15 minute read
Lersøkilden
Mette Annelie på cykel
Cykler I til skole?
Af Mette Annelie Rasmussen (MB) Teknik og Miljøordfører, Radikale
Efter en noget underlig sommerferie i skyggen af COVID19 begynder skolerne igen. Det er ikke helt hverdag, som vi kender det, men det at begynde i skole efter ferien er altid spændende. Helt specielt er det naturligvis, hvis det
er første gang, men det er også spændende at begynde igen efter ferien, se vennerne og finde ud af, hvad der nu skal ske. For Radikale Venstre er det vigtigt, at alle Københavns børn får en god skolestart og skolegang, og at børn kan færdes trygt på cykel til og fra skole. Hvis vi vil sikre, at fremtidens voksne københavnere bruger cyklen som primært transportmiddel til at komme rundt i byen, skal vi på Rådhuset sikre, at man kan færdes trygt på cykel. Vi skal have anlagt cykelstier, hvor der mangler, og så skal vi tænke trafikdelen sammen med skoledelen. I slutningen af august sætter partierne på Rådhuset sig sammen om budget 2021. Her vil Radikale arbejde for, at flere sikre skoleveje kommer på budget- tet. Når vi beder forældre og børn om at cykle mere, har vi på Rådhuset også et ansvar ift. at sørge for sikre skoleveje.
p r e m i e r e
Vær med i fællesskabet
Kirkens efterårsprogram byder bl.a. på Aftenrum med pilgrimspræst og forfatter Lene Højholt, sanger og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen og koncert med The Middle East Peace Ensemble. Find yderligere info på: bellahoejkirke.dk
Gratis login til fonde.dk gennem Københavns Kommune.
Københavns Kommune har lavet en aftale med hjemmesiden fonde.dk, hvor foreninger kan få et gratis login til siden. Siden hjælper med at give et overblik over 3000 private og offentlige fonde, og har guides til, hvordan man søger, - og meget mere.
Fonde.dk er Danmarks største fonds- database og mest opdaterede portal for fundraising. Et års abonnement koster normalt 3000 kroner, men som en køben- havnsk forening er det nu altså muligt at få gratis adgang.
Man søger ved at sende følgende oplysninger til mailen: info@fonde. dk (i emnefeltet skrives “Københavns Kommune“)
Fulde navn på foreningens formand: Foreningens navn: E-mail:
Aftalen løber indtil 31.10.2020.
Bliv Natteravn
Som frivillig i natteravnene vil man typisk bruge to aftener i kvartalet på at gå rundt i lokalområdet. Ruten er fastlagt på forhånd, og natteravne færdes altid i grupper af tre. Alle frivillige får undervisning i de fær- digheder, det kræver at være Natteravn. Vil du vide mere, eller vil du bare prøve en aftentur med Natteravnene på Bispebjerg? Ring til Ane Marie Henriksen tlf. 60 63 75 85 og aftal tid og sted.
En mere ældrevenlig by
Af Sofie Mondrup Nielsen Københavns Kommune, Afdeling for Strategisk Folkesundhed
København skal være for alle – også for de ældre. Byens fysiske indretning har betydning for, hvem der bruger og tager ophold i byen. København skal derfor udvikles og indrettes, så alle, uanset alder, mobilitet og orienteringsevne, kan bruge byen og dens rekreative områder.
For at blive klogere på dette emne vil vi gerne invitere københavnere og relevante aktører til at dele deres oplevelse af Københavns ældrevenlighed. Hvor er det svært eller utrygt at færdes, eller hvor mangler der bænke til et lille hvil? Arbejdet er en fortsættelse af en kortlægning, der kørte i udvalgte bydele i København i efteråret 2019, og skal også hjælpe med at udvælge place. ring af 500 ældrevenlige bænke rundt omkring i København.
Grundet covid-19 har Københavns Kommune ikke mulighed for at gennemføre byvandringer og større dialogmøder i hele byen, - som oprindelig planlagt. Derfor lanceres i stedet undersøgelsen “En by for alle”, som kan tilgås via www.kk.dk/enbyforalle. Her kan alle udpege på et kort, hvor i byen, som de færdes til daglig, og hvor der er plads til forbedring i byrummet fx flere ældrevenlige bænke.
På hjemmesiden er der også muligt at melde sig til et telefoninterview, hvis man har lyst til at fortælle mere om sine oplevelser i byen.
Vi håber at I vil være med til at besvare undersøgelsen, sprede budskabet til relevante borgergrupper og tage kon- takt til os, hvis I har yderligere kom- mentarer til arbejdet med ældreven- lige byrum, som vi kan tage med videre?
DEBATTER
Lundehustorvet – et fælles projekt
Efter at de lokale borgere og Lokaludvalget i en årrække har kæmpet for et få et torv i kvarteret, er der nu sat midler af hertil. Der går endnu nogle år inden torvet står færdigt, men vi glæder os! Første skridt på vejen er, at der skal indgås samarbejder med Lundehuskirken og AAB, da begge grundejere ejer dele af det, som skal blive til et samlet torv. Det er selvfølgelig en sjov konstruktion, når torvet skal være et samarbejde mellem flere grundejere, og derfor sætter vi i denne artikel fokus på, hvad det er, de to grundejere skal have for øje, når de træffer beslutninger.
I efteråret 2019 besluttede politikerne på Rådhuset at sætte penge af til at etablere et Lundehustorv. Pengene er bevilget i to omgange så der i alt er 13, 6 mio. kroner, heraf ca. 9,4 mio. kr. til selve anlæggelsen af torvet. I den indstilling som danner baggrund for politikernes beslutning står der: Projektet indebærer, at det nuværende butikstorv og en del af Strødamvej omdannes til et sammenhængende torv. Torvet indrettes med opholdsrum med sidde- og opholdsmuligheder og mulighed for afholdelse af events, som f.eks. torvedage. På den måde kan Lundehustorvet blive et nyt, fleksibelt byrum og lokalt mødested for beboerne.
I projektet vil der være fokus på at understøtte bedre forhold for fodgængere, øge trafiksikkerheden, samt at torvet inviterer til ophold. Projektet indeholder desuden initiativer, der skal sænke hastigheden på Strødamvej. I projektet indgår plantning af nye træer, og så skal områdets grønne profil understøttes.
Det særlige ved dette torv er, at det delvist placeres på ikke kommunal jord. Det vil sige, at en lille bid af AABs matrikel ved Fakta og bodegaen indgår, og på samme måde indgår der et areal rundt om kirken, som tilhører kirken. Kommunen ejer den største del af det område som indgår i torvet, og AAB og kirken ejer således en mindre del – se her på kortet. Derfor har både AAB og kirken underskrevet forhåndsgodkendelser på, at ville bidrage til det samlede projekt, så hver grundejer betaler for etableringen af den del af torvet, som ligger på egen grund. Til generalforsamlingen d. 23. september skal beboerne i AAB så stemme om en bindende samarbejdsaftale, og hermed også hvor meget AAB maximalt vil bruge på projektet.
Lokaludvalgsformand Alex Heick udtaler: Lokaludvalget har længe arbejdet for at få et torv til Lundehusområdet. Vi mener det er en stor mangel, at et kvarter er uden mødesteder. Vi er godt klar over, at der er mange andre problematikker i kvarteret – men lige præcis torvet er en kæmpegevinst og skal ikke blandes sammen med de øvrige udfordringer i kvarteret. Vi opfordrer derfor kirken og AAB til at gå ind i arbejdet og bidrage økonomisk. Vi ved heldigvis, at både bestyrelsen i AAB og menighedsrådet i kirken er positivt indstillede.
Tidsplanen forventes at være følgende: •
Feb.- dec. 2020: Trafikforundersøgelser, udarbejdelse af samarbejdsaftaler, anlægsprogram og udbud af rådgiverydelsen
Apr.- okt. 2021: Udarbejdelse af projektforslag
Sep.- okt. 2021: Høring af lokaludvalg, politi mv.
Nov.- dec. 2021: Indstilling til Borgerrepræsentationen om frigivelse af anlægsmidler
Jan.- maj 2022: Udarbejdelse af detailprojekt
Jun.- sep. 2022: Udbud af anlægsarbejder
Okt. 2022- 1. juni : Anlægsfase
Jun. 2023: Færdigt projekt Svar på de oftest stillede spørgsmål:
Hvem bestemmer hvordan torvet skal se ud?
Der dannes en projektgruppe med de 3 grundejere, det vil sige en repræsentant fra kommunen, en fra AAB og en fra kirken. Det er de 3 grundejere, som fælles drøfter løsningsforslag og muligheder, men det er den enkelte grundejer som i sidste ende træffer beslutninger vedrørende eget areal. Projektet kommer til at bygge på input fra de arbejdsgruppemøder der har været tidligere, kommende møder med den lokale følgegruppe og det projektforslag der skal udarbejdes og selvfølgelig også på den indstilling til politikerne, som er grundlaget for bevillingen. Faglige analyser og hvad vi kan få tilladelse til fra politi og kommunale myndigheder bliver også afgørende for projektets udformning.
Hvorfor kan kommunen ikke betale for etablering af den del af torvet som ligger på AABS matrikel eller kirkens matrikel?
Kommunen må ikke betale for anlæg på en grund som ikke tilhører kommunen. Sådan er de juridiske regler, og det gælder uanset om den ikke kommunale grund er ejet af et boligselskab, en erhvervsdrivende, af kirken eller noget helt andet.
Skal AAB og kirken betale for at lave torv på den kommunale grund?
Nej selvfølgelig ikke. De samlede omkostninger til rådgiverhjælp og ydelser skal fordeles mellem grundejerne efter en fornuftig fordelingsnøgle. For selve anlægsdelen betaler AAB og Kirken udelukkende for den del som anlægges på deres matrikler.
Vi har før oplevet, at projekter bliver dyrere end forventet. Hvem betaler regningen hvis torvet bliver dyrere end budgetteret?
Kommunen indgår en aftale med en rådgiver, som skal gennemføre udbudsprojektet indenfor en fast økonomisk ramme. I den økonomiske ramme er der også en post til uforudsete udgifter. Der sættes altså et loft for hvad det maksimalt må koste. Det er derfor rådgiverens rolle, at sørge for at budgettet holder, og hvis budgettet skrider, så skal der findes besparelser i projektet. med eller ej. Matrikelskellet kommer så til at være den grænse, hvor det nye torveprojekt kommer til at gå til. Det vil sige, at der kun arbejdes og anlægges nyt på den kommunale matrikel. Matrikelgrænserne går ikke langs med bygningerne, men længere inde på det område, hvor torvet skal være. Det vil sige, at hvis eksempelvis AAB ikke er med, så vil der ved matrikelgrænsen være en tydelig skillelinje mellem gammel og nyt. Det vil påvirke torvet, og der vil ikke være et sammenhængende udtryk.
Hvis nu de to grundejere holder sig ude af det kommunale projekt, men ombestemmer sig efter projektet er færdigt – kan de så ikke bare lave deres del for egne midler?
Jo det kan de godt. Men så er der ikke længere synergien med resten af projektet og vi får ikke udarbejdet en fælles helhedsløsning for hele bytorvet. Yderligere vil der ikke blive mulighed for at trække på det kommunale hold af jurister, projektledere, byggeledere osv i forbindelse med gennemførsel af et privat anlægsprojekt. Det vil så være et projekt, som grundejeren selv bliver ansvarlig for. Dette indebærer ansvar for indgåelse af kontakter med entreprenører og evt. rådgivere, styre økonomien, læse kontrakter, gå til byggemøder osv.
Strødamvej
Svanemøllens Kaserne - Byens Grønne Ø
Mosaikskulptur reddet
Af Jette varn Med tilskud fra Områdefornyelsen kørte vores ældreklub Foreningen Birkedommervej (tidligere Kulturnet) et mosaikprojekt, som resulterede i en sjov og spændende mosaikskulptur. Den skulle være en gave til ungdomsklub- ben og vores fælles nye torv på Smedetof- ten. Den fik så en midlertidig plads foran Sme- detoften 14, men ulykkeligvis blev der begået hærværk på figuren. Takket være tilskud fra Lokaludvalget er den nu blevet restaureret, og står aktuelt i en have i Degnegården. Når torvet er færdigt ved nytårstid, får den sin varige plads, - og får forhåbentlig lov at blive stående.
Nyt fra Agendaforening Nordvest i Karens Hus Bispebjerg Bakke 8. www.agendaforening-nordvest.dk Kontakt: joergensen.tom@gmail.com el- ler 26538091 August 2020
Efter forårets udsættelser går vi i gang med kreative samskabelse og samvær i ”vores” hjørne af Lersøparken. Her er også et par aktiviteter, som dog på grund af de gældende regler om afstand kræver tilmelding på 26538091, og hvis du alligevel bliver forhindret, så meld fra på samme nummer, så en anden får muligheden! Samme program køres 2 gange ved hver begivenhed.
Fredag 4. september. kl 13 eller 14.15 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8.
Vore lokalhistoriske venner har inviteret Kerstin Bergendal fra områdefornyelsen, som vil fortælle om sit projekt vedrørende Grønningen i NV: ”Om en eng”. Se https:// aproposeneng.dk/ - om stedets mennesker. hverdag, historie, kvaliteter og dilemmaer, fællesskaber og konflikter.
Søndag 13. september. Kl. 13 eller 14.30 Sted: Engsvinget 26
Inspirerende biolog Rikke Milbak viser rundt i sin egen villahave, som hun arbejder på at gøre mere og mere naturvenlig. (Bevilget af Bispebjerg Lokaludvalg). Se www.rikkemilbak.dk
Volleybane BYGGEFELT 9
BYGGEFELT 7 BYGGEFE LT 8
Perimeterskoven
Håndgranatbaner tspladsentspladsAktivitetspladsAktivite
CENTER FOR IDRÆ T
IDRÆTSHAL BYGGEF ELT 6
BYGGEFELT 13
Terrænbane 5 kam psbane
Sportsfælleden
MÅL Multibane
Start BYGGEFELT 4 BYGGEFELT 5
Studiepladsen
SPROGOFFICERSKOLEN
11 mandsb ane
B an e 1
B an e 2
Bane 3
h c f v b c v c n c b Lille forhindringsbane
Cinderbane
Terrænbane 1000m BYGGEFELT 3
BYGGEFELT 2
Campusstrøget P-HUS BYGGEFE LT 1
EKS. AUDITORIUM BYGGEFELT 10 SKIBS-SIM.
Delområde for FE domicil AnkomstpladsenAnkomstpladsAnkomstpladsenomstpladsenomstplads
EKS. HAL
BYGGEFELT 11 Paradepladsen
NORDHAVNSVEJ BYGGEFELT 12
8 STED | By- og landskabsarkitekter og PRIMUS Arkitekter Den foreslåede arealplan for Svanemøllens Kaserne
Landsplandirektiv for Svanemøllens Kaserne
Forsvarsministeriet skal udvikle Svanemøllens Kaserne, så den fremover kan rumme en række nye funktioner som led i udmøntningen af politiske aftaler på forsvarsområdet. Således skal der etableres et permanent helikopterberedskab til støtte bl.a. for politiets antiterrorberedskab i Københavnsområdet. Endvidere skal der etableres et nyt samlet domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste på kaserneområdet. Endelig skal der ske en række tilpasninger og samling af funktioner på Svanemøllens Kasernen.
National sikkerhed
Da de nye funktioner er begrundet i national sikkerhed, arbejdes der på et landsplandirektiv for det samlede kaserneområde. Landsplandirektivet vil tage udgangspunkt i helhedsplanen for Svanemøllens Kaserne, hvor det samtidigt er hensigten at give området et mere grønt udtryk. Af sikkerhedsmæssige og operative grunde vil kaserneområdet også fremover være et militært område.
Forslaget til landsplandirektiv sendes i offentlig høring den 14. august 2020, og høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2020. Landsplandirektivet forventes godkendt i november 2020.
Informationsmøde
Den 17. september 2020, kl. 16.00-18.30, inviterer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse alle interesserede til informationsmøde på Svanemøllens Kaserne (Idrætshallen, bygning. 34). I forbindelse med informationsmødet vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse orientere om udbygningen af Svanemøllens Kaserne. Erhvervsstyrelsen vil tillige være repræsenteret, og kan svare på spørgsmål vedrørende forslaget til landsplandirektiv for Svanemøllens Kaserne. På grund af de gældende regningslinjer i forbindelse med Covid-19 er det desværre nødvendigt at begrænse deltagerantallet til informationsmødet til 100 deltagere.
Tilmelding nødvendig
Tilmelding skal ske pr. e-mail til FES-UDV12@mil.dk og med angivelse af navn, adresse og eventuelt organisation. Tilmelding kan ske fra og med 24. august 2020 efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldinger modtaget før den 24. august 2020 bliver ikke taget i betragtning. Henset til det begrænsede deltagerantal opfordres til, at eksempelvis familier eller organisationer kun tilmelder én mødedeltager. De 100 deltagere vil modtage en bekræftelse på deres deltagelse pr. e-mail.
For yderligere information:
Helhedsplanen for Svanemøllens Kaserne findes på hjemmesiden: ejendomsstyrelsen.dk Høringsmaterialet til landsplandirektivet for Svanemøllens Kaserne findes på høringsportalen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside eller via link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64203
Modstand mod nedrivning af værtshus
Af Jonas Neivelt
I Københavns Nordvestkvarter ligger et lyserødt hus med et spir for toppen og værtshuset Fuglereden i stuen. Nu vil ejeren rive huset ned, og det møder lokal modstand.
Beboerne i Københavns Nordvestkvarter kommer måske til at miste et eksempel på kvarterets historiske udvikling. Ejeren af ejendommen på hjørnet af Frederikssundsvej og Provstevej med værtshuset Fuglereden i stueetagen vil nemlig rive bygningen ned. I stedet skal der bygges ungdomsboliger. ”Jeg har ejet bygningen i 22 år, og nu har jeg hørt, at politikerne ønsker, at der bliver bygget ungdomsboliger. Det er en god økonomisk mulighed for mig, så derfor skal der bygges nyt. Huset er ikke bevaringsværdigt, har nogle kloge hoveder i kommunen fundet ud af”, siger ejendommens ejer Jørgen Petersen.
Naboer er uenige
Men naboerne er uenige, og har organiseret sig for at redde bygningen. Sammen har de startet bevægelsen Bevar Fuglereden, der modarbejder ejerens planer om at rive bygningen ned. ”Vi var nogle af dem, som arrangerer gadefesterne her i kvarteret, der snakkede sammen om, at det da ikke kunne være rigtigt, at Fuglereden skulle rives ned. Så lavede vi opslag på Facebook, der blev delt omkring 400 gange. Vores facebookside fik 1000 følgere på en uge. Så fik medierne og politikerne øje på vores sag”, fortæller bevægelsens talskvinde Freja Wedenborg. Freja er blandt initiativtagerne til bevægelsen Bevar Fuglereden
Et Nordvest i forandring
Københavns Kommuneplan for Nordvestkvarteret fortæller om en bydel, hvor der stadig er levn af det rå industrilandskab, som engang dominerede hovedstaden. Bygningen med værtshuset Fuglereden stammer da også fra 1885. Selvom Kommuneplanen både fortæller, at ”det industrielle kulturmiljø har image- og attraktionsværdi”, og at en omdannelse af industribygningerne til beboelsesejendomme skal ske ”med respekt for den eksisterende befolkningssammensætning og erhvervskultur”, er det ikke hensyn, de lokale mærker meget til. ”Der bliver hele tiden dispenseret fra planerne for området, så folk får lov til at bygge uden at tage hensyn til miljøet herude i Nordvest”, fortæller Alex Heick, formand for Bispebjerg Lokaludvalg.
Netop ønsket om at lave ungdomsboliger på grunden, hvor Fuglereden i dag ligger, vækker undren. ”Disse ungdomsboliger er reelt set små ejerlejligheder. Dem er der masser af i Nordvest, men vi har også brug for erhverv. Ellers bliver Nordvest til et sovekvarter i København”, siger Alex Heick. Han bakkes op af Freja Wedenborg fra bevægelsen Bevar Fuglereden: ”Vores gamle bygninger bliver revet ned. En af dem var så bevaringsværdig, at den blev genopført i Den Gamle By i Aarhus, hvor man nu kan tage over og kigge på den”, siger Freja Wedenborg.
Ejendommens ejer Jørgen Petersen har også bemær- ket beboernes modstand mod hans nedrivningsplaner: ”Det gør da indtryk, at der er modstand. Foran- dring fryder ikke altid. Men værtshuset har været der i 21 år. Før det stod lokalerne tomme. Det er ikke for at tage bajerne fra folk, men det er ikke mit ansvar, at der skal drives værtshus på adressen”.
Ejendomsret eller bevaringsværdi
Sagen skal nu drøftes i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg. Her har ønsket om at bevare bygningen fået en del opbakning. ”Jeg kan ikke støtte, at den gamle kro bliver revet ned. Jeg mener, at huset er bevaringsværdigt”, siger SF’s repræsentant i teknik- og miljøudvalget Klaus Mygind. Alle partier er dog ikke enige: ”I Danmark har vi pri- vat ejendomsret, og i Liberal Alliance mener vi, at det er ejerens ret at gøre med ejendommen, som ejeren synes er rigtigt”, siger Heidi Wang, Liberal Alliances repræsentant i udvalget. Nu håber borgerne i bevægelsen Bevar Fuglereden, at de kan få lov til at beholde det lokale vandhul. ”Først skal vi have byggeforslaget nedstemt hos politikerne. Så må vi bagefter se på at få huset med Fuglereden fredet”, siger Freja Wedenborg.
