Fagbladet Billedkunstneren # 2013

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 4 december 2013

Tema: Kunsthallerne kommer!

— om kunsthallernes rolle i udstillingslivet Læs også om: Forbilledlige kunstnerboliger fylder rundt BKFs generalforsamling et tilløbsstykke Billedkunsten stækkes i kunststøttereform

Billedkunstneren nr. 4

2

2013

Leder Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

En mangfoldig kunstscene Flere plus-ord går igen, når kunsthallernes rolle beskrives: De er samtidskunstens ›spydspidser‹, de er ›platforme for den levende og skabende kunst‹, de udgør særlige ›fleksible rum for det allernyeste og eksperimenterende‹ i kunstlivet. Det er alt sammen meget fint, men i en økonomisk virkelighed, hvor alle kunstinstitutioner kæmper med næb og kløer for at overleve, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, at netop disse kvaliteter ikke reduceres til rutinemæssige hensigtserklæringer, tømt for egentlig betydning.

Når mange udstillingssteder i disse år skifter navn og satser på tydelige kunsthalsprofiler og kunstfaglig ledelse, er det bl.a. udtryk for den strømlining og det krav om ›professionalisering‹, som præger kunstlivet i dag. Professionalisering – et ord, der i øvrigt desværre udelukkende peger på én bestemt faglighed, nemlig kunsthistorikernes – er tydeligvis det, der skal til, for at få adgang til de kommunale, statslige og private puljer, som tilsammen udgør kunsthallernes skrøbeligt sammensatte økonomiske eksistensgrundlag.

Der er grund til at være på vagt overfor den udvikling.

Kunsthallerne udgør et dynamisk og nødvendigt alternativ til kunstmuseernes brede, forskningsbaserede formidling. De fortjener økonomisk opbakning, så de får frihed til at gå deres egne veje, uden skelen til skiftende kulturpolitiske dagsordener og modeluner. Hvis man ønsker et mangfoldigt kunstliv herhjemme, må man give kunsthallerne mulighed for at koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig fra hver deres individuelle ståsted at formidle billedkunsten i al sin forskellighed.

Mange kunsthaller har et fint og tæt samarbejde med de udstillende kunstnere, sådan som det også fremgår af artiklerne i denne udgave af bladet. Og selvom kunstnerne med fordel kan inddrages endnu mere på alle niveauer af kunsthallernes virksomhed, ser vi i de senere år desværre at kunstnerne mister indflydelse mange steder i udstillingslivet – senest på den fusionerede kunsthal Brandts.

Som en af de medvirkende i artiklerne i denne udgave af bladet siger, så er skræmmebilledet, at vi får nogle ›djøf— icerede‹ kunstinstitutioner, hvor ›de ansatte kun møder en kunstner hver sjette uge, når udstillingerne skifter. Og hvor kunstnerne er sådan nogle mærkelige gøglere med fikse ideer, som man griner af over frokosten om mandagen efter ferniseringen‹.

Det skræmmebillede, håber jeg, vil vedblive med at være en grum fantasi. For opstår der en afstand mellem kunstnere og kunsthistorikere, er det på mange måder problematisk. Vi har forskellige fagligheder, men vi vil det samme: Vise alt det, samtidskunsten er og kan i dag. Kunstnerne leverer indholdet. Og kunsthallerne sørger for, at kunsten når ud over rampen. Med dedikeret personale, fleksibilitet og lydhørhed over for, hvad der er på spil i kunsten lige nu, udgør kunsthallerne en vigtig livsnerve i dansk udstillingsliv. Og der er god grund til at fastholde og udvikle den åbenhed over for kunstnernes egne udstillings- og formidlingsideer, som også karakteriserer mange kunsthaller herhjemme. For kunsten trives ikke med strømlining.

Billedkunstneren nr. 4

2013

3

»Hos kunsthallerne går man gerne helt ind til benet i kunstforståelsen« Billedkunstner Marika Seidler. Læs mere s. 8

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

Tema: Kunsthallernes rolle i udstillingslivet Aldrig har der været så mange

Forbilledlige kunstner­ boliger fylder rundt

kunsthaller herhjemme som nu.

Atelierhusenes fylder 70 år.

Kunsthallerne kommer!

Læs mere s. 21

Men hvad er det særlige ved at være kunsthal, og hvilken rolle

BKFs generalforsamling et tilløbsstykke

skal de spille i udstillingslivet fremover?

Læs mere s. 4

Over 100 kunstnere mødte op til den årlige generalforsamling.

Kunstnerne: Det betyder kunsthallerne for os

En kunsthal i Danmark: Spydspids for samtids­ kunsten

BKFere om, hvad det særlige

Viborg Kunsthal satser på nært

Æstetisk erfaring

ved en kunsthal er, set fra et

samarbejde med kunstnerne.

Essay af Dorthe Jørgensen,

Læs mere s. 16

kunstnerperspektiv.

Læs mere s. 8

Læs mere s. 23

Kunstnernes kunsthal Hvordan forenes kunstnerstyre

Brandts Kunsthal er fusioneret

med kunstfaglig kunsthalsledel-

med Fyns Kunstmuseum og

se? Interview med billedkunstner

Museet for Fotokunst. Hvad

Signe Guttormsen, Bygnings­

kan vi forvente os af den nye

bestyrelsesformand i Den Frie

institution? Interview med

Udstillingsbygning.

Mads Damsbo, nytiltrådt

Læs mere s. 10

Læs mere s. 18

International samtidskunst langt

Plus

Kort nyt

fra alfarvej.

»Hold fast i dialogen med politikerne«

Presseklip

Læs mere s. 14

Fra årskiftet samlet al statslig kunststøtte i Statens Kunst­fond.

Nyt fra BKFs sekretariat Opslagstavlen

Hvad betyder det for billed­

Aktuelle ansøgningsfrister

kunsten? Rune Gade, formand

Fonde og legater

for det snart lukkede Statens

Aktuelt på udstillingsscenen

Kunstråd, om perspektiverne i den nye struktur.

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

direktør for Brandts.

En kunsthal i Danmark: Kunsthal 44 Møen

Deadline, Billedkunstneren nr. 1 2014: 10. februar

professor i filosofi og idéhistorie.

Læs mere s. 24

Det nye Brandts – nu uden kunstnere i ledelsen

Tryk: Prinfo Hobro

Læs mere s. 26-31

Læs mere s. 19

På forsiden | På Overgaden – Institut for Samtidskunst kan man frem til 25. december se udstillingen REVISIT Kirsten Justesen: Ice Script – Meltingtime #17.

Overgaden er nyt medlem i Foreningen af Kunsthaller i Danmark, læs mere s. 4.

ICE PLINTH #1, 2000 Pedestal 60 × 60 × 60 cm. Ice, body, non-skid ice gloves, thermo boots C-print 1:1 on canvas (200 × 200 cm) ed. 2/7 Copyright: Kirsten Justesen.

BKFs redaktionsudvalg 2013 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Bjarne W. Sørensen, grafiker og maler Marianne Jørgensen, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Layout Åse Eg: aase@hos-eg.dk

Billedkunstneren nr. 4

4

2013

Kunsthallerne kommer!

Af Miriam Katz

Aldrig har der været så mange kunsthaller herhjemme som nu.

Men hvad er det særlige ved at være kunsthal, og hvilken rolle skal de spille i udstillingslivet fremover? De spørgsmål stiller kunsthallernes organisation sig selv i denne tid.

Billedkunstneren tager temperaturen på udviklingen.

Det vakte opsigt, da den nytiltrådte leder af Overgaden – InstiHvorfor har Overgaden meldt sig ind i kunsthallernes fortut for Samtidskunst, Merete Jankowski, for præcis et år siden ening? erklærede, at udstillingsstedet på Christianshavn under hen»Fordi Overgaden gerne vil være del af et stærkt politisk indes ledelse absolut ikke skal være en kunsthal: teressefællesskab, som kan tale vores sag overfor politikerne. I »Overgaden er et alt for transformerende og udefinerbart sted en kulturpolitisk omskiftelig tid er det vigtigt, at der en stærk til at være en kunsthal med en udtalt kunstnerisk profil. Det organisation for de institutioner, der står uden for Museumser jo heller ikke særlig interessant at afprøve og dyrke et forloven, og som arbejder med at udstille og formidle samtidsmat som andre afprøver og formulerer allerede. kunsten. Vi har brug for sammen at arbejde for I stedet skal vi forsøge at være et anderledes ud- »Det er vigtigt at forbedre vores vilkår, sådan at der også fremstillingssted, der baserer sig på at skabe nogle over er rum for den eksperimenterende del af at fastholde professionelle, moderne og unikke produktionssamtidskunsten i udstillingslivet,« siger hun. forskelligheden forhold for samtidskunstnere,« sagde hun den»Det vil være en misforståelse, hvis man ser gang i et interview med kunstportalen kunsten. indmeldingen som udtryk for, at Overgaden nu mellem os« nu. vil gå efter en klassisk kunsthalsprofil. OvergaDet kan derfor overraske, at Overgaden nu i efteråret har den er stadig et sted, hvor kunstnernes egne idéer er det absoansøgt om – og fået – medlemskab i Foreningen af Kunsthallut vigtigste. Overgadens klare, bærende identitet er, at man ler i Danmark. Optagelsen skete i november. som kunstner kan ansøge om at udstille i huset, og at alle voBetyder det, at Overgaden nu alligevel skal være en kunsthal? res projekter realiseres i tæt samarbejde med de udstillende »Jeg kan godt forstå, du spørger, men nej, det betyder det kunstnere. Det bliver der absolut ikke ændret på,« fastslår Meikke,« siger Merete Jankowski til Billedkunstneren. rete Jankowski.

Flere kunsthaller En kunsthal er…

De første kunsthaller startede som kunstforeninger i de tysktalende lande i slutningen af 1800-tallet, og er siden skudt frem i stort tal rundt om i Europa. De er kendetegnede ved ikke at have en samling, men lever udelukkende af at producere skiftende udstillinger.

Mange kunsthaller etableredes i sin tid af kunstforeninger – herhjemme eksempelvis Kunstforeningen Gl. Strand. Andre kunsthaller blev bygget af kunstnere, som ville have egne rum uden censur og frihed til selv at bestemme udviklingen, som fx Den Frie Udstillingsbygning.

Kunsthallens rolle blev intensiveret i forbindelse med de mange nye udtryksformer og formater i det 20. århundredes kunst. Særligt efter 1960erne rumlige eksperimenter og idébaserede værker, var der brug for andre typer af rum til kunsten og en helt anden grad af interaktion med publikum.

Kunsthallen kan stadig betragtes som en spydspids for nyskabende og eksperimentel samtidskunst, der ikke blot udstiller, men også formidler aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Kilde: Foreningen af Kunsthaller i Danmark, 2013. Læs mere: www.kunsthaller.dk

Overgaden – Institut for Samtidskunst er medlem nummer 12 i Foreningen af Kunsthaller i Danmark, der dermed er større end nogensinde.

Foreningen vokser i denne tid, hvor dønningerne efterhånden har lagt sig efter de senere års stormomsuste transformationer af de kunstnerstyrede institutioner Århus Kunstbygning, Charlottenborg og Den Frie Udstillingsbygning til kunsthaller med kunstfaglig ledelse.

Kunsthaller har fat i de unge Kunsthallerne har bedre fat i det yngre kunstinteresserede publikum end kunstmuseerne har. Det viser foreløbige tal i en brugerundersøgelse, som er på vej fra Kulturstyrelsen: Kunsthallernes publikum: 20 procent er i alderen 14-29 år, 27 procent er i alderen 30-49 år.

Kunstmuseernes publikum: 17 procent er i alderen 14-29 år, 24 procent er i alderen 30-49 år.

Kilde: Kulturstyrelsen 2013

Billedkunstneren nr. 4

2013

5

Netop nu viser Overgaden REVISIT Kirsten Justesen: Ice Script – Meltingtime #17, der præsenterer Justesens systematiske arbejde med is som kunst- og forskningsprojekt igennem tyve å. Et centralt element er en isbane i Overgadens underetage, der bl.a. danner ramme om nye performances af Jens Haaning, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Henrik Plenge Jacobsen, som Kirsten Justesen har inviteret til at være en del af udstillingen. Installationsview: Anders Sune Berg.

To af institutionerne (den på Kongens Nytorv og den i Aarhus) blev som bekendt udstyret med et ›Kunsthal‹ forrest i navnet, men mens kunstnerstyret på Charlottenborg blev afskaffet, har Den Frie Udstillingsbygning og Kunsthal Aarhus i dag forskellige grader af direkte og indirekte kunstnerindflydelse på udstillingsprogram og ledelse. Alle tre institutioner fremstår med tydelige kunsthalsprofiler.

Samtidig vælger flere nye, mindre udstillingssteder, fx Kunsthal 44 Møen (se artiklen s. 14, red.), at profilere sig som netop kunsthaller, og i dag tæller kunsthallernes interesseorganisation så vidt forskellige institutioner som blandt andre Kunstforeningen Gl. Strand (der i sin tid var med til at stifte foreningen), Brandts, Kunstcentret Silkeborg Bad, Gl. Holtegaard, Sophienholm og Fotografisk Center på Carlsberg-området i København.

Alle kunsthallerne, både de større og de mindre, deler en økonomisk virkelighed, hvor offentlige tilskud til drift bortfalder eller skæres ned, hvor kunstinstitutioner fusioneres, og hvor konkurrencen skærpes om både at skulle sælge billetter og skaffe private fondsmidler.

Men selvom de økonomiske vilkår er et væsentligt fælles anliggende for kunsthallerne, stod økonomien i baggrunden på et stort internationalt seminar, som Foreningen af Kunsthaller i Danmark arrangerede i det sene efterår.

Kunsthal Nord viste i efteråret indkøb fra Aalborg Kommunes Kunstfond.

Foto: Nils Fabæk.

Her havde foreningen valgt at stille skarpt på kunsthallernes rolle i samtidskunsten, på den nationale såvel som den internationale kunstscene. »Vi kæmper alle for at finansiere vores udstillingsvirksomhed, sådan er det. Men i stedet for at klage over økonomien, vil vi her fokusere på, hvorfor kunsthaller overhovedet er vigtige for udstillingslivet, og hvad vi kan som institutionstype.

Det kan nogle gange gå lidt tabt i al snakken om økonomi,« siger Kirse Junge Stevnsborg, formand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark og kunstnerisk leder på Den Frie Udstillingsbygning.

Hun minder om den særlige rolle, kunsthallerne har i udstillingslivet: »Kunsthallerne er scene for den levende og skabende kunst, uden at været bundet af historiske og kommercielle hensyn som museer og gallerier er. Den rolle vil vi gerne blive endnu bedre til at udfylde - og til at vise offentligheden. Derfor er det vigtigt for os at vise, hvad vi kan, udveksle erfaringer og styrke netværket, også til vores kolleger i udlandet,« fortæller hun.

