her.

For mens Gunnar arbejder med de udadvendte aktiviteter, skriver Marit bøger om

bl.a. islandske hestenavne, og om hvordan man holder islandsk hest – Islandshestens ABC, der i mange år var en bibel for islandshesteejere.

Havde det ikke været for den formidable indsats samt det held, at selv tilfældigt indkøbte heste viste sig at have gode gener, så der rent faktisk blev født hingste, der kunne kåres efterfølgende, havde vi ikke i Danmark haft den islandske hest, vi kender i dag.

Nu er Gunnar blevet 82 og Marit 80, og de to pionerer er fortsat aktive. Gunnar rider 3-4 gange om ugen og er redaktør på Ishesten, som er et medlemsblad for 3 lokalforeninger omkring Gribskov.

Bladet udkommer 6 gange om året. Marit passer hestene på Stenholt og skriver, som hun altid har gjort.

Efter Gunnar Jonssons død i september 2020 blev ”Gunnar og Marit Jonssons Tølter” stiftet efter ønske fra familien Jonsson.

Foto: Melissa Haagendoorn

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 9.

Hurtig behandlingstid og god dækning Altid god service og god hjælp ved spørgsmål.

Sagsbehandlingen er hurtig. Forskellige muligheder for dækning og fornuftig pris.

JEANNE G.

10. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TRYGHED UDEN BEKYMRINGER Med den rigtige forsikring i baghånden, kan du trygt fokusere på det, der betyder mest.

Hos Dansk Hesteforsikring har vi personlig og kompetent rådgivning i højsædet.

Med en skræddersyet hesteforsikring, betaler du nemlig kun for de dækninger, du har brug for. Hvis din hest bliver syg eller kommer til skade, tager vi os af forsikringsdetaljerne, så du trygt kan fokusere på din hest.

Vi kalder det tryghed uden bekymringer!

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

HOVEDSPONSOR FOR

Islandshesteforening

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 11.

ÆUM L I B

10

20

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA APRIL 2014:

HVAD ER

REGNEKSEM? Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Regneksem eller dermatofilose bliver meget ofte forvekslet med svamp, men det er det ikke. Regneksem skyldes derimod bakterien Dermatophilosis congolensis, som er en jordbakterie, der lever i hestens miljø. Er du i tvivl, om der er tale om svamp eller bakterieinfektion, kan hudskrab meget let dyrkes under mikroskop og afsløre, om det er Dermatophilosis congolensis.

Når huden bliver kompromitteret ved fx længerevarende regn, kan den blive særlig sårbar og modtagelig samt danne grobund for bakterievækst. Bakterien spreder sig over større områder og forårsager akut hudbetændelse, der ikke klør men derimod kan skabe ubehag for hesten i de angrebne områder. Insekter kan også sprede bakterien fra hest til hest, hvorfor det er utrolig vigtigt, at man husker at desinficere strigler og andet udstyr, hvis man har en hest med regneksem.

Det er relativt let at genkende regneksem, men man skal selvfølgelig vide, hvad man skal se efter. Karakteristisk er det for en begyndende reaktion, at hårene stritter mere som en pensel end resten af pelsen. Ofte vil hårene falde af i totter med sårskorper og efterlade bar hud på kroppen.

Behandling Regneksem kan helbrede sig selv i den akutte fase, men det anbefales, at man ved infektion får hesten behandlet. Infektionen kan let sprede sig og være ubehagelig for hesten, især på de mere udsatte steder på kroppen, som fx ryggen og mankekammen. Hvis infektionen har spredt sig ned til de dybere hudlag, vil dyrlægen give hesten en antibiotikakur, fx penicillin procain eller streptomycin.

Opdager man regneksem i den helt indledende fase, kan man forsøge at vaske hesten forsigtigt med en antibakteriel shampoo, som vil fjerne sårskorperne.

Den bedste måde at forebygge

12. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

regneksem er faktisk god hygiejne og at undgå at heste opholder sig i et konstant fugtigt miljø.

Daglig børstning af hestens pels er en udmærket praksis, da man dermed kan opdage regneksem i det tidlige stadie, men også holde pelsen ren. Det kan være god praksis at desinficere børster og udstyr i tilfælde af udbrud.

Case Mettes vallak har 3 gange i løbet af 2 år haft regneksem. Hver gang er hesten blevet behandlet medicinsk, og det forsvandt hurtigt efterfølgende. en nu ærgrer hun sig over, at hun kke var bedre til at opdage de små forandringer i pelsen, da man ofte kan nå selv at behandle i opløbet ved at vaske hesten på de angrebne steder.

Men det var meget svært at opdage, før det var for sent, fortæller hun.

“Det har altid været efter min hest har været på unghestefold”, fortæller Mette. “Så er han kommet hjem med regneksem. Der var specielt en sommer for nu 2 år

siden, som var rigtig våd, og her udviklede det sig flere steder på kroppen over et større område”, siger hun. Sidste år havde han også regneksem, men det var kun i meget mild grad, og det gik meget hurtigt væk.

“En dag, da han var kommet tilbage fra unghestefold, stod jeg med små sårskorper med pels på, da jeg striglede og kunne godt se, at dette ikke var så godt.”

“Hårene var ligesom lidt mere rejste som børster end resten af pelsen, men jeg troede bare, det var fordi, pelsen var usoigneret efter 3 måneders sommergræs.

Jeg anede heller ikke, at jeg skulle desinficere striglerne, så dem kom jeg til at bruge på min ældre vallak. Han fik også regneksem, men set i bakspejlet var det jo nok sandsynligt, at han fik det fra striglerne.“ “Efter han ikke går på døgnfold længere, hvor der meget fugtigt og mange insekter, har han ikke haft regneksem. Men det er helt

Mettes hest da den havde regneksem.

klart noget, jeg vil opfordre andre hesteejere til at være opmærksomme på, da det kan komme lynhurtigt. Og mange islændere går jo ude døgnet rundt i regn og fugt”, slutter Mette.

Mette vil gerne være anonym, da der hurtigt kan opstå panik rundt omkring, når der er tale om noget, der potentielt kan smitte, mener hun.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 13.

I VERDENSKLASSE

RIKKE SCHÖLLHAMMER WOLFF Tre tips til at ride pas: Træningstip 1:

Træningstip 2:

Træningstip 3:

Jeg laver træningsplaner for at bevare overblikket og sikre en varieret træning af hestene og mig selv. Jeg synes nemlig, variation giver alsidighed, motivation og glæde.

Jeg forventer ikke af mig selv og mine heste, at vi skal være perfekte, men derimod at vi gør vores bedste og altid husker på, at det bedste kan variere fra dag til dag.

Jeg er åben og nysgerrig. Jeg vil gerne lære nyt og udvikle min ridning. Jeg er opmærksom på mine svagheder, og jeg øver mig i at se mine styrker.

14. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

HorsePro Elite Når sundhed og vitalitet sættes først

Vælg et danskproduceret kvalitetsfoder - tilpasset danske forhold

www.horsepro.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 15.

Heste skal også til tandlæge

16. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÆUM L I B

10

20

ÅR

23

DYRLÆGENS

VINKEL

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA DECEMBER 2015:

TIPS OG FORKLARINGER TIL DIG

FRA UDVALGTE HESTEDYRLÆGER DYRLÆGENS VINKEL MED DYRLÆGE METTE AARUP

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup Foto: Privat

Introduktion: Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

Vinterpause – for hestens eller din skyld?

På Island er der tradition for at lade hestene få pause et par måneder om vinteren, og mange danske ryttere og hesteejere har taget fænomenet til sig.

Men man skal tænke sig om, for to måneders inaktivitet gavner ikke altid.

Jeg har talt med dyrlæge Rikke Schultz, som har beskæftiget sig med islandske heste i over 30 år og med dyrlæge Rikke Munk Andersen, som for tiden er i gang med en Ph.d. afhandling om træningsfysiologi hos sportsheste. Vi har talt om ’for og imod’ at give sin hest pause fra ridningen.

To slags heste har klart brug for pauser: En højtydende konkurrencehest og en unghest i tilridning kan have rigtig godt af en pause fra træningen. Pausen giver hestens krop (sener, muskler og knogler) mulighed for at restituere og komme sig. Pausen kan også være yderst vigtig mentalt, så den unge hest kan få lov ’at være hest’ igen efter de første måneder i menneskehænder og med rytter på ryggen.

Men hvad med alle de andre typer af heste? Er det for vores egen skyld, når vi giver dem pauser?

Pause om vinteren Pause i de kolde vintermåneder er fristende, fordi det er mørkt og koldt og dermed ikke så sjovt at ride. Men det er også mørkt og koldt for hestene; og hvis de skal have pause, så er det ejerens pligt at sørge for, at de har plads til at bevæge sig, så de kan holde varmen. Og de skal have adgang til tørt leje og godt grovfoder - en pause, hvor hestene står med våde ben i dybt mudder i flere måneder gør intet godt for hverken psyke eller krop – selv ikke hos en islandsk hest!

Det er altså vinterpausens kvalitet og den enkelte hests behov, der afgør, om det er en god idé at give den et par måneders pause om vinteren.

Pause i sensommeren Rikke Schultz fortæller, at islandske heste hvert år oplever markante ændringer i stofskiftet i sensommeren, når de sætter vinterpels. De bliver typisk trætte, uoplagte og tager på i vægt: ”Islandske heste er ofte meget påvirkede, når de sætter vinterpels, og det kan derfor være godt at give dem pausen fra slutningen af august til ca.

1. oktober.”

På forhånd tak og mange hilsner, Mette. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 17.

DYRLÆGENS

VINKEL

Den skal have plads og gå fra foderplads til vandkop, rundt på folden og i bedste fald lege med de andre heste.

Rikke Munk Andersen: ”Heste har brug for ret voldsomme tryk og modtryk i benene for at bevare styrken i sener og muskler - og to måneders stilstand på dybstrøelse gavner bestemt ikke benenes styrke.” De fleste islændere går i løsdrift eller er meget på fold, så de bevæger sig faktisk en del naturligt.

Genoptræning efter pause Rikke Schultz råder til, at man starter langsomt op med skridtture efter en pause. Start med 20 minutter og øg det gradvist igennem den første måned. Det er godt at ride på forskellige typer underlag, så hestens naturlige reflekser stimuleres til ikke at snuble. Hvis man ikke holder pause, men blot rider lidt hele vinteren, så skal der tages hensyn.

Rikke Schultz advarer mod at ride lange, hårde ture, hvis man kun har tid til at ride én gang om ugen: ”Hesten er ikke i form til det, og den kan få skader.”

"Det er utroligt hyggeligt at gå tur med sin hest i al slags vejr, lys og mørke. Tag den med ud i snor som en hund, så får I begge varmen, I opbygger venskab og tillid, og I får styrket sener og muskler" 18. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Rikke Munk Andersen har øje for både hestenes muskler og sener, men også rytternes form: ”Ryttere kunne med fordel bruge vinterpausen til at træne skævheder og styrke deres egen krop og kondition”. Hvis du vælger at give din hest en pause, så må den stadig godt komme ud at gå. Det er utroligt hyggeligt at gå tur med sin hest i al slags vejr, lys og mørke.

Tag den med ud i snor som en hund, så får I begge varmen, I opbygger venskab og tillid, og I får styrket sener og muskler – og evt. strammet maveskindet lidt :-) Rigtig god vinter!

Park Hall Rideudstyr

www.arius.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 19.

Nyhed!

Pavo EasyPower Sportsmysli til Islandske heste

• Øget koncentration af vitaminer og mineraler • Optimale energikilder

• Understøtter musklerne

20. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

I VERDENSKLASSE

Tessa Nederend

PERNILLE LYAGER MØLLER Træningstip 1:

Træningstip 2:

Træningstip 3:

Om rytter er det vigtigt, at kroppen er i balance og derved kan følge hestens bevægelser uden at forstyrre den, og således kan indvirke optimalt på hesten.

Ligeledes er koordinering af hjælperne og timingen deraf afgørende for at opnå god kommunikation med din hest.

Hver hest er et unikt individ og det er derfor vigtigt som rytter at kunne “læse” hesten (type, karakter, styrker og svagheder både fysisk og psykisk) for at være i stand til at udvikle dens fulde potentiale.

Konsekvens, disciplin og variation er for mig nøglen til en glad og mentalt afbalanceret hest. Variation kommer gennem hvor jeg træner og hvad jeg træner. Disciplin og konsekvens gennem tydelige systematiske hjælpere, der bliver fulgt op på hver gang -så hesten ikke er i tvivl om, hvad den bliver bedt om.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 21.

Velfærd 2023

hVad er hesteVelFærd For dig?

hestenes triVsel skal komme FØr rytterens Af Claus Toftgaard Foto Anne-Sofie Schou Munk

Hestevelfærd dækker over mange ting og er derfor et stort emne for mig at beskrive. Mit synspunkt om emnet har især ændret sig meget gennem de sidste årtier. Jeg er helt sikkert blevet klogere med tiden.

Især mit fokus er skiftet fra, hvad der er godt for mig til, hvad der er godt for mine heste.

Hvis vi udelukkende holder os til at diskutere, hvad der er hestevelfærd, med udgangspunkt i al den forskning, der allerede er foretaget på området, så kan debatten måske blive på sporet.

Fokus skal først og fremmest handle om hestens trivsel og dernæst rytternes. Hensynet til rytterne har alt for længe påvirket levevilkårene for vores heste. Vi har i årevis undskyldt vores handlinger med, at de er velmenende, og at vi gør vores bedste.

Jeg har selv været optaget af kon-

22. eMAGASINET eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 48.

ISlANdSk HEST / februar 2023 10 ÅR / DECEMBER 2023

kurrence- og hestesport i mange år.

Mange af de ting, vi gør i sporten, har ikke et videnskabeligt fundament, men er mere erfaringsrelateret. Det skal vi have ændret.

Der ligger så megen forskning om hestevelfærd tilgængeligt. Forskning om hvordan hestene trives bedst, men det kan tage lang tid før ny viden bliver implementeret i praksis.

Jeg kan derfor varmt anbefale bogen ”Equitation Science” skrevet af Paul McGreevy og Andrew McLean, hvis man vil blive klogere på emnet.

"Heste er flokdyr og skal have lov at leve sammen med artsfæller mange timer om dagen. De har brug for social kontakt af mange forskellige årsager"

Jeg kommer ud til mange heste, der står i boksen ca. 20 timer i døgnet og slet ikke kommer på fold med andre heste. Det gør mig så trist at se. Det får mig til at tænke på burhøns. Jeg har svært ved at forstå, at vi stadig kan forsvare at gøre sådan, når vi ved, at heste i naturen bevæger sig mindst 16 timer i døgnet.

Der er allerede lavet masser af gode tiltag som f.eks. vandrefolde og forskellige former for løsdrift. Det er dog mit indtryk, at det især er islænderne, der har gavn af det. De går i flok og kan ofte selv vælge, om de vil være ude eller inde.

Heste er flokdyr og skal have lov at leve sammen med artsfæller mange timer om dagen. De har brug for socialkontakt af mange forskellige årsager. Jeg tror, mange heste får adfærdsproblemer på grund af manglende socialisering. De er ofte så påvirkede og frustrerede, at der opstår store udfordringer både i træningen og håndteringen af dem fra jorden. Jeg kunne godt tænke mig at få normaliseret ideen om, at socialisering med andre heste er et behov - ikke et privilegium. korrekt træning er også velfærd Jeg prøver at sætte barren højt for mit arbejde med hestene. Jeg vil se glade, sunde, motiverede og frem for alt smertefri heste, som nyder at være sammen med deres mennesker.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi sætter os ind i ”træningsteorier” og ikke udelukkende indretter træningen efter hestenes biomekaniske udfordringer, og hvordan vi behandler disse.

Mange ryttere bruger rigtig mange penge på behandling af deres heste.

Desværre synes jeg lidt, at når den viden, vi får fra behandlerne, skal omsættes til træning, er der mange, der glemmer at få glæden og motivationen med. Når hestene skal i gang med at træne de ting, de har svært ved, opstår der ofte konfliktadfærd og stress. Det er vigtigt, at vi får mere indsigt i, hvordan vi bedst træner og kommunikerer med vores heste. Til hestenes bedste og ikke kun vores.

Der skulle store udfordringer til, både personligt og med hestene, før jeg ændrede kurs i min ridning, behandling og træning og turde søge nye veje.

Hestene er blevet mine vejledere. De har lært mig så meget mere om mig selv end noget menneske, jeg har mødt. De lever i nuet og har let ved at tilgive alle de fejl og den misinformation, jeg bevidst eller ubevidst kommer til at give dem.

oM clAuS: Uddannet Human- og hestefysioterapeut, samt autoriseret træner.

