Issuu

Origo 119 | december 2010 | kr. 40,- i løssalg

O R I GO om videnskab, skabelse og etik

Darwinismen har erobret Folkekirken Er den 1. trosartikel byttet ud? | side 4

Da de beste var på ferie! En rejse til Mars | side 8

Stephen Hawking ta’r fejl

Kursus i tankeudredning for materialister

'JMPTPm FMMFS WJEFOTLBC Hawking får modspil side 19

Kan ateisten være 100 % konsekvent i sit livssyn? side 23

www.skabelse.dk

O R I GO om videnskab, skabelse og etik

Indhold 4 6 8 11 14 16 18 19 20 22 23

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk

http://origonorge.no

Layout og sats: Layout: Mathias Helmuth Pedersen, www.MathiasPedersen.com Sats:

Flemming Karlsmose, Tlf. 28 51 94 50 E-mail: flemming@skabelse.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

Forsidefoto: Flemming Karlsmose

Darwinismen har erobret Folkekirken

Redaktionskomité i Danmark

Skal våre barn opplæres i usannheter?

Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. tlf. 35 39 76 54, fi nn@skabelse.dk

Da de beste var på ferie!

Holger Daugaard, rektor, cand.scient. tlf. 66 18 41 00, holger@skabelse.dk

Død mand sladrer – [ikke]! Tiktaalik

Knud Aa. Back, fhv. overlærer back@skabelse.dk

Klaus Dahl, cand.theol. tlf. 86 74 21 20, klaus@skabelse.dk

Henrik Friis, erhvervskunderådgiver, cand.oecon. tlf. 35 14 35 39, abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester, soren@skabelse.dk Flemming Karlsmose, PR-medarbejder, multimediedesigner tlf. 28 51 94 50, flemming@skabelse.dk

Summer seminar on ID Firbenede fisk og IT Stephen Hawking ta’r fejl Noe av ingenting

Arne Kiilerich, rådgivende ingeniør arne@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. tlf. 86 41 04 96, bent@skabelse.dk Peter Øhrstrøm, professor, dr.scient. tlf. 98 29 70 61, peter@skabelse.dk Kristian Bánkuti Østergaard, cand.scient. tlf. 61 66 49 23, kristian@skabelse.dk Niels Jørgen R. Vase, freelancer, cand.phil. tlf. 75 86 41 44, info@vactext.dk

Redaksjonsråd i Norge

Frank Tipler om Hawking Kursus i tankeudredning for materialister

Rune Espelid, konsulent, cand.scient. rune.espelid@online.no Willy Fjeldskaar, forskningsleder, professor, dr.scient. willy.fjeldskaar@iris.no Trygve Gjedrem, professor emeritus trygve.gjedrem@nofi ma.no Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, førsteamanuensis, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

30 Indeks

Peder A. Tyvand, professor, dr.philos. peder.tyvand@umb.no

Ansv. red. af dette nummer: Knud Aa. Back

december 2010 Abonnement og bestillinger:

Norge:

Danmark:

Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Henrik Friis, Agervænget 16, DK-7400 Herning. Tlf. +45 35 14 35 39 E-mail: abonnement@skabelse.dk

Sandhed på krykker Når visse videnskabsfolk skal fortælle om virkeligheden, bliver “sandheden” ofte pakket ind i et religiøst-fjendtligt omslag. Oftest i den pop-videnskabelige aftapning. I dette nummer af Origo tager vi temaet op fra sidst: Den filosofiske opblanding i naturfagene. I Origo 118 bragte vi en samtale mellem fysikeren Stephen Barr og biokemikeren Michael Behe om hvad man kan gøre med denne indsovsning af facts i filosofiske betragtninger. Resultatet er at mange mennesker tror at de også nødt til at sluge en form for rendyrket materialisme når de køber den naturvidenskabelige model, og dét kan være svær at fordøje for troens folk. Origo fortsætter derfor også i dette nummer sin utrættelige kamp for den højere oplysning.

ny stil over Origo – både i blad og på hjemmeside. For det nye design står først og fremmest Mathias Pedersen (www.mathiaspedersen.com) i tæt samarbejde med vores nye layouter Flemming Karlsmose. I det nye initiativ ligger også et ønske om at gøre Origo mere tilgængeligt på nettet. Når der skal skrives projektopgaver, er det altid godt at de unge har *ODHOST ved hånden. Men for mange af dem er det sådan at “hvad der ikke findes på nettet, eksisterer ikke!” Derfor er det vigtigt at Origo er tilgængeligt “på webben”. Så det arbejdes der på på fuldt drøn. Mere herom efterhånden som tingene falder på plads. Knud Aa. Back, redaktør på dette nummer. [*ODHOST = Origos Departement for den Højere Oplysning til fremme af Selvstændig Tænkning]

Tak til abonnenterne Her op til årsskiftet skal der lyde en stor tak til enhver som synes det er vigtigt at gøre Origo i stand til at være en korrigerende røst i en noget ensidig mediestrøm. Tak for den praktiske støtte der ligger i at have tegnet abonnement på Origo. [Og som en god idé til julegave kunne man jo tegne et gaveabonnent til ham eller hende der har alt, og som man gerne vil berige med lidt tankekrydderier. Det kan lige nås endnu ved henvendelse til vores kasserer (se herunder).] I vores bestræbelser på at nå længere ud er der ved at komme

Vi ønsker alle Origos læsere en velsignet jul og et godt nytår!

Kære abonnent! Endnu et år er ved at være passeret forbi og et nyt står for døren. Det betyder samtidig at der begynder en ny abonnementsperiode for Origo, nemlig 2011. Du bedes derfor betale dit abonnement hurtigst muligt, så vi ikke skal bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året. Til betalingen er der indlagt et girokort i dette nummer. Du kan også betale ved at overføre til vores konto: Regnr. 1551 og kontnr. 7305753. Abonnementsprisen fastholdes på 150,- kroner. Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for

fra 40,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www. skabelse.dk. Tak for i år. Hav en god jul og et godt nytår. Vi ser frem til en ny Origo-årgang med fire nye spændende numre. Venlig hilsen Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet. Det danske site www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Initiativtagerne til sidens oprettelse i 2001 var Kristian Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) og Bjarne Krak (datamatiker, webmaster) i tæt samarbejde med tidsskriftet ORIGO.

På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. Bemærk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet her. Der henviser vi til kristne hjemmesider.

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av og redigert av professor dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar. Finn det på http://origonorge.no. Her fi nnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

ORIGO

Darwinister udnytter den udbredte misforståelse at darwinisme er konkret videnskab.

Darwinismen har erobret Folkekirken Af Ove Høeg Christensen, journalist (m. DJ)

Lytteren forventer en konfrontation når der stilles ind på P1-udsendelsen hvor den troende og ikke-troende skal diskutere Darwins evolutionsteori. [Se nedenstående henvisning.] Men konfrontationen udebliver. Udsendelsen er en hyggesnak mellem den troende, biskop Kjeld Holm, Folkekirken, og den ikke-troende, professor Helmuth Nyborg. De to er enige om næsten alt. Ateisten Nyborg hævder at Darwins teori er årsag til den erkendelse at alt er meningsløst. Kjeld Holm vil dog ikke sige det på den måde. Han undrer sig for eksempel over skønheden og harmonien ved en solopgang og konkluderer derfor at der må være en dybere mening bag alle fysiske fænomener.

“

Kristendarwinisterne lever derfor i en to-sandhedsopfattelse da de prioriterer at holde fred med darwinismen.

I løbet af samtalen gentager Helmuth Nyborg flere gange at virkeligheden er uden mening. “Der findes kun atomer og molekyler,” fastslår Nyborg. Han modsiges ikke af Kjeld Holm. Biskoppen forsøger at forebygge eventuelle uoverensstemmelser. Han fastslår at han “ikke vil drømme om at flytte så meget som et komma i videnskaben”. Kristendarwinist Biskop Kjeld Holm optræder som den typiske kristendarwinist. Betegnelsen er ikke kendt i Danmark, men nok i Norge. Kristendarwinisme er ikke nogen ny opfindelse. Den hænger grundlæggende sammen med den udbredte angst for at blande tro og viden. Evolutionen er “Guds måde at skabe på”, mener man. Derfor ønsker kristendarwinisterne at holde fred med darwinismen, idet man fejlagtigt mener at darwinisme er ensbetydende med konkret videnskab. Kristendarwinisterne lever derfor i en to-sandhedsopfattelse. Det er mærkeligt og uholdbart: Der kan ikke være to sandheder, skabelse og den darwinistiske forklaring. Men kristendarwinisterne prioriterer at holde fred med darwinismen højt. Konsekvensen er at kristendarwinisterne også afviser intelligent design. Man begrunder denne afvisning med at intelligent design er opfundet af kristne fundamentalister i USA, altså er intelligent design “forklædt fundamentalisme”. Den slags må man absolut tage afstand fra, mener den typiske kristendarwinist.

december 2010

Darwinister, herunder Helmuth Nyborg, har sympati for kristendarwinisterne. Denne meget udbredte form for kristen tankegang er til fordel for den darwinistiske filosofi. Darwinisme er tro Det er ikke mutationer og selektion, men naturalismen der er kernen i darwinismen. Naturalismen er en metafysisk forestilling om at der ikke kan være nogen anden virkelighed end den fysiske. Der findes ikke andet end atomer og molekyler. Alt andet er fantasi og overtro, mener man. Som universitetsuddannet teolog må Kjeld Holm være klar over hvad naturalisme går ud på. Men han nævner ikke ordet en eneste gang i udsendelsen. Kjeld Holm legitimerer dermed naturalismen der er kernen i den darwinistiske ideologi. Helmuth Nyborg overser at han selv er troende, i og med at han tror på at den fysiske virkelighed dybest set er uden mening. Alt kan forklares med materielle årsager: atomer, molekyler og tilfældigheder, mener Nyborg. Darwinister, eller rettere naturalister, misbruger teorien om mutationer og selektion på det groveste. Man fremfører darwinismen som en autoritet. Hvis nogen stiller spørgsmålstegn, henvises der til at evolutionen er en “videnskabelig kendsgerning” i lighed med for eksempel tyngdekraft og bakteriers resistens.

“

Helmuth Nyborgs udsagn om at naturen er meningsløs, kan ikke bruges til noget som helst i det videnskabelige arbejde.

Teorien om mutationer og selektion er et værktøj. Men dette værktøj kan ikke bruges til at konstruere filosofiske “sandheder” om livets oprindelse. Det er underligt at dette ikke blev påpeget af Kjeld Holm. Det er også underligt at Kjeld Holm ikke kan eller vil gennemskue at evolutionen fra celle til pattedyr er ønsketænkning. Årsagen må være at Kjeld Holm som kristendarwinist ikke ønsker at udfordre darwinismen. Både Holm og Nyborg undlader at nævne mikroevolution med et ord. Det skyldes at ordet er bandlyst af moderne darwinisme. Mikroevolution er noget konkret og virkeligt som man i dag ikke ønsker at beskæftige sig med. Årsagen er at mikroevolution stiller en række kritiske spørgsmål ved teorien om biologisk udvikling fra celle til pattedyr.

Darwinismen har erobret Folkekirken

ORIGO Generalisering og ønsketænkning Som alle andre darwinister generaliserer Holm og Nyborg. De ønsker ikke at tage stilling til eller forholde sig til noget konkret. Darwinisme er abstraktioner og generalisering. Det er af den grund at praktisk videnskab ikke kan bruge den ideologiske darwinisme til noget som helst. Videnskaben kan kun forholde sig til det konkrete og observerbare, for eksempel mutationer, selektion og lovene om nedarvning.

“

Naturalister misbruger teorien om mutationer og selektion på det groveste.

Helmuth Nyborgs udsagn om at naturen er meningsløs, kan ikke bruges til noget som helst i det videnskabelige arbejde. Der er ingen videnskabelige observationer der tyder på at naturen er uden mening, tværtimod. Påstanden om meningsløshed er ren filosofi. P1-samtalen mellem Holm og Nyborg understreger at darwinisme er en trossag uden holdepunkter i virkeligheden. Darwinist og biolog Kaj Finster, en af hovedpersonerne bag evolution.dk, giver et andet og typisk eksempel på en sådan trossag. Læs også OHC’s blogindlæg »Darwinisme er en tro i modstrid med naturlovene«. – http://eftertanke.dk viser vej.

Darwinismen har erobret Folkekirken

Naturalismen er den trosforestilling at altt kan forklares ud fra fysikkens love. t Darwinismen har naturalismen som filosofisk base, ikke empirisk forskning. t Empiri har med bevisets stilling at gøre. Hvor ligger den bedste forklaring? Hvad er der mest empiriskk belæg for? t Evolutionen som “videnskabelig kendsgerning” er ren ønsketænkning. Enhver kan afprøve hvordan tyngdekraften virker. Enhver “prøve på evolution” henviser altid til mikroevolution. t Præbiotisk (kemisk) evolution er forestillingen om at uorganiske molekyler af sig selv kan finde sammen i organiske. Med andre ord: At livet kan blive til af sig selv. t Mikroevolution. Dette begreb er første gang brugt på engelsk af en af darwinismens egne store kanoner Theodosius G. Dobzhansky helt tilbage i 1937, i bogen Genetics and the Origin of Species. Begrebet er altså ikke “opfundet” af darwinkritikere. t Makroevolution (at arter kan forvandles til noget gennemgribende nyt, øgle til fugl, bjørn til hval, abe til menneske, fx) påståss at være en uproblematisk videreførelse af mikroevolution. Påstanden savner ethvert empirisk belæg. t ID (intelligent design) er “opfundet” af forskere der i det nye årtusinde ikke har kunnet få virkeligheden til at passe med de gamle neodarwinistiske forklaringer. Det er deres forskning der har “tvunget dem”, ikke eventuelle teologiske overvejelser. t Design kan erkendes af ethvert menneske i det øjeblik man ser det. Designet i naturen er en tør, nøgtern konstatering, ikke noget man skal have Biblen i hånden for at kunne få øje på. Henvisning til den pågældende radioudsendelse på P1: http://www.dr.dk/P1/Serier/Sommerhoejskole_paa_P1/ Temaer/

skabelse.dk

w e i v r e ORIGO int Knut Sagafos besøker Trygve Gjedrem. En samtale med utgangspunkt i en biologibok fra 2003

Skal våre barn opplæres i usannheter? En vakker og solrik sommerdag sitter den 81-årige Trygve Gjedrem på sitt kontor hos Nofima (tidligere Akvaforsk) på Ås og jobber. Ingen vanlig pensjonist dette, nei. Professor emiritus Trygve Gjedrem er vant til å jobbe. Helt siden han som ung gjerne kunne tenke seg å bli bonde, har han jobbet for å bidra i matproduksjonen i Norge på sin egen måte, nemlig på forskningsplanet. Lenge drev han med avlsforskning på °sau, senere ble han leder for Institutt for akvakulturforskning som har vært sentral i utviklingen av fiskeoppdrett i Norge. Trygve Gjedrem ble i 1998 omtalt som en av 10 forskere i Norge som var mest kjent internasjonalt. I år 2000 ble han også tildelt Den kongelige Norske Sankt Olavs Orden, Ridder av 1. klasse. Professor Gjedrem har mottatt en rekke utmerkinger og priser og i tillegg til å ha skrevet en rekke vitenskapelige artikler, så har han også skrevet flere fagbøker. Jeg ble bedt om å gå inn i dette fordi husdyravl hadde så mye å tilføre fiskeoppdrettnæringen. Det dreier seg jo om matproduksjon, om °fôr og om °foredling av egenskaper. Og dette kunne vi i husdyrproduksjonen.

