origo164efteraar2026

ORIGO 164 | E�erår 2026 | kr 80,- i løssalg

Læs bl.a. Om hjernen kan sammenlignes med en computer? Cellulært design Immunforsvaret Gene�sk informa�on

ORIGO

Indhold - Nr. 164, efterår 2026

Tidsskri� om videnskab, skabelse og e�k Webadresser: skabelse.dk & biocosmos.no Email: origo@live.dk Bankkonto: 8117 1855683 ISSN 0109-6168 Mobilepay: 94642 Cvr: 30376390

Når udvikling ”trin-for-trin” bliver en hård nød at knække Af Sveinn Gudmundsson

s. 3

Når fores�llingen om ”selek�onsfortrin” bliver en faldgrube Af Sveinn Gudmundsson

s. 5

Redak�onskomité Finn L.N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Holger Daugaard, cand.scient. holger@skabelse.dk Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør, sta�ker info@akiaps.dk Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. poe@ikp.aau.dk Anton Thortzen, fysioterapeut anton@thortzen.dk Helge Hoffmann, cand.phil., forfa�er kers�noghelge@gmail.com Asbjørn Lund, aktuar, master i infosystemer asbjlund@gmail.com Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no Jacob Højgaard Jensen, datama�ker jhjensen91@gmail.com

Kra�en Af Peter Øhrstrøm

Redaktør i de�e nummer: Jacob Højgaard Jensen Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Pris i løssalg: 80 kr. (+ evt. forsendelse) Abonnement i Danmark: Pris: 250 kr. Tegnes på www.skabelse.dk. Abonnenter får �lsendt et girokort omkring årsski�et eller kan �lmelde sig betalingsservice. Abonnement i Norge: Pris: NOK 300 som stø�epartner for BioCosmos. Bankkonto 1503 0218210. Opgiv navn, adresse og e-mail.

2

s. 7

Ambi�onen om at skabe den højeste intelligens Af Peter Øhrstrøm

s. 10

Blomsters bestøvning – fantas�ske indretninger Af Holger Daugaard

s. 12

Denis Noble og nye tendenser i evolu�onsteorien Af Mikael Larsen

s. 14

En af videnskabens største fejltagelser? Af Denise O'Leary Cellulært design: Mere end informa�on, det er manifesta�onen af en idé Af Eric Hedin

s. 17

s. 19

Zygote-koden og andre mysterier s. 21 Af Thomas E. Woodward og James P. Gills Vores mæg�ge IMMUNFORSVAR! Af Anton Thortzen

s. 24

Kan informa�on måles? Af Arne Kiilerich

s. 27

Vandtyper - Ændringer i ioner del 2 Af Finn Boelsmand

s. 30

- Tanker om nogle grundlæggende fores�llinger i Darwins evolu�onslære. I del Af Sveinn Gudmundsson, veterinær og forsker, Sandnes i Norge Oversat af Helge Hoffmann En drøvtygger kan på kort �d indtage store mængder af græs for så at gylpe det op i mindre mængder og indtage det på ny for at le�e den mikrobielle fordøjelse i formaverne (netmave, vom, bladmave). Drøvtyggere er som regel i stand �l at udny�e græssets stof og energi på en meget effek�v måde. Det har gennem århundreder forbløffet mennesker, som har draget ny�e af drøvtyggernes egenskaber. Hvis nogen hævder, at drøvtyggerne er blevet �l gennem evolu�on, må man finde frem �l, hvad vedkommende egentlig mener. Hvis en udvikling ”trin-for-trin” skal være hovedmekanismen, må man spørge: Hvad var udgangspunktet? Sagt på en anden måde: Hvad har drøvtyggeren udviklet sig fra? Her ny�er det ikke at pege på fossiler og udnævne dem �l levninger af primi�ve drøvtyggere. Man kan ikke vide, om disse væsner fik a�om og kan regnes for uddøde arter af drøvtyggere. De, der kender �l drøvtyggere og den komplicerede styring af formaveprocesserne, ved, at der er tusindvis af forskelle mellem en ægte drøvtygger og et enmavet klovdyr som for eksempel en gris. Her må man også tage individets DNA og den komplicerede proces i embryoog fosterudviklingen i betragtning. Neuroner i medula oblongata (den forlængede marv) kontrollerer

Darwins udviklingslære bygger på to hovedregler: Udviklingen sker i en trinvis proces med små forandringer (muta oner), hvor levende væsner med fordelag ge muta oner klarer sig bedre end deres artsfæller og udkonkurrerer dem (naturlig udvælgelse). Disse velkendte begreber fortolkes imidler d forskelligt, og det er ikke så mærkeligt, for når vi taler om evolu on og oprindelse, herunder oprindelsen l de forskellige organer og systemer, vi finder i naturen, er vi ikke i stand l ligefrem at bevise det ene eller det andet. I denne ar kel bruger forfa eren sin viden og arbejdserfaring l at påpege styrker og svagheder ved de nævnte fores llinger.

meget af mave/tarm-ak�viteten både hos grisen og koen. Men en ko har ud over mavesækken tre formaver, så her bliver styringsprocessen selvsagt langt mere kompliceret. For at nævne nogle eksempler: - I de første leveuger er en drøvtyggers a�om funk�onelt enmavet. Vommen er lille og passiv – grovsortering og -fordøjelse i vommen kommer først �l senere. - Drøvtygningen bliver sat på pause, mens koen græsser. - I en tofaset sammentrækning lø�er netmaven grove par�kler bagud mod vommen �l videre fordøjelse, mens finere par�kler går gennem bladmavekanalen mod mavesækken. Der findes også en tredje fase (sammentrækning), som hjælper �l ved drøvtygning, hvor noget af vommens indhold gylpes op �l videre forarbejdelse. - Indimellem slappes musklerne i netmaven, hvorved væskespejlet i netmaven synker, så der slipper gasser fra gæringsprocessen i vommen ud i spiserøret – dyret bøvser.

Det er ikke så sært, at folk spekulerer på, hvordan koen har fået sine formaver – et system, som er sat ind i fordøjelseskanalen mellem spiserøret og mavesækken. Det er vanskeligt at fores�lle sig en udvikling trin for trin, fordi mange �ng skal være på plads sam�dig, før systemet virker. Enkelte små trin giver ingen fordele, den naturlige udvælgelse kan arbejde med, og det samme gør sig gældende for mange andre komplicerede systemer. Darwin kan forklare noget I visse �lfælde synes udviklingslæren at �lbyde gode forklaringer på varia�oner mellem forskellige grupper af drøvtyggere. Den slags tanker kan spores helt �lbage �l den engelske biskop John Wilkins (1614-1672). Man kan her nævne kropsstørrelse, forekomst af horn samt deres størrelse og facon, adfærd inklusive valg af planter og flere andre forhold. Varia�oner mellem individer af samme art er der mange eksempler på i naturen, og meget af det har med gene�k at gøre. 3

BIOLOGI

Når udvikling ”trin-for-trin” bliver en hård nød at knække

Varia�onen giver grundlag for naturlig udvælgelse eller menneskeskabt udvælgelse. En udvikling trin for trin synes også at kunne forklare varia�on i fuglenæbs facon og funk�on. Nogle varia�oner er sjældne. For eksempel har alle pa�edyr med undtagelse af søkøer og dovendyr syv halshvirvler, og her er afvigelser uhyre sjældne. Man ser også meget sjældent afvigelser i mellemgulvets �lhæ�ning �l kroppen. Evolu�on: Alt fra spekula�on �l videnskab Når vi taler om, hvordan drøvtyggernes formaver er blevet �l, bliver tanker om en evolu�on meget spekula�ve og ’tynde’. Man ved ganske meget om, hvordan drøvtygning fungerer, men har slet ingen ide om, hvordan systemet er opstået. På den anden side bør man være opmærksom på observa�oner, som er gjort før og e�er en �dsperiode, for da kan evolu�on vurderes videnskabeligt. Forskere har påpeget, at løvfrøer i området omkring Tjernobyl generelt er mørkere, end de var før den store ulykke på atomkra�værket i 1986. Pigmentet i frøernes hud består blandt andet af melanin, som giver en vis besky�else mod ioniserende stråling. E�er ulykken havde frøer med meget pigment i huden derfor en udvælgelsesmæssig fordel – de havde større chance for at overleve og sæ�e a�om i verden end de lysere frøer. Her er der sket en udvikling, som kan dokumenteres videnskabeligt, fordi man kender situa�onen både før og e�er et bestemt �dspunkt. Muta�oner og rekombina�oner i DNA’et skaber grundlag for vari-

4

Skema�sk og let forenklet frems�lling af koens maver. Pilene viser transporten af grovfoderet, e�er det er blevet indtaget af drøvtyggeren, her koen. Netmaven spiller en central rolle i styringen af, hvad der skal transporteres hvorhen og hvornår. Normalt havner alt �l sidst i løbemaven, hvorfra det føres �l tarmene og udstødes gennem endetarmen e�er udny�else.

a�on – noget, som bl.a. kræ� og misdannelser vidner om. Man må imidler�d huske på, at informa�on fra DNA er én �ng (alle biologiske celler har DNA som grundlæggende informa�onskilde). Aflæsning og eventuel kopiering af DNA er noget andet, og det er ingen enkel proces. DNA’et koder også for de involverede enzymer og andre proteiner. Hvis man skal tænke i evolu�onis�ske baner, bliver spørgsmålet så: Hvad kom først? De�e er også en hård nød at knække for den, der tror blindt på �lfældigheder og trin-for-trin scenarier. Et åbent sind er vejen frem Nogle holder fast i, at evolu�on al�d er en grundlæggende �lfældig og ’blind’ proces, der forløber trin for trin – uanset hvad det konkret må�e dreje sig om. Andre, som ikke udelukker en medvirkende

skaberkra�, har mere åbne fores�llinger om evolu�on. Så kan man i nogle �lfælde acceptere de mekanismer, Darwin har gjort opmærksom på, mens man i andre �lfælde må indrømme, at man ikke har nogen god evolu�onis�sk forklaring på, hvordan komplicerede systemer og mekanismer er blevet �l. Tilblivelsen ligger langt �lbage i �d, og det virker ikke fornu�igt at �lskrive den rene �lfældigheder. Man kan godt operere med evolu�on (udvikling over �d) uden at udelukke en bagvedliggende skaberkra�. I næste ar�kel vil jeg se nærmere på nogle interessante detaljer ved vores åndedræt med hovedvægten på begrebet ”selek�onsfordele” (udvælgelsesmæssige fortrin).

- Tanker om nogle grundlæggende fores�llinger i Darwins evolu�onslære. II del Af Sveinn Gudmundsson, veterinær og forsker, Sandnes i Norge Oversat af Helge Hoffmann Selek�onsfortrin (udviklingsmæssige fordele) er et kendt og meget brugt begreb inden for biologi og evolu�onsteori. Udtrykket kan også bruges i andre sammenhænge f.eks. ved ansættelser. En ansøger, som har gode anbefalinger fra andre arbejdspladser, vil som regel have nemmere ved at komme i betragtning �l et job (selek�onsfortrin) end den, som ikke har. I biologien kan selek�onsfortrin nogle gange være iøjnefaldende. Når vinteren bliver lang og hård siger det sig selv, at en �eldrype i god foderstand og med en god �erdragt har et selek�onsfortrin frem for en mager rype med dårlig �erdragt. Den førstnævnte har større chance for at overleve vinteren og sæ�e a�om i verden. Andre gange kan det være umanerlig svært at få øje på selek�onsfortrin, der kan fremme overlevelse og formering. Det gælder for eksempel, når man spørger sig selv, hvordan celler og andre komplicerede biologiske systemer og mekanismer er blevet �l. I denne ar�kel vil jeg se nærmere på mellemgulvet og spørge: Hvordan er det blevet �l? Mellemgulvet – en vig�g hjælp Som bekendt har pa�edyr en muskelplade mellem bughulen og brysthulen. Mellemgulvet har stor betydning for vejrtrækningen, især

Mellemgulvet

når man anstrenger sig. Når mellemgulvets muskler trækker sig sammen, øges volumen i lungerne, så der kan strømme mere lu� ind. Pa�edyr kan også bruge musklerne mellem ribbenene (musculi intercostales externi) �l at trække lu� ned i lungerne. Menneskets ribben står på skrå i forhold �l rygraden, og derfor øges volumen i brystkassen, når disse muskler trækker sig sammen, så lu� kan strømme ind. Denne metode bruges også af andre dyr end pa�edyr, for eksempel fugle.

