Skip to main content

Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 83, juni 2003

Page 1

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 83 Juni 2003

Tror I på det? Debatforum: Babelstårnet Indoktrinering i særklasse Loven om hulter til bulter Darwin satte Skaberen ved livets oprindelse Blind tilfældighed versus intelligent design ORIGO NR . 83 JUNI 2003

1


Indhold Tror I på det? Af Kristian Bánkuti Østergaard

3

Professor John Lennox besøker Bergen

6

Bemærkelsesværdig programmering

7

Debatforum

8

Babelstårnet Af Erik Fanøe

9

Indoktrinering i særklasse Af Knud Aa. Back

12

Det generøse menneske - en boganmeldelse Af Peter Øhrstrøm

18

Loven om hulter til bulter Av Jostein Andreassen

20

Darwin satte Skaperen ved livets opprinnelse Av Jostein Andreassen

23

Blind tilfældighed versus intelligent design Af John Nørgaard

26

En kommentar til Shakespeares samlede værker

31

Det antropiske princip Af Peter Øhrstrøm

32

Matrix Reloaded: Hvad er virkelighed?

34

© ORIGO. Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

"Tekniske uheld" - vi beklager April-nummeret af ORIGO blev desværre forsinket på grund af forskellige tekniske problemer i forbindelse med ændringen i layout'et af omslaget - det beklager vi meget. Vi arbejder ihærdigt på at få strammet op på udgivelsesplanen, så ORIGO fremover kan udkomme mere regelmæssigt. Beklage må vi også, at girokort til betaling af abonnement manglede. Det er derfor vedlagt i dette nummer. ORIGOs økonomi er noget anstrengt for tiden. Betal derfor venligst dit abonnement, hvis du ikke allerede har gjort det. Red.

2

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Tror I på det? Af Kristian Bánkuti Østergaard, stud.scient og journaliststuderende Luften var varm og tung, efter den første forårssol havde strålet ind ad vinduet hele dagen. Der var en anstændig stilhed, der blev afbrudt af enkelte kække bemærkninger. Der blev talt om ham der troede på en skabelse med en nysgerrig skepsis. Der var foredrag om Intelligent design bevægelsen på Århus Universitet1. Ham der troede på skabelse var John Nørgaard Nielsen, civilingeniør, ph.d., og lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Johns opgave var at overbevise publikum om, at universet er designet af Gud. Det er ikke en taknemmelig opgave over for en forsamling, der har tradition for at tage skarpt afstand fra troen på en skabelse. Alligevel lykkes det John at støbe en solid cement, der er svær for kritikerne at brække op igen. Tro på det usandsynlige Det, der kom til at stå stærkest i foredraget, var en serie møntkast. Serien herunder af 1 og 0 er opstået ved, at John har slået plat og krone med en mønt 77 gange. Plat = 1 og krone = 0. Vi fik grundigt forklaret, at det var resultatet af 77 tilfældige kast med en mønt. Vi blev spurgt, om vi troede på det, og det var der ingen invendinger imod, for det er svært at se et mønster i de her tal. Det ser tilfældigt ud.

Så viste John os serie B. Vi blev igen præsenteret for påstanden om, at den var fremkommet ved en ren tilfældighed ved at slå plat og krone 77 gange. Tror I på den? spurgte han. 1010001 1010101 1011111 1000000 1010000 1000000 1011111 1000000 1011111 1010101 1011101 Serie B

Der blev tavst. Nu var der noget, der lignede et mønster, men var det en orden, John havde lagt dem i, eller var det ren og skær tilfældighed? Var det en fælde? Ja Hvis vi svarede ja, så vil man tro på, at tilfældigheder kan skabe en orden. Ligesom evolutionsteorien fortæller os. Men et sådant ja kan blive gjort til skamme, for tilhørerne kunne nok regne ud, at Ham der troede på skabelse ikke vil påstå, at noget tilfældigt kan skabe orden. Han havde allerede fortalt, at han troede, at Gud stod bag universet. Et ja til, at tilfældigheder kan skabe orden, vil sikkert blive revet fra hinanden af John to minutter senere. Her tog vi heller ikke helt fejl. Nej Hvis vi svarede nej, så var vi heller ikke bedre stillet. Der findes tilsyneladende en orden i talrækken, og svarer vi nej til, at det er sket ved et tilfælde, så har vi åbnet op for, at en person (i det her tilfælde John) har designet talrækken. Altså at orden kommer af design.

1011010 0011010 0110111 1010101 0111010 1111110 1110010 0010011 1101110 0100000 0001001 1

Serie A

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

Overheads brugt i fordraget kan ses på John Nørgaards hjemmeside http://www.control.auc.dk/ ~jnn/aarhus03/au03home.html

3


Vender vi os til naturen, så ser vi orden overalt. Det erkender vi uanset, om vi tror på skabelse eller evolution. Men hvis den orden er designet, så har vi brug for en designer. En Gud. Det er der mange, der ikke har i sinde at acceptere, så et nej var også et farligt svar. Svaret fra publikum var måske! fra en og et det kan lade sig gøre og det er usandsynligt . Men et ja eller nej fik vi af gode grunde aldrig. Og usandsynligt er det Chancen for at få plat er 50% (½). Vil vi have én plat og én krone er chancen ½ x ½ = 0,25 chance. Skal vi have hele serie B, eller for den sags skyld A med 77 bestemte plat og kroner, så er sandsynligheden for, at det sker, meget lille. Det er ½ · ½ · ½ · ½ · ½ · ½ · ½ · ½ · ½ ... 77 gange = 66 · 10-23. Det er en forsvindende lille chance, og gør vi det lidt mere konkret, bliver det tydeligt: Du samler en milliard mennesker (der findes 6 milliarder i alt på kloden) og instruerer dem i at kaste en mønt 77 gange ligesom ovenfor i serie A. Hver person får lov til at forsøge 10.000 gange hvert år. Hvor længe tager det, inden de rent statistisk vil få en fifty-fifty-chance for at ramme samme kombination som serie A eller B? Svar: 15 milliarder år!!! Det er den alder, mange mennesker mener, universet har. I forlængelse af dette tankevækkende eksempel præsenteres vi for lidt sandsynlighedsteori. John argumenterer for, at en usandsynlig hændelse ikke vil indtræffe og kalder det den umulige hændelse . Orden opstår ikke tilfældigt. Serie B var designet Ja, John har fiflet med sine plat og krone-kast. Sætter vi tallene op i et skema, viser det sig, at John havde designet tallene. Læg hovedet lidt på skrå og du ser 3.16 .

1010001

X

X

1010101

X

X

1011111

X

X

1000000

X

1010000

X

1000000

X

1011111

X

1000000

X

1011111

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

1010101

X

X

1011101

X

X

X

X

X

X

X

X

1 = X og 0 = blank

Hele eksemplet med kast af mønter viser os, hvor usandsynligt det er, at orden opstår. Omvendt viser det os også, at vi roligt kan se på orden og kompleksitet som et udtryk for design. F.eks. når nogle molekyler klumper sig sammen og danner en kompliceret celle. Her taler vi bare om en fantastisk orden og kompleksitet af millioner af komponenter, der får sølle 77 plat og krone-kast til at ligne det rene barnemad. Mønteksperimentet er en del af en større argumentation, som Intelligent design-tilhængeren Dembski er fortaler for. Et forklaringsfilter. Det er en række spørgsmål om sandsynligheder, der skal afklare, om en hændelse er tilfældig eller designet. Det har John selv tidligere forklaret i detaljer her i Origo2. Alt i alt en stærk argumation for en designer af universet. Men Johns konklusion tog desværre luften af ballonen til sidst. Han sagde: Holdbart? Nej, men der er meget fornuft i den . Musefælden En ting er, at det usandsynlige ikke kan ske, men en anden ting er de rent biologiske pro-

2

4

X

John Nørgaard Nielsen: Design og Dembskis forklaringsfilter. Origo nr. 72, april 2001, http:// www.skabelse.dk/artikler/pdf.php?id=728

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


blemer der melder sig, når orden og kompleksitet skal opstå. John fortsatte med at forklare ikke reducerbar kompleksitet. Ikke reducerbar kompleksitet er næsten synonym med Michael Behes efterhånden velkendte musefælde. Er det muligt at fjerne nogle af de ni komponenter i musefælden og stadig bevare funktionen? Eller som John formulerede det: Hvis jeg fjerner en komponent fra denne her musefælde, vil den så fange 11% færre mus . Svaret er nej. Alle komponenter må være til stede samtidigt, for at helheden kan opfylde sin funktion. Hvis vi går til naturen, ser vi også funktioner, som dri-

ves af en kompliceret mekanik. John trak eksemplet frem med flagellen, som bakterier bruger til at svømme med. Er der plads til en designer i naturvidenskaben? Her er brændstof til uenighed. Videnskaben er defineret som det, vi kan måle og veje og intet andet, men det er en filosofisk forudindtagethed. En forudindtagethed der per definition udelukker design uden overhovedet at undersøge sagen. Den udelukkelse er en hindring for videnskaben, mente John.

Der er mange gode argumenter for at give plads til forskning, der vedkender sig en intelligent skaber. Der er også nogle imod. De er her: Argumenter imod: 1. Intet naturligt fænomen er designet, så design har ingen plads i naturvidenskaben. 2. Accept af designargumenter vil stoppe visse forskningsområder ( sovepude -argumentet). 3. Naturvidenskaben handler udelukkende om naturlige fænomener, så overvejelser om design ligger uden for naturvidenskabens rammer. Argumenter for intelligent design i naturvidenskaben: 1. Huller/spring3 (se Del Ratzsch: Nature, Design and Science). 2. Omvendt ingeniørvidenskab 4, som: Har dette fænomen et bestemt formål? Hvordan bidrager undersystemet/erne til det formål? Hvilket undersystem udfører den essentielle funktion? Hvordan er det mønster forbundet i et større mønster? Hvad er de praktiske kompromiser i bygningen af det system? Hvordan er systemet produceret? 3. Nye synsvinkler har meget ofte vist sig at være gavnlige for videnskaben. (Man kan lære noget nyt ved blot ved at se på et fænomen, som om det var designet. Det viser videnskabshistorien mange eksempler på.)

3

Betegnelsen for trin i universets historie, som ikke kan forklares med naturlige processer, og som derfor kun kan forklares som direkte indgriben, der ligger uden for det, som vi kan opfatte med sanserne. 4 Det modsatte af sædvanligt, ingeniørmæssigt udvik-

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

lingsarbejde. Her tager man et færdigt produkt (arkæologisk eller en konkurrents produkt) og prøver at rekonstruere produktions- og designprocessen, herunder at bestemme formål/idé bag produktet og i dets detaljer.

