Issuu

En af de førende tsunami-forskere skriver i Origo Krativitet og videnskab den første af fire artikler Andel del af En gang høvl til creationister Biologi på kristne friskoler

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Nr. 92 Marts 2005 1

Indhold Kulør på Origo Redaktionelt

Hvilken informasjon får vi fra "Genetisk tomgods"? Av Erling Skaar

4 Styr på friskolerne Af Knud Aa. Back

16 Kreativitet og vitenskap (del 1) Av Peder Tyvand

5 Tsunami - havets farligste bølge Av Peder Tyvand

18 Evolutionsteorier på kristne friskoler Af Knud Aa. Back

7 Mutationer er 100% tilfældige - eller er de? Af Kristian Bánkuti Østergaard

27 En gang høvl til creationister II Af Knud Aa. Back

Ind i biologien Af Knud Aa. Back og Kristian Bánkuti Østergaard

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Origo har brug for dig! Vi har brug for din hjælp! Da du kender bladet, kan du jo anbefale det til din nabo eller dine familiemedlemmer eller andre bekendte. I bedste fald vil de så tegne et abonnement på Origo. En anden mulighed er, at du giver et gaveabonnement, hvor du betaler det første år for en ven eller bekendt, som så efter at have læst bladet i et år måske ønsker at fortsætte. Tidligere år har vi brugt at trække på en kassekredit for at finansiere udgivelserne, da mange af abonnenterne har betalt sent på året. Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at betale først på året, så pengene til udgifterne er til stede når de skal bruges. Vi har nemlig ønsker og planer om at kunne oversætte og udgive nogle bøger, hvis vi kan samle midlerne til det. Disse midler kan vi få ind ad tre veje: • ved at få flere abonnenter • ved at vi sælger tidligere numre som løssalg eller • ved gaver (gaver er fradragsberettiget efter 5500-reglen, se side 38!) Derfor to opfordringer: • Betal venligst dit abonnement for 2005 snarest, hvis du ikke allerede har gjort det! • Fortæl om Origo til venner og bekendte som kan være interesserede, eller gør dem interesserede. Giv dem et blad, eller henvis til vores hjemmeside www.skabelse.dk Lad os så håbe at foråret snart kommer! Med venlig hilsen Henrik Friis Kasser for ORIGO E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Redaktionelt

Kulør på Origo

Med foråret lige om hjørnet har vi ladet Origo springe ud i farver. Der er dermed nogle nye muligheder vi har som redaktion for at gøre bladet endnu mere læservenligt.

resserede spørgsmål til deres lidt for firkantede biologilærer, den biologilærer som sværger til darwinismen, hele darwinismen og intet andet end darwinismen.

Vi går nu ind i et nyt og spændende origoår med store opgaver foran os. Udgivelsen af Evolutionens Ikoner forudskikkes af et temanummer som vil gøre det nemt at bruge bogen til undervisning. Vi vil gerne mere målrettet kunne servicere lærere til en bedre og mere nuanceret biologiundervisning, og vi begynder i dette nummer af Origo med en anmeldelse af et spændende materiale fra forlaget Alinea.

Endvidere er vi denne gang stolte over i Origos norske del at kunne præsentere artiklen om tsunamier af en af de førende forskere inden for hydrodynamik, professor Peder A. Tyvand. Han skriver endvidere denne gang om kreativitet inden for forskningen, en artikelserie som er planlagt over fire numre. Så der er noget at glæde sig til.

Samtidig prøver vi noget nyt: Da en detaljeret anmeldelse vil fylde for meget i bladet, bringes blot nogle vigtige punkter her, ellers henvises interesserede læsere til www.skabelse.dk. Anden del af svaret på Biologiforbundets angreb på creationister er med denne gang hvor første del er at finde i Origo fra december 2004. Find hele svaret under ét, ligeledes på www.skabelse.dk. I år har vi også planer om et Origo for konfirmander hvor målet er at give elever et værktøj til at stille nogle inte-

Så tager vi også den gamle foghregerings undervisningsminister ved vingebenet. Underligt at ikke mange andre i den danske andedam end Dansk Friskoleforening har interesseret sig for den fatale ændring af friskoleloven som ministeriet har forslået. Og for at prøve ministeriets frihedsbegreb af stiller vi et konkret forslag til en målformulering for biologiundervisningen i 8. og 9. klasse på folkeskoleniveau der lægger op til en mere afbalanceret fremstilling af evolutionsbiologien. Velkommen til en ny årgang. .b

ORIGO ORIGO NR NR.. 92 92 MARTS MARTS 2005 2005

Styr på friskolerne Af Knud Aa. Back Ud med Grundtvig og Kold og deres umoderne frihedsidealer. Hvor er det godt at vi har (haft?) en undervisningsminister i dette land som kan lave en sådan genistreg, så vi endelig kan få ændret friskoleloven. For uha uha, vi kan da virkelig ikke overlade til de stakkels forældre at tage ansvar for deres børns undervisning. Og for meget skelen til Grundlovens ord om at Danmark ikke har skolepligt, blot undervisningspligt, kan absolut kun virke distraherende. Så styring skal der til! Tillid er godt, kontrol er dobbelt så godt. Og hvad skal vi med faste paragraffer i friskolelovgivningen når tidsånden dikterer sjælestyrende gummiparagraffer sådan at

Citat fra friskoleforeningens høringssvar til ministeriet: Dansk Friskoleforening har forstået at den politiske stemning er for synliggørelse og stramninger. Foreningens hovedstyrelse finder det imidlertid uantageligt at disse søges indført primært ved lovbemærkninger som synes uden egentlige grænser og i realiteten lader friskolerne være retsløse i forhold til embedsværk og skiftende ministre.

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

O Bedstefar Backs polemiske hjørne

enhver til lejligheden udnævnt undervisningsminister kan holde hånd i hanke med de vilde friskoler og ikke mindst hvad der foregår af vilde ting på dem. Det kan selvfølgelig ikke være nok at friskolerne blot holder mål med folkeskolen med hensyn til dansk, matematik og engelsk som det hidtil har været formuleret, med irriterende firkantethed og mangel på fortolkningsmuligheder. Nej, lad os endelig få upræciseret det til at skolen giver en undervisning som står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen ! Kræves i hvad?! I alt godt fra havet, folkehavets krav om politisk korrekt, uamerikansk og, frem for alt, ateistisk undervisning! Efter devisen, hellere detajlstyret undervisning end risikere at friskoler opfinder andre måder at gøre tingene på! Almindeligvis?! Hvorfor dog hænge sig i bagateller med præcise formuleringer når man kan have sådan en dejlig vulkanisering af gummiet som tager højde for ikke-forudsete udviklinger på de frie skoler. Så kan man også nemt og elegant stramme grebet

Fra lovforslaget »§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed som står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

uden at behøve at have besværet med at skulle lave loven om. Og denne gang er det jo lykkedes at liste sig igennem med forslaget uden den store offenlige debat. Det er jo ikke sikkert det vil gå så glat igennem næste gang! Tænk at nogle har givet deres hjerteblod for at få oprettet kristne friskoler med så højt til loftet at man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved det sidste århundreds største og mest gennemførte indoktrineringshistorie: Du er sat her på jorden ved en blind tilfældighed, uden andet formål end Survival of the Fittest og uden nogen anden at stole på end The Blind Watchmaker. Og menigheden svarer: For det har videnskaben bevist, amen! Så det er kun godt at det i bemærkningerne til lovforslaget

»§ 1 a. For de fagområder som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i samt folkeskolens obligatoriske emner, fastsætter [fri]skolen selv slutmål. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, fastsætte mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål) samt beskrive hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål og delmål der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål) der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

specifikt er nævnt at friskoler ikke kan undslå sig fra at undervise i darwinisme. For kan man ikke sin Darwin på fingerspidserne, kan man ikke være udsat for en alsidig personlig udvikling! som det hedder i den ophøjede undervisningsministerielle visdom. Og hvor er det godt at de skoleorganisationer og de partier som man kunne have mistænkt for at skulle være sat her på jorden til at gå op i den slags ting, sover trygt på deres grønne øren. Og i det omfang de ikke sover, at de måske er blevet ramt af den mere og mere udbredte funktionelle analfabetisme som breder sig i kølvandet på verdens bedste skoles hærgen gennem flere decennier, så ikke engang de er i stand til at læse en ganske almindelig lovtekst. Ja, så vidt jeg har kunnet se, er det alene Dansk Friskoleforening som har fået øje på vulkaniseringen af friskolelovgivningen: ved lovbemærkninger som synes uden egentlige grænser og i realiteten lader friskolerne være retsløse i forhold til embedsværk og skiftende ministre. Hvor er det ærgerligt at valget har nulstillet dette fremsynede og vidtfavnende lovforslag. Så må vi jo glæde os over at det højst sandsynligt bliver genfremsat i sin gamle skikkelse, især da hvis undervisningsministeren selv er blevet genfremsat ! (Og da valget i skrivende stund ikke er overstået, kan man jo kun håbe det bedste!)

Fra bemærkningerne til lovforslaget: En skole vil således for eksempel ikke kunne undlade at opfylde forpligtelsen efter lovens § 1 til at undervise om fx Darwins udviklingslære og den humane biologi, eller

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Tsunami havets farligste bølge

Av professor Peder A. Tyvand, Institutt for matematiske realfag og teknologi, Universitetet for miljø- og biovitenskap, Ås

I Nordsjøen frykter vi hundreårsbølgen. Den store bølgen som kan true skip og oljeplattformer. Men vi vet på forhånd hvor stor den blir. Og at den bare kan komme i forbindelse med en orkan. Hundreårsbølgen er stor der ute på dypt vann, men er temmet når den når fjæresteinene*. Havets farligste bølger kalles tsunamier. I motsetning til hundreårsbølgen gjør en tsunami lite av seg der ute på det åpne havet. Den løfter opp et skip sakte og umerkelig. Når en tsunami kommer inn mot kysten, forsvinner den ikke i fjæresteinene. Den blir til en flodbølge som går inn over

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

land og river med seg alt som kommer i dens vei. Det finnes tre hovedtyper bølger ute på åpent hav: Vindbølger, tidevann og tsunamier. En kort beskrivelse følger her.

1. Vindgenererte havbølger

Vanlige havbølger er vindbølger, dannet av vind ute på åpent hav. Slike bølger slår inn mot kysten hele tiden. Vindbølger omfatter alt fra godværsdønninger til hundreårsbølgen. Hundreårsbølgen i Nordsjøen har 30 meters høydeforskjell mellom bølgetopp og bølgedal. Dette er den største bølgen som vinden kan lage i løpet av en hundreårsperiode. Svingetiden for de kraftigste vindgenererte bølgene er rundt ti sekunder. Deres bølgelengde er av størrelsesorden 100 meter.

Sagen kort

En tsunami er en farlig havbølge som dannes av jordskjelv og andre geologiske katastrofer. Det er umulig å forutsi styrke og forløp til et jordskjelv. En tsunami kan derfor neppe varsles på forhånd. Det beste man kan gjøre, er å avsløre en tsunami straks den er dannet, og advare de truede kystområdene mot denne livsfarlige bølgen. Men man har liten tid til rådighet, fordi en tsunami nærmer seg med et jetflys hastighet på rundt 600 kilometer i timen. Peder A. Tyvand, som er kjent fra Origomiljøet i Norge, er en av landets fremste eksperter på hydrodynamikk.

2. Tidevann og stormflo

Dette er svært lange bølger med svingetid på flere timer. Folk oppfatter ikke tidevannet som bølger, men som en statisk vannstand som går sakte opp og ned. Tidevannet skyldes månens gravitasjon som trekker på havet. Stormflo skapes ved at undertrykket (lavtrykket) i et stormsenter løfter opp havoverflaten. En slik bølgetopp kan forplante seg nordover langs kysten. Når bølgetoppen i stormflo opptrer samtidig med flo sjø i tidevannssyklusen, kan vi få oversvømmelser langs kysten. Men det hele er forutsigbart ut fra tidevannstabeller og værvarsling.

3. Tsunamier

Ordet tsunami er japansk og betyr havnebølge . En tsunami er farligst i kystområder med jevnt skrånende havbunn. Ute på dypt hav vil en tsunami knapt merkes, fordi den har bølgelengde på flere mil og svingetid på noen minutter. Tsunamier er havbølger som forårsakes av masseforflytninger på havbunnen. En tsunami kan dannes ved fire mekanismer: a) Undersjøiske jordskjelv og vulkanutbrudd. Den aktuelle tsunamien som ble

dannet utenfor Sumatra skyldtes et undersjøisk jordskjelv. b) Undersjøiske skred. Her forflyttes masse fra ett sted til et annet langs sjøbunnen. Slike tsunamier kan dannes i skråningen utenfor den norske kontinentalsokkelen. Geologer har identifisert en stor tsunami fra Storegga inn mot kysten for 8000 år siden. c) Fjellskred. Her tilføres sjøbunnen masse utenfra, ved ras fra bratte fjellformasjoner. Denne typen tsunamier er kjent fra norske innsjøer og fjorder (Loenvatnet 1905 og 1936, Tafjord 1934). d) Astronomiske katastrofer. Nedslag av asteroider og meteorstein i havet. I verste fall kan havvann slynges ut så det dannes et krater. Krateret som er tømt for vann vil raskt fylles opp, og dette vil danne en tsunami.

