Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 108, mars 2008

Det kommende paradigmeskifte - nært forestående eller langt ude i fremtiden?

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 108 • Marts 2008 ORIGO 108

1

Redaktionskomité i Danmark • Fhv. overlærer Knud Aa. Back Ibsvej 27, 4440 Mørkøv.

Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk • Cand.polyt. Finn L. N. Boelsmand Rolighedsve 11, 9690 Fjerritslev.

Tlf. 3539 7654. E-mail: finn@skabelse.dk • Cand.theol. Klaus Dahl Skæring Hedevej 52, 8250 Egå.

Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk • Seniorforsker, cand.scient. Holger Daugaard Tranevej 21, 8721 Daugaard.

Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk • Erhvervskundechef, cand.oecon. Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning.

Tlf. 9927 2909. E-mail: abonnement@skabelse.dk • Professor, dr.med. Søren Holm Cardiff Law School, Cardiff University, Law Building, Museum Avenue, Cardiff CF10 3XJ, Wales, UK. E-mail: soren@skabelse.dk • PR-medarbejder, multimediedesigner Flemming Karlsmose

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik Abonnement og bestillinger: Norge: Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms på +47 45255878 eller mail på knut.sagafos@t-fk.no Danmark: Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909.

E-mail: abonnement@skabelse.dk

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk • www.origonorge.no

Layout og sats: VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: info@vactext.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

© ORIGO.

Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

Tomsgårdsvej 14, st. th., 2400 København NV Tlf. 2851 9450. E-mail: flemming@skabelse.dk • Cand.scient. Bent Vogel Kristrupvej 31, 8900 Randers.

Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk • Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg.

Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk • Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Havrevænget 11, Rindum, 6950 Ringkøbing.

Tlf. 61664923. E-mail: kristian@skabelse.dk • Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle.

Tlf. 7586 4144. E-mail: info@vactext.dk (redaktionssekretær)

Redaksjonsråd i Norge • Konsulent, cand.scient. Rune Espelid 5650 Tysse.

E-post: rune.espelid@online.no • Forskningsleder, professor, dr.scient. Willy Fjeldskaar Grannesveien 19, 4020 Stavanger.

E-post: Willy.Fjeldskaar@iris.no • Professor Trygve Gjedrem Lyngveien 19, N-1430 Ås • Lektor Knut Sagafos Glaservegen 65, N-3727 Skien E-post: knut.sagafos@t-fk.no • Førsteamanuensis, dr.scient. Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø.

E-post: steinar@hitos.no • Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand Dragedalsveien 177, 3766 Sannidal.

E-post: peder.tyvand@umb.no

Ansv. red. af dette nummer: Knud Aa. Back Ansv. red. af næste nummer: Knud Aa. Back

2

INDHOLD Marts 2008

4

Knud Aa. Back: VIDEN mod TRO

8

Interview med Kristian B. Østergaard: Ordet til en biolog

10

Jostein Andreassen: Alt som var nytt, var galt

12

Peder Tyvand: Altruisme – „uegennytte“

13

Redaktionelt: Fornyet opfordring til debat

14

Peter Øhrstrøm: Etikken og det evolutionære pres

16

Redaktionen: En parasits evolutionære uegennytte

18

Interview med Willy Fjeldskaar: Forsker med nuanceret syn på tingene

20

Knud Aa. Back: Det kommende paradigmeskifte

22

Et foredrag af Steinar Thorvaldsen (ref.): Intelligent design i molekylærbiologien

24

Søren Harslund: Intelligent design som videnskabelig teori

26

John West: Eugenik – historien om socialdarwinismen

28

Leif Asmark interviewer Michael Cremo: Et paradigmeskifte på vej ORIGO 108

Re d

Sølle teori Af redaktøren af dette nummer

I et af min faders yndlingsdigte, Kumbels Gruk Om at dutte hedder det: En yndet form for polemik bestaar i det probate trik at dutte folk en mening paa hvis vanvid alle kan forstaa Hvorfor kommer jeg i tanker om det?

Jo, jeg har gjort en kedelig opdagelse.

Lidt overraskende, faktisk, og skuffende. En som jeg gennem årene har haft stor tillid til, viser sig at være ganske så utroværdig. Hvordan det? Ja, når man opdager at det som man selv véd en hel del om, i vedkommendes mund fremstilles helt forvrænget – ikke bare én gang, men altid – må jeg indrømme at jeg mister tilliden til vedkommende.

Og hvem er det så jeg taler om? Såmænd en agtværdig gammel tante som trofast er kommet i vort hjem gennem årene. Hun bor i Pilestræde.

Nu må man så sige at det ikke kun er Tanten i Pilestræde som har et noget unuanceret syn på den debat der foregår i faglige kredse om evolutionsteoriens forklaringskraft og det faglige korrektiv Intelligent Design (ID). De fleste danske medier er rørende enige. “Kritik af Darwin” kan kun have noget med amerikanske højrekristne og andre vederstyggeligheder at gøre.

Man ser det i Illustreret Videnskab, man finder det i avisens små stikpiller med velvalgte citater fra personer med udpræget negativ indgang til ID, og man ser det i seriøse bøger som efter det oplyste vil indgå i en fair diskussion om darwinkritikken som den ser ud i dag. – Alle har de det til fælles at de dutter ID en mening på hvis vanvid alle kan forstå! Sådan. Så er den ged barberet!

Sølle tro Når man har advaret mod at smide sin barnetro ud med det første barbervand ved at tro alt for nagelfast på darwinismen, har det tit lydt: Det er da en sølle tro der ikke kan tåle viden. – Rigtigt ORIGO 108

nok; hvis man ved viden forstår sand viden og ikke manipuleret ditto eller ateisme under dække af videnskab.

For i dag kan man passende vende det anførte udsagn mod den ømtålelige evolutionsteori og de stakkels misforståede darwinister: Det må da være en sølle teori som ikke kan tåle kritik, ja, ikke engang at man diskuterer teoriens videnskabelige præmisser. Nej, stikker man næsen bare lidt frem, må man belave sig på at få en cementkanon kørt i stilling af betondarwinister og deres beredvillige eftersnakkere og blive overhældt med en sand syndflod af viderværdigheder. Hvis evolutionen er så indlysende rigtig, så videnskabeligt underbygget, hvorfor så dette raseri? Som Jakob Wolf har formuleret det: »Tilhængerne af den darwinistiske teori […] mener, det er nok at hælde fornærmende skældsord, hån og intimideringer ud over deres modstandere.« Man roser danskerne for at være et oplyst folk “som ikke hopper på den med Intelligent Design (ID)”. Ak ja, den sidste der opdager at han er blevet manipuleret groft med, er den manipulerede selv.

ganske andet, nemlig at mikrober (bare de har tid nok) uden videre kan blive til mennesker.

Og fordi man ikke kan skelne de to begreber fra hinanden på dansk, er der mange danskere (i modsætning til fx amerikanere) som uden videre “hopper på” den anden definition. Men dermed er de faktisk blevet ført bag lyset, begrebsmæssig bondefanget. »For de fleste mennesker i den vestlige verden i dag falder det naturligt at tænke evolutionært. Udvikling, fremskridt, fornyelse, ekspansion er positive ord i den politiske og kulturelle debat såvel som i erhvervslivet. Ethvert individ skal helst udvikle sig og må helst ikke “gå i stå”.« Sådan lyder det i en af de bøger vi denne gang kikker lidt nærmere på (ANIS p. 45.)

Evolutionsteoriernes placering i biologiundervisningen – og dens mulige alternativer – diskuteres mere og mere, og i den sammenhæng er, som i enhver diskussion, sprogbrugen vigtig, for den kan både sløre og løfte sløret for det som er det vigtige i den givne diskussion. Det vil vi se nærmere på i dette temanummer af Origo.

Begrebsforvirring En forklaring kan være at ordene ikke nødvendigvis betyder det samme når de bruges af hhv. en darwinikritiker og en o darwinapologet: På dansk har vi en uheldig sammenblanding af begreberne udvikling og udvikling. Vi kan desværre ikke skelne mellem dem sådan som darwinismens fader kunne på sit modersmål, nemlig mellem development og evolution.

Udvikling og udvikling er faktisk meget forskellige begreber: 1) Noget ganske hverdagsagtigt (som alle tror på fordi de kan se det foregå lige for deres egne grangivelige øjne); og så 2) noget

apologet – en som forsvarer et synspunkt med liv og sjæl

ADVARSEL Farlig læsning: Jonathan Wells’, The Political Incorrect Guide* to Darwinismen & Intelligent Design, 2006 [*PIG®] Se også henvisningen på side 30 til Darwin eller Intelligent Design og på de næste sider Illustreret Videnskab 18/2007

3

ak

tio

ne

lt

VIDEN mod TRO Som lovet vil vi igen fra Origos side se nærmere på Illustreret Videnskabs behandling af temaet Viden mod tro.

Denne artikel skal ses i sammenhæng med artiklerne Illustreret Vås og TRO mod viden på skabelse.dk.

Da det altid “fylder mere” at komme med indvendinger mod påstande end at fremsætte dem, vil gennemgangen af dette tema stække sig over to numre af Origo.

Af Knud Aa. Back

Ingen tvivl om at man har sat alle sejl til, for nu skal ID-bevægelsen, denne religiøse bacille, ha’ så hatten passer! Hele bladets opstilling af dette tema lader da heller ikke megen tvivl tilbage om hvad hensigten er.

Temaet behandles i 7 (syv!) “sæt”. Lad os tage dem et ad gangen, forfra:

En forkert præmis Som nævnt før (på skabelse.dk) begynder Jørn Madsen i afsnittet Videnskaben gør sig fri/Kampen om verdensbilledet, IlluVid 18/2007 p.66, med en helt forkert præmis: »For oldtidens grækere var der ingen almægtig guddom som på egen hånd holdt hjulene i gang. Deres guder stod i baggrunden og morede sig over menneskebørnene. Med en almægtig gud i ryggen er der ingen grund til at begynde at undre sig over verden – den styrer guden jo ad sine egne uransagelige veje.« Synspunktet “underbygges” af en faktabox, p.67, hvor tre af forskningens grundpiller stilles op: Observation, Eksperiment og Offentlighed.

Men disse tre i og for sig rigtige ting bliver vendt helt på hovedet i IlluVid:

Denne kommentar behandler flg flg.. emner: I denne udgave af Origo: • En forkert præmis • Observation • Eksperiment • Offentlighed • Ateistpropaganda • Vejen fra tro til viden.

Og i Origo 109: • Barselskvinder og “forkert” viden: Er der ikke noget man har glemt i den historie?

• Einsteins forsøg skulle stå sin prøve ved forsøg: Hvorfor Einstein og ikke Darwin?

• Forskerne er én stor familie: Et eksempel på overspringshandling.

• Kommende paradigmeskifte: Hvad kan fremtvinge det?

• Der er forskere, og så er der IDtilhængere: Sprogligt fup & fidus.

• Helt nyt aspekt: En yderst besværlig Legoklods.

• Gælder naturlovene for darwinister?

Undertiden kan man have sine tvivl.

• Fejl i byen: IlluVid MISinformere igen.

• Viden der stormer frem, bl.a. inden for nano-forskningen.

• Sandheden står til diskussion: Noget om dogmatisk indstilling • Konklusion: Om IlluVids trosforestillinger som trænger til lidt videnskorrektion.

til at nedkalde gudernes vrede over ens syndige hoved.

Så det kristne Europa var meget mere videnskabeligt indstillet end det gamle Grækenland. For forskningen så man ikke blot som en mulighed, men som en gudgiven “ordre” – og dermed nåede man på forbavsende kort tid betydeligt længere end de gamle kulturnationer i både Fjern- og Mellemøsten.

Eksperiment Observation Det med at grækerne skulle være de første sande videnskabsmænd, strander lidt på det faktum at i det antikke Grækenland var begrebet hybris en så integreret del af hverdagen, at det at “pille ved” naturen var nok

4

OG det er ganske enkelt noget sludder (pardon my French!) som her at påstå at Galileo var den første til at udføre eksperimenter. Han videreførte blot en tradition som var opstået så tidligt som i den 13. årh.! – Og lad os også se lidt nærmere på IlluVids “populære historie om at kirkens lærde ikke ville kaste et blik i Galilies teleORIGO 108

skop da han ville vise dem Jupiters måner; med Aristoteles i ryggen kunne de blankt afvise månernes eksistens, og deres tro på denne autoritet var så stærk, dogmatisk, at de end ikke behøvede at se efter. Galilei kom til at tilbringe resten af livet indespærret i sin villa nær Firenze.”

Denne sproglige konstruktion er godt nok dygtigt lavet, næsten konspiratorisk i sin opbygning. Bagfra: Galileos husarrest har ikke det fjerneste med Jupiters måner eller Galileos kikkert at gøre. Som det er fremstillet her, leder det ene direkte over i det andet. Beklager, men dét er der kun et dækkende ord for: historieforfalskning!

Som vi i Origo har skrevet før (se fx TRO mod viden på skabelse.dk) var Galileos opstilling af sin kikkert i Quirinalets haver begrundet i det faktum at man i 1611 i Rom havde modtaget den berømte videnskabsmand i triumf. Kikkertopstillingen var altså en hyldest til Galileo. – I øvrigt er det først i 1633 at Inkvisitionen dømmer ham til tavshed. Så koblingen fra kikkert til dom er altså lige lovlig smart.

Nej, “den populære historie” er vendt helt på hovedet, hvor den sande version er at de to klerke der rent faktisk optræder i anekdoten, var så imponerede over hvad de så i Galileos kikkert, at de faktisk lod sig overbevise om det kopernikanske system (“solen i midten”).