5


Professor John Lennox besøker Bergen Det arbeides for tiden med planer for at mattematikkprofessor John Lennox kan komme til Bergen 23.-25. oktober 2003. Lennox er en skarpskodd og hardslående Darwinkritiker. Han er en internasjonal kapasitet på linje med Behe og Dembski. Det vil være en stor begivenhet å få han til Norge. Lennox er også medlem i International Society for Complexity, Information, and Design , se: http://www.iscid.org/fellows.php Professor John C. Lennox arbeider ved Green College, University of Oxford. Han er også aktivt involvert i forskjellige typer kristent arbeide, og er brukt som foreleser og taler i flere europeiske land, samt Russland. I Russland har han ofte vært invitert gjest ved det russiske vitenskapsakademi. I England er Lennox svært aktiv i debatten om vitenskap og tro. Han har tidligere også vært ansatt ved universitetet i Wales. Om William Dembskis siste bok No free lunch (2002), skriver Lennox: Dembski s book is a serious and valuable attempt to evaluate the scientific status of the concept of design. The often-repeated observation that teleological questions lie beyond the remit of science has perhaps obscured an important distinction between the detection of whether there is purpose and the discovery of that purpose. Although the latter is beyond the remit of science, Dembski argues in connection with the former, that the fact of design may be scientifically detectable. His lucid and rigourous analysis of the design inference based on the concept of specified complexity deserves to be read by all who have an interest in this subject. John Lennox, professor of mathematics Nærmere informasjon hos Rune Espelid i Bergen, runesp@statoil.com. --Da denne boganmeldelse er så væsentlig, tillader vi os lige fra den danske redaktion at oversætte den:

6

Dembskis bog er et seriøst og værdifuldt forsøg på at bedømme status for design som videnskabeligt begreb. Den ofte gentagne iagttagelse af at teleologiske (formålsbestemte) spørgsmål ligger uden for naturvidenskabens diskussionsemner, har måske stillet sig i vejen for en vigtig skelnen mellem dette at konstatere om der eksisterer et formål, og så bestemmelsen af dette formål. Selvom sidstnævnte ligger uden for dét videnskaben kan diskutere, argumenterer Dembski i forbindelse med førstnævnte at begrebet design som konstatérbart faktum faktisk kan være videnskabeligt muligt at påvise eksistensen af. Hans klare og skarpe analyse af den virkning design har, baseret på begrebet specificeret kompleksitet, fortjener at blive læst af alle som er interesseret i dette emne. John Lennox, professor i matematik ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Bemærkelsesværdig programmering Jeg havde længe gået og undret mig over den fantastiske programmering der ligger i noget så småt som et birkefrø. Tænk at der på dette lille stykke software ligger information nok til at et kæmpe birketræ kan skyde i vejret. Og holde balancen, vel at mærke! Når man har prøvet at fælde træer (birk dufter så herligt i brændeovnen), opdager man hvilken tyngde der ligger i en trækrone, så det er lidt underligt at dens vægt ikke får træet til at trille omkuld ved det første, det bedste vindpust. Men her forleden var der en anden ting der gav anledning til undren. Jeg har altid været af den opfattelse af hvis man fældede en gran, så var det slut med det træ, i modsætning til løvtræer som ikke er til at få ud af sin hæk hvis man ikke går så brutalt til værks at man helt fjerner roden, løvtræer skyder på livet løs hvert nyt forår! Jeg havde tyndet ud i en række nåletræer jeg har stående ved vor mors hus i Sverige. Efterhånden som de var ved at blive store, stod de for tæt. Men nu et par år efter mit kirurgiske indgreb havde det tilsyneladende ikke virket. Et nærmere efterkik på rækken afslørede at de nederste grene som jeg havde overset på

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

de afhuggede træer, var vokset op og havde dannet ny top på de graner jeg havde dømt til at gå ud af rækken. Og denne top var vokset op i næsten sammen højde som de øvrige træer. Så den udtynding var der ikke blevet meget ud af. Hvis jeg skulle have lavet et træ, er jeg ikke sikker på at jeg havde tænkt på at med til træets overlevelse hører evnen til at danne ny top. At en sidegren, og ikke bare fra sidste års grenroset som man så tit har set, men helt nede fra bunden, kan gå hen og danne en ny top og dermed et helt nyt træ, det ser fantastisk ud, nu hvor man kan konstatere at det virker! Så noget så enkelt som et grantræ er altså udstyret med en helt fantastisk programmering. Med en omskrivning af John Lennox: Det ligger uden for naturvidenskabens gebet at diskutere det formålsbestemte i denne programmering (hvorfor den er der), men at programmeringen er der, kan konstateres som et faktum! I hvert eneste af de små frø der kan drysse ud på din dug fra en grankogle når du lægger den tør og åben på dit bord. .b

7


Debatforum

På webstedet skabelse.dk findes et livligt debatforum. Vi har på Origos redaktion besluttet, da vi ikke har mulighed for løbende at blande os i debatten, af og til at plukke noget ud fra denne og så kommentere på dette. Det første emne vi således tager op, handler om beretningen om Babelstårnet fra Første Mosebog. I diskussioner der tager deres udgangspunkt i tekster fra Bibelen, møder man ofte nogle ret vidtløftige påstande om hvad der står i denne omstridte bogsamling. Det kan derfor være nyttigt engang imellem at se nøjere på hvad teksten rent faktisk beretter. Der må udøves en form for tekstkritik som i hvert fald kan stille sig kritisk over for de værste fordomme over for den pågældende tekst. Vi må altså finde ekspertisen hvor den findes og giver derfor ordet til pens. læge Erik Fanøe der har levet det meste af sit liv med sin hebraiske bibel, og som har nogle meget interessante pointer i sin fremstilling der er en strikt fremstilling af hvad teksten indeholder. b.

Web-debatten startede med følgende indlæg:

Forfatter: Søren Jessen Dato: 19-01-03 Hvis jorden er skabt af en gud, og Bibelen er samme guds egne ord, skulle man vel forvente, at det af denne bog ville fremgå, at denne gud vidste, hvordan hans egen skabelse er indrettet. I fortællingen om Babelstårnet står der, at menneskene ville bygge et tårn, der nåede til himlen, og at det syntes Gud var en dårlig idé. Men den samme gud ville vel vide, at der ikke er sådan en fast himmel over jorden, og at deres projekt derfor var dømt til at mislykkes, også uden hans indgriben. Så historien om babelstårnet fortæller mig, at i hvert fald den del af Bibelen er skrevet af mennesker, med den tids opfattelse af naturforholdene: en flad jord med en kuppel over. Og hvis det kapitel er menneskegjort, er der vel en vis sandsynlighed for at resten også er det.

8

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Babelstårnet Sprogenesoprindelse

Når man prøver at sammenligne udviklingsteorien og skabelsesteorien med hinanden, er de mange forskellige sprog en af de ting, som kan tale til gunst for udviklingsteorien, da det kan tages til indtægt for, at de forskellige sproggrupper er opstået forskellige steder på samme tid. Hvis vi alle sammen nedstammer fra Adam og Eva eller, for at indsnævre det lidt, fra Noas tre sønner, hvorfor er der så den store forskel mellem sprogene? Burde de ikke alle have noget fælles, som udtryk for et fælles udspring, nemlig de tre brødre? Skabelsesteorien, som har sit udgangspunkt i den bibelske beretning, har dog en meget god forklaring på dette fænomen, som stemmer overens med beretningens hovedbudskab.

Som i enhver god historie gør beretningen sig hurtigt færdig med de nødvendige, men ellers uvæsentlige, detaljer. Vi får en kort beretning om oprindelsen af de forskellige folkeslag. Den bygges op i forhold til disse folks betydning for det kommende Israel. Derfor er der en kort beskrivelse af Jafets efterkommere, som du og jeg hører til, men en lang beskrivelse af Kams efterkommere, da mange af de folk, som Israel havde problemer med, er at finde her. Den slutter med den vigtigste, nemlig Sem, som er semitternes, og dermed israelitternes, stamfader. De tre slægtstavler ender omtrent enslydende med ordene: Det var Jafets/Kams/Sems sønner, land for land, hver med sit sprog, slægt for slægt og folkeslag for folkeslag. I Sems slægtsregister er det dog ikke slutningen, men en foreløbig pause inden den vigtigste del af Sems slægtsregister, nemlig den del som fører frem til Abram, det kommende Israels stamfader.

Tekstens formål Når man skriver en beretning, vil den selvfølgelig være stærkt præget af, hvad der er formålet med at nedskrive den. Den bibelske beretning handler først og fremmest om forholdet mellem Gud og mennesket. Derfor gøres der kort, meget kort, rede for hele universets skabelse, derefter en del bredere for menneskets skabelse. Vi får forklaringen på, at forholdet mellem Gud og mennesker er blevet så ødelagt, som det er, nemlig på grund af syndefaldet. Efter at have slået fast, at den fysiske død er den umiddelbare konsekvens af syndefaldet, handler resten af hele Bibelens beretning om det store arbejde, Gud har gjort for at få genoprettet forholdet mellem sig selv og os. Af grunde, som kun Gud selv kan give os, vil denne genoprettelse find sted gennem et af ham udvalgt folk, nemlig Israel. For at kunne fortælle denne historie er det nødvendigt, at vi får at vide hvem og hvad Israel er, og det er netop denne historie, vi får gennem de fem Mosebøger.

Forklaringen på de forskellige sprog Der er nemlig brug for en forklaring på, at de tre brødres efterkommere taler så mange forskellige sprog, og den får vi i 1 Mosebog kapitel 11 vers 1 9, som vi skal se nærmere på. Det er den eneste kilde, vi har, som forklarer dette. 11,1 lyder: Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. Ordret: Hele jorden havde samme læber og ord enkeltvis (flertal). Den hebræiske glose davar, som her er oversat ord, betyder både ting og vægtige ord, og bruges ofte om Guds ord. Se f.eks. Esajas 9,7: Herren har sendt et ord (davar) mod Jakob, det har ramt (ordret: faldt på) Israel . Jeg forestiller mig, at man ikke alene har talt samme sprog, men også har forstået nøjagtig det samme, med alt hvad man sagde. Det er jo slet ikke nogen selvfølge. Hvis du siger til mig: Du er en køn en! Så kan det være en kompliment, men du kan også mene, at jeg er et værre fjols. Dengang talte man ikke forbi hinanden.

Af Erik Fanøe

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

9


Ironi i teksten Vi befinder os tidsmæssigt noget efter Syndfloden. Da de brød op mod øst (betyder øst for det kommende Israel) stødte de på en dal (eller dalslette) i landet Sinear, hvor de slog sig ned. Ifølge 10,10 blev Babylon bygget i dette land. Vi fornemmer en ængstelig stemning over for det ukendte. De har fået besked på at opfylde jorden (9,1), men de ønsker at forblive sammen, og siger til hinanden: Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem hårde. Så kommer en lidt ironisk bemærkning: De brugte tegl som sten og asfalt som mørtel. Så sagde de: Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden. De ønskede ikke at blive spredt ud over hele jorden. De ville altså modarbejde Guds bestemte hensigt, som jo netop var, at de skulle spredes. Med det formål, at sætte sig op mod Guds vilje, beslutter de sig så til at bygge denne by og dette tårn. Det er tydeligt, at disse menneskers adfærd bliver vurderet og bedømt udefra af nogen, som ikke er på deres side. Hele afsnittet er spækket med ordspil, bogstavrim og ironi. Ordret er det, som om de siger: Kom, lad os stene sten og brænde dem brændt. Den næste sætning ironiserer over, at de ønskede at bygge noget bestandigt, noget som vi kunne sammenligne med pyramiderne i Egypten, men de havde ikke engang rigtige sten. De måtte bygge med erstatningsmaterialer. Tegl i stedet for sten og asfalt i stedet for mørtel. Sådan byggede man i Mesopotamien. En ziggurat Det fremgår, at det foregår i Babylon. Tårnet 10