I dag er jo fiskeoppdrettsnæringen blitt enda viktigere enn kjøttproduksjonen, og Gjedrem forklarer at i Norge i dag produseres det mer enn 800 tusen tonn fisk og vel 300 tusen tonn kjøtt. Denne foredling av egenskaper – her i betydning gi større avkom – passer kanskje godt med Darwins teori? I alle fall brukte Darwin menneskets evne til å frembringe ulike egenskaper hos dyr som et argument for at naturen dermed kunne frembringe alle mulige forandringer hos dyrene – over lang tid. Professor Gjedrem kjøper imidlertid ikke argumentasjonen her.

«Hvordan oppsto så det første liv? Ansamlinger av organiske molekyler og ustabile former for celler med evne til selvkopiering har trolig oppstått og gjenoppstått flere ganger gjennom millioner av år før de for °drøyt 3,8 milliarder år siden ble stabile celler av en type som likner på enkelte av de nålevende bakteriene.» BIOS, 3BI, grunnbok, 2003, Sletbakk, Gjærevoll, Håpnes og Dag O. Hessen, s. 176. Ved en avlesing av sitatet over hentet fra en lærebok i biologifaget i den °videregående skole utbryter Gjedrem at disse må ha en stor tro: Det finnes ikke antydning til noen teori – så vidt meg bekjent – om hvordan det har blitt liv av uorganisk materiale. Jeg har aldri sett spor av bevis for at det er mulig. Og videre at denne første cella skal være opphav til alt det mylderet vi ser. De som hevder dette, må ha en fantastisk sterk tro.

Vi vet i dag at selv de enkleste celler er uhyre kompliserte og har en rekke sammensatte funksjoner for å kunne fungere. Til tross for dette læres elever i dagens videregående skole opp til at det ikke er vanskelig å forestille seg at de kan lage seg selv over tid. «Alene er DNA og RNA lite verdt. De må ha et avskriftsmaskineri i cellene. Det vil si at RNA “leser” bokstavkoden i DNA-et og oversetter den til proteiner. Sett ut ifra noen hundre millioners prøving og feiling er likevel ikke en slik levedyktig kombinasjon på noen måte urealistisk eller vanskelig å forestille seg.» Samme bok, s. 177.

Utvalget eller seleksjonen kan ikke frembringe nye gener. Det vi gjør, er å endre frekvensen av ønskede gener innenfor en art som f eks laks eller °storfe. Men jeg har aldri hørt – innen for husdyravl – at noen tror eller har planer om å lage nye arter.

december 2010

Skal våre barn opplæres i usannheter?

ORIGO Gjedrems kommentar til sluttsitatet over er at det er usant. Rett og slett. Så skal altså våre barn opplæres i usannheter. Eller sagt på en annen måte, det er en tro på sin egen forestillingsevne. Denne ateistiske tro blir formidlet i dagens biologibøker. Mutasjoner sies å være en sentral drivkraft i evolusjonen. Det blir presentert som en egen læresetning i boka. Men det er problemer knyttet til å hevde at dette er en viktig drivkraft. Mutasjoner kan enkelt forstås som en feilaktig rekombinasjon av DNA-koden. Den er som regel negativ og har normalt negativ innvirkning på avkommet. Videre sier Gjedrem: De negative mutasjonene som ikke fjernes pga. dårlig fitness, blir også lagret. Det er grunnen til at nære slektninger også bør unngå å få barn sammen. De øker sjansen for at disse opplagrede mutasjonene slår ut i avkommet. Så lenge en holder seg til fjernere relasjoner, så går det gjerne bra. I fjor utkom en bok med tittelen “The Signature in the Cell” av S. Meyer. Boka kom på lista over de ti mest solgte vitenskapelige bøkene i 2009 og påviser det som Trygve Gjedrem hevder, at det i alt liv finnes en kode som ikke kan skrive seg selv – nemlig DNA. Meyer tar ikke stilling til hvem som står bak signaturen, men tror at det er Gud. Han skiller således mellom tro og vitenskap. Trygve Gjedrem skrev om det samme i sin lærebok “Genetikk og avlslære for akvakultur” fra 1995 der han problematiserte evolusjonsteorien:

Hos store kunstnarar er det ofte fellestrekk i kunstverka deira slik at når ein kjennar av kunsten ser eitt av kunstverka, kan han ofte seie kven som har laga det. Det er òg vanleg at kunstnaren set signaturen sin eller eigedomsmerket sitt på kunstverket som han har laga, for å vere viss på at det kjennast att og skiljast frå andre. På same måten kan vi seie at Gud har signert skaparverket sitt med DNA-molekylet som sitt eigedomsmerke eller bumerke som han har lagt inn i kvar einaste levande celle i alle organismer.

[Redaktionelt: Da vi i Origo normalt holder os til dansk og norsk bokmål, oversætter vi lige dette herlige citat fra nynorsk til dansk:] Hos de store kunstnere finder man ofte fællestræk i deres kunstværker. Disse gør at kendere, når de ser et af den pågældendes værker, ofte kan se hvem der har lavet det. Det er også almindeligt at kunstneren har sat sin signatur eller sit “bomærke” på kunstværket. Så er han sikker på at det kan skelnes fra andres. På ganske tilsvarende vis kan vi sige at Gud har signeret sit skaberværk. Men hvilket bomærke eller hvilken signatur har Gud så brugt? – Det DNA-molekyle han har lagt ind i hver eneste levende celle i alle organismer.

norsk-dansk ordliste [ord mærket med ° i teksten] sau – får, et uldent husdyr fôr – foder foredling – forædling storfe – kvæg (jf. gl.da.: storfæ) i mods. til småkvæg der består af får og geder (nyno.: sauer og geitar) drøyt – godt og vel videregående skole, den – (svarer til de danske) ungdomsuddannelser

Skal våre barn opplæres i usannheter?

skabelse.dk

ORIGO

Du husker fra den gangen du var noen år yngre enn nå. Du gikk på barneskolen, og det kom noen bort til deg og sa: “Du er den beste i klassen til å spille fotball – når de andre er på ferie, altså!”

Da de beste var på ferie! Et essay om ID av Knut Sagafos

Bygdøy Allé i Oslo

Jeg stilte meg følgende spørsmål da jeg en dag gikk nedover Bygdøy Allé i Oslo: – Står de kastanjetrærne helt tilfeldig i passende avstand to og to på hver side av Bydøy Allé, eller er det en plan bak at de står slik langs en flere hundre meter lang gatestrekning? Med andre ord har en byplanlegger først tenkt og anlagt veien og siden plantet kastanjetrærne på hver side av veien? Eller – vokste kastanjetrærne tilfeldig opp der de står, og så anla man veien innimellom trærne slik at de dannet en fin allé. Vi vet selvsagt at noen planla og anla Bygdøy Allé. Men tenk nå at du ikke visste helt sikkert opprinnelsen til Bygdøy Allé. Da må du nok innrømme at den siste forklaringen, nemlig at trærne vokste tilfeldig opp på en slik symmetrisk måte, er en mulighet. Den er riktignok lite sannsynlig. Den stemmer dessuten også veldig dårlig med vår erfaring. Men det er den beste forklaringen dersom man ikke får ta med de forklaringene som inkluderer intelligens – her mennesker. Det finnes et amerikansk romforskningsprogram som søker etter utenomjordisk liv, SETI, dvs. Search for Ekstraterrestrial Intelligence. Dersom du har sett filmen Contact med bl.a. annet Jodie Foster, så har du en god idé om hva jeg snakker om. SETI-programmet har bl.a. sendt materiale ut i rommet som skal overbevise

december 2010

romvesenene om at vi er intelligente. Man har på forhånd reflektert over kriterier for å gjenkjenne intelligens. Man har kommet fram til at intelligens kan gjenkjennes i et spesielt og objektivt mønster blant mange andre tilfeldige muligheter, og ved at mønsteret dessuten er tilstrekkelig komplisert. I Bygdøy Allé er selve allén et slikt mønster av trær som ikke dannes av seg selv i naturen. Måten kastanjetrærne står på i forhold til hverandre er et utrykk for at noen har planlagt dette. Det er ikke tilfeldig fordi de står i et bestemt mønster som vi alle kan gjenkjenne. De står i en fast avstand i forhold til hverandre og på hver sin side av veien. Dette er det så liten sannsynlighet for skulle skje ved en tilfeldighet at vi skjønner at det står intelligens bak.

“

Måten kastanjetrærne står på i forhold til hverandre er et utrykk for at noen har planlagt dette.

La oss vende oss mot verdensrommet. Du er det første menneske på planeten Mars. Du skal undersøke noen strukturer på planeten Mars’ overflate. Strukturer er jo enkle mønstre. Noen av disse skyldes naturkrefters samspill, og andre skyldes intelligente vesener som du og jeg. Nå har jo verken du eller jeg eller noe annet menneske vært på Mars før. Altså må strukturene på Mars skyldes naturkreftenes samspill. Stopp litt! Nå tok forklaringen om en mulig marsintelligens ferie bare fordi strukturen ikke kan skyldes mennesker. Det er ikke rimelig. La oss heller undersøke strukturene. Dersom disse strukturene viser seg å ha et tilstrekkelig komplisert mønster, og det er helt usannsynlig at naturkreftene kan lage dem, og vi dessuten vet at vi mennesker ikke kan stå bak dem, så må vi kanskje vurdere marsintelligens.

Da de beste var på ferie!

ORIGO Marslanding Landingen på Mars gikk knirkefritt. Kjøretøyet ditt fungerer som det skal, og du styrer spent i retning marsstrukturene. Etter å ha kjørt et par timer nærmer du deg området hvor strukturen i marsoverflaten skal være. Du ser et område begynne å tegne seg. Det må være på størrelse med en europeisk storby. Du ser ansamlinger av noe som ser ut som kjemperullesteiner. “Steinene” er ovale i form; men noen er også formet som firkantete prismer med avrundede kanter. Men de er store. Hvordan skal man kunne forklare dette bare ved tilfeldigheter? Du virker nærmest overbevist om å finne bevis for liv på Mars der du kjører i NASA’s komfortable jeep. Nåja, ikke så komfortabel kanskje, men du kommer da nærmere. Du kjenner at det bruser i blodet, du er i ferd med å skrive historie. Et lite skritt for deg, men et stort skritt for menneskeheten. Småbyer “Steinene” er gjennomsiktige, viser det seg. De ser ut som enorme hus, bare at veggene er laget av et fleksibelt materiale, en slags supersterk geleaktig konsistens. Fremdeles er du langt unna. Du ser nå at det er bevegelse inni “husene”. Du kommer enda nærmere. Husene ser nå nærmest ut som “småbyer”. Du ser veisystemer som frakter en mengde materiale. Fremdeles ingen tegn til intelligente vesener i og for seg. Men noen må jo ha laget alle disse byene eller hva det er. Byer blir ikke til tilfeldig. Det jo er alle skjønt enige om. Etter et par dagers observasjon har du vært vitne til noen helt utrolige begivenheter, men fremdeles ingen tegn til intelligente vesener. Hver by har sine egne fabrikker. De lager ulike maskiner eller maskindeler. Maskinene brukes til mange forskjellige ting, de rydder opp i eksisterende fabrikker eller de lager nye fabrikker.

Du ser også et så avansert transportsystem at selv innkjørselen til New York minner om en enkel landevei. Her fraktes de ulike delene fra det ene stedet til det andre med en hastighet og nøyaktighet som får deg til å måpe. Og veiene går i rommets dimensjoner, det er et tredimensjonalt veinett, rett og slett. Da du forsøkte å følge produksjonsprosessen i byen, så du at det meste startet fra hovedbygningen. Denne svever midt i byen og har en mengde porter i alle retninger. Ut av denne bygningen kommer det flere togkjeder med ulike smådeler. Et av togene kjører gjennom en ny stor bygning. Vel ute på andre siden kommer toget i forstørret utgave, noe mystisk har skjedd. Det nye toget fraktes så til en tredje fabrikk. I denne tredje fabrikken settes antakelig togdelene sammen, for ut kommer det en eneste stor del, en sylinder. Straks sylinderen har kommet ut, blir den tatt med av en taxi-liknende maskin. Den kjøres til utkanten av "byen”. Der settes sylinderen sammen med en mengde andre deler. Den ferdige maskinen ser ut til å bli en slags propell. Det er en propell der sylinderen inngår som en del av propellen i den ferdige maskinen. Alle de andre delene i sylinderen er antakelig dannet på en tilsvarende måte. Og propellen virker med det samme den er laget! Det ser ut som om det er en slags forbrenningsmotor. Utrolig!

“

… du har funnet bevis for intelligent liv …

Dødt materiale Men alt i “byene” synes å være dødt materiale. Merkelig. Du får assosiasjoner til en automatisk framtidsby der roboter betjener alle ting og alt som er, er døde hus, døde biler, døde fabrikker. Men som likevel tikker og går. Skremmende! Selv om marsvesenene glimrer med sitt fravær, er du likevel ikke i tvil om at du har funnet bevis for intelligent liv på Mars. Marslandskab. Illu.: Dreamstime

Da de beste var på ferie!

skabelse.dk

ORIGO Det beste beviset er nok fotoserien du tok av en “småby” som omorganiserte seg og delte seg i to. Alt skjedde i løpet av noen få minutter. Hele byen med alle sine fabrikker og transportsystemer ble kopiert, helt presist. Begge byene kunne etter denne omorganiseringen gjøre nøyaktig det samme som den første kunne tidligere. Det var som å se på et mirakel. Intelligensen til disse vesenene ligger langt foran menneskenes, virker det som. Disse “byene” på Mars kunne blitt til tilfeldig … jo da, det er sant. Men bare dersom alle forklaringer om intelligens var på ferie.

“

… men bare dersom alle forklaringer om intelligens var på ferie.

Din observasjon på Mars var fantasi. Men metoden for å bedømme om noe er et produkt av intelligens eller kun en tilfeldighet, er virkelig nok. Det er en egen vitenskapelig disiplin som beskjeftiger seg med disse problemene, den kalles intelligent design (ID). Naturvitenskapens observasjon av de minste cellene likner din observasjon på Mars. Cellerne Cellene er slike automatbyer. Cellene inneholder slike fabrikker og veinett, i miniatyr. Du vet vel at du får plass til millioner av slike celler eller miniatyrbyer i et lite fingerbøl. Disse nøyaktige observasjonene av cellene har i de siste årene blitt muliggjort takket være presise elektronmikroskop. Sannheten er imidlertid at cellene er så mye, mye mer kompliserte

december 2010

enn det som ble beskrevet som observasjon av marsbyer. Den akademiske verden må erkjenne at vi ennå ikke har klart å lage noen fabrikk som er i nærheten av det produksjonsnivået som de enkelte cellene har, relativt sett. Heller ikke er vi i nærheten mht. miljøbevissthet. Cellene resirkulerer det materiale som ikke brukes eller som går i stykker.

