Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 147, december 2018

ORIGO 147 | december 2018 | kr. 75,- i løssalg

O RIGO

om videnskab, skabelse og etik

God viden – et undervisningshæfte www.Swiftlayout.com om TRO & VIDENSKAB Tro og viden i Danmark Alle går med briller | Kroppens mysterier Dinosaurerne druknede i et hav af tsunamier www.skabelse.dk --- www ww.origonorge.dk

ORIGO om videnskab, skabelse og etik

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk & http://origonorge.no Tryk og sats: Øko-Tryk, Videbæk, og Swiftlayout.com. Opsætning: K.Aa. Back Redaktionskomité i Danmark Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk Thomas Nestved Boilesen, cand.scient. thomas@skabelse.dk Holger Daugaard, rektor, cand.scient.

Indhold

holger@skabelse.dk / abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Mikael Larsen, lektor, cand.polyt.

4 Tro og viden i Danmark

mikael.larsen@live.dk

/ Erik Marcussen

Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør arne@skabelse.dk

9 Alle går m

Andreas Vedel, cand.scient.

/ Erik Marcussen

Bent Vogel, cand.scient.

andreas@skabelse.dk (ingen mail)

15 Dinosaurerne druknede i et hav af tsunamier / Erik Marcussen

Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian Bánkuti Østergaard, cand.scient. kristian@skabelse.dk

20 Kroppens mysterier

Redaksjonsråd i Norge

/ Erik Marcussen

Asbjørn Lund, aktuar, master i infosystemer asbjlund@gmail.com

23 Tro og videnskab på godvide / Erik Marcussen

Håkon Filip Lindquist, lærer. haakonfilip@hotmail.com Jonas K. Nøland, førsteamanuensis jonas.noland@gmail.com

25 Nyt ORIGO

Knut Sagafos, lektor

/ Peter Øhrstrøm

knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

26 Det svenske Genesis / K.Aa. Back

28 Bokomtale av Exit Evolution / Asbjørn Lund

Forsidebillede: Erik Marcussen Bagsidebillede: ORIGOs nyudgivelse dec.18

December 2018 Abonnement og bestillinger: Norge: Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: 47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

2

Danmark: ORIGO, Tranevej 21, DK-8721 Daugaard. Tlf. +45 5265 1755 E-mail: abonnement@skabelse.dk

Redaktion på dette nummer: Erik Marcussen (idémand) og Holger Daugaard (ansv.) © ORIGO Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen. Kopiering må alene finde sted på institutioner, der har indgået aftale med CopyDan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. SE/CVR-nummer: 3037 6390

Redaktionelt

Tro og viden for 7.-9. klasse, et temanummer Dette nummer af Origo er et temanummer, men det er noget anderledes end tidligere temanumre. Det overordnede tema er »Tro og viden for 7.-9. klasse«. Denne serie artikler vil give et bud på, hvordan videnskabelige iagttagelser kan tolkes, således at vi kan få bekræftet om troen på Gud som livets ophav, er værd at overveje. Alt nutidigt undervisningsmateriale i biologi er udarbejdet med basis i evolutionsteorien. Disse artikler

sætter fokus på alternativet – skabelsestro. Målgruppen for artiklerne er således elever i 7.-9. klasse Forfatteren til artiklerne, Erik Marcussen, har været lærer i naturfag i 7.-9. klasse på Vejlefjordskolen i mange år og har i lige så mange år arbejdet for at fremme ideen om en skabelse som alternativ til evolutionsteorien. Artiklerne er udarbejdet, så de kan læses selvstændigt. Til hver artikel er der illustrationer og

elevopgaver, så materialet kan anvendes umiddelbart i undervisningen. Det er vort håb, at materialet udfylder et behov for alternative forklaringer for en yngre målgruppe end vi plejer. God fornøjelse med læsningen. Origo, december 2018. Holger Daugaard ansv. redaktør på dette temanummer

Viden og tro. Er det nødvendigt at lede med lys & lygte efter hvad der er op og ned i forholdet mellem viden og tro? Ellers skal man blot stole på sin sunde fornuft? Hvilken vej peger evidensen? – Foto: Dino Reichmuth, Unsplash.com

www.Swiftlayout.com

Tak til alle der støtter arbejdet ved at abonnere på ORIGO Abonnement og medlemskab/ medlemskap kan betales som følger:

Man kan nå også betale på VIPPS: Origo Norge, nr 13429

Norge: På vår konto 1503 0218210. Husk å oppgi navn og adresse. Også e-postadressen din!

Danmark: • MobilePay/MyShop på nr. 94642

• Overføre pengene til Origos konto i Nykredit Bank 8117-1855683 • Bruge IBAN nr. DK6681170001855683 og Swift-BIC: NYKBDKKK • Betaling på indbetalingskort, med FIkreditornummer +73< +87640809<

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet ORIGO har to hjemmesider tilknyttet. Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål. Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der

brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet. Der henviser vi til kristne hjemmesider.

verden i relasjon til evolusjon/ skapelseproblematikken (evolutionnews.org). Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av & til opp i ORIGO i norsk eller dansk oversettelse.

www.Swiftlayout.com

ORIGO Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av Willy Fjeldskaar og nå redigert av Asbjørn Lund. Finn det på http:// origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige

Origo på Facebook Både ORIGO Danmark og ORIGO Norge kan endvidere findes på Facebook

3

ORIGO

Vores verdensberømte eventyrdigter H.C. Andersen var vild med moderne teknik. Når han skulle beskrive den “afsindige fart”, hvormed man bevægede sig med de første damptog, lød det: »Vi flyve!« (Turen på de godt 30 km fra København til Roskilde tog med de første tog – med flere stop undervejs – knap en time.) H.C. Andersen var også meget optaget af den nye opfindelse fotografiapparatet, så han stillede glad og gerne op og lod sig fotografere. Dette fotografi er taget af Thora Hallager (1821-1884) - https:// commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=11819411

Tro og viden i Danmark Af Erik Marcussen

Vi er glade for Danmark. Vi er stolte af at være danskere. Danmark er et lille land, men alligevel er vi kendt rundt omkring i verden. Det er ikke bare H.C. Andersens eventyr og vores salmeskat, men også 4

ORIGO 147 december 2018

teknik og videnskab. Vi har også en kirke, som langt de fleste danskere er medlem af, og politikerne bakker op om den. Danmark er et kristent land.

Tro og viden i Danmark

ORIGO

Folketinget. Første tirsdag i oktober begynder det nye folketingsår. Politikerne mødes til en kort åbningsgudstjeneste i Christians-borg Slotskirke, som er nabo til politikernes arbejdsplads. Det er god skik og dansk kultur. Ikke alle folketingsmedlemmer er glade for denne måde at markere tro og politik på. Ofte sker der det, at nogle vælger at blive væk – af forskellige årsager. Foto © Ib Rasmussen - Eget arbejde, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=1006776

Kulturkristendom På papiret er de allerfleste danskere medlem af Folkekirken. De fleste børn bliver døbt og konfirmeret. Alligevel er der rigtig mange, som siger, at de ikke tror på Gud. Det er som om, Danmark lever med kristendommen i fortiden, og nu har vi den videnskabelige tidsalder, hvor vores oprindelse forklares med Darwins teori om evolution og millioner af år i den geologiske laginddeling. Undersøgelser fortæller os, at Danmark er med i toppen af lande, som afviser den bibelske tro på Skaberen. Alligevel ser det ud til, at nogle holder fast i den kristne tro og tilknytningen til kirken. Danmark er et land, hvor der bør være plads til både tro og videnskab. Tro og videnskab Nogle tager i dagens Danmark videnskabens teorier så bogstaveligt, at det lige før er et spørgsmål, om det giver nogen mening at synge salmer af Grundtvig, Brorson og Ingemann. For det er ikke nok, at kristendommen er en del af vores kultur, den må også være med i hjertet. I skolen lærer vi tidligt, at tro er én ting, og videnskab er noget andet. Men en dansk professor fortæller os, at man må tro, før

man kan vide. Den kristne tro fortæller os, at Gud er til, og at verden er skabt, men videnskaben må naturligvis forklare alt uden at nævne noget overnaturligt. Derfor er der mange, der tror, at der er en konflikt mellem tro og videnskab. Det er derfor nødvendigt, at vi sætter os ind i spørgsmålet om tro og videnskab. Vi må sætte os ind i, hvad videnskaben mener om urtiden, vores fortid og vores oprindelse. Det kræver åbenhed og kritisk sans. Ellers kommer videnskaben til at diktere alt for

Tro og viden i Danmark

meget i vores liv. I middelalderen var det kirken, der bestemte alt med hensyn til tro og videnskab; i dag har videnskaben overtaget. Derfor må vi se på, hvad videnskaben vil have os til at tro om livets mysterier. Dannebrog Vi er glade for vores flag. Vi bruger det til fødselsdage, sportsbegivenheder og begravelser. Vi er stolte af Dannebrog. Flaget binder os sammen og minder os om det, vi danskere har til fælles. Dannebrog er rødt med et hvidt kors. Der er også kors i de andre nordiske flag. Korset minder os om vores kristne kultur. Har Dannebrog en fremtid i Danmark? Skal vi lukke al tro ude og kun følge, hvad der er videnskabeligt “bevis for”, må vi så sige farvel til Dannebrog? I skolen, på TV og i bøger hører vi, at alt er kommet af intet, og at livet har udviklet sig fra simple celler til planter, dyr og mennesker igennem millioner af år. Derfor er det som om, at i videnskaben er der ikke plads til en Skaber, en kærlig Gud, der har givet os livet. Darwins udviklingslære er så populær inden for videnskaben, at den på et tidspunkt vil kunne true vort dejlige danske flag, Dannebrog.

Danneborg. »Om Dannebrog jeg véd, det faldt fra himlen ned …« synger Peter Faber i 1848 i sangen Den gang jeg drog afsted. Læs mere om verdens ældste nationalflag her: https://da. wikipedia.org/wiki/ Dannebrog

origonorge.no // skabelse.dk

5

ORIGO Dronning Margrethe er kendt rundt omkring i den vestlige verden. Der er noget gammeldags over Danmark, idet vort kongedømme går mere end tusinde år tilbage. I grundloven står der i kapitel 1 § 4: Kongen skal høre til den evangelisklutherske kirke. Selv om grundloven bestemmer Dronning Margrethes tro, så valgte hun i en ung alder Bibelens Gud. Hun følte, at hun stod alene med ansvaret for Danmark. Hun tog Gud med ind i sin hverdag, og så følte hun sig klar til opgaven. Margrethe er personlig kristen og går tit i kirke. Hun siger endda åbent, at hun synger med på salmerne af fuld hals. Mange salmer omtaler Guds skaberværk. Dronningen kender helt sikkert Brorsons salme fra 1734, vers 1: Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. Og salmen af Ingemann, som lyder sådan her i vers 1: Nu vågne alle Guds fugle små, de flyve fra reden og sjunge; de prise vor Herre, så godt de formå: de takke for livet og lyset med fløjtende tunge. Søren Kierkegaard er en kendt dansk filosof og teolog. Selv om han ikke blev ret gammel, så nåede han meget. Han døde først i 40'erne, nåede ikke at stifte familie. En overgang ulykkeligt forelsket.

Grundloven siger klart, at dronningen skal være leder af Folkekirken i Danmark. Hun siger selv, at hun trives godt med at være kristen.

Søren Kierkegaard er en kendt dansk filosof og teolog, som levede i begyndelsen af 1800-tallet. Selv om han ikke blev ret gammel, så nåede han meget. Han døde først i 40'erne og nåede ikke at stifte familie. Han er kendt mange steder i verden. Der er folk, der lærer dansk af den ene årsag, at de vil kunne læse Kierkegaards værker på originalsproget. Han er kendt for sit kristne livssyn og forfatterskab.

Grundtvig er kendt for sine salmer og for højskoletanken. Mange af hans salmer er kendt i udlandet, og flere er oversat til andre sprog. N.F.S. Grundtvig skrev i 1836 og 1868 denne salme: Giv mig, Gud, en salmetunge Bemærk vers 4: Hvert dit værk er stort vidunder, i din visdom ingen bunder, som af den har øst. Kun en dåre tør det nægte, at hos dig er alting ægte, alting mageløst.

