Fagbladet Billedkunstneren #4 2010

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 4 december 2010

Sats på billedkunsten!

– om Bkfs kunstpolitiske mål og visioner Læs også om Bkfs lejlighed i Berlin, masser af legat­ muligheder for billedkunstnere, billedkunst i fængslet

Billedkunstneren nr. 4

2

2010

generalforsamling

Bkf får ny formand

Bjarne W. Sørensen og Nanna Gro Henningsen. Foto: Bkf

Maler og grafiker Bjarne W. Sørensen blev på general­forsamlingen i november valgt til ny formand for Billedkunstnernes Forbund (Bkf). Han afløser billed­hugger Nanna Gro Henningsen, der forlader posten til årsskiftet.

Miriam Katz

“Nanna, du har været en fremragende formand: Udadtil har du tegnet Bkf til en hidtil uset synlighed. Bkf står nu – ikke alene – men dog klart, som billedkunstnernes almene organisation og samlede talerør. Indadtil som leder af bestyrelsen har du været inspirerende og saglig – og også en fornøjelse. Uenigheder har været behandlet som noget, der kan udvikle. På den måde bliver man ikke uvenner – man bliver venner. Det er demokrati, når det er bedst.”

Sådan sagde Bkfs Ole Sporring bl.a. i sin takketale til Bkfs afgående formand Nanna Gro Henningsen, der forlader posten efter fire år som formand for forbundet.

Nanna Gro Henningsen takkede bestyrelsen og medlemmerne for den tillid og opbakning, hun har fået, og hun glædede sig over, at Bkf i dag står stærkt – både hvad angår antallet af medlemmer, og når det handler om politisk gennemslagskraft.

“Det lover godt for fremtiden,” sagden hun bl.a., inden hun blev mødt med lange, stående ovationer fra de ca. 100 Bkf’ere, der var mødt op på årets generalforsamling 6. november i Statens Værksteder for Kunst i Gl. Dok i København.

Som ny formand for Bkf valgte generalforsamlingen grafiker og maler Bjarne W. Sørensen (f. 1960).

Kunstpolitik til tiden | På generalforsamling fremlagde Bkfs bestyrelse et nyt fagpolitisk program, ‘Kunstpolitik til tiden’. Læs mere om programmet, der er tænkt som arbejdsgrundlag for kommende bestyrelser, på www.bkf.dk. Programmet blev vedtaget på generalforsamlingen, og er udsendt til alle Bkfs medlemmer i oktober. Temaartiklerne i denne udgave af ‘Billedkunstneren’ tager afsæt i nogle af emnerne i det nye kunstpolitiske program.

Nye og kendte ansigter på valg | Billedkunstnerne Signe Vad og Lene Leveau blev på årets generalforsamling valgt ind i Bkfs bestyr­else fra 2011. De afløser henholdsvis billedkunstner Claus Handgaard Jørgensen og maler/grafiker Jo Møller. Sidstnævnte

Bjarne W. Sørensen, der er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 1985, har tidligere bestredet flere tillidsposter i det kunstfaglige miljø, bl.a. som medlem af Bkfs bestyrelse i 20042006 og som formand for Danske Grafikere i årene 1995-2001.

“Bkf har de senere år fokuseret på at sikre udstillende billedkunstnere ordentlige vilkår og på at styrke respekten om den billedkunstneriske faglighed generelt. Det arbejde glæder jeg mig til at videreføre,” sagde Bjarne W. Sørensen bl.a., da han takkede for valget.

Nanna Gro Henningsen fortsætter som repræsentant for Bkf i Statens Kunstråds Repræsentantskab frem til 2013, men vil nu genoptage sin kunstneriske praksis på fuld tid. Nanna Gro Henningsen, der også er en afholdt underviser på Holbæk Kunsthøjskole, har i alt lagt ni år i det politiske arbejde i Billedkunstnernes Forbund, dels som bestyrelsesmedlem, dels som næstformand og i årene 2006-2010 altså som formand.

Læs også Nanna Gro Henningsens artikel ‘Kontinuitet & forandring’ på s. 23 her i bladet.

har siddet i Bkfs bestyrelse i flere omgange, senest i perioden 2007-2011 og var desuden formand for Bkf i 1996. | Billedkunstnerne Marianne Jørgensen, Kit Kjærbye og Anders Werdelin blev genvalgt til Bkfs bestyrelse. | Som suppleanter til bestyrelsen valgtes billedkunstnerne Pia Fonnesbech, Elle Mie Ejdrup Hansen og Thomas Bjørkå. | Som nyt medlem af Bkfs optagelsesudvalg valgte generalforsamlingen billedkunstner Martin Richard Olsen. | Desuden blev billedkunstner Steffen Tast genvalgt til optagelsesudvalget, mens maler Viggo Lynge Larsen blev valgt som suppleant til Bkfs optagelsesudvalg. Læs mere om Bkfs organisation på www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 4

2010

3

“Hvis der skal mures et hus eller laves et ordentligt stykke elarbejde, skal der professionelle folk til.

Det gælder også for kunst.”

Ove E. Dalsgaard (S), borgmester i Ballerup, om hvorfor det er vigtigt at bruge professionelle billedkunstnere i f.eks. kommunale kunstråd. s. 8

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (Bkf) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

Tema: sats på billedkunsten Plus

Artiklerne i denne udgave af Billedkunstneren tager afsæt i nogle af de mange emner, der behandles i Billedkunstnernes Forbunds nye politiske program, ‘Kunstpolitik til tiden’. Læs mere om ‘Kunstpolitik til tiden’ på www.bkf.dk

Kunst i uddannelserne er en investering i fremtiden Af Mik Aidt og Maj Carboni Læs mere s. 18

Billedkunst er hverdagskost i Ballerup Af Miriam Katz Læs mere s. 4

Barselsregler klemmer kunstnere Af Miriam Katz Læs mere s. 20

BGK’erne kæmper for livet Af Miriam Katz Læs mere s. 9

Kontinuitet & forandring Af Nanna Gro Henningsen Læs mere s. 22

Kunstnernes egne projekter skaber liv Af Maibritt Pedersen og Miriam Katz Læs mere s. 14

Bkfs lejlighed i Berlin er klar til besøg Af Miriam Katz Læs mere s. 23 Kunst i fængslet. Øivind Nygård in memoriam Af Lisbeth Bonde Læs mere s. 24

Kort nyt Presseklip / Nyt fra Bkfs sekretariat / Opslagstavlen / Aktuelle ansøgningsfrister / Aktuelt på kunstscenen / Nyt om navne Læs mere s. 25-32

Ansvarshavende redaktør: Nanna Gro Henningsen, formand, Bkf Tryk: Prinfo Hobro Deadline, Billedkunstneren nr. 1 2011: 1. februar 2010 Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos Bkfs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

Alle får løn – undtagen billedkunstnerne Af Miriam Katz Læs mere s. 11

Bkfs redaktionsudvalg 2010 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Nanna Gro Henningsen, billedhugger Tina Maria Nielsen, billedhugger Marianne Jørgensen, billedkunstner Layout Åse Eg og Sine Bang: aase@hos-eg.dk og sine@hos-eg.dk På forsiden | Annie. Keramisk skulptur af Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang, 2006.

Foto: Anne Marie Sørensen.

To meter høje Annie er blevet et vartegn for boligområdet Østerhøj i Ballerup, hvor den professionelle billedkunst på eksemplarisk vis inddrages i kommunens hverdag.

Læs mere på s. 4-9.

Billedkunstneren nr. 4

4

2010

Billedkunst er hverdagskost i Ballerup Miriam Katz

I fælleshuset drøfter beboernes kunstudvalg farver, former og formater med en billedkunstner, de har udpeget til at lave en ny udsmykning.

På rådhuset fortæller borgmesteren om sit mangeårige arbejde for at integrere kunsten i borgernes hverdag.

Og et sted midt imellem, i den kommunale forvaltnings kontorlandskab, forklarer kunstkon­sulenten, hvor­ for det er væsentligt, at billed­kunsten har solide kommunale platforme, f.eks. i form af kunst­råd.

Velkommen til Ballerup.

Kommunen, der i snart tre årtier har indtænkt den professionelle billed­ kunst i sin politik. Og hvor beslutningstagerne insisterer på at prioritere mødet mellem kunsten og borgerne højt. Fordi de ved, at billedkunst giver livskvalitet, skaber nye fællesskaber og ‘brander’ kommunen positivt udadtil.

Klokken er 16 denne onsdag, hvor efterårshimlen synes usædvanlig høj og blå.

Men Grete Mortensen og Gurli Larsen fra kunstudvalget i Østerhøj Syd trodser både eftermiddagstrætheden og det fine vejr, og tager plads indendørs ved kaffebordet. Nu skal der tales kunst!

Det er en særlig dag. Kunstudvalgets medlemmer skal for første gang møde den billedkunstner, Lise Nørholm, som de selv har udpeget blandt flere mulige kandidater til en udsmykning i boligområdets nybyggede fælleshus.

“Vi valgte jo dig, Lise, fordi vi syntes dine værker er spændende. Men også fordi, du er åben overfor at samarbejde med os beboere i området. Den workshop, du har foreslået, synes jeg, lyder rigtig interessant,” siger Grete Mortensen, mens fadet med småkager går rundt. Billedkunstner Lise Nørholm læner sig ind over bordet og forklarer nærmere om workshoppen: “Jeg forestiller mig, at deltagerne skal bidrage med tegninger af personlige ting, f.eks. billeder af sig selv, af deres hus eller et motto, der betyder noget særligt for dem. Det kan både være tegninger og bogstaver, folk skal have frie hænder.

Og så er tanken, at jeg tager hele stablen af visuelle udsagn med mig hjem efter workshoppen og viderebearbejder dem til en collage, der bliver beboernes eget bidrag til udsmykningen. Eller måske vil jeg genbruge elementer fra workshoppen i de billeder, der skal udgøre den egentlige udsmykning af fælleshuset store sal.”

Kunstudvalget nikker bifaldende, og beboere og billedkunstner drøfter efterfølgende en række praktiske forhold i forbindelse med dels workshop, dels udsmykning. Undervejs gør Lise Nørholm grundigt rede for sin arbejdsproces, og – ikke mindst – for tidsplanen i projektet. For selvom kunstudvalget tydeligvis godt kunne ønske sig, at udsmykningen hurtigt kommer op at hænge på fælleshusets nymalede, nøgne vægge, så er det ikke helt sådan, den kunstneriske proces fungerer. Kunst tager tid.

Model Ballerup Og det forstår Grete Mortensen og hendes kolleger i kunstudvalget selvfølgelig også, selvom de er spændte på at se resultatet. De har allerede en del erfaring i at samarbejde med professionelle billedkunstnere, for de senere år har kunstudvalget i Østerhøj Syd nemlig spillet en yderst aktiv rolle i arbejdet med at bringe kunsten ud til borgerne.

Det er sket efter den helt særlige ‘Ballerupske’ model: Ballerup kommune be­ slut­tede nemlig helt tilbage i begyndelsen af 1980erne, at der skal afsættes to procent af salgssummen til kunst i lokalområderne, hver gang kommunen sælger grunde eller udfører større ombygninger.

Denne konstante finansiering af kunst er en vigtig del af forklaringen på, at Ballerup i dag har langt over 100 bemærkelsesværdige kunstværker og udsmykninger i det offentlige rum, udført af anerkendte danske og udenlandske billedkunstnere.

Martin Erik Andersens bronzeskulptur på modsatte side, der her vises i model, vil sammen med fire andre skulpturer skabt af yngre kunstnere i den kommende tid blive opført på granitsokler langs Søpromenaden i Søndergård, en ny bydel i Ballerup. Bjørn Nørgård blev tilbage i 2002 tilknyttet som kunstnerisk konsulent på byggeprojektet, så kunsten blev tænkt ind fra starten. De øvrige såkaldt ‘sokkelkunstnere’ i Søndergård er: Sophia Kalkau, FOS/Thomas Poulsen, Lone Haugaard Madsen og Tove Storch.

Fotocollage: Martin Erik Andersen.

Billedkunstneren nr. 4

2010

Mange værker har også andre offentlige og private sponsorer i ryggen, animeret af kommunens vedholdende og ofte spektakulære kunstneriske satsninger.

Billedkunsten møder man således overalt på Ballerups gader, på pladserne, i de nye bykvarterer, i institutionerne og i de grønne områder.

Her er monumentale værker af dansk kunsts ‘tunge drenge’ Per Kirkeby, Bjørn Nørgård og Peter Brandes. Udenlandske sværvægtere som konceptkunstneren Lawrence Weiner har også sat kunstneriske aftryk i brostenene her i Københavns vestlige forstad. Og de senere år er det især stedsspecifikke værker skabt af yngre danske billedkunstnere som f.eks. Ellen Hyllemose, Kerstin Bergendal og Camilla Nørgård, som Ballerup har satset på.

Alt i alt gør Ballerup sig tydeligvis for­tjent­ til titlen som ‘Danmarks største uden­dørs kunstmuseum’, sådan som kom­­mun­ens kunstdynamo, borgmester Ove E. Dals­gaard (S), ynder at udtryk­ke det.

Borgmesteren må dog vente en stund.

Tilbage til Østerhøj Syd.

Kunst til hverdag Umiddelbart ligner bebyggelsen enhver anden moderne dansk forstad, med sin brogede blanding af leje- andels- og ejerboliger, fordelt på rækkehuse, mindre lejlighedskomplekser og parcelhuse.

Bygningerne er forbundet af snoede stier og småveje, hvor børnefamilier lige nu haster på vej hjem i eftermiddagssolen.

Men man skal ikke spadsere længe i kvarteret, før man ser, at Østerhøj ikke er et helt almindeligt forstadsbyggeri. Her er det billedkunsten, der sætter dagsordenen. Når man drejer rundt om et hjørne eller kaster et blik udover de grønne områder omkring husene, får man med høj sandsynlighed en kunstnerisk oplevelse i form af skulpturer og udsmykninger, iøjenfaldende farvesætning på facader og fin formgivning af byrummet.

Tag f.eks. ‘Annie’, Sofie Hesselholdts og Vibeke Mejlvangs slagkraftige skulptur af en kvinde med to skrigende spædbørn på armen, som nærmest er blevet Østerhøj Syds vartegn.

Eller Heine Kjærgaard Klausens abstrakte skulpturarbejder, Viera Collaros mandshøje stjerne i matpoleret stål, forsynet med trappe så man kan komme op og røre, og – i det centrale Østerhøj – Bjørn Poulsens og Margrethe Sørensens­ skulptur på Gimletorv, der byder folk velkommen med sine rundede, hvide ­betonarme.

5

Nogle af værkerne er udført tilbage i begyndelsen af 1990erne i selve Østerhøj, andre i 2008 i det nyere Østerhøj Syd, af elever på Det Kgl. Danske Kunstakademi under vejledning af billedhugger Karen Harsbo, lektor ved Kunstakademiets Keramiklaboratorium. Altsammen i samråd med områdets beboere. Men hvad sker der, når billedkunstnerne forlader kvarteret, og beboerne skal leve side om side med samtidskunsten? Er kunsten langtidsholdbar i hverdagen?

For Grete Mortensen er svaret afgjort ja – selvom, som hun siger “det er jo ikke alle værkerne, man er lige begejstret for.”

“Men det giver noget særligt at bo i et område, hvor kunsten fylder så meget.

Man får et fællesskab. Noget at mødes om. Og når vi får gæster, som ikke har været her før, skal vi altid lige ud og gå en kunstrunde og vise de værker frem, som vi er særligt glade for,” siger hun.

Kunstnere rådgiver Kommunens skiftende kunstkonsulenter har været afgørende brikker i samarbejdet mellem Ballerups kommunalpolitikere, kunstnerne og borgere i årenes løb.

En af disse kunstkonsulenter er Cai Ulrich von Platen. Han har været ansat i Ballerup Kommune i snart 11 år, er selv en yderst aktivt udøvende billedkunstner og vil af dette blads læsere være kendt som tidligere formand for Billedkunstnernes Forbund.

Når det drejer sig om projekter som Østerhøj Syd, er det Cai Ulrich von Platens opgave at rådgive beboerne, så de kan træffe kunstfagligt kvalificerede valg i forbindelse med konkrete udsmykningsopgaver.

Det gør han ved at præsentere kunstudvalget for forskellige kunstneres arbejde, forklare baggrunden for værkerne, og sammen med beboerne drøfte, hvilke kunstnere der egner sig bedst til at løse de enkelte opgaver.

“Det har været utroligt vigtigt for os at have en professionel som Cai Ulrich at støtte os til,” siger Grete Mortensen fra Østerhøj Syd kunstudvalg.

