Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 87, februar 2004

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 87 Februar 2004

To skabelsesberetninger Creationisme hos katolikkerne Hvaler - ingen tegn på evolution ORIGO NR. 87 FEBRUAR 2004 Evolution - en teori i krise?

1

Indhold To skabelsesberetninger Af Knud Aa. Back

4

Creationismen hos katolikkerne Af Wolfgang B. Lindemann

9

Har paven virkelig godkendt neodarwinismen? Af Pave Johannes Paulus II

15

Hvaler: Ingen tegn på evolution Af Malcolm Bowden

19

Konflikten der aldrig har eksisteret Af Andreas Peterson

22

Evolution - en teori i krise? Af John Lennox

25

ORIGO har brug for dig! Da jeg sidste sommer påtog mig opgaven som abonnements- og økonomiansvarlig, satte jeg mig et mål: ORIGO skal have 1000 betalende abonnenter i 2005. Dengang var der cirka 850 abonnenter, hvoraf jeg vidste, at en del ikke betalte. Jeg sendte så rykkere ud til de cirka 550. Resultatet er, at vi nu har cirka 550 abonnenter, der betaler, og derfor stadig mangler 450 for at nå målet. Som du ser, er der endnu et stykke vej, hvorfor vi behøver din hjælp. Da du kender bladet, kan du jo anbefale det til din nabo eller dine familiemedlemmer eller andre bekendte. I bedste fald vil de så tegne et abonnement på ORIGO. En anden mulighed er, at du giver et gaveabonnement, hvor du betaler det første år for en ven eller bekendt, som så efter at have læst bladet i et år måske ønsker at fortsætte. Tidligere år har vi brugt at trække på en kassekredit for at finansiere udgivelserne, da mange af abonnenterne betalte sent på året. Derfor vil jeg gerne opfordre

2

dig til at betale først på året, så pengene til at betale udgifterne er til stede, når de skal bruges. Vi har nemlig ønsker og planer om at kunne oversætte og udgive nogle bøger, hvis vi kan samle midlerne til det. Disse midler kan vi få ind ad tre veje: ved at få flere abonnenter ved at vi sælger tidligere numre som løssalg, eller ved gaver (gaver kan blive fradragsberettiget efter 5500 kr-reglen, Vigtigt, se ORIGO nummer 86 side 32!) Derfor to opfordringer: Betal dit abonnement for 2004 snarest, hvis du ikke har gjort det endnu. Fortæl om ORIGO til venner og bekendte, som kan være interesseret eller gør dem interesseret. Dette kan gøres ved at give dem et blad eller henvise til vores hjemmeside: www.skabelse.dk. Lad os så håbe at foråret snart kommer! Venlig hilsen Henrik Friis Kasserer for ORIGO E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Redaktionelt Kære læser! Velkommen til et nyt ORIGO-år! Den offentlige debat er naturligt nok ofte fyldt med citater om dette og hint. Og ofte sker der det at noget citeres så ofte at det går hen og bliver noget der nærmer sig indiskutable sandheder. Vi har denne gang, for hvem véd hvilken gang, sat os for at gå tilbage til kilderne og finde ud af hvordan tingene egentlig hænger sammen. Og her bliver man ofte overrasket. Citater bringes ofte videre fra andre, med den fare at en misforståelse kommer til at vokse sig helt på tværs af sandheden. Nogle vil så mene at det moderne menneske kun står tilbage med ét ærligt spørgsmål, nemlig hvad er sandhed? Men i ORIGOs redaktion mener vi at da Sandheden er en person, forpligter det os også til at søge ind til sagens kerne, og at gengive denne sag så ærligt som det nu kan lade sig gøre. Her er det fx interessant at se om det nu også passer at Paven skulle have godkendt evolutionsteorien! FAQ om videnskab, skabelse og etik På engelsksprogede sites på internettet findes der som regel en klik-mulighed til FAQ ( Frequently Asked Questions ). Her kan man finde svar på de mest almindelige spørgsmål om det emne som det pågældende site drejer sig om. ORIGO har netop oprettet en FAQ-liste om skabelse og evolution.

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Her og i de følgende numre af ORIGO vil redaktionens medlemmer besvare ofte stillede spørgsmål om skabelse, videnskab og etik. Det enkelte svar skal læses som udtryk for skribentens syn på sagen, og det dækker ikke nødvendigvis hele redaktionen i alle detaljer. Spørgsmål og svar findes lidt rundt i bladet. Kik efter FAQ-mærket! ORIGOs læsere og alle andre interesserede kan indsende spørgsmål til FAQ-redaktionen på www.skabelse.dk. Bagvedliggende filosofi Ellers er dette nummer lige ved at udvikle sig til et temanummer. Flere indlæg beskæftiger sig med den filosofiske baggrund for argumentationen for neodarwinismen og skabelsestroen. Så kunne det denne gang se ud som om vi har svigtet den norske redaktion, men herfra har man i dette nummer ønsket en oversættelse af John Lennox' interessante refleksioner over den nødvendige, og anvendte, filosofi bag evolutionstanken. Og da vi ikke har denne oversættelse til norsk, ser det denne gang lidt fattigt ud for vort brodersprog. Vores norske læsere må så trøste sig med at det kommer igen. God fornøjelse med lidt tankegymnastik og lidt udfordring til almindelig vanetænkning. :) .b

3

To skabelsesberetninger Af Knud Aa. Back Når man søger at tillægge Skabelsesberetningen større inspirationsværdi end hvad ren materialistisk reduktionisme kan danne basis for, kan man ofte komme ud for det lidt drilske spørgsmål: Hvilken skabelsesberetning? Der er jo to forskellige i Bibelen! Der er ingen tvivl om at bibelkritikken, som den dukkede op i slutningen af 1800tallet, har kørt et uhelligt parløb med darwinismen. For hvis man samtidig med at man beviste at universet og livet er blevet til af sig selv, kunne vise at alle de gamle jødiske beretninger var mere eller mindre fantasifulde fortællinger og eventyr, så var sejren jo komplet. Så var der jo ikke mere at tale om. For hvordan dog finde seriøs inspiration til moderne forskning i nogle gamle fantasifulde beretninger! I forbindelse med jagten på liv uden for Jorden, har Jens Martin Knudsen fra Københavns Uni udtalt nogenlunde følgende: »Det må være de konkrete eksperimenter og de praktiske opdagelser der er afgørende for vort verdensbillede, ikke hvad teoretikerne når frem til « Når vor kendte lands- og marsmand udtaler sig sådan, er det vel fordi han mener at teoretikerne ofte har været på vildspor. Og jeg vil påstå at bibelforskningen ville have set meget anderledes ud hvis den meget mere havde været præget af praktikere frem for teoretikere. Så at bibelkritikken er blevet et forargelsens bjerg for mange, skulle dog ikke forhindre at lidt sennepskornstro kan få dette bjerg rokket! Jeg tror på at den menneskelige forskertrang er en gudgiven gave til os. Derfor kan 4

Bedstefar B acks Polemiske Hjørne der ærgre mig at Bogens Folk alt for længe har set passivt til når ateisterne har erobret det ene forskningsområde efter det andet. Det er nok ikke helt forkert når man har sagt at de kristne har haft for travlt med at forkynde evangeliet til at gå i flæsket på alle de uhyrligheder vi bliver præsenteret for i videnskabens navn. Hvor sandheden er at det er i ateismens navn! Men da jeg med Francis Schaeffer tror at al sand videnskab udspringer af den jødisk-kristne verdensforståelse (at verden overhovedet lader sig udforske!), ville jeg ønske at der var flere bibeltro der tog udfordringen op over for fx ugudeligheden i teologien. Jeg selv er faldet over et par personer. Så de findes altså. En af dem er K.A. Kitchen fra Liverpools Uni, specialist i Den gamle Orient. Han får en del at skulle have sagt i denne udgave af Bedstefar Backs polemiske hjørne. Bibelkritik defineret Den historisk-kritiske metode blev introduceret i teologien under den forudsætning at man måtte kunne læse de bibelske skrifter som alle andre historiske skrifter, altså underlægge dem samme videnskabelige undersøgelser som oldegyptiske, assyriske, sumeriske og babylonske tekster. Så langt, så godt. Hvad der imidlertid kom til at ske i praksis, var at de bibelske skrifter netop ikke blev (og bliver!) behandlet med samme respekt for deres egenforståelse som andre oldtidsskrifter. Og hvorfor så ikke det? Fordi de teoretikere som lagde sporet for den historisk-kritiske metode, ikke havde ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Francis A. Schaeffer (1912-84), en af det 20. århundredes største apologeter. Har bl.a. beskæftiget sig med skabelsesberetningen i Genesis in Space and Time (1972)

praktisk kendskab til andre oldtidsdokumenter det var relevante at sammenligne de gammeltestamentlige skrifter med. Og dermed opstod en del vilde teorier og begreber som ikke har hold i virkeligheden; afmytologisering fx.: Kitchen skriver herom i en analyse af påstanden om at Skabelsesog Syndflodsberetningen skulle være en direkte afskrift af lignende babylonske epos (AO&AT, p. 89): Begrebet afmytologisering » Den alment udbredte antagelse at den hebraiske beretning skulle være en simpel renset og forenklet version af den babylonske legende er falsk af metodiske grunde. I antikkens Nærøsten er reglen: Enkle beretninger eller traditioner kan give ophav (vha. tilføjelser og viderebroderinger) til mere udpenslede legender, aldrig den anden vej rundt! Man ser ikke at legender i den antikke Orient bliver forenklet eller forvandles til en slags historiske beretninger (at de bliver afmytologiserede ) som det påstås at være tilfældet mht. Mosebøgernes tidligste tekstafsnit.« Nej, i den litterære kritik og i liberalteologien blev det til: Jesus har aldrig eksisteret, han var et fantasifoster hos den første ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

menighed. Patriarkerne og hele urhistorien med skabelse og Noahs syndflod var det pure opspind (nu havde Darwin jo også »bevist« at det hele var blevet til af sig selv i årmillionernes løb), og myterne er i øvrigt skrevet af efter babylonierne. Og hele Pentateuken (de fem Mosebøger) var blevet skrevet af jødiske skriftlærde i det babylonske eksil, omkring år 500 f.v.t. Siden liberalteologiens højglansperiode er den historiske Jesus komme i nogen grad til ære og værdighed igen, og de historisk-kritiske bliver også behandlet med en noget mere nuanceret skepsis. Men i redaktørernes egen omtale af det nye Gads Bibel Leksikon, udkommet 1998, hedder det stadig: »Der er nu en større skepsis over for de historiske informationer i Det gamle Testamente (GT) der oftere betragtes som forfattede tekster end som gengivelser af overleveringer af reelle begivenheder.« »Der må således skelnes skarpt imellem fx Abraham, Moses og David som fortalte figurer og som historiske personer « Skrifternes egenforståelse Flere steder i Pentateuken anføres at Moses foretager optegnelser over Ørkenvandringens forløb. Hele teksten bærer faktisk præg af at det er krønikeskrivning vi har med at gøre, hvis ikke ligefrem øjenvidneberetninger. Kort sagt at de jødiske fædre oplever at Historiens Gud åbenbarer sig. Og alt dette må man altså af videnskabelige årsager forkaste som ren myte ?! Fri fantasi fra hylde ét En af den historisk-kritiske metodes vilde teorier er flerkildehypotesen, at fx Pentateuken som vi ser den i dag, er resultat af en sammenskrivning af flere forskellige kilder. På trods af at man har utallige eksempler på samme stilskift i oldegyptiske, babylonske og sumeriske tekster hvor ingen ville drømme om at tale om sammensatte og redigerede tekster, bliver GT ustandseligt udsat for netop denne forudfattede bedømmelse. Man har ud fra stilistiske kriterier opdelt GT i forskellige kategorier. Man taler fx om Jahvisten og det han har skrevet ( J ), 5

ter af D ) som ellers ikke har haft berøring med hinanden, i århundredernes løb er blevet sådan sat sammen at de, ved et uforklarligt mirakel, svarer til de virkelige former der var disse fantasi-redaktører fuldstændig ukendte. Hvordan skulle jøder i midten af det første årtusinde f.Kr. have kendt til dokumentformer fra så fjern en fortid som sidst i det 2. årtusinde? Er det derfor særligt videnskabeligt at tale om disse J- og E-kilder? Vi dykker yderligere ned i problemet:

K. A. Kitchen foretager i denne bog en nøje gennemgang af den måde GT s skrifter behandles på, i sammenligning med andre oldtidsskrifter.

og om Elohisten og det han har skrevet ( E ), osv. Den nu sammenhængende tekst har man så søgt at opdele i de oprindelige enheder . Om disse oprindelige enheder skriver Kitchen: »Det er virkelig påfaldende at det ikke er J - eller E -versionerne, men kun den fuldstændige, udelte tekst i sådanne passager som 1 Mos 31, 2 Mos 19,20ff, 2 Mos 34 og Jos 24 der svarer direkte til formen på samtidige overenskomstdokumenter i Den nære Orient. I både J og E mangler uundværlige træk på mystisk vis. Og det er opbygningen af 5 Mos 1 til 32 som den står, der klart gengiver opbygningen i førstehåndspagterne og overenskomsterne fra sidst i det 2. årtusinde f.Kr. « Kitchen skriver videre om hvordan vi i alle disse tilfælde opfordres til at tro på at en serie dokumenter (dvs. J , E og fragmen6