“

… vi kjenner ikke til noen naturkrefter som kan lage en slik celle …

Men noen likheter er det jo med vår marsobservasjon. Cellene er bygd opp av dødt materiale, og det er døde molekyler som lages og brytes ned. Vi vet også at den første tenkelige cella på vår jord måtte ha vært i stand til alt det som ble beskrevet i Marsbyen og litt til. Men vi kjenner ikke til noen naturkrefter som kan lage en slik celle med alle dets bylike, fabrikkaktige automatiske liv. Nå vet både du og jeg at ingen mennesker var til stede og laget den første cella på vår jord. Altså må naturkreftene ha laget den. Stopp litt! Vi vet jo at ingen naturkrefter kan bygge slike byer. Nettopp. Her har intelligensen tatt ferie. Fremdeles så er den dominerende vitenskapelige forklaringen på livets opprinnelse at det har blitt til av seg selv – men det er altså når alle de andre intelligente forklaringene har tatt ferie.

Da de beste var på ferie!

Bo ga nm eld e ORIGO lse

Interaktiv boganmeldelse. Vi har prĂ¸vet noget nyt, nemlig at MBWF FO JOUFSBLUJW CPHBONFMEFMTF QĂŽ CMPHHFO %FO LBO NBO m OEF QĂŽ http://intelligentdesign.blogsome.com eller pĂĽ http://eftertanke. dk/. Her bringer vi et udsnit af tredje del.

DĂ¸d mand sladrer â€“ [ikke]! K. Aa. Back

Alt i alt, altsĂĽ, en gennem usympatisk fyr â€“ over for den roligt afbalancerede vismand Darwin. Bogen bringer dette billede af Owen. BemĂŚrk, han har ikke horn i panden!

I Hanne Stragers bog Som at tilstĂĽ et mord omgĂĽs forfatteren begrebet fossiler pĂĽ en smart og besnĂŚrende mĂĽde. Det er lige fĂ¸r at man overbevises om at den gamle lĂŚrdom dĂ¸d mand sladrer ikke, ikke lĂŚngere gĂŚlder. FortĂŚller HS da livets historie ud fra de dĂ¸de fossiler? Nej, al den stund at fossiler ikke fortĂŚller ikke livets, men alene dĂ¸dens historie. Da jeg i sin tid, i 60â€™erne, troede pĂĽ evolutionen, var det vel fĂ¸rst og fremmest Ă¸glefuglen, Archaeopteryx, der havde overbevist mig om at der var masser af overgangformer blandt fossilerne. Som tiden er gĂĽet siden da, er der kommet flere fossiler til, men samtidigt har et bestemt billedet hos mig vokset sig stĂŚrkere i samme ĂĽremĂĽl, nemlig at for darwinister er fortolkningen af fossilerne det vigtigste â€“ frem for en ĂĽben, nĂ¸gtern konstatering af hvad fundene rent faktisk kan fortĂŚlle. Her danner HSâ€™ forhold til fossiler et skoleeksempel pĂĽ den ideologiske spĂŚndetrĂ¸je fossilmaterialet lĂŚgges i. UdmĂŚrket illustreret af HSâ€™ fortĂŚlling om netop Ă¸glefuglen.

[â€Ś] Kort tid efter at Arternes Oprindelse var udkommet, mĂ¸dtes Darwin med ham, men det var et ubehageligt mĂ¸de[!]. Under en hĂ¸flig overflade var Owen arrogant og bidsk og havde vanskeligt ved at fĂĽ sagt noget pĂŚnt[!] til sin tidligere gode ven. â€œDet interesserer os ikke hvad Hr. Darwin tror eller er overbevist om, kun hvad han kan bevise,â€? snerrede han[!] til Darwin der fredsommeligt[!] gav ham ret i at han jo nok havde forsyndet sig en del pĂĽ det omrĂĽde. Darwin lovede at han ville prĂ¸ve at modificere disse â€œjeg trorâ€? og â€œjeg er overbevist omâ€? i en kommende udgave. Owen gned salt i sĂĽret og vrĂŚngede[!] af Darwin: â€œDerved Ă¸delĂŚgger De jo hele bogen, det er jo det der er hele charmen ved det, det er jo selve Darwins vĂŚsen.â€?

Ideologisk brug af Owen I brugen af Darwins kollega Richard Owen fĂĽr vi et eksempel pĂĽ de skiftende argumentationsvinde man tit mĂ¸der i evolutionsforsvaret. HS skriver bl.a.: [p.35] Owen var et godt valg til de fossile knogler.[!] Han var en begavet anatom[!] der havde et omfattende kendskab[!] til mange forskellige dyregrupper â€“ bĂĽde nulevende og uddĂ¸de arter.

Som dette citat viser, er der altsĂĽ ikke noget i vejen med Owen da Darwin vender hjem fra sin jordomrejse. [HSâ€™ positive vendinger har jeg fremhĂŚvet foran â€œ[!]â€?.] Men sĂĽ skal jeg ellers love for at vinden vender. Fra at vĂŚre regnet for at vĂŚre en videnskabelig autoritet pĂĽ fossiler, pĂĽ siderne 34ff, skildres han, pĂĽ siderne 113ff, som arrogant og uden den store forstand pĂĽ tingene:

DĂ¸d mand sladrer â€“ [ikke]!

Det er selvfĂ¸lgelig en meget smart mĂĽde at nedtone den faglige kritik pĂĽ, ved at miskreditere den der har en del saglige indvendinger. Darwins beretning er lidt anderledes, som man kan overbevise sig om ved at slĂĽ op pĂĽ Darwins breve (2. del)

skabelse.dk

ORIGO på darwin-online.org.uk. Her hedder det nemlig (jeg har ladet det engelske brevhoved stå, så er det lettere at finde de citater jeg har oversat fra denne fremragende hjemmeside): C. Darwin to C. Lyell. Saturday [December 5th, 1859]. […] Og hvor er jeg spændt på at høre hvilken retning Owen vil vælge: Jeg er bange for at han vil være stærkt imod os; men han har skrevet en yderst åbensindet notits efter at have modtaget min bog, og han har sagt at han absolut er parat til at overvejen mine argumenter på en fair måde og uden forudfattede meninger. […] C. Darwin to C. Lyell. Down, Saturday [December 12th, 1859]. … Jeg har haft en lang samtale med [navn streget ud] som De sikkert gerne vil høre lidt om. … Når det kommer til stykket, er der flere ting der giver mig indtryk af at han ikke ligger så langt fra os. … Han sagde faktisk at min forklaring var den bedste han nogensinde havde set på skrift om artsdannelsen. Jeg sagde at det var jeg meget glad for at høre. Han skar mig dog af: “Nu må De endelig ikke tro at jeg er enig med Dem om alt.” […] [page] 241 Jeg spurgte ham hvad han fandt det svageste ved min bog. Han svarede at han ikke kunne pege på noget specielt. Men tilføjede: – “Hvis jeg skal kritisere noget, må jeg sige: Vi ønsker ikke at vide hvad Darwin tror eller er overbevist om, men hvad han kan bevise.” Jeg erklærede mig fuldt ud indforstået og måtte i sandhed erkende at jeg nok i høj grad havde forsyndet mig i dette forhold, og forsvarede mig med at mine argumenter var et forsøg på at opstille en teori og se hvor mange kendsgerninger som denne teori kunne give en forklaring på. Jeg tilføjede at jeg ville bestræbe mig på at modificere alle passager med “jeg tror” og “jeg er overbevist om”.

Så følger Owens skarpe bemærkning om at Darwin derved ville ødelægge sin bog. Owen slutter sin bredside af med at Origin forklarer alt for meget, hvilket får Darwin til at bemærke at enten er hans bog meget dårlig eller også meget god. Men OBS lige her: Darwin opfatter deres uenighed som faglig betonet. Og at det akademiske dekorum imellem dem forfalder med årene, er jo set både før og siden når forskere er (meget) uenige om faglige spørgsmål. Samme brev til Lyell afslører i øvrigt samtidigt at det ikke kun var Owen der var lidt skeptisk over for Darwins argumenter: Jeg har ad omveje hørt at Herschel kalder bogen for “the law of higgledy-piggledy” – “loven om hulter til bulter”: Hvad det betyder, er jeg ikke klar over, men det er tydeligvis fuld af foragt. Hvis det forholder sig sådan, er det virkelig et slag der må tage modet fra en.

Så at antyde at kritikken alene kommer fra Owen fordi denne af en eller anden grund skulle være blevet sur på ham, turde være noget misvisende. I stedet for kunne man fx gå ærligt ind i en overvejelse af om Owen (og andre med ham) monstro skulle have en pointe i sin faglige kritik! (Darwinbogen afslører hvor mange gange Darwin bruger tros-argumentet i førsteudgaven af Origin.) At HS er nærmest religiøs i sit karaktermord på Owen, kommer tydeligst frem i afsnittet “Archaeopteryx dukker op” (s. 116f ). Her hedder det:

Det er vist ufrivilligt at HS’ bog kommer til at illustrere at “ét lille hår kan blive til fem fjer!” Se fx på halerne af de to fossiler. Der turde vist være en lille forskel på de tydelige svingfjer øglefuglen er forsynet med, og så den hårlignende gevækst dinoen har samme sted. – Hår?! Jamen, er det ikke noget pattedyr har!

december 2010

Død mand sladrer – [ikke]!

ORIGO […] Det første eksemplar af Archeopteryx der blev fundet, kom til stor fortrydelse i Tyskland til London. Det blev solgt […] til British Museum, hvor Richard Owen ivrigt stod og ventede på det. […] Owen spildte ikke tiden, han færdiggjorde sin beskrivelse på kort tid[!] og præsenterede blot nogle måneder efter sine observationer for The Royal Society. Men Darwin skulle ikke lægge for meget i hans beskrivelse, sagde Falconer. “Den er forhastet. Den fugl er meget mere forbavsende end det er gået op for [ham der har beskrevet den].” Owen, der bestemt ikke var tilhænger af Darwins teori [og ergo på forhånd diskvalificeret som fagmand!], så det selvfølgelig[!] ikke som en mellemform af noget som helst, det var en fugl, en mærkelig fugl med tænder og hale, men afgjort en fugl, fortalte[!] han tilhørerne i The Royal Society.

Og da nu fagligheden stiller sig på tværs over for darwinisternes fantasifulde forestillinger, må man jo hellere tilkalde darwinismens ypperste præst: Huxley. Og det sker på trods af at han – i sammenligning med Owen – ikke havde en sk’disse forstand på fossiler. Så her er det tydeligvis troen der afgør om man er ekspert på fossiler eller ej. Og Huxley har så sandelig den rette tro! Ikke så mærkeligt at man har kaldt ham Darwins bulldog: Tromle ned-argumenter var hans speciale. Vi citerer igen fra HS’ bog:

Tlf. 5555 9800 Fax 5555 9820

danadm@danielsen.vgs.no www.danielsen.vgs.no

Død mand sladrer – [ikke]!

Huxley […] medgav at krybdyr og fugle overfladisk set var langt fra hinanden […] Men ifølge Huxley var der alligevel mange træk hos Archaeopteryx der pegede mod en oprindelse hos krybdyrene; både tænderne, den lange krybdyrlignende hale og kløerne på vingerne peger i den retning. I en artikel der blev publiceret kort efter, tog han skridtet fuldt ud og foreslog at fuglene nedstammer fra dinosaurerne.

Det skulle så vise sig at det ikke var sidste gang Huxleys religiøse overbevisning gik hen og blev en indiskutabel sandhed blandt darwinister. Det kom i høj grad til at gælde da Huxley fik den geniale idé at sætte en række abeformer op på række – med mennesket som det magnifikke slutled. Også kaldet evolutionens ultimative ikon! Men netop i forholdet til øglefuglen er de fleste palæontologer i dag tilbøjelige til at give Owen ret: Archaeopteryx er en fugl, nix weiter! Læs den mere omfattende anmeldelse på bloggen eftertanke.dk.

Kristen friskole midt i Bergen sentrum Be om skolebrosjure

skabelse.dk

ORIGO

En håndgranat i tetrapodernes udvikling. Fossilerne siges at fortælle evolutionshistorie. Men se lige her hvordan det nu er gået med en at de helt store “overgangsformer”.

Tiktaalik Leif Asmark Jensen

De senere år har evolutionisterne peget på Tiktaalik som et flot eksempel på fundet af et “missing link”, en velbevaret fisk der er blevet vidt og bredt udråbt som et stadium på overgangen fra fisk til tetrapoder (firlemmede landhvirveldyr, dvs. padder, krybdyr, fugle og pattedyr). Tiktaalik var en “elpistostegaliansk” fisk, en stor rovfisk, der levede i lavvandede områder og delte nogle af tetrapodernes træk, men var samtidigt fuldt ud en fisk med finner og gæller. I 2009 skrev Nature: I 2006 beskrev Edward Daeschler og hans kolleger nogle bemærkelsesværdigt velbevarede fossiler af en elpistostegid ved navn Tiktaalik der tillader os at danne os et godt billede af et vandrovdyr med tydelige ligheder til tetrapoder – lige fra dens bøjelige nakke til dens meget lemmelignende finnestruktur. Fundet og den omhyggelige analyse af Tiktaalik giver os viden om stadiet før tetrapoderne udviklede sig, og viser at fossillagene indeholder overraskelser, om end de er helt i overensstemmelse med evolutionær tankegang.

Ordforklaring elpistostegid (pluralis: elpistostegider) kaldes alle kvastfinnede fisk (Coelacanther) fra sen Devon

Fossiler fra Wikipedia, Tiktalik fra Belgien, forlem på Tiktaalik og kranium fra Tiktaalik.