Nærkontakt med kunstnerne Spørger man kunsthals-formanden, skal kunsthallerne altså fastholde og udvikle deres særkende som et slags laboratorium for samtidskunsten, der udgør et tydeligt modstykke til udstillingerne på museer og kommercielle gallerier: »Til trods for, at kunsthaller i nogle tilfælde agerer som museer – og museer som kunsthaller – er kunsthallen både historisk set og også i dag en særlig navigerbar platform, hvor kunsten kan testes og afprøves i et professionelt miljø, der spiller op imod og udfordrer samtidskunsten. Det fordrer en fleksibilitet og dynamik, som de færreste større museumsinstitutioner er gearet til. Kunsthallernes ofte noget mindre organisation gør, at vi kan være mere smidige og omstillingsparate – og indfange og formidle, hvad der sker her og nu på kunstscenen,« siger Kirse Junge Stevnsborg. »Og så er kunsthallerne i mere direkte kontakt med kunstnerne, kan skabe rum for eksperimenter og produktion af ny kunst, end man har mulighed for at være på et stort kunstmuseum, hvor alt ofte tilrettelægges mere detaljeret. Derfor kan vi formidle kunsten mere umiddelbart og måske mere afprøvende, end man nødvendigvis kan gøre på et museum, hvor man også skal tænke i samlinger og forskning,« siger hun.

Billedkunstneren nr. 4

6

Kunsthal Nord 2013. Foto: Nils Fabæk.

Netop den tætte kontakt med kunstnerne er central på Den Frie Udstillingsbygning, også efter omstruktureringen i 2009. (læs artiklen s. 10 om Den Frie og kunstnerstyret, red.)

I dag har Den Frie Udstillingsbygning en daglig ledelse, der udover kunstfaglig leder Kirse Junge Stevnsborg består af udviklingsleder Malene Natascha Ratcliffe, samt en bestyrelse bestående af kunstnere – og et enkelt medlem med økonomifaglig ekspertise. »Kunstnerne er inde over stort set alle led i udstillingsprocessen her,« fortæller Kirse Junge Stevnsborg. »Både i tilrettelæggelsen af udstillingsprogram og i opbygningen af udstillinger. Vi er selvfølgelig i dialog med den udstillende kunstner om rammerne, men ikke om indholdet. Og vi forsøger at formidle tydeligt til publikum, at her på Den Frie kan man møde kunstnerne direkte. Vi har fx udelukkende kunstnerpublikationer i vores butik, og mange af dem er værker i sig selv. Desuden tilbyder vi kunstnerworkshops, foredrag med kunstnere, og inddrager kunstnerne i formidlingen, så publikum virkelig mærker, at kunstnernes optik gennemsyrer alt det, man oplever her,« siger hun.

Pas på djøficering Kunstnerstyret og de kollektive arbejdsformer har dybe rødder på Den Frie Udstillingsbygning i kraft af husets historie.

2013

Men hvilken rolle spiller samarbejdet med kunstnerne generelt for kunsthaller i dag? Bør en kunsthal have tættere samarbejde med kunstnerne omkring fx programlægning og udstillingstilrettelæggelse end et kunstmuseum, for netop at udgøre et andet, og måske mere eksperimenterende rum at vise kunsten i, end det museerne kan tilbyde? »Både kunsthaller og museer bør efter min mening opretholde tæt kontakt med kunstnerne på flere niveauer,« siger Pernille Albrethsen, redaktør af den danske afdeling af det nordiske internettidsskrift Kunstkritikk.dk. »Skrækbilledet er jo disse ›djøficerede‹ institutioner, hvor man nærmest har indtryk af, at de ansatte kun møder en kunstner hver sjette uge, når udstillingerne skifter. Og hvor kunstnerne er sådan nogle mærkelige gøglere med fikse ideer, som man griner af over frokosten om mandagen efter ferniseringen,« siger hun. »De bedste institutioner er dem, hvor ledere og kuratorer naturligt tager del i en igangværende samtale med kunstnere, både på et privat og offentligt niveau, og hvor denne samtale er en vital del af institutionens DNA,« siger Pernille Albrethsen.

Hun advarer imod, at den professionalisering, udstillingsscenen har gennemgået de senere år, kan føre til, at udstillingsstederne kommer til at ligne hinanden for meget: »Når Statens Kunstråd eksempelvis beslutter sig til, at kunsthallerne ikke længere kan søge til drift, men i stedet til et toårigt udstillingsprogram, så lyder det umiddelbart godt og rigtigt, at kulturkronerne går direkte til kunsten og til udstillinger, i stedet for til lønninger og varmeregning. Men når alle programmer skal ›kvalitetsgodkendes‹ og igennem det samme udvalg i Statens Kunstråd, kan jeg være nervøs for, at der på sigt opstår en harmonisering af institutionernes profil, som jeg ikke tror, er til gavn for en differentieret institutionel kunstscene,« siger hun og tilføjer: »Mangfoldigheden i udstillingslivet sikres bedst ved, at de enkelte institutioner forsøger at opbygge deres egne profiler og præsenterer interessante programmer, hvor man kan mærke at der en kunstfaglig ledelse bag det enkelte sted. Nogen, som har en specifik idé og ambition med institutionen.«

Kunsthal eller ej At flere udstillingssteder i disse år skifter navn til ›kunsthal‹ ser Pernille Albrethsen mest som udslag af kunstinstitutionernes kamp for opmærksomhed – og i sidste ende for overlevelse:

Kunsthal Aarhus er de senere år transformeret fra kunstnerstyret udstillingsbygning til kunsthal med international profil og kunstfaglig ledelse – en proces, der ikke har været konfliktfri. Fotos: Jens Møller/Kunsthal Aarhus.

Billedkunstneren nr. 4

2013

7

Den Frie Udstillingsbygning viser kunstneres egne udstillingsformater, fx KONFRONTATIONER tidligere i år. Her præsenterede de to kunstnere claus ejner og Zven Balslev ca. 20 nulevende og afdøde kunstneres værker fra 1920erne til i dag – værker som både direkte og indirekte kommenterer samtiden. Installationsview: Jan Søndergaard/Den Frie.

Julie Boserup: Slightly Tilted Concrete (2013). Fra udstillingen Ny Dansk Fotografi ’13, der kan ses på Fotografisk Center frem til 12. januar 2014.

»Det begyndte vel især i København på et tidspunkt, hvor der foregik en underliggende kamp blandt institutionerne om at blive den kunsthal, som så længe har været en fantomdrøm på den københavnske kunstscene. Så det er også et pragmatisk greb, der handler om at sætte sig på den plads – at blive den uundværlige institution i København, som ikke kan fravælges i kulturbudgettet i krisetider. Men det sker jo ikke kun via et nyt navn. Og det bliver tit nogle kedeligere navne, når man skal have det dér ›kunsthal‹ foran,« konstaterer Pernille Albrethsen.

Og så er vi tilbage, hvor denne artikel begyndte: For hvad med Overgaden – Institut for Samtidskunst. Skal det københavnske udstillingssted nu hedde Kunsthal Overgaden? Vil det ikke være mere mundret? »Ha! Nej, vi skal absolut ikke skifte navn,« siger Merete Jankowski, der insisterer på, at kunstnernes eksperimenter fort-

sat skal være i højsædet på Overgaden, uden skæven til profilering og branding af institutionen ud fra en kunsthalsprofil.

Dermed peger det nyeste medlem af Foreningen af Kunsthaller i Danmark måske også på det væsentligste våben, udstillingsstederne har, i kampen for økonomisk overlevelse: At satse på indhold frem for form, og at dyrke sine helt egne styrker. Om der så står kunsthal eller ej over indgangen.

For som Kirse Junge Stevnsborg, formand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark, siger: »Vi har hver især forskellige styrker, som er værdifulde. På Den Frie er det kunstnernes optik, der er stedets særkende, men andre kunsthaller er super stærke formidlere af samtidskunst til børn og unge. Nogle har en debatskabende politisk agenda, andre kan vise den nyeste kamerabaserede kunst, og andre igen står for udstillinger af fx mødet mellem nutidskunsten og den modernistiske kunst. Nogle kunsthaller ligger i hovedstaden, andre ude i omkring i landet – det gør også en profilforskel. Det er vigtigt at fastholde forskelligheden mellem os. Men fælles for kunsthallerne er, at vi arbejder for samme væsentlige opgave – at kunne præsentere vores publikum for, hvad samtidskunsten er og kan.«

Udstillingen Systemics #2: As we may think (or, the next world library), udforsker forholdet mellem tænkning og skabelse, og hvordan dette omsættes til viden.

Den kan ses hele december i Kunsthal Aarhus og præsenterer bl.a. værker af danske Jakob Jakobsen. Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus.

Billedkunstneren nr. 4

8

2013

Marika Seidler er aktuel på Nikolaj Kunsthal med soloudstillingen Human Animal, der kan ses frem til 26. januar.

Marika Seidler: With Horses, femspors panorama-videoinstallation, 2013. Foto: Nikolaj Kunsthal.

Kunstnerne: Det betyder kunst­­ hallerne for os Af Miriam Katz

Hvert år udstiller en stor del af BKFs medlemmer i kunsthaller landet over. Her fortæller tre af dem om deres udstillingserfaringer, og om kunsthallernes betydning set fra et kunstnerperspektiv: Marika Seidler (f. 1972), uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1994-2000:

Marika Seidler: Mothers-Others, videoinstallation med tre projektioner. Human Animal, Nikolaj Kunsthal 2013. Kan også ses på DR K i projektet TVkunst, et samarbejde mellem Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og DR. Still: Nikolaj Kunsthal.

»Som videokunstner, der arbejder med flerprojektioners værker, giver kunsthallerne en rummelighed at udfolde sine værker i både fysisk, teknisk og mentalt.

Jeg har god erfaring med, at kunsthallerne gør deres yderste for at skaffe tip top teknisk projektions udstyr i en helt anden kvalitet, end man kan forvente på et mindre udstillingssted og til dels hos gallerierne. Kunsthallerne har ofte et uundværligt teknisk personale, man kan samarbejde med om opbygningen.« »Det særlige ved en kunsthal i soloudstilllings-øjemed er formidlingen, som jeg oplever at have stor indflydelse på.

Formidlingsafdelingen gør det muligt at bringe ens kunstneriske budskab en tand videre, ved både at samarbejde med én om tekster og om publikumskontakt.« »Hos kunsthallerne går man gerne helt ind til benet i kunstforståelsen og afholder undervisnings- og huskunstnerforløb med udgangspunkt i ens egen udstilling og materiale. Det er et særligt privilegium. Samtidig kan man over en længere periode arbejde udstillingen frem sammen med udstillingsledere og inspektører, der kan give en faglig og teoretisk feedback, der kun kommer af mange års virke.«

Billedkunstneren nr. 4

2013

9

Marianne Jørgensen (f. 1959), ud­ dannet fra Det Jyske Kunstakademi 1981-85: »Jeg har gode erfaringer med at udstille i kunsthaller. Samarbejdet med kunsthistorikere og praktisk personale er altid engageret og personligt. I kunsthallerne har kunstnerne mulighed for at vise soloudstillinger i store udfordrende rum, det synes jeg er væsentligt.« »Men det er ærgreligt, at kunstnernes indflydelse på kunsthallerne er blevet mindre, så det i dag kun er Den Frie Udstillingsbygning, der har fastholdt kunstnerindflydelse på udvælgelse af hvilke kunstnere, der udstiller.«

Marianne Jørgensens arbejde kunne tidligere i år opleves på soloudstillingen ENTROPIA i Den Frie Udstillingsbygning. Her Fra orden mod kaos/ ENTROPIA. En fleretagers organisk konstruktion, beplantet af klyner og særlige græsarter fra den jyske hede, hvor publikum kunne bevæge sig mellem beplantningen og op af trappesystemer til tagkonstruktionen og ovenlyset. Pressefoto: Den Frie.

Bjørn Poulsen (f. 1959), uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1981-88:

Bjørn Poulsen: Univers – plastic. L: 13 m. 2009. Foto: Poul Ib Henriksen.

Tidligere i år kunne nye værker af Bjørn Poulsen opleves på soloudstillingen RELIEF, skabt særligt til Østfløjen i Viborg Kunsthal. Foto: Kurt Nielsen.

»Charlottenborg, Den Frie og Overgaden har i de senere år gået fra at være primært kunstnerdrevne udstillingssteder, til i dag at være ledet af kuratorer. Det betyder, at de er gået fra at være vigtige platforme for visning af den danske samtidskunst til i dag at have en langt mere marginal rolle. Og det er ikke kun sammenslutningerne, der har mistet terræn, men næsten alle kunstnerne.« »Efterårsudstillingen forsvandt, og der afholdes sjældent ›halvvejsudstillinger‹ eller retrospektive udstillinger, der giver mulighed for en større fordybelse i en enkelt kunstners værk. Og udstillingsperioderne er blevet for lange, så der afholdes langt færre udstillinger.« »Den internationalisering, der så er sket i stedet, har hidtil været en forkølet omgang, der på ingen måde opvejer det tabte. Realiteten er, at visningen af dansk samtidskunst i København hovedsageligt varetages af den private sektor, gallerierne.« »Jeg vil til gengæld rose Brandts Kunsthal. De gør det rigtig godt, og set fra mit Københavnersynspunkt, ville meget være løst, hvis den rykkede et par hundrede kilometer mod øst. Her har rigtig mange gode kunstnere fået mulighed for at vise en større udstilling samtidig med, at de har formået at holde en flot international linje. Det er mig en gåde, at kunsthallerne i København ikke i højere grad formår at løse denne ret elementære opgave.«

Billedkunstneren nr. 4

10

2013

Kunstnernes kunsthal Af Miriam Katz

Kan kunstnerstyre forenes med kunstfaglig kunsthalsledelse?

Ja, men det kræver lydhørhed både fra kunstnerne og det kunst­ faglige personale. Til gengæld vinder alle ved det, mener billed­ kunstner Signe Guttormsen, formand for Den Frie Udstillingsbyg­ nings bestyrelse. Her fortæller hun om fire år i maskinrummet i J.F. Willumsens kunstnerhus på Oslo Plads, der er inde i en rivende udvikling.

Den Frie Udstillingsbygning er en livskraftig 100-årig: Næste år fejrer huset sit første hele århundrede på Oslo Plads ved at slå dørene op til en ny underetage med udstillingsrum, arkiv, formidlingslokale, nye magasiner og en café med udendørsservering i den nyanlagte have ud mod banelegemet ved Østerport.