“For selvom vi er meget engagerede i kunsten, så er vi jo ikke fagfolk. Der er meget, vi ikke ved, som har vist sig at være vigtigt at tænke på, når man sætter en udsmykning i gang. Desuden har Cai Ulrich fingeren på pulsen på kunstscenen, og har præsenteret os for en masse kunstnere, vi ikke selv kendte til.”

Billedkunstneren nr. 4

6

Kunstnerisk muldvarp

2010

“Kunstrådets fornemmeste opgave er at skabe rum for kunsten i bredeste forstand. Dels ved at give kunstnerne de arbejdsbetingelser, der skal til, for at kunsten kan udfolde sig og påvirke byen og borgerne, og dels ved at sikre at udvekslingen mellem kunst og publikum bliver så meningsfuld som mulig,” siger han. Derfor har det i følge Cai Ulrich von Platen været oplagt, at der både skulle sidde politikere og kunstfaglige i Ballerup Kunstråd.

“Hvis der kun var kunstnere i kunstrådet, kunne man frygte, at rådet blev en kommunal ‘blindtarm’ uden forbindelse med den politiske virkelighed. Dialogen mellem politikerne og kunstnerne i kunstrådet sikrer, at kommunens kunstpolitik både er fagligt velfunderet og demokratisk forankret.”

“Kunstrådets fornemmeste opgave er at skabe rum for kunsten i bredeste forstand.”

Billedkunstneren møder Cai Ulrich von Platen i kontorlandskabet i Ballerup Kommunes afdeling By- & Erhvervsudvikling, som pt. er rykket ud af Cai Ulrich von Platen rådhuset pga. en større ombygning. Og netop By- & Erhvervsudvikling er et overordentligt givtigt En væsentlig forklaring på mødernes sted at holde til for en kommunal kunstsucces er, fortæller han, at møderne sker konsulent, fortæller han: på kunstens præmisser.

“Her møder min kunstneriske erfaring “Kunstneren bør altid have det fulde den kommunale virkelighed på en helt ansvar for processen i disse projekter. naturlig og ikke-bureaukratisk måde. Jeg Han eller hun skal have frie hænder, får indsigt i de daglige arbejdsgange og hvis børnene skal have maksimalt udaktuelle sager i forvaltningen, så jeg kan bytte af mødet. Det kunstneriske, skafungere som en slags kunstnerisk muldbende møde adskiller sig fra de læringsvarp, grave nye gange og finde skjulte processer, der normalt finder sted i f.eks. sprækker i de kommunale rutiner. Så folkeskole og på ungdomsuddannelser. kunsten kan vokse frem i nye sammenDet må alle involverede parter være indhænge,” siger Cai Ulrich von Platen. stillede på fra begyndelsen af projektet, Som billedkunstner kan man bidrage hvis det skal lykkes at skabe noget værpositivt til mange af de projekter, fordifuldt sammen,” siger han. valtningen arbejder med, mener han.

De positive erfaringer med børne“Det gør man ved at byde ind med ankunstprojekterne var med til at gøde derledes vinkler og ved at trække på ens jorden for, at kommunen for to år sieget faglige netværk. I min tid her i komden etablerede et egentligt kunstråd. munen har jeg set igen og igen, hvordan For hvorfor ikke udvide succesen med kunsten kan tilføje ekstra værdi og kva‘det skabende møde’ til også at omfatte litet i projekter, som egentlig ikke i ud­Ballerups voksne borgere? gangspunktet havde indtænkt det kunstKunstnere og kommunalpolitikere neriske. Det kan f.eks. være i forbindelse Ballerup Kunstråd består i dag af fire med en renovering af et bibliotek, et byglokalpolitikere og fire billedkunstnere/ geri af en ny børnehave eller ved plankunstfaglige repræsentanter og har et lægning af et helt nyt boligområde. Alle år­ligt budget på ca. 800.000 kr. steder, hvor der er brug for at skabe nye Kunstrådet indkøber kunst til kom­ fællesskaber, og hvor kunsten på formu­n­­­en, og dets kunstfaglige medlemskellig vis kan bidrage meningsfuldt i mer vejleder politikere og forvaltning i sammenhængen. Der skal være én, som forbindelse med udsmykningsprojekter. får øje på mulighederne, helst allerede Desuden tildeler rådet midler til projekmens projekterne er i idé- og planlægter og igangsætter også selv ­aktiviteter. ningsfasen. Her har kunstkonsulenten “Det er helt afgørende, at kunsten i en vigtig rolle at spille,” siger han. det offentlige rum kobles til dem, der til Børnekunst banede vej daglig skal omgås og leve med værk­erne.­ Ballerup er i årenes løb blevet kendt for Sådan at man ikke ovenfra kommer og sit seriøse arbejde med børnekunst og ‘dumper’ en skulptur et sted, men at -kultur – bl.a. som hjemsted for børneborgerne inddrages og får indflydelse på kulturcentret Hestestalden, der ledes processen,” siger Cai Ulrich von Platen.­ Samtidig arbejder mange billedkunstaf billedkunstner Mette Gitz-Johansen, nere i dag med at involvere brugerne og lomusikteatret Baltoppen og en meget akkalområdet, sådan at kunsten­ inte­­greres tiv musikskole. i det offen­tlige rum på nye måder. “Det Desuden kan kommunen fremvise en kan resultere i værker og udsmykninger, lang portefølje af vellykkede permanenmen det kan også have karakter af udvikte og midlertidige kunstprojekter, skabt lingsprocesser og mid­ler­­tidige projekter, af børn og professionelle billedkunstneder bidrager positivt til f.eks. et lokalomre i fællesskab. råde eller til miljøet på en arbejdsplads Det er især disse skabende møder som eller en institution,” siger han, der selv Cai Ulrich von Platen, der begyndte sin pt. er en af de tre ­bil­ledkunstnere,­ som ‘kommunale karriere’ som konsulent i sidder i ­kunst­rå­det. ­ Ballerups Børnekunstfond, har stået for.

Kunsten og borgmesteren De færreste af landets 98 kommuner har i dag et billedkunstråd eller et kunstråd.

Når det er lykkedes at få et sådant i Baller­up, skyldes det i høj grad en årvågen kommunal udviklingskonsulent, Ena Juhl, der tidligt indså vigtigheden af at sikre kunsten langtidsholdbare kommunale platforme. Argumentet for at oprette et kunstråd var bl.a., at kommunens kunstpolitik ikke må blive for afhængig af enkelte, aktive kommunal­ politikere.

At der i Ballerups tilfælde har været­ tale om en usædvanligt engageret og vidende én af slagsen, er der ingen tvivl om, men kommunens kunstinteresserede borgmester, Ove E. Dalsgaard (S), er alligevel helt enig i konklusionen: Et kunstråd er et stort plus, hvis man vil sikre, at kunstfagligheden integreres solidt i kommunen, så borgerne altid får kunstnerisk kvalitet for skattepengene.

“Ballerups kunstpolitik skal jo gerne overleve borg­mest­eren,”som han siger, da Billedkunstneren møder ham på borgmesterkontoret i det ombygningsramte rådhus på Hold-an-vej.

Her på 1. etage, med udsigt til ‘Telemachos’, Peter Brandes’ markante seks meter høje og tolv meter lange bronzeskulptur, redegør Danmarks længst siddende borgmester begejstret for sit mangeårige arbejde med at gøre kunst til hverdagskost for Ballerups borgere.

“Kunstpolitikken i Ballerup har faktisk aldrig været et enmandsforetagende, selvom jeg som borgmester selvfølgelig har haft en del at skulle have sagt. Men

Billedkunstneren nr. 4

2010

Preben Boye: Obelisker. Østerhøj, 2007. Foto: Udlånt af kunstneren.

Camilla Nørgaard: Legeskulpturlandskab. Ballerup Bibliotek 2010. I samarbejde med arkitekt Marie Cathrine Trabut Jørgesen og bygningssnedker Asbjørn Albertsen. Foto: Jacob Hunosøe.

7

Billedkunstneren nr. 4

8

vi har altid taget fagfolk med på råd.

Gennem årene har vi arbejdet tæt sammen med skiftende billedkunstnere, der har været ansat i kommunen som kunstkonsulenter. Ligesom kulturudvalget og kommunalbestyrelsen selvfølgelig også har været yderst aktive i satsningen på kunsten,” fortæller han.

Alligevel er det ingen overdrivelse at sige, at Ove E. Dalsgaards personlige engagement betyder, at Ballerup i dag har et entydigt positivt brand som ‘kunstens kommune’.

Lige siden sin tiltræden som borgmester i 1981 har socialdemokraten med den stærke kunstinteresse haft det som erklæret mærkesag at integrere kunsten – og især billedkunsten – i kommunens hverdag og politik. Ballerup var således den første kommune i landet, der vedtog førnævnte bestemmelse om, at to procent af salgssummen ved salg af kommunale grunde skal gå til kunst i lokalområdet. Desuden sikrer alle Ballerups lokalplaner, at bygherrerne tager en professionel kunstner med på råd, når de bruger penge på at integrere billedkunsten i byggeriet og i det offentlige rum.

To-procentsreglen blev vedtaget i begyndelsen 1980erne, under udviklingen af Ballerups nye bykvarterer Egebjerg og Østerhøj, og inspirationen kom fra kommunens mangeårige kunstkonsulent, maler og billedhugger Niels Guttormsen.

Han var en vigtig figur i kommunens kunstpolitik i disse år, og udførte selv flere markante værker i byrummet, bl.a.

Ballerup byskulptur foran Ballerup Biblioteket og Vingehuset i Egebjerggård.

To-procents reglen udgør stadig et helt afgørende grundlag for kunsten i kommunen. Og en positiv sideeffekt er, at bygherrer på den måde animeres til at gå ud og skaffe supplerende midler

“Kunstfaglighed bør være en integreret del af kommunernes kulturpolitik, ikke bare for billed­ kunstnernes skyld, men for borg­er­ nes. Sådan sikrer man, at de penge, der bruges på kunst i kommunerne, gives til formål af høj kvalitet, som kan styrke kommunernes identitet og skabe reel værdi for borgerne i lokalområdet.”

‘Kunstpolitik til tiden’ Bkfs politiske program, 2010

2010

fra offentlige og private sponsorer for at realisere kunstværkerne.

Hvad angår sponsorering af kunsten har Ballerups borgmester tydeligvis også selv et godt greb om tingene: Listen er i hvert fald lang over de sponsorer, han har skaffet til kunsten i kommunen, både blandt private virksomheder og fonde. Senest har Nordeafonden på borgmesterens anmodning ydet et bidrag på hele seks mio. kr. til realiseringen af Bjørn Nørgårds fem en halv meter høje vandskulptur ‘Nåleøjet’ i kommunens nye boligområde Søndergård.

Kunstfaglige og byrøder Men mens Ballerups borgmester tydeligvis er bedre end de fleste til det politiske benarbejde, der skal til for at finansiere kunsten i det offentlige rum, så har han altid været helt på det rene med, at han har brug for kunstfaglig ekspertise, når det gælder konkrete kunstindkøb, kunstneriske udsmykninger og igangsættelse af diverse kunstneriske projekter.

“Jeg er selv professionel elektriker.

Min far var professionel murermester.

Hvis der skal mures et hus, eller laves et ordentligt stykke elarbejde, skal der professionelle folk til. Det gælder også for kunst. Som offentlig kunstkøber må man ikke lade sig styre af sin egen holdning og smag. Man er forpligtet til at sikre kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed. Samtidig må man huske, at kunstnere også er prægede af deres personlige kunstsyn og af egne faglige netværk. Det betyder, at der er brug for løbende udskiftninger, sådan som det f.eks. sker i kunstrådet, hvis man vil sikre, at kommunens kunstpolitik bliver mangfoldig og repræsentativ,” siger han.

Med jævne mellemrum fremføres argumentet om, at kommunalpolitikere helt bør blande sig udenom indkøb af kunst og i stedet lade fagfolk bestemme.

Debatten var senest aktuel i begyndelsen af året, da kritikere i dagspressen luftede anklager om, at kommunale byrødder enevældigt køber ‘harmløs sofakunst’ for offentlige midler. Den holdning er borgmesteren i Ballerup – ikke overraskende – lodret uenig i.

“Det er noget sludder at sige, at politikere ikke må have en mening om kunsten. Som kommunalpolitikere repræsenterer vi folket, som skal betale for kunsten. Derfor er det vigtigt, at vi er med. Og jeg vil også have lov at sige, at det her, synes jeg, er godt, eller det her,

Detalje fra Bjørn Nørgårds fem meter høje vandskulptur ‘Nåleøjet’, der i sommer blev indviet i den nye bydel Søndergård, Ballerup. Skulpturen er en parabel­formet kegle, delt i to skaller i henholdsvis sort granit og rustfrit poleret stål med et 30 cm. stort mellemrum, der forneden udvides til et ‘nåleøje’. På skulpturens yderside er placeret 24 figurer i rustfrit poleret stål og bronze: 12 engle og 12 dæmoner. Foto: Flemming Schiller.

synes jeg, er mindre godt. Det er væsentligt, at vi politikere lytter til fagkundskaben og sørger for at købe kunst af høj kvalitet, af anerkendte billedkunstnere.

Men jeg vil til hver en tid holde fast i, at kommunalpolitikere både må og skal bestemme på det her område. Det er nødvendigt, at både kommunens politikere og borgere føler ejerskab til kunsten i det offentlige rum.”

Og selvom dette demokratiske credo har været ledesnor i Ballerups kunstpolitik igennem alle årene, så undgår man ikke kritik fra vrede borgere, fortæller Ove E. Dalsgaard.

“Det sker da stadig, at jeg møder folk her i Ballerup, der erklærer, at de ikke vil stemme på mig, før jeg har fjernet ‘den bunke sten nede på gågaden’, som de siger. Men dér holder jeg altså fast og forsvarer kunsten. Kunst i det offentlige rum skal ikke nødvendigvis behage alle, men den kan bidrage med oplevelser og erfaringer, som tilføjer værdi i vores allesammens dagligdag,” siger borgmesteren.

Og spørger man én af de borgere, der lever dør om dør med samtidskunsten, er konklusionen den samme: “Nogle gange er bølgerne da gået højt herude,” som Grete Mortensen fra Østerhøj­ Syd kunstudvalg siger. “Men når det gælder kunst, kan alle jo ikke være enige.”

Billedkunstneren nr. 4

2010

BGK’erne kæmper for livet To BGK-skoler har i det forløbne år været nødsaget til at kaste håndklædet i ringen og lukke. Det er sket som konsekvens af, at den statslige pulje til BGK – Billedkunst­ nerisk GrundKursus – er bortfaldet. Flere kommuner tøver med at finansiere BGK uden stats­tilskud, men der er lyspunkter: Enkelte steder i landet har kommunalpoli­ tikerne indset, at det i høj grad kan betale sig at satse på det lokale professionelle kunstliv – og på talentudviklingen – ved at bakke op om BGK’erne.

Miriam Katz

To er lukkede, flere kæmper for livet, én drives nu udelukkende på private midler og en sidste er reddet på målstregen.

Sådan er status for det velestimerede kom­munale uddannelsestilbud for un­ge billedkunsttalenter, Billedkunstnerisk GrundKursus (BGK), et år efter at Folketingets politikere besluttede at drop­pe det statslige tilskud til uddannelsen.

Det betyder, at talentfulde unge, der brænder for billedkunst, i dag kun kan få billedkunstnerisk uddannelse på højt niveau otte steder i landet, mod tidligere ti.

Det er unge billedkunsttalenter i År­hus­ og København, der som de første betaler prisen for, at Folketingets politikere sidste år besluttede at undlade at videref­øre den statslige pulje til BGK på årligt 3,2 mio. kr. på finansloven for 2010.

Således er både BGK København og BGK Århus lukkede i år, fordi kommunalpolitikerne ikke så sig i stand til at fortsætte finansieringen, da statstilskuddet forsvandt, viser en opgør­else, Billedkunstneren har foretaget.

“Vi taber talent på gulvet,” siger Eva Ring, leder af Billedskolen i Tvillingehallerne, der i samarbejde med Kunsthal Nikolaj drev BGK København i perioden 2008-2010.

Billedkunstnerisk GrundKursus status 2010 Lukket BGK Århus I BGK København Fortsætter BGK Nord I BGK Arken I BGK Midt & Vest­­ sjælland I BGK Storstrøm I BGK Esbjerg I BGK Holstebro I BGK Syd I BGK KØS

9

“Disse unge er endnu ikke klar til at søge ind på kunstakademierne, men deres talent behøver at udvikles og afprøves.

Mange af dem har hverken råd til eller mulighed for at få undervisning i privat regi. BGK udfyldte et vigtigt led i billedkunstens faglige og uddannelsesmæssige fødekæde, som vi mangler nu,” siger hun.

Også i Århus er BGK fortid, fortæller billedkunstner Bodil Sohn, der var leder af uddannelsen, som kun nåede at eksistere et år.

