Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 98, marts 2006

ID-diskussion

FAQ

Amøbedefinitioner

Kulstof-14datering

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 98 Marts 2006 ORIGO 98

1

Redaktion i Danmark

Overlærer Knud Aa. Back Ibsvej 27, 4440 Mørkøv.

Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk Cand.theol. Klaus Dahl Skæring Hedevej 52, 8250 Egå.

Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk Seniorforsker, cand.scient. Holger Daugaard Tranevej 21, 8721 Daugaard.

Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk Professor, dr.med. Søren Holm Centre for Social Ethics and Policy, University of Manchester, Humanities Building, Oxford Road, Manchester M13, 9PL UK. E-mail: soren@skabelse.dk IT-ansvarlig, datamatiker Bjarne Krak Ryhavevej 1A, st.mf., 8210 Århus V Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk Cand.oecon. Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning.

Tlf. 9927 2909. E-mail: abonnement@skabelse.dk Cand.scient. Bent Vogel Kristrupvej 31, 8900 Randers.

Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Skovgårdsvej 9, Voel, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg.

Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktionssekretær)

Redaksjon i Norge

Konsulent, cand.scient. Rune Espelid 5650 Tysse.

E-post: rune.espelid@online.no Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar Solliv. 9, 4020 Stavanger.

E-post: wf@rf.no Cand.real. Jon Kvalbein Amund Hellandsv. 17, 1165 Oslo.

E-post: jkvalbei@online.no Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand Bjørnekroken 69, 1430 Ås.

E-post: peder.tyvand@itf.nlh.no Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø.

E-post: steinar@hitos.no

Ansv. red. af dette nummer: Knud Aa. Back Ansv. red. af næste nummer: Knud Aa. Back

2

ORIGO

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

Abonnement og bestillinger:

Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. Tlf. 7767 2948.

Danmark: Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909.

ORIGOs web-adresse:

skabelse.dk

Layout og sats:

VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

© ORIGO.

Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

INDHOLD Marts 2006

4

Redaktionelt: Nyt format over Origo

6

Interview med Arne Kiilerich: ID-diskussion i Ingeniøren

9

Klip fra Sverige: Frequently Asked Questions

14

Ingvald Straume: Amøbedefinisjoner (2)

22

Finn Lykke Nielsen Boelsmand: Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1)

29

Kristian B. Østergaard m.fl.: Junk-DNA

30

Redaktøren: Ordbog

Illustrationer til C-14-artikel og -FAQ: Side 23, venstre spalte, og side 28: Answers in Genesis Side 23, højre spalte, og side 27: Niels Kr. Grove Sørensen ORIGO 98

Kære abonnenter!

Så er et nyt år i fuld gang, og dermed modtager du her det første af årets Origoblade. I den forbindelse kommer vi også ind i en ny abonnementsperiode, nemlig 2006. Jeg håber derfor, at I vil betale jeres abonnement for 2006 så tidligt som muligt, da vi så kan have pengene klar, efterhånden som udgifterne kommer. Derfor er der vedlagt et girokort i dette nummer. Også i 2006 er abonnementsprisen 150,- kroner.

Vi har lavet en ordning, der gør, at gaver til Origo kan blive fradragsberettiget. Ordningen er omtalt i Origo nummer 86 side 32 og på vores hjemmeside: www.skabelse.dk.

Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre, som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for 30,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse.dk.

Håber at du får stor glæde af dit abonnement i 2006.

Med venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

Udviklingslæren: FAKTA eller FIKTION?

Kæmper du med tvivl pga .

Darwins lære ?

Mange kristne oplever udviklingslæren som et hårdt angreb på troen, fordi de er blevet fortalt, at den er bevist. Universitetslektor Roger Oakland viser på dette videobånd af ca.

120 min. varighed, hvor lidt hold der er i udviklingslæren, og at Bibelens skabelsesberetning faktisk er stærkt underbygget af arkæologiske fund. Båndet er på engelsk, men vi vil gerne gøre det tilgængeligt for det skandinaviske publikum ved at få det tekstet med danske tekster.

Det er dog en dyr proces, så for at klare opgaven sætter vi hermed det tekstede bånd til salg for kr. 175 + levering pr stk. (pr. efterkrav), idet vi gør det klart, at båndet først leveres, når der er solgt tilstrækkeligt til at finansiere projektet. Båndet kan bestilles på vor hjemmeside: www.oprindelse.dk eller ved brev til OM handi Products, Kastanien 4 st. tv., 7120 Vejle Ø ORIGO 98

3

Nyt format over Origo Redaktionen arbejder ihærdigt på at forbedre læsernes oplevelse af Origo, herunder sværhedsgraden af artiklerne. Når det i bladets formålsparagraf hedder at redaktionen håber at kunne bidrage med en sober stillingtagen til de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse, siger det sig selv at lix-tallet undertiden må bevæge sig op i den øvre del af skalaen. Især når ønsket er at denne stillingtagen sker på grundlag af saglig og videnskabelig forsvarlig argumentation.

Når vi fx i dette nummer bringer den valgte artikel om kulstof-14-metoden, er det den målgruppe der gerne vil se en videnskabelig saglig gennemgang af et emne, vi søger at tilgodese.

På den anden side, de læsere der blot er udstyret med en naturlig nysgerrighed og videbegærlighed, ønsker vi også at give en god oplevelse med Origo.

Derfor er de tungere artikler oftere og oftere forsynet med oversigtsbokse, så man forholdsvis ubesværet kan orientere sig om hvad sagen drejer sig om. Altså vil man faktisk også kunne få noget ud af artikler der ved første øjekast virker noget afskrækkende. Som noget nyt prøver vi denne gang en Origo-ordbog, så man ikke behøver sidde med en fremmedordbog i hånden . Samtidig er der naturligvis de kortere artikler, FAQ-artiklerne fx. De giver en kort og forhåbentlig klar indføring i et delemne foranlediget af læsernes spørgsmål.

Alle er i øvrigt meget velkomne til at stille flere.

At vi denne og næste gang endnu engang tager temaet dateringsmetoder op til behandling, skyldes netop en tilbagemelding fra især vores yngre læsere. Den megen fokus på om de unge mennesker i de øverste klasser på folkeskoleniveau nu også får lært det de skal om evolutionsteori, gør at vi har fået en ny målgruppe blandt læserne.

Både de unge selv, men måske især deres lærere som må ruste sig til den øgede interesse. Heraf følger så at vi som kritikere af den bevidstløse

4

lancering af evolutionens dogmer, er nødt til at tage argumenterne forfra. Også fordi vi af og til løber ind i en ikke så gennemtænkt argumentation fra vore egne .

Her vil jeg gerne minde om prof. Peder A. Tyvands ord i en artikel i Origo 85, oktober 2003, hvor han bl.a. siger, under overskriften Er skabelsesdage vigtigere end skabelsen? : Det er en vanskelig, men viktig balansegang å fastholde skapelsen samtidig som man skiller mellom det å tolke Bibelen og det å bruke den naturvitenskapelig metode. Jeg mener at man bør holde fram vitenskapens framfor troens argumenter i all evolusjonskritikk. Evolusjonsteorien er så skrøpelig vitenskapelig at den ikke fortjener å få stå alene på vitenskapens arena.

Akkurat på dette punktet gjør noen av skapelsesdagenes djerve forkjempere en bjørnetjeneste for skapelsens sak når de støtter seg kun på teologi. Rekkefølgen på tingene er her avgjørende. Det er og må være rom for teologi i forbindelse med skapelsen. Mitt syn er at teologien bør komme inn først etter at man har avvist evolusjonsteorien på naturvitenskapelige premisser [ ] Vi ser altså at visse ung-jord-kreasjonister og visse gammel-jord-kreasjonister gjør hverandre til hovedmotstandere. For alle ateister, humanetikere og darwinister må denne typen debatt komme som en gave fra oven. Her kommer de ut som profitører av en debatt hvor de ikke trenger å løfte en finger. [ ] [Hvis vi koncentrede os om de videnskabelige argumenter mod evolutionsteorien, kunne vi] bli satt i stand til å være permanent tilstede i offentligheten og i skoleverket. Og dette ville alle skapelsestroende være tjent med uansett syn på skapelses-dagene. Er det noe darwinistene frykter, så er det ikke de meningssterke solospill for skapelsen, men den profesjonelt organiserte evolusjonskritikk.

ORIGO 98

I forlængelse af dette vil jeg godt pege på

God of the Gap -problemet Gap-problemet

Som det fremgår af et interview i dette blad, kritiserer modstandere af ID at man så at sige putter Gud ind i ligningen, for dermed ophæves det naturvidenskabelige grundlag for indsamling af viden om livet og dets udvikling. Hvis man bruger Gud i sin forklaringsmodel, er alle forklaringer mulige; men dermed bliver alle forklaringer også umulige!

Men det er faktisk en misforståelse at fortalere for Intelligent Design skulle putte Gud ind i ligningen fordi vi ikke kan komme med en videnskabelig forklaring på fx de biologiske maskiner som alt liv er afhængigt af. Synspunktet er tværtimod at fordi vi véd så meget om disse mikrobiologiske forhold, er vi nødt til at erkende at her kommer en materialistisk forklaring til kort. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at give en fornuftig forklaring på DNA-strengens programmering ved at bruge de sædvanlige forestillinger om tid og tilfældighed. Det er ganske enkelt ikke intellektuelt tilfredsstillende! Det er altså ikke fordi vi ikke véd nok at Intelligent Design-forestillingen kommer ind i billedet; det er fordi vi véd for meget !

Skal du vil svare igen så skal du vide hvad du snakker om , hedder det på Origos lille hvervekort. Darwinister har nemlig godt af at der findes nogle klassens uartige drenge og piger der svarer igen når de bliver præsenteret for evolutionens mange ikke-holdbare forklaringer. Men sidste del er nok så vigtig. Origo ser det som sin fornemste opgave at sætte flere og flere i stand til at vide hvad de snakker om!

I den forbindelse vil vi gerne takke for de tilbagemeldinger fra læserne vi modtager fra tid til anden.

Er der nogle temaer læserne gerne ser behandlet i bladet, hører vi meget gerne om det. Underteg-

ORIGO 98

nede redaktør er især glad for de skriftlige tilkendegivelser, de være sig per e- eller vanlig post, da telefoniske ofte kan være for flygtige til at følge op på.

God fornøjelse med en ny årgang af Origo. .b

5

ID -diskussion i Ingeniøren Der har været en længere ID-debat også i fagbladet Ingeniøren . Origo har fanget vores mand på stedet , Arne Kiilerich, for at høre hvordan debatten er spændt af.

ID, eller Intelligent Design, er en videnskabsteoretisk position som kan give anledning til opbygning eller formulering af videnskabelige forklaringer. ID er en teori der ikke udelukker en udefra kommende intelligens sådan som den materialistiske naturalisme gør det (fx i neodarwinismen).

Det er vel i og for sig positivt at Ingeniøren overhovedet bringer en sådan debat; men hvordan synes du den er forløbet? Er det til at komme igennem med saglige argumenter?

Debatten startede med en leder imod ID d. 2/9 2005 i Ingeniørens Ugeblad. Lederen forklarer at ID ikke er videnskab og bruger det sædvanlige argument om at ID ikke kan falsificeres. Lederen kalder endvidere ID for løs snak, men betegner

Hvad fordrer det største mirakel? At det biologiske liv er designet, eller at det er blevet til af sig selv? dog ID som værende langt mere farlig end den traditionelle halvdumme kreationisme. Debatten har derefter raset i fire måneder. En del af indlæggene har været mere mudderkastning end debat; men bladet har været forbavsende åbent for alle mulige synspunkter.

I modsætning til dagbladenes behandling er der intet der tyder på at Ingeniøren har sorteret eller censureret til nogens fordel. Hvorvidt parterne så overhovedet har lyttet til hinanden, er mere tvivlsomt.

Noget af det som imponerer mig mindst ved ID-modstanden, er at det ofte skinner tydeligt igennem at debattørerne kopierer andre kritikeres

6

argumenter. Det ville være ønskeligt om de havde læst fx hvordan Michael Behe selv argumenterer.

Når antievolutionister på forhånd stemples som religiøse fanatikere, er det ikke let at blive hørt.

En læser, som i øvrigt mener at debatten kommer 150 år for sent, siger at han finder det aldeles irrelevant for argumentationen at blande amerikanske højreorienterede ind i debatten. Han taler lige frem om et uprofessionelt skræmmemiddel.

Har der været meget af den slags i debatten?

Ja uhyggeligt meget. Muren af fordomme har været meget uigennemtrængelig. Spørgsmålet fremstilles ofte som værende tro imod videnskab. Sandheden er formentlig at det på begge sider er et spørgsmål om tro. Biologen Douglas Erwin er i debatten citeret for: En af videnskabens regler er at mirakler ikke er tilladt . Men hvad fordrer det største mirakel? At det biologiske liv er designet, eller at det er blevet til af sig selv?

Sir Arthur Keiths gamle udsagn gælder stadig: Evolutionen er ubevist og ubeviselig. Vi tror på den fordi det eneste alternativ er speciel skabelse og den er utænkelig .

Jeg er selv blevet skældt ud for at blande religion og videnskab sammen blot fordi jeg har kritiseret darwinismen på dens egne præmisser.

Superdarwinisten Richard Dawkins kalder også matematikeren David Berlinski for kreationist , selvom intet kan være længere væk fra sandheden.

Darwinismens apologeter må snart begynde at affinde sig med at der findes en bredere vifte af intellektuelle som er skeptiske over for den darwinistiske tro.

Du har i debatten fremført Behes eksempel med komplekse biologiske maskiner. En skribent spørger hvorfor de dog skal være blevet til i et hug . Har det været svært at få ørenlyd for dette afgørende ID-argument? Har der været nogle ordentlige modargumenter?

Netop på dette område har jeg kun set useriøse latterliggørelser. Michael Behe er på forhånd sat i ORIGO 98

bås på den religiøse højrefløj. Der har i Ingeniøren været flere indlæg om øjet. For og imod evolution.

Argumenterne for evolution minder mest om Darwins egne gammelkendte ideer om hvordan man kan forestille sig en gradvis udvikling har fundet sted. Mange forskellige typer af øjne er nævnt som eksempler på gradvist stigende kompleksitet; men der er ingen som har vovet sig ud i biokemiske argumenter imod Behe. Selv ikke den evolutionstilhænger som i spørgsmålet her er citeret fra sidste nummer af bladet og som selv er biokemiker.

En læser kommer med det i og for sig fornuftige argument: Darwin fandt jo bare ud af Guds metoder. Hvad siger du til det?

Jeg formoder at denne læser hentyder til teistisk evolution. Selv har jeg svært ved at forlige mig med tanken. Hovedproblemet er ideen om den gradvise udvikling som nogen altså opfatter som sandsynlig!

Hvordan kan metamorfosen have set ud i forskellige udviklingstrin hvis det designede imago er et flyvende insekt! Hvordan er stadierne æg, larve og puppe så blevet til i en fremadskridende proces fra en såkaldt primitiv stamform? Jeg har ganske enkelt ikke fantasi til at forestille mig noget sådant. teistisk evolution den tanke at Gud har brugt evolutionen i sin skabelsesproces metamorfose forvandling, i forb.m. insekters forvandling fra larve til puppe til voksent individ imago det voksne individ Endnu en læser hævder at ID-forskere bevæger sig i et felt hvor der er frit slag for alle nye ideer; alt er tilladt og alle postulater gratis. Er ID-indvendingerne mod neodarwinismen ikke i bund og grund uvidenskabelige?

Jo, måske er ID-indvendingerne uvidenskabelige i lighed med den darwinistiske ønsketænkning.

Men lad os dog få videnskaben ned på jorden hvor den hører hjemme. Videnskab er almindelige mennesketanker og refleksioner sat på videnskabeligt sprog. Et billede af naturen men ren perception. Det opfattes undertiden blasfemisk at være skeptisk over for videnskaben og dens landvindinger. Men endnu er det ikke strafbart. perception bearbejdet sanseindtryk

ORIGO 98

En læser angriber dig med følgende udsagn: Jeg synes at Arne Kiilerich skal komme med en undskyldning for sin lodret usande påstand om at evolution aldrig er observeret. Er fugleinfluenza ikke netop et tegn på evolution i praksis?

For det første kan vira aldrig blive et positivt bidrag til evolutionen fordi de kun kan være snyltere. En eventuel virusevolution er derfor nærmest ensbetydende med devolution hos værtsorganismerne.

Hvis virus derimod er ved at udvikle sig til en bakterie, ser regnestykket anderledes ud. Der er bare desværre intet belæg for en sådan forhåbning.

Hos influenza muterer to glycoproteiner, men influenza forbliver influenza.

Denne læser har desuden læst mit indlæg meget dårligt. Jeg benægter generelt ikke mikroevolutionen, men jeg siger: Selve udtrykket mikroevolution er en tilsnigelse. Evolution betegner en opstigning fra det simple til det komplekse. Det er ideen om at simple kovalente bindinger spontant bliver til væsener med titusinder af gener. Men så længe det ikke videnskabeligt er godtgjort at der pågår en tiltagende kompleksitet, er evolutionen rent drømmeri. Variation er ikke evolution.

Jeg har flere gange fået på hattepullen for disse bemærkninger. Men læseren skal ikke umiddelbart regne med en undskyldning. kovalente bindinger kemiske forbindelser, i væskeform er de olieagtige, ej vandopløselige

7

En læser udfordrer ID-folk med følgende spørgsmål: Klapperslangen har en plet der er følsom over for infrarødt lys, og som hjælper slangen med at finde bytte. Hvorfor er vores øjne så ikke indrettet til det?

Der findes mange pudsigheder i naturen som af begge fløje tages til indtægt for deres synspunkter.

Men her er vi helt ude på den filosofiske tynd-is. Er det måske et argument for evolutionen om flagermusen var blind? Hvem siger den var bedre hjulpet ved at kunne se? Hvorfor har vi ikke fjerstrengede antenner som visse natsværmere? Hvorfor spiser løven ikke jordbær?

Man kan med lige så god grund spørge hvorfor evolutionen ikke har udstyret os med sanser som kan registrere mange andre bølgelængder af elektromagnetisk stråling end den infrarøde. Det er jo darwinismen som påstår at ting bliver til af ren nødvendighed altså hvis de er til fordel for individet.

Klapperslangens varmecensor er desuden ikke et øje. Vores øjne er konstrueret til at danne billeder af mere kortbølget lys og skelne imellem bølgelængderne (hvilket er teknisk langt mere indviklet). Vores syn ville blive helt psykedelisk hvis varmestrålerne skulle blande sig.

Nu har debatten ikke karakter af noget oxfordmøde. Der er ingen debattører der bekender sig som det ene eller det andet. Ganske vist har IDkritikerne sagt at det preudovidenskabelige vås må finde medier der er egnet til det, og henvist til Vagttårnet. Indlæggene mod darwinismen har dog været så forskelligartede at debattørerne formentlig er af meget forskellig baggrund.

Nu hvor Ingeniøren lukker for debatten i bladet, har du måske noget at tilføje for origolæseren?

Ingeniører burde i større udstrækning end alle andre være modtagelige for kritik af darwinismen, for de er opflasket med termodynamik. Men dette synes absolut ikke altid at være tilfældet.

Ingeniører arbejder med en bevidst indsats på at få deres konstruktioner til at virke længst muligt med et minimum af reparation og vedligeholdelse, vel vidende at dette er en kamp mod uret.

Alting går ultimativt til grunde i overensstemmelse med de gamle termodynamiske love. Jeg opfatter det biologiske liv som værende søsat på et maksimumniveau hvorfra det efterfølgende har flyttet sig noget i variation, og som er underkastet en mere eller mindre konstant uddøen.

Er der andre, fx mennesker med en religiøs overbevisning, der har støttet ID-synspunktet i debatten?

ORIGO - særnumre

Flere eksemplarer (også større antal) kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2909, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO s hjemmeside: www.skabelse.dk

8

ORIGO 98

Frequently Asked Questions på svenska Livet er for kort

til alt det man gerne vil nå, kan man hurtigt konstatere jo ældre man bliver. Til gengæld kan man så passende glæde sig over dét man når.

Foreningen Genesis i Sverige har på sit website en FAQ som man godt kan blive lidt misundelig på. Se www.genesis.nu.

Vi arbejder hårdt på at vores egen på www.skabelse.dk skal blive lige så omfattende.

Derfor har vi i Origo indledt et samarbejde med Genesis, som i første omgang mest består i at vi har fået lov til at hugge nogle FAQ er fra dem og så oversætte dem til dansk.

Derfor, har du et ofte stillet spørgsmål, OSS, vil jeg opfordre dig til at kikke ind på den i Svedala (som vores naboland kaldes blandt venner) hvis du finder det svenske tungemål overkommeligt, ellers prøve vores danske (igen).

Men, kære læser, her kan du hjælpe!

Send nogle spørgsmål ind som du går og tumler med, og hvis de ikke allerede er besvaret i vores OSS (den danske betegnelse for FAQ), kan det jo være at spørgsmålet tages op til besvarelse når vi finder en der kan svare på det. .b

FAQ en på Genesis

For at give en smagsprøve på den svenske indstilling til tingene, bringer Origo her nogle mindre udpluk af svarene fra Genesis FAQ. Vi begynder med ét som også ville være Origos svar: Hvor gammel er jorden?

Der er forskellige opfattelser i skabelsestroende kredse om jordens og universets alder. Vores forening, GENESIS, har ikke noget officielt standpunkt i aldersspørgsmålet. Vi har medlemmer som tror på en ung jord, og vi har dem som tror på en gammel. Det som forener os, er troen på at jorden og universet er skabt med et design og et formål, og at det ikke er udviklet alene på grund af et tilstrækkeligt antal tilfældigheder og masser af tid. [forkortet] Anders Gärdeborn ORIGO 98

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Hvordan bestemmer man bjergenes alder? Findes der bevis på at bjergene ikke er så gamle som man tror med evolutionsteorien?

Bevis kan betyde både det ene og det andet.

Et matematisk bevis viser en sandhed med 100% sikkerhed. Denne form for beviser findes sjældent i naturvidenskaberne. Derfor kan man ikke bevise at bjergene er unge. Man kan heller ikke bevise at de er gamle. Bjergene er jo ikke datostemplede, så vi må studere dem og derefter tolke det vi ser, og forsøge at drage den mest rimelige slutning om deres alder. Jeg mener at geologer som tolker aldre på milliarder af år ind i bjergene, ikke drager den mest rimelige slutning, men tværtimod drager den slutning som er nødvendig hvis deres grundfilosofi skal være rigtig, og det er jo oftest udviklingslæren.

Til at begynde med daterede man bjergarter ved at studere deres indhold af fossiler. Fandt man et 10 millioner år gammelt fossil i et bestemt lag, så antog man at laget også var 10 millioner år gammelt. Antagelsen om hvor gammelt fossilet er, er naturligvis gjort ud fra evolutionslæren. Senere har man brugt de såkaldte radiometriske metoder, dvs. man undersøger hvor meget af ikke-stabilt, radioaktivt materiale der findes i bjerget. Ved et nærmere studium kan man dog påvise at mange af disse metoder er konstrueret for at give de høje aldre som udviklingslæren kræver.

Mod dette står mange observationer som synes at tale for en ung jord. Hvis jorden er gammel, så burde fx koncentrationen af forskellige salte i verdenshavene være meget større (den øger med tiden). trykket i oliekilder være meget lavere (det siver ud med tiden). jordens magnetfelt være meget mindre (det mindsker med tiden). heliumkoncentrationen i atmosfæren være meget højere (helium dannes ved radioaktivt henfald).

Men lad mig understrege endnu engang, jeg påstår ikke at dette beviser at jorden er ung.

9

Derimod påstår jeg at den rimeligste tolkning af det samlede antal observationer er at jorden er nogle tusinder år gammel.

Anders Gärdeborn Källor/vidareläsning: Mats Molén, Vårt ursprung?, XP Media 2000; se særskilt kapitel 3 Vardiman, Snelling, Chaffin, Radioisotopes and the Age of the Earth. A Young-Earth Creationist Research Initiative, Institute for Creation Research, Creation Research Society, 2000 Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Hvorfor siger I at de radiometriske metoder forudsætter ting som ikke kan bevises?

De radiometriske metoder bygger på tre forudsætninger: Kendte startmængder af de indgående stoffer, lukkede systemer (eller i det mindste et kendt omfang af udveksling med omgivelserne) samt konstante henfaldshastigheder.

Alle radiometriske metoder bygger på den antagelse at man kender forholdet mellem en radioaktiv isotop og dens datter-isotop på tidspunktet nul. (Ofte antager man at datterisotopen

10

slet ikke er til stede og forholdet således er 100% moderisotop.) Men hvordan kan man vide hvordan det så ud for millioner af år siden? [ ] Derudover antager man at henfaldet foregår i lukkede systemer, dvs. undersøger man en stens moder- og datterisotoper, må man antage at der ikke er foregået nogen udveksling med omgivelserne (eller i det mindste at denne udveksling er sket i et kendt omfang). Hvor véd vi fra hvilken udveksling materialet har haft med omgivelserne for millioner af år siden? Kalium-Argon-metoden har derudover en gas (luftart) som datterstof, og den lader sig nok ikke sådan binde i disse ufattelige tidsperioder. Jeg tror til og med at man indimellem ved hvilken alder man vil opnå på den undersøgte sten, og så beregner man hvor meget udveksling den har haft med omgivelserne ud fra dette. Og dermed havner man uvægerligt i et cirkelræsonnement.

Den tredje antagelse er at henfaldshastigheden for det radioaktive materiale har været konstant under hele måleperioden. Men indimellem virker det som om henfaldshastigheder kan påvirkes af tryk og temperatur. En del forskere mener endog at henfaldshastighederne kan påvirkes mere grundlæggende. Hvor véd vi fra at de naturkonstanter vi har, holder sig igennem tiden? Hvor véd vi fra at lysets hastighed har været den samme for en milliard år siden? Der findes kosmologiske teorier der er bygget på den antagelse at den er aftaget igennem tiden. Og hvis det er tilfældet, er de radioaktive henfaldshastigheder også aftaget.

Måske er 90% af henfaldet sket på 10% af tiden. Jeg véd dog ikke om jeg tror på denne teori selv. Jeg vil bare påvise at der findes alternative, og lige så videnskabelige, måder at tolke verdenen omkring os på som giver helt andre dateringer end de ufatteligt lange åremål som vi har vænnet os til at tro på.

Anders Gärdeborn Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Tror I at det kun er jer der har ret, og at alle andre er galt afmarcheret?

Spørgsmålet er ikke så enkelt at svare på. Vi tror at der også i eksistentielle spørgsmål (dem som har med livets mening at gøre) er noget der hedder sandt og falskt. Hvis du påstår at 1+1 er 2, og jeg siger at 1+1 er 3, så kan vi ikke begge to have ret, vel! Men i dagens tænkning kan du hævde at Gud er til, og jeg kan sige at Han ikke er til, og man mener at vi begge kan have ret. Han er rigtig for dig , men ikke for mig , plejer man at sige.

Dette tror jeg er noget sludder. Selv i eksistentielle spørgsmål kan man have en opfattelse som er rigtig, og en som er forkert.

I nogle tilfælde kan to personer dog mene noget forskelligt og alligevel begge have ret. Det gælder hvis de forskellige opfattelser ikke udelukker hinanden. Et eksempel: Hvis jeg siger at Gud ORIGO 98

har skabt verden, og du siger at det er ved Big Bang at den er blevet til, kan vi i princippet have ret begge to. Gud kan jo have skabt ved hjælp af et Big Bang. Det tror jeg nu ikke, men jeg kan ikke afvise tanken. Derimod hvis du hævder at evolutionsteorien (som den normalt fremstilles) er rigtig, og jeg hævder at der skal en skabelse til, kan vi ikke begge have ret. [Verden] kan nemlig ikke samtidigt være et resultat af en blind tilfældighed og en meningsfuld hensigt, altså være skabt med et formål.

Anders Gärdeborn Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Hvad taler mest mod skabelsesteorien?

Nu er spørgsmålet nok ikke lige stillet til de rigtige personer. Foreningen Genesis har valgt at tro på skabelsesteorien, både fordi den stemmer overens med Biblen, og fordi den er videnskabeligt mere troværdig end evolutionslæren. Derfor kan jeg ikke se nogle afgørende modargumenter mod skabelsesteorien, i modsætning til de store problemer evolutionsteorien har fx med de manglende mellemformer.

En evolutionist ville sikkert sige at skabelsesteorien er uvidenskabelig eftersom den forudsætter en Skaber, en højere magt. Og naturligvis er det sandt at Skaberen ikke kan bevises videnskabeligt.

Han er uden for videnskabens område. Teorien er dog ikke videnskabsfjendtlig af den grund. Den antager blot ting som ikke er tilgængelige for den videnskabelige metode. Men dette gælder i lige så høj grad for evolutionsteorien som forudsætter materie, energi og information. Skabelsen af disse elementer ligger også uden for det videnskabelige område.

På det videnskabelige plan må skabelsesmodellen slås med tidsspørgsmålet mht. jordens alder og svare på de spørgsmål evolutionister rejser ud fra fx de radiometriske dateringer.

Spørgsmålet om hvordan de fra begyndelsen planteædende dyr blev kødædende, og spørgsmålet om parasitter (har Gud skabt dem; i så fald hvorfor?) udfordrer også skabelsesmodellen som et videnskabeligt forskningsprojekt (selv om skabelsestroen kan besvare dem på det metafysiske plan). Men som jeg ser det, udgør ingen af disse spørgsmål noget afgørende modargument mht. skabelsen.

Anders Gärdeborn, Vesa Annala, Paul Annala (red.)

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Min lærer siger at creationismen ikke er en videnskabelig teori, bl.a. fordi den ikke lader sig falsificere. Da jeg ikke véd så meget om netop creationismen eller definitionen af en videnskabelig teori, ville jeg gerne vide om creationismen kan ses som en videnskabelig teori?

ORIGO 98

Der findes to veje at gå når man søger kundskab om oprindelsesspørgsmål. Den ene er den videnskabelige, hvor man ved hjælp af observationer og eksperimenter samler kundskab sammen som man derefter ved brug af sin fornuft analyserer og strukturerer til modeller af virkeligheden.

Den anden vej går gennem åbenbaret kundskab.

Her har verdens Skaber åbenbaret hvordan verden er blevet til, først og fremmest i Biblen, og man tilegner sig ikke denne kundskab ved hjælp af fornuften, men ved tro.

En udbredt misforståelse er at kundskab ved tro (den åbenbarede viden) er mindre troværdig end kundskab ved hjælp af fornuften (den videnskabelige viden). Ofte er den faktisk mere troværdig, hvilket bl.a. viser sig ved at det videnskabelige oprindelsessyn hele tiden ændres, hvorimod Biblens har ligget fast i over 2000 år.

Skabelsestro/creationisme anvender både videnskabelig og åbenbaret kundskab. Hvis jeg fx siger at ingen har kunnet iagttage at information opstår af det store intet, og at informationsindholdet i DNA tyder på en intelligent konstruktør, så udtrykker jeg mig videnskabeligt. Hvis jeg derimod siger at jorden er skabt på syv 24-timersdøgn, så har jeg ikke fået denne kundskab fra videnskaben, men fra en tro på Skaberens åbenbarede sandhed i Biblen.

På samme måde baserer en evolutionist sin kundskab på en blanding af tro og videnskab.

(Også selvom han sjældent erkender dette.) Han har en grundlæggende tro på at alene tilfældet og tiden har formet de strukturer vi ser i dag, og bruger derpå videnskaben til at forsøge at finde støtte for denne antagelse. Men det synes vi skabelsestroende nu han slipper dårligt fra.

Hvis din lærer mener at creationismen er uvidenskabelig fordi den ikke kan falsificeres, så synes jeg du skal udfordre ham med spørgsmålet om hvor falsificerbar evolutionslæren da er! Mange mener faktisk at evolutionslæren ikke er videnskabelig, netop fordi den ikke er falsificerbar. Lad mig komme med to eksempler: 1. Støder man på lighed mellem organismer som man tror er evolutionistisk beslægtede, taler man om bevis for deres fælles oprindelse. Støder man derimod på lighed mellem organismer som ikke anses for at svære nært beslægtede, taler man om konvergent evolution. På denne måde ses ulighed som udtryk for enten forskellig oprindelse eller for divergent evolution, alt efter behov.

Teorien tilpasses altså efter de fund man foretager, og bliver derved umulig at falsificere.

2. Støder man på en tiltalende mellemform mellem to grupper dyr eller planter, taler man om bevis for at de er udviklet den ene af den anden.

Finder man derimod ikke de eftersøgte mellemformer, taler man om evolution i spring eller punktueret ligevægt. Igen, teorien tilpasses fundene og bliver derved umulig at falsificere.

Anders Gärdeborn

11

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Jeg har hørt at der skulle findes bakterier på Mars, så mit spørgsmål er derfor: Findes der bakterier eller en anden form for liv på andre planeter vi kender til? Hvis der gør, hvordan er det så havnet der? Er det opstået i forbindelse med en evolution eller af sig selv, eller har Gud skabt det dér på en eller anden måde?

Det er aldrig blevet påvist at der findes bakterier på Mars. For nogen tid siden drattede en sten fra Mars ned på Jorden, og den havde spor af noget som kunne være bakterier. Det blev blæst vældigt op i medierne. Da forskerne så senere dementerede nyheden og meddelte at det sandsynligvis ikke drejede sig om spor fra bakterier, var det ikke nær så interessant. Få aviser skrev om det, og resultatet blev at mange i dag lever i den fejlagtige overbevisning at man har fundet liv på Mars.

Jeg tror at anledningen til at man skruer forventningerne op til en sådan tankekonstruktion, er at hvis evolutionslæren er sand, så burde der være masser af liv i universet. Jorden er jo så lille, og har tilfældet slået til her, så burde det også have slået til en masse andre steder i universet. Finder man liv et eller andet andet sted end på Jorden, vil det sikkert blive tolket som en bekræftelse på at liv kan opstå af sig selv, altså ved et tilfælde uden tanke eller mening.

Er man skabelsestroende kommer spørgsmålet til at stå i et helt andet lys. Da er det ikke et spørgsmål om sandsynligheder, men om Skaberen ville have liv på mere end ét sted. Naturligvis kan jeg ikke svare med sikkerhed på dette spørgsmål.

Personligt tror jeg dog at vi er alene i universet, og at Gud har skabt dette med det formål at give mennesket et sted at bo. Jeg tror også der findes en grund til at universet er så stort, men det ville føre for vidt at komme ind på her.

Anders Gärdeborn Genesis FAQ

12

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Hvilken hudfarve havde Adam og Eva? Hvor kommer de andre hudfarver fra?

Ifølge skabelsesscenariet skabtes mennesket i begyndelsen med genetisk information for både mørk og lys hudfarve. At visse mennesker i dag har lysere og andre mørkere hudfarve, beror på at forskellige miljøfaktorer har gjort at lyse gener respektive mørke gener er koblet til eller fra efter behov. (Naturligvis er dette en forenkling eftersom de mekanismer som styrer hudfarven, er meget mere komplekse end blot enkelte gener.) OBS at med denne forklaring så dannes der ikke ny information i et påstået udviklingsforløb, men den information som allerede er til stede (for lys eller mørk hud), aktiveres (eller deaktiveres) afhængigt af om der miljømæssigt er behov for det.

Det ser endvidere ud til at det forholder sig sådan at hvis behovet for en bestemt egenskab har været fraværende i en vis periode, så kan arten miste muligheden for at denne egenskab kan komme til udtryk igen. To mørke forældre får jo ikke lyse børn et vice versa. Om det er generne for denne egenskab der er forsvundet fra DNA et, eller om det er kontrolmekanismen for aktivering/ deaktivering der holder op med at fungere, er svært at sige. På den anden side er det måske oven i købet sådan at egenskaben kan dukke op igen fordi den har været latent til stede hele tiden?

At flere alternative egenskaber kan være kodede i den samme genkonstruktion, og siden kan slås til eller fra efter behov, er en relativt ny opdagelse man har gjort. De genetiske mekanismer som styrer dette, ser ud til at gøre brug af det man før har troet var ikke-funktionelt DNA, eller såkaldt skräp-DNA (no.: genetisk tomgods, eng.: junkDNA). [Se også den danske FAQ om junk-DNA] Disse opdagelser er naturligvis fuldt ud forenelige med forestillingen om en Skaber der har skabt mennesket fuldt færdigt fra begyndelsen af, og med en forbløffende ingeniørkunst givet det mulighed for at tilpasse sig forskellige miljøer.

Derimod lader den evolutionslæren tilbage med det stadig ubesvarede, store spørgsmål: Hvor kommer informationen hertil fra, fra først af?

Anders Gärdeborn Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Genesis FAQ

Hvad siger I om det mini-menneske man har fundet i Indonesien?

Der har været meget ståhej i medierne om den såkaldte Homo floresiensis [ Hobbit-mennesket ].

Det man har fundet, er et lavstammet menneske (ca. 1 meter langt) og med et hjernevolumen på omtrent 1/3 af hvad mennesker har i dag. Fundene er opgivet til at være mellem 18.000 og 800.000 år gamle.

Jeg vil afvente en nærmere granskning af fundene inden jeg udtaler mig med større sikkerhed. Men nogle foreløbige kommentarer kan jeg da godt komme med.

ORIGO 98

Fundene vedrørende Homo floresiensis viser at det har gjort brug af ild, har lavet sofistikeret værktøj af sten, og at det endog har jaget minielefanter. Alt dette tyder på at Homo floresiensis var i besiddelse af de evner der er unikt menneskelige. Det faktum at denne mennesketype har boet på en ø, tyder endvidere på at Homo floresiensis forfædre har været søfarere.

Et individs længde må ikke overvurderes.

Tamara de Treaux som bl.a. medvirkede som E.T. i Steven Spielbergs kendte film, var dværg og 79 cm lang. Nutidens dværge er naturligvis fuldt og helt mennesker! Miljø- eller genetiske faktorer kan forklare lav vækst. At der på samme ø fandtes minielefanter, kunne tyde på at en eller anden miljøfaktor (fx underernæring) har været årsag til at de ikke er vokset op til normal størrelse. Fossile mini-elefanter (1 meter høje) er for øvrigt fundet på Malta og Sicilien.

Hjernevolumenet er heller ikke afgørende for menneskelige egenskaber. Nutidsmenneskets hjernevolumen varierer mellem 900 og 1800 kubikcentimeter. Der findes endog individer med et hjernevolumen helt nede omkring de 700 kubikcentimeter. En nyfødt baby har et hjernevolumen på omkring 400 kubikcentimeter. Så et menneske med større hjerne er ikke nødvendigvis mere menneske end et menneske med en mindre hjerne!

Selve fundene er gjort i en fugtig grotte, og knoglerne var ikke fossilerede. Stemmer dette, så er det naturligvis problematisk for dem som hævder at knoglerne er vældigt gamle.

Navngivningen af det nye fund er selvfølgelig noget ganske subjektivt; at fundet har fået navnet Homo floresiensis giver indtryk af at man har fundet en ny art det behøver imidlertid ikke nødvendigvis være tilfældet. Meget tyder rent faktisk på at Homo floresiensis snarere var noget i retning af Homo erectus, som skabelsestroende og endog en del evolutionister mener blot er en noget mindre variant af Homo sapiens, dvs. det moderne menneske.

Jeg vil også gerne påpege at når man tror at der findes en udviklingslinje frem til mennesket, må alle fossile fund som ligner hhv. aber eller mennesker derfor passe ind i denne forestillingslinje. Af samme årsag giver nye fund også anledning til nye spørgsmål, og man skriver hele tiden vores påståede udvikling om. Hvis man ikke tvinger alle fund ind i en evolutionssekvens, så får man heller ikke så mange uløste spørgsmål.

Ståhejet i medierne afspejler dette: Ingen stiller spørgsmål til om fundet evt. kunne udfordre selve evolutionstanken nej, man tolker fundet ud fra denne evolutionstanke og forsøger at indpasse fundet i det afledte scenario.

Paul Annala Källor/vidarelæsning: Carl Wieland, Soggy Dwarf Bones, www.answersingenesis.org/docs2004/ 1028dwarf.asp Mats Molén, Vårt ursprung?, XP Media, 2000 Bidrag til svaret fra Anders Gärdeborn

HUSKat i Origo Her er nogle hurtige skud fra hoften til berettiget kritik af evolutionsteorien.

HUSKat påstanden om at livet er blevet til af sig selv , har så lidt belæg i forskningen at den nærmer sig det absurde jo mere vi véd om mikrobiologi, jo mindre sandsynlig bliver forklaringen at højkomplicerede biologiske maskiner kan blive til af sig selv det kun er evolution ned ad bakke man har observeret; evolution op ad bakke er ren ønsketænkning de vigtigste dyrerækker opstår pludseligt i Den kambriske Eksplosion; Livets Træ bør snarere være en Livets Græsplæne det er mere rimeligt at tolke de såkaldte mellemformer (fx Archeaopteryx) som selvstændige ORIGO 98

dyregrupper end som overgangsformer mellem dyrerækker (dinoer og fugle) Darwins Finker intet viser om evolution op ad bakke , tværtimod; forskningen afslører at finkearterne snart splittes op, snart smelter sammen igen, i en lang cyklus det alene er en darwinistisk tolkning presset ned over materialet der siger at fossilerne viser at mennesket og aben har en fælles stamform ; fundene kan med lige så stor ret deles op i mindst to adskilte grupper: aber for sig, mennesker for sig den procentvise sammenligning mellem chimpanser og menneskers DNA er måske ikke så interessant når man ser på hvad den (påståede) lille forskel betyder mht. sprog, kultur og åndsliv

13

Amøbedefinitioner Ingvald Straumes artikel er efter indeværende redaktørs ringe mening en af de vigtigste vi i lang tid har bragt i Origo. En rigtig øjenåbner! Så for det tilfældes skyld at nogen skulle have overset den, begynder vi lige med en (dansk) Opsummering fra sidst Enhver saglig debat om evolutionsteorien og neodarwinismen forstyrres af at centrale begreber er upræcist defineret. De gange hvor evolutionister vinder de faglige diskussioner om neodarwinismen i medierne, er netop dér hvor de er sluppet af sted med at bruge amøbe-definitioner, altså definitioner der, som amøber, ændrer form efter behov.

Seriøse evolutionskritikere bliver sjældent hørt i medierne i Norge.

(Mon det også gælder resten af Norden!) Forfatteren påviser derfor at vi nødvendigvis må tage definitionsmagten fra neodarwinisterne ved straks fra første færd at kræve præcise definitioner af de begreber der skal diskuteres, og så holde fast i disse definitioner! Ellers får vi som afviser eller kritiserer neodarwinismen, overhovedet ikke et ben til jorden i den offentlige debat.

Ingvald Straume påpeger behovet for en afklaring af fire begreber: 1) evolution/udvikling, 2) slægtskab, 3) art og artsdannelse, og

4) dobbeltbegrebet positive og negative mutationer.

I sidste nummer var der alene plads til at afsnit 1) blev gennemgået.

Nye læsere kan begynde her: Evolution

Ifølge sædvanlig lærebogsdefinition er evolution populationsgenetiske forandringer i løbet af generationer , altså ændringer i en artsbestands samlede genetiske arv. To eksempler: 1) Mørkhudede afrikanere og lyshudede europæere er efterkommere af den samme gruppe mennesker som har levet før os. Der er foregået genetiske forandringer som har gjort afrikanere mørkere i huden og europæere lysere. 2) En større procentdel af Norges befolkning er i dag bærere af genet for

14

blodtype B end der var for 50 år siden. Dette er evolution ifølge ovenstående definition. Problemet opstår når en neodarwinistisk debattør i næste omgang slår fast at hvis man godtager at sådanne trivielle og næsten selvfølgelige tilfælde af evolution er i overensstemmelse med virkeligheden, så har man dermed også anerkendt at mennesket stammer fra fiskene, at fugle stammer fra krybdyr, at vaskulære planter stammer fra forhistoriske encellede grønalger i havet, og at alt som lever er naturlige efterkommere fra et éncellet væsen som antages at være opstået i ursuppen for et par milliarder år siden.

Vaskulære planter / Tracheofytter / karplanter planter som har ledningsvæv med stængel og rodsystem Det er for øvrigt interessant at bemærke at forestillingen om spontan tilblivelse af liv i ursuppen er i strid med al videnskabelig erfaring, og at den i dag fremstår som en ren spekulation uden empirisk grundlag. Med tanke på kompleksiteten i organiseringen af atomer og molekyler er afstanden større og overgangen mere usandsynlig fra uorganisk materie til en funktionel levende celle end fra encellet væsen til menneske.

Med hensyn til artsdannelsen (obs! forfatteren foretrækker den engelske betegnelse speciation, se herunder) vil de mest oprigtige blandt evolutionister nok indrømme at der skal mere til end at påvise små ændringer ( mikroevolution ) for at kunne hævde at store ændringer ( makroevolution ) finder sted og har fundet sted. Ingen af de eksempler man fører frem, viser at noget nyt er opstået. At der dannes forplantningsbarrierer inden for en art, så arten splittes op i to eller flere underarter, beviser ikke at der har foregået en udvikling i retning af mere avancerede eller grundlæggende anderledes organismer; det viser blot at forplantningsevne er gået tabt.

At henvise til at et dyr har udviklet sig i retning af at miste tæer, at en fugl

har tabt flyveevnen eller har fået forkrøblede vinger, og at tænder er forsvundet, er det diametralt modsatte af at påstå at funktionelle lemmer og tæer er vokset ud hos organismer som ikke før har haft sådanne kropsdele, at flyvende fugle har udviklet sig fra ikkeflyvende væsner og at tænder er blevet dannet. Det første er evolution ned ad bakke , i retning af funktionstab og reduktion af kompleksitet. Det sidste er evolution op ad bakke . En sådan evolution forudsætter tilblivelsen af nye gener som koder for opbygning og funktion på et mere avanceret niveau end det som fandtes i udgangspunktet. Neodarwinisterne kan henvise til mængder af eksempler på evolution ned ad bakke eller i bedste fald på flad vej . Men de har ingen dækning for dermed at slå fast at der er foregået en naturlig udvikling fra enkle væsner til mere komplekse (altså evolution op ad bakke ).

Begrebet udvikling er endnu mere upræcist, og koblet med evolutionsbegrebet giver det neodarwinisterne mulighed for at gøre brug af en endnu mere bøjelig og omformelig amøbedefinition. Der findes (mindst) fire ofte brugte betydningsforskelle: A) udvikling B forandring B) udvikling B intelligent styret skabende proces C) udvikling B ud-vikling (altså at vikle noget ud) D) udvikling B tilblivelse af liv/ livsmangfoldighed på neodarwinistisk vis Disse betydninger af ordet udvikling blandes sammen i daglig tale og af neodarwinister som skal forklare udviklingslæren. Når neodarwinisterne definerer udvikling som forandring for derefter at snige hele evolutionshistorien ind i definitionen, er det et eksempel på en sammenblanding af A og D. Andre gange er det C og D som køres sammen. Det er udvikling i betydningen D, mekanisk selvtilblivelse, evolutionisterne må kunne gøre rede for, uden at dække denne betydning bag de andre tre. b.

ORIGO 98

Amøbedefinisjoner Hvordan vinne fram i den offentlige debatt om evolusjonsteorien (neodarwinismen), del 2.

Fortsat fra Origo nr. 97, dec. 2005.

Av Ingvald Straume

Begrepet slektskap

Slektskap er et sentralt begrep for evolusjonsteoretikerne. Men det er i virkeligheten to begreper: For det første betyr det: likskaper eller samsvar i oppbygning og funksjon, for det andre: felles avstamning. Neodarwinister har slått sammen de to begrepene til ett, som de kan veksle betydningen av underveis i debatten. For dem er det særdeles beleilig at de to begrepene er homonymer. På grunn av det språklige sammenfall har de skaffet seg en meget smidig amøbedefinisjon, retorisk sett: Slektskap skyldes slektskap! Ordet omfatter både fenomenet som skal forklares og forklaringen. Man trenger simpelthen anvende begrepet, så har man slått fast at slik er det. Genialt. homonym enslydende ord, men med (vidt) forskellig betydning retorisk af retorik, kunsten at holde en tale, at argumentere for en sag Men likhet i struktur hos forskjellige arter betyr ikke nødvendigvis i ethvert tilfelle at det må ha skjedd en naturlig nedstamning fra felles forfedre.

Fenomenet slektskap i denne betydningen av ordet er for øvrig ikke noe nytt som Darwin eller neodarwinistene har oppdaget. Allerede Aristoteles systematiserte planter og dyr etter mønster av anatomiske fellestrekk. Den svenske legen, zooloORIGO 98

gen og botanikeren Carl von Linné (1707-78) jobbet med systematisering av planter og dyr, mest planter. Dette var før Darwins tid og før evolusjonsteorien så dagens lys. Formålet med systematiseringen var å skaffe oversikt over de mange levende formene, og gjøre det lettere å spre kunnskaper om disse. Linnés klassifiseringsarbeid var på ingen måte et ledd i å argumentere for noen evolusjon.

Klassifikasjonsbegrepene art, slekt, familie, orden, klasse, rekke og rike uttaler altså i sin opprinnelige sammenheng ikke noe om hvorvidt det er et avstamningsmessig slektskap mellom livsformene. Bare at de ulike artene har visse fellestrekk som gjør at de blir plassert i den ene eller den andre gruppen. Evolusjonistene har i store trekk overtatt Linnés inndeling og gjort den om til et evolusjonstre. Og i dag oppfatter biologene klassifikasjonsbegrepene slekt og familie i mer bokstavelig retning. Men det er fremdeles slik at en familie kan inneholde flere slekter, og at to arter dermed kan tilhøre samme familie uten å tilhøre samme slekt altså motsatt av slik vi til daglig

Slægtskab betyder to ting: Lighed i opbygning og funktion.

Og Fælles afstamning bruker slektskapsbegrepene. Det understreker bare det faktum at disse klassifikasjonsbegrepene opprinnelig var metaforer.

Vi bør kreve av evolusjonistene at de rydder opp i denne fonologisk-semantiske forvirringen før ordet slektskap kan tas med i en diskusjon innenfor biologi. Til saken er klar, bør vi i stedet snakke konsekvent om «likhet» og «felles avstamning», og spørre hver gang en evolusjonist nevner ordet «slektskap», hvilken av de to betydningene han eller hun legger til grunn. fonologisk ords lydlige funktion i sproget semantisk betydningsmæssig tviholde da.: (stædigt) holde fast på Hvis det ikke var for at neodarwinistene tviholdt på

15

sammenblandingen av de to betydningene av slektskapsbegrepet, kunne vi hatt en fruktbar og interessant debatt på dette området. Som kritikere av neodarwinismen må vi på vår side innrømme at likhet i struktur og funksjon og underliggende gener hos biologiske arter kan være et godt argument for felles avstamning. Det finnes helt klart eksempler på likheter mellom levende vesener som åpenbart eller beviselig skyldes at de har de samme forfedrene, for eksempel likheter mellom ulv og hund, eller mellom hunderaser.

Likhetsmessig slektskap kontra avstamningsmessige slektskap

Men før vi går videre, og før neodarwinistene tar fra oss definisjonsmakten over vårt eget utsagn, bør vi skynde oss å legge til: Det betyr ikke at felles avstamning nødvendigvis og i alle biologiske sammenhenger er eller må være forklaringen når vi observerer at levende vesener ligner på hverandre eller har ting til felles. En rettskaffen vitenskapelig drøftelse av temaet forutsetter følgende: Vi som kritiserer evolusjonsteorien må gi evolusjonistene rett i at observerte likheter i anatomi (oppbygning), fysiologi (virkemåte) og DNA, mellom arter som står nært hverandre på evolusjonstreet, isolert styrker hypotesen om felles avstamning. Evolusjonistene må på sin side tilkjennegi at dersom likheter kan observeres på kryss og tvers av evolusjonstreet på en måte som bryter med mønsteret om at artene i alt vesentlig viser den samme grad av likhetsmessig slektskap som deres påståtte avstamningsmessige slektskap skulle tilsi, da svekker det avstamningshypotesen.

En hypotese viser sin forklarende kraft ved at den kan kaste lys over fenomener i naturen. Men den mister noe av den samme forklaringskraften ved at fenomenet som ga den denne kraften, viser seg å opptre også andre steder der hvor hypotesen ikke så lett kan forklare sammenhengen eller årsaksforholdene. Når samme fenomen viser seg på flere forskjellige områder, er det nærliggende å lete etter en felles årsaksforklaring. Da er det i utgangspunktet ikke særlig fornuftig å gå inn for en overordnet teori som kan forklare fenomenet i én av sammenhengene, men som utelukker den samme forklaringen i andre sammenhenger. Men straks en overordnet teori er etablert og akseptert i et vitenskapelig miljø, stiller det seg annerledes av psykologiske og sosiologiske årsaker, hvilket det ikke er rom for å gå nærmere inn på her.

Charles Darwin som forbilde

Imidlertid er det på sin plass å framheve at Charles Darwin i forhold til diskusjonen om slektskap viser en oppriktighet som kan være et forbilde for dagens neodarwinister. Han skriver: De elektriske organene frembyr et annet og enda mer alvorlig problem idet de bare opptrer

16

hos omkring et dusin fisker, av hvilke flere er særdeles fjernt beslektet med hverandre. Når det samme organ forekommer hos flere medlemmer av samme klasse, især hvis det dreier seg om medlemmer med svært forskjellige levevis, kan vi i alminnelighet forklare dets tilstedeværelse ved arv fra en felles stamfar og dets fravær hos noen av medlemmene ved manglende bruk eller naturlig utvalg. Men hvis de elektriske organene er blitt nedarvet fra en felles stamfar som var utstyrt med slike, kunne vi ha forventet at alle elektriske fisker ville ha vært spesielt beslektet med hverandre. Geologien leder hos heller ikke til å tro at de fleste fisker tidligere hadde elektriske organer som de fleste av deres modifiserte etterkommere senere har mistet. Tilstedeværelsen av lysorganer hos noen få insekter som tilhører forskjellige familier og ordener, frembyr et lignende problem. Andre tilfeller kunne anføres: Hos planter er den meget spesielle innretningen med en pollenklump båret på en søyle med en klebrig kjertel i enden, den samme hos marihåndfamilien og svalerotfamilien grupper som befinner seg nesten så langt fra hverandre som mulig blant blomsterplanter.

Likhed bortforklaret

Darwin vet at dersom likhetsmessig slektskap skal kunne bygge opp under ideen om felles avstamning som universell forklaring, må likheter mellom fjernt «beslektede» arter (bort)forklares. Han fortsetter derfor: I alle disse tilfellene hvor to svært forskjellige arter er utstyrt med tilsynelatende det samme avvikende organ, bør det bemerkes at selv om organets generelle utseende og funksjon muligens kan være de samme, er det likevel i alminnelighet mulig å avdekke en eller annen fundamental forskjell. Jeg er tilbøyelig til å tro at nesten på samme måte som to mennesker iblant tilfeldigvis har kommet til å gjøre akkurat den samme oppfinnelse, har det naturlige utvalg i sin streben til beste for hvert enkelt vesen benyttet seg av analoge variasjoner og iblant modifisert to deler hos to organiske vesener på nesten samme måte, uten at disse delenes felles bygning i noen særlig grad skyldes arv fra samme stamfar. (fra «On the Origin of Species», kapittel V: «Problemer vedrørende teorien»)

Begrepene «art» og «artsdannelse»

«Art» er presist nok, mens «artsdannelse» brukes av neodarwinistene som et amøbebegrep. Den klassiske lærebokdefinisjonen av artsbegrepet går ut på at to populasjoner (artsbestander) regnes til samme art når krysninger mellom dem framORIGO 98

bringer fruktbart, det vil si formeringsdyktig avkom. Jeg skal ikke gå inn på problemene forbundet med denne definisjonen, utover å nevne at vi i naturen finner en mengde grensetilfeller hvor det ikke er klart hvorvidt to bestander skal klassifiseres som underarter eller raser av samme art, eller distinkte arter. Problemene med ovenstående artsdefinisjon har biologene og neodarwinistene et avslappet forhold til (deres livssyn er ikke truet), og det har ført til at de av og til sysler med å diskutere alternative definisjoner av «art», som også er problematiske, men tydeligvis interessante for dem å diskutere. Alt dette er greit, eller bør være greit, både for neodarwinistene og kritikere av neodarwinismen. Men begrepet art er en menneskeskapt konstruksjon, som ikke refererer til noen naturlig inndeling i naturen. Derfor leder det til en amøbedefinisjon når man definerer begrepet «artsdannelse» på grunnlag av «art».

Som en kuriositet, nærmest, for dem som er interessert i forholdet mellom moderne biologi og Bibelens skapelsesberetninger i 1. Mosebok, kan det nevnes at artsbegrepet ikke forekommer der. I den yngste av skapelsesberetningene, den babylonsk inspirerte syvdagersfortellingen (1. Mos 12,4), heter det at Gud skapte de levende vesenene hvert etter sitt slag. I den andre skapelsesberetningen, Paradisfortellingen (2. Mos 2,4 ff), får vi høre at Gud tok jord og formet alle dyrene på marken og alle fuglene under himmelen, og førte dem til mannen for å se hva han ville kalle dem.

Det navnet mannen gav hver levende skapning, skulle den ha. Det er altså mannen, mennesket ikke Gud, som er navngiveren i 1. Mosebok. Selv en 100 prosent bokstavelig lesning av 1. Mosebok kombinert med et skolastisk krav om at bibelfortellingene skal ha gyldighet på naturvitenskapens område, ville ikke føre til at man måtte hevde at arter er klart atskilte størrelser eller at Gud har skapt hver art slik de er. Artsbegrepet er laget av mennesker, og artsgrensene er satt opp av mennesker. Det burde alle lett kunne enes om, fra de mest iherdige neodarwinister til de «verste bibelfundamentalistiske flatjords-kreasjonister» (eller hvilken besvergelse neodarwinistene liker å omtale sine yndlingsstråmenn i evolusjonsdebatten med).

Grunntyper et mer sakssvarende begrep

Grunntyper synes å være et mer sakssvarende begrep.

Grundtyper er behandlet i Origo 84, september 2003, og i Origo 97, december 2005 Grunntyper erstatter de tre laveste nivåene i det taksonomiske system: familie, slekt og art. Noen ganger svarer en art til en grunntype, andre ganger omfatter en grunntype en hel slekt eller familie

Begrebet art en konstruktion innenfor plante- eller dyreriket. Det er ikke graden av fertilitet (evnen til å framskaffe mer eller mindre fruktbart avkom) som er det sentrale spørsmålet, men hvilken anatomisk, fysiologisk og genetisk grunnplan organismen er en del av. En dokumentert eller sannsynliggjort overgang ved formering gjennom generasjoner fra én grunntype til en annen ville kunne begrunne en utvikling i betydningen D ovenfor, evolusjon «i oppoverbakke».

En dokumentert overgang fra én grunntype til en annen ville kunne begrunne evolusjon «i oppoverbakke».

Overgang fra en «art» til en annen «art» er ikke relevant, all den stund dette ikke berører kjernen i diskusjonen: hvorvidt det er grunnlag for å hevde at det har skjedd en spesifikk funksjonell kompeksitetsøkning på DNA-nivå og medfølgende nydannelse av organer og tilblivelse av nye biokjemiske og biologiske funksjoner som ikke eksisterte fra før.

NB! danske læsere: En stråmann er en oppkonstruert (fiktiv) meningsmotstander.

Begrepet er velkjent i norsk debattsammenheng og skriver seg fra professor og filosof Arne Næss bruk av begrepet. Det inngår i hans oppstilling av kriterier for saklig argumentasjon, hvor et av kriteriene er at man unngår bruk av stråmenn .

Vegamåken ORIGO 98

17

Artsdannelse eller speciation

Den internasjonale fagtermen for «artsdannelse», speciation, er nøytral. «Artsdannelse» er et ladet begrep. Det antyder at det er noe som er blitt dannet. Men i virkeligheten er det snakk om at to grupper av individer innenfor den samme opprinnelige arten har mistet evnen til å formere seg med hverandre. Det kjønnete formeringssystem hos levende vesener er uhyre komplekst.

En utvikling eller forandring som helt eller delvis setter det ut av spill, synes umiddelbart neppe å kunne forstås som evolusjon «i oppoverbakke».

Men ved å bruke amøbebegrepet «artsdannelse» og vise til konkrete eksempler, får neodarwinistene det til å virke slik. Amøbedefinisjonen gjør det mulig å ta disse eksemplene til inntekt for at det har skjedd en overgang fra fisk til amfibier, fra amfibier til krypdyr, fra krypdyr til pattedyr osv.

Eksempelet med hesteartene er allerede nevnt.

Cichlide-fiskene i Victoriasjøen og Lake Nabugabo er annet. Det refereres også til at artsdannelse forekommer relativt hyppig, etter hva jeg er blitt fortalt hos løvetann.

Den naturlige selektion reducerer den genetiske mangfoldighed Stjerneeksempelet i dag, som blant annet går igjen i skolens lærebøker, er komplekset med vegamåken og underartene gråmåke og sildemåke.

Her hevdes det at det er i ferd med å skje en artsdannelse. Mulig det. Uten å gå nærmere inn i noen av eksemplene, kan vi slå fast at alle handler om reproduktiv isolasjon mellom underbestander av samme organismetype. Ingen av eksemplene dokumenterer at «evolusjonen» har fostret noen forbedring eller nyskapende revisjon av den genetiske oppskriften i cellenes DNA. Fertilitetstap og selvskapelse av genetisk informasjon er ikke samme sak. Det er det siste neodarwinistene skylder å sannsynliggjøre eller føre bevis for. fertilitet formeringsdygtig

«Positive» og «negative» mutasjoner to begreper, fire betydninger

Tilfeldige mutasjoner er spontant oppståtte endringer i en organismes DNA som videreføres til avkommet i formeringsprosessen. I den neodarwinistiske utviklingslæren er tilfeldige mutasjoner den opprinnelige kilden til all genetisk variasjon.

Det må ha skjedd et svimlende antall av dem, for det naturlige utvalg («natural selection») alene skaper ingensomhelst variasjon. Det naturlige utvalg forutsetter variasjon for å kunne virke.

Naturlig utvalg er i seg selv bare en bøddel som

18

likviderer de individer som ikke er «fit», og hindrer dem derved å videreføre sin arv til etterfølgende generasjoner. Enkelte neodarwinister lar seg presse til å innrømme dette (på en god dag), at naturlig utvalg ikke skaper variasjon, men reduserer genetisk mangfold.

Derfor nytter det ikke å messe om det naturlige utvalg når man skal forklare tilblivelsen av det genetiske mangfoldet på vår planet.

Det sentrale spørsmålet

er om alle mutasjonene som må ha oppstått, kan ha oppstått på den måten som neodarwinistene sier, ikke hvordan mutasjonene kan ha blitt bevart i generasjonenes løp når og hvis de først har oppstått. Skjønt det siste også i en del tilfeller byr på svært alvorlige (for ikke å si: umulige) problemer for neodarwinistene å skulle forklare. Ofte er fysiologien og de biokjemiske mekanismene så avanserte at de er avhengig av mange gener, som må være på plass samtidig for at noe skal fungere i det hele tatt. En enkelt mutasjon i retning av å bygge opp en slik mekanisme vil ikke ha noen effekt i form av forbedret «fitness» for individet, og den vil derfor ikke bli bevart av det naturlige utvalg. (Vi snakker om den etter hvert så berømte «musefellen», men det er ikke rom for å gå nærmere i detalj om det her.) Det er påvist og dokuORIGO 98

mentert en mengde mutasjoner hos levende organismer, blant dem en rekke forferdelige sykdommer. Kritikere av neodarwinismen hevder at svært mange av mutasjonene som er nødvendige for å forklare overgangen fra en organismetype til en annen, eller fra laverestående til høyerestående organismer, er ekstremt usannsynlige, og at de ikke er påvist eller endog at de strider mot det som er påvist.

Positive og negative mutasjoner

Det snakkes om «positive» og «negative» mutasjoner. Men positive eller negative i forhold til hva?

Det er ikke klart definert. En evolusjonist vil forbinde ordet «positive» mutasjoner med mutasjoner som gjør individet bedre i stand til å overleve og formere seg, og «negative» mutasjoner med det motsatte. I følge en slik oppfatning er det klart at det er mange påviste og sannsynliggjorte mutasjoner som kan regnes som «positive»: En flyvende insektart som koloniserer en forblåst vulkanøy, og som etter generasjoner mister vingene, er et eksempler på det. Fraværet av vinger gjør at insektene ikke så lett blåser på havet. Sånn sett kan de arvelige endringene som ligger til grunn for de forkrøplede vingestrukturene, betraktes som positive.

Muldvarper som mister øynene og får gjengrodde øyenlokk, er et annet eksempel. Siden de lever hele eller mesteparten av livet nede i jorden hvor det er stummende mørkt, har de ingen eller liten bruk for synsevnen. Manglende øyne og gjengrodde øyenlokk betyr to kroppsåpninger mindre, og det gir bedre infeksjonsvern.

Sinnssykdommen som får løvepappaer til å glefse i stykker løveunger før de parer seg med moren deres, kan betraktes likedan, gitt at det er mutasjoner og ikke en uheldig rekombinasjon av arveanlegg som ligger til grunn for denne atferden.

Selv om dette er skadelig for arten, kan neodarwinistene si at de genetiske endringene som har forårsaket denne sinnssykdommen, er en fordel for individet som lider av den: Hannløver med en slik dysfunksjonell atferd får spredd sine gener bedre, på hard bekostning av sine artsfrender, og sinnslidelsen blir med tiden en dominerende del av løvebestandens genetiske arv.

Parasitter

Generelt kan vi si at arvelige endringer som resulterer i at skapninger går over til å bli parasitter, handler om det samme. I tilfeller hvor det er grunn til å tro at parasittdannelsen skyldes mutasjoner, kan vi si at det er snakk om «positive» mutasjoner, i den forstand at parasittdannelsen gir bæreren en reproduktiv fordel. Her kan det nevnes flerfoldige eksempler. Jeg skal bare ta ett: Den europeiske gjøken ulikt den amerikanske legger sine egg ORIGO 98

i andre fuglers reir. Det er meget trolig at denne adferden er oppstått som et resultat av rekombinasjoner i genene og/eller mutasjoner som er blitt akkumulert (oppsamlet) av naturlig utvalg gjennom generasjoner. Et individ som fødes med en slik tilbøyelighet, vil kunne sette til verden langt flere avkom enn et som ruger sine egne egg og mater sine egne unger. Den europeiske gjøken kan få opptil 20 unger i løpet av sommeren. Å gå over til å bli parasitt er en veldig «korttenkt» strategi, og helt i tråd med Darwins teori om det naturlige utvalg. Hvorvidt det at arter utvikler seg i retning av parasitter representerer noen forbedring, kan under alle omstendigheter diskuteres. Som motargument kan anføres at den eneste som har fordel av parasittdannelse, er parasitten. Men denne fordelen oppnår den ved å sage over greina som den selv sitter på. Parasitter er like gunstige for livsmangfoldet og samspillet mellom livsformene, som bankranere er for verdiskapningen og den økonomiske utviklingen i et samfunn.

Sigdcelleanemi

Sykdommen sigdcelleanemi (da.: seglcelleanæmi) hos mennesker skyldes en mutasjon i genkomplekset som koder for proteinmolekylet hemoglobin. Personer som arver sykdommen fra begge foreldrene får sigdformede røde blodceller, og denne mangeltilstanden gjør dem dødelig syke.

Blodcellene hos personer som kun har arvet sykdomsgenet fra én av foreldrene, har til vanlig normal form, men kan bli sigdformede ved oksygenmangel. Slike personer er bedre beskyttet mot malaria, fordi de dysfunksjonelle røde blodcellene også fungerer dårligere som vert for malariaparasitten. Derfor finner vi at genet for sigdcelleanemi er utbredt i malariautsatte områder. Årsaken til sykdommen er at aminosyre nr. 6 i begge betakjedene av hemoglobinmolekylet, som

19

normalt skulle vært glutamin, er byttet ut med valin. Hos personer som har arvet genet kun fra den ene av foreldrene, er én av betakjedene ødelagt på denne måten, mens den andre fungerer normalt. Dette eksempelet viser først og fremst hvor lite det skal til av forstyrrelser i det underliggende DNA-programmet som koder for oppbygning av et bestemt protein, i dette tilfellet hemoglobin, før det blir tull.

I alle disse eksemplene er det snakk om nedbrytning og tap av genetisk informasjon. I noen av eksemplene, de om tilbakedannelse av vinger hos insekter og øyne hos muldvarp, er det klart at forandringen representerer en forbedring med tanke på overlevelsesdyktighet i det aktuelle miljø. I andre av eksemplene (sigdcelleanemi m. fl.) kan det diskuteres om mutasjonene er positive eller negative med tanke på overlevelse. Men det er relativt uinteressant i denne sammenheng. For det er ikke det saken dreier seg om. En bil blir en

20

bedre rallybil av at støtfangerne, skjermene, hjulkapslene og skvettlappene faller av. Det kan skje som et resultat av slitasje og tilfeldige hendelser. Men å gjøre tilfeldigheter og slitasje til et prinsipp for å forklare hvordan biler blir til i utgangspunktet, er meningsløst.

Et dataprogram kan bli bedre av at linjer i kildekoden slettes eller deaktiveres.

På datafagspråket heter det «kommenteres ut». Mange erfarne databrukere ville sikkert mene at operativsystemet Microsoft Windows ble bedre om de linjene i kildekoden som gjør at det spretter opp en dialogboks med tekst av typen «Er du sikker?» hver gang brukeren prøver å gjøre visse endringer i systemopp-settet, ble slettet, eller om all kildekode for «Active desktop» forsvant.

ORIGO 98

Atskillig mer

Men alle, også enhver neodarwinist, forstår at det å lage et dataprogram krever atskillig mer enn å fjerne programkode. Analogien til computerprogrammering er helt sakssvarende. I stedet for å snakke om «positive» og «negative» mutasjoner, bør vi presisere at det handler om mutasjoner som forbedrer eller forverrer individets «fitness» på den ene siden, som en sak for seg: betydningspar 1.

På den andre siden har vi genetisk kildekodeskapende mutasjoner, i motsetning til mutasjoner som forstyrrer eller ødelegger den genetiske kildekoden: betydningspar 2. Det skulle ikke være noe problem å komme til enighet med neodarwinistene om at det finnes rikelig med eksempler på både «positive» og «negative» mutasjoner i henhold til betydningspar 1, og at utbredelsen til de «positive» mutasjonene (tilhørende betydningspar 1), kan krediteres det naturlige utvalg. Men neodarwinistene må ikke få lov til å blande sammen 1 og 2.

Mutationer i to betydninger: 1) De der forbedrer eller forværrer individets fitness 2) De der har genetisk kildekodeskabende betydning

Konklusjon / oppsummering

Dersom tilhengerne av den neodarwinistiske utviklingsteorien tvinges til å forholde seg til presise og entydige definisjoner av grunnleggende og sentrale begreper i sin teori, har de tapt noen viktige argumenter. Får de fortsette med sine amøbedefinisjoner, stiller de sterkt, retorisk, men ikke reelt. Reelt sett handler det om hvorvidt neodarwinistene kan dokumentere eller sannsynliggjøre forekomsten av genetiske forandringer i naturen av en helt bestemt type: nemlig endringer i et genom som tilfører genomet en spesifikk kompleksitet som det ikke allerede var i besittelse av.

Genomet er den genetiske informasjon som karakteriserer en art, eller det samlede arvestoffet, DNAet, hos arten. empiriske = erfaringsmessige indicium = spor der peger i bestemt retning

ORIGO 98

Manglende empirisk dokumentasjon

Neodarwinistene må også dokumentere eller sannsynliggjøre at disse forandringene kan ha skjedd og blitt bevart gjennom de mekanismer som neodarwinismen foreskriver: formering, tilfeldige mutasjoner og naturlig bortvelgelse. Sagt på en annen måte: Neodarwinistene må påvise, eller i det minste finne klare empiriske indisier for

Virkeligheten er at ikke én eneste genetisk kildekodeskapende mutasjon er blitt observert, at ingenting i erfaringsmaterialet tyder på at de kan oppstå på den måten som neodarwinistene sier, og at de strider mot etablerte naturlover. eksistensen av mutasjoner som resulterer i DNAsekvenser som koder for nye funksjonelle proteiner som ikke eksisterte i genomet fra før og som ikke er blitt overført fra andre genomer, eller mutasjoner som fører til avledede proteinstrukturer som fungerer på et mer avansert nivå enn de eksisterende proteinstrukturene de er avledet («utviklet») fra. Og de må redegjøre for hvordan disse mutasjonene, en for en, uten hjelp fra en mengde andre samtidig inntrufne mutasjoner (for det er altfor usannsynlig, selv for en neodarwinist), kan ha overlevd den naturlige bortvelgelsen («natural selection») i hvert eneste generasjonsledd.

Det er disse påståtte forandringene jeg i denne artikkelen har referert til som evolusjon «i oppoverbakke» eller mekanisk selvtilblivelse.

Den manglende empiriske dokumentasjonen på at denne typen forandringer overhodet finner sted, er et alvorlig ankepunkt mot neodarwinismen.

Neodarwinistenes evolusjonshistorie det 20. århundrets store skapelsesmyte handler om at ekstremt mange (flerfoldige milliarder) slike forandringer, genetisk kildekodeskapende mutasjoner, skal ha oppstått av seg selv i løpet av noen få milliarder år. Virkeligheten handler om at ikke én eneste er blitt observert, at ingenting i erfaringsmaterialet tyder på at de kan oppstå på den måten som neodarwinistene sier, og at de strider mot etablerte naturlover.

Illustrert av Kristian Kapelrud (dyretegningene) og Ingvald Straume (menneskekarikaturene).

Ingvald Straume (f. 1973) jobber som lærer i ungdomsskolen og underviser bl.a. i natur- og miljøfag og data. Han er bosatt utenfor Hamar, og har tidligere vært medlem av styret i Origo i Norge. E-post: ingvald.straume@c2i.net

21

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1) Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand

Indledning

Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale Radioaktive dateringsmetoder, 19851, hvor jeg bl.a. havde adgang til samtlige offentliggjorte kulstof-14 dateringer 1949-1968 med relation til Ægyptens historie.

Oversigt

Nogle vigtige årstal og begivenheder i kulstof-14dateringsmetodens historie:

Libbys aldersformel for kulstof-14 datering er: (formel 1) Den bygger på den antagelse at aktiviteten af frisk træ er (til alle tider)3:

Man kan også formulere antagelsen således, at den kosmiske stråling er konstant (til alle tider) .

Desuden anvender han halveringstiden for kulstof143: Formel 1 bruges ved at man måler aktiviteten A (enhed, f.eks.:

), regner om til den speci-

fikke aktivitet A (enhed:

Libbys første kalibreringskurve

Omkring år 19522 offentliggjorde W. F. Libby sin kulstof-14 kalibreringskurve:

Figur 1: Libbys kalibreringskurve (reproduceret efter Libby, 19522)

22

) af en

kulstofholdig prøve og derefter indsætter i formel 1.

For at godtgøre at aldersformlen er rimelig, offentliggjorde Libby kalibreringskurven (figur 1).

Man ser at de 11 målecirkler ligger tæt ved den teoretiske, stiplede kurve. Cirklerne er forsynet med en lodret usikkerhedslinje der viser usikkerheden ∆A på aktivitetsmålingen. Hvis man måler aktiviteten to gange på den samme kulstofprøve, vil man i almindelighed få to forskellige resultater.

Det skyldes at radioaktivt henfald er en tilfældig proces (ligesom kast med terninger).

Måler man på en træprøve i tidsrummet t1 sekunder og får antal henfald til N1, så kan A og A beregnes: hhv. (kulstofprøven indeholder m1 gram kulstof; der går 60 s på 1 min).

(N1 er i virkeligheden et tælletal der beregnes ud fra et målt tælletal N , for selvom man prøver at opfange samtlige henfald fra træprøven ved at omkranse den med Geiger-Müller-rør, vil der være ORIGO 98

Sagen kort Kulstof-14-metoden regnes for den sikreste radiologiske dateringsmetode vi har.

Kulstof-14 er en isotop til almindeligt kulstof, kulstof-12. Hvor almindeligt kulstof har 12 protoner og neutroner i kernen, har kulstof-14 to ekstra neutroner.

Kemisk reagerer de to former for kulstof næsten ens, dvs. kulstof-14 indbygges i en del af de CO2-molekyler der dannes i Jordens kulstofkredsløb.

Så længe en plante eller et dyr lever, optages de to former for kulstof i organismen i et bestemt forhold.

Men når organismen dør, låses alt fast: Der optages ikke mere nyt materiale i organismen. I et træstykke vil der så fx ske det at det radioaktive kulsof-14 forsvinder (det henfalder), og det sker i et målbart tempo. Det vil altså sige at man ved at måle kulstof-14-indholdet på en prøve, kan finde ud af hvor gammel den er. Temmelig nøjagtigt endda.

Metoden bygger på følgende antagelse: Dannelsen af kulstof-14 i levende træer sker i samme omfang til alle tider. Eller sagt på en anden måde: Den kosmiske stråling er til alle tider konstant.

Dateringsmetoden bygger på statistiske beregninger, så for at få rettet metoden ind efter virkeligheden, har metodens opfinder, Libby, foretaget en kalibrering (justering) af den i forhold til hvad man véd om tings alder ud fra træers årringe og historiske begivenheder.

Nukleon

Elektron

Atomet Protoner (positive) Neutroner (neutrale) Elektroner (negative)

nogle henfald der ikke registreres i rørene, blandt andet pga.: At nogle henfald rammer ved siden af rørene, at nogle henfald ikke har energi nok til at trænge ind i rørene, og at et rør har en dødtid for nye henfald umiddelbart efter en registrering.

Med i beregningen af N1 er også at rørene måler en ORIGO 98

Artiklen gennemgår hvor stor betydning fx. ægyptisk kronologi har for denne proces. Radioaktivt henfald kan nemlig ikke måles i absolutte tal, men må beregnes statistisk.

Artiklens forfatter går ud fra at kulstof-14-metoden giver korrekte måleresultater og prøver så at følge konsekvensen af nogle af de beslutninger man må tage, omkring de kalibreringskurver man skal bruge når man skal oversætte måleresultaterne til rigtige årstal. Hvis disse kalibreringskurver derimod fører til oplagte urimeligheder, kan man ende med at måtte så tvivl om dem.

Målingen er så at sige god nok, tolkningen skal man til gengæld være mere varsom med. synkronisme henvisning til samme historiske hændelse dendrokronologi datering ud fra træernes årringe

baggrundsstråling som ikke skyldes træprøven.

Den skal fratrækkes målingen på træprøven og bidrager til usikkerheden.)

Pga. den statistiske usikkerhed på radioaktive tælletal (∆N1) vil den absolutte og relative usikkerhed på den specifikke aktivitet A blive:

23

hhv. (formel 2) (Normalfordelte tælletal, som radioaktive tælletal nogenlunde antages at være, har usikkerheden: .)

Af formel 2 ses at den relative usikkerhed er omvendt proportional med kvadratroden af tælletallet. Man skal altså måle længe på træprøven, så man får så høje tælletal som muligt.

Derved mindskes usikkerheden på tælletallet og dermed usikkerheden på den specifikke aktivitet og alderen ifølge formel 1.

Libbys kalibreringskurve bygger på fire kulstofprøver der er træringe (træring, redwood), én kulstofprøve der er fra Israels historie (bibel= omslag fra Esajasbogrulle/Dødehavsrulle) og seks kulstofprøver der er fra Ægyptens historie (Ptolemaios, Tayinat, Sesostris III, Zoser, Sneferu, Hemaka). Den linje holder sig de næste mange år at kalibreringskurver bygges på dendrokronologi (= træringe) og ægyptenkronologi (= tidstavle).

Derfor vil jeg koncentrere mig om de to kronologityper.

Hver af de 11 kulstofprøver har desuden en trærings-/historisk usikkerhed: 1) for de tre træring -prøver er den sat til 0 for redwood -prøven er den sat til plus/minus 75 år.

2) for kulstofprøven fra Israels historie, Bibel (omslag fra Esajasbogrulle/Dødehavsrulle), er den historiske usikkerhed sat til plus/minus 100 år.

3) for de seks kulstofprøver fra Ægyptens historie, Ptolemaios, Tayinat, Sesostris III, Zoser, Sneferu, Hemaka, er den historiske alder sat til hhv. plus/minus 200 år, plus/minus 50 år, 0 år, plus/ minus 75 år, plus/minus 75 år og plus/minus 200 år. Disse usikkerheder er ikke direkte usikkerheder i Ægyptens kronologi. De historiske usikkerheder skyldes også at træprøven ikke altid kan henføres til en bestemt faraos bestemte regeringsår, men snarere at man kan afgrænse den således at den må være samtidig med eller noget efter en bestemt farao. Man kan også være nødt til at gøre antagelser om hvor mange år der går fra et træ bliver fældet, til træet bliver anvendt til en sarkofag el.lign. Som HISTORISK ALDER (år før ca. 1952) har Libby anvendt den bedste alder efter gængs ægyptenkronologi.

Hvis man betragter Libbys kurve, kan man se at otte af de 11 målingers lodrette usikkerhedslinjer skærer den stiplede kurve, mens tre af de 11 målinger ligger uden for. Det er forventeligt. Hvis

24

målinger er normalfordelte, forventes det at 2/3 rammer inden for usikkerheden og 1/3 uden for.

Tælletal er nogenlunde normalfordelte. Forudsigelsen passer ganske godt, idet

.

I formel 1 kaldes aldersberegningen tilsyneladende alder for at fremhæve at den nok skal korrigeres for at finde den rigtige alder. Umiddelbart tyder Libbys kurve ikke på at den behøver særligt store korrektioner de 11 målecirkler ligger jo tæt på den stiplede kurve. Man bemærker dog at f.eks. Zoserprøven falder flere hundrede år ved siden af. (Det skyldes ikke kun statistisk usikkerhed på tælletal, for andre laboratoriers senere måling viser noget af det samme.) Der er altså brug for en ny kalibreringskurve (= en kurve der viser omsætning fra tilsyneladende alder til faktisk alder) bygget på enten ægyptenkronologi eller dendrokronologi. Hvad gør man hvis man får fremstillet flere kalibreringskurver der ikke stemmer overens?

Gængs ægyptenkronologi

Enhver ægyptenkronologi bygger bl.a. på Ægyptens, Babylons, Assyriens og Israels kongelister og skrevne historie. Desuden arkæologiske fund.

I figur 2 er vist gængs ægyptenkronologi4, som den så ud i 1968 og før:

Figur 2. Gængs ægyptenkronologi (Hayes (1962) og Helck (1968)). Reproduceret efter SäveSöderbergh og Olsson (1970) 5.

Kronologien er hængt op på vores tidsakse ved hjælp af de to astronomiske dateringer, såkaldte Sothisdateringer: S1 og S2. Det er beretninger om stjernen Sothis (Sirius ) opgang på en bestemt kalenderdato ifølge den egyptiske kalender. Ved beregninger kan man finde hvilket årstal f.v.t. (før vor tidsregning) det må være sket. Dateringen er imidlertid ikke uden usikkerhed bl.a. fordi tolkningen af den bygger på sene historiske kilder.

Hvis tolkningen er korrekt, har man med stor nøjagtighed fastlagt dynasti XII og XVIII på vores ORIGO 98

tidsakse. Hvis tolkningen er forkert, får man stor usikkerhed ind i gængs ægyptenkronologi. I forhold til S1 er dynasti I til XI beregnet ud fra de forskellige kongelister og tolkning af Turinpapyruset og Palermostenen. Disse tolkninger er ikke uden usikkerhed, hvilket man bl.a. kan se af at Hayes, Helck og Scharff er uenige. I forhold til S2 er dynasti XIX-XXX (ikke alle er vist på figur 2) beregnet ud fra de forskellige kongelister. Desværre findes der mange kongelister som ikke stemmer helt overens så man kommer ikke uden om (stor) usikkerhed i regeringstider og dynastilængder. Mere alvorlig er dog spørgsmålet: Kan man være sikker på den gængse ægyptenkronologis rækkefølge og samtidighed/manglende samtidighed af de 30 dynastier?

Courvilles ægyptenkronologi

I figur 3 er vist Courvilles ægyptenkronologi, 19706:

Figur 3: Courvilles ægyptenkronologi (reproduceret efter Courville, 1970 6).

Mellemøstens kronologier er forbundne, idet bl.a.

Babylons, Assyriens, Israels og Ægyptens skrevne historie indeholder synkronismer (= henvisninger til samme historiske hændelse, f.eks. indbyrdes slag.)

Derfor vil en omtolkning af én af dem uvægerligt medføre omtolkninger af de øvrige. Udover de skrevne historier kan man også udlede synkronismer fra arkæologisk materiale.

Courville tvivler så meget på de to Sothisdateringer at han ikke vil bygge sin kronologi på dem. Han nævner i hundredvis af eksempler hvor arkæologi og Israels historie systematisk afviger nogle århundreder afvigelser der ofte er blevet klandret Israels skrevne historie. Da de arkæologiske delperioder imidlertid hænger på Ægyptens kronologi, antager Courville at problemet snarere skyldes at gængs ægypenkronologi er forkert anbragt på tidsaksen altså at de to Sothisdateringer må være forkerte. Uden de to Sothisdateringer bruger Courville naturligvis alle tilgængelige kongelister til at opbygge sin kronologi, ligesom ORIGO 98

også gængs ægyptenkronologi gør, men han vægter kilderne anderledes. Bl.a. bruger han den tolkning af kongelisten Sothislisten at de første 46 navne og regeringstider er en ubrudt række der viser den faktisk forløbne tid. (Slutningen af Sothislisten er desværre forvansket med navne og regeringstider der ikke følger det system.) Han ender med en kronologi (se figur 3) som han mener giver meget bedre overensstemmelse mellem arkæologi og skrevne kilder især Israels skrevne historie.

Eksempel: Fra Israels historie ved man at Kong Akab havde et elfenbenspalads. Man finder rester af en elfenbensbygning, men i arkæologiske lag der ifølge gængs ægyptenkronologi anses for meget yngre end Kong Akab det kan altså ikke være hans palads, eller? Mon ikke det er Akabs elfenbenspalads, og de arkæologiske delperioder skal fremrykkes så det stemmer? I Courvilles kronologi kommer fundet til at passe med Akabs regeringsperiode.

(At Israels skrevne historie er meget nøjagtig, fremgår af Thieles bog 1959, hvor han får 396 ud af 400 henvisninger til regeringstider for Israel hhv.

Juda til at stemme nøjagtigt overens. De resterende fire er måske fejlskrivninger? Faktisk kan de resterende fire også være korrekte, hvis man antager nogle hidtil ukendte coregenser. Ved hjælp af Thieles israelskronologi har man kunne afklare et enkelt dunkelt punkt i Assyriens kronologi, der ellers er flagskibet i Mellemøsten m.h.t. nøjagtigt optegnede årstavler (de såkaldte eponymlister)).

Kalibreringskurver bygget på gængs hhv. Courvilles ægyptenkronologi

I perioden 1949-68 er der offentliggjort ca. 89 kulstof-14 dateringer med relevans for Ægyptens kronologi. Ud fra så mange som muligt af dem (det er ikke alle 89 der kan historisk indplaceres på figur 2 hhv. 3), er beregnet følgende korrektionsfaktorer for tilsyneladende alder:

I tidsskriftet Radiocarbon, hvor de fleste af de 89 dateringer er offentliggjort, fortsatte man med at beregne tilsyneladende alder ved hjælp af halveringstiden 5568 år selvom halveringstiden faktisk blev målt mere nøjagtigt til 5730 år. (En korrektion for lidt forkert halveringstid er kun en lille korrektion, og ved at fortsætte med 5568 i beregningerne kan man sammenligne alle offentliggjorte tilsyneladende aldre.)

Hvilken af de to ægyptenkronologier giver den mest rimelige kalibreringskurve? Spørgsmålet kan efter min mening ikke besvares entydigt men man kan bemærke om der optræder urimelige sving på korrektionskurverne. Urimelige sving kan være en indikation på manglende/for mange

25

samtidigheder af dynastier. Det er langt fra alle 30 dynastier der findes offentliggjorte kulstof-14 dateringer fra nogle dynastier har også efterladt sig meget lidt arkæologisk materiale.

Korrektionsfaktorerne er nemmest at overskue, hvis man i stedet for tilsyneladende alder laver en graf som funktion af tilsyneladende år (f.v.t.):

Eksempel: Hvis målingen er udført ca. 1966 og giver den tilsyneladende alder 4050 år, bliver det tilsyneladende år (f.v.t.)=2084.

Figur 4. Kalibreringskurver for gængs hhv. Courvilles ægyptenkronologi.

De to kurver har en del mindre hakker, bl.a. fordi der er statistisk usikkerhed på tælletal. Derudover har de nogle næsten lineære stykker som er fremhævet på figur 5:

Tre konklusioner ud fra figur 5: 1) Den tilnærmede, gængse kurve har et zigzagforløb hvor det midterste stykke svarer til tilsyneladende år ca. 1750-2150 f.v.t., eller faktisk år ca. 1880-2890 f.v.t. Sothisdateringen S1 ligger ved ca. 1871 f.v.t. Hvis zigzag-forløbet opfattes som urimeligt, kunne man få en mere lige kurve ved fremrykning af Sothisdatering S1.

Man kan altså stille spørgsmålstegn ved om S1 skal tolkes så gammel. (Man kunne også få en mere lige kurve ved omtolkning af både S1 og S2.)

2) Den tilnærmede Courville kurve har et zigzagforløb hvor det 3. stykke svarer til tilsyneladende år ca. 2000-2010 f.v.t., eller faktisk år ca. 1760-1930 f.v.t. Grænsen mellem dynasti IVV og III respektive dynasti II og I ligger ved ca.

1830 f.v.t. Hvis zigzag-forløbet opfattes som urimeligt, kunne man få en mere lige kurve ved fremrykning af denne grænse. Man kan altså stille spørsmålstegn ved om grænsen mellem dynasti IV-V og III respektive dynasti II og I skal tolkes så gammel.

3) Det første stykke på den tilnærmede Courvillekurve har et meget lodret forløb og svarer til tilsyneladende år ca. 1150-1200 f.v.t., eller faktisk år ca. 780-1550 f.v.t. Imidlertid findes der et lignende (dog knapt så stort) stykke med et meget lodret forløb på den tilnærmede, gængse kurve. Jeg vil derfor opfatte det som unøjagtighed i den arkæologiske bestemmelse af nogle af kulstofprøverne.

I en senere artikel vil jeg vende tilbage til disse tre konklusioner ved at sammenholde dem med konklusioner ud fra kalibreringskurver bygget på dendrokronologier.

Litteraturliste 1

2

3

4

Figur 5. Kalibreringskurver og tilnærmede kalibreringskurver for gængs hhv. Courvilles kronologi.

26

5 6

Finn Lykke Nielsen: Radioaktive dateringsmetoder. Civilingeniørspeciale. DTU, Afd. f. Elektrofysik, 1985. I: 80 s.+ litteraturtillæg: 450 s.+II: 28 s.+litteraturappendix: 92 s.

W. F. Libby: Radiocarbon Dating. The University of Chicago Press, 1952.

I nyere gymnasielærebøger anvendes halveringstiden 5730 år og A0=16.0.

T. Säve-Söderbergh og I. U. Olsson. Radiocarbon Variations and Absolute Chronology .

Uppsala (1970). ibid., side 35-55.

D. A. Courville: The Exodus Problem and its Ramifications . Challenge Books, Loma Linda, California, 1971.

ORIGO 98

FAQ/OSS til C14-metoden På sitet www.skabelse.dk findes en FAQ, dvs. en art brevkasse med Ofte Stillede Spørgsmål (hvorfor den danske betegnelse er en OSS). For at gøre lidt reklame for denne mulighed for folk med netforbindelse, tager vi lige et par eksempler her som alle handler om kulstof-14-metoden. Alle svarene her er begået af C-14-artiklens forfatter, cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand.

Hvad kan man bruge kulstof-14-metoden til, og hvad kan man ikke bruge den til?

Den kan give den tilsyneladende alder. For at omsætte den til den faktiske alder kræves en kalibreringskurve, som siden 1970 traditionelt er bygget på børstekoglefyr-træringe men den kan også bygges på f.eks. Courvilles ægyptenkronologi eller Yaku-Sugi-dendrokronologi som giver en helt anden kalibreringskurve. For meget store tilsyneladende aldre kan man ikke fremstille særligt nøjagtige kalibreringskurver.

Hvor langt går C14-metoden tilbage? Vil man fx kunne bruge dateringsmetoden på de T-Rexbløddele man har fundet i en knækket dinoknogle?

Man kan bestemme den tilsyneladende alder langt tilbage , men man kan ikke oversætte den til faktisk alder uden meget stor usikkerhed. Der er også en naturlig grænse for tilsyneladende alder: Hvis den tilsyneladende alder er større end et vist antal halveringstider for kulstof-14, f.eks. 4*5568 år = ca. 22.000 år, får man også stor usikkerhed på den tilsyneladende alder. Når man så ikke har en pålidelig kalibreringskurve for store tilsyneladende aldre, bliver oversættelsen til faktisk alder yderligere usikker.

ORIGO 98

Hvis man kan, hvorfor gør man det så ikke? Er man bange for at få nogle forkerte resultater ?

For en C-14-datering af en dino vil selvfølgelig dementere antagelsen om at den kan være over 70 mio. år gammel? Men man afholder sig vel ikke fra at lave dateringer blot fordi de er teoretisk umulige?

Jeg vil ikke påstå at kulstof-14-laboratorier fusker med data. Det enkelte laboratorium bør offentliggøre sine data, men har altid lov til at vælge hvilke de vil offentliggøre det vil naturligt undlade at offentliggøre fejldateringer og vil nok ikke udføre ret mange dateringer på dinoer, enten fordi de anses for alt for gamle til kulstof-14 metoden, eller også er de i så dårlig stand at kulstoffet vil være forurenet. Der er offentliggjort nogle få dateringer i Radiocarbon af olie, kul o.l., men der er tale om yngre olie og kul ifølge gængs geologi. Enkeltpersoner kan jo altid indsende en prøve til datering og betale de 5.000-10.000 kr. det koster, men man bør nok gøre op med sig selv først om prøven er nøjagtigt udtaget og behandlet, og om man i alle tilfælde vil offentliggøre resultatet?

Hvis der er usikkerhed om C-14-metodens resultater, hvad er din kommentar så til at Jesu Ligklæde (ligklædet fra Torino) ud fra en C-14datering er erklæret for en forfalskning? Kan målemetodens usikkerhed være så stor at klædet rent faktisk godt kan være fra år 30 eller deromkring? Hvad med forurenings-problemet, at klædet kan være forurenet af bakterier fra en langt senere tid? Hvordan komme ud over et evt. forureningsproblem?

Kulstof-14 dateringen af Jesu Ligklæde kan

27

Henfaldsserie fra uran (U) til bly (Pb). Se på første trin: Uran-238 vil gerne slippe en alfapartikel, dvs. et heliumatom (He). He har a-nr 2 og a-masse 4.

Trækker vi disse to fra Uran-238 med a-nr. 92, vil vi få et grundstof der har massen 238-4 = 234 og a-nr. 92-2 = 90. Bohrs periodiske system afslører at vi nu står med grundstoffet thorium (Th).

være korrekt. Vatikanet besluttede på forhånd at dateringen skulle offentliggøres, uanset dens resultat en god beslutning! Man står så bagefter og kan undre sig over om kulstofprøven kunne være forurenet, eller om der kan være andre fejlkilder.

Hvordan beregner man et radioaktivt stofs henfaldstid? Hvor véd du fx fra at 14C halveres på 5.568 år? Jeg har fundet en angivelse der siger 5.730 år. Den påstår til gengæld at man kan bestemme en prøves alder med en sikkerhed helt ned til ét år. Det kan vel ikke være rigtigt hvis man ikke er enig om halveringstiden?

28

Libby anvendte halveringstiden 5568 år. Nogle årtier senere blev den bestemt mere nøjagtigt til 5730 år, men man fortsatte med at bruge 5568 år til den tilsyneladende alder i radiocarbon for at kunne sammenligne på tværs af alle årgange. I dag er den nok bestemt ganske nøjagtigt ved kunstig radioaktivitet.

Man kan nok bestemme aktiviteten med så høj nøjagtighed at man kan beregne den tilsyneladende alder med nøjagtigheden 1 år. Der er så stadig større usikkerhed ved oversættelsen til faktisk alder ved hjælp af en kalibreringskurve.

ORIGO 98

Nyt på Origos FAQ

Junk -DNA eller introner Junk-DNA Hvad er det?

På enhver DNA-streng findes der nogle sekvenser som man kalder introner og nogle man kalder exoner.

Forestil dig DNA-strengen som en båndstrimmel fra et videokamera. På det lille bånd ligger information fra det du har optaget med kameraet, så du kan afspille det igen eller overspille det til computeren. Hvis der nu er noget på båndet som computeren af en eller anden årsag ikke kan læse, hvad så? I første omgang vil man nok sige: Sådan noget skidt, det dur ikke til andet end at smide væk. Men hvad nu hvis du fik en anden computer til at læse det den første ikke kunne finde ud af?

Så ville det jo være dumt om du havde afskrevet det stykke på båndet der ved første øjekast så ud til at være det rene nonsens.

På samme måde er det måske med Nonsens-DNA eller junk-DNA som er DNA-strenge det umiddel-

bart ikke ser ud til at vi bruger til noget. NonsensDNA eller Junk-DNA går også under den mere neutrale betegnelse Introner (eng.: introns). Navnet introner er klart at foretrække, for det er yderst arrogant at ville påstå at 90% af vores DNA ikke koder for noget og så blot kalde det for junk! Vi kender ikke sekvensen (det er kun de 10% som er sekvenseret, dvs. man har afkodet indholdet på), så vi har reelt ingen anelse om hvad introner indeholder. Noget af det består blot af atatatatatatat eller andre sekvenser der gentager sig selv. De er måske nonsens måske udgør de en funktion, det véd ingen. De 99,99% af de introner som man endnu ikke har undersøgt, kan man derfor ikke udtale sig seriøst om, og da slet ikke afskrive som meningsløs kode. Det kunne tænkes at de har en vigtig funktion for variationen af grundtypen.

Miljøet kan måske tænde for nogen af de gener som aktuelt ligger uvirksomme hen. Faktisk kommer der flere og flere undersøgelser der viser funktioner i intronsdelen. Vi kender i dag flere eksempler på gener som kan blive slået til og fra over flere generationer.

KBØ + .b (red.)

Skabelsen.info ORIGO 98

29

Ordbog Redaktørens subjektive, men forhåbentlig alligevel læseværdige ordbog til Origo 98. alleler forskellige udgaver af samme gen apologet ivrig fortaler for en idé, et filosofisk standpunkt, en overbevisning (religiøs, politisk osv.) ateismen (uden gud) det protestantiske trossamfund som mener at der ikke findes nogen gud ateistisk evolution underligt nok et begreb man ikke bruger, men det forholder sig faktisk sådan at når neodarwinister kritiserer IDfolk, (jf. ID) glemmer de at de faktisk selv forfægter en tro som udgangspunkt, nemlig ateismen, uanset at de hævder at deres videnskab er hævet over al religion. Det som videnskabsteorien kan fortælle os, er at al forskning er baseret på et filosofisk grundlag. At man ikke vil være ved det, gør jo ikke problemet mindre, tværtimod! bjørnetjeneste en bjørn vil gerne gøre sin herre en tjeneste ved at vifte en flue væk fra hans pande, men idet bjørnen dasker ud efter fluen, slår den samtidigt manden for panden; se, dét er en bjørnetjeneste! (Begrebet er underlig misforstået i moderne dansk.) cirkelræsonnement hvis man bruger dét man skal bevise, som argument for det man vil bevise, kalder man det et cirkelræsonnement eller et cirkelargument; eksempel: man daterer et lag ud fra de ledefossiler der findes i det, derefter vender man argumentet om og siger at fordi dette fossil er fundet i dette lag, er det så og så gammelt

30

covalens (eng.) se kovalente bindinger creationist (med c, hædersbetegnelse) et mennesker som af forestillingen om Skabelsen (eng.: the Creation) lader sig inspirere til at finde andre forklaringer på livets opståen og udvikling end *neodarwinisten (se også kreationist) DNA DeoxyriboNucleic Acid cellens programmering skrevet i kemi equus lat. hest, hingst; den biologiske betegnelse for en nutidshest empirisk erfaringsmæssigt, det som lader sig fastslå vha. forskning evolution ned ad bakke rigtig evolution (dvs. den evolution forskning kan påvise foregår) hvor evner mistes, forplantning begrænses og funktioner går tabt evolution op ad bakke lade som om-evolution der kræver tilblivelsen af nye gener som koder for (er programmeret til) noget mere avanceret end hvad der var i forvejen; en evolution som aldrig er påvist eksperimentelt eohippus eo = gr.: tidlig, morgenrøde + hippus = af gr. hippos hest evolutionist tilhænger af evolutionslæren, se også *neodarwinist FAQ da.: OSS, Frequently Asked Questions, flere og flere websites har en sådan rubrik til Ofte Stillede Spørgsmål. På en redaktion får man ofte nogenlunde enslydende spørgsmål, og dem kan man jo lige så godt gøre offentligt tilgængelige sammen med de givne svar fonologisk ords lydlige funktion i sproget fossil forstenet spor af fortidens dyr og planter, dvs. et aftryk af

dyret, selve dyret eller et fodspor som er blevet bevaret i klippelaget fundamentalist oprindeligt en neutral betegnelse for en protestantisk kirkeretning som har valgt Biblen som fundament for liv og lære; nu oftest en mindre flatterende betegnelse for folk med hovedet under armen ! genetik arvelighedslære, den forskning der beskæftiger sig med begrebet arv God of the Gap-problemet argumentet om at det forskningen endnu ikke har fundet ud af (de huller , gaps, der er i vores viden), kan vi overlade til Gud; argumentet er ikke holdbart eftersom det ligger i sagens natur at der så vil blive mindre og mindre tilbage til Gud . Jf. Intelligent Design gradualisme gradvis udvikling homonymer enslydende ord der har forskellig betydning Homo sapiens homo = menneske, sapiens = tænkende, den biologiske betegnelse for det moderne menneske Homo erectus erectus = oprejste Homo floresiensis floresiensis fra øen Flores i Indonesien (lidt øst for Java og Bali) ID se Intelligent Design imago det voksne individ hos insekter Intelligent Design et forskningsprogram der siger at jo mere vi forsker i livets kemi, jo mere klart bliver det at forklaringen ikke kan være et utroligt tilfælde (held) og masser af tid; vores øgede viden kræver et nyt begreb i livets ligning: intelligens.

Intelligens kan eftervises eksperimentelt; hvilken intelligens der er tale om, lader sig derimod ikke bestemme videnskabeligt konvergent evolution En delfin (pattedyr), en haj (fisk) og en

ORIGO 98

Ichtyosaurus (hav-dino) er ens i udseende, ikke fordi de er nært beslægtede, men fordi en strømlinet krop med en kraftig halefinne er det smarteste design for dyr der lever i havet og som skal kunne svømme hurtigt for at få fat i byttet. Dette fænomen kaldes i neodarwinismen for konvergent evolution. Forstået sådan at det samme behov (den bedste tilpasning til havet) giver den samme form i evolutionens løb. Se også Genesis-FAQ en om creationismen som videnskabelig teori kosmologi læren om kosmos, dvs. universet kovalente bindinger kemiske forbindelser som i væskeform er olieagtige, ikke-vandopløselige kreationist (med k, meget negativt ladet) betegnelsen bruges i den danske debat oftest som et skældsord om personer der mener at jorden er flad eller andre uhyrligheder; status rangerer på linje med *fundamentalist. Se også *creationist latent skjult til stede lix-tal udtryk for en teksts sværhedsgrad, jo større lix-tal, desto større sværhedsgrad materialistisk naturalisme kaldes det videnskabsteoretiske udgangspunkt at tilværelsen og livets kompleksitet alene beror på en tilfældig omrøring i naturlovene , at der ikke findes noget i dette univers som ikke kan måles og vejes metamorfose forvandling, fx insekters forvandling fra larve til puppe til voksent individ mutere at en genkode muterer, betyder at der opstår fejl i den oprindelige kode neodarwinist person som mener det er mere videnskabeligt at regne med at livet er opstået fuldstændig tilfældigt (og

ORIGO 98

meningsløst); den *empiriske forskning i livets kompleksitet afslører standpunktet som grundlæggende filosofisk, og med større og større problemer over for empirien palæontolog forsker som beskæftiger sig med *fossiler perception bearbejdet sanseindtryk; når det fx kan tage adskillige sekunder før det går op for mig hvad min kone siger til mig, er det altså ikke fordi jeg ikke har hørt det, men fordi perceptionen tager lidt længere tid (med alderen og distraktionen) population samtlige individer af samme art begrænset til samme område populationsgenetiske arvemæssige forhold som vedrører en hel *population punktueret ligevægt et begreb inden for neodarwinismen som bruges om forestillingen om at evolutionen er foregået i spring, dvs. lange perioder i geologiens historien hvor der ikke er sket noget, og så har en voldsom

begivenhed (fx dinoernes uddøen) presset en i geologisk sammenhæng lynhurtig udvikling frem. Man har den forestilling at hvor der opstår et hul i en biotop, giver det anledning til opståen af nye arter. (Jeg ville nok tale om en opfyldning af et sådant hul af allerede eksisterende arter, hvorfor skulle det ellers være sådan en katastrofe at artsantallet falder!) retorik kunsten at holde en tale semantisk betydningsmæssig scenario en række begivenheder i en bestemt forestillings- eller tankeverden, en bestemt tænkemåde over for et begivenhedsforløb speciation et bedre udtryk end artsdannelse, se artiklen Amøbedefinisjoner, speciation betryder opdele i arter (altså en menneskeopfindelse), hvor artsdannelse indicere at arter skulle dannes som noget helt nyt; hvad der alene er videnskabeligt belæg for, er at arter undertiden splittes op i mindre enheder, jf. det berømte eksempel med mågearterne på Nordkalotten. teistisk evolution (af gr. theos = gud) den tanke at Gud har brugt evolutionen i sin skabelsesproces, mods. *ateistisk evolution, et begreb som underligt nok ikke bruges unik enestående, særegen ursuppe populær betegnelse for det urhav hvori man forestiller sig livet er opstået vaskulære planter / tracheofytter / karplanter planter som har ledningsvæv med stængel og rodsystem vira pluralisformen af virus

31

Returneres ved varig adresseændring

Returadresse: ORIGO v/Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning

Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab.

Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese.

ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige teorier og modeller vedr. skabelse, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm.

2. De videnskabelige metoder især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger.

3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin.

4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 0109-6168

32

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger. Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad.

ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt.

Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation.

ORIGO udkommer fem gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning Tlf. 9927 2909. Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO

NR.

98

MARTS

2006

ORIGO 98