Samtidig har der også været ombygning af husets indre linjer de senere år: Med ansættelsen af en kunstfaglig leder tilbage i 2006 påbegyndte huset sin udvikling fra ren udlejningsvirksomhed, hvor kunstnere kunne leje udstillingsrum og udstille uden indblanding, til kunsthal med kunstfagligt personale, der i samarbejde med de udstillende kunstnere og kunstnergrupper får kunsten ud over rampen.

De seneste fire år er den udvikling accelereret, med kunstfaglig leder Kirse Junge Stevnsborg og udviklingsleder Malene Natascha Ratcliffe i den daglige ledelse, bakket op af en stærk kunstnerbestyrelse.

Efter fire år med ny struktur:

Alle kunstneres hus Det var med store armbevægelser, at daværende kulturminister Carina Christensen (K) tilbage i 2009 reddede Den Frie Udstillingsbygning fra lukning med et driftstilskud på 1,2 mio. kr. i en forsøgsperiode på fire år. I aftalen med Kulturministeriet indgik også, at Statens Kunst­råd ydede 600.000 kr. til drift af ud­stillings­bygningen.

Nu skulle Den Frie Udstillingsbygning være Kunstnernes Hus i København, lød det fra Carina Christensen, der i samme håndevending afskaffede de sidste rester af kunstnerstyret på Charlottenborg.

Men som BKF også konstaterede dengang: J. F. Willumsens bygning på Oslo Plads har sådan set altid været Kunst-

Men hvordan får man kunstnerstyret, som jo har dybe rødder i netop Den Frie Udstillingsbygning, til at spille sammen med kunstfaglig kunsthalsledelse?

Bygningsbestyrelsesformand Signe Guttormsen fortæller, at der kan være brug for at forenkle nogle af de mere snørklede organisatoriske strukturer, når kunstnerstyret skal gå hånd i hånd med driften af en nutidig kunsthal: »I de seneste fire år har Bygningsbestyrelsen haft ansvar for økonomien, mens et Fagudvalg bestående af kunstnere har haft ansvar for udstillingsprogrammet. Den konstruktion har ikke fungeret optimalt. Der er nødt til at være en direkte sammenhæng mellem programlægning og økonomi, så vi sikrer, at budgetterne overholdes. Derfor håber vi fra næste år at kunne samle ansvaret for økonomi og udstillingsprogram i Bygningsbestyrelsen,« siger hun, der har været medlem af Kunstnersammenslutningen Den Fries bestyrelse siden 2009, hvor huset fik en ny ledelsesstruktur (se artiklen nedenfor, red.). Formandsposten for Bygningsbestyrelsen har hun haft et

nernes Hus, hvor kunstnere individuelt og i grupper kunne ansøge om udstilling.

Det nye var, at Kulturministeriet sikrede Den Frie Udstillingsbygnings drift i fire år, mod at huset fik en særlig forpligtelse til at åbne sig for kunstnersammenslutningerne og kollektive udstillingsformater – heriblandt de husvilde Charlottenborg sammenslutninger.

Amputeret Fagudvalg Samtidig indførtes en ny struktur i udstillingsbygningen: Hidtil bestod det Fagudvalg, der havde ansvaret for udstillingsprogrammet i Den Frie Udstillingsbygning, af kunstnere fra Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstillings bestyrelse, som ejer bygningen.

Det blev lavet om i forbindelse med Carina Christensens redningsaktion: Fra 2009 bestod Fagudvalgets medlemmer af kunstnere, der dels blev udpeget af Akademiraadet, dels af Kunstnersammenslutningen Den Frie – med to medlemmer hver.

Det økonomiske ansvar blev placeret i en Bygningsbestyrelse for Den Frie Udstillingsbygning, som udover tre medlemmer udpeget af Kunstnersammenslutningen Den Frie også fik to medlemmer udpeget af Kulturministeriet.

Farvel, Fagudvalg De forløbne fire års forsøgsperiode har dog vist, at det ikke er optimalt at placere det kunstneriske ansvar og det økonomiske ansvar to forskellige steder i husets ledelsesstruktur.

Billedkunstneren nr. 4

2013

11

Når kunstnere kuraterer: På KONFRONTATIONER, kurateret af kunstnerne claus ejner og Zven Balslev, Den Frie Udstillingsbygning 2013, kunne man se nye og gamle værker, der går i kødet på deres samtid – her malerier af Mads Steen. Installationsview: Jan Søndergaard/Den Frie.

år, og hun er desuden formand for sammenslutningen Den Frie, som ejer huset.

Et åbent hus Og netop spørgsmålet om Kunstnersammenslutningen Den Fries rolle i bestyrelsen er i spil lige nu: Kulturstyrelsen er ved at tage stilling til, hvordan den fremtidige Bygningsbestyrelse skal se ud. (se artiklen nedenfor, red.) »Det er ikke nemt, for Kunstnersammenslutningen Den Frie har passet det her hus i over 100 år. Derfor synes vi måske også, at vi har en særlig ret til det, og vil ikke bare være dørvogtere. Samtidig drives huset af statslige midler og skal være alle kunstneres hus, ikke kun Den Frie kunstnersammenslutnings. Det har vi da også vist tydeligt de sidste fire år, synes

Derfor ønsker Den Frie Udstillingsbygning nu at samle det indholdsmæssige og det økonomiske ansvar i en ny Bygningsbestyrelse.

Den model for ny Bygningsbestyrelse, som udstillingsbygningen har præsenteret for Statens Kunstråd, består af to medlemmer udpeget af Kunstnersammenslutningen Den Frie, mens de øvrige tre medlemmer udpeges af kunstlivets interesseorganisationer.

Den model er Kulturstyrelsen i øjeblikket ved at tage stilling til.

Økonomien på plads Det er lykkedes Den Frie Udstillingsbygnings ledelse at forhandle en ny fireårig aftale om driftstilskud på plads med Kulturstyrelsen. Aftalen træder i kraft ved årsskiftet og sikrer Den Frie

jeg: At huset er åbent for alle kunstnere og kunstnerkollektiver – og også for andre sammenslutninger,« siger Signe Guttormsen, der understreger, at detaljerne i den ny Bygningsbestyrelsesmodel endnu ikke er faldet på plads, men afventer beslutning i Kulturstyrelsen.

Til gengæld er mange andre ting faldet på plads, siden Kulturministeriet i 2009 reddede huset fra lukning med et ekstraordinært driftstilskud på 1,2 mio. kr. i en fireårig forsøgsperiode.

Ledelsen har fået forhandlet et nyt driftstilskud på plads med Kulturstyrelsen for de næste fire år, en stor donation fra A. P. Møller Fonden har muliggjort den omfattende renovering og ombygning, og en gruppe designvirksomheder har valgt at støtte husets udstillingsvirksomhed i en såkaldt Mæcenat-ordning (se artiklen nedenfor, red.)

Udstillingsmæssigt har huset spændt vidt i perioden: Der har både været udstillinger med traditionelle kunstnersammenslutninger, en del soloudstillinger af markante dan-

Udstillingsbygning et driftstilskud på 2,4 mio. kr. årligt de næste fire år.

Udstillingsbygningens ledelse har også været dygtig til at hente private fonds­midler til huset: Senest i form af etablering af det såkaldte Mæcenat, der består af en gruppe designvirksomheder, som støtter udstillingsprogrammet. Mæcenatet består af Fritz Hansen, Kvadrat, Montana, og Rosendahl Design Group. Mæcenatets støtte kommer på et tidspunkt, hvor huset er midt i et større udviklings- og renoveringsarbejde, der bl.a. indebærer etablering af ny underetage med café, publikumsfaciliteter og nyt udstillingsrum.

Renovering og jubilæum I begyndelsen af det nye år kan Den Frie Udstillingsbygning fejre 100 år på Oslo

Plads – det sker med indvielse af det udbyggede hus, i sin tid tegnet af J. F. Willumsen.

Bag donationen til renoveringen står A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Udstillingsbygningen er blevet tilbageført til sin originale udformning, bl.a. er en skæmmende tilbygning fra 1954 fjernet. Samtidig er huset udvidet med en ny underetage under den eksisterende bygning med bl.a. et nyt, stort udstillingsrum, et arkiv og magasin, et formidlingsrum og møderum. Dertil kommer nye publikumsfaciliteter og en café med udendørsservering i den nyetablerede have. Det er arkitekt Bente Lange som står bag renoveringen.

Læs mere på: www.denfrie.dk

Billedkunstneren nr. 4

12

2013

ske kunstnere, flere gruppeudstillinger og et par retrospektive udstillinger, som fx ›Aagaard Andersen i brug‹, der i efteråret hentede 1950ernes eksperimenterende kunstner-designer Gunnar Aagaard Andersens œuvre frem i lyset.

Alt sammen i et tæt samarbejde mellem kunstnere og Den Fries kunstfaglige personale.

Og netop det tætte samarbejde er centralt på Den Frie, fortæller Signe Guttormsen:

Gensidig lydhørhed »Kunstnere, der udstiller her, må lytte til den læsning, den kunstfaglige ledelse har af værkerne, og til de erfaringer, de har med bygningen. De fleste af os har godt af at blive konfronteret og gå i dialog med andre. Det giver det bedste resultat i sidste ende,« siger hun. »Omvendt skal personalet også være gode til at opfatte kunstnerens tanker og ideer med at integrere et værk på en særlig måde. Det handler om at lytte, men også om kemi,« siger hun.

Som institution skal man turde blande sig i tilrettelæggelsen af udstillingen – ikke i kunstnernes ideer, men i deres måder at præsentere kunsten på, lyder det fra Bygningsbestyrelsesformanden, der selv har udstillet flittigt i ind- og udland, men måske er bedst kendt for sine store udsmykningsopgaver i det offentlige rum, bl.a. i forbindelse med renoveringen af Frederik XIIIs palæ på Amalienborg. »Vi kunstnerne har brug for modspil, ellers risikerer vi, at udstillingerne lukker sig om sig selv. I den tid, jeg har deltaget i arbejdet i udstillingsbygningen, har vi vægtet det eksperimenterende – men vi har også ment, at der skal en stram styring til, for at det når ud over rampen, så det brede publikum føler sig inkluderet,« siger hun.

Kunstnernes greb Den skarpe opdeling mellem kunstnere og kuratorer oplever Signe Guttormsen som et overstået kapitel:

»Tilbage i 1980erne og 1990erne var linjerne trukket hårdt op mellem kunstnere og kuratorer, men i dag er der forståelse og anerkendelse imellem faggrupperne. Funktionerne er jo også blandet sammen, mange kunstnere kuraterer fx udstil-

Nu skal kunstnere ikke længere betale for at udstille på Den Frie Fra 2014 frafalder afgiften på 60.000 kr. for at udstille i Den Frie Udstillingsbygning. Dermed undgår kunstnere, der ansøger om at udstille i huset, en del af det papirarbejde, som omgærder udstillingsarbejdet i huset.

Omvendt betyder det også, at kunstnerne ikke længere får lige så meget at skulle have sagt over, hvordan de enkelte poster i udstillingsbudgettet anvendes. »Kunstnerne kan ikke længere sige: Lad os spare plakaten væk og i stedet bruge pengene på materialer;« siger billedkunstner Signe Guttormsen, formand for Den Fries Bygningsbestyrelse.

»Men jeg synes det er positivt. Både fordi kunstnerne undgår noget papirarbejde, og fordi arbejdet med at producere udstillingerne på denne måde bliver mere professionelt,« siger hun.

Hidtil har kunstnere selv skulle søge Statens Kunstråds Billedkunstudvalg om midler til at dække udstillingsafgiften. Men det er altså slut fra årsskiftet, hvor udstillingsbygningen får pengene direkte fra Kulturstyrelsen, udenom kunstnerne.

Det betyder dog ikke, at kunstnerne slipper for selv at søge midler, når de vil udstille på Den Frie:

»Kunstnerne skal fortsat selv søge midler til fx produktionsstøtte og honorar, for vi har jo desværre ikke budget til at finansiere ansøgte udstillinger. Vi fundraiser selv til et par udstillinger om året, samt fx til formidling af årsprogrammet. Resten af udstillingerne fundraises af de udstillende kunstnere selv – i samarbejde med os,« fortæller Kirse Junge Stevnsborg, kunstfaglig leder af udstillingsbygningen.

1. maj 2014 er næste ansøgningsfrist om udstillinger i Den Frie Udstillingsbygning.

Læs mere på www.denfrie.dk

Billedkunstneren nr. 4

2013

linger. Der er en større åbenhed, fordi vi ved, at vi producerer noget, som bliver bedre i fællesskab,« siger hun.

På nogle punkter tørner kunstnere og kunsthistorikere dog stadig sammen, især når det gælder formidling, fortæller hun: »Vi har mange diskussioner om skiltning og tekst på udstillingerne. Generelt er vi kunstnere ikke særlig vilde med at få stukket en tekst i hånden, når vi ser på kunst. Men vi lytter til personalet, som jo ved noget om, hvad der virker for publikum. På et tidspunkt blev der dog hængt et kæmpe skilt op med ordet FORDY BELSESRUM – det henviste til læserummet med kunstbøger i kælderen. Dér tænkte vi kunstnere: Hov, er det ikke kunsten i udstillingsrummene, vi ønsker, at gæsterne fordyber sig i?« Den Frie Udstillingsbygning er på den måde stadig mere ›kunstnernes hus‹ end andre udstillingssteder, fortæller Signe Guttormsen: »Vi har fokus på kunstnernes optik, både i sammensætningen af udstillingsprogrammet og i tilrettelæggelsen af de enkelte udstillinger. Når kunstnerne kuraterer, bliver resultatet anderledes, end når en kurator gør det. Flere små mellemregninger kommer med, andre greb tages i brug.« Kunstnerne sætter også deres aftryk i udstillingsbygningens visuelle identitet, et område der ellers er standardiseret og strømlinet ned i detaljen på de fleste kunsthaller: »Vi har en visuel identitet for huset, men vores specifikke indbydelser og formidling har altid nyt format, der er ingen fast standard. Dér smitter kunstnernes afprøvende arbejdsmetoder af. Jeg synes, der er en vigtig kvalitet i det – selvom nogle måske synes, det stritter lidt for meget.«

13

Den Frie Udstillingsbygning viser udstillinger, der er produceret, initieret eller udvalgt af kunstnere, med særligt fokus på samtidskunstneriske fællesskaber, kollektive udstillinger, kunstnersammenslutninger, eksperimenterende grupperinger og netværk. Foto: Den Frie.

Af kunstnere, for kunstnere Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling blev stiftet i 1891 i oprør mod den årlige censurerede forårsudstilling på Charlottenborg, som kritikerne mente, stod for et lukket og forældet kunstsyn.