Så netop da alle troede at nu var der faldet ro og enighed over feltet, kaster et nyt fossilfund alting tilbage i smeltediglen. Aftryk af en ukendt tetrapode er blevet fundet i bjergarter der er ti millioner år ældre end Tiktaalik. Janvier og Clement skriver nu i Nature [Janvier, P. & Clement, G. Muddy: Tetrapod Origins, Nature 463, 40-41, 7.1.2010] at sporene forekommer i

bjergarter der “med sikkerhed kan henføres til Nedre og Mellem Eifelium, hvilket svarer til en alder på omkring 395 millioner år.” Med et pennestrøg udelukker dette ikke blot Tiktaalik som en mulig forfader til tetrapoderne, men også alle andre kendte repræsentanter for elpistostegiderne. Fremkomsten af tetrapoder anses nu for at være sket 20 millioner år tidligere end man hidtil har troet, og disse tetrapoder må have eksisteret sideløbende med elpistostegiderne. Endnu er fossillagene kommet med en stor overraskelse, men denne gang ikke en der “er helt i overensstemmelse med evolutionær tankegang.” Det er et fund der ikke var forudset og slet ikke passer ind den generelle konsensus. Janvier & Clement:

Oversat fra fransk Wikipedia

Fra http://intelligentdesign.eftertanke.dk/2010/01/12/ en-handgranat-i-tetrapodernes-udvikling/12.1.2010

Nu kaster Niedzwiedzki og kolleger en håndgranat ind i det billede. De indberetter det lammende fund af aftryk af tetrapoder med tydelige fingerled fra Zachemie, Polen, fund der med sikkerhed kan dateres til den nedre del af Eifelium (397 mio. år) [se figur]. Denne lokalitet (et gammelt stenbrud) har afsløret en halv snes aftryk der er afsat af flere individer der var fra 0,6 til 2,5 meter i længde, og talrige isolerede fodspor der er fundet på brudstykker af ur [“ur” er det geologiske udtryk for nedstyrtede sten]. Sporene går forud for de ældste skeletrester af tetrapoder med 18 millioner år og – endnu mere overraskende – de tidligste elpistostegalianske fisk med omkring 10 millioner år.

Natures redaktør bemærkede: Fundene antyder at elpistostegiderne, som vi kender dem, var nogle sent overlevende levn i stedet for direkte overgangsformer, og de fremhæver hvor lidt vi i det hele taget ved om de terrestriske hvirveldyrs tidlige historie.

Henry Gee, en af redaktørerne på Nature, skrev i en blog: Hvad betyder alt dette? Det betyder at den nydeligt anrettede sammenhæng imellem stratigrafien og fylogenien, hvor elpistostegiderne repræsenterer en overgangsform i den hurtige evolution af tetrapoder i Mellem Frasnium, er en grusom illusion. Hvis, som de polske fodspor viser det, tetrapoderne allerede eksisterede i Eifelium, har et enormt evolutionært hul åbnet sig under vores fødder.

I en anden blog diskuterer Ed Yong betydningen af fundet og er tydeligvis imponeret af tilslutningen fra en anden garvet forsker der har været direkte involveret i at forstå tetrapodernes udvikling:

december 2010

Tiktaalik

ORIGO Rekonstruktioner fra Wikipedia

* EFO HFPMPHJTLF UJETTLBMB CFUFHOFS &JGFMJVN FU LSPOPTUSBUJHSBmTL USJO J %FWPO 4PN EFU TFT BG mHVSFSOF MJHHFS QFSJPEFO J NJEUFO BG %FWPO PH dĂŚkker over et tidsinterval pĂĽ mellem 397,5 mio. og 391,8 mio. ĂĽr. Oversat fra tysk Wikipedia ,SPOPTUSBUJHSBm FS CFTUFNNFMTFO BG CKFSHBSUFSOFT SFMBUJWF BMEFS #KFSHBSUFS J TBNNF LSPOPTUSBUJHSBmTLF FOIFE FS EBOOFU J TBNNF UJETJOterval, som man kender det fra dendrokronologi. Fra dansk Wikipedia.

Jenny Clack, forskeren fra Cambridge der fandt Acanthostega, [se ogsĂĽ â€œFirbenede fisk og ITâ€? i dette blad] har selv set de polske fodspor og finder dem overbevisende. Hendes eneste forbehold er at de detaljerede aftryk ikke der viser hvordan de der afsatte dem, har bevĂŚget sig! â€œMen det er ogsĂĽ tilfĂŚldet med masser af andre tidligere kendte aftryk,â€? udtaler hun. â€œHvis man havde fundet dem i andre aflejringer, havde der ingen forbehold vĂŚret over for dem.â€? Hun er ikke desto mindre begejstret. â€œDet kommer til at ĂŚndre alle vores ideer om hvorfor tetrapoderne dukkede op af vandet sĂĽvel som hvornĂĽr og hvor.â€?

[Resume fra http://www.arn.org/blogs/ index.php/literature/2010/01/09/ lobbing_a_grenade_into_the_tetrapod_evol] LĂŚs Mere om Tiktaalik pĂĽ http://intelligentdesign.eftertanke.dk hvor der ogsĂĽ kommer en oversĂŚttelse af en artikel om overgangsformer eller noget om evolutionsteoriens â€œforudsigelseskraftâ€?: Evolutionsbiologer har ikke rede pĂĽ egne argumenter.

"StamtrĂŚetâ€? her viser sig at vĂŚre pilrĂĽddent.

Tiktaalik

skabelse.dk

ORIGO

En rejseberetning fra ID-hovedkvaretet

Summer seminar on intelligent design 2010 Av Sigve Brekke

Oppholdet i Seattle har vært intenst, innholdsrikt og utfordrende. Av 80 søkere var det litt over 30 deltakere som kom med. At jeg kommer fra Norge, har muligens også vært utslagsgivende for at Discovery Institute tok meg med som deltaker. Blant deltakerne var det en varierende utdannings og alderspredning fra 20-åringer til voksne mennesker med doktorgrad. Det fleste kom fra USA, 3 fra de britiske øyer og 1 fra Norge (meg). Bakgrunnen for ID hos Discovery Institute Fredag den 9. juli stod en ekskursjon til Discovery Institute på programmet med middag. Her fikk vi en liten presentasjon av bakgrunnen for at Discovery Institute kom in i ID debatten. Discovery Institute tenker langsiktig og ønsker å trene ledere for den neste generasjonen. Og de har fra begynnelsen av vært tilhengere av individuell frihet, demokrati, ytringsfrihet, teknologi og moralske prinsipp for samfunnet da de ble startet i 1990. Jeg fikk inntrykk av at Discovery Institute følte seg dratt inn i debatten om ID på 90-tallet uten at dette var intensjonen når de startet. I 1996 opprettet de senteret for vitenskap og kultur til støtte for nye stemmer i den fremvoksende IDdebatten, i tillegg til å belyse de uheldige sidevirkningene som neodarwinismen har hatt på moral og etikk.

“

Discovery Institute – tilhengere av individuell frihet, demokrati, ytringsfrihet …

Lørdag den 10. juli fikk vi en grunnleggende introduksjon av Stephen Meyer om hvorfor ukontrollerte tilfeldige mutasjoner og naturlover ikke er dekkende som forklaring på hvordan livet ble til. Senere gav Bruce Gordon et overblikk på ID. Mye av dette var kjent fra før, men det gikk et kurs parallelt med natural science som het social science. Dermed fikk alle en nødvendig forståelse av ID. På søndagen gikk vi til en stor menighet som heter Mach Hill. Det meste av dagen gikk med til å bli kjent. Jeg ble med en liten gruppe til Seattle hvor vi gikk på en sjømat festival, og til den første starbook-kafeen. En del av deltakerne var opptatt av calvenisme (Guds vilje) og molanisme (fri vilje). Personlig tok jeg ingen standpunkt der, men denne teologiske debatten hadde en tendens til å blusse opp i forelesningene fordi man prøve å tilpasse sider ved ID inn i sitt teologiske ståsted.

december 2010

String Theory Den vanskeligste forelesningen fikk vi på mandags morgen av Bruce Gordon. Den tok for seg relativitetsteori og kosmologi (stringteori vs big bang). Dette favoriserte de deltakerne som hadde bakgrunn i fysikk og matematikk. Det viktigste jeg fikk ut av dette, var at kvanteteorien er vanskelig å forstå innenfor de materialistiske rammene, og at big bang-teorien passer bedre inn med de observasjonene vi har i dag en hva stringteorien gjør. (Stringteorien prøver å vri seg vekk fra at universet skal ha hatt en begynnelse.) Det var nesten en lettelse å høre på Jay Richards gi en god forelesning på ettermiddagen om den privilegerte planeten og et forsvar for ID som en teori. Dersom du skal si at ID ikke er vitenskap, må du også utelukke big bang som en vitenskaplig teori fordi man peker på en forklaring i fortid som man ikke kan måle direkte i nåtid. Det er denne logikken evolusjonsteorien bruker, og som også er brukt i boken den privilegerte planeten. På kvelden hørte vi en forenklet utgave av Bruce Gorden sin forelesning fra Robert Spitzer.

“

Om ID ikke er vitenskap, da må en også utelukke big bang som en vitenskaplig teori

Biologisk informasjon På tirsdag, onsdag og torsdag gikk vi gjennom ID og biologisk informasjon. Da hørte vi først en forelesning av Jonathan Wells der han pratet om noen kapitler fra boken Icons of Evolution. Senere fikk vi høre et mer imponerende foredrag av Richard Stenberg om hvorfor evolusjon av hvaler vanskelig kan ha skjedd gjennom naturlig seleksjon og mutasjoner. For meg var det nytt at hval-evolusjon var et av de sentrale indisiene innenfor evolusjonsteorien. Stenberg viste solid integritet når han snakket. Han skal komme ut med en ny bok der han vil presentere sine siste 10 års forskning på informasjon i DNA. Vi snakker i dag om at det finnes et multinivå av informasjonskilder i tillegg til DNA-sekvensen. (Sentraldogmet om at all genetisk informasjon kommer fra DNA i cellekjernen er motbevist).

“

Det finnes et multinivå av informasjonskilder i tillegg til DNA

Vi fikk også høre William Demski, men her mener jeg nok at boken hans er mer imponerende en den forelesning som han holdt. Han gav utrykk for å være litt trøtt. Et viktig poeng som først gikk opp for meg der borte, var at jo mindre

Summer seminar on

ORIGO sannsynlighet en hendelse har for å skje, jo mer informasjon gir den gitte hendelsen. Han forklarte også filteret som han utviklet for å identifisere design. Viktig å huske på at selv om filteret slår fast design, kan også objekter som ikke kommer gjennom til slutt i filteret, være designet. Materialistiske forklaringer er henvist til å tro på svært usannsynlige hendelser. Dette er altså motargumentet til God of the gap. Der vi blir beskyldt for å plassere Gud i forklaringen, må materialister tro på usannsynlige hendelser.

“

Materialister må tro på usannsynlige hendelser

påvirkning på enkeltmenneskers verdisyn, dersom den blir et fundament for hvordan man skal forstå mennesker rundt seg. Her lærte vi også hvorfor neodarwinismen ikke er forenelig med kristen tro, og at kirken alltid har ment at livet har en hensikt, at livet er skapt, og at mennesket er skapt i Guds bilde. Alt i alt et veldig bra gjennomført kurs. Det er tydelig at det legges ned en del resurser for at vi skal få mest mulig ut av oppholdet. Før jeg kom over, fikk jeg to esker med bøker som jeg kunne lese før kurset. Umulig å komme gjennom alt, men jeg har mitt eget ID-bibliotek nå med en håndfull sentrale bøker. Veldig moro å høre forfatterne forelese når man også har lest bøkene som de har skrevet.

Michael Behe pratet rundt ikkereduserbare strukturer på slutten av tirsdagen. Mye kjent stoff, men en meget god foreleser som har evnen til å gjøre forelesningene litt morsomme også. Han la vekt på hvordan cellen ligner en maskin, og hvorfor enkeltmutasjoner kan vise seg å være gunstige (Slår av problemet når en mutasjon ødelegger deler av gensekvensen). Doug Axe snakket om at med den alderen jorden har i dag, kan vi bare forvente maks. 2 gunstige mutasjoner i en encellet organisme. Dette er for lite til å forklare vårt biologiske mangfold. En kvinne med navnet Ann Gauger gikk inn på detaljnivå og overbeviste oss om at de forklaringsmekanismene som neodarwenismen bruker, ikke er tilstrekkelige for å forklare livet kompleksitet slik vi kjenner det i dag. Hun kom med mange kylling og egg eksempeler. Vært moro med ateister i salen Da jeg hørte Paul Nelson, tenkte jeg at det hadde vært moro med et par ateister i salen. Han rettet fokuset på livets tidligste stadier. Dersom man skal få til makroendringer på liv, må det skje i den tidligste fasen, men livet må være i live fra livets begynnelse til slutt. Derfor er store endringer selv i en begynnerfase usannsynlig. Selv gunstige mutasjoner har en tendens til å bli reparert i denne fasen. Han bygget videre på Stenberg sin forelesning om multinivåer av informasjon. Et bilde på dette kan for eksempel være en datamaskin som bygges om flere ganger etter hverandre av seg selv. Paul Nelson fortalte at han skal ta en titt på sommerfugler. De gjennomgår to totale forvandlinger i løpet av livet.

“

Makroendringer på liv må skje i den tidligste fasen

På fredagen hadde vi en spennende forelesning om vitenskapens historie og filosofi av Jay Richards. Vi så en god film som heter The Birth of Freedom. Filmen sympatiserer veldig for Amerika, men vi har mye felles historie, så den anbefales også for nordmenn. Social science Parallelt med kurset i natural science gikk et kurs i social science. På lørdagen fikk vi et resume av dette kurset av John West. I korte trekk så vi hvordan darwinismen har hatt uheldige implikasjoner på samfunnet som eugenetikk og abort. Det er ingen grunn til å tro at darwinismen ikke har

Summer seminar on

skabelse.dk

ORIGO

Bli’ klogere på nettet Forklaring 200 år for gammel. Boganmeldelsen fortsætter.

Firbenede fisk og IT I forbindelse med Hanne Stragers behandling af emnet fossile overgangsformer, kan man undre sig over at et ret vigtigt aspekt glimrer ved sit fravær: Hvordan er det gået til at en fisk “har fået ben” når den nu ikke har det i forvejen? Mon denne transformation overhovedet er sket, eller er det blot darwinisten der har fået nogle ben galt i halsen? Lad os se nøjere på en af “mellemformerne”, Acanthostega, som bogen bringer et flot billede af. Dette fossil omtales på siderne 118 og frem under afsnittet “De firbenede fisk”: Tiktaalik er en fisk, men den har en række egenskaber der forbinder den med de firbenede fisk. Knoglerne i finnerne er korte og tykke på samme måde som lemmerne hos de firbenede fisk, og selv om den stadig har finner med Emnestråler, er de mindre end man ser hos fisk. […]

Forklaringen Det kunne være interessant med en forklaring på hvordan fisk skulle have forvandlet sig til padder og krybdyr. Den kommer her og begynder med et citat fra en forsker ved navn Jenny Clack: HS har følgende lidet oplysende tekst til dette billede i sin bog: »Acanthostega lignede lidt en kæmpesalamander og har formentlig opholdt sig det meste af tiden i vand.« Havde det ikke været mere interessant med følgende tørre facts (fra en ikke-evolutionskritisk hjemmeside, http://www. creationism.ws/acanthostega.htm)? – »Acanthostega vises IFS IWPS EFO EVLLFS PQ UJM PWFSn BEFO GPS BU TOBQQF FGUFS MVGU PWFS EFU JMUGBUUJHF WBOE <y> 4L OU EZSFU IBS IBGU m SF CFO IBS de dog ikke været i stand til at bære dyret på land.« Acanthostega har således ikke formentlig opholdt sig det meste af tiden i vand; det har den sikkert, for den har slet ikke kunnet kravle rundt på land!

december 2010

Øh … var dét forklaringen?! Man fristes til at omformulere HS’ sidste sætning i det her citerede: Eksistensen af disse fossiler er afgørende fordi de viser at der eksisterer en livlig fantasi blandt darwinister i deres forestillinger om overgangsformer mellem forskellige grupper af dyr. Det kan være lidt svært at se bort fra det faktum at hele “overgangen” nu hænger på en fossilstump da de andre alligevel ikke er helt så “overgangsformede” som man kunne ønske sig. Men der er noget der er meget værre. Den “forklaring” der her gives til bedste, er nærmest en sang fra de kolde lande. Vi véd rent faktisk ikke om den holder. Det vi mangler, er en informationsteoretisk redegørelse for hvordan programmeringen for fisk er blevet ændret til landdyr.-- Det har noget med IT at gøre. Helt konkret og irriterende praktisk. Læs videre på bloggen. http://eftertanke.dk viser vej.

