Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 100, juni 2006 by biocosmos

ORIGO - om videnskab, skabelse og etik

Nr. 100 • Juni 2006

ORIGO nr. 100 - Jubilæumsinterview ••• Haeckel - forældede tegninger ••• Evolution, Intelligent Design og den militante ateismes genopståen ORIGO 100

Redaktion i Danmark • Overlærer Knud Aa. Back Ibsvej 27, 4440 Mørkøv.

ORIGO

Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

Tlf. 5927 1864. E-mail: back@skabelse.dk • Cand.theol. Klaus Dahl Skæring Hedevej 52, 8250 Egå. Tlf. 8674 2120. E-mail: klaus@skabelse.dk • Seniorforsker, cand.scient. Holger Daugaard Tranevej 21, 8721 Daugaard. Tlf. 6618 4100. E-mail: holger@skabelse.dk • Professor, dr.med. Søren Holm Cardiff Law School, Cardiff University, Law Building, Museum Avenue,

Abonnement og bestillinger: Norge: Steinar Thorvaldsen, Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. Tlf. 7767 2948. Danmark: Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909.

ORIGOs web-adresse:

skabelse.dk

Cardiff CF10 3XJ, Wales, UK.

Layout og sats:

E-mail: soren@skabelse.dk

VAC text, Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. Fax 7586 4274. E-mail: vacvase@vactext.dk

• IT-ansvarlig, datamatiker Bjarne Krak Ryhavevej 1A, st.mf., 8210 Århus V Tlf: 5192 8192. E-mail: bjarne@skabelse.dk • Erhvervskundechef, cand.oecon. Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning. Tlf. 9927 2909. E-mail: abonnement@skabelse.dk

Tryk:

Øko-Tryk, Videbæk

Materiale må kun gengives efter aftale med redaktionen.

• PR-medarbejder, multimediedesigner Flemming Karlsmose Tomsgårdsvej 14, st. th., 2400 København NV Tlf. 2851 9450. Email: flemming@skabelse.dk • Cand.scient. Bent Vogel Kristrupvej 31, 8900 Randers. Tlf. 8641 0496. E-mail: bent@skabelse.dk • Cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard

INDHOLD Juni 2006

Skovgårdsvej 9, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 86752462. E-mail: krul@skabelse.dk • Professor, dr.scient. Peter Øhrstrøm Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg. Tlf. 9829 7061. E-mail: peter@skabelse.dk • Freelancer, cand.phil. Niels Jørgen R. Vase Jerlev Landevej 14, 7100 Vejle. Tlf. 7586 4144. E-mail: vacvase@vactext.dk

Steinar Thorvaldsen og Peter Øhrstrøm: ORIGO nr. 100

Redaktionelt: Visionen om ORIGO som en apologetisk ressource

Per A. Larssen: Over 500 vitenskapsmenn uttrykker tvil på Darwins teori

Redaktionelt: Paul A. Nelson besøker Oslo og Bergen

Knud Aa. Back: ORIGO og skabelse.dk

Jostein Andreassen: „Evolutionsteorien slo raskt igjennom ...“ (I)

Peter Øhrstrøm: Plantinga kritiserer argumenterne bag Dover-dommen

Jostein Andreassen: Fjæra som ble til fem høns

Jostein Andreassen: Haeckel - Utdaterte tegninger i biologibøkene

Søren Holm: Evolution, Intelligent Design og den militante ateismes genopståen

(redaktionssekretær)

Redaksjon i Norge • Konsulent, cand.scient. Rune Espelid 5650 Tysse. E-post: rune.espelid@online.no • Forskningsleder, dr.scient. Willy Fjeldskaar Solliv. 9, 4020 Stavanger. E-post: wf@rf.no • Cand.real. Jon Kvalbein Amund Hellandsv. 17, 1165 Oslo. E-post: jkvalbei@online.no • Professor, dr.philos. Peder A. Tyvand Bjørnekroken 69, 1430 Ås. E-post: peder.tyvand@umb.no • Høgskolelektor, cand.real. Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø. E-post: steinar@hitos.no

Ansv. red. af dette nummer: Peter Øhrstrøm Ansv. red. af næste nummer: Kristian Bánkuti Østergaard

ORIGO 100

0 10

ORIGO - NR NR.. 100 Af Steinar Thorvaldsen og Peter Øhrstrøm

Dette nummer af ORIGO er nr. 100. Med en vis stolthed og glæde konstaterer vi i redaktionen, at vi nu når denne milepæl. Bladet er gennem mere end 20 år udkommet – først med 4 numre pr. år og i de seneste år med 5 numre om året. Bladets tilblivelse og første historie er beskrevet i det jubilæumsinterview med Bent Vogel, som bringes nedenfor. Her benytter vi lejligheden til dels at bekræfte det gode norsk-danske-fællesskab, som er det organisatoriske grundlag for arbejdet med ORIGO, og dels at gøre status over arbejdet med bladet. ORIGO redigeres af en gruppe på 15 personer fra Norge og Danmark – organiseret i en dansk og en norsk redaktionsgruppe. Disse personer er naturligvis ikke enige i alle spørgsmål, men vi har alle tilsluttet os ORIGOs arbejdsgrundlag, som findes optrykt på hvert nummers bagside. Fælles for alle i redaktionen er først og fremmest den kristne skabelsestro. Vi tror, at universet, naturen, livet, menneskene er skabt af Gud. Fælles for redaktionsmedlemmerne er for det andet en interesse for naturvidenskaberne (og for flertallets vedkommende også et professionelt arbejdsliv med forskning og undervisning i naturvidenskabelige emner). – ORIGO er uafhængigt og ikke knyttet til noget trossamfund eller nogen anden organisation. Den afgørende udfordring i arbejdet med ORIGO er forholdet mellem kristen skabelsestro og naturvidenskab. Vi afviser den påstand, som mange ateister fremfører, at god naturvidenskab er uforenelig med kristendommen. Vi vil tværtimod med bladet dokumentere, at kristendom og naturvidenskab går fint sammen. Der er endda meget der tyder på, at det på ingen måde er tilfældigt, ORIGO ORIGO 100 100

at den moderne naturvidenskab netop opstod på baggrund af en kristen kultur. Vi tror fortsat, at kristen skabelsestro og god naturvidenskab kan befrugte hinanden. Vi vil derimod med gode argumenter vende os imod ethvert misbrug af naturvidenskab i ateismens tjeneste. Vi afviser den materialistiske udviklingshypotese, ifølge hvilken universet, naturen, livet, menneskene er blevet til uden nogen form for plan eller skabelse. Ellers vover vi at påstå, at ORIGO med disse 100 numre har betydet en forskel i den nordiske debat om det naturvidenskabelige grundlag for teorierne om vor oprindelse. Vore artikler studeres nu i betragteligt omfang af folk ved universiteterne, læreanstalterne, højskolerne etc., og vore materialer bruges også af og til i skolernes undervisning. Sådan var det ikke i de førte år af ORIGOs historie. Men nu anerkender også fagfolk uden for ORIGO-kredsen, at biologien og andre naturvidenskaber har brug for en grundlagsdebat om forudsætningerne og mulighederne for videnskab om oprindelsesspørgsmål. Der breder sig den positive erkendelse, at der ikke er nogen saglig grund til at undgå eller nedtone en sådan debat. Vi er fuldt opmærksomme på, at der findes mange forskellige bud på, hvordan man kan forene naturvidenskab og kristen skabelsestro. Vi vil i bladet gerne holde læserne orienterede om disse forskellige bud – herunder deres styrker og svagheder. Redaktionen ønsker, at bladet på den måde skal være et åbent forum for debatten om forholdet mellem kristen skabelsestro og naturvidenskab. Det siger sig selv, at holdningerne i de enkelte artikler på den måde bliver forskellige, og at synspunkterne i en artikel derfor ikke nødvendigvis deles af alle redaktionsmedlemmer.

Det er oplagt, at den kristne skabelsestro har vigtige etiske konsekvenser på anvendelse af naturvidenskabelig, medicinsk og teknologisk viden. Vi forsøger også i bladet løbende at belyse disse konsekvenser og at dække debatten om dem. Det er herunder ikke mindst væsentligt at følge denne debat internationalt. Bladets formål giver anledning til et stort pædagogisk og formidlingsmæssigt problem. Opgaven er jo at skrive bladet, så det kan være en service både til skoleungdom og til folk med videregående naturvidenskabelig uddannelse, som interesserer sig for forholdet mellem kristen skabelsestro og naturvidenskab. Det siger sig selv, at det ikke er let. Vi forsøger at løse det på den måde, at der i alle numre af bladet er artikler, som kan læses uden forudsætninger og også videregående artikler. Vi anser det for specielt vigtigt, at der skrives flere sådanne artikler. Ligeledes lægger vi vægt på fortsat at imødekomme særlige behov ved af og til at udsende temanumre af bladet. Vi forsøger hele tiden at udbygge ORIGO-arbejdet så langt som økonomien og kræfterne slår til. Lige nu satser vi ikke mindst på at udbygge vore web-sites www.skabelse.dk og www.origonorge.no. Målsætningen er, at disse sites skal være en afgørende ressource for debatten om videnskab, skabelse og etik. Her skal man bl.a. kunne downloade tidligere numre af bladet. I fremtiden vil der givetvis være en del artikler, som alene offentliggøres på vore websites. Ligeledes ønsker vi at udgive flere bøger og dvd’er om bladets temaer. Vi vil også gerne tilbyde flere konferencer, kurser og møder om tro og viden. Der er sandelig nok at tage fat på – på vej mod ORIGO nr. 200!

Visionen om ORIGO som en apologetisk ressource

Jubilæumsinterview med Bent Vogel I anledning af, at ORIGO nu udsender nr. 100, bringer vi her et interview med cand.scient. Bent Vogel, som først fik idéen til bladet. Vi har bedt ham om at tænkte tilbage på de første ideer om bladet og på virkeliggørelsen af planerne. Hvad var grunden til oprettelsen af Origo? I 1972 – mens jeg endnu studerede matematik, fysik og astronomi ved Aarhus Universitet – blev jeg en kristen. Det var en stor omvæltning for mig, men også det vigtigste, der er sket for mig i mit liv. Jeg havde tidligere hørt til dem, der med rationelle og videnskabelige argumenter havde søgt at kritisere kristendommen og alle andre former for religion. Derfor var jeg klar over, at der er brug for, at vi som kristne forholder os til de intellektuelle og videnskabelige argumenter, som man fra tid til anden forsøger at bruge mod vores tro. Derfor blev apologetik - dvs. forsvar for troen - den udfordring, som jeg som kristen allerhelst ville tage op. Her kunne jeg også forene min interesse for naturvidenskab med min kristne tro. Hertil kom, at jeg siden mine teenage-år havde drømt om at være med til at udgive et tidsskrift. Hvordan gik det til at Origo blev oprettet? Jeg var klar over, at et af de områder, hvorpå den kristne tro blev angrebet med (mis)brug af naturvidenskabelige argumenter, drejede sig om universets, livets, arternes og menneskets oprindelse. Gennem årene har mange ateister søgt at bruge naturvidenskaben som argument mod den kristne skabelsestro. Her var der altså en vigtig apologetisk udfordring – ikke mindst for kristne med naturvidenskabelig uddannelse. Men hvordan skulle man gribe sagen an? I sommeren 1979 traf jeg en fyr, der underviste om skabelse kontra udvikling, og han solgte mig en meget god bog. Bogen indeholder en grundig kritik af udviklingslæren, både den astronomiske, den kemiske og den biologiske udvikling. Bogens titel er ”What about Origins?” og er skrevet af en kristen biokemiker ved navn Monty White. Det er

stadig en af mine bedste bøger blandt hundrede andre. Hvad skete der så i de næste par år? I sommeren 1980 traf jeg Ole Dichmann, som var cand.phil. i dansk, og som også var optaget af problemstillingen om skabelse kontra udvikling. Vi drøftede, hvad vi kunne stille op med den udfordring. Ole ville gerne interviewe folk på gaden for at få en debat med dem om altings oprindelse, men jeg havde helt andre tanker. To år senere traf vi så en af mine gamle studiekammerater fra fysikog matematik-studiet ved Aarhus Universitet, Peter Øhrstrøm. Sammen besluttede vi tre at oprette et tidsskrift, der skulle indeholde argumenter for, at det går an at tro på skabelse, selv om man ved noget om naturvidenskab. Altså at kristen tro og naturvidenskab kan gå fint sammen. Hvad er egentlig baggrunden for navnet Origo? I begyndelsen da vi havde stiftet en selvejende institution ved navn Kosmos og senere udgivet et blad af samme navn (det skete i marts 1983), fik vi det problem, at et andet tidsskrift havde allerede taget navnet Kosmos, hvilket vi ikke vidste. Vi måtte derfor vælge et andet navn. Ole og jeg bladrede lidt i en ordbog og fandt navnet Origo, der betyder begyndelse eller oprindelse, og det var jo netop, hvad vores blad primært handler om. Vi ringede til Peter, som straks ved med på forslaget om det nye navn, som vi så har brugt siden. Hvad ser du som den centrale udfordring for Origo? Origos vigtigste udfordring er fortsat den apologetiske. Det drejer sig først og fremmest om at fjerne tankemæssige forhindringer for den kristne skabelsestro. For den enkelte kan der være meget i tanke- og i følelseslivet, som gør det svært at tro. Anstødssten har man traditionelt kaldt sådanne forhindringer. Disse anstødssted kan være dogmer og verdensbilleder, som sindet præges af. F.eks. kan udviklingslæren i alle dens mangfoldige udklædninger være en ideologisk anstødssten. Der er eksempler på, at mennesker ikke synes, at de kan tro på en skaber og dermed heller ikke på det kristne evangelium, fordi de tror, at videnskaben med udviklingslæren har dokumenteret, at der ORIGO 100

0 10

Cand.scient Bent V ogel Vogel idemanden bag Origo

ikke findes nogen skaber. Det er Origos opgave at rydde sådanne misforståelse af vejen, således at den enkelte ikke forhindres i at tro pga. ”naturvidenskabelige” anstødssten. Har debatten om forholdet mellem skabelsetro og videnskab ændret sig siden Origo nr. 1? Både ja og nej. Vi har ikke ændret den saglige linje med gode argumenter og god dokumentation og faglig ekspertise. Vi har heller ikke ændret den stadige forbedring af billeder og andet udstyr, der gør bladet lækkert at læse. Jeg synes at det er meget flot nu. Det er nu virkelig Ori-go‘ !!! Vi har – ikke mindst på grund af gaver til Origos arbejde – kunnet fastholde, at bladet skal tilbydes til en relativt lav pris. Jeg er faktisk ganske stolt over, at vi kan tilbyde et lækkert tidsskrift med helt igennem farvemæssigt layout, med et fremragende indhold og i formatet A4 samt ca. 5 gange 28 sider, dvs. 140 sider, inklusive porto og en god service – for kun 150 kroner. Det er meget billigt. Det er også tydeligt, at bladet har ændret sig noget gennem de 22 år. Det er nok blevet lidt mere teoretisk, og bladet har også fået en større mangfoldighed i alt fald på det filosofiske område. Blandt andet har vi to taget de etiske emner ind. Er der områder, som redaktionen efter din mening bør fremme i bladet? Ja. Vi skal efter min mening skrive mere om den ”traditionelle” debat om udvikling og skabelse. F.eks. tror jeg, at mange læsere gerne vil have flere artikler om f.eks. fossilerne og deres betydning. Der er også emner inden for geologi og fysik, geofysik og eksperimental videnskab, som bør blive bedre til at dække. Nogle af disse emner er vanskelige at formidle. Men det kan lade sig gøre, hvis man husker at bruge gode eksempler og illustrationer. Hvordan skal man i Origo efter din mening håndtere uenigheder mellem skabelsestroende? Det er et vigtigt spørgsmål. Vi må nemlig se i øjnene, at der findes flere mulige varianter af skabelsesmodellen bl.a. når det drejer sig om jordens og livets alder. Nogle skabelsestroende argumenterer for, at Jorden er relativt ung, andre ORIGO 100

har ikke noget imod den traditionelle alder på 4,5 mia. år. Disse forskelle har faktisk i mange lande givet anledning til alvorlige stridigheder mellem skabelsestroende kristne. Uenigheden findes også i Origos redaktion. Men det har vi hidtil kunnet håndtere på en god måde. Vi har været enige om at håndtere denne uenighed ud fra det, som også er mine vigtige livsprincipper i sådanne sammenhænge: At der skal være er balance i tingene, fair play, gensidig respekt og sidst men ikke mindst, at man skal holde hovedet koldt men hjertet varmt! Hvordan ser du fremtiden for Origo ? Som nævnt mener jeg, at vi bør satse mere på de ting, som var vigtige for os, da vi oprettede Origo, og som jo stadig er lige aktuelle. Det er stadig den apologetiske udfordring, det drejer sig om. Vi skal stadig arbejde med at blive bedre til at føre en sober dialog om spørgsmål vedrørende forholdet mellem tro og naturvidenskab. Origo skal med andre ord være en apologetisk ressource. Vi skal efter min mening lægge yderligere vægt på det forhold, at de naturvidenskabelige data giver mulighed for to forskellige modeller: en udviklingsmodel og en skabelsesmodel. Det følger ikke af de videnskabelige data, observationer og målinger, at universet, livet og mennesket er blevet til ved en planløs udvikling. Alle disse data stemmer fint med tanken om, at universet og livet i alle dets former er et resultat af Skaberens planlægning. Naturvidenskab og kristen tro går fint sammen. Det er fortsat et meget vigtigt budskab at formidle. Heraf følger også, at unge kristne ikke skal være bange for at vælge en naturvidenskabelig uddannelse. Det er klart, at naturvidenskab som alt andet intellektuelt arbejde kan give anledning til spørgsmål – også til troen. Men det gør ikke noget. Pointen er jo, at der ikke bare findes gode spørgsmål, men også nogle gode svar!

