ISLANDSK HEST Marts 2015

Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 2. ĂĽrgang / nummer 1 / Marts 2014

ISLANDSK HEST e - magasinet

Hesteloven

Holder du islandsk hest ulovligt?

Islaendere.dk Nyt samarbejde

Islandsk Hest / Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

e - magasinet

ISLANDSK HEST

Så siger kalenderen forår...

På e-magasinet Islandsk Hest har vi brugt vinterpausen til at ændre vores måde at udgive magasinet på. I 2015 vil vi udkomme med 6 numre og udgive en række guides. Den første guide i rækken er en sadelguide, som forventes at være klar i april 2015. Ideen med at bringe guides giver os mulighed for at gå i dybden med et væsentligt emneområde. I sadelguiden vil du, udover artikler der relaterer sig til sadler, finde en total oversigt over sadelleverandører.

Side 2

Vi har fundet 40 leverandører og en stor del vil vise deres sadler i guiden. Der vil også være andre serviceydelser relateret til sadler i sadelguiden. Fordelen ved at have en sadelguide i et e-magasin er, at det er muligt at opdatere guiden i takt med at der opstår nyheder og derfor vil guiden altid være up to date.

Vi har indgået et samarbejde med islaendere.dk og du kan læse mere om samarbejdet i denne udgave. Du kan

læse en artikel skrevet af islaendere. dk om Pat Parellis syv lege. Derudover bringer vi en artikel om det at skrive en god salgsannonce, og så har Maria besøgt stutteri Nordal. Benny Larsen fortæller om hvordan de fik mulighed for at etablere en terrænbane i Skive, som forhåbentlig kan være med til at inspirere andre.

lovgivningen ikke svarer til den måde en islandsk hest holdes på. Vi har fundet nogle punkter, der forhåbentlig kan være med til at skabe en debat.

God læselyst

Hesteloven står overfor en revision.

Der er i loven en række punkter, hvor Side 3

Islandsk Hest / Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Islænderspecialisten e - magasinet

LÆS ALLE TIDLIGERE UDGAVER HER

Leder Samarbejde med islaendere.dk Mere effektiv annoncering Guide til salgsannoncer Råd fra Shaila Ann Sigsgaard Stutteri Nordal Bygget på ambitioner og tilfældigheder

Tillid og respekt Med Pat Parelli’s 7 lege / af Sia Iben Pedersen Mudder Et udtalt problem for heste og mennesker Hesteloven Giver loven altid mening? Oplæg til debat Nye ridemuligheder Benny Larsen fortæller

NY: C sadel Lækkert smalt, dressurinspireret sæde.

Side 2

Sammensæt din egen trense

Side 6 Side 12 Side 22 Side 30

Lækkert & let bid i Titanium

islaendere.dk

Side 36 Side 40

Tøjler i

Ny model!

Side 46

Udstyr til Islænderen og dens rytter.

Find nærmeste forhandler på: karlslundrideudstyr.dk www.corpusmt.dk Side 4

KARLSLUND Side 5

Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Samarbejde med islaendere.dk + E-magasinet Islandsk Hest og www. islaendere.dk har indgået et redaktionelt samarbejde og et samarbejde omkring annoncering af heste til salg, brugt udstyr, behandlingstilbud, opstaldning samt tilridning, træning og undervisning.

Det er vores vision med samarbejdet at kunne tilbyde en større samling af forskelligt indhold til gavn for vores læsere. Du vil fortsat kunne læse artiklerne først i e-magasinet Islandsk Hest. Og artiklerne bliver fremover samlet tilgængelige på www.islaendere. dk . Her vil du også have mulighed for at læse både det aktuelle magasin og de tidligere udgaver. For de læsere, der ønsker det, er der mulighed for at Side 6

udskrive e-magasinet Islandsk Hest fra siden www.islaendere.dk.

I mange år har formen været den samme, når der skal sælges heste.

Og det har betydet, at mange af de seriøse sælgere helt har fravalgt at markedsføre deres salgsheste. I stedet har mund til øre være markedsføringsmetoden. Det betyder også, at det primært har været de billigste heste, der er markedsført, hvilket nok har efterladt en del købere med den opfattelse, at det er muligt at købe en fantastisk skovturshest, der er fuldstændig ukompliceret, med klart adskilte gangarter og en god tølt for under kr. 25.000. Men der er langt imellem heste med de egenskaber

til dén pris, og reelt set bør det ikke være muligt, for det koster langt mere at skabe en god hest. Vi håber derfor med det nye initiativ, hvor vi kombinerer den traditionelle hjemmesidesøgning med annoncer i e-magasinet Islandsk Hest at kunne tiltrække de lidt dyrere heste, så alle købere stilles mere lige uanset deres kontaktnet.

Gratis annonce

Blandt alle annoncerne på www.islaendere.dk i hver af annoncegrupperne, trækker vi lod om 8 annoncer. Da det er gratis at annoncere på islaendere.dk, betyder det også, at du kan være heldig at få eksponeret netop din annonce i e-magasinet Islandsk Hest. Vi trækker lod den 20.

Det er i dag almindeligt at benytte marts 2015, og annoncerne vises i Facebook, når man ønsker at annon- e-magasinet Islandsk Hest fra den cere en hest, en saddel, et dækken 23. marts 2015. osv. til salg. Facebook har dog den begrænsning, at en annonce meget let drukner, og at den ofte kun har en levetid på få timer, før den er så langt væk, at interesserede ikke kan finde den. Ved at kombinere hjemmeside og e-magasin, giver vi annoncerne længere levetid, vi gør dem lettere at finde for interesserede købere, og samtidig giver vi sælgerne mulighed for at profilere sig billigt.

Fordi e-magasinet Islandsk Hest er digitalt, kan vi løbende udskifte annoncesiderne, så de hele tiden er aktuelle. Og du vil naturligvis komme direkte til annoncen på hjemmesiden www.islaendere.dk ved at klikke i emagasinet Islandsk Hest.

Side 7

Islandsk Hest /Marts 2015

Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side: 60 x 91, er direkte link-henvisninger, ved klik - til indrykkede gratisannoncer på www. islaendere.dk. Når du indrykker en henvisningsannonce i e-magasinet Islandsk Hest vil du komme potentielt i kontakt med 5000 personer som er skarpt og målrettet interesserede i Islandske heste.

Stor annonce 60 x 91, pris: kr 149,Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,-

Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest

Er din hest forårsklar?

Fungerer din hest optimalt i ridningen?

Jeg er uddannet dyrlæge og internationalt certificeret kiropraktor til dyr. Jeg undersøger og behandler med en blanding af kiropraktik, osteopati og akupunktur, og har fokus på læs mere...

Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,Medium annonce: plads til overskrift, en mindre tekst (bedst i punktform) med “læs mere” henvisning + et foto eller logo.

Bestil her

Løsdrift opstaldning

Opstaldning i naturskønne omgivelser! Hestene går i løsdrift året rundt. Ridebane og mange dejlige tur ridemuligheder i området. læs mere...

Stor annonce: plads til overskrift, en mindre tekst med “læs mere” henvisning og et foto eller logo.

Islandsk Hest / Marts 2015

Hestemassage tilbydes Står din hest med spændinger, ømheder eller har brug for lidt wellness, kan hestemassage være en mulighed til din hest.

Du er velkommen til at sende en SMS eller kontakte mig på mobilen læs mere...

Ledig annonceplads kr 89,-

Bestil her

Træning / Gangsætning / Kommission Hingste, hopper vallakker / Nervøse, stressede og rolige heste / Gangsætning og afstressning / Rolige, gode forhold / Optimal fodring og sikker fold Medicinhånteringsbevis læs mere...

Ferie på hesteryg i Island og Lapland Riderejser til Island med løse heste ud i højlandet eller fast base med undervisning og/eller daglige rideture - ridt for eventyrere samt for dem som ønsker komfortabel indkvartering undervejs. læs mere...

Rid & Rejs Side 8

Ledig annonceplads kr 89,-

Ledig annonceplads kr 89,-

Ledig annonceplads kr 89,-

Ledig annonceplads kr 89,Side 9

Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Marts 2015

Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,Plads til overskrift + et foto eller logo.

Sælges: Vallak efter Stáli frá Kjarri

Bestil her

Kåret palominobroget 5-gænger sælges

Sælges: Stabil vallak med god motor

Sælges: smuk og sød tølter

Ledig annonceplads kr 49,Ledig annonceplads kr 49,Side 10

Islandsk Hest / Marts 2015

annonce

Er din hingst værd at fortælle om?

I e-magasinet Islandsk Hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video.

Priser Opslag kr . 1.000 for aprilnummeret og 1.500 for både april og maj (Se format her)

Sælges:

Farveveksler efter Herkules fra Pegasus

Ledig annonceplads kr 49,Ledig annonceplads kr 49,-

1/1 side kr. 750 for aprilnummeret og 1.000 for både april og maj (Format som denne annonce) Bestil din annonce på kim@e-magasinet.dk eller ring hvis du vil høre mere.

Mail Ring 2616 2742

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Tekst og foto: Shaila Ann Sigsgaard

GUIDE

Hvordan sælger jeg min hest?

Det er vist ikke den store hemmelighed, at der er et overvældende antal heste til salg på markedet iøjeblikket – og det har der været i en hel del år efterhånden. Unge eller utrænede heste udgør en stor del, og det er utvivlsomt købers marked i dag. Mange oplever, at de ganske enkelt ikke kan sælge deres heste . En informativ salgsannonce er ingen garanti for succes, da der er 2 parter i et match. Man kan dog forsøge at undgå skuffelser, unødige fremvisninger eller at hesten ender som kastebold ved at gøre den indledende beskrivelse så informativ som muligt.

Nogle af de hyppige faldgruber i en salgsannonce kan være, at tekst og fotos slet ikke harmonerer. Hvis teksten Side 06 12

Unge heste er købers marked

fx lover, at hesten er i super god træning, men foto viser en tyk græssende hest uden muskelsætning - eller at hesten har flere tempi ren tølt, men viser en hest, der går pasagtigt etc.

Der er mange aspekter i et hestesalg, og denne artikel berører kun det første indledende skridt, nemlig at få formuleret en rammende salgsannonce. Her er nogle simple guidelines til, hvordan du kan gøre din salgsannonce mere målrettet og informativ, uanset om du sælger en unghest, avlshest eller ridehest.

En god salgsannonce indeholder som minimum opdaterede skarpe fotos, gerne video - og en rammende beskrivelse af hesten.

Fortsættes side 14 Side 13

Islandsk Hest /Marts 2015

Fortsat fra side 13

Guide til salgsannonce

Islandsk Hest / Marts 2015

middel eller over middel under ridning. Gør dig klart hvad der præcis gør den hest, du har til salg, unik i sammenligning med alle de andre på markedet. Har hesten evt. et særligt talent for terrænridning eller springning, kan det være nyttigt at fremhæve det.

Målgruppe: Hvem er målgruppen for Er der tale om føl/ungheste er det en din hest? Få beskrevet omhyggeligt god idé at gøre opmærksom på, om om målgruppen er ung, ældre, hesten kan mønstres og håndteres, konkurrenceryttere, skovtursryttere, erfarne eller nybegyndere etc., og forklar gerne hvorfor.

står stille ved smed og kan transporteres endnu, som børnehest. uden problemer.

Det er vigtigt for de fleste at vide, at hesTemperament: Temperament kan ten er samarbejdsvillig, ogat hesten både ofte først vurderes for alvor, når hesten kan rides ude alene, og også i flok –uden kommer i træning, og der stilles krav store udsving i adfærd. Er den trafiktil hesten. De fleste føl og ungheste er sikker? Er den let at fange på folden? ofte ganske omgængelige, men er ikke Hvordan ligger hesten i hierarki, er også nødvendigvis børneheste, fordi de gerne en brugbar oplysning, da den kommer vil klappes på folden. Det kan derfor til at skulle indgå i et nyt hestefælleskab. være misvisende at annoncere en hest, som ikke har været i træning Fortsættes side 16

Generel info om hesten: Beskrivelse af hesten. Alder, afstamning, højde, blup, og evt. kåringsresultater og sportsresultater. Regelmæssige vaccinationer, ormekure og smed. Har hesten evt. haft flere ejere?

Uddannelsesgrad: Vær nøgtern omkring uddannelsesgraden af din hest. Spørg dig selv:Hvem kan ride hesten? Alle? Eller kun erfarne? Er hesten rentaktet, pasagtig, travagtig, men også om den er hjemmetrænet/ tilredeteller trænet af en uddannet træner og/eller gangsat og gerne hvor længe. Har hesten potentiale og bevægelser til konkurrence/kåring og hvilke klasser evt.? Derudover er det også en god idé at gøre sig klart, om hesten har vilje under middel, Side 14

Hvem er målgruppen for din hest ?

Side 15

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortsat fra side 15

Guide til salgsannonce Fotos: Til enhver salgsannonce hører mindst 1-5 gode skarpe fotos/video.

Gerne et fra siden af hele hesten, med relativt rejst hals, så man kan få et indtryk af bygning og proportioner. Mobilfotos kan være ganske glimrende, hvis vinklen er korrekt, og du går tilstrækkeligt tæt på hesten. Gå evt. lidt ned i knæ og få en hjælper til at holde hesten. Hvis hesten sælges som ridehest, er det især vigtigt at have fotos/ video af hesten i tølt. Det bliver mere og mere almindeligt at kræve at se video-

Gode fotos er en fordel

dokumentation af hesten, for at få et indtryk af hesten inden dialog, især heste til konkurrencebrug.

Overvejelser: Det er vanskeligt at give gode råd med hensyn til, hvad man præcis skal nævne i en salgsannonce, for det er ikke partout alt,der har relevans for en køber. Advokaterne Delacour anbefaler følgende: “Generelt bør man give alle oplysninger om hestens helbred, temperaSide 10

ment og særegenheder. Dette er den bedste måde at forebygge konflikter.

Alle oplysninger bør af bevismæssige årsager gives skriftligt, og det kan også være en god idé at udlevere hestens fuldstændige dyrlægejournal i forbindelse med salget af hesten.”

Det kunne fx være den mindste mistanke om sommereksem, tidligere længerevarende haltheder, såsom sene-skader, tidligere forfangenhed, men også temperamentsmæssige oplysninger, hvis hesten har stukket af under rytter, er vanskelig at fange eller ikke kan rides ud alene etc.

Dette betyder, at alt som vurderes at kunne udgøre et potentielt sund- Få en islænderkyndig til at vejlede dig hedsmæssigt/adfærdsmæssigt /juridisk problem - også på sigt bør oplyses. Fortsættes side 18 Side 17

Islandsk Hest /Marts 2015

Fortsat fra side 17

Guide til salgsannonce ved prissætning og vurdere hvad og hvor meget, der evt. skal tages forbehold for i prisen.

Hvordan beskriver jeg min hest ærligt?

Det kan være rigtig svært at vurdere sin egen hest objektivt. En god idé er at få en træner/islænderkyndig til at hjælpe dig med at vurdere hestens gangartspotentiale og temperament. På den måde får du et sæt objektive øjne på

Beskriv din hest ærligt Side 18

Islandsk Hest / Marts 2015 ...hvis du ønsker afkom med skønt sind, lækre gangarter og masser af WOW-faktor!

hesten, og måske kan du ydermere få gode råd til, hvordan hesten kan gøres mere salgbar, fx ved mere tølt-træning.

De penge kan være rigtig godt givet ud.

Det er oftest tølt-træningen, som er mangelfuld, og samtidig den gangart, som har meget stor faktor for prissætningen af en islandsk hest.

IS2004158649 Bedækningspris: Kr 6 000,inkl attest + moms

Bygning

Hoved Hals Mankekam Skuldre RygKryds Proportioner Benkvalitet Benbevægelse Hove Hårpragt Bygning

Rideegenskaber

7 8 85 8 75 75 85 85 7.94

Tölt Trav Pas Galop Vilje og sind Form u rytter Skridt Rideegenskaber

85 8 85 75 85 85 65 8.23

Langsom tölt Arbejdsgalop I alt

8 7 8.12

Ko skønm og mød så k ne Hno overabn han sekki evise lv dig SPONSORER:

TANG design

1. klasses hingsten der kan rides af alle Hnokki er 5 gænger med klart adskilte, taktfaste og ualmindelige gode gangarter. Hans foretrukne gangart er tølt i alle tempi men han har også en fantastisk trav og godt anlæg for pas. Hnokki har et fantastisk sind, god styrbar vilje, en skøn udstråling og en drengerøvs selvtillid.

Han har en flot harmonisk bygning og er meget smidig.

Far: IS1997158469 - Hágangur frá Narfastöðum Mor: IS1991235829 - Játning frá Steðja Farfar: IS1989158501 - Glampi frá Vatnsleysu Farmor: IS1991286591 - Hera frá Herríðarhóli Morfar: IS1970135860 - Hnokki frá Steðja Mormor: IS1964235822 - Dokka frá Steðja

Ejer: Britt og Jørgen Søby ved Stald Bedækker ved StaldAkur, Akur,www.akur.dk Fruerskovvej 4, 4390 Vipperød Kontakt ejer Britt Søby Mail: britt s@live dk Mob: 27895471

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

LÆS JANUAR UDGAVEN HER

Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest, kan du læse dem alle her...

Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at:

Ja Tak Side 20

Side 21

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Tekst og foto: Maria Ammitzbøll

Stutteri Nordal

bygget på ambitioner og tilfældigheder …

Lidt nord for Horsens,højt beliggende i det bakkede landskab og med udsigt ud over fjorden, ligger et af Danmarks yngste islænderstutterier. På trods af stutteriets korte levetid er der allerede blevet etableret lækkert ridehus, baner og staldfaciliteter på grunden, og besætningen rummer både flere førsteklasses hingste og hopper.Bag foretagenet og de 70 heste står Annie og Ingolf Nordal, som jeg besøgte en kold decemberdag til en snak om, hvorfor man – i en temSide 22

melig voksen alder – pludselig kaster sig over islandske heste. ”Det hele startede med, at Annie blev smidt af en træls nordbagge, og så ville hun have islændere, fordi de angiveligt skulle være mere fredelige,” fortæller Ingolf med etsmil på læben. ”Oprindeligt startede vi med to ridevallakker, som desværre viste sig at være et fejlkøb, da de slet ikke var fornuftige nok i hovedet til at ride på. Så dem fik vi hurtigt solgt

igen, og af det havde vi lært, at hestens Hyldekrogen, som i øvrigt selv fik en sind altid er den vigtigste forudsætning førsteklasses kåring her i år”. Herefter for en god ridehest.” købte Nordal nogle gode hopper på Island, da udbuddet af gode heste også Derefter besluttede parret sig for at dengang var meget større på øen.Langinvestere i godt avlsmateriale, og de somt tog interessen for avlsarbejdet til, kørte land og rige rundt for at finde et men parret havde i første omgang ikke hoppeføl efter førsteklasses forældre, selv tænkt på at blive hingsteejere. ”Karhusker Ingolf.”Det var i 2007, og der ri blev købt ved lidt af en tilfældighed,” var stort set ingen føl efter godt kårede griner Ingolf og fortsætter fortællingen hopper til salg. Men langt om længe lykkedes det med købet af Sudda fra Fortsættes side 24 Side 23

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortsat fra side 23

temæssige oplevelser,” fortæller Annie, som er den, der tager den daglige tørn med fodringen af hestene. Men også samværet med børnebørnene spiller en stor rolle i livet med hestene. Børnebørnene kommer næsten dagligt, og de deltager også med Annie og Ingolf til lokale klubstævner, hvor der konkurreres på livet løs, og nerverne hos bedstemor er ofte større end hos børnebørnene.”Vi kan faktisk ikke huske, hvad vi brugte vores fritid på, før vi fik heste,” griner Annie. Ingolf supplerer med, at det ligeledes var en af de største hestemæssige oplevelser at få 4 hopper kåret godt i 1. klasse i efteråret.

Stutteri Nordal om, da de var på Island i forbindelse med hoppekøb og mødte en islænding, som altså lige havde en hest, Ingolf skulle se. Det var en 5 årsunghingst – meget lovende med stort potentiale. ”Vi skulle ikke have flere hingste på det tidspunkt, men jeg kunne jo godt se på hesten, når vi alligevel var i området. Den var kåret med 8,23 i foråret havde efterfølgende kun været redet lidt og stod uden sko, men det blev nemt klaret. Så jeg fik en tur i sadlen, og så var jeg helt solgt.” Det var Karri fra Kalfstödum, som senere blev kåret med 8,56 i rideegenskaber. ”Jeg nyder at ride den hest, når det er muligt, da Karri ellers er udlånt til dygtige konkurrenceryttere, som kan vise ham frem på banerne” fortæller Ingolf med varme i stemmen. Foruden Karri har Stutteri Nordal også hingsten Kiljan fra Steinnesi, som fortsat står på Island, hvor der er god efterspørgsel på ham. ”Ambitionerne er store, så derfor skulle det være en virkelig god hingst, vi var på udkig efSide 24

Interessen for de firbenede deles ligeligt mellem avlsarbejdet og træning til konkurrencerne på ovalbanerne. ”For mig handler det også om selv at være med og deltage. Jeg er ikke en person, som bare står på sidelinjen og kigger på,” fortæller Ingolf, der også tidligere har prøvet kræfter med boksningen efter at have overværet tilpas mange kampe fra tilskuerrækkerne.

Ingolf Nordal

ter, da vi ville købe hingst på Island. Vi var heldige med Kiljan, som vi købte i 2008. Dengang var han kåret med total 8,39, og to år efter fik Kiljan sin super kåring med en total på 8,71 med 8,96 i rideegenskaber, som han forbedrede i 2011 med 9,07 i rideegenskaber.”Vi

glæder os over at se hans afkom, og mange er allerede rigtig godt på vej, uddyber Ingolf.Den tredje hingst, som familien Nordal ejer, er hingsten Kristall fra Jardbru, som blev vist af Anne Stine Haugen til NM i Herning 2014. ”Det var en af årets største hes-

Handlekraft og beslutsomhed kendetegner ligeledes Nordals tilgang til hesteavlen. Der skal ske noget, og parreter ikke bange for at gå nye veje. Eksempelvis har de benyttet sig af ruge Fortsættes side 26 Side 25

Islandsk Hest /Marts 2015

Fortsat fra side 25

Stutteri Nordal Annie Nordal

Islandsk Hest / Marts 2015

hopper på Island i tilfælde, hvor både den biologiske far og mor skulle blive på øen. ”Det har været meget lærerigt at arbejde med den form for avlsarbejde, men det er ikke så nemt, og vi har lært, at vi er nødt til at stille større krav til rugemødrene. Hopper skal virkelig være omsorgsfulde, have god mælkeydelse og have et godt væsen.Ellers bliver det simpelthen for bøvlet, og problemet er, at vi så kan risikere at have importeret rugemødre til landet, som ikke er så anvendelige.

De er måske ikke en gang gode rideheste, men er bare blevet valgt ved en tilfældighed på Island, fordi de lige var i brunst på det rigtige tidspunkt.”

Interessant at møde et stutteri, derer baseret påbevidstheden om, at der skal rigtig gode hopper og hingste til for at lave gode heste. De første generationer af danskfødte Nordalheste er 3-4 år, så inden længe vil de første resultater vise sig. ”Vores drøm er på sigt at se vore egne afkom på konkurrencebanerne. Det håber vi, at vi kommer til at opleve. Og hvis man kan avle en verdensmester, så vil det selvfølgelig være kronen på værket, selvom der vist skal mere end tilfældigheder og ambitioner til at lykkes med det,” afslutter Ingolf samtalen, mens vintermørket stille sænker sig over landskabet.

Side 26

Vores drøm er på sigt at se vore egne afkom på konkurrencebanerne

Side 27

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Rideferie i Island?

All

Oplev den islandske hest i den magiske islandske natur.

- specialister i rejser til Island

e re

jse

r er

ink

l. fl y!

Ring og få en snak med Merete, der selv har deltaget i mange rideture i Island på tlf. 39 15 43 43

Fantastisk natur

HÅBETS STI / 7 dage - 6 nætter - 4 ridedage / Søen Hóp / Gullfoss og Geysir / Samme overnatningssted

fra kr. 12 765,-

Se program

Islands vilde kræfter

SKABELSENS KRÆFTER / 8 dage - 7 nættter - 5 ridedage / Mælifellssandur / Eyjafjallajökull / Rå og smuk natur Se program

l.dk

fra kr. 15 380,-

fra kr. 18 250,-

Se program

Psst...

Bestil n u, hvis d u vil s dig en p lads i 20 ikre 15!

ape

/ 9 dage - 8 nøtter - 6 ridedage / Hveravellir (varm kilde) / Fritløbende heste / Bjerghytter

esc

KJÖLUR

trav e

Højlandseventyr

Islandsk Hest /Marts 2015

Tekst: Sia Iben Pedersen, islaendere.dk Foto: Matilde Bøgh

Islandsk Hest / Marts 2015

Tillid og respekt

med Pat Parellis syv lege Ifølge Pat Parelli starter rytterens lederskab fra jorden. Respekten etableres ved, at rytteren kan flytte hesten i alle retninger – ligesom den dominerende hest i flokken. De syv lege er en sjov måde at arbejde med både respekt og tillid på og bygger på, at man flytter hesten vha. fire og stigende niveauer af pres. Legene skal leges i rækkefølge, da de bygger videre på hinanden.

1. Vennelegen går ud på, at man skal kunne berøre sin hest alle steder på kroppen. Man starter med de steder hesten godt kan lide at blive rørt, og bevæger sig gradvist mod mere følsomme områder. Under øvelsen er det vigtig at smile og have et afslappet kropssprog. Grundprincippet er, at hver gang hesten bliver utryg over berøring et bestemt sted eller med en bestemt genstand, stopper man, går eventuelt nogle skridt væk (afhængigt af, hvor kraftig hestens reaktioner er). Når hesten er afslappet igen, gentager man berøringen. På den måde nærmer og fjerner man sig, Side 30

indtil hesten har tillid til berøring 3. Drivelegen bygger videre på pindsaf rytterens hænder, plasticposer og vinelegen, men her flytter man hesten uden fysisk berøring, men med rythvad man ellers kan finde på. misk pres med hænderne. Når man 2. Pindsvinelegen lærer hesten at vil bakke hesten, starter man med vige for pres. Man starter med at at vifte rytmisk med hænderne 30 nusse hesten, der hvor man vil ind- 60 cm fra hesten. Hvis hesten ikke virke. Derefter trykker man med reagerer, øger man tempoet uden at en finger i den zone, man vil flytte. gå tættere på hesten. Bakker hesten I første omgang skal trykket være så stadig ikke, begynder man langsomt let, at det kun mærkes på hestens hår. at gå tættere på hesten, mens man Hvis hesten ikke reagerer, trykker fortsat vifter med hænderne og giver man så det kan mærkes på hestens den et bestemt blik. Sidste grad af hud, derefter så det kan mærkes på pres består i at tappe på begge sider af musklen og til sidst på knoglen. Det hestens næse med samme rytme. Her øjeblik, hesten reagerer ved at flytte er det vigtigt, at man bliver stående sig (eller i starten ved at forsøge at flyt- det samme sted, så hesten ved en lille te sig), fjernes presset. Ifølge Pat, har bevægelse kan flytte sig væk fra presman har to sekunder til at fjerne pres- set. Samme bevægelser og pres bruset, for at fortælle hesten, at den har ges på hestens forskellige zoner for at gjort det rigtigt. Man slutter af med flytte den i alle retninger. at nusse hesten det sted, man lige har indvirket på. Under øvelsen er det 4. Yoyolegen styrker hestens forvigtigt at have et bestemt udtryk, og læns og baglæns bevægelser og reman kan evt. bruge en gulerod eller spekten for rytteren. Hesten står en enden af en pisk, der ikke bøjer som armslængde fra rytteren med hovedet en fingerspids.

Fortsættes side 32 Side 31

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortsat fra side 31

Tillid og respekt mod denne. Med et bestemt udtryk og en løftet hånd beder man hesten bakke. Først vifter man med pegefingeren mod hesten, uden at rebet bevæger sig. Hvis man ikke får en reaktion, vifter man håndleddet mod hesten, så rebet bevæger sig lidt, men uden at grimen bevæger sig. Sker der stadig ikke noget, bøjer man albuen og bevæger hele underarmen mod hesten, så både reb og grime bevæger sig. Det sidste niveau af pres består i, at man bevæger man hele armen fra skulderen, så både reb og grime bevæger sig meget. Det øjeblik hesten reagerer ved at flytte sig, fjerner man presset. Ved hvert skridt hesten tager bagud, starter man forfra med det letteste niveau af pres. Hesten bakkes ud for enden af tovet. Her får den lov at stå 1 – 2 minutter, før man beder hesten komme tilbage til en ved at smile og venligt-look og et stigende træk i rebet.

komme tilbage. Man sender hesten ud mod højre, ved at pege i den retning med højre rebførende hånd og hiver evt. let, mens man svinger enden af tovet med venstre hånd for at få hesten fremad. Når hesten er i den ønskede

gangart og tempo, er det rytterens job at gøre ingenting (heller ikke vende sig med rundt efter hesten). I stedet flytter man rebet fra hård til hånd, når hesten løber rundt. Ændrer hesten tempo eller stopper op, korrigerer man. Efter 2-4 runder kaldes hesten tilbage ved at rytteren fører rebet mod navlen og svinger rebenden mod hestens hofte, så den stopper op og har hovedet mod rytteren.

er. Man stiller hesten, så den står med hovedet mod et hegn og ikke kan gå fremad. Rytteren står over for hestens midte. Man beder hesten gå sidelæns langs hegnet ved, med teknikkerne fra drivelegen, at bede den flytte sin forpart en smule, så bagparten, så forparten og så bagparten, indtil forog bagpart bevæger sig sammen og hesten går sidelæns. I starten er det nok, at hesten tager 1-2 skridt.

6. Sidelænslegen handler igen om, at hesten skal vige fra pres, og for at udføre øvelsen er det vigtigt, at man behersker drivelegen og kan flytte hestens bag- og forpart fra begge sid

7. Klemme igennem legen handler igen om tillid og om at lære hesten at blive roligere og modigere. Man sendFortsættes side 34

5. Cirkellegen lærer hesten, at det er dens ansvar at bevare tempo og retning og at blive sendt ’væk’ og Side 32

Side 00

Islandsk Hest /Marts 2015

Fortsat fra side 33

Tillid og respekt

Islandsk Hest / Marts 2015

man gøre den mere og mere snæver, ned til 1 meter. Med tiden kan man også gøre passagen mere og mere udfordrende ved at bruge bomme, tønder og presenninger.

Læs mere om de syv lege her: Parelli Natural Horsemanship: The Seven er hesten frem og tilbage igennem en Games - What are the seven games? passage, ved at bruge teknikken fra Pat Parelli explains.www.horsechancirkellegen. I starten kan man lave en nel.com/horse-training/parelli-sevenpassage på 2-3 meter eller bredere, games.aspx .Eller find inspiration her hvis hesten er nervøs. Når hesten blandt Pat Parellis mange artikler: http:// kan gå roligt igennem passagen, kan www.parelli.com/articlestips.html

DANMARK S ÆLDSTE ISL ÆNDERSTUTTERI

Stenholt

Nu udbydes en helt særlig ejendom tæt ved Hillerød.

Stenholt har i 50 år dannet ramme for islandske heste i sport, avl, kurser og andre arrangementer.

Stenholt er en charmerende, sjælfuld ejendom med en skøn beliggenhed direkte til Gribskov.

Her er 2 boliger og nyere hestestald med store, lyse bokse.

Der hører ca. 12 tønder land til ejendommen og foldene er drænede.

En ejendom, der kan opfylde alle drømme, hvis du ønsker dit eget sted med islandske heste.

Side 34

Kontakt Tanja Bach Nielsen - 22 27 23 80 - tbn@place2live.dk Side 00

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Tekst og foto: e-magasinet

Mudder Problemet med mudderpølen på hække, vandtrug, løbegange, ledåbninger og på jordfolde, der i år er blefolden har været meget udtalt i år. vet rigtig sølede, og det kan være et Alle steder på folden, hvor der er stor mareridt for både heste og hesteejere. hestetrafik, er der ekstreme mængder Årsagen til mudder er, at vandet ikke mudder. Så vi er mange, der har været kan komme væk og derfor lægger sig i overfladejorden. Når hestene går på glade,når vi har haft lidt frost. den våde jord, blandes vand og jord, Mudder er specielt udtalt ved ind- og vi har mudder. gange til især løsdriftsstalde med fri udgang til fold, udendørs foder- Hvis du vil mudder til livs, er det bedSide 36

ste naturligvis at begrænse blandingen af jord og vand. Dvs. at der drænes, så vandet kan komme væk, og at det underlag, hestene går på, ikke bliver til mudder, hvis det blandes med vand. Mange har sikkert prøvet bare at smide grus på. Men det virker ikke, fordi vandet ikke kan komme væk, og jorden derfor slår op igennem gruset.

Derfor er det oftest nødvendigt at lægge et drænende lag under gruset.

Det kan være alt fra gamle mursten til fine nøddesten. Et omfattende arbejde, der er relativt dyrt. Hvis man ikke vil dræne, er alternativet at sikre, at jorden ikke kan blandes med det øverste lag grus. Derfor har en række producenter udviklet forskellige former for plastriste.

Fortsættes side 38 Side 37

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortsat fra side 37

Mudder En meget effektiv måde at løse problemet på er, at lægge plastriste ned i jorden. Det er en god metode, der fungerer rigtig godt men også er temmelig dyr. Derfor er der hele tiden tråde på de sociale medier, hvor erfaringer med forskellige fabrikater til meget forskellige priser udveksles.

En ting, der ikke debatteres så meget er, at man med både stabilgrus, beton og flis ændrer et jordbrugsareal til et ikke-jordbrugsareal. For der kan ikke længere gro noget.

Det er kommunerne ikke så glade for - især hvis det drejer sig om større områder eller hele jordfolde.

Det ideelle, når der skal lægges For næringsstofferne fra hestenes plastriste, er at fjerne mudder og gødning trænger gennem jorden at planere arealet med et fald på til vandmiljøet, når muldlaget og 1 grad. 1 grad er den hældning, planterne er væk. der får vandet til at løbe af sig selv.

Så lægges der et drænlag. Derpå Har man et større hestehold, en lægges plastristene ud, og ristene erhvervsmæssig hestepension, et fyldes med grus eller sten. Men der stutteri eller en rideskole, skal man er mange, der har haft succes med derfor søge hos kommunen, inden at lægge ristene direkte i mudderet. man ændrer arealet.

Man kan også vælge at lægge beton lige uden for stalden i stedet.

En anden meget brugt løsning er flis. Men flis formulder hurtigt i kontakt med jorden, og så bliver det bare meget værre.

Side 38

Mudder - et problem for både heste og mennesker Side 39

Islandsk Hest /Marts 2015

Tekst og foto: e-magasinet

§

Islandsk Hest / Marts 2015

Hesteloven Vi vil i dette nummer af e-magasinet Islandsk Hest sætte fokus på noget af det, vi opfatter som det væsentligste for vores læsere, nemlig vores islandske hestes velfærd. Det burde vel være dét, der kunne samle alle os med islandsk hest. Specielt med tanke på at vi skal handle efter lovgivning, der ikke helt svarer til den måde, vi holder og ønsker at holde islandsk hest på.

der har afgivet svar er Nyt Hesteliv, og vi dykker ned i deres svar som baggrund for en debat. Vi håber på denne måde at kunne skabe en god debat, som du kan deltage i ved at klikke her.

tyder denne bestemmelse, at mange af vores hopper foler på en måde, der er i strid med lovgivningen. For de fleste islandske heste, der er vant til at gå ude hele året, ville det være helt urimeligt, hvis de skulle fole i en boks.

§ 16. Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire Fortsættes side 42

§ 9. Stk. 3. Hoppe og føl skal opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen.

Nyt Hesteliv mener: Punktet bør omformuleres, idet det kunne tolkes som om, hoppe og føl ikke må komme ud af boksen, før der er gået en måned.

Det er meget vigtigt, at føllet kommer ud og strækker sine sener på benene, da det i modsat fald kan få en kronisk Hesteloven skal revideres og i den skade med forkert benstilling til følge . forbindelse har en lang række interesseorganisationer afgivet hørings- E-magasinet Islandsk Hest mener: svar. Én af de interesseorganisationer, Hvis det skal tolkes bogstaveligt, beE-magasinet Islandsk Hest vil gerne skabe en debat omkring hestelovgivningen. Nogle af os overholder ikke lovgivningen, alene fordi den ikke synes relevant for os med islandske heste.

Side 40

Må hopperne fole på marken ?

Side 41

Islandsk Hest /Marts 2015

Fortsat fra side 41

§

Hesteloven

heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m2 pr. hest. En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste

Islandsk Hest / Marts 2015

fire heste på samme tid, idet det er vigtigt, at hestene har plads nok til at kunne flytte sig fra de andre heste, hvis de ikke er i harmoni med hinanden. Derefter kan arealet forøges med 200 m2 pr. hest.

E-magasinet Islandsk Hest mener: For islandske heste på en vinterfold er det krævede areal ikke stort nok til at undgå mudder. Og der er ikke lovgivet om mudder. Måske skulle

§ 19. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

ponyer bør ikke stilles ringere. I dag er reglen den, at islandske heste og shetlandsponyer ikke behøver noget læskur eller bygning, hvis de blot kan få opnå et tørt leje. Det kan næsten kun lade sig gøre, hvis hestene har store arealer og samtidig en granskov eller nåleskov at gå ind i, hvor de tætte nåle dækker for skovbunden, så der er tørt at lægge sig. Alle andre træarter vil ikke kunne holde det tørt eller fri for mudder. Der er streg

Er begrænsningen på 20 heste på en fold rimelig ?

Nyt Hesteliv mener: En fold må gerne bruges af mere end 20 heste, hvis foldens samlede areal tillader det.

Foldens areal bør være mindst 1600 m2, hvis folden benyttes af mere end Side 42

man det. Det er helt tåbeligt, at der ikke må være 20 heste på en fold.

Det passer på ingen måde med den måde islandske heste holdes på.

Nyt Hesteliv mener: Der er lavet en dispensation overfor islandske heste og shetlandsponyer. Denne bør afskaffes og høre ind under samme regel som andre heste. Disse heste og

under skov for at tydeliggøre, at det ikke er nok med 10 træer eller lign.

Vi oplever ofte, at politiet kan tolke Fortsættes side 44 Side 43

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortsat fra side 43

Vejledningen siger:

Hesteloven

Krav om læskur eller bygning kan alene fraviges under følgende forudsætninger:

§

rådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at får generelt er særligt hårdføre. Det er derfor rådenes opfattelse, at kravet om læskur eller bygning samt de ovenfor under punkt

forhold, hvorunder dyrene holdes og samtidig opfyldelse af øvrige krav om supplerende fodring, vandtilførsel og tilvænning for dyrene til forholdene.

1. Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan lovgivningen som acceptabel, hvis der beskaffenhed, at der kan ydes dyrene er nogle få træer på området. Vi ser en beskyttelse, der i vidt omfang svaogså, at der bliver smidt halm ud, så rer til den beskyttelse, som et læskur hestene kan lægge sig i halmen. Det eller en bygning vil kunne give. Med siger sig selv, at halmen hurtigt bliver ”naturlige forhold” skal nærmere forvåd i vintermånederne med meget stås, at der er en passende tæthed af nedbør og derfor ikke giver de is- bevoksning, der sammenholdt med landske heste og shetlandsponyer det de øvrige landskabsforhold (hældfornødne tørre leje og bestemt heller ninger, skråninger og niveauforskelle) ikke hverken læ eller ly. Der er for nyt samt jordbundsforhold på arealet kan Hesteliv at se ingen grund til at skelne sikre dyrene mod vejr og vind i ovemellem islandske heste og andre heste rensstemmelse med deres behov. De eller ponyer. De bør være omfattet af naturlige forhold skal herunder samsamme regel som ovenfor, nemlig § 19, tidig kunne sikre, at alle dyr på samme som er OK. tid kan hvile på et passende tørt leje.

E-magasinet Islandsk Hest: Hvis vi skal have klarere regler end de eksisterende, så vil det ramme nog-le avlere, hvor forholdene efter et hestevelfærdssynspunkt er i orden. Til gengæld vil man være sikker på at alle islandske heste har optimale betingelser.

Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet har udsendt en vejledning om fravigelse af krav om læskure.

Side 44

Det bemærkes, at der efter rådenes opfattelse alene findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude i mere end 12 timer om dagen uden adgang til læskur eller bygning.

2. For så vidt angår får skal det særligt bemærkes, at det med baggrund i den nuværende viden er Dyreværns-

1 nævnte ”naturlige forhold”ikke bør gælde for får, såfremt disse tilses dagligt og dyrene i øvrigt er tilvænnet som beskrevet ovenfor.

Men hvad mener du, og hvad tror du, DI som vores interesseorganiDet er således Dyreværnsrådets sation mener? og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at kravet om læskur el- Deltag i debatten på www.islaenler byg-ning kun helt undtagelses- dere.dk ved at klikke har. Vi vil vis må fraviges, og at en fravigelse gerne opfordre til en god og seriøs af kravet i alle tilfælde skal basere tone, hvor vi alle går efter bolden sig på en konkret vurdering af de og ikke manden.

DEBAT

Side 45

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Tekst og foto: Benny Larsen, redigeret af e-magasinet

Nye ridemuligheder Overalt i Danmark arbejdes der på at skabe bedre ridemuligheder i naturen.

Benny Larsen fra Skive er en af initiativtagerne bag en fast terrænlydighedsbane i Skive.

og jeg blev lidt mere fortrolig med min hest, meldte der sig en bredere interesse for, hvad man kunne med en islænder.

Jeg er jo lidt op i årene efterhånden, og jeg spekulerede hele tiden på, hvad Benny Larsen fortæller her om at blive jeg ville med mig og min hest, for at betaget af islænderen og om at bygge vi kunne udvikle os. Ingen tvivl om en terrænlydighedsbane: at skovtursrytteriet absolut er os, men jeg kunne dog også mærke, at der var I august 2011 prøvede jeg for første meget mere potentiale i min hest. gang at ride på en islænder. Min kone havde en ung smuk ganger på 15 år, og I 2012 var jeg i Havredal en søndag efter at jeg havde været ude og ride et og oplevede Lydighed, Gangarter og par ture på ham, tabte jeg mit hjerte til Hurtighed i Alrid. Alrid var nok ikke islændere, og jeg bare måtte eje sådan lige det, jeg brændte mest efter på det én. Efterhånden som månederne gik, tidspunkt, men nu er Facebook jo et Side 46

fantastisk medie, og jeg meldte mig ind i Alrid-gruppen på Facebook. Her fik jeg syn for sagen med alle de fotos, som dukker op i ny og næ. Min kone havde været springdommer dagen før og fortalte meget detaljeret om oplevelsen. Til Tvisturs DM i Alrid 2013 var jeg springdommer, og efter denne weekend kunne jeg godt se, at Alrid var dét, jeg søgte.

fekte ville være Skive Øvelsesterræn, og efter lidt skriverier til Støtteelementet på Skive Kaserne måtte vi opgive, da området blev udliciteret og overtaget af ISS, så hvis ikke det var besværligt i forvejen, så blev det efterfølgende.

Planerne blev skrinlagt, hvad Skive Øvelsesterræn angik.

Tilbage til skrivebordet igen for at finde andre muligheder. Her kom Skive Terrænlydighed i Skive Plantage på tegnebrættet. Når vi har redet rundt på stierne, har plantagen virBestyrelsen i lokalklubben Fjörður ket lidt flad, og skoven bruges af mange drøftede mulighederne for at etablere motionister i alle afskygninger. Så vi en fast terrænrute, men hvor skulle den ligge? Ingen tvivl om at det mest per- Fortsættes side 48 Side 47

Islandsk Hest /Marts 2015

Islandsk Hest / Marts 2015

Fortsat fra side 47

Resultatet af vores anstrengelser er blevet, at vi har 15/40 cm og 2/50 cm spring, som bliver brugt af klubbens medlemmer.Ligesom en del af springene bliver brugt af Skive Rideklub. Derfor har vi valgt, at en del af springene er konstrueret,så de kan sættes op eller ned.

Nye ridemuligheder prøvede at ride lidt mere off-road i skoven, og så dukkede ukendte “stier” op, ofte i form af brandbælter og dyrestier, og vi fandt en del spring. De viste sig at være sat op af Jagtrideklubben 11/13, der havde 20 stk. 80 cm spring.

Jeg tog kontakt til Skives stadsgartner, Kent Alex Larsen, og fik aftalt et møde med ham og formanden for Jagtrideklubben, Kristian Fjendbo, omkring brugen af skoven til spring.

Vi mødtes ved jagthytten på Bjørnvej, hvor vi gik en lille tur i den nordlige del af plantagen og snakkede om mu-

Side 48

Jeg kan kun sige, at hvis I ønsker at etablere en terrænlydighedsbane i jeres nærmiljø, så bare se at komme i gang.

Det er ikke ligetil, at bygge spring uden søm og skruer.

lighederne. Det var en meget positiv oplevelse, og det gik op for mig, at vi stort set kunne bruge hele skoven til at springe i. Den eneste begrænsning var, at vi skulle holde springene væk fra stierne.

Nu var det bare at komme i gang med at bygge spring. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser.Udgangspunktet var at starte med at bygge 10/40 cm, 4/50 cm, 4/65 cm. 80 cmspringene stod der jo i forvejen til jagtridningen. Der er ingen tvivl om, at man skal brænde for at lave spring,når man påtager sig sådan en opgave. Det tager sin tid at finde ud af,hvordan de skal se ud, og det tager tid at etablere dem.Samtidig er udfordringen, at der

Jeg vil også gerne sige tak til både Skive Kommune og til medlemmer i Fjörður, som har hjulpet med at ikke må bruges søm og skruer, og alli- bygge springene, for at være medgevel skal springene være stabile, men virkende til at realisere drømmen ikke skade hestene, hvis de rammes. Vi om en terrænlydighedsbane. havde fået tilladelse til at bruge af skovens ressourcer til at lave springene.Vi blev bedt om i videst muligt omfang at benytte birketræer til spring. Birk er perfekt, fordi birkens hvidlige overfladekan ses på rimelig lang afstand.

Vi fandt dog også en del egetræer, vi kunne bruge. De var blevet fældet på grund af udtynding i parcellerne og havde en passende tykkelse til stolper.

Plantagen har ikke det mest bakkede terræn. Vi har dog i den sydlige del fundet en del niveauforskel, så vi kan få lidt op- og nedture, dog ikke helt så meget, som vi nu kunne have ønsket.

Side 49