To skabelsesberetninger? Til støtte for teorien om sammensatte tekster anføres en række modsigelser, hvoraf vi her vil undersøge eksemplet med de to skabelsesberetninger . Prof. Holm-Nielsen skrev i sin tid at særlig inden for skabelseskomplekset er det let at udskille forskellige traditioner; man kan blot sammenligne 1,12,4a med resten af kp. 2; både indholdsmæssigt og stilistisk er de to afsnit så forskellige at man gerne taler om to forskellige skabelsesberetninger Objektivt betragtet kan vi slå fast: Først beskrives menneskets skabelse som sidste led i en række skabelsesprocesser. I anden omgang er menneskets skabelse det centrale. 1 Mos 1 beskriver således de store linier, mens 1 Mos 2 behandler detaljerne. Påstanden om de to skabelsesberetninger får virkelig Kitchen op af stolen: »Der er overhovedet ikke tale om to uforenelige beretninger her. Det grænser nærmest til obskurantisme at man ikke vil anerkende hvor fint det passer sammen med, først, en overordnet beretning om hele skabelsen og, dernæst, en fokusering på mennesket og hans umiddelbare omgivelser. Netop en sådan sammenhæng mellem et alment resumé af og en mere detaljeret beretning om en begivenhed, med stilistiske variationer for de to beretninger, er helt almindeligt for oldorientalske tekster. Fra Egypten kan vi sammenligne til følgende: I den poetiske tekst på Karnak-stelen tiltaler Amun i et stateligt digt kong Tuthmoses III ved først at beskrive hans almagt i generelle vendinger, derpå mere præcist efterfulgt af en mere varieret finale. På Gebel BarORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

kal-stelen finder man ligeledes den kongelige almagt beskrevet i generelle vendinger, efterfulgt af en beretning om de enkelte indvundne triumfer i Syrien-Palæstina, afsluttet med en hyldest. Viser disse steler også dobbeltberetninger ? Mange kongeinskriptioner fra Urartu opviser et indledende afsnit med en beskrivelse af erobringen af dét og dét landområde af guden Haldis stridsvogn, for derpå at gentage de samme sejre i detaljer, denne gang udført af kongen. Vi står altså her over for en H (aldi)kilde (kort og koncis stil, Haldi som sejrherre) og en K (onge)-kilde (detaljeret, varierende formuleringer, kongen som sejrherre), skal man tro den sædvanlige historiskkritiske metode! Man bør ikke presse en metode ned over 1 Mos 1 og 2 som viser sig absurd når den anvendes på monumentale nærorientalske tekster sådan som det er sket. Det 20. århundrede har nemlig fuldstændig ukritisk overtaget det 19. århundredes systematiske spekulationer, fantasier skabt af 1800-tallets glade amatører, deres totale mangel på viden om Oldorientens litteraturformer og stillag taget i betragtning.« Man kan sige at Kitchen er meget skarp i sin kommentar her. Men når man ser hvordan disse metoder, som viser sig at være metodisk forkerte, har gennemsyret hele vores bevidsthed om GT s historiske værdi, er en kraftig reaktion retfærdiggjort. Vi har jo i forbindelse med den nye bibeloversættelse set hvordan fakkelfolket fra Århus mente sig berettiget til at tale om forfalskning af oversættelsen af GT. Hvorfor? Fordi

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

de netop tror sig forpligtet på nogle bestemte historisk-kritiske resultater. Men når der kan sættes kraftige spørgsmålstegn ved selve metoden, må den være videnskabelig betænkelig. Man kan vælge ikke at ville tro på den Gud GT beretter om, men det er uvidenskabeligt at ville beskylde fx Bibelselskabet for urent trav i forbindelse med oversættelsesarbejdet! OBS! OBS! Bemærk venligst i denne forbindelse, dette er en kritik af forskningsmetoder, ikke af personer. De historisk-kritiske har sikkert haft de bedste motiver af verden, men det må vel være tilladt at påpege at de har ligget under for et traditionens bedrag helt tilbage fra forrige århundrede som Kitchen netop er citeret for. Jeg argumenterer ligeledes ikke imod brugen af tekstkritiske værktøjer, blot for en mindre ortodoks indstilling over for den historisk-kritiske ufejlbarlighed. Som der her er givet et indledende eksempel på, vil en grundig sammenligning af de bibelkritiske resultater (som de i dag præsenteres i div. lærebøger) med relevante dokumenter fra Den nære Orient afsløre et hav af fejlslutninger. Et hav stort nok til at rumme hele det anfægtelsens bjerg som så mange har lidt trosforlis på. Nej, jeg vil tillade mig den frimodige påstand at den historisk-kritiske metode har været unødigt problemskabende og direkte misvisende i sine resultater. Og kom bare an, jeg er parat til en lang diskussion.

7

FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ

FAQ

Hvilke argumenter for skabelsestanken er de bedste?

Det vil jo nok være en smagssag hvilket argument man finder bedst , væsentligst, mest overbevisende. Da jeg i sin tid (midt i 60 erne) endelig havde forliget mig med at der ikke behøver være en umulig uoverensstemmelse mellem påstanden om evolution og min kristentro, blev det en regulær bombe under denne min overbevisning da det gik op for mig at mange af de argumenter som jeg havde lært skulle bevise den darwinistiske idé, simpelthen ikke holder for en nærmere prøvelse. Denne opdagelse har ført mig til den meget subjektive opfattelse at evolutionsargumentet hviler på verdenshistoriens største indoktrineringsproces. Især evolutionsbiologer har angrebet selv de mindste spørgsmålstegn ved deres verdensbillede med en uforståelig aggressivitet. Ja, der hersker nærmest beruftsverbot på danske læreanstalter over for videnskabsfolk som ikke hylder den på bjerget

herskende idé. I dag vil jeg nok sige at det bedste argument er designargumentet: Vi kan i dag konstatere at bag alt liv ligger en ufattelig kompliceret programmering! Og at tale om at programmering opstår af sig selv, er for mig en meningsløs påstand som er meget nem at konstatere sandhedsværdien af. Til forsøget kræves en gammel pc, alene udstyret med et DOS-styringsystem, plus en forhammer. Ved forsøget føres bemeldte forhammer med fast og kraftig hånd ned i den på et passende underlag anbragte pc. Hvis denne øvelse resulterer i at pc en nu pludselig er forsynet med software som en Mac eller windowscomputer, så kan blind tilfældighed også være en forklaring på livets opståen! Et modargument vil naturligvis være at man skal udføre forsøget mere end én gang: Det skal ikke skille os ad. Prøv gerne med 100, med 1000, med en million gamle pc er. back

FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ

Spørgsmål fra LK: Har der ikke været meget indavl da verden lige var blevet skabt, og der ikke var så mange mennesker? Fik Adam og Eva vanskabte børnebørn? Vil I ikke give en forklaring på dette. Det bliver brugt som et argument imod skabelse.

FAQ

Vi frygter indavl i dag, og det med god grund. Risikoen i dag for at få indavlede børn er stor hvis f.eks. to søskende får børn med hinanden, fordi de ligner hinanden meget genetisk (de har jo de samme forældre, som de har fået generne fra). Når de ligner hinanden genetisk, så er chancen for at de har samme fejl i deres gener (mutationer) også meget større, end hvis de ikke var i familie. Det betyder at chancen for at få børn med fysiske og mentale skader er stor. Det er de skader man kalder for indavl. Normalt kompenserer det ene menneskes raske gener for det andets syge gener, 8

når de får børn, og barnet vil blive rask, men hvis de begge to har samme fejl (mutation), så er der ingen raske gener til at kompensere for fejlen, og barnet bliver sygt pga. indavl. Sygdomme skyldes ikke altid indavl, men også mange af de sygdomme vi ellers kender, skyldes mutationer i generne. Efter at Gud har skabt mennesket, står der i Første Mosebog: Gud så alt hvad han havde skabt, og han så hvor godt det var. Det kan derfor tyde på at mennesket blev skabt fysisk og genetisk perfekt uden fejl (mutationer) i arveanlæggene. Indavl var ikke et problem for Adam og Eva. De behøvede ikke at gøre sig de samme bekymringer, fordi de ingen fejl (mutationer) havde i deres arveanlæg. Fordi der ingen mutationer fandtes, var der ingen syge gener, og uden syge gener fik Adam og Eva ingen vanskabte børnebørn. Mutationerne og sygdommene kom først senere. Kristian Bánkuti Østergaard ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Creationismen hos katolikkerne I ORIGOs række af præsentationer af diverse creationistiske og bredere skabelsesorienterede bevægelser, grupper mm. verden over bringer vi her en artikel af læge Wolfgang B. Lindemann om creationisme i katolsk sammenhæng. Red. Af Wolfgang B. Lindemann For det meste er det bibeltro protestanter, der er kendt for creationistiske positioner, og det er også hos dem, at man især finder grupper af videnskabsfolk, som forsøger at levere en videnskabelig kritik af evolutionsteorierne. Dagens katolske kirke er desværre ikke kendt for en kritisk holdning til evolutionismen. Pave Johannes Paul II har direkte betegnet evolutionsteorien som mere end en hypotese (i erklæringen til Det Pavelige Videnskabsakademi d. 23. oktober 1996). Det Pavelige Videnskabsakademi, som har til opgave at råde Vatikanet i videnskabelige spørgsmål, er i øvrigt overfyldt med evolutionister (se beskrivelsen i [Seife 2001]). På den baggrund vil det måske være interessant for protestantiske kristne at få at vide, at det ikke altid har været sådan, og at der trods alt også i dag findes katolske personligheder og grupper, som forholder sig kritisk til evolutionsteorien. Det viser sig faktisk, at den katolske skabelsesorientering let kan finde sin basis i teologiske positioner i kirkens tradition, og at en sådan orientering slet ikke er så eksotisk, som det lige nu kunne synes. Katolske creationister refererer generelt til disse tradionelle teologiske positioner. Vi skal i denne artikel se på disse forhold og på grundene til, at dagens katolske kirke ikke som helhed imødegår evolutionismen. ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Den katolske kirkes traditionelle position Fra 1905 til 1909 vurderede den pavelige bibel-kommission, grundlagt af pave Pius X, en række moderne eksegetiske ideer og forkastede de fleste af dem som uholdbare og falske. Hvis man læser kommissionens publikationer, vil man se, at de i høj grad minder om det, som massemedierne og moderne teologer for tiden kalder fundamentalisme . F.eks. erklærede kommissionen, at der kun var én Esajas, at apostlen Skt. Johannes er forfatter til det fjerde evangelium i Det Nye Testamente, og at 1. Mosebog ligesom resten af Bibelen er historisk sand, således at f.eks. Adam og Eva faktisk eksisterede, og at de faktisk levede i Paradisets have uden sygdom og død osv. (Se [Gaudron 1999-2000]). Disse holdninger reflekterer i virkeligheden blot velkendte holdninger til den bibelske sandhed, således som de har været forsvaret af de tidligere kirkefædre og af Thomas Aquinas. Det var først i slutningen af det 19. århundrede, at der blev sat spørgsmålstegn ved disse holdninger. Det skyldes især liberale protestantiske teologer som Strauss, Schweitzer og Bultmann. Disse holdninger måtte den katolske kirke reagere imod. I perioden fra 1920 til 1950 forsvarede mange katolske forfattere direkte skabelse og afviste evolutionismen. Det gjaldt selv kardinaler som Lepicier, Journet og Ruffini. Indtil 1950 erne var det ikke usædvanligt, at katolske forfatteres introduktioner til almen medicin indeholdt et kapitel, der kritiserede evolutionsteorien. (Se [Niedermeyer 1955]). I sit hyrdebrev Humani Generis (se Vatikanets hjemmeside: http://www.vatican. va) bekræftede Pius XII de kendte hovedtræk af den katolske lære om menneskets 9

skabelse: Sjælen kommer direkte fra Gud. Adam og Eva var virkelige personer, og arvesynden stammer faktisk fra dem. Pius XII kaldte evolutionsteorien for ikke bevist , men han tillod, at den blev diskuteret blandt videnskabsfolk. Han påpegede dog, at en katolik må tro, at i det mindste de første mennesker fik deres sjæl direkte fra Gud, selv om det menneskelige legeme kunne have været udviklet fra dyrene. Dette blev dog ikke udtrykt på en meget kategorisk måde, idet han ønskede, at videnskabsfolk frit skulle kunne diskutere evolutionsteorien. Desværre blev denne rene tilladelse efterfølgende vendt om. Mange katolske forfattere ønskede at undgå konflikter mellem på den ene side troen på den Gud, som har åbenbaret sig i Jesus Kristus, og på den anden side tankerne om naturkræfter og de stærkes overlevelse som skabelsesredskaber. Humani generis blev hurtigt over- og misfortolket som det første læredokument om evolutionsteorien. I virkeligheden er det katolske læreembede kun involveret i spørgsmål vedrørende tro og moral. Paven kan aldrig som pave forsvare eller imødegå en videnskabelig position ved f.eks. at tage stilling til om den ene form for antibiotika er bedre end den anden, eller ved at tage stilling til om evolutionsteorien er holdbar eller ej. Som det sikkert er velkendt, gennemgår den officielle katolske kirke i disse år en meget alvorlig krise over hele verden. Færre og færre går i kirke, og flere og flere af kirkens folk støtter ikke de traditionelle katolske positioner. I lande som Holland og Schweiz, som indtil 1960'erne var berømte for deres tro, har situationen ændret sig radikalt, således at det nu kun er nogle få procent af katolikkerne, som går i kirke. Krisen er ikke af samme art som inden for protestantismen. Et tegn på den dybe krise er den udbredte anvendelse af den historisk-kritiske metode i præsteuddannelsen, hvilket betyder, at de præstestuderende i Europa og i Nordamerika f.eks. lærer, at miraklerne i evangelierne er ren fantasi, og at vi faktisk ikke ved ret meget om Jesus, fordi evangelierne er utroværdige osv. I alminde10

lighed har man i de lande, hvor præsterne har antaget sådanne moderne holdninger, i løbet af de seneste 30 år mistet store dele af det kirkelige liv. Det indebærer, at traditionelle katolske troende har mange andre og tungere problemer end evolutionsteorien, og at spørgsmålet om evolution ikke er centralt placeret i den katolske trosdebat. Hertil kommer, at de konservativt indstillede kirkefolk, som gerne vil forsvare traditionelle katolske læresætninger såsom Kristi guddommelighed, har følt sig paralyseret af den nuværende paves udtalelser om evolution som mere end en hypotese , og at de simpelthen har frygtet at skabe en ny Galileosag , som ville kunne give de ateistiske medier nyt skyts. Ikke desto mindre kan vi i det følgende præsentere nogle anerkendte katolske personligheder og institutioner, som stadig vil imødegå evolutionismen. Aktuelle katolske evolutions-kritiske grupper mm. Die Gustav Siverth Akademie Gustav Sieverth Akademiet (http:// www.siewerth-akademie.de/) er et lille privat, men offentligt anerkendt universitet placeret i landlige omgivelser i Schwarzwald i det sydvestlige Tyskland. Akademiet tilbyder uddannelse i samfundsfag, journalistik, filosofi og på det seneste også katolsk teologi, således at man nu kan få en fuld præsteuddannelse på stedet. Gustav Sieverth Akademiet blev grundlagt i 1980 erne af prof. dr. Alma von Stockhausen, som i mange år virkede som filosofiprofessor ved Freiburg Universitet. Akademiet har som sin officielle position bl.a. en afvisning af evolutionismen. Der er også lærere på akademiet, som ikke er katolikker. Bl.a. har prof. Siefried Scherer (præsident for Wort und Wissen og kendt fra bogen Evolution. Ein kritisches Lehrbuch ) regelmæssigt undervist på akademiet. På det seneste er denne undervisning dog overtaget af prof. Nigel Crompton, en britisk biolog, som p.t. forsker i Schweiz. På Gustav Sierverth-Akademiet udfører man ikke forskning i creationisme, men ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Bomærke for det private katolske universitet i Sydtyskland, Gustav Sieverth Akademiet. Denne institution har betydet meget for debatten om de filosofiske og teologiske konsekvenser af neodarwinismen