Over 500 vitensk apsmenn vitenskapsmenn uttrykk er tvil på Darwins teori uttrykker Av Per A. Larssen, California, USA.

Over 500 vitenskapsmenn med doktorgrader har nå underskrevet en offentlig erklæring som uttrykker deres skepsis angående den nåværende darwinistiske evolusjonsteori. Dette ble kunngjort i nyhetsbrev fra Discovery Institute i Seattle, USA den 20. februar 2006. Erklæringen lyder slik: «Vi er skeptisk til påstander om at det er mulig å redegjøre for livets kompleksitet ved vilkårlige mutasjoner og naturlig utvalg. Grundig gransking av bevismaterialet for den darwinistiske teori må etterspørres.» Listen med 514 underskrivere inkluderer vitenskapsmenn som er medlemmer av de velrenommerte US og russiske nasjonale vitenskapsakademier. Underskrivere inkluderer 154 biologer, den største vitenskapelige disiplin representert i listen, så vel som 76 kjemikere og 63 fysikere. Underskriverne holder doktorgrader i de biologiske vitenskaper, fysikk, kjemi, matematikk, medisin, informatikk, og beskeltede disipliner. Mange er professorer og forskere ved større universiteter og forskningsinstitutter, som MIT, The Smithsonian, Cambridge University, UCLA, UC Berkeley, Princeton, University of Pennsylvania, Ohio State University, University of Georgia, og University of Washington. Discovery Institute publiserte først sin «Vitenskapelige Dissens fra Darwinisme Liste» i 2001 for å utfordre falske fremstillinger om darwinsk evolusjon for å fremme Public Broadcastings «Evolution» serier på TV. Samtidig ble det der hevdet at «praktisk talt hver vitenskapsmann i verden tror at teorien er sann.» «Darwinister fortsetter å hevde at ingen seriøs vitenskapsmann tviler på teorien, men likevel har vi her 500 vitenskapsmenn villig til å offentliggjøre sin skeptisisme over teorien,» sa Dr. John G. West, underdirektør ved Discovery Institute´s Center for Science and Culture.

“Darwinistisk forsøk på å bruke rettsvesenet, media, akademiske embetsstillinger og komiteer for å undertrykke dissens og kvele diskusjon faktisk fyrer opp enda mer dissens og inspirerer flere vitenskapsmenn i ønsket om å komme med på listen.» Ifølge West var det det hurtig økende antall av vitenskapelige dissentere som ansporet instituttet til å lansere en nettadresse - www.dissentfromdarwin. org - for å gi listen et permanent hjem. Dette webstedet er instituttets respons til etterspørselen for informasjon og adgang til listen både fra publikum og fra vitenskapsmenn som ønsker å føye sitt navn til listen. «Darwins evolusjonsteori er den store, hvite elefant i nyere tids tenkning,» sa Dr. David Berlinski, en av de opprinnelige underskrivere, en matematiker og vitenskapsfilosof ved Discovery Institute“s Center for Science and Culture (CSC). “Den (teorien) er omfattende, nesten fullstendig ubrukbar og gjenstand for overtroisk ærefrykt.» Andre fremstående underskrivere inkluderer U.S. National Academy of Sciences Medlem, Philip Skell; American Association for the Advancement of Science Fellow, Lyle Jensen; evolusjonær biolog og forsker ved National Institute of Health’s National Center for Biotechnology Information, Richard von Sternberg; Redaktør av Riviste di Biologia/Biology Forum - verdens eldste, fremdeles utgitt, tidsskrift i biologi - Giuseppe Sermonti; og Russian Academy of Sciences embryolog, Lev Beloussov. For mer informasjon, slå opp på Discovery Institute sin hjemmeside på: http://www.discovery.org/ I flere land er det i senere år oppstått et voksende antall institutter, organisasjoner og foreninger med ulike synspunkter, men som alle motsetter seg evolusjonsteorien i større og mindre grad. Et av disse er Discovery Institute i Seattle, sammensatt av ledere i den nye Intelligent Design bevegelsen. ORIGO 100

Resultatet fra mange hold er publikasjoner av en lang rekke bøker og tidsskrifter, konferanser, et stort antall antievolusjonære nettsteder, dekning i media, debatter tilgjengelig også på CDs og DVDs, og i flere delstater i USA forsøk på å innføre intelligent design og kritikk av evolusjonsteorien i undervisning. Nå har Universitetet i Oslo og andre funnet på å innføre en ny «Darwin Day». Kan det være at det

evolusjonære etablissement finner det nødvendig å innføre en årlig «Darwin Day» fordi de er skremt av «utviklingen»? Per A. Larssen er utdannet kjemiker ved Universitetet i Oslo. Han har jobbet i forsvars- og romindustrien i USA det meste av sitt yrkesaktive liv. Nå har han også skrevet boken ”Darwins lære faller” (Prokla-Media 2004).

DVD om Intelligent Design Illustra Media har for nylig udgivet en dvd om Intelligent Design (ID) med titlen ”Unlocking the Mystery of Life”. Det er 65 minutters kvalificeret gennemgang af de synspunkter og teorier, som grundlæggerne af den moderne ID-bevægelse står for. Midt i en tid med en omfattende og intens ID-debat, som er præget af, at meget få af ID-kritikerne faktisk er klar over, hvad ID går ud på, er udgivelser som denne meget velkomne. Se nærmere på www.illustramedia.com, hvorfra dvd’en ligesom andre ressourcer om ID kan bestilles.

ORIGO 100

Paul A. Nelson besøk er besøker Oslo og Bergen Intelligent Design Intelligent Design-bevegelsen har røtter i USA. Forskere fra ulike fagområdet er med på å utgi tidsskriftet “Origins & Design”. Alle har et naturvitenskapelig utgangspunkt. Bevegelsen har skapt stor oppsikt, ikke bare i USA, men over hele verden. DVD-en Unlocking the Mysteries of Life er blitt vist på en rekke fjernsynsstasjoner, den kan kjøpes via f. eks. www.amazon.co.uk. Hovedspørsmålet er: Kan mekanistiske lover alene forklare hvordan liv er blitt til og hvordan nye kompliserte organer har oppstått ? Den innsikt man nå har i molekylærbiologi har ført til at troen på at man skal kunne fremstille liv syntetisk har forsvunnet. En rekke organer er komplekse og irreduserbare, dvs. de kan ikke fungere uten at alle deler er på plass samtidig! DNA-molekylet inneholder en informasjonsmengde som svarer til en 40m høy bokstabel. Kan materie skape informasjon? Det nye er at ID presenterer en naturvitenskapelig måte å avdekke intelligent design på innenfor biologien. Det innebærer ikke et kristent Gudsbevis, fordi man ikke ad logisk eller eksperimentell vei kan slutte noe om egenskapene til den intelligente årsak. Men ID-bevegelsen viser til at man for å kunne forklare livet må ty til mer enn sannsynlighet/mutasjoner og fysiske lover/naturlig utvalg. Det innebærer at den mekanistiske verdensoppfatning (reduksjonismen) forkastes.

Paul A. Nelson til Norge Nelson er en av de fremtredende frontfigurer for ID. Han har sin Ph.D. fra Universitetet i Chicago og har skrevet flere artikler og bøker, spesielt innen skjæringspunktet mellom biologi og filosofi. Nelson er også redaktør av tidsskriftet Origins & Design. Se er info på: http://www.iscid.org/paul-nelson. php. Styret for foreningen Origo i Norge har invitert ham til Norge. Han har selv norske røtter,

Paul Nelson en av de fremtre fremtre-dende frontfigurer for ID

men har aldri vært i Norge før. Nelson er en dyktig fagmann. Men han har samtidig evne til å formidle slik at man ikke behøver å være fagbiolog for å ha stort utbytte av hans foredrag.

Planlagt program Onsdag 20. sept.: 14.15 – 16.00: Universitetet i Oslo, vitenskapsseminar. Undervisningsrom 1, Georg Sverdrups Hus, Blindern ”Is Intelligent Design a Theory of Biological Science?” Foredrag med diskusjon/samtale. 19.00 – ca 21.15: Rikshospitalets store auditorium, Oslo. Foredrag : ”Why Biology Point to Intelligent Design?” Respons fra darwinist Diskusjon/samtale

ORIGO 100

HUSKat Torsdag 21. sept: 11.15 – 13.00 (evt. 10.15 – 12.00): Gjesteforelesning ved Menighetsfakultetet, Oslo. Foredrag, diskusjon og samtale. 19.00- ca 21.15: Storsalen, Staffeldts gt. 4, Oslo. Foredrag med diskusjon og samtale. Fri adgang, men kollekt til dekning av utgifter. Arr: Laget (NKSS) i samarbeide med Storsalen, Misjonssalen Torsdag 28. sept: Nelson deltar på debatt i Studentersamfunnet, Bergen: Foredrag og debatten blir på Storelosjen, Kvarteret.

• ethvert forsvar for evolutionsteorien ikke behøver at være særligt videnskabeligt • enhver kritik af evolutionsforklaringerne ikke nødvendigvis er uvidenskabelig • forskningsprogrammet Intelligent Design er opstået fordi en ny generation af lærde er blevet overbevist om at Darwins teori ikke er i stand til at forklare livets umiskendelige kompleksitet • disse forskere omfatter kemikere, biologer, matematikere og videnskabsfilosoffer • ID-forskningsprogrammet påstår at »intelligente årsager er nødvendige til forklaring af de komplekse, informationsrige strukturer vi møder i biologien …«

Årsmøte for Origo -Norge Origo-Norge Det innkalles til Årsmøte for Origo-Norge i Oslo torsdag 21. september. Møtet blir enten på Menighetsfakultetet eller i Storsalen.

ORIGO 100

• det endvidere vil hævde »at disse årsager er empirisk påviselige.« • alt hvad man ellers påstår om ID, ikke nødvendigvis er rigtigt! .b

Origo og skabelse.dk Af Knud Aa. Back

Igennem årene er der etableret et integreret samarbejde mellem Origo og websitet www. skabelse.dk. Det medfører bl.a. at man på sitet kan finde artikler fra Origo en vis tid tilbage (lige nu er nr. 87 fra feb. 2004 frigivet), og man kan finde supplerende og uddybende stof til emner der har været behandlet i bladet. Endvidere arbejdes der på at »min« ordbog kommer i en netudgave også (jf. Origo 98 og 99). Nu kan der jo være læsere som ikke har adgang til nettet, og derfor bringer vi her et par af de artikler om Intelligent Design som blev lagt ud i forbindelse med nr. 99, maj 2006. Artiklerne findes samlet i både en dansk og en norsk udgave, og derfor gengiver vi her den første på dansk og den anden på norsk:

Hvad er Intelligent Design? Intelligent Design er et studium af de strukturer i naturen som bedst kan forklares som resultat af en intelligens. William A. Dembski Designteorien – eller designargumentet – gør sig til talsmand for at naturen viser håndgribelige tegn på at den er designet af en forudeksisterende intelligens. Det er en tanke som i den ene eller anden udformning har været kendt siden de gamle grækere. Den mest berømte version af designargumentet finder vi hos teologen William Paley som i 1802 fremkom med sin »urmager-tese«. Hans argument lyder sådan:

Hvis jeg nu på en spadseretur på heden falder over en sten, og en så spørger mig hvor den sten kommer fra, ville jeg nok svare at så vidt jeg véd, har den ligget der altid [dvs. siden istiden] … Men hvis jeg nu fandt et ur på jorden og fik det samme spørgsmål om hvor dét kommer fra, ville jeg ikke drømme om at give et tilsvarende svar; det ville ikke være fyldestgørende. [1] Tværtimod. Det faktum at alle urets dele er fint afpasset efter hinanden, tvinger os til at konkludere at … uret må have en konstruktør: På et eller andet tidspunkt, et eller andet sted, må der have været en eller flere opfindere som har fremstillet det med et formål der svarer til dets udformning, som har fundet på dets konstruktion, og som har designet det til dét det skal bruges til. [2] Paley har argumenteret for at vi må drage samme konklusion med hensyn til mange andre ting i naturen, fx øjet. På samme måde som urets dele alle er perfekt afpasset hinanden for at kunne vise os hvad klokken er, er øjets forskellige dele nøjagtigt afpasset hinanden for at vi skal kunne se. I begge tilfælde, siger Paley, må vi erkende at vi står over for en intelligent designers fingeraftryk. Skønt Paleys grundlæggende opfattelse var god nok og har påvirket tænkere gennem flere årtier, fremkom han aldrig med en skudsikker standard for hvordan man påviser design i naturen. Denne påvisning hang på nogle vage formuleringer om at man skulle kunne fastslå en genstands »formål«. Herudover forsøgte Paley og andre »naturteologer« med ham at slutte sig til eksistensen af en viis og menneskekærlig Gud ud fra det de gennem studier af naturen kunne slutte sig til. Alt dette gjorde designideen til et alt for let offer for Charles Darwin da han i sin tid fremsatte sin evolutionsteori. Hvor Paley så en fint afbalanceret verden der vidnede om en venlig og retfærdig Gud, kunne Darwin pege på naturens mangler og ubarmhjertighed. Skønt Darwin engang havde været en stor beundrer af Paley, havde hans egne ORIGO 100

observationer og eksperimenter – og især den 9årige datter Annies forfærdelige og langsomme død i 1850 – knust enhver tro på en retfærdig og moralsk verden som han indtil da måtte have haft. Som følge af at Darwins teori gik sin sejrsgang over hele jorden, blev designteorien på det nærmeste totalt bandlyst fra biologien. – Nu er der bare det ved det at efter o. 1980 har landvindingerne inden for faget biologi overbevist en ny generation af lærde om at Darwins teori ikke er i stand til at forklare den umiskendelige kompleksitet som præger det levende. Disse lærde – kemikere, biologer, matematikere og videnskabsfilosoffer – har så taget designteorien op igen. Og de har derfor formuleret et nyt syn på design som styrer uden om tidligere tiders faldgruber. Når man nu kalder forskningsprogrammet Intelligent Design (ID) for at skelne det fra tidligere versioner af designtanken (så vel som den naturalistiske brug af termen design), har det også sin begrundelse i at denne nye tilgang er mere beskeden end dens forgængere. I stedet for at drage slutninger om Guds eksistens eller hans karakter ud fra naturens verden, påstår den ganske enkelt at »intelligente årsager er nødvendige til forklaring af de komplekse, informationsrige strukturer vi møder i biologien, og at disse årsager er empirisk påviselige.« [3] Mark Hartwig fra Access Research Network (ARN) fundet på http://www.arn.org/id_faq.htm

ARN anbefaler: Mere information om de grundlæggende begreber vedrørende Intelligent Design kan findes her: Intelligent Design: The Bridge Between Science and Theology William A. Dembski Mere Creation: Science, Faith, & Intelligent Design edited by William A. Dembski Rhetoric & Public Affairs Special Issue on Intelligent Design John Angus Cambell, ed. For dem der er interesseret i problemet lidelse og den rolle den har spillet i Darwins liv, anbefaler vi: Darwin’s God: Evolution and the Problem of Evil Cornelius G. Hunter

Noter: [1] William Paley, Natural Theology; or, Evidences of the Existence and Attributes of the Deity, 12th ed. (London: J. Faulder, 1809), p. 1. [2] Paley, p. 3. [3] William A. Dembski, Intelligent Design (Downer’s Grove, Ill: InterVarsity, 1999), p. 106.

