Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 91, december 2004

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 91 December 2004

Tilfældighedernes "glade" budskab?

Mediesensation E.F. Lochmann Naturvidenskab og metafysik ORIGO NR. 91 DECEMBER 2004 Høvl til creationister

1

Indhold Evolutionsteorien forklarer ... Af Kristian Bánkuti Østergaard

4

Tilfeldighetenes glade budskap? Av Jostein Andreassen

9

Viser genetisk forskel ... ? Af Michael Oard

13

Mediesensation Af Knud Aa. Back

14

Lochmann 3 Av Else Marie Nerland

18

Naturvidenskab og metafysik Af Bent Vogel

25

Anmeldelse af Rosens Råb Af John Nørgaard

28

Naturvitenskapens begrensning Av Jon Kvalbein

32

En gang høvl til creationister Af Knud Aa. Back

35

Indeks 2004

41

2

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Kære ORIGO-abonnent i Danmark!

Så er året ved at rinde ud, og vi skal til at tage hul på et nyt. I den forbindelse kommer vi også ind i en ny abonnementsperiode, nemlig 2005. Jeg håber, at du vil betale dit abonnement for 2005 så tidligt som muligt, da vi så kan have pengene klar, efterhånden som udgifterne kommer, og ikke behøver at trække på vores kassekredit.

Også det kommende år er abonnementsprisen i Danmark 150 kroner. (I Norge, hvor forsendelsesomkostningerne er højere end i Danmark, er abonnementsprisen dog 190 norske kroner. Se i øvrigt det norske blads bagside.) Du kan betale for et dansk abonnement på vedlagte girokort, som også kan bruges til at give Origo en julegave.

Vi har i øvrigt en ordning, der betyder, at gaver til Origo kan blive fradragsberettigede. Ordningen er omtalt i Origo nummer 86 side 32 og på vores hjemmeside: www.skabelse.dk.

Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre, som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for 30,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse.dk.

Tak for i år.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.

Vi ser frem til en ny Origo-årgang med fem spændende nye numre.

Med venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

3

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Af Kristian Bánkuti Østergaard Det er de lovende ord for særudstillingen Livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus. Udstillingen forklarer at alt levende er udviklet, men det kniber med at give eksempler på hvordan.

Nu er det jo forventeligt at vi i Origo er skeptiske over for en udstilling om evolution. Derfor vil jeg begynde med at rose udstillingen. Den er meget flot. Der er flotte opstillinger af alverdens dyr, og de er ikke gemt væk bag glas som i den permanente udstilling. Der er oven i købet knapper man kan trykke på det er vi jo nogen som godt kan lide. Sproget er letforståeligt og ikke i uoverkommelige mængder. Tag ind og se den det er en spændende og lærerig udstilling.

Udstillingen rummer mange eksempler på at dyr har udviklet sig.

Udstillingen er bygget op med dyr i alle størrelser og skikkelser på vægge og i loftet.

Hovedtesen i udstillingen er at variation opstår hele tiden, og de dyr med den mest fordelagtige variation får lov til at give deres gener videre fordi de er bedst tilpasset deres miljø (naturlig selektion). Eller med udstillingens egne ord: Bittesmå tilfældige ændringer over lange tidsrum [mutationer] og en hårdhændet sortering af resultatet i hver generation er nok til at forklare udviklingen af alt levende. [Min tilføjelse.]

Vi møder bl.a. to bjørne en isbjørn og en brun bjørn. De er tydeligvist tilpasset hhv. et liv på sne-sletterne og et liv i skoven. Vi møder den lille hvide snehare som med sine små ører og sin kuglerunde kropsform er tilpasset et koldt klima hvor det gælder 4

To bjørne som hver især viser deres tilpasning til det miljø de lever i.

liv og død om den kan holde på varmen.

Den hvide farve camouflerer den i sneen imod rovdyr. Vi ser ænder i forskellige fjerdragter, pindsvin, dovendyr, strudse, bæltedyr, skildpadder som alle har det til fælles at deres udseende viser hvor unikt tilpasset de er til det miljø de lever i.

Der er en planche om guldfiskene som giver nogle interessante oplysninger om tilpasning til miljøet. Guldfisken er avlet fra almindelige karusser i Kina for 400 år siden. Hvis man smider en rovfisk ned i det samme vand som guldfisken lever i, vil guldfisken i løbet af to generationer blive til almindelige karusser igen. Det viser at dyr kan ændre sig meget hurtigt, men det viser også at variation kan gå baglæns hvis miljøet ændres det skal helst ikke ske for tit hvis man ønsker en lang evolutionshistorie. Ændringer kan faktisk ske meget hurtigere hos karusser. En bestemt karusse kan blot ved lugten af afføring fra en rovfisk som har spist dens artsfæller, gennemgå en radikal forvandling på et par uger. Den udvikler i løbet af kort tid en høj ryg som yder en vis beskyttelse imod rovfisk fordi det tager lænORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Sneharen er med sin hvide pels, små ører og kuglerunde kropsform tilpasset kulde og sne.

Ænder viser en stor variation i fjerdragten som tilpasning til miljøet. (hvis der er pladsmangel kan denne illustration udelades)

gere tid for rovfisken at håndtere fisken. Også den forvandling vil gå baglæns igen hvis man fjerner rovfiskene fra søen. Det er ikke gode eksempler på den overordnede evolution, for hvis karusserne blot varierer frem og tilbage, udvikler vi aldrig afgørende nye egenskaber ved karussen.

Ligesom i de andre eksempler i udstillingen er det ikke påvist at mutationer kan forklare denne snedige forvandling. Det er derimod en variation der skyldes det genetiske potentiale som fisken er designet med.

Alle de eksempler som er nævnt på variation hos dyr, er gode eksempler på mikroevolution, dvs. ændringer inden for grundtypen. Selv hos de mest konservative creationister kan man ikke finde nogen der modsætter sig disse banale ændringer af organismerne. Det er samme type variationer vi finder imellem søskende, eller når vi avler hunderacer de ligner, men er dog forskellige.

Det interessante spørgsmål er om den samme proces som giver en hvid pels hos isbjørnen, også kan forklare hvordan bjørnen opstod? Ifølge indgangsteksten kan den.

Jeg vandrede igennem udstillingen flere gange, men jeg stod kun tilbage med løftet om at mutationer er nok til at forklare udviklingen af alt levende . Udstillingen giver ingen eksempler på det, ikke engang en teoretisk udviklingslinie. Til det første kræves blot en lille forandring, mens der skal mange komplekse strukturer til for at forklare hvordan haren oprindeligt er opstået.

Udstillingen forsøger at give det indtryk at udviklingen fra fisk til filosof kan ske ved simple mutationer, men eksemplerne mangler når de skal forklare oprindelsen af både fisken og filosoffen.

Darwin talte kun om ændringer uden at skelne mellem hvilken type ændringer der var tale om. Det var naturligt nok, for Darwin levede i en tid hvor man ikke kendte til gener. Simple nedarvningsmønstre var dog kendt og beskrevet af Gregor Mendel, og Mendels bog stod også i Darwins bogreol.

Den blev dog aldrig sprættet op, så Darwin kendte næppe til mekanismen bag nedarvning.

I dag kender vi genernes potentiale og funktion, selvom der endnu er meget langt inden vi har en fuld forståelse af molekylærbiologiens og genetikkens videnskab. Vi ved nok til at skelne mellem de forskellige typer variationer.

Bittesmå tilfældige ændringer over lange tidsrum og en hårdhændet sortering af resultatet i hver generation er nok til at forklare udviklingen af alt levende.

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

Ændringer er ikke bare ændringer Vi får ikke at vide hvilken type variation der 5

Korn viser hvor langt man har avlet på det genetiske materiale og øge udbyttet i landbruget .

er tale om i udstillingen, men indgangsbønnen til udstillingen lover at det var mutationer som var kilde til udviklingen af alt levende. Ser vi os omkring i udstillingen, finder vi ingen tegn på gavnlige mutationer i de eksempler vi møder. Det er derimod en variation som skyldes de utallige variationsmuligheder der findes i organismernes DNA. Det giver et forvrænget billede af hvad evolution er. Teorien kræver ændringer ved mutationer for at få råstof til udviklingen.

Plancherne lover at der sker ændringer ved mutationer, men i udstillingen, når vi skal se på den virkelige natur, bliver vi i stedet spist af med genetiske variationer som ikke støtter evolution.

Kan de små helt tilfældige ændringer forklare hvordan alt levende er udviklet ?

I udstillingen nævnes én form for ændring, mens en anden vises uden at blive nævnt. Der er altså mindst to grundlæggende muligheder for forandringer hos organismer men de er meget forskellige.

Genetisk variation Den første type variation opstår hele tiden, og det er en rekombination af DNA. Her er der rigelige kombinationsmuligheder. To forældre kan få ikke mindre end 70 trillioner forskellige børn, og så er der ikke engang taget forbehold for de såkaldte overkrydsninger hvor kromosomstykker bytter plads. Tages det i betragtning, er vi oppe på et astronomisk antal variationsmuligheder 6

(mindst 5x1027). Det store variationspotentiale gælder selvfølgelig ikke kun mennesker.

Klare eksempler på variation som skyldes det genetiske potentiale er avl. Udstillingen viser f.eks. et evolutionstræ for hunden. Mennesket har igennem årtusinder udvalgt de hunde med de ønskede egenskaber vagtsomhed, temperament, størrelse, farve, hårlængde osv. Et andet eksempel er hvordan forædling af kornsorter har givet et øget udbytte i landbruget. Avl er en udvælgelse af de organismer som udviser de genetiske træk man ønsker skal føres videre. F.eks. større kornaks i hvede.

Det er den variation som vi observerer overalt hver gang et dyr eller et menneske får afkom, og den er kendt helt tilbage fra Darwins tid, og avl var faktisk Darwins hovedargument for sin teori. Den type variation er bare ikke nok til at forklare evolutionen i det store perspektiv. Genetisk variation svarer til at blande en bunke kort, men hvis der skal opstå nye grundtyper, så skal der helt nye kort til.

Mutationer For at evolutionen fra fisk til filosof kan finde sted, kræver teorien at der skal opstå ny information. De små helt tilfældige ændringer i de arvelige egenskaber (som også kaldes mutationer) er den eneste mulighed for at få tilført informationer til DNA et, så livet kan udvikle sig. Det er ikke så let som det lyder.

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Ordene tilfældige ændringer burde udskiftes med ordet tilfældige fejl , for mutationer er 100% tilfældige fejl som sker spontant i alle organismers DNA hver dag.

Heldigvis bliver langt de fleste rettet i tide, for mutationer er farlige for os og alle andre organismer, fordi de ødelægger den orden og kompleksitet som findes i alt liv.

Når en celle deler sig, kopieres cellens DNA også, og bl.a. her kan der ske fejl. Heldigvis er vi designet med en ualmindelig effektiv korrekturlæsningsfunktion der retter de fleste fejl. Når DNA skal kopieres, sker der normalt en fejl (mutation) for hver 10.000 baser der kopieres. Det svarer til at lave en slåfejl på hver femte A4-side når man skriver en tekst. Det kan man leve med i en avis, men det er ikke godt nok for en celle.

Cellens korrekturlæser retter derfor fejlene og får antallet af fejl ned på én slåfejl for hver 50 millioner sider! Hvorfor gør cellen det imponerende arbejde med at fjerne mutationer når evolutionisten ser mutationer som et gode for organismen?

Cellen kender ikke evolutionsteorien, og for den er mutationer farlige. Får cellen ikke rettet fejlene, kan de føres videre til næste generation og på den måde ophobes.

Det er skidt, for mutationer medfører mange alvorlige sygdomme. Trods den gode korrekturlæsning, så slipper der nogle fejl igennem systemet, og det betyder at vi i dag må leve med mange alvorlige sygdomme.

Havde vi derimod ingen korrekturlæsning, ville vi snart gå til grunde pga. mutationer.

Evolutionisten kalder ofte mutationer1 for evolutionens motor, så de kan vel ikke alle være så skadelige. På planchen får vi at vide at engang imellem opstår tilfældigvist egenskaber som svarer bedre til omgivelserne . Med andre ord opstår der positive mutationer som er en fordel for organismen i det miljø den lever i. Det er vel heller ikke usandsynligt at der igennem millioner af år kan opstå enkelte fejl som kan falde heldigt ud. Held i uheld, om man vil. Evolutionsteorien forventer at de findes. En ting er teori, og en ting er virkelighed, for man har ledt i over hundrede år, og undersøgt millioner af gener og mutationer, men resultatet er ikke opløftende.

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

Bacteries -billedet viser bakterier på en agarplade. Området i midten er påført antibiotika som har dræbt bakterierne. Resistens er det nærmeste man kommer en positiv mutation.

På trods af at det fra creationistisk side hævdes at der ingen positive mutationer findes, er det ikke sandt. Der er flere, men jeg har kun fundet én som ikke skal leveres med en søgt forklaring for at betegnes som positiv. Det er resistens hos en bestemt bakterie, hvor en mutation har ændret et protein i celleoverfladen som gør at den ikke kan genkendes af antibiotika (bakteriegift)2 . Rent biokemisk er ændringen meget meget lille. Denne positive mutation er dog ikke imponerende, for det skaber intet nyt, men ændrer blot i den eksisterende kompleksitet. Det svarer til at dit fjernsyn flimrer, og du slår en knyttet næve oven på kassen. Billedet bliver nogle gange bedre. Det er lidt den samme situation en påvirkning (mutation eller knyttet næve) falder rent tilfældigt heldigt ud. Processen skaber en forandring, men den skaber hverken en ny funktion i fjernsynet eller nye egenskaber hos en organisme. Derfor kan mutationer ikke levere råstoffet til evolutionen.

Desuden skal der ikke bare én, men en lange række gavnlige mutationer til for at lave et enzymsystem, en vinge, en muskel osv. Bag ved simple egenskaber hos organismerne findes der ofte et net af gener som er involveret. Det betyder at én mutati7

on langt fra er nok til at danne selv de mest simple forandringer fordi koden findes flere steder på DNA et, og derfor skal ændringen ske flere steder samtidig.

Når en tilfældig positiv mutation opstår, dannes den på samme måde som når min toårige søn slår vildt på mit tastatur. Jeg har høje tanker om min søn, men jeg vil aldrig tro at det kan skabe noget meningsfuldt at han slår tilfældigt på tasterne f.eks. at denne artikel skulle kunne komme ud af hans hamren. I værste fald er jeg nødt til at formatere harddisken pga. alle de fejl han har lavet.

Mutationers skabende kraft er tvivlsom, men det er som om man fra darwinistisk side negligerer at mutationer er fejl, og at de ødelægger den eksisterende information.

En darwinist er nødt til at tro det, for der kendes ingen andre muligheder der kan tilføre ny information. En skribent er desværre udelukket på forhånd, selvom det er den mest naturlige kilde til information.

Litteratur The Natural Limits to Biological Chance 1984 2 udg. Lane P. Lester og Raymond G. Bohlin. Probe books.

Not by Chance! Shattering the Modern Teory of Evolution. 1998. Dr. Lee Spetner.

Positive mutationer - de findes! Origo nr 77 2002 Kristian Bánkuti Østergaard.

Evolution - Ein Kritisches Lehrbuch. Hassler verlag Noter 1 Der findes mange typer mutationer. Nogen sletter DNA, nogle vender et stykke DNA om, nogle udskifter DNA-stykker.

De mutationer der her er tale om, er de mutationer som ikke omarrangerer eksisterende, men som tilfører ny information (de gør DNA-strengen længere med tilførslen af ny information).

2 At resistens opstår ved en mutation, er absolut undtagelsen når resistens opstår.

Normalt opstår resistens fra eksisterende DNA som findes i bakteriestammen.

ORIGO dvd-produktioner Vi kan nu tilbyde følgende to produktioner på dvd: To ORIGO-klassikere på 1 dvd: a) Skabelse eller udvikling? v/ Professor A.E. Wilder-Smith (Varighed ca. 32 min.) b) Livets oprindelse. Interview med Professor S. Scherer, Münchens Universitet, Varighed ca. 30 min. (Engelsk og tysk. Danske undertekster.)

Wilder-Smith Intelligent Design: Foredrag på Aarhus Universitet, 2004, af dr. William Dembski.

Varighed ca. 1 t. 50 min. (Engelsk. Ingen undertekster.)

Hver af de to dvd-produktioner koster 150 kr. inklusiv forsendelse i Danmark. Bestilling foregår pr. mail til Steffen Øhrstrøm, mail: steffen@skabelse.dk. Girokort og regning vedlægges sammen med dvd en.