har været en såkaldt ziggurat. En ziggurat er bygget i terrasser, så den fra alle fire sider virker som en mægtig trappe. Der kunne være 37 terrasser. På den øverste terrasse lå et tempel. I ruinerne af Babylon har man fundet en stor ziggurat, E-sag-ila, som betyder Huset, hvis hoved er løftet op . Man mente længe, det var Babelstårnet, men senere har man fundet en endnu større ziggurat i nærheden af den anden, kaldet E-temen-an-ki, som betyder Huset for himlens og jordens fundament . Ifølge en inskription fra 300 f.Kr., og ifølge Herodot, havde den syv etager og et tempel for Marduk på toppen. Nederste etages længde og bredde var en stadie, og de syv etager var en stadie høj. En stadie er 192 m, så det har været ganske flot. Et tårn til himlen Lad os igen se på dens formål: Et tårn, som når til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden. Kunne de det? Nej, selvfølgelig kunne de ikke bygge et tårn, som når til himlen, for hvor er det? De kommer ikke den himmelske verden det mindste nærmere ved at bygge et tårn. Derimod kan de blive så indkroget i sig selv, at de kommer helt væk fra Gud. De kan skabe sig et navn og bilde sig selv ind, at dette navn er stærkere end Guds, ham som ene bærer det endegyldige navn, Navnet over alle navne. Det er en faderligt bekymret omsorg, ikke et udtryk for at han er bange for konkurrencen, der ligger i v. 6: Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Menneskets evner Det er stærke ord, som stadig har gyldighed, der er brugt om menneskets evner. Det er utroligt, hvor langt vi kan nå, hvis vi sætter al vor kraft ind på at gøre det i fællesskab. Personlig tolker jeg dette vers sammen med Åb 13,14-15 på den måde, at det engang vil lykkes at frembringe liv. Vi skal ikke lade os overraske af noget i den retning. I v. 5 står: Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Og igen i v. 7: Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden . Bemærk ironien. Menneskene i Babylon ville bygge et tårn, som når op til himlen. Når Herren vil se på tårnet, må ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


han stige ned. Selv menneskets største indsats er for intet at regne i sammenligning med Himlens og Jordens Skaber. Vi får her et af de små glimt, vi finder rundt omkring i GT, af at vi har en treenig Gud Lad os stige ned . Pludselig forstod de ikke længere hinanden. Det må have været meget forvirrende. Man kunne bogstavelig talt ikke længere tale sammen, og som følge heraf isolerede man sig i stedet for i mindre grupper, alt efter hvilket sprog man talte. Resultatet blev, at menneskene blev spredt ud over jorden, som Herren havde sagt de skulle. Navnet Babel Så slutter beretningen om sprogenes oprindelse med, at byen og tårnet bliver opgivet, og den

får navnet Babel, for der forvirrede Herren sproget på hele jorden. Forvirrede hedder balal, og derfra kommer navnet Babel. Det er igen tydelig ironi. Babylonierne kaldte selv deres by for Bab-ili (guds port) eller Bab-ilani (gudernes port). Navnet svarer godt til hensigtserklæringen i v. 4. Den jøde, som har skrevet dette afsnit, kommer så med navnet Babel, som både spiller på balal og på Bab-ili. Menneskene ville skabe sig et navn, og det gjorde de faktisk også, men navnet er præget af forvirring og oprør mod Gud. Kan selv. Vil selv. Oprøret er dømt til at mislykkes og hindrer ikke, at Herren fuldender sit store værk, begyndende med Abraham og sluttende med Det Nye Jerusalem, men det er en helt anden historie.

Moral gået i fisk Tankevækkende at nogle små fisk i blendere kan forårsage et sådant postyr, med dyreværnsforening, politianmeldelse og nu frifindelse for alle tiltaler for dyremishandling i Trapholtsagen. Tankevækkende fordi i dette efter-kristne samfund giver det ikke anledning til de store anfægtelser at der hver dag, mange steder i vort land, trykkes på bekitlede knapper som resulterer i en hel anden form for plukfisk. Moralske skrupler? Nej, ikke hvis man blot er så behjertet at trykke på knappen inden 12 uger! Og så er de søde små sværddragere da også noget helt andet end menneskefostre på »fiskestadiet«. .b

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

11


Indoktrinering i særklasse Af Knud Aa. Back

Sigmund Freud: Respekt for storhed hører til den menneskelige naturs bedste egenskaber. Men den skal ikke træde tilbage for respekten for kendsgerningerne. I en sommerkø i et supermarked i Sverige fanger forsiden af det svenske Illustreret Videnskab mit øje: Fuglenes afstamning fra dinosaurerne nu bevist! Senere samme dag ved køkkenbordet i vor mors torp sidder jeg med et brev fra vores ældste datter med et avisudklip fra Politiken Her ser De arternes oprindelse hvori det hedder: Fuglenes stamfader var næppe dinosaurerne som palæontologerne længe har troet Det er sjældent at et dementi af en af evolutionsteoriens mange påstande opleves så kontant. Men min erfaring er at de kommer, før eller senere. For det sker nemlig gang på gang hvor noget med evolutionsteorien er blevet bevist . Forskellige oplysninger dementerer hinanden før eller senere. (Og det turde være overflødigt at nævne at artiklen naturligvis ikke viser noget som helst om arternes oprindelse sådan som overskriften frejdigt påstår. Det eneste vi får syn for sagn for, er at en fugl angiveligt er fundet i 220 mio. gamle lag. Og da dinoerne huserer i o. 70 mio. gamle lag, er det jo ikke så godt for den hidtidige opfattelse af at fuglen er barn af en dino.) Så den fugl var der ikke meget kød på. Og for 117. gang kan vi så konstatere at beviset på evolutionsteorien ved et blot nøjere kik afslører sig som det det er: en påstand! Og påstanden er baseret på den filosofi at evolutionsteorien er rigtig. Lider man af en anden filosofi, indser man meget hurtigt at enhver på12

Bedstefar Polemiske

Backs Hjørne

stand om at dette er beviset for evolutionsteorien, må i bund og grund være noget sludder, for evolutionsteorien lader sig simpelthen ikke bevise. Der kan være tale om visse indicier som peger i den og den retning. Men det kommer åbenbart stadig som en overraskelse at data kan tolkes forskelligt, og at disse tolkninger ikke nødvendigvis behøver at være i evolutionsteoriens favør. Forskning i hælene Vel hjemme i hverdagen falder jeg over et gammelt avisudklip: Berlingske Tidende havde i 99 en serie Forbudt Viden hvor man stillede spørgsmålet: Kan faglig forstening, sammenspisthed og økonomiske interesser forhindre ny viden i at nå offentlighedens kendskab? Eller møder kontroversiel forskning berettiget videnskabelig modstand? I denne serie bragte bladet den 31/08/99 artiklen Kolesterol-krigen som handler om en 65-årig læge, Uffe Ravnskov, med privat praksis i Lund, og som har boet i Sverige siden 68. Han har oplevet hvad det vil sige at stå med et upopulært synspunkt. Vi citerer fra artiklen (fremhævelserne er mine): Jeg havde aldrig set noget videnskabeligt bevis på at et højt kolesteroltal eller animalsk fedt skulle være farligt. Jeg tænkte: Kan det virkelig være sådan at en hel forskerverden kommer ind på et galt spor og så tramper videre i det? Jeg begyndte at grave i materialet på området. Og opdagede at der manglede videnskabelig opbakning til kolesterol-hypotesen 17 andre lignende studier peger i samme retning. For hver undersøgelse der understøtter den gængse hypotese om det livsfarlige fedt, findes ti undersøgelser der afkræfter hypotesen. Men resultaterne ignoreres eller fejlciteres i forskerverdenen der har besluttet sig for de rig-

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


tige holdninger på området, mener Ravnskov Ganske få forskere satte sig i sin tid ned og læste kritisk på de foreliggende data. Man tænkte at når amerikanerne mener kolesterol er farligt, så må det passe. Det er meget nemmere at lave forskning der går i hælene på de andre. Så længe du holder dig til den faglige tradition inden for kolesterol-forskningen, sidder du i smørret. Du får alle de penge og rejser og hjælp du har brug for; også fra lægemiddelindustrien der jo heller ikke er interesseret i kritiske indvendinger, siger han. Ensporethed trives i sundhedsvidenskaberne, mener Ravnskov. Læger uddannes til at give patienter klar besked om chancen for at blive syg, leve og dø. Det smitter af når man bliver forsker. Man har meget svært ved at indrømme at der er ting man ikke véd. Og hvem er det der bliver læger? Dem der får de fineste karakterer i skolen. Og hvem er det? Ikke nødvendigvis de kreative, de kritiske, men dem der forstår nøjagtigt at gengive hvad læreren har sagt, eller dét der står i bøgerne. Derfor kommer mange læger til at falde for fristelsen til at levere enkle forklaringer og færdigpakkede løsninger. Citat slut. Skift ordene kolesterol og læger ud med evolutionsteori og evolutionsbiologer, så er det lige før vi har en meget god beskrivelse af hvordan jeg har oplevet udviklingen inden for darwinismen de seneste 30 år. Berettiget tvivl At jeg er kommet til at tænke på denne sag for år tilbage, kan have noget at gøre med en anden sag, mere aktuel, som jeg imidlertid ikke har lyst til at røre med en ildtang. Dog kunne jeg tænke mig at anføre et par citater som er relevante for mit ærinde: valget af ordet uredelighed er aggressivt, for skal man anklages for uredelighed hvis man stiller sig tvivlende over for en tese uden at kunne bevise det modsatte. Og for at kunne tvivle behøver man ikke at skrive et værk på 5000 sider hjulpet af hele den kongelige videnskabelige forening. Tvivl er noget vi alle sammen har ret til at have om vi finder bevisførelsen utilstrækkelig. Det kan virkelig undre mig at der næsten inden for alle fagområder undertiden opstår meget kraftige diskussioner om hvorvidt man ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

er på ret spor. Hvorfor aldrig om neodarwinismen? Den er aldrig til diskussion! Og slet ikke i Danmark. hvor det mindste spørgsmålstegn automatisk båser en på en velafskrækkende amerikansk højrefløj! Endnu et vildspor? Endnu et eksempel hvor de fleste er på vildspor: Det har igen noget med kost at gøre og begynder derfor også hjemme i mit køkken. For, åh nej, tænkte jeg, ikke nu igen. Min elskede var faldet over endnu en guru. Kost og sundhed er noget hun med iver har kastet sig over i hele vort ægteskabs 37-årige historie. Og denne gang tænkte jeg at det skulle være løwn, nu er vi blevet jaget rundt i manegen med hvad der var sundt og nødvendigt og hvad skadeligt eller nærmest livsfarligt, så denne gang gider jeg altså ikke! Det sjove er nemlig at jeg hver gang lidt efter lidt har ladet mig lokke til at følge efter de seneste skøre ideer. På et tidspunkt hvor hun med den gængse venusianske logik var gået videre til næste punkt på dagsordenen i den rette kosts univers. Så jeg og mine stakkels fem børn har måttet stå model til megen rå kost i årenes løb. Men denne gang var det mere kontroversielt, nemlig en kraftig revision af kostpyramiden. Hun var faldet over en ny guru som påstår at sukkeret, og ikke fedtet, er den store skurk i moderne ernæring. Ja ja, det er godt med dig! Men en ting fik mig dog til at skele lidt til foretagendet (ikke fordi jeg overhovedet på nogen åbenbar måde blot antydede nogen form for interesse), og det var at hendes nye kur havde den klare fordel frem for alle spægelseskurene, at hun var glad og velfornøjet. Ingen jammer over alt det man ikke måtte spise, alt det man savnede, hvad er livet værd uden kaffe, chokolade og flødeskum! Det er jo nok som bekendt i fedtet smagen sidder! Men efterhånden som kuren bredte sig i familien, med helt uomtvistelige resultater til følge, har jeg selvfølgelig (som vanligt) givet efter. Så min anmarcherende mave er gået igen. Og vi æder fedt, chokolade (med højprocent kakao), smør og fede oste sammen med de obligate seks tons grøntsager om dagen, vel at mærke. Til gengæld er stivelsesprodukterne 13