'JSCFOFEF m TL PH *5

Der er tilsyneladende ikke meget kød på den pind af et fossil (Elpistostege) som hele evolutionen af landdyr er kogt suppe på.

Her kunne det være interessant om disse “fiskeben” på en eller anden måde har en pendant til bagkroppen. Ellers er de vist ikke meget bevendt til at gå på. For mig bekendt har Tiktaalik ikke skygge af ansats til bagben, eller hur?! Ja, på rekonstruktionerne sidder nogle smålapper bagtil som skal gøre det ud for bagben. Men lad os hermed udsætte en præmie til den læser der kan finde et billede af et fossil af Tiktaalik hvor bagbenene kan ses uden videre vrøvl og fortolkning! Vi hører gerne.

“Tiktaalik gør for vores forståelse af udviklingen af de firbenede dyr hvad Archaeopteryx har gjort for krybdyrene og fuglene.” […] Jenny Clack forestiller sig at finner som Tiktaaliks og senere ben som Acanthostegas og Ichthyostegas har været en fordel [!] for dyr der har levet på lavt vand med en blød og mudret bund […] Benene er ikke opstået for at dyrene kunne gå på land, men for at de skulle kunne bevæge sig over den bløde bund. Først da benene var opfundet [!] i vandet, begyndte udviklingen af de landlevende dyr at tage fart. […] Der er ingen af de nulevende kvastfinnede fisk […] der er udpeget som forfader til de firbenede dyr [!]. Rollen som forfader til de firbenede dyr er lige nu tildelt en uddød, kvastfinnet fisk med navnet Elpistostege [se illu.] med mange træk der forbinder den til Tiktaalik. […] Det er vigtigt at understrege at Tiktaalik ikke er stamfader til alle firbenede dyr, på samme måde som Archaeopteryx ikke er det til fuglene. Eksistensen af disse fossiler er ikke desto mindre afgørende, fordi de viser at der har eksisteret overgangsformer [!] mellem forskellige grupper af dyr. [! = vores fremhævelse].

Her er det fossil der danne grundlag for den fantasifulde rekonstruktion af Acanthostega.

K. Aa. Back

ORIGO

Stephen Hawking ta’r fejl

[med sin påstand om at Gud ikke skaber univervset]

Af Rich Deem

Introduktion Stephen Hawking har høstet en hel del beundring og respekt som en fremragende fysiker og kosmolog. Hans bog A Brief History of Time er blevet en bestseller for dens gengivelse af fysik- og kosmologibegreber i et sprog som også almindelige mennesker kan forstå. Så da han for nylig trådte frem med sine nye bog med en påstand om “der findes gode videnskabelige forklaringer på hvordan vores verden er blevet til – man behøver ikke henvise til nogen guder”, var der en del der spidsede øren. Er vores forståelse af fysikken virkelig tilstrækkelig til at vi kan nå frem til den konklusion at vi véd alt om alting, at vi sagtens kan forklare hvorfor alting eksisterer? En ny teori?! Hawking påstår i sin nye bog at årsagen til at universet ikke har brug for en skaber, er at “en ny teori” kan forklare det hele. M-teorien hedder den (hvor M står for membran, bare M, eller “mørkelagt” eller “manglende”, alt afhængigt af ens egen version af teorien). Teorien er dog allerede for 20 år siden blevet præsenteret som “superstrengteorien”, men nu har den altså udviklet sig fra “strenge” til “membraner”, selv om alle afskygninger af teorien handler om ekstra dimensioner (rent faktisk 11!). Nu er M-teorien blot ikke én teori, men derimod en hel serie teorier ved hjælp af hvilke man kan nå frem til nærved & næsten alt hvad man måtte ønske sig. Hvordan man skulle kunne teste en sådan tågeregn af teorier, synes dog at være noget af et problem. M-teori: tro eller viden? Den måde universet er opbygget på, kræver at de membraner der optræder i M-teorien (hvis de overhovedet eksisterer), må være i størrelsesordenen Plancks konstant [spøgefuldt blandt fysikere kalder “Gudsenheden”] (10-33 cm). Dette mål befinder sig langt under mikroskop-niveau, ja, selv et godt stykke under subatomar-niveau. For at kunne påvise en sådan “partikel” er man nødt til at bygge en partikelaccelerator med en cirkelperiferi i størrelsesordenen 10.000.000.000.000.000 km. Af samme årsag virker det overordentligt sandsynligt at en bekræftelse af M-teorien, hvis den skal være baseret på oberserverbare data, er umulig. Hører en sådan teori i virkeligheden ind under naturvidenskaben? En teori der forudsiger alt og intet, men som ikke er lader sig teste vha. noget målbart?

The Grand Design? Stephen Hawkings seneste bog har titlen The Grand Design. Trods det er bogens konklusion den stik modsatte – at universet over hovedet ikke er designet, men at det baresådan blev til på grund af nogle ikke-regelbundne fysiske love der tilfældigvis kom til at lave universer efter eget forgodtbefindende. Fundet på http://www.godandscience.org/apologetics/ hawking_no_gods_necessary.htm ikke på hvorfor sådanne fysiske love overhovedet eksisterer. Selvom det er muligt for “småting” såsom partikler at blive til af “ingenting”, er det aldrig påvist at objekter der besidder en masse, kan udføre sådanne kunststykker. Hvis det ville være muligt, hvordan kan det så være man accepterer at sådanne fysiske love overhovedet er til, love der tillader sådanne ting at ske? Hvorfor ville et sandt ingenting ikke være tomt for fysiske love, hvorfor ville det ikke være uden mulighed for at noget som helst overhovedet kan blive til? Konklusion Ergo, Stephen Hawking vil have os til at tro at en tågeregn af teorier som ikke har den ringeste empiriske evidens, lige frem slår fast at der findes et uendeligt antal forskellige universer der alle er blevet skabt af nogle naturlove der tilfældigvis har ladet dette ske. En af Hawkings ateistkolleger John Horgan siger at grunden til at M-teorien er så populær, er at “entusiaster holder stædigt fast ved deres tro”. Er det så ikke mere fornuftigt at holde sig til at et superintelligent almægtigt Væsen har opfundet de fysiske love der ligger bag universets opståen? Skeptikerne spørger så altid: “Hvem har skabt Gud?” – Måske har de selv svaret på dette spørgsmål: – Ingenting! Når det kommer til stykket tror de jo at ingenting er en meget potent kraft til at skabe ting og sager! Oversættelse K. Aa. Back

Hvor kommer naturlovene fra? Stephen Hawking siger at de fysiske love garanterer at universet kan blive skabt af ingenting. Han svarer imidlertid slet

Stephen Hawking ta’r fejl

skabelse.dk

ORIGO

Stephen Hawking forsøger i sin nye bog, The Grand Design, at sælge M-teorien som teorien for alting. Samtidig afviser han at Gud overhovedet har en rolle at spille i skabelsesprocessen.

Noe av ingenting [eller The Hawking Delusion?] Sammenstillet af K. Aa. Back

Om bogen skriver Jens Ramskov, mandag 06. sep. 2010, på Ingeniørens hjemmeside [http://ing.dk/ artikel/111710-stephen-hawking-mteorien-er-den-komplette-teori-foruniverset], og her lægges der sjovt nok vægt på den religiøse modstand frem for den faglige kritik som samme blogger oven i købet citerer i samme artikel: Allerede før bogen […] er udkommet, har den vakt stor opmærksomhed. Ikke mindst fordi Hawking skriver at Big Bang var en uundgåelig hændelse som ingen gud havde nogen indflydelse på. Da der findes en lov for gravitation, vil og kan Universet skabe sig selv ud fra ingenting. Spontan skabelse er svaret på hvorfor der findes noget i stedet for ingenting [!]. Det er ikke nødvendig at involvere Gud for at tænde op, skriver Hawking og Mlodninow. Affærdigelsen af Gud har ført til skarpe udfald fra religiøse kredse. (Red.: OBS at fremhævelsen her og i de følgende citater der er mærket med [!], er Origos.)

Det er i virkeligheden ikke diskussionen om Gud der er det mest interessante ved den nye bog, men at Hawking lancerer et omfattende forsvar for strengteorien og ikke mindst dens variant M-teorien. […] Stephen Hawking ser M-teori som svaret på Einsteins søgen efter en altomfattende teori. Ingen ved rigtigt hvad M står for [!]; måske master, mirakel eller mystik. Hawking mener at M tilsyneladende dækker over alle tre muligheder. […]Hawking og Mlodninow forklarer at M-teori er den mest generelle supersymmetriske teori for gravitation, og den derfor er den eneste kandidat [til] en komplet teori for universet. Hvis teorien kan blive bekræftet ud fra observationer, vil vi have fundet universets ‘Grand Design’. Det er den nye bogs hovedbudskab og titel.

december 2010

Hawkings nye bog har allerede før sin udgivelse fået blandede modtagelser. I The Sunday Times skriver Christopher Potter at en alt for stor del af bogen bruges på gamle myter fra mayaer, vikinger, afrikanere og kinesere. Potter langer også ud efter Hawkings udsagn om at filosofien er død, når det er ret tydeligt at bogen snarere argumenterer for at filosofien bedst kan overlades til fysikerne. […] Fysikeren Roger Penrose anmelder bogen i Financial Times. Han er heller ikke helt begejstret for det han kalder Hawkings mærkelige filosofiske synspunkt om teori-afhængig realisme. Penrose bruger en stor del af sin anmeldelse til at forklare hvordan han og Hawking – efter de tidligere havde delt mange synspunkter inden for fysikken – i begyndelsen af 1970’erne gik i [hver sin] retning. Om M-teori har Penrose den bemærkning at ingen som helst observation understøtter den [!].

Det sidste her var jo en ganske interessant tilføjelse! Kom til Norge, min far! I vort nordlige broderland kan man åbenbart bedre få øje på de faglige argumenter mod Hawkings fantasier. Bjørn Are skriver på sin blog http://dekodet.blogspot.com/, og her tager han dette Hawking-udsagn ved vingebenet: “Spontan skabelse er svaret på hvorfor der findes noget i stedet for ingenting.” Å hevde at noe kan oppstå fra ingenting (= ikke en gang et kvantevakuum) uten grunn, er i tillegg å plassere seg utenfor både intuisjon, logikk og naturvitenskap. Spontan skapelse fra ingenting av ingenting er ingenting som kan testes i laboratoriet eller settes på formel. At Hawking [når det kommer til stykket, alligevel] ikke snakker om ingenting, er uansett tydelig. Hvis det er slik at betingelsen for at universet skal kunne skape seg selv fra “ingenting”, er tyngdekraften – må minimum tyngdekraften eksistere. Og da har man altså tjuvstartet.

Den norske blogger undrer sig så over Hawkings henvisning til at opdagelsen af exoplaneter (= planter om andre stjerner end Solen) skulle gøre at vores Jord ikke er noget særligt:

Påstand: Vores Jord er ikke noget særligt.

Bloggeren fortsætter så med en påstand om at Hawkings syn ikke er meget anderledes end andre fysikeres, og han vikler sig derpå ind i nogle påstande om at Newton mente at Gud blot havde trukket sig tilbage fra sit skaberværk og så ladet naturlovene sørge for resten. Hvordan det sidste skulle være et argument for at Gud ikke er Den første årsag, forekommer lidt stjernetåget. Men for at sætte trumf på citeres Laplaces svar over for Napoleon om at han ikke havde brug for Gud. Efter således at have bedyret at Hawkings kritikere (selvfølgelig) er religiøst orienterede, skal vi så lige overbevises om “de høje tanker” videnskabsmanden Hawking gør sig til talsmand for (i modsætning til “de troendes” mere primitive tanker om skabelse):

Men så kommer bloggeren åbenbart i tanker om at der også findes en faglig kritik af Hawking:

Noe av ingenting

ORIGO Henvisningen til Newton er forståelig, siden Hawking inntil nylig satt i samme stol ved Cambridge, som Lucasian Professor of Mathematics. Men plasseringen av planeter er likevel – med respekt å melde – av de mer merkelige gudsargumenter jeg har sett. Det er nok en av grunnene til at Newton har vært lite sitert på dette feltet i filosofisk litteratur. En ting er argumenter knyttet til “kosmologisk fininnstilling”, altså at så mange naturkonstanter synes “helt å passe” (for å hente et presist begrep fra forskningsrapporten om Gullhår og de tre bjørnene) for at liv skal kunne eksistere (og alt ikke bare er f.eks. en klump eller gass fordi tyngdekraften var for høy eller lav). Det er en helt annen planet å henvise til at Gud må finnes fordi jorden er plassert så lurt i vårt solsystem. Argumentet virker uansett lettere løsrevet fra spørsmålet om noe kan oppstå av ingenting. Hvis “spontan skapelse” av (ekte) ingenting hevdes å være den endelige forklaringen på alt, er jeg av de som fristes til å etterspørre ekstraordinære bevis.

Bjørn Are fortsætter overvejelserne om “alt af ingenting” et andet sted på sin blog, Ferdig betalt lunsj – Del 3 [fra fredag 24. september 2010]: Det er vanskelig å komme unna at det ikke er noe empirisk belegg for at noe kan komme av (ekte) ingenting. At virtuelle partikler kan oppstå ved energifluktuasjoner i et kvantevakuum, er ikke at noe kommer av ingenting. Å fortelle legfolk noe annet er å misbruke begrepene [!]. Vi har rett og slett ingen erfaringer som tilsier at noe kan komme fra ingenting. Det er til og med slik at all vitenskap har som prinsipp at all endring har en årsak [!], enten denne er direkte eller indirekte, ekstern eller intern. Derfor leter vi etter årsak, også når ikke vi kjenner årsaken. På mange måter underminerer vi naturvitenskapen hvis vi åpner for at endringer kan skje uten noen form for årsak [!]. Et ekte ingenting innebærer som nevnt tidligere også at det ikke eksisterer noe potensiale for noe. Det er ikke noe der som kan føre til noe som helst. Ingen lover, ingen energier, ingen ting som kan gjøre noe med noe, og det helt uten grunn. Hvis det er mulig at noe kan oppstå spontant av ingenting, er det ifølge Craig også et betimelig spørsmål hvorfor ikke hva som helst (fyrstikker, elefanter, Gud) oppstår hvor som helst og når som helst, hvis noe først virkelig kan oppstå av (ekte) ingenting. Merk at vi her ikke snakker om noe som kun kan skje i singularitetssituasjoner og kvantevakuum (altså ikke ingenting), men i overhodet ingenting. Eller gjelder ikke dette med at noe kan oppstå av ingenting når vi befinner oss i noenting, som i vårt univers? Så dermed står spørsmålet igjen om hvilken grunn vi eventuelt likevel skulle ha for at noe skulle kunne oppstå av absolutt ingenting. Hvorfor bør jeg tro det? [!]