Hvorfor fremføres denne “populære historie” så gang på gang, og altså også nu i IlluVid? Nok fordi den indeholder elementer af sandhed. Men det var datidens videnskabsmænd der nægtede at kikke i teleskopet. Måske ikke så mærkeligt. For dengang var der i videnskabelige kredse en heftig diskussion om hvorvidt det var “tilladt” at sætte noget som helst for øjet. Ville dette at man fx kikkede igennem et teleskop, ikke fordreje virkeligheden så meget at man i virkeligheden ikke kunne regne med hvad man så?! – Så, fuldstændigt, som ved den endelige domfældelse, er det Galileos misundelige kolleger der vender ham ryggen – smeder de for ham så fatale rænker.

Offentlighed I denne forklaringsbox går den helt gal med argumentationen. JM vil have det faktum at Galileo har udgivet noget på italiensk, til at hænge sammen med en forklaring om at han ville have forskningens resultater ud til masserne, den italienske almue, i modsætning til den onde Kirke som ville holde folket hen i uvidenhed.

Som det hedder i boxen: »På Galileis tid skrev videnskabsmænd på latin, men Galilei begyndte at skrive på italiensk […]« Nu skal jeg passe på ikke at blive for ironisk. Men man kan vel med rimelighed spørge: Var det nu så vigtigt at menigmand fik læst om de nyeste opdagelser?

Eller var det mere vigtigt at nå ud til en bredere kreds af datidens forskere (“kun en lille skare”)!

Skal vi følge logikken hos IlluVid her, vil det altså ORIGO 108

sige at når vores egen Tycho Brahe og Ole Rømer skrev på latin, var det for at forholde den danske befolkning deres resultater! Og igen, da engelsk i dag har afløst latin som naturvidenskabens sprog, er det altså for at skjule ting for almuen at man i dag skriver sine afhandlinger på engelsk og ikke på dansk! Det synspunkt vil nok interessere den del af de danske undervisningsinstitutioner som har indført engelsk som koncernsprog.

Nej, jeg må indrømme at denne argumentation for at Galileo skulle skrive på italiensk frem for på latin, er den største vildmand jeg endnu har set i dansk populærvidenskabelig litteratur. Hvis det i den grad gjaldt for Kirken om at holde nye opdagelser hemmeligt for folk, skulle man netop have skrevet på italiensk og ikke latin.

OG nu hvor Galileo gøres til det store forbillede, hvor er det så f ’resten lige offentlighed i forskningen bliver af når darwinister med al magt søger at undertrykke faglig kritik af evolutionsteorien?!

Ateistpropaganda Det er altså lidt sjovt at konstatere at darwinapologeter “altid” skal forfalde til udspredelse af ateistpropaganda.

Hvorfor kan darwinister ikke bare holde sig til fakta hvis de mener almuen ikke er godt nok opdraget i evolutionstænkningens fortræffeligheder? IlluVid bruger kirkefaderen Augustin + et citat af ham for lissom at indicere at Biblen er fuld af vrøvl. Det kan da godt være at man synes det på IlluVid. Fred være med det!

Men hvad kommer det diskussionen om videnskab ved? Nå jo, det er jo Kirken vi skal have malet ned i det sorteste helvede.

Så Augustins udlægning af Den hellige Skrift til at der kun skulle eksistere tre kontinenter, forvandles så smart til “det står der altså i Biblen”. Det siges godt nok ikke direkte, men man citerer Biblen [forkert!] for at Noas sønner skulle drage til disse tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika. Men det er altså ikke noget Biblen fortæller. Historien kan alene hænges op på en “slavetolkning” af Augustin.

Hvis IlluVid endelige vil bringe Biblen ind i biologitimerne, kunne man jo fremføre at Den hellige Skrift udmærker sig ved at være utroligt moderne, også set fra

Farlig læsning: • Artikler i Origo om Galileo Galilei www.skabelse.dk viser vej • Wells om Miller-Urey i Evolutionens Ikoner

5

et videnskabeligt perspektiv. Biblen påstår fx på et tidspunkt i historien hvor alle ellers er enige om det modsatte, at himlens stjerner er uendelige i antal; at menneskeslægten (alle “racer”) er af samme familie (samme art ville vi sige i dag); at lyset (som i The Big Bang) kommer før solen osv.

Man kan sige hvad man vil om Den hellige Skrift, men jeg vil tillade mig at finde det bemærkelsesværdigt at den er totalt renset for mytologi i den forstand at den skulle gribe til forklaringer à la en ko der føder verden, eller selv bliver en del af den, med hjerneskallen som himmel osv. Biblen bruger i sin mytologi et næsten kvantefysisk begreb om universets tilblivelse, det græske begreb logos: Og Gud sagde … !

Men den slags er selvfølgelig upassende bare at nævne. Det giver et alt for nuanceret billede af Bogens folk. Især når det handler om viden mod tro!

Vejen fra tro til viden Næste afsnit står under “Erkendelsens milepæle”. Meget pædagogisk er dette afsnit bygget op i små “årstalskasser” med angivelse af hovedpunkter i videnskabshistorien. Manchetten forkynder at “… undervejs har forskerne måttet rydde dogmer og vanetænkning af vejen.”

6

Vi foretager et par nedslag i boxene: 1790, Cuvier påviser geologiske spor af uddøde dyrearter. “Det bryder med ideen om en statisk, gudskabt verden.” – Ja, det kan da godt være at det bryder med ideen om en statisk verden. Men hvem er det lige der står for den? Carl von Linné? – Linné som levede frem til 1790, troede i hvert fald ikke at naturen var statisk da han mente at arter kunne opstå inden for familierne!

Endelig må vi anholde sammenstillingen “statisk, gudskabt” (kan man få solgt den ene urigtige påstand, kan man måske få den anden til at glide ned samtidigt).

ORIGO 108

MISinfo på et højere plan IlluVids tema er skudt helt forbi: ID -forskningsprogrammet er ikke ID-forskningsprogrammet "et angreb på Darwin"; det byg byg-ger netop på basale videnskabe videnskabe-lige principper (enhver forsker kan selv nå frem til dets konklusioner) og er altså et forsknings forsknings-mæssigt korrektiv til evolutions evolutions-teorien: Hertil og ikke længere dur "Darwins forklaring".

fostertegninger og Dubois’ jagt på abemennesket på Java.

1877, Pasteur nævnes, men resultatet af hans mest berømte forsøg (som oven i købet er opkaldt efter ham) forbigås i tavshed: at kun liv kan skabe liv! Pasteur førte empirisk bevis for at liv ikke opstår af sig selv!

Det ligger intet sagligt til hinder for en evt. skabelse i en konstatering af at visse dyrearter skulle være uddøde!

1859, Darwin udgiver Arternes Oprindelse. “Begynder sin udgivelse”, skulle der snarere stå. (Se artiklen om Darwin & Wallace på side 10.) Og så hedder det: o. år 1900 “tager udviklingen af geologi, palæontologi og evolutionsbiologi fart.” Igen en ganske fascinerende sammenstilling. De to førstnævnte discipliner udvikles i kraft af empiriske data; evolutionsbiologien tager vel nærmest fart i kraft af kraftige spekulationer, Haeckels ORIGO 108

2005, menneskets genom. En erkendelse i denne box af at fra nu af er den darwinistiske verdensfortolkning virkelig kommet på glatis, er vel for meget forlangt. Men angivelsen af at man skal “kortlægge de millioner af proteiner der kan eksistere i en enkelt celle”, ridser problemets omfang meget godt op. Nemlig at vi i cellen har at gøre med en højpotent og ekstrem kom-pliceret programmering. Og den kan man ikke påstå er opstået uden nogen form for styring. Ikke hvis der skal være blot lidt rimelighed i tingene. [fortsættes i næste nummer af Origo …]

Denne artikel findes på nettet i en mere fyldig udgave. www.skabelse.dk viser vej.

7

Ordet til en biolog Interview med “en af vore egne” cand.scient i biologi Kristian Bánkuti Østergaard v/.b.

Darwin stod jo for et reelt oparadigmeskifte i sin tid. Flere og flere mener at vi nu står over for et nyt paradigmeskifte inden for den biologiske forskning. Hvad er din vurdering?

- Det tror jeg desværre ikke. Det er ikke den videnskabelige svaghed ved evolutionsteorien som er afgørende for om den falder.

Den bliver fastholdt så længe man ikke synes der findes et bedre alternativ, for man ønsker ikke at gøre op med filosofien om at der kun findes dét der kan måles og vejes.

Et pradigmeskifte kommer jo ikke ud af den blå luft. Hvad i evolutionsteorien synes du står svagest?

- Evolutionsteoriens akilleshæl er for mig at se påstanden om at komplicerede strukturer og information kan skabes ved tilfældige processer. Det strider imod al

Lige nu har man kun en hammer, og så behandler man alle observationer som om de var søm. erfaring i videnskaben. Den akilleshæl vokser sig større og større for hver dag forskere blotlægger mere og mere af vores fantastiske natur.

Hvad vil der ske med forskningen hvis også hard-core-darwinister ville indrømme at evolutionsteorien trænger til nytænkning?!

- Det vil give en langt mere fri forskning hvor mere krudt vil blive brugt på at forske i hvordan naturen er skruet sammen, i stedet for absolut at ville presse alle forklaringer ind i den lille kasse Darwin byggede for 150 år siden. Lige nu har man kun en hammer, og så behandler man alle observationer som om de var søm.

Mikro-makro Argumentationen for evolutionsteorien klarer sig (som prof.

Peter Tyvand har påpeget) ofte på begrebsforvirring. Bør vi helt afstå fra brug af begrebet evolution?

8

- Ordet evolution betyder stort set alt i dag: At mennesker er forskellige, at en brun bjørn klarer sig dårligere på nordpolen end en isbjørn, at der er dyr der uddør, at en mariehøne lever længere end sine søskende, hvepsens gule farve; det er altsammen “evolution”.

Med den brede definition er det svært at sige at evolution er forkert. Der er også andre ord for disse fænomener, så ordet kan godt helt undværes.

Hvad med begrebet artsdannelse som implicit anerkender at nye arter dannes?

- Der findes over 20 artsdefinitioner. Normalt bruger vi den definition som fortæller os at der er tale om to arter hvis hannen og hunnen ikke kan få frugtbart afkom. Bruger vi andre definitioner, vil de tilhøre samme art. Denne otaksonomi har der altid været diskussion om fordi definitionerne er menneskeskabte, og naturen vil ikke altid arte sig efter de kasser vi gerne vil have den puttet ned i. – Hvis vi bruger den nævnte artsdefinition, så opstår der nye arter. Ja, faktisk er én enkel mutation i en organismes DNA nok til at to individer ikke kan få afkom. At der opstår nye arter, betyder på den anden side ikke at ny kompleksitet og information opstår.

Burde man snarere holde sig til begrebet artsvariation frem for artsdannelse?! Altså evt. kalde udviklingsteorien for variationsteorien?

- Jeg holder faktisk mest af at bruge ordet variation om al udvikling fordi det antyder at det er en tilpasning til miljøet vi har at gøre med, og ikke en fremadrettet udvikling mod større kompleksitet som ordet evolution lægger op til. Det bedste er at beskrive hvad vi rent faktisk kan observere, og det er variation af den kompleksitet der allerede er til stede. paradigmeskifte paradigmeskifte, s. – at man ser på sin forskning med nye øjne, at man skifter den gamle forskningsmetode ud med en ny, jf. overgangen fra den klassike fysik til kvantemekanikken (fra Newton til Einstein til Bohr) taksonomi taksonomi, s. – det system af “kasser” som Carl von Linné har opfundet, klassificeringssystem ORIGO 108

1. Gråand, Anas platyrhynchos platyrhynchos,, taget i Sømosen, Skovlunde, april 2007.

2. Sortbrun and, Anas rubripes orshavn dec. 2007. rubripes,, taget i Plantagen i TTorshavn 3. Blanding (hybrid) af de to arter: Anas platyrhynchos ´ Anas rubripes platyrhynchos´ rubripes,, Torshavn dec. 2007. Seneste nyt: Er dette en hybrid eller er det et tilfælde af s.k s.k.. intersex, dvs. kønsblanding? Hos visse hunner kan der pga. skader i ovarierne forekomme en overproduktion af testosteron som be be-virker fremtræden af hanlige kønskarakterer hos en hunfugl. Se ellers på www .netfugl.dk .(F otos: Eva Agnethe Back Bramming) www.netfugl.dk .netfugl.dk.(F .(Fotos:

Artsdannelse Som det fremgår af billederne her på siden har ænder det noget svært ved at holde sig til artgrænserne. Ville det ikke være mere rimeligt at tale om grundtyper frem for arter?

- En art er den mindste taksonomiske inddeling man kan lave i dyreriget, og hvis der løbende opstår nye arter, er det et indicium for at der sker en udvikling i det store evolutionsforløb. Problemet er at det ikke viser noget om nyudvikling – den store prøve går på om der kan dannes kompleks information, og det har jeg endnu ikke set påvist. Grundtypemodellen er langt mere testbar og undgår nogle af de definitionsproblemer som artsbegrebet har. Begreberne art og grundtype kan sagtens eksistere side om side, for artsdefinitionen giver trods alt en pædagogisk oversigt over dyreriget.

Anbefaling af studium Vi vil gerne herfra opfordre unge mennesker til at gå ind i biologistudiet. Hvad kan du i særlig grad anbefale ved dette studium?

- Et biologistudium er en mulighed for at gå i dybden med det som har ens interesse. Nogle kommer igennem studiet stort set uden at have haft gummistøvler på, mens andre kravler rundt og vender kokasser for at lede efter en sjælden bille. Nogle bliver nørder, men andre får en mere bred uddannelse, så deres onkel faktisk kan forstå hvad de laver, når han spørger til familiefesten.