En tsunami dannet av jordskjelv

Den aktuelle typen tsunami dannes på grunn av undersjøiske jordskjelv. Jordskjelvet som fant sted utenfor Sumatra 26. desember 2004 var en forkastning. Utgangspunket for forkastningen er en forkastningssprekk i nordvest-sørøst-retning. Da jordskjelvet ble utløst, beveget havbunnen sørvest for sprekken seg inn under havbunnen nordøst for sprekken. U.S. Geological Survey beskriver forkastningen utenfor Sumatra på sine nettsider: http:// neic.usgs.gov/neis/bulletin/neic_slav_ff.html Horisontalforskyvningen av havbunnen ved forkastningssprekken var hele 20 meter. Men det som betyr noe for tsunamidannelsen, er havbunnens vertikalforskyvning. Havbunnen vest for forkastningssprekken beveget seg lite vertikalt. Havbunnen like sørøst for sprekken beveget seg inntil 5 meter oppover i vertikalretningen. Litt lengre sørøst skjedde det nedsenkninger på inntil 3 meter. Rett sørøst for forkastningen skapte havbunnens hevning en bølgetopp på havflaten. Bølgedalene og bølgetoppene på havflaten kan beregnes når man kjenner senkningen og hevningen av bunnen.

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

vil C bli omtrent 600 km per time, som er lik hastigheten til et vanlig passasjerfly. Mens vannets svingende bevegelse i vindgenererte havbølger er konsentrert nær havflaten, vil den tilsvarende strømningen i en tsunami være jevnt fordelt over hele havdypet. Svingningene i vannet når en tsunami passerer vil altså nå helt ned til havbunnen uansett dyp. Denne horisontale vannbevegelsen skapt av en tsunami vil ha en ha-

Den totale tsunamien fra denne forkastningen var summen av flere ringbølger: Positive ringbølger ble sendt ut fra den dominerende bølgetoppen i havet like sørøst for forkastningssprekken, pluss mindre negative ringbølger som ble sendt ut fra bølgedalene nærmere Sumatra. Den totale tsunamien er retningsavhengig. Langs knutelinjen i forlengelsen av forkastningssprekken vil den totale bølgen blir redusert på grunn av negativ interferens. I det aktuelle tilfellet pekte knutelinjen i nordvestlig retning mot Bengalbukten, som altså unngikk de verste bølgene. Tsunamien var farligst i nærområdene Sumatra og Thailand, samt i vestlig retning mot Sri Lanka. En tsunamis bølgelengde er betydelig større enn havdypet der den blir dannet. Middeldypet i verdenshavene er omkring 3000 meter, og havgående tsunamier vil ha bølgelengder på noen titalls kilometer. Forplantningshastigheten (C) til en tsunami er gitt ved kvadratroten av produktet (g * h). Her er g tyngdens akselerasjon (9,8 m/s2), og h er havdypet. Setter vi h = 3000 meter,

C er forplantningshastigheten til en tsunami g er tyngdens akselerasjon (9,8 m/s2) h er havdypet C = g*h ORIGO NR. 92 MARTS 2005

En tsunami vil gradvis vokse i høyde og avta i bølgelengde uten å tape særlig mye av sin energi dersom havdypet avtar jevnt og sakte inn mot land. stighet som ikke blir større enn noen centimeter per sekund ute på dypt hav. En tsunami vil gradvis vokse i høyde og avta i bølgelengde uten å tape særlig mye av sin energi dersom havdypet avtar jevnt og sakte inn mot land. Er skråningen fra dyphavet og inn mot land derimot for bratt, vil en betydelig del av tsunamiens energi bli reflektert tilbake til havet. Når tsunamien er dannet av en forkastning, vil en reflektert bølge svekkes ved negativ interferens. Bratte kyster vil slippe lettere fra møtet med en havgående tsunami enn turistparadisene med langgrunne strender.

Norsk tsunamiforskning

Det blir forsket en del på tsunamier i Norge. Vi har en kystlinje som er spesiell på grunn av kontinentalsokkelen. Skråningen utenfor vår kontinentalsokkel vil beskytte oss ved å reflektere tilbake mye av energien i de tsunamier som måtte komme inn fra dyphavet. Derimot kan lokale tsunamier som dannes av undersjøiske skred utenfor selve kontinentalsokkelen være katastrofale. Norsk tsunamiforskning konsentrerer seg naturlig nok om bølger på grunn av undersjøiske skred og skred fra bratte fjell

Peder Tyvand forklarer om strømningene i havet (Foto: Trond Solem, UMB)

ned i fjorder og innsjøer. Det forskes på oppskyllingen av bølger på skrånende strender, en problemstilling som er grunnleggende for alle typer tsunamier. Professor Bjørn Gjevik ved Universitetet i Oslo har bygd opp tsunamiforskningen i Norge siden 1980. Professor Geir K. Pedersen, som var en av Gjeviks første studenter,

er i dag en ledende kapasitet. Dr. scient. Carl B. Harbitz er en annen ledende forsker, ansvarlig for tsunamiprogrammet under International Centre for Geohazards ved Norges Geotekniske Institutt. Dette er et Senter for Fremragende Forskning opprettet av Norges Forskningsråd. Se animasjoner av den aktuelle tsunamien på senterets nettsider: http://www.geohazards.no Avslutningsvis kan det nevnes at artikkelforfatteren bidrar til feltet ved å beskrive matematisk den tidlige bølgedannelsen på havflaten som et resultat av jordskjelvdeformasjoner på havbunnen.

Note

* Fjærestein er stein i eller ved fjæra, dvs. der saltvannet stiger og synker.

Kristen friskole midt i Bergen sentrum Tlf. 5555 9800 Fax 5555 9820

danadm@danielsen.vgs.no

Be om skolebrosjyre!

www.danielsen.vgs.no

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Mutationer er 100% tilfældige eller er de? Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Det har i mange år været god latin at mutationer sker helt tilfældigt, men undersøgelser sår tvivl om det kan være rigtigt i det mindste for nogle mutationers vedkommende. Det lukker op for et nyt vindue til den designede natur. Variationer og genetiske forandringer ser ud til at være kontrolleret hos bakterier. De opstår altså ikke tilfældigt. Forandringer og mutationer kan trigges af miljøet og nedarves til senere generationer. Barry Hall fra University of Connecticut har for år tilbage produceret en unormal type E-Colibakterier. Bakterierne kan ikke nedbryde mælkesukker (laktose), som er den normale føde for bakterierne. De nedbryder laktosen ved brug af en kæde af enzymer. Hall har konstrueret nogle bakterier som mangler genet til det første enzym i rækken, og derfor kan de ikke nedbryde og leve af laktose. Hall opformerede bakterierne med en anden føde som de kunne nedbryde. Da han lod bakterierne komme i kontakt med laktose, skete der noget meget interessant to mutationer opstod i samme bakterie, og bakterien kunne pludselig nedbryde laktose igen. Den ene mutation skete i et ukendt struktur-gen1 og den anden i dens regulerende gen2 . Strukturgenet kodede for et enzym som kunne erstatte det manglende enzym. Det ukendte gen blev ikke dannet af mutationen det havde været til stede hele tiden og ligget i dvale. Ingen kender dets normale funktion, og Hall har kaldt det for det kryptiske gen. Hvis mutationerne skal være til gavn for

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

bakterien, skal de begge to opstå samtidig, for blot en af mutationerne vil ikke gøre nogen forskel. Det interessante ved det her forsøg er at det er meget usandsynligt at få en gavnlig mutation og to i samme bakterier er utænkeligt. Chancen er kun 10-18! For de fleste siger 10-18 ikke så meget, men Hall regnede på det og kom frem til at han skulle vente omkring et hundrede tusind år for at få denne dobbelte mutation ved et rent tilfælde. Hall fik 40 af disse dobbeltmutationer på få dage! Hall lavede nogle år senere et andet eksperiment som gav samme resultat. Han dyrkede bakterier under tilstedeværelsen af salicin, som er et stof som bakterier normalt ikke kan nedbryde og omsætte. Overraskelsen var at bakterier også her havde et kryptisk gen som normalt var inaktivt. Det var inaktivt fordi det blev blokeret af et regulerende gen. Det kryptiske gen kunne nedbryde salicin, og hvis der skete en mutation som forhindrede det regulerende i at blokere for det kryptiske gen, kunne bakterien nedbryde salicin. Det krævede også to mutationer, og det skete. Den første mutation vedrørte et ekstra stykke DNA som hedder IS103, og det er 1400 nucleotider langt. IS103 sad og blokerede. Før bakterien kunne nedbryde salicin, skulle dette stykke klippes ud med stor præcision. Den anden mutation der skulle til, var en indsættelse af en sekvens kaldet IS1 eller en anden kaldet IS5 i det kryptiske regulerende gen. Altså to mutationer i samme bakterie. Hall forsøgte at regne chancen ud for at IS103 kunne blive klippet præcist ud (første mutation) ved et rent tilfælde, men sandsynligheden viste sig at være alt for lav til at

Hvad mange evolutionister mener er et tilfælde, viser sig derimod at være en designet overlevelsesmekanisme hos bakterier. 2-0 til design. Dels fordi variationen er designet, og dels fordi disse forsøg fratager darwinister en vigtig forklaring på livets udvikling de tilfældige variationer. kunne måles. Chancen var mindre en 2 x 10-12 som svarer til to ud af en trillion. Skulle begge mutationer ske, er vi nede på en sandsynlighed på 10-19. Ifølge evolutionsteorien er de mutationer som driver udviklingen tilfældige, og de vil opstå uafhængigt af hinanden. Hvis det var tilfældet, skulle Hall vente ca. en million år før der var en chance for at se de to mutationer ske på en gang. Ikke mindre end 60% af bakteriekolonierne fik begge mutationer og kunne derefter nedbryde salicin. Halls forsøg står ikke alene. John Cairns fra Harvard Universitet har lavet lignende mutationsforsøg med laktose. Forskerholdet konkluderer: Cellerne kan have en mekanisme som kan udvælge hvilken mutation som vil finde sted. bakterier har tilsyneladende et arsenal at disse kryptiske gener som kan kaldes frem når nye substrater skal nedbrydes. Aktiveringen af de kryptiske gener kræver mindst to mutationer. at en sådan begivenhed nogen sinde finder sted, synes utrolig

Konklusionen af forsøgene ligger lige for. Bakterierne er designet med en mekanisme til at udføre kontrollerede mutationer når behovet er til stede. Hvad mange evolutionister mener er et tilfælde, viser sig derimod at være en designet overlevelsesmekanisme hos bakterier. 2-0 til design. Dels fordi variationen er designet, og dels fordi disse forsøg fratager darwinister en vigtig forklaring på livets udvikling de tilfældige variationer.

Litteratur

Hall, B. G., (1982). Evolution in a Petri dish: The evolved ß-galactosidase system as a model for studying acquisitive evolution in the laboratory, Evolutionary Biology, vol. 15, pp. 85-150. Wanner, B. L. (1985). Phase Mutants: Evidence of a physiologically regulated Change-in-state gene system in Escherichia coli, fra Simon, M. og I. Herskowitz (eds.), Genome Rearrangement, Proceedings of the UCLA Symposium Apr. 713 1984, New York: Alan R. Liss, pp. 103122. Cairns, J., J. Overbaugh, og S. Miller, (1988). The orgin of mutants, Nature, vol. 335, pp. 142-145. Spetner, L. (1998). Not By chance shattering the modern theory of evolution. New York: The Judaica press.

Noter

1 Gen som koder for et enzym eller et andet protein som cellen har brug for i sin opbygning eller forbrænding. 2 Regulerende gener kontrollerer aktiviteten hos andre gener (f.eks. strukturgener).