8

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Tilfeldighetenes glade budskap?

- Norsk idehistoriker sier: nei!

Av Jostein Andreassen Si meg: er du klar over at du bare er en tilfeldighet? - Resultat av et lotteri?

Du er kun stjernestøv. Hva du enn måtte finne på å gjøre eller bruke livet ditt til, spiller ikke noen som helst rolle. For tilværelsen er fullstendig meningsløs. Det eneste som betyr noe, er at du får spredt genene dine!

Slike tanker formidles i boka Tilfældigheden og nødvendigheden. Et essay om den moderne biologis naturfilosofi . Den er skrevet av den franske nobelprisvinner Jacques Lucien Monod. Originalens tittel er Le Hasard et la nécessité (1970) året etter kom den ut på dansk. Under lesningen blir det raskt forståelig at folk både drikker og doper seg, når de får slikt å høre, og hvordan vil du få en stoffmisbruker ut av sitt narko-helvete, om du møter dem med dette glade budskap?

For den som er vant til å lese Paley, Whewell og Herschels skjønne naturteologi og de mange bind av Bridgewater Treatises , blir det sterke saker. På samme måte brukte også Newton sin penn til å hylle Skaperen og forbeholdt ham de fire siste sidene av Principia : Sola, planetene og kometene det aller vakreste system - kan bare ha oppstått og eksisterer fortsatt ved et intelligent og mektig Vesens hensikt og herredømme .

Genstyrte roboter Monod (1910-76) er imidlertid døv og blind for slikt. Han trekker svært drastiske konkORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

lusjoner ut av sin molekylærbiologiske viten: Alt, absolutt alt, beror på tilfeldigheter.

Universet gik ikke svanger med livet, biosfæren ej heller med mennesket. Vort nummer blev uttrukket i Monte-Carlo-spillet. (s.133) Dette er ikke bare ultradarwinistiske synspunkter, det er reduksjonisme: alt som ikke er mål- og veibart, eksisterer ikke Feyerbachs ord om at Der Mench ist, was er isst , oser fra hver side. Alt rundt oss er bare fysikk og kjemi, og tilværelsen fullstendig meningsløs.

De samme synspunkter er ikke mindre radikale og uspiselige i engelskmannen Richard Dawkins bøker. Det egoistiske genet er nettopp kommet på norsk, ikke overraskende utgitt og bekostet av Humanetisk Forbund. Vi er alle genstyrte roboter, viljeløse marionetter under DNA-trådene, stakkars.

Darwin made it possible to be an intellectually fulfilled [tilfreds] atheist , skriver Dawkins så vakkert på side 6 i The Blind Watchmaker (1986), trolig til stor lettelse for medlemmene av forbundet som fikk ham utgitt og som sikkert synes det var verd pengene.

Litt vanskeligere å svelge blir det når en så ærlig og fornuftig biolog som professor 9

Dag O. Hessen ved Universitetet i Oslo også gjentar det: vi er alle terningkast-resultater.

I sine to svært lærerike bøker, Det tapte paradis (1997) og Gener, Gud og Gaia (2003), som her anbefales å lese, snakker han om årmilliardenes mutasjons- og evolusjonslotteri . Poenget er altså at evolusjon som sådan og da spesielt i Darwins versjon oppfattes eller fremstilles som en totalt tilfeldig prosess. (bokas uthevning, s. 65).

Hoyle I boka Det intelligente univers (1983) harselerer nylig avdøde Fred Hoyle, den skarpsindige astrofysiker, over påstandene om tilfeldigheter. Metaforene om Rubiks kube, Boeing 747 og apekatter ved skrivemaskiner kjenner vi vel alle. Hvis ikke, så bør du lese boka. Han har tydeligvis gjort sine saker bra, for til og med et kvasivitenskapelig og selvhøytidelig magasin som Illustrert Vitenskap har tatt hans påstander til seg, men, som vi ser, med denne lille intelligente vrien: Millioner av molekyler har kjedet seg sammen til DNA-strengen i de menneskelige arveanleggene. Sannsynligheten for at det kunne skje, er som 1: 10 opphøyd i 40.000 altså et 1-tall etterfulgt av 40.000 nuller. Det svarer til å spille mynt og krone og få krone ca. 130.000 ganger på rad. Men - med millioner av år til rådighet, hvorfor skulle det ikke kunne skje?

Overfor et slikt absurd spørsmål blir vi nesten målløse. I en annen sammenheng, der det hele ikke ble kamuflert som vitenskap, ville alle smile litt i skjegget over gutten som påstod at han kunne finne igjen et merket sandkorn, om han mistet det ned fra et fly på vei over Sahara! Det er da vi skjønner at darwinismen er en overtro, en kollektiv tankebrist i det danske og norske folk.

Norsk idehistoriker sier: nei!

Trond Berg Eriksen (1945) er den mest fremtredende av de norske idehistorikere.

Han er fargerik professor ved Universitetet i Oslo og har en stor produksjon bak seg. På 10

Fred Hoyle

baksiden av hans siste bok Kors på halsen.

Betraktninger om religion og vitenskap , Universitetsforlaget (2002) står det at han har en stor og begeistret leserskare . Ikke så rart: nettopp denne boka er en gave fra gudene. Sjelden kan en lese noe mer lærerikt, og sidene 239-257 er spesielt interessante i vår sammenheng. I bladet vårt burde de vært gjengitt i sin helhet! De synspunktene Berg Eriksen bringer til torgs, er skrevet med stort innsyn og vidd. Mesteparten av plassen bruker han til et oppgjør med den kjente evolusjonisten Stephen Jay Goulds bok Rocks of Ages. Science and Religion in the Fullness of Life (1999). Det blir en ren slakt. Goulds måte å behandle forholdet mellom vitenskap og religion på kommenteres slik: Han vil overlate denne verden til vitenskapene, så kan religionen overta den neste gratis. Gould oppfordrer religionens tilhengere til å sitte stille, holde munn og be sine bønner inne i seg. Den store feiltakelsen er at Gould oppfatter vitenskapenes representanter som de eneste moderne advokater for rasjonell argumentasjon. (...)

Berg Eriksen anklager Gould for å prøve å redde Darwin fra sosialdarwinistene, som ville overføre livskampen til politikken for å kunne drive med imperialisme og klassekamp med naturens fulle velsignelse.

Darwin er i virkeligheten langt fra uskyldig på dette punktet, fordi han faktisk hentet sine naturmetaforer fra Malthus beskrivelse av kapitalismens og imperialismens brutalitet. Gjennom Darwins evolusjonsmekanismer blir den sosiale grusomheten til natur ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

og tilbys som universalforklaring på utviklingen av det levende liv. Det hele ligner en hvitvask av svarte penger. (...)

Gould snakker om de grusomheter som er begått i religionens navn, som et tankekors, men nevner ikke vitenskapelig våpenproduksjon. Som kjent førte vitenskapelig krigsteknologi til at det i Den andre verdenskrig ble drept like mange mennesker på en dag som i alle Vestens konfesjonskriger og på alle Vestens heksebål til sammen.

Gould vil gjøre vitenskapenes makt- og kontrollviten like uskyldsren som sitt eget studium av vestindiske snegler. (...)

Ikke så uskyldig Evolusjonstanken er ikke så uskyldig som den kan se ut ved første blikk. Ikke mange forstår at utviklingsbegrepet brukes både metaforisk og direkte i forkjempernes retorikk. En enkelt plante eller et enkelt dyr kan selvsagt utvikle seg i betydningen utfolde sine muligheter gjennom vekst. Men ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

om man sier det samme om hele planteriket eller hele dyreriket, bruker man den konkrete prosessen som modell for helheten. Da taler man metaforisk. Utvikling betyr altså helt forskjellige ting i de to tilfellene. Ved det enkelte levende vesen er det tale om en konkret prosess. Som modell av helhetens tilblivelse er utviklingstanken en teori om en hendelsesrekke som er så omfattende at den aldri kan foreligge for en menneskelig betrakter som gjenstand.

Utviklingen er altså ikke en kjensgjerning, men en idé. (...)

Etter å ha drøftet evolusjonstanken som ideologisk systemtanke, om hvordan Häckel, Spencer og Wundt ville kvitte seg med religionen som en rest fra et tidligere stadium og at Gould ikke kan fremstille evolusjonstanken som verdifri, skriver Berg Eriksen: På 1900-tallet har mange riktignok talt om blind eller tilfeldig evolusjon. Det eneste man da oppnår, er at man skaper kaos i metaforbruken. Man mener utvikling, men ikke utfoldelse, forbedring og fullstendiggjøring. Man mener fisk, men en fisk som ikke kan svømme. Da ville det være på tide å finne nye modeller og nye navn. Den som studerer hele prosessen fra det uorganiske til det organiske og fra det organiske til det bevisste liv, kan ikke unnslippe mistanken om at det må finnes andre styrende krefter enn lotteriet. For i naturens angivelige utvikling er det ikke bare trukket ytterst sjeldne gevinster lotteriets regler har forandret seg fundamentalt under marsjen.

Det er ikke vanskelig å godta evolusjonsmodellen for de små skritt i den organiske utviklingen. Men hva med de større sprangene? Gikk det uorganiske svanger med det organiske? Gikk det organiske svanger med bevisstheten? Spørsmålene stammer fra Jostein Gaarders filosofiske roman Maya (1999).

Uansett hvordan evolusjonsmetaforen forstås, gjør den og de virkede mekanismer man til nå har foreslått, dårlig rede for slike sprang. Eller for å si det rett ut: Forslagene er så enkle at bare de som tror på skapelsesberetningens bokstavelige sannhet, kan ergre seg over dem!

11

Verdiunivers?

Evolusjonsretorikken hos for eksempel Gould nærer seg av en grunnleggende uklarhet ved at han lar mikroundersøkelser bekrefte helhetshypoteser, og bruker helhetshypoteser til støtte for fortolkninger av mikrofunn. Men metaforer har alltid begrenset rekkevidde. Evolusjonistenes kunststykke er at de lar en metafor få ubegrenset gyldighet slik at de kan projisere et helt verdiunivers over på naturen. Derfor er kanskje biologien den vitenskap som egner seg minst av alle til en fredsslutning av den typen Gould foreslår i Rocks of Ages (1999).

Etter hvert er det blitt nesten like vanskelig å tale om evolusjonslæren som om religionsbegrepet eller vitenskapsbegrepet. Størrelsene er så mangfoldige at det man sier, uansett bare treffer en liten del av det området evolusjonslæren, religionene eller vitenskapene omfatter. Evolusjonslæren begynte jo som en teori om sammenhenger og utviklet seg til en teori om det store lotteriet som skulle ha frembrakt alt liv på jorden gjennom rene tilfeldigheter. Charles Darwins og Jacques Monods ideologiske kontekster var så forskjellige som tenkes kan. At utviklingen fra det uorganiske til det organiske og fra det organiske til det bevisste liv skulle hvile på kosmiske tilfeldigheter alene, virker mindre sannsynlig enn nær sagt hvilken som helst alternativ forklaring. Henvisningen til lotteriets logikk er rett forstått ikke en forklaring i det hele tatt, men en erklæring om at man avstår fra forklaringer.

Bevisstheten en illusjon?

Store deler av den moderne tenkningen har investert enorme mengder sjelelig energi og bevisst oppfinnsomhet for å vise at be-

visstheten er en illusjon, og at sjelen er et mytologisk spøkelse. Reduksjonismen i vitenskapene og filosofien kan baktale og har mistenkeliggjort hele den iøynefallende virkeligheten systematisk og med stor kraft.

Men reduksjonismen hviler i et uavklart paradoks så lenge den ikke kan forklare seg selv, sin egen energi og oppfinnsomhet. (...)

For i siste instans dreier evolusjonsideene seg om helhetstenkning, det vil si om livsfilosofi mer enn om vitenskap om noe bestemt.

Skulle det virkelig være sant at påfuglen har trukket et sjeldent lodd kampen for å overleve? Der den spankulerer omkring, spotter påfuglen alle ideer om at et fortrinn i funksjonalitet skulle sikre artenes overlevelse. At påfuglen skulle være en av vinnerne i en konkurranse om å overleve som har foregått i noen millioner år, og at livskampen skulle være eneste forklaring på dens eksistens og dens form å påstå noe slikt virker mer enn bare urimelig. Det virker absurd. I en eller annen utforming er evolusjonslæren sikkert en dekkende modell for forståelsen av episoder i livets utforming på jorden. Men evolusjonens mangfoldige virkemåter er ikke på noen måter klarlagt.

Så langt idehistorikeren Trond Berg Eriksen, Oslo. I en annen artikkel vil vi ta fram liknende tanker fra filosofen Lars Fr. H. Svendsen, Bergen.

Til slutt siterer vi Edwin Aldrin (Apollo 11), som i juli 1969 var astronaut nr. 2 på Månen: Du store verdens Skaper, jeg takker Deg for at jeg får oppleve at Din verden er full av enestående skjønnhet og orden. Jeg overgir meg i Din Skaperhånd.

Vinner av verveaksjon i Norge Origo Norge har gjennomført en verveaksjon for bladet. Gevinsten var en reisesjekk på kr 8000,- og vinneren ble trukket på årsmøtet i Kristiansand. Den heldige ble Arve Skogli, 0959 Oslo. Origo gratulerer vinneren og ønsker god tur!

12

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Viser genetisk forskel at neandertalerne og moderne mennesker ikke fik afkom med hinanden?

Nye forskningsresultater viser at der er en væsentlig genetisk forskel neandertaleren og moderne mennesker imellem. Resultaterne er baseret på en sammenligning af mitocondrielt DNA (mtDNA). Man har undersøgt neandertalere, moderne mennesker og Cro-Magnon fra istidens Europa1 ,2 ,3 . (mitocondriel DNA er ikke det samme som det vi normalt betegner som DNA (kerne-DNA), for det nedarves kun på moderens side). Forskellene i mtDNA bliver brugt som argument for at Neandertaleren var væsentlig forskellige fra mennesker.

Alligevel udtrykker evolutionære videnskabsfolk forsigtighed over for de nye resultater.

Mark Stoneking, som støtter Eva-teorien 4 (som faktisk støtter teorien om at neandertaleren ikke er lig det moderne menneske5 ), er bekymret over den mulige DNA-forurening som let kan finde sted.6 Desuden er antallet af neandertaler- og Cro-Magnon-eksemplarerne ret få, og visse moderne menneskegrupper var overrepræsenteret. Derfor er resultatet måske ikke gyldigt for større populationer.

Alan Cooper, som er evolutionsbiolog ved Oxford, tror at der er en lille sandsynlighed for at Neandertaleren er forfader til moderne mennesker. Neandertaleren har bidraget med mtDNA til det moderne menneske. Det var genetisk information som gik tabt under den menneskelige genetiske flaskehals7 i slutningen af istiden8 hvor der levede få individer.

Denne mulighed er ret sandsynlig ifølge skabelsesbiologen David DeWitt, som er professor på Liberty universitetet i Virginia. Han har opdaget at mange af de mtDNA forskelle sker på foranderlige hotspots som ikke er placeret på samme sted hos moderne mennesker og chimpanser 9 ,10 . Det er områder på DNA et hvor tydelige forandringer (uden meget, hvis overhovedet nogen, effekt på hele organismen) kan ske i korte tidsperioder. Sidste år viste Gutierrez m.fl. at afstanden mellem Neandertal-menneske og menneske-menneske overlapper mere

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

end tidligere studier giver udtryk for .11 De sagde også at neandertalerens placering på en sidegren på evolutionstræet ikke understøttes når der tages hensyn til disse andre faktorer (f.eks. høj udskiftningsrate ved mutationer i disse hot spots ).12 Dette svarer til undersøgelser som viste en hurtig mtDNA-forandring i mus fra Chicagoområdet. 13 14 Derfor strider disse mtDNA fund ikke mod bevisbyrden fra de fossile krydsninger og artefakter15 der viser at neandertaleren var fuldt ud menneske (efterkommer fra Adam og Eva) og fik afkom med de anatomiske moderne Homo sapiens.16 Michael Oard Oversat fra: Technical Journal - the In-depth Journal of Creation vol 17(2) 2003 side 18 af Kristian Bánkuti Østergaard Noter 1 Klein, R.G., Whiter the Neanderthals? Science 299 (5612): 1525-1527, 2003. / 2 Caramelli, D. et al., Evidence for a Genetic Discontinuity between Neandertals and 24,000- Yearold Anatomically Modern Europeans, Proc. Nat. Acad. Sci. USA 100(11): 6593-6597,2003. / 3 Bower, B., Stone Age Genetics: Ancient DNA Enters Humanity s Heritage, Science News 163(20):307, 2003. / 4 Eva-teorien er en teori som mener at alle mennesker stammer fra en kvinde (Eva) eller en meget lille gruppe mennesker. / 5 Wieland, C., No Bones about Eve, Creation 13(4):20-23,1991. / 6 Bower, B., Stone Age Genetics:Ancient DNA Enters Humanity s Heritage, Science News 163(20):307, 2003. / 7 Bottle-neck eller flaskehals betyder at en population gennemløber perioder med meget få individer og derfor bliver genetisk forarmet. / 8 Cooper, A., citeret i: Viegas, J., Study: Human DNA Neanderthal-free, Discovery News, dsc.discovery.com/news/ briefs/20030512/Neanderthal.html, 12 maj 2003. / 9 Skinner, W. ad DeWitt, D., The Neandertal s Place in Human History, Virginia Journal of Science 51(2):83, 2000. / 10 DeWitt, D. and Skinner, W., Rate Heterogeneity and Site y Site Analysis of mtDNA Suggest Neandertals and Modern Humans Share a Recent Common Ancestor, Discontinuity, p.