Hvad kan man gøre for at holde sig nogenlunde fri af gammel vanetænkning? Hvorfor blev du ikke overbevist darwinist i din studietid?

- Igennem studiet blev jeg mere og mere overbevist om at livet er skabt, for hver gang jeg åbner en bog i biologi, så ser jeg hvor genialt det hele er skruet sammen. Jeg tror vanetænkningen kommer af det verdensORIGO 108

billede man tropper op med. Tror man på at der godt kan være forklaringer der går ud over hvad vi kan måle og veje, så vil et studium være en stærk bekræftelse af

At der opstår nye arter, betyder ikke at ny kompleksitet og information opstår. det. Der findes dog ikke noget verdensbillede som ikke har godt af at blive udfordret, og det bliver dit også.

Hvad er den smarte tilgang for den som er skeptisk over for de sædvanlige forklaringer?

- Hvis man først har meldt ud at man er skeptisk over for Darwin, så må man også regne med at få en masse spørgsmål af studiekammeraterne. Desværre er tolerancen også så lav over for ID at man kan risikere at blive mistænkeliggjort socialt og fagligt, men det har jo aldrig været gratis at være politisk ukorrekt.

Er der nogle fælder i studiet som du vil gøre opmærksom på?

- En klar tidsplan, så studiet ikke skrider. Skal det tage mere end 5 år, så skal det være pga. studierelevant arbejde. Men specielt på biologi er det utroligt sjældent at nogen tager studiet på 5 år som er normeret tid.

ORIGO er • surt til flæskestegstænkning • skrap sovs til traditionel darwinservering af ikke-forklaringer 9

Alt som var nytt, var galt DEN MYTEOMSPUNDNE DARWIN: At Darwin stod for et paradigmeskifte, er sikkert og vist. Men det kan være lidt trættende med alle superlativerne i det bagudskuende skønmaleri af “geniet” Darwin som åbenbart kun kan tage til frem mod Darwinåret i 2009. “Biologiens Newton” osv.

Her i Origo er vi lidt mere nede på jorden i følgende kætterske fremstilling, nemlig at Darwin måske blot var en nok så almindelig mand med ualmindelig interesse for naturforskning. (Denne artikel er en forkortet udgave af originalen; www. skabelse.dk viser vej.)

Av Jostein Andreassen

I boka Evolution from Space (1981) levner ikke forfatterne, Sir Fred Hoyle og Nalin Chandra Wickramasinghe, teorien til Darwin en sjanse. “Dokumentene som bekrefter evolusjonen, lekker som en sil,” sier de (s. 77). Som et apropos trekker de fram en professors kommentar – den falt da Darwin og Wallaces teori ble presentert første gang i 1858: “Alt som var nytt, var galt, og det som var riktig, var gammelt.”

De to astrofysikerne samstemmer og avslutter boka med følgende sats: “Dette, tror vi, vil bli den endelige dommen om saken, darwinismens gravskrift.” (s. 159) Her tok de jammen godt i! Det kunne være interessant å undersøke det gamle utsagnet litt nærmere, og det gjøres herved:

Haughton Det var professor i geologi ved Trinity College i Dublin, Samuel Haughton (1821-97) som kom med ordene som er gjengitt ovenfor.

Ordrett lød de slik: “Denne spekulasjonen til herrene Darwin og Wallace ville knapt vært verd å merke seg, hadde det ikke

10

vært for autoriteten til personene [Lyell og Hookers] som tok den under sin beskyttelse og brakte den fram. (...) Hvis den mener det som den sier, er dette en selvinnlysende sannhet; hvis den mener noe som helst mer, motsier den fakta.”

Darwin sendte siden uttalelsen som et vedlegg i brevet til sin venn og botanikkprofessor J. D. Hooker den 3. mai 1859.

I det hele er Darwin forundret over hvor lite “støy” den felles fremleggelsen i the Linnaean Society 1. juli 1858 vakte.

Det var Thomas Bell (1792-1880) som ledet møtet.

Han var professor i zoologi ved King’s College i London og president i The Linnean Society 1853-61. Bell pleide gjerne å invitere til debatt etter slike “lesninger”.

Hooker, som var til stede, berettet siden at det var ingen tegn til diskusjon. Saken ble kun snakket om over en kopp te etterpå.

“Dette året som har passert,” skrev Bell utrolig nok i sin presidential address i mai 1859, “har ikke i det hele tatt vært merkert av noen av de oppsiktsvekkende oppdagelsene som så og si øyeblikkelig revolusjonerer vitenskapen. Og Darwins biograf Janes Browne kommenterer lakonisk etter først å ha anført dette sitatet: “Selv om Bells bemerkning var presis nok på kort sikt, var den bestemt til å bli kjent som en av de mest uheldige feilvurderinger i vitenskapens historie.” (Browne 2002:42) Darwin var ikke til stede på møtet; heller ikke Wallace, selvsagt, som var i Østen. Darwin og Bell kjente hverandre fra før. For det var faktisk samme Bell som mange år tidligere hadde undersøkt de krypdyrene som han hadde hatt med fra sin jordomseiling.

Boka Darwin videreutvikler og utdyper sin teori i boka “On the Origin of Species” som kommer ut nesten halvannet år senere. Uten tvil satte den et markert tidsskille.

Engelskmannens senere apostler har vært veldig flinke til å understreke at den betydde et “paradigmeskifte”.

Sikkert. Men en blir litt matt av alle de blomstrende uttrykkene som brukes for å geniforklare Darwin som “Biologiens Newton” og tilsvarende. Det er godt forståelig – når en baserer sitt syn på verden på Darwin og lar darwinismen mer eller mindre være sin personlige religion, faller en lett for fristelsen til å blåse det hele ORIGO 108

Solen Darwin jager alle nattens skygger på flugt (illustration: Niels Kr Kr..

Sørensen)

kraftig opp, betegne bokutgivelsen til å være omtrent det største som har hendt noensinne i verdenshistorien, og gjøre Darwin mye større enn det han i virkeligheten var – en nokså alminnelig mann med stor interesse for naturforskning. Omstendighetene gjorde ham etter hvert til en dyktig geolog. Han var flittig og nitid [da: omhyggelig] og leverte en stor innsats med sine studier om rankeføttinger (Cirripedia, da: rurer). Men han var også flink til å samle sammen andres opplysninger og teorier og gjøre dem om til sine egne. I så henseende kan en se hans omfattende korrespondanse på ca 14.000 brev. Han “utviklet” en besnærende brevform, og ved hjelp av denne sugde han nærmest ut opplysninger av all verdens vitenskapsmenn.

Frekt På samme måte ser vi at i førsteutgaven av “Origin” forekommer uttrykket “my theory” hele 57 ganger.

Dette er i mine øyne en skikkelig “frekkis” – hadde han ikke lagt fram akkurat denne teorien sammen Wallace året før? Var ikke evolusjonstanken svært gammel?

Hadde ikke Lamarck lansert den til gangs 50 år før? De fleste “my” ble imidlertid erstattet av Darwin med “the” i 5. og 6. utgave. For vi ser at etter hvert som den faglige kritikken økte, skrev han om boka for hver utgave, inntil det mest ugjenkjennelige. De fleste vet at Darwin skrev ei bok som ble verdensberømt; de færreste at boka trolig også har verdensrekord i omskrivning.

Ta en titt på førsteutgaven og så på 6. utgave som kom 13 år senere! Så dersom noen du diskuterer med, henviser til Darwins bok, så bør du spørre: Hvilken utgave ORIGO 108

mener du? Det som står som et ubestridelig faktum i en utgave, står ofte enten sterkt modifisert eller motsagt i de(n) neste ...

“Ukritisk Samling”

De fleste vet at Darwin skrev ei bok som ble verdensberømt; de færreste at boka trolig også har verdensrekord i omskrivning.

Den store norske filosofen professor M. J. Monrad (1816-97) holdt vinteren 1872-73 en forelesningsrekke kalt Tankeretninger i den nyere Tid. Året etter kom stoffet i bokform. Her tar Monrad et kritisk oppgjør med Darwin og vier ham to kapitler.

Om engelskmannens “On the Origin …” mente Monrad at teorien “… som positiv, naturvitenskabelig Theorie overhoved er meget problematisk, da den langt overskrider alle virkelige og rimelige Iagttagelser og igrunden kun er en dristig Hypothese, der tilmed behøver andre dristige Hypotheser, f.Ex. en fast Uendelig Tid og Millioner af Generationer, for at faae sine ArtsMetamorphoser i Stand.” Spørsmålet om den opprinnelige organiske urform forble ubesvart. Og Darwins Descent of Man syntes han var enda svakere: “Skjønt det jo skal repræsentere et egte, ædrueligt NaturforskerStandpunkt, gjør det dog ingenlunde Indtrykket af exact og omhyggelig Forskning, men bestaaer for en neppe ringe Deel i en, som det synes, temmelig ukritisk Samling af Beretninger og Bemerkninger af Tourister og Jægere fra alle Verdensdele.”

Noter Se netudgaven

11

Altruisme – “uegennytte” Redaktøren har bedt prof. Peder Tyvand om en kommentar til Gud, Darwin og det gode liv fra bogen ANIS, se omtalen side 30.

Af prof. Peder Tyvand

Man må se på forutsetningene for de matematiske modellene for tilblivelse av “uegennytte” (altruisme). Slike matematiske modeller kan lett blir tryllemidler for å få fram en bestemt konklusjon.

Om man overser hva som faktisk er puttet inn i modellene som forutsetninger.

Nissen skriver allerede i begynnelsen: “Det er altså tydeligt at kreationisme og teisme verken er en nødvendig eller tilstrekkelig betingelse for etikk.”

Hadde han enda skrevet “begrunnelse” istedenfor “betingelse”. “Begrunnelser” kan jo være subjektive påskudd for mye rart [da: mærkværdigt]. Men “betingelse” har et skinn av objektivitet og nøktern vurdering av en observatør. Det vår observatør Nissen her skriver, medfører egentlig noen ganske hårreisende påstander: (1) Det er ikke NØDVENDIG å ha gudstro for å begrunne etikk. Nei vel, men hva skiller en slik “etikk” fra “mangel på anledning”? Innholdet av denne etikk er jo helt vilkårlig. Bortsett da fra en darwinistisk basis som vil gjøre at alt blir egoisme dypest sett. En egoisme som prøver å forkle seg som etisk. Det er på den annen side ikke nødvendig å ha gudstro for å handle etisk, dersom man velger ikke å følger darwinismens tvangstanker. Slik at man velger å følge en samvittighetens stemme som ikke er brakt helt til taushet.

(2) For det andre sier han at gudstro ikke er en TILSTREKKELIG begrunnelse for etikk! Det betyr så vidt jeg kan forstå at gudstro alene gjør oss umoralske – uten etiske holdepunkter. Antagelig mener han at man må ha en slump ateisme eller vitenskapsovertro for å danne den etikk som gudstroen da i neste omgang kan benytte seg av.

Så noen ord om disse modellene for altruisme. Ingen

12

mener vel at urcellen eller de aller første reproduserende organismene har vært altruistiske. Det har altså i følge darwinismen vært egoismen som har vært dominerende ganske lenge i den darwinistiske historiefortelling. Dermed er det klart at når altruismen i såfall opptrer første gang, må den ha vært til stede i et forsvinnende mindretall i en populasjon. Hvordan kan denne altruismen starte og utbre seg fra et utgangspunkt hvor den er i et mikroskopisk mindretall? Nissen har så vidt jeg skjønner følgende svar på dette spørsmålet: Når det først oppstår altruister, må disse organisere seg og danne grupper, om de skal ha noen sjanse. For i en befolkning som er homogen i den forstand at den ikke har undergrupper, vil altruismen alltid tape. Men det å isolere seg og danne undergrupper, er ikke særlig altruistisk. For det er jo å opptre egoistisk i forhold til andre grupper. En annen ting Nissen antar, er at en av undergruppene kan starte med å ha et flertall altruister i utgangspunktet. Disse var altså så “altruistiske” at de heller ville organisere seg og sine egne enn å dele sin altruisme med alle. Når en så tar hensyn til slektskap innenfor en gruppe, får en liksom gitt en begrunnelse for at altruisme er “lønnsomt”. Men da har en jo fjernet den ideologiske altruisme og gjort den til en egoisme på vegne av egne gener.

All denne altruismen til Nissen blir dermed egoisme likevel: Egoisme på vegne av egne gener, som ytrer seg som altruisme overfor egne slektninger, og som så igjen summerer seg opp i en egoisme på vegne av ens egen gruppe.

Det at disse darwinistiske altruistene isolerer seg og danner sin egen gruppe hvor de er i flertall og ekskluderer egoistene, er absurd. Altruister kan aldri være seg selv nok. Det at det blir gjort på denne ekskluderende måten, er konklusjonen man skal fram til. Man skal for enhver pris framskaffe det resultatet at altruisme er lønnsomt. Og for å få akkurat dette resultatet, velger man betingelsene deretter.

Det er flere ting som er absurde i denne modellen: Siden de forskjellige gruppene konkurrerer, er de egentlig like i de relevante egenskapene. Det er ingenting annet enn de to versjonene av allelene som karakteriserer dem, og det er ikke blitt definert noen annen forskjell fra gruppe til gruppe.

ORIGO 108

Gruppeseleksjonen medfører at altruistene i en gruppe prioriterer egoistene fra egen gruppe på bekostning av altruistene fra den andre gruppen. Dette er altså absurd dersom de separate gruppene egentlig er like. Da er det ingen grunn til at altruister skulle prioritere egne egoister på bekostning av de andre altruistene. På den annen side kan vi tenke oss at det egentlig er vesentlige forskjeller mellom gruppene, selv om vi i denne sammenheng bare tar hensyn til egoisme/altrueisme. Men da vil denne slektskapsseleksjonen medføre en farlig genetisk

utarming. Den “sterkeste” gruppen vil jo fortrenge den svakere, og eneste grunnen til at det totale antallet altruister øker, er at den gruppen hvor det var mange altruister til stede i utgangspunktet, fortrenger den andre gruppen (eller de andre gruppene).

