Bispebjerg bydelsavis - september 2019

Page 1

Bydelsavisen Bispebjerg

Tirsdag 17. september 2019 13. årgang nr. 6

Cityringen åbner 29. september

Dørene til byens nye metrolinje går op søndag 29. september Efter mere end otte års anlægsarbejde er arbejdet med at bygge de 17 nye stationer og få de førerløse tog til at køre ved at være afsluttet. I perioden frem til september har man prøvekørt metroens togsæt i flere måneder ligesom ved almindelig drift – dog uden passagerer. Dette arbejde skulle danne grundlag for den endelige myndighedsgodkendelse, hvor der gives tilladelse til at køre med passagerer. Cityringen kommer til at køre førerløst og i døgndrift ligesom den eksisterende metro, og der vil i myldretiden være maksimalt tre minutter mellem afgangene. Så du behøver ingen køreplan. 12 minutter borte fra enhver station på linien Med cityringens 17 nye stationer forbindes Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By. Cityringen er byens nye metrolinje M3, og der er maksimalt 12 minutter til den fjerneste station, uanset hvor du står på. I 2020 suppleres M3 af linjen M4, som bliver en linje fra København H til Nordhavn og Orientkaj. M4 vil øge frekvensen yderligere på Cityringen på strækningen gennem Indre By. Cityringen vil allerede første år fordoble antallet af metropassagerer, så der i 2020 vente at være i alt 122 mio. metropassagerer. AHe

Borgermøde om

nye byrum

Frederiksborgvej

Fuglekvarterets Fælleskafé

Styrket by- og handelsliv, imødekommende lokal atmosfære og trafikforbedringer for både store og små.

overtager Madsens Mekka!

Kom og hør mere om tankerne bag byrumsprojektet, og giv dine idéer til kende.

Af Maria Larsen Madsen er flyttet til Fyn, og nu rykker Fuglekvarterets Fælleskafé ind i den lille kælder, på hjørnet af Nattergalevej og Vibevej.

BORGERMØDE

MANDAG DEN 23. SEPTEMBER KL 18.30-20.30 I DORTHEAGÅRDEN FREDERIKSBORGVEJ 77 Fakta Der er afsat 6 mio.kr. til et byrumsprojekt med udgangspunkt i ”Menykrydset” ved Frederiksborgvej/ Birkedommervej/Landsdommervej. Projektet forventes indviet i starten af 2021.

Bag cafeen står 16 frivillige lokale borgere, som er gået sammen og har skabt en forening, som nu kollektivt skal udvikle og drive stedet. I den første periode vil der være weekendåbent med lækker brunch, kaffe og kage, og når lokalerne er klar, vil cafeen også have åbent i ugens løb og i aftentimerne. Foreningens medlemmer, som står bag cafeen, har et fælles ønske om at skabe et samlingssted for lokale borgere. Caféen skal kunne tilbyde en lækker menu, som er til at betale. Vi skal også kunne eksperimentere og inspirere med måder, hvorpå man skal kunne leve bæredygtigt i hverdagen. Og vi påtænker at afholde events af alle mulige slags og i det hele taget at skabe sted, hvor alle og enhver kan føle sig velkommen. Hvis du vil være med til at drive cafeen, kan du blive aktivt medlem, så skal du lægge 10 timers arbejde i cafeen om måneden og kan være med til at udvikle og præge cafeen. Du kan også nøjes med at blive støttemedlem, og så betaler du 100 kr. i kontingent om året. Skriv til post@foreningencafeinordvest.dk for mere information. Og kig forbi cafeen eller hold øje med foreningens facebookside: Fuglekvarterets Fælleskafé.

Bispebjerg Bydelsavis side 1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.