kartofler, ris og pasta bandlyst. Og det ypperste formål med at spise, mætheden, indfinder sig som en lise, samtidig med at kiloene rasler af trindt om land i familien. Den videnskabelige forklaring er, kort, at den megen sukker forstyrrer vores insulinbalance i sådan en grad at man tager på, man risikerer diabetes-2, og alverdens dårligdomme. Så kort sagt, man bør holde sig til mine gamle jyske forfædres råd: Spis kål & flæsk! Ja, nu er det jo ikke meningen det her skal udvikle sig til et rent slankeprogram. Men det interessante er at man fra Levnedsmiddelsstyrelsen i årevis har forfægtet det stik modsatte synspunkt. Ja, man har nærmest mødt påstanden om sukkerets skadelige virkninger i moderne mad, med en uhørt aggressivitet! Men det er måske heller ikke så mærkeligt. For hvis det her virkelig er sandt, så må der rundt omkring sidde nogle med nogle geval14

digt røde øren, for hele det moderne samfund er indrettet på de unaturlige light-produkter. Hele fødevareindustrien er drejet ind på vildfarelsen! Men der kan man så have sin fortrøstning om at før eller siden skal skovlen nok komme under sukkerprofeterne: I det omfang folk afprøver denne teori i praksis, vil de jo selv opleve om den holder vand. Det kan man desværre ikke forvente når vi taler evolutionsteori. For her er der ikke noget at afprøve i praksis. Som jeg blev mindet om forleden hos min tandlæge, for mens jeg forsvarsløs var slænget ned i stolen uden andre svarmuligheder end at bide ham i fingeren (og man er jo et pænt menneske), diverterede han mig med sludderet om rudimentære organer. Det kan da godt være at visdomstænder har skiftet funktion og er blevet mindre udbredte i arten Homo sapiens sapiens historie, men at ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


tage det til indtægt for at vi har en dyrisk fortid, er noget vidtløftigt efter min smag! Vores tandsæt ligner, nok som bekendt, mest svinenes! Fundamentalisme Nej, evolutionsvrøvlet er undertiden direkte hindrende for erkendelsen. Selv fra politisk hold møder vi den for enkle forklaring så selv kristne friskoler som gerne vil have eleverne til at tænke kritisk i dette forhold, bliver mødt med en uhørt aggressivitet. Hvis man ikke tror på at livet opstod af sig selv og udviklede sig af sig selv som årmillionerne gik, så er man fundamentalist. Problemet er at de fleste mennesker i dagens Danmark tror på darwinismen som et indiskutabelt faktum. Min påstand er: Det gør de alene fordi de har hørt påstanden så tit, og fordi de er overbevist om at der ikke findes noORIGO

NR.

83

JUNI

2003

gen anden videnskabelig forklaring. At ville påstå noget andet rubriceres automatisk på linie med påstande om at jorden er flad, at måneflyvningerne aldrig har fundet sted, og lignende viderværdigheder! Kort sagt: tvivler man på evolutionsteoriens forklaringer, er man ikke rigtig vel forvaret! Og denne fordom er det næsten umuligt at komme uden om. En søndag morgen i august 2000 var der en udsendelse i radioens P1 hvor dr.scient. Peter Øhrstrøm redegjorde for sit syn på det uholdbare i en verdensanskuelse som baserer sig på ren materialisme, dvs. på forklaringer som udelukkende holder sig til hvad man kan måle og veje. Argumentationen var uhyre sober. Der blev bl.a. gjort rede for hvordan flere og flere kosmologer (der forsker i universets tilblivelse) flygter over i en form for panteisme fordi studiet af fx The Big Bang 15


tvinger dem til at mene at der må være en tanke bag stoffet, eftersom det opfører sig som det gør (jf. anden artikel i bladet). Peter Øhrstrøm på sin side finder det nok så naturligt, som erklæret kristen, at holde sig til den jødisk-kristne skabelsestanke: Stoffet er tilført et design! Og lur mig om man ikke i Kristeligt Dagblad derpå skal læse en radio/tv-anmeldelse hvor bladsmøreren tillader sig at skrive om kristen fundamentalisme. Det finder jeg direkte uartigt. Men også temmelig typisk. Det sker nemlig som ren rygmarvsreaktion: Stiller man sig tvivlrådig over for den herskende forklaringsmodel for livets udvikling, så er man fundamentalist. Den eneste form for fundamentalisme jeg i denne sammenhæng kan få øje på, er evolutionsfundamentalisme. Jeg véd godt at mange creationister har båret sig mindre fornuftigt ad. Nogle mener fx at dinosaurerne aldrig har eksisteret, men at Gud blot har placeret fossilerne som vi finder dem, for at jorden skal se ældre ud end de ca. seks tusind år Bibelen påstås at påstå jorden er. Et sådant standpunkt er for mig helt horribelt og kan naturligt nok kun mødes med en hovedrysten! Da Bibelen ikke siger noget om hverken universets eller jordens alder, kan jeg naturligvis ikke udtale mig om de dele med nogen form for dogmatik. Men for mig er en sand creationist ikke en person der flygter ind i nogle vanvittige forklaringer for at bevise at min forståelse af Bibelen har alligevel ret , men creationist er den der har ladet sig inspirere af den jødisk-kristne fortælling om verdens tilblivelse til at undersøge forholdene som de rigtigt er! Og som heller ikke lader sig nøje med darwinistens forklaring. For det er netop min pointe: Man har så travlt med at udråbe creationister til fundamentalister, men man overser gladeligt at de største og mest ortodokse trosfanatikere finder man hos darwinisterne. Hvad er det evolutionister har i klemme siden man mødes med denne religiøse fanatisme? Hvorfor må man nok regne det for det rene glade utopia at det skulle blive sådan, som John Nørgaard forslår andet steds i bladet, at man ikke automatisk diskvalificerer sig selv i dansk

16

Dysleksi Et eksempel på hvordan evolutionstanken er direkte hindrende for en sand erkendelse af et megaproblem Engang havde vi på min daværende skole et klogt hoved ude at tale om dysleksi ( ordblindhed ) og hvad man kunne gøre ved det i skolen. Men i et langt og udmærket foredrag var jeg lige ved at få en prop, for tror I ikke at han midt i det hele tillader sig at påstå at der ikke er noget arveligt forbundet med dysleksi fordi der nok ikke var tænkt på evnen til at læse dengang vi kravlede ned af træerne! Mage til uvidenskabeligt vrøvl skal man lede længe efter. Sådan noget kan gøre mig virkelig hidsig, for denne indstilling har gjort at vi i folkeskolen i bogstaveligste forstand har tabt en generation af elever med læsevanskeligheder på gulvet. For forestillingen har været så udbredt at man i årtier (efter 68!) har undladt at sætte ind over for børn fra læsesvage familier før det var for sent: Det har jo ikke noget med arv at gøre! Jeg skal hilse fra min søster og mig selv og sige at det har det i allerhøjeste grad: Vi har nemlig haft fornøjelsen af at skulle slås med det hele livet! Det har været en hjerteskærende oplevelse til en konference om dysleksi at opleve hvordan det ene forældrepar efter det andet kunne berette om den totale afvisning fra kommunalt hold. De var nemlig ikke belastet af ideer om at der nok ikke var tænkt på læsning da vi kravlede ned fra træerne , så de var udmærket klar over problemerne. Men hvad skulle de gøre? De var villige til at slås for deres børn og deres ret til at lære at læse, men rendte ind i en mur af forudfattede meninger! Men heldigvis er det sådan i dag at man er blevet klar over fejltagelsen og derfor sætter ind netop over for disse familier. Men tænk lige på hvor længe evolutionsvrøvlet har stået i vejen for alle disse børn i det danske skolevæsen. Jeg græmmes!

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Osteoporose Mange gange er jeg faldet over nogle (med dronningens udtryk) dumsmarte bemærkninger fra evolutionisters side. Den seneste (hørt på Kbhs Uni i en diskussion om påstået dårligt design) lyder sådan her: Mennesket er fx ikke designet til at blive mere end ca. 30 år, for efter det begynder knoglerne at afkalke, og så er der kun én vej: ned ad bakke! Hvor er det rart at have sagkundskaben lige ved hånden: Jeg spurgte min datter som er godt på vej til at blive ortopædkirurg, om det kunne passe. Her er hendes svar, citat: Opponenten siger at vi ikke er designet til at bliver over 30 år. Det er noget sludder! Vi er designet til at blive 70 år, som der står i Salmernes Bog! Det er rigtigt at knoglerne begynder at afkalke efter 30 år, men det har ikke konsekvenser før efter man er blevet 70. Det er især kvinder som døjer med afkalkning. Indtil overgangsalderen er knogleafkalkningen så langsommelig at det generelt ikke giver anledning til knoglebrud. Afkalkningen accelerer efter at østrogenproduktionen stopper. Dette kan give anledning til især hoftebrud, håndledsbrud og ryghvirvelsammenfald (Dronning Ingrids ryg!) når man når over 70-årsalderen. De allerfleste som bliver indlagt med hoftebrud, er over 80. De som går i tidlig overgangsalder, er i større risiko for knoglebrud som følge af fald. De risikerer forskellige brud allerede når de er forbi 60-årsalderen. Der er noget

forskningsverden fordi man gerne vil forske i design-teori? For har nogle creationister være noget vidtløftige i deres tolkning af fakta, er det det rene ingenting i forhold til hvad evolutionisterne har gjort i tidens løb. Så krigen burde føres over i fjendens lejr. Vi må forlange beviser og ikke lade os spise af med de sædvanlige filosofisk-mytologiske forestillinger om hvordan det

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

der tyder på at fysisk aktivitet i barne- og ungdomsårene også har betydning for hvor stærke ens knogler bliver i det lange løb. Man kan dermed også sige at vi er designet til hårdt arbejde! Nogle enkelte brækker hoften eller håndleddet allerede i 40-årsalderen, men der er som regel tale om mennesker med et alkoholproblem eller med fysiske skavanker i form af lammelser og lignende. Inaktivitet giver ret hurtigt tynde knogler. Man kan ligefrem se den tynde knoglestruktur på røntgenbillederne af ben og arme som ikke bliver brugt. Halvsidigt lammede (apopleksiramte) har meget tynde knogler på den lamme side. Jeg havde fx en ung mand i skadestuen engang som var blevet amputeret på hofteniveau ved en tidligere lejlighed. Han belastede aldrig den ene side af bækkenet fordi han ikke havde nogen benprotese. Efter et almindeligt fald fik han et lille bækkenbrud i den side af bækkenet hvor han manglede benet. Knoglen var blevet tynd i denne side af bækkenet, og man kunne faktisk se forskel i knoglestrukturen på røntgenbilledet. Det er altså ganske rigtigt at knoglerne er tyndere i 50-årsalderen end i 30-årsalderen, men det har normalt ikke praktisk betydning før man er over 70, heller ikke for kvinder! Citat slut.

evt. kunne være foregået. Hvis fx månen lod sig fange med lasso! Men hvordan får man skovlen under en århundredlang, nagelfast indoktrinering?!