Siden det slås fast at antallet altruister avtar innenfor hver gruppe, blir det helt feil å anta at en gruppe har et stort antall altruister i utgangspunktet. Hvor skulle disse ha kommet fra, da de alltid vil avta innenfor gruppen?

Fornyet opfordring til debat Peder Tyvand har for længst i Origo efterlyst dawinister som tør tage den åbne debat her i bladet (eftersom det kniber gevaldigt med at lade begge parter i diskussionen fremtræde på egne præmisser i andre medier).

Så for nu at være helt konkrete: Origo har med dette nummer peget på nødvendigheden af et paradigmeskifte inden for biologien, og vi har med udgivelsen af temanummeret Origo 105 lagt op til at man i biologiundervisningen griber sagen noget mere videnskabeligt an (dvs. nuanceret i stedet for en nuværende indoktrinering i ureklekteret darwinisme som biologibøger er så fulde af).

Vi hører gerne fra darwinister på hvilke punkter vi tager fejl. Og vi kan garantere at indlæg optages under nøjagtigt de samme betingelser som tilsvarende indlæg fra “vores egne”, dvs. meget lange og tekniske redegørelser lægges på nettet og i bladet et passende resumé (som vi opfordrer forfatteren til selv at lave, også). Og med de samme redaktionelle tilbud om assistance mht. udforming af indlæg, indholdmæssigt, forståelsesmæssigt, syntaks og ortografi.

På samme måde som vi selv tilstæber, selv når ord-

ORIGO – et tidskrift der er troværdigt, traditionsbrydende og tankevækkende!

ORIGO 108

valget kan være skarpt, at holde os til den urbane tone, forventer vi naturligvis også at vore gæsteskribenter møder frem med samme indstilling.

Så hvis disse ord skal stå til troende af Jacob Christensen-Dalsgaard fra Darwin eller Intelligent Design, kp.

6: »Vi – og medierne – har derfor en forpligtelse til at tage os sammen. Der er ingen tvivl om undervisningen, navnlig i evolution, bør forbedres« – kunne man passende begynde med den saglige, faglige diskussion, her. Det ville være et fremragende udgangspunkt for en forbedret undervisning.

Altså, hermed en direkte opfordring til en Gorm Nissen, til en Jørn Madsen, til enhver som “vi tager ved vingebenet” til at svare på de indvendinger Origo bringer mod deres konklusioner i forskellige artikler. Altså darwinister som mener det er noget (fagligt) vrøvl vi skriver. Grib udfordringen, grib anledningen, grib pennen!

Der er nemlig ét mål vi søger opfyldt på Origoredaktionen: den vidende diskussion med en fair behandling af alle parter. .b

HUSK at HUSKat enhver vidende diskussion begynder med en respekt for modstanderens synspunkt

13

Etikken og det evolutionære pres Redaktøren har indhentet en kommentar hos prof. Peter Øhrstrøm til Gud, Darwin og det gode liv fra bogen ANIS, se omtalen side 30.

Af Peter Øhrstrøm

Hvor kommer etikken fra? Med hvilken ret hævder vi at nazismens jødeforfølgelser var udtryk for grusom ondskab og trodsede etiske principper på det groveste? På hvilken baggrund hævder vi at f.eks. tortur og voldtægt er moralsk forkert uanset baggrunden? Hvordan går det til at vi kan mene at sådanne bedømmelser gælder uanset kultur og omstændigheder, og at der ikke bare er tale om samfundsmæssige konventioner som i princippet kunne have været anderledes? Svaret må være at vi mener at der findes absolutte eller objektive etiske sandheder, og at benægtelse af disse sandheder vil være lige så forkert som f.eks. benægtelse af at nazisternes koncentrationslejre historisk set har eksisteret. Vi ved som mennesker med os selv at der findes etisk sandhed.

Nogle gange synes disse etiske sandheder lige så oplag-

LÆS IKKE videre på nettet.

Der er der en frygtelig (grundig) gennemgang af de biologiske aspekter af Gorm Nissens artikel Gud, Darwin og det gode liv fra Bogen ANIS. Glæd Dem, kære læser, ikke for tidligt! – www.skabelse.dk viser vej

14

te som det vi umiddelbart ser med vore øjne eller på anden måde sanser.

Men hvad er baggrunden for den etiske sandhed, de absolutte etiske værdier? Hvor kommer etikken fra?

Problemet synes at være et af de vanskeligste problemer for darwinismen i det hele taget. Allerede Charles Darwin kæmpede med det. Han gav sit bud på en løsning på en del af problemet i bogen “The Descent of Man and the Selection in Relation to Sex” (1871), som blev oversat til dansk af J. P. Jacobsen med den danske titel “Menneskets Afstamning og Parringsvalget”. Darwins løsning er at forsøge at beskrive etikkens oprindelse med henvisning til konkurrence mellem grupper eller hele samfund af mennesker. Darwin mente at grupper eller samfund med en høj moral vil klare sig bedre i konkurrencen end grupper eller samfund med en lav moral. I den forstand vil den høje moral vinde over den lave moral i kampen for overlevelse. Siden Darwin har mange forsøgt sig med at uddybe argumentet for at vise at etik ikke er andet end et produkt af den naturlige udvælgelse. Herhjemme har bl.a. Tor Nørretranders forsøgt sig med den type argumentation i bogen “Det generøse menneske” [se anmeldelsen i ORIGO nr. 83, 2003] idet han også har henvist til diverse resultater af moderne spilteori.

Det sidste udgør den afgørende del af argumentationen i Gorm Nissens nylige “Gud, Darwin og det gode liv”. Med henvisning til spilteori og de matematiske modeller som anvendes i den forbindelse, søger han at vise at altruistiske træk (dvs. almen godgørenhed over for andre) kan opstå som resultat af en evolutionær proces, hvis de rette betingelser er opfyldt. På tilsvarende vis findes der også modeller der tyder på at samfund og grupper med en altruistisk adfærd klarer sig godt i konkurrencen med samfund og grupper som ikke lægger vægt på en sådan adfærd.

Den stærkes ret Sådan set er det efter min mening slet ikke overraskende at samfund med en høj moral i almindelighed klarer sig bedre end samfund med en lav moral. Det er vist udbredt viden blandt historikere at der synes at være en sådan tendens. På den anden side er det jo ikke sikkert ORIGO 108

at der slet ikke kunne gives en samfundsmæssig strategi, et samfundsmæssigt regelsæt, som på en gang er dybt uetisk og som på den anden side giver gode overlevelseschancer for det pågældende samfund. Hvad nu hvis samfund med slaveri klarede sig bedre end samfund uden slaveri? Skulle vi så ikke stadig fordømme et samfund med slaveri for dets forkerte værdier og for dets uetiske behandling af medmennesker? For overhovedet at stille det spørgsmål, er det selvfølgelig afgørende at vi ikke simpelthen definerer etikken som det dominerende resultat af den kulturelle udvikling som faktisk har fundet sted. Så ville etik jo blive reduceret til “den stærkes ret”. Etik må naturligvis være noget andet og mere principielt. Et samfund kan tage etisk fejl. Der findes etiske absolutter. Og dem har Gorm Nissen slet ikke forholdt sig til i den lange artikel. Han afviser at darwinismen skulle have et problem i forhold til etikken og hævder fuldstændig uden dokumentation at det snarere er sådan at “omstændighederne omkring menneskets evolution er en nødvendig forudsætning for at vi er blevet etiske væsener”!

Løst problem?

Sagen er nok at Gorm Nissen slet ikke anerkender eksistensen af absolutte etiske værdier. Tilsyneladende får han slet ikke øje på en eneste af de efter mine begreber helt åbenlyse etiske sandheder. Han taler i stedet om ‘psykologisk altruisme’. Det lader til at Gorm Nissen regner det personlige etiske engagement for et nyttigt produkt som dog ikke beror på andet end den naturlige udvælgelse. De etiske værdier bliver for ham til idealer som ikke stemmer med virkeligheden. – I realiteternes verden skal vi ifølge Gorm Nissen for at få del i det

gode liv besinde os på at vi er et resultat af ‘det evolutionære pres’. Der bliver ikke plads til ‘etisk sandhed’ og ‘objektive etiske værdier’ i Gorm Nissens verdensbillede.

Kumbel har lært os at der er stor lighed mellem at have løst et problem og ikke at have forstået et klap af det. I begge tilfælde ser man ikke nogen grund til at foretage sig yderligere i forbindelse med problemet. I sit lange kapitel gør Gorm Nissen sig færdig med spørgsmålet om etikkens oprindelse. Meget tyder på at han ikke når dertil fordi han har løst problemet, men snarere af den anden grund som Kumbel peger på.

Evolutionens Ikoner Om hvorfor det meste af det du har lært i skolen om evolution, er forkert.

Find den på www .skabelse.dk www.skabelse.dk

ORIGO TEMANUMRE

Flere eksemplarer kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2909, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO’s hjemmeside: www.skabelse.dk

ORIGO 108

15

En parasits evolutionære uegennytte

Voksen Dd i leveren

Ædes af snegle

Hjerneorm ædt af ko: Cyklus sluttet!

Hjerneforstyrret myre i toppen af græsstå

GN beskriver (i ANIS p.284) hvordan parasitten Dicrocoelium dentriticum (hvis navn vi for nemheds skyld her forkorter til Dd Dd)) som voksen slår sig ned i leveren på køer eller får får.. Dd’s æg bliver så udskilt i værtsdyrets gødning som derpå bliver ædt af sneg sneg-le. I sneglen gennemlever Dd et par generationer i et aseksuelt stadium. Nu er det så tid for endnu en forvandling forvandling,, og i dette nye stadium udskilles Dd’en i en masse slim som myrer tiltrækkes af af.. Ca. 50 Dd’er bliver ædt af myren, og vel inde i den, borer

16

de sig ud gennem tarmvæggen hvor de forvandler sig til tykvæggede cyster cyster,, klar til at fortsætte livet i det næste værtsdyr værtsdyr.. På nær én Dd! Den sætter nemlig livet til ved at fortsætte op i myrens hjerne hvor den forvandler sig til en tyndvægget cyste man kalder en hjerneorm. Og denne hjerneorm får myren til at ændre adfærd; myren bliver så at sige hjerneskadet af denne parasit: En myre med hjer hjer-neorm har nemlig større tilbøjelighed til at sætte sig i toppen af græsstråene hvor chancen for at ORIGO 108

Illustration: Niels Kristian Sørensen

Et par generattioner af Dd i sneglen

Myrer elsker snegleslim

Forvandler sig til tykvæggede cyster På nær én: bliver til tyndvægget hjerneorm Hjerneorm m. „„GPS“ GPS“ på vej mod myrens hjerne blive ædt af kreaturerne er størst. Og sker det, er Dd’s livscyklus fuldendt.

GN Vi antager at der er to typer Dd-paraGN,, p.290: „„Vi sit; én der kan blive til en hjerneorm (A), og en der ikke kan (S). Vi antager også, simplificerende, at hjerneormstypen opstår som en enkelt mutation.“ Hvad er det hjerneormen kan som en almindelig Dd ikke kan? Den kan 1) forvandle kaskaden der giver Dd’en en hård væg væg,, til en der giver en tynd væg væg..

ORIGO 108

2) og den kan pludselig finde vej til myrens hjerne.

Darwinistens forudsigelse er altså at en S -Dd kan forvandles til en A-Dd vha. én heldig mutation.

IDistens forudsigelse er at denne forvandling vil -tre stykker kræve ikke én, ikke en to stykker,, men et hav af to-tre heldige mutationer på én gang æs den nærmere gang.. LLæs forklaring i redaktørens gennemgang af Gorm Nissens artikel Gud, Darwin og det gode liv på nettet. www .skabelse.dk viser vej. www.skabelse.dk

17

Forsker med nuanceret syn på tingene Interview med “en af vore egne” prof. dr.scient. i geologi Willy Fjeldskaar, Stavanger v/.b Som vi også har kunnet læse i Origo (i nr.

107, dec. 2006), har du sat alvorlige spørgsmålstegn ved ét aspekt ved den globale opvarmning: At selvom vi måske må konstatere at mennesket har en vis indvirkning på denne varmeperiode i geologisk tid, giver denne opvarmning – og dermed afsmeltning af indlandsis – sig ikke udslag i målbar havniveau-stigning.

Er der andet i den verserende klimadebat der bekymrer dig?

WF: Det som er det store problemet, er medias håndtering av klima-spørsmålet. Det er liten vilje (og evne?) til å dekke dette på en nøktern og balansert måte. Det er f.eks. sagt av en sjefsredaktør i en stor norsk avis at debatten er over – klimaendringene er beviselig store og menneskeskapte. Å fortsette diskusjonen om dette, er like meningsløst som å diskutere om jorda er flat. Jeg kan ikke se det er vitenskapelige data som entydig viser at klimaendringene er menneskeskapt, og at vi går mot en snarlig katastrofe.

Darwin stod jo for et reelt paradigmeskifte i sin tid. Og det gjorde Charles Lyell vel også, med sin geologiske tidstavle.

Flere og flere mener at vi nu står over for et nyt paradigmeskifte inden for den biologiske forskning. Hvad er din vurdering af geologiens stilling i dette her? Har Darwin – og dermed evolutionsteorien – egentligt haft meget indflydelse på hvordan geologien har udviklet sig?