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Anmeldelse

Ind i biologien Af K. Aa. Back i nært samarbejde med Kristian Bánkuti Østergaard

Materialet for 8. klasse omfatter * grundbog, kr. 243,* arbejdsbog, kr. 66,* lærervejledning, kr. 453,(priser incl. moms + skolerabat) Forlaget Alinea 1998 i samarbejde med Biologiforbundet Denne materialeanmeldelse er først og fremmest skrevet for biologilærere, men andre er naturligvis velkomne til at læse med også. Anmeldelsen omfatter kun materialets behandling af emnet Evolution, G 3655, A 15-18 og L 44-56*. Lad det være sagt med det samme og så tydeligt at det ikke er til at misforstå, inden vi dykker ned i min meget skeptiske gennemgang: Det er et rigtig flot undervisningsmateriale der passer perfekt til sin titel Ind i biologien. Det fører på fornemste vis eleverne ind i biologiens mange spæn-

Sidehenvisninger til materialet anføres sådan: G x = side x i grundbogen, A y = side y i arbejdsbogen og L z = side z i lærervejledningen *

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

dende facetter. Dejligt billedmateriale! Indbydende layout! Og lad mig i denne forbindelse minde om at det er rent elevplageri kun at spise dem af med kopier. Så ud med alle de forkølede kopier med utydelig billedgengivelse, og ned med biologibogen her i skoletasken! Eller i det mindste op på hylden, som klassesæt. Under hovedemnet Evolution behandles følgende delemner: Livets opståen, Udviklingen, En art hvad er det?, Stamtræer og Hvad påvirker evolutionen? Betragtningerne over lærervejledningens oplysninger findes i detaljer på websitet www.skabelse.dk. Her er af pladshensyn kun medtaget kommentaren til et par afsnit. Så lærere som brænder for at give deres elever en mere alsidig og nuanceret viden om darwinismens tilværelsesforklaring, herunder den etiske fordring at skelne mellem hvad vi tror vi véd og hvad vi rent faktisk véd, henvises venligst hertil.

Illustration fra bogen

Stamtræer

Dyrenes stamtræ er tegnet [G 50] på baggrund af vor[es] nuværende forestillinger og viden om udviklingslinjer, slægtskabsforhold og udspaltninger. Bortset fra ordet viden som jeg nok synes man skal være lidt forsigtig med i denne sammenhæng, er dette udsagn (L 53) tilforladeligt nok. Tror man på at den naturlige udvikling kan overskride artsgrænserne (grundtypegrænserne især), må virkeligheden vel se sådan ud. Men for balancens (og redelighedens) skyld bør læreren samtidig præsentere eleverne for grundtypemodellens stamtræ. Under menneskets stamtræ omtales forskningen i mitokondrie-DNA, og der redegøres for (og lægges mest vægt på) Ud af Afrika-teorien med dens interessante bud på en ur-Eva og en ur-Adam. Alt sammen godt nok. Jeg savner naturligvis grundtypemodellens konstatering af at de forskellige abe- og menneskelinjer sagtens kan tolkes som liggende parallelt, men med følgende konstatering må man vel stille sig tilfreds: Den videnskabelige diskussion om menneskets udvikling og vandringer er således langt fra afsluttet.

Nej, diskussionen føres faktisk videre hver gang der gøres et nyt fund. Neanderthaleren har i tidens løb hoppet noget rundt i stamtræet alt afhængigt af hvor tæt på sapiens-linjen man har syntes han var.

Hvirveldyrenes fosterudvikling

Men så kommer vi til gengæld til et afsnit hvor man tager sig til hovedet. Hvor længe endnu kan man blive ved med at gentage vrøvlet i biologibøgerne? Haeckels svindelnummer med fostrene fra de forskellige hvirveldyr kamufleres i følgende for den sagesløse lærer manipulerende eufemisme: I slutningen af 1800-tallet sammenfattede nogle biologer deres iagttagelser over forskellige hvirveldyrs fosterudvikling i udsagnet: Ontogenesen er en gentagelse af fylogenesen. Jeg skal hilse og sige at evolutionsbiologer forlængst har taget afstand fra dette udsagn (bl.a. ud fra betragtningen hvorfor skulle evolutionen dog spilde tid og energi på en sådan historieskrivning ) på ganske samme måde som de har taget afstand fra andre svindelnumre udført af lidt for ivrige

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

apologeter opildnet af darwinismens flamme. L 54 anfører ganske vist at fosterudviklingen forløber meget forskelligt , og man påstår ikke med Haeckel at menneskefosteret gennemløber et fiskestadium og et abestadium. Men man jogger til gengæld godt og grundigt ned i sluddersumpen når det anføres at vi kan konstatere et mønster hvor der fra vidt forskellige udgangspunkter konvergeres mod et fælles stadium På dette stadium skulle nogle bygningstræk så gå igen, f.eks. etablering af gællespalter med tilhørende gællebuer. Herefter udvikler fostrene sig igen forskelligt mod voksenstadiet Når man så dertil føjer at A 16 med sine billeder og spørgsmål kraftigt (ja, uafvendeligt) lægger op til at eleverne af sig selv skal komme til samme fejlagtige konklusion som Haeckel gjorde med sine doktorerede fostertegninger, så er manipulationen fuldendt! Lad det være slået fast med syvtommersøm: Menneskefosteret gennemløber på intet tidspunkt et fiskestadium med gællespalter og gællebuer! Den overfladiske og fantasifulde lighed dementeres af det faktum at gællespalterne hos menneskefosteret på intet tidspunkt er perforeret. Det absurde i argumentet understreges yderligere af at det er de heller ikke hos fisken!

Hvad påvirker evolutionen?

Afsnittets diskussion om menneskets påvirkning af artsdiversiteten er interessant derhen at det burde jo ikke være så slemt for en darwinist hvis mennesket udrydder et par arter mere eller mindre , for som det hedder:

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Når større dyregrupper som fx dinosaurerne uddør, er andre kommet til nye dyrearter er udviklet og har besat de tomme nicher som blev ledige Hvis man derimod hælder til Designteori eller creationisme, må menneskets begrænsning af artsdiversiteten være katastrofal: Den del af en genpulje der går tabt, retableres aldrig det er vi enige om men hvad værre er, der kommer netop ikke noget nyt i stedet! Og dermed er jordens potentielle artsdiversitet blevet fattigere for al fremtid. De zoologiske havers funktioner som en slags moderne Noas Ark ufortalt.

Slutreplik

Men bortset fra det: Alt i alt er Ind i biologien et dejligt undervisningsmateriale som det må være enhver biologilærers drøm at kunne anskaffe sig på sin skole. Men som sagt, supplér det lige med lidt fakta fra bl.a. Origo på de steder i materialet hvor fantasien løber lidt rigeligt af med de darwinistiske lærebogsforfattere. I artiklens web-udgave behandler vi følgende emner (se www.skabelse.dk): Livets opståen, God of the Gap-fælden, at Millerkolben ér faldet på gulvet, noget om Ursuppevildledning og Højre-venstre-problemet. I afsnittet Udviklingen kommer vi ind på Darwins finker , birkemåleren og Mutationer den hemmelige forklaring; og i En art hvad er det? på grundtypehypotesen af professor i molekylær- og mikrobiologi ved Münchens Tekniske Universitet, Siegfried Scherer.

Hvilke informasjon får vi fra Genetisk tomgods ? Av Erling Skaar, Høgskolelektor ved Høgskolen i Volda

Sagen kort

I en kronikk i avisen »Dagen« 30.10 2004 fant jeg følgende utfordring: Ellers finner jeg det påfallende at Skaar i sin kronikk sier lite eller ingen ting om forekomsten av genetisk tomgods. Jeg fastholder at dette gir opphav til sterke beviser for evolusjonsteorien, og jeg noterer at Skaar ikke ser ut til å ha noen motargumenter å komme med. Mitt svar på den aktuelle utfordringen ble imidlertid returnert med begrunnelse at debatten var avsluttet. Sett fra min synsvinkel som kreasjonist, synes jeg at det er uheldig at slike utfordringer ikke blir besvart, og siden [vi] mener at problemstillingen har generell interesse hos leserne av Origo, [har redaktionen bestemt at denne] kommentar trykkes her.

Et svar på utfordringen

Fordi jeg ikke ønsker å bli stemplet som en som unviker relevante fakta, vil jeg kommentere problemet litt nærmere her. Genetisk tomgods er så langt jeg har forstått større eller mindre mengder med genetisk koder som vi pr. i dag ikke kjenner funksjonen til. Generelt er det nærliggende å tenke

Genetisk tomgods er større eller mindre mengder med genetisk koder som vi i dag ikke kjenner funksjonen til. 16

Der er behov for at unge mikrobiologer kommer til at præge faget med et nyt og bedre grundlag for en ny og bedre videnskab som i dag i al for høj grad er præget af evolutionisters tankemæssige tomgods . Det som det norske begreb genetisk tomgods omhandler, bør netop ses i et nyt, ikke-darwinistsik syn. For hvad er et stykke programmering som ikke længere virker, netop tegn på: At koden på et tidligere tidspunkt i historien har været mere kompliceret end i dag, og at den derfor er lavet som et udtryk for at en intelligens har forudset problemer som denne programmering har skullet kunne overleve!

at en intelligent skaper ikke ville ha skapt noe som ikke har en funksjon, og om man ikke tenker dypere enn dette, så skjønner jeg vel at noen kan oppfatte dette som et problem for kreasjonistene. Før jeg går videre her, vil jeg imidlertid kort vurdere om det samme tomgodset er en gullgruve for evolusjonsteorien. Det var en tid hvor såkalte rudimenter var et viktig argument for evolusjonsteorien, fordi man oppfattet disse som ufunksjonelle rester fra organ som hadde en funksjon i tidligere utviklingsstadier. Nærmere studier viste imidlertid at de fleste rudimentene har en funksjon, og dessuten ble man oppmerksom på at en argumentasjonsmåte som baserte seg på hva man ikke vet, er uheldig og høyst uvitenskapelig. Videre er det vel bred enighet om at evolusjonen ikke ville ha overlevd om den bare kunne lage nye gener og ikke kunne kvitte seg ulike gamle

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

forsøk som ikke lenger fungerte og som tross alt er den biten som er mest naturlig . Problemet med å kvitte seg med tomgods er med andre ord mindre sentralt i den aktuelle debatten siden evolusjonistene og kreasjonistene ikke har så ulike meninger i denne sammenhengen. Men om vi i stedet fokuserer på det som skiller de to modellene, så vil man oppdage at gener som ikke fungerer i dag, er en sterk indikasjon om at det har vært mer informasjon før. Dette er i så fall et argument for skapelsemodellen. Ifølge evolusjonsmodellen befinner vi oss i dag på toppen av en utvikling som innebærer at vi vil se nedover på mer primitive livsformer når vi ser bakover i tiden. Ifølge skapelsesmodellen vil vi biologisk sett befinne oss på historiens bunnivå fordi verden ble skapt mer fullkommen enn den er i dag. All vitenskapelig forskning viser at mutasjoner er negative og disse sammen med andre faktorer har da gjort at dagens biologiske liv er dårligere enn det som var rett etter skapelsen.

Ekstrakoder støtter skapelsemodellen!

Her kan vi ikke gå inn på de ulike funnene i moderne genforskning, men bare kort nevne at gensekvenser kan flyttes og aktiviseres på ulike måter. Her vil vi kort bruke dataprogrammering som en illustrasjon. Det er et faktum at det før eller senere vil oppstå feil i alle typer mekanismer, og en programmere som skal lage et program som skal fungere noen år framover, bør blant annet bygge inn diverse sikkerhetssjekker og muligheter for senere justeringer om forhold endres. Når det gjelder skaperen som skapte livet, så er det naturlig å tenke at han også er historiens herre, og følgelig kan vi forvente at han forutså ulike historiske hendelser. Når f.eks. miljøfaktorene på jorden ble endret, så måtte han programmere inn mekanismer i arvematerialet som kunne gjøre at livet kunne tilpasse seg nye forhold og dermed overleve. Folkeslag som lever nær ekvator, er f.eks. mer beskyttet mot sol enn oss nordboere. På samme måten som en program-

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

merer vil trenge ekstra koder for å gjøre endringer i de kodene som er aktive til vanlig, kan vi så tenke oss at skaperen i arvestoffet til alt biologisk liv har lagt inn endringsmuligheter i form av ekstra genkoder. Disse ekstra kodene vil da ikke være aktive til vanlig, og følgelig kan evolusjonister oppfatte det som genetisk tomgods . Poenget er imidlertid at all erfaring fra praktisk programmering tilsier at man trenger ekstra koder for å endre programkoder på en slik måte at programmet fortsatt skal fungere etter endringene. Tilfeldige mutasjoner i en programkode vil i beste fall bety at programmet fortsatt fungerer, men aldri at det fungerer bedre! Nå vil kanskje en evolusjonist forvente at det hadde vært mulig å aktivisere disse ekstrakodene i vår tid. En mulig test var f.eks. å flytte Norges befolkning til Afrika og se om etterkommerne fikk mørk hudfarge. Her vil vi bare kort nevne at erfaringer med plante- og dyreforedling tyder på at noe går tapt, og at det altså ikke er mulig å komme tilbake til utgangspunktet, om vi prøvde. Tilsynelatende mister vi noe av det genetiske mangfoldet når man f.eks. favorisere store jordbær. Det er derfor nærliggende å tenke at dagens mennesker har et mindre genetisk mangfold enn de første menneskene. Her vil jeg også tilføye at det er naturlig å forvente at de eventuelle genetiske mekanismene som kan gjøre endringer i genmaterialet, vil være mest komplekse og derfor være de mekanismene som først slutter å virke som følge av tilfeldige mutasjoner. Konklusjonen blir da at om det står en skaper bak livsformene på jorden som kan tilpasse seg nye miljøbetingelser, så ville vi nettopp forventet å finne det evolusjonistene kaller genetisk tomgods . Dette funnet er altså ikke et argument mot skapelse slik evolusjonistene tilsynelatende tror, men det motsatte. Her vil jeg da bare til slutt oppfordre unge kreasjonister til å studere moderne mikrobiologi fordi jeg tror at dette fagfeltet er sterkt hemmet av evolusjonister som ikke ser noe annet enn genetisk tomgods . Det trenges derfor et nytt og bedre filosofisk grunnlag for en ny og bedre vitenskap!

