Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 107, december 2007 by biocosmos

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 107 • December 2007

• ID-debat • Fantastiske indretninger • Stiger havniveauet virkelig? • Darwinismen er en tro på dogmer • Darwinismen står for fald ORIGO 107

Redaktionskomité i Danmark • Fhv. overlærer Knud Aa. Back Ibsvej 27, 4440 Mørkøv. Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk • Cand.theol. Klaus Dahl Skæring Hedevej 52, 8250 Egå. Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk • Seniorforsker, cand.scient. Holger Daugaard Tranevej 21, 8721 Daugaard. Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk • Professor, dr.med. Søren Holm Cardiff Law School, Cardiff University,

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik Abonnement og bestillinger: Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. Tlf. 7767 2948. Fra 1. januar 2008: Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien. Bestil per sms på +47 45255878 eller mail på knut.sagafos@t-fk.no Danmark: Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909. E-mail: abonnement@skabelse.dk

Law Building, Museum Avenue,

ORIGOs web-adresser:

Cardiff CF10 3XJ, Wales, UK.

www.skabelse.dk • www.origonorge.no

E-mail: soren@skabelse.dk • Erhvervskundechef, cand.oecon. Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909. E-mail: abonnement@skabelse.dk • PR-medarbejder, multimediedesigner Flemming Karlsmose Tomsgårdsvej 14, st. th., 2400 København NV Tlf. 2851 9450. Email: flemming@skabelse.dk • Cand.scient. Bent Vogel Kristrupvej 31, 8900 Randers.

Layout og sats: VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk • Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Havrevænget 11, Rindum, 6950 Ringkøbing. Tlf. 61664923. E-mail: kristian@skabelse.dk • Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg. Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk • Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk (redaktionssekretær)

Redaksjonsråd i Norge • Konsulent, cand.scient. Rune Espelid 5650 Tysse.

INDHOLD December 2007

Holger Daugaard: Fantastiske indretninger

Frank Sherwin: En fantastisk bille

Holger Dauggard: Evolution - eller Intelligent Design?

Holger Daugaard: 3,3 mio. år barneskelet fundet

Willy Fjeldskaar: Stiger virkelig havnivået?

Redaktionelt: Debatten i universitetsblade

Søren Harslund: Europarådet inddraget

Redaktionelt: Debatten i Sverige

Peder A. Tyvand: Darwinismen er en tro på dogmer

Søren Harslund: Darwinismen står for fald

Redaktionelt: Indeks 2007

E-post: rune.espelid@online.no • Forskningsleder, professor, dr.scient. Willy Fjeldskaar Grannesveien 19, 4020 Stavanger. E-post: Willy.Fjeldskaar@iris.no • Professor Trygve Gjedrem Lyngveien 19, N-1430 Ås • Lektor Knut Sagafos Glaservegen 65, N-3727 Skien E-post: knut.sagafos@t-fk.no • Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand Bjørnekroken 69, 1430 Ås. E-post: peder.tyvand@umb.no • Førsteamanuensis, dr.scient. Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. E-post: steinar@hitos.no

Ansv. red. af dette nummer: Holger Daugaard Ansv. red. af næste nummer: Knud Aa. Back

ORIGO 107

Re d

Debatten igen Inden for de sidste par måneder har man igen set debatten om skabelse–ID–evolutionisme blusse op i de danske medier. Denne gang ser det ud til, at anledningen har været den famøse og tilsyneladende umotiverede gratis udsendelse af storværket “Atlas of Creation” fra Tyrkiet til en lang række vestlige universiteter og højere læreanstalters naturvidenskabelige fakulteter. Det er et værk, som forfægter skabelsesideen, men hvor vi er vant til, at sådanne initiativer kommer fra USA’s såkaldte fundamentalister, er det altså denne gang et muslimsk fremstød. Det har angiveligt opskræmt EU-landene i en sådan grad, at man i Europarådet har valgt at skride til forholdsregler, du kan læse nærmere om i dette nummer af Origo. Nummeret bærer derfor præg af debatten og beslutningerne, som er truffet. Stoffet, som indgår i dette nummer af Origo, kan groft sagt dels op i to afsnit:

• Generelle artikler og • Artikler inspireret af den igangværende debat i såvel Danmark som Norge. De generelle artikler handler dels om nogle af naturens fantastiske indretninger, dels om nye fossilfund og deres betydning for evolutionsteorien. Der er også en lille artikel, som er et forsøg på en letforståelig indføring i evolution og ID. I mange sammenhænge kan det være nyttigt at kunne henvise til letforståeligt artikelmateriale, og denne artikel kunne være en del af et sådant materiale. Der er også en spændende og kontroversiel lille artikel om havniveauet og den globale opvarmning. De øvrige artikler i nummeret er – mere eller mindre direkte – inspireret af mediernes stærke fokus på ID og evolution i de senere måneder. Vi har valgt at vise udpluk af denne debat,

bl.a. fra Aarhus Universitets blad Campus, der i juni havde valgt at bringe dette som tema. Senere blev emnet taget op i Europarådet, som vedtog en resolution om sagen. De sidste artikler i nummeret er også inspireret af debatten på hver sin måde. Artiklerne er som sædvanlig forsøgt placeret i bladet efter stigende sværhedsgrad. Alt i alt må vi sige, at skabelse og ID for alvor er kommet på dagsordenen i vore lande. Nu gælder det om at sikre, at debatten forbliver sober og velafbalanceret. I, kære læsere, kan være med til dette ved at give jeres besyv med, hvor der er mulighed for det! Vi ønsker vore læsere god fornøjelse med læsningen – og samtidig ønsker vi alle en glædelig jul og et godt nytår. Holger Daugaard Redaktør for dette nummer

Kære abonnent! Endnu et år er ved at være passeret forbi, og et nyt står for døren. Det betyder samtidig, at der begynder en ny abonnementsperiode for Origo, nemlig 2008. Du bedes derfor betale dit abonnement hurtigst muligt, så vi ikke skal bruge tid og ressourcer på at udsende påmindelser i løbet af året. Til betalingen er der indlagt et girokort i dette nummer, du kan også betale ved at overføre til vores konto: Reg.nr. 1551 og kontonr. 7305753. På grund af de stigende portopriser ser vi os desværre nødsaget til at fastholde abonnementsprisen på 150,- kroner for fire numre. Vi har lavet en ordning, der gør, at gaver til Origo kan blive fradragsberettiget. Ordningen er omtalt i Origo nummer 86 side 32 og på vores hjemmeside: www.skabelse.dk. Hvis der skulle være et eller flere af de tidligere numre, som du mangler eller ønsker, så fortvivl ikke, vi sælger dem for 40,- kroner pr. stk. Du kan se nærmere om dem på www.skabelse.dk. Tak for i år. Hav en god jul og et godt nytår. Vi ser frem til en ny Origo-årgang med fire nye spændende numre. Henrik Friis Økonomi- og abonnementsansvarlig for Origo E-mail: abonnement@skabelse.dk ORIGO 107

tio

Fantastiske indretninger Af Holger Daugaard

Naturen byder på et væld af fantastiske og fantasirige konstruktioner. Uanset hvor man vender sig i biologiens verden, finder man et væld af fantastiske indretninger. Det gælder, hvad enten man betragter de levende organismer umiddelbart – eller man kigger på deres mikroskopiske opbygning. Her skal vi se på et par eksempler.

Rødhalsen – stort sangrepertoire.

Bogfinken – synger op til 45 noder pr sekund.

Fuglenes sang – ekstra skønhed De fleste vil være enige i, at fuglesangen en dejlig forårsmorgen er en særlig oplevelse. Ganske vist er der forskel på, hvor dygtige fuglene er til at synge – hver fugl synger som bekendt med sit næb. Men det samlede indtryk bliver man uvilkårligt fascineret af. Fuglesang betragtet som musik indeholder alle de ingredienser, der gør musik smuk, nemlig • melodi • rytme • form • tempo og • klang. De fleste fugles melodi er ganske kort, men kan indeholde mange noder, fordi de synger meget hurtigt. For eksempel synger en bogfinke op til 45 noder pr.

Kærsangeren – eminent til at imitere andre fugles stemmer stemmer..

Nattergalen – en sanger med forbavsende lydstyrke.

sekund, hvilket er meget imponerende musikalsk set. Nogle fugle gentager det samme tema igen og igen, mens andre udviser ekstrem kreativitet og faktisk aldrig gentager den samme strofe to gange. Det sidste gælder solsorten, en af vores allerbedste sangfugle. En fugl som rødhalsen er blevet rapporteret til at have op til 57 forskellige sange på sit repertoire. Der er meget, der tyder på, at fugle er i stand til bevidst at kontrollere, hvad de synger, fordi de ofte imiterer, dvs. kopierer andre arters sang. Kærsangeren kan f.eks. kopiere op til 76 andre fuglearters sang, ligesom også stæren har gode evner i den henseende. Dette viser, at fuglene er i stand til at lytte til et stykke musik og derpå reproducere det nøjagtigt. Et andet træk, man finder i fuglenes sang, er intervaller. Musvit og gøg anvender f.eks. bestemte intervaller. Nogle fugle kan endda synge mere end én node ad gangen. Det gælder nattergalen, der danner samtidige harmonier, der forøger lydens kvalitet. Trædroslen menes endda at være i stand til at synge op til fire noder ad gangen. En af fuglenes mest forbløffende musiske evner er deres evne til at kontrollere, hvilken toneart de synger i. Mange fugle har det, man med et musikalsk udtryk kalder absolut gehør – en evne kun få menneskelige sangere har, selv efter oplæring. Lydstyrke er et andet vigtigt element i musik. I den henseende er fuglestemmers lydstyrke forbavsende, når man tager fuglens ringe størrelse i betragtning. Det vil enhver, der har lyttet til en nattergals sang, uden tvivl kunne skrive under på, og biologer er ikke i stand til at gøre rede for, hvordan det kan lade sig gøre. I det hele ORIGO 107

taget er der ved fuglenes sang en “ekstra” skønhed ud over det nødvendige, og man kan med rette spørge: Hvordan kan det gå til, at en sådan skønhed kan opstå? Evolutionister har vanskeligt ved at forklare dette, der går langt ud over den overlevelsesmæssige fordel. Meget tyder på, at vi her ser tegn på en intelligent designers værk, en designer, der elsker form, farve, lyd og skønhed.

Livet i en vanddråbe Hvis man ser på det mikrobielle liv, der kan være i en vanddråbe fra en sø, man kan ikke undgå at blive fascineret. Det er en hel lille verden for sig. Først er der bakterierne. Hvis man skal se dem, kræver det et rigtig godt mikroskop, for bakterier er meget små – deres størrelse er mellem 0,001 og 0,5 mm. De optræder overalt og i enorme mængder. I 1 gram muldjord findes der f.eks. op til 100 millioner bakterier. Alle ved i dag, at nogle bakterier f.eks. kan forårsage sygdomme, men også at andre er meget gavnlige i naturens kredsløb, idet de optræder som nedbrydere af dødt plante- og dyremateriale og dermed sørger for stoffernes kredsløb. Evolutionister vil sige, at bakterier er primitive organismer, men det er en meget relativ og “farvet” betegnelse. Efterhånden er vi nået til erkendelse af, at de i deres enkelhed er uhyre komplekse. I det hele taget er encellede organismer generelt komplekse, idet de inden for en enkelt celle skal klare alle de livsfunktioner, som flercellede organismer har specialiserede organer og væv til. Men bakterierne indeholder adskillige komplekse strukturer, som vi først nu er ved at erkende. Nogle bakterier har f.eks. svingtråde med en meget kompleks virkningsmekanisme. Så det med “enkelheden” er absolut en relativ betragtning! Foruden bakterierne er der i vanddråben også de encellede dyr, der lever af bakterier, f.eks. tøffeldyr, der fascinerer med deres hurtige bevægelser. Tøffeldyrene hører til en dyregruppe, der kaldes ciliater; de bevæger sig ved hjælp af cilier eller svingtråde, der er fordelt over hele cellens overflade. Vi opdager også flagellater, der som regel kun har et par enkelte længere svingtråde. En anden måde at bevæge sig på klarer amøberne, der udskyder cytoplasmaudløbere, hvormed de kryber af sted.

Scenedesmus – en af de mange smukke grønalger grønalger..

De bakterieædende mikrober holdes i skak af mikroskopiske rovdyr. Og ligesom i den store verden er det ikke altid de største, der er de værste. Den lille encellede Coleps er f.eks. en skinbarlig dræber – den sætter sig fast på de tøffeldyr, den møder, og river dem ganske enkelt i stykker. Også små flercellede dyr findes i vanddråben – nogle af dem er faktisk mindre end de største encellede dyr. F.eks. er der flere arter af hjuldyr, der har fået deres navn p.g.a. en struktur af cilier, der bevæger sig koordineret og i mikroskopet ligner et lille hjul, der drejer rundt. I virkeligheden bruges “hjulet” til at filtrere vandet for fødeemner. Ud over bakterier og mikropiske dyr er der også mikroskopiske planter – de såkaldte alger. Og her finder vi de smukkeste farver og former! F.eks. er der Scenedesmus og Pediastrum – to grønalger af stor skønhed – men også flere andre alger i forskellige farver og former kommer til. Hvilken rolle har denne mikro-verden egentlig? Er den nødvendig – eller bare endnu en del af naturens mangfoldighed? Mange af bakterierne og de mikropiske dyr anses for at udgøre de grundlæggende led i nedbrydningen af dødt plante- og dyremateriale, men mangfoldigheden er utrolig, og deres bygningstræk fascinerende. Det er vanskeligt at forestille sig, at de blot skulle være resultatet af en langsom og tilfældig evolution. Skabelsestilhængeren ser i dem et udslag af intelligent design. Jeg for min del kan ikke lade være med at undres over skaberværkets storhed i det små.

Bakterier stærkt forstørret. Tøffeldyr – encellet dyr dyr,, der æder bakterier bakterier.. ORIGO 107

Pediastrum –en anden smuk grønalge.

Coleps – minirovdyr minirovdyr..

En af de mange arter af hjuldyr – en flercellet mikrobe.

En fantastisk bille Af Frank Sherwin, M.A.

