
1 minute read
Spændende ny lærebog i biologi for gymnasiet
Origo
Redaktionen bioCosmos.no skabelse.dk
Bogen: Levende systemer − systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi er rettet mod fagene: Biologi og bioteknologi på A-niveau i de gymnasiale uddannelser (videregående skole i Norge). Dele af bogen kan også anvendes på biologi B- eller C-niveau. Den bidrager med spændende nye vinkler på biologien.
Bogen giver en introduktion til levende organismer og deres særlige egenskaber, og giver bud på hvordan flere nyere forskningsområder kan tænkes ind i gymnasieundervisningen. Det sker med særlig udgangspunkt i de tre forskningsområder: Systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi .
Origo
Systembiologien har særligt bidraget med en top-down-tilgang til organismen som system med særlige emergente (=processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber) egenskaber, f.eks. evnen til adaptation (=tilpasning). Den har desuden bidraget med modeller, som er nye for undervisningen, og et sprog til modellering.
Kodebiologien har bidraget med en ramme for de informationsflows der er centrale for levende organismers evne til at agere på deres miljø, og tages desuden op i forhold til spørgsmålet om livets oprindelse Syntetisk biologi har bidraget med sin særlige metodiske tilgang til at opnå forståelse afhvad liv er, og åbner samtidig op for nye måder at arbejde løsningsorienteret på med innovation i undervisningen.
Både systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi bidrager med nye vinkler på biologien som læggerop til samarbejde med andre fag. I kapitlerne introduceres flere af disse vinkler til videre bearbejdning. Bogens forfattere tillader sig også at pege på det vi ikke ved nok om endnu, og på den måde håber vi at kunne skabe nysgerrighed og motivation for selv at dykke ned i biologiens spændende verden.
Bogen kan være nyttig for folk fra forskellige naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, og hvem der i øvrigt kunne være nysgerrige på hvad liv er.
Bogen indeholder 8 kapitler:
• Biologiske systemer
• Proteiner – de molekylære nanomaskiner
• Informationsflow og kodebiologi
• Kodning af syntetiske biologiske systemer
• Epigenetik – når miljøet påvirker genekspressionen
• Flercellede biologiske systemer
• Evolutionæradaptation
• Livets og biologiske systemers oprindelse
På bogens netside finder man en mængde opgaver til lærebogen. Forfattere til bogen er Kresten Cæsar Torp og Andreas Vedel. Andreas var bl.a. fagredaktør for Origos temanummer om Bioinformatik i 2013.
Kresten Cæsar Torp og Andreas Vedel (2023). Levende systemer − Systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi. Nucleus Forlag ApS, 128 sider. Pris 220,00 kr. (Fysisk ), 70,00 kr. (eBog). Prisene er i danske kroner