WF: Charles Darwin og Charles Lyell var venner.

Lyell var en av forkjemperne for vitenskapens filosofi om at “the present is the key to the past” [nutiden er nøglen til fortiden]. Han skrev en viktig avhandling med tittelen: „An Attempt to explain the former changes of the Earth’s surface by reference to causes now in operation“ [Et forsøg på en forklaring på tidligere tiders ændringer i Jordens overflade med henvisning til de naturkræfter vi ser i virksomhed den dag i dag]. Det er et viktig prinsipp for geologien. Lyells data var viktig

18

for Darwins tanker fordi det gav rom for lange tidsrom, og Darwin mente at evolusjonen foregår svært langsomt. Men Lyell var aldri noen stor tilhenger av evolusjonsteorien. Geologiens bidrag til evolusjonen har dermed vært større enn motsatt vei.

Men palæontologerne da?! Vi hører tit om spektakulære fossilfund; især kæmpefossiler (som netop den nu fundne kæmpegnaver) gør indtryk. Men hvor meget kan de reelt fortælle om evolutionen?

WF: Fossilene blir funnet i ulike geologiske lag, som har ulike aldre. De kan dermed fortelle oss litt om tidspunktet de ulike levende vesener levde, og ble til. Evolusjonsteorien er teorien om felles avstamning av alt levende. Dette kan fossilene ikke fortelle oss noe om.

Jonathan Wells har en lille box i sin provokerende bog PIG* med følgende overskrift på et citat: Hvordan man får de studerende til at sove videre: brug begrebet fossiler »Intet fossil ligger begravet med sin dåbsattest vedhæftet.

Dette faktum + at fossiler optræder så spredt, gør at det er så godt som umuligt på nogen holdbar måde at kæde fossiler sammen i indbyrdes årsagssammenhænge … At tage en række fossiler og påstå at de repræsenterer et nedstamningsforhold, har ikke meget at gøre med en testbar videnskabelig hypotese; det er en påstand af samme validitet som en godnathistorie – underholdende, måske endda lærerig, men videnskabelig, nej!« Evolutionsbiologen Henry Gee, 1999 – Hvad kan man bruge begrebet fossiler til?

WF: Jeg er fullstendig enig med Henry Gee i sitatet ovenfor: ”At tage en række fossiler …”.

Hvad vil der ske med forskningen hvis også hard-core-darwinister ville indrømme at evolutionsteorien trænger til nytænkning?

WF: Det ville bl.a. ført til et annet utgangspunkt for å forstå de uhyre kompliserte strukturer som vi finner i levende organismer. Og en hel del meget spennende forskning basert på det nye utgangspunktet.

Lyells gamle historiske lagserie (Kambrium, Ordovicium, Silur, Trias, Jura, Kridt …), kan den stadig holde? Hvorfor ORIGO 108

er der efter så mange års forskning ikke behov for forandringer, eller i det mindste justeringer, i den gamle herres forestillinger?

WF: Allerede på 1700-tallet var det laget en grov geologisk tidsskala basert på stratigrafien i fjellområder.

Det var stort sett enighet om at bergarter som lå nederst i lagrekken, var de eldste. De yngste bergartene lå øverst – man kunne derfor finne deres relative alder ved å se på posisjonen i lagrekken. Etter hvert utviklet man en geologisk tidsskala basert på geologien i vestEuropa. Det viste seg at avsetningen ikke har vært konstant, og det var da naturlig å dele inn i ulike epoker, som Karbon, Devon, Kambrium, Silur, osv. Disse var også adskilt ved fossilmaterialet, og ved perioder med stillstand og landheving. Bergartene viste seg å ha den samme rekkefølgen over hele Europa. Det var imidlertid ikke før på 1900-tallet at det ble mulig å gjøre absolutte aldersdateringer, gjennom oppdagelsen av radioaktivitet av Henri Becquerel. Det har, med andre ord, foregått mange justeringer i dette bildet etter Lyells tid.

Man kan stille spørsmål ved nøyaktigheten i aldersdateringer, men det er vanskelig å komme bort ifra at sedimentære bergarter har ulike relative aldre. Inndelingen i ulike epoker har vist seg å holde stand etter mange tiårs geologisk forskning.

Kan man fx bruge den historiske geologi (Lyells lagdelinger) til noget praktisk i forbindelse med olieefterforskning? Man var jo temmelig længe om at opdage at vi her i Norden har haft olien liggende lige uden for vores bådebro.

WF: Vi bruker oppdeling i ulike geologiske epoker også innen petroleumsforskning. Datering av de ulike lagene, for eksempel i Nordsjøen, er viktig for å forstå dannelse av olje og gass.

Anbefaling af studium Vi vil gerne herfra opfordre unge mennesker til at gå i gang med et studium i naturvidenskab. Hvad med geologi: Hvad kan du i særlig grad anbefale ved dette studium?

WF: Jeg vil særlig anbefale ungdom å ta grunnleggende utdanning i naturvitenskap, så som fysikk og matematikk. Og gjerne ta et Master-studium i geologi.

Nu hvor den norske olieindustri vel er mættet med geologer, hvad skal fremtidens geologer så beskæftige sig med, hvis man ikke lige vil på dinojagt alle mand?

WF: Det vil i mange år (kanskje hundre år) være behov for geologisk kompetanse og geologer, også innen petroleumsindustrien. Dette gjelder både i Norge og internasjonalt.

Find et apropos til klimadebatten på nettet: www.skabelse.dk viser vej.

ORIGO 108

Et svar fra dette blads redaktør på

MisINFO i Berlingske Et læserbrev der aldrig er blevet plads til Fra en omtale af en kommende darwinudstilling bringer Berlingske et citat: »… de teorier som religiøst funderede … tilhængere af såkaldt intelligent design har udfærdiget som modstykke til Darwins evolutionslære.« Da det efterhånden er blevet en dårlig vane hos Tanten i Pilestræde at lade sådanne små pådutningsdryp falde med jævne mellemrum, kunne lidt saglig oplysning om forskningsprogrammet ID måske være på sin plads: Forskeren Michael Behe (ja, han er faktisk både mikrobiolog og professor) viser i sin seneste bog The Edge of Evolution at der rent faktisk er grænser for hvor langt Darwins forklaring dur – hvis man vel at mærke skal holde sig til videnskab og ikke tro!

Behes forskning i malariaparasitten viser at forestillingen om langsom opsamling af småforandringer i genkoden ikke længere er en gangbar videnskabelig forklaring. I øvrigt anfører han i samme bog hvorfor han giver Darwin ret på et andet punkt, nemlig mht. til den fælles oprindelse.

Det er altså forskning der har drevet forskere til at nærme sig et paradigmeskifte inden for biologien.

Lidt synd at Berlingske først vågner op når dette paradigmeskifte er båret igennem af en opvoksende generation af unge forskere der ikke hænger fast i gammelt forklaringshængedynd.

ORIGO er • • • •

sand i øjnene på evolutionister sundt udfordrende for vanetænkning sandt oplysende mod misinformation sikkert fremtidsorienteret

19

Det kommende paradigmeskifte Eller: Den kommende revolution inden for naturvidenskaberne.

Dødssyge argumenter Hvis en række argumenter er ved at afgå ved døden, kan man vel godt tillade sig at kalde dem for dødssyge.

Spørgsmålet er om argumenterne for udvilingslærens fortsatte ukritiske tilegnelse er ved at afgå ved døden efterhånden som forskningsresultaterne strømmer ind.

“Man kan forstille sig en RNA-verden.” – Ja, man kan forestille sig så meget. Men som biokemikeren Behe påpeger: »Skal vi trække linjerne op fra hvad vi véd i dag, synes sådanne ambitiøse darwinistiske tidligjord-scenarier at udelukke sig selv.« “Forskerne kan påvise at også højkomplicerede biologiske maskiner kan fremkomme ved en trinvis udvikling.” Denne påstand hænger på forestillingen om at fejl i genkoden (mutationer) sammen med den naturlige udvælgelse kan forklare denne trinvise udvikling. Påstanden kaldes også darwinismens mest basale forudsigelse. – Behe igen: “Darwinismens mest basale forudsigelse er blevet falsificeret.”

Historien lærer os at mennesket ikke lærer af historien. Lidt en skam, men darwinsterne skal åbenbart gentage de samme fejl som

HUSK at HUSKat

tider skifter og teorier mildnes: Geosynklinalteorien var man lige så sikker på som evolutionsteorien. Nu er geologerne blevet klogere, hvornår mon biologer følger efter?

20

O Bedstefar Backs polemiske hjørne

andre før dem, nemlig at de overser at forskningen flytter grænser, og at selv bjerget af sådan er det bareargumenter efterhånden er temmelig erodret.

Berigelse Det kunne jo være at også darwinister ville opdage at det faktisk kan være en berigelse for det akademiske miljø hvis man ville anerkende ID-forskningsprogrammet som dét det er, fremfor at stoppe ved en betonklods af misinformation. Vi kunne måske ligefrem – med den frembrusende forskning i mikrobiologi og nanoteknik – begynde at ane konturerne af et paradigmeskifte.

Hvad betinger da et paradigmeskifte? Ja, nogle er ikke så optimistiske som jeg; men jeg tror faktisk at ophobningen af facts (fra først og fremmest de to ovennævnte fagdiscipliner) vil fremtvinge det nødvendige paradigmeskifte.

Jeg har selv oplevet et sådant paradigmeskifte én gang i mit liv. Måske kan jeg nå et til?! Det var fra geologiens verden, bjergkædedannelse: I min gymnasietid var geosynklinalteorien forklaringen! Og jeg kan huske hvordan vi lagde kobberklodser i en skål med kviksølv (vi var ikke så sarte dengang) for at eftervise at hvis de aflejrede sedimentbjergarter blev tunge nok, ville de pludselig svuppe op i en bjergkædefoldning (som kobberklodserne i kviksølvet). Vi havde godt nok hørt lidt til kontinentaldriftsteorien, men den var forholdsvis eksotisk dengang: At Indien skulle være braget op i Asien og have dannet Himalaya! – Men de indsamlede data må have været så overvældende at man til sidst har givet sig. I dag tror de fleste vel det er løgn at der overhovedet har været noget det hed geosynklinalteorien.

En anden årsag til at neodarwinismen er på taberkurs, kunne også være dens arrogance over for anderledestænkende og, som Jakob Wolf påpeger, deres afvisning af at ville svare på faglig kritik. Man vil ikke i længden kunne blive ved med at bortforklare ID-forskernes berettigede indvendinger. For godt nok har neodarwinismen gået sin sejrsgang gennem forrige århundrede, men det dur altså ikke at hvile på laurbærrene når teoORIGO 108

Tegningerne er fra min gamle geolo geolo-gibog: Hellner og Humlum: Fysisk Geografi, Gyldendal 1960

rien kommer i åbenbare vanskeligheder over for begreber som IC (irreducibel kompleksitet) og SC (specificeret kompleksitet).

Endelig er der neodarwinismens forgubningsproblem, så årsagen til at ID måske vinder i det lange løb, er 1) ID-forsknings-programmernes fremmarch, og 2) de unges stigende interesse for og overbevisning om at de har fat i den lange ende.

Som Wells skriver som udgangsbøn i sin bog PIG p.207: »Så flere og flere kloge unge mennesker har mod nok til at sætte spørgsmålstegn ved darwinismen, til at studere ID og lade beviserne tale for sig selv. De er klar over at de befinder sig midt i en større forskningsmæssig revolution. Fremtiden er deres.«

Jakob Wolf har skrevet en kronik i Kristeligt Dagblad om Behes bog Edge of Evolution [Vi bringer her slutreplikken fra kronikken i KD. Læs den hele på www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/263426:Kronik—Hvad-kan-den-darwinistiske-teori-egentlig-forklare] Min vurdering af Behes bog er at hans kritik af den darwinistiske teori er naturvidenskabelig, mens hans teori om intelligent design i naturen ikke er naturvidenskabelig. Det betyder ikke at jeg ikke mener at teorien om intelligent design er rigtig. Jeg vil bare ikke kalde teorien naturvidenskabelig, da naturvidenskaben per definition ikke kan omfatte forklaringer der inkluderer en intelligent årsag. Jeg vil kalde teorien om intelligent design for fænomenologisk.

DET ER IMIDLERTID vigtigt at slå fast at Behes kritik af den darwinistiske teori er naturvidenskabelig. Kritikken er udelukkende baseret på naturvidenskabelige resultater og publikationer der kan gås efter. Det er derfor meget vigtigt for den darwinistiske teori at den imødegår kritikken med naturvidenskabelige argumenter.

Det kniber det gevaldigt med. Den største del af den kritik Behe får, består i at man tillægger ham alle mulige skumle motiver af personlig, religiøs og politisk art. Man diskuterer motiver og ikke argumenter. Det er meget pinligt for naturvidenskaben. Man bør holde sig til argumenter og ORIGO 108

holde sig for god til at snage i motiver.

Ser man på de anmeldelser Behe har fået af sin bog fra naturvidenskabeligt hold (Kenneth Miller, Sean Carroll, Jerry Coyne, Richard Dawkins, Michael Ruse), så er det for ringe. De består for en stor del af mistænkeliggørelser af Behes motiver og kun for en lille del af egentlige argumenter.

Disse argumenter er imidlertid så svage at Behe meget let kan afvise dem. Hvis den darwinistiske teori fortsat vil være en naturvidenskabelig teori og ikke for eksempel en materialistisk filosofi forklædt som naturvidenskab, så må den til at oppe sig. Den skal ikke blot vise at Behes kritik er ubegrundet, den skal også gøre dens fantastiske historie om hvad tilfældige mutationer kan udrette, til plausibel videnskab.