“Det begyndte vældigt godt – men endte sørgeligt. I dag er der ikke nogen steder at gå hen for de unge i gymnasie­ alderen, der ønsker billedkunstnerisk undervisning på højt niveau. Den ansvarlige rådmand i Århus mener, at hvis der ikke kommer penge fra staten, kan kommunen ikke bære den økonomiske udgift for et BGK,” siger Bodil Sohn.

Samfundet taber Selvom lukningerne er ærgerlige for unge billedkunsttalenter rundt om i landet – og for de professionelle billedkunstnere, der har mistet vigtige jobmuligheder som undervisere på BGK’erne – så er det i sidste ende samfundet, der taber på, at BGK’erne svækkes, mener Statens Kunstråd, der for præcis et år siden beklagede Folketingspolitikernes beslutning om ikke at videreføre den statslige pulje til BGK: “BGK’erne har givet talentfulde unge over hele landet mulighed for at udvikle og at få udfordret deres talent af professionelle kunstnere. Lukker BGK’erne, risikerer vi at skade vækstlaget, samtidig med at vi ikke kan leve op til hensigten om at styrke kulturelt set fattigere områder,” sagde Mads Øvlisen, formand for Statens Kunstråd i den forbindelse.

Den vurdering genkendes ude i kommunerne idag: “Set ud fra et kunstnerisk synspunkt bliver Danmark fattigere for hver gang, vi amputerer kunstneriske udviklingsmuligheder,” siger f.eks. Anette Salvad, leder af Roskilde Kulturskole og administrativ leder for BGK Midt & Vest.

“Desuden forekommer det urimeligt, at unge med talent for billedkunst ikke har samme muligheder, som unge med talent for musik har på de Musikalske GrundKurser (MGK),” konstaterer hun.

Netop BGK Midt & Vest, der blev etableret som en tre-årig forsøgsuddannelse sidste år, er et godt eksempel på den synergi,­ BGK’erne skaber i lokalområdet: BGK Midt & Vest består i dag af tre afdelinger i henholdsvis Holbæk, Ringsted og Roskilde, og har over 30 elever, der undervises af professionelle billedkunstnere på regionens kunstinstitutioner og udstillingssteder.

Desuden samarbejder BGK Midt &­Vest med bl.a. de internationale gæste­kunstnere på SAIR (Sølyst International Artists in Residence, red.) og med de professionelle billedkunstnere på VAK (Vestjællands Arbejdende Kunstnerværksteder, red.).

Administrativt er uddannelsen for­an­kret i den såkaldte ‘Kulturregion Midt- og Vestsjælland’, der samler en lang række kulturelle og kunstneriske aktiviteter i regionen, og elever og lærere på BGK Midt & Vest bidrager med deres studieture, værkstedsbesøg, projekter og udstillinger til at skabe liv og nye fællesskaber på tværs af gamle grænser i den nye kulturregion, der blev til efter amternes nedlæggelse i forbindelse med kommunalreformen i 2007.

Men selvom BGK allerede i 2008 fik topkarakter i en uvildig evaluering, så ved Anette Salvad, at det bliver vanskeligt for BGK Midt & Vest at overleve efter 2011, når den treårige for-

10

Billedkunstneren nr. 4

2010

Både elever og det lokale kulturliv nyder godt af, at underviserne på BGK er professionelle billedkunstnere. Således samarbejdede kunstnergruppen STEREO METRIK TOTAL, der består af Thorgej Steen Hansen, Jon Stahn og Lars Heiberg, i efteråret med eleverne på BGK Holsterbro, samtidig med at de klargjorde en udstilling, der kan ses frem til 3. januar 2011 på Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet i byen.

Lars Heiberg: Installationsdetalje, ‘Match Race’, 2007. Pressefoto.

søgsperiode er overstået: “Min fornemmelse er desværre, at det bliver svært at få kommunalpolitisk opbakning nu, hvor statsstøtten er faldet væk,” siger hun.

Reddet på målstregen I Aalborg måtte lederen af BGK Nord, billedkunstner Bruno Kjær, sidste år i år se i øjnene, at Aalborgs kommunalpolitikere ikke kunne finansiere fortsæt­telsen af uddannelsen, hvis statstilskuddet forsvandt. Men han gav ikke op, og det lykkedes ham at finde en alternativ løsning: BGK Nord fik tilsagn fra Kulturaftale Nordjylland om, at den ville finde midler til at sikre, at de elever, der var optaget på BGK Nord i 2009, kunne gøre deres uddannelse færdig. Således fik BGK Nord tid til at finde en mere langsigtet løsning på økonomien, fortæller Bruno Kjær.

Og kort før denne udgave af Billedkunstneren gik i trykken, stod det klart, hvordan BGK Nord foreløbig kan fortsætte: BGK Nord overtages af Aalborg Kulturskole, der ligesom BGK Nord fra næste år holder til i Aalborgs nye kulturcentrum Nordkraft.

“At Aalborg Kulturskole overtager BGK Nord skaber nye muligheder på tværs af kunstarterne – og forhåbentlig kan det sikre BGK Nords overlevelse på længere sigt,” siger Bruno Kjær, der mener, at de kunstneriske uddannelser på højt niveau i landets yderområder ikke bare er vigtige for eleverne, men også for lokalområderne.

“Hvis Aalborg skal overleve som by, skal der være et kunstfagligt miljø. Og det er uddannelserne med til at understøtte,” siger han med henvisning til, at det er professionelle billedkunstnere, der underviser på BGK.

Midt- og Vestjylland viser vej Og mens nogle af landets kommunalpolitikere altså endnu ikke er nået dertil, så har kommunalpolitikerne i både Esbjerg og Holsterbro for længst indset, at det kan betale sig at investere i BGK.

De to jyske kommuner driver nemlig hver deres BGK helt uden statstilskud, med 100 procent kommunale midler. Hvordan er det ­lykkedes?

“Esbjergs kommunalpolitikere­ kan­ se, at BGK er en interessant samarbejdspartner,” fortæl­ler Johannes Wium Olsen, billed­kunst­afdelings­leder­­på Es­bjerg Kulturskole.

“Politikerne kan se, at talentudviklingen er effektiv, at uddannelsen har høj kvalitet, og at BGK profilerer kommunen på tværs af kommunegrænserne. BGK opfylder simpelthen en politisk dagsorden,” siger han.

Samme billede tegner billedkunstner Søren Taaning, leder af BGK Holsterbro, der fortæller, at BGK Holsterbro fortsætter, nu som del af Dansk Talentakademi i Holsterbro, der tilbyder i alt fem kunstneriske grundkurser.

Og netop det, at elever på BGK undervises af professionelle billedkunstnere, giver uddannelsen en helt afgørende kvalitet, mener han.

“Det vil være et stort tilbageslag for det samlede kunstfaglige miljø – ikke mindst uden for hovedstaden – hvis flere BGK’er lukker,” siger Søren Taaning.

“I Danmark har vi i modsætning til f.eks USA ikke haft tradition for, at billedkunstnere formidlede deres eget fag. Men med BGK opstod pludselig muligheden for at vise det potentiale, billedkunstnerne rummer, når de får mulighed for at bruge deres praksis i en undervisningssammenhæng. De unge, der vil arbejde praktisk med billedkunst, arkitektur og design, mister en meget vigtig mulighed, hvis BGK-skolerne forsvinder fra landkortet,” siger han.

“Bkf arbejder for, at både stat og kommuner påtager sig deres del af det økonomiske ansvar for at videreføre BilledKunstnerisk Grundkursus.”

‘Kunstpolitik til tiden’ Bkfs politiske program, 2010

Billedkunstneren nr. 4

2010

11

Alle på udstillingen får løn – undtagen kunstnerne To ud af tre kunstinstitutioner betaler ikke udstillingshonorar til kunstnerne udstillinger. Det viste en stikprøveundersøgelse, Bkf foretog i 2009. Her fortæller seks Bkf’ere om det udbredte ulønnede arbejde i udstillingslivet.

Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) Modtager du altid et honorar fra udstillingsarrangøren?

Nej. Jeg har faktisk aldrig modtaget et honorar i forbindelse med en udstilling. Hvis man er heldig, og udstillingsstedet er tilknyttet udstillingsvederlags­ord­ning­en, kan man få udstillingsvederlag. Men jeg har da prøvet, at jeg selv skulle gøre udstillingsstedet opmærksom på udstillingsvederlaget, før jeg fik det. Den seneste udstilling, jeg har lavet, har jeg arbejdet på i halvandet år. Dér får jeg desværre hverken honorar fra kunstinstitutionen, hvor udstillingen finder sted, eller produktionsstøtte fra Billedkunstudvalget i Statens Kunstråd. Men jeg får et udstillingsvederlag for de fem måneder, udstillingen varer, dvs. i alt 30.000 kr.

Indgår du altid skriftlige aftaler med udstillingsarrangøren i forbindelse med en udstilling?

Nej, ikke altid. Det afhænger bl.a. af udstillingsstedets størrelse.

Normen i kunstlivet er jo mundtlige aftaler. Men de senere år er det som om, der er kommet mere fokus – også fra udstillingsstedernes side – på at det er vigtigt at arbejde med skriftlige aftaler. Det ville være fantastisk, hvis man kunne få nogle faste regler om, at kunstner og udstillingssted altid skal skrive kontrakt, så man vidste, hvad man havde at holde sig til.

Et udstillingshonorar skal bl.a. sikre kunstneren betaling for den tid, han/hun bruger på f.eks. transport af værker, møder, planlægning, ophængning og dokumentation. Hvor mange arbejds­timer vil du anslå, du bruger på disse opgaver i forbindelse med en udstilling?

Det er svært at vide præcist, for jeg har aldrig talt det op. Men jeg bruger mange arbejdstimer på at skrive mails, holder møder, drøfte kataloget og planlægge alle mulige ting i forbindelse med en udstilling. Mellem fem og ti uger i alt, måske. Ulønnet. Dertil kommer så selve den tid, man bruger i atelieret på at skabe værkerne.

Har du tabt penge på at udstille?

Det har jeg nok. Men udstillinger er jo også et arbejde, man gør for sig selv som kunstner. www.cathrinerabendavidsen.com Fortsættes...

Cathrine Raben Davidsen

Emil Salto

Mille Kalsmose-Hjelmborg

Signe Guttormsen

Malene Landgreen

Peter Callesen

“Bkf insisterer på, at offentligt støttede kunstinstitutioner bør gå forrest og udøve ‘best practice’, når det gælder honorering af udstillende billedkunstnere. Det kan – og bør – få en afsmittende effekt på hele udstillings­ livet (…) Bkf arbejder for, at der udarbejdes en standardaftale for museer, udstillingshaller og andre statsstøttede udstillingssteder, hvor honorar for kunst­produktion indgår som et centralt punkt.”

‘Kunstpolitik til tiden’, Bkfs politiske program, 2010. Se i øvrigt Bkfs standardkontrakter og vejledende takster for kunstnerisk arbejde på www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 4

12

Malene Landgreen (f. 1962) Modtager du altid et honorar fra udstillingsarrangøren?

Nej, det gør jeg desværre ikke.

Indgår du altid skriftlige aftaler med udstillings­ arrangøren i forbindelse med en udstilling?

Udstillingsstedet udsteder gerne en udstillingsinvitation, der fungerer som udstillingsaftale, men der bliver sjældent lagt op til forhandling.

Udstillingsinvitationen skal først og fremmest bruges til videre ansøgning om økonomisk støtte til produktion af projektet i kunststyrelsen osv.

Et udstillingshonorar skal bl.a. sikre kunst­ neren betaling for den tid, han/hun bruger på f.eks. transport af værker, møder, planlægning, ophængning og dokumentation. Hvor mange arbejdstimer vil du anslå, du bruger på disse opgaver i forbindelse med en udstilling?

For de to seneste udstillingsprojekter brugte jeg omkring 300-600 arbejdstimer i proces/ start til færdigt udstillings­koncept. Derudover 150-ca.

600 arbejdstimer til opsætning.

Har du tabt penge på at udstille?

Jada, men alle projekter er jo forskellige. Det sidste store udstillingsprojekt jeg har gennemført, havde rimeligt store økonomiske omkostninger og konsekvenser. Jeg fik ingen produktionsstøtte hverken fra udstillingsstedet eller fra Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd. Museet havde mundtligt givet mig det indtryk, at det var en helt naturlig del af deres politik efterfølgende at erhverve et værk til deres permanente samling, men indkøbte ikke et værk som forventet, hvilket for min del kunne have været ligeså godt eller endda bedre end honorering.

Dette gav jeg udtryk for, da udstillingen sluttede, sammen med informationer om størrelsen på mit eget underskud (kr. 45.000, dokumenteret i udbetalt arbejdsløn til assistance i processen + rejseudgifter). Denne pris er udregnet uden nogen form for selvhonorering. I udstillingen indgik desuden en del malerier på lærred, der også er selvfinansierede.

Denne efterevaluering fra min side udløste dog en kompensation fra udstillingsstedet på 10.000 kroner, der faldt på et tørt sted.

Det skal pointeres, at udstillingsstedet betalte transport af værker samt opbygningen af udstillingen på stedet, inklusive mine assistenter. ­Alle har altså fået løn, undtagen mig.

Mit forrige udstillingsprojekt fik realistisk produktionsstøtte.

Sammen med stedets udstillingsbudget og i det samlede budget indgik også produktionsudgifter til et udstillingskatalog, hvilket kan betragtes som en form for honorering (mener jeg), da en del af denne produktion er til mig og mit eget brug. Jeg betalte dog selv for et større oplag. Jeg fik desuden et rimeligt udstillingshonorar, som jeg brugte til assistance i skabelsesprocessen, som buffer, samt på ekstra arbejdskraft for at få det hele til at klappe i opsætningen. www.malenelandgreen.dk

Emil Salto (f. 1968)

Signe Guttormsen (f. 1964)

Modtager du altid et honorar fra udstillingsarrangøren?

Modtager du altid et honorar fra udstillingsarrangøren?

Nej, oftest udstiller jeg uden at få honorar. På de seneste udstillinger, jeg har deltaget i, er det kun fra Kunsthallen Brandts, at der er faldet et honorar.

Indgår du altid skriftlige aftaler med udstillings­ arrangøren i forbindelse med en udstilling?

Ja. jeg indgår altid en skriftlig aftale med et udstillingssted, primært i forbindelse med at kunne ansøge om produktionsstøtte i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.

Et udstillingshonorar skal bl.a. sikre kunstneren betaling for den tid, han/hun bruger på f.eks. transport af værker, møder, planlægning, ophængning og dokumentation. Hvor mange arbejdstimer vil du anslå, du bruger på disse opgaver i forbindelse med en udstilling?

Jeg vil tro det i gennemsnit er 20-40 timer, hvor ophængningen er det mest tidskrævende.

Har du tabt penge på at udstille?

Ja, jeg har både tabt, gået i nul og tjent penge ved at udstille. www.salto.dk

2010

Jeg har modtaget udstillingsvederlag, men aldrig et egentligt udstillingshonorar, når jeg har udstillet herhjemme.

Indgår du altid skriftlige aftaler med udstillingsarrangøren i forbindelse med en udstilling?

Nej, det med skriftlige aftaler er meget forskelligt. I Tyskland, hvor jeg har boet i en årrække, forekommer det hyppigt, men er heller ikke altid tilfældet, men dog meget mere udbredt end i Danmark.

Et udstillingshonorar skal bl.a. sikre kunstneren betaling for den tid, han/hun bruger på f.eks. transport af værker, møder, planlægning, ophængning og dokumentation. Hvor mange arbejds­timer vil du anslå, du bruger på disse opgaver i forbindelse med en udstilling?

Umuligt at svare præcist på – det kommer helt an på hvilken type udstilling det er, og hvor god en kommunikation man har med udstillings­arrangøren. Mailkorrespondance og telefonsamtaler tager tid. Og det er ikke fordi, vi smalltalker, men det kan tage tid at komme ind på hinanden og sætte sig ind i baggrunden for hinandens ønsker. Selve forberedelserne til transporten, ophængningen og dokumentationen er jo håndværksarbejde, så det er nemmere at opgøre: Gennemsnitligt to dage til pakning, fire dage til installering + rejse, en dag til dokumentation.

Har du tabt penge på at udstille?

Det forekommer nogle gange, ja. Men oftere da jeg var ung. www.signeguttormsen.dk

Billedkunstneren nr. 4

2010

Mille Kalsmose-Hjelmborg (f. 1972) Modtager du altid et honorar fra udstillingsarrangøren?

Nej. Næsten aldrig. Nogle gange får jeg betaling igennem kuratoren på et givent udstillingsprojekt, hvis der da er råd til kunstnerhonorar.

