ISLANDSK HEST Juni 2014

Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 1. årgang / nummer 9 / Juli 2014

ISLANDSK HEST e - magasinet

Køb af hest

Anne Sofie Nielsen giver gode råd

DM 2014 Få overblik

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

e - magasinet

ISLANDSK HEST

Højsommer og ferie Juli er højsommer og ferietid. Det giver både udfordringer og muligheder for os med islandske heste. I dette nummer kan du læse om nogle af sommerens udfordringer. Sommer betyder også DM, og du kan se et foreløbigt program og læse om de Side 2

nye ekvipager, der har en chance for at vinde DM. Du kan også læse om miljøministerens tur på en islandsk hest. Og du kan få inspiration, hvis du overvejer at købe en ny hest.

E-magasinet Islandsk Hest holder

sommerferie frem til ultimo august, cebook-side - du kan læse mere både hvor vi vender tilbage med en række på Facebook og i selve magasinet. Og nye og spændende artikelserier. vinderen bliver belønnet med en fin præmie fra Teigar.

Og så må du ikke glemme vores fotokonkurrence. Har du et billede af et føl fra i år, så slå det op på vores Fa- God sommer og god læselyst.

Side 3

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

e - magasinet

LÆS MAJ UDGAVEN HER

Leder Hvad skal jeg kigge efter ved køb af hest?

Anne Sofie Nielsen giver gode råd Sommerens udfordringer Gode råd til pasning og pleje DM 2014 e-magasinet bringer et overblik

Teigar Mere end blot almindeligt rideudstyr Sommerens føl En fotokonkurrence Kværke Hvad er kværke hos heste?

Wrap eller hø? e-magasinet bringer en rapport Fri - luft - liv Miljøministeren markerede dagen Side 4

Side 2 Side 6 Side 14 Side 20 Side 36 Side 40 Side 42 Side 46 Side 50 Side 5

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Tekst: Shaila Ann Sigsgaard Fotos: Sanne Olafsson og Søren Jacobsen

Hvad

skal jeg kigge efter ved køb af hest?

Drømmer du om det perfekte hestematch, og findes det? Mange hesteejere oplever skuffelser ved hestekøb, fordi de ikke har overvejet tilstrækkeligt, hvad de vil bruge hesten til og ikke er realistiske med egen formåen. Her får du en række tips fra en professionel rytter, træner, avler og certificeret coach, Anne Sofie Nielsen.

Ung eller erfaren?

Ofte drømmer man om en unghest, som man selv kan præge, gerne en meget talentfuld én af slagsen, men indser måske ikke, at det tager minimum 2 år at uddanne en fx femårs hest mentalt og fysisk.

”Mange ryttere er ikke realistiske nok Det første trin i ethvert hestekøb er be- med egne evner. Derfor kommer man hov, egne evner versus temperament måske ubevidst til at presse hesten for og gangarter. Hvad kan du selv realis- meget, og den holder ikke som den tisk udrette med en hest? Vil du ride skovturshest eller stævnehest, som stævner eller lange skovture nu og her, man havde håbet på. Desuden tager eller er det den langsigtede proces ved at købe en unghest du fascineres af?

Fortsættes side 8 Side 6

Side 7

Islandsk Hest / juli 2014

Fortsat fra side 7

Islandsk Hest / juli 2014

måske er det noget rideteknisk, der skal finpudses - eller begge dele.

Hvad skal jeg kigge efter ved køb af hest?

”Det er helt naturligt og fuldstændigt normalt, at ryttere får problemer med at vedligeholde eller udvikle en hest, hvis man ikke har prøvet noget tilsvarende tidligere - også selvom den har rigtig gode gangarter. Det samme kan ske ved køb af en unghest, som jo er i konstant udvikling mentalt og fydet lang tid, før hest og rytter får lært sisk. Den vil ofte hurtigt blive dårligere, hinanden at kende og rent faktisk kan men indstiller du dig på, at det kan gå kommunikere indbyrdes, mener Anne op og ned i en træningsproces, er det

derfor betydelig indføling af sin rytter, du skal kunne opfatte hestens reaktioner og forstå, hvorfor den reagerer, som den gør – for at kunne forhindre uønsket adfærd. Og de små tegn kan være vanskelige at aflæse. Er drømmen en unghest, skal man derfor indstille sig på et langsigtet projekt, med masser af undervisning og løbende træning af hesten, påpeger Anne Sofie Nielsen.

Men det handler som beskrevet indledningsvist igen om din egen indstilling til opgaven.

”Måske tølter den unge hest fjedrende ved køb, men manglende erfaring og indføling sammen med hestens naturlige fysiske og mentale udvikling kan tilsammen hurtigt give et tilbage-slag. Op på hesten igen og få hjælp til træning og undervisning,” anbefaler Anne Sofie Nielsen.

Derimod kan man skære betydeligt ned på omkostninger ved uddannelse og gangsætning af den unge hest ved køb Fortsættes side 10

Sofie Nielsen og understreger, at der lettere at håndtere de forskellige udskal meget tålmodighed til ved ud- fordringer, der altid vil være undervejs,” dannelsen af hest og rytter. understreger Anne Sofie Nielsen.

Har du købt en hest, der ikke passer, så fortvivl ikke. Det er i princippet din egen indstilling til opgaven, der afgør, om noget lykkes eller ikke lykkes, mener Anne Sofie Nielsen. Det er ens eget ansvar at gå ind i den proces, hvor du selv får sat ord på, hvordan man kan komme videre, når alt ikke går perfekt, gerne med hjælp fra din underviser. Måske er det psykisk Side 8

”Jo yngre hesten er des mere tålmodig skal man generelt være. Det tager hurtigt nogle år at forvandle den unge uerfarne hest til en toptunet gangartshest.

Træning af unge heste kræver desuden, at du har en god forståelse for hestens natur – at den blandt andet er styret af sit flok- og flugtinstinkt. Med træning dæmper vi hestens naturlige instinktive reaktioner. Den unge hest kræver Side 9

Islandsk Hest / juli 2014

Fortsat fra side 9

Det er lettere senere at få hesten op på niveau igen, hvis den een gang har fået en korrekt grunduddannelse - og her kan du som regel komme langt, mener Anne Sofie Nielsen. Godt basisfundament kan også hænge sammen med et godt sind. Ikke altid, da der naturligvis er en arvelig faktor, men jo bedre uddannet des nemmere vil hesten være.

Ellers kan du vurdere hestens temperament på, hvordan den generelt reagerer af en erfaren skovturs- eller stævnehest. på stimuli, siger hun.

Du vil få utrolig meget foræret ved at købe en hest, der allerede er uddannet.

Hvad skal jeg kigge efter ved køb af hest?

Islandsk Hest / juli 2014

”Da det er tølten, der kendetegner den islandske hest, vil det være oplagt at gå efter en hest, der kan tølte godt”, anbefaler Anne Sofie Nielsen.

først og fremmest tølt og dernæst pas, trav, galop og skridt. Man kan også se på hestens rummelighed, altså evnen til acceleration i de forskellige gangarter, ved at se den løbe på marken. “Er du ”Heste med god, ren og ubesværet tølt, i tvivl om én gangart, så kig på de aner der ikke så mange af til salg. Jeg tror, dre - man vil ofte kunne udvikle dem. der er mange, der slet ikke er klar over, Hvordan bærer hesten sig? Har den fx hvor meget arbejde der ligger i sådan nemt ved at galopere i langsomt tempo, en hest - ofte flere år”, bemærker Anne vil den som hovedregel heller ikke have Sofie Nielsen. problemer med sidenhen at sætte sig i tølten,” slutter Anne Sofie Nielsen.

”Langt de fleste af de professionelle og succesfulde ryttere, vi ser i dag, har slået igennem på erfarne stævneheste.

Det ville være fantastisk, hvis der var en større anerkendelse og kultur omkring det at kunne ride på heste, som har været vist på banerne tidligere, som fx i Island”, påpeger Anne Sofie Nielsen og mener, at en god tidligere konkurrencehest er også en god skovturshest.

Hestens gangarter En af de allervigtigste ting ved køb af hest er, hvordan den uddannet. Hvis hesten har svært ved at tølte, eller tølte rent, skal man være meget dygtig, siger Anne Sofie Nielsen. Hvis ikke hesten svarer korrekt for hjælperne, er de Det næste spørgsmål er, hvilken sparede penge ved køb af en billigere gangartsmæssig type hest, du har hest måske skidt givet ud, påpeger hun. brug for.

Side 10

I avlsmålet vurderes en islandsk hest på evnen til, hvor hurtigt den kan løbe i de forskellige gangarter med stor vægt på Side 11

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Julie Christiansen

Victoria Vallentin

DM guld, dressur Kat I pony 2013

Flemming Jensen

Hos HH Care gør vi en dyd ud af at kunne give hesten de mest optimale betingelser i stalden. Med det rigtige foder, et tilskud eller to, og en god og støvfri strøelse, kan vi give hesten det bedste fundament til en sund tilværelse som konkurrence- eller hyggehest, ung eller gammel.

Årets travtræner 2012

Godt foder skaber vindere...

- vi har det der skal til Hest & Rytter 6.-9. marts 2014

Mød os i hal L.

HH CARE, Hestlundvej 2, 7323 Give, Telefon: 7026 3009, Mail: hhcare@hhcare.dk

Side 12

Find din lokale forhandler på www.hhcare.dk Side 13

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Sommerens udfordringer Skygge

Vand

Heste skal have adgang til skygge. Når solen står højt på himlen, er det vigtigt, at hestene kan finde skygge på marken.

Skygge opnås bedst ved at have et skur, men også halvskygge fra træer er meget effektivt. Når det er varmt, og solen skinner direkte på din hest,opvarmeshesten, og den vil derfor forsøge at reducere legemstemperaturen. Dette kan foregå ved at indtage mindre foder, hvorved energimængden bliver mindre eller ved at forøge varmeafgivelsen. Varmeafgivelsen foregår via luftvejene og ved at hesten sveder.Varmetabet ved fordampning af vand fra hudoverfladen og luftvejene kan være betydelig og er afgørende for temperaturregulationen.

Men hvis ikke varmetabet er tilstrækkeligt, kan legemstemperaturen nå op over det niveau, som hesten kan tåle, og der vil være risiko for hedeslag.

Når det er varmt, sveder hesten for at regulere temperaturen. Det er vigtigt, at det vand, der svedes ud, erstattes af nyt vand. Tilbyd derfor rigeligt frisk vand på marken, og check at vandkopper ikke er tilstoppede. Selvom de færreste heste vil have vand at drikke på lange rideture, er det alligevel en god idé at tilbyde en spand vand undervejs.

Pas på at vandet ikke er for koldt. Fyld alle vandkar op med frisk vand, når rideturen er slut; man bliver overrasket over, hvor mange liter hestene drikker.

Side 14

Heste, som transporteres i trailer i sommervarmen, skal også have mere vand end normalt. De senere år er det blevet mere og mere almindeligt at tilføje elektrolytter til hestens vand, specielt i forbindelse med meget varmt Fortsættes side 16

Side 15

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Fortsat fra side 15

vil især heste æde den. Det er bemærkelsesværdigt at brandbæger, som er høstet og presset med hø, bevarer deres giftige egenskab. Derfor ses brandbægerforgiftning også om vinteren.

Forekomsten af planten er stigende i takt med, at det er blevet forbudt at sprøjte brakmarkerne. Du kan undgå, at din hest bliver forgiftet ved at gå en tur på marken og fjerne alle brandbægerne.

Sommerens udfordringer vejr og sportspræstationer. Elektrolytterne kompenserer delvist for det tab af salte, sukker og mineraler, der naturligt forekommer, når hesten sveder. Helt som vi kender det fra mennesker. Maratonløbere har også en blanding af vand med sukker og salte i deres drikkedunke.

Blodsugende insekter Om sommeren klækkes millioner af insekter til megen gene for dyr og mennesker. Insekter som myg, mitter og regnklæg (klæg kaldes fejlagtigt bremser) er til stor gene. Både for hesten på marken og for rytteren på rideturen.

Deres bid kan gøre ondt og give hævelse, fordi der i deres spyt er stoffer, som irriterer vævet. Der er stor geografisk forskel på insektbyrden, ligesom den varierer fra sæson til sæson. Hesten kan hjælpes gennem brug af insektmidler og dækkener, når plagen er størst.

Rideture i sommervarmen På de lange smukke sommerrideture er det vigtigt at tage mange pauser. Det er en fordel, hvis du kan planlægge turen, sådan athestene kan få pauser uden rytter i skyggen. Hesten bærer ud over sin egen vægt også din, og der er ekstra belastende, når det er meget varmt. Du kan med fordel ride tidligt om morgenen eller hen på aftenen. pig og god beskæring af en faglært smed. Mange hove bliver også mere Hovpleje tørre og revner i sommerperioden; hornlaget kan beskyttes mod udtørHovene gror hurtigere om sommeren, ring ved at give hovolie. så intervallerne imellem beskæring skal være mindre. Sørg derfor for hypSide 16

Brandbæger Brandbægerne er gule giftige skærmplanter, som kan forekomme på græsarealer. Normalt vil husdyr græsse udenom planten, men hvis der er høj forekomst af brandbæger på marken, Side 17

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Test selv for 499 kr Shampoo til forebyggende brug Rydder op og beroliger huden. Sikrer, at irriterende hudflager m.m. løsnes.

Bruges 1-2 gange pr. måned.

0,5 ltr. og 2,5 ltr.

Er kløen startet?

Ekholm Olie er en effektiv hudolie, d er hurtigt lindrer og kløestiller.

Bruges så snart kløen starter.

Forebyg med Hest Deo, når “bæsterne” er i luften.

0,5 ltr. og 2,5 ltr.

Giver stressfrie heste på mark, bane og skov En af markedets bedste sikringer mod “sommerproblemer”.

Bredspektret sammensætning, der sikrer begrænset “publikum”.

Sprayes over hesten dagligt ved behov.

0,5 ltr. og 2,5 lTR. (fortyndes 1:1 med vand)

www.hestepels.dk Side 18

Side 19

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

DM Sport 2014

10. – 13. juli i Herning

Sport

Hvert år i juli afholder DI danske mesterskaber for islandske heste. Også i år afholdes DM-Sport sammen med DM-Gædingakeppni. DM bør være den største tilskuerbegivenhed for islandske heste, specielt i de år hvor Danmark ikke er vært for NM eller VM. Derfor kan den tidsmæssige placering naturligvis også diskuteres ud fra en tilskuers perspektiv - mange er på ferie i udlandet i industriferien.

Måske er det derfor, at DI allerede nu overvejer at flytte DM til Kristi himmelfartsferien i 2015, og så samle alle klasser, inkl. Alrid.

2014 er ikke VM-år, og det betyder, at en lang række topryttere skifter heste.

Julie Christiansen, der blev verdensmester på Straumur frá Seljabrekku, rider ikke hesten i 2014, og Isabel Felsum har solgt Viktor fra Diisa.

Ligeledes har Anne Sofie Nielsen solgt Nökkvi fra Ryethøj og rider i 2014 ikke på Örn. Samantha Leidesdorff rider heller ikke på Farsæll vom Hrafnsholt - den rides nu af Rasmus Møller Jensen.

Side 20

Så DM-Sport 2014 er de nye ekvipagers år og vurderet ud fra udtagelsesstævnerne, er der meget nyt og spændende på vej.

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Programmet er med forbehold for endeligt deltagerantal og fordeling mellem klasser. Vil blive justeret efter tilmeldingsfristen lukker. Endeligt program forventes klar 5/7.

ONSDAG Kl. 16:00-20:00: Tjek ind (ved tjek ind uden for dette tidsrum, - ring (info kommer )) TORSDAG Kl. 8:00-13:00: Tjek ind (ved tjek ind uden for dette tidsrum, - ring ( info kommer)) Kl. 7:15-7:30: Dommermøde SPORT Kl. 7:30-7:45: Ryttermøde SPORT klasser Kl. 8:00 / 5.1 / indledende / Senior Kl. ? / T2 - indledende / Junior/Ungryttere Kl. ? / T2 - indledende / Junior/Ungryttere Kl. ? / 4.1 / indledende / Senior Kl. ? / PP1 / Præmieoverrækkelse / Junior/Ungryttere - Senior FREDAG Kl. 7:00-9:00: Evt. tjek ind (ved tjek ind uden for dette tidsrum, - ring (info kommer)) Kl.7:15-7:30: Dommermøde Gædingakeppni Kl. 7:30-7:45: Ryttermøde Gædingakeppni klasser 300 m ovalbane: Kl. 8:00 / GDA – A-flok indledende Kl. til ca. 19:00 / GDB – B-flok indledende 250 m ovalbane: Kl. 8:00 / T2 - indledende / Senior Kl. ? / T1 - indledende / Senior Kl. ? / 4.1 - indledende / Junior/Ungryttere Kl. ? / 5.1 - indledende / Junior/Ungryttere Kl. til ca. 19:00 / P1 1+2 gennemløb / Vilkårlig start: junior/ungryttere/senior Side 22

Program DM-2014 10.-13. juli 2014 LØRDAG 300 m ovalbane: Kl. 8:00 / GDC – børneflok / indledende Kl. ? / GBT – juniorflok / indledende Kl. ? / GBY – ungrytterflok / indledende Kl. ? / Gædinga B-finaler 250 m ovalbane: Kl. ? / SPORT B-finaler Kl. ? / P1 3+4 gennemløb præmie-or./ Vilk. st. junior/ungryttere/senior Kl. ? / til ca. kl 18:00 / SPORT J/U A-finaler Kl. 20:00 / GALLAMIDDAG i hal Q SØNDAG 300 m ovalbane: Kl. 8-11:30 / Gædinga A-finaler / Præmieoverrækkelse 250 m ovalbane: Kl. 11:30 / P2 / Præmieoverrækkelse / Vilk.st. / junior/ungryttere/senior Kl. 13:00-17:00 / SPORT Senior A-finaler Kl. 17:00 / Udtagelse af landshold - Farvel og tak for denne gang Side 23

DM

Islandsk Hest / juli 2014

Christina vandt DM i T1 i 2012. Og med en sejr i ISICUP/ WRL-stævnet på Hedeland, hvor hun slog Jóhann Rúnar Skúlason på Snugg fra Grundet Hus, er hun en klar favorit til DMSport 2014.

Men der er også andre nye spændende ekvipager på vej. Julie Christiansen på Kolfaxi frá Blesastöðum 1A bliver spændende at følge.

Og også Dennis Hedebo Johansen I T1 er Christina Johansen på Tjörvi på Odda fra Gultentorp og Trine Risfra Sunnuhvoli en af de få ekvipager, vang på Hylur frá Austurkoti er nye der har en DM-titel med i bagagen. ekvipager, som vi skal holde øje med.

Islandsk Hest / juli 2014

Sport 2014

Danmarks eneste verdensmester fra Berlin, Julie Christiansen, stiller til det kommende DM-Sport ikke op på sin verdensmesterhest. Det forhindrede hende ikke i at blive nummer 3 på Leikur fra Bispegården ved udtagelsesstævnet på Hedeland. Vinder blev Jeanette Holst Gohn på Jósep fra Skarði. Hun har domineret T2 i forårets stævner og må derfor betegnes som favorit til DM-titlen.

T1

Side 24

DM

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Sport 2014

Danmarks eneste verdensmester fra Berlin, Julie Christiansen, stiller til det kommende DM-Sport ikke op på sin verdensmesterhest. Det forhindrede hende ikke i at blive nummer 3 på Leikur fra Bispegården ved udtagelsesstævnet på Hedeland. Vinder blev Jeanette Holst Gohn på Jósep fra Skarði. Hun har domineret T2 i forårets stævner og må derfor betegnes som favorit til DM-titlen.

T2 Side 26

Side 27

DM

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Sport 2014

I denne klasse satte Isabel Felsum på Viktor fra Diisa sit store præg på sæsonen 2013, og det blev til en placering som nummer 4 ved VM i Berlin. Efter salget af Viktor er der opstået et tomrum. Derfor er det meget glædeligt at se, at Trine Risvang på Hylur frá Austurkoti kan udfylde noget af hullet.

Ekvipagen leverede en helstøbt indsats på Hedeland, og vi glæder os meget til at følge Trine og se, hvor langt hun kan nå på Hylur.

4.1 Side 29

DM

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

5.1

Sport 2014

Rasmus Møller Jensen, der på Farsæll fra Hrafnsholt for alvor har sat kursen mod ovalbanen. Rasmus har i nogle år primært koncentreret sig om kåringJulie Christiansen har i mange år været er, men på Samantha Leiderstorffs en del af den danske elite i 5.1. Og efter tidligere VM-hest pressede han Julie søndagens A-finale i ISICUP/WRL må Christiansen til det sidste. Hvis han kan det konstateres, at det er hun stadig. få Farsælls skridt løftet, er der et kæmpe Hun blev dog fulgt helt til dørs af potentiale i dén ekvipage.

Side 30

Side 31

DM

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Sport 2014

Gædingakeppni

Glúmur frá Blesastöðum 1A med 8,420 det sjællandske udtagelsesstævne, men da hun er fra Jylland, gik titlen til CharDer er lagt op til et meget tæt DM. Og lotte Cook på Sæla frá Þóreyjarnúp, der det kan blive afgørende for konkurfik karakteren 8,357. rencen, om de ekvipager, der har kvalificeret sig i både DM-Sport og GædinB-flok (GDB) gakeppni, stiller op i begge discipliner, eller vælger at fokusere indsatsen på I Jylland vandt Jón Stenild på Mánadis den ene disciplin. Men dejligt er det, at fra Brøndens Mark med karakteren også de bedste ekvipager med finalepo8,347, og Jón blev nummer 2 på Tritiil tentiale i Sport også begynder at stille fra Gloru med 8,340. Så det bliver dagsop til Gædingakeppni. formen, der afgør hvilken hest, der har størst muligheder. På Fyn vandt Sys PiA-flok (GDA) legaard på Glúmur frá Svarfhóli med 8,343, og Stephanie Nielsen på Vala I Jylland vandt Siggi Oskarsson på frá Sólvangi vandt det sjællandske udDjass fra Gardabæ udtagelsen med tagelsesstævne med 8,470. Spørgsmålet karakteren 8,207. På Fyn var det Emma er, om hun vælger at koncentrere sig Alnor (young rider) på Svala Sjana om Sport. frá Sauðanesi, der vandt med XX. Og endelig vandt Janni Rønnow Bach på Side 32

Side 33

Islandsk Hest / juli 2014

Magiske Island på hesteryg

Islandsk Hest / juli 2014

Island på hesteryg – en fantastisk oplevelse

Oplev den islandske hest i sine oprindelige omgivelser

Merete fra Iceland Explorer har deltaget i mange både korte og lange ture i Island, og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige tur.

Tag med i 2014 og oplev stemningen!

Klargøring til dagens ridetur Fællessang om aftenen

Varme kilder og spabade

Oplev 50-100 frit løbende heste

Naturoplevelser i særklasse

Telefon: 70 27 78 50 - www.icelandexplorer.dk Amagertorv 33, 2. sal - 1160 København K Side 34

Side 35

Islandsk Hest / juli 2014

Tekst og foto: Maria Ammitzbøll

Da Sofie for 6 år siden åbnede sin lille butik på 20 m2 med kvalitetsrideudstyr i hjemmets baglokale, havde hun ikke i sin vildeste fantasi drømt om, at hun i dag ville stå med nybyggede lokaler på 160 m2 stadig i hjemmets baghave mellem Skanderborg og Horsens. ”Det hele er gået så utroligt stærkt og har været en sjov rejse, hvor vi hele tiden er opmærksomme på at finde på nye ideer til at forbedre vores butik”, fortæller Sofie med begejstring i stemmen.

Islandsk Hest / juli 2014

Teigar

- mere end blot en almindelig rideudstyrsbutik

lighed med hjælp fra mine forældre. Vi startede i hobbylokalet og er i dag flyttet ind i store lækre lokaler, der bugner af lækkert kvalitetsudstyr til både hest og rytter og sågar også hundeartikler. ”Det hele begyndte, fordi jeg selv stod Det med hundeartiklerne er helt nyt og manglede rideudstyr til mine is- og tegner ligeledes til at blive en succes”, lændere og her på landet i østjylland er fortæller Sofie. ”De fleste folk, som har der flere steder, hvor der sælges udstyr islandske heste, har faktisk også hunde, til store heste og ponyer fra den lokale og så var det naturligt at tage hundebondegård. Så jeg tænkte, hvorfor ikke mad og artikler i butikken, så prøve at gøre det samme med udstyr til kunderne kunne få flere behov dækislandske heste, og idéen blev til virke- ket samme sted.”

Side 36

en traditionel julebanko her i butikken, som blev en stor succes og helt sikkert en fast aktivitet, ligesom der serveres grillpølser og kage, hver gang butikken holder fødselsdag eller har en anden anledning til at fejre en begivenhed. ”Så sker det ofte, at mændene bliver ”parkeret ved grillen”, mens kvinEvnen til at spotte kundernes behov derne kan gå i butikken og shoppe”, og give en meget personlig service er fortæller Sofie. også blevet butikkens kendetegn. ”Vi har folk, der kommer langvejs fra for Hun fortsætter: ”Teigar, der betyder at handle og hygge sig i butikken - her jordlodder, stammer vist oprindelig kan man være i mange timer og se på fra Færøerne, men det er også navnet produkter, hvilket mange kunder sæt- på denne gård, så vi syntes, det var et ter pris på. ”Vi har sågar kunder, der naturligt valg til butikken. Det måtte kom hjem fra VM i Berlin og fortalte, gerne signalere noget specielt, fordi at de ikke kunne overskue at købe på vi ønsker at give kunderne en særlig stævnepladsen, men valgte at besøge oplevelse, når de kører langt ud på lanos i stedet og handle - det er jo dejligt at høre”. Og til jul introducerede hun Fortsættes side 38 Side 37

Islandsk Hest / juli 2014

Fortsat fra side 37

Teigar - mere end blot en almindelig rideudstyrsbutik

Islandsk Hest / juli 2014

prøve forskellige sadler på ridebanen.

Det er jo en stor investering med en ny saddel, så det er vigtigt at finde den rigtige fra start. ”Vores mål er at behandle kunderne, som vi selv gerne vil have det, og så må vi hele tiden forny os – man må aldrig falde i søvn” slutter Sofie – og der vil uden tvivl fortsat komme nye idéer med den entusiasme, der lægges for dagen hos Sofie.

det for at handle rideudstyr.” Ligeledes har butikken også en stor webshop – som rigtig mange kunder bruger. “Vi får hele tiden nye kunder og rigtig mange er nye folk, der køber islændere for første gang, og som skal ud at investere i godt udstyr til både hest og rytter. Det er tydeligt, at der er en tilgang af islænderryttere - det oplever vi meget for tiden.”

Idéer er der mange af i butikken, og Sofie er blandt andet startet på en ny idé, hvor det er muligt at låne et bid og prøve det i en kort periode - før man beslutter at købe det. ”Vi kalder det for ”bid-banken”, og folk er rigtig glade for det, da det kan være svært at købe et bid, hvis man ikke ved, om det er det rigtige for hesten”, fortæller Sofie. Teigar forhandler ligeledes brugte sadler af god kvalitet, men betingelsen er, at de skal være velholdte og uden vanger, for at de kan sælges i dag. Folk kommer gerne kørende med heste og kan Side 38

Side 39

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Sommerens F Ø L ce: n e r r u k n o k Foto

I anledning af at det nu er tid til en masse skønne føl, så har vi udskrevet en fotokonkurrence, hvor du kan vise dit dejlige føl - eneste betingelse er, at føllet skal være fra i år.

Upload billedet på e-magasinets facebook-væg og få dine venner til at like det. Du slår bare dit billede op på vores væg ved at klikke på billeder/video.

Vinderen Vinderen offentliggøres i e-magasinet Islandsk Hest den 29. august 2014 sammen med billedet - og præmien er et gavekort på 1.500 kr. fra Teigar Rideudstyr.

Vi glæder os til at se alle de herlige følfotos !

Dommerkomitéen udvælger det bed- Når du poster dit billede, giver du ste foto. I bedømmelsen indgår også samtidig e-magasinet Islandsk Hest antallet af likes. Komitéen består af ret til at bringe billedet i magasinet.

Matilde Bøgh, Maria Ammitzbøll og Kim Rooed Pedersen. Deadline er 15. august 2014.

Side 40

Side 41

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

K v æ rke Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har kværke?

Hvad er kværke hos heste? Kværke er en infektion i de øverste luftveje. Det medfører, at der dannes bylder i de lymfeknuder, som ligger mellem kæbegrenene. Kværke smitter hurtigt fra hest til hest.

Hvad er symptomerne på kværke?

Symptomerne er: Høj feber, 40 grader er ikke unormalt.

Feberen er vedvarende.

Der ses tegn på halsbetændelse; hesten er øm i svælget og kan have synkebesvær og dermed nedsat ædelyst Efter få dage ses gult, tykt flåd fra næsen Lymfekirtlerne mellem kæbegrenene hæver, fordi der dannes bylder i dem Nogle gange spaltes lymfeknuderne spontant, således at betændelsen får frit afløb Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen på mistanken. For at være helt sikker på Side 42

Fremtiden for hesten ved et helt ukompliceret tilfælde af kværke er god. Hesten er som regel rask efter 10-15 dage.

Kun 2 % af hestene med denne type kværke dør.

I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes videre med blodet og medføre bylder andre steder i kroppen. Dette kaldes vandrende kværke. Denne tilstand giver hesten en dårlig fremtid. diagnosen, udtages en svaberprøve fra næsen med en vatpind, der stikkes op i næsen for at opsamle noget af næseflåddet. Dette sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Størst sikkerhed fås ved at tage prøver af pus fra bylder.

Hvordan behandles kværke?

Kværke behandles med penicillin i 3-5 dage. I nogle tilfælde vælger man at

Enandenfølgetilstandtilkværkeerbrandfeber. Det er en lidelse, hvor blodkarrene i hele kroppen ødelægges. Det viser sig ved væskeansamlinger i benene, under bugen og på brystet og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker, at hesHesten skal have ro. ten er gangbesværet. Huden kan sprække Af hensyn til smitterisikoen til heste på grund af hævelserne, så der udvikles bør den stå isoleret. Det er vigtigt, at st- store sår. Desuden ses bittesmå blødalden er lun, og at der ikke forekommer træk.

Fortsættes side 44 vente med antibiotikabehandling, indtil bylderne er modnet og åbnet.

Bylderne spaltes enten spontant eller ved, at dyrlægen skærer hul på dem.

Side 43

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Fortsat fra side 43

Kværke ninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber. Af alle heste, der får denne lidelse, dør 50 % .

tion (kværke) - diagnostik, terapi og forebyggelse”. Du kan læse den i sin helhed ved at klikke her.

Hvorfor får heste kværke?

E-magasinet har interviewet Kenneth for at videregive viden til islandshesteejere om, hvordan vi undgår at vores hest får kværke.

Heste får kværke, fordi de smittes med kværke-bakterien, der hedder Streptococcus equi, eller den nært beslægtede Streptococcus zooepidemicus. Kværke er en meget smitsom sygdom, og smitten sker ved kontakt med en syg hest, eller en rask smittebærer. Smitten kan også overføres via foder, drikkevand, redskaber, strigler, tøj og hestetrailere.

Kenneth fortæller, at det vigtigste er at huske, at kværke er en bakteriebåren infektion. Han fortsætter: ”Man skal betragte det som en halsbetændelse hos mennesker. Både kværke og halsbetændelse smitter kun ved direkte kontakt, da smitten ikke er luftbåren”.

Bakterien får adgang til næsen og derfra videre til svælget. Her opstår betændelsen med pusdannelse, og bakterien spredes med lymfesystemet til lymfekirtlerne i området.

Hvad er risikoen for, at din hest får kværke?

Kværke rammer især unge heste, oftest heste under 5 år. Hvis kværke findes i stalden, er der stor risiko for, at alle ung-heste smittes. Ældre heste kan også få kværke, specielt hvis de af en eller anden grund er svækket.

Side 44

Interview med fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hest, Kenneth E. Lassen, Odsherreds Dyrehospital Kenneth E. Lassen er fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hest og har skrevet artiklen “Streptococcus equi subsp. equi infek-

Hvis kværke skal undgås, er det afgørende at have kontrol med de personer, der kommer i kontakt med ens heste. Og for de fleste islandske heste er det relativt få personer, fordi samme ejer ofte har flere heste på egen gård. Hvis det er tilfældet, er det primært hesteejeren, der skal være påpasselig, når man har været til stævner eller besøgt andre heste. ”Lad være med at gå direkte fra andre heste til dine egne, uden at skifte tøj og vaske hænder. Og er du i et område, hvor der er kværke, så sæt hesten, der har været til stævne eller med på en

fælles ridetur i ”karantæne” i 14 dage, evt. sammen med en moden hest”.

Du skal gøre præcis det samme, hvis du har købt en ny hest. Lad hesten være isoleret i 14 dage, inden du lukker den ind til flokken. Vi siger 14 dage, fordi kværke vil være i udbrud efter 14 dage, så hvis hesten ikke viser tegn på kværke efter 14 dage, så er den ikke syg af kværke. Dog skal man være opmærksom på, at raske heste også kan være smittebærere.

Kenneth fortsætter: ”Hesteejerne skal nu ikke være så bange for kværke, for det er utrolig sjældent, at vi ser dødsfald som en følge af kværke, og at hesten ikke efterfølgende kan rides ses stort set aldrig”.

Men kværke er en sygdom, der er omgivet med meget hemmelighedskræmmeri, og da sygdommen ikke længere skal anmeldes, er det ikke altid, at dyrlægerne ved, hvor der er udbrud af kværke. Og de hesteejere, der har syge heste, fortæller ganske enkelt ikke omverdenen om det. Og det er egentlig underligt, for det er i princippet “bare” en ondartet halsbetændelse.

Side 45

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

Wrap eller hø Tilbage i tiden er husdyr blevet fodret med hø. Når vi i dag mest bruger wrap, er det ikke, fordi det er en bedre foderkilde, men fordi wrap er lettere at producere og opbevare. Specielt bigballer ”brænder sammen”, når de produceres som hø. Og i det moderne landbrug med dets maskiner er det mest rationelt at anvende bigballer.

Derfor anvendes der i dag udelukkende wrap i produktionslandbrug.

Som islandshesteejer kan du anvende både wrap og hø som foderkilde. De Side 46

fleste anvender wrap, fordi det er billigst, når man ikke selv producerer den.

Og så er wrapnemt at opbevare. Wrap kan stå udenfor helt ubeskyttet. Men du kan med fordel stille den på paller,så der ikke kommer ubudne gæster fra jorden og lægge en kraftig presenning over, så fuglene ikke ødelægger indpakningen. En gennembrydning vil medføre, at vand kan trænge ind i wrapballen og sammen med luften starte en gæring, der ødelægger wrap-ballen.

Hvis du enten selv producerer eller har mulighed for det, kan du overveje, om hø er en mulighed. Hvis du har plads til at opbevare høet tørt, så er det faktisk billigere at få lavet hø end wrap, hvis du vil producere det hele selv. Og så er det væsentligt billigere at anskaffe sig udstyr til høproduktion. Det kræver blot en høvender og en presse, udover traktoren naturligvis.

Høsten kan startes, når græsset er fuldt gennemskredet. Det vil sige, når man kan se frøaksene på græsset. Det vil

normalt være fra primo juni i Danmark.

Det bedste tidspunkt at høste den første wrap på er normalt fra starten af juni, og tre uger frem. Med hø er det lidt anderledes. I Danmark er det normalt kun fra ultimo juni til ultimo juli, det er tørt nok til, at man kan lave tørt hø.

Jo senere der høstes, jo grovere bliver høet eller wrappen. En grovere strukFortsættes side 48 Side 47

Islandsk Hest / juli 2014

Fortsat fra side 47

Wrap eller hø tur giver længere tyggetid end strå, der er finere i strukturen. For at lave god kvalitet wrap skal der helst være trefire dage med sol, og også gerne vind.

Kvalitetshø kræver godt vejr i fem-seks dage for, at det skal blive optimalt.

Græsset skal spredes efter det er slået.

Herefter skal det vendes regelmæssigt.

Skal der laves wrap, skal græsset ikke være alt for tørt. Hvis wrappen er for tør, bliver den ikke ensileret, da ensileringsprocessen kræver fugt.

Islandsk Hest / juli 2014

Corpus MA

- Fra Business Intelligence til Intelligent Business

Corpus rådgiver omkring udvikling og optimering af virksomheder, herunder køb og salg af virksomheder. Vi har et stort netværk af partnere. Det betyder, at vi har de bedste muligheder for at finde den rigtige køber eller sælger til en virksomhed.

Når kompetente mennesker præsenteres for fakta og analyserer dem sammen, opstår muligheder. Det baserer vi vores rådgivning på. Vi tilbyder at udarbejde en virksomhedsanalyse, der sikrer, at overvejelser kan baseres på fakta i stedet for følelser og fornemmelser.

Når mulighederne skal realiseres, hjælper vi med at udarbejde en handlingsplan. Vi kan også aktivt som interim ledelse sikre gennemførelsen af handlingsplanen.

Hø, der er slået på det rigtige tidspunkt, hvor græsset er gennemskredet, men hvor der stadig er grønt bundgræs, har mellem 85 og 88 procent tørstof. Farven på høet viser kvaliteten; jo grønnere høet er, jo mere saft har der været i græsset, da det blev slået, jo højere kvalitet. Men et højt saftindhold i græsset er samtidig med til gøre det svært at få høet tørt nok.

Corpus MA

Wrap af god kvalitet har 65 procent tørstof og føles fugtigt og blødt og lugter tobaksagtigt og ikke surt.

www.corpusmt.dk

Side 48

Køb og salg af virksomhed

Side 49

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014

FRI LUFT LIV Miljøministeren ankommer

Tekst og foto: John Voigt Hansen Tirsdag den 24. juni 2014 var dagen, der markerede det militære område Flyvestation Værløses overgang til civil anvendelse og dermed til gavn for friluftslivet. Miljøminister Kirsten Brosbøl benyttede lejligheden til at fremlægge Friluftslivets idékatalog med 125 forslag fra ni netværk. Samtidig understregede ministeren den kolossale betydning, som adgangen til at færdes Side 50

Miljøministeren taler

i naturen har for alle mennesker, uanset hvordan denne færden foregår.

Dansk Islandshesteforenings repræsentanter, som arbejder i det, vi kalder “Fælleskomiteen” i “Naturudvalget”, har deltaget i inderkredsen med dette arbejde. Det er nok alt for få af os islandshesteryttere, der helt forstår hvor stort et arbejde, der udføres i Naturudvalget for, at vi alle kan bevare og udbygge adgangen til at færdes på vores

Miljøministeren på en islandsk hest - det er lidt stort ;-)

heste i naturen. Vi tænker ikke altid over, at retten til at ride i skove og naturområder som den gamle Flyvestation Værløse ikke er noget, som vi har en naturgiven ret til, men at det er noget, der er blevet kæmpet for, og som der skal kæmpes hårdt for at bevare.

At 2 repræsentanter for Dansk Islandshesteforening er med i den gruppe på i alt 150 personer, som har stået bag udarbejdelsen af Friluftslivets idékatalog er et tegn på den respekt, der står

omkring Dansk Islandshesteforenings arbejde for mulighederne for ridning i naturen. Et arbejde, som ALLE ryttere nyder godt af, uanset om de rider på islandske heste eller andre racer.Alle vi medlemmer af lokale islandshesteklubber skal huske på, at hvis vi vil være med til at bevare og udbygge mulighederne for at ride i naturen, må vi støtte det arbejde Dansk Islandshesteforenings naturudvalg gør.

Side 51

Islandsk Hest / juli 2014

Islandsk Hest / juli 2014 LÆS SEPTEMBER UDGAVEN HER LÆS OKTOBER UDGAVEN HER LÆS NOVEMBER UDGAVEN HER LÆS JANUAR UDGAVEN HER LÆS FEBRUAR UDGAVEN HER LÆS MARTS UDGAVEN HER LÆS APRIL UDGAVEN HER LÆS MAJ UDGAVEN HER

LÆS JANUAR UDGAVEN HER

Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest, kan du læse dem alle her...

Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at:

Ja Tak Side 52

Side 53