akademiet har en vigtig rolle i forbindelse med udbredelsen af anti-evolutionistiske synspunkter inden for den katolske kirke. Af en personlig brevveksling med prof. von Stockhausen fremgår det f.eks., at det i 1980 erne lykkedes at overbevise kardinal Ratzinger, som var leder af kirkens læreforsamling, om at evolutionismen ikke holder (se [Ratzinger 2000]). I øvrigt er akademiets videnskabelige publikationer på et meget højt intellektuelt niveau, men for det meste om specifikke filosofiske problemstillinger, som ikke-fagfolk vil have svært ved at følge. CESHE CESHE ( Cercle des études scientifiques et historiques ) er mig bekendt den eneste fransktalende organisation inden for den katolske kirke, som ud fra videnskabelige argumenter forholder sig kritisk til evolutionismen. Den blev grundlagt i 1971 til minde om Fernand Crombettes (1880-1970), som var en fransk intellektuel, der for private midler arbejdede med ægyptologi, astronomi, geologi og teologi. CESHE blev grundlagt med følgende to formål: 1. at virke for troen på skriftens ufejlbarlighed også i videnskabelige og historiske spørgsmål, hvilket bl.a. indebærer en anti-evolutionistisk position; 2. at virke for ovenstående ved at udnytte Crombettes arbejder. Efter min mening er der et problem her: Crombettes arbejder nyder ikke almindelig videnskabelig anerkendelse. Nogle af hans publikationer indeholder meget tvivlsomme påstande. F.eks. hævder Crombette at ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

have løst gåden vedrørende Linear A (i et af de skrifter, der blevet fundet fra den minoiske kultur, 2000-1600 f.Kr., i udgravninger på Kreta), idet han påpeger lighedstræk med hieroglyfferne. Desuden har han foreslået en ny oversættelse af 1. Mosebog baseret på sammenligninger mellem hebræisk og koptisk. Endelig har han uden at have geologisk eller anden forskningsmæssig evidens for det foreslået, at der oprindeligt på Jorden kun var et sammenhængende kontinent med Jerusalem som centrum. Jeg kender ikke omfanget af kredsen omkring CESH, men organisationen har en hjemmeside (http://www.chez.com/ceshe), udgiver et tidsskrift, har både en fransk og en belgisk afdeling, ligesom der afholdes både årlige videnskabelige konferencer og lokale møder. På den anden side synes det ikke at være nogen stor bevægelse. Skt. Piux broderskab (FSSPX) Dette er en religiøs orden, som blev grundlagt i 1973 af ærkebiskop og tidligere apostolsk delegat for det fransktalende Afrika Marcel Lefebvre, med det formål at bevare den katolske tradition (se http:// www.fsspx.org eller http://www.fsspx.de). Vi skal ikke her diskutere hans arbejde, men blot pege på, at ordenen bl.a. holder fast på kirkens traditionelle lære om Bibelens historiske sandhed og anti-evolutionismen. I tidsskrifter og andre publikationer under indflydelse af FSSPX kan man publicere skabelsesorienterede ideer og kritisere evolutionsteorien. I skoler og sogne under ordenens indflydelse vil man typisk ikke tro på evolutionismen, og desuden vil man i undervisningen argumentere imod denne isme. I litteraturlisten nævnes de fleste af de tyske og franske bøger og tidsskrifter, som tilbydes i de sammenhænge, som ledes af folk fra FSSPX. Det er ingen overraskelse, at den eneste seriøse katolske creationist-bog, som jeg kender til fra Europa, er skrevet af en præst inden for denne orden. Bogens titel kan oversættes Skabelse en guddommelig plan [Grün 2000]. Bogen er meget omfattende, idet den behandler alle aspekter af evolutionsteorien: biologi, palæontologi, 11

modsiger evolutionismen men også med hovedvægten lagt på andre temaer er Society for Tradition, Family and Property (TFP), en brasiliansk-født lægmandsorganisation med datterorganisationer i mange lande. TFP forsvarer traditionel katolsk tro og kultur, idet man specielt har lagt vægt på samfundsmæssige trusler mod familien og på den tidligere kommunismes trusler mod privat ejendomsret (se http:// www.tfp.org). Endelig vil man i Skt. Peters broderskab (http://www.fsspfrance.org og http://www.petrusbruderschaft.de) og i Institut of Christ King High Priest (http:// www.icrsp.com/) kunne finde mange præster, som er modstandere af evolutionismen.

Denne skabelsesorienterede bog er meget omfattende. Den behandler alle aspekter af evolutionsteorien: biologi, palæontologi, geologi, kosmologi, filosofi og teologi. Forfatteren Johannes Grün har relation til FSSPX

geologi, kosmologi, filosofi og teologi. Bogens omfang er samtidigt dens problem, da dens niveau er relativt højt, hvilket dårligt kan undgås, når man gerne vil give grundig baggrundsinformationer på alle disse områder. Man skal altså have en vis faglig baggrundsviden for at kunne følge alle dele af bogen. Der findes også andre bøger af folk, som i forskellig grad har relation til FSSPX. Nogle af de FSSPX-inspirerede tidsskrifter har også udgivet særnumre om evolution. Se litteraturlisten. FSSPX er ikke den eneste katolske organisation, som modsiger evolutionismen, men det er oplagt den vigtigste. På den anden side lægger man i FSSPX hovedvægten på det almindelige arbejde i sognene, hvorfor spørgsmålet om evolutionisme ikke bliver en hovedsag for FSSPX. En anden religiøs organisation, som 12

Engelsk-talende forfattere I litteraturlisten findes en liste over katolske bøger, som kritiserer evolutionsteorien. Personligt finder jeg, at den australske, katolske lægmand, Gerard J. Keane, har skrevet den bedste af de katolske creationist-bøger, jeg kender til. Hvis man vil kende katolske standpunkter i forhold til creationismen, er det bogen, man bør læse. Den er meget aktuel og sætter også sagen i relation til kirkens aktuelle lære. Bogen har en indledning skrevet af et medlem af det polske videnskabsakademi, og den beskæftiger sig både med videnskabelige, filosofiske og teologiske aspekter af spørgsmålet udvikling og skabelse. Jeg har ikke et fuldt overblik over de katolske grupper i den engelsk-talende verden, som interesserer sig for evolution, men jeg tror, at jeg ville have opdaget det, hvis der var andre meget betydningsfulde katolske creationist-organisationer mm. i den del af verden, end de nævnte. Hvorfor er der ikke mere katolsk modstand mod evolutionsteorien? Pavens tale i 1996 til medlemmerne af Det Pavelige Akademi for Videnskaberne, i hvilket han hævdede, at evolutionsteorien er mere end en hypotese , har naturligvis konsekvenser. Konservative katolikker vil være tilbøjelige til at identificere katolsk tro med pavens lære. I modsætning hertil vil en ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

traditionalist se på hele traditionen og vælge de positioner, der i videst udstrækning har traditionen med sig især hvis de passer bedst med Bibelen. Man skal selvfølgelig ikke undervurdere betydningen af Det Pavelige Akademi for Videnskaberne. Dets generelle funktion er at rådgive paven og hans teologiske stab i videnskabelige spørgsmål, således at de bedre kan bedømme de moralske implikationer for moderne emner f.eks. vedrørende kloning og internettet. De 80 medlemmer af akademiet er alle evolutionister, 25 af dem er nobelprismodtagere. Desværre er det tilsyneladende helt uden betydning for udpegningen af medlemmer til akademiet, om der er tale om en praktiserende katolik eller i det hele taget om en kristen person. Den berømte Stephen Hawkins er f.eks. medlem af akademiet! Både fra Vatikanet, Akademiet selv og fra den videnskabelige verden (hvor anti-evolutionister kan have svært ved at opnå anerkendelse) lægges der stor vægt på at få udpeget flere evolutionister til akademiet. Ingen i Akademiet er kvalificeret til at give en troværdig gennemgang af skabelsesteorierne og af den antievolutionistiske forskning, som trods alt findes. Grundene til, at der ikke er mere katolsk modstand mod evolutionsteorien kunne opsummeres på følgende måde: 1. Krisen i kirken siden Vatikaner-koncilet er ikke protestantismen, men derimod et værdi-forfald inden for katolicismen. Den moderne ateistiske verden har brutalt fejet ind gennem kirken. F.eks. accepterer stort set alle professorer i katolsk moralteologi nu sex før ægteskabet. Tidligere ville man have afskediget sådanne professorer. Nu giver man dem i stedet poster som biskopper og kardinaler. 2. Teilhard de Chardin (1881-1955) har haft stor betydning for debatten om spørgsmålet. Han var jesuiterpræst og desuden velkendt palæontolog med meget stor indflydelse. Han opfandt en helt ny teologi baseret på evolution. Han er helt bestemt ikke katolik (idet han benægter arvesynden, mennesket særlige ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

og velsignede natur, nødvendigheden af forløsningen), og kan vel dårligt kaldes kristen, eftersom han mere eller mindre benægter opstandelsen og Kristi guddommelighed, og eftersom han siger, at Gud udvikler sig . Teilhard de Chardin ser sig selv som en lige så stor kristolog som Skt. Paulus og Skt. Johannes. Han beskriver Kristus som omega-punktet i den evolutionære proces. Hans tanker blev fordømt af hans overordnede og af kirken som helhed. Indtil sin død i 1955 kunne han ikke offentliggøre sine skrifter, som først udkom efter hans død. Man bør i den forbindelse bemærke, at dette at fordømme skrifter inden for kirken, skal forstås som et signal om den manglende kvalitet. Det drejer sig om kvalitetsmærkning på samme måde som made in Norway eller made in Germany i modsætning til made in Hongkong . Et medlem af præsteskabet må i modsætning til lægfolk underkaste sig specielle restriktioner, simpelthen fordi hans ord vil blive tillagt mere kvalitet. Man er jo ikke bare præst for sig selv, men man er sat til at tjene Kristus og hans rige. 3. Der er et alvorligt skred bort fra de bibelske (og dermed katolske) positioner i den interreligiøse dialog, mindre misssionsiver og tro på absolut sandhed og Jesu Kristi guddommelighed. Der er nye formuleringer af den katolske tro om Adam og Eva, død og lidelse, arvesynden. Med de nye formuleringer behøver man ikke at tage stilling til evolutionismen. Dermed bliver der mindre interesse for at engagere sig i spørgsmålet. Konklusion En protestantisk kristen, som tror på Bibelen, og som af den grund er kritisk over for evolutionismen, vil hurtigt få øje på, at spørgsmålet om skabelse/udvikling ikke er ret vigtigt inden for den katolske kirke. Faktisk må den katolske kirke se meget større problemer i øjnene. Meget af denne krise især den moderne eksegese med alle dens konsekvenser er kommet ind i katolicismen fra den liberale protestantisme. 13

Resultatet er, at meget få katolske organisationer som Skt. Piux broderskab eller The Societies for Family, Tradition and Property har formuleret en egentlig stillingtagen til evolutionismen. Der er meget lidt organiseret filosofisk og teologisk forskning på feltet udført af katolikker eller katolske institutioner. Man tager højst emnet op på en generel måde. Som det gælder for bogen Schöpfung. Ein göttlicher Plan , er de bøger, der trods alt findes i høj grad baseret på resultater opnået gennem skabelsesforskning udført af folk fra evangeliske (protestantiske) organisationer som Wort und Wissen . Katolikker, som er imod evolutionismen, tager ligesom jeg selv ofte del i sådanne evangeliske/protestantiske organisationers arbejde. Men man kan håbe, at situationen vil ændre sig til det bedre, når den katolske kirke er kommet over den nuværende krise. Oversat af Peter Øhrstrøm Referencer Charles Seife, Science and religion advance together at Pontifical Academy, Science 291, p.1472-1474 (23. 2. 2001) Matthias Gaudron, Die Entstehung der Evangelien, Mitteilungsblatt der Priesterbruderschaft St. Pius X. für den deutschen Sprachraum. N°. 251, p. 29-38 (11/1999) + N°. 252, p. 29-34 (12/1999) + N°. 252, p. 24-32 (1/2000). Albert Niedermeyer, Allgemeinde Pastoralmedizin, Band I. Philosophische Propädeutik der Medizin, Herder Verlag Wien 1955 Josef Kardinal Ratzinger, Das Christentum. Der Sieg der Einsicht über die Welt der Religionen, 30 Tage Nr. 1, p. 33-44 (2000) Johannes Grün, Die Schöpfung. Ein göttlicher Plan. Verax-Verlag Müstair/ CH 2000 ISBN 3-909065-05-8 Litteratur Bøger Gerard J. Keane, Creation rediscovered. Evolution and the importance of the