For nylig har forskere gjort en fantastisk opdagelse inden for insekternes verden. Det gælder en almindelig bille, som viser sig at være designet med en ufattelig evne til at registrere skovbrand på en afstand af op til 80 kilometer! Men ikke nok med det, den kan også høre, når det brændende træ knitrer, og endda opfatte forbrændingsprodukter i meget små koncentrationer med superfølsomme receptorer. Billen, som tilhører slægten Melanophila, blev først opdaget og overfladisk beskrevet i 1960 af den canadiske entomolog William George Evans. Dr. Evans insisterede på, at nogle små hulheder på den mærkelige bille indeholdt infrarøde receptorer. Jo mere forskerne har forsket i dette lille dyr, des mere forbavset er de blevet. For eksempel kræver denne bille – som så mange skabninger i øvrigt – særlige vilkår for at kunne formere sig. Dette insekt har brug for brændt træ fra en større skovbrand! Men hvordan finder den sådanne betingelser. Det har vist sig, at det gør den ved hjælp af særlige sensorer – sensiller – som er placeret i nogle fordybninger på dens underside. Disse fordybninger kan faktisk opfatte infrarød (IR) stråling fra flammerne. Denne evne til at opfatte IR-stråling (enten fra ild eller anden varme, f.eks. fra levende organismer) er ganske forbavsende, og dens oprindelse kan ikke forklares ved nogen evolutionsmekanisme. Efter det vi ved, er det kun denne billeslægt og nogle slangearter, som er udstyret med denne evne.

Ikke overraskende er disse biller nogle af de første til at rykke ind efter skovbrande. Da de er de første, behøver de ikke bekymre sig om prædatorer (rovdyr), og de kan formere sig i stort tal. Hunnerne flyver hen til den endnu rygende bark på træerne for at lægge deres æg der. Larverne klækkes og er i sikkerhed inde i det døde træ. De sædvanlige forsvarmekanismer, som levende træer er udstyret med for at forhindre insektangreb (f.eks. harpiksproduktion og giftige stoffer), er naturligvis sat ud af kraft. Hun-billerne finder disse velegnede brændte træer ved hjælp af deres IR-sensorer. Evolutionistiske forskere mener, at disse sensorer blot er modificerede mekaniske sensorer, men tilhængere af intelligent design vil mene, at disse sensorer er redskaber, som er skabt til jobbet. Forskningen i Melanophila har været lang og detaljeret, idet den ikke bare har involveret entomologer, men også økologer, fysiologer og fysikere. Forskere ved Bonns Universitet i Tyskland er i øjeblikket ved at eftergøre IR-sensorernes egenskaber for at se, om man kan udnytte deres evne til at registrere brande på stor afstand. Hvis det lykkes, kan sensorerne placeres rundt omkring på udsatte steder. De nylige omfattende skovbrande i Californien gør et sådant redskab meget aktuelt! I givet fald vil det ikke være første gang, vi mennesker efterligner andre skabningers evner til praktisk udnyttelse. Men som så ofte før, er prototypen stor og klodset og ikke nær så akkurat som billens naturlige udstyr. Oversat og bearbejdet af Holger Daugaard Kilde: http://www. icr.org/articles/print/3268

To forskellige arter af Melanophila

ORIGO 107

Evolution – eller Intelligent Design? En lettilgængelig indføring Af Holger Daugaard

I de sidste 150 år har den fremherskende teori til forklaring af livets oprindelse og mangfoldighed været evolutionsteorien. Siden Darwin fremsatte sine tanker i bogen “Arternes oprindelse” i 1859, har de vundet indpas overalt i den videnskabelige verden. I dag vil mange forskere såvel som almindelige mennesker umiddelbart nok mene, at teorien om evolution er endeligt bevist. Men er den det? Og er der ikke andre troværdige alternativer til evolutionsteorien? Det skal vi se på i denne artikel.

Darwins tese “Survival of the fittest” sikrer overlevelse af de hurtigste og bedst udrustede organismer organismer..

Evolution Teorien om evolution hævder, at livet fra en simpel begyndelse over mange millioner af år har udviklet sig til den ufattelige mangfoldighed, vi ser i dag. De drivende mekanismer i denne proces er henholdsvis mutationer og naturlig selektion. Mutationer er ændringer i arvelige egenskaber, og de sker over alt i levende organismer med mellemrum. De allerfleste mutationer er skadelige Lys og mørk birkemåler – naturlig selektion?

Charles Darwin – evolutionsteoriens fader ORIGO 107

Hunderacer – eksempel på kunstig selektion

og kan i mennesket f.eks. føre til fosterskader eller kræft. Men det hævdes, at der en sjælden gang sker positive mutationer, som gør organismerne bedre egnet eller tilfører dem nye egenskaber. Den naturlige selektion er så mekanismen, der sørger for, at organismer med de nye positive træk videreføres på bekostning af de andre – med Darwins ord: “The survival of the fittest”. Og efterhånden opstår på denne måde nye arter af planter og dyr. Det lyder umiddelbart overbevisende – men er fortsat meget omdiskuteret. Eksempler på naturlig selektion kan vi let finde, men vi mangler stadig at se konkrete eksempler på positive mutationer, som er opstået spontant i vor tid. Trods massevis af genetiske forsøg i de sidste årtier på at fremprovokere positive mutationer i planter eller dyr med f.eks. bestråling, er det endnu ikke lykkedes! Alt, hvad man har fået ud af dette, er skadelige eller dødelige ændringer. Og hvad mere er: Mutationer og naturlig selektion kan ikke forklare, hvordan livet er blevet til. Disse mekanismer virker først, når de levende organismer er der. Evolutionsteorien er fortsat helt utilstrækkelig til forklaring af livets oprindelse. Og jo større viden vi får om de yderst komplekse mekanismer, der findes inde i selv den mest simple bakteriecelle, jo mere umulig forekommer tanken om, at livet skulle være blevet til af sig selv.

Intelligent Design I de senere år er der derfor fremkommet en alternativ teori om Intelligent Design (ID). Det er en teori, som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. På Darwins tid regnede man en celle for at være en klat gele bestående af protein, men i dag ved vi mere! Ser vi f.eks. på alle de komponenter, der skal virke sammen for at få en levende celle til at fungere, så er det tydeligt, at en gradvis udvikling – som den Darwin forudsatte – kommer til kort. Hvert lille udviklingsskridt skal nemlig øge kompleksiteten af cellen og dermed øge dens evne til at overleve. Ganske på tilsvarende måde som med en bil: Om den véd vi, at den aldrig ville kunne køre, hvis hjul, aksler, batteri eller andre vitale dele mangler. En bil peger tydeligt på at være resultat af design, dvs. planlægning, og det samme viser en levende celle med de millioner af komplekse strukturer, som den – og alt levende – indeholder. I takt med at forskningen øger vores viden om den ufatteligt komplekse natur, øges styrken af den videnskabelige idé om Intelligent Design for hver dag, der går.

Er ID-teorien religiøs? Nej – det er den egentlig ikke. ID tager udgangspunkt i forskningsresultaterne og den kompleksitet, de viser. Ligesom når det drejer sig om arkæologiske fund, kan vi genkende, når der har været en intelligens bag det, vi

Adams skabelse – skabelse, ikke intelligent design!

finder. Påvisning af intelligens er altså en naturlig slutning med baggrund i det, vi observerer. ID beskæftiger sig ikke med, hvilken intelligens eller kraft der kan være tale om, men konstaterer blot det påviselige design. Det lukker selvfølgelig op for en religiøs fortolkning, men det er ikke anderledes end, at evolutionismen appellerer stærkt til den ateistiske tro. Vor tids måske største ateist, Richard Dawkins, skriver i sin bog “The Blind Watchmaker”, at “det før Darwin var umuligt at være en intellektuelt tilfredsstillet ateist”. Det var, fordi man med Darwin endeligt havde udelukket en guddom fra naturens forklaringer. Det er uholdbart at afvise såvel ID som evolutionsteorien alene på det grundlag, at de har potentiale til en religiøs tolkning. De må bedømmes på deres evne til at forklare videnskabelige fænomener. ID – ligesom materialistisk evolutionisme – er en videnskabsteoretisk position, som kan give anledning til opbygning eller formulering af videnskabelige forklaringer. ID er en teori, der ikke udelukker en udefra kommende intelligens på samme måde, som den materialistiske evolutionisme gør det. Hvis ID fører til en bedre beskrivelse af virkeligheden, så bør den grundantagelse naturligvis foretrækkes frem for evolutionismen. I anden række kan man så drøfte det ikke-videnskabelige spørgsmål om religiøs fortolkning, hvis man ønsker det. Ideen om ID har vundet mange tilhængere gennem de senere år, ikke mindst fordi den går på tværs af religions- og andre skel. En af de personer, der har haft en meget stor rolle i udbredelsen af ID, er biokemikeren Michael Behe, idet han i 1996 udgav bogen “Darwin’s Black Box”. Heri hævder han, at de sidste årtiers eksplosion i viden angående den levende celles biokemiske processer og strukturer udgør en enorm udfordring for den evolutionistiske antagelse om, at alt er udviklet gradvist og tilfældigt. “Den biokemiske verden peger på en bestemt manifestation snarere end gradvis evolution, intelligent design snarere end tilfældigt sammentræf ”, skriver han. Behe er selv katolik, men anvender strengt videnskabelige argumenter i sin bog. Han hævder, at de komplekse strukturer, der findes i den levende celle, nødvendigvis må have fungeret i sammenhæng fra begyndelsen.

ORIGO 107

Michael Behe – en af de førende ID ID-fortalere.

brugbar. Men evolutionsteorien indeholder desværre også elementer af mere filosofisk karakter, og de skal ikke have lov til at stå uimodsagt som “fakta” og “god videnskab”. ID kan give anledning til en formulering af nogle bedre bud på, hvordan kompleksitet kan opstå, end dem, Darwin gav os for 150 år siden.

Er ID og skabelsestro det samme?

Er ID-teorierne imod evolution? Nej – egentlig ikke. Der findes elementer i evolutionsteorien, som giver en god forklaring på dynamikken i livets forandring. For eksempel gør teorien rede for, at mindre grupper af planter eller dyr, der af forskellige årsager isoleres fra resten af deres artsfæller, ofte er udsat for større genetiske ændringer. Det svarer til indavl, hvor vi også kan se mærkelige resultater. Og Darwins oprindelige idé om naturlig selektion er fortsat

De nye ID-teorier er bredere formuleret og mere “neutrale” religiøst set i forhold til den mere klassiske skabelsestro, der tager udgangspunkt i Bibelens skabelsesberetning. Ved ID tages der ikke stilling til, hvem “designeren” er. Nogen kunne måske derfor mene, at ID er for udvandet, og at man ikke “tør” kalde tingene ved deres rette navn. Mange evolutionister kalder da også ID-teorierne for “ny vin på gamle flasker”, med andre ord “skabelsestro i ny forklædning”. Men der er en afgørende forskel på skabelsestro og ID-teorien, og det er udgangspunktet for synspunkterne. For en skabelsestroende er Gud skaberen, uanset hvad videnskaben påstår. En ID-tilhænger tager derimod udgangspunkt i videnskaben og argumenterer ud fra denne. Det er tankevækkende, at det netop er de sidste årtiers mikrobiologiske forskning, der har fået ID-teorierne på banen.

TEMANUMRE

ORIGO

Flere eksemplarer (også større antal) kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2909, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO’s hjemmeside: www.skabelse.dk

ORIGO 107

3,3 mio. år barneskelet fundet Af Holger Daugaard

Nyhedsmedierne var i september optaget af nyheden om fundet af et barneskelet i Etiopiens ørken. Oplysningerne stammer fra et par artikler bragt i Nature. Skelettet tilhører efter forskernes oplysninger et tre-årigt barn, som blev begravet under en oversvømmelse for 3,3 millioner år siden og nu ligger i den sandstensaflejring, som blev dannet af det sand, der dækkede barnet dengang. Pigen tilhører arten Australopithecus afarensis, samme art som er kendt fra kvinden Lucy. Nyhedsbureauerne skrev derfor, at man har fundet Lucy’s barn, om end det næppe er en datter. Det er det ældste fossil af et barn, som man nogensinde har fundet, skriver Nature. Knoglerne viser, at Lucy og hendes samtidige formodentlig har gået på alle fire det meste af tiden. Det ses af bl.a. skulderblade og overarme. Skulderbladet ligner en gorillas mere end et moderne menneskes. En enkelt finger er hidtil blevet udmejslet af sandstenen. Den er krum, ligesom man ser det hos chimpanserne. De fødes med lige knogler i fingrene, men knoglerne bøjes under opvæksten, når de klatrer. Det giver et stedse bedre greb om stammer og grene. Derfor tror forskerne nu, at Lucy og hendes familie har brugt en del tid med at klatre. De var ikke jordgående mennesker. Disse oplysninger fortæller etioperen Zeresenay Alemseged på Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig. Han har tilbragt flere år med at udhugge forsteningerne af dette barn, og arbejdet er ikke færdigt endnu. Så vi hører nok mere om dette barn i de kommende år. Benene vil nok også kunne fortælle om, hvor meget afarensis gik oprejst.

Origos kommentar: Det er interessant at bemærke sig, at forskerne nu tilsyneladende ikke længere mener, at Australopithecusslægtens medlemmer gik fuldt oprejst, hvilket man har hævdet i årevis. Den oprejste gang er som bekendt et af menneskets afgørende særkender. Med bortfaldet af denne vigtige “menneskelignende” egenskab er et vigtigt argument for, at Australopithecus-slægten tilhører menneskets direkte evolutionære stamtræ, bortfaldet. Der kan argumenteres for, at Australopithecus-slægten blot er en uddød slægt af aber.