ORIGO 100

Hvordan avgjør en om noe er designet? Er det ikke temmelig subjektivt? I forrige spørgsmål noterte vi oss at Intelligent Design er noe mer beskjedent enn tidligere tiders utgaver av designteorien. Men den er også mer potensiell. I stedet for å søke etter slike vage egenskaper som »formål« eller »det perfekte« – som kan tolkes veldig subjektivt – leter den etter tilstedeværelsen av spesifisert kompleksitet, en entydig objektiv standard. Det høres ut som om en her har tatt munnen litt for full, men det lar seg faktisk bestemme uten store anstrengelser. Vi kan ta et eksempel. Forestill deg at en venn gir deg et stykke papir hvor en del av Lincolns Gettysburg-tale står: FOURSCOREANDSEVENYEARSAGOOURFATHERSB ROUGHFORTHONTHISCONTINENTANEWNATION CONCEIVEDINLIBERTY … (Som på norsk svarer til: foråttisjuårsidenbrakte vårefedreframpådettekontinentennynasjonunnfang etifrihet …) Din venn sier at hele setningen er blitt til på den måten at han har ristet en pose full med scrabblebokstaver; så har han tatt dem opp av posen, en av gangen, og deretter lagt dem i den rekkefølgen de ble trukket ut, helt tilfeldig. Ville du tro på det? Sannsynligvis ikke. Og hvorfor ikke? Ganske enkelt fordi sannsynligheten er for liten. Det finnes så mange andre måter resultatet kunne ha falt ut på – så mange mulige bokstavkombinasjoner – at sannsynligheten for at en skulle komme fram til nøyaktig denne setningen, er praktisk talt lik null! Men det ligger mer i det enn det. Hvis vår venn hadde vist oss en bokstavrekke som den følgende, ville vi nok heller ha trodd på historien hans. ZOEFFNPBINNGQZAMZQPEGOXSYFMRTEXRNYG RRGNNFVGUMLMTYQXTXWORNBWIGBBCVHPUZ MWLONHATQUGOTFJKZXFHP … Og hvorfor det? Det kan vi se av de bokstavrekkene som ligger foran oss. Den første sekvensen passer inn i et mønster vi kan kjenne igjen: det er nemlig en setning på engelsk, uten tegn og mellomrom. Den andre faller ikke inn i et tilsvarende mønster. Nå forstår vi bedre begrepet spesifisert kompleksitet. Når en ID-teoretiker sier at en rekke bokstaver er spesifisert, mener han dermed at rekken passer inn i et gjenkjennelig mønster. Og når han sier at det er komplekst, mener han at resultatet kunne ha vært så meget annerledes at sjansen for

at det skulle kunne falle ut på en ganske bestemt måte, er håpløst liten. Altså, vi oppdager et design i vår Gettysburgsetning fordi den er både spesifisert og kompleks. Et slikt design er ikke godt å få øye på i den andre oppstillingen av bokstaver. Det kan godt være at den er kompleks, men den passer ikke inn i et gjenkjennelig mønster. – Hvis nå vår venn hadde vist oss en bokstavoppstilling som f.eks. BLÅ, kunne vi gå med på at den er spesifikk, men bestemt ikke kompleks. Den passer inn i et mønster, ja vel, men da antallet bokstaver er så lite, er sannsynligheten for at de skulle falle heldig ut, også ved et tilfelle, relativ stor. Tre tromler på en ”Enarmet banditt”, gir ikke så mange mulige kombinasjoner som 143 (vår Gettysburg-setnings lengde.) Så her står vi med den grunnleggende definisjon på spesifisert kompleksitet. Men la oss straks utdype ideen ved å se på et eksempel som ikke involverer bokstaver. Forestill deg at du står på et overdekket fotballstadion. Det er godt opplyst, og når du ser deg omkring, oppdager du tre steder en kan kaste på blink. Den ene blinken er malt opp i taket og de to andre befinner seg blant tilskuerplassene. Ved nærmere ettersyn oppdager du at blinken på en av tilskuerplassene har en pil som sitter midt i blinken. Mens du står og ser på pilen, kommer din Scrabble-venn inn på stadion. Han roper ”Hei!” og skynder seg bort til deg. ”Nå, du har funnet kunststykket mitt” sier han. ”Det presterte jeg for kort tid siden. Jeg slukket lyset, gikk ut midt på stadion, snurret rundt et par ganger og kastet en pil ut i mørket. Da jeg tente

lyset igjen, oppdaget jeg at jeg hadde truffet midt i blinken. Ikke nok med det, jeg har faktisk kastet mange piler på samme måte, og hver gang har jeg fått et slikt stjernetreff. Mon tro hva du ville si til denne røverhistorien! Du ville jo nok, på samme måte som med Gettysburg-setningen, ha vært ikke så lite skeptisk. Sjansen for at han skulle treffe midt i blinken uten å ta sikte en gang, er så liten at du nok ville tvile på om han overhodet kunne ha truffet bare en gang; og nå snakker vi om flere ganger etter hverandre. Men som med Gettysburg-setningen er det mer i det enn bare en forsvinnende liten sannsynlighet. Hvis nå din venn hadde sagt at han slett ikke hadde truffet sitt mål og at pila hans hadde landet forskjellige steder hver gang, ville du heller ha trodd ham. Og hvorfor det? Fordi kastet hans ikke passer inn i det mønsteret som blinken har definert. Så nå kan vi gi en bedre beskrivelse av begrepet spesifisert kompleksitet: spesifisert kompleksitet viser seg i enhver gjenstand eller begivenhet som har en ekstrem lav sannsynlighet for å opptre rent tilfeldig og som passer inn i et gjenkjennelig mønster. Ifølge moderne designteori er tilstedeværelsen av en utpreget form for kompleksitet en indikator på en intelligent årsak. Fra Access Research Network

ARN anbefaler: For mer informasjon om kompleks spesifisert informasjon, se: The Design Inference: Eliminating Chance through Small Probabilities William A. Dembski Intelligent Design William A. Dembski ORIGO 100

„Evolusjonsteorien slo raskt igjennom ...“ (I) Av Jostein Andreassen

biologien. Han regnes for den sammenliknende anatomis grunnlegger.“

Inntil det kjedsommelige har vi hørt det: Da Darwin kom med sin evolusjonsteori, slo den raskt igjennom og ble møtt med motstand bare fra kirken. Påstanden fins på mange steder og i ulike variasjoner! Men dette er kun en av de gamle myter. Det er meget enkelt å finne fram til alvorlige innvendinger mot Darwins teori fra de fleste mest kjente vitenskapsmenn i hans egen samtid. Faktisk er stoffmengden overveldende, her omtales kun en brøkdel.

Owen, Richard (1804-1892), trolig verdens fremste anatom i sin tid. Professor ved Royal College of Surgeons, Superintendent ved The natural history departments, British Museum 18561884. Beskrev de fossilene Darwin brakte hjem fra Sør-Amerika. Ble siden Darwins fremste „fiende“ og var nærmest ondsinnet mot Darwins person og teori. Anmeldte „Om artenes opprinnelse“ på en svært kritisk måte i „Edinburgh Review“. Boka førte til et totalt brudd mellom disse to. Owen hadde beskrevet de fossilene Darwin hadde sendt hjem fra SørAmerika, så bekjentskapet hadde vart i mange år.

Fraværet av fossiler Allerede i „Om artenes opprinnelse“ (1859) skriver Darwin, vel vitende om hvor kontroversielle hans synspunkter var: „Alle de problemene vi har drøftet her, nemlig at vi i de suksessive formasjonene ikke finner uendelig tallrike overgangsledd mellom de mange artene som eksisterer nå eller har eksistert, den plutselige måten hele grupper av arter opptrer på i våre europeiske formasjoner, samt det nærmest totale fraværet - etter hva vi nå kjenner til - av fossilførende formasjoner under silurlagene, er alle utvilsomt særdeles alvorlige. Det fremgår klart og tydelig at det faktum at nesten alle våre mest fremtredende paleontologer, nemlig Cuvier, Owen, Agassiz, Barrande, Falconer, E. Forbes osv., og alle våre fremste geologer, som Lyell, Murchison, Sedgwick osv., samstemmig og ofte med heftighet har forsvart det syn at artene er uforanderlige. Men jeg har grunn til å tro at én fremtredende autoritet, Sir Charles Lyell, etter nærmere overveielser nærer tvil om dette forhold. [se nedenfor] Jeg vet med meg selv at det føles ubesindig å være av en annen mening enn disse fremtredende autoriteter, som vi blant andre skylder all vår viten.“ (Fra 1. utg., slutten av kap. IX) Vi presenterer her de ovennevnte. Deres innvendinger vil vi komme tilbake til i senere artikler: Cuvier, Georges, baron, (1769-1832), var altså død da Darwins hovedverk kom og omtales derfor ikke mer her. Han var fransk og var, ifølge leksika, „en av de mest betydelige og allsidige innen ORIGO 100

Agassiz Jean Louis R. (1807-1873), trolig verdens fremste zoolog i sin tid. Sveitsisk født. Også en fremstående geolog. Professor i naturhistorie ved Harvard 1847-73. Barrande, Joachim (1799-1883), franskfødt paleontolog og stratiograf, samlet og beskrev fossiler i Det bömiske bekken 1840-1883. Resultatene av disse studiene ble utgitt i 30 bind av „Systême Silurien du centre de la Bohême“ 18521902. Falconer, Hugh (1808-1865), paleontolog og botaniker. Superintendent ved forskjellige vitenskapelige institusjoner i India og ved British Museum. „Falconer never accepted evolution“, skriver Darwins biograf Browne (s.92). Forbes, Edvard (1815-1854), var altså død før „Om artenes opprinnelse“ kom ut. Han var professor i naturhistorie ved Edinburgh universitet og var dessuten zoolog, botaniker og paleontolog. I de to siste disiplinene hadde han også hatt professorater, bl.a. i London. Lyell, Charles (1797-1875), trolig verdens fremste geolog i sin tid. Professor i geologi ved King‘s College, London. Utgav de viktige verkene „Principles of geology“ 1830-33 og „Elements of geology“ 1838. Ble en nær venn og støttespiller av Darwin, men støttet ikke hans evolusjonsteori før i 10. utgave av „Principles ..“ i 1869 (Browne s. 318.) Murchison, Roderick Impey, baron (1792-1871), geolog. Spilte en ledende rolle i bl.a. The Geological

Society, British Association for The Advancement of Science og Royal Geographical Society. Sedgwick, Adam (1785-1873), professor i geologi i Cambridge. Rett før reisen med „Beagle“ tok han Darwin med på en ukes geologisk feltkurs i Wales. Sedgwick ble regnet som en av tidens betydeligste feltgeologer. 24. des. 1859 sender han Darwin et brev, der han går sterkt i rette med forfatterens påstander i „Om artenes opprinnelse“: „Enkelte partier beundret jeg i høy grad; andre lo jeg av, så jeg fikk rent vondt; andre igjen leste jeg med oppriktig sorg, fordi jeg tror at de er ytterst uriktige og likefrem skadelige.“ Han anklager Darwin for å ha sviktet den sanne induktive metode. Vi nevner her noen av de mange andre opponentene: Harvey, William H. (1811-1866); professor i botanikk ved Trinity College, Dublin 18561866. Huxley kaller ham „en meget ansett botaniker“ og nevner ham som forfatter til en anmeldelse i „Edinburgh Review“ „som gikk Darwin meget imot“. Herschel, John F. W. (1792-1871); utvilsomt sin tids fremste astronom. Dessuten matematiker, kjemiker og vitenskapsfilosof. Kalte Darwins teori for „Loven om hulter til bulter“ (The Law of higgledy-piggledy“). Er gravlagt ved siden av Darwin i Westminster Abbey. Jenkin, Fleeming (1833-1885); skotsk ingeniør, kom i 1867 sammen med den anerkjente fysikeren Lord Kelvin (William Thomson) med rystende motargumenter mot Darwin. Ifølge Kelvin hadde Darwin en sterk overdreven forestilling om jordens alder. Hans teori kunne derfor ikke holde vann. Jenkin hevdet at en gunstig variasjon lett ville bli „utvannet“ når det „heldige“ individet krysset seg med „normale“ medlemmer av en populasjon. „Fleeming Jenkin has given me much trouble“, skriver Darwin til Hooker 16. jan. 1869 under sin revisjon av ny utgave. Mivart, St. George (1827-1900), kom med alvorlige innvendinger mot Darwin i sin bok „The Genesis of Species“ (1870). Darwin brukte store deler av et nytt kap. VII i 6. utgave av sitt hovedverk to år senere til å imøtegå denne. von Baer, Karl Ernst (1792-1876); estisk embryolog og biolog av stort format, gikk i sin bok „Studien aus der Geschichte der Naturwissenschaften“ (1864; 1876) sterkt i mot Darwin. Til slutt tar vi med dette fra Darwins forord til „Menneskets avstamning“ (1871). Han siterer fra en konferanse i Genf 1869, der Carl Vogt kommenterer darwinismens store fremgang blant forskerne. Men, skriver Darwin:

„Av naturvitenskapens eldre og høyt aktede stormenn er det uheldigvis ennå stadig mange, som motsetter seg evolusjon i hvilken som helst form.“ Vi tar også med denne til dels positive reaksjonen direkte fra kirken: Kingsley, Charles (1819-1875), britisk prest og forfatter. Professor i historie. Allerede 18. nov. 1859 skriver han som den første utenforstående til Darwin og takker for boken han har mottatt: „(...) Alt hva jeg har sett i den, gjør meg redd; dels på grunn av den uhyre mengde kjensgjerninger, De har lagt til rette og den respekt det står av Deres navn; dels den klare forståelse av, har De rett, må jeg gi opp meget av det jeg har trodd på og skrevet om.“ En del av fortsettelsen av brevet føyde Darwin inn som et anonymt innlegg og et argument for sin lære fra geistlig hold i neste utgave (2.) av sitt hovedverk og beholdt det siden i alle utgaver. Slå selv opp og se i konklusjonen, 9 sider fra avslutningen, i sammenheng med Leibniz!

Litteratur: Her er litt litteratur for den som vil sette seg inn i noen av motstandernes argumenter: Bowler, Peter J.: „The Non-Darwinian Revolution. Reinterpreting a Historical Myth“ (1988). The John Hopkins University Press Ellegard, Alvar: „Darwin and the General Reader. The Reception of Darwin`s Theory of Evolution in the British Periodical press, 1859-1872“ (1990). The University of Chicago Press Himmelfarb, Gertrude: „Darwin and the Darwinian Revolution. A biographical, historical and philosophical study of the impact of Darwinism on the intellectual climate of the nineteenth century“ (1968). Norton Hull, David L.: „Darwin and his Critics. The Reception of Darwin`s Theory of Evolution by the Scientific Community“ (1973). Harvard University Press: (Gjengir sentrale „Reviews“ - anmeldelser og kritikker; de fleste negative - av „Om artenes opprinnelse“ i samtidige tidsskrifter og aviser: av botanikeren Hooker, fysiologen Carpenter, zoologen, geologen og paleontologen Bronn, entomologen Wollaston, paleontologen Pictet, ovennevnte Sedgwick, ovennevnte Owen, fysiologen og geologen Haughton, matematikeren og geologen Hopkins, statsmannen og professoren i politisk økonomi Fawcett, biologen og geologen Hutton, ovennevnte Jenkin, ovennevnte Mivart og matematikeren Wright. Vorzimmer, Peter J.: „Charles Darwin: The Years of Controversy. The Origin of Species and its Critics 1859-82“ (1972). University of London Press

ORIGO 100

Plantinga kritiserer argumenterne bag Doverdommen Dover-dommen Af Peter Øhrstrøm

Den 20/12 2005 afsagde dommer John Jones kendelse i den meget omtalte sag fra Dover, Pennsylvania. Sagen drejede sig primært om muligheden for at henvise til Intelligent Design (ID) i den offentlige skole, hvilket efter amerikansk lov ville være tilladt, hvis ID er videnskabelig, mens det vil være forbudt, hvis ID må anses for at være en ikkevidenskabelig, religiøs anskuelse. Tilhængerne af ID havde peget på, at teorien efter deres opfattelse er videnskabelig. Sagens kerne drejede sig altså om selve videnskabsbegrebet: Hvad er videnskab, og hvad er ikke videnskab? Og specielt: Hvordan skal ID karakteriseres? Da ID drejer sig om naturen og den fysiske verden i det hele taget, må spørgsmålet lyde: Er ID en naturvidenskabelig teori? I retten i Dover fældede dommer John Jones den dom, at ID ikke er en naturvidenskabelig teori. På det seneste har en af USA’s helt store tænkere, Alvin Plantinga, som er professor i filosofi ved University of Notre Dame, skarpt kritiseret dommerens argumentation. Ifølge Plantinga kan argumentationen bag dommen koges ned til følgende to argumenter: 1. ID er ikke en naturvidenskabelig teori, fordi den henviser til overnaturlige årsager. 2. ID er ikke en naturvidenskabelig teori, fordi den hverken er verificerbar eller falsificerbar. Plantinga afviser på en meget overbevisende måde begge argumenter. Det viser sig, at de to argumenter hænger sammen, idet det hævdes, at grunden til IDs manglende verificer- og falsificerbarhed, netop er henvisningen til overnaturlige årsager i naturen. Mht. den første påstand henviser han til Newtons teorier om planetbevægelse, ifølge hvilke Gud ind imellem – når der af en eller anden grund opstår uregelmæssigheder – korrigerer planeternes baner. Der er mange eksempler fra videnskabsORIGO 100

Alvin Plantinga - amerikansk filosofi-professor

historien på, at naturvidenskabsmænd har henvist til Gud i deres værker. Hvis dommer Jones har ret, skal vi altså sige, at mange af de store videnskabelige værker i videnskabens historie strengt taget ikke er videnskabelige, fordi de pågældende forskere integrerede deres videnskab og deres tro på Gud. Og en sådan position synes jo at være meningsløs. I øvrigt er det slet ikke rigtigt, at udsagn, der refererer til overnaturlige årsager, ikke kan testes. Plantinga peger som eksempel på udsagnet: ”Gud har designet kaniner på 800 pund, som nu lever i Cleveland”, og hævder – ganske rimeligt – at dette udsagn både er falisificerbart og faktisk også falsk! Det er rigtigt, at f.eks. Karl Popper har søgt af bruge falsificerbarhed som kriterium for videnskabelighed. Men hos Popper er der tale om hele teoriers falsificerbarhed (testbarhed) – ikke enkelte

udsagn inden for teorien. Som Plantinga helt rigtigt påpeger, kan man ikke isoleret set teste et udsagn som ”der findes elektroner”. Det kan man kun, når udsagnet ses som led i en stor teori om elementarpartikelfysik. Det hører også med til billedet, at videnskabelige teorier som regel har metafysiske komponenter, som danner baggrund og inspiration for den videnskabelige praksis, men som ikke i sig selv kan testes. Hovedproblemet i denne sammenhæng er tydeligvis det interessante spørgsmål om forskellen mellem videnskab og ikke-videnskab: Hvor går grænsen mellem det, som bør kaldes videnskab, og de aktiviteter, som ikke fortjener den etikette? Hvad karakteriserer videnskaben? Plantinga mener ikke at have det fulde svar på de spørgsmål, men han forsøger sig alligevel med en overordnet bestemmelse af det videnskabelige projekt, som i hans øjne i hvert fald til dels kan karakteriseres som: en systematisk og grundig undersøgelse, der har som mål at finde sandheden om verden, og som på en afgørende måde involverer empiriske data dvs. iagttagelse af verden. Hvis noget i den retning er tilgangen til bestemmelsen af det videnskabelige, er det klart, at ID ikke kan afvises fra det videnskabelige gebet. Man kan jo ikke afvise, at det kan være sandt, at elementer i naturen er blevet til ved intelligent design. Man kunne oven i købet forestille sig, at ID kunne styrke videnskaben, idet der med denne tilgang bliver rum for et rigere sprog om naturen, fordi det ligger i ID-tilgangen, at der skal være tale om formål i naturen. Hvis et afgørende træk ved

naturen faktisk har med formål at gøre, vil en naturvidenskab, der på forhånd afviser at tale om formål, på forhånd være handicappet, og en teori i stil med ID vil i hvert fald i den henseende have en oplagt fordel. Hvis vi fastholder, at naturvidenskab handler om at finde regelmæssigheder i naturen (såkaldte naturlove), kunne tanken om ID være frugtbar som ideologisk begrundelse. Man kan spørge, hvorfor man overhovedet tror, at der findes regelmæssigheder/naturlove, som vi vil kunne opdage. Altså hvorfra ved vi – eller hvorfor tror vi – at naturen i det hele taget er forståelig for os? Med udgangspunkt i design-ideen vil man i lighed med naturvidenskabens pionerer som udgangspunkt og motivation for hele den videnskabelige praksis antage, at der findes en naturens masterplan, som det i hvert fald til dels lader sig gøre at finde frem til ved hjælp af diverse naturvidenskabelige metoder. Med udgangspunkt i design-ideen vil man antage, at der findes en naturens masterplan, som det i hvert fald til dels lader sig påvise ved hjælp af diverse naturvidenskabelige metoder – i lighed med naturvidenskabens pionerer, der som udgangspunkt og motivation for hele den videnskabelige praksis havde den samme antagelse.