31, 2001. / 11 Gutierrez o.a., A Reanalysis of the Ancient Mitochondrial DNA Sequence Recovered from Neandertal Bones, Mol. Biol. Evol. 19:1359-1366, 2002. / 12 Gutierrez o.a., A Reanalysis of the Ancient Mitochondrial DNA Sequence Recovered from Neandertal Bones, Mol. Biol. Evol.

19:1359-1366, 2002. / 13 Pergams, O.R.W., Barnes, W.M. and Nyberg, D., Rapid Change in Mouse Mitochondrial DNA, Nature 423(6938):397, 2003. / 14 Wieland, C., Fast Mouse Evolution Claims: Creationist Should Get Exited, www.answersingenesis.org/mouse. / 15 Tegn på menneskelig aktivitet / 16 Wong, K., Who Were the Neandertals.

Scientific American Special Edition 13(2):28-37, 2003.

13

Mediesensation Den har ellers ikke fået for lidt i sommer. I pressen! Men nu er det også for galt, det er på høje tid at undervisningsministeren griber ind! Og det bruger man skatteydernes penge på. Fundamentalisme af værste amerikanske skuffe, det er hvad det er!

Man kan lige frem mærke gyset som er gået gennem den danske befolkning. Tænk at nogen sætter spørgsmålstegn ved et af det moderne menneskes dogmer, at det overhovedet kan være til diskussion, nej, det er hævet over enhver tvivl: Darwinister står for den sande viden, og creationister er de skinbarlige mørkemænd som vil blande religion ind i skolens undervisning, sætte Bibelen på hylden i biologilokalet! Har man hørt magen.

Men nu skal det også være slut. Ifølge Berlingske og Ritzau 14/11 2004 vil undervisningsministeren endelig gribe ind!

Ja, jeg kan godt høre det lyder som om de kristne friskoler, som den oplysende presse denne gang har kastet sig over, skulle undervise deres sagesløse børn i at jorden er flad! For det hedder sig jo at de blander tro og viden, blander religion ind i biologiundervisningen. Darwinismen er jo viden, og den har intet med tro at gøre!

Se, det er jo en ret interessant påstand.

Det mærkelige er at vi kender masser af eksempler på mennesker som har mistet deres tro i mødet med den ateistiske darwinisme. Hvis darwinismen derfor intet skulle have med religion at gøre, ville et sådant dilemma ikke opstå. Men nu er det altså en kendsgerning at denne isme har denne virkning, for det passer nemlig ikke at darwinismen så at sige er trosneutral . Den gør i allerhøjeste grad fordring på tro, og det eneste credo der hér er tilladt, er: I begyndelsen var Tilfældet, og Tilfældet var Gud. Naturlovene var i begyndelsen Gud.

14

Bedstefar B acks Polemiske Hjørne

Alt blev til ved dem, og uden dem blev intet til af det som er. I dem var livet, og livet opstod uden nogen form for guddommelig indgriben. Der kom et menneske, udsendt af Den sande Videnskab, hans navn var Darwin.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.

Fra Johannesprologen Ja, det er lige før denne omskrivning nærmer sig det blasfemiske, og derfor bringer vi lige det bibelcitat som her er maltrakteret, i sin sande form. Men omskrivningen udgør desværre en meget dækkende beskrivelse af de uddannelsesordførere som farer frem med bål og brand mod de kristne friskoler (desværre heriblandt nogle som man mindst skulle vente det fra).

Utallige er de gange fra min gymnasietid og i årene frem hvor jeg har set hvordan troen er blevet latterliggjort i mødet med darwinismen. At tro på noget så tåbeligt at der skulle være en Gud til! Vi har ikke brug for en Gud i vores verdensforklaring, ergo er der ingen Gud! Så det er simpelthen ikke rigtigt hvis man vil hævde at darwinismen er hævet over tro. Nej, darwinismen er i den grad gennemsyret af ateismen at det er ganske absurd at anklage fx de kristne friskoler for at blande tro og viden i undervisningen, det har darwinister gjort lige fra første beORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

gyndelse. Men fordi det er ateismen der markedsføres, er det altså mere salonfæhigt, mere rigtigt, og ikke mindst, mere sandt!

Faktum er at der længe har været religiøs litteratur til stede i den vestlige verdens biologilokaler, så derfor er det hykleri af dimensioner at tale om at Bibelen intet har at gøre i samme klasselokale! For ateismens trosskrifter har optrådt i hobetal i biologitimerne, i form af lærebøger der nedgør skabelsestroen (hvad der så end ligger i den, Gud kan fx have styret evolutionen) og ikke mindst velmenende biologilærere som har set det som deres fornemste opgave at nedgøre (gymnasie)elevers tro på en skaber.

Men forskning lader sig netop ikke frigøre fra tro. Så hvorfor skabelsestro i sammenhængen skulle være speciel betænkelig, må forekomme ulogisk. Som der så glimrende gøres rede for i Samvirkes novembernummer i artiklen Naturvidenskab er også gudstjeneste, troen gennemsyrer hele vort liv, også den forskning vi bedriver.

Jeg har været inde på det før. Da jeg i sin tid på Jordanflodens bredder, som kibbutznik, i samtalen med en ferskvandsbiolog fra Kbhs. Uni havde diskuteret mig frem til et forståeligt kompromis mellem min erfarede kristentro og min søgen efter viden, blev dette kompromis ganske kort tid efter slået i tusinde stykker i mødet med den indiske zoologiprofessor H. Enochs bog Udvikling eller Skabelse.

Hvorfor det? Jo, den bog (som måske ikke er videnskabelig i ordets ophøjede betydning, vel snarere et vidnesbyrd om den indiske forfatters odyssé gennem de videnskabelige argumenter for evolutionsteorien) blev noget af en øjenåbner for mig. Fordi den blev en sand sprængladning under mit møjsommeligt opstablede indre kompromis. Så grebet af ungdommeligt overmod som man dengang var, syntes jeg at denne bog var så væsentligt et indspark i en verden som syntes hermetisk lukket for modargumenter (evolutionsteorien er bare sand, ingen diskussion her!), at den måtte vi have udgivet på dansk.

Og hvad gør man så? Man sætter et års tid af til at oversætte bogen. Men i dette ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

oversættelsesarbejde blev jeg også tvunget ind i en stillingtagen til argumenternes vægt. Den kære zoologiprofessor havde rodet sig ud i noget sludder vedrørende vands egenskaber, og noget sådant måtte vi naturligvis se at få på plads i den danske udgave. Så det, bl.a., førte mig ud i en korrespondance med professoren, samtidig med at jeg støvsugede markedet for litteratur. Som sagt var der intet på dansk, så derfor blev det naturligvis på udenlandsk.

Og er der noget som står tydeligere og tydeligere i de over 30 år jeg har beskæftiget mig med evolutionsteori, så er det at trosargumenter vrimler det med i darwinismen. Det er ganske vist og ganske dygtigt skjult ved brug af en masse metaforer.

Men én ting er sikkert: Darwinismen er i lige så høj grad en religion som det er videnskab. (NB min skelnen mellem darwinisme og evolutionsteori!)

Så derfor er det direkte tåbeligt at man ikke vil finde sig i at Bibelen står i biologilokalet ! For hvad er det man der vil bruge Bibelen til? Til dét den altid er blevet brugt til i videnskabelig sammenhæng, til inspiration til besvarelse af spørgsmålet hvorfor?

Ikke så meget hvordan det har kristne videnskabsmænd igennem århundrederne været ganske klar over ligger til mennesket selv at finde ud af. Og så skal den bruges til korrektion af det menneskelige overmod fordi vi tror vi er så kloge inspireret af en helt anden kilde!

Lidt dansk friskolehistorie Så da vi i begyndelsen af 70 erne satte os ned, seks familier sammen, og tænkte over hvordan vi kunne bære os ad med at starte en af landets første kristne friskoler, Thomasskolen, var det ikke blot tvangen fra den integrerede sexundervisning der var motivationen. Det var også at vores børn skulle have lov til at opleve en helt anderledes nuanceret tilgang til biologien, altså at det blev tilladt at stille kritiske spørgsmål til Darwin.

Så hvis det citerede ikke er en avisand, skal vi altså til at frygte at denne grundtvigkoldske frihed lige pludselig ikke gælder mere i en liberal undervisningsministers 15

Friskoler kan tvinges til test 15. november 2004 Af: Bodil Jessen, boj@berlingske.dk Citat fra artiklen: Det fremgår også af bemærkningerne, at skolerne skal undervise eleverne i Darwins udviklingsteori. Dette har knebet på en række kristne friskoler, hvor undervisningen i naturfag har taget udgangspunkt i amerikanske lærebogssytemer med fokus på Bibelens skabelsesberetning. Også seksualundervisning bliver obligatorisk. horisont. Ja, jeg siger tak for kaffe!

Man kunne selvfølgelig også være så venligt imødekommende at spørge til hvad der menes med undervisning i Darwins udviklingsteori . Som om elever på de kristne friskoler skulle være i besiddelse af mindre viden om udviklingslæren end skoleelever som flest. Jeg vil tillade mig at springe Janteloven så højt og flot over og påstå at de elever jeg har haft i kristne friskoler, véd mere om darwinismen end eleverne i folkeskolen.

Så det simpelthen noget vrøvl at der ikke undervises i Darwin , og at det skulle være et problem specielt for de kristne friskoler. Men læg lige mærke til den intimiderende argumentationsform journalisten bruger: Dette har knebet på en række kristne friskoler, hvor undervisningen i naturfag har taget udgangspunkt i amerikanske lærebogssystemer med fokus på Bibelens skabelsesberetning.

Vi tager lige påstanden bid for bid: 1) På en række kristne friskoler Den valgte formulering burde vist, med en noget større sandhedsværdi, nærmere gå på nogle ganske få skoler, ACE-skolerne, hvor man fletter bibelcitater ind i alle undervisningsmaterialer. Det kan man så synes om eller ej, men at insinuere at det gør alle kristne friskoler, er ganske enkelt løgn og latin. (Apropos latin: Mange friskoler bevarede latin på skemaet efter det tåbeligt nok blev afskaffet som adgangsbetingelse til 16

det sproglige gymnasium. Atter et eksempel på at ambitionsniveauet på de kristne friskoler er der ikke noget i vejen med.)

2) Med udgangspunkt i amerikanske lærebogssystemer Læg mærke til dæmoniseringen: Amerikanske lærebogssystemer , så kan det næsten ikke blive værre! For alle véd jo at i amerikanske skoler lærer man ingenting, så i en europæisk åndsforsnævret horisont er det noget af et mysterium at så mange nobelpriser går netop til Amerika. Men de er jo også så religiøse, de amerikanere, at de tror på mirakler!

Men jeg lægger med tilfredshed mærke til at de anførte synspunkter vedrørende darwinismen bringes uden for citat. De direkte citater fra undervisningsministeren vedrører noget helt andet, nemlig kvaliteten i visse skolers dansk- og matematikundervisning. Og igen, kristne friskoler som Johannesskolen, Thomasskolen og Filipskolen, som jeg kender lidt til, ligger milevidt over niveauet på folkeskoleniveau. Jeg mener at have set at fx Filipskolen ligger på fjerdepladsen mht. højeste karaktergennemsnit til folkeskolens afgangsprøver. Så hvad er det for noget sludder at forældretilsynet ikke sikrer den fornødne kvalitet.

3) Med fokus på Bibelens skabelsesberetning Hvis børn skal være sandhedsvidner i tvinterviews om hvad skolens læseplaner går ud på, så prøv lige engang at gå ind i en tilfældig (folke)skolegård og spørg ungerne om deres forestillinger om ufoer. Det kan blive til et fint lille sensationelt indslag om denne skoles fysik- og astronomiundervisning med spørgsmål til undervisningsministeren den følgende onsdag. Nogenlunde på niveau med den tv-skæbne nogle sagesløse nordjyske friskoleunger blev til del.

Ubegribeligt at så mange, folketingspolitikere ikke mindst, hopper på den galej!

Så må vi lige høre: På hvor mange kristne friskoler bruger man kun Skabelsesberetningen i biologiundervisningen?! For det er vel ikke blevet sådan at det er forbudt for en lærer at påpege at Skabelsesberetningen ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

ikke nødvendigvis er i modstrid med vores almindelige forestillinger om livets udvikling. Og således tage en seriøs snak med børn fra kristne hjem om de problemer de kan have med at skulle høre på kammeraters snak om at vi stammer fra aberne når vi som kristne (og jøder og muslimer) tror på at Gud skabte verden.

Lad mig lige gentage: Der kan ikke være noget odiøst i at tage udgangspunkt til den bibelske verdensforståelse. Hele den moderne videnskab tager sit udgangspunkt i at verden lader sig erkende, at det skabte

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

menneske kan udforske Skaberens værk (jf. igen den nævnte samvirkeartikel). Så burde det være mindst lige så odiøst at tage udgangspunkt i den sædvanlige ateistiske forestilling om altings meningsløse og tilfældige tilblivelse, og dét er det jo nok som bekendt ikke!

Kort sagt: Hvis de skitserede stramninger over for de kristne friskoler skulle være rigtige, må man konkludere at den højtærede undervisningsminister er offer for et rigtigt mediestunt!

17

E.F. Lochmann Norges første kritiker av darwinismen Av Else Marie Nerland

Del 3: Om de menneskelige og samfunnsmessige konsekvenser av darwinismen Lochmann var professor i medisin ved universitetet i Kristiania fra 1867 og frem til sin død i 1891. Han stilte seg kritisk til det materialistiske vitenskapsidealet som fulgte med darwinismen. Den overveldende innflytelsen som den moderne naturvitenskap med sitt mekaniske verdensbilde etter hvert fikk på alle livets områder betraktet han som en av de største farer ved den nye tid.

Hans skarpe advarsler var rettet mot en vitenskapelig anvendelse av de darwinske grunnprinsipper både på mennesket og samfunnet.

Darwin var i grunnen ingen ivrig darwinist, sa Lochmann.1 Selvmotsigelsen i utsagnet er betegnende for de ulike retninger og teorier som etter hvert vokste frem, men som i følge Lochmann ikke hadde noe med Darwins naturforskning å gjøre.

Et nytt undervisningssystem Etter Darwins bortgang i 1882 holdt Loch18

mann en minnetale i vitenskaps-selskapet.

Han ga uttrykk for at det ville vært bedre hvis boken om menneskets avstamming fra apen ikke var blitt skrevet. Da hadde ikke alle de ugjennom-trengelige gåtene blitt trukket inn i en sfære hvor de ikke hørte hjemme. Lochmann antydet at Darwin var tilbakeholden ved utgivelsen i 1871. Han trodde Darwin hadde hatt en følelse av å bevege seg innenfor et felt hvor den naturvitenskaplige slutningsmåte ikke strakk til.