Men oftest har jeg ingen indflydelse på den side af sagen. Derimod insisterer jeg altid på at få professionel betaling, når jeg udfører større kunstneriske arbejder i det offentlige rum. I de tilfælde henviser jeg altid til Bkfs vejledende takster og forbundets kontraktudkast. Det er som om, at mange opdragsgivere uden for kunstscenen – f.eks. uddannelsesinstitutioner og virksomheder – ser det som en selvfølge at betale kunstnerne. Måske fordi man uden for kunstscenen er vant til at samarbejde med mange forskellige professionelle udbydere, der selvfølgelig skal aflønnes ordentligt for det arbejde, de leverer. Det virker som om, virksomhederne ikke ser den store forskel på, om de betaler for en kunstnerisk udsmykning eller for at få lagt rør ind – begge fakturaer skal selvfølgelig betales! Mens min erfaring er, at kunstinstitutionerne desværre ikke med samme selvfølgelighed anerkender kunstnernes arbejde økonomisk.

Indgår du altid skriftlige aftaler med udstillings­arrangøren i forbin­ delse med en udstilling?

Ja og nej. Når jeg kører et projekt selv, insisterer jeg på det. Men andre gange stiller jeg ikke så mange krav, simpelthen fordi jeg er glad for at komme med i et godt udstillingsprojekt. At få en karriere som

Peter Callesen (f. 1967) Modtager du altid honorar fra udstillingsarrangøren?

Indenfor de seneste år har jeg faktisk fået honorar, når jeg har udstillet på offentligt støttede kunstinstitutioner. Jeg mener, det er urimeligt, når kunstnere forventes at tage til takke med at ‘få lov’ til at udstille deres værker. Honorar til udstillende kunstnere bør være en helt almindelig standardting. Om man får betaling eller ej for sin arbejdsindsats i forbindelse med en udstilling, bør ikke være noget, der afhænger af den enkelte kunstners personlige forhandlingsevner eller position.

Indgår du altid skriftlige aftaler med udstillingsarrangøren i forbindelse med en udstilling?

Ja, det er jeg er begyndt på.

Et udstillingshonorar skal bl.a. sikre kunstneren betaling for den tid, han/hun bruger på f.eks. transport af værker, møder, planlægning, ophængning og dokumentation. Hvor mange arbejds­timer vil du anslå, du bruger på disse opgaver i forbindelse med en udstilling?

Det er svært at sige generelt, men før man overhovedet kommer­så langt som til at have en udstilling klar, bruger man jo utroligt mange arbejdstimer på at holde møder med museets ansatte, planlægge selve udstillingen, medvirke til produktionen af udstillingskatalog mm. Alt dette er opgaver, som tager tid, og som kunstneren bør betales for at løse, ligesom f.eks. museets ansatte, katalogfotografer og andre involverede får løn.

Har du tabt penge på at udstille?

Ja, ofte, men det ligger nogle år tilbage nu. www.petercallesen.dk

13

kunstner bygger jo i høj grad på, hvad du kan vise frem på dit CV. Så man har heller ikke råd til at være for krævende, man vil jo gerne have, at ens arbejde bliver set!

I disse dage er jeg på vej til New Delhi for at kigge på et udstillingssted, hvor jeg skal udstille sammen med en gruppe danske og indiske billedkunstnere i 2012. Vi har arbejdet på projektet i tre år – men foreløbig ser det ikke ud til, at der bliver penge nok til at honorere os kunstnere. De penge, vi har ansøgt om i diverse puljer, går til transport af værker og til kuratorens løn. Så må vi så se, om der i sidste ende også bliver råd til at betale kunstnerne. Jeg er ikke stolt af det, men vi kunstnere er ikke selv gode til at håndhæve en ordentlig betalingspraksis i vores branche.

Derfor synes jeg, det er så vigtigt, at der findes et Bkf, der opstiller standardkrav, som man kan henvise til. Sådan at det i hvert fald på de offentligt støttede kunstinstitutioner bliver reglen snarere end undtagelsen, at der afsættes penge i budgettet til kunstnerhonorarer.

Har du selv tabt penge på at udstille?

Ja, da. Ofte! Det skete især i begyndelsen af min karriere, og det er måske også naturligt, at man som selvstændig skal investere i sin ‘virksomhed’ i begyndelsen for at få den i gang. Men det bør jo ikke være et vilkår, der varer hele arbejdslivet. Min oplevelse er, at det stort set kun er anerkendte navne i kunstlivet, der honoreres i forbindelse med udstillinger. For flertallet af kunstnere gælder, sådan som jeg oplever det, at man er heldig, hvis man får symbolsk betaling, der måske lige dækker de materialeudgifter, man har haft i forbindelse med en udstilling.

Et udstillingshonorar skal bl.a. sikre kunstneren betaling for den tid, han/hun bruger på f.eks. transport af værker, møder, planlægning, ophængning og dokumentation. Hvor mange arbejdstimer vil du anslå, du bruger på disse opgaver i forbindelse med en udstilling?

Svært at sige, men det er en del! Nogle gange uger eller måneder, andre gange drejer det sig om planlægningsforløb, der strækker sig over flere år. Tid, hvor man altså arbejder ulønnet.

Når det alligevel kan lade sig gøre for mig at leve som kunstner, handler det bl.a. om at bo billigt og skære ned på alle leveomkostninger. Tidligere har jeg virkelig levet på en sten, i dag går det godt, bl.a. fordi jeg laver en del udsmykningsprojekter i det offentlige rum, som aflønnes ordentligt. Desuden bor jeg i dag sammen med én, så nu har jeg rum til at vente på, at mine penge kommer ind. I mellemtiden dør jeg ikke af sult. www.millekalsmose.dk

Billedkunstneren nr. 4

14

2010

Kunstnernes egne projekter skaber liv Billedkunstneres selvorganiserede aktiviteter er oftest realiseret på ‘no budget’ og stærkt engagement. Men kunstner­drevne projekter og udstillingssteder spiller en afgørende rolle for udviklingen af kunstscenen som sådan, ligesom de bidrager positivt til lokalsamfundet. Derfor bør de have langt bedre økonomiske vilkår, mener Billedkunstnernes Forbund.

Her er tre aktuelle eksempler.

Maibritt Pedersen og Miriam Katz

Mange billedkunstnere har de senere år på forskellig vis beskæftiget sig med at samle brikkerne til kunstnernes egen kunsthistorie, både herhjemme og i udlandet. Fælles for projekterne er et ønske om at skabe opmærksomhed om hidtil oversete aspekter af kunsthistorien.

Et sådant projekt er Foreningen til Bevarelse af Astrid Noacks Atelier, der arbejder for at bevare billedhuggeren Astrid Noacks atelier i Rådmandsgade i København, samt for på sigt skabe lokalt kulturliv i bygningerne.

Foreningen er stiftet på initiativ af billedkunstnerne Kirsten Dufour og Finn Thybo Andersen i kunstnergruppen YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau) og består i dag af en gruppe frivillige kunstnere, arkitekter, historikere, lokale beboere m.fl..

Omdrejningspunktet for foreningens virke er billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954), der havde atelier i baggården ved Rådmandsgade 34 på Nørrebro i årene 1936-50.

Astrid Noack boede i atelieret og var i sit kunstneriske virke tæt knyttet til baggårdens erhvervsdrivende og familier. Hendes tilhørsforhold til lokalmiljøet er dog sjældent belyst i den eksisterende litteratur. I stedet fokuseres fortrinsvist på Noacks ensomme kamp med materialet, samtidens manglende anerkendelse af hendes arbejde samt på det faktum, at hun var kvinde i en mandsdomineret kunstverden.

Foreningen til Bevarelse af Astrid Noacks Atelier ønsker derfor at sætte fokus på, at Astrid Noacks liv i baggården både er en vigtig del af hendes kunstneriske virke og af kvarterets historie – og derfor udgør en ressource for udvikling af lokalområdet.

En tidslomme På den første udstilling, foreningen afholdt, kunne man således bl.a. opleve videointerviews med en række personer, der som børn og unge stod model for Noack i atelieret, ligesom man

kunne se hidtil ukendte billeder af Astrid Noack i atelieret. Desuden viste udstillingsarrangørerne – for at understrege størrelsesforholdet i det lille atelier, hvor så mange store værker er blevet skabt – en fotostat i formatet 1:1 af Astrid Noack, arbejdende på sin statue af Anna Ancher.

Udstillingen med titlen ‘Astrid Noack Tilbage’ løb af stablen i efteråret, men kan stadig opleves efter aftale, se hjemmesiden: www.astrid-noack.dk Foreningen arbejder desuden for at sikre de fysiske rammer omkring atelieret for eftertiden, fordi baggården i Rådmandsgade udgør en tidslomme, der illustrerer, hvordan livet formede sig på Nørrebro i perioden omkring 2. Verdenskrig. Stedet er en af de sidste bymæssige helheder, der udtrykker bydelens oprindelige arbejderkultur.

Foreløbig har foreningen restaureret atelierets grundform og opsat en mindeplade på bygningen. Men målet er at kunne bruge atelieret og de omkringliggende bygninger til at skabe et lokalt kulturliv efter inspiration fra lignende miljøer i Houston og Chicago.

Uvis fremtid Sidste år fik Foreningen Astrid Noacks Atelier præmieret et projektforslag i Statens Kunstfonds Open Call, og dette gav dem mulighed for at arbejde videre med modeller for det fremtidige arbejde. Tanken er, at områdets nuværende lokaliteter, der blandt andet tæller et brandhærget forhus, autoværksteder og øvelokaler for musikere, skal smelte sammen med nye initiativer såsom en café og et artist-in residency program.

Men endnu er projektets fremtid usikker pga. manglende økonomi, fortæller Finn Thybo Andersen og Kirsten Dufour.

Lige nu søges om midler i Statens Kunstråd, men foreningen håber via lokalrådet og med ejerens medvirken at få matriklen

Billedkunstneren nr. 4

2010

15

Kunsthistorie og lokalkultur mødes i en baggård på ydre Nørrebro. Foto: Foreningen til Bevarelse af Astrid Noacks Atelier.

godkendt som område for kreative erhverv i kommuneplanen, for derved at søge området sikret som kulturarv.

Desuden vil foreningen ansøge Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg om midler til at udarbejde skitser og handlingsplan for renovering af både forhuset og bygninger i baggården, således at bygningerne bliver anvendelige til foreningens formål.

Alle de aktiviteter, projektet består af, har inspiration i Astrid Noacks liv: Hendes kærlighed til børn ligger til grund for tanken om at skabe en billedskole for områdets børn og unge i atelierets lokaler. Hendes gæstfrihed og de jævnlige besøg, hun havde af kunstnere fra udlandet, samt hendes politiske engagement, er udgangspunkt for ideen om at benytte det samme værelse i forhuset, hun plejede at leje til sine gæster, til besøgende internationale kunstnere.

Kunstnerne og de lokale For Foreningen til Bevarelse af Astrid Noacks Atelier er det vigtigt, at projektet vokser langsomt frem fra lokalkulturen. Derfor udvikles projektet i tæt i samarbejde med andre lokale kræfter og institutioner for at sikre forankring og medejerskab i det lokale miljø.

En af de institutioner, foreningen har involveret, er Rådmandsgades Fritidshjem, og her er leder Carsten Hansen glad for samarbejdet.

“Rigtig mange projekter, der laves herude, dør ud, fordi de ikke forankres i lokalmiljøet. Vi har en meget blandet børne- og ungesammensætning, som i høj grad opsøger det, de kender i forvejen. Derfor skal de unge introduceres for kulturtilbud af folk, de kender,” siger han.

Det springende punkt for projektets videre udvikling er nu, hvorvidt man kan få bygningernes ejer, fredningsmyndighederne, lokalkulturelle aktører og offentlige interesser til at spille sammen.

Men under alle omstændigheder er billedkunstnerne Finn Thybo Andersen og Kirsten Dufour glade for, at det er lykkedes at sætte fokus på en anderledes fortælling om kultur på Ydre Nørrebro, og at lokalt interesserede kræfter har samlet sig om projektet.

“Arbejdet for at bevare Astrid Noacks atelier viser, at man med udgangspunkt i kunsthistorien kan skabe dialog om, hvordan man får ny lokalkultur til at blomstre op – med udgangspunkt i den, der tidligere har eksisteret,” siger Finn Thybo Andersen.

Og – kunne man tilføje: Eksemplet viser også, at billedkunstnere har en væsentlig rolle at spille som dynamoer i processen.

Fotostaten i baggrunden af atelieret viser Astrid Noack i arbejdet med sin statue af Anna Ancher. Foto: Susanne Mertz.

Billedkunstneren nr. 4

16

2010

Da kunsten kom til indkøbscentret Uafhængigt af hinanden har to forskellige grupper af billedkunstnere set muligheder i en konkursramt, halvtom shoppingarkade på Vesterbro i København. Det resulterede dels i et kunstnerdrevet udstillingssted, dels i et midlertidigt udstillingsprojekt, hvor ni billedkunstnere i løbet af ti oktober­­dage omskabte indkøbscentret til kunsthal.

Billedkunstner Bent Hedeby Sørensen har boet 20 år på Vesterbro og går ofte igennem den delvist forladte shoppingarkade mellem Matthæusgade og Vesterbrogade.

Og mens andre Vesterbro borgere måske nøjedes med at registrere det begyndende forfald, de halvtomme butikskorridorer og den trøstesløse stemning, der efterhånden havde fået overtaget i den tidligere Ældresagen-arkade, så fik Bent Hedeby en idé: “Jeg tænke, at det ville være spændende at lade kunsten flytte ind her, hvor folk slet ikke forventer at få en kunstnerisk oplevelse,” fortæller han Billedkunstneren.

Som tænkt, så gjort. Bent Hedeby Sørensen samlede otte kolleger om projektet, og sammen forvandlede kunstnerne indkøbscentret til midlertidig kunsthal under titlen ‘DET? flytter ind’ i løbet af ti dage i oktober måned.

Med udstillingen, der omfattede både skulptur, maleri, video, foto og installation, ønskede kunstnerne også at give et anderledes bud på, hvordan en fremtidig kunsthal i København kan se ud.

“Tit er det jo sådan, at der bruges mange penge på mursten, når man bygger kunstinstitutioner, i stedet for at prioritere selve indholdet, altså kunsten, økonomisk. Vi er glade for, at der for tiden er stærke kræfter i gang med at realisere en ambitiøs kunsthal i København, men med vores projekt ville vi vise, at kunsten ikke kun behøver dyre prestigebyggerier.

Der ligger interessante muligheder i at vise nutidig kunst på steder, hvor folk kommer til hverdag, og i det hele taget er det vigtig at afprøve nye udstillingsformer. Det ene udelukker ikke det andet,” siger Bent Hedeby Sørensen.

Han kontaktede indkøbscentrets ejere, der gav kunstnerne lov at låne lokalerne vederlagsfrit, og udstillingen ‘DET? flytter ind’ blev fint besøgt i de ti dage, den varede. Udstillingen blev realiseret på et minimalt budget og uden tilskud, men med masser af goodwill hos de involverede kunstnere, der også selv fungerede som udstillingskustoder.

“For os var det spændende at komme i kontakt med et publikum, der normalt ikke kommer på de etablerede udstillingssteder. De forbipasserende ‘udstillingsgæster’ spurgte nysgerrigt ind til værkerne, og vi kunne se, at kunsten gav folk nogle fine, uventede oplevelser,” fortæller han, der selv bl.a. har udstillet i en årrække med kunstnersammenslutningen PRO, og på kunstinstitutioner som KunstCentret Silkeborg Bad og Sophienholm.

Bent Hedeby og hans kolleger undersøger nu mulighederne for at finder andre alternative udstillingssteder rundt om i ­landet.

“Billedkunstneres kompetencer bør i højere grad inddrages på institutionerne, ligesom kunstnernes egne udstillingsformer bør sikres bedre betingelser.”

‘Kunstpolitik til tiden’ Bkfs politiske program, 2010

Scener fra ‘DET? flytter ind’, efterårets midlertidige udstillingseksperiment i en vesterbrosk indkøbsarkade. Fotos: Bent Hedeby Sørensen.

“Der sker noget særligt, når noget så formålsløst som kunst flytter ind i en arkitektonisk ramme, der som her udelukkende er designet til salg af varer. Sammenstød skaber nye betydninger, både for kunstnerne og for publikum. Det vil vi gerne fortsætte med at undersøge og eksperimentere med i andre sammenhænge,” siger han.

Kunstens træningscenter Bent Hedeby Sørensens kunstneriske projekt i arkaden er overstået for denne gang, men kunsten er stadig i høj grad til stede i det vesterbroske indkøbscenter.

Shoppingarkaden, der er døbt Toves Galleri efter bydelens berømte digter, lægger nemlig også lokaler til et nyt kunstnerdrevet udstillingssted, der har lånt både navn og grafisk identitet fra indkøbsarkaden. Således hedder det nye udstillingssted Toves Galleri – dog med en ekstra undertitel på engelsk, inspireret af det nærliggende fittnesscenter – Vesterbro Contemporary Workout Space.

