Issuu

eMagasinet

EFTERÅR 2026 SÓLON FRA STRØ: en helt særlig verdensmester Hvorfor kan jeg ikke? NÅR TANKERNE SPÆNDER BEN VINTERFODRING: Eksperternes bedste råd Ny serie: PÅ LANGTUR – OG MEGET MERE...

Sikkerhed med stil

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Ny ridehjelm fra Karlslund

NYHED! Flotte smykker

@karlslundriding 2

karlslundriding.com KarlslundRidingEquipment

eMAGASINET ISLANDSK HEST

EFTERÅR MED VINTERPELS OG PLADS TIL NÆRVÆR Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forsidefoto: Pauline Fotografi Layout: Mette Reichstein Ejlersen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse. Der tages forbehold for trykfejl og mangler. BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Der er noget særligt over efteråret med vores islandske heste. Den friske luft, vinterpelsen og lyden af hove på en skovsti med nedfaldne blade. Jeg holder af denne årstid, selvom jeg godt kunne undvære mudderet og de kortere dage. Efteråret giver anledning til at sætte tempoet lidt ned og mærke efter, hvad vi og vores heste har brug for. Måske skal vi arbejde videre med træningen, måske er det tid til gode, lange ture med skønt nærvær. Glæden ved og nærværet med vores heste findes heldigvis også i de små øjeblikke – en rolig stund på folden eller følelsen af tillid under en ridetur. I denne udgave ser vi på, hvordan vejr, underlag og indretning påvirker hestenes bevægelse, og hvordan vi hjælper dem, når en skade kræver boksro. Vi vender også blikket mod de tanker og reaktioner, der kan spænde ben for os i sadlen.

Historien om Sólon fra Strø er noget særligt. Søren Witt avlede ham og troede på hans potentiale, og Tania Højvang Jensen førte Solon til store sejre. Nu nyder 31-årige Solon pensionistlivet hos Tania. Det er en fortælling om kærligheden til en særlig hest og de bånd, der består efter stævnekarrieren er stoppet. Fællesskabet fylder også i dette nummer med Glettas 50-årige historie og vores reporter, Mogens Markers, debut som dommersekretær. Du kan også læse første del af Christine Tindahls nye serie om langture og få inspiration til nye eventyr. Jeg håber, magasinet giver dig inspiration til efteråret og lyst til at nyde tiden sammen med din hest. God læselyst og dejligt hesteefterår.

Britt Søby

èn maskine til hele ridecenteret Fra wraphåndtering og møgskrabning til ridebanen og hegnsarbejde.

finskproduceret kvalitet siden 1991

salg, service og reservedele i hele danmark Kørende montører - 99% af alle reservedele på lager - hurtig og kompetent service

35 års erfaring Din garanti for en gennemtestet og sikker løsning

86 95 75 22 Århusvej 12, 8670 Låsby www.avant.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

24 46

INDHOLD eM AG A S I N E T I S L A N D S K H E S T

Dyrlægens Vinkel – Boksro – her er hvad du kan gøre

Sólon fra Strø – Historien om en legende

DM i trec – To islandske heste med på guldholdet

Ridepsykologi - Hvorfor kan jeg ikke når det gælder

Mogens Makkers debut som dommersekretær

Islænderklubben Gletta fejrer 50 år

Vejr og mudder har større betydning end vi tror

Ny serie – På langtur med hestene

Tre spørgsmål om vinterens fodring

Bliver hesten for gammel til at være forsikret?

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Foto: IstockPhoto

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

RO S Å D A N H J Æ L PE R DU DIN HEST IGENNEM

BOKS

DYR L Æ GE N S IGE R T O UGER I BOK SEN . SÅ K ØRER BIL EN . HE R E R , HVAD DU K AN GØRE, SÅ D IN H EST IK K E BARE OVERL EVER B O K S R O E N , M E N FAK T IS K K AN H OL D E D EN UD . OG SÅ D U OGSÅ K AN .

A F DYR L Æ GE PE TE R H J U L E R

Dyrlægen har lige sagt det: ”Boksro i 14 dage. Den må ikke komme ud.” Du nikker. Bilen bakker ud af gårdspladsen. Og så står du der med en islænder, der har levet hele sit liv i flok på en mark, og som nu kigger på dig over boksdøren. Hvordan får man den til at holde det ud? Og hvordan holder du det selv ud?

En hest i naturen æder omkring 16 timer i døgnet og går 15-20 km for at finde føden. Den er sjældent alene og står sjældent stille. Boksro tager alle tre ting fra hesten på én gang.

Heste har tre grundbehov: Frænder, Foder og Frihed til at bevæge sig.

Det spørgsmål har den britiske dyrlæge Gemma Pearson arbejdet med i mange år. Hun er specialist i hestens adfærd ved Royal (Dick) School of Veterinary Studies i Edinburgh og leder adfærdsarbejdet hos The Horse Trust. Hendes budskab er klart: Boksro er altid stressende for hesten og som regel også for ejeren. Og vi undervurderer ofte begge dele. Den gode nyhed er, at der er meget, du selv kan gøre. Hvorfor er boksro så hårdt? Heste har tre grundbehov, som forskerne kalder de tre F'er: Friends, Forage og Freedom. På dansk: Frænder, Foder og Frihed til at bevæge sig.

For mange islændere er springet ekstra stort: Boksen er ikke bare kedelig. Den er fremmed.

Den stille hest er ikke altid den glade hest Den hest, der går rundt og rundt i boksen og vrinsker efter de andre, er nem at få øje på. Den kæmper aktivt for at komme ud af situationen. Men nogle heste gør det modsatte. De bliver stille. De står i et hjørne og ser ud som om, de har affundet sig med det. Forskning viser, at de heste kan være lige så stressede indeni, selvom de ikke viser det udadtil. Gemma Pearson beskriver det som en reaktiv måde at klare stress på: Hesten ”fryser” og håber, at det går over. En hest, der har det okay på boksro, bruger det meste af tiden på roligt at æde. Resten af tiden hviler den, stående eller liggende, eller er rolig og interesseret i det, der sker omkring den. Den nyder at 7

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Saga Riding Overall – Designed for cold days and everything in between. 8

www.eques.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Det bedste er, at hesten kan se en anden hest hele tiden. Endnu bedre, hvis de kan røre hinanden.

blive striglet, men bliver ikke urolig, når du går fra den. Kig efter, hvordan din hest bruger sin tid. Ikke bare om den står stille. Fem greb, der gør boksroen lettere Der findes ikke én løsning, der virker for alle heste, der skal have boksro. Det bedste er en blanding af flere små ting, tilpasset netop din hest og din stald. Og helst ting, der passer ind i din hverdag, for det er dem, der bliver gjort hver dag. 1. Venner: Lad din hest se, lugte og røre en makker Det bedste er, at hesten kan se en anden hest hele tiden. Endnu bedre, hvis de kan røre hinanden. I et britisk studie fra 2023 stod heste på stald en time ad gangen. Når der var en halvmur mellem boksene, så de kunne røre naboen, hvilede de mere og stod mindre på vagt end bag en hel væg. De fleste kan ikke bygge stalden om, men måske kan du: • stille hesten i en boks, hvor den kan se de andre • binde den op, så den kan klø med en rolig makker over lågen, mens du muger ud (hvis det kan gøres sikkert)

•

selv klø den på yndlingsstederne, der, hvor overlæben begynder at bevæge sig, eller hvor hesten læner sig ind mod dig. Det sænker pulsen og giver ro. hænge et stort, sikkert staldspejl op. Mange heste står og hviler ved spejlet, især hvis de ellers mister de andre af syne, når de lægger sig.

2. Foder: Noget at tygge på hele tiden, gerne noget, der kræver lange tyggetider Hesten har det bedst, når den kan æde det meste af døgnet. Grovfoder skal være der hele tiden, og det må gerne tage tid at spise: • hø i et finmasket net eller flere små portioner fordelt rundt i boksen • forskellige slags grovfoder at vælge imellem, du kan veksle mellem hø, wrap og nye teksturer og smage: salat, kålroe, gulerodsstykker frosset ned i en isklump. Skift tingene ud, så der hele tiden er noget nyt. For islændere er der en ekstra ting at tænke på: Når hesten står stille, forbrænder den mindre. 9

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

En foderbold, grene at gnave i, en ny duft at undersøge eller et kosthoved skruet fast på væggen som kløpæl. Men det er kun berigelse, hvis hesten selv vælger at bruge det. Hænger legetøjet urørt, så prøv noget andet.

Stråfoderet kan gøres “light” ved at lægge det i vand i min. 45 min. Alternativt kan man erstatte op til 30% af den vanlige hø-ration med vår-byghalm, der har lavere næringsindhold, men giver en god, lang tygge-tid. 3. Hjernegymnastik: Træn noget nyt Når en hest lærer noget nyt eller udfører noget, den kan, frigives dopamin, hjernens belønningsstof. Det er god underholdning for en hest, der keder sig. •

•

Lær hesten at røre en target (f.eks. en bold på en pind) med mulen. Træning med belønning, men sørg for, at belønningen ikke er alt for sukkeholdig. Lav de øvelser, dyrlægen eller fysioterapeuten har givet jer, f.eks. gulerods-stræk, hvor hesten strækker hals og ryg for at nå godbidden Bland øvelser, der styrker kroppen, med nogle, der bare er sjove for jer begge

Gør kun det, dyrlægen har godkendt til netop den skade. 4. Berigelse: Kun det, hesten selv gider En foderbold, grene at gnave i, en ny duft at undersøge eller et kosthoved skruet fast på væggen som kløpæl. Gemma Pearson understreger én ting: Det er kun berigelse, hvis hesten selv vælger at bruge det. Hænger legetøjet urørt, så prøv noget andet. 5. Medicin, der hjælper hovedet Nogle heste har det så svært på boksro, at de holder op med at æde, begynder at væve eller bliver farlige at håndtere. Her kan dyrlægen ordinere medicin, der dæmper angsten. Det er ikke at give op. Det er at hjælpe hesten. Vær opmærksom på, at ikke al beroligende medicin virker på angst. Nogle midler får hesten til at bevæge

sig mindre og se roligere ud, uden at den har det bedre indeni. Spørg dyrlægen, hvad midlet gør. Når hesten skal ud igen De fleste har prøvet det: Første gang hesten kommer ud efter boksroen, eksploderer den. Den stejler, bukker og vil bare løbe. Det kaldes post-inhibitorisk rebound. Når en adfærd har været forhindret længe, kommer den ud med ekstra kraft bagefter. Det er farligt for både hest og menneske. Gemma Pearson anbefaler derfor at komme i gang tidligt, hvis dyrlægen tillader det: •

• • •

Lav flere små folde på størrelse med en boks, for bundet med smalle åbninger. Så kan hesten gå og græsse uden at kunne komme op i trav. Gør foldene større lidt efter lidt. I de større folde kan en rolig makker komme med. Start med få timer om dagen.