14

origins debate, 2nd and expanded edition, TAN Books and Publishers Inc, Rockford, Illinois 61105, USA, 398 p., ISBN 0-89555607-3 (1999) Michael J. Behe, Darwin s Black Box, The biochemical challenge to evolution, Touchstone Rockefeller Center, 1230 Avenue of the Americas, New York, NY 10020, 304 p., ISBN 0-684-82754-9 (1998) Walter Hoeres, Evolution und Geist, (Respondeo N° 4), 2nd ed., Verlag Franz Schmitt, Postfach 1831, 53708 Siegburg, Germany, 176., ISBN 3-87710-265-4 (2003) Johannes Grün, Die Schöpfung. Ein göttlicher Plan. Verax-Verlag Müstair/CH, 546 p., ISBN 3-909065-05-8 (2000) Bruno Vollmert, Die Entstehung der Lebewesen in naturwissenschaftlicher Sicht, Schriftenreihe der Gustav-Siewerth-Akademie, volume 5, 2nd ed., 77 p., ISBN 3928273-05-1 (1999) Dominique Tassot, Das Affentheater. Entwicklung oder Erschaffung des Menschen?, Pro fide catholica Durach, 186 pages, ISBN 3-929170-50-7 (1995) Robert Spaemann, Reinhard Löw, Peter Koslowski (editors), Evolutionismus und Christentum, Acta humaniora, VCH-Verlagsgesellschaft Weinheim, 156 p., ISBN 3527-17537-3 (1986) Daniel Raffard de Brienne, Pour en finir avec l évolution, Perrin & Perrin Paris 1998, 156 p., ISBN 2-911005-17-1 Tidsskrifter specielt om evolutionisme Evolution, Wissenschaft oder Aberglaube?, Der Gerade Weg, Nr. 4 1996, 19. Jahrgang ( Katholische Jugendbewegung ) Evolution ou l homme créé à l image du singe, Savoir et Servir n° 62, march 1998 ( Mouvement de la Jeunesse Catholique de France ) ISSN 0299-8734 Wolfgang B. Lindemann 22, rue d Anjou, F-44000 Nantes Web-site: www.wolfganglindemann.net E-mail: contact@wolfganglindemann.net

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Har paven virkelig godkendt neodarwinismen? Til Det pavelige Videnskabernes Akademi Vi bringer et uddrag, Nogle vil måske mene at vi ved at bringe denne artikel, bryder med ORIGOs hidtidige linje med ikke at bringe forkyndende stof. Det er imidlertid ikke Pavens forkyndelse i disse linjer der har den største interesse, men derimod den indflydelse som Pavens ord har på mange tænkende mennesker. Endvidere bringes dette uddrag for at læserne ved selvsyn kan konstatere om Paven nu også har godkendt neodarwinismen som det påstås fra flere sider. Af Pave Johannes Paulus II Idet vi i år fejrer 60-årsdagen for retableringen af Akademiet, er det mig en stor glæde at få lov at minde om min forløbers, Pius XII s, intentioner, nemlig at han ønskede at samle en udvalgt gruppe lærde om sig som, i komplet frihed, skulle kunne informere Den hellige Stol om udviklingstendenserne inden for den naturvidenskabelige forskning og dermed bidrage til de nødvendige overvejelser. Til dem som han havde den glæde at kalde til Kirkens Videnskabelige Senat, havde han kun én bøn: At de ville tjene sandheden. Lad mig i dag forny denne opfordring, i den sikre bevidsthed om at vi alle kan drage nytte af det frugtbare i en oprigtig dialog Kirken og videnskaben imellem . Jeg er meget glad for Deres første valg ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

af tema: Livets oprindelse og evolution; et essentielt tema som har stor interesse for Kirken, eftersom Åbenbaringen1 har sine egne læresætninger vedrørende menneskets natur og oprindelse. Hvordan bringe de konklusioner som forskellige videnskabelige discipliner er nået frem til, sammen med dem som er indeholdt i hvordan Åbenbaringen lyder til os? Og hvis disse ved første øjekast synes at konflikte med hinanden, hvortil skal vi så vende os for en løsning? Vi véd at sandheden kan ikke modsige sandheden (Leo XII i Providentissimus Deus). Men for at kunne forstå de historiske realiteter vil Deres undersøgelser i forholdet mellem Kirken og det videnskabelige samfund mellem det 16. og det 18. århundrede være af den største betydning. Når det gælder naturen giver udviklingen af naturvidenskaben og dens brug anledning til nye undersøgelser/spørgsmål. Kirken vil bedre kunne udbrede sit arbejde i det omfang vi forstår de essentielle aspekter af disse nye udviklingstendenser. Således vil Kirken, med sin særlige mission, være i stand til at fremlægge de kriterier ved hvilke vi kan udstikke retningslinjerne for den moralske adfærd som er alle menneskers kald, set i lyset af deres hele frelse. I sit hyrdebrev Humani Generis (fra 1950) har min forgænger Pius XII allerede slået fast at der ikke er nogen konflikt mellem evolutionen og trossætningen/doktri-

1 Hvis jeg som ikkekatolik skal tillade mig at udlægge teksten her, så bruger Paven begrebet Åbenbaringen som en betegnelse for alt det Biblen og traditionen har lagt ned af dogmer i den samlede kristenhed.

15

nen der vedrører mennesket og dets kaldelse, under forudsætning af at vi ikke overser visse fikspunkter. Det er vigtigt at der bliver sat et fornuftigt hegn om forståelse af Skriften, så man kan få elimineret enhver ubetimelig fortolkning som får den til sige noget den ikke har til hensigt at sige. Teologerne og de som arbejder med den bibelske eksegese, må, for at kunne afgrænse deres eget felt på en ordentlig måde, være velinformeret om de seneste videnskabelige landvindinger. rundskrivelsen Humani Generis behandlede evolutionismedoktrinen som en seriøs hypotese der er seriøs forskning værd, sammen med den modsatte hypotese. Pius XII angav to metodiske vilkår for et sådant studium: Man kan ikke antage dette synspunkt som om det udgør en doktrin som er sikker og som er demonstrérbar, og man kan ikke blot tilsidesætte Åbenbaringens lære vedrørende de relevante spørgsmål. I dag, mere end et halvt århundrede efter dette hyrdebrev, leder nye opdagelser os hen imod en anerkendelse af evolutionen som noget der er mere end en blot og bar hypotese. Der har været visse problemer med en fransk-engelsk oversættelse af netop dette vigtige udsagn. L Osservatore Romanos engelske udgave understreger imidlertid at oversættelsen som angivet herover (her i den danske oversættelse af den engelske tekst), er den korrekte. Men derefter kommer følgende interessante fortolkningspræcisering: Man bør bemærke at en hypotese udgør et foreløbigt stade i den videnskabelige metode, og at Pavens udtalelse alene går på at evolutionsteorien er nået ud over dette foreløbige stade. Dette gælder i sandhed med hensyn til den kosmologiske evolution (af det fysiske univers) som både Pius XII og Johannes Paulus II har lovprist. Men det gælder ikke med hensyn til biologien, over for hvilken paverne har manet til almindelig forsigtighed (både i Humani Generis og i indeværende skrivelse). Som en understregning af denne tolk16

Karol Wojtyla alias Pave Johannes Paul II

ning fortsætter den pavelige skrivelse med en konstatering af hvad man forstår ved en videnskabelig teori. Derudover må udformningen af en teori som handler om evolutionen, idet den skal være i overensstemmelse med de observerede data, også omfatte inddragelse af nogle ideer fra naturfilosofien.

» der er involveret forskellige former

for filosofi i forklaringsmodellerne.

For at sige sandheden må man snarere tale om flere evolutionsteorier end om Evolutionsteorien. Det er nødvendigt at tale om flere her, dels fordi der findes flere forskellige forklaringer på evolutionens virkemåder, dels fordi der er involveret forskellige former for filosofi i forklaringsmodellerne. Der findes teorier som hviler på materialisme og reduktionisme, og der findes teorier der hviler på det spirituelle. Og her ligger kompetencen for den endelige bedømmelse hos filosofien, og ud over det, hos teologien. Kirkens myndighed har en direkte inteORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

resse i spørgsmålet om evolutionen fordi det berører grundopfattelsen af mennesket som Åbenbaringen fortæller os er skabt i Guds billede, til Hans lighed. Konciliekonstitutionen Gaudium & Spes har efterladt os et storslået udtryk for denne trossætning som er grundlæggende i den kristne tænkning. Koncilet minder os om at mennesket er den eneste skabning som Gud har ønsket for sin egen skyld . Med andre ord, et menneske kan ikke reduceres til et mål i sig selv, eller som et middel, et redskab for hverken arten eller samfundet: Det har værdi i sig selv. Mennesket er et individ! Mennesket kan, i kraft af sin intelligens og sin vilje, indgå i relationer, i fællesskaber, i solidaritet, i dette at give sig selv som gave til andre som dét det er. Apostelen Thomas slår fast at menneskets lighed med Gud hviler særligt i dets evne til tankevirksomhed, fordi menneskets forhold til genstanden for dets viden er som Guds fællesskab med sin skabning Men selv ud over det kaldes mennesket til at træde ind i et kærlighedens fællesskab med Gud selv, et fællesskab som skal finde sit fulde udtryk ved tidens ende, i evigheden. I den opstandne Kristi mysterium åbenbares den fulde storhed i dette kald til os Det er i kraft af sin evige sjæls værdi at det hele menneske, også legemet, besidder en så stor værdighed. Pius XII har understreget det: Hvis det menneskelige legemes oprindelse hidrører fra den levende materie som var før, så er den åndelige sjæl skabt direkte af Gud (»animas enim a Deo immediate creati catholica fides non retimere iubet«, Humani Generis).

»

Som resultat heraf må de evolutionsteorier som, på grund af de filosofier de er inspireret af, anser menneskets ånd som opstået af de kræfter som behersker den levende materie eller som et simpelt biprodukt af samme materie, være uforenelige med sandheden om mennesket. Som resultat heraf må de evolutionsteorier som, på grund af de filosofier de er inspireret af, anser menneskets ånd som opORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

stået af de kræfter som behersker den levende materie eller som et simpelt biprodukt af samme materie, være uforenelige med sandheden om mennesket. Og samtidig vil de være ude af stand til at danne basis for menneskets værdighed. Paven fortsætter med at påpege hvad han giver udtryk for er et ontologisk spring, nemlig mht. mennesket. Paven noterer sig at dét som ved første øjekast ser ud til at være noget uoverstigeligt uforeneligt, måske netop kan gribes ved anerkendelse af forskellige metoder i forskellige erkendelsesgrene. Den observerende videnskab beskriver og måler, med stadig større præcision, livets mange manifestationer i tid og rum. Men i det øjeblik vi bevæger os ind på det åndelige område, går denne metode ikke længere. Selvom vi kan erkende, ved eksperimenterende forskning, en række meget værdifulde tegn på hvad menneskeligt liv er for noget. Men eksperimenter der beskæftiger sig med metafysisk viden, selvbevidsthed og selvforståelse, samvittighed, den menneskelige frihed, æstetiske og religiøse erfaringer alt dette må analyseres ud fra en filosofisk refleksion, mens teologien søger at afklare den ultimative mening med Skaberens mange former for design. Afsluttende henleder paven forsamlingens opmærksomhed på det signifikante i at Johannesevangeliet refererer livet til det guddommelige lys som Kristus bringer os. Og han slutter med: For at gøre os agtpågivende over for de alvorlige fristelser vi står ansigt til ansigt med, bruger vor Herre de storslåede ord fra 5. Mosebog: Mennesket lever ikke at brød alene, men af hvert et ord som udgår af Guds mund (5 Mos 8,3 og Matt 4,4). Yderligere lægger vi mærke til at livet er en af de smukkeste betegnelser Bibelen bruger om Gud: Han er den levende Gud! Sendt den 22. oktober 1996 Oversat og bearbejdet af back 17

FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ

FAQ

Er Darwins evolutionsteori bevist?

Strengt taget kan man aldrig bevise en almen teori i de empiriske videnskaber (fysik, kemi, biologi ). Kun i matematik og i logik kan man føre beviser for almene teorier. Derimod kan man i mange tilfælde teste almene naturvidenskabelige teorier, dvs. man kan undersøge om de forudsigelser, som følger af teorierne, holder stik i virkeligheden. Man har i mange år diskuteret, i hvilken grad Darwins evolutionsteori overhovedet kan testes. Sagen er, at det kommer an på, hvad der nærmere menes med Darwins evolutionsteori . Hvis der alene er tale om enkle udsagn, f.eks. om naturlig udvælgelse, er der efter min mening ingen tvivl. Man kan faktisk teste påstanden om naturlig udvælgelse, og alt tyder på, at påstanden hidtil har bestået alle tests. Men hvad med den meget mere vidtgående påstand om at alle levende arter på jorden spontant har udviklet sig fra nogle få primitive organismer alene på grund af nogle få specificerede mekanismer såsom naturlig

udvælgelse og små variationer fra generation til generation? Denne mere vidtgående udgave af darwinismen kan så vidt jeg kan se ikke testes. Ingen tænkelig observation vil kunne tvinge darwinisterne til opgive denne vidtgående påstand. Uanset hvad man iagttager, vil de kunne fastholde deres synspunkt. Noget tilsvarende gælder i øvrigt den skabelsestroende, som hævder, at livets arter ikke er opstået alene ved de omtalte darwinistiske mekanismer. Begge parter darwinisten og den skabelsestroende må tage udgangspunkt i den opfattelse, som de personligt vurderer som mest sandsynlig. Ingen af dem kan føre tvingende bevis for deres favorit-teori. Det betyder dog ikke, at de er afskåret fra at debattere og argumentere, når det drejer sig om livets tilblivelse. Men begge parter må indse, at de som udgangspunkt for deres syn på sagen må bygge på en overbevisning om forhold, som ikke kan testes direkte. De må med andre ord begge tage udgangspunkt i en tro Peter Øhrstrøm

FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ

FAQ

Er det rigtigt, at Charles Darwin på sine gamle dage vendte tilbage til sin kristne tro? Det fortælles ofte, at Charles Darwin i det sidste år af sit liv opgav sin hidtidige udviklingslære, og at han i stedet vendte tilbage til sin ungdoms skabelsestro. Det er dog yderst tvivlsomt, om denne historie har hold i virkeligheden. Meget tyder ganske vist på, at det er rigtigt, at Lady Elizabeth Hope i efteråret 1881 besøgte Emma og Charles Darwin, og at hun så Darwin læse i Bibelen ved den lejlighed. Meget tyder også på, at Lady Hope fik det indtryk, at Darwin