Grundtvig er kendt for sine salmer og for højskoletanken. Mange af hans salmer er kendt i udlandet, og flere er oversat til andre sprog. Skal vi stadig være stolte af Grundtvig? Giver det mening at synge hans salmer?

Grundtvig giver udtryk for en stærk tro på Bibelens Gud. Kan vi stadig være stolte af Grundtvig? Giver det mening at synge hans salmer i vores moderne verden?

6

ORIGO 147 december 2018

Tro og viden i Danmark

ORIGO

Danske forskere

Hvordan står det til med tro og videnskab? Vi er stolte af de danske forskere, som har været banebrydende på deres tid. I dag har vi også forskere, som er helt fremme i den internationale linje. Ole Rømer Rømer forsøgte at finde lysets hastighed ved at studere planeten Jupiters måner. Han talte om “lysets tøven”. – Så Rømer er et navn, som er internationalt kendt blandt forskere. Jo, vi kan være stolte af Rømer, selv om han ikke ramte helt rigtigt med hensyn til lysets hastighed. Han var dog en af de første, der påstod, at lys udbreder sig med en vis hastighed.

H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen; at der er et magnetfelt omkring en ledning med strøm i. Han inspirerede folk i Europa og USA til at forske videre. Statue i Rudkøbing © Martinonline at dansk Wikipedia, CC BY-SA 2.5, https://commons. wikimedia.org/w/index. php?curid=6417375

Niels Bohr Atomfysikeren Niels Bohr var den første, der fik rigtigt styr på atomets opbygning. I 1913 fremsatte han idéen om atomskallerne, og at lys opstår ved, at elektroner skifter baner. Jo, Bohr er en verdenskendt videnskabsmand. Niels Bohr er en af de danske videnskabsmænd, der er med til at gøre Danmark kendt i udlandet.

Tro og viden Den videnskab, som Rømer, Ørsted og Bohr stod for, truer ikke tro. Intet fornuftigt menneske vil lukke sine øjne for videnskaben, fordi vedkommende holder fast ved Bibelens Gud.

Tro og viden i Danmark

Ole Rømer forsøgte at finde lysets hastighed ved at studere planetens Jupiters måner. Rømer er et navn, som er kendt internationalt blandt videnskabsmænd. På Den hirschsprungske Samling findes denne statue af Ludvig Brandstrup https://commons. wikimedia.org/w/ index.php? curid=58422056

H.C. Ørsted Ørsted opdagede elektromagnetismen, at der er et magnetfelt omkring en ledning med strøm i. Han inspirerede folk i Europa og USA til at forske videre. Inden for rumfart snakker man om Ørsted. En satellit er opkaldt efter ham. Der er magneter på amerikanske robotter på Mars, som er en videreførelse af Ørsteds geniale opdagelse. Vi henter olie og naturgas i Nordsøen, og indtil for kort tid siden stod selskabet DONG for arbejdet. Der er sket en navneændring til Ørsted.

Atomfysikeren Niels Bohr var den første, der fik rigtigt styr på atomets opbygning. I 1913 fremsatte han idéen om atomskallerne, og at lys opstår ved, at elektroner skifter baner. Af The American Institute of Physics © AB Lagrelius & Westphal, Les Prix Nobel. - Niels Bohr's Nobel Prize biography, from 1922, Public Domain, https:// commons.wikimedia. org/w/index.php? curid=288274

origonorge.no // skabelse.dk

7

ORIGO

Elevopgaver 1. Danske sange og salmer Find en dansk sangbog eller salmebog. Find en sang, du kender. Læs den igennem og prøv at finde ud af, om den nævner noget om tro, Gud eller Jesus. Fortæl, hvad teksten siger dig. Betyder den noget for dig? Hvad ville du sige, hvis vi ikke mere måtte synge disse sange, hvor vi hører om Bibelens Gud?

2. Kirker i Danmark I Danmark er der over 2000 kirker. Hvem bruger kirkerne? Hvad sker der i kirkerne? Hvad betyder kirkerne for dig? Når vi generelt ikke finder støtte til tro og kirke i videnskaben, hvad skal vi så med alle kirkerne i fremtiden?

Faktaboks Denne serie artikler vil give et bud på, hvordan videnskabelige iagttagelser kan tolkes, således at vi kan få bekræftet troen på Biblens Gud som livets ophav. At vi kan tro på skabelsen og en verdensomspændende naturkatastrofe. Forfatteren er Erik Marcussen, lærer i naturfag i 7. - 9. klasse på Vejlefjordskolen, en kristen friskole.

At Københavns Universitet ligger lige over for domkirken, er ikke nogen tilfældighed. Skabelsestroen har fra første begyndelse været grundlaget for den forskning, vi stadig bygger videre på. Hvilke perspektiver ligger der ikke i, hvis den moderne videnskab ville finde tilbage til sine rødder. Panoramafoto: K.Aa. Back

8

ORIGO 147 december 2018

Tro og viden i Danmark

Alle går med briller

ORIGO

Tekst og foto: Erik Marcussen

Bibelen fremstiller Gud som sk er et gennemgående tema fra Første Mosebog og hele vejen igennem til Johannes’ Åbenbaring. I hverdagen hører vi bare en anden historie: Alt er kommet af ingenting, og livet er opstået i en ursuppe for 3,7 milliarder år siden for derefter at udvikle sig fra laverestående organismer frem til komplekse dyr og mennesker. Big Bang og evolution er forklaringen på det hele, og Bibelens første kapitler bliver derfor til myter og legender.

Det virker som om, at man sætter troen på Bibelens Gud op imod videnskab. Enten tror man, eller også er man oplyst. Lukker en bibeltro kristen, med sin tro på skabelse, øjnene for virkeligheden? Inden vi svarer på det spørgsmål, må vi se på to grundlæggende emner, nemlig den moderne forskers baggrund og en skabelsestilhængers verdensbillede. De to personer har nemlig, sjovt nok, noget til fælles. De går med briller. Darwin og livets træ I 1837 tegnede Charles Darwin et stamtræ, som er et udtryk for hans idé om, at alt levende har udviklet sig fra det simple til det komplekse. Han foreslog selv at kalde det for “livets træ”. I sin bog om arternes oprindelse siger han, at evidensen for hans teori skal findes i jordlagene rundt omkring i verden, i den geologiske laginddeling. Jagten på fossiler var ny den-

Strøby Sandstensbrud er nu fredet og viser en havbund fra urtiden.

Alle går med briller

origonorge.no // skabelse.dk

9

ORIGO gang, så Darwin antog, at evidensen (i form af fossiler) efterhånden ville dukke op. Hermed har vi fået et par briller til dem, der tror på evolutionsteorien. Når en moderne forsker fordyber sig i et emne eller gør et fund i naturen, så har han briller på. Men læg mærke til, hvordan disse briller virker. Hvordan passer det nye ind i venstre side med livets træ og højre brilleglas med de geologiske strata/lag? Har han gjort et fund ude i naturen, så bliver det set på igennem disse briller. Højre brilleglas med jordlagene er faktisk et tidsbillede. De nederste jordlag er de ældste, og det kambriske jordlag (nederst) er det første med masser af fossiler og tegn på liv i urtiden. De mange lag tilskrives forskellige tidsperioder og kan dermed understøtte evolutionstanken. Moderne videnskab ser en god harmoni imellem de to brilleglas, og alt, der ikke passer ind i disse to fortolkningsmodeller, udtaler man sig helst ikke om. Skabelse og syndflod Som skabelsestilhænger regner man både skabelsen og syndfloden for historiske kendsgerninger. Det er to grundlæggende begivenheder, vi gerne vil finde støtte for i videnskaben. Lad os sætte det ind i et par briller. Loyalitet mod skabelsestanken kan symboliseres med Livets Træ fra Paradis i Første Mosebog. Her har vi troen, for skabelsen var et stort mirakel, og det kan ikke forklares, men moderne informationsbiologi viser klart, at livet har sin egen IT-kode. I højre brilleglas har vi de jordlag, der blev aflejret under syndfloden. Dyrene på havets bund blev begravet først, senere fisk og sidst f.eks. pattedyr, som flyder op til overfladen, når de drukner, og maven bliver udspilet. De geologiske strata fortolkes som lag, der blev aflejret på kort tid, mens Noa drev rundt med arken på overfladen. Evolutionister undrer sig over, at der er så rigt et liv allerede i det første jordlag, det kambriske. Man kalder det endda for den kambriske eksplosion (af livsformer). Når man er skabelsestilhænger, ser man dette faktum som et vidnesbyrd om, at livet er opstået hurtigt: Der er stort set intet tegn på liv i de prækambriske jordlag, men et mylder af liv i laget lige ovenover. Opgaven for en skabelsestilhænger er derfor at finde vidnesbyrd eller evidens for, at der har været en verdensomspændende vandkatastrofe engang i fortiden, at det hele er sket hurtigt, og at der er indtruffet en massedød af dyr, både til lands, til vands og i luften. Hvilken evidens for det kan vi finde i Danmark, og hvad er der at bemærke på globalt plan? I Danmark hører vi meget om, at istiden har dannet landskabet. Heldigvis er der steder i vores eget land, hvor vi kan gå længere tilbage. Der er en række museer og lokaliteter, som omtaler tiden før istiden. Det er her skabelsestilhængeren kan finde støtte for troen på omvæltningerne i Noas dage.

10

ORIGO 147 december 2018

Disse briller viser, at man tror på Darwins teori om livets træ, t.v., og den geologiske lagdeling, t.h.

En skabelsestilhænger tror på skabelsen med historien om livets træ, t.v. Brilleglassset t.h. viser denne gang den serie af sedimentære lag, som er et resultat af syndfloden.

FAKTAboks om evidens I de nordiske lande bruger man gerne ordet “evidens” i stedet for “bevis”. Man arbejder med beviser i matematik og logik; i naturvidenskaberne bruger man www.Swiftlayout.com evidens, hvormed man henviser til “den bedst mulige forklaring”. Altså, er der evidens for Darwins evolution blandt fossilerne? Det mente han selv, der ville blive, efterhånden som tiden gik.

Alle går med briller

ORIGO

En tur til Fur Først tager vi en tur til Limfjorden. Her finder vi moleret på øerne Fur og Mors. Der er der tale om gammel havbund, som er skubbet op af istidens gletsjere. Vi skal være glade for moleret (som i øvrigt også findes på Røsnæs), som bruges til at lave isolerende sten til varmeovne, lecablokke til fundamenter samt vandsugende kattegrus. Vi har i Danmark verdens største forekomster med moler, og det bærer på en vigtig information, nemlig vulkansk aktivitet. Der er 179 lag vulkansk aske i moleret på Fur, tilsammen med en tykkelse på ca. 4 meter. Asken kan ses som mørke striber i leret, og man kan let kradse i det med en finger. Et enkelt af de vulkanske lag er blevet aflejret på en måneds tid, fortæller en geolog på stedet. Men når det kommer til moleret imellem vulkanudbruddene, så blev det aflejret med nogle få centimeter på 1.000 år. Hele klinten på Fur skulle være dannet i løbet af 2-3 millioner år. Vulkanerne lå ude i Nordsøen. En af dem ved det nuværende Grønland. Dengang var der ikke så langt til Grønland. Kontinenterne lå tættere sammen, oprindeligt i det såkaldte Pangea. Her får vi endnu en brik til historien om syndfloden: Voldsomme vulkanudbrud og den begyndende kontinentaldrift. Det står der ikke noget om i Bibelen, men denne videnskabelige iagttagelse er kun med til at forstærke troen på syndfloden som en voldsom og ødelæggende begivenhed, en dom over den gamle verden.

sket en klimaændring i forbindelse med syndfloden. Det passer med meget af det, der kan ses på Mors i Limfjorden. Når man som skabelsestilhænger står og ser på disse dyr, virker det, som om de er fotograferet på en brøkdel af et sekund. Museet udstiller en sulten fisk, som er begravet lige midt i sit måltid. Den ligger ikke i dødskamp, men er bevaret lige i det øjeblik, hvor den er i færd med at spise en mindre fisk. Ligesom når man tager et billede med et fotografiapparat. Der er også fundet forstenet træ i Danmark. I juli 2014 fandt man et stykke på 4 meter, og det er rigtig godt bevaret. Stammen er over 25 cm i diameter og er ens i strukturen, så man må forestille sig, at det er begravet hurtigt og ikke over mange tusinde år. Faktisk var noget af det yderste materiale stadig organisk, altså rådnet træ. Det passer godt med den bibelske tidsramme og ikke millioner af år. Det hedder sig nemlig ellers, at organisk materiale højst kan være én million år gammel. Og her taler man om 55 millioner. Spørger man på museet, om det organiske materiale indeholder kulstof-14, så får man at vide, at det ikke giver mening at måle på det. – Men det kan meget vel vise sig, at det indeholder det radioaktive stof kulstof-14, som maksimalt kan være 50.000 år gammelt. Så det vil faktisk give rigtig god mening at måle på det. Kul og diamanter har også vist sig at indeholde kulstof-14, og videnskaben har ikke nogen forklaring. Den vælger nogle gange med at vente med at udtale sig.

www.Swiftlayout.com Askelag i moleret på Fur. Flere vulkaner i Nordsøen har sendt aske ind over Danmark i forhistorisk tid.