Græsning er en af de bedste måder for en hest at slappe af på. Jo tidligere den kan komme ud på en lille, sikker plads, jo mindre indestængt energi bygger sig op. Det gør også gåturene i hånd mere sikre. Og hvad med dig? Boksro er hårdt for hesteejeren. Du skal i stalden flere gange om dagen, og du skal se på en hest, der ikke har det godt. En britisk undersøgelse med næsten 1.400 hesteejere og 200 dyrlæger viste, at ejerne var langt mere bekymrede for hestens trivsel på boksro end dyrlægerne. 42 % af ejerne forventede, at næsten alle heste ændrer adfærd eller humør på boksro. Kun 11 % af dyrlægerne mente det samme. Nogle ejere fortalte også, at de siger ja til boksro hos dyrlægen, men ikke gennemfører den, fordi de er bekymrede for hesten. Den manglende compliance udgør en risiko for at påvirke hestens heling i negativ retning. 11

eMAGASINET ISLANDSK HEST

NÅR DETALJERNE GØR FORSKELLEN

FYSIOTERAPI TIL

HEST OG RYTTER • Specialiseret fysioterapi til hest og rytter

EQUIPAGEFYS

• Arbejde med hele ekvipagen – sammen og hver for sig

Sisse Søby Dupont

• Fokus på balance, symmetri og biomekanik

Autoriseret fysioterapeut & hestefysioterapeut

• Grundig analyse og individuelt tilpasset behandling

• Tæt dialog og opfølgning gennem hele forløbet

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 28 89 70 70

• For dig, der ønsker optimal funktion og holdbarhed

eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.

Følg Equipagefys på Instagram og Facebook Tlf. 2889 7070 – info@equipagefys.dk – www.equipagefys.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Det er derfor vigtigt, at planlægning af rekonvalescens foregår som en dialog og, om nødvendigt, som et kompromis mellem det ideelle og det mulige. Forskerne peger på, at det typisk er ejeren, der først opdager, når hesten forandrer sig. Du ser den hver dag. Du kender din hest bedst. Så sig det til dyrlægen, hvis du er bekymret. Spørg ind til, hvad der kan lade sig gøre i jeres stald. Måske kan hesten stå i en lille fold i stedet for boksen? Måske kan medicin hjælpe? En plan, der passer til din hverdag, er en plan, der bliver fulgt. Og det er den, der får hesten rask.

HUSK DETTE Boksro er stressende for alle heste, også dem, der står stille. Lad hesten se og gerne røre en makker. Grovfoder hele tiden, gerne noget, der tager tid at æde. Træn små nye opgaver, som dyrlægen har godkendt. Skift berigelsen ud, og hold fast i det, hesten faktisk bruger. Tal med dyrlægen om medicin, hvis hesten ikke kan finde ro. Planlæg vejen ud igen i god tid.

PETER HJULER

Hestedyrlæge gennem 35 år, stifter af Horsedoc Hestehospital og i dag tilknyttet Bindslev Dyrehospital. Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlen af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritatien og USA.

RING TIL DYRLÆGEN, HVIS DIN HEST:

Holder op med at æde eller æder meget mindre. Begynder at væve, gå boksen rundt eller bide i krybben eller gør det mere end før. Bliver sløv, urolig, sur eller farlig at håndtere.

Kilder • Pearson, G. (2024): Welfare considerations for management of horses on prolonged periods of box rest. Equine Veterinary Education 36(7), 342-346. • Featherstone, C. m.fl.: A comparison of equine vets' and horse owners' attitudes, experiences and perceptions of box rest. Equine Veterinary Journal. [TJEK årstal] • Borthwick m.fl. (2023): Stable design influences relaxation and affiliative behavior in horses during short isolation bouts. Journal of Veterinary Behavior 69-70, 1-7. • BEVA: Coping with confinement, beva.org.uk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Med Solon har Tania slået sit navn fast i hesteverdenen.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SÓLON FRA STRØ

HISTORIEN OM EN LEVENDE LEGENDE DA TAN I A ÅB N ER L ED D ET, G ÅR D EN S O RT E VA L L A K S Ó L O N S E LV U D O G S T Y R E R D I R E KT E HEN TIL S ØREN W I TT, D ER H AR AV L ET O G R E D E T H A M . S Ó L O N H A R I KKE S E T S Ø R E N I F L E R E Å R, MEN PUT TER SI T H OV ED I N D TI L H AM . E T R Ø R E N D E Ø J E BL I K, D E R KR Æ VE R E N F O R KL A R I N G . D EN FÅR D U H ER. H I STORIE N O M D E N I D A G 3 1 -Å R I G E L E G E N D A R I S KE D OB B ELTE V ER D E N S M E S T E R S Ó L O N F R A S T R Ø .

AF H E L L E SK R A M DE FR I I S

Vi er taget på besøg hos den professionelle eliterytter og træner, 43-årige Tania Højvang Jensen, i Tikøb for at møde den aldrende vallak Sólon. Tanias fantastiske pashest, der har hentet så mange imponerende resultater, før han valgte at gå på pension. Ja, du læste rigtigt – ”han valgte at gå på pension”, for det var nemlig Sólon selv, der traf den beslutning allerede for mange år siden. Sólon fra Strø, der er født i 1995 og er efter hingsten Sæfaxi fra Susja, var oprindeligt pasrytteren Søren Witts stævnehest. Søren har altid vidst, der gemte sig en god pashest i Sólon. Det var bare virkelig godt gemt i starten, hvor hesten faktisk var tregænger. -Vi prøvede med tunge bagsko og senere lette bagsko. I starten var det virkelig ynkeligt, men han havde en god fri tølt, fortæller Søren Witt, der blev ved med at tro på, Solon kunne blive en god pashest. Og det fik han ret i. I 2003, da Sólon kun var otte år, red Søren ham som testrytter ved VM i Herning. I 2004 red han ham til Nordisk Mesterskab og fik bronze i speedpas og kom i B-finalen i femgang, hvormed Solon havde bevist, at Søren havde ret. Han var en virkelig god pashest. Søren og hans kone, Anne-Sofie ”Fie” van Zaane, drev i mange år stutteriet Strø sammen. I 2003 blev Fie ramt af sygdom, og ægteparret havde for mange heste. -Der var ikke tid til at have så mange heste, så vi besluttede blandt andet at låne Solón ud, fortæller Søren Witt, der desværre mistede sin Fie i 2024. 15

eMAGASINET ISLANDSK HEST

At skulle yde så kraftfuld en præstation én gang til, var næsten ubærligt, men Tania troede på sin hest, og vidste Sólon ville gøre, hvad han kunne.

Tania Højvang Jensen havde været i Island og arbejde med heste, men kom hjem i 2004. I efteråret 2006 siger hun ja til at låne Sólon. I foråret 2007 red Tania nogle flotte tider på Solon, så i løbet af sommeren var to kendte topryttere blevet interesserede i Sólon og havde budt på ham. Men ved DM på Hedeland vidste Tania bare, at hun måtte eje Solon. -Jeg sidder alene på bakken på Hedeland og ringer til Søren og siger, at jeg gerne vil købe Solon. Også selvom han ikke gik gennem en handelsundersøgelse på grund af en tidligere skade. Søren og Fie ville rigtig gerne have, at Tania skulle købe hesten, og de lavede en håndskrevet kontrakt. -Jeg betalte meget lidt for Sólon, og dagen efter – i juli 2007 – blev jeg Danmarksmester på ham i speedpas og udtaget til landsholdet, hvor jeg skulle repræsentere Danmark ved VM i Holland, fortæller Tania, der er meget taknemmelig for, at Søren og Fie gav hende muligheden for at få Solon. Tania fik nogle gode råd af Søren Witt, der – udover at være en af de bedste pasryttere – også kender Sólon rigtig godt. -Sólon er en helt speciel hest, og jeg forklarede Tania, at når hesten er i topfart skal hun ride alt, hvad hun kan, for der løb han så hurtigt, at han aldrig ville springe i galop.

Herfra er det kun gået én vej for Tania og Sólon. Nemlig fremad – og hurtigt. I 2008 tager han sit første nordiske guld ved NM i Seljord. Ved VM i Schweiz i 2009 topper de og tager guld i speedpas. -Sólon havde fået tillid til mig, og jeg havde fundet tilliden til ham, forklarer Tania, der har sin egen specielle stil som pasrytter. Hvis du har set hende ride pas, kender du den. Hun læner sig frem og ned over hesten. -Man kan ikke gøre det på alle heste, det kræver, de har styrke nok i bagpartiet og overlinjen til at bære sig i høj fart med rytteren helt fremme. Det er den stil, Tania har brugt til de utroligt mange sejre, hun har høstet sammen med Sólon. To verdensmesterskaber i speedpas og to gange bronze TIL VM. To gange nordisk guld og én gang sølv– og flere gange danmarksmester og Sjællandsmester, inden Sólon valgte at pensionere sig selv. Med en perlerække af flotte resultater, hvilket præger rytterstuen, hvor vi sidder med en kop kaffe. Den ene væg er nærmest tapetseret med rosetter, og selv om Sólon ikke har vundet dem alle, så har han nappet mange af dem. Ligesom han også står for flere af de mange pokaler, medaljer og bånd. Et stævne skiller sig dog ud.

Tania nikker – og tilføjer:

VM i Østrig i 2011, hvor ekvipagen både vandt guld i speedpas og bronze i 250 meter. Det var en helt speciel oplevelse for Tania.

-Sólon er så stærk og accelererer så hurtigt og vilje er ikke noget problem. Ved VM i Holland i 2007 blev han nummer otte i speedpas og var så allerede blandt de 10 bedste i verden.

-Sólon er en hest, der knytter sig meget til andre heste. Også de heste, han møder på en stævnebane. Eftersom jeg i 2011 var regerende verdensmester, skulle jeg ride sidst i speed-passen, så alle de andre

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Skræddersy din forsikring – så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være! Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22. 18

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Sólon har imponernede mange præmier.

Tania og Sólon - to bedste venner.

Sólon, Tania og Frigg - et godt trekløver.

Tania i sin specielle passtil.

Kærlighed til Sólon fra Vigdis.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Jeg prøvede i starten at tage ham med på en lilleskovtur, men vi kommer ikke særlig langt, før han stopper og ligesom spørger: ”skal vi ikke bare vende om og tage hjem? Han har gjort alt for mig, og jeg gør selvfølgelig også alt for ham.

deltagende heste forsvandt en efter en ned til passporet, fortæller Tania Højvang – og tager en tår af kaffen, inden hun fortsætter historien: -Solon var virkelig tændt, ville efter de andre og tog den i galop i stedet for pas hele vejen. Efter passporet var der virkelig langt rundt til opvarmningsbanen igen. I 2. gennemløb giver han fuld gas i pas. Det føltes som det bedste løb nogensinde. Det gik virkelig stærkt. Jeg rider hele vejen tilbage, så kommer landsholdslederen Helle Brendstrup og fortæller mig, at de ikke har målt min tid! Der er gået noget galt. De prøver længe at finde tiden, men uden held. Til sidst får jeg at vide, at det eneste, de kan tilbyde, er, at jeg kan ride om. ”Du får al den tid til forberedelse, du vil have”, siger de. Jeg svarer ”Jeg skal bruge fire minutter, sætter mig op og rider ned til banen. På dette tidspunkt har Elvar Einarsson og Iben Andersen begge redet 7,44, som var den tid, Tania vandt VM med to år tidligere. Så de stod næsten klar med guldmedaljerne i hånden. At skulle yde så kraftfuld en præstation én gang til, var næsten ubærligt, men Tania troede på sin hest, og vidste Sólon ville gøre, hvad han kunne. -Jeg hørte intet, da jeg red, men fik at vide, der blev råbt og skreget. Jeg red 7,43 og blev verdensmester igen! Sólon er stadig den eneste hest i verden, der har forsvaret sin verdensmestertitel i speedpas.

Torben, der kommer løbende, ved jeg, vi har vundet. Jeg fik så også bronze på 250 meter. Efter den fantastiske præstation blev Sólon sendt i dopingkontrol med det samme. -Det blev jeg først sådan lidt stødt over. Troede de, jeg havde snydt? Bagefter var jeg faktisk glad for det. Så var der ingen tvivl om, at jeg vandt på fair vis. Året efter, 2012, var Sólon med til Nordisk, og i 2013 fik han bronze i speedpas ved VM i Berlin. I 2014 sker der så noget fatalt ved opvarmningen til DM. Sólon træder forkert på højre forben. Han bliver dyrlæge godkendt – det er bare et vrid. Han er også udtaget til Nordisk, men da jeg varmer op og accelererer, går han i krydsgalop og løber. Så siger jeg til landholdsleder Helle Brendstrup, at han ikke stiller til start. -Han ville ikke mere. Heller ikke selv om han efterfølgende blev helt ren-gående. Så tænkte jeg, at nu har han præsteret max for mig på verdensplan i otte år. Så han fik lov til at pensionere sig selv som stævnehest. Tania have en lille frygt for, at Sólon, der var vant til at være på farten og konkurrere ville blive trist over sit nye liv. Men nej. -Jeg prøvede i starten at tage ham med på en lille skovtur, men vi kommer ikke særlig langt, før han stopper og ligesom spørger: ”skal vi ikke bare vende om og tage hjem? Han har gjort alt for mig, og jeg gør selvfølgelig også alt for ham.

Tania smiler ved mindet – og husker: -Da jeg gik den lange vej alene med Solon rundt om arenaen, anede jeg ikke, om jeg havde vundet eller tabt, men bare at vi havde gjort alt, der stod i vores magt sammen. Først da jeg møder min mand,

-I en årrække efter syntes han faktisk, det var virkelig hyggeligt at bliver redet af vores piger Vigdis og Frigg. Han var den første hest Frigg prøvede at ride pas på, og han har også fungeret som læremester for Vigdis, da hun var helt lille. 21

ANNONCE / ANDET??

Side 43.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Tania med stjernene Sólon og Glümur.

Vigdis "flyver" afsted på Sólon.

Så sådan blev det for Sólon, der nu går og hygger sig på folden med sin ven Glúmur, som har overtaget Tania - efter Sólon har sendt hende videre. Glúmur er – på sin måde – også en helt fantastisk hest, men nu handler den her historie jo ikke om ham, men om Sólon. Og om det bånd en ambitiøs eliterytter danner med sin hest og på en forsvarlig og hestevelfærds etisk måde formår at stoppe, mens legen er god – og hesten er glad. Og samtidig en historie om en sælger, der ikke udelukkende tænker i at få den bedste pris for sin hest, men i at lave det bedste match. At Sólon værdsætter det, er der ingen tvivl om. Det beviste han, da han helt uopfordret gik direkte fra folden hen til Søren Witt, som han ikke havde mødt i årevis. Lige så tydeligt viser han sin tillid til Tania, der har passet så godt på ham gennem årene. Og stadig gør det hjemme på gården i Tikøb. Med hjælp fra sin mand, beslagsmed Torben Jensen, og

de to døtre Vigdis og Frigg. Det skønneste pensionistliv en hest kan ønske sig. I den smukkeste natur og omgivet af mennesker, der holder af ham. Et herligt sted, hvor Tania Højvang Jensen træner, underviser, holder foredrag og nyder livet med sin hesteglade familie – der inkluderer egen smed. Hvor længe familien får lov til at beholde Sólon er uvist. -Uha, det er det værste. Jeg elsker ham jo helt ubeskriveligt. Han har gjort alt for mig og cementeret mit navn i hesteverdenen, men en dag skal man jo tage den svære beslutning og sige farvel. Jeg håber, jeg selv kan se, hvornår det rigtige tidspunkt er der, men hvis ikke håber jeg min mand, Torben, siger til mig: ”Tania, det er nu”. Som tegneserie-hunden Nuser svarer Søren Brun, der deprimeret konstaterer: ”En dag skal vi alle dø: ”Ja, men alle de andre dage skal vi det ikke”.

Det gælder for både mennesker og heste. 23

eMAGASINET ISLANDSK HEST

TO ISLANDSKE HESTE PÅ GULDHOLDET VED DM I TREC F IR E RYT T E R E F RA H JORTESP RIN G RID EK L UB K AN N U K AL DE S IG DANMARK SMESTRE I TREC FOR H OL D . M E D T O M IL ITARYHE S TE OG TO ISL AN D SK E H ESTE VISTE D E, HV O R DAN F O R S K E L L IGE ERFARIN GER OG STY RK ER K AN GÅ O P I EN H ØJERE EN H ED .

A F BRIT T SØBY • FOTO L OU I SE H OL M SLYK K E J E NSE N

I de smukke omgivelser omkring Islændercenteret i Hedeland blev der den 8.–9. august dystet om danmarksmesterskabet i TREC for hold. Her sikrede Karina Bülow, Lisbeth Stumpe, Jens Højberg og Dorte Tang Møller fra Hjortespring Rideklub sig mesterskabstitlen med et hold, der på flere måder favnede bredt. De fire ryttere stillede nemlig op med to militaryheste og to islandske heste. Også rytternes baggrunde var forskellige, og netop kombinationen af erfaringer fra flere grene af ridesporten viste sig at være en styrke. Et hold med forskellige kompetencer Karina Bülow og Lisbeth Stumpe er begge erfarne stævneryttere inden for springning, dressur og military, men har knap så mange TREC-stævner bag sig. Jens Højberg og Dorte Tang Møller kommer derimod fra islandshestesporten og har gennem mange år deltaget i både islænderstævner og TREC. På holdet kunne rytterne supplere hinanden med deres forskellige kompetencer. Hvor nogle ekvipager havde deres styrker ét sted, kunne holdkamme24

raterne bidrage på andre områder. Dermed blev forskellene mellem både heste og ryttere en fordel i den samlede præstation. Resultatet blev et dansk mesterskab – og et fint eksempel på, at islandske heste og militaryheste kan fungere godt sammen på et hold. Hvad er TREC? TREC er en alsidig ridesport, hvor orientering i terrænet, præcision, samarbejde og forskellige forhindringer sætter både hest og rytter på prøve. Disciplinen belønner først og fremmest en alsidig, modig og samarbejdsvillig ekvipage. Derfor kan mange forskellige hesteracer og ryttere med vidt forskellig erfaring finde glæde i sporten. Tilliden og samarbejdet mellem hest og rytter er centralt, når opgaverne skal løses. De nykårede danmarksmestre er et godt eksempel på denne bredde. Man behøver hverken at ride på samme type hest eller komme fra den samme gren

eMAGASINET ISLANDSK HEST

De fire ryttere på to militaryheste og to islandske heste. Rytternes baggrunde var forskellige og kombinationen af erfaringer fra flere grene af ridesporten viste sig at være en styrke.

af ridesporten for at fungere godt sammen som hold. Forskellige styrker kan tværtimod være med til at gøre holdet endnu bedre.

holdet indgik de to islandske heste som en del af en sammensætning, hvor ekvipagernes forskellige styrker kom fællesskabet til gode.

Plads til forskellige heste og ryttere Sejren i Hedeland gav Hjortespring Rideklub et dansk mesterskab, men viste samtidig noget af det særlige ved TREC: Her er der plads til forskellige heste, forskellige ryttere og forskellige måder at dyrke ridesport på.

Vil du vide mere? Har du lyst til at høre mere om TREC, og hvordan du kommer i gang, er du velkommen til at kontakte Dorte Tang Møller hos TackShop.dk på Gl. Klausdalsbrovej 478 i Herlev.

For ryttere med islandske heste er sporten også en mulighed for at bruge hestens alsidighed i andre sammenhænge end på gangartsbanerne. På guld-

Dorte har omkring otte års erfaring med TREC og mere end 50 års erfaring med heste og ridning. Den viden deler hun gerne med andre, der er nysgerrige på sporten. 25

eMAGASINET ISLANDSK HEST

De reaktionsmønstre, vi tager med os i sadlen, behøver ikke nødvendigvis at være opstået i forbindelse med heste. Vi tager jo hele mennesket med, når vi rider: Vores erfaringer, forventninger, selvopfattelse og de strategier, vi gennem livet har lært at bruge for at føle os trygge.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RIDEPSYKOLOGI

HVORFOR KAN JEG IKKE

NÅR DET GÆLDER H VO R F O R GAM L E O P L E V E L S ER K AN PÅVIRK E D IN E REAK TION ER I SAD L EN – S E LV N ÅR DU MED FORN UFTEN VED BED RE.

A F SOFI E C R ONE GA A R D, MENTA L T RÆ NE R , C OA C H & PSYK OTE R A PE U T

Hun er konkurrencerytter og har trænet i månedsvis. Hun kender sin hest, mestrer sine øvelser og har redet dem utallige gange derhjemme. Alt fungerer, og hun glæder sig til at vise det samarbejde, hun og hesten har opbygget og til at præstere med den gode følelse, hun kender fra hjemmetræningen. Men så kommer stævnedagen. Måske lægger hun ikke engang mærke til det, men noget begynder at ændre sig. Tankerne melder sig: Hvad nu, hvis jeg glemmer programmet? Hvad tænker de andre? Hvad nu, hvis jeg laver fejl?

Et helt andet sted står en anden rytter med sin hest. Hun har tidligere oplevet at miste kontrollen, da hendes hest blev forskrækket og løb af sted. Siden da har noget ændret sig. Hun elsker stadig sin hest og savner den ubekymrede glæde ved at ride. Hun har måske endda skiftet til en roligere hest, og hun ved godt, at der ikke nødvendigvis er nogen fare. Alligevel begynder tankerne at stikke af, allerede når hun overvejer at skulle ride. Maven snører sig sammen, og kroppen spænder op, når hun sætter foden i stigbøjlen.

Da hun rider ind på banen, er det som om, hendes sædvanlige teknik er forsvundet. Hun begynder at kontrollere hver eneste bevægelse, mister sin naturlige føling med hesten og rider langt under det niveau, hun ved, hun kan præstere derhjemme.

Hun forsøger at berolige sig selv. Der sker jo ikke noget. Jeg har gjort det tusind gange før. Jeg skal bare tage mig sammen.

Bagefter sidder hun tilbage med frustrationen.

Men kroppen lader sig ikke umiddelbart berolige af hendes fornuft. "Jeg ved jo godt, at jeg kan. Hvorfor føles det så ikke sådan?"

"Jeg ved jo godt, at jeg kan. Hvorfor kan jeg så ikke, når det virkelig gælder?"

To forskellige ryttere – men hvad har de til fælles? 27

eMAGASINET ISLANDSK HEST

NYHED

NY OPSKRIFT · NYT DESIGN ·

Vi har opgraderet vores 2 mashprodukter med nye opskrifter og endnu mere fokus på hestens forskellige behov.

OPTIMAL

MASH TILSAT ELEKTROLYTTER Til heste i træning TILSAT E-VITAMIN Til støtte for restitution EKSTRA URTER Øget smagbarhed

Dine 2 favorit produkter - nu endnu bedre!

MASH LITE UDEN LUCERNE LAVT INDHOLD AF SUKKER OG STIVELSE Velegnet til sensitive heste TILSAT URTER Øget smagbarhed

UDEN LUCERNE

SKAL UDFODRES OPBLØDT For optimal optagelse og væsketilførsel

KAN BÅDE UFODRES TØRT OG OPBLØDT Praktisk og fleksibelt 28

OPTIMAL

WWW.BROGAARDEN.EU

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Når alarmberedskabet fylder meget, kan det blive sværere at bevare overblikket, tænke fleksibelt og udføre de færdigheder, vi ellers mestrer.

Ved første øjekast er der stor forskel på de to ryttere. Den ene ved, at hun har evnerne til at præstere, men kan ikke altid få dem frem. Den anden ved, at hun kan ride, men mærker alligevel en usikkerhed, hun ikke helt kan forklare. Bag deres reaktioner kan der imidlertid ligge nogle af de samme mekanismer. Begge oplever, at kroppen reagerer automatisk på en situation, som hjernen kan have lært at forbinde med noget ubehageligt eller truende. Og det interessante er, at vi ikke nødvendigvis er bevidste om, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Vores hjerne lærer nemlig hele tiden af vores oplevelser. Når noget har været forbundet med ubehag, smerte eller frygt, kan hjernen danne en forventning om, at noget lignende kan ske igen. Det er, som om vores indre beskyttelsessystem siger: ”Det kunne jeg ikke tænke mig at opleve igen!” På den måde kan der dannes automatiske reaktionsmønstre, som aktiveres, når vi senere befinder os i situationer, der minder om den oprindelige oplevelse. Forestil dig, at din hjerne fungerer som et avanceret arkiv. Gennem hele livet samler den erfaringer. Nogle er forbundet med glæde, tryghed og succes. Andre med frygt, skam, afvisning, nederlag eller følelsen af at miste kontrollen. Disse erfaringer er med til at forme vores forventninger til det, vi møder i fremtiden. Hjernen forsøger at forudsige, hvad der kan ske, så vi er bedre forberedt. Det er en vigtig del af dens beskyttelsessystem. Problemet opstår, når den reagerer på en forventet fare, selvom situationen i dag er anderledes. Det betyder, at du kan stå med en rolig hest eller være fuldt forberedt til et stævne og alligevel mærke en stærk fysisk reaktion.

Du reagerer ikke nødvendigvis kun på det, der sker lige nu. Du kan også reagere på det, din hjerne har lært at forvente. Når kroppen reagerer, før fornuften når at følge med Når hjernen vurderer, at noget kan være truende, aktiveres kroppens stressrespons. Det autonome nervesystem er med til at regulere denne reaktion. Pulsen kan stige, vejrtrækningen blive hurtigere, og musklerne spænde op. Kroppen gør sig klar til at kæmpe, flygte eller stivne. Det er en fantastisk mekanisme, hvis vi står over for en reel fare. Men det er knap så hensigtsmæssigt, hvis vi forsøger at ride et stævne med præcision og føling, eller hvis vi ønsker en rolig tur i skoven med vores hest. Når alarmberedskabet fylder meget, kan det blive sværere at bevare overblikket, tænke fleksibelt og udføre de færdigheder, vi ellers mestrer. Og her opstår konflikten. Din bevidste fornuft fortæller dig én ting, mens kroppens automatiske reaktioner fortæller dig noget andet. Det er derfor, det ikke altid hjælper at sige til sig selv: ”Der er jo ikke noget at være bange for.” Eller: ”Tag dig nu sammen!” For du forsøger at overbevise dig selv med logik, mens din krop allerede reagerer på en oplevet trussel. Måske begyndte det slet ikke med hesten Her kommer vi til noget, som mange ryttere bliver overraskede over. For de reaktionsmønstre, vi tager med os i sadlen, behøver ikke nødvendigvis at være opstået i forbindelse med heste. Vi tager jo hele mennesket med, når vi rider: vores erfaringer, forventninger, selvopfattelse og de strategier, vi gennem livet har lært at bruge for at føle os trygge.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Hvis vi i stedet for at lade fortiden begrænse os kunne bruge forståelsen af vores mønstre til at finde modet til at gå efter vores mål og drømme.

Forestil dig f.eks. en rytter, der er vokset op med meget kritik. Måske har hun tidligt lært, at det er vigtigt at gøre tingene rigtigt for at undgå negative reaktioner. Som voksen er hun dygtig, ambitiøs og ansvarsbevidst. Men når hun rider ind på stævnebanen, bliver det pludselig meget vigtigt ikke at lave fejl. Ikke nødvendigvis fordi hun bevidst tænker på oplevelser fra sin barndom, men fordi hun gennem livet kan have udviklet en stærk følsomhed over for kritik og vurdering. Og netop det at blive vurderet er jo en helt naturlig del af at ride stævner. Det kan aktivere gamle reaktionsmønstre, f.eks. et stort behov for at gøre alting rigtigt eller følelsen af ikke at være god nok, hvis præstationen ikke lever op til forventningerne. Eller forestil dig en rytter, som er vokset op i et hjem, hvor hun aldrig helt vidste, hvilket humør de voksne var i. Måske lærte hun tidligt at være på forkant, aflæse stemninger og forsøge at kontrollere sine omgivelser for at undgå ubehagelige situationer. Som voksen kan det have udviklet sig til et stort behov for forudsigelighed og kontrol. Også når hun sidder på hesten. Hun forsøger måske at forudse hestens næste bevægelse, har svært ved at give slip og bliver utryg, når noget ikke går som forventet. Ikke nødvendigvis fordi hesten er urolig, men fordi uforudsigelighed i sig selv kan aktivere et gammelt reaktionsmønster. Det, der engang var en måde at skabe tryghed på, kan i dag være det, der begrænser hende i sadlen. Det betyder ikke, at alle udfordringer i sadlen skyldes barndommen eller tidligere følelsesmæssige oplevelser. Men nogle gange giver det mening at se på hele mennesket og ikke kun på det, der sker mellem hest og rytter.

For vi efterlader ikke vores livserfaringer uden for stalddøren. Det, du har lært, kan du også lære at gøre anderledes. Heldigvis er hjernen ikke statisk. Den har en fantastisk evne til at forandre sig gennem hele livet. Det kaldes neuroplasticitet. Hver gang vi lærer noget nyt, øver os eller får nye erfaringer, kan hjernens forbindelser og reaktionsmønstre påvirkes. Det gælder også vores følelsesmæssige reaktioner. Hvis din hjerne gennem tidligere oplevelser har lært at forbinde en bestemt situation med fare, kan den gennem nye, trygge erfaringer gradvist lære, at situationen ikke nødvendigvis er farlig. Men det kræver ofte mere end blot at gentage positive tanker. Vi skal arbejde med både vores tanker, vores kropslige reaktioner og den måde, vi møder situationerne på. For konkurrencerytteren kan det f.eks. handle om gradvist at øve sig i at præstere under pres uden at gøre resultatet til et spørgsmål om eget værd. For rytteren med rideangst kan det handle om at opbygge tryghed gennem små, overskuelige skridt, hvor nervesystemet får mulighed for at erfare, at det er muligt at være sammen med hesten uden konstant alarmberedskab. Det handler ikke om at presse sig selv igennem frygten, men om at skabe nye erfaringer, som hjernen kan lære af. Alene det at blive bevidst om sine mønstre kan være et vigtigt første skridt. For når du begynder at forstå dine reaktioner, føles det måske ikke længere, som om dit hoved pludselig har sin helt egen agenda, og som om du ingen indflydelse har på, hvad der sker. I stedet får du mulighed for at møde dine reaktioner med forståelse og begynde at arbejde med dem.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

HorsePro Elite Når sundhed og vitalitet sættes først

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Vælg et danskproduceret kvalitetsfoder - tilpasset danske forhold

www.horsepro.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Prøv at sænke tempoet, mærke kontakten til underlaget og lade vejrtrækningen finde en roligere rytme. Det kan i sig selv gøre en forskel, når du begynder at tage hånd om din reaktion i stedet for at møde den med endnu et: ”Tag dig nu sammen!”

Tre ting, du kan begynde at arbejde med: 1. Bliv nysgerrig på din reaktion i stedet for at dømme den Næste gang du mærker uro, nervøsitet eller et behov for kontrol, så prøv at stoppe op og spørge dig selv: Hvad er jeg egentlig bange for, at der skal ske? Er det at falde? At fejle? At blive vurderet? At miste kontrollen? Minder denne følelse mig mon om noget, jeg har oplevet tidligere? Når du begynder at forstå, hvad din reaktion handler om, bliver det lettere at arbejde med den. Du behøver ikke nødvendigvis finde én bestemt oplevelse, der forklarer det hele.

kroppen med at finde mere ro. Accepter, at du reagerer, og mød den del af dig selv med omsorg frem for kritik. Det kan i sig selv gøre en forskel, når du begynder at tage hånd om din reaktion i stedet for at møde den med endnu et: ”Tag dig nu sammen!” 3. Skab nye erfaringer frem for at gentage de gamle Vælg et lille, realistisk skridt, hvor du kan øve dig uden at blive overvældet.

2. Læg mærke til kroppens signaler Hvordan mærker du uroen? Er det i maven, brystet, skuldrene eller vejrtrækningen?

For konkurrencerytteren kan det handle om at ride stævne med mindre forventningspres og i stedet vælge nogle konkrete fokuspunkter. Måske kan du spørge dig selv: Hvordan kan jeg invitere min hest til at lege med mig på banen? Eller du kan blot fokusere på at bevare en rolig vejrtrækning, mens du rider dit program.

Prøv at sænke tempoet, mærke kontakten til underlaget og lade vejrtrækningen finde en roligere rytme. Formålet er ikke at tvinge følelsen væk, men at hjælpe

For rytteren med rideangst kan det være at arbejde med en enkelt situation, som føles tilpas tryg og overskuelig. Lyt til kroppens signaler, mærk dine grænser, 33

Agria Naturridt eMAGASINET ISLANDSK HEST

Rid eller gå en tur i weekenden den 26.-27. september, så giver vi 10 kroner til Hestens Værn.

Tilmeld dig gratis

Tilmeld dig Agria Naturridt og rid eller gå en tur med din hest i weekenden den 26.-27. september. Vi donerer 10 kroner ubeskåret til Hestens Værn for hver ekvipage, der er tilmeldt.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SOFIE CRONEGAARD Uddannet psykoterapeut, coach og mentaltræner, stifter af "RytterCoaching" og "Op på heste igen" Siden 2016 har Sofie specialiseret sig i mentaltræning for den ambitiøse konkurrencerytter, der ønsker at præstere med mentalt overblik og mestre stævnepres. Derudover hjælper hun også ryttere, der oplever rideangst eller har mistet rideglæden, med at genfinde tillid, tryghed og mentalt overskud i sadlen.

og giv dig selv lov til at stoppe, når du har nået dem. Uden at dømme dig selv fordi du måske ikke nåede alt det, du havde planlagt. Læg mærke til det, der lykkes og giv dig selv tid til at gentage erfaringen. På den måde kan du gradvist ændre dine forventninger og begynde at tage hjem med følelsen af at være lykkedes frem for skuffelsen over ikke at have gennemført den oprindelige plan. Du er mere end dine gamle reaktioner Måske har du i lang tid forsøgt at forstå, hvorfor du ikke kan gøre det, du egentlig godt ved, du kan. Måske har du bebrejdet dig selv og tænkt, at du burde være mere modig, mere fokuseret eller bare tage dig sammen.

Jeg elsker følelsen af frihed og modet til at gøre det, jeg har allermest lyst til. Og hvor ville det være ærgerligt, hvis gamle oplevelser og indlærte reaktionsmønstre skulle stå i vejen for, at vi lever det liv, vi drømmer om. For tænk, hvis vi i stedet for at lade fortiden begrænse os kunne bruge forståelsen af vores mønstre til at finde modet til at gå efter vores mål og drømme. Det kalder jeg frihed!

Men hvad nu, hvis vi stiller et andet spørgsmål? ”Hvad har min hjerne lært, som får mig til at reagere sådan her?” Det spørgsmål kan være begyndelsen på en helt anden måde at møde dig selv og dine udfordringer på. Det handler ikke om navlepilleri Måske tænker du, at alt det her lyder som en masse navlepilleri. At vi skal tilbage til barndommen, tale om vores forældre og grave i gamle oplevelser. Men det behøver vi ikke nødvendigvis. Det handler først og fremmest om at være nysgerrig på, hvad der udløser kroppens reaktioner, og hvorfor vi har lært at reagere, som vi gør. Når vi begynder at forstå vores automatiske reaktionsmønstre, får vi også mulighed for at arbejde med dem og skabe nye erfaringer. Vi behøver ikke blive hængende i fortiden. Vi kan bruge forståelsen af den til at skabe den fremtid, vi ønsker. På den måde kan vi begynde at ændre de gamle mønstre, der begrænser os og bevæge os tættere på vores mål og drømme – både med hesten og i livet. 35

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com 36

eMAGASINET ISLANDSK HEST

MIN DEBUT SOM DOMMERSEKRETÆR A F M OGE NS M A R K E R

Hvad enten det drejer sig om afholdelse af et stort eller et mindre stævne, så har stævnearrangørerne brug for frivillige hjælpende hænder. Der er nemlig mange opgaver, der skal løses, for at stævnet kan afvikles tilfredsstillende, og alle får en dejlig dag med den islandske hest i centrum. Jeg har altid tænkt, at jeg, som hovedsagelig er turrytter, ikke var dygtig nok til at være dommersekretær. Men til et DRL-stævne på Hedeland her i sensommeren kastede jeg mig ud i det og tilbød min hjælp. Det viste sig at være rigtig spændende – og naturligvis kunne jeg finde ud af det. Dommerne var selvfølgelig flinke til at hjælpe mig i gang og forklare, hvad jeg skulle notere, og hvor det skulle stå. Til dette stævne skulle vi bruge papir og blyant og selv regne den endelige karakter ud. Der var en lommeregner til rådighed, og dommerne var gode til at hjælpe. Til andre stævner bliver karaktererne sendt til sekretariatet elektronisk. Det har den fordel, at man både som rytter og som nysgerrig tilskuer kan se de forskellige delkarakterer fra alle dommere. Der var stor forskel på, om det var udtagelser eller finaler, der blev redet. I finalerne skulle vi ikke selv regne noget ud, men blot vise de karakterer, dommeren havde givet den enkelte ekvipage. Det var i øvrigt lidt morsomt i finalerne, når dommeren for eksempel nævnte en karakter til ”den røde hest”. Så måtte vi lige afklare, om dommeren mente den røde hest på banen eller den ekvipage, der bar det røde bånd.

Alt i alt var det godt fra starten at få afstemt, hvordan man som sekretær bedst kunne hjælpe den enkelte dommer. Det, der var med til at gøre det spændende, var blandt andet, at jeg lærte en masse af at se de mange forskellige ryttere og sammenholde deres ridning med dommerens kommentarer. Det gjaldt både de kommentarer, jeg noterede på sedlerne og ikke mindst det, som dommeren talte om, uden at det skulle skrives ned. Jeg oplevede, at dommerne var åbne over for mine iagttagelser af den enkelte ekvipage. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at jeg havde nogen som helst indflydelse på de karakterer, der blev givet. Men særligt under udtagelserne var der plads til god dialog. Og så havde jeg det bedste udsyn til ekvipagerne inde fra midten af ovalbanen. Det var en stor fornøjelse. Hele dagen blev jeg forkælet med god forplejning. Jeg havde en rigtig fin dag i godt selskab og kørte hjem med en god oplevelse i bagagen. Måske er det en idé, at de klubber, som har svært ved at finde frivillige dommersekretærer, holder en kursusaften for potentielle dommersekretærer. Mange af os vil gerne føle os godt klædt på og være forberedt på, hvad dommerne forventer af os, hvordan dommersedlerne skal udfyldes, og hvordan karaktererne udregnes, inden vi melder os frivilligt. På sporti.dk kan jeg se, at der gennem tiden har været afholdt ganske få af den slags kurser. Jeg ved ikke, hvordan tilslutningen har været, men det kan måske give flere lyst til at melde sig frivilligt. 37

eMAGASINET ISLANDSK HEST

ÅRHUS

ØSTJYLLAND

GLETTA FEJRER 50 ÅR MED HESTENE OG FÆLLESSKABET I CENTRUM E N K O N K UR R E N CE I GRISEPAS, EN FL ASK E CH AMPAGN E TIL D E N M E S T GAV M IL DE DO M MER OG RID ETURE MED MIN D ER FOR L IVET. I 5 0 ÅR HAR IS L Æ N DE R K L UBBEN GL ETTA FUN D ET SIN E EGN E VEJE. HUM O R E N , T UR E N E OG GL Æ D EN VED AT VÆ RE SAMMEN HAR GIV E T K L UBBEN SIT SÆ RL IGE P RÆ G. A F B R I TT SØB Y

Det begyndte længe før vedtægter og faste rammer kom på plads. I det østjyske var en gruppe mennesker allerede samlet om de islandske heste, og omkring Båstrup Mosegård ved Skanderborg voksede et fællesskab frem. Her var der plads til både rideoplevelser og påfund, som ikke nødvendigvis passede ind i en traditionel foreningskalender. Den 9. oktober 1976 blev Gletta stiftet på gården på initiativ af vognmand og avler Ejner Hansen, samt Åge og Iben Kjems. Klubben havde 50 medlemmer. Nu, 50 år senere, tæller den omkring 250, og mange af de traditioner, der blev skabt i de første år, lever videre. Fællesskabet kom før paragrafferne Interessen for islandske heste voksede i Danmark i begyndelsen af 1970’erne. Allerede i 1971 blev det første af Gerdas Bededagsstævner afholdt på Christiansminde i Skanderborg. Bag navnet stod Annegerda Wildt-Andersen, og stævnerne kom siden rundt i det midt- og østjyske. 38

En af de begivenheder, der kom til at sætte sig i erindringen, var et femdage langt ridekursus på Båstrup Mosegård i 1975. Kurset blev siden husket som noget nær sagnomspundet. Ridefærdighederne var måske endnu under udvikling, men evnen til at hygge sig fejlede ikke noget. Den uformelle tilgang fulgte med ind i den nye klub. Først nogle år efter stiftelsen blev der udarbejdet vedtægter efter krav fra Dansk Islandshesteforening. Siden var de endda forsvundet i en årrække. Det fortæller noget om en klub, hvor samværet fyldte mere end paragrafferne. En klub med plads til skæve ideer I Gletta blev tingene sjældent taget alt for højtideligt. I 1985 satte Åge Kjems en flaske champagne på højkant til den dommer, der gav de højeste karakterer ved klubmesterskabet. Samme år fandt han på hestefodbold. Ved et andet stævne kom der en konkurrence i grisepas på programmet. Om det var en kærlig provokation eller en måde at få flere medlemmer med på, står hen i det uvisse.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Ture er grundstammen i Gletta. Gamle venner mødes, nye kommer til, og dagens turoplevelser fortsætter over et godt måltid om aftenen. To af klubbens stiftere: Åge og Iben Kjems.

Også titlerne fik deres eget liv. Klubben kunne blandt andet mønstre en chef de cuisine, en sportspræsident og en lovsigemand. Sidstnævnte funktion findes stadig og varetages i dag af Rosa Hansen, som kan inddrages ved tvister eller svære spørgsmål.

Gennem årene er listen blevet lang. Medlemmerne har blandt andet redet ved Moesgaard, på Hærvejen, i Kompedal, på Mols og i Rold Skov. Der har været juniorlejre, koneture, Herrer til hest, skærsommernatsridt og juleture. I mange år gik turene også til Norge, blandt andet over Hardangervidda med hesteindsamling.

Et af de mere opsigtsvækkende påfund fandt sted i 1984, da Maria Ammitzbøll fandt på, at Gletta skulle udfordre travhestefolket på Jysk Væddeløbsbane. Kunne en islænder i pas følge med en veltrænet travhest? Erik Krogh og Sindri tog udfordringen op. Sindri førte næsten hele vejen, men blev overhalet på målstregen.

Nogle oplevelser er nået ud til langt flere end deltagerne. I begyndelsen af 00’erne fulgte DR2 rytterne på Rørbæksøturen til en Temalørdag om heste. På Mandøturen blev omkring 40 heste på vej ud over diget mod Koresand foreviget på video med musik og droneoptagelser.

Turene er klubbens hjerte Hvis én aktivitet binder Glettas historie sammen, er det rideturene. Katrinedalsturen blev gennemført første gang i 1976 og har siden været en fast tradition med knap 50 ryttere. I begyndelsen af 1980’erne kom Mandøturen til, og senere fulgte Rørbæksøturen.

Men turenes betydning ligger først og fremmest i det, der sker mellem deltagerne. Gamle venner mødes igen, nye kommer til, og dagens oplevelser fortsætter over et godt måltid. Turene har bevaret en stor tilslutning, også i perioder med faldende medlemstal. Bag dem står ildsjæle, der år efter år har lagt kræfter i at få det hele til at lykkes. 39

eMAGASINET ISLANDSK HEST

I Gletta blev tingene sjældent taget alt for højtideligt. En flaske champagne blev sat på højkant til den dommer, der gav de højeste karakterer ved klubmesterskabet. Store ridt og store fælles indsatser Nogle af Glettas tidlige ture krævede mere end almindelig eventyrlyst. I 1978 red en gruppe de 80 kilometer fra Dollerup til Båstrup Mosegård på én dag. I 1983 fulgte et ridt fra Ribe til Skanderborg, inspireret af fortællingen om Karl af Riise, der skulle hente kong Valdemar til dronning Dagmars dødsleje. Rytterne tilbagelagde 141 kilometer på to dage og fik stor medieomtale. Klubbens medlemmer satte også deres præg på store arrangementer. Ved Bededagsstævnerne kunne indsatsen omfatte farserede kalkuner til 300 mennesker og en lagkage, der ifølge klubbens beretning var to meter høj og to meter bred. Ved EM i 1989 var mange Gletta-folk med til at løfte arbejdet, og i en årrække var klubben en fast del af vikingetræffene ved Moesgaard. På Nørre Wosborg, hvor der blev afholdt DM, landsstævner og aktivitetsuger, stillede Gletta i 1986 med 54 ekvipager og udgjorde omkring en tredjedel af deltagerne. To år senere viste klubben en kvadrille med 50 heste. Herfra stammer også flere af klubbens sange, blandt andet skrevet af Jesper Brøting og Per Johansen. Konkurrence med plads til kage Da klubmesterskabet første gang blev afholdt i 1983, var det ikke uden diskussion. Skulle man nu konkurrere, skille gangarterne ad og lade sig bedømme af dommere? For nogle var det hyggelige samvær i sig selv rigeligt. Mesterskabet fandt alligevel sin plads. I mange år blev det afholdt over en hel weekend på Båstrup Mosegård med overnatning, festmiddag, dans og sang. I dag er formatet kortere, men de særlige Gletta-discipliner og kagekonkurrencen er fortsat en del af programmet. 40

Samtidig har lysten til at lære altid været til stede. Ridekurser med dygtige undervisere har hjulpet medlemmerne videre, og tidligere kunne et kursus strække sig over flere dage eller en hel uge. Mellem ridetimerne lavede deltagerne mad sammen og hyggede sig. Der har også været aktiviteter om blandt andet avl, skoning, hestevelfærd, læderarbejde og hestepsykologi. Det er medlemmerne der bærer Gletta videre Meget har ændret sig siden 1976. Klubben har sagt farvel til Båstrup Mosegård, som i mange år var samlingssted og rammen om utallige oplevelser. Savnet af en egentlig klubbase har siden været mærkbart. Det trykte medlemsblad, der engang bragte beretninger fra aktiviteterne ind gennem brevsprækken, hører også til de traditioner, man kan savne. Medlemstallet er gået fra 50 ved stiftelsen til 430 i 2011 og omkring 250 i jubilæumsåret 2026. Familieliv og travle kalendere stiller andre krav til foreningslivet i dag. Alligevel er der noget velkendt, når medlemmerne først kommer afsted og mødes igen: snakken, grinene og glæden ved at dele oplevelser med hestene. Gletta fik sit navn efter en islandsk hest, som tilhørte en datter af et af de første medlemmer. Siden har generationer af ryttere og heste været med til at give navnet indhold. Tolerance og rummelighed står stadig centralt, og opgaverne løses i fællesskab. Efter 50 år bæres klubben fortsat af mennesker, der vil hinanden og har lyst til at opleve verden sammen med deres heste. Så længe den lyst lever, er der også nye kapitler at føje til Glettas historie.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VI BYGGER TIL HEST OG RYTTER

Vi bygger til hest og rytter Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.

Kontakt Henrik B. Lund Tel. 23 99 94 19 hl@bundgaardbyg.dk Carsten H. Rasmussen Tel. 87 88 53 17 cr@bundgaardbyg.dk

VI STØTTER RIDESPORTEN

bundgaardbyg.dk

Bundgaard Byg er også en erfaren partner i byggeri til industri, logistik og erhvervsdomiciler. 41 Har du brug for rådgivning, konstruktionsløsninger og et godt tilbud så kontakt os.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

HVAD FÅ R H E S T E T I S TAL D- OG F OL D I N D E N A F G ØR E

VEJR & M

HAR STØRRE BETYD

AF SHAILA S

På ISES-konferencen i sensommeren 2026 præsenterede Mariam Baumgartner forskning med et vigtigt budskab til hesteejere og staldansvarlige: Det er ikke nok blot at give hestene mere plads, hvis man vil øge deres bevægelse. Staldens indretning, placeringen af ressourcer, underlagets kvalitet og den daglige managementpraksis har stor betydning for, hvor meget heste bevæger sig. Heste fulgt gennem 14 måneder I studiet blev hopper overvåget med GPS-trackere gennem en periode på 14 måneder. Hestene blev først holdt i traditionel gruppeopstaldning og senere flyttet til et paddock trail-system, hvor centrale ressourcer som foder, vand og hvileområder var placeret med cirka 150 meters afstand. Forskerne indsamlede mere end 1,7 millioner GPSpositioner, hvilket gjorde det muligt at analysere hestenes daglige bevægelsesmønstre og de faktorer, der påvirkede dem. Omgivelserne betyder mere end den enkelte hest Et af de mest interessante fund var, at miljø- og managementfaktorer havde langt større indflydelse på hestenes bevægelse end forskellene mellem de enkelte heste.Selvom der var visse individuelle variationer, forklarede daglige forhold som vejr, underlag og adgang til ressourcer en betydeligt større del af bevægelsesmønstrene. 42

Resultatet peger på, at hesteejere gennem deres valg af management ofte har større indflydelse på hestenes ak-tivitetsniveau end hestenes medfødte egenskaber. Adskillelse af ressourcer fremmer bevægelse Paddock trail-designet skabte flere muligheder for frivillig bevægelse ved at motivere hestene til at bevæge sig mellem forskellige ressourcer i løbet af dagen. Forskerne fandt, at hestene tilbragte størstedelen af deres tid omkring foderområderne, hvilket understreger betydningen af en strategisk placering af ressourcer. Ved at adskille centrale ressourcer kan man motivere heste til at bevæge sig naturligt frem for at opholde sig ét sted. I paddock trail-systemet bevægede hestene sig i gennemsnit omkring fem kilometer om dagen, hvilket er markant mere end det, der normalt rapporteres fra traditionelle opstaldningssystemer. Vejret har stor betydning Studiet viste også en tydelig sammenhæng mellem vejrforhold og bevægelse: Hestene bevægede sig mere i varmere vejr. Adgang til græsning øgede aktivitetsniveauet. • Nedbør reducerede bevægelsen. • Der var betydelige sæsonudsving, hvor aktivitetsniveauet generelt steg om sommeren og faldt om vinteren. • •

eMAGASINET ISLANDSK HEST

IL AT B EV ÆG E SIG ? DRET NI N G E N SP ILLER ENDE R O LLE

MUDDER

DNING, END VI TROR

SI GSGA A R D

Resultaterne understreger vigtigheden af at tage højde for miljøforhold, når man vurderer hestes aktivitet og velfærd. Den skjulte udfordring: Underlagets kvalitet Det måske mest praktisk relevante resultat var betydningen af underlagets kvalitet. Forskerne observerede, at hestene ofte var tilbageholdende med at gå gennem mudrede dele af paddock trail-systemet. Da der blev etableret en omvej uden om de mest mudrede områder, steg aktivitetsniveauet med det samme. Da omvejen senere blev fjernet, og hestene igen måtte benytte det mudrede spor, faldt aktivitetsniveauet igen. Det viser, at dårlige underlagsforhold kan undergrave selv de bedst designede systemer, der skal fremme bevægelse. Ifølge Baumgartner handler det ikke kun om at etablere lange spor eller større arealer. Underlaget skal året rundt være komfortabelt, funktionelt og skånsomt for hestenes hove. Praktiske perspektiver Undersøgelsen peger på, at ejere, der ønsker at fremme naturlig bevægelse, bør fokusere på at:

Adskille foder-, drikke- og hvileområder. Skabe meningsfulde grunde til, at hestene bevæger sig. • Sikre et komfortabelt underlag og undgå overdreven mudderdannelse. • Tage højde for sæsonbestemte ændringer i aktivitetsniveauet. • Indrette miljøer, der understøtter frivillig frem for tvungen bevægelse. • •

Konklusion Forskningen understøtter et enkelt, men vigtigt princip: Heste bevæger sig, når deres omgivelser gør det nemt og komfortabelt at gøre det. Paddock trail-systemer kan øge den daglige bevægelse og bringe aktivitetsniveauet tættere på det, man ser under mere naturlige forhold. Men succes afhænger ikke kun af designet. Løbende management er mindst lige så vigtigt. Placeringen af ressourcer, vejret og ikke mindst kvaliteten af underlaget kan være afgørende for, om hestene vælger at bevæge sig eller blive stående. For hesteejere, der ønsker at forbedre hestenes velfærd, er budskabet klart: Et godt design er vigtigt, men god vedligeholdelse er mindst lige så afgørende. 43

eMAGASINET ISLANDSK HEST

For mig handler det mere om at bruge nogle dage i naturen sammen med sin hest, at mærke roen og opleve det særlige partnerskab og samarbejde.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

E N MANG E Å R I G DR Ø M G I K I O PFY L DE L S E

PÅ LANGTUR MED HESTENE A F C H R I STI NE TI NDA H L

”Sådan en tur vil jeg også på,” sagde jeg højt til mig selv, da jeg smed magasinet fra mig på sofabordet. Jeg havde netop læst en artikel om en dame, der havde krydset øgruppen De Ydre Hebrider i Skotland med sin hest og hund, og jeg var tryllebundet. Jeg havde aldrig hørt om noget lignende, og fra det sekund vidste jeg, at jeg også ville ud på en længere tur. Hesten havde jeg købt få måneder forinden, og indtil nu havde jeg svaret, at hun var min terapihest, når nogen spurgte mig, hvad jeg skulle bruge hende til. Jeg vidste, at jeg ville ride ture på hende, men det føltes af en eller anden grund for useriøst, når samtalen faldt på, hvorfor jeg i en alder af 31 år havde købt min første hest. Nu havde jeg endelig et godt svar: Bia og jeg skulle på langtur sammen. Drømmen brast Desværre gik det ikke, som jeg drømte om. Hesten blev syg og var som en babusjkadukke, hvor der hele tiden gemte sig en ny skade eller sygdom under den, vi allerede kæmpede med. Efter alt for få år sammen med hende måtte jeg sige farvel. Jeg mistede ikke kun min hjertehest – jeg mistede også års træning og alle mine drømme om nogensinde at komme af sted på en langtur. Heldigvis havde jeg allerede min søde peruvianske hest, Jagger, og inden længe kom min Rocky Mountain Horse, April, til. For første gang havde jeg to sunde og raske heste, der var tæt knyttet, og tingene begyndte at lysne.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Forfra med to grønne heste Der var en kort periode, hvor jeg slet ikke kunne overskue at træne April og Jagger til at kunne håndtere alt det, som en turhest skal kunne. Jeg tænkte tilbage på alle de år, jeg havde brugt på at lære Bia at være trafiksikker, gå med oppakning og blive tryg med at forlade stalden og foldens trygge rammer. Nu stod jeg med et føl og en plag, som skulle lære alt det – samtidig – og det havde nær taget modet fra mig. Heldigvis gik det hurtigt op for mig, at jeg ikke var den samme hestetræner længere. Jeg var blevet bedre til at forstå hestens kropssprog, og jeg vidste, hvordan deres sanser, hukommelse og nervesystem fungerer. Det gjorde jeg ikke dengang, jeg trænede Bia, så derfor havde jeg haft en masse udfordringer med hende, som jeg slet ikke oplevede med de to unge heste, jeg nu havde ansvaret for. Den første træningstur gik galt Jeg brugte de næste ni måneder på at træne basisting med dem. De lærte at blive trukket fra begge sider, at stoppe, når jeg stoppede, og at gå pænt, så jeg kunne trække af sted med dem sammen, uden at de trak i hver sin retning.

Det var endelig blevet tid til, at vi skulle af sted på den første træningstur, og selvom jeg naturligvis håbede, at alt gik gnidningsfrit, var det desværre ikke tilfældet. Morgenen startede nemlig med, at Jagger gik så meget i panik over at få paksadlen og paktasker på, at jeg måtte efterlade oppakningen hjemme og tage af sted kun med det, der kunne være i min bæltetaske. Den uheldige start på turen satte sig lidt på mine nerver, men allerede da vi kom ud på landevejen, forsvandt alle katastrofetankerne, og jeg nød at opleve, hvor godt mine to unge heste klarede det. Men vores prøvelser var ikke ovre endnu. Det viste sig nemlig, at der var en lille springhest gemt i Jagger, og da han to gange inden for få minutter sprang over hegnet til pausefolden, tog jeg den ærgerlige beslutning om at afbryde turen, før det endte galt. Jeg vidste alligevel, at når han kunne hoppe over hegnet hvert øjeblik, det skulle være, så ville jeg ikke få lukket et øje i løbet af natten. En langtur er ikke en fast længde I løbet af de næste par uger tog jeg på endnu et par træningsture, hvor begge heste klarede det lige efter bogen. Det betød, at da kalenderen endelig sagde august, følte jeg, at vi alle tre var klar til at

eMAGASINET ISLANDSK HEST

prøve kræfter med det, jeg havde trænet frem mod i så mange år – først med Bia og nu med Jagger og April: Vi var klar til at tage på langtur.

mange tilbud, og da jeg ankom med oppakning og heste, blev jeg modtaget med en gæstfrihed, jeg sjældent har oplevet.

I mine øjne er en langtur ikke et bestemt antal kilometer eller et fast antal overnatninger. For mig handler det mere om at bruge nogle dage i naturen sammen med sin hest, at mærke roen og opleve det særlige partnerskab og samarbejde, der opstår, når man rejser fra overnatningssted til overnatningssted.

Mødet med fremmede mennesker er en af de oplevelser, jeg tænker tilbage på med allermest glæde. Lige fra manden, der råbte mig an inde fra sin have, fordi han gerne ville dele en hestehistorie med mig, ægteparret, der inviterede mig på grillede skumfiduser, og de folk, der slog sig ned på bænke eller stoppede op ude i skoven for at få en sludder.

Ingen kan tage på langtur uden hjælp Jeg kan godt lide ideen om at kunne klare mig selv, men jeg må indrømme, at når det kommer til stykket, så er det ikke så nemt, som jeg gerne vil have, at det skal være. Det måtte jeg også sande på denne tur. På trods af at jeg havde lavet en udførlig pakkeliste, så lykkedes det mig alligevel at glemme en varm sweater, og hvis en venlig sjæl ikke var kommet mig til undsætning, så var jeg gået nogle rigtig kolde aftener og nætter i møde.

Det vigtigste var at få en god oplevelse Fordi April var meget ung, og både Jagger og jeg ikke havde prøvet at være af sted på den måde før, havde jeg kun ét mål med turen: Vi skulle alle sammen have en god oplevelse. Det betød, at jeg holdt mig til nærområdet, så jeg nemt kunne tage hjem, hvis oplevelsen blev for meget for dem. Jeg planlagde turen, så vi havde seks overnatninger tre forskellige steder, to hviledage og gik omkring 10 kilometer de dage, vi var på farten.

Jeg fandt også to af overnatningsstederne ved at række ud til hestemennesker i lokalområdet og spørge, om de havde en plet græs til min transportable fold og mit telt. Jeg fik overraskende

Det gav mig ro i sindet at vide, at jeg ikke pressede hestene ud i noget, der ville være for fysisk eller mentalt hårdt til, at de kunne håndtere det, og det viste sig, at det var den helt rigtige beslutning.

A DVERTOR I A L eMAGASINET ISLANDSK HEST

E T L I VS VÆ R K M E D

90 ISLANDSKE HESTE SØGER NY EJER F R A É N IS L AN DS K HO P P E I T YS K L AN D TIL ET STORT STUTTERI I VEN D SY SSEL . G AB R IE L E GE R L ACH HAR B RUGT MERE EN D 25 ÅR PÅ SIN PASSION FOR IS L AN DS K E HE S T E . N U SØGER H EN D ES L IVSVÆ RK EN N Y EJER. Gabriele Gerlachs kærlighed til heste begyndte allerede som niårig med en shetlandspony. I 1999 købte hun sin første islandske hoppe i Allgäu, og siden voksede interessen til en omfattende avl. Efter ti år med Gut Wangerltal ved München valgte hun at flytte besætningen til Danmark, hvor forholdene passede de islandske heste bedre. I 2017 købte hun ejendommen på Sørig Engvej ved Bindslev – og her har hun gennem årene opbygget Stutteri Gerlach med omkring 90 islandske heste. Avl med passion Avlen bygger på velrenommerede hingste, og mange af stutteriets heste er kårede. Næsten alle er tilredet af Steffi Svendsen. For Gabriele har afstamning, bevægelse og udstråling været helt centrale elementer i avlsarbejdet.

Stutteriet ligger naturskønt i Vendsyssel på godt 54 hektar med græs, dyrkningsjord, skov og læhegn. Ejendommen har 996 m² driftsbygninger med blandt andet løsdriftsstalde, bokse, lader og maskinhaller samt et stuehus på 160 m².

FAKTA | STUTTERI GERLACH Adresse: Sørig Engvej 42 & 43, 9881 Bindslev Areal: 54,01 ha Besætning: Ca. 90 islandske heste Pris: 15.000.000 kr. inkl. besætning og maskinpark Til salg gennem: PA Landbrug Kontakt: Jens Reinholdt Kristiansen · 21 24 46 44 Niels Henrik Møller · 40 44 51 18

Blandt hestene finder man blandt andet Kleó frá Hofi efter Spuni frá Vesturkoti samt Desert frá Litlalandi, der er VM-vinder. Gabrieles hjem ligger i Bayern, og det er blevet svært at forene livet i de to lande. Derfor har hun besluttet at sælge sit livsværk. »Af hele mit hjerte ønsker jeg mig den bedst mulige køber til mine dyr.« 48

Scan QR koden og læs salgsprospektet!

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Du hverken behøver at ride flere hundrede kilometer, at sove i telt midt ude i skoven eller at klare det hele alene. En lille tur rundt i lokalområdet kan være den perfekte måde at komme i gang på.

Hver dag stod jeg op til to glade og friske heste, der klarede trafik, nye omgivelser og fremmede overnatningssteder fuldstændig problemfrit. Og det bekræftede mig i, at selvom vi ikke ville vinde prisen for årets mest hæsblæsende oplevelse, så var sådan en tur det helt rigtige sted for os at starte. Næste tur er allerede i støbeskeen Hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med at tage på langtur, så håber jeg, at du vil huske på, at du hverken behøver at ride flere hundrede kilometer, at sove i telt midt ude i skoven eller at klare det hele alene. En lille tur rundt i lokalområdet kan være den perfekte måde at komme i gang på, og så får du måske mod på at tage af sted på en endnu længere tur næste gang. Sådan gik det for mig, så nu er jeg ved at planlægge sommerens langtur, hvor planen er at være af sted i fire uger og tilbagelægge 600 kilometer, mens vi udforsker Sjælland. Sådan en tur kræver mere end miljø-, styrke- og konditionstræning – den kræver også, at jeg bliver endnu klogere på, hvordan jeg fodrer hestene korrekt og bliver dygtigere til at pakke oppakning på hestene. Alt det deler jeg ud af på min Facebook-side @Turrytter v. Christine Tindahl, hvor du er velkommen til at følge med i stort og småt om turridning.

Christine Tindahl er indehaver af Turrytter v. Christine Tindahl. Christine Tindahl har redet tur, siden hun var barn. Weekenderne blev brugt på ryggen af rideskoleponyen Spar, og turen gik enten til stranden, skoven eller ud over markerne. Som voksen begyndte hun at interessere sig for adfærdstræning, hestens sprog, sanser og måde at lære på og har deltaget i kurser og workshops i ind- og udlandet for at lære at ride med pakhest og overnatte med hesten i naturen. Senest har hun taget en certificering i Trail Riding. Følg hende på Facebook hos Turrytter v. Christine Tindahl.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

TRE SPØRGSMÅL OM VINTERENS FODRING N ÅR GR Æ S S E T AF L Ø S E S AF H Ø OG WRAP, OG VIN TERP EL SEN BL IVER T Æ T T E R E , M E L DE R S P Ø R GS MÅL EN E OM FOD RIN G SIG. PASSER FOD ERP L AN EN T IL HE S T E N S B E HO V ? ER D ER BRUG FOR EK STRA VITAMIN ER OG M IN E R AL E R ? V I HAR STIL L ET BROGAARD EN OG N AG H ORSEP RO DE S AM M E TRE SP ØRGSMÅL OM FOD RIN G.

Hvad er det vigtigste at være opmærksom på, når den islandske hest skal fodres gennem efteråret og vinteren? Brogaarden: Det vigtigste er at tilpasse fodringen til hestens huld, arbejdsniveau og det grovfoder, den får – ikke blot til årstiden. Vinter betyder ikke automatisk, at hesten skal have mere kraftfoder. Grovfoderet bør være fundamentet, og eventuel ekstra energi skal afhænge af, om hesten har svært ved at holde passende huld. Følg derfor vægt og huld løbende, og sørg for adgang til rent drikkevand, også i frostvejr. NAG: Om foderplanen passer til hesten og den mængde træning, som forventes at ske gennem vintermånederne.

Hvilke vitaminer og mineraler bør man være særligt opmærksom på, og hvordan finder man ud af, om hesten har brug for tilskud? Brogaarden: Det vigtigste er at se på den samlede foderplan frem for at udvælge enkelte vitaminer og mineraler. I efterårs- og vinterperioden er det især relevant at gennemgå forsyningen med E-vitamin og mineraler som kobber, zink og selen. Om hesten har brug for tilskud, afhænger af grovfoderets indhold, og hvad den ellers får i krybben. En grovfoderanalyse og en beregnet foderplan er derfor det bedste udgangspunkt. Får hesten allerede et vitamin- og mineraldækkende foder i den anbefalede mængde, er ekstra tilskud ikke nødvendigvis en fordel.

NAG: Hvis grundfodringen er i orden, bør behovet for tilskud være minimalt. Ikke alle heste har brug for tilskud, men er du i tvivl, kan det altid anbefales at snakke med en foderkonsulent.

Hvad er jeres bedste råd til ejeren af en islandsk hest, som let bliver for rund, men stadig skal have dækket sine behov? Brogaarden: Vores bedste råd er at skelne mellem kalorier og næringsstoffer. En hest, der let tager på, har stadig brug for vitaminer, mineraler og tilstrækkeligt protein, men ikke nødvendigvis mere energirigt foder. Vælg grovfoder med et passende energiindhold, afvej mængderne, og suppler efter behov med et passende foder. Undgå at give hesten under den anbefalede mængde af et foder, da næringsstofforsyningen så kan blive utilstrækkelig. Sørg i stedet for at vælge det rette foder med et passende energiindhold. Målet er færre overskydende kalorier – ikke utilstrækkelig næring eller lange pauser uden grovfoder. NAG: At få tilpasset foderplanen hos en foderkonsulent og skrue op for motionen. Pas på med at skrue ned for krybbefoderet som det første. Ofte kommer et overskud af kalorier fra grovfoderet, og man kan i mange tilfælde skære lidt ned på kalorietildelingen ved at erstatte en del af høet/wrappen med halm.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

BLIVER HESTEN FOR GAMMEL TIL AT VÆRE

FORSIKRET?

DE N IS L AN DS K E HE S T E R K EN D T FOR OFTE AT H OL D E SIG BÅD E F R IS K O G AK T IV L AN GT OP I ÅREN E. MEN SELV OM SEN IORH ESTEN S TADIG F Ø L E S UN G UN D ER SAD L EN , K AN AL D EREN FÅ B E T YDN IN G, N Å R D ET GÆ L D ER FORSIK RIN GEN . A F B R I TT SØB Y

Kan man fortsat forsikre sin hest, når den bliver ældre? Ændrer dækningen sig – og hvad skal man som ejer være særligt opmærksom på? Vi har stillet Maj Halling Thomsen, direktør, dyrlæge, ph.d. hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring, fem spørgsmål om forsikring af den ældre islandske hest. Hvad sker der med forsikringen, når hesten bliver ældre? Alle vores forsikringer er livslange, så der er ikke nogen dækninger, som bortfalder med alderen. Dog skal man være opmærksom på, at risikosummen, som er den sum man kan få udbetalt, nedskrives på en Livsforsikring eller en Uanvendelighedsforsikring. For Islandske heste påbegyndes nedskrivningen 1. januar det år hesten fylder 22 år. Der nedskrives med 25% af den oprindelige forsikringssum. Der nedskrives ikke længere ned end til en risikosum på 5.000 kr. Hvis man har en sygeforsikring, fortsætter denne uændret indtil dækningen opsiges. Dvs. at den ikke er påvirket af nedskrivningen på Liv- og uanvendelighedsforsikringerne. Er din seniorhest stadig godt forsikret? Selvom en hest er ældre, kan den stadig blive syg eller komme til skade. Der kan være stor forskel mellem forsikringsselskaber på, hvad der er dækket hos den ældre hest. Det er derfor altid en god idé jævnligt at tjekke sine dækninger og forsikringsbetingelser, så man kan 52

justere i tide. De fleste selskaber har begrænsninger i forhold til alder på nye dækninger. Seniorhesten – hvordan er den dækket? Med en Senior Sygeforsikring vil seniorhesten være godt dækket mod akutte skader som sår kolik og lignende. Der vil dog være visse lidelser som ikke dækkes på en Senior Sygeforsikring. Dette er typisk aldersbetingede lidelser og lidelser, hvor risikoen er højere hos den ældre hest. Bliver hesten for gammel til at være forsikret? Hesten bliver ikke for gammel til at være forsikret. Dermed menes, at forsikringen fortsætter livslangt, medmindre man som forsikringstager vælger at opsige den. Man skal dog være opmærksom på, at der er en aldersgrænse på nytegning af forsikring. Hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring kan der tegnes Senior sygeforsikring frem til dag, hesten fylder 20 år. Liv- og uanvendelighedsforsikring, samt øvrige sygeforsikringer kan for islandske heste tegnes frem til d. 1. januar det år, hvor hesten fylder 18 år. Den ældre islænder – hvad dækker forsikringen? Vores Senior sygeforsikring dækker udgifter til behandling af skader og sygdom hos den ældre hest. Dog er der ikke dækning ved stofskiftelidelser (PPID og EMS), forfangenhed, tumorer, tandlidelsen EOTRH, og lidelser og skader i led, sener, gaffelbånd, ligamenter og hovseneben.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FORSIKRING AF SENIORHESTEN 1

En ældre hest fortjener også behandling ved sygdom og skader. Derfor har vi en Senior Sygeforsikring, som kan hjælpe, når uheldet er ude.

Senior sygeforsikring kan tegnes indtil den dag, din hest fylder 20 år.

Senior sygeforsikring er livslang.

Senior sygeforsikring dækker ved sygdom og skader, men ikke ved hestens død/aflivning.

Vær opmærksom på, hvordan din senior hest er dækket. Der kan være store forskelle mellem forsikringsselskabernes dækninger til ældre heste.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

TIL HEST

PRODUKTNY

EQUES Free Balance Gjorden kombinerer ergonomisk komfort og fleksibilitet med jævn trykfordeling og en mere stabil sadelplacering, der modvirker, at sadlen glider frem. eques.dk

SPECIAL EDITION Avant fejrer 35 år med en eksklusiv 860i Special Edition! Kun 250 eksemplarer på verdensplan - spækket med udstyr og unikke detaljer. Avant.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RYTTER

YHEDER

BROGAARDEN MASH LITE Velduftende urteoplevelse og naturlig antioxidantprofilMash Lite fremstår i en ny, forbedret udgave med ekstra omsorg for fordøjelsen og det generelle velbefindende:

BROGAARDEN MASH Maksimal restitution og uimodståelig smag. Den populære klassiker har fået en markant opgradering med fokus på den aktive hests behov: • Over 6 x højere E-vitaminindhold: Indholdet er skruet op fra 150 til hele 1.000 mg/kg for at sikre maksimal muskel beskyttelse og optimal restitution hos heste i regelmæssig og intens træning. • Tilsatte elektrolytter: Understøtter en aktiv væskebalance og hurtig genopfyldning af mineraler efter svidende træningspas. • Uden Lucerne. • Uimodståelig smag: Tilsætningen af naturligt sødt johannesbrød gør mashen ekstra lækker. • Kan udfodres både tørt og vådt.

• Udvidet urte- og planteblanding: Synlige grøntsagsflager og en rig urteblanding giver et indbydende måltid, du både kan se og dufte kvaliteten af. • Tilsat Proviox®: Standardiserede plantepoly- fenoler fra drue og løg tilfører naturlige anti oxidanter, der styrker mashens samlede ernæringsprofil. • Uden Lucerne og korn. • Lav på sukker og stivelse • Skal udfodres våd. Brogaarden.dk

Brogaarden.dk

NY RIDEHJELM SAGA ridehjelmen, er en elegant og sikker ridehjelm til alle, der elsker islandske heste. Karlslundriding.com

Lillehellebæk Sadelmageri Lillehellebæk Sadelmageri S A D L E R

T I L

TILPASSET DEN KVINDELIGE ANATOMI

K V I N D E R

KAN SKRÆDDERSYES TIL BÅDE HEST OG RYTTER

MONO ELLER DOBBELT KLAP Kvalitetssadler fra EQUES GOD Når TILfunktionalitet KORTE HESTE og kvalitet går op i en højere enhed

STOR SKULDERFRIHED

GOD KAMMERPLADS

Stor skulderfrihed God til korte heste God kammerplads

Opfylder din sadel de 9 vigtigste kriterier? • Ligger i balance • Fri af lansemærket - over og på siden • Der er kammerbredde nok hele vejen igennem • Paneler har fuld kontakt hele vejen • Gjordstropper peger mod gjordleje • Sadel ligger lige over hest • Den har ikke længere bæreflade end sidste / 18. ribben • Kopjern korrektDE tilpasset OPFYLDER DINerSADEL 9 hestens skulder • Der er bredde nok i toppen ved lansemærket VIGTIGSTE KRITERIER? så skulder frit kan rotere

1: Ligger i balance ehellebæk Sadelmageri 2: Fri af lansemærket - over og på siden Kit Olsen • + 45 41 14 59 68 •3:sadeltilpasning@gmail.com • lillehellebaeksadelmageri.dk Der er kammerbredde nok hele vejen igennem Sundbylillevej 48 4. Paneler har fuld kontakt hele vejen Lillehellebæk Sadelmageri 3600 Frederikssund 5: Gjordstropper peger mod gjordleje