I det næste blogafsnit vi citerer fra, mener Bjørn Are at gassen er gået totalt af ballonen. Heliumet ut av Hawkingballongen, søndag 12. september 2010. Nu bruger Bjørn Are ikke tid på at oversætte fra engelsk når han citerer, så det gør vi lige (til dansk, altså; undertegnedes norske er vist ikke værd at skrive hjem om): […] Mens Hawking var svært så optimistisk i starten av sin karriere, hviler nå en slags ettertankens pessimisme over hans konklusjoner. Det virker dermed nærmest som et siste håp når han omfavner multiverset og det som kalles M-teori, selv om han ifølge Woit tydeligvis sliter med å forklare hva dette egentlig er og hvordan det kan testes. Bogen forsøger reelt ikke engang at forklare hvad “M-theory” er for noget; vi får bare at vide at »folk forsøger stadige at dechifrere hvad M-teori er for noget, men måske er det slet ikke muligt. Det kunne jo være at fysikerens traditionelle håb til en enkel teori for alting er forfængeligt, og at det ikke kan bringes på én enkel formel. Det kan være at vi er nødt til at inddrage forskellige teorier i forskellige situationer for at kunne beskrive universet.« Men det er verre enn som så.

Noe av ingenting

Hawking åpner boken med å se på hva som utgjør gode fysiske modeller. Han forklarer der at »en model er god hvis den 1. er elegant 2. indeholder få skønsmæssige eller variable elementer 3. er i overensstemmelse med og forklarer alle forhåndenværende observationer 4. fortager detaljerede forudsigelser om fremtidige observationer der kan falsifisere modellen hvis de ikke bekræfter den« Når han så lander på M-teorien, nevner han pussig nok ikke at denne ikke tilfredsstiller ett eneste av disse kriteriene. »The fact that “M-theory” satisfies none of these criteria is not remarked upon.« […]

Bjørn Are går videre med andres kommentarer til Hawking. I Penrose kommenterer, tirsdag 5. oktober 2010 […] et intervju med ham og Alister McGrath i ett av de mer oppegående kristne radioprogrammene i England, Unbelievable. Mens McGrath i kjent stil viser en litt forsonende tone og snakker om at den type M-teori som Hawking omfavner, bare er et foreløpig steg på veien mot en bedre forståelse av universet, legger Penrose noe ... mindre imellom. »Hvad der benævnes M-teori, har ikke meget med [videnskabelig] teori[dannelse] at gøre. Den består kun af en samling ideer, forhåbninger, aspirationer. Det er ikke engang en teori [Hawking stiller op], og på dette punkt, mener jeg, at bogen er en smule misvisende. Man får indtrykket af at her står man med en ny teori som nu skal forklare alting. Det gør den så overhovedet ikke! Det er ikke engang en videnskabelig teori vi præsenteres for, og den ligger så sandelig uden for enhver (empirisk) iagttagelse.« [SÅ fik vi vist slået fast at Hawkings ideer har meget lidt med en teori at gøre, i videnskabelig forstand.] Fortsettelsen er ikke mer forsonende: [...] Det er ikke så ualmindeligt i populære beskrivelser af naturvidenskab at man klamrer sig til en eller anden idé der ikke på nogen måde er underbygget af hvad man kan iagttage, især ting der har med streng-teori at gøre … De ligger meget langt fra enhver form for (empirisk) observation. Ja, man må sige at de (ideerne om M-teori) dårligt kan kaldes naturvidenskab. […]

Læs også Leif Asmarks redegørelser for Newtons hovedværk Principia på http:// intelligentdesign.blogsome. com/2010/09/23/principia-omnewton-videnskab-og-religion/ Eller gå ind på http://eftertanke.dk/ og følg henvisningerne fra undertegnede redaktør .b

skabelse.dk

ORIGO

Nu hvor Origos deadline for længst er overskredet, opdager vi at Bjørn Are endelig er kommet frem med sin længe ventede egentlige anmeldelse af Hawking. Find den på http:// dekodet.blogspot.com/2010/11/ den-store-anmeldelsen.html Han begynder sådan her: lørdag 6. november 2010

Den Store Anmeldelsen Det sier noe om en bok at den er mer omtalt før den gis ut enn etter. Etter å ha lest Stephen Hawking og Leonard Mlodinows The Grand Design for noen uker siden, hastet det ihvertfall ikke så mye med å omtale den. Boken er rett og slett verre enn jeg fryktet. Med respekt og beklagelse å melde avsanner den dessverre alle håp om at krigstypene i media om at “Gud ikke var nødvendig” og at “universet kan komme fra ingenting” takket være ikke minst ... tyngdeloven, kun var en forlagshype, slik da også denne anmeldelsen ikke la veldig skjul på. Saken blir ikke bedre av at boken har uvanlig store pretensjoner. Nå kan man jo si at Stephen Hawking, en vitenskapelig banebryter som med rette kan oppfattes som en legende, har noen kvantesprang rett til å bruke store ord. Men det ville være å overdrive om vi skulle si at han kommer godt ut av forsøket på å bevege seg i filosofiens verden uten særlig innsikt, og å overselge en fysisk modell som både er teoretisk omstridt og savner den lille detaljen som heter empiri. Selvsagt er det flott når forskere begir seg inn på de helt store spørsmålene, som hva er virkelighetens natur, hvor kommer alt fra og – ikke minst – trengte universet en skaper? Det er likevel ikke fult så flott når man gjør det å disse fagfelt uten synlig forståelse. [Læs videre på bloggen.]

december 2010

Bli’ klogere på nettet

Frank Tipler om Hawking Her er fysikeren Frank Tiplers mening om Stephen Hawkings seneste konklusion om at Gud ikke er nødvendig: I 1966 publicerede Stephen Hawking sit første og helt korrekte bevis for Guds eksistens. Over de næste syv år fulgte han dette op med endnu mere kraftfulde og gyldige læresætninger der beviste Guds eksistens. Så hvordan forblev Hawking der med held beviste Guds eksistens, ateist? Ganske enkelt. Han afviste simpelthen at de antagelser han brugte i sine beviser, var sande. Hvis ens antagelser i et bevis ikke er sande, behøver konklusionerne logisk set heller ikke være sande. Hvilke antagelser drog den unge Hawking? Han antog at fysikkens love, hovedsageligt Einsteins teori om tyngde, var sande. I en opsummering af sin tidlige forskning i bogen The Large Scale Structure of Space-Time skrev Hawking: »Det ser ud til at være et godt princip at en fysisk teoris forudsigelse [af God] antyder at teorien er brudt sammen, dvs. den giver ikke længere en korrekt beskrivelse af observationerne.« Hawking begyndte da at arbejde med kvante-tyngde i håb om at Gud omsider ville forsvinde fra ligningerne. Desværre gik det ikke sådan: Gud var endnu mere åbenlys – og uundgåelig – i kvantetyngde end i Einsteins tyngdeteori. I sin nyeste bog, The Grand Design, har Hawking sat hele sit håb om at eliminere Gud til M-teori, en teori uden nogen eksperimentel basis overhovedet og dermed slet ikke en fysisk teori. Lige så lidt er det blevet bevist at M-teori hænger matematisk sammen, og det er heller ikke blevet vist at Gud er blevet elimineret fra M-teori. Der er foruroligende tegn (for Hawking og kompagni) at Han er lige så uundgåelig i M-teori som Han er det i Einsteins tyngdeteori og i kvantetyngde. På trods af hvad den ateistiske presse fortæller os, ser det dårligt ud for ateismen i dag. Og det er helt ekstraordinært så vidt en ateist som Hawking vil strække sig for at undgå det indlysende: Gud eksisterer.

Dette var altså så vidt Stephen Hawking ifølge Frank Tipler. Postet af Leif Asmark kl.21:09 på http://intelligentdesign. blogsome.com/2010/10/01/frank-tipler-om-hawking/

Frank Tipler om Hawking

ORIGO

Kursus i tankeudredning for materialister [og/eller ateister] Af K. Aa. Back

Passer din tro til dit verdenssyn? Når man (fx på div. blogs) diskuterer med ateister, oplever man tit en sådan lidt overbærende tålmodighed med os der er så dumme at vi tror på Gud. Talen falder dermed ofte på Det store Spaghettimonster el. lign. for “lissom” at understrege at tror man på Gud, kan man jo “lissom” tro på hvad som helst. Det er faktisk lidt morsomt at hver gang man forsøger sig med nogle overvejelser udi de grundlæggende videnskabelige spørgsmål, er der straks en del ateister der forfalder til at diskutere teologi. Det kan da være udmærket hvis det er dét man vil; men det sker tit med bagtanken: “Hvorfor dog spilde tid på det? Hvad er teologien kommet frem til som kan være relevant i vor tid?” Svaret er sjovt nok: Naturvidenskaben!

Ja, det er faktisk sådan at uden teologien havde vi ikke haft noget der hed videnskab. Det er fx Kirken der har grundlagt universiteterne; og derfor var teologien dengang også den første (= den fornemste) af alle videnskabelige discipliner. Men hvad skal vi dog med teologi (og dens søster filosofien) i dag? Ja, nu er det jo en historisk kendsgerning at videnskabens grundpiller hviler på ideen om at vi mennesker kan finde ud af noget fornuftig om den verden der omgiver os. Hvorfor? Fordi den er skabt. Hvis der ligger en fornuftig Skaber bag verden, må verden også være “bygget på” fornuftige forklaringer. Altså giver det mening at udforske den. OG det er faktisk den forudsætning der også ligger under al moderne forskning. Fornuftige forklaringer! (… skulle man tro, men mere om det om lidt.) Nu vi er ved dem: Husk så lige at de fornuftige forklaringer omfatter det skabte, ikke Skaberen. Ham kan vi kun forholde os teologisk til.

sagen kort Har alting en naturlig årsag? Kan livet leves alene med videnskabelige forklaringer på alting? Nogle ateister/materialister mener at alle årsag/virknings-forhold har en naturalistisk oprindelse (= alt kan “måles og vejes”). En nøgtern og den mest fremherskende forestilling om universet er at det tog sin begyndelse for 13,7 mia. år siden. Hvis nu alle ting der bliver til, må have en årsag, betyder det at universet også må have en årsag. – Nu er der bare i dén forbindelse det lille problem at man ikke kan komme med en naturalistisk årsag til universets skabelse (tilbliven, om man vil). Ikke via observationer i hvert fald. Det er på et tidspunkt blevet skabt; man har jo med den fremherskende Big Bang-teori opgivet at det skulle være evigt. Det betyder så at når materialister tror på doktrinen om at alt har en naturalistisk forklaring, baserer det sig udelukkende på en tro på naturalismen. Hvad er så mest fornuftigt? Skabelsestroen er en tro! Ingen tvivl om det. Og her spiller skabelsestroende med åbne kort, i hvad afskygning de så end forekommer (ungjords-creationister, gammeljords-dittoer, ID’ister, ID-darwinister osv.) – I modsætning til naturalister der forsøger at bilde sig selv og os andre ind at de kun bruger deres rationale, at de ikke “tror på noget” i forhold til deres videnskab. Men i mødet med spørgsmålet om hvorvidt universet er designet, afslører den naturalistiske tro sig for

Kursus i tankeudredning for materialister

fuld udblæsning. Mange materialister holder sig til et mantra om at “de mest umulige og usandsynlige ting sker hele tiden!” Det kan den skabelsestroende i og for sig godt sige ja og amen til. Men som skabelsestroende lader man sig nu ikke indfange af en tro på hvad som helst. Der må gerne være lidt (statistisk) sandsynlighed bag påstandene om skaberværket. Og her når vi frem til naturkonstanterne. Hvordan kan det være at vores univers er skabt med nogle “regler” (naturlove) som gør at livet er muligt i hvert fald ét sted, nemlig på Jorden?! Den skabelsestroende tror på logos-tanken: At Gud har skabt verden “med et ord”. Materialisten flygter ud i en forestilling om et uendeligt antal universer hvor i hvert fald ét (vores eget) er faldet så heldigt ud at alle naturkonstanter passer, så liv er muligt. Nu er det bare sådan at “heldet” måske kan forklare at en enkelt eller to af naturkonstanterne er faldet på plads. Men at de alle “bare sådan” skulle være blevet sådan at stjerner og mælkeveje kan eksistere, er så stor en umulighed at den stærkt nærmer sig det “mirakuløse”. Hvis man altid søger den enklest logiske forklaring på ethvert fænomen, må man se bort fra multivers-forklaringen til fordel for den meget enklere Gud har designet universetmodellen. Vidnesbyrdet for design i universet og i biologien er overvældende!