18

havde skiftet mening, og at han nu i højere grad regnede med Gud som livets skaber. Det er også klart, at noget sådant ville have været en meget stor glæde for Emma Darwin, der var kendt som en meget engageret kristen kvinde. På den anden side er der ikke evidens for historien ud over Lady Hopes beretning, og Charles Darwins søn, Francis, og T.H. Huxley benægtede allerede i 1887, da rygterne om Charles omvendelse kom frem, at der skulle være noget som helst hold i historien. (Se i øvrigt nærmere i min artikel om emnet i ORIGO nr. 64, 1999, pp. 13-19.) Peter Øhrstrøm

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Hvaler: Ingen tegn på evolution Sagen kort: Der har i mange år efter Darwin været underlig tavst omkring hvalernes opståen. I de senere år har man søgt at råde bod på dette med nogle ret søgte forklaringer. Her skildres nogle gode eksempler på hvad der sker når videnskab bliver til trospåstande. Af Malcolm Bowden, Creation Science Movement Hvaler er blandt de mest imponerende dyr, som mennesket kender til. De er enorme i størrelse og smukt designet til livet i havet. Her skal blot nævnes nogle få af de meget specialiserede egenskaber ved disse dyr. 1) Da de befinder sig i meget koldt vand i det meste af deres liv, ville de hurtigt miste varme, hvis ikke det var for deres beskyttende lag af spæk. De har heller ikke nogen svedkirtler. 2) Hvalunger fødes i vandet og har deres åndehul placeret oven for deres spiserør således, at mælken, der pumpes ud fra moderen, ikke kommer ned i åndehullet. Mælken har et fedtindhold, der er 12 gange højere end komælks, og den nyfødte hval fordobler sin vægt på 5 dage. 3) Hvalerne kan tømme og fylde 90% af deres lungekapacitet. Sammenlignet med menneskets 15% er dette en meget høj effektivitet. De kan dykke til store havdybder og forblive neddykket i op til 2 timer. Deres muskler indeholder ekstra høje mængder af myoglobin til deponering af ilt under disse lange neddykninger. 4) Lyd kan forplante sig over store afstande i vand, og hvaler kan sende budska-

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

ber til hinanden ved hjælp af sådanne lyde. De er i stand til at springe op over havoverfladen og falde ned igen med et højt plask. Nogle mener, at dette måske er en måde at sende signaler på over endnu større afstande. Andre mener, det er en måde at befri huden for parasitter på. 5) De indkredser store fiskestimer og indfanger dem ved at opsende bobler i et særligt mønster. Andre hvaler driver fiskestimerne op til overfladen, hvor de konsumeres. Hvis ikke alle disse egenskaber er resultat af overvældende fint design, hvordan opstod de da? Vi skal se på evolutionisternes argumenter. Darwins forslag Hvaler er vandlevende dyr, der ikke desto mindre klassificeres som pattedyr, fordi de dier deres unger. Hvordan de kunne opstå fra landdyr, har altid været et problem at forstå for evolutionister. Darwin antog i sin første udgave af The Origin of Species fra 1859, at de udviklede sig fra landdyr. Antagelig var muligheden for, at en fisk havde udviklet sig direkte til et pattedyr, trods alt for umulig selv for ham at antage. Han nævnte, at bjørne kan ses svømme i floder med gabet vidt åbent i den hensigt at fange insekter. Han foreslog, at i løbet af årmillionerne havde de gradvist udviklet sig, så de fik finner, hale og andre bygningstræk, der kendetegner hvaler. Hvordan de gjorde dette uden at efterlade sig ét eneste mellemstadium, er et spørgsmål, som aldrig er blevet besvaret. Darwin var godt klar over svagheden i sin antagelse, og efter de to første udgaver af bogen droppede han stille og roligt sine antagelser.

19

National Geographic 1976 Man skulle have troet, at spørgsmålet om hvalernes oprindelse var blevet omhyggeligt overset. Men i december 1976 stod at læse i National Geographic (1), at hvalernes udvikling til deres suveræne størrelse begyndte for omkring 60 millioner år siden, da hårede, firbenede pattedyr i deres søgen efter føde eller gemmesteder entrede vandmiljøet. Som tidsaldrene gik, begyndte der gradvist at ske ændringer med dem: bagbenene forsvandt, forbenene ændredes til luffer, hårdækningen forsvandt til fordel for et tykt, blødt lag af spæk, næseborene flyttedes op på toppen af hovedet, halen blev bredere, og som følge af vandets opdrift blev kropsformen enorm. Endnu en gang er forestillingsevnen uden grænser! Man kan næsten kun beundre evolutionister for deres urokkelige tro på deres teori, på trods af klart modstridende indicier. Lad os blot betragte et enkelt problem: Hvordan kan man forestille sig, at en mellemform både kunne ånde og spise, idet dens åndehul gradvist flyttede sig fra munddelene til toppen af hovedet? Artikler i Nature 2000 Adskillige dyrearter er blevet foreslået som forstadier til hvalerne. Det prestigefyldte tidsskrift Nature (2, 3) har givet det foreløbig seneste bud. Det står her beskrevet, at de første hvaler var helt landlevende og endog effektive løbere . Næppe en særlig god forberedelse til at blive havdyr! Fem skeletter afbildes til støtte for denne hypotese. Pakicetus (Pakistan-hvalen) er det første og principielle fossil, som diskuteres i artiklen. En nøje undersøgelse af artiklen afslører imidlertid, at der ikke dokumenteres nogen som helst forbindelse mellem dette fossil og hvalerne. Den eneste reference er, at mellemøret var specialiseret med den mulighed, at dette var en tilpasning til at høre under vand. Men artiklen ser bort fra denne mulighed. Idet den beskriver de mange kendetegn på landlevende levevis, som Pakicetus besad, konkluderes det, at Pakicetider var landlevende pattedyr, der ikke var mere tilbøjelige til et liv i vand end en nulevende tapir . Der er såle20

des ikke den fjerneste antydning af, at de var forløbere for hvalerne, og man undrer sig over, hvorfor de derfor er bragt på bane som kandidater. Tilsvarende placeres fossilet Ambulocetus natans som det nærmeste til hvalerne, men indicierne herpå, som omtales i Nature, viser, at der også her var tale om et normalt landdyr. National Geographic 2001 National Geographic Magazine har gentaget sine argumenter fra 1976 i en artikel fra 2001. Bare et eksempel på den artistiske forestillingsevne skal nævnes her: I en af tegningerne til artiklen tilføjer man svømmehud mellem tæerne på for- og bagben af Ambulocetus, så det ser ud, som om dyret var tilpasset et liv i vand. Der er ingen dokumentation for denne svømmehud. Bagbenene bliver også placeret sådan, at de kan se ud som værende på vej til at blive til finner, men i Nature-artiklerne beskrives de som fuldstændig normale i placering og form. I begge artikler fremstilles AmbuloceORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

tus imidlertid som en mellemform på vej til udvikling af hvaler. Men med sådanne fantasi-forestillinger kan man roligt påstå, at det videnskabelige viger for ønsketænkning. Med så lidt dokumentation som tilfældet er, går forfatteren over til at beskrive dyrets kraniebygning: Måske det mest interessante træk ved dette overgangs-dyr er hjerneskallens udformning Herefter diskuteres de forskellige placeringer af næseåbninger ved de forskellige arter. Man behøver ikke læse særlig grundigt for at opdage, at forbindelsen mellem arterne simpelt hen ikke eksisterer, trods diverse påstande. Hovedforfatter af Nature-artiklen, som er omtalt ovenfor, er Hans Thewissen, og i denne artikel overser han ideen om, at den indre øreknogle af Pakicetus indicerer nogen forbindelse til hvalerne. Trods dette citeres han i National Geographic-artiklen for at påstå, at denne knogle er smukt intermediær dens struktur hjælper os med at besvare, hvordan et landpattedyrs øre er tilpasset undervandslyde . Han giver en totalt modsigende mening til kende i dette mere populærvidenskabelige tidsskrift. Hvis vi skal opsummere, kan det siges, at de første tre fossiler på tegningen er klart landdyr. I lyset af de fakta, der er nævnt i artiklerne, er tilknytningen til klassen Cetus (hvaler) for henholdsvis Pakicetus og Ambylocetus udokumenteret og bevidst misvisende. Navnet er i virkeligheden det eneste, der knytter dem til hvalerne! Konklusion Den idé, at pattedyrene vendte tilbage til havet og blev til hvaler, er komplet udokumenteret. Ikke desto mindre er evolutionisterne nødt til at mene dette for at lukke et enormt hul i deres teori. Bare et eksempel, et citat af professor Steve Jones: For folk i det 19. århundrede var ideen latterlig; men nu synes ideen om, at evolutionen kan skabe en hval-bjørn fra et landdyr rimelig og fornuftig . Hvad er det, Jones siger her? Sa-

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

gen er den, at efter mange års evolutionssnak er folk blevet så trætte, at de er parate til endog at sluge denne idé. Jones arbejder åbenbart ud fra den forudsætning, at man kan fortælle folk hvad som helst om evolution, bare man gør det - tilstrækkelig ofte, - med autoritet, og - uden at fortrække en mine! Oversat af Holger Daugaard Kilde: 1. National Geographic Magazine 150 no. 6, December 1976. 2. Thewissen, J. Et al. 2000. Skeletons of terrestrial cetaceans and the relationship of whales to artiodactyles. Nature 413, 277-281. 3. de Muizon, C. 2001. Walking with whales. Nature 413, 259-260.

21

Konflikten der aldrig har eksisteret Anmeldelse af antologien Science & Religion Sagen kort: I fremstillingen af videnskabens vilkår i middelalderen tegnes altid et billede af en kamp mellem den fremadstræbende videnskab og den reaktionære Kirke. At det ingenlunde forholder sig således, har over 20 historikere sat sig for at fortælle noget om. Af Andreas Peterson Hentet fra websitet http:// www.geocities.com/evolutionsteori/ Religion er skadelig for videnskaben. Det ved alle og enhver. Hvem husker ikke Galileo, der endte sine dage på bålet, fordi han benægtede Bibelens klare ord om, at Jorden er universets centrum? Eller Colombus, der nær var blevet stemplet som kætter, fordi han formastede sig til at mene, at Jorden var rund, og at man kunne sejle til Indien fra den anden side? Heldigvis vandt fornuften i den sidste ende over dogmerne, og historien viser, hvordan religionen gang på gang har måttet vige for det videnskabelige fremskridt. Som Huxley i sin anmeldelse af Arternes Oprindelse bemærkede, ligger teologerne omkring videnskabens vugge, som slangerne om Herkules . Desværre er dette ikke sandt, og historikere har vidst det i årtier. I bogen Science & Religion tager en mængde historikere bladet fra munden og beskriver i en række ar22

Relaterede sider: The Myth of the Flat Earth Af Jeffrey Burton Russell. The Galileo Legend Af Thomas Lessl. Natural Adversaries? Af David Lindberg, forfatter til to artikler i Science & Religion. Christianity Today

tikler, hvordan den moderne forskning har ændret opfattelse på en række forskellige områder. I stedet for at se mødet mellem religion og videnskab som konfliktfyldt, bør vi snarere se det som værende komplekst, som en af forfatterne, David Lindberg, skriver: Der var ingen krig mellem videnskaben og kirken. Historien om videnskaben og kristendommen i middelalderen er ikke en beretning om undertrykkelse, ej heller en af dens absolutte modsætninger, støtte og opmuntring. Hvad vi i stedet finder, er et samspil, der udviser al den variation og kompleksitet, som vi er vant til på andre områder af menneskelig aktivitet: konflikt, kompromis, forståelse, misforståelse, tilpasning, dialog, fremmedgørelse, kunsten at forene kræfter og nødvendigheden af at gå forskellige veje. (pp. 70-71) F.eks. var der så godt som ingen i kristenheden, der troede, at Jorden var flad, heller ikke før Columbus; nogle få teologer var undtagelsen, men de blev stort set ignoreret. Først i 1830 erne blev deres værker hentet frem igen, og da for at understøtte ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

illusionen, at troen på en flad Jord var udbredt i kirken i middelalderen. Mytens popularitet skyldes forfatteren Washington Irvin, der i sin historiske roman om Columbus opdigtede billedet af den enlige opdagelsesrejsende, der måtte kæmpe mod datidens tro på en flad Jord. Og Galileo blev hverken tortureret eller brændt, men kun sat under livsvarig husarrest, hvilket da også har været slemt nok endda. Men der vil være tale om en forsimpling kun at tilskrive Bibelen modstanden mod hans teorier. På det tidspunkt havde grækeren Aristoteles ideer en stor indflydelse i kirken, og deriblandt også hans opfattelse af Jorden som universets centrum. Både Galileo og kardinal Bellarmine, der førte sagen imod ham, var enige om, at der ikke var noget i Bibelen selv, der talte imod en bevægelig Jord. Men videnskaben (og dermed også kirken, da de fleste teologer også bedrev forskning) accepterede Aristoteles filosofiske og logiske argumenter, der på det tidspunkt virkede ganske overbevisende, at Jorden umuligt kunne bevæge sig. Men hvis billedet af den evige kamp melORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

lem tro og videnskab er forkert, hvorfor nyder den så så stor udbredelse i dag? Konflikttesen blev udbredt af John Draper og Andrew White, der i henholdsvis History of the Conflict Between Religion and Science og A History of the Warfare of Science With Theology in Christendom præsenterede, hvad der virkede som objektive historiske analyser af religionens årelange kamp mod rationaliteten. Bag tesen stod dog Thomas Huxley, Darwins bulldog . I sine kampe mod modstanderne af darwinismen fandt han det nyttigt, hvis Darwins udviklingsteori kunne fremstilles som det seneste slag i en lang kamp, hvor religionen til stadighed havde måttet give plads for videnskaben. Således formulerede Huxley sit konfliktprægede syn med, hvad Colin Russel kalder en fin ligegyldighed, over for, hvad historien beretter (p. 10), hvorefter White og Draper kanoniserede det i deres polemiske værker. Science & Religion indeholder bidrag fra over 20 forskellige historikere, bl.a. så velkendte navne som James Moore, Ronald Numbers og Pulitzerprismodtageren Edward Larson, og kommer vidt omkring, fra Aristoteles tanker og deres modtagelse i den kristne teologi over kausalitet i den muslimske tradition til den moderne miljøbevidsthed og kvantemekaniks religiøse aspekter. Der er endog blevet plads til en artikel af William Dembski, en af fortalerne for den nye teori om intelligent design, hvori han beretter om design-argumentet gennem tiden! Spørgsmålet om sammenhængen mellem videnskab og religion kommer ofte på banen i diskussioner om skabelse og evolution, og ingen deltager i disse diskussioner bør snyde sig selv for denne glimrende indføring i emnet. Science & Religion: A Historical Introduction Redigeret af Gary B. Ferngren The John Hopinks University Press: Baltimore. 2002, 401 pp. Denne og andre artikler om skabelse og evolution kan læses på min hjemmeside: www.geocities.com/evolutionsteori/ 23

FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ

FAQ

Spørgsmål fra IMU: 1) Utelukker skapelsestanken enhver form for evolusjon? 2) I skapelsesberetningen leser vi om Edens hage og en fullkommen tilstand før syndefallet kom inn i verden, vil ikke denne paradistilstand stå i sterk motsetning til evolusjonstanken ?