Den tyske anatomen Kølliker uttalte i den samme forbindelse at det første mennesket hadde i seg spirene for den høyeste utvikling, og at den menneskelige sjel ved mirakelet var kommet til i embryo. Lochmann poengterte at det nødvendigvis ikke måtte være noen uforsonlig motsetning mellom de to verdensanskuelsene som var i ferd med å dele den moderne tid i to så skarpt atskilte leire. Darwin hadde fått opp øynene våre for den enhet og sammenheng i naturen som binder individer og slekter sammen, og som knytter livet i den fjerne urtid til nåtidens liv. Enhver natur-forsker er darwinist i en slik tolkning av darwinismen, sa Lochmann.2 Når darwinismen derimot ikke lar oss se Guds skapermakt, men forklarer hele utviklingen ved hjelp av naturlovene, blir den nye tankeretningen doktrinær. Lochmann understreket at det var mot Darwins fanatiske tilhengere og deres brennende tro på den moderne naturvitenskaps hypoteser, at innvendingene ble reist.3 Uten motforstillinger godtok de Darwins tanke om at mennesket kunne oppføres i det zoologiske system, og de gikk i bresjen for at de nye metodene og maksimene i naturvitenskapen skulle få gyldighet innenfor vitenskapen om menneske og samfunn. Lochmann karakteriserte deres ambisjoner som et misbruk av ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Professor E.F.Lockmann (1820-1891)

Darwins teorier, og han satte alt inn på å spre opplysning om hvor forhastet det var å la den doktrinære utviklingslære fungere som fundament for moral og samfunnsforhold. Som utgangspunkt for kritikken benyttet han Haeckels forslag om å innføre et undervisningssystem i skolene som skulle bygge på læren om menneskets avstamming. Lochmann viste til at utkastet ble møtt med sterke reaksjoner i Tyskland. Antropologen Virchow advarte mot de farer som lå i å bygge opp læresystemer på hypoteser, for deretter å tillate dem som basis for alminnelig oppdragelse.4 Han hevdet at ingen sannheter skulle skjules eller undertrykkes, men av hensyn til samfunnet og vitenskapen fordret han at den grove materialisme og Haeckelismen ikke kunne nyte godt av den tyske lærefriheten.5 Vitenskapenes grenser Knut E. Tranøy slår fast i sin bok fra 1986 at Darwins evolusjonsteori, som kastet et nytt lys over menneskets egenart og innlemmet det i rekken av andre dyr, skapte problemer for grenseoppgangen mellom religion og vitenskap. Grensemerkene, som teologien tidligere hadde satt opp ble utfordret av naturvitenskapen. Tranøy hevder at denne forskyvningen førte samfunnsvitenskapene inn i en kritisk fase. Den form for objektivitet som synes både oppnåelig og nødvendig i naturvitenskapene, viste seg vanskelig for samfunnsvitenskapene. Her var det tale om studieobjekter som hadde karakter av verdier som omhandlet så vel moralske, religiøse, kulturelle og politiske som økonoORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

Armauer Hansen (18411912) var enig med Lockmann i synet på smitte, men var motstandere i forståelsen av darwinismen.

miske sider. Disse verdiene eksisterer vel ikke på samme objektivt virkelige måte som naturvitenskapenes objekter der det dreide seg om steiner, stjerner og organismer?

Tranøy drøfter om det var mulig med et objektivt studium av verdier. Hvis man skulle trenge inn i materialet, måtte man nødvendigvis ta et standpunkt for eller mot, om ikke uttrykkelig, så stilltiende, og kanskje uten å være klar over det. Han konkluderer med at det siste ikke er mindre farlig enn det første. 6 Hundre år tidligere hadde Lochmann gått kraftig i rette med de vitenskapsmennene han beskyldte for ukritisk å slutte seg til darwinismen.

Om de hjemlige forhold betonte han at det til nød kunne unnskyldes at våre lett bevegelige diktere hadde mottatt Darwins lære med åpne armer, men han sa klart i fra at det måtte fordres større kritikk av naturforskerne. Hver gang Armauer Hansen eller Jørgen Brunchorst i populære fremstillinger redegjorde for evolusjonsteoriens hypoteser, ble det ansett som et bevis på fremadskridende vitenskapelig utvikling.

Hvis derimot Lochmann forsøkte å tilkjennegi det han oppfattet som uholdbart i deres forklaringer, opplevde han å bli betegnet som en gammel reaksjonær som var ukjent med vitenskapens fremskritt, eller til og med var en hindring for det.7 Det handler om medisinprofessoren som valgte religionen, fordi han fryktet konsekvensene av de nye oppfatningene som fulgte i kjølvannet av Darwins naturforskning. Norges første kritiker av darwinismen var vitne til og 19

tok stilling til de forhold Tranøy beskriver.

Lochmann ville meddele offentligheten ringvirkningene av å overføre de nye prinsippene fra det organiske liv til samfunnsvitenskapelig forskning og metode. Han advarte mot å la løsninger fra mekaniske forhold i biologien gjelde for omstendigheter i menneskelivet, da han mente det ikke var tilstrekkelig å anvende matematikk, fysikk og statistikk i slike sammenhenger. Det går ikke an at noen få fremskritt på naturvitenskapens område skal føre til at både mennesket og samfunnet underordnes matematiske lover, forfektet han. Livet besto jo av mye mer som var uavhengig av ytre forhold.

Men størst var uten tvil hans frykt for at kristendommen skulle bli erstattet av utviklingslæren og dens lover, slik at Haeckels forslag kunne få gjennomslagskraft. Det betydde en akseptering av den moderne oppfatningen om at menneskehetens hele utvikling var gitt ved naturlovene. Mennesket ble sidestilt med alle de øvrige dyrene, som i henhold til den nye lære ikke kunne unndra seg påvirkninger utenfra.

Mennesket skulle med andre ord ikke stilles til ansvar for sine handlinger lenger.

Ansvaret og samvittigheten ble redusert til begreper som tilhørte et tilbakelagt stadium i utviklingen. Samvittigheten definerte Lochmann som det dypeste i menneskenaturen, som fungerte som en regulator for våre handlinger. Han rettet derfor sterke advarsler mot de som ikke så farene ved å la naturvitenskapelig kunnskap krysse grensen til religionens og filosofiens sfærer.8 Han hevdet at en lære aldri hadde vært farligere eller mer nedverdigende, fordi den berøvet mennesket dets frie vilje. Den oppfattet han som det mest grunnleggende ved personligheten og påpekte at det ville være en fornektelse av det guddommelige i oss hvis vi oppga vår individualitet. Tidligere hadde man nok oppfattet den frie viljen altfor abstrakt, men uansett hvor stor vekt darwinistene la på ytre forhold som klima, jordbunn og næringsmidler ved utviklingen av alt liv, så påsto Lochmann at det var noe som ble igjen.

Fysikerne kunne med matematisk riktighet bevise gravitasjonsteorien, men han 20

mente at også de trengte en Gud fra hvem den opprinnelige energi hadde utgått. Han talte om livets skjulte og uavbrutte strøm med krefter hvis innerste vesen vi aldri ville kunne fatte. Det var et liv av en annen art hvor det guddommelige kjennetegn var følelsen av plikt og ansvar, helt forskjellig fra dyret hvor den frie vilje var styrt av tilfeldigheter.9 Selv om man hadde prøvd å utslette grensen som atskiller de uorganiske, fysiske og kjemiske prosesser fra selve livsprosessene, så minnet han om at man nødvendigvis måtte støte på grensen til sjelelivet når man kom videre oppover.

I kampen mellom tro og viten betraktet Lochmann erkjennelsen av grensene mellom disse sfærer som det tydeligste tegn på virkelige fremskritt.10 Menneskets frie vilje i et darwinistisk perspektiv I åndskampen ble utviklingslæren koblet sammen med en stor moraldebatt.11 Lochmann holdt fast ved at alt som het moral ville gå til grunne hvis mennesket ble frarøvet sin frie vilje, som en gang var et mysterium som filosofien aldri hadde løst. Den innskrenkede naturoppfatning som Lochmann mente at darwinismen var et uttrykk for, benektet derimot den frie vilje. Dette sjelelige fenomenet ble redusert til et problem av ren mekanisk karakter som man eksperimenterte med i psykologiske laboratorium. Her tok man utgangspunkt i refleksbevegeler, og forutsatte at allting skjedde med den samme nødvendighet som f.ex. pupillens sammentrekning ved påvirkning av lys. På den måten kunne man bevise at den frie viljen slett ikke eksisterte og at menneskene var utilregnelige i sine handlinger. Lochmann satte likhetstegn mellom de nye tankeretningene og det han kalte for de moderne advokaters og psykiateres forvillelser om at enhver forbryter var utilregnelig.12 I disse kretser betraktet man moralen som et naturfenomen som man kunne utforske ved hjelp av den positive vitenskapens metoder, og man hevdet at de etiske forestillinger var formet av de samme grunnlovene som regulerte resten av den ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

organiske verdens utvikling. De moralske følelsene hadde med andre ord oppstått som et resultat av det naturlige utvalg i kampen for tilværelsen.13 Forskere viste til at hjernen ble eksponert for påvirkning fra det omkringliggende miljøet gjennom sansene, og tenkning var kun hjernens fysiologiske respons av disse sanseinntrykkene.

På den måten kunne intellektuelle og moralske fenomener løsrives fra metafysikkens og teologiens grep og gjøres til et objekt for vitenskapelig forskning.14 Troen på at et menneskes handlinger skjedde med nødvendighet og at samvittigheten var maktesløs overfor handlingene fikk med andre ord legitimitet i vitenskapen.

Lochmann fryktet konsekvensene hvis all dannelse og oppdragelse skulle ha hjemmel i slike holdninger. Ingen skulle lenger holdes ansvarlig for sine handlinger. All atferd var kun et resultat av indre og ytre biologiske forhold.

En slik form for determinisme som Lochmann også kalte Necessetarianisme , assosierte han med tanken om at mennesket nå hadde tatt det siste skritt uten ansvar og at det var like bundet i sine handlinger som dyret. I denne livsoppfatningen hvor man talte om samfunnets frihet, mente Lochmann at det i virkeligheten dreide seg om mennesker som var bundet med enda sterkere bånd enn slavens lenker.15 Sosialdarwinismen I 1877 fortalte Lochmann i et foredrag at sosialvitenskapen ennå var lite kjent i Norge, men ved hjelp av et bilde forklarte han at den forholdt seg til politikken omtrent som kvakksalveriet forholdt seg til medisinen. Løsningen av sosiale problemer ble betraktet som meget enkel. På den ende side hadde man almissen og ellers skulle man la samfunnet utvikle seg fritt etter naturlovene. Når enhver fulgte sin egen interesse så ville det allmenne vel fremmes best, og samfunnet ville i det store og hele gjøre fremskritt. Det dreide seg om en vitenskap som befattet seg med frihetsbegrepet, og som hadde som målsetting å bygge opp en samfunnsordning etter de darwinske prinsipper. Men en sosial vitenskap ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

Fig1. Hjerneforskningen skulle gi svaret på menneskets biologiske utvikling. Fra J. Kyllingstad: Kortskaller og langskaller.

Spartacus forlag, Oslo 2004.

som skal beskjeftige seg med mennesket som et fritt og moralsk vesen må også oppstille idealer, bemerket Lochmann. Han ga uttrykk for sin frykt for omfanget av all litteraturen som fantes i utlandet om å innrette samfunnet etter naturen, og han så for seg at den darwinske anskuelse med tiden kunne komme til å gå inn i og danne grunnlaget for sosialvitenskapen.16 I den sammenhengen kan det være av interesse å lese en artikkel av filosofen Hjalmar Hegge i Norsk filosofisk tidsskrift.

Nøyaktig hundre år senere bekrefter han på sett og vis Lochmanns antakelser. Hegge redegjør for hvordan den nye oppfatningen innenfor biologien kom til å tjene som forklaringsprinsipper for menneskelig moral og sosiale forhold på slutten av 1800-tallet.

Vi konfronteres med den såkalte sosialdar21

winisme, som i følge Hegge fikk vidtrekkende konsekvenser for sosial teori og praksis i det 20. århundret. Nå skulle ikke den menneskelige kultur og de menneskelige sosiale strukturer lenger forståes som noe egenartet og vesensforskjellig fra de organisasjoner man kjente fra den biologiske utviklingen. Bestrebelsene på at de nye prinsippene skulle få innflytelse skjøt fart innen ulike vitenskaper og i den offentlige debatten, og det utløste en strøm av publikasjoner som beskjeftiget seg med emner som menneskelige utvalg, raseforbedring, menneskelig fremskritt på biologisk grunnlag, osv. Med bakgrunn i den nye livsanskuelsen søkte man å finne ut hvordan man kunne benytte utviklingsteoriens lære om den best skikkedes overleven i kampen for tilværelsen i menneskenes sosiale og politiske liv.17 Hegge påpeker at elementer fra sosialdarwinismen i høy grad inngikk i den ideologiske begrunnelsen for ulike politiske retninger, og viser til blant annet den tyske nazismen og den økonomiske liberalismen.18 Han drøfter problemene han mener reiste seg i forbindelse med at menneskeheten også hadde en kulturell og politisk historie med egne lover og forklaringsprinsipper. Det var vel ikke uten en grunn at åndsvitenskaper og samfunnsvitenskaper tidligere hadde vokst frem separat fra naturvitenskapene. Det var muligens den problemstillingen Lochmann også hadde i tankene da han hevdet at naturen ikke var konstituert på samme måte som menneskenes famlende verk.19 I henhold til den evolusjonistiske tankeretningen var samfunnet en konkurransearena hvor bare de som seiret i kampen for det daglige brød skulle få sjansen til å leve opp og videreføre sine biologiske egenskaper til avkommet.20 Denne type resonnement ble rettferdiggjort ved at vitenskapen la det til grunn i sin forskning, og da er veien meget kort tilbake til Lochmanns advarsler. Han påpekte at darwinismen konsekvent gjennomført på det sosiale området ville føre til at konkurransen ble det enerådende prinsipp i samfunnslivet. Enhver skulle da uten hensyn til kristelig moral eller barmhjertighet, men bare i kraft av na22

turlovene tråkke de svakere under sine føtter. At den mest skikkede skal overleve de andre, ville i krig si det samme som at den sterkestes rett var den eneste gjeldene.21 Lochmann så det som en trussel mot menneskeheten hvis egoismen i kraft av en naturlov skulle få råde fritt. Med henvisning til historien beskrev han hvordan den darwinske kamp for eksistensen kunne genetisk føres tilbage til Adam Smith og Malthus .22 Han redegjorde for at Smiths skrift om Nasjonernes Velfærd nesten kunne betraktes som en av darwinismens forløpere, ikke på det naturvitenskapelige, men på det sosiale området. Tidligere hadde filosofen Smith skrevet en bok som ifølge Lochmann hadde mer menneskelige anskuelser, men den var blitt glemt til fordel for det senere verk som han altså mente kunne knyttes til darwinismen og den moderne sosialvitenskap. 23 Den darwinske samfunnsteori i form av konkurransen som prinsipp for all handel og vandel hadde i Tyskland gjort seg gjeldene i det Lochmann kalte for KathederSosialisme . Han nevnte spesielt at Haeckel med klarhet og bestemthet hadde uttalt seg som tilhenger av denne tanken som Lochmann på sin side karakteriserte som ukristelig og hevdet ikke burde eksistere i en stat som ga seg ut for å være kristen.

Hvis mennesket skal være i stand til å ordne samfunnet på en måte som svarer til dets natur og er overensstemmende med menneskelige og guddommelige lover, så forutsetter det kunnskaper om menneskelivet i det store og hele og ikke bare kjenneskap til enkelte sansefunksjoner, fastholdt Lochmann. Han hadde et håp om at antropologien, som han erklærte for ennå å være i sin spede begynnelse, med tiden ville omfatte de emner han så tydelig så behovet for.24 Men slik gikk det ikke, evolusjonismen kom til å gjennomsyre både vitenskapen om samfunnet og mennesket.25 Den moderne antropologi Vedrørende antropologiens forhold til darwinismen viste Lochmann til medisineren Rudolf Virchows klare standpunkt. Han var ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

den ledende skikkelsen innenfor den tyskspråklige antropologien og han uttalte at vitenskapen foreløpig ikke burde befatte seg med menneskets avstamming, da studiet av menneskerasene og deres innbyrdes forhold allerede bød på nesten uoverstigelige vanskeligheter. Han ga et bestemt uttrykk for at det ikke fantes spor av noen Pro antropos eller overgangsform mellom apen og mennesket.

Lochmann ga sin støtte til Virchows utsagn om at en antropologisk lærer ikke hadde anledning til å tale om forstadier for mennesket, unntatt som spekulasjon. Og slike transcendentale lærdommer og spekulasjoner måtte i ethvert fall ikke føres ut i livet og danne grunnlaget for oppdragelse og undervisning.26 I dag vet vi at temaet om menneskets biologiske evolusjon ble stående sentralt innenfor antropologien, og allerede på slutten av 1800 tallet tok antropologene til å klassifisere mennesker ut fra rase, på samme måten som zoologene og botanikerne klassifiserte planter og dyr i arter, slekter og familier.