Nøje reguleret dannelse Under forsterudviklingen opstår der celleansamlinger, som kaldes somi�er, på hver side af fosterets rygstreng. Somi�er, der ligger på en bestemt plads i nærheden af bestemte brysthvirvler, får besked på at migrere (fly�e sig) ind i umodent bindevæv, som mellemgulvet oprindeligt består af. Beskederne kommer blandt andet fra et regulator-gen som kaldes Pax3. Under fosterudviklingen dannes mellemgulvets muskelceller, og nerverne kommer �l, når 5

BIOLOGI BIOLOGI

Når fores�llingen om ”selek�onsfortrin” bliver en faldgrube

deres dannelse bliver sat i gang af et komplekst system af gener. Der etableres forbindelse �l rygmarven, og forskellige nervebaner i rygraden kobles sammen med grupper af neuroner i hjernestammens pons (hjernebroen) og medulla (den forlængede marv). Disse neuroner tjener grundlæggende formål i åndedrætscenteret, som ak�verer begge typer åndedræt (ved hjælp af brystmuskulatur og ved hjælp af mellemgulvsmuskulatur) sam�dig. Hvad enten man ser på gener, proteiner eller den fysiske udvikling i embryo- og fosterstadierne, er dannelsen af mellemgulvet således nøje reguleret og ganske kompliceret. Meget af det forstår vi endnu ikke. Man regner gerne med, at åndedræt v.hj.a. muskler i brystkassen er det oprindelige system, og at koordineret hjælp fra musklerne i mellemgulvet kom �l senere. Men hvordan blev de�e mellemgulv og dets funk�on så �l? Kan ”trin-for-trin” udvikling forklare det? Hvor er der selek�onsfortrin undervejs i en langsom udvikling af mellemgulvet? Muskelceller er normalt underlagt kontrol; viljestyret, autonom eller ved hjælp af en pacemaker. Muskler i mellemgulvet gavner ikke noget, med mindre de er underlagt kontrol – ellers kunne de lige så godt hæmme åndedræ�et som fremme det. Det er heller ikke nok at etablere nerveforbindelser �l rygmarven, når kontrollen med ribbenene ligger længere fremme, ved rygmarvens udspring.

6

Selek�onsfortrin? Først når alt er på plads De�e er bare et af mange eksempler på, at forskerne kommer �l kort, når de prøver at finde selek�onsfortrin, der kan forklare, hvordan komplicerede systemer er blevet �l trin for trin. Jeg kan ikke se nogen udviklingsmæssige fordele, før hele systemet er på plads og fungerer rig�gt. Det samme er �lfældet med mange andre systemer og kompliceret cellemaskineri – det fungerer ikke, før en lang række proteiner alle er på plads. Og ikke nok med det: Samtlige proteiner skal også være indkodet i DNA’et.

Forskellige grupper af dyr i andre dyreklasser har muskelplader, som ikke danner en fuldstændig adskillelse �l bughulen. En sådan plade kan skubbe leveren lidt bagover og på den måde øge volumen i lungerne. Men uanset hvad er det ikke nemt at få øje på nogen selek�onsfortrin, før hele systemet – inklusive koordineringen med bryståndedræ�et – er på plads. De�e har jeg skrevet for at advare mod kri�kløs brug af visse begreber – det hjælper os ikke i forståelsen af, hvordan komplicerede biologiske systemer er blevet �l.

- et eventyr for voksne af C.S. Lewis med stof til eftertanke Af Peter Øhrstrøm

C.S. Lewis udgav i 1945 den spændende og tankevækkende science-fic�on historie, That Hideous Strength (dansk udgave: Kra�en), som han karakteriserede som ”et moderne eventyr for voksne”. Hovedpersonerne i historien er ægteparret Jane og Mark Studdock. De er nygi�e og begge akademikere. De bor i universitetsbyen Edgestow, hvor Mark er �lkny�et Bracton College, som det Na�onal Ins�tute of Coordinated Experiments (NICE) �lbyder at samarbejde med. Navnene er fik�ve, men hele miljøet minder om det, som Lewis kendte så godt fra Oxford. For at fremme sin karriere søger Mark ind i NICE’s inderkreds. I begyndelsen ved han kun ganske lidt om ins�tu�ets konkrete arbejdsområde, men han bliver alligevel hur�gt meget involveret i NICE, hvor han �lbydes gode økonomiske vilkår og embedsbolig på Belbury, hvor han dere�er primært opholder sig. Jane bliver �lbage i Edgestow, hvor hun i Herregården St. Anne’s finder en omgangskreds af folk, som er kri�ske over for NICE. Jane får o�e bemærkelsesværdigt virkelighedstro drømme, som gør hende specielt betydningsfuld i kampen mellem NICE og organisa�onens modstandere. Flere gange hører Mark kollegerne omtale ins�tu�ets øverste leder, Hovedet, som han dog ikke selv

har truffet. E�erhånden går det dog op for Mark, at det fak�sk drejer sig om et konkret menneskes hoved, nemlig det, der �lhørte den franske videnskabsmand, Alcasan, som blev dødsdømt for mord og henre�et ved halshugning. Med avanceret udstyr, der er koblet sammen med

diverse maskiner og anden elektronisk og kemisk teknologi, holdes det a�uggede hoved i live og udstyres med stadig højere intelligens – så det kan give forskerne i NICE kompetente instruk�oner �l det videre arbejde i organisa�onen.

Kra�en - ProRex forlag

7

BOGANMELDELSE

Kra�en

En af Marks første opgaver i NICE bliver at sørge for, at Alcasan rehabiliteres. Han skal sikre, at Alcasans historie i pressen kommer �l at stå i et nyt lys med det formål, at sagen mod ham kommer �l at fremstå som et jus�tsmord. Mark har tydeligvis flair for den slags manipula�on, og han har i hvert fald i begyndelsen ingen moralske skrupler i den forbindelse, hvilket stø�er hans avancement i NICE. Fak�sk bliver det en afgørende be�ngelse for Marks optagelse i NICE, at han bekender sig �l materialismen. Han skal blandt andet afskrive, at der findes absolu�e moralske normer, at der er religiøs og metafysisk virkelighed, og at kærlighed og andre følelser er mere end blot fysiskkemiske processer. Han skal afvise den slags ideer om metafysik som værdiløst opspind. Det eneste, der på længere sigt skal tælle for ham, er det materielle og det empirisk konstaterbare. Selv om Mark af og �l rammes af tvivl følger han for det meste denne ateis�ske og materialis�ske linje. Sammen med to kolleger får Mark foretræde for Hovedet, hvilket er et tegn på, at han nu er blevet en del af NICE’s inderkreds. Ved den lejlighed får han besked på at få Jane bragt �l Belbury. Han forstår ikke, hvorfor det er vig�gt at fly�e Jane �l NICE’s hovedkvarter, selv om han har sine anelser. Men e�ersom det ikke går at diskutere med Hovedet, lover han, at han vil forsøge at få Jane �l Belbury. I øvrigt arbejder forskerne hele �den på at opgradere opsætningen, så man kan udvikle en endnu større intelligens. De betror Mark, at Hovedet kun er et skridt på vejen: ” Alcasan, vort Hoved, er det 8

Mark sammen to kolleger får foretræde for Hovedet, som ind�l videre leder NICE. Figuren er genereret af ChatOn e�er Peter Øhrstrøms instruk�on.

første udkast. Det fuldendte produkt kan være en helt anden” (Side 243). I virkeligheden er forskernes ambi�on meget vidtgående. NICE-forskerne �lbyder ligefrem Mark ”at være �l stede ved skabelsen af Gud den Almæg�ge” (side 244). Selv om Mark er ateist, overbeviser hans kolleger ham om, at det ikke medfører, at man nødvendigvis skal afvise, at Gud vil blive �l engang i frem�den. NICE-forskerne mener, at de ved samarbejde med de såkaldte makrober, dvs. særligt høje intelligenser, kan give mulighed for et gigan�sk spring i menneskets intelligensudvikling – et spring der er så stort, at de kan sammenlignes med ”den første �lsynekomst af organisk liv” (side 355). For at lykkes med de�e ambi�øse fore-

havende gælder det om at udvikle en ny slags menneske, som ikke mere er a�ængig af en rela�vt stor krop. Forskerne vurderer, at der kun vil ”være brug for en �endedel af den �l at opretholde hjernen” (side 356). Det, der bestemmer det nye menneske, er simpelthen intellektet. Som de siger det på Belbury: ”I den nye �dsalder skal det, der hid�l blot har været racens intellektuelle kerne, gradvist blive selve racen”. I takt med fremkomsten af denne nye race vil samfundet også blive omdannet �l et ”rent teknokra�” (side 356). Mark �ltrækkes af de�e klare program, men har også en fornemmelse af, at der trods alt mangler noget! Ud fra den indsigt, som Janes drømme giver, forstår gruppen på

St. Anne’s, at NICE-forskerne går e�er at udvikle et nyt menneske, som ikke er opbygget af organisk materiale. Selv om forstanden hid�l har været a�ængig af organisk liv, skal det ikke være sådan mere. De satser på et højere evolu�onstrin, hvor individerne først og fremmest har høj intelligens. Det vil være ”hoveder, der aldrig dør”, en slags ”legemløse mennesker” (side 270), der heller ikke formerer sig som hid�l. På St. Anne’s forstår man, at NICEambi�onerne i virkeligheden ikke bare omfa�er opgradering og forbedring af menneskets muligheder og livsvilkår. Der er derimod reelt tale om menneskets afskaffelse. Umiddelbart har man på St. Anne’s ikke nogen plan om effek�ve modtræk – udover bøn og kristen fortrøstning på mirakuløs hjælp. Det sidste gælder dog ikke Jane, som endnu ikke deler den øvrige gruppes kristne tro, fordi hun ønsker at være selvstændig og ua�ængig af ydre kræ�er. Flere på Anne’s nærer et håb om at få hjælp fra Merlin, en kristen og profetlignende skikkelse fra middelalderen, som historisk set er kny�et �l Bracton, og som måske

igen kan blive vakt �l live, så han kan hjælpe i opgøret med NICE. En gruppe fra St. Anne’s iværksæ�er en e�ersøgning for at finde Merlin. Det lykkes dem dog ikke af finde ham. Alligevel dukker han pludselig op på herregården. Selv om han har baggrund i en helt anden kultur end den, som ellers karakteriserer St. Anne’s, bliver Merlin en del af fællesskabet. I de�e åndelige fællesskab og samværet med de nye venner bliver han fyldt af en ganske særlig kra�, som giver ham styrke �l at møde udfordringen fra Belbury. Forklædt som sprogekspert bliver han bragt �l den �endtlige ins�tu�on, netop som en storanlagt festlighed er ved at skulle gå i gang. Sproget bliver hans våben. Han udny�er det faktum, at man med det middel ikke bare kan forene mennesker, men også har mulighed for at bringe splid mellem dem. Det gør han ved at fremkalde en babylonisk forvirring. Ligesom på Babelstårnets �d, kan deltagerne pludselig ikke mere kommunikere med hinanden. De forstår ikke længere, hvad de andre siger, og de begynder at strides. Det udvikler sig �l slagsmål og �l vold. Festen og e�erhånden

hele Belbury går i opløsning, og situa�onen bliver kao�sk og farlig for alle, der er �l stede. Nogle få af de �lstedeværende har held �l at flygte fra den babyloniske vold. Mark er en af dem, men han har det ikke godt. Han har jo svigtet Jane. Desuden var han lige før festen som en slags endelig adgangsprøve �l NICE, blevet bedt om at trampe på et krucifiks, hvilket han ikke havde været i stand �l. Nu var han for alvor i tvivl om sig selv. Tro, håb og kærlighed var ved at vokse frem i ham. Hvad han ikke vidste var, at noget �lsvarende på samme �d var på vej i Jane. Med besvær når Mark frem �l St. Anne’s, hvor han forenes med Jane i en ny �lværelse, grundlagt på et nyt fælles livssyn. Det er klart, at Lewis med denne historie har givet os stof �l e�ertanke, ikke mindst når det gælder teknologien, vort syn på �lværelsen og vort ansvar for hinanden. Li�eratur: Citaterne nedenfor er fra C.S. Lewis: Kra�en – Thulcandra, oversat af Trine Tøndering, ProRex Forlag 2025

Køb Exit Evolu on på skabelse.dk Karsten Pultz voksede op med troen på, at den neodarwinis ske evolu onslære er den videnskabelige sandhed om livets opkomst og diversitet. Da han på et dspunkt i voksenlivet kom i tvivl og undersøgte spørgsmålet l bunds, endte han imidler d med at konkludere det modsa e. I dag er Pultz den førende fortaler for Intelligent Designbevægelsen i Danmark. I ”Exit Evolu on” beskriver han sin erkendelsesrejse og forklarer, hvordan de videnskabelige kendsgerninger fik ham l at ændre holdning.