Referencer: Alvin Plantinga: “Whether ID is science isn’t semantics”, March 2006, http://www.stnews.org/Commentary-2690.htm Selve afgørelsen fra Dover fylder 139 sider og kan findes på adressen: http://www.pamd.uscourts.gov/kitzmiller/ kitzmiller_342.pdf

ORIGO - temanumre

Flere eksemplarer (også større antal) kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2909, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO’s hjemmeside: www.skabelse.dk

ORIGO 100

Fjæra som ble til fem høns Nå er sjimpansens genom avdekket Av Jostein Andreassen

”Amerikanske forskere har kartlagt genene til vår nærmeste slektning - sjimpansen. Den ser imidlertid ikke ut til å være fullt så nær [oss] som vi trodde,” skrev en skuffet vitenskapsjournalist på det meget evolusjonistvennlige norske nettstedet www.forskning.no forleden. For hvor ofte har vi ikke blitt slått i hodet med darwinistenes påstand om at sjimpansen og mennesket ”nesten er 99 prosent like”? 1 Nå ser imidlertid vi at det er gått med dette argumentet som med så mange andre: ved nærmere undersøkelse viser det seg å ikke holde.

Ikke som vi trodde Det selvgode, kvasivitenskapelige tidsskriftet ”Illustrert Vitenskap” sin ”årskavalkade” 2005 behandler også denne saken og skriver på samme måte: ”Overraskende nok var ikke genomene så like som tidligere undersøkelser påsto. (...) Hele 29 prosent av proteinene er helt like, og menneskets proteiner har i gjennomsnitt bare endret seg ett sted. Men denne delen av genomet utgjør bare to pro-sent, og tar man med forandringene i de øvrige 98 prosentene, blir forskjellen mellom våre to arter på hele fire prosent.”

Forskjellene Nettstedet www.forskning.no fortsetter slik: ”Forskere fra the Chimpanzee Sequencing and Analysing Consortium har funnet og systematisert de rundt 3 milliarder genkodene som gjør en sjimpanse til en sjimpanse. De har også begynt å sammenligne resultatet med kartet over det menneskelige genomet. Dermed kan vi kanskje komme til bunns i hva som egentlig skiller oss fra de mer hårete utgavene av slekta. Ja, kanskje til og med hva som gjør mennesker til mennesker?” ORIGO 100

Nature Ifølge nettstedet har forsker Evan Eichler uttalt følgende til det velrenommerte vitenskapstidsskriftet ”Nature”: ”Vi har funnet regioner av gener som ser ut til å kunne bli veldig viktige når vi skal undersøke forskjellene mellom sjimpanse og mennesker.” ”Sammen med teamet har han allerede funnet fram til flere ulikheter enn ventet”, skriver nettstedet. ”Tidligere beregninger har antydet at mellom 98,5 og 99 prosent av genomene til mennesker og sjimpanser er helt identiske. Og når man ser på forskjellene på enkeltbokstaver i de genetiske kodene, er ikke anslaget så ille. Etter siste opptelling viser det seg at det finnes omtrent 35 millioner ulikheter i stavinga, og dette utgjør til sammen omtrent en 1,2 prosents forskjell. Men det er ikke bare bokstavvariasjonene som gjør oss til hver vår art. Begge genomene er nemlig pepret med doble gensegmenter, som ligger på ulike steder hos de to artene. Dublettene sørger for enda 2,7 prosent forskjell mellom menneske og sjimpanse, og denne ulikheten utgjør faktisk en større genetisk forskjell enn variasjonene i de enkelte bokstavene i koden, skriver Science. Til sammen skjuler disse små ulikhetene mye av det som har skjedd siden menneskene og sjimpansene skilte lag, for seks millioner år siden.”

Hva skiller oss egentlig? ”En del av forskjellene ser ut til å ligge i genene som styrer immunforsvaret. Dette kan tyde på at de to artene har måttet hamle opp med hver sine sykdommer opp igjennom historien, skriver Nature. Det ser ellers ut til at de fleste av dobbeltgenene ligger nær endene av kromosomene. Disse områdene kalles subtelomerene, og vitenskapen vet enda lite om dem. Kanskje inneholder nettopp disse delene viktig informasjon om menneskets evolusjon? For det er tross alt dette vi er aller mest interes-

sert i: Hva er det egentlig som skiller oss fra våre nærmeste slektninger? Hva er det som til sjuende og sist gjør oss til mennesker? Forskerne har funnet fram til seks områder hvor menneskenes gener er svært forskjellige fra sjimpansenes.”

Note: 1) F.eks. i Thomas Hylland Eriksen: ”Charles Darwin” (2. oppl. Oslo 1998), s. 117: “I dag er det kjent at mennesker og sjimpanser har 98,6% av sine DNA-nukleotidsekvenser og hele 99,6% av sine DNA-aminosyresekvenser felles.” Vi har sett i debatter at dette fra darwinistenes side nesten har vært regnet som et ugjendrivelig argument for makroevolusjon.

Kilder: “Chimpanzee Sequencing and Analysis Consortium”. “Nature”, 437, pp. 69-87 (2005). “Illustrert Vitenskap” 2005 (“årskavalkade”); artikkelen ”Sjimpansens gener kartlagt. Genom viser at mennesket og vår nærmeste slektning er 96 prosent identiske”, s. 62

Lenker: “Nature”: Chimpanzee joins the genome club ”Science”: Chimp Genome Revealed www.forskning.no (søkeord: ”sjimpanse”)

Bog med kompetent kritik af Dawkins angreb på religion Som Søren Holm påpeger i sin artikel i dette nummer af ORIGO, har Alister McGrath i sin bog “Dawkins’ God. Genes, Memes, and the Meaning of Life” fra 2005 klart dokumenteret, at Richard Dawkins ikke har megen indsigt i, hvad kristen tro faktisk indebærer, hvilket naturligvis gør det dybt betænkeligt, at Dawkins føler sig berettiget til at offentliggøre en så omfattende og stort opsat kritik af kristendommen og andre religioner, som den, han i disse år markedsfører i radio, tv, aviser og bøger. Alister McGrath afslører i bogen på en veloplagt og meget kvalificeret måde, at Dawkins’ argumenter for ateisme og mod religiøs tro er uholdbare. Alister McGrath, der også har en ph.d.-grad i molekylærbiologi, har som teologiprofessor i Oxford meget fine forudsætninger for at gennemføre en kompetent kritik af Dawkins’ ateistiske projekt. Alister McGrath er selvfølgelig meget vel klar over, at hans positioner i debatten om forholdet mellem tro og videnskab, heller ikke er hævet over kritik. Bogen er skrevet på en sådan måde, at den naturligt udfordrer læseren til selv at forholde sig til de mange væsentlige spørgsmål om forholdet mellem tro og viden. Den kan derfor varmt anbefales.

Alister McGrath, A., Dawkins’ God. Genes, Memes, and the Meaning of Life, Oxford: Blackwell, 2005.

ORIGO 100

Haeckel – Utdaterte tegninger i biologibøkene Av Jostein Andreassen

dyrene ser svært like ut helt i begynnelsen av fosterutviklingen, men blir mer ulike etter hvert. Det at de likner hverandre i utgangspunktet, viser slektskapet mellom dem.“

„Apetittvekker“: „[The subject] has fascinated me ever since the New York City public schools taught me Haeckel’s doctrine, that ontogeny recapitulates phylogeny, fifty years after it had been abandoned by science.“ (Stephen Jay Gould: „Ontogeny and Phylogeny“ (1977, side 1) Gould (1941-2002) fikk sin grunnskoleutdannelse i 1950-årene, og da hadde ifølge ham „Hae-ckel’s doctrine“ vært forlatt av vitenskapen i 50 år!

Ingress: „Surely The Biogenetic Law is as dead as a doornail“. Slik skriver professor i naturhistorie ved Universitetet i Oxford, Keith Stewart Thomson, i en artikkel i tidsskriftet „American Scientist“ i 1988 (Thomson 1988). Er det naturfaglige miljø her i landet helt uenige med ham, eller har knapt sannheten om denne loven nådd våre breddegrader? I denne artikkelen ser vi nærmere på „Den biogenetiske lov“: ••• Når en leser i svært utbredte biologilærebøker for ungdomstrinnet (Ekeland et al 2004:45) og for videregående (Hernes et al 2004:251), blir en overrasket og svært skuffet over å se at den gamle tesen om at „ontogenien rekapitulerer fylogenien“ fremdeles ser ut til å være god latin. „Den biogenetiske grunnlov“ - at fosterutviklingen i hovedtrekk gir en forkortet og sammentrengt gjengivelse av stammeutviklingen - husker sikkert du også fra pensum i gymnaset? Men lærebokforfatterne av i dag burde vite bedre. En kan ikke bruke slike utdaterte argumenter som „flere beviser for utviklingslæren“ (Ekeland: 45). Under figurene heter det der: „VirvelORIGO 100

Tegninger fra 1874 Dette er direkte feil og kritikkverdig. Jeg er usikker på hvor mye en kan forvente at de som skriver lærebøker, følger med i den internasjonale fagpresse. Uansett burde slikt fanges opp og strykes av forlagenes biologiske fagkonsulenter. En kan imidlertid forbauses over at en stor kapasitet som Nils Chr. Stenseth, UiO, er medforfatter nettopp i den læreboka for videregående det er referert til, for også her slår kopier av embryotegninger fra 1874 (!) leseren like forbasket i øynene! Dette gjelder også den betydelige boka „Evolusjonsteorien“ (1981), hvor Stenseth er redaktør sammen med Thore Lie. Her er ikke figurene med, men redaktørene mener at „Embryologien, (...) at fostrene hos. f.eks. menneske, fugl og krypdyr likner hverandre“, (...) „viser entydig“ at „en evolusjon har foregått“ (s. 122).

Tradisjon? Ellers er det tydelig at en følger en tradisjon, der den ene rimeligvis tegner av etter den andre? Se f.eks. Wells/Huxley/Wells: „Livets vidundere“, 1936, 1:260; Olsen/Solemdal: „Zoologi“ 1949 lfg. utg.:95; Elgmork/Berg: „Zoologi 2. For Ungdomsskolen 8. skoleår“ 1971:57; Aasekjær/Heinz: „Plante- og dyreliv I. Biologi for Ungdomsskolen, 1971, s. 121 (der det er fullt „sett“ med tegninger); Hagebø/ Søfteland: Planter og dyr I“ (1973:tegn. 57,3; Gunnar A. Berg: Biologi 2 for Den videregående skole“ 1977:183; osv., osv. I grunnen er det litt merkelig; alle har jo kunnet se hvordan et menneskefoster virkelig ser ut i en svært tidlig fase, f.eks. Lennart Nilsson: „Et barn blir til“ (1965 flg. utg., se s. 56! Videre samme forf.: „Mennesket“ 1973, s. 53! De tegningene som vises fram (Haeckels) er jo ikke så like Nilssons at det gjør noe? Ringte det ikke noen bjeller noen steder, for noen?

Også deg, Semb-Johansson Haeckels tegninger pryder også i beste velgående et flott flerbindsverk som „Cappelens dyreleksikon“ (1979-81), der velkjente professor Arne Semb-Johansson og et stort antall norske og internasjonale universitetsfolk og forskere er medarbeidere. På side 348 i bind 1 fins akkurat de samme over 130 år gamle figurene, og under dem heter det at „Denne likhet mellom embryonene er en av hovedindikasjonene på at en evolusjon har funnet sted.“ En stusser også over at en så stor internasjonal størrelse som embryologen (!) Sir Gavin de Beer er hovedredaktør for den internasjonale utgaven, når samme mann går sterkt til angrep på denne loven i sine skrifter både på 1940, -50- og 60-tallet (se nedenfor).

„Store Norske“ „Store norske leksikon“s nettutgave har imidlertid fanget opp disse innvendingene. Under oppslagsordet „Den biogenetiske grunnlov“ heter det at denne nå er forlatt, og at en „ikke direkte kan parallellisere de enkelte stadier i fosterutviklingen med voksne former ..“. Under oppslagsordet „Haeckel“ blir også denne loven sterkt modifisert. Men hvem skal vi biologilærere egentlig tro på?

1820-tallet Tankegangen nevnt ovenfor er gammel og kunne godt være gjenstand for en større avhandling. Den har vel sitt opphav i det aristoteliske prinsipp om „Scala naturae“, brakt til Europa av araberne og videreutviklet gjennom århundrene. Den store franske zoolog og embryolog Geoffroy SaintHilaire (1772-1844), som grunnla teratologien (læren om misdannelser) spekulerer bl.a. over disse ideene i sine studier over komparativ anatomi. Hans elev, zoologen E.R.A. Serres (17861868) er tydeligere i formuleringene og hevder i sine verk „Anatomie comparée du cerveau“ (182426) og „Theorie des formes organiques“ (1827) at „de høyere klassers fostre gjentar suksessivt de lavere klassers permanente former.“ Det samme gjør den tyske anatomen J.F. Meckel (1781-1833) i 7. bind av „System der vergleichenden Anatomie“. Samtiden kalte dette prinsippet for „Meckel-Serres’ lov“. Tyskeren K.E. von Baer (1792-1876) har fått æren for å grunnlegge embryologien og for å vært den første som fant fram til pattedyrenes egg. I sitt store og bindsterke verk „Über Entwiklungsgeschichte der Tiere“ (1828) var han uenig med Serres, men han konstaterte at en kunne sammenlikne lavere og høyere dyreformers fostre med hverandre. Det som er kalt „Baers lov“, lyder slik: „The more different two animal forms are, so much the further back in development one must go to

find a corresponence“. („U. Entw. der T.“, bind I:221f.)

Darwin 1859/60 Hvordan tenkte så Darwin om dette? Jo, i et brev 10. sept. 1860 til sin venn, den amerikanske botanikeren Asa Gray, omtaler Charles Darwin fosterutviklingen vedr. sin teori på denne måten: „(...) embryologien er i mine øyne det som taler sterkest for av-artning av former [by far the strongest single class of facts in favour of change of forms], (...) Den omstendighet at avartningen inntrer i en ikke meget tidlig alder og nedarves i en ikke meget tidlig tilsvarende alder, forklarer, synes det meg, den største av alle naturhistoriske eller rettere zoologiske kjensgjerninger, nemlig likheten mellom embryoer [the grandest of all facts in natural history, or rather in zoology, viz. [dvs.] the resemblance of embryos].“ (F. Darwin (ed.) 1889-90, bind II:338) Ifølge Dov Ospovat hadde Darwin disse betraktningene fra franskmannen Henri Milne Edwards, som førte videre von Baers synspunkter i sin bok „Considerations .. (1844) og som Darwin leste to år senere (Ospovat 1999:159). Det viser seg, når jeg teller opp, at i „Om artenes opprinnelse“ (1859) brukte Darwin ordet „embryo“ hele 42X, „embryological“ 6X, „embryology“ 11X, „embryonic“ 20X og endelig har han brukt „embryos“ 14X. I et eget større avsnitt står i kapittel XIII (s. 319-326 i den norske 1. utgaven 1998) er en konklusjon den at „Felles embryonisk bygning avslører altså felles nedstamning“ (s. 326). Avsnittet hans om „embryologi“ er i den engelske førsteutgaven på 3645 ord eller 21.186 tegn med mellomrom. Så Darwin var sannelig opptatt av også denne siden ved biologien!