Tilhængerne af den darwinistiske teori tager alt for let på diskussionen om intelligent design. De mener i den grad de har ret at de ikke behøver at sætte sig ordentlig ind i modstanderens videnskabelige og filosofiske argumenter.

De mener det er nok at hælde fornærmende skældsord, hån og intimideringer ud over deres modstandere.

(Jakob Wolf er dr.theol. og universitetslektor ved Københavns Universitet. Wolf er forfatter til bogen “Rosens råb” der introducerede inteligent design-teorien herhjemme. Kronikken som slutreplikken her er hentet fra, er baseret på Michael Behes nye bog “The Edge of Evolution – The Search for the Limits of Darwinism”.)

21

Intelligent design i molekylærbiologien Referat fra et foredrag på Origo Norges årsmøte 2007 ved Knud Aa. Back

ges at være i særlig grad knyttet til en tankevirksomhed eller som er tanke-korreleret.]

Problemet IC Et af de spændende foredrag ved Origo Norges seminar i Skien blev holdt af førsteamanuensis Steinar Thorvaldsen som arbejder med det nye fagområde bioinformatik ved Universitetet i Tromsø.

Molekylærbiologien har åbnet et vindue ind til det mikrokosmos hvor man støder på den type molekyle som findes i alt levende. Og det har så dannet baggrund for et helt nyt fagområde: bioinformatik.

Baggrunden for denne faglige disciplin er i høj grad matematikken. Vi kan konstatere at DNA er et digitalt system med de fire baser, proteinerne har tilsvarende 20 aminosyrer, og dermed er banen kridtet op for matematikerne: Nu har vi noget eksakt at regne på, nu er der mere nøjagtige datamodeller til rådighed, og dermed kan tingene udtrykkes med meget større slagkraft. Herfra handler det ikke så meget om fornemmelser, antagelser og formodninger, men om hårde facts.

Hvad betyder digitalt design? Hvad betyder begrebet design? Dette begreb vil utvivlsomt gå mere ind i naturvidenskabens begrebsverden fremover.

Men hvordan kan vi nærme os et designbegreb?

I Tromsø har vi Den sovende soldat, et bjerg der ligner en sovende soldat. Det ligner et portræt set på afstand, men er det design? Måske kan man kalde det et naturligt design. Men hvad med Mount Rushmore i USA: Det kan alle vist være enige om er et eksempel på kunstnerisk design. Man kan genkende ansigterne på nogle amerikanske præsidenter.

D. Ratzsch har en definition på design: An abstract structure which correlates in special ways to mind or is mind-correlated. [da: En abstrakt struktur som må si-

Farlig læsning: • Dembski, William A., 1998. The Design Inference: Eliminating chance through small probabilities. Cambridge University Press • www.skabelse.dk’s FAQ om ID; se fx Hvordan afgør man om noget er designet?

22

ID-forskerne ønsker at finde design i naturen, men kun bestemte former for design. Og her kommer begrebet IC ind (Irreducible Complexity = irreducibel kompleksitet). Man må nemlig konstatere at IC er udelukket i den traditionelle evolutionære proces. Og så må vi lige igen [i disse misinformationstider, red.] minde om at man arbejder med naturvidenskabelige metoder; man arbejder med en faglig og filosofisk kritik af evolutionsteoriens forklaringskraft. Og det er derfor at ID-forskerne ikke beskæftiger sig med at identificere designere, men med selve designet.

Der er højt til loftet i ID-forskningen med plads til forskellige religiøse opfattelser.

Steinar Thorvaldsen kom ind på en masse andre spændende aspekter ved det nye forskningsområde, og vi ser frem til i Origo at kunne bringe Steinar Thorvaldsens egen redegørelse for projektet, og i større detaljer end her. Inden for bioinformatikken er der nu flere der arbejder på at fremskaffe en metode for at kunne måle information set i sammenhæng med den biologiske funktion der ligger i proteinsekvenser. Informationen måles i “Functional bits” (de såkladte Fits) og kan direkte sammenlignes med Dembskis Universal Probability Bound. Enhver observeret forøgelse i den funktionelle information over en grænse på lad os sige 60 bits i en struktur eller sekvens vil altid have en intelligent agent som er ansvarlig for forøgelsen. Se bl.a.

Kirk K. Durston et al.: Measuring the functional sequence complexity of proteins (Theoretical Biology and Medical Modelling, 2007, 4). Man kan opfatte proteinerne som små “mikroprocessorer” som fungerer inden for et langt større “operativsystem”, den levende celle.

Steinar Thorvaldsen sluttede sit foredrag med flg. salut: Når verdens ledende genetiker, Francis Collins, som var øverste leder for det humane genomprojekt og er forfatter til boken The Language of God: A Scientist Presents Evidence for Belief (Free Press 2006) siger at ID skal tages seriøst, så er Europarådets vedtagelse helt ude i hampen. [Jf. artikler herom i Origo nr. 107, red.]

ORIGO 108

Dembskis forklaringsfilter Af Knud Aa. Back

Denne artikel findes i en fyldigere udgave (med originalcitater ordret) på nettet. www.skabelse.dk viser vejen.

Indvendinger mod Dembskis filter I ANIS finder vi (rart nok) et par artikler som diskuterer ID på dets egne betingelser. Og selvom ID får en hård medfart, er det da altid noget.

Det hedder fx i artiklen Historien om Intelligent Design skrevet af N H Gregersen (ANIS p.93): »… Dette forklaringsfilter går negativt til værks gennem en udelukkelsesmetode. […] Men dermed overses den forklaringsmodel som er mest typisk for evolutionen, nemlig kombinationen af tilfældighed og lovmæssighed […]

Fx er enhver DNA-streng et eksempel på en høj specificeret kompleksitet, idet sekvenserne i generne [er …] hverken […] naturlovsbestemte eller fuldstændigt vilkårlige […] i forhold til organismens vækst og funktion. Det er et både-og. Problemet er med andre ord at hvis Dembskis forklaringsfilter anvendes, så må alle DNA-strenge opfattes som designede […].« Og !!! – ku’ jeg ha’ lyst til at udbryde. Er det på forhånd forbudt?! Diskvalificerer det filteret som brugbart redskab?

Filteret misforstået For jeg tror man har misforstået filterets betydning.

Lad os tage udgangspunkt i flagellen, som darwinister jo påstår de har lukket luften ud af som IC-system.

Jeg tillader mig at “oversætte” NHG således (jf. ANIS p.92): Problemet for denne argumentation er at den ikke tager et helt basalt fænomen med i betragtning: Et protein kan bruges forskelligt i forskellige levende organismer. Fx har vi neuroner både i hjernen og i maveregionen. Dette gælder også hele ID-bevægelsens kronvidne flagellen. De samme proteinopbygninger kan man finde i andre organismer med tilsvarende, men varierende funktioner. Kort sagt er delstrukturerne uden for flagellen ikke ikke-funktionsdygtige, men bruges til en masse andre formål. Det er kun hvis én bestemt komponent kun har ét formål, at “design” trænger sig på.

Hertil må man sige: Et protein kan sammenlignes med en mikrochip (jf. ST ovenfor), så lad os indskrive dén i NHG’s argument: En bestemt mikrochip kan tjene ORIGO 108

forskellige “formål” i Forklaringsfiltret forskellige apparater.

Fuldstændig rigtigt – men det kræver at den Start bliver omprogrammeret.

Vi kan også bruge billedet med legoklodser: uforudsigeligt?

Flagellen svarer så til lovmæssighed NEJ Legolands model af JA Amalienborg, og da opbygningen skal foregå automatisk, skal hver komplekst? tilfældighed NEJ legoklods • være formstøbt JA sådan at den passer lige nøjagtigt med de andre specificeret? tilfældighed NEJ som den skal sættes sammen med, JA • have ionbindinger (+ og –) der passer nøjDesign agtigt over for naboklodserne, • have “hydrogenbindinger” (OH og O) som ligeledes skal matche tilsvarende; og endelig • forsynes med vandafvisende områder (B og B) der også svarer til naboklodsens tilsvarende områder.

Her er det så at ID kommer med følgende forudsigelse (som man skal når man forsøger sig som videnskabelig teori): Hvis denne biologiske “amalienborgfabrik” skulle blive dannet af et biologisk system der “ligger forud” for dette system (altså et system som var lavet til at bygge noget andet), så kan det ikke lade sig gøre alene ved hjælp af tilfældige fejl i koden + akkumulativ selektion. Det kan ikke lade sig gøre uden udefra kommende information – eller omprogrammering.

Hvor er det lige at det uvidenskabelige i denne konstatering ligger? Hvor er det God of the Gap-argumentet kommer ind her? Hvor er det lige forudsigelseskraften mangler?

Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Men så er det nok fordi jeg er religiøs og ikke har den rette videnskabelige forståelse, eller hur?!

23

Intelligent design som videnskabelig teori Af Søren Harslund

I debatten om teorien om intelligent design i naturen (herefter ID-teorien) hævder opponenter af teorien, at den ikke er en videnskabelig teori, men at der er tale om en religiøs eller filosofisk anskuelse.

Jeg hører til dem, der anerkender, at ID-teorien er en videnskabelig teori – dog med det forbehold at den jo ikke i detaljer, fx i form af biokemiske modeller, beskriver eller antager, hvordan og hvornår i Jordens historie formodet ‘designede’ organismer og systemer som cilierne, immunsystemet og blodkoagulationssystemet blev til. To af de kendteste ID-forskere, Michael Behe og William Dembski, understreger derfor også, at det er en meget ‘begrænset’ eller ‘beskeden’ teori.

Man kan måske derfor bedst karakterisere ID-teorien som ID-forskernes oplæg til eller grundlag for yderligere forskning på dette område. Målet er derfor udformningen af en teori, som gør rede for tilblivelsen af fortidens og nutidens biodiversitet på en måde, som er konsistent med alle empiriske data inden for celle- og fossilforskningen. Anerkendelsen af en sådan teori vil betyde et paradigmeskifte inden for de biologiske videnskaber, som hidtil har været totalt domineret af den darwinistiske evolutionsteori og den dermed uløseligt forbundne materialistiske naturopfattelse.

ID-teorien en videnskabelig teori Min begrundelse for at anerkende ID-teorien som en videnskabelig teori kan sammenfattes således: 1. Teorien er udelukkende baseret på videnskabelige studier af bl.a. biologiske organismer og systemer som de nævnte. De har den egenskab, Behe kalder irreducibel kompleksitet, og deres oprindelse kan if.

ID-forskerne ikke forklares på grundlag af den neodarwinistiske teori, dvs. teorien om arters (livsformers) gradvise omdannelse til nye arter ved naturlig

24

selektion blandt vilkårligt givne mutationer i arternes arvemasse, generne. Opponenternes forsøg på at modbevise ID-forskernes påstand finder jeg ikke overbevisende, og ID-forskerne har da også let ved at tilbagevise deres argumenter.

2. Teorien siger i grunden kun, at disse o.a. tilsvarende gennemanalyserede organismer og systemer pga. deres biokemiske egenskaber og fysiologiske funktioner med stor sandsynlighed har en intelligent (målrettet) oprindelse. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at man inden for naturvidenskaberne opererer med matematisk konstaterbare sandsynligheder og ikke med beviser; beviser hører strengt taget kun hjemme inden for matematikken og logikken.

3. Antagelsen om ‘design’ for disse organismer og systemer følger logisk og kausalt af disse organismers og systemers egenskaber og funktioner ved brug af Dembskis designkriterium: specificeret kompleksitet.

Jeg tager udgangspunkt i to af Dembskis definitioner på ID: Intelligent design er studiet af mønstre i naturen, som bedst forklares som resultatet af intelligens.

Og den lidt mere præcise definition: […] at intelligente årsager er nødvendige for at forklare de komplekse, informationsrige strukturer inden for biologien, og at disse årsager er empirisk konstaterbare.

En biologisk organisme og et biokemisk system er m.a.o. if. Dembski med stor sandsynlighed designet, dvs. har en intelligent oprindelse engang i Jordens fortid, hvis studieobjektet udviser en høj grad af specificeret kompleksitet. Dette begreb er derfor nøglen til sondringen mellem designede og ikke-designede organismer og systemer, hvorfor alle forskere, som anvender begrebet, skulle komme til samme resultat med hensyn til de studerede emners karakter af designede eller ikkedesignede.

4. Er teorien testet i laboratoriet? Mig bekendt er i hvert fald den bakterielle flagel blevet testet (af miORIGO 108

krobiologen Scott Minnich) som værende irreducibelt kompleks og dermed specificeret kompleks, men jeg går ud fra, at det også er tilfældet med immunsystemet og blodkoagulationssystemet.

5. Når jeg sammenholder resultaterne af celle- og fossilforskningen med resultaterne af århundreders plante- og dyreavl (kunstig selektion i dyrs og planters arvemasse), og forsøgene på at omdanne arter, fx bakterier og bananfluer med en ekstremt høj reproduktionshastighed, til andre arter i laboratoriet ved naturlig selektion, er der for mig at se ingen tvivl om, at den darwinistiske teori er løbet ind i store og uovervindelige vanskeligheder eller forklaringsproblemer: Den har efter alt at dømme slet ikke den dramatiske forklaringskraft, påstanden om gradvis ændring af arter til andre arter over meget lange tidsforløb ved naturlig selektion, dens tilhængere har påstået siden Darwins tid. Den synes højst at kunne forklare små artsvariationer som dem, Behe bl.a. behandler i sin nye bog. Derimod synes stadig flere brikker i mysteriet om livsformernes mangfoldighed, biodiversiteten, i sidste instans spørgsmålet om livets oprindelse, at falde smukt på plads, når man tolker avls- og forskningsresultaterne i lyset af ID-teorien.