Illustration: Niels Kr. Sørensen

17


Det generøse menneske -enboganmeldelse Af Peter Øhrstrøm Tor Nørretranders seneste bog er et forsøg på at præsentere en darwinistisk forklaring på selve forekomsten af menneskelig, moralsk adfærd. Hvorfra kommer vort ønske som vi i hvert fald lejlighedsvis nærer om at gøre det gode? Hvorfra kommer altruismen? Som forfatteren påpeger, kommer selve ordet altruisme fra positivismens grundlægger Auguste Comte (1798-1857), som med dette ord gav en betegnelse for handlinger gjort for andres skyld ( altre betyder andre på oldfransk). Det er i øvrigt interessant, at det netop er inden for positivismen, som jo mildt sagt ikke er meget for det metafysiske og det religiøse, at altruismen har fået navn. Det hænger givetvis sammen med, at altruismen må være en gådefuld udfordring for et positivistisk livssyn, ifølge hvilket alt skal forklares med det, der kan måles, vejes, observeres. Altruismen er i det hele taget et stort problem for ethvert livssyn, der ikke vil vide af de åndelige og metafysiske livsdimensioner. Specielt er altruismens og generelt etikkens oprindelse et stort problem inden for darwinismen. Spørgsmålet er: Hvorfor vil mennesket overhovedet gøre noget alene for andres skyld uden at det umiddelbart gavner den handlende selv? Ud fra en traditionel darwinistisk tanke om den bedst egnedes overlevelse og om kampen for overlevelse synes altruismen at være aldeles uforståelig, idet den jo indebærer, at altruisten netop giver de andre, som han hjælper, en fordel i forhold til ham selv i kampen for overlevelse. Hvordan kan noget sådant passes ind i en darwinistisk forståelsesramme? Det er det problem, som optager Tor Nørretranders i bogen. Faktisk viser problemet sig

18

kun at være en del af et meget større problemkompleks, nemlig: Hvordan kan menneskets kreativitet, planlægning og målbevidste adfærd være opstået i en verden, som ud fra en darwinistisk tankegang i udgangspunktet er helt uden mål, plan eller hensigt? Med hans egne ord: Det elegante ved Darwins teori er, at der ikke er en designer med hensigter og formål involveret i forklaringerne. Men dens problem er netop, at den derfor har svært ved at forklare oprindelsen af de design, hensigter og formål, som i så stor udstrækning præger menneskene og deres frembringelser. (p. 136) Nu kan man efter min mening bestemt betvivle påstanden om, at det skulle være specielt elegant at hævde, at der er opstået mulighed for tanker og planer uden en oprindelig tænker og planlægger. Men som en af Danmarks mest fremtrædende neodarwinister, og som en af dem, der fører en indædt kamp for at fremhæve darwinismen på bekostning af den kristne skabelsestanke, lægger Tor Nørretranders stor vægt på at løse dette vanskelige problem. Løsningen skal ifølge Tor Nørretranders findes i Charles Darwins bog fra 1871, The Descent of Man and Selection in relation to Sex . Titlen blev i J.P. Jacobsens danske oversættelse til Menneskets Afstamning og Parringsvalget . Hovedtanken i dette værk er ifølge Tor Nørretranders tanken om den seksuelle udvælgelse som den væsentligste baggrund for udviklingen af menneskets ånds- og kulturliv. Han siger: Påstanden er den hjerteskærende enkle, at kulturen handler om seksuel selektion. Punktum. Det er det, det går ud på. (p.151) Skulle nogen studse over påstanden om, at ånd er sex, svarer Tor Nørretranders, at det nok også er bedre at sige, at sex er ånd (p.150). Gad vide om det, når det kommer til stykket, er nogen forbedring?

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Tor Nørretranders vil altså med Darwins tanker som baggrund forklare tilblivelsen af alt åndsliv, al kultur, al altruisme, al etik med sex. Med hans egne ord: Seksuel udvælgelse fungerer som et filter mellem generationerne. Nogle bliver udvalgt og reproduceret, andre ikke eller ikke i samme grad. Hvis filteret handler om at udvælge partnere med venlige, hjælpsomme og indfølende og generøse egenskaber, ja, så ender menneskeheden hvis disse egenskaber bare i nogen grad er arvelige med især at bestå af venlige, hjælpsomme, indfølende og generøse. Så enkelt er det. Så godt kan det gå. (p.136) Tor Nørretranders lancerer i bogen den tanke, at alle videnskabelige, kulturelle og altruistiske bedrifter i virkeligheden skyldes den seksuelle udvælgelses filter. Eftersom kvinderne gennem generationer har foretrukket mænd med egenskaber, som kunne føre til sådanne bedrifter, har menneskeheden kunnet gøre enorme fremskridt. Manden har nemlig måttet gøre sig stadig mere umage for at vinde kvindens gunst. Umage giver mage som Tor Nørretranders så malende siger det (p.130). Og på den måde fremmes etikken ifølge Tor Nørretranders i slægten. Med hans egne ord: Vi vil gerne gøre indtryk på hinanden, især det modsatte køn, og efterhånden som det at skaffe føde og drikke sig overmåde beruset er ved at være trivielt, griber vi til godgørenhed, social adfærd og næstekærlighed som det egentlige bevis på styrke. (p.129) Tor Nørretranders mener, at der på denne måde opstår en dydsetik, dvs. en opfattelse af at mennesker bør handle i overensstemmelse med de klassiske dyder om god opførsel (p.162). Men problemet med dette synspunkt er bare, at etikken på denne måde i bund og grund bliver en illusion. Selv hvis tilbøjelighed til de handlinger, som vi karakteriserer ved godgørenhed, social adfærd og næstekærlighed, faktisk er arvelig, følger der ikke heraf, at alle faktisk bør være godgørende, næstekærlige etc. Man kan ikke logisk slutte fra, at en arvelig egenskab forekommer og måske endda fremmes i historiens løb, til, at man bør handle i overensstemmelse med disse egenskaber. Ved at reducere etikken til en række score-tricks ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

går man glip af det afgørende i etikken, nemlig dette, at det faktisk er sandt, at jeg bør elske min næste som mig selv , etc. Den etiske fordring er efter min mening objektivt og universelt holdbar. Næstekærlighed er ikke bare en smart fidus, som kan hjælpe mig til at gøre indtryk på en potentiel partner, men et almengyldigt bud. Der er efter min mening slet ikke hold i Tor Nørretranders' forslag om at forstå den seksuelle udvælgelse som totalforklaring på menneskehedens åndsliv, kultur og etik. Hvis han havde ret, ville konsekvensen bl.a. være, at mennesker i tidens løb er blevet både mere kreative, mere intelligente og mere altruistiske (dvs. etisk set bedre). Det er en påstand, som for nu at sige det mildt, savner enhver idehistorisk dokumentation. Tor Nørretranders' bog er som alle hans bøger uhyre velskrevet. Sproget flyder let. Selv de mest uhyrlige påstande præsenteres på en elegant og let fordøjelig måde. Det er på sin vis lidt trist, at bogens flotte sproglige dragt dækker over så mange uholdbare og udokumenterede påstande, som tilfældet er. Tor Nørretranders: Det generøse menneske. En naturhistorie om at umage giver mage. Peoples Press 2002 19


Loven om hulter til bulter Tanker ved besøk i Westminster Abbey Av Jostein Andreassen - Sir Isaac Newton? I have never heard of him! Han så helt forbauset ut, en av prestene i Westminster Abbey, da jeg spurte etter Newtons grav. Men jeg visste den var et sted der inne i katedralen, og gjentok spørsmålet. Først da kom glimtet i øyet hans, og han kunne fortelle om en pussig episode dagen før, da en student hadde kommet bort og spurt: - What kind of person was Isaac Newton? He is the inventor [oppfinneren] of the apple, hadde presten svart, temmelig oppgitt. Men så snill var han, at han på eget initiativ lovte å se en annen vei mens jeg tok noen bilder. Gravmælet til Giganten stod så absolutt i forhold til hans posisjon i vitenskapens verden og ble sommerens store opplevelse: Faktisk dannet det en tredjepart av altertavlen (!) ut mot katedralens store midtskip og alle stolradene - med en jordklode øverst. Selv om Newton ikke på noen måte oppførte seg som noen engel, hadde britene nærmest gjort ham guddommelig! Foran, i steingolvet, lå en stor steinhelle som bar hans navn. På begge sider var det to små innskrifter: Her lå på venstre side fysikeren Baron Kelvin (død 1907) og matematikeren G. Green (1841). På høyre side fysikeren og kjemikeren M. Faraday (1867) og fysikeren J. Clerk Maxwell (1879). De to sistnevnte var i ettertid flyttet dit for også å bli Newtons terner - en større anerkjennelse fra det britiske samfunn er det tydeligvis ikke mulig å oppnå. Så var det tid for å lete etter Charles Darwin, naturforskeren (1882). En kan ikke unngå

20

Newtons gravmæle i W. A., hvor det danner en tredjedel av altertavlen i midtskipet. Gravhella er like foran dette og alteret!

å se tilhengernes stolte og ettertrykkelige utsagn tallrike steder om at han er gravlagt ved siden av Newton se for eksempel biologiprofessor Nils Chr. Stenseth i standardverket: Evolusjonsteorien 1984, s. 26. Men jammen var det nokså romslig sagt. Visst er han hedret ved å få sin grav i abbyen - men ved siden av Newton nei. Den plassen var overlatt til andre. For mens

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


oppfinneren av eplet ligger like foran alteret og i midtskipets sentrum, innegjerdet og for seg selv med de fire nevnte, er Darwins og Sir John Herschels store minneplater kloss i hverandre og midt i sidepassasjen, på den andre siden av søyleraden. Foran de to er en liten plate over Uranus-oppdageren W. Herschel (1822) og bakenfor en tilsvarende over komponisten Sir E. Elgar (1934). Bak der igjen ligger en god del andre, bl.a. Darwins venn J.D. Hooker. Hvem var så naturforskerens sidemann Sir John Herschel? Jeg ble uærbødig nok faktisk litt lattermild da jeg så det navnet. Jo, han var en av verdens største astronomer på 1800-tallet og hadde et fantastisk ry. Darwin leste hans vitenskapsfilosofi før Beagle -turen. Han og kaptein FitzRoy var på ærefullt besøk hos ham i Sør-Afrika. I sin selvbiografi skriver Darwin at Sir Herschel aldri snakket mye, men hvert ord han sa var vel verd å lytte til . I november 1859 sendte Darwin ham den

nyutkomne Om artenes opprinnelse og bad astronomen lese den. Noen dager senere skriver Darwin til den store geologen Lyell og forteller opprømt at nå holder Herschel på å lese hans bok: Om De skulle treffe ham, etter at han har lest boken, er De kanskje så snill å sondere ham en smule ( ) Det skulle virkelig interessere meg mer enn alminnelig å vite, om jeg har gjort noe inntrykk på en slik ånd . Sir Herschel (1871) var en kristen som en gang uttalte bl.a.: Jo mer vitenskapens felt utvides, desto tallrikere og mer vanskelige å forkaste blir bevisene for en skapende, allmektig visdoms evige tilværelse. Men hva sa så denne mannen, som oppdaget over 1.000 nye dobbeltstjerner og som var vel verd å lytte til , om Darwins bok? Jo, snart skriver Darwin nokså slukkøret til Lyell, at han har hørt at Herschel sier boken er the law of higgledy-piggledy - loven om hulter til bulter

Darwins gravhelle i golvet i Westminster Abbey det mest private av alle mennesker og en agnostiker, ligger nå gravlagt i en kirke og tredes på sin grav av hundretusener hvert år.