Pris: 198 kr. + forsendelse - Forfa er: Karsten Pultz - Sider: 177

9

AI

Ambi�onen om at skabe den højeste intelligens Af Peter Øhrstrøm

Kan systemer med biologisk intelligens sammenkobles med avanceret informa�onsteknologi, så der på den måde kan skabes et “overmenneske” med større evner og muligheder end det, som ellers karakteriserer mennesket? Risikerer man i givet fald, at magtfulde kræ�er tager kontrollen med denne epokegørende nye teknologi, og udny�er den �l radikalt at ændre samfundet? Kan man undgå, at noget sådant sker? Disse spørgsmål er helt centrale i science-fic�on historien, Kra�en, som C.S. Lewis udgav i 1945, og som han karakteriserede som ”et moderne eventyr for voksne”. Lewis’ historie beskrives kort i en anden ar�kel i de�e nummer af Origo. Historien er spændende og smuk. Desuden er den dyb og meget relevant for den helt moderne debat om kuns�g intelligens. Lewis kunne naturligvis i 1945 ikke have vidst noget videre om informa�onsteknologi, men alligevel formår han på overraskende relevant vis at tale ind i de store spørgsmål om kuns�g intelligens, som først et par genera�oner senere for alvor kom �l at spille en rolle i samfundsdeba�en. Ganske vist har vi endnu ikke en teknologi, som svarer �l det, som Lewis fores�llede sig, men mange moderne forskere inden for kuns�g intelligens og robo�k diskuterer i 10

Mennesket skal erkende sin begrænsning og sin status som skabning disse år de konsekvenser, som det vil have, hvis det bliver muligt at skabe en form for ”overmenneskelig” teknologi. Man taler om transhumanisme, som er ideen om, at man ved hjælp af ny teknologi kan overskride de begrænsninger, som mennesket hid�l har været underlagt. Nogle af de nye teknologier, som �lsyneladende er på vej, er rela�vt ukontroversielle og i flere �lfælde også interessante bud på ny�g teknologi, som kan gøre vores dagligdag rigere. Men der er også andre transhumanis�ske muligheder, som er meget kontroversielle, og som ligefrem udfordrer hvad det vil sige at være menneske. De kontroversielle transhumanis�ske muligheder omfa�er for det første teknologisk udbygning eller opgradering af den menneskelige hjerne, så den får større kapacitet

– måske endda �l et gudlignende niveau. For det andet fores�ller man sig at den menneskelige krop kan forandres, så den med passende vedligeholdelse kan leve vilkårligt længe. Sådanne poten�elle forandringer er oplagt grænseoverskridende i forhold �l det tradi�onelt menneskelige. Endda fores�ller nogle futurister sig, at det biologiske på sigt uden tab af funk�oner kan ersta�es af moderne informa�onsteknologi, således at det biologiske menneske kan overgå �l en eksistens som noget rent informa�onsteknologisk eller digitalt. – Lewis antyder denne mulighed i Kra�en, hvor han dog især er optaget af den grænse, der må være for det, som mennesket vil få lov �l, når det gælder om at skabe en overmenneskelig intelligens. Han gør det ved at henvise �l beretningen om Babelstårnet fra 1. Mosebog, hvor menneskenes ambi�on er at

bygge ”et tårn, som når op �l himlen” dvs. et projekt med det sigte at nå det guddommelige niveau, så de kan gøre hvad som helst, de vil – inklusiv at sæ�e sig op mod deres skaber. Man kan måske sige, at Babelstårnet repræsenterer menneskets forsøg på at gøre sig selv �l Gud. I den science fic�on historie, som C.S. Lewis har fortalt i Kra�en ligger der tydeligvis en alvorlig advarsel �l os som mennesker mod den slags forsøg på at gøre os selv �l Gud gennem teknologi eller noget som helst andet, som vi som mennesker kan opbygge. Selv om vi ikke kan angive den præcise

grænse for menneskets mulige opgradering, er den ide, som fantasterne i Kra�en tror på, og som indebærer genskabelse af den almæg�ge Gud, i bund og grund dømt �l at bryde sammen i et babylonisk kollaps. Babelstårnet var et værk baseret på menneskelig magt, og det havde �l formål at udvikle den ubegrænsede magt. Projektet mislykkedes, fordi mennesket ikke er og aldrig kan blive Gud. C.S. Lewis understreger, at mennesket skal erkende sin begrænsning og sin status som skabning. På den anden side er det også vig�gt, at mennesket ikke gør sig �l mindre, end det er. C.S. Lewis

fremhæver, at mennesket ikke bare er noget materielt, men også skabt med sjæl og ånd, hvilket giver den enkelte af os en ganske særlig værdighed og gør os �l noget afgørende andet og større end noget som helst, som vi vil kunne frembringe i vore laboratorier med et rent materielt udgangspunkt. Mennesket er ikke Gud, men heller ikke en maskine eller en digital konstruk�on. Lewis lægger stor vægt på, at vi aldrig må afskaffe eller glemme det menneskelige, som betyder, at vi er skabt som mere end maskiner og mere end dyr.

Giv ORIGO i julegave Mangler du en ide �l pakken under træet? Køb et års-abonnement for hele 2027 på ORIGO �l en af dine kære, og få 3 blade fra 2025 og en gra�s bog �lsendt �l at lægge under træet! Pris: 250 kr. Kontakt os på www.skabelse.dk

11

BIOLOGI

Blomsters bestøvning – fantas�ske indretninger Af Holger Daugaard

Hvorfor bestøvning? Mange planter overlever udmærket uden bestøvningsprocessen. Jordbær og mange andre plantearter laver f.eks. udløbere, yngleknopper eller sideløg, som sikrer arten uden bestøvning. Men resultatet af de�e er kopier eller kloner af forældreplanten. Bestøvningsprocessen derimod sikrer arternes overlevelse og ikke mindst mangfoldighed ved at kombinere deres gener på nye måder – fuldstændig lige som i menneskeverdenen. Derfor er blomsternes bestøvning vital. Og for os mennesker, der lever af naturen, er denne proces også livsvig�g. Tænk bare på frugtog grønsagsproduk�on, hvor vi er helt a�ængige af insekternes hjælp for at få udby�e. I mange �lfælde opsæ�er man bistader i plantagerne for at sikre bestøvning af blomsterne og dermed udby�e. I den forbindelse giver det også mening at være bekymret over insektbestandenes nedgang i disse år: hvis insekterne forsvinder, får det nega�ve konsekvenser for fødevareproduk�onen generelt. Dansk ingefær Et spændende dansk eksempel på speciel bestøvning finder vi hos arten dansk ingefær, også kaldet Dansk Arum (Arum alpinum ssp. danicum). Det er en plante på 1030 cm højde, der vokser i næringsrige skove og hegn i fug�g jord i den østlige del af landet. Blomsterne sidder i bunden af en kolbeformet fælde, og de bestøves af 12

Planteverdenens måder at sikre arternes beståen på har i århundreder fascineret os, og alle børn kender �l, at blomsterne skal bestøves for at danne frø. Videnskaben opdager �l stadighed nye og fantas�ske måder, plantearterne sikrer sig overlevelse ved hjælp af insekter, pa�edyr og fugle. I denne ar�kel skal vi dykke ned i et par af disse eksempler, hvis overvældende mængde mere end antyder, at de er udtryk for intelligent design i naturen.

Dansk ingefær blomst

små fluer og myg. De lokkes �l kolben dels af du�en, men ikke bare det: den kolbe, der sidder i midten af fælden, afgiver fak�sk varme og kan være flere grader varmere end omgivelserne. Insekterne �ltrækkes og søger ned i den kolbeformede fælde. Og hvorfor er det en fælde? Fordi et stykke nede i fælden er der en forsnævring, der er forsynet med små tværhår eller børster, der vender en smule nedad. Derfor kan insekterne godt komme igennem, når de søger nedad, men de kan ikke komme �lbage. Nu er de fanget i fælden og kan ikke komme ud igen. Men

heldigvis er der håb. Når først blomsterne, der er placeret i bunden af indretningen, er bestøvet af insekterne, ændres planten fysiologisk, og de spærrende børster visner. Dermed er vejen åbnet for, at insekterne kan komme ud – og bestøve andre blomster! Der er her tale om en nøje afstemt og koordineret fysiologisk proces. Hvis f.eks. børsterne ikke visnede e�er bestøvningen, vil insekterne være fanget og dø i blomsten – og dermed ikke bestøve andre lignende blomster. Og hvis ikke midterkolben afgav varme, ville �ltrækningen for insekterne ikke være nær så effek�v. Med andre ord skal alle dele af denne fysiologiske proces fungere, for at bestøvningen sker.

Frugtstand af dansk ingefær

Cycas Slægten Cycas er en tropisk planteslægt, hvoraf nogle arter er ret almindelige po�eplanter i Danmark. De kaldes også koglepalmer. Deres bestøvning er også meget speciel. Planterne er særbo, dvs. han- og hunblomsterne sidder på hver sine planter. Og det er nok for meget sagt at kalde dem blomster, for de har ikke fine farvede kronblade som de højere planter. Deres ”blomst” består af en kolbe, der er sammensat af mange tætsiddende blomster.

Cycas blomsterstand

Når planterne ikke har store farvede kronblade, der kan fungere som reklameapparat for insekterne, må de gribe �l andre midler for at �ltrække dem. Og her har det vist sig, at det i de�e �lfælde er en kombina�on af du� og infrarød stråling, der afgiver varme. De�e har været kendt i flere år�er, og man har kunnet måle temperaturforskellen i forhold �l omgivelserne �l op �l 7-8 grader C. Denne opvarmning er naturligvis en investering, planterne foretager, som koster dem energi, men resultatet er, at der �ltrækkes insekter, der bestøver blomsterne. Man har �dligere troet, at den afgivende varme blot var en form for bipro-

dukt af metaboliske processer, men det er langt fra �lfældet. Der er tale om en ak�v, styret varmeafgivelse, og det har vist sig, at han- og hunkogler varmes op på lidt forskellige �dspunkter, som betyder, at de bestøvende insekter sendes fra den ene kogle �l den anden. Hvorfor foregår denne varmeafgivelse? Sagen er den, at Cycasplanterne har natbestøvning, så de er nødt �l at �ltrække insekterne på andre måder end den rent visuelle. Alt de�e har man e�erprøvet eksperimentelt for nylig. Et forskerhold malede nogle bestøvende biller med fluorescerende tusch for at kunne registrere, hvornår de søgte hen �l planterne. Herved viste det sig, at de tydeligvis søgte hen mod blomsterstandene, når de blev varme. For at sikre sig, at det virkelig var varmen, insekterne blev �ltrukket af, og ikke andre forhold som du� og fug�ghed, lavede de nogle kuns�ge blomsterstande, som var hule indeni og blev fyldt med varmt sand. Derved glødede de i infrarødt lys lige som de ægte planter (se illustra�on).