Guldet findes på Mors Vi må til Moler Museet på Mors for at finde ud af, om det virkelig kan være 55.000.000 år siden, at alt dette er sket. Som skabelsestilhænger vil man gerne slippe for de sidste fire nuller, for da passer det bedre ind i en bibelsk tidsregning. Der er rigtig mange interessante fossiler på museet; forsteninger af insekter, fugle, fisk, træ og havskildpadden Luffe. Kigger man rundt i krogene, opdager man måske et skilt, der fortæller, at der kun kan dannes et fossil, hvis dyret bliver begravet hurtigt. Fossiler dannes, når der sker en hurtig tildækning af et dyr på havbunden. Det betyder, at vandet skal komme hurtigt, for at det kan bringe materiale med sig i vandstrømmen. Museet kan også fremvise frugter og nødder, der har vokset i et subtropisk klima. Bibelen oplyser i 1. Mos 8,22, at der er

Alle går med briller

Denne skrænt er blevet skubbet op af en gletsjer i forbindelse med istiden. Bemærk de grå lag af vulkansk aske fra Nordsøen.

Der opstod mange vulkaner i Nordsøen, da kontinenterne trak sig fra hinanden.

origonorge.no // skabelse.dk

11

ORIGO

Spor efter dinosaurer på Bornholm Tager man til Åkirkeby og besøger NaturBornholm, møder man historier om dinosaurer. Her har de afsat fodspor i ler, som så senere er blevet dækket med sand i forbindelse med en vandkatastrofe. Leret har man senere brugt til Hasle-klinker, som bl.a. kan ses i gulvet på Københavns Hovedbanegård. Dinosaurerne på Bornholm har altså været ude for en stor naturkatastrofe, hvor der pludseligt er kommet en tsunami med en stor mængde sedimenter forbi. Fodsporene er velbevarede, derfor må det hele være sket på kort tid.

NaturBornholms udstilling »Dinosaurerne vandrede på en lerslette og efterlod tydelige spor. Sporene blev dækket med sand, som med tiden blev til sandsten. 167 mio. år senere begyndte man at grave efter ler til produktion af klinker. For at nå ned til leret blev sandstenen fjernet. Det er i disse sandsten, der er fundet spor efter dinosaurer.«

En fisk er her blevet begravet lige i det øjeblik, hvor den er i færd med at spise en lille sild.

The Big Five Videnskaben har siden 1980’erne opereret med 5 store naturkatastrofer, The Big Five, som de hedder på engelsk. De ligger alle inden for den geologiske tidsramme, hvor der er blevet dannet fossiler i forbindelse med oversvømmelser. Nyere geografibøger til brug i folkeskolens ældste klasser omtaler nu de fem store tilfælde af massedød. Det er interessant, at videnskaben arbejder med disse 5 katastrofer, hvor hver af dem skulle være årsag til, at mere end 70 % af alt liv på Jorden er blevet udslettet. Skabelsestilhængeren ser på dem samlet i forbindelse med syndfloden. Alle de geologiske strata fra kambrium til istiden er blevet dannet på få år. Syndflodens afslutning var istiden, så der er slet ikke grund til at tælle i millioner af år.

Luffe er en af de bedst bevarede af urtidens havskildpadder.

Efter teksten er der fem illustrationer af forløbet, men der er ingen detaljeret og forklarende tekst. Der skal ikke stå for meget, mener museets leder. Der skal være noget for guiden at fortælle, når han kommer rundt og viser udstillingen. Står man så og venter på, at der kommer en guide forbi med nogle turister, så får man heller ikke at vide, at dinosaurernes spor er blevet dækket af sedimenter fra en flodbølge eller oversvømmelse. Er man skabelsestilhænger, indser man hurtigt, at syndfloden i sin tid også har ramt Bornholm. Syd for NaturBornholm er der en gammel havbund i Strøby Sandstensbrud. Den flotte, bølgede havbund skulle være 540 mio. år gammel og indeholder verdens ældste aftryk af vandmænd. Frem til 1970’erne brød man sandsten her, indtil man opdagede den gamle havbund, og stedet blev fredet. Her er der igen mangel på information om, hvordan alle disse sedimenter har aflejret sig oven på den oprindelige havbund; sedimenter, som er blevet til sandsten. Går man rundt som bibeltro skabelsestilhænger i Strøby Sandstensbrud, får man fornemmelsen af, at man går på havbund fra Noas tid.

12

ORIGO 147 december 2018

Museet på Mors fortæller sine gæster, at et dyr skal begraves hurtigt, hvis det skal blive til et fossil.

Fiskeleret fik i 2014 Stevns Klint med på UNESCOs liste over verdensarv.

Alle går med briller

ORIGO

Stevns Klint er verdensarv Vi tager til Stevns Klint, som i sommeren 2014 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Årsagen er et forholdsvis tyndt lag fiskeler, som indeholder støv fra en asteroide, som har ramt jorden i forbindelse med dinosaurernes uddøen. Fiskeleret indeholder en høj koncentration af grundstoffet iridium, som findes i asteroider. På museet ved Stevns Klint ses et udsnit af klintens lag: Øverst bryozokalk (med flint og fossiler i massevis), fiskeleret i midten, nederst lag med skrivekridt. Man giver asteroiden skylden for dinosaurernes død, men man nævner ikke rigtig den oversvømmelse, der har begravet dyrene og sørget for, at de er blevet forstenet. Skabelsestilhængeren ser her endnu et tegn på begivenheder under syndfloden: Vand, vulkaner, kontinentalforskydninger og meteornedslag. Så mange katastrofer på én gang vil slå alt ihjel. Der måtte noget specielt til for at redde nogle af dyrene og menneskene. Gud valgte en ark, hvor Noa, hans familie og dyrene var sikret overlevelse. Kridt, kalk og flint Vi skal også lige en tur til Møns Klint, hvor Nordeuropas største geologiske oplevelsescenter ligger. Her slår en ansvarshavende geolog ud med hænderne og siger: »Kalk findes overalt i verden.« Ja, kridttiden er den eneste geologiske periode, der findes på alle syv kontinenter. Kalk er et stof, som findes i en række former og i forskellig hårdhed overalt på Jorden. Marmor, kalksten og kridt består overvejende af calcium, men med forskellig kemisk sammensætning af andre stoffer. Tænk på flere af de kendte turistattraktioner i udlandet: Marmorstatuerne fra oldtiden, kalkstenspyramiderne i Egypten og Taj Mahal i Indien. Den geologiske kridttid var global og endnu et vidnesbyrd om en verden begravet af vand engang i urtiden. Flint er et mysterium for mange geologer. Det er interessant at besøge steder som Mønsted Kalkmine, Stevns Klint og Møns Klint i forsøget på at lære noget om flint. Intet klart svar. På internettet kan man finde tre forskellige forklaringer på dannelsen af flint. Flint er dannet af skaller og kisel fra havsvampe og kiselalger, fortæller Wikipedia. Man kan forestille sig, at algerne er døde i forbindelse med vulkanudbrud på havbunden, da kontinenterne gled fra hinanden. Flere steder fortæller forskere, at oceanerne på visse tidspunkter har været syrehave. Derfor kan flint, kalklagene og endda råolien være dannet på meget kort tid. Olie og naturgas Endelig kunne vi tage en tur ud over Vesterhavet. Her har vi fundet råolie og naturgas, der har været med til at redde Danmarks økonomi. Disse råstoffer blev dannet af alger for mange år siden. Det organiske materiale blev begravet på havbunden og udsat for et enormt tryk. Kul, olie og naturgas er endnu et globalt eksempel på begivenhederne i Første Mosebog.

Tro og videnskab Man behøver ikke at være professor for at kunne snakke med om jordens forhistoriske tid. Når man ved, hvad man søger efter, kan man finde tegn på tegn, som bekræfter den bibelske syndflod. Videnskaben kan ikke bruge en sådan model om en

Alle går med briller

verdensomspændende massedød, hvor hele jorden er oversvømmet i et helt år. Så ville alt liv uddø, og det hele skulle begynde forfra. Skabelsestilhængeren har nogle fordele, for her kan den bibelske model kombineres med iagttagelser i naturen. Troen kan forenes med det, der ses ude i naturen og i den geologiske laginddeling. Troen kan stadig udfordre videnskaben. Og hvis man på forhånd har skabelsestilhængerens briller på, er mange svar givet på forhånd. Hurtigt viser det sig, at evolutionsteorien er den moderne videnskabs største fejltagelse.

================================ Elevopgave om Luffe Prøv at finde nogle interessante detaljer om havskildpadden Luffe fra Mors. Noget af det nyeste er, at svenske forskere har kigget nærmere på Luffe og fundet rester af farvepigmenter, som svarer til vor tids havskildpadder. Hvad siger det om Luffe?

Faktaboks I Danmark er 75 % medlem af folkekirken, men kun 6 % tror på, at Gud har skabt mennesket. 65 % betegner sig selv som kristne, men kun ca. 2 % går i kirke hver uge. I USA mener 38 % af befolkningen, at Gud har skabt mennesket, og yderligere 38 % tror på, at mennesket er udviklet over tid, men at Gud har styret forløbet gennem evolution.

Faktaboks for skabelsestilhængere Mikroevolution er, når dyr og planter tilpasser sig forskellige miljøer. Eller når mennesket avler på husdyr: De forskellige hunderacer er et eksempel på mikroevolution. Makroevolution er teorien om, at dyr og planter ved tilpasning kan frembringe helt nye arter. Vi har forskellige katteracer, men en kat bliver aldrig udviklet til en

origonorge.no // skabelse.dk

13

ORIGO .

Nederst ses skrivekridt, i midten fiskeler og øverst kalk (Bryozokalk).

NaturBornholm har en dejlig, stor dinosaur til at tage imod gæsterne i indgangen til udstillingen.

Fem illustrationer viser dannelsen af dinosaurernes fodspor. Billede nr. 2 viser en masse vand, men der er ingen forklaring på, hvor vandet er kommet fra – ej heller når guiden kommer forbi.

Fiskelerets opståen Miljøministeriets hjemmeside om fiskeler oplyser, at forskerne diskuterer årsagen til den sidste af de fem store naturkatastrofer. Man nævner intet om vandkatastrofer, idet man alene refererer til, at forskerne diskuterer, om den store masseuddøen er sket pga. omfattende vulkanudbrud, meteornedslag eller andre årsager. Den store mængde vand, som er tegnet på illustrationen herover, nævnes altså ikke med et ord. Strøby Sandstensbrud er nu fredet og viser en havbund fra urtiden.

14

ORIGO 147 december 2018

Alle går med briller

ORIGO

Farlig forskning. I Givskud Zoo møder man Trio. De tre horn var farlige i urtiden, men viser sig også at være det i vor tid.

Dinosaurerne druknede i et hav af tsunamier Dinosaurerne er virkelig populære, især blandt børn. Går man ind i en legetøjsbutik, finder man normalt et pænt udvalg, og man kan være sikker på, at der er en T-rex med på hylden. Der er mystik og dramatik over dinosaurerne, og det er med til at fastholde interessen. Tekst og foto: Erik Marcussen Danske dyreparker udstiller nu også andet end levende dyr. Både Givskud Zoo og Knuthenborg Safaripark udstiller dinosaurer. Der er investeret mange millioner kroner, og turisterne kommer også rundt og ser de uddøde dyr. Videnskaben har navngivet over 1.000 dinosaurer. Hver måned bliver der fundet nye, som føjes til listen. Der forskes meget på universiteter verden over, og mængden af viden hober sig op. Dinosaurerne giver videnskaben mange udfordringer, bl.a. fordi mysteriet om deres uddøen ikke er løst. Går man på nettet og youtube.com, kan man finde over hundrede teorier om den store massedød, der udryddede dinosaurerne. Det betyder, at ingen har fundet den rigtige forklaring. Dinosaurerne druknede ...