“Med workout space mener vi, at stedet er et træningscenter eller øvelokale – både for kunstnerne og for publikum, der får nogle anderledes kunstoplevelser her, end man gør på kommercielle gallerier,” fortæller billedkunsteren Pind, der er idémanden bag projektet.

Udstillingerne i Toves Galleri tager udgangspunkt i de deltag­ende kunstneres tidligere produktion. For øjeblikket omfatter galleriets ‘lager’ mellem 70 og 100 værker, der er hentet frem fra kunstnerværksteder rundt omkring i København. Princippet i Toves Galleri er, at de 20 tilknyttede kunstnere – der alle tilhører den yngre generation af samtidskunst-

Billedkunstneren nr. 4

2010

17

Video, foto, maleri, installation og skulptur fyldte indkøbsarkaden og gav forbipasserende en uventet kunstnerisk oplevelse. Foto: Bent Hedeby Sørensen.

nere – på skift plukker fra lageret, bruger hinandens værker og kuraterer de skiftende udstillinger.

Udstillingerne i Toves Galleri skifter ikke på faste datoer, men forandrer sig løbende alt efter, hvad kunstnerne selv synes, er mest interessant at præsentere for omverdenen.

“Vi viser ikke færdige resultater, men lægger kunsten åbent frem. Det giver os et frirum at eksperimentere i. Og samtidig får vi mulighed for at opdage nye vinkler både på egne og andres arbejde,” siger Pind, der tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006 og selv tidligere har udstillet på bl.a.

Gallerie Mikael Andersen i Bredgade og på Overgaden – Institut for Samtidskunst.

En vigtig pointe med Toves Galleri er, fortæller Pind, at der ikke er krav om, at værkerne skal være perfekte for at blive udstillet: “Stedet er åbent for værker, som kunstnerne selv er i tvivl om, eller som stadig er undervejs. Selvom det er muligt at købe værker her, så driver vi stedet som et ikke-kommercielt udstillingssted. På den måde er vi frie til at afprøve nye idéer,” siger han og tilføjer: “Kunstnerdrevne steder er nødven-

Kunstnere tilknyttede Toves Galleri | Søren Assenholt, Anders Boyen, Jacob Borges, Ismar Cirkinagic, Emil Westman Hertz,Honza Hoeck, Uffe Holm, Ulla Hvejsel, Marie Kølbæk Iversen, Christian Jeppsson, Jacob Jessen, Emil Lykkegaard, Lui Mokrzycki, Rasmus Høj Mygind, Rolf Nowotny, Olof Olsson, Pind, Stefan Rotvit, Jakob Rød, Tove Storch, Kristoffer Ørum.

dige for udviklingen i hele udstillingslivet. Kunsten har brug for åbne rum for at finde nye veje.”

Toves Galleri danner også ramme for tilbagevendende kulturelle og kunstneriske arrangementer. Således kunne man f.eks. en tilfældig fredag i oktober opleve det svenske-amerikanske band Estrogin give et par numre, hvorefter billedkunstneren/ forfatteren Tomas Lagermand Lundme arrangerede simultanoplæsning med ferniseringsgæsterne, og billedkunstneren Ulla Hvejsel talte under overskriften ‘Finans­ og følelser’ om det frie marked, hvide bjørne og broder­skab. Ind imellem lagde alle 50-70 ferniseringsgæster sig ned og medvirkede i en yogainspireret kunstnerisk performance.

Det er således ganske uforudsigeligt, hvad der sker i samtidskunstens åbne øvelokale i indkøbscentret på Vesterbro – men man kan følge med i det hele via hjemmesiden: www.tovesgalleri.net

Deltagende kunstnere i DET? flytter ind | Nina Maria Kleivan, Natalie Mégard, Kim Wendt, Jacob Tækker, Hans Pauli Olsen, Hjördis Haack, Marianne Jørgensen, Melou Vanggaard, Bent Hedeby Sørensen.

18

Billedkunstneren nr. 4

2010

Kunst i uddannelserne er en investering i fremtiden Maj Carboni og Mik Aidt

Fem timers kunst og kultur af høj kva- Børn og unge bør have på trods af høje udgifter til skolesystelitet til alle børn og unge hver uge, indmet, ligger middelmådigt placeret i mindst fem timers kunstne­ PISA-undersøgelserne. til de er 20 år. Sådan lyder anbefalingen fra den australske professor Anne risk undervisning om ugen.

“Et af problemerne i Danmark er, at Bamford: der er forholdsvis meget undervisning i Det ruster dem til at hånd­ “Forskning fra flere lande viser, at kreative fag, når eleverne er små, men kunst og kultur både er afgørende for, tere de udfordringer, de mø­ ikke så meget senere hen. De lande, hvordan børn og unge klarer sig i skoder har investeret meget i de kreative der på fremtidens arbejds­ len og hvordan det går dem senere i fag, har kun få elever, der kommer ud livet,” sagde Anne Bamford tidligere i marked, viser udenlandsk af grundskolen uden de nødvendige år, da hun holdt oplæg på Danmarks forskning. Sådan lyder bud­ færdigheder til at tage en ungdomsudBilledkunstlæreres store konference dannelse. I Danmark er det derimod ‘Billed­kunst som uddannelses- og dan- skabet fra en af verdens fø­ halvdelen af eleverne, der ikke får de nelsesfag’ på Christiansborg. Oplægget rende forskere på området. nødvendige færdigheder i grundskolen. blev holdt via en videoforbindelse fra Hvis I vil gøre det bedre og ikke komme London, da den australske professor, endnu længere ned på rang­listen, skal I der pt. er ansat ved University of the Arts i London, var forhinsatse på mere kunst og kultur i undervisningen,” sagde Anne dret i at nå til København pga. den islandske vulkan-askesky, Bamford på konferencen. der på det tidspunkt blokerede flytrafikken i Europa.

Anne Bamfords forskning viser, at skoler, der har et stort ud“Det er ikke alle, der får nok kunst med i bagagen hjemmebud af kunst og kultur, formår at modvirke de mangler, som fra. Derfor mener jeg, at det bør være det offentliges ansvar at elever fra kunstfattige baggrunde har. sørge for, alle børn og unge modtager kunstnerisk undervisKompetencer til fremtiden ning hele vejen op igennem skoleforløbet. Det er nemlig det, I fremtiden bliver forskellen mellem ‘kunst-rige’ og ‘kunstder skal sikre økonomien fremover,” sagde Anne Bamford. fattige’ sandsynligvis endnu større. Anne Bamford pegede Kunst forbedrer skoleresultater nemlig på, at der i endnu højere grad bliver brug for kreative Anne Bamford er tidligere blevet hyret af Statens Kunstråd til kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelser viat se den danske folkeskole efter i sømmene, ligesom hun har ser f.eks., at modebranchen i 2013 vil være den industri, der stået i spidsen for en UNESCO-undersøgelse, som blandt andet ansætter flest folk i England, mens den økonomiske vækst i de viste, at flere af de lande, som ligger i top i PISA-undersøgelserkreative erhverv som sådan vil overhale resten af samfundsne, prioriterer de kreative fag højt. økonomien med fire procent.

De lande, hvor skolerne har masser af kunst på skemaet, klaAnne Bamford henviste også til en undersøgelse fra The rer eleverne sig nemlig også bedst i både matematik, læsning European Internet Foundation, der konkluderer, at de tre og naturfag. ­vigtigste kompetencer, som arbejdsgiverne i fremtiden vil efAnne Bamford mener, at det manglende udbud af kunstfag terspørge, er kommunikationsevner, samarbejdsevner og selvi den danske folkeskole delvist kan forklare, hvorfor Danmark, tillid.

Billedkunstneren nr. 4

2010

19

Med bind for øjnene. Danske børn og unge risikerer at blive billed­blinde, hvis ikke billedkunsten styrkes i uddannelserne. I forbindelse med en konference, arrangeret af Danmarks Billedkunstlærere tidligere i år, dirigerede kunstneren ­Colonel (Thierry Geoffroy) deltagerne i en fælles performance i protest mod de senere års nedprioritering af billedkunstundervisningen. Foto: Heine Sand Kristensen, Danmarks Billedkunstlærere.

Hun tilføjede, at forskningen viser, at kunstundervisning i skolen giver eleverne stærke kompetencer i netop kommunikation og samarbejde – altså to ud af tre af de vigtigste kompetencer at have på fremtidens arbejdsmarked.

Afgørende for Danmark De unges kreative kompetencer er også afgørende for Danmarks fremtid, understregede Bamford. Hvor man tidligere har målt et lands succes på, hvilke varer, det producerede, er man nu i højere grad gået over til at måle landene på graden af innovation.

Det kan man for eksempel følge med i på European Index of Innovation, som undersøger faktorer som ‘menneskelig kapital’, ‘åbenhed’, ‘mangfoldighed’ og ‘kulturel aktivitet’ – herunder hvor mange timers undervisning i kunst og kultur, der er

USA: Kunst giver forspring | Et amerikansk forskningsprojekt (Catterall, 2009) har vist, at der efter en ti-årig periode er stor forskel på de børn og unge, som er rige på kunst og kultur og dem, der ikke er. Langt flere af de unge med en høj ‘kulturel kapital’ starter på en videregående uddannelse, flere laver frivilligt arbejde, stemmer til valg og har stærke venskaber set i forhold til unge, der er fattige på kunst og kultur. Og med tiden bliver effekten kun større: De kulturfattige har fem gange så høj risiko for at være afhængige af sociale ydelser som de borgere, der er rige på kunst og kultur. I disse resultater ER der taget højde for, at lave sociale klasser har en tendens til at bruge mindre tid på kunst og kultur end de højere socialklasser.

Kilde: Catterall, 2009, USA.

James Catterall er professor i uddannelsespolitik ved University of California, Los Angeles. Han har bl.a. skrevet bogen ‘Doing Well and Doing Good by Doing Art: The Effects of Education in the Visual and Performing Arts on the Achievements and Values of Young Adults, som kan findes på www.amazon.com, hvor man kan læse uddrag af bogen.

i skolerne, samt hvor mange kunstskoler, der findes i et land.

Danmark ligger i øjeblikket på en femteplads, men hvis vi skal beholde den position, er et vedvarende fokus på kunst og kultur i uddannelsen nødvendigt, mente Bamford.

“I er allerede bag Finland and Sverige,” drillede hun.

Malta og Island er forbilleder Som et eksempel på frugten af investeringer i kunstuddannelse pegede Anne Bamford på Malta. I år 2000 indførte Malta et skoleskema med fokus på boglige fag. Da det viste sig at have en meget negativ effekt på kreativiteten, sadlede man om allerede året efter og indførte i 2002 et helt nyt skema med fokus på kreative fag. Blandt andet skal alle skoler have en nøgleperson med ansvar for, at skolen arbejder kreativt. Derefter er Malta galopperet op af innovationsindekset.

Anne Bamford nævnte også Island, der som følge af den økonomiske kollaps valgte at satse endnu mere på kunst og kultur ud fra den overbevisning, at det er det, som kan bringe dem ud af krisen.

“Kunst og kultur har enorm betydning for det liv, vi lever.

Det budskab håber jeg vil sprede sig som askeskyen,” afsluttede Anne Bamford, før videoforbindelsen til London blev slukket igen.

Læs mere om oplæggene på Danmarks Billedkunstlæreres konference på www.billedkultur.dk

“Danske børn og unge møder ikke nær så megen billedkunst i løbet af deres skolegang som deres svenske, norske og finske jævn­aldrende. Det er uholdbart – og hænger slet ikke sammen med de erklærede politiske målsætninger om, at Danmark skal satse på sit kreative potentiale for at klare konkurrencen i det globale vidensamfund.”‘ Kunstpolitik til tiden’ Bkfs politiske program

Billedkunstneren nr. 4

20

2010

Barselsregler klemmer kunstnere Billedkunstner Nanna Starck var på vej på barsel, da hun fik en ubehagelig overraskelse: “Jeg troede, at jeg havde samme ret som alle andre til at få barsels­dagpenge,” siger hun. Men det har hun ikke. Billed­kunst­nernes Forbund arbejder for, at gravide og barslende billedkunstnere ligestilles med andre faggrupper, når det gælder optjeningen af retten til barsel­s­dagpenge.

Miriam Katz

Tænk dig om en ekstra gang, hvis du er kunstner og længes efter at få børn.

Sådan kunne det kedelige, men kontante råd lyde til billedkunstnere, der drømmer om babypludren og børnekram.

For som billedkunstner har du ikke samme mulighed som andre beskæftigede for at gå på barselsorlov med kommunale barselsdagpenge i ryggen.

Det måtte billedkunstner Nanna Starck sande, da hun for et år siden begyndte at planlægge sin barselsorlov.

“Jeg kontaktede både Borgerservice og Økonomistyrelsen, men fik uklare svar på, hvad jeg egentlig var berettiget til. Det kom bag på mig, for jeg troede, det var en selvfølge, at jeg kunne få barselsdagpenge fra kommunen som alle andre,”­siger hun.

Derfor kontaktede hun Billedkunstnernes Forbund, hvor jurist og forretningsfø”For billedkunstnere med rer Klaus Pedersen løbende lønmodtagerstatus er der rådgiver medlemmer om behov for en opblødning barselsdagpenge og orlov. af de særlige beskæftiHan møder mange medgelses- og indkomstkrav, lemmer, der ligesom Nanna som knytter sig til barStarck farer vild i reglerne. selsordningen, idet disse “Barselsreglerne er simpelthen ikke er gearede til krav ikke i tilstrækkeligt vilkårene på det kunstneomfang tager hensyn til riske arbejdsmarked. Det blandede indkomster og gælder ikke bare for bilsvingende indtægter. For ledkunstnere men også for billedkunstnere med status f.eks.skuespillere og musisom enkeltmandsvirksomkere, at de ikke har samme hed er der behov for, at der barselsvilkår som alle andre oprettes en særlig barselsbeskæftigede,” siger han.

fond, eller at enkeltmandsvirksomhederne tilknyttes den allerede eksisterende barselsfond på det private arbejdsmarked.”

‘Kunstpolitik til tiden’, Bkfs politiske program, 2010.

tægter f.eks. både stamme fra midlertidige ansættelser som lønmodtager, fra diverse kunstøttelegater og fra værksalg i egen selvstændig virksomhed.

Dette økonomiske patchworktæppe kan være vanskeligt nok at få til at hænge sammen for den enkelte til hverdag, men når man bliver gravid og får børn, bliver det for alvor svært at få regnestykket til at gå op. Det skyldes bl.a. den måde, reglerne om barselsdagpenge er skruet sammen på: For at få ret til barselsdagpenge, skal man have været beskæftiget i 120 timer de seneste 13 uger før barselsorlovens begyndelse. Men når kommunen tæller disse 120 timer op, tælles enten arbejdstimerne som lønmodtager eller arbejdstimerne som selvstændig. De to typer af indtægter/arbejdstimer kan ikke lægges sammen. Desuden tæller legater og anden kunststøtte slet ikke med i opgørelsen over den beskæftigelse, der ligger til grund for, om man har ret til at få barselsdagpenge.

Det betyder, at mange kunstnere får svært ved at opfylde beskæftigelseskravet og derfor ikke får barselsdagpenge, selvom de reelt har arbejdet fuld tid op til barselsorloven. Det er både urimeligt og utidssvarende, mener Bkf. “Tusinder af danskere er i dag – ligesom kunstnerne – beskæftigede på det såkaldt ‘tredje arbejdsmarked’, hvor man har mange forskellige ansættelsesforhold og blandede indtægtskilder som både deltids lønmodtager, selvstændig og legatmodtager. Det virker helt urimeligt, at barselsreglerne ikke tager højde for, hvordan arbejdsmarkedet reelt ser ud idag,” siger Klaus Pedersen.

Mange af de kunstnere, der kommer i klemme i barselsreglerne, ender med at stå helt uden indtægt i den periode, de er nødt til at være hjemme med deres nyfødte barn.

“Det er helt uacceptabelt at velfærdsrettighederne ikke omfatter alle faggrupper, også kunstnere,” siger Klaus Pedersen.

Utidssvarende regler

Nye muligheder

Problemet er, at mange kunstnere pendler mellem forskellige typer indtægter og ansættelsesforhold. I løbet af et enkelt indkomstår kan en billedkunstners ind-

Men hvis man er i stand til at opfylde det føromtalte beskæftigelseskrav, har man de senere år fået nye og bedre muligheder for at gå på barselsorlov.

Det er en konsekvens af etableringen af barselsfonden barsel.dk, der sikrer alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked løn under barsel.

Billedkunstneren nr. 4

2010

21

Barselsdagpenge for alle?

Hvis man opfylder kravet om at have været beskæftiget i mindst 120 timer i 13 uger før barselsorlovens begyndelse, har man ret til kommunale barselsdagpenge, uanset om man er medlem af en a-kasse eller ej.