Og ganske rig�gt: billerne blev �ltrukket. Det er med andre ord den infrarøde varme, der i sig selv er nok �l at �ltrække masser af bestøvende biller. Ved undersøgelse af billerne har det desuden vist sig, at de har specialiserede antenner, der kan registrere selv små temperaturforskelle – svarende �l slangernes varmefølsomme receptorer, som de bruger �l at registrere by�edyr. Endvidere ser det ud �l, at billernes antenner er inds�llet �l det præcise temperaturområde, som deres specifikke værtsplante anvender, da forskellige billearter frekventerer forskellige arter af Cycas. Det er godt nok utrolig �ming, der ligger �l grund for Cycasplanternes bestøvning. Kunne sådanne specialiserede metaboliske processer være sket ved en gradvis evolu�on gennem årmillioner – eller er de udtryk for intelligent design? Døm selv. Kilde: W. Valencia-Montoya et al. 2025. Infrared radia�on is an ancient pollina�on signal. Science vol 390, issue 6778 pp 1164-1170.

Varmeafgivelse

13

BIOLOGI BIOLOGI

Denis Noble og nye tendenser i evolu�onsteorien Af Mikael Larsen Her på redak�onen er vi kri�ske overfor evolu�onsteorien og også neo-darwinismen og det er vi på et videnskabeligt grundlag. Ifølge neodarwinismen er evolu�onen foregået ved at generne ændrer sig �lfældigt/muterer uden mål og naturlig selek�on udvælger de bedste egnede gener/organismer og langsomt ændrer organismen sig. De nye træk overføres fra forældre �l a�om gennem gener. Men der er andre forskere der er tror på Darwin defini�on på evolu�onen, men er kri�ske overfor neodarwinismen. Her i blandt er Denis Noble, som er en anerkendt forsker og gjorde gennembrydende arbejde i a�laring af de processer der får et hjerte �l at pumpe rytmisk. Mere om det senere. Denis Noble lægger heller ikke fingrene imellem med hans udtalelser:

Denis Noble er kri�sk overfor neodarwinismen,

selvom han holder fast ved Darwin teori om arternes udvikling ved naturlig udvælgelse. Han mener at cellen bevidst kan ændre sin genmasse. Ændringer i genmassen skyldes ikke blot �lfældige muta�oner, som man mener i neodarwinismen. Tradi�onel neo-darwinisme mener at det er generne der er altafgørende for organismen. Hvis vi bare har en organismes DNA, kan vi �l enhver �d genskabe organismen. Her er Denis Noble stærkt uenig. Hans �lgang er at cellen er afgørende. Cellen bruger generne �l at producere de nødvendige proteiner, men uden den rig�ge celle kan man ikke genskabe en organisme ud fra DNA’et. Livet er et samlet system af cellen og DNA. Der er ikke kun informa�on i genet, men også i cellens opbygning. Her nævner Denis Noble lipidmembranerne i og omkring cellen. De er komplekse strukturer bestående af

Neo-Darwinismen er død Gener er ikke blueprintet for livet. - Denis Noble

Denis Noble. Wikimedia Commons

14

lipid-molekyler og proteiner, der sørger for transport af kemiske stoffer. Denne membranopbygning nedarves også via moderens ægcelle. I billedet på næste side vises de mange membraner der findes i en eukaris�sk celle. Denis Noble mener også at det er cellen der er med �l at bestemme hvornår og hvor hur�gt genmassen ændres. I forbindelse med immunsystemet har de celler, der angriber fremmede bakterier og vira, brug for at ændre genmassen for at være i stand �l at producere proteiner - de såkaldte immunglobuliner, der kan angribe sygdomsbakterierne og vira. De�e sker ved at cellen neddrosler et sekundært trin, som re�er fejl i genreproduk�onen ved normale celledelinger. Derved dannes der på kort �d en masse nye celler med ny muteret DNA, der så producerer nye proteiner. Systemet kan dere�er vælge den DNA, der er i stand �l at danne proteiner, der kan angribe fremmedlegemerne. Her er det altså det omgivende miljø, der trigger en forandring i cellens genmateriale. Denis Noble hævder at det samme sker i forbindelse med situa�oner hvor

Eukaris�sk celle med et væld af membraner. Wikimedia Commons

en organisme udsæ�es for stress. Den forsøger at �lpasse sig miljøet ved at producere en masse ny genmateriale. Og organisme er i stand �l at få denne nye genmasse overført �l genmassen for reproduk�on. Organismen sæ�er selv processen i gang og er i stand �l at samle de posi�ve genmanipula�oner op og kan e�erfølgende føre dem videre �l generne i kimcellerne over flere genera�oner. Denis Noble udtrykker det på den måde at cellen ”bevidst” udny�er �lfældig gene�sk varia�on. På engelsk bruger han begrebet ” Harnessing stochas�city” Denis Noble nævner en forskningsgruppe der �ernede et gen der var ansvarlig for dannelse af flageller, som er ansvarlige for at bakterier kan svømme rundt. I løbet af 4 dage havde bakterien omdannet sin genmasse ved at fly�e rundt på

gener således at den var i stand �l at danne flageller på ny.

Bakterie med flagel. Wikimedia Commons

En afgørende �ng er at denne ændring i genmassen skal overføres �l kimcellerne så ændringen går i arv og overføres �l næste genera�on. De�e er ikke trivielt da kimcellerne dannes �dligt i organismens udvikling. En grundlæggende tanke i neo-darwinismen er at ændringer i den almindelige celles gener ikke kan overføres �l

kimcellens genmasse - den såkaldte Weismann barriere. Men ifølge Denis Noble er Weismann barrieren aldrig blevet bevist og han mener at forskning tyder på at ændringer i genmasse i de almindelige celler kan overføres �l kimcellens genmasse. Forskellen kan synes lidt triviel for almindelige mennesker, men det har afsted kommet kra�ige protester/kri�k. I 2017 blev der holdt en konference på Royal Society sammen med Bri�sk Academy, hvor �tlen var "New Trends in Evolu�onary Biology: Biological, philosophical and social science perspec�ves". Medlemmer af The Royal Society skrev et protestbrev �l præsidenten af The Royal Society for at forsøge at stoppe konferencen. På YouTube bliver Denis Noble’s ideer angrebet af evolu�onister, som blandt andet 15

understreger at han ikke er evolu�onsbiolog. Yderligere er Denis Noble �lhænger af at livet er opstået af og er styret af autokataly�ske processer. Noble opdagede at hjerterytmen opstår ved hjælp af kemiske processer der på grund af hjertecellernes opbygning trigger hinanden �dsa�ængigt. Rytmen bestemmes af de autokataly�ske processer. Forsøg viste at en ændring i de associerede gener ikke gav nogen nævneværdig ændring i hjerterrytmen. Det er et autokataly�sk system. Her deler han tanker med Stuart Kaufmann. Livet er opstået ved selv-organiserende netværk af kemiske processer. Disse tanker er på nuværende stadie mere filosofiske end konkret videnskabelige.

hur�gt, hvis omstændighederne kræver det, vil det selvfølgelig have indflydelse på vores kri�k af evolu�onsteorien. Men omvendt så viser observa�oner at organismer snarere lukker ned for genmasse i stedet for at udvikle ny som beskrevet i bogen ”Devolu�on” af Michael Behe. Et andet problem er også hvordan sker ændringer i selve cellen, når Noble mener at cellen og dens opbygning er vig�gere end genmassen. Måske vil nogle af observa�onerne blive anset for at være forenelige med neo-darwinisne og langsom blive integreret i teorien uden at det giver anledning �l et paradigmeski�.

1

Harnessing stochas�city: How do

organisms make choices? 2018. Chaos 28, 106309. 2

Taylor TB, Mulley G, Dills AH, Alsohim

AS, McGuffin LJ, Studholme DJ, Silby MW, Brockhurst MA, Johnson LJ, Jackson RW. Evolu�on. Evolu�onary resurrec�on of flagellar mo�lity via rewiring of the nitrogen regula�on system. Science. 2015 Feb 27;347(6225):1014-7. doi: 10.1126/ science.1259145. PMID: 25722415. 3

Rechavi O, Minevich G, Hobert O. Transgenera�onal inheritance of an acquired small RNA-based an�viral response in C. elegans. Cell. 2011 Dec 9;147(6):1248-56. doi: 10.1016/j.cell.2011.10.042. Epub 2011 Nov 23. PMID: 22119442; PMCID: PMC3250924.

Hvis Denis Noble har ret i at cellen ”bevidst” kan ændre sin genmasse

Køb Devolu�on på skabelse.dk I ”Devolu�on” argumenterer professor Behe for, at den tradi�onelle evolu�onære mekanisme med �lfældige muta�oner og naturlig udvælgelse slet ikke er i stand �l at drive en evolu�on ’fra amøbe �l menneske’, men at den tvær�mod forhindrer en evolu�on, der overskrider artsgrænserne. Denne umiddelbart forbavsende påstand begrunder Behe med, at et overvældende flertal af alle muta�oner nedbryder en organismes genom.

Pris: 99 kr. + forsendelse - Forfa�er: Michael J. Behe - Sider: 400

16

BIOLOGI BIOLOGI

En af videnskabens største fejltagelser? Af Denise O'Leary, 27. juli 2026 Oversat af Asbjørn E. Lund. E�erredigeret af Helge Hoffmann

Kuns�g intelligens går ud fra den antagelse, at hjernen i bund og grund er en computer, og hvis det er sandt, er det kun et spørgsmål om �d, før vi kan kopiere sindet i silicum. Olkowski argumenterer for, at de�e er en af de største fejltagelser i videnskabens historie. Bevidsthed stammer ikke fra cortex, sædet for ræsonnement og sprog i hjernen, men fra hjernestammen, den ældste del af hjernen, formet af kroppens kemi og følelser. Hjernens signalsystem er for komplekst, for langsomt virkende og for sammenfiltret med hele kroppen �l at blive reduceret �l den simple ja/nej binære logik, der ligger �l grund for al beregning.

Idéen om, at hjernen er en computer, fremhæves som en af videnskabens største fejltagelser. Kuns�g intelligens bygger på, at bevidsthed opstår i hjernebarken via binær logik. Men neurovidenskaben synes at lokalisere bevidstheden �l hjernestammen.

Fejlen er e�er Olkowskis mening at antage, at bevidsthed er en funk�on af en specifik del af hjernen, nemlig hjernebarken. Ifølge neuropsykologerne Jaak Panksepp og Mark Solms kan bevidstheden lokaliseres �l hjernestammen. Panksepp forlod behaviorismens grundlag - antagelsen om, at al adfærd blot er en effekt af eksterne kræ�er på et ellers blankt sind for at studere såkaldte "primære procesmekanismer": søgen, raseri, frygt, begær, omsorg, panik og sorg. Det, der gør hans arbejde så epokegørende, er hans påstand om, at disse primære processer inklusive leg, ikke stammer fra neocortex - den del af hjernen, der

Kan hjernen sammenlignes med en computer?

AI

"Hjernen er en computer!" Er den påstand en af videnskabens største fejltagelser? Hvis det er �lfældet, s�kker det en kæp i hjulet på håbet om, at bevidste computere nogensinde kan skabes. På IAI.TV tager filosoffen Dorothea Olkowski fra University of Colorado de�e op.

er ansvarlig for ræsonnement og sprog - men snarere stammer fra hjernens ældste del, hjernestammen. Men de�e er ikke bare endnu et led i den lange parade af bestræbelser på at benægte betydningen af eksplicit menneskelig bevidsthed. I modsætning her�l er evnen �l at have tanker om oplevelser et sekundært bevidsthedsniveau, der i høj grad opstår i det øvre limbiske system, og kun det tredje niveau refleksion eller tanker om tanker er en funk�on af neocortex. Så vi kunne måske tænke på vores menneskelige bevidsthed som en tredje etage? Da Mark Solms talte med neurokirurgen Michael Egnor i en podcast for et par år siden, kom de�e emne på bane. Solms sagde: "Hvis man lider skade på et lille område af hjernestammens re�kulære kerne, omtrent to kubikmilimeter i udstrækning, med andre ord på størrelse med et tænds�khoved, går lyset ud. Bevidstheden går fuldstændig tabt. På den anden side er der børn, der er født helt uden hjernebark, og disse børn er bevidste. De er bevidste i den forstand, at de vågner om morgenen og går i seng om na�en, men mere interessant er det, at de 17

reagerer følelsesmæssigt på deres omgivelser." Michael Egnor er enig i Solms' observa�on om, at bevidstheden ikke befinder sig i hjernebarken: "Enhver neurokirurg ved det. Det er klokkeklart. Det bemærkelsesværdige er, at så meget af neurovidenskaben ikke erkender det." Egnor giver eksempler fra sin praksis: "Jeg har en pa�ent, der har fået ødelagt det meste af sin hjerne. Han er en ung mand, der fik en blødning i sin hjerne for omkring 30 år siden, mens han endnu var et lille barn, og det ødelagde det meste af hans hjerne. Jeg ser ham på kontoret. Han har en shunt for hydrocephalus, for væske i hjernen. Han kan ikke tale særlig godt, og han sidder i en kørestol, men han er fak�sk en ekstremt opfa�ende person. Hans familie siger, at han forstår andres følelser og tanker bedre end de fleste mennesker. Jeg har også en ung pige, der mangler mindst halvdelen af sin hjerne, inklusive en stor del af sin frontale cortex, som lige har taget gymnasieeksamen med udmærkelse. Hun er en strålende ung kvinde, helt normal.