Kilder: A precious little bundle. Nature, 21.9.06, p.278-281 A juvenile early hominin skeleton from Dikika, Ethiopia. Nature, 21.9.06, p.296-301 Geological and palaeontological context of a Pliocene juvenile hominin at Dikika, Ethiopia. Nature, 21.9.06, p.332-336

ORIGO 107

Stiger virkelig havnivået? Av Willy Fjeldskaar, professor, geolog

Vi hører i media (og Al Gore) for tida om en katastrofe som ligger foran oss, hvis vi ikke forandrer livsstil. CO2-innholdet i atmosfæren øker voldsomt, med medfølgende global oppvarming. Dette fører til nedsmelting av jordas isbreer (gletschere, da.: isbræer), og dermed stigende havnivå. Det sies at alt som ligger lavere enn 64 meter over havet, kan bli slukt av havet i løpet av 50-100 år. Følgende skrekk-scenario tegnes: • Bangladesh, Nederland, Maldivene og mange andre lavtliggende øystater kan bli hardt rammet. • Hundrevis av dyrearter kan dø ut. • Issmeltingen vil også påvirke strømmene i verdenshavene. • Flere hundre millioner mennesker får problemer med å skaffe seg rent drikkevann. • Permafrosten kan forsvinne, noe som øker mengden klimagasser i atmosfæren. Først dette: det ser ut til å være enighet om at temperaturen på jorda stiger, men om det er CO2 som styrer temperaturen, og om det skulle være menneskeskapt, det er mer usikkert. Jeg bare nevner følgende: • Temperaturen på jorda er ikke på langt nær så høy som den var for 1 million år siden.

• Dagens temperatur er heller ikke så høy som den var i foregående interglasialer (perioder mellom istider). • Den er heller ikke så høy som den var i sentrale deler av dagens interglasial. • I en periode for ca. 900 år siden var temperaturen høyere enn idag, og atmosfærens CO2-konsentrasjon var 100 ppm lavere enn i dag. I andre geologiske perioder har jordas atmosfære hatt opptil 10 ganger så høyt CO2-innhold som idag.

Havnivå Havnivåendringer kalles eustasi (gresk; eu = god, stasis = stilling) og deles inn i tre kategorier (Mörner, 1976): • tektono-eustasi: bevegelse av havnivået som skyldes endring i havbasseng-volumet. • glasial-eustasi: bevegelse som skyldes forandringer i havvannvolumet • geoide-eustasi: nivåforandringer på grunn av endring i gravitasjon som fører til omfordeling av vannmassene. Geoide-eustasi fører til at eustatiske endringer ikke kan være like over hele jorda. På denne bakgrunn, skjønner (da: forstår) vi kanskje at det ikke er så lett å måle endringer i globalt havnivået. En annen faktor

Antarktis og Grønland ORIGO 107

Havnivåendringer over den siste million år år.. Vi ser at havnivået har svinget opp og ned mange ganger ganger,, og med ca. 100 ned ved istider og opp i interglasialer (med varmt klima).

som gjør dette enda vanskeligere, er knyttet til isostasi; havnivåendringer fører nemlig til innsynkning av havbunnen på grunn av økt belastning. Dette går vi ikke mer inn på her. Over den siste million år har vi hatt mange istider som har gjort at havnivået har forandret seg mye. Den siste istiden i nord-Europa og nord-Amerika var for noen tusen år siden. Isbreene hadde sin maksimale utbredelse for cirka 20 000 år siden. For ca. 18 000 år siden begynte havnivået å stige raskt som et resultat av at de kolossale vannmassene som hadde vært lagret i isen, nå begynte å smelte. Totalt steg havnivået med ca. 130 m. Kan vi lære noe av det som da skjedde? Maksimal-temperaturen etter siste istid var høyere enn i dag, men likevel økte ikke havnivået med mer enn 10 mm i året. Hvis vi bruker dette til å si noe om vår tid, så må en kunne si at det er ganske usannsynlig at vi nå skulle oppleve en stigning i havnivået slik vi hører fra media (i størrelsesorden en meter i året). Men la oss konsentrere oss om nåtiden og bare spørre: Stiger havnivået nå? Vi får høre i media at isbreene smelter fortere enn vi kunne forutse, og dette fører til voldsomme endringer i havnivået. Det som vil bidra mest, er nedsmelting av isen på Grønland og Sydpolen (Antarktis). Hvis isen på Grønland og Sydpolen smelter, vil det føre til en økning i havnivået globalt på omtrent 64 m. Hva observeres egentlig? I en artikkel fra 2006 i tidsskriftet Philosophical Transactions of The Royal Society (364, s. 1627-1635) med tittel “Mass balance of the Antarctic ice sheet”, skriver forfatterne (Wingham et al.) at store deler av Sydpol-isen (bl.a. øst-Antarktis) vokser – og estimert til 27 Gt i året. Dette, sier de, er mer enn det vest-Antarktis smelter. Altså netto vekst av isvolum på Sydpolen. I en artikkel i tidsskriftet Science for 16 mars 2007 skriver Shepherd og Wingham om mulige havnivå-endringer forårsaket av forandring i isvolum i Antarktis og Grønland. De bygger på satellitt-målinger gjort siden 1998. De får ikke noe entydig resultat, deres konklusjon er at virkningen på havnivået kan være alt fra en havnivå-stigning på 1.0 mm/år til et havnivå-fall på 0.15 mm/år. De to forskerne konkluderer med at “best estimate” for virkningen på havnivået av forandringer i isvolum på Grønland og Sydpolen er en stigning på 0.35 millimeter per år.

Stigning i havnivået (1904-2003) fra Holgate, 2007 (sort kurve). Vi ser at den største stigningen i havnivået skjedde omkring 1980 (5.31 mm/år). Den blå kurven viser trenden i havnivåendringene – avtakende over tid.

Hva så med observasjoner av havnivåendringer? S. J. Holgate er forsker ved Proudman Oceanographic Laboratory i Liverpool. Han har publisert resultater av havnivå-målinger i en artikkel fra 2007 med tittel “On the decadal rates of sea level change during the twentieth century” (Geophysical Research Letters). Han har brukt data fra 1904-2004 med høy kvalitet fra 177 stasjoner over hele jorda, og han konkluderer slik: Havnivået har steget med ca. 17 cm de siste 100 år. Gjennomsnittlig stigning i havnivået var større i første halvdel (1904-1953) av forrige århundre (2.03 ± 0.35 mm/år), sammenlignet med siste halvdel (1954-2003), da den var 1.45 ± 0.34 mm/år. Han sier også at de to høyeste hastighetene på havnivåendringene ble målt i 1980 (5.31 mm/år) og 1939 (4.68 mm/år). Se figuren ovenfor. Altså: Det er observert en stigning i havnivå på 5.31 mm/år rundt år 1980. Dette er 5 ganger høyere enn i dag. Hva skal man si? Mens CO2-innholdet i atmosfæren har økt betydelig de siste 50 år, så observeres ikke tilsvarende stigning i havnivået – snarere tvert imot. Stigningen i havnivået var større for 50-100 år siden enn den er i dag.

Konklusjon Kanskje respons-tiden på disse prosesser er langsom, og at vi ikke ennå har opplevd hele konsekvensen av klimagassene vi har tilført atmosfæren? Eller kanskje det er grunn til å tvile på klima-alarmistenes hypoteser?

ORIGO 107

Re d

Debatten om intelligent design i universitetsblade I slutningen af 2006 havde bladet Aktuel Naturvidenskab en artikel med ID som emne (1). Astrid Nonbo Andersen var forfatter til artiklen, som var skrevet ud fra en undersøgelse af ID-debatten i de danske medier. Hun sammenligner bl.a. forholdene i USA med de danske tilstande og konkluderer bl.a.: “Hvor debatten i USA altså medfører politiske initiativer, fører den i Danmark ikke rigtig nogen vegne, men ligner mest af alt en markering af to ret uforenelige holdninger til forholdet mellem videnskab og religion … Sandsynligvis vil debatten fortsætte som sådanne regelmæssige standpunktsmarkeringer, der blusser op fra tid til anden, uden at det får egentlige praktiske konsekvenser.” Denne artikel blev skrevet inden det famøse fremstød fra tyrkisk side. I begyndelsen af 2007 modtog en lang række europæiske universiteter og højere læreanstalter et større værk med titlen “Atlas of Creation” kvit og frit. Dette værk er ifølge Campus nr 11/07 “et muslimsk sidestykke til den velkendte kreationisme. Her er Koranens ord den åbenbarede sandhed, og forfatteren Haran Yahya hævder, at alle arter har eksisteret gennem hundreder af millioner år, og udstiller evolutionen som en vaklende, materialistisk fantasi. … Bag den offensive satsning menes at stå en gruppe, der i årsvis har ført kampagner med uddeling af gratis materiale i pompøst omfang. De tyrkiske kreationister har gennem de senere år stille og roligt opnået en stor indflydelse i et land, hvor evolutionsteorien ellers har været bredt accepteret. Men en nylig undersøgelse viste, at næsten 50% af landets biologilærere er i tvivl om teoriens rigtighed. Og hvor over 80% af danskerne anså evolutionsteorien som rigtig i en stor international undersøgelse fra 2005, gjaldt det kun for 40% af amerikanerne og 25% af tyrkerne”. Så vidt Campus, der i juni måned havde valgt Evolution og ID som tema under titlen “Darwin under pres”. Debatten har derfor nu fået en anden drejning, og med sådanne udmeldinger, som vi kan læse her, kan vi nok forvente yderligere debat og – måske også – politiske initiativer. Læs nærmere i artiklen om Europarådets resolution. Red. ORIGO 107

Med dette forsidebillede havde Campus – Aarhus Universitets blad – den 4.6.2007 valgt at sætte fokus på debatten om evolution og ID under titlen “Darwin under pres”.

tio

Europarådet inddraget Striden om darwinisme, creationisme* og intelligent design Af Søren Harslund

Verden over er der i disse år voldsom strid i såvel fagkredse som i offentligheden om den darwinistiske evolutionsteori og alternative teorier om livets oprindelse og udvikling. Det er for så vidt en gammel strid, der er blusset op igen, idet den darwinistiske teori altid er blevet anfægtet, og ikke kun af “religiøse fundamentalister og ekstremister”, som det ofte påstås af darwinister, men også af biologer og andre fagfolk og af borgere i almindelighed, som ikke er trygge ved darwinismens dominerende rolle i mange samfundssammenhænge, dvs. darwinismen som videnskabeligt grundlag for den naturalistiske ideologi, som direkte eller indirekte promoveres af mange meningsdannere i vor vestlige kultur. Dissidenter blandt fagfolk har imidlertid haft svært ved at gøre sig gældende i den faglige og offentlige debat på grund af intimidering fra den herskende klasse af darwinister inden for forskning og uddannelse. De fleste dissidenter har derfor valgt at holde deres afvigende synspunkter for sig selv af karrieremæssige grunde. Derfor, og fordi darwinismen er blevet promoveret massivt og ukritisk i de fleste offentlige uddannelsesinstitutioners naturfag, i populærvidenskabelige tidsskrifter og i naturprogrammer i radio og tv gennem mange år, opfatter mange ikke-fagfolk uden tvivl darwinismen som den eneste videnskabeligt troværdige forklaring på livets oprindelse og udvikling, ja, nærmest som en biologisk naturlov. Resultatet er, at darwinismen med dens materialistiske naturopfattelse har sat dybe spor i vor vestlige kultur, og i særdeleshed har formet mange menneskers livssyn i agnostisk eller ateistisk retning. Den aktuelle strid raser især i USA, men den har også sat sine spor i adskillige europæiske lande. Den er affødt af creationistiske bevægelser som Creation Research Society i USA og af en række forskere med til-

En vittighedstegners kommentar til den amerikanske kamp om ID

knytning til Discovery Institute i Seattle, bl.a. biokemikeren Michael J. Behe og matematikeren og naturfilosoffen William A. Dembski. De lancerede sammen med advokaten Phillip E. Johnson i 1990’erne teorien om intelligent design i naturen (herefter ID), en gammel ide blandt naturfilosoffer og naturforskere, som ikke mindst takket være Behes, Dembskis og Johnsons indsats har fået et solidt, videnskabeligt grundlag og dermed for alvor udfordrer darwinismen, det hidtil dominerende naturvidenskabelige paradigme i den vestlige kultur, når det gælder mange menneskers, ikke mindst naturforskeres og videnskabsjournalisters, forståelse af livets oprindelse og udvikling. Mens creationistiske forskere argumenterer for, at den bibelske skabelsesberetning giver et videnskabeligt retvisende billede af livets tilblivelse, om end der kan være betydelige forskelle i tolkningen af detaljer i den bibelske tekst, argumenterer ID-forskerne udelukkende på gængse, naturvidenskabelige præmisser og forholder sig ikke til den bibelske skabelsesberetning som forskere. Ikke desto mindre forveksler mange debattører, især blandt ikke-fagfolk, creationismen med ID-teorien, hvilket forplumrer debatten. Et centralt aspekt af striden er indholdet af biologiundervisningen i de offentlige skoler, en undervisning som i generationer har været baseret på den darwinistiske teori. Hvad børn og unge lærer i disse tidlige år i denne sammenhæng, vil præge mange af dem senere i ORIGO 107

A tlas of Creation – rigt illustreret bog bog,, der udkom i TTyrkiet yrkiet og blev distribueret gratis til mange af Europas universiteter versiteter.. Bogen for for-fægter creationisme og er måske årsag til EU’s bekymring bekymring..

livet. Derfor har den darwinistisk prægede undervisning i skolernes naturfag provokeret forældre, som af religiøse grunde ikke kan acceptere, at deres børn skal undervises ensidigt i denne helt igennem materialistiske eller naturalistiske teori og dermed indpodes et agnostisk eller endog ateistisk livssyn. Andre forældre er kritiske over for denne undervisning, fordi det, der i realiteten kun er en videnskabelig teori, ofte i lærebøger fremstilles som en videnskabelig sandhed, ingen eller i hvert fald kun få fagfolk anfægter. Mens modstanden mod undervisningen i darwinisme har været spredt og uorganiseret i Europa, har den været noget bedre organiseret i USA, hvor der i en række stater er gjort forsøg på at erstatte undervisningen i darwinisme med undervisning i creationisme – eller i det mindste på at få indført en mere nuanceret undervisning, hvor der også er plads til andre teorier end den darwinistiske, herunder creationisme og IDteori, og til orientering om den faglige kritik, der i årenes løb er rettet mod darwinismen. For eksempel afviser Michael Behe ikke undervisning i den darwinistiske teori, men opfordrer til, at lærebøgerne og lærerne – og dermed eleverne – forholder sig kritisk til teorien, eftersom “naturlig udvælgelse”, den centrale tese eller “mekanisme” i Darwins teori, efter Behes og andre kritikeres opfattelse højst kan forklare eksistensen af de små artsvariationer, også kaldet mikroevolution, som forekommer i de fleste populationer i fortidens og nutidens flora og fauna, men ikke ændring af arter til nye arter ved naturlig udvælgelse, makroevolution, som er essensen af den darwinistiske teori. Selv om en række undersøgelser har vist, at der er stor opbakning til darwinismen i Europa, i modsætning til den offentlige mening i USA, som er langt mere kritisk over for denne teori, har der bredt sig en betydelig nervøsitet i akademiske og politiske kredse i Europa, som ser med bekymring på udbredelsen af ID-teorien og creationismen i Europa. I visse kredse mener man endog, at disse “kætterske” ideer ikke kun udgør en fare for sober naturvidenskabelig undervisning i kontinenORIGO 107

tets offentlige skoler, men også for selve demokratiet og menneskerettighederne. Den hidtil rent faglige strid har således også i Europa fået en politisk og ideologisk dimension: Hvilken rolle skal disse teorier spille i det offentlige uddannelsessystem? Det er baggrunden for, at Europarådets parlamentariske forsamling den 4. oktober 2007 med 48 stemmer for og 25 imod vedtog resolution 1580 [1], som opfordrer myndighederne i de 47 medlemslande til “på det bestemteste at modsætte sig undervisning i creationisme som en videnskabelig disciplin på lige fod med evolutionsteorien.” ID-teorien sidestilles i den forbindelse med creationisme. Danmark og Norge har hver 5 medlemmer [2] af rådet. Hanne Severinsen og Morten Messerschmidt (Danmark) og Gunn Gjul og Karin Woldseth (Norge) stemte for resolutionen, mens Åse Duesund (Norge) stemte imod. De øvrige danske og norske medlemmer var fraværende. Blandt Europarådets vigtigste opgaver er sikring af medlemslandenes overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder retten til fri debat om alle samfundsspørgsmål, og samarbejde om kultur, videnskab og uddannelse mellem medlemslandene. Det var rådets udvalg for kultur, videnskab og uddannelse, som havde udarbejdet det forslag til resolution, som med nogle mindre ændringer blev vedtaget den 4. oktober. Udvalgets første udkast af 8. juni 2007 [3], som blev til efter en heftig debat blandt udvalgsmedlemmerne, blev afvist som for ensidigt af den parlamentariske forsamling den 25. juni, dagen før udkastet skulle behandles i plenum. Udvalget forelagde derfor en lettere revideret udgave for forsamlingen den 17. september 2007 [4], hvor retorikken var neddæmpet i forhold til det første udkast, men hvor substansen i resolutionsforslaget var uændret.

Blandt Europarådets vigtigste opgaver er sikring af medlemslandenes overholdelse af de grundlæg grundlæg-gende frihedsrettigheder frihedsrettigheder,, herunder retten til fri de de-bat om alle samfundsspørgsmål, og samarbejde om kultur kultur,, videnskab og uddannelse mellem medlemslandene.

DNA -molekylet: livets kode, som kræver en DNA-molekylet: kodemager kodemager..

Sådanne resolutioner er ikke bindende for medlemslandene, idet Europarådet i modsætning til EU’s institutioner ikke har nogen overnationale beføjelser. På grund af den nu vedtagne resolutions videnskabeligt set fortsat stærkt ensidige og i mange henseender usaglige karakter og den heftige debat om den i udvalget og plenum er det nok tvivlsomt, om den vil sætte sig spor i medlemslandenes lovgivning og undervisningspraksis. Pladsen tillader ikke udførlige kommentarer til alle punkter i resolutionen, hvorfor jeg vil sammenfatte min kritik i følgende punkter: 1. Det er en alvorlig sag, at resolutionen lægger op til indførelse af statslig meningscensur i naturfagsundervisningen i de offentlige skoler i medlemslandene. Det er i strid med et af de grundlæggende principper i demokratiske samfund: Den frie debat, også om videnskabelige teorier, især teorier som deler forskerne, som tilfældet er med darwinismen, kan ikke begrænses. Forskningen står jo ikke stille. Ny viden kan nødvendiggøre opgivelse eller ændring af gældende teorier, og med den fagligt velfunderede kritik, der især i kraft af resultaterne af celle- og fossilforskningen er rejst mod den darwinistiske teori, er det uacceptabelt at tildele denne status af officielt vedtagen sandhed om livets oprindelse og udvikling. Da der tillige er en uløselig sammenhæng mellem enhver videnskabelig teori om livets oprindelse og udvikling og filosofiske og teologiske (metafysiske) implikationer heraf, bør sådanne implikationer inddrages i undervisningen i skolernes naturfag. Eleverne må så selv, helst i dialog med deres forældre, tage stilling til, hvilke teorier og dermed sammenhængende metafysiske opfattelser, de selv finder mest overbevisende. Officielt formynderi er også på dette område uacceptabelt i frie demokratiske samfund. Med den adskillelse af undervisningen i naturfag og i livsanskuelsesfag som religion, idehistorie og naturfilosofi, resolutionen helt i overensstemmelse

med europæisk tradition lægger vægt på, fastholder man en dualistisk virkelighedsopfattelse, hvor darwinismens udviklingstro og teologiens skabelsestro intet har med hinanden at gøre. “Konsekvensen er”, som lektor, dr. theol. Jakob Wolf skriver i sin bog Rosens råb, “at vi lever i en naturvidenskabeligt forstået verden og en teologisk forstået verden som to adskilte verdener, eller at vi lever med to sandheder, en naturvidenskabelig sandhed og en teologisk sandhed. Dette synspunkt er uholdbart, fordi der hverken findes to verdener eller to sandheder. Verden og sandheden er én. Ligesom det er ensbetydende med at ophæve begrebet om Gud at hævde, at Gud ikke har skabt universet og naturen, sådan er det ensbetydende med en ophævelse af selve sandhedsbegrebet at påstå, at der findes to sandheder. Adskillelses-løsningen er en uholdbar skinløsning.” Denne adskillelsesløsning går mange teologer mærkeligt nok ind for. 2. Resolutionen lægger ganske vist op til (i § 16), at alternative teorier som creationisme og ID kan tages op i ikke-videnskabelige fag som kultur og religion, men eftersom i hvert fald ID-teorien er rent videnskabeligt funderet, dvs. alene er baseret på velkendte empiriske data fra celle- og fossilforskningen, er det usagligt at henvise denne teori til undervisningen i sådanne fag. I det hele taget tyder resolutionen – og forarbejdet i udvalget – på en meget overfladisk indsigt i ID-teorien og dens præmisser. 3. Udvalget har tilsyneladende ikke opdaget, at der findes alternative evolutionsteorier, ligesom det heller ikke beskæftigede sig med den seriøse forskning, der drives af for eksempel Creation Research Society. Undervisningen i naturfag (biologi m.m.) bør derfor give plads til alsidig oplysning om historiske og aktuelle teorier om livets oprindelse og udvikling, herunder den darwinistiske teori, ID-teori og videnskabeligt funderet creationisme. 4. Udvalget siger i § 17, at videnskab, her naturvidenskaberne, ikke forsøger at forklare “hvorfor ting findes, men at forstå hvordan de virker.” Sådan er virkeligheden ikke, når det drejer sig om debatten om darwinismen og andre opfattelser af livets oprindelse og udvikling. Darwinismen hævder, at livets oprindelse og udvikling kan forklares som resultatet af rent tilfældige, materielle processer, og at der således intet behov er for at inddrage overnaturlige aspekter af livets mysterier, i særdeleshed en guddommelig skaber, som fortsat er en afgørende del af de fleste menneskers livssyn eller virkelighedsopfattelse. Det er også en kendsgerning, at mange forskere, ikke mindst blandt biologerne, mere eller mindre åbenlyst bekender sig som ateister og begrunder ORIGO 107

deres ateistiske livssyn med den indsigt i livsprocesserne, de har opnået i kraft af deres uddannelse. Især inden for de senere år har nogle af disse forskere – og diverse videnskabsjournalister – desuden agiteret særdeles aggressivt for deres ateistiske livssyn og imod enhver form for religion. De begrunder netop deres ateistiske kampagne med, at der er en naturlig forklaring, nemlig den darwinistiske, på alle biologiske fænomener, hvorfor religiøse forestillinger om guddommelig skabelse og teorier om intelligent design i bedste fald er overflødige, i værste fald udtryk for illusion og selvbedrag – en noget arrogant holdning vil mange mene, eftersom hovedparten af menneskeheden gennem alle tider har haft forskellige forestillinger om, at Jorden og alt liv på denne er skabt af overnaturlige magter. Det er således et af de centrale elementer i for eksempel de tre store monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam, som omfatter langt hovedparten af menneskeheden. 5. Udvalget sammenblander som så mange andre debattører creationisme og ID, men det er usagligt at påstå, at ID-teorien blot er en raffineret form for creationisme (§ 8). Der er intet belæg for sådanne påstande i Behes og Dembskis og andre ledende ID-forskeres bøger og artikler. De forholder sig netop ikke til den bibelske skabelsesberetning som forskere, men argumenterer imod den darwinistiske evolutionsteori og for ID-teorien på rent videnskabeligt grundlag, primært celleforskningen, og har gang på gang understreget, at metafysiske implikationer af ID-teorien er et personligt anliggende (fortolkning) og ikke en del af teorien. De fleste af deres videnskabelige opponenter anfægter da heller ikke dette, selv om de ikke kan tilslutte sig ID-teorien. 6. Det er sagligt uholdbart, som udvalget gør i § 11, at påstå, at “fremskridt i medicinsk forskning med henblik på effektiv bekæmpelse af infektionssygdomme som AIDS er umulige, hvis ethvert evolutionsprincip afvises.” Videnskabelig forskning og praktisk udnyttelse af forskningsresultater på det biologiske område, for eksempel i medicinalindustrien og inden for plante- og dyreavl, er ikke afhængig af, om forskerne og praktikerne tilslutter sig den darwinistiske evolutionsteori. 7. Påstanden i § 12 om “den totale afvisning af videnskab” er fuldstændig grundløs, og formuleringerne i § 13 (“Krigen mod evolutionsteorien” og påstanden om, at fortalerne for creationismen er ude på at erstatte demokrati med teokrati) afslører den politiske og ideologiske ensidighed og overdrevne retorik, som i det hele taget præger resolutionen, hvorfor ORIGO 107

HIV -virus. Det er HIV-virus. forkert at påstå, at medicinsk forskning ikke kan gennemføres og have fremskridt uden basis i evolutionsteorien.

man kun kan håbe, at den ikke får nogen praktisk betydning.

Noter [1] 3 medlemmer stemte hverken for eller imod. Af rådets 318 medlemmer deltog således kun 76 (23,8 %) i afstemningen om resolution 1580. Af udvalgets 83 medlemmer deltog kun hhv. 30 og 15 i afstemningerne om resolutionsforslagene den 8.6. 2007 og 17.9.2007. De øvrige udvalgsmedlemmer var fraværende. [2] Danmarks og Norges medlemmer af Europarådet. Suppleanter er kun nævnt, hvis de deltog i afstemningen om resolution 1580. Danske medlemmer: Hanne Severinsen, Venstre Per Kaalund, Socialdemokraterne Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti Morten Østergaard, Det Radikale Venstre. Norske medlemmer: Per-Kristian Foss, Konservative Vidar Bjørnstad, Arbejderpartiet Gunn Karin Gjul, Arbejderpartiet Bjørn Jacobsen, Socialistisk Venstre Øyvind Vaksdal, Fremskridtspartiet Suppleant: Åse Gunhild Woie Duesund, Kristelig Folkeparti Suppleant: Karin S. Woldseth, Fremskridtspartiet. [3] Dokument 11297 af 8.6.2007. [4] Dokument 11375 af 17.9.2007.

* Da ordet creationist kommer af det engelske ord for skabelse creation, og ikke har det fjerneste med tøj at gøre, har vi i Origo valgt at stave det med ‘c’ og ikke med ‘k’ som i “kreation”. red.

Resolution 1580 1. Sigtet med denne rapport er ikke at stille spørgsmål ved eller at bekæmpe en tro – det tillader retten til trosfrihed ikke. Sigtet er at advare mod visse tendenser til at udgive en tro som videnskab. Det er nødvendigt at adskille tro fra videnskab. Det er ikke et spørgsmål om fjendskab. Videnskab og tro må være i stand til at sameksistere. Det er ikke et spørgsmål om at sætte tro og videnskab op mod hinanden, men det er nødvendigt at forhindre tro i at gå imod videnskab.

skab. En “alle ting er lige” holdning kan synes indbydende og tolerant, men er i virkeligheden farlig.

2. For nogle mennesker giver Skabelse som en sag om religiøs tro en mening i livet. Den parlamentariske forsamling er ikke desto mindre bekymret for de mulige negative virkninger af udbredelsen af creationistiske ideer inden for vore uddannelsessystemer og for konsekvenserne for vore demokratier. Hvis vi ikke passer på, kan creationisme blive en trussel mod menneskerettigheder, som er et centralt anliggende for Europarådet.

9. Forsamlingen har konstant insisteret på, at videnskab er af grundlæggende betydning. Videnskab har muliggjort betragtelige forbedringer i leve- og arbejdsbetingelser og er en ikke ubetydelig faktor i økonomisk, teknologisk og social udvikling. Evolutionsteorien har intet at gøre med guddommelig åbenbaring, men bygger på kendsgerninger.

3. Creationisme, som er affødt af afvisningen af arters udvikling ved naturlig udvælgelse, var længe et næsten udelukkende amerikansk fænomen. I dag tenderer creationistiske ideer til at finde vej til Europa, og deres udbredelse påvirker ikke så få af Europarådets medlemslande. 4. Hovedmålet for nutidens creationister, hvoraf de fleste er kristne eller muslimer, er uddannelse. Creationister er opsat på at sikre, at deres ideer inddrages i skolers læseplaner i naturvidenskab. Creationisme kan imidlertid ikke gøre krav på at være en videnskabelig disciplin. 5. Creationister stiller spørgsmål ved den videnskabelige karakter af visse vidensområder og argumenterer for, at evolutionsteorien kun er en af flere fortolkninger. De anklager forskere for ikke at tilvejebringe tilstrækkeligt bevis for evolutionsteoriens videnskabelige gyldighed. De forsvarer tvært imod deres egne udsagn som videnskabelige. Intet af dette kan stå for objektiv analyse. 6. Vi er vidne til en vækst i tænkemåder, som udfordrer etableret viden om natur, evolution, vor oprindelse og vor plads i universet. 7. Der er en reel risiko for indførelse af en alvorlig forvirring i vore børns bevidsthed, mellem hvad der har at gøre med overbevisninger, tro, alle slags idealer, og hvad der har at gøre med viden-

8. Creationisme har mange selvmodsigende aspekter. Ideen om “intelligent design”, som er den seneste, mere raffinerede version af creationisme, benægter ikke en vis grad af evolution. Præsenteret på en mere subtil måde søger intelligent design imidlertid at fremstille sin tilgang som videnskabelig, og deri ligger faren.

10. Creationisme hævder at være baseret på videnskabelig stringens. De metoder, der benyttes af creationister, er faktisk af tre typer: rent dogmatiske påstande; fordrejet brug af videnskabelige citater, der undertiden illustreres af flotte fotografier; og opbakning fra mere eller mindre kendte forskere, hvoraf de fleste ikke er specialister i disse sager. Med disse midler søger creationister at appellere til ikke-specialister og at så tvivl og forvirring i deres sind. 11. Evolution er ikke bare en sag om menneskers og populationers evolution. At benægte dette kan have alvorlige konsekvenser for udviklingen af vore samfund. Fremskridt i medicinsk forskning med henblik på effektiv bekæmpelse af infektionssygdomme som AIDS er umulige, hvis ethvert evolutionsprincip afvises. Man kan ikke være fuldt bevidst om de risici, der er involveret i den betydelige indskrænkning i biodiversitet og klimaforandring, hvis evolutionsmekanismerne ikke forstås. 12. Vor moderne verden er baseret på en lang historie, hvor udviklingen af videnskab og teknologi udgør en vigtig del. Den videnskabelige tilgang er imidlertid stadig ikke godt forstået, hvilket indebærer risikoen for opmuntring af udviklingen af al slags fundamentalisme og ekstremisme. Den totale afvisning af videnskab er afgjort en af de alvorligste trusler mod menneskelige og borgerlige rettigheder. 13. Krigen mod evolutionsteorien og dens fortalere

ORIGO 107

har oftest sin oprindelse i former for religiøs ekstremisme, som er nært forbundet med ekstreme højreorienterede politiske bevægelser. Den creationistiske bevægelse besidder reel politisk magt. Kendsgerningen er, hvilket er afsløret ved adskillige lejligheder, at fortalerne for rendyrket creationisme er ude på at erstatte demokrati med teokrati. 14. Alle ledende repræsentanter for de vigtigste monoteistiske religioner har antaget en meget mere moderat holdning. Pave Benedict XVI, for eksempel, priser i dag ligesom sin forgænger pave Johannes-Poul II videnskabernes rolle i udviklingen af humanitet og anerkender, at evolutionsteorien er “mere end en hypotese”. 15. Undervisningen i alle fænomener vedr. evolution som en grundlæggende videnskabelig teori er derfor afgørende for vore samfunds og vore demokratiers fremtid. Af den grund må den indtage en central rolle i læseplanen og især i den naturvidenskabelige læseplan, så længe den ligesom andre teorier er i stand til at stå sig over for grundig videnskabelig undersøgelse. Evolution er til stede overalt, fra medicinsk overforbrug af antibiotika, som fremmer fremkomsten af modstandsdygtige bakterier til overforbrug af pesticider i landbruget, som er årsag til insektmutationer, som pesticider ikke længere har nogen virkning på. 16. Europarådet har fremhævet vigtigheden af undervisning i kultur og religion. I ytringsfrihedens og den personlige tros navn kunne creationistiske ideer, såvel som enhver anden teologisk position, muligvis præsenteres som en tilføjelse til kulturel og religiøs undervisning, men de kan ikke gøre krav på at være videnskabeligt respektable. 17. Videnskab giver uerstattelig træning i intellektuel stringens. Den søger ikke at forklare, “hvorfor ting findes”, men at forstå hvordan de virker.

indflydelse viser, at argumenterne mellem creationisme og evolution går langt hinsides intellektuel debat. Hvis vi ikke passer på, vil de værdier, som er selve essensen af Europarådet, være under direkte trussel fra creationistiske fundamentalister. Det er en del af rådets parlamentarikeres rolle at reagere, før det er for sent. 19. Den parlamentariske forsamling opfordrer derfor indtrængende medlemslandene, og især deres uddannelsesmyndigheder, til at: 19.1. forsvare og fremme naturvidenskabelig indsigt; 19.2. styrke undervisningen i grundlaget for naturvidenskab, dens historie, dens epistemologi [erkendelsesteori] og dens metoder sideløbende med undervisningen i objektiv videnskabelig viden; 19.3. gøre videnskab mere forståelig, mere tiltrækkende og nærmere realiteterne i samtiden; 19.4. modsætte sig med fasthed undervisning i creationisme som en videnskabelig disciplin på lige fod med evolutionsteorien og i almindelighed modstå præsentation af creationistiske ideer i enhver anden disciplin end religion; 19.5. fremme undervisning i evolution som en grundlæggende videnskabelig teori i skolerepertoiret. 20. Forsamlingen hilser det velkommen, at 27 videnskabelige akademier i medlemslande under Europarådet i juni 2006 underskrev en erklæring om undervisning i evolution og opfodrer akademier, som endnu ikke har gjort dette, til at underskrive erklæringen. Udvalgets to resolutionsforslag (dokument 11297 af 8.6.2007 og 11375 af 17.9.2007) og den vedtagne resolution 1580 kan findes på Europarådets hjemmeside www.coe.int. Udvalgets to resolutionsudkast indeholder også et omfattende forklarende memorandum i 105 punkter udarbejdet af udvalgets oprindelige ordfører, Guy Lengagne, og lettere revideret af den nye ordfører, Anne Brasseur.

18. Undersøgelse af creationisternes voksende

ORIGO 107

Debatten i Sverige Kristeligt Dagblad den 18. oktober 2007:

Sverige slår ned på kreationisme i religiøse skoler Af Henrik Brun Den svenske regering vil overvåge religiøse friskoler for at sikre sig, at børnene udelukkende får en videnskabelig forklaring på Jordens skabelse. Den svenske regering vil stramme reglerne for de religiøse friskoler for at sikre sig, at der ikke bliver undervist i religiøse synspunkter som kreationisme. De fire partier i den borgerlige regering er samtidig blevet enige om at øge opsynet med skolerne for at fjerne ethvert spillerum for religiøse indslag i læseplanen. Det indebærer ikke, at det er slut med faget religionskundskab i skolerne, men at det er forbudt for eksempelvis en biologilærer at præsentere Bibelens skabelsesberetning som en teori ved siden af evolutionslæren. – Tiltaget er udløst af det faktum, at forskellige synspunkter for indeværende bliver sat til debat i skolerne, eksempelvis præsenteres der både en videnskabelig og en religiøs forklaring på Jordens skabelse, forklarer undervisningsminister Jan Björklund fra Folkpartiet. – Nu bliver det glasklart: Det vil ikke være tilladt. Undervisningen i skolerne er altså nødt til at være videnskabeligt funderet, siger Björklund ifølge avisen Dagens Nyheter. Europarådet stemte tidligere på måneden for at opfordre europæiske skoler til på det kraftigste at modsætte sig undervisning i kreationisme og intelligent design i naturvidenskabstimerne. Rådet sagde i en resolution, at disse angreb på Darwins udviklingsteori bunder i religiøs ekstremisme. Mens kreationismen hævder, at Gud skabte Jorden på seks dage, sådan som det står i Bibelen, argumente-

rer tilhængerne af intelligent design med, at nogle livsformer er for komplekse til at have udviklet sig uden hjælp fra en højerestående intelligens. De fleste svenske skoler er kommunale, men et mindretal bliver kørt af diverse religiøse grupper. Det lille regeringsparti Kristdemokraterne bakker fuldt og helt op om den nye lov, som blandt andet betyder, at budgettet til at føre opsyn med Sveriges skoler bliver fordoblet til 300 millioner svenske kroner.

Kommentar fra origoredaktør Holger Daugaard: Det er mildest talt rystende læsning, at et land som Sverige, der regnes for at være både liberalt, veludviklet og højtstående, kan finde på direkte at lovgive imod fri undervisning i naturvidenskaberne i 2007! Man føler sig hensat til Middelalderens meningsdiktatur, dog nu med modsat fortegn. Hvor kirken dengang dikterede, hvad folk skulle mene om livets oprindelse, og alternativ tankegang blev kaldt kætteri, er vi nu åbenbart ved at havne i den modsatte grøft: At naturvidenskaben dikterer sandheden om livets oprindelse, og de, der er uenige, kriminaliseres. Uhyggeligt, du! Hvad er det, man er bange for? Hvis evolutionsteorien er den store sandhed, skulle den vel nok kunne stå for diverse anslag? Men sandheden er måske, at det kan den netop ikke, og konservative (man fristes til at sige reaktionære) kræfter inden for de naturvidenskabelige meningsdannere kan have haft held til at infiltrere de svenske lovgivende myndigheder. Lovgivningen står i direkte forlængelse af Europarådets resolution, og man kan frygte, at andre af EUs lande, f.eks. Danmark, følger efter Sverige. Forhåbentlig vil det ikke ske – det vil være et katastrofalt tilbageslag for den fri forskning og meningsdannelse inden for naturvidenskaberne. I Origo vil vi fortsat kæmpe en indædt kamp for, at det skal være muligt at præsentere danske skoleelever for alternativer til evolutionsteorien. Især da vi mener, at evolutionsteorien er fuld af huller, og at der findes brugbare alternativer. Naturligvis skal man præsentere eleverne for evolutionsteorien, men også for andre alternativer på et sobert og neutralt grundlag – og så lade det være op til dem selv at vurdere alternativerne imod hinanden. ORIGO 107

ORIGO dokumenterer med klip fra svensk presse (Dagens Nyheter) Publicerad 8 nov 2006 18:14

Publicerad 15 okt 2007 15:01

Uppdaterad 16 okt 2007 00:20

Darwins lära gäller i klassrummet

Kd står bakom Björklunds förslag

Skärpta krav - för alla skolor

Det är Darwins lära om arternas uppkomst1 som gäller på skolans naturkunskapstimmar, inte idén om intelligent design. Det slår Skolverket2 fast efter kritik från bland annat Vetenskapsakademien. […] Teorin har framför allt lanserats av fundamentalistiska kristna i USA som ett alternativ till Darwins evolutionsteori.

Både kristdemokraterna och socialdemokraterna välkomnar skolminister Jan Björklunds förslag. – VI SOM ÄR VÄNNER av fristående skolor är också betjänta1 av att det finns ett tydligt regelverk. Jag tycker innehållet i regeringens överenskommelse2 är bra. Vi har inte haft några problem med att skriva under den. Det säger socialminister Göran Hägglund, (kd) apropå att regeringen nu stramar upp reglerna kring religiösa friskolor. Självklart3 ska alla skolor följa de kursplaner som finns och vara sakliga4 och allsidiga i undervisningen, menar Göran Hägglund. […] Socialdemokraterna menar att Björklund “anslutit sig till5” vad s6 tycker om religiösa friskolor. – Den förra7 socialdemokratiska regeringen hade ganska färdiga förslag om detta, säger Marie Granlund, socialdemokraternas talesperson i skolfrågor8.

FÖRESPRÅKARNA3 HÄVDAR att det är vetenskap, medan forskarna kallar det tro under vetenskaplig täckmantel4. I somras uttalade sig Skolverket så att det tolkades som att intelligent design får undervisas i skolan. Vetenskapsakademien hörde till dem som reagerade och framförde att Skolverket måste ta sitt ansvar för att undervisningen vilar på vetenskaplig grund. NU HAR SKOLVERKET efter en tids funderande publicerat ett förtydligande5. - Vi kunde ha varit tydligare. Intelligent design är inte någon grund för undervisningen som kan accepteras vare sig i en kristen eller i en ickekonfessionell skola. Det är den vetenskapliga teorin om evolutionen som ska ligga som grund. Det får inte råda någon tvekan om det, säger verkets kanslichef6 Ragnar Eliasson. Men det är inte förbjudet att ta upp intelligent design i klassrummet, enligt Skolverket. - Det är skillnad på att diskutera en fråga eller ett fenomen och att undervisa om fakta, säger Ragnar Eliasson. […] Men ämnet är laddat7 och har återigen8 aktualiserats i dagarna sedan en kristen studentförening vid Linköpings universitet arrangerat en föreläsning om intelligent design. Kritiker har menat att en sådan föreläsning inte hör hemma på ett universitet. Av Anna Lena Wallström/TT Ordforklaringer: oprindelse statsligt organ till kontrol af samtlige svenske skoler; som vores salig svenske moster engang har udtrykt det: der er to steder i verden hvor der virkelig er tjek på hvad der foregår i hver eneste time i hver eneste skole i landet, och det är i DDR och i Sverige! 3 fortalerne 4 dække, “företeelse som endast skenbart är vad den utges vara” 5 præcisering 6 direktør 7 sprængfarligt 8 på ny 1 2

ORIGO 107

PÅ TISDAGEN lägger partiet fram sitt förslag i riksdagens utbildningsutskott9. Det innebär att all underivsning ska vara icke-konfessionell och baseras på vetenskaplig grund. Beslut att få driva en skola ska kunna återkallas omedelbart10. – I dag har Skolverket inte så mycket att sätta emot11 när en ny skola vill etablera sig. Därför vill vi att Skolverket ska ha i uppdrag12 att granska om man tror att skolan kommer att följa vår gemensamma13 värdegrund. […] Kari Molin, kari.molin@dn.se Ordforklaringer: tilhængere aftale, overenskomst 3 naturligvis 4 saglige 5 “har koblet sig op på” 6 NB svenskernes meget udbredte brug af forkortelser; her s = socialdemokraterne 7 tidligere 8 talsperson (!) i skolespørgsmål, da: undervisningsordfører 9 uddannelsesudvalg 10 tilladelsen til at drive skole skal kunne inddrages øjeblikkeligt 11 muligheder for at stille krav 12 får til opgave 13 vort fælles værdigrundlag 1 2

DET ÄR LÄTT ATT VARA emot religiösa friskolor. Att sekter kan få statsbidrag för att driva skolor där de isolerar sina barn är svårsmält1, för att inte säga oacceptabelt. Staten har ett ansvar för att alla barn ska få allsidiga kunskaper och ges förutsättningar att som vuxna välja sin egen väg i livet. Men i samma ögonblick som denna grundhållning ska omsättas i politisk handling blir saken svårare. Alla skolor måste följa läroplanen2. Därmed är det redan förbjudet att undanhålla3 eleverna kunskap om andra religioner och världsåskådningar4. Det är heller inte tillåtet att i biologiundervisningen ersätta evolutionsteorin med en religiös skapelseberättelse. DET SOM SKILJER5 DE religiösa, eller konfessionella som de formellt heter, från andra skolor är att de utöver den undervisning som alla skolor måste ge, har religiösa inslag som morgonbön. En skola kan mycket väl ha sådana aktiviteter utan att vara sekteristisk i den meningen6 att den isolerar barnen och undanhåller dem kunskap om hur människor med annan livsåskådning ser på världen. De inspektioner som Skolverket gör tyder heller inte på att den utbildning som ges vid religiösa friskolor i allmänhet skulle vara dålig eller ha allvarliga brister7. […] Huvudinslagen i den deklaration om konfessionella friskolor som regeringen gjorde i går var: tydligare regler, skärpt kontroll och hårdare sanktioner. Det ska till exempel inte vara tillåtet att presentera den kristna skapelseberättelsen som en med evolutionsteorin likvärdig förklaring. Pengar avsätts för fler kontroller. Skolverket ska ges rätt att vid allvarliga brott mot reglerna snabbt stänga8 en skola. […] Johannes Åman, johannes.aman@dn.se Ordforklaringer: svært at kapere/fordøje den af staten udstukne undervisningsplan 3 forhindre at eleverne får kendskab til … 4 verdensanskuelser 5 adskiller 6 forstand, betydning 7 mangler 8 lukke 1 2

Svenske skabelsestroende protesterer Genesis, Origos svenske søsterorganisation, søger at argumentere for at skabelsestanken i sig selv ikke er ekskluderende for at drive god, gedigen forskning. Som vores egen prof. Peter Øhrstøm formulerer det: Man må tro for at vide! Eller sagt på en anden måde: Man må gå ud fra visse Vi bringer her Genesis’ svar på den svenske regerings angreb på de frie skoler i Sverige:

Som er service over for vore skandinaviske læsere, bringer vi her den svenske tekst:

“Eleverne må beskyttes mod enhver form for fundamentalisme,” siger undervisningsminister Jan Björklund i Dagens Nyheter (15/10) og forbyder skolerne at oplyse om andre syn på livets oprindelse end den evolutionistiske. Man får nærmest morgenkaffen galt i halsen: Er den [moderne] definition på fundamentalisme ikke netop at nægte opfattelser som konkurrer med ens egne, hjemstedsret? At regeringen tager parti for evolutionismen mod skabelsestroen (creationismen) ligger i tiden. Som så ofte før nøjes man med at diskutere de skabelsestroende, ikke med dem. Som talsmand for den skabelsestroende forening Genesis, vil jeg derfor gerne belyse tre af de største misforståelser som florer i debatten:

“Eleverna måste skyddas från varje form av fundamentalism” säger skolminister Jan Björklund i DN (15/10) och förbjuder skolan att upplysa om andra ursprungssyner än den evolutionistiska. Man sätter kaffet i vrångstrupen. Är inte själva definitionen på fundamentalism att förvägra uppfattningar som konkurrerar med den egna? Regeringens ställningstagande för evolutionism och mot kreationism ligger i tiden. Som ofta annars diskuterar man dock om kreationister, inte med dem. Som talesman för den skapelsetroende föreningen Genesis, önskar jag därför belysa tre av de största missförstånden i debatten. För det första hävdas att kreationister vill ersätta evolutionsläran med Bibelns skapelseberättelse. Det är inte sant. Vår verksamhet består av i huvudsak två delar. Den första är att på vetenskaplig grund kritisera evolutionsläran. Här pekar vi på avsaknaden av mellanformer mellan högre kategorier av organismer, samt på att det naturliga urvalet inte kan skapa ny genetisk information nödvändig för bildandet av nya organ. Om inte denna evolutionskritik ryms på skolans vetenskapliga agenda motsäger den sig vetenskapens eget anspråk på att vara självkorrigerande. Evolutionsläran har en given plats i läroplanen, men som teori och inte som faktum. Kreationister sysslar också med att utifrån Bibeln bilda sig en uppfattning om hur skapelsen gick till. Den kunskap vi får på detta sätt är dock inte vetenskaplig, och skall därför inte heller presenteras som sådan. Därför har ateister och humanister inget att frukta. Vi önskar inte att skolan skall blanda ihop denna uppenbarade kunskap om naturen med den som vetenskapen ger oss. Skolans naturvetenskapliga ämnen skall lära ut naturvetenskap och ingenting annat, dock även den vetenskap som visar på evolutionslärans svagheter. Det andra stora missförståndet i debatten gäller evolutionslärans status som bevisad. Ofta framförs att kreationister på religiösa grunder motsätter sig ett vetenskapligt och obestridligt faktum. Men vi håller

Første misforståelse For det første hævdes det at creationisterne vil skifte [undervisningen i] evolutionslæren ud med Bibelens skabelsesberetning. Det er ikke sandt! Vores virke består hovedsagelig i to dele: Den første er på videnskabelig grundlag at kritisere evolutionslæren. Her påpeger vi fx på manglen på mellemformer mellem de højere kategorier af organismer samt på at den natrulige selektion ikke er i stand til at skabe den nye genetiske information som er nødvendig for at nye organer kan dannes. Hvis denne evolutionskritik ikke er med på skolernes videnskabelige dagsorden, modsiger den selve naturvidenskabens eget krav på at være selvkorrigerende. Naturligvis har evoltionslæren en uomgængelig plads i læseplanen, men som teori, ikke som [indiskutabelt] faktum. Creationister beskæftiger sig også med – ud fra Bibelen – at danne sig et billede af hvordan skabelsen er foregået. Den kundskab vi opnår på denne måde, er dog ikke videnskabelig, og skal derfor heller ikke præsenteres som sådan. Heroverfor har ateister og humanister intet at frygte. Vi ønsker ikke at skolen skal sammenblande denne åbenbarede kundskab om naturen og den videnskaben giver os. Skolens naturvidenskabelige fag skal alene beskæftige sig med undervisning i naturvidenskab, og ikke noget som helst andet! Men dog og-

trosbaserede antagelser for overhovedet at komme igang med at drive naturvidenskab. Derfor er Europarådets skelnen mellem tro og viden helt i strid med forskningens væsen og historiske grundlag.

ORIGO 107

så den del af forskningen som påpeger svaghederne ved evolutionslæren. Anden misforståelse Den anden store misforståelse der præger debatten, gælder evolutionslærens status som bevist, [som noget der ikke kan diskuteres, jf. Europarådet formulering: Evolutionsteorien har intet at gøre med guddommelig åbenbaring, men bygger på kendsgerninger]. Man hævder ofte at creationisterne af religiøse grunde modsætter sig et videnskabeligt og ubestrideligt faktum. Men vi er med på at evolutionen er udmærket underbygget om man med ordet evolution mener biologisk forandring i naturen. Blandt utallige eksempler på denne form for evolution kan nævnes bakteriers evne til at udvikle resistens over for antibiotika. Men nu er det sådan at i vores lærebøger skifter ordet pludselig betydning og begynder at betyde fælles oprindelse i stedet for. Logikken er altså at fordi bakterier kan udvikle resistens, så stammer mennesket også fra bakterien. Dette trick at bruge ordet evolution i én betydning (i.e. biologisk forandring) som er velunderbygget, og derefter at påstå at man så også har sandsynliggjort begrebets anden betydning (fælles oprindelse), har intet med objetiv videnskab at gøre. Det er ikke engang en logisk rimelig argumentationsmetode. Hvorfor skal det så stå uimodsagt i lærebøger og læseplaner? Tredje misforståelse Den tredje misforståelse gælder den manglende skelnen mellem videnskab og naturalisme. Videnskaben studerer naturens mekanismer og drager fornuftsmæssige konklusioner ud fra det man finder. Naturalismen, derimod, foretager den antagelse at samme natur er opstået uden et overnaturligt indgreb. Men i ateisternes og humanisternes argumentation indgår at det er mere videnskabeligt at tro på manglen på et intelligent ophav end at tro på det modsatte. Det er derfor man vil give den naturalistiske videnskab monopol i vores skoler. Men man kan faktisk arbejde lige så videnskabeligt selv om man har det udgangspunkt at der er en skabers hånd bag naturen. Teistens tro på Gud er ikke mindre videnskabelig end ateistens tro på ikke-gud! Vi er landet i en underlig situation. Politikere og skoleledere gør sig til talsmænd for kritisk tænkning og tolerance. Samtidigt vil man slå skoleporten hårdt i over for den mulighed at naturen kunne have en intelligent årsag. Og det gør man enten fordi man ikke kan eller ikke vil skelne mellem videnskab og naturalisme. Resultatet er at man får en skole som på mange punkter lever i strid med sine egne høje ambitioner. Tolerance er skiftet ud med karaktermord på dem som tillader sig at mene noget andet. Alsidigheden er skiftet ud med kun den eneste rigtige tolkning af naturvidneskablige fund. Den kritiske tænkning er skiftet ud med indoktrinering i ateistisk evolutionisme. Anders Gärdeborn [Indledning og oversættelse: K. Aa. Back] ORIGO 107

Logikken er altså at fordi bakterier kan udvikle resistens, så stammer mennesket også fra bakterien. med om att evolutionen är rikligen bevisad om man med ordet menar biologisk förändring i naturen. Bland otaliga exempel på denna typ av evolution kan nämnas bakterier som blir resistenta mot antibiotika. Men i våra läroböcker byter dock ordet plötsligt innehåll och börjar betyda gemensamt ursprung istället. Logiken blir att eftersom bakterier kan bli resistenta så härstammar människan från bakterien. Detta knep att bevisa evolution i en betydelse (biologisk förändring) och sedan hävda att den även är bevisad i en annan betydelse (gemensamt ursprung) är inte objektiv vetenskap. Det är inte ens logiskt hederligt. Varför skall det då få stå ohotat i läroböcker och läroplaner? Det tredje missförståndet gäller åtskillnaden mellan vetenskap och naturalism. Vetenskap studerar naturens mekanismer och drar förnuftsmässiga slutsatser utifrån det man hittar. Naturalism däremot, gör antagandet att samma natur uppkommit utan övernaturligt ingripande. I ateisters och humanisters argumentation ingår dock att det är mer vetenskapligt att tro på avsaknaden av ett intelligent ursprung än att tro på motsatsen. Därför vill man ge den naturalistiska vetenskapen monopol i våra skolor. Men det går att arbeta precis lika vetenskapligt även med utgångspunkten att det finns en skapare bakom naturen. Teistens tro på Gud är inte mindre vetenskaplig än ateistens tro på icke-gud. Vi har hamnat i en märklig situation. Politiker och skolföreträdare propagerar verbalt för kritiskt tänkande och tolerans. Samtidig önskar man portförbjuda från skolans domäner möjligheten att naturen kan ha ett intelligent ursprung. Man gör detta med en oförmåga eller ovilja att skilja mellan vetenskap och naturalism. Resultatet är en skola som på många punkter blivit tvärtemot sina egna höga ambitioner. Toleransen är utbytt mot svartmålning av meningsmotståndare. Allsidigheten är utbytt mot en enda tillåten tolkning av naturvetenskapliga fynd. Det kritiska tänkandet är utbytt mot prägling i ateistisk evolutionism. Anders Gärdeborn Talesman för föreningen Genesis – Vetenskap, Ursprung, Skapelsetro

Teistens tro på Gud er ikke mindre videnskabelig end ateistens tro på ikke-gud!

Darwinismen er en tro på dogmer Av professor Peder A. Tyvand

Darwinismen er en dogmatikk i vitenskapelig drakt. Darwinismen er basert på dogmer som det forventes at man skal tro på. Darwinismen prøver med makt å definere seg selv som nøkternt ikke-dogmatisk. Darwinismens manglende nøkternhet viser seg i dens stigmatisering av enhver alternativ tenkning. Darwinister flest tar for gitt at deres lære skal unndras fra vitenskapelig kritikk. Forunderlig nok blir dette ønsket om særbehandling i stor grad godtatt av vitenskapssamfunnet. La meg beskrive og problematisere syv av darwinismens dogmer. Dogme 1: Dogmet om en felles naturlig avstamning. Dette er forestillingen om at alle levende vesener i nåtid og fortid henger sammen i en sammenhengende kjede av naturlig avstamning fra en første urcelle. Dette dogmet har aldri hatt noe vitenskapelig grunnlag, fordi det ikke bygger på kunnskap om avstamning i fortid. Dogmet om den kontinuerlige naturlige overgangen fra en livsform til en annen er en overfladisk ønsketenkning. Det er basert på synlige likhetstrekk mellom arter, som er noe helt annet enn at konkrete felles stamforeldre faktisk har levd. Hvorfor kan ikke darwinister si det som det er? Påstanden om felles avstamning er et dogmatisk utgangspunkt. I stedet utgir darwinistene felles avstamning for å være noe det ikke er: Et vitenskapelig resultat. Dogme 2: Dogmet om de tilstrekkelige mekanismene. Dette er forestillingen om at naturlig seleksjon og tilfeldige mutasjoner er tilstrekkelige mekanismer til å forklare en felles avstamning i fortiden. Men slik som naturlig seleksjon og mutasjoner virker i dag, er det ingen grunn til å tro at disse prosessene skulle kunne være mekanismer bak en felles avstamning. Mutasjoner skaper ikke overgangsformer. Om de så hadde gjort, ville slike former ha blitt avlivet ved naturlig seleksjon.

Dogme 3: Dogmet om tilblivelsen av mangfold. Dette er forestillingen om at naturlig seleksjon har vært årsaken til det mangfoldet av livsformer som finnes i naturen i dag. Dette er et pussig dogme, fordi det forutsetter at seleksjon i fortiden har virket stikk motsatt av det vi vet at den gjør i dag. Vi kjenner i dag naturlig seleksjon som en mekanisme som over tid reduserer genetisk variasjon og mangfoldet av livsformer. Dogme 4: Dogmet om tilblivelsen av informasjon. Dette er forestillingen om at tilfeldige mutasjoner i arvestoffet har vært årsaken til det genetiske informasjonsinnholdet som levende vesener bærer med seg i dag. Dette er et pussig dogme, fordi det forutsetter at mutasjoner i fortiden har virket stikk motsatt av det vi vet at de gjør i dag. Mutasjoner består av kopieringsfeil og støy i arvestoffet. Vi kjenner i dag mutasjoner som en mekanisme som bryter ned informasjonsinnholdet i levende vesener. Utallige forsøk som er blitt gjort på bananflue (Drosophila melanogaster) viser at mutasjoner ikke kan frambringe ny brukbar informasjon. Dogme 5: Dogmet om spontan generasjon. Dette er forestillingen om at liv kan bli til i død materie ved tilførsel av energi. Dette er en myte som var utbredt før den ble motbevist ved eksperimentene til Louis Pasteur (1822-1896). Det var vanlig å tro at når det var nok næring og energi til stede, ville primitivt liv bli til av seg selv. Et eksempel var mark (norrønt: madkr; da: maddiker) som dukket opp i en gjødselhaug. Pasteur avlivet denne gamle myten, idet han påviste at liv bare kan bli til av liv. Likevel har denne gammeldagse myten dukket opp igjen i forbindelse med livets opprinnelse i “ursuppen”. Siden Urey-Miller-forsøket ble utført i 1953, har darwinister trodd at liv kan bli til av ikke-liv når de riktige grunnstoffene er til stede og energi tilføres. Men dette er ikke noe annet enn den gamle troen på marken i gjødselhaugen. Den er gjenoppstått i en ny forkledning. Dogme 6: Dogmet om den materielle bevissthet. Dette er forestillingen om at menneskets bevissthet er ORIGO 107

et resultat av rent materielle prosesser. Dette dogmet går ut fra at bevissthet er et materielt fenomen. Bevisstheten betraktes som et uttrykk for kompleksitetsnivået til de fysiske prosessene i hjernen. Blant hjerneforskere som professor Johan Storm (Universitetet i Oslo) er det vanlig å betrakte bevisstheten som det store gjenværende mysteriet i vitenskapen. Et mysterium som visstnok innebærer at disse naturlovene som vi kjenner så godt, skulle kunne få noen molekyler til å organisere seg slik at disse molekylene ble bevisste, altså oppmerksomme på sin egen eksistens. Men dette er å snu tingene på hodet. Bevisstheten er ikke noe mysterium. Vi har fått tildelt vår bevissthet som vårt faste punkt å jobbe ut fra. Naturlovene er derimot et mysterium. Hvor kommer de fra, og hvorfor er de gyldige? Bevisstheten er ikke noe resultat av naturlover. Tvert imot er det slik at vår evne til å formulere naturlover er avhengig av bevisstheten. Dogme 7: Dogmet om naturlovenes algoritmer. Dette er forestillingen om at de fysiske naturlovene i seg selv kan frambringe liv. En tro på at liv utfolder prinsipper som på forhånd ligger latent i lovene for den døde natur. Siden livsprosessene er algoritmiske, er kjernen i dette dogmet troen på at det finnes algoritmiske naturlover. Problemet er bare at alle algoritmiske prosesser som vi kjenner, enten er menneskeskapte eller betinget av biologisk informasjon. En algoritme er en digital sekvens av kommandoer. En kodet kommando av endelig lengde som kan utføres ved et endelig antall skritt. Ingen kjente fysiske lover er algoritmiske. Dette henger sammen med at tiden ikke er digital, men analog. Det er ingen grunn til å tro at det eksisterer et minste “tidskvant”. Derfor vil alle algoritmer for fysiske prosesser i tiden være ikke-eksakte tilnærmelser. Og naturlovene på sin grunnleggende form er hittil ikke blitt formulert som algoritmer. Disse syv dogmene har høy status, men de mangler vitenskapelig grunnlag. De bæres oppe av tro, håp og ønsketenkning. Pluss makt og kollegiale bånd. Samt marginalisering og ekskludering av kritiske røster. Enhver utdannelse medfører at man drilles (da: trænes hårdt, gennemterpes) i visse innfallsvinkler, tankebaner og metoder. Dette betyr i betydelig grad avlæring av ukurante innfallsvinkler, ufruktbare tankebaner og metoder som ikke virker. Men dersom målsettingen med utdannelsen er faglig modenhet, bør kandidaten etter avlagt eksamen kunne åpne opp for noe av det han er blitt avlært. En del ideer som dukket opp, ble han tvunget til å legge til side under utdannelsen. Men den modne kandidaten bør på selvstendig grunnlag kunne vurdere ulike alternativer og prøve å forsvare utdannelsens valg av vinkling, resonnementer og metodikk. Slik er ikke en darwinistisk utdannelse. Den framelsker ikke selvstendig kritisk tenkning hos kandidatene. ORIGO 107

Akademiske biologiske miljøer skal tvert i mot ha seg frabedt at darwinismen blir gjenstand for granskning fra ståsteder utenfor darwinismen. Et mangfold av ståsteder finnes, med slagkraft til å vurdere darwinismen. Innenfor teologi, etikk, idehistorie, logikk, fysikk, kjemi, geovitenskap og informasjonsvitenskap. Fire eksempler på kritiske problemstillinger som utfordrer darwinismen: 1) Fra etikk: Finnes det noen høyere etikk enn geners overlevelse? Hva blir igjen av etikken hvis den skal underordne seg darwinismen? 2) Fra fysikk: Finnes det noen grunn til å tro at entropireduksjoner som ikke finner sted i et lukket system, kan finne sted i et åpent system? Ligger det noen informasjonskilde gjemt i det at et system er åpent? 3) Fra kjemi: Hvilken vei går naturlige kjemiske reaksjoner, og hva skal til for at en reaksjon kan gå en unaturlig vei? 4) Fra informasjonsvitenskap: Hvordan har en datamaskin med vår hjelp lært seg å lese et program? Hvordan kan det ha seg at en organisme uten vår hjelp er i stand til å lese sin egen genetiske informasjon? Dette er meget utfordrende og interessante problemstillinger med evne til å gripe dypt inn i darwinismen. Bortsett fra at darwinister flest vil omdefinere disse problemstillingene så de blir ufarlige. Darwinismen underkjenner i realiteten alle disse fagdisiplinene når den gjør krav på et absolutt tankemonopol overalt hvor faglige veier måtte krysses. Darwinismens akademiske miljøer nedlegger i praksis ganske enkelt forbud mot å tenke annet enn darwinistisk. Bare fordi noen berømte darwinister har sagt det, og fordi dette synet har blitt en tradisjon som voktes nidkjært. Darwinismens autoriteter legger bånd på sine fagfellers øyne, ører og munn. Man vil ikke se annet enn darwinisme. Man vil ikke høre annet enn darwinisme. Man vil ikke si annet enn darwinisme. Darwinismen representerer etter min mening en uverdig form for autoritetsdyrkelse og maktunderkastelse, som er i strid med de mest grunnleggende idealer for et akademisk liv.

Darwinismen står for fald Darwin tøvede længe med at publicere Arternes oprindelse.

Af Søren Harslund

Ifølge darwinismen opstod livet på Jorden ved en tilfældighed og udviklede sig i løbet af millioner af år ved “naturlig udvælgelse” af de mest tilpasningsdygtige livsformer, fra encellede mikroorganismer til den mangfoldighed af dyr og planter, inklusive mennesket, vi kender i dag og fra fossilmaterialet. Denne opfattelse bekræftes af et “overvældende bevismateriale”, påstås det, men sammenholder man evolutionsteorien med, hvad forskerne faktisk ved om fortidens dyr og planter og grundelementerne i alle livsformer, cellerne, falder “beviserne” fra hinanden. Der er med andre ord reelt ikke nogen dokumenteret sammenhæng mellem teorien og virkeligheden. Med den amerikanske biolog Franklin Harolds ord (2001): “Der er for nærværende ingen detaljerede darwinistiske redegørelser for udviklingen af nogen som helst biokemiske systemer eller cellesystemer, kun en række spekulationer baseret på ønsketænkning.” Evolutionsteorien er derfor ikke, som mange tror, en biologisk naturlov, men alene en videnskabelig hypotese. I så henseende adskiller den sig fra de fysiske naturlove, der er nyttiggjort i den teknologi, som er en del af vores hverdag. I modsætning hertil er tilfældighedsprincippet et afgørende element i evolutionsteorien. Resultatet af evolutionsprocessen kan derfor ikke forudsiges, hvorfor teorien ikke kan testes med de sædvanlige metoder, og den kan heller ikke bruges til at opnå praktisk anvendelige resultater på det biologiske område. Darwin tøvede længe med at offentliggøre sin teori om arternes oprindelse, for han var udmærket klar over Cilier er eksempler på det, Darwin beskrev således: ”Hvis det kunne påvises, at der eksisterede et komplekst organ, som umuligt kunne være dannet ved talrige, successive, små modifikationer modifikationer,, ville min teori absolut bryde sammen”.

dens tvivlsomme sammenhæng med fossilmaterialet og den levende natur. Hans afhandling har derfor mere karakter af spekulativ naturfilosofi i tidens ånd end af en overbevisende forklaring på livsformernes mangfoldighed baseret på et solidt bevismateriale. Adskillige af hans forskerkollegaer anså da også teorien for en videnskabelig fejltagelse. Teoriens popularitet skyldtes derfor ikke overbevisende videnskabelige argumenter, men at den blev misbrugt af en række humanister til et ideologisk opgør med de kirkelige autoriteter. Darwin angav selv et kriterium for bedømmelse af teoriens troværdighed: “Hvis det kunne påvises, at der eksisterede et komplekst organ, som umuligt kunne være dannet ved talrige, successive, små modifikationer, ville min teori absolut bryde sammen.” Det kriterium henviste den amerikanske biokemiker Michael J. Behe til, da han påviste, at en række mikroskopiske organismer, blandt andet de såkaldte cilier, små fimrehår som har afgørende betydning for livet på Jorden, ikke kan være blevet til ved talrige, successive, små modifikationer. Det er organismer, som har den egenskab Behe kalder irreducibelt komplekse, hvilket betyder, at deres funktion som for eksempel “motor” for bakterier og spermatozoer ophører, hvis man fjerner blot et enkelt protein. Darwinisterne har ikke kunnet forklare, hvordan sådanne organismer kan være blevet til ved evolutionære processer, og de har heller ikke kunnet fremstille sådanne organismer i laboratoriet. Det er et alvorligt dilemma for darwinisterne, da Behe således alene med henvisning til fænomenet irreducibel kompleksitet og ORIGO 107

Darwins eget kriterium mener at have påvist, at generationer af biologers og andre naturforskeres opfattelse af, hvordan arterne er blevet til, er uholdbar. Den levende natur og fossilmaterialet kan heller ikke fremvise de “utallige” mellemformer, som ifølge Darwin skulle dokumentere rigtigheden af hans teori, ligesom de fleste nulevende plante- og dyrearter ligner de tilsvarende arter i fossilmaterialet og følgelig ikke kan være resultatet af en evolution. Desuden har hverken laboratorieforsøg eller århundreders avlsarbejde kunnet frembringe nye plante- og dyrearter ved kunstig selektion, kun forskellige grader af artsvariation, ligesom intet tyder på, at der stadig foregår en evolution som antaget af Darwin. Ifølge fossilmaterialet har der tvært imod været en langt større artsrigdom i fortiden end i dag, hvor arter forsvinder med foruroligende fart på grund af menneskets ødelæggelse af de truede arters naturlige levesteder.

Hvorfor tog Darwin fejl? Hypotesen om naturlig udvælgelse indebærer, at egenskaber, som giver en organisme en fordel i kampen for tilværelsen i forhold til “svagere” organismer, må være så distinkte, at de er til umiddelbar nytte for organismen, men det harmonerer ikke med Darwins understregning af, at evolutionen foregår som “utallige umærkeligt fine overgange”. Det virker ikke overbevisende, at så små ændringer skulle være til umiddelbar nytte. Desuden er enhver organismes leve- og formeringsdygtighed betinget af, at alle dens vitale organer indgår i et samspil, hvor ingen del kan undværes. Organer under udvikling som beskrevet i evolutionsteorien vil ikke alene være unyttige, de kan tvært imod ligesom syge eller dårligt fungerende organer være livstruende. Hertil kommer celleforskningens afsløring af en forbløffende kompleksitet i disse livets grundelementer,

Jo større viden vi får om den levende celles indhold og kompleksitet, des mere usandsynlig bliver en ikke ikke-- styret oprindelse. ORIGO 107

Et teoretisk stamtræ, som evolutionsteorien forudsætter forudsætter.. I virkeligheden er der ikke fossilmateriale, der forbinde forgreningerne med kendte mellemformer mellemformer..

som Darwin af gode grunde ikke kendte til og derfor ikke kunne tage højde for i sin teori. Processerne (stofskifte m.m.) i cellerne og i mikroskopiske organismer som de nævnte cilier har en slående lighed med processerne i fabrikker. De virker tydeligvis designet ligesom fabriksanlæg. Derfor bruger biologerne udtryk som proteinmaskiner, molekylærmaskiner og nanomaskiner om disse processer og organismer. Det rejser spørgsmålet, om disse processer og organismer med deres komplekse opbygning og klart målrettede funktioner – og dermed organisk liv i almindelighed – virkelig kan være blevet til som beskrevet i den darwinistiske teori. Det forekommer umiddelbart usandsynligt, at så komplekse systemer skulle kunne blive til ved talrige, successive, små modifikationer som antaget af Darwin eller ved gunstige mutationer som antaget i moderne mutationsteori (neodarwinismen). Mutationer er i øvrigt generelt skadelige ændringer i arveanlæggene (generne). Sandsynlighedsberegninger tyder da også på, at det ikke kan være tilfældet, og at det mest sandsynlige netop er, at de er blevet til fuldt funktionsdygtige og derfor er irreducibelt komplekse. Netop cellernes, ikke mindst cellekernernes, kompleksitet gør det usandsynligt, at mikroorganismer som bakterier og amøber kunne opstå af “døde” molekyler ved tilfældighedernes spil i Jordens urtid som påstået af darwinisterne. Det strider også mod termodynamikkens (varmelærens) anden lov, en af fysikkens grundlove, ifølge hvilken komplekse systemer som mikroorganismer ikke kan opstå spontant og ved tilfældighedernes spil af “døde” molekyler. Det kræver en målrettet, dvs.

“intelligent”, styring af tilblivelsesprocessen. Skulle det en dag lykkes at skabe sådant liv i laboratoriet, vil det kun bekræfte, at liv ikke kan opstå spontant, kun ved “intelligent design”. Alle organismers egenskaber beror på cellekernernes DNA, som indeholder organismernes arvemasse. DNA-molekylerne er grundelementerne i generne, som tilsammen udgør cellekernernes kromosomer, de mikroskopiske stavlignende strukturer som spiller en afgørende rolle ved celledelingen og organismernes videre udvikling. Cellekernerne, ikke mindst kernerne i kønscellerne, som har afgørende betydning for organismernes egenskaber, funktioner og reproduktion, er så at sige programmeret på en sådan måde, at det er disse genstrukturer eller “programmer” med deres komplekse “informationer”, som styrer den enkelte organismes funktioner, akkurat som edb-programmer styrer maskiner (robotter) i fabrikker. Selv om disse biologiske grundstrukturer i de forskellige plante- og dyrearter har mange træk til fælles, er der også afgørende forskelle, og det er netop disse forskelle, som er afgørende for, om en organisme hører til plante- eller dyreriget, og hvilken art inden for disse to grundlæggende livsformer den tilhører, og hvordan den udvikler sig fysisk. Det gælder også mennesket. Det er disse grundlæggende biologiske forhold, som afspejler sig i “naturens orden”, i modsætning til det “naturlige kaos”, som er den logiske konsekvens af Darwins teori med dens “utallige biologiske mellemformer”. En række forskere har påvist, at den såkaldte “kambriske eksplosion” og opdelingen af livsformerne i klart adskilte grupper (arter) i såvel den levende natur som i fossilmaterialet, og dermed fraværet af mellemformer, kan forklares ved, at der ud fra en række biologiske grundformer engang i fortiden er opstået nye livsformer (arter) ved pludselige ændringer i organismernes arvemasse (reorganisering af kromosomer), ændringer som er uforenelige med den darwinistiske tese om „umærkeligt fine overgange”, at kønnet forplantning er artsbevarende, og at ukønnet forplantning ikke kan være genstand for naturlig selektion. Denne alternative evolutionsteori er i modsætning til den darwinistiske teori konsistent med alle kendte data inden for biologien og palæontologien, og den indebærer, at de komplekse “informationer”, som er nedlagt i alle organismers unikke arvemasse, DNAmolekylerne, må have en “intelligent” oprindelse. Netop opdagelsen af de komplekse forhold i cellerne, i særdeleshed forholdene i kønscellerne, fik sam-

men med evidensen fra fossilmaterialet og opdelingen af livsformerne i klart adskilte grupper, som kun formerer sig inden for disse grupper, forskere som Behe og hans efterhånden mange meningsfæller i forskerkredse til at konkludere, at livets oprindelse og udvikling ikke kan forklares ved de rent naturalistiske principper, som ligger til grund for darwinismen. Der må en anden forklaring til, hvilket er baggrunden for lanceringen af teorien om intelligent design i naturen. Teorien siger i grunden kun, at livet efter alt at dømme, dvs. i lyset af alle kendte videnskabelige kendsgerninger, er blevet til ved “intelligente” processer og derefter har udviklet sig efter biologiske lovmæssigheder som de mendelske arvelighedslove – og altså ikke ved tilfældighedernes spil som hævdet af darwinisterne. Teorien forholder sig således ikke til spørgsmålet om, hvem eller hvad der kan være ophavet til – designeren af – livet på Jorden. Det er foreløbig et metafysisk spørgsmål, som er åbent for forskellige fortolkninger, men for kristne er det nærliggende at antage, at det er den skabende og opretholdende Gud, vi møder i Bibelen, idet teorien om intelligent design i naturen og dens videnskabelige præmisser i modsætning til den darwinistiske evolutionsteori er konsistent med de bibelske udsagn om livets tilblivelse på Jorden og voldsomme reduktion som følge af naturkatastrofer som den vandflod, der er omtalt flere steder i Bibelen. Det gælder også den omtalte alternative evolutionsteori, som er formuleret af den amerikanske biolog John A. Davison. Ikke mindst resultaterne af fossil- og celleforskningen og Michael Behes banebrydende arbejde med de irreducibelt komplekse biologiske systemer har affødt en mere nuanceret debat blandt forskere verden over om biologiens mysterier, en debat som tyder på, at darwinismen står for fald. Set fra et kristent synspunkt vil denne debat forhåbentlig resultere i en genoptagelse af den både videnskabeligt og metafysisk frugtbare tradition, naturvidenskabelige pionerer som Nicolaus Kopernikus, Galileo Galilei, Johannes Kepler og Isaac Newton repræsenterede. For dem var der ikke nogen erkendelsesmæssig konflikt mellem deres videnskabelige indsigter og deres kristne tro. De opfattede tvært imod ligesom efterfølgende kristne naturforskere deres forskning som en dybt tilfredsstillende mulighed for at få indsigt i Guds skaberværk.

ORIGO 107

Indeks 2007 Indhold af nr. 103. Marts 2007

Knud Aa. Back: Er det videnskab? Knud Aa. Back: Aktuelle kommentarer Kristian Bánkuti Østergaard: Forbudt Arkæologi (anmeldelse) Peder A. Tyvand: Darwins bingobrett Peter Øhrstrøm: Om videnskab, skabelse og etik Ove Høeg Christensen: Menneskets oprindelse og udvikling (anmeldelse) Finn Lykke Nielsen Boelsmand: Radiohalos Knud Aa. Back: Kampen mod Darwin

Indhold af nr. 104. Maj 2007

Peter Øhrstrøm: Badekarshvirvler og videnskabelig vanetænkning Peter Øhrstrøm: Myten om badekarshvirvlen og Jordens rotation Peter Øhrstrøm: Den store debat (anmeldelse) Peder A. Tyvand: Intelligent Design Niels Jørgen Vase: Nyt lys over skabelsen (anmeldelse) John Nørgaard Nielsen: Et essay inspireret af det fint afstemte Univers Kristian Bánkuti Østergaard: Udviklingslæren – FAKTA eller FIKTION (anmeldelse) Jostein Andreassen: For din allmektige hånd, Gud Knud Aa. Back: Livets udvikling A-Å (anmeldelse) Peter Øhrstrøm: Det Etiske Råds udtalelse og anbefaling vedr. sene aborter

Indhold af nr. 105. Temanummer. September 2007

Kristian Bánkuti Østergaard: Evolution - hvad din biologibog ikke fortæller

Indhold af nr. 106. Oktober 2007

Steinar Thorvaldsen: Bokfinken Arne Kiilerich: The Edge of Evolution (anmeldelse) Knud Aa. Back: Management på myrens fodsti Per A. Larssen: Darwinismens sentrale dogme Jostein Andreassen: Hvem oppdaget „Darwins finker“? Jon Kvalbein: Vårt Holocaust Anne Nordal Broen, Thorbjørn Moum, Anne Sejersted Bødtker, Øivind Ekeberg: Risikofaktorer for negative psykiske reaksjoner etter abort Knud Aa. Back: Facts om fosterudviklingen

Indhold af nr. 107. December 2007

Holger Daugaard: Fantastiske indretninger Frank Sherwin: En fantastisk bille Holger Dauggard: Evolution - eller Intelligent Design? Holger Daugaard: 3,3 mio. år barneskelet fundet Willy Fjeldskaar: Stiger virkelig havnivået? Redaktionelt: Debatten i universitetsblade Søren Harslund: Europarådet inddraget Redaktionelt: Debatten i Sverige Peder A. Tyvand: Darwinismen er en tro på dogmer Søren Harslund: Darwinismen står for fald

ORIGO 107

Forfatterindeks Jostein Andreassen: For din allmektige hånd, Gud (104) Jostein Andreassen: Hvem oppdaget „Darwins finker“? (106) Knud Aa. Back: Er det videnskab? (103) Knud Aa. Back: Aktuelle kommentarer (103) Knud Aa. Back: Kampen mod Darwin (103) Knud Aa. Back: Livets udvikling A-Å (anmeldelse) (104) Knud Aa. Back: Management på myrens fodsti (106) Knud Aa. Back: Facts om fosterudviklingen Finn Lykke Nielsen Boelsmand: Radiohalos (103) Anne Nordal Broen, Thorbjørn Moum, Anne Sejersted Bødtker, Øivind Ekeberg: Risikofaktorer for negative psykiske reaksjoner etter abort (106) Ove Høeg Christensen: Menneskets oprindelse og udvikling (anmeldelse) (103) Holger Daugaard: Fantastiske indretninger (107) Holger Dauggard: Evolution - eller Intelligent Design? (107) Holger Daugaard: 3,3 mio. år barneskelet fundet (107) Willy Fjeldskaar: Stiger virkelig havnivået? (107) Søren Harslund: Europarådet inddraget (107) Søren Harslund: Darwinismen står for fald (107) Arne Kiilerich: The Edge of Evolution (anmeldelse) (106) Jon Kvalbein: Vårt Holocaust (106) Per A. Larssen: Darwinismens sentrale dogme (106) John Nørgaard Nielsen: Et essay inspireret af det fint afstemte Univers (104) Redaktionelt: Debatten i universitetsblade (107) Redaktionelt: Debatten i Sverige (107) Frank Sherwin: En fantastisk bille (107) Steinar Thorvaldsen: Bokfinken (106) Peder A. Tyvand: Darwins bingobrett (103) Peder A. Tyvand: Intelligent Design (104) Peder A. Tyvand: Darwinismen er en tro på dogmer (107) Niels Jørgen Vase: Nyt lys over skabelsen (anmeldelse) (104) Kristian Bánkuti Østergaard: Forbudt Arkæologi (anmeldelse) (103) Kristian Bánkuti Østergaard: Udviklingslæren – FAKTA eller FIKTION (anmeldelse) (104) Kristian Bánkuti Østergaard: Evolution - hvad din biologibog ikke fortæller (105) Peter Øhrstrøm: Om videnskab, skabelse og etik (103) Peter Øhrstrøm: Badekarshvirvler og videnskabelig vanetænkning (104) Peter Øhrstrøm: Myten om badekarshvirvlen og Jordens rotation (104) Peter Øhrstrøm: Den store debat (anmeldelse) (104) Peter Øhrstrøm: Det Etiske Råds udtalelse og anbefaling vedr. sene aborter (104)

ORIGO 107

ID som videnskab

Underskriftsindsamling

Med udgangspunkt i en kritisk tilgang til neodarwinistisk vanetænkning, og som lysende eksempler på at ID-forskningsprogrammet har med videnskab at gøre, bringer vi på www.skabelse.dk en reportage fra seks professorforedrag. Ergo er man interesseret i en vidende illustration af hvor fx Illustreret Videnskab går helt galt i byen, så læs videre her. .b

På www.skabelse.dk er der også et link til en underskriftsindsamling på nettet mod Europarådets resolution om ID og creationisme. Så går du ind for åndsfriheden også i forskningen, skulle du måske kikke forbi. I indeværende blad har du kunnet se hvad sagen drejer sig om. .b

Annoncer

UDVIKLINGSLÆREN: FAKTA eller FIKTION? Der er nu to nye foredrag med danske undertekster klar til levering. De kan bestilles over internettet på www.oprindelse.dk eller pr. brev til O.M. handi products, Kastanien 12 st. tv. 7120 Vejle Ø Et spørgsmål om oprindelse

Tlf. 5555 9800 Fax 5555 9820 danadm@danielsen.vgs.no www.danielsen.vgs.no ORIGO 107

Beviset på skabelse

Kristen friskole midt i Bergen sentrum Be om skolebrosjure 31

Returneres ved varig adresseændring Returadresse: ORIGO v/ Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning

Nyeste temanummer –

Origo nr. 105 – undervisningshæfte for de ældste klasser Ekstra eksemplarer kan købes:

108 kr. pr.stk. Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. I ORIGO og på skabelse.dk • fremføres facts om hvad vi rent faktisk véd om livets oprindelse og udvikling • lægges op til en fordomsfri diskussion af evolutionsteoriens ikoner • gives den videnskabelige kritik af darwinismen stemme • bringes nyt om forskningsprogrammet Intelligent Design (ID) og andre alternativer til den materialistiske evolutionstanke • påpeges de etiske problemer som landvindinger inden for (bio)teknik og medicin kan påføre et moderne samfund • findes artikler af både lettere og sværere karakter Alt sammen med vægt på en saglig og videnskabeligt forsvarlig argumentation.

ISSN 0109-6168 32

Til sikring af det faglige niveau har Origo tilknyttet en række personer med den nødvendige naturvidenskabelige basis. Endvidere er personer med ekspertise inden for sprog og kommunikation tilknyttet bladet og hjemmesiden til åbning af vinduet i elfenbenstårnet. Kort og godt har vi ambitioner om at være en uomgængelig røst i Norden når det gælder de store livsspørgsmål videnskab, skabelse og etik. ORIGO udkommer fire gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedr. abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909. Giro 730 5753

ORIGO • NR. 107 • DECEMBER 2007 ORIGO 107