De forskjellige rasene ble hevdet å ha ulik verdi som mennesker og ble ordnet i et hierarki av utviklingsnivåer. De europeiske nasjonene betraktet seg selv som de fremste i kulturutviklingen og benyttet det de mente var en naturlig rett til å undertrykke befolkningen i andre verdensdeler. Historien har lært oss at rasistiske ideer fikk gjennomslagskraft i samfunnet fordi de hentet legitimitet i vitenskapen. På 1900-tallet ble naturvitenskapelig kunnskap lagt til grunn for politiske standpunkter. Vitenskapsmannen ble den viktigste premissleverandør for samfunnsutviklingen til fortrengsel for det kristne verdigrunnlaget.27 Jeg har forsøkt å belyse i hvor stor grad Lochmanns kritikk av darwinismen berodde på hans frykt for konsekvensene. Det er vel berettiget å si at han var forut for sin tid.

Noter 1 Ms.fol.1819.1, Charles Darwin 2 Ms.fol.1819.1, Darwinisme 3 Ms.fol.1819.1, Foredrag i Videnskabsselskabet 3. Mai 1882 ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

Fig 2. I vitenskapens navn ble menneskene rangert i et hierarki fra apen. Fra T. Skorgren: Rasens opprinnelse. Spartacus forlag 2002.

4 Ms.fol.1819.1, Naturvitenskapelige Hypoteser 5 Ms.fol.1819.1, Om Lærefriheden ved Universitetet 6 Knut E. Tranøy, Vitenskapen samfunnsmakt og livsform , Universitetsforlaget, 1986, side 82,83 7 Ms.fol.1819,1, Naturen 8 E.F.Lochmann, Populære Opsatser , Kristiania 1891, side 3 9 Ms.fol.1819,1, Studentersamfundet 11.og 13. December 1880 10 Ms.fol.1819.1, Om Lærefriheden ved Universitetet 11 Jon Røyne Kyllingstad, Kortskaller og langskaller , Spartakus forlag 2004, side 65 12 Ms.fol.1819.1, Om utilregnelighed 13 Jon Røyne Kyllingstad, Kortskaller og langskaller ,Spartakus forlag, 2004, side 67 14 ibid, side 22 15 Ms.fol.1819,1, ark uten overskrift 16 Ms.fol.1819.1, Vor Tids Naturforskning , 2. foredrag 23

17 Hjalmar Hegge, Human-økologi eller sosial-darwinisme , Norsk Filosofisk Tidsskrift nr 1, 1977, side 2 18 ibid, side 3 19 Ms.fol.1819.1, Pharmakologi - narkotiske midler 20 Jon Røyne Kyllingstad, side 16 21 Ms.fol.1819.1, 2. foredrag om Vor Tids Naturforskning fra 1877 22 ibid, Darwin og Darwinisme no 75

23 ibid, Vor Tids Naturforskning , 2. foredrag 24 ibid 25 Jon Røyne Kyllingstad, Kortskaller og langskaller, Spartacus forlag, Oslo 2004, side 14 26 Ms.fol.1819.1, II 27Jon R. Kyllingstad, Kortskaller og langskaller , Spartacus forlag, Oslo 2004, side 32, 38, 10,15,87, 178

«Vi er skapt for å spise kjøtt» lyder den oppsiktsvekkende uttalelsen fra darwinisten Iver Mysterud i samtale med NRKs programleder Anbjørg Sætre Håtun. Hun leder helsemagasinet Puls på NRK TV. Biologen Mysterud er kjent som en darwinistisk aktivist som ivrer for at darwinistisk tankegods skal gjennomsyre utdannelsen av leger og psykologer.

Han kjemper febrilsk imot all kreasjonisme i skoleverk og media. Da er det tankevekkende at nettopp denne darwinisten finner å måtte gripe til kreasjonistisk farget retorikk. For med tyngde å skulle fremme sine anliggender angående kosthold og helse. Mysterud uttaler: Iver Mysterud - Vi er ikke skapt for å tåle et forbruk på 45 kg sukker i året. Disse tomme kaloriene påvirker hormonene våre, vi dreneres for vitaminer og mineraler, og vi kan også bli aggressive.

Atferdsproblemer, psykiske problemer og fysiske sykdommer, kan oppstå som en følge av et høyt sukkerforbruk, forteller biolog Iver Mysterud ved Universitetet i Oslo.

Han har nettopp skrevet en bok om hva vi mennesker har spist opp gjennom historien, og hvordan kostholdet påvirker helsa vår.

Det er viktig å bryte ned faggrensene slik at ernæringseksperter og psykloger kan komme i dialog, understreker biolog Iver Mysterud. Da vil flere få glede av den omfattende forskningen som er gjort på sukker og atferd.

Vi er skapt for å spise kjøtt, fisk, fugl og grønnsaker, sier biolog Mysterud. I tillegg er det viktig med frukt, bær og nøtter.

- Husk at nok fett også er viktig for hjernen, og dermed for atferden vår.

Samtalen mellom Håtun og Mysterud kan leses på web-siden: http://app.nrk.no/programmer/tv/puls/2751186.html

24

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Naturvidenskab og metafysik Af Bent Vogel I foråret 2004 foregik der på skabelse.dk en debat om emnet Naturvidenskab med og uden kristen metafysik , hvor man bl.a. diskuterede følgende spørgsmål: 1. Kan man dyrke videnskab om fortiden uden et filosofisk grundlag, en metafysik?

2. Kan skabelsestanken danne grundlag for en selvstændig forskning?

3. Hvordan skal man opfatte de såkaldte slags (grundtyper)?

Jeg vil i det følgende kort kommentere disse tre spørgsmål.

1. Videnskab om fortiden uden et metafysisk grundlag?

Der trives i bedste velgående en række myter om videnskabelig praksis. F.eks. forestiller mange sig fejlagtigt, at de fleste af de dominerende videnskabelige teorier (herunder teorierne baseret på darwinismen) er så godt efterprøvede, at de faktisk er uigendriveligt bevist. Det viser sig, at beviset i mange tilfælde er ganske svagt. F.eks. er det ofte blevet nævnt, at der optræder noget af et cirkelbevis i hele den videnskabelige argumentation for udviklingslæren. Sagen er, at udviklingslæren grundlæggende set begrundes under henvisning til den geologiske lagserie (med dens ledefossiler ), mens den geologiske lagserie i vid udstrækning begrundes/konstrueres på basis af udviklingslæren (se figuren). Denne form for argumentation er oplagt ikke den stærkeste (for nu at sige det mildt). Skabelsestilhængere har tit peget på, at denne form for argumentation er ligeså skrøbelig som et korthus!

Mange tror, at når der på et felt er modstridende videnskabelige teorier, afgøres striden alene ved hjælp af målinger og obORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

servationer. Videnskabshistorien har vist, at det er en skrøne. Tilslutning til sådanne forestillinger om videnskaben vidner i mange tilfælde om en næsten blind tillid til forskningen og dens resultater. Mange forskere har været og er yderst tilfredse med denne tillid. Den bidrager jo til at give videnskaben en høj grad af autoritet med den deraf følgende sociale status. Man må imidlertid være opmærksom på, at man med sådanne myter om videnskaben let kan komme til at støtte en ateistisk ideologi, som giver sig udtryk i en forudsætning om, at mennesket kan løse alle relevante opgaver tilfredsstillende uden at have brug for nogen form for overmenneskelig bi25

stand . (Se Origo 1. årg. nr.1., marts 1983, p.21-9.)

Der er nu almindelig enighed blandt videnskabsteoretikere om, at forskningen er ikke værdifri. Det viser sig i praksis, at forskernes private anskuelser vedrørende religion, filosofi, politik m.v. ofte spiller en betydelig rolle, når det skal besluttes, hvilke teorier, der skal fremmes og lanceres.

Det er specielt klart, at man må gøre sig metafysiske antagelser, hvis man vil arbejde videnskabeligt med oprindelsesspørgsmål og i det hele taget med forhistorisk tid, hvor vi ikke har dokumenter, der beskriver natur- og kulturforholdene på Jorden.

Når en videnskabsmand vil undersøge spørgsmål om verdens, livets eller arternes tilblivelse, må han tage udgangspunkt i iagttagelser af de nuværende forhold i naturen. Dernæst må han studere de relevante processer/forandringer, således som de nu forløber i naturen. Herefter vil han typisk antage, at processerne i fortiden grundlæggende var de samme som nu, og at de dengang forløb på grundlæggende samme måde som nu (f.eks. med samme hastighed).

Som bl.a. John Morris [1994, p.45] har påpeget, er der her tale om en fortolkning af observerede data baseret på antagelserne om den uobserverede fortid . Der knytter sig oplagt principielle vanskeligheder til på denne måde at slutte sig til forholdene i fortiden ud fra målinger og observationer i nutiden. Det er jo ikke sikkert, at nutiden er nøglen til hvad som helst i fortiden!

2. Forskning på basis af skabelsestanken Det er ikke muligt med et endegyldigt videnskabeligt argument at svare på, om universets og livets oprindelse skyldes darwinistisk evolution eller skabelse. Skønt mange underviser i darwinistisk evolution, som var den en videnskabeligt bevist kendsgerning, er det dog tydeligt, at dette er fejlagtigt. Der findes i dag tusinder af videnskabsmænd og andre uddannede intellektuelle, som afviser darwinistisk evolutionsteori, hvilket de absolut ville afholde sig fra, hvis evolutionsteorien var så overbevisende videnskabelig, som så mange synes at gøre den til. Ret for26

stået er hverken darwinisme eller skabelse videnskabelige teorier eller videnskabelige hypoteser. De grundlæggende teser vedrørende darwinistisk evolution og skabelse kan ikke testes. De små variationer i organismerne, som man kan observere, mikroevolution, er ikke relevante for spørgsmålet. Disse små variationer inkl. mutationer må forventes ud fra såvel en skabelsesteori som ud fra en darwinistisk teori. (Se Origo 1.årg. nr.2 , juni 1983, side 3- 9) Grundlæggende set er der kun to muligheder: Enten er verden, livet, mennesket etc. udtryk for en plan, der ligger ud over denne fysiske verden (jf. skabelsestanken), eller også er den tilsyneladende plan uvirkelig og verden, livet, mennesket etc. udelukkende resultater af en række formålsløse processer (jf. evolutionstanken). Adskillige videnskabsmænd har indset dette, og selvom man søger efter en tredje mulighed f.eks. at livet kom fra en anden planet, så er det blot at udskyde problemet om skabelse eller evolution. (Se Origo 1.årg. nr. 4, dec.

1983, side 37-42).

Enhver forskning i spørgsmål om oprindelse beror på valget af model: en evolutionsmodel eller en skabelsesmodel. En model er en begrebsramme, et ordnet system af tanker, inden for hvilket man prøver dels at samordne og henføre observerede data, og dels at forudsige fremtidige observationer. Det gælder ikke bare inden for biologien, men f.eks. også i forbindelse med studiet af universets og himmellegemernes oprindelse. Der er bestemt ikke noget i vejen for, at man i forskningen om altings tilblivelse tager udgangspunkt i den antagelse, at naturen faktisk er udtryk for en plan og ikke bare en række tilfældigheder. Den skabelsesorienterede antagelse tillader at inddrage henvisninger til formål og design i naturbeskrivelsen. Det er klart, at det er en berigelse for forskningen, og det kan meget vel tænkes, at manglen på disse begreber er en afgørende svaghed for den darwinistiske forskning.

Man kan som illustration hæfte sig ved det forhold, at specielle egenskaber kan godt være opstået flere gange inden for forskellige dyregrupper (eller plantegrupper).

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

F.eks. menes flyve-egenskaben at være opstået fem gange: hos insekter (f.eks. guldsmeden), hos flyve-øglerne, hos fuglene (f.eks. svalen), hos pattedyrene (f.eks. flagermusen) og endelig hos mennesket (flyvemaskinen). Eksemplet er hentet på naturhistorisk museum på Aarhus Universitet.

Der er næppe mange der mener, at fugle eller flagermus har udviklet sig direkte fra insekter eller flyveøgler. Der findes som bekendt forsøg på at beskrive flyvningens oprindelse ud fra en darwinistisk model, men det forekommer efter min mening langt mere oplagt at beskrive de flyvende dyregrupper efter samme principper, som man vil bruge, når man beskriver flyvemaskinerne (dvs. ud fra tanker om formål, plan, skabelse og hensigtsmæssigt design).

3. Hvordan skal man opfatte de såkaldte slags (grundtyper)?

Udviklingslæren hævder ikke nødvendigvis, at alle livsformer er udviklet ud fra én grundform, en encellet organisme, som igen er opstået ud fra livløst materie, f.eks. proteiner, DNA eller RNA. Men man må dog antage, at udviklingslæren regner med et relativt lille antal grundformer, som alle har været encellede organismer. Der er hos darwinisterne måske tale om 10-20 grundformer. Til sammenligning kan nævnes, at skabelsesforskere som regel regner med mange tusinde grundformer/grundtyper, som typisk er ganske komplicerede. Faktisk er tanken om grundtyper helt central i moderne skabelsesforskning. Den amerikanske

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

biolog Frank Marsh fremlagde tanken i bogen Variations and fixity allerede i 1976.

Grundtyper kaldes også af og til BARA-Min efter de to hebræiske ord for at skabe og slags . I de senere år har grundtypeforskningen både teoretisk og eksperimentelt især været stærk i Tyskland. Man kan her henvise til dr. Reinhard Junker og prof.

Siegfried Scherer (se Origo nr. 79 og 84).

Tankegangen bag grundtypeforskningen er, at man ud fra en skabelsestanke meget vel kan forestille sig, at alle nuværende livsformer stammer fra et antal grundtyper, som hver for sig var komplekse helt fra begyndelsen, men som efterhånden via mikroevolution har spaltet sig ud til de aktuelle livsformer. Således forstået er de nuværende livsformer udelukkende variationer over de oprindelige, skabte temaer.

Litteratur Origo. Temanumrene 74, 79 og 84. To modeller: generelt (nr.74), menneskets oprindelse (nr.79) samt arter, taksonomi og grundtyper samt evolutionsmekanismer (nr.84).

Origo 1.årg. nr.1, side 21-29. (Peter Øhrstrøm) Origo 1.årg.nr.2, side 3-9. (Henry M. Morris) Origo 1.årg. nr.4, side 37-42. (Randy Wysong) John Morris: The Young Earth , Master Books, 1994.

Frank Marsh: Variations and fixity , Pacific Press, 1976

27

Boganmeldelse: Rosens Råb Af John Nørgaard Darwinisme og teologi har som bekendt jævnligt været på kollisionskurs siden Darwin skrev bogen The Origin of Species by Natural Selection i 1859. Konflikten mellem darwinismen og teologien er emnet for en bog af Jakob Wolf, Rosens Råb , med undertitlen Intelligent Design i Naturen, Opgør med Darwinismen . Forfatteren Jakob Wolf er dr. theol. og lektor ved Københavns Universitets teologiske fakultet. Wolfs tese er, at der kan bygges bro over modsætningen mellem darwinisme og teologi gennem noget, som han kalder den analoge erkendeform .

Man behøver ikke være hverken teolog eller naturvidenskabsmand for at læse bogen, selv om det naturligvis ikke skader at være en af delene. (Og både naturvidenskabsmænd og teologer ville have godt af at læse den). Den kan læses af enhver alment dannet, interesseret læser , hvilket f.eks. vil sige den typiske læser af ORIGO. Anmelderen fandt den umiddelbart spændende og særdeles læseværdig med mange skarpe pointer. Og den giver et godt overblik over problemet naturvidenskab versus teologi.

Bogen er på overkommelige 120 tekstsider foruden litteraturliste og stikordsliste.

Bogen indeholder 7 kapitler. De kan placeres under fem hovedpunkter: Teologi og darwinisme.

Den analoge erkendeform.

Intelligent design.

Darwinisme og intelligent design. Naturvidenskab/ideologi.

Analog erkendelse, the missing link mellem teologi og darwinisme.

Teologi og darwinisme Wolf redegør her for den aktuelle situation.

28

Darwinismen mener, at den har sejret, og det mener teologien også, at darwinismen har. Så teologien i det 20. århundrede har indstillet sig på, at den må indrette sig på den plads, som darwinismen levner den.