Ad 1) Nej, det gør den ikke. Det man normalt kalder mikroevolution eller variation , er en mindre ændring af dyregrupper, og den er et videnskabeligt faktum som bruges til at forklare evolution, men den understøtter mindst lige så godt teorien om en skabelse. Et eksempel på mikroevolution er variation af hundenes grundtype der har udviklet sig fra ulve til hyæner, pekingesere, rottweilere og mange andre varianter. En grundtype er det samme som det der hedder slags i skabelsesberetningen. Gud har skabt hver grundtype med et potentiale til at variere sig, men kun inden for grundtypen. Altså bliver hunde kun til en slags hunde og katte kun til en slags katte. Inden for evolutionen taler man også om makroevolution som er en udvikling fra én grundtype til en anden, og en sådan form for evolution udelukkes rent videnskabeligt fordi der ikke findes teorier eller forsteninger der kan forklare et så stort spring. Heller ikke bibelsk kan det forenes med skabelse, for Gud skabte dyrene efter

deres slags (grundtype), og dyrene skabte ikke sig selv, som evolutionen fortæller os. Du kan læse mere om grundtyper i ORIGOs særnummer, nr. 84 september 2003, der ganske enkelt hedder Grundtyper . Det kan bestilles på www.skabelse.dk. Grundlæggende tror jeg den største modsætning mellem skabelse og evolution er plan og tilfældighed. Skabelsen fortæller at livet er opstået ved en plan og ved styring. Evolutionen fortæller os derimod at alt er sket helt af sig selv ved en blind tilfældighed, for der er ikke andre muligheder når man i evolutionen har udelukket en Gud som kan gribe ind. En munter gåde forklarer det måske bedre: Hvor mange evolutionister skal der til for at skrue en pære i? Svar: Ingen hvis der er tid og tilfældighed nok, så vil pæren skrue sig selv i! Ad 2) Jo, det er korrekt, før syndefaldet var alt godt, men efter syndefaldet begyndte det at gå ned ad bakke. F.eks. bærer vi rundt på flere og flere mutationer der giver os sygdomme, og de fandtes ikke da Adam og Eva levede (se svar på spørgsmål fra LK s.8). Evolutionen repræsenterer derimod en fremgang hvor dyr og planter over tid bliver mere og mere komplekse. Kristian Bánkuti Østergaard

FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ FAQ

FAQ evolution?

Spørgsmål fra CB: Hvor mange forskellige former for opfattelser findes der vedr. begrebet

Det er umuligt at svare på. Der findes mange evolutionsteorier, f.eks. en række forskellige teorier om hvordan livet opstod i ursuppen, hvordan survival of the fittest fungerer i naturen, hvordan mutationer kan skabe ny udvikling, hvordan det geneti-

24

ske potentiale hos et dyr kan skabe forandring, osv. osv. Nogle teorier er mere accepterede end andre, og nogle er mere spekulative end andre, og andre igen er fuldt ud videnskabeligt gyldige. Derfor er det også vigtigt at skelne mellem skidt og kanel, for der findes også god videnskab blandt teorierne som går fint i spænd med troen på en skabelse. Kristian Bánkuti Østergaard

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

Evolution en teori i krise? Sagen kort: I de fleste biologibøger står at livet er opstået ved en evolution (udvikling) fra en orgainisk ursuppe over en enkelt celle til de planter og dyr vi ser i dag. At sætte spørgsmålstegn ved dette indiskutable faktum, rangerer på linje med det gamle politikerudsagn: Hvis det er fakta, så benægter A fakta! John Lennox viser i denne artikel at det ikke blot er tilladt, men også nødvendigt at stille dette spørgsmål. Han fremfører de givne beviser, pro & contra, som i anden retssag. John Lennox, PhD DSc, er matematiker og forsker på Green College i Oxford. Han er også seniorforsker på Whitefield Institute i Oxford, forskningsinstituttet på Universities and Colleges Christian Fellowship (UCCF). Denne artikel er baseret på hans yderst populære foredrag holdt på CMF International. Af John Lennox Diskussionen om evolutionen sander ofte til fordi man begår den fejl ikke at gøre sig klart at ordet evolution bliver brugt på forskellig måde. Det hjælper på sagen hvis man skelner imellem mikro- og makroevolution, også selvom denne skelnen sommetider støder på modstand. Mikroevolution: Evolution inden for artsniveau,1 som fx i Kettlewells berømte studier af variationer i fordelingen af lyse og mørke individer i sommerfuglearten birkemåleren (Amphidasis betularia), eller Weiners studium af finkernes næblængder.2 Dette aspekt af teorien er egentlig ikke kontroversielt. Faktisk er der i mange af de ekORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

sempler der bliver fremført, næppe tale om evolution overhovedet, hvis termen evolution har betydningen en permanent ændring i en bestemt retning. Eksemplerne er snarere udtryk for naturlige ændringer inden for de fundamentalt stabile arter. Makroevolution: Den levende celles evolution af det ikke-levende materiale, overgangen fra encellet til flercellet organisme, evolution af nye kropsstrukturer, af nye organer, osv. osv. I reglen er makroevolution tæt forbundet med ideen om nedarvning med ændringer, ofte illustreret ved hjælp af fylogenetiske stamtræer der aftegner den kronologiske afstamning af alt levende fra fælles forfædre. Denne teori er mere kontroversiel. De som tror på den, kan groft deles op i to grupper. Der er dem som tror at der findes en Gud som har ledet evolutionen frem til at producere liv i al dets mangfoldighed. Blandt dem som indtager dette teistisk-evolutionære synspunkt, findes forskellige forskere som fx Sir Ghillean Prance og professor Sam Berry. En større gruppe, mest markant repræsenteret ved professor Richard Dawkins, holder på The Blind Watchmaker-tesen (Johnsons nyttige betegnelse3 baseret på Dawkins'4 idé), dvs. troen på at de processer der driver evolutionen, er blinde og planløse.5 Denne artikel koncentrerer sig mest om den sidste gruppe, selvom det er tydeligt at der findes væsentlige kontaktpunkter til den første. Evolution og ateisme Dawkins anvender biologien til at give indtryk af at ateismen er det eneste rationelt forsvarlige intellektuelle standpunkt der findes. Han påstår at selvom ateismen må25

ske har været logisk holdbar før Darwin, er det med ham blevet muligt at være en intellektuel tilfredsstillet ateist.6 Dawkins er led i en lang tradition. Sir Julian Huxley sagde på Darwins 100-årsdag på universitetet i Chicago i 1959 at i de evolutionære tankebaner er der ikke længere hverken brug for eller plads til det overnaturlige. Nobelprismodtageren Jacques Monod skriver i samme dur at ren tilfældighed absolut fri, men blind tilfældighed er hele grundlaget for evolutionens formidable bygningsværk, med det resultat at mennesket nu endelig véd at det er alene i den følelsesfrie uendelighed i universet... Hverken dets skæbne eller dets pligt er blevet skrevet ned noget sted.7 Så Monod ikke bare forviser Gud fra universet, han benægter også at der skulle findes nogen form for absolut moral. Dawkins nærer ingen tvivl om at vi med Darwin står ved et historisk vendepunkt: Vi behøver ikke længere søge tilflugt i overtro når vi bliver konfronteret med dybe problemstillinger: Er der en mening med 26

livet? Hvad gavn skal vi gøre? Hvad er et menneske? Når man rent faktisk bliver udfordret til at tænke på før-darwinistiske svar på disse spørgsmål, kan man så overhovedet tænke på bare ét som ikke er værdiløst, men udelukkende har (måske stor?) historisk interesse? Der er noget der hedder at tage grundigt fejl, og det er hvad alle de svar som bliver givet på disse spørgsmål, har gjort indtil 1859 8,9 (overs. anm.: udgivelsesåret for Darwins bog Arternes oprindelse ). Det kommer derfor næppe som den store overraskelse at der findes en udbredt følelse af at den evolutionære teori har fejet Gud af bordet som værende unødvendig og irrelevant, om ikke ligefrem pinlig, i det 20. århundredes verdensopfattelse.10 Den eminente filosof Roger Scruton svarede engang på spørgsmålet om hvorfor han ikke troede på Gud: Jeg har en videnskabelig tankegang. Jeg kan ikke bare afvise beviserne for darwinismen: De er for mig at se selvfølgelige sandheder. 11 Hvis vi imidlertid, for argumentets skyld, sætter at universets biologiske mekanismer kan forklares ved hjælp af evolutionsteorien, så afskaffer det lige så lidt behovet for en Skabers tilstedeværelse som en forklaring på hvordan en fordbil virker, afskaffer behovet for at tro på at Henry Ford engang har eksisteret. Som Poole pointerer: Der eksisterer ikke nogen logisk konflikt imellem meningsgivende forklaringer som har at gøre med mekanismer, og meningsgivende forklaringer som har med plan og formål ved en årsagsvirkende kraft at gøre, den være sig menneskelig eller guddommelig. Dette er en rent logisk pointe! Den har intet at gøre med om man tilfældigvis tror på Gud eller ej. 12 At man laver en følgeslutning fra biologien til ateismen er derfor i sig selv en meget suspekt filosofisk fremgangsmåde. Og det er faktisk sådan at i nogle meget opsigtsvækkende sager er det langt fra tilfældet at det er den filosofiske slutning der følger af ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

videnskaben, men det er det stik modsatte der er tilfældet, videnskaben må indordne sig under den bagvedliggende filosofi. Richard Lewontin (verdensberømt genetiker fra Harvard universitet) skriver: Vores villighed til at acceptere videnskabelige påstande som strider mod almindelig sund fornuft, er nøgle til forståelsen af den kamp der reelt foregår mellem videnskaben og det metafysiske. Vi tager parti for videnskaben på trods af dén åbenlyse absurditet der ligger i nogle af dets tankekonstruktioner ... på trods af den tolerance der udvises i det videnskabelige miljø over for ikkeunderbyggede 'sådan er det bare'-historier , fordi vi har ... materialismen som forudsætning. Og det er ikke fordi den videnskabelige metode eller de videnskabelige institutioner så at sige tvinger os til at gå ind for en materialistisk forklaring på den fantastiske verden vi ser omkring os. Det er tværtimod sådan at vi lader os tvinge af vores forhåndsbinding til de materialistiske begrundelser, så vi skaber et undersøgelsesinstrument og et tankesæt der skaber materialistiske forklaringer, uanset i hvor høj grad det strider mod ens umiddelbare fornemmelse, uanset hvor mystisk det må virke på den som ikke allerede er indfanget i dette tankemønster. Nej, materialismen er absolut, for vi kan ikke acceptere den mindste metafysiske indflydelse på den. 13 Dette afslørende udsagn fra et prominent medlem af det videnskabelige samfund ligger milevidt fra dén almindeligt udbredte og i og for sig naive forestilling om at videnskaben uhildet følger eksperimentet, uanset hvad konklusion det end leder til. For Lewontin må det være sådan (med et omskrevet grundtvigcitat): Forpligtelsen over for materialismen først de videnskabelige resultater så. Og hvis man udformer sin videnskab på en sådan måde at man aldrig risikererer at opdage et metafysisk fingeraftryk, så sker det jo selvfølgelig ikke. Men det lader til gengæld spørgsmålet om hvorvidt dette metafysiske fingeraftryk overhovedet eksisterer, vidt åbent! Hvad mere er, hvis der ikke findes nogen Skaber, så får en filosofi som darwinismen status som noget indiskutabelt, hævet ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

over enhver bevisbyrde. Materien må besidde evnen til at organisere sig selv i al den biodiversitet vi ser omkring os i dag. Der findes ingen anden mulighed. Hvis man skal argumentere ud fra den logiske modfølgeslutning, ser man endnu mere klart hvad der er på spil: Hvis materien ikke besidder denne evne, så er materialismen falsk, og Huxleys, Monods og Dawkins teorier falder sammen. De har derfor en enorm egeninteresse i gyldigheden af den evolutionære teori. Er evolutionen et indiskutabelt faktum? Stiller man overhovedet dette spørgsmål, har man virkelig bedt om at få ørerne i maskinen, fordi spørgsmålet for mange at se er det samme som at sætte spørgsmålstegn ved rene og skære facts, og følgelig er det at gentage en debat der forlængst er afsluttet! Lewontin skriver: Det er på tide ... at vi får slået fast at evolution er et faktum, ikke en teori ... Fuglene stammer fra ikke-fugle, og mennesket stammer fra ikke-mennesker. Ingen der bilder sig ind at forstå noget som helst af naturens verden, kan lige så lidt benægte disse facts som han eller hun kan benægte at jorden er rund, roterer om sin

» Hvis man møder en som påstår at

han ikke tror på evolutionen, så er han enten uvidende, dum eller sindssyg. (Richard Dawkins)

egen akse og bevæger sig rundt om solen.14 Dawkins skal, som altid, sætte trumf på: Det kan siges med absolut sikkerhed at hvis man møder en som påstår at han ikke tror på evolutionen, så er han enten uvidende, dum eller sindssyg (eller af ond vilje, det sidste nægter jeg dog at tro). 15 Så stiller man spørgsmålstegn ved evolutionen, må man være klar til at lægge ryg til beskyldninger om videnskabelig naivitet.