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

21


Merkelig: Der ligger altså Darwin det mest private av alle mennesker, agnostikeren, i en kristen kirke med tusenvis av turister trampende over seg hver eneste dag. Og skulder ved skulder ligger av alle - nettopp Sir Herschel! Vi kan virkelig snakke om en skjebnens ironi Forfatterens adressen Moneveien 69, 4640 Søgne, Norge. E-post: jos.andreassen@c2i.net

Down House, Darwins hjem

22

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Darwin satte Skaperen ved livets opprinnelse Av Jostein Andreassen Til kjedsommelighet møter vi påstanden om at Charles Darwin ikke sa noe om hvordan livet oppstod. Igjen og igjen hevdes dette av darwinistene, i så vel lærebøker som i artikkelsamlinger tydeligvis passer ikke dette inn i deres skjema . I standardverket Evolusjonsteorien (1984) heter det f. eks.: Det er imidlertid viktig å være klar over at Darwin ikke uttalte seg om livets oppståen. Darwin (og dermed den darwinistiske evolusjonsteori) uttalte seg bare om hva som har skjedd og hvordan dette har skjedd etter at livet er oppstått. 1 Dette er direkte feilaktig, samme hva en måtte mene med uttrykket uttalte seg . A. Offisielt Offisielt uttaler Darwin seg om livets oppståen i Om artenes opprinnelse (1859): I siste setning i hovedkonklusjonen skriver han: Det er en storhet i denne anskuelse, at livet i all sin mangfoldige prakt opprinnelig er innblest i noen få former eller bare en, ( ) 2 På engelsk: There is grandeur in this view of life, with its several powers, having been originally breathed into a few forms or into one, ( ) 3 I 2. utgave, som kom ut 3 uker senere, ble teksten utdypet og presisert slik: ( ) having been originally breathed by the Creator into a few forms or into one, ( ) 4 (min utheving). Denne siste formuleringen ble beholdt, til tross for revisjoner og til dels svært omfattende senere tekstrevisjoner i 1861, 1866, 1869, 1872 og 1876. Darwin skriver altså uttrykkelig at livet oppstod opprinnelig ved at Skaperen blåste det inn i noen få former eller bare en. Han bruker det bibelske uttrykket fra 1. Mosebok. Så kan darwinistene mislike det så mye de vil, og de kan likedan forsøke å bortforklare

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

det stolpe opp og vegge ned men likevel står Darwins offisielle mening om dette urokkelig fast. (I brev av 25.12. 1859 og 29.03. 1863 utdyper han disse uttrykkene, jfr. noter.) 5 Naturlovene Det er for øvrig også vel verd å legge merke til hvor Darwin mener at naturlovene stammer fra: På nest siste side i Om artenes opprinnelse skriver han om ( ) de lovene Skaperen har inngytt i materien ( ) of the laws impressed on matter by the Creator B. Uoffisielt I et brev av 1. februar 1871 skriver Darwin til sin venn og forbundsfelle, botanikeren J.D. Hooker. Her kommenterer han eksperimenter utført av Lowne og Pasteur og et skriv av Thiselton-Dyer om livets opprinnelse. The chemical conditions for first production of life are said [av sistnevnte] to exist at present, but in some warm little pond today such matter would be absorbed or devoured [slukt], which would not have been the case before living creatures were formed. 6 I brevet av 29.03. 1863, nevnt ovenfor, kommenterer han også livets opprinnelse slik: Det kommer til å vare en stund, før vi ser slim, celle-slim osv. frembringe et nytt dyr. 7 Hans sønn Francis Darwin, som har redigert verket, skriver i en fotnote følgende: Om samme emne skrev min far [1. februar] i 1871: Man har ofte sagt, at alle de samme betingelser til frembringelsen av en levende skapning finnes nu, som alltid har eksistert. Men dersom (og akk! hvilket digert dersom!) vi kunne tenke oss, at i en eller annen varm liten dam, hvor der fantes alle slags ammoniakk- og fosforsalter, lys, varme, 23


Skiltet til Darwin s Bar i Downe. Mon tro han ville ha satt pris på å få en bar oppkalt etter seg?

elektrisitet o.s.v. en protein-sammensetning, dannedes kjemisk rede til å underkastes ennu mer innviklede forandringer, så ville nu for tiden en slik materie straks bli slukt eller opptatt i andre stoffer, hvilket ikke ville ha vært tilfelle, før levende skapninger var skapte. 8 Urey-Millers forsøk Når en leser Darwins skriv fra 1871, blir en temmelig overrasket over å se hvor vitenskapen har stått på stedet hvil i alle disse årene. Det er liten forskjell på Darwins varme lille dam til ursuppen (med absolutt bismak). Urey-Millers forsøk for 50 år siden skulle liksom løse de fleste spørsmål og problemer omkring livets opprinnelse, men dette har slått fullstendig feil. Jeg håper Origo kan fokusere på dette emnet i år, all den tid det stadig vises til i lærebøker og artikler på en svært misvisende måte. Sannhetsgehalten i og premissene for dette syltynne forsøket har sviktet på alle plan, og det er rett og slett utrolig at våre meningsmotstandere fremdeles kommer trekkende med slikt anno 2003. Hadde vi gjort noe tilsvarende, ville vi blitt latterliggjort! Les J. Wells: Icons of Evolution (2000) og se hvordan Urey-Millers forsøk blir imøtegått fra alle kanter. I dag er det kun av historisk interesse. En stor kapasitet på området som den amerikanske forskeren Walter L. Bradley sier f. eks. at den vitenskapelige verdi av forsøket er null zilch . 9

24

Darwin i restauranten på Natural History Museum i London, hvor han satt sammen med Huxley, forvist opp i alle bordene og i et herlig spetakkel.

Noter 1) Stenseth/Lie 1984, side 24. Egentlig burde vel Darwins hovedverk ha vært kalt Om artenes forandring enn Om artenes opprinnelse . Det er jo forandringen boka handler om, men som vi har sett, i siste setning røper han også sitt syn på hvordan det første livet kom til. 2) Darwin 1998, side 355 3) Mayr 1984, side 490 4) Peckham 1959, side 759

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


5) F. Darwin 1888-89, II, side 293f. og III, side 23 I brevet av 25.12 forteller Darwin at mange har angrepet ham fordi jeg er av den mening, at analogi-slutninger medfører troen på en eneste skapt urtype. (Herved mener jeg bare, at vi ennu intet kjenner til, hvorledes livet har oppstått.) [ By which I mean only that we know nothing as yet [of] how life originates. ] Jeg trodde, jeg ble alminnelig fordømt i dette stykke. Men jeg svarte, at skjønt det muligens ville vært klokere ikke å ta det med, ville jeg dog la det bli stående, da det forekom meg nokså sannsynlig [ as it seemed to me probable ], og jeg anfører jo ingen annen grunn for det. I brevet av 29.03. skriver han: Men jeg har lenge beklaget at jeg bøyde meg for den offentlige mening og brukte det bibelske uttrykk skapelse [ creation ], hvorved jeg i virkeligheten mente frembringelse [ appeared ] på en for oss fullkommen ukjent måte. Det er bare juks nu å tenke på livets opprinnelse, man kunne likeså godt gi seg til å spekulere på materiens tilblivelse. Men etter å ha skrevet dette, velger han likevel fortsatt å bruke det bibelske uttrykket, i opplag etter opplag, revisjon etter revisjon! 6) Burkhardt/Smith 1994, side 327f.; merk sammendrag av innholdet. Det som siteres ovenfor, er alt som er publisert til nå av dette brevet!

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

7) F. Darwin 1888-89, III, side 23; tekstene er her lett fornorsket av meg 8) Ibid. 9) Strobel 2000, side 97 Litteratur Burkhardt/Smith (ed.): A Calendar of the Correspondence of Charles Darwin 18211882 (1994), Cambridge. Darwin, Charles: Om artenes opprinnelse , Bokklubben nye bøker (1998). Darwin, Francis (ed.): Darwins Liv og Breve I-III, (1888-89), Bibliotek for de tusen Hjem. Ibid.: The Life and Letters of Charles Darwin , I-III (1887), London. Mayr, Ernst (ed.): On the Origin of Species . A Facsimile of the First Edition , Harvard 1964. Peckham, Morse (ed.): The Origin of Species By Charles Darwin. A Variorum Text , (1959), Pennsylvania. Stenseth/Lie (ed.): Evolusjonsteorien. Status i norsk forskning og samfunnsdebatt , (1984), Gyldendal. Strobel, Lee: The Case for Faith. A Journalist Investigates the Tougest Objections to Christianity , (2000), Zondervan.

Forfatterens mailadressen er: jos.andreassen@c2i.net

25


Blind tilfældighed versus intelligent design Af John Nørgaard To konkurrerende hypoteser Den moderne naturvidenskab tog sin begyndelse for cirka 500 år siden. Store navne fra de første par hundrede år er Galilei, Kepler og Newton. Deres inspiration og motivation for at finde lovmæssigheder i naturen var en klippefast tro på, at universet og livet i det var designet og skabt af Gud, og at der derfor nok var orden, love, i naturen. De sidste et til to hundrede år har en anden hypotese haft stor gennemslagskraft og i øvrigt også ført til store videnskabelige landvindinger. Dens hovedtanke er, at der ikke findes noget transcendent, men kun det materielle. Universet er blevet til ved en tilfældighed ud af intet. Alt, hvad der er sket, og alt, hvad der vil ske i universet, er et resultat af tilfældigheder inden for naturlovenes rammer - blindt og formålsløst. Dette metafysiske grundlag for naturvidenskaben kaldes som regel materialismen eller naturalismen. (Det var især Darwins teorier, der skabte gennembruddet for denne metafysik). Der har også i de sidste par hundrede år været naturvidenskabsmænd, der har troet på guddommeligt design og skabelse; men det har ikke været anerkendt at lade denne religiøse tro komme til udtryk i naturvidenskabeligt arbejde. Alt, hvad der smagte af religion, blev henvist til privatsfæren og til områder som teologi, filosofi og sociologi. I de sidste årtier af det 20. århundrede er flere og flere naturvidenskabsmænd begyndt at rette en kraftig kritik mod den etablerede naturvidenskabs begrænsning af al naturvidenskabelig forskning til at ligge inden for rammerne af den materialistiske metafysik. De hævder, at universet som helhed og mange af fænomenerne i universet viser alle tegn på at 26

være designede. Da design kræver intelligens, har denne strømning fået navnet Intelligent Design-bevægelsen. Dens tyngdepunkt ligger ikke overraskende i USA. Den har så megen slagkraft, at det er berettiget at tale om, at vi nu har to konkurrerende hypoteser inden for naturvidenskab. Nok er den materialistiske stadig dominerende; men den kan ikke længere sidde Intelligent Design -hypotesen overhørig. (Ref. 9). Design og realisation af design Inden vi begynder at stille de to hypoteser op mod hinanden, pro et contra, er det hensigtsmæssigt at præcisere forbindelsen mellem begrebet design og begrebet realisering af et design. (Jeg bruger bevidst ordet realisering og ikke ordet skabelse. Dette ord giver for adskillige mennesker nogle associationer, som er uhensigtsmæssige i denne artikels kontekst). Man skal være opmærksom på, at der principielt er tre måder, hvorpå et design kan realiseres: Man kan realisere designet direkte. Man kan styre en proces, der fører til realisation af designet. Man kan oprette en begyndelsessituation, hvor naturlove eller andre regulariteter vil føre til, at designet realiseres. Denne skelnen mellem design og realisation af design er væsentlig i forbindelse med eventuelt intelligent design af naturfænomener. (Ref. 7). Lad os hypotetisk antage, at eksempelvis fænomenet menneske er designet af et transcendent væsen, som vi her vil vælge at kalde Gud. Det er så muligt, at Gud har realiseret sit design ved direkte at skabe den første mand og den første kvinde eller eventuelt nogle stykker af slagsen. (Her skaber han altså direkte). Men han kan jo også have valgt at gribe styrende og korrigerende ind i naturens egne processer på passende måde og passende tidspunk-