Heldigvis er der sket fremskridt siden 1980, idet man er blevet mere åben omkring katastrofeteorier. Lag med vulkansk aske Siden da er store vulkanske lag i Indien, bedre kendt som Deccan Traps, blevet set som tegn på, hvad grunden til dinosaurernes uddøen har været. En hel masse vulkaner er opstået, dengang kontinenterne delte sig, og den indiske halvø kom op sydfra og ramte Asien (og pressede Himalayabjergene op). Flere steder er de vulkanske lag over 2 km tykke. Disse iagttagelser har været med til at åbne forskernes øjne for store naturkatastrofer i forhistorisk tid.

origonorge.no // skabelse.dk

15

ORIGO

Givskud Zoo har en god udstilling om dinosaurerne. Her er et skilt med oplysninger om meteoren, der faldt ned i Mexico og dannede et tykt støvlag, der nåede hele Jorden rundt. Det er godt, at Givskud Zoo får nævnt tsunamierne og støvlaget. Derefter stopper al logik og den gode videnskab. Dinosaurerne blev begravet i vandkatastrofen, ellers ville de ikke være blevet forstenet.

Meteorstøv Man har også fundet meteorstøv mange steder på Jorden, i Alperne, på Antarktis og på Stevns Klint, og det har sat videnskaben i gang med at finde en forklaring. Senere i 1991 fandt man et stort meteorkrater i Den Mexicanske Golf, hvor den ene halvdel ligger i havet, den anden på land.. En 12 km stor meteor har ramt Jorden i forhistorisk tid og skabt store tsunamibølger i havene og støv i atmosfæren. Støvet er derefter endt som et lerlag på bunden af havet, og man kalder det “fiskeler” på grund af de mange fiskeskæl i askelaget. Man er sikker på, at der er tale om et meteornedslag, idet fiskeleret indeholder metallet iridium, som ellers er sjældent på Jordens overflade. Meteorer er kendt for at indeholde iridium. Naturhistorisk museum i Berlin Besøger man naturhistorisk museum i Berlin, møder man straks en 13 meter høj dinosaur. Det er verdensrekord. Blandt dinointeresserede er museet i Berlin det vigtigste at besøge. Og der er virkelig meget at se. Der er også et verdenskort med fund af spor fra den berømte meteor på Yucatán-halvøen i Mexico. Over 100 steder har man har fundet iridium i et sedimentært lag. På den måde er det påvist, at naturkatastrofen var verdensomspændende, og at vand og tsunamier hærgede hele kloden. I dag prøver man at bruge naturkatastrofer til at forklare dinosaurernes uddøen, men mange forskere er godt klar over, at det ikke er den fulde sandhed. Kigger man på Naturstyrelsens hjemmeside, bliver man klar over, at der er flere årsager. Hjemmesiden tør bare ikke skrive noget om tsunamier og vandkatastrofer. Videnskaben har vandskræk! Dinosaurer i Givskud Zoo I dag er der mere end løver og giraffer i Givskud Zoo. Nu er der også dinosaurer. Der er virkelig gjort meget ud af at præsentere dinosaurernes tidsalder på en publikumsvenlig måde. Til sidst på rundturen møder man et skilt med titlen: »Dinosaurernes tid slutter.« Her tør man godt skrive om en stor vandkatastrofe:

16

ORIGO 147 december 2018

Enorme tsunamier rejste jorden rundt, og et støvlag dækkede hele jorden og stoppede al fotosyntese. Uden planter uddøde planteæderne, og uden dem forsvandt kødæderne også. Katastrofen ramte ikke kun dinosaurerne. Man estimerer, at omkring 75 % af alle arter uddøde som følge af katastrofen.

Ifølge denne forklaring blev alle planteæderne altså ædt af kødæderne. Det bliver de bare ikke forstenet af. Den geologiske laginddeling indeholder flest planteædende dinosaurer, og de er begravet og forstenet i forbindelse med vand og sedimenter. Mudderkatastrofe i Belgien Det største fund af forstenede dinosaurer i Europa er sket i en kulmine i 1878-81 i Bernissart i Belgien. Der blev fundet 38 eksemplarer af arten Iguanodon. Der er helt sikkert tale om en flok, som blev skyllet ned i en sprække i jorden og dækket til af muddervand. Flere forskellige havdyr er blevet begravet sammen med dem. Der har helt sikkert været tale om en stor naturkatastrofe. Kulminen blev flere gange oversvømmet med vand, og man måtte tidligt opgive at åbne den igen. Heldigvis blev de mange fossiler bragt til Bruxelles, hvor de i dag er udstillet på hovedstadens naturhistoriske museum. Blandt dinoelskere er dette museum det 3. vigtigste museum i verden at besøge. En vigtig detalje på museet er, at Iguanodon er fundet ikke bare i Europa, men på alle 7 kontinenter. Det er med til at styrke teorien om en verdensomspændende naturkatastrofe i lighed med Biblens syndflod. Søndervig Sandskulpturfestival 2015 Det er blevet populært at lave sandskulpturer, som sommerens turister kan se i deres ferie. Sandet har et naturligt indhold af ler, derfor hænger det godt sammen i de måneder, skulpturfestivalen varer. I 2015 var der en udstilling med dinosaurer i

Dinosaurerne druknede ...

ORIGO Søndervig i Vestjylland. Alle kunstværker var lavet af udenlandske kunstnere. Især én sandskulptur var interessant for skabelsestilhængere. Den viste et menneske sammen med en flok dinosaurer. Kunstneren forklarede om baggrunden for sit værk, og det handler om fodspor af dinosaurer og mennesker i Glen Rose i Texas. Allerede i 1930’erne hørte man om det første gang, og den klassiske videnskab var oppe imod skabelsesfolk, fordi mennesker ifølge evolutionsteorien ikke kan have levet samtidig med dinosaurerne. 1930’erne var der også en økonomisk krise, så derfor var der smarte kunstnere, som lavede falske fodspor af dinosaurer og mennesker. Det blev svært at tro på de originale, forstenede fodspor, når der var så meget fusk i krogene. Glen Rose i Texas Amerikaneren Carl Baugh stod i 1980’erne for en ny udgravning i Glen Rose, Texas. Han var opsat på at finde flere spor af dinosaurer og mennesker. Det blev til mere end 90 fodspor af mennesker og omkring 600 dinospor i samme lag. Alle hans teorier om millioner af år mellem dinosaurer og mennesker faldt til jorden. Han sov ikke i 4 døgn, da det gik op for ham, hvad fundet betød, fortæller han i et videoklip på youtube. com. Carl Baugh har opbygget et museum med skabelsen som tema, og her udstiller han nogle af fossilerne fra Glen Rose. Det sker, at traditionelle forskere kommer på besøg, og nogle går Dr. Carl Baugh stod i 1980’erne for en ud­ derfra uden at sige gravning af dinosaurer, og resultatet for­ et ord. Andre har andrede hans verdensbillede totalt. Selv prøvet at ødelægge om manden har flere universitetsuddan­ nogle af fossilerne, nelser bag sig, prøver mange på at pille fordi de ikke kan ved hans troværdighed. forklares ud fra de traditionelle, videnskabelige teorier om evolution. Her påstås det nemlig, at dinosaurerne uddøde over 60 mio. år før det første menneske stod frem på Jorden.

ver testet for kulstof-14 og bliver dateret til at være 33.500 år gammelt. Forskeren bag fundet er skabelsestilhænger, men i sin rapport kommer han ikke med nogen konklusion på sine resultater. Han siger bare, at sagen må undersøges nærmere. Alligevel blev han fyret, fremgår det af information på nettet. Det radioaktive stof kulstof-14 får vi alle ind i os, når vi spiser mad. Når vi dør, stopper optagelsen. Efter 5.730 år er der halvdelen af den radioaktive isotop tilbage i vævet. Der er intet tilbage efter 50.000 år. Med andre ord, så kan kulstof-14 i et horn fra en Triceratops ikke være 65 millioner år gammel. Dateringen af kulstof-14 sætter Triceratops ind i istiden, og det vil ingen klassisk forsker acceptere. Husk Trio Der er fundet kulstof-14 i mange andre dinosaurer. Et universitet i USA har offentliggjort målinger af 20 dinosaurer, og deres alder ligger imellem 22.000 og 39.000 år. Da man skulle have målt de forskellige prøver, måtte universitetet skjule, hvor de havde fundet det, for ellers havde laboratoriet ikke villet frigive deres resultater. I Danmark har man fundet forstenet træ på Mors i Limfjorden, som indeholder noget biologiske materiale. Her opgiver man at teste prøverne for kulstof-14, for man mener, at det ikke giver nogen mening. Hvis man her i Danmark fortæller om disse opdagelser på en almindelig kommuneskole, så bliver man stemplet som dum. Teorien om dinosaurernes uddøen i et hav af tsunamier oplever folk bare som interessant, men når man piller ved den geologiske tidsalder, så bliver man lukket ud i kulden. Det er her dinosauren Trio kommer ind på scenen. Skabelsestilhængere bør kende nogle af detaljerne om Triceratops, om blødt væv, kulstof-14 og hornet fra 2012. Læs mere på dinoscience.dk, artikel nr. 486. Man kunne møde dinosaurer på Søndervigs sandskulpturfestival i 2015. En hollænder var ikke bange for at fortælle, at man har fundet fodspor af dinosaurer og mennesker i samme geologiske lag i staten Texas.

Biologisk væv har skabt debat Der var igen en stor debat i 2005, da forskeren Mary Schweitzer fra North Carolina State University skar i nogle fossiler og fandt biologisk materiale inden i dem. Hun udbrød: »Blødt væv i dinosaurfossiler! Intet i videnskaben kan tillade det at være millioner af år gammelt.« Mary Schweitzer blev skeptisk med hensyn til dinosaurens alder, og hun var lige ved at blive fyret fra universitetet. Billeder af hendes fund kan ses på youtube.com, og de har også været vist i forskellige naturvidenskabelige værker, bl.a. i det danske blad Illustreret Videnskab, 6/2008, side 43. I bladets artikel står der: »Vævet i T.rex’ lårbensknogle ligner strudsens så meget, at forskere ikke kan se forskel.« Horn med kulstof-14 Vi går frem til året 2012, og her bliver der fundet et horn fra en Triceratops i Dawson County i Montana, USA. Hornet bliDinosaurerne druknede ...

Kunstneren viser her et menneske og dinosaurer sammen i en sandskulptur. Det kan man gøre i kunst, men videnskaben vil ikke acceptere det.

origonorge.no // skabelse.dk

17

ORIGO

Dinosaurerne er stadig farlige

Urtidens naturkatastrofer vil fortsætte med at udfordre videnskaben. Dinosaurerne har en hovedrolle i denne debat. Populære forskere har udtalt, at den værste trussel mod evolutionsteorien vil være, hvis man opdager, at dinosaurer og mennesker har levet samtidig. Det vil være et dødsstød for Darwins teorier. Det nye årtusindes opdagelser af blødt væv og kulstof-14 i dinosaurfossiler giver store udfordringer for videnskaben. Mange forskere vender ryggen til og er tavse, men hvor længe kan de blive ved med det?

I kælderen på Naturhistorisk Museum i Bruxelles kan man se de originale dinosaurfossiler arrangeret sådan, som de blev fundet i 1878.

Dinosaurerne er stadig farlige 1. Biologisk dino-væv kan ikke være 65 millioner år gammelt 2. Kulstof-14 kan maks. være 50.000 år gammelt 3. Fossiler er bevaret på alle 7 kontinenter 4. Dinosauren Iguanodon er fundet på alle 7 kontinenter 5. Fiskeleret er fundet mere end 100 steder over hele Jorden 6. Fodspor af dinosaurer og mennesker er fundet i samme jordlag

Fundet af et horn fra en Triceratops i 2012 har skabt megen debat i videnskabelige kredse. Kig forbi på youtube.com.