Når neuroner overfører beskeder ved hjælp af molekyler kaldet neurotransmi�ere, sker der ikke bare en målre�et binær (ja/nej) neurotransmission - o�e forbundet med digital beregning - men også en anden type overførsel, som kaldes postsynap�sk modulering. Den kan beskrives som en rodet, kemisk proces, der kommer fra hjernestammen og andre subkor�kale strukturer, og endda fra ikke-neurologiske kropsstrukturer. Disse neuromodulatorer - kemiske budbringere, der regulerer hjernens generelle �lstand - kommer fra hele kroppen, inklusive hypofysen, binyrerne, skjoldbruskkirtlen og kønskirtlerne, samt hypothalamus og især hjernestammen. De skyller hen over netværket og regulerer den generelle �lstand af cortex, hvor de behandler informa�on forskelligt a�ængigt af den involverede følelsesmæssige �lstand. Denne proces ligner ikke det, der finder sted i en computer - selv om den er probabilis�sk og �lpasser sig den aktuelle situa�on - fordi den også har langtrukne og langvarige virkninger, idet kemikalier hænger ved, og vane�lstande etableres.

Så det, Mark siger, er fuldstændig sandt. Bevidsthed kommer bestemt ikke fra cortex. Hvor den kommer fra er et helt andet og meget fascinerende spørgsmål. Men jeg fandt ud af, at det, der står i neurovidenskabelige lærebøger, simpelthen ikke stemmer overens med den virkelige erfaring i hverdagen."

Egnor siger: "Du �legner dig viden gennem dine sanser. Lad os sige, at jeg vil vide, om nogen er bevidst. Det er o�e aktuelt i forbindelse med mit arbejde som læge, hvor jeg evaluerer mennesker, der ligger i koma. Når jeg vil finde ud af, om de er bevidste, bruger jeg mine sanser. Jeg går ind i rummet og taler �l pa�enten. Jeg vil se, hvordan de reagerer. Jeg vil, du ved, tjekke pupillerne og gøre alle mulige �ng. Og gennem mine sanser �legner jeg mig viden. Jeg vurderer så, hvad mine sanser samlet set har fortalt mig, og når frem �l en afgørelse af, hvorvidt denne person er bevidst eller ej." Men det er ikke sådan, vi ved, at vi er bevidste. Min erkendelse af, at jeg er bevidst, er ikke en form for viden. Hvis jeg ikke kunne se, føle, høre, røre, ville jeg stadig vide, at jeg var bevidst, men jeg kunne ikke vide, om du var bevidst. Min vished om min bevidsthed er ikke en form for viden. Den opstår af mine sanser, mine erfaringer. Wi�genstein ville sige, at vi ikke ved, at vi er bevidste - men vi oplever det. Måske kan vi ligefrem sige, at bevidstheden opstår, når den opleves. Fak�sk er spørgsmålet om bevidsthed slet ikke relevant, når vi taler om computere. Det er relevant for hunde og måske for frøer, men ikke for computere.

Hvordan hænger de�e sammen med computere? Hovedproblemet med påstanden om, at computere kan være bevidste, er, at de rodede processer i hjernen, der muliggør de forskellige bevidsthedslag, ikke har nogen rela�on �l det, der sker i computere, siger Olkowski. Det, der er kontroversielt - og det, der betyder enormt meget for spørgsmålet om kuns�g intelligens - er arten af de involverede signaler. 18

de�e forleden dag i forbindelse med den bog, vi skriver om nærdødsoplevelser.

Chip-implantat (gemini.google.com)

Hvordan opstår bevidsthed så? Påstande, om at computerbevidsthed er lige om hjørnet, overser det faktum, at bevidsthed er meget vanskelig at definere, endsige forklare. Egnor og jeg diskuterede

BIOLOGI BIOLOGI

Cellulært design: Mere end informa�on, det er manifesta�onen af en idé Jeg begyndte at undre mig over en fundamental uoverensstemmelse mellem digital informa�on og levende organismer. Siden opdagelsen af DNA og den gene�ske kode er det blevet populært at beskrive liv som informa�on. Løbende forskning er imidler�d begyndt at antyde, at den gene�ske informa�on, der er kodet i DNA, er u�lstrækkelig �l at styre udviklingen og styringen af cellerne i en organisme, hvor epigene�sk kontrol spiller en stor rolle. Jeg vil forsøge at beskrive et yderligere aspekt af levende organismer, der fremhæver deres "helhed" og ophæver muligheden for at reducere liv �l informa�on. Liv er mere end informa�on, da en levende celle ikke kunne samles ud fra et instruk�onssæt, der specificerer placeringen af komponenterne i en celle atom for atom. Kendskab �l den nødvendige informa�on er u�lstrækkelig �l samling. Hvorfor det? Vi taler om komponenterne i en celle som et komplekst specificeret arrangement af atomare bestanddele, men sammens�llingen af disse bestanddele ville ikke være sta�sk eller i ligevægt under nogen tænkelig samlingsproces. De fysio-kemiske kræ�er (den elektromagne�ske kra�, der manifesterer sig mellem atomer og molekylære strukturer) er al�d �l stede og ak�vt involveret i at forme, bevæge og begrænse hver molekylær komponent i cellen. En celles

Liv kan ikke reduceres �l informa�on eller bygges atom for atom. Fysiske kræ�er, særligt elektromagne�ske interak�oner mellem lade par�kler, gør det umuligt at samle en celle mekanisk uden at forstyrre strukturen. De fysio-kemiske kræ�er er konstant ak�ve og skaber en uadskillelig, dynamisk helhed på tværs af molekyler og celler, som kræver mere end blot en opskri�.

komponenter er alle elektromagne�sk ladede par�kler, og ethvert forsøg på omhyggeligt at placere dem sekven�elt i deres foreskrevne posi�oner ville blive forpurret af ubalancerede interpar�kelkræ�er, der uundgåeligt ville fortrænge dem. Et tankeeksperiment Fores�l dig at forsøge at bygge en levende celle atom for atom med en futuris�sk avanceret 3D-"atomprinter". Nuværende teknologi kan "printe" et stof, der indeholder levedyg�ge celler, men de�e er langt fra molekylær eller atomar bo�om-up-konstruk�on. 3Dbioprin�ng, som det er planlagt i dag, fokuserer på frems�lling af konstruerede væv. Et frem�digt mål er at 3D-printe funk�onelle erstatningsorganer, men deres differen�erede struktur og sarte levedyg�ghedsforhold gør de�e meget udfordrende. (1) Selvom der er opnået betydelige succeser inden for konstrueret væv, både inden for forskning og kliniske anvendelser, er det indlysende, at komplekse 3D-organer kræver mere præcise flercellede

strukturer med integra�on af vaskulære og neurale netværk. Med kendskab �l den nøjag�ge indre struktur af et målorgan kunne man tænkes at programmere en 3D-printproces �l at frems�lle et sådant organ ved hjælp af høstede eller laboratoriedyrkede celler. Men de levende celler, der findes i forskellige væv og organer, stammer alle fra allerede eksisterende celler. På den anden side, hvis vi foreslår at forklare eksistensen af disse første celler, eller at skabe en celle "fra bunden", støder vi på en vanskelighed, der er uovers�gelig med mere detaljeret informa�on om cellens indre struktur. At bygge et komplekst molekyle trin for trin ved hjælp af enhver form for 3D-printproces ville naturligvis involvere en �dsforsinkelse mellem begyndelsen af bygningen og færdiggørelsen af enhver struktur. I løbet af denne �d, hvor kort den end må�e være, vil den midler�dige placering af atomerne ikke "blive på plads". Inde i en levende celle er næsten alle molekylære strukturer differen�erede, ikke-homogene og 19

FYSIK

Af Eric Hedin 10. juli 2026

tredimensionelle. Opbygning af en 3D-molekylær struktur ved successivt at printe 2D-lag vil mislykkes, fordi de elektriske felter og kræ�er på den plane overflade af en struktur vil forvrænge det atomare arrangement ud af dets �lsigtede justering som en færdig 3D-struktur. De samme begrænsninger ville også gælde for opbygning af cellen fra præeksisterende molekylære komponenter. Når vi bygger en makroskopisk struktur, behøver vi kun at bekymre os om effekten af én fundamental ekstern kra� - nemlig tyngdekra�en med dens ensartede nedadgående træk. Vi er vant �l tyngdekra�ens virkninger, og vi forstår generelt, hvordan vi skal tage højde for den under ethvert byggeprojekt. Vi lægger et stærkt fundament og bruger stø�ebjælker, der er stærke nok �l at bære vægten af overliggende strukturer. Den fundamentale a�rydelse I betragtning af den fundamentale a�rydelse mellem en levende cellulær organisme og ethvert

reduk�onis�sk forsøg på at reducere dens samling og funk�onalitet �l informa�onsstykker, hvilket alterna�v præsenterer sig som en �lstrækkelig forklaring på livets design? Michael Polanyi beskriver a�rydelsen mellem den informa�on, der er kodet ind i DNA, og de underliggende fundamentale kræ�er som en irreducerbar "grænsebe�ngelse". Mønsteret af organiske baser i DNA, der fungerer som en gene�sk kode, er en grænsebe�ngelse, der ikke kan reduceres �l fysik og kemi. I Polanyis observa�on bliver randbe�ngelsen en irrelevant forudsætning for liv, hvilket peger på intelligent design. Den oprindelige visdom om livets design manifesterer en dyb fremsynethed, der fores�ller sig helhedens funk�onalitet og inkorporerer fuldstændig viden om, hvordan individuelle cellulære komponenter og systemer interagerer med hinanden. I den reduk�onis�ske �lgang dissekerer vi helheden for at "se", hvordan forskellige dele kan fungere. Men i

Livet kan ikke godt reduceres (gemini.google.com)

20

livet fungerer intet isoleret, alt er indbyrdes a�ængigt. Den indbyrdes a�ængighed inden for livets celler begynder med kræ�er mellem par�kler på atomniveau, fortsæ�er med intermolekylære kræ�er og eskalerer �l kon�nuerlige intercellulære og systemiske kræ�er, der genererer en dynamisk homeostase for hele den levende organisme. Alt liv kan passende beskrives som manifesta�onen af en idé - en idé dybt udstyret med visdom, der fores�llede sig og skabte helheden, fra den første celle �l en fuldt levende skabning. Reference: 1. Cui H, Nowicki M, Fisher JP, Zhang LG. 3D Bioprin�ng for Organ Regenera�on. Adv Healthc Mater. 2017 Jan;6(1), h�ps://pmc.ncbi. nlm.nih.gov/ar�cles/PMC5313259/

Af Thomas E. Woodward og James P. Gills, MD, 30. juni 2026 Lige siden forskerne først opdagede det nye molekylære kon�nent epigenomet og begyndte at lande på dets kyster, slentre langs dets solbeskinnede strande og trænge ind i dets mørke og mys�ske skove, har der ikke været nogen ende på overraskelserne. Denne opdagelsesrejse har været nært forbundet med spørgsmålet om, hvordan en stamcelle - i vores �lfælde en befrugtet menneskelig ægcelle med dens enorme indhold af informa�on kodet langs DNA-molekylet - kan udvikle sig �l alle typer af væv i en krop. For eksempel indeholder menneskets skulder flere hundrede milliarder af celler og forskellige typer væv, herunder muskelfibre, nervenetvæk og knoglestrukturer. Hver komponent er genialt justeret og forbundet for at opnå op�mal funk�onalitet, hvor hver enkelt vævstype spiller sin rolle med at stø�e og hjælpe leddets bevægelse. Skulderen begynder imidler�d beskedent på molekylært niveau. Under udviklingen skal hver celle fungere fejlfrit for at sikre, at skulderen modnes korrekt, selv om den allerførste celle i et menneske - zygoten, der kommer fra sammensmeltningen af æg og sæd - har en række opgaver, der er radikalt forskellige fra at opbygge knogle-, nerve-, muskel- og hudcellerne i en skulder. Hvad muliggør den nødvendige celledifferen�ering og -placering? Hvordan opbygges det komplicerede strukturelle netværk? Hvad definerer

Epigenomet fungerer som en ’software’, der styrer cellers differentiering fra én enkelt zygot til kroppens mange specialiserede væv. DNA’et styrer ikke cellen alene; det reguleres af tusindvis af epigenetiske koder i et højere informationssystem. Ny forskning peger på, at zygotens tredimensionelle struktur rummer en øverste masterkode, som er afgørende for opbygningen af organismens kropsplan.