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


ter og således styre udviklingen (for ikke at sige evolutionen ) frem til mennesket. (Her styrer han altså processen. Da han er alvidende og almægtig, kan disse indgreb måske være både ret sjældne og ret små. Det ville have den konsekvens, at de vil være vanskelige eller umulige at spore). Han kunne også have skabt Universet med sådanne naturlove, naturkonstanter og begyndelsesværdier, at der med nødvendighed et sted i hans univers ville opstå en planet med livsbetingelser, og at liv så ville opstå og udvikle sig i mere eller mindre præcis overensstemmelse med hans oprindelige design. (Her nøjes han altså med at etablere den begyndelsestilstand, der fører til realisation af hans design. Det turde være indlysende, at lige netop denne fremgangsmåde ville kræve en for os på nuværende tidspunkt ufattelig, fin justering af naturlove, naturkonstanter og begyndelsesværdier. Det turde også være indlysende, at hvis det er gået sådan til, vil det ikke være muligt at påvise en intelligent designer ad naturvidenskabelig vej). Blind tilfældighed eller intelligent design, test af hypotesers sandhedsværdi Der er i den videnskabelige verden almindelig enighed om, at en hypotese skal tilfredsstille de(n) af følgende tre kriterier, som hypotesen kan testes imod: Korrespondens-princippet: Overensstemmelse med iagttagne kendsgerninger. Kohærens-princippet: Overensstemmelse med relaterede, anerkendte teorier. Det pragmatiske princip: Det giver i praksis anvendelige resultater at regne med hypotesens rigtighed. Konkurrerende hypoteser må testes mod disse tre kriterier. Hvis en af dem falder på et eller flere af kriterierne, er den faldet. Hvis ingen af dem falder, er de stadig i konkurrence, og så må man se, om indiciematerialet taler mere for én hypotese end for en anden. Men her må man acceptere, at skøn og personlige præferencer har meget stor indflydelse. Lad os se på vore to hypoteser, den blinde, formålsløse materialisme versus intelligent design. Der er på nuværende tidspunkt ingen iagttagne kendsgerninger, der med sikkerhed falsi-

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

ficerer nogen af de to hypoteser, så korrespondens-princippet afgør ikke noget. Der er på nuværende tidspunkt ingen af de to hypoteser, der er uforligelige med anerkendte, naturvidenskabelige teorier. Dette udsagn er diskutabelt. Det diskuteres i hvert tilfælde heftigt. En blot nogenlunde udførlig redegørelse kan umuligt rummes inden for rammerne af en enkelt artikel. Men selve diskussionen er også problematisk, fordi debattørerne i deres opfattelse af, hvad der er anerkendte naturvidenskabelige teorier , ofte inddrager elementer af den hypotese, de forsvarer. Ofte debatterer de ud fra aprioriske antagelser, som der ikke er empirisk evidens for. Jeg vil fastholde, at på nuværende tidspunkt er ingen af de to hypoteser uforligelige med de af de naturvidenskabelige teorier, der blandt alle seriøse naturvidenskabsmænd er fuldstændigt anerkendte som etablerede teorier, der ikke er til debat. Anvendes det pragmatiske princip, må det konstateres historisk, at begge hypoteser har dannet grundlag for epokegørende naturvidenskabelige landvindinger. Det anerkendes også fra materialistiske videnskabsmænds side, at Intelligent Design-hypotesen har ført til store videnskabelige resultater. Men de hævder, at det var i naturvidenskabens barndom (Galilei, Kepler, Newton etc.). Nu har Intelligent Design-hypotesen udtømt dens muligheder. Imod dette hævder Intelligent Design-tilhængerne, at dette jo ikke kan vurderes, sålænge det ikke er legitimt at forske ud fra Intelligent Design-teorier. Og det skal bemærkes, at ingen af de videnskabelige landvindinger under den ene af hypoteserne har været i stand til at falsificere den anden af hypoteserne. Så de sædvanligt anvendte kriterier afgør ikke konkurrencen mellem de to hypoteser. De er begge principielt mulige hypoteser med hver deres tilhængere plus en hel del, der lader spørgsmålet stå åbent. Indicier, pro et contra Der er gjort en stor indsats for at finde argumenter, der kan styrke den ene af hypoteserne i forhold til den anden. Fælles for disse argumenter er, at de ikke afgør sagen definitivt. Der er et righoldigt udvalg af litteratur. (For et beskedent udvalg, se ref. 1-10). Begge hypote-

27


Både materialisten og Intelligent Design-tilhængeren er nødt til at tro på, at virkeligheden har en real eksistens.

ser må basere sig på antagelser, som for tiden ikke alene er ubeviselige, men også umulige at forklare videnskabeligt. Materialismen kan jo f.eks. ikke give et videnskabeligt testbart eller blot nogenlunde 28

plausibelt svar på følgende meget vigtige spørgsmål: Materialisterne hævder, at Universet med The Big Bang er opstået spontant ud af intetheden. Men hvordan kan intetheden være ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


svanger med et gigantisk univers med et elegant sæt af naturlove og naturkonstanter hvis den virkelig er en intethed? Deres forsøg på at besvare dette spørgsmål virker som fortænkte nødløsninger, og de kan ikke på nogen måde testes med naturvidenskabens metoder. Materialisterne kan heller ikke forklare, hvor det store informationsindhold i selv den simpleste levende celle skulle komme fra. (F.eks. Ref. 1, 4, 8). At det skulle være opstået ved rent tilfældige processer har sandsynlighedsteoretisk overordentligt store odds imod sig. (Ref. 3, 5). Intelligent Design-tilhængerne kan i princippet besvare mange af de essentielle spørgsmål ved at antage en intelligent designer, som er uden for universets rumtid, og som er (al)vidende og (al)mægtig. Men denne antagelse skubber blot det uforklarlige et trin længere ud. For trods al teologi er Gud et uforklarligt mysterium. Og heller ikke denne antagelse kan testes med naturvidenskabelige metoder. Så konkurrencen mellem de to hypoteser er stadig uafgjort. Hvis man skal vælge mellem dem, skal der tro til på den ene eller på den anden. Men man kan jo overhovedet ikke dyrke naturvidenskab uden at tro på noget. (Ref. 10). Såvel materialisten som Intelligent Designtilhængeren er nødt til at tro på mindst følgende tre metafysiske udsagn, som er ubeviselige: Virkeligheden har en real eksistens . Hvis man ikke tror på, at virkeligheden eksisterer, er det ret åndssvagt at prøve at finde egenskaber ved den. Vore sanser kan give os pålidelig information om virkeligheden . Vi har jo ikke andre midler end vore sanser til at modtage signaler fra virkeligheden. Åbenbaringer ligger uden for naturvidenskabens område. (Denne tro indebærer jo ikke, at man skal tro på alt, hvad sanserne tilsyneladende fortæller. Man har en række testmuligheder, og forskere kan indbyrdes ofte blive enige om, hvilke informationer, der må anses for pålidelige. Denne enighed mellem forskere er det nærmeste, vi kan komme til objektivitet). Induktive slutninger har sandhedsværdi . Enhver naturvidenskabelig teori, der indeholder generelle lovmæssigheder, er baseret på en endelig mængde af empiriske daORIGO

NR.

83

JUNI

2003

ta. Så hvis vi skal tro på teoriernes love, må vi tro på, at der kan udsiges generelle sandheder om et uendeligt antal mulige situationer på basis af et endeligt sæt data. Så et metafysisk grundlag er altså uomgængeligt for en naturvidenskabsmand, hvis han overhovedet vil dyrke naturvidenskab. Uanset hans tro i øvrigt. Situationen indbyder til at stille, og forsøge et svar på, følgende tre spørgsmål : Hvilken hypotese står i øjeblikket stærkest alt i alt? Kan det tænkes, at en af dem vil kunne falsificeres? Hvordan bør naturvidenskaben forholde sig i denne konkurrencesituation? Til det første spørgsmål: Hvordan ville en uvildig iagttager vurdere det? Det er tvivlsomt, om nogen iagttager kan være i egentlig forstand uvildig. Man kan konstatere, at naturvidenskaben tog sin begyndelse med en ubetinget tro på intelligent design af naturen. Mange videnskabelige resultater fra årene 1800 til 1960 cirka gjorde troen på intelligent design nærmest overflødig. Men med de sidste 50 års landvindinger inden for især astrofysik, kosmologi og molekylærbiologi er der rejst seriøs tvivl om, hvorvidt den blinde, formålsløse materialisme rummer tilstrækkelig forklaringskraft. Til det andet spørgsmål: Hvis det på et tidspunkt kan bevises, at f.eks. livsformer ikke på nogen måde kan dannes ved naturlige processer alene, bliver man jo nødt til at acceptere eksistensen af en transcendent, intelligent designer og skaber. Men der er mig bekendt ikke noget, der tyder på, at et sådant uomgængeligt bevis er på vej. (Behe og Dembski f.eks. præsterer en tungtvejende argumentation for intelligent design, men efter min bedste overbevisning ikke noget, der i streng forstand kan kaldes et bevis. Ref. 1, 2, 3, 4). Til det tredie spørgsmål: Argumenterne for Intelligent Design er så tungtvejende, og materialismens forklaringer så utilstrækkelige på visse punkter, at naturvidenskaben også bør legitimere forskning, der baserer sig på Intelligent Design-hypotesen. Det vil blandt andet indebære, at også teleologisk forskning, herunder reverse engineering , må være legitim. (Ref. 7). 29


Uvidenskabelig afslutning Hvis vi slapper de i dyb, videnskabsteoretisk grublen rynkede øjenbryn et øjeblik, er det så ikke en nærliggende konklusion af at se og mærke verden, at universet og livet i det er endog overordentligt intelligent designet? Referencer 1. Behe, Michael J.: Darwin s Black Box Simon & Schuster, New York, 1996, ISBN 0-684-82754-9 (Om materialismens problemer med evolution vs. molekylærbiologi) 2. Dembski, William A. (Editor): Mere Creation - Science, Faith and Intelligent Design. InterVarsity Press, Downers Grove, Illinois, 1998, ISBN 0-8308-1515-5, ca. 300 kr. (En samling af mange artikler. God bog til at give overblik over Intelligent Design-hypotesen). 3. Dembski, William A. : The Design Inference. Cambridge University Press, UK, 1998, ISBN 0 521 62387 1, ca. 800 kr. (Interessant bog, hvis man har en kandidatgrad i matematik). 4. Nelson, Dwight K. : Darwins Black Box evolutionsteorien kigget efter i sømmene. Origo nr. 76, DEC 2001, ISSN 0109-6168.

30

5. Nielsen, John Nørgaard : Design og Dembskis Forklaringsfilter. Origo nr. 72, APR 2001, ISSN 0109-6168. (Let at læse og billig). 6. Nielsen, John Nørgaard : Natur, Design og Videnskab Origo nr. 75, NOV 2001, ISSN 0109-6168. (Let at læse og billig). 7. Del Ratzsch : Nature, Design an Science State University of New York Press, Albany, 2001, ISBN 0-7914-4893-2 (Meget god bog om design-begrebet og dets plads i naturvidenskaben). 8. Ross, Hugh : The Creator and the Cosmos. NavPress, Colorado, 1993, ISBN 0-89109700-7 (Meget fascinerende bog om den nyeste kosmologi og dens indicier for intelligent design). 9. Vogel, Bent : Skabelsesbevægelser. Origo nr. 82, APR 2003, ISSN 0109-6168. (En oversigt over nogle tro og viden -organisationer). 10. Øhrstrøm, Peter : Ingen viden uden tro. Origo nr. 77, APR 2002, ISSN 0109-6168. Illustration: Niels Kr. Sørensen

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


En kommentar til Shakespeares Samlede Værker Radioens Kulturnyt henleder min opmærksomhed på en notits fra The Guardian, maj 2003, som omtaler et lille praktisk forsøg med at få en flok aber til at skrive Shakespeares samlede værker . Resultaterne af forsøget, skriver avisen, som forløb ikke over et uendeligt antal år, men over fire uger på en enkelt pc i Paignton Zoo i Devon blev mere Mothercare end Macbeth. De seks makakaber Elmo, Gum, Heather, Holly, Mistletoe og Rowan fik fremstillet fem sider med tekst tilsammen, først og fremmest bestående af bogstavet s. Hen mod forsøgets slutning udviste forfatterne lidt mere kreativitet ved forbigående at benytte bogstaverne a, j, l og m, men der blev ikke skrevet så meget som ét ord der havde den fjerneste lighed med menneskeord. Resultatet af anstrengelserne er udgivet i en lille bog til den nette sum af £ 25. Titlen er Notes towards the Complete Works of Shakespeare. Det understreges at forsøget blot var en kulturbegivenhed, ikke et videnskabeligt forsøg. Men det fik mig til at tænke på følgende lille digt af Asger Pedersen Cirka Credo Café de la Paix Sætter vi Muhammed lever endnu og sidder og venter på fortovet her, så siges det Bjerget kommer forbi før eller siden. Sætter jeg mig ved min rude og ser på det grålige frimærke, så indfinder Mælkevejen sig på det en gang i døgnet.