Mange kunstnere kan ikke opfylde beskæftigelseskravet, fordi de skiftevis arbejder som lønmodtagere og som selvstændige, og de 120 timer opgøres som enten lønmod­ tagertimer eller selvstændigtimer.

Desuden tæller kunststøttelegater ikke med i opgørelsen over de indtægter og arbejdstimer, der danner basis for at få barselsdagpenge.

Den højeste barselsdagpengesats er pt. 3.760 kr./uge (2010).

Ny mulighed for barslende kunstnere: Barselsansættelse Barselsfonden Barsel.dk blev oprettet i 2006 og sikrer, at alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked kan få løn under barsel.

Ordningen giver også mulighed for, at freelancere – heriblandt kunstnere – kan få løn under barsel. Det kan ske i form af en såkaldt barselsansættelse.

Lige vilkår ved puslebordet? Nanna Starck måtte sande, at det ikke var så ligetil at gå på barselsorlov som billedkunstner. Foto: Bkf.

Og det er ikke kun fastansatte lønmodtagere, men også freelancere – og dermed kunstnere – der kan benytte sig af barsel.dk.

Det er nemlig lykkedes Dansk Journalisforbund, der organiserer mange freelancere, at få godkendt såkaldte barsel­ sansættelser af freelancere via ordningen barsel.dk. Det betyder, at arbejdsgivere kan ansætte barslende freelancere – heriblandt kunstnere – og få refunderet stort set hele lønnen via barsel.dk-ordningen.

På den måde koster det næsten intet for arbejdsgiverne at sikre freelancere løn i barselsperioden. Denne midlertidige løsningsmodel for freelancere – og heriblandt altså også kunstnere – tager afsæt i, at der allerede eksisterer et samarbejde/ en freelanceansættelse hos en given arbejdsgiver, der så kan indvilge i at ansætte kunstneren i barselsperioden.

Det blev løsningen for Nanna Starck, der efter rådgivning hos Bkfs jurist Klaus Pedersen kunne fortælle en af sine samarbejdspartnere om muligheden for at få refunderet lønnen til barslende billedkunstnere via barsel.dk.

Efterfølgende blev hun ansat i virksomheden, og hun kunne således gå på barselsorlov med fuld løn i marts i år. I dag er hendes søn Pontus 9 måneder gammel og tumler glad rundt på gulvet i lejligheden på Nørrebro i København.

“Det betyder jo, at min og min families økonomi hænger sammen, selvom jeg er på barsel. Så jeg er rigtig glad for, at jeg kontaktede Bkf og opdagedede de nye muligheder,” siger hun.

En barselsansættelse er, hvis en arbejdsgiver er villig til at ansætte én i barselsperioden mod at få lønnen refunderet af barselsfonden Barsel.dk. Arbejdsgiverne har stort set ingen ekstra udgift ved at ansætte en kunstner på denne ordning.

Denne midlertidige løsningsmodel tager afsæt i, at der allerede eksisterer et samarbejde/en freelanceansættelse hos en given arbejdsgiver, der så kan indvilge i at ansætte kunstneren i barselsperioden.

Det er også en forudsætning, at man er berettiget til barselsdagpenge, det vil bl.a. sige, at man opfylder kravet om at have været beskæftiget i mindst 120 timer i 13 uger før orlovens begyndelse.

Den løn, der udløser den maksimale refusion til arbejdsgiveren via ordningen, er pt. 24.588,21 kr./mdr. + 12,5% i feriepenge.

Familiestyrelsen har godkendt, at det er lovligt at ansætte freelancere i en virksomhed, de tidligere har været tilknyttet og dermed opnå fuld barselsrefusion.

Foreløbig har en lille håndfuld Bkf’ere været på ordningen, ligesom bl.a. et større antal medlemmer af Dansk Skuespillerforbund.

Læs mere på www.barsel.dk – og kontakt Bkfs jurist Klaus Pedersen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder for at komme på ordningen.

Billedkunstneren nr. 4

22

Kontinuitet & forandring På generalforsamlingen d. 6 november­vedtog generalforsamlingen Bkfs langsigtede kunstpolitiske program Kunstpolitik til tiden. Med vedtag­elsen af programmet har Bkf nu et stærkt grundlag for bestyrelsen og regionernes fagpolitiske arbejde.

Nanna Gro Henningsen formand, Bkf

‘Kunstpolitik til tiden’ er blevet til over to bestyrelsesseminarer, med inddragelse af Bkfs regionsrepræsentanter og med fortsatte diskussioner i bestyrelsen.

Som afgående formand er det en stor glæde at have været med til at lægge sidste hånd på programmet – og at kunne byde Bjarne Werner Sørensen velkommen som ny formand med et solidt arbejdsredskab for det kommende fagpolitiske arbejde. ‘Kunstpolitik til tiden’ skal ses som et levende dokument, der giver et solidt kunstpolitisk udgangspunkt, men som også i lyset af kulturpolitikkens mange lunefulde skift løbende skal kunne revideres, så det svarer til samtidens udfordringer. Billedkunstnernes Forbund står i dag som vores centrale fagpolitiske organisation, og netop nu, hvor kunststøtten står til fornyet debat, er det en stor styrke, at vi som forbund kan stå samlet om et fælles blik på kunst- og kultur­politikken.

Hvis jeg skal gøre status over de ni år, jeg har været aktiv i Bkf ’s bestyrelse, så har det været en tid med store positive forandringer i forbundet. Der har været en kontinuitet i de målsætninger for Bkf, som blev sat af de to tidligere formænd Morten Skriver og Cai Ulrich von Platen – en målsætning om at professionalisere forbundet, sekretariatet og det fagpolitiske arbejde. Omstruktureringen af sekretariatet har resulteret i en velfungerende base for det politiske arbejde, der betyder, at vi i dag kan reagere hurtigere og mere effektivt på de politiske udfordringer, vi står overfor.

I det store kompetente arbejde som sekretariatet løfter, ligger der også en

2010

udtalt at: “det er på tide at modernisere kunststøttesystemet og få set hele det samlede kludetæppe af ordninger og støtteorganer igennem.”

Kulturminister Per Stig Møller (K) har efterfølgende nedsat et udvalg, hvis opgave er at udrede kunststøttesystemet.

Udvalget får Lars Liebst som formand og kommisoriet betinger, at udvalget skal gå i dialog med kunstlivet og dets organi­sationer.

Det er endnu svært at aflæse, hvilken retning udvalgets arbejde kommer til tage. Men hvis man skal tage varsler fra kommisoriet og fra rapporten ‘Spændvidder’, så er der god grund til at fokusere på tre punkter:

At armslængden og kunstfaglighefortsat vidensopsamling og dermed også en sikkerhed for kontinuitet i det fagpolitiske arbejde. Det betyder, at vi i dag har et forbund, som er på forkant med den kunstpolitiske debat og som har en klar fagpolitisk stemme i offentligheden. Det er Bkfs vigtigste opgave at tydeliggøre, at billedkunsten som fag skal sikres et fair og fremtidsrettet eksistensgrundlag. Ikke kun som en faglig kamp for ordentlige vilkår, men også i høj grad som en visionær stemme for kunstens betydning i et velfungerende moderne demokrati.

I Billedkunstnernes Forbund har vi altid talt om, at kunstnerisk arbejde udvikles og udveksles i netværksbaserede fælleskaber – det samme gælder for det fagpolitiske arbejde. Forudsætningen for at opnå resultater er, at Bkf holder tæt kontakt med hele det kunsteriske miljø og de skiftende politiske forhandlingpartnere i Kulturministeriet, Folketinget, Kunststyrelsen og vores søsterorganisationer. Vi står altid stærkest, når vi kan tale med en samlet stemme for hele det billedkunstneriske miljø.

Bkfs netværk er i dag stærkt og velfunderet, og det betyder, at vi løbende kan diskutere vores visioner for kunstpolitiken med vores samarbejdspartnere.

Den store udfordring i det kommende år bliver den fornyede diskussion om kunststøttesystemet. Statens Kunst­råd offen­tliggjorde i september rapporten ‘Spændvidder­– om kunst og kunstpolitik’. Rapporten anbefaler en revidering af kunststøttesystemet og formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen har

den i kunststøttesystemet ikke må svækkes. De enkelte kunstområder mistede en væsentlig stemme da Billedkunstrådet, Litteraturrådet, Teaterådet og Musikrådet blev afskaffet og underlagt det samlede Statens Kunstråd i den nuværende ordning. Fagudvalgenes stemmer og kompetencer bør derfor styrkes i en tidsvarende form.

At fordelingen af midler ikke gøres til en slagmark imellem de kunstneriske fag. Forudsætningen for et velfungerende tværfagligt samarbejde i Statens Kunstråd er, at der er afklaring om fordelingen af midler til de enkelte fag. I diskussionen skal vi have et vågent blik for Statens Kunstråds politikskabende funktion og den faglige forankring af dette i en tværfaglighed, der er baseret på gensidig respekt.

At de forskellige indgange til at søge støtte ikke reduceres. Da man i 2003 fik det nuværende kunststøttesystem, var det en forenkling af strukturen der måske nok gav en enkelhed, men det betød også, at støtten nu vurderes og uddeles af langt færre hænder og hoveder. Det lykkedes med nød og næppe de kunstneriske organisationer at bevare to repræsentantskaber for henholdvis Statens Kunstfond og Statens Kunstråd i 2003. En evt. sammenlægning af disse to organer vil betyde, at udpegningen af personer til de støtteuddelende udvalg, kommer på endnu færre hænder.

Rammen for diskussionen er også afgørende. Man kan ikke diskutere kunststøtten isoleret fra kulturpolitikken i

Billedkunstneren nr. 4

2010

sin helhed. De kunstneriske fags forankring i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, samspillet mellem kunststøtten og andre økonomiske forhold på kulturområdet, kunstinstitionernes ansvar for formidling og kommunernes kulturpolitik skal inddrages for at kunne få en reel diskussion af forholdene. De mange problem­atikker, som Statens Kunstråd i dag har påtaget sig at debattere, må aldrig blive alibi for et kulturpolitisk svigt af kunstinstitutionerne, på uddannelsesområdet eller i kommunerne.

Vi må insistere på, at diskussionen om kunststøtten bliver en åben proces – og at de kunstneriske organisa­tioner ikke kun høres på skrømt, men at det samlede danske kunstliv, som udvikler og skaber den levende kunst, også aktivt bliver med­skabere af rammerne for fremtidens kunst.

Et særdeles dårligt tegn for respekten af arms­ længde­prin­cippet er, at Kul­ tur­min­isteriet og samtlige­ Folke­tingets partier netop har indgået et forlig om de 16 kunst­neriske uddannelser. Forliget betyder bl.a., at rek­tor for Det Kgl. Danske Kunstakademi og konservator­skol­erne fremover skal udpeges direkte af kulturministeren. Her afskaffer man altså det fagkollegiale valg af rektor, der hidtil har sikret kontinuitet, stærk faglighed og et afgørende fælles ejerskab mellem professorer, lek­torer og studerende til den fremtidige udvikling af aka­demiet.

Det er en beslutning Bkf tager stærk afstand fra og som er et uheldsvangert tegn på, at armslængden ikke er dét grundlæggende princip for dansk kultur­­pol­ it­ik, som politikerne ellers falder over hinanden for at forsikre offen­tlig­heden om.

23

Bkfs lejlighed i Berlin er klar til besøg Interessen har været over­ vældende blandt Bkfs med­ lemmer for at leje den lejlig­ hed, Bkf har købt i Berlin i år. Og de første besøgende kunstnere melder, at lejlig­ heden lever fuldt op til for­vetningerne: Masser lys, fin udsigt og – på trods af at ejendommen ligger midt i et af byens fredelige smør­ huller – masser af kunstkultur­­- ­og natteliv lige rundt om hjørnet.

Alt er revet væk! Sådan lød meldingen i Bkfs sekretariat i begyndelsen af november, kort efter at de første uger i Bkfs nye lejlighed i Berlin blev lagt ud til booking blandt medlemmerne efter først-til-mølle-princippet.

I første omgang fik Bkf’ere mulighed for at leje lejligheden i Bänschstrasse i perioden 8. november 2010 til 28. februar 2011. Og disse uger blev altså lynhurtigt bookede af billedkunstnere med lyst til at holde ferie eller at arbejde i den tyske hovedstad i den nærmeste fremtid.

Men Bkfs engagement i Berlin er kun lige begyndt: Næste periode, hvor Bkf’ere kan søge om ophold i Berlin-lejligheden, er 28. februar 2011 til 27. februar 2012. Ønsker man at søge om ophold i lejligheden, skal man udfylde et ansøgningsskema, som findes på www.bkf.dk (se under Medlemsservice og Bkfs kunstnerboliger). Skemaet kan også rekvireres hos sekretariatet.

Ugerne i Berlin-lejligheden fordeles af Bkfs Berlin-udvalg efter samme principper som man behandler ansøgningerne om ophold i Bkfs kunstnerbolig på Fanø: Det vil bl.a. sige, at Bkf-medlemmer på selve ansøgningsskemaet bliver bedt om at søge om forskellige uger i prioriteret rækkefølge, og at Berlin-udvalget efterfølgende søger at imødekomme så manges ønsker som muligt. Pris for en uges ophold i lejligheden er kr. 1000,-

To private virksomheder har velvilligt bidraget til, at opholdet i Bkfs nye lejlighed i Berlin bliver både smukt og behageligt: Således har Fritz Hansen doneret en stor del af lejlighedens interieur – bl.a. spisebord med stole af Poul Kjærholm, en loungestol af Jehs+Laub og et bord af Kasper Salto. Lightyears har doneret en del af lamperne – herunder flere Caravaggio af Cecilie Manz og en Nosy af Kasper Salto.

Om lejligheden | Bkfs nye lejlighed på Bänchstrasse er en taglejlighed (5.sal) på 77 m2. Den indeholder bl.a. badeværelse med brus og karbad, soveværelse med to senge, stort køkken-alrum-atelier med sovesofa til to personer og altan. Der er internet og arbejdsmuligheder – men desværre ingen elevator i bygningen. Læs mere på www.bkf.dk – se under Medlemsservice og Bkfs kunstnerboliger.

Ansøgningsfrist | Næste ansøgningsfrist til

Bkfs lejlighed i Berlin er d. 15. januar 2011, for perioden 28. februar 2011 til 27. februar 2012. Husk ansøgningsskema.

Er der ledige uger tilbage efter fordelingen, eller kommer der afbud, vil de blive annonceret løbende på opslagstavlen på www.bkf.dk. Så husk at holde øje med eventuelle muligheder for en sidste-øjebliks tur til Berlin!

Billedkunstneren nr. 4

24

2010

Fængslet med kunst Lisbeth Bonde

I Statsfængslet Østjylland, Danmarks nyeste og mest sikre fængsel, sidder nogle af landets farligste fanger inde og afsoner deres straf.

Nogle er dømt for narkokriminalitet, mens andre har begået indtil flere voldelige røverier, fortæller de billedkunstneren Øivind­ Nygård og artiklens forfatter, da vi endelig møder dem efter at have ventet i månedsvis på at få tilladelse til et besøg indenfor murene.

Ved ankomsten bliver vi gennemlyst og undersøgt og må aflevere vores mobiltelefoner og kamera. Det er Fort Knox, et fængsel, det er nærmest umuligt at flygte fra. Her kan fangerne som noget nyt opleve kunstværker, som ingen af Billedkunst­ nerens læsere forhåbentlig nogensinde kommer til at se. Øivind Nygård har skabt to af dem.

Hvordan er det at være ‘tvangsindlagt’ til samtidskunst?

Hvad får de indsatte ud af – eller ikke ud af – mødet med værkerne? Vi vil gerne høre deres svar på disse spørgsmål.

Statens Kunstfond deponerede i sin tid en række skulpturer, mens fængslet endnu var under opførelse. De skulle fordeles rundt omkring på det store fængselsareal. Men to af kunstnerne, billedhuggerne Øivind Nygård og Christian Lemmerz, fik mulighed for at skabe helt nye værker til stedet. De havde den specifikke kontekst – fængslet og dets arkitektur, kultur og særlige persongalleri – i tankerne under arbejdet.

Hul til friheden Billedhuggeren Øivind Nygård har bidraget med to værker, der begge udviser en fintmærkende, kunstnerisk lydhørhed over for stedet.

Dels ‘Sagens akter’, en bronzeafstøbning af en stabel papirer, der spiralerer opad. Denne fem meter høje skulptur står uden for fængselskirken og billedliggør så at sige fangerne som anonyme sagsakter i et tungt juridisk-bureaukratisk apparat.

Dels altertavlen inde i fængselskirken – en højst original af slagsen: Den består af et hul i muren, udfyldt af pansret glas, der penetreres af et assymetisk kors. Dette værk, som både kan ses udefra på kirkens østlige facade og indefra, tiltaler tydeligvis flere fanger, mest pga. lyset, der trænger igennem glasset i det ellers store og strenge kirkerum med de høje og tunge, gule teglstensmure.

I glasset er sandblæst så mange bibelcitater oven i hinanden, at de interfererer, så ordene dækker hinanden og bliver umulige at læse. Derved dannes et hvidt lysfilter, som forhindrer, at man bliver blændet af solen, fortæller kunstneren fra prædike-

stolen, da han holder et lille foredrag for de fremmødte fanger om sine værker til stedet.

Således ser man billedligt talt gennem biblens ord ud på friheden. Det er en subtil pointe, som den venlige fængselspræst, Annelise Brok, der bagefter fører os rundt i fængslet, nikker anerkendende til. Øivind Nygård fra prædikestolen: “Da jeg fik invitationen af Statens Kunstfond, tog jeg straks herover for at undersøge stedet, der forekom mig mere at ligne en koncentrationslejr end et fængsel pga. betonmuren, de høje, elektriske hegn og lyskasterne. Da indså jeg, at jeg blev nødt til at lave nogle værker, som udtrykte en eller anden form for solidaritet med de indsatte, for der var så meget magthaveræstetik i fængelsarkitekturen.” (Det er arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S, der har tegnet fængslet, red.).

“Når man sidder inde, er man jo ikke kun spærret inde bag tremmer, men også bag et omfattende bureaukrati. Derfor lavede jeg figuren ‘Sagens akter’, som består af bureaukratiets grundform, nemlig A-4 ark, der er stablet oven på hinanden i fem meters højde. I toppen af bronzesøjlen er dels indgraveret navnene på de dygtige unge håndværker, som støbte skulpturen i Thailand, dels har min gode ven og kollega Morten Stræde indgraveret ordene: “Jeg håber, den vælter en dag, kærlig hilsen Morten.” Og dels har jeg selv indgraveret et Johnny Cash-citat: “San Quentin, I hate every inch of you!”

Det sidste fremkalder et smil på flere fangers læber.

Kunsten og korset En fange føler en vis utilpashed ved det asymmetriske kors.

“Hvorfor ikke et almindeligt kors?” spørger han. Øivind Nygård forklarer: “Kristendommen er en af de religioner, der er mest tolerant overfor afvigelser. Et almindeligt kors er symmetrisk, hvilket står for stabilitet og retlinethed, og det ønskede jeg ikke her i kirken. Jeg ville ikke opdrage eller løfte pegefingeren. Derfor måtte det blive skævt.”

En anden fange kommenterer: “Jeg kan godt lide den måde, du har brugt Det nye Testamentes ord på i altertavlen. Gjort dem gennemskuelige, hvis man kan sige det sådan.”

Fra sin kirkebænk lovpriser fængselspræsten “hullet i ­kirken, der tilbyder et frihedens rum midt i det lukkede fængsel.”

Men fangerne er mere usikre: Hullet repræsenterer uorden, mener en fange, og det har han det ikke godt med. Det er noget uforståeligt noget, supplerer andre. “Kan I ikke se, at der både er en vej ind og en vej ud af kirken nu?” spørger fængels-

Billedkunstneren nr. 4

2010

25

Øivind Nygård in memoriam.

Denne reportage er skrevet, kort før billed­huggeren Øivind Nygård døde i september i år.

Turen gik til det nye Statsfængslet Østjylland, hvor fangerne er omgivet af skulpturer. præsten, mens Øivind Nygård mener, at “ikke bare kunsten er uforståelig, det er verden også.”

Med hensyn til sikkerhed og indretning er det nye fængsel yderst avanceret. I stedet for nøgler anvendes læsere til fingeraftyk, og i stedet for pigtråd Fængselskunstnere er fængslet omkranset af en Statsfængslet Østjylland huser høj ringmur samt to elektrica. 230 indsatte, der er indske hegn. De mange vårgrønne delt efter farlighed. De fire græsplæner uden for er videafdelinger er ens med plads oovervågede, ligesom der er til 48 indsatte i hver, hersat bevægelses-sensorer og inunder 24 arrest-pladser, der frarøde kameraer op overalt. huser de korttids­indsatte. I Hvad vi ikke ved, før fæng‘kultur­huset’ med kirken og selspræsten lukker os ud i fribiblioteket, er der også et lille heden igen efter tre timers bebederum til de ind­satte med søg, er, at nogle af disse mænd, Øivind Nygård: Altertavle. Statsfængslet Østjylland, 2010. Foto: Kim Høgh muslimsk baggrund. vi lige har drukket kaffe med, Mikkelsen, KØS. “Der er mange fængsler i er mordere. Det er grænseoverfængslet”, oplyser fængselsskridende at have været sampræsten, “og der gælder forskellige regler for de indsatte.” men med mennesker, der har taget andre menneskers liv, og vi I en af afdelingerne er der indrettet malerværksted. Her møer taknemmelige for, at vi ikke fik sat navn og ansigt på dem, der vi to indsatte, der maler. Den ene er en velformuleret, tårnimens vi var der. høj tidligere rocker, som maler nogle store malerier med bibelDa vi skal sluses ud i friheden igen, ankommer en stor dreng ske motiver. Hans største inspirationskilde er Michael ­Kvium, af anden etnisk herkomst end dansk. Han er lagt i håndjern. fortæller han. Hans nye malerier er blevet til efter samtale med Den ene af de fire betjente, som eskorterer ham, holder hans Annelise Brok og med direkte afsæt i Dorés Bibel. Malerierne vil ejendele i en plasticpose. Måske skal også han tilbringe sine blive hængt op i fængselskirken en gang efter sommerferien. bedste år i denne lukkede lilleverden? Hvad mon han vil sige De to ‘kunstnere’ bruger al deres fritid på at male. Den høje til kunsten? rocker er i dag efter 22 år i det kriminelle rocker-miljø helt afkriminaliseret. Det er en solstråle­historie.

Lisbeth Bonde er cand.mag. og kunstkritiker ved Weekendavisen. Hun I den sidste afdeling sidder fanger i isolation, samt de såhar bl.a. skrevet bøgerne ‘Manual til dansk samtidskunst’ (i 2006 sam­ kaldt stærkt styrende indsatte, nemlig de før omtalte rockere. men med Mette Sandbye), ‘Atelier – kunstnerens værksted’ (2003) og Denne afdeling huser også fængslets sygeafdeling.

‘Kunstnere på tale’ (2002).

Billedhuggeren Øivind Nygård døde i september 2010, kun 62 år gammel. Han var medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, sad i en årrække i Akademiraadet og var den første formand for Statens Billedkunstråd, det senere Billedkunstudvalg. Han er repræsenteret på adskillige museer og har udført flere udsmykninger til det offentlige rum. Han blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1998, og Eckersberg Medaillen i 2002. Æret være hans minde.

KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum (tidligere Køge Skitsesamling, red.), viser frem til 6. marts 2011 ‘Det’ vores kunst’ – en udstilling om kunsten, kulturpolitikken og danskernes oplevelser med kunsten i det offentlige rum. Heri indgår en film om bl.a. Øivind Nygårds værker i Statsfængslet Østjylland.

Billedkunstneren nr. 4

26

Kort nyt Presseklip Skulptur-tyve hærgede Sjælland En lang række skulpturer – de fleste i bronze – blev i sensommeren stjålet fra forskellige offentlige pladser på Sjælland og Lolland-Falster. I Helsingør blev bronzeskulpturen ‘Dreng og pige’ stjålet fra Gurrevejens Skole, og på Lolland-Falster blev der begået en række andre opsigtsvækkende skulptur-tyverier, bl.a. i Nysted, Sakskøbing og Rødby. Politiet mistænker tyvene for at søge gevinst ved at omsmelte statuerne og sælge bronzen – omend skulpturtyveri er en besværlig og ikke særlig lukrativ måde at begå berigelseskriminalitet på: Skrotprisen på bronze er kun ca. 50 kr. kiloet. Ikke desto mindre var det netop hos en skrothandler, at en af de i alt seks stjålne skulptur fra Lolland-Falster blev genfundet i oktober – desværre i ødelagt stand. Det drejer sig om ‘Knælende Mand’, der blev stjålet fra Mellemtorvet i Rødby i august. Skulpturen, der er skabt af Bkf’eren Vita Thymann, var udskåret i 245 stykker, som to unge mænd medbragte i kasser og forsøgte at sælge til en skrothandler i Maribo, oplyser folketidende.dk. Skrothandleren fattede dog mistanke og tilkaldte i stedet politiet, men de to unge mænd stak af – uden den ødelagte skulptur. De øvrige tyverier er fortsat uopklarede.

Hærværk på biennale Også i København har skulpturer i det offentlige rum været udsat for vandalisme og tyveri i efteråret. 11 af i alt 58 skulpturer på Dansk

Billedhugger Samfunds store skulpturbiennale i Kongens Have blev ødelagt eller stjålet i løbet af udstillingsperioden.

“Vi har aldrig før oplevet så massive problemer med hærværk og tyveri,” sagde formanden for Dansk Billedhugger Samfund, Kit Kjærbye i den forbindelse til pressen.

Sagerne blev anmeldt til politiet, men det er foreløbig ikke lykkedes at pågribe nogle af hærværksmændene. Belært af erfaringerne vil Dansk Billedhugger Samfund ved næste biennale, i 2012, stille minimumskrav til skulpturernes størrelse og materialitet. “De skal egne sig til det offentlige rum og undlade at inspirere urolige gemytter til vold og mishandling,” lyder det fra billedhuggersamfundet i en pressemeddelelse. Skulpturbiennalen i Kongens Have har været en tilbagevendende kulturbegivenhed siden begyndelsen af 1980’erne. Danske, svenske og tyske kunstnere bidrog til dette års udstilling – heriblandt mange medlemmer af Billedkunstnernes Forbund.

Kunstdebat på nettet Billedhugger Bjørn Poulsen og kunstkritiker Torben Sangild har lanceret en ny hjemmeside, der vil sætte gang i den seriøse kunstdebat.

Udover de to initiativtagere bidrager en række billedkunstnere og kunstkritikere med skarpe meninger om aktuelle problemstillinger og tendenser i dansk kunstliv.

Læs og deltag i diskussionen på det nye debatforum: www.kunstdebatten.dk DR satte fokus på kunstneres gratis arbejde DR P1s Kulturkontoret behandlede i efteråret en af Bkfs mærkesager: Den udbredte forventning i kultur­ sektoren om, at kunstnere arbejder ulønnet.Blandt de medvirkende i udsendelsen var Bkf’eren Martin Richard Olsen, der i sommer sultestrejkede i protest mod de

dårlige arbejdsvilkår for udstillende billedkunstnere på udstillingsstedet Rønnebæksholm. Hør eller genhør programmet på www.dr.dk

Nyt fra Bkfs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Fotograf Barry Pringle Billedkunstner Augusta Atla Billedkunstner Birgit Brænder Billedkunstner Eamon O’Kane Billedkunstner Faranak Sohi Billedkunstner Ina A. Mance Billedkunstner Karen Land Hansen Billedkunstner Karina Meedom Billedhugger Katrine Malinovsky Billedkunstner Kirsten Rot bøll Lassen Billedkunstner Lis Rejnert Jensen Billedkunstner Morten Ernlund Jørgensen Video- og installationskunstner Stinus Lysdal Savitsky Patel Billedkunstner/Fotograf Thomas Elsted Kandidat i kunst og teori Tijana Miskovic Billedkunstner Tilde Lerche Engstrøm Bkf-kurser i forår / sommer 2011 Pga. den overvældende interesse for kurset Kreativitetens Psykologi arbejder sekretariatet i skrivende stund for at kurset gentages i foråret.

Desuden vil der blive udbudt et kursus i Selvangivelse, skat og moms.

Se flere detaljer om kurserne i næste nummer af Billedkunstneren og på www.bkf.dk Bkf-Midtjylland har fået ny hjemmeside Se Bkfs-Midtjyllands flotte nye hjemmeside og tjek vinterens kurser, møder og andre spændende aktiviteter i Bkf-region Midtjylland på www.bkf-midtjylland.dk

2010

Opslagstavlen Se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk Højbjerg Foto­Grafiske Værksted Aktiviteter vinteren 2011: 18. Januar kl. 19.00 Tips og tricks om fonds­ ansøgninger. Foredrag med Jesper Rasmussen tidligere medlem af Statens Kunstfonds legatudvalg og rektor for Det Jyske Kunstakademi.

26. februar kl.14.00 Århus Kunstbygning.

Foredrag og udgivelse af MESTA (steder i Serbien) ­grafisk/ fotografisk mappe med ­værk­er af 8 kunstnere, der alle har deltaget i serbiske kunstnerkolonier.

Stedets gåde. Foredrag ved forfatteren Jens-Martin Eriksen, som bidrager til mappen med teksten Fra Skorpionernes verden.

Kurser afholdes løbende og annonceres på værkstedets hjemmeside. Bl.a. fotogravure, flydende fotoemulsion, mørkekammerarbejde, m.v..

Information og tilmelding: Højbjerg FotoGrafiske Værksted Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg Tlf. + 45 86 72 54 39 http://aarhuskommune.dk hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk Open Call for Proposals i Århus Kunstbygning Tema: Ego? Ansøgningsfrist: 5. januar Læs mere på www.aarhuskunstbygning.dk Brandts søger årets sansekunstner 2012 Ansøgningsfrist: 28. februar Læs mere på www.brandts.dk J.F. Willumsen i stribevis: tegneseriekonkurrence Afleveringsfrist: 31. december Læs mere på www.jfwillumsensmuseum.dk Kunstnerboliger i Hanstholm Ved Hanstholm fyr er der ­mulighed for indkvartering på uge- eller månedsbasis.

Der er to lejligheder med

Billedkunstneren nr. 4

2010

27

Bkf’er får Danmarks største maler­legat Jens Søndergaard og Hustrus Minde­legat på 150.000 kr. tilfalder i år billedkunstner Marianne Grønnow (f. 1962).

Marianne Grønnow er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1986-93 og er bl.a. repræsenteret på Malmø Konstmuseum og Statens Museum for Kunst.

Fornem hæders­pris til tre billed­ kunstnere Sophia Kalkau, Martin Erik Andersen og Thomas Poulsen/FOS er udpeget som årets modtagere af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Udover hæderen tildeles de tre kunstnere hver 600.000 kr.

I forbindelse med uddelingen af legatet åbner en udstilling med de tre kunstnere i Den Frie Udstillingsbygning i København, som kan ses frem til 2. januar 2011. Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat på i alt 1,8 mio. kr. er en af Danmarks absolut største private hæderspriser til danske kunstnere. Læs mere om Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og om årets legatmodtagere på www.nielsen-legat.dk.

2 stuer og 3 værelser, samt en mindre loftslejlighed, udstyret med alt hvad man behøver (køkken, møbler, toilet, bad, varme) men absolut heller ikke mere. En rå lejlighed i et råt landskab.

Pris ca. 1.000 pr. uge (inkl. el og varme) For yderligere information og booking Kontakt Lotte Madsen på tlf. 2144 2870 Se også de mange ledige værkstedspladser på opslagstavlen på www.bkf.dk

Aktuelle ansøgningsfrister til fonde og legater Vær opmærksom på, at der er mange flere relevante fonde og legater på Bkfs legatliste.

Kontakt sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70 for at få tilsendt opdateret legatliste. Mange legater har løbende ansøgningsfrister.

Kong Frederik og Dronning Ingrids fond til Humanitære og Kulturelle formål Att.: Privatsekretær Morten Roland Hansen Postboks 2143 Amaliegade 18 1015 København K Tlf. 33 40 10 10 http://kongehuset.dk Yder støtte i eller uden for Danmark til humanitære og kulturelle formål.

Ansøgningsskema: Ja. Ansøgningsfrist: 1. januar.