18

ORIGO 147 december 2018

Gør man et geologisk fund, som går imod den etablerede videnskab, risikerer man at blive fyret.

I landsbyen Bernissart i Belgien er der udstillet en af de over 30 dinosaurer, der blev fundet i en 322 meter dyb kulmine. De fossile knogler er sorte på grund af den lak, de blev påført som en del af konserveringen.

Dinosaurerne druknede ...

ORIGO

Elevopgave 1. Vælg én dinosaur ud fra disse krav . . . • Den skal være fra kridttiden • og godt beskrevet, find flere detaljer • Forklar om fundet af den • Hvor meget er der fundet af den? • Interessante detaljer om dyret 2. Lær også andre dinosaurer at kende • Find en eller to dinosaurer efter eget valg • Lav en kort beskrivelse af dyret/dyrene 3. Lav notater Du skal udarbejde et dokument. Der bør være illustrationer. Prøv at dække de 4 videnskabelige fag: Biologi, geografi, fysik og kemi. Find en dino i Danmark 4. Besøg f. eks. Givskud Zoo eller Knuthenborg Safaripark, og tag nogle billeder evt. video af dig ved din dino. 5. Vidensdeling Fremlæg evt. din præsentation af dine iagttagelser på video, og læg den på Facebook.

Triceratops er også med i Bruxelles. Der er dog tale om en afstøbning af fossiler fra flere forskellige udgravninger, for ellers er det ikke muligt at samle et helt skelet. Trio er altså flot med sit store hoved.

Der er påvist kulstof-14 i en hel stribe dinosaurer. Triceratops kommer ind på førstepladsen. Et universitet med kristen baggrund står for disse opdagelser.

Iridium over hele jorden. Her er et verdenskort med fundene af iridium fra meteoren i Mexico. For bare få år siden henviste man kun til nogle få lokaliteter, men nu er støv fra meteornedslaget fundet over 100 steder på verdensplan.

Dinosaurerne druknede ...

Tænk engang, at vi i urtiden havde en dinosaur, der var dobbelt så høj som vor tids giraffer.

origonorge.no // skabelse.dk

19

ORIGO

Kroppens mysterier Tekst: Erik Marcussen Vi var på vej hjem fra en studietur til Norditalien. Bussen var fuld af sovende elever fra en efterskole i Sønderjylland. Foran sad vi to lærere, som skiftedes til at være chauffør. »Jeg forstår dig godt,« sagde han på et tidspunkt. »Da jeg var ung, studerede jeg til læge. Jeg kom til den konklusion, at kroppen ikke kunne være blevet til ved en udvikling. Den må være skabt. Men da jeg så alt det onde, der er i verden, opgav jeg at forstå, at der er en Gud til.« Han accepterede mig og min holdning som skabelsestroende. Ja, menneskekroppen er meget komplekst opbygget. Man kan vælge at tro på, at der står en designer bag. Nogle undrer sig – og kommer aldrig længere. Kroppen gem-

mer på tusindvis af mysterier, men her vil vi begrænse os til fem interessante emner. Øjet Prøv at stille dig foran et spejl og kig dig selv ind i øjnene. Stil dig selv nogle spørgsmål: Hvorfor er min pupil nogen gange stor og andre gange lille? Hvorfor er hornhinden våd? Hvordan kan øjet selv finde ud af at fokusere? Hvad sker der, når lyset rammer nethinden? Hvordan opfatter hjernen det, som sker i øjet? Charles Darwin var også optaget af øjet. Endda så overrasket, at han indrømmede, at øjet er så komplekst, at fornuften siger, at det ikke kunne være blevet til ved naturlig udvælgelse.

Darwin undrede sig over de fysiske ændringer, der sker i pupil og linse. Han kendte intet til de indviklede processer længere inde i øjet. Her sker der fotokemiske reaktioner, og elektriske impulser i nethinden sender informationen videre i synsnerven op til hjernen. Øjet byder på mange spørgsmål, og selv i dag har forskerne ikke alle svarene. Man ved stadig ikke, hvordan hjernen tolker de signaler, der kommer i synsnerven. Det sker bare, men man kan ikke forklare det. Øret En dansk ørelæge skriver på sin hjemmeside, at øret er mere indviklet end øjet. Det er nok fordi, han er ørelæge, for 70 % af kroppens sanseceller sidder i

Modeller af øjet kan hjælpe os til at se, hvor fantastisk det er opbygget fra naturens side. – OG øret indeholder mange overraskelser, som man opdager, når man begynder at fordybe sig i den meget fine, anatomiske opbygning.

20

ORIGO 147 december 2018

Kroppens mysterier

ORIGO øjnene. Et fysiologisk atlas fortæller, at tolv nerver udspringer fra hjernens underside og forsyner hoved og hals samt de fleste indre organer. 3 af disse nerver er tilknyttet øjnene. Hørenerven må dele en nerve med ligevægtssansen i det indre øre. Øret er mere beskedent end øjet i brugen af sanseceller. Det er helt sikkert, at man kan se på ørets fysik og undre sig over dets fantastiske opbygning. Lyden går først gennem luft, kommer ind i øregangen og sætter trommehinden i svingninger. Nu fortsætter lyden i faste stoffer, nemlig tre små knogler. De forstærker lyden via vægtstangsprincippet ca. 20 gange, inden energien fortsætter ind i væsken i det indre øre. Her sidder der 24.000 små sansehår, som er fra 0,15 til 1,7 mm lange. De sidder i høresneglen, som er rullet sammen for at fylde mindre. Designeren ved altså, at lyd kan gå igennem luft, faste stoffer og væske. Det hele er så småt og komplekst, at det overgår vores forstand. I Ordsprogenes Bog 20,12 læser vi: »Øret, der hører, og øjet, der ser, Herren har skabt dem begge.« Fordøjelsen Går vi til madkemi, er det interessant at bemærke, hvordan kulhydrater, fedtstoffer og proteiner er opbygget af en række forskellige molekyler. Ude i naturen, i planterne, sker der en hel stribe biokemiske processer, for at vi kan få mad at spise. I kroppen sker der det modsatte. Her nedbrydes stivelse til sukker, fedtmolekyler til fedtsyrer og proteiner til aminosyrer. Alt er med i det store genbrug, der ses overalt i naturen. Her synes der også at stå en designer bag. Vi har omkring 1,5 kg bakterier i tarmene. De er nødvendige for at holde styr på fordøjelsen, men også immunforsvar, humør og energi. Ja, også humør! Det handler om nogle af hjernens signalstoffer, som bakterer kan påvirke. Bakterierne er meget små og mindre end vores normale kropsceller. Kroppen er som et hotel for bakterier. Vi bærer rundt på 10 gange så mange bakterieceller som kropsceller. Der forskes meget i bakteriernes verden, og som forsker må man undre sig gang på gang over kroppens mysterier. Cellen Darwin vidste intet om cellen og dens

Kroppens mysterier

Øverst: Proteinsyntesen indeholder en startkode, en vifte af koder til aminosyrer og dernæst en stopkode. En programmering af dette format kan kun fremkomme ved indflydelse af en intelligens. Fordøjelsen nedbryder kulhydrater, fedtstoffer og proteiner til nogle små molekyler, som kan optages i kroppen.

Fødslen er en overgang fra fostertilstand til en verden, hvor mange ting er helt forskellige. Pludselig skal baby selv trække vejret og optage føde på en helt anden måde.

opbygning. Derfor har forskere lagt et stort arbejde i at forklare cellen ud fra evolutionsteorien. Det kan ikke lade sig gøre, mener vi som skabelsesfolk. Cellens DNA, hvori koden ligger til hele individets opbygning, må være designet. Tænk, den første celle, vi kommer fra,

med arvemasse fra far og mor, indeholder alt om vores krop og dens funktioner, om udvikling fra baby til voksen. Evolutionsteorien kan ikke fortælle os, hvordan al den information er dannet i vores 23 kromosompar. Her ligger der mere data end på computerens harddisk. Kromosomerne indeholder gener med information om dannelsen af proteiner til de ca. 200 mio. forskellige proteiner, vi har i kroppen. Alle proteiner kan dannes ud fra 20 forskellige aminosyrer. Det er en utrolig interessant biologisk proces, som kaldes for proteinsyntesen. Ud fra generne dannes det, man kalder mRNA. Det er en kode, en budbringer, på engelsk messenger. [mRNA læses derfor som “messinger RNA”.] Koden indeholder tre baser, som koder for dannelsen af aminosyrer, der er proteinernes byggeklodser. Der sker nu det, at mRNA forlader cellekernen og kommer ud til den del af cellen, som hedder ribosomerne. Her afkodes budskabet. Først er der en startkode, derefter ca. 400 koder for forskellige aminosyrer. Til sidst kommer der en stopkode. Derefter får proteinet en kode, som får det til at folde sig sammen. Et nyt protein er klar til tjeneste i kroppen. Her er der tale om koder nøjagtig ligesom i computerkoder. Startkode, informationskoder og slutkode. Det kan ikke være kommet af sig selv ved naturlig udvælgelse og mutationer. Der ligger intelligens bag en kode af denne kaliber. Det er Guds fingeraftryk, sat i hver eneste celle i vor krop. Proteinsyntesen er i kategorien evidens – evidens for intelligent indgriben i livets hemmeligheder. Den er fælles for planter og dyr, så den er evidens for, at vi har et fælles ophav. Så langt er evolutionister og skabelsestilhængere enige. Hjertet En lille videnskabelig artikel har bragt dette spørgsmål: »Hvordan begynder hjertet at slå?« Her er svaret: »Tre uger efter befrugtningen begynder to hjertetuber at foretage rytmiske bevægelser. Senere foldes de og udvikler forkamre og hjertekamre. Højt i hjertet sidder sinusknuden, der udsender elektriske impulser med en fast hjertefrekvens.« Der er styr på det hele. Al informationen ligger i den enkelte celle. Det er ikke tilfældigt. -->

origonorge.no // skabelse.dk

21

ORIGO Når et barn skal fødes, kommer det store øjeblik, hvor lungerne skal foldes ud. Kredsløbet omkring hjertet bliver ændret, så lungerne kan ilte blodet. Der sker flere ændringer i og omkring hjertet i det øjeblik, hvor barnet tager den første vejrtrækning. Nu skal barnet klare sig selv, og forbindelsen til moderkagen afbrydes. En fødsel er en stor oplevelse, hvor vi kommer tæt på livets alvor og store glæder. Den får os til at tænke på livet. En anledning til at takke livets designer. Det er svært for en skabelsestilhænger at forestille sig, at alle detaljerne omkring et menneskes tilblivelse, fosterudviklingen, fødslen, opvækst m.m. kan være resultatet af evolution. En skabelsestilhænger vil hellere stå og kigge på sig selv i et spejl og blive overbevist om, at vi er skabt i Guds billede. Skabt med en fantastisk krop, der er fuld af mysterier. =============================================

Faktaboks 70 % af kroppens sanseceller sidder i øjnene. Synet er meget vigtigt for vores evne til at orientere os. »At antage, at øjet med alle dets uforlignelige indretninger til at afpasse fokus efter de forskellige afstande for at lade forskellige lysmængder slippe ind, for at korrigere den sfæriske og kromatiske afvigelse – at det skulle være blevet dannet ved naturlig udvælgelse, det synes, skal jeg villig indrømme, at være absurd i allerhøjeste grad.« Charles Darwin, Arternes Oprindelse

Elevopgave Vælg et organ eller en interessant detalje ved menneskets krop, evt. en af dem i artiklen. Prøv at beskrive, hvor fantastisk den fungerer. Tror du, at organet eller legemsdelen er blevet skabt eller udviklet gennem evolution? – I hvilken retning peger evidensen?

En gren af det funktionelle hierarki i pattedyrs syn Denne tegning illustrerer på bedste vis, hvorfor mutationer plus naturlig selektion ikke dur som nyskabende mekanisme i livets udvikling. Se på de nederste 20 aminosyrer. Det er på dette niveau mutationer (læs fejl i koden) kan opstå. Men hvis der nu sker ændringer på dette niveau, hvordan kan det så påvirke alle de andre niveauer? Er det ganske enkelt ikke fysisk umuligt? Hvad siger din sunde fornuft dig? – Den nyeste forskning viser, at der mangler endnu “en gren” i det øverste plan, nemlig øjenvipperne, uden hvilke øjet meget hurtigt vil tørre ud og/eller blive forurenet af div. støvpartikler. Se det svenske blad Genesis, dec.18, s.13 “I ett ögonblick …” Tegningen stammer oprindeligt fra bogen Sund fornuft skrevet af D. Axe (udg. på dansk dec.2018 Forlaget ORIGO). Se annnoncen side 27. Rentegning (her i farver) af figur 10.5 i anførte bog af N.Kr. Grove. – Proteinet Rhodopsin. Public Domain, https://commons. wikimedia.org/w/index.php?curid=5165346

22

ORIGO 147 december 2018

Kroppens mysterier

Tro og videnskab på godviden.dk Et portræt af forfatteren bag dette temanummer af ORIGO, Erik Marcussen

Domænet godviden.dk giver et bud på, hvad god viden er i forhold til tro og videnskab.

ORIGO

godviden.dk

Når vi går på nettet og søger med f.eks. google.com, så er det ofte, fordi vi er interesseret i viden. Finder vi noget, der kan bruges, opfatter vi det som god viden. Vi mennesker er forskellige, derfor er der mange forskellige opfattelser af, hvad god viden er. Selv forskere har svært ved at definere, hvad god videnskab er. Med andre ord er det tilladt at have sin egen mening om, hvad god viden er. Domænet godviden.dk giver et bud på, hvad god viden er i forhold til tro og videnskab. Der er behov for endnu en dansk hjemmeside med adgang til information om videnskab i en skabelsesmæssig sammenhæng. Her er der tale om science med et mere positivt verdensbillede, idet vi tror på en kærlig skaber, som har omsorg for os nu og i fremtiden. Domænet godviden.dk henvender sig til kristne som enkeltpersoner, elever i udskolingen på kristne fri- og efterskoler samt lærere. Der vil være korte og enkle artikler, illustreret med fotos, grafik og videoklip. Vil man som lærer gå dybere ind i emnet, vil man kunne finde god nytte af godviden.dk’s undervisningspakke med Power Point-præsentationer, elevmapper i A4-format, videoprogrammer, ekstra fotos og videoklip fra f.eks. museer og udstillinger. På den måde vil en lærer på en kristen friskole (ja, på alle skoler, red.) kunne undervise om tro og videnskab på en personlig og nærværende måde. Undervisningspakken vil kunne købes fra august 2019 ved henvendelse til Forlaget hjerteportal, som også er kendt for fysik7. dk, natur9.dk og dinoscience.dk. Der er ingen klare regler for, hvad god forskning og dermed god viden er.

På tomandshånd med forfatteren Domænet godviden.dk er en 5-års-plan, som undertegnede står som webmaster og forfatter til. I juni 2017 blev godviden. dk startet op, og nu kan man begynde at ane, hvordan tingene bliver grebet an. Det er mit mål at samle en mængde relevant viden om tro, videnskab og skabelse.

Jeg har brugt adskillige timer ved computeren for at følge med i, hvad der sker på youtube.com i forbindelse med tro og videnskab. Det vil jeg gerne opfordre andre til. Det er også interessant at følge med i dinosaurudstillinger og besøge museer med naturvidenskab for at se, hvordan videnskab formidles til befolkningen. Med venlig hilsen, Erik Marcussen lærer i naturfag ==============================================

Elevopgave om et eksempel på god videnskab Vælg et emne inden for tro og videnskab, som interesserer dig. Fortæl hvad der styrker din tro på en skaber. Fortæl hvorfor dit emne er interessant videnskabeligt set.

Domænet godviden.dk indeholder science med et mere positivt verdensbillede.

Domænet godviden.dk tilbyder en hel undervisningspakke med elevhæfter, Power Point præsentationer, fotos og videoprogrammer.

Her i de seneste fem år som aktiv lærer ønsker jeg at give det bedste af min tro og viden videre til andre. I mit arbejde på Vejlefjordskolen har jeg siden år 2000 været primus motor for undervisningen i fysik og kemi i 7.-10. klasse. I første halvdel af mit liv arbejdede jeg med evangeliet og Bibelen, idet jeg har en bachelor of arts med teologi som hovedfag. Her i anden del af mit arbejdsliv arbejder jeg med naturvidenskab, og hvor der er behov for det, sætter jeg det ind i en skabelsesmæssig sammenhæng. Kig derfor med jævne mellemrum ind på godviden. dk og se, hvordan 5-års-projektet udvikler sig.

24

ORIGO 147 december 2018

godviden.dk

ORIGO

Nyt ORIGO Dec. 2018 Som det givetvis er de fleste ORIGO-læsere bekendt, er redaktionen i gang med en omlægning og gentænkning af arbejdet. Det drejer sig om model, der bedst fremmer v At gøre det klart at kristen skabelsestro på ingen måde strider mod resultaterne af moderne videnskab, samt at understrege at der ikke er nogen grund til at tro at universet, livet og mennesket blot er resultatet af en materialistisk og formålsløs udviklingsproces. Den aktuelle udfordring er primært mediemæssig. Vi i ORIGO ønsker ikke mindst at tilpasse os til et ændret mediebillede med vores budskab og vores materialer, og meget er sket siden vi udgav det første blad i 1984. Vi indser, at mange i dag først og fremmest får deres viden ved at læse tekster på nettet, især på de sociale medier – og måske kun i ringere omfang læser tidsskifter i stil med ORIGO. Vi vil derfor gøre vores bedste for at forbedre og styrke vores tilstedeværelse på internettet og på de sociale medier. Desuden er det vort indtryk, at det stadig giver megen mening at udsende bøger om ORIGOs temaer – i stil med bogen Sund fornuft af Douglas Axe, som udkommer ved årsskiftet 2018/19. Fra 2019 vil vi arbejde med Origo med fokus på følgende satsningspunkter: • Digitale artikler om ORIGOs temaer. Den hidtidige artikelproduktion i Danmark og Norge skal som minimum fastholdes og meget gerne forbedres. Det samme gælder artiklernes kvalitet. Artiklerne udsendes i første omgang digitalt. Dette kobles med større aktivitet på de sociale medier. • En ny ressource-platform for artikler inden for ORIGOs emnekreds er under udvikling i et norsk-dansk samarbejde. Det er planen at udvikle en platform, som især vil være relevante for skoleungdom og studerende, som søger grundig information om temaer vedrørende skabelse og etik – set i videnskabelig belysning. • Nyhedsmails om aktuelle spørgsmål og nye initiativer i Origo – herunder arrangementer og begivenheder. • Bøger. Der vil blive udsendt en bog inden for ORIGOs emnekreds til alle ORIGOs abonnenter. I 2019 udsendes bogen Tro og videnskab redigeret af Peter Øhrstrøm i samarbejde med Svend Løbner. Bogen indeholder kapitler om forholdet mellem tro og videnskab skrevet af en række aktive kristne forskere inden for forskellige fag. På længere sigt vil der både blive tale om oversættelse af væ-

Nyt ORIGO

Kristen skabelsestro strider på ingen måde mod resultaterne af moderne videnskab. Dette faktum er værd at udbrede til en større offentlighed. Samtidigt er det værd at understrege, at der ikke er nogen grund til at tro at universet, livet og mennesket blot er resultatet af en materialistisk og formålsløs udviklingsproces.

sentlige bøger inden for ORIGOs emnekreds og om originale norske eller danske bøger på feltet. Der vil også kunne være tale om bøger, som samler og udgiver artikler fra ORIGO inden for et udvalgt tema. – ORIGOs abonnenter vil have mulighed for at købe yderligere eksemplarer af de udsendte bøger til halv pris – så længe oplaget rækker. • Nyhedsbreve, som udsendes sammen med bøgerne, og som giver oversigt over ORIGOs aktuelle aktiviteter. Satsningen i forbindelse med Nyt ORIGO er en stor udfordring for os i redaktionen – både arbejdsmæssigt og økonomisk, men vi håber, at ORIGOs abonnenter og vennekreds vil hjælpe os med at få det hele til at lykkes. Råd eller ideer i den forbindelse er meget velkomne. Redaktionen for ORIGO PS! Vi beder alle interesserede om at indsende deres e-mailadresser til abonnement@skabelse.dk snarest muligt, hvis det ikke allerede er sket. Adresserne vil alene blive brugt til ovennævnte formål i ORIGOs regi og vil ikke blive videregivet til nogen tredjepart. PPS. Vores netside skabelse.dk er desværre p.t. gået død. Vi arbejder stærkt på snarest muligt få den op at køre igen. I mellemtiden henvises til www.origonorge.no

origonorge.no // skabelse.dk

25

ORIGO

Genesis Den svenske skabelsesbevægelse Af K.Aa. Back I mange år har den svenske forening Genesis udgivet et blad i stil med ORIGO. I år har man i vores naboland langt stilen bevidst om. Nu udgives fire temanumre om året, kraftigt udvidede i forhold til de forrige år, og med nogle faste klummer hver gang. I 2018 har temaerne været følgende: • Er evolutionsteorien bevist? • Teistisk evolution. • Skolen og skabelsen: Sagligheden, alsidigheder, politikken. • Naturen som gudsbevis? Hvis jeg skulle vælge den mest interessante artikel fra hvert af årets numre, ville jeg pege på følgende: I nr.1 »Fossilerne og virkeligheden« af Mats Molén som bl.a. kommer ind på hvad

fossilerne i virkeligheden viser. Blad nr. 2 har en spændende gennemgang af en af den helt store af dagens “sandheder” i artiklen »Big Bang eller Big Blunder?« Her bringes den for mig overraskende oplysning at den del af universet som har givet ophav til rødforskydningen som evidens for universets konstante udvidelse, har vist sig ikke at udvide sig. (Se https://da.wikipedia.org/wiki/ Den_lokale_galaksegruppe) Det er kun de fjernere dele af vores univers man i

dag mener udvider sig; men evidensen for påstanden mangler rent faktisk. I Genesis’ skolenummer (blad nr.3) stiller redaktionen spørgsmål til de svenske politikere: “Er det tilladt for en biologilærer at problematisere evolutionsteorien i sin undervisning?” Et ret interessant spørgsmål i & med at modet til at “stille de dumme spørgsmål”, er dét der driver forskningen fremad. Så alle kritiske spørgsmål må være tilladt. Men er de nu det? – Man har fået respons fra “Sossarna”, fra Miljöpartiet og fra Kristendomkraterna. Ret tankevækkende. Årets sidste temanummer har jeg i skrivende stund alene skimmet. Men et forskerinterview med professor emeritus fra Helsingfors Universitet Matti Leisola ser umiddelbart meget interessant ud.

Lærertips. I juni 2018 har Genesis følgende tips til læreren: Prøv at stimulere elevernes bevidsthed om at evolution ikke kun er et spørgsmål om tro eller viden, at det ikke alene handler om viden/videnskab; men at humaniora i høj grad også er involveret i problemet. Her gør Genesis (klogt) brug af min gamle kæphest med “idéedderkoppen” som eleverne med fordel kan “fange deres ideer med”. Læreren kan vise “på tavlen” hvordan, under en fælles brainstorming.

26

ORIGO 147 december 2018

Genesis har i årets temanumre introduceret en inspirerende klumme För dig som lärare. Og tipset til læreren i decembernummeret er herligt positivt: Vis eleverne hvor fantastisk naturen er. Under deloverskriften Betydningen af faktakundskab & detaljer læser vi: »Når det gælder naturkundskab, er det fx tydeligt at kendskab til forskellige dyrearter skaber interesse. Lærer man eleverne (og sig selv) hvordan 10 forskellige fugle synger, så vil de reagere med nysgerrighed over for fugl nr. 11. Hvad er nu dét for en?! Og vupti, så har eleverne tilegnet sig viden om endnu en fugl, og deres udsyn på naturen er blevet beriget og udvidet en lille smule. En ny interesse er blevet vakt.« Genesis koster 245 SEK for 2019.

Svenske GENESIS

ORIGO

Hjer telig tak til alle ORIGOs støtter VIL DU HJÆLPE OS MED AT STØTTE UNGE STUDERENDE? Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi på ORIGO står lidt i et vadested for vores mangeårige arbejde med at bekæmpe den ugudelige materialisme der præger uddannelsessektoren i Danmark & Norge, og som, naturligt nok, derfor kan være noget af en mundfuld for en ung kristen studerende at give sig i kast med, uforberedt og uden noget sted at gå hen med sin tvivl. Unge mennesker holder ikke blade, men vil gerne have “det hele serveret på nettet”. Den service vil vi meget gerne kunne opretholde og udbygge; men det kræver til gengæld at vi vedblivende har opbakning fra modne kristne der ser det som deres opgave at støtte arbejdet.

Vi mennesker bliver umiddelbart slået af det fantastiske design der møder os i naturen. Ovenikøbet i en sådan grad at nogle opfordrer os til at se bort det. Molekylærbiologen Douglas Axe opfordrer os derimod til www.Swiftlayout.com at fastholde denne intuition og dermed bruge vores sunde fornuft. Forlaget ORIGO kr. 199,-

“Støtteforening”/annoncer

Det gøres nemmest ved at tegne abonnementer på ORIGOs udgivelser. For risikerer de unge ikke at miste deres barnetro hvis de starter på naturvidenskab? Svar: Jo. Men det sker der nu ikke så meget ved –hvis de får noget bedre i stedet for. Nemlig en overbevisning om at skabelsestanken er – og op gennem historien har været - en berigelse af forskningen. Den er nemlig svar på det mest afgørende spørgsmål af alle: Hvorfor er der noget i stedet for ingenting i dette univers? – Fordi Gud har skabt samme univers! Samtidig med denne opfordring til at holde fast –og meget gerne invitere venner & bekendte “med i klubben” – skal der her lyde en meget stor tak til alle de abonnenter der allerede støtter arbejdet, også med deres gaver. Vi lever af jeres opbakning.

Hvordan biologien bekræfter vores intuition om design af livet »Ved brug af den nyeste forskning viser Axe, hvorfor man ikke behøver være en ekspert for at stole på sin viden om livets forunderlige design.«

199 kr

- Michael J. Behe, professor i biokemi, forfatter til Darwin’s Black Box. Bestil på: abonnement@skabelse.dk

origonorge.no // skabelse.dk

27

ORIGO

Karsten Pultz er utdannet musikkpedagog fra konservatoriet i Århus, komponist og

utøvende musiker. Han har siden han var 16 år undervist barn og voksne, bl.a. har han hjemmeundervist sine 3 barn. Gjennom sin søken etter undervisningsmateriale, oppdagede han at evolusjonsteorien ikke var den veldokumenterte og eksakte vitenskap han var oppdratt til å tro. Denne oppdagelse endte med å få stor betydning for han og hans families verdensforståelse og livssyn. Han har arbeidet med dette materialet i flere år og er regelmessig i kontakt med Discovery Institute i USA, som er hovedsete for intelligent design-bevegelsen.

Bokomtale av Exit Evolution Af Asbjørn Lund, OrigoNorge Enhver bok som støtter intelligent Design (id) og går mot evolusjonsteorien har sin vinkling av stoffet, og her vil eksempler på slike tematiske vinklinger trekkes fram for å illustrere hvordan Exit Evolution griper saken an. La meg først si at boken virker lettlest, også for nordmenn, og det faktum at forfatteren ikke er vitenskapsmann, har nok påvirket språkbruken positivt. Det forhindrer ikke at kildematerialet omfatter mye av id-litteraturen, som ikke alltid er lett tilgjengelig. Forfatteren har studert emnet i årevis og har beholdt et praktisk og konkret sikte for boken, hvor det å bestride flere av evolusjonsteoriens ikoner benyttet i skolens undervisning er sentralt. Forfatteren fattet selv interesse for emnet da han underviste sine barn hjemme. Variasjon og naturlig utvelgelse Boken tar utgangspunkt i evolusjonsteoriens mekanismer, som er tilfeldig variasjon og naturlig utvelgelse. Eksistensen av variasjoner vil ingen benekte, og at de best egnede overlever og produserer avkom, vil det være «fjollete ikke å akseptere». Det er den ubegrunnede utvidelse av mekanismen som utgjør et problem. Man hevder at tilfeldig variasjon og naturlig utvelgelse kan omdanne en amøbe til en elefant, hvis det er tid nok. Det er her problemet bør ligge, for hvor variasjonen innen en art kan dokumenteres rikelig, så er det imidlertid aldri påvist at det hele ender opp med en helt ny art. Å hoppe til den konklusjonen er der kjedet rett og slett «hopper av» for Darwin. For hans iakttagelser av variasjoner i finkefuglenes nebbstørrelse var korrekt, men derav å utlede at over tusener av år vil finken endre seg til et helt annet dyr, virker noe spekulativt på forfatteren, da det ikke er beretninger om dette i historisk tid. Det er altså sammenblandingen av fakta og formodninger som utgjør problemet. Darwins finker må også sies å være et spinkelt bevis for evolusjon. Rett nok kunne en måle forskjell i nebbstørrelsen på 1/2 mm ved nebbroten, men populasjonen av finkene svinger frem og tilbake avhengig av klimaforhold. Dermed blir synspunktet at de er i ferd med å utvikle seg til en ny art, en drøy påstand. Noe av det samme gjelder evolusjonen av giraffens lange hals. Her henføres dr. Wolf-Ekkehard Lönnig, genetiker

28

ORIGO 147 december 2018

ved Max Plank instituttet, som ekspert. Han har skrevet en bok om giraffens utvikling, fra p.primæeus til p.germaini som begge regnes som forfedre til moderne giraffer. Det regnes å være ca. 500.000 generasjoner mellom de to typene. På bakgrunn av evolusjonsbiologers tall, har dr. Lönnig beregnet en gjennomsnittlig økning på 1/1000 mm pr generasjon for giraffens hals. Naturlig utvelgelse kan bare finne sted dersom det finnes et overlevelses fortrinn, og en forskjell på 1/1000 mm virker ikke sannsynlig skulle spille noen rolle. Exit Evolution

ORIGO

Kirsten & Karsten Pultz. Foto: Udfordringen

Det er statistisk sett mye mer sannsynlig å få en skadelig enn en gagnlig mutasjon. I følge dr. Jerry Bergman er det bare 0,04 % mutasjoner som er gagnlige. I forhold til naturlig utvelgelse innebærer det at den i mye større grad sorterer bort misfostre, og forhindrer at for mye avvikende individer formerer seg. Derved holdes en art innenfor et sett rammer, fastholdt av designeren. Når variasjoner forekommer, ligner det mer en sikkerhets-mekanisme i aksjon som tar høyde for klimatiske og andre endringer i miljøet. Naturlig utvelgelse kan slik sett sees å ha en funksjon innenfor id. Homologi og likhetstrekk Homologi har vært, og er stadig, et viktig argument når evolusjonsteorien skal selges til barn og voksne, studenter som legfolk. Homologi er i høyden et indisium som gjør at en kan komme på ideen at arter kunne være beslektet, ut fra felles trekk. Det mest kjente eksempelet i så måte, er jo sjimpanser og mennesket som deler noen i øyenfallende trekk. Ekstra styrke fikk dette argumentet tilført i 1975, da en vitenskapelig artikkel hevdet at mennesket deler mellom 98 og 99 % DNA med sjimpansen. (At dette evt. bare gjelder de 2 % av DNA som koder for proteiner, forbigås gjerne i taushet.) Men i 2007 bragte det anerkjente vitenskapelige magasinet Science artikkelen: «Relative Differences, the Myth of 1%.» At forskjellen skulle være så liten som 1 % ble i artikkelen betegnet som intet mindre enn en myte. I følge Science skal det være klart siden 1975 at et slikt tall er grepet ut av lufta. Man erkjenner i Science-artikkelen at tiden er kommet for å avlive myten til fordel for tall som er knyttet til bedre undersøkelser. Mer objektive tall forteller at vi ligger på ca. 70-75 % i likhet, og dr. Richard Buggs fra University of London har uttalt at tallet sannsynligvis ligger under 70 %. Det sier sitt at det tar over 30 år før slike tall når frem til f.eks. de biologer som skriver lærebøker og medvirker i naturprogram. Bli ikke forbauset om du kommer til å se 98 %-likhet i litteratur og media mange år fremover. Homologi er et sterkt kort for evolusjonsteorien, men bare om en unnlater å fortelle om eks. på homologi som taler mot evolusjonsteorien: Den tasmanske og nord-amerikanske ulven har utpreget grad av homologi, bortsett fra forplantningsorganene. Både knokkelstrukturer og organer har mye påfallende likheter. Problemet er imidlertid at Australia, inkl. Tasmania

Exit Evolution

ble isolert som selvstendig kontinent lenge før det fantes ulver. Det skulle altså innebære at de to ulvene utviklet seg helt uavhengig, og bare ligner hverandre helt tilfeldig. Homologi innebærer altså ikke slektskap i dette tilfellet, og det er et mysterium hvorfor de to artene av ulver ligner hverandre så mye. Et annet eks. er delfinen og flaggermus. Flaggermus og delfiner deler ifølge evolusjonsteorien en felles stamfar. Men denne stamfaren ligger så langt tilbake at det ens fungerende sonarsystemet ikke har vært å finne på denne hypotetiske stamfaren. Til deres store overraskelse har evolusjonsbiologer funnet at ca. 200 gener “tilfeldigvis” har utviklet seg helt på samme måte hos de to dyr, hvilket ifølge kreasjonist Dr. Jonathan Sarfati er så godt som umulig rent matematisk. Tror man på en allmektig skaper, er det ikke noe merkelig å finne to vidt forskjellige organismer med samme ekstremt avanserte ekko-lokaliseringssystem. Likesom menneskelig designede komponenter opptrer i mange ulike sammenhenger, kunne det tenkes at en intelligent designer bak livet benyttet en velfungerende idé mer enn et sted. Delfinen og flaggermusas sonarsystem tjener således langt bedre som bevis for direkte skapelse enn for evolusjon. Det er mange slike eks. på lignende trekk, som ikke kan forklares ved felles avstamning. Så ofte dukker problemet for evolusjonsteorien opp, at når ikke beslektede arter utvikler felles trekk, har det fått et eget navn: «konvergent evolusjon». Det er verdt å huske at det bare beskriver at noen dyr ligner hverandre, selv om de ikke er beslektet, og vi kan ikke forklare hvorfor. Eksempelvis er blekksprut-øyne like øynene til virveldyr. Likevel har de vist seg å være utviklet uavhengig av hverandre. Konklusjonen blir dermed: Homologi beviser slektskap, unntatt i de tilfeller det ikke gjør det. Og her kan tilføyes at det er en gåte at det ikke er slektskap, når det er homologi. Når det gjennom DNA-undersøkelser kan fastslås at flodhester er hvalens nærmeste levende slektning, burde det være klart at man burde revurdere spekulasjon over slektskap basert på overfladisk homologi. Man kan uansett ikke basere seg på to metoder med motsatte konklusjoner, det er logisk uholdbart. Når man likevel gjør det, er det ytterligere med å desavuere evolusjonsteorien. Et kjempeproblem Et nyere problem for evolusjonsteorien er i tilknytning til såkalte ORFAN-gener. (Open Reading FrAmes of uNknown origins). Genstudier avslører nå hundretusenvis av gener i mange forskjellige organismer, som ikke utviser sekvenslikhet på noen betydelig måte med andre kjente gener. I følge St. C. Meyer forklarer evolusjonsbiologer disse gener med at de har en «de novo» opprinnelse. En kunne tenke at det bare var et spørsmål om tid før en oppdaget gener som kunne være relatert til disse ORFAN-genene. Men så langt har trenden gått i motsatt lei. Flere og flere ORFAN-gener oppdages, uten at tilsvarende homologe gener oppdages. Det innebærer at evolusjonsbiologene får flere og flere foreldreløse gener å slåss med, som ikke kan forklares ved et evolusjonært perspektiv. I tillegg til eksemplene med å finne homologi når det ikke er forventet, er det eksempler på at det motsatte gjør seg gjeldende: At man ikke finner homologi der man forventer det: Hos edderkopper som er delt i to familier Araneidae og Deinopis, antok man et nært slektskap ut fra synlige likheter.

origonorge.no // skabelse.dk

29

ORIGO De to slags edderkopper spinner begge sirkulært spinn og benytter begge silke med samme karakteristiske kjemiske sammensetning. På bakgrunn av dette antok man at de var nært beslektede. Men en undersøkelse av de to familienes DNA har vist så store forskjeller, at man har blitt nødt til å revurdere forestillingen om slektskap, og hvordan de har utviklet seg. Én teori holder nå for at de to har utviklet seg uavhengig av hverandre, mens en annen teori er at de to familier er beslektet langt, langt tilbake, og at de andre arter de er i familie med, skulle ha mistet evnen til å spinne. Begge teorier er tvilsomme, men gitt at evolusjons-teorien er korrekt, har man ikke annet valg enn finne på en ny hypotese, som passer med evolusjon. Ny informasjon? Evolusjonsteorien hevder at gjennom 3-4 milliarder av år har livet beveget seg fra simple til mer og mer komplekse organismer. Det innebærer at informasjonen i DNA-et likeså har endret seg fra simpelt til komplekst. Men har dette skjedd? Har ny informasjon sett dagens lys f.eks. i bakterier som har utviklet resistens? I følge biologi-professor Michael Behe er det tale om det motsatte, nemlig en degradering av informasjon i

DNA-et, et tap av informasjon. Behe forklarer at en bakterie kan få en mutasjon som svarer til at man sprenger en bro i en krig. Å sprenge en bro kan være en fordel i et forsvar, men det er snakk om å ødelegge noe for å oppnå fordelen. Bakterier med en defekt som tilfeldigvis hindrer fienden (medikamentet) å invadere overlever angrepet, mens de andre blir utryddet. Behe henviser til eksperiment med E-coli bakterier av dr. Richard Lenski. Han har observert denne stammen gjennom 50 tusen generasjoner, og resultatet er alltid det samme, ifølge Behe. Fordelen bakteriene utvikler er alltid forbundet med en eller annen form for ødeleggelse og tap av informasjon i arvematerialet. Tap av informasjon kan ikke tas til fordel for evolusjonsteorien. I følge mikrobiologen dr. Scott Minnich ved universitetet i Idaho er defekter hos de resistente bakterier bekreftet i mange eksperimenter. Flytter man disse tilbake til det opprinnelige miljøet og utsetter dem for konkurranse fra ikke-resistente bakterier, bukker de gradvis under og vil ikke være å finne i populasjonen etter en tid. At de ikke fungerer optimalt, vises ved at de utkonkurreres av den opprinnelige bakteriestammen. E-coli bakteriene i Lenskis forsøk er etter 25 år og 58 tusen bakterie-generasjoner fortsatt E-coli bakterier. Uansett hvordan en definerer økning i informasjon, så kan det rolig påpekes at det er snakk om variasjoner innenfor en art. Behe leverer

30

ORIGO 147 december 2018

også utregninger til støtte for sitt syn, i tillegg til å levere flere stikk mot teorien om at tilfeldige mutasjoner kan føre til nye funksjoner. Fossiler For å kunne understøtte Darwins teori, må det i fossilmaterialet være noe som dokumenterer en utvikling fra enkel til kompleks. Dokumenterer fossilmaterialet en gradvis utvikling fra et fossil til det neste og det neste igjen? I sin essay-samling Panda’s Thumb: More Relflections in Natural History’ skriver evolusjonsbiologen Stephen J. Gould: «Den ekstremt sjeldne forekomst av overgangsformer blant fossilene utgjør til stadighet en forretningshemmelighet innenfor paleontologi. Til de evolusjonære trær som smykker våre lærebøker, har vi kun data til de ytterste spisser – resten er formodninger, og hvor rimelige disse formodningene måtte være, er de ikke bevist ved hjelp av fossilene. Og dog var Darwin så viet til gradualisme, at han satte hele sin teori på spill for en fornektelse av de faktiske fossile data. Her siterer Gould Darwin: «De geologiske data er ekstremt mangelfulle, og det kan i vid utstrekning forklare hvorfor vi ikke finner en uendelig rekke av variasjoner som forbinder alle utdødde og nålevende former, via fine gradvise trinn. Den som avviser dette syn på geologiske data, kan med rette avvise hele min teori.» Darwins argument om de mangelfulle geologiske data er fortsatt for paleontologer den foretrukne måte å unnslippe det pinlige faktum at fossilene synes å vise så lite evolusjon. I den kambriske eksplosjonen dukket plutselig 20 av de 26 fylogenetiske gruppene opp med avanserte kroppsbygninger. De synes ikke å ha noen forfedre som de kunne ha utviklet seg fra. Evolusjonister har forklart det med at vi har vært uheldige at forfedrene i Prekambrium ikke er bevart – det Darwin kalte mangelfulle geologiske data. Det er nå funnet så mange fossiler av primitive organismer i perioden før kambrium at det kan utelukkes at fossiler ikke er bevart i de eldre geologiske lagene. For at det kan komme ny og stadig mer avanserte livsformer, er det behov for ny og mere informasjon i organismenes DNA. Fortsatt mangler dokumentasjon fra evolusjonisters side på hvordan slik informasjon kan oppstå ved tilfeldige prosesser uten medvirkning fra noen form for intelligens. Den kambriske evolusjon er en meget rask tilsynekomst av masse ny informasjon hvor det ikke kan forklares hvor den kom fra. Progressiv skapelse er den teorien som samsvarer best med dette. Det som ofte gjøres, er at homologe trekke plasseres etter hverandre i en tenkt sekvens, noe som har overbevist mange. Da må en imidlertid huske at det ikke er tegn til noe fossil fra de hundretusener av mellomliggende dyr. Homologe trekk er i seg selv ikke bevis for slektskap, men kan like gjerne peke på en felles designer. [Denne bokmelders merknad: En går ut fra at DNA og homologi ikke peker mot en felles designer, fordi makroevolusjon har funnet sted. Men da forutsetter man det som skal vises: en felles stamfar.]

Exit Evolution

ORIGO

SUND FORNUFT Hvordan biolgien bekræfter vores intuition om design af livet ORIGO har udsendt meget vigtig bog til abonnenterne i dansk oversættelse fra Undeniable – How biology confirms our intuition Skrevet af Douglas Axe i 2016 Fremragende oversat af Helge Hoffmann Kr. 199,- Bestil den på abonnement@skabelse.dk -----------------------------------------------------------------------------

har fulgt ham, har ikke andet end hans forældede antagelser at klamre sig til.« Bogen er meget velskrevet (og fremragende oversat) og dermed let at læse, selv om emnet er kompliceret. Axe beskriver komplekse sammenhænge meget forståeligt med mange eksempler. Derfor kan alle læse bogen med stort udbytte. Der er selvfølgelig passager som vil give en dybere forståelse hvis man på forhånd kender til emnet, men pointerne er serveret ret lige til. Alt i alt er der taget meget hensyn til dem som snuser til Intelligent Design for første gang. Grænserne for hvad biologisk (darwinistisk) udvikling kan slippe af sted med, er det

Hvor tit får vi ikke noget at vide om skabelse og ID hvor kilden er 3-4 led ude, og argumentet derfor kan være svært at genkende til sidst! – “Jeg har hørt det fra en som har hørt det på et seminar hvor taleren havde læst det i en bog.” – Med Douglas Axe har vi fat i en mand som selv har forsket i det han skriver om, og altså er den primære kilde til oplysningerne. Det er selvfølgelig en stor fordel når man som læser kan gå direkte til kilden. Og med ORIGOs danske oversættelse af bogen Undeniable – How Biology Confirms our Intuition bliver læsere i stand til netop at gå til kilden: Forfatteren Douglas Axe har selv arbejdet professionelt med bogens emne. Axe er molekylærbiolog og har især forsket i proteiner. Denne forskning har overbevist ham om at darwinismens bestræbelser på at komme med simple forklaringer på proteinernes oprindelse, er forgæves og dømt til at mislykkes. Douglas Axe har måttet forlade sin forskerstilling fordi han er åben over for at intelligent design er den bedste forklaringsmodel på naturens kompleksitet. Axe har den holdning at hvis noget ser ud til at være designet, så er det fordi det er designet. I bogen vises hvordan chancen for at naturlig selektion kan udvikle noget nyt, er ekstrem usandsynlig, matematisk/statistisk set. Naturlig selektion har ikke potentialet til at opfinde noget som helst nyt, fastslår han. Og Axe forklarer hvorfor selv milliarder af år ikke ville være tid nok. En af Axes pointer er at den umiddelbare intuition som mange af os sidder med, nemlig at tingene i naturen er designet, ikke kan afvises med troen på at videnskaben har – eller engang i fremtiden kan finde – en bedre forklaring. Som professor Dan S. Tawfik (fra Weizmann Institute) citeres for: »Intet udvikler sig med mindre det allerede eksisterer.« I overensstemmelse hermed skriver Axe: »Den naturlige udvælgelse finder kun sted efter at cellerne er sat sammen i en levende organisme, og derfor kan udvælgelsen ikke være årsag til disse kunstfærdige sammensætninger. Darwins enkle forklaringsmodel har spillet fallit, og de millioner af mennesker der

NY BOG fra Forlaget ORIGO

En smagsprøve på Sund fornuft: »[...] I kapitel 2 vil vi diskutere den intuitive forestilling, der vækker en konflikt i vores indre ved at stille sig i opposition til Darwins ideer. Denne designintuition, som vi vil kalde det [og som vi opfordres til at undertrykke ...] Med dette udgangspunkt vil vi i kapitel 5 opdage, at det svar, vi søger, ikke lader sig finde i den videnskabelige forskning, men i noget meget mere velkendt – noget, jeg vil kalde sund for­ nuft i videnskaben. Hen ad vejen vil der jævnligt blive refereret til den videnskabelige forsknings resultater på en måde, der er umiddelbart forståelig også for lægfolk. Konklusionen vil være, at der slet ikke kræves noget indgående kendskab til videnskabelige discipliner, for at vi kan finde svar på det store spørgsmål. Der kræves ikke andet og mere end almindelig sund fornuft i videnskaben.«

vigtigste at diskutere når spændingsfeltet mellem intelligent design, skabelse og evolution skal forstås; og her leverer Axe varen. Bogen prædiker hverken for koret eller dem som aldrig nåede i kirke. Den henvender sig til troende såvel som tvivlere i en ydmyg og ikke-nedladende stil. Bogen er nu udkommet i dansk oversættelse under faglig redaktion af cand.scient. Kristian B. Østergaard og er automatisk udsendt til alle abonnenter af ORIGO. – En fremragende gaveidé til en nabo der tror Darwin har fået det sidste ord.

origonorge.no // skabelse.dk

31

Returneres ved varig adresseændring Returadresse: ORIGO , Tranevej 21, DK-8721 Daugaard

ORIGO i 2019 Tro og viden for 7.-9. klasse. – Dette temanummer giver et bud på, hvordan videnskabelige iagttagelser kan tolkes. Alt nutidigt undervisningsmateriale i biologi er udarbejdet med basis i evolutionsteorien. Temanummeret her sætter fokus på alternativet – skabelsestro. Forskningen i det nye årtusinde peger mere og mere på, at vi mht. udviklingslæren har brug for et paradigmeskifte (en anden måde at anskue tingene på), hvis vi skal holde os til “de mest sandsynlige naturvidenskabelige forklaringer”; også kaldet evidensen. Abonnement for 2019 Vi nærmer os nu slutningen på året. Vi vil sætte stor pris på om du snarest betaler dit abonnement for 2019, så sparer du os for at skulle bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året. Vi vil gerne minde dig om at betale abonnement, men det kræver at vi har din e-mail adresse til abonnement@skabelse.dk. HUSKat et Origo-abonnement løber indtil det opsiges. Vi har valgt at øge abonnementsprisen for 2019 til kr. 250,-. Der er følgende måder du kan betale på:

• • • •

MobilePay til Origo på nummer: 94642 Overføre pengene til Origos konto i Nykredit Bank: 8117-1855683 Bruge IBAN nr. DK6681170001855683 og Swift-BIC: NYKBDKKK Betale via FI-kreditornummer +73< +87640809<

Betalingsservice er pga. vores abonnementstal for dyr en mulighed for os at stille til rådighed. I stedet kan du via din bank eller netbank lave en fast årlig overførsel til den 15. januar hvert år, så fungerer det på samme måde som betalingsservice. Vi håber at du får stor glæde af dit abonnement i 2019.

ISSN 0109-6168

ORIGO nr. 147 | december 2018