Bydelsavisen BISPEBJERG
9. september 2015 9. årgang nr. 4
Der skal derfor gerne findes økonomi til projektet, hvilket vi i lokalområdet krydser fingre for. Såvel Økonomi- som Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden forpligtet sig til at arbejde for at sikre ekstern finansiering gennem fonde og private investorer. Ikke første gang Nørrebro Stationsområde er med i budgetforhandlinger Den opmærksomme læser af Bydelsavisen vil vide, at det ikke er første gang, at dette projekt er med i budgetforhandlingerne. I denne omgang er der dog ekstra fremdrift i sagen, fordi man ikke kan blive ved med at lade området ligge og rode, som det gør nu. Noget skal ske, og der foreligger desuden nu en fornuftigt plan. I lokalområdet krydser vi derfor fingre for , at i hvert fald en del af projektet bliver tilgodeset. AHe
En skitse til hvorledes et fremtidigt Nørrebro Torv kan komme til at se ud. Det meste af torvet ligger på Nørrebrosiden af højbanen. Nørrebro Station ses i baggrunden.
Fremdrift
for Nørrebro Stationsområde? Byrummet omkring Nørrebro Station skal forvandles fra en bagsidepræget barriere til et grønt vartegn, der kan binde byen sammen. Det er kernen i et idéoplæg, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte mandag den 22. juni. ”Åbn så meget op i højbanen som muligt.” ”Husk stedsånden!” og ”Flere aktiviteter til de ressourcesvage.” Et lokalt ønske gennem mange år Lokalt har det i mange år været et ønske, at der blev gjort noget for at sammentænke området, der løber langs den historiske højbane og strækker sig fra Glenteparken i syd til Lygten Station i nord. Derfor iværksatte Københavns Kommune i januar en proces, der gennem bl.a. guidede rundture og borgermøder har samlet ønsker og ideer fra de lokale, som Københavns Kommune i samarbejde med COBE Arkitekter har omsat til et konkret ideoplæg. ”Vi har gang i en række gode projekter i området som f.eks. byfornyelse i Mjølnerparken og busgade under Højbanen. Jeg ser et stort potentiale i at få knyttet hele området omkring Nørrebro Station sammen, så vi får skabt nogle gode byrum. Projektet skal bygge videre på den energi og de lokale initiativer, der allerede ek-
sisterer, og som er så kendetegnende for området,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL). Højbanen skal åbnes op Udgangspunktet for ideoplægget er områdets nerve, højbanen, der i dag fungerer som en skillevæg mellem Nørrebro og Nordvest. Med inspiration fra bl.a. London og Zürich er visionen at åbne rummet under højbanen, skabe nye forbindelser mellem Nørrebro og Nordvest og bruge nogle af rummene til f.eks. cykelværksted, legeplads, kaffebar, skaterpark og kreative værksteder. Desuden skal der etableres en grøn cykelrute og nye byrum langs højbanen, og alt dette skal tilsammen skabe liv og tryghed i området. ”Nørrebro Station er på vej til at blive et af de vigtigste trafikknudepunkter i Danmark, og der kommer især tryk på, når Metro City Ringen åbner i 2019. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi får området til at hænge bedre sammen, og hvordan vi får skabt mere tryghed - særligt omkring højbanen,” siger overborgmester Frank Jensen (S). Ud over højbanen og den grønne cykelrute fokuserer ideoplægget på fem større byrum, der skal have et løft. Et af de vigtigste byrum er Bazargrunden (det område, hvor der tidligere lå såkaldte bazarbutikker). Denne grund skal forvandles fra at være en rodet byggeplads, til byens samlende grønne torv. Også Alexandra Plads/Skodagrunden, der lige nu er et område med midlertidige aktiviteter, skal have en ny bebyggelse med en udadvendt funktion, som kan skabe liv omkring porten til Nordvest. Det skal dog nævnes, at foreløbig er ingen del af dette omfattende forslag finansieret.
II 2015
Cirkusvognens 20 års jubilæum I 2015 fylder Cirkusvognen 20 år. Cirkusvognen udgår fra Børnekulturhuset Sokkelundlille på Utterslev Torv. Det meste af året arrangeres i Sokkelundlille kulturbegivenheder, som især henvender sig til børn. En gang om året flytter Børnekulturhuset dog ud i bydelen. På torve og pladser arrangeres forestillinger, som besøges af tusinder af børn,- altid i nærheden af den grønne vogn. Ovenfor ses et arrangement med Anne Nyboe og Amanda Oppermann på Degnestavnens Legeplads. Nedenfor ses fra venstre til højre Børnekulturhuset, 2015 personalet i cirkusvognen, glade børn samt den kendte grønne vogn. Læs mere om Børnekulturhuset og Cirkusvognen på side 24 i Bydelavisen.