Har sprunget MA i springning, redet military og Intermediare I i dressur.

Har to heste, Carlos på 10 år som han har haft fra føl, og Stampe på 7 år som han har haft et år nu.

Underviser i ridning og intrinzeninspireret træning (positiv forstærkning) leg fra jorden, holder kurser og foredrag for ryttere på alle niveauer, og behandler både ryttere og heste som fysioterapeut.

HESTE FORTJENER DET BEDSTE Heste fortjener livskvalitet og trivsel. Claus Toftgaard hjælper. Se mere her: www.claustoftgaard.dk/

Det er på grund af dem og min egen indre udvikling, at jeg har ændret vilkårene for mine heste Carlos og Stampe og for alle heste, når jeg træner dem.

Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se, at der bliver stillet meget højere krav til heste- og dyrevelfærd. Så hvis hestesporten skal have en fremtid, bliver vi nødt til at komme behovet for mere hestevelfærd i forkøbet, så hestesporten ændres kontinuerligt og med fundamentet i aktuel forskning og viden. Ellers tror jeg, at ridesporten er under afvikling og ikke udvikling.

Der er mange måder at ære hesten på, og vi skal hver især omfavne de små ændringer, vi har muligheden for at foretage i hverdagen. Når vi ved bedre, er vi forpligtede til at gøre det bedre. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 23. eMAGASINET ISlANdSk HEST / februar 2023

49.

Alberte Smith

24. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TAK TIL VORES JUBILÆUMSSPONSOR!

SÅDAN GIVER DU DIN HEST OPTIMALE VILKÅR

OM VINTEREN

Advertorial

Manglende lys påvirker heste

Af Bettina Stecher

Nu er vi endnu en gang kommet til den del af året, som kan være hård, hvis man er hestemenneske. Det hele bare lidt mere besværligt. Det tykke tøj og de tunge støvler er sværere at bevæge sig rundt i, og vi må have pandelygten på, når vi endelig har fri og kan være i stalden. Men hvad med hestene - hvordan påvirker vinteren dem?

Heste er generelt meget mere hårdføre end mennesker, når det kommer til lave temperaturer. De har flere unikke måder til at sikre, at de stadig har det behageligt, når der er koldt. En af dem er naturligvis pelsen, som om vinteren bliver tyk og varm. Herudover er hestens hove og den nederste del af benene designet til at kunne håndtere kulde, uden at resten af kroppen bliver kold.

Derfor kan hesten stå i dyb sne uden at få forfrysninger.

Der er lavet studier omkring, hvordan faldet i lyse timer påvirker heste. Blandt andet har man fundet ud af, at det er naturligt for heste at opleve et fald i humøret, når antallet af lyse timer er lavest.

Ligesom det kan være tilfældet hos mennesker.

Det samme gælder hestens energiniveau og præstation. De har også tendens til at falde om vinteren. Dog har et britisk studie fundet ud af, at man kan fastholde hestens normale præstationsniveau ved at udsætte den for intenst lys én time om morgenen.

Vand lige så vigtigt om vinteren En af de mindre populære opgaver for hesteejere om vinteren er uden tvivl at sørge for vand på folden. Det er svært at få trillebøren gennem mudder, og sne og vandslangerne fryser, så man ikke kan bruge dem. Dog er det yderst vigtigt, at hestene har adgang til vand på alle tider af året.

Vand spiller nemlig en vigtig rolle, når det kommer til hydrering og fordøjelse, og hvis hesten ikke har adgang til nok vand, kan det påvirke, hvordan maden passerer gennem fordøjelsessystemet. I værste fald kan man risikere, at hesten får kolik, hvis den ikke får nok vand.

Pas på maven For mange heste betyder vinteren en ændring i fodringen. Hvis hesten normalt går på græs døgnet rundt, skal den fodres med grovfoder, når græsset slipper op. Det er lig med en foderændring, som kan have forskellige konsekvenser for hesten. ”Nogle heste tager på eller taber sig om vinteren, mens andre får efterløb, når de går over på wrappen. Disse heste trives oftest bedre på tørt hø.” siger Louise Christine Oxholm, Cand. Scient i Animal Science og foderrådgiver hos NAG HorsePro.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 25.

Cecilie Langvad

Ifølge Louise er det rigtig vigtigt at tænke fibre ind i fodringen om vinteren, fordi de netop er med til at stabilisere maven. Louise anbefaler opblødte roepiller og fiberpiller til at få styr på maven.

En anden ting, som er afgørende at have i tankerne, er tilstanden på wrappen. Hvis wrappen er våd, vejer den meget, men indeholder ikke så meget tørstof. ”Det kan snyde, hvis du altid giver din hest det samme antal kilo grovfoder. Hvis wrappen er våd, kan der potentielt være behov for at give dobbelt så meget wrap for at sikre, at hesten får nok tørstof,” forklarer Louise.

Optimalt skal tørstofprocenten være imellem 65-75 % for wrap, mens den skal være minimum 85% for hø.

Hesten har behov for minimum

1,5 kg tørstof pr. 100 kilo, så en islænder på 350 kg har behov for 5,25 kg tørstof fra grovfoderet.

Det tal kan man dividere med tørstofprocenten (f.eks. 5,25 kg tørstof/0,85 = 6,2 kg hø eller (5,25 kgtørstof/0,70) = 7,5 kg wrap med et tørstofindhold på 70%). Så får man den mængde hø eller wrap, som hesten som minimum skal have.

Hvis man har en overvægtig hest, er det dog muligt at udskifte 1/3 af denne mængde med byghalm af god kvalitet. Husk også, at mængden af grovfoder skal fordeles bedst muligt over hele døgnet for at undgå lange perioder uden adgang til grovfoder.

Her er tommelfingerreglen max.

4 timer. Så opfindsomheden må nogle gange i spil for at få grovfoderet til at række så længe som muligt. Især ved islændere, da de hører til kategorien af nøjsomme

26. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

hesteracer. Det er oftest lidt lettere med de unge heste, der ofte tåler fri adgang til grovfoderet.

En analyse på grovfoderet er en stor hjælp, da man bedre kan vurdere, om grovfoderet egner sig til pågældende hest(-e) hvor især energi-, sukker- og proteinindhold er vigtige elementer. Så hvis du har mulighed for at få lavet analyse på grovfoderet og få en foderkonsulent til at hjælpe dig med at tilpasse en foderplan ud fra dette, er det optimalt. På den måde er du sikker på, at din hest får, hvad den har behov for.

Cecilie Langvad: Hvis det fungerer, så hold fast Cecilie Langvad er en aktiv konkurrencerytter og har siden 2006 redet på højt plan. Cecilie har redet på landsholdet i tre år, er firdobbelt dansk mester og er blevet nordisk mester to gange.

Anne Sofie Nielsen

Cecilie fodrer primært sine heste med HorsePro Elite, og har gjort det de sidste tre år.

tynde side. Men ellers synes Cecilie, at vi skal huske at holde fast i det, der fungerer.

”Jeg er meget glad for HorsePro Elite, da jeg føler det giver mine heste den fornødne energi til at præstere - både i træningen såvel som på stævnebanen. Dette på trods af at foderet er meget lavt på sukker og stivelse, hvilket blot gør det endnu bedre. Jeg er dertil også meget tilfreds med, at jeg ikke behøver at give mine heste en stor mængde foder, for de er godt dækket ind.”

”Vi kommer let til at famle i blinde og overkomplicere tingene, fordi vi ønsker vores heste det bedste, men ofte kan det ende med det helt modsatte. Hvis hesten fungerer godt, sådan som du fodrer om sommeren (hvis vi udelukkende taler kerne- og ikke grovfoder), så vil jeg ikke ændre proceduren, blot fordi årstiden skifter,” siger Cecilie.

Cecilie er ikke tilhænger af at ændre noget, der fungerer godt.

Derfor fodrer hun med HorsePro Elite året rundt. I perioder har det dog været nødvendigt at tilføje Horsepro Rice Up til hendes avlshingst Grani, da han om vinteren og i foråret, hvor man begyndte at kunne fornemme hormonerne i luften, tabte sig og blev til den

Hvis din hest sveder, anbefaler Cecilie desuden, at du tilføjer elektrolytter til dens foder. Uanset årstid. ”Det er misforstået, at vi kun skal give elektrolytter om sommeren.

Faktisk er det supervigtigt, for at hesten kan præstere optimalt, at den aldrig er i underskud af elektrolytter,” siger Cecilie. ”Salt og elektrolytter er faktisk

med til at skærpe hestens tørst, hvilket er vigtigt i forhold til at få den til at drikke tilstrækkeligt – også om vinteren”, tilføjer Louise.

Anne Sofie Nielsen: Varierer fodringen efter individuelt behov Anne Sofie Nielsen er professionel rytter, underviser i gennemsnit 20 heste om ugen og har gennem de seneste år været hovedunderviser på Dansk Islandshesteforenings instruktør uddannelser. Hun har konkurreret på internationalt niveau siden 1991 og har været udtaget til det danske landshold 18 gange med 10 forskellige heste.

Anne Sofie fodrer med wrap fra egne marker. Derudover får hestene HorsePro Elite og opblødte roepiller. ”Til dem, der skal yde lidt ekstra - og som typisk også sveder lidt

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 27.

mere, giver jeg et godt skvæt koldpresset rapsolie og en lille spiseskefuld salt. Hestene har også fri adgang til en saltsten og frisk vand,” siger Anne Sofie.

De heste som er lidt for tykke, får erstattet noget af wrappen med halm af god kvalitet for at øge ædetiden. Disse heste får også kun et vitamintilskud i roepillerne.

lidt nøjsomme typer i moderat eller høj træning. Dem som kræver at blive dækket ordentligt ind med alle vitaminer, mineraler og ikke mindst protein, men som holder sig i pænest huld på et foder uden stivelse og sukker,” fortæller Alberte.

”Heste har jo behov for at bruge tid på at fouragere cirka13-16 timer i døgnet, og det kan virkelig være en udfordring, hvis man har islandske heste, der er for tykke,” fortæller Anne Sofie.

”Til disse heste har jeg HorsePro Fiber Plus som supplement, som jeg kan skrue op og ned på afhængig af deres huld og energi niveau.

Oftest vil de i stævne sæsonen, i kolde perioder eller i perioder med hårdere træning få lidt mere af netop dette for at holde energien oppe,” forklarer hun.

Forskellen på sommer- og vinterfodring hos Anne Sofie er mest grovfoderet, der ændres fra græs til wrap.

Nogle af Albertes sportsheste, blandt andet Arnar, bliver fodret med Compete and Care fra NAG HorsePro.

”I vinter vil jeg prøve at give hestene som er på jordfold nogle grene, som de kan bide i og lege med. Det har jeg læst om i en artikel om hestevelfærd. Dette for at tilfredsstille deres behov for at spise/søge føde. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke er træ og grene, som er giftige for heste, men er noget de kan tåle at gnave i,” siger Anne Sofie.

”Jeg er virkelig glad for dette foder, fordi han bliver dækket ind på alle de områder, jeg synes er vigtige for en hest som trænes på højt niveau. Derfor behøver jeg ikke at fodre med yderligere tilskud eller tænke på, om han mangler noget. Jeg har kunnet mærke på Arne, at dette foder giver ham den energi og udholdenhed, som jeg ønsker i træningen, uden at gøre ham varm i hovedet. Compete and Care har et højt proteinindhold til muskeldannelse og naturligt E-vitamin til at mindske syreophobning og støtter ham, så vi kan få mest muligt ud af vores træning og udvikling gennem denne vinter,” siger Alberte.

Alberte Smith: Giv din hest lunkent mash inden rideturen Alberte Smith er dansk elite- og landsholdsrytter senest 2023. Til dagligt arbejder hun professionelt med træning og undervisning af islandske heste og ryttere.

Alberte Smith fodrer sine heste med NAG Horse Pro Elite eller Compete and Care som fuldfoder til rideheste, træningsheste og konkurrenceheste. Herudover bruger hun Fiber plus og Fiber Mash som supplement efter behov.

Hestene får den samme mængde basis fuldfoder året rundt baseret på den enkelte hests behov. ”Vi bruger HorsePro Elite til mange af ridehestene, og denne blanding passer rigtig godt til de

Et par gode råd til ejere af islandske heste i vintersæsonen ”Giv din hest mulighed for at få lunkent vand eller mash inden rideturen, sørg for at varme hesten godt op og skridte den godt af og husk at træne varieret, selvom ridehuset kalder i de kolde måneder.

Alberte fortæller desuden, at hun har meget glæde af den foderrådgivning hun får fra NAG, som kender staldens heste og deres

28. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

behov. Derfor har de løbende dialog omkring hestene og eventuelle udfordringer eller behov, som kan støttes gennem den rigtige fodring. ”For mig er det vigtigt at kunne koncentrere mig om det, jeg er god til; at ride og træne heste og ryttere. Og herudover have dygtige fagpersoner omkring mine egne og træningshestene til at vejlede mig i forhold til andre forhold som fodring eller skoninger,” siger Alberte.

FAKTA: NAG HorsePro anbefaler især tre foderblandinger til islandske heste, nemlig HorsePro Elite, HorseProEasy Nature og HorseProIceGold. De er alle udviklet til nøjsomme heste - med hver deres fordele. HorsePro Elite er en bestseller pga. sin alsidighed og kvalitet, idet den kan bruges til både rideheste, avlshopper, hingste, føl og plage.HorseProEasy Nature, HorsePro’s såkaldte ”slankefoder”, har et lavt indhold af kalorier, sukker og stivelse, et højt fiberindhold og en god struktur, hvilket sikrer god tyggetid og fordelagtige betingelser for de gode tarmbakterier, og HorseProIceGold er en strukturfyldt og lucernefri müsli til islændere i let-hårdt arbejde med en lidt højere forbrænding, hvor energien kommer fra en optimal balance mellem fibre, olie og varmebehandlet byg.

KILDER “Light is key to top performance” af Carol Phillips, Horse & Hound “The Hardy Horse: How Horses Handle Winter” afHeather Smith Thomas, The Horse www.hestewrap.dk www.horsepro.dk

HORSEPRO FIBER • •

• •

•

Baseret på letfordøjelige fiberråvarer og tilsat urter Anvendes som et ekstra måltid og et alternativ til korn eller roepiller Lavt indhold af sukker og stivelse Stimulerer de gode bakterier i tarmen og støtter hestens fordøjelse Anvendes til alle typer af heste – kan med fordel bruges til vægtøgning

TIP

Kan udfodres både tørt og opblødt som en lun mash.

Opblødes på få minutter.

Ekstra støtte i det våde og kolde vejr?

Se yderligere produktinformation og forhandlerliste på www.HorsePro.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 29.

ÆUM L I B

10

20

Billedet som Breyer brugte da de skulle modellere ham

30. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Portrætfoto af Svali

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA AUGUST / SEPTEMBER 2016:

NÅR MODELHESTE ER EN PASSION

BREYER HESTEN Foto: Privat

venter bare tålmodigt på, at det bliver deres tur til at få fat i en helt særlig ‘limited edition’ hest.

Hvis man aldrig har været til en Breyerfest-event før, hvilket de fleste af os nok ikke har, er det en kulturelt interessant oplevelse.

En festival som hylder alverdens hesteracer, hvor det naturlige omdrejningspunkt er de små plasticheste i forskellige størrelser og modeller: Breyer-hesten.

Køerne fører hen til de forskellige Breyerheste. Hvis der er flere tilbage. De helt sjældne sælges på auktion til højstbydende.

Breyer-heste laves i stort set alle hesteracer, men de Breyerheste som samlere går efter, er ofte ’limited edition’ og/eller heste som er modelleret efter nulevende eller afdøde heste i skala 1:9.

Af Shaila Ann Sigsgaard

Det afholdes altid i juli, hvilket er den ulideligste måned i Kentucky med temperaturer, der let sniger sig op på 40 grader. Men det afholder ikke hestefolk og familier fra alle dele af USA. De river gerne 2-3 dage ud af kalenderen, for at fejre hesten i en sand rus af fest og farver.

Allerede inden festivalen officielt åbner, står folk i kilometerlange køer i timevis. Der er ingen skubben, ingen uro. Alle ved præcis hvad det hele går ud på, og

De er håndlavede og bliver støbt i en særlig form - og nogle er produceret rå, så man selv kan håndmale og dekorere dem. Hvert år udgår nogle -og der kommer nye til. Det er en del af hele gamet. At få kløerne i en attraktiv model.

For at kvalificere sig som speciel Breyer-hest skal man have meritterne i orden. Det er ikke nok at være smuk, men det hjælper.

Hesten skal være berømt og anerkendt for sine resultater i sin disciplin.

Fx er der lavet en model af Valegro sidste år, og i år er der sensationelt for første gang nogensinde lavet en modelhest efter en nulevende 5-gænger islandsk hingst, nemlig Svali frá Tjörn (8.42) som er efter Hnokki frá Fellskoti.

Svali frá Tjörn havde netop mulighed for at dukke op til festivalen, da han tilfældigvis bor i en af nabobyerne. Hvis Breyer-koncernen beslutter sig for at modellere en nulevende hest, er det et stort plus, hvis hesten netop har mulighed for at komme til festivalen og blive promoveret.

Klimaks er nemlig for rigtig mange samlere, at kunne få en ægte autograf skrevet på selve modelhesten og et snapshot ved siden af den levende hest.

Det er lige det øjeblik som mange Breyer-hestefans venter spændt på. Det ultimative højdepunkt.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 31.

Svaliçs ejer Carie Lyons Brandt uddeler autografer

En hingst som Svali må også siges at være en super repræsentant for racen, da han er 5 gænger med 5 lige gode stærke gangarter, masser af man og hale, en flot farve, godt temperament -og ikke mindst har han en god avlskåring samt sportsresultater i FIPOklasserne. Og hans model, som var produceret i flere tusinde eksemplarer, blev da også udsolgt i løbet af en dag.

Svali’s ejer, Carrie, uddelte flere hundrede autografer over flere dage, og allerede her var der mange der lagde mærke til, hvor musestille hingsten stod og tålmodigt lod sig fotografere til utallige selfies – i den ekstreme varme.

At hingsten så også kunne deltage i det store aftenshow med flere tusind tilskuere, var med til at sætte endnu mere positiv spotlight på den islandske hest. Mange tilskuere havde aldrig nogensinde hørt om den

Det var populært, at man måtte klappe årets islandske Brayer hest

32. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

islandske hest. Svali kom til at vække stor opsigt.

Måske fordi der knytter sig en særlig historie til den islandske hest, fordi den stadig er så fåtallig i USA eller måske noget helt tredje, fx den enorme hårpragt. Hvem ved. Men fantastisk at opleve hvilken positiv lavine af opmærksomhed en lille plastichest kan føre med sig i det store land

Svali med en af sine fans

Breyer Brochuren med dette års modeller 2016. Svali er med til højre

BREYER FACTS: Breyerfest er en årlig begivenhed som samler tusinder af hesteglade passionerede samlere og børn og voksne i alle aldre i Lexington, Kentucky, USA. Heste-staten som den hedder i folkemunde, da det er her det prestigefyldte Kentucky Derby afholdes -og det er her størstedelen af de bedste fuldblodsheste opdrættes på de kæmpestore 'bluegrass'- vidder med de smukke karakteristiske sorte træhegn.

Til Breyerfesten er der modelhesteauktioner, og her kan man møde de rigtige heste, der har inspireret Breyer. Alle hestene er portrætter af enten afdøde eller nulevende kendte heste. De er blevet produceret siden 1950, og er det mest sælgende hestelegetøjsfirma på verdensbasis.

Traditionel 1:9 serien er den serie med de største heste. Hestene er ca. 30 cm lange x 23 cm høje.

I Classics 1:12 serien er hestene ca.

23 cm lange x 15 cm høje.

Stablemates 1:32 serien er den serie med de mindste heste. Hestene er ca. 10 cm lange x 7,5 cm høje.

Breyer' modelheste er inddelt i 3 forskellige serier - Traditionel 1:9 serien, Classics 1:12 serien og Stablemates 1:32 serien.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 33.

34. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TAK TIL VORES JUBILÆUMSSPONSOR!

MAN SKAL ALDRIG NØJES MED UDSTYR, SOM NÆSTEN PASSER

Advertorial Af Bettina Stecher

En af de allersværeste opgaver som hesteejer er at vælge den rigtige sadel, men opgaven er vigtig. Den rigtige sadel understøtter hestens naturlige bevægemønster og inviterer det gode sæde frem hos rytteren.

Netop det går man op i hos Aríus Horse Line.

Heste er forskellige, og mennesker er forskellige. Både i bygning, holdning og præferencer.

Derfor er det, ifølge sadelmager James Hughes, bedre kendt som Jim, ikke løsningen at købe en standardsadel af en sadelforhandler.

Faktisk kan Jim godt være lidt urolig for, hvis ejere køber sadler af én, som ikke er uddannet sadelmager, og dermed ikke har den fornødne uddannelse til at vurdere og tilpasse sadler, så de passer til både hest og rytter.

Ifølge ham involverer det potentielt en stor risiko for hesten. At den bliver øm eller får skader.

”Man skal aldrig nøjes med en løsning, som næsten passer,” understreger Jim. Og netop det med tilpasningsmuligheder er et af nøgleordene, når det kommer til sadlerne fra Park Hall, som Jim selv har udviklet.

Sadler tilpasset hest og rytter Jim har en lang karriere som sadelmager bag sig og er i sin tid uddannet sadelmager efter højeste kvalifikationer i England.

Jim har siden 00’erne kørt land og rige rundt og solgt sine specialtilpassede kvalitetssadler fra Park Hall.

Sadlerne fra Park Hall kan laves efter mål. Her startes med at finde den bom, der er mest optimal til hestens bygning. Derefter er det muligt at specialdesigne sadlen efter hestens behov og ejers ønsker. Du kan eksempelvis vælge mellem indvendige eller udvendige knæpuder, forskellige sædedybder og -størrelser, samt closecontact eller tolagssadler.

Med andre ord kan sadlen specialdesignes, så den både passer til din hest og dig – og endda med det look, som du bedst kan lide. Der findes nemlig seks forskellige modeller af sadlen - og kombinationer heraf.

Udstyr specielt til den islandske hest For fem år siden så Aríus Horse Line dagens lys. Kollektionen af kvalitetsudstyr til den islandske hest og deres ryttere opstod på baggrund af de mange forespørgsler, Jim modtog fra sine kunder på sine ture i ind- og udland.

Aríus Icehorse Line er ejet af Jim, og produkterne bliver udviklet af Jim i samarbejde med Vanessa d’Andrade Dreisig.

I butikken i Helsingør kan du eksempelvis prøve tøj, handsker og ridehjelme, og din hest kan prøve udstyr som sadler, bid og trenser.

Endda i action, for det er muligt at prøve at ride med udstyret på enten dressur- eller ovalbanen, som ligger ved butikken. ”Vores kunder er typisk interesserede i at få en god vejledning omkring, hvilke produkter, der passer til netop deres hest. Det kan være hvilket bid, der kan være optimalt til deres hest, og de vil gerne have god vejledning inden køb, men spørgsmålene er mange,” siger Vanessa, der er at finde i butikken hver mandag og torsdag fra 14-17.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 35.

Alle produkterne i sortimentet er kendetegnet ved at være målrettet og udviklet helt specielt til den islandske hest. Produkterne bliver inden lancering testet på mange forskellige typer heste og ryttere.

I den proces bruger og gennemtester Vanessa og Jim selv alle produkter i samarbejde med Aríus’ dygtige teamryttere. ”Hos Aríus ønsker vi kun at sælge udstyr og tøj, som vi selv vil elske at ride med og kan stå helt inde for. Derfor stiller vi høje krav til vores produkter i forhold til design og kvalitet,” forklarer Vanessa.

FAKTA: Aríus drives af James Hughes, i daglig tale Jim, der er højtuddannet sadelmager med mere end 25 års erfaring i sadelmagerbranchen. Jim har i dag kvalificeret sig som City and GuildslevelthreeSaddle Maker (højest mulige kvalifikation). Jims arbejde lever således op til de højeste standarder inden for salg og tilpasning af sadler. Jim har kunder i både Danmark, Sverige, Færøerne, Tyskland og Finland.

Vanessa har redet islandske heste, siden hun var barn og har over 20 års erfaring som konkurrencerytter på alle niveauer, har en bred viden inden for rideudstyr og har selv to islandske heste.

Jim og Vanessa har kendt hinanden i cirka 15 år. De mødte hinanden, da Vanessas hest havde ondt i ryggen, og Jim lavede en sadel til den. Siden da har Vanessa redet sine heste med PH sadler og har ikke haft en hest med ondt i ryggen siden.

Det rigtige udstyr er blevet en prioritet Vigtigheden af korrekt tilpasset udstyr er noget, Jim og Vanessa deler med deres kunder.

36. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

”Når vi taler med vores kunder, er vores opfattelse, at ryttere og ejere af islandske heste, er begyndt at gå mere og mere op i, at udstyret passer optimalt og er tilpasset den enkelte hest - som man kender det fra storhesteverdenen. Mange rider også dressur på deres islandske heste, og sporten læner sig også op af, hvad man gerne vil se med bæring, korrekt form og så videre, som man får fra dressuren.”

”Vi oplever, at selvom kunderne ikke rider stævner, men foretrækker en god skovtur med hesten, er det stadig en prioritet, at hesten bruger sig korrekt og går med det rigtige udstyr. Mange rider kurser og undervisning og passer meget bedre på hesten, end hvad vi så for bare 10-20 år siden,” mener Vanessa.

FAKTA: Aríus Horse Line og Park Hall sadlerne forhandles i den fysiske butik i Helsingør og i den online butik på www.arius.dk

Park Hall Rideudstyr

www.arius.dk eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 37.

ÆUM BIL

10

20

38. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA FEBRUAR. 2017:

FÅ STYR PÅ

GRUNDRIDNINGEN Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Få styr på grundridningen- nu Mange af os har brug for lidt inspiration i disse kolde vintermåneder. Nogle dage har man bare lyst til at blive under dynen, mens man ikke kan få nok af ridning ude, når vejret viser sig fra sin klare og solrige side.

Men motioneres skal hesten uanset vejr og vind og hvilket mål man har for sin ridning. Samtidig er vinteren en kærkommen anledning til at få grundridningen på plads, da der mere tid til at få trænet de mindre detaljer.

Anne Sofie Nielsen, underviser og træner, ser nu ikke årstiderne som nogen hindring for træning. Næsten tværtimod. Hun fortæller, at hun bruger rigtig meget tid på grundtræningen netop på denne tid af året.

”Min grundtræning består af 4-5 øvelser som jeg er meget omhyggelig med. Jeg træner øvelserne hver for sig og kombinerer siden signalerne eller lige efter hinanden efterhånden som de er sikkert indlært”. Med andre ord, hesten skal kunne udføre hver øvelse hurtigt og sikkert, forklarer hun. Men hvad er det så for øvelser, som styrker grundridningen? Øvelserne er: 1) Frem 2) Stop 3) Flytte forpart 4) Flytte bagparti 5) Bøjning for sædet Disse enkle kommandoer kan så kombineres til fx. schenkelvigninger, versader, traversader mv. og dermed kan man forbedre hestens evne til at gå ligeudrettet i alle gangarter og tempi.

Hun arbejder med kommunikationen med hesten og på at gøre den så gnidningsfri som mulig, så hesten arbejder uden spændinger.

”Når signalet er sikkert indlært hver for sig, begynder jeg at kombinere dem. At kunne kontrollere, hvor hesten sætter sine forben eller forpart og bagben her bagpart, bruger jeg fx til at ride schenkelvigninger, versader og traversader.

”Når hesten forstår hvad man vil med den, udfører den jo også opgaverne uden modstand, stress og spænding.

Det hænger som regel sammen”.

Igennem vinteren skruer Anne Sofie Nielsen gradvis op for kravene og beder om mere komplicerede opgaver, mere tempo og mere samling.

Jo bedre hesten er til frem og stop, jo bedre svarer den halv parade og jo nemmere er den at samle. Samling er jo fremadridning her aktivering af bagbenene, der reguleres af en anholdning i form af tøjle og sæde.

Pas på!

Det lyder enkelt, men der er alligevel en række forhold, man bør være opmærksom på, for at få udbytte af øvelserne, påpeger Anne Sofie Nielsen.

Når man arbejder med disse enkle øvelser, skal man være meget omhyggelig med sin timing. Det vil sige hvornår man motiverer med pres på hesten, for at få den til at handle eller gætte hvad man vil - og hvornår man belønner ved at fjerne presset, forklarer hun. ”Et vel indlært signal skal udføres uden tøven af hesten.” Med andre ord skal hesten udføre øvelsen for lette hjælpere og for et kort, let pres. I starten under indlæring af et signal, belønner man for bare ét enkelt skridt, uddyber Anne Sofie Nielsen, men efterhånden som hesten genkender signalet og responderer med samme korrekte svar hver gang, kan man begynde at forvente flere og flere skridt for det samme enkle og lette signal.

Når så sammenhængen mellem det enkelte signal og den tilhørende respons er fuldstændig indlært, fortsætter hesten med at udføre opgaven til man enten stopper den, eller giver den en anden opgave. Dette kaldes i Equitation Science for ”self-carriage” altså selvbæring, forklarer Anne Sofie Nielsen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 39.

I de tilfælde hvor din hest gætter forkert, når man putter pres på den, typisk enten med tøjler, schenkler, sæde, pisk eller stemme, gælder det om at være tålmodig og holde presset på hesten, for at fortsætte med at motivere - indtil den pludselig gætter rigtigt - da skal man fjerne presset straks.

skridt, trav og galop. Derefter lærer jeg hesten at lave forpartsvendinger, sidenhen versader først på volte og dernæst langs barrieren og derefter traversader langs barrieren.

Husk, at det er når din hest starter øvelsen, at du skal fjerne presset, ikke når den slutter øvelsen, hvilket er en meget meget udbredt fejl, påpeger Anne Sofie Nielsen.

Har man ikke noget ridehus, må man finde et område, hvor hesten kan stå fast uden mordax og snesåler. Ofte er der ikke is på græsfoldene, så der kan man lave sig en lille bane.

”Hvis ikke du straks fjerner presset i starten, men først til slut, kommer du utilsigtet til at belønne hesten for at ophøre med at udføre øvelsen i stedet”.

Det er kun, hvis hesten slet ikke lader sig motivere – altså forholder sig passivt - at du skal øge presset.

FIE’S FORSLAG TIL TRÆNINGSUGE:

I de situationer, hvor hesten prøver at gætte, men gætter forkert, skal du være tålmodig og holde presset indtil den gætter rigtigt, forklarer hun.

Når hesten kan øvelserne fra jorden er det meget lettere at lave dem i sadlen.

Mandag: træning på ridebane/ridehus. løsgørende og samlende øvelser, alle gangarter. 30-40 min Tirsdag: ridning i terrænnet alene, lille frisk tur 20-30 min.

I den forbindelse er det altid meget vigtigt, at man som rytter gør sig meget bevidst om det pres man bruger i sin træning, mener Anne Sofie Nielsen: ”Det er nemlig altid dit ansvar at udsætte hesten for så lidt ubehag og stress som overhovedet muligt.

Onsdag: longering over cavalettis og løsspringning. (i alt ca. 20 min)

Presset fra dine hjælpere skaber ubehag hos hesten – men det er også det vi udnytter til at motivere hesten. Det skal derfor være så kortvarigt som muligt.

Lørdag: Ridning i terrænnet, alene 4o min.

torsdag : fri Fredag: Ridning i terrænnet med andre

Søndag. fri

Det betyder, at du skal lave et setup omkring hesten, hvor den hurtigst muligt kan gætte hvad du vil have den til, så du kan lette presset på den. ” Hvad gør jeg når vejret er skidt?

Variation i træningen er yderst vigtigt for at undgå overbelastning af hesten og dermed skader. ”Jeg er derfor meget nøje med at lave forskellige ting med hestene I løbet af ugen”, fortæller Anne Sofie Nielsen.

Når vejret er dårligt, kan man fx gå indendørs og løsspringe hesten eller man kan longere over kavalettis eller arbejde den fra jorden. Eller en kombination af disse.

Af øvelser fra jorden, bruger jeg tid på at lære hesten at bøje sig korrekt på volten, give efter og søge frem og ned i 40. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

[ Husk, at det er når din hest starter øvelsen, at du skal fjerne presset, ikke når den slutter øvelsen, hvilket er en meget meget udbredt fejl. ]

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 41.

Pernille og Rokkur frá Ytra-Vallholti 42. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TAK TIL VORES JUBILÆUMSSPONSOR!

FODER

DER DÆKKER BEHOVET FOR ISLANDSKE HESTE Advertorial Sheila Ann Sigsgaard

Islandske heste i DK har igennem de senere år været i voldsom vækst. Der findes dog ikke ret meget evidensbaseret forskning i fodring af islandske heste. Til gengæld findes der en del sejlivede myter om islandske heste og deres behov som Morten Dueholm Larsen, Pavo, gerne vil uddybe lidt nærmere.

Har Islandske heste særlige behov som adskiller sig fra andre nøjsomme hesteracer?

Pavo er oprindelig et hollandsk hestefoder stiftet i 1968, som har været på markedet i Danmark siden 2000. De er blandt de allerstørste hestefoder producenter i Europa, forklarer Morten Dueholm Larsen.Pavo har også været primus motor på i flere større studier, blandt andre OCD hos varmblodsheste, magnesiumtilskud til heste og forebyggelse af insulinresistens. Pavo har dog ikke selv iværksat særskilte studier i fodring af islandske heste.

-Vi mener nok grundlæggende ikke at islandske heste skal fodres så meget anderledes end andre nøjsomme racer, forklarer Morten.

Islandske heste har særligt brug for…

En sejlivet myte, som florerer i den islandske hesteverden er, at islandske heste har særligt brug for tang. Der findes bare ikke studier med islandske heste, som kan bekræfte eller afkræfte at de skulle have særligt behov for tang.

-Der er mange skrøner. Der er virkelig mange fantastiske vitaminer og mineraler i tang, ingen tvivl om det. Tang indeholder en lang række vitaminer og mineraler, bl.a. jod, jern og kalcium. Du finder også B12-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, magnesium, kobber, selen, zink og omega-3-fedtsyrer.

Men når der ikke er undersøgelser, der kan bekræfte, at de har brug for det, og da samspillet og optagelsen af de forskellige næringsstoffer er kompleks, hvis de ikke tildeles det korrekt, kan man ubevidst skabe ubalancer hos sin hest, forklarer Morten. Derudover skal man også vide at nogle typer tang har et højt indhold af jod, hvilket kan udløse jodforgiftning hos heste, siger han.

Morten Dueholm Larsen er hurtig til at forsikre, at det ikke er fordi han er imod tang, men hvis man

skal fodre med tang, skal det være tilpasset hesten, for ikke at skabe en ubalance hos hesten som nævnt.En foderplan med grovfoder af god kvalitet og et varieret kraftfoder vil ofte dække hestens behov fuldt ud. Så selv om tang har en række gavnlige ingredienser, er det vigtigere at have en afbalanceret foderration end at tilsætte tang til foderrationen, pointerer Morten.

-Der er dog ingen tvivl om at islandske heste har brug for zink, kobber og selen, ligesom alle andre nøjsomme og robuste koldblodsracer. De har meget pels, som stiller store krav til tilførslen af vitaminer og mineraler. Det betyder også, at hvis deres behov for vitaminer og mineraler ikke opfyldes, kan der hurtigt opstå ubalancer, som kan vise sig som udfordringer med fældning eller andre pels- og hudrelaterede problemer. Ubalancer er noget som ofte ses på blodprøver, påpeger Morten.

En anden skrøne hos islandske heste, ifølge Morten, er deres særlige behov for svovl, som heller ikke er beskrevet hos islandske heste. Almindeligvis vil heste være dækket fuldt ind med svovl gennem protein af høj kvalitet grovfoder primært, men også

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 43.

kraftfoder, pointerer han. Morten forklarer, at der dog i år fx, er rigtig meget wrap som har et ringe proteinindhold. Det skyldes tørken henover sommeren. Når der er et ringe proteinindhold i wrappen, kan det fx gøre, at hesten ikke er dækket ind med svovl.

Mine heste er vilde med det Pernille Lyager Møller er uddannet Hólar-træner level 3, og holder nu til på den helt nyerhvervede landejendom på Røverhøjvej 6, 8840 Rødkærsbro.

Grovfoderet er det primære foder hos de fleste islandsheste, som måske udgør omkring 88% af hestens daglige foderindtag, derfor er det så vigtigt at kende værdierne i sit grovfoder, så man kan sammensætte den optimale foderration, fx med fodring af proteintilskud eller man kan finde et kraftfoder med ekstra protein.

-Til dagligt fodrer jeg mine heste med foder fra Pavo. Det er simpelt at fodre med, nemt at tilpasse og det dækker deres behov. Hestene står med flot pels, fin huld og har en god energi i træningen. Jeg bruger Vital og FibreBeet til alle heste i stalden, så jeg er sikker på at de får deres vitaminer/mineraler og FibreBeet sørger for at holde deres maver og fordøjelse i balance.

-Jeg tror det største problem er, at vi generelt har meget store udsving i vores kvalitet af grovfoder, for nu at nævne denne sommer igen. Dette gør at hesteejere ikke umiddelbart kan regne med, at det, de fodrer med, også dækker dem ind, uden en grovfoderanalyse.

Derudover bruger jeg den nye mysli, EasyPower, som netop er udviklet til islandske heste, der skal præstere. Tilskudsprodukterne E’lyte og E-plus er altid at finde i foderrummet, og i sommerperiode bruger jeg ekstra meget ReHydrate og SlobberMash.

En grovfoderanalyse er helt klart den vigtigste indikator i et hestehold, mener Morten. Man kan efterhånden mange forskellige steder få en grovfoderanalyse helt ned til 399kr, hvilket er penge, der er virkelig godt givet ud, pointerer Morten, og tilføjer, at han synes det er så ærgerlige penge at spare. Det kan i langt de fleste tilfælde bedre betale sig at rådføre sig med professionelle end at blande selv derhjemme eller spørge på facebook.

Hos Pavo oplever jeg, at der findes et produkt til hvert behov.

Mine heste er vilde med det, og der er altid en god service og vejledning at hente hos Morten og co.

Det bedste råd Morten vil give til hesteejere at stille krav til deres viden, og at gøre fodring ukompliceret ved at få lavet en grovfoderanalyse og en professionel foderplan fra et evidensbaseret firma.

-Der er så helt utrolig meget professionel faglig viden derude.

Brug det endelig og man behøver ikke være så bekymret om ens hest har ubalancer/og eller er dækket ind, slutter han.

kerindhold og uden stivelse, mens de heste, som mangler lidt på sidebenene eller muskulatur får PavoFibreBeet. Steffi er meget imponeret over, hvor godt de heste ser ud, som fodres med PavoFibreBeet. De får super fylde og muskulatur, understreger hun.

-Ungheste som går ude hele året får primært rigtig god wrap, vitaminer og mineraler. De får måske kraftfoder senere på sæsonen efter behov.

Nogle af de avlshopper, som har været svære at få ifol, fortæller Steffi, har fået det tilskud, der hedder PavoFertile. Det fik flere af dem ifol med det samme.

FAKTA: Pavo er oprindelig et hollandsk hestefoder stiftet i 1968, som har været rigtig mange år i Danmark siden 2000 og er blandt de allerstørste hestefoder producenter i Europa. Pavo har også været primus motor på i flere større studier, blandt andre OCD hos varmblodsheste, forebyggelse af insulinresistens og mavesår.

TelandHester Rune- og Steffi Svendsen som holder til i Bindslev i Nordjylland er også begejstrede for Pavo, især fordi hestene virkelig godt kan lide det og altid spiser det op - samtidig med at de ser sunde og glade ud. Teland bruger primært Pavo Performance og SlobberMash til de heste som står på boks om natten.

-Heste, som er i træning eller alle sportshestene, får alle Pavo Performance. Det er ca. 50 heste, det drejer sig om.

Steffi Svendsen forklarer, at de tykke heste får SpeediBeet, som er et sundt grovfoder med præbiotisk effekt, med lavt suk-

44. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

“Hos Pavo oplever jeg, at der findes et produkt til hvert behov.

Mine heste er vilde med det, og der er altid en god service og vejledning at hente hos Morten og co”

Mange hesteracer nyder godt af Pavo produkter

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 45.

10

20

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

ÆUM BIL

13 - 2 0

DET KRIBLER OG KRABLER OM VINTEREN

Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Vinteren er ved at være forbi og det kribler og krabler i mange hestes pels lige nu til stor frustration for mange heste og ejere.

Tyk og tæt vinterpels er perfekt for luseangreb med kløende bare pletter – og det er ofte de unge og de gamle som er værst ramt. Vidste du, at der findes to slags lus herhjemme: pelslus og blodsugende lus?

Kulde og fugt eksponerer hestens hud for angreb. Det er dog ikke altid at bare pletter er synonymt med luseangreb, det kan være svamp eller ringorm.

Det er som regel altid under manen og ved haleroden at den langpelsede hest får skæl og bare pletter, som kan sprede sig lynhurtigt til andre dele af kroppen – og det sker i takt med at hesten klør sig. Hvor meget hesten klør sig er meget variabelt, men når hesten gnubber sig, er der altid grobund for hudirritation og risiko for at hesten klør sig til blods og dermed er der også risiko for at få hudinfektion.

Det er ikke alle heste med kropskontakt som smittes med lus, men det er ofte heste med nedsat immunforsvar.

Den bedste forebyggelse mod lus er at holde sine heste ustressede i godt huld i et tørt og rent miljø, hvor alle heste børstes regelmæssigt.

Kend din lus Mange hestefolk ved ikke at der findes to slags lus, nemlig pelslus og den blodsugende lus. De bidende pelslus er de mest almindelige og dem kan man faktisk se med det blotte øje med lidt god vilje og de lever af hudskæl. De voksne lus er et par mm og gråbrune i farven.

De lever hele deres cyklus på værten hvilket er en fordel, når man skal behandle. De blodsugende, mere sjældne lus. kan faktisk svække hesten så meget at det kan afføde blodmangel. Disse lus er langt sværere at få øje på, mens deres æg lettere kan ses ved halerod eller under manen.

Hvordan kan du undersøge, om hesten har lus?

Først og fremmest skal du undersøge hestens pels grundigt primært langs pandelok, man og ryggen. En god lyskilde, en tættekam og evt. et forstørrelsesglas er gode redskaber.

Men generelt kan lus ses med det blotte øje, da de er 1-3 mm lange, og æggene, som er hvide til brunlige, sidder kittet fast til hårene.

46. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Hvis det stadig er svært at få øje på disse små bæster, kan du motionere din hest, så den bliver godt varm. For varmen fra kroppen vil få lusene til at søge ud mod spidsen af hårene, hvorfor de bliver lettere at få øje på.

Hold hesten ren for mudderkager mv. Holdes pelsen ikke fri for skidt forsvinder isoleringsevnen og der er risiko for regneksem, muk mv. Er der store kager af indtørret mudder på kroppen, er der risiko for infektion, når hesten klør sig.

Behandling Det er vigtigt at få behandlet de individer, der klør sig inden hele flokken er ramt, men der er også risiko for sårinfektion hvis hesten gnubber sig voldsomt, især ved de sjældnere blodsugende lus. Tjek alle heste igennem, og behandl kun dem som er ramt ved evt. at isolere dem fra resten af flokken.

På den måde kan man nå at behandle dem før de når at smitte resten af flokken via kropskontakt. Når man har lus, er vigtigt at kigge på om man evt. har meget fugtige staldforhold, da en høj luftfugtighed i stalden kan give grobund for lus. Her kan det i nogle tilfælde være smart at klippe hesten, så lusene får dårligere levevilkår.

GENSYN MED ARTIKEL FRA FEBRUAR 2018:

Lus kan som regel ses med det blotte øje, da de er 1-3 mm lange

Hvad virker?

Der findes rigtig mange produkter ude i butikkerne herunder mineralpudder, hvor effekten er meget varierende og ikke helt gennemdokumenteret. Hvis du ikke får genbehandlet de angrebne heste i flokken eller vasket udstyr har lus desværre en tendens til at komme på besøg igen med det samme.

Luseæg dør ikke af en udvortes behandling, den skal gerne gentages en uge efter første behandling.

Der findes andre præparater registrerede til andre dyr som evt. kan anvendes til heste fx Derrisic, Neguvon, og parasitær shampoo, men her skal du kontakte din dyrlæge. Nogle behandler lus med ’dryp i nakken’- præparater med god effekt, men vær varsom, da midlerne netop er udviklet til andre dyr end heste.

Spørg dyrlægen til råds. Har hesten voldsom kløe og hudirritation vil dyrlægen som regel behandle både med kløestillende salve og antibiotika.

Et godt tip: Hvis du vil sikre dig, at det er lus og ikke svamp eller skab din hest lider af, så træk et par totter pels af og læg i en plasticpose. Du burde kunne se lus kravle op af plasticposen sider,

Kilde: www.thehorse.com

hvis det er lus.

Luseæg er hvide til brunlige og sidder kittet fast til hårene

Luseangreb ses oftest under manken og ved haleroden

FACTS: -Decinficer udstyr, da lus smitter gennem direkte kontakt -Brug evt. strigler mv. som er lette at vaske -Vask staldinventar, sadel, spande og hovedtøj -Pas på med indtørret sved om vinteren, hvis hesten klør sig.

“Den bedste forebyggelse mod lus er at holde sine heste ustressede i godt huld i et tørt og rent miljø, hvor alle heste børstes regelmæssigt”

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 47.

ÆUM L I B

10 ÅR

20

23

DYRLÆGENS

VINKEL

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 6. årgang / September 2019

eMagasinet

ISLANDSK HEST

Dyrlægens Vinkel

Når din Islandske Hest kommer til Danmark

Karina Demuth har besøgt Island Find dit flow og flyv med flokken

48. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

GENSYN MED ARTIKEL FRA SEPTEMBER 2019:

DYRLÆGENS

VINKEL

NÅR DIN ISLANDSKE HEST KOMMER TIL DANMARK Hvordan forbereder man bedst heste fra Island på et liv som rideheste i Danmark?

Det kan man blandt andet gøre med eksem-dækken sammen med flere andre tiltag.

Det spørgsmål har vi stillet dyrlæge Anne Marie Veistrup, der driver Lejre Dyreklinik, til denne udgave af dyrlægens vinkel.

-Stressede heste er i større risiko for sommereksem, og generelt er heste der kommer fra Island meget stressede på grund af den lange transport og de store forandringer.

-Der er mange teorier, og jeg kan kun fortælle det, jeg personligt tror på ud fra den mangeårige erfaring, jeg har med heste, der kommer til Danmark fra Island, indleder Anne Marie Veistrup.

Foto: Christina Hauschildt

Har studeret Cand. med. vet. på Den Kongelige Veterinær-og Landbohøjskole.

Nogle mener, at kommer hesten til et sted med mange mitter kollapser deres immunsystem, hvis man ikke pakker dem ind fra starten, mens andre mener, man skal styrke dem ved at lade dem få et mittechok med det samme.

Afsluttede i foråret 2011 eksamen hos IAVC (International Academy of Veterinary Chiropractic) i Tyskland og blev dermed professionel hestekiropraktor.

Anne Marie Veistrup mener, det bedste er at skærme hesten mest muligt for mitter.

Uddannelsen henvender sig udelukkende til uddannede dyrlæger og humane kiropraktorer. Den er baseret på, at man arbejder ud fra et grundigt anatomisk og fysiologisk kendskab.

-Der er naturligvis forskel på, om hesten skal stå i for eksempel forblæste Vestjylland med meget lavt mitte-tryk eller for eksempel på Midtsjælland med mange mitter.

Om Anne Marie Veistrup Bor i Lejre.

Bruger sin viden viden og kompetencer til at hjælpe heste hos Lejre Dyreklinik i området omkring Roskilde, Lejre og Viby.

Har sideløbende Stutteri Oren, hvor avlshingsten Almar Frá Ketilsstöðum har sit virke.

Men personligt mener jeg, man skal forebygge og gøre, hvad man kan for at skåne hesten for mitter.

Det er vigtigt at disse heste får en god lang periode i DK før de sættes i træning.

Samme stress rammer naturligvis også de stævneheste, der for eksempel kommer til et VM og jo ikke kan komme tilbage til Island. De er dog mere vant til at stå meget på boks – modsat flere af de mere almindelige rideheste, der kommer til Danmark.

Deres fremtidige karriere som konkurrenceheste på højt plan gør også, at de står mere inde end den almindelige skovturshest.

Som udgangspunkt synes Anne Marie Veistrup, man skal starte med at stikke en finger i jorden og tænke sig godt om, inden man overhovedet træffer det valg at hente en hest hjem fra Island.

-Man kan på forhånd undersøge, om der i hestens slægt er tendens til sommereksem. Og så er det i øvrigt også en god ide at vente med at tage dem ned indtil efteråret.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 49.

På den årstid vil de nemlig gerne æde sig tykke og sætte lang pels – og derfor slapper de bedre af.

Har man så truffet det valg at tage en hest ned fra Island, mener jeg, man skal gøre, hvad man kan for at forebygge eksem. Det kan man gøre med dækken og ved at give dem Bio Eos kapsler, der er en mikro-organisme, som styrker tarmen. Og en sund tarm er med til at give en sund hest.

-Man kan samtidig bruge diverse flue- og mitte-afvisende midler som Ultra Shield og andre lignende produkter.

-Når hesten er kommet til Danmark er ro også afgørende. Sammen med ”love & care”. Hesten skal have god tid til at finde sig til rette uden at blive trænet, redet eller andet, hvor man forlanger noget af den, men blot er omkring den og lærer den at kende.

Også her må man fornemme sig lidt frem.

-Nogle heste står klar ved leddet med det samme og er nysgerrige ”hvad sker der her”. Andre lukker sig inde i en skal og bryder først langsomt ud til omverdenen.

-Man kan også understøtte meget med foderet. Der har længe været en tese om, at der er flere vulkanske grundstoffer i foderet i Island – blandt andet magnesium og svovl samt zink.

-Jeg gik til flere forskellige foderproducenter med denne viden. Heldigvis så firmaet Salvana/Equidan et lys i ideen og sammen fremstillede vi Icelandic Brix.

Icelandic Brix er et ”bolche”tilskud som udfodres som en godbid.

Det fungerer rigtig godt – faktisk for alle heste både med og uden eksem.

Det er sidenhen også kommet i udgaven Icelandic Balancer som er et småpilleteret krybbefoder.

-Når vi snakker forebyggelse af sommereksem er vi også nødt til at nævne cannabisolie, som et effektivt middel.

-Det er rigtig godt til allergiheste – og virkelig godt at give, så snart hesten kommer til Danmark.

Det er et lovligt produkt, der forhandles flere steder. Det gives som dråber direkte i munden. Det er effektivt – også til at forebygge.

Så har du købt hest i Island og får den hjem til efteråret, er der altså meget, du kan gøre for at hjælpe din nye bedste ven til et godt hesteliv i Danmark.

Kort fortalt . Tænk dig godt om, inden du vælger at tage en hest ned fra Island.

-Sammen med Hólar Universitetet har vi lavet en sammenlignende undersøgelser af fodret i Island og i Danmark, der viser, at den tese er rigtig.

. Skærm den i så fald mest muligt mod mitter.

Min drøm var at bruge denne viden til at fremstille et vitamin- mineralprodukt, som tilgodeså dette øgede behov hos den islandske hest.

. Brug flue-og mitteafvisende midler som Ultra Shield og lignende produkter.

Det skulle være et tilskudsfoder og ikke et fuldfoder, da jeg er overbevist om at den helt almindelige islandske hest ikke har behov for andet end godt grovfoder og et vitamin-mineralprodukt med høj biotilgængelighed

. Forebyg med eksemdækken sammen med andre tiltag.

. Understøt forebyggelsen med tilskudsfoder, der indeholder magnesium, svovl og zink (læs nærmere i artiklen). . Husk at cannabis-olie er effektivt til allergihest – også som forebyggelse. . Læs hele artiklen én gang til.

50. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

DYRLÆGENS

VINKEL

Foto: Christina Hauschildt eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 51.

52. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TAK TIL VORES JUBILÆUMSSPONSOR!

FORSIKRING HANDLER OM

TRYGHED OG SIKKERHED

Advertorial Af Britt Søby

Dansk hesteforsikring startede med at forsikre heste helt tilbage i 2004, også islandske heste. Da islandske heste ofte er robuste og har et godt helbred, er de også billigere at forsikre.

Vi forsikrer vores heste for at være i stand til, at klare de udgifter, der kan komme, hvis hesten bliver syg, skadet og i værste fald skal aflives.

Hvilket vi selvfølgelig håber, den ikke gør. Som rytter har du ofte knyttet et venskab med din hest, brugt mange timers arbejde og en del penge.

Men når dyrlægebehandling er påkrævet, er det godt at have sin forsikring i orden. Økonomien spiller ofte også en rolle og eventuel køb af ny hest, hvis det ender med aflivning.

Det er derfor vigtigt at få den rigtige forsikring med den rigtige dækning til den rigtige pris.

Anmodning om begæring forsøger vi at behandle hurtigt indenfor samme dag, som vi modtager sundhedsoplysningerne, da vi ved, at det er vigtigt for køberen, som

ofte står og skal have hesten med hjem direkte efter undersøgelsen, fortæller Merete Leth Keller, afdelingschef hos Dansk Hesteforsikring.

stofskiftelidelsen EMS og kolik.

Disse sygdomme kan skyldes for meget foder i forhold til motion, og at hesten måske ikke får drukket nok vand når det er koldt.

Vi gør meget ud af indtegningen.

Vi ser sundhedsoplysninger og røntgen mm. igennem for at kunne oplyse om evt. forbehold i forsikringen. Så er forventningerne afstemt, og der kommer ikke diskussioner, hvis hesten bliver syg. Det gør, at vi heldigvis ikke har mange sager med forsikringstagere, når skaden er sket.

Dansk Hesteforsikring forsikrer meget gerne islandske heste, som tilbydes andre og bedre betingelser end store heste. F.eks. stopper sygeforsikringen på heste fra de er 16 år, hvor det på islandske heste først er fra de fylder 20 år, fordi de generelt bliver ældre og er mere robuste.

Merete er for mange et kendt ansigt i islandsheste-verdenen. Dansk Hesteforsikring har ofte stand ved større stævner, som blandt andre World Toelt og Icehorse Festival.

Her er det altid muligt at få en snak med Merete om sine forsikringer, om der eventuelt skal ske ændringer. Du kan selvfølgelig også få en snak om nytegning af en forsikring og høre om mulighederne, så den passer til den enkelte hesteejers behov.

-Vi forsikrer mange islandske heste og vil også meget gerne være med til at sætte fokus på hestevelfærd.

Mange af de ”skader”, vi ser hos de islandske heste, er foderrelaterede.

Det er blandt andet forfangenhed,

Nogle vælger ikke at forsikre deres heste og vil hellere lave en privat opsparing, så pengene ikke er tabt, hvis hesten aldrig bliver syg.

Det kan også være en god løsning, bare du har overvejet risiko og evne til at kunne betale en evt. dyrlægeregning.Du skal dog have økonomi til at betale for en evt. stor dyrlægeregning, hvis skaden kommer hurtigt efter køb af hesten, og du derfor endnu ikke har sparet så meget op f.eks. kan både en sårskade og en kolik løbe op i et stort beløb.

“Vi forsikrer mange islandske heste og vil også meget gerne være med til at sætte fokus på hestevelfærd”

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 53.

KUNDEUDTALELSE: “Jeg har i flere år haft mine heste forsikret hos Dansk Hesteforsikring og altid fået en god hjælp.

Da min hest blev syg og senere aflivet fik jeg god og hurtig skadebehandling.

Da jeg købte ny hest, var jeg ikke i tvivl om valg af forsikringsselskab og jeg fik en hurtig og effektiv hjælp til at få den rigtige forsikring.”

Helle Eriksen, Mårslet

FAKTA: l Livsforsikring er inkl.

Ansvarsforsikring l Livsforsikring indeholder for alle hopper en foster/føl-forsikring l Mulighed for ekstra foster/føl-forsikring l Sammensæt selv din sygeforsikring En forsikring giver tryghed, så man ikke skal frygte, om man har råd til at sikre sin hest den bedste og mest korrekte behandling.

Dansk Hesteforsikring har forskellige grupper af sygeforsikring, der dækker op til forskellige beløb årligt.

livsforsikring en gratis foster/følforsikring og føl, som forsikres inden de fylder 6 måneder, får en billigere præmie til de fylder 2 år.

Har du 5 eller flere heste forsikret kan du få rabat eller en stutteriforsikring, som du kan kontakte Dansk Hesteforsikring om.

-Her er vi selvfølgelig behjælpelige med at finde den bedste løsning.

Det kan være svært selv at overskue, hvad der passer til ens behov.

Der er flere forskellige tilvalg og alternativer, så vi sammensætter den forsikring, der passer bedst til den enkelte. Nogle hesteejere vil gerne nøjes med en grunddækning, hvor andre gerne vil være dækket for både alternativ behandling, tænder og udvidede undersøgelser og behandlinger, som kan være MRI og CT-skanning m.m.

Forsikringer handler i høj grad også om følelser. Følelsen af tryghed, og det er de færreste, der ikke på et eller andet tidspunkt får brug for en dyrlæge – også til andet end de årlige vaccinationer.

Som avler kan uheldet også ramme hårdt. Hvis din hoppe kaster eller føllet dør, er lang tids forberedelse af hoppe og valg af hingst spildt.

Avler du, har din hoppe via dens

Dansk Hesteforsikring giver tryghed i din hestehverdag.

Tag Dansk Hesteforsikring med i lommen. Med Mit Concordia som app kan du når som helst: l Se dine forsikringer, policer og betingelser l Ændre dine kontaktoplysninger l Give fuldmagt til at andre kan se dine forsikringer l Anmelde en skade

54. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Dansk Hesteforsikring er Hovedsponsor for Dansk Islandshesteforening, hvor vi støtter såvel bredden som sporten.

Du kan læse meget mere om det hele på: https://dansk-hesteforsikring.dk

HENT APP:

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 55.

Islandsk Hest er udgivet af BJ Media. 7. årgang / Januar 2020

ISLANDSK HEST eMagasinet

Stina Larsen siger:

Helt speciel stemning til World tølt

Dyrlægens Vinkel Kan en hest fryse?

56. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÆUM L I B

10

20

ÅR

23

DYRLÆGENS

VINKEL

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA JANUAR 2020:

DYRLÆGENS

VINKEL

KAN EN HEST FRYSE? eMagasinet Islandsk Hest har interviewet dyrlæge Peter Hjuler om to emner, der optager mange på denne årstid – nemlig heste og kulde, og heste og mudder.

Hvordan ser man, om hesten fryser?

-Der er flere indikatorer: hestene stiller sig med røven op mod vinden, pelsen rejser sig – og fryser en hest meget, så ryster kroppen, nøjagtig ligesom hos mennesker.

Islandske heste er ikke dem, der er mest udsatte i forhold til at fryse. De har meget under-uld og er genetisk selekterede til kulde.

At de stiller sig med rumpen mod vinden, når det er koldt og blæser, behøver ikke vække bekymring – det er først, hvis hesten begynde at ryste og dermed virkelig fryser, man skal reagere.

Introduktion: Peter Martin Hjuler Dyrlæge og indehaver af Horsedoc.dk, mobil hestepraksis og mindre hestehospital ved Århus.

Kan man forebygge, at hestene kommer til at fryse?

-Man kan jo vælge at give dem et dækken på, hvis det er meget koldt – også skal man sørge for, at de har mulighed for at gå i læ, og at de har nogle tørre områder at være på.

så de kan spise sig til energi, hvis de fryser?

-Nej, du kan ikke fodre dig ud af det. I koldt vejr vil hestenes behov for energi til almindeligt vedligehold typisk stige, men den øgede mængde foder vil ikke i sig selv bidrage væsentligt til varmeproduktionen.

Hvad gør man så, hvis de fryser?

-Hvis de står og virker kolde og stive i bevægelserne – og også er våde og forkomne, skal man tage dem ind i stalden og så gnubbe dem med tør halm. Bagefter kan man give dem et dækken på og lægge halm under dækkenet. Har du muligheden, kan du også varme dem op med infrarød varme.

Men går de ude hele tiden, er det vigtigste, at de har læ og tørre områder på folden.

Der er meget mudder i øjeblikket, hvilke problemer giver det?

Når hestene går i lang tid og er våde på benene, påvirker det hudens mikroflora.

Hestedyrlæge siden 1991.

Igang med specialist-uddannelse i halthedssygdomme ved Liverpool Universitet. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 57.

DYRLÆGENS

VINKEL

“Det betyder, de mister det beskyttende fedtlag ovenpå huden, der beskytter mod svampe og bakterier og over tid giver det muk”

Det betyder, de mister det beskyttende fedtlag ovenpå huden, der beskytter mod svampe og bakterier – og over tid giver det muk.

Det ser vi meget af i øjeblikket.

Det våde miljø påvirker også hovene og giver bløde såler, og mudderet slider på glasurlaget - det glatte lag yderst på hovene, og dette bevirker faktisk, at hovene lettere tørrer ud.

Hvordan kan man forebygge de problemer?

-Det kan man ved at grave det øverste lag mudder væk og så smide groft flis på.

Og så sørge for et rent foderbord, hvor de får deres foder.

Desuden kan man tage hestene ind, så deres ben får en chance for at tørre og ikke er våde konstant.

Når hesten så er tør, kan man børste mudderet af – ikke vaske det af, men børste.

-Og så kan man krydse fingre for, at der kommer noget frost og sne - det ville være optimalt.

I det våde vejr har vi en træls kombination af pissekoldt vejr med høj luftfugtighed.

58. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Nyhed!

Pavo EasyPower Sportsmysli til Islandske heste

• Øget koncentration af vitaminer og mineraler • Optimale energikilder

• Understøtter musklerne

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 59.

ÆUM BIL

10

20

Det er sjovt, udfordrende og virkelig inspirerende at arbejde med frihedsdressur 60. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA NOVEMBER 2021:

FORBINDELSEN TIL HESTEN BEHØVER IKKE GÅ

GENNEM TØJLEN Af Shaila Ann Sigsgaard Foto: Privat

Carrie Lyons Brandt, 29, er en talentfuld ung konkurrencerytter og træner uddannet fra Hólar University og bosiddende i USA. Da Carrie startede med at træne frihedsdressur for kun 3 år siden, havde hun aldrig forestillet sig, hvor stor positiv betydning det ville få for hendes ridekarriere.

I dag ved hun, at hun ikke giver køb på noget ved også at dyrke andre discipliner.

Det var lidt en tilfældighed at Carrie kom i gang med frihedsdressur i starten af 2019, fortæller hun.

”Man giver ikke køb på noget ved også at dyrke andre discipliner”

-Jeg tror egentlig bare, at jeg var blevet lidt træt af at ride de samme ovalbane-discipliner. Selvom det altid er givende at træne op imod stævnerne og ride kåringsheste, så var jeg nok nået til et sted, hvor jeg godt kunne bruge andet inspiration til at bevare glæden i sporten.

Carrie fortæller, at den store kanon indenfor frihedsdressur, australske Dan James, holder til ganske tæt på hendes stald. Han har bosat sig i Kentucky for år tilbage, hvor der i forvejen er en stor hesteindustri.

-Jeg startede med at tage nogle timer hos Dan, måske mest for sjov.

Det var ikke let i starten, men han er virkelig dygtig, og da vi først begyndte at få hul igennem, var der pludselig, så meget der gav mening i hele kommunikationen, husker hun tilbage.

Det er forbindelsen mellem hest og ejer, som skal være super-elegant.

Det fine ved frihedsdressur er at hesten arbejder med dig af lyst og humør. Det er sjovt og motiverende at arbejde med frihedsdressur, og jeg synes bestemt ikke at man afstår noget ved også at dyrke andre discipliner.

I dag kunne Carrie slet ikke forestille sig et rideliv uden denne dimension. Hun bruger det i arbejdet med hestene og høster frugterne, når hun træner frem mod stævner.

Der går ikke noget tabt ved at man også bruger sine heste til noget helt andet end ovalbanediscipliner, mener hun, og pointerer, at i frihedsdressur bruger hesten meget hjernen.

Ifølge Carrie, er dette noget som i den grad har styrket alle hendes rideelever.

Der er også nogle enkelte heste som af den ene eller anden årsag ikke kan rides i konkurrence længere, men kan fungere fint i frihedsdressur. Så bliver hesten brugt - og langt de fleste heste elsker det.

-Det er en hel ny verden som har åbnet sig. Jeg tror ikke man skal være så bange for at træde lidt udenfor sine vante rammer og søge inspiration.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 61.

I 2019 begyndte Carrie at tage timer hos australske Dan James.

I dag konkurrerer Carrie i frihedsdressur med flere heste på samme tid

62. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

I dag kunne Carrie slet ikke forestille sig et rideliv uden frihedsdressur

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 63.

Hestene gør villigt det, Carrie beder dem om

RRIE A C E BÅD ENE

ST E H OG D TIL AT U SER RE SIG O M T GOD

64. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

I VERDENSKLASSE

TANIA HOEJVANG JENSEN Jeg elsker efterårs- og vintertræningen og specielt nu, hvor det er så smukt der ude.

For mig er det en meget vigtig træningstid. Her er der tid til reflektion, fordybelse, omsorg, forbedring og forberedelse!

Jeg deler altid mine heste op i den mentale del og den fysiske del. Begge ting er afhængige af hinanden og lige vigtige.

Jeg bruger efteråret og vinteren til at få styr på hestens smidighed, balance og koordinering, samt at styrke den fysisk, så den er klar til næste sæsons krav.

Det gør jeg ved at træne lydighed, smidighed, stræk, samling og balance med en masse øvelser på bane og indendørs.

Arbejde fra jorden og i longe, samt cykelture bruger jeg også. For mig er det vigtigt at træne hesten på det niveau, den er på.

Aldrig bede den om noget, den ikke kan og have en så god timing som overhovedet muligt på mine hjælper, så den altid ved, hvad der er rigtigt og forkert.

Alt dette bygger den ikke kun op fysisk, men også mentalt. Hestens selvtillid og tillid til mig skal blive bedre og bedre henover træningen ligesom dens styrke og smidighed.

For at bringe hele ekvipagen i balance rider jeg også meget i naturen. Her syntes både hest og rytter tit, der er større formål med ridningen, og alle synes, det er lidt sjovere.

Derudover er det med til at variere træningen, styrke hesten fysisk, give den mod, balance, anderledes underlag.

Når man, som jeg viser her på videoerne, også rider på stejle bakker og skrænter, styrker det også rytterens sæde, balance og egen koordinering.

Husk at tage hensyn til hestens træningsform og jeres egen, så alle får en god oplevelse, og ingen kommer til skade.

God fornøjelse!

eMAGASINET ISLANDSK HEST / OKTOBER / NOVEMBER 2022

27.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 65.

5

HURTIGE TIL WORLD TOELT-DELTAGER STEFFI SVENDSEN

Hvor mange år har du redet?

Hvilken sejr betyder mest for dig?

Siden jeg gik i børnehave - og det er meget længe siden.

Svært spørgsmål – fordi det ikke nødvendigvis den dag, du vinder et stort stævne, bliver dansk eller tysk mester, eller hvad det nu måtte være. En sejr er stor for mig, hvis alle mine konkurrenter også var gode, det er ikke så sjovt at vinde, hvis det er fordi, det går noget galt med dine konkurrenter.

Hvad vil du helst være kendt for?

At min træning og omgang med hestene (og de andre dyr) opfattes at være i tråd med hestens præmisser, og at tilgangen er dyrevenlig.

Hvem er dit største forbillede?

Det er så mange dygtige hestemennesker derude og har ikke lyst til at nævne nogen specielt, men et navn dukker op i mine tanker. En person som har hjulpet mig utrolig meget i min ridning og som har utrolig meget kundskab. Det er ingen ungdom længere, og måske behøver man næsten et helt liv for at lære alle de ting, den mand kan. Manden er Eyjolfur Isolfsson – en utrolig kilde til inspiration og lærdom.

Derfor tror jeg nok at svaret er dansk mester i 4-gang i 2021 med Sjoli fra Teland. Der var så mange gode heste og så mange flotte præstationer og gode ekvipager i den finale. Og så fik jeg guldet med meget lille margin foran Dennis. Det var utrolig spændende.

Hvad er dit bedste tip – du vil give til andre ryttere?

Det vil jo være meget individuelt i forhold til, hvilken rytter det er. Men

66. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

måske synes jeg ofte, at rytteren leder efter årsag til, at det ikke går som planlagt i udenforstående ting.

Ny sadel, kiropraktor-behandling, ny træner, og jeg ved ikke hvad. Årsagen til problemerne ligger jo meget ofte hos rytteren selv, og så hjælper det jo ikke at have en ny sadel hver sjette måned eller søge en eller anden guru-hjælp til hesten for at prøve at finde ud af, hvad der er galt.

Så mit råd er: ”gå først til dig selv og søg kompetent hjælp hos erfarne trænere, inden du bruger 40.000 på en ny sadel”. Beklager til alle derude, som laver sadler. Men her i stalden fungerer det rimelig godt med to-tre sadler på 50 heste i daglig træning.

Og ingen er special tilpassede. Kan ikke huske, hvornår vi sidst havde en halt hest på grund af træning, eller en øm ryg for den sags skyld.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / FEBRUAR 2023

47.

I VERDENSKLASSE

RASMUS BAGGER Træningstip 1:

Træningstip 2:

Træningstip 3:

Det er dit ansvar at give hesten en god oplevelse, IKKE omvendt! Lær derfor at styre din energi - altså dit humør, dine følelser og dine tanker.

Identificer altid hestens styrker og rid derfra. Gør hesten bedre gennem fokus på dens naturlige styrker. Dette skaber en tryg og glad hest. En hest som er mere langtidsholdbar, sundere og motiveret for sit arbejde.

Fokus er afgørende. Fokuser dine tanker inden for 3 områder og KUN dem, mens du rider: Dig, hesten og opgaven! Altså hvad kan/skal du som rytter gøre for at hjælpe hesten bedst muligt med opgaven her og nu.

"Det er dit ansvar at give hesten en god oplevelse, IKKE omvendt!

Lær derfor at styre din energi - altså dit humør, dine følelser og dine tanker" eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 67.

ÆUM L I B

10

20

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

eMagasinet

Nye regler for KØB OG SALG AF HESTE • FINNBOGI med ny ejer på ryggen Rytterprofil af SYS PILEGAARD • Mød Lettír ”HESTEN MED CRAZY LEGS”

STOR INTERESSE for at lære om kåringssystemet

68. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

GENSYN MED ARTIKEL FRA FEBRUAR 2022:

HESTETRÆNER SUSANNE TOPP OLSEN

DET NYTTER IKKE MED AL DET SKÆLD UD Af Helle Skram de Fries Foto: Privat

29-årige Susanne Topp Olsen træner heste – primært ungheste og primært islændere. Sådan har det ikke altid været – det der med islændere. De har lige så langsomt sneget sig ind i hendes hesteliv, der efterhånden er blevet til en levevej.

Susannes hesteliv startede på en shetlandspony med besked fra sin mor om, at hun først kunne komme med i skoven, når hun kunne galopere uden sadel på ridebanen.

-Det var sådan set et meget fint koncept, fortæller Susanne og griner.

Det er mange år siden. eMagasinet Islandsk Hest møder Susanne Topp Olsen på det nystartede stutteri Skovgaard i Hørsholm, hvor hun træner ungheste.

I dag skal Susanne arbejde med en 4-års hingst Frekur, som hun har trænet i snart tre måneder.

Selvom Frekur var redet til, da Susanne startede træningen, trænede hun den første tid kun fra jorden.

-Jeg sætter mig ikke op, før jeg har skabt en tillid, der betyder, at hesten stoler på mig – også hvis den bliver bange.

Susanne Topp Olsen er også meget nøje med, hvordan hun bruger godbidder i sin træning.

-Godbidder som forstærkning er et enormt effektivt træningsredskab, men for nogle heste kan de også distrahere rigtigt meget.

-Jeg træner den i selv at vælge den rigtige løsning – nemlig at blive hos mig i stedet for, hvilket er det naturlige for den, at løbe væk, hvis den bliver forskrækket.

Susanne funderer lidt. Hun er fuldt ud klar over, at hingste kan kræve lidt særbehandling.

-Men hvis hesten – uanset køn – for eksempel stresser op, når du går med den, nytter det jo ikke noget, at du rykker i træktorvet og råber ”Gå ordenligt!”. Det gør den ikke mindre stresset.

Tvært imod. Så bliver den sandsynligvis først for alvor nervøs – og ønsker at komme væk fra dig for at undgå ballade.

-Frekur får for eksempel sjældent godbidder, netop fordi det gør det svært for ham at holde fokus. Og han er heldigvis meget modtagelig for ros med stemmen.

Når Susanne giver godbidder, er det vigtigt, at hun afleverer godbidden til hesten, så det ikke er hesten, der tager den.

-Det nytter ikke noget med al det skæld ud, konkluderer Susanne og tilføjer: -Det er uvenligt og, vigtigst af alt, ineffektivt.

Heste er store dyr, og det er naturligvis nødvendigt, at de gør det, vi beder dem om.

-Der er klart ting, jeg ikke tillader. De skal ikke bide mig, sparke efter mig eller skubbe mig. Alt derimellem kan vi, med venlighed og klar kommunikation, træne os ud af.

Susanne demonstrerer ved at gå et skridt væk fra hingsten og tage en godbid op af lommen. Det er tydeligt, at Frekur ved, hun har en godbid, men han bliver stående – og først, når han står helt stille og slapper af i hals og nakke, går Susanne et skridt frem og afleverer godbidden til ham.

Susanne er kommet langt med Frekur, så nu rider hun ham både i ridehus og i skoven.

"Susannes hesteliv startede på en shetlandspony med besked fra sin mor om, at hun først kunne komme med i skoven, når hun kunne galopere uden sadel på ridebanen"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 69.

Frekur sammen med sin ejer Helle

Arbejdet med heste er næsten blevet fuldtids -I starten havde jeg fast fuldtidsarbejde ved side af, men nu er jeg næsten fuldtidsselvstændig og arbejder i forskellige stalde.

Susanne Topp Olsen bor fast på et stutteri for islændere i Fredensborg, hvor hun træner ungheste.

-Jeg er uddannet dyrepasser med heste som speciale – en uddannelse, der i dag hedder ”hestemanager”.

-Jeg har altid trænet heste – blandt andet min mors veninders heste – ved siden af skolen og de jobs, jeg har haft som teenager.

I dag har Susanne selv en hollandsk varmblods hest og har derudover tidligere dyrket en del westernridning.

-I 2012 - 2014 var jeg i lære i en westernstald. Specielt westernhestens udvikling fra føl til ridehest fascinerede mig, og det var her, jeg for alvor fik sat min hestetræning i system.

Efter endt uddannelse blev Susanne sat i kontakt med Dorte Rasmussen på Tjenergården i Rude, der havde brug

for en til at ride en flok islænderheste til.

-Min eneste erfaring med islændere var det på tidspunkt en, der var stukket af med mig som barn. Men jeg kastede mig ud i det med åbent sind og blev ansat på Tjenergården til at ride heste til – i en tisbegrænset stilling på tre-fire måneder, forklarer Susanne.

arbejde med islændere, men fordi hun arbejder i de kredse, hvor flere og flere har fået øje på hendes talent og evner, får hun flere og flere opgaver med islændere.

-Derfor har de lige så langsomt sneget sig ind på mig, konstaterer hun og griner.

Dorte Rasmussen opfordrede mig til at søge ind på Ute Lehmanns helt nystartede uddannelse - Horse in Harmony trainer.

-Det var lige noget for mig, mente hun, men jeg tænkte ”uha er jeg mon god og horsemanship-agtig nok til det?”

Det var hun, og Susanne fik en plads på holdet.

Efterfølgende fik hun job på en horsemanship rideskole i Fredericia.

-Her trænede og underviste jeg i bidløst, bomløst og barefoot.

-Min force er grundridning. Jeg er ikke dygtig nok endnu til decideret tølt-træning, men det arbejder jeg på.

Efter endt uddannelse i Jylland flyttede Susanne Topp Olsen til Fredensborg for igen at arbejde fuldtids med unge quarterheste og westernridning.

-Ved at blive anbefalet til andre, begyndte jeg at ride islændere til i min fritid.

Susanne har ikke selv aktivt valgt at

70. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Sidste år tog Susanne til Island – netop for at lære mere om tølt-træning.

Om den islandske hest siger Susanne: -Jeg vil næsten sammenligne den med quarterhesten. De er begge arbejdsheste, hvor varmblods er showheste.

Og selvom det også går den vej med islænderne, så synes jeg, den gyldne tråd er, at islændere, i lighed med quarterheste, er enormt pålidelige af sind og har en stærk arbejdsvilje.

Kan du fortælle om grundprincipperne i din træning?

-Det er min opgave at definere rammen og være en leder, hesten har tillid til. Heste opfører sig, sådan som de har det. Så hvis den har en uønsket adfærd, må man kigge på, hvad der ligger til grund for den adfærd.

-Det dur selvfølgelig ikke, at den snapper, bider, skubber og maser. Det er en adfærd, man må analysere på og ændre.

Susanne tager en tår af den varme kaffe, inden hun fortsætter.

-Du kan jo godt opdrage hesten med hård hånd, så den bliver fuldstændig passiv. Men det er ikke rart. Jeg bryder mig ikke om at arbejde med en hest, som ikke tør røre en muskel, men står ret som en tinsoldat og holder vejret.

-Det er trist og ikke bæredygtig træning. Jeg er heller ikke tryg ved en hest, der udviser sådan en adfærd. Det er lidt som bombe, der lige pludselig kan eksplodere, når den ikke kan ”holde vejret” længere.

-Hesten skal kunne stole på mig. Jeg vil være den træner, den kan bede om hjælp, når den skal løse en udfordring.

-Træner jeg en ung, nervøs hest, har jeg ikke lyst til, den flygter fra mig. Og slet ikke når jeg sidder på ryggen af den.

Susanne funderer igen.

-Det er jo ikke fordi, jeg behandler hesten som en lyserød enhjørning. Det kan selvfølgelig have sin berettigelse at sige fra, men det nytter ikke at skælde ude og eskalere pres i tide og utide.

-Det er ligesom med mennesker – du respekterer jo heller ikke en leder, der konstant skælder ud. Det er ikke ham/ hende, der får dig til at yde dit bedste.

Det er derimod den leder, der inviterer til et samarbejde – med respekt for, at der er en leder.

-Heste er hurtige til at bedømme, hvem der er en egnet leder. Hvem de stoler på, og hvem de tør indgå en dialog og et samarbejde med.

-Det gælder om at skabe connection, og det er ikke snyd at bruge godbidder.

De skal bare bruges med stor bevidsthed og omtanke, for det er en enormt effektiv adfærdsforstærker.

Hvis du giver din hest et dask med en pisk, er det jo som regel ikke for sjov.

Godbidder skal heller ikke gives for sjov eller bare for hyggens skyld. Hesten skal gøre noget aktivt og rigtigt for at få en godbid.

Susanne tolerer ikke ulydig hesteadfærd, men hun elsker at arbejde med heste, der er engagerede og trygge nok til at tage initiativ og selv tilbyde noget i træningen.

-Der er ikke noget mere kedeligt end at ride på en hest, der helt robotagtigt gør alt, hvad du beder den om, hverken mere eller mindre – helt uden lyst, men af ren disciplin. Èn af dem, der - blandt andre - har betydet meget for Susanne Topp Olsen er Finn Christensen, der arbejder med horsemanship.

-Han har været en af de største øjenåbnere med simple principper inspireret af blandt andet amerikansk horsemanship.

-Finn har givet mig meget værdifuld sparring i at se og læse hestens krop og bevægelser og dennes betydning for hestens balance og evne til at præstere under rytter.

Selvom Susanne har haft sin varmblodshest i 16 år, har hun kun redet måske fem-ti dressurstævner.

-Jeg er meget perfektionistisk, så jeg kaster mig ikke bare sådan ud i noget, forklarer hun.

Men faktisk har Susanne planer om at starte et islænderstævne på en islænderhoppe, hun har fået lov til at låne.

-Jeg er jo næsten konverteret til islændere, indrømmer hun med et smil - og tilføjer: -Det med stævner er lige en barriere, jeg skal over. Men når jeg har været med til stævner som tilskuer, har jeg da tænkt ”Aj, det der kan jeg også godt”.

Udover stævner byder fremtiden på mere tølt.

-Jeg vil gerne til Island igen og have mere tølt-træning.

-Altså ikke permanent til Island, tilføjer hun – henvendt til kæresten Odinn Karlsson, der er taget med til dagens hestetræning.

Odinn bor i Island, men er på besøg i Danmark, så til daglig er kæresteparret langt fra hinanden.

-Men det er jo svært sådan lige at flytte.

Jeg er rigtig glad for den karriere, jeg har her og den kundekreds, jeg har fået bygget op.

-Jeg kan godt lide at være selvstændig og træne heste ud fra mine egne principper.

-Hvis jeg arbejder for andre, kan jeg risikere at bryde med de principper.

Det har jeg prøvet, og det har jeg ikke lyst til at komme tilbage til. Jeg vil gerne træne på den måde, der giver mening for mig.

-Det tager tid at bygge en kundekreds op, og min er jo kommet ved, at folk i islænderverdenen har fået kendskab til mig og anbefalet mig til andre. Det er jeg meget taknemmelig for, så det er svært at slippe.

Så foreløbig må kæresteriet plejes med gensidige besøg og den moderne tekniks lyksaligheder som facetime m.v.

Susanne stopper talestrømmen.

-Mange tror også, det er den mest aggressive hest, der bliver førerhest, men aggression og lederskab fungerer ikke godt sammen. Og det er ikke den aggressive hest, de andre heste stoler på kan beskytte flokken.

Det handler om tillid eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 71.

I VERDENSKLASSE

Foto: C.G. Fotografi

CHARLOTTE COOK Tre tips til at ride pas: Træningstip 1:

Træningstip 2:

Træningstip 3:

Når du træner pas, så lad være med at ride fuld speed hver gang. Sørg for at hesten synes det er sjovt og let.

Hvis din hest er meget totaktet i passen og eksempelvis går i krydsgalop.

Så rid minimum 50 meter i galop før lægning og rid hesten i tølt fra passen.

Kend din hests kondition. Rid gerne med pulsur og lyt til din hests signaler.

72. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

3

Skarpe

LANDSHOLDSRYTTER FREDERIKKE STOUGÅRD

1. Hvordan sikrer du, at din hest trives bedst til VM?

3. Hvad glæder du dig mest til ved VM?

- Turen til Holland er lang, og derfor sørger vi for at lave mange stop undervejs, så Austri kan få så meget at spise og drikke som overhoved muligt. Derudover kører vi om natten, så vi undgår for meget trafik.

- Jeg glæder mig til det hele! Men specielt til at komme ned og se så ekstremt dygtige heste og ryttere fra hele verden træne, inden stævnet starter. Det er utrolig inspirerende! Selvfølgelig også det sociale og hyggen. Men det, jeg glæder mig klart mest til, er at ride ind på banen og mærke suset i maven! Jeg er virkelig taknemmelig for at have så flink en hest med.

Han er bare altid til at regne med, selvom jeg nogen gange spænder mere ben for ham, end jeg hjælper ham. En rigtig bedste ven.

I Holland forsøger vi at holde så meget fast i de rutiner, vi har herhjemme, som vi overhoved kan.

I stedet for mange timer på en stor fold, som han plejer herhjemme, går vi mange ture med ham. Jeg forsøger at træne ham så lidt som overhoved muligt og bare holde ham glad og tilpas, så han har de bedste betingelser for at præstere, når han kommer ind på banen.

2. Hvad betyder det at have sin egen hjælper med?

- Det betyder alt for mig at have Emil med. Han er den, der kender Austri og mig allerbedst. Han kommer til at hjælpe mig med at finpudse de sidste ting inden stævnestart og er en enorm klippe for mig.

"Jeg glæder mig til det hele! Men specielt til at komme ned og se så ekstremt dygtige heste og ryttere fra hele verden træne, inden stævnet starter. Det er utrolig inspirerende! Selvfølgelig også det sociale"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR HEST / DECEMBER eMAGASINET ISLANDSK / AUGUST 2023 2023 73.

55.

ÆUM L I B

10

20

Hannibal frá Þúfum er islands højest kårede firgænger 74. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

Foto: Henk Peterse

GENSYN MED ARTIKEL FRAJANUAR 2023:

METTE MOE MANNSETH

VI SKAL HOLDE VORES HESTE

GLADE Af Helle Skram de Fries

Hvad er hestevelfærd for dig?

Foto: se fotoinfo

Norske Mette Moe Mannseth har redet islandsk hest siden, hun var 14. En af hendes første ridelærere var Rune Svendsen, dengang stutteri Teland lå i Norge.

I dag er hun overridelærer på Hólar University College i Island og Master trainer i FT. Master trainere er der kun fem af, og kun én af hunkøn, nemlig 46-årige Mette Mannseth.

-Det tænker jeg rigtig meget over.

Kort sagt er det jo glæde – altså, at vores heste skal være glade. Hestevelfærd handler derfor om alt - fra hvad vi giver dem at spise, hvor meget vi giver dem, om de trives i deres omgivelser i stalden, på folden – og om de trives med træningen, det vi bruger dem til – og med at omgås os osv.

Mette Mannseth stopper talestrømmen og trækker vejret, inden hun uddyber:

Man skal ikke have været længe i den islandske hesteverden, før man støder på hendes navn. Hun er en af de absolut dygtigste og har vundet ufatteligt mange præmier, priser og prestige.

-De skal selvfølgelig have mad for at leve, og stråfoder giver også hestene noget at lave. Så skal de have en god stald. Er de i træning og går ude, skal de have mulighed for at gå ind i dårligt vejr. Det er ret enkelt.

Alene titlen som Master Trainer vidner om Mette Mannseths kvaliteter. Et kæmpetalent kombineret med flittighed, udholdenhed, nysgerrighed og en stor kærlighed til og respekt for den islandske hest.

-Man skal ikke altid tro, det er synd for heste at komme ind på stald. I Island er hestene tit glade for at stå inde, da vejret ofte er slemt. Det er trygt, de har deres private område og skal ikke kæmpe med andre om mad og plads.

Mette Mannseth bor sammen med sin mand Gisli Gislason i Island, hvor de driver avlsgården Þúfur.

-Unge hingste vokser op ude i en flok - og er også i flokken, når de har pause fra træningen - gerne til de er seks- syv år.

I alt sit arbejde med heste er Mette Mannseth optaget af hestevelfærd.

De ældre får ofte mulighed for social omgang om sommeren eller i foråret, hvis de har hopper, hvor de kommer ud med andre. Hingste bliver ofte frataget socialt samvær. Det kan man prøve at kompensere for.

-Hestevelfærd handler om at give hesten et værdigt liv. Så hvis de i perioder ikke har så meget social omgang med andre heste, er det vigtigt at give dem nogle perioder, hvor de bare er heste.

Hingste kan tit gå med en vallak. Og får en hingst ikke nok hopper som avlshingst og er en stresset hingst, kan kastreringen være løsningen. Måske vil du opleve en mere glad hest, der sagtens stadig kan være en topkonkurrencehest.

Hun mener heller ikke, det er sværere at bevare hestevelfærd hos heste, der skal præstere som topatleter, end hos eksempelvis turheste og skovtursheste.

-Jeg er ikke i tvivl om, at man kan kombinere konkurrenceridning med god hestevelfærd.

-Man skal bare have hensigtsmæssige mål hele vejen rundt. Målet må være at vise veltrænede, løsgjorte heste.

God fjedring og bæring. Og vi er på rette vej, så det vil ofte blive belønnet, mener Mette Mannseth.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 75.

Mette og hendes 22år gamle Friður frá Þúfum i sit rette element. Ude i naturen som islanske heste har været brugt til i tusinde år 76. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Foto: Olil Amble

Heste med vildt højt løft og meget rejste – tenderende American Saddlebreed er kommet langt fra den oprindelige islandske hest og kultur.

-Oprindeligt skulle de jo være bløde, rummelige heste, der kan bære rytteren over længere tid.

-Ikke misforstå, jeg kan godt lide heste med høje løft, hvis de har god bæring og, ikke mindst, god fjedring.

Men vi må også holde på kulturen og de racetypiske islandske heste og ikke hige for meget efter andre idealer.

-Vi skal passe på vores hestes velfærd og have mere forskning og mere uddannelse. Både i træningen, hos ridelærerne, hos dommere osv.

-Det gælder om at have et godt øje og god fornuft. Gøre forskel på det vi ved, og det vi tror. Baseret på viden og erfaring.

Mette Mannseth pointerer, at tolkning af forskningen også kan have udfordringer.

-Her kan der også opstå misforståelser og overforenkling. For eksempel forskning, der viser, at det er tegn på ubehag, hvis hesten går med åben mund, eller pisker med halen, når vi rider på den. Det kan være tegn på, at den ikke har det godt.

-Problemet er så, at mange heste, der ikke viser disse tegn, når de ikke har det godt. Derfor skal man passe på, hvordan man tolker forskning. Det er selvfølgelig vigtigt.

-Det så vigtigt, at lære at mærke, hvordan ens hest udtrykker sig, når man træner. Nogle viser alle følelser, men ikke alle viser synlige tegn på, hvordan de har det.

Foto: Gísli Guðjónsson

Foto: Privat

Skálmöld frá Þúfum har Mette konkurreret på i V1, T1 og Gæðingafimi. Her vinder hun historiens første Gæðingafimi, holdt til det Islandske mesterskab

Foto: Privat

Happadís frá Stangarholti - Mettes avl, Islandsmester i firgang, hæderspræmiehoppe og legekammerat. Mette og Happadís har optrådt kun med halsring ved flere anledninger

Blundur frá Þúfum er Mettes T2 konkurrencehest og avlshingst med bl.a. 9,5 for tölt og trav

Foto: Gísli Guðjónsson

Vívaldi frá Torfunesi er Mettes pashest, med over 8.50 i stilpass og 7.50 i 100 m. pas.

Islands bedste stilpas hest i 2021

-Jeg har selv en hoppe, der vifter med halen, så snart den ser en anden hest.

Jeg tror, det er for at få opmærksomhed. Kommer hesten tættere på, pisker den mere med halen.

Hun pisker rigtigt nok ikke med halen, når hun bliver redet. Og så har jeg andre heste, der aldrig pisker med halen.

Så man må lære at mærke efter.

Sammen med sin mand Gisli Gislason blev Mette Mannseth sidste år udnævnt til ”Årets avlere”.

Hvordan skal en islandsk hest se ud i forhold til hestevelfærd?

-Den gammeldags type var ikke ideel, men vældig robust. De havde for korte ben og ikke god nok forpart. Avler man dem med meget lange ben og korte

Foto: Privat

Eygló frá Þúfum er tidenes højst kårede fire års hoppe nogen sinde.

Foto: Gísli Guðjónsson

Kalsi var kåret til 8.68 samlet, da Mette og Gísli besluttet at kastrere ham så han skulle få et bedre liv. Året efter vinder Kalsi A-flok på Fjórðungsmót. Kalsi er blevet en mindre bekymret hest med et bedre liv efter kastrationen

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 77.

Ridehallen på Þúfur har ofte udfordringer til hestene i form af kavalettis, paller o.l.

Det gør ofte træningen mere alsidig og udfordrer hesten til at tænke, kommunikere og at træffe valg

rygge, giver det også problemer. Der er mange problemstillinger. For kort og høj ryg giver mindre fleksibilitet. For lang ryg gør dem svære at ride. Vi skal også tænke på, hvor store de bliver.

Selv har jeg ikke større glæde af at ride store heste. Jeg kan lide store heste, og jeg kan lide mindre heste.

-Vi satser på at avle heste, der har let ved at bevæge sig, har god fjedring og bounce. Er lette for hjælperne og glade. Stærke, letbevægelige heste.

Hvordan sikrer man sig en glad og langtidsholdbar hest?

-Ved at sørge for, den har positive forventninger til sin træning. At den forventer sig noget hyggeligt. Hvis den forventning forsvinder, må du prøve at ændre nogle ting. Hesten skal vise glæde. Ellers skal den måske have en pause,eller man må ændre træningen, så den ikke bliver over-belastet eller deprimeret.

-Mine heste har hvert år en pause, hvor de får lov til bare at være heste og gå i en flok. Bagefter trænes de langsomt op igen.

-De helt unge træner vi, fra de er tre og et halvt til fire år - seks-syv måne-der, hvis de er modne nok, ellers venter vi.

I alderen fire-syv er de vældigt trænbare. Man skal ikke vente for længe med at komme i gang. Så bliver det sværere for hesten at lære at bære rigtigt og lære nye bevægelser.

-Frem til de er fem år, træner vi kun 20 minutter hver gang og fire-fem dage om ugen. Senere kan man begynde at øge træningsmængden. Man skal

passe på at bygge dem langsomt op. 4, 5 og 6-åringer får cirka seks-syv måneders træning pr. år. Ellers går de i flokken.

Er det god hestevelfærd at kåre heste som fireårs?

-Det kommer an på hesten. Vi træner de fleste af vores fireårs med henblik på at vise dem, men vi viser kun cirka ti procent af dem til kåring som fire års.

En talentfuld fireårs, der ikke har problemer med træningen, kan sagtens vises til kåring som fireårs. Men de skal helst ikke mærke, de bliver vist. Nogle skal vente, til de er fem, seks eller senere.

Hvad driver dig i dit arbejde med hestene?

-Nysgerrighed og udfordringer. Og så kan jeg godt lide heste og føler, jeg forstår dem. Og jeg kan lide at få dem til at forstå. Det er ikke konkurrencerne, der driver mig. De hjælper mig til at sætte mål.

-Men det er den daglige træning med hestene og at se, hvad de bliver til. Det trives jeg absolut godt med.

Hvad skal man se efter, hvis man vil finde en top konkurrencehest?

-Dens uddannelse, og om den matcher ens egne styrker, og så skal man kunne lide hesten. Når man har bestemt sig, skal man stole på sig selv og tro på det - og vide, at det tager tid.

-Jeg har også set heste, der på kort tid fikses til at se bedre ud. Den type træning er ikke holdbar og giver et forkert

78. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

Foto: Privat

indtryk af, hvordan hesten er. Man skal også se hesten uden lange hove og vægt og se den i normal træning. Ikke kun se den med vist med høj energi.

Sørg for at overtage noget, der er trænet på en måde, du kender til og kan overkomme – og sørg for en god grundtræning med forskellige typer træning.

Sådan lyder rådet fra en, der selv har redet de allerbedste topheste, opnået de flotteste resultater, har undervist på Hólar i over 20 år, samt – måske allervigtigst – har bevaret en ydmyg og nysgerrig tilgang til den islandske hest.

Mette Manseth afholder også clinics.

7. januar kunne man opleve hende på Flyinge Kungsgård i Sverige, hvor hun underviste topryttere og selv viste hingsten Kveikur fra Stangarlæk, verdens højest kårede firgænger og ViðarfráSkör- verdens højest kårede femgænger, samt seks svenske landsholdsryttere. eMagasinets Islandsk Hests var med til denne clinic – se eller gense videoerne på magasinets Facebookside.

"Vi satser på at avle heste, der har let ved at bevæge sig, har god fjedring og bounce. Er lette for hjælperne og glade. Stærke, letbevægelige heste"

I VERDENSKLASSE

Hesselholt Photo

NILS-CRISTIAN LARSEN Træningstip 1:

Træningstip 2:

Træningstip 3:

Få styr på din opstilling!

Din egen kropskontrol og koordination ligger til grund for at kunne inspirere hesten til at svare på de signaler, man giver.

Forstå og lær dig og din hest korrekt parade og halvparade. Søg efter forståelsen af hvad dette hjælper hesten og rytteren til at opnå. Guide hesten i balance og søg efter ro i ridningen!

Hold ridningen positiv!

"Det er kombinationen hest og rytter sammen som er grundstenen for ridningen"

Det man vil, får man til, og det man ikke vil, får man ikke til - vær tålmodig!

Det er kombinationen hest og rytter sammen som er grundstenen for ridningen.

Har du en vanskelig dag på arbejde eller på rideturen så slut af med noget positivt. Hold friskheden oppe så motivationen er god gennem træningen!

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 79.

ÆUM BIL

10

20

80. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

ÅR

23

JU

ET MAGASIN MED 10 ÅRS TILBAGEBLIK

13 - 2 0

GENSYN MED ARTIKEL FRA OKTOBER 2023:

SÅDAN FÅR JEG SVAR FRA HESTENE MØD BREVKASSEREDAKTØR, DYRETELEPATØR MATHILDE DENNING Af Helle Skram de Fries Foto: Louise Buch Photography

I dette nummer introducerer eMagasinet Islandsk Hest en ny brevkasse. ”Hestens Brevkasse”.

Læserne sender spørgsmål ind, og hestene kommer med svarene.

Det gør de gennem dyretelepatør Mathilde Denning. Det er hverken hokuspokus eller magi.

Mathilde Denning har en bachelor i biologi fra Universitetet i Maastricht. Hun har desuden en uddannelse som dyretelepatør.

-Det er i princippet noget, alle kan lære. Det kræver, at man har roen til at fornemme det, dyrene fortæller – i det her tilfælde hestene.

Mathilde forklarer, at vi jo alle kender det med at kunne fornemme en stemning. Når man kommer ind i et rum, eller hvis en person, man kender, er ked af det, i dårligt humør, nervøs osv. – uden at det nødvendigvis bliver sagt.

Ligesom de fleste hesteejere godt kan mærke, hvis deres hest er i dårligt humør, trist, modvillig eller andet.

-Man kan så træne sin intuition, så man kan mærke de subtile fornemmelser. Det kræver, at man tør gå ind i de fornemmelser og stole på sin intuition og ikke lade egoet eller tvivlen fylde og stå i vejen.

-Heste udsender energier, når de føler noget – og dem modtager jeg som følelser, der forplanter sig i min krop som tanker og visuelle billeder.

Det kan jeg oversætte til vores menneskesprog, og i det her tilfælde formidle videre i brevkassen.

-Man skal turde gå ind i det og træne sig i at mærke de stemninger i kroppen og turde skrue op for sanserne. I starten troede jeg, at det var sådan noget mystik noget med, at der kom et svar oppe fra Gud, fortæller Mathilde og griner.

Gennem uddannelsen som dyretelepatør, som hun tog i Nordjylland, fandt hun ud af, at det er noget helt konkret og meget jordnært.

I brevkassen vælger Mathilde Denning hver gang et spørgsmål af generel karakter. Hun stiller så spørgsmålet til en hest og formidler svaret videre i brevkassen.

Til at besvare spørgsmålene bruger hun forskellige heste.

Spørgsmålet i den første brevkasse, handler om den ældre hest, så her har hun spurgt sin egen pony, Chanel på 23.

-Og ellers bruger jeg en af de mange heste, jeg har kontakt med gennem mit arbejde eller i min vennekreds.

-Jeg kender efterhånden en del heste.

Mathilde bor i Roskilde og har foruden hoppen Chanel, en 15 år gammel vallak, Coco, som er halv fjordhest, halv New Forrest.

-Chanel er jeg vokset fra for længst, så hende arbejder jeg kun med fra jorden. Coco rider jeg cirka en gang om ugen.

I dag lever Mathilde Denning af at arbejde som dyretelepatør og uddanner også selv dyretelepatører.

-Jeg kører både kurser og individuelle forløb.

Nu er dyretelepatøren altså også blevet brevkasseredaktør hos eMagasinet Islandsk Hest.

Velkommen til Mathilde!

"Heste udsender energier, når de føler noget – og dem modtager jeg som følelser, der forplanter sig i min krop som tanker og visuelle billeder"

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 81.

82. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

DEN GLADE STÆVNEHEST

Af Mathilde Denning Foto: Privat

I den seneste tid har der været intens opmærksomhed på og kritik af forholdene hos blandt andet Helgstrand Dressage.

Flere taler om, at ridesporten skal op til revurdering, og at store forandringer er nødvendige, hvis hestene skal trives i vores ridesport.

Men hvad fortæller en glad stævnehest om livet som højtpræsterende atlet? Hvad mener han, der skal til, hvis ridesporten skal være et bæredygtigt miljø for vores heste? Læs med, når jeg telepatisk interviewer Arnar, i daglig tale Arne, som ejes og rides af Alberte Smith.

Mig: Arne, du er dygtig til det du laver.

Hvordan har du det med at konkurrere? ”Det er sjovt at konkurrere”, hører jeg ham sige - inde i mit hoved, - og han sender mig følelsen af at være spændt. Han viser mig, gennem mentale billeder, at han forbinder stævnerne med, at han bliver ordnet og gjort fin, at han forkæles, at han har Alberte lige ved hånden hele tiden, at han er i fokus, at mange kommer og kigger og taler med ham.

Det kan han godt lide. Han sender mig følelsen af at elske, når Alberte har folk med, hun kender, som alle gerne vil hilse på ham.

Han føler, de er respektfulde, han har en klar forventning om, at de ærer ham som den mester, han er.

Han giver mig fornemmelsen af, at han ser konkurrencerne som

kvalitetstid med Alberte, og han elsker at få lov til at få alopmærksomheden.

Han sender mig følelsen af at have sommerfugle i maven på den gode måde. Det giver ham energi.

Han føler meget stolthed, og han vil gere ud at bevise sig selv. ”Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan, både overfor dem, der ikke troede på mig, men vigtigst af alt overfor alle dem, der hepper på mig og tror på mig” fortæller han mig.

Det er vigtigt for ham at vise, at der er grund til at tro på ham, at man kan regne med, at han har styr på det. ”Vi er på en fælles mission” siger han om ham selv og Alberte. ”Vi skal vise noget andet ridning.

Vi er helt klare omkring, hvad det er, vi gerne vil vise frem. Blidhed, blødhed, tøjlet energi, stil og klasse og forbindelse”, nævner han, som noget af det, der er vigtigt for dem begge.

Han viser mig et mentalt billede af, at det sidder lige i skabet, og når det lykkes, føler han selv, at han og Alberte svæver afsted som på en sky. De hviler fuldkommen i dem, de er, og han mærker, der er en usynlig kontakt imellem dem, så Alberte nærmest bare skal tænke en tanke, så gør han det. ”Det er magisk” siger han, og viser mig, at han får en roset. Det gør ham stolt. ”Tænk at man kan vinde for at gøre det, man elsker mest og for at være sig selv”, siger han med en glad følelse indeni. Han føler

ikke, han skal presse sig selv eller påtage sig en persona for at løse opgaven. Han føler, han har sig selv med i det, at han må være følsom, og at han kan være hele sig selv på den stævnebane. Og så føles det som at få en præmie for at være sig selv. Det er en skøn følelse. ”Jeg er stolt over at repræsentere denne form for ridning. Jeg har set meget ridning, og der er meget, jeg ikke ville trives i. Jeg synes nogle gange, stemningen bliver meget hård og negativ. Folk har en kort lunte, og hestene omkring mig er stressede. Det er svært at abstrahere fra, fordi jeg synes, det er synd for alle. Hvis man ikke nyder det, hest og rytter, så synes jeg man skal lade være” fortæller han.

Han viser mig mentale billeder af heste med triste udtryk i øjnene, som han oplever, slet ikke har lyst til at være der, men som drømmer sig hjem på folden. ”Jeg er heldig, fordi det meste af tiden lever jeg et helt almindeligt liv, hvor jeg leger med min rytter, har min egen lækre fold, er staldens konge – og så kommer jeg ud og viser, hvad jeg dur til. Det er det bedste fra alle verdener” fortæller han.

Mig: Hvad tror du er den største udfordring i et konkurrence-set-up for heste? ”Presset og forventninger” siger han, og han sender mig følelsen af at få ondt i maven. Det er sådan, han har det, når han tænker på forventningspres. ”Jeg har det svært med pres”. Han definerer pres som en byrde, han skal bære på. ”Det er svært at svæve, hvis

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 83.

man føler sig tynget af en byrde” uddyber han.

Han oplever, at presset tit kommer udefra, dem der hepper og ser på, dem der støtter hest og rytter, ønsker at de skal have succes og har forventninger. At der er et resultat efter deres anstrengelser. Der er også nogle af rytterne, der har høje forventninger til deres heste. ”Det er godt at have tiltro til, at din hest kan klare opgaven. Men når det bliver en forventning og en skuffelse, når det ikke lykkes, tjener det ikke nogen. Så er det bare tilbage på tegnebrættet og se på, hvad der ellers kan skrues på og tilpasses.”

Han føler ikke, man skal se det som en fiasko. ”I min optik er det kun en fiasko, hvis hest og rytter går derfra med en dårligere relation, end da de ankom”. Hvis man er sure på hinanden, eller hvis man er trætte af hinanden efter en konkurrence. ”Jeg har set mange heste, der er rigtig trætte af deres rytter. At blive irettesat. At blive presset. Nogle bliver endda råbt ad”.

Han sender mig følelsen af ondt i maven igen. Han kan slet ikke være i det. ”Det er ikke retfærdigt!” fortæller han. ”Det er hele stemningen til stævnet, presset, atmosfæren. Hvis nu alle kunne sidde og heppe på hinanden, alle kunne klappe ad de flotte ridt, at der ikke blev talt grimt på tribunerne, så ville presset på rytterne også være mindre, og alle ville have det bedre. Vi ville alle få det sjovere. Vi har alle et ansvar for den gode stemning”.

Han er følsom, og han mærker, når der sendes negativitet i hans retning. Derfor har han tidligere bedt om, at Alberte rider med et lille lommespejl, der kan reflektere de negative tanker tilbage, og han har bedt om, at der altid er hans eget heppekor med, som tror på ham, og som sender positive tanker.

Mig: Hvad er jeres mission? ”At vise der er en anden vej, en anden måde at ride på. Det taler

vi tit om”, fortæller han. Han føler, det er meget eksplicit, det er ikke noget, der kun bor i Alberte, det er noget, de deler, noget de er enige om. ”Hvor hest og rytter lytter til hinanden og samarbejder, bliver enige og finder veje, der passer begge parter”, fortæller han. ”Alberte har måtte gå på kompromis flere gange med mig”, siger han og griner. ”Hun har lært at tænke ud af boksen, det var en nødvendighed.”

Han siger det med en stolthed.

Han synes kun, det er på sin plads, at man som rytter lærer, hvordan hesten vil rides på og arbejdes med – og ikke kun omvendt.

Mig: Tror du alle heste er ambitiøse ligesom du?

Han griner, som om det er et fjollet spørgsmål. ”Nej. Men jeg ved, at alle Albertes heste virkelig gerne vil arbejde for hende, fordi hun behandler os med respekt og omsorg.”

Han føler sig ikke som én af mange, men som noget særligt.

Han føler sig set, lyttet til, heppet på og vejledt fremfor irettesat. ”Og fordi hun behandler os sådan, så ved jeg, vi alle vil gøre vores bedste for hende. Det kommer helt naturligt”, fortæller han.

Det er tydeligt, at han tror på, det er relationen mellem hest og rytter, der skal være i fokus. Fordi han tror ikke, at mange heste har ambitionerne, som han har. Men han kan se, at mange heste gerne vil imødekomme deres rytters ønsker, hvis de føler, rytteren er en god ven. De gengælder tjenesten - og gør det med glæde.

Mig: Hvad tænker du kan forbedre stævneoplevelsen for flere heste? ”At man husker, det skal være sjovt. Vi er ikke maskiner. Vi gider ikke at gøre det samme igen og igen. Vi bliver også trætte, keder os og har brug for adspredelse. Hvis man sørger for at gøre træningen sjov, kan man træne meget mindre, fordi vi selv vil byde ind med masser ideer og

84. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

passion. Så har man en medspiller i stedet for at føle, at man har en modspiller, man hele tiden skal hanke op i”.

Mig:Hvad kunne være sjovt? ”Vi leger meget” siger han og griner. Han viser mig en stor bold, han viser mig også, at han går og løber ture med Alberte. Han viser mig, han får lov til at undersøge ting og snuse til ting, han går meget op i, at han får lov til at være hest og gå på fold og at rulle sig, være ud i skoven eller stå på paller. Jeg kan mærke hans glæde. ”Det hjælper med at afspænde, gøre nogle andre ting, og det giver mig følelsen af, at der er andet i livet end at ride” siger han.

For ham er livet udenfor konkurrencerne alfa og omega for, at han kan trives til konkurrencerne.

Som om det bare er glasuren ovenpå kagen, men kagen skal ligesom være i fokus først. ”Vi er heste først og fremmest. Atleten i os er sekundær”, siger han tydeligt. Han ville ikke have lyst til at leve et liv, hvor han blev redet og trænet indenfor det samme dagligt. ”Jeg ville gå kold i det” siger han med et skuldertræk. Og han viser mig, at hvis gnisten indeni forsvinder, så er det rytter, der skal drive hele værket, og så er det op ad bakke. En kamp.

Mig:Hvad er en glad stævnehest i din optik? ”Det er en hest, som kan se et formål med det, han laver. Som er stolt over at vise sig selv og det der er trænet på frem. En hest som står inde for den træning, der er foregået, og den ridning, han skal præstere. Og som elsker sin rytter, som føler sig set, hørt og respekteret, og som vil samarbejde for at glæde rytteren. Fordi han holder af hende”.

Mig: Er du en glad stævnehest? ”Den gladeste”.

VIDSTE DU DET? HVOR GODT HØRER HESTE EGENTLIG ELBILER?

Elbiler bliver mere og mere populære. De er, som vi ved, meget mere stille end benzin og diesel-køretøjerSkal vi være bekymrede?

En helt ny pilot-undersøgelse iværksat af British Horse Society (BHS) mfl. har undersøgt, hvordan de reagerer på lyden fra en elbil.

Forskerholdet overvågede tre forskellige hestes reaktion på nærgående biler (tre elektriske og en benzin).

En hest med rytter stod vendt langs vejen med bilen bagfra. Støjen fra bilen blev optaget ved hjælp af en sensitiv mikrofon.

Hestens reaktion på bilen blev optaget ved hjælp af et smartphonevideokamera.

Forskerne konkluderer, at den lave støj, der produceres af elektriske køretøjer, bliver opdaget af hestene ret tidligt, og de er opmærksomme på køretøjets tilstedeværelse længe før vi er: Professor James Njuguna, udtaler: "Antallet af heste- og el-køretøjsulykker er stigende med samfundets skift til elektriske køretøjer, el-cykler og scootere.

En bedre forståelse af hesteadfærd i nærheden af et elektrisk køretøj er et skridt fremad for den fælles trafiksikkerhed for alle trafikanter: både førere, ryttere og heste.

Resultaterne indikerer tydeligt, at hesten "forsigtigt” genkender elbiler længe før rytteren gør det og danner en baseline for detaljerede undersøgelser i fremtiden."

Læs hele studiet her:

LÆS DET HER

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 85.

TIL DIG OG DIN HEST PH DELUXE TRENSER

HANDSKER MED VARME: KØB HER:

KØB HER:

KØB HER:

HANDSKER MED VARME:

Intelligent Heating

VINTERRIDEBUKSER

Med full eller knægrip, vand og vindafvisende varme softshell ridebukser med blødt flece på indersiden.

PH DELUXE VINTERRIDEBUKSER: TRENSER

PH deluxe trenser, sammensæt selv din drømmetrense, alt er fremstillet i højeste kvalitet engelsk læder, specielt tilpasset og afprøvet på mål på mange forskellige islændere. Sammensæt selv ønskede nakkerem, næserem og hvis du vil have pandebånd på. Mange forskellige muligheder, også hestevenlige anatomiske løsninger. Stort udvalg i både brun og sort læder.

86.

80. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TIL DIG OG DIN HEST SENIOR

HorsePro Senior. En foderblanding, hvor der er taget hensyn til den ældre hests behov. Ældre heste kan have problemer med tænder, ædelyst samt nedsat foderudnyttelse.

KØB HER:

SENIOR

KØB HER:

KØB HER:

FIBER PLUS

ICE GOLD

FIBER PLUS FIBER PLUS HorsePro Fiber Plus: Et supplerende kalorieboost med lavt stivelsesindhold til hesten der har svært ved at holde huld. Energien kommer fra olie og fibre.

HorseProIceGold: HorseProIceGold er en virkelig lækker, specialudviklet, havrefri og urterig müsli ; der tilgodeser den islandske hest i let/moderat/hård træning.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 87.

81.

TIL DIG OG DIN HEST PAVO EASY MIX

l Mysli med højt fiberindhold l Meget lavt indhold af sukker og stivelse l Fri for korn og melasse l Lavt indhold af energi (kalorier)

KØB HER:

PAVO EASY POWER l Høj koncentreret indhold af vitaminer og mineraler l Indeholder den værdifulde energi-kilde risklid l Giver hesten udholdenhed og power l Støtter en sund fordøjelse med præbiotika l Med hørfrø (olie) for en blank pels

KØB HER:

KØB HER:

PAVO LIGA

l Høj koncentration af vitaminer og mineraler l Høj optagelige organiske sporelementer l Med ekstra kobber, zink, selen og biotin l Økonomisk i brug

88. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

TIL DIG OG DIN HEST LIVSFORSIKRING

KØB HER:

SYGEFORSIKRING

KØB HER:

BILLIG LIVSFORSIKRING, FØL

KØB HER:

DANSK HESTEFORSIKRING LIVSFORSIKRING er inkl. ansvarsforsikring og for alle hopper foster/føl-forsikring.

Hvis din hoppe kaster eller føllet dør, får du hjælp til at komme videre.

SYGEFORSIKRING Du sammensætter selv den sygeforsikring som passer til dine behov. Du vælger en grunddækning og har derefter mulighed for en række tilvalgsdækninger.

BILIG LIVSFORSIKRING til føl, som forsikres inden de fylder 6 måneder.

Føl kan også blive alvorlig syge eller komme til skade. Livsforsikring er ekstra billig til hesten fylder 2 år.

eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023 89.

MELD DIG TIL PÅ WWW.ISLANDSKHEST.COM

10 ÅRS JUBILÆUM 2013 / 2023

Velfærd 2023 Find os på nettet på www.islandskhest.com, hvor du kan melde dig til.

Modtag nye magasiner og info til alle med Islandsk hest, direkte i din inbox.

Du kan også kontakte os direkte på : bs@bjmedia.dk eller på tlf. +45 2789 5471 Du finder os også på Facebook / Instagram.

90. eMAGASINET ISLANDSK HEST / JUBILÆUM 10 ÅR / DECEMBER 2023

eMagasinet

ABONNER GRATIS PÅ eMAGASINET ISLANDSK HEST