Ægcelle ved befrugtning

den unikke funk�on for hver specialiseret celle i de�e system? Det viser sig, at epigenomet er nøglen �l denne proces. Nøglen �l processen E�erhånden som udviklingen skrider frem, dirigeres hver celle �l unik brug af sine DNA-filer af det epigene�ske system, der sidder over DNA'et, sam�dig med at det opretholder tæt kontakt med DNA'ets gene�ske rigdomme. De�e i sig selv repræsenterer en revolu�onerende opdagelse. Men e�erhånden som forskere har gjort fremskridt med at fastlægge epigenomets funk�oner, er en anden åbenbaring dukket op: Hver af os bærer mere end to hundrede versioner af epigenomet i vores

legeme. Disse versioner kny�er an �l de mange forskellige celletyper i vores kroppe. Selv ifølge meget konserva�ve vurderinger indeholder menneskekroppen hundredvis af forskellige celletyper (f.eks. blodceller, hudceller, knogleceller, nerveceller). Og selv om disse celler alle har det samme grundlæggende genom, har de hver deres helt unikke sæt af epigene�sk 'so�ware', der er skræddersyet �l netop denne celletype. Denne kendsgerning er måske den største overraskelse ved de epigene�ske studier. Forsker i epigene�k Berkley Gryder bemærker, at hvis vi inkluderer alle udviklingsstadier af cellerne i et menneskeligt foster, må der findes 21

BIOLOGI BIOLOGI

Zygote-koden og andre mysterier

mange tusind særlige epigenomer. Mens "Human Genome Project" kun havde ét genomisk informa�onssystem at kortlægge, ville et "Human Epigenome Project" stå over for en langt mere skræmmende opgave. Hvis man medregner alle de forskellige epigenomer for de forskellige overgangs�lstande, ville et sådant projekt således skulle undersøge og kortlægge flere tusind systemer. Trods de skræmmende perspek�ver har forskerne taget udfordringen op. Som en begyndelse har "Na�onal Ins�tutes of Health" styret et projekt kaldet "Epigenome Roadmap", hvor man i den indledende fase kortlagde 111 celletyper, mens ENCODE-forskere kortlagde yderligere seksten, så forskerne stod med ialt 127 epigene�ske kort. ENCODE fremlagde sine banebrydende resultater i 2012 med offentliggørelsen af omkring 30 ar�kler i forskellige videnskabelige �dsskri�er, herunder Nature, hvor man fastslog, at omkring 80 procent af epigenomet er biokemisk funk�onelt. I det e�erfølgende år� har forskere undersøgt andre celletyper og knækket flere epigene�ske koder. Nylige undersøgelser har bekræftet, at kontrolprocesserne styres af et informa�onsnetvæk uden for DNA'et, som tager sigte på at opretholde sundheden i hele organismen. Den paradigmeforandrende erkendelse er ikke længere �l at komme udenom: DNA'et alene styrer ikke cellen. Det gør et system med en højere autoritet. Nyt om 'ingeniøren' bag en livsform Begreberne epigenom og epigene�k var stort set ukendte for alle uden for den gene�ske forskning 22

ved årtusindets begyndelse, men i 2009 gjorde en ar�kel i New York Times opmærksom på det nye forskningsfelt. "Mange typer af celler fra ét genom, men hvordan?" var ar�klens overskri�, hvor videnskabsskribenten Nicholas Wade ridsede problema�kken op på denne måde: "Et af biologiens uløste mysterier er, at en række specialiserede celler samarbejder om at opbygge en krop, men at disse celler har et iden�sk genom." Som han fortsa�e med at forklare, har forskere konkluderet, at for at udvikle hjernen, leveren, knoglerne, hjertet og mange andre strukturer må der være et sæt arvelige instruk�oner uden for DNA'et, der virker ved at 'åbne' bestemte kodelinjer i hver celles DNA, sam�dig med at andre linjer gøres funk�onelt usynlige. Wade sammenlignede de varierede opgaver i menneskelige celler med en situa�on, hvor forskellige skuespillere læser fra det samme manuskript, mens instruk�oner uden for manuskriptet forhindrer skuespillerne i at se de dele, der ikke vedrører dem. Inden for en samling af levende celler ser de individuelle celler - i lighed med skuespillerne - ikke hele DNA-manuskriptet, det vil sige hele sæ�et af gener. De dele af DNA'et, der er irrelevante for en bestemt celle, bliver afspærret af gene�ske markører. Som gene�kerne i Wades ar�kel forklarer, kontrollerer epigenomet adgangen �l generne og blokerer mange gener, sam�dig med at hver celletype kan ak�vere sine egne særlige gener. Forskere har yderligere konkluderet, at epigenomet ikke blot er med �l at afgøre, hvilke gener der skal være �lgængelige for hver celletype, men også styrer

processen med at ak�vere de �lgængelige gener. Epigenomet dirigerer således DNA'et �l at skabe mange forskellige slags væv i kroppen ud fra én stamcelle. Hvis en person har mere end to hundrede forskellige versioner af epigenomet og dermed lige så mange forskellige 'orkesterdirigenter' indsat i forskellige typer celler, der dirigerer hver deres unikke stykke musik, rejser det nogle afgørende spørgsmål. Hvordan etableres de mange forskellige versioner af epigenomet oprindeligt? Hvordan omskrives disse, e�er at det oprindelige epigenom begynder sine styrende ak�viteter i zygoten? Hvilket system styrer omskrivningen af selve det epigenomiske system? Kort sagt: Hvordan udspringer så mange epigene�ske dirigenter af en enkelt befrugtet ægcelle? Zygotens kode De�e er en kompleks proces, der må forløbe snesevis af gange, e�erhånden som celler differen�eres fra deres udgangspunkt... Noget, som o�e ikke nævnes, er den grundlæggende rolle, zygotens indre arkitektur spiller ved udformningen af den unikke kropsplan for enhver art, hvad enten det er en lilje, en bille, en kænguru eller en hvilken som helst af en million andre livsformer. Zygotens tredimensionelle struktur synes at være yderst vig�g. Hvert molekyle, enhver strukturel detalje og enhver atomar a�rog og sprække i zygoten bidrager poten�elt �l zygotens skæbne. Nogle embryologer har nu foreslået, at det præcise molekylære mønster i zygotens indre (i vores �lfælde det befrugtede, encellede menneskelige embryo) indeholder den øverste epige-

Gene�ske og epigene�ske koder interagerer (gemini.google.com)

ne�ske kode - masterkoden. Lad os kalde den zygotekoden. I udforskningen af zygotens informa�onsmysterium har vi på flere måder ladet os vejlede af cellebiolog Jonathan Wells, den nu afdøde videnskabsmand, der udførte banebrydende arbejde på de�e område. Wells tog en doktorgrad (hans anden) i celle- og udviklingsbiologi ved University of CaliforniaBerkeley med speciale i embryologi. E�er at have offentliggjort fagfællebedømt embryologisk forskning mens han var på Berkeley, fortsa�e

Wells med at skrive adskillige ar�kler og bøger om evolu�onsteori. Men det, der interesserer os her, er hans ar�kel fra 2014 i �dsskri�et BIO-Complexity, der udfordrer den udbredte antagelse om, at et dyrs unikke, tredimensionelle kropsplan kan specificeres alene ud fra en endimensionel, bogstavfor-bogstav DNA-kode. Når zygoten står på tærsklen �l celledeling og embryologisk udvikling, findes der allerede et veldefineret, strukturelt mål inden i cellen - for eksempel et elmetræ, en løve eller en kolibri. Men hvor i

cellen er de arkitektoniske planer for de�e mål indlejret? Wells gennemgik de sparsomme resultater, som andre forskere havde samlet for at argumentere for, at DNA'et alene bærer planerne for cellernes rumlige mønstre; planer, der hævdes at kunne føre �l konstruk�onen af et nyt individ i en bestemt art. Han beskrev dere�er fascinerende embryoeksperimenter, der peger i en anden retning, nemlig i retning af visse strukturelle mønstre i zygoten, der bærer det, han kaldte "ontogene�sk informa�on".

Køb Heldigere end videnskaben �llader? på skabelse.dk I sin barndom og et stykke op i voksenlivet accepterede Karsten Pultz, hvad han og alle andre får at vide i det offentlige uddannelsessystem i Danmark, nemlig at evolu�onslæren er den videnskabelige sandhed om, hvordan planter, dyr og mennesker er blevet �l. Men så kom han i tvivl og undersøgte sagen og endte med at konkludere, at de videnskabelige fakta peger i en anden retning.

Pris: 125 kr. + forsendelse - Forfa�er: Karsten Pultz - Sider: 89

23

IMMUNFORSVAR! Af Anton Thortzen At læse om vores immunforsvar (ImF) er som at læse en ustyrligt usandsynlig science fic�on historie med den forskel, at vores ImF er ren skinbarlig virkelighed, som ingen forstår �l fulde. Vores ImF arbejder 24/7 i enhver a�rog af os, og er vanskelig at beskrive på et par sider. De følgende afsnit kan forhåbentlig give et lille indblik i ImFs spændende univers og vil overvejende handle om få grundtræk i det aku�e beredskabs evne �l at bekæmpe bakterier. Vores ImF styres af kemi via stoffer kaldet cytokiner, som er en fællesbetegnelse for specifikke proteiner. De fungerer som signalstoffer, der via modtagersta�oner (receptorer) på alle slags celler kan kommunikere med �endtlige såvel som venlige celler for at sikre os mod sygdom og død. Vores ImF dannes og modnes flere steder, som f.eks. i knoglemarv, lever, milt, brissel, lymfekar og –knuder og tarme. Kroppen angribes konstant af �endtlige mikroorganismer, bakterier, virus, svampe eller parasi�er.

Disse 4 forsøger at få os ned med nakken og bærer på nogle kropsfremmede proteiner, sukker- og/ eller fedtstoffer kaldet epitoper. Epitoper er an�gener (AG), som vores ImF reagerer mod. AG står for An�stof Genererende og er altså ikke det modsa�e af gener. Heldigvis vil fremmede organismer møde hård modstand fra en effek�v mur af fysiske/kemiske bolværker, dræberceller og specifikke modangreb, der i princippet kan slå alt ned. Kort sagt går vores ImF ud på at opdage �ender, advare venner, iden�ficere og eliminere indtrængende �ender uden at gøre skade på sin vært - os selv. Vores kamptropper får slet ikke lov �l at gå i krig, før de ved flere kontroller har bevist, at de ikke vil angribe vores egne celler. Når kampen er slut, skal der ryddes op, ødelagt væv repareres, overlevende ”soldater” begå selvmord og bortskaffes, før alt kan ånde fred og idyl igen. Vores ImF inddeles i det fysiske, det aku�e/medfødte og det adap�ve/�lpasningsparate, immunforsvar. Det fysiske ImF er vores hud og slimhinder, som, hvis

de er sunde og raske, kan holde meget ude. Spyt, tårer, gode bakterier og mavesyre klarer også en del ubudne gæster, men trænger der �ender ind bag forsvarsbarrikaderne, står det aku�e beredskab klar med kamptropper, der mestendels dannes i vores knoglemarv ligesom røde blodlegemer, blodplader mm. Spredt ud i kroppens væv har vi ±200 mia såkaldte makrofager (MF). De er både spejdere og kamptropper, overvåger alt, hvad der kommer ind i kroppen og reagerer øjeblikkeligt på fare. MF kan genkende �endens AG (an�gener) vha. receptorer på MFs overflade. Er �enden iden�ficeret, går MF i gang med at fagocytere (æde), �enden, som omslu�es af MF og føres ind i et henre�elseskammer for at blive opløst der. Fig. 1. Er det nok, forsæ�er MF med at patruljere og opretholde ro og orden.