Darwin 1871 Disse tankene viderefører Darwin i sitt senere verk „The Descent of Man .. „ (1871) hvor han har tegninger av et menneskefoster („fra Ecker“) og et hundefoster i et tilsvarende meget tidlige stadium („fra Bischoff“) allerede på s. 15 i førsteutgaven. Han oppgir at han har problemstillingen fra Huxleys bok „Evidence as to Man’s Place in Nature“ (1863) og viser også til Haeckels figurer i „Natürliche Schöpfungsgeschichte“. I sin bok ser vi at Huxley har tatt opp emnet i et langt avsnitt kalt „The relations of Man to lower animals“. Med fosterfigurene på s. 78 og 82 vil „Darwin’s bulldog“ åpenbart overbevise leseren om at forbindelsen mellom mennesket og hunden, ikke bare grunnes et meget nært vennskapsforhold, men også et enda mer intimt slektskap. ORIGO 100

Huxley banebryter Vi skal merke oss at dette jo skjedde før Haeckel utgav sine bøker, og jeg benytter anledningen til å understreke det epokegjørende som nettopp Huxley brakte på bane om mennesket som den „øverste skapningen“ i dyreriket; hele åtte år før Darwin, men som sistnevnte som regel får „æren“ for. Hvor ofte har vi ikke sett liknende formuleringer som „Det var Darwin som først hevdet at mennesket stammer fra menneskeliknende apearter.“ Det er dårlig gjort både overfor Huxley, Wallace, Haeckel og alle de andre biologiske forfatterne som Darwin lister opp på side 4 i sin nye bok! Faktisk sier han også i forordet at boka „contains hardly any original facts in regard to man“, men det ser ikke ut til at ettertiden har skjønt det, til tross for han i boken lister opp en hel liten skog av bøker og artikler som kom ut etter Huxley, men før „Descent“. Muligheten for å kunne si noe særlig nytt, var da temmelig begrenset, og Darwin innrømmer beskjedent at „if this work [Haeckels „Natürliche Schöpfungsgeschichte“ (1868) og muligens mener han også dennes „Über die Entstehung und den Stammbaum des Menschengeschlechts“ samme år] had appeared before my essay [„Descent“] had been written, I should probably never had completed it.“

Darwin med to tekstsider Men vedrørende fosterutviklingen har han i alle fall to tekstsider å komme med, s. 14-17. Billedteksten er: „The embryo itself at a very early period can hardly be distinguished from that of other members of the vertebrate kingdom“. Og i teksten: Since humans and other vertebrates „pass through the same early stages of development (..) we ought frankly to admit their community of descent.“ (Joda, nå har han lest Haeckel.) I dette sitt siste hovedverk ser vi, ved opptelling, at forfatteren bruker ordet „embryo“ 20X, „embryological“ 6X, „embrology“ 2X, „embryonic“ 12X og endelig „embryos“ 4X. (Det kan også godt nevnes at ordet „evolution“ brukes av Darwin for aller første gang i denne boken; dette var året før 6. utgave av „Artenes opprinnelse“ kom ut, hvor begrepet også brukes. Her lyder det: „Of the older and honoured chiefs in natural science, many unfortunately are opposed to evolution in every form“ (s. 2). Herbert Spencers kjente uttrykk „the survival of the fittest“, som Darwin sannsynligvis har fra hans bok „Principles of Biology“ (1864; §165: „This survival of the fittest (...) is that which Mr. Darwin has called „natural selection, or preservation of favoured races in the struggle for life.“), bruker Darwin første gang i sin bok „The Variation of Animals and Plants under Domestication“ (1868), siste side: „..as a consequence, to the natural selection or the survival of the fittest, must appear to us superfluous laws of nature.“ Siden kom det ORIGO 100

Ernst Heinrich Philipp A ugust Haeckel (1834-1919), tysk August biolog biolog,, egentlig utdannet som lege, men studerte senere zoologi og var professor i Jena 1862-1909. Haeckel, som også var en svært dyktig tegner og kunstner kunstner,, ble etter hvert svært kontroversiell; i sin populærvitenskapelige og natur natur-filosofiske bok „Die W elträtsel“ („ The Riddle of the Universe“; Welträtsel“ („The 1899) videreutvikler han sin selvkomponerte religion Monis Monis-men. Boken ble raskt solgt i 400.000 eksemplarer og oversatt til 30 forskjellige språk språk.. Haeckel ble ofte sarkastisk kalt „Der Papst von Jena Jena““ av sine motstandere. med i „Artenes opprinnelse“s 5. utg. 1869 og særlig i den som kom tre år senere. Men egentlig brukte Spencer først frasen i 1851 i boka „Social Statics“.)

1866: Ernst Haeckel, Darwins fremste tilhenger på Kontinentet, gir ut „Generelle Morphologie der Organismen“ [en lærebok om organismenes former og bygning] i 1866. I denne lanserer han begrepet på side 300 og finpusser tanken om „Den biogenetiske grunnlov“. Grunnlaget for denne mener man Haeckel fant i den tyske biologen Fritz Müllers lille bok „Für Darwin“: „Artenes historie er bevart i den ontogenetiske utvikling ..“ (Müller 1864:32)

„Grunnloven Grunnloven““ går ut på følgende: en organismes utvikling fra befruktet eggcelle til voksent individ er en forkortet gjentakelse av hele organismens utviklingshistorie. Som Haeckel sier det: „Ontogenesen [individets (foster)utvikling] gir en forkortet og sammentrengt gjengivelse av fylogenesen [stammeutviklingen].“ Ontogeni er vitenskapen om et individs utvikling fra egget til fullt utviklet stadium og død (innbefatter altså også embryologi eller fosterutviklingen). Fylogeni er den oppfatning at alle arter eller slekter („stammer“) i plante- og dyreriket har utviklet seg fra eldre grunnformer.

1868: Haeckel publiserer i 1868 „Natürliche Schöpfungsgeschichte“ (Naturlig skapelseshistorie; eng. overs. 1876: „The History of Creation“.) Her utvikler Haeckel „Den biogenetiske lov“ videre. Han fastslår at fosteret (embryo) av de forskjellige virveldyrene - også mennesket - er fullstendig identiske i en viss periode av utviklingen. Som bevis for dette setter han inn tre embryo-tegninger - en av hund, en av høne og en av skilpadde (s. 248). Den ledsagende teksten poengterer at det ikke i noen av disse tilfellene er forskjell mellom disse tre - og alle som ser på figurene, kan lett konstatere at så er tilfelle. Men få vet at dette er et rent lureri ...

1868: Haeckels tegninger skaper harme og undring blant embryologer og anatomer, og senere samme år publiserer L. Rütimeyer, professor i zoologi og komparativ anatomi ved Universitetet i Basel, en artikkel i „Archiv für Anthropologie“ der han går hardt ut mot Haeckels påstander (Rütimeyer 1868, vol. VIII:301f.) Her viser han hvordan det samme tresnittet er blitt benyttet tre ganger ved siden av hverandre. Bare teksten under er forandret.

Agassiz‘ enig med Rütimeyer Det viser seg i ettertid at også den store sveitsisk/ amerikanske biologen Louis Agassiz (1807-73), mannen med istidsteorien, reagerte nokså likt som Basel-professoren. Den enestående og svært profilerte Stephan Jay Gould, som vi mistet så alt for tidlig, skriver bl.a. følgende i „Natural History“, mars 2000: „Some twenty years ago, I found, in the open stacks of our Museum’s library at Harvard, Louis Agassiz’s personal copy of the first (1868) edition of Haeckel’s Natürliche Schöpfungsgeschichte (The Natural History of Creation).“

Han forteller videre at Agassiz hadde notert en god del i boka. Gould fikk hjelp av sin kontordame til å oversette dette: „Gott sei Dank, she could still read this archaic script. So she transliterated Agassiz’s squiggles into readable German in Roman type, and I could finally sense Agassiz’s deep anger and distress. (...) Agassiz proceeded in generally measured prose until he came to page 240, where he encountered Haeckel’s falsified drawings of vertebrate embryology - a subject of extensive personal research and writing on Agassiz’s part. He immediately recognized what Haeckel had done, and he exploded in fully justified rage. Above the nearly identical pictures of dog and human embryos, Agassiz wrote: „Woher copiert? Gekunstelte Ähnlichkeit mit Ungenauigkeit verbunden, z.b. Coloboma, Nabel, etc.“ (Where were these copied from? [They include] artistically crafted similarities mixed with inaccuracies, for example, the eye slit, umbilicus, etc.) At least these two drawings displayed some minor differences. But when Agassiz came to page 248, he noticed that Haeckel had simply copied the same exact figure three times in supposedly illustrating a still earlier embryonic stage of a dog (left), a chicken (middle) and a tortoise (right). He wrote above this figure: „Woher sind diese Figuren entnommen? Es gibt sowas in der ganzen Litteratur nicht. Diese Identität ist nicht wahr.“ (Where were these figures taken from? Nothing like this exists in the entire literature. This identity is not true.) Finally, on the next page, he writes his angriest note next to Haeckel’s textual affirmation of this threefold identity. Haeckel stated: „If you take the young embryos of a dog, a chicken, and a tortoise, you cannot discover a single difference among them.“ And Agassiz sarcastically replied, „Natürlich - da diese Figuren nicht nach der Natur gezeichnet, sondern eine von der andern copiert ist! Abscheulich.“ (Naturally - because these figures were not drawn from nature, but rather copied one from the other! Atrocious.)“

1874: Femte utgave av „Natürliche Schöpfungsgeschichte“ kommer ut. Wilhelm His, professor i anatomi og komparativ embryologi ved Universitetet i Leipzig, rykker ut mot Haeckel i sin bok „Unsere Körperform und das physiologische Problem ihrer Entstehung.“ Her konstaterer han med harme at Haeckel ikke hadde forandret på de tidligere forfalskede bildene, men tvert i mot utvidet dem med to nye figurer. Disse er nå større og skal vise den „identiske“ likheten mellom et hunde-embryo og menneORIGO 100

skets og også mellom ei høne og en skilpadde. Noen av disse er kopier, andre fri fantasi, ifølge His. Haeckel bruker f.eks. tegningen av et 25-dagers hunde-embryo som hadde blitt publisert av Bischoff i 1845 og av et fire ukers gammel menneske-embryo publisert av A. Ecker i 1851-59 og tillemper dem etter sitt eget forgodtbefinnende. (T.L.W. Bischoff, „Entwicklungsgeschichte des Hunde Eies“, F. Vieweg, Braunschweig, 1845, jfr. side 276, 469 og 472, Plate XI 42B; og A. Ecker, „Icones Physiologicae“, L. Voss, Leipzig, 1851-59, jfr. Plate XXX, 2.) Nylig hadde prof. His vist at Haeckel hadde tilføyd 3,5 mm til hodet av Bischoffs hundeembryo, tatt 2 mm av hodet til Eckers menneskeembryo og fordoblet lengden av bakenden og endret det menneskelige øye vesentlig. (Wilhelm His, „Unsere Körperform“, C. W. Voegel, Leipzig, 1874.) Flere andre forandringer ble påpekt. For å oppnå sin hensikt om identiske fostre hadde dessuten Haeckel forlenget halebeinet på menneske-embryoet til det dobbelte, slik at det ble likt hundens. I teksten stod det ingenting om hvor kopiene var tatt fra, at de evnt. var skjematisert, forfalsket eller fri fantasi, men ble framstilt som om Haeckel selv hadde sett dem slik i virkeligheten. (His har en rekke konkrete beskyldninger mot Haeckel og tar for seg dem med tysk grundighet. Disse er listet opp i „Assmuth & Hull“ 1915, s. 6.) I samme bok går His til angrep på Haeckels figurer i hans nyutgitte „Anthropogenie oder Entwicklungsgeschichte des Menschen“ (1874). „Mange embryologiske illustrasjoner er gitt i denne“, skriver han. „Noen av dem er opptrykk av tresnitt fra Koelikers „History of Evolution“, andre er laget og tilpasset av Haeckel selv. De er delvis unøyaktige i høyeste grad og delvis rene oppfinnelser.“ Så følger en lang og utfyllende liste med beskrivelser om Haeckels påståtte unøyaktigheter, forfalskninger, oppfinnelser, tilføyelser, etc. „In short, Professor Haeckel’s method of dealing with illustrations is a frivolous [lettsindig] playing with facts.“ (Jfr. His‘ tidligere nevnte anklage. Denne er grundig referert i boka „Die Wahrheit über Ernst Haeckel und seine „Welträtsel“. Nach dem Urteil seiner Fachgenossen beleuchtet von Prof. Dr. E. Dennert“ (1901flg utg.; R. Mühlmann Verlag, Halle. Her kan en også lese Haeckels svar; opprinnelig offentliggjort i „Jenaische Zeitschrift für Naturwissenschaften“, bind 10, 1876:37ff., hvor Dennerts meget sarkastiske kommentar er tilføyd.)

1876-77: C. Semper, professor i zoologi og komparativ anatomi ved Universitetet i Würzburg, rykker ut mot Haeckel med skriftene „Der Haeckelismus in ORIGO 100

der Zoologie“ og „Offenen Brief“. I det siste hevder han at Haeckel i tredje utgave av „Athropogenie“ har satt inn en rekke bilder av ting som intet menneske til nå har sett. (F.eks. Plate IV, fig. 7; side 207, Figs. 52-56; s. 224, Figs. 62-67; Plate II, Figs. 12-17; Plate V, Figs. 10-12. Semper hevder at alle disse figurene har blitt tilføyd eller fjernet detaljer på en fantasifull måte. Om figurene 62-69, s. 224-227 skriver han direkte til Haeckel følgende: „Disse skjematiske figurene representerer ikke skjematiske observasjoner, men bare dine egne spekulasjoner gjort uten observasjoner, og de strider også stort sett direkte imot etablerte fakta. (...) Dine skjematiske figurer er ikke basert på noen observasjon av noe virkelig objekt, men kun på ideen av dem som bare fins i din egen fantasi.“ (Assmuth & Hull: 1915:7f.)

1899: Men Haeckel holder ut og skriver i sin meget utbredte bok „Welträdsel“ („The Riddle of the Universe“, 1899): „I established the opposite view, that this history of the embryo (ontogeny) must be completed by a second, equally valuable, and closely connected branch of thought - the history of race (phylogeny). Both of these branches of evolutionary science, are, in my opinion, in the closest causal connection; this arises from the reciprocal action of the laws of heredity and adaptation (...) ontogenesis is a brief and rapid recapitulation of phylogenesis, determined by the physiological functions of heredity (generation) and adaptation (maintenance).“ (Haeckel: 1899:80f.)

1908: Harmen over Haeckel påstander, oppførsel etc. ble etter hvert svært stor i tyske vitenskapelige kretser. Han fant det da umulig å opprettholde sin „tiepolitikk“ lenger og offentliggjør følgende i et brev til „Münchener Allegemeine Zeitung“, en internasjonal ukeavis for vitenskap, kunst og teknologi, den 9. januar 1909 (oversatt til engelsk): „ (...) a small portion of my embryo-pictures (possibly 6 or 8 in a hundred) are really (in Dr Brass’s [en av hans kritikere] sense of the word) „falsified“ - all those, namely, in which the disclosed material for inspection is so incomplete or insufficient that one is compelled in a restoration of a connected development series to fill up the gaps through hypotheses, and to reconstruct the missing members through comparative syntheses. What difficulties this task encounters, and how easily the draughts man may blunder in it, the embryologist alone can judge.“ Noe liknende skriver han i en artikkel i „Berliner

Volkzeitung“ 29.12. 1908, sitert i Junger/Scherer: „Evolution“ 2001:179. Riktignok hadde Haeckel i sin bok „Anthropogenie“ 4. utg. 1891 allerede innrømmet sin lettferdige omgang med sannheten vedr. embryotegningene. Selv om han kalte det „et stykke ekstraordinær dumhet“ (på eng. „a piece of extraordinary folly“), ble bekjennelsen ikke ledsaget av noen skikkelig forbedring („proper amendment“) og fortsatte som før (Asmuth & Hull 1915:4). Hans bok „Schöphungsgeschichte ..“ kom ut i flerfoldige utgaver både på tysk og engelsk med uretusjerte tegninger helt til den siste i 1923. Ikke minst har de levd sitt videre liv i kopier fra G.J. Romanes: „Darwin and after Darwin“ (1893), vol. I, s. 152f., hvor de oppgis å være gjengitt „etter Haeckel“, og siden har de funnet sin vei til lærebøker i biologi og liknende bøker over hele verden.

