ISLANDSK HEST Februar 2014

Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 1. årgang / nummer 5 / Februar 2014

ISLANDSK HEST e - magasinet

ABC Ormeguide for begyndere Artikel af Shaila Ann Sigsgaard

Avl gennem 50 år

Artikel af Maria Ammitzbøll

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

e - magasinet

ISLANDSK HEST COLLAGE? Så nærmer foråret sig med hastige med Martin Krarup, en af de førende skridt. Kalenderen viser, at det er forår, forskere på området. og sommertiden og de lyse aftner med Vi har naturligvis været til World Toelt gode ridemuligheder står for døren. i Arena Fyn. Et arrangement, der forDet er også nu, der for alvor kommer løber gnidningsløst, og hvor man gang i overvejelserne omkring valg møder glade ishestemennesker. Skal af hingst, hvis der skal føl på marken der dryppes en lille smule malurt i til næste år. Vi bringer en artikel om bægeret, så savnede vi lidt stemning i udviklingen i dansk avl igennem de år. Sikkert fordi tilskuerne ikke havde seneste årtier. Du kan også læse en så mange danskere at holde med. artikel om den nyeste trend inden for reproduktion - embryotransplanta- Vi har i dette nummer valgt at skrive tionen. På samme tid skræmmende og om Alrid. Det vil vi også gøre i de næste numre, hvor vi vil følge deltagernes betagende. bestræbelser på at blive klar til Alrid.

Foråret betyder også starten på Vi håber på den måde at kunne være ormesæsonen. E-magasinet har talt med til at sætte fokus på den hyggelige Side 2

konkurrenceform, der for os står i så skarp kontrast til ovalbanernes disciplin og hvide bukser og pæne jakker. Til Alrid er det samværet, der er i højsædet, og konkurrencen er rammen om samværet. Vi håber, at flere vil få øjnene op for denne konkurrenceform.

Vi har i samarbejde med en af vores annoncører, Iceland Explorer, arrangeret en rejse til Island (se Læsertur senere i bladet) fra den 1. - 6. juni. Vi har lagt vægt på, at alle kan deltage, og at turen kan passe til deltagere, der rejser alene, og til gruppen, der gerne vil af sted sammen. Vi håber selvfølgelig, at der vil være interesse for turen, så vi kan gentage og udvikle ture som denne.

E-magasinet Islandsk Hest er kommet fint fra start, men vi har brug for vores læseres hjælp til at få endnu større udbredelse. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at klikke på nedenstående Synes God læselyst godt om-knap, hvis du ikke allerede har givet os din støtte på vores Facebook- Kim Rooed Pedersen side. Og vi vil også gerne opfordre dig til at dele e-magasinet på Facebook.

Side 3

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Islænderspecialisten Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 1. årgang / nummer 5 / Februar 2014

T ISLANDSK HEST S E H K S D N A ISL e - magasinet

Islan

est dsk H

e - m a ga

LÆS NOVEMBER UDGAVEN HER

giv er ud

ga e - ma et af

rgan . 1. å sinet

mm g / nu

Janua er 4 /

4 r 201

Nyhed: K3 sadel

sinet

LÆS JANUAR UDGAVEN HER ABC Ormeguide for begyndere t afte Shaila Ann Sigsgaard lt arraArtikel ngemen d Toe et om Worl agasin Læs i m 50 år en et gennem l i seri ænAvl tike Maria Ammitzbøll ny araf g i terr Artikel Trænin ielsen med fie Anne So

Leder ABC ormeguide for begyndere Artikel af Shaila Ann Sigsgaard Læsertur til Island Indlæg ved Merete Bach Christensen Islandsk hesteavl i over 50 år Artikel af Maria Ammitzbøll

Alrid En meget alsidig konkurrenceform Embryotransplantation Antallet af islandske heste i DK er stigende World Toelt e-magasinet var med til arrangementet Læs de tidligere numre af Islandsk Hest Hvis du er gået glip af spændende læsning

N

Side 2 Side 6 Side 10

Nyhed: Bid i ægte Titanium

Side 16 Side 24 Side 30 Side 36 Side 46

Nyhed: Tøjler i Udstyr til Islænderen og dens rytter.

Find nærmeste forhandler på:

karlslundrideudstyr.dk Side 4

Kommer snart: Jodphur CoolMax sommerbukser

KARLSLUND Side 5

C B A

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014 Tekst og modelfoto: Shaila Ann Sigsgaard

ormeguide for begyndere

Nu går vi foråret i møde, og det betyder, at vi skal til at tænke på at få tjekket vores heste for orm. Har du voksne heste vil det bedste tidspunkt at tage en gødningsprøve fra din hest være i april/maj og til september/oktober.

Der er bændelorm Blodormens vandrende Hestens spolorm er den Det er med andre ord nu, du skal fori de fleste danske larver medfører stor skade i farligste parasit i føllets berede dig på at tage gødningsprøve hestebesætninger. blodkarrene, som forsyner første 6-10 levemåneder. fra din hest. E-magasinet Islandsk tarmkanalen med blod.

Hest har spurgt dyrlæge og parasitforsker Martin Krarup Nielsen, om tagelige overfor ormeinfektion end svaret, så orm i moderate mængder han vil give os en række simple råd, andre. Dette forklarer også, hvorfor er kun sundt. Føl og plage har dog der kan være store forskelle i såkaldte og dem deler Martin i denne artikel. ikke nået at oparbejde tilstrækkeligt ”ægtal” i hesteflokke. immunforsvar endnu, så dem bør du Uanset hvordan du holder hest, så være ekstra opmærksom på, anbevil din hest have orm. Det er blot et ”Det er forkert at slutte, at fordi en faler han. spørgsmål om hvor mange, hvilke og hest i flokken har et højt ægtal, så har om den evt. har brug for behandling. resten af flokkammeraterne det også.

Tag et kig på din hesteflok og på Som en tommelfingerregel huser 20% Man skal huske, at på trods af at heste sammensætningen. Føl og unge heste af hestene i et hestehold 80% af ormene, med høje ægtal ikke umiddelbart er skal som nævnt i det ovenstående og det betyder, at langt de fleste har påvirket, så sætter de resten af flokken have større opmærksomhed end de ubetydelige mængder orm, mens et under et højere smittepres,” forklarer voksne. Det er vigtigt at rette fokus mindretal har store ormebyrder. Martin Krarup Nielsen. på spolorm hos føl og ungheste, da de Dette har i høj grad at gøre med medpraktisk taget inficerer alle føl i løbet født og erhvervet modstandskraft. Samtidig er en mindre mængde orm af deres første 6-10 levemåneder.

Nogle heste er bare mindre mod- faktisk med til at styrke immunforSpolorm har udviklet resistens overfor Side 6

de mest brugte ormemidler, og da føl og plage generelt er meget mere modtagelige overfor ormeinfektion, kan de lynhurtigt blive meget syge.

Vinterbehandlinger kan derfor ofte komme på tale hos føl, påpeger han.

Udover spolorm får de unge heste cyathostomer, blodorm og bændelorm på samme måde, som voksne heste gør - men ofte i større mængder. Blodormen må betegnes som hestens farligste orm. Hesten smittes ved indtagelse af infektive larver i græsset, helt ligesom ved hestens andre parasitter, men blodormene vandrer i 4 måneder i blodbanerne, før de kommer tilbage til tarmen og bliver kønsmodne. Under denne vandring kan de udrette stor skade og danne blodpropper i krøspulsåren samt medføre dårlig blodforsyning til tarmkanalen, hvilket giver vævsdød.

Fortsættes side 8 Side 7

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 7

Ormeguide for begyndere

Islandsk Hest / februar 2014

. . . . .

Fjern hestepærer fra græsfolde og jordfolde

Regulering af belægningsgraden Flytning midt på sommeren til en mark, der ikke er afgræsset tidligere på sommeren

”Vores forskningsundersøgelse i Danmark påviste faktisk blodorm i over halvdelen af alle danske hesteOmlægning af græsmarker besætninger og hos omkring 15% af de undersøgte heste. Man kan ikke Samgræsning med drøvtyggere påvise blodormen ved den almindelige ægtælling (gødningsprøve), så Stribegræsning, hvis hestene her er man nødt til at rekvirere holder sig til den nye stribe græs en udvidet undersøgelse i form af larvedyrkning.”

Nye anbefalinger Symptomer på blodorm kan være kolik med høj puls, svedtendens og belastet kredsløb, men det er værd at bemærke, at denne form for kolik også kan skyldes helt andre årsager.

De nyeste guidelines for ormebehandling blev udgivet af American Association of Equine Practitioners (AAEP) i 2013. Disse anbefaler, at man foretager enkelte ormebehandlinger uden gødningsprøver i alle Hvad kan du gøre for at lette hestealdersgrupper. Dette gælder smittepresset? især for de unge heste, som er de mest modtagelige for ormeinfektion Flere græsmarksstrategier har vist sig og derfor har et betydeligt større at kunne reducere smittepresset, og behov for strategiske behandlinger en eller flere af disse kan med fordel (behandling uden gødningsprøve). benyttes. Du kan med fordel søge rådgivning hos din egen dyrlæge, Baggrunden for disse anbefalinger er, som har kendskab til forholdene på at forskning har påvist en sammenSide 8

hæng mellem de senere års selektive ormebehandling og receptpligt og en forøget forekomst af blodorm. Man anbefaler derfor nu en kombination af gødningsprøver og strategiske behandlinger (behandling uden gødningsprøver), som tager hensyn til hestenes alder, til årstid og parasitternes livscyklus. Det er meget vigtigt at huske på, at gødningsprøven stadig er en uundværlig del af en ormestrategi. Den er især vigtig til at vise, om hesten huser resistente orm eller ej. Dernæst er gødningsprøver uundværlige til påvisning af spolorm hos føl og plage og til at identificere heste, der udskiller mange æg i gødningen.

din besætning, før du kaster dig ud i at implementere alle disse tidskrævende procedurer.

Føl

Føl - 1 år: 4 årlige behandlinger: Ved tremånedersalderen, ved fravænning, til foråret sammen med de andre heste og midt på sommeren. Brug gødningsprøver i forbindelse med mindst 2 af behandlingerne dels for at vise, om der er spolorm, men også for at se, hvilket ormemiddel, der skal bruges.

Endelig er det vigtigt at bruge gødningsprøven til at afsløre effekten af en ormebehandling.

Voksne og plage

Plage 1 -3 år: 3 årlige behandlinger.

Plage i alderen 1-3 er potentielt mere sårbare for ormeinfektion og bør behandles ca. 2 gange årligt på samme tidspunkt, som man ville tage gødningsprøver fra de voksne heste.

Derudover kan det være en god idé at behandle plagen midt på sommeren.

Voksne heste: En årlig behandling i efteråret + supplerende behandling baseret på gødningsprøver i foråret.

Påviste højudskillere kan man med fordel behandle en ekstra gang i løbet af sommeren.

Fælles: Resistensundersøgelser bør foretages årligt for føl og ungheste og mindst hvert 2.-3. år for voksne heste. Der findes som hovedregel bændelorm i alle hestebesætninger, og behandling af disse kan med fordel inddrages i de faste årlige behandlinger.

Side 9

Islandsk Hest / februar 2014 Tekst og fotos Merete Bach Christensen

Islandsk Hest / februar 2014 Tag med på læsertur til Island

Læsertur til Island

kunne opleve en tur i midnatssolen, en tur i birkeskoven i dalen Haukadalur, hvor den spirende sommer er med til at skabe en eventyrlig stemning. Du vil opleve springende gejsere og små elve fra hesteryg. Vi skal også ride igennem et fuglereservat langs den brusende elv Tungufljót. Herfra kan vi på afstand se Islands næststørste gletsjer Langjökull.

Derudover rider vi op til det verdensberømte vandfald Gullfoss langs elven Vi har valgt at ride ud fra et fast op- Hvitá og ser de fantastiske klippeforholdssted kun et par km fra Geysir. mationer, som er blevet slebet af Det giver os mulighed for overnatning smeltevandet igennem tusindvis af år. i dobbeltværelser og ordentlige senge, gode toiletforhold og ikke mindst Fordi vi har en fast base og rider ud fra hygge. Rideturene bliver ikke mindre denne, er der også mulighed for, at de, interessante af det, for både Geysir og der af forskellige årsager ikke ønsker at Gullfoss kan nås på hesteryg. Du får ride alle de ca. 25 km, som en dagstur fire til fem dage på hesteryg, hvor du vil består af, har mulighed for at afkorte E-magasinet Islandsk Hest har i samarbejde med Iceland Explorer arrangeret en læsertur til Island. Vi har lagt vægt på kvalitet og fællesskab. Du får fem dage på hesteryg sammen med ca. 10-12 andre læsere. Desuden deltager vi fra e-magasinet sammen med en repræsentant fra Iceland Explorer - og kommunikationen vil foregå på dansk.

Side 10

turen og blive kørt tilbage til gården.

Vi får også lejlighed til at opleve dejlig hjemmelavet islandsk mad. Ása står med stolthed for maden og anvender i vid udstrækning råvarer, der er produceret lokalt. Som Ása siger: “Du har ikke oplevet Island, før du har smagt hjemmelavet islandsk mad.”

Vi har planlagt turen sådan, at du i tilknytning til læserturen kan vælge at opleve Island på egen hånd. Turen ligger op til grundlovsdag og pinsen, så der er mulighed for at forlænge rejsen. Du kan vælge selv at arrangere en forlængelse af rejsen, eller kontakte Merete, som gerne hjælper med at arrangere detaljerne.

p r o g r am Dag 1 – søndag den 1. juni 2014:

Afrejse fra Danmark lige over middag. Så kan alle nemlig nå at komme ud i Kastrup lufthavn.

Vel ankommet til Island er første besøg den Blå Lagune, hvor vi spiser aftensmad.

Herefter kører vi til gården Kjoastadir, der ligger mellem Geysir og Gullfoss.

Vi indkvarteres i rummelige dobbeltværelser med gode senge. Bad og toilet findes lige ude på gangen.

Fortsættes side 12 Side 11

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 11

fuglereservat og kommer op på højsletten, hvor vi kan se bjerge og gletsjere så langt øjet rækker. Efter frokosten, som nydes i det fri, rider vi tilbage – og kan i baggrunden skimte Islands næststørste gletsjer Langjökull.

Dagens ridetur er omkring 30 km.

Læsertur til Island

Dag 4 - onsdag den 4. juni 2014:

Og så hilser vi på vores værter, Ása og Hjalti, inden vi afslutter den 1. dag.

Når vi kender vejrudsigten, beslutter vi, hvilken dag vi skal ride ud i midnatssolen.

Dag 2 - mandag den 2. juni 2014: Nyd et bad i de varme kilder

Efter en god morgenmad står hestene klar og venter på os. Vi rider en dejlig tur på smukke stier i birkeskoven gennem Haukadalurdalen. Vi krydser små elve undervejs, og vi oplever, hvordan sommeren pibler frem. Vi rider i Geysir-området og oplever de springende kilder undervejs - både på hesteryg og mens vi holder pause.

Herefter spiser vi aftensmad hjemme på gården i en hyggelig atmosfære.

Dag 3 - tirsdag den 3. juni 2014: Vi udforsker i dag det naturskønne område Bláskogarbyggd. Her finder vi smukke ridestier langs elven Tungufljót, hvor vi kommer ind gennem et fredet Side 12

Oplev den anderledes natur på tæt hold

I dag går turen til Gullfoss. Vi rider langs en bjergkløft, hvor vi i elven kan se det hvidgrønne smeltevand strømme gennem de fantastiske klippeformationer. Det er elven Hvitá, vi følger op til vandfaldet Gullfoss. Her lader vi hestene stå i indhegningen og har god tid til at opleve vandfaldet og spise madpakker. De, der ikke ønsker at ride, møder os ved Gullfoss.

Dagens ridetur er ca. 25 km.

Dag 5 - torsdag den 5. juni 2014: Sidste ridedag - vi nyder endnu engang den smukke islandske natur over elve og langs fine ridestier.

Efter frokost går turen tilbage til Reykjavik. Vi kører til nationalparken Thingvellir, hvor vi gør stop og går en tur i ”Ingenmandsland” mellem kontinentalpladerne. Netop her samledes Fortsættes side 14 Side 13

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 13

Turen inkluderer:

Læsertur til Island

Fly København – Keflavik t/r 5 overnatninger i dobbeltværelse Transfer fra Keflavik via Den Blå Lagune til Kjóastadir 4-6 timers ridning pr. dag (dag 2-4) 3 timers ridning dag 5 Fuld pension fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 6* Besøg ved Thingvellir, Gullfoss og Geysir Entre i Den Blå Lagune Dansk Rejseleder Middage på den Blå Lagune og på Fish Company.

vikingerne helt tilbage fra år 930, da det islandske Alting blev oprettet – og folk kom ridende fra nord og syd for at se og deltage. Vi indkvarteres i Reykjavik på hotel, og så nyder vi en lækker 4 retters menu på Restaurant Fish Company. Inden middagen vil der være sat tid af til at opleve Reykjavik.

Dag 6 – fredag den 6. juni 2014: Det er blevet tid til hjemrejse. For de, der kunne have lyst, er det muligt at forlænge turen med flere dage i Reykjavik, og evt. flere aktiviteter.

Tilmelding senest 3. april. Der er et begrænset antal pladser, der sælges efter først til mølle-princippet.

Side 14

*Drikkevarer (ud over vand) er ikke inkluderet Prisen bliver kr. 13.400,- pr. person i dobbeltværelse, og hvis man vil have enkeltværelse i Reykjavik sidste nat, er der et tillæg på 500 kr.

Der er som udgangspunkt ikke enkeltværelse på selve gården.

tilmeld di g he r

Turen er for alle - unge som gamle - rutinerede og mindre øvede

Side 15

Islandsk Hest / februar 2014

Tekst: Maria Ammitzbøll, medejer af stutteri Krafla, avlsleder i DI 2007-2009.

Avlens udvikling i Danmark Inden længe kommer årets første føl, og hos dem som venter føl, er tålmodigheden nok snart opbrugt.

Nu glæder man sig bare til at se det lille ny føl komme til verden. Andre hesteejere er måske allerede i fuld gang med overvejelserne om, hvorvidt der skal laves føl til næste år, hvilken hingst skal man bruge og alt det spændende, som hører med til livet med islandske heste.

Formålet med denne artikel er at give et historisk billede af avlen fra starten til dag – en periode på godt 50 år.

Side 16

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk hesteavl i over

50 år

Grundlaget for avlen var islandske traditioner Pionererne Gunnar og Marit Jonsson startede med islænderne, og sammen med andre ildsjæle besluttede de sig for at anskaffe islandske heste som rideheste i 1960’erne. De fik allerede fra begyndelsen systematiseret og skabt regelsættet for avlen af islandske heste. Udfordringen var at kombinere det bedste fra den islandske avlstradition med de vilkår, som eksisterer på det europæiske kontinent.

I Island har man kun én hesterace, så der vil aldrig være tvivl om hestens racerenhed, som er én ud af flere udfordringer i Danmark. Grunden til at racerenheden har så stor betydning her i landet er, at det kun er islændere, der har gangarterne tølt og pas, og risikoen ved blandingsavl er netop, at disse særlige gangarter kan forsvinde fra den islandske hest i Europa. Så for at undgå en blandingsavl, måtte man så være mere large med kvalitetskravene til hopperne, blot de var renracede, og kun Fortsættes side 18 Side 17

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 17

Islandsk hesteavl i over 50 år

Side 18

Islandsk Hest / februar 2014

fokusere på kvalitetskrav af hingstene for at sikre en styring, der ikke motiverede til blandingsavl. I Dansk Islandshesteforenings historie har der flere gange været forslag om fri avl for alle islandske hingste i DK, men her er det lykkedes at holde fast i nogle rimelige minimumskrav til vore avlshingste. Der har i mange år været en stor import af gode avlshingste til landet, så det har været nemt at tilfredsstille efterspørgslen. Kravet

om at hingstene skal fuldkåres med en minimumskarakter på 7,75 senest i det syvende leveår har tilsyneladende ikke medført nedgang i antallet af føl.

Skal der være krav til hopperne?

at alle renracede hopper kan bruges i avlen er, at alle hesteejere kan få den skønne oplevelse, som det er at få føl, og det er måske én ud af mange årsager til, at hesten er så populær. Størstedelen af vores føl er sandsynligvis skabt ud fra et ønske om et hyggeligt hobbytiltag, ”det kunne være sjovt med føl i baghaven”. Denne mulighed er uden tvivl også en vigtig årsag til, at der

Spørgsmålet om man i dag ligeledes skal stille krav til vores hoppemateriale er ofte genstand for store diskussioner og er uden tvivl et af de største dilemmaer i dansk avl. Fordelen ved Fortsættes side 20

Side 19

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 19

Islandsk hesteavl i over 50 år

Islandsk Hest / februar 2014

berne har en større vægtfaktor ved kåringsbedømmelserne end hestens bygning. Så i den sammenhæng giver det ikke nok værdi blot at bygningsbedømme avlshopperne, hvis man skal vurdere deres avlspotentiale.

Hvordan er det så gået med kvaliteten af dansk avl?

gennem tiden ikke har udviklet sig Jeg har valgt at undersøge kåringsreen blandingsrace eller parallelavl på sultaterne for danskfødte heste, som islændere uden papirer, hvilket der var små tendenser til i 1970’erne og 80’erne. Ulempen ved at alle hopper må bruges i avlen fra de er 3 år er, at der stadig avles føl, som enten gangartsmæssigt eller adfærdsmæssigt ikke er så attraktive som rideheste pga. moderhoppens dårlige kvalitet.

Dette er så en præmis, vi må acceptere.

Der var en kort periode i 1990’erne et forsøg med at bygningsbedømme treårshopperne. Forsøget stoppede dog hurtigt, da det er vanskeligt at vurdere en unghoppe, og stort set umuligt at vurdere hestens rideegenskaber i så ung en alder. Og da det i sidste ende er rideheste, som vi ønsker at avle, så er bygningen jo kun sekundær i netop den sammenhæng.

Avlsmålet for vores race er at have fokus på at avle gode rideheste, der er smukke at se på, hvilket samtidig er begrundelsen for, at rideegenskaSide 20

et kvalitetsparameter for dansk avl.

Her har jeg valgt at vurdere antallet af danskfødte heste, der har opnået en kåring med karakteren 8 eller derover – i folkemunde kaldet første klasse.

Det er et smalt parameter, men interessant nok at bruge som målestok.

gik der 8 år før endnu en danskfødt hest kom i første klasse, nemlig Logi fra Gadelandsgården i 1983, og igen måtte vi vente 8 år, før den næste danskavlede hest kom gennem nåleøjet. Denne gang hoppen Röskva fra Økobo i 1991. De efterfølgende 10 år steg antallet kun meget beDen første hest, som opnåede dette re- grænset, og først i 2003 blev antallet sultat (i 1975) var hingsten Eldjarn fra tocifret, nemlig 17 danskfødte heste i Langelandsgården, som var kommet til første klasse. Frem til år 2007 var det landet som moderlivsimport. Så tydeligt, at der blev kåringsbedømt flere gode heste i ulige år – dvs. de år hvor der blev afholdt VM for islandske heste, da avlere var interesserede i at repræsentere Danmark i avlsklasserne. Denne tendens med overvægt i ulige år er i dag forsvundet, og med ca. 30-40 danskfødte heste om året, der klarer de magiske 8, så må vi siges at være på rette vej. Mange avlere har heldigvis fået øjnene op for, at det er nødvendigt med en rigtig god avlshoppe for at lave gode resultater.

Avlen startede med 4 danskfødte føl i 1967 og har været tæt på at runde de knap 3.000 føl, så selvom vi kommer til at opleve en nedgang i antallet af danskfødte føl de kommende år, må vi formode, at kvaliteten er stigende, selvom vi fortsat kun stiller krav til vore avlshingste.

Orri frá þúfu Side 21

Islandsk Hest / februar 2014

Julie Christiansen

Islandsk Hest / februar 2014

Victoria Vallentin

DM guld, dressur Kat I pony 2013

Flemming Jensen

Hos HH Care gør vi en dyd ud af at kunne give hesten de mest optimale betingelser i stalden. Med det rigtige foder, et tilskud eller to, og en god og støvfri strøelse, kan vi give hesten det bedste fundament til en sund tilværelse som konkurrence- eller hyggehest, ung eller gammel.

Årets travtræner 2012

Godt foder skaber vindere...

- vi har det der skal til Hest & Rytter 6.-9. marts 2014

Mød os i hal L.

HH CARE, Hestlundvej 2, 7323 Give, Telefon: 7026 3009, Mail: hhcare@hhcare.dk

Side 22

Find din lokale forhandler på www.hhcare.dk Side 23

Islandsk Hest / februar 2014

ALRID

Islandsk Hest / februar 2014

Terrænlydighed - en disciplin ved alrid

Hvad er Alrid Alrid er en konkurrenceform, der omfatter de 5 discipliner: Udholdenhed, Terrænlydighed, Lydighed, Gangarter og Hurtighed. Under Alrid får du både en tur i skoven, hvor der skal forceres forhindringer, og et udholdenhedsridt, hvor du skal ride en bestemt distance på en idealtid.

Her vil din hests kondition blive bedømt og måske belønnet. Du skal også vise gangarter og ride et lille dressurprogram. Endelig sluttes af med et galopløb på 200-350 meter, hvor det er tiden, der er afgørende.

Alrid kommer hele vejen rundt og udfordrer rytter og hest på flere forskellige områder.

rytterne er Alrid-konkurrencer en fantastisk mulighed for at sætte sig et mål og nå det. Alle kan deltage i Alrid – og mange børn debuterer i Alrid på et hold uden at have den helt store rutine. (red: vores ældste datter deltog første gang, da hun var 11 år, under kyndig Alrid er ikke en stævneform, der har vejledning fra genboen, der guidede høj prestige. Måske er det derfor, at hende sikkert igennem - en oplevelse, der kun har været afholdt DM fire der for alvor gav barnet blod på tangange de seneste10 år. Men for natur- den i forhold til ridningen).

Side 24

rytteren bedst kan påvirke resultatet gennem sin indsats. Selvfølgelig er hestens medfødte evner vigtige, men selv den bedste hest med fantastiske gangarter kommer til kort, hvis ikke rytteren har sørget for, at hesten er i rigtig god form. Mange af deltagerne er med, fordi de udover at deltage i konkurrencen får en motivation til at komme ud på den ridetur, de måske ellers ikke havde taget.

Stemningen Fordi Alrid rides både individuelt, i hold, og i 4 klasser, skaber det en helt speciel stemning. Vel er det en konkurrence, men det er oplevelsen med holdkammerater og andre islandshesteryttere, der er i højsædet.

Og fordi så stor en del af konkurrencen er afhængig af hestens kondition, er det den konkurrenceform, hvor

Interview Susanne Mørch er en af de passionerede Alrid-ryttere. E-magasinet Islandsk Hest har bedt Susanne om at fortælle sin historie med Alrid.

Susanne fortæller, at hun startede Alrid for første gang for ca. 5 år siden, og at hun på det tidspunkt red de indiviFortsættes side 26 Side 25

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 25 Alle priser er inkl. moms. Ønskes varerne leveret tilkommer fragt. Tilbuddene gælder til og med 28. februar 2014

Alrid duelle klasser. I dag er det holddelen, hun fokuserer på. Susanne fortæller, at hun danner hold med sin søn Alex på kun 9 år. Alex synes ridning er sjovt, men han skal også have plads til fodbold og kammerater i sin hverdag. Susanne fortæller, at det er det at have et mål, der i høj grad er med til at holde motivationen oppe. Det betyder også, at de har fået lagt en struktur på ridningen. Det er ikke Susanne, der underviser Alex. Springtræningen foregår på den lokale rideskole, mens dressurtræningen varetages af en rutineret islandshesterytter, hvor både Alex og Susanne deltager i undervisningen. Udover denne træning bliver der også tid til længere rideture i Fosdalen, hvor det er konditionstræningen, der er i højsædet. Her er konceptet ”glad ud - glad hjem”. Det er naturen, hesten og dét at være sammen, der er i højsædet. Her er ingen mor, der hele tiden skal korrigere, for det lader Susanne underviserne om. Til gengæld rider Susanne så ture på Alex’ hest for at sikre lydigheden og træne gangarterne. Fordi rideturene med Alex er så afslappede Side 26

SLOWFEEDER Til max. 3-4 heste Str. 150x82x80 cm

Kr. 3.350,PLASTHEGN Med 2 lasker kr. 135,- pr. meter

OPBINDERKÆDE 140 cm

Normalpris kr. 114,-

Nu kun 100,-

SADELSKAB

Udholdenhed er også en del af alrid

og primært med fokus på at træne kondition, så er der også plads til at Alex’ mindre søskende indimellem kan komme med på en håndhest.

Det er hele familien, der står bag projektet. Så når der er stævne drager hele familien på 5 af sted i campingvognen, klar til en hyggelig weekend, hvor også Far aktiveres som hjælper.

Fortsættes side 28

190x60x60 cm

Kr. 1.995,-

SADELSKAB

SLOWFEEDER

SLOWFEEDERNET

Kr. 1.995,-

Kr. 1.675,-

Kun kr. 1.170,-

Str. 190x60x60 cm

Til boks

280x280 cm Maske 45x45 mm Normalpris kr. 1.300,-

PADDOCKS HEGN Hegn eller låge element 300x170 cm

LØSDRIFTSSTALD 46 m2 (9,2x5 m)

Fra kr. 46.560,-

Fra kr. 825,- pr. stk.

Kom og mød os i Odense d. 21.– 22. februar 2014

VIFFELDTSAFETY-SYSTEM.DK Mød os på facebook

www.safety-system.dk ● niels@safety-system.dk ● Tlf. 28 44 77 30 Side 27

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 26

Alrid Faktaboks Terrænlydighedsdisciplinen er ikke en decideret springtest. Derimod skal hest og rytter sammen forcere forskellige typer forhindringer og færdes sikkert i svært terræn. Forhindringerne kan være spring, men forhindringer kan også være vandløb, skrænter, broer, slugter og grøfter.

Islandsk Hest / februar 2014

I udholdenhedsdisciplinen, der rides umiddelbart efter terrænlydighed, skal hest og rytter tilbagelægge en distance indenfor en given tid. Der rides 1-4 etaper af 4-7 km med 5 minutters pause imellem hver. Antal af etaper, længden på distancerne og den ridehastighed, der skal gennemføres på, afhænger af terrænets sværhedsgrad samt hvilken Alrid-klasse, man deltager i.

Udholdenhedsdisciplinen rides på skovvej, markvej, landevej, stier eller andre anlagte veje. Ruten er afmærket, og rytterne har inden gennemførelsen mulighed for at danne sig et overblik over ruten via et kort. Efter gennemførelsen af udholdenhedsdisciplinen kontrolleres hesten af en dyrlæge, og den får målt puls. Hesten skal være nede i puls indenfor et bestemt tidsinterval for at undgå strafpoint.

Forhindringerne er meget forskellige i terrænlydighed

Der rides en rute på 2-7 km, og der vil være 10-20 forhindringer alt efter hvilken klasse ekvipagen/holdet stiller op i. Højde og bredde på forhindringer, der skal springes, afhænger af Alrid-klassen.

Gangarter I gangartsdisciplinen skal man fremvise 4 gangarter, hvoraf den ene skal være tølt. Oftest afholdes disciplinen på ovalbane, men reglerne giver mulighed for at vise gangarter på en lige strækning. Der rides enkeltvis, og man vælger selv, hvilken rækkefølge gangarterne vises i.

Lydighed Lydighedsdisciplinen består af et dressurprogram, hvor den enkelte rytter selv kan bestemme en del af programmet, ligesom man kan have en hjælper med, der læser programmet op. Programmets sværhedsgrad afhænger af, hvilken Alrid-klasse man deltager i.

Galopløb Hurtighedsdisciplinen rides enkeltvis.

Strækningen er 200-350 m, og denne strækning skal tilbagelægges på så kort tid som muligt.

Generelt er det ikke størrelsen på springene, der er udfordringen, men det at kunne styre sin hest imellem dem og undgå refuseringer.

Forhindringernes størrelse Klasse AL 1: AL 2: AL 3: AL 4: Side 28

Antal forhindringer ca. 20 15 - 20 10 -15 ca. 10

Max højde 80 cm 70 cm 50 cm 40 cm

Max bredde 150 cm 130 cm 100 cm 70 cm Kilde: www.alrid.dk

Side 29

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Embryotransplantation Avlen i Danmark har udviklet sig meget siden den islandske hest første gang kom til Danmark for godt 50 år siden. I starten var vi begejstrede for en smule tølt, og vi hyldede de andre kvaliteter den islandske hest har. I dag forventer vi alle, at en islandsk hest kan tølte, og avlen i Danmark har udviklet sig positivt igennem de seneste år. 2012 var det år, hvor der for første gang blev født flest islandske heste i forhold til andre racer. Og antallet af islandske heste i Danmark er stadigt stigende.

Side 30

ønsket om også at kunne bruge den gode hoppe til konkurrence eller til luksusskovture.

Nu er embryotransplantation blevet en del af hverdagen for nogle hoppeejere. I oktobernummeret fortalte Kjeld Dissing fra stutteri Gultentorp om den embryotransplantation, der havde givet et føl med superafstamningen Oda fra Gultentorp og Viktor fra Diisa. Man benyttede embryotransplantation, fordi Oda skulle deltage ved VM i avl i Berlin. Og skulle det lade sig I mange år var det svært for hoppeejere gøre, kunne man ikke benytte den at finde de højtkårede hingste. Den ten- traditionelle metode. dens har ændret sig radikalt.

Det er den samme overvejelse, Lis Vi har op igennem 00’erne set, at der Lysholm har haft med hoppen Sæla er kommet mange super gode hing- frá Þóreyjarnúpi. Lis har tidligere ste til Danmark. Det har betydet, at opdrættet hunde, men da hun blev hvor fokus tidligere var på hingstenes forelsket i den islandske hest, beslutkvaliteter, er der i dag også kommet tede hun, at det nu skulle være avl af fokus på hoppernes. Dilemmaet med islandske heste, der skulle i fokus. Og en god hoppe er, at hvis den skal brug- for at starte avlen på et højt niveau es optimalt, skal den gå som følhoppe.

For mange strider dette lidt imod Fortsættes side 32 Side 31

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 31 Også varmblodshopper kan bruges som rugemødre

Embryotransplantation

På scanningsbilledet ses fostret tydeligt

købte Lis på Island hoppen Sæla frá Þóreyjarnúpi, der var kåret med 8,23 som 5-års, og fik den ifolet med Kiljan frá Steinnesi. Det gav et dejligt hingsteføl Skinfaxi fra Lysholm. Da Lis så begyndte at ride Sæla, kom hun i det klassiske dilemma. Hun blev forelsket i ridehesten. Herefter kom overvejelserne om, hvorvidt drømmen om avl skulle vige til fordel for fantastiske rideture, eller om der skulle siges farvel til ridehesten Sæla.

Løsningen blev embryotransplantation.

der skulle udtages embryo, viste det sig, at der var to fostre. En glædelig situation, der dog krævede, at der blev handlet hurtigt. For med til embryotransplantationen havde Lis kun en islandsk hest, og nu skulle der bruges to. Løsningen blev, at Lis fik fat i en varmblodshoppe, som hun kunne låne. Så nu venter Lis to føl efter Sæla, og samtidig kan hun bruge hesten som ridehest. Sæla er blevet redet af Charlotte Cook til World Toelt.

Det bliver spændende at følge udviklingen i embryotransplantation.

Lis kontaktede Højelse Hesteklinik, Teknologien giver mulighed for, at anog processen blev startet op. Men da vende de bedste hopper endnu mere i Side 32

avlen. Principielt vil den enkelte avler kunne få fire til fem føl efter samme hoppe hvert år. Et spændende perspektiv, men på sin vis også skræmmende. Der er ingen tvivl om, at det vil kunne være med til at forbedre økonomien for de avlere, der ønsker at avle på tophopper, og samtidig øge udbuddet af føl med topafstamning, men samtidig strider det lidt mod den oprindelige holdning til den islandske hest – den er en naturhest.

ning, som i dag er den almindeligste metode. Senest er tophingstene begyndt at levere køle- og frostsæd for at kunne følge med efterspørgslen og for samtidig at kunne deltage i sportsridningen.Så måske går udviklingen nu i retning af, at vi kommer til at benytte os af muligheden for at designe føl ved at benytte embryotransplantation og derigennem udvælge både hoppe og hingst. Samtidig kunne man så bruge sin egen hoppe som rugemor og få det bedste af alle verdener: Et føl med topafstamning født og opvokset på egne folde.

Måske skal vi bare vænne os til det. På bare 10-15 år har man set udviklingen gå fra bedækning i stod som den mest anvendte metode, til håndbedæk- Fortsættes side 34

Side 33

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 33 Udviklingen af embryotransplantation har skabt nye, revolutionerende muligheder for at avle på gode, unge hopper sideløbende med, at de bliver brugt i sporten.

Embryotransplantation

Hoppen scannes for at kontrollere embryoet

Princippet i teknikken er, at et befrugtet æg (embryon) på dag 7 efter inseminering skylles ud af livmoderen og lægges over i en rugemor.

Teknikken er nu så forfinet, at hele avlsarbejdet kan ordnes ambulant ved få besøg af under en times varighed på Højelse Hestekliniks embryostation. Donorhoppen kan derved fortsat være i normal træning under processen.

Embryotransplantationsteknikken kan principielt anvendes på alle hopper – unge som gamle.

Succesraten hos unge/yngre hopper er oftest meget høj, men teknikken åbner også yderst tiltalende muligheder for mere optimal håndtering af ældre eller problematiske hopper.

Lis Lysholm Falck vinder følshow med Skinfaxi fra Lysholm Side 34

hingst, og få dage efter ægløsningen skylles denne hoppe og embryonet overføres til recipienthoppen. Selve insemineringen kan både foregå på Højelse Hestekliniks inseminerings- og embryostation eller på et andet stutteri.

For at teknikken kan lykkes optimalt skal recipienterne synkroniseres i deres cyklus med donorhoppen, hvorfor det er vigtigt, at recipienterne opholder sig på embryostationen gerne en månedstid, før de skal anvendes.

Ved skylningen findes oftest kun ét og i sjældne tilfælde to eller flere embryoner. Forudsætningen for at finde et embryon er selvfølgelig, at donorhoppen har været i stand til at blive drægtig, og sandsynligheden for dette er størst hos unge og ukomplicerede hopper. Embryonet undersøges og gøres klar til overførsel under et specielt mikroskop, og selve overførselsprocessen skal foregå utroligt kontrolleret for at opnå det ønskede resultat.

Ved embryotransplantation har man en donorhoppe og en recipient Kilde: Højelse Hesteklinik (rugemor). Donoren insemineres på almindelig vis med sæd fra en ønsket

Side 35

Islandsk Hest / februar 2014

Vi fik det hele igen i år; begejstrede tilskuere, duften af heste, speakernes velkendte stemmer, en masse glade ishestemennesker, møde med venner og bekendte, set/shoppet lækkert udstyr – og selvfølgelig fik vi set en masse dejlige heste. Set med danske øjne kan World Toelt 2014 sådan rent sportsligt dog virke en anelse bekymrende. Få danske ryttere fra det danske landshold ved VM i Berlin var på deltagerlisten. Måske fordi ekvipagerne endnu ikke er helt på plads, eller fordi det stadig er tidligt på sæsonen. Netop fordi det er tidligt på sæsonen, vurderer rytterne først i sidste øjeblik, hvilken hest de ønsker at deltage på – hvilket selvfølgelig gør det vanskeligt for arrangørerne at udarbejde deltagerlister.

Islandsk Hest / februar 2014

World Toelt 2014

At ekvipagerne endnu ikke er helt stævneklare, og at hestene bliver sat under stort pres i Arena Fyn ses tydeligt ved, at vi ved dette års World Toelt har set flere pludselige og ufrivillige galopløb på ovalbanen end nogensinde før - heldigvis uden alvorlige uheld til følge.

5-gang 5.1 Det blev en højdramatisk finale, der først blev afgjort i sidste opgavedel, Side 36

Nils-Christian Larsen på Viktor fra Diisa

hvor passen afgjorde det hele. Inden pasgennemløbene lå Jakob Sigurdsson på Alur Fra Lundum II i spidsen. Jakob kiksede første gennemløb og valgte at ride sikkert/forsigtigt i andet og tredje gennemløb. Stor var overraskelsen derfor for ham, da de tre dommere var fuldstændigt uenige om Jakobs præstation. Én dommer vurderede begge de sidste gennemløb i orden og gav 6.0. Den anden dommer vurderede det ene gennemløb OK og gav 3.0, og den tredje dommer vurderede, at der ikke var vist pas og gav 0. Og Agnar Snorri Stefánsson kunne udråbes som vinder på Baldur vom Hrafnsholt. Og man kan vel også sige, at Agnar samtidig vandt den “interne” konkurrence mellem ham og Anne Stine Haugen på Rómur frá Búðardal, der fik en placering som nummer 11 ved udtagelsen.

Et interessant bekendtskab ved 5.1-finalen var Frauke Schenzel på Fylkir vom Kranichtal, et afkom efter Dennis Hedebo Johansens Albert frá Strandarhöfði. Som mange måske husker, var det ikke muligt at fastslå, hvem der var far til Albert, og han kunne derfor ikke opnå bedækningstilladelse i Danmark. Men i denne 5.1-finale kunne vi altså se et de 10 afkom, der blev registreret i Tyskland.

pasgennemløbene lå Jakob Sigurdsson Fortsættes side 38 Side 37

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 37

World Toelt 2014 Tølt T.1 I T.1 var den helt store overraskelse, at Jóhann Rúnar Skúlason faktisk stillede op på Hnokki frá Fellskoti. E-magasinet skrev i sidste nummer, at Jóhann havde skiftet hest og ikke ville stille på VM-hesten. Det var derfor en overraskelse sent fredag aften, da speakeren annoncerede Jóhann på Hnokki.

Vi spurgte efterfølgende Jóhann, om han også fremover skal ride Hnokki frá Fellskoti, men sådan er det ikke. I resten af 2014 skal Hnokki udelukkende bruges i avlen, og det er stadig projektet med Mídas frá Kaldbak, der har højeste prioritet. Et projekt, der ifølge Jóhann skrider frem efter planen.

Og som forventet tog Jóhann førstepladsen i T.1 med 9,16 – mere end et helt point foran nummer to.

Jóhann Rúnar Skúlason på Hnokki frá Fellskoti

Fortsættes side 40 Side 38

Fortsat fra side 00 Side 39

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 00

World Toelt 2014 Tølt T.2 Vi blev vidner til en usædvanlig T.2finale. To deltagere, Sys Pilegaard på Vísir frá Syðra-Langholti og Lisa Schürger på Frami vom Schloßberg blev diskvalificeret på grund af galop i opgavedelen tølt for løse tøjler. T.2finalen blev det helt store gennembrud for Annika Skrubbeltrang på Goði frá Hvoli, der sikrede Danmark den eneste sejr ved World Toelt og dermed opnåede sit bedste resultat nogensinde.

Og Annika var også tydeligt bevæget, da hun ved præmieoverrækkelsen skulle give en kommentar til resultatet.

Det bliver spændende at følge Annika i resten af 2014.

Islandsk Hest / februar 2014

Heller ikke Frauke Schenzel stillede op på sin VM-hest, Tigull von Kronshof, men valgte i stedet at stille op på Óskadís vom Habichtswald – en ekvipage som vi helt sikkert kommer til at høre mere til. Frauke Schenzel vandt rent faktisk 4.1-finalen på Óskadís – en fornøjelse at se den regerende verdensmester, som leverede en sikker præstation.

Altid med på World Toelt og Hest & Rytter Spar 30% på udvalgte Hilbar sadler Super gode tilbud og kæmpe udvalg af Hilbar trenser

Alle var spændte på at se den nye kombination Nils-Christian Larsen på Viktor fra Diisa, og det var tydeligt at se, at der var et stort pres på ekvipagen, der i finalen havde problemer med at leve op til præstationen fra udtagelsen. Helt usædvanligt måtte Viktor indkassere en karakter for skridt, der samlet var nede på 3.

Englyst Rideudstyr Besøg os på http://englyst-rid.dk/

Glædeligt set med danske øjne var det, at Sys Pilegaard på Óskar frá Akureyri red sig op via B-finalen til en 3. plads i 4.1 A-finalen.

4-gang 4.1 4.1 var på forhånd den klasse, hvor de største navne skulle stille op. Desværre for tilskuerne prioriterede nogle ryttere ikke at stille op på deres bedste heste. Vi havde set frem til at se Anne Stine Haugen på Muni frá Kvistum og Jóhann Rúnar Skulason på Mídas frá Kaldbak.

Side 40

Fortsættes side 44

Side 41

Islandsk Hest / februar 2014

Side 42

Islandsk Hest / februar 2014

Side 43

Islandsk Hest / februar 2014

Fortsat fra side 41

World Toelt 2014

Islandsk Hest / februar 2014

HS Agro Helge viser Charlotte de 3 produkter, der sammen kan hjælpe på sommerens plager og problemer.

Englyst Mai-Britt kunne melde om godt salg af Hilbarsadler.

Viffeldt

Sur stråle kan afhjælpes med en pad, der lægges direkte på strålen.

Fra messeområdet Med sig havde Karlslund også et muffebid i titanium.

Et utroligt let bid, der ligger roligt i munden.

Niels Viffeldt oplevede stor interesse for sine slowfeederløsninger. Ligesom han kunne fortælle om et godt salg af sine Paddock-elementer.

Karlslund Karlslund havde 2 nyheder med til World Toelt. Kl. 13.00 fredag havde den nye K3-sadel verdenspremiere. Der er tale om en fusion af K2-og S-sadlen.

Side 44

Side 45

Islandsk Hest / februar 2014

Islandsk Hest / februar 2014

uar 2014 / nummer 4 / Jan asinet. 1. årgang udgivet af e - mag Islandsk Hest er

T S E H K S D N A L IS

e - magasinet arit nar og M med Gun te d n y g e e e hest Det b islandsk 50 år med hest n g dinr hv orda ig selv o Coach d sen fortælle fie Anne So

Niel

World Toelt om arrangementet Læs i magasinet

LÆS SEPTEMBER UDGAVEN HER

et Træning i terenræn med ny artikel i serien Anne Sofie Niels

LÆS JANUAR UDGAVEN HER

LÆS OKTOBER UDGAVEN HER

ter Landsholdsrytmish andling beskyldes for dyre

Krise i DI

Hansen Interview med John V.

LÆS NOVEMBER UDGAVEN HER

Side 46

Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest kan du læse dem alle her...

Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at:

Ja Tak Side 47