»

Stiller man spørgsmålstegn ved evolutionen, må man lægge ryg til beskyldninger om videnskabelig naivitet. 27

Hvis man med begrebet evolution mener mikroevolution, så kan en sådan beskyldning være forståelig. Men hvad så med makroevolution? Falder den ind under samme kategori? Se, det kan man ikke svare ja til med samme selvfølgelighed. Fx siger Wesson: De store evolutionære fornyelser har man ikke ordentligt forstået. Man har aldrig observeret en sådan fornyelse, og vi har ingen anelse om hvorvidt en sådan overhovedet foregår i dag. Der findes ikke en eneste god fossilserie som kan vise den. 16 Heroverfor står at det faktum at jorden roterer om solen, er noget der kan iagttages igen og igen, det er et meget veldokumenteret faktum. At man overhovedet taler om dette fænomen i samme åndedrag som begrebet makrovolution, udgør en så elementær bommert at man ikke kan lade være med at tænke på om ikke en frygt for det metafysiske spiller en rolle, og at den materialistiske forudindtagethed er begyndt at overskygge almindelig sund fornuft.

» Er materialistisk forudindtagethed

begyndt at overskygge almindelig sund fornuft?

Vi må derfor risikere at udsætte os selv for at blive stemplet af Dawkins for at være sindsyge og spørge om det kan være rigtigt at simple organismer, hvis de får tid nok, langsomt vil ændre sig til mere komplekse organismer udelukkende ved hjælp af de naturlige processer der ligger bag mutationer og den naturlige udvælgelse. Eftersom der ikke findes eksperter der kan dække alle aspekter af spørgsmålet, vil den første selvfølgelige måde at nærme sig dette problem på være at spørge om nogen af eksperterne i de forskellige discipliner udtrykker alvorlige betænkeligheder ved det.17 Fossiler Darwin selv var bekymret over fraværet af de overgangsformer i den fossile lagserie som han forventede måtte være der, ud fra sin teori: Antallet af arter af mellemformer, som tidligere har eksisteret på jorden, (bur28

de være) enorm. Hvorfor forholder det sig så ikke sådan at alle geologiske formationer og alle geologiske lag er fyldt med sådanne mellemformer? Geologien fremviser visselig ikke en sådan gradvis organisk kæde; og det er måske den mest åbenlyse og alvorlige indsigelse som kan fremføres imod min teori. 18 Over 100 år senere ser situationen ikke ud til at være meget anderledes. Stephen Jay Gould (palæontolog fra Harvard) har udtalt: Det faktum at der er ekstrem mangel på mellemformer i den fossile lagserie, bliver med irriterende stædighed ved med at stå tilbage som den store forretningshemmelighed inden for palæontologien. 19 Hans palæontologkollega Niels Eldredge fra The American Museum of Natural History tilføjer: Vi palæontologer har sagt at livets historie [overs.anm. som den tegner sig i den geologiske lagserie] understøtter (historien om de gradvise tilpasninger) vel vidende at det gør den ikke. 20 Og Eldredge fortsætter: Når vi så endelig ser noget nyt dukke op som har evolutionær karakter, så dukker det op, bare sådan! uden garanti for at vi så kan iagttage evolutionen af de pågældende fossiler et andet sted på jorden! Men man kan ikke blive ved med at påstå at evolutionen foregår et andet sted. Det er ikke desto mindre netop på denne måde den fossile lagserie har givet mange palæontologer der har søgt viden om evolutionen, grå hår i hovedet.

» Man kan ikke blive ved med at påstå at evolutionen foregår et andet sted.

I sin bestseller Wonderful Life beskriver Gould, hvordan alle de overordnede rækker vi har i dag (samt en hel del flere som nu er uddøde), meget pludseligt dukker op i den såkaldte kambriske eksplosion . Dawkins kommenterer: Det er som om det fossile bevismateriale er blevet plantet der uden nogen forudgående evolutionær historie. Nu har jeg selvføglelig kun valgt kritiske observationer i denne korte artikel. Men ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

min pointe er at ledende eksperter gør sig til talsmænd for en vidtgående bekymring med hensyn til teoriens mest fundamentale aspekter. Forholdet mikro- og makroevolution Skal makroevolutionen finde sted, er mikroevolution en klart nødvendig forudsætning. Men udgør den en tilstrækkelig betingelse? Er makroevolution ganske enkelt en ekstrapolation* af mikroevolutionen, så der i sidste ende ingen forskel er mellem de to begreber? Her står vi igen med en konstateret uenighed ledende forskere imellem. Genetikeren Richard Goldsmidts kendelse som lyder på at det vi véd om mikroevolutionen, slår ikke til når vi skal forklare makroevolutionen,21 fortjener stadig støtte. Roger Lewin siger: Det som ligger lige for, er at simpel ekstrapolation fra et niveau til et andet udgør en usandsynlig forklaring på evolutionær nyskabelse af nye arter på forskellige niveauer. 22 I en mere aktuel udgivelse anfører Gibbert, Opitz og Raff: Mikroevolutionen ser alene på de tilpasninger der handler om den bedst egnedes overlevelse (survival of the fittest), ikke den bedst egnedes oplevelse af at blive til (arrival of the fittest). 23

» Det vi véd om mikroevolution

slår ikke til, når vi skal forklare makroevolutionen.

Disse observationer underbygges af de eksperimenter der udføres inden for dyreog planteforædling, og de viser at der tydeligvis findes grænser for hvor stor en variation som selv den dygtigste opdrætter kan slippe af sted med at fremdrive. Biologen Pierre Grassé (engang præsident for L Académie Française) pointerer at bananfluer bliver ved med at være bananfluer lige meget i hvor mange tusinde generationer de har været avlet, lige meget hvor mange mutationer der har været fremkaldt hos dem. Det lader til at variationskapaciteten i en genpulje ret hurtigt slipper op. Mayr kalder dette fænomen genetisk homøostase*

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

(stabilitet) den barriere ingen selektiv fremavl vil kunne komme over fordi den render ind i problemer med sterilitet og med at de genetiske variationsmuligheder simpelthen bliver udtømt. Men bemærk venligst, dette er ikke det samme som at sige at man aldrig ser elementer af artsdannelse som resultat af enten naturlig udvælgelse eller avl. Stridspunktet er hvorvidt mikroevolutionen er i stand til at producere væsentligt nye niveauer af kompleksitet. Det ser tydeligvis ud til at de mekanismer som giver anledning til variation i sommerfuglepopulationer eller i længden af finkers næb, dårligt kan bruges som forklaring på hvordan de pågældende sommerfugle og finker overhovedet er blevet til. Oprindelsen af information og liv Cellekernen i hvert af menneskelegemets 10 trillioner celler indeholder en utrolig kompakt database propfyldt med digital information, en information som fylder mere end samtlige 30 bind af den britiske encyklopædi. Sandsynligheden (eller rettere usandsynligheden ) for at helt tilfældige processer skulle kunne producere ét komplekst molekyle, er velkendt. Dawkins citerer Asimovs eksempel med hæmoglobinmolekylet24 og viser at chancen for at man skulle falde over et hæmoglobinmolekyle ved brug af en tilfældig sammensætning af aminosyrer, er ufattelig lille (1:10190). Det er den slags beregninger som har fået Sir Fred Hoyle til at udtale: Sandsynligheden for at liv opstår ved en tilfældighed, er omtrent den samme som at en tyfon der blæser gennem en losseplads, skulle kunne fremstille en Boeing 747! 25 Så hvordan kan oprindelsen af en sådan kompleksitet forklares? Dawkins forsøger at løse problemet ved at argumentere for at hvor mutationer sker tilfældigt, er den naturlige selektion ikke tilfældig. For at illustrere dette går han tilbage til det velkendte tankeeksperiment med de maskinskrivende aber og tager sætningen Methinks it is like a weasel * i nærmere øjesyn. Sandsynlighe-

29

Maskinskrivning for aber Prof. Wilder-Smith havde en meget tankevækkende pointe til den aber på skrivemaskine-historie som Dawkins fører som sandsynlighedsbevis, her genfortalt efter hukommelsen (bemærk den oprindelige historie forgår på gammeldags hakkebrætter ): Sammenligner man dannelsen af DNA-koden med en flok aber der skriver på maskine, glemmer man det biologiske faktum at lige så snart tasten har rørt papiret og dermed afsat fx bogstavet A, forsvinder det igen samtidig med at tasten falder tilbage til sin udgangsstilling! Og dermed den for at få skrevet den rigtigt ved en serie helt tilfældige slag i tastaturet, er yderst begrænset. Men her indfører Dawkins et nyt indslag i forsøget: Ethvert bogstav som en abe har skrevet, bliver nu sammenlignet med sætningen som den skal se ud (ved hjælp af en computer eller en overinspektor-abe som matematikeren David Berlinski så elegant har forsøgt sig), og et hvilket som helst bogstav som befinder sig i den rette position, holdes så fast i denne situation. På denne måde når man meget hurtigt frem til den sætning man er ude efter. Berlinski kommer med følgende kommentar: Hele øvelsen er rent faktisk noget der nærmer sig selvbedrag. Sætningen som den skal se ud? Gentagelser som ligner den sætning man er ude efter? En computer eller en overinspektor-abe som måler hvor langt man er fra nederlag til succes? Hvis ting er usynlige, hvordan kan man så se om målet er nået, og hvordan vurderer man så forskellen mellem tilfældigt fremkomne sætninger og den sætning man vil frem til? Og hvem skal foretage denne vurdering? Og overinspektor-aben! Hvad med ham? Den velovervejede designs mekanisme som den darwinistiske teori har smidt på porten på organismeniveau, er dukket op igen i beskrivelsen af den naturlige selektion selv, et 30

falder metaforen fuldstændig sammen i det meningsløse. For sætter vi at n mio. aber ved n mio. skrivemaskiner i n mio. år rent statistisk vil have skrevet Shakespeares samlede værker, så får de netop ikke skrevet så meget som ét ord, eftersom bogstaverne forsvinder igen lige så hurtigt som de bliver skrevet! Hertil kommer så yderligere at man vel ikke forstiller sig at ursuppen kun havde udstrækning som et reagensglas. I så fald måtte det være et reagensglas fortyndet i et ocean! .b levende billede på hvad Freud kaldte tilbagevenden af det undertrykte .26 Som det tidligere er blevet påpeget, så kunne vendingen lige så godt være skrevet ud fra hukommelsen, for det er næsten hvad der sker (med lidt tilfældigheder indberegnet). Sært nok indrømmer Dawkins at hans analogi er misvisende netop fordi akkumuleret naturlig selektion forløber uden mål og med . Han påstår at forsøget kan modificeres sådan at det tager højde for denne indvending en påstand der ikke findes dokumenteret nogen steder. Nej, det er tværtimod sådan at selv hvis hans påstand var sand, ville den vise det stik modsatte af hvad han tror den gør, eftersom en modifikation af et program er det samme som at tilføre et allerede intelligent udtænkt projekt endnu en portion intelligens. I begyndelsen af The Blind Watchmaker skriver Dawkins: Faget biologi handler om studiet af komplicerede ting der ser ud som om de er designet med et formål , og han bruger så resten af sin bog i et forsøg på at bevise at dette ser ud som om er et selvbedrag. Det ironiske er så at hans hovedargument påberåber sig designede mekanismer og underminerer dermed hans sag. Sir Francis Cricks holdning er mere realistisk: Livets oprindelse ligner mest af alt ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

et mirakel, så mange vanskeligheder er der involveret i dets fremkomst 27

»

Livets oprindelse ligner mest af alt et mirakel, så mange vanskeligheder er der involveret i dets fremkomst. (Francis Crick) Vi vender os nu til en udfordring som stammer fra Darwin selv: Hvis man kan påvise at der findes noget komplekst organ som umuligt kan være fremkommet ved gentagne små positive ændringer, så vil min teori med sikkerhed bryde sammen. Det samme vil The Blind Watchmaker-tesen gøre, ifølge Dawkins28 der siger at hvis et sådant organ eksisterer, vil jeg holde op med at tro på darwinismen. Biokemikeren Behe tager Darwins udfordring op.29 Han studerer molekylære mekanismer, som fx dem der indgår i blodstørkningsprocessen, og argumenterer for at ikke bare er biokemien meget kompleks, men at der endvidere eksisterer sådanne komplekse irreduksible systemer. De kan sammenlignes med musefælder, idet de er sammensat af adskillige veltilpassede samvirkende dele som tjener den basale funktion, hvor fjernelse af blot én af delene klart vil resultere i at systemet holder op med at fungere. Tag blot én del af blodets koakulationsmekanismer væk, og resultatet vil blive fatalt! Behe argumenterer for at der ikke kan være nogen darwinistisk forklaring på et irreduksibelt komplekst system, eftersom alle forstadier i dets evolution ville være ude af stand til at fungere og ville derfor blive udraderet af den naturlige selektion. Behe konkluderer at sådanne biokemiske systemer ser ud til at være designet med et formål , netop fordi de er designet med et formål. Hans arbejde har ført til stor polemik, og det vil være interessant at følge modargumenterne. I det øjeblik vi åbner for muligheden af kausal aktivitet af en form for intelligens, vil nogle ting som vi ellers er fortrolige med, måske kunne ses i et meget anderledes lys. I mange lærebøger møder vi fx opstillinger af ens knoglestrukturer fra forskellige dyr, ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

eller vi lærer at padder, fugle og pattedyr har et vist antal gener til fælles. Dette tages som regel som bevis på en fælles afstamning, men det kunne lige så godt tolkes som bevis på et fælles design. Alle biler har dele der svarer til hinanden, fordi disse dele er essentielle for deres funktion. Det skyldes at de er konstrueret ud fra et fælles design, og ikke fordi de er udviklet fra hinanden. Jeg er helt bevidst om at når man begynder at tale seriøst om designkonceptet, vil det nok fremprovokere anklager om defaitisme, antividenskabeligt intellektuel dovenskab, og man vil hævde at vi bevæger os tilbage til en God of the gaps-forklaringsmodel * til løsning af problemer der meget vel med tiden vil kunne overvindes af yderligere videnskabelig forskning. Nu er det bare sådan at sådanne anklager ikke altid er rimelige. Meyers bidrag til J.P. Moreland30 udgør en vigtig analyse af hypotesen om design og afstamning, og den viser at de to er metodisk ligeberettigede i den forstand at de viser sig at være lige videnskabelige eller lige uvidenskabelige, afhængigt af hvilke kriterier der bruges til at vurdere deres videnskabelige status med. Endvidere argumenterer Dembski31 for at intelligent design kan formuleres som en videnskabelig informationsteori. Og en langtrækkende konsekvens af en sådan teori vil være at den komplekse, specificerede information vi finder i det genetiske materiale, ikke kan genereres ved naturlige processer. Så en videnskabelig analyse med basis i designtankegangen vil ikke på mindste måde være til hindring for forskningen, men kan meget vel lede til et reelt videnskabeligt fremskridt.