Forskere om „Den biogenetiske lov“ „It looks like it’s [Haeckel’s drawings] turning out to be one of the most famous fakes in biology.“ (Michael K. Richardson: intervju i „The Times“ 11.08. -97:14) „We do, I think, have the right to be both astonished and ashamed by the century of mindless recycling that has led to the persistence of these drawings in a large number, if not a majority, of modern textbooks. Michael Richardson, of the St. George’s Hospital Medical School in London, a colleague who deserves nothing but praise for directing attention to this old issue, wrote to me (letter of August 16, 1999): „If so many historians knew all about the old controversy [over Haeckel’s falsified drawings], then why did they not communicate this information to the numerous contemporary authors who use the Haeckel drawings in their books? I know of at least fifty recent biology texts which use the drawings uncritically. I think this is the most important question to come out of the whole story.“ (Stephen Jay Gould: „Natural History“, March 2000:42ff.) Motstand fra bl.a Rütimeyer, Agassiz, His, Semper, Dennert, etc., nevnt tidligere „British embryologist Adam Sedgwick wrote in 1894 that the claim that vertebrate embryos are most similar in their earliest stages „is not in accordance with the facts of development.“ („Quarterly Journal of Microscopical Science“ 36, 1894:35-52) „(...) I can distinguish a fowl and a duck embryo on the second day.“ (...) [It is] not necessary to emphasize further these embryonic differences, [because] every embryologist knows that they exist and could bring

forward innumberable instances of them. I need only to say with the regard to them that a species is distinct and distinguishable from its allies from the very earliest stages all through the development.“ (Samme sted; uthevet i originalen) „The recapitulation theory orginated as a deduction from evolution theory and as a deduction it still remains.“ (Adam Sedgwick: „Influence of Darwin on the Study of Animal Embryology“ in: A. C. Seward (ed.): „Darwin and Modern Science“ 1909:174ff.) „[The biogentic law is] demonstrably unsound [because] ontogenetic stages afford not the slightest evidence of the specially adult features of the ancestry.“ (Walter Garstang: „The Theory of recapitulation: a critical restatement of the biogenetic law“ in: „ Journal of the Linnean Society (Zoology) 35 1922:81-101) „It was expected that the embryo would recapitulate the features of its ancestors from the lowest to the highest forms in the animal kingdom. Now that the appearance of the embryo at all stages is known, the general feeling is one of disappointment; the human embryo at no stage is anthropoid in appearance. The embryo of the mammal never resembles the worm, the fish, or the reptile. Embryology provides no support whatsoever for the evolutionary hypothesis“. (Sir Arthur Keith: „The Human Body“ 1932:94) „(...) the theory of recapitulation has had a great and, while it lasted, regrettable influence on the progress of embryology.“ (Gavin R. de Beer: „Embryos and Ancestors“, rev. ed. 1951: 10) „Kryzanowsky (...) har tatt den [den biogenetiske lov] for seg i en ødeleggende analyse“ (Samme, 1940-utg.:9) „Recapitulation, i.e., the pressing back of adult ancestral stages into early stages of development of descentants, does not take place.“ (...) „[Recapitulation is] a mental straitjacket [that] has thwarted and delayed [embryological research].“ (Samme, 1958-utg:10,164,172) „[Den biogenetiske lov] er den overgeneraliserte og meget misbrukte aforismen til evolusjonistene i det 19. århundre“ (G.G. Simpson: „The Meaning of Evolution“ 1951:92) „The type of analogical thinking which leads to theories that development is based on the recapitulation of ancestral stages or the like no longer seems at all convincing or even interesting to biologists.“ (Conrad H. Waddington: „Principles of Embryology“ 1956:10.) „A natural law can only be established as an induction from facts. Haeckel was of course unable to do this. What he did was to arrange existing forms of animal life in a series proceeding from the simple to the complex, intercalating [inserting] imaginary entities where discontinuity existed and then giving the embryoORIGO 100

nic phases names corresponding to the stages in his so-called evolutionary series. Cases in which this parallelism did not exist were dealt with by the simple expedient of saying that the embryological development had been falsified. When the „convergence“ of embryos was not entirely satisfactory, Haeckel altered the illustrations of them to fit his theory. The alterations were slight but significant. The „biogenetic law“ as a proof of evolution is valueless.“ (W. R. Thompson: „Introduction to The Origin of Species“ 1956:12) „This crude interpretation of embryological sequences will not stand close examination, however. Its’ shortcomings have been almost universally pointed out by modern authors, but the idea still has a prominent place in biological mythology.“ (Paul Ehrlich/Richard W. Holm: „The Process of Evolution“ 1963:66) „The enthusiasm of the German zoologist, Ernst Haeckel, however, led to an erroneous and unfortunate exaggeration of the information which embryology could provide. This was known as the „biogenetic law“ and claimed that embryology was a recapitulation of evolution, or that during its embryonic development an animal recapitulated the evolutionary history of its species.“ (Gavin R. de Beer: „An Atlas of Evolution“ 1964:38) „It is now firmly established that ontogeny does not repeat phylogeny.“ [uthevet i originalen] (...) „You may well ask why we bother you with the principles that turned out to be wrong. There are two reasons. In the first place, belief in recapitulation became so widespread that it is still evident in some writings about biology and evolution. You should know therefore what recapitulation is supposed to be, and you should know that it does not really occur“ (George Gaylord Simpson & William S. Beck: „Life: An Introduction to Biology“ 1965:241; siste avsnitt er en fotnote, beskjed til studenten.) Haeckel „was the culmination of the extremes of exaggeration which followed Darwin. (...) Haeckel’s doctrines were blindly and uncritically accepted,“ and „delayed the course of embryological progress.“ (...) „The blind adoption of Haeckel’s doctrines by such workers in bordering fields, and their infection with his faith that „Development is now the magic word by means of which we shall solve the riddles by which we are surrounded“, is less reprehensible than their uncritical acceptance by the professional embryologists who swallowed them with as much gullibility, and who remained utterly unperturbed by the fact that Haeckel himself was never in any sense a professional embryologist. The seduction of embryology by a fanatic who expresses himself even metaphorically in terms of magic repreORIGO 100

Illustrasjon i Semb Semb-- Johansson (red.): "Cappelens dyreleksikon" (1979), bind 1, s. 348.

sents a darker chapter in its history.“ (Jane Oppenheimer: „Essays in the History of Embryology and Biology“ 1967:150 og 153f.) „Moreover, the biogenetic law has become so deeply rooted in biological thought that it cannot be weeded out in spite of its having been demonstrated to be wrong by numerous subsequent scholars.“ (Walter J. Bock: „Evolution by Orderly Law,“ in „Science“ 1969, vol. 164:684f.) „Each child as he develops is retracing the whole history of mankind, physically and spiritually, step by step. A baby starts off in the womb as a single tiny cell, just the way the first living thing appeared in the ocean. Weeks later, as he lies in the amniotic fluid of the womb, he has gills like a fish...“ (Dr. Benjamin Spock: „Baby and Child Care“ 1957:223; sitert av ovennevnte, samme sted, for å vise hvor mye Haeckels teorier fikk sin utbredelse. Det samme gjentas forøvrig ordrett i Spocks 1998-utg.; samme sidetall.) „(...) we no longer believe we can simply read in the embryonic development of a species its exact evolutionary history.“ (H. Frings & M. Frings: „Concepts of Zoology“ 1970:267) „Dartmouth College embryologist William Ballard wrote that it is „only by semantic tricks and subjective selection of evidence,“ by „bending the facts of nature,“ that one can argue that the earliest stages of vertebrate embryos „are more similar than their adults.“ (William Ballard, „BioScience“ 26, 1976: 36ff.) „The so-called basic law of biogenetics is wrong. No buts or ifs can mitigate this fact. It is not even a tiny bit correct or correct in a different form. It is totally wrong.“ (E. Blechschmidt: „The Beginnings of Life“: 1977:32) „(...) the biogenetic law fell only when it became unfashionable in approach (due to the

rise og experiental embryology) and finally untenable in theory (...)“. (Stephen Jay Gould: „Ontogeny and Phylogeny“ 1977:168) „[The German scientist Wilhelm His] accused Haeckel of shocking dishonesty in repeating the same picture several times to show the similarity among vertebrates at early embryonic stages in several plates of [Haeckel’s book].“ (Stephen Jay Gould: „Ontogeny and Phylogeny“ 1977:430) „The biogenetic law - embryologic recapitulation - I think, was debunked back in the 1920s by embryologists.“ (David Raup, tatt fra s. 16 av „an approved and verified transcript of a taped interview“ laget av Luther D. Sunderland on 27 July 1979. [Se også Luther D. Sunderland: „Darwin’s Enigma“ 1984:119.]) „In 1987, Canadian embryologist Richard Elinson wrote that early developmental patterns in frogs, chicks and mice are „radically different.“ (In Raff & Raff, eds., „Development as an Evolutionary Process“, 1987:3) „[Haeckel’s] hand as an artist altered what he saw with what should have been the eye of more accurate beholder. He was more than once, often justifiably, accused of scientific falsification, by Wilhelm His and many others“. (Jane Oppenheimer: „Haeckel’s Variations on Darwin“ in: Hoenigswald/Wiener (eds.): „Biological Methephor and Cladistic Classification“ 1987:134) „All the important evidence called upon in the rejection of the biogenetic law was there from the first days of the law`s acceptance.“ (Nicholas Rasmussen: „The Decline of Recapitulationism in Early Twentieth-Century Biology: Disciplinary Conflict and Consensus on the Battleground of Theory“ in: „ Journal of the History of Biology“ 24 1991: 51-89.) „Unfortunately the facts do not support Haeckel[‘s biogetic law] ..“ (John Maynard Smith: „The Theory of Evolution“, 1993:310ff.) „The theory of recapitulation was destroyed in 1922 by Professor Walter Gasbang in a famous paper. Since then no respectable biologist has ever used the theory of recapitulation, because it was utterly unsound, created by a (...) preacher named Haeckel.“ (Ashley Montagu, sitert i L. Sunderland: „Darwin’s Enigma“ 1998:119)

Nye oppdagelser! I 1997 offentliggjorde et stort internasjonalt forskerteam sine oppsiktvekkende resultater om embryostudier i det tyske tidsskriftet „Anatomy and Embryology“: Like etter uttaler lederen for teamet, engelskmannen Michael K. Richardson, følgende om Haeckels tegninger under et intervju i „The Times“ i London:

„Detta är ett vetenskapligt bedrägeri av det grövsta slaget. Det är chockerande att upptäcka att någon som man trott vara en stor vitenskapsman avsiktligt försökt vilseleda. Det gör mig arg! Uppenbarligen gjorde Haeckel flere kopior av ett människafoster och låtsades att salamandern, grisen och alla de övriga såg likadana ut vid samma utvecklingsstadie. Det gör dom inte... De är falsarier“. („The Times“ 11.08-97:14.) „Another point to emerge from this study is the considerable inaccuracy of Haeckel’s famous figures. These drawings are still widely reproduced in textbooks and review articles, and continue to exert a significant influence on the development of ideas in this field.“ (Michael K. Richardson et al., „There Is No Highly Conserved Embryonic Stage in the Vertebrates,“ in: „Anatomy and Embryology“, Vol. 196, No. 2, 1997:104) I omtrent samtidige brev til „Science“ skriver han: „Haeckel’s drawings in 1874 are substantially fabricated. In support of his view, I note that his oldest „fish“ images is made up of bits and pieces from different animals - some of them mythical. It is not unreasonable to characterize this as „faking“.... Sadly, it is the discredited 1874 drawings that are used I so many British and American Biology textbooks today.“ (Richardson: „Haeckel’s Embryos, continued“; letter to „Science“ 281, 28.08.1998; jfr. Hanken/ Richardson: „Haeckel’s Embryos“; letter to „Science“, 279, 27.02.1998) I 2001 sier han i „Nature“: „When we compare his [Haeckel’s] drawings of a young echidna embryo with the original, we find that he removed the limbs. This cut was selective, applying only to the young stage. It was also systematic because he did it to other species in the picture. Its intent is to make the young embryos look more alike than they do in real life.“ (Michael K. Richardson and Gerhard Keuck, „A Question of Intent: When Is a ‘Schematic’ Illustration a Fraud?“ „Nature“ 410: 8.03. 2001:144)

„Science“ Vitenskapsskribenten Elisabeth Pennisi har i 1997 artikler både i „Research News“ og i „Science“ om Richardsons nyheter. Den sistnevnte har tittelen „Haeckel’s Embryos: Fraud Rediscovered“ („Science, Vol. 277: 1435, Sept. 1997) Denne har jeg oversatt til norsk og lyder slik: „Haeckels embryo-tegninger - et gjenoppdaget bedrageri“ (Oversatt fra „Science“): „Generasjoner av biologistudenter kan ha blitt forledet av et berømt sett av embryo-tegninger publisert for 123 år siden av den tyske biologen ORIGO 100

Øverst: Haeckels tegninger fra 1874 ra Ekeland, Johansen, Rygh og Busengdal Strand: „„T Tellus. Natur Natur-- og miljøfag for ungdoms ungdoms-Nest øverst: FFra trinnet trinnet““ (Aschehoug 2004). Nest nederst: FFra ra Hernes, Skarning uste, Steineger og Stenseth: „„T TreBi. Biologi vkII“, GylSkarning,, Iversen, Moe R Ruste, dendal 2004. aynaud, A., Selwood, LL., ., and Nederst: FFra ra Richardson, M ., Hanken, JJ., ., Gooneratne, M ieau, C., R K., M.. JJ.. P Pieau, Raynaud, M.. K .: „„There There is no highly conserved embryonic stage in the vertebrates: implications for current Wright, G G.. M M.: theories of evolution and development “, In: „„Anatomy Anatomy and Embryology “, 196:91-106, 1997 Embryology“, development“, Bildene er manipulerte i den grad de er satt inn med billedprogram i datamaskin, men de er ekte ut fra lærebøkene og artiklene. Ernst Haeckel [Häckel; 1834-1919]. De viser virveldyrembryoer av forskjellige dyr i identiske utviklingsstadier. Men det inntrykket de gir, at embryoene er nøyaktig like, er feilaktig“. Dette sier Michael Richardson, embryolog ved St. George’s Hospital Medical School i London. Richardson hadde lenge hatt sine tvil om Haeckels tegninger fordi de ikke stemte med hans forståelse av hastigheten som fisker, krypdyr, fugler og pattedyr utvikler sine spesielle former. Derfor utførte han og kolleger sitt eget komparative studium. De undersøkte og fotograferte embryoer av arter med tilsvarende alder som dem Haeckel tegnet. Da viste det seg at de „ofte så overraskende forskjellige ut“, rapporterte Richardson i det tyske tidsskriftet „Anatomy and Embryology“ 1997. Richardson sier at et slående avvik fra virkeligheten i Haeckels tegninger viste seg å være i halevekst-stadiet [the „tail bud“ stage]. Dette avbildet han som identisk for de ulike artene. Mens virkelige embryoer deler mange trekk på dette stadiet, slik som hale og identifiserbare kroppsdeler, har de også helt særpregede forskjeller [key differences]. For eksempel har embryoer av menneske tynne fremspring [protrusions] kalt „lemmeknopper“ [limb buds], sier Richardson, særlig hvis de har utviklet seg til det stadiet hvor de har så mange kroppsdeler som Haeckel gir dem. Men han inkluderer ikke lemmeknoppene. Og på tegningene hans er kyllingembryoets øye svertet, slik som patteORIGO 100

dyrenes, „men det ville ikke være pigmentert så tidlig“, sier Richardson. Han tilføyer at Haeckel har gitt fugleembryoet en krøll på halen som samsvarer med den et menneske har. For ikke bare tilføyde eller utelot [added and omitted] Haeckel kroppstrekk etter behov, rapporterer Richardson og kollegene hans, men han diktet også opp [fudged] målestokken for å overdrive likhetene mellom artene, til og med når det var 10 gangers [10-fold] forskjell i størrelse. Haeckel tilslørte [blurred] videre forskjeller ved å utelate navn på artene i de fleste tilfeller, som om et eksemplar skulle være representativt for en hel dyregruppe. Richardson og kollegene hans sier det til og med viser seg at embryoer av nærstående fiskeslag varierer lite grann i utviklingen. „Det ser ut som om dette er et av de mest beryktede bedragerier i biologiens historie“, konkluderer Richardson. Disse nyhetene kan ikke ha vært så sjokkerende for Haeckels likemenn i Tyskland for et århundre siden: de fikk Haeckel til å innrømme at han feilaktig stolte på hukommelsen og brukte kunstnerisk frihet på tegningene sine, sier Scott Gilbert, en utviklingsbiolog ved Swarthmore College i Pennsylvania. Men Haeckels bekjennelse gikk tapt etter at tegningene hans ble brukt i boka [Romanes, G. J.]: „Darwin and After Darwin“ (1901). Deretter ble de reprodusert en mengde steder i engelskspråklige biologitekster. Feilene i Haeckels arbeid er nå på nytt kom-

met fram delvis på grunn av nye oppdagelser som viser at mange arter deler gener som styrer utviklingen, og dette har resultert i fornyet interesse for komparativ utviklingsbiologi. „Det er mer variasjon [i embryoer av virveldyr] enn vi først kunne anta“. Av den grunn, tilføyer han, har Richardsons artikkel gjort utviklingsbiologien en stor tjeneste.“

tain the generic term „branchial“ for the head folds of all embryos is to conceal the special nature of the folding in any one animal.“

Konklusjon: Haeckels tegninger tas ut av lærebøkene. „Den biogenetiske lov“ blir historie.

Gjellespalter?