Kreativitet og vitenskap (del 1) Av professor Peder A. Tyvand

1. Hva er kreativitet?

Fremmedordet kreativ betyr skapende. Det kommer fra det franske adjektivet créatif , som igjen har sin rot i det latinske verbet creare som betyr å skape. Når vi mennesker skaper, må vi bruke det som allerede er skapt av Gud. Skaperverket er vårt

Sagen kort

I professor Peder A. Tyvands artikel gennemdiskuteres begrebet kreativ, skabende, bl.a. om begrebet giver mening uden for en bibelsk kontekst. Peder A. Tyvand kommer endvidere ind på hvilken stedmoderlig tilværelse begrebet kreativitet normalt fører i naturvidenskaberne, men foreslår samtidig en renæssance for dette uundværlige begreb. Måske især i nobelpristageres begrebsverden! Naturvidenskabelig forskning betragtes af og til som kreativitetens modsætning, og artiklen anfører nogle mærkelige synspunkter som måske flere af os går rundt og lider af. Læs om hobbypsykologen, den elskelige norske betegnelse for en person som tilsyneladende ikke lider af al for megen klædelig beskedenhed. Artikelforfatteren tror derimod at

materiale, som vi bruker til å kunne uttrykke de skapende ideene vi har i hodet. Vi kan ikke skape ut av intet. Bare Gud kan skape ut av intet. Vi mennesker må derimot bruke den skapte materie for å materialisere våre ideer. Skaperen som skapte av intet, er vårt forbilde for kreativ aktivitet. Det kulturoppdrag som Skaperen har gitt oss, kan ikke fylles uten at vi våger å ta i bruk vår kreativitet.

der ligger kreative elementer til grund for udvikling af al ny naturvidenskabelig forståelse, og advokerer for at der ikke behøver være den store kløft mellem ånds- og naturvidenskaber. Se blot til J.S. Bachs strengt logisk opbyggede og samtidig meget personlige og kunstnerisk dybe musik. Under begrebet kreativitet komme så også begrebet for megen kreativitet , nemlig i form af videnskabelig redelighed over for lån af andres ideer, meget aprospos til den danske debat, og der redegøres for et dilemma i samme forbindelse. Inden artiklen slutter med en redegørelse for rockmusikkens kreative udspring, fremføres et meget læseværdigt forslag til uddannelsessupplement af unge videnskabsfolk inspireret af musikskabelse og -udøvelse. .b

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Vi skiller altså mellom to måter å skape på: a) Å skape av intet, slik at noe blir til som ikke var til. Det er det bare Gud som kan gjøre, ved sitt Ord. I skapelsesberetningen i 1. Mosebok brukes det hebraiske ordet bara i betydningen å skape av intet . Ordet brukes tre ganger: Ved universets tilblivelse, ved tilblivelsen av bevisst liv (dyrelivet), og ved menneskeslektens (mannens) tilblivelse. b) Å skape ved å bruke og forme materialer som allerede eksisterer. Dette kan vi mennesker gjøre, og mulighetene er ubegrensede. Det viser kultur- og vitenskapshistorien. Hvorfor er mennesket kreativt? Etter bibelsk virkelighetsoppfatning er det fordi mennesket er skapt i Guds bilde. Vi virkeliggjør noe av den kreativitet Gud har projisert inn i oss når vi bruker våre talenter i kunst, kultur og vitenskap. Bibelsk skapertro er en uovertruffen forutsetning og motivasjonsfaktor for kreativ virksomhet. Dette

er svært viktig for en vitenskapsmann som har et legitimt behov for å begrunne og føle seg trygg på sin egen kreativitet. Hvilke muligheter har en vitenskapsmann for å begrunne sin kreativitet løsrevet fra Bibelens virkelighetsbilde? Her er tre andre tenkelige muligheter: i) Kreativitet er noe vi inntil videre kaller de biokjemiske prosessene i hjernen, som gjør at vi kan utvikle ny kultur og få ny forståelse av verden rundt oss. Målsettingen for vår kreative virksomhet i vitenskapen vil da være å utvikle en enhetlig matematisk/fysisk/kjemisk modell som gjør at kreativiteten kan forstås til bunns som et biokjemisk fenomen. Målet er å få redusert kreativiteten til biokjemi. Med andre ord blir målet for bruken av vår vitenskapelige kreativitet å bevise at den samme kreativiteten egentlig ikke finnes. Dette må vel sies å være en usedvanlig dårlig motivasjonsfaktor for den vitenskapelige kreativiteten. ii) Mennesket kan forstås fullt ut som et

Gud skaper sol og måne (Michelangelo)

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

produkt av arv og miljø. Det som ser ut som kreativitet, vil da ikke være annet enn at arv og miljø samvirker på nye måter. Dette trivialiserende synet på kreativitet medfører gjerne en oppfatning om at vitenskapen utvikler seg ved hjelp av systematisk data-innsamling. Nyvinningene kommer liksom av seg selv når datamaterialet er modent for ny innsikt. iii) Mennesket er en reproduserende biologisk maskin i kamp for overlevelse. Det som teller, er at våre gener reproduserer seg selv. Det som ser ut som kreativitet, er egentlig bare en overlevelsesstrategi. Dette sosialdarwinistiske synet er ikke noe som virker frigjørende for kreativiteten, men det er en tvangstrøye. Dersom overlevelse blir viktigere enn sannhetssøkningen i vitenskapen, vil man i utgangspunktet legge bånd på seg og tenke mer politisk enn prinsipielt. Kanskje man har funnet noe som det ikke er opportunt å gå ut med? Det å gjøre mange maktpersoners livsverk avlegs, er vel ikke akkurat noen smart strategi for overlevelse. Vi ser at fristelsen er til stede for å velge kombinasjonen løgn/hykleri/ overlevelse framfor kombinasjonen sannhet/kreativitet/motgang. Disse tre forklaringene på kreativiteten er for bortforklaringer å regne. Ingen av disse tre bortforklaringene gir kreativiteten noen reell egen eksistens. Forklaring (i) er underlagt logisk arroganse. Forklaring (ii) er underlagt ytre tvangstrøyer rundt individet. Forklaring (iii) er underlagt individets egoisme. Det er en stor befrielse å tro at kreativiteten er virkelig. Den er en gudgitt evne til å finne noen av de lovmessigheter som Gud har nedlagt og aktivt opprettholder i naturen. Jeg foretrekker å snakke om vitenskapelig kreativitet heller enn vitenskapelig intuisjon. La meg likevel forsøke på en sammenlignende grenseoppgang mellom begrepene kreativitet og intuisjon. I en slik sammenheng framstår kreativiteten som et utadvendt, handlende, selvstendig og maskulint begrep. Sett i forhold til intuisjonen

som framstår som et mer innadvendt, lyttende, reflekterende og feminint begrep. Uten at det derved er sagt at det ene er bedre enn det andre. Kreativitet og intuisjon kan og skal overlappe og utfylle hverandre. Kreativitet uten intuisjon kan bli til en følelseskald vilje. Intuisjon uten kreativitet kan bli til en viljeløs følelse. Programlederen Bengt Feldreich i Sveriges Radio holdt en årlig rundebordkonferanse på TV, hvor han samlet årets nobelprisvinnere etter prisutdelingen i Stockholm. Et spørsmål han pleide å gjenta hver år lød omtrent slik: Hvordan kan man definere vitenskapelig intuisjon? Så forsøkte de store vitenskapsmennene rundt bordet å svare så godt de kunne på dette spørsmålet. En etter en foreslo de noen formelle, upersonlige og uengasjerende definisjoner av begrepet intuisjon. Denne seansen var like skuffende for TV-seerne hver gang. Dersom noen skulle lykkes med å lage en skarp definisjon, hjelper det ikke så mye. For det virker ikke stimulerende for kreativiteten hos det vitenskapelige publikum. Det blir mer en bortforklaring som skaper avstand og resignasjon hos de mange ikke-nobelprisvinnere. Feldreichs spørsmål ville trolig ha vært mer engasjerende om det hadde vært formulert slik: Beskriv den kreative prosessen du opplevde da du gjorde din største vitenskapelige oppdagelse Da ville prisvinnerne ha fått anledning til å legge av seg det formelle og bli mer personlig engasjerte og kommuniserende. Likevel er jeg ikke sikker på at alle ville svare bedre på dette spørsmålet selv om jeg synes det er et bedre spørsmål enn det forrige. Jeg er nemlig redd for at noen av disse naturvitenskapsmennene er forholdsvis ubevisste med hensyn til hvordan de selv jobber kreativt. Om vi sammenligner dem med kunstnere, oppfinnere, reklamefolk og forretningsfolk. Fra slike folk ville vi sikkert få svar om vi spurte dem om å beskrive deres egne opplevelser av sine kreative gjennombrudd. For dette er yrkesgrupper som i stor grad har en avklart holdning til egen

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

kreativitet. Det er ikke dermed sagt at naturvitenskapsmenn er mindre kreative enn kunstnere og reklamefolk. En fugl er jo ikke hemmet av at den ikke forstår seg på aerodynamikk! Jeg tror det er fruktbart å sammenligne de kreative prosessene i vitenskap, kunst og annen kultur. La meg sitere den berømte fysikeren Max Planck. I sin selvbiografi skrev han at den kreative vitenskapsmann må ha en levende og intuitiv fantasi og et blikk for nye ideer som ikke stammer fra deduksjon, men fra kunstnerisk kreativ fantasi Dette er et sitat gjengitt av Blakeslee (1985, side 31). En vitenskapsmann vil neppe tape på å prøve å bli bevisst sine egne kreative prosesser. Albert Einstein hadde tydeligvis evnen til å beskrive opplevelsen av egen kreativitet. Han uttalte nemlig: Språket eller ordene, slik de blir skrevet eller talt, ser ikke ut til å spille noen rolle i min tenkemekanisme. De psykiske enhetene som tenkningen synes å bestå av, er bestemte tegn og mer eller mindre klare bilder som frivillig kan reproduseres og kombineres. Selvfølgelig er det en forbindelse mellom disse elementene og relevante logiske begreper. Det er også klart at ønsket om å komme fram til logisk forbundne begreper er den følelsesmessige årsaken til denne vage leken med elementene ovenfor. Men dersom man ser det fra psykologisk synsvinkel, ser det ut som om denne kombinasjonsleken er det viktigste i den produktive tenkningen før det finnes noen forbindelser med logiske konstruksjoner med ord eller andre symboler som man kan videreføre til andre mennesker Dette sitatet er også gjengitt hos Blakeslee (1985, side 30).

2. Kreativitet i kunst og vitenskap

Jeg tviler på at en programleder i Sveriges Radio hadde tatt sjansen på å stille føl-

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

gende spørsmål til en gruppe malere, komponister og diktere - Hvordan kan man definere kunstnerisk intuisjon? Om han så hadde gjort, hadde han neppe fått lydige og velvillige svar. Han ville nok heller ha blitt møtt med kritikk for å ha stilt et dårlig spørsmål. Kunstnere foretrekker kanskje å forholde seg til begrepet kreativitet heller enn til begrepet intuisjon. Det å definere den type begreper har mye lavere status i kunstnerkretser enn i naturvitenskapelige miljøer. Det skal mye til at definisjoner blir trodd på av kunstneren. De blir oppfattet som bortforklaringer, og i beste fall er de irrelevante. I verste fall kan de hindre kreativitetens frie utfoldelse hos kunstneren. Vitenskapsmenn godtar altså en type spørsmål som de etter min mening kunne ha avfeid med like stor rett som kunstnere. Dette gjenspeiler en konflikt som C.P. Snow beskriver i boken De to kulturer . Men det antyder også at vitenskapsmenn har flokkmentalitet i større grad enn det kunstnere har. Kanskje toleransen overfor kreative fargeklatter er større innad i kunstnermiljøer enn innad i vitenskapelige miljøer? Vi hører ikke sjelden tale om de kreative yrker. Dette er et mangfold av kunstneriske profesjoner: Å tegne, male, lage skulpturer, skrive dikt, komponere musikk, regissere filmer, lage humorprogrammer på TV. Og mye, mye mer. Det er ingen tvil om at betegnelsen kreativ skapende er adekvat* for denne typen yrker. En helt annen type yrker blir noen ganger omtalt som kreativitetens motsetning: De såkalt harde teknologiske og naturvitenskapelige fag. Noen ganger blir det å beherske naturvitenskap betraktet som kreativitetens motsetning. En som kom med krasse uttalelser i den retning, var en hobbypsykolog som tok utgangspunkt i hjernens to halvdeler. Som kjent har hjernens to halvdeler ulike funksjoner. Sitat fra web-leksikonet www.caplex.no: Den venstre hjernehalvdelen er sete for logisk og analytisk tankevirksomhet,

Albert Einstein var ekstraordinært kreativ da han utformet sine revolusjonerende teorier.

den høyre er sete for romoppfatning, intuitiv tankevirksomhet og fantasi. Vår hobbypsykolog trakk først fram store kunstnere som eksempler på mennesker med en sterkt utviklet venstre hjernehalvdel. En Shakespeare, en Beethoven, en Rembrandt. Mennesker med en overflod av kreativitet, visstnok med mindre vekt på den nøkternt logiske delen av tilværelsen. Den høyre hjernehalvdelen var den dominerende. På den annen side trakk han fram Albert Einstein. Som den motsatte ytterlighet et menneske med logikk, men uten kreativitet. En som representerer kreativitetens motsetning. For vår hobbypsykolog var Einstein selve den personifiserte anti-kreativitet. Et menneske som var preget av kjølig logisk systematikk. Et menneske så fullstendig dominert av logikk at det ikke var rom for kreative trekk i hans personlighet i følge vår hobbypsykolog. Underforstått ville naturvitenskapelig forståelse ha blitt hindret eller hemmet dersom det hadde vært et innslag av kreativitet i Einsteins personlighet. Vår hobbypsykolog mente at den venstre hjernehalvdelen var totalt dominerende hos Einstein. Kanskje denne vår synser* gikk så langt som til å tvile på at det

foregikk aktiviteter verd å nevne på Alberts høyreside av hodet. Men jeg tror at denne hobbypsykologen bommer totalt. Jeg tar fullstendig avstand fra hans syn på naturvitenskap. For jeg tror slett ikke at Albert Einstein manglet kreativitet. Tvertimot, jeg tror han var ekstraordinært kreativ da han utformet sine revolusjonerende teorier. Den generelle relativitetsteorien lignet jo ikke på tidligere teorier og representerte derfor et kreativt sprang av nytenkning. Ikke bare kreativitet, men også et stort mot krevdes for å gå ut med den generelle relativitetsteorien. Jeg vil hevde at det kreative aspekt ved naturvitenskapen er avgjørende viktig. Om det enn er undervurdert. Jeg tror at det ligger kreative elementer til grunn for utviklingen av all ny naturvitenskapelig forståelse. Likevel er det ingen grunn til å benekte at det på mange måter er stor avstand mellom naturvitenskap og de såkalt kreative yrker. Det eksisterer en sosiologisk kløft mellom den historisk-filosofiske åndsvitenskap og naturvitenskapen, noe som beskrives på en tankevekkende måte i boken De to kulturer av C.P. Snow. Kløften mellom naturvitenskap og utøvende kunst er også stor. Men det er likevel

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Bachs musikk er strengt logisk oppbygd og samtidig kunstnerisk ufattelig dyp

verd å merke seg at et betydelig antall naturvitenskapsmenn har hobbyaktiviteter innenfor kunst. Kanskje spesielt innen musikk, som ofte har matematiske mønstre i sin oppbygning. Barokkmesteren Johann Sebastian Bach skapte musikk som har en strengt logisk oppbygd form samtidig som den er personlig og kunstnerisk ufattelig dyp. Bachs musikk er et av de beste eksemplene på at logikk og kreativitet ikke er motsetninger. Tvertimot kan logikk og kreativitet befrukte hverandre og gå opp i en høyere enhet. Likevel er det opplest og vedtatt i dagens norske medieoffentlighet at vitenskap og kreativitet har lite eller ingenting til felles. Jeg tror at den filosofiske positivismen og evolusjonslæren har mye av skylden for den utbredte feiloppfatningen at naturvitenskapen er anti-kreativ. Vi som driver med naturvitenskap må likevel ikke tro at feilen ligger bare hos de andre . Disse som ikke driver med naturvitenskap. Feilen ligger like mye hos oss utøvere av naturvitenskap. For det er mange naturvitenskapsmenn som misliker klangen av ordet kreativitet . Det lyder altfor metafysisk, kunstnerisk og filologisk i visse realisters ører. Moderne kunst hadde det å frigjøre seg fra konvensjoner og sprenge grenser som en mer eller mindre underforstått programerklæring. Billedkunstnerne skulle frigjøre seg fra naturens og menneskets former og

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

dyrke det abstrakte. Komponistene skulle frigjøre seg fra tonaliteten, fra harmoniene og kanskje endog fra rytmen. Det ideelle subjektive uttrykk skulle dyrkes i denne moderne kunst. Befridd fra konvensjoner og tradisjoner. Dersom denne form for frigjøring er kreativitetens målsetting, er det klart at naturvitenskapen kan virke gammeldags og bakstreversk. Naturvitenskapen legger nemlig svært strenge rammer for utøveren. Naturvitenskapelige teorier og eksperimenter må være underkastet naturens lover. Det man publiserer i naturvitenskapens navn må være grundig dokumentert, og det må være reproduserbart. Det betyr at det samme forsøket må kunne gjøres om igjen. Til en annen tid, på et annet sted. Med omtrent samme resultat. Jeg mener at det ikke er noe prinsipielt skille mellom kreativitet i kunst og kreativitet i vitenskap. Rammebetingelsene for disse to kulturytringene er ulike: I naturvitenskapen setter naturen i prinsippet grenser for hva som kan aksepteres som god vitenskap. Dog ikke alltid i praksis det er evolusjonsteorien et eksempel på. I kunsten er det meste tillatt i vår tid, men det er tidligere blitt skapt stor kunst innenfor strenge rammer. I kunsten er det lettere å skape en personlig stil enn i vitenskapen. Det skyldes at vitenskapen handler mer om objekt og mindre om subjekt, sammenlignet med kunsten. Derfor blir også opphavsretten til et åndsverk dårligere ivaretatt juridisk i vitenskapen enn i kunsten. Man kan jo ikke si at man eier en egenskap ved naturen i samme grad som man eier sitt egenproduserte kunstverk. Jeg har selv opplevd problemer i forbindelse med opphavsretten til noen av mine

... den filosofiske positivismen og evolusjonslæren har mye av skylden for den utbredte feiloppfatningen at naturvitenskapen er antikreativ. 23

faglige ideer, uten at jeg vil oppgi konkrete detaljer. Jeg har vanskelig for å forstå det som rører seg oppe i hodet til folk som uten skrupler raner andres ideer og utgir dem for å være sine egne. Jeg har kommet til at den samme typen mennesker er i stand til å gå ut og stjele et juletre. For deretter å ta det med inn i sin stue, pynte det og komme i den rette julestemningen. Jeg har et råd til de (forhåpentligvis svært få) av mine lesere som har en så frynsete moral at den tillater dem å ta hele æren for andres ideer og andres arbeid: Lær deg å beundre enhver idrettsmann som doper seg! Dette sier jeg til tross for at jeg avskyr all doping som pesten. Hvorfor? Fordi en mann som doper seg for å vinne olympisk gull, ikke kan vinne verden ved bare å skade sin sjel, slik en vitenskapsrøver kan. Doperen må i tillegg skade og overbelaste sin kropp for å oppnå noe av det samme som vitenskapsrøveren kan klare uten å få en eneste ripe i lakken. Dersom han er i posisjon til å bringe til taushet den som utsettes for overgrepet. Lytt til min selvros: Jeg stjeler aldri noe fra andre i bevisst tilstand. Dusør utloves til den som klarer å påvise at jeg urettmessig har tatt æren for andres ideer eller arbeid. Likevel finnes det en gråsone som jeg ikke kan melde meg ut av: Når jeg har vært konsulent for et vitenskapelig tidsskrift, og jeg har måttet avvise et arbeid som ikke holder mål. Og når dette arbeidet viser seg å inneholder elementer som stimulerer meg i mitt arbeid. Jeg etterlyser en etisk og juridisk debatt i slike tilfeller. Vitenskapsmenn kan misunne kunstnere deres rettssikkerhet. På den annen side kan en del kunstnere misunne vitenskapsmenn deres arbeidsforhold. Vitenskapsmenn med heller liten kreativitet kan rå over større ressurser enn mer talentfulle kunstnere. Kreativitet alene er en dårligere ballast i vitenskapen enn i kunsten. Man kan ikke hevde seg i vitenskapen uten grunnleggende skolering, uten ressurser og uten å følge med på det de andre gjør. I kunsten er dette mulig, om enn ikke lett. I vitenskapen kan

I vitenskapen kan man holde seg oppegående ved å flyte med strømmen i et miljø og aldri levere annet enn konvensjonelle og forventede prestasjoner. man holde seg oppegående ved å flyte med strømmen i et miljø og aldri levere annet enn konvensjonelle og forventede prestasjoner. Det er faktisk mulig å bli mer berømt som etterplaprende middelhavsfarer enn uortodoks banebryter. Det som bygger berømmelse, er jo at ens arbeid blir omtalt, særlig da ved siteringer i faglitteraturen. Slik omtale kan være lettere å oppnå ved å plassere seg taktisk i forhold til moteretninger og maktpersoner, enn ved å våge å gå nye veier og kanskje utfordre autoritetene. Det sies om Wolfgang Amadeus Mozart at han pleide å ha en hel symfoni ferdig i hodet note for note før han skrev den ned. På samme måte kan en vitenskapsmann få en ide som bærer et helt arbeid fra begynnelse til slutt, og som skaper et overblikk som gjør at alle detaljene faller på plass. Men slikt hender en sjelden gang og er ikke normalsituasjonen for en naturvitenskapsmann. Musikk og skuespill er spesielle som kulturytringer fordi den skapende prosess skjer i to trinn: i) Den primære kreative akt gjøres av kunstneren som skaper og nedtegner verket. ii) Verket må deretter tolkes av utøvende kunstnere. I tillegg til teknisk dyktighet må den utøvende kunstneren ha en intuitiv innlevelse i verket for å yte opphavmannen rettferdighet. Det siste trinnet i formidlingen er mottagelsen av verket hos tilhøreren. I vitenskap, som i bildende kunst, smelter trinn (i) og (ii) ofte sammen, ved at det hele utføres av kun en person fra begynnelse til slutt. Men mye tyder på at det er ting å tjene på å dele på disse to vitenskapelige rollene. Når to

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

personer er dyktige nok til å samarbeide, kan begge tjene på en arbeidsfordeling. Da tar den ene hovedansvaret for den skapende prosessen, og den andre tar hovedansvaret for uførelsen. Et godt eksempel fra fysikk er L.D. Landau og E.M. Lifshitz, som var de siste som klarte å skrive et generelt avansert verk som dekket alle deler av teoretisk fysikk, ajourført fram til 1960. Selv om det er satt på spissen, blir deres samarbeid karakterisert slik: Lifshitz bidro ikke med ideer Landau bidro ikke med skriving Torrance (1962) foreslo å skille mellom type (i) og (ii) i den vitenskapelige skolering. En kandidat av type (i) skal stimuleres til å bli ukonvensjonell, anti-konformistisk og i stand til å bruke fantasien for å finne nye veier. En kandidat av type (ii) skal formes til å bli den briljante konformist. Konformistens talent må ikke undervurderes når det gjelder å tilrettelegge og utvikle andres ideer. Både når det gjelder instrumentell, teknisk dyktighet, og når det gjelder pedagogikk, markedsføring, popularisering og fagpolitikk. I musikken er rollene som komponist (i) og utøver (ii) noen ganger skarpt atskilt. Det finnes store komponister som (kanskje på grunn av fysiske mangler) ikke er i stand til å spille særlig bra. Det finnes topputøvere som knapt nok er i stand til å komponere en eneste liten melodi. I vitenskapen ser vi noen ganger at konformister når helt til topps på bekostning av mer kreative forskere. Dette kan noen ganger bli like galt som om en dyktig instrumentalist skulle lykkes med å skaffe seg statens kunstnerlønn som komponist. I musikkutdannelsen har man en mer prinsipiell holdning til disse to rollene enn det man synes å ha i vitenskapen. Man kan ikke utdanne seg til komponist bare ved å øve på å spille andres musikk. Man må gå gradene i det å komponere egen musikk. Komposisjon er et fullverdig og krevende nok fag i seg selv. Jeg hevder at hovedvekten i norsk forskerutdannelse derimot ligger på utøvelsen og ikke på det kreative. Dette kan sammenlignes med at en musikkutdannelse kun

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

skulle inneholde det som skal til for å spille et instrument. Er dette ønskelig? Er det mulig å innføre en noe ulik utdannelse for skapere (i) og utøvere (ii) av vitenskap? Et skarpt skille mellom disse to gruppene ville ikke være ønskelig, fordi det er helt avgjørende at disse to gruppene kan kommunisere. I alle tilfeller må gruppe (i) ha en stor dose konvensjonell skolering, sammen med gruppe (ii), for i det hele tatt å være i stand til å utøve sin kreativitet på et seriøst plan. Men dette er et grunnleggende dilemma som bør tenkes gjennom av alle som tar del i norsk forskerutdannelse. Satt på spissen er det slik at man støpes i en form i håp om at dette skal frambringe noe nytt Den faglige skoleringen går ut på å beherske et paradigme. Man skal lære å gjenta og utfolde andres velprøvde ideer, prinsipper og teknikker. Ved hjelp av denne øvelsen i å gjenta det andre har gjort, skal man dyktiggjøres til selv å bringe inn noe nytt. Men hvordan kan man våge å bringe inn noe av seg selv, dersom alt man blir drillet i* er å gjenta andre? Satt på spissen blir man indoktrinert i håp om at det kan komme noe originalt ut av det. Man blir gjort konform i tro på at dette kan skape noe ikkekonformt. Man blir ensrettet med den hensikt å bli dyktiggjort til å produsere et mangfold. Dette er en motsigelsesfull situasjon som trolig ville ha blitt betraktet som uholdbar på mange andre områder i norsk samfunnsliv. Bare ikke i vitenskapen som får lov til å være mer paradigmebevarende enn nyskapende. Jeg tenker da særlig på evolusjonsteoriens beskyttede posisjon i norsk biologi. Hadde internasjonal fysikk vært like opptatt

Hadde internasjonal fysikk vært like opptatt å verne gamle tanker fra 1800-tallet [som evolutionsbiologien], ville den neppe ha utviklet seg til det den i dag er blitt. 25

å verne gamle tanker fra 1800-tallet, ville den neppe ha utviklet seg til det den i dag er blitt. Tidlig på 1900-tallet var det mange kreative gjennombrudd i grunnleggende naturvitenskap. De to mest berømte eksemplene er fra fysikken: Relativitetsteorien og kvanteteorien. Hovedtrekkene i disse to teoriene stod der ferdig formulert i henholdsvis 1915 og 1927. I løpet av de neste ti årene beseiret disse teoriene verden, og de har siden stått imot alle angrep. Finnes det noe tilsvarende eksempel fra kunsten? Man kan mene hva man vil om rockemusikk, men faktum er at før 1950 hadde ingen noensinne spilt eller sunget det vi i dag kaller for rock & roll. Dette var altså noe helt nytt som mennesker skapte, med røtter i amerikansk blues, gospel og countrymusikk. Det sies halvveis på spøk med en kjerne av sannhet at rocken oppstod tidlig på 1950-tallet ved at den nokså ordinære countrysangeren Bill Haley prøvde å lære seg å framføre svart bluesmusikk. Noe han ikke helt klarte, for resultatet ble en mellomting mellom country og blues, nemlig rock & roll. Den første rockelåten som ble populær var Bill Haleys Rock Around the Clock i 1954. Senere samme året dukket Elvis Presley opp, og Chuck Berry året etter. Resten er historie. Rockemusikken beseiret verden nesten over natta. Det tok mindre enn fem år før denne nyskapingen hadde blitt den dominerende kraften innenfor populærmusikken, og det har den vært siden. Det er ikke lett å utvikle en helt ny kunstform. Mange har prøvd, og nesten like mange har mislykkes. Men rockemusikken dukket plutselig opp. Straks den var kommet, så bare var den der for å bli. Det er ingen tvil om at rockemusikken tilblivelse var en kreativ hendelse som satte varige spor i musikkhistorien. Men alle, selv de mest hardkokte rockefans, bør kunne innrømme at kvaliteten innenfor denne kunstarten er høyst varierende.

Elvis Presley - da rockemusikken beseiret verden

Litteraturhenvisninger

T. R. Blakeslee (1985) Tenk kreativt bruk høyrehjernen . Universitetsforlaget, Oslo C.P. Snow (1963) De to kulturer , Cappelen, Oslo E.P. Torrance (1962) Guiding Creative Talent . Prentice Hall, New York.

Ordliste

adekvat (da. adækvat) i overensstemmelse med synser (kreativt da.: "blandemaskine") en som mener noe hele tiden, en rikssynser er en som uttaler seg i tide og utide og som ofte blir spurt av tabloidene. drillet i da.: trænet hårdt i, ekserceret

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Evolutionsteorier på kristne friskoler Et forslag til målformulering i biologi for en kristen friskole i Danmark

rørende undervisningen i begrebet evolution trænger til en kraftig opstramning hvis de kristne skoler skal kunne bevare deres åndsfrihed på området og eleverne ikke igen skal tvinges ind i den ateistiske ensretning af såkaldt vidensformidling.

Definitioner mangler

Af K. Aa. Back Som redegjort for andetsteds bør de kristne friskoler (og alle andre skoler i øvrigt også!) kunne formulere deres egne mål med hensyn til undervisningen i udviklingsteorier, darwinismen osv. Mål som stemmer overens med deres oprettelsesgrundlag fra dengang i 70 erne da vi satte alt ind på at vores børn kunne slippe fri af den materialistiskateistiske indoktrinerings klør. Mål som ikke per automatreaktion i pressens mediecirkus sætter skolers tilskudsforhold under pres, med urimelig belastning af deres kassekredit til følge. For hvad hjælper det at der ikke er noget at komme efter, hvis først mistænkeliggørelsen har smækket pengekassen i! Jeg vil derfor her foreslå nogle målformuleringer som det kunne være interessant om nogle kristne friskoler (eller en skoleorganisation) turde gøre til deres egne, og dermed køre en prøvesag i ministeriet til en konstatering af om alle de flotte ord om frihed for Loke såvel som Thor nu også gælder i virkelighedens (skole)verden! Ministeriets fastsættelse af mål for den generelle biologiundervisning vil jeg ikke pille ved. Men netop formuleringerne ved-

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Når det fx i ministeriets formulering hedder at undervisningen skal lede frem mod at eleverne skal kunne gøre rede for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution, og tilsvarende skal kunne kende principperne for artsdannelse og livets udvikling, 8. kl., og kunne redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling samt kende nogle vigtige trin af livets udvikling, 9. kl., mangler en indkredsning af begreberne evolution og livets udvikling . Som det er nu, fremstår de blot som indiskutable fakta som noget man ikke behøver definere nærmere. Til gengæld vil jeg gerne skrive under på ministeriets formuleringer i afsnittet Arbejdsmåder og tankegange (selvom det sidste kunne forlede en til at tænke i retning af tankepoliti), nemlig at eleverne skal evaluere undersøgelser, skelne mellem faktuelle spørgsmål og tolkninger og give eksempler på interessemodsætninger også i forskningskredse. Kort sagt at fået slået hul på et vigtigt moderne dogme: at videnskaben er gud! Jeg vil derfor forslå følgende formuleringer: Præcisering af mål for biologi i grundskolen

Trinmål efter 9. klassetrin ændres til:

Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at redegøre for de forskellige naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling kende nogle vigtige principper for livets udvikling. se forskel på forklaringsmodeller som har deres grundlag i empirisk forskning og dem der begrundes ud fra filosofiske betragtninger

De levende organismer og deres omgivende natur

Facts & Fiction

Bekendtgørelsens slutmål for faget biologi ændres (også sprogligt) til (§ 35): Undervisningen skal lede frem mod at eleverne inden for området de levende organismer og deres omgivende natur har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at 3) redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og de forskellige forestillinger om evolution.

Fra Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål (Fælles mål). BEK nr 571 af 23/06/2003 Kan findes på http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ ACCN/B20030057105-REGL § 35. Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området de levende organismer og deres omgivende natur der sætter dem i stand til at 3) redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution. Trinmål i biologi efter 8. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed.

Til en skelnen mellem facts og tolkning af facts præciseres følgende mht.: artsdannelsen. Der skelnes mellem begreberne mikroevolution og makroevolution, hvor det første har sin basis i empiri, og det andet i høj grad er genstand for berettiget diskussion. Det empiriske begreb grundtype sikres lige så stor plads i elevernes bevidsthed som begrebet art. mutationers natur. Der skelnes mellem det faktum at mutationer er fejl i

Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet give eksempler på hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

DNA et, og formodningen om hvorvidt disse fejl kan have evolutionsmæssig betydning for artsdannelsen. informationsteori og intelligent kodesprog. Der skelnes mellem ikke informationsbærende strukturer (som fx saltkrystallets gitterstruktur) og informationsmættede koder (i silicium: computere; i aminosyrer: dna-koden) med udblik til de naturvidenskabelige betingelser for anerkendelse af intelligent liv andre steder i universet.

Trinmål efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling kende nogle vigtige trin af livets udvikling.

palæontologi og fossillære. Der skelnes mellem hvad fossiler rent faktisk viser, og den teoretisering de er udsat for i forskellige forklaringsmodeller. Det tilstræbes at eleverne får en begyndende indsigt i de uenigheder der findes forskere imellem.

Mål baseret på faktisk viden

Se, hvis en sådan målformulering ikke kan anerkendes som det den er, nemlig baseret på faktisk viden om de problemer de traditionelle materialistiske forklaringsmodeller står over for, så har frisindet og dermed friskolen i Danmark fået strenge kår. Og hvis man endelig vil lave om på friskoleloven, var der måske noget her man burde tage højde for, i stedet for at gå ind for de gummiparagraffer der bruges til enhver tænkelig ideologisk stramning. Tænk hvis man fik en undervisningsminister som ikke var klar over at de darwinistiske forklaringsmodeller i høj grad kan diskuteres (videnskabeligt, vel at mærke, ikke blot ud fra nogle forskruede konspirationsteorier)?! Ok da, det har vi måske allerede Hvad var det nu lige man kan kende det sande demokrati på? Var det noget med mindretals ét eller andet ?

ORIGO - særnumre

Flere eksemplarer (også større antal) kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2959, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO s hjemmeside: www.skabelse.dk

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

En gang høvl til creationister II Af Knud Aa. Back Medlemsbladet for Biologiforbundet, Kaskelot september 2004, har lavet et temanummer der handler om evolution. Sidste gang begyndte vi en gennemgang af Kaskelotartiklen 19 spørgsmål til evolutionen som gennemgår creationisters enkle indvendinger mod evolutionsteorien med de to artikelforfatteres svar på tiltale, deres replik. Her fortsætter altså min duplik, og lad mig igen understrege at de enkelte underrubrikker er anført ordret alle de steder hvor der ikke er brugt kantede parenteser. De viser til gengæld at jeg har ændret på sprogbrugen, men efter bedste evne ikke på meningen. Direkte citater fra teksten er anført i kursiv. Brugen af tre prikker følger konventionen om at her er ord udeladt.

9, 10 & 12 [Om den statistiske usandsynlighed for at komplekse organismer kan opstå ved en tilfældighed, og den naturlige selektions rolle i nye arters opståen, og halvt udviklede organer i overgangsformer] Igen bliver jeg nødt til at rette en misforståelse og gå imod en påstand. Kaskelotartiklen hævder at der er ingen der hævder at evolutionen foregår på den måde (Nemlig at tilfældighedsprincippet i evolutionsteorien kan sammenlignes med følgende billede: At n mio. aber der i n mio. år

skriver på n mio. skrivemaskiner, vil på et tidspunkt have skrevet Shakespeares samlede værker!) Så er det underligt at jeg har hørt argumentet på Kbh.s. Uni fremført af evolutionsbiologer, studerende vistnok, men alligevel. Og så må jeg sige, at selvom det skulle være rigtigt at man måske ikke bruger netop denne metafor i sin beskrivelse af hvilke informationstekniske problemer vi står over for når vi skal forklare den tilfældige fremkomst af den første celles helt basale programmering, så er netop denne metafor utroligt velegnet! Og henvisningen til de mange små tilfældige ændringer som så ikke må være tilfældige alligevel fordi de styres af den almægtige Naturlige Selektion holder jo netop ikke når vi bevæger os ud over artsgrænserne og skal forklare hvordan helt nye egenskaber opstår. Flyveevnen fx. For at forvandle en dino til en fugl skal den naturlige selektion foretage, stå for (eller hvad man nu tillader af ord og begreber) så mange tusinde samtidige ændringer i individets programmering (ja, ikke bare i ét individ, men naturligvis i både en han og en hun, i nogenlunde samme egn på jorden ændringer som vel at mærke korresponderer med hinanden) at enhver tale om naturlig

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

udvikling (i en hvilken som helst betydning af ordet) mister al logisk mening. Der skal ændres på kæber og ører, på knogler så de bliver hule, på åndedrætssystemet så iltoptagelsen optimeres flere hundrede gange, på hjertet, på brystbenets opbygning til hæftelse af de store armmuskler der skal styre vingerne, på fordøjelsessystemets brug af antioxidanter til nedbrydning af alle de frie radikaler fugleføde nødvendigvis må bestå af osv. osv. helt ud i det absurde. Hvis man gerne vil tro på at sådan en proces kan finde sted helt af sig selv, så for min skyld ingen alarm, men lad venligst være med at kalde det videnskab. Det er ren og skær formodning! Og hvis der argumenteres mod halvt udviklede organer, har det naturligvis intet med halve øjne at gøre, de være sig nok så nydeligt illustreret som i artiklen. Her fristes man til at tvivle om seriøsiteten i artiklens argumentation. Når der tales om halvt udviklede organer, er det fx forvandlingen af krybdyrkæbeleddet man mener. Hvordan man forstiller sig at denne knogle skulle have vandret op i fuglens øre uden at det gik ud over mellemformens evne til både at spise og at høre, se, det er dét sagen drejer sig om, ikke om halve øjne !

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

11 Information[ ] må have en intelligent kilde

I deres modargument om creationisters brug af information, har de to artikelforfattere tilsyneladende ikke fattet hvad det drejer sig om. Man kan nu engang ikke sammenligne den information der ligger ordnet i dna et med den information man fx kan læse ud af et landskab. Man afviser analogien med at cellens information må have en forfatter , men det kan man kun fordi man netop ikke har forstået arten af den information der ligger i dna et. Genkoden kan bedst sammenlignes med en bog, eller rettere et kæmpe leksikon, universets største og mest omfattende! Og man får sig netop ikke listet uden om problemet med at henvise til en fortolker. For et ribosom som skal aflæse koden, opstår heller ikke af sig selv ud af det blå, det må rimeligvis også selv have en intelligent årsag. Vi kan jo passende sammenligne det med at man synes at det skulle være lettere for den naturlige udvælgelse at få stablet en cd-afspiller på benene end en cd-skive. Men argumentationen her er i øvrigt et ganske godt eksempel på darwinisters snakken uden om! De forklarer op og ned ad døre og stolper, men tager ikke fat i dét

som er det egentlige problem, at deres forklaringer er for enkle. De holder ganske enkelt ikke i virkelighedens verden. For meget fantasi og for lidt facts!

13 [Om termodynamik og livsformers kompleksitet]

Igen må jeg desværre konstatere at de to forfattere ikke har forstået creationisternes argument. De har nu heller ikke forstået termodynamikkens hovedsætninger for godt, for de blander godt og grundigt rundt på tingene, begrebet entropi vendes fx helt på hovedet. At termodynamikkens 2. hovedsætning drages ind i diskussionen, skyldes igen darwinismens påstand om at livsprocessernes kode kan opstå ved rene tilfældigheder. Så når man skriver at livsformerne på vores planet godt kan vedligeholde deres kompleksitet eller endda blive mere komplekse fordi solen indstråler energi i form af varme og lys, viser det blot at man (igen) argumenterer imod vejrmøller! Da prof. Wilder-Smith engang i 60 erne eller 70 erne indførte argumentet mod evolutionsteoretikerne om at entropien tiltager i et lukket system, gik det netop på den information der skal til for at få en (biologisk) maskine til at fungere. Så allerede han brugte maskinmetaforen til at beskrive levende organismer. Som han sagde, en bil overladt til sig selv i naturen bliver helt naturligt til en bunke rust, bare man venter tilstrækkeligt længe. Hvor darwinisten siger at hvis man blot lader en ursuppe stå tilstrækkeligt længe, vil livet opstå spontant før eller siden. Eller for at bruge et andet og i danske øren mere kendt citat: Livets opståen er en naturlig del af stjernedannelsesprocessen! Prof. Wilder-Smith hævdede at en simpel tilførsel af energi til stoffet netop ingen forskel gør. Og for at illustrere det springende punkt opstillede han to ligninger: uorganisk materiale + energi = liv uorganisk materiale + energi + information = liv

At den første ligning skulle repræsentere livets virkelige tilblivelse, er lidet sandsynligt (for nu at sige det mildt). Det er naturligvis den anden der gælder i det praktiske liv, og derfor også den eneste der burde forekomme i biologibøger! Argumentet om at organismer ved at æde og nedbryde hinanden dermed kan vedligeholde eller forøge deres egen entropi ved at tilføre systemet energi, viser desværre at to højstærede forfattere ikke har fattet en disse: Sagen drejer sig om at formindske entropien! Og levende organismer kan i kraft af at de er tilført den nødvendige programmering netop formindske entropien. Simpel energitilførsel til en bunke rust gør igen bil! Det er dét termodynamikkens anden hovedsætning, også kaldet entropisætningen, handler om! Pasteur er stadig ikke til at komme udenom, det burde ikke mindst biologilærere være pinligt bevidste om. Ellers er det bare dem (og ikke de kristne friskoler) der får salmonellaforgiftning (!).

14 Mutationer

Den creationistiske indvending at mutationer så godt som altid er skadelige og i hvert fald ikke kan bruges som forklaring på nye træks opståen kan selvfølgelig ikke være rigtig [set] i lyset af de mange eksempler hvor bakterier bliver resistente over for antibiotika, eller skadedyr bliver resistente over for pesticider. Når disse eksempler fejes til side som variationer inden for samme art, så er det ikke, som antydet i kaskelotartiklen, af usaglige grunde. En mutation er fuldstændig analog med en computervirus. Begge dele forårsager skader på programmeringen. Og det er ikke noget creationister bare finder på for at være på tværs. Sådan forholder det sig i virkelighedens verden. At computervirus så kan forvandle en pc til en Mac i evolutionisternes fantasiverden, må stå for deres egen regning. Argumentet lader sig ikke krybe udenom med henvisning til de sædvanlige mantraer, lidt ad gangen og ved brug af masser af tid! Indrømmet, creationister har ikke tid til at vente på at en bananflue med de tusindvis af generationers påvirkning af muta-

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

tioner skal forvandle sig til andet end en bananflue. Men det har universet heller ikke. For skulle man vente på den form for sandsynligheder, er al den tid der findes i universets historie, brugt op. (Se i øvrigt Kristian B. Østergaards udmærkede redegørelse i artiklen Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet i Origos decembernummer 2004.) Og om det så er påvist at små ændringer i mønstret af disse reguleringsgener [hox-gener] kan betyde forskellen mellem finner og ben, så glemmer man den menneskelige faktor. Mennesket styrer disse eksperimenter! Altså bananfluerne er udsat for intelligent input, ikke tilfældige lynnedslag i en darwinistisk drømmeverden. Og hvad skulle en tilfældig fisk dog med et tilfældigt ben i en tilfældig side i en tilfældig mangrovesump hvis lungerne tilfældigvis ikke følger med! Plus alle de andre tilfældige ændringer der en nødvendige for at give det nye tilfælde overlevelsesmæssige fordele.

15 Ikke engang Darwin troede på evolution

Her er en pointe, og den må jeg desværre delvis tage på egen kappe. I min oversættelse af prof. Enochs bog i slutningen af 60 erne, overtog jeg overskriften Darwins tilbagekaldelse på bogens appendiks hvor den snarere burde have heddet Darwins fortrydelse , og var dermed med til at udbrede den misforståelse at Darwin skulle have taget afstand fra sin teori. Som før beskrevet i Origo, er der ikke belæg for en sådan udlægning af beretningen, og det ses faktisk også når man læser den. Dét Darwin gav udtryk for over for lady Hope, var at han var ked af at folk har gjort en religion af mine tanker . På den anden side, at beretningen som sådan skulle være opspind, er allerede tilbagevist med styrke her i Origo. Men Kaskelot har helt ret i at selvom

Folk har gjort en religion af mine tanker. (Darwin) ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Darwin skulle have forkastet sin teori, er det ikke noget argument mod teorien. Naturligvis ikke!

16 [Om ikke-reducerbar kompleksitet]

Under dette punkt gøres meget loyalt rede for Behes argumenter om komplekse biologiske strukturer som vi finder så mange af i naturen omkring os. Argumentationen mod Behe er til gengæld ret så interessant, for spørgsmålet er om dette punkt 16 s afslutningsbemærkning ikke åbner en Pandoras æske med fortolkningsmuligheder for hvad som helst. Som det hedder: Fremfor at være et empirisk argument som creationister gerne anser det for at være, er der tale om et teoretisk argument. Det siger at når man ikke kan forestille sig hvordan strukturen kunne have udviklet sig, kan det derfor heller ikke lade sig gøre. Vores begrænsede forestillingsevner kan dog ikke diktere virkeligheden hvad der er muligt eller ej. Hvis den form for argumentation vinder hævd, vil jeg holde på at videnskabelig argumentation er afskaffet. Behe har netop udformet sine tanker om ikke-reducerbar kompleksitet ud fra sin forskning. Det er netop empirisk forskning i mikrobiologi der har ført til hans slutninger. Som det hedder i Dembskis & Kushiners Signs of Intelligence: Understanding Intelligent Design (Brazos, 2001): »Men designforskere slutter sig ikke til design blot fordi naturlige processer ikke kan forklare oprindelsen af biologisk information, men fordi disse systemer bærer klare kendetegn på at være intelligent designede det vil sige, de besidder træk der i enhver anden sammenhæng ville få os til at slutte os til en intelligent årsag. « »Behe konkluderer at intelligent design er den bedste forklaring der findes, på oprindelsen af dén irreducible kompleksitet vi finder i cellens motorer. Den er baseret på hvad vi véd, ikke på hvad vi ikke véd om naturens og intelligente væsners formåen. «

En musefælde kan ikke opbygges trin for trin og være funktionel på alle trin

»Dna udviser et træk (nemlig informationsindhold) som ifølge vores erfaring kun intelligente væsner kan forårsage. Det viser intelligent design (og ikke tilsyneladende design), og det er den bedste forklaring på dna-molekylets informationsindhold.« Blodstørkningskaskaden kan ikke uden videre bortforklares, altså den dominoopstilling af enzymer der gør at jeg enten ikke forbløder hvis jeg prikker hul på min finger (i modsætning til hullet i en vandballon der lader vandet sive ud indtil den er tom), eller (lige så vigtigt) at jeg ikke falder om af en blodprop fordi størkningsprocessen løber løbsk når først den er sat i gang. Hvis almindelig sund fornuft, ud fra den viden vi har erfaret ved forskning på området, tilsiger os at dette her er en struktur som ikke kan blive til ved gradvise på hinanden følgende små forandringer, så kan ikke så

mange bortforklaringer afhjælpe problemet. Overset bliver muligheden for at de dele der har lettet udviklingen af kompleksitet , efterfølgende er forsvundet. Man kan sagtens forestille sig Jeg véd godt at man diskuterer Behes resultater, men ingen af de modargumenter jeg endnu har set, giver en fornuftig forklaring på problemet programmering! Disse biologiske maskiner kommer man ikke sådan udenom. Nej, det er som lektor i systematisk teologi Jakob Wolf siger (og lad mig understrege, han er ikke creationist): At overse intelligent design i naturen svarer til at man er i stue sammen med en elefant, og så overser den. Dette sidste er naturligvis et teoretisk argument fra en ikke-fagmand, men det har sin begrundelse i empiri, ikke teori!

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

17 Uenigheden blandt evolutionsbiologer viser hvor få der støtter evolution[steorien]

Nu kan man godt undre sig lidt over hvor forfatterne har disse 19 påståede påstande fra creationister fra? Artiklens indledning antyder at de er noget konstruerede: Jeg kan fx ikke forestille mig at der skulle være creationister der er kommet med udtalelser der skulle indicere at de mente at kun få støtter evolutionen. Tværtimod er der mange creationister der beklager sig over den lukkethed man møder i forskerkredse netop fra det store flertal af evolutionsbiologer. En appel til større åbenhed og villighed til at se på de iagttagede fakta med nye øjne ville jo være meningsløs hvis man mente at evolutionstilhængerne var et mindretal. Evolutionsbiologer [er], ligesom alle forskere, sjældent enige Det kan da godt være at creationister bruger disse almindelige uenigheder, men hvorfor misbruger? Igen skyder man creationister noget i skoene som de vel ikke påstår, nemlig at evolutionsforskerne ikke kan finde ud af deres teori. Der er vel heller ingen der påstår at alle disse forskere ikke skulle være absolut enige om at evolutionen faktisk har foregået og foregår. Selvfølgelig er de det. Det creationister søger at påvise, er at hver gang man i et område af forskningen støder mod dén mur der siger at på netop dette felt sandsynliggør forskningen faktisk at det ikke kan være sket på den måde evolutionister vanligvis fremstiller sagen, så kommer automatreaktionen, men i en anden branche ér det påvist! Jf. nedenfor. Her vil jeg gerne standse op og se på problemet med brug af citater: Man vil jo gerne (som i indeværende artikel) gengive hvad opponenter har givet udtryk for uden at skulle skrive hele artikler af. Derfor er man nødt til at rive ud af sammenhænge. Og for argumentets skyld strammer man den måske en tand for meget. Overdrivelse fremmer forståelsen! Men det foregår jo på begge sider af diskussionen, så det er der vel ikke speciel grund til at jamre over hvis creationister også gør, og dermed insinuere at de skulle være uærlige folk som i

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

mangel af gode argumenter fordrejer tingene på bedste vis! Jeg tillader mig at tro det bedste om mine medmennesker indtil det modsatte er bevist. Og blot fordi man kan tage nogle forrygende diskussioner om ting & sager man er uenige om, betyder det vel ikke automatisk at man tillægger modparten dårlige motiver. Vi argumenterer formodentlig efter bedste overbevisning på begge sider af hegnet (de helt oplagte piltdowntilfælde undtaget, men de skal netop ikke skygge for den saglige diskussion)! Hvad så med kritikken af ideen om de punkterede ligevægte ? Punkt 17 her er ikke tilfreds med den måde som fx S.J. Gould citeres på. Lad os se på det som man kalder citatfusk fra creationistisk hold. Origo har bragt en artikel af ph.d og dr.scient. John Lennox, Evolution en teori i krise? hvori det bl.a. hedder: Darwin selv var bekymret over fraværet af de overgangsformer i den fossile lagserie som han forventede måtte være der, ud fra sin teori: Antallet af arter af mellemformer som tidligere har eksisteret på jorden, burde være enorm. Hvorfor forholder det sig så ikke sådan at alle geologiske formationer og alle geologiske lag er fyldt med sådanne mellemformer? Geologien fremviser visselig ikke en sådan gradvis organisk kæde; og det er måske den mest åbenlyse og alvorlige indsigelse som kan fremføres imod min teori. Over 100 år senere ser situationen ikke ud til at være meget anderledes. Stephen Jay Gould (palæontolog fra Harvard) har udtalt: Det faktum at der er ekstrem mangel på mellemformer i den fossile lagserie, bliver med irriterende stædighed ved med at stå tilbage som den store forretningshemmelighed inden for palæontologien. Hans palæontologkollega Niels Eldredge fra The American Museum of Natural History tilføjer: Vi palæontologer har sagt at livets historie (i den geologiske lagserie) understøtter historien om de gradvise tilpasninger, vel vidende at det gør den ikke. Og Eldredge fortsætter: Når vi så endelig ser noget nyt dukke op som har evolutionær karak-

Men man kan ikke blive ved med at påstå at evolutionen foregår et andet sted. (Eldredge) ter, så dukker det op, bare sådan! uden garanti for at vi så kan iagttage evolutionen af de pågældende fossiler et andet sted på jorden! Men man kan ikke blive ved med at påstå at evolutionen foregår et andet sted. Det er ikke desto mindre netop på denne måde den fossile lagserie har givet mange palæontologer der har søgt viden om evolutionen, grå hår i hovedet. Det er klart at disse citater er revet ud af deres sammenhæng, men betyder det så at de gengiver sagen helt forkert. Ikke nødvendigvis. De refererer kort til de overvejelser som eksisterer inden for faggrenen palæontologi. Og jeg kan med min bedste vilje ikke i det ovenfor citerede se nogen form for antydning af at de citerede skulle have forkastet teorien, de påpeger nogle essentielle problemer. Så det eneste man med rette kan anklage creationister for, er at de søger at påvise at den mur af enighed man møder i populærvidenskabelige værker (og i skolebøger!), findes der faktisk en del sprækker i fordi darwinister selv kan få øje på problemer med teorien. Og vil man kritisere en teori, må det være helt legalt at citere disse anfægtelser hos fagfolk. For det er vel ikke sådan at dét at man overhovedet kritiserer teorien, anses for at være odiøst! For at gengive Origo-temanumret ID s ret morsomme citat fra en kineser ved et forskningscenter i USA: I Kina kan man ikke kritisere regeringen, men gerne Darwin. Her må man gerne kritisere regeringen, men ikke Darwin! Så når punkt 17 her påstår at der findes mange fine eksempler på overgangsformer mellem de store dyregrupper [min citatsammenstykning], så kan vi altså konstatere at Eldredge er lodret uenig. Man kan ikke blive ved med at påstå at evolutionen foregår et andet sted! siger han jo.

Nej, faktum er stadig at makroevolution kan man ikke finde ét eneste utvetydigt eksempel på i den fossile lagserie. At påstå (eller antyde) noget andet er ganske enkelt ikke holdbart. Men man forestiller sig Ja, godmorgen, man kan forestille sig så meget!

18 Evolutionstanken leder til materialistisk, amoralsk filosofi om den stærkestes ret

Amerikanske [creationister] fremfører af og til at det er evolution[steorien] der er skyld i alt fra verdens uretfærdighed til pornografi. Til det må man sige at der ikke logisk kan udledes moralske leveregler af hverken evolution[steori], tyngdelov eller atomteori. Det her er en dygtig gang snak udenom. Det handler ikke om hvad der logisk kan udledes af det ene eller det andet. Det handler konkret om hvad evolutionsteorien er blevet misbrugt til. Og det er historisk set ikke så lidt: Både nazismen og kommunismen har i uhyggelig grad fundet en legitimitet til deres ugerninger i vulgær-darwinismen som de enig! ikke har belæg for. Tautologien den bedst egnedes overleven har sendt millioner af mennesker i gaskamrene, om man så kan lide det eller ej, om det er nok så ulogisk. Og her virker punkt 18 s (selvfølgelige) konstatering af at religiøse mennesker ikke nødvendigvis er mere etiske end ikke-religiøse, noget pauver. Den er i hvert fald historisk irrelevant. Og naturligvis påvirker ens grundlæggende filosofi den livsforståelse og de moralske vurderinger man har. Ole Grünbaum skrev engang i sin flippertid at abortere et menneskefoster på fiskestadiet burde ikke give større moralske skrupler end at spise torsk! At etbarnspolitikken har kunnet gennemføres så konsekvent i det maoistiske Kina, har naturligvis også med kommunistisk darwinistforståelse at gøre. Det er nu engang lettere at slå børn ihjel så længe man mener de endnu ikke er børn, men blot hundestejler!

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

19 Flere og flere videnskabsfolk tvivler på evolution[steorien]

Det er der overhovedet ikke noget der tyder på. Videnskabsmænd der kritiserer evolutionsteorien, træder som regel uden for deres eget fagområde som intet har med evolution at gøre, og er fortsat et meget lille mindretal. Igen en ret interessant argumentationsform. Vi er de fleste, ergo vi har ret! Det er ganske rigtigt at det er meget få creationister der har fået offentliggjort creationistiske forskningsresultater i de anerkendte tidsskrifter. Det er til gengæld ikke rigtigt at det kan de så bare gøre ! Der hersker nemlig (af uforklarlige grunde) en form for berufsverbot på (også danske) uddannelsesinstitutioner over for creationister. Det er nemlig ikke ret let at få lov at lufte creationistiske synspunkter i disse tidsskrifter. Og de creationistiske universitetsforskere der naturligvis findes, er for at kunne overleve i systemet nødt til at publicere i anerkendte tidsskrifter. Men disse forskere vælger så typisk at skrive om noget mere neutralt og tilsyneladende ukontroversielt . Hvad er det darwinister er så bange for, hvis creationister er så få, og bliver ved med at være det? Hvad er det i deres argumentation der i den grad får nakkehårene til at rejse sig? Men igen må man gendrive påstanden. Der er faktisk flere og flere der af deres forskning tvinges til at gå væk fra den traditionelle ateistisk-materialistiske verdensforklaring som darwinismen står for. At mange af dem så flygter over i en art panteisme med besjælede gener osv., gør jo ikke sagen mindre interessant. Ja, vi har sågar eksempler på folk som bliver creationister netop på grund af deres forskning. Og netop fordi de bliver inden for deres fagområde, fordi de taler om dét de har forstand på! Men bemærk igen denne underlige in-

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Det er fuldstændigt legalt og ganske i overensstemmelse med videnskabelig etik at kritisere en teori uden selv at opstille et fuldgyldigt alternativ. termitterende argumentationsform: Det ligger mellem linjerne at det kun er folk der ikke har bedre forstand der kritiserer evolutionsforklaringerne, de véd jo ikke bedre, de stakler. Det kunne være interessant med et bud på forfatternes mening om hvad det så er der driver dem! Jagten på viden og indsigt kan det i hvert fald ikke være. Ganske utænkeligt. I øvrigt glemmer punkt 19 en meget vigtigt detalje. Det er fuldstændigt legalt og ganske i overensstemmelse med videnskabelig etik at kritisere en teori uden selv at opstille et fuldgyldigt alternativ. Når nu tv s naturudsendelser, populærvidenskaben og altså også de biologibøger som Biologiforbundet har en finger med i spillet i, skøjter hen over de yderst problematiske forklaringer der bliver brugt, må det være os andre fuldt ud tilladt at påpege at de og de argumenter ikke holder for en nærmere prøve. Naturen fungerer ganske enkelt ikke som darwinister hævder, på det og det område. Så når udgangsbønnen på hele artiklen lyder som den gør, så er det jo bare jammer. Det er der intet odiøst i. Heller ikke selv om det skulle være rigtigt. Og dermed sidste ord til Kaskelot: Alle creationistiske bøger, artikler, tidsskrifter og websteder beskæftiger sig udelukkende med at kaste tvivl om evolutionsteorien, og aldrig med dybtgående, empirisk forskning.

Fradragsberettigede gaver! Af og til får vi spørgsmålet om hvorvidt gaver til ORIGOs arbejde er skattemæssigt fradragsberettiget. Det er de ikke direkte, men vi har en ordning så gaver til ORIGO kan blive det, nemlig i et samarbejde med Kirkeklokkens Missions-Indsamling, KMI, Mars Allé 38, 2860 Søborg. Det gøres som følger: Det beløb som man ønsker at give som gave til Origo, indbetales på KMI’s postgirokonto 282-3519, mærket “Origo”. 3% af gavebeløbet bliver hos KMI (til brug for regnskabsaflæggelse over for Skattefar, osv.) og de 97% sendes videre til Origo. Da enhver gave til KMI er fradragsberettiget, kan man trække sit fulde gavebeløb fra på selvangivelsen efter de sædvanlige regler for skattefri gaver til almennyttige formål. • 5.500 kr’s-reglen: Op til kr. 5.500,- (minus de første kr. 500,-) er fradragsberettiget. – OBS. Første år bliver man som regel afkrævet en kopi af kvitteringerne, så husk lige at gemme dem fra første begyndelse. – Efter denne regel kan man godt give til forskellige formål hvoraf Origo fx kan være ét af dem, man skal blot være opmærksom på at der kræves et vist minimumsbeløb til hver enkelt modtager. • Gavebrevsreglen: Hvis man tegner sig for et bestemt årligt beløb ved underskrivelse af en gavebrevskontrakt som skal løbe i mindst 10 år (eller en fast procentsats af sin indtægt), kan det fulde beløb fratrækkes selvangivelsen,dog med visse begrænsninger hvis den årlige ydelse overstiger 15.000 kr. Her er man til gengæld bundet til den samme modtager i de ti år. Endelig kan man naturligvis også betænke Origo testamentarisk gennem KMI, men det kræver advokatbistand, så det vil vi ikke gå nærmere ind på her. Knud Aa. Back

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

ORIGO Redaktion i Danmark

Overlærer Knud Aa. Back Ibsvej 27, 4440 Mørkøv. Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk Cand.theol. Klaus Dahl Skæring Hedevej 52, 8250 Egå. Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk Konsulent, cand.scient. Holger Daugaard Tranevej 21, 8721 Daugaard. Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk Professor, dr.med. Søren Holm Centre for Social Ethics and Policy, University of Manchester, Humanities Building, Oxford Road, Manchester M13, 9PL UK. E-mail: soren@skabelse.dk IT-ansvarlig, datamatiker Bjarne Krak J.P. Jacobsensvej 45, 1., 8230 Åbyhøj Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk Cand.scient. Bent Vogel Kristrupvej 31, 8900 Randers. Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Harald Jensens Plads 9, 2. th., 8000 Århus C. Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg. Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktionssekretær)

Redaksjon i Norge

Konsulent, cand.scient. Rune Espelid 5650 Tysse. E-post: rune.espelid@online.no Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar Solliv. 9, 4020 Stavanger. E-post: wf@rf.no Cand.real. Jon Kvalbein Amund Hellandsv. 17, 1165 Oslo. E-post: jkvalbei@online.no Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand Bjørnekroken 69, 1430 Ås. E-post: peder.tyvand@itf.nlh.no Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. E-post: steinar@hitos.no

Abonnement og bestillinger:

Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. Tlf. 7767 2948. Danmark: Henrik Friis, Gl. Landevej 51 A, 1.th., 7400 Herning. Tlf. 9927 2959.

ORIGOs web-adresse: skabelse.dk Layout og sats:

VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk

Tryk: Øko-Tryk, Videbæk

Ansv. red. af dette nummer: Knud Aa. Back Ansv. red. af næste nummer: Peter Øhrstrøm © ORIGO. Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

ORIGO NR. 92 MARTS 2005

Returneres ved varig adresseændring

Returadresse: ORIGO v/Henrik Friis, Gl. Landevej 51 A, 1.th., 7400 Herning

Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese. ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige teorier og modeller vedr. skabelse, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm. 2. De videnskabelige metoder især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger. 3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin. 4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 0109-6168

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger. Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad. ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt. Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation. ORIGO udkommer fem gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis Gl. Landevej 51 A, 1.th., 7400 Herning Tlf. 9927 2959 Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO

NR. 92 MARTS 2005 ORIGO NR. 92 MARTS 2005