skabelse.dk

ORIGO Så efterlyser ateisten som antydet i indledning en definition på Gud. Ja, det skulle ikke være så svært at finde en temmelig holdbar en. Vi har en god gammel definition der har holdt i århundreder: Den nikæno-konstantinopolitanske Trosbekendelse! Eller for at sige det kort: den lange! Her hedder det nemlig: »Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.« Men det er jo alt sammen teologi. Netop. Men er det mindre teologi (subsidiært filosofi) med påstanden om at Universet er blevet til af sig selv? (Se fx artiklerne om Hawking i dette blad.) Overhovedet ikke! Det lyder måske smartere, men det er faktisk naturvidenskab blandet godt og grundigt op med filosofi; intet med at “det véd vi ikke – endnu”, og slet ikke med en påstand om at videnskaben en dag vil kunne svare på spørgsmålet om hvorvidt der findes en Skaber eller ej. Så spørgsmålet om hvorfor der er noget i stedet for ingenting, er i allerhøjeste grad relevant. OGSÅ for den der baserer hele sit livssyn på sætningen “Du skal ikke tro, du skal vide!” 0N BU nZUUF TJH Skal man tage stilling til denne artikels åbningsspørgsmål (passer din tro til dit verdenssyn?), må man være så pas åben over for diskussionen at man overvejer muligheden af at man indtil nu har taget fejl. Med profeter diskuterer man ikke, siger man. De overvejer nemlig sjældent om de har taget fejl af deres åbenbaringer. Er det ikke sådan fundamentalisme defineres i dag? At man ikke er villig til at overveje om det man tror på, kunne være forkert? At man ikke vil indse at visse fakta måske indicerer at man er på gale veje – sådan rent filosofisk. Disse overvejelser bør gøres af både troens og ikke-troens folk. Så er De, kære læser, klar til at lade Deres tro prøve over for kendsgerningerne? Er Deres tro i overensstemmelse med Deres verdenssyn? Mange ateister, agnostikere og andre skeptikere er stolte af deres intellektuelle formåen og ser gerne sig selv som mennesker der er hævet over enhver form for “tro”. Nu er det bare sådan at vores hjerne fungerer på den måde at vi alle er hverdagsafhængige af “tro”. Så selvom vi gerne vil bilde os selv ind at alt hvad vi tror på, er baseret på logisk tænkning og “beviser”, forholder det sig rent faktisk netop ikke sådan. Vi er nemlig stærkt emotionelt bundet til vores verdenssyn. (Og tak & lov for det; det ville jo ikke være til at holde ud at skulle gå gennem hele livet med et teenageforvirret syn på tilværelsen.) Og denne emotionelle binding er så stærk at det kun sker yderst sjældent at man bytter sin tilværelsesforståelse ud med en anden, hvis det overhovedet forekommer. Men nu gælder det altså om at overveje om man skal bytte sin hidtidige tilværelsesforklaring ud, og derfor er det måske smart at man gør sig klart at den første forudsætning for at det kan ske, er at man løsner dette følelsesmæssige bånd. Så skulle forudsætningerne være til stede for at kunne tage en lidt mere fordomsfri vurdering for & imod. Skeptikerens verdenssyn Kan vi blive enige om nogle af de principper der burde styre det skeptisk-materialistiske syn på tilværelsen? Vi forsøger os med en definition:

december 2010

t Det første og vigtigste princip: Al overbevisning må være baseret på objektive kendsgerninger. I modsætning til troens folk (teister) der jo lægger religiøse skrifter til grund for deres trosopfattelser, må skeptikeren alene holde sig “det fysiske vidnesbyrd”. t Princip nr. 2 kræver at skeptikeren må være logisk konsekvent hele tiden. Altså ikke noget med svinkeærinder i retning af at tro at noget er sandt hvis det modsiges af hvad man objektivt kan iagttage. De fleste skeptikere tror at alle fænomener har naturlige årsager. Denne overbevisning baserer sig på de observationer man kan gøre på vores verden, sådan til hverdag. Årsag/ virkning. Og denne regel gælder altid, med meget få undtagelser, om nogen overhovedet! Men her er vi nødt til at stille spørgsmålet: “Er det sådan at fordi årsag og virkning er det altfremherskende princip i dette univers, betyder det så også at det overnaturlige aldrig forekommer?” – Men hvis man fastholder at det overnaturlige aldrig forekommer, udtrykker man faktisk en tro, for det vil aldrig kunne fastslås med sikkerhed. Hvis man går til tilværelsen med et sandt åbent sind, må man indrømme at muligheden for at noget overnaturligt kan finde sted, faktisk eksisterer. Synet på universets tilblivelse Hvis nu skeptikeren vil overveje sit syn på universets dannelse et øjeblik, vil han måske kunne indse at han står med en lille bitte inkonsekvens med hensyn til sit verdensbillede: Lad os se på vores forestillinger om vores univers’ opståen. Før det 20. årh. mente ateister at universet var uden begyndelse og uden ende. Men da så Einstein formulerede sin generelle relativitetsteori, og observationerne gik i samme retning, blev det mere og mere åbenbart at universet udvider sig. Logisk må det derfor være sådan at hvis man “kører tiden baglæns”, må man nå frem til et begyndelsespunkt, et sted nogle milliarder år tilbage i tiden. Dataene førte derfor fra Hoyles Steady State-theory til George Gamows Big Bang. Og sidstnævnte teori indtog derpå “førstefødselsretten” blandt alverdens kosmologer. Forsøg på at liste sig uden om denne model med at universet har en begyndelse, er alle strandet på problemet med at observere noget andet. På et tidspunkt havde man en idé om at universet har gennemgået en uendelig række fødsler og dødsfald (det såkaldte “oscillerende univers”). Den viste sig ikke at holde vand da der er for lidt stof i universet til en sådan “svingning”. I øvrigt ville ethvert sammenfald være resulteret i et “Big Crunch” (et omvendt Big Bang, “Det store Krasj”) og dermed forhindret et nyt Big Bang. En realistisk vurdering er derfor i dag at universet først “så dagens lys” for 13,7 mia. år siden. Her kommer skeptikeren i klemme, for hans verdensbillede kræver jo at alting har en årsag. Derfor må den logiske følge være at universets tilblivelse også har en årsag. Og her holder alle skeptikere sig til at der må være en naturlig forklaring, at årsagen skal findes i et eller andet naturligt fænomen. Men denne årsagsfastholdelse er strengt taget udslag

Kursus i tankeudredning for materialister

ORIGO

hvor det udvidede sig eksponentielt. Årsagen til denne inflation er ukendt, men den var nødvendig for at livet kunne opstå i det senere univers.

Udviklingen fra singulariteten Big Bang. Illu.: Wikipedia.

Kvarker tilovers Kvarker og antikvarker røg sammen og udslettede dermed hinanden. Man skulle tro at mængden af kvarker og antikvarter ville være den samme (at de optrådte i forholdet 1:1). Hvorfor skulle der være en overvægt af den ene slags? Hvis forholdet havde været nøjagtig 1:1, ville universet alene have bestået af energi. Hvilket ikke lige frem er fremmende for livets eksistens.

universet er blevet til, har vi dog et rimeligt godt bud på hvordan. Og dét vi véd om universets tidlige historie og de love der styrer det, forsyner os med et indirekte, men uomgængeligt vidnesbyrd om design. Hvilke tegn er der så på dette design? Det ligger i det faktum at nye studier forøger vores viden om universet og dets højst usandsynlige opbygning.

Kursus i tankeudredning for materialister

Et kæmpe-univers, men alligevel i den helt rigtige størrelse Universets størrelse er enormt i forhold til vores solsystem. Er denne umådelige størrelse ikke tegn på at mennesket er ret så ubetydeligt, altså at betragte som en benægtelse af ideen om at en Gud der havde mennesket i tanke, skulle have skabt universet? Det er et synspunkt som har vokset sig stærkere med årene. Men nu viser det sig at universet ikke kunne være meget mindre end det er – hvis sammensmeltningen af atomkerner (fusionen) skulle have fundet sted inden for de første 3 minutter efter Big Bang. Uden denne korte periode med kernesammensmeltning ville det unge univers kun have bestået af hydrogen. På den anden side, hvis universet var meget større end det er, ville livet ikke være muligt. Hvis det var blot 1 til 59 10 større, ville universet være kollapset længe før livet ville være opstået. Universet har derfor lige nøjagtig den størrelse universer bør ha’ – for at livet overhovedet skulle kunne eksistere.

skabelse.dk

NASAs “vejrkort” over den kosmiske baggrunds-

Big Bang Big Bang-teorien slår fast at universet er opstået af en s.k. singularitet af bogstavelig talt ingen størrelse. Denne “særlige engangshændelse” var så igangsætteren for rummets dimensioner og tiden, foruden al den masse og energi der findes i universet. I Big Bangs allertidligste faser skiltes de fire fundamentale kræfter sig ud fra hinanden, den stærke kernekraft, den svage ditto, elektromagnetismen og tyngdekraften (gravitationen). Ligeledes tidligt i universets historie (dvs. inden -36 -32 for de første 10 til 10 sekunder) voksede universet på en kort, men dramatisk måde, i den såkaldte kosmiske inflation

stråling fra Big Bang. Illu.: Wikipedia.

af en tro! Det kunne jo være at universet har en anden årsag, at en overnaturlig intelligens (altså Gud) har skabt universet. Det sidste er selvfølgelig klart et trosudsagn, men bemærk lige at der ikke findes nogen direkte observationer der kan underbygge hverken det ene eller det andet udsagn. Men er skeptikeren netop dermed ikke løbet ind i en megaproblem? På trods af at vi står uden håndfaste observationer på at universet alene har en naturlig årsag, tror ateisten på det, og på at Gud ikke findes. Ergo, bryder denne ateist med sin egen grundsætning om at “alt skal kunne bevises”, og går dermed imod sit eget verdensbillede. Men de observerede data gør det faktisk endnu værre for skeptikeren/ateisten: De fysiske love der hersker i universet, ligger inden for så snævre grænser at det er svært at løsrive sig fra indtrykket af et vist design. Det gør så at man, som Hawking, for at slippe uden om troen, finder på en tro på mange universer. De gamle sagde at hvor troen går ud, slipper overtroen ind. Vi kunne omformulere det til: Hvor den enkle skabelsestro fordamper, krystalliseres de mest utrolige forestillinger; fantasier der overhovedet ikke lader sig afprøve eller eftervise, kort sagt, ideer der ikke findes det mindste empiriske belæg for! Skønt der ikke findes noget direkte vidnesbyrd om hvorfor

ORIGO Universets tidlige evolution Kosmologerne mener at universet kunne have udviklet sig i vidt forskellig retning, og at disse processer er helt tilfældige. Ud fra denne antagelse ville næsten alle af de mulige universer alene bestå af termisk stråling (altså intet stof ). Ud af det lillebitte udsnit af mulige universer der ville indeholde stof, ville en lillebitte delmængde heraf være lige som vores. Men kun en lillebitte del af dem ville kunne opstå vha. inflations-betingelser. Heraf følger at universer der er tjenlige til liv, “er næsten altid skabt ved fluktuationer der ender i […] ‘mirakuløse’ tilstande,” ifølge kosmologen dr. L. Dyson (der betegner sig selv om ateist).

En kunstners gengivelse af universets ekspansion hvor hver cirkel i “røret” repræsenterer forskellige stadier i rumtiden. Illu.: Wikipedia.

Et “multivers” spytter tilfældige universer ud! Illu.: Dreamstime.

december 2010

Kursus i tankeudredning for materialister

ORIGO Det fĂ¸lgende er gennemgĂĽet fĂ¸r i Origo, og derfor er afsnittet i denne tekstboks udelukkende beregnet for de lĂŚsere som ikke har lĂŚst det fĂ¸r, eller som trĂŚnger til en opfriskning af stoffet. Red.

Kursus i tankeudredning for materialister

y MJEU NFSF TQFDJm L QĂŽ EFUUF QVOLU Ă¨ *MMV 'JOEFT QĂŽ n FSF IKFNNFTJEFS

De helt rigtige naturlove De fysiske love er nĂ¸dt til at have vĂŚrdier der ligger meget nĂŚr ved det vi i dag kan konstatere, ellers ville universet ikke â€œfungere godt nokâ€? til at opretholde liv. Hvad sker der hvis vi kunne ĂŚndre disse konstanter? Den stĂŚrke kernekraft (den der holder atomerne sammen) har en sĂĽdan vĂŚrdi at nĂĽr to hydrogen-atomer smelter sammen, forvandles 0,7 % af massen til energi. Var vĂŚrdien 0,6 %, ville en proton ikke blive bundet til en neutron, og universet ville alene bestĂĽ af hydrogen. Hvis vĂŚrdien til gengĂŚld var pĂĽ 0,8 %, ville fusionen (sammensmeltningen) foregĂĽ sĂĽ villigt at der ikke ville blive noget hydrogen tilbage fra Big Bang. Andre naturkonstanter mĂĽ vĂŚre â€œfine-tunedâ€? i endnu hĂ¸jere grad. Den kosmiske baggrundsstrĂĽling varierer med 1 til 100.000. Hvis denne brĂ¸kdel bare var en smule mindre, ville universet kun bestĂĽ af en samling diffuse gasser eftersom det ville vĂŚre umuligt for nogen stjerner, for slet ikke at tale om galakser, at dannes. Hvis brĂ¸ken var en smule stĂ¸rre, ville universet alene bestĂĽ af Sorte Huller. Og igen, forholdet mellem elektroner og protoner kan 37 ikke forrykkes mere end 1 til 10 , for ellers ville elektromagnetismen forhindre dannelsen af kemiske forbindelser. Hertil kommer at hvis forholdet mellem den elektromagnetiske kraft 40 og gravitationen blev forĂ¸get med blot 1 til 10 , ville elektromagnetismen dominere tyngdekraften i en sĂĽdan grad at det ville forhindre dannelsen af stjerner og galakser. Hvis forholdet 55 var formindsket med 1 til 10 i forhold til hvad det faktisk er, ville universet allerede vĂŚre kollapset. Den senest opdagede fysiske lov, den kosmologiske konstant (eller mĂ¸rk energi) er den af alle fysiske konstanter der er nĂŚrmest nul. Blot en 120 ĂŚndring pĂĽ 1:10 ville ophĂŚve effekten totalt.

Universelle grĂŚnser for hvad der er muligt Anti-design-bevĂŚgelsens mantra er at â€œdet usandsynlige sker hele tidenâ€?. Men der findes faktisk en kraftig begrĂŚnsning for

hvad der er fysisk muligt nĂĽr vi taler om usandsynlige hĂŚndelser i det kendte univers. SĂĽ selvom man forestillede sig at ĂŠn eller to af disse konstanter â€œskulle falde udâ€? inden for grĂŚnserne af denne â€œfine-tuningâ€?, vil det vĂŚre praktisk talt umuligt at de alle skulle gĂ¸re det! Nogle fysikere har hĂŚvdet at alle

skabelse.dk

ORIGO slags forskellige fysiske love ville være kompatible med vores forhåndenværende univers. Men nu er det ikke blot universets aktuelle tilstand der må være kompatible med fysikkens love. Det er langt mere vigtigt når det gælder de betingelser der gjorde sig gældende ved universets begyndelse; selv mindre fravigelser ville have afbrudt processen komplet. Hvis man fx lægger et sandkorn til universets vægt i dag, ville det ingen effekt have. Men en tilsvarende lille vægtforøgelse ved universets begyndelse ville have resulteret i et kollaps tidligt i dets historie. Spekulative løsninger på “designproblemet” Den seneste “løsning på” universets indiskutable design er troen på multivers-teorien (altså forestillingen om uendeligt mange universer). Denne teori kræver at man tror på at der eksisterer flere universer end der findes subatomare partikler i dette univers “som vi kan tage og føle på”. Så vores univers er altså blot tilfældigvis ét af nogle få universer der er i stand til at opretholde liv. Her er hvad der står i en ikke alt for gammel artikel i Science om denne forestilling om et multivers der “spytter” en uendelighed af andre universer af sig: Når man nu føler ubehag ved forestillingen om fysiske parametre som lambda [ = den kosmologiske konstant] blot skyldes et simpelt lykketræf, er nogle kosmologer, herunder Hawking, fremkommet med den idé at en uendelighed af Big Bangs er fyret af i et større ‘multivers’ der alle har haft forskellige værdier for disse parametre. Kun de værdier der har været kompatible med liv, er så blevet observeret at væsener som os selv.