Litteratur:

At „gjellespalter“ på embryoner ikke er gjellespalter, ikke en gang på fisk, se flg.: „The consept „pharyngeal arches“ is purely descriptive and ideologically neutral. It describes folds which appear [in the neck] region [...] In man, however, gills do never exist.“ (Günter Rager: „Human embryology and the law of biogenesis“ in: „Rivista di Biologia 79 1986:449ff.) „A higher animal, like the mammal, passes through an embryonic stage when there are structures that resemble the gill clefts on fish. But this resemblance is illusory and the structures in mammalian embryos only resemble the structure in the embryonic fish that will give rise to gills.“ (uthev. i original; Lewis Wolpert: „The Triumph of the Embryo“, Oxford Univ. Pr. 1991:185. Se også: William W. Ballard: „Problems of gastrulation: real and verbal“ in: „BioScience 26 1976:36ff. Dessuten E: Blechschmidt: „Anatomie und Ontogenese des Menchen“ Heidelberg: Quelle & Meyer Verlag 1978). Denne siste kilden henviser Brian Freeman, Sydney, til i en artikkel i „American Biology Teacher“ 63 2001:230, når han sier: „For example, extensive studies of early human embryos have shown that the fold on the ventral side of the embryo’s head-neck region have nothing whatsoever to do with gills; the same applies to the chick and pig embryo. They are simple biomechanical flexion folds, causes by the embryo`s head growing around the heart to which the neutral tube is anchored biophysically via tension-bearing blood vessels. Such folds occur throughout life on the flexion side of all bends in the body, no matter whether the body belongs to an embryo or an adult. To re-

Assmuth, J. & Hull, Ernest R.: „Haeckel`s Frauds and Forgeries“. Examiner Press, 1915 Darwin, Francis (ed.): „Charles Darwins liv og breve“, bind I-III, Bibliotek for de tusen hjem, 1889-90 Dennert, E.: „Die Wahrheit über Ernst Haeckel und seine „Welträtsel“. Nach dem Urteil seiner Fachgenossen beleuchtet von Prof. Dr. E. Dennert“ (1901 flg. utg.) Edwards, Henri Milne: „Considerations sur quelques Principes Relatifs a la Classification Naturelle des Animaux“, 1844 Ekeland/Johansen/Rygh/Busengdal Strand: „tellus 8. Natur- og miljøfag for ungdomsmtrinnet“, Aschehoug 2004 Hambin, T. J.: „Haeckel’s drawings“, in: „The Times“ London, 18.08. 1997 Hernes/Skarning/Iversen/Moe Rusten/Steineger/ Stenseth: „TreBi. Biologi VKII“, Gyldendal 2004 Ospovat, Dov: „The Development of Darwin`s Theory“. Cambridge 1981 Richardson, M. K: „Heterochrony and the phylotypic period“ in: „Development of Biology“ 172:412-421) Richardson, M. K., Hanken, J., Gooneratne, M. J. Pieau, C., Raynaud, A., Selwood, L., and Wright, G. M.: „There is no highly conserved embryonic stage in the vertebrates: implications for current theories of evolution and development“, In: „Anatomy and Embryology“, 196:91-106, 1997 Richardson, M. K., Hanken, J., Selwood, L., Wright, G. M., Richards, R. J., Pieau, C., and Raynaud, A.: „Haeckel, embryos, and evolution“, in: „Science“ 280:983-984. Thomson, Keith Stewart: „Ontogeny and Phylogeny Recapitulated“ in: „American Scientist“ 76, 1988:273

ORIGO 100

Evolution, Intelligent Design og den militante ateismes genopståen Af Søren Holm Cardiff University & University of Oslo

“Jeg tror ganske enkelt at du og Richard er ren katastrofe i kampen mod Intelligent Design – vi er godt i gang med at tabe slaget, ikke mindst fordi vi nu har set udnævnelsen af to nye højesteretsdommere som i hvert fald vil stemme for at den slippes ind i undervisningen – så det vi allermindst har brug for, er en ateistisk refleksreaktion, men en seriøs tagen livtag med de emner der tages op – ingen af jer ser ud til at ville gå ind i et seriøst studium af kristendommen og tage en kamp på ideer – det er ganske enkelt for dumt og et udtryk for en grotesk dårlig moral at ville påstå at kristendom som sådan er en ond magt, som Richard hævder den er – for slet ikke at tale om at vi befinder os midt i en kamp, og i den kamp har vi brug for allierede, mindst af alt har vi brug for at alle med en positiv indstilling bliver dæmoniseret.” [Fra en e-mail skrevet af Michael Ruse til Daniel Dennett d. 19. febr. 2006. Den kan ses på adressen: www.uncommondescent.com/index.php/archives/844] Der findes en gammel forbindelse mellem evolutionsteorien og den militante ateisme, dvs. den form for ateisme der aktivt forsøger at “omvende” teister, og som (i hvert fald delvis) søger at opnå sådanne omvendelser ved en systematisk nedrakning af teisternes religiøse tro. Denne forbindelse kan spores helt tilbage til Thomas Huxley med det berømte øgenavn “Darwins bulldog”. Ganske vist kaldte Huxley sig selv for agnostiker (et ord han faktisk selv fandt på), men der er ikke stor forskel på hans ‘agnosticisme’ og den rendyrkede ateisme. Grundideen bag den militante ateisme er ganske enkelt at det vi véd om evolutionen gør al religion umulig, eller kort og godt at evolutionsteori forudsætter en stiltiende accept af ateisme. Der spilles her som regel på det ‘argumentationsORIGO 100

trick’ at eftersom det videnskabelige resultatet X gør den religiøse overbevisning Y umulig, så vil summen af alle videnskabelige resultater gøre al religiøs tro overhovedet umulig. De mellemliggende præmisser i argumentet varierer noget fra “evolutionen er et indiskutabelt faktum” til “religiøs tro er intellektuelt uholdbar”. Målet for den form for argumenter har traditionelt været kristendommen, dels fordi kristendommen er Vestens religion, dels fordi nogle evolutionsteoretikere har indtaget det ret vulgær-socialdarwinistiske syn på begrebet religion der har placeret monoteismen i almindelighed og kristendommen i særdeleshed i religionsevolutionens kulminationspunkt. Men på det seneste har vi set et angreb på al religiøs tro fra prominente evolutionsfortaleres side. Richard Dawkins og Daniel Dennett har, så vidt jeg véd, nogenlunde uafhængigt af hinanden sat voldsomme angreb ind på al form for religion. Darkins har markedsført sine synspunkter i to stærkt antiteistiske tv-programmer ‘Religion – roden til alt ondt?’, hvortil han netop har knyttet bogen ‘The God Delusion’. Og Daniel Dennett har fornylig udgivet bogen ‘Breaking the Spell: Religion as a Natural Phenomenon’. I denne artikel vil jeg holde mig til en gennemgang af Dawkins’ og Dennetts argumenter og vise at de skaber de samme spændinger mellem naturvidenskaben og troen som er aktualiseret i kontroversen om Intelligent Design (ID).

Dawkins og Dennetts argumentation Dawkins og Dennett tager en del andre argumenter op, for og imod religion, fx muligheden for hvordan man når frem til et begrebsapparat vedr. guddommen, eller om muligheden for guddommelig indgriben i verden. De fleste af disse antiteistiske argumenter er slet ikke nye, men går langt tilbage i filosofihistorien. Dawkins’ og Dennetts væsentligste nye bidrag (hvis der overhovedet er noget) er evolutionsargumentet. Her er deres argu-

Daniel C. Dennett, amerikansk filosofi-professor filosofi-professor,, ’s Darwin’s født 1942. Han er bl.a. forfatter til bogen Darwin Dangerous Idea (1995). Han er en af de mest energiske kritikere af Intelligent Design i USA.

mentation ikke helt den samme. Der er nuanceforskelle. Men hovedargumentet er det samme, og det lyder sådan: 1. Oprindelsen til religiøse memer (som er et dawkinsbegreb for religiøse ideer og trosforestillinger) kan fuldt ud forklares med evolutionær påvirkning af det tidlige moderne menneske 2. Den videre udbredelse, udvikling og fastgroning af religiøse memer kan fuldt ud forklares med evolutionær memetik 3. Alle religioner er derfor 100% naturlige fænomener 4. Det kan påvises at religiøse memer er skadelige for de organismer (herunder mennesker) som huser dem, og at de derfor bør klassificeres som parasitter 5. Af 3* følger at den religiøse forklaring på religionerne er falsk (dvs. hvis religioner er 100% naturlige fænomener, kan ingen af dem være resultat af en guddommelig åbenbaring) 6. Af 4* og 5* følger at det er fornuftigt at søge at udradere alle religioner og al tro, eftersom alle der har en religiøs tro, lider af en bevidsthedsfejl, og det ikke er nogen grund til at undlade at udradere religiøs tro.

Man kan allerførst bemærke, at argumentet ikke indeholder nogen beviskraft over for den som tror på en såkaldt “teistisk evolution” eftersom punkt 1* er fuldt ud foreneligt med en tro på at de evolutionære kræfter og det råmateriale som disse har virket på, er lagt til rette og designet af en guddom. I øvrigt er der en hel del problemer med dette argument som er værd at komme ind på, om ikke andet så blot en passant. Det første er at både Dawkins og Dennett bygger deres argumentation på Dawkins’ mem-idé, dvs. religiøs tro og praksis som forplanter sig kulturelt, men som ligger under for evolutionen i den forstand at memer kun overlever og spredes hvis det lykkes dem at forplante sig til nye sind. Hele “videnskaben” i memetikken er i høj grad noget man må bestride fordi det i alt væsentligt bygger på lamarckistisk overførsel af memetisk information, i modsætning til den darwinistiske overførsel af genetisk information, til dels fordi individuationen af memer er problematisk. For det andet er slutningen fra 1* og 2* til 3* problematisk på to måder. Det kan godt være det er muligt at finde på en troværdig fortælling om den naturlige udvikling af religioner, som i 1* og 2*, men det fører alene til at 3* bliver plausibel, ikke sikker! Og, nok så vigtigt, de fleste religiøse mennesker ville ikke være helt afvisende over for 1* og 2* hvis vendingen “fuldt ud” erstattes med “til en vis grad”. For det tredje evner Dawkins og Dennett slet ikke at underbygge påstand 4*. Dawkins gør et ynkeligt forsøg herpå i sit essay “Time to Stand Up” (“Tid til modstand”), hvor han argumenterer for at ikke alene er religionen ansvarlig for 11/9-angrebene på USA, men i det hele taget for de fleste konflikter og krige i verdenshistorien: ‘Det bitre had som i dag forgifter den politiske atmosfære i Mellemøsten, har sin rod i det som reelt er et overgreb, eller i hvert fald opleves som sådan, nemlig at man har etableret en jødisk stat i en islamisk region. […]’ Nu er mit ærinde ikke at diskutere politik. Men hvis det ikke havde været for religionen, ville hele forestillingen om en jødisk stat fra først af været uden mening. Ej heller selve begrebet Islamiske lande som noget der bør erobres og vanhelliges: I en verden uden religion ville der ikke være noget der hed Korstogene, Inkvisitionen, antisemitiske pogromer (diasporaens folk ville for længst ved indgiftning have været opslugt i deres værtsnationer), problemer i Nordirland (ingen kendetegn til skelnen mellem de to trossamfund, og ingen religiøse skoler til at lære børnene om det historiske had – der ville ganske enkelt kun være ét samfund).’ [Darwkins 2004, p.188]

ORIGO 100

Skal vi virkelig tro at alle, eller i hvert fald de fleste krige i Europa og Mellemøsten i Middelalderen ikke ville have fundet sted hvis der ikke var noget der hed religion! Er det helt utænkeligt at de forskellige kongers og fyrsters erobringslyst kunne have ført til krige uanset om de var blevet religiøst legitimeret eller ej? Bemærk f.eks. at religionens rolle i forbindelse med det fjerde korstog var minimal. Og hvad senere krige angår, så forekommer det totalt utroværdigt at ville bygge en argumentation op på at Første eller Anden Verdenskrig på nogen måde skulle være religionskrige. Det er rigtigt at de forskellige stater har brugt religion til at opflamme den rette kampånd (“Gott mit uns” på spænderne på de tyske soldaters livremme, feltpræster og allestedsnærværende bøn for sejr), men krigene var ikke forårsaget eller på afgørende måde støttet af religionen. Årsagen til Første Verdenskrig kan med lige så stor sandsynlighed føres tilbage til den særlige udgave af socialdarwinismen som lagde vægt på de forskellig landes kapløb om ressourcer og kolonier. I øvrigt kan man finde et mere seriøst bud på om kristendommen i særlig grad har været årsag til krige i D. Martins bog om emnet fra 1998. (Se referencerne.) Dawkins forsøger at slippe lidt lettere om ved den slags modargumenter i det samme essay: ‘Min pointe er ikke at religion i sig selv udgør en motivation for krig, mord og terroristangreb, men at religion er den vigtigste etiket – og langt den farligste – ved hjælp af hvilken man kan stille et de og et vi op mod hinanden. Jeg vil ikke engang påstå at religion er den eneste mærkat vi bruger til at sætte på vores fordomme. Der er også hudfarve, sprog og social status. Men ofte, som i Nordirland, er disse mærkater ikke altid lige træffende, og så er religion den bedste af de forhåndenværende muligheder. Og selv hvor religionen ikke står alene, er det næsten altid den der sætter ild til krudttønden.’ [Dawkins 2004, p.187] Sidste sætning her er afgørende for Dawkins’ måde at bygge en forsvarsstrategi op over for ethvert eksempel på det modsatte, så det behøver vi ikke beskæftige os mere med her. Men den tidligere fremførte skelnen mellem religion som motivationsfaktor for krig, og religion som midlet til at skelne mellem ven og fjende, er interessant. Først og fremmest fordi argumentet synes at gå imod Dawkins’ eget. Hvis motivationen til konflikter ikke er religiøse (ifølge Dawkins’ definition), men at de skyldes en reel eller tilsyneladende underliggende ikke-religiøs forurettelse, forekommer det endnu mere usandsynligt at de fleste konflikter skulle kunne undgås om vi blot afskaffede al religion. For det fjerde kunne det give anledning til bekymring om hvad det ikke ville kunne føre til, hvis man følger D&D’s argumentation. Hvis man køber argument 1* til 3*, og hvis 5* og 6* logisk ORIGO 100

følger af 1* til 4*, kan begreberne religion og religiøs tro komme til at stå for mange andre memer som vi måtte være blevet afhængige af (eller ifølge D&D-teorien: der har knyttet sig til os). Kan vi være helt sikre på at det meste af det der handler om etik, herunder begreber som altruisme, velgørenhed og retfærdighed, ikke blot forklares ud i det meningsløse i et sådant argumentationssystem? Endelig, kan vi for det femte gøre os klart at nøjagtigt det samme argument kan bruges mod den “rationelle ateisme”, dvs. troen på at det er rationelt at være ateist (jf. ovenfor). D&D’s argument kan således være totalt ødelæggende for deres egen tro på en rationel ateisme. 1. Oprindelsen til ateistiske memer (dvs. ateistiske ideer og trosforestillinger) kan fuldt ud forklares med evolutionær påvirkning af det tidlige moderne menneske 2. Den videre udbredelse, udvikling og fastgroning af ateistiske memer kan fuldt ud forklares med evolutionær memetik 3. Ateismen er derfor et 100% naturligt fænomen 4. Det kan påvises at ateistiske memer er skadelige for de organismer (herunder mennesker) som huser dem, og at de derfor bør klassificeres som parasitter 5. Af 3* følger at den ateistiske forklaring på ateistiske trosforestillinger er falsk (dvs. hvis ateismen er et 100% naturligt fænomen, kan den ikke være resultat af en rationel tænkning) 6. Af 4* og 5* følger at det er fornuftigt at søge at udradere al form for ateistisk tro, eftersom alle som har en ateistisk tro, lider under en bevidsthedsfejl, og det ikke er nogen grund til at undlade at udradere ateistisk tro.

D&D kunne bemærke hertil at skønt accepten af den evolutionære mem er et resultat af evolutionær memetik, er retfærdiggørelsen af eller den erkendelsesteoretiske hjemmel for denne mem uafhængig af dens oprindelse. Hvad der retfærdiggør troen på evolution, er rationel tænkning og empirisk forskning. Men lige så snart man har foretaget dette træk, bliver det klart at nøjagtigt det samme træk kan foretages af den religiøst troende, og at 3* ikke længere implicerer 5*, og problemet så flytter til spørgsmålet om værdien af det pågældende ‘rationalitets-mem’.

Dawkins’ og Dennetts intellektuelle superbia Og så kunne vi lige i forbifarten konstatere at der er noget af et intellektuelt superbia (dvs. overdreven stolthed, overmod, selvforherligelse – en af de

akademikere og lægfolk. (Det ville fx være højst aparte at ville hævde at ærkebispen af Canterbury ikke skulle være en førsteklasses akademiker.) D&D’s superbia forekommer derfor ret så malplaceret, hvilket endvidere sættes i relief når man tager deres egen noget mangelfulde viden om teologi og religion i betragtning. Se mere herom f.eks. i Alister McGraths bog, Dawkins’ God, 2004.