Wolf giver her en indføring i teologiens forsøg på at gøre darwinisme og teologi forenelige, og samler disse forsøg under overskriften Uafhængighedsteorien . Den går i dens forskellige varianter ud på, at teologi og darwinisme er forenelige, fordi de handler om to helt forskellige områder af tilværelsen. Redegørelsen er i sig selv interessant og kommer ganske vidt omkring.

Wolfs gennemgang munder ud i, at uafhængighedsteorien dog er utilfredsstillende, fordi den forsøger uformidlet at sætte teologi og darwinisme i forhold til hinanden. Men teologi og darwinisme er som sagt fødte modsætninger ...

(Denne påstand finder jeg problematisk.

Men teologer og darwinister har da godt nok med stor iver gjort dem til modsætninger). Der er brug for noget tredje , der hverken er teologi eller naturvidenskab, men som har et forhold til både teologi og naturvidenskab. Dette tredje finder Wolf i den analoge erkendeform .

Den analoge erkendeform Bogens introduktion om den analoge erkendeform fylder 23 sider. Den dukker også op flere steder i de følgende kapitler, så det er lidt problematisk at redegøre for den i nogle få linier. Men forsøget skal da gøres.

Den analoge erkendeform består i, at vi erkender, hvad noget er, i kraft af at det ligner noget vi kender i forvejen. Wolf bruger her elementer fra det 20. århundredes fænomenologiske filosofi. Denne påpeger, at den analoge erkendeform under udnyttelse af dagligsproget er en erkendeform i sin ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

egen ret. Den er ikke blot en førvidenskabelig erkendelse, som overflødiggøres af den videnskabelige erkendelse. Uden daglig -sprogets begreber og sammenhænge ville en naturvidenskabelig beskrivelse overhovedet ikke være mulig, og den dagligsproglige forståelse er således mere fundamental end den naturvidenskabelige. Naturvidenskab beskæftiger sig med et begrænset udsnit af virkeligheden, og den sætter yderligere nogle grænser for, på hvilke måder det er legitimt at beskæftige sig med dette begrænsede udsnit af virkeligheden. Naturvidenskaben definerer nogle begreber, laver modeller , og prøver at finde de kausale sammenhænge i naturen, årsagsvirknings-sammenhængene. Her kan den så på nogle områder udtrykke sig langt mere præcist og sikkert end dagligsproget. Men den udtaler sig altså kun om nogle aspekter af virkeligheden, ikke hele virkeligheden som sådan. (Et af problemerne i forholdet mellem naturvidenskab og teologi er, at mange moderne mennesker bevidst eller ubevidst lider af den opfattelse, at kun naturvidenskabelige sandheder er virkelige, troværdige sandheder).

Forfatteren sætter herefter den analoge erkendelse i forhold til biologien. Biologiens emneområde er levende organismer.

Men vi kan jo kun erkende, hvad en organisme er, i kraft af den analoge erkendeform. Hvis vi ikke havde dagligsprogets forståelse af begrebet organisme , ville biologen jo ikke kende sit emne. Og vor forståelse af en organisme er jo analogt med vor forståelse af en maskine: Et system af enkeltdele, der er organiseret sådan, at de koordineret kan udføre en funktion. Wolf giver en interessant gennemgang af elementer af Kant, Goethe og Løgstrups filosofiske behandling af den analoge erkendelse.

Wolf bruger kun to sider på at sætte den analoge erkendeform i relation til teologien. Det virker også ret uproblematisk.

Jeg har nogle problemer med den analoge erkendeform . Om det skyldes min uformåenhed, eller om Wolf kunne have forklaret det bedre, tør jeg ikke sige. Det handler om påstanden : Den analoge erkendeform består i, at vi erkender, hvad noORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

get er, i kraft af at det ligner noget vi kender i forvejen. Vil det så sige, at jeg er ude af stand til at erkende noget, der ikke ligner noget, jeg kender i forvejen ? Hvis svaret er ja, er jeg uenig. Hvis svaret er nej, er spørgsmålet jo straks, hvilken erkendeform, jeg så bruger ? Flere gange, men ikke klart, virker det som om, Wolf sætter lighedstegn mellem analog erkendeform og dagligsprogets erkendelse . Hvis Wolf mener, at den analoge erkendeform er en af dagligsprogets erkendelsesformer, og en vigtig sådan, kan jeg få tingene til at hænge sammen. Det ville have gjort læsningen af bogen lettere, hvis Wolf havde udtrykt sig mere klart på dette punkt. Følgende citat er grundlag for noget af det centrale i bogen: Når det gælder dagligsproget, så kan man imidlertid godt sige, at dagligsprogets erkendelser generelt hører til de mest sikre i denne verden. De er blevet afprøvet på virkeligheden og korrigeret af virkeligheden igennem århundreder. De har afsløret en utrolig slidstyrke. Vi kan roligt regne med, at dagligsprogets erkendelser hører til de mest sikre erkendelser, vi har. Vi går da også uden videre ud fra, at dagligsprogets erkendelser er sande og gyldige for langt det meste af vort daglige liv.

Intelligent design Kant hævder, at en mekanistisk forklaring ikke kan forklare naturens organismer. Darwinisterne påstår det modsatte. Wolf hævder, at Intelligent Design -teorien giver 29

Kant ret. ORIGO har jo i de senere år skrevet en del om Intelligent Design . (I det følgende forkortet: ID). Wolf bruger 64 af bogens sider på en gennemgang og diskussion af ID. For læsere, der allerede kender noget til ID, vil der naturligvis være en del repetition af kendt stof i disse sider; men i diskussionen er der nye vinkler og nye elementer.

En af Wolfs påstande er, at ID som helhed ikke er en naturvidenskabelig teori. Citat, p. 107: Man kan sige, at ID-teorien består af to påstande: 1. Den darwinistiske mekanisme kan ikke forklare udviklingen af centrale biologiske systemer i naturen.

2. Kun en intelligent årsag kan forklare udviklingen af disse systemer.

Det er kun den første af disse påstande, der er naturvidenskabelig og kan diskuteres naturvidenskabeligt. Den anden påstand er ikke en naturvidenskabelig påstand og kan ikke diskuteres naturvidenskabeligt. Den bygger på den analoge erkendelse.

Efter min bedste overbevisning er Wolfs påstand problematisk. Naturvidenskaben har adskillige eksempler på, at analog erkendelse har ført til naturvidenskabelige hypoteser, som har vist sig frugtbare. (For eksempel førte udviklingen i den tekniskvidenskabelige teori for reguleringssystemer ved analogi-slutninger til den naturvidenskabelige hypotese, at mange fysiologiske og biologiske reguleringsmekanismer havde samme fundamentale struktur som tekniske reguleringssystemer og derfor kunne studeres med mange af de tekniske begreber og metoder fra reguleringsteorien. Det viste sig meget frugtbart for medicinsk og biologisk forskning).

Vi kan sidestille ovennævnte citat fra bogen med følgende, som ikke er et citat fra bogen: Man kan sige, at darwinismen består af to påstande: 3. Den darwinistiske mekanisme kan forklare udviklingen af alle biologiske systemer i naturen.

4. Der er ikke intelligente årsager virksomme i naturen.

30

Det har vist sig at være umuligt blandt naturvidenskabsmænd og videnskabsteoretikere at nå til fuld enighed om, hvad der er naturvidenskab. Så jeg skal ikke gå ind på, om ovennævnte fire postulater er naturvidenskabelige eller ej. Men det er interessant at sammenstille dem. De fleste vil jo nok mene umiddelbart, at 1 og 3 er af samme natur, og 2 og 4 er af samme natur.

Men erkendelsesmæssigt er der et slægtskab mellem 1 og 4, idet de begge indeholder et ikke . Ofte er det vanskeligere at bevise et ikke-postulat end et direkte postulat.

(Man har bevist eksistensen af noget ved at finde et eksempel på det; men man kan ikke bevise ikke-eksistensen af noget ved ikke at finde det). Wolf redegør for, at ingen af de 4 påstande for tiden kan bevises eller modbevises med anerkendte naturvidenskabelige metoder. Der er iøvrigt ganske meget for læseren at hente i disse sider om ID og diskussionen heraf.

Darwinisme og intelligent design. Naturvidenskab/ideologi.

Et væsentligt element i bogen er Wolfs diskussion af naturvidenskab versus ideologi. Citat, p. 84: Hverken darwinisterne eller ID-teoretikerne ender imidlertid med at indrømme, at vi ikke kan forklare, hvordan komplekse biologiske systemer er opstået. Begge parter går videre. Vi skal i det følgende se på, hvordan de går videre og tage stilling til de to former for overskridelser af grænser for, hvad vi kan forklare.

Det handler så de næste interessante 34 sider om. Problemet er, at de to grupper eller i det mindste en del af deres medlemmer gør ovennævnte påstande 3 og 4, henholdsvis 1 og 2, til etablerede dogmer, til uimodsigelig ideologi.

Wolf gør opmærksom på, at (nogle) IDteoretikere ophøjer en analog erkendelse til at være en naturvidenskabelig sandhed.

Biologiske organismer har en lang række træk fælles med menneskers maskiner. Maskiner er intelligent designede. Den analoge erkendelse består så i at slutte, at så er biologiske organismer også intelligent designede. I dagligsprogets erkendelsesverden har denne slutning forekommet hovedORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

parten af menneskeheden indlysende gennem lange tider, i det mindste i de monoteistiske religioners område. Men denne analoge slutning er ikke naturvidenskabeligt holdbar. For (de fleste) darwinister er darwinismen blevet en nærmest religiøs tro.

Citat, p.112: Mens ID-teorien overskrider grænsen for, hvad vi kan forklare, i kraft af en analog erkendelse, overskrider darwinismen grænsen i kraft af en religiøs tro.

Analog erkendelse, the missing link mellem teologi og darwinisme De sidste to sider i bogen er Wolfs konkluderende bemærkninger. P. 119: Konklusionen på analysen i denne bog er, at det er muligt at forene modsætningen mellem teologi og darwinisme.

Teologien har marginaliseret sig selv ved at acceptere darwinismen som en uangribelig ideologi i stedet for at acceptere den som en naturvidenskabelig arbejdshypotese. Wolfs konklusion går, meget kort og derfor ikke helt fyldestgørende refereret, nogenlunde således: 1. Den analoge erkendelse er, at den levende organisme er intelligent designet.

2. Den analoge erkendelse er mere fundamental end den naturvidenskabelige.

3. Det darwinistiske perspektiv består i en metodisk reduktion af den analoge erkendelse.

4. Den teologiske påstand om en transcendent skaber er en fortolkning af den analoge erkendelse.

5. Den analoge erkendelse er en given, fælles forudsætning og som sådan bindeleddet mellem teologi og darwinisme.

(Personligt skriver jeg da gerne under på de fem punkter; men det er tvivlsomt, om ret mange hardcore darwinister vil slippe deres religion. Men presset fra ID-teoretikerne bør fortsætte, for de står med en stærk sag. Og det er da jammerligt at se et flertal af landets teologer nære større ærefrygt for naturvidenskaben end for Gud).

Min væsentligste indvending mod bogen er, at argumentationen nogle steder er uklar. Det ville have været en gevinst, hvis argumentationen var mere skematiseret i præmisser, logiske følgeslutninger, konklusion. Men som sagt i indledningen: Bogen er væsentlig, umiddelbart spændende og særdeles læseværdig.

Jakob Wolf: ROSENS RÅB. Intelligent Design i Naturen.

Opgør med Darwinismen.

Forlaget ANIS, København 2004.

ISBN 87 7457 364 0.

127 sider. Ca. 179 kr.

Ny Bok: Darwins lære faller Per A. Larssen er cand.real. med hovedfag i kjemi fra Universitetet i Oslo, og har i mange år jobbet innen forsvar- og romindustrien i California, deriblant som Senior Scientist samt seksjonsleder ved Ford Aerospace Corp. Larssen hevder i denne boken at Darwins utviklingslære ikke lenger holder, og begrunner sin framstilling ut i fra et vitenskapelig ståsted. Larssen har tidligere også skrevet en artikkel for Origo, og i denne boken går han videre inn i den viktig og spennende debatt om Darwinismens faglige status. Han beskriver bl.a. den nye teorien om Intelligent Design. En oppsiktsvekkende bok over grunnleggende spørsmål: Hvor kommer vi fra? Hvem står bak livets opprinnelse og dets utfoldelse?

Prokla Media, kr 148,- http://ywam.no/prokla/

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

31

Naturvitenskapens begrensning Av Jon Kvalbein Naturvitenskapelig forskning har gitt grunnlag for fantastiske tekniske nyvinninger. Det har gitt naturvitenskapen stor prestisje. Vi kan fristes til å tro at naturvitenskapen er nøkkelen til innsikt i alt som er virkelig. Det er en stor misforståelse. Naturvitenskapen har sine klare begrensninger.

Og disse er det viktig å være klar over.

Den naturvitenskapelige forskningsmetode er kjennetegnet ved at det settes opp hypoteser (påstander om naturen) som kan testes gjennom forsøk som er av en slik art at hypotesene kan bekreftes eller forkastes.

En hypotese som står seg mot omfattende testing, kan få status som naturlov eller teori. Teoribegrepet er gjerne knyttet til mer omfattende forklaringsmodeller (eks Bohrs atomteori, Einsteins relativitetsteori, Darwins evolusjonsteori). En hypotese som ikke kan falsifiseres, dvs ikke kan utprøves på en slik måte at det er mulig å forkaste den, er ikke av naturvitenskapelig karakter.

1. Trosutsagn ligger utenfor naturvitenskapens forskningsområde.

Vi kan f. eks. sette opp hypotesen: Gud har skapt verden og alt liv. Det er umulig å teste denne hypotesen med naturvitenskapelige metoder. At Gud har skapt kan derfor aldri bli et naturvitenskapelig resultat.

Det betyr selvsagt ikke at påstanden ikke kan være sann. Det innebærer bare at Gud ikke lar seg avdekke ved hjelp av naturvitenskapelige metoder. Slik kunne vi ta for oss alle utsagn i kirkens trosbekjennelse.

Ingen av disse dogmene lar seg utprøve naturvitenskapelig.

2. Hensiktsutsagn ligger utenfor naturvitenskapens forskningsområde.

32

Naturvitenskapen hjelper oss til å beskrive naturen. Vi kan finne ut at det er to slags elektrisk ladning. Vi kan beskrive tiltrekningen mellom masser ved hjelp av Newtons gravitasjonslov. Vi kan sette navn på planter og dyr og klassifisere dem ut fra bestemte kjennetegn. Vi kan kartlegge hvor mange reinsdyr det er på Hardangervidda.

Men naturvitenskapen er alltid bare en beskrivende vitenskap. Den sier noe om hvordan naturen fremtrer. Men den besvarer aldri de dypeste hvorfor-spørsmålene: Hvorfor er det bare to slags ladning, hvorfor finnes det liv, hvorfor lever vi? Med et fremmedord sier vi at naturvitenskapen er ikke-teleologisk, det vil si: Den kan ikke si noe om formålet med det som finnes eller hender i naturen? Spørsmålet om livet har en mening ligger utenfor naturvitenskapens kompetanseområde. Men det betyr selvsagt ikke at naturen og livet ikke kan være skapt med hensikt.

3. Naturvitenskapen kan ikke avsi etiske dommer.

Naturvitenskapen kan ikke måle om en handling er god eller dårlig. Vi kan registrere at en løve dreper en sebra. På naturvitenskapelig grunnlag er det ikke grunnlag for å kritisere løven. Ja, om et menneske dreper et annet, er det ikke en naturvitenskapelig påstand å hevde at dette var en ond handling. For naturvitenskapen er ikke en normativ vitenskap som opererer med slike begreper.

Her er det viktig å tilføye: Ethvert menneske også naturforskere har meninger om rett og galt. Det skiller mennesket fra dyrene. Vi er moralsk ansvarlige. Det er det bred enighet om, selv om det ikke er noen naturvitenskapelig påstand. Vi vil hevde at forskere har et særlig ansvar. For de har ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

kunnskap på et område der folk flest mangler innsikt. På områder som gjelder radioaktivitet, økologi, medisin og kosthold har forskere et politisk og folkepedagogisk ansvar for å opplyse om konsekvenser av ulike handlinger. Men enhver etisk veiledning har grunnlag i filosofi eller religion, f. eks. respekten for menneskelivet. Verdier og etikk er aldri et naturvitenskapelig forskningsresultat.