Stifterne var Johan Rohde, J.F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi, ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller, Christian Mourier-Petersen og Malthe Engelsted. Med forbillede i den franske Salon Des Refusés var Den Fries første udstilling en manifestation af den frie og uafhængige kunst anno 1891, med 100 censurfrie værker af i alt 18 kunstnere, heriblandt P.S. Krøyer, Julius Paulsen og Kr. Zahrtmann.

I sine første år havde Kunstnersammenslutningen Den Frie til huse på Vesterbrogade, på Rådhuspladsen og ved Vesterport Station, hvor J.F. Willumsens træbygning i første omgang blev opført i 1898.

Men Den Frie Udstillingsbygning blev tvunget til at flytte i 1913, fordi der skulle anlægges ny banegrav på området. Huset blev revet ned og genopført på sin nuværende placering ved Østerport, og i 1914 slog Den Frie Udstillingsbygning dørene op for den første udstilling på Oslo Plads.

Læs mere: www.denfrieudstilling.dk

Billedkunstneren nr. 4

14

2013

Kunsthal 44 Møen.

En kunsthal i Danmark:

Dialog og forankring Af Ida Sofie Minke Anderson

En kunsthal forankret i Fluxus. Og en kunsthal forankret i det lokale. Det er ikke modsætninger, når man taler om Kunsthal 44 Møen. Siden 2008 har stedet præsenteret udstillinger, som tager afsæt i netop Fluxus-bevægelsen og konceptkunsten. Udstillinger, som giver mulighed for at se international samtidskunst i et hjørne af Danmark, hvor man måske ikke ville forvente det.

»Vi ligger i udkanten af Danmark, og den kunst, vi viser, er fremmed her på mange måder. En del af det, der virkelig giver stedet mening, er derfor, at der kommer unge kunstnere og kuratorer til og skaber et liv og en egenproduktion på stedet. Samtidig med at vi viser internationale udstillinger med kant,« fortæller Christina Louise Jørgensen. Hun har været daglig leder af Kunsthal 44 Møen igennem de sidste tre år, og med ordene indfanger hun selve fundamentet for udstillingsstedet på øen i det sydsjællandske midt imellem København og Berlin.

Allerede i 1970erne havde Ursula Reuter Christiansen og nu afdøde Fluxus-kunstner og komponist Henning Christiansen en drøm om at etablere et sted på Møn, hvor de havde bosat sig, og den idé blev tre årtier senere en realitet i tæt samarbejde med Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block.

I 2007 startede de kunstforeningen 44 Møen, et gammelt autoværksted blev erhvervet, og efter en omfattende renovering blev galleriet indviet med to mindre udstillinger i 2008.

I 2009 åbnede så kunsthallen, som den ser ud i dag med 400 m2 udstillingsrum.

Kunstforeningen 44 Møen med Bjørn Nørgaard som formand driver stedet, mens René Block fra starten har været tilknyttet som kunstnerisk leder. Han har samtidig udstillingsstedet Tanas i Berlin, og de to steder har tætte forbindelser.

»Grundlæggende vil René Block vise international samtidskunst til danskerne,« fastslår Christina Louise Jørgensen.

Det betyder, at udstillingsprofilen på 44 Møen strækker sig over navne som tyske Maria Eichhorn og Asta Gröting, koreanske Kimsooja og bosniske Maja Bajevic samt danske kunstnere som Jytte Høy, Cecilie Gravesen, Emil Westman Hertz og Ursula Reuter Christiansen. Udstillingsstedet tager udgangspunkt i Fluxus- og konceptkunst fra 1960erne og frem og præsenterer den unge kunst, der videreudvikler disse ideer, herunder kunstnere fra lande uden for den dominerende kunstscene.

Residencies for kuratorer En af kongstankerne bag kunsthallen er et curator-in-residence-program. Hvert år bor en kurator i kunsthallens tilknyttede gæstehus og arbejder på stedet – og lærer herigennem de kunstnere at kende, som udstiller, eller som de selv har valgt til et kommende udstillingsprojekt. »Det er et grundkoncept, at kuratorerne er her året før og udvikler et udstillingskoncept til næste år. De lever her over sommeren og bliver en del af livet på Møn. Det er en måde at bringe international kunst til øen på,« siger Christina Louise Jørgensen. Den daglige leder lægger vægt på, at det er et netværk, der går i dialog med de lokale omgivelser på Møn, men at det samtidig trækker tråde ud i det internationale kunstmiljø.

Billedkunstneren nr. 4

2013

Idéen er at have en egenproduktion, og at der udvikles nogle koncepter, som er meget konkret bundet til kunsthallen og området. Ud over kuratorer får kunsthallen også besøg af unge kunstnere, som er på stedet i 3-5 måneder. Her hjælper de typisk til i Henning Christiansens Arkiv og i kunsthallen generelt. Arkivet åbnede sidste år, og det er tanken, at det både skal være et udstillingssted for billed- og lydkunst og et sted, hvor unge komponister og musikere i perioder får mulighed for at studere Henning Christiansens værker.

At sætte ord på kunsten Over halvdelen af sæsonens gæster på 44 Møen er turister. Det er besøgende, som tager til Møn for at se udstillinger, de ellers ikke ville have mulighed for at se i Danmark. Og udstillingernes karakter stiller nogle krav til, hvordan kunsten præsenteres for de besøgende, lokale som udefrakommende. »Lige nu arbejder vi med et koncept, som hedder ›Kunsthal 44 Møen i Dialog‹, hvor vi inviterer forskellige fagfolk ind til en uforpligtende og mere spontan samtale om den aktuelle udstilling, vi har. Det handler om at komme tættere på publikum – på den måde at det tit kan være svært at tale om samtidskunsten, hvis man ikke er trænet i det. Konceptet er en del af det med at sætte ord på kunsten,« forklarer lederen og supplerer: »For nogle mennesker er det at gå på udstilling angstprovokerende i forhold til at være helt alene med værket. ›Kunsthal 44 Møen i Dialog‹ er en måde at få alle med.«

15

Kunsthal 44 Møen

Fanefjordgade 44, 4792 Askeby Kunsthallen har åbent i sommerhalvåret og præsenterer som udgangspunkt hvert år en lydkunstudstilling og to billedkunst­ udstillinger. Derudover arrangerer stedet forskellige artist talks og samtaler om de aktuelle udstillinger samt et curator-inresidence-program.

Kunsthal 44 Møen modtog kunstkritikerprisen i 2009.

Er fra 2013 optaget i Foreningen af Kunsthaller i Danmark.

Læs mere på: www.44moen.dk

Forankring flyves ind Begrebet kunsthal er en integreret del af den proces og de tiltag, man på 44 Møen har iværksat siden de første udstillinger i 2008. »Det er et ord, der udvikler sig, samtidig med, at vi som udstillingssted udvikler os. Inden for de sidste 4-5 år er Nikolaj blevet til Nikolaj Kunsthal, og Charlottenborg er blevet til Kunsthal Charlottenborg,« siger Christina Louise Jørgensen.

Hun forklarer fremkomsten af kunsthaller i det danske udstillingsbillede med, at det er steder, der særligt egner sig til at vise samtidskunstens mangfoldige udtryksformer.

Et af de nye tiltag, 44 Møen er med i, er et projekt, hvor der fra 2015 arbejdes sammen med Rønnebæksholm, Sorø Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst i Roskilde samt Richard Winthers’ Hus om en række dialogmøder i forbindelse med aktuelle udstillinger.

Jytte Høy: Quote; The Raven. Soloudstilling. Kunsthal 44 Møen.

Foto: Thomas Gunnar Bagge.

Ursula Reuter Christiansen: Leporello, 2013 og Ind i det hvide, 1997.

Sten i floden, totalinstallation. Kunsthal 44 Møen, 2013. Foto: York Wegerhoff.

»Det koncept er lavet ud fra tanken om at forankre os og binde os sammen med nogle andre udstillingssteder,« forklarer den daglige leder, som udover samarbejdsprojekter også arbejder kontinuerligt med at sikre kunsthallen økonomisk fremover. Hidtil har stedet været båret af støtte fra Statens Kunstråd samt lidt kommunal støtte, men den store mæcen er stadig René Block.

Og forankring er det vigtigste nøgleord, også for den fremtidige vision, slår Christina Louise Jørgensen fast. Visionen handler om fortsat at udvikle og rodfæste den forbindelse, stedet har til det lokale, men det er vel at mærke en forbindelse, som skal vokse frem igennem internationale strømninger: »De sidste tre år, siden vi startede vores ›curator residencies‹, er vi kommet meget tættere på Møn. På en eller anden måde er der mange ting, der bliver fløjet ind, fordi vi viser international kunst. Forankringen skal også komme fra nogle andre steder – og vi arbejder hele tiden på at forankre os.«

Billedkunstneren nr. 4

16

2013

Katja Bjørn: Sov, min elskede. Videoinstallation. Viborg Kunsthal, 2013. Foto: Kurt Nielsen.

En kunsthal i Danmark:

Spydspids for samtidskunsten Af Ida Sofie Minke Anderson

Hos Viborg Kunsthal fokuseres der på både nærhed og udsyn. Kon­ takten til lokalområdet, det tætte samarbejde med de udstillende kunstnere og relationerne til andre kunstinstitutioner udgør tilsam­ men den særlige konstellation bag den midtjyske kunsthal.

Udstillinger med danske og internationale samtidskunstnere, forfatteroplæsninger, ›kunst og kartofler‹ for småbørn, udendørs koncerter arrangeret for – og af – lokale unge, Tai chihold midt i fotokunsten, graffiti-workshops med kunstnere fra New York og Brasilien, artist in residence-program og artist talks…

Listen over arrangementer, udstillinger og tiltag hos Viborg Kunsthal er lang og alsidig. For det må man nødvendigvis være som kunsthal i provinsen. »Vi vil selvfølgelig gerne være med til at vise det bedste og være med til at uddanne og få publikum til at reflektere over det, de ser her. Og det gør vi i de udstillinger, vi laver. Men i arrangementerne bliver der nødt til at være et meget nært link til publikum,« forklarer Helene Nyborg Bay, der tiltrådte som udstillingsleder i foråret 2012.

Viborg Kunsthal, som tidligere hed Kunsthal Brænderigården, har eksisteret siden 1994 og hører under Viborg Kommune. Udstillingsprofilen for stedet er bred og båret af et højt kvalitetskriterium – og som Helene Nyborg Bay fortæller, så vises alt fra foto og installation til video og japansk kunst.

I efteråret var det temaudstillingen ›Bodytime‹ med kunstnergruppen ›Ingen Frygt‹, Jen Davis (US) og det sensoriske teater Carte Blanche, der fylder de historiske bygninger fra 1734

ud, men også værker af kunstnere som Birgitte Kristensen, Bjørn Poulsen, Kirsten Klein og Nina Maria Kleivan har inden for de seneste par år været at finde i kunsthallen.

Kunstnernes laboratorium Et væsentligt element ved Viborg Kunsthal er det tætte udviklingsarbejde, der indgås med de udstillende kunstnere.

Stedet tilbyder et residency – en villa og to atelierer som ligger i umiddelbar nærhed af hovedbygningen – og det giver mulighed for, at kunstnerne kan bo og arbejde på stedet. Og

Viborg Kunsthal (tidl. Brænderigaarden) Riddergade 8, 8800 Viborg

Kunsthallen viser 10-12 udstillinger om året og har ca. 50 arrangementer, foruden bogcafe, kunstklub, værkstedsforløb for børn, unge og voksne samt residency, atelierer og grafisk værksted for professionelle kunstnere. Netop nu er stedets nye vartegn ved at være færdigt: kunstneren Mette Winckelmanns murudsmykning langs bygningerne.

Læs mere på: viborgkunsthal.dk

Billedkunstneren nr. 4

2013

17

Mette Winckelmann: Tro og overtro. Mosaik inspireret af Viborgs historie, udført på Viborg Kunsthals mur. Den 151 meter lange mur med i alt 12.086 fliser blev indviet i november og er finansieret af Statens Kunstfond og Viborg Kommune. Foto: Anders Sune Berg.

ikke mindst at de kan være i løbende dialog med det kunstfaglige personale. »For de her kunstnere fungerer vi jo dybest set som et slags laboratorium. Og der tror jeg, at det nogle gange kan være en fordel at ligge i provinsen, fordi man har bedre mulighed for at afkoble sig det tryk og den hastighed, der er i København – hvis vi taler dansk kunstmiljø,« siger Helene Nyborg Bay. »Jeg ved, at mange af de kunstnere, vi arbejder med, bruger os som en slags refugium, fordi de kan komme her og gå lidt i tænkeboks. Det er et arbejdsrum.« Hun understreger, at det handler om følelsen af at være dybt inde i kunstens maskinrum, hvor der arbejdes med henblik på den konkrete udstilling.

Der er forskel på udstillingsvilkårene alt efter, om der er tale om kunsthal, museum eller galleri, siger Helene Nyborg Bay, der selv har en fortid som gallerist i København. Hun pointerer, at de forskellige institutioner inden for kunstområdet har forskellige styrker, men at hun håber, kunstnerne opfatter kunsthallerne som steder, hvor de kan gå ind og skabe nogle værker og udstillinger, der ikke kan lade sig gøre andre steder: »Jeg tror, mange kunstnere føler, at de kan komme lidt mere ind under huden på kunsthallerne – fordi vi er mindre organisationer, som ikke har så stort et apparat, og som derfor er meget fleksible i forhold til kunstnerens ønsker.«

Værker skabt til stedet Viborg Kunsthal viser ofte værker, der er lavet specifikt til stedet, fordi mange af kunstnerne bliver inspirerede til at arbejde med kunsthallens rum i de perioder, de opholder sig der.