ID og religiøs tro

Richard Dawkins, engelsk biolog biolog,, født 1941. Han er bl.a. forfatter til bogen ’The Blind W atchmaker Watchmaker atchmaker’’ (1986). Han er ikke mindst i de seneste år fremstået som talsmand for de britiske ateister ateister..

syv dødssynder) og en mangel på simpel kulturel dannelse over Dawkins’ og Dennetts skrifter. Superbia’et finder man bl.a. i Dennetts udsagn om at For min egen del har jeg ingen respekt for din tro. Jeg er forfærdet over din arrogance, af din ufornuftige sikkerhed på at du har alle svarene. Jeg spekulerer på om nogen der tror på de sidste tider, vil have intellektuel ærlighed og mod nok til at læse denne bog – hele vejen igennem. [Dennett 2006, p.51] Dennetts tvivl om sine modstanderes ærlighed og mod mister noget af sin retoriske kraft ved at blive placeret på side 51, eftersom kun de der har slidt sig gennem 50 sider af Dennetts tekst, opdager hvad han virkelig mener om dem. Hvorfor ikke sætte denne oplysning på bogens omslag? Der må også ligge et superbia bag Dawkins’ offentlige afstandtagen fra at ville diskutere med creationister, fordi han mener at hans deltagelse i disse diskussioner ville legitimere creationismen: Lige siden den opringning har jeg gang på gang citeret dig og nægtet at deltage i debatter med dem, ikke fordi jeg er bange for at ’tabe’ debatten, men for dig – som du sagde – bare det at gå på scenen med dem giver dem noget af den respektabilitet som de er ude efter. [Dawkins 2004, p.257] Jeg vil på ingen måde betvivle at både Dawkins og Dennett er højt intelligente og kompetente, men det gælder også mange troende mennesker, både

Når ID diskuteres, foretages der ofte en kobling mellem validiteten af ID som forskningsprogram eller teori og ID-fortalernes religiøse tro. Men dette er klart en form for non sequitur-argumenter og et eksempel på en klassisk argumentationsfejl. Afhængigt af hvordan de formuleres, er sådanne argumenter mod ID enten eksempler på ad hominem-argumenter (dvs. argumenter som ‘går efter manden og ikke efter bolden’! - red.) eller andre typer af argumenter der kun tjener til at forplumre debatten. Det faktum at et menneske har en religiøs tro, har ikke automatisk indflydelse på om det videnskabelige synspunkt det forfægter, er sandt eller plausibelt, om det lader sig verificere eller falsificere. Et typisk eksempel på den anti-ID-retorik der hersker over for ID, kan man finde i en artikel af Richard Dawkins og Jerry Coyne i den britiske avis The Guardian, September 1, 2005 (education section): “Intelligent design er ikke et argument i stil med dem der indgår i disse (videnskabelige) diskussioner. Det er overhovedet ikke et videnskabeligt argument, men et religiøst. Det kunne være værd at tage op i en undervisningssammenhæng hvor man diskuterer idéhistorie, i filosofi under emnet populære logiske fejltagelser eller i sammenlignende religionsvidenskab under emnet mytedannelser fra forskellige steder i verden. Men det hører ikke hjemme i biologiundervisningen, ikke mere end alkymi i kemi, flogiston i fysik eller den med storken i sexologi. I alle disse tilfælde ville et krav om ligelig tid til “begge teorier” være latterligt. På ganske tilsvarende vis, hvem ville dog forlange at man i forbindelse med det 20.årh’s historie skulle bruge undervisningstid på teorien om at jødeudryddelsen aldrig har fundet sted?” Hvor stærke følelser Dawkins har mod ID, ses klart af at han drager paralleller til holocaustbenægtelsen. Debatten om ID kompliceres i øvrigt af at man ofte blander tre forskellige spørgsmål sammen, især i USA hvorfra meget af ID-debatten overtages ret ukritisk i Europa: 1. Er ID (i dag) en realistisk videnskabelig hypotese eller et brugeligt forskningsprogram? ORIGO 100

2. Bør man undervise i (eller overhovedet nævne) ID i skolen? (Og hvis man skal, på hvilket undervisningstrin da?) 3. Bør man undervise i ID som et ligeværdigt alternativ til evolutionsteorien? Bemærk allerførst, at vi naturligvis må vurdere ID ud fra situationen ’i dag’, idet det jo teoretisk og principielt set ikke kan udelukkes at det engang i fremtiden vil være sådan at ID-teorien ikke vil være til at forsvare pga. en eller anden ny videnskabelig opdagelse. Det første spørgsmål kan jeg ikke sige så meget om, dels fordi det er et videnskabeligt spørgsmål som bedre lader sig besvare af forskere inden for biologi (og helst af biologer som ikke har noget personligt i klemme), dels fordi det er et af den slags spørgsmål som bedst kan besvares retrospektivt. I fremtiden vil vi være meget bedre til at bedømme om ID-forskningsprogrammet har bidraget med nye forskningsresultater end vi er nu. Svaret på 1* kan imidlertid meget let være “ja” og svarene på 2* og 3* (måske 3* alene) stadig være “nej”, og måske kan koblingen mellem ID og religion være relevant i denne sammenhæng. I USA findes en sådan sammenhæng på grund af den særlige måde den grundlovsbestemte adskillelse af kirke og stat fortolkes på. Ifølge amerikansk retslære vil det være tilstrækkeligt til at diskvalificere ID i statens skoler hvis ID alene fandt støtte hos religiøse mennesker, men det skyldes at staten ikke så meget som kan mistænkes for at ville promovere nogen religion, ikke fordi nogen religion nødvendigvis ville blive promoveret ved at man giver ID en smule plads i læseplanen. Men dette særlige amerikanske argument har naturligvis ingen relevans de steder hvor der er en etableret religion, eller der hvor der ingen etableret religion er, men heller ingen deling mellem stat og religion. Men findes der så et mere generelt princip der kan bruges til at ekskludere ID helt og holdent fra undervisningen, eller til at definere dens plads over for evolutionsteorien? En serie argumenter koncentrerer sig om ID’s status, nemlig at man siger den enten er falsk, uunderbygget, utænkelig eller i betænkelig grad forudindtaget. Her bør vi allerførst lægge mærke til at problemet med forudindtagethed kan optræde i alle fag, i særlig grad måske i samfundsfagene hvor alle samfundsbeskrivelser til en vis grad er farvede i ideologisk retning. Og lad os bare for argumentets skyld godtage at ID også beror på en forudindtagethed, og at ID i princippet kan være falsk. Er det så tilstrækkelig grund til at nægte ID adgang til alle skoler, eller i det mindste de statsunderstøttede skoler? Lad os se på falskhedsargumentet først. Hvis det overbevisende kunne påvises at ID er falsk, skulle skolen – som Dawkins og Coyne påpeger – naturligvis kun undervise i det som en del af idéhistorien etc. Men hvis man ikke har en sådan påORIGO 100

visning, dur falskhedsargumentet jo ikke som argument for skolens undervisning. Det ville jo være en cirkelslutning. I øvrigt bør vi være opmærksomme på at meget af dét der undervises i i de naturvidenskabelige fag, ikke er i fuldkommen overensstemmelse med sandheden, enten fordi det er forældet stof, eller også fordi det er det nærmeste elever (og lærere) menes at kunne forstå om emnet. Men dette er naturligvis ikke det afgørende i dette tilfælde. Så lad os foretage et tankeeksperiment som befinder sig så langt væk fra evolution/ ID-kontroversen som muligt, for at få en bedre forståelse af problemet med at undervise i potentielt indoktrinerende stof i skolen. Lad os forestille os en skole i Danmark som gerne vil undervise i en svenskpræget version af danmarkshistorien. Alle perioder i danmarkshistorien vil være dækket i samme omfang og i samme detaljeringsgrad som i enhver anden dansk skole, men alt set fra et svensk perspektiv. Christian den Anden ville altid blive benævnt som “Christian Tyran” og ikke “Christian bondeven”. Det faktum at den svenske hær i 1659 ikke erobrede København, vil blive beklaget fordi det blev begyndelsen til enden på Sveriges stormagtsdrømme i Østersøen, frem for at blive fejret som Danmarks redning som selvstændig nation; og de bornholmere som gjorde revolte mod de indsatte myndigheder på øen i Østersøen, ville sikker blive beskrevet som terrorister og ikke som “gode danske mænd”. Ville man forhindre skolen i at undervise i historie på denne måde fordi vi alle véd at dette er falsk historieskrivning (eller at i hvert fald alle danskere véd det)?! Jeg kan ikke se at en skole bør forbydes at undervise i en sådan svedofil historieskrivning, der er trods alt mange skoler i Sverige som underviser i historie ud fra dette perspektiv uden at det medfører at de studerende tager skade på deres sjæl (bortset fra at de kommer til at holde af deres fædreland). Og hvis undervisningen ikke foregik ud fra et rent svensk synspunkt, men blev afbalanceret med det danske perspektiv afleveret med samme overbevisning, ville det være endnu mere vanskeligt at forhindre en sådan undervisning. Vi kan naturligvis have en vis tvivl om hvorvidt en dedikeret fædrelandskærlig svensk lærer vil være i stand til at yde det danske synspunkt retfærdighed; men den bekymring har ikke samme vægt som hvis spørgsmålet ikke drejer sig om hvordan der bliver undervist, men om hvorvidt det overhovedet er tilladt med en særlig synsvinkel som en del af undervisningsplanen. Det vil givetvis være uenighed om hvor tæt analogien er mellem at undervise i ID og i svedofil historie i den danske skole, men selv om analogien måske ikke er perfekt, viser det i det mindste at inddragelse af ID i biologiundervisningen ikke kan være noget kæmpemæssigt problem.

En ny drejning på sagen

Konklusion

Hvad ville der ske hvis vi overførte de standarder som ID-opponenterne er kommet med, til Dawkins’ og Dennetts anti-teistiske argumenter? Nu er det sådan at det har stået klart lang tid før D&D fremkom med de argumenter som er gennemgået her, at de ikke blot var ateister, men også anti-teister. De var ikke blot ikke-troende, men de anså enhver religiøs tro for at være tåbelig, intellektuel ikke-tilforladelig og skadelig for samfund og enkeltpersoner. Hvis en debattørs tro, uafhængig af erfaring og af en ikke-videnskabelig natur, er afgørende for bedømmelsen af hans videnskabelige argumenter, synes den umiddelbare, logiske følge at være at D&D’s argumenter har nøjagtigt den samme rem af huden som de anklager ID for at have. De sidder lige så dybt i suppedasen med en tro, der er a priori-tro (dvs. forud for erfaringen - red.), og som lige så vel kan problematiseres. D&D vil selvfølgelig kunne indvende at deres a priori-tro er irrelevant for en vurdering af deres argumentation, fordi deres a priori-tro er videnskabelig og er derfor forskellig fra den a priori-tro som fortalerne for ID har. Men dette er et klart eksempel på cirkelargumentation: Det er kun hvis deres argumentation vinder, at deres a priori-tro vil kunne gøre krav på at være (mere) videnskabelig. Hvis ID derimod vinder, vil en af de udtalte forhindringer for den religiøse tro være fjernet. I øvrigt tyder meget på at D&D’s anti-teisme ikke har ret meget med videnskab at gøre, eftersom den forsvares så lidenskabeligt og følelsesbetonet. For Dawkins og Dennett er Guds ikke-eksistens og den for dem begrædelige konstatering at der findes noget der hedder religion, og at der er folk som går op i det, ikke noget som er ligegyldigt.

I denne artikel har jeg argumenteret for tre ting: 1) Den genopståede militante ateisme eller anti-teisme blandt evolutionsteoretikere baserer sig på en problematisk argumentation. 2) De argumenter som Dennett, Dawkins m.fl. har fremsat mod ID i skolen, har vist sig at være svage. 3) Hvis Dawkins’ og Dennetts antireligiøse argumenter mod intelligent design skal tages alvorligt, rammer de også deres egne evolutionsbaserede, anti-teisiske argumenter i nakken som en boomerang.

Referencer: Dawkins, R. A Devil’s Chaplain. London: Phoenix, 2004. Dawkins R, Coyne J. ‘One side can be wrong’. The Guardian, September 1, 2005 (education section). Dennett, D. Breaking the Spell: Religion as a Natural Phenomenon. London: Penguin, 2006. McGrath, A., Dawkins’ God, Oxford: Blackwell, 2004. Martin, D., Does Christianity cause wars?, Oxford University Press, 1998.

NB: Denne artikel er skrevet før udgivelsen af Dawkins’ bog The God Delusion, men efter man har vist de to stærkt anti-teistiske tv-programmer Religion – roden til alt ondt? som bogen er knyttet til.

Udviklingslæren: FAK TA eller FIK TION? AKT FIKTION?

Kæmper du med tvivl pga. Darwins lære ?

Mange kristne oplever udviklingslæren som et hårdt angreb på troen, fordi de er blevet fortalt, at den er bevist. Universitetslektor Roger Oakland viser på dette videobånd af ca. 120 min. varighed, hvor lidt hold der er i udviklingslæren, og at Bibelens skabelsesberetning faktisk er stærkt underbygget af arkæologiske fund. Båndet er på engelsk med danske undertekster. Prisen pr. stk. er kr. 175 + levering (pr. efterkrav). Båndet kan ordres på vor hjemmeside: www.oprindelse.dk eller ved brev til OM handi Products, Kastanien 12 st.tv., 7120 Vejle Ø

ORIGO 100

ORIGO dvd-produktioner Vi kan nu tilbyde følgende tre produktioner på dvd:

• To ORIGO-klassikere på 1 dvd: a) Skabelse eller udvikling? v/ professor A.E. Wilder-Smith (Varighed ca. 32 min.) b) Livets oprindelse. Interview med professor S. Scherer, Münchens Universitet, Varighed ca. 30 min. (Engelsk og tysk. Danske undertekster.) Pris: 150 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

• Intelligent Design: Foredrag på Aarhus Universitet, 2004, af dr. William Dembski. Varighed ca. 1 t. 50 min. (Engelsk. Ingen undertekster.) Pris: 150 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

• Tre foredrag på engelsk af prof. dr. William Lane Craig Foredragene er fra en konference på Aalborg Universitet. De to første foredrag handler om skabelse, tid, evighed og kosmos. Det sidste foredrag handler om den historiske Jesus. De engelske titler på William Lane Craigs tre foredrag på den nye DVD er: „Cosmos and creation“, „Time and eternity“ og „The historical Jesus“. Pris: 150 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

• 3 stk. dvd fra arrangementet "Der blive lys" - der drejede sig om intelligent design, skabelse og evolution - lørdag d. 4. marts 2006. Se nærmere http://www.derblivelys.dk/. Samlet pris: 200 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

Bestilling foregår pr. mail til Steffen Øhrstrøm, mail: steffen@skabelse.dk. Girokort og regning vedlægges sammen med dvd’en.

ORIGO 100

Returneres ved varig adresseændring

Returadresse: ORIGO v/Henrik Friis, Lavendelvej 6, 7400 Herning

Hvad er Intelligent Design? Som sædvanligt når noget nyt og kontroversielt skal præsenteres i pressen, sker det ikke nødvendigvis med den store saglighed. Således heller ikke med forskningsprogrammet Intelligent Design. Så klik ind på www.skabelse.dk

og få reel oplysning. I forrige nummer af Origo så vi på den svenske Foreningen Genesis’ FAQ; nu er også FAQ’en fra Access Research Network (ARN) tilgængelig i en dansk og en norsk oversættelse. Og her findes

Om ORIGO Tidsskriftet ORIGO er oprettet af en gruppe kristne med interesse for forholdet mellem tro og naturvidenskab. Udgangspunktet for ORIGOs arbejde er troen på, at universet, naturen og livet er skabt, og overbevisningen om, at dette synspunkt har mange etiske og filosofiske konsekvenser. Redaktionen er opmærksom på, at troen på skabelse kan kombineres med naturvidenskabelig aktivitet på flere forskellige måder, og at de videnskabelige teorier, som involverer skabelsestanken, endnu er ufuldstændige. På den anden side vil redaktionen fastholde, at det grundlæggende skabelsessynspunkt kan underbygges mindst lige så godt i videnskabelig henseende som den materialistiske udviklingshypotese. ORIGO har til formål at udbrede kendskabet til: 1. De videnskabelige teorier og modeller vedr. skabelse, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning mm. 2. De videnskabelige metoder – især med henblik på videnskabernes muligheder og begrænsninger. 3. Etiske problemstillinger vedrørende naturvidenskab og medicin. 4. Videnskabsfilosofiske spørgsmål med relation til forholdet mellem tro og videnskab.

ISSN 0109-6168

nogle meget vigtige definitioner på hvad Intelligent Design (ID) er og navnlig hvad det ikke er. Så alle der er i tvivl om ID, eller som har fået noget galt i halsen, læs med der! .b

Nogle artikler i ORIGO forudsætter et vist kendskab til naturvidenskabelige teorier, men bladet redigeres således, at hvert nummer indeholder artikler, som kan læses uden specielle forudsætninger. Normalt er artiklerne i det enkelte nummer sat i rækkefølge efter voksende sværhedsgrad. ORIGO er ikke knyttet til noget bestemt trossamfund og bringer ikke rent forkyndende artikler. Ligeledes gøres der opmærksom på, at de enkelte artikler i ORIGO ikke nødvendigvis svarer til redaktionens synspunkter. Bladet er et åbent forum. Redaktionen modtager gerne artikler, der ligger inden for ORIGOs virkefelt. Det er redaktionens håb at kunne bidrage til en sober stillingtagen i de meget væsentlige spørgsmål om universets og livets oprindelse. Dette vil blive tilstræbt gennem saglig, videnskabeligt forsvarlig argumentation. ORIGO udkommer fem gange om året. Et årsabonnement koster 150 kr. Henvendelse vedrørende abonnement bedes rettet til: ORIGO / Henrik Friis Lavendelvej 6, 7400 Herning Tlf. 9927 2909. Giro 730-5753 E-mail: abonnement@skabelse.dk I Norge: ORIGO / Steinar Thorvaldsen Sørliavn. 10, 9018 Tromsø Tlf. 7767 2948. Giro 0540 0461890

ORIGO •

NR.

100 •

JUNI

2006

ORIGO 100