4. Estetikken ligger utenfor naturvitenskapens kompetanseområde.

Vi kan registrere bølgelengder, lysstyrke, partikkelstørrelser og mye annet fra ulike deler av et maleri. Men vi har intet måleinstrument som kan fortelle om maleriet er stygt eller vakkert. Vi kan måle lysstyrke og frekvenser ved soloppgang og når nordlyset bølger. Men når vi sier til hverandre at dette var et flott syn, er det ikke en naturvitenskapelig vurdering. Alle mennesker med normal sanseutrustning avsier daglig estetiske dommer. Men naturvitenskapen gir oss ingen hjelp til dette.

5. En måling kan forstyrre eller ødelegge den virkelighet den skal beskrive.

Dersom vi kikker på månen med en kikkert, påvirker vi ikke månen. Dersom vi stikker et termometer ned i litt vann i bunnen av et reagensrør, vil vi ikke måle temperaturen i vannet før målingen, men utjevningstemperaturen etter at termometeret har fått samme temperatur som vannet.

Dersom et varmt termometer er stukket ned i kaldt vann, vil den målte temperaturen være for høy. Problemet blir særlig stort på det atomære nivå. Skal jeg måle hvor et elektron befinner seg, må jeg bruke et lyskvant som endrer retning i møte med elektronet og registrere endringen. Men kollisjonen mellom lyskvant og elektron har ført til at elektronet etter målingen er et helt annet sted. Målingen har ødelagt den virkeligheten jeg skal måle.

Dette er et betydelig problem i samfunnsvitenskapene. Måten spørsmålene er stilt på og de følelsene en spørreundersøkelse fremkaller hos forsøkspersonene, vil kunne virke sterkt inn på svarene. En fjernORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

synsreportasje er aldri objektiv, fordi reportere og kamerafolk velger vinkling samtidig som de ved sin tilstedeværelse forstyrrer den virkeligheten de skal beskrive.

I fysikken er måleusikkerheten utformet ved Heisenbergs usikkerhetsprinsipp. At man i mikroverden ser at det ikke finnes en entydig sammenheng mellom årsak og virkning, har også underminert en deterministisk tenkning som hevder at alt som skjer er forutbestemt av naturlover som styrer den atomære verden.

6. Naturvitenskapen vil inneholde et grenseområde mot historievitenskapen, når den skal beskrive engangshendelser eller langvarige prosesser.

En påstand om at en kalv med to hoder ble født i Texas i 1832, må undersøkes med historiske metoder. Årsaken til dinosaurenes død kan ikke finnes eksperimentelt. Teorien om kontinentaldrift og Darwins evolusjonsteori kan aldri påvises ved gjentagelse. Man er henvist til å argumentere med indikasjoner og sannsynliggjøre disse. Darwinismen kommer til kort på mange områder. Den kan ikke sannsynliggjøre hvordan livet oppsto og hvordan en grunntype kan gå over i en annen. Heller ikke kan den forklare hvordan DNA-informasjon kan bli til ved naturlover og tilfeldighet. Det levende liv synes å sprenge enhver mekanistisk forklaringsmodell og peke mot en Skaper.

7. Naturvitenskapen kan verken bekrefte eller benekte underet, fordi det enestående ikke kan falsifiseres.

Det finnes intet naturvitenskapelig grunnlag for å avvise Bibelens underberetninger, selv om alle er enige om at enkelte hendelser avviker fra det man ellers har kunnet observere. Den Gud som har skapt naturen og dens lover, må også kunne handle på tvers av dem. Universets tilblivelse som er betegnet ved Big Bang kan godt betraktes som et enestående Guds skaperunder, ikke minst når en ser at verken naturlover, rom eller tid har mening før energi/materie eksisterer. Den uhyre finstemte balansen mellom naturkonstantene vitner om en plan bak skaperverket. Kristen tro 33

regner med en Gud som griper inn i naturen og historien, uten at dette kan sies å være uvitenskapelig.

8. Naturvitenskapens beskrivelse vil være avhengig av de begrepene vil velger til å beskrive virkeligheten med.

De naturvitenskapelige lovene kan ikke sammenliknes med jernbaneskinner som ligger under snøen, som det er forskernes oppgave å skuffe fram. Newtons annen lov som forbinder kraft og akselerasjon, har fått en enkel form fordi kraft og akselerasjon er definert på en bestemt måte. Enhver beskrivelse er avhengig av et hensiktsmessig valg av begreper.

Her ligger en begrensning i mennesket selv. Vi henter våre begreper fra vår synlige verden. Men er det sikkert at disse begrepene er egnet til å gi en motsigelsesfri beskrivelse av atomenes verden, dersom denne virkeligheten mangler analogi med den synlige? I praksis er vi henvist til å beskrive lys både med partikkel- og bølge-begrepet hentet fra vår synlige verden, selv om disse begrepene står i innbyrdes strid med hverandre. Vi snakker om at virkeligheten er komplementær, når samme fenomen må beskrives med innbyrdes motstridende begreper.

En slik komplementær språkbruk er for øvrig ikke ukjent i teologien. Der taler vi om at Gud er kjærlig og vred, Jesus er sann Gud og sant menneske, Bibelen er Guds

ord og menneskeord og den kristne er både synder og rettferdig.

Naturvitenskapen og virkeligheten En fisketrål kan trekkes gjennom havet og fange fisk, mens smådyr og vann slipper gjennom. Ingen fisker vil fornekte havets eller planktonets eksistens fordi han ikke kan fange det i trålen. Han lever på og av havet. Naturvitenskapens forskningsmetode er som en grov trål som trekkes gjennom virkelighetens hav. Noe fanges inn, noe går gjennom maskene. Naturvitenskapen kan beskrive verden helt fra det atomære nivå til gallaksenes ufattelige dimensjoner. Men fundamentale sider ved vår virkelighet er av en slik karakter at naturvitenskapen ikke kan fange dem inn.

Den engelske forskeren John Lennox bruker et annet bilde. Han snakker om Mathildes kake. Den kan undersøkes naturvitenskapelig. Vi kan måle kakens størrelse, veie den og beregne dens kaloriinnhold. Vi kan finne ut hva kaken inneholder av molekyler og grunnstoffer. Men hvor lenge forskerne holder på, kan de ikke finne ut hvem som har bakt kaka og hvorfor Mathilde bakte den. Det må Mathilde selv åpenbare.

Naturvitenskapen kan finne ut mye om vår virkelighet. Men den kan ikke finne ut at Gud har skapt og hvorfor han gjorde det.

Det må Gud selv åpenbare. Og det tror vi han har gjort i Den Hellige Skrift.

Kristen friskole midt i Bergen sentrum Tlf. 5555 9800 Fax 5555 9820

danadm@danielsen.vgs.no

Be om skolebrosjyre!

www.danielsen.vgs.no

34

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

En gang høvl til creationister (1) Af K. Aa. Back Medlemsbladet for Biologiforbundet, Kaskelot sept. 2004, har sjovt nok nogenlunde samtidigt med Origos seneste temanummer om Intelligent Design, også lavet et temanummer, og det handler om evolution. Og hér har man gjort et nummer ud af at visse kristne friskoler tilsyneladende ikke underviser i Darwin . At dét er der ikke ret mange skoler der hidtil har gjort, i hvert fald ikke på folkeskoleniveau, som påpeget i en anden artikel, lader vi så ligge i denne forbindelse.

Ser man på bladet som helhed, forekommer det en at man her, måske ikke lige frem lægger op til dialog med disse tossede creationister, men dog er så saglig i sin kritik at det ikke ender i den rene nedrakning.

Og det synes jeg er et meget sympatisk træk. Min fornemmelse underbygges også af det faktum at forbundets site har et link til Origos site, skabelse.dk. Endvidere indeholder bladet en meget sober redegørelse for creationismens historiske udvikling.

Lad mig lige i den forbindelse understrege at der netop findes (mindst) to slags creationister, ungjordscreationister og gammeljordscreationister. Da det forekommer mig at det er ungjordscreationisterne Kaskelot mest er ude efter, er denne redegørelse skrevet med en sådans briller.

Man begynder naturligvis polemisk nok i bladets leder, men skal man ikke have lov til at være polemisk i sin leder, hvor skulle man så! Og lederen bringer faktisk en ret interessant oplysning, nemlig at det ikke er Biologiforbundets formand selv der har undersøgt ACE-skolernes science-hæfter, som man ellers fik indtryk af i diverse tv-indlæg!

Det fremgår tydeligt af lederen at kilden er nogle journalister. At disse journalister så ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

ikke har undersøgt det pågældende materiale ordentligt, gør jo ikke lederens påstand om at der ingen naturfaglige forklaringer [er] på noget som helst i disse såkaldte science-hæfter, mindre kritisabelt. Jeg har selv engang i en ottendeklasse (på en ikkeACE-skole) brugt min egen prøveoversættelse af et sciencehæfte om den menneskelige anatomi, og aldrig har et hold elever på det niveau lært anatomi, med de latinske betegnelser naturligvis, så hurtigt og så effektivt som dét gjorde. Men sådan er man jo vant til at journalister farer med en halv vind. Så kunne man til gengæld drille et fagligt forbund lidt med at man, når man nu efterlyser videnskabelighed og saglighed i undervisningen, også prøvede med lidt af samme dosis i sin argumentation!

Lederen går videre med en lille ironisk bemærkning om at også kristne skoler vel er begyndt at stege kyllingerne grundigere de sidste ti år. Bakterierne har nemlig forandret sig genetisk over tid Mere indviklet er evolution ikke.

35

Går man til kilderne for at analysere evolutionsargumenterne, vil man opdage at det forholder sig en lille smule mere kompliceret end som så. Som vi har været inde på før, evolutionister anvender alt for ofte forsimplede forklaringer på noget som er dybt indviklet. Således også her. Gået nærmere på klingen holder argumentet netop ikke, og det er alene af videnskabelig redelighed at Darwin forhåbentlig kritiseres mere og mere i alverdens skoler. Ikke bare på de kristne friskoler. Det sjove er, stillet over for de reelle komplikationer i neodarwinismens argumenter, kan mange børn faktisk godt se det problematiske i meget af argumentationen.

Men det er åbenbart betænkelig indoktrinering at lære børn at tænke selvstændigt!

Nok om det polemiske i denne omgang.

Sidst i bladet Kaskelot er en artikel 19 spørgsmål til evolutionen som gennemgår creationisters enkle indvendinger mod evolutionsteorien på en udmærket saglig måde, med de to artikelforfatteres svar på tiltale, deres replik.

Og netop fordi jeg tager dette som en invitation til en saglig diskussion, vil jeg gerne bringe min duplik. (De enkelte deloverskrifter er anført ordret alle de steder hvor der ikke er brugt kantede parenteser. De viser til gengæld at jeg har ændret på sprogbrugen, men efter bedste evne ikke på meningen. Direkte citater fra teksten er anført i kursiv. Brugen af tre prikker følger konventionen om at her er ord udeladt.)

1 Evolutionsteorien er kun en teori Der argumenteres mod denne indvendig helt på linje med Origos temanummer om Intelligent Design, så det kan vi hurtigt blive enige om: Argumentet er ikke et argument mod en evolutionær opfattelses af Livets tilblivelse og udvikling. Det er tydeligt at folk som taler om kun en teori , ikke har forstået det videnskabelige begreb teori.

2 Evolution er en trossag det er ikke videnskab Argumentet lyder: At tro på en vi36

denskabelig teori kræver ikke tro i religiøs forstand fordi [den] netop er baseret på observationer. Evolutionsteorien kan testes og falsificeres. Jeg beklager at måtte sige det: Men det passer ganske enkelt ikke.

Der er så mange delargumenter for evolutionsteorien som, når man skærer fedtet fra, kan koges ned til argumentet man kan forestille sig at Ja, man kan sagtens forestille sig hvad som helst, men her er der tale om tro blot ud fra en ateistisk-materialistisk opfattelse påstande som netop ikke lader sig falsificere! Vi er til gengæld rørende enige om at skabelsesideen heller ikke lader sig teste eksperimentelt. Er der overhovedet nogen skabelsestilhængere der påstår det??!!

3 Hvis mennesket nedstammer fra aberne, hvorfor er der så stadig aber?

Vi er enige om at moderne evolutionsteori ikke påstår at mennesket nedstammer fra aberne, men at de to udviklingslinjer har samme forfader. Så argumenteres der mod denne indvendig med henvisning til at der stadig findes både børn og voksne på jorden. Dette vil jeg kalde et rigtigt Haeckel-argument (ham der fuskede med dyreog menneskefostre for hermed at bevise evolutionen): Som om ontogenese overhovedet har noget med fylogenese at gøre.

Sagt på almindelig dansk: Individets udvikling, vækst, fra barn til voksen kan overhovedet ikke tages til indtægt for en arts udvikling, evolution. (Vi har den irriterende upræcise sprogbrug på dansk og åbenbart også på norsk at udvikling og udvikling betyder to vidt forskellige ting!)

Det er klart at en art kan opsplittes i underarter. Eller bedre sagt på creationistisk : En grundtype kan opsplittes i arter ved degenerering af en isoleret del af den bestående genpulje (løver til Afrika, tigre til Indien osv.) Men det er stadig en ubeviselig påstand at uanset hvor mange gange den bliver gentaget, og dermed skøjtet let hen over vi har kunnet bevidne den nødvendige omprogrammering af en øgles dna til at den skulle kunne blive i stand til at flyve, og at denne omprogrammering opstår af sig selv !

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Men jeg mener faktisk at man har misforstået indvendingen: Når man den ene gang efter den anden i naturudsendelser kan høre argumentet om at denne eller hin art er forblevet uforandret i årmillionerne fordi den er så veltilpasset (som fx hajerne), så bruger man et ikke-argument. For alle arter er veltilpassede i deres miljø. Det er jo derfor det er katastrofalt hvis (menneskeskabte) miljøændringer indtræder pludseligt.

For enten har der været en miljøforandringens pres på alle arter (netop i havet som tilnærmelsesvis må regnes som ét stort økosystem) som har nødvendiggjort ændringer i arten, ellers også har der ikke! Det er hér jeg mener evolutionister både vil blæse og have rent mel i posen! Det virker ulogisk at man både vil argumentere for arternes store stabilitet som kan modstå årmillioners forandringspres, og samtidig vil hævde arternes store forvandlingsparathed. For det er i sandhed forvandlinger man advokerer ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

for, ikke blot en omforandring (for nu at bruge en tekstil-tautologi; en tautologi er et stykke sprogligt dobbeltkonfekt som fx den sjællandske bakke baglæns tilba e ). Nej, der er faktisk ganske godt hold i creationisters påstand om at vi ikke har set flere og flere arter opstå blandt de højere dyr, tværtimod, den ene art efter den anden uddør fordi vi mennesker driver rovdrift på miljøet.

4 Evolutionsteorien kan [ikke] bevises

Diskussionen af punkt 4 er faktisk en fortsættelse af punkt 2. Vi er enige om at naturvidenskab i og for sig ikke giver sig af med at bevise noget som helst, med leder efter hvor ligger den største sandsynlighed?

Punkt 4 fortsætter dog en diskussion om hvordan en videnskabelig teori fungerer, bl.a. ved brugen af indirekte bevismateriale . Her hedder det: blandt andet ud fra 37

fossiler kan vi udlede at levende organismer har udviklet sig over mange mio. år selvom vi ikke har observeret selve processen.

Her er det creationisten argumenterer, med rette, forekommer det mig, at dette er et eksempel på cirkelargumentation: I et givent lag findes fossile rester af nutidshesten Equus, i et andet lag findes fossiler af urhesten, Eohippus. Da Equus er opstået ifølge teorien millioner af år senere end Eohippus, dateres laget derfor som senere.

Når man så skal argumentere for at Equus er opstået senere end Eohippus, henviser man til at heste-fundet er gjort i yngre lag!

Det kommer åbenbart stadig som en overraskelse for mange at lagene dateres efter deres ledefossiler, og at man intet sted på jorden har fundet en lagserie som viser én arts (grundtypes) forvandling til en anden.

Således heller ikke hestens! Stamtavlen (som måske er en korrekt fremstilling af en variation inden for en art) er nemlig stykket sammen af fund fra forskellige steder! Hvis man havde fundet disse hestefossiler fx i Grand Canyon i the Rocky Mountains, i en lagserie med det ene lag nogenlunde oven på det andet, så havde der være belæg for biologibogens påstand. Som sagen fremstilles nu, nærmer det sig videnskabelig uredelighed! I hvert fald at man ikke gør rede for hvordan man er nået frem til hestestamtræet.