De værker – såvel som alle andre - der kommer ud af disse eksperimenter, skal formidles til publikum. Og det er en udfordring, Viborg Kunsthal tager alvorligt. »Det er jo kunstnernes opgave hele tiden at udfordre sig selv og omverdenen, og der står vi som facilitator og som formidler af det. Det er klart, at vi opererer i et uforudsigeligt felt – og et meget komplekst felt, så en kunsthal skal også turde eksperimentere«, siger Helene Nyborg og tilføjer: »Det handler om de der uforudsigelige møder, hvor man nogle gange kan trække noget med ind fra andre verdener, så kun-

sten bliver formidlet på en ny måde – så den simpelthen interesserer flere, fordi der opstår nogle andre spændingsfelter.« Vekselvirkningen mellem udstillinger og arrangementer er vigtig for kunsthallens rolle i både lokal, national og international kontekst, forklarer hun. Og i Viborg er det centralt at bruge stedet som afsæt for nye oplevelser – og dermed være med til at genopfinde kunsthallen som koncept. »Vi har nogle helt særlige rammer, og hvis man sætter dem sammen med, hvad folk ellers interesserer sig for, så har vi en unik konstellation.«

Det levende og det skabende Samarbejde med andre kunstinstitutioner og forskellige instanser i lokalsamfundet har afgørende betydning for den måde, man tænker kunsthal på i Viborg. Der er bl.a. kontakt til den lokale animationsskole og til Aarhus Universitet, hvorfra kunststuderende søger mod kunsthallen i forbindelse med projekter. Derudover arbejdes der også sammen med andre udstillingssteder i regionen, som Kunstcentret Silkeborg Bad og Kunsthal Aarhus, og ikke mindst er der en tæt forbindelse til Foreningen af Kunsthaller i Danmark, hvor Helene Nyborg Bay sidder i bestyrelsen. »Jeg tror, at man som kunsthal i provinsen bliver nødt til at have en rigtig stærk linje til København og til den øvrige omverden – også internationalt selvfølgelig – men man bliver først og fremmest nødt til at være velfunderet det sted, man ligger. Og så kan man trække på alle de kontakter, der giver liv udefra. Det er det, der skaber denne her udveksling,« siger udstillingslederen.

Hun er ikke i tvivl om, hvad det er, en kunsthal skal kunne i et nutidigt kunstmiljø. Det drejer sig grundlæggende om at være forbindelsesled: »Vi prøver som kunsthal – og det er det, kunsthaller skal – at være i kontakt med samfundet omkring os. Vi arbejder med de levende og de skabende kunstnere, og det ligger i forlængelse af vores kernekompetencer, som er at lave skiftende udstillinger og være med til at udvikle den kunst, som sker lige nu og her. Vi skal være spydspids for samtidskunsten, simpelthen.«

Billedkunstneren nr. 4

18

2013

Det nye Brandts

— nu uden kunstnere i ledelsen

Af Miriam Katz

I år fusionerede Kunsthallen Brandts med Fyns Kunstmuseum og Museet for Fotokunst. Fusionen betyder bl.a., at kunstnerne mister indflydelse: Tidligere var kunstnere repræsenteret i bestyrelserne på både Kunsthallen Brandts og Museet for Fotokunst, men sådan er det ikke nu. Hvad kan vi vente os af det nye supermuseum Brandts? Mads Damsbo, nytiltrådt direktør på Brandts fortæller.

Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum er fusioneret til den nye billedkunstinstitution Brandts.

Betyder det, at Brandts ikke længere har status som kunsthal? Hvordan definerer I det nye Brandts, som et museum, en kunsthal – eller? »Brandts er efter fusionen af Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum én samlet institution.

Som den første billedkunstinBrandts nye direktør 36-årige Mads Damsbo er stitution i Danmark har vi stadirektør for det fusionerede tus af både kunstmuseum og Brandts. Han er uddannet kunsthal, og vi vil fremadrettet kunsthistoriker og kommer opfylde de forpligtelser og befra en stilling som direktør på nytte os af de muligheder, der Gl. Holtegaard i Nordsjælland. knytter sig til de to institutionsformer.« »Brandts er fordelt over to adresser, nemlig Brandts komplekset på Brandts Torv samt det gamle kunstmuseum i Jernbanegade. Og vi arbejder med en plan om at bytte om på rollerne og konkret flytte kunstsamlingen over på Brandts Torv og skabe en kunsthal med skiftende udstillinger i Jernbanegade. På denne måde vil vores dobbelte status komme til konkret udtryk i vores måde at bruge vores faciliteter på.« Du har tidligere været formand for Foreningen af Kunsthaller i Danmark – hvilke særlige kvaliteter har det at være en kunsthal i dine øjne, og hvordan ser du det fusionerede Brandts placere sig i forhold til feltet af kunsthaller herhjemme? »Et statsanerkendt kunstmuseum har en lang række forpligtelser, herunder forskning og samlingsbevaring, som en kunsthal ikke har. Kunsthaller har dermed den fordel, at de kan koncentrere sig alene om det udadvendte udstillingsprogram, som i dag er en væsentlig faktor i tilbuddet til publikum på både museer og kunsthaller.« »Bag fusionen ligger der en ambition om at løfte Brandts op i top fem blandt kunstinstitutioner i Danmark. Det betyder, at vi foreløbig orienterer os efter kollegerne på Louisiana, SMK, Arken, Aros og K UNSTEN og med vores kommende program

stræber efter at præsentere den del af vores billedkultur, som de andre ikke tager sig af. De fleste kunsthaller herhjemme er meget internationalt orienterede, og der vil vi følge med soloprojekter af både danske og internationale kunstnere, som vi bør opleve herhjemme.« Hvor vil du lægge vægten i den nye institutions udstillingsprogram? Vil du hælde over mod den brede museale formidling eller mod kunsthallens fokus på den eksperimenterende samtidskunst? »Der er i mine øjne et stort tomrum blandt både kunstmuseer og kunsthaller i forhold til at arbejde i krydsfeltet mellem billedkunst og visuel kultur. Det er i dette felt, at vi på Brandts vil forsøge at skabe unikke og tankevækkende oplevelser med kunst og billeder for publikum.« Museet for Fotokunst forsvandt som selvstændig institution med fusionen. Hvilken rolle kommer fotokunst til at spille i det nye Brandts? »Fotografi har i mange år været en fuldkommen integreret del af den internationale scene for ny kunst. Foruden det klassiske fotografi er der desuden kommet en lang række fantastisk spændende kamera-baserede medier på banen som animation, computerspil og levende billeder, og vi kommer på det nye Brandts til at arbejde rigtig meget med hvordan, disse billeder virker æstetisk og kunstnerisk og hvordan, de påvirker vores forestillinger om verden.« Fusionen betyder bl.a., at kunstnerne har mistet repræsentation og indflydelse i ledelsen af Brandts. Ved din tiltrædelse Fortsættes side 24

Brandts bestyrelse 2013 består af: Hans Bøgh-Sørensen, adm. direktør Orifarm, Odense.

John Peter Nilsson, direktør på Moderne Museet Malmö.

Kim Gundersen, adm. chef på Statens Museum for Kunst.

Mads Graves Larsen, direktør for Udvikling Fyn. Sanne Kofod Olsen, museumsdirektør på Museet for Samtidskunst.

Soulaima Gourani, selvstændig virksomheds­rådgivet,m.m.

Steen Møller, konservativ rådmand.

Jesper Kinch-Jensen, socialdemokratisk byrådsmedlem.

Allan Møller, medarbejdervalgt.

Billedkunstneren nr. 4

2013

19

»Hold politikerne fast på deres ansvar for kunsten« Af Miriam Katz

Den enkelte bruger af kunststøttesystemet kommer ikke til at mærke de store forandringer, men på længere sigt vil reformen af statens kunststøtte desværre medføre forringelser på billedkunst­ området. Det mener Rune Gade, afgående formand for det snart nedlagte Statens Kunstråd, om den store reform af statens kunst­ støtte, der træder i kraft fra nytår.

Statens Kunstråd har med dig som formand ved flere lejligheder ytret sig kritisk om den nye støttestruktur, der fra årsskiftet samler al statslig kunststøtte i Statens Kunstfond, mens Statens Kunstråd nedlægges. Hvad er de væsentligste problemer ved den nye struktur, efter din mening? »På kort sigt bliver der næppe nogen større forandringer at mærke for den enkelte kunstner og bruger af kunststøttesystemet, hvilket på mange måder er positivt, da systemet i det store hele fungerer udmærket. Men det nye Statens Kunstfond svækker nogle af de dimensioner af kunsten, som ikke direkte vedrører produktion og formidling. Det drejer sig fx om den debatskabende rolle, som Statens Kunstråd har haft gennem de seneste ti år. Den rolle er bl.a. blevet varetaget gennem udarbejdelse af en række analyser af kunstfeltet, fx om mangfoldighed inden for kunsten, som har været med til at sætte en dagsorden for, hvordan kunst bliver diskuteret i en bredere offentlighed.« »Et andet aspekt, som har været varetaget af Statens Kunstråd, er det tværfaglige område. Det bliver nu op til formændene for de respektive fagudvalg at tage sig af samarbejder på tværs, hvilket i mine øjne kan blive vanskeligt, fordi der er en tendens til faglig protektionisme inden for alle kunstarterne. Alle vogter over de få midler, der er til rådighed og er sjældent indstillet på at dele med andre kunstarter. Derfor kan man også frygte en svækkelse af initiativer, der understøtter tværgående projekter.« »Et tredje aspekt drejer sig om den langsigtede og strategiske tænkning inden for kunstområderne, som i kunstrådets regi var helt formaliseret med et lovkrav om udarbejdelse af en handlingsplan for en fireårig periode. I det nye Statens Kunstfond er der ikke noget krav om langsigtet eller overordnet helhedstænkning, hvilket betyder at arbejdet med de mange ansøgninger, der løbende indkommer – og som i omfang kun vil vokse – let vil komme til at tage al opmærksomheden og energien.« »Det er et problem, fordi kunstområderne også har brug for mere principiel og visionær planlægning, en decideret kulturpolitik, så ad hoc-løsninger ikke kommer til at præge området.«

BKF har bl.a. kritiseret, at politikerne ikke længere bliver repræsenteret i Repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Er du enig i den kritik? »Jeg finder det betænkeligt, at politikerne har fjernet sig selv fra repræsentantskabet for Statens Kunstfond, fordi et sjældent mødested for politikere og kunstnere nu fjernes. Det styrker måske armslængden, som det er blevet fremført fra politisk hold, men det skaber også en øget risiko for, at politikerne helt taber kulturområdet af syne, og ikke længere føler noget ansvar for det.« Billedkunsten mister to selvstændige udvalg i den nye struktur: Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (UFKIDOR) og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg. Hvilke konsekvenser tror du, det vil få? »Isoleret set er jeg bekymret på billedkunstområdet, fordi der sker et stort kompetence- og kapacitetstab med fjernelsen af

Her er de to nye billedkunstudvalg: Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Projektstøtteudvalg Yder bl.a. tilskud til: Projekter, udstillinger og formidling af dansk billedkunst.

Fremme af udvekslingen mellem dansk og udenlandsk billedkunst. Udstillinger i Den Danske Pavillon i Venedig, besøgsprogrammer og informationsvirksomhed.

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Legatudvalg Yder bl.a. tilskud til: Treårige arbejdsstipendier, arbejdslegater, præmieringer.

Indkøber værker. Igangsætter produktion af kunst i det offentlige rum i sam­arbejde med kommuner og institutioner.

Indstiller kandidater til livsvarige kunstnerydelser (fra 2014 hedder de ›hædersydelser‹). Fra 2014 er det Statens Kunstfonds Repræsentantskab, der tildeler hædersydelserne, som ikke kan søges.

Find al information om aktuelle kriterier, ansøgningsfrister og ansøgningsskemaer til alle puljer på www.kunst.dk/billedkunst

20

Billedkunstneren nr. 4

2013

Huskunstnerprojekter, som her billedkunstner Lene Noers på Fursund Skole i Nordjylland, er måske det vigtigste aftryk, Statens Kunstråd har sat i sin ti år lange levetid. Huskunstnerordningen videreføres i den nye Statens Kunstfonds regi.

Foto: Marianne Lyngsø.

henholdsvis UFKIDOR og Det Internationale Billedkunstvalg.

Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at det ikke vil medføre en forringelse af de to områder, der ellers har været kendetegnet ved succeshistorier gennem de seneste årtier, nemlig kunst i offentlige rum og internationalisering af den danske kunst.« Overordnet set, er kunststøttereformen så en god eller en dårlig nyhed for billedkunstnere? »Som jeg startede med at sige, tror jeg ikke, at den enkelte bruger af kunststøttesystemet på kort sigt vil mærke nogen ændringer. Den nye kunststøttelov medfører imidlertid en række forringelser på billedkunstområdet, som vil præge feltet generelt på langt sigt og dermed også vil komme til at påvirke alle billedkunstnere.« »Når man lader ekspertise inden for det internationale område forsvinde ud af de fremtidige udvalg, kommer det uværgeligt til at medføre ringere muligheder for dansk kunst i udlandet og for udvekslinger mellem Danmark og udlandet i det hele taget.« »Det samme gælder for kunst i det offentlige rum, hvor man fremover vil stå uden et ekspertudvalg på området og uden medvirken af en arkitekt og hans eller hendes faglige kvalificering af projekterne.« »Endelig mister billedkunsten en række af hædersydelserne, fordi politikerne har valgt at omfordele de eksisterende midler, frem for at øge den samle pulje for at løfte områder

Billedkunsten i det nye Repræsentantskab Billedkunstens repræsentanter i det nye Statens Kunstfonds Repræsentantskab 2013-2016 er: Bjarne W. Sørensen, maler og grafiker, udpeget af BKF Birgitte Kristensen, billedkunstner, udpeget af BKF Dagmar Krøyer, billedkunstner, udpeget af UKK (Unge Kunstnere og Kunstformidlere) Henrik Jørgensen, billedkunstner, udpeget af Akademiraadet Bent Hedeby Sørensen, billedkunstner, udpeget af Danske Billed­ kunstneres Fagforening og Kunstnersammenslutningernes Samråd Louise Rahbek, galleriejer, udpeget af Dansk Gallerisammenslutning Anne Ring Petersen, lektor, udpeget af de humanistiske fakulteter ved Københavns, Syddansk og Aarhus Universiteter Michael Nellemann, museumsdirektør, udpeget af Foreningen af Kunsthaller i Danmark og Organisationen Danske Museer Billedkunstens repræsentanter udpegede i efteråret medlemmer til de to billedkunstneriske udvalg i det nye Statens Kunstfond (se navnene på udvalgsmedlemmerne andetsteds her på siderne, red.).

som film- og scenekunst, tonekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design. Alt i alt er dette ikke gode nyheder for billedkunstområdet.« Din tid som formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og for det overordnede Kunstråd har været præget af reformarbejde og også af en vis tumult – du blev udpeget til Kunstrådsformand efter Per Arnoldis uventede afgang. Hvad er dit råd til de kunstnere og kunstprofessionelle, der skal videreføre arbejdet i det nye kunststøttesystem? Og til politikerne, der skal sætte rammerne? »I grunden synes jeg, det er et sundt og velfungerende kunststøttesystem, der findes i Danmark. Det består jo i høj grad af en form for selvforvaltning ved kunstnerne, der i ly af armslængdeprincippet kan prioritere på baggrund af kunstfaglige vurderinger, mens politikernes tilbøjelighed til at ideologisere og nyttiggøre kunsten holdes på afstand.« »Det gode ved det danske system er den klare opdeling mellem kunstfaglige og politiske interesser. Men alligevel ville et råd fra mig sådan set lyde, at kunstnere og kunstprofessionelle i kunststøttesystemet skal forsøge at tænke politisk, dvs. strategisk og langsigtet. Og at de skal arbejde for at sikre en vedvarende dialog med repræsentanter for alle de politiske partier for at opretholde en bevidsthed om og et ansvar for kunsten hos politikerne. Politikerne kan jeg kun råde til at engagere sig mere i kunst- og kulturområdet og at bidrage til at sikre det bedre økonomiske rammer – men at respektere armslængdeprincippet.« Læs mere om BKFs holdning til reformen af statens kunststøtte på www.bkf.dk

De skal vurdere ansøgningerne I alt uddeler det nye Statens Kunstfond 529 mio. kr. om året, heraf ca. 70 mio. kr. til billedkunst. Her er de nye navne, der skal uddele pengene: Legatudvalget for billedkunst Birgitte Anderberg, kunsthistoriker Katja Bjørn, videokunstner Morten Stræde, billedkunstner — Kulturministeren skal udpege yderligere to medlemmer til udvalget.