6. ID-teorien og ID-forskerne forholder sig ikke til identiteten af ‘designeren’ eller ‘designerne’, da IDforskerne foreløbig kun fastslår, at det er muligt at skelne mellem designede og ikke-designede organismer, systemer og processer ved naturvidenskabelige metoder. Identitetsspørgsmålet står derfor åbent for forskellige tolkninger, religiøse såvel som ikke-religiøse. Der er derfor intet sagligt belæg for opponenters vedholdende påstande om, at ID-teorien ikke har noget med naturvidenskab at gøre, men at der er tale om en religiøs eller filosofisk anskuelse. Påstandene herom afspejler for mig at se de dogmatiske darwinisters behov for at aflede opmærksomheden fra deres egne dårlige videnskabelige argumenter for evolutionsteorien og tilsvarende dårlige videnskabelige argumenter imod ID-teorien.

Darwinisterne er på vildspor Der er for mig at se ingen tvivl om, at darwinisternes stadig mere desperate forsøg på at holde ID-teorien ude af forskning og undervisning overalt i verden og at fastholde deres egen teoris monopol i disse sammenhænge tyder på et måske nært forestående paradigmeskifte på dette afgørende område i den naturvidenskabelige forskning, hvilket også bekræftes af, at stadig flere forskere står åbent frem med deres forbehold over for hhv. direkte kritik af darwinismen og mere eller mindre klare tilslutning til ID-teorien.

Darwinisterne har gennem årene fokuseret så ensidigt på den darwinistiske teori (forklaring), at det selvfølgelig vil være et kolossalt prestigetab og et eklatant psykologisk nederlag, hvis de efter flere generationers tilranet monopol på meningsdannelsen på dette område ender med at tabe kampen med ID-forskerne. Men videnskabelige teorier må naturligvis vige pladsen for andre teorier, hvis disse er bedre i overensstemmelse med de empiriske data. Videnskabshistorien er rig på eksempler på teorier, som har nydt bred tilslutning blandt forskerne, indtil en eller flere dissidenter eller nytilkomne forskere har gjort opdagelser, som har undergravet de etablerede teorier. Et par eksempler: Opgøret med Lamarckismen og Ernst Haeckels ‘biogenetiske lov’.

Sandheden slår altid igennem på et eller andet tidspunkt, også i forskningen. Derfor er kritisk sans over for det velkendte og åbenhed over for nye ideer uundværlige elementer i forskningen. Darwinisterne står for præcis det modsatte: En dogmatisk fastholden ved en teori, som efter alt at dømme ikke holder i virkelighedens verden. Deres mantra, formuleret af den russiskamerikanske genetiker Theodosius Dobzhansky i 1973, om, at “intet i biologien giver mening undtagen i lyset af evolutionen” og deres ofte gentagne påstand om, at evolutionsteorien underbygges af et “overvældende bevismateriale” bliver stadig mere utroværdige i lyset af resultaterne af celle- og fossilforskningen og århundreders plante- og dyreavl.

Dette er en forkortet udgave af den artikel (med noter) som findes på nettet. www.skabelse.dk viser vej.

HUSK at HUSKat • blot fordi man lukker øjnene for et problem, får man det ikke til at forsvinde. Og ID som videnskabeligt korrektiv til evolutionsteorien forsvinder ikke fordi man benægter at det findes.

• fordi man gentager en ting igen-igen, bliver den ikke mere rigtig af den grund. Så ligegyldigt hvor mange gange man bliver ved med at påstå at ID er det samme som creationisme ...

ORIGO 108

25

Eugenik – historien om socialdarwinismen Af dr. John West

Denne artikel findes i en mere omfattende udgave på nettet. www.skabelse.dk viser vej.

Verdens første tvangssteriliseringslov blev indført for 100 år siden i 1907. Loven blev ikke indført i det nazistiske Tyskland, men i staten Indiana i USA. På et tidspunkt havde over 30 af USA’s delstater sådanne love.

Som resultat blev over 60.000 mennesker steriliseret imod deres vilje, alt sammen i en videnskabelig bevægelses navn, eugenikken, som forsøgte at forbedre samfundet ved at anvende den darwinistiske biologis principper på avl med mennesker.

Skønt man almindeligvis påstår at eugenikken går tilbage til Darwins fætter Francis Galton, har bevægelsen i lige så høj grad været inspireret af darwinistisk biologi og Darwins egne bøger. Darwin skrev i Menneskets Afstamning og Parringsvalget: “Hos de vilde elimineres de svage i krop og sind hurtigt. Vi civiliserede mennesker gør på den anden side alt vi kan for at hindre elimineringsprocessen. Vi bygger asyler til de åndssvage, de lemlæstede og de syge. Vi indfører fattigdomslove, og vores læger gør deres yderste for at redde hvert eneste liv til det sidste. Vaccinationer har utvivlsomt reddet tusinder af svage der tidligere ville være bukket under for kopper. Dermed viderefører samfundets svage deres natur. Ingen der kender til avl med tamdyr, kan tvivle på hvor skadeligt dette er for menneskeracen …”

Darwin modererede dog dette med en bemærkning om at vores sans for medfølelse ikke tillader os blot at følge vores kolde fornuft og skille os af med de uegnede. Ikke desto mindre giver han en logisk begrundelse for hvorfor vi bør eliminere dem. Hele vejen igennem Menneskets Afstamning betoner han hvordan menneskeracens fremskridt afhænger af kampen for tilværelsen.

Darwins opfattelse blev en rettesnor for senere eugenikere. De forvansker ikke hans opfattelser, men

26

tager blot den rationelle og logiske konsekvens af dem.

Igen og igen klager amerikanske eugenikere over at vi synder imod loven om naturlig udvælgelse.

Avl på mennesker Skønt de amerikanske eugenikere ikke mente at vi skulle vende tilbage til ren junglelov, holdt de dog fast i at man måtte have en erstatning for den naturlige udvælgelse: eugenikernes styrede udvælgelse.

I fuld tiltro til at den moderne biologi havde afsløret hvordan man ville kunne fremavle en bedre menneskerace, satte eugenikerne sig for at omsætte deres teori i praksis: Begrænsninger for hvem der kunne gifte sig med hvem, strammere immigration fra nationer med laverestående racer og love om tvungen sterilisering.

Velgørenhed og altruisme Denne idé repræsenterede et skarpt brud med de humanitære principper som traditionel filosofi havde stået for under indflydelse af jødisk-kristen idealisme. Traditionelle velfærdsarbejdere anså mennesker på bunden af samfundsstigen som medmennesker der var barmhjertighed, omsorg og beskyttelse værdig.

Eugenikerne kritiserede de traditionelle velgørenhedsprogrammer for at “ignorere den biologiske virkelighed” og i stedet følge sentimentale idealer om menneskekærlighed og menneskelig lighed.

Eugenikkens endeligt Hvad bragte eugenikken til ophør? Det videnskabelige samfund? Nej, den største modstand kom fra religiøse kredse. Pave Pius den 11. fordømte fx stærkt tvungen sterilisering i 1930.

I sidste ende var det nazisterne der fik mange til at tvivle på visdommen i eugenik. I eugenikkens navn steriliserede nazisterne ikke blot mennesker – de dræbte dem. Da omfanget af den nazistiske forbrydelse stod klart, fik mange amerikanere kolde fødder, og eugenikken mistede sin popularitet.

ORIGO 108

Hvad kan vi lære af eugenikken?

Var eugenikken blot et eksempel på hvordan politikere kan kapre videnskaben for at fremme deres egne mål?

Det vil nogle darwinister have os til at tro. Men de ledende eugenikere var ikke politikere, men universitetsuddannede biologer og professorer der mente at eugenik var biologisk og naturvidenskabeligt berettiget.

Var eugenik så blot en afsporet form for marginalvidenskab? Næ, den var etableret mainstream: Eugenikerne var medlemmer af det naturvidenskabelige etablissement, og deres opfattelse var dominerende i det naturvidenskabelige samfund i årtier. Mere end noget andet afslører eugenikken faren ved blindt at stole på den videnskabelige konsensus, for den kan vise sig at være forkert.

Var eugenik så et eksempel på hvordan videnskaben reformerer sig selv igennem den videnskabelige metode? Nej, slet ikke. Selv om der måske var en håndfuld etablerede biologer der kritiserede eugenikken, støttede selv disse kritikere som oftest politikken med tvangssterilisering af de svagtbegavede.

Eugenikkens virkelige lære er faren ved at lade videnskabsfolk regere blot på grund af deres videnskabelige ekspertise. Historisk set er eugenikbevægelsen vigtig, for den var et af de første forsøg på at give naturvidenskabsfolk magt over resten af samfundet. Eugenikerne hævdede at deres større naturvidenskabelige viden gav dem forrang over ikke-naturvidenskabelige folks opfattelser, og derfor skulle de have lov til at udforme en sand videnskabelig velfærdspolitik. Kritikere af eugenik bestred denne påstand lige fra starten og påpegede at politiske beslutninger kræver en meget bredere viden end blot og bar naturvidenskabelig ekspertise.

Eugenik forbliver et belastet ord. Men imens regeringspålagt eugenik måske ikke længere er moderne, er eugenikernes grundlæggende opfattelse af at naturvidenskabsmænd skal have mere at sige end andre over det offentliges politik på grund af deres naturvidenskabelige ekspertise, dybere indgraveret i den amerikanske politiske mentalitet end nogensinde. Uanset om det drejer sig om stamcelleforskning, undervisning i evolution eller andet, hævdes det at det i politiske beslutninger ikke skal være tilladt at udfordre den gældende naturvidenskabelige konsensus. Eugenikkens historie viser at dette kan være en meget farlig opfattelse.

Oversættelse og bearbejdning af Leif Asmark

ORIGO

ORIGO 108

Eugenik i Danmark og Europa Af Leif Asmark Jensen

Selv om eugenik og tvangssterilisering først blev indført i USA, sluttede udbredelsen ikke der. I 1929 indførte Danmark som det første europæiske land en eugenisk sterilisationslov som en social foranstaltning over for ‘degenerativt bestemte personer’. Der var her tale om frivillig sterilisation af arveligt belastede individer og åndssvage. I 1934 blev loven skærpet og åbnede for tvangssterilisation. Socialdemokratiet var drivkraften bag disse love og havde støtte dertil fra alle Rigsdagens partier. Eugeniklovene omfattede ikke kun sterilisation, men også ægteskabsforbud for personer hvis egenskaber man i samfundets interesse ikke ønskede videreført til de næste generationer.

11.000 danskere tvangssteriliseredes fra 1929 indtil 1967, hvor lovene blev ophævet. Ligesom i USA ramte lovene ikke kun direkte åndssvage, men alle slags ‘undermålere’ som døvstumme og blinde, mennesker med sindslidelser og individer med en særpræget adfærd, afvigere, fattiglemmer, landstrygere, betlere, prostituerede, arbejdssky og kriminelle.

Næst efter Nazi-Tyskland var Sverige det europæiske land hvor flest mennesker blev ramt af eugeniklovene. Indtil lovenes ophævelse i midten af 1970’erne blev ikke mindre end 60.000 svenske borgere tvangssteriliseret, hvilket var lige så mange som i hele USA i samme periode. I Norge blev der foretaget omkring 40.000 tvangssteriliseringer. Tidsånden illustreres af at det norske storting på et tidspunkt diskuterede et forslag om at sterilisere alle sigøjnere, ligesom der var ideer fremme om at alle børn der sakkede bagud i skolen, også skulle steriliseres.

– helt med i front når det gælder de nyeste tendenser i forskningen om livets oprindelse og udvikling

27

Et paradigmeskifte på vej To gæster i Origo: intervieweren og den interviewede, Leif Asmark og Michael Cremo.

Kritikere af darwinismen kommer mange steder fra og somme tider fra helt uventede sider. Et af de mere overraskende angreb kom fra arkæologihistorikeren dr.

Michael Cremo, der i 1993 sammen med dr. Richard Thompson, en matematiker, udgav bogen Forbidden Archeology. Bogen på hele 900 sider var et resultat af otte års forskning i arkæologiens historie, hvor Cremo havde opdaget at arkæologerne de sidste 150 år over hele verden har gjort mange fund der vælter alle darwinistiske ideer om menneskets oprindelse.

Ifølge gængs evolutionsopfattelse opstod Homo sapiens i nyere tid som kulmination på udviklingen fra Homo erectus, Homo habilis, Australopithecus osv. Men Cremo dokumenterede at der er hundredvis af fund af Homo sapiens der er meget ældre, ja, mange millioner år gamle. Han hævdede også at disse fund er blevet tilsidesat og glemt af det arkæologiske etablissement, fordi de ikke passer ind i det darwinistiske paradigme om menneskets oprindelse.

I 2006 blev Forbidden Archeology udgivet på dansk i en populærudgave med titlen Forbudt Arkæologi. I den anledning besøgte Michael Cremo landet i februar 2007 og holdt foredrag i København, Roskilde og Århus. Ved samme lejlighed interviewede Leif Asmark Jensen ham den 23.2.2007 om hans baggrund og hans syn på Darwin og på videnskab generelt. Cremo startede med at gøre opmærksom på at han er medlem af det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed og er inspireret af Indiens sanskrittekster.

Michael Cremo: Som ung blev jeg interesseret i Vedaerne, Indiens gamle sanskrittekster der taler om mennesker på jorden i meget gamle tider. Det var noget helt andet end det jeg havde lært i min skoletid eller på universitetet. Jeg erfarede senere at også Biblen og Koranen, og praktisk taget hver eneste religiøs tradition hævder at der har været mennesker på jorden fra livets begyndelse. Selv om jeg tvivlede på det, spekulerede jeg alligevel over om der skulle være gjort arkæologiske fund der støtter dette, og jeg begyndte derfor at studere arkæologiens historie.