Glashandler Johan Franz Ronges Fond Advokat Carsten Brink

Lund Elmer Sandager Advokat­firma Kalvebod Brygge 39-41 1560 København V Tlf. 33 30 02 00 www.lesadv.dk Legatet uddeles til kunstnere, særligt malere og billedhuggere. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 6. februar Den Letterstedtska Föreningen/dansk afdeling: Det Letterstedtske Selskab Steen A. Cold Engbakken 6 2830 Virum www.letterstedtska.org Den danske afdeling giver

Billedkunstneren nr. 4

28

Runde fødselsdage 30 Billedkunstner Ben Clement, 4. februar | Billedkunstner Silas Emmery, 7. februar 40 Billedkunstner Astrid Winsløw Hammer, 18. december 50 Maler Jørgen Andreasen, 9. december | Grafiker/ fotograf Charlotte Hjorth-Rohde, 10. januar | Billedkunstner Lotte Tauber Lassen, 14. januar | Grafiker Søren Hillerup Vaag, 21. januar | Billedkunstner Anette Harboe Flensburg, 27. januar | Maler Pia Fonnesbech, 27. februar 60 Billedkunstner Ana Maria Galmez, 6. december | Billed­ kunstner Kurt Rasmussen, 30. januar | Maler Mona Dam, 9. februar | Maler Hardy Bix, 13. februar 70 Maler/billedhugger Ole Schjører-Hansen, 20. decembe­r | ­Maler Lene Palm Larsen, 2. januar | Fotograf Torben Huss, 6. januar | Maler Jeff Ibbo, 4. februar | Billedkunstner Irene S. Paaby, 6. februar | Maler Hans Voigt Steffensen, 6. februar | Billedhugger Flemming Knudsen, 9. februar | Maler Peer Bruun, 11. februar | Keramiker Nina Hole, 2 ­ 0. februar | Maler Morten Skovmand, 22. februar | Billedkunstner Kirsten Dufour, 23. februar 75 Multi-mediekunstner Fritse Rinds, 12. december | Billed­ kunstner Lis Burchardt, 21. december | Væver Nanna Hertoft, 17. januar | Maler/grafiker Lisbet Olrik, 24. februar 80 Maler Aage Schmidt, 31. januar | Maler Jacob Veiergang, 22. februar 85 Maler Andreas Christensen, 24. januar Døde Maler Hans Haagen, 24. april | Maler Inge Ellegaard, 25. august | Billedhugger Øivind Nygård, 24. september

bevillinger til enkeltpersoner som tilskud bl.a. til studierejser til et af de andre nordiske lande, max 5.000 kr. pr. person. Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 15. februar Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Att. Mag. art Elisabeth von Buchwald Tlf. 33 40 10 10 http://kongehuset.dk Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 15. februar og 15. august

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 www.bkf.dk Støtte til billedkunstnere til flg. formål: – Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

– Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere.

– Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder.

– Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

– Støtte til sociale og kultu-

relle formål, som vedrører billedkunstnere.

– Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser. Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september.

Dansk-Færøsk Kulturfond Statsministeriet Att. Lenna Hansen Tlf. 33 92 22 09 www.stm.dk Ansøgningsskema: Ja – findes på www.stm.dk. Ansøgningsfrist: 1. marts.

Frimodt-Heineke Fonden c/o Advokat Lars Skibsted Edelslundvej 1A, 2.tv.

2930 Klampenborg Tlf. 45 85 22 88 Støtter bla kunstneriske-­ kulturelle formål Ansøgningsskema: Nej, men ansøgning skal påføres CPRel. CVR-nr. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september Glashofs Legat Advokat Michael Budtz Kromann Reumert Sundkrogsgade 5 2100 København Ø Tlf. 70 12 12 11 www.glashofslegat.dk Støtter bla projekter af kunstnerisk karakter. Normalt tildeles ikke legater på mindre end 10.000,- kr. Kun legatmodtagere får svar. Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september Trepilefonden Advokat Michael Budtz Kromann Reumert, Advokatfirma Sundkrogsgade 5 2100 København Ø Tlf. 70 12 12 11 www.trepilefonden.dk Fonden støtter samfundsgavnlige formål inden for kultur og videnskab. Legatportioner: Ikke under 10.000 kr. Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september

2010

Kunsthandler Richard Wilstrup og hustru Franciska, født Jensens Legat Adv. Birte Schultz-Lorentzen Hegnsvej 185 2850 Nærum Understøtter bl.a. unge kunstnere. Portioner på indtil kr.

2.000 uddeles til malere og billedhuggere under 30 år til uddannelse, herunder rejser i uddannelsesøjemed.

Ved skriftlig anmodning om tilsendelse af skema må det angives, at man søger til legatets Afdeling A og frankeret svarkuvert må vedlægges. Indsendte bilag returneres ikke.

Ingen telefonisk henvendelse.

Ansøgningsskema: Ja An­søgningsfrist: 1. marts Overretssagsfører L. Zeuthens Mindelegat Adv. Mette Bruun Bruun & Hjejle Nørregade 21 1165 København K Tlf. 33 34 50 00 Støtter bla kunstneriske bestræbelser, som vil være af betydning for det danske samfund. Legater kan ydes til personer eller foretagender.

Det må ved ansøgningen oplyses, hvorvidt anden støtte til formålet er modtaget eller søges. Ingen støtte til rejser eller studieophold i udlandet.

Legatportion: 20-30 portioner á 10.000 -25.000 kr. Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. oktober Kulturfonden Danmark-Grønland Fondssekretær Tina Sønder­ gaard Valenta Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K. Tlf. 33 92 22 84 eller 33 92 33 00 www.stm.dk Fondens formål er bl.a. at yde støtte til fremme af de kultur­ elle forbindelser mellem Grøn­land og den øvrige del af det danske rige. Ansøgningsskema: Nej. Ansøgningsfrist: Den 15. marts

Billedkunstneren nr. 4

2010

Aktuelle ansøgningsfrister til legatboliger

Nyt om navne Nye navne i Statens Kunstfond Fra 1. januar næste år ser de to billedkunstneriske udvalg under Statens Kunstfond således ud: Formand for både Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg samt for Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum: Billedkunstner Søren Jensen, tidligere rektor ved Det Fynske Kunstakademi.

Indkøbs- og Legatudvalget: Billedkunstnerne Karin Birgitte Lund og Christian SchmidtRasmussen.

Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum: Billedkunstner Jens Haaning, arkitekt Marianne Levinsen.

LIV og kunst

I bogen skildrer ulla diedrichsen et rigt kunstnerliv, men giver også et bud på, hvad det er, der har gjort hende til kunstner. beskrivelsen begynder inde i Esbjergbaggården, en levende skildring af barndommens magi og fanden-i-voldskhed. byrummet og den store natur, Vesterhavet og Vadehavet, har påvirket hendes verdensopfattelse og sat sig spor i hendes kunst. Med denne bagage i rygsækken er hun i sit voksne kunstnerliv kommet i farverig kontakt med nogle af verdens førende kunstnere – blandt andre andy Warhol i new York.

”Hvert eneste billede er blevet til i en fortrolig dialog med selve livet, stedet og øjeblikkets stemninger. som kunstværker, der rummer plads for både den intime detalje og den ubegribelige storhed ...”

Oplysninger om de forskellige tilskudsordninger, ansøgningsregler mm: www.kknord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: info@kulturkontaktnord.org eller tlf. + 358 (0)9 686 43 107 10. februar Mobilitetsstøtte (rejser) 24. februar Støtte til residenscentre 10. marts Kortvarig netværksstøtte Kompetenceudvikling Produktionsrettet virksomhed

Bkf 2010 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1250 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk Bkfs bestyrelse 2010 | Formand: Billedhugger Nanna Gro Henningsen.

Næstformand: Billedkunstner Ole Sporring. Kasserer: Maler/grafiker Jo Møller. Billedhugger Kit Kjærbye, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Claus Hand­gaard Jørgensen og billedkunstner Tina Maria Nielsen.

En kunstnErs baggård

Jens Erik sørensen, aros

– et selvportræt

En Kunstners Baggård – et selvportræt

ISBN 978-87-7070-222-5

www.hovedland.dk

Aktuel ansøgningsfrist i Kulturkontakt Nord

Hardy Brix: Maleri – akvarel 60 års fødselsdagsudstilling.

Olivia Holm Møller Museet, Holstebro, 9. januar til 3. april 2011.

En kunstnErs baggård

Det Danske Institut i Athen Herefondos 14 Platia Aghias Aikaterinis, Plaka, 105 58 Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.com Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium.

Instituttet kan hverken huse børn eller husdyr. Instituttet råder ikke over noget atelier.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 12. marts for ophold september-januar

Ræveskiftet, Hornbæk v/Inga Winding Ræveskiftet 33 Havreholm 3100 Hornbæk Tlf. 49 70 25 24 5 små huse med 1 rum til 1-2 personer og 7 familiehuse med 3 soveværelser, stue og køkken til max. 6 personer.

Ophold i Ræveskiftet tildeles gratis i 3-ugers perioder fra maj til ultimo oktober efter ansøgning. Dog betales for el. De store huse tildeles i skolernes sommerferie familier med skolesøgende børn. Ansøger skal indeholde info om ansøgers uddannelse, arbejde, antal personer og hvilken periode, der søges.

Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. marts.

ulla diedrichsen

Det Danske Institut i Rom Accademia di Dinamarca Via Omero 18 00197 Roma Tlf. +39 06 32 65 931 www.acdan.it Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre to-vær. lejligheder Der er et medierum, et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk værksted og to atelierer. Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendium. Det er en forudsætning, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Der kan søges om ophold alene eller om ophold med stipendium. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 14. februar for perioden 1. september 31. december 2011.

29

24232-omslag.indd 1

Aktuelt på kunstscenen

Lea Boruszek: Fra Kingosgade og andre himmelstrøg.

Maleri og eksperimental­ grafik. Biblioteket på Danasvej 30B, Frederiksberg. 1.-28. februar 2011.

k

ulla diedrichsen

Ulla Diedrichsen: En Kunstners Baggård – en kunstnerbiogafi 240 sider, 300 fotografier.

Bogen udgives i forbindelse med Ulla Diedrichsens 60-årsdag i november og kan bestilles i alle boghandlere eller på www.hovedland.dk Bogudgivelsen bakkes op af en stor retroudstilling af Ulla Diedrichsens arbejde: BACK IN THE 80’S kan opleves på Galleri Appel, Kongensgade 101 i Esbjerg, frem til 15. januar 2011.

Forretningsfører: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

Bkfs regioner 2010 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­ hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Pylle Søndergård.

Midt­jylland: Billedkunstner Birgitte Kristensen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Trine Maria Høy. Vejle: Maler Hans Kaare. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.

10/11/10 09.29

Billedkunstneren nr. 4

30

Ansøgningsfrister

15. januar Residency-ophold i udlandet (selvorganiseret)

21. januar Udstillinger af udenlandsk kunst i Danmark

2010

Gratis annoncer for medlemmer Medlemmer af Bkf kan annoncere gratis her i bladet – bl.a. om aktuelle udstillinger, tildelinger af legater, køb-salg af kunstner­artikler etc. Send en mail til redaktøren på mk@bkf.dk eller et brev til Bkfs sekretariat.

Udstillinger af dansk kunst i udlandet Formidling af billedkunst internationalt Billedkunstneres og kuratorers deltagelse i konferencer o.lign. i udlandet Selvorganiserede projekter i udlandet Deltagelse på udvalgte internationale biennaler Produktion af værker

Tegneren Anne Gretes Fond Huset i Provence

Løbende ansøgningsfrist

Anne Gretes hus i Fox-Amphoux, dept. var, Frankrig, er ifølge fondens vedtægter bestemt til arbejdsophold for skønlitterære forfattere og digtere, tegnere og grafikere samt arkitekter og fotografer, og med undtagelse af udgifter til el og telefon stilles huset til rådighed for kr. 2.500,- om måneden samt et tillæg på kr. 500,- for rengøring.

Ansøgninger om ophold i huset i perioden 1. september 2011 til 31. august år 2012 skal indsendes senest 31. marts til nedenstående adresse. ophold i huset skal være af mindst en måneds varighed – maksimalt 4 måneder – og iøvrigt vil sådanne ansøgere blive foretrukket, som har behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre.

Ansøgerens økonomiske forhold er ikke af afgørende betydning. Huset må højst bebos af to personer.

Yderligere oplysninger tilsendes ved skriftlig henvendelse til: Tegneren Anne Gretes Fond

Kunst i det offentlige rum (Statens Kunstfond)

Forlaget Brøndum, nansensgade 41, 1366 København K

Udstilling og formidling i Danmark Kunstnersammenslutninger og censurerede udstillinger Etablering af nye udstillingssteder Kommunale billedkunstråd

1. februar Huskunstnerordningen

2. februar Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg (Statens Kunstfond)

Galleriers deltagelse på internationale kunstmesser

For vejledning se www.kunst.dk/billedkunst ‘søg tilskud’ eller kontakt Kunststyrelsens Billedkunstcenter på tlf. 33 74 45 00

En hel dag

2.500 kr.

Grafisk workshop Gå hjem med så mange tryk du kan nå på en dag.

Hele trykkeriet er til din rådighed.

Hjælp og vejledning fra erfaren trykker med dine litografier og monotypier.

Norup Litografi

Gl. Kongevej 131 1850 Frederiksberg C • Tlf.: 21650196

ALT ALTI I KUNSTNERARTIKLER KUNSTNERARTIKLER

Malermester Ib Arnhem Læssøegade Læssøegade 151, 5230151, Odense M tlf. 66120231 5230 Odense M Parkvej 5600 Faaborg Kan 3, træffes på tlf. tlf.62610565 66120284 eller 66621249 Åben efter aftale aba@melby-arnhem.dk

Billedkunstneren nr. 4

2010

31

TOMMERUP KERAMISK VÆRKSTED APS Specialværksted for keramisk kunst og udsmykning

Mere end 30 års erfaring bruges af førende kunstnere Tove Anderberg Pia Andersen Per Arnoldi Peter Brandes Jens Birkemose Peter Carlsen Designskolen Kolding Torben Ebbesen

Jac Hansen Jørgen Hansen Erik Hagens Kirsten Justesen Pontus Kjermann Esben Klemann Det Kongelige Danske Kunstakademi

Knud Odde Kjell Erik Killi Olsen Lawson Oyekan Leif Sylvester Petersen Ursula Munch Petersen Bjørn Poulsen Lars Ravn Donald Reitz

Olafur Eliasson Maja Lisa Engelhardt

Tom Kjøjer Torbjørn Kvasbø

Gunhild Rudjord Helle Vibeke Steffensen

Günter Förg Magne Furuholmen Nils Erik Gjerdevik Eirik Gjedrem Emil Gregersen

Michael Kvium James A. Leedy Erik Nyholm Kjell Nupen Bjørn Nørgaard

Arne Haugen Sørensen Leif Sylvester Franz Widerberg

S k o v s t r u p v e j 5 7 - P o s t b o k s 6 - 5 6 9 0 To m m e r u p Te l e f o n 6 4 7 6 1 9 0 9 - F a x 6 4 7 6 1 0 1 9 e - m a i l : t k v @ k e r a m o s . d k - w e b w w w. k e r a m o s . d k

Ansøg online

10. - 16. januar

forårsudstillingen.dk

Forårsudstillingen 2011 5. marts - 25. april

Charlottenborg Fonden & Kunsthal Charlottenborg

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

Gode lærreder behøver ikke at være dyre.

Det har altid undret mig, hvorfor opspændte lærreder som regel enten var dyre eller dårlige. Ingen kunstner kan jo være tjent med ustabile rammer, dårlig lærred eller uhyrlige priser.

Derfor fandt jeg på Saga, som i praksis er opspændte lærreder produceret af de rigtige materialer. Det er efter min mening nordeuropæisk ovntørret fyrretræ i skøn forening med kraftigt dobbelt-grundet lærred fra Italien.

Saga opspændes af dygtige fagfolk i store mængder og i mange standard størrelser. Det er forklaringen på, at vi kan levere topkvalitet til en meget fair pris, som begynder på 28,- for vores mindste lærred på 13x18cm. Naturligvis altid med lærredet hæftet på bagsiden og leveret med trækiler.

Vores merpris for hørlærred eller kraftigere 3D rammer er beskeden, og som noget særligt kan vi også levere ganske store lærreder direkte fra lager – hvad siger du f.eks. til et 114x195cm bomuldslærred til kun 637,- klar til afsendelse?

Saga lærrederne har forresten også en helt særlig blindramme med læbe, rigeligt med stivere og flot færdiggjorte hjørner. Sådan kunne jeg blive ved, men jeg vil hellere bede dig om at sende din adresse til info@creas.com, så kvitterer vi med et lille, men fuldstændigt gratis prøvelærred, som beviser kvaliteten.

Du kan se alle størrelser og priser på vores hjemmeside www.creas.com/saga, men du er også velkommen på telefonen.

Forsendelse koster kun 85,- uanset mængde og størrelse.

Med venlig hilsen og tak for opmærksomheden.

Jens Myhren Thomsen Ejer af Creas (tidl. Tegnecenter) P.S. 3 for 2 på Saga lærreder – spar op til 33% Lige nu har vi vores årlige tilbud, hvor du får det billigste lærred gratis, når du køber 3. På den måde sparer du op til 33%, naturligvis afhængig af prisforskellen på de lærreder du vælger.

Alle priser er med mindre andet er angivet inkl. moms og ekskl. leveringsomkostninger. Der tages forbehold for trykfejl samt pris- og specifikationsændringer.

Creas A/S Tidligere TEGNECENTER A/S, imageclub.dk og fa. JM THOMSEN

T 70 25 55 55 E info@creas.com W www.creas.com