Projektstøtteudvalget for billedkunst Bodil Nielsen, billedkunstner Claus Andersen, gallerist og kurator Lilibeth Cuenca Rasmussen, billedkunstner — Kulturministeren skal udpege yderligere to medlemmer til udvalget.

Billedkunstneren nr. 4

2013

21

Forbilledlige kunstner­ boliger fylder rundt Af Per Hauschild

For 70 år siden slog Ateliérhusene dørene op for de første beboere.

Datidens tillid til kunstens betydning for samfundet var en væsentlig grund til, at byggeprojektet kunne lade sig gennemføre. Det er værd at minde nutidens politikere og bygherrer om! Her et uddrag af arkitekt Per Hauschilds ›Kunstnerbyen‹, om historien bag den arkitektoniske perle, som kunstnere den dag i dag nyder godt af:

Ateliérhusene på Grønnemose Allé ved Utterslev Mose i København er bygget særligt til billedkunstnere. Som navnet antyder, er der atelier i alle boligerne, så beboerne behøver ikke at gå uden for døren for at kunne arbejde med deres projekter. Bebyggelsen består af 21 huse fordelt på tre rækker.

Bag Ateliérhusene står tre ildsjæle, billedhuggerne Povl Søndergaard og Johan Galster samt arkitekten Viggo Møller Jensen, der mødtes i begyndelsen af 1940erne i kunstakademiets kantine på Charlottenborg. Med skitser på de forhåndenværende papirservietter blev de første idéer til opførelsen af billige kunstnerboliger med atelier her diskuteret og udviklet.

Andre havde tidligere haft held med at etablere kunstnerhjemmet i Gothersgade, men behovet for kunstnerboliger var fortsat stort, så på trods af de vanskelige forhold under besættelsen lykkedes det initiativtagerne at skabe entusiasme omkring projektet.

De fik hjælp fra fremsynede ledere hos Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB) og i Indenrigsministeriet. Nogle af tidens

største banker støttede økonomien med lån på gode vilkår, og de deltagende entreprenører hjalp gennem favorable tilbud. Endelig bidrog de kommende beboere med kunstværker til udlodning.

Bebyggelsen stod færdig i 1943, som en selvejende institution, en boligafdeling, opført og administreret af FSB. Ateliérhusene blev efter opførelsen præmieret af kommunen, og fredet i 1990. Bebyggelsen inspirerede til en lignende kunstnerbebyggelse i Oslo, og har derudover haft stor betydning for udviklingen af tæt, lav – boligbyggeriet.

Mange arkitekter har hentet idéer her, og den dag i dag kommer der busser fulde af studerende fra ind- og udland. 5060 kunstnere har haft bolig i Ateliérhusene indtil nu.

De første år blomstrede livet i husene.

Det var unge familier der flyttede ind, og der blev født mange børn. Både det og krigstiden skabte et stort fællesskab. Dørene stod altid åbne, og man gik ud og ind hos hinanden. At opleve barndommen i dette unikke miljø – med masser af legekammerater, tømmerflådesejlads på søen, fastelavnsfester og familie – præ-

Fotografierne her på siden er taget af Per Munkgaard Thorsen, Arkitekturbilleder.dk.

22

Billedkunstneren nr. 4

2013

gede mange for livet. Nogle er senere vendt tilbage – selv som kunstnere.

I dag er bebyggelsen hovedsageligt beboet af midaldrende, der er kun et par børn – og lyden af hammer og mejsel er forstummet! Men stedet er stadig aktivt.

Der er et socialt og fagligt netværk, som man kan benytte efter behov.

For at komme til at bo i Ateliérhusene skal man være medlem af Kunstnersamfundet, være udøvende billedkunstner – og stå på venteliste i omkring 15 år!

Der er omkring 75 på listen til de små huse og 100 på listen til de store. At være en af de heldige beboere er noget af det bedste, der kan overgå en kunstner. En billig bolig, et godt arbejdsrum, et fagligt netværk og hver dag stimulerende indtryk fra naturen og de rum, der omgiver én. I sandhed en arkitektonisk perle, der er værd at vente på.

I det år, der snart er gået, har Atelierhusene fejret 70 års fødsels­dagen med jubilæumsudstilling på Kunst- og Kulturcentret Gammel­gaard og haft flere velbesøgte ›Åbne døre‹-arrangementer.

Læs mere om husene og de kunstnere, der bor der i dag, på www.atelierhusene.dk

Fotos: Bodil Brems, Rene Tancula. Tegning: Artiketurbilleder.dk

Billedkunstneren nr. 4

2013

23

Stort fremmøde til BKFs generalforsamling Af Miriam Katz

Rammerne var, som de plejer, men der var plads til fornyelse på BKFs årlige generalforsamling: Den kunstpolitiske debat blev sparket i gang af en inviteret oplægsholder. Og hendes budskab om, at kunsten tilbyder en værdifuld form for erkendelse, som der er hårdt brug for i nutidens samfund, vakte genklang hos de over 100 kunstnere, der var mødt op i Gl. Dok Pakhus.

Over 100 medlemmer af Bil»Det nye kunststøttesystem ledkunstnernes Forbund fylder en bekymrende konstrukte 4. salen på Statens Værk­ tion på mange måder. Først steder på Kunst, da BKF afog fremmest fordi billedkunholdt sin årlige generalforsten mister to udvalg: Statens samling 2. november.

Kunstfonds Udvalg for Kunst i Som noget nyt havde BKFs det Offentlige Rum, og Statens bestyrelse inviteret en oplægsKunstråds Internationale Bilholder, der leverede inspiratiledkunstudvalg. Desuden beon til kunstfaglig debat, inden tyder reformen, at billedkunstgeneralforsamlingens formelle nere mister 21 livsvarige ydeldel begyndte. ser. Det er en urimelig nedskæOplægsholderen Dorthe Jørring, der rammer den fattigste gensen, professor i filosofi og kunstnergruppe hårdt, hvilket idéhistorie ved Aarhus UniverBKF har kritiseret både i høsitet, er forfatter til flere bøger BKFs generalforsamling 2013. Tegning: Jeff Ibbo. ringsforløbet og i medierne,« om kunstens erkendelsesmæssige sagde Bjarne W. Sørensen bl.a.. betydning. Årets store skattesag, som BKF og billedkunstner Mogens Hun talte bl.a. om det væsentlige i at skelne mellem oplevelOtto Nielsen desværre tabte ved Højesteret i foråret, gav anse og erfaring, og at kunsten tilbyder erfaringer, der i modsætledning til en del spørgsmål og kommentarer fra salen. ning til oplevelser, sætter varige spor og forandrer én: Flere medlemmer påpegede det urimelige i, at dommen »Den tænkning, der foregår i kunsten, og de erfaringer, kunfastslår, at kunstnere ikke må trække udgifter til det kunstnesten kan give, åbner for en mere omfattende virkelighedsforståriske arbejde fra i den livsvarige ydelse: else end den rent rationelle erkendelse. Det er denne udvidede »Det er absurd, at man får ydelsen fra en kunststøttelov, men forståelse af virkeligheden, som samfundet har brug for i dag,« at ydelsen i skattehenseende behandles som en pension. Derlød det bl.a. fra Dorthe Jørgensen, der blev mødt af varmt bifald med forringes ydelsen jo alvorligt,« sagde Ole Sporring bl.a.. og engagerede spørgsmål fra BKFs medlemmer. (se Dorthe JørAt Højesteretsdommen vil få BKF til at forfølge sagen overgensens essay her i bladet på s. 24, red.) for kulturministeren, blev da også understreget af både BKFs formand og sekretariatsleder Klaus Pedersen. Sidstnævnte tilBeretning og debat føjede, at en enkelt af Højesterets fem dommere gav BKF medEfter debatten begyndte den formelle del af generalforsamlinhold i, at den livsvarige ydelse bør kunne indregnes som en gen: BKFs formand Bjarne W. Sørensen fremlagde bestyrelsens erhvervsmæssig indtægt i kunstnervirksomheden: beretning, som kan læses på www.bkf.dk – og som i øvrigt »Det her kalder på politiske initiativer til en ændring af lovblev udsendt til alle medlemmer i september måned. Reforgivningen. Meningen med tildeling af kunststøtte er vel, at men af den statslige kunststøtte har fyldt meget i bestyrelsens der laves kunst for de penge, som kunstnerne modtager,« sagarbejde i år og fik disse ord med på vejen af BKFs formand: de Klaus Pedersen bl.a..

Billedkunstneren nr. 4

24

2013

Kunstens synlighed i offentligheden var titlen på et oplæg, som professor i filosofi og idéhistorie Dorthe Jørgensen holdt på

BKFs generalforsamling i år. Redaktionen har fået lov at bringe det første af de essays, som ligger til grund for hendes oplæg. Fortsættelsen følger i næste udgave af Billedkunstneren.

Æstetisk erfaring Af Dorthe Jørgensen

Måske var jeg 10 år. Drengene havde sløjd, og pigerne havde håndarbejde. På bordet lå der en stor bunke stoflapper.

Vi skulle sikkert lave patchwork. Men det er noget andet, jeg husker: at en lille lap frotté fangede min opmærksomhed.

Rettere sagt: at jeg i et splitsekund blev overvældet af dens farverigdom. Denne værdiløse genstand fremstod med ét som uendeligt værdifuld. Den var ladet med merbetydning.

Er dette mon barnets måde at betragte verden? Er det sådan, vi begynder tilværelsen – med et blik, for hvilket selv såkaldt ligegyldige ting kan have uendelig værdi? For så at blive mere og mere blaserte, efterhånden som vi bliver ældre?

Så der stadig er lidt magi for den 10-årige, men sjældent noget tilbage for den voksne?

BKFs generalforsamling 2013. Foto BKF.

Fortsat fra side 23: BKFs generaforsamling ...

Forsamlingen drøftede også et forslag stillet af Jeff Ibbo om at pålægge BKFs bestyrelse at arrangere en landsdækkende udstilling af BKFeres arbejde: »Nu må vi prøve at lave et fælles fremstød, hvor vi markerer en stor gruppe, som har et fællesskab,« sagde Jeff Ibbo bl.a. som begrundelse for sit skriftligt fremsatte forslag.

Men selvom mange i forsamlingen var enige med Jeff Ibbo om, at BKFere har brug for flere og bedre udstillingsmuligheder, blev hans forslag stemt ned: Flere pegede på, at som BKFs vedtægter er formulerede i dag, er der allerede mulighed for i mindre skala at udstille sammen med kolleger i forbundets regionale afdelinger, uden at det involverer BKFs bestyrelse.

Generalforsamlingen gennemførte to valg: dels til BKFs Ophavsretsfond, dels til BKFs Optagelsesudvalg.

Til Ophavsretsfondens bestyrelse valgtes Frans Jacobi.

Til Optagelsesudvalget valgtes Gert Daae Funder og Mille Kalsmose-Hjelmborg, som begge genopstillede.

Desuden var tre poster på valg til BKFs bestyrelse, og da i alt syv kandidater stillede op, blev der udskrevet urafstemning.

Valgmateriale med information om kandidaterne og referat fra generalforsamlingen blev udsendt til alle BKFs medlemmer i uge 46. Ved redaktionens deadline stod valgresultatet endnu ikke klart. Se, hvem der blev valgt, på www.bkf.dk

Fortsat fra side 18: Det nye Brandts ...

lagde du vægt på at styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Er tiden løbet fra kunstnerindflydelse i ledelsen af kunstinstitutioner efter din mening? »Der sker i disse år en hurtig udvikling blandt mange kulturinstitutioner i retning af at skulle drives som forretninger med væsentlige private indtægter. Det betyder, at bestyrelser har brug for en sammensætning af medlemmer med indsigt i forretningsdrift, ledelse og naturligvis faglig viden på den givne institutions område. Jeg ser masser af kunstnere omkring mig, der er dygtige til at forene kunstnerisk praksis med sans for forretning og udvikling. Så mit bud vil være, at der fortsat vil være basis for kunstneres indflydelse i bestyrelser. Men de kompetencer, som de skal bidrage med, vil være af en natur, der i højere grad handler om entreprenørskab, innovation og kommunikation frem for rollen som kunstnerisk garant og sparringspartner.«

Flere fusioner i kunstlivet

Fusionerne af kunst- og kulturinstitutioner i Odense og på Frederiksberg er de seneste i en række sammenlægninger af museer landet rundt, blandt andre Museum Sønderjylland, VejleMuseerne og Museum Sallling.

Billedkunstneren nr. 4

2013

Og så vil voksne lære børn at bruge deres sanser og at erfare æstetisk, som vi kalder det. Er det ikke dømt til at gå galt? Burde vi ikke selv tage ved lære af børnene?

Men der er også en tredje mulighed, nemlig at skærpe opmærksomheden om de æstetiske erfaringer, som børn allerede gør. At værne om dem og skabe rum for, at de kan komme til udfoldelse og leve videre. Og at befordre flere af samme slags, dvs. erfaringer som måske ikke ville være opstået, hvis ikke vi havde stillet os til rådighed som ›fødselshjælpere‹.

Noget sådant er dog lettere sagt end gjort, bl.a. fordi der er forskel på oplevelser og erfaringer, og fordi erfaringer er egensindige: De kan ikke tvinges frem.

De modsætter sig alle forsøg på at beherske deres kurs. Æstetiske oplevelser er sanselige, pirrende, underholdende – og flygtige. Medierne og underholdningsbranchen konkurrerer om at give os oplevelser. Varer bliver solgt på at pirre og underholde.

