ISLANDSK HEST April 2015

Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 2. årgang / nummer 2 / April 2015

ISLANDSK HEST e - magasinet

DI smidt ud af Dansk Ride Forbund Associeringsaftalen opsagt

Angst rytter ?

Få gode råd

Islandsk Hest / April 2015

Islandsk Hest / April 2015

e - magasinet

ISLANDSK HEST

Den travle tid - og forår...

Når bøgen springer ud, er det en travl tid for os med islandsk hest. Og foråret 2015 er ingen udtagelse. Indgræsning skal forberedes, og de første rideture i den grønne natur giver mod på en ekstra ridetur.

Side 2

2015 byder dog også på andre udfordringer. DRF har opsagt associeringsaftalen med DI. Det kan give udfordringer for lokalklubbernes stævner efter 1. juli. Du kan læse mere om opsigelsen i dette nummer.

Her kan den angste rytter også få råd,

og skal du navngive det nye føl, er der også inspiration at hente.

Og så giver vi en lille status på årets største begivenhed VM i Herning.

Vi bringer et portræt af Jeannine, der God læselyst har startet islaender.dk og er vores samarbejdspartner. Endelig er FEIF kommet med regler for embryoføl.

Side 3

Islandsk Hest / April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Islænderspecialisten e - magasinet

LÆS ALLE TIDLIGERE UDGAVER HER

Leder Rytterangst Artikel af Shaila Ann Sigsgaard Islændere.dk Drevet af passion for islandske heste Navngivning af den Islandske hest Simone Jespersen fortæller

DI smidt ud af DRF e-magasinet har et indlæg Træning fra jord Opbyg et fundament - af Josefine Deleuran VM 2015 Tyder på succes til august Nye FEIF regler for embryoføl Samarbejde med islaendere.dk Godt annonceringsarbejde Side 4

NY: C sadel Lækkert smalt, dressurinspireret sæde.

Side 2

NY: “Kylja” Hjelm Let og komfortabel.

Side 6 Side 16 Side 20

islaendere.dk

Lækkert & let bid i Titanium

Side 26 Side 28 Side 34

islaendere.dk

Tøjler i

Ny model!

Side 38 Side 40

Udstyr til Islænderen og dens rytter.

Find nærmeste forhandler på: karlslundrideudstyr.dk www.corpusmt.dk

KARLSLUND Side 5

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Tekst / Foto: Shaila Ann Sigsgaard

Ofte får hesten skylden

Hvordan får du tøjlet din rytterangst?

Du er ved at sadle hesten op og er allerede nervøs, inden du er i sadlen.

Angsten forplanter sig i hele kroppen allerede på vejen ud til stalden. Årsagerne til rideangst kan spænde vidt fra et traumatisk styrt, en hest som måske sætter farten ukontrollabelt op på turen eller er nervøst Side 6

anlagt. Men fælles er, at det kan føles fuldstændig invaliderende for rideglæden, mens det samtidig er svært at acceptere, at man er blevet bange for at ride - og få initieret professionel hjælp.

Når Anne Sofie Nielsen, mangeårig landsholdsrytter, træner og certificeret

coach skal hjælpe fx angste ryttere, er det første spørgsmål, der trænger sig på: Har du erkendt, at det er dig, der har problemet og har ansvaret for, at det bliver løst? Det handler nemlig i første omgang om overhovedet at erkende, at man er angst for hesten – eller for at ride, forklarer Anne Sofie

Nielsen. Så længe man ikke har anerkendt problemet, er det uhyre vanskeligt at gøre noget ved det, erfarer hun. ”Jeg oplever meget ofte, at rytteren giver hesten skylden. Ved at Fortsættes side 8 Side 7

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Et eksempel:

Fortsat fra side 7

(Nu skal jeg ride på hesten) – (fører til) – tanker/vurdering (det går måske galt) – (fører til) – ændringer i fx: ansigtsudtryk, kroppens tilstand, kropsholdning, stemmen, trang til at gøre noget, følelsesmæssig tilstand – (fører til) – respons (hesten reagerer på rytterens angst).

Rytterangst lægge ansvaret fra sig, afgiver man muligheden for at gøre noget ved problemet. Man afgiver kontrol.”

Anne Sofie Nielsen forklarer, at da heste er eksperter i kropssprog, vil det naturligvis påvirke hesten, hvordan vores krop reagerer på de forskellige omstændigheder. Heste er også flugtdyr, der overlever ved at være opmærksomme på selv de mindste tegn på farer. En bange rytters krop vil signalere fare på færde, og det vil bringe hesten i alarmberedskab. I første omgang gør den måske ikke noget, men der skal ikke meget ekstra til, før det bliver for meget for hesten, og den reagerer, forklarer Anne Sofie Nielsen.

Det lyder jo som en selvfølgelighed, at man skal anerkende problemet for at løse det, men Anne Sofie Nielsen møder faktisk en del ryttere, der er bange, uden rigtig at have erkendt det for sig selv, fortæller hun. ”På en måde tager jeg faktisk hatten af for dem. Mange tvinger jo sig selv i sadlen på trods af, atdet faktisk kræver ret meget mod og styrke at overvinde sig selv på den måde. Der er jo en årsag til, at man er blevet angst, en oplevelse, der har gjort så stort indtryk, at kroppen nu synes, den skal passe på. For kroppen er jo smart, den tager ved lære af erfaringer og prøver at beskytte dig.”

Men der kan være flere problemer ved at ride, når man er bange. Vores krop reagerer på vores følelser, og det mærker hesten prompte.

Side 8

Angst kan give problemer med ridningen

Derudover er det videnskabeligt bevist, at stress og angst nedsætter menneskers evne til at bevare overblikket og kunne løse problemer, påpeger Anne Sofie Nielsen. Dermed bliver det vanskeligere for den angste rytter at vurdere potentielt farlige situationer og forhindre dem.

Fortsættes side 10 Side 9

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Fortsat fra side 9

Derfor har du nu chancen for både at få rideglæden tilbage med alt hvad der følger af glæde ved dyrene og socialt samvær med vennerne - samt gennemgå den personlige udvikling, der også skal til for at bryde angsten, opfordrer Anne Sofie Nielsen. En ændring af dit mentale fokus som proak”Jeg har flere gange oplevet, at de tiv i stedet for passiv kan ofte hjælpe et pågældende ryttere simpelthen fejl- skridt på vej i den positive retning, siger vurderede – fejlaflæste hestens ”sind- hun. stilstand” og adfærd og/eller tog unødvendige chancer i deres omgang med hestene – og dermed er der skabt muligheder for flere dårlige oplevelser for både hest og rytter.”

Rytterangst

Ofte er den bedste løsning at få professionel hjælp i form af fx en coach eller psykoterapeut og sammen med denne få lagt en individuel plan, anbefaler Anne Sofie Nielsen.Når vi beskæftiger os med heste, er det desværre kun få ting vi har fuldstændig kontrol over.

For nogle kan det dog være tilstrækkelig at træde et skridt tilbage i ridningen. Tilbage til et mere komfortabelt niveau, hvor man føler sig tryg - og hvor der er mulighed for at vinde selvtilliden tilbage og arbejde sig frem i små skridt derfra.

Kan du nikke genkendende til et eller begge af disse scenarier?

Scenarie 1: Du rider hesten ud. Du afventer nervøst, hvad der kommer om hjørnet. Hvad kan hesten blive bange for, og hvordan vil den nu reagere? Vil hesten løbe ukontrolleret frem, når du sætter i tølt? Hest og rytter er anspændte og får ikke meget ud af rideturen/træningen. Mange genkender fornemmelsen af, at man bare gerne vil have turen overstået. Er du i en form for afventende position, hvor du overlader succesen af rideturen til ”Det er en kæmpe sejr at overvinde hesten? sin frygt og få rideglæden tilbage i fuld styrke.”

Scenarie 2: Du undgår at ride på hesten mest muligt og longerer eller Side 10

dyrker øvelser fra jorden samt går ture med hesten i sikkert terræn. Du har selv taget skridtet tilbage i komfortzonen, men er angst for at tage skridtet ud af den igen. Måske kan du genkende dig selv lidt i både scenarie 1 og 2.

du har fået selvtilliden tilbage.

3) Få hjælp – både til at håndtere angsten (psykolog eller terapeut) og til at håndtere hesten (en træner der har forståelse for dine udfordringer).

”Dog er det ofte ikke det, der er det egentlige problem, og jeg har flere gange oplevet, at det ikke giver det ønskede resultat, nemlig at rytteren holder op med at være bange.”

5) Du kan kun arbejde med dine følelser og dermed kroppens reaktioner og ”signaler til hesten”, når du er tryg. Så start med at arbejde med hesten i en tryg situation og gerne sammen med en person du stoler på. Øg gradvis Gode råd til den angste rytter: udfordringen for dig selv. Lav et program for din træning/udvikling mod 1) Erkend at du bliver bange. Måske at slippe angsten. Udfordr dig selv, men er det kun i nogle situationer. Find ud kun små skridt, så du bliver skubbet ud af hvornår eller i hvilke situationer du til kanten, men aldrig ud over den. Det bliver utryg? Hvad vil du hellere føle? skal være succeser.

Og hvordan kan du komme til det?

Vil det hjælpe mig at sætte hesten i 2) Hvad er årsagen til at du bliver bange? træning?

Og hvordan kan du arbejde med dig selv og hesten i lignende situationer? Hvis hesten ikke responderer korrekt Gamle dårlige oplevelser i bagagen? på hjælperne, kan det altid være en Sker der noget i særlige situationer? Er god idé at sende den i træning, mener du kun utryg ved denne hest?

Anne Sofie Nielsen.

4) Overvej om din hest passer til dig.

Vælg en hest, der ikke bliver smittet af din angst – dvs. en mindre opmærksom hest. Selvom du måske er en dygtig rytter, der godt kan lide villige og hurtigt reagerende heste, er det måske ikke lige nu, du skal have sådan en type hest, men på et senere tidspunkt, når

Angst er igen rytterens problem og ansvaret er IKKE hestens. Det er ikke hestens skyld, at rytteren er bange og så længe man ikke får anerkendt det, hjælper det IKKE at træne hesten.

Fortsættes side 12 Side 11

Islandsk Hest /April 2015

Fortsat fra side 11

Islandsk Hest / April 2015

dine muskler til at slappe af og dermed sender du beroligende signaler til hesten i stedet for faresignaler.

Rytterangst

-Rutine kan dæmme op for frygten.

Det vil sige, hvis du kun rider ud i terrænet en gang om måneden, er der meget tid til at få forstærket en frygt Derimod er det rytteren, der skal - og ligeledes kan mange heste have trænes – evt. i kombination med hes- brug for selvsamme rutine, for at være ten, erfarer Anne Sofie Nielsen. rimelig afslappede i naturen. Så det er vigtigt at både rytter og hest får udMåske er tilliden til netop denne hest viklet en rutine.Rid gerne forskellige mindsket så meget, at rytteren ikke heste – helst så mange som muligt. kan blive så tilpas tryg, at vedkommende kan komme til at udvikle sig og arbejde med sin frygt. Måske skal der en anden hest til – om ikke andet, så i en periode, før man kan vende tilbage til den ”gamle” hest, anbefaler Anne Sofie Nielsen.

Ud i naturen alene – trin for trin Rytter: Øvelser som styrker din selvtillid -Alle øvelser som kan gøre dig sikrere i sadlen og derfor bedre forberedt, hvis/ når hesten bliver nervøs eller bange for noget, herunder longering af rytter, gymnastik på hesten, spring over bomme uden brug af hænder etc.

-Få hesten til at fokusere på dig og diverse øvelser, holde den beskæftiget ved schenkelvigninger og versader fx ved træer i skoven. Vær proaktiv i dit mentale fokus som rytter fremfor for afventende. Ved at holde hesten under hjælperne og lydhør for dine signaler, er du aktivt medvirkende til, at hesten bevarer fokus på rytteren og arbejdet.

-Fokus på din vejrtrækning kan få dig tilbage i nuet, hvis ”katastrofe-filmen” kører på fuld fart i dit hoved. Arbejde med vejrtrækningen kan ligeledes få

Citat: ”Der er jo en årsag til, at man er blevet angst, en oplevelse, der har gjort så stort indtryk, at kroppen nu synes den skal passe på. For kroppen er jo

Side 12

smart, den tager ved lære af erfaringer og prøver at beskytte dig.”

Case:

få professionel hjælp. I dag har Hanne fået sin rideglæde igen, men på en anden hest. En ældre vallak.

”Jeg vil helt sikkert anbefale, at man får Hanne Trab Nielsen, 55 år, Valby, har hjælp. Jeg gik med det alt for længe og redet islændere i 5 år. Hun startede, fik faktisk ødelagt mit liv, så nervøs var da børnene flyttede hjemmefra efter jeg ved at sætte mig op på min hoppe”, en lang pause fra ridningen, mens slutter Hanne. børnene voksede op. Historien er klassisk. Nu skulle drømmen om egen hest opfyldes - og hvad var lettere end en islandsk hest i løsdrift som ikke behøver motioneres hver dag.

Det endte med at Hanne købte en ung 4-gænger, Abbadis. En hoppe som havde alt for meget vilje til hende, husker hun. ”Jeg skulle bare have hest, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Men jeg havde jo slet ikke erfaring nok set i bakspejlet. ”Hun begyndte at løbe med mig hver eneste gang, jeg satte hende i tølt. Hun løb bare hurtigere og hurtigere, og til sidst var det som om hun vidste, at jeg var bange. Hun stak simpelthen af hver eneste gang, der var en mulighed.

Selv på ridebanen. Alle steder.”

Hanne kæmpede i et helt år og var rystende nervøs. En dag mødte hun tilfældigvis en rideterapeut på et weekendkursus, som anbefalede hende at Side 13

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

VIKTOR SØN • Jón fra Tyrevoldsdal • DK2010100446 - BLUP 125

5 ÅR 2015

BLUP

125

Jón fra Tyrevoldsdal er en usædvanlig talentfuld ung hingst med afstamningen helt i top. Han er som individ den sødeste og mest omgængelige hingst med et virkelig behageligt og afbalanceret sind. Hans afkom fra 2014 har gjort det over al forventning. af de 8 føl, der er resultatet af hans 8 bedækninger som 3-års, deltog 3 i gait academy

Breedings følbedømmelsen, og de var med helt fremme og satte deres solide præg på dagen. Det tyder på, at Jón har en stor gennemslagskraft i avlen, og vi krydser fingre for, at dette bliver yderligere bekræftet gennem de 23 føl, der er på vej efter Jóns bedækninger i 2014.

M: Jónina f. Pulu, kåret med Bygn. 8.02 - Rid. 8.54 = T. 8.33 / BLUP 121 - Vinder af Dríft-pokalen 2012 og mor til Julia fra Tyrevoldsdal, Danmarks og Europas højst kårede hoppeføl 2013. MF: Fursti f. Stóra-Hófi, 8.09 - 8.78 = 8.51, MFF: Ódur f. Brún

SæRLigT LaV PRiS På BEDækningSaFgiFT TiL DEm, DER BESTiLLER PLaDS VED JÓn FRa TyREVoLDSDaL inDEn DEn 30. aPRiL : 6.000 kR. + momS = 7.500 kR.

F: Viktor f. Diisa, R. 8.74 - B. 8.48 = T. 8.63 BLUP 128 Kåring: Jón klarede det flot til sin 4 års kåring i 2014 og fik B: 8,08 - R: 8,08 = T: 8,08 og hermed ubegrænset bedækningstilladelse.

Vi stiller ham til 5-års kåring i 2015. Træningen går rigtig godt, så vi har grund til at tro, at Jón forbedrer sin kåring over hele linien.

Jón bedækker hjemme på Stutteri Tyrevoldsdal, og hopperne bliver håndbedækket.

Hoppers og hingsts sikkerhed prioriteres højt. Følhopper og goldhopper går adskilt. Din hoppe kan komme fra 11. maj, umiddelbart efter den første kåring i Herning.

Se mere om priser og bedækningsbetingelser hos Jón på toelt-hest.dk Du er velkommen til at ringe eller maile med spørgsmål mm.

Eller kom og besøg os på Stutteri Tyrevoldsdal!

Stutteri Tyrevoldsdal - Elbjergvej 16 - 8660 Skanderborg - www.toelt-hest.dk - kjarni.tyrevoldsdal@hotmail.com - Mobil 2024 8085 Side 14

Side 15

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Tekst og foto: Maria Ammitzbøll

Islaendere.dk Drevet af passion for den islandske hest

”Min tanke og mit mål med islaendere.dk er at lave en total vejviser for islænderfolk med alt fra kiropraktik, foder, skoning, vigtige sportsevent og meget andet. Antallet af islænderfolk vokser hele tiden, så siden skal ligeledes kunne favne så mange som muligt,” forklarer Jeannine Thrane, da jeg mødes med hende en lun forårsdag for at høre om projekt og ikke mindst lidt om kvinden bag.

Med en mangeårig baggrund i markedsføring og online-salg har det altid været et stort ønske for 45-årige Jeannine Thrane at skabe den ultimative web-portal for islænderfolk.

En webportal, som kan kombinere det bedste fra de trykte blade og hestemagasiner med den interaktion og hurtighed, der er kendetegnet ved de sociale medier.

Derfor har Jeannine Thrane nu lavet hjemmesiden islaendere.dk, der på sigt skal blive et opslagsværk om islandske heste medoversigter over hingstenes bedækningssteder, informationer om hestesalg samt artikler om avl og sport og meget meget mere. Og da Jeannine Thrane er uddannet multimediedesigner har siden naturligvis fået et flot layout og et stærkt visuelt udtryk.

Side 16

”Jeg har redet siden jeg var lille pige i Østrig, hvor jeg oprindelig kommer fra, inden jeg flyttede til Danmark i 2001. Her prøvede jeg min første islandske hest på Stutteri Bækgaard ved Skanderborg, og jeg blev helt fascineret af den dejlige hest med de fantastiske gangarter. I dag bor jeg med Jeannine Thrane

Fortsættes side 18 Side 17

Islandsk Hest /April 2015

Fortsat fra side 17

islændere.dk mine børn og heste i Nordjylland, hvor jeg har en lækker hoppe, som jeg har avlet et føl på og så en anden unghest.

Jeg synes, der sker så meget indenfor islænderverden, og jeg savner en webportal, som kan samle alt, hvad der er relevant for islænderentusiaster,” fortæller Jeannine Thrane og fortsætter: ”I dag er det så vigtigt at kunne markedsføre sine produkter, så der er behov for en ny måde at annoncere på, som er nemt for de mennesker, som ikke har erfaring med markedsføring.”

Visionen for islaendere.dk er at blive Danmarks webportal nummer ét, når det kommer til at servicere folk med interesse i den islandske hest.

Jeannine Thrane fortæller, at hun går meget op i æstetik, og derfor skal webportalen både være flot og brugervenlig, men også forbinde det sjove med det praktiske. lighed er en del af planen bag islaendere.dk. Da hestefolk jo bruger tiden ”I mit daglige arbejde hjælper jeg udendørs, skal de ikke bekymre sig mindre virksomheder med markeds- om at arbejde med markedsføring af føring, så de ikke selv skal stå for at deres stutteri samtidig. Udgifterne til opdatere nyhedssiden, og denne mu- en professionel hjemmesideer for de Side 18

Islandsk Hest / April 2015

teren. Derfor er det meningen, at folk skal kunne få deres egen fane på islaender.dk,” uddyber Jeannine Thrane.

I dag kan man på islaendere.dk oprette gratis annoncer, deltage i debatforum, fortælle egen hestehistorie, spørge til råds og anmelde bøger og film. Der er flere funktionaliteter i støbeskeen – blandt andet skal man på sigt kunne lave siteget fotogalleri, hvor man kan tilføje videoer, og man skal kunne oprette sin egen eventkalender. Ifølge Jeannine Thrane er det nærmeste, vi i dag kommer på en komplet hesteportal hestenettet.dk, men tanken er, at islaendere.dk udelukkende skal beskæftige sig med islandske heste. ”Det vil være fantastisk at kunne skabe en visuel vejviser for folk, der indeholder hele spektret af ydelser lige fra stutterier, hingsteejere og ryttere til beslagsmede, barfodstrimmere, hestekiropraktorer, hestemassører og andre behandlere. Men også som indeholder al den nødvendige information om træning, tilridning, kåringsfremstilling, undervisere, turridning, ridelejre, foder, rideudstyr, opstaldfleste små steder med islandske heste ere, kunstnere og kreative produkfor høje sammenlignet med gevinsten. ter. Ja, kort fortalt ALT der har noget Og ofte er de avlere og ryttere, som med islandske heste at gøre,” afslutter ønsker at gøre arbejdet med hestene JeannineThrane med begejstring i til deres levevej, ikke gearet til også stemmen. at bruge mange timer foran compuSide 19

Islandsk Hest /April 2015 islaendere.dk

Islandsk Hest / April 2015

Tekst og foto: Islaendere.dk, Simone Jespersen

Navngivning af den islandske hest

Fluga, Skjóna, Fjóla, Perla, Folda, Rósa, Grána, Erla, Elding, Gletta, Iđunn, Drífa, Ársól, Sjarna, Valbrá , Fífa.

Island, som går mange hundrede år tilbage i den islandske historie.

Se også artiklen Mytologi, Status og Den Islandske Hest for en mere historisk og gudeorienteret udredning af den islandske navneskik.

Således lyder første navnevers fra ”Hesturinn Okkar”, som indeholder smukke islandske hoppenavne. Årsagen til at disse navne bruges om hopper er, at de næsten alle ender på –a, da denne endelse betegner hunkøn. Skulle vi se på navne til vallakker eller hingste, ville navnene i stedet ende på –i eller –ur, da disse endelser betegner hankøn. Disse regler er få blandt mange stærke navnetraditioner på Side 20

I Dansk Islandshesteforening har man siden 1969 videreført traditionerne angående navngivning af islandske føl, som bliver født i Danmark. I 2009 beslutter FEIF, at alle islandske heste skal følge den islandske tradition, hvor hesten både skal Fortsættes side 22 Farve bruges ofte ved navngivning

Side 21

Islandsk Hest /April 2015

Fortsat fra side 21

ten stammer fra Højbjerg, hvilket stemmer overens med, at Vængur i 1974 blev født i Jylland. Udover køn og geografisk fødested kan hestens navn også sige noget om hestens karakter, hvor Vængur eksempelvis betegner, at hesten er vingebroget.

Hvorledes disse karaktertræk kommer til udtryk i hestens navn, vil vi have et godkendt islandsk ”fornavn” se nærmere på i følgende afsnit. efterfulgt af et ”efternavn”. Hestens fornavn skal være godkendt ifølge islandsk navneskik, hvor man på databasen WorldFengur under ”Hestenavne” kan finde en liste med mange tusinde navne, som kan benyttes.

Man må dermed ikke kalde sin islandske hest hvad som helst, hvilket man ofte ser ved de almindelige rideheste, som hedder alt lige fra Black Beauty, Sprite, No name til Lotte, Freja osv. De islandske heste skal dermed følge reglerne for navngiv-ning, og islandske føl optages dermed kun i stambogen, hvis de opfylder kravene for islandske hestenavne. Hestens efternavn skal fortælle noget om hestens geografiske fødested såsom gård, by eller område, således at man kan identificere, hvor hesten kommer fra. Man kan eksempelvis kigge nærmere på navnet til den kendte islandske hest: Vængur fra Højbjerg.

Ud fra fornavnets endelse kan man se, at hesten er af hankøn, og ud fra hestens efternavn kan man se, at hes-

Navngivning

Side 22

Islandsk Hest / April 2015

Ifølge islandsk navneskik afspejler navnet ofte hestens farver, afkodninger, hårvækst og karakteregenskaber, som man kan bruge til at identificere hesten ud fra. Derudover finder mange det også naturligt at opkalde deres hest efter naturen, hvor man kan forestille sig, at navnet henviser til det pågældende vejr, som fandt sted, da hesten blev født.

Her kan navnet Styrmir eksempelvis bruges om hingste og vallakker, som betyder hårdt blæsevejr. Et kig på en stamtavle vil dermed kunne give diverse oplysninger om føllet alt efter, hvilket navn det er blevet tildelt, og vil samtidig kunne give oplysninger om hestens forældre og bedsteforældre, hvorfor navnet udgør en lille spændende fortælling om hver enkelt hest. Eksempelvis vil navnet Glórauđur betegne en hest af hankøn, som er rød med lys man og hale. For at kunne videreføre de islandske navnetraditioner i Danmark er det nødvendigt at have en del kendskab til navngivningskulturen og traditionerne på Island. Her er bogen Islandske hestenavne af Marti Jonsson en særdeles god hjælp, hvis man gerne vil vide, hvorfor sin islandske hest hedder, det den gør, eller hvis man skal navngive et føl.

Eftersom de islandske heste varierer meget i både farve og aftegn, findes der over 400 betegnelser, som dog alligevel ikke er dækkende for alle farvekombinationer. Derfor er man ofte nødt til at bruge sin fantasi i tillæg med de faste regler inden for navngivning for at få et dækkende navn. En nogenlunde korrekt beskrivelse af hesten er dog nødvenFortsættes side 24 Side 23

Islandsk Hest /April 2015

Fortsat fra side 23

Navngivning dig, da den tilmed skal bruges som identifikation på hestens følattest.

De fleste almene hesteejere navngiver ofte deres heste kort tid efter fødslen, men dette er ikke altid nemt med den islandske hest, da hestens karaktertræk ofte ikke er fuldt udviklet i de første døgn. De fleste føl kan tilmed ændre farve og nuance med alderen, hvilket skal fremgå af følattesten, men som kan noteres ”født rød, senere skimmel”, således at der ikke senere forekommer komplikationer i forbindelse med navnet.

Til forskel fra hestens farver og nuancer ændrer hestens aftegn sig ikke, hvorfor disse med sikkerhed kan noteres efter fødslen. Man kunne derfor forestille sig navnet Jarpblesi, som betegner en brun hest med en blis, da dette aftegn ikke vil ændre sig med tiden. Tilmed kan man også gøre brug af adjektiver foran et farveeller aftegnsudtrykkende navn. Her kan man eksempelvis bruge adjektiver såsom litla (lille), stóra (store) og stygg (sky). Et eksempel herpå er Side 24

Islandsk / April 2015 ...hvis du ønsker afkom medHest skønt sind, lækre gangarter og masser af WOW-faktor!

navnet Stygga-Brúnka, som oversat betyder den sky, sorte hoppe.

Trods mange forskellige regler angående navngivning er det vigtigste aspekt dog, at navnet og hesten skal passe sammen, således at fornavnet fortæller noget om hestens køn, farve, temperament eller særlige kendetegn, og hestens efternavn fortæller noget om hestens geografiske placering.

IS2004158649 Bedækningspris: Kr 6 000,inkl attest + moms

Bygning

Hoved Hals Mankekam Skuldre RygKryds Proportioner Benkvalitet Benbevægelse Hove Hårpragt Bygning

Rideegenskaber

7 8 85 8 75 75 85 85 7.94

Tölt Trav Pas Galop Vilje og sind Form u rytter Skridt Rideegenskaber

85 8 85 75 85 85 65 8.23

Langsom tölt Arbejdsgalop I alt

8 7 8.12

Ko skønm og mød så k ne Hno overabn han sekki evise lv dig SPONSORER:

TANG design

1. klasses hingsten der kan rides af alle Hnokki er 5 gænger med klart adskilte, taktfaste og ualmindelige gode gangarter. Hans foretrukne gangart er tølt i alle tempi men han har også en fantastisk trav og godt anlæg for pas. Hnokki har et fantastisk sind, god styrbar vilje, en skøn udstråling og en drengerøvs selvtillid.

Han har en flot harmonisk bygning og er meget smidig.

Far: IS1997158469 - Hágangur frá Narfastöðum Mor: IS1991235829 - Játning frá Steðja Farfar: IS1989158501 - Glampi frá Vatnsleysu Farmor: IS1991286591 - Hera frá Herríðarhóli Morfar: IS1970135860 - Hnokki frá Steðja Mormor: IS1964235822 - Dokka frá Steðja

Ejer: Britt og Jørgen Søby ved Stald Bedækker ved StaldAkur, Akur,www.akur.dk Fruerskovvej 4, 4390 Vipperød Kontakt ejer Britt Søby Mail: britt s@live dk Mob: 27895471 Side 21

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

DI smidt ud af Dansk Ride Forbund DI og Dansk Ride Forbund (DRF) er varsforsikring, arbejdsskadeforsikring, røget i totterne på hinanden. ulykkesforsikring, retshjælp samt kollektiv rejseforsikring. Klubberne Konflikten kulminerede, da DRF kan benytte vores reglementer, stævnevalgte at opsige associeringsaftalen system og officials, og de er omfattet af med DI. Det er DI’s medlemskab af vores aftale med KODA om fri afbeFITE, der bl.a. står for TREC, der er nyttelse af musik ved stævner.” stridspunktet.

Det er således primært lokalklubKonsekvensen af ophævelsen af asso- bernes stævner, der vil blive påvirket af cieringsaftalen er, at DI ikke længere ophævelsen. Og udelukkende hvis DI nyder godt af de aftaler, Dansk Idræts ikke kan komme ind under DIF-paraForbund, DIF, tilbyder sine medlem- plyen. Parterne forsøger gensidigt at mer, da det er DRF, der har en aftale give hinanden skylden for konflikten. med DIF. Så hvis ikke DI kan indgå Vi skal undlade at gøre os til dommer. en selvstændig aftale, vil konsekven- Du kan læse den korrespondance, DI sen være, at lokalklubberne og deres har offentliggjort her. medlemmer ikke længere er omfattet af aftalen med DIF. Samarbejde mellem ligeværdige parter, der har samme mål, er altid en fordel.

DRF formulerer det således i deres Men har DI og DRF reelt sammenfalforklaring, som du kan læse her: dende mål, og er der tale om ligevær”Klubberne er automatisk for- dige parter? VI må blot håbe på, at sikrede gennem DIFs kollektive der på lokalklubplan ikke kommer en forsikringsaftaler, som omfatter ans- konflikt, så nogle lokalklubber vælger Side 26

kun at være med i DRF, for det vil være til forskellen kan være, at der er større særdeles skadeligt for alle med passion tilskud til børn og unge, og at der er mange børn og unge, der er medlemfor den islandske hest. mer af rideklubber under DRF. DI har i dag et fuldt bemandet sekretariat og med sit tilhørsforhold til FEIF, Måske kan en ny virkelighed uden har DI også de internationale kontakter, DRF få DI til i højere grad at fokusere der er brug for. Derfor har DI ikke brug på de unge ryttere. Det ville da ikke for DRF, hvis DI kan opnå medlem- være det værste, der kunne komme skab af DIF. Det er DIF, der admin- ud af konflikten. Det vil under alle istrerer tilskud fra bl.a. tipsmidlerne omstændigheder være en god idé at og tilbyder medlemmer af DIF oven- tænke tilskudskroner ind i den nye medlemsstruktur, for der kan være nævnte forsikringsordninger. stor forskel i tilskudskroner på, om det Og hvis DI’s bestyrelse er sin opgave er mor eller datter, der er det primære voksen, så vurderer den naturligvis medlem. også om, økonomien i associeringsaftalen er god nok. Og her kan der Og måske vil et DI på egne ben i højere meget vel være et andet stridspunkt, grad kunne markere sig i debatten om der ikke er kommet op til overfladen. hestehold og på den måde tiltrække DRF modtager årligt ifølge DI kr. 5 flere medlemmer. mio. fra tipsmidlerne, men der sendes kun kr. 140.000 videre til DI. Dette Vi følger spændt udviklingen. selvom DI’s medlemmer udgør 14% af den samlede medlemsskare. En årsag Side 27

Islandsk Hest /April 2015 islaendere.dk

Islandsk Hest / April 2015

Tekst og foto: Islaendere.dk, Josefine Deleuran

Træning fra jord

Hvorfor træne sin hest fra jord?

ner sig til nye ting på en rolig facon og du som rytter lærer, hvordan din hest reagerer og hvad den reagerer på.

Bliver den forskrækket og hopper til siden, stopper den og stivner, eller er den bare helt cool? Arbejd dig langsomt frem og sørg for at være tålmodig. Heste er forskellige. Mange ungheste tager de nye oplevelser i stiv arm, mens andre er meget usikre.

Årsagerne kan være mange, men uanset hvad kan træning fra jord være med til at styrke din ridning og dit forhold til din hest. Træning fra jord kan komme i mange forskellige former og forbindelser. Ét område, hvor mange ryttere anvender træning fra jord, er ved opstart af ungheste. Tilvænningsprocesser for ungheste er fremragende og nok også sikrest at foretage fra jorden.

Dette kan både dreje sig om tilvænning af udstyr eller af nye uvante ting, alt fra køretøjer til plastik(her er det oftest plastikken, som er det farligste).

At gå ture med sin unghest er lærerigt for både hest og rytter! Din hest vænSide 06 28

Jordarbejde kommer i mange afskygninger, såsom islænderen Skjoni her, der glædeligt løsspringer. Løsspringning er et godt alternativ til hestens daglige motion.

Du kan evt. opsætte små delmål for dig og din unghest, som er realistiske frem for romantiseret. Når hesten påbegynder ridning, vil du som ejer, have bedre styr på hestens reaktionsmønster og være dét skridt forud.

Dette vil hjælpe din hest og dig som rytter.

Fortsættes side 30 Side 29

Islandsk Hest /April 2015

Fortsat fra side 29

Træning fra jord

Islandsk Hest / April 2015

Tilvænningsprocesser er langt fra kun nyttige til introduktion. Har din hest eller du været udsat for konflikter eller traumer på rideture, eksempelvis i forbindelse med trafik, kan du med fordel foretage forbyggende jordarbejde, for at komme tilbage til et sikkert fundament.

Arbejde fra jord kan i allerhøjeste grad være effektiv i hverdagen for den

trænede hest. Håndtering og optimering af partnerskab mellem dig og din hest kan ske gennem jordarbejde.

Mange vælger at træne deres heste i lydighed eller tillid. Dette arbejde skal jo selvfølgelig tilpasses den enkelte hest. Hvis din hest er meget nervøs i håndtering, under ridning eller begge dele, kan det være en god idé at sætte

tid af ugentligt, helst dagligt til at lave øvelser fra jord. Du kan lave simple øvelser, som bak, gå frem og stop, og bygge langsomt på. Hvis du har en mere tillidsfuld og villig hest, kan du bevæge dig videre til alt fra smidighedsøvelser til tricks.

Det er både sjovt og lærerigt at arbejde med sin hest fra jord. Små øvelser og tricks kan lære dig som hesteejer, hvordan din hest bedst indlærer.

Side 30

Side 31

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Rideferie i Island?

All

Oplev den islandske hest i den magiske islandske natur.

- specialister i rejser til Island

e re

jse

r er

ink

l. fl y!

Ring og få en snak med Merete, der selv har deltaget i mange rideture i Island på tlf. 39 15 43 43

Fantastisk natur

HÅBETS STI / 7 dage - 6 nætter - 4 ridedage / Søen Hóp / Gullfoss og Geysir / Samme overnatningssted

fra kr. 12 765,-

Se program

Islands vilde kræfter

SKABELSENS KRÆFTER / 8 dage - 7 nættter - 5 ridedage / Mælifellssandur / Eyjafjallajökull / Rå og smuk natur Se program

l.dk

fra kr. 15 380,-

fra kr. 18 250,-

Se program

Psst...

Bestil n u, hvis d u vil s dig en p lads i 20 ikre 15!

ape

/ 9 dage - 8 nøtter - 6 ridedage / Hveravellir (varm kilde) / Fritløbende heste / Bjerghytter

esc

KJÖLUR

trav e

Højlandseventyr

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Tekst: e-magasinet. Foto: Mathilde Bøgh

VM i Herning - Alt tyder på succes Den 3. august 2015 starter VM i Herning. VM er en kæmpe opgave, der løses i fællesskab mellem de nordiske forbund. Og det ser ud til, at interessen for arrangementet er stor. De bedste pladser er udsolgt, så du skal måske være hurtig, hvis du vil sikre dig en billet.

DI har lært af NM i 2014, hvor ud-giften til leje af tribuner var en medvirkende årsag til et relativt stort underskud. Det forlyder, at organisationskomitéen for VM i Herning har valgt at starte med mindre tri-buner, der så kan opgraderes, hvis der er behov for det.

Når tribunerne opgrades løbende betyder det, at der sandsynligvis vil være meget få billetter, der er til salg i sidste øjeblik. Det må formodes, at den endelige tribunestørrelse skal lægges fast et godt stykke tid inden 3. august, og mon ikke tribunerne tilpasses, så det passer med det antal billetter, der er solgt på det tidspunkt.

Så hvis du vil være sikker på at kunne få billetter, skal du nok se at få bestilt.

Side 34

VM’s pressetjeneste fortæller, at de har modtaget accept fra 550 frivillige, så nu skulle alle de frivillige, der er brug for, være på plads.

Mon ikke der er basis for, at VM i Danmark kan leve op til de sene-ste års VM i Schweiz, Østrig og Tyskland?Hvis VM i Herning kan nå op på siden af de seneste VM-arrangementer, så kan vi varmt anbefale oplevelsen til vores læsere. Alle de 3 nævnte verdensmesterskaber har budt på fantastisk stemning på tilskuerpladserneog skønne heste. Specielt stemningen på tilskuerpladserne findes ikke andre steder i den islandske hesteverden. Her hepper hver nation på egne helte, og de sublime præstationer hyldes af alle.

Når man har været til et VM, så forstår man hvor stærke især finaledeltagernes heste er mentalt. Det kræver noget særligt af hesten at kunne stå for et sådant lydpres.

Der er udgivet en video om VM. Du kan se videoen ved at klikke her.

Side 35

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

LÆS JANUAR UDGAVEN HER

Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest, kan du læse dem alle her...

Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at:

Ja Tak Side 36

Side 37

Islandsk Hest /April 2015

Islandsk Hest / April 2015

Nye FEIF-regler for embryoføl For at sikre en fornuftig udvikling i forbindelse med embryoføl har FEIF tidligere på året indført nogle ændringer i det eksisterende regelsæt. En af ændringerne består i, at rugehoppen fremover skal være en islandsk hest.

Reglerne er her i en oversat version: 1.

Rugehoppen skal være en raceren islandsk hoppe med FEIF-id og DNA-profil.

2.

Afstamningen af rugehoppe og I e-magasinet har vi i tidligere num- donorhoppe skal verificeres med en re kunnet fortælle om embryo- DNA-profil. føl, der har haft storheste som ru- 3. gemødre. Men med de nye regler er Embryoføl skal have foretaget den mulighed afskaffet.

DNA-profil.

Der er samtidig nu også sat grænser for, hvor mange embryoføl en hoppe må få. Her er grænsen defineret sådan, at en hoppe maksimalt må få to afkom ved embryooverførsel pr. år. Desuden forbydes kloning og genmanipulation.

4.

Antal af embryoføl begrænses til max.

2 pr. hoppe pr. år; derudover må hoppen få et føl ved naturlig ifoling.

Hvis der forekommer tvillinger, accepteres dette også.

5.

I WorldFengur skal foretages en tydelig markering, således at det fremgår, at her er tale om et embryoføl.

6.

Klonede heste eller deres afkom er ikke tilladt i WorldFengur.

7.

Genmanipulation er ikke tilladt i avl af islandske heste.

Side 38

Side 39

Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest

Islandsk Hest /Marts /April 2015 2015

Islandsk IslandskHest Hest//Marts April 2015

Samarbejde med islaendere.dk + E-magasinet Islandsk Hest og www. islaendere.dk har indgået et redaktionelt samarbejde og et samarbejde omkring annoncering af heste til salg, brugt udstyr, behandlingstilbud, opstaldning samt tilridning, træning og undervisning.

Det er vores vision med samarbejdet at kunne tilbyde en større samling af forskelligt indhold til gavn for vores læsere. Du vil fortsat kunne læse artiklerne først i e-magasinet Islandsk Hest. Og artiklerne bliver fremover samlet tilgængelige på www.islaendere. dk . Her vil du også have mulighed for at læse både det aktuelle magasin og de tidligere udgaver. For de læsere, der ønsker det, er der mulighed for at Side 40

udskrive e-magasinet Islandsk Hest fra siden www.islaendere.dk.

I mange år har formen været den samme, når der skal sælges heste.

Og det har betydet, at mange af de seriøse sælgere helt har fravalgt at markedsføre deres salgsheste. I stedet har mund til øre være markedsføringsmetoden. Det betyder også, at det primært har været de billigste heste, der er markedsført, hvilket nok har efterladt en del købere med den opfattelse, at det er muligt at købe en fantastisk skovturshest, der er fuldstændig ukompliceret, med klart adskilte gangarter og en god tølt for under kr. 25.000. Men der er langt imellem heste med de egenskaber

til dén pris, og reelt set bør det ikke være muligt, for det koster langt mere at skabe en god hest. Vi håber derfor med det nye initiativ, hvor vi kombinerer den traditionelle hjemmesidesøgning med annoncer i e-magasinet Islandsk Hest at kunne tiltrække de lidt dyrere heste, så alle købere stilles mere lige uanset deres kontaktnet.

Gratis annonce

Blandt alle annoncerne på www.islaendere.dk i hver af annoncegrupperne, trækker vi lod om 8 annoncer. Da det er gratis at annoncere på islaendere.dk, betyder det også, at du kan være heldig at få eksponeret netop din annonce i e-magasinet Islandsk Hest. Vi trækker lod den 20.

Det er i dag almindeligt at benytte marts 2015, og annoncerne vises i Facebook, når man ønsker at annon- e-magasinet Islandsk Hest fra den cere en hest, en saddel, et dækken 23. marts 2015. osv. til salg. Facebook har dog den begrænsning, at en annonce meget let drukner, og at den ofte kun har en levetid på få timer, før den er så langt væk, at interesserede ikke kan finde den. Ved at kombinere hjemmeside og e-magasin, giver vi annoncerne længere levetid, vi gør dem lettere at finde for interesserede købere, og samtidig giver vi sælgerne mulighed for at profilere sig billigt.

Fordi e-magasinet Islandsk Hest er digitalt, kan vi løbende udskifte annoncesiderne, så de hele tiden er aktuelle. Og du vil naturligvis komme direkte til annoncen på hjemmesiden www.islaendere.dk ved at klikke i emagasinet Islandsk Hest.

Side 41

Islandsk Hest /Marts /April 2015 2015

Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side: 60 x 91, er direkte link-henvisninger, ved klik - til indrykkede gratisannoncer på www. islaendere.dk. Når du indrykker en henvisningsannonce i e-magasinet Islandsk Hest vil du komme potentielt i kontakt med 5000 personer som er skarpt og målrettet interesserede i Islandske heste.

Stor annonce 60 x 91, pris: kr 149,Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,-

Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest

Er din hest forårsklar?

Fungerer din hest optimalt i ridningen?

Jeg er uddannet dyrlæge og internationalt certificeret kiropraktor til dyr. Jeg undersøger og behandler med en blanding af kiropraktik, osteopati og akupunktur, og har fokus på læs mere...

Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,Medium annonce: plads til overskrift, en mindre tekst (bedst i punktform) med “læs mere” henvisning + et foto eller logo.

Bestil her

Løsdrift opstaldning

Opstaldning i naturskønne omgivelser! Hestene går i løsdrift året rundt. Ridebane og mange dejlige tur ridemuligheder i området. læs mere...

Stor annonce: plads til overskrift, en mindre tekst med “læs mere” henvisning og et foto eller logo.

Islandsk IslandskHest Hest//Marts April 2015

Hestemassage tilbydes Står din hest med spændinger, ømheder eller har brug for lidt wellness, kan hestemassage være en mulighed til din hest.

Du er velkommen til at sende en SMS eller kontakte mig på mobilen læs mere...

Ledig annonceplads kr 89,-

Bestil her

Træning / Gangsætning / Kommission Hingste, hopper vallakker / Nervøse, stressede og rolige heste / Gangsætning og afstressning / Rolige, gode forhold / Optimal fodring og sikker fold Medicinhånteringsbevis læs mere...

FLEXhook.

Vi kender det alle, karabinhagen i grimen / dækkenet / træk tovet er knækket og det er lige til at smide ud.

Erstat med FLEXhook. Læs mere...

Side 42

Ledig annonceplads kr 89,-

Ledig annonceplads kr 89,-

Ledig annonceplads kr 89,-

Ledig annonceplads kr 89,Side 43

Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /April 2015

Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,Plads til overskrift + et foto eller logo.

Sælges: Vallak efter Stáli frá Kjarri

Bestil her

Kåret palominobroget 5-gænger sælges

Sælges: Stabil vallak med god motor

Sælges: smuk og sød tølter

Ledig annonceplads kr 49,Ledig annonceplads kr 49,Side 44

Islandsk IslandskHest Hest//Marts April 2015

annonce

Er din hingst værd at fortælle om?

I e-magasinet Islandsk Hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video.

Priser Opslag kr . 1.000, 1/1 side kr. 750 ,for majnummeret .

Sælges:

Farveveksler efter Herkules fra Pegasus

Ledig annonceplads kr 49,Ledig annonceplads kr 49,-

Bestil din annonce på kim@e-magasinet.dk eller ring hvis du vil høre mere.

Mail Ring 2616 2742