Fig. 1

BIOLOGI BIOLOGI

Vores mæg�ge

24

En del af vores medfødte forsvar er det såkaldte komplement system (KS). KS kan ak�veres i 3 trin, hvor hvert trin bekæmper forskellige bakterier. Det ene trin har desuden forbindelse �l det adap�ve ImF. KS kan mange �ng og består af et komplekst system af forskellige enzymer, som dannes i leveren. Når KS bliver ak�veret starter en kaskade af enzymreak�oner, der danner et såkaldt membrankompleks, der kort og godt gennemborer �enden, som derved dør. Snedigt. Meen, er de�e ikke nok, og �enden viser sig at være for stærk, kan MF og KS vha. cytokiner �lkalde flere MF. Slår de�e ikke �l, kan andre cytokiner �lkalde nogle fætre kaldet neutrofile celler (NFc). De farer i høj fart rundt i blodbanen og kan hur�gt komme MF �l undsætning. Hver dag producerer vi ca. 100 mia. NFc for at bekæmpe de baktusser vi får ind via småri�er i hud eller på slimhinder i næse, svælg, mm. NFc er effek�ve æde-

Hvordan NFc finder frem �l kamppladsen er dybt fascinerende, og det skal vi se på. Hvis MF’erne er ude i en kamp, de ikke kan vinde, udskiller de 2 specifikke cytokiner, som får blodkarrene i området �l at blive mere gennemtrængelige. De 2 cytokiner sender sam�dig besked �l de indre karvægge i det angrebne områdes kar om, at lade såkaldte selek�ner (protein) vokse frem. NFc har receptorer på sig, som griber fat i selek�net. De�e får NFc �l at sagtne farten og er sam�dig et signal �l NFc om at udfolde en receptor, der griber fat i såkaldte adhærence proteiner på indersiden af karvæggene. NFc klæber sig �l adhærence proteinerne og bremser nu helt op. Da karvæggene i det angrebne område på forhånd er gjort mere gennemtrængelige, kan NFc nu ile ud gennem karvæggen og ud i det inficerede væv, hvor NFc genkender bakteriernes AG og hovedkulds går i gang med at æde �enden. Fig 2. Uhyre smart.

Meeen er det ikke nok, og MF, NFc og komplimentsystemet fornemmer et lurende nederlag, kan de ak�vere det adap�ve ImF, som vi skal kigge på en lille smule af. Hvor vores aku�e beredskab er mere bredt og al�d klar �l kamp ude i vævet, er det adap�ve ImF helt specifikt og yderst effek�vt ved bl.a. at kunne trænge ind i vores celler og bekæmpe virus der. Det adap�ve ImF skal imidler�d først ak�veres, kamptrænes og mobiliseres, før det drager i kamp. Vi skal kigge ganske lidt på B-celler og 2 forskellige slags T-celler. Kort fortalt genkender B-celler �endtlige celler vha. specifikke an�stoffer (AS), B-cellerne har på overfladen. B-celler findes i stort antal i kroppen og eksperimenterer hele �den med at lave forskellige an�stoffer mod alt muligt. Bcellerne kan også via såkaldt klasseski� producere de 5 slags AS vi kender som immunglobuliner. For at kunne skyde med an�stoffer,

Fig. 2

celler, der begår selvmord, straks de har udført deres job for at besky�e deres vært. MF kan få yderligere hjælp fra celler, der passende kaldes naturlige dræberceller (NKc). De hjælper MF med at genkende såkaldte Gram-nega�ve bakterier, men kan også hjælpe det adap�ve ImF. NKc beny�er sig af kemisk krigsførelse for at dræbe fremmede celler og er altså ikke ædeceller.

Er de�e nok �l at slå �enden ned, dør de neutrofile celler, karrene tætnes, selek�net �ernes fra de indre karvægge, evt. vævsskade bliver repareret, mens makrofagerne bliver �lbage for at rydde op (spiser de døde NFc) og fortsæ�e arbejdet med at spejde og opretholde ro og orden. Faren er drevet over.

skal B-cellen som grundregel ak�veres af en ak�veret T-hjælper celle (THc). THc ak�veres ved, f.eks. af MF, at blive præsenteret for en stump protein fra en �endtlig celle. Der udveksles signalstoffer, som ak�verer THc, der via andre signaler kan ak�vere Bcellerne, som nu enten bliver �l AS producerende plasmaceller eller hukommelsesceller. MF og NFc genkender AS og får derved grønt 25

lys �l at bekæmpe/æde disse celler. Fig. 3. Det er smart, at nogle B-celler bliver sat �l at huske, hvad vi er blevet angrebet af, så vores adap�ve ImF, næste gang vi møder samme slags �ender, hur�gere kan få dem bekæmpet. Hver B-celle kan, når den er blevet ak�veret af T-hjælpercellen, som er blevet ak�veret af en stump protein fra en mikroorganisme, producere 2000 AS i sekundet!! Nyeste forskning* tyder på, at vores B-celler kan lave op mod ufa�elige 10˄15 (en million milliarder!) forskellige specifikke AS. Hvordan det kan lade sig gøre, når vores gener kun koder for at kunne lave nogle få millioner specifikke AS, tager vi en anden gang, men det involverer en fuldt kontrolleret muta�on(!) i cellens protein-produk�on. Dybt fascinerende. Vi kan med både det aku�e og adap�ve ImF bekæmpe virus, så længe de er udenfor cellerne. Virus

vil imidler�d gerne ind i vores celler, og for at udrydde dem der, skal de barske T-dræberceller (TKc) ak�veres. Hvordan de bliver det og agerer i kampen mod virus, må vi tage en anden god gang, men helt kort er TKc nødt �l at slå vores virusinficerede celler ihjel for at slippe af med virus. Av-av! De�e var en kort gennemgang af få dele af vores ImF uden hvilket, ingen organisme ville overleve mange �mer. Selv bakterier har et avanceret ImF for at besky�e sig mod virus. Der er meget mere i det, da vores ImF er vildt sofis�keret. Man kan spekulere over, hvad �lfældig evolu�on vil danne først, når der skal være en funk�onel selek�onsfordel at bevare, ind�l næste evolu�onstrin er nået. Det udviklede materiale må nødvendigvis gemmes (kan �lfældig evolu�on det?) i lang �d, ind�l immunforsvaret er fuldt funk�onelt, da intet kan undværes for at vores ImF skal kunne fungere, som

Fig. 3

Køb Darwins Sorte Boks på skabelse.dk På Charles Darwins �d var den levende celle et vaskeægte mysterium – en sort boks – for man kunne ikke se langt nok ind i cellen �l at aflure, hvordan den fungerede. Man mente, at cellen blot var en grålig, ensartet masse, og at livets mekanismer engang ville vise sig at være simple og lige�l. Men senere forskning har med stadig tydeligere klarhed påvist, at levende stof hverken er simpelt eller lige�l.

Pris: 230 kr. + forsendelse - Forfa�er: Michael J. Behe - Sider: 348

26

det skal. Mængden af nødvendig ”hard-ware” (organer), inklusiv supereffek�ve kemifabrikker er ”uendelig”. Ligeså vig�g er den ”so�-ware”, der skal binde det hele sammen og styre slagets gang i koordineret rækkefølge og sikre, der bremses op i �de, så vores krop ikke bliver skadet. Er der i evolu�onsmekanismen virkelig en troværdig og plausibel forklaring på, hvordan den er nået frem �l slutresultatet – vores mæg�ge ImF? Referencer: Bog: ”Immunforsvar” af Ib Søndergaard og Mads Duus Hjortsø Bog: ”The immune system” af Peter Parham Lex.dk Britannica.com *Nature 2019 Feb;566(7744):393397. doi: 10.1038/s41586-0190879-y. Epub 2019 Jan 21. Wikicommons

MATEMATIK

Af Arne Kiilerich

”Mål alt, hvad måles kan, og gør det måleligt, som endnu ikke kan måles”. - Galileo I November 2024 a�oldt Origo et seminar i Højnæskirken i Rødovre med �tlen ”I begyndelsen var Informa�onen”. Titlen på seminaret hentyder naturligvis �l prologen i Johannesevangeliet. Talerne var de tre professorer, Peter Øhrstrøm, Steinar Thorvalden og Ola Hössjer fra henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. Noget af baggrunden for seminaret var en videnskabelig ar�kel af de tre Professorer: ”The representa�on, quan�fica�on, and nature of gene�c informa�on” som kan hentes på doi.org. Here�er benævnt (M), hvor informa�on i vores DNA gøres målbart i tråd med Galileos ønske om at gøre det måleligt, som endnu ikke kan måles.

Gener bærer informa�on som er instrukser �l proteinsyntesen hvor funk�onelle proteiner bygges. Kan denne informa�on måles? nogle måleenheder som, meter for afstand, sekunder for �d, den

hvoraf det meste ikke kunne måles på Galileos �d.

afledte enhed for has�ghed [m/s], og målet for accelera�on [m/s2]. Sidstnævnte da vi også skal op og ned i fart. Nu kan vi begynde at måle og regne og planlægge turen fornu�igt.

At måle informa�on Når vi når �l at måle informa�on, bliver det noget mere vanskeligt. Med det betyder ikke, at vi skal spises af med, at de�e kun er en subjek�v vurdering. Historisk er der gjort flere �ltag i den retning, men mest konkret er det måske blevet med ar�klen (M). Især når det drejer sig om at måle informa�onsindholdet i gener.

Fak�sk siger man, at for overhovedet at være et medlem af den fysiske verden må man have en størrelse og en enhed som fx 1 (en) og meter; 9,82 m/s2 som er tyngdeaccelera�onen på vores breddegrader. Der�l kommer enheder for masse, energi, kra�, tryk, arbejde, lyd og meget andet,

Hvis man møder op på skadestuen med et brækket ben, bliver man formentlig spurgt om, hvor ondt det gør på en skala fra 1 �l 10. Hvis man svarer 2, bliver man måske sendt hjem med 2 panodiler, så det er klogt at sigte lidt højere. Men hvem kan måle smerte? Hvor langt er der �l månen? Nogen vil måske svare et par dage med rumskib. De�e udsagn er ikke helt pålideligt og problema�sk, hvis man kun har smurt madpakke �l 2 dage. For det første får vi brug for

Galileo 1564-1642

I måling af geners informa�onsindhold anvendes enheden [bit]. Ikke at forveksle med den mindste enhed i en datamaskine hvor 8 bit = 1 byte. Der er dog visse ligheder. Det har således noget at gøre med totalslogaritmen, som ikke umiddelbart findes på regnemaskinen, men man kan omregne med �talslogaritmen. log 2 ≈ log10 x 3.32 idet log2(10) ≈3,32. Bioorganismer læser også bogstaver. Hver posi�on på DNAstrengen har 4 muligheder. A, T, C og G der er forkortelsen på de 4 baser, bogstaverne repræsenterer. Et bogstav fremkommer ved læsning af 3 DNA- posi�oner og får således 43 = 64 forskellige muligheder (kombina�oner). De 3 af mulighederne bruges �l at 27

BIOLOGI

Kan informa�on måles?

afgrænse bogstavet og kan derfor ikke tælles med, så vi har således et alfabet på 61 bogstaver, hvilket ret nøjag�g svarer �l antallet af bogstaver i vores eget alfabet, når vi skelner imellem små og store bogstaver og nogle tegn. I skemaet herunder ses hvordan enheden [bit] beregnes (og vokser) i forhold �l a�agende sandsynlighed. Dvs. hvis vi skal gæ�e på, hvilket af de 61 bogstaver der er i (kun) ét codon = 3 DNA-posi�oner [nukleo�der].