»

Designtanken kan meget vel lede til et reelt videnskabeligt fremskridt. Et af den videnskabelige stræbens mål er logisk at kunne slutte sig til den bedst mulige forklaring. Hvis man på forhånd vælger en naturalistisk systematik, så kan der argumenteres for at evolutionen er den bedste forklaring på den biologiske kompleksitet. 31

Men det er langt fra indlysende hvis mulighederne udvides til at inkludere teismen. Den bibelske betragtning Ifølge Bibelen er Gud både designer-skaber32 og opretholder33 af universet. Han er ikke God of the gaps hvis eneste spor er at finde i de huller som videnskaben ikke kan forklare. Hans evige kraft og godhed ses klart i den orden vi finder i alt det skabte.34 Jo mere videnskaben kortlægger, desto mere burde vi forundres. Ej heller er Gud deisternes* Gud, en Gud som har trukket sig tilbage fra universet efter at have skabt det og derefter ladet det køre sin egen skæve gang. Uden hans opretholdende kraft ville det ophøre med at eksistere. Man kan faktisk sige at Gud sender regnen og får solen til at skinne. Nu er det sådan at serien af skabende handlinger der efterfølges af Guds sabbatshvile, som det er beskrevet i 1 Mos, pointerer for os at Guds skabelse af universet og livet ikke er det samme som hans efterfølgende guddommelige opretholdelse og vedligeholdelse af det. Dette indicerer at der må være forskel på operationel videnskab og oprindelsesvidenskab. Moderne fysikere har set dette, idet en baglæns ekstrapolation fra de naturlove der beskriver universets fuktion, leder til den tanke at der eksisterer en singularitet* i begyndelsen. Denne skelnen mellem oprindelsen og 32

det operationelle hos mennesket ser vi fremhævet af Paulus i ApG 17,26 hvor vi læser om Gud: Af ét menneske har han skabt alle folk. Så skabelsen af det første menneske betyder ikke nødvendigvis en senere skabelse af alle folk ud fra ham. Det er tankevækkende at overveje hvad det sidste indebærer: 1. Et tilfældigt element (i det mindste i vores øjne) mutationer i det menneskelige genom*. 2. Disse variationer optræder vel at mærke inden for fastsatte grænser. De fører ikke til nye skabninger ud over den menneskelige race.35 3. Processen overstyres af Gud.36 Vi kunne kalde det for Skriftens mikroperspektiv. Der findes også et makroperspektiv. Når det kommer til skabelsen, som det så ofte er blevet pointeret, hører vi forbavsende lidt om mekanismer om hvordan det skete. Dét der siges, er til gengæld af største betydning. Det gentagne Og Gud sagde i 1 Mos summeres op i ordene I begyndelsen var Ordet ... alle ting var skabt af ham (Joh 1), og I tro fatter vi at universet er blev skabt på Guds befaling (engelsk oversættelse af Hebr 11,3*). Sagde , Ordet og befaling her står vi over for en terminologi der handler om informativ kommunikation. Det er bemærkelsesværdigt. Med disse ord peger Bibelen (som så mange har kasseret fordi de synes den er primitiv) på at oprindelsen af information er nøglefaktoren i skabelsen. Et forhold som først fornylig er blevet erkendt af videnskaben. Hvad mere er, hvordan vi end forstår dagene i 1 Mos (et emne som i sig selv er et helt studium værd), så synes de at indicere at Gud ikke nødvendigvis skabte alt på én gang. Det gentagne og Gud sagde kunne indicere at vi står med en sekvens af informationstilførsler og kreativ energi. Den logiske konsekvnes af en sådan læsemåde må være at yderligere tilførsel af inORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

formation var nødvendig for at komme fra stadie n til stadie n+1. Det medfører i sin tur at hvis man søger at forklare stadium n+1 fx ved hjælp af termer fra dé fysiske og kemiske love der gælder for stadie n, vil man uværgeligt komme galt af sted. Sagt på en anden måde, mikroevolutionen som opererer på stadie n, kan meget vel føre til en stor variation, men vil aldrig kunne frembringe stadie n+1. Set i lyset heraf, hvad ville vi så forvente at opdage hvis vi studerer naturen set gennem den teoris briller som går ud fra som givet at hele livets historie fra ursuppe til menneske er foregået i én glidende overgang? Det er nemlig sådan at Dawkins har fundet frem til, også selvom han ikke selv er klar over det, at teorien ikke vil virke uden at man smugler en designende intelligens ind ad bagdøren, som det fremgår af hans abehistorie. En ren materialistisk forklaring er ufyldstgørende, både principielt og faktuelt. Det tyder således på at Skriften allerede bærer vidnesbyrd om det som videnskaben har opdaget. Taler vi så her om God of the gaps? Nej, i det mindste ikke i den almindelige negative forståelse af begrebet, med en Gud som forsvinder mere og mere for hver ny mekanisme vi får kortlagt. Tænk engang på den side du netop sidder og læser. Papirets og tryksværtens kemi kan ikke engang i princippet hjælpe dig til en forståelse af betydningen i semiotikken* bag de ord der er skrevet med tryksværten. At der ligger et design bag det enkelte bogstavs udformning, kan man kalde et hul (a gap ) i kemiens forklaringsformåen. Men hvis vi udvider vort univers til også at inkludere en forfatters intelligens, så findes der et højere forklaringslag der omfatter både denne intelligens designende aktivitet og dens kemi. De begivenheder som i enhver kristen forståelsesramme er essentielle at Gud, Ordet, kodede sig selv ind i et menneske og blev kød 37, og at Jesus opstod fra de døde skete helt klart ikke som et resultat af naturlovene som vi har set dem virke indtil da. Nej, disse begivenheder måtte trække på et helt nyt input af information og en ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

kolossal mængde energi38. Det jeg argumenterer for, er at Bibelen indicerer at noget tilsvarende er sandt om skabelsen at Gud har skabt i intervaller ved at tilføre den nødvendige information og energi. Konsekvensen heraf er at en hvilken som helst videnskabsteori som ikke tillader sådanne input, uundgåeligt vil løbe sig staver i livet: Den vil tegne et mangelfuldt verdensbillede. Oversættelse: Kristian Bánkuti Østergaard Illustrationer: Niels Kr. Sørensen Ordforklaringer ekstrapolation beregning af værdier som ligger uden for en serie af størrelser man kender genetisk homøostase den ligevægstagtige stabilitet der findes inden for artsvariationen Methinks it is like a weasel Mig tykkes det er en væsel fra Shakespeares Hamlet, akt III, scene 2, p.965 i The Complete Works of Shakespeare, hvor Hamlet i sit påtagede vanvid diskuterer med Polonius om skyerne ligner kameler, væsler eller hvaler. God of the Gaps-ideen taler om at man kan bruge Gud til at forklare dét som videnskaben ikke kan forklare. deisme - troen på at Gud kun var aktiv i forbindelse med skabelsen, ikke i opretholdelsen af universet. singularitet ejendommelighed, særegenhed; særhed. genom samlede mængde DNA Hebr 11,3 lyder som bekendt på dansk I tro fatter vi at verden er blev skabt ved Guds ord, så dét vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. semiotik tegn- og symbollære Referencer 1. Mayr E. One Long Argument. Harvard: Harvard University Press, 1991 2. Weiner J. The Beak of the Finch. London: Cape, 1994 3. Johnson P. Darwin on Trial (2nd edition). Downers Grove: IVP, 1993 4. Dawkins R. The Selfish Gene. Oxford: OUP, 1976 5. Termen evolution bruges også om uskadelige og ofte vage ideer om forandringer over tid (som i Pinker S., The Language Instinct, Lon33

don, Penguin, 1994:356) og om selektiv avl/ kunstig selektion, som i kvægavl. Sidstnævnte involverer en høj grad af intelligent input og kan således, trods det at det ofte tages til indtægt herfor, bruges som bevis for ikkestyrede processer. 6. Dawkins R. The Blind Watchmaker. London: Longmans, 1986:6 7. Monod J. Chance and Necessity. London: Fontana, 1972:110,167 8. Dawkins R. The Selfish Gene. Oxford: OUP, 1976 9. Dawkins foreviger her den konflikt hvis i høj grad mytiske natur tages under behandlig af Russell CA. The conflict metaphor and its social origins. Science and Christian Belief 1989;1:326 10. Nu er det imidlertid sådan at en aktuel undersøgelse i USA har vist at, i modsætning til hvad man ellers skulle tro, nogenlunde samme procent videnskabsfolk (40%) tror på en personlig Gud som der var for 80 år siden. Nature 1997; 386:435-6 11. The Times 1997; December 12. Poole M, Dawkins R. The Poole-Dawkins Debate. Christians in Science, 1996. Se endvidere the CMF website http://www.cmf.org.uk 13. Lewontin R. New York Review of Books 1997; 9 January 14. Cited in Futuyma. Science on Trial:161 15. Heroverfor står Donald McKays nøgterne råd: ... man gør vel i at huske på at ... [evolutionen] stadig er en tankebygning der er til retslig prøvelse McKay DM. The Clockwork Image. London: IVP, 1974:52 16. Wesson R. Beyond Natural Selection. Cambridge (USA): MIT Press, 1991 17. Et udmærket overblik over hele dette emne giver Michael Denton i Evolution: A Theory In Crisis 18. Darwin C. The Origin of Species, 1859

34

19. Gould SJ. Evolution s Eratic Pace. Natural History 1997:86 20. Eldredge N. Time Frames: The Evolution of Punctuated Equilibria. Princeton University Press, 1985 21. Goldschmidt R. The Material Basis of Evolution. Yale, 1940 22. Lewin R. A Lopsided Look at Evolution. 1988 23. Gibbert, Opitz, Raff. Resynthesizing Evolutionary and Developmental Biology. Developmental Biology 1996;173:361 24. Dawkins R. The Blind Watchmaker. London: Longmans, 1986:45 25. Hoyle F. The Intelligent Universe. London: Michael Joseph, 1983 26. Berlinski D. The Deniable Darwin. Commentary 1996:101:19-29 27. Crick F. Life Itself. New York: Simon & Schuster, 1981 28. Dawkins R. The Blind Watchmaker. London:Longmans, 1986:91 29. Behe M. Darwin s Black Box - the Biochemical Challenge to Evolution. New York: The Free Press, Simon & Schuster, 1996 30. Moreland JP (Editor). The Creation Hypothesis. Downers Grove: IVP, 1994 31. Dembski W. The Design Inference. Cambridge: CUP, 1998 32. 1 Mos 1,1 33. Kol 1,17; Heb 1,3 34. Rom 1,20 35. Som illustration til punkt 1 og 2 (Prof D W Goodings idé) kan vi tænke på et dæk fyldt med luft. Luften i dette dæk består af molekyler i konstant bevægelse med alle former for indbygget uforudsigelighed på stofniveau. Denne tilfældige proces er designet i systemet med dækkets kanter som grænser. 36. 2 Mos 4,11 37. Joh 1,14 38. Ef 1,19

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

ORIGO Redaktion i Danmark Overlærer Knud Aa. Back, Ibsvej 27, 4440 Mørkøv. Tlf. 5927 1864. E-mail: back@spongenberg.dk Cand.theol. Klaus Dahl, Skæring Hedevej 52, 8250 Egå. Tlf. 8674 2120. E-mail: klausdah@post7.tele.dk Konsulent, cand.scient. Holger Daugaard, Tranevej 21, 8721 Daugaard. Tlf. 6618 4100. E-mail: hod@landscentret.dk Professor, dr.med. Søren Holm, Centre for Social Ethics and Policy, University of Manchester, Humanities Building, Oxford Road, Manchester M13, 9PL UK. E-mail: soren.holm@man.ac.uk Datamatikerstuderende Bjarne Krak, Kollegiebakken 1, værelse 111-2, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk Cand.scient. Bent Vogel, Kristrupvej 31, 8900 Randers. Tlf. 8641 0496. E-mail: bvogel@worldonline.dk Stud.scient. Kristian Bánkuti Østergaard, Harald Jensens Plads 9, 2. th., 8000 Århus C. Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm, Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg. Tlf. 9829 7061. E-mail: poe@hum.auc.dk Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktionssekretær) Redaksjon i Norge Konsulent, cand.scient. Rune Espelid, 5650 Tysse. E-post: runesp@statoil.com Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar, Solliv. 9, 4020 Stavanger. E-post: wf@rf.no Cand.real. Jon Kvalbein, Amund Hellandsv. 17, 1165 Oslo. E-post: jkvalbei@online.no Adjunkt Ingvald Straume, 4389 Vikeså. E-post: ingvald.straume@c2i.net Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand, Bjørnekroken 69, 1430 Ås. E-post: peder.tyvand@itf.nlh.no Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. E-post: steinar@hitos.no Abonnement og bestillinger: Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø, Tlf. 7767 2948. Danmark: Henrik Friis, Dybedalen 3, 10.th., 8210 Århus V, Tlf. 8616 7185. ORIGOs Internet-adresse: www.skabelse.dk Layout og sats: VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk Tryk: Tolstrups Trykkeri, Esbjerg Ansv. red. af dette nummer: Knud Aa. Back. Ansv. red. af næste nummer: Peter Øhrstrøm © ORIGO. Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

ORIGO

NR.

87

FEBRUAR

2004

35

Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese. ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige skabelsesteorier, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm. 2. De videnskabelige metoder især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger. 3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin. 4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 0109-6168 36

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger. Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad. ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt. Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation. ORIGO udkommer 5 gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis Dybedalen 3, 10.th., 8210 Århus V Tlf. 8616 7185 Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO NR. 87 FEBRUAR 2004 ORIGO NR. 87 FEBRUAR 2004