I gængse arkæologibøger så alting dog ud til at støt-

28

te den herskende opfattelse af at mennesker som os først opstod for 100-150.000 år siden fra mere primitive abelignende skabninger. Jeg valgte at gå dybere og kigge på forskernes oprindelige rapporter fra Darwins tid frem til nu. Jeg opdagede da at arkæologerne faktisk har gjort fund der tyder på eksistensen af mennesker i meget gamle tider.

Leif Asmark: Hvordan har videnskaben reageret på din forskning?

Michael Cremo: Der er forskellige reaktioner, for videnskabsmænd er forskellige. Nogle, som jeg kalder de fundamentalistiske darwinister, accepterer den darwinistiske evolutionsteori ikke kun af videnskabelige grunde, men lige så meget eller mere som en ideologi der understøtter deres tro på ateisme og materialisme. De er stive og ufleksible og vil slet ikke høre hvad jeg har at fortælle. De vil heller ikke have at andre gør det, og gør alt for at stoppe mig.

En anden og større gruppe videnskabsmænd er mere åbne. Af videnskabelige grunde accepterer de den darwinistiske evolutionsteori som den bedste forklaring, men de er villige til at overveje andre ideer, selv om de går imod deres teori. Det er disse mere åbne videnskabsmænd der har indbudt mig til at tale på store internationale arkæologikonferencer og nogle af verdens ledende videnskabelige institutioner som The Royal Institution of London og Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva.

Til sidst er der nogle videnskabsmænd der faktisk er enige med mig. Selvfølgelig er det lige nu ret få. Det vil jeg ikke benægte, og det er sådan verden fungerer.

Leif Asmark: Kunne de fundamentalistiske darwinister ikke også beskylde dig for at drives af andet end videnskabelige motiver? Hvad motiverer dig egentlig?

Michael Cremo: Mange ting, bl.a. ønsket om at ændre ideerne om menneskets oprindelse i en mere åndelig retning. De mål vi sætter for os selv, individuelt og kollektivt, bestemmes et langt stykke ad vejen af svar på fundamentale spørgsmål som “hvem er jeg?” og “hvor kommer jeg fra?” Igennem deres monopol inden for uddannelsessystemet har darwinisterne kunnet diktere svarene på disse spørgsmål, og deres svar er meget materialistiske. De hævder at vi kun er kemikalier og blot ORIGO 108

en form for dyr. Det burde derfor heller ikke overraske når vores civilisation er blevet så materialistisk at de fleste mennesker nu tror at livets eneste formål er at producere og forbruge materielle ting. Denne vægt på materialisme ødelægger verden og skaber store konflikter.

Derfor mener jeg det er vigtigt at få andre svar på disse fundamentale spørgsmål.

Michael Cremo, arkæologihistoriker og medforfatter til Forbudt Arkæologi

Leif Asmark: Kommer vi til at se en videnskabelig revolution i vores tid?

Michael Cremo: Jeg tror den kommer til at ske snart. I øjeblikket har darwinisterne et statsmonopol i uddannelsessystemet i de fleste lande. Derfor er det kun deres opfattelser der præsenteres som fornuftige. Men jeg tror det vil ændre sig. For det første er der mange der slet ikke accepterer den darwinistiske evolutionsteori.

Selv blandt videnskabsfolk er der en lille, men betydningsfuld minoritet der aktivt protesterer imod den nuværende situation. Mange videnskabsmænd støtter den moderne intelligent design-bevægelse, andre som mig selv kritiserer den darwinistiske evolutionsteori ud fra fossilstudier, og der er mange andre.

Leif Asmark: Det alternativ du foreslår, ser ud til at inddrage et eller andet overnaturligt. Er det ikke en grundregel for videnskab ikke at blande videnskab og Gud? Michael Cremo: Det er en moderne myte at man ikke blander Gud og videnskab. Det egentlige spørgsmål Charles Darwin behandlede i Arternes Oprindelse, var: “Er hver art af planter og dyr skabt hver for sig, eller blev der skabt en eller nogle få arter i begyndelsen, og derefter var det op til resten at udvikle sig?” Han havde sit svar på det spørgsmål, og jeg er ikke enig med ham i hans svar, men det er vigtigt at forstå at Darwin blandede Gud og videnskab sammen. Derfor er Darwins evolutionsteori det første der skal ud af videnskaben hvis man ikke kan blande Gud og videnskab sammen.

Det er en moderne fabel at Gud og videnskab er to forskellige ting. De bedste videnskabsfilosoffer har længe været klar over dette. I virkeligheden har Gud og religion motiveret meget videnskabeligt arbejde og formet indholdet af mange videnskabelige teorier.

Men man kan selvfølgelig vælge at definere videnskab så man udelukker ideen om Gud. Men tænk over dette: Enten er det sandt, eller også er det ikke sandt at Gud findes og har noget at gøre med hvordan verden opfører sig. Hvis man vil definere videnskab, så man på forhånd udelukker den ene af disse to muligheder, er det muligt at ens videnskab ikke vil kunne beskæftige sig med alt som findes. Men jeg mener at videnskab skal kunne arbejde med alle muligheder. Det er så op til den enkelte forsker selv at afgøre om det er berettiget at konkludere at der findes en Gud der er ansvarlig for hvordan materien ordner sig i denne verden.

ORIGO 108

Jeg tror at nogle viger tilbage fra ideen om at blande Gud og videnskab fordi de misforstår de forskellige roller som begrebet om Gud spiller i religion, i filosofi og i videnskab. I religion er Gud genstand for tilbedelse, hvilket helt naturligt ingen plads har i en naturvidenskabelig sammenhæng. I filosofi er Gud derimod en idé man når frem til via logik. Op igennem historien har mange filosoffer sluttet at Gud må eksistere i en eller anden form. Skulle filosoffer som Platon, Aristoteles, Kant eller Hegel udelukkes fra filosofiens verden fordi de har konkluderet at der må være en form for Gud eller ånd bag universet. Det ville være absurd, og det ville være lige så absurd hvis man vedtog en lov om at filosofferne ikke må nå til en logisk slutning om at Gud findes.

Inden for naturvidenskaben er Gud også en logisk konklusion som mange videnskabsmænd har gjort ud fra deres forskning. Newton er et godt eksempel. Han gjorde sågar Gud til en del af sit astrofysiske system.

Kort sagt kan det altså ikke være lovgivernes opgave at diktere at ingen må høre om de videnskabsmand der ud fra deres forskning har sluttet sig til Guds eksistens, og hvorfor de har gjort det. Det er heller ikke noget som hverken staten eller en gruppe af videnskabsmænd, der mere eller mindre har viet sig til en naturalistisk opfattelse af verden, skal pådutte andre videnskabsmænd.

Farlig viden om menneskets alder: Læs Forbudt Arkæologi Se http://forbudt-arkaeologi.dk/

29

Bogomtaler Origo anbefaler følgende bøger: [Flere detaljer på www.skabelse.dk]

• Darwin eller Intelligent Design under redaktion af T Hammersholt Christensen & S Harnow Klausen, Forlaget ANIS 2007. Refereret til i dette blad som [ANIS].

Indhold: Indledning af Torben Hammersholt Christensen 1. Nogle kapitler i kreationismens idéhistorie af Olav Hammer 2. Darwins vej til evolutionsteorien af David Favrholdt 3. Historien om Intelligent design af Niels Henrik Gregersen 4. Intelligent designs intellektuelle argumentation: Michael Behe og William Dembski af Jens Hebor 5. Intelligent design i naturen og etik af Jakob Wolf 6. Intelligent design som biologisk teori? af Jakob Christensen-Dalsgaard 7. Intelligent design som videnskab? af Søren Harnow Klausen 8. Intelligent design – Fornuften på standby! af Jan Faye 9. Gud, Darwin og det gode liv af Gorm Nissen 10. Intelligent design for børn af Caroline Schaffalitzky de Muckadell

• The Political Incorrect Guide* to Darwinismen & Intelligent Design af Jonathan Wells’, Regney Publishing, Inc., 2006 *PIG®. Refereret til i dette blad som [PIG].

30

Indhold: Wars and Rumors What the Fossil Record Really Says Why You Didn’t “Evolve” in Your Mother’s Womb What Do Molecules Tell Us about Our Ancestors?

The Ultimate Missing Link Not Even a Theory You’d Think Darwin Created the Internet The Design Revolution The Secret of Life Darwin’s Black Box What a Wonderful World Is ID Science?

To Teach, or Not to Teach Darwinism and Conservatives Darwinism’s War on Traditional Christianity American Lysenkoism Scientific Revolution

• Intelligent Design, An intellectual Challenge? under redaktion af Mazaiar H. Etemadi & Peter Øhrstrøm, Aalborg University Press, 2007 Indhold: Intelligent Design in Historical Perspective af Peter Øhrstrøm & Steinar Thorvaldsen The Basic Ideas of Intelligent Design af Jay W. Richards Evolution or Intelligent Design af Lennart Nørreklit The designed water flow through a plant leaf af Peder A. Tyvand To be or not to be intelligently designed - that’s the question af Jörg Zeller Evolution, Intelligent Design and the re-emergence of Militant Atheism af Søren Holm

ORIGO 106 108

Kære abonnent!

Så er endnu et nyt år godt i gang, og du modtager årets første Origo. Det betyder samtidig at der begynder en ny abonnementsperiode for Origo, nemlig 2008.

Du bedes derfor betale dit abonnement hurtigst muligt, så vi ikke skal bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året.

Du kan selv vælge hvilken måde du finder lettest at betale på: • • • •

Betaling på girokort indlagt i bladet Overføre pengene til Origos konto: reg.nr. 1551, kontonr. 7305753 Bruge IBAN nr. DK53 3000 0007 3057 53 og Swift-BIC: DABADKKK Sende pengene kontant

Vi fastholder abonnementsprisen på 150 kroner endnu et år.

Den ordning vi har haft med at gaver til Origo kunne blive fradragsberettiget, er blevet lidt mere kringlet. Den nye ordning er omtalt på vores hjemmeside: www.skabelse.dk.

Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre som du mangler eller kunne tænke dig, så fortvivl ikke, vi sælger dem fra 40,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse.dk.

Vi ser frem til en ny Origo-årgang med fire nye spændende numre.

Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk

Origolæserne kan glæde sig til nr. 109 Følgende emner vil blive taget under behandling i næste udgave af Origo: • Viden mod tro, 2. del. Den afsluttende gennemgang af IlluVids tema • The real missing link: Det som virkelig mangler i forhold til udviklingslæren, er den reelle diskussion af neodarwinismens grundlæggende præmis • Stamtræet og den fælles forfader. I ID-forskningen er der til gengæld højt til diskussionsloftet. Læs om de forskellige synspunkter på dette “ben” i Darwins teori.

• Kemisk evolution. Livets spontane opståen tages næ-

sten som en selvfølge “bare der er vand til stede”. Men er det nu så selvfølgeligt. Eller: Hvordan er darwinisters forhold til naturlovene?

• (Håb om et) debatindlæg fra darwinister. – Vil Origo være i stand til at bringe et indlæg fra en darwinist? Det håber vi. Er der nogen der tager prof. Tyvands “handske” op og går ind i en dialog med Origo?

• Svar på tiltale. Hvis vores håb indfries, vil der naturligvis være et origosvar, også.

• Og andre spændende artikler som er under forberedelse

Annonce

UDVIKLINGSLÆREN FUP ELLER FAKTA?

Vil du gerne - på en overkommelig måde udrustes til at kunne deltage seriøst i debatten omkring evolution/skabelse? så besøg: www .darwinsludder .dk www.darwinsludder .darwinsludder.dk og www .oprindelse.dk www.oprindelse.dk

ORIGO 108

31

Returneres ved varig adresseændring Returadresse: ORIGO v/ Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning

PAS PPÅ! Å!

Dette blad indeholder farlig viden. Bl.a. en faglig imødegåelse af den usaglige kritik som forskningsprogrammet ID bliver udsat for.

Man risikerer også at blive klogere på hvad IDprogrammet rent faktisk står for. Og hvad værre er, man opdager måske at ID handler om videnskab, ikke om tro.

Denne spændende udgave af Origo er virkelig sprængfarlig med fx denne konstatering: Mikrobiologen Behes „kritik af Darwin“ er udelukkende baseret på naturvidenskabelige resultater. Det er derfor meget vigtigt for darwinismen at den imødegår kritikken med naturvidenskabelige argumenter.

Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab.

I ORIGO og på skabelse.dk • fremføres facts om hvad vi rent faktisk véd om livets oprindelse og udvikling • lægges op til en fordomsfri diskussion af evolutionsteoriens ikoner • gives den videnskabelige kritik af darwinismen stemme • bringes nyt om forskningsprogrammet Intelligent Design (ID) og andre alternativer til den materialistiske evolutionstanke • påpeges de etiske problemer som landvindinger inden for (bio)teknik og medicin kan påføre et moderne samfund • findes artikler af både lettere og sværere karakter Alt sammen med vægt på en saglig og videnskabeligt forsvarlig argumentation.

ISSN 0109-6168 32

Til sikring af det faglige niveau har Origo tilknyttet en række personer med den nødvendige naturvidenskabelige basis. Endvidere er personer med ekspertise inden for sprog og kommunikation tilknyttet bladet og hjemmesiden til åbning af vinduet i elfenbenstårnet.

Kort og godt har vi ambitioner om at være en uomgængelig røst i Norden når det gælder de store livsspørgsmål videnskab, skabelse og etik.

ORIGO udkommer fire gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedr. abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909. Giro 730 5753

ORIGO •

NR.

108 • MARTS 2008 ORIGO 108