Kort fortalt: Gæt et bogstav, Stort eller lille. I gennemsnit vil vi bruge 61 gæt for at gæ�e rig�gt. Det vil sige at sandsynligheden for at gæ�e bogstavet er 1/61 eller udtrykt som decimal = 0,0164 (oprundet). Hvis vi skal finde bogstavet imellem 6 codons, bliver sandsynligheden noget større 6/61 ~ 0,01 (se skemaet herunder) men tallet for selv-informa�on bliver mindre! Dvs. at sandsynligheden for resultatet (p) udtrykt ved bits bliver mindre, jo mere sandsynligt resultatet er.

Altså jo flere bits desto mere overraskende er resultatet, og jo mere selv-informa�on er der indeholdt i resultatet. Jo mere ikke forventelig informa�on der er repræsenteret, desto større er indholdet af informa�on. Taleksemplerne i skemaet herunder virker måske som nogle små og ikke så forskellige størrelser, men det er fordi, skalaen er logaritmisk. bits

Skemaet herover et eksempel på en indledende analyse på basis af den sta�s�ske forekomst af de mest ak�ve codons / aminosyrer i en proteinfamilie. De beregnede bits kan dere�er summeres �l et samlet billede af informa�onsindholdet i proteinfamilien.

Resultater Nogle tal for det samlede informa�onsindhold i nogle proteinfamilier kan ses i skemaet herunder:

28

Der er en nær sammenhæng imellem informa�onsteori og sta�s�sk teori. Ved at omregne fra informa�on �l sandsynlighed, opdager vi, hvor vanskeligt det er at find blot ét funk�onelt protein familie. I en sekvens på 164 bits, findes der 2164 mulige unikke kombina�oner. Sandsynligheden for at ramme en helt specifik sekvens på 164 bits ved ren �lfældighed er 1 (én) ud af 2164. Prøv at oplø�e totallet �l denne bit-størrelse. I decimale tal skrives de�e som 1 af omtrent 23 × 1048, eller 1 ud af 23 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000. Sandsynligheden for en �lfældig træfning af de�e er den reciprokke værdi af tallet. Dvs. 1 (én) divideret med tallet, hvilket er en �lsvarende mikroskopisk størrelse. Det vi kan holde fast i, uagtet at sammenhængen virker indviklet, er, at vi har fået et kvan�ficeret mål for informa�on med en størrelse og en enhed [bit]. Galileo ville ganske givet ha´ frydet sig!

Hvad kan vi bruge de�e �l? I (M) er det brugt �l en grundig databehandling af de gensekvenser, der koder for proteinfamilier, som er samlet i store databaser. Gener, der koder for proteiner, er formentlig den del af genomet, vi ind�l videre forstå bedst. Dernæst kan vi bruge det �l at begrunde vores opfa�else af, at informa�on i genomet ikke er en �lfældig størrelse. Den er snarere et stykke fagli�eratur der indeholder anvisninger på hvordan en levende organisme skrues sammen. Sandsynligheden for, at denne informa�on er opstået spontant (af sig selv) i universet, er så lille at det reelt er nul ”0”. Disse tal kan sammenlignes med digitale krypteringsnøgler, som vi bruger �l sikker overføring af sensi�v informa�on. For �lstrækkelig styrke og besky�else anbefales en 256 bits nøglelængde. Bitcoin besky�er sine data med 256 bits nøgler, som svarer �l 1 af omtrent 1,16 × 1077. Der anslås at være ca. 1080 atomer i det observerbare univers.

Sandsynligheden for at gæ�e en 256-bit nøgle svarer således �l at gæ�e et bestemt atom i hele universet – i et forsøg. Det er denne enorme tallstørrelse, som gør kryptering umulig at knække med rå datakra�. Selv om alle verdens datamaskiner arbejder sammen i milliarder af år, ville de ikke være i nærheden af at finde den rig�ge kombina�on. Mainstream forklaringen er, at informa�onen gradvist er vokset fra nul ”0” �l det, vi har i dag, men den opfa�else bliver mere og mere udfordret i takt med forståelsen af genomet. I Origos redak�on er forklaringen denne. Den li�eratur, der er repræsenteret ved genomet, har en forfa�er. Og forfa�eren er ikke den blinde �lfældighed, men en intelligens (som indrømmet) overs�ger, hvad vi er i stand �l at måle. Se desuden ar�klerne i Origo nr. 162: 'Elementær sandsynlighedsregning' og 'En faglig opdatering �l Darwin-deba�en'.

Køb Ikke helt �lfældigt? – DNA med poten�ale på skabelse.dk Vi er alle blevet undervist i evolu�on – belært om den kendsgerning, at alle levende væsner har udviklet sig fra en primi�v encellet livsform, og undervist i teorien, om at det er sket ved hjælp af �lfældige muta�oner og naturlig udvælgelse. I denne banebrydende bog argumenterer Dr. Lee Spetner overbevisende for, at de videnskabelige data hverken bekræ�er evolu�onens teori eller dens kendsgerning. Vores data underbygger i virkeligheden en helt anden teori, som, hvis den bekræ�es, vil få vidtrækkende konsekvenser for menneskeheden og revolu�onere videnskabelig forskning og uddannelse.

Pris: 99 kr. + forsendelse - Forfa�er: Dr. Lee Spetner - Sider: 198

29

KEMI

GEOLOGI

Vandtyper - Ændringer i ioner del 2 - Del 1 var i Origo nr. 162, vinter 2025 side 33-35. Af Finn Boelsmand, cand.polyt. (kemi, fysik). Problemformulering: Er der én hændelse i grundstofferne Co og Ba (beslægtede med Ir), der kan pege på teori 2? Indledning: 476 vandprøver fra grundvandsboringer i Norge, fordelt på forskellige bjergarter/ jordarter (lithologi kode 98, 97, … , 57, 54), bruges her for at se tendenser i data. Teori 1: Grundstoffet Ir (= Iridium) er kendt fra Stevns Klint, Danmark, hvor man har fundet et højt niveau. (1) Ir er ellers sjældent i Jordens øvre kon�nentale skorpe, men kendes fra meteori�er. (2) Der er en teori om, at en meteorit ramte Jorden (krater i Mexico, ved Chicxulub på Yucatán halvøen) og spredte Ir �l Stevns Klint og andre steder. Det er en teori, som også forbindes med (en stor del af) dinosaurernes uddøen i for�den (som en éngangshændelse). Hvis meteoritnedfaldet er en engangshændelse �l at sprede Ir over Jorden (blandt andet ved K/Tgrænsen (K/T=Kridt/Ter�ær, gængs dateret �l cirka 65 millioner år), har man en indirekte datering (=ikke radiometrisk, ikke målt og regnet på radioak�ve isotoper, men geologisk vurderet cirka sam�dighed) af jordlag med forhøjet Ir. Der er ikke enighed om teori 1 som forklaring på Ir. Hvis der findes andre årsager end meteoritnedfaldet �l forhøjet Ir, giver det usikkerhed på den indirekte datering (geologisk vurderet cirka sam�dighed ) af K/T30

Der findes usædvanlige data for Co (=Cobalt/Kobolt) og Ba (=Barium). De kan pege på en usædvanlig hændelse i for�den. Man skal ikke overse usædvanlige data, selvom man endnu ikke kan finde forklaringen på dem, og nøjes med normale data, således at man freder én teori. Det er bedre at være opmærksom på alle �lgængelige data og tænke over mulige forklaringer på, at de falder i flere grupper. (Der findes programmer på interne�et (blandt andet intelligent design), som i naturvidenskab for�er eller ikke tager alvorligt usædvanlige data. Dermed får man kun en del af sandheden og nævner ikke problemet. Det er mangelfuld naturvidenskab.)

grænsen (K/T=Kridt/Ter�ær, gængs dateret �l cirka 65 millioner år) og dermed en periode i for�dens dyr, hvor (en stor del af) dinosaurerne uddør. Data, tabeller, grafer, beregninger: Ir findes ikke som vandopløselig ion. Det er ikke målt i de 476 vandprøver. Grundstoffet er placeret i Det periodiske system i undergruppe VIIIa – samme undergruppe som Co (=Cobalt/Kobolt), der danner ionen Co2+ . Co har lignende elektronstruktur som Ba (=Barium). Ba findes i hovedgruppe II og danner ionen Ba2+ . Sammenligner man Figur 1 og Figur 2 ses det, at Ca og Ba har et lignende mønster og begge har forhøjet værdi for lithologi kode 88. Lithologi kode 88 står for Prækambrisk amfibolit og gnejs (indirekte dateret �l cirka 4570 �l 542 millioner år) (=ikke radiometrisk, ikke målt og regnet på radioak�ve isotoper, men geologisk vurderet cirka sam�dighed). Det giver en indirekte datering, der er

langt fra K/T-grænsen (=Kridt/ Ter�ær). Enten er det fundne forhøjede Ba og Co en anomali (=data, der bryder mønsteret fra de fleste data) eller også får man en kri�k af ”sam�dighed” af meteorit-hændelse, forhøjet Ir og K/T-grænsen og dermed den indirekte datering af K/T-grænsen. Teori 2: Ir er sjældent i Jordens kon�nentale skorpe, men findes i Jordens indre og i meteori�er. Er hændelsen med Ba og Co fra lithologi kode 88 nøjag�gt sammenfaldende med forhøjet Ir, kan det stamme fra Jordens indre. Hvis hændelsen med Ba og Co fra lithologi kode 88 ikke er sammenfaldende med forhøjet Ir, har man fundet en hændelse i Jordens for�d, der har �lføjet Ba og Co. Selvom Ir er sjældent i Jordens kon�nentale skorpe gælder det ikke for Ba og Co. En forhøjelse af dem stammer næppe fra en meteorit. Da hændelsen med Ba og Co er enestående ifølge Figur 1 og Figur 2 (de øvrige punkter viser nogenlunde lineære forløb og svagt faldende fra lithologi kode 98

�l 54), peger det på grund af den lignende elektronstruktur (og nogle kemiske egenskaber) på Teori 2. Konklusion: Data peger delvist på Teori 1 og delvist på Teori 2. Det er værd at tage begge teorier i betragtning. Flere data er vejen frem �l at se, om det bekræ�er mere den ene af de 2 teorier. Data: 476 norske grundvandsprøver.

Li�eratur: (1) h�ps://da.wikipedia.org/wiki/ Fiskeler (2) h�ps://da.wikipedia.org/wiki/ Grundstof (forklaring på Grundstoffer og Grundstoffers forekomst sorteret e�er atomnummer i planeten Jordens øvre kon�nentale skorpe, på atombasis vist med logaritmisk skala.)

Figur 1. Mikrogram per liter Co. Lithologi kode skal læses fra 98 �l 54, fra indirekte datering (=ikke radiometrisk, ikke målt og regnet på radioak�ve isotoper, men geologisk vurderet cirka sam�dighed) ”ældre alder” �l ”yngre alder”, ”dybere lag” �l ”højere lag”. Det ses, at μg/L Co falder fra lithologi kode 98 �l 54. Hvis man �erner punktet for lithologi kode 88, ses det, at μg/L Co falder.

Figur 2. Mikrogram per liter Ba. Det ses, at μg/L Ba falder fra lithologi kode 98 �l 54. Hvis man �erner punktet for lithologi kode 88, ses det, at μg/L Ba falder.

31

Grubler du over de store spørgsmål? Origo har siden 1982 forsøgt at kaste naturvidenskabeligt lys over universets, livets og menneskets �lblivelse, ligesom vi vil diskutere afgørende e�ske udfordringer i forhold �l �lværelsen. Vi har samlet en række ressourcer på vores hjemmeside: www.skabelse.dk Hvor du kan fordybe dig i bl.a. ar�kler og spørgsmål/svar.

www.skabelse.dk