Alle forventer oplevelser. Æstetiske erfaringer pirrer derimod ikke bare. De er snarere sensitive end sanselige, og de er forbundet med indsigt. Hvor oplevelser er punktuelle, er erfaringer derimod processuelle, men ikke

Fusioner på Frederiksberg Fem Frederiksbergske udstillingssteder er fusionereret tidligere i år: Storm P. Museet, Revymuseet, Bakkehusmuseet, Cisternerne og Møstings Hus er nu samlet under en hat i den nye selvejende institution Frederiksbergmuseerne.

Michael Eigtved, tidligere studieleder på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på

25

forstået a la livserfaring, dvs. som noget man samler over tid. Den slags erfaring, der her er tale om, altså erfaring af merbetydning, sætter sig derimod lynsnart igennem. Dens tid er øjeblikkets, og øjeblikket er ikke et punkt, men et rum.

Det er i dette rum, at erfaringen udfolder sig som proces. Erfaringer adskiller sig derfor også fra oplevelser ved at være inddragende. Den oplevende er passiv, hvor mange chips han end tygger, mens han paralyseret glor på tv-skærmen. Erfarer man skønheden i en kirkekoncert, er man derimod inddraget, hvor stille man end sidder på bænken. Kroppen er rolig, men sindet er bevæget. Ingen forlader uforandret et erfaringsrum.

Det ved vi dog kun, fordi vi kan huske og erindre. Jeg husker, at jeg stod i det klasselokale som barn. Jeg erindrer følelsen af at blive overvældet af farverigdom. Og nu ved jeg, at lappen må have været ladet med merbetydning. Ellers ville den ikke have stemt mig, som den gjorde: Så jeg måske aldrig glemmer det øjeblik eller nærmere bestemt den betydningsrigdom, ligefrem meningsfylde, der udmærkede det og har mejslet det i erindringen.

Pointen er at skabe rum i undervisningen for sådanne erfaringer, og for at de

Københavns Universitet, er udnævnt som direktør for Frederiksbergmuseerne. Bag ham står en ni mands bestyrelse, hvoraf ingen har billedkunstnerisk baggrund.

Møstings Hus har i en årrække været en vigtig platform for dansk samtidskunst, hvor professionelle billedkunstnere kan ansøge om at udstille.

Der er foreløbig ingen planer om at ændre

kan leve videre i erindringen. Det sidstnævnte kræver ikke kun erfaringens styrke, men også at mindet ikke sandes til af tænkemåder, der er det fjendtligt stemt – f.eks. at alt skal kunne måles og vejes og have praktisk nytte. For det er jo ikke, fordi jeg er speciel, at jeg erindrer den lille laps betydning. Det er snarere, fordi jeg lever et specielt liv – med masser af mulighed for at tænke efter og dermed også for at værne om mine minder. Ønsker vi at befordre æstetiske erfaringer hos børn, så de som voksne kan tænke udvidet, skal vi ikke kun stimulere deres sanser. Sanselige oplevelser er begyndelsen, men mening stiftes der først, hvor sanselig oplevelse bliver til sensitiv erfaring. Og denne erfaring skal kobles med tænkning, med muligheden for at tænke efter, så sensitiviteten ikke går tabt med tiden. Så vil barnet måske kunne tænke udvidet som voksen: have sans for det store i det små, for enhed i mangfoldighed.

Teksten har tidligere været offentliggjort i Kirken Underviser 2 (2013) og KorNyt 1 (2013).

på udstillingsvilkårene i Møstings Hus, fortæller kunstnerisk leder Astrid la Cour.

Det betyder, at det fortsat er Frederiksberg Kommunes Udstillingsforum, bestående af fem lokale professionelle billedkunstnere, der i samarbejde med husets kunstneriske leder tager stilling til ansøgningerne om at udstille i Møstings Hus. Læs mere: www. moestingshus.dk

Billedkunstneren nr. 4

26

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip BKF i nyt samarbejde om børn og unge Statens Kunstråd har øremærket 3,3 mio. kr. til at udvikle nye metoder, der giver alle børn og unge i Danmark mulighed for flere og bedre møder med billedkunsten.

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder kommer til at stå for indsatsen i samarbejde med andre billedkunstaktører, heriblandt Billedkunstnernes Forbund. Indsatsen samles i et kompetencecenter for børn, unge og billedkunst, der får til huse dels på BKFs kontor i København, dels i Aarhus Billedkunstcenter på kulturproduktionscentret Godsbanen.

Læs mere på www.bkf.dk Skolereform svigter kunstfag Dansk Kunstnerråd – herunder Billedkunstnernes Forbund – er skuffet over, at de kreative fag ikke får et væsentligt stærkere løft i forslaget til reform af folkeskolen, end det er tilfældet. Det fremgår af et kritisk høringssvar fra kunstnerorganisationen, der er afleveret til Undervisningsministeriet i efteråret. Læs mere på www.kunstner.org

Mere og bedre kunst til kommunerne Hvordan sikrer man som kommune, at de penge, lokalpolitikerne øremærker til kunst, bliver brugt bedst muligt? Svaret lyder bl.a.: Kommunale billedkunstråd, kunstråd og kunstkonsulenter. I et nyt katalog fra Statens Kunstråd kan man bl.a. læse konkrete strategier fra seks kommuner og en kulturregion om, hvordan man lokalt kan gribe opgaven an.

Kataloget kan læses på www.kunst.dk BKFs brochure om samme emne, ›Brug Billedkunsten!‹ kan hentes på www.bkf.dk Velbesøgt BKF seminar om kunst i kommunerne I september holdt BKF seminar i Odense om kommunale billedkunstråd, med ca. 60 deltagere fra hele landet.

Oplæg fra kunstnere, kommunale embedsfolk og forskere satte fokus både på de gode ideer og de økonomiske forudsætninger for rådenes arbejde. Deltagerne gav seminaret god respons, BKF vil derfor arrangere lignende faglige seminarer fremover for at styrke den professionelle kunsts vilkår i kommunerne.

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Anna Liv Overgaard Billedkunstner Charlotte Neel Ritto Billedkunstner Ellinor Forsberg

BKF 2013 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med over 1300 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2013 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Tina Maria Nielsen. Kasserer: Billedhugger Kit Kjærbye. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Tumi Magnusson.

Billedkunstner Ingrid Bugge Billedkunstner Mariane Margrethe Lyngsø Billedkunstner Mette Rix Billedkunstner Pernille Koch Billedkunstner Sandra Blichert Christensen

2013

Billedkunstner Stine Frederiksen Fotograf Søren Rønholt Billedkunstner/arkitekt Thomas Wiesner Billedkunstner Tom Kietz Maler Anna Sørensen

fanø er fin!

Mens BKFs lejlighed i Berlin er meget søgt og fuldt booket hele året, er Kunstnerhuset i Sønderho lettere at få ophold i, fordi ansøgningspresset ikke er helt så stort. Så husk at søge til Fanø!

Sådan lyder det i en begejstret e-mail til BKFs sekretariat fra et medlem, der netop var kommet hjem fra et ophold i BKFs kunstnerbolig på Fanø: »Jeg må bare lige fortælle, hvor stor en oplevelse, det har været for os, at bo i Malerhuset i Sønderho. Det var første gang, vi var på Fanø, og det er helt specielt og anderledes fra andre steder, vi kender på Jyllands vestkyst. Malerhuset har så god en stemning, og det er utroligt smukt vedligeholdt og malet inde og ude! Atelieret er ganske enkelt fantastisk med det kølige nordlys, højt til loftet og æbletræet udenfor døren.

Vi nød det og oplevede i fulde drag stilheden, flod og ebbe, sælerne, hønen og stærene i asketræet i haven...

JA, det HELE!« Interesseret? Mere info på www.bkf.dk

Ansøgningsfrister Berlin og Fanø den 1. april Husk at der er ansøgningsfrist den 1. april 2014 for ophold i både Malerhuset i Sønderho og BKFs lejlighed i Berlin i perioden juli-december 2014.

Yderligere info og ansøgningsskemaer (obligatoriske) findes på www.bkf.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2013 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­ hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen.

Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.

Billedkunstneren nr. 4

2013

BKF-kurser i forår / sommer 2014 BKF udbyder følgende kurser: • Forhandlingsteknik • Storformatsfotografi • Selvangivelse, skat og moms Se detaljer om kurserne i næste nummer af Billedkunstneren og på www.bkf.dk

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies CPH AIR Fabrikken for Kunst og Design www.cphair.dk Artist in residence program etableret af Københavns Kommune i samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design, der gør det muligt for kulturaktører i det københavnske kulturliv at invitere udenlandske billedkunstnere og forfattere til at opholde sig og arbejde i Danmark i kortere eller længere perioder.

Ansøgningsfrist: 1. januar 2014.

Mere info: www.cphair.dk Det Danske Institut i Athen Herefondos 14 Platia Aghias Aikaterinis, Plaka 105 58 Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.com Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum.

Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Instituttet kan hverken huse børn eller husdyr. Instituttet råder ikke over noget atelier.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 23. februar for ophold i september 2014 – januar 2015.

27

Klitgården på Skagen Damstedvej 39 9990 Skagen info@klitgaarden.dk www.klitgaarden.dk Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere. Der er tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret. Se nærmere om Klitgården på www.klitgaarden.dk.

Der stilles i perioder legater til rådighed for kunstnere til arbejdsophold på Klitgården fra forskellige fonde. De dækker opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr./dag.

Legaterne tildeles kun medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer (herunder BKF).

Ansøgninger skal indeholde beskrivelse af intentionerne for opholdet samt CV. Ansøgningsfrister: 15. januar og 15. maj.

Ræveskiftet, Hornbæk Tlf. +30 210 32 44 644 v/Inga Winding Ræveskiftet 33 Havreholm 3100 Hornbæk Tlf. 49 70 25 24 5 små huse med 1 rum til 1-2 personer og 7 familiehuse med 3 soveværelser, stue og køkken til max. 6 personer.

Ophold i Ræveskiftet tildeles gratis i 3-ugers perioder fra maj til ultimo oktober efter ansøgning. Dog betales for el. De store huse tildeles i skolernes sommerferie familier med skolesøgende børn.

Ansøger skal indeholde info om ansøgers uddannelse, arbejde, antal personer og hvilken periode, der søges.

Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. marts

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Kunstlivets adresse- og tele­ fonbog 2013-14 er udkommet North Art Magazines ›Kunstlivets adresse- og telefonbog 2013-14‹ er udvidet, korrigeret og suppleret væsentligt i forhold tidligere. En nyttig håndbog med navne, adresser, telefonnumre, mobil-numre, e-mails, hjemmesideadresser, fax-numre på alle kunstlivets aktører.

Herudover nekrologer over årets døde inden for kunstlivet m.m...

Bogen er på 212 sider i A4format.

Pris: kr. 160 + forsendelse kr. 65 Ved forudbetaling på nedenstående konto eller indsendelse af beløbet pr check er prisen incl. forsendelse kr.

190. På anmodning fremsendes giroblanket.

Bestilling foretages til: North Art Magazine Nørregade 7 C, kld 1165 København K Tel. 33 11 15 61 info@northart.dk Netbank 9570-8298998 Ny ansøgningsfrist til store projekter til Byens Hegn Næste ansøgningsfrist for projekter, der søger støtte fra Metroselskabet Byens Hegn er 15. januar 2014. Byens Hegn ønsker flere projekter, som gør en signifikant forskel i byrummet. Derfor uddeles større støttebeløb kun til projekter der: • tager udgangspunkt i det konkrete sted, hvor projektet skal realiseres

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

• understøtter det byliv, som foregår omkring den enkelte byggeplads • skaber uventede oplevelser, der imponerer og inddrager de forbipasserende.

Ansøgningsskema og info på www.m.dk/byenshegn Summer 2014 at Nes (Iceland) – call for artists Artists working in public, live, community engaged,or performative fields.

Summer We Go Public – July and August 2014.

Please find more information and submit an application via our website: http://neslist.is under ›Application‹.

Applications close December 13th.

International Exhibition – NordArt 2014 Call for applications to participate in the international exhibition 14.06.–12.10.2014.

Each year one artist is awarded with the NordArt-Prize, worth 10.000 Euro.

Online application: www.kunstwerk-carlshuette. de/en/virtual-tour.html Deadline: 15. December 2013 – no application fee.

Kunstnere kan få millioner til digital kunst Nordisk Kulturfond har afsat tre millioner kroner til ny digital kunst og kultur i Norden.

Millionpuljen har titlen Årets Nordiske Kulturbegivenhed, DIGITAL 2015-2016, og ansøgningsfristen er den 15. februar 2014.

Kan du lave digital kunst og kultur med nordiske partnere? Så kan du ansøge Nordisk Kulturfond om tre millioner kroner til at føre jeres projekt ud i livet.

Se krav og kriterier på www. nordiskkulturfond.org/digital

Billedkunstneren nr. 4

28

2013

Runde fødselsdage

40 Grafiker/maler Ann Sophie Stærk, 18. december | Billedkunstner Rasmus Danø, 13. januar | Billedkunstner Tommy Art, 15. januar | Billedkunstner/digter Eva Nam Sook Tind, 18. februar | Billedkunstner Flemming Rolighed, 3. marts | Billedkunstner Carina Zunino, 4. marts | Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard, 8. marts

70 Billedkunstner Mikael Hansen, 18. december | Billedhugger Kirsten Justesen, 25. december | Maler Lene Adler Petersen, 13. januar | Maler/billedhugger Flemming Rodian, 16. januar | Grafiker/maler Finn Sködt, 23. januar | Maler Ingrid Villesen, 25. februar | Maler/billedhugger Jens Martin Flensted Andersen, 28. februar | Billedhugger Henning Andersen, 3. marts

50 Billedkunstner Kirstine Vaaben, 24. december | Billed­ kunstner Christina Capetillo – 10. januar | Billedkunstner Anja Margrethe Bache – 13. februar | Grafiker Eva Carstensen, 19. februar | Maler Mette Hannemann, 22. februar | Billed­kunstner Kirsten Rotbøll Lassen, 25. februar | Billed­kunstner Birgitta Lund, 2. marts | Maler/grafiker Ole C. Hansen, 9. februar | Billedhugger Lars Waldemar, 9. marts | Billedkunstner N.G. Hammer, 10. marts

75 Maler Frithioff Johansen, 19. januar | Billedkunstner Ernst Anders Rasmussen, 4. februar | Maler Tove Hummel, 22. februar | Maler/grafiker Poul Winther, 22. februar | Maler Erik Pedersen, 10. marts

60 Maler Bo Emrik Pepke, 18. januar | Billedhugger Pernille Brethvad, 1. februar | Maler/grafiker Gorm Spaabæk, 8. februar | Billedkunstner Aleksander Zbigniew Kosmala, 24. februar | Billedhugger Pontus Kjerman, 10. marts

90 Maler Else Korn, 22. december | Maler Marie Torp, 19. februar | Maler Lizzie Swoboda, 2. marts

• Støbning i alle metaller • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Du møder hos os et støberi med et erfarent, fagligt kompetent hold, der sikrer dig det bedste resultat til tiden.

Vi anvender den moderne cire perdumetode “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Derfor kalder vi os et af skandinaviens førende skulpturstøberier.

Det forpligtiger!

SKULPTUR STØBERIET Detalje af “Tor” Kunstner: Tore Nørby Hansen

Inspirationslaboratorium For professionelle skabende kunstnere på tværs af kunst­ fagene.

D. 22.–26. april 2014, på Teatret Masken, Nykøbing Falster Er du billedkunstner, komponist, filminstruktør, installationskunstner, musiker, teatermenneske m.m.? Og har du lyst til at deltage i en 5 dages workshop med 16 skabende kunstnere der har mod på at udforske det ukendte? Sammenslutningen af Egnsteatre i Kulturregion Storstrømmen har skabt konceptet og tilrettelægger

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

workshoppen i samarbejde med psykolog og proceskonsulent Thea Mikkelsen, der har specialiseret sig i den psykologiske side af kreative processer. Hun vil desuden supervisere selve laboratoriet.

Indholdet af workshoppen skabes af kunstnerne selv, og derfor skal du, som deltager, være parat til at bidrage med dine erfaringer og arbejdsmetoder. Send din ansøgning om optagelse på laboratoriet senest d. 1. jan. 2014. Tilknytning til Kulturregion Storstrøm er en fordel, men ikke et krav.

Se hvordan du søger på www. inspirationslaboratorium.dk

80 Maler Ole Halskov Hansen, 7. februar 85 Maler Carsten Rütting Schweitz, 13. januar | Keramiker/ maler Jørgen Østergaard, 25. februar

Døde Maler Marianne Kardel Knutz, 16. oktober | Maler Jens Bilgram, 17. oktober

Kurser på Fyns Grafiske Værksted 2014 Tilmelding på værkstedet på tlf.: 66 13 99 73, eller fynsgrafiskevaerksted@gmail.com Prisen er 1.100,- pr. kursus.

Det er muligt at overnatte på Hollufgård tlf.: 65 93 23 13 eller mail@gah.dk Januar: Litografi v/ Helge Larsen Kurset henvender sig både til nybegyndere og let øvede i den traditionelle stentryksteknik.

Fra d. 24-27. januar, 4 dage, max 7 deltagere.

Februar: Introduktion til grundlæggende ætseteknikker på kobber v/ Inge Marie Mørcke Der undervises hver dag fra kl. 10-16 i forskellige teknikker som koldnål, stregætsning, blødgrund, akvatinte, løftegrund mm. Undervisningen tilpasses holdets ønsker og forudsætninger – den enkelte kan evt. vælge at koncentrere sig om en eller to teknikker.

Kurset er samtidig tænkt som et introduktionskursus til FGV for nye medlemmer, som i løbet af kurset lærer værkstedet og dets faciliteter at kende. Kobber, papir etc.

kan købes på kurset.

Fra d. 7-10. februar, 4 dage, Max 8 deltagere Marts: Farve-Træsnit-kursus v/ Jens Bohr Træsnit på finerplader med flerfarveteknik, kurset er både for øvede og nybegyndere.

Fra d. 14-18 marts, 4 dage, Max 10 deltagere April: fotogravure v/ Teresa Larsen Der undervises i fotogravure med fotopolymer plader ud fra et fotografisk oplæg. Der må påregnes en udgift til materialer.

Fra d. 4-6. april, 3 dage, Max 4 deltagere (samme pris) Presse til salg Dybtrykspresse (Polymetaal HPV-60) i fin stand med bord til salg sammen med et stort akvatinteskab. Pressen og skabet står på Fyn. Pris for det hele samlet: 12.000,Se mere om pressen her: www.polymetaal.nl/siteUK/ shopukwork/en-gb/dept_110. html Henvendelse hos Else Clausen tel.: 64 76 11 08 venligst ring efter kl. 16

Billedkunstneren nr. 4

2013

29

Kunstfaglige tekster oversæt­ tes fra tysk til dansk Erfaring med oversættelse af tekster om billedkunst for forskellige billedkunstnere og for Goethe Instituttet.

Kontakt Mette Kit Jensen/ KKART, Billedkunstner og MA i kunstteori og formidling: mettekit@hotmail.com Ph.d.-legater i kunstnerisk forskning Novo Nordisk Fonden indkalder ansøgninger til 2 ph.d.stipendier inden for hhv. kunsthistorisk og kunstnerisk forskning. Stipendierne er til 3-årige ph.d.-forløb med indskrivning ved et dansk universitet eller højere læreanstalt.

Det praksisbaserede ph.d.-stipendium tildeles en ansøger, hvis forskningsprojekt tager udgangspunkt i en kunstnerisk praksis. Projektet skal bestå af en skriftlig afhandling og et kunstnerisk produkt, og skal forsvares som et samlet forskningsprojekt.

Midler til hvert stipendium er 1,5 mio. kr., som dækker løn og tilskud til drift og studieafgift i 3 år. Novo Nordisk Fonden yder kun støtte til ansøgere, som ikke er påbegyndt et ph.d. studium.

Ansøgningsskema udarbejdes via fondens hjemmeside fra den 16. december 2013.

Ansøgningsfrist 28. januar 2014 16.00. www.novonordiskfonden.dk Ledige perioder på Tranum Strandgård Der er ledige perioder i december 2013 og 2014.

Tranum Strandgård ligger 300 m. fra havet ved Tranum Strand i Jammerbugten – ca.

10 km. syd for Blokhus. Der er en kunstnerbolig på 45 m2, der indeholder soveværelse (2 pers.), badeværelse med vaskemaskine og stue med køkken/atelier. Der er staffeli, TV og musikanlæg.

Særpris for BKFs medlemmer: 1.200 kr. pr. uge plus forbrug 300 kr. For evt. ophold af

Kunst skabes med hjertet.

Vi ønsker dig en dejlig jul og et kreativt 2014!

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk

længere varighed i vinterhalvåret, kan der aftales særlig pris.

Booking og information: Birthe Holmgaard Tlf.: 86 87 23 33 / 23 86 75 02 vagnogbirthe1@live.dk www.tranumstrandgaard.dk Kunstnerboligen Gammel Have ledige perioder Huset er beliggende i landsbyen Sødinge på Midtfyn og indeholder arbejdsværelse, stor stue og to soveværelser med i alt fire senge. Der er en anneksbygning med atelier på 40 m2. Opholds varighed er typisk en måned, evt. flere.

Pris pr. måned i vinterhalvåret er 2.700 kr. pr. måned + det forbrug, der ligger ud over 1.000 kr.

Læs mere på www.gammelhave.dk Aktuelle ansøgningsfrister i Kulturkontakt Nord 20. januar • KreaNord 3. februar • Projektstøtte (NORDBUK børne-og ungdomsprogram) 5. februar • Mobilitetsstøtte (rejser) 19. februar • Kortvarig netværksstøtte 5. marts • Produktionsrettet virksomhed • Kompetenceudvikling Søg støtte og læs mere på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: info@kulturkontaktnord.org eller tlf. + 358 (0)9 686 43 107

Nyt om navne Livsvarig ydelse til Joachim Koester Statens Kunstfond har indstillet Joachim Koester til livsvarig kunstnerydelse. I begrundelsen hedder det blandt andet: »Joachim Koester er en af 1990er-generationens mest betydningsfylde kunstnere.

Han har siden de tidlige 1990ere en lang række af udstillinger og værker bag sig, der allerede nu har ikonisk status.« Læs hele begrundelsen fra Statens Kunstfond på www.kunst.dk Ny kunstfaglig leder i Kunstbygningen i Vrå Fra 1. januar 2014 får Kunstbygningen i Vrå ny kunstfaglig leder: Kunstner og kurator Henrik Godsk (f.1975). Godsk kommer fra en stilling ved Utzon Center i Aalborg og har været medarrangør bag flere udstillingsprojekter. I stillingen som kunstfaglig leder for Kunstbygningen i Vrå vil han arbejde med at udbrede kendskabet til stedet. Herunder formidling af stedets samling af den danske maler Svend Engelunds værker såvel som kunst udført af Vrå-udstillingens medlemmer.

Hæderspris til A Kassen Carnegie Art Award uddeles hvert andet år og fremhæver ekstraordinære samtidskunstnere fra de nordiske lande. I år gik 3. prisen til den danske kunstnergruppe A Kassen (Christian Bretton-Meyer (f.

Billedkunstneren nr. 4

30

2013

TOMMERUP KERAMISKE VÆRKSTED Specialværksted for keramisk kunst, udsmykning og restaurering

• Esben Lyngsaa Madsen modtager Thorvald Bindesbøll Medaljen 2010 • Modtager af Inga og Ejvind Kold Christensens Fonds hæderspris 2009 • Har udført mere end 1300 keramiske projekter over 30 år

Vi gentager successen med ‘Kunsten ud i Landsbyerne’: En kunstner og en landsby skal gennem dialog og samarbejde formulere en arbejdsskitse til et kunstværk. Værket skal efterfølgende skabes til landsbyens offentlige rum.

Er du vores kunstner?

Deadline: 2. januar 2013

1976), Morten Steen Hebs­ gaard (f. 1977), Søren Petersen (f. 1977) og Tommy Petersen (f. 1975). I forbindelse med tildelingen udstiller A Kassen værker sammen med de andre vindere og nominerede i henholdsvis Oslo, Stockholm, Helsinki og København. Den norske kunstner Dag Erik Elgin (f. 1962) blev vinderen af Carnegie Art Award prisens 1 mio. svenske kroner, mens 2. pladsen gik til den svenske kunstner Sophie Tottie (f.

1964).

SMK direktør til Ny Carlsbergfondet Ny Carlsbergfondet har udpeget direktør for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt, til den magtfulde stilling som formand for landets størst private kulturfond. Hans Edvard Nørregård-Nielsen annoncerede i september sin afgang efter 25 år på posten, der har givet ham tilnavnet ›dansk kunsts Godfahther‹.

Karsten Ohrt har tidligere været direktør for Kunsthallen Brandts (1988-2007), museumsinspektør på Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg (1979-1988) og er uddannet mag.art. i kunsthistorie.

• Bruges af førende danske og internationale kunstnere

www.keramos.dk

www.kunstenudilandsbyerne.dk

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Videokunst hjemme i sofaen Anden runde af DRs, Statens Kunstråds og Statens Kunstfonds fælles satsning, tvKUNST, blev ferniseret i oktober måned. Nu kan samtlige videoværker ses på DR Ks hjemmeside: www.dr.dk/tv/program/ tvkunst Bag værkerne står Joakim Koester, Marika Seidler, Nikolaj Bendix Skyum Larsen, Rikke Benborg, Gitte Villesen, Marie Kølbæk Iversen og Tamar Guimeras/ Kasper Akhøj.

Sammen med værkerne vises små introduktioner til videokunst generelt og til tvKUNST-værkerne.

De medvirkende kunstnere er udpeget af Statens Kunstråds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum. I første udgave af tvKUNST i maj 2013 medvirkede Søren Thilo Funder, Gudrun Hasle, Kasper Skovsbøl, Larissa Sanssour, Sonja Lillebæk Christensen, Lea Porsager og Ulrik Heltoft.

Ferniseringen blev set af 47.000 sofagæster.

Danske kunstnerbøger / Danish Artists’ Books Af Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen, Louise

Keramisk Skulptur - Nils Erik Gjerdevik 2013

Tommerup Keramiske Værksted • Postboks 6 • Skovstrupvej 57 • DK-5690 Tommerup Tlf. +45 6476 1909 • Fax +45 6476 1019 • tkv@keramos.dk • www.keramos.dk

Fabricius, Christian Vind og Goodiepal. Info om bogen: www.moellerforlag.dk

Hold Sidenius og Marianne Vierø (red.).

Den første samlede præsentation af det 20. og 21. århundredes danske kunstnerbogtradition. Bogen udgives i et samarbejde mellem Verlag der Buchhandlung Walther König og forlaget MØLLER. Den behandler værker af blandt andre Asger Jorn, Tal R, Lene Adler Petersen, Albert Mertz, Jytte Rex, Henrik Have, Per Kirkeby, Claus Carstensen, Stig Brøgger, Jesper

Bjørn Bursel: 75 års fødselsdagsudstilling Tegninger og akvareller. Galleri North, Nørregade 7 C, kælderen, 1165 Kbh. K. Udstillingen er åben 9. januar til og med 31. januar 2014, onsdag-torsdag-fredag kl. 12-16, lørdag kl. 11-14 eller efter aftale.

Elsebeth Jørgensen: Udsmykning / lydvandring ›Langs Stien..‹ Lydværket er etableret i landskabet i Vendsyssel med

Billedkunstneren nr. 4

2013

31

Gratis medlemsannoncering Send en mail og evt. foto til: mk@bkf.dk hvis du er medlem af BKF og vil annoncere aktuelle udstillinger/projekter, har nyt om priser/ udnævnelser eller lignende her i bladet.

Modtager du BKFs elektroniske nyhedsbrev?

Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle email-adresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

skiltning ved rutens start/ slutning og med tre lyttestationer på Odden Museum, Willumsens-Samling, Mygdal Hus og Bjergby Lokalhistorisk Arkiv.

Værket er en del af Kunstruten, realiseret ved Kunstudvalget Bjergby-Mygdal Landsbyråd, Statens Kunstfond og Hjørring Kommune. Johanne Løgstrup har skrevet tekst på værkets webdel: www.langsstien.dk

BKFO

2014 Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 www.bkf.dk

Kerstin Bergendal: Tyve Dage i Viborg – en Rejse Efter udstilling i Viborg Kunsthal og i Dagbladet Politikens Forhal i sommer-efterår 2013 kan kunstprojektet nu opleves på hjemmesiden: www.tyvedage.com Projektet er produceret i samarbejde med Viborg Kunsthal og Viborg Museum 2010-2013, med støtte fra Danske Regioner, Billedkunstudvalget ved Statens Kunstråd samt fra Ny Carlsberg Fondet.

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond Støtte til billedkunstnere til flg. formål: • Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

• Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere.

• Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder.

• Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

• Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere.

• Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser.

Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. marts

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

Ansøgningsfrister

For vejledning se www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen på tlf. 33 73 33 73

14. januar

• Deponering af kunstværker • Kunst i det offentlige rum 15. januar

• Udstillingsprogram • DIVA — Danish International Visiting Artists Programme • Den åbne residencypulje • Kommunale billedkunstråd • Produktion, udstilling og formidling 1. februar

• Arbejdslegater og -stipendier (Statens Kunstfond) Løbende ansøgning:

• Visningsvederlag • Billedkunstneres egne hjemmesider • Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram