ISLANDSK HEST April 2014

Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 1. årgang / nummer 7 / April 2014

ISLANDSK HEST e - magasinet

Jóhann Skúlason: Garri, Kongehesten

Mie Trolle:

svarer på kritik af stævnepriser

ISLANDSK HEST /april 2014

ISLANDSK HEST /april 2014

e - magasinet

ISLANDSK HEST COLLAGE?

Foråret er på sit højeste, bøgen er sprunget ud, og vores islandske heste er de fleste steder i gang med indgræsningen. Og så er det nok én af de bedste årstider for en ridetur. Dejligt vejr, og stadig ikke så mange generende insekter. Foråret er også begyndelsen på stævnesæsonen.

Vi gennemgår den nye struktur. Samtidig har vi talt med Anne, der er en af mange, der synes, det er ærgerligt, Side 2

at det er så dyrt at stille op til stævner.

Og vi er glade for, at formanden for DI, Mie Trolle, har villet forklare, hvorfor denne prisstruktur er nødvendig.

Forår er også tiden, hvor mange overvejer hvilken hingst, der skal være far til det næste føl. Vi har et interview med Jóhann Skúlason, der fortæller

om verdens højst kårede hingst, Garri fra Reykjavik. Og vi har en artikel om vilje og sind, som er et hyppigt diskuteret emne, når hoppeejere skal vælge hingst.

terer dem i dette nummer. Det bliver spændende at følge med i udviklingen hos de tre testere, når de afprøver produkterne.

God læselyst I forrige nummer bad vi vores læsere Kim Rooed Pedersen om hjælp til at gennemføre en test af naturprodukter fra Ekholm. Vores testere er nu på plads, og vi præsenSide 3

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Islænderspecialisten r 2014 r 5 / Februa I s l a n d s k H e s et te. r 1 u. dågr igvaent ga /f ne u- mmma eg a s i n e t . 1 . å r g a n g / n u m m e r 6 / M a r t s 2 0 1 4 in af e - magas t er udgivet s e H k s d n a l Is

T S E H K ISLANDSK HEST S D N A L IS DSK HEST ISLAN e - magasinet

I

agasi af e - m udgivet Hest er slandsk

e - magasin

årgang net. 1.

e / numm

nuar r 4 / Ja

Nyhed: K3 sadel

2014

et

begyndere guide for ABC Ormeila gaard Rasmus Møller Jensen: Ann Sigs Artikel af Sha

Sådan bliver din hest forårsklar

år emme50 nn ntet zbøll in Harmony: gearr Toel Avtlom ange World ga ia AmmitTölt Mar et kel af sin Arti Læs i ma

LÆS MARTS UDGAVEN HER

Leder Garri, Kongehesten Artikel af Maria Ammitzbøll Anne Mariager Artikel af Sheila Ann Sigsgaard Den nye stævnestruktur Mie Trolle orienterer

Træningsprogram for Langtved Ishestes Alrid gruppe Hvad er regneksem?

Artikel af Sheila Ann Sigsgaard Sind og Vilje Artikel af Maria Ammitzbøll Vi har fundet vores testere e magasinet afprøver produkter Indgræsning Artikel af e magasinet Side 4

Lær den nye disciplin at kende

net ikel i serien i terræ med ny art Træning fie Nielsen Anne So

Side 2 Side 8 Side 16

Nyhed: Bid i ægte Titanium

Side 20 Side 30 Side 38 Side 44 Side 52 Side 40

Nyhed: Tøjler i

Kommer snart: Jodphur CoolMax sommerbukser

Udstyr til Islænderen og dens rytter.

Find nærmeste forhandler på:

karlslundrideudstyr.dk

KARLSLUND Side 5

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

s æ r g g o Føl

g et græs o der er meg m o in lv et Se ss mergræs. aler. Græ e g af miner art på som g in sn ti el g al vi ld sk ti et e e g ig husk m er meg føl og pla al man stad og zink, so De fleste esten få r fin ud, sk e kobber n se en, hvor h er en er al d m er an in m m so lt m ie o foderst k ec is sp p får hesten kud. Her mer ses ty ikke nok af kstproble mineraltils deholder æ t V ig . os føl og el H en g kk e. æ udviklin ikke tilstr l knoglern r ti le e el en t for knogle n te te gen skal in Føllet/pla ler bygges græs, men al vækst. en mang m m masser af si d, hvor ), ak an er m ri st o er ergi (kal en ikke en ormal fod m n , al en e m e hos ti meget en ld p o ig bibeho e ribbenen er man en og samtid kunne an k t d ry o esten plage ønsk g re h o å g n st m u t uden de nd – man ), vil føllet/ ty vn er r ri jæ fo o e r al ks le (k el i vo energi r tyk t energ r megen rken er fo older for lid holder fo eh e d d in in hesten hve g dert et o re , er e d d astigheden al. Hvis fo kst. Hvis fo es væksth heste i væ g som det sk ø , s, s) e iv ræ tr g ikke ger eller g tabe sig o e blandin rn, kornrig ko mer. a fr le b k is ro (typ for vækstp en ko si ri ved øges

se II Optimal Fa er regrow ret müslifod tre en nc Optimal Su Ko s-hingste ret tilskud lshopper, av til Koncentre og te. vitaminer og unghes foder med et afbalancer mineraler yr, unghetil bl.a. avlsd . mme heste ste og nøjso

Scan QR ko

sy Sure N Ea lsjer til Mineralbo heste på udvoksede e hvor der ikk døgngræs, e vitamin/ gives andr skud. mineral til

EquiShure t, ng er et produk YSY-blandi EquiShure r de r, bilisere ultu sta rk n gæ ka r tiv de ak stens storat vedligemiljøet i he bruges til ende). bilt miljø i (pH reguler rm ta holde et sta står bl.a. . Gives ved uiShure be Eq stortarmen , f.eks. ved bikarbonat foderskift, af natrium er se der kan til græs ell m er en ba so tilvænning . re diarré. e mælkesy ved lettere neutraliser

e på græs. ing af hest

n om fodr

s artikle den og læ

39 65 70 68 18 80 | F: U | T: 39 65 E G ARDEN.E N LY O 3540 W.BR GA NGEN 5 | .EU | WW EN RD A SMEDEVA A OG ARDEN@BR E: BROGA

Side 6

Side 7

ISLANDSK HEST / april 2014

Tekst: Maria Ammitzbøll

Garri

ISLANDSK HEST / april 2014

FRA REYKJAVIK

kongehesten!

I Danmark er vi meget privilegerede, når vi skal vælge hingst til vores hopper, da vi måske har Europas bedste hingstemateriale. Og hvem der så er den bedste hingst i Danmark, er et hyppigt stillet spørgsmål. Svaret afhænger til dels af hvilket avlsmål, man har som avler, og her kan der være en masse subjektive, følelsesladede meninger om, hvilken hingst der er den bedste. Opstiller man kriterier som den højeste kåring, antal afkom repræsenteret til VM og kåringsresultater for bedømte afkom, så er der ingen tvivl om, hvem der står øverst på sejrsskamlen – det bliver Garri fra Reykjavik.

af Töfri fra Kjartansstöðum. Der så jeg tilfældigvis Garri uden at vide, at det senere blev en hingst, som jeg fik et helt særligt forhold til”, fortæller Jóhann Skúlason, som har været Garris ejer og træner i mange år. Det første møde ”Det hele startede i 2002, da jeg besøgte var blot et hurtigt glimt, og salget af Blesastöðum i forbindelse med træningen hingsten kom først i stand senere Side 8

kåret hingst efter Orri, og prisen på Garri var højere end, hvad han havde betalt for den anden. Men Magnús pressede meget på og fortalte, at Garri virkelig var en meget lovende og talentfuld hest med en imponerende trav, så handlen kom endelig på plads, og Garri kom til Danmark.

Garris mor er en godt kåret hoppe Isold fra Gunnarsholt - der i dag har hæders-præmie for afkom, og Garris far er den legendariske hingst Orri frá på efteråret 2002. Det var Magnús Þúfu, så afstamningen var på plads, Trausti Svavarsson fra Blesastöðum, hvilket var en naturlig forudsætning som ringende til Jóhann og op- for købet. fordrede ham til at købe Garri, der på det tidspunkt endnu var et ukåret Jóhann fortæller, at da han startede og ubeskrevet blad. Jóhann fortæller, træningen af Garri, var dét, som at det tog lidt tid at blive overtalt til købet, da han lige havde købt en godt Fortsættes side 12 Side 9

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Let your horse bring you beyond imagination ...

Møns Klint – som intet andet sted ...

– og der hvor Danmark blev født

En verden der venter på at blive opdaget

Møns Klint er 75 millioner år gammel havbund og blev skubbet op af isen for over 10.000 år siden. Da isen forsvandt, efterlod den et kuperet terræn som i dag mange steder ligger hen som smukke overdrev og vild skov. Det er her, at mange km ridestier og unikke oplevelser venter på jer.

Møns Klint Resort

I kan bo på ”The Lodge” lige i hjertet af Klintenskoven. En pension bygget i år 1899, nu totalt renoveret og moderniseret.. Perfekt til weekender, ferieophold til en eller flere familier,klubber eller venner med heste som gerne vil udfordre sig selv eller bare nyde livet på hesteryg fra udsigt til udsigt. Bo på camping med telt lige ved siden af din hest, eller i en af vores hytter eller landhuse med boxe og folde. læs mere på www.moensklintresort.dk

Guidede oplevelser til hest og eventyrlige Møns Klint fra hesteryg

I landskabet ved Møns Klint er der udfordringer nok eller bare nyde livet i sadlen fra udsigt til udsigt. I kan også komme med på guidede ture og vi samarbejder med både Møns Islænder Center www.moen-ishest.dk og “Oplevelser fra Ishest“ www.oplevelser-fra-ishest.dk. Hos Oplevelser fra Ishest kan du komme på VIP guidede ture med biologen Line der har baggrund som Naturvejleder på Geocenter Møns Klint og børn under 12 er velkomne. Læs meget meget mere på vores webside

Side 10

Side 11

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 9

Garri, kongehesten imponerede ham mest, at hingsten havde så god en energi og løbeglæde samtidig med, at han altid var meget vågen og opmærksom på rytterens signaler. Han var et naturtalent på mange områder og ”selvtrænede” ofte på marken, så formen og konditionen var sjældent et problem. På den første ridetur var traven ikke så imponerede, som Magnús havde lovet, men næste dag øgede Jóhann bare tempoet, og så fløj Garri afsted i den flotteste trav, hvilket gav Jóhann ro i sindet. ”Arbejdet med tølten var en stor fornøjelse”, fortæller Jóhann, og hesten havde hurtigt talent for tølt i alle tempi, hvilket senere blev hingstens adelsmærke, da han i 2007 opnåede det magiske 10tal for tølt. Indtil da blev han redet og vist som 4-gænger og i 2007 i en alder af 9 år, kom passen frem ved kåringen.

Der er flere historier om, hvornår i 2007, at passen for alvor blev vist, men den første kåringspaskarakter er fra kåringen i Störtal i maj 2007, hvor han fik 8 for pas i grupperidningen. Dette år repræsenterede Garri islandsk avl Side 12

ISLANDSK HEST / april 2014

ved VM i Holland, og efterfølgende har Garris egne afkom flere gange deltaget som avlsheste ved VM. I 2008 blev hingsten afkomskåret i Herning med 1. præmie med et gennemsnit på 8,17 for de bedste afkom, og året efter i 2009 blev Garri afkomskåret i eliteklassen med 8,27

for kårede afkom – et resultat ingen anden hingst har opnået i Danmark, og det i en alder af bare 11 år. Den eneste pokal, som Garri ikke har fået, da han avler i Europa, er ”Sleipnirpokalen,” der uddeles på Island hver andet år til den hingst med minimum 50 kårede afkom, der har det bedste

BLUP-resultat for sine afkom. Hvis Garri havde levet i Island, ville pokalen sandsynligvis være tildelt ham på et tidspunkt, men pokalen forudsætter, at hingsten er til stede i landet, så den mulighed eksisterer desværre ikke. Ellers har Garri opnået at få alle de anerkendelser, som det er muligt at få på kåringsbanerne for egne bedrifter og resultater, der er opnået af hans

- deltog i avlsklassen af 6-års hopper på det islandske hold. Efterfølgende har Garri ofte været repræsenteret med afkom i avlsklasserne ved verdensmesterskaberne rundt om i Europa og senest med flere afkom til VM Berlin 2013.

I dag har Jóhann selv flere gode døtre og sønner efter Garri, som han bruger i avlen hjemme på gården i Midtjylland, og Garri selv lever et moderne liv som skilsmissebarn, da han hvert andet år skifter bopæl blandt sine ejere i henholdsvis Midtjylland og Nordsjælland. ”Set i bakspejlet ville jeg gerne have ejet Garri 100 %”, fortæller Jóhann. ”Når vi er to ejere, så kan der ofte være forskellige meninger og holdninger til fremtidsplanerne. Som det er i dag lægger jeg planer for de lige år og har ingen indflydelse på planerne for de ulige år.” I 2014 bedækker Garri på Slippen hos Jóhann, efter han lige har haft et ophold i Tyskland, hvor der er stor interesse for hingsten. ”Jeg kunne godt ønske mig, at der kom flere lovende afkom. Her skal Viktor fra hopper til ham i Danmark, men Diisa nævnes som et de mest spek- konkurrencen er hård, så derfor er takulære afkom, der med sin 5-års det en fordel, at hingsten kan bruges kåring på 8,63 repræsenterede dansk i udlandet”, afslutter Jóhann samtalen avl i 2009, hvor søsteren Soley fra om Garri fra Reykjavik – den højst Beder repræsenterede hoppeklassen kårede hingst på dansk jord. i gruppe af 5-års hopper. En anden Garri-datter - Gerpla fra Blesastödum Fortsættes side 14 Side 13

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Garri, kongehesten

Rideferie på Læsø

Krogbækgaard - Læsø Fortsat fra side 13

Garri fra Reykjavik. Egen kåring og antal kårede afkom: Afkom i alt

390

Kårede afkom

68

Gennemsnit for 10 bedste afkom

8,487

Egen bedste kåring

Bedste ridebedømmelse

8,77

Bedste karakter i tølt

10

Bedste karakter i vilje-sind

10

Samlet BLUP-værdi

127

Højeste BLUP-værdi: form under rytter

131

Kilde: World Fengur, april 2014 Side 14

• Rideferie • Weekendophold • Bed & Breakfast

• Kurser og undervisning - gangartskurser - lederkurser - firmaarrangementer

9,05

www.rideferie.dk Krogbækgaard, Storhavevej 8 • Tlf. 98491505 • info@rideferie.dk Side 15

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Tekst: Shaila Ann Sigsgaard

Anne Mariager er bosiddende i Glamsbjerg på Fyn og har 3 islandske heste. Hendes første rideoplevelse startede med islændere - og nu er hun tilbage igen med islandske heste. Midt imellem var der store heste. ”Mine første rideture foregik hos en veninde, hvis far var Ebbe Udsen, som var formand for Dansk Islandshesteforening. De tog mig med på Nørre Vosborg, Moesgård og andre træf. ” Mange år senere fik Anne fat i en yngre islænderhoppe, hvor tølten til tider var en udfordring. Men Anne fik undervisning, og det gik stille og roligt fremad. En dag startede hun med at undersøge stævnestrukturen nærmere for at finde ud af, hvad det gik ud på - var dommersekretær en hel dag – og sugede til sig.

Mine første stævner “Der var mange aha-oplevelser, og jeg kunne godt lide det, jeg så. Men da jeg så skulle tilmelde mig stævne, var det dog knap så sjovt”, husker Anne. Hun Side 16

til første stævne, var de laveste klasser udbudt som Sport C. Og det viste sig, at det kunne hun udelukkende komme med til, hvis hun meldte sig ind i DI.

Anne Mariager fik tilmeldt sig til et stævne. 300 kr. og endagsrytterlicens. Stævnet blev aflyst. Hun fik startgebyret tilbage men ikke licensen. Hun ringede og skrev, men der var ikke noget at gøre. Året efter fik Anne chancen igen. 450 kr. fattigere, men en dejlig dag rigere.

“At få lov igen at mærke suset, sommerfuglene i maven, nervøsiteten og lettelsen, når det er overstået, var skønt”, husker Anne tilbage. ”Den stemning, jeg kendte så godt fra tidligere med de store heste, var

her den samme. Jeg måtte bare af sted igen. To stævner mere blev det til.

Lukkede øjnene og betalte.”

”Men jeg er jo allerede medlem af en klub. At være tvunget til et medlemskab giver en lidt dårlig stemning, hvilket jeg synes er ærgerligt.”

“Fynsmesterskaberne er åbent for alle – skønt. Har hørt det er så hyggeligt og sjovt”, siger Anne.

”Men der stopper det - 650 kr. for at være med. Jeg sad bare og rystede på hovedet og begyndte så at tænke på hvilke andre fornøjelser her i verNye licensregler den, der koster 650 kr. for så kort tid i Dette forår har Anne igen ventet ringen. Prøv selv. Jeg kunne ikke finde spændt på stævnekalenderen og ikke nogen. Set ud fra dommerlønnen kan mindst på de nye licensregler, som jeg få min egen dommer en hel dag. hun skulle bruge noget tid på at sætte Det er som om, at priserne bare har sig ind i. Idéen med, at alle klasser kan fået lov at galoppere derudaf, og den udbydes som D-stævne, og at alle kan sunde fornuft er forsvundet.” være med - og også på en endagslicens, virker som en god idé, syntes Fortsættes side 18 Anne. Men da hun så skulle melde Side 17

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 17

ISLANDSK HEST / april 2014

ranglister. Men der er vel ingen grund til at føre ranglister for de laveste klasser, da de jo ikke rigtig bruges til noget.”

Anne Mariager

“Man kunne måske koble et stævne sammen på den måde, at man startede med en 3-gangsklasse med uuddannede dommere, eller nogen der gerne ville prøve dommerger“Der må være mange, som ikke har ningen”, uddyber Anne, “og så have råd til at deltage i stævner, når det er gangartsklasser efterfølgende, med så dyrt”, påpeger Anne og siger, at det uddannede dommere, som det er nu. altid har været hendes indtryk, at i is- Der kunne også være mulighed for lændersporten kunne alle være med. kun at deltage i en klasse, hvor prisen Når hun snakker med ryttere fra stor- kunne være 50-100 kr. Så var det måske hesteverdenen ryster de på hovedet og også nemmere at skaffe hjælpere”. spørger, hvordan det kan være så dyrt. ”Det er faktisk svært, især til et endagKunne det gøres anderledes? stævne, at nå at ride to klasser - måske også ride en finale, passe hesten og ”I marts holdt Skeifa et 3-gangsstævne være hjælper også”, påpeger hun.

- et super arrangement, som jeg håber, de vil gentage. Billigt, licens- “Ved endagsstævner kunne man frit, uforpligtende, super sjovt og droppe finaler og dele rosetter ud efhyggeligt. Dommerne var 3 dygtige ter klassen. Så er der også nogle til at islænderfolk som i fællesskab gav klappe”, smiler hun. os point. Jeg vil gerne uddele mange roser til alle dem, som arrangerer ”Jeg ville gerne starte endnu flere stævner, det er et kæmpe arbejde.” stævner, men jeg kan ikke bruge så mange penge på det”, slutter Ifølge Anne Mariager kunne man Anne Mariager. måske lade de laveste klasser være D-klasser og licensfri. ”Rytterlicens er jo noget, man betaler for at få registreret sit stævneresultat til Side 18

Side 19

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Den nye stævnestruktur DI i har i 2014 indført en ny stævnestruktur. En af ændringerne er, at ekvipagen skal være kvalificeret for at stille op i de bedste klasser under Sport A. Kvalifikationskravene for de enkelte klasser fremgår af faktaboksen senere i denne artikel. Alle kan stille op til de øvrige stævnetyper, dvs. Sport B, Sport C og Sport D. Stiller man op i Sport B-klasserne og opnår en karakter, der opfylder kravet for at stille op i Sport A, har man fremover ret til at stille op i Sport A-klasserne. Opnås karakteren 5,8 i en 4.2-klasse, har man ret til fremover at stille op i klassen 4.1, men kun på samme hest. I pasdisciplinerne kræves ingen kvalifikation.

Side 20

Det virker fornuftigt, at A-klasserne er forbeholdt de bedste ryttere, og det fjerner også presset på nye ekvipager for at stille op i Sport Aklasserne med det samme. Til forskel fra tidligere, hvor rytteren på forhånd tilmeldte sig en klasse, indebærer den nye struktur, at ekvipager, der opnår karakterer, der kvalificerer dem til Sport A-klasserne, har ret til også at stille op her, til det samme stævne, selv om de oprindeligt var tilmeldt en Sport B-klasse. Det har den konsekvens, at arrangøren ikke kender deltagerantallet i A-klasserne på forhånd. Det vil formentlig give udfordringer for både arrangører, ryttere og tilskuere.

Samtidig klassificeres alle stævner, bortset fra Sport D, som ranglistestævner, der skal indberettes til DI, som herefter udarbejder ranglister.

Strukturen indebærer også, at alle ryttere skal betale rytterlicens for at kunne stille op til et stævne. Og det er ikke helt små beløb, der er tale om.

Intet krav om medlemskab af DI til Sport D-stævner Er du medlem af en lokalklub under DI og vil stille op til et Sport D-stævne, kan du gøre det uden at være medlem af DI, men du skal have en rytterlicens, der koster 425 kr. Derudover skal du betale et stævnegebyr, der varierer fra

stævne til stævne. Hvis du er medlem af DI, koster en rytterlicens kun 150 kr. for Sport D-stævner.

Krav om medlemskab af DI Ønsker du at stille op i Sport A, B eller C-stævner, skal du være medlem af DI. Medlemskabet koster 840 kr. Derudover skal du have en rytterlicens, der koster 250, 300 og 350 kr. for henholdsvis Sport C-, B- og A-stævner.

For deltagelse i ét stævne kunne regnestykket se ud som herunder. Stævnegebyret er i eksemplet sat til 500 kr., men det kan variere en del fra stævne til stævne.

Fortsættes side 22 Side 21

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 21

Ny stævnestruktur Ved deltagelse i 1 stævne: D

Rytterlicens DI Stævnegebyr Medlemskab DI I alt

235 500 950

C

250 500 840 1.590

B

300 500 840 1.640

A

350 500 840 1.690

Ved deltagelse i 3 stævner ser regnestykket således ud:

Rytterlicens DI Stævnegebyr Medlemskab DI I alt Pr. stævne

D

C

425 1.500 1.925

250 1.500 840 2.590

300 1.500 840 2.640

350 1.500 840 2.690

642

867

880

897

Der er med andre ord ikke ret stor økonomisk forskel på at stille op til Sport D-klasserne og til Sport A-klasserne. Og rytterlicenserne til DI knytter sig til personen, hvilket vil sige at rytteren kan stille op på flere heste uden at skulle have flere licenser.

E-magasinet har bedt Mie Trolle, formand for DI, om at forklare, hvorfor det ikke er nok at være medlem af en lokalklub for at kunne stille op til stævner.

B

A

Mie forklarer, at DI er opbygget på en anden måde end de fleste andre sportsorganisationer. De 62 lokalklubber, der er medlem af DI, betaler kun et kontingent på 250 kr. om året. Herudover betales 7 kr. pr. medlem om året. Da der er 9.300 klubmedlemmer, betyder det, at lokalklubberne bidrager med ca. 80.000 kr. om året. Det er kun ca. 3 % af DI samlede budget.

Derfor er DI med den nuværende struktur nødt til at opkræve rytterFortsættes side 24

Side 22

Side 23

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 22

Ny stævnestruktur

licens samt kræve medlemskab for deltagelse i stævner. Ellers er der ikke midler til at drive DI, der har et budget på omkring 2,5 mio. kr. om året. Og Mie lægger stor vægt på, at DI er meget mere end stævner. Når rytterne rider ud i naturen, har DI ofte haft en finger med i spillet, fordi en meget stor del af arbejdet i DI er politisk, hvor man arbejder for at den islandske hest, både i forhold til ridemuligheder og hestelovgivning.

Rønnergården Læsø - rideferie på islandske heste Find vej

Weekendophold Læsø rundt - 3 dage Ugeophold

Se film

www.naturridning.dk

Mie fortæller også, at der nu, som besluttet på generalforsamlingen, er sat et arbejde i gang, der skal fastlægge den fremtidige medlemsstruktur.

Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnement service her:

Husk at:

Ja Tak

DI har valgt, at ikke-medlemmer skal kunne stille op til stævner, dog udelukkende Sport D-stævner, hvor der ikke udarbejdes ranglister. Det koster 425 kr. om året for alle de Dstævner, man ønsker at stille op til. Hvis man kun ønsker at stille op i ét stævne, koster det 235 kr.

Kvalifikationskrav Seniorer Sport A

T.1: T.2: 4.1: 5.1: Side 24

DM

Sport A

6,30 6,10 6,30 5,70

5,8 5,6 5,8 5,1

Ingerlise Grønberg Jensen, Ellevej 3, 9940 Læsø Tlf. +45 2046 7039 • il@naturridning.dk Side 25

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014 I have tested the AirPad. I have found it very good. This shock absorber is working really well. Horses are not sweaty at all under the saddle, even though they still have winter hair. The saddle stays in place really well and doesn’t slide anywhere. I’ll keep on using it ...”

Underlaget virker fint som åndbart og luftigt beskyttelse, umiddelbart også fin antiglid effekt, som dog ikke helt kan vurderes da mange af hestene stadig er i vinter pels. Systemet med karabinhager er rigtig smart. ”

JUHA KONTIO, FINSK ELITE RYTTER

JETTE SALTOFT GRAM, STUTTERI HØBJÆRGHUS

AirPad ICE™

Fremtidens saddelunderlag til islandske heste Hvorfor skal man stadigvæk finde sig i at stå med våde, klamme saddelunderlag, som er så lang tid om at tørre, specielt i de kolde måneder?

Kan man ikke få et stødabsorberende underlag, der er åndbart og ikke hiver hårene ud af hestens pels med sit anti-slip?

Alle disse ønsker indfries med AirPad ICE – fremtidens saddelunderlag. Det unikke 3D-materiale modvirker sved og varme under sadlen i en grad, der ikke

før har været set. Udover de åndbare kvaliteter giver 3D-materialets særlige opbygning også en mærkbar stød- og trykabsorberende effekt. Underlaget fordeler trykket fra rytteren skånsomt for hestens ryg, og det ergonomiske materiale former sig efter sadlen.

AirPad ICE tåler normal maskinvask (40 grader) og er så godt som tørt efter centrifugering.

Classic

Det er skønt med et underlag der hurtigt er tørt efter lange ture og frisk ridning i vandkanten.”

LASSE JENSEN, KROGBÆKGAARD, LÆSØ

VERDENSNYHED

Kr. 650

Pro Kr. 850

AirPad ICE fås også i en Pro model, lavet til de ryttere, der ønsker ekstra støtte under sadlen.

Find nærmeste forhandler/showroom eller bestil direkte på www.siccaro.com

Cocoon ICE™ Eksklusivt sveddækken til islandske heste Et natur-teknologisk sveddækken lavet af det fineste bambus fleece iblandet bambus kulfibre.

Dækkenet smyger sig tæt ind til hestens krop, så sveden hurtigere trænger op og fordamper.

Side 26

Bambus har en super sugeevne og kulfibrene gør, at det tørrer hurtigt igen. Kullets fibre udsender infrarøde stråler, der holder den svedige hest varm, samtidig med at den langsomt nedkøles.

Det antibakterielle materiale modvirker lugtgener og forhindrer svamp og råd i dæknet.

Bambussens negative ioner har desuden en positiv effekt på luftmiljøet omkring hesten.

Side 27

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

LÆS SEPTEMBER UDGAVEN HER LÆS OKTOBER UDGAVEN HER

arit nar og M med Gun te d n y g e e e hest Det b islandsk 50 år med hest n g dinr hv orda ig selv o Coach d Nielsen fortælle fie Anne So

2014 4 / Januar / nummer . 1. årgang

T S E H K S ISLAND

magasinet ivet af e est er udg Islandsk H

e - magasinet

LÆS NOVEMBER UDGAVEN HER

LÆS JANUAR UDGAVEN oldsrytter LandshHER

andling

beskyldes for dyremish5 / F e b r u a r 2 0 1 4 nummer 1. årgang /

T S E H K S D N ISLA

asinet. t af e - mag st er udgive Islandsk He

Krise i DI

Hansen Interview med John V.

elt ntet World Toine t om arrangeme Læs i magas

t i terræne ikel i serien TræningNie lsen med ny art Anne Sofie

LÆS FEBRUAR UDGAVEN HER

ts 2014 6 / Mar

T S E H K S D N A L IS

Islands

r k Hest e

t agasine af e - m udgivet

ng . 1. årga

er / numm

ere uide for begynd ABC Ormeg ila Ann Sigsgaard Artikel af Sha

50 år Avl gennem ria Ammitzbøll Artikel af Ma

LÆSMARTS UDGAVEN HER

Side 28

n: øller Jense RasmuivserMdin hest forårsklar Sådan bl

Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest, kan du læse dem alle her...

Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at:

Ja Tak Side 29

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

TRÆNINGSPROGRAM for Langtved Ishestes Alrid-gruppe

For at få struktur og overblik sammensatte gruppen et program, der både skulle brede kendskabet til Alrid ud over de nordjyske stepper og gøre interesserede klar til Alridudfordringerne. Filosofien bag programmet var at lade rytterne afprøve Alrid i mindre bidder under trygge rammer med instruktører, der kunne vejlede.

E-magasinet har haft en snak med de tre Alrid-ryttere, Mette, Kirsten og Jytte, der i 2012 dannede “Langtved Ishestes Alrid-gruppe”, som hører hjemme i det nordjyske.

Her er tale om tre seje nordjyder, der, når de får en idé, også fører den ud i livet. De fortæller, at målet med gruppen var at udbrede kendskabet til Alrid og give interesserede mulighed for at forberede sig til Alrid-stævner. De fortæller også, at det sociale samvær er prioriteret meget højt, for det er i hyggestunderne, der deles erfaringer.

Alrid består som bekendt af 5 discipliner - Terrænlydighed, Udholdenhed, Lydighed, Gangarter og Hurtighed og hvordan træner man optimalt til de fem forskelligartede discipliner?

Terrænlydighed trænes i ridehal

-Efter det første informationsmøde, blev vi enige om at tage fat om nældens rod og starte med springtræning i en hal. På den måde kunne alle interesserede prøve denne diciplin under kyndig vejledning og i trygge rammer, inden det gik løs ude i terrænet.

Og vi er glade for, at Hans Oluf og Jón Stenild, Langtved Isheste, stillede faciliteter til rådighed.

Fortsættes side 32

Side 30

Side 31

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 31

Trænings program

ISLANDSK HEST / april 2014

havde nemlig udbedt sig ro, så alle havde de bedste muligheder for at koncentrere sig og få kontrol på vej over springene.

Johannes motto, som vi alle forsøgte at efterleve, er : “DER ER KUN ÉN VEJ, OG DET ER LIGE OVER SPRINGENE! “

Mange fascineres af terrænlydigheden og en del tænker: Kan min islandske Næste træningssamling handlede hest overhovedet lette fra jorden over om gangarts- og lydighedstræning et spring? med bedømmelse. Her fik rytterne en fornemmelse af, hvordan man bliver Og det viste sig at være en god idé med halundervisning, for rigtig mange meldte sig til denne undervisning, og alle tog derfra med en rigtig god oplevelse. Flere oplevede at overskride egne grænser og blev helt høje ved følelsen af at gøre noget, som inden træningen føltes næsten skræmmende.

-Med denne indendørstræning i bagagen havde mange ryttere nu mod på at komme videre og tage ud i terrænet og springe. Så på en isnende kold forårsdag i 2013 - ja, vinteren havde nærmest ikke sluppet sit tag endnu - var vi en flok på 20 ryttere, som mødtes til træning af terrænlydighed. Det var en fokuseret og forbavsende stille flok, når man tænker på, at islænderryttere ofte er et snakkende folkefærd. Træneren Johanne Niss, der kommer fra storhesteverdenen og har mange års erfaring med spring, dressur og military, Side 32

bedømt til et Alrid-stævne, og dermed også et udgangspunkt for den videre træning.

for at vide, hvordan træningen havde fungeret, og hvordan formen var. På den måde kunne træningsindsatsen justeres, så den levede op til den enkelte -På turen gennem alle disciplinerne var rytters ambitioner. vi nu kommet til Udholdenhed. I denne disciplin handler det om at ride en fast- -Turen blev gennemført på Langtved lagt rute på en idealtid. I AL 3 skal man ude i terrænet på en opmålt rute på 5,5 fx ride 5,5 km på max. 20 min. Rytterne, km. Efter gennemridning af ruten, fik der deltog i forårets træningsprogram hestene målt puls. Til Alrid-stævnerne havde jævnligt trænet udholdenhed/ er der helt klare retningslinjer for, hvad kondition. Denne træningssamling hestens puls må være efter gennemridhandlede om at få checket konditionen ningen. Altså handler det om at holde sig inden for tiden og økonomisere med hestens kræfter. Så efter gennemridning stod vi klar med pulsmålinger, helt som til et normalt stævne.

-Disciplinen Hurtighed, som er et galopløb, lod vi den enkelte træne selv. Her rider man 200 til 350 m på en idealtid, der er beregnet ud fra en galoprekord på Island, som er 50 km/ timen.

-Vores træningsprogrammer i 2013 og nu 2014 - har omfattet 25 ryttere, der er det maksimale. Og ud af de 25 ryttere deltog 10 entusiastiske og stævneklare ekvipager i Tvisturs træningsstævne i foråret 2013. Nogle rytterne trænede videre og deltog i DM i september 2013. Til begge stævner opnåede flere ekvipager flotte placeringer.

Terrænlydighed i dejlige omgivelser

Fortsættes side 34 Side 33

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 33

Trænings program

Udholdenhedsridt

Hesten pulsmåles efter udholdenhed

Gruppen mangler kun at afholde en træningssamling i Udholdenhed og Terrænlydighed. Derefter trænes videre både individuelt og i mindre grupper frem til årets stævner.

-Der var stor tilfredshed med træningsprogrammet i 2013, og flere ønskede, at vi gentog programmet i år. Det er jo en dejlig måde at holde sig i gang på gennem vinteren, så man er helt klar, når foråret kommer. Så også i år har vi trænet. Programmet er sammensat ud fra de erfaringer, vi havde fra sidste år, og vi har udbygget det med mulighed for at træne mere lydighed. Derfor tilbød vi en udvidet udgave af gangartsog lydighedstræning og bedømmelse.

I 2014 deltager både “gamle” og “nye” ryttere.

Alle har været seriøse og målrettede med træningen, men hygge og samvær med boller og kage har været en lige så vigtig del af samværet.

Side 34

Første stævne er Toppurs Alrid-stævne på Vilhelmsborg i slutningen af maj måned, hvor 8 ekvipager fra Langtvedgruppen danner en nordjysk lejr.

-Det bliver en hyggelig og begivenhedsrig weekend i selskab med de øvrige ryttere og vores dejlige ismuler, siger de tre Alrid-ryttere, Mette, Kirsten og Jytte, samstemmende.

Mette Borresen, Jytte Møller Christensen og Kirsten Niss, “Langtved Ishestes Alrid-gruppe” Side 35

ISLANDSK HEST / april 2014

Julie Christiansen

ISLANDSK HEST / april 2014

Victoria Vallentin

DM guld, dressur Kat I pony 2013

Flemming Jensen

Hos HH Care gør vi en dyd ud af at kunne give hesten de mest optimale betingelser i stalden. Med det rigtige foder, et tilskud eller to, og en god og støvfri strøelse, kan vi give hesten det bedste fundament til en sund tilværelse som konkurrence- eller hyggehest, ung eller gammel.

Årets travtræner 2012

Godt foder skaber vindere...

- vi har det der skal til Hest & Rytter 6.-9. marts 2014

Mød os i hal L.

HH CARE, Hestlundvej 2, 7323 Give, Telefon: 7026 3009, Mail: hhcare@hhcare.dk

Side 36

Find din lokale forhandler på www.hhcare.dk Side 37

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Tekst: Shaila Ann Sigsgaard

Hvad er

REGNEKSEM?

Regneksem eller dermatofilose bliver meget ofte forvekslet med svamp, men det er det ikke. Regneksem skyldes derimod bakterien Dermatophilosis congolensis, som er en jordbakterie, der lever i hestens miljø. Er du i tvivl, om der er tale om svamp eller bakterieinfektion, kan hudskrab meget let dyrkes under mikroskop og afsløre, om det er Dermatophilosis congolensis.

akut hudbetændelse, der ikke klør men derimod kan skabe ubehag for hesten i de angrebne områder. Insekter kan også sprede bakterien fra hest til hest, hvorfor det er utrolig vigtigt, at man husker at desinficere strigler og andet udstyr, hvis man har en hest med regneksem.

Det er relativt let at genkende regneksem, men man skal selvfølgelig vide, hvad man skal se efter. KarakNår huden bliver kompromitteret teristisk er det for en begyndende ved fx længerevarende regn, kan reaktion, at hårene stritter mere den blive særlig sårbar og mod- som en pensel end resten af pelsen. tagelig samt danne grobund for Ofte vil hårene falde af i totter med bakterievækst. Bakterien spreder sig sårskorper og efterlade bar hud på over større områder og forårsager kroppen.

Side 38

Behandling

sårskorperne.

Regneksem kan helbrede sig selv i den akutte fase, men det anbefales, at man ved infektion får hesten behandlet. Infektionen kan let sprede sig og være ubehagelig for hesten, især på de mere udsatte steder på kroppen, som fx ryggen og mankekammen.

Hvis infektionen har spredt sig ned til de dybere hudlag, vil dyrlægen give hesten en antibiotikakur, fx penicillin procain eller streptomycin.

Den bedste måde at forebygge regneksem er faktisk god hygiejne og at undgå at heste opholder sig i et konstant fugtigt miljø. Daglig børstning af hestens pels er en udmærket praksis, da man dermed kan opdage regneksem i det tidlige stadie, men også holde pelsen ren. Det kan være god praksis at desinficere børster og udstyr i tilfælde af udbrud.

Case Opdager man regneksem i den helt indledende fase, kan man forsøge at Mettes vallak har 3 gange i løbet af 2 vaske hesten forsigtigt med en antibakteriel shampoo, som vil fjerne Fortsættes side 40 Side 39

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 39

Regneksem

ISLANDSK HEST / april 2014

sårskorper med pels på, da jeg striglede og kunne godt se, at dette ikke var så godt.”

“Hårene var ligesom lidt mere rejste som børster end resten af pelsen, men jeg troede bare, det var fordi, pelsen var usoigneret efter 3 måneders sommergræs. Jeg anede heller ikke, at jeg skulle desinår haft regneksem. Hver gang er hes- ficere striglerne, så dem kom jeg ten blevet behandlet medicinsk, og til at bruge på min ældre vallak. det forsvandt hurtigt efterfølgende. Han fik også regneksem, men set i Men nu ærgrer hun sig over, at hun bakspejlet var det jo nok sandsynikke var bedre til at opdage de små ligt, at han fik det fra striglerne.“ forandringer i pelsen, da man ofte kan nå selv at behandle i opløbet ved at vaske hesten på de angrebne steder. Men det var meget svært at opdage, før det var for sent, fortæller hun.

“Efter han ikke går på døgnfold længere, hvor der meget fugtigt og mange insekter, har han ikke haft regneksem. Men det er helt klart noget, jeg vil opfordre andre hesteejere til at være opmærksomme på, da det kan komme lynhurtigt. Og mange islændere går jo ude døgnet rundt i regn og fugt”, slutter Mette.

Foto: Mettes hest da den havde regneksem. Mette vil gerne være anonym, da der hurtigt kan opstå panik rundt omkring, når der er tale om noget, der potentielt kan smitte, mener hun.

“Det har altid været efter min hest har været på unghestefold”, fortæller Mette. “Så er han kommet hjem med regneksem. Der var specielt en sommer for nu 2 år siden, som var rigtig våd, og her udviklede det sig flere steder på kroppen over et større område”, siger hun. Sidste år havde han også regneksem, men det var kun i meget mild grad, og det gik meget hurtigt væk.

“En dag, da han var kommet tilbage fra unghestefold, stod jeg med små Side 40

Side 41

ISLANDSK HEST / april 2014

Magiske Island på hesteryg

ISLANDSK HEST / april 2014

Island på hesteryg – en fantastisk oplevelse

Oplev den islandske hest i sine oprindelige omgivelser

Merete fra Iceland Explorer har deltaget i mange både korte og lange ture i Island, og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige tur.

Tag med i 2014 og oplev stemningen!

Klargøring til dagens ridetur Fællessang om aftenen

Varme kilder og spabade

Oplev 50-100 frit løbende heste

Naturoplevelser i særklasse

Telefon: 70 27 78 50 - www.icelandexplorer.dk Amagertorv 33, 2. sal - 1160 København K Side 42

Side 43

ISLANDSK HEST / april 2014

Tekst: Maria Ammitzbøll

ISLANDSK HEST / april 2014

Bedømmelse af

sind og vilje - avlens evige udfordring!

Her er en billedtekst Side 44

Begreberne sind og vilje er nok de egenskaber ved den islandske hest, som er genstand for den største grad af interesse og ligeledes forvirring, da der findes mange forskellige opfattelser af og holdninger til, hvad der karakteriserer et godt sind hos en hest afhængig af, i hvilken sammenhæng emnet drøftes. Er det på kåringsbanen, så er der en særlig tilgang til begreberne, og er det på folden hos den hesteejer, som aldrig har set en kåringsbane, så kan man opleve en helt anden tilgang.

af og mening om, hvad der karakteriserer et godt sind hos en hest, og det kan strække sig over, at “min hest har et godt sind, den kommer altid løbende, når jeg kalder” – til de kåringsmæssige betegnelser, som fx hesten er “utrættelig”, “fyrig” og “meget villig”. Allerede her er der en vis spændvidde at forholde sig til, så derfor er det en fordel at starte med at afklare, i hvilken sammenhæng vi taler om begreberne sind og vilje.

Formålet med denne artikel er således at tage fat i emnet ud fra flere forskellige vinkler og sammenhænge med risiko for at træde nogle over tæerne, hvilket bestemt ikke er hensigten.

Min oplevelse er, at størstedelen af alle hesteejere har deres egen oplevelse

Når vi taler om sind og vilje i kåringsmæssige sammenhænge, så er fundamentet et ensartet regelsæt og bedømmelsesgrundlag, som er udviklet i internationalt regi, og som naturligvis

Kåringsmæssige sammenhænge:

Fortsættes side 46 Side 45

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 45

ISLANDSK HEST / april 2014

erne, er udfordringerne langt større, da denne vurdering tager udgangspunkt i at beskrive hestens adfærd som ridehest, og har absolut ingen kobling til, hvorvidt den selvsamme hest vil komme løbende på marken, når ejeren kalder på den!

er det, at den er samarbejdsvillig for at give en positiv rytteroplevelse i modsætning til, at hesten sprinter ukontrollabelt afsted.

altid vil være en smule i bevægelse og påvirket af, at det er levende individer, som skal bedømmes af mennesker.

Bedømmelsen sker alene ved at betragte hesten og altså ikke i en ramme, som kan måles eller vejes, men alene ud fra en visuel oplevelse.

Forståelsen af begreberne bliver heller ikke nemmere af, at definitionen for bedømmelse af sind primært handler om hestens evne til at samarbejde med rytteren, og forståelse af vilje handler om hestens løbeglæde. Løbeglæde handler om, hvorvidt hesten tilbyder rytteren mere fart og tempo

ukontrollabel, anspændt, aggressiv, kold, fræk, nervøs, sløv, ikke samarbejdsvillig og umotiveret. Dette er alt sammen tillægsord, der knytter sig til hesten som ridehest under en given I det nuværende kåringssystem er kåringssituation, hvor hesten skal udhestens sind (evne til at samarbejde) føre forskellige opgaver under et vist og vilje (løbeglæde) slået sammen til tidspres, krav til gangarterne og been fælles karakter. Dette er i sig selv grænsning i antallet af banelængder, en udfordring, men det var ikke nem- der må rides. Det er således et andet mere, da man før i tiden benyttede sig pres end det, som lægges på en skovaf ridende dommere, da dette blot gav turshest på en hyggelig søndagstur. andre udfordringer end i dag.

Det stiller rigtig store krav til dommerne at skulle bedømme hestens Hvis man ønsker at vide mere om sind og vilje, især fordi de alene skal sind og vilje hos en hest, der er gøre det ved blot at betragte hesten.

Visse rideegenskaber hos heste er nemmere at beskrive og bedømme end andre. Skridt, trav og galop giver som oftest ikke de samme forståelsesmæssige udfordringer som sind og vilje, da det er nogle mere objektive kriterier, hvor der eksempelvis vurderes takt, skridtlængde, aktion og fart. Når det gælder vurderingen af sind og vilje ved kåring-

i modsætning til at en hest, som er doven. I kåringssystemet belønner man løbeglæde positivt ud fra, at det er nemmere at ride en hest, der hele tiden byder sig til med energi, fart og tempo i modsætning til en hest, der skal drives frem med pisk og kraftig brug af ”hjælperne”. Hestens styrbarhed får ligeledes stor betydning ved, at jo mere villig en hest er, jo vigtigere

kåringsbedømt, så er det nødvendigt at forholde sig til de kommentarer, som hesten har fået ved bedømmelsen i stedet for blot et tal. Positive kommentarer der bruges til sind- og viljebedømmelsen omfatter følgende: fyrig, utrættelig, ivrig, entusiastisk, villig, samarbejdsvillig og vågen. Og blandt de bemærkninger som tæller negativt i bedømmelsen er: doven,

sind og vilje

Side 46

Og hvilke krav kan man stille til en vurdering af kriterier, som primært skal bedømmes i forhold til visuel tilgang.

Prøv at forestille dig at skulle vurdere temperaturen på et glas vand uden at måtte røre vandet! Med mindre det koger eller er tæt på frysepunktet, så kan det være vanskeligt at vurdere Fortsættes side 48 Side 47

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 47

en avlshest alene ud fra kåringskaraktererne, og der er andre egenskaber, som ligeledes vil være meget interessante at få vurderet. Det kunne eksempelvis være, om en hest er modig eller til den frygtsomme side.

Det er egenskaber, som for de fleste skovtursryttere har vældig stor betydning og er værd at fokusere på. Disse vandets temperatur – og nogle gange egenskaber er heldigvis medtaget i det får jeg den tanke, at det er de krav, internationale bedømmelsesgrundlag vi stiller til vores kåringsdommere, for føl og ungheste, da det er nemnår de skal vurdere hestens sind og mere at vurdere mod og frygt hos vilje med mindre hesten ”koger el- helt unge heste, hvorimod de voksne ler er tæt på frysepunktet” i overført kåringsheste kan være så rutinerede, betydning. Derfor vil bedømmelse af velopdragne og veltrænede, at det hestens sind og vilje i en kåringssitua- er vanskeligt at vurdere netop disse tion kun være et øjebliksbillede ud fra egenskaber ordentligt. en bestemt situation og bidrager kun til delelementer i det samlede billede. Føl- og unghestebedømmelse: Det er således forståeligt, at det ofte diskuteres hvorvidt, der skal være Ved føl- og unghestebedømmelser er nye ekstra kriterier og krav til hestene der ligeledes udviklet et internatioved en kåring for at bedømme sind nalt bedømmelsesgrundlag, således og vilje, for at give et mere nuanceret at der med tiden vil være sammenlignelige data på tværs af landebillede. grænserne. I Danmark har disse beOg endelig skal man huske på, at dømmelser eksisteret siden 2007 og bedømmelse af hestens sind og vilje gennemføres som regel én gang årikke nødvendigvis er en garanti for, ligt. Her bedømmes føllet på en bane hvilke egenskaber avlshesten giver både sammen med sin mor og uden videre til sine afkom - det er en helt sin mor, da det giver et øjebliksbillede af den unge hests adfærd, mens den anden og ikke uvæsentlig historie. endnu ikke er præget af menneskelig Som avler giver det således visse be- kontakt og opdragelse. Her vurderes grænsninger, hvis man skal vurdere føllets væsen ud fra mod i forhold til

sind og vilje

Side 48

frygtsom, reaktionsmønstret i forhold til om den er rolig/afbalanceret i modsætning til en hest, der er meget sensibel og i visse tilfælde næsten panisk, og endelig løbeglæden i forhold til om hesten er doven eller villig. Det er rent faktisk meget overraskende, hvor meget, man er i stand til at vurdere og konkludere ved følbedømmelser, som giver nyttig viden og input om hesten.

Hvis en unghest har et sensibelt sind, så skal der lægges en anden indsats under opvækst og træning, end hos en hest som er modig og mentalt robust. En modig hest, der går villigt frem er uden tvivl for mange en større fornøjelse at ride end en frygtsom hest, der springer til siden og løber fra stort og småt.

Ud fra et avlsmæssigt synspunkt er det interessant viden, hvis man oplever, at afkom efter en bestemt hingst oftest karakteriseres som modige, eller hvis en hingst generelt avler føl, der er frygtsomme, og så har man måske fået yderligere input til at træffe sit valg af avlshingst på et tidligere tidspunkt, end hvis man skal vente til afkommene er klar til kåring. ”Jeg elsker min hest”-tilgangen Endelig er der hele det kæmpe område, som handler om, hvordan hesten opfører sig i dagligdagen, og som i høj grad kan være betinget af, hvorvidt hesten er Fortsættes side 50 Side 49

ISLANDSK HEST / april 2014

Fortsat fra side 49

sind og vilje velopdragen eller ej, hvor nogle heste fra naturens side er mere grænsesøgende over for både mennesker og heste end andre. Her er der virkelig tale om alle variationer af, hvad der kendetegner et godt sind, og som oftest handler det mere om hesteejerens præferencer for adfærd end fælles sammenlignelige karaktertræk.

Jeg tror, at hvis man bad 10 forskellige hesteejere om at beskrive, hvad de mener, er et godt sind hos en hest, så får man let 5-10 forskellige beskrivelser med en stor variation i tillægsordene, hvor følelserne også spiller en stor rolle.

Hestens temperament kan opleves forskelligt fra person til person og er også betinget af, hvilken erfaring personen har med hesteadfærd generelt eller fra andre racer, der kan have en mere sensibel adfærd end den islandske hest. Jeg oplevede en person, som syntes, hendes hest var fantastisk, fordi den stod stille ved opsadling, det havde Side 50

ISLANDSK HEST / april 2014

hun aldrig oplevet før - det er nok et kriterie som for mange ikke indgår i deres forventning til et godt sind, fordi det betragtes som en selvfølge. Og hvis man som rytter aldrig stiller store krav til sin ridehest, så kan det være svært at vurdere, om hesten reelt er samarbejdsvillig, hvis den aldrig oplever at blive presset ud over dens egen magelighed.

En doven hest vil for en nybegynder måske beskrives som en hest med et godt styrbart sind, mens den erfarne rytter vil bedømme hesten negativt pga. hestens manglende løbeglæde.

Afslutningsvis er der hestens adfærd på marken i selskab med andre heste, hvor nogle er meget dominerende over for andre heste. Nogle mennesker har større behov for at udvise autoritet og lederskab over for heste end andre, hvilket også har betydning for de krav, der stilles til hesten i dagligdagen. Dette kan have stor betydning i den daglige omgang med hesten, men siger i sidste ende intet om hestens sind som ridehest, hvor nogle heste kan have en meget anderledes adfærd med en rytter på ryggen end på folden. Det er som oftest en stor fordel, at unghesten er tillidsfuld, medgørlig og nem at håndtere i dagligdagen, men hvorvidt den som voksen ridehest ender med at få kommentaren samarbejdsvillig ved en kåring, kan man ikke vide på forhånd.

Som avler og rytter er det vigtigt at gøre sig det klart, hvilket temperament man selv foretrækker, og så fokusere på det.

Hvis man ikke selv ved, hvad man søger, så er det naturligvis vanskeligt at finde det. Det vil dog altid være en fordel at prøve at ride så mange forskellige heste som muligt for på den måde at skaffe sig et større erfaringsgrundlag at danne sine præferencer ud fra. Som avler er det ligeledes nyttigt at blive bevidst om hvilken type hest, man ønsker at avle (hvilke avlsmål man har), for at kunne holde fokus på langt sigt og opnå et tilfredsstillende resultat. Og endelig skal man som avler forholde sig til, hvad der er brugbart ved en avlsvurdering, og hvad der hører til andetsteds, eksempelvis i hesteejerens hjerterum.

Maria Ammitzbøll, marts 2014

Side 51

ISLANDSK HEST / april 2014

TESTER

tørgær (1. gang i år) og fri adgang til muret løsdrift i sæsonen. Derudover tænker jeg meget på at opfylde deres behov som heste; store folde med skov, mulighed for at vælge, hvad man har brug for osv. Jeg bruger ikke dækken til hestene. De klør sig og mister pels/man/hale, men har ikke Vibe store sår. De er rigtig gode til at søge Jeg har 2 eksemheste. Bara på 25 og i læ i løsdrift, når det er værst, men Prestur på 13. Begge er heste er im- selvfølgelig bemærker man, at de har portheste. Bara har haft sommerek- eksem. Jeg mangler lige noget til det sem i ca. 16 år og Prestur i godt 4 år. sidste, så jeg er glad for at få mulighed Jeg giver dem homøopatiske dråber for at prøve Ekholms produkter. Og fra Allergica i omkring 2 måneder, in- håber på effekt. den sæsonen starter. SALVANA OK mineraler hele året (hver dag en dagsdosis pr. mule plus adgang ad libitum, hvis der er mere behov), B-vitamin/ Vi har fornøjelsen af at præsentere e-magasinets tre testere. Testerne skal på deres heste afprøve tre Ekholm-produkter, der er udviklet til at afhjælpe gener ved bl.a. sommereksem.

Side 52

ISLANDSK HEST / april 2014

Her er en billedtekst

Hilde

Marianne, Stutteri Sonne

Jeg har en hest, som er plaget af sommereksem. Jeg har prøvet alt muligt men ikke fundet noget, der hjælper endnu. Matthæus gnubber haleroden til blods om sommeren og har ikke flere hår på den øverste del af halen.

Han har også sår i manen om sommeren. Det, der indtil videre har hjulpet bedst, er et eksemdækken, men min anden hest er slem til at bide og hive i det, så det går hurtigt i stykker.

Matthæus er heller ikke glad for at have det på hele sommeren.

Vi har en 17 år gammel hoppe, der er ifolet og forventet foling sidst i april.

Freisting har sommereksem. Hun blev importeret for 10 år siden fra Island.

Jeg vil med stor glæde være tester af produktet i håb om, at det kan hjælpe!

Det skal dog siges, at Matthæus ikke er islænder.

Side 53

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

Test selv for 499 kr Shampoo til forebyggende brug Rydder op og beroliger huden. Sikrer, at irriterende hudflager m.m. løsnes.

Bruges 1-2 gange pr. måned.

0,5 ltr. og 2,5 ltr.

Er kløen startet?

Ekholm Olie er en effektiv hudolie, d er hurtigt lindrer og kløestiller.

Bruges så snart kløen starter.

Forebyg med Hest Deo, når “bæsterne” er i luften.

0,5 ltr. og 2,5 ltr.

Giver stressfrie heste på mark, bane og skov En af markedets bedste sikringer mod “sommerproblemer”.

Bredspektret sammensætning, der sikrer begrænset “publikum”.

Sprayes over hesten dagligt ved behov.

0,5 ltr. og 2,5 lTR. (fortyndes 1:1 med vand)

www.hestepels.dk Side 54

Side 55

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

INDGRÆSNING Maj måned nærmer sig, og man kan mærke, at nu er der for alvor gang i foråret. Og vejret i år giver os mulighed for at sætte gang i indgræsningen.

Herunder vises en indgræsningsvejledning, som du kan bruge som rettesnor, når du skal græsse din hest ind. Det er kun en vejledning. Hvis din hest er ekstra sensibel over for foderskift, eller hvis den lider af en særlig sygdom som forfangenhed, Cushing’s Disease eller andet, er der måske behov for at gå ekstra forsigtigt til værks, og det er altid klogt at rådføre sig med dyrlægen omkring din hests situation.

Hvis du stiler efter at nå 2 x 2 timSide 56

er eller 1 x 4 timer om dagen, er det en god idé at mindske springet efter dag 8, sådan at du efter 14 dage rammer 2 x 2 timer/4 timer.

Dag 1-2

Start langsomt op med en 10-15 min. græsning

Dag 3-5

Du kan nu øge tiden til 30-45 min

fordel være med lavt fruktanindhold, Og når det kommer til stribeafder er velegnet til islandske heste. græsning kontra afgræsning på hele folden, så foretrækker halvdelen af jer I sidste nummer gennemførte vi en stibeafgræsning som indgræsningsDag 6-7

Dag 8-9

Dag 10-12

Din hest kan nu komme på græs ca. 1 time

Du kan øge tiden til 2-3 timer dagligt

Tiden på græs kan øges op til 6 timer

For at minimere problemer opstået under indgræsning samt i græsningssæsonen, er det vigtigt at have styr den græsblanding man har i sine hestefolde. Græsset kan med

undersøgelse, og undersøgelsen viser, at omkring 80 % af vores læsere græsser deres heste ind. Den resterende del af læserne sætter ikke hestene på græs eller lader hestene gå på græs hele året.

Dag 12-14

Din hest kan nu sættes op til at gå 8-10 timer på græs

> dag 14

Din hest burde nu være i stand til at kunne få fuld tid på græs

form. Den anden halvdel lader hesten græsse på hele folden i et begrænset tidsrum.

Fortsættes side 58 Side 57

ISLANDSK HEST / april 2014

ISLANDSK HEST / april 2014

tan end græs i naturlig vækst. Og man skal overvåge, hvordan hestene klarer det, når der åbnes for en ny stribe.

Men det er helt klart en måde, hvorpå man kan øge tiden hestene kan tåle at være på græsfold.

Fortsat fra side 57

Tidsbegrænset afgræsning

Indgræsning Der er mange holdninger til, hvilken græsningsstrategi, der er den bedste for vores heste, og der er ingen videnskabelige undersøgelser, der understøtter den ene afgræsningsform frem for den anden. Vores læsere deler sig i tre næsten lige store grupper mellem: Døgngræs, stribeafgræsning og tidsbegrænset afgræsning på hele folden.

Dog med en lille overvægt på det sidste.

tilpasser fødeindtaget til forholdene.

Ved at tilbyde hestene græs hele døgnet, løser man problemet med tyggetid osv. Men udfordringen med døgnafgræsning er, at hestene bliver for fede. Derfor forsøger nogle hesteejere at have folde, hvor græsset reelt er ”dårligt”, dvs. der ikke er så meget af det, og det ikke er så højt. På den måde giver en mundfuld græs færre kalorier og mindre sukker.

Døgnafgræsning

Stribeafgræsning

Døgnafgræsning er klart den letteste måde at have hestene på græs på. Nogle heste har ikke problemer med denne form for græsning, da de

Fordelen ved stribeafgræsning er, at foldens græsmængde kan styres. Dog bør man være opmærksom på, at dødbidt græs indeholder mere fruk-

Side 58

Som det fremgår af undersøgelsen, vælger mange hesteejere at reducere hestens fødeindtag ved at begrænse adgangen til græs. I forhold til at nedsætte risikoen for fedme og for forfangenhed, er det en effektiv måde at styre fødeindtaget på. Til gengæld må man så give sig lidt på tyggetiden. Og specielt hvis hestene kun er på græs en gang i døgnet, er det vigtigt, at de har et alternativ, der kan øge tyggetiden, så der ikke er 20 timer imellem fødeindtag. Derfor vælger mange at have flere og kortere intervaller, hvor hestene er på græs. Men det er ikke enkelt, for så gælder det om at komme uden om de perioder, hvor der er mest fruktan i græsset. Du kan læse mere om det her.

nytte mundkurve. Dog skal man være opmærksom på, at det hæmmer hestens mulighed for at kommunikere med resten af flokken. Derfor anbefaler dyrlæger, at man kun anvender mundkurven i 2-3 timer ad gangen.

Til gengæld kan heste med forskellige behov gå sammen og stadig være en del af flokken.

Mange ønsker nok for deres heste, at de kunne få lov at gå på fold hele døgnet. Derfor var e-magasinet Islandsk Hest i kontakt med græsproducenten DLF-TRIFOLIUM for at høre, hvordan man laver en ”dårlig” fold med begrænset næring. Men heller ikke her er det perfekte kompromis fundet. Ifølge DLF kan man faktisk kun reducere væksten og næringen i græsfolden ved at udpine jorden, og processen tager en årrække.

Der findes altså ingen formel for den rigtige måde at indgræsse eller have hestene på græs på. Du skal derfor gøre det på den måde, der passer til dig og dine heste.

Hvis man har enkelte heste, der ikke kan tåle for meget græs, kan man beSide 59

ISLANDSK HEST / april 2014

Vefur fra Eikarbrekku IS2001101026

ISLANDSK HEST / april 2014

Selv om Vefur er TIL SALG bedækker han hele 2014 følgende steder i Danmark:

Hos Nordthy islændercenter V/ Martin Hvass & Karina Bruun 2. Juli- resten af sæsonen

BLUP 122

Nordsjælland hjemme på Gedsagergård i Græsted fra 1. April - 17. Maj

Hjardemålvej 200 , 7700 Thisted Tlf. 21 91 42 60 Mail: karina.bruun@ofir.dk

Hingsten med godt sind, stærk afstamning, god bygning og med lækre gangarter.

På Bornholm hos Stutteri Munkhøj www.stutteri-munkhoej.dk fra 18. Maj - 1. Juli

Favorabel pris og favorable betingelser. Book plads til din hoppe hos de respektive hingsteholdere.

5-års kåring: Byg: 8,39 Rid: 8,46 Tot: 8,43

F: Orri fra Pufu M: Festing fra Kirkjubæ MF: Kjarval fra Saudarkroki

www.vefur.dk

Vefur til salg

Side 60

Side 61