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

Sætter man 3 millioner chimpanser til at skrive på 12 millioner maskiner i n millioner år, så får de alligevel aldrig skrevet Digtet færdigt. .b

31


Det antropiske princip Af Peter Øhrstrøm I den seneste tid har der på debatsiden under www.skabelse.dk været rejst spørgsmål om indholdet i og konsekvenser af det såkaldt antropiske princip. Jeg vil derfor her kort redegøre for debatten om dette princip og for dets sammenhæng med skabelsestanken. I løbet af 1980erne blev det klart for flere og flere videnskabsfolk inden for astronomi og kosmologi, at forestillingen om en tilfældig eksplosion som universets begyndelse var en ganske urimelig og aldeles ubegrundet metafor for altets oprindelse. Ganske vist var der generel enighed om, at universet var begyndt for ca. 15 mia. år siden, da alt stof var samlet og ultra-hårdt sammenpresset på et meget lille område. Det centrale i teorien er flg.: Med universets første begivenhed, det såkaldte Big Bang, begyndte universets udvidelse, som i øvrigt stadig pågår. Det helt afgørende er begyndelsesbetingelserne. Sagen er, at de allerfleste tænkelige begyndelsesbetingelser for universet, ville udelukke alt liv nogensinde i universet. I mange af disse tænkte tilfælde ville der kun være to grundstoffer i universet, brint og helium. Hvis også de tunge grundstoffer skal kunne dannes og bestå med en kemi som den, vi kender og afhænger af, fordrer det værdier af naturkonstanterne inden for snævre intervaller. Det ser ud som om, der ved universets skabelse er blevet sørget for, at alle kritiske værdier for naturkonstanterne er valgt inden for de intervaller, som tillader eksistensen af liv. Sådanne overvejelser danner baggrund for Barrows og Tiplers overvejelser i deres skelsættende bog fra 1986, i hvilken de lancerede det antropiske princip. Man kan formulere princippet på mange måder. Men følgende formulering må siges at være typisk: Ved universets begyndelse blev naturkonstanterne fast32

sat til værdier, der muliggjorde organisk liv herunder mennesket . Princippets navn kommer af det græske ord for menneske (antropos). På baggrund af den erkendelse, som princippet bygger på, ledes man let til en række teologiske overvejelser: Hvordan er det blevet bestemt, at universets begyndelsesbetingelser skulle være således, at vi ville kunne eksistere? Hvem har bestemt det? Man kan naturligvis mene, at fastsættelsen af universets begyndelsesbetingelser alene skyldes en tilfældighed, et utroligt lykketræf. Men det forekom- mer mig at være en position, der fordrer en meget stor tro. Det forekommer meget mere sandsynligt, at det, som ser ud til at være udtryk for en plan, faktisk er en plan! Med det udgangspunkt har mange kristne tænkere, f.eks. Hugh Ross (1989) og William Lane Craig (1994), gjort sig tanker i anledning af det antropiske princip. Hvis universets begyndelsesbetingelser er udtryk for en plan, må det betyde, at vi som mennesker har været i denne kosmiske planlæggers (dvs. Skaberens) tanker helt fra begyndelsen. Det vil sige, at vi som mennesker er genstand for Skaberens særlige opmærksomhed og ikke bare tilfældige produkter af tilfældige processer på en tilfældig planet lidt i yderkanten af en tilfældig galakse. Den teologiske tanke om mennesket som genstand for Guds kærlighed ligger lige for. Hertil kommer, at selve dette at kunne lægge en sådan kosmisk plan, som fører frem til mennesket, må være udtryk for en enorm visdom som gør den kristne tanke om Guds alviden nærliggende. Desuden må evnen til at kunne udnytte denne visdom og til at kunne realisere den kosmiske plan være udtryk for en kolossal magt, der naturligt leder tanken hen på tanken om Guds almagt. Det hører med i billedet, at overvejelserne i anledning af det antropiske princip ikke nødvendigvis leder til den kristne skabelsestanke.

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


Udsnit af Adams skabelse - fra Michelangelos udsmykning af Det Sixtinske Kapel

Frank Tipler selv har senere gjort sig en del religiøse tanker, som imidlertid er alt andet end kristne. Desuden har mange kosmologer valgt at knytte an til nyreligiøs mystik eller østlig religion. Endelig har nogle ateistiske videnskabsteoretikere, f.eks. Adolf Grünbaum, søgt aldeles at afvise hele den skabelsesorienterede tolkning af det antropiske princip. Men som William Lane Craig (1994) har vist, står argumentationen for denne ateistiske forklaringsmodel meget svagt. Det synes meget svært at komme uden om, at det antropiske princip har

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

sat skabelsestanken på den videnskabelige dagsorden. Referencer Barrow, John D. and Tipler, Frank J.: The Anthropic Cosmological Principle, Oxford 1986. Craig, William Lane: Reasonable Faith, Revised Edition, Crossway Books 1994. Ross, Hugh: The Fingerprint of God, Promise Publ. 1989.

33


Matrix Reloaded: Hvad er virkelighed? I denne tid er filmen Matrix Reloaded blandt de mest omtalte. Filmen handler ligesom den første i den planlagte Matrix-trilogi om forholdet mellem den virkelige virkelighed og computernes virtuelle (eller kunstige) virkelighed . I filmen kæmper menneskene i Zion, som er den sidste by i den virkelige verden, mod maskinerne, som har hensat mange mennesker i en drømmelignende tilstand. Hele historien rejser spørgsmålet om verdens virkelighed: Kunne det være, at den verden, som vi tror, vi oplever, i realiteten er en stor illusion? Det spørgsmål har faktisk naget filosoffer i århundreder bare uden reference til computerteknologien. Filosofferne har talt om skepticisme- eller om omverdensproblemet. Man har peget på, at vi ikke kan give noget matematisk for, at den ydre, fysiske verden faktisk findes. Måske er vore sanseindtryk én stor illusion, ét stort bedrag. Den tanke kendte allerede de gamle grækere, og den har også spillet en stor rolle i Østens tænkning. Faktisk tyder meget på, at netop denne skepticistiske tanke har stået i vejen for fremvæksten af naturvidenskab. Johannes Kepler og de andre pionerer inden for naturvidenskaben gjorde op med den og lagde stor vægt på, at den ydre verden faktisk findes som noget meget betydningsfuldt. For dem hang denne overbevisning sammen med skabelsestanken og med troen på Guds godhed. De fremhævede, at Gud har skabt den fysiske verden, lagt sin mening i den og også skabt os, så vi kan erkende den fysiske verden. Troen på Guds godhed udelukkede for dem enhver forestilling om vort indtryk af verden som ren illusion. Pionerernes tro på den fysiske verdens objektive eksistens og betydning var en afgørende forudsætning for naturvidenskabens fremvækst i Europa. Omvendt kan man sige, at en systematisk og vedholdende tro på verden som ren illusion er en meget alvorlig udfordring til vor videnskab og kultur herunder til den skabelsesorienterede tilværelsesforståelse. Man kan måske forstå Matrix-filmene som en påpegning af,

34

Fra Matrix Reloaded: Helten Neo i kamp i den virtuelle "virkelighed" (øverst). Menneskebyen Zion (nederst)

hvor galt det kan gå, hvis virkeligheden går tabt! Matrix-filmene stiller også spørgsmålet om forskellen mellem menneske og maskine. I den virtuelle verden er maskinerne udviklet, så de ikke umiddelbart kan skelnes fra mennesker. Derfor bliver det oplagt at spørge, om der overhovedet er nogen afgørende forskel mellem mennesker og maskiner. Her er filmens budskab klart. Flere gange betones det, at den afgørende forskel mellem menneske og maskine har at gøre med den frie vilje. Mennesket kan inden for visse grænser vælge mellem alternative handlemuligheder. Det kan maskinen ikke. Den må handle, således som den er programmeret til at handle. Matrix-pointen er vigtig. Friheden og dermed den moralske ansvarlighed for vore valg er et afgørende kendemærke for mennesket. Peter Øhrstrøm ORIGO

NR.

83

JUNI

2003


ORIGO Redaktion i Danmark

Overlærer Knud Aa. Back, Ibsvej 27, 4440 Mørkøv. Tlf. 5927 1864. E-mail: back@spongenberg.dk Cand.theol. Klaus Dahl, Skæring Hedevej 52, 8250 Egå. Tlf. 8674 2120. E-mail: klausdah@post7.tele.dk Konsulent, cand.scient. Holger Daugaard, Tranevej 21, 8721 Daugaard. Tlf. 6618 4100. E-mail: hod@landscentret.dk Professor, dr.med. Søren Holm, Centre for Social Ethics and Policy, University of Manchester, Humanities Building, Oxford Road, Manchester M13, 9PL UK. E-mail: soren.holm@man.ac.uk Datamatikerstuderende Bjarne Krak, Kollegiebakken 1, værelse 111-2, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk Cand.scient. Bent Vogel, Kristrupvej 31, 8900 Randers. Tlf. 8641 0496. E-mail: bvogel@worldonline.dk Stud.scient. Kristian Bánkuti Østergaard, Harald Jensens Plads 9, 2. th., 8000 Århus C. Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm, Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg. Tlf. 9829 7061. E-mail: poe@hum.auc.dk Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktør)

Redaksjon i Norge

Avdelingsingeniør, cand.scient. Rune Espelid, 5650 Tysse. E-post: runesp@statoil.com Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar, Solliv. 9, 4020 Stavanger. E-post: wf@rf.no Adjunkt Ingvald Straume, 4389 Vikeså. E-post: ingvald.straume@c2i.net Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand, Bjørnekroken 69, 1430 Ås. E-post: peder.tyvand@itf.nlh.no Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. E-post: steinar@hitos.no

Ansvarshavende for dette nummer: Knud Aa. Back

Abonnement og bestillinger:

Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø, Tlf. 7767 2948. Danmark: Henrik Jensen, Dybedalen 3, 10.th., 8210 Århus V, Tlf. 8616 7185.

ORIGOs Internet-adresse: www.skabelse.dk

Layout og sats:

VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk

Tryk:

Tolstrups Trykkeri, Esbjerg

ORIGO

NR.

83

JUNI

2003

35


Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese. ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige skabelsesteorier, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm. 2. De videnskabelige metoder især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger. 3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin. 4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 0109-6168 36

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger. Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad. ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt. Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation. ORIGO udkommer 5 gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Jensen Dybedalen 3, 10.th., 8210 Århus V Tlf. 8616 7185 Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO NR. 83 JUNI 2003 ORIGO NR. 83 JUNI 2003


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 83, juni 2003 by biocosmos - Issuu