Og hvilke forskningsmæssige resultater peger så i retning af denne multivers-model? Ingen! Og ikke nok med det, det er faktisk sådan at de fysiske betingelser vi er undergivet i dette kendte univers, gør at vi aldrig vil kunne nå frem til noget vidnesbyrd om andre universer (om sådan nogle så skulle være til). Selv materialistiske hjemmesider vedgår at sådanne ideer ikke bliver til meget andet end en gang metafysik der ligger uden for enhver mulighed for falsificering: »Enhver henvisning til “multiverser” eller “paralleluniverser” […] er uacceptable alene af den grund at de savner enhver empirisk korrelation og testmulighed. Sådanne trosforestillinger er uden forskningsmæssig evidens og må derfor betragtes som ikke-falsificerbare […], og derfor hører de også snarere ind under teoretisk matematik og metafysik end naturvidenskab. […] Det bedste kosmologiske vidnesbyrd peger i retning af at kosmos har en bestemt alder frem for at være evigt.« (Fra The Origin-of-Life Prize®<http://lifeorigin.org/rul_ disc.htm> from the Origin-of-Life Foundation, Inc.®<http:// lifeorigin.org/>.) Paul Davies udtaler: »Hvis de andre universer forvises til en art skyggeverdener, må vi anse vores eksistens som et mirakel med så lille sandsynlighed at man dårligt kan tro det muligt.« Den teistiske løsning – med et målbart design Heroverfor står så udsagnet fra deisten eller teisten: Gud har designet universet med de perfekte fysiske betingelser. NB! Hverken multivers-hypotesen eller “Gud-hypotesen” (eller skabelsestanken) lader sig teste. Det er jo klart. Men skabelsestanken er noget mere enkel. Den naturalistiske forklaring inddrager et kompliceret, ikke-påviseligt superunivers der har

december 2010

en evne til at spy et uendeligt antal universer ud der alle har forskellige fysiske love. Hvad gør at dette hypotetiske superunivers kan foretage sig noget sådant? OG hvorfor skulle det gøre det? Når det kommer til stykket, hvorfor er der overhovedet noget univers?! Ingen af disse spørgsmål får et logisk svar i naturalismen. Alene et intelligent Væsen ville være motiveret for, ja, måtte lige frem forventes at skabe et univers magen til det vi er en del af. Ved brug af “Occams ragekniv” (der fastslår at man bør vælge den enklest logiske forklaring på ethvert fænomen) må vi se bort fra superunivers/multiversforklaringen til fordel for den meget enklere “Gud har designet universet-modellen”. Vidnesbyrdet for design i universet OG i biologien er så stærkt at Antony Flew (i mange år en af verdens mest prominente ateister) lagde sin ateisme på hylden i 2004. Han tror nu at man ikke kommer uden om en Skabers eksistens hvis man vil komme med en god forklaring på universet og det liv vi finder i dette univers. På tilsvarende vis er Frank Tipler, professor ved the Department of Mathematics ved Tulane University, ikke blot blevet teist; han er i dag overbevist kristen. Og hvorfor? Fordi naturlovene er som de er, og det er han overbevist om ikke kan være tilfældigt. Hvem har skabt Gud? En almindelig indvendig mod “Gudhypotesen” kommer til udtryk i spørgsmålet “hvor kommer Gud så fra?” Hvis alt har en årsag, hvorfor skulle Gud så være en undtagelse? Problemet med denne tankegang er at man går ud fra at tiden altid har eksisteret. Men faktisk er tiden bundet op på universet, og den begyndte med starten på Big Bang. En Gud som befinder sig uden for universets tidsbegrænsning, er ikke underlagt nogen årsagssammenhæng. Derfor er det en logisk følge af at universet og selve tiden blev skabt ved Big Bang, at Gud selv ikke har nogen årsag, og at han altid har eksisteret. De bibelske udsagn går netop på dette: At Gud er til fra evighed af, at Gud har skabt tiden sammen med hele universet. Sidstnævnte er oven i købet beskrevet som noget der udvider sig. Hvorfor kan universet så ikke være uden årsag? Det er selvfølgelig en mulighed. Men en enorm mængde vidnesbyrd går imod denne idé (som vi har set i det foregående). Derfor kan ateisten – der jo hævder han lever efter en streng logik og alene på veletablerede fakta – ikke bare, mod al fornuft, sige at universet er evigt, når det nu i den grad viser tegn på at det er underlagt en tidsbegrænsning.

Kursus i tankeudredning for materialister

ORIGO Konklusion Det er naturligvis rigtigt at Gud ikke har mejslet sit navn ind i planeterne. Men ikke desto mindre står vi med et overvældende vidnesbyrd om at universet er designet af en superintelligent virkende Kraft som har haft til hensigt at skabe et univers der ville være i stand til at opretholde en avanceret form for liv. Det design vi finder i universet, udgør én lang række af vidnesbyrd om at Gud har skabt det. Det design vi finder på Jorden og i solsystemet, er også ret imponerende. På samme måde udgør de kemiske og fysiske love et præludium til at livet har kunnet udvikle sig på Jorden. Hertil kommer at mennesket er bemærkelsesværdigt anderledes end alle andre dyr på kloden. Igen står vi med et forhold der

tvinger os til at forlade troen på udelukkende naturalistiske processer. Skeptikeren, ateisten, naturalisten, materialisten (you name it) må derfor – hvis han skal følge sin egen logik – begynde at overveje om hans livssyn ikke mangler en dimension eller to … Inspiration til denne artikel er hentet fra http://www.godandscience.org/apologetics/atheismintro1.html og http://www.godandscience.org/apologetics/atheismintro2.html

He's Got the Whole World …. Illu.: Dreamstime

Kursus i tankeudredning for materialister

skabelse.dk

ORIGO

Artikelindeks Bakterier æder nylon Bør Intelligent Design (ID) indgå i naturfagsundervisningen? Da de beste var på ferie! Darwin for dummies: Alle tror jo på den! Darwin for dummies: Fra finner til fødder Darwin of the Gaps Darwin og Wallace – historien om et videnskabeligt parløb Darwinismen har erobret folkekirken Darwinistisk avlsprojekt dødsdømt på forhånd Dawkins’ anti-gudsbevis i kritisk belysning Dawkins’ Greatest Show (boganmeldelse) De fleste tror på Darwin Debatt i Bergens Tidende Det ondes problem (boganmeldelser) Diskriminering av Darwin-tvilere (bokanmeldelse) Død mand sladrer [ikke]! (boganmelselse) En håndgranat i tetrapodernes udvikling. Tiktaalik Evolutionsteorien – en videnskabelig fejltagelse Frank Tipler om Hawking Genetisk grunnlag for evolusjon Hug en hæl og klip en tå Ida som merkevare Kristendom og videnskab Kursus i tankeudredning for materialister Likkledet i Torino stadig aktuelt Lille, irriterende kinesisk fisk Mikro = makro? Noe av ingenting Nyt fund rokker ved menneskets opståen Og Gud skabte Darwin (boganmeldelse)

Østergaard, Kristian B. Back, Knud Aa. (red.) Sagafos, Knut Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Wells, Jonathan Harslund, Søren Høeg Christensen, Ove Høeg Christensen, Ove Øhrstrøm, Peter Kiilerich, Arne Back, Knud Aa. Tyvand, Peder A. Sagafos, Knut Larssen, Per A. Back, Knud Aa. Asmark, Leif Harslund, Søren Asmark, Leif Gjedrem, Trygve Back, Knud Aa. Tyvand, Peder A. Back, Knud Aa. (red.) Back, Knud Aa. Andreassen, Jostein Back, Knud Aa. (red.): Discovery Institute: Back, Knud Aa. (red.): Back, Knud Aa. Vogel, Bent; Kristian B. Østergaard og Knud Aa. Back: På to ben i Lætoli Back, Knud Aa. (red.) Skal våre barn opplæres i usannheter? Sagafos/Gjedrem Som at tilstå et mord, se Død mand sladrer [ikke]! (boganmelselse) Stephen Hawking ta’r fejl Deem, Rich Summer seminar on intelligent design 2010 Brekke, Sigve Troen som argument hos Darwin Back, Knud Aa. TV-debatt med Dag O. Hessen Tyvand, Peder A. Vitenskap og intelligent design Selander, Mats

december 2010

Origo 117 Origo 118 Origo 119 Origo 116 Origo 117 Origo 117 Origo 118 Origo 119 Origo 117 Origo 116 Origo 116 Origo 117 Origo 118 Origo 117 Origo 116 Origo 119 Origo 119 Origo 117 Origo 119 Origo 116 Origo 118 Origo 116 Origo 118 Origo 119 Origo 118 Origo 117 Origo 116 Origo 119 Origo 118 Origo 117

juni 2010 oktober 2010 december 2010 marts 2010 juni 2010 juni 2010 oktober 2010 december 2010 juni 2010 marts 2010 marts 2010 juni 2010 oktober 2010 juni 2010 marts 2010 december 2010 december 2010 juni 2010 december 2010 marts 2010 oktober 2010 marts 2010 oktober 2010 december 2010 oktober 2010 juni 2010 marts 2010 december 2010 oktober 2010 juni 2010

Origo 118 Origo 119 Origo 119 Origo 119 Origo 119 Origo 116 Origo 116 Origo 118

oktober 2010 december 2010 december 2010 december 2010 december 2010 marts 2010 marts 2010 oktober 2010

Artikelindeks

ORIGO

Forfatterindeks Andreassen, Jostein Asmark, Leif Asmark, Leif Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. Back, Knud Aa. (red.) Back, Knud Aa. (red.) Back, Knud Aa. (red.) Back, Knud Aa. (red.): Back, Knud Aa. (red.) Brekke, Sigve Deem, Rich Discovery Institute: Gjedrem, Trygve Harslund, Søren Harslund, Søren Høeg Christensen, Ove Høeg Christensen, Ove Kiilerich, Arne Larssen, Per A. Sagafos, Knut Sagafos, Knut Sagafos/Gjedrem Selander, Mats Tyvand, Peder A. Tyvand, Peder A. Tyvand, Peder A. Vogel, Bent; Kristian B. Østergaard og Knud Aa. Back: Wells, Jonathan Øhrstrøm, Peter Østergaard, Kristian B.

Likkledet i Torino stadig aktuelt En håndgranat i tetrapodernes udvikling. Tiktaalik Frank Tipler om Hawking Darwin for dummies: Alle tror jo på den! Darwin for dummies: Fra finner til fødder De fleste tror på Darwin Død mand sladrer [ikke]! (Anm. af Som at tilstå et mord) Hug en hæl og klip en tå Kursus i tankeudredning for materialister Nyt fund rokker ved menneskets opståen Troen som argument hos Darwin Bør Intelligent Design (ID) indgå i naturfagsundervisningen? Kristendom og videnskab Lille, irriterende kinesisk fisk Noe av ingenting På to ben i Lætoli Summer seminar on intelligent design 2010 Stephen Hawking ta’r fejl Mikro = makro? Genetisk grunnlag for evolusjon Darwin og Wallace – historien om et videnskabeligt parløb Evolutionsteorien – en videnskabelig fejltagelse Darwinismen har erobret folkekirken Darwinistisk avlsprojekt dødsdømt på forhånd Dawkins’ Greatest Show (boganmeldelse) Diskriminering av Darwin-tvilere (bokanmeldelse) Da de beste var på ferie! Det ondes problem (boganmeldelser) Skal våre barn opplæres i usannheter? Vitenskap og intelligent design Debatt i Bergens Tidende Ida som merkevare TV-debatt med Dag O. Hessen Og Gud skabte Darwin (boganmeldelse)

Origo 118 Origo 119 Origo 119 Origo 116 Origo 117 Origo 117 Origo 119 Origo 118 Origo 119 Origo 118 Origo 116 Origo 118 Origo 118 Origo 117 Origo 119 Origo 118 Origo 119 Origo 119 Origo 116 Origo 116 Origo 118 Origo 117 Origo 119 Origo 117 Origo 116 Origo 116 Origo 119 Origo 117 Origo 119 Origo 118 Origo 118 Origo 116 Origo 116 Origo 117

oktober 2010 december 2010 december 2010 marts 2010 juni 2010 juni 2010 december 2010 oktober 2010 december 2010 oktober 2010 marts 2010 oktober 2010 oktober 2010 juni 2010 december 2010 oktober 2010 december 2010 december 2010 marts 2010 marts 2010 oktober 2010 juni 2010 december 2010 juni 2010 marts 2010 marts 2010 december 2010 juni 2010 december 2010 oktober 2010 oktober 2010 marts 2010 marts 2010 juni 2010

Darwin of the Gaps Dawkins’ anti-gudsbevis i kritisk belysning Bakterier æder nylon

Origo 117 Origo 116 Origo 117

juni 2010 marts 2010 juni 2010

I hælene på Mikkel ... af Marion Gitt. Bibelhistorie på en lidt anden måde. Oversat fra tysk. Læs om spændende dyr fra Skaberens hånd. Bogen indeholder en række dyrehistorier hvor skabelsestanken er en integreret del af fortællingen. Forfatteren har set nærmere på nogle af de dyr der optræder i Biblen, og fortæller indgående om hvor fantastisk de er skabt. For børn. Vil med fordel kunne anvendes i de kirkelige børneklubber, til højtlæsning, til samtale.

139,- DKK Er udkommet den 10. december 2010.

Forlaget ORIGO www.skabelse.dk / origonorge.no Forfatterindeks

skabelse.dk

Returneres ved varig adresseændring Returadresse: ORIGO RIGO v/ Henrik rik Friis, Fri Agervænget ænge nge ett 16 e Herning 7400 H

Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. I ORIGO og på skabelse.dk t fremføres facts om hvad vi rent faktisk véd om livets oprindelse og udvikling t lægges op til en fordomsfri diskussion af evolutionsteoriens ikoner t gives den videnskabelige kritik af darwinismen stemme t bringes nyt om forskningsprogrammet Intelligent Design (ID) og andre alternativer til den materialistiske evolutionstanke t påpeges de etiske problemer som landvindinger inden for (bio)teknik og medicin kan påføre et moderne samfund t findes artikler af både lettere og sværere karakter

Alt sammen med vægt på en saglig og videnskabeligt forsvarlig argumentation. Til sikring af det faglige niveau har Origo tilknyttet en række personer med den nødvendige naturvidenskabelige basis. Endvidere er personer med ekspertise inden for sprog og kommunikation tilknyttet bladet og hjemmesiden til åbning af vinduet i elfenbenstårnet. Kort og godt har vi ambitioner om at være en uomgængelig røst i Norden når det gælder de store livsspørgsmål videnskab, skabelse og etik. ORIGO udkommer fire gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedr. abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis, Agervænget 16, DK-7400 Herning. Tlf. + 45 35 14 35 39. Giro 730 5753

Knud Aa. Back

Humlebien kan ikke flyve ... Sker ting i naturen efter en plan, efter nogle bestemte regler? Eller er alt helt tilfældigt? Hvad ligger normalt bag ved design? Er der et design i naturen? Bogen her giver en håndsrækning til at turde stille de farlige spørgsmål til den altdominerende evolutionsfilosofi. For børn op til konfirmationsalderen (og deres voksne).

150,- DKK Forlaget ORIGO www.skabelse.dk / origonorge.no

ISSN 0109-6168

ORIGO nr 119 | december 2010