Så når det hedder samtidig forudsiger teorien at man ikke vil finde menneskefossiler før de moderne pattedyr opstod, må man svare, nej, naturligvis ikke. Det kan jo ganske enkelt ikke lade sig gøre fordi ethvert lag med menneskefossiler automatisk dateres til sent . Det er således ganske selvindlysende at man ikke finder fossiler af mennesker før pattedyrene, for hvis man gjorde, ville de blive kasseret som umulige.

Endvidere argumenteres der for teoriens evne til at forudsige andre ting, fx at der skulle findes overgangsformer mellem mennesker og menneskeaber, og det er præcis hvad man finder. Her glemmer man helt tydeligt at vi ellers var enige om at mennesket ikke stammer fra aberne. Så hvordan kan der så pludselig eksistere over38

gangsformer mellem arter som ikke stammer fra hinanden, det er for mig lidt af en gåde. Men lad nu det ligge, se selv argumentationen i Origos særnummer om grundtyper, og om hvordan man lige så videnskabeligt kan regne med at disse linjer eksisterer side om side, samtidigt! Som vi ser nedenfor, beviser palæontologien ikke evolutionsteorien, lige så lidt som de forskellige brancher af biologien. Spørgsmålet er så om tolkningen af de givne data tvinger os over i darwinisternes lejr. Se, dét er netop et spørgsmål som det formodentligt i et frit land stadig er tilladt at stille sig!

Og så er vi stadig enige om at skabelsesideen ikke lader sig teste eksperimentelt!

Hvorfor gentage det??

5 [Om organismers kompleksitet og intelligent design] Igen, se Origos særnummer om Intelligent Design (ID), især afsnittet om hvordan man almenmenneskeligt og videnskabeligt kan konstatere tilstedeværelsen af design.

Men vi kan lige i farten gendrive en påstand: Darwin viste dog senere hvordan det er muligt for levende organismer at opnå den samme kompleksitet ved naturlige og selvstyrende processer. Darwin påviste nothing of the kind! Det er netop derfor creationister taler om en black box i Darwins forklaring. Og en black box er i denne sammenhæng ikke en sladrehank der (som et flys ditto) kan fortælle om hvad der virkelig er foregået. Jeg vil hellere oversætte begrebet med en blind plet på landkortet .

Kompleksiteten i livets opbygning (herunder den programmering der ligger i generne) var nemlig på Darwins tid et uudforsket kontinent . Og efterhånden som vi i dag trænger mere og mere ind på dette kontingent, ved fx kortlægningen af den menneskelige arvemasse, genomet, jo mere usandsynlige virker de traditionelle darwinistiske forklaringer. Der er virkelig brug for nytænkning. Og det er her Designteorien påkalder sig opmærksomhed.

For at sammenligne snekrystaller og fraktaler med informationen i dna et er direkte misvisende, der er netop informationen til forskel. Prof. Wilder-Smiths eksemORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

pel: Havet som skyller over en sandstrand, kan lave fine mønstre i sandet, men disse mønstre har ingen informationsværdi (lige så lidt som der ligger information (sprog!) i en snekrystal). Finder man på stranden derimod nogle tegn som kan tydes jeg elsker dig , véd vi at der har været en (forelsket) intelligens på spil. På nøjagtig samme måde med dna-strengen. Når man læser dnakoden, opdager man at det her er et sprog man står over for, på nøjagtig samme måde som der er forskel på en ikke-intelligent påvirket siliciumkrystal og en computerchip!

Og når det gælder LGM-signaler fra rummet er man heller ikke så blasert over for at tale om tegn på intelligens: Hvis man en dag skulle opdage en meddelelse i den radiostøj vi modtager fra rummet, ville alle falde over hinanden i begejstring over at vi endelig har påvist at vi ikke er alene i rummet , men at vi nu har bevist at der findes Little Green Men! Hvorfor er det så ren science fiction at tale om at det sprog alle kan få øje på i genkoden, har intelligent årsag?

Endelig bruges argumentet om dårligt design . Men som også påvist i vores temanummer, taler man om dårlig design, har man jo anerkendt begrebet. Det er jo netop ikke noget argument mod ID at der evt. findes dårligt design. At menneskeøjets blinde plet skulle være dårligt design er samtidig en påstand der står noget tilbage mht. sandsynlighed. Historisk har der været mange rudimentære organer i menneskekroppen, men de forsvinder af sig selv ved øget viden.

6 Evolutionsteorien kan ikke forklare hvordan livet opstod Man afviser denne indvending med at livets opståen ligger uden for teoriens regi, ligesom man ikke giver sig af med at forklare hvor tyngdekraften kommer fra. Jeg kan godt lide de valgte argumenter, som om det havde noget med sagen at gøre.

Prøv lige at åbne for fjernsynet. Se en eller anden tilfældig udsendelse om livets opståen og udvikling. Er der så ikke altid en henvisning til at de første grundstoffer på en eller anden måde fandt sammen i de første ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

organiske molekyler, og at disse molekyler så organiserede sig i de første primitive præ-celler som så blev til celler som derefter klumpede sammen til ??!! Det kan da godt være at evolutionsteorien kun omhandler hvad der skete bagefter, men det har diverse naturudsendelsestilrettelæggere så glemt, David Attenborough inklusive! Og det har Biologiforbundet åbenbart også selv glemt i farten, for i en biologibog fra i år, udarbejdet i samarbejde med Biologiforbundet , er man ikke så berøringsangst over for livets opståen. Her omtales Miller-kolben og hele mullumsjasen. Ind i biologien, 8. klasse, alinea 2004.

Og så benytter den pågældende bog sig i øvrigt af et bibelcitat! Har man hørt magen.

Var der ikke noget med at Bibelen ikke hørte hjemme i skolens biologibøger??!! På side 38 er en af deloverskrifterne et direkte citat fra 1 Mos. 1,1. Fy fy skamme!

7 Det findes ingen fossile mellemformer, højst nogle forfalskninger Lad os lige tage den sidste påstand først.

Dette er simpelthen ikke sandt! hvis man dermed vil påstå at creationister anser alle fossiler som kunne tolkes som mellemformer, for at være forfalskninger! På den anden side kan man ikke fortænke nogen i at være noget skeptisk over for sensationelle fossiler og overgangsformer, når man tager historien i betragtning. Se fx min artikel om fundet af Javamanden.

Der er ganske rigtigt mange fossiler som bliver tolket som mellemformer, hvor Archeopteryx er den mest berømte. Men læg venligst mærke til ordene bliver tolket som , og det er vel at mærke ikke et udtryk for creationistiske konspirationsteorier at lægge vægt på dette. Selv palæontologer kan være anfægtede af at der er så mange tolkningsmuligheder, at der nemlig ikke, som påstået, er helt klare udviklingslinjer i fundmaterialet. Som angivet ovenfor er det som oftests fossilerne der daterer lagene, og derfor kan man ikke bare vende det hele om og så sige at lagene beviser at én art stammer gennem overgangsformer fra en anden. Og det er altså ikke, som artiklen her lader forstå, et udtryk for tåbelig uvi39

denhed at man stiller sig skeptisk over for tolkningen af Archeopteryx som en overgangsform mellem krybdyr og fugle. Der er intet i lagserierne der modbeviser creationisters formodning om at både krybdyr, en evt. svæveøgle og fugle har levet side om side.

I øvrigt savner vi stadig en forklaring på at fossiler ikke opstår i dag, og hvorfor der er så mange fra fortiden. Ja, hele jorden skulle være plastret til med asfaltsøer hvis dé skulle være forklaringen på de tonsvis af fossiler som vi finder i jordlagene. Langt de fleste er aflejret ved hjælp af vand, og det er sket pludseligt, og mange steder i én pærevælling hvor mange forskellige arter er rodet sammen.

Så for at blive i artiklens sprogbrug: Dette er simpelthen ikke sandt! at creationister afviser fossile fund i massevis. Det er ganske enkelt tolkningen der er det store spring. Og den har darwinister altså ikke patent på!

Endelig kommer artiklen igen ind på den med mennesket og aberne! Og vi er vel stadig enige om at 8 Hypotesen om naturlig selektion er en tautologi At denne hypotese i mindre grad skulle være en tautologi fordi man inddrager processerne mutation, selektion, reproduktion

Archeopteryx

og overlevelse, har jeg svært ved at se. Men det væsentlige i argumentet er også at det forbliver en påstand at den naturlige selektion skulle have makroevolutionær betydning. Det er nok derfor man siger at det er selvklart at de bedst egnede overlever. Det ligger lissom i sprogbrugen!

Fortsættes i næste nummer

Vær med i debatten på skabelse.dk På ORIGOs web-site udspiller der sig en livlig og spændende debat om universets, livets, arternes og menneskets oprindelse. Det er en stor glæde for os i redaktionen, at flere darwinister også har fundet vej til debatten. Det har ført til en engageret og for det meste saglig og seriøs debat mellem darwinister og tilhængere af skabelsestanken.

Det er dog vort indtryk, at mange af ORIGOs læsere af en eller anden grund ikke kender til denne debats eksistens. Det vil vi på denne måde gerne råde bod på. Vi vil gerne opfordre flere af bladets læsere til at følge debatten på http://www.skabelse.dk/ debat samt til evt. også at bidrage den.

Vi kan desværre ikke fra redaktionens side love at kommentere alle temaer, som rejses i debatten, men vi vil fra tid til anden tage temaer fra debatten op i bladets spalter, således som det sker i Bent Vogels artikel i dette nummer.

Red.

40

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

Indeks 2004 Indhold af nr. 87. April 2004 Knud Aa. Back: To skabelsesberetninger Wolfgang B. Lindemann: Creationismen hos katolikkerne Pave Johannes Paulus II: Har paven virkelig godkendt neodarwinismen?

Malcolm Bowden: Hvaler: Ingen tegn på evolution Andreas Peterson: Konflikten der aldrig har eksisteret John Lennox: Evolution - en teori i krise?

Indhold af nr. 88. Juni 2004 Knud Aa. Back: Myten om Kirken og videnskaben Knud Aa. Back: Lady Hopes besøg hos Darwin Jostein Andreassen: Djevelens kapellan?

Knud Aa. Back: Marsmænd Peter Øhrstrøm: Hvad nu hvis de finder spor af liv på Mars?

Andreas Peterson: Det teleologiske forskningsprogram Else Marie Nerland: Lochmann (1) Peter Øhrstrøm: Fokus på intelligent design Peter Øhrstrøm: Det nye liv Indhold af nr. 89 (særnummer). September 2004 Andreas Peterson: Intelligent design Michael J. Behe: Irreducibel kompleksitet og design er fundament for livet Stephen C. Meyer: Dna, design og intelligens Michael J. Behe: Svar på videnskabelig kritik af intelligent design Andreas Peterson: Svar på filosofisk kritik af intelligent design Indhold af nr. 90. Oktober 2004 Mutationer og mirakler Philip Snow: Fuglene - et mysterium Jonathan Wells: "Piltdown-fuglen" Thomas Standish: Fossile fugle Jostein Andreassen: "Høygradert vås" Bent Vogel: Ugedagenes navne Bent Vogel: Årstider, måneder og højtider Første lokallag i Norge Else Marie Nerland: Lochmann (2) Indhold af nr. 91. December 2004 Kristian Bánkuti Østergaard: Evolutionsteorien forklarer ...

Jostein Andreassen: Tilfeldighetenes glade budskap?

Michael Oard: Viser genetisk forskel ... ?

Knud Aa. Back: Mediesensation Else Marie Nerland: Lochmann (3) Bent Vogel: Naturvidenskab og metafysik John Nørgaard: Anmeldelse af Rosens Råb Jon Kvalbein: Naturvitenskapens begrensning Knud Aa. Back: En gang høvl til creationister (1)

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

41

Forfatterindeks 2004 Jostein Andreassen: Djevelens kapellan? (88) Jostein Andreassen: "Høygradert vås" (90) Jostein Andreassen: Tilfeldighetenes glade budskap? (91) Knud Aa. Back: To skabelsesberetninger (87) Knud Aa. Back: Myten om Kirken og videnskaben (88) Knud Aa. Back: Lady Hopes besøg hos Darwin (88) Knud Aa. Back: Marsmænd (88) Knud Aa. Back: Mediesensation (91) Knud Aa. Back: En gang høvl til creationister (1) (91) Michael J. Behe: Irreducibel kompleksitet og design er fundament for livet (89) Michael J. Behe: Svar på videnskabelig kritik af intelligent design (89) Malcolm Bowden: Hvaler: Ingen tegn på evolution (87) Pave Johannes Paulus II: Har paven virkelig godkendt neodarwinismen? (87) Jon Kvalbein: Naturvitenskapens begrensning (91) John Lennox: Evolution - en teori i krise? (87) Wolfgang B. Lindemann: Creationismen hos katolikkerne (87) Stephen C. Meyer: Dna, design og intelligens (89) Else Marie Nerland: Lochmann (1) (88) Else Marie Nerland: Lochmann (2) (90) Else Marie Nerland: Lochmann (3) (91) John Nørgaard: Anmeldelse af Rosens Råb (91) Michael Oard: Viser genetisk forskel ... ? (91) Andreas Peterson: Konflikten der aldrig har eksisteret (87) Andreas Peterson: Det teleologiske forskningsprogram (88) Andreas Peterson: Intelligent design (89) Andreas Peterson: Svar på filosofisk kritik af intelligent design (89) Philip Snow: Fuglene - et mysterium (90) Thomas Standish: Fossile fugle (90) Bent Vogel: Ugedagenes navne (90) Bent Vogel: Årstider, måneder og højtider (90) Bent Vogel: Naturvidenskab og metafysik (91) Jonathan Wells: "Piltdown-fuglen" (90) Peter Øhrstrøm: Hvad nu hvis de finder spor af liv på Mars? (88) Peter Øhrstrøm: Fokus på intelligent design (88) Peter Øhrstrøm: Det nye liv (88) Kristian Bánkuti Østergaard: Evolutionsteorien forklarer ... (91)

42

ORIGO NR. 91

DECEMBER

2004

ORIGO Redaktion i Danmark Overlærer Knud Aa. Back, Ibsvej 27, 4440 Mørkøv.

Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk Cand.theol. Klaus Dahl, Skæring Hedevej 52, 8250 Egå.

Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk Konsulent, cand.scient. Holger Daugaard, Tranevej 21, 8721 Daugaard.

Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk Professor, dr.med. Søren Holm, Centre for Social Ethics and Policy, University of Manchester, Humanities Building, Oxford Road, Manchester M13, 9PL UK. E-mail: soren@skabelse.dk IT-ansvarlig, datamatiker Bjarne Krak, J.P. Jacobsensvej 45, 1., 8230 Åbyhøj Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk Cand.scient. Bent Vogel, Kristrupvej 31, 8900 Randers.

Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard, Harald Jensens Plads 9, 2. th., 8000 Århus C. Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm, Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg.

Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktionssekretær) Redaksjon i Norge Konsulent, cand.scient. Rune Espelid, 5650 Tysse.

E-post: rune.espelid@online.no Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar, Solliv. 9, 4020 Stavanger.

E-post: wf@rf.no Cand.real. Jon Kvalbein, Amund Hellandsv. 17, 1165 Oslo.

E-post: jkvalbei@online.no Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand, Bjørnekroken 69, 1430 Ås.

E-post: peder.tyvand@itf.nlh.no Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø.

E-post: steinar@hitos.no Abonnement og bestillinger: Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. Tlf. 7767 2948.

Danmark: Henrik Friis, Gl. Landevej 51 A, 1.th., 7400 Herning. Tlf. 9927 2959.

ORIGOs Internet-adresse: www.skabelse.dk Layout og sats: VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk Tryk: Tolstrups Trykkeri, Esbjerg Ansv. red. af dette nummer: Peter Øhrstrøm.

Ansv. red. af næste nummer: Knud Aa. Back © ORIGO. Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

ORIGO

NR.

91

DECEMBER

2004

43

Returneres ved varig adresseændring

Returadresse: ORIGO v/Henrik Friis, Gl. Landevej 51 A, 1.th., 7400 Herning

Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese.

ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige teorier og modeller vedr. skabelse, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm.

2. De videnskabelige metoder især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger.

3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin.

4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 44 0109-6168

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger.

Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad.

ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt.

Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation.

ORIGO udkommer 5 gange om året.

Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis Gl. Landevej 51 A, 1.th., 7400 Herning Tlf. 9927 2959

Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO NR 91 DECEMBER ORIGO .NR . 91 DECEMBER2004 2004