e-magasinet_DM26_online

eMagasinet

3 skarpe og 10 hurtige til DM RYTTERE

20-årige MAI HVASS DE LICHTENBERG: Det lange seje træk bære frugt

Portræt af LAURA MIDTGÅRD • Dyrlægens Vinkel: SPAT

– OG MEGET MERE...

INDHOLD

e MAGASINET ISLANDSK HEST

Dyrlægens Vinkel – Spat hvad er det, og hvad gør du ved det?

REBECCA JÓNASSON Sundabakki - Vignir er her stadig

Et dobbelt – DM af de helt store

Mød Hedelandsgruppen – de 8 ildsjæle

3 skarpe til de frivillige Heidi, Caroline og Karen

Nordisk Mesterskab på Magaretehof

Mød Eliterytter Sarah Rosenberg Asmussen

10 hurtige til Sys Pilegaard

Ny ærespris til B-flokkens bedste Gæðingur

Hestefotograf Pauline Klein Teeselink

Ridepsykologi – når det bliver alvor

Interview med Laura Midtgård Hansen

Mai Hvass de Lichtenberg og Þór

Sådan rides gæðinga, pas- og sportsklasserne

3 skarpe til rytterne Kathrine, Mille og Thea

Mød dommer og rytter CECILIE LANGVAD GUÐJOHNSEN

NÅR DETALJERNE GØR FORSKELLEN

• Specialiseret fysioterapi til hest og rytter

• Arbejde med hele ekvipagen – sammen og hver for sig

• Fokus på balance, symmetri og biomekanik

• Grundig analyse og individuelt tilpasset behandling

• Tæt dialog og opfølgning gennem hele forløbet

• For dig, der ønsker optimal funktion og holdbarhed

EQUIPAGEFYS

Sisse Søby Dupont Autoriseret fysioterapeut & hestefysioterapeut

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 28 89 70 70 eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.

Følg Equipagefys på Instagram og Facebook Tlf. 2889 7070 – info@equipagefys.dk – www.equipagefys.dk

Udgiver BJ Media

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Forsidefoto: paulinefotografi

Layout: Mette Reichstein Ejlersen

Annoncer: +45 2789 5471

Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

VELKOMMEN TIL

DM 2026

De nye lækre toplag på banerne i Hedeland kommer til at gungre af taktfast tølt og hurtig speedpas, når der 30. juni – 5. juli er DM for islandske heste.

I den gamle ringborg vil man kunne se smukke hestehoveder titte ud fra de nye bokse, der er etableret.

Det bliver fantastiske dage med vores elskede islandske heste og deres ryttere, som skal konkurrere i Sport og Gæðinga.

Udover at nyde de mange flotte præstationer, er det også det perfekte sted at mødes med ligesindede ”hestetosser”.

eMagasinet Islandsk Hest er naturligvis også på pladsen, hvor vi laver videointerviews og altid er klar til en hestesnak. Vi har desuden lavet dette trykte magasin, hvor du får en masse spændende artikler.

I artiklen ”De otte ildsjæle” møder du Hedelandsgruppen, der har knoklet – og stadig gør det – for at bevare og forbedre skønne Islandscenter Hedeland.

Du kan også læse artiklen om Þór fra Åbo, som ikke viste noget synderligt talent, da Mais far overtog den efter en skade. Men med Mais tålmodighed lykkedes det af få en super stævnehest frem i Þór – uden det store budget.

Du kan også læse om eliterytter Sarah Rosenberg Asmussen og hendes samarbejde med den 10-årige firgænger hingst Nökkvi fra Brendstrup – en stor, stærk hest med masser af power og fremdrift – præcis som Sarah godt kan lide det.

I artiklen ”Det magiske øjeblik” møder du fotografen Pauline Klein Teeselink, der har speciale i heste.

I ”Dyrlægens Vinkel” tager Peter Hjuler fat i problemet spat og forklarer, hvad det er, og hvad man kan gøre ved det.

Sofie Cronegaard skriver om vigtigheden af at bevare glæden i ridningen og samværet med vores heste. Den glæde, der var den oprindelige årsag til, at vi gerne ville ”gå til ridning”. Den skal følge med – også ”når det bliver alvorligt”, og vi gerne vil gøre det godt på stævnebanerne.

Læs også interviewet med Laura Midtgaard, der er en af dem, der allerede før DM er udtaget til det danske landshold. Hun fortæller, hvordan hun træner sine heste – og hvordan hendes drøm blev til virkelighed.

I artiklen ”Vignir er her stadig” møder du Rebecca Jónasson, der driver stutteri Sundabakki i Sverige, som hun etablerede sammen med sin mand, Vignir Jónasson, der døde i en arbejdsulykke i 2024.

Læs artiklen, hvor Cecilie Langvad Færch fortæller om gæðinga og de erfaringer, hun har gjort sig som rytter og dommer.

Du får også artiklen om, hvad det betyder – og kræver at være værter for et stort dobbelt DM. Desuden er der masser af godt læsestof med ”3 skarpe”-spørgsmål og ”10 hurtige” til flere af deltagerne i DM.

Glæd dig til et magasin spækket med underholdende og lærerige artikler. Men glæd dig frem for alt til nogle fantastiske hestedage – og husk: Du er altid velkommen til at komme og hilse på ved eMagasinet Islandsk Hest-standen.

Godt DM – forhåbentlig med godt vejr.

DYRLÆGENS VINKEL

SPAT

Spat er et emne, der skaber forvirring – også blandt erfarne hesteejere. Hvad er spat egentlig? Hvornår har en hest spat? Og hvad stiller man op, hvis diagnosen falder? Her forsøger jeg at rydde lidt op i begreberne og give et fagligt overblik over både diagnose, behandling og fremtidsudsigter.

Hvad er spat?

Spat er i sin definition en slidgigtagtig lidelse i hasens glideled. For at forstå det anatomisk kan man sammenligne med menneskets anatomi: det store haseled svarer til vores ankelled, mens hestens glideled svarer til vores fodrodsled – det vi også kalder vristen.

Ordet "slidgigt" kan imidlertid lede til misforståelser.

Spat er nemlig ikke nødvendigvis et resultat af slitage over tid. Der kan sagtens ligge et traume forud, som har sat en sygdomsproces i gang i hasen og i glideleddene, og som siden fører til de røntgenforandringer, vi forbinder med spat. Teoretisk set starter spatten altid et sted – med en skade eller en inflammation i glideleddet. Er man tidligt på i forløbet, er der endnu ikke store forandringer at se på røntgen, og her er det lokalbedøvelsen – blokaden – der giver mest information.

Tre kriterier skal være opfyldt

1. Hesten skal være halt på et bagben

2. Haltheden skal kunne fjernes ved at lægge en bedøvelse i hasen

3. Der skal være røntgenforandringer i hasens glideled.

Alle tre skal altså være til stede. En hest, der er halt, men ikke har røntgenforandringer, har ikke spat. Og en hest, der har røntgenforandringer, men ikke er halt, har heller ikke spat – i hvert fald ikke efter den gængse definition.

Sådan stilles diagnosen

Spat er ikke nødvendigvis et resultat af slitage over tid. Der kan sagtens ligge et traume forud, som har sat en sygdomsproces i gang.

En af de hyppigste misforståelser er, at røntgenforandringer i hasen i sig selv er ensbetydende med spat. Det er det ikke. En korrekt spatdiagnose kræver, at tre diagnostiske kriterier alle er opfyldt på én gang:

Når en hest præsenteres som halt på et bagben, starter man med den almindelige undersøgelsesmetodik: mønstring, longering og bøjeprøver. Disse er udgangspunktet, inden man begynder at lægge blokader. Blokaderne lægges nedefra og op, og man bedøver sig frem, indtil hesten efter den seneste blokade går rent. Der findes forskellige blokader, man kan lægge omkring hasen, der gør det muligt at lokalisere haltheden forholdsvis specifikt – ikke kun til hasen som helhed, men også til hvilke led i hasen den stammer fra.

Først når blokaden har vist, at hasens glideled er kilden til haltheden, tager man røntgenbilleder. Finder man så røntgenforandringer i større eller mindre grad, kan det underbygge diagnosen.

HVAD ER DET, OG HVAD GØR DU VED DET?

AF DYRLÆGE PETER HJULER

Der ikke belæg for at sige, at islandske heste har mere spat end varmblods- og fuldblodsheste.

Jeg oplever til gengæld en større bekymring hos ejere og handelsfolk i det islandske miljø.

En enkelt bemærkning om bøjeprøver: de er reelle uspecifikke. På grund af hestens støtteapparat kan man ikke bøje haseleddet separat fra knæleddet –selv kodeleddene bøjes med, når man løfter benet. En positiv bøjeprøve kan indgå som del af undersøgelsesprocessen og give anledning til at gå videre med blokader, men den kan ikke stå alene.

Unghestespat – et særligt tilfælde

Inden for primært varmblodsheste ser man en gruppe af 3-4-årige heste, der ved røntgenundersøgelse allerede viser spatforandringer – uden at de er halte. Dette kalder vi unghestespat, som er et lægemandsudtryk, der efterhånden har vundet indpas i branchen.

Det er vigtigt at understrege: en hest med unghestespat behøver aldrig at blive halt af det. Der findes ingen god forklaring på, hvorfor disse heste har de pågældende forandringer, og da de er rengående, er der ingen grund til at behandle. De udgør dog en særlig udfordring ved handels- og salgsundersøgelser, fordi det kan være meget vanskeligt at vurdere, hvad forandringerne vil betyde fremadrettet.

Islandske heste og spat

Der eksisterer en udbredt forestilling om, at islandske heste er særligt tilbøjelige til at udvikle spat. Historien bag denne opfattelse er en uheldig kombination af to faktorer. Den gamle type islandske hest var ofte mere ret-hasede end gennemsnitshesten – og en lodret hasestilling er netop en af de disponerende faktorer for spat.

De moderne islændere er imidlertid langt mere sporty bygget, og efter min vurdering, baseret på mange

røntgenundersøgelser ved handelsundersøgelser, er der ikke belæg for at sige, at islandske heste har mere spat end varmblods- og fuldblodsheste. Jeg oplever til gengæld en større bekymring hos ejere og handelsfolk i det islandske miljø.

Noget af denne bekymring kan føres tilbage til en svensk undersøgelse, hvor dyrlæger tog rundt på Island og røntgenfotograferede store grupper af heste. Problemet med den undersøgelse er, at materialet formentlig ikke var repræsentativt – der er tegn på, at ejerne trak de dårligste og halte heste frem. Statistisk set er det materiale nok ikke dækkende for de faktiske forhold. Undersøgelsen er desuden mange år gammel, og det kunne være interessant at lave en tilsvarende undersøgelse på danske islandske heste med nutidens metoder.

Skal man købe en hest med spatforandringer?

Det er et spørgsmål, der ikke lader sig besvare enkelt. Hvis en dyrlæge ved en handelsundersøgelse finder forandringer og siger, at der er risiko for, at hesten vil udvikle spat, betyder det præcis det: der er en øget sandsynlighed for, at hesten bliver halt sammenlignet med en hest uden de pågældende forandringer.

Ønsker man absolut ikke at risikere at have en halt hest, bør man lade være med at købe den. Vil man derimod godt tage chancen, er det fuldt ud muligt – der findes efterhånden gode behandlinger. Man skal blot være forberedt på, at der kan komme perioder med pauser, at hesten måske ikke kan deltage i stævner i perioder, og at der vil være udgifter til behandling. Disse udgifter lader sig ikke sætte på en fast formel, da det afhænger af, hvor meget hesten mærker til lidelsen, og hvilken behandling der vælges.

SUPER BOOTS

• Weighted boots for Icelandic horses

• Featuring an integrated fetlock protector in soft rubber

• The protector is point-mounted using a dual-pin system (clips)

• Available in: 145g, 160g, 180g, 200g, and 240g

Røntgenundersøgelse er en forudsætning for at kunne stille diagnosen spat korrekt.

Behandling

Når diagnosen er stillet korrekt, er mit første-valg som behandling binyrebarkhormon i lave doser og langtidsvirkende. Binyrebarkhormon har to relevante effekter i denne sammenhæng: det virker smertestillende, og det fremmer den proces, vi ønsker, nemlig at ledbrusken udtyndes og forsvinder, så leddet vokser sammen – det man kalder ankylose.

Her spørger mange: er det ikke et problem, at leddet vokser sammen? Svaret er, at glideledene er såkaldte "low motion joints"– led med meget lidt bevægelighed. Man kan faktisk ikke se forskel på en hest, hvis glideled er vokset sammen, og en hest, hvis led er intakte, når man ser på bevægelsesmønsteret. Det ændrer ikke væsentligt ved hestens gang. Det afgørende er at gøre hesten smertefri – ikke at bevare bevægelighed i led, der alligevel har minimal bevægelighed.

Binyrebarkhormon er dog ikke egnet som forebyggende behandling. For det første skader man ledbrusken en smule, hver gang man behandler, og vi kan ikke med sikkerhed sige, hvor hyppigt man kan behandle uden skadelig effekt. For det andet er der stofskifte-mæssige hensyn ved brug af binyre-

barkhormon hos heste, som gør, at det ikke er et

præparat, man ønsker at anvende forebyggende. Her tænkes der på risikoen for at hesten bliver forfangen i forbindelse med behandlingen.

Ud over binyrebarkhormon anvendes i stigende grad bifosfonater – præparater der oprindeligt er udviklet til behandling af knogleskørhed hos kvinder, men som også har vist god effekt ved spat. To præparater er tilgængelige: Tildren, der gives som drop, og Osphos, der gives som intramuskulær injektion og er noget nemmere at håndtere. Bifosfonater er systemiske behandlinger – de gives ikke direkte i ledet, men virker i hele kroppen.

I en del tilfælde vil man begynde med binyrebarkhormon for at slå den værste inflammation ned, inden man tager stilling til den videre strategi. Det er et uovertruffent præparat til at reducere akut inflammation og smerter.

Er det øverste af de tre glideled berørt, er billedet desværre mere alvorligt. Det øverste glideled har tendens til at involvere det store haseled – det der svarer til vores ankelled – og dette er et højmobilt led. Her hjælper behandlingen ikke, og hesten vil

Som en del af undersøgelsen udføres en bøjeprøve for at kunne diagnosticere spat.

som regel ikke kunne bruges fremadrettet.

Kan man forebygge spat?

Desværre er mulighederne begrænsede. Det, der har størst effekt, er at vælge en hest med en fornuftig benstilling fra begyndelsen. Heste med meget svage haser eller meget rette haser er mere tilbøjelige til at udvikle spat end heste med en ideel vinkel på hasen. Ud over benstillingen er der ikke noget, man specifikt kan gøre for at forebygge spat – hverken daglig bakning eller forebyggende ledinjektioner.

Spathesten skal holdes i gang – hele året rundt

For den klassiske spathest er det bedste faktisk at holde hesten i let arbejde hele tiden. At stille den i boksen og lade den stå er ikke fordelagtigt i behandlingen. En spathest er lidt ligesom en gammel bil –den skal bruges lidt hele tiden.

I de kolde måneder kan hesten have tendens til at blive lidt mere stiv og øm i leddene, og det er jo en kendsgerning, at gigtsmerter generelt gør mere ondt i kulden. Det gælder alle former for ledgigtslidelser. I disse perioder kan det være en god ide at give hesten et kosttilskud indeholdende glucosamin, MSM og hyaluronsyre. Og husk at holde spathesten i gang også om vinteren.

GOD HESTEOMSORG STARTER MED VIDEN

Dyrlæge Peter Hjuler’s e-bog "Førstehjælp til hest" er fyldt med praktisk viden, du kan bruge, når det gælder – for 0 kr.

Download den på: www.equication.dk/foerstehjaelp-til-hest.

Som det ses på det højre billede, er det mellemste glideled vokset sammen. Dette er et normalt fænomen ved spat.

REBECCA JÓNASSON

DRIVER STUTTERI SUNDABAKKI VIDERE I SIN

AFDØDE MANDS ÅND

VIGNIR er her stadig

AF HELLE SKRAM DE FRIES

-Skynd dig! lød det i telefonen. Det var verdensmesterrytteren Vignir Jònasson, der 15. januar 2024 ringede til sin kone, Rebecca. Han var væltet med sin traktor på marken og skulle have hjælp hurtigt.

Rebecca kunne høre, det var alvorligt. Sammen med eksmanden, Sebastian skyndte hun sig afsted.

-Det var Sebastian og mig, der fandt ham. Han kom på hospitalet, men han døde derude på marken – og jeg ved, fra undersøgelserne, at det gik hurtigt. Heldigvis.

38-årige Rebecca Jónasson fortæller roligt og fattet om den frygtelige tragedie, der kostede hendes elskede mand livet.

Sammen havde de skabt et fantastisk stutteri Sundabakki ved den lille by Laholm i Sverige. Et paradis for heste og hestefolk, som Rebecca har valgt at køre videre.

Vignir Jónasson, der blev 52 år, var en kendt og ikke mindst anerkendt skikkelse i islandshesteverdenen. Han var islænding og nåede at blive både islandsk, svensk og nordisk mester og flere gange verdensmester.

Efter den forfærdelige ulykke fik Rebecca meget hjælp og støtte fra lokalbefolkningen i Laholm, der også var dybt berørte.

-Jeg fik meget hjælp i starten, der var en helt utrolig tilslutning og et professionelt hold, der trådte til.

Fra Danmark, hvor Vignir også havde venner i islandshesteverdenen, var der også opbakning. Blandt andre fra Rune Svendsen fra stutteri Teland og Agnar Snorri Stefánsson fra stald Gavnholt.

-Rune og Agnar var hurtige med at lave nogle kurser, hvor overskuddet gik til gården, forklarer Rebecca og tilføjer:

-Nogle nære venner lavede en stiftelse for at hjælpe med, at gården kunne drives videre.

Og videre kom Sundabakki, der i dag er et velkørende stutteri og populært stævnested – ikke mindst for danske ryttere, der ofte tager den forholdsvis korte tur til Laholm, for at konkurrere på deres islandske gangere. Blandt andet i de eftertragtede to dages stævner uden finaler, hvor man har mulighed for at ride den samme klasse som udtagelse to dage i træk.

-Til stævnerne er cirka 50 procent af rytterne danske, og der kommer også ekvipager fra Norge – og naturligvis fra Sverige, hvor nogle kommer længere fra end deltagerne fra Danmark.

Rune og Agnar var hurtige med at lave nogle kurser, hvor overskuddet gik til gården.

Én af flere ting, Rebecca tit får ros for i forbindelse med de mange stævner, er, at alting kan lade sig gøre. Hvis deltagerne har ønsker om ændringer eller andet, gør Rebecca alt, hvad der står i hendes magt for at opfylde ønskerne.

-Jeg er opvokset i restaurationsbranchen, hvor jeg lærte ”kunden har altid ret”, bemærker hun og tilføjer:

-Jeg vil gerne lytte og udvikle, og jeg elsker at gøre mennesker glade. Det giver kræfter og energi.

Rebecca griner – inden hun uddyber:

-Alle har betalt for at være her, og jeg gør, hvad jeg kan for at deres oplevelse bliver så god som muligt. Måske er det derfor, så mange vender tilbage gang på gang.

En der har stor andel i, at Rebecca kan få tingene til at fungere, er eksmanden Sebastian, som hun har sønnen Milton på 12 år og datteren Nelly på 14 sammen med.

-Sebastian har træningsstald og driver sin virksomhed herfra med 18 bokse.

Rebecca smiler og pointerer:

-Jeg ved godt, folk snakker, men vi er altså ikke blevet et par igen. Vi arbejder rigtigt godt sammen, og netop fordi vi har været et par, er vi helt afklarede på, at det skal vi ikke være igen.

I den hyggelige stald, hvor vi sidder, kan man høre hestenes rytmiske gumlen. På væggen hænger der billeder af Rebeccas afdøde mand Vignir Jónasson på en flot, tøltende hest.

-Jeg er slet ikke klar til at have en kæreste, slår Rebecca fast.

Men både for hende og børnene, er det et kæmpe plus, at Sebastian hjælper til.

Rebecca og Vignir fik syv år sammen og nåede at bliver forælde til Elias.

-Han var tre år, da ulykken skete, så han forstod det godt, og vi taler stadigvæk meget om det med ham.

-Vi taler meget med alle børnene om det. Min bror er brandmand og har erfaring med den slags samtaler, så han har også talt det igennem med dem.

Når vi skal tage nogle beslutninger på gården, spørger Sebastian og jeg tit hinanden: ”Hvad ville Vignir gøre?”

Rebecca har generelt ikke noget problem med at tale om tragedien.

-Selvfølgelig har jeg grædt og sørget, og jeg er stadig i sorg. Men det har hjulpet mig meget, at jeg kan tale om det. Jeg har ikke været i terapi eller noget. For mig har det bedste terapi været at tale med dem, jeg kender. For andre kan det jo være anderledes, men det har fungeret for mig.

Rebecca tænker lidt – og lyser så igen op i et varmt smil.

-Vignir er her stadig. Når vi skal tage nogle beslutninger på gården, spørger Sebastian og jeg tit hinanden: ”Hvad ville Vignir gøre?”

-Jeg kan tit mærke Vignir – især i ridehallen. Der er sådan et bestemt hjørne, hvorfra han holder øje med os. Hans ånd er her på Sundabakki, og han er med os hver dag. Vi taler også om ham, som om han er her. Det er han nemlig for os!

-To uger efter Vignir døde, talte jeg med børnene. Skal vi blive her, eller skal vi flytte? Der var ingen tvivl, vi skulle blive her. Der var ingen alternativer.

Find et kæmpe udvalg af trenser, tøjler, bid og sadeltilbehør på nordic-horse.com eller find forhandler her:

Jeg kan tit mærke Vignir – især i ridehallen. Der er sådan et bestemt hjørne, hvorfra han holder

øje med os. Hans ånd er her på Sundabakki, og han er med os hver dag.

Sundabakki har nu været drevet i seks år, og der er sket meget.

-Vi fik bygget ridehus og ovalbane og fik staldene renoveret. Og så har vi seks soverum til dommere og ansatte. I dag er der 40 heste på gården. Før var der 120, så vi solgt meget for at formindsket virksomheden. Nu fylder stævnerne meget.

-Vi har også mindsket avler, men vi avler stadig og har syv 1. klasses hopper og får 4-5 føl om året. Forrige år blev vi ”Årets Avler” – og vi har været nomineret mange gange.

De seneste seks år har Rebecca ikke redet selv.

-Jeg har tre børn, så det har der ikke været tid til, griner hun.

Der er dog en meget fin 5-års hoppe …..fra Sundabakki, som Sebastian har trænet, men planen er, at det skal være Rebeccas ridehest.

-Jeg vil helst ride sport. Det passer bedst til mig med kontrol, erklærer Rebecca, men tilføjer dog:

-Det kan jo ændre sig.

Sønnen Milton er allergisk overfor heste. Nelly har én hest, som hun har sat i avlen, men Elias rider og har to heste.

-Han red også sammen med Vignir, mindes Rebecca med et smil.

Rebecca har også salgsheste, som Sebastian træner.

-Jeg går meget op i at skulle kunne stå inde for det, jeg sælger. Mange kunder vender tilbage – og mange heste bliver solgt, inden de er sat officielt til salg –det er dejligt. Et godt ry er vigtigt, for verden er lille.

Økonomi skal der naturligvis til for at det hele løber rundt.

-Jeg bliver ikke rig, men det løber rundt. Mange bække små. Avl, stævner, salgsheste, lyder det fra Rebecca, der også er stævneleder ved Svenske Mesterskaber, Falsterbro og Jönköping Horseshow, samt Nordisk Mesterskab på Margaretahof 4.- 9. august.

-Jeg elsker hestesporten. Det er min drivkraft, mit job og min hobby, fortæller en begejstret Rebecca.

Hun har nok at se til – blandt andet en gravid hund.

-Jeg tror, den får hvalpe lige om lidt, så jeg må hellere ind og kigge til den.

Og det må Rebecca så.

Livet bliver aldrig det samme uden hendes Vignir. Men det går videre. Livet på Sundabakki. Med stævner, glade ryttere og heste, store og mindre store børn, føl - og hundehvalpe.

I centrum af det hele står Rebecca Jònsson. Som et helt menneske med glæder og sorger – og en masse dejlige minder om en fantastisk mand, som hun fik syv fantastiske år sammen med.

En mand med en imponerende 30 år lang ridekarriere, der gjorde ham til en af de mest betydningsfulde i islandshestesporten.

Derfor var chokket også stort og hans død berørte langt udover Rebecca og familien.

Uden at simplificere den forfærdelige ulykke kan man godt sige, at ånden er over Rebecca Jónasson. Vignirs ånd, der hviler over Sundabakki som en spirituel guideline i hendes virke på det sted, de to skabte sammen. I kærlighed til hinanden og til hestene.

ET DOBBELT-DM

– AF DE HELT STORE

HUNDREDVIS AF FRIVILLIGE, STÆRKE KLUBFÆLLESSKABER

OG UTALLIGE ARBEJDSTIMER LIGGER BAG ÅRETS DM PÅ HEDELAND.

ARRANGØRERNE FORTÆLLER OM UDFORDRINGERNE, FÆLLESSKABET OG AMBITIONEN OM AT SKABE ET DM, SOM BÅDE RYTTERE OG PUBLIKUM VIL HUSKE.

AF BRITT SØBY

Hvad betyder det for jer at være værter for DM?

-Det er jo et kæmpe ansvar at være værter for DM – men også en kæmpe tillidserklæring fra Sportskomitéen. Så vi er gået til opgaven med stor ærefrygt – især fordi det er endt med, at vi har begge konkurrencegrene med. Vi bød oprindeligt kun ind på DM i Sport, da Hedeland ikke umiddelbart har faciliteter til at rumme begge grene. Men da der ikke var andre muligheder for DM i Gæðingakeppni, syntes vi, at det var mest fair overfor rytterne også at tage den gren ind - på trods af, at det ikke ligefrem ligger til højrebenet.

Faktisk sagde nogle frivillige fra på den baggrund, og hele tovholdergruppen delte til fulde den bekymring. Vi valgte dog alligevel at lade hensynet til rytterne veje tungest. Og så har vi ellers knoklet en vis

legemsdel ud af bukserne lige siden for at få enderne til at mødes. Så vi føler faktisk lidt, at vi skal til eksamen.

Hvor stor en rolle spiller de frivillige i afviklingen af DM?

-Jamen, det er jo 100 % afgørende! Vi har haft en helt vanvittig interesse for og tilslutning til DM. Alle de klubber, som har ønsket at bidrage med et område, har vi taget imod med kyshånd. Derudover er der et væld af "individuelle" frivillige, der har meldt sig.

Vi har denne gang valgt at involvere (næsten) så mange som overhovedet muligt. Både for at styrke fællesskabet mellem de sjællandske klubber, men også for at sikre, at flest mulige får erfaring med et arrangement af denne størrelse. Vi håber, det kan

være med til at sikre, at nogle klubber også i fremtiden har mod på at arrangere DM.

Man kan nærmest sige, at vi har tænkt "generationsskifte" ind i hjælperplanen. Og så er det jo bare afgørende, at det både er hyggeligt og sjovt at være med på holdet.

Vil I anbefale andre klubber at kaste sig ud i at arrangere et DM – og hvad er jeres bedste råd til dem?

-Absolut – det er jo helt nødvendigt, hvis vi i fremtiden også skal have DM for islandske heste. DM er nødt til at være båret af frivillige, hvis det fortsat skal være muligt for de fleste at have råd til at deltage. Og det bedste sted at finde engagerede frivillige er nu engang i vores lokalklubber.

Et dobbelt-DM er en ordentlig mundfuld. Det vil vi ikke lægge skjul på. Omvendt synes vi også, at det er rigtig godt for sammenholdet i vores sport og forening, at det hele holdes som ét stævne. Det er dog kun muligt med en stor flok frivillige og – ikke mindst – en kæmpe opbakning fra vores mange sponsorer.

Vores bedste råd er, at man ikke skal tage kritik personligt. Det er bare et udtryk for passion, når der kommer feedback – af mere eller mindre venlig karakter. Her må vi hellere indrømme, at vi stadig øver os.

Hvad kan publikum glæde sig mest til?

-Ud over at nyde præstationerne fra Danmarks bedste ekvipager kan publikum se frem til nogle rigtig hyggelige rammer, god forplejning, masser af shopping og sjove aktiviteter for de yngre tilskuere.

Vi har virkelig lagt os i selen for at give masser af muligheder for at få et hvil, få lidt at spise og drikke, og vi har samlet den bedste kombination af udstillere, hvis vi selv skal sige det. Og så har vi haft verdens måske bedste festteam til at arrangere et brag af en DM-fest lørdag aften.

Hvad håber I, ryttere og gæster tager med sig fra stævnet?

Altså selvfølgelig en masse flot ridning, og at vi sender et stærkt landshold godt afsted til Sverige. Men absolut også, at når vi alle sammen løfter i flok, hjælpes ad og smiler til hinanden, så kan det, der synes umuligt, blive gjort muligt.

MØD HEDELANDSGRUPPEN

DE OTTE

ILDSJÆLE

KNAPT 100 FRIVILLIGE HAR MELDT SIG PÅ BANEN TIL DETTE ÅRS DM.

UDEN DISSE HELTE VILLE DET IKKE VÆRE MULIGT AT AFVIKLE ET SÅ STORT ET ARRANGEMENT. MEN DER FINDES OGSÅ SUPERHELTE, SOM IKKE BARE AFSÆTTER EN MASSE TID I FORBINDELSE MED DM, MEN LÆGGER ET KÆMPE STYKKE FRIVILLIGT ARBEJDE I ANLÆGGET PÅ ISLANDSHESTECENTRET HEDELAND ÅRET RUNDT. DET ER DEM, VI KAN TAKKE FOR, AT OMRÅDET HAR UDVIKLET SIG TIL DET, DET ER I DAG.

AF STINE MUNK KEPP

Det er onsdag aften på en dejlig forårsdag. Solen skinner, og det er næsten vindstille. Det er på denne tid af dagen, at de fleste nyder deres fritid efter endt arbejdsdag. Det kunne være i stalden eller på ryggen af en hest, måske lige frem på sofaen derhjemme. Jeg ankommer til Hedeland for at møde otte ildsjæle, som udgør det, der hedder ”Hedelandsgruppen”. De har valgt at bruge en meget stor del af deres fritid på frivilligt arbejde udelukkende for at se andres glæde ved at bruge Islandshestecentret Hedeland.

Mange af os sjællændere samles ofte på Hedeland til større eller mindre stævner i forhåbningen om, at vores dyre undervisningstimer og endeløse træning har båret frugt, og at vi nu kan ride til lidt højere karakterer end ved sidste stævne.

Jeg må indrømme, at jeg i den forbindelse ofte har taget det for givet, at der ligger en god ovalbane og alle mulige andre faciliteter klar til rytternes fornøjelse.

Jeg blev endda en lille smule overrasket, da der blev indført brugerbetaling på banerne, for jeg er jo medlem af DI! Men denne onsdag aften fik mig til at se det hele fra et lidt andet perspektiv.

Hvad er Hedelandsgruppen?

Hedelandsgruppen blev stiftet i 2021. Baggrunden for dette var, at Dansk Islandshesteforening (DI) ikke længere ønskede at støtte Islandshestecentret Hedeland økonomisk. Der skulle i stedet nedsættes en gruppe, der kunne drifte stedet.

De sjællandske klubber blev opfordret til at indstille kandidater til gruppen.

Gruppen består stort set af de samme mennesker, som den gjorde, da den blev stiftet. Medlemmerne repræsenterer lokalklubberne Geysir, Jörfi og Thor. Flere er også gengangere i “handy-gruppen”, som er en gruppe under Hedelandsgruppen, der tager sig af alt det praktiske arbejde.

DEN SMUKKESTE GRIME TIL DIN HEST

• Organisk garvet italiensk læder

• Flot håndværk

• Elegant og tidløst design

• Dansk Design – med stolthed

FÅS I TRE SMUKKE FARVER

Sort Cognac Brun

• STEINER •

ISLÆNDERTREN SEN

ERGONOMISK DESIGNET

Nakkestykket former sig efter hestens nakke og reducerer trykpunkter

ITALIENSK LÆDER

Håndlavet i det lækreste italienske garvede skind med fokus på hesten

SKABT TIL ISLÆNDEREN

Særligt udviklet til at fordele tryk og give optimal komfort – hver dag

STEINEQUEST

Se alle vores smukke trenser på steinequest.dk

Hedelandsgruppen består af (fra venstre mod højre): Nete Jørgensen, Leif Andersen, Jytte Andersen, Henning Christiansen, Susan Holmgaard, Jan Holmgaard og Anna Levin.

Desuden: Camilla Mehlsen, som ikke er med på billedet.

Siden 2021 er det lykkedes dem at hive hele 1,9 millioner kroner ind via fonde og sponsorer, og området har fået et kæmpe løft i form af nye bygninger og forbedrede baner.

- Vi har 7 hektar til rådighed i det smukke område, siger Jytte Andersen.

Der bliver holdt flere og flere stævner på området, og der er også en øget søgning fra andre hestefolk. Det er dog kun islændere, som må bruge banerne, men bygningerne kan lejes separat. F.eks. bliver der afholdt konkurrencer i langdistance og TREC.

- I mange år var det enkelte frivillige, som stod for det hele, og dengang handlede det primært om at holde banerne ved lige, fortæller Jan Holmegaard, som på et tidspunkt var ene mand om at passe hele baneanlægget. - Nu er vi heldigvis mange flere, bemærker han.

- Der er altid travlt i april og maj, hvor området skal gøres klart til stævnesæsonen, fortæller Leif Andersen – og uddyber:

- Her mødes handy-gruppen en gang om ugen og samler også så mange som muligt til en større arbejdsdag. Det bliver annonceret på Facebook.

- Det er fedt, når stævnearrangører fra lokalklubberne involverer sig i de dage, da man lærer området meget bedre at kende. Så bliver det nemmere at afvikle stævner, siger Nete Jørgensen, som også altid sørger for, at de flittige ildsjæle får noget at spise.

Mange af de projekter, som gruppen har stået for, har netop til formål at gøre det nemmere for stævnearrangører at bruge området. Der er bygget permanente dommerhuse i stedet for de teltpavillioner, som tidligere blev brugt. Langhuset har erstattet de store telte, som blev brugt til café- og publikumsområde. Der bliver også på sigt gravet ledninger ned, så der er fordelt strøm ud i hele området. Disse ting betyder, at der er meget mindre arbejde i forbindelse med afvikling af et stævne.

Visioner er blevet til virkelighed

Inden gruppen blev nedsat, havde de tre kommuner, som står bag I/S Hedeland, givet en pose penge til at lave en helhedsplan for udviklingen af området. På det tidspunkt bestod området af den ikoniske Ringborg, som trængte til renovering, en sportsbane, passporet og klubhuset. Det blev til et storstilet projekt til 24 millioner kroner, som desværre blev skudt ned.

- Ingen turde at være med, heller ikke lokalklubberne, forklarer Leif Andersen.

Vi bliver mødt med høje krav og forventninger, fordi folk investerer

så meget i deres heste. Så vi skal også blive ved med at udvikle området.

- Men vores spæde ideer og visioner gennem årene er faktisk blevet til mange af de vigtige elementer, som var med i det store projekt, siger Henning Christensen.

- Så det er alligevel lykkedes os at udvikle området til det, vi havde håbet på uden at bruge helt så mange penge.

600.000 kr. af de 1,9 millioner er kommet fra lokalklubben Jörfi, som blev stiftet i 2019 med blandt andre Nete Jørgensen i front. Klubbens hovedformål er at generere økonomisk overskud via stævner og kurser, som ubeskåret går til opgradering af Hedeland.

I dag står Ringborgen nyrenoveret og klar til brug igen, der er kommet en gæðingabane, passporet er blevet forlænget, det flotte nordisk-inspirerede langhus kan også bruges til bygningsfremstilling af kåringsheste, der er permanente dommerhuse på begge baner, samt et helt nyt sekretariat, og det nyeste anlæg er en collecting-ring for enden af sportsbanen. - Og vi må ikke glemme Nausterhuset, som ligger oppe på parkeringsområdet, siger Nete Jørgensen.

- Det var faktisk det første projekt, vi kastede os over. Her lå der de oprindelige gamle udebokse, som var helt faldefærdige. Vi havde brug for et lager og værksted, hvor vi kunne opbevare alle de byggematerialer og udstyr, der skulle til, for at vi kunne komme i gang med de andre projekter.

Området er underlagt mange paragraffer og restriktioner pga. fredninger. Der er strenge krav til, hvordan bygningerne skal se ud, og hvordan man må ændre og udvikle på baneanlægget.

Bygningerne skal fremstå ens, og arkitekturen tager udgangspunkt i Ringborgen og den nordisk inspirerede stil. Det gav også en del udfordringer og begrænsninger i forbindelse med at få lov til at lave en ny collecting-ring og skifte toplaget på sportsbanen og passporet, så det var tiptop til DM.

- Det er meget begrænset, hvad vi må. F.eks. er vores nye collecting-ring et kompromis af, hvad vi kunne få landzonetilladelse til, og hvad pengene rakte til. Men vi arbejder videre på denne del for at forbedre til fordel for brugerne, forklarer Leif Andersen.

Tilfredsstillende at se glæden - Vi har kæmpet os til det anlæg, som I ser i dag, siger Anna Levin.

Især Ringborgen har været en opgave, der krævede rigtig mange frivillige handy-folk. Det giver stor tilfredsstillelse at se resultatet. Bestyrelsen i I/S Hedeland har flere gange været på besøg herude og er også glade for resultatet. Det er denne tilfredsstillelse og glæden hos brugerne, som bærer det igennem for os frivillige.

- Det er også fællesskabet og det sammenhold, det giver at være med i frivilligt arbejde, tilføjer Susan Holmgaard. - Hvis en rytter går herfra og siger, at det har været en god oplevelse, så har jeg fået noget ud af det, mener Henning Christiansen.

- Det er et fantastisk sted at holde stævner. Det er også dejligt at tænke på, at vi kan lægge baner til et stort DM for både gæðingakeppni og sport, siger Leif Andersen.

De permanente dommerhuse erstattede teltpavillionerne, som tidligere blev brugt.

Det nye langhus, som har mange forskellige funktioner. Bl.a. kan det bruges til bygningsbedømmelser til kåringer.

Den frivillige arbejdsindsats har været uvurderlig, men det har kunnet lade sig gøre pga. fonde og sponsorer. I langhuset hænger denne oversigt.

Det var et stort projekt at renovere den ikoniske Ringborg.

- Det er gået ekstra hurtigt med at få forbedret faciliteterne, efter at det blev besluttet at holde det her i år. Bl.a. blev udskiftningen af toplaget, den nye collectingring og sekretariatet prioriteret højt. Sekretariatet skal dog færdigbygges helt efter DM, hvor det får en udvendig makeover, så det kommer til at ligne de andre bygninger med sadeltag og en anden beklædning.

Vi havde også håbet på et nyt køkken i klubhuset, men det må også vente til senere, siger Nete Jørgensen.

- Faktisk drømmer vi om at opføre et helt nyt klubhus, men der skal rejses rigtig mange penge til det, eller også skal vi støde ind i en rigmand, som kunne have lyst til at sponsorere det!

Glæder sig til DM - Vi var spændte på, hvordan tilmeldingen og opbakningen til at holde DM her på Hedeland ville være. Ville jyderne dukke op? Men der blev hurtigt fyldt helt op, og vi er især glade for, at opbakningen til gæðingakeppni har været så stor, bemærker Nete Jørgensen.

- Faktisk er søgningen så stor, at det giver udfordringer ift. til at rumme alle, der ønsker at ride til dette mesterskab. Men området er som det er, og der er kun 24 timer i døgnet. Det er vigtigt at lave et godt stævne for de fleste i stedet for at presse rigtig mange ind, så tidsprogrammet bliver så presset, at det ikke er sjovt for hverken rytter, heste eller hjælperne.

Det er gået ekstra hurtigt med at få forbedret faciliteterne, efter at det blev besluttet at holde DM her i år.

-Boksene i Ringborgen viste sig at være meget populære og blev udsolgt som det første, tilføjer Anna Levin.

Boksene i Ringborgen blev udsolgt som det første til årets DM.

Fra det nye, rummelige sekretariat, er der godt udsyn over begge baner og passpor.

- Vi bliver mødt med høje krav og forventninger, fordi folk investerer så meget i deres heste. Så vi skal også blive ved med at udvikle området.

- Det er et ekstra stort stævne, da begge grene er slået sammen. Vi har gjort alt for at indtænke hestevelfærd, f.eks. ved at tilrettelægge programmet, så en rytter kun skal ride sin hest én gang pr. dag. Det er et kæmpe logistisk puslespil med forskellige klasser på begge baner, banepleje osv. Men vi glæder os rigtig meget til at afvikle det sammen med DI og lokalklubberne, pointerer Nete Jørgensen.

Vil meget gerne have nye kræfter

Der er mange projekter på tegnebrættet endnu, så Hedelandsgruppen vil rigtig gerne have flere med i fællesskabet.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi fremadrettet får brug for flere frivillige, som vil være med til at drive det hele videre. Gennemsnitsalderen i gruppen er høj, så vi har snart brug for nye kræfter, som vi kan lære op, siger Henning Christensen.

- Vi vil gerne gøre området mere handicapvenligt, vi skal have klimasikret sportsbanen, og der skal anlægges en vej langs passporet, så det er nemmere at tilgå det med forskelligt udstyr, siger Jan Holmgaard.

Der er nok af idéer og visioner for fremtiden. Og det er heldigt for os alle, da det er de frivillige kræfter i Foreningsdanmark, som gør det muligt for andre at dyrke deres sport.

- Man kan godt undre sig over, at vi sidder her, men det er gået i blodet på os, og vi synes, at det er rigtig sjovt, afslutter Jytte Andersen.

Hedelandsgruppen udsender to nyhedsbrevet om året til klubberne. De holder årsmøde i oktober måned. Her bliver alle sjællandske klubber inviteret. Alt økonomi bliver lagt frem på årsmøderne, og regnskabet fremgår også af DIs regnskab.

FAKTA OM HEDELAND

Hedeland er et stort natur- og fritidsområde på cirka 1.000 hektar ved Hedehusene på Sjælland.

Området er omdannet fra tidligere grusgrave til et rekreativt landskab med bl.a. skibakke, amfiteater (Opera Hedeland), 45 km ridestier, mountainbikeruter og Danmarks længste veteranbane. Området drives og udvikles af I/S Hedeland, et interessentskab, der ejes i fællesskab af tre kommuner: Roskilde, Greve og Høje-Taastrup.

3 SKARPE TIL FRIVILLIG

HEIDI RAETZEL

Som formand for Eldur er du vant til at få tingene til at fungere – hvad fik dig til også at melde dig som frivillig til DM?

For mig hænger det naturligt sammen. Jeg synes, det er vigtigt at bidrage til de arrangementer, der samler vores sport, og jeg kan godt lide at være med til at få tingene til at lykkes i praksis. DM er et stort fælles projekt, og det er motiverende at kunne give en hånd med. Samtidig er det en stor opgave, som jeg håber at lære noget af.

mentet. Samtidig ser jeg frem til stemningen, de mange gode hesteoplevelser og mødet med både nye og kendte ansigter. Og håber jeg samtidig kan nå at se nogle af de dygtige ryttere.

Hvad er det bedste ved at være en del af fællesskabet i islandshestesporten?

Hvad glæder du dig mest til ved dit første DM som hjælper?

Jeg glæder mig til at opleve mesterskabet fra en ny vinkel og til at være en del af holdet bag arrange-

Det bedste er fællesskabet og den store vilje til at hjælpe hinanden. Der er plads til både bredde og ambitioner, og man møder mennesker med en fælles passion for hestene. Det skaber et stærkt sammenhold på tværs af alder og erfaring.

3 SKARPE TIL FRIVILLIG

CAROLINE STORCH

Hvorfor har du valgt at være frivillig på SoMe holdet til DM – og hvad glæder du dig mest til?

- Da jeg blev spurgt, om jeg ville være en del af teamet, tænkte jeg straks, at nu er det min tur til at give noget tilbage til en sport, der har givet mig så meget. Jeg har selv haft stor glæde af alle de frivillige, der gennem årene har brugt deres tid på at arrangere små og store stævner, junior cups og andre arrangementer, jeg har deltaget i. Jeg håber, at jeg kan være med til at give noget af den samme glæde videre.

Jeg glæder mig til at være en del af stemningen. Der er altid lidt ekstra nerver på til et DM, og for mange ryttere betyder det rigtig meget. Det er fedt at få lov til at være en del af og forhåbentlig kunne fange nogle af de øjeblikke, der gør DM helt særligt.

2. Hvad må følgerne ikke gå glip af, når de følger DM på sociale medieri år?

- Stemningen! Alt det, der foregår bag kulisserne, og som gør DM til noget særligt. Resultater og præstationer er selvfølgelig også vigtige, men det er sammenholdet mellem ryttere, frivillige og alle omkring stævnet, der skaber de bedste minder. Jeg håber at kunne være med til at fange netop det.

3. Hvad betyder den islandske hest for dig?

- Puha, det er et stort spørgsmål. Den islandske hest giver mig et frirum, som jeg ikke finder andre steder. Jeg tænker ikke på noget andet, når jeg er sammen med mine heste. Alle hverdagens tanker og gøremål bliver bare sat på pause. Hvilken egenskab sætter du mest pris på

3 SKARPE TIL FRIVILLIG

KAREN SØGAARD NEVERS

Hvorfor har du valgt at være hjælper til DM – og hvad giver det dig personligt?

Jeg har valgt at være hjælper pga. mange ting! Jeg elsker stemningen til stævner og især DM. Det er altid hyggeligt. Et DM samler folk fra nær og fjern.

Så nyder jeg selvfølgelig at se alle de fantastiske heste, som bliver vist frem! Det er er altid fantastisk at se de bedste heste i Danmark, og så endda samlet på ét sted! Oven i det får man også som hjælper et fedt fællesskab med de andre hjælpere

Hvad lægger du mest mærke til som dommersekretær?

Det hele ser anderledes ud fra det sted på banen. Jeg hører hvad dommeren siger og sørger for at udnytte muligheden for at spørge hvad de ser.

Oven i det får man også som hjælper et fedt fællesskab med de andre hjælpere. Det er virkelig sjovt at komme bagom på sådan et stort stævne, og se hvordan det hele virker!

Især i år ville jeg rigtigt gerne være hjælper, fordi DM bliver afholdt på Hedeland! Det er blevet så flot efter mange års hårdt arbejde fra de sejeste frivillige, og det bliver fedt at se stedet fyldt med mennesker og heste!

Udnyt chancen. Man lærer utroligt meget af at sidde ved siden af dommerne. Jeg startede selv med at sidde som dommersekretær, da jeg var 13-14 år. Man udvikler hurtigt et system, så man kan følge med karaktererne, og så bliver der tid og overskud til at snakke hest. Det sjoveste er, når dommeren spørger en, hvilken karakter man ville give til en ekvipage. Så bliver man rigtigt stolt, når de er enige. 1 3 2

Det har jeg lært rigtigt meget af. Alle dommere, jeg har siddet dommersekretær ved, har været rigtigt søde og hjælpsomme. Og så er de altid glade for at dele ud af deres viden.

Hvilket råd ville du give en, der skal være dommersekretær for første gang?

VI GLÆDER OS TIL AT HOLDE DET I SVERIGE

NORDISK MESTERSKAB PÅ MAGARETEHOF

-JEG GLÆDER MIG, DET ER VIRKELIG SJOVT, AT VI SKAL HOLDE DET I SVERIGE. SÅDAN LYDER DET FRA MALIN FREDRIKSSON, DER ER PRESSEANSVARLIG NORDISK MESTERSKAB 2026, SOM AFHOLDES 4. – 9. AUGUST PÅ MAGARETEHOF I EVERÖD I SKÅNE.

Tilbage i 2018 var der også Nordic Championship for islandske heste på Magaretehof, og nu er det altså igen her, de bedste ekvipager i Norden skal dyste.

-Det er et stort stævne. Vi regner med 180 – 200 ekvipager. Det varierer meget, hvor mange deltagere de enkelte lande har med., fortæller Malin Frederiksson.

De deltagende lande er: Danmark, Island, værtslandet Sverige, Norge, Finland og Færøerne.

Der skal dystes i både Sport og Gæðinga.

-Alle ser frem til det. Vi håber naturligvis på dejligt vejr, og glæder os til at se alle de dygtige heste og deres ryttere på banen.

-Det er et stort arbejde at arrangere sådan et stævne. Vi har nogle fantastiske frivillige, der i flere år har arbejdet med at arrangere Svensk Mesterskab, så de er som en stor, velfungerende og erfaren familie.

Som stævneleder er der også en yderst erfaren person. Nemlig Rebecca Jónasson, der til daglig driver stutteriet Sundabakki i Laholm i Skåne.

Til det danske landshold er der allerede udtaget nogle ekvipager – og resten vil blive annonceret ved DM, som afholdes på Hedeland 30. juni - 5. juli.

Du kan læse meget mere om Nordisk Mesterskab på ncicelandichorse.com

AF HELLE SKRAM DE FRIES

- Han er lige min type hest. Han er villig, arbejdsom og virkelig sjov at ride på – både i træning, på tur og til stævner.

ELITERYTTER

SARAH ROSENBERG ASMUSSEN

GLÆDEN LIGGER IKKE KUN I EN ROSET

AF HELLE SKRAM DE FRIES

Mange husker Sarah Rosenberg Asmussen og den imponerende hingst Jósep frá Skarði, som hun opnåede flotte resultater med som ungrytter. Blandt andet Danmarksmesterskaber og deltagelse ved NM og VM.

Siden har Sarah haft flere spændende heste, men i slutningen af 2024 begyndte et nyt samarbejde med den 10-årige firgængerhingst Nökkvi fra Brendstrup – en stor hingst med masser af talent og personlighed.

– Jeg låner ham af Birgitta Gudnason, der har Stutteri Bendstrup, og jeg er virkelig glad for samarbejdet, fortæller Sarah Rosenberg Asmussen.

Samarbejdet er kommet rigtig godt fra start. Ved Icehorse Festival 2026 opnåede Sarah og Nökkvi 6,87 i 4.1, og ekvipagen er tydeligvis godt på vej.

– Jeg har tidligere set Søren og Nökkvi sammen på stævnebanerne, hvor Nökkvi altid imponerede med sin store udstråling. Da jeg overtog ham, skulle vi først lære hinanden at kende, og det tager ofte lidt tid at finde en fælles rytme med en ny hest. Nökkvi er en stor og stærk hest med masser af fremaddrift og power, hvilket gør ham utrolig sjov at arbejde med. Samtidig stiller han store krav til mig som rytter, og netop det udvikler mig enormt meget. Jeg elsker den type heste, fordi de rummer så meget potentiale samtidigt med, at jeg føler mig udfordret, hvilket gør træningen spændende.

Selvfølgelig drømmer jeg da om landsholdet igen, og jeg er stadig meget konkurrencemenneske og ambitiøs. Men i dag betyder processen og glæden ved arbejdet mindst lige så meget for mig, som resultaterne gør.

Sarah beskriver Nökkvi som en hest, der passer utrolig godt til hende.

- Han er lige min type hest. Han er villig, arbejdsom og virkelig sjov at ride på – både i træning, på tur og til stævner. Han har masser af udtryk og personlighed, og det kan jeg rigtig godt lide.

Nökkvis power kan også være en udfordring på stævnebanerne, fortæller Sarah.

– Nökkvi har virkelig X-factor, og det er noget af det, jeg elsker allermest ved ham. Han har en enorm power og udstråling, som virkelig skiller sig ud på banen, og det minder mig meget om det, jeg også faldt for ved Josép dengang. Det stiller samtidig store krav til mig som rytter, fordi det hele tiden handler om at finde den rette balance mellem at skabe ro og harmoni uden at holde ham tilbage. Med Nökkvi kan udfordringen være, når han får for meget power, og det kan være svært at få ham tilbage i ro og balance igen – det er noget, vi arbejder meget med i træningen, og som hele tiden udvikler sig i den rigtige retning.

– Jeg føler dog, at vi kender hinanden langt bedre nu, og det gør det lettere at udnytte hans energi og fremaddrift på en positiv måde. Det er helt klart en af hans største styrker og et potentiale, jeg gerne vil blive endnu bedre til at forløse. Jeg synes, den slags arbejde er enormt spændende, fordi han er en hest, der giver utrolig meget af sig selv, og når balancen er der, får man virkelig følelsen af alt det potentiale, han rummer.

Nökkvi bruges også i avlen og har blandt andet fået 9,5 for tölt i kåringen.

– Han har en fantastisk tölt, masser af tempo og bevægelse og fire virkelig gode gangarter. Selvom han er en stor hest på over 150 cm, er han utroligt smidig

og velproportioneret, og derfor er han nem at arbejde med trods sin størrelse.

Selvom Sarah stadig er meget ambitiøs, er hendes tilgang til sporten blevet mere nuanceret med årene.

– Selvfølgelig drømmer jeg da om landsholdet igen, og jeg er stadig meget konkurrencemenneske og ambitiøs. Men i dag betyder processen og glæden ved arbejdet mindst lige så meget for mig, som resultaterne gør.

Hvad er målet med dig og Nökkvi?

– Jeg har selvfølgelig store drømme, men jeg må også erkende, at seniorniveauet er ekstremt højt, og at det er svært at være med helt i toppen. Vi fokuserer på at gøre det bedst muligt hver gang, og på at udvikle os løbende. Det er en stor motivation at være med ved de store stævner både i Danmark og i udlandet.

– For mig handler det i høj grad om processen i at udvikle mig som rytter og at uddanne Nökkvi, så vores samarbejde bliver mere præcist, let og harmonisk. Det ultimative mål er at kunne vise ridning, hvor hans store potentiale kommer fuldt til udtryk på en måde, der ser ubesværet og let ud.

Sarah kan godt mærke, det er anderledes for hende at konkurrere i dag, end da hun var ungrytter.

– Dengang handlede meget om stævner og resultater. I dag har jeg også et arbejdsliv og et privatliv, som fylder meget, og derfor er det vigtigt for mig, at ridningen giver energi og glæde i hverdagen.

Sarah er uddannet civilingeniør og arbejder på Københavns Universitet som Ph.d.-studerende i bioinformatik i en forskningsgruppe inden for hjernekræft.

Nökkvi har en enorm power og udstråling, som virkelig skiller sig ud på banen.

Foto: Lisa Olsson

– Jeg elsker at forske og fordybe mig. Og det samme nørde-gen tager jeg med ind i ridningen. Jeg synes, det er fascinerende hele tiden at forsøge at forbedre små detaljer.

I ridningen får hun blandt andet hjælp af Eyjólfur Ísólfsson og Agnar Snorri Stefánson.

– Jeg lærer utrolig meget af dem begge, og det fungerer virkelig godt. De har begge et fantastisk øje for detaljen, og jeg lærer noget nyt hver gang, jeg er til undervisning.

Nökkvi får også løbende behandling af hestefysioterapeut Sisse Søby fra Equipagefys.

– Hun har hjulpet både Nökkvi og mig rigtig meget, og det betyder meget for mig at have dygtige folk omkring hesten.

Til daglig står Nökkvi i Stald Borup hos Kristine B. Jørgensen.

– Det er et virkelig dejligt sted med gode faciliteter og gode rammer omkring træningen.

Som seksårig begyndte Sarah at ride islændere på Ordrupdal i Charlottenlund. Senere blev det til konkurrencer på hendes første hest Komma frá Eyrarbakka.

Sarahs kærlighed til islandske heste begyndte tidligt. Allerede som treårig sad hun første gang på en hest, da hendes mor, Dina Rosenberg Asmussen, trak hende rundt på en rideskole. Som seksårig begyndte hun at ride islændere på Ordrupdal i Charlottenlund. – Der var så hyggeligt, og jeg tror egentlig bare, at jeg forelskede mig fuldstændigt i miljøet og hestene.

Sarah fik mange veninder i sin tid på Ordrupdal, og flere af dem har hun stadig tæt kontakt med i dag.

– Heldigvis er vi flere fra dengang, der stadig rider, og de fleste konkurrerer også på højt niveau. Det er en stor glæde at kunne dele interessen for hestene med mine veninder, og vi er gode til at sparre om træning, udvikling og give hinanden råd undervejs. Trods en travl hverdag er vi også gode til at prioritere at ses jævnligt.

For nylig måtte Sarah melde fra et stævne i Sverige, da Nökkvi formentlig havde fået et lille slag på benet, som har givet et mindre overben.

– Jeg mærker altid hans ben, inden jeg rider, og denne gang kunne jeg mærke, at der var en lille bule,

Josép frá Skarði lever det søde liv, sammen med alle sine hopper hos Palsgaard Isheste i Nordjylland.

som ikke plejer at være der. Det er formentlig blot et mindre slag, mente dyrlægen, så jeg valgte at give ham lidt ro, hvilket desværre betød, at vi måtte melde fra stævnet.

Heldigvis var han hverken halt eller øm, så det ser ikke ud til at være noget alvorligt, og vi satser stadig på at skulle ride DM.

For Sarah er hestevelfærd helt afgørende.

– Det går jeg ikke på kompromis med. Det vigtigste er selvfølgelig, at han har det godt.

- Jeg kan godt mærke på Nökkvi, at han hurtigt keder sig lidt, når han ikke bliver redet så meget. Han er en hest, der er meget aktiv, og som skal følge med i det hele. Han elsker at få opmærksomhed – en rigtig kælepotte.

Sarah følger stadig med i livet hos gamle Josép frá Skarði, som i dag nyder pensionistlivet hos Palsgaard Isheste i Nordjylland.

– Det er den helt rigtige løsning for ham. Han går sammen med en masse hopper og hygger sig.

Helt sluppet forbindelsen til Josép har Sarah ikke. – Jeg har faktisk en femårs hoppe efter ham, Josefina, som virker virkelig sjov. Hun har et godt sind og masser af fremdrift, så det bliver sjovt at følge hende videre. Hun står lige nu også hos Palsgaard Isheste, hvor Lasse rider hende.

Fremdrift har Sarah Rosenberg Asmussen også selv masser af – både i forskningen og i ridningen. Kombinationen af ambitioner, nysgerrighed og kærligheden til den islandske hest er med til at gøre hende til én af dansk islandshestesports dygtigste eliteryttere.

HURTIG-RUNDEN

Morgenstald eller aftenstald?

Aftenstald

Kaffe eller te?

Kaffe

Favoritgangart? Tølt

Favoritfarve hos hest?

Skimler

(hvis jeg ikke selv skal vaske dem)

En styrke, du gerne vil have mere af hos dig selv?

At være mere organiseret

Tre ord, der beskriver dig bedst?

Ærlig, loyal og tidsoptimist

Fotograf Laura Sundholm and Jukka Heino

SYS PILEGAARD

Hvad motiverer dig mest i din daglige træning?

Min mand Siggi Óli. Jeg ser det som en stor styrke og inspiration, at vi kan hjælpe hinanden. Video er også utrolig givende. Jeg bliver også meget inspireret af at undervise, tale med kollegaer, samt at se andre dygtige ryttere træne og fremvise heste.

Har du en favorit-hest, du har redet – og hvorfor netop den?

Jeg har været heldig at ride og træne rigtig mange gode heste gennem tiden, så det er et meget svært spørgsmål at svare på. Men sportsligt for min karriere, så må det være Muni vom Hrafnsholt og Abel fra Tyrevoldsdal. Det er to heste med en enorm kapacitet, som har bragt mig op på øverste hylde og lært mig enormt meget.

Hvordan forbereder du dig mentalt før en vigtig konkurrence?

Forberedelsen er lang, ofte forbereder man sig jo mange år for at komme til et stort mesterskab. Men jeg forbereder mig altid bedst i ro og med få gode mennesker omkring mig, som kender mine rutiner.

Hvilket øjeblik i din karriere husker du som det mest særlige?

At vinde T.1 til Stockholm Horseshow med 9.44. Abel var helt magisk den aften. Det var én af de dage, hvor alt bare gik op.

Hvordan påvirker elitesporten din hverdag – og hvordan skaber du plads til andet end ridning?

Elitesporten er en del af mit arbejde og hverdag. At drive en træningsstald er en livsstil, der er ikke plads til meget andet i hverdagen. I de perioder, hvor tiden tillader det, prøver jeg at prioritere selv at gå til træning eller yoga.

Hvad er det vigtigste råd, du vil give til unge ryttere?

Slip tøjlen og rid frem.

Hvilken betydning har fællesskabet i sporten for dig?

Det har en megastor betydning. Mine bedste venner er i sporten, det er som at have en ekstra familie.

Hvordan ser en ideel træningsuge ud for dig og dine heste?

Det varierer meget. Som udgangspunkt arbejder mine heste altid én gang om ugen uden sadel. De resterende dag er en kombination af ture i skoven, samt træning på bane eller i hallen. Det afhænger af hesten.

Har du et ritual eller en vane, du altid følger til stævner?

Jeg kan godt have bestemte rutiner til stævner med de forskellige heste, men selv har jeg ikke et bestemt ritual.

Hvad drømmer du om at opnå i de næste par år?

Jeg drømmer om at videreuddanne vores heste og udvikle deres potentiale til at blive gode stævneheste.

Side 43.

B-FLOKKENS BEDSTE GÆÐINGUR

Når Danmarksmesterskaberne på Hedeland løber af stablen den 29. juni til den 5. juli, bliver der skrevet et nyt kapitel i gæðingakeppniens historie. For første gang uddeles nemlig "Gná Ærespris" –en ny vandreærespris, der skal hædre den bedste gæðingur i B-flok, udvalgt af dommerne.

Initiativet kommer fra Vanessa d’Andrade Dreisig, ejer af hoppen Gná frá Kílhrauni, og udspringer af en oplevelse ved DM i 2024.

– Jeg bemærkede, at der inden for gæðingakeppni kun blev uddelt én ærespris – til bedste gæðingur i A-flok. Samtidig så jeg, hvordan sportsklasserne havde flere forskellige ærespriser til både seniorer og unge ryttere. Det gjorde indtryk på mig, for niveauet i gæðingakeppni var efter min mening utrolig højt og fortjente samme anerkendelse, fortæller Vanessa.

Tanken om en ny pris begyndte derfor at tage form. En pris, der – ligesom den eksisterende hæderspris i A-flok – kunne sætte fokus på de exceptionelle heste, som gæðingakeppni handler om.

Valget af navn faldt naturligt på Gná frá Kílhrauni. I 2024 vandt hoppen nordisk guld for Danmark i B-flok sammen med Jeanette Holst Gohn, og hendes

præstationer gjorde et stort indtryk på både publikum og ryttere.

– Gæðingakeppni er hestens stævne. Derfor føltes det helt rigtigt, at prisen skulle bære Gnás navn. Hun vandt mange menneskers hjerter, da hun blev vist frem i 2024, og på en måde synes jeg, at hun nu giver lidt tilbage til sporten, siger Vanessa.

Selve vandretrofæet er skabt af kunstneren Sille Sandell fra Sandell Colours, som selv er islænderrytter. Kunstværket prydes af et billede af Gná med sin nordiske mesterskabsroset, æresbånd og det danske flag – et minde om en helt særlig præstation og en hest, der har sat sit aftryk på sporten.

Hvem der bliver den første modtager af Gná Ærespris, bliver op til dommerne at afgøre.

– Jeg glæder mig meget til at se, hvilken gæðingur i B-flok dommerne helst ville ride en tur på ved årets DM. Samtidig håber jeg, at prisen kan bringe glæde i mange år fremover og måske inspirere andre til at etablere flere ærespriser til den islandske hestesport, siger Vanessa d’Andrade Dreisig, der ejer Gná og har skænket prisen.

Den nye vandreærespris uddeles for første gang ved DM på Hedeland.

NY ÆRESPRIS HYLDER

PAULINE KLEIN TEESELINK

Fjern alt, der forstyrrer, før du tager billedet, er et godt råd fra Pauline.

Pauline Fotografi

MØD PAULINE KLEIN TEESELINK

DET MAGISKE ØJEBLIK

AF SHAILA ANN SIGSGAARD

Der er en særlig ro over Pauline Klein Teeselink, når hun taler om fotografi. Ikke fordi hendes vej har været lige – tværtimod –men fordi den har fundet sin form stille og roligt, næsten uden at hun selv lagde mærke til det. I dag står hun som fotograf med speciale i heste og relationen mellem dyr og mennesker. Men historien begynder et helt andet sted.

Pauline er oprindeligt fra Holland og voksede ikke op i et klassisk hestemiljø. Hun fortæller selv, at barndommen ikke var præget af dyr:

“Vi havde ikke nogen dyr derhjemme. Jeg fik en kanin, og det var det eneste.”

Alligevel trak interessen i hende, og hun valgte at uddanne sig inden for Equine Management. Drømmen var tydelig – men timingen var imod hende.

Da hun dimitterede i 2001, fandtes der stort set ingen jobmuligheder:

“Der var slet ikke ingen jobs i hestebranchen. Ingenting.”

I stedet fulgte nogle år med mere traditionelle rammer og arbejde foran computeren. Samtidig havde hun mødt sin mand under studiet, og sammen begyndte de at forme deres liv omkring landbrug frem for heste.

Vi havde ikke nogen dyr derhjemme. Jeg fik en kanin, og det var det eneste.

I 2003 tog de en stor beslutning og flyttede til Tyskland for at forpagte en malkekvægsbedrift. Det, der startede småt, voksede hurtigt:

“Vi startede med 60 malkekøer og så byggede vi det op.”

Det blev år med hårdt arbejde, familieliv og opbygning af en hverdag fra bunden. Men som så ofte i landbruget var fremtiden ikke helt i deres hænder. Da forpagtningsaftalen nærmede sig sin afslutning, skulle de igen vælge retning.

Et nyt land – og en ny begyndelse

Beslutningen om at flytte til Danmark opstod ikke som en langsigtet plan, men næsten som en mavefornemmelse.

På en ferie ved Vestkysten oplevede familien noget, der føltes rigtigt:

“Vi var heroppe og tænkte: det her… det kunne noget.”

Kort efter, i 2014, pakkede de livet sammen og flyttede til Ribe. Det var et stort spring – både praktisk og sprogligt.

Pauline troede, at sproget ville være den største udfordring, men blev overrasket:

“Vi tænkte, hvor svært kan det være? Men børnene talte dansk efter 3-4 måneder.”

Selv brugte hun længere tid, men faldt gradvist til –både i sproget og i en ny hverdag.

Et kamera som svar på en frustration

Det var først mange år senere, at fotografiet begyndte at fylde. Ikke som en ambition – men som en irritation.

Pauline kunne se motiverne tydeligt foran sig, men billederne levede ikke op til det, hun oplevede:

“Jeg kunne se noget med mine øjne – men det kom ikke ud på billedet.”

Jeg kunne se noget med mine øjne – men det kom ikke ud på billedet.

Den erkendelse blev startskuddet. Hun begyndte med et simpelt onlinekursus og opdagede hurtigt, at der lå meget mere bag.

“Og så tænkte jeg: det er faktisk sjovt.”

Det ene kursus førte til det næste – og gradvist byggede hun både teknisk forståelse og en mere bevidst tilgang op. Hun arbejdede med lys, komposition og ikke mindst med mennesker foran kameraet.

Her fandt hun hurtigt ud af noget centralt:

“Folk bliver nervøse. De siger: ‘jeg ser dårlig ud’… og så kan man mærke det med det samme.”

Løsningen opstod næsten af sig selv, da hun begyndte at fotografere ryttere sammen med deres dyr:

“Når de er sammen med deres hest, slapper de af. Det er ikke kun dem og mig – det er også hesten.”

Det blev en afgørende forskel – og fundamentet for hendes stil.

Paulines tilgang til fotografi balancerer mellem det tekniske og det intuitive.

Pauline Fotografi

Renske van der Haagen

Sundhed starter i foderspanden

Kvalitetsfoder udviklet til islandske hestes særlige behov – for trivsel i hverdagen og overskud på stævnebanen.

Optimal 6 - Icelandic Power

Et müslifoder, specielt udviklet til den islandske konkurrencehest og andre nøjsomme konkurrence heste og –ponyer. Icelandic Power har et lavt energiindhold (kalorieindhold), et højt indhold af vitaminer og mineraler, samtidigt med at den daglige dosering er lav, hvilket medfører et lavt kalorieindtag.

Optimal 10 - Icelandic Nature

Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold eller let arbejde. Består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler samt fibre, som bidrager til en god og naturlig fordøjelse.

Hartog Haycobs

Består af hø, tørret græs, bygstrå, hørfrø, hyben og brændenælder. De indeholder ingen korn eller melasse. De har derudover et lavt sukker- og stivelsesindhold og kan derfor også være et super alternativ til kornrige mashtyper hvis du prøver at undgå for meget sukker og stivelse til din hest.

Brogaarden Elektrolytter

En blanding indeholdende organiske- og uorganiske mineraler samt E-vitamin til at vedligeholde en stabil væske- og elektrolytbalance. Velegnet til heste i hårdt arbejde, ved transport eller hvis hesten har svedt meget.

Læs mere om produkterne på www.brogaarden.eu

Du har måske tusind billeder på din telefon… men ét rigtigt billede – det er noget andet.

Det er dét billede, der bliver hængende. Det, der fanger noget ægte.

Mellem teknik og intuition

Paulines tilgang til fotografi balancerer mellem det tekniske og det intuitive. Hun arbejder bevidst med indstillinger og lys, men det er ikke der, hun finder det vigtigste.

Det afgørende er øjeblikket:

“Den lille sekund… væk. Og så har jeg den.”

Hun beskriver en slags indre genkendelse, når billedet lykkes – en følelse, som ikke kan planlægges.

“Det giver mig bare en følelse af, at det lykkes.”

Samtidig er hun ærlig omkring, at det ikke altid er så enkelt.

“Nogle gange har jeg det hele oppe i hovedet, og så virker det ikke – så er det lyset eller baggrunden, ” griner hun.

Netop her viser erfaringen sig: evnen til at se, hvad der ikke fungerer – og ændre det i stedet for at forcere det.

Når Pauline giver råd til andre, handler det sjældent om avanceret udstyr. I stedet peger hun på det, mange overser. Særligt baggrunden er afgørende:

“Fjern alt, der forstyrrer, før du tager billedet.”

Det kan virke simpelt, men i praksis er det ofte det, der adskiller et rodet snapshot fra et stærkt billede. Hvis man ikke kan rydde op i omgivelserne, anbefaler hun en anden tilgang:

“Så gå tættere på.”

“I fuld sol får du hårde skygger og mister dybden.”

I stedet søger hun det bløde lys, hvor strukturer og udtryk får plads.

En passion med plads til balance

I dag fylder fotografiet en væsentlig del af Paulines liv – men det er ikke hendes eneste arbejde.

“Måske 25 % er selve fotograferingen. Resten er marketing og sociale medier.”

Hun har heller ikke et mål om, at det nødvendigvis skal være hendes fuldtidslevevej.

Netop den tilgang giver hende frihed til at vælge sine projekter og arbejde med det, hun brænder for.

Det ene billede, der betyder noget

For Pauline handler fotografi i sidste ende ikke om mængde, men om betydning.

“Du har måske tusind billeder på din telefon… men ét rigtigt billede – det er noget andet.”

Det er dét billede, der bliver hængende. Det, der fanger noget ægte. Noget, man ikke kan gentage.

Og måske er det også det, erfarne hestefolk vil kunne genkende: at det bedste opstår, når man ikke presser det frem.

“Bare vent… så kommer det.”

HESTEFOTOGRAF PAULINE Følg hende på Instagram og Facebook @paulinefotografi

RIDEPSYKOLOGI

NÅR DET BLIVER ALVOR

OM AMBITIONER, FORVENTNINGER OG KUNSTEN IKKE

MISTE GLÆDEN PÅ VEJEN MOD DE STORE MÅL OG DRØMME

AF SOFIE CRONEGAARD, MENTAL TRÆNER, COACH & PSYKOTERAPEUT

For nylig sad jeg i en session med en rytter, der står foran en vigtig sæson. Målet er klart: Hun vil kvalificere sig til VM. Midt i samtalen siger hun:

"Nu bliver det alvorligt."

Og egentlig lå hele udfordringen gemt i netop den sætning.

For indtil nu var hun kommet langt ved næsten at gøre det modsatte. Hun havde redet og bare leget. Det havde været sjovt. Hun havde udviklet sig, præsteret og rykket sig enormt – ikke fordi hun havde forsøgt at kontrollere hvert eneste skridt, men fordi hun havde haft adgang til glæde og frihed i det, hun lavede. Herfra kom det gode samspil med hesten og følelsen af samhørighed.

Men nu var noget begyndt at drille.

Det, der før havde føltes legende og let, var nu blevet til frustration og en følelse af hårdknude. Pludselig handlede det ikke længere bare om den gode tur.

Nu handlede det om udtagelse. Resultater. Forventninger. Om at gøre det godt nok. Og fra det øjeblik begyndte hun også at ride anderledes.

Ikke nødvendigvis synligt for andre endnu. Men tydeligt i kroppen. Og det smittede direkte af på hesten, som kunne mærke anspændtheden.

Hun analyserede mere. Kontrollerede mere. Blev mere opmærksom på fejl. Og mindre til stede i selve ridningen. Samarbejdet med hesten blev mere og mere knudret.

Det er noget, mange ryttere kan genkende. Måske ikke bevidst.

Der kommer et tidspunkt, hvor sporten stille og roligt går fra at være noget, vi oplever, til noget, vi vurderer. Hvor ridning ikke længere kun er forbundet med fascinationen af hesten eller følelsen af samarbejde, men også med præstation, ambitioner og ønsket om at lykkes med et bestemt mål.

Mange

ryttere tror, at spænding kun handler om nervøsitet til stævner, men ofte viser det sig langt mere subtilt. Det viser sig som overtænkning. Mere kontrol.

Følelsen af hele tiden at skulle gøre det rigtigt.

Ambitioner er ikke problemet.

Jeg elsker mennesker, der er ambitiøse. Men ambitionerne skal følges af glæden ved rejsen mod målet og et fokus på vores hvorfor. Hvorfor gør vi det her?

Det er dét, der skal motivere os og være vores drivkraft – især hvis det fortsat skal være sjovt og udviklende.

Problemet opstår ofte først, når alvoren overtager så meget, at kroppen begynder at gå i alarmberedskab.

Vi får svært ved at leve op til vores egne forventninger, og derfra begynder der ofte at være mere skældud end anerkendelse af de små sejre undervejs.

Når noget føles meget vigtigt, reagerer nervesystemet.

Mange ryttere tror, at spænding kun handler om nervøsitet til stævner, men ofte viser det sig langt mere subtilt. Det viser sig som overtænkning. Mere kontrol. Følelsen af hele tiden at skulle gøre det rigtigt. At kigge sig selv i sømmene efter små fejl og fodre følelsen af ikke at være god nok.

Man begynder at ride med mere forsigtighed og mindre frihed. Og paradoksalt nok er det ofte dér, rytteren mister adgang til det, der faktisk gjorde vedkommende god til at begynde med. Vi tror, at vi skal ændre den tilgang, der har bragt os frem til målet, når vi kommer tæt på det.

"Success is a journey, not a destination." – Arthur Ashe.

Mange dygtige ryttere er ikke blevet dygtige gennem kontrol alene. De er blevet dygtige gennem timing, intuition, nærvær og evnen til at mærke hesten. Samspillet.

Det er kvaliteter, som sjældent fungerer optimalt i et nervesystem, der føler sig presset.

Og det påvirker ikke kun rytteren. Hesten mærker det også. Hesten mærker os tydeligere, end vi ofte tror, og reagerer på os.

For når rytteren spænder mere op, holder mere fast eller bliver mere fokuseret på ikke at lave fejl, ændrer kommunikationen sig. Hjælperne bliver mindre flydende. Kroppen bliver mindre eftergivende.

Og mange heste reagerer ved enten at spænde op, miste energi eller blive mere usikre.

Det bliver hurtigt en ond cirkel, hvor sneboldeffekten får det hele til at vokse.

Rytteren mærker, at noget ikke fungerer som normalt, forsøger at rette endnu mere og kommer længere væk fra følelsen af flow og samarbejde.

Hesten kan pludselig ikke genkende den rytter, den kender hjemmefra, og kommunikationen går stille og roligt af sporet.

Og måske er det netop derfor, så mange ryttere på et tidspunkt står med følelsen af, at ridning ikke længere føles helt så sjovt som dengang, de startede. Ikke fordi passionen er forsvundet. Men fordi alvoren fylder mere end glæden.

Forventningerne er vokset os over hovedet. Det betyder ikke, at man skal være mindre ambitiøs. Det betyder heller ikke, at man ikke må gå efter store mål.

Hvis jeg tog alle resultater, placeringer og forventninger væk et øjeblik – hvorfor rider jeg så?

Hvad var det, der fik mig til at forelske mig i sporten til at begynde med?

Men det er vigtigt at forstå, at glæde, leg og lethed ikke er modsætningen til performance.

For mange ryttere er det faktisk en forudsætning for den. Når ryttere føler sig trygge og frie i det, de laver, arbejder kroppen anderledes. Man bliver mere flydende i sine hjælpere. Mere tilpasningsdygtig. Mere nærværende. Man fanger hurtigere, hvor der skal korrigeres i takt og flow.

Det er jo præcis det, vi søger efter: flow.

Ikke når vi forsøger at kontrollere alt, men når vi tør være mere til stede i processen. Så bliver vi fintfølende. Måske handler det derfor ikke om at tage sporten mere alvorligt for at præstere bedre. Måske handler det nogle gange mere om ikke at miste det, der i første omgang gjorde os gode.

Den lille pige, der startede til ridning i tidernes morgen. Det er hende, vi skal finde frem igen. Måske er det værd at stoppe op og spørge sig selv: Hvis jeg tog alle resultater, placeringer og forventninger væk et øjeblik – hvorfor rider jeg så? Hvad var det, der fik mig til at forelske mig i sporten til at begynde med?

For de fleste af os startede det ikke med medaljer, kvalifikationer eller store mål. Det startede med fascinationen af hesten. Følelsen af frihed. Samarbejdet.

Glæden ved at lære noget nyt sammen med et dyr, der ikke dømmer os på resultater. Samhørigheden og samspillet med hesten.

Når vi kommer tæt på de store mål, er det let at tro, at vi skal spænde mere op, kontrollere mere og tage det hele mere alvorligt.

Men ofte er det netop dér, vi har mest brug for at vende tilbage til det, der skabte fundamentet for vores succes. Ikke fordi vi skal være mindre ambitiøse. Tværtimod. Men fordi de bedste præstationer sjældent opstår, når vi rider med frygt for at fejle. De opstår, når ambition og leg får lov til at gå hånd i hånd.

Så måske er opgaven ikke at finde en ny version af dig selv, når målene bliver større.

Måske er opgaven at finde tilbage til den rytter, du allerede var. Den lille pige, der glædede sig til hver eneste tur i stalden. Den rytter, der red for følelsen.

For når vi husker vores hvorfor, bliver vejen mod målet ikke bare noget, der skal overstås. Den bliver en del af drømmen.

Og så kan vi igen nyde rejsen – også mens vi jagter de store mål.

SOFIE CRONEGAARD

Uddannet psykoterapeut, coach og mentaltræner, stifter af "RytterCoaching" og "Op på heste igen"

Siden 2016 har Sofie specialiseret sig i mentaltræning for den ambitiøse konkurrencerytter, der ønsker at præstere med mentalt overblik og mestre stævnepres. Derudover hjælper hun også ryttere, der oplever rideangst eller har mistet rideglæden, med at genfinde tillid, tryghed og mentalt overskud i sadlen.

Lille refleksionsøvelse:

FIND DIT HVORFOR

Tag fem minutter for dig selv og skriv svarene ned uden at tænke for meget over dem:

• Hvad var det, der fik mig til at starte med at ride?

• Hvad elsker jeg mest ved at være sammen med min hest?

• Hvornår føler jeg mig mest glad og fri i ridningen?

• Hvis resultater og placeringer ikke talte, hvad ville jeg så stadig glæde mig til?

• Hvad vil jeg gerne huske om denne sæson, når jeg ser tilbage på den om fem år?

• Hvilke følelser elsker jeg at have, når jeg har redet et tilfredsstillende ridt?

Læs dine svar igennem.

Måske finder du ikke et stort og livsændrende svar. Måske bliver du bare mindet om noget, du allerede vidste, men havde glemt lidt undervejs.

For ofte ligger vores stærkeste motivation ikke i målet alene, men i det, der fik os til at begynde rejsen.

VIL DU VIDE MERE?

Gimsteinn frá Íbishóli i æresrunde efter T.1 finalen til DM i 2025

INTERVIEW MED LAURA MIDTGÅRD HANSEN

NYSGERRIGHED,

REFLEKSION OG UMAGE

AF ANNE BOLS ZEUTHEN

Man holder lige vejret, når Laura kommer susende i pas ned af sporet på den smukke, sorte hingst Hraði fra Skovhuset - og efter to flotte paslægninger hujes vildt og stort sammen med resten af publikum langs banen. Det samme sker, når Laura gør sin entre på den kraftfulde tølter Gimsteinn frá Íbishóli. Sammen danser de sig igennem tølt i langsomt tempo, efterfulgt af præcise øgninger og en vidtrækkende hurtig tølt til slut.

Laura Midtgård Hansen har de seneste sæsoner konkurreret på ikke bare én, men to fantastiske sportsheste. Sidste år blev hun Danmarksmester i både T.1 og 5.1 - og i år er hun klar til at forsvare de flotte titler til årets DM på Hedeland.

For nogle er heste en hobby. For andre et arbejde. For Laura er de begge dele – og meget mere til. Livet med islandske heste er ikke noget, der begynder om morgenen og slutter om aftenen. Det er en livsstil, som har fulgt hende siden barndommen på familiegården Rødstenskær.

Drømmen blev til virkelighed

På Rødstenskær voksede Laura op omgivet af islandske heste. Hendes forældre både avlede og red, og interessen fik lov til at udvikle sig naturligt.

– Der var aldrig noget pres hjemmefra. Mine forældre bakkede mig op, men ambitionerne kom fra mig selv, fortæller Laura.

Hendes første islandske hest hed Hekla, og fascinationen af racen voksede hurtigt til et ønske om at lære mere og blive bedre. Laura har altid været drevet af udvikling. Ikke kun når det gælder resultater på ovalbanen, men også i forhold til forståelsen af hestene og arbejdet med dem. Laura lærte allerede som barn en masse af Jens Kasperczyk, der dengang havde sin daglige gang på Rødstenskær - og som blot 16-årig rejste hun til Tyskland for at arbejde med islandske heste.

Hver sommer inviteres til ridelejr på Rødstenskær.

Hraði fra Skovhuset og Laura har dannet par på ovalbanen siden sæsonen 2024.

– Først arbejdede jeg hos Iben Andersen, som var på Forstwald i Tyskland på det tidspunkt, og senere var jeg hos Koki Ólason på Hrafnsholt. Jeg har egentlig altid forsøgt at omgive mig med dygtige hestefolk, som jeg kunne lære noget af.

Den tilgang har præget hele hendes karriere. – En dygtig rytter bliver dygtig af at ride mange forskellige heste. Det er variationen og erfaringen, der udvikler én.

Senere arbejdede hun også hos Jóhann R. Skúlason, som siden har været en vigtig sparringspartner og blandt andet hjulpet hende med at finde flere af de konkurrenceheste, hun har haft gennem årene.

I dag driver Laura sin virksomhed fra Rødstenskær sammen med familien. Omkring 20 heste er hendes egne, herunder fire førsteklasses hopper - og derudover er der trænings- og tilridningsheste, samt hingstestation og mulighed for opstaldning. Der er altid en masse at se til på gården og sammen med sin gode staldhjælper bliver både egne heste, salgsheste og

træningsheste passet og trænet. Det er et omfattende arbejde, men også opfyldelsen af en drøm.

– Det er en livsstil. Det har altid været en drøm at kunne arbejde med hestene på den måde. Jeg nyder det daglige arbejde og udviklingen af alle hestene på gården, men synes også, det er spændende at optimere og præstere endnu bedre på ovalbanen.

Velkommen på banen

Især to heste danner i øjeblikket rammen om Lauras egen sportskarriere: Gimsteinn frá Íbishóli og Hraði fra Skovhuset. Til sidste års DM blev Laura Danmarksmester i T1 på Gimsteinn og i 5.1 på Hraði.

Gimsteinn blev købt i Tyskland i efteråret 2022 ,og Laura beskriver ham som en hest med masser af personlighed:

– Han har utrolig meget power og energi. Han er sjov at træne og giver så meget igen. Han vil virkelig gøre sit bedste hver eneste dag.

En dygtig rytter bliver dygtig af at ride mange forskellige heste. Det er variationen og erfaringen, der udvikler én.

Lauras landsholdsdebut var på hesten Herkules fra Pegasus til VM i 2009 i Schweiz.

Gimsteinn er en udpræget tølthest, der har en unik samarbejdsvilje og udstråling. Sammen har Laura og Gimsteinn allerede været på landsholdet, hvor de sidste år viste sig flot frem på den store scene til VM i Schweiz. Udover at være en enestående sportshest er Gimsteinn også kåret som firgænger med imponerende 9.5 for langsom tølt og vilje og sind - og 9 for både tølt, skridt, form under rytter og ryg.

Hraði fra Skovhuset repræsenterer en anden type: Hingsten efter Feykir frá Háholti opnåede sølv ved VM for avl i 2023 og er kåret med hele 8.53 samlet set. Blandt karaktererne er både 9,5 for pas og 9,0 for både ridbarhed og ryg. Hraði er en eminent femgangshest med fem lige stærke gangarter. I samarbejde med ejer Vivi Guul fra Skovhuset har Laura været med til at udvikle Hraði fra avlshest til den sportshest, han er i dag. – Han har en fantastisk rummelighed i sine gangarter, og derfor var han også oplagt til gædingakeppni, som jeg prøver kræfter med i denne sæson.

Laura har igennem årene haft mange forskellige heste mellem hænderne og har over tid fundet ud af, hvad der fungerer for hende og den daglige træning af hestene. For hende er det at holde Gimsteinn og Hraði i topform til at præstere et spørgsmål om planlægning, men ikke nødvendigvis faste skemaer.

– For mig er det vigtigt, at man mærker efter, hver gang man sætter sig op på sin hest. Jeg har ikke en stringent træningsplan – heller ikke med konkurrencehestene.

I stedet tager Laura udgangspunkt i den enkelte hests behov på dagen.

– Nogle dage giver det mening at arbejde på en volte. Andre dage er det bedre med en længere tur, jordarbejde eller en kort og frisk træning.

Variation er et uden tvivl et nøgleord.

– Hvis vi rider vores heste på forskellige underlag og i forskelligt terræn, tror jeg på, at vi får sundere, stærkere og gladere heste. Det giver også mere samarbejdsvillige og energiske heste, der er sjove at ride og træne.

Et blik udefra

Laura er allerede udtaget på Gimsteinn til det danske landshold, som skal repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab på Margaretehof senere på året. Udtagelsen giver ro, men ikke anledning til at slappe af.

– Det giver helt sikkert en anden ro at være udtaget tidligt på sæsonen. Men arbejdet skal stadig gøres.

Rødstenskær - Lauras barndomshjem danner fortsat rammerne for både hendes familie og det gode hesteliv.

Der skal fortsat lægges mange timer i træningen for at kunne præstere bedst muligt.

Selv med mange års erfaring søger Laura fortsat udvikling. Hun lægger vægt på at have mennesker omkring sig, som tør udfordre hende:

– For mig er det virkelig vigtigt at have gode sparringspartnere. Jeg har brug for nogen, der tør være kritiske på mine vegne. Det tror jeg er nødvendigt, hvis man vil udvikle sig.

Hun fremhæver blandt andet værdien af at have et blik udefra og et samarbejde, hvor man tør være ærlig – også om de ting, der er svære i ridningen og med hestene.

– Man passer ofte lidt på sig selv. Derfor er det vigtigt at have mennesker omkring sig, som man er tryg ved, og som man også kan være sårbar overfor.

Den seneste tid har det været den norske rytter Martin Rønnestad, som har hjulpet Laura med at skærpe præstationerne på banerne endnu mere:

- Jeg er glad for at have en, som jeg virkelig kan reflektere sammen med - og dét er Martin bare rigtig god til. Han får mig til at tænke over tingene og sætte træningen i perspektiv, så jeg har mulighed for at udvikle mig sammen med hestene.

For Laura Midtgård Hansen handler succes nemlig ikke kun om medaljer og mesterskaber. Det handler om relationen til hestene, lysten til at lære – og om at gøre sig umage.

Til dig, der drømmer om at ride i den røde jakke Når Laura skal pege på, hvad der kendetegner unge ryttere, der når langt i deres ridning, handler det ikke kun om talent, men også om indstilling.

1

Man skal være modtagelig over for hjælp.

2 3

Man skal kunne reflektere over sig selv og have selvdisciplin.

Jo flere forskellige heste man har redet, jo bredere bliver ens værktøjskasse.

Hun understreger samtidig, at udvikling kræver vedholdenhed.

– Det, man vil være god til, skal man øve sig på. Og måske vigtigst af alt:

– Hvis man møder modstand, vælger man ofte at gå en anden vej. Men det er ikke altid den bedste løsning. Man skal lære af udfordringerne – og man skal ikke give skylden til sin hest.

Det er en filosofi, der har fulgt Laura hele vejen fra den første tid med Hekla til rollen som landsholdsrytter, træner og uden tvivl et stort forbillede for rigtig mange.

DET LANGE SEJE TRÆK BÆRER FRUGT

DER FINDES FORTÆLLINGER I ISLÆNDERVERDENEN, SOM IKKE

STARTER MED STORE GANGARTER, HØJE PRISER OG HØJE FORVENTNINGER.

HISTORIEN OM ÞÓR FRA ÅBO ER EN AF DEM.

AF SHAILA ANN SIGSGAARD

Þór lyste ikke af talent fra starten, fortæller 20-årige Mai Hvass de Lichtenberg. Tværtimod. Men gennem dedikation, vedholdenhed og en konsekvent tro på processen viste Þór, at potentiale ikke altid afslører sig ved første øjekast.

Mai begyndte som seksårig på rideskole og fandt islænderen via naboens hest. Fascinationen for racens sind og alsidighed tog hurtigt over. Senere kom de første stævner, men aldrig med et budget, der kunne måle sig med toppen af sporten. Og netop dét blev et vigtigt udgangspunkt for Þórs historie.

Þór kom ind i familien næsten tilfældigt. En tidligere bekendt til Mais far tog kontakt efter at have fulgt familiens hesteliv på sociale medier. Hun havde en treårig vallak på Sjælland, som hun på grund af en skade ikke selv kunne sætte i gang, og spurgte, om familien ville overtage ham. Der var jo af naturlige årsager ingen prøveridning – kun et møde med en ung, nysgerrig og imødekommende hest. Det var nok. Þór blev hentet hjem, sat på græs med de andre heste og fik lov til at være unghest i sit eget tempo, uden nogen anelse om, hvor langt netop den stille begyndelse senere skulle føre.

Han var faktisk lidt kedelig i starten.

Flegmatisk, flad og uden den store vilje. Jeg havde ærligt talt forventet mere.

“Han var faktisk lidt kedelig i starten. Flegmatisk, flad og uden den store vilje. Jeg havde ærligt talt forventet mere,” fortæller Mai, der i år fylder 21, og som siden barnsben har haft islænderen tæt inde på livet.

En stille begyndelse

Som unghest var Þór nem. Måske for nem. tilridningen forløb ukompliceret, gangarterne kom af sig selv, og temperamentet var godt.

“Jeg tilred ham, og han tog det hele i stiv arm. Første ridetur var alene. Ingen drama. Men heller ingen gnist.

Under det rolige ydre gemte der sig en hest uden naturlig fremdrift og med gangarter, der fremstod lidt flade og uforløste. Tølten var til passiden, og viljen skulle bæres frem – bogstaveligt talt.

Jeg syntes faktisk, det var lidt kedeligt,” siger Mai.

Hestefotograf

Der var lange perioder, hvor udviklingen virkede sparsom. Hvor det var svært at mærke fremskridt fra dag til dag. Men Mai blev ved.

“Jeg filmede meget af træningen. Det gjorde det nemmere at se, at der faktisk skete noget – bare i små skridt. Det hele bliver ikke godt på én gang,” forklarer hun.

I stedet for at presse fremgang frem, valgte Mai at splitte arbejdet op. Små delmål. Ét fokus ad gangen. Og frem for alt: variation.

Træning uden genveje

Þór blev aldrig trænet ret meget på banen. Faktisk viste det sig hurtigt, at ridebanen ikke var dér, han trivedes mest.

“Han kedede sig på banen i starten. Så jeg begyndte at ride rigtig meget tur. Der voksede hans vilje, hans kondition og hans selvtillid,” fortæller Mai.

Turene blev fundamentet. Bakket terræn, tempoarbejde, styrke og balance – uden mentalt pres. Banearbejdet kom gradvist ind som supplement,

ikke som omdrejningspunkt. Jordarbejde indgik, og undervisning blev brugt selektivt.

“Jeg har aldrig tænkt, at der var én rigtig måde. Jeg kiggede på, hvad andre gjorde, og plukkede det, der gav mening for os,” siger hun og uddyber:

“Der bliver ikke redet to ens heste ens – og Thor skulle ikke presses ind i en form, han ikke var klar til.”

Langsomt begyndte brikkerne at falde på plads. Først kom sejren ved et mindre hyggestævne. Ikke med ét gennembrud, men gennem stabil udvikling først i Gæðingakeppni og senere også sportsklasser - blandt andet til DM i 2024, hvor de scorede 6.67 i udtagelsen til DM og endte på 6.47 og fik en flot bronze-placering.

Det store gennembrud kom dog i 2025 i både sport og Gæðingakeppni.

“Jeg red ind uden forventninger. Jeg ville bare have en god tur til Saga Svendborg. Da karaktererne blev læst op, troede jeg ærligt talt ikke, det var vores,” husker Mai tilbage, da ekvipagen opnåede et snit på 6,77.

Hestefotograf Melissa

Hestefotograf Melissa

Þór er i dag 14 år. Hans personlighed har altid været hans stærkeste kort.

“Jeg har aldrig stolet så meget på en hest. Han er altid positiv. Altid klar. Og man får altid noget igen,” siger Mai.

Han har prøvet det meste: Cordeo, svømning, stævnepladser, nye miljøer. Intet har rystet ham.

I dag har Þór skiftet hænder. Ikke til højstbydende – men til den rette. Þór er nu lærehest for en ny, ambitiøs rytter. Og cirklen er sluttet.

”Potentiale kan ligge gemt længe. Det kræver tålmodighed at få det frem, men belønningen kan være enorm,” siger Mai.

“Jeg ville egentlig ikke sælge ham. Men jeg kender en ung juniorrytter, som rider virkelig fint, så hvis han skulle videre, skulle det være til hende.”

“Hvis historien kan give bare én ung rytter mod på at blive ved – også uden det store budget – så har Þór gjort mere end rigeligt,” slutter hun.

GODE RÅD TIL

UNGE RYTTERE

TAG DIG TID

Pres betaler sig sjældent. Udvikling sker trin for trin – og ofte langsommere, end man håber.

DEL MÅLENE OP

Arbejd med én ting ad gangen. Perfektion på alle parametre samtidig skaber frustration – hos både hest og rytter.

VARIÉR TRÆNINGEN

Ture, jordarbejde og miljøtræning er ikke pauser fra sporten, men en forudsætning for holdbarhed.

SÅDAN RIDES

GÆÐINGAKEPPNI

GÆÐINGAKEPPNI

ER EN KONKURRENCEFORM, HVOR HOVEDMÅLET ER AT FINDE DEN BEDSTE RIDEHEST.

AF CECILIE C. LANGVAD FÆRCH

Man kigger derfor meget på hvordan hestens arbejdsvilje er - om det er let ridelig, reagerer for rytterens signaler og om den ønsker at arbejde for sin rytter. Man kigger på gangarternes kvalitet, herunder takt, bevægelser og smidighed og hvordan hesten bær sig og præsenterer sig under rytter.

Derfor er det heller ikke ekvipagen der bedømmes på samme måde, som man fx ser i sportskonkurrencer, men rytteren der har den ære, at fremvise hesten. Man kalder det ’hestens konkurrence’ og det er derfor også hesten der vinder, og ikke ekvipagen.

A-flokk (GDA) Femgang, Senior. (22+)

I udtagelsen rides der 2,5 runde på ovalbanen og 1 langside på pasbanen.

Programmet starter på kortsiden, hvorefter hesten i en valgfri rækkefølge vises i tølt, trav, skridt og galop – én langside af hver gangart – samt en ekstra langside der skal bruges.

Herudover skal der vises en langside pas på pasbanen. Rytteren kan vende volte én gang og pisk er ikke tilladt.

I A-flokk tæller tølt, pas, form under rytter og vilje og sind dobbelt.

I finalen deltager de 8 bedste heste inkl. vinderen af B-finalen.

Hestene i tølt, herefter trav på begge volter, inden der rides to strækninger i pas, hvor den bedste tæller. Der gives karakterer mellem hver gangart.

Til sidst gives der karakterer for pas, form under rytter og vilje. Tølt, pas, form under rytter og vilje & sind tæller dobbelt.

Kvalificerer en rytter to heste til finalen, må en anden rytter ride den ene, da det er hesten og ikke ekvipagen der vinder.

A-flokk (GDY-A) Femgang, Ungrytter. (18-21 år)

GDY-A rides på samme måde som for seniorer. Her er der dog ingen karakterer der tæller dobbelt, og det er ikke tilladt at hesten bliver vist af en anden rytter i finalen.

B-flokk (GDB) firgang, senior. (22+)

I udtagelsen rides der 3 omgange på ovalbanen. Programmet startes på kortsiden, hvorefter hesten i en valgfri rækkefølge vises i langsom tølt, trav, skridt, galop og hurtig tølt – én langside til hver gangart – samt en ekstra langside der skal bruges. Gangarterne bedømmes på langsiderne indenfor de markeringer der er sat. Rytteren kan vende volte én gang og pisk er ikke tilladt. I B-flokk tæller form under rytter og Vilje & sind dobbelt.

I finalen deltager de 8 bedste heste inkl.vinderen af B-finalen. Hestene i langsom tølt, herefter trav på og til sidst hurtig tølt, på begge volter.

Der gives karakterer mellem hver gangart. Til sidst gives der karakterer for form under rytter og vilje og sind. Form under rytter og vilje & sind tæller dobbelt. Kvalificerer en rytter to heste til finalen, må en anden rytter ride den ene, da det er hesten og ikke ekvipagen der vinder.

I gæðingakeppni er det rytteren der har den ære, at fremvise hesten. Man kalder det ’hestens konkurrence’ og det er derfor også hesten der vinder og ikke ekvipagen

B-flokk (GDY-B) Firgang, ungrytter. (18-21 år)

GDY-B rides på samme måde som for seniorer. Her er der dog ingen karakterer der tæller dobbelt, og det er ikke tilladt at hesten bliver vist af en anden rytter i finalen.

Teenageflokk (GDT) Firgang, Juniorer. (14-17 år)

I udtagelsen rides der 3 omgange på ovalbanen.Programmet startes på kortsiden, hvorefter hesten i en valgfri rækkefølge vises i langsom tølt, trav, skridt, galop og hurtig tølt eller hurtig trav – én langside til hver gangart – samt en ekstra langside der skal bruges. Gangarterne bedømmes på langsiderne indenfor de markeringer der er sat.

Rytteren kan vende volte én gang og pisk er tilladt i denne klasse.

Udover karakterer for gangarterne, får rytteren også en karakter for sæde & indvirkning.

I finalen deltager de 8 bedste heste inkl. vinderen af B-finalen.

Hestene vises i langsom tølt, trav og til sidst hurtig tølt eller hurtig trav, på begge volter. Der gives karakterer mellem hver gangart. Til sidst gives der karakterer for sæde og indvirkning.

Ingen karakterer tæller dobbelt i gdt. I Teenageflokk er det ekvipagen der kvalificerer sig til finalen, og derfor kan der ikke skiftes rytter.

Børneflokk (GDC) Firgang, børn. (10-13 år)

I udtagelsen rides der 2 omgange på ovalbanen. Programmet startes på kortsiden, hvorefter hesten i en valgfri rækkefølge vises i tølt eller trav, skridt og galop – én langside til hver gangart – samt en ekstra langside der skal bruges.

Gangarterne bedømmes på langsiderne indenfor de markeringer der er sat. Rytteren kan vende volte én gang og pisk er tilladt i denne klasse.

I denne klasse gives der også en karakter for sæde & indvirkning for hver gangart.

I finalen deltager de 8 bedste heste inkl. vinderen af B-finalen.

Hestene vises i tølt eller trav på begge volter. Derefter sendes rytterne afsted én og én, hvor de skal vise galop på langsiden. Rytterne får to forsøg og den bedste vil tælle med i bedømmelsen.

Efter hver gangarter gives der karakterer, og de får samtidig en separat karakter for sæde og indvirkning. I børneflokk er det ekvipagen der kvalificerer sig til finalen, og derfor kan der ikke skiftes rytter.

SÅDAN RIDES

PASKLASSERNE

AF JENS IVERSEN

PP1

PP1 blev udviklet på Island i slutningen af 70´erne for at få en sportsdisciplin som svarede til visningen af pas i Gædingakeppni.

Disciplinen består af 4 zoner på hver 50 m – i alt 200 m.

Første zone er opdelt i to zoner på hver 25 m, og i den første del (tragten) skal vises anspring til galop fra tølt eller trav og herefter i anden del og inden 50m mærket skal hesten være lagt i pas.

I anden og tredje zone på hver 50 m skal hesten være i pas.

I fjerde zone skal heste tages ned fra pas til tølt/trav eller skridt.

De fire zoner på hver 50 m bedømmes af en dommer og der er derudover en dommer ved indgangen til zone 2 og udgangen af zone 3 – for at kontrollere, at hesten er i pas.

På zone to og tre – 100 m tages tid – og tiden omregnes til point efter en skala.

Udføres opgaven ikke i zone 1 gives 0, springer hesten i galop i zone to eller tre gives 0 og ingen tidskarakter, springer hesten i galop zone fire gives 0.

Dommerne bedømmer lægningen, passens takt, kvalitet, hurtighed og form m.m. samt nedtagningen – og fokus er på at hele præstationen foregår i harmoni og balance men samtidig med kraft og fart.

PP3

PP3 er en let stilpas over tre zoner på hver 50 m – i alt 150 m.

I første zone skal heste fra tølt eller trav anspringes i galop og lægges i pas når hesten er klar til det.

I anden zone vises bedst mulig pas.

I tredje zone tages hesten ned i tølt eller trav – og slutter i samme tempo som starten i zone.

Hver zone bedømmes af en dommer og der tages IKKE tid.

Formålet med PP3 er, at gangartsskiftende og passen foretages uden pres/tidspres og når hesten er klar – og er derved en langt bedre introduktion til PP1 – end blot at starte i PP1 uden at hesten reelt er klar til det.

PP3 er nem at arrangere – 150 m, tre dommere og ikke tidtagning – og burde være fast disciplin ved alle mindre stævner.

P1

250m pasløb på tid med elektronisk tidtagning. Der startes fra startboks, og de første 50 m er valgfri gangart – for de bedste typisk 6 – 12 galopspring og derefter lægning i pas. Springer hesten i galop efter de første 50 m og inden mållinjen diskvalificeres ekvipagen i dette heat. Der er 6 dommere, og der bedømmes ikke stil – og det er alene tiden der er afgørende. Der gennemføres maksimalt 4 heat –og bedste tid tæller.

P2

100 m speedpas – med flyvende start og elektronisk tidtagning i to gennemløb. Bedømmes af 4 dommere – ved start, for hver 50 m og ved mållinjen. Springer hesten i galop diskvalificeres hesten i dette gennemløb. Ekvipagerne placeres efter bedste tid.

SÅDAN RIDES

SPORTSKLASSERNE

I SPORTEN FOR ISLANDSKE HESTE ER KLASSERNE DELT OP I A, B, C OG D-KLASSER.HER FÅR DU EN OVERSIGT OVER, HVILKE DISCIPLINER, DER RIDES I A OG B-KLASSER.

A-klasser er følgende:

T.1 T.2 4.1 5.1

I A-klasserne er ekvipagen alene på banen i udtagelsen, mens der er flere ekvipager på banen i finalerne.

T.1: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden og hurtigt tempo tølt.

T.2: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volte-skift) - tølt for løse tøjler.

4.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt tempo tølt - langsom til middel tempo trav - middel tempo skridt - langsomt til middel tempo galop og hurtigt tempo tølt.

5.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt til middel tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.

B-klasser er følgende:

T.4 4.2 5.2

Her rides klasserne med op til tre ekvipager på banen i udtagelsen.

T.3: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – hurtigt tempo tølt.

T.4: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) og tølt for løse tøjler.

4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middeltempo skridt – langsom til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.

5.2: Langsomt til middeltempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt –langsomt til middel tempo galop – pas.

3 SKARPE TIL RYTTER

KATHRINE ESKESEN

Hvad betyder det for dig at kunne konkurrere i både sport og Gæðinga – og hvad er den største forskel for dig mellem de to discipliner?

Det er dejligt at have en hest som Hrokur fra Gardshorni, der kan konkurrere i både Sport og Gæðinga.

Den største forskel mellem de to discipliner er for mig, er at Gæðinga er mere tilgivende. Alt behøver ikke være perfekt - for eksempel skal overgangene ikke være midt på kortsiden. Det betyder, at man i Gæðinga kan være lidt mere taktisk i forhold til, hvor man laver overgangene mellem gangarterne, så hesten kan vises optimalt på langsiderne, eller man kan sætte farten ned i trav eller tølt i hjørne og på kortsider, hvis hesten har svært ved balance.

Den egenskab, som jeg sætter mest pris på hos mine heste, Ingimar og Hrokur, er, at de begge har et utroligt godt og mildt sind. De er meget samarbejdsvillige. Det er skønt at ride heste, som altid svarer ja, når man beder dem om noget.

Hvilke egenskaber sætter du mest pris på hos din hest?

Hvordan forbereder du dig mentalt op til et vigtigt stævne?

Det bliver lettere at forberede sig jo mere erfaring, man har. Det er altid svært at starte det første stævne i sæsonen, og det er vigtigt at bruge erfaringerne fra de første stævner til at blive bedre til de næste stævner i sæsonen. Det gør jeg ved at analysere video af mine ridt, tænke over karakterer og dommerkommentarer og snakke med min træner og ridevenner herom. Alt med det formål at tage læringen fra de tidligere stævner med videre i sæsonen til de store stævner.

Foto: Anja Mogensen

Hestefotograf Melissa

3 SKARPE TIL RYTTER

MILLE HOLM CHRISTENSEN

Hvad glæder du dig allermest til ved at skulle ride DM?

-Jeg glæder mig helt sikkert mest til at skulle ride, det er det, jeg har trænet mest til hele foråret Jeg elsker også stævner, fordi jeg hygger mig meget med Sprengja, som er min yndlingshest.

Hvordan vil du beskrive båndet imellem dig og din hest?

-Sprengja er min bedste ven, og jeg kender hende rigtig godt. Hun passer altid godt på mig, når vi rider stærkt, og bliver jeg usikker på noget, så klarer

hun det for mig. (Mit værelse er fyldt med hende, hun er absolut den bedste.)

3

Hvem er din største støtte, når du skal ind på banen til DM?

-Min mor er altid med mig, når jeg skal ride stævne, hun holder øje med, hvornår det er min tur, så tænker jeg kun på at varme Sprengja godt op. Kathrine Vittrup er min træner. Mit program og måden jeg skal ride på, har jeg øvet med hende mange gange, så hun er også uundværlig for mig. Hun kender både mig og Sprengja og Gangster rigtig godt, så når træningen driller lidt, så er Kathrine altid min ”lifesaver.”

3 SKARPE TIL RYTTER

THEA HANSEN

Du rider Sport og Gæðinga til DM. Hvad giver det dig som rytter at mestre begge discipliner?

For mig giver det rigtig meget at ride både sport og Gæðinga, fordi disciplinerne udfordrer mig på forskellige måder.

At mestre både sport og Gæðinga har gjort mig til en mere alsidig rytter. Sporten har lært mig præcision og teknisk kunnen, mens Gæðinga har udviklet min evne til at fremhæve hestens styrker.

Jeg oplever, at erfaringerne fra den ene disciplin styrker mig i den anden, og kombinationen giver mig et bredere perspektiv på ridning, samt en dybere forståelse af samspillet mellem hest og rytter.

Hvis du skulle vælge én egenskab hos en islandsk hest, der er afgørende for succes i både Sport og Gæðingakeppni, hvad ville det så være – og hvorfor?

Hvis jeg skulle vælge én egenskab, ville det være samarbejdsvilje. Uanset om man rider Sport eller Gæðingakeppni, er det afgørende at have en hest, der ønsker at arbejde sammen med rytteren.

En hest med stor samarbejdsvilje er lettere at udvikle, og den giver rytteren mulighed for at vise både præcision og power.

Hvad kendetegner de heste, du rider til DM?

Jeg rider på min 10-årige hoppe Varða fra Feti. Hun er kendetegnet ved hendes positive sind og arbejdsglæde, og er derfor altid en fornøjelse at vise frem på banen. 1 2 3

Hestefotograf Melissa

3 SKARPE TIL RYTTER

VILMA MARIE ØSTERGAARD

1.Hvad betyder det for dig at konkurrere i både Sport og Gæðinga - og hvad er den største forskel mellem de to discipliner?

For mig betyder det, at jeg kan konkurrere i både Sport og Gæðinga, at jeg kan få vist to sider af min hest. Jeg kan godt lide udfordringen med begge discipliner, og på den måde føler jeg, at jeg udvikler mig som rytter.

Den største forskel mellem de to discipliner er, at Sport er meget fokuseret på præcise programmer og det tekniske ved ridning, mens i Gæðinga handler det mere om at vise hestens kvaliteter frem. For mig, som normalt rider sport, har Gæðinga handlet mere om turen på banen med min hest i stedet for resultatet, hvilket er noget, jeg håber at kunne tage med på sportsbanen.

2. Hvilke egenskaber sætter du mest pris på hos din hest?

Jeg er så heldig at have to meget forskellige heste, og derfor sætter jeg pris på forskellige ting ved mine heste. Mine ene hest er en ældre pas-hest. Det var på ham, jeg først lærte at ride stævner og på den måde fandt jeg ud af, hvilken stævnerytter jeg gerne ville være. Det, jeg sætter stor pris på ved ham, er hans unikke personlighed. Min anden hest rider jeg primært Sport på, men vi er også begyndt at ride lidt Gæðinga. Hun kræver, at jeg er fokuseret og gør mig umage hele tiden, for hvis ikke jeg gør mit bedste, så gør hun det heller ikke – det lærer jeg meget af.

Hvordan forbereder du dig mentalt op til vigtige stævner?

Jeg har før i tiden op til stævner overtænkt mine ridt og tænkt over alle de ting, der kunne gå galt. I dag prøver at fokusere på de ting, jeg har en indflydelse på - nemlig min egen præstation. Inden stævner prøver jeg at se video af rideture eller løb, der gik godt, så jeg tager følelsen af de ture med til stævnet.

MØD CECILIE LANGVAD GUÐJOHNSEN

FRA RYTTER TIL DOMMER – OG TILBAGE TIL BEGYNDELSEN

DA CECILIE LANGVAD GUÐJOHNSEN OVERVÆREDE NORDISK MESTERSKAB PÅ MARGARETEHOF I 2018, BLEV DRØMMEN OM AT BLIVE GÆÐINGAKEPPNI-DOMMER FØDT. I ÅR VENDER HUN TILBAGE TIL SAMME STED – DENNE GANG SOM DOMMER VED NORDISK MESTERSKAB.

AF BRITT SØBY

Du skal dømme Gæðingakeppni til DM – hvad er det vigtigste for dig, når du sidder i dommerstolen?

-Når jeg sætter mig i stolen og skal dømme et stævne, er der flere ting, der er vigtige for mig. Det første er at føle mig udhvilet og veloplagt. Jeg ser det som en stor og betydningsfuld opgave at dømme stævner, uanset størrelsen på dem, og derfor er det vigtigt for mig, at jeg altid gør mit bedste for at bringe mit A-game, så rytterne oplever, at de får nogle fair og gode bedømmelser.

Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig som dommer at have en dårlig dag og være off i mine bedømmelser, da rytterne bruger mange penge og ikke mindst hundredvis af timer på at træne op til et stævne.

Dernæst er det rigtig vigtigt for mig at føle, at jeg altid forbedrer mig og udvikler mig som dommer. Hestesporten udvikler sig hele tiden, og derfor skal vi som dommere også holde os på dupperne og følge med tiden i forhold til, hvad der rører sig, samtidig med at vi bliver ved med at dygtiggøre os, så rytterne får en oplevelse af, at de får en fair bedømmelse.

Hestevelfærd er også et emne, der har stor betydning for mig, og jeg vil gerne vise gennem mine

bedømmelser, at det bestemt også er noget, vi har øje for.

Hvad kendetegner en virkelig god gæðingur i dine øjne?

-En gæðingur beskrives for mig nok 1:1 med det, man ser i vores guidelines. En hest med et godt sind, som ikke er bange for noget, og som elsker at arbejde med sin rytter. En, der har den perfekte tænd/sluk-knap, og som let og lydigt skifter mellem gangarterne og øger op og ned i tempo for lette signaler.

En hest, du kan ride en tur i skoven på med speederen i bund i tølt eller pas, og hvor du bagefter bare kan slippe tøjlerne, så den skridter roligt og afslappet. Den ultimative ridehest, der altid giver en god ridetur, uanset om det er på ovalbanen eller i skoven.

Hvad håber du, rytterne tager med sig fra en bedømmelse – også selvom de ikke vinder?

-Det er vigtigt for mig at blive ved med at være dygtig til at se isoleret på alle gangarter i et program. Hvis tølten måske ikke fungerer på dagen, men hesten har en virkelig god trav, så synes jeg, det er vigtigt at belønne de gode elementer, man ser

og ikke lade de ting, der ikke fungerer på dagen, overskygge det gode i programmet. Det håber jeg kan give rytterne lidt oprejsning, hvis der er noget, der ikke er gået, som de havde drømt om.

Dernæst er det vigtigt for mig, at rytterne føler sig fair bedømt. At de forstår, hvorfor de har fået de karakterer, de har, og hvis ikke, at de så nysgerrigt stiller spørgsmål til os dommere, så de kan blive klogere.

Jeg prøver altid at skrive kommentarer, hvis det er muligt, da jeg selv som konkurrencerytter ved, hvor stor en hjælp det kan være til at skabe forståelse og hjælpe den videre træning.

Hvis du kunne give ét råd til en rytter, der drømmer om at ramme toppen i Gæðingakeppni, hvad skulle det være?

-Det råd, jeg nok oftest giver, er, at jeg anbefaler, at man sætter sig rigtig godt ind i guidelinesene. Der er mange ryttere derude, som har redet Gæðingakeppni i flere år og klaret sig ganske godt, men som faktisk slet ikke har læst guidelinesene og forstået, hvad det er, vi kigger efter.

Hvis man lærer reglerne godt at kende og forstår opbygningen af vores guidelines, er man godt på vej.

Dernæst vil jeg også gerne lægge vægt på, at man kommer længst, hvis man bruger tid på et godt grundarbejde med sin hest. I mange år har Gæðingakeppni haft lidt et ry for, at man bare skulle ride stærkt, og at grundarbejdet ikke havde den store betydning. Det kunne ikke være mere forkert.

For at kunne fremvise sin hest flot kræver det et godt grundarbejde, hvor hesten arbejder godt og

C.G Fotografi

Ifor Williams

HBX511 Islænder

Skabt til 3 islandske heste med særlig diagonal indretning

Fås nu i valgfri farve

GENNEMTÆNKT TRAILERLØSNING

HBX511 Islænder er udviklet specifikt til sikker og komfortabel transport af 3 islandske heste. Kraftige skillerum og let betjening, kombineret med god ventilation i en lys trailer, sikrer en tryg og behagelig rejse - for både hest og rytter!

En gæðingur er en hest med et godt sind, som ikke er bange for noget, og som elsker at arbejde med sin rytter. En, der har den perfekte tænd/sluk-knap, og som let og lydigt skifter mellem gangarterne og øger op og ned i tempo for lette signaler.

lydigt for lette signaler. Vi ønsker at se lige så smuk ridning og veludførte programmer som i sporten. Vi har bare plads til lidt flere småfejl og en smule friere form.

Tilbage i 2018 til Nordisk på Margaretehof fik du nys om dommeruddannelsen – hvad var det præcise øjeblik, der fik dig til at tage beslutningen?

-Jeg startede med at ride konkurrencer, da jeg var ni år gammel, netop i Gæðingakeppni, og har derfor redet det meget som junior og teenager.

Meget tidligt fik jeg smag for denne fede konkurrenceform, så da min veninde Kristiane og jeg fik nys om, at der skulle være dommeruddannelse i Danmark, tror jeg egentlig, vi lidt aftalte på stedet, at det skulle vi da gøre. Det efterfølgende efterår blev vi optaget på uddannelsen og uddannet i 2019.

Du beskriver selv et ”full circle moment” med at dømme i Sverige – kan du sætte nogle ord på, hvad det betyder for dig?

-I år har jeg fået den store ære at blive udvalgt til at dømme Nordisk Mesterskab på Margaretehof i Sverige. Det føles lidt som et full circle moment for mig, fordi det netop var til Nordisk Mesterskab på Margaretehof i 2018, at jeg besluttede mig for at ansøge om optagelse til Gæðingakeppnidommereksamen. Det føles lidt som om, det var her,

min dommerrejse begyndte, så jeg glæder mig lidt ekstra til at skulle derover og dømme i år.

Har din tilgang til ridning ændret sig efter, du er blevet dommer?

-En af de ting, jeg sætter allermest pris på ved at dømme, er, at jeg får lov til at se så mange forskellige typer heste, ryttere og måder at ride på. Jeg synes selv, at jeg bliver dygtigere og dygtigere til at se på og analysere heste. Jeg synes, det er spændende at have lange dialoger med mine dommerkolleger om, hvad de ser.

Min kollega vil måske fange nogle detaljer, jeg ikke gør, fordi vedkommende har en anden baggrund, erfaring eller uddannelse.

Jeg får utroligt meget ud af disse dialoger, hvor vi kan nørde heste, diskutere og lære af hinanden.

Jeg tror, jeg er blevet en bedre rytter og træner ved at få lov til at se på så mange forskellige heste gennem de sidste syv år.

Én af de større ting, jeg har indset, er, hvor meget anderledes vi rider uden for Island. I Danmark er vi grundlæggende ikke særlig gode til at ride fremad. Vi føler os mest komfortable med at holde os i langsomt til middel tempo, og det gør, at der er en stor del af de grundlæggende ting, hestene skal lære, som vi misser.

Avant minilæsser

Markedets største redskabssortiment - +300 stk

ALT i udstyr til hestestalden - naturligvis også som elektriske modeller!

Minilæssere fra 122.000,- / 1.100,- pr. måned

De seks mest populære redskaber:

Ridebaneplaner

Skubbekost

Græsklipper

Frontkultivator

Hestepæreopsamler

Kr. 15.000,- Kr. 28.500,- Kr. 5.000,Kr. 85.000,- Kr. 10.000,- Kr. 8.000,-

Hækkeklipper med knuser

Find din nærmeste Avant forhandler

Jylland/Fyn:

Sjælland & Øerne

Det er noget, jeg prøver at tage med mig i min egen træning og undervisning – at vi ikke må glemme at ride fremad. For har vi ikke fremadtænkningen i ridningen, kan vi ikke opnå de øverste trin i træningsskalaen, og vi vil også opleve en større risiko for, at hesten bliver stresset, hvis vi pludselig går ud og rider i en Gæðingakeppni, som foregår i højere fart, når hesten ikke er vant til det.

Hvor meget fylder hestene i dit eget liv?

-Hestene fylder en meget stor del af mit liv. Sidste år flyttede min kæreste og jeg ud på en landejendom i Frederikssund, og her står jeg alene for driften og træningen af hestene.

Jeg er begyndt at undervise mere, samtidig med at jeg coacher og mentaltræner ryttere. Herudover har jeg mine egne otte rideheste og tager også lidt heste i træning.

Hestene er mit frirum, og det er her, jeg lader op. Jeg tror aldrig, jeg ville kunne fungere, hvis ikke jeg havde mindst én hest i mit liv.

Nogle af de største personlige udviklinger, jeg har gennemgået, skyldes også hestene, så det er noget, jeg ikke ville være foruden.

Du har dømt mange stævner gennem årene – hvilket har gjort størst indtryk på dig, og hvad gjorde det så særligt?

Hestene er mit frirum, og det er her, jeg lader op. Jeg tror aldrig, jeg ville kunne fungere, hvis ikke jeg havde mindst

én hest i mit liv.

-Jeg ved ikke, om der er ét særligt øjeblik, der har gjort størst indtryk på mig. Men der har været nogle heste hist og her, som virkelig har været af høj kvalitet.

Jeg har en stor passion for Gæðingakeppni, og jeg drømmer virkelig om at være med til at udbrede denne fantastiske konkurrenceform, så folk kan se, hvor sjov og fed, den er at ride. Når der så indimellem har været nogle rigtig gode heste, som eksempelvis i A-flok-finalen ved Nordisk 2024, vokser min tiltro til, at Gæðingakeppni en dag får den anerkendelse, som jeg synes, den fortjener.

Nu skal du dømme Nordisk på Margaretehof i Sverige, hvor drømmen om at blive GK-dommer begyndte. Hvad går gennem hovedet på dig, når du tænker på den rejse?

-Jeg har en utrolig stor taknemmelighed for alt det, jeg har lært ved at være dommer og for alle de mange spændende bekendtskaber, jeg har fået fra rundt omkring i verden.

Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer for mig, men især også for Gæðingakeppni som konkurrenceform.

PORTRÆT AF TO DRIFTIGE VIRKSOMHEDER

FRA STORM P-LØSNING ER TIL STORPRODUKTION AF KVALITETSFODER

KLINDT AGRO OG HAY HAY HAYLAGE PRODUCERER GROVFODER AF ALLERHØJESTE KVALITET TIL KUNDER OG FORHANDLERE OVER HELE DANMARK.

AF MOGENS MARKER

eMagasinet Islandsk Hest er taget på virksomhedsbesøg nær Bjerringbro, hos Klindt Agro og Hay Hay Haylage, der drives af Magnus Klindt og Anders Bredt Pedersen.

Magnus er født ind i islænderverdenen, og han er en dygtig rytter, som også har vist sig frem på konkurrencebanerne. Og så er han uddannet beslagsmed, selv om han altid har vidst, at han skulle arbejde inden for landbruget. Magnus fortæller, at han føler sig som bondemand helt ind til benet.

Anders er uddannet landmand, og sammen har de to unge mænd en ambition om, at producere grovfoder af den bedste kvalitet primært til heste. Til hjælp har de seks medarbejdere og et stort produktionsapparat. Klindt Agro har drevet maskinstation og produceret kvalitetsgrovfoder i mere end 10 år. Foderet er fortrinsvis blevet solgt i de traditionelle wrap-baller, som vi alle kender så godt.

Der er 150 hektar jord udlagt til græs, som over hele året passes og plejes og omlægges, når der ikke længere er den ønskede energi i græsset længere. Magnus og Anders ville dog ikke nøjes med det. De begyndte at eksperimentere med Storm P.-løsninger og fik lavet en hjemmelavet høtørrer, så de kunne udvide deres produkter med kunsttørret hø.

Det kom der cirka 30 ”Morten Korch baller” ud af. Noget meget lækkert havrehø, som hurtigt var solgt, og så måtte de vente til juni året efter, før de kunne høste mere hø, som de kunne tørre.

Det kan man jo ikke leve af, så Magnus og Anders købte to store tørremaskiner, så nu kan de tørre 32 store baller hø ad gangen.

Ved kunst-tørring af hø bevares der mere næring i høet, og det er muligt at producere

Der er 150 hektar jord udlagt til græs, som over hele året passes og plejes og omlægges, når der ikke længere er den ønskede energi i græsset længere.

et mere lækkert og ensartet produkt, så forbrugeren kan forvente at købe et kvalitetsprodukt, som ikke ændrer sig væsentligt fra gang til gang.

Det er vigtigt for Magnus og Anders, at producere et kvalitetsprodukt der er lækkert grønt og velsmagende for hesten, og som er så ensartet som muligt. Det er faktisk en stor udfordring, idet de producerer naturprodukter, der er afhængige af mange faktorer, som de unge mænd ikke er herrer over. For grovfoderet vil helt naturligt ændre karakter afhængig af vækstforholdene; er det for eksempel en tør eller en våd sommer, og er jordforholdene ens over hele marken?

Ligeledes ændrer kvaliteten sig også væsentligt i forhold til, om det er græs fra første eller andet slæt.

Derfor bliver der lavet grovfoderanalyser af alt deres grovfoder helt ned på markniveau, så kunden kan forvente at købe grovfoder af en kvalitet, som deres heste er vant til at indtage.

Magnus og Anders har hele tiden øje for muligheder og følger med markedet. De vil ikke kun være markedsførende på deres høje kvalitet, de vil også have mulighed for at levere til forhandlere over hele landet – og nabolandene, så endnu flere hesteejere kan fodre deres heste med lækkert kvalitetshø og -wrap fra Bjerringbro.

De har et stort produktionsapparat, som kan rive de store baller fra hinanden, og pakke dem i små håndterbare baller på blot 12 kilo.

Med godt grovfoder i en lille 12 kilos pakning er det nemt at have kvalitetsfoder med til sine heste på tur eller til stævner. Samtidig er det overkommeligt at fodre en enkelt hest med et særligt behov med kvalitets-grovfoder, der bedre understøtter det pågældende behov.

Magnus og Anders har også kunder, der udelukkende fodrer deres heste med de små baller, fordi det er lettere at håndtere i dagligdagen.

God kundeservice er vigtigt for Magnus og Anders, og de leverer gerne hø og wrap til deres kunder. For eksempel havde de umiddelbart inden jeg kom på besøg sendt en stor sending afsted til Odense Congress Center, der lagde hus til Scandinavian Jumping Tour 2026.

Magnus og Anders er ikke kun landmænd. De er også forretningsmænd, som hele tiden ønsker at udvide og udvikle deres forretning til glæde for deres kunder. Så sortimentet hos Klindt Agro og Hay Hay Haylage spænder bredt inden for nærmest alt grovfoder både til heste og gnavere, for eksempel wraphø og almindeligt hø, kunsttørret hø, kunsttørret timothe hø og vårbyghalm.

www.hh-haylage.dk og www.klindtagro.dk

CM photography

TIL HEST RYTTER

PRODUKTNYHEDER

DITTE SOMMER

Lær at skabe et stærkere samarbejde med din hest gennem jordarbejde og træning. Find videoer og inspiration, der hjælper dig i gang.

Læs mere på www.dittesommer.dk

NORDIC HORSE

Blødt Velvet underlag med air mesh spine og silicone mod sadlen. 2 delt Muffebid - Findes i 3 varianter Stigbøjler med gummi for øget antiskrid effekt.

Find alle nyhederne på www.nordic-horse.com

ICELANDIC POWER

Et koncentreret müslifoder til islandske heste og nøjsomme konkurrenceheste - udviklet til stabil energi og udholdenhed fra fibre og olier. www.brogaarden.eu

EQUES

Sikkerhedsstigbøjle i mat rustfrit stål med ergonomisk vinklet fodplade, der bidrager til korrekt opstilling, balance og aflastning.

www.eques.dk

HNO1

FLEECE

Blød, vindafvisende fleece med islandsk motiv, praktiske lynlåslommer og god bevægelsesfrihed til aktive islænderryttere året rundt i stald og natur. www.karlslundriding.com

Nyhed fra HNO1. Hope icon vest kombinerer vind- og vandafvisende komfort med tidløst skandinavisk design og seje detaljer. Lavet til de aktive dage.

www.har de ingen webadresse? har prøvet både dk og com

GENNEMTÆNKT TRAILERLØSNING

HBX511 Islænder er udviklet specifikt til sikker og komfortabel transport af 3 islandske heste. Kraftige skillerum og let betjening, kombineret med god ventilation i en lys trailer, sikrer en tryg og behagelig rejse - for både hest og rytter!

www.iforwilliams.dk

PLADS TIL TRE ISLÆNDERE

Fra det første klap til det sidste kram.

Hos Agria er vi der for dig og din hest gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring. Som medlem af Dansk Islandshesteforening får du nogle helt særlige fordele, blandt andet 10% rabat på din forsikring.

Ring på 70101065 eller skan QR-koden og læs mere.

Agria. Et mere ubekymret liv med dyr.

Et års gratis ansvar og Premium ved køb af sygeforsikring på Icehorse

Skræddersy din forsikring

– så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.