Issuu

eMagasinet

SEPTEMBER 2026 KAN AI GØRE DIG KLOGERE PÅ DIN HEST? ChatGPT som sparringspartner Ann troede aldrig hun skulle eje en islænder: VEJEN TIL MIN ISLANDSKE HEST ISLANDSKE HESTE PÅ SKEMAET - På efterskolen Flyvesandet vokser hestelinjen FEIF’S STØRSTE FØL- OG PLAGSHOW - Fra 27 til 75 deltagere – OG MEGET MERE...

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SENSOMMER, HESTEGLÆDE OG NYE PERSPEKTIVER Sensommeren er over os. Dagene bliver langsomt kortere, morgenerne køligere, og snart begynder naturen for alvor at skifte farve. For os med islandske heste er det en helt særlig tid på året.

Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forsidefoto: Jørgen Søby Layout: Mette Reichstein Ejlersen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471

Efter sommerens stævner, ferier og lange lyse aftener begynder hverdagen så småt at vende tilbage. Måske skal træningen have et nyt fokus, foderplanen kigges efter i sømmene – eller måske nyder vi bare de sidste ture i sensommersolen, inden efteråret for alvor melder sin ankomst. Jeg holder meget af denne tid med hestene. Der er noget helt særligt ved at ride ud, når luften bliver lidt skarpere, og mærke den islandske hest under sig. Vores heste kan være sportsheste, avlsheste og konkurrenceheste, men først og fremmest er de for mange af os vores venner og en vigtig del af hverdagen. I denne udgave kommer vi igen vidt omkring i den islandske hesteverden.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

Vi besøger Islandshesteklubben Faxi, som fejrer 50-års jubilæum, og Efterskolen Flyvesandet, hvor hele 40 unge i år har valgt hestelinjen. To historier, der på hver sin måde fortæller noget om det stærke fællesskab omkring vores islandske heste.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

I kan også møde Marlene og Rebecca bag Hrimfaxas føl- og plagshow, der er vokset

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

fra 17 til 75 deltagere og i dag kan kalde sig FEIFs største føl- og plagshow. Et stort internationalt studie giver ny viden om mundlæsioner hos islandske konkurrenceheste og udfordrer nogle af de antagelser, vi hidtil har haft. Ny viden, som er vigtig, når vi hele tiden ønsker at blive bedre til at passe på vores heste. Og så tager vi fat på noget helt nyt: kunstig intelligens som sparringspartner i arbejdet med heste. Heidi Montan fortæller, hvordan hun bruger ChatGPT til at samle sine tanker, stille spørgsmål og få øje på nye sammenhænge – altid med fagpersonerne som dem, der har det sidste ord. Det synes jeg er utrolig spændende. For ny teknologi og mange års erfaring med heste behøver ikke være modsætninger. Brugt med omtanke kan den måske gøre os endnu mere nysgerrige. Og netop nysgerrighed er der masser af i denne udgave. Så find kaffen frem, sæt dig godt til rette – måske efter en dejlig tur på din islandske hest – og gå på opdagelse i det nye magasin. Rigtig god læselyst – og nyd sensommeren sammen med jeres islandske heste. Britt Søby

Avant minilæsser

Markedets største redskabssortiment - +300 stk ALT i udstyr til hestestalden - naturligvis også som

elektriske modeller!

Minilæssere fra 122.000,- / 1.100,- pr. måned

De seks mest populære redskaber: Ridebaneplaner

Kr. 15.000,-

Skubbekost

Kr. 8.000,-

Græsklipper

Kr. 28.500,-

Frontkultivator

Kr. 10.000,-

Hestepæreopsamler

Kr. 5.000,-

Hækkeklipper med knuser

Kr. 85.000,-

Find din nærmeste Avant forhandler Jylland/Fyn:

Århusvej 12, 8670 Låsby

8695 7522

Sjælland & Øerne

Kærup Industrivej 11, 4100 Ringsted

8695 7522

WWW.AVANT.DK

eMAGASINET ISLANDSK HEST

36 46

INDHOLD eM AG A S I N E T I S L A N D S K H E S T

Dyrlægens Vinkel – Hesten klør sig i halen

50 år med fællesskabet i højsæde

FEIF´s største føl- og plagshow

Et skoleår med fokus på islandske heste

Ridepsykologi – den usynlige modstander

Heidi bruger ChatGPT som sparringspartner

Vejen til min islandske hest – Mød Ann og Ljómi

Overvægtige heste skal slankes med omtanke

Stort studie – sætter fokus på mundlæsioner hos konkurrenceheste

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Foto: IstockPhoto

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL SÅDAN FINDER DU DEN RIGTIGE ÅRSAG:

halen HESTEN KLØR SIG I

A F DYR L Æ GE PE TE R H J U L E R

Du kender det sikkert. Du kommer ud til hesten en morgen, og der er tydelige tegn på, at natten har budt på ren desperation: Halen er kløet til blods, hår hænger løst, og huden er rød og øm. Der er ikke en orm eller en flue at se noget sted – men hesten bliver ved med at gnubbe sig op ad boksvæggen eller kaste hovedet efter halen, som om den ikke kan få fred for kløen. Det er frustrerende at stå med, fordi der tilsyneladende ikke er noget at gå efter.

Fordi det hele foregår om natten, og æggene er fuldstændig mikroskopiske, vil man aldrig kunne opdage problemet ved bare at kigge efter orm eller æg med det blotte øje. Hesten kan altså sagtens have haleorm, selvom man ikke kan se noget som helst tegn på det ud over selve kløen.

Der er tydelige tegn på, at natten har budt på ren desperation: Halen er kløet til blods, hår hænger løst, og huden er rød og øm.

Men halekløe er sjældent tilfældigt. Bag det ligger som regel en af fem forholdsvis veldefinerede årsager, og de kræver hver især deres egen tilgang, hvis man vil hjælpe hesten effektivt. Her går vi dem igennem én for én.

1. Haleorm – den klassiske og hyppigste årsag Starter man med at liste sandsynlighederne op, er haleorm langt den mest almindelige forklaring på, at en hest pludselig ikke kan lade halen være. Det, der sker, er, at de kønsmodne hunorme om natten kravler ud gennem endetarmsåbningen og lægger deres æg lige uden for den. Det er faktisk ikke ormene selv, der forårsager kløen – det er den gelatinøse kapsel, æggene er pakket ind i, når de bliver lagt. Den kapsel virker irriterende på huden og sætter hele kløe-reaktionen i gang.

Skal man have en sikker diagnose, er det dyrlægen, der skal involveres. Metoden er enkel: Dyrlægen tager et aftrykspræparat med almindelig tape fra huden omkring endetarmsåbningen og tager det med hjem til mikroskopet, hvor æggene kan ses og diagnosen stilles med sikkerhed.

Den gode nyhed er, at behandlingen er den samme, som man alligevel bruger til alle de andre indvoldsorme: en almindelig bredspektret ormekur. Mange giver netop en sådan ormekur i efteråret for at "rense" hestene igennem – og den kur tager også haleormene med. Effekten kommer forholdsvis hurtigt, fordi de kønsmodne hunorme hurtigt bliver slået ihjel, når ormekuren virker. Har man derfor en hest, der pludselig er begyndt at klø halen, og den ikke lige har fået en ormekur for nylig, er det her, man med fordel kan starte. 7

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SUPER BOOTS • Weighted boots for Icelandic horses • Featuring an integrated fetlock protector in soft rubber • The protector is point-mounted using a dual-pin system (clips) • Available in: 145g, 160g, 180g, 200g, and 240g

Chase the feeling

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Selvom sæsonen for sommereksem snart er overstået, kan huden stadig være irriteret og klø.

Forhudsbetændelse kan godt være den egentlige årsag til halekløe.

2. Tør og skællende hud Den næstmest almindelige årsag til halekløe er tør, skællende hud på selve haleroden. Det kan opstå som et selvstændigt sygdomsforløb – altså uden at nogen af de andre årsager er i spil – og det udvikler sig let til en ond cirkel: Jo mere huden klør, jo mere gnubber og klør hesten sig, hvilket giver mere irritation, som igen fører til mere tør hud og mere skældannelse. Og så klør det bare endnu mere.

3. Sommereksem – en udvortes allergisk reaktion Den tredje årsag hører til under paraplyen allergiske hudtilstande, men fortjener sit eget punkt, fordi den er så udbredt: sommereksem. Mange af de heste, der nu kommer ind fra græs efter sommeren, har gået derude og kæmpet med sommereksem i løbet af sæsonen. Selvom sæsonen er ved at være slut, kan huden stadig være irriteret og reagere med kløe – herunder halekløe.

Man kan som regel se det ret tydeligt. Huden på selve haleroden bliver grå, skællende og meget tør, og har hesten stået og kløet sig tilstrækkeligt længe, ender halen typisk med at ligne en piberenser.

Behandlingen ligner i høj grad den, man bruger ved tør hud: lokal og hudberoligende pleje, gerne med de samme typer produkter som nævnt ovenfor. Det er værd at huske, at der her er tale om symptombehandling – man behandler ikke selve den underliggende eksem-tilstand, men lindrer huden og bryder kløe-cirklen, mens den bagvedliggende årsag (myggenes bid, som sommereksem typisk skyldes) ikke længere er aktiv i samme grad hen på efteråret.

Her er det vigtigt at bryde den onde cirkel så hurtigt som muligt. Det gøres ved at vaske hesten med en skånsom og beroligende shampoo – i praksis bruges ofte Virbacs Allerderm Shampoo – og supplere med en kløedæmpende tinktur, for eksempel Virbacs Equimyl, som indeholder salicylsyre og hjælper med at tage toppen af kløen. Er huden meget tør, kan man derudover med fordel bruge aloe vera-gel, som har en hudberoligende effekt. De fleste kender selv fornemmelsen fra en solskoldning, hvor aloe vera køler og dulmer – og den effekt virker på samme måde hos hesten.

4. Foderallergi Den fjerde årsag er beslægtet med den tredje, men har en anden oprindelse: foderallergi. Her er det ikke insekter eller udefrakommende irritanter, der sætter reaktionen i gang, men noget hesten indtager. Det kan være svært at pege præcist på synderen, og man må typisk prøve sig lidt frem og systematisk fjerne de fodermidler, man har mistanke om kan give anledning til problemet. 9

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Ligesom med sommereksem er den praktiske behandling langt hen ad vejen den samme lokale, hudberoligende tilgang. Men fordi foderallergi kræver, at man identificerer og fjerner den udløsende faktor i selve foderet, er det ofte en mere langstrakt og systematisk proces end de øvrige årsager på listen – og en proces, hvor det kan være en god idé at inddrage dyrlægen, da allergi generelt er vanskeligt at udrede med sikkerhed. 5. Forhudsbetændelse eller irritation ved yveret Den femte og sidste årsag er nok den, færrest hesteejere tænker på: det, man i fagsprog kalder "referred pain" – altså at hesten viser symptomer et andet sted, end hvor det egentlige problem sidder. Konkret betyder det, at en del vallakker, der har forhudsbetændelse eller er irriterede i forhuden, faktisk også begynder at klø sig i halen. Det samme mønster ses hos hopper, hvis de har belægninger eller gamle, døde hudceller liggende omkring yveret. Her kan det derfor være værd at tjekke og eventuelt rengøre området. Men vær varsom: Man skal undgå at bruge for mange desinfektionsmidler i forhud- og yverregionen, fordi det går ud over hudens naturlige og gavnlige bakterieflora. I stedet anbefales varmt vand, eller hvis man har brug for et sæbemiddel, en mild intimsæbe – samme type, man selv ville bruge – da den ikke selekterer for de mere problematiske, sygdomsfremkaldende bakterier.

Sådan griber du det an Står man med en hest, der pludselig klør sin hale, er det en god idé at arbejde sig igennem årsagerne i en fornuftig rækkefølge – fra det mest sandsynlige og lettest undersøgelige til det mere komplicerede: 1. Ormekur – involver din dyrlæge, få evt. lavet et aftrykspræparat og en gødningsprøve. 2. Huden på haleroden – er der tegn på tørhed, skæl og irritation? 3. Kønsorganer og yver – er der tegn på forhudsbetændelse hos vallakken eller belægninger omkring yveret hos hoppen? 4. Sommereksem – har hesten haft synlige eksemtegn i løbet af sæsonen? 5. Foderallergi – hvis intet af ovenstående giver forklaringen, kan det være værd at se nærmere på foderet. De første tre punkter er relativt lette at få undersøgt og gøre noget ved selv. Allergi – både sommereksem og foderallergi – er sværere at udrede med sikkerhed og kræver ofte en mere systematisk tilgang i samarbejde med dyrlægen.

PETER HJULER

Godt at vide – endnu bedre at have ved hånden Dyrlæge Peter Hjulers e-bog "Førstehjælp til hest" er fyldt med praktisk viden, du kan bruge, når det gælder. Download den på: www.equication.dk/foerstehjaelp-til-hest

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus. Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA. 11

eMAGASINET ISLANDSK HEST

KØBENHAVN

VIPPERØD

ROSKILDE

50 ÅR MED FÆLLESSKABET I HØJSÆDE I R Æ K K E N AF L O K AL K L UBP ORTRÆ TTER ER TUREN N U K OMMET T I L FAX I, S O M E R HJ E M M E HØREN D E I VIP P ERØD I H OL BÆ K K OMMUN E O G I ÅR K AN FEJRE 50- ÅRS JUBIL Æ UM.

A F M OGE NS M A R K E R

Faxi blev stiftet i 1976 på Amager af en lille flok islænderentusiaster og er siden flyttet til den nuværende placering, hvor der er klubhus, ovalbane, lille dressurbane og et væld af små folde til de besøgende heste. I dag har klubben godt 200 medlemmer, og formand er Ann Rose Busch. Som formand er det særligt vigtigt for Ann, at medlemmerne i Faxi føler sig velkomne i et socialt fællesskab sammen med andre, der også er interesserede i den islandske hest. Ganske som det fremgår af formålsparagraffen i Faxis vedtægter. Og netop fællesskaber er der rige muligheder for at deltage i, hvad enten man er ung eller gammel, avler, eliterytter eller turrytter. For der er masser af aktiviteter i Faxi. Da jeg besøgte klubben, blev der afholdt juniorridelejr på området. Der var 12 unge piger i alderen 8–14 år, som alle havde heste med til lejren. Der var mange fælles aktiviteter for de unge, blandt andet rideundervisning, morgengymnastik med hest, udstyrspleje og også kreative aktiviteter. Lejren blev drevet af frivillige fra foreningen.

Faxi afholder også stævner, både stævner med dommere fra Dansk Islandshesteforening, men også træningsstævner og hyggestævner som Gamanstævne og Oldsagsstævne. I Faxi kan man blandt andet deltage i fælles rideture, i orienteringsridt og i voksenridelejr. Som noget særligt kan man også gå til kvadrilleridning, hvor der er hele to forskellige hold. På ”Opvisningsholdet” trænes der målrettet frem mod opvisninger til f.eks. dyrskuer. Og så er der den ”Alternative kvadrille”, hvor blandt andet nye ryttere kan prøve at ride kvadrille, og erfarne kvadrilleryttere kan træne deres yngre heste op i kvadrilleridningens kunst. Fælles for begge kvadriller er, at alle medlemmer kan deltage, og at fællesskabet og hyggen er i højsædet. Alle aktiviteter drives af frivillige medlemmer af foreningen under de rammer, som bestyrelsen fastsætter. For bestyrelsen er det vigtigt at støtte op om den energi, medlemmerne bidrager med, samt at møde medlemmerne med ydmyghed over for den indsats, der bliver lagt i foreningen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Der var masser af udstyr med til juniorernes ridelejr.

Kreativiteten var stor på juniorridelejren.Her brændes der navn på børster.

Kreativt læderarbejde med heste – selvfølgelig...

Faxi var en af flere klubber i det midtsjællandske område, som bidrog til planlægning og afholdelse af Danmarksmesterskaberne på Hedeland i juli måned i år. I alt var der 120 frivillige, som trak i arbejdstøjet og brugte en stor del af deres fritid på at få et stort, flot stævne til at køre på skinner. I den nærmeste fremtid er der travlhed i Faxi. Først er der Store Hestedag på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor 24 ryttere viser den kvadrille, de har øvet på siden foråret. Derefter er der et stort jubilæumsarrangement 12. september. Det er nemlig 50 år siden i år, at Faxi blev stiftet. Det bliver en festlig dag på banen i Vipperød, hvor der bliver redet tre forskellige Keppni-klasser og en junior-keppni. Der bliver øl-tölt, begge kvadriller laver opvisning, der kommer et indslag fra juniorrytterne, opvisning med eliterytterne, brugtudstyrsmarked, keramikbod og lotteri med masser af flotte præmier. Det bliver en flot og festlig markering af et flot jubilæum, hvor alle medlemmer, familier og venner af foreningen er velkomne. Senere på efteråret er der orienteringsridt i Grevinge Skov og Gamanstævne på banen i Vipperød.

KLUBBENS FORMÅL Foreningens formål er, som det er beskrevet i vedtægterne, med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i foreningen, at lave aktiviteter for brugere af den renavlede islandske hest og at udbrede kendskabet hertil, samt virke for dennes korrekte anvendelse. Det er desuden foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen. www.faxi-klubben.dk 13

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FEIFS STØRSTE FØ L - O G PL A G S H O W

VI HAR ALDRIG HAFT PLANER OM, AT DET SKULLE BLIVE SÅ STORT A F BRIT T SØB Y • FOTO DOR TH E R E I TZE L

Da Marlene og Rebecca overtog Hrimfaxas føl- og plagshow i 2017, var ambitionen ikke at skabe det største show i FEIF. De ville skabe et følshow i deres egen ånd. Med faglighed, udvikling, gode traditioner og plads til både heste og mennesker. Siden er deltagerantallet vokset fra 27 til hele 75, og siden 2024 har Hrimfaxa kunnet kalde sig FEIFs største føl- og plagshow. Den 25. oktober er de klar igen. Hvordan opstod idéen til at overtage Hrimfaxas føl- og plagshow? Marlene og Rebecca: -Hrimfaxa har afholdt føl- og plagshow siden 2006, og vi overtog det i 2017. Året inden var der tilmeldt 17 føl og ungheste. -Vi havde begge selv deltaget med egne heste, inden vi overtog showet, og det var med til at øge vores interesse for avl. Da der blev givet udtryk for, at man gerne ville give tøjlerne videre, blev vi enige om, at det kunne være sjovt at prøve.

I er gået fra 17 deltagere til FEIFs største føl- og plagshow. Hvordan er det gået så stærkt? -Siden 2017 er antallet af deltagere steget støt. I 2024 nåede vi dertil, hvor alle pladser blev solgt, og vi endte med 75 deltagere. Siden da har vi kunnet kalde os FEIFs største føl- og plagshow. -Vi tror, at en stor del af succesen skyldes den enorme opbakning, vi har. Vi har fantastiske sponsorer, som sørger for flotte præmier til vores deltagere, en utrolig dygtig og kompetent dommer i John Siiger Hansen og vores skønne speaker Heidi Oddershede, som lægger et kæmpe arbejde i blandt andet at fortælle om de deltagende hestes afstamning. -Og så har vi vores loyale lokale avlere, som er rigtig gode til at støtte op år efter år. Der er ganske enkelt mange ting, der går op i en højere enhed på dagen. Det skaber en god og tryg stemning, hvor folk er glade og hjælper hinanden, så både mennesker og heste får den bedst mulige dag.

-Fra starten havde vi mange idéer og ville gerne skabe et følshow i vores egen ånd. Vi ønskede at holde fast i de gode traditioner, men samtidig følge udviklingen.

Den 25. oktober går det løs igen. Hvad kan man glæde sig til?

Vi syntes, det kunne være spændende at gøre følshows endnu mere brugbare i forhold til avlen og blive klogere på, hvordan hestene udvikler sig fra føl til senere avls- eller rideheste.

-Traditionen tro ligger Hrimfaxas følshow sidst i oktober, og der er lagt op til en rigtig hyggelig og lærerig dag – både for dem, der deltager med hest, og for tilskuerne.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Drómadis fra Ravnsrende hygger sig på banen. John Siiger bedømmer Osvald fra Fredsøhøj.

Bedste hoppeføl og Årets Hrimfaxaføl 2025 Heradis fra Lundgaard.

Maximus fra Limfjorden.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

ANNONCE / ANDET??

Side 43.

-Der kommer mange forskellige heste, men også flere afkom efter de samme hingste. Derfor får man mulighed for at sammenligne og få et indtryk af, hvad de forskellige hingste giver videre.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Vi har alt fra hobbyavlere og professionelle avlere til mennesker, som måske lige har købt deres første islandske hest og gerne vil vide mere om, hvad deres unghest indeholder.

-Vi har også deltagere, der tager deres ungheste med flere år i træk. På den måde kan man følge hestenes udvikling gennem deres unge år, og det synes vi er utrolig spændende.

Det er selvfølgelig utrolig spændende at få en faglig vurdering af sin hest. Man kan få hjælp til at se nogle ting, man måske ikke selv har lagt mærke til – eller få bekræftet, at det, man selv har gået og set hjemme på marken, faktisk holder stik. -For avlerne kan vurderingen også bruges fremadrettet. Den kan blandt andet være en hjælp, når man skal overveje, hvilken hingst man næste gang skal vælge til sin hoppe.

Hvor mange heste forventer I i år? -Vi regner med mellem 65 og 75 deltagere. Cirka halvdelen vil være føl og den anden halvdel ungheste fra et til tre år. -Der plejer også at være en ret ligelig fordeling mellem hingste og hopper. Tidligere har interessen været størst for at tage føl med, men vi synes, at vi har fået skabt nogle rigtig gode rammer, som betyder, at unghestene igen fylder mere. -For eksempel må en ung hest gerne have en støttehest med ind. Samtidig har vi fået nogle rigtig gode faciliteter hos Stutteri Toosholm, som danner de perfekte rammer om arrangementet. Vi har klasser for føl, 1-års, 2-års og 3-års, som igen er opdelt i hopper og hingste/vallakker. Hvad får en avler ud af at tage sit føl eller sin unghest med? -Vi har alt fra hobbyavlere og professionelle avlere til mennesker, som måske lige har købt deres første islandske hest og gerne vil vide mere om, hvad deres unghest indeholder. -Vi synes virkelig, at alle kan få noget ud af at deltage.

Kan selve oplevelsen også være værdifuld for den unge hest? Helt bestemt. Vi har selv oplevet – og hørt fra mange deltagere – at følshowet kan være en rigtig god måde at tage en unghest ”med i byen” på under positive og trygge forhold, inden den senere skal ud i den store verden som ridehest. -Når man har et mål at arbejde hen imod, får man også helt automatisk sin unghest mere i hænderne. Vi kan se, at de unge heste generelt tager godt imod at være løse i hallen, hvor de både har mulighed for at kigge og bevæge sig, som de har behov for. -Vi tager samtidig meget hensyn til, at det er unge heste, vi har med at gøre. De skal have den ro og tid, de har brug for. I følger også nogle af hestene efter følshowet? Ja, vi sidder faktisk og følger ”vores” følshowheste, når de bliver gamle nok til at blive kåret. Mange har taget turen videre til kåringsbanerne, og det er rigtig sjovt at kunne sammenligne resultaterne fra følshowet med de senere kåringsresultater. -Vi kan se, at mange af de heste, der har klaret sig rigtig godt på vores følshow, også senere har klaret sig godt til kåring. 17

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Vikivaki fra Østervang.

Det er selvfølgelig noget af det, der gør det ekstra spændende at følge de unge heste over tid. Hvad fascinerer jer mest ved at se så mange føl og ungheste samlet? -De forskellige avlslinjer. Der findes utrolig mange forskellige typer, og de kan hver især noget forskelligt. Nogle gange bliver man virkelig overrasket over, hvad en bestemt hingst giver videre. -Vi har også set føl, som på papiret måske ikke så ud til at skulle være noget helt særligt, men hvor hoppe og hingst simpelthen har været det perfekte match – og resultatet er blevet et stjerneføl. Det er noget af det fascinerende ved avl.

else. Vi har haft god sparring med vores dommer John Siiger Hansen, god kontakt med Dansk Islandshesteforening og dialog med Ticker og IceTestNG, da vi blev det første følshow, der kom online med resultater. -Siden har FEIF udviklet IceFoal, som er en platform specielt til føl- og plagshows, og der er også kommet øget fokus på specialuddannelse af dommere til føl og ungheste. Så lige nu sker der rigtig mange spændende ting på området. Er der et år, I aldrig glemmer?

Kan følshows få større betydning for avlen i fremtiden?

-Der er flere oplevelser, der betyder rigtig meget for os. Det er svært at beskrive følelsen af at opleve den opbakning, vi har fået. Vi har haft deltagere fra hele Danmark, som gerne vil køre langt for at være med på netop vores følshow.

-Det tror vi bestemt. Da vi startede med følshowet, havde føl og ungheste ikke så stor betydning, og der fandtes meget lidt forskning på området.

-Men 2020 glemmer vi aldrig.Corona ramte, og hele Nordjylland blev lukket ned bare en uge før, vi skulle afholde følshowet.

-Derfor synes vi, det er en utrolig spændende udvikling, at man nu begynder at kigge nærmere på, hvad vi faktisk kan bruge følshows til.

Det var helt klart det år, hvor vi havde arbejdet hårdest. Vi forsøgte at gøre alt så sikkert som muligt og var faktisk nået dertil, hvor vi havde lavet hele konceptet om og planlagt en form for drive-in-bedømmelse.

Måske er der egenskaber, vi allerede kan se hos føllet, som senere viser sig at have betydning for, om det bliver en god og holdbar ridehest. -Vi har løbende forsøgt at holde os opdateret, så vi kan give vores deltagere den bedst mulige oplev18

Vilja fra Stald Thy

Og så måtte vi alligevel aflyse. Det var virkelig hårdt efter at have lagt så meget arbejde i arrangementet.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Marlene Lund Overgaard (tv) og Rebecca Bettina Søndergaard (th)

Ingibjörg fra Engkær

Hvilke andre øjeblikke står særligt stærkt? -Et af de store øjeblikke var det år, hvor vi i samarbejde med Dansk Islandshesteforening kunne tilbyde en bygningskåring som præmie i 3-årsklasserne. Det var virkelig stort at kunne overrække den. -Og så er der selvfølgelig noget, vi glæder os til hvert eneste år: Årets Hrimfaxa-føl. Her dyster bedste hoppeføl og bedste hingsteføl om at blive årets Hrimfaxa-føl. Det er altid et af dagens helt store højdepunkter. Nu er I FEIFs største – skal showet være endnu større? -Nej, faktisk ikke. Vi har aldrig haft planer om, at vores følshow skulle blive så stort. Vi har nu nået det maksimale antal deltagere, som vi mener, vi kan have på én dag med god samvittighed over for alle – ikke mindst hestene. -For os handler fremtiden derfor ikke om at få flere og flere deltagere. Vi vil meget hellere være med til at udbrede viden om avl og hjælpe flere i gang, ligesom vi selv er blevet hjulpet. Hvad bliver særligt vigtigt for jer fremover? -Noget, vi brænder meget for, er hestevelfærd. Det vil vi gerne sætte endnu mere fokus på ved vores avlsarrangementer, så de unge heste får så god en start på livet som muligt.

Vi har også set føl, som på papiret måske ikke så ud til at skulle være noget helt særligt, men hvor hoppe og hingst simpelthen har været det perfekte match – og resultatet er blevet et stjerneføl. Det er noget af det fascinerende ved avl.

-Alt vores arbejde er frivilligt og foregår i klubregi. Derfor er det også vigtigt for os, at der er en rigtig klubånd – at folk hepper på hinanden og hjælper hinanden. Det oplever vi allerede rigtig meget af, og det skal blive ved med at være en del af Hrimfaxas føl- og plagshow. -Samtidig glæder vi os til at følge udviklingen og forhåbentlig fortsat være en del af det arbejde, FEIF har gang i omkring IceFoal, følshows og ungheste. -For os handler det ikke længere om at blive større. Det handler om at blive ved med at skabe en dag, hvor vi lærer noget om avlen, passer godt på de unge heste – og hvor mennesker hjælper og hepper på hinanden.

HRIMFAXA FØL- OG PLAGSHOW Søndag den 25. oktober 2026 Stutteri Toosholm Bredkærvej 99, 7700 Thisted www.hrimfaxa.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

ET SKOLEÅR MED FOKUS PÅ ISLANDSKE HESTE PÅ E F T E R S K O L E N FLY VESAN D ET UN D ERVISES D ER I D E O B L IGAT O R IS K E FAG, OG SÅ ER D ER D ESUD EN MUL IGH ED FOR, – B L AN DT M AN GE AN D RE TIN G – AT VÆ L GE H ESTEL IN IEN .

A F M OGE NS M A R K E R

eMagasinet Islandsk Hest er taget på besøg på Efterskolen Flyvesandet på Nordfyn. 78 elever har netop taget hul på et nyt, dejligt skoleår, fordelt på de tre linjer: jagt, fiskeri og islandsk hest. Forstander Helene Ai Eriksen fortæller, at Efterskolen Flyvesandet tilbyder efterskoleophold for elever på 8.-10. klassetrin. Skolen modtager elever fra hele landet. På alle tre linjer undervises der i de obligatoriske fag, og så er der desuden mulighed for at vælge mellem flere såkaldte +Plusfag. Det kan være bueskydning, teknologi, jagttegn og madlavning. Alt omkring skolens undervisning tager afsæt i den natur, skolen er beliggende i.

Forud for mit besøg på efterskolen har eleverne været igennem et par uger med introduktion til skoleåret. De privatejede heste var netop ankommet dagen inden mit besøg. Og det var dagen, hvor de to ridelærere Camilla Trankjær og Julie Christoffersen skulle fordele skolens heste til alle de elever, der ikke selv har heste med. Både Camilla og Julie er uddannede lærere og har derudover begge en solid baggrund som undervisere.

Skolen råder over gode rammer for et stort islandsk hestehold. Der er flere løsdriftsstalde, to dressurbaner, runddel og ovalbane. Og selvfølgelig rigeligt med store folde.

Camilla og Julie havde travlt med at få puslespillet til at gå op: Hvilke piger skulle prøve hvilke heste? Der bruges god tid på at matche hest og rytter, så eleverne får en hest, der passer til deres forudsætninger og en hest, de kan udvikle sig sammen med. Camilla og Julie lægger desuden vægt på, at skolen tilbyder en hestelinje og ikke en ridelinje, idet man på hestelinjen får ansvar for at passe alle hestene. Der laves foderhold, som har ansvaret en uge ad gangen. Eleverne skal fodre, vande og muge staldene hver morgen i deres uge, inklusive weekenden, og samtidig skal folde osv. tilses og eventuelt repareres. Om eftermiddagen er der så mugehold, der muger ud på foldene.

Samtidig er der gode muligheder for at komme ud og ride tur. Blot et par kilometer gennem den nordfynske skov, så er man på en dejlig strand ud til Kat-

Eleverne kommer på hestelinjen med forskellige forudsætninger, hvilket der naturligvis tages hensyn til. Introtiden er blandt andet brugt på at etablere

Vælger man at være på hestelinjen, kan man enten medbringe sin egen islandske hest eller få tildelt en af skolens islandske heste, som man har som sin egen hele skoleåret. På grund af stigende efterspørgsel har skolen i år udvidet hestelinjen til to hold med i alt 40 elever.

tegat. Hele hesteparadiset ligger lige på den anden side af vejen i forhold til efterskolen, så det er let at komme over til sin hest.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

et fælles sprog, så alle forstår, hvad ord som wrap og grev betyder. Der bliver også arbejdet fra jorden med hestene, og der skal plejes udstyr, så alt grej er nypudset og klart til et nyt og spændende skoleår. Jeg får en lille snak med to nystartede elever, Viktoria og Amalie. Viktoria er startet i 8. klasse og kommer fra Fyn. Hun er vokset op med islandske heste og har sin egen islandske hest hjemme. Hesten er ikke kommet med på efterskoleopholdet, da Viktoria deler den med sin søster. Viktoria fortæller, at hun har valgt at komme på efterskole for at få nogle gode oplevelser og for at indgå i et fællesskab, hvor hestene er omdrejningspunktet. Amalie er startet i 9. klasse, og ligesom Viktoria kommer hun også fra Fyn. Amalie har gået på rideskole i tre år. Hun har valgt Efterskolen Flyvesandet på grund af de islandske heste, der er anderledes i forhold til de rideskoleheste, som hun kender hjemmefra. Hun ønsker også at indgå i nye venskaber og få gode oplevelser. Samtidig ser hun frem til at få mange timer i stalden.

Amalie er bevidst om, at hendes skoleår skal ende med folkeskolens afgangseksamen, men begge piger er enige om, at det faglige niveau sagtens kan holdes, selvom der bruges meget tid i stalden og sammen med hestene. Der er travlhed i stalden med at hente heste ind fra foldene og gøre dem klar, så de sammen med de engagerede ridelærere kan afprøves af de spændte elever. Imens. går jeg rundt i stalden og mærker stemningen. De piger, som er 2.-årselever, har deres favoritheste fra tidligere skoleår. Men det er ikke nødvendigvis samme hest, der matcher dem bedst i år. De har jo udviklet sig i løbet af året, der er gået. Hos alle pigerne ligger der en afventende spænding omkring, hvilken hest hver enkelt får tildelt – en spænding, der tydeligt mærkes. Men der var hele tiden en god og hjælpsom stemning blandt pigerne, og det var tydeligt at se, at dannelsen af relationer allerede var godt i gang. Ingen tvivl om, at det bliver et godt og spændende efterskoleår på Nordfyn. 21

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SOFIE CRONEGAARD Uddannet psykoterapeut, coach og mentaltræner, stifter af "RytterCoaching" og "Op på heste igen" Siden 2016 har Sofie specialiseret sig i mentaltræning for den ambitiøse konkurrencerytter, der ønsker at præstere med mentalt overblik og mestre stævnepres. Derudover hjælper hun også ryttere, der oplever rideangst eller har mistet rideglæden, med at genfinde tillid, tryghed og mentalt overskud i sadlen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RIDEPSYKOLOGI

PERFEKTIONISME – DEN USYNLIGE

MODSTANDER FORSØG I K K E AT U N D G Å F E J L – L Æ R E A F D E M !

A F SOFI E C R ONE GA A R D, MENTA L T RÆ NE R , C OA C H & PSYK OTE R A PE U T

Når vi ser dygtige ryttere på sociale medier eller følger dem til de store stævner, er det let at tro, at deres succes skyldes, at de laver færre fejl end alle andre. At de på en eller anden måde har knækket koden og rider fejlfrit det meste af tiden. I virkeligheden forholder det sig modsat. De ryttere, der udvikler sig mest, er sjældent dem, der forsøger at undgå fejl. Tværtimod er det ofte dem, der tør udfordre sig selv mest. De prøver nye løsninger, rider øvelser, de endnu ikke mestrer og accepterer, at udvikling sjældent ser elegant ud. De ved, at fejl ikke er et bevis på manglende talent, men en nødvendig del af læringsprocessen. For uden fejl ved de ganske enkelt ikke, hvad der skal justeres. De færreste mennesker vil dog beskrive sig selv som bange for at fejle. De fleste siger i stedet: "Jeg vil bare gerne gøre det ordentligt." Eller: "Jeg vil lige være helt sikker først." Eller "Jeg skal bare have styr på den sidste detalje."

Men ofte er det netop sådan, frygten viser sig. Ikke som frygt, men som behovet for kontrol, sikkerhed og ønsket om at undgå fejl. Og netop derfor kan perfektionismen være så svær at få øje på. Det er interessant, for de fleste af os har lært at se fejl som noget, der helst skal undgås. Derfor bliver mange ryttere overraskede, når jeg fortæller dem, at perfektionisme sjældent handler om ønsket om at være perfekt. Den er ofte hjernens strategi til at beskytte os mod det ubehag, vi forbinder med at fejle. Det er nemlig sjældent selve fejlen, vi er bange for. Det er det, fejlen kan få os til at føle. Måske vækker den følelsen af ikke at være god nok. Måske frygten for kritik, for at skuffe eller for, hvad andre tænker, hvis det ikke lykkes. Derfor forsøger hjernen ikke at beskytte dig mod fejlen. Den forsøger at beskytte dig mod den følelse, fejlen kan vække. Derfor er perfektionisme ikke et udtryk for høje standarder alene. Den er ofte hjernens måde at forsøge at beskytte os mod de følelser, vi forbinder med at fejle.

A DVERTOR I A L eMAGASINET ISLANDSK HEST

E T L I VS VÆ R K M E D

90 ISLANDSKE HESTE SØGER NY EJER F R A É N IS L AN DS K HO P P E I T YS K L AN D TIL ET STORT STUTTERI I VEN D SY SSEL . G A B R IE L E GE R L ACH HAR B RUGT MERE EN D 25 ÅR PÅ SIN PASSION FOR IS L AN DS K E HE S T E . N U SØGER H EN D ES L IVSVÆ RK EN N Y EJER. Gabriele Gerlachs kærlighed til heste begyndte allerede som niårig med en shetlandspony. I 1999 købte hun sin første islandske hoppe i Allgäu, og siden voksede interessen til en omfattende avl. Efter ti år med Gut Wangerltal ved München valgte hun at flytte besætningen til Danmark, hvor forholdene passede de islandske heste bedre. I 2017 købte hun ejendommen på Sørig Engvej ved Bindslev – og her har hun gennem årene opbygget Stutteri Gerlach med omkring 90 islandske heste. Avl med passion Avlen bygger på velrenommerede hingste, og mange af stutteriets heste er kårede. Næsten alle er tilredet af Steffi Svendsen. For Gabriele har afstamning, bevægelse og udstråling været helt centrale elementer i avlsarbejdet.

Stutteriet ligger naturskønt i Vendsyssel på godt 54 hektar med græs, dyrkningsjord, skov og læhegn. Ejendommen har 996 m² driftsbygninger med blandt andet løsdriftsstalde, bokse, lader og maskinhaller samt et stuehus på 160 m².

FAKTA | STUTTERI GERLACH Adresse: Sørig Engvej 42 & 43, 9881 Bindslev Areal: 54,01 ha Besætning: Ca. 90 islandske heste Pris: 15.000.000 kr. inkl. besætning og maskinpark Til salg gennem: PA Landbrug Kontakt: Jens Reinholdt Kristiansen · 21 24 46 44 Niels Henrik Møller · 40 44 51 18

Blandt hestene finder man blandt andet Kleó frá Hofi efter Spuni frá Vesturkoti samt Desert frá Litlalandi, der er VM-vinder. Gabrieles hjem ligger i Bayern, og det er blevet svært at forene livet i de to lande. Derfor har hun besluttet at sælge sit livsværk. »Af hele mit hjerte ønsker jeg mig den bedst mulige køber til mine dyr.« 24

Scan QR koden og læs salgsprospektet!

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Forestil dig to ryttere, der laver præcis den samme fejl i et galop-anspring. Den ene tænker: "Jeg er simpelthen ikke god nok." Den anden tænker: "Interessant... jeg kom lidt bagud med hjælpen. Det skal jeg have justeret."

Og netop her bliver hjernen interessant. For hjernen er ikke skabt med det formål at gøre dig til en bedre rytter. Dens vigtigste opgave er at sørge for, at du overlever. Og med overlevelse i denne sammenhæng mener jeg - at du undgår de ubehagelige følelser der kan komme. Den leder konstant efter potentielle trusler og forsøger at holde dig væk fra dem. Tidligere var truslerne fysiske. I dag kan de lige så vel være sociale eller følelsesmæssige. Hvis din hjerne har lært, at fejl bliver fulgt af kritik, skuffelse eller følelsen af ikke at slå til, begynder den at opfatte fejl som noget, der skal undgås. Den forsøger ganske enkelt at beskytte dig. Problemet er bare, at den beskyttelse samtidig kommer til at bremse din udvikling. Faktisk ser jeg ofte, at jo vigtigere noget bliver for en rytter, desto stærkere bliver perfektionismen. Ikke fordi rytteren pludselig bliver dårligere, men fordi hjernen registrerer, at der er mere på spil. Jo vigtigere stævnet er, jo større målet er, eller jo mere du ønsker at præstere, desto mere vil hjernen forsøge at beskytte dig mod at fejle. Det er derfor, mange perfektionister bruger uforholdsmæssigt meget energi på at analysere deres ridning. Måske kan du genkende det. Du kommer hjem fra træning eller stævne og afspiller ridtet igen og igen inde i hovedet. Senere ser du videoen flere gange og lægger mærke til hver eneste skæve overgang, den parade, der kunne have været bedre, eller den volte, der ikke blev helt rund. Det føles umiddelbart, som om du arbejder med dig selv, men ofte er der tale om noget helt andet. Der er nemlig stor forskel på at analysere og på at lære. Når analysen er drevet af selvkritik, leder hjernen efter beviser på, hvad du gjorde forkert.

Den forsøger at skabe kontrol ved at finde årsagen til fejlen, så den aldrig sker igen. Men samtidig fastholder den dig i oplevelsen af at have fejlet. Hvis du derimod møder situationen med nysgerrighed, leder hjernen efter information. Hvad skete der egentlig? Hvorfor skete det? Hvad fortæller det mig om min ridning? Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang? Det er en helt anden proces. Hvor selvkritikken skaber spænding og usikkerhed, skaber nysgerrigheden læring og udvikling. Forestil dig to ryttere, der laver præcis den samme fejl i et galop-anspring. Den ene tænker: "Jeg er simpelthen ikke god nok." Den anden tænker: "Interessant... jeg kom lidt bagud med hjælpen. Det skal jeg have justeret." De har lavet præcis den samme fejl. Men de går hjem med to vidt forskellige udbytter. Den ene går hjem med mindre selvtillid. Den anden går hjem med mere erfaring, UDEN at selvtilliden er ramt. Det er ikke fejlen, der afgør din udvikling. Det er den betydning, du giver den. Det er også derfor, de dygtigste ryttere sjældent ser fejl som en dom over dem selv. De ser dem som data. Hvis hesten mister balancen i en overgang, fortæller det noget. Hvis timingen i en øvelse ikke passer, fortæller det noget. Hvis hjælperne ikke bliver forstået, fortæller det noget. Fejlen siger ikke noget om din værdi som rytter eller som menneske. Jo hurtigere du kan adskille din præstation fra din identitet, desto lettere bliver det at udvikle dig. For en fejl fortæller noget om dit ridt – aldrig om du “er god nok” som menneske eller ej. Den fortæller blot, hvad der skete i den konkrete situation. Og netop derfor bliver fejl værdifulde, fordi de peger på, hvor udviklingen ligger.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Den dag du begynder at se fejl som information, du kan lære og udvikle dig af, frem for en dom over dig selv, bliver de ikke længere noget, du skal frygte. De bliver en naturlig del af den proces, der gør dig til en dygtigere rytter.

Perfektionismen bliver dog først rigtig interessant, når vi ser på dens betydning for samarbejdet med hesten. For hesten mærker ikke, at du kalder dig perfektionist. Den mærker blot konsekvensen af den måde, du rider på. Når du bliver optaget af ikke at lave fejl, ændrer din krop sig ofte uden, at du selv lægger mærke til det. Du holder måske en anelse mere fast i tøjlen, rider lidt mindre frem, bliver mindre eftergivende eller korrigerer tidligere, end du plejer. Små ændringer, som for dig føles ubetydelige, men som hesten opfatter med det samme. Den mærker spændingen i din krop. Den mærker usikkerheden i dine hjælpere. Den mærker, at du ikke længere rider ud fra tillid og nærvær, men ud fra forsigtighed. Kommunikationen bliver mindre flydende, og mange heste reagerer ved selv at spænde op, miste energi eller blive mere usikre.

Den største udvikling sker sjældent dér, hvor alt lykkes. Den sker i det øjeblik, vi holder op med at se fejl som nederlag og begynder at bruge dem som læremestre for vores næste udvikling.

VIL DU VIDE MERE?

Paradoksalt nok er det derfor ofte først her, fejlene begynder at opstå. Ikke fordi du mangler teknik, men fordi frygten for fejl har ændret den måde, du og din hest er sammen på. Måske er det derfor værd at overveje, om den største fejl i virkeligheden ikke er den, du laver på banen, men den betydning, du tillægger den bagefter. For den dag du begynder at se fejl sominformation, du kan lære og udvikle dig af, frem for en dom over dig selv, bliver de ikke længere noget, du skal frygte. De bliver en naturlig del af den proces, der gør dig til en dygtigere rytter. Og måske er det netop dét, der adskiller de ryttere, der bliver ved med at udvikle sig, fra dem, der går i stå. Fejl er slet ikke noget, der skal eller kan undgås. De er små pejlemærker, der viser dig vejen til at blive en endnu bedre rytter. Næste gang noget ikke lykkes eller føles som en fejl, så lad være med at spørge, hvad du gjorde forkert. Spørg i stedet: Hvad kan jeg justere og ændre, så det lykkes endnu bedre næste gang? 26

OPLEV SOFIE PÅ STORE HESTEDAG! Hun holder clinic med emnet: ”Jeg har ikke rideangst, MEN…”

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Danmarks største udendørs heste- og hundeevent Kom og d på vær me dsen epla Dyrsku sep. . 6 . 5 den de i Roskil

Hest // Hund // Shows // Konkurrencer // Clinics // Stævner // Shopping // Viden

eMAGASINET ISLANDSK HEST

HEIDI BRUGE

SOM SPARRIGSPARTNER TI Da Heidi Montan var 18 år, fik hun sin første hest. I dag er hun 52 og har derfor mere end tre årtiers erfaring med heste. Men for fire år siden ændrede hendes hverdag sig markant, da hun efter mange år på opstaldningssteder flyttede hestene hjem til den landejendom, hendes kæreste havde købt.

H EID I MONTAN SPARRER M MEN FAG PERSONER HAR FOR H EID I ER CHATG PT B LEV ET E D ER ALTID ER TIL RÅDI G HED O G SIN E EGNE B ESLUTNI NG E

På opstaldningsstederne havde der altid været andre hestefolk at vende stort og småt med. Nu stod hun for første gang alene med ansvaret for den daglige pasning, management og træning.

AF STINE M

- Jeg manglede nogen at sparre med, fortæller Heidi.

Samtidig var hun blevet nysgerrig på ChatGPT gennem sit arbejde, hvor hun allerede brugte kunstig intelligens til at undersøge forskellige problemstillinger. Derfor opstod tanken: Kunne den også bruges i hesteverdenen?

I dag bruger Heidi ChatGPT som en fast sparringspartner i hverdagen. Hun understreger dog, at det kræver, man har erfaring med heste, for at man kan bruge værktøjet rigtigt. Ellers kan man ikke forholde sig kritisk til det, den svarer.

- Det kan ikke understreges nok, at en kunstig intelligens ikke ved mere end min dyrlæge, min underviser eller min smed. Det gør den ikke. Men den kan hjælpe mig med at samle trådene, stille spørgsmål, udfordre mine tanker og holde styr på en masse information, som ellers let bliver glemt.

- Jeg er meget opmærksom på, at den kan give mig forkerte svar. Derfor skal man have et godt vidensgrundlag og mange erfaringer selv. Den må aldrig erstatte fagpersoner, men ofte bruger jeg den til at bekræfte mig i, at det, jeg selv tænker, giver mening. Det giver ro i maven.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

ER CHATGPT

IL ARBEJDET MED HESTENE

M E D KUNS T IG I NT E L L I G E N S , STA DI G D ET SI D ST E O R D . E N TÅ LMOD IG SPA R R I NG SPART N E R , HJ ÆLP ER H END E M E D AT T Æ N K E R G R U ND IGER E I G E NNE M .

nativet kunne være at spørge i en Facebook-gruppe. Det gør hun også indimellem, men oplevelsen er ofte en helt anden. - Der får man 117 forskellige svar, og hvis man er heldig, slipper man for at blive skældt ud. Alle har en mening. Hos ChatGPT oplever hun en mere konstruktiv dialog.

MU NK KEPP

Hun har oprettet en personlig konto, så ChatGPT kan huske tidligere samtaler. Det betyder, at den kender hendes heste og deres historik og derfor kan bygge videre på tidligere dialoger. - Den kan nogle gange se mønstre, som jeg ikke selv har fået øje på. Og den kommer med idéer, som jeg kan tænke over, inden jeg vender dem med min dyrlæge, eller min underviser. Netop det ser hun som en af de store styrker ved ChatGPT. Den bliver et redskab til refleksion. Alter-

- Svarene er nogle gange meget lange, og man må sortere en del i dem. Nogle råd kan jeg slet ikke bruge, fordi de ikke passer til mit temperament eller min måde at ride på. Den siger mig faktisk også imod, hvis den ikke er enig i det, jeg foreslår, eller i den måde, jeg beskriver, at jeg gør tingene på. Men den er generelt venlig i sine svar og sweet-talker mig lidt, fortæller Heidi med et smil. Interessante diskussioner tilpasset mine heste - Mine heste er ikke ens. Jeg har to islændere, som er vidt forskellige. Den ene er min 18-årige vallak Thorbjørn. Han blev alvorligt syg med tarmproblemer sidste vinter og var indlagt i flere dage. Siden da har alt omkring hans fodring været en balancegang. Den anden er Drengur på syv år. Han er under uddannelse, er følsom og har nogle spændende udfordringer i ridningen. 29

eMAGASINET ISLANDSK HEST

- I foråret brugte jeg mange timer på at diskutere græs med ChatGPT. Ikke bare om der var nok af det, men om sukkerindhold, stribegræsning, gødning, kalkning, engbrændbæger, padderokker, ranunkler og læge-oksetunge. Jeg promptede den med oplysninger om mine folde ned til mindste detalje, som f.eks. hvor mange folde jeg har, at jeg har indrettet dem som vandrefolde, at der er et moseområde, hvordan jeg stribe-græsser, hvilke områder jeg gøder, hvilke planter jeg havde fjernet osv.

Jeg har for nylig bedt den om at være min sparringspartner frem mod et lille stævne, hvor jeg skal ride en T.8 og 4.5 på Drengur. Jeg har tidligere spurgt ind til udfordringer, som jeg kan have med ham, og det gør, at den kender Drengur ret godt og kommer med målrettede træningstip.

- Hver gang jeg ændrede noget, kunne vi diskutere konsekvenserne. Da jeg begyndte at opdage giftige planter, gennemgik vi dem én efter én. Da jeg fortalte, at jeg kalkede for at begrænse ranunkler, talte vi om, hvad kalk faktisk gør ved jordbunden. Det gav mig ikke færdige svar. Det gav mig bedre spørgsmål.

1. Stabil, afslappet tølt Hellere lidt langsommere med ren takt end spektakulær fart. 2. Selvbæring At han kan bære sig uden, at du hele tiden skal holde ham oppe fortil. 3. Mental ro At han lærer, at nye omgivelser ikke betyder, at han skal spænde op. 4. Overskud Han skal gerne være en lille smule undertrænet frem for træt, når I kommer til stævnet.

Efter Thorbjørns tarmsygdom anbefalede dyrlægen wrap ad libitum. Det reddede sandsynligvis hans tarmsystem. Til gengæld begyndte Drengur langsomt at blive for rund. Så opstod det klassiske hesteejer-dilemma om, hvordan man passer én hest uden samtidig at overfodre den anden. - Vi vendte emner som mash, wrap, slowfeedere, græssets udvikling gennem sommeren, huld, energiniveau og mængder. Det var ikke fordi, jeg forventede en facitliste, men det var for at få overblik. Fungerer godt som træningsdagbog - Den største overraskelse har måske været, hvor godt ChatGPT fungerer som træningsdagbog. 30

Dialogen om træningen frem mod stævnet handler bl.a. om fokuspunkter, og på baggrund af tidligere dialoger om Drengurs træning foreslog chatbotten dette:

Desuden fortsatte den: Jeg ved også fra vores tidligere snakke, at Drengur kan blive usikker over ting ved jorden og bliver mere spændt, når Thorbjørn ikke er med. Det vil være værd at have med i planlægningen, så vi både arbejder med ridningen og med hans mentale robusthed frem mod stævnet. Jeg synes, vi skal gøre det helt lavpraktisk. Skriv til mig efter hver ridetur – også selv om det bare er et

eMAGASINET ISLANDSK HEST

par linjer. Så holder vi en rød tråd gennem de næste fire uger, og hvis der opstår udfordringer, justerer vi kursen med det samme i stedet for at vente til dagen før stævnet. Jeg glæder mig faktisk lidt til at følge jer. Jeg har fulgt Drengurs udvikling fra den usikre unghest, der kæmpede med takt og balance i tölten, til en hest, hvor næste skridt er at få mere stabilitet og overskud. Det bliver spændende at se, hvor meget der kan flyttes frem mod den 16. august. Han lyder ikke som en hest, der mangler fremdrift. Tværtimod. Hans “standardløsning” er at gå frem. Når du laver en halv parade, svarer han derfor med: “Du vil have mig til at blive her? Så læner jeg mig bare lidt mere ind i hånden og fortsætter.” Det er en ret almindelig reaktion hos heste med meget motor. Ved tilbagetrædningerne blev han lettere på tøjlen. Det er et rigtig vigtigt spor. Når han bakker, kan han altså flytte vægten bagud. Han kan slippe trykket i hånden. Det fortæller mig, at det ikke nødvendigvis er et fysisk problem – det er et spørgsmål om, hvornår og hvordan han vælger at bruge kroppen. Derefter kom den med konkrete forslag til, hvordan Heidi skal arbejde med de halve parader, og at hun skal være opmærksom på, at kun ikke kommer til at give modsatrettede signaler med ben og tøjle. Den præciserede også, at det handler om at gøre reaktionstiden kortere og bad hende om dette: Forestil dig en skala fra 1 til 10: * 1 = reagerer med det samme på en lille hjælp. * 10 = kræver en stor hjælp og flere gentagelser.

Lige nu lyder det, som om Drengur måske ligger omkring 6-7 ved halve parader. Hvis I kan flytte ham ned til 3-4 inden den 16. august, tror jeg, det vil kunne ses i både galoppen, overgangene og tölten – også uden at du ændrer ret meget andet. Det bliver faktisk et af de temaer, jeg gerne vil holde øje med sammen med dig de næste uger: Ikke bare om han bliver lettere, men hvor hurtigt han bliver det. Hvis reaktionen bliver hurtigere uge for uge, er det et stærkt tegn på, at træningen bevæger jer i den rigtige retning. Der er også eksempler fra dialogen på, at man skal huske sin kritiske sans. Heidi må flere gange i sine prompts spore den ind på, at det handler om islændersporten, når hun træner frem mod stævnet. - Da den begynder at tale om lige linjer mellem to punkter og 20 meter volter i programmet, kan jeg godt høre, at den er røget over i en anden disciplin. 31

Skræddersy din forsikring – så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være! Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22. 32

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Jeg spørger den derfor: Og det er så her, at jeg bliver i tvivl om du har styr på T8 og 4.5 og islænderkonkurrencer. For vi rider jo ikke på 20 meter volter. Vi rider på ovalbane. Hertil svarer den blandt andet: Godt fanget – og tak fordi du udfordrede mig på det. Du har helt ret. Jeg kom til at svare ud fra klassisk dressurtænkning, og det passer ikke på islandske sportskonkurrencer, hvor I rider på ovalbane. Det var min fejl. Det ændrer faktisk lidt på mine råd. På ovalbanen er det ikke hjørner og 20-meter-volter, der afgør kvaliteten. Det er langt mere: • • • •

rytmen rundt på buerne, overgangen mellem kort- og langsider (eller rettere mellem sving og langsider), hvor tidligt du får forberedt gangartsskift, og hvordan Drengur holder balancen gennem hele buen.

…Det betyder også, at når vi taler træning fremover, vil jeg gerne tage udgangspunkt i FEIF-sport og ovalbaner frem for almindelig dressur. Hvis jeg er i tvivl om en detalje i reglementet eller en klasse, vil jeg hellere sige det end komme til at blande disciplinerne sammen. En digital makker – ikke en erstatning ChatGPT er ikke en søgemaskine. Det er en sprogmodel, som er trænet på meget store mængder tekst fra f.eks. bøger, forskningsartikler og offentligt tilgængelige hjemmesider. Den har dermed lært mønstre i sproget og kan kombinere viden fra mange forskellige kilder, når den besvarer et spørgsmål.

Det betyder, at den kan give velstrukturerede og ofte fagligt velbegrundede svar. Samtidig kan den stille opfølgende spørgsmål og sætte forskellige informationer i sammenhæng, f.eks. tidligere oplysninger om den enkelte hest, hvis brugeren har valgt at gemme sine samtaler. Heidi, som efterhånden er en ret erfaren bruger af ChatGPT, har selvfølgelig spurgt den, hvordan den finder frem til kvalificerede svar, for at få en indsigt i, hvordan den fungerer. Det kom der dette svar ud af: Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, og det er noget af det vigtigste at forstå ved at bruge mig som sparringspartner. Når der findes modstridende oplysninger, gør jeg ikke det samme hver gang. Jeg forsøger at “veje beviserne”. Det foregår nogenlunde sådan her: 1. Jeg ser på kvaliteten af kilden. En fagfællebedømt forskningsartikel vejer tungere end et blogindlæg. En dyrlægefaglig lærebog vejer tungere end et enkelt opslag på sociale medier. Men inden for heste findes der mange områder, hvor forskningen er begrænset. 2. Jeg ser på, om der er en faglig konsensus. Hvis 90 % af dyrlæger og forskere er enige, og 10 % mener noget andet, vil jeg normalt præsentere flertallets synspunkt – men nævne, at der findes en anden opfattelse, hvis den er seriøst begrundet. 3. Jeg vurderer, om begge svar faktisk kan være rigtige. Heste er et godt eksempel. Der findes sjældent ét svar, der passer alle. Et fodringsprincip kan være glimrende til en nøjsom islænder med EMS, men helt forkert til en hest, der er ved at komme sig efter en alvorlig tarmsygdom. Derfor spørger jeg ofte ind til netop din hest.

NYHED eMAGASINET ISLANDSK HEST

NY OPSKRIFT · NYT DESIGN ·

Vi har opgraderet vores 2 mashprodukter med nye opskrifter og endnu mere fokus på hestens forskellige behov.

OPTIMAL

MASH TILSAT ELEKTROLYTTER Til heste i træning

OPTIMAL

Dine to favoritprodukter - nu endnu bedre!

TILSAT E-VITAMIN Til støtte for restitution

FRI FOR LUCERNE LAVT INDHOLD AF SUKKER OG STIVELSE Velegnet til sensitive heste

EKSTRA URTER Øget smagbarhed UDEN LUCERNE

TILSAT URTER Øget smagbarhed

KAN BÅDE UDFODRES TØRT OG OPBLØDT Praktisk og fleksibelt 34

MASH LITE

WWW.BROGAARDEN.EU

SKAL UDFODRES OPBLØDT For optimal optagelse og væsketilførsel

eMAGASINET ISLANDSK HEST

4. Jeg bruger den viden, du allerede har delt. Jeg ved for eksempel, at Thorbjørn tidligere har været alvorligt syg med tarmsystemet, og at Drengur har tendens til at blive for rund. Det betyder, at jeg ikke bare svarer generelt om wrap eller græs – jeg forsøger at sætte rådene ind i netop den sammenhæng. 5. Jeg er forsigtig, når der ikke findes et sikkert svar. Hvis forskningen er uenig, eller erfaringerne peger i forskellige retninger, prøver jeg at sige det direkte. Du har sikkert lagt mærke til, at jeg nogle gange skriver noget i retning af: “Det ved vi ikke med sikkerhed,” eller “Der er argumenter for begge synspunkter.” Det er ikke, fordi jeg er usikker på mig selv – det er, fordi området faktisk er usikkert. Noget, jeg også tror har været en fordel i vores samtaler, er, at du sjældent spørger: “Hvad er det rigtige?” Du spørger oftere: “Hvad taler for og imod?” eller “Hvordan hænger det sammen?” Det giver plads til en mere nuanceret diskussion, hvor vi sammen kan vurdere, hvad der passer bedst til netop dine heste. Netop derfor anbefaler Heidi at bruge værktøjet som en sparringspartner frem for en autoritet. - Jeg har stadig dyrlæge, undervisere og erfarne islændervenner, og de er langt vigtigere end en chatbot. Men den har én fordel. Den bliver aldrig træt af mine spørgsmål, og den kan huske alt, hvad jeg har fortalt om mine heste. At Drengur tidligere har været spændt, at Thorbjørn havde en tarmsygdom, at den nederste fold er fugtig, at jeg fodrer tre gange dagligt, at jeg bruger stribegræsning, at vi arbejder med takt i tölten. På den måde bliver den røde tråd bevaret. Jeg bruger den til at få flere perspektiver og til at kvalificere mine egne tanker. ChatGPT hjælper mig med at stille de rigtige spørgsmål – den træffer ikke beslutningerne for mig.

HVAD SIGER AI-EKSPERTEN? Bo Dueholm Nielsen er enterprise arkitekt og arbejder til dagligt med kunstig intelligens. Han har læst den del af Heidis kommunikation med ChatGPT igennem, som er gengivet i denne artikel. - Det Heidi beskriver som den røde tråd, hendes chathistorik med ChatGPT, er i fagtermer at lære en AI model en specifik kontekst. En AI har en stor mængde generel grundviden - lidt som at have læst alle bøgerne på et bibliotek. Men den kender ikke automatisk din virkelighed, dine heste eller dine metoder. Når du giver AI’en kontekst specifik information, f.eks. hvordan dine islandske heste fodres og trænes, fungerer det som en ekstension. Du udvider dens viden, så den kan arbejde præcist inden for netop dit område. AI’en er god til at tænke, men du gør den relevant ved at give den den rigtige kontekst. Grundviden + din specifikke information = brugbare, korrekte og målrettede svar. Når AI’en får denne ekstra viden, kan den give svar, der passer præcist til din islandske heste og ikke bare til heste eller islandske heste generelt. 35

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Det var ikke ham, jeg var i tvivl om. Det var mere alt det rundt om og nok også lidt mig selv.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VEJEN TIL MIN ISLANDSKE HEST K Æ RL IGH ED EN S VEJE ER URAN SAGEL IGE O G K AN FØRE TIL H VAD SOM H EL ST. FOR EK SEMP EL, AT AN N REED TZ N U ER D EN LY K K EL IGE EJER AF EN ISL AN D SK H EST. D ET H AVD E H UN VIRK EL IG AL D RIG FORESTIL L ET SIG SK UL L E SK E.

A F H E L L E SK R A M DE FR I E S FOTO B R I TT SØB Y

Når man ser Ann på folden eller ridebanen sammen med sin femårige vallak, Ljómi er man ikke et sekund i tvivl om, at de to har et særligt og kærligt bånd til hinanden. For selv om Ljómi først blev Anns i påsken 2026, har hun kendt ham, siden han var lille. Vejen dertil har på mange måder udviklet sig i takt med deres relation. Fra de første møder på folden til arbejdet med den unge hest har Ann fulgt Ljómi gennem hans opvækst, og undervejs er der opstået et tæt bånd mellem dem. Bekendtskabet med Ljómi begyndte egentlig gennem Anns to drenge og deres fodbold. -Det var gennem fodbolden, jeg lærte Sisse Dupont at kende, og efterhånden begyndte at komme på gården i Viby Sj, hvor Sisse bor med sin familie på samme matrikel som sin mor, Britt Søby. Sisse har dansk varmblod, mens Britt har islandske heste. Ann begyndte at ride som barn og har gennem årene haft heste og ridning inde på livet i forskellige perioder. Da hun begyndte at komme på gården i Viby Sj, havde hun haft en længere pause fra ridningen. -Sisse havde en dansk varmblodshoppe, som jeg fik lov at ride, og på den måde kom jeg i gang igen. Jeg havde primært redet store heste og forestillede mig egentlig ikke, at islandske heste skulle blive en del af min egen ridning, fortæller Ann Reedtz. Britt havde en ung, hvid islænder, de kaldte Mini, som ikke rigtig blev brugt og spurgte, om Ann havde lyst til at ride ham.

Agria Naturridt eMAGASINET ISLANDSK HEST

Rid eller gå en tur i weekenden den 26.-27. september, så giver vi 10 kroner til Hestens Værn.

Tilmeld dig gratis

Tilmeld dig Agria Naturridt og rid eller gå en tur med din hest i weekenden den 26.-27. september. Vi donerer 10 kroner ubeskåret til Hestens Værn for hver ekvipage, der er tilmeldt.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

En del af mine overvejelser var, om det var det rigtige valg at købe en ung islænder, når der var meget omkring den videre uddannelse der var nyt for mig. Men det var jo lige netop Ljómi, jeg havde fået det her særlige bånd til – og det vejede tungere.

-Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve. Jeg havde ikke rigtig nogen erfaring med islandske heste og var nysgerrig på, hvordan det ville være, når jeg ellers var vant til de store heste. Ann blev ret glad for at ride Mini og begyndte efterhånden også at få lidt undervisning på ham. -Jeg fandt hurtigt ud af, at der var meget mere i de islandske heste, end jeg havde forestillet mig. Meget af det grundlæggende i ridningen var genkendeligt, men tølten var helt ny for mig. Jeg blev hurtigt fascineret af deres sind og væremåde. Da jeg senere fik lov at prøve Britts stævnehest, Dynjandi, fik jeg for alvor øjnene op for, hvad de islandske heste kan. Samtidig var der en anden af de islandske heste, som Ann var begyndt at lægge mere og mere mærke til. Ljómi, som er Divar frän Lindnäs, gik på fold sammen Mini, som Ann nu red fast, og var derfor ofte med på sidelinjen. Med sin palominofarve og lange lyse man og pandelok var han svær ikke at få øje på, men det var især hans sind og væremåde, der fangede Ann. -Han var utrolig tillidsfuld og opsøgende og ville altid gerne nusse. Der var noget ved hans måde at være på, som jeg rigtig godt kunne lide. Da Ljómi senere kom på unghestefold, begyndte Ann at bruge mere tid sammen med ham. Hun tog selv ud for at besøge ham, strigle ham og bare være sammen med ham på folden. -Når jeg fløjtede, kom han mig løbende i møde. Jo mere jeg var sammen med ham, jo bedre lærte jeg ham at kende, og jeg blev mere og mere betaget af hans sind.

Da Ljómi kom hjem fra unghestefold, forsatte Ann med at bruge tid sammen med ham. I takt med at han blev ældre, udviklede det, de lavede sammen, sig helt naturligt – fra samværet på folden til mere arbejde fra jorden og efterhånden forberedelsen til at blive ridehest. Da Ljómi skulle gøres ryttervant, kendte de allerede hinanden rigtig godt. Ann havde været med hele vejen og blev også den første, der satte sig på ryggen af ham. Siden stod hun selv for tilridningen, med undervisning og hjælp undervejs. Så da Britt skulle af med unge Ljomi, var det meget naturligt at spørge Ann. Selvom Ann kendte Ljómi rigtig godt, var der meget at overveje. -Det var ikke ham, jeg var i tvivl om. Det var mere alt det rundt om og nok også lidt mig selv, siger Ann eftertænksomt og fortsætter: -Jeg havde primært redet store heste, og Ljómi var stadig også en ung hest. Samtidig var der en hel del ved islænderridningen som tølt, pas og gangsætning, som jeg stadig skulle lære meget mere om.

Derudover var der også de mere praktiske overvejelser. -Jeg synes, det er en stor beslutning at købe hest. Det kræver både tid og økonomi, og jeg har også en familie med mand og to drenge, der skal prioriteres, så selvfølgelig skulle det tænkes ordentligt igennem. Men at jeg gerne ville have Ljómi, var jeg ikke i tvivl om. 39

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com 40

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Fra lille føl...

Det endte heldigvis så lykkeligt, at Ann købte Ljomi, og så havde hun pludselig en islandsk hest. -Han er jo stadig ung, og noget af det, jeg hele tiden har syntes var spændende, er, at jeg selv har arbejdet med ham fra starten. Det betyder meget for mig, at vi har lært og udviklet os sammen undervejs. Samtidig var det jo også en del af mine overvejelser, om det var det rigtige valg at købe en ung islænder, når der var meget omkring den videre uddannelse der var nyt for mig. Men det var jo lige netop Ljómi, jeg havde fået det her særlige bånd til – og det vejede tungere. Derfor har det været vigtigt for mig med god undervisning. -Heldigvis har jeg hele vejen haft dygtige mennesker omkring mig, som har hjulpet og vejledt mig undervejs. Jeg har også løbende fået undervisning og særligt undervisningen hos Alberte Smith har hjulpet mig meget – ikke mindst i arbejdet med tølten. Tølten ligger naturligt for Ljómi, selvom der selvfølgelig stadig er meget der skal arbejdes med og justeres i takt med hans uddannelse. Traven har derimod været sværere at finde.

... til gudesmuk ridehest

Det betyder meget for mig, at vi har lært og udviklet os sammen undervejs. -Det var Ditte Sommer, der første gang fik ham til at slå over i trav fra jorden, og det gav mig noget at arbejde videre med. Siden har jeg selv fået traven frem i ridningen og arbejdet videre med at stabilisere den, fortæller den stolte hesteejer. Ljomi er stadig i starten af sin uddannelse og har meget at lære. -Det har jeg jo også i forhold til at ride islænder, lyder det fortrøstningsfuldt fra Ann. -På en måde har det jo været sådan hele vejen. Vi udvikler os sammen, og vi skal nok finde ud af det undervejs. Som en del af træningen lægger Ann vægt på at variere arbejdet med Ljómi. Noget foregår på banen og fra jorden, men hun bruger også meget tid på at ride ud, hvor nye omgivelser og indtryk bliver en naturlig del af hans erfaring. 41

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VI BYGGER TIL HEST OG RYTTER

Vi bygger til hest og rytter Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.

Kontakt Henrik B. Lund Tel. 23 99 94 19 hl@bundgaardbyg.dk Carsten H. Rasmussen Tel. 87 88 53 17 cr@bundgaardbyg.dk

VI STØTTER RIDESPORTEN

bundgaardbyg.dk

Bundgaard Byg er også en erfaren partner i byggeri til industri, logistik og erhvervsdomiciler. Har du brug for rådgivning, konstruktionsløsninger og et godt tilbud så kontakt os.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

-Jeg kan rigtig godt lide at bruge skoven i træningen med ham og rider gerne ud alene. Det gjorde jeg faktisk også de første gange. Jeg prøver hele tiden at mærke efter, hvor han er og give ham tid til at forstå de nye ting, uden at gøre et stort nummer ud af dem. I begyndelsen red jeg korte ture, og så har jeg stille og roligt gjort dem længere, efterhånden som han blev mere tryg. Hvor Ljómi ligger i forhold til vilje, synes Ann stadig er svært at vurdere, fordi hun endnu ikke har så mange islandske heste at sammenligne med. -Han vil rigtig gerne frem, når vi rider ud. Jeg mærker det især, hvis der er andre med. Samtidig har han også en stor samarbejdsvilje og gør sig umage med det, jeg beder ham om. Det er noget, jeg virkelig godt kan lide ved ham. Ann meget bevidst om, at der stadig er meget at lære - særligt når det gælder arbejdet med tølten og uddannelsen af en ung islandsk hest.

med sin hest. Det er guld værd – også i den videre uddannelse af ham. -Jeg lavede jo mange forskellige ting med ham fra jorden, allerede inden han kunne rides, og meget af det havde et legende præg. Når jeg løb, fulgte han med ved siden af, vi kan stadig godt finde på at lave den slags og have det sjovt med det. F.eks. at han er på en volte omkring mig, men uden longeline, tilføjer Ann og smiler. Rideerfaring har hun masser af – lige fra barnsben. -Jeg havde ikke min egen hest, men min moster havde heste, og dem red vi meget i Hedeland. Jeg red på et tidspunkt også en travhest, der havde kørt løb og var helt uregerlig. Dengang ræsede vi bare ud over stubmarkerne. Ann griner ved mindet om de vilde rideture. Selvfølgelig drømte hun, som alle andre hestepiger, om sin egen hest. Men dengang var det ikke en islandsk hest, hun drømte om.

-Jeg synes, det er enormt spændende, men jeg kan selvfølgelig også blive i tvivl om, om jeg griber tingene rigtigt an. Jeg læser, ser videoer og prøver at blive klogere, men det vigtigste for mig er at få god undervisning og sparring fra mennesker, der har den erfaring indenfor islændere. Ann tøver lidt – og fortsætter så:

I dag er hun på ingen måde bange for at ride.

-Det må tage den tid, det tager – og jeg har nogle dygtige folk, der hjælper os. Til oktober skal jeg på en uges kursus hos Alberte Smith og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Ann har aldrig redet stævner, men er ikke afvisende overfor, at det skal prøves. Men først og fremmest nyder hun hver eneste træning med Ljomi – hvad enten det er fra jorden eller på ryggen af ham.

På ét punkt er Ann imponerende langt med Ljomi, fordi hun allerede har skabt et helt specielt bånd

Ligesom hun i det hele taget nyder bare det at være sammen med ham.

-Jeg tænker mig meget mere om i dag og sætter mig ikke bare op på hvad som helst. Ljomi var jeg dog ikke spor betænkelig ved at sætte mig op på som den første. Jeg kendte ham jo så godt på det tidspunkt, så for mig føltes det helt naturligt.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

OVERVÆGTIGE HESTE SKAL SLANKES MED OMTANKE

Overvægt er fortsat et udbredt problem blandt heste, men løsningen er ikke blot at give mindre foder. Det var et af hovedbudskaberne, da lektor Rasmus Bovbjerg Jensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet holdt et plenaroplæg ved årets International Society for Equitation Science (ISES) 2026 i Billund. I oplægget Meeting the Foraging Needs of Obese Horses satte han fokus på den vanskelige balance mellem at begrænse energiindtaget og samtidig opfylde hestens naturlige behov for at bruge mange timer på at æde. ”Det er vigtigt, at vi balancerer hestens energiindtag med dens energibehov,” sagde Rasmus Bovbjerg Jensen. ”Men samtidig skal vi huske, at heste har en stærk motivation for at fouragere, og det skal vi tage hensyn til, når vi håndterer overvægt.”

har tendens til at blive for fede,” sagde han. Det kan være vanskeligt at kontrollere græsindtaget, men det er vigtigt at huske på, at det friske, grønne græs er meget energirigt. Tiden, hesten er på græs, og mængden af græs på marken har stor betydning for, hvor meget græs den når at spise. Et andet vigtigt budskab var, at vægttab tager tid. Ifølge Jensen er tålmodighed derfor afgørende for et succesfuldt vægttabsforløb. ”Vi skal handle i god tid. Hvis en hest er blevet overvægtig hen over sommeren, nytter det ikke at vente til efter jul med at gøre noget. Vægttab er en langsom proces,” sagde han. Afslutningsvis pegede han på, at fremtidens løsninger skal kombinere viden om ernæring, adfærd og management.

Overvægt hos heste er forbundet med øget risiko for blandt andet stofskifteforstyrrelser og forfangenhed. Ifølge Rasmus Bovbjerg Jensen viser både danske og internationale undersøgelser, at en betydelig andel af hestepopulationen er overvægtig.

”Udfordringen er at forbedre både hestens metaboliske sundhed og dens velfærd på samme tid. Det kræver, at vi tænker begge dele ind i vores fodringsstrategier,” konkluderede Rasmus Bovbjerg Jensen.

Et centralt tema i foredraget var, at heste reagerer forskelligt på foder. Nogle er såkaldte ”easy keepers”, som let tager på, mens andre har et højere energibehov.

DEN 21. INTERNATIONAL SOCIETY FOR EQUITATION SCIENCE (ISES) 11.-13. august 2026 Hotel LEGOLAND, Billund Tema: The Nature of Horses

”Der er klare forskelle mellem heste. Det gør det svært at give generelle anbefalinger, og derfor er det vigtigt at vurdere den enkelte hest,” forklarede han. Han understregede også betydningen af at kende kvaliteten af det grovfoder, hestene får tildelt.

Deltagere: Forskere, hestefolk, dyrlæger og eksperter i dyrevelfærd fra hele verden

”Hvis vi vil forebygge eller reducere overvægt, skal vi vide, hvad hesten faktisk spiser. Analyse af grovfoder er et vigtigt redskab, særligt hos heste, der

Arrangør: Aarhus Universitet i samarbejde med International Society for Equitation Science (ISES)

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Omega-3 Struktur 100 Giver din hest brændstof til det, I skal sammen - uanset om dagen byder på skovtur, træning eller stævne.

af Lavt indhold e tivels sukker og s

Fuld af fibre

Omega-3 Struktur 100 er et fiberrigt foder med lavt indhold af sukker og stivelse til dig, der gerne vil holde fodringen enkel. Amequ - Kærlighed til hesten

En del af Hornsyld Købmandsgaard - Tlf. 75687300 - Find nærmeste forhandler: www.dangro.com/find-forhandler

eMAGASINET ISLANDSK HEST

STORT I N T E R N AT I O N A LT S T U D I E S Æ T T E R F O KU S PÅ

MUNDLÆSIONER HOS KONKURRENCEHESTE A F SH A I L A SI GSGA A R D

På årets Equitation Science konference (ISES) i Billund i august præsenterede professor Uta König von Borstel resultaterne fra en af de største undersøgelser af mundlæsioner hos islandske konkurrenceheste til dato. Studiet omfattede mere end 6.000 starter og næsten 3.000 heste, og resultaterne udfordrer flere af de antagelser, mange ryttere og trænere længe har haft om både bid, næsebånd og risikofaktorer for mundskader. Mundlæsioner hos konkurrenceheste har været genstand for intens debat gennem de senere år. Internationale undersøgelser af islandske heste har flere gange vist en overraskende høj forekomst af skader i mundhulen efter konkurrencer, og emnet er blevet centralt i diskussionen om hestevelfærd. Derfor var interessen også stor, da professor Uta König von Borstel fra Justus-Liebig-Universität Giessen i Tyskland indtog talerstolen ved ISES-konferencen i Billund. Som hun selv indledte sit foredrag med, er emnet i sig selv ikke nyt. Tværtimod findes der allerede en række studier på området, og nye undersøgelser offentliggøres løbende. Alligevel skiller dette studie sig ud. Ikke nødvendigvis fordi resultaterne er revolutionerende, men fordi datamængden er usædvanligt stor. Hvor mange tidligere undersøgelser har været begrænset til enkelte stævner eller mesterskaber, bygger denne analyse på et omfattende datasæt indsamlet gennem flere år og på tværs af landegrænser. 46

Mere end 6.000 starter analyseret Undersøgelsen omfattede mere end 6.000 starter fra næsten 3.000 individuelle heste og over 100 konkurrencer i tre forskellige lande. Det betyder, at forskerne har haft mulighed for at undersøge mønstre og sammenhænge, som normalt er svære at identificere i mindre studier. Datagrundlaget stammer fra de rutinemæssige udstyrskontroller, som FEIF-stewards gennemfører ved konkurrencer. Stewarderne anvendte en særlig app udviklet af FEIF, hvor alle relevante oplysninger skulle registreres systematisk. Blandt andet blev der registreret via en app: Hestens alder og køn, konkurrencetype, bidtype, næsebåndstype og eventuelle læsioners placering. Læsionernes størrelse og alvorlighedsgrad Et af de centrale budskaber i foredraget handlede ikke om statistik eller udstyr, men om smerte. Ifølge König von Borstel er det vigtigt at huske, at en læsion ikke blot er et teknisk fund i en undersøgelse. Moderne smerteforskning viser, at smerte opstår ved reel eller potentiel vævsskade. Når der konstateres en egentlig læsion i mundhulen, er der derfor tale om vævsskade, som med sikkerhed har betydning for hestens velfærd. Det er netop derfor, mundlæsioner vækker så stor opmærksomhed.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

De er ikke blot et spørgsmål om udstyr eller regler, men et spørgsmål om den belastning, hesten udsættes for under træning og konkurrence.

Et af de tydeligste fund var, at dobbeltleddede bid (tredelt) var forbundet med en højere risiko for mundlæsioner end både enkeltleddede og uleddede bid.

Færre læsioner end tidligere undersøgelser Et af de første resultater overraskede forskerne. I dette studie blev mundlæsioner registreret hos omkring 14 procent af hestene. Det er fortsat et betydeligt antal, men samtidig markant lavere end nogle af de tal, der tidligere er rapporteret fra internationale mesterskaber. Flere tidligere studier har fundet mundlæsioner hos mere end halvdelen af de undersøgte heste. König von Borstel understregede dog, at forskellen ikke nødvendigvis betyder, at problemet er blevet mindre. Der kan være flere forklaringer. Dels kan metoderne have været forskellige mellem undersøgelserne. Dels kan store internationale mesterskaber repræsentere en særlig gruppe af heste og ryttere, som ikke nødvendigvis afspejler sportens bredde. Hun pegede også på, at grundigheden af undersøgelserne kan variere. En dedikeret forskningsundersøgelse vil typisk være mere detaljeret end en rutinemæssig stævnekontrol, hvor

mange heste skal gennemgås inden for begrænset tid.

Mundvigene er fortsat det mest udsatte område. Ligesom i tidligere undersøgelser blev størstedelen af læsionerne fundet i mundvigene. Omkring to tredjedele af alle registrerede læsioner var lokaliseret her eller optrådte som kombinationslæsioner flere steder i munden. De fleste skader blev vurderet som overfladiske, men der blev også registreret dybere vævsskader. For at kunne vurdere alvoren blev der anvendt et scoringssystem, hvor både læsionens størrelse og dybde indgik. På baggrund af denne score blev det vurderet, om hesten kunne godkendes til start. Systemet er en vigtig del af FEIF’s velfærdsarbejde, fordi det sikrer mere ensartede vurderinger af, hvornår en skade er så alvorlig, at hesten ikke bør konkurrere. Ikke konkurrenceniveauet, der afgør risikoen Et af de resultater, der formentlig vil overraske mange ryttere, var, at konkurrenceniveauet ikke viste sig at være en væsentlig risikofaktor. Forskerne havde oprindeligt forventet, at heste på de højeste niveauer ville have større risiko for læsioner. Men den sammenhæng kunne de ikke påvise.

DENWAX

eMAGASINET ISLANDSK HEST

NATURPRODUKTER DER HOLDER

Hos Denwax tror vi på at bevare – ikke smide væk. Med vores danske naturprodukter, Denwax Care og Denwax Clean, kan du nemt rense, pleje og bestytte dine ting – og forlænge deres levetid betydeligt. √ Velegnet til mange glatte overflader √ Rengøring, pleje og imprægnering i ét √ Håndlavet i Danmark med naturlige ingredienser √ Kendt fra Løvens Hule

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Resultatet udfordrer den ofte fremførte antagelse om, at mundskader primært er et problem i elitesporten. Studiet peger i stedet på, at risikoen ser ud til at være mere kompleks og sandsynligvis påvirkes af en række forskellige faktorer. Ungheste og avlsbedømmelser skilte sig ud Når forskerne sammenlignede forskellige typer af konkurrencer, viste der sig imidlertid forskelle. Heste i avlsbedømmelser og unghesteklasser havde generelt færre mundlæsioner end heste i flere af sportsklasserne. Der kan være flere forklaringer på dette: König von Borstel pegede blandt andet på, at hestene i disse kategorier ofte rides mere naturligt og med mindre fokus på at påvirke hoved- og halspositionen. Der kan være færre korrektioner gennem tøjlen, og ridningen kan generelt være mindre intensiv. Selvom resultaterne ikke kan bevise årsag og virkning, peger de på, at den måde hestene præsenteres og rides på, sandsynligvis spiller en rolle.

Lige så interessant var resultaterne for de bid, der markedsføres med øget plads til tungen. Disse bid vælges ofte ud fra et ønske om at skabe større komfort for hesten. Mange ryttere oplever, at deres heste virker mere tilfredse eller går bedre på sådanne bid. Men i dette studie var de forbundet med en højere risiko for mundlæsioner. Forskerne har endnu ingen sikker forklaring. En mulighed er, at aflastningen af tungen medfører et øget tryk på andre strukturer i mundhulen. En anden mulighed er, at disse bid oftere anvendes til heste, som i forvejen har udfordringer i kontakten.

Dobbeltleddede (tredelte) bid gav højere risiko Noget af det mest interessante ved studiet handlede om bid. Her fandt forskerne flere resultater, som udfordrede deres egne forventninger. Et af de tydeligste fund var, at dobbeltleddede (tredelt) bid var forbundet med en højere risiko for mundlæsioner end både enkeltleddede og uleddede bid. Fundet er opsigtsvækkende, fordi dobbeltleddede bid ofte opfattes som et mildere valg. König von Borstel påpegede dog, at resultatet stemmer overens med tidligere forskning fra hendes egen forskningsgruppe. Også her har man fundet, at heste ikke nødvendigvis foretrækker dobbeltleddede bid, og at deres biomekaniske virkning ikke altid er så skånsom, som mange ryttere antager. ”Tungefrihed” var ikke nødvendigvis en fordel.

Under alle omstændigheder illustrerer fundet et vigtigt princip: Det, der markedsføres som en komfortløsning, er ikke nødvendigvis dokumenteret som en velfærdsmæssig fordel. Et andet resultat gik imod forskernes oprindelige hypotese.

König von Borstel havde forventet, at bid med stangeffekt ville være blandt de største risikofaktorer for læsioner. Men analyserne viste ikke dette mønster. Tværtimod viste flere typer almindelige trensebid højere risici. Resultatet understreger, hvor vanskeligt det er at vurdere et bids effekt alene ud fra dets konstruktion. Udstyret kan ikke adskilles fra den måde, det anvendes på, og forskellene mellem ryttere kan sandsynligvis være mindst lige så vigtige som forskellene mellem bidtyper. Næsebåndet blev foredragets måske mest interessante fund Hvis der var ét resultat, som virkelig fangede publikums opmærksomhed, var det analyserne af næsebånd. På tværs af de mange forskellige modeller viste der sig et bemærkelsesværdigt mønster. Næsebånd, der sad lavere på næseryggen, var generelt forbundet med en lavere risiko for mundlæsioner. 49

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VÆLG GOD DANSK KVALITET – VÆLG HORSEPRO Få en god foderøkonomi. Få skræddersyet et tilbud til netop dit hestehold. Ønsker du konsulentbesøg kontakt NAG HorsePro på tlf.: 48 72 72 08 eller mail: horsepro@nag.dk

Vores foder indeholder bl.a: Organiske mineraler, naturligt E-vitamin, gærprodukter, urter, kvalitetsprotein

Optimal ernæring til dine avlsheste, føl og plage HorsePro Elite: Koncentreret pelleteret foder – kun 1,9% stivelse – tilsat Agrimos – også velegnet til avlsheste på græs. 50

HorsePro Unique: Lækker kornfri müsli – kun 9,9% stivelse – tilsat Levucell SC TITAN og Agrimos.

Se yderligere produktinformation og forhandlerliste på www.HorsePro.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Ligesom i tidligere undersøgelser blev størstedelen af læsionerne fundet i mundvigene.

Det gjaldt på tværs af flere forskellige typer af islandske cavessons og næsebåndskonstruktioner. For König von Borstel var dette et af de mest interessante fund i hele undersøgelsen. Gennem mange år har debatten om næsebånd primært handlet om stramhed. Studiet antyder imidlertid, at placeringen i sig selv også kan være vigtig. Forskerne fandt desuden tegn på, at virkningen af næsebåndets placering kan afhænge af den bidtype, det kombineres med. Det understreger, at udstyret bør betragtes som et samlet system frem for en række enkeltstående komponenter. Undersøgelsen leverer ikke alle svarene på, hvorfor mundlæsioner opstår, eller hvordan de bedst forebygges. Men den giver noget, som forskningen har manglet: et meget stort datagrundlag – dog med det forbehold for kvaliteten af data er baseret på FEIFs egne inspektører. Studiet viser, at virkeligheden er mere nuanceret, end både ryttere, trænere og forskere måske tidligere har troet. Flere af de antagelser, der længe har præget debatten, blev ikke bekræftet. Konkurrenceniveauet viste sig ikke at være afgørende. Til gengæld peger resultaterne på, at både bidkonstruktion og især næsebåndets placering fortjener langt større opmærksomhed.

Professor Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet peger på, at undersøgelsen mangler en uafhængig validering af de registreringer, som FEIF-inspektørerne har foretaget. Ifølge hende er det en væsentlig metodisk begrænsning, fordi tidligere forskning har vist, at FEIF-inspektører ikke nødvendigvis registrerer alle tilfælde. Hun henviser til en dansk undersøgelse, hvor forskerne fandt sår hos heste, som ikke blev noteret ved de officielle FEIF-eftersyn. Derfor mener hun, at resultaterne bør tolkes med forsigtighed. Selvom datagrundlaget er omfattende, er det svært at vurdere dets pålidelighed uden en uafhængig kontrol af registreringerne.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

TIL HEST RYTTER PRODUKTNYHEDER

GÅR DIN HEST PÅ JORDFOLD? EQUES | KINGSLAND Magda Sweater kombinerer islandsk-inspireret mønster med moderne stil og varme. Den er ideel som mellemlag til ridning og udendørs aktiviteter og forener tradition med nutidig komfort og elegance. www.eques.dk

Efter en længere periode med tørke, og nu regn, begynder græsset at spire. Det øger risikoen for sandophobning. En kur med loppefrøskaller understøtter fordøjelsen og kan hjælpe med at flytte ophobet sand med ud af tarmene. HorsePro Psyllium Pellets. Loppefrøskaller i piller uden aroma. 3kg 479kr www.nag.dk

DENWAX BIO DEODORIZER er en kraftfuld og miljøvenlig lugtfjerner, der effektivt fjerner ubehagelige lugte fra alle overflader uden brug af skadelige kemikalier. Den er pH-neutral og biologisk nedbrydelig, hvilket gør den sikker at bruge i hjemmet, selv omkring børn og kæledyr. Udviklet og produceret i Danmark.

TASKE TIL RYTTEREN

I finder os på store hestedag, på stand 734.

Taske i blødt, kraftigt lammeskind, designet til at have dine vigtigste essentials lige ved hånden – brug den fx til godbidder og telefon på rideturen eller i stalden. Bær den crossbody, om livet eller på låret og tilpas stropperne efter funktion. Den kraftige magnetlukning sikrer hurtig og sikker adgang. Særpris til Store Hestedag: 985,- kr. Normalpris: 1.200,- kr.

www.denwax.com

www.northers.dk

Med en frisk og mild duft af citrusnoter kan du få alt fra toiletter, møbler, fritidsudstyr, sportsudstyr, kæledyrsudstyr, biler og meget andet til at dufte godt igen.

ALSIDIG OG EKSKLUSIV

eMAGASINET ISLANDSK HEST

BROGAARDEN MASH

BROGAARDEN MASH LITE

Maksimal restitution og uimodståelig smag. Den populære klassiker har fået en markant opgradering med fokus på den aktive hests behov:

Velduftende urteoplevelse og naturlig antioxidantprofilMash Lite fremstår i en ny, forbedret udgave med ekstra omsorg for fordøjelsen og det generelle velbefindende:

• Over 6 x højere E-vitaminindhold: Indholdet er skruet op fra 150 til hele 1.000 mg/kg for at sikre maksimal muskel beskyttelse og optimal restitution hos heste i regelmæssig og intens træning. • Tilsatte elektrolytter: Understøtter en aktiv væskebalance og hurtig genopfyldning af mineraler efter svidende træningspas. • Uden Lucerne. • Uimodståelig smag: Tilsætningen af naturligt sødt johannesbrød gør mashen ekstra lækker. • Kan udfodres både tørt og vådt.

• Udvidet urte- og planteblanding: Synlige grøntsagsflager og en rig urteblanding giver et indbydende måltid, du både kan se og dufte kvaliteten af. • Tilsat Proviox®: Standardiserede plantepoly- fenoler fra drue og løg tilfører naturlige anti oxidanter, der styrker mashens samlede ernæringsprofil. • Uden Lucerne og korn. • Lav på sukker og stivelse • Skal udfodres våd.

OMEGA3 STRUKTUR 100 Omega-3 Struktur 100 er et fiberrigt foder med lavt indhold af sukker og stivelse til dig, der gerne vil holde fodringen enkel. www.dangro.com

SADELUNDERLAG af lækkert åndbart bomuld med anti-skrid funktion på både over- og underside. På begge sider er der lommer i vandafvisende materiale og med velcro lukning. Perfekt til f.eks. at have en drikkedunk og en grime med på tur. Pasformen giver